EIR-NEWS, 12. juni 2024

Onsdag den 12. juni var Schiller Instituttet vært for en hasteindkaldt pressekonference med fire fremtrædende talere: Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine; oberst Richard H. Black (pensioneret), tidligere chef for den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i staten Virginia; Helga Zepp-LaRouche: grundlægger og formand for Schiller Instituttet; og oberst Lawrence Wilkerson (pensioneret), tidligere stabschef for USA’s udenrigsminister Colin Powell. Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), skulle have medvirket, men måtte aflyse på grund af helbredsproblemer.

Stedet var National Press Club i Washington, D.C., og det personlige møde blev suppleret af journalister, der deltog via Zoom fra hele verden, med simultantolkning på spansk, tysk og fransk. Derudover deltog næsten 2.000 mennesker på et live-feed fra Schiller Instituttet, mens andre deltog via andre elektroniske kanaler.

Schiller Instituttets ordstyrer, Dennis Speed, bemærkede, at blandt andre Scott Ritter og Helga Zepp-LaRouche er blevet opført som mål af Ukraines USA-finansierede Center for Countering Disinformation (CCD). Ritter fik for nylig en chokerende behandling på foranledning af udenrigsministeriet, da han blev forhindret i at gå om bord på et fly for at deltage i St. Petersburg International Economic Forum i Rusland, og hans pas blev beslaglagt.

Ritter åbnede begivenheden med at sige, at hovedhistorien i alle amerikanske nyhedsudsendelser burde være den akutte fare for atomkrig. Folk siger med urette, at Cuba-krisen var det tætteste, vi nogensinde kom på en atomkrig, bemærkede han; på det tidspunkt foregik der diplomati. I dag sidder ambassadør Anatoly Antonov, en førende specialist i våbenkontrol, på den russiske ambassade på Wisconsin Avenue i Washington, D.C., “og hans telefon ringer ikke.” Efter Sovjetunionens fald besluttede USA at bevare en strategisk fordel og begyndte at trække sig ud af våbenkontrolaftaler. Gradvist gav afskrækkelse plads til en doktrin om krigsførelse med atomvåben. “Den største trussel mod os”, insisterede Ritter, “er den amerikanske politik med atomvåben”, og kun takket være den russiske ledelses tålmodighed har vi undgået en atomkrig.

Oberst Richard Black fortsatte temaet: “Vores atomdoktrin giver USA’s præsident fuld autoritet – uindskrænket autoritet” – til at starte en atomkrig uanset årsagen. Dette er forskelligt fra den russiske eller kinesiske doktrin; den russiske doktrin er defensiv, og atomvåben vil derfor kun blive brugt, hvis landet er under atomangreb, eller hvis nationens suveræne eksistens på anden måde er truet. “Ukraine var aldrig en vital amerikansk interesse”, sagde Black og tilføjede, at krigen begyndte over, hvorvidt Ukraine ville blive integreret i NATO, og atomvåben kunne stationeres der, tæt nok på til, at Rusland ikke ville have tid til at reagere på et førsteangreb. Efter at Rusland gik ind i Ukraine i februar 2022, begyndte fredsforhandlingerne inden for fire dage. Efter to måneder var de næsten nået frem til en aftale. Så blev den britiske premierminister Boris Johnson sendt til Kiev for at fortælle ukrainerne: “Hold op med de fredsforhandlinger, og kom tilbage til det vigtige arbejde med at kæmpe.”

Sammenfattende sagde Black: “Hele dette enorme hav af blodsudgydelser, som fulgte, har stort set været unødvendigt.” Han beskrev amerikanske og NATO-lancerede provokationer såsom sabotagen af Nord Stream-rørledningen, der kastede den tyske økonomi ud i recession; den franske præsident Macrons forslag om at sende tropper som “trænere”, som i Vietnam, hvilket uundgåeligt vil føre til kamp; og forsøgene på at blænde russiske varslingsradarer og angreb på den russiske Engels-2-luftbase, hvor dets atombevæbnede bombefly er stationeret.

Helga Zepp-LaRouche beskrev, hvordan Rusland reagerer på disse tiltagende provokationer fra NATO. Ud over at gennemføre manøvrer til taktisk brug af atomvåben er en russisk flotille ankommet til Cuba netop på dagen for pressekonferencen. Da hun skulle diskutere løsninger, foreslog hun, at “det mest oplagte referencepunkt er Den Westfalske Fred”, som afsluttede Trediveårskrigen, fordi en fortsættelse af den krig ville have dræbt alle i Europa. Vi har nu en global version af den situation. Hun bad deltagerne om at studere hendes ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur og roste den kinesiske præsident Xi Jinpings forslag og det brasiliansk/kinesiske initiativ til at afslutte krigen i Ukraine.

Oberst Lawrence Wilkerson begyndte med at citere en “stor mand, en patriot og en helt i dette land”, Daniel Ellsberg, som har sagt, at vi er tættere på atomkrig, end vi nogensinde har været. Wilkerson tilføjede: “Det er alt sammen vores skyld. Det er imperiets skyld…. Vi har ophævet alle de beskyttende traktater, som vi møjsommeligt har udformet.” Før USA’s stedfortræderkonfrontation med Rusland i Ukraine var det et etableret princip i diplomatiet, at to stater, der besidder atomvåben, aldrig må gå i krig. “Det amerikanske folk har glemt, hvad det vil sige at bygge et beskyttelsesrum i sin baghave,” sagde han. “Vi har i denne nation ikke længere nogen idé om, hvad atomvåben kan gøre.”

Spørgsmål fra seerne og pressen

Den første spørger spurgte, om hvis vores ledere vidste, at de ville dø, ville det afholde dem fra at angribe med atomvåben. Oberst Black svarede, at amerikanske ledere sandsynligvis ville overleve et første angreb. Men vi har ikke et centralt intellektuelt lederskab, som tager ansvar for politikken.

“Vesten har i bund og grund satset hele sin eksistens på Putins rationalitet.” Ritter tilføjede: “Jeg vil sige, at der i Vesten ikke er en eneste leder, der i dag forstår, hvad atomkrig er…. Vi er nødt til at finde en måde at gøre det amerikanske folk bange igen.” Wilkerson fortalte, hvordan USA og Rusland ved afslutningen af Den kolde Krig havde 30.000 atomvåben hver og begyndte at reducere deres lagre. En undersøgelse fra U.S. Air Force sagde, at vi kunne gå ned til 600 hver. “Det var gode dage!” sagde Wilkerson. Men nu diskuterer USA, hvordan vi kan ændre vores atomare politik, så den bliver mere aggressiv.

Den uafhængige senatskandidat Diane Sare spurgte Zepp-LaRouche om forholdet mellem det truende sammenbrud af det transatlantiske finanssystem og krigsfaren. Som svar erkendte fru Zepp-LaRouche, at “systemet kan eksplodere når som helst, mens vi sidder her”, og at det truende tab af magt driver amerikansk hensynsløshed. Zepp-LaRouche beskrev afslutningen på Den kolde Krig som en “Sternstunde der Menschheit”, en gylden mulighed for menneskeheden. Men desværre afviste de neokonservative denne mulighed og gik i stedet efter deres drøm om en “unipolær verden” og Francis Fukuyamas teori om “historiens afslutning”. Årtier med NATO-udvidelse fulgte, med farvede revolutioner og militære interventioner. Hun tilføjede, at i modsætning til de neokonservatives vrangforestillinger, for hvem BRIKS betragtes som “en stor trussel mod herredømmet”, er ingen af disse lande en trussel i virkeligheden.

Professor Steve Starr, som underviser i atomvåben på University of Missouri, spurgte, hvad formålet var med angrebene på de russiske radarer, og om USA leverede oplysninger til at ramme dem. Wilkerson svarede på sidstnævnte spørgsmål og sagde: “Det er velinformeret spekulation, men ja.” Til spørgsmålet om, hvorfor det blev gjort, sagde han: “Vi er sindssyge.” Vi gjorde det af samme grund, som vi sprængte Nord Stream-rørledningen i luften. Ritter tilføjede, at dronerne ikke kunne være trængt ind i Rusland uden amerikanske efterretninger i realtid.

Black tilføjede: “Hvis man bluffer, er der altid en chance for, at den anden person gennemskuer ens bluff…. Man satser faktisk hele menneskeheden … og vi er jetonerne.”

En spørger i Mexico spurgte til den manglende krigsforberedelse i Vesten, og om det kunne være med til at afskrække en beslutning om at starte en krig. Ritter svarede, at hverken USA eller NATO er i stand til at gå ind i en fuld konfrontation med Rusland. “Det er den gode nyhed … den dårlige nyhed er, at vi fører en aggressiv politik, og standarden er atomvåben.”

En reporter fra TASS spurgte om muligheden for, at USA eller allierede vil forsyne Ukraine med atomvåben. Ritter spurgte retorisk: “Hvorfor skulle vi overdrage de farligste våben i verden til den mest uansvarlige nation i verden?”

En spørger fra Patriot Action PAC spurgte, om en atomar konflikt kunne blive brugt som en valgtaktik af denne regering. Black sagde, at det er scenariet “wag the dog”, og tilføjede, at Bill Clinton havde brugt krig mod Serbien til at komme sig politisk efter en rigsretssag. Men det skal være noget uventet, modererede Black; folk er nu trætte af krig. Det har de gjort klart ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Wilkerson tilføjede, at Biden er som LBJ (Lyndon B. Johnson –red.) i 1965: Han optrappede en krig, der ikke kunne vindes, fordi det ville skade hans muligheder for at blive genvalgt, hvis han trak sig.

Zepp-LaRouche blev bedt om at kommentere valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Hun svarede, at det er godt, at der nu er to tyske partier i parlamentet, som er imod krigen, men Tyskland er blevet “til grin i hele verden, … den totale kolonislave for anglosfæren.” Ritter tilføjede, at amerikanerne ikke længere tror på, at deres stemme tæller, og at de ikke kan lide nogen af kandidaterne. Men, sagde han, “spørg Emmanuel Macron – din stemme betyder noget.”

Et spørgsmål kom fra Pressenza International Press Agency om, hvordan folk rundt om i verden kan bidrage til fred i Ukraine, som de gjorde for at afslutte apartheid i Sydafrika. Zepp-LaRouche svarede: “Det er eftertrykkeligt stemmernes og landene i det Globale Syds ret” at gribe ind, fordi faren for atomkrig påvirker alle. NATO er fokuseret på at kontrollere fortællingen og har skabt et helt apparat til at dæmonisere Rusland og Kina, så det Globale Syd ikke bliver hørt i Vesten. En mere selvsikker rolle for Syd er det vigtigste, der kan ske for at ændre på tingene.

En tidligere ambassadør fra Grækenland bemærkede, at der ikke er noget civilforsvar i USA eller Europa i tilfælde af et atomart angreb. Black foreslog, at der blev sat opslag op i New Yorks undergrundsbaner med besked om at købe kaliumjod-tabletter for at beskytte sig mod stråling: “Det ville måske få folk til at tænke sig om en ekstra gang.” Ritter sagde, at regeringens opfordring til et mere aggressivt atomart scenarie indebærer, at nogen faktisk er i gang med at planlægge. Men denne planlægning omfatter ikke foranstaltninger som lagre af vand, mad, beskyttelsesrum osv. for at beskytte det amerikanske folk, som burde spørge: Svigter I os?

Ritter blev spurgt, hvad han havde tænkt sig at sige i Sankt Petersborg, hvis han ikke var blevet forhindret i at tage af sted. Han fortalte, at han havde planlagt en 40-dages rejse gennem Rusland som fredsambassadør, og at han ville live-streame turen. Det “skræmte dem fra vid og sans”, så de inddrog hans pas.

Carl Osgood fra EIR mindede Wilkerson om, at Daniel Elsberg skrev, at USA altid har brugt atomvåben, som en kriminel bruger en pistol, for at få det, han vil have, uden at trykke på aftrækkeren. Wilkerson spøgede med senator Lindsey Graham (R-SC), som repræsenterer hans hjemstat, og sagde: “Lindsey har nået nye niveauer af sindssyge.” Han tilføjede, at USA har 30-35 lande under drakoniske sanktioner uden nogen egentlig grund. Vi er forhadte over hele verden, vi er ude af stand til at mobilisere til krig, så den eneste mulighed er truslen om atomkrig.

Der kom et spørgsmål fra The Grayzone-siden: Hvad er konsekvenserne af Bidens foreslåede aftale med saudierne om at hjælpe med uranberigelse for at få normaliseret forholdet til Israel? Wilkerson svarede, at USA er desperat efter at løse situationen i Gaza, og saudierne ønsker at kunne fremstille et atomvåben. Kina og Rusland vil ikke give dem den mulighed, men det vil vi!

En reporter fra Radio Mindanao i Filippinerne spurgte, om det filippinske militær bliver optrænet som stedfortræder for en krig mod Kina. Ritter svarede, at USA ikke er i stand til at bekæmpe en ligeværdig styrke og derfor bruger Filippinerne i stedet, ligesom i Ukraine. Black sagde: “Det er meget vigtigt for Filippinerne at være klar over, hvad der foregår.”

Sammenfattende bemærkninger

Wilkerson: Den stat med atomvåben i dag, som er mest tilbøjelig til at bruge disse våben, er USA. En forsigtig stat har aldrig flere fjender på et givet tidspunkt, end den kan håndtere, men vi har gjort det meste af verden til fjender. Han foreslog, at vi skulle lære at bruge det “behændige instrument for national magt, der hedder diplomati”.

Black: Det var en stor sejr for menneskeheden, at Den kolde Krig sluttede ublodigt. Vi formåede ikke at udnytte det, og vi flyttede grænsen mod øst. Da Warszawa-pagten forsvandt, gjorde NATO det ikke. Det var et frygteligt tab for menneskeheden, at vi forpassede muligheden for fred.

Ritter: “Jeg blev rådet til ikke at forsøge at skræmme folk,” men det råd ignorerer han. Alle amerikanere er nødt til at vågne op om morgenen med den frygt for at dø af atomkrig, for så vil folk handle. For at din stemme skal tælle, er kandidaterne nødt til at vide, hvad din stemme står for: “Hvis du ikke er imod atomkrig, vil du aldrig få vores stemme.”

Zepp-LaRouche: “Vi er på vej ind i den vigtigste og farligste periode i hele historien.” NATO står over for et enormt ansigtstab, og den måde, hvorpå de opgav deres stedfortrædere i Afghanistan, burde være en lærestreg for filippinerne og ukrainerne. Hun fordømte den idiotiske politik med at konfiskere russiske aktiver – selv IMF har advaret om, at det finansielle system vil kollapse, når Rusland gør gengæld. Generationen fra Anden Verdenskrig vidste, hvad krig var, men den nye generation er overfladisk tænkende og kender ikke historien. Hvordan kunne den store tyske civilisation synke til nazismens niveau?

Der må være en følelse af højere lovmæssighed, naturlov, konkluderede fru Zepp-LaRouche, men den blev opgivet af sejrherrerne. Det er nødvendigt for debatten. “Vi er nødt til at opløfte menneskeheden til et højere moralsk niveau, hvis vi vil overleve denne store fare.”

Foto: EIRNS/Stuart Lewis

Hele afskriftet på engelsk:

Se pressekonferencen den 12. juni 2024 kl. 19 eller senere: Akut pressekonference: Faren for atomkrig er reel og skal stoppes:

Link: https://schillerinstitute.com/blog/2024/06/07/emergency-press-conference-the-danger-of-nuclear-war-is-real/

Se online-konference 15.-16. juni 2024 eller senere: Verden på afgrundens rand: For en ny westfalsk fred!

Link: https://schillerinstitut.dk/si/?p=37197

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:

Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com www.larouchepub.com/eiw

11. juni 2024
Den serbiske præsident, Aleksandar Vucic, gav et videointerview til den schweiziske tysksprogede publikation Die Weltwoche den 8. juni, hvor han i skarpe vendinger diskuterede faren for en global konflikt, som verden står over for i øjeblikket. »Toget har forladt stationen, og ingen kan stoppe det,« sagde han på engelsk. (Undertekster til denne video var tilgængelige på serbisk, tysk og engelsk.) Her følger nogle relevante uddrag af hans bemærkninger:

“Jeg tror, at vi nærmer os de sidste dage med mulighed for nytænkning og genovervejelse i Ukraine. Hvis de store magter ikke gør noget i løbet af kort tid, ja, så er jeg ret sikker på, at vi vil stå over for en virkelig katastrofe.”

Med henvisning til den vestlige retorik, der hævder at Putin bluffer: “Hvis man satser på, at nogen bluffer, betyder det, at man ikke har bedre kort på hånden. At du bare tror, at den anden side har svagere kort. Men du ved det ikke, og du har ikke set hans eller deres kort….”

“Alle taler kun om krig. Ingen ønsker at opnå fred. Ingen taler om fred. Fred er næsten et forbudt ord. Læg venligst mærke til dette! For de siger, at vi er nødt til at vinde for at sikre en fremtidig fred, men ingen taler om fred … man er nødt til også at have den anden side med ved bordet.”

Vucic siger derefter, at »der er en anden teori«, som nogle i Vesten har, og som tror, at de kan »udmatte« Rusland, indtil det taber krigen. Putin vil blive væltet, og i sidste ende vil Vesten være i stand til at rykke ind, og »Rusland i dagens territorium og form, som det er i dag, vil ikke eksistere længere.« Det vil ikke fungere, insisterede han.

Da han blev bedt om at forklare den universelt konfronterende stemning i Vesten, »denne form for krigsentusiasme«? svarede Vucic: “Hver gang jeg blev bedt om … at starte en krig mod albanerne og NATO i Kosovo … sagde jeg bare: ‘Okay, jeg forstår jeres følelser. Jeg forstår jeres holdning. Men vil I virkelig gerne have, at jeres mor får en kiste med sin søn, mand, far, hvem som helst?”, og så er det en lidt anden tilgang.

“I dagens Europa opfører de sig alle som store helte, men de siger ikke til deres folk, at de kommer til at betale en meget høj pris. Og når vi taler om det, bør I og alle medierne gøre absolut alt for at stoppe enhver form for krigsliderlig adfærd og alt muligt andet. … Jeg forstår godt, hvorfor Macron insisterer på dette. … Men på den anden side, før de siger det, før de gør det … bør de alle prøve … at nå frem til en eller anden form for våbenhvile og derefter forhandle i 10, 20, 30, 50 år – det er ligegyldigt. Det er bedre end en dag med bitter kamp, som vi står over for i dag.”

På et tidspunkt diskuterede Vucic, hvad der ligger bag dette tankeløse pres for krig, og hvorfor han mener, at vi er »tæt på afgrunden«. Hvis man analyserer NATO’s og USA’s situation, sagde han: »De har ikke råd til at tabe krigen i Ukraine, hvilket betyder, at Rusland ikke kan vinde. For det første vil deres politiske arv ikke eksistere, eller den vil være så dårlig, at de ikke kan tillade [det]. For det andet vil Europas og det samlede Vestens geopolitiske position blive forringet så meget, at ingen vil være i stand til at genoplive den … og for det tredje vil det åbne Pandoras æske for i det mindste flere bevægelser og fjendtligheder mod det samlede Vesten i fremtiden.

“Men tag den anden side…. Hvis Putin taber krigen, vil Rusland ikke eksistere og ikke være formet, som det er i dag. Jeg mener, når man har disse to sider så … langt fra hinanden, med deres ønsker, med deres forventninger, så ser man, at alt står på spil. Det hele. Ingen har råd til at tabe. Når man har denne situation, er det derfor, jeg siger, at vi kommer tættere på en virkelig katastrofe.”

Nationer diskuterer kinesisk-brasiliansk fredsinitiativ for Ukraine

11. juni 2024 .
Nicaragua er blevet det første land, der offentligt støtter den sekspunkts principerklæring, som Kina og Brasilien fremsatte i fællesskab den 23. maj som en køreplan for en politisk løsning på krisen i Ukraine. Nicaraguas udenrigsminister, Denis Moncada, meddelte den 31. maj den kinesiske udenrigsminister ,Wang Yi, at Nicaragua støtter den konsensus, der kommer til udtryk i det fælles kommuniké. Den 5. juni vedtog Nicaraguas parlament en resolution, der også støttede erklæringen og »forslaget om på et passende tidspunkt at afholde en international fredskonference, anerkendt af både Rusland og Ukraine, med lige deltagelse af alle parter og en fair diskussion af alle fredsplaner.«

Adspurgt i dag om Nicaraguas tilslutning rapporterede det kinesiske udenrigsministeriums pressetalsmand, Lin Jian, at »101 lande fra fem kontinenter og internationale organisationer har reageret positivt på de Fælles Principaftaler og i forskellige former, hvoraf 52 lande og internationale organisationer bekræftede, at de enten støtter de fælles forståelser eller ser på formen for tilslutning.« Kina håber, at flere lande tilslutter sig de seks fælles principaftaler, og fortsætter med at være i tæt kommunikation med »relevante parter i det internationale samfund«, tilføjede han.

Den kinesisk-brasilianske erklæring var også et centralt emne i telefonsamtalen den 10. juni mellem præsidenterne Luiz Inácio Lula da Silva og Vladimir Putin. Kremls udlægning rapporterede, at »Brasiliens præsident udtrykte sin vilje til at bidrage med at identificere måder at tilvejebringe en fredelig løsning på Ukraine-konflikten, som er beskrevet i det velkendte fælles initiativ fra Brasilien og Kina«, efter at han var blevet orienteret af Putin om Ruslands politik over for præsident Zelenskyjs kommende »freds«-topmøde i Schweiz (som udelukker Rusland). På sin side erklærede den officielle brasilianske udlægning, at Lula havde »gentaget forsvaret for fredsforhandlinger, som involverer begge sider af konflikten«, som beskrevet i den fælles kinesisk-brasilianske erklæring.

Foto: NATO

(EIRNS) – 11. juni 2024

For et år siden, den 10. juni 2023, organiserede og holdt Helga Zepp-LaRouche hovedtalen på Schiller Instituttets konference: »Verden har brug for JFK’s fredsvision«. Zepp-LaRouche og hendes nyligt organiserede Internationale Fredskoalition var netop begyndt at mødes ugentligt om fredagen og føre en udfordrende, men frugtbar international dialog, der involverede alle landes befolkninger, om, hvordan man kan ændre den dødelige populærkultur med pessimisme og ligegyldighed og slå ind på en ny kurs med optimistiske, massestøttede, strategiske politiske handlinger. Et år senere har Den Internationale Fredskoalition afholdt 53 fredagsmøder i træk, åbne for alle med god vilje, og viet til opgaven med at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for verden. Den 10. juni 1963 formulerede JFK sin vision om fred med disse ord: Lad os undersøge vores holdning til selve freden. “Alt for mange af os tror, at det er umuligt. Alt for mange tror, at det er uvirkeligt. Men det er en farlig, defaitistisk tro. Den fører til den konklusion, at krig er uundgåelig – at menneskeheden er dødsdømt – at vi er grebet af kræfter, vi ikke kan kontrollere. Vi behøver ikke at acceptere dette synspunkt. Vores problemer er menneskeskabte – derfor kan de løses af mennesker.”

I kølvandet på det meget vellykkede årlige Internationale Økonomiske Forum i Skt. Petersborg den 5-8. juni, hvor 19.000 mennesker fra 136 nationer deltog, må kræfterne for fred i den transatlantiske verden nu vokse. Torsdag den 12. juni vil Schiller Instituttet være vært for en hastepressekonference i National Press Club: »Faren for atomkrig er reel og må stoppes.« På konferencen deltager Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine, som for nylig ulovligt blev forhindret af det amerikanske udenrigsministerium i at rejse til Rusland for at tale på St. Petersburg International Economic Forum; Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet; oberst Richard H. Black (pens.), tidligere chef for den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i staten Virginia; og Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS).

Der er et stort behov for at sætte tingene på plads med hensyn til, hvem i verden der faktisk presser på for en termonuklear krig. Under en 22 minutter lang ordveksling med ordstyrer Sergej Karaganov på plenarmødet i Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum mindede Vladimir Putin verden om, at »det ikke var mig, der begyndte at tale om atomvåben. Det var den lille britiske premierminister.” Putin henviste til Liz Truss, den kortest siddende premierminister i britisk historie, som i august 2022, før hun overhovedet var blevet indsat i embedet, blev spurgt om at starte en atomkrig i et interview under et kampagnearrangement: “Dine ordrer til vores Trident-bådkaptajn om, hvorvidt du, premierminister, giver ordre til at udløse atomvåben. Det ville betyde global udslettelse … Hvordan får den tanke dig til at føle?” Med ordene fra Londons The Independent, som rapporterede om hændelsen dengang, »virkede Truss uden følelser, da hun svarede: ›Jeg synes, det er en vigtig pligt for premierministeren, og jeg er klar til at gøre det‹. Hun tilføjede: »Jeg er klar til at gøre det.«

Kort efter hendes udtalelse kritiserede Putin ikke kun Truss, men også de vestlige ledere, som ikke forsøgte at irettesætte hende. “Ser du, ingen reagerede på nogen måde på det. Hvad nu, hvis hun bare var ude af sig selv og uforvarende kom til at ytre det. Hvordan kan man sige sådan noget offentligt? Men det gjorde hun. De burde have sat hende på plads, eller Washington kunne have sagt offentligt, at det ikke har noget med det her at gøre. Vi har ingen anelse om, hvad hun taler om, kunne de have sagt. Der var ingen grund til at såre nogens følelser; alt, hvad de skulle gøre, var at tage afstand fra det, hun sagde. Men alle var tavse.” En sådan irettesættelse fandt ikke sted, før Truss blev fjernet fra sit embede.

Med hensyn til atomkrig understregede Putin under sine bemærkninger i weekenden og henvendte sig direkte til sit publikum for at understrege det yderligere: »Vær venlig ikke at nævne sådanne ting uden videre.« Han fik spontane, generelle klapsalver, fordi folk kunne fornemme både, hvor seriøs han var  om betydningen af blot at diskutere emnet, og hvor forskellig hans måde at tænke strategisk på er fra lederne i NATO. Mens du læser dette, er de i gang med at angribe Ruslands radarsystemer for tidlig varsling med amerikanske og britiske missiler inde på russisk territorium gennem Ukraine.

Scott Ritter vurderer, at verden kan være et ATACMS-missilangreb fra atomar udslettelse. Derfor må der på kort sigt komme noget nyt og effektivt fra de transatlantiske nationer – et nyt lederskab, som har en forståelse for virkeligheden. Det er klart, at resultaterne af de netop overståede valg i Europa viser befolkningens ønske om noget bedre. I USA har borgerne f.eks. adgang til præsidentens magt ved hjælp af uafhængige handlinger foretaget af private borgere, som har kvalificeret sig til at foreslå og gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at få adgang til og anvende præsidentens magt på vegne af nationens generelle velfærd i særdeleshed og planeten som helhed.

Det betyder ikke, at der i øjeblikket findes en amerikansk præsidentkandidat af denne kaliber eller endog med denne tilbøjelighed. Kandidaterne i New York, Diane Sare til det amerikanske senat og Jose Vega til Kongressen, kan dog udgøre den standard, som alle andre kandidater måles efter, når det gælder strategisk politik. En sådan standard blev sat af økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche gennem hans præsidentkampagner i 1976, 1980 og 1984, hvor han foreslog, og præsident Ronald Reagan vedtog, hans politik for Det strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). [LaRouche fortsatte med at stille op til det amerikanske præsidentvalg indtil 2004 –red.]

I dag kan uafhængige kandidaturer til embeder, både i USA og andre lande, kombineret med en energisk befolkning, velorienteret af den nyhedsformidling der nu dagligt stilles til rådighed af Executive Intelligence Review, bevise, at JFK’s vision om fred er korrekt. “Intet problem i den menneskelige skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.”

Foto: Florida Memory / Unsplash

Den 9. juni 2024 

Vil du vide, hvad Vladimir Putin selv faktisk sagde om faren for atomkrig? Eller vil du lade de løgne, der kommer fra London og Washington – og som spredes vidt og bredt af de vestlige medier – fortsætte med at dominere og skubbe os alle et skridt nærmere en sådan tredje verdenskrig?

Det er på tide at sørge for, at alle ansvarlige medier i hele verden deltager i Schiller Instituttets hastepressekonference, »The Danger of Nuclear War Is Real, and Must Be Stopped«, i National Press Club i Washington, D.C. den 12. juni, med Scott Ritter, oberst Richard Black ( pensioneret), Ray McGovern og Helga Zepp-LaRouche.

