Den 18. januar 2024

Budskabet har spredt sig i Vesten. Når jeres opreklamerede ukrainske modoffensiv slog fejl, når Rusland ikke klappede sammen og blæste væk, når det viser sig, at jeres landbrug og fabrikker ikke klarer sig så godt, når kul, naturgas og atomkraft undertrykkes, og når Kina bliver ved med at insistere på at bygge langsigtede, videnskabsdrevne projekter – ja, så er det bare tid til at kigge i krystalkuglen, trykke på panikknappen og meddele alle inden for hørevidde, at en total krig med atommagter er lige rundt om hjørnet. Vælg selv, to år, fem år, hvad som helst. Sagen er, at befolkningerne skal holde kæft og lade de kloge hoveder smide alt, hvad de har i hænderne, i den militær-økonomiske satsning, der kan holde dørene åbne lidt længere.

NATO’s højeste militærperson, formanden for NATO’s militærkomité, admiral Rob Bauer, fortalte i går sine forsamlede, at “magtens tektoniske plader” i verden “er ved at flytte sig.” Vi befinder os i en permanent nødsituation, og NATO-landene er nødt til at være i rødt alarmberedskab for total krig. “[V]i har brug for en krigsforberedende transformation af NATO”. Der er ingen vej tilbage fra Ukraines krig, da den “vil afgøre verdens skæbne.” En efter en har regeringerne i Storbritannien, Tyskland, Sverige osv. opdaget, at der ikke er nogen grund til at redegøre for deres elendige økonomiske og strategiske fejltagelser og fiaskoer – bare slå alarm.

Hvilket bringer os til Blinken-Netanyahu-showet og “udbryderalliance-scenariet”. NBC har udsendt omfattende materiale i løbet af de sidste 48 timer, hvor de går i detaljer med den amerikanske udenrigsminister Blinkens store plan. Saudi-Arabien skal lede moderate arabere til at “genopbygge” Gaza, hvor Israels militær kontrollerer alle grænser, og et “reformeret palæstinensisk selvstyre” – det har endda initialerne RPA – får lov til at administrere civile anliggender. Den saudiske koalition får en garanti fra Israel om, at alt er på vej mod en palæstinensisk stat. Alle disse planer, men Netanyahu fortæller Blinken, at en palæstinensisk stat på ingen måde vil blive tilladt. Israels “galante plan” giver moderate arabere mulighed for at sende penge, men ingen stat og ikke engang et “reformeret palæstinensisk selvstyre” i kort snor.

I mellemtiden fortalte Israels præsident de forsamlede i Davos i går, at ingen fornuftig israeler kunne overveje en løsning for Gaza. Den eneste realitet er at udslette Hamas – og i øvrigt: “Krigen er ikke kun mellem Israel og Hamas. Verden er nødt til at se det i øjnene: Der er et ondskabens imperium, som udgår fra Iran.” Irans aktiviteter vil “underminere enhver fredsproces og enhver stabilitet i verden.” Så når vi har fået lov til at udslette Hamas, vil I nok blive skuffet, for vi kan stadig ikke tale om fred uden at forholde os til Iran mod øst og Libanon mod nord.

Er dette bare en ulykkelig situation, hvor det bedste diplomati i verden ikke kan overbevise vores hidsige israelske allierede om, hvad der er i deres bedste interesse? Er de så psykologisk traumatiserede, at Washington er nødt til at vende sig mod verdenssamfundet, trække på skuldrene og sige: “Vi gjorde vores bedste”?

Mysteriet med “udbryder-allieret-scenariet” er ikke anderledes end den klassiske “‘hård politimand/blød politimand’-rutine”. Som enhver kan regne ud, er det eneste, Washington skal gøre med Israel – eller for den sags skyld Ukraine – selvfølgelig at afbryde finansieringen og våbnene. At en så simpel handling ikke bliver gjort, er afsløringen, er signalet om, at den hårde og den bløde politimand er på samme hold. Det er et taber-taber forslag for hele regionen, da arabiske lande bliver svækket, kompromitteret eller væltet, fordi de endnu en gang bliver snydt af Vesten uden en egentlig palæstinensisk stat – og det er det positive. Det forudsætter, at alt spilfægteriet ikke udvikler sig til fuldstændig krig.

Sidste forår udførte Kina et diplomatisk mirakel ved at etablere et grundlag for, at Saudi-Arabien og Iran, og regionens sunni- og shia-befolkninger, kunne se en vej til samarbejde og økonomisk udvikling. Britiske imperiale metoder satser på at indgyde frygt og vrede – i en jødisk befolkning fra nazisternes folkemord, i en islamisk befolkning fra årtiers plyndring af råstoffer, men også det nuværende folkemord i Gaza – for at overvælde menneskehedens og civilisationens kræfter.

Det har helt sikkert virket mere end én gang. Men de vestlige ledere er i paniktilstand. Der er ingen grund til at slutte sig til dem. Den ubestridelige klimaændring i verdens globale flertal, centreret omkring BRIKS-Plus, antyder, at det der kan se ud som halve mirakler i det demoraliserede Vesten, faktisk er muligt. Værktøjerne til at skabe fred er her og der.

Foto: CC/Mlcumi

Den 17. januar 2024 

Efter mere end 100 dages blodbad i Gaza, hvor Biden-administrationen har udført aldrig tidligere set akrobatik i dens forsøg på at forsvare Israels brutale overgreb på palæstinenserne, lod udenrigsminister Blinken endelig sandheden slippe ud. Under en paneldiskussion på World Economic Forum i Davos onsdag den 17. januar indrømmede Blinken, at USA’s politik i Sydvestasien faktisk ikke er at forsvare Israels sikkerhedsinteresser, det er bestemt ikke at forsvare palæstinenserne eller en to-statsløsning, og det er ikke at hjælpe regionen som helhed med at udvikle sig økonomisk og forbedre livskvaliteten for dens befolkning. Det handler snarere om at isolere Iran og spille det geopolitiske spil i et forsøg på at opretholde billedet af “amerikansk lederskab”.

For enhver, der ikke allerede har opdaget det underliggende forhold, der er på spil i den igangværende konflikt i Palæstina, bør dette være en afslørende udtalelse. Biden og Blinken står ikke blot i gæld til “højreekstremister” i USA og Israel, de står i gæld til en psykisk sygdom, der kaldes geopolitik, og som styrer tankegangen hos nutidens vestlige ledere – både til højre og venstre. Folk og nationer ses ikke som mennesker, men snarere som brikker og aktiver, der skal flyttes rundt på et globalt skakbræt for at opnå det ønskede, om end grimme, resultat. Døden i Gaza kan være svær, ifølge Blinken, men der er ingen anden mulighed.

På samme World Economic Forum afslørede NATO-chef Jens Stoltenberg et lignende nederdrægtigt syn på Kina og BRIKS-dynamikken. “Det er ikke sådan, at vi rykker tættere på Kina, det er sådan, at Kina rykker tættere på os!” udbrød han og pegede på deres angiveligt ondsindede handlinger i Afrika og andre steder, hvor de bygger farlige ting som “kritisk infrastruktur”. Selvfølgelig, siger Stoltenberg, bliver vi bare nødt til at udvide vores militær yderligere for at beskytte interesserne for global fred og sikkerhed….. Dette er tydeligvis den egentlige drivkraft bag dramaet omkring Taiwan.

Denne politik indoktrineres konsekvent i det vestlige lederskab af alle større institutioner, med få undtagelser, og udgør mekanismen til håndhævelse af nutidens igangværende neokolonialistiske politik. Dens tilhængere er afkoblet fra de faktiske behov, ønsker og tanker hos de befolkninger, de angiveligt styrer eller yder “lederskab” for, da deres loyalitet grundlæggende er rettet mod noget andet.

Det er denne menneskefjendske mentalitet, som befolkningerne rundt om i verden nu afviser på det kraftigste. De to seneste sager – Sydafrikas modstand mod folkedrab ved Den Internationale Domstol og landmændenes protester i Tyskland, som nu spreder sig til hele Europa – viser dette tydeligt og kaster lys over det fælles i menneskehedens kamp mod denne særligt lumske fordærvelse. Og den simple erkendelse af dette gør dem meget, meget desperate.

I sin ugentlige live-diskussion onsdag understregede Helga Zepp-LaRouche, at disse neokolonialister faktisk er i mindretal, og at resten af verden bevæger sig i en helt anden retning:

“Det globale flertal udgør 85 % af verdens befolkning, og de er fast besluttet på at indføre et nyt økonomisk system, som tillader økonomisk udvikling for dem alle. De arbejder sammen med Kina, fordi landets fremgang har givet dem et alternativ til den vestlige neoliberale imperiale model. Og i stedet for at sige: “Hvordan kan vi tale med disse lande, hvordan kan vi samarbejde og løse verdens problemer sammen?” forsøger Vesten at bevare sin unipolære position, som de under alle omstændigheder allerede har mistet uigenkaldeligt, men det vil de ikke indrømme.”

Det, der er brug for, understregede Zepp-LaRouche, er solidaritet og handling. Vi har tydeligvis brug for en øjeblikkelig våbenhvile, en fredskonference, en to-statsløsning og en oase-plan for Sydvestasien – men vi har brug for mere end det. Folk bør støtte bønderne, erkende at deres kamp er imod de samme strukturer og systemer, som er ansvarlige for så meget andet ondt i verden, og gøre deres hjerter rede til at finde en fælles, universel sag, som skal opløfte menneskeheden og afvise de gamle og smålige metoder for geopolitik.

Hun sluttede af med at sige: “Vi er nødt til at gå over til et helt nyt paradigme, hvor vi arbejder sammen som én menneskehed, og hvor vi stopper ideen om, at Rusland, Kina og det Globale Syd er menneskehedens ‘fjende’, for det er de ikke.”

Foto: Carnage in Gaza. CC/Physicians for Human Rights

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 17. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 17. januar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Helga, vi befinder os i, hvad man kunne beskrive som en zone med øget ustabilitet, mellem en kollapsende, miskrediteret unipolær orden, som forsvares af en militærstyrke bestående af USA og NATO, og en fremvoksende orden med gensidigt fordelagtigt samarbejde, som nogle gange utilstrækkeligt beskrives som en multipolær orden. Krigene og provokationerne fra Vesten fortsætter, selv om diplomatiet for økonomisk samarbejde, som er kendetegnet ved BRIKS-processen, skrider frem.

Du har påpeget, at dette både er et meget farligt øjeblik, men også et øjeblik med et stort potentiale: Så vi har mange spørgsmål fra folk om, hvad der kan gøres for at sikre, at det går i den rigtige retning, så lad os begynde med din analyse af disse to modsatrettede retninger, mod de geopolitiske konflikter og den voksende krig, versus samarbejde og økonomisk udvikling. Hvor er vi på vej hen, og hvad kan folk gøre for at sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Lad mig starte med den farlige del: Jeg mener helt klart, at vi befinder os i en ekstremt farlig situation. Situationen i Sydvestasien er på nippet til at udvikle sig til en større konflikt, en regional konflikt. Der var postyr omkring angrebene på skibe i Det Røde Hav og houthierne; skylden er, at de blev støttet af Iran, og at det ville betyde, at Iran i sidste ende kunne blive involveret. Så vidt jeg ved, er der ingen beviser for, at houthierne støttes af Iran – de har faktisk mange gange udtalt, at de er helt uafhængige. Men uanset hvad, så har Rusland netop underskrevet en omfattende traktat med Iran, som indeholder en betydelig militær dimension, så det er nu krystalklart, hvad observatører har vidst i mange årtier, nemlig at når krigen i Mellemøsten udvider sig og involverer Iran, så har den potentiale til at blive endnu større og i sidste ende til en verdenskrig. Og hvis Iran og Rusland nu er forenet af en militær traktat, så er det helt sikkert blevet gjort meget klart. Men Indien har også gode relationer til Iran: Udenrigsminister S. Jaishankar har lige været i Teheran, hvor han ligeledes har indgået vigtige aftaler.

Så jeg tror, at situationen i Sydvestasien forbliver det absolutte centrum for farerne, især fordi, efter de historiske begivenheder i sidste uge i Haag, hvor den sydafrikanske regering har sagsøgt Israel med beskyldningen om at begå folkemord i Gaza – hvilket blev totalt benægtet af Israel, men selv den israelske avis {Haaretz} skrev, Lad os antage, at det, der sker, ikke er folkemord, hvordan vil du så kalde det at nægte mad, medicin og vand til næsten 2 millioner mennesker, hvor selv Verdenssundhedsorganisationen og andre FN-eksperter siger, at faren er, at mange flere mennesker vil dø af sygdom i de kommende uger – især børn? Børn, babyer, spædbørn, små børn, gravide kvinder er de mest sårbare i denne situation, og hvordan vil du kalde det, hvis ikke folkemord? Det kommer altså fra Israel selv.

Forhåbentlig vil Den Internationale Domstol i Haag udstede et påbud, der tvinger Israel til at indgå en våbenhvile og tillade ubegrænset adgang for humanitære forsyninger. Forhåbentlig sker det i denne eller næste uge, for det er supervigtigt. Hvad der vil ske med Haag-dommen generelt, er naturligvis det store spørgsmål. Normalt kan det tage flere måneder, før der bliver truffet en afgørelse. Det er også klart, at USA indtager en meget hård position: Blinken sagde, at anklagen i Haag er ” uden hold i virkeligheden” – jeg mener, helt ærligt! Så man kan forvente, at der vil være maksimalt pres på disse dommere. I mellemtiden sagsøger et stort antal advokater fra Sydafrika USA og Storbritannien for medvirken til folkedrab, og også i USA er der et søgsmål mod Biden af lignende grunde.

Så dette spørgsmål vil forblive hos os, men jeg tror, at hvis vi begynder at diskutere spørgsmålet om, hvad vi skal gøre ved det, hvad vi har sat på dagsordenen, i form af øjeblikkelig våbenhvile, en omfattende konference om Mellemøsten, og så især at lægge spørgsmålet om en tostatsløsning på bordet, som dog kun kan fungere, hvis der sker en gennemførelse af [“Oasis Plan,”](https://laroucheorganization.com/sites/default/files/2023-11/20231026 oasis plan_1. pdf), som er ideen om en omfattende økonomisk udviklingsplan med fokus på at skabe nyt ferskvand ved at bygge kanaler fra Middelhavet til Det Røde Hav og Det Døde Hav og bruge det vand til massiv afsaltning og kunstvanding af ørkenerne, og på den måde skabe økonomiske betingelser for, at Israel og Palæstina kan arbejde på en tostatsløsning, men med den ide, at alle vil få gavn af det. Det er den eneste farbare vej, vi kan komme ud af denne krise.

Det, der sker i Mellemøsten, er naturligvis kun ét aspekt, for den anden store begivenhed i sidste uge, som ikke stoppede i sidste uge, men startede mandag i sidste uge, den 8. januar, med de tyske landmænd, der blev støttet af transportfagforeninger, lastbilchauffører, bagere og håndværkere: De startede en ugelang protest i 100 byer i Tyskland, i alle 16 delstater, blokerede motorveje, lavede store demonstrationer, blokerede trafikken i alle disse byer; og så kulminerede det i en stor demonstration i Berlin ved Brandenburger Tor lørdag den 13. januar, hvor den tyske finansminister Christian Lindner talte, også på invitation fra bondeforeningen. Og hans tale blev fuldstændig buhet ud, fordi han sagde, at der ikke ville blive indgået noget kompromis om regeringens planlagte nedskæringer i støttepriserne på brændstof til landmændene. Så det er en uafklaret situation.

I den kommende uge vil lastbilchaufførerne stort set gøre det samme. Og i mellemtiden spreder protesterne sig til Italien, den 22. januar, med en stor italiensk landmandsprotest, og de er allerede i kontakt med de tyske landmænd. Og det spreder sig nu til Frankrig, hvor de franske landmænd protesterer.

Dette er tydeligvis det absolutte mareridt for etablissementerne, som har bevæget sig væk fra befolkningens daglige interesser i en sådan grad, at det er som en kløft, fordi regeringerne forfølger deres specifikke magtspil og interesser og har mistet befolkningens tillid i næsten alle lande. Det blev også demonstreret af det faktum, at Trump i USA vandt afstemningen i Iowa med 51%; og Ron DeSantis og Nikki Haley, de to andre store republikanske kandidater, fik et sted omkring 40% mellem dem. Så Trump vandt langt mere end de to tilsammen, og han er helt klart den anerkendte frontløber for republikanerne, hvilket får det neoliberale establishment på begge sider af Atlanten til at flippe helt ud. Men som det var tilfældet med den første stemme på Trump i 2016, får han stemmer fra sin base, men der er også mange mennesker, der udtrykker deres komplette afvisning af det neoliberale paradigme.

Så man har en situation, hvor etablissementerne i den neoliberale, såkaldte “regelbaserede orden” (og ingen ved, hvad disse regler er, hvis de nogensinde har eksisteret), har bevæget sig væk fra befolkningerne. De etablerede er virkelig bange – og hvad gør de? Tja, på den ene side har de dette megashow i Davos fra 15.-19. januar, hvor alle millionærerne og milliardærerne og deres medløbere mødes. Denne gang er temaet for Davos-konferencen “Genopbygning af tillid”. De vil ikke “genopbygge tilliden”, for det ville kræve, at de ændrede deres politik, og det er der ingen tegn på, at de er villige til.