I en omfattende 22 minutter lang udveksling med ordstyrer Sergej Karaganov på St. Petersburgs International Economic Forum (SPIEF) den 7. juni, afviste den russiske præsident Vladimir Putin gentagne gange forslaget fra nogle i Rusland om, at »frygten for atomvåben« er blevet alvorligt svækket, og at »vi er nødt til at være meget hårdere i optrapningen og være klar til at bruge dem.« I denne udveksling – som kan høres i Kremls engelske simultantolkning fra 2:52:54 til 3:14: 42, sagde Putin, at Ruslands skriftlige offentlige atomdoktrin klart angiver de meget begrænsede »undtagelsestilfælde«, hvor Rusland kunne bruge atomvåben, men at »jeg ikke tror, at et sådant tilfælde er kommet; der er ikke noget sådant behov;« at »Gud forbyde«, at det skulle komme til sådanne angreb; at han ikke tror, at USA vil affyre strategiske atomvåben, men hvis det sker, har Rusland et meget effektivt varslingssystem til at opdage missiler, ligesom USA, men at »Europa ikke har et udviklet system; de er mere eller mindre forsvarsløse i denne henseende (pga. manglende effektivt missil-varslingssystem);« og at »vi ikke engang er nødt til at overveje dette emne.

Henvendt til hele publikum sagde Putin med eftertryk: »Vær venlig, og jeg vil også endnu en gang bede alle om ikke at nævne sådanne ting i flæng« – hvilket fik et kraftigt bifald.

Den erfarne strategiske analytiker Karaganov, der betragtes som noget af en »høg« i Vesten på grund af sit gentagne forslag om, at Rusland skulle bekendtgøre udsigten til at igangsætte et taktisk atomart angreb på Europa, sagde derefter til Putin: »Jeg forstår udmærket og støtter din tøven, for det er et forfærdeligt valg, og et, der kun bør træffes som en sidste udvej. Men hvis de ved, at du ikke er klar til at træffe det valg, vil de i en uendelighed forsøge at bekæmpe og udmarve os.« 

Alle vores beslutninger skal være baseret på en analyse – en virkelig, objektiv analyse af situationen…. Vi har ikke brug for nogen atomvåben til den endelige sejr« i Ukraine.

Klart og tydeligt, ikke?

Men her er et udpluk af dækningen i den britiske og amerikanske presse.

Londons Daily Telegraph havde den 8. juni overskriften: »Europe Defenseless and Unprepared for Nuclear War, Warns Putin«, som insisterede på, at »den russiske leder og andre embedsmænd gentagne gange har rejst truslen om et atomart angreb, siden de sendte tropper ind i Ukraine i 2022.«

BBC var enig og rapporterede, at »lige siden Ruslands storstilede invasion af Ukraine har Moskva været involveret i atomar sabelraslen«, og at det er en udbredt opfattelse i Vesten, at Putin »bluffer«.

Newsweek uddybede som sædvanligt mantraet om, at »Putin bluffer«, i en artikel med omfattende citater fra den ekstremt høgeagtige tænketank Institute for the Study of War (ISW) – hvis objektivitet og hensigter kan bedømmes ud fra det faktum, at den efter sigende modtager sin væsentligste finansiering fra amerikanske forsvarsleverandører. ISW hævdede, at Putins bemærkninger på SPIEF yderligere bekræftede, at alle hans røde linjer er bluff.

»Putin sagde, at han ikke mener, at der er opstået et sådant ›usædvanligt‹ tilfælde, så ›der er ikke noget behov‹ for, at Rusland bruger atomvåben,« sagde ISW. »Putins udtalelse den 7. juni er en betydelig sproglig kovending i betragtning af, at Putin og andre embedsmænd i Kreml tidligere har truet med russisk brug af atomvåben, hvis vestlige stater tillader Ukraine at slå ind på russisk territorium med vestligt leverede våben,« sagde ISW. I betragtning af at sådanne handlinger ikke har resulteret i »en betydelig russisk reaktion«, sagde ISW, at »mange af Ruslands ›røde linjer‹ sandsynligvis er informationsoperationer, der er designet til at presse Vesten til selvafskrækkelse.«

Den indlysende konklusion, de foreslår: Vesten bør holde op med at »afskrække sig selv« og komme videre.

En langt bedre tilgang vil blive præsenteret på Schiller Instituttets kommende pressekonference den 12. juni i National Press Club.

Foto: Schiller Instituttet

Tidspunkt: Onsdag den 12. juni 2024; 13:00-15:00 ET (kl. 19-21 dansk tid)

Hvor: National Press Club, Washington, D.C.; og online via Zoom

Hvem: 

– Scott Ritter: tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine
– Oberst (pens.) Richard H. Black: tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere delstatssenator i Virginia
– Ray McGovern: tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)
– Helga Zepp-LaRouche: grundlægger af Schiller Instituttet

Vært: Schiller Instituttet

Den 3. juni forhindrede det amerikanske udenrigsministerium den amerikanske statsborger Scott Ritter i at gå om bord på flyet til Sankt Petersborg i Rusland og beslaglagde hans pas. Ritter, en tidligere amerikansk marineofficer og FN-våbeninspektør, som er blevet en fremtrædende modstander af den nuværende krigspolitik, var på vej for at deltage i St. Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), som skønnes at have deltagelse af 19.000 mennesker og 3.400 medierepræsentanter fra omkring 130 lande. Ritter var efterfølgende i stand til at deltage i SPIEF-panelet via Zoom.

Ud over de klare forfatningsmæssige spørgsmål om første og fjerde forfatningstillæg, som Ritter-sagen rejser, er indholdet af det, Ritter skulle diskutere, centralt: behovet for at forbedre de amerikansk-russiske relationer og stoppe den optrapning af faren, der følger af NATO’s nuværende holdning over for Rusland, som det tydeligst ses i Ukraine, og som trækker verden mod en atomar tredje verdenskrig.

Angrebet den 22. maj på et kritisk russisk varslingssystem i Armavir, angiveligt udført af »ukrainske« droner, kunne have været den begivenhed, der fik balancen til at tippe mod krig – fordi det kunne have bekræftet Rusland i deres erklærede overbevisning om, at NATO og Vesten er opsat på at »blænde« Ruslands varslingssystem som forberedelse til et muligt »forebyggende halshugningsangreb« fra USA og NATO mod dem. Den russiske præsident Vladimir Putin har gentagne gange offentligt givet udtryk for netop denne bekymring, og det er toppen af arrogant tåbelighed fra Vestens side at afvise dette som »bluff«, som så mange i Washington, London og andre NATO-hovedstæder nu gør.

Lige så farligt som forsøget på at blænde Ruslands advarselsradar er bestræbelserne på at lukke munden på de stemmer fra befolkningen, der fungerer som en slags »tidligt varslingssystem« i de politiske overvejelser – dem, der advarer om faren for atomkrig og præsenterer alternativer til en konfrontationspolitik.

Onsdag den 12. juni i National Press Club i Washington D.C. vil et fremtrædende panel af fire eksperter hver især holde korte oplæg om disse emner og svare på spørgsmål fra medierne, både personligt og via et internationalt Zoom-link (med simultantolkning til tysk, fransk og spansk for publikum i disse lande).

Scott Ritter: tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine

Oberst (ret.) Richard H. Black: tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon; tidligere statssenator i Virginia

Ray McGovern: tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS)

Helga Zepp-LaRouche: grundlægger af Schiller Instituttet
____________________________________________________________________________________

PERSONLIG DELTAGELSE: Pladserne er begrænsede, så svar venligst på questions@schillerinstitute.org

ONLINE JOURNALISTDELTAGELSE: Journalister, der ønsker at deltage online, bedes sende en e-mail til questions@schillerinstitute.org med angivelse af navn, det medie man repræsenterer, og sprogpræference (engelsk, tysk, fransk og spansk kan imødekommes), og man vil modtage et link via e-mail.

OFFENTLIGHEDEN: Den brede offentlighed kan se den engelsksprogede livestream online her: https://schillerinstitute.com/blog/2024/06/07/emergency-press-conference-the-danger-of-nuclear-war-is-real/

___________________________________________________________________________________

Seneste kommentarer fra paneldeltagerne:
Scott Ritter: “De kommandocentre, som Rusland bruger, blev udtænkt og bygget under Sovjetunionen, da Ukraine var en del af unionen, og set fra et russisk perspektiv lå de dybt inde i den russiske baghave og var beskyttede. Men hvis Ukraine nu bliver udskilt og gjort til en del af NATO, og man indsætter amerikanske missiler der, kan man nu nå alle disse steder, som man troede var sikre i baglandet. Og hvis USA tillader Ukraine at bruge ATACMS-missiler til at angribe disse faciliteter, vil Rusland bombe NATO! Ikke Ukraine-NATO! … Ukrainerne klager over, at USA kun vil give dem lov til at bruge HIMARS, at de ikke får lov til at bruge ATACMS til at angribe Rusland endnu. Men bare så alle i publikum forstår det, så er vi én ATACMS-affyring væk fra, at alle dør. Russerne spiller ikke spil her.” [4. juni 2024, i dommer Andrew Napolitanos »Judging Freedom«-show].

Senator Richard Black: “Hvis man ser på, hvor vi er lige nu med de tre droneangreb rettet mod deres øjne og ører mod atomare angreb, vil dette helt klart udløse den russiske stats atomare doktrin. Hvis der faktisk er en sammenhængende bevægelse hen imod forberedelse af atomkrig – jeg siger ikke, at vi har truffet en eller anden form for beslutning, men vi lægger bestemt alt grundarbejdet i tilfælde af, at der skulle blive truffet en beslutning. Vi angriber deres tidlige varslingssystemer ved at gøre dem blinde. Vi har betydelige droneangreb mod den atombevæbnede bombeflybase i Rusland, dybt inde i Rusland. Husk på, at hvis man sætter dig i russernes sted, hvad ser de så? De ser, at Rusland bliver blændet, så det ikke kan opdage indkommende angreb. Også dets atombevæbnede bombeflåde bliver angrebet, gentagne gange angrebet. Nu ser vi, at NATO flytter atombevæbnede F-16-jetfly ind i landet. Når man lægger alt det sammen, er det en meget nervepirrende situation for Rusland, hvor der er så kort tid mellem en atomart angreb mod dem og en beslutning om at imødegå angrebet. Hvad gør de? Hvordan reagerer de?” [30. maj 2024, interview med Executive Intelligence Review (EIR)].

Ray McGovern: “Rusland ser USA/NATO’s stedfortræderkrig i Ukraine som den slags eksistentielle trussel, som præsident John Kennedy opfattede, da Moskva installerede atomare missiler på Cuba. Disse missiler var i stand til at ramme Washington, D.C. og den strategiske luftkommando i Omaha inden for få minutter. For de læsere, der har overset dette, kan amerikanske missilkapsler, der allerede er placeret i Rumænien og Polen (angiveligt til ‘ABM’er’), fra den ene dag til den anden udgøre det, Rusland kalder ‘offensive angrebsmissiler’ – med endnu kortere tid fra affyring til mål – end dem, Kennedy tvang Khrusjtjov til at fjerne fra Cuba under trussel om atomkrig.” [12. december 2022, Antiwar.com].

Helga Zepp-LaRouche: »Jeg kan kun sige, at Scott Ritters vurdering er, at når de begynder at bruge ATACMS-missilerne, som har en meget længere rækkevidde og faktisk kan nå dybt ind på russisk territorium; eller hvis den tyske kansler Scholz kapitulerer igen, hvilket han gør, og tillader, at Taurus-krydsermissilerne bliver udstationeret [i Ukraine], kan det føre til den absolutte ødelæggelse af Moskva, af Kreml, og det vil betyde en garanteret tredje verdenskrig. Og vi sidder absolut på denne krudttønde. Derfor er én ATACMS fra Harmagedon præcis, hvor vi er. Og vi skal virkelig have mobiliseret befolkningen … Vi må overbevise befolkningerne i Vesteuropa og USA om, at landene i det Globale Syd ikke er deres fjende. Det, BRIKS-Plus-landene forsøger at gøre, er at rette op på verdensordenen … [Det er] i allerhøjeste grad muligt at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur.” [5. juni 2024, Schiller Instituttets ugentlige webcast].

Ikke korrekturlæst

Fredag den 7. juni 2024. ANASTASIA BATTLE: Velkommen alle sammen! Dette er Den Internationale Fredskoalition. Dette er det 53. møde i træk; vi har holdt disse møder hver fredag. Jeg kan se, at der er mange nye mennesker; mange tak, fordi I er kommet. Vi har skabt dette møde for at bringe folk fra hele verden sammen; mange forskellige lande, mange forskellige sprog, kulturer, ideologier for at finde sammen om en større, højere fred. Når vi forener vores kræfter, kan vi faktisk opnå det, hvis vi samarbejder og arbejder sammen i hele verden. Ellers vil vores fjender, som har masser af ressourcer og evner og onde hensigter, få succes. Det ønsker vi ikke at se ske. Mange tak, fordi du er med os i dag. Mit navn er Anastasia Battle, og jeg har mine to medværter her, Dennis Small og Dennis Speed, som vil slutte sig til os under hele diskussionen i dag.

Det intense øjeblik, vi står over for lige nu, gør virkelig dette møde endnu vigtigere. Vi har de to brændpunkter mellem de intense skift og bevægelser, der er sket med Ukraine-krisen, det faktum, at Biden har meddelt, at de kan bruge amerikanske våben i Ukraine og meget andet; det kommer vi til at tale mere om. Og så er der folkedrabet i Gaza, som absolut er – vi ser det i realtid lige nu. Vi får besøg af en række mennesker, der har arbejdet med dette, herunder interventionister og folk, der deltog i et møde i går aftes i New York City. Så hvis du er på fra det, byder jeg din deltagelse velkommen i dag.

Men jeg vil gerne give ordet til Helga Zepp-LaRouche, som er grundlægger af Schiller Instituttet og initiativtager til Den Internationale Fredskoalition, til at indlede og slå tonen an for, hvad der sker lige nu i verden. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Lad mig hilse på jer alle sammen. Der sker en masse; faktisk er historien mere fortættet lige nu end normalt. Det skyldes, at vi er på vej mod et uigenkaldeligt beslutningspunkt. Det er endnu ikke klart, hvilken ny æra vi vil gå ind i; ragnarok eller et nyt paradigme.

Lad mig starte med en meget interessant udvikling. Det er, at om en time, hvis jeg har forstået tidsforskellen korrekt, vil Scott Ritter være en del af – online – et panel, der finder sted i Sankt Petersborg lige nu på Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, sammen med Tara Reid, tidligere amerikansk assistent for Biden på et tidspunkt og derefter en uafhængig journalist. Derefter Karin Kneissl, som er tidligere udenrigsminister i Østrig, Alexander von Bismarck, som er barnebarn af Otto von Bismarck, og også Jackson Hinkle fra Baltimore. Og emnet for den Zoom-konference, hvor Ritter deltager via Zoom, er spørgsmålet om dæmonisering af Rusland. Det er spektakulært, for som I sikkert alle har fulgt med i, havde Scott Ritter planlagt at tage personligt til Sankt Petersborg for at deltage i dette ekstremt vigtige forum, som i øvrigt har 19.000 deltagere fra 130 lande. Der er allerede indgået 850 store aftaler der. Så bare ud fra konferencens størrelse kan man se, at Rusland er meget langt fra at være isoleret, som massemedierne forsøger at fortælle verden. Så vi vil naturligvis følge med i, hvad Ritter og de andre deltagere i konferencen har at sige.

Det er så meget desto mere dramatisk, fordi Ritter som sagt havde planlagt at tage dertil personligt. Men så blev han hevet af flyet i New York af tre embedsmænd fra udenrigsministeriet, som nægtede at fortælle ham hvorfor; som ikke sørgede for, at han fik de nødvendige papirer på, at hans pas var taget fra ham. Det er naturligvis utroligt, og selv den russiske udenrigsminister Lavrov har allerede kommenteret det, og det samme har Maria Zakharova, talskvinde for udenrigsministeriet, som siger, at det store spørgsmål, som dette rejser, er, om det er det første eller det fjerde forfatningstillæg, der bliver tilgodeset? For de udlændinge, der måske ikke kender disse ændringer, er den første tilføjelse relateret til retten til ytringsfrihed, og den fjerde tilføjelse er beskyttelse mod uberettigede anholdelser og andre lignende foranstaltninger. Så hun har en ironisk tone.

Den anden store nyhed, vil jeg mene, er, hvad Macron igen gør. En dag efter at alle var samlet til 80-årsfejringen af D-dag på Omaha Beach i Frankrig, hvor Zelenskyy i dag talte til Assemblée Nationale, Frankrigs nationalforsamling, og krævede flere våben. Hertil svarede Macron, at han vil sende et uspecificeret antal Mirage 2005-fly til Ukraine, og at disse fly kan udstyres med de forskellige krydsermissiler, som allerede er i Ukraine; som Storm Shadows og de franske. Og disse har naturligvis en meget længere rækkevidde ind på russisk territorium. Jeg mener, at dette er en klar optrapning, selv ud over hvad vi hidtil har haft med de britiske og franske krydsermissiler, som ukrainerne har fået lov til at bruge til angreb dybt ind på russisk territorium. Og derfor er optrapningen helt klart i gang. Det er en absolut farce, at Macron for blot et par dage siden på tredjedagen af et tredages besøg i Tyskland modtog fredsprisen for Den Westfalske Fred. Det er en komplet parodi, for Den Westfalske Fred afsluttede 150 års religionskrig i Europa; og den etablerede international lov og afsluttede krig ved at gøre en fredsorden mulig. Den pris blev faktisk foreslået for 18 måneder siden, på et tidspunkt, hvor Macron havde foreslået, at han skulle være mægler mellem Ukraine og Rusland. Men siden da har han helt forladt den politik og står nu i spidsen for dem, der skubber krigen fremad. Det gør blot denne ekstremt vigtige fredspris til en tragedie og en farce.
Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke ville blive overrasket, hvis der kom en større optrapning eller snarere et svar fra Rusland, for de røde linjer bliver overskredet dag for dag. Vi er stadig i gang med at undersøge konsekvenserne af angrebet på radarsystemet til tidlig varsling nær den ukrainske grænse i Armavir, som vi vil høre professor Starr tale om kort efter mig. Men vi venter stadig på det svar. Men antallet af europæiske statsledere, der advarer om, at Europa forbereder sig på krig, vokser. Premierminister Orbán, som udtrykkeligt sagde, at Europa forbereder sig på krig mod Rusland, og som pegede på, at Europa ikke selv har noget større lager af atomvåben, men er afhængig af USA’s lager. Og at han forventer, at hvis det kommer til krig, vil USA få adgang til deres lager i Europa for at angribe Rusland. Men ved at gøre det fra europæisk territorium gør det Europa til et mål for russisk gengældelse, og derfor appellerer han påtrængende til Europa om at skille sig af med disse atomvåben. Og det synes jeg, at vi i IPC bør støtte fuldt ud. Det plejede at være et krav fra socialdemokraterne og andre fredspartier, men i betragtning af den fuldstændige forvandling af mange partier i Europa til krigspartier, er det ikke længere tilfældet.

En anden udvikling, som jeg synes, det er værd at bemærke, er, at russerne sender fire krigsskibe – en fregat, en atomar ubåd og yderligere to skibe – til havnen i Havana. Det betyder potentielt, jeg mener, måske har denne atomubåd ingen atomvåben om bord, det ved vi ikke. Men det bringer helt sikkert mindet om Cubakrisen frem. Jeg tror, at russerne gør det for at minde folk om Cubakrisen, men også om det faktum, at hele NATO’s offensive system nu befinder sig langs Ruslands grænse, tættere på USA end Havana. Så det er bare for at få en idé om, at vi virkelig trin for trin oplever en dobbelt Cubakrise, som er ekstremt farlig.

I dag taler en person ved navn Pranay Vaddi, som er særlig assistent for præsidenten og Senior Director for Arms Control, i National Press Club og meddeler, at Biden-administrationen – sandsynligvis i dag – vil annoncere en opgraderet, mere selvhævdende atomvåben strategi. Jeg kender endnu ikke detaljerne i det; det vil vi høre. Men i betragtning af, at USA allerede har en atomar strategi, som ikke udelukker et forebyggende atomangreb, kan jeg ikke forestille mig, hvad en mere selvhævdende strategi skulle være.

I Tyskland er det fuldstændig sindssygt. Efter Scholz kapitulerede igen, fulgte Biden kort efter, da han sagde, at ukrainerne kan bruge våben på russisk territorium med undtagelse af ATACMS, som der endnu ikke er enighed om. Det fik Scott Ritter til at sige, at vi alle er ét ATACMS-angreb fra at dø, bare for at understrege, hvor ekstremt tæt vi er på, men HIMARS er tilladt. Inden for få timer gik kansler Scholz med til, at også tyske våbensystemer kan bruges til angreb på Rusland, men endnu ikke Taurus-missilerne. Harald Kujat, tidligere generalinspektør for Bundeswehr og formand for NATO’s militærkomité, havde advaret om, at Ukraine-krisen truer med at blive den største tragedie i det 21. århundrede, med henvisning til den største tragedie i det 20. århundrede, som var Første Verdenskrig, der førte til Anden Verdenskrig. Så denne advarsel fra Kujat skal tages ekstremt alvorligt, fordi han er en ekstremt nøgtern og præcis militærekspert af højeste kvalitet. Når sådanne mennesker advarer om, at vi er ved at opleve en sådan tragedie igen, efter at Europa burde have lært lektien af to verdenskrige på deres eget territorium, som efterlod hele byer og alt ødelagt. Forestil dig et øjeblik billedet af Dresden efter bombardementet – der var ingenting! Den var jævnet med jorden, og folk burde have denne erindring i deres gener, fordi den blev overført fra generation til generation. Selv folk, der ikke oplevede det, fik det fortalt af deres forældre og bedsteforældre. Men alt det ser ud til at være udslettet og erstattet af et fuldstændig vanvittigt krigshysteri. Og de er absurde, fordi Pistorius, som er den tyske forsvarsminister, og som tydeligvis befinder sig godt i det job, lige har sagt, at han er helt sikker på, at Tyskland ikke vil være klar til krig i 2029. Hold da op! Sikke en udtalelse.

På den ene side siger de, at Rusland er ved at invadere et NATO-land, og at Putin ikke vil stoppe. Zelenskyy har lige sagt det i Nationalforsamlingen i Paris, at Putin vil gøre præcis som Hitler: Han vil ikke stoppe i Ukraine, han vil marchere videre. Hvis Putin er sådan, hvorfor angriber han så ikke Tyskland nu, hvis de har brug for indtil 2029 for at være klar til krig? Det viser, hvor absurd hele denne argumentation er, men den absurditet har desværre reelle konsekvenser.
Så bør jeg nævne, at paven med en meget alvorlig advarsel i anledning af D-dags-fejringen og samtidig opfordrede til at tage fat på gældskrisen i det Globale Syd. Han siger, at en dårligt styret globalisering fratager millioner af mennesker – man kunne nok sige milliarder af mennesker – i det Globale Syd håbet om en fremtid. Han kræver, og det er meget vigtigt, en ny finansiel arkitektur, som skal være både »dristig og kreativ«. Det falder sammen med de [ti principper] (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/), som vi har presset på for at få en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur.

Så det emne kom også op i et kort interview, som TASS lavede med mig for to dage siden. De bad mig kommentere Putins udtalelse, hvor han blev spurgt om, hvad han forventer af det amerikanske valg. Han sagde, at han ikke forventer nogen forskel, uanset hvilken præsidentkandidat der vinder, og at der kun vil komme forandringer, hvis USA begynder at tage sig af sine egne interesser. TASS-intervieweren] (https://tass.ru/mezhdunarodnaya-panorama/21009695) bad mig om mine kommentarer, og jeg sagde, at jeg er helt enig med Putin på det punkt, og at den bedste måde at hjælpe den proces, hvor USA erkender sine virkelige interesser, måske ville være, hvis et vigtigt punkt blev sat på dagsordenen på det kommende BRIKS-topmøde i oktober i Kazan i Rusland: Nemlig at sætte en international sikkerheds- og udviklingsarkitektur på dagsordenen, som tager hensyn til alle verdens landes interesser. Det ville inkludere USA, fordi det ville være vigtigt at sætte en vision af håb for verdens befolkninger, som virkelig har brug for den slags håbefulde perspektiver, for ikke at miste optimismen for fremtiden. Så det blev offentliggjort af [TASS] (https://news-pravda.com/world/2024/06/06/557439.html), og det er godt, for jo mere spørgsmålet om den internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur bliver diskuteret offentligt, jo bedre.

Det efterlader situationen, som den er ved at optrappes. Krigsdriften er ikke brudt, men på den anden side sker der en masse ting. Man kan forvente, at mange ting vil blive diskuteret på topmødet i Sankt Petersborg, hvor man har mange ledende repræsentanter for det Globale Syd, som er i gang med at lave en ny handelsvaluta; i sidste ende endda en ny reservevaluta, og at forsøge virkelig at opbygge et nyt økonomisk system.
Så det var mine indledende bemærkninger.

Under diskussionen
DENNIS SPEED: Jacques, først og fremmest synes jeg, at det, du sagde, var ekstremt vigtigt for alle at tænke over. For fem år siden, da Lyndon LaRouche døde, havde vi stadig et par veteraner fra Anden Verdenskrig hos os. Vi samarbejdede om at skaffe en pris til en af de amerikanske veteraner, som var her. Du sagde flere ting om uanstændighedens karakter. Først og fremmest vil jeg gerne invitere alle fra dig eller dit team til at være med i morgen til vores faste program, som vi laver hver uge. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at tage det op, fordi vi har mange veteraner. Selvfølgelig er det nu folk omkring Ray McGovern og Veteran Intelligence Professionals for Sanity, som er Ray McGovern, Larry Johnson og folk som Bill Binney og Kirk Wiebe. Mange af dem har været på platforme enten i IPC eller på anden vis.

Så her er, hvad jeg gerne vil spørge dig om, fordi du også har stillet op til præsidentvalget flere gange. Folk kender dig selvfølgelig ikke fra det, men hvis du bare kunne sige noget om dit eget syn og det positive syn – Helga taler ofte om dette – fra nationer som Frankrig og så videre, og hvad vores folk forsøger at gøre på stedet. For mange mennesker i telefonen er aktivister; mange mennesker forsøger at arbejde i forskellige lande. De har begrænsede muligheder, begrænsede ressourcer. De bliver ofte kastet rundt, og alligevel har vi en helt anden opfattelse af historien end den, som Biden og co. uanstændigt efterplaprede i går. Jeg vil gerne have dig til at sige noget om den kamp, vi har kæmpet der. Du sagde, hvad vi gjorde på gaden lige nu, men hvad er dit syn på det, og hvad tror du ville være den bedste måde for et samarbejde mellem os her i USA og din nation og andre nationer. Hvad ville være den bedste måde at gøre det på lige nu?

JACQUES CHEMINADE: Det, vi kæmper for, er at redde USA fra sig selv, at redde Frankrig fra sig selv, at redde Europa fra sig selv og at redde Israel fra sig selv. For alle disse nationer er ved at begå selvmord på nuværende tidspunkt. Og de begår selvmord, men de kan involvere os alle i en tredje verdenskrig, der vil ødelægge os alle og alle de gode ting, der er det bedste af det, vi har fået overleveret: Det bedste af vores kultur, det bedste af skønheden i [inaud; 2:11:39] os, det bedste af de mennesker, der er ophøjede foran den værste fare, de er truet af. Så det, vi forsøgte at gøre her, og det, jeg tror, landet forsøgte at gøre, er at give folk en fornemmelse af, hvornår deres land – i mit tilfælde Frankrig – har været en del af menneskehedens udvikling, og hvor man skal placere det. Det er mennesker, der især fulgte Helgas ti principper, vil jeg sige, princippet om at uddanne de kreative kræfter, vel vidende at mennesket defineres af det gode, det kan skabe, og at det onde kun kan opstå, når det ikke sker, når folk ikke handler. På dette tidspunkt med valget til Europa-Parlamentet i Frankrig er det vigtigste, der sker, at folk siger, at Frankrig bevæger sig mod højrefløjen, den højrefløj, der falder i illusioner i landet. Men samtidig er det endnu værre, at folk undlader at stemme. Ved valget til Europa-Parlamentet vil 55-60 % af befolkningen undlade at stemme ved et af de valg, der kan blive et af de vigtigste i historien. Og hele systemet er ødelagt af eliten. Så vi er nødt til at bryde igennem det og tænke på, hvad de frie franskmænd og den franske modstandsbevægelse har opnået i de sidste 80-90 år. Det er noget, de forsøger at ødelægge med denne uanstændige fejring af D-dagen, med forsøget på at ødelægge det og inddrage os alle i tredje verdenskrig, i det, de gør. Se på Zelenskyy, se på Hollande, den tidligere franske præsident, som også var der. Se på Macron, hvad han siger nu: Han sidder der med journalister og siger på den mest kolde måde, at alle provokationerne ikke kommer fra Vesten, men fra folk, der er diktatorer som Putin. Og samtidig siger han hyklerisk, at vi kæmper for fred, og at vi ønsker at undgå en optrapning, og at vi ikke er i krig med Rusland. Så dette hykleri er en del af forvirringen i fortolkningen af historien. Så vi er nødt til at være ærlige om det, om hvad grundlæggerne kæmpede for i USA, hvad de bedste mennesker i Rusland, som Sergei Witte, udrettede, hvad der blev udrettet i Frankrig af École Polytechnique og Conservatoire National des Arts et Métiers. Hvad der blev opnået af digterne, hvad der blev opnået af musikerne. Og så kan folk kigge ind i sig selv og få styr på det.
Så historien og den rette forståelse af historien er at vise folk og inspirere dem til at rydde op i sig selv for at gribe ind i dag og forhindre krigen.

Afsluttende bemærkninger
ZEPP-LAROUCHE: Der blev nævnt mange punkter, og jeg forsøger at dække i det mindste den bedste del af det.
Med hensyn til det spørgsmål, som [navn redigeret] nævnte, om hvorfor Vesteuropa går som får bag en amerikansk præsident, så er det ved at blive et topspørgsmål i hele verden, fordi mange mennesker, især i det Globale Syd, ikke kan forstå det. De siger: »Hvordan kan en nation som Tyskland, der plejede at være producent af genier som Beethoven, Schiller og mange opfindere, være så absolut selvdestruktiv og dum?« Tysklands omdømme har lidt enormt i den seneste periode. Også det faktum, at de stod på Netanyahus side, og at det krævede ICC-dommen, før de sagde: »OK, vi respekterer international lov.« Men jeg tror, at det bedste, man kan gøre, især hvis man sidder i et udviklingsland, er at sige det så højt som muligt: Hvis man skaber et helt kor, der siger »Hvor dumt kan Europa blive at gå ind i denne selvdestruktion?«, skal den stemme være så høj, at den ikke kan overdøves og ignoreres. Man er nødt til at ryste folk, for jeg tror, det er den eneste måde, man kan få nogle mennesker til at komme til fornuft igen.

Det andet argument, som du sagde, handler om forbrugerisme, og at hele verden følger den amerikanske livsstil. Der er en absolut sandhed i det, og det er, at folk har – og min afdøde mand talte om det, hvordan han så det i efterkrigstiden i USA – hvordan folk, der havde haft høje moralske standarder i kampen mod fascismen, nazismen, og efter Roosevelts død tog de til forstæderne, de blev småborgerlige, de kunne lide det gode liv i forstæderne, og hvordan deres moral gik ned og blev erstattet af forbrugerisme. Jeg tror, at den idé, at man ikke længere kæmper for sandheden, skønheden i menneskehedens historie, den universelle historie, filosofien, poesien, videnskaben, men at man bare propper sig med junkfood, tager på ferie, gør alle de ting, som er på mode nu om dage, det er en sygdom! Og du har helt ret i at pege på det, for det forhindrer folk i at finde deres indre kilder til styrke og kreativitet. Jeg havde engang en god ven, en indisk filosof, J.C. Kapur, og han talte altid om våbenbeskyttet forbrugerisme, at det var det, der drev hele den amerikanske politik, de interventionistiske krige. George W. Bush sagde engang i forbindelse med Irak-krigen, at vi – det vil sige amerikanerne – »er der for at forsvare vores livsstil«. Der er et element af det, som desværre ikke kun har påvirket den amerikanske befolkning, som begyndte at erstatte det meningsfulde, der blev udtrykt i {Federalist Papers}: Hvordan styrer vi os selv, hvordan finder vi en måde at organisere os på, der er orienteret mod det fælles bedste, er blevet erstattet af denne tankeløse forbrugerisme. Og det har påvirket mange mennesker i verden. Så jeg synes, at det er en meningsfuld diskussion. Men det skal ikke forveksles med vores kamp for at opbygge den fysiske økonomi, så folk har en anstændig levestandard, at de har et sundhedssystem, at de har universel uddannelse og alle disse ting. Det er to forskellige ting, og nogle gange blander folk behovet for reel økonomisk vækst sammen med disse negative faktorer.

Med hensyn til taleren, der talte om kunstig intelligens og den rolle, som kunstig intelligens spiller i forhold til at ramme palæstinensere – det er et meget, meget vigtigt emne, for der er skrevet flere nye bøger om det. Den ene hedder {Cognitive Warfare}, som er en af flere bøger, der beskriver, hvordan især NATO bruger AI og alle mulige systemer til at kontrollere fortællingen. Ytringsfriheden er afskaffet, man kan ikke have en anden mening. Hvis du siger, at dialog er bedre end krig, er du allerede automatisk på listen. Det er et enormt område. Jeg læste i går en artikel af en tysk forfatter ved navn Norbert Häring, som beskriver dette meget, meget præcist. Dennis har allerede nævnt {EIR}-dossieret om Molfar-CCD-apparatet. Jeg synes, det er virkelig vigtigt, for der vil ikke være noget demokrati, der vil ikke være nogen menneskerettigheder, ingen ytringsfrihed – intet. Vi vil få et forfærdeligt diktatur, hvis dette regime får lov til at fortsætte fuldt ud. Og det her er Silicon Valley: Det er ting som Palantir og andre lignende firmaer, der arbejder for efterretningstjenesterne. Jeg kan kun råde folk til at læse op på disse ting.

Jeg tror, at det punkt, som Dr. Terry Strong nævnte: Ja, jeg er helt enig i et verdensomspændende jubilæum. Faktisk har vi sagt i mange, mange årtier – min afdøde mand, Lyndon LaRouche, er berømt for at gøre det til et emne, at fejlene i systemet, som han identificerede allerede i 1952, da han erkendte, at tendensen til at gå med kunstig intelligens eller informationsteori, som så senere udviklede sig til det, at det ville føre til et profitmaksimerende system, som så blev fremskyndet, da Nixon i 1971 forlod Bretton Woods-systemet og besluttede, at der skulle være fleksible valutakurser: Min mand sagde på det tidspunkt, at hvis man fortsætter ad den vej, vil man helt opgive det fælles bedste, og man vil kun hjælpe en lille spekulantklasse, som vil fylde deres lommer. Sådan er hele systemet, og det er derfor, at kløften mellem rig og fattig er blevet større i hvert eneste land på kloden, i hvert fald dem, der er en del af det nuværende system. Så derfor, for at erstatte dette, har man ikke kun brug for gældseftergivelse af denne ubetalelige udestående gæld – især derivatgælden, som er på omkring 2 billioner dollars i ubetalelig gæld – man er nødt til at have en reorganisering præcis som Lyndon LaRouches [Fire love] (https://larouchepub.com/lar/2021/4850-the_four_new_laws_to_save_the-lar.html): Man er nødt til at have en Glass-Steagall-bankopdeling, præcis som Franklin D. Roosevelt gjorde det i 1933. Så skal man fortælle banksektoren, at de selv skal bringe orden i deres regnskaber. Hvis de ikke kan gøre det, er det bare ærgerligt: De må erklære sig konkurs. Man kan ikke blive ved med at bruge skatteydernes penge til at redde dem. Og forresten, alle disse bobler, som vi har set – den grønne boble, nu den militære boble. Militæret er en boble, fordi det ødelægger ‘den fysiske produktion, som folk er nødt til at leve af, og det er faktisk en ødelæggelse af den fysiske økonomi: For hvad sker der med de missiler, du affyrer? De kommer til deres destination, og de bliver ødelagt, ligesom det, de er rettet mod. Så det er en fuldstændig løbende ødelæggelse, som kun fylder lommerne på det militærindustrielle kompleks.
Så vi har brug for et gældsmoratorium; vi har brug for en gældsomlægning; en nationalbank; generering af ny kredit, som skal være begrænset til reel produktion. Og det er i enhver suveræn regerings magt, at de kan gøre det, så det verdensomspændende jubelår er et absolut vigtigt spørgsmål, og vi bør bruge det faktum, at paven har nævnt det, og jubelåret 2025 – jubelåret finder kun sted hvert fjerde århundrede, og det sidste var i 2000. Det nye er i 2025. Så vi bør virkelig begynde at uddanne så mange kræfter rundt om i verden som muligt i, hvad det praktisk betyder, for der er en videnskabelig måde at gøre det på, og det har vi arbejdet på i mange årtier.

Så jeg synes, det var meget godt at have med, og jeg håber ikke, at jeg glemte nogen vigtige punkter. Jeg synes, vi har dækket meget i diskussionen i dag. Jeg vil opfordre alle – og vi vil med professor Starrs tilladelse lave et udklip af hans præsentation. Hvis alle deltagerne i IPC-diskussionen i dag ville forpligte sig til at sende den video til alle verdens ledere, alle regeringschefer, få så mange indgange som muligt – ikke bare sende den til et sekretariat, men have indflydelsesrige mennesker, der har deres måder at få den ud til andre mennesker i positioner på: Få det ud til alle parlamentarikere, få det ud til alle borgmestre, statslige lovgivere, alle valgte embedsmænd i alle verdens lande. Hvis folk fik øjnene op for, hvad vi er tæt på, tror jeg forhåbentlig, at de ville skifte mening.

Så jeg vil gerne sige, at vi lige nu forsøger at arrangere en pressekonference til næste onsdag, den 12. juni. Forhåbentlig kan vi gøre det konkret i Washington med streaming. Scott Ritter vil være med, fordi han spiller en vigtig rolle på konferencen i Skt. Petersborg. Og det faktum, at han blev taget af flyet, betragtes som en komplet skandale af mange indflydelsesrige mennesker. Vi forsøger at opbygge en bevidsthed om, hvorfor han blev blokeret: Fordi han ville advare verden om faren for atomkrig, og det kan ikke få lov til at gå ubesvaret hen.

Så hold øje med meddelelsen om, hvornår og hvordan denne pressekonference vil finde sted. Hjælp os med at organisere det. Tag mindst én, hvis ikke flere, personer med til det næste IPC-møde i næste uge. I den følgende weekend, den 15.-16. juni, har vi en meget, meget vigtig konference på Schiller Instituttet, hvor vi forsøger at lægge den strategiske dialog på bordet, både om faren, men også for at vise vejene ud, og hvordan vi kan forbedre dialogen på tværs af alle nationer, især mellem det såkaldte kollektive Vesten og det Globale Syd, som for længst er blevet til den Globale Majoritet.
Så der er mange ting, vi beder dig om at deltage i vores organiseringsindsats. Vi takker dig for din hjælp.

 (EIRNS) – 6. juni 2024. Det israelske forsvars jagerfly ramte i går en FN-skole i det centrale Gaza og dræbte mindst tre dusin mennesker, herunder børn. Hverken IDF eller Gazas myndigheder bestrider, at et luftangreb ramte en skole, og at dusinvis døde. IDF udtalte, at »der blev taget mange forholdsregler før angrebet for at minimere risikoen for skade på tilfældige mennesker«, herunder »analyse af luftfotos« og brug af »præcise efterretninger«. Men terroristerne havde brugt skolen som beskyttelse, og IDF var i stand til at eliminere »adskillige … terrorister, som havde planlagt at udføre terrorangreb og fremme forestående terrorplaner mod vores styrker.« Det gør ikke den store forskel, om de »flere« mål var tre eller fem eller otte, eller om ordet »terror« optræder flere gange i IDF’s erklæring. Pointen er, at det er blevet gentaget igen og igen, og rædslerne fortsætter.

Israels krigskabinet overvejer i øjeblikket at udvide deres »ret til selvforsvar« til et altomfattende angreb på Hizbollah og Libanon. Den amerikanske regering er bekymret for timingen, og for at tingene kommer ud af kontrol, hvis Israel indleder sin anden offensiv, mens drabene i Gaza står på. Washington tør ikke standse leveringen af våben til at gennemføre alt dette – og igen er pointen, at man har hørt det før, og rædslerne fortsætter. Det har den effekt, at det driver befolkninger og individer ud i hårdhjertet kynisme.

Sydkorea har lige underskrevet en række aftaler med flere afrikanske lande om industriel udvikling. Forskellige afrikanske lande underskriver aftaler og laver arrangementer med Rusland på sidelinjen af den Internationale økonomiske Konference i Sankt Petersborg. Ali Adji Mahamat Seid fra Tchad, præsident for det panafrikanske handels- og industrikammer, forklarede: »Afrika er sprængfyldt med et enormt potentiale inden for landbrug, husdyr, minedrift og olie, og derfor er Afrika virkelig fremtidens kontinent, det er Afrika, der vil få verden til at fungere.«…

Ruslands autoritative TASS talte med en ekspert, Helga Zepp-LaRouche, om Putins påpegning [under en pressekonference den 5. juni] af muligheden for, at USA kunne genfinde sine nationale interesser. Hun opfangede en sådan forsigtig optimisme og tilføjede: »Det ville være fantastisk, hvis der blev tilføjet et punkt til dagsordenen for BRIKS-topmødet i Rusland i oktober om at præsentere verden – inklusive USA – i form af et konkret forslag, et stort billede af global transformation gennem en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der ville tage hensyn til alle landes interesser på planeten, inklusive USA.« TASS bemærker, at Zepp-LaRouche er overbevist om, at »verdens folk har brug for en smuk idé«, der vil give dem mulighed for at »drømme om en bedre fremtid.«

En lignende smuk idé er LaRouches »Oase-plan«, som kan give ægte optimisme til både palæstinensere og israelere – når alle planer om at straffe for utallige synder på hver side aldrig kommer uden om den »evige stridbare« dynamik, der er på færde.

Hvad er der i den amerikanske borgerrettighedsbevægelses hymne, »We Shall Overcome«, der virker, som giver ægte mod og ikke bare et grundløst ønske? Hele teksten er: “Vi skal sejre. Dybt i mit hjerte tror jeg på, at vi skal sejre en dag.” 

Det er let at overse, men virkeligheden er, at det er mennesker, ikke slaver, der har en ægte dybde i deres hjerte. Og i sangen er det netop på dette punkt – » dybt…« – at det musikalske værk når sit klimaks. Troen på, at retfærdigheden vil sejre, er funderet i den virkelighed, at mennesker er skabt til det, der er bedre, og at det at blive inspireret af det, der gør menneskeheden smuk, er en reel ting. Dette er ægte optimisme. Og det virkede.

Og på nogle tidspunkter i historien er dette det eneste, der er værd at »tage med i banken«, som man siger.

Foto: kremlin.ru

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 5. juni 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets grundlægger og formand. I dag er det onsdag den 5. juni 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende os dine spørgsmål og kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chat-siden i YouTube.

Helga, efterhånden som NATO’s provokationer mod Rusland eskalerer, er der mange i det globale syd, der spørger, og jeg har modtaget e-mails om dette – de spørger: »Hvor er modstanden mod disse provokationer fra Vesten? Hvor er diplomaterne? Hvor er stemmerne i Vesten, der modarbejder dem, der er engageret i at optrappe denne konfrontation?”

Der lød en skarp advarsel fra Scott Ritter på grund af en ekstraordinær begivenhed for et par dage siden: Han blev forhindret i at flyve til Rusland for at deltage i konferencen St. Petersburg International Economic Forum (SPIEF) og også i at deltage i nogle møder for at fremme fred mellem Rusland og USA. Her er, hvad Ritter sagde, efter at han var blevet fjernet fra flyet og havde fået sit pas beslaglagt. Han talte om truslen fra NATO, og han sagde: »Ukrainerne klager over, at USA kun vil tillade dem at bruge HIMARS, som har en begrænset rækkevidde sammenlignet med ATACMS, og klager over, at de ikke får lov til at bruge ATACMS til at angribe Rusland endnu. Men bare så alle i publikum forstår det, så er vi én ATACMS-affyring væk fra, at alle dør.” Og han gentog det: »Vi er én ATACMS-affyring væk fra, at alle dør. Russerne spiller ikke spil her.”

Til at begynde med vil jeg gerne vide, hvad du tænker om det, der skete med Ritter, da han fik frataget sit pas, og endnu vigtigere, hvad du tænker om hans kommentarer til krigsfaren?

Helga ZEPP-LAROUCHE: Jeg er enig med de kommentatorer, der siger, at det højst sandsynligt vil føre til en boomerang for dem, der gjorde det, fordi det absolut henleder international opmærksomhed på, hvad Ritter siger, hvorfor han ville tage til Sankt Petersborg for at deltage i det økonomiske forum? Og hvad er udenrigsministeriet bange for, hvad han kan finde på at sige? Og jeg tror bare, at det vil understrege vigtigheden af hans udtalelser.

Tanken om, at vi er én ATACMS fra ragnarok, må hellere synke ind i folks bevidsthed, for jeg tror, at det absolut er tilfældet: For hvis man ser på, hvad der sker, så bør folk huske den 22. maj, for det var efter min mening den dag, hvor en meget vigtig rød linje – måske den vigtigste røde linje – allerede var overskredet, nemlig at en ukrainsk drone angreb radarvarslingssystemet for Ruslands strategiske systemer i Armavir den 22. maj og ødelagde eller beskadigede radarinstallationen alvorligt; og et angreb i Orsk den 26. maj blev slået tilbage.

Men disse radarsystemer er tidlige varslingssystemer, som ikke har noget at gøre med Ukraine-krigen som sådan, og at blænde en atommagts tidlige varslingssystem er en antydning af – og ingen kan benægte den konklusion, at det er det, især hvis det ikke er én drone, men tre droner – at det er forberedelsen til et atomangreb på Rusland.

Selv hvis man forsøger at få det til at se sådan ud, eller hvis det ikke var meningen, at det skulle se sådan ud, er det at lege med ilden i forbindelse med udslettelsen af den menneskelige civilisation. Og jeg tror, at vi fra den dato er trådt ind i et nyt domæne. I mellemtiden er det langsomt ved at komme ud. Vi udsendte det praktisk talt dagen efter, den 27. maj, ved at udsende en rød alarm, som blev opfanget af forskellige journalister. Og et par dage senere lavede vi en videokonference den 31. maj med førende atomeksperter som Ted Postol og andre, som vi også spredte bredt, så nu er den på vej ind i de alternative medier, men den får stadig ikke tilstrækkelig opmærksomhed i massemedierne, hvilket er skandaløst! Jeg mener, her sidder vi på den absolutte rand af en mulig udslettelse af civilisationen, fordi det ville være resultatet, hvis det kommer til denne atomkrig. Og massemedierne fortsætter med deres krigshype og krigsophidselse.

Så dette kommer oven i reaktionen, da Putin for første gang reagerede ved at beslutte at manøvrere de taktiske atomvåben, eksplicit som svar på provokationerne fra Macron, der siger, at han vil sende NATO-tropper til Ukraine, Cameron, der siger, at det er OK, hvis ukrainerne bruger britiske krydsermissiler til at angribe inde i Rusland, og ideen om at sætte F-16-fly ind i Ukraine, som har dobbelt anvendelse og derfor er i stand til at affyre atomvåben. Så da Putin sagde, at han holdt disse manøvrer som reaktion på disse provokationer, hvad gjorde Vesten så? De fordoblede indsatsen: De annoncerede endnu mere af det samme. Blinken gentog, at ukrainerne kan bruge alle amerikanske våben, undtagen ATACMS, og nu er det, hvad der sker: Der er massive angreb på Belgorod, som ligger meget tæt på den ukrainske grænse på den russiske side. Og indtil videre har de kun brugt HIMARS-missiler, men derfor kan jeg kun sige, at Scott Ritters vurdering er, at når de begynder at bruge ATACMS-missiler, som har meget længere rækkevidde og faktisk kan nå dybt ind på russisk territorium, eller hvis den tyske kansler Scholz kapitulerer igen – hvilket han lige har gjort – og tillader, at Taurus-krydsermissilerne bliver udstationeret, kan det føre til den absolutte ødelæggelse af selv Moskva, Kreml, og det ville med garanti betyde tredje verdenskrig.

Og vi sidder absolut på den krudttønde, derfor er en ATACMS væk fra Armageddon præcis, hvor vi befinder os. Og vi er nødt til virkelig at få mobiliseret befolkningen, for det er utroligt, ifølge f.eks. Harald Kujat, som er tidligere generalinspektør for Bundeswehr (2000-2002), han var formand for NATO’s militærkomité (2002-2005), og han sagde, at situationen efter hans mening er farligere end under Cuba-krisen, hvilket absolut er tilfældet.

Men hvor er alarmen i befolkningen? Hvor er den diplomatiske tilgang, som endda eksisterede på højden af Cubakrisen mellem Kennedy og Khrusjtjov? Nej, det er der ikke! Jeg kan kun sige, at vi befinder os i den absolut farligste situation nogensinde, og befolkningens reaktion er helt utilstrækkelig. Men det er resultatet af, at politikerne og massemedierne ikke taler sandt.

SCHLANGER: Vi har fået nogle spørgsmål, som er ret interessante. For eksempel fra en abonnent på Executive Intelligence Review fra det nordvestlige USA, som skriver: »Jeg har lige læst rapporten i EIR om Ukraine Center To Combat Disinformation og dets udarbejdelse af en hitliste med finansiering og opbakning fra NATO og USA.« Og hun skriver: »Er der nogen i Kongressen, der modsætter sig dette? Alle bør besøge deres kongresmedlem og kræve, at det bliver lukket ned,« og hun anbefaler, at folk skriver til os og abonnerer på EIR for at få den rapport. Hvad kan du fortælle os om det, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: Ja. EIR udarbejdede et dossier om disse lister – CCD-listen, Molfar-listen, Myrotvorets-listen – det er alle lister, som er rettet mod folk, der angiveligt er på Ruslands side. Det er i sig selv en fornærmelse: Jeg selv og mange andre mennesker på den liste har deres egen mening. De behøver ikke at være marionetter for Rusland for at nå frem til en konklusion om, hvad der skete i de sidste mere end 30 år, før krigen i Ukraine brød ud. Det er en fornærmelse mod vores intelligens.

Men vi udarbejdede dette, og vi satte det i forbindelse med mordforsøget på den slovakiske premierminister Robert Fico, som var på listen. I mellemtiden er dossieret blevet udgivet på italiensk, fransk, spansk og tysk; det er blevet lagt ud på forskellige hjemmesider; der er blevet lavet en podcast om det, så nu cirkulerer det ret bredt, i hvert fald i det, jeg vil kalde de alternative medier. Men det faktum, at Scott Ritter er på den liste, og Ray McGovern for den sags skyld, og flere andre mennesker, det faktum, at Ritter pegede på dette i flere af de interviews, han gav, efter at han blev nægtet adgang til sin rejse til Istanbul, hvorfra han skulle til Sankt Petersborg, jeg synes, han har lagt det meget åbent på bordet, at det er en komplet skandale, at udenrigsministeriet finansierer alt dette! Så jeg tror virkelig, at det er noget, der skal tages op, ikke kun af Kongressen, men af alle valgte embedsmænd i USA, på delstatsniveau, på byniveau og af parlamentsmedlemmer i Europa og andre steder; de kan også være i Afrika, hvor som helst. På et tidspunkt, hvor vi kæmper for hele systemets legitimitet, på et tidspunkt, hvor den amerikanske kongres eller det amerikanske Repræsentanternes Hus med et flertal stemmer for at sanktionere ICC og også Den Internationale Domstol, er det en parodi på ideen om, at noget som international lov stadig eksisterer, og derfor mener jeg, at det er enhver valgt embedsmands ret, uanset hvor i verden de befinder sig, at kræve en undersøgelse og et stop for denne skandaløse ting!

SCHLANGER: Et eksempel på, hvad folk kan gøre, er modellen med Jose Vega, som nu er kandidat til kongressen i det 15. kongresdistrikt i New York, i Bronx; og Diane Sare, hans kollega, som nu er kandidat til det amerikanske senat i New York, som har deltaget i adskillige arrangementer og konfronteret de politikere, der nægter at diskutere afslutningen af disse krige seriøst: Enten krigen i Ukraine eller det israelske folkemord på palæstinenserne i Gaza.

Hvis folk har spørgsmål eller kommentarer, så send dem til os på questions@schillerinstitute.org, og Helga har stadig tid til at tage imod nogle spørgsmål i dag.

Her er noget fra Sydafrika. Hun skriver: »Jeg er bekymret over de imperiale magters angreb på BRICS-medlemmerne.« Hun nævner krigen i Ukraine mod Rusland, trusler om at gå i krig mod Kina og siger: »Nu ser vi, at valget i Indien svækkede Modi, men han har stadig flertal. Men i Sydafrika mistede Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) sit flertal.” Og hun skriver: »Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, men en del af et amerikansk regimeændringsapparat. Hvad synes du?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror faktisk, at vi ser sådanne angreb. Der var det forfærdelige resultat af den argentinske valgkampagne, som bragte en person til magten, som måske er kvalificeret til mange ting, men helt sikkert ikke til det embede, han nu indtager. Så er der IMF’s massive pres mod Egypten. Du har en massiv indsats fra USA for at trække Saudi-Arabien ind i en ny traktat med Israel, der lover alle mulige økonomiske fordele, saudisk-amerikansk samarbejde, i et åbenlyst forsøg på at svække Saudi-Arabiens vilje til at være en del af BRICS. Og så er der naturligvis situationen i Sydafrika, hvor man kun kan håbe, at fornuftens kræfter sejrer, når der skal dannes en ny koalition i landet. Men der er ingen tvivl om, at dette er en meget eksistentiel kamp, for, som jeg allerede har sagt, i stedet for at etableringen af Global South-Global North, undskyld-Global North skal afspejle alle de ting, der sker lige nu, at langt størstedelen af verdens lande bevæger sig væk i et globalt flertal, for at danne et nyt system med BRICS, i stedet for at forstå, at det ikke er onde hensigter fra landene i det globale syd, men deres legitime ønske om at finde et økonomisk samarbejde, der muliggør deres egen økonomiske udvikling gennem industrialisering, hvilket de kun får med Kina – de får det ikke med Europa eller USA! Så det, der sker, er et tilbageslag for de nordlige landes insisteren på de facto at fortsætte neokolonialismen.

Og jeg har sagt det igen og igen: Vi er nødt til at overbevise befolkningerne i Vesteuropa og USA om, at landene i det globale syd ikke er deres fjender. Det, BRICS-Plus-landene forsøger at gøre, er at rette op på verdensordenen, som kunne have været rettet op, hvis USA og Europa havde besluttet sig for at gøre det. Og der var en unik chance, da Sovjetunionen gik i opløsning omkring tidspunktet for den tyske genforening, Sovjetunionens sammenbrud, var der en periode, hvor det var yderst muligt at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Romano Prodi, som var chef for EU-Kommissionen på det tidspunkt, talte om en ny sikkerhedsarkitektur fra Vladivostok til Lissabon, og det var i allerhøjeste grad muligt at gå i den retning. Og at den chance blev forpasset, det er virkelig arvesynden for, hvorfor vi er i krise lige nu. Og vi er nødt til at opmuntre landene i det globale syd til at tale med en meget højere stemme: De har ret til at tale om verdens problemer, for hvis det kommer til en verdenskrig, vil de blive ofre for den ligesom alle andre. Og derfor kan jeg kun opfordre landene i det globale syd til at tale højere, så folk i Vesten, i de europæiske lande og i USA rent faktisk kan høre, hvad de har at sige.

SCHLANGER: Vi har et par spørgsmål, der minder lidt om hinanden. Jeg vil samle dem for dig. Det ene er fra Michael, fra Schweiz, tror jeg, som siger: »Det er tydeligt, at du har marionetregimer med Biden, Stoltenberg, von der Leyen, Macron, Scholz og Strack-Zimmermann og så videre, og de gør, hvad de får besked på at gøre. Så der er tydeligvis tale om frygt, afpresning og handling for egen vindings skyld eller bare af fanatisme.” Og han sagde, at hvis det blev afsløret, hvem der står bag, hvem der udfører afpresningen, så tror han, at offentligheden ville vågne op og gå imod det.