I stedet, og det synes jeg virkelig, at folk skal være opmærksomme på, er der, selvom krigsfaren er reel, og selvom fortsættelsen af den nuværende politik, hvis den ikke ændres, har en klar fare for at føre til global krig, også i mange lande krigs-skræmmehistorier, der popper op i medierne. I {BildZeitung} hævdede man for eksempel i den forgangne uge, som reaktion på landmændenes protester, at {BildZeitung} angiveligt havde fået fat i et lækket dokument fra forsvarsministeriet, der siger, at der kan blive krig med Rusland allerede i sommeren 2025, hvilket tilfældigvis er på samme tidspunkt som det tyske valg – hvor belejligt, så behøver man måske ikke valg, hvis der er denne krigsfare. Lignende historier er dukket op i Finland, der siger krig om to år; Sverige, krig om tre år med Rusland. Og man skal virkelig være opmærksom på, at der er en meget stor grad af psykologisk krigsførelse i alt dette, hvor man forsøger at få folk tilbage i kontrol, ikke gå på gaden, ikke udfordre den nuværende politik, fordi der er denne krigsfare; og angiveligt er fjenderne Rusland, Kina, Iran og så videre.

Så man er nødt til at skelne mellem den reelle fare, at denne nuværende geopolitiske konfrontation, hvor NATO, de europæiske lande, USA plus nogle få andre som Japan, Australien, New Zealand, Sydkorea, at de på en eller anden måde forsøger at danne en blok mod BRIKS-Plus, det Globale Syd, den Globale Majoritet. Men hvis man ser på tallene, er landene i Den Nordatlantiske Alliance, som nu hævder, at de har noget at gøre i Stillehavet af en eller anden grund, i mindretal! Den Globale Majoritet udgør 85% af verdens befolkning, og de er fast besluttet på at gå efter et nyt økonomisk system, som tillader økonomisk udvikling for dem alle: De arbejder sammen med Kina, fordi dets fremgang har givet dem et alternativ til den vestlige neoliberale imperiale model. Og i stedet for at sige: “Hvordan kan vi tale med disse lande, hvordan kan vi samarbejde og løse verdens problemer sammen?” forsøger Vesten at holde fast i sin unipolære position, som de under alle omstændigheder allerede har mistet uigenkaldeligt, men det vil de ikke erkende.

Så mens denne geopolitiske konfrontation står på, er faren for krig meget reel og vil stige. Det, folk kan gøre, er at gå i retning af at støtte landmændene, som har brug for den samlede støtte fra hele befolkningen, alle befolkningsgrupper, og vi er nødt til at gå over til et helt nyt paradigme, hvor vi arbejder sammen som én menneskehed og holder op med at tro, at Rusland, Kina og det Globale Syd er menneskehedens “fjender”, for det er de ikke.

SCHLANGER: Nu har vi som sagt mange spørgsmål, der kom ind før diskussionens start. Vi har to spørgsmål fra Munashe, som sagde: “I de nuværende geopolitiske spændinger, hvad er så de vigtigste skridt, der kan tages for at fremme en dialog og forhandling mellem de globale magter og den Globale Majoritet?” Og “Hvordan kan dine foreslåede grundlæggende principper bidrage til at forme dette nye paradigme?”

ZEPP-LAROUCHE: Det optimale ville naturligvis være, hvis FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Generalforsamling, eller en lignende organisation, simpelthen satte det på dagsordenen og sagde: “Vi har brug for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Lad os diskutere, hvad der skal til for at få den til at fungere.”

I betragtning af USA’s vetoret, som de har anvendt ved mange lejligheder, er det ikke sandsynligt, at det vil ske på den måde. Så jeg tror, vi har brug for en bedre dialog i befolkningen om statskunst, om hvad det kræver at styre sig selv, ikke kun i ét land, men blandt alle lande i verden. Og hvorfor ikke have studenterorganisationer? Hvis du er studerende på universitetet, kan du organisere et forum; hvis du er professor, kan du organisere dialoger mellem universiteter; hvis du er medlem af en tænketank, kan du organisere internationale Zoom-konferencer mellem tænketanke, eller du kan diskutere i enhver form for organisation, du er en del af, og sige: “Vi befinder os i en verdenskrise, og hvad med at have en diskussion om, hvordan vi, som sandsynligvis den eneste intelligente art i universet, kan organisere vores anliggender, så vi alle kan overleve og have en fremtid?”

Og jeg tror, at alt er bedre end, at de fleste mennesker siger: “Åh, verden er så forfærdelig, at jeg ikke engang kan se nyhederne mere,” og så gør de ikke noget – og dét er problemet!

Så jo mere folk tænker på sig selv som statsborgere, der tager ansvar for, hvad der udvikler sig i deres land og udenfor, jo bedre. For hvis vi havde en masse veluddannede statsborgere, ville disse politikere ikke slippe af sted med det, de gør.

SCHLANGER: Jeg vil gerne stille to spørgsmål her, som bygger videre på det, du har talt om. Det ene er fra en kontakt fra Storbritannien om Blinkens besøg i Sydvestasien, og han spørger: “Hvad er Bidens egentlige politik? Mens USA opfordrer Israel til at nedtrappe kampene, ser det ud til, at USA udvider krigen ved at gå sammen med Storbritannien om at angribe Yemen.” Og i forbindelse med det har vi et andet spørgsmål fra Paul, som jeg tror er fra Storbritannien, som sagde: “Hvem repræsenterer disse vestlige regeringer? Bankfolk, zionisterne? Er det overhovedet muligt at forhandle med psykopater?” [latter]

ZEPP-LAROUCHE: Tja, du ved, hykleriet er virkelig ganske overvældende. I betragtning af, at begivenhederne i Gaza er blevet transmitteret af mange direkte tv-nyhedsudsendelser, var der grusomme rapporter om dem, der dør i Gaza, så det er ikke sådan, at der foregår et forfærdeligt folkemord bag lukkede døre: Det sker i høj grad i verdensbefolkningens bevidsthed. Og det faktum, at 51 lande i Organisationen for Islamisk Samarbejde og omkring 20-30 andre lande har stillet sig på Sydafrikas side i denne sag, viser tydeligt, at verdensopinionen er ved at skifte, og hele det Globale Syd er ved at skifte, og har været det i et stykke tid, på palæstinensernes side. Så jeg tror, at Bidens udtalelse, hvor han forsøger at fortælle Israel, at de skal nedtone deres kamp, er typisk (som kvinde burde jeg ikke sige det, men du ved, hvad jeg mener), men der er en sætning om at “dække sin bagdel”, og jeg tror, at det er det, det er! For samtidig fortsætter leverancerne af våben til Israel, så de kan udføre præcis den slags operationer, som de gør. Så hvor er ordene, og hvor er handlingerne?

Jeg tror, at svaret på det andet spørgsmål er – jeg ved ikke, om man kan kalde alle disse mennesker for psykopater, men man kan med sikkerhed sige, at de er så langt fra virkeligheden, at jeg tror, at de måske ikke længere er i stand til at forstå den virkelige befolkning. Jeg vil give dig et sjovt eksempel: Finansminister Lindner talte på podiet; han var inviteret til at holde en tale til folkemængden, og før han talte, viste hans læber, at han tydeligvis var bange for den mulige reaktion, og der blev buhet hele tiden mod ham. Og da han endelig talte, skete der ikke noget stort, der blev ikke kastet æg efter ham og så videre, og han var meget lettet. Men han sagde i sin tale: “Åh, jeg forstår jeres landbrugsproblemer så godt, for engang var jeg på landet, og jeg gjorde rent i hestestalden. Så jeg ved, hvor hårdt I arbejder hele dagen, hvis I gør det her hele dagen, kan jeg forstå, hvor hårdt det er.” Og senere vendte en kvindelig landbrugsrepræsentant sig mod Lindner og sagde: “Hvis du tror, at du får nogen viden om landbrug ved at gøre rent i en hestestald én gang, så er du helt ude i hampen!” Og det er typisk. Det var så sigende for disse mennesker, at de fleste af dem virkelig ikke har nogen idé om, hvordan befolkningen har det, hvad der er problemerne, fordi de sidder i deres smarte ministerier og tager fra konference til konference i luksusfly – de fatter det ikke. Så jeg tror, at det eneste, man kan gøre, er at støtte det, landmændene gør, og alle dele af befolkningen bør alliere sig med dem, for vi har brug for en fuldstændig ændring af politikken, vi er nødt til at afvise denne bedrageriske økologiske politik, som kun bruges til at skabe endnu en boble, og det er landmændene helt klar over. Og vi er nødt til at vende tilbage til en politik som i genopbygningsperioden efter krigen, med fokus på videnskabeligt og teknologisk fremskridt, på værdier som flid, ærlighed, alle disse ting, som vi synes at have mistet i Vesten, og kun kineserne har tilsyneladende sådanne værdier nu om dage. Og vi er nødt til at gå tilbage til vores egen store klassiske kultur.

Så det er ikke sådan, at vi ikke kan løse det, men det kræver en meget mere aktiv indgriben fra mange borgere.

SCHLANGER: Det er Helga Zepp-LaRouche, du lytter til. Hun har lagt en [artikel om landbrugsdemonstrationerne](https://schillerinstitute.com/blog/2024/01/15/no-there-is-a-limit-to-the-tyrants-power-support-the-brave-saviors-of-germany-by-helga-zepp-larouche/) ud på Schiller Instituttets hjemmeside.

Helga, vi har et spørgsmål fra Indien, som er en af underskriverne af vores initiativer, og han spørger: “Hvordan vil en BRIKS-valuta hjælpe med at overvinde de økonomiske problemer i tredjeverdenslande?”

ZEPP-LAROUCHE: Åh, jeg tror, det er meget klart, at den nye udviklingsbank, som allerede er begyndt at arbejde i Shanghai under ledelse af den tidligere brasilianske præsident Dilma Rousseff, og som præsident Lula sagde, at den vil blive den store bank i det Globale Syd. Det vil være en bank, ligesom visse andre banker, der allerede eksisterer omkring Bælte & Vej Initiativet, de vil give kredit til investeringer i produktive områder, som industri, landbrug, infrastruktur, videnskab, teknologi. Og jeg tror, at ideen om en separat reservevaluta, som jeg ved, at landene arbejder på, simpelthen vil betyde, at de lande, der er en del af dette nye system, ikke længere vil være afhængige af IMF’s betingelser.

Vi har kendt til disse IMF-betingelser i mange, mange årtier, fordi de i høj grad er ansvarlige for den nuværende situation i mange udviklingslande, faktisk før Kina kom ind i billedet. Fordi de forbød investeringer i infrastruktur, forbød investeringer i sundhedssystemet, uddannelse og tvang de respektive lande til at betale deres gæld først! Så hvis du vil tale om en “gældsfælde”, var det ikke Kina, der forårsagede gældsfælden. Størstedelen af de afrikanske landes gæld var f.eks. til bankerne i Paris-klubben.

Og hvis man nu har idéen om først og fremmest at handle i de lokale valutaer, hvilket allerede sker overalt, i rupees, i rubler, i renminbi, i reais – alle mulige andre lokale valutaer – så giver det allerede landet større suverænitet over disse handelsbetingelser. Men især når man har et kreditsystem, der fungerer som en slags betalingsformidling mellem de forskellige nationale systemer – som om hvert land burde have en nationalbank, og så har man betalingsformidling til at regulere langsigtede internationale investeringer mellem disse forskellige lande – vil det være fuldstændig reguleret af disse landes suveræne beslutning, og ikke af nogle politiske kriterier og prædikener om, at landene skal foretage følgende sociale ændringer, eller “demokrati”, “retsstat”, som alle er synonymer for en eller anden indblanding i de respektive landes interne anliggender. Og når dette nye system først er der, vil det tildele de suveræne lande selv meget, meget større magt.

Og det ville være meget tilrådeligt for landene i det Globale Syd at tilslutte sig det, for problemet er ikke konflikter mellem lande. Konflikten er mellem det, vi kalder Det Britiske Imperium – men Det Britiske Imperium er ikke det britiske folk; det er det neoliberale finanssystem, der sidder på Wall Street, i Silicon Valley, i City of London og det tilhørende militærindustrielle kompleks. Så hvis man ser på de store investeringsfirmaer, disse enheder, det militærindustrielle kompleks, der er forbundet med dem, og fødevarekartellerne og forsikringsselskaberne, kan man se, at alt dette er fuldstændig sammenvævet. Så “fjenden”, i anførselstegn, er ikke lande og konflikter mellem lande, men det er dette system af udnyttelse til fordel for de få – de mennesker, der har råd til at spekulere stort, som bliver rigere og rigere dag for dag – og det store flertal af lande, hvis befolkning bliver fattigere i alle lande rundt om på kloden. Så jeg tror, at jo hurtigere alle går over til et nyt system, som tidligere blev betegnet som “det amerikanske system” af Alexander Hamilton, og som i dag anvendes af mange lande, og som faktisk er traditionen for det, Lyndon LaRouche udviklede i form af sin fysiske økonomi og det tilknyttede kreditsystem. Alle disse ting er tilgængelige, og jeg tror endda, at vi kan se den store ændring af dette i dette år 2024.

SCHLANGER: Helga, jeg har to spørgsmål mere til dig. Hvis vi kan tage dem hurtigt, tror jeg, de er ret vigtige. Vi har et fra Diana, som altid ser dig fra Canada, og som lige har sagt, at hun er “så glad for at se de tyske landmænd og andre stå op for folket.” Og der er et andet spørgsmål om landbruget fra en, der identificerer sig selv som en “lillebypige”. Hun spørger: “Vil landbrugsdemonstrationerne ebbe ud i Tyskland, eller vil de fortsætte med at vokse? Og hvordan kan vi støtte dem?”

ZEPP-LAROUCHE: Lige nu tror jeg ikke, at de vil ebbe ud, simpelthen fordi den tyske regering spiller hårdt ud, de giver ikke op, de indgår ikke et kompromis. Så landmændene har sagt, at eftersom dette er en kamp for deres eksistens, især de mindre og mellemstore landbrug, så tror jeg, det vil fortsætte. Og som jeg sagde, vil det nu sprede sig til logistikfolkene, til lastbilchaufførerne, til transportfolkene.

Og jeg kan kun sige: Send støttebeskeder. Hvis du er i nærheden af disse demonstrationer, så slut dig til dem! Eller kontakt Schiller Instituttet, så vil vi sørge for at finde en måde, hvorpå du kan blive aktiv. Og mange landmænd har fortalt os, at de virkelig er ude på et skråplan – en landmand lavede en meget rørende video, som er på internettet; den er på tysk, men jeg tror, du nemt kan få ideen. Det er fra en landmand, der sagde, at han kørte sin traktor 1.200 km tur-retur, at han brugte 100 euro på et hotel, og mange af hans kolleger gjorde det samme, eller mange af dem sov i deres traktorer i den isnende kulde; og han sagde “vi gjorde alt det, og så var der ingen fra regeringen, der ville tale med os!” Og han sagde, at han aldrig har oplevet noget så nedværdigende, så fuldstændig ligegyldigt og ligeglad med, hvad der foregår i befolkningen. Og han og mange andre sagde, “derfor er det så vigtigt”, når de ser støtte fra befolkningen, og de får en tommelfinger op fra folk i vejkanten. Så find en måde at organisere dig på i dit miljø for at støtte dette, for jeg er meget glad for, at de tyske landmænd har haft modet til at gøre det, for Tyskland er ved at kollapse! Det er ikke kun landmændene – jeg håber virkelig, at andre organisationer, såsom de mellemstore industrier, vil slutte sig til dem, fordi landmændene har taget ansvaret for at kæmpe for hele Tysklands interesser.

Tyskland er ved at kollapse! Middelstanden, industrien, er i frit fald af samme grund, som landmændene ikke kan klare det: Energipriserne, de fuldstændig vanvittige bureaukratiske regler, der kommer fra Berlin og også fra Bruxelles. Så jeg kan kun sige, gør noget for at organisere støtte til denne bevægelse, for de kæmper ikke kun for sig selv, de kæmper for hele Tyskland og faktisk for hele verden.

SCHLANGER: Og her er det sidste spørgsmål, som er en reference til det, du sagde tidligere om, at det, vi ser, er en afvisning af etablissementet over hele verden, inklusive primærvalget i Iowa. Daniel siger: “Jeg ser ikke afstemningen i Iowa som en reaktion på Vestens sammenbrud, men som en protest mod indvandring. Hvad er dit syn på det?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, men hvad er “indvandring”? Hvorfor er der et flygtningeproblem? Jeg tror, at alle verdens problemer i virkeligheden kan føres tilbage til det faktum, at den såkaldte “regelbaserede orden”, især efter afslutningen af den kolde krig, var et forgreningspunkt, hvor kommunismen gav op af egen fri vilje, uden vold, uden kampvogne, i fredelig opløsning. Og vi havde et forslag til en fredsplan – det var Lyndon LaRouche og vores organisation: Vi foreslog den Eurasiske Landbro, der skulle forbinde hele Europa og Asien gennem udviklingskorridorer, og også forbinde dem med lignende korridorer i Afrika, Latinamerika og Asien. Det ville have været det økonomiske grundlag for en fredsplan. Det ville have betydet en tilbagevenden til Franklin D. Roosevelts oprindelige idé, hvad han mente, Bretton Woods-systemet skulle have været – nemlig en mekanisme til massivt at øge levestandarden i den såkaldte udviklingssektor. Men Roosevelt døde på det forkerte tidspunkt. Truman tog over sammen med Churchill, og de designede Bretton Woods-systemet for {ikke} at gøre en ende på udviklingslandenes underudvikling! Så kolonialismen fortsatte.