På samme måde har vi et spørgsmål fra Gabriel i Mexico, som spørger, hvordan man kan komme modstanderne i forkøbet i forbindelse med overgangen til en ny sikkerhedsarkitektur, så Oasis-planen kan blive implementeret. Og han sagde: »Hvad kan der gøres for at eliminere indflydelsen fra grupper som AIPAC og lignende institutioner, der lobbyer for konflikterne i Ukraine og Palæstina?«

Så hvis du kan tage de to spørgsmål sammen: Hvordan kan vi afsløre det og få folk til at gøre noget ved det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror desværre ikke, der er nogen magisk løsning, men man er nødt til at organisere sig. Ud fra mine observationer er der i hvert eneste land i Europa, jeg kender til, en boblende undergrund, som afspejles i de sociale medier, i de alternative medier, af mennesker, der taler meget, meget åbent. Og det betyder, at størstedelen af befolkningen er ved at blive klar over, hvad der sker. Problemet er, at eftersom de ikke er repræsenteret i de store mainstreammedier, får man ikke indtryk af, at der er så mange, og det eneste svar, jeg har, er, at man skal blive en organisator: Brug f.eks. denne webcast, brug videoerne fra IPC-møderne om fredagen, som vi har lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside i løbet af de sidste par år, og det vil vi nok blive ved med. Brug andre publikationer: Harley laver en opdatering hver hverdagsmorgen. Brug alle disse ting, og spred dem. Hvis alle, der lytter, ville sørge for, at disse medieprodukter, som jeg lige har nævnt, blev sendt til alle jeres kontakter, alle jeres venner, kolleger, netværk, I har chatgrupper – I har alle mulige måder – tror jeg, at vi kunne få et sneboldsystem i gang, som ville være en game-change.

Jeg tror, at hvis folk fik øjnene op for, at de kun er én ATACMS væk, og hvis man ser, hvor mange gange løfter om ikke at gøre en bestemt ting er blevet brudt – Scholz er den person, der hele tiden kapitulerer i hele denne situation; ingen tror på, at han overhovedet har rygrad nu – så hvis vi fik en reel mobilisering af masser af mennesker, tror jeg stadig, at vi kunne vende det hele.

Se for eksempel, hvad der skete i Ungarn i weekenden: Premierminister Viktor Orbán, som bliver bagtalt meget af de samme medier, holdt en lidenskabelig tale foran hundredtusinder af mennesker, hvor han beskyldte NATO for at forberede en krig; han lovede, at Ungarn ikke vil være en del af den, og han sagde, at det hele er Soros-finansieret, og det er klart bevist, fordi Soros-penge sidder i mange institutioner og har været involveret i Maidan i Ukraine, og nu er der fare for, at et nyt Maidan bliver organiseret i Georgien. Premierminister Irakli Kobakhidze advarede i øvrigt om det samme, nemlig at NATO forbereder en krig. Bulgariens præsident Ruman Radev har netop udsendt en absolut alvorlig advarsel på en pressekonference, hvor han sagde, at vi står på randen af ragnarok. Serbiens præsident Aleksandar Vucic har sagt lignende ting. Så det er ikke monolitisk: Der er allerede flere stats- og regeringschefer i Østeuropa, som advarer om dette, og de bliver ikke rapporteret ærligt i de vestlige medier. Hvis vi virkelig tog fat og sagde: »Hvorfor er det, at alle disse stats- og regeringschefer pludselig siger, at vi er tæt på tredje verdenskrig?«, og det er det budskab, vi er nødt til at få bredt ud.

SCHLANGER: Helga, vi har et spørgsmål til dig om Tyskland fra Storbritannien. Denne kvinde skriver: »Helga, dit land er i næsten lige så stort et rod som mit, Storbritannien. Vi har en undskyldning: Vi lider under at have et monarki og City of London, men hvilken undskyldning har tyskerne? Hvorfor er Tysklands regering så forfærdelig? Hvad skete der med ånden fra ’89?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at det, vi har set i Tyskland, virkelig er en tragedie, fordi Tyskland engang var et land, som havde en af de smukkeste klassiske kulturperioder i hele menneskehedens historie. Hvis man ser på den musikalske tradition fra Bach, Haydn, Mozart, som ikke ligefrem er tysk, men fra det tysktalende område; Beethoven, Schumann, Schubert. Hvis man ser på digterne fra denne periode, Lessing, Schiller, Heine, kan man nævne Goethe og mange andre, og de mange videnskabelige bidrag, der kom fra Tyskland. Jeg kæmpede allerede for mange årtier siden med spørgsmålet om, hvordan det kunne være, at et så smukt land med en så utrolig styrke kunne falde så dybt, som det skete i nazitiden?

Og det er en lang historie; jeg udgav en bog, der hed Hitler-bogen, hvor jeg undersøgte de påvirkninger, der førte til Hitlers magtovertagelse. Men det stoppede ikke der. Hvis man ser på efterkrigstidens historie, genopdragelsen gennem de allierede styrker, den kulturelle manipulation af Congress for Cultural Freedom (CCF), kan man faktisk sige, at det var en tidlig form for kognitiv manipulation, som man nu diskuterer, at det er, hvad NATO gør i form af massive PR-kampagner, og Frankfurterskolen. Så der var mange bølger af manipulation: Mange af dem var i virkeligheden udenlandske efterretningsoperationer, som for eksempel CCF.

Men så var der dette stolte øjeblik, hvor Tyskland faktisk fik sin suverænitet gennem den fredelige revolution i 1989 og den efterfølgende genforening. Men allerede der gik mange ting galt: Det blev de facto tilranet af Vesten. Der var en proces, hvor Tyskland ikke definerede genforeningen ud fra sine egne interesser, men der var allerede dengang pres fra USA, Storbritannien og Frankrig for at begrænse sig selv ved at opgive sin valuta, D-marken, til fordel for eurosystemet, og så var der dybest set et meget bevidst forsøg på at omskrive historien! Jeg mener, vi taler om revanchisme! I Socialdemokratiet [SPD] ville der f.eks. ikke have været nogen fredelig genforening uden Willy Brandts og Egon Bahrs Ostpolitik! Idéen om dialog, selv efter at Sovjetunionen havde interveneret i Tjekkoslovakiet i 1968, var der forhandlinger mellem NATO og Sovjetunionen, som resulterede i CSCE og OSCE [Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa]!

I dag er der ikke engang et forsøg på at forhandle! Hvordan gjorde de det? De skiftede SPD-ledelsen ud, så de nu har en flok (jeg vil ikke være for voldsom her), men de ved ingenting. De siger dybest set, at østpolitikken var problemet, og de vender alting på hovedet.

De Grønne! Se, hvad der skete med De Grønne. De Grønne startede som et anti-videnskabeligt, neo-Malthusiansk grønt parti, men de var for fred. De sad og strikkede sokker i parlamentet og den slags – og så, fordi man havde en person som Joschka Fischer som udenrigsminister, ændrede han fuldstændig karakter ved en massiv manipulation, som førte til NATO’s første illegitime krig mod Jugoslavien i 1999; og efterfølgende har man også set De Grønne forvandle sig til deres modsætninger.

Så du har allerede SPD vendt totalt på hovedet, de grønne vendt på hovedet. Og der er et fænomen, der hedder »synarkisme«, som ikke er kendt i Tyskland; det er forbudt der. Hvis du prøver at finde bøger om synarkisme på tysk, vil du opdage, at der ikke findes nogen. Men synarkismen var en tendens i Frankrig, især i 1920’erne-1930’erne, som gik ud på, at man skulle sikre, at kun de politikere, som i en krisetid sørger for, at det ikke er almenvellets interesser, der bliver fulgt, men den finansielle sektors interesser. Og derfor skal man skubbe disse mennesker ind i ledende stillinger, som sikrer, at de stemmer på den rigtige måde, og at de organiserer tingene på den rigtige måde. Og jeg tror, at det til en vis grad er sket i Tyskland – for eksempel er den tidligere europæiske chef for BlackRock nu chef for det tyske oppositionsparti, CDU [Kristelig Demokratisk Union], og sandsynligvis eller muligvis kanslerkandidat, hvis den nuværende regering kommer til afstemning. Så det er præcis, hvad der er sket.

Og jeg tror, at det eneste, der kan hjælpe mod det, er, at der er nok borgere i staten, der rejser sig og tager ansvar for deres lands fremtid. Og jeg tror, at det er ved at ske, men det er virkelig et utroligt øjeblik, hvor der hersker en masse forvirring, og derfor kan jeg kun opfordre jer til at samle jer om os: Kom til Schiller Instituttet, arbejd sammen med os. Vi har [International Peace Coalition] møde hver fredag: Bliv en del af det, for vi forsøger at være så sandfærdige som muligt i forhold til principper og ikke i forhold til interesser.

SCHLANGER: Vi har også konferencen den 15.-16. juni, »The World on the Brink:

For en ny westfalsk fred!”, og du kan tilmelde dig den på Schiller Instituttets hjemmeside.

Helga, jeg har to spørgsmål mere, som jeg synes er vigtige. En spørger skrev ind og sagde: “I har Zelenskyy-konferencen i Schweiz, som er en joke. Den har ingen chance for at gøre noget, fordi den holder Rusland udenfor. Men så har du noget, der ser interessant ud, og som udvikler sig mellem Kina og Brasilien som en fredsplan. Zelenskyy angreb for nylig Kina for ikke at komme til hans schweiziske konference. Er der en måde at bryde dødvandet på, så der rent faktisk kan komme en forhandlingsløsning i Ukraine?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er bedre, og jeg går ud fra, at lederne af det globale syd, især BRIKS-landene, ikke tager til Schweiz, men at mange af dem tager til Skt. Petersborg – Skt. Petersborgs Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), som netop er startet i dag. Det varer i alt tre dage, og jeg tror, der er 17.000 eller helt op til 25.000 deltagere; 70 lande, 3.000 store firmaer; og en masse mennesker, som også har diplomatiske opgaver at udføre, samles og mødes i Sankt Petersborg. Så jeg ville blive meget overrasket, hvis vi ikke kunne se en forstærket indsats af dette kinesisk-brasilianske initiativ, for det er det, der har det virkelige potentiale til at skabe fred, fordi det involverer Ukraine og Rusland. Og sikke en joke ikke at invitere Rusland! Der kan ikke blive fred uden Rusland! Det er alle, der har kendskab til diplomati eller historie, enige om.

Så lad os håbe, at det initiativ kommer mere i forgrunden.

SCHLANGER: Og til sidst har jeg et spørgsmål fra en fast korrespondent [navn inaud], som jeg tror, du besvarede hans første spørgsmål om, hvordan vi får information ud til vores grupper og familie. Men hans næste to spørgsmål er interessante: »Hvordan bevarer vi vores fornuft?« og »Hvordan tager vi det kognitive spring?«

ZEPP-LAROUCHE: De to spørgsmål har det samme svar: Du er nødt til at bruge dit sind. I en vis forstand er den nuværende verdenssituation så vanvittig, at jeg mener, hvordan kan den menneskelige art risikere sin egen eksistens ved at tillade, at vi kommer så tæt på randen af en atomkrig, som vi gør? Jeg mener, den eneste karakteristik er, at det er komplet sindssyge fra dem, der skubber på. Og jeg kunne nævne mange faktorer i miljøet, som er lige så – ikke lige så, men også temmelig sindssyge: Hele den kulturelle situation i Vesten er bare modbydelig.

Så hvad gør man?

Man skal have en indre styrke ved at studere Schiller, Dante og Pusjkin, og man skal lytte til Bach, Mozart og Beethoven. Og jo mere du gør for din egen kreative udvikling, hvor du virkelig siger, at du er nødt til at have en idé om at mestre alle områder af menneskelig viden, fordi du altid opdager et nyt univers, en ny dimension af vores eksistens: Det gør dig glad, fordi du indser, at du lever i dit sind, og når du bruger den nye viden til at undervise andre og gøre deres liv mere rigt, så er du også socialt glad. Så jeg tror, at det er det bedste, og hvis man står over for en stor fare, bliver man deprimeret af bare at sidde og se på, især når man er oppe imod så utrolige kræfter, som vi er oppe imod. Men hvis man begynder at organisere sig og forsøger at få andre til at se, hvad der truer den menneskelige art, så bliver det helt håndterbart.

Så jeg kan kun sige: Det, der holder dig sund og rask, er at sørge for, at dit eget sind er smukt, og du arbejder på din sjæls skønhed ved at forsøge at slippe af med de systemer, de elementer i dit eget system, som ikke er så kønne, så dem bør du slippe af med. Prøv at blive et bedre menneske gennem æstetisk uddannelse. Prøv at skrive et digt, prøv at gøre andre mennesker glade ved at hæve deres vidensniveau, og så er det ganske overkommeligt at forblive glad og effektiv.

SCHLANGER: Det er et godt råd. Det skal du have tak for! Og tak, fordi du var med i dag, Helga. Vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Og bliv aktiv sammen med os, og deltag i mødet i International Peace Coalition fredag den 7. juni!

Indhold:
Verden på afgrundens rand: For en ny westfalsk fred! Online-konference 15.-16. juni Kl. 14, bagsiden

RØD ALARM: Ukrainsk angreb på russisk varslingsradar truer med at udløse global atomkrig, 1

Schiller Instituttets diplomatiske seminar i København Stop drabene og genopbyg Gaza og området med ‘Oase-planen’, 3

Helga Zepp-LaRouche: Oase-planen: Fred kan kun opnås gennem udvikling, 4

Den palæstinensiske ambassadør i Danmark H.E. Prof. Dr. Hassassian: Stop drabene og start genopbygningen, 6

Hussein Askary: Det umulige er selvforskyldt; Fred gennem økonomisk udvikling er den eneste vej frem i Vestasien, 11

Download (PDF, Unknown)

Ikke korrekturlæst

4. juni 2024

Det russiske nyhedsbureau TASS offentliggjorde den 4. juni to artikler, hvor Helga Zepp-LaRouche blev citeret som ekspert i faren for verdenskrig og de geostrategiske ændringer med fremkomsten af det Globale Syd. I den ene artikel, »Striking Russia with NATO Weapons To Escalate to Global War-Expert«, skriver TASS følgende:

»Brugen af vestlige våben til at ramme russisk territorium er forbundet med en optrapning af konflikten, som kan udvikle sig til et globalt niveau, sagde Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af det tyske Schiller Institut, til TASS.

»I en kommentar til den amerikanske regerings ophævelse af forbuddet mod at bruge amerikanske våben til at slå dybt ind på russisk territorium, undrede Zepp-LaRouche sig over, om det er sådan, den amerikanske præsident Joe Biden forsøger at ›undgå Tredje Verdenskrig‹. Efter en ændring i USA’s holdning tillod de tyske myndigheder også brugen af tyskproducerede våben til at forsvare Kharkov-regionen mod den russiske offensiv og »kapitulerede på skammelig vis igen over for amerikansk pres«. Zepp-LaRouche påpegede, at ‘Rusland annoncerede asymmetriske svar på denne optrapning’.

»›Den største fare er, at de vestlige etablissementer har bildt sig selv ind, at Rusland kun bluffer, mens de tror, at de kan fortsætte med at ‹koge den russiske frø’.« I mellemtiden sagde premierminister Victor Orban på Radio Kossuth i dag, at Europa forbereder sig på krig mod Rusland. Hvis denne vanvittige udvikling ikke stoppes, vil vi snart opleve Harmageddon. Alarmklokkerne skal ringe højt, så alle kan høre det,« understregede hun.

Kort forinden havde TASS givet en anden artikel med Zepp-LaRouche titlen: »Det Globale Syd vender sig væk fra den skadelige neoliberale model og opbygger egne mekanismer – ekspert.« Artiklen inkluderer:

»Landene i den Globale Majoritet har vendt sig væk fra den neoliberale model, der er skadelig for dem, og de arbejder på deres egne finansielle mekanismer i et gavnligt samarbejde med BRIKS-medlemmerne, sagde Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af Schiller Instituttet, til TASS.

»’Vi oplever lige nu afslutningen på en periode med 600 års kolonialisme. Den Globale Majoritet, som repræsenterer mere end 80 % af verdens befolkning og 70 % af verdens BNP, er i gang med at opbygge et nyt økonomisk system baseret på et win-win-samarbejde og de fem principper for fredeligt samarbejde,’ sagde hun. Disse principper omfatter gensidig respekt for suverænitet og territorial integritet, gensidig ikke-aggression, ikke-indblanding i hinandens interne anliggender, lighed og gensidig fordel samt fredelig sameksistens.

»Landene i den Globale Majoritet ›arbejder på deres egne finansielle mekanismer, som giver dem adgang til kredit til udvikling for at opbygge deres egne industrialiserede økonomier,‹ sagde eksperten. »Hvis landene i Europa og selv USA ville være fornuftige, ville de være villige til at samarbejde med disse lande som voksende fremtidige markeder, og alle problemer kunne nemt løses,« bemærkede Zepp-LaRouche. I mellemtiden »er de pro-atlantiske eliter fuldstændig uvillige til at acceptere det faktum, at verdensordenens uorden er et resultat af deres egen politik«, understregede hun.

»’Grunden til, at det Globale Syd har vendt sig væk fra den neoliberale model, er, at den er skadelig for dem, og at de nu har en meget mere fordelagtig mulighed for at samarbejde med Kina og BRIKS i deres bestræbelser på at overvinde underudviklingen og blive mellemindkomstlande i den nærmeste fremtid. Disse etablissementer dæmoniserer Rusland og i stigende grad også Kina. De befinder sig i øjeblikket i en fuldstændig vildfarelse om verden og har fået sig selv til at tro på deres egen fortælling,« konkluderede hun.

Foto: Schiller Institute

Ikke korrekturlæst

31. maj 2024 (EIRNS) – Dagens møde markerede etårsdagen for Den Internationale Fredskoalition med 52. ugentlige onlinemøder i træk. Der deltog mennesker fra mere end tredive lande. Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche meddelte, at mødet ville koncentrere sig om Ukraine på grund af den ekstreme fare, som landets tre angreb på radarinstallationer til tidlig varsling i Rusland udgør. Disse installationer er ikke relateret til krigen i Ukraine, men er en integreret del af Ruslands strategiske forsvarssystemer. Schiller Instituttet udsendte en nødadvarsel om denne udvikling, og historien kom efterfølgende i mainstream-medierne, men får stadig ikke den opmærksomhed, den fortjener.

Det, der fulgte, var en paneldiskussion med militære, videnskabelige og diplomatiske eksperter, herunder ekspert i atomvåben Dr. Theodore Postol, professor emeritus i videnskab, teknologi og national sikkerhed ved Massachusetts Institute of Technology; oberst (ret.) Prof. Dr. Wilfried Schreiber, Senior Research Fellow ved WeltTrends Institute for International Politics i Potsdam, Tyskland; Lt. Ralph Bosshard fra de schweiziske væbnede styrker, konsulent i militærstrategiske anliggender; oberst Richard H. Black (pensioneret), tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i staten Virginia; og tidligere ambassadør Chas Freeman, diplomat og forsker i USA og Kina. Kina-diplomat og forsker.

Angrebet på Ruslands strategiske forsvarssystem

Dr. Postol indledte panelet med at forklare funktionen af Ruslands tidlige advarselsradarsystem. Disse installationer ville gøre det muligt for Rusland at opdage en kommende atomart angreb. Hvis USA skulle miste en af sine egne landbaserede advarselsradarer, ville de stadig være i stand til at se ned fra rummet ved hjælp af deres satellitsystem, men russerne har ikke denne kapacitet fuldt ud endnu. Satellitter kan opdage en missilaffyring med det samme, mens radarmaster ikke opdager missiler, før de når en vis højde. Hvis man sætter en af disse »«master»« ud af drift, reduceres den tid, Rusland har til at beslutte, hvordan man vil reagere, dvs. om man vil iværksætte et atomart modangreb, med afgørende minutter. Oberst Black tilføjede, at angrebene på de russiske radarer ikke kunne ske uden udtrykkelig amerikansk godkendelse og »ikke tjener noget andet formål end at blænde Ruslands atomare afskrækkelse.« Desuden »har vi ikke evnen til forebyggende at ødelægge hele Ruslands atomare forsvar,« som omfatter ubådsaffyrede missiler, sagde Black. »Vi kan ødelægge den russiske civilisation, men ikke deres evne til at skyde tilbage.«

De tankevækkende konsekvenser af et forsøg på at »blænde Ruslands atomare afskrækkelse« blev diskuteret indgående af paneldeltagerne. Den tidligere ambassadør Chas Freeman sagde i et videointerview, som blev afspillet under mødet, at ingen stor atommagt har råd til at underminere balancen i den atomare afskrækkelse, men at Ukraine, der optræder som stedfortræder, gør netop det. Oberst Black hævdede, at det grønne lys for angrebet på radarerne kombineret med leveringen af F-16-fly med atomvåbenkapacitet betyder, at USA og NATO er ved at skabe rammerne for et muligt atomart angreb på Rusland.

Oberst Black bad deltagerne om at overveje kontrasten i USA’s og Ruslands doktriner om brug af atomvåben. USA har ikke noget forbud mod førstegangsbrug, et atomart »snigangreb«. »På den anden side,« sagde han, »er den russiske doktrin om atomart forsvar udelukkende defensiv.« Oberst Bosshard sagde: »For at forblive troværdig må NATO true Rusland med brug af atomvåben, ikke den anden vej rundt.«

Foto: Fra videoen

Ikke korrekturlæst

Nationalt opkald i USA med Helga Zepp-LaRouche, mandag den 3. juni 2024

Helga Zepp-LaRouche: Jeg tror, vi virkelig er nødt til at optrappe vores mobilisering, for lige nu nærmer vi os skridt for skridt det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, primært fordi magthaverne er fast besluttet på ikke at tillade, at der opstår noget andet end deres kontrol over verden; og for det andet fordi der er så meget løgn i de officielle udtalelser, at man må gå ud fra, at det, der bliver sagt, ikke er sandt, i tråd med det, Pompeo engang havde erklæret som kunsten at »lyve, snyde og stjæle«, som de giver kurser i på CIA. Så måske har forskellige statsoverhoveder også deltaget i disse kurser.

Under alle omstændigheder tror jeg, at det, vi gjorde med først vores øjeblikkelige reaktion på angrebet på radarvarslingssystemet allerede den 22.-23. maj, var at udsende en pressemeddelelse fra EIR/Schiller, og så fulgte vi op med IPC-mødet fredag den 31. maj, hvor flere af dem, der havde udtalt sig, tog ordet. Og vi fik den video ud, og jeg synes, at den tydeligt viser resultater allerede, for nu, ca. 9 dage efter angrebet, er forskellige mennesker kommet til orde, sandsynligvis oprørt og udløst af det, vi havde sendt ud.

Men det er ikke nok: Vi er nødt til at optrappe det, for jeg er tilbøjelig til at være enig med denne britiske journalist/analytiker John Helmer, som citerer en amerikansk militærobservatør, der siger: »«Og så tror jeg, at der kommer en atomar krig. De mennesker, der styrer tingene i Vesten, har besluttet sig for, at hvis de ikke kan styre, er der ikke noget at styre. Nu må vi vel finde ud af, om britisk og ukrainsk galskab vil sejre over amerikansk fejhed.«

Så jeg tror, at det er en meget korrekt vurdering, og der er forskellige rapporter om, at Biden bliver presset, enten af sin egen tilbøjelighed eller af folk omkring ham. Under alle omstændigheder er der en interessant artikel i Politico allerede den 31. maj, hvor der står: »Biden traf beslutningen efter at være blevet presset af hjælpere, demokrater og udenlandske ledere til – langsomt, gradvist – at overskride alle de røde linjer, han havde trukket for USA’s engagement. Og da Biden og hans team så krisen udfolde sig i Kharkiv, blev præsidenten overbevist om at ændre kurs endnu en gang.

»’Der er en reel fornemmelse af, at ukrainerne er i problemer. Der er en fornemmelse af, at der skal gøres noget for at svække den russiske fremrykning. Ideen er at bremse den russiske fremrykning længe nok til, at ukrainerne kan komme sig og købe dem noget tid,« sagde en amerikansk embedsmand med kendskab til situationen på slagmarken….

»Ved hvert eneste træk advarede Washington om, at de bare hjalp Ukraine med at beskytte sig selv og ikke startede en skyggekrig mod en fjende.«

Nu er der tydeligvis forskellige rapporter fra Scott Ritter, men også flere andre eksperter, der forudsiger, at ukrainerne på ingen måde kan komme sig, simpelthen fordi landet er halvt ødelagt; en tredjedel af befolkningen er tilbage; de har ikke soldater til at genopbygge frontlinjerne, så det er en absolut barbarisk idé at fortsætte denne krig, for hvis du ikke har en chance for at vinde, og du bliver ved med at kæmpe, er det bare kanonføde til andre formål.

Så Fiona Hill, som vi har kendt i lang tid, er Rusland-ekspert og arbejdede i Trump-administrationen på det tidspunkt. Politicos artikel citerer hende for at sige: »Alle slør bliver trukket af og afslører, hvor vi har været i en meget lang periode. Krigen har fundet dem.«

Grundlæggende er Tysklands beslutning om også at ændre linje, efter at Scholz havde skabt hele sit image i den europæiske valgkamp som »fredskansler« – I ved, han har plakater ude, som beskriver ham som fredsmægler. Og nu er beslutningen siden sidste fredag klar: Ukraine kan bruge tyske våben mod mål i Rusland; dette er tænkeligt selv for Patriot-forsvarssystemerne, de er forsvarssystemer ifølge general Freudig, der talte på det tyske tv-program » Rapport fra Berlin« i går. Dette er en grundlæggende kursændring, og endnu en gang kapitulerer Tyskland over for presset fra USA, så de kan bruge Panzerhaubitz 2000-haubitserne og Mars-II-raketkasteren og Patriot, som alle har, især med forstærkningen af det amerikanske ATACMS-system, en rækkevidde på 300 km. Også den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erklærede, at ukrainerne fra nu af kan bruge de F-16, som Danmark leverer, til at nå ind i Rusland, hvilket blev imødegået af den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, som sagde: »Vi kan kun betragte beslutningen om at levere disse systemer til Kiev-regimet som et bevidst signal fra NATO vedrørende atomvåben.« Så angiveligt skal disse våben kun bruges til forsvar i Kharkiv-regionen i det nordøstlige Ukraine, men det kræver stor tillid til ukrainerne, at de vil holde dette løfte.

Nu er der som sagt mange, der reagerer på det. Jeg tror, at det vigtigste er et podcast-interview med Michael von der Schulenburg, tidligere FN-embedsmand, som gav et 47 minutter langt interview til den schweiziske kanal Weltwoche i går, hvor han er helt følelsesladet og lidenskabelig og siger om angrebet på radarsystemet for tidlig varsling: Dette er vanvittigt, dette bringer os absolut til det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage; og især fuldstændig forarget over, at vi i Tyskland ikke skulle have lært lektien fra to verdenskrige. For dem af jer, der taler tysk, kan jeg kun råde jer til at se dette. Han siger ikke noget andet end det, vi diskuterede på IPC-mødet, men det kommer fra et meget oprørt, dybtfølt synspunkt fra en person, der kender den tyske historie. Og jeg ved også med sikkerhed, at vores materiale var kendt af Weltwoche, så jeg synes, det er et meget interessant resultat af vores mobilisering.

Også Sahran Wagenknecht kom ud og advarede om, at det er fuldstændig skræmmende, hvor tæt vi er på Tredje Verdenskrig; at det er noget, som absolut skal overvindes og stoppes.

Det skandaløse er, at den tyske regeringstalsmand Steffen Hebestreit blev spurgt af journalist Warweg [ph], som er akkrediteret til Bundes-Pressekonferenz, hvad der fik Scholz til at ændre kurs, hvis han pludselig ikke længere tror på, at hvis Ukraine angriber russisk territorium med tyske våben, selv om han selv i mange måneder havde advaret om, at dette er faren for krig for vores land? Og så sagde han, utroligt nok, at han ikke havde taget det op med kansleren, og at han derfor ikke kunne kommentere det, og at Scholz under alle omstændigheder var oprørt over det russiske angreb på det civile ukrainske byggemarked.

Det her er utroligt: Enten lyver Hebestreit, for det er højst usandsynligt, at en så vigtig sag ikke bliver taget op med Scholz, men hvis han faktisk ikke gjorde det, så er han inkompetent, og hele regeringen er ikke på forkant med tingene. Og for det andet at have den frækhed at sige, at et angreb på en butik er mere foruroligende end et angreb på Ruslands tidlige varslingssystem, viser bare, at de enten er fuldstændig inkompetente, eller at de er så arrogant vant til bare at sige noget til journalisterne, at de er ligeglade med, om der kan stilles spørgsmålstegn ved det eller ej.