Og det, du ser lige nu med oprøret i det Globale Syd, er den absolutte beslutsomhed om at afslutte denne kolonialisme i sin nye form. Hvorfor migrerer folk som flygtninge gennem Amerika til den mexicansk-amerikanske grænse? Hvorfor risikerer de at drukne i Middelhavet for at komme til Europa, hvor de slet ikke bliver behandlet godt? Ved du, hvorfor der overhovedet er flygtningeproblemer? På grund af den manglende udvikling!

Hvis man havde velstående lande i Afrika, Latinamerika og Asien, ville folk blive hjemme! Alle kan normalt bedre lide deres hjem end et land langt væk! Så migrantspørgsmålet som sådan er allerede et resultat af denne kolonialisme i sin moderne form. Og jeg er ikke sikker på, at Trump, hvis han bliver præsident, har visdom nok til at alliere sig med landene i det Globale Syd, for det er den eneste måde, hvorpå dette problem kan løses.

Så jeg synes, du skal genoverveje det, for det er måske ikke så let og så enkelt, men jeg tror, at det, der sker lige nu, er et oprør i det Globale Syd og et oprør i de lande, der protesterer mod de kolonialistiske forhold for dem, og landmændenes kamp, der protesterer mod den samme mekanisme, det samme finansielle system, de samme karteller, de samme strukturer: Så erkender man, at situationen hænger meget mere sammen, end man skulle tro.

SCHLANGER: Lad mig henlede folks opmærksomhed på et internationalt ungdomsopkald, som vi vil afholde. Folk kan deltage fra alle dele af verden for at diskutere, hvordan de kan blive en del af denne organiseringsbevægelse. Vi lægger et link til opkaldet på chatsiden: Det er på lørdag, den 20. januar, kl. 11.00 østkysttid og kl. 17.00 centraleuropæisk tid.

Med det, Helga, tak fordi du var med os i dag, og forhåbentlig ses vi igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, og bliv aktiv sammen med os i mellemtiden!

17. januar 2024

“Etablerede autoriteter” inden for politik, økonomi, historie og de generelt misforståede “samfundsvidenskaber” og andre områder i den transatlantiske verden er, og vil forblive, forbløffede, rådvilde og forvirrede over begivenhederne på slagmarkerne i Ukraine, i gaderne i Tyskland, ved valgurnerne i Iowa og ved domstolene i Haag. Ingen af deres forklaringer ville forberede dem på overhovedet at overveje tanken om, at alt dette er udtryk for et universelt forandringsfelt, som vokser i styrke, hver gang det møder modstand.

Mens BRIKS-landenes handlinger, herunder koordineringen af diplomatiske initiativer i dette øjeblik mellem Kina, Rusland og flere lande i Afrika, er et mesterligt angreb på “Tony Blair International” og andre “imperiale humanitære” talsmænd for folkemord, som engang dominerede økonomisk underkuede afrikanske nationer, slår både Saudi-Arabien og Qatar i Davos et slag for regionale fredsforhandlinger med Israel, men kun hvis en tidsplan for en to-statsløsning for Palæstina og Israel bliver udarbejdet og accepteret. Sydafrikas poetiske præsentation af den forbrydelse, der begås mod Gaza, har givet så meget genlyd, at berømte teater-, film- og tv-skuespillere er begyndt at recitere dele af dette vidnesbyrd på de sociale medier, nogle gange som en protest, der insisterer på, at indtil forbrydelsen er stoppet, skal dette vidnesbyrd bedes som en litani, ikke for de døde, men for de ikke-døde, der fortsætter med at støtte forbrydelsen ved at lade den fortsætte. De har for nogle opdaget og for andre indset en sandere, højere funktion for kunsten end de intetsigende, sjæleødelæggende “karriereprojekter”, som de er blevet fanget og ødelagt af.

Vi befinder os nu i en tid og et sted, hvor kun digtere eller kunstnere er i stand til at forvente, hvad der kommer. “En storm er på vej,” får vi at vide i begyndelsen af Schillers Wilhelm Tell. Og derfor er det kun en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der kan fungere. Der er dem, der ligesom Tell ved, hvordan man navigerer i denne storm. Der er endda dem, som den amerikanske digter Edgar Allan Poe skildrede, som har studeret stormen indefra, ved at kaste sig ud i den og opdage, at stormen er en hvirvel, hvis love, ved at blive studeret, gør det muligt at forstå og endda styre dens kraft – uanset hvor kaotisk og skræmmende den måtte forekomme for andre. Sådan er LaRouche-organisationen, udfordret og hærdet af den samme ild, som ses i de israelsk/amerikansk/britiske forsøg på at afvise Sydafrika, i de 17 efterretningstjenesters “lovlige” angreb på Trumps kandidatur, i den “grønne malthusianske” modstand mod de tyske landmænds krav.

Om resultatet af valgmøderne i Iowa skrev et forfærdet CNN, at “tidligere præsident Donald Trumps enorme sejr i valgmøderne i Iowa er et af de mest forbløffende comebacks i amerikansk politisk historie.” Forestil dig deres rædsel, hvis de havde mistanke om, at landbrugsbasen i Iowa ville tænke på samme måde – både i økonomiske spørgsmål og om truslen mod deres egne nationer – som den tyske landbrugssektor, der nu kører rundt i alle landets regioner på 100.000 traktorer. Hvad har billedet af de 100.000 traktorer på gaden fået ikke bare lastbilchauffører, tømrere og andre i Tyskland til at indse om deres egen begyndende magt; hvad med dem i Polen, Frankrig og andre lande? Hvad er mest magtfuldt – 100.000 traktorer, der repræsenterer kreativitet og produktion, eller 100.000 kampvogne, der repræsenterer drab og ødelæggelse? Hvilket produkt skal sendes til Ukraine? Hvorfor sende et sværd, når man kan sende en plov? Hvilken kraft ville der være i verdens fælles fødevareproduktion, ikke bare til at brødføde verden, men til at forny planetens “økosystem” gennem en landskabshave i hele verden, herunder beherskelse af himlens floder? Hvis nationer rent faktisk ønsker at løse problemer med forurening og lignende, snarere end ikke-eksisterende problemer som “katastrofal pludselig opvarmning” (bortset fra gennem termonuklear krig), så saml verdens landmænd, og de vil gøre et langt bedre stykke arbejde end alle “miljøeksperterne”.

Med hensyn til denne idé om en “højere økologi” spurgte den store ukrainsk-russiske videnskabsmand Vladimir Vernadsky i sin artikel “Nogle bemærkninger om noosfæren”: “Hvordan kan tanken ændre materielle processer? Her har en ny gåde dukket på foran os. Tanken er ikke en form for energi. Hvordan kan den så ændre materielle processer? Det spørgsmål er endnu ikke blevet løst….” Det indledende afsnit i den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouches artikel fra 1993, “On LaRouche’s Discovery”, udgør det udgangspunkt, hvorfra et sådant spørgsmål ikke blot kan stilles, men også undersøges ved at anvende hele menneskeheden og alle menneskehedens ressourcer til at besvare det:

“Det centrale i mit oprindelige bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi er tilvejebringelsen af en metode til at behandle årsagssammenhængen mellem på den ene side individers bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt inden for videnskab og tilsvarende former for viden, og på den anden side deraf følgende stigninger i den potentielle befolkningstæthed i de tilsvarende samfund. I sin anvendelse på politisk økonomi, fokuserer min metode analytisk på den centrale rolle i følgende tretrinssekvens: først, aksiomatisk revolutionerende former for videnskabelige og tilsvarende opdagelser; for det andet, deraf følgende fremskridt indenfor maskinværktøj og tilsvarende principper; endelig, deraf følgende fremskridt i den produktive arbejdskraft. “

Dette indledende afsnit fra LaRouche er det nødvendige, om end måske uventede, udgangspunkt for at forstå den storm, der nu tilsyneladende samler sig over hele verden. Det angiver den målestok, hvormed man kan bedømme, hvordan man skal gribe ind, og hvordan man etablerer en ny strategisk og udviklingsmæssig arkitektur. Det er derfor også grundlaget for at vide, hvordan man kan tage individuelle skridt, herunder politisk beslutningstagning, trin for trin – og hvordan man kan modsætte sig den ødelæggelse af menneskeheden, der må være det uundgåelige resultat af at fortsætte med at følge den modsatte, nuværende vej, den, der er blevet fulgt i seks årtier. Helga Zepp-LaRouches Ti Principper repræsenterer, politisk organisatorisk set, LaRouches opdagelse.

Den 15. januar 2024 

Verden er midt i en tektonisk omvæltning, som ikke kommer til at stoppe lige foreløbig, sagde Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, til samarbejdspartnere den 15. januar. Vi er ved slutningen af en æra, og 2024 vil være afgørende for, hvad udfaldet bliver.

De åbne opfordringer til at forberede total krig mod Rusland og Kina vokser i NATO-nationerne, sagde hun, som det ses i de nylige kommentarer fra tyske, finske og svenske myndigheder, der har meddelt, at deres lande skal forberede sig på krig mod Rusland på europæisk territorium i løbet af de næste par år. På samme måde holdt den britiske forsvarsminister, Grant Shapps, en aggressiv tale i Lancaster House i London den 15. januar, hvor han stolt bekendtgjorde, at 20.000 britiske soldater vil deltage i NATO’s militærøvelse Steadfast Defender 24 senere på året: “Fundamentet for verdensordenen er ved at blive rystet i sin grundvold. Vi står ved en korsvej,” messede Shapps.

I Sydvestasien eskalerer den brutale krig i Gaza, ikke kun på trods af den bemærkelsesværdige retssag mod israelsk folkedrab, som Sydafrika fremlagde i sidste uge ved Den Internationale Domstol i Haag, men den truer nu med at sprede sig til Det Røde Hav, hvor USA og Storbritannien retter missilangreb og andre angreb mod houthierne i Yemen. Som en leder i China Daily udtrykte det: “Washington bør tøjle Tel Avivs blodtørst, hvis de ønsker at stoppe angrebene på skibe i Det Røde Hav. Det faktum, at de ikke allerede har gjort det … tyder på, at Washington har til hensigt at udnytte Gaza-konflikten til at skabe uro i regionen igen.”

Hvis denne udvikling ikke bremses, vil det føre menneskeheden tilbage til jungleloven, til alles krig mod alle – hvilket i atomalderen betyder den sandsynlige udslettelse af den menneskelige art.

Denne udvikling fortsætter dog ikke uhindret. Mens London og Washington er på vej mod flere krige, mens de miskrediterer og afvikler vigtige verdensinstitutioner som FN og ICJ, er BRIKS-processen i gang med at skabe og styrke nye institutioner for at imødekomme menneskehedens fælles behov. Og det sker på kryds og tværs af en hidtil uset politisk gæring i Tyskland, med landmændenes protester og voksende antikrigsdemonstrationer i andre vestlige lande, og faktisk i hele verden.

Den kinesiske udenrigsminister Wang Yis aktuelle rejse til Egypten – som en del af en større rejse, der vil bringe ham til Tunesien, Togo og Elfenbenskysten i Afrika, efterfulgt af Brasilien og Jamaica – er et eksempel på, hvordan den Globale Majoritet systematisk er ved at opbygge et nyt paradigme. Wang bekendtgjorde, at Kina og Egypten, som blev medlem af BRIKS den 1. januar 2024, havde underskrevet en aftale om “i fællesskab at arbejde på højkvalitetsbyggeri af Bæltet & Vejen for at opnå gensidige fordele og win-win-resultater på et højere niveau.” Han sagde også, at “Kina er parat til at arbejde med Egypten for at styrke BRIKS-samarbejdet” på nøgleområder, herunder “infrastruktur, som udvikling af den nye egyptiske hovedstad, jernbaneprojekter og rumsamarbejde med opsendelsen af Egyptens anden satellit,” rapporterede Global Times. “Der er også samarbejde om olieudvikling, med nye oliefelter opdaget i Egypten, såvel som inden for luftfart og teknologi.”

Den 12. januar, lige før Wangs afrejse til Egypten, udsendte Kinas statsråd en politisk erklæring, der antydede et vidtrækkende strategisk initiativ over for Afrika: “En almen plan for opbygning af en banebrydende zone for dybdegående økonomisk og handelsmæssigt samarbejde mellem Kina og Afrika … for at fremme udviklingen af Bælte & Vej-samarbejdet af høj kvalitet og opbygge et kinesisk-afrikansk samfund på højt niveau med en fælles fremtid.”

Andre BRIKS-lande er også i højeste gear. Den indiske udenrigsminister, S. Jaishankar, er i Iran for at mødes med landets udenrigsminister og præsident. Samtalerne fokuserede på “politisk samarbejde, initiativer til at skabe forbindelser” – begge lande er medlemmer af BRIKS-10 – og Jaishankar udtrykte, at Indien og Iran er “forenet af vores dybe kulturelle, litterære og sproglige bånd”. (Husk på, at Iran er et land, der ellers har været offer for stigende vestlige sanktioner siden 1979). Og Ruslands regering, som vil være formand for BRIKS i 2024, har annonceret mere end 100 møder på højt niveau og politiske konferencer med de andre BRIKS-medlemslande – som blev udvidet til 10 pr. 1. januar 2024.

I modsætning til Henry Kissingers racistiske udsagn om, at “historien ikke skabes i Syd”, kommer den ledende kraft for global forandring nu fra netop det Globale Syd.

Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sine bemærkninger til samarbejdspartnere, er det vores opgave at få de kræfter, der er i bevægelse, ind i en fuld strategisk diskussion om løsningerne på krisen. Britisk geopolitik må ophøre, og Vesten må sætte sig ned for at forhandle og indgå aftaler med det globale flertal – ikke forsøge at påtvinge dem jungleloven.

Et helt nyt paradigme må skabes ved at bruge de ti principper, som Zepp-LaRouche har foreslået, som udgangspunkt for den slags dybtgående politiske diskussioner, der kræves. Unge fra hele verden vil gøre netop dette på lørdag, den 20. januar, i en international ungdomsdialog med Helga Zepp-LaRouche. Tilmeld dig her: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20240120

Foto: A British Army Challenger 2 battle tank fires its main gun during Exercise Furious Hawk in Ādaži, Latvia. NATO photo

Den 14. januar 2024 

Store protester i denne weekend markerede de 100 dage med kampe i Israel og Gaza. Protester i Washington og London tiltrak hundredtusinder. Demonstrationer i mange andre lande, herunder Irland, Italien, Frankrig, Sydafrika og Malaysia, sluttede sig til opfordringen til våbenhvile og en varig fred.

Denne uge begynder med en stor planlagt protest i Berlin, Tyskland, ledet af landmænd, men som handler om meget mere end den nuværende tyske regerings anti-landbrugspolitik.

Tysklands genforening i 1989 åbnede et kort vindue af store muligheder for verden. Men nu fører landet an i ødelæggelsen af sin energiforsyning og -pålidelighed, sin økonomi og sine udenlandske relationer.

I en erklæring med overskriften ” Namibia afviser Tysklands støtte til den racistiske israelske stats folkemorderiske intentioner mod uskyldige civile i Gaza,” henviser den sydafrikanske nation til sin egen koloniale fortid under tysk besættelse for at fordømme Tysklands støtte til Israel ved Den internationale Domstol (ICJ). “På namibisk jord begik #Tyskland det første folkemord i det 20. århundrede i 1904-1908, hvor titusinder af uskyldige namibiere døde under de værste umenneskelige og brutale forhold. Den tyske regering har endnu ikke fuldt ud sonet for det folkedrab, den begik på namibisk jord,” skriver Namibias præsident Hage G. Geingob. “Tyskland kan ikke moralsk forpligte sig til FN’s konvention mod folkedrab, herunder soning for folkedrabet i Namibia, og samtidig støtte det, der svarer til et holocaust og folkedrab i Gaza.”

Tyske landmænd slutter sig til afvisningen af den nationale politik og kræver et nyt organiserende princip, en ny national retning.

I mellemtiden har USA’s og Storbritanniens bombninger af militære anlæg i Yemen ikke resulteret i en dramatisk reduktion af houthiernes kapacitet, ifølge New York Times, som anslår, at kun en fjerdedel af Yemens angrebskapacitet er blevet sat ud af drift. De har dog dramatisk optrappet og udvidet krigsførelsen i regionen. En tidligere amerikansk diplomat i Yemen vurderer: “USA’s og Storbritanniens bombekampagne i Yemen afspejler endnu en fiasko for Bidens diplomati: Han ønskede ikke en krig i hele regionen, nu har han fået en … han ønskede fred i Yemen, nu er han i krig med houthierne – de, der rådede ham til, at det ville afskrække dem, tog helt fejl, det vil radikalisere dem yderligere!”