Men senator James David Vance (R-OH) skrev i går på sin X-konto, at præsident Joe Biden går i søvne ind i Tredje Verdenskrig, og det er ekstremt farligt, og det skal stoppe.

Der dukker nu flere rapporter op, foreløbige, men de dukker op, om Palantir og Alex Karp. Sent søndag aften var der et program om dette, hvor der blev sagt, at de har metadata, som de giver til militæret, så de også kan målrette drab, men at Alexander Karp – som er marxist i modsætning til medstifteren Peter Thiel, som er Trump-tilhænger – at han spiller kostbar, at han er genert og ikke taler med journalisterne, men dukker op i Davos og her og der; og i dag er der endnu en artikel i en blog om, at Karp arbejder sammen med Michael Hayden, tidligere CIA- og NSA-embedsmand. Det er ikke noget, vi ikke ved, men det er interessant, at det dukker op, og det er selvfølgelig den private sektor; det er MICIMATT, og vi bør offentliggøre mere om det, vi var begyndt at undersøge på initiativ af Renée Sigerson.

Mens denne optrapning foregår, fortsætter kapitulationen og systemets kollaps bare, og det forbløffende spørgsmål om, hvorfor disse eliter ikke kan indse, at de er ved at rive alt det, der blev bygget op efter Anden Verdenskrig, fra hinanden, er virkelig svært at besvare, for der er ikke noget godt svar på dette spørgsmål.

Et andet skridt i dette er, at EU ifølge Kiel Institute of World Economy (IfW Kiel) har beregnet, at de anti-Kina-toldsatser, som EU vil gennemføre, vil have en umiddelbar omkostning på 4 milliarder euro ved at reducere antallet af importerede elbiler fra Kina med 25 %, og Kina vil helt sikkert gøre gengæld, og derfor bringer EU sit største handelsmarked i fare, naturligvis ved at kapitulere over for pres fra USA og muligvis Storbritannien.

Nu må jeg lige nævne det, for det viser, hvor absurde disse etablissementer er: Ved afslutningen af Macrons tredages statsbesøg i Tyskland tog han til Munster, det berømte sted, hvor den westfalske traktat blev forhandlet, og han fik den westfalske fredspris! Nu er han en af de største krigsforherligere på scenen, og det rapporteres nu, at beslutningen om at give ham denne meget prestigefyldte fredspris blev truffet for 18 måneder siden, da Macron faktisk havde foreslået en mægling mellem Moskva og Kiev. Men det er klart, at de 18 måneder, der er gået siden da, har været lang tid nok til, at folk har kunnet følge med i hans ændrede politik.

Det gode er, at der nu begynder at dukke demonstrationer op mod krigsfaren, og jeg synes, vi skal sprede nyheden om det så meget, vi kan, for det er et eksempel, som virkelig bør følges overalt. I Budapest var der i weekenden hundredtusindvis af demonstranter. Premierminister Viktor Orbán talte til dem, og han sagde, at aldrig før har så mange mennesker samlet sig for fred. Vi er den største fredsbevarende styrke i Europa. Europa skal forhindres i at kaste sig ud i krig, i sin egen ødelæggelse. I to verdenskrige mistede ungarerne 1,5 millioner menneskeliv, og jeg siger det langsomt, så Bruxelles kan forstå det: Vi vil ikke gå i krig!

Dette er meget vigtigt. Og det skal bemærkes, at det ikke kun er Ungarn, men også Bulgariens præsident Rumen Radav udtalte sig tilsvarende. Naturligvis også Vucic fra Serbien, hvis parti netop har vundet stor fremgang ved et lokalvalg. Naturligvis Fico og den slovakiske regering. Så det er vigtigt, at der er fire europæiske stats- og regeringschefer, som går imod krigspolitikken, og derfor bør deres eksempel gentages. I lørdags var der også hundredvis af demonstranter i Berlin, som krævede et stop for den militære støtte til Kiev og den farlige anti-russiske retorik. De havde bannere med teksten »Stop krigen og den hadefulde tale mod Rusland. Stop russofobien i politik og medier. NATO er aggressoren, ikke Rusland.« Det er meget godt.

Vi bør også bemærke, at Jeffrey Sachs, John Mearsheimer og forskellige podcastere gik imod dette; også Jeffrey Sachs sagde, at det var USA og NATO, der provokerede Rusland, at det ikke var en »uprovokeret« krig, og det er naturligvis vigtigt, fordi de ikke følger den foreskrevne fortælling.

I den større kamp for et nyt økonomisk system er det efter rædselsforestillingen i Argentina og angrebene på Egypten af strategisk betydning, at det sydafrikanske ANC mistede sit absolutte flertal i parlamentet; de kom ind med 40,2 % fra 57,5 %, hvilket er et tab på næsten 17 %. Liberal Democratic Alliance fik 21,7 %; Zuma, som havde oprettet sit eget parti [MK, uMkhonto weSizwe, zulu for »Nationens spyd«] for seks måneder siden, fik 14,58 %, og Economic Freedom Fighters 9,5 %. Nu er forhandlingerne om regeringsdannelse naturligvis vanskelige, og det er en meget ustabil situation, som vi skal huske på. Den økonomiske krise i Sydafrika, hvor en tredjedel af alle mennesker er arbejdsløse, og hvor der næsten dagligt er strømafbrydelser, er naturligvis en væsentlig årsag til dette.

Den schweiziske »fredskonference« i nærheden af Luzern fungerer ikke: Saudi-Arabien vil ikke deltage i konferencen, fordi Rusland ikke er involveret, hvilket de ifølge diplomatiske kilder i Riyadh angav som årsag. Så den schweiziske konference bliver helt sikkert en farce.

Nu er situationen i USA også af strategisk betydning, fordi det faktum, at der ikke er nogen anstændige præsidentkandidater, er det, der stikker ud. Trumps retssag var en parodi. Uanset hvad Trump siger, er det tydeligt, at de 34 anklagepunkter var skræddersyet til Trump, og det juridiske pres var en medvirkende årsag til, at han blev så fikseret på sit forsvar og hele det latterlige spørgsmål om at få folk til at tænke på pornografiske billeder, at han nu tydeligvis er omgivet af neokonservative, som spinder omkring ham, hvilket ikke er så godt. Og selv om Tulsi Gabbard sagde, at hun gerne vil være hans vicepræsidentkandidat, og at hun ville være stolt, hvis hun blev spurgt, så tror jeg ikke, at hun i den nuværende situation ville gøre den store forskel på grund af hendes holdning til Mellemøsten og lignende ting.

Så det gør Dianes og Joses kampagner endnu vigtigere, og jeg vil gerne gentage, hvad jeg allerede har sagt: At jeg tror, at de næste seks måneder efter al sandsynlighed vil være afgørende for krigen. Valget til Europa-Parlamentet vil sandsynligvis føre til et stort skift til højre, hvor oppositionspartier til Macron bliver stærkere i Frankrig. AfD er lige nu mål for en stor skandaliserende kampagne, men om det virker, må tiden vise. Inden da er der den 5.-8. juni det internationale økonomiske forum i Sankt Petersborg, som igen vil vise, at Rusland ikke befinder sig i den yderste isolation, tværtimod.

Og den 9.-11. juli er der NATO-topmøde, som på grund af krigsudviklingen i Ukraine helt sikkert vil skabe et stort imageproblem for NATO, som de måske vil dække over ved optrapning. Samtidig er der SCO-topmøde den 3.-4. juli, som er meget vigtigt med hensyn til Iran, krisen i Mellemøsten og relaterede emner. Så kommer der feedback og konsekvenser af bestræbelserne på at instrumentalisere og gøre dollaren og euroen til våben i forhold til russiske aktiver og mulige modreaktioner på det. Den 22.-24. oktober er der topmøde i BRIKS i Kazan, Rusland, og endelig den 5. november er der parlamentsvalg i USA.

Så i denne periode kan vi forvente store, dramatiske ændringer, jordskælv, tektoniske forskydninger, og det illustrerer alt sammen behovet for at tilføre vores løsninger: Det betyder, at vi er nødt til at sætte skub i antikrigsmobiliseringen med IPC, vi er nødt til at udvide det, vi gjorde sidste fredag: Vi skal firedoble og tidoble fremmødet og virkelig forsøge at få folk til at forstå situationens alvor. Så skal vi blive ved med at skubbe på Oase-planen i lyset af det horrorshow, der fortsætter i Rafah og i Gaza generelt, hvor den formodede israelske fredsplan ikke fører til noget. Og så er vi nødt til at foretage et komplet paradigmeskifte og få folk til at forstå, at kun hvis vi overvinder denne geopolitiske besættelse af Wolfowitz-doktrinen, vil det føre til tredje verdenskrig, og derfor er vi nødt til at finde en måde at vende tilbage til de fem principper for fredeligt samarbejde og FN-pagten, men for alvor og ikke bare som tomme ord.

Så det er planen for os, og jeg tror, at vi virkelig må mobilisere alle vores kræfter for at få menneskeheden til at komme væk fra randen af tredje verdenskrig, hvor vi er lige nu, og nå frem til en ny æra, hvor vi kan leve sammen som én menneskehed.

Afsluttende bemærkninger

Jeg kan kun støtte det, Gretchen lige har sagt, for jeg synes, at hvis man ser på talerne af Fico, for eksempel, så er de meget, meget bedre end de fleste taler af næsten enhver anden europæisk leder, og vi dækkede det ikke, fordi Slovakiet er et lille land, det var ikke i overskrifterne, men når man ser tilbage på det, opdager man, at der faktisk er en menneskelig kvalitet, hvor nogle af disse mennesker er hengivne til deres folks fælles bedste på måder, som er blevet fuldstændig opgivet af flertallet af de vestlige landes ledere. Men jeg synes, vi skal se på det igen.

Jeg mener, at oligarkiet forsøger at inddæmme den højreorienterede opposition. Det samme skete i Frankrig, hvilket blev rapporteret af Jacques, som sagde, at disse såkaldte suverænister – jeg har altid været lidt misundelig, for i Tyskland er ordet »suverænist« ikke engang kendt som et ord! [griner] Det er, fordi vi ikke har nogen suverænitet! Men suverænisterne i Frankrig er åbenbart ikke de klogeste hoveder på planeten, og derfor har de en meget snæver opfattelse af, hvad suverænist overhovedet betyder.

Det er den verden, vi har med at gøre. Jeg tror, at lige nu er der krigsfare, og jeg kan kun sige, at hvis man tænker det igennem, så er der nogle, der er fast besluttet på at sige »Putin bluffer«, og »vi kan hæve tærsklen trin for trin for trin«. Jeg kender ikke nogen, der ved, hvornår russerne virkelig siger »nok er nok«! Jeg ville ikke blive overrasket, hvis de ikke meget snart kommer med et større asymmetrisk svar – og så er spørgsmålet, hvad der så sker? Så jeg tror, vi sidder på en krudttønde, som jeg virkelig mener bør være den altoverskyggende bekymring og motivere os til at optrappe.

Det bringer mig til det sidste punkt: Jeg tror, det var i indledningen til briefingen i dag, igen, det absolutte behov for at få flere mennesker til at læse Daily Alert. For hvad ville vores medlemmer gøre, hvis de ikke havde briefingen? Du ville være som en syv dage gammel kanin, du ville se sød ud, men du kunne ikke se endnu. Jeg tror, at kaniner først åbner øjnene, når de er omkring en uge gamle, så vi er lige før den periode: Hvis du ikke åbner øjnene, ser du ikke, hvad der sker omkring dig.

Så jeg synes virkelig, vi skal gøre en stor indsats for at få Daily Alert ud til så mange mennesker som muligt. Jeg er meget glad for at kunne meddele, at vi nu har en tysk hjemmeside for Daily Alert. Den blev præsenteret for de tyske arrangører i dag efter det europæiske møde. Det ser fantastisk ud. Det er meget pænt, og vi vil nu have en nobel konkurrence om, hvem der kan sælge flest abonnementer, så vi vil forhåbentlig snart rapportere om gennembrud af alle slags i denne henseende. Og jeg vil gerne opfordre jer til at gøre det samme. Så jeg synes, vi har diskuteret de opgaver, der ligger foran os, meget klart. Det var det hele.

Ikke korrekturlæst

(EIRNS) – 3. juni 2024
Den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouche afsluttede sit dokument fra 1977, med titlen “What Really Are the Labor Committees?—The Lessons of Erasmus and Franklin,” med følgende afsnit: “Lad det derfor være forstået, at hvis du er humanist, så er Arbejdskomitéerne i den forstand din organisation – uanset om du er medlem eller ej. Hvis du er for teknologisk fremskridt i udvidelsen af industri og landbrug og definerer nationernes vitale interesser i de termer, og hvis du betragter menneskets evne til at skabe og tilegne sig videnskabelig viden til forbedring af vores art som den ufravigelige forskel mellem mennesket og de lavere dyr, så er Arbejdskomitéerne en uundværlig hjælp til den sag, du støtter, uanset hvilken politisk tilknytning du har.”  

Næsten 50 år efter, at det blev skrevet, er uafhængige kandidater, der har afvist bankerotte, døende politiske partier, som New Yorks senatskandidat Diane Sare og Bronx-kongreskandidat Jose Vega, en del af en voksende international bevægelse væk fra det rovgriske militær-finansielle kompleks. De i den transatlantiske sektor, der opfordrer til en tilbagevenden til avanceret teknologisk fremskridt og en forøgelse af arbejdskraftens produktive kræfter i alliance med de nye nationer i det Globale Syd, er på forkant med verdenspolitikken i dag. Krig, selv total krig, vil ikke stoppe dette fremskridt, hvis en international koalition for fred, der er bundet sammen af en 24-timers »symposium«-proces, kan fungere som et intellektuelt center for politiske overvejelser.

 For at gøre dette, skal en sådan koalition informeres af en “nødalarmtjeneste,” gennem hvilken førende tænkere—både dem med og uden “højeste akademiske grader”—kan nå mindst hundredtusinder dagligt. Disse informerede borgere kunne til gengæld fungere som “støttebase” ikke kun for uafhængige kandidaturer, men også for uafhængige stemmer, mange af dem i teenage- og tyvernealderen, der vil skabe “godt besvær” for den forfaldne “status quo.”  

Ikke korrekturlæst

31. maj 2024 .
Den seneste uges vellykkede indsats, ledet af LaRouche-organisationens daglige Emergency Alert Service, for at bringe historien om, at den økonomisk og moralsk bankerotte anglosfæres krig mod Rusland er gået ind i en ny, vanvittig fase med »Ukraines« – læs »NATO’s« – bombning af Ruslands tidlige advarselsradarsystem, er et vigtigt første skridt i retning af etablissementet af en uafhængig, international efterretningsindsamlings- og evalueringskapacitet. En kombination af korte videopræsentationer, lange interviews, »korte nyheder« og udvidede baggrundsrapporter kombineret med internationale konferencer i flere formater er alle yderligere komponenter i den daglige briefingproces i nødvarslingssystemet. Ved at distribuere samt læse/se disse materialer, elektroniske og fysiske, kan den engagerede borger hjælpe sin respektive nations befolkning med at etablere det konceptuelle grundlag for informeret, ikke-voldelig effektiv handling. Energiske sind, især hos nyligt opvågnede unge, der modsætter sig masseaffolkning og folkemord i alle former, kan nå frem til en ikke tvangspræget, men informeret vurdering af, hvad der rent faktisk skal gøres nu for at erstatte det allerede døde postkoloniale finans- og værdisystem, »geopolitik«, med virkelige, umiddelbare løsninger, såsom LaRouches Oase-plan.

Helga Zepp-LaRouches afsluttende erklæring, som blev leveret til de 300 personer og institutioner, der deltog i den Internationale Fredskoalitions 52. fredagsmøde i træk, udgør kernen i vores ledelse. Hendes afsluttende bemærkninger, hvor hun også svarede på spørgsmål og bidrag fra flere deltagere i løbet af de 2,5 timers intense drøftelser, blev leveret i skyggen af en truende, potentielt atomar verdenskrig. Mens konflikterne i Ukraine og Gaza og ustabiliteten i det bankerotte transatlantiske finanssystem er i fokus – og med rette – har de dybere årsager til denne eksistentielle krise for den menneskelige civilisation »gemt sig i det åbne«, ikke forårsaget af den 7. oktober 2023 eller den 24. februar 2022 eller endda siden den 11. september 2001. Det er snarere USA’s manglende evne, især efter karaktermordet på og fængslingen af økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche i 1986-89, til at gennemføre den vision om verdensfred, som præsident John F. Kennedy foreslog i sin tale på American University den 10. juni 1963: »Vores problemer er menneskeskabte – derfor kan de løses af mennesker. Og mennesket kan være så stort, som det vil. Intet problem i den menneskelige skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.«

ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest vil jeg gerne takke både oplægsholderne, men også deltagerne, fordi jeg mener, at helheden af det, der blev præsenteret, virkelig er noget, som enhver ansvarlig politiker bør vide. Så jeg vil gerne tilføje til min tak en påtrængende appel om, at I hjælper os med at bringe referatet af denne IPC, som faktisk var et års jubilæumssession. Jeg er sikker på, at vi vil lave en kortere version på måske en halv time eller en time, men også det hele. Og prøv virkelig at få det ud til alle parlamentarikere i det land, du befinder dig i, andre folkevalgte og andre institutioner. Jeg tror, det er helt uvurderligt at høre det i den klare form. Så jeg vil virkelig opfordre jer til at forpligte jer til at få det ud. Og også formere jer. Jeg tror, vi var flere denne gang, men jeg tror stadig, vi er nødt til at række ud for at forbinde alle de forskellige grupperinger og virkelig få en massemobilisering i lyset af, hvad der virkelig kan komme ud af kontrol i løbet af meget kort tid.

Med hensyn til det spørgsmål, der blev rejst tidligere, om hvorfor europæerne er så underdanige og bøjer sig for det, spørgeren kaldte USA’s imperialisme. I februar 2022 sagde kansler Scholz, at han ikke ville deltage i nogen form for oprustning eller lignende – det var endda før den særlige militære operation startede – fordi det ville føre til Tredje Verdenskrig. Han sagde det meget offentligt. Derefter, trin for trin, først ingen lette våben, kun hjelme; så lette våben; så ammunition; så Leopard-kampvogne; og nu er det dybest set at lade ukrainerne bruge alle disse våbensystemer. Så det er en optrapning: Skridt for skridt kommer vi tættere på at krydse de røde linjer. Ingen ved præcis, hvornår Rusland føler, at den sidste røde linje er overskredet, men jeg tror, at vi virkelig er i så stor fare, at jeg kun kan appellere til jer alle om at hjælpe os med at opbygge dette til en ægte fredsbevægelse internationalt.

Som professor Boyd-Barrett så rigtigt mindede os om, er det ikke nok at have en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, for det ville ikke løse den geopolitiske konfrontation. Jeg mener, at vi har brug for en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som faktisk tager hensyn til alle lande – Iran, Nordkorea, Israel, Palæstina, USA, Kina og Rusland. Hvis vi ikke tager det mentale spring og bliver enige om, at vi i betragtning af verdens kompleksitet i dag ikke kan finde en løsning på en sideordnet dagsorden. Den skal adressere helheden. Og jeg tror, det kan lade sig gøre. Konferencen om freden i Westfalen er en meget god historisk reference. Jeg har siden begyndelsen af denne krig foreslået ti principper, som absolut skal diskuteres og løses på en sådan konference, og der kan og vil naturligvis blive tilføjet mange andre punkter, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

Jeg vil også gerne takke især Ibrahim, for det, du sagde om det mentale udsyn, mentaliteten, er nøglen til, at det kan lykkes for os. Kun hvis vi erstatter dette dumme geopolitiske løb med hovedet mod muren ved at betragte andre lande som fjender, som ikke er det. Der er et tysk ordsprog, der siger: »Det kommer tilbage som et ekko fra skoven, på samme måde som du råber ind i skoven.« Det er præcis, hvad der sker. Alle landene i det Globale Syd er ikke aggressive, de er ikke imperialistiske. De ville meget nemt samarbejde med Vesten, hvis vi reagerede på tilbud fra dem som Lula lige nu og Kina om fredsplanen for Ukraine og mange andre forslag fra Xi Jinping om et Globalt Sikkerhedsinitiativ, et Globalt Udviklingsinitiativ og et Globalt Civilisatorisk Initiativ. Det er meget tæt på det, vi siger, for vi siger altid, at vi har brug for en ny økonomisk verdensorden, som giver mulighed for udvikling af alle lande og alle nationer. Men det skal kombineres med en renæssance for de bedste kulturer og traditioner i alle nationer på denne planet. Især din formulering om, at vi er et mikrokosmos, og at verden som helhed er et makrokosmos, som udelukkende kan fungere, hvis alle mikrokosmosser kan udvikle sig og anser det for at være i deres egen interesse at udvikle de andre. Det er den slags verden, vi skal opbygge, og det kan lade sig gøre. Enhver, der siger, at dette er en utopisk forestilling, er enig i, at vi vil ende med at udslette civilisationen med en atomvinter efter en global atomkrig. Det er ikke et acceptabelt forslag, for det ville betyde, at alle menneskehedens anstrengelser i generationer og generationer ville have været forgæves. Og det kan jeg ikke acceptere som et resultat af historien.

Så jeg appellerer til jer; mobiliser al den agape, kristen næstekærlighed, kærlighed og passion for menneskeheden, som I kan mobilisere, og hjælp os med at få verden ind på et andet spor. Jeg og andre har allerede diskuteret ideen om en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med mange kræfter; internationale organisationer, universiteter, tænketanke. Jeg tror, at en række af sådanne diskussionsplatforme, hvor lærde og kloge mænd og kvinder fra hele verden mødes og diskuterer, hvordan vi kan skabe en orden, som gør det muligt for os at overleve på lang sigt som menneskehed, ville være en god idé. Jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre, forudsat at tilstrækkeligt mange mennesker mobiliserer sig sammen med os.

Så gå ud og få dagens budskab så bredt ud, som muligt.

Om EIR Daily Alert og Executive Intelligence Review

EIR Daily Alert er en elektronisk publikation, der begyndte i 2014 for at levere en daglig international briefing om aktuelle økonomiske, politiske og kulturelle nyheder fra et strategisk perspektiv, der respekterer alle nationers interesser.

Formålet med Daily Alert er at supplere den dybdegående rapportering i den ugentlige Executive Intelligence Review (EIR), som blev grundlagt i 1974 af Lyndon H. LaRouche, Jr. (1922–2019). LaRouche var kendt som en af de mest succesfulde økonomiske prognosemagere i sin tid, og EIR fungerer som et uafhængigt nyhedsmagasin.

Hvis du abonnerer på EIR Daily Alert i dag, får du fuld adgang til hjemmesiden samt et dagligt e-mail nyhedsbrev. Abonnenter får også adgang til hele arkivet af tidligere udgivelser samt fremtidige publikationer.

Executive Intelligence Review (EIR) udkommer ugentligt og er tilgængelig på www.larouchepub.com. Her findes et fuldt søgbart arkiv, der går tilbage til 1974, inklusive nyhedsudgivelser og særlige rapporter. Andre produkter fra EIR kan også findes her.

Det mest afgørende aspekt af EIR er deres fokus på at forstå nyheder ud fra et “top-down” perspektiv. Kun nyheder, der hjælper individer med bedre at forstå planetens tilstand og de udviklinger, der former historiens gang, er værd at læse. Denne tilgang blev tydeligt forklaret af LaRouche i en tale i 1995 og fortsætter med at guide deres arbejde og publikationer i dag.

https://eir.news/#/portal/signup

Foto: Engin Yapici / Unsplash

Den Internationale Fredskoalition Møde nr. 52, 31. maj 2024

ANASTASIA BATTLE: Hej, velkommen alle sammen! Dette er Den Internationale Fredskoalition. Dette er vores 52. møde, hvilket betyder, at vi officielt er gået ind i vores jubilæum. Det vil sige, at Den Internationale Fredskoalition har eksisteret i et helt år.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Lad mig hilse jer alle sammen velkommen. Det er åbenlyst, at vi har en ekstremt farlig, optrappende strategisk situation. Selv om vi ikke forsømmer den forfærdelige situation i Gaza, og vi får senere en video fra professor Boyle, vil vi i dag koncentrere os om optrapningen af krisen omkring Ukraine, fordi den har et umiddelbart potentiale til at komme ud af kontrol.

I midten af sidste uge, dvs. for næsten 8-10 dage siden, var der tre angreb på russiske radaranlæg til tidlig varsling. Et i Armavir, som blev beskadiget; derefter et andet i Armavir og også i Orsk, som begge kunne afvises af russiske forsvarssystemer. Men dette repræsenterer en meget alvorlig optrapning, da det er relateret til Ruslands strategiske atomforsvarssystemer. Så vi erkendte straks, at dette var en ekstraordinær optrapning, så vi rådførte os med et stort antal af de førende militære eksperter, alle med Ted Postol i spidsen, som har en meget lang historik med at have skrevet med størst ekspertise om dette emne. Og vi er meget glade for at byde jer velkommen her i dag, men også professor Schreiber, som er en markant tysk militærprofessor og -ekspert og forfatter til mange artikler om emnet, samt den schweiziske analytiker [oberstløjtnant (ret.)] Bosshard, som ligeledes er til stede her hos os i dag.

Dette repræsenterer en klar optrapning, og vi udsendte en pressemeddelelse med en forvarsel fra Schiller Instituttet for at forsøge at mobilisere mange flere mennesker rundt om i verden, og til sidst brød den ind i de såkaldte mainstream-medier, men den får stadig ikke den opmærksomhed, den fortjener. Derfor vil vi høre eksperternes mening om dette emne i dag.

Dette blev efterfulgt af en anden yderst bekymrende udvikling, nemlig at præsident Biden tilsyneladende gav ukrainerne tilladelse til at bruge de våbensystemer, som USA har leveret til Ukraine, til at slå til på russisk territorium. Ikke for dybt ind på russisk territorium mod strategiske mål, men mod de lufthavne, hvorfra flyene og raketterne, som rammer Ukraine, formodentlig bliver sendt af sted. Angiveligt er dette begrænset til området på den anden side af grænsen fra Kharkiv, men det er en absurd idé; for når man først starter denne proces, er det en optrapning hele vejen. Den grund, som {Politico} og andre aviser tilskrev Biden, var, at situationen for ukrainerne på slagmarken forværres.
Tænk lige over det et øjeblik. Ukraine er ved at tabe krigen, og derfor optrapper USA. Det giver ingen mening, og det er præcis den tilstand, som [general (ret.)] Harald Kujat advarede om allerede i august sidste år, da han sagde, at NATO snart bliver nødt til at træffe en beslutning om enten at gå efter en diplomatisk løsning eller optrapning. Det, vi har set, er en fuldstændig optrapning.

Desværre havde kansler Scholz, som efter pres fra Cameron og Macron og flere andre i Europa, til en vis grad holdt stand ved at modstå optrapningen. Ikke meget, men i det mindste en lille smule, ved ikke at acceptere leveringen af Taurus-krydsermissilerne og ved ikke at tillade ukrainerne at bruge de tyske våbensystemer til angreb mod Rusland. Torsdag, i går aftes, talte Scholz på den katolske kirkedag, som finder sted i Erfurt lige nu, den årlige begivenhed. I forbindelse med en borgerdialog i går aftes sagde han, at han ikke ville være enig i, at ukrainerne kunne bruge de tyskleverede systemer til at angribe Rusland. Her til morgen var han pludselig enig, fordi Biden var enig. Tyskland er ikke en del af det. Så tidligere præsident Medvedev kommenterede alt dette og sagde, at den måde, den ukrainske konflikt udvikler sig på, er det værst tænkelige scenarie. Vesten må forstå det; det militære isenkram og de såkaldte militære »rådgivere« i Ukraine, men også fra andre lande, hvor de er udsendt fra, vil alle blive elimineret, hvis angrebet kommer fra disse lande. Han bemærkede også, hvilket alle andre ved, at Kiev er kontrolleret af NATO-militærpersonale; at de ikke har den uafhængige kapacitet til at iværksætte sådanne angreb på Armavir og Orsk. Derfor er det, Medvedev udtrykker, at dette ikke vil blive betragtet som »militær støtte«, men som krigsdeltagelse. Og det vil gøre de lande, der deltager i dette, underlagt en betingelse om {casus belli}.