Resolutionen fra FN’s Sikkerhedsråd, der giver et groft indtryk af noget, der tilnærmelsesvis ligner en retfærdiggørelse af angrebene, blev vedtaget med kun 11 stemmer. Rusland, Kina, Mozambique og Algeriet undlod alle at stemme for resolutionen og advarede om, at det ikke ville fungere at forsøge at løse problemerne med skibsfarten i Det Røde Hav uafhængigt af Israel-Gaza-konflikten. “Kan dette genoprette freden i Det Røde Hav?” spørger en leder i Global Times om angrebene. “Svaret er tydeligvis nej.”

Det er næsten et mirakel, at konflikten indtil videre ikke er blevet optrappet til direkte at involvere Iran, en ledende nation i det, som Netanyahu med stor originalitet omtaler som en ondskabens akse.

Verden kan ikke overleve på en række midlertidige mirakler af denne slags.

Hvad der er brug for, er et aktivt mirakel: At erstatte geopolitisk overherredømme med en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der er fri for både den militarisme og dominans, som det angloamerikanske NATO udøver, og den anti-humane malthusianisme, som briterne er eksperter i at promovere som en “blød” form for mord.

Fremskynd diskussionen af Helga Zepp-LaRouches Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur for at skabe et sådant mirakel!

Foto: Munich, Germany farmer protest, January 8. EIRNS/Werner Zuse

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 10. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og leder af Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 10. januar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Jeg vil gerne åbne vores diskussion med at bede om din vurdering, Helga, af to ekstremt vigtige udviklinger: Den ene er de traktorer, der ruller gennem Tyskland i protest mod regeringen og EU’s politik generelt, hvilket samler stor støtte fra befolkningen; og den anden er den høring, der finder sted i morgen ved Den Internationale Domstol om en begæring fra Sydafrika om at finde Israel skyldig i folkedrab mod befolkningen i Gaza i henhold til folkedrabskonventionen fra 1948. Det afspejler et skift fra passivitet og accept af skandaløse politikker til, hvad der ser ud til at være en ændring med hensyn til uvilje mod at acceptere den slags politikker. Ser du disse begivenheder som en indikation af, at tidevandet er ved at vende, at flere mennesker vil være villige til at stå frem og sige fra? Og tror du, at det er en afspejling af det mod, som lederne i det Globale Syd har udvist ved at lade deres stemmer blive hørt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Ja, det vil jeg bestemt sige, – for at starte med situationen i Tyskland: Jeg tror virkelig, det er begyndelsen på en afgørende forandring. Og det er en afgørende ændring, fordi landmændene, som i meget, meget lang tid har protesteret og klaget over de forskellige regeringers politik, som har stået på i lang tid, men som er blevet optrappet med denne ubeskrivelige såkaldte “gadelygtekoalition”, som alle er enige om er den værste regering, Tyskland har haft siden Anden Verdenskrig, nu er kommet i udbrud. Fordi landmændene, og mange andre med dem, men især landmændene, udtrykker meget klart, at de ser deres eksistens truet gennem en kombination af stadig større nedskæringer – denne gang tilskuddene til dieselbrændstof, men også masser af bureaukratiske regler, der har gjort deres liv umuligt, at de ikke har kontrol over deres priser – så dette er brudt ud nu.

Men jeg tror, at det, der kommer ud af dette, er meget, meget – og jeg må rose de tyske landmænd. Jeg tror, at alle tyskere er ekstremt stolte over, at et udsnit af befolkningen, hvor man i lang tid spurgte folk i Tyskland, “hvad synes du?”, har gjort det samme. 99 % af befolkningen ville sige: “Tyskland er på vej mod afgrunden. De nuværende magthavere er ved at ødelægge alt det, som generation efter generation har bygget op efter Anden Verdenskrig,” men så ville de normalt tilføje, “der er ikke noget at gøre.” Og både koalitionsregeringen og oppositionen blev betragtet som relativt ens – med undtagelse af AfD, men mange troede, at det var noget, man virkelig kunne stemme på på grund af meget problematiske kredse inden for AfD.

I lang tid så den tyske situation virkelig forfærdelig ud, fordi den tyske økonomi brast og kollapsede, og især efter sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, hvor alle har mistanke om, at Seymour Hersh har ret i, at det var USA, der gjorde det, og kræver en undersøgelse; Men folk vidste, at det frygtelige sammenbrud i den tyske økonomi, i det tyske landbrug, for en stor dels vedkommende var resultatet af sanktionerne mod Rusland, som Tyskland i virkeligheden blev tvunget til at gennemføre som en del af den generelle transatlantiske politik, men også stigningen i energipriserne, da gassen fra Rusland ikke længere var tilgængelig. Så alle havde en fornemmelse af, at landet var på vej ned og ned og ned, og at der ikke var nogen kræfter, der havde modet til at gøre noget ved det. Og nu havde vi i mandags [8. januar] mere end 100.000 traktorer, og der er mange videoer, der cirkulerer på internettet: 100.000 traktorer er meget! En masse lange, lange, lange køer. Demonstrationerne fandt sted i 100 byer, i alle 16 stater, og de blev støttet af lastbilchaufførerne, af arbejdere fra byggesektoren, der kom med deres lastbiler eller cementmaskiner eller andre byggekøretøjer; og også håndværkere. Og hvis man kører gennem nogle byer i Tyskland, kan man se skilte i vinduerne, hvor der står: “Vi støtter de tyske landmænds kamp.”

Så jeg tror, at dette nu er begyndelsen på noget, hvor jeg ikke kan se, hvordan det kan fortrydes, fordi landmændenes handling har givet dem en ny følelse af tillid til, hvad de kan gøre. Og hvis du lytter til dem, var de ekstremt fredelige, i modsætning til et ondskabsfuldt forsøg på forhånd på at kriminalisere det og sige, at det var undergravet af højreorienterede kredse. Så forsøgte de at blæse en hændelse op, hvor økonomiminister Habeck kom tilbage fra en ø i Nordsøen, og da hans færge forsøgte at lægge til kaj i Slesvig-Holsten, var der bønder, der ville tale med ham. Hvis man rekonstruerer det, skete der ikke noget stort; det var ikke et voldeligt angreb, men kaptajnen på færgen besluttede at vende færgen og ikke lægge til der med Habeck. Dette blev blæst op som en stor, stor ting, at dette er tegnet på, at bønderne forsøger at vælte staten. Jeg tror ikke, der var noget af den slags. Den tidligere leder af politiets fagforening, Rainer Wendt, latterliggjorde alle disse forsøg, og alle roste bønderne, politiet, de roste samarbejdet mellem dem.

Så jeg synes, det var en fremragende demonstration af statskunst, af virkelig at tage ansvar, og det vil fortsætte, tror jeg, indtil den såkaldte gadelys-koalition tager nedskæringerne tilbage, hvilket vi får at se. Der er flere demonstrationer hele ugen. Næste mandag, den 15. januar, har de indkaldt til en stor, national demonstration, og hele ugen vil de lokale demonstrationer fortsætte med at afskære adgangen til motorveje og blokere veje. Og i dag strejker lokomotivførernes fagforening i tre dage.

Så jeg tror, der er ved at ske et skift i Tyskland, og det gode er, at det også bliver rapporteret af alle medier, at omkring 90% af befolkningen støtter landmændene, og kun 10% klager: “De forstyrrer mit daglige arbejde.” Men folk forstår virkelig, at de tyske landmænd kæmper for hele Tyskland. Så det er fremragende.

Og der er landmænd fra hele verden, der sender støttetelegrammer, og hvis du lytter til dette show, uanset om du har noget at gøre med landbrug eller ej, så send dine støttetelegrammer, lav korte videoer til de tyske landmænd, fordi de nu er spydspidsen i kampen for at bringe økonomien tilbage til et fornuftigt grundlag.

Nu til den anden begivenhed, du nævnte: I morgen starter høringen i Haag om den sydafrikanske regerings krav om at undersøge, om Israel begår folkemord i Gaza, og der er nu mange organisationer og mange enkeltpersoner, ja, hundredvis af organisationer, der er gået sammen om at støtte Sydafrika. Og her vil jeg igen sige, at det er et tegn i tiden, at der er et land i det Globale Syd, i Afrika, i BRIKS, der tager det moralske lederskab for at forsøge at stoppe det, der foregår i Gaza, som er helt forfærdeligt og bliver værre dag for dag. Det anslås nu, at tusindvis af mennesker dør af sult og tørst hver dag. Og det anslås, at en fjerdedel af hele Gazas befolkning, dvs. 500.000 mennesker, i løbet af de næste måneder er i umiddelbar fare for at dø af sygdom på grund af sammenbruddet i de sanitære forhold: Intet rent vand eller den slags.

Det er super, supervigtigt, at der kommer en våbenhvile, og at fredsforhandlinger og en omfattende tilgang, som den Kina har foreslået til en Mellemøstkonference, bliver sat på dagsordenen. Men det faktum, at et land i det Globale Syd, og ikke i den såkaldte “værdibaserede, vestlige regelbaserede orden”, udviser dette moralske lederskab, synes jeg også er et tegn i tiden. Det betyder bare, at lederskabet er ved at skifte til det Globale Syd, fordi Vesten tydeligvis har mistet grebet om det.

SCHLANGER: Helga, du svarede på en måde på det, men vi har et spørgsmål fra en, der spurgte: “Støtter den tyske befolkning landmændenes protest?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt tegn. I tidligere kampe har der været misforståelser og så videre, men denne gang er det af den grund, jeg allerede har været inde på. Jeg har haft mange diskussioner det sidste år, og uanset hvem man talte med, bagere, landarbejdere, iværksættere, Mittelstand-ledere, sagde de alle: “Tyskland er ved at kollapse!”

Det er ved at kollapse: Der sker en absolut indskrænkning af industrierne på mellemniveau, mange byer bliver spøgelsesbyer, hvor butikker lukker i bymidten, restauranter lukker, og det har alt sammen at gøre med de høje energipriser, og hvis kunderne bliver fattigere, så går de ikke så meget i restauranter og butikker. Så denne intervention fra landmændene, og der er det gode, at den officielle landmandsforening, Deutscher Bauernverband, og den slags alternative organisation, Land schafft Verbindung, som har eksisteret mere spontant i nogen tid; men tidligere var de aldrig på samme side. Nu arbejder de sammen, og jeg synes, det er ekstremt vigtigt. Desuden er der stor opbakning fra, jeg vil næsten sige, alle befolkningsgrupper har repræsentanter, der har udtrykt deres støtte. Det er ekstremt vigtigt.

Og jeg har en fornemmelse af, at dette kunne være begyndelsen på en ændring af situationen i Tyskland, ved at hævde flere suveræne rettigheder, flere af Tysklands reelle interesser, som i den seneste tid er blevet fuldstændig trampet på af de såkaldte “tidligere” besættelsesmagter, men nogle af dem tror stadig, at de er det, og forsøger at diktere politikker i Tyskland, som er absolut skadelige for Tysklands interesser – og jeg tror, at dette nu udgør regningen for det.

SCHLANGER: I forbindelse med det, du lige har sagt, har vi et spørgsmål fra Philip, der spørger: “Er de tyske beslutningstagere klar over, at USA’s ødelæggelse af Nord Stream-rørledningerne var en forræderisk handling fra deres såkaldte allierede? Og er det muligt, at dette vil fremprovokere en eller anden form for handling for at holde USA ansvarlig for, hvad de har gjort?”

ZEPP-LAROUCHE: Det var måske ikke i mainstreammedierne, fordi de helt latterligt solgte alle dækhistorierne om, at det var en yacht med nogen fra Polen og en ukrainsk besætning, og det var dækhistorien, mens mange militæreksperter påpegede, at man ikke kan lave sådan en eksplosion, der kan sabotere Nord Stream-rørledningerne, med den slags udstyr på en sejlbåd – man har simpelthen ikke det rette udstyr til dybdedykning osv. Så medierne præsenterede altid disse dækhistorier, og der var ingen diskussion!

Regeringen, Scholz, som i februar 2022 var til denne berømte pressekonference med Biden. Herr Biden sagde, at vi har måder at afslutte Nord Stream-rørledningen på, og journalisten spurgte så en anden gang, hvad der var med den, og han sagde noget i retning af, at “vi vil gøre det af med den.” Og Scholz stod ved siden af Biden, som en lille “puddel under bruseren” (det er en tysk talemåde), en “våd puddel”, som vi siger. Og det faktum, at den tyske regering ikke er i stand til at repræsentere det tyske folks interesser, og at hele den tyske økonomi er ved at kollapse som følge heraf, det var ikke i mainstream-nyhederne!

Men jeg kan forsikre dig om, at det var genstand for mange diskussioner, og jeg tror, at det var en af hovedårsagerne til, at tilliden til regeringen blev udhulet, og at regeringen i meningsmålingerne lige nu ligger på et absolut lavpunkt. Det kan endda være, at hvis regeringen ikke indgår en aftale, og dette fortsætter, kan regeringen blive skubbet ud i løbet af meget kort tid. Det eneste problem er, hvordan man organiserer en opposition, der har værdi, når man for eksempel tænker på, at lederen af CDU er den tidligere europæiske chef for BlackRock, og det rejser nogle spørgsmål om, hvad CDU’s politik vil være.

Men alt, hvad der ændrer den nuværende kurs, er godt og åbner op for en reel diskussion om, hvor Tyskland bør bevæge sig hen.

SCHLANGER: Nu har vi et spørgsmål fra Chris K., som bor i Panama, og som rapporterer om den overgang, der har været i gang i et stykke tid i Panama, fra at være en fysisk produktiv økonomi til en, der er baseret på finansielle tjenester, der udnytter dollaren. Han rapporterer, at skibstrafikken i kanalen er faldet, og at statens indtægter derfor er dalende. Og han spørger: “Hvordan vil lande som vores, Panama, overleve, når de er afhængige af finansielle tjenester relateret til dollaren? Hvordan kan de overleve? Hvad kan de gøre?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er klart, at denne kamp ikke er afgjort, og at den bliver mere og mere voldsom, for man kan faktisk se, at bestræbelserne på at øge dollarens rolle igen, klart bliver fremmet, som det er tilfældet i Argentina.

Men på den anden side tror jeg, at dette år, 2024, bliver et år, hvor det nye økonomiske system for BRIKS-Plus, det Globale Flertal, de lande, der tilsammen repræsenterer langt over 80-85%, som forsøger at skabe et nyt økonomisk system – måske endda en ny reservevaluta – men sætter økonomisk samarbejde på dagsordenen til gavn for alle deltagere, det bliver den dominerende tendens. Jeg tror, at med Ruslands BRIKS-formandskab, som startede den 1. januar for BRIKS-10, og mere end 30 lande, som har ansøgt om medlemskab i den næste periode, så er jeg overbevist om, at det vil blive den dominerende dynamik.

De lande, der stadig bruger et finansielt system, som kun er godt for spekulanterne, i det mindste i øjeblikket, før der sker et større krak, og som kun søger at maksimere profitten for en relativt lille del af befolkningen, mens det fælles bedste for det store flertal negligeres, vil efter min mening ikke vare evigt. Det var min afdøde mand, Lyndon LaRouches, forudsigelse i 1971, da Nixon erstattede de faste valutakurser med flydende; Han påpegede dengang, at hvis man fortsatte ad den vej, ville det uundgåeligt føre til et kollaps af systemet, og selv hvis det tog et halvt århundrede, hvilket er lidt længere, end vi kunne forudse, fordi vi ikke helt bedømte centralbankernes enorme metoder til at manipulere markederne, til at bruge hele derivatsystemet, men derivatsystemet kan være sømmet på kisten, fordi man nu har 2 billioner dollars i udestående derivater, der ikke kan indfries. Og jeg tror, at hele det spil er ved at være slut.

Så i en vis forstand er der håb. Det er ikke en afgjort kamp, for jeg kan se, at små lande, der befinder sig i en geografisk position som Mexico, hvor mange sagde: “Vi har kun to problemer: det ene er historien, og det andet er geografien” – jeg tror ikke, at Panama er særlig langt væk fra et sådant dilemma. Men det faktum, at der nu er mange lande, der virkelig er beslutsomme, og som har stærke ledere – i BRIKS er der flere stærke ledere, og den sydafrikanske sag i Haag er blot endnu et bevis på en sådan ledelsesstyrke. Så jeg ville ikke opgive håbet og ville forsøge at holde ud.