Det forventes generelt, at med angrebene på radarsystemerne – og vi bringer her eksperterne for at invitere dem til at kommentere på dette – men den store fare er, at betingelsen for, at den russiske atomdoktrin vil træde i kraft, fordi den rammer mål, som er designet til at have en tidlig advarsel mod mulige angreb på Rusland, at betingelsen for, at den russiske atomdoktrin træder i kraft, derfor allerede er en realitet.
Da præsident Putin lige har besøgt Centralasien, holdt han en pressekonference i Tasjkent, hvor han reagerede på udtalelser fra ledere fra de baltiske lande som Estlands leder, Karis, der sagde, at NATO må handle for at tvinge Rusland i knæ. Det er et ret krigerisk sprog for et land, der har omkring 2-3 millioner indbyggere. Det var præcis det, Putin tog op på pressekonferencen i Tasjkent, hvor han sagde, at disse lande burde overveje, hvad det vil sige at tage kampen op mod en atommagt med en befolkning på 2 millioner.

Jeg mener, at vi befinder os i en ekstremt optrappet situation, og hvis man så dertil lægger, hvad der sker omkring Israels reaktion på ICJ og ICC-dommene – nemlig ingen – og man ser de fortsatte bestræbelser på at udvide til et globalt NATO i Stillehavet med konflikten med Kina truende forude, så er det meget tydeligt, at vi er på en kurs, der risikerer civilisationens eksistens, hvis vi ikke stopper den. Og derfor vil vi gerne gentage vores opfordring til absolut at stoppe denne optrapning og gå efter en diplomatisk løsning i alle tre tilfælde. Hvad angår Ukraine, er der i det mindste et forslag fra Kina og Brasilien på bordet, hvilket er et meget mere fornuftigt forslag end den schweiziske konference, som ikke engang inviterede Rusland. Vi er absolut nødt til at samle international støtte til en diplomatisk løsning, for hvis det her går galt, kan det blive ragnarok for hele civilisationen.

Jeg vil slutte med dette og give ordet tilbage til jer.

BATTLE: Mange tak, Helga. Det er utroligt vigtigt, at vi bringer alle sammen sammen i dag. Jeg er meget beæret over at kunne præsentere Dr. Theodore Postol, som er professor emeritus i videnskab, teknologi og national sikkerhed ved MIT. Han er, vil jeg sige, sandsynligvis den førende atomvåbenekspert i verden; en meget højtstående atomvåbenekspert. Jeg vil gerne invitere dig, Ted Postol, til at tale; værsgo.

DR. PROF. THEODORE POSTOL: Mange tak. Jeg vil selvfølgelig forsøge at fatte mig i korthed. Jeg forstår, at der er mange andre mennesker, der diskuterer tingene. Men samtidig vil jeg gerne give jer nogle meget grundlæggende oplysninger, som vil hjælpe jer med at visualisere situationen med hensyn til problemet med tidlig varsling. Som Helga påpegede, blev advarselsradarerne i Armavir og Orsk angrebet af ukrainske droner. Det ser ikke ud til, at Orsk-radaren led væsentlig skade, i hvert fald ikke så vidt vi kan vurdere. Men Armavir-radarerne – og der er to af dem – led betydelig skade. Forhåbentlig kan skaderne repareres hurtigt, så de radarer kan komme i drift igen. Hvis USA havde mistet en tidlig varslingsradar, der udfører den funktion, som radarerne i Armavir udfører, ville vi være i stand til at se ned fra rummet med de satellitter, vi har, og vi kunne se, om der blev affyret missiler fra et hvilket som helst sted i verden, som ville udnytte, at radaren var væk i det øjeblik. Desværre råder russerne ikke over en sådan kapacitet. Der er en lang og detaljeret historie om, hvordan jeg opdagede dette; det er blevet bekræftet mange gange. Og desværre har det endnu ikke ændret sig, selvom der er noget, der tyder på, at det muligvis vil ændre sig i løbet af de næste par år. At der endelig vil blive opsendt nogle satellitter, som måske kan klare opgaven. Vi ved ikke nok om dem endnu, men vi ved, at det er meningen, at de skal gå i det, der kaldes geosynkrone baner. Hvis de er designet til at kigge ned, hvilket vi endnu ikke er sikre på, så vil russerne have denne kapacitet, og hele verden vil være meget mere sikker. Jeg vil gerne understrege, at manglen på russisk kapacitet på dette område bringer hele verdens sikkerhed i fare.

Radarerne i Armavir – der er to radarer; første slide, tak. De to radarer i Armavir, det dias, jeg viser dig, viser radarmasterne på tre radarer. Der er to radarmaster i venstre side af skærmen, som overlapper lidt i midten. Det er radarerne på Armavir. Hver kan se ind i en azimut på ca. 120 grader, så mellem de to radarer kan du dække en azimut på ca. 240 grader. Til højre er radarmasteren ved Orsk; det er også en 120-graders vifte. Som du kan se, er der det, jeg kalder en jordskygge under radarmasterne. Det viser dig simpelthen, hvor på jordens overflade, hvis en raket blev affyret mod for eksempel Moskva, ville den bryde radarmasteren. Husk, at radarmasterne nogle steder befinder sig hundredvis af kilometer over det sted på jorden, som jeg kalder jordskyggen. Så det vil tage dem tid at stige til en højde, hvor de bryder ind i radarernes dækningsområde.

Hvis man havde satellitter i rummet, lad os lige koncentrere os om Det Indiske Ocean, så kunne disse satellitter stort set med det samme – hvis de kiggede ned – kunne de stort set med det samme fortælle, at noget var blevet affyret mod Moskva, hvis russerne havde denne satellit. De har ikke denne kapacitet, så det bedste, de kan gøre, er at begynde at se objekter, når de stiger op i radarmasterne. Den afstand, der vises i radarmasterne, er simpelthen for at gøre grafikken lettere at forstå; de har faktisk længere rækkevidde end de vifter, der vises her.

Hvis vi ser på næste slide, kan man få en fornemmelse af de tidslinjer, som radarerne giver. Så hvis du for eksempel ser på radarmasteren, der er farvet gul, og derefter ser på banerne – det er rigtige baner; de er beregnet i henhold til fysikkens love – kan du se, at punkterne er med et minuts mellemrum. Så hvis du ser på den yderste venstre side, kan man se, at et, to, tre, fire, fem til seks minutter efter opsendelsen vil den begynde at bevæge sig gennem den radarvifte, der ligger foran Moskva. Denne særlige radarmast er placeret ca. 1000 km foran Moskva. Det er ikke nøjagtigt i forhold til Armavir og Orsk, men det er generelt godt nok til at illustrere problemstillingerne. Så hvis man havde satellitterne i rummet, kunne man se affyringen af missilerne stort set ved grafens venstre udspring, fordi man straks kunne se rakettens lyse udstødningsskærm, når man kiggede ned fra rummet. Og du ville vide i fem eller seks minutter, før radarmasteren opfangede de indkommende missiler, at du var under angreb. Og det er vigtigt; fem eller seks minutter er meget kort tid.

Hvis man mister disse radarmaster, har jeg vist en anden radarmast, som er rød. Det er antenner, der kommer fra radarer, der faktisk er i Moskva; meget store, langtrækkende radarer, der er i selve Moskva. Så du kan se, at tre eller fire minutter efter, at de fremskudte radarmaster i Armavir ser et indkommende sæt raketter, der angriber, så ser du dem fra radarerne i Moskva. Hvis den gule radarmaster ikke er der, fordi radaren ikke fungerer, bliver beslutningstiden eller advarselstiden selvfølgelig komprimeret med to eller tre minutter. Husk, at når et objekt kommer ind i radarmasten, som jeg har afbildet på skærmen, tager det noget tid – måske et sekund eller to – før radaren samler nok energi til at opdage de indkommende raketter. Derefter tager det endnu et par sekunder for den at spore objektet, så den kan tegne en lige linje gennem de forskellige punkter og vurdere, hvor objektet er på vej hen; at det faktisk er på vej til Moskva i dette tilfælde. Så der bruges tid på hvert trin i operationen.

Hvis jeg viser jer den tredje slide, har jeg lige sammensat en fiktiv tid for den tid, der er tilbage til beslutningstagning, som kræves af beslutningstagerne. I den øverste række siger jeg for eksempel, at det kan tage et minut for angribende missiler at stige op over horisonten og komme i synsfeltet for radaren til tidlig varsling. Det kan tage endnu et minut at karakterisere de missiler, der kommer ind, og vide, hvad de er. Så der er brugt to minutter. Militær og civil kommandokonference; lad os ignorere det i øjeblikket, fordi det er en amerikansk proces, russerne vil have deres eget system. Tid for kommando- og enhedselementer i de silobaserede styrker til at reagere på en affyringsordre, to til fire minutter; det er igen et tal for et amerikansk system. Tid for missilbesætninger til at gennemgå hele affyringsproceduren, et til tre minutter; det vil være det samme for russere og amerikanere. Og så har vi tid til, at missilerne kan affyres fra deres siloer. De skal komme langt nok væk fra deres siloer – og det tager et minut eller to – for hvis sprænghoveder detoneres på ICBM-siloerne, vil trykbølgerne fra disse sprænghoveder, selv om de har et relativt lavt tryk, ødelægge ICBM’erne, hvis de rammer missilerne på himlen. Så de er nødt til at komme ud af luftatmosfæren over silofelterne.

Det er tidslinjer, som russerne helt sikkert vil have i tankerne. Så hvis du har brugt fem minutter – og det er meget mere sandsynligt, at det er syv eller otte minutter – kan tidslinjerne nemt være på højst syv eller otte minutter, hvis de kun bruger radarerne i Moskva. Det betyder, at den russiske politiske ledelse måske har mindre end et par minutter til at træffe en beslutning om, hvorvidt de skal sende deres styrker af sted eller ej. Vi ved ikke, hvad russerne – mange mennesker hævder at vide det, men jeg ved det ikke, og jeg ved, at andre mennesker ikke ved, hvad de hævder at vide. Vi ved virkelig ikke, hvad russerne har valgt at gøre for at håndtere denne situation. Det er meget sandsynligt, at russerne har lagt planer for at sikre, at affyringen af deres missiler sker på den ene eller anden måde. Det kan betyde det, der blev kaldt »forhåndsdelegeret myndighed«. Så under visse betingelser – og disse betingelser bestemmes af menneskelige beslutningstagere og omstændighederne – kunne disse affyringer ske på en automatiseret måde. Så tabet af to eller tre minutter i advarselssystemet er meget alvorligt og meget kritisk. Det er ikke noget, man skal tage let på.

Jeg vil ikke bruge for meget tid på det her. Vi har nogle meget kyndige militærfolk som oberst Black og andre til at tale. Så jeg vil ikke bruge mere tid her, selvom jeg meget gerne vil tale mere detaljeret om de militære spørgsmål, hvis der er en rolle for mig at spille her. Men jeg foretrækker, at de militære eksperter, selv om jeg kan tilføje vigtige tekniske detaljer, hvis folk gerne vil høre om dem. Og så overlader vi det til spørgsmål og svar og diskussion. Tak skal I have.

BATTLE: Mange tak, Ted Postol. Det var utroligt oplysende og understreger virkelig vigtigheden af, at vi får det her ud. Faktisk vil jeg foreslå, at vi tager dette klip af, hvad du lavede, hvis det er i orden med dig, og så kan vi distribuere det på de sociale medier.

POSTOL: Det er fint.
BATTLE: Tak skal du have.
POSTOL: Hvis folk vil have diasene, kan jeg sende dem til dem; bare send dem til postol@mit.edu. Sæt venligst en overskrift på, for jeg bliver oversvømmet med e-mails, hvor der står »Send venligst early warning slides«, så gør jeg det.

BATTLE: Tak for det. Jeg vil gerne spørge, om Helga har en kommentar til Ted Postol.

ZEPP-LAROUCHE: Nej, jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at du giver os disse oplysninger, for det forbløffende spørgsmål er, hvordan politikere kan lege med noget, som jeg er sikker på, at mange europæiske ledere kender til, men de gør stadig de ting, der fører til en mulig katastrofe. Så hvis du kan hjælpe os med at vække disse beslutningstagere, ville det være en stor hjælp.

POSTOL: Ja, lad mig bare tilføje en meget vigtig pointe. Man skal ikke gå ud fra, at de politiske beslutningstagere forstår dette alvorlige problem med det russiske varslingssystem. Det er min erfaring med folk i Det Hvide Hus, at de ikke kender til disse detaljer. De er næsten helt fokuserede på politik, og de har typisk begrænset teknisk uddannelse. Der er et reelt problem mellem efterretningsvæsenet og kommunikationen med folk på højeste niveau i Det Hvide Hus. Hver gang der sker en ændring i administrationen, eller folk skifter job, går alt, hvad nogen faktisk har lært på deres kontor, tabt. Jeg er ret sikker på, at det også er sådan i Europa. Så man skal ikke gå ud fra, at disse angiveligt kloge og velinformerede mennesker rent faktisk ved noget om det her. Det er et ekstremt vigtigt punkt, som jeg understreger på det kraftigste.

ZEPP-LAROUCHE: Tak skal du have. Vi vil forhåbentlig kunne trække på dine råd i forbindelse med den kommende mobilisering.
POSTOL: Jeg vil være til rådighed.

Afsluttende bemærkninger:
DENNIS SMALL: Vi er nu i den afsluttende del af vores program. Der var et eller to spørgsmål til Dr. Postol, og hvis de andre deltagere, som stadig er med os – Col. Brosshard, Prof. Schreiber – også har yderligere kommentarer, så vil jeg give ordet til Helga for de afsluttende bemærkninger.

Det, jeg husker, Dr. Postol, af de kommentarer, der var rettet specifikt til dig, er et spørgsmål fra professor Boyd Barrett. Hvad med faren for utilsigtet krigsførelse? Og så var der også et andet bredere spørgsmål om biologisk og kemisk krigsførelse, hvis det er dit område. Værsgo.
POSTOL: Som Boyd Barrett forstår, har jeg overvejet muligheden for en utilsigtet atomkrig i stort set hele min karriere, også da jeg arbejdede i Pentagon som rådgiver for chefen for flådens operationer. Så det har været et spørgsmål, der har bekymret mig gennem hele min karriere.
Lad mig give dig et eksempel på en tanke, som jeg har haft i flere årtier. Hvis du fortalte mig, at USA og Sovjetunionen skulle have en kold krig af den slags, vi ved, vi har haft i årtier, og at det ikke resulterede i en atomkrig ved et uheld, ville jeg i betragtning af alle de historiske begivenheder have fortalt dig, at der næsten helt sikkert ville have været en atomkrig. Med andre ord, hvis jeg skulle gætte ud fra at have fået at vide, at der ville komme denne konfrontation, hvor begge sider var på nakken af hinanden i årtier, ville jeg have konkluderet, at chancerne for ikke at få en atomkrig var meget små, fordi mulighederne er så store.

Grunden til, at jeg tror – jeg ved det selvfølgelig ikke – at vi ikke har haft en atomkrig, er, at alle politikere, jeg nogensinde har haft med at gøre, og alle politiske ledere eller militært ansvarlige personer – i dette tilfælde taler jeg om russere, amerikanere og kinesere, fordi jeg har arbejdet sammen med kineserne. Hver eneste af disse mennesker har været enormt bange for, hvad der kunne ske, hvis der blev brugt atomvåben; inklusive mig, selvfølgelig. Og jeg tror, at disse mennesker, som i modsætning til mig var i forskellige beslutningstagende roller, har en sådan reaktion mod konsekvensen af en atomkrig, at deres forsigtighedsniveau skævvred sandsynligheden for en ulykkeskurve langt væk fra beslutninger, der kunne have ført til ulykker og optrapning.

Dette er ikke et argument for, at det ikke vil ske og ikke kan ske. Jeg siger bare, at hvis man antager den slags sandsynlighedshændelser, der typisk fører til ulykker, ville en atomkrig have fundet sted, så vidt jeg kan se. Men vi har indtil videre været heldige. Jeg ved ikke, om det vil fortsætte, og jeg har ingen mulighed for at forudsige, hvad der kan ske. Det, jeg er enormt bekymret over – og jeg må sige, at jeg er ude af mig selv over det – er den næsten afvisende holdning, folk har; visse mennesker i lederroller har, når muligheden for et atomangreb efterfulgt af optrapning bringes på bane. Det er, som om de ikke tænker sig om; det er, som om de slet ikke overvejer det. Og det er anderledes end det, jeg har set i årtierne op til nu. Folk har haft en usædvanlig sund frygt for, at noget skulle gå galt med hensyn til atomvåben. Og på nuværende tidspunkt har jeg en fornemmelse af, at den ikke er der og ikke er så stærk. Det giver mig anledning til bekymring. Jeg vil ikke sige, at jeg ved det, men en bekymring for, at chancerne for en atomulykke er langt større nu, end de har været tidligere.Men forhåbentlig tager jeg fejl, for jeg ved det virkelig ikke.

Med hensyn til biologiske våben er det et overordentligt komplekst spørgsmål, som jeg ærligt talt ikke er parat til at tale om nu. Så jeg vil holde mig væk fra det emne, selvom jeg vil sige, at biologiske våben udgør et alvorligt potentielt problem. Og du bør måske overveje at få en person som Jeffrey Sachs til at beskæftige sig med COVID, fordi han opdagede nogle ting om, hvad der ser ud til at være laboratorieeksperimenter, der kan have ført til COVID-pandemien. Så Jeffrey ville være en god person at tale med, men jeg vil ikke gøre krav på ekspertisen. Tak for det.
SMALL: Mange tak. Faktisk har {EIR} interviewet Jeffrey Sachs om en række emner, og det er ganske relevant. Man kunne næsten sige om spørgsmålet om manglende bevidsthed om den ekstreme fare, den manglende vilje til at se, at en anden form for tidligt varslingssystem er det politiske tidlige varslingssystem med møder som dette og alt, hvad vi kan skabe og gøre for at sikre, at verden i det mindste er klar over, hvad der foregår. Jeg vil hævde, at det er mindst lige så vigtigt som det militærtekniske strategiske varslingssystem, for uden det vil det andet ikke have nogen effekt. Det ville være en af mine refleksioner over de meget skræmmende bemærkninger, som du lige har føjet til dine allerede meget skræmmende bemærkninger; hvilket forståeligt nok er din egentlige hensigt.

Helga, ordet er dit.
ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest vil jeg gerne takke både oplægsholderne, men også deltagerne, fordi jeg mener, at helheden af det, der blev præsenteret, virkelig er noget, som enhver ansvarlig politiker bør vide. Så jeg vil gerne tilføje til min tak en påtrængende appel om, at I hjælper os med at bringe referatet af denne IPC, som faktisk var et års jubilæumssession. Jeg er sikker på, at vi vil lave en kortere version på måske en halv time eller en time, men også det samlede resultat. Og prøv virkelig at få det ud til alle parlamentarikere i det land, du befinder dig i, andre folkevalgte og andre institutioner. Jeg tror, det er helt uvurderligt at høre det i den klare form. Så jeg vil virkelig opfordre jer til at forpligte jer til at få det ud. Jeg tror, vi var flere denne gang, men jeg tror stadig, vi er nødt til at nå ud til alle de forskellige grupperinger og virkelig skabe en massemobilisering i lyset af, hvad der virkelig kan komme ud af kontrol i løbet af meget kort tid.

Med hensyn til det tidligere rejste spørgsmål om, hvorfor europæerne er så underdanige og bøjer sig for det, spørgeren kaldte USA’s imperialisme. I februar 2022 sagde kansler Scholz, at han ikke ville deltage i nogen form for oprustning – det var endda før den særlige militære operation startede – fordi det ville føre til Tredje Verdenskrig. Han sagde det meget offentligt. Derefter, trin for trin, først ingen lette våben, kun hjelme; så lette våben, så ammunition; så Leopard-kampvogne; og nu er det dybest set at lade ukrainerne bruge alle disse våbensystemer. Så det er en optrapning; skridt for skridt kommer vi tættere på at krydse de røde linjer. Ingen ved præcis, hvornår Rusland føler, at den sidste røde linje er overskredet, men jeg tror, at vi virkelig er i så stor fare, at jeg kun kan appellere til jer alle om at hjælpe os med at opbygge dette til en reel fredsbevægelse internationalt.

Som professor Boyd Barrett så rigtigt mindede os om, er det ikke nok at have en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, for det ville ikke løse den geopolitiske konfrontation. Jeg mener, at vi har brug for en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som faktisk tager hensyn til alle lande – Iran, Nordkorea, Israel, Palæstina, USA, Kina og Rusland. Hvis vi ikke tager det mentale spring og bliver enige om, at i betragtning af verdens kompleksitet i dag kan vi ikke finde en løsning på en sidelinje; den er nødt til at tage højde for helheden. Og jeg tror, det kan lade sig gøre. Konferencen om freden i Westfalen er en meget god historisk reference. Jeg har siden begyndelsen af denne krig foreslået ti principper, som absolut skal diskuteres og løses på en sådan konference; og der kan og vil naturligvis blive tilføjet mange andre punkter, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

Jeg vil også gerne takke især Ibrahim, for det, du sagde om det mentale udsyn, mentaliteten, er nøglen til, at det kan lykkes for os. Kun hvis vi erstatter dette dumme geopolitiske ræs med hovedet ind i muren og betragter andre lande som fjender, som ikke er det. Der er et tysk ordsprog, der siger: »Det kommer tilbage som et ekko fra skoven på samme måde, som du råber ind i skoven.« Det er præcis, hvad der sker. Alle landene i det Globale Syd er ikke aggressive, de er ikke imperialistiske; de ville meget nemt samarbejde med Vesten, hvis vi reagerede på tilbuddene fra f.eks. Lula lige nu og Kina om fredsplanen for Ukraine og mange andre forslag fra Xi Jinping om et globalt sikkerhedsinitiativ, et globalt udviklingsinitiativ og et globalt civilisatorisk initiativ. Det er meget tæt på det, vi siger, for vi siger altid, at vi har brug for en ny økonomisk verdensorden, som giver mulighed for udvikling af alle lande og alle nationer. Men det skal kombineres med en renæssance for de bedste kulturer og traditioner i alle nationer på denne planet. Især din formulering om, at vi er et mikrokosmos, og verden som helhed er makrokosmos, som kun kan fungere, hvis alle mikrokosmosser kan udvikle sig og betragter det som deres egeninteresse at udvikle de andre.

Det er den slags verden, vi skal opbygge, og det kan lade sig gøre. Enhver, der siger, at dette er en utopisk forestilling, er enig i, at vi vil ende med at udslette civilisationen med en atomvinter efter en global atomkrig. Dette er ikke en acceptabel situation, for det ville betyde, at alle menneskehedens anstrengelser gennem generationer ville have været forgæves. Og det kan jeg ikke acceptere som et resultat af historien.
Så jeg appellerer til jer; mobiliser al den agape, kristen næstekærlighed, kærlighed og passion for menneskeheden, som I kan mobilisere, og hjælp os med at få verden ind på et andet spor. Jeg og andre har allerede diskuteret ideen om en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med mange kræfter; internationale organisationer, universiteter, tænketanke. Jeg tror, at hvis vi blot havde en række af sådanne diskussionsplatforme, hvor lærde og kloge mænd og kvinder fra hele verden kunne mødes og diskutere, hvordan vi kan give os selv en orden, der gør det muligt for os at overleve på lang sigt som en menneskelig art, så er jeg helt sikker på, at det kan lade sig gøre, forudsat at nok mennesker mobiliserer sig sammen med os.

Så gå venligst ud og få dagens budskab så bredt ud, som du overhovedet kan.

Introduction:

The Schiller Institute in Denmark held a very important seminar for diplomats and others on May 8, 2024 with the title:

Stop the Killing, Rebuild Gaza and the Region with the ‘Oasis Plan’:

The LaRouche Solution for Peace Through Development

Read the seminar summary report.

Here is the transcript of the speech by H.E. Prof. Dr. Manuel Hassassian, Palestinian Authority Ambassador to Denmark, and the discussion period.

The other speeches were:

The Oasis Plan: Peace Only Through Development 

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute founder and international leader, and American economist and statesman Lyndon LaRouche’s (1922-2019) decades-long collaborator. Transcript: Helga Zepp-LaRouche’s speech. 

The Impossible is Self-imposed: Peace Through Economic Development is the Only Way Forward in West Asia

Hussein Askary, Schiller Institute Southwest Asia Coordinator. Co-author of “Extending the New Silk Road to Southwest Asia and Africa.” Transcript: Hussein Askary’s speech. 

Moderator: Tom Gillesberg, Chairman, the Schiller Institute in Denmark 

Videos of all three speeches and discussion periods may be seen here. (The discussion periods after these two speeches are only available on the videos.) 

The Palestinian Authority Ambassador to Denmark, H.E. Amb. Prof. Dr. Hassassian, spoke on the theme, “Stop the Killing and Start the Rebuilding.” He gave a very polemical speech about the ongoing tragedy of the Palestinian people, the history of the conflict, and what is necessary to stop the genocide. The Ambassador called on the 12 countries represented at the seminar, and the international community, to act to stop the killing, and he stressed the need for a political solution based on Palestinian sovereignty, supported by economic development. The discussion included the question of a two-state solution for Israel and Palestine and how to put the Oasis Plan for peace through development on the international agenda.

Amb. Hassassian speaks from long experience and commitment. He is a former ambassador to the UK and to Hungary. He was Executive Vice President of Bethlehem University on the West Bank, and a professor at the University of Maryland, where he developed a course on Israel-Palestine conflict resolution. He was the PLO’s chief advisor on the status of Jerusalem. His Master’s degree is in international relations from the University of Toledo, Ohio, and his PhD is in political science from the University of Cincinnati, Ohio.

Stop the Killing and Start the Rebuilding:

Speech of H.E. Ambassador Prof. Dr. Manuel Hassassian, Palestine Authority Ambassador to Denmark, at the Schiller Institute in Denmark Conference in Copenhagen, Wednesday, May 8, 2024

Link til EIR version (med video og transkription)

It’s a great pleasure to meet with you this morning. I thank the Schiller Institute for inviting me to speak on a topic that is precarious, at best, so to say. We thank Helga for her extensive introduction of the Oasis Plan and how that could lead to stability and to regional and world and global security. Of course, the debate continues with such theories, as long as they are not implemented fully, but ideas should always be disseminated so as, in the final analysis, to find a plausible solution towards creating a more secure world.

We remember, besides the Cold War, in the ‘60s and ‘70s, we felt more secure and the world was much more stable, when we had wide polarity rather than uni-polarity, but with the crumbling of the Soviet Union in 1988, we witnessed the rise of unipolar power, the ramifications of which we are witnessing today with regional wars, instabilities, and what I call new imperialism.

Now, we have heard so much about regional conflicts and about the Palestinian-Israeli conflict: I could start by saying that this conflict did not start on October 7th, and I don’t want to go into explaining why October 7th took place, but it’s a natural reaction for people under 13-14 years of siege to act the way they have acted.

The question is, the Palestinians were attacked on October 8: All over, Palestinians, their leadership, were attacked as terrorists, as if they are not human beings who have been suffering under occupation for the last 75 years. But as the war developed, as the aggression developed against our people in Gaza, the international conscience started to wake up, to see, is this disproportionate reaction to what happened on Oct. 7, and for the last 75 years, justifiable or not? This was the challenging question that was posed to the international community. And we started witnessing, day by day, more sympathy, empathy with the Palestinian people, because social media and the media coverage, for the first time in history, has shown the ugly face of occupation, and what occupation can do to a people for the last 75 years.

It is so ironic, and I consider this an oxymoron, when you see the State of Israel that claims its Jewishness, suffering a Holocaust, creating a victim out of the victims, and making the Palestinians pay the price for what Western Europe had done to the Jews when they were living in their communities. So, the Palestinians have to pay the price. They have been extracted from their country, they have been killed, maimed, and what we witness today is absolute genocide. Ethnic cleansing, collective punishment, and genocide epitomizes best what we call today an apartheid state. Nobody can deny the fact, that Israel today is dubbed as an apartheid state, because it has qualified itself to have that dubbing.