SCHLANGER: Vi har et par spørgsmål mere, Helga. Du nævnte BlackRocks rolle. Vi har et spørgsmål fra en fast seer, som siger: “Du plejede at diskutere det militær-industrielle kompleks, eller MICIMATT, som Ray McGovern kalder det. Nu kalder du det det militær-finansielle kompleks. Afspejler det den rolle, som virksomheder som BlackRock, Vanguard og Silicon Valley spiller?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja. Jeg vil foreslå, at du går ind på vores hjemmeside, hvor vi har et faktaark. For før jul startede vi kampagnen “Gør sværd til plovjern”, fordi udgifterne til det militærindustrielle kompleks i Vesten, i USA, men også i stigende grad i Europa, er en så enorm ødelæggelse af fysisk velstand, at vi gik tilbage til dette gamle krav fra Esajas 2:4 om, at sværd skal gøres til plovjern. Der er mange, mange referencer i kirkens historie, hvor dette krav er blevet fremsat. Få dage senere kom paven med sit julebudskab, hvor han også krævede præcis det. I mellemtiden har mange flere religiøse ledere taget det op.

Så jeg tror, at ideen om, at man er nødt til at stoppe denne utrolige ødelæggelse af fysisk kapacitet og fysiske aktiver, som ville være så meget mere presserende for spørgsmål om det fælles bedste – infrastruktur, hospitaler, skoler, bare et enormt behov for at overvinde fattigdom, sult, at udvikle ferskvand; alle disse ting ville kræve præcis de kapaciteter, som nu bliver smidt væk i krig og ødelæggelse.

Så undersøgte vi, hvem der egentlig ejer disse militærindustrielle virksomheder, og det viser sig, at det ikke er de industrielle kræfter, men de finansielle kræfter på Wall Street, i City of London og andre finanscentre, fordi de dybest set administreres, og deres aktier og anparter sælges af de store finansielle investeringsselskaber. Så du kan virkelig se, at navnet burde ændres fra “militær-industrielt kompleks” til i det mindste “militær-industrielt-finansielt kompleks”, og så har du ejerskabet.

Hvad kan man gøre ved det? Vi arbejder på lovgivning; vi har skrevet et første udkast til USA, kaldet “The Swords into Plowshares Act of 2024.” Vi vil lægge linket under webcastet, og vi arbejder på lignende lovforslag for andre lande. Dette må få en ende, for hvis man ikke gør det, og man bliver ved med at militarisere økonomierne, som det vanvittige EU nu foreslår, hvis man siger, at vi skal forberede os på krig med Rusland, hvilket er, hvad de åbent siger nu i Sverige, i Finland; eller i Tyskland, hvor forsvarsminister Pistorius siger, at vi skal gøre Tyskland “krigsparat” – hvem ønsker at blive “krigsparat”? Vi ønsker ikke at ende i en situation, hvor vi får Tredje Verdenskrig, for det ville være en krig, som ingen ville overleve!

Så enhver, der siger, at vi bør blive krigsparate, bør hellere gå til sin læge og få en henvisning til en anden læge (jeg vil ikke uddybe det, du ved, hvad jeg mener).

Men det her er vanvittigt. Vi burde absolut have en mobilisering af befolkningen for at omdanne militærindustrien til fredelig produktion, og så kunne vi finde løsninger på alting.

SCHLANGER: Og mens du svarede på det spørgsmål, var der nogen, der skrev: “Hvordan kan vi få Kongressen til at indføre ‘Swords into Plowshares Act’?” Vi lægger det op i beskrivelsesdelen af webcastet. Og folk bør tage det ud og organisere sig med det. Læs det, studer det, få detaljerne om, hvad Helga lige diskuterede, med hensyn til hvem der styrer det militær-finansielle kompleks, og giv det til dit kongresmedlem. Og vær modig! Hold dig ikke tilbage.

Helga, vi har et par spørgsmål mere – et fra Stockholm, Sverige: “Selv hvis Sydafrika får retssagen mod Israel videre, hvilke officielle myndigheder har Den Internationale Domstol så? De har ikke en politistyrke, vel?”

ZEPP-LAROUCHE: Nej, men Den Internationale Domstol kunne foretage efterforskningen og så give hele pakken til Den Internationale Straffedomstol, som har en meget større jurisdiktion. Og jeg tror, at hvis en sådan sag bliver undersøgt, og den sydafrikanske regering allerede har leveret en 84-siders dokumentation, som er meget detaljeret og meget grundig, så er der allerede gjort et stort stykke arbejde. Hvis det blev undersøgt yderligere, og det blev et emne for offentlig diskussion blandt regeringerne i FN, i FN’s Sikkerhedsråd, i FN’s Generalforsamling og andre lignende fora, ville det ændre dynamikken.

For hele dette verdenssystem har kun fungeret, fordi der har været en enorm manipulation af den offentlige mening. Man havde ikke sandheden, men man havde de fortællinger, der blev promoveret – som for eksempel fortællingen om Gaza, der ændrede sig! I meget lang tid, flere måneder, var fortællingen, at det var alt Hamas ‘ angreb på Israel, der forårsagede alle disse problemer, og de udeladte fuldstændigt det faktum, at der var en overproportionel reaktion fra IDF, at den israelske hærs militære magt er så langt overlegen, at de afspærrede hele området og afskærmede folk fra mad, medicin-alt dette i lang tid blev ikke rapporteret, og det brød virkelig kun, måske for to uger siden, at nyheden blev så overvældende, så selv medierne, som i begyndelsen helt havde udeladt IDF ‘ s overreaktion, som klart derefter afslørede, at målet ikke kun var at straffe Hamas for dets angreb 7 oktober, men forskellige israelske ministre i mellemtiden kom ud og sagde åbent, at de ønskede at affolke alle palæstinensere, at de ønskede at overføre dem til Sinai, eller til Jordan, dybest set indrømmede de etnisk udrensning. Kun langsomt, langsomt ændrede fortællingen sig, og sandheden kom ud.

Så fordelen ved at have en sådan sag ved Den Internationale Domstol er, at sandheden og retfærdigheden igen får en chance for at blive synlig og hørt. Og det er, tror jeg, den absolutte forudsætning for enhver afhjælpning af situationen.

SCHLANGER: Vi har et par kommentarer. Louisa skriver: “Verden er mørk, og I oplyser den. Tak for det, som I gør.” Og en anden skrev ind og sagde: “Jeg vil hurtigst muligt komme efter mit kongresmedlem med denne lov.” Så var der en ved navn “Violin Hunter 2”, der sagde, at “Tyskland skal holde op med at støtte Ukraine.” Det tror jeg, du er enig i.

Har du noget at tilføje for at afslutte diskussionen i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes virkelig, at folk skal blive aktive. Dette er et øjeblik, hvor det ikke er tilgiveligt at være passiv, sidde på sofaen eller sidde et hvilket som helst sted og ikke bevæge sig. For der er perioder, hvor der i lang tid ikke sker noget, og folk har en vis grund til at sige, “åh, man kan alligevel ikke gøre noget,” hvilket er en sætning, jeg ville forbyde med straffen for fangehul for længe siden. Jeg sagde, at hvis nogen siger det, skal de 10 år i fangekælderen, fordi det demoraliserer andre mennesker.

Spøg til side, jeg tror, at lige nu er det øjeblik, hvor man har – jeg vil ikke sige, at det er som i 1989, men det kan blive det. Husk på, at i 1989, da millioner gik på gaden i Østtyskland, faldt muren, og der var i en kort periode en chance for det, vi kalder “menneskehedens stjernestund”. Vi ved nu, og vi har endda udgivet en bog om det, at den chance i ’89 gik tabt af mange årsager: En af grundene var geopolitik, at den tyske genforening med mulighed for en fredsorden, der inkluderede Rusland, tydeligvis ikke var i USA’s, Bushs, Margaret Thatchers og Mitterrands planer i Frankrig. Så der blev helt sikkert manipuleret for at kvæle det potentiale.

Hvis man nu spørger folk fra Østtyskland, hvad de tænker om 1989, har de naturligvis et ret bittert syn på det. De mener, at de blev overtaget af vestlige imperialistiske kræfter, at hele deres livsværk blev annulleret, så der er meget bitterhed i Østtyskland, og jeg tror, at det er en del af grunden til, at de aldrig troede på fortællingen om årsagen til krigen i Ukraine, fordi deres egen oplevelse var meget anderledes.

Men jeg tror, vi kan tage ved lære og sige, at hvis et system er på vej ned, som det beskrives i Uafhængighedserklæringen – jeg har ikke de præcise ord nu, men I kender det alle – at man kan udholde en forkert regering i meget lang tid, men at der så kommer et tidspunkt, hvor man er nødt til at ændre den, så er det det samme emne som i Wilhelm Tell, skuespillet af Friedrich Schiller, der har de smukke formuleringer, præcis som i Uafhængighedserklæringen, at der er umistelige rettigheder, der hænger ned fra himlen. Og nogle gange er man nødt til at række ud og bringe disse stjerners kræfter ned på jorden. Jeg ændrer det en lille smule, men grundlæggende er ideen, at disse umistelige rettigheder er der, de er en del af skabelsen, en del af universet, og de fungerer.

Og forhåbentlig, i betragtning af at vi nu har denne utrolige forandring med de tidligere kolonilande, der rejser sig, ønsker de ikke at være i denne position længere, og de tager skridt til at udvikle sig selv. Hvis det eneste, vi skal gøre, er, at folk i Vesten, i USA, i de europæiske lande på en eller anden måde danner institutioner, der siger, at vi er nødt til at samarbejde med det globale syd og skabe et nyt samarbejdsparadigme på hele planeten: Og alle problemer kan løses, hvis vi går den vej.

Så der er masser af grund til at være optimistisk. Men det kræver, at en masse mennesker bliver aktive. Så meld dig ind i Schiller Instituttet, bliv aktiv sammen med os: Vi har masser at lave.

SCHLANGER: Helga, tak igen for at være med i denne uge, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, tak, Harley!

Det plejede at være sådan, at regeringer eksisterede til gavn for deres befolkninger, og det forventedes, at de vedtog en politik med det formål. Imperialistiske og geopolitiske krige og andre spildte kræfter blev med rette set som forstyrrelser i forhold til regeringens egentlige mission – at føre deres nation og deres folk mod en bedre fremtid.

Men det lader til at være glemt, og regeringerne er i stedet blevet opslugt af en mærkelig, unævnelig, allestedsnærværende størrelse, som kræver, at regeringerne sværger troskab til dens eksistens frem for alt andet – uanset offentlighedens interesser!

I årene efter mordet på John F. Kennedy så man en ændring væk fra de tidligere forpligtelser, som karakteriserede disse overlegne amerikanere og vesterlændinge i årene efter Anden Verdenskrig, såsom den fremadskuende ånd i rumprogrammet, forpligtelsen til videnskab og teknologisk fremskridt og den ægte indsats for at opretholde en varig fred i hele verden. Men de er blevet udvisket, ofte uden at de berørte befolkninger har bemærket det, og er i stedet blevet erstattet af esoteriske og meningsløse slogans som “demokrati”. Alt imens har krige spredt sig over hele verden – sat i højeste gear efter 9/11 (11. september) – vestlige økonomier er stagneret og er nu ved at kollapse, mens fattigdom, depression, stofmisbrug og selvmord er skudt i vejret. Nu er denne mærkelige størrelse endda begyndt at fjerne selv den mest basale forpligtelse til menneskeligt liv!

Tysklands tilfælde har måske været det mest ekstreme. Landet er gået fra at være verdens mest avancerede industrimagt i midten af sidste århundrede til at være en skygge af sig selv, efter at have lukket ned for sine atomkraftværker og sin adgang til russisk gas og olie. Lydigt har Tyskland fundet sig selv mere loyal over for diktaterne fra den “regelbaserede orden” og “at blive grøn” – nogle af denne fremtonings mumlen – selv mens dets egen befolkning lider som følge heraf. Dette nåede højdepunktet af absurditet, da anglo-amerikanerne sprængte Nord Stream-rørledningerne i luften den 26. september 2022 og definitivt afbrød en af Tysklands vigtigste energi-livslinjer fra Rusland, som de havde brugt år og milliarder af dollars på at opbygge. Det blev endnu mere pinligt, da præsident Biden indrømmede over for kansler Scholz, at han faktisk ville “sætte en stopper for projektet.”

I dag er Tyskland, sammen med de fleste vestlige “demokratier”, hovedkulds ved at kaste sig ud i en atomkrig mod Rusland og Kina, og støtter op for en sag om kriminel medvirken til folkemordet i Gaza – alt imens de går fallit på at betale for det. Og takket være Nord Stream-bombningens effekt på energipriserne og den overordnede forpligtelse til “grøn” politik, har Tysklands fødevareproducenter nået et punkt, hvor de ikke længere kan overleve. Alt dette, og ikke et pip fra oppositionen.

Det er i denne sammenhæng, at man skal se denne uges udbrud af landsdækkende demonstrationer i Tyskland. Det er ikke en protest mod brændstofstøtte eller skatter, og det er heller ikke et udbrud af højreekstremistisk vrede. Et oprør er i gang, og i dette tilfælde får demonstranterne følgeskab af andre producenter fra hele Europa, som kræver bedre forhold – som kræver en fremtid.

Som en landmand sagde i et interview: “Det her er kun toppen af isbjerget for at være ærlig, fordi … vi står alle sammen om at slippe af med de politikere, der prøver at slippe af med os.” Han fortsatte med at sige: “Vi er trætte af løgnene, vi er trætte af, at de prøver at fjerne vores job … alle er trætte af politikere, der ikke aner hvad de taler om, som ikke har nogen uddannelse, som fortæller os, hvordan vores livsførelse burde foregå….” Vi har forsøgt at tale med dem og uddanne dem, “men nu har vi intet andet valg end at demonstrere.”

Hvordan kan en regering undlade at støtte dem, der producerer fødevarerne, men alligevel gøre alt for at finansiere krige, der dræber og lemlæster titusinder og hundredtusinder i udlandet? Det er netop her, at LaRouche-bevægelsens forslag om at fjerne denne størrelse, dette militær-industrielle-finansielle kompleks og det imperium, det tjener, og omstille det til nyttig produktion, kommer ind i billedet.

I en diskussion med medarbejdere i dag insisterede Helga Zepp-LaRouche på, at denne begivenhed er “en utrolig vigtig begivenhed i Tyskland, fordi det blev sagt meget klart af flere af landmændenes ledere, at de tog mod til sig og trådte frem for at forsvare ikke kun landmændenes, men hele Tysklands interesser over for regeringen, som mange af dem karakteriserede som totalt skrammel … og nu peger mange stemmer på, hvordan hele landbrugspolitikken ikke er udarbejdet af regeringen, men af Silicon Valley, Wall Street, BlackRock og de internationale karteller. Så jeg er ret sikker på, at den varige virkning vil være, at den naivitet, som de kunstigt forsøgte at skabe som en parallel virkelighed gennem de etablerede medier, har fået et permanent knæk. Og uanset hvad regeringen har tænkt sig at gøre … vil det ikke blive glemt….”

Med den nuværende dynamik i BRIKS-Plus, der fejer hen over verden, og nu den kommende kamp ved Den Internationale Domstol anlagt af Sydafrika – hvor ikke kun Israel, men også hele den vestlige verdens fremtonende medskyld vil blive stillet for retten – alt sammen i sammenhæng med det nylige massive udbrud af protester over hele verden i solidaritet med Palæstina og mod politikken for endeløs krig, bliver muligheden for et gennembrud åbenlys.

Derfor, konkluderede Zepp-LaRouche, haster det med at presse på for en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og den fulde gennemførelse af en to-statsløsning sammen med Oase-planen for varig økonomisk udvikling i regionen. “Men samtidig er det klart, at vi har brug for en mere overordnet tilgang, som må være en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, fordi denne geopolitiske konflikt må overvindes ved at ændre den geopolitiske konfrontation til et samarbejde mellem landene i det Globale Nord og landene i den Globale Majoritet.”

Foto: German farmers protest. EIRNS/Christopher Lewis

Ikke korrekturlæst

6. januar 2024 . Høringen den 11.-12. januar i denne uge ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag om den sag, som Sydafrika anlagde den 29. december mod Israel for folkedrab på palæstinenserne, er en kampplads for civilisationens overlevelse. Det er tydeligt, at Sydafrika tager lederskab og viser mere rygrad og mod end noget andet land i Vesten. Mange, mange nationer støtter det Sydafrikanske initiativ, sammen med organisationer, også blandt minoriteterne i Nord. “Dette er ugens afgørende slag,” udtalte Helga Zepp-LaRouche i dag og bemærkede, at det “kun er begyndelsen,” men hun opfordrede til massiv støtte til den Sydafrikanske aktion med det samme.

Den specifikke retssag, der er på tale denne torsdag, den 11. januar, er Sydafrikas krav om et påbud mod Israel om at stoppe krigsførelsen og overholde en våbenhvile. ICJ – Verdensdomstolen, som den ofte kaldes, fordi den er en del af FN – har ikke selv midlerne til at gennemtvinge en våbenhvile, men den mobilisering, der allerede er i gang, kan skabe betingelserne for, at det kommer til at ske.

Efter at Verdensdomstolen modtog Sydafrikas anmodning i fredags, den 5. januar, udsendte Organisationen for Islamisk Samarbejde allerede dagen efter en erklæring, der hilste handlingen velkommen. OIC har 57 lande som medlemmer og 5 lande som permanente observatører, herunder Rusland. Siden da har flere individuelle medlemslande gjort en dyd ud af at udtrykke deres støtte til Sydafrikas initiativ, herunder Tyrkiet, Malaysia og den 4. januar Jordan.

Den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi rapporterede til parlamentet, at Jordan er ved at forberede støttemateriale til den Sydafrikanske sag, i samarbejde med andre nationer. Og Safadi tilføjede, at mere materiale er ved at blive udarbejdet af OIC (i Jeddah) og Den Arabiske Liga (i Kairo), hvis sekretariater fik til opgave at gøre det i forbindelse med topmødet om Gaza den 11. november mellem medlemmer af disse organisationer i Saudi-Arabien.

I denne henseende er der også et øget samarbejde mellem Rusland og Kina og de Arabiske nationer, bemærkelsesværdigt på mange synlige måder. Dette er i tillæg til den åbenlyse kendsgerning, at fire af BRIKS’ medlemslande befinder sig i den umiddelbare Palæstina-Israel-region: Egypten, Saudi-Arabien, Iran og U.A.E. Det russisk-arabiske samarbejdsforum opfordrede den 20. december til en snarlig international konference om Palæstina-Israel-krisen på sit sjette møde, siden det blev dannet i 2009. Dets næste møde vil blive afholdt i år i Moskva. Samarbejdsforummet mellem Kina og de arabiske stater, med 22 deltagende stater, er i øjeblikket meget aktivt, siden det blev grundlagt i 2004.

I mellemtiden fortsætter ødelæggelserne i Gaza. Situationen blev i dag opsummeret med ét ord, “ubeboelig”, af Martin Griffiths, FN’s vicegeneralsekretær for humanitære anliggender og nødhjælpskoordinator, som den 5. januar udsendte en erklæring med titlen “Krigen i Gaza må ophøre.”

Reaktionen fra det officielle Vesten? De taler om “bekymring”, mens de sender våben til Israel. Og det samme gælder for Ukraine. I dag var EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell i Libanon, og USA’s udenrigsminister Tony Blinken var i Tyrkiet, hvor de hver især talte om, hvordan ledere i regionen bør udvise “mådehold” for ikke at sprede krisen, og om at øge den humanitære hjælp. Blinken vil fortsætte til yderligere otte lande i denne uge: Grækenland (Kreta), Jordan, Qatar, U.A.E., Saudi-Arabien, Israel, Vestbredden og Egypten.

USA’s holdning er fortsat imod en våbenhvile og imod enhver anklage om folkedrab begået af Israel; og i Ukraine, imod enhver forhandling om en løsning. Den 4. januar sagde Matthew Miller fra udenrigsministeriet, at USA “ikke ser nogen handlinger, der udgør folkedrab fra Israels side i dets krig mod Hamas.” John Kirby, talsmand for USA’s nationale sikkerhedsråd, kaldte også den 4. januar Sydafrikas IJC-sag mod Israel for “ubegrundet, kontraproduktiv og helt uden noget som helst grundlag.”

Zepp-LaRouche understregede i dag, at “vi er midt i et jordskælv, som aldrig før har fundet sted,” men det er slet ikke tydeligt for de fleste af de øverste magthavere på nuværende tidspunkt. Men revnerne i systemet er undervejs. Hun gav en række eksempler på anerkendelse fra Frankrig, hvor selv mediedækningen nu peger på forskydninger i USA og andre ændringer.

Le Monde rapporterer, at linjen i USA i øjeblikket ikke længere er, at Washington vil støtte Ukraine militært “så længe vi bør”, men snarere “så længe vi kan”. Libération rapporterer, at Vesten er ved at tabe hele det Globale Syd, og at det er på tide at vågne op. Andre franske medier påpeger, at Vesten beder det Globale Syd om deres støtte til Ukraines krigsførelse mod Rusland, hvilket ikke er i deres interesse, og at sagen om Gaza er langt værre. Jacques Attali, den velkendte politiske figur, har bemærket, at Hamas er slem, men Netanyahu er værre.

Nu er det tid til at sende støttebudskaber til Sydafrika og sprede budskabet vidt og bredt. Skillelinjen er klar. Der er hundredvis af grupper, inklusive Schiller Instituttet, som har underskrevet en fælles erklæring fra den 30. december, ” Skrivelse med opfordring til stater om at støtte

Sydafrikas sag om folkedrabskonventionen mod Israel ved ICJ.”

Enkeltpersoner og grupper med tilknytning til International Peace Coalition har taget initiativ til forskellige støtteaktioner, og der er et udkast til en “Clergy of Conscience”-erklæring, som måske snart bliver offentliggjort.

Vi er alle nødt til at mobilisere. Spred budskabet, især til unge (i alle aldre), og invitér dem til Schiller Instituttets internationale dialog med Helga Zepp-LaRouche den 20. januar.

Foto: International Court of Justice CC/ Dennis Jarvis

Ikke korrekturlæst

5. januar 2024 (EIRNS) – I dag holdt Helga Zepp-LaRouche en vigtig tale til Den Internationale Fredskoalition. Nedenstående er uddrag:

” På den ene side bliver situationen mere og mere forfærdelig i selve Gaza, simpelthen fordi omstændighederne hober sig op, og nu med regnsæsonen og det kolde vejr er der rapporter, som er helt ubegribelige. Folk sidder i regnen uden funktionsdygtige telte, intet at spise; I kender alle disse rapporter. Derfor synes jeg, at julebudskabet fra pastor Munther Isaac fra Betlehem, som kritiserede regeringernes og kirkernes tavshed, skal spredes vidt og bredt. Jeg vil opfordre folk til at bruge videoen fra den juleprædiken til virkelig at sprede den som en påmindelse om den samvittighed, som folk burde have.

“Faren er naturligvis, at situationen efter mordet på Hamas-lederen i Libanon og de to bombninger af stedet, hvor man i Iran mindedes fireårsdagen for mordet på general Soleimani, hvor 84 mennesker blev dræbt og 220 eller flere blev såret. Det er klart, at der er nogle mennesker, der ønsker at udvide denne situation til en krig i Sydvestasien, men i det øjeblik det involverer Iran, og hvis Iran reagerer, har vi i årtier vidst, at det kan føre til en global krig….

“Situationen i Ukraine er også ekstremt farlig. Den nye polske udenrigsminister Sikorski var så jublende glad for sabotagen af Nord Stream-rørledningerne, at han sendte en besked til Biden-administrationen, da nyheden om, at rørledningen var sprængt i luften, kom ud, og han skrev: “Godt klaret, Amerika!” Den samme udenrigsminister kræver altså nu, at Ukraine skal have flere langtrækkende missiler, så de kan ramme dybere ind i Rusland. Naturligvis er situationen i Ukraine i realiteten overstået, fordi det er almindeligt anerkendt, at det ukrainske militær eller den ukrainske befolkning på ingen måde kan fortsætte denne krig med noget håb om at vinde den, så derfor driver de, der presser Ukraine til at fortsætte, i virkeligheden disse mennesker ud i en fuldstændig nedslagtning, som også risikerer at blive optrappet når som helst.

“Professor Jeffrey Sachs fra Columbia har lige udgivet en erklæring, hvor han påpeger, at den israelske adfærd sætter Israels eksistens på spil, fordi den fører til, at hele verden forener sig mod Israel. Selv The Economist, som er talerør for det Britiske Imperium, siger, at Israel truer sin egen sikkerhed, og at Netanyahu må gå.

“Alle disse ting er tegn på en forværring og kræver en indgriben fra den internationale fredsbevægelse.

“Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at den Sydafrikanske regering har taget det moralske lederskab, som Vesten tydeligvis ikke længere er i stand til at levere, ved at bringe sagen om folkemord i Gaza for Den Internationale Domstol. Allerede i næste uge, den 11. og 12. januar, vil der være en høring.

“På det møde med religiøse ledere, vi havde i går, besluttede vi, at vi ville appellere til jer alle i dag på dette møde og inddrage det i vores aktivitet for at forsøge at få maksimal opmærksomhed og støtte til denne høring. For dette er helt sikkert en situation, hvor verdens søgelys kan rettes mod situationen. Den israelske regering har sagt, at de vil være der, fordi de også har underskrevet konventionen om folkedrab, men at de fuldstændig vil benægte ethvert ansvar og kalde enhver, der gentager dette, for antisemit, men jeg tror ikke, at det vil fungere. Fordi nyhederne om, hvad der er sket indtil nu, er så overvældende og spreder sig over hele verden, at jeg mener, at denne Sydafrikanske juridiske intervention er ekstremt vigtig. I morges hørte vi, at der var en hel anden gruppe af fredsorganisationer, som også bad andre regeringer og andre organisationer om at støtte den Sydafrikanske regering i deres opfordring til, at organisationer og lande skriver erklæringer om interventioner enten før høringen den 11. og 12. januar eller bagefter.

“Så jeg synes, vi alle skal være klar til først og fremmest at prøve at hjælpe med at få mere støtte fra andre lande og organisationer, men også tage nyheden i næste uge, at vi spreder dette, og virkelig forsøger at ændre holdningen til situationen tilfredsstillende….

“[Giv] folk noget håb. For vi er nødt til at have et perspektiv om en fremtid for hele menneskeheden.

“Og det faktum, at BRIKS-landene er blevet udvidet til BRIKS-10 og vil få mange flere medlemmer i løbet af i år, betyder, at den Globale Majoritet bevæger sig i retning af at danne et nyt økonomisk system, men vi er absolut nødt til at få Vesten til at tilslutte sig det Nye Paradigme og holde op med at modstille Rusland, Kina og den Globale Majoritet som fjender, for det er de ikke. Det ville være meget let at rette op på situationen, hvis denne geopolitiske konfrontation blev erstattet af en samarbejdets ånd….

“[V]i må have en vision for genopbygningen ikke bare af Gaza og hele det Palæstinensiske land, men have en plan for en sameksistens i fredelig udvikling mellem Palæstinensere, Israelere, men også hele området. Det kan kun ske gennem økonomisk udvikling.

“Det nye navn for fred må være udvikling, som Pave Paul VI’s encyklika Populorum Progressio allerede udtrykte det i 1967. …[V]i har denne støtteoperation for den Sydafrikanske regerings forslag i den Internationale Domstol, men også at hjælpe med at sprede ideen om Oasis-planen som en forhåbningsfuld fremtid for hele regionen.”

Derefter introducerede Zepp-LaRouche en kort video om løsningen for Israelere og Palæstinensere.

Foto: Fra Pastor Isaac’s YouTube kanal

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 3. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Jeg er jeres vært, Harley Schlanger, og i dag er det onsdag den 3. januar 2024. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Lad mig begynde med at ønske dig, Helga, og alle vores seere et godt nytår. Du har for nylig udsendt nogle erklæringer, hvor du tilkendegiver, at du mener, at vi har potentialet til at gøre dette år til afslutningen på seks århundreder med kolonialisme og skabe en ny, retfærdig udviklingsarkitektur. Det er tydeligvis hensigten med de handlinger, som lederne af det Globale Syd, BRIKS og så videre foretager, men det er også tydeligt, at de globale finansoligarker er indstillet på krig og enhver form for forstyrrelse, der er nødvendig for at stoppe denne proces. Det ser vi i Ukraine, i Gaza og andre steder.

Der er flere, der har skrevet til mig for nylig om, hvordan din optimisme i lyset af disse rædsler har været en inspiration for mange, så lad mig starte med et spørgsmål om det, for flere har bedt om, at jeg spørger dig: Hvordan bevarer du optimismen, når du ved, at verden ser ud til at være på vej mod undergang?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest vil jeg også ønske jer alle et godt nytår, og jeg synes, der er grund til optimisme: For jeg tror, det har meget at gøre med den prognose, som min afdøde mand, Lyndon LaRouche, kom med i august 1971, da Nixon fjernede dollaren fra guldreservestandarden og erstattede de faste valutakurser med de flydende, hvor han forudsagde, at hvis Vesten fortsatte på den kurs, ville det føre til et nyt systemkollaps, en ny depression, en ny fascisme, en ny krigsfare – eller også ville der komme et helt andet økonomisk system. Det var i 1971, så nu har vi 2024: Det er 53 år siden. Og i en vis forstand har hele mit politiske liv i denne bevægelse været styret af ikke bare denne ene prognose, men mange andre af min afdøde mands analyser, og hvad organisationen har bidraget med i alle disse årtier. Og i en vis forstand, når man har de videnskabelige grunde til, at et bestemt system ikke fungerer, og hvorfor man er nødt til at erstatte det med et andet system, som er baseret på helt andre principper, nemlig principperne for fysisk økonomi, og ikke på profitmaksimering for nogle få, så ser man i en vis forstand ikke på hver enkelt begivenhed hver dag og siger, at dette er virkeligheden, men man ser på historiens længere bue. Set fra det synspunkt må jeg sige, at ikke alene har min afdøde mands analyse vist sig at være helt rigtig, men hans ideer og vores ideer om, hvad der skal erstatte den, bliver også mere og mere indflydelsesrige.

Det er desværre ikke blevet opfanget af Vesten, fordi USA klart afviste Lyndon LaRouches synspunkter og endda retsforfulgte ham på måder, som Ramsey Clark kaldte uden fortilfælde og eksempel, og naturligvis har Vesteuropa, der er fuldstændig under kontrol af hovedsageligt Anglosfæren, heller ikke opfanget hans forslag. Men det, man kan se lige nu, og det var også den russiske økonom Sergei Glazyevs synspunkt, er, at hvis man ser på de lande i det Globale Syd, der blomstrer og klarer sig godt, så finder man indflydelsen fra LaRouches ideer meget, meget stærkt i Kinas politik, Indiens politik og politikken i andre lande i det Globale Syd. Eftersom 2023 var et år, hvor mange ting gik forfærdeligt galt, og 2024 ser ud til at blive et år, hvor mange lande stadig er i krig, som Ukraine og Gaza, og der er mange konflikter rundt omkring i verden, så verden bliver ikke pludselig et paradis, men man kan tydeligt se, at stemmen og den politiske indflydelse fra det Globale Syd er ved at blive meget stærkere. Det understreges blandt andet af, at Rusland overtog formandskabet for BRIKS-Plus for to dage siden, den 1. januar, og jeg tror, der er artikler selv i de vestlige medier, hvor de hader at indrømme det, men de kan ikke komme uden om det, der siger, at alle Vestens beregninger for at besejre Rusland – eller som den tyske udenrigsminister Baerbock altid sagde, “ruinere Rusland” – er slået fuldstændig fejl! Fordi de var baseret på ideologisk ønsketænkning, men ikke på realiteterne i situationen. Så jeg mener, at Rusland har udviklet sig til en stærk stat. Det har masser af venner i det Globale Syd, og BRIKS-processen er meget lovende og giver håb om, som du sagde, at 600 års kolonialisme virkelig er ved at være forbi, og at de vil blive erstattet af et system, der respekterer suveræniteten hos alle medlemmerne af dette nye flertal, og som har en politik om ikke-indblanding i de interne anliggender; respekterer de forskellige sociale systemer, men især fortsætter med ideen om, at verdenspolitik ikke er et nulsumsspil; men at man kan arbejde i den andens interesse og omvendt, og at det betyder, at det fælles bedste for alle skrider frem.

Så jeg tror, vi befinder os i en meget, meget vigtig historisk forandring, og jeg finder det meget vigtigt, at borgerne i Nord, eller Vesten, USA, Europa, ikke ser på den Globale Majoritet som noget, der skal frygtes eller inddæmmes, eller som en ny fjende, for det er de ikke! Jeg tror, at hvis vores politiske liv var en smule mere rationelt og sundt, ville alle være fuldstændig ovenud lykkelige over, at de lande, der repræsenterer det store flertal af den menneskelige art, nu endelig er på vej til at blive mellemindkomstlande; at ekstrem fattigdom vil blive udryddet; og at folk i den Globale Majoritet har håb om at få et tilfredsstillende liv, som tidligere kun folk i USA og Europa havde, da de stadig fulgte fornuftige principper, vel at mærke.

Så objektivt set er der faktisk grund til optimisme. Naturligvis skal vi ikke være blinde for faren ved krig, men jeg er ikke så overbevist om, at den neoliberale ordens strateger er så kloge, for hvis man ser på deres succesrate – hmm – så var den ikke så stor: Afghanistan, en total fiasko; Ukraine ser nu ikke anderledes ud end Afghanistan, og det stakkels ukrainske folk erkender langsomt, at de måske er blevet brugt som brikker i et meget større strategisk spil mod Rusland og underforstået mod Kina.

Jeg tror heller ikke, at befolkningerne i landene i det Globale Nord er identiske med deres regeringer. Hvis man for eksempel ser på meningsmålingerne, hvor stor opbakning G7-regeringerne har, så tror jeg, at den såkaldte “gadelys”-koalition [med henvisning til SPD, FDP og De Grønne] i Tyskland er helt nede i meningsmålingerne: I Sachsen for eksempel, hvor der er valg i år, ligger FDP på 1% – de er stadig en del af koalitionsregeringen, men de ligger i den delstat på kun 1%. Socialdemokratiet ligger på 3% – det betyder, at de ikke engang ville komme ind i parlamentet mere!