This is a war, or a conflict that has been going on for the last 75 years between two epistemic communities. One is trying to salvage its land, the other is trying to take the land. So what we call Israel today is a colonial settler movement, because it started its Jewish area in the ‘20s and ‘30s, under the sponsorship of the United Kingdom during the British Mandate of Palestine, and we have seen extensive riots against the British in Palestine, in 1920, ’29, ’36, until the war of 1948, when we have seen that systematically, the United Kingdom was pushing for the immigration of Jews to Palestine. In other words, with the Balfour Declaration of 1917, promising a national home for the Jews, the implementation of this process took almost 30 years. When the war broke out in 1948, Israel was considered and accepted to be independent, and was immediately recognized by the United Nations.

The challenge today, is the Palestinians have embarked on an arduous, I would say, path toward reconciliation with Israel. We have accepted the Oslo Agreement, we have accepted, in 1988, to recognize Israel, not only by de facto but de jure, even trying to preempt any kind of final negotiations. In return, we have seen that the Oslo Agreement had been used by the Israelis to quadruple settlers in the Occupied West Bank, in terms of demography and in terms of geography. And we have seen Netanyahu, who came to power, his ultimate goal was to destroy the Oslo Agreement. And since the Oslo Agreement took place, today we are stuck between the historically inevitable and the politically impossible. It’s a non-starter, with such a rightwing, extreme government in Israel, to launch any kind of negotiations for future stability and security.

Now, for 210, 211 days, with a strike, Israel has systematically bombarded civilians. Between yesterday and today, more than 40 in Rafah have already been martyred. We have more than 35,000 people killed, 50% of them are children; we have at least 10,000 under the rubble, more than 147 medical doctors have been killed, 52 hospitals have been totally destroyed; there is no fuel to run the remaining two or three hospitals. Now, with the control of the Rafah border crossing, there is no fuel coming into Gaza, and 70% of the infrastructure in Gaza has been totally destroyed.

So, what do we call this war? Is it a war of defense? Is Israel defending itself, or is it a war of decimation of a people whose only guilt is their quest for independence and freedom?

You know, sometimes, it seems so ironic, when I say to European officials or American officials, as I have done so many, many times in my career as a diplomat, they keep on shelling us with their rhetoric of a two-state solution, and I start grinning when I hear this phrase “two-state solution.” The destruction of Palestine is almost there, and they’re still talking about the “two-state solution.” OK! If you believe in two-state solution, why are you using the veto power in the United Nations, when almost 140 countries have recognized the state of Palestine, and you’re using the veto power, yet all Europe follows the American decision. So where is the balance, when you talk about a “two-state solution”?

What are the Palestinians requesting today? They are requesting the same human principle of self-determination. Why is the entire world entitled to practice self-determination, as it was espoused in the 16th article of Woodrow Wilson, while when it comes to Palestine, it is not important? Are we children of a lesser God, not to be accepted in the international community as an independent nation-state?

When the Zionist project started in Palestine, we were well advanced regionally: We had a harbor, we had an airport, we had an economy, we had agriculture. It was not, as Golda Meir said, the desert bloomed when the Zionists came to Palestine. That’s a historic fallacy. That is not true, and we have all the historic documentation to prove otherwise.

So, this protected conflict that has been going on for so many years now, did not shake the conscience of the entire world community. It’s like treating it as a regional conflict, as a conflict between two people, as if they are contesting the same land. Palestinians are not contesting the land: This is our land! The Zionists are intruders. They came to control our land. So, it’s not a conflicting land. It’s not a conflict between two people over one land that is owned by both. Israel is an intrusion. This Zionist project was supported by the international community, and that’s why the international community should shoulder the responsibility of reversing the actions.

I can keep on talking about the practices of this ugly occupation for hours. But all I want to say is basically the following: How do we put an end to this conflict? And who are the major key players in trying to impose a solution to this conflict? It is so frustrating that the United States, claiming to be the gavel holder of the peace process for the last 30 years, has proved to be a dismal failure, because it did not practice conflict resolution, but crisis management. And today, the Americans have proved to be a dismal failure as a third party, to be an honest broker for peace, for the simple fact that they have been inequitably supporting the top dog, Israel, over the underdog, Palestine!

So, we don’t have trust in the Americans. I pity the American people who have such a weak leadership in the United States, that have a myopic vision of how to create security and global security and peace in the world. A President that talks about allowing humanitarian access, is the same President who is sending thousands, thousands of bombs to kill innocent children and Palestinians in Gaza!

How could we accept senile comments by a President who doesn’t know what he’s talking about? And the alternative is not better.

We cannot be used as foam in global conflict anymore. Yes, such a conflict could lead to a regional war, such a conflict would lead to a global war; but after all, isn’t it hunger and poverty, abject poverty, that is the real reason for war? Isn’t it national interest, which comes before everything else?

So, what does the international community lose, if they recognize the state of Palestine? We made our historic compromise in 1988, when we accepted only 22% of historic Palestine to have it as an independent state, which is the West Bank, Gaza and East Jerusalem; and we have given legitimacy for the birth of a Zionist project with over 78% of historic Palestine. And still, the hunger of the Zionists is for more land, to get the West Bank. Israel is not interested in Gaza. Israel is only interested in Gaza from a security perspective, to control it, and that’s it.

But when you talk about the West Bank, then you talk about “Judea and Samaria.” This is what the Israelis are pushing for their settlements, in order, basically, to control, and yet, to unite the West Bank to Israel proper. Because this is the Biblical prophecy: As far as the Jews are concerned, this is the land of promise. As if, God is a real estate agent. He said, “You are the chosen ones, and Palestine is for you.” That this is a God that promises land, and considers the Jews as the Chosen People—I don’t want to believe in that God. That God doesn’t mean anything to me.

And today, there is a big debate, between the Catholic Church and Israel, especially the Jews, on the question of Biblical prophecy and the Promised Land. Now, there are voices that are coming, challenging this rhetoric of “this land belongs to us, because God gave it to us.” Two billion people that follow Catholicism today are in total contradiction with the Zionist perspective of “this is the Jewish land, the land of promise given to us by God.”

You know, sometimes, I sit and ponder, for the last 20 years, there is a lack of legitimate leadership, that there is a lack of charismatic leadership in the world, and that the world is not improving. It is deteriorating with conflicts, with hunger, with injustice. And I wonder why we don’t have a leadership that could shoulder the responsibility of leading this world?

I studied in the United States, briefly, for my PhD and my Masters degree, and I have done plenty of research with American institutes, including Harvard. All these think tanks, all these resources that you have in the United States, and the production of two candidates to run the presidency, Biden and Trump, is a disgrace. This shows you, that these political parties are leading the people, and it’s not led by the people. And that’s why I challenge this kind of democracy, because this is democracy for the few; this is democracy for the rich. We hardly ever see somebody coming from the ghettoes to become the President of the United States, based on merit, based on intellectualism, and what have you. We don’t have that.

And I can tell you, there will never be a change—and here, I’m addressing the Chinese delegation, there will never be change with U.S. policy in the Middle East. Since Truman until today, it has been based on four cornerstones: One, to contain communism; and when the Soviet Union became defunct, they created something called “Islamic fundamentalism,” to justify their hegemony and new imperialism. Second, to control the oil products in the Arab world, controlling it militarily, or through price, they’re controlling it. Thirdly, to support a proxy regime that is doing its dirty work in the Middle East, inequitably, i.e., Israel. And fourthly, trying to curb any kind of liberation movements that come out of the region.

Whether Democrats or Republicans come to power, these four cornerstones have never changed, as basic policy of the U.S. in the Middle East. If the Democrats are in power, or the Republicans, it’s Tweedle-Dee and Tweedle-Dum, my friends. C’est la même chose, en français: It’s the same story.

So how could we trust the United States as a third party, to bridge the gap and the inequity between two partners that are not on equal footing? When we sat and negotiated peace with the Israelis, we were not on equal footing. The Americans were drafting the resolutions, and the Palestinians were imposed upon to accept them by sheer force! So, there were {never} serious negotiations! Negotiations are based on symmetry between two contending powers that are on equal footing, trying to resolve an issue. That was not the case with our negotiations, ladies and gentlemen! It was always the diktat of power politics. And the Palestinians, as the underdog, had to always pay the price.

Don’t be fooled by what is going on in Israel today as far as demonstrations are concerned. The Israeli population is totally behind their leadership. Don’t be fooled, please.

There is a dramatic shift, from the first Intifada, until today, in terms of public opinion in Israel. They’re all extreme right-wingers. What we call the left progressive elements in Israel are insignificant, and they are marginalized completely.

Look, if Israel was not extreme right-wing, who would have put Ben-Gvir and Smotrich and Netanyahu in power? Right? We could have anticipated a much more liberal government, that could really push for the peace process. But unfortunately, what we have witnessed, is the extreme right-wing shift in public opinion in Israel, towards bringing to power people like Smotrich, Ben-Gvir, and Netanyahu.

So, we always say, “Charity starts at home.” We cannot anticipate any kind of stability in the region, if the United States continues with this policy that I consider to be a double standard. On the one side trying to have peace with our neighbor governments—that Israel is only surgical when it deals with Hamas, but we can see the ramifications of that: it might instigate Egypt, might instigate Lebanon into a regional war. So far it has been controlled.

But I think the Americans have lost credibility when they could not bring a ceasefire, and I don’t see that road being imperative for the United States, and we have seen, so far, contradictory policies of the U.S. that is not stabilizing, but destabilizing the situation even further.

And we have not seen the international community coming forward, denouncing Rafah, what they consider to be a contained kind of an attack on the last premises of Hamas, as if they know where the Hamas militants are.

So, these are excuses to put pressure on 1 million Palestinians to start moving into Egypt. They want to create havoc and fear, so people would leave their homes and start migrating towards Egypt. And that would create a big problem for Egypt, because its stand is not to allow Palestinians to leave Gaza. Because, by doing so, they are giving the green light for Israel to continue with its decimation of the Palestinians, and to get rid of them “demographically” from Gaza.

If Israel, with its genocidal attacks, had managed to get rid of Hamas, ladies and gentlemen–Hamas is an illusion, now. It’s not impersonated in people fighting. It’s an ideology. Even if they kill all these militants, other militants will arise. You know, when you talk about 35,000 martyrs, how many of those kids surviving this are going to forget? Right? Nobody’s going to forget.

Israel should understand that they cannot, and it cannot get rid of the Palestinian people. Israel should understand that its legitimate birth certificate to be in the Middle East, is only given by the Palestinians, and not by the United States of America! Israel should understand that without the independence of Palestine, it will be a garrison fortress in the Middle East. And that psychological problem, of being in a garrison state, will create a lot of psychological problems in the future for a country that had the chance to make peace, and just let it slip away.

Things are not going to remain idle. Palestinians are going continue their struggle. There is no military solution to this conflict: Everybody knows that, even Israel, with all its technical power, with all its technology could not manage to make the Palestinians kneel down.

And if you look at the spirit of these people in Gaza, it’s unbelievable! They always tell you, we will never revisit the 1948 Nakba (the Catastrophe). We will never emigrate. We will never leave our country. We’d rather die than leave. This resilience, this determination, this commitment of a people, should wake up the conscience of the international community, to say that these people deserve to have their own state, deserve to have their own independent country.

Israel is playing with fire. And I believe that the destruction of Israel has started. And what we are witnessing in the United States of America, in terms of the student strikes, and what have you, epitomizes best the bankruptcy of the Biden administration, in dealing with the conflict in Gaza; epitomizing the inefficiency, also, of dealing with the Ukraine war. And its inefficiency in trying to spread its hegemony over the world as a unipolar power. And if we strike a comparison between now, what’s happening on campuses in the United States, and during the Vietnam War in the ‘60s, this is the beginning of the end of such an era.

Then we start witnessing dramatic changes in the Middle East. We need new governments. We need new governments: We need governments that will promote global security and stability through economic development, through the Oasis Plan.

We need a new government in Israel! At least to be less Zionist in terms of approaching towards conflict resolution rather than conflict management.

We need to have, also, a unified leadership between all our Palestinian factions: Because, united we stand, divided we fall.

Unless these three conditions are not right and ready, then this conflict will have further ramifications that will lead to destruction, and God forbid, to a global war.

Ladies and gentlemen: Today it is not ideology that drives people towards war. It’s national interest. It’s economic interest. But the commitment of people through religion is scarry, and God forbid, that our conflict one day becomes a conflict between Muslims and Jews. Because that’s not the intention. We believe that this is a national struggle, with a secular ideology of building a democratic entity in Palestine. That’s what my leadership believes in.

But we cannot do it alone. We have to do it all together, and all together meaning, presidential elections, legislative elections, and total reform in our political infrastructure. I say this as self-criticism, because I have to be honest as an academic, to tell you exactly what we have to do, in order to achieve the sustainability of peace and the longevity of peace.

Peace is not signing a document. We had peace between Jordan and Israel. We had peace between Egypt and Israel. Those are cold peace. Ask any Egyptian today, and he will tell you, “Israel is not our friend. As long as they are occupying Palestine, we are not going to have a normal relationship with the Israelis. OK, between governments, yes.” The same thing in Jordan. Genuine peace will be achieved, when Palestinians have the rights of self-determination. Then the Arab world will be ready to cooperate and accept Israel as a legitimate country in the Middle East. But now Israel is an outcast. Israel is a Zionist occupier, it is not legitimate.

And let me conclude, because my time is over: It is easy to sign a peace agreement, but it is very difficult to make peace building, and that peace building needs efforts of trying to synergize civil societies on both sides, people-to-people interaction, and here comes the process of ending conflict, and developing democracies, because we believe democracies don’t fight each other.

And economic development as it is espoused by the Schiller Institute, by the LaRouche concept of economic development, could play a pivotal role in the process of trying to create global security, through regional security, through ending the Palestinian/Israeli conflict.

That would be, I would say, the beginning of an era where countries in the world, North and South, would start to realize that war is not the answer, but building economic ties is the answer, because that would be a win-win situation.

Thank you very much.

Discussion:

Question from Ulla Sandbæk, former EU and Danish parliamentarian, retired reverend, former Art of Living teacher on the West Bank: [paraphrase] How can you prevent Israel from eliminating the Palestinian population first from Gaza to Egypt, and then from the West Bank? In light of the U.S. and European positions, I don’t see any effective prevention. One would be to start calling it an occupation, instead of a conflict. If you said that the 2-state solution made you laugh, how will you have a state of Palestine?

H.E. Ambassador Prof. Dr. Hassassian: [transcript] Nobody is denying the fact that Israel is an occupying force, and nobody is denying the fact that Israel has been created in 1948 by the western powers, and nobody is denying that today we have a colonial settler movement with an extreme fascist government today in Israel. I always say that the Palestinians are there to stay, and they are going to continue their resistance to such an occupation, and I said that the U.S. can bring the two parties together. And yes, I was smiling and laughing and grinning about the 2-state solution, because today, if you go to the West Bank, and you look at the settlements, they are spread like Swiss cheese. There is no geographic continuity.

But since the international community is espousing what we call the 2-state solution, we tell them, “OK. If you want the 2-state solution, bring us the state of Palestine.”

But we need to believe that the settler colonial mentality will never dismantle it’s policies voluntarily in Palestine. They want to occupy all of historic Palestine.

And we are not relying on the U.S. to solve this problem. We are trying to seek, first of all in our resistance, our steadfastness, and in trying to get the international community to support us, and to support us not only by mere words, but by helping us economically to sustain ourselves, and to stay on our land.

Nobody is saying that there is a magic wand to solve this problem. This is an occupation. But in terms of political science, we use the word conflict, but this is occupation. It’s occupation of one people against another.

So, my answer to you is that we don’t have a result based on the American position as far as finding a plausible solution to this conflict. Unfortunately, Europe is very weak, ineffective. The Arab world is complacent with the realities. The Muslim world is having a deep, deep, deep, deep sleep. And the Palestinians are left on their own.

And as I said, beyond moral sympathy and empathy from the world, we didn’t get anything. We didn’t get financial aid. We didn’t even get food. People are dying from hunger today in Gaza, which is another means of collective punishment used by the Israelis.

So, what are these countries in the world doing to salvage the situation, and to save those innocent Palestinians?

As I said, it goes beyond Oct. 7 now. Now we are talking about the annihilation of a people.

So, I don’t have the magic answer for how we can get rid of this Zionist violence, but I think the solution is in the hands of the international community.

First, stop sending arms to Israel: Europe, America. Stop supporting Israel in the UN by using the veto power. Give aid to the Palestinians, rather than destroying their government infrastructure, and in the West Bank too, so as to justify Netanyahu’s policies on the West Bank. There are a lot of things that you can reconsider, and have them as options in order to achieve peace and stability, let alone security.

Now I don’t admit that we can get rid of the Israeli people from Palestine. We have reached a humble, historic compromise where we accepted the Israelis to be our neighbors. What more can the Palestinians concede, when they have conceded 78% of historic Palestine. What’s left? What’s left to concede, the 20%? OK, they have to take it by force. They have to commit, and continue committing genocide, with the international community looking at what is happening, and not doing anything. The international community would be as guilty as Israel, and we will never forget. We will never forget.

Question from Helga Zepp-LaRouche: I would like to ask Ambassador Hassassian: one idea about how we could catapult this discussion about the Oasis Plan onto the international agenda, would be to get one of the existing security conferences to discuss it. For example, unfortunately, the Munich Security Conference used to be a very useful forum of dialogue, but it is no longer, for quite some time. It is entirely the weapon industry lobby, one can say. It is not suitable right now, I would think.

But there are other dialogues, for example in Singapore, you have the Shangri-La Dialogue, where important security measures are being discussed.

I participated in 2017 in the Raisina Dialogue in New Delhi. This was, at that time, a new forum to discuss international security and development issues. And I think if one would approach such institutions, maybe if you, as the representative of the Palestinian people, would issue a letter or request to these fora, they could organize an international discussion group about the Oasis Plan, and what it would require. If one could have several such initiatives, one could catapult the discussion onto the international agenda, hopefully. I would like to know what you think about this proposal, or other equivalent ideas.

H.E. Ambassador Prof. Dr. Hassassian: Thank you very much for this idea, which I think is very important. I participated in many international conferences supported by think tanks related to the state departments. One of them is IFRI, the French Institute of International Realtions, tied to the Quai d’Orsay, the French Foreign Ministry.

They have annual conferences dealing with global security, dealing with regional conflicts, dealing with economic development, and what have you.

And I think the Schiller Institute could incrementally reach that position by starting with some seminars, like this one, and try to spread it to colleges and universities, because most of the think tanks are related to colleges. And I think it’s a good idea if we start a chain of lectures on the Oasis Plan, let alone, taking the Israeli-Palestinian conflict, or any conflict in the Middle East, or worldwide, as a stepping-stone towards realizing to what extent does the Oasis Plan could add a catalytic effect in trying, more or less, to create a more secure environment for economic development.

And I think, in my personal capacity, as I have certain kind of contacts that could really work with the Schiller Institute in galvanizing support for such an idea, which I think is an international idea. It is plausible to be used by even advanced countries. It’s not only for reducing regional conflicts, and what have you.

So, I think, yes, that would be doable. We have to be very incremental, less ambitious, but I think this is how we have to create the momentum. And I think you have a good merchandise to market, which I believe is music to our ears, but I told you, the political conflict has always been a priority to such an easy-flowing melody of economic development.

And that’s why, I think we have psychologically prepared the world, that the ultimate and stability security comes through economic development, and through striking against abject poverty and hunger in the world. And as much as we can try to narrow the gulf of inequity, when it comes to economic potentials and capabilities, the more secure is our world.

Believe me, if we have economic security, we won’t have threats coming from the U.S. to China or to Russia or to Europe, or as a matter of fact, to the Middle East. We can see détente par excellence when such ideas become more authoritative, and become more accepted genuinely by countries, to realize that their only salvation from any kind of confrontation, militarily, is through economic stability and security.

And I do vouch, on behalf of you, that we need to cooperate, and to cooperate with all our friendly countries in Europe, Asia and Latin America, who are listening to us carefully, and to what we are talking about, not only in terms of what is going on in Israel, what the Israelis are doing to us, but they also are hearing, to what extent, that this concept might be, in using or exacerbating in a positive way, the end of the conflict, in order to sustain itself through peace and longevity, it has to go through the process of economic determinism, i.e. economic interaction and promoting national interests.

Moderator Tom Gillesberg, chairman of the Schiller Institute in Denmark: After the break we will move into the promised land. What is this Oasis Plan? How can it work? As Hussein Askary has named his presentation, “The Impossible is Self-imposed: Peace Through Economic Development is the Only Way Forward in West Asia.” And as we were honored by the very beautiful presentation from Ambassador Hassassian, peace is not the absence of war. Peace is something you build. Hussein Askary will lead us into this promised land of actually getting to peace and prosperity for the whole world.

Please also see the first and third speeches during the seminar.

Den 30. maj, 2024

De mange angreb fra Ukraine – støttet af vestlig logistik – ind i Rusland i de seneste dage, rettet mod dets atomare anti-missil-radar-infrastruktur, har optrappet verden til et ekstremt punkt med fare for atomkrig. Disse droneangreb, der var rettet mod steder i Krasnodar Krai og Orenburg, overskrider den røde linje for, hvad Rusland betragter som en eksistentiel trussel, som blev formuleret endeligt på skrift i 2020 af Ruslands regering, netop med det formål at forhindre sådanne overtrædelser og forhindre verdenskrig (»Grundlæggende principper for Den russiske Føderations statspolitik om atomar Afskrækkelse«, 2. juni 2020).

Det er vigtigt for verden at vide dette. Det er også vigtigt at vide, at der er en dynamik i retning af fornuft og fred, som er ved at samle sig. Men en afgørende del af det, der gør faren så ekstrem, er forsøget på at mørklægge hvad der sker.

Derfor udsendte Schiller Instituttet den 25. maj en international meddelelse, »Red Alert: Ukrainian Strike on Russian Early Warning Radar Threatens To Unleash Nuclear World War«, som cirkulerer gennem mange netværk, især gennem platformen eir.news, og gennem Humanity for Peace-aktivister, som samarbejder med Den Internationale Fredskoalition, der blev dannet for præcis et år siden i denne uge. EIR.news rapporterer om analyser og advarsler fra mange internationale våben- og strategieksperter.

Indtil videre er de store vestlige medier først blevet opmærksomme i går aftes, i Washington Post i en tilbageskuende artikel med overskriften: »USA bekymret over Ukraines angreb på russiske atomradarstationer«.

Med henvisning til de sædvanlige »unavngivne« kilder rapporterer artiklen, at »Washington har formidlet sin bekymring til Kiev om to forsøg på angreb i løbet af den sidste uge mod radarstationer, der leverer konventionelt luftforsvar samt advarer om atomaffyringer fra Vesten….« [fremhævelse tilføjet]

Samtidig har Washington Post og alle andre medier i det militær-finansielle kompleks heppet på Det Hvide Hus for at få Ukraine til at bruge amerikansk leverede våben til at slå til inde i Rusland, hvilket præsident Biden hidtil formelt har været imod.

Her til eftermiddag kom nyheden om, at Biden har godkendt Ukraines brug af amerikansk leverede våben til at angribe inde i Rusland. Politico rapporterede det først med henvisning til unavngivne embedsmænd; derefter gav CNN for eksempel denne beretning, at ”Præsidenten har for nylig bedt sit team om at sikre, at Ukraine er i stand til at bruge amerikansk leverede våben til modangreb i Kharkiv, så Ukraine kan slå tilbage på russiske styrker, der rammer dem eller forbereder sig på at ramme dem, sagde en af embedsmændene”. Men bare rolig, rapporterer CNN og fortsætter: »Men det er begrænset til området omkring Kharkiv, og Ukraine har ikke bedt om tilladelse ud over det … [og] de forventer ikke, at USA udvider det tilladte område.« Dette er mere af galskaben.

I modsætning hertil lyder der i stigende grad advarsler om faren for atomkrig i ekspertkredse og i de alternative medier. For eksempel bragte Pressenza International Press Agency, et flersproget nyhedsbureau, i dag Schiller Instituttets udgivelse »RØD ALARM: Ukrainsk angreb på russisk tidlig varslingsradar truer med at udløse atomar verdenskrig.«

Den globale dynamik for fred omfatter også mobilisering for at stoppe folkemordet i Gaza og skabe betingelser for maksimal humanitær hjælp og for en fremtid baseret på ægte udvikling for fuld sikkerhed. Situationen i Gaza er ubeskrivelig. Israels forsvarsstyrker (IDF) fortsætter ikke kun angreb og beskydning af Rafah, men Israel overtog også i går enekontrollen over den 14 km lange Philadelphi-korridor på grænsen mellem Egypten og Gaza, hvilket giver Israel kontrol over hver eneste centimeter af Gazas grænse og smadrer enhver form for forhold til Egypten.

De seneste initiativer mod dette kommer fra Kina i samarbejde med Egypten og Den Arabiske Liga. Kina var vært for China-Arab States Cooperation Forum (CASCF) i Beijing den 29.-30. maj og modtog desuden statsbesøg fra statsoverhovederne i Egypten, Bahrain, Tunesien og U.A.E. Præsident Xi Jinping opfordrede i sin hovedtale til forummet i dag til en »bredt funderet« konference for fred i Mellemøsten. Han udtalte: »Kina støtter fuldt ud etablissementet af en uafhængig stat Palæstina med fuld suverænitet baseret på grænserne fra 1967 og med Østjerusalem som hovedstad. Det støtter Palæstinas fulde medlemskab af FN og støtter en mere bredt funderet, autoritativ og effektiv international fredskonference.«

I FN’s Sikkerhedsråd bliver disse tiltag bragt frem og viser USA’s vedvarende modstand mod dem. I går fremsatte Algeriet på vegne af den Arabiske Gruppe en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om våbenhvile i Gaza og omfattende humanitær bistand. U.A.E.’s udsending meddelte også, at Emiraterne snart ville indgive en resolution.

Det er bemærkelsesværdigt, at Egypten og U.A.E. er BRIKS-medlemmer sammen med Kina, som også har været aktiv i denne uge sammen med Brasilien om et initiativ til ægte fredsforhandlinger i Ukraine. Initiativet fra Kina og Brasilien tilsidesætter de foregivne forhandlinger, der er planlagt til juni i Schweiz, hvor Rusland ikke er med, og som er baseret på Zelenskyjs såkaldte »fredsforslag«.

I denne spændte verdenssituation er en af de vigtigste begivenheder i denne uge for at stoppe nedtællingen til Harmagedon, at to magtfulde amerikanske anti-krigs talsmænd har ansøgt om at blive valgt i New York: Diane Sare til det amerikanske senat og Jose Vega til den amerikanske kongres i Bronx’ CD 15. Som de selv siger på mange måder: »Vælg dig selv! Tag ansvar!«

Foto: U.S. Air Force photo by Senior Airman Haley Stevens

Den 29. maj, 2024

Tre »ukrainske« drone-/missilangreb på en uge på Ruslands varslingssystem – det seneste tidligt om morgenen den 29. maj – har bragt verden på kanten af et sammenbrud i den globale strategiske sikkerhed og en atomkrig. Angrebene opfylder en af Ruslands erklærede politiske betingelser for at gå til modangreb med sine atomare missilstyrker. Uanset om NATO-magterne selv har beordret og leveret disse Harmagedon-lignende angreb fra Ukraine – hvilket virker mere end sandsynligt af både politiske og tekniske årsager – eller har undladt at stoppe Ukraines desperate ledelse i at iværksætte dem, er det deraf følgende »hvem-tør-blive-ved-længst-spil« med atomvåben i gang.

Natten mellem den 22. og 23. maj ramte et droneangreb med afsæt i Ukraine et af Ruslands 10 radarsystemer til tidlig varsling over horisonten – nær byen Armavir i det sydvestlige Rusland. Et andet angreb fandt sted mod et andet radaranlæg i Orsk den 26. maj, og et tredje droneangreb var rettet mod Armavir igen den 29. maj – de sidste to angreb forårsagede tilsyneladende ingen skade.

Disse angreb, som angiveligt er udført af ukrainske droner, er i virkeligheden NATO-sponsorerede angreb på Ruslands sofistikerede radarnetværk, som giver landet mulighed for at opdage indkommende ICBM-angreb med tilstrækkelig tid til at reagere. Ifølge førende eksperter på området sænker blænding af Rusland på et eller flere radarsteder tærsklen for atomkrig ved dramatisk at reducere Ruslands tilgængelige reaktionstid fra omkring 15 minutter fra opdagelse til omkring 10 minutter eller deromkring – næppe nok tid til sikkert at afgøre, om en rapporteret affyring er en sikker falsk eller den ægte vare. Ruslands stående doktrin for atomkrigsførelse er at ignorere førstnævnte og reagere med fuld kernevåbenstyrke på sidstnævnte.