Borgerne i landene i det globale Nord leder virkelig efter et alternativ, og jeg tror, at når først de meget klart erkender, hvad der er hensigten med landene i det Globale Syd, at det ikke er imod dem, og ikke imod Nord, men imod visse levn fra kolonialismen, som blev udført af disse institutioner, så tror jeg, at vejen kan gøres klar for et samarbejde mellem folkene i det Globale Nord og dem i det Globale Syd.

Så alt taget i betragtning mener jeg, at der absolut er håb om, at vi vil få en bedre fremtid.

SCHLANGER: Ikke overraskende handler en række af de spørgsmål, vi får, om, hvordan man organiserer folk, så de kan forstå det her. Så igen, du kan sende spørgsmål til questions@schillerinstitute.org.

Her er et spørgsmål fra Thomas, en af vores faste korrespondenter. Han sagde: “Flertallet i Vesten er enige med dig i, at de er fortvivlede over de uretfærdigheder, som Vesten begår, men de er bange for at miste deres job, hvis de siger noget. Hvordan skal vi gribe det an?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, man er nødt til at være en lille smule opmærksom; ikke være skødesløs. Jeg tror, at det problem, vi tager fat på, er reelt: Vi har oplevet det mange gange. Men jeg tror, at de sociale medier er meget nyttige, der er mange grupper, man kan melde sig ind i. Bliv aktiv, og lige nu kan jeg for eksempel kun tale om Tyskland, men den 8. januar vil der være massive demonstrationer i mange byer og på føderalt niveau, hvor landmænd, lastbilchauffører, lokomotivførere og mange andre fra transportsektoren planlægger en massiv protest mod regeringens nuværende nedskæringer i alle disse sektorer. Så jeg vil foreslå, at hvis du er i Tyskland, så deltag i det; hvis du er andre steder, så prøv at komme i kontakt med folk, der er bekymrede for, at regeringens politik bliver sat på en bedre kurs. Og nogle gange er folk bange for de forkerte ting: Det, du virkelig skal være bange for, er, at hvis det ikke lykkes dig at ændre politikken; og Harley, du nævnte tidligere, at der er en krigslyst: Der er Macron og hans nytårstale – og han er ikke engang den værste af dem – han sagde, at der skal ske en militarisering af Europa, at Europa skal have en militærpolitik og et militærbudget, og naturligvis er de alle sammen enige om, at de er bange for, at Trump kan blive præsident igen i 2024, og at Europa under de omstændigheder skal befæstes og tage sig af sit eget forsvar. Det er stadig det gamle aksiom!

For hvis vi siger, at vi går sammen med Rusland, Kina og den Globale Majoritet i opbygningen af dette nye økonomiske system, så har du ikke en fjende: Det er simpelthen en helt forkert idé! Og i mange andre lande, i Sverige, siger folk, at der vil være krig med Rusland på svensk territorium om et par år! I Finland siger de endda, at det vil være om to år! Vores forsvarsminister Pistorius siger, at Tyskland skal blive “krigsparat”! Jeg mener, det er virkelig meget slemt! Jeg mener, at denne form for forsøg på at militarisere vores økonomier er meget farlig, og vi bør modsætte os den. Det er det, du skal være bange for. Så jeg tror, det er bedre at løbe en vis risiko ved at blive politisk aktiv, end at sidde der og ikke gøre noget; og så ende i en situation, der virkelig kunne være en komplet katastrofe.

Så jeg kan kun sige, som Schiller sagde i De æstetiske breve, at da gudinden Athene kom til Jorden, var hun fuldt bevæbnet med visdom, og hun sagde: “Vov at være vis,” og handl så på det grundlag. Takket være det mod kan man flytte meget.

SCHLANGER: Vi har fået tilsendt et digt, som jeg vil videresende til jer, skrevet af den afdøde pave Johannes Paul II, om hvad man kan gøre, hvis man arbejder for krigsmaskinen og ikke nødvendigvis føler sig ansvarlig for krigene, men indser, at de er det. Det blev sendt til os af en pensioneret præst, Bob Cushing, som er en af lederne i sammenslutningen af amerikanske katolske præster. Og her er, hvad han skriver om det:

“Det er tydeligvis ikke nok at fortsætte med at støtte den nuværende tavshedspropaganda, som gør det muligt for folkemordet i Gaza at fortsætte. Folk er nødt til at blive rystet i deres grundvold og vågne op! At se nyhederne hjælper ikke meget, men gør det snarere muligt for folk at finde sig i det.

“Hvad kan vi gøre for at vække hinanden i deres internationale samvittighed, for at tage fat på det nuværende øjeblik?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg kommer til at tænke på to ting med det samme. For det første var der en utrolig prædiken af en protestantisk evangelisk præst fra Betlehem. Hans navn er pastor Munther Isaac. Og hele den gudstjeneste er optaget på video, og jeg vil foreslå, at vi lægger linket til denne video under webcastet, og at alle I, der ser dette webcast, virkelig spreder denne video vidt og bredt. For den er helt ærlig, den er hjerteskærende, og hvem bliver ikke rørt af det, som disse mennesker, denne præst og andre, der også taler, siger. Han beskylder verden for at være tavs, han beskylder kirkerne for at være tavse over for det, der sker i Gaza.

Så jeg vil foreslå, at man organiserer sig med denne video, og det er bestemt noget, alle kan gøre. Og den anden ting er, at den 10. og 12. januar, dvs. i slutningen af næste uge, vil Den Internationale Domstol begynde at reagere på den sydafrikanske regerings sagsanlæg mod Israels regering for at begå folkemord i Gaza. Og da både Sydafrika og Israel har underskrevet konventionen om folkedrab, vil den blive behandlet, og en talsmand for den israelske regering har allerede sagt, at de vil svare på det – de vil naturligvis afvise det totalt og sige, at det er latterlige, absurde anklager, og de vil fortælle deres historie.

Men bortset fra det, i betragtning af at hele verden har holdt øje med, hvad der foregår i Gaza, tror jeg ikke, det kan undertrykkes, og jeg mener, det vil være en meget nyttig flanke for flere mennesker i Vesten i særdeleshed, hvor medierne har været ekstremt ensidige, til at finde ud af, hvad der faktisk foregår. Desuden synes jeg, det er ret interessant, at det er Sydafrika, som er medlem af BRIKS, der tager det moralske ansvar for at bringe denne sag for Den Internationale Domstol, og at det ikke kommer fra Vesten. Det viser, hvordan det moralske lederskab allerede har flyttet sig. Og jeg tror også, at det vil være meget nyttigt at sprede det, der kommer ud af den begivenhed i næste uge.

Så der er mange ting, man kan gøre. Du kan også slutte dig til International Peace Coalition, som vi forsøger at opbygge til en international fredsbevægelse, der forsøger at overvinde adskillelsen mellem de mange grupper, der alle kæmper individuelt, men de er ikke forenede. Jeg tror, at der lige nu er mulighed for virkelig at lægge løsningerne på bordet: Jeg har allerede nævnt den sociale gæring, fordi vi cirkulerer og arbejder på det i mange lande, en lov, lovgivning til at omstille det militær-industrielle kompleks til civil produktion for økonomisk produktion til det fælles bedste. Så du kan slutte dig til den kampagne, få denne lovgivning ud til kongresmedlemmer, parlamentarikere og andre folkevalgte og hjælpe os med at opbygge presset: For USA alene har allerede brugt 17 billioner dollars på militærudgifter i de 15 år i det nye årtusinde, og du kan være sikker på, at alt dette set fra et realøkonomisk synspunkt er et komplet spild. Fordi det ødelægger aktiver, som kunne bruges til infrastruktur, skoler, hospitaler og alle mulige andre ting, og det bruges bare til destruktive formål. Så en omlægning af det, eller en meget stor del af det, vil jeg sige – du ved, du har måske brug for et vist minimum for at opretholde nogle defensive foranstaltninger, som hvert land bør have i denne nuværende periode – men jeg vil sige, at 90% af det er fuldstændig overflødigt og kun rettet mod profitskabelse, og det bør omlægges. Så vær med i den indsats: Det ville også være meget vigtigt.

SCHLANGER: Jeg bør nævne, at vi modtog en kommentar fra en nigeriansk-amerikansk kontakt; du nævnte landbrugsdemonstrationerne i den kommende uge i Tyskland. Han sagde, at de i Nigeria holder meget nøje øje med de tyske landbrugsprotester, og jeg tror, det er noget, der er ved at brede sig til hele Europa.

Helga, her er et spørgsmål fra en amtskommissær i Minnesota, en af vores gamle venner, Bob Van Hee, som fortæller, hvad du tidligere har sagt om Lyns skrifter og arbejde gennem de mange, mange år. Han sagde, at “de fleste kongresmedlemmer og senatorer ser ud til at være hjernedøde,” men han sagde, “vi har al denne fantastiske information” fra de 35-40 år, han har været aktiv, “en enorm samling af alt dette, som vi udgiver, bør gøres tilgængelig for offentligheden. Er der nogen måde at få alle disse værdifulde oplysninger ud til borgerne overalt?”

ZEPP-LAROUCHE: Mener du Lyns skrifter? Er det spørgsmålet? Åh, ja! Jeg har meget gode nyheder: Først og fremmest har vi LaRouche Legacy Foundation. Vi har LaRouche-biblioteket, og du bør gå ind på hjemmesiden – der er en hjemmeside for det, og vi uploader flere og flere artikler og videoer, og det vokser meget pænt. Og vi er ved at udgive det andet bind af LaRouches skrifter. Den første var mere generelle skrifter om økonomi. Denne gang er det meget fokuseret på kultur, på musik, på poesi, på andre skrifter om kultur. Og jeg kan kun foreslå, at du hjælper os med at gøre dette bibliotek kendt, for det er en enorm ressource for professorer, studerende, folkevalgte og alle andre, der virkelig ønsker at finde løsninger. Du vil opdage, at Lyndon LaRouches værker er en utrolig skat, og vi bør også lægge linket under denne webcast.

SCHLANGER: OK, det vil vi gøre. Her er et spørgsmål fra en, der følger den amerikanske valgkamp meget nøje, og det faktum, at Kongressen nu er helt fast besluttet på ikke at give flere midler til Ukraine. Men han påpeger, at han har hørt, at der er et forsøg på at stjæle de 300 milliarder dollars, der er beslaglagt fra Rusland, dvs. russiske aktiver, og give dem til ukrainerne. Og han stiller spørgsmålet: “Kan de slippe af sted med det? Betyder det, at andre lande i Europa kan beordre deres banker til at give de russiske penge til Ukraine?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er bange for, at det kan ske, eftersom de nuværende regeringer i Europa for det meste er ret ryggesløse. Hvis man for eksempel ser på, hvordan den tyske regering reagerede på sabotagen af Nord Stream-gasledningen fra Rusland til Tyskland, som er i gang med at ødelægge den tyske økonomi i dette øjeblik, kan man sige, og ingen reaktion fra kansler Scholz. Jeg mener, det er virkelig ynkeligt, hvis du spørger mig! Så jeg forventer ikke meget modstand på det punkt. Jeg håber, jeg tager fejl, men det er min opfattelse.

Men jeg læste tidligere i dag en udtalelse fra en russisk topanalytiker, som sagde, at russerne absolut har været i stand til at kompensere fuldt ud for disse 300 milliarder dollars, simpelthen ved at øge eksporten af olieindtægter. Så de har fuldt ud været i stand til at kompensere for det, fordi ideen om sanktioner er slået helt fejl. Rusland har simpelthen reorienteret sig mod Asien, mod øst og syd, og de klarer sig økonomisk meget bedre med hensyn til vækstrater end hele Vesten tilsammen! Så den politik er endnu et eksempel på en boomerang og tilbageslag og fejlberegning fra Vestens side. Men jeg tror også, at den er ekstremt kontraproduktiv for alle, der ønsker at forfølge amerikanske interesser.

Det har udløst en optrapning af af-dollariseringen, fordi alle landene i det Globale Syd, når de ser på det, udbryder: “Åh, 300 milliarder dollars fra Rusland er blevet konfiskeret; 9 milliarder dollars fra Afghanistan er blevet konfiskeret. Måske er amerikanske banker og europæiske banker ikke så sikre – måske skulle jeg ikke have mine penge i dollars.” Så den enorme proces med af-dollarisering er blevet fremskyndet, en masse handel i de lokale valutaer har erstattet handel i dollars; og jeg ville ikke blive overrasket, hvis forslaget om ikke bare at handle i andre valutaer end dollaren, men også rent faktisk at bevæge sig hen imod en ny, international reservevaluta kunne blive til virkelighed, eller i det mindste gøre enorme fremskridt i løbet af dette år. Så jeg synes igen, at dette var en meget dum politik, for hvis USA og Vesten holder op med at respektere international lov, og denne konfiskation er et eksempel på det, skal de ikke blive overraskede, hvis folk drager deres konklusioner og siger, at dette er for farligt at beskæftige sig med.

Så jeg kan kun sige, at de vestlige institutioner virkelig bør tænke over, at det måske er klogere at justere nogle politikker i den retning, vi taler om her, i stedet for at fortsætte på konfrontationskursen.

SCHLANGER: Et lignende spørgsmål kommer fra New Zealand, hvor nogen skriver: “Jeg har hørt om det ukrainske angreb på Rusland i de seneste dage, og også det israelske mord på en Hamas-leder i Beirut. Jeg er meget bekymret for, at det vil føre til en optrapning. Hvad skete der med ideen om international lov?” Og i den forbindelse er det også værd at bemærke, at vi har foreløbige rapporter om et angreb på en march på en kirkegård i Iran i dag, med et stort antal tilskadekomne. Så har du nogen kommentarer til det, Helga? Ser det sådan ud? Det afspejler den totale desperation hos etablissementet i Vesten.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det gør det. I tilfældet med krigen i Ukraine er det nu ikke længere noget, der skal debatteres, men det er en fastslået kendsgerning, at den berømte ukrainske modoffensiv slog fuldstændig fejl; at ideen, som hovedsageligt også kommer fra den britiske regering, om at krigen i Ukraine skal fortsætte i mindst et år mere – med hvem? Jeg mener, der er rygter, og det er meget svært at verificere og bekræfte alle disse nyheder, fordi de kommer fra et krigsområde, og der ikke er nogen uafhængig bekræftelse; men der er rygter om, at der endda var et bankkrak i Ukraine, da nyheden cirkulerede om, at der ville blive indkaldt endnu 500.000 mennesker som en reserve. Nu har de allerede bragt alderen op til den øvre grænse for pensionsalderen. Der er folk, der ikke længere er i stand til at kæmpe. Jeg mener, det er helt væk, og jo hurtigere man bevæger sig mod en diplomatisk løsning, tror jeg, at det faktum, at Boris Johnson saboterede potentialet for det i marts-april 2022, måske også er tilfældet for Den Internationale Domstol: For hvis man forhindrer en fredelig afslutning på en krig, bør det også være en krigsforbrydelse.

Jeg tror, at faren er, hvad general Harald Kujat (pensioneret) allerede har sagt i en artikel, som han udgav sammen med tre andre personer – Horst Teltschik, Hajo Funke og Peter Brandt – at NATO står foran beslutningen om enten at gå efter en diplomatisk løsning med det samme, eller at faren er for en eskalering. Lige nu skal man bestemt ikke frygte en optrapning fra Ruslands side, for de klarer sig ganske godt under de forfærdelige omstændigheder, som en krig er, men der er en fare for en optrapning. Så det er noget, man skal være helt klar over, og det samme gælder naturligvis for Sydvestasien, hvor mordet på Hamas-lederen i Libanon. Jeg tror, Nasrallah vil holde en tale i dag, måske mens vi taler sammen nu. Det forventes, at han ikke vil gå ind for en udvidelse af krigen, men angrebet i Iran er – jeg kender ingen detaljer om, hvem der er den potentielle skyldige – men der er et klart forsøg på at udvide krigen, at udvide den til Hizbollah, til Libanon, til Iran; men situationen i selve Israel er også meget i forandring, fordi højesteret har afgjort, at Netanyahus beslutning om at nedlægge højesteret ikke accepteres. Og jeg tror, det giver en masse opbakning til de mange mennesker, der demonstrerede mod Netanyahu i måneden før Hamas-angrebet den 7. oktober, mennesker, der havde protesteret mod Netanyahus retsreform – så man kan kun håbe, at oppositionen indefra Israel, jeg tror, Netanyahu har omkring 15% støtte tilbage, hvilket ikke ligefrem er meget.

SCHLANGER: Det sidste spørgsmål, jeg fik, handlede netop om dette emne og om den israelske højesterets afgørelse, der kan udløse en ny optrapning mod Netanyahu. Spørgsmålet, de stiller, er: “Kunne Netanyahus modstandere i Israel ikke bringe hans regering til fald? Og hvis det er tilfældet, er det så muligt, at den tendens, der lå bag Rabin og ideen om at søge en omfattende fredsløsning med palæstinenserne, er det noget, der er afsluttet med denne krig, eller er det noget, der kunne dukke op igen?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, man kunne håbe, at det ville dukke op igen. Situationen i Gaza og den nu åbne indrømmelse af, at målet med det hele var etnisk udrensning, at fjerne alle palæstinensere fra Gaza, fra Vestbredden, tvinge dem til andre lande, til Egypten, til Jordan – hvilket disse lande nægter – det er blevet så absolut kendt for verden nu, at jeg mener, at en meget grundlæggende ændring af hele politikken i Sydvestasien er påkrævet. Det er derfor, vi har presset så meget på med ideen om Oasis-planen, som var en økonomisk udviklingsplan, der blev foreslået af min afdøde mand i 1975, og som stadig er absolut gyldig: At man er nødt til at have en helt anden tilgang. At der skal være en tostatsløsning. Personligt mener jeg ikke, at man uden en tostatsløsning kan rette op på de forfærdelige ruiner og ar, som alt dette har forårsaget; men man er nødt til at ændre miljøet, man er nødt til at skabe økonomisk fremgang for alle.