Det er toppen af strategisk vanvid at spille denne form for atomart »hvem-tør-blive-ved-længst-spil« med Rusland, den stærkeste kernevåbenmagt på planeten, især under forhold, hvor de allerede er i krig med NATO-styrker i Ukraine. Og alligevel er det præcis, hvad Washington og London gør, med det meste af NATO på slæb – alt imens de proklamerer, at »Putin bare bluffer«.

Det meste af det Globale Syd vil derimod ikke have noget at gøre med disse dødbringende krige, herunder det fortsatte blodbad i Gaza, eller med det kollapsende finansielle system, som giver næring til disse krige. Kina spiller en ledende rolle i at præsentere en alternativ tilgang: gennem sin rolle i BRIKS; sin dybtgående strategiske tilknytning til Rusland; sit arbejde med arabiske nationer om en fælles tilgang til udvikling; og senest i samarbejdet med BRIKS-medlemmet Brasilien om at præsentere en levedygtig fælles fredsplan for Ukraine, baseret på gensidig sikkerhed og udvikling for alle parter – præcis den slags tilgang, der også vil fungere i Mellemøsten, som bedst eksemplificeret ved LaRouches Oase-plan.

Schiller Instituttet lancerede en verdensomspændende »Red Alert«-pressemeddelelse og mobilisering umiddelbart efter at have hørt om angrebet på Armavir den 22. maj og tog initiativ til at organisere sig for at stoppe den hurtige optrapning af krigen mellem NATO og Rusland i Europa. Den påtrængende mobilisering vil blive optrappet yderligere mod den stigende krigsfare på det kommende møde fredag den 31. maj i Den Internationale Fredskoalition (IPC), det 52. fredagsmøde i træk i denne gruppering.

Vi beder dig indtrængende om at være en del af den proces og tage andre med til IPC-mødet.

Foto: EIR

Verden på afgrundens rand: For en ny westfalsk fred!

Online-konference på www.schillerinstitute.com

15.-16. juni 2024 – Panel 1, kl. 14 dansk tid; Panel 2, kl. 18 dansk tid 
eller senere

Se alle videoer nedenunder.

Tilmeld dig her for at modtage linkene, opdateringer og talerlisten.

Du kan også se konferencen her: The World on the Brink: For a New Peace of Westphalia!

Schiller Instituttets foreløbige program for den internationale konference den 15.-16. juni

Den 11. juni 2024 (EIRNS) – Schiller Instituttet offentliggjorde i dag det foreløbige program for sin internationale online-konference den 15.-16. juni, »Verden på afgrundens rand: For en ny westfalsk fred!”

Foreløbigt program OPDATERET 14-06-2024

LØRDAG den 15. juni

Panel I: Europa efter valget til Europa-Parlamentet (14:00-17:00; 08:00 ET)

Ordstyrer, Dennis Speed

– Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet (Tyskland)

– Chas Freeman, forsker i USA og Kina og diplomat (pensioneret) fra USA’s udenrigstjeneste (USA)

– Dr. Olga Lazorkina, leder af udenrigspolitisk afdeling ved Belarusian Institute of Strategic Research (BISR), (Belarus)

– Prof. Georgy Toloraya, Direktør, Center for Asian Strategy, Institute of Economics of the Russian Academy of Sciences (Rusland)

– Caroline Galactéros, politolog (Frankrig)

– Oberstløjtnant (pensioneret) Ralph Bosshard, de schweiziske væbnede styrker; konsulent, militærstrategiske anliggender (Schweiz)

– Volker Tschapke, grundlægger og ærespræsident for det preussiske selskab Berlin-Brandenburg e.V. (Tyskland)

– Oberst (pens.) Alain Corvez, konsulent i internationale anliggender, tidligere rådgiver for det franske indenrigsministerium (Frankrig)

Panel II: Den Globale Majoritets forventninger til udvikling (18.00-21.00 CET; 12:00 ET)

Ordstyrer, Dennis Speed

– Jacques Cheminade, formand for Solidarité et Progrès, tidligere fransk præsidentkandidat (Frankrig)

– H.E. Donald Ramotar, tidligere præsident for Guyana (Guyana)

– Michele Geraci, tidligere statssekretær, det italienske ministerium for økonomisk udvikling (Italien)

– Folker Hellmeyer, cheføkonom i Netfonds AG (Tyskland)

– H.E. Ambassadør Prof. Dr. Manuel Hassassian, Den Palæstinensiske Myndigheds ambassadør i Danmark (Palæstina)

– Prof. Dr. László Ungvári, tidligere præsident for Wildau University of Technology (Ungarn)

– Tre repræsentanter fra det Globale Syd, som endnu ikke er annonceret

SØNDAG den 16. juni

Panel III: Konsekvenserne af den igangværende videnskabelige revolution (14:00-17:00; 08:00 ET)

Ordstyrer, Claudio Celani

– Francois Mellet, industrial engineer, Director of Operations at Stratek Global (Sydafrika)

– Prof. Sergey Pulinets, ledende forsker, Det russiske videnskabsakademis Rumforskningsinstitut (Rusland)

– Prof. Gennady Aksenov, S.I. Vavilov Institut for Videnskabs- og Teknologihistorie ved Det Russiske Videnskabsakademi, Afdeling for jordvidenskabernes Historie (Rusland)

Panel IV: Menneskehedens rige kulturer og den kommende gyldne renæssance (18.00-21.00; 12:00 ET)

Ordstyrer, Megan Dobrodt

– Jacques Cheminade, formand for Solidarité et Progrès, tidligere fransk præsidentkandidat; »The Culture of Peace« (Frankrig)

– Harley Schlanger, næstformand for bestyrelsen, Schiller Instituttet – USA; »Hvordan den offentlige mening manipuleres« (Tyskland)

– Sophie Tanapura, Maestra-sopran, grundlægger af Metropolitan Opera of Bangkok (Thailand)

– Karel Vereycken, maler og gravør, kunsthistoriker, Schiller Instituttet-Frankrig; »Samarbejde om verdens kulturarv: en vigtig nøgle til verdensfred« (Frankrig)

Man kan også se den på denne side.

Alle tegn peger på en storm! Vestens kollektive forsøg på at forfægte det neoliberale systems globale dominans efter afslutningen af Den kolde Krig har været en rungende fiasko. Størstedelen af nationerne var på ingen måde parate til at acceptere den »historiens afslutning«, som Francis Fukuyama havde annonceret for tidligt, og som landene i det Globale Syd blot opfattede som en fortsættelse af den kolonialistiske politik. De måder, hvorpå man forsøgte at cementere den unipolære verdensorden, fra farvede revolutioner, interventionskrige eller ensidige sanktioner med henblik på regimeskift, til brug af dollaren som våben, havde en enorm boomerang-effekt. I stedet for at acceptere vestlige neoliberale værdier vendte nationerne i Asien, Afrika og Latinamerika sig mod deres egne kulturelle traditioner og er nu, hjulpet af Kinas økonomiske fremgang, i gang med at opbygge deres egne økonomiske systemer baseret på suverænitet og lighed.

Men i stedet for at støtte det Globale Syds bestræbelser, som for længst er blevet den Globale Majoritet, på at overvinde fattigdom og underudvikling gennem industriel udvikling (hvilket også ville løse flygtningekrisen på den eneste humane måde), insisterer det såkaldte kollektive Vesten på »fortællingen« om, at det er en kamp mellem »demokratierne« og de »autoritære diktaturer«, at Rusland fører en »uprovokeret angrebskrig« mod Ukraine, og at Israel blot udøver sin »ret til selvforsvar« i Gaza. For at forsvare disse »fortællinger« undermineres forfatningsmæssige rettigheder som retten til ytringsfrihed, forbuddet mod censur og retten til forsamlingsfrihed.

Det er forbløffende at se, hvor fuldstændig ude af stand etablissementet i det kollektive Vesten er til at erkende fiaskoen i deres politik og foretage de nødvendige korrektioner! Efter mere end et dusin sanktionspakker er Rusland ikke »ruineret«, men den europæiske økonomi er ved at kollapse, især Tyskland! Efter stadig mere omfattende våbenleverancer, som for længst har bragt Vesten op på eller forbi det punkt, hvor de er en del af krigen, står det klart, at Ukraine ikke kan vinde. Rusland har nu gennemført sin første militærøvelse med sine taktiske atomvåben som en reaktion på den franske præsident Emmanuel Macrons trussel om at sende NATO-tropper til Ukraine og på den britiske udenrigsminister David Camerons og den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens anbefaling om, at Ukraine skal bruge vestligt leverede missiler til at angribe Rusland. Efter at Vesten i otte måneder har set på krigsforbrydelserne i Gaza, har ICJ og ICC nu grebet ind for at stoppe det igangværende folkemord, fordi det synes at være blevet klart for nogle kræfter, at de dobbeltstandarder, der hidtil er blevet tolereret, ødelægger hele den internationale ordens legitimitet.

I dag står vi på randen af den potentielt største katastrofe i menneskehedens historie. Hvis vi ikke overvinder den geopolitiske konfrontation mellem Vesten og Rusland og Kina, er der en meget kort afstand til optrapning til en ny verdenskrig, hvor den sikre brug af atomvåben vil resultere i en atomvinter og udryddelse af den menneskelige art.

Det tektoniske skift, der er forårsaget af den absolutte beslutsomhed hos nationerne i det Globale Syd om at forfægte deres ret til suveræn udvikling, repræsenterer også en monumental mulighed for at overvinde krisen. Først må vi sikre, at folk i Europa og USA lærer om den nye »Bandung-ånd«, der inspirerer nationerne i det Globale Syd, og derefter må vi påvise de enorme muligheder, der byder sig til, hvis vi samarbejder med disse stater om deres udvikling.

De næste seks måneder vil være af allerstørste betydning for menneskehedens fortsatte eksistens: NATO- og SCO-topmøderne i juli, BRIKS-topmødet i Rusland i oktober, det amerikanske præsidentvalg i november. I løbet af denne tid må det lykkes os at sætte idéen om en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur på den internationale dagsorden, som tager hensyn til alle planetens nationers interesser, hvis vi skal forhindre den ekstreme polarisering af verdensordenen i to adskilte og urokkelige blokke, så den bryder helt sammen.

Schiller Instituttets kommende konference vil derfor samle talere og kræfter, der er forenet i intentionen om at finde en vej ud af krisen ved at præsentere et nyt paradigme for den næste æra i den menneskelige udvikling.

Panel 1: Den største forandring i verdenshistorien

Panel 2: Den Globale Majoritets forventninger til udvikling

Panel 3: Betydningen af den igangværende videnskabelige revolution 

Panel 4: Rigdommen i menneskehedens kulturer og den kommende gyldne renæssance

Tilmeld dig her for at modtage linkene, opdateringer og talerlisten.

Den 27. maj 2024 

Kampagnen mod Ruslands atomare varslingssystem ser ud til at fortsætte. I går kom der rapporter om et forsøg på droneangreb rettet mod endnu en russisk radarstation, denne gang i Orenburg-regionen der grænser op til Kasakhstan, omkring 1.500 km øst og nord for Armavir-stationen, som blev beskadiget af et droneangreb natten mellem den 22. og 23. maj. Ifølge topwar.ru, et pro-russisk militært nyhedssite, faldt en drone angiveligt ned over landsbyen Gorkovskoye, ca. 6 km øst for radarstationen. Ifølge southfront.org bekræfter satellitbilleder, at der ikke er sket skade på radaranlægget.

Ukraines militære efterretningstjeneste, GUR, tager æren for dette langtrækkende angreb, som tilbagelagde »rekordhøje« 1.800 km, og fortæller ukrainske medier gennem en unavngiven kilde, at den var ansvarlig for angrebet i Orenburg såvel som i Armavir. Den militære efterretningskilde fortalte Kyiv Independent, at konsekvenserne af angrebet den 26. maj stadig er ved at blive afklaret.

Ifølge en rapport i gårsdagens London Sunday Telegraph giver Armavir-angrebet anledning til »alarm« i Vesten. The Telegraph citerer Mauro Gilli, seniorforsker ved Center for Security Studies ved ETH Zürich, som udtalte, at droneangrebet havde været en taktisk succes, fordi det vil tvinge Rusland til at omplacere luftforsvarssystemer, og det markerede også, at ingen russiske militæranlæg var urørlige. »Vi kan diskutere effektiviteten og fordelene, men strategisk set er der logik i det,« sagde han.

Andre vestlige analytikere var dog mere tøvende og sagde, at Ukraine burde undgå at angribe Ruslands nukleare infrastruktur, fortsætter The Telegraph.

»Det er ikke en klog beslutning fra Ukraines side«, sagde Hans Kristensen, direktør for Nuclear Information Project hos Federation of American Scientists. »Bombefly og militære anlæg generelt er anderledes, fordi de bruges til at angribe Ukraine.«

Thord Are Iversen, en norsk militæranalytiker, sagde, at det ikke var »en særlig god idé at ramme en del af Ruslands atomare varslingssystem … især ikke i en tid med spændinger.«

»Det er i alles interesse, at Ruslands varslingssystem for ballistiske missiler fungerer korrekt,« sagde han.

Radarangreb opfylder Ruslands betingelser for brug af atomvåben

Den 27. maj 2024  

Betingelserne for at Rusland kan bruge atomvåben er beskrevet tydeligt i »Grundlæggende principper for Den Russiske Føderations statspolitik om atomar Afskrækkelse«, en bekendtgørelse, der blev underskrevet af præsident Vladimir Putin den 2. juni 2020 og er aktiv i dag.

Afsnit III, »Betingelser for Den Russiske Føderations overgang til brug af af atomvåben« opstiller følgende betingelser under punkt 19:

»a) ankomst af pålidelige data om en affyring af ballistiske missiler, der angriber Den Russiske Føderations og/eller dens allieredes territorium;

»b) en modstanders brug af atomvåben eller andre typer masseødelæggelsesvåben mod Den Russiske Føderation og/eller dens allierede;

»c) angreb fra en modstander mod kritiske statslige eller militære anlæg i Den Russiske Føderation, hvis afbrydelse ville underminere atomstyrkernes reaktionshandlinger;

»d) aggression mod Den Russiske Føderation med brug af konventionelle våben, når selve statens eksistens er i fare.«

Angrebene på russiske strategiske radarstationer kan anses for at falde ind under punkt c, da disse angreb kan forårsage forstyrrelser, »som vil underminere atomstyrkernes reaktionshandlinger.«

Foto: kremlin.ru

Politisk orientering den 28. maj 2024 med formand Tom Gillesberg

Læs og del pressemeddelelsen: RØD ALARM: Ukrainsk angreb på russisk varslingsradar truer med at udløse en global atomkrig

https://schillerinstitut.dk/si/2024/0…

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut trailer: Fred genne…  

Andre vigtige hjemmesider: English: www.schillerinstitute.com

www.laroucheorganization.com

www.larouchepub.com

www.larouchepub.com/eiw

eir.news

Den 27, maj 2024

Uforsvarlige angreb på de russiske strategiske styrkers varslingssystemer for missilangreb risikerer at ødelægge menneskeliv på verdensplan. Ruslands politik om brug af atomvåben omfatter som en af betingelserne et “angreb fra en modstander mod kritiske statslige eller militære anlæg i Den Russiske Føderation, hvis afbrydelse ville underminere atomstyrkernes reaktionshandlinger [fremhævelse tilføjet].” Det er vanvittigt at angribe det system, der er designet til at advare om affyring af atommissiler; der kan nu opstå en situation, hvor russiske strategiske styrker opfatter et atomangreb og har et ekstremt kort tidsvindue til at beslutte sig for at undlade at iværksætte det modangreb, der ligger i atomafskrækkelsen.

Ukraines militære “efterretningstjeneste” har taget æren for et forsøg på at angribe en anden radarinstallation, 1.800 km inde i Rusland, tæt på Kasakhstan. Hvis interesser er der tale om? Bestemt ikke Ukraines befolkning, som lever under Zelenskyjs luner, hvis præsidentperiode allerede er udløbet. Er han bekymret for, at de rædsler, der påføres Rafah, vil aflede opmærksomheden fra hans tabende, håbløse konflikt?

Forstår de, der leger atomart hvem-tør-blive-ved-længst, hvad der står på spil?

Den russiske ambassadør i USA, Anatoly Antonovs, svar på spørgsmål fra Newsweek den 5. maj 2022 giver et stadig relevant svar:

“Den nuværende generation af NATO-politikere tager tydeligvis ikke atomtruslen alvorligt. I den forbindelse vil jeg gerne citere de sovjetiske og amerikanske ledere, som gennemlevede Anden Verdenskrig og af egen erfaring vidste, hvad millioner af menneskers blod og pinsler er.

“I marskal Rodion Malinovskys notesbog, [som var] forsvarsminister i U.S.S.R. (1957-1967), står der: ‘Vi har et stort behov for militære intellektuelle. Ikke bare højtuddannede officerer, men folk, der mestrer avanceret kultur i hjerte og ånd, et humanistisk livssyn. [Det] moderne våben med en så destruktiv kraft kan ikke overlades til en dygtig person, der udelukkende har et fast greb. For at håndtere det har man brug for et klart hoved, der er i stand til at forudse konsekvenserne, samt et sindigt hjerte – det vil sige et kraftfuldt moralsk instinkt.

“John F. Kennedy, USA’s daværende præsident, kommenterede på sin side forholdet til Sovjetunionen efter den caribiske krise: “Hvis vi ikke kan afslutte vores uoverensstemmelser nu, kan vi i det mindste hjælpe med at gøre verden sikker for mangfoldighed. For når alt kommer til alt, er vores mest grundlæggende fællesnævner, at vi alle bor på denne lille planet. Vi indånder alle den samme luft. Vi værner alle om vores børns fremtid. Og vi er alle dødelige.”

Denne publikations bestræbelser på at udbrede kendskabet til den eksistentielle fare i øjeblikket gennem artiklen: “Ukrainian Strike on Russian Early Warning Radar Threatens To Unleash Nuclear World War” må forstærkes internationalt, og nye visioner for verden skal gennemføres, før tiden løber ud. Helga Zepp-LaRouche havde mulighed for at udtrykke en sådan vision i sit interview i Global Times, der blev offentliggjort den 22. maj.

Foto: John F. Kennedy and Nikita Khrushchev

26. maj 2024

Schiller Instituttet har med sin verdensomspændende udgivelse søndag morgen taget initiativ til at udfordre og stoppe en pludselig og hurtig optrapning af krigen mellem NATO og Rusland i Europa i retning af en atomkrig.

Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet mobiliserede straks, da de blev opmærksomme på et angreb, tilsyneladende natten mellem den 22. og 23. maj, på et af de russiske radarsystemer til overvågning af horisonten, som er bygget til at give tidlig advarsel om indkommende ballistiske missiler. Det er ikke klart, hvor meget systemet blev beskadiget, og Rusland har ikke reageret offentligt, hverken fra officielt hold eller i medierne. Det betyder heller ikke noget, om angrebet angiveligt blev udført af droner eller missiler fra Ukraine.

Angreb på en atommagts tidlige varslingsradarer eller overvågningssatellitter, eller andre forsøg på at forringe en sådan magts evne til at “se” missilangreb, er midler til en potentiel atomkrig. Og dette angreb den 22.-23. maj var tydeligvis det andet inden for en måned, der var rettet mod varslingsradarer.

Schiller Instituttets umiddelbare “plovfure” til at ændre situationen vil være mødet fredag den 31. maj i International Peace Coalition (IPC); det mobiliserer for at bringe så mange som 500 lokale ledere for fred fra hele verden til det yderst vigtige møde for at afsløre, hvad der sker, og drøfte de nødvendige løsninger. Dette er IPC’s 52. fredagsmøde i træk; det har koncentreret sig om at afslutte den forfærdelige krig i Gaza. Men også her er truslen om at bruge atomvåben mod Hamas og Iran blevet rejst af en israelsk minister – og støttet af en amerikansk senator. Begge krige udgør en trussel om en verdenskrig.

Militær- og våbeneksperter, som bidrog til Schiller Instituttets offentlige advarsel den 26. maj, insisterer på, at dette forsøg på at deaktivere Ruslands varslingssystem ikke har nogen betydning for konflikten mellem Rusland og Ukraine, men snarere er en udløser for en krig mellem NATO og USA direkte mod Rusland. Hvis det blev udført på ordre fra Volodymyr Zelenskyj – som ikke længere er Ukraines valgte præsident, men regerer under undtagelsestilstand – må Biden-administrationen lægge bånd på ham og ophøre med at bevæbne ham til sådanne vilde handlinger. Derfor er det særlige fokus på IPC-mødet den 31. maj at mobilisere fornuftige ledere i USA til at indstille støtten til begge krige.

Schiller Instituttets “Oase-plan”-strategi bruger udviklingsprojekter og investeringer i hele Eurasien som løftestang mod krigene. Den åbner op for en ny international strategisk og udviklingsmæssig arkitektur, som anerkender alle nationers udviklingsinteresser.

Hvis vi nu står over for en ny “Cubakrise” uden ledere som JFK og Khrusjtjov til at forhandle os ud af den, har vi strategien om fred gennem udvikling og arven fra Lyndon LaRouches lederskab, som designede den oprindelige “Oase-plan” for halvtreds år siden. Og vi har lederskabet fra borger-aktivister, som med ordene fra den uafhængige LaRouche-kandidat til Kongressen, Jose Vega, “vælger sig selv” til at lede.

Foto: X

Den 25. maj 2024 – I løbet af onsdag aften og torsdag morgen [22.-23. maj] ramte ukrainske droner Armavir-radarstationen i Ruslands sydvestlige Krasnodar Krai-region, en del af Ruslands tidlige advarselsradarsystem, der er konstrueret til at opdage et indkommende ICBM-angreb. Denne radar er en af søjlerne i Ruslands atomare beredskabssystem, som sammen med andre lignende installationer spiller en eksistentiel rolle i den russiske føderations strategiske sikkerhed. Langt ud over optrapningen af spændingerne med Ukraine alene har dette angreb nu bragt verden endnu et skridt tættere på randen af en atomar krig.

Den russiske senator og tidligere Roscosmos-chef Dmitry Rogozin reagerede på denne udvikling ved at bemærke, at selvom man kunne forestille sig, at en ukrainer stod bag, så er det i virkeligheden Washington, der har “hyret en uansvarlig bandit” til at udføre sit beskidte arbejde. “Således står vi ikke kun på afgrunden, men på selve kanten, ud over hvilken, hvis fjenden ikke stoppes i sådanne handlinger, et uigenkaldeligt sammenbrud af atommagternes strategiske sikkerhed vil begynde,” skrev Rogozin på sin Telegram-kanal.

Dette vanvid må stoppes nu. Armavir-angrebet fandt sted kun få dage efter, at Rusland havde gennemført højt profilerede taktiske militærøvelser med atomvåben, som om de ville erklære over for præsident Putin: “Du bluffer.” At spille et atomart hvem-tør-blive-ved-længst-spil og samtidig true med at ødelægge en atom-supermagt, som allerede er i krig, truer med at udslette hele den menneskelige art.

Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche henledte i sin tale til et møde i Den Internationale Fredskoalition den 24. maj folks opmærksomhed på løsningerne på krisen. Hun insisterede på, at vi må gøre op med Vestens tro på geopolitik, som har fået folk til at tro, at Rusland og Kina er vores fjender, og i stedet etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der respekterer alle nationers interesser. “Hvis det ikke kan overvindes, er jeg bange for, at chancen for at vi ender i tredje verdenskrig, nærmer sig 100 %,” udtalte hun.

Talrige militær- og efterretningsspecialister, som Schiller Instituttet har rådført sig med, har udtrykt alvorlig bekymring over betydningen af Armavir-angrebet og dets konsekvenser:

“Det russiske satellitbaserede varslingssystem er meget begrænset og kan ikke bruges til at dække de blinde vinkler, der er skabt af skader på radaren. Radarvarslingskorridorerne i Atlanterhavet, Stillehavet og det nordlige område er vigtigere, og russerne har også radarer i Moskva. Men radarerne i Moskva vil først opfange trusler på et senere tidspunkt, hvilket resulterer i endnu kortere advarsels- og beslutningstid – og dermed øger risikoen for en katastrofal ulykke.

“Kommandørerne for de strategiske raketstyrker, som tjener de politiske ledere, vil være meget, meget bekymrede, og de vil ikke have andet valg end at behandle denne situation som meget alvorlig. De vil næsten helt sikkert vælge at operere deres atomslagstyrker på et højere beredskabsniveau, hvilket yderligere vil øge risikoen for ulykker, der kan føre til en utilsigtet global atomkrig.” – Dr. Theodore Postol, professor emeritus i videnskab, teknologi og national sikkerhed ved Massachusetts Institute of Technology, atomvåbenekspert:

“USA er begyndt at rette missilangreb mod det russiske atomare tidlige varslingssystem (EWS), som består af en række jordbaserede radarer og satellitter … ALLE sådanne angreb mod disse EWS-systemer kan udløse det russiske atomare reaktionssystem. Så dette USA-rettede angreb er vanvittigt farligt. Washington leger atomar ”tøsedreng” med Rusland.

“Det angrebne sted var inden for rækkevidde af det amerikanske ATACMS; jeg ved ikke, om andre lignende russiske anlæg er inden for rækkevidde af ATACMS eller måske endda de tyske Taurus-missiler, som har en længere rækkevidde end ATACMS og de britiske Storm Shadow-missiler. Desværre finder vi måske snart ud af det, da galningene i Washington, Kiev og Bruxelles synes fast besluttet på at starte 3. verdenskrig.”

– Steven Starr, professor, University of Missouri, ekspert i atomkrig

“Der er tydeligvis kræfter i Ukraine og også i NATO, som er parate til at tage risikoen for en direkte militær konfrontation mellem NATO og Rusland. Tyske politikere ville gøre klogt i at tage russernes advarsler om en ny verdenskrig alvorligt og sikre, at de sidste røde linjer ikke overskrides. Som et moderne industriland i hjertet af Europa er Tyskland uegnet til krig i en større europæisk konflikt – selv uden atomvåben. Tyske politikere må gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nedtrappe den stigende militære konfrontation og forpligte sig til en diplomatisk løsning på konflikten.”

– Oberst (ret.) Prof. Dr. Wilfried Schreiber, Senior Research Fellow ved WeltTrends Institute for International Politics, Potsdam, Tyskland

“Dette er en fortsættelse af det mønster, hvor NATO-styrkerne erkender, at de er ved at tabe krigen i Ukraine, hvor de skrøbelige forsvarslinjer bryder sammen, og NATO’s svar er at optrappe. Det er ikke tilfældigt, men meget bevidst. Det er ikke det første angreb på den russiske atomtriade. De ideologiske folk ser deres verden smuldre, efter at de har hejst regnbueflaget over konservative lande og [ført] evige krige. De er paniske og kunne finde på at optrappe til atomkrig for at komme ud af kniben. De tager en række små skridt og svarer, at “de ikke gør noget ved det”, og så bliver de ved med at tage små skridt, indtil en af dem træder på en landmine, og vi er i tredje verdenskrig. Jeg har sagt det, Helga [Zepp-LaRouche] har sagt det. Putin er meget opmærksom på den manglende sammenhæng i Vesten, som bliver ved med at påstå, at han bare rasler med sablen, men det gør han ikke – han informerer Vesten om den farlige virkelighed.”

– Oberst (ret.) Richard H. Black, tidligere delstatssenator fra Virginia

“Jeg forventer, at det amerikanske militær, som står i en afgørende situation, vil opføre sig mere fornuftigt og bevidst end de civile.”

– General (pens.) Dominique Delawarde, efterretningsekspert, Frankrig

“Dette kunne helt klart ikke være sket uden fuld amerikansk støtte. Jeg kan ikke udtale mig fyldestgørende, før jeg ved mere, men det er tydeligvis en optrapning, og jeg vil se nærmere på det.”

– Graham Fuller, tidligere diplomat, CIA-officer og næstformand for National Intelligence Council

“De er på en optrappende trædemølle, især efter det Blinken sagde til Ukraine – at de kunne ‘gøre, hvad de vil med deres missiler’. Det demonstrerer det uansvarlige amerikanske lederskab. Vi er på vej mod den atomare optrapning. Vesten står over for et nederlag i Ukraine, og derfor optrapper de for at undgå et nederlag.”

– Prof. Richard Sakwa, professor emeritus i russisk og europæisk politik, Kent University (UK); uhyre produktiv forfatter om Rusland og Ukraine.

Foto: Roger H. Goun. CC3.0