Regionen er hovedsageligt ørken, og der er mangel på vand. Hvis man havde den slags forslag om at bygge kanaler mellem Middelhavet og Det Røde Hav og Det Døde Hav, kunne man bruge disse kanaler til massiv afsaltning af vand, have landbrug, skovrejsning, bygge infrastruktur, bygge nye byer og gøre hele regionen til det, den historisk var, nemlig knudepunktet for den gamle Silkevej og nu med Den Nye Silkevej og Bælte & Vej Initiativet, og det faktum, at Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran trods alt for to dage siden er blevet fuldgyldige medlemmer af BRIKS-Plus. Og derfor er potentialet for, at BRI udvides til hele Sydvestasien, et meget realistisk perspektiv; og man kunne inddrage Tyrkiet i dette, som ønsker at være en del af Den Nye Silkevej. Man kunne begynde at genopbygge Syrien, Yemen, Irak og Afghanistan. Hvis man havde en udviklingsplan for hele området, praktisk talt fra Indien til Middelhavet, fra Kina til spidsen af Yemen, med andre ord hele Sydvestasien som en integreret del af den økonomiske udvikling i Bælte & Vej Initiativet, kunne man indgyde håb i alle de forskellige befolkninger.

Jeg tror, at det fælles udviklingsperspektiv er den eneste måde, hvorpå man kan håbe på fred i fremtiden, og det er derfor, vi bør fremme denne Oasis-plan som en del af et generelt fredsinitiativ i Mellemøsten for at løse denne konflikt for altid.

SCHLANGER: Helga, jeg har en sidste bemærkning fra Diana, som er en af vores trofaste fans fra Canada: Hun ønsker dig et godt nytår, og hun sagde: “Hvis Storbritannien og USA ønsker, at krigen i Ukraine skal vare et år mere,” er hendes synspunkt, at de bliver nødt til at sende deres egne soldater, fordi Ukraine allerede har mistet så mange. Og hun sagde: “Til hvad?” Hun er enig med dig: Dette kunne have været afgjort på et tidligt tidspunkt.

Med det, Helga, har vi dækket en masse i dag. Folk kan gå ind på vores hjemmeside. Der er Helgas julebudskab. Vi vil udgive mere om omlægningen af det militær-industrielle-finansielle kompleks. Og hold øje med, hvad der foregår i dit lokalsamfund! Der er demonstrationer, der er folk, der bevæger sig for at bringe sandheden frem i lyset.

Og Helga, endnu en gang tak, fordi du var med i dag, og vi ses igen i næste uge!

ZEPP-LAROUCHE: Ja, og meld dig ind i Schiller Instituttet! Det er den bedste måde at blive politisk aktiv på.

 2024 og 2074: Et nyt paradigme for de næste halvtreds år

Gratis Zoom møde
20. januar 2024, kl. 17 dansk tid

Tilmelding: 

2024 and 2074: A New Paradigm for the Next Fifty Years — International Youth Dialogue with Helga Zepp-LaRouche (nationbuilder.com)

1. januar 2024 (EIRNS) – Den næsten enstemmige afstemning den 8. december i FN’s Sikkerhedsråd om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza, som svar på FN’s generalsekretær António Guterres’ historiske påkaldelse af artikel 99 i FN-pagten, er en erklæring om en fælles hensigt for verden som helhed. Den Globale Majoritet ønsker at leve op til formålet med FN-pagten: At gøre en ende på krigens svøbe og at fremme alle menneskers universelle ret til fredelig udvikling. Men USA’s og Storbritanniens regeringer, der domineres af det militær-finansielle kompleks med centrum i Wall Street og City of London, har åbenlyst modsat sig international lov og blokeret for, at FN kunne gribe ind for at stoppe Israels folkemorderiske krig mod Gaza.

Krisen i Sydvestasien er blot ét udtryk for en usædvanlig farlig global strategisk situation. Er vi ikke i de indledende faser af en tredje verdenskrig, som hurtigt kan udvikle sig til et atomart ragnarok, hvis vi ikke formår at etablere en sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der er egnet til at tjene menneskehedens fælles interesser? Krigsmagernes herredømme må bringes til ophør, fordi det truer menneskeheden. Den eneste måde, hvorpå USA og Europas nationer kan redde deres økonomier fra det transatlantiske finanssystems systemiske sammenbrud, er ved at “omstille” den industrielle kapacitet i det enorme militær-finansielle kompleks, der nu spilder disse ressourcer – og billioner af dollars om året – og bruge det til at skabe den fysiske økonomiske styrke til global udvikling. Hvis vi vil undgå at genopleve Weimars hyperinflationskrise, så må vi hellere smede vores damoklessværd om til højteknologiske plovjern – de højhastighedstog, kontinentale vandforsyningssystemer, atomkraftværker og videnskabelige og industrielle faciliteter på månen, som vi får brug for i de næste to generationer.

Regeringerne i Kina, Rusland og andre nationer har bidraget med deres unikke opfattelser af de principper, der skal anvendes for at sikre menneskehedens fælles overlevelse og fremskridt. Disse forskellige forslag, som blev fremsat direkte af den kinesiske præsident Xi Jinping i ideen om et “globalt fællesskab med en fælles fremtid” og af den russiske præsident Vladimir Putin i en tale i Valdai Discussion Club i oktober 2023, er bidrag til en virkningsfuld global dialog. Nationer i den såkaldte “Globale Majoritet”, der er forbundet med BRIKS-Plus, Shanghai Cooperation Organization, Den Afrikanske Union og andre sådanne organisationer, er fast besluttet på at afslutte over 500 års vestligt koloniherredømme. Hvis vi som art skal kunne navigere i epokeskiftet med succes, skal dialogen udvides til at omfatte større institutioner i Vesten – og endog fornuftige medlemmer af etablissementet; dem der er klar til at lægge hybris til side, indrømme de vestlige lederes fejl, der førte til den strategiske krise, og tage modige skridt til at afslutte dominansen af et malthusiansk oligarki. Hvis de vestlige nationer ville vende tilbage til den humanistiske tradition, der kendetegnede den Gyldne Renæssance, den Westfalske Fredstraktat og grundlæggelsen af den amerikanske republik, ville en sådan forandring blive budt velkommen med åbne arme af resten af verden.

I november 2022 gav Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af det internationale Schiller Institut, sit eget bidrag til denne globale dialog med præsentationen af sine “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Dette forslag afspejler og indeholder de revolutionerende metoder inden for fysisk økonomisk videnskab, som fru Zepp-LaRouches afdøde mand, den amerikanske økonom og statsmand Lyndon H. LaRouche, Jr., opdagede og var pioner inden for. Hendes afsluttende tiende princip søger at gøre det, som tidligere modeller for international orden endnu ikke har opnået: at etablere et tilstrækkeligt filosofisk grundlag for denne orden. Hun foreslår: “Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.”

Når vi tænker på rædslerne i Gaza, såvel som i Sudan, og på de israelske regeringsembedsmænds påstande om, at deres udvalgte mål er “menneskelige bæster”, er tiden inde til at sige med én stemme: “Der findes ingen menneskelige bæster, for menneskeheden er den eneste kreative art.”

Schiller Instituttet inviterer verdens unge til at deltage i en fri dialog med Helga Zepp-LaRouche, der afholdes lørdag den 20. januar 2024 kl. 11:00 (EST – kl. 17 dansk tid). Formålet med denne dialog er at bringe unge kræfter sammen for at diskutere, hvad unge kan gøre for at bidrage til et nyt, retfærdigt paradigme i menneskelige relationer.

Hvor vil menneskeheden være i 2074? Vil det være lykkedes os at skabe en æra med harmonisk opdagelse og udvikling? Lad os studere de bedste ideer fra hver civilisation i dialog med hinanden og få verdens regeringer til at indfri det potentiale, der ligger i disse skatte, ved at gennemføre en politik, der er udformet til at udrydde fattigdom, uddanne alle mennesker og udvide menneskets forståelse af sin rolle i universet. For at nå disse mål beder vi dig være med til at organisere denne online dialog. Den vil blive afholdt på Zoom med simultantolkning til spansk, tysk og fransk.

Tilmelding: 

2024 and 2074: A New Paradigm for the Next Fifty Years — International Youth Dialogue with Helga Zepp-LaRouche (nationbuilder.com)

For yderligere information, kontakt os venligst på: 5357 0051

Den 1. januar 2024 (EIRNS) – Der har ikke været mange, om nogen, år, der begyndte så tumultarisk som det nuværende. Ved indgangen til 2024 oplever vi krige over hele kloden, ubeskrivelige mængder af lidelse og ødelæggelse, kombineret med dysfunktionelle regeringer og institutioner overalt. På trods af hvor dramatiske disse begivenheder kan virke, er de faktisk mindre betydningsfulde end den meget større proces, som de afslører: Afslutningen på det moderne neokoloniale verdenssystem. Som EIR har påpeget siden Lyndon LaRouches idé og forslag i 1970’erne om Den Internationale Udviklingsbank som kernen i et nyt, antikolonialistisk system, er denne proces det egentlige skuespil på historiens scene, på trods af at de fleste andre ikke anerkender dette faktum.

Hvad enten det drejer sig om Ukraine-Rusland, Gaza-Palæstina eller det nylige forsøg på en konflikt mellem Venezuela og Guyana, må politikken for endeløse imperiale krige modsvares af deres løsningskoncept, nemlig fred og økonomisk udvikling. Der er ikke en eneste af disse konflikter, eller nogen anden i verden, som ikke kunne løses, hvis USA opgav sit engagement i dette døende neokoloniale system, og i stedet arbejdede sammen med andre nationer, især Rusland og Kina, for at skabe en varig fred. Denne proces kunne hurtigt begynde med omstillingen af den enorme kapacitet i nutidens militær-finansielle kompleks – som EIR beskrev den 14. december – til i stedet at producere de materialer, som en verden med over 8 milliarder mennesker i dag har desperat brug for.

Denne kontrast kan tydeligt ses, da fem nye medlemmer officielt sluttede sig til BRIKS i mandags, hvoraf fire er direkte berørt af det igangværende angreb på Gaza – Egypten, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater. Vil dette nye år bringe ny inspiration og drivkraft til at løse denne slags vanskelige konflikter gennem dialog, forståelse og fremtidens tankegang? Eller vil verden fortsat blive trukket gennem den fejlslagne tankegang om militarisering, rå styrke og hævn for tidligere begivenheder?

Ukraines angreb på Belgorod i Rusland den 30. december, som dræbte 24 og sårede mere end 100 civile, viser, hvor meget det haster med at løse dette spørgsmål. Storbritannien og USA nægter tydeligvis at opgive deres mål i den ukrainske krig, på trods af at Ukraine kun er som et skelet af sin tidligere eksistens. Som den russiske præsident Putin præcist beskrev den 1. januar: “Pointen er ikke, at de [Vesten] hjælper vores fjende, men at de er vores fjende. De løser deres egne problemer med [Ukraines] hænder, det er hvad det hele handler om.”

Samtidig er dette virkelig et tegn på desperationen i dette hensygnende system. På en pressekonference med den britiske udenrigsminister, David Cameron, den 7. december sagde USA’s udenrigsminister, Blinken, at over 90% af vores “investeringer” i Ukraine faktisk er blevet i USA og har skabt jobs hos vores våbenproducenter, “så det har også været en win-win, som vi er nødt til at fortsætte med.” Columbia-professor Jeffrey Sachs kritiserede dette sludder og sagde: “Det faktum, at Blinken griber til dette … viser desperationen. De kunne ikke vinde ved hjælp af fakta: De løj om årsagerne til krigene; de løj om krigenes forløb; de løj om krigenes militære og civile katastrofer; de tabte argumentet om, at dette er i USA’s interesse i forhold til udenrigspolitik eller sikkerhed eller noget i den stil. Og så tyede de til den desperate sidste udvej med at sige, at I har fabrikker i jeres distrikt, som om det er den bedste måde at bruge det amerikanske folk, knowhow og teknologi på.”

I den sammenhæng er vi glade for at kunne meddele, at EIR kan fejre sit 50-års jubilæum i 2024, en stolt præstation, fordi EIR konsekvent har leveret kritisk indsigt og klarhed, som har været afgørende for borgere, der er interesserede i at gøre noget i en farlig verden. Det er vigtigere nu end nogensinde, at et overordnet strategisk udsigtspunkt bliver forstået af mange. Der er ved at ske et skift, hvilket antydes af den voksende accept af Lyndon LaRouches navn. Mens hans navn i lang tid blev anset for at være for farligt at associere sig med, er mange, der nu ser på de begivenheder, der udfolder sig i verden, ved at indse, at LaRouches navn ikke kun blev plettet med urette i løbet af de seneste årtier, men at hans ideer og opdagelser rummer nøglen til at løse nutidens krise.

I dette nye år er det vigtigt at minde os selv om, og om nødvendigt bevidst genopdage, at problemerne i verden kan løses. Mennesket blev skabt i Skaberens levende billede, imago viva Dei, og er ikke blot et dyr på marken, som er bestemt til at acceptere den skæbne, der bliver tildelt os. I dag, mere end nogensinde, skal fremtiden skabes, som en bevidst handling af i det mindste en betydelig del af samfundet. Det er vores job at gøre netop dette, og et godt sted at starte er det presserende behov for at omstille og nytænke nutidens oppustede militær-finansielle kompleks, før den næste krig bliver vores sidste.

Foto: Kevin Schmid / Unsplash

Ikke korrekturlæst

1. januar 2024

Kan de ti principper for en ny international strategi- og udviklingsarkitektur tilbyde en ” New Deal” til verden? Kan de studeres, accepteres og gennemføres, nu hvor der stadig er tid til det? Mens vi går ind i det nye år, giver kompetente militærfolk som den tidligere italienske kommandør for KFOR (Kosovo Force), generalløjtnant Fabio Mini, en velovervejet, nøgtern vurdering af, at et taktisk atomvåben “sandsynligvis” vil blive brugt i konflikten i Sydvestasien, hvis de israelske tab i Gazastriben bliver for høje. Ukraine bomber Belgorod i Rusland med NATO-våben. Rusland svarer militært igen, og Det Hvide Hus under Biden erklærer, at det “under visse betingelser” offentligt vil gå i krig mod Rusland og dermed officielt bekræfte en ikke så hemmelig konflikt, som Washington og London har ført mod Rusland i ti år, siden februar 2014. Vil det være det “skridt for langt”, som verden har forsøgt at undgå siden oktober 1962? Kan nogen i Washington eller London huske den pris, som folk og nationer har betalt for kriminel, katastrofal arrogance, såsom feltmarskal Bernard Law Montgomerys katastrofe, “Operation Market Garden” i 1944? Denne gang er det måske ikke muligt at komme sig. Hvad skal der gøres?

Desuden er der velbegrundede spekulationer, som følge af en artikel i Financial Times, om, at City of London og Wall Street, på trods af modstand fra selv Den Internationale Valutafond, centralbankerne og de juridiske afdelinger i Europa-Kommissionen og den britiske regering samt mange økonomer, vil konfiskere – dvs. stjæle – de 300 milliarder dollars i russiske aktiver, som har været indefrosset siden 2022, muligvis i februar eller før. Anglosfæren med sin ubetalelige gæld på 2 kvadrillioner dollars ser evig krig som den eneste vej til at fortsætte med at fodre den umættelige kræft, som er selve deres eksistens, og forarme deres egne befolkninger i processen – som i kong Charles’ ” krigsførelse for klimaforandringer”.

Disse to politikker er ikke kun begge vanvittige – de er ét. Rationelle mennesker finder dem uforståelige. Men som Lyndon LaRouche fik at vide i 1970’erne af en israelsk samtalepartner: “Mr. LaRouche, du må aldrig undervurdere galskabens faktor i politik.”

I et interview den 5. december interviewede Paul Salvatori, en journalist fra Toronto, som også er seniorproducer for TRT (Turkish Radio and Television), musikeren Roger Waters, som er velkendt i Israel, fordi han i 2006 arrangerede det, der dengang var den største koncert i Israels historie. Salvatori spurgte følgende: “Men jeg spekulerer på, hvordan de begivenheder, der har fundet sted siden den 7. oktober, specifikt har påvirket dig?”

Waters svarede: “Som alle andre med et hjerte, bruger jeg mit liv på at balancere på randen af tårer…. For man kan umuligt sætte sig ind i den situation, i deres situation. De mødre og fædre, de børn, de 2,3 millioner – lidt færre nu – mennesker, der bor i Gaza og bliver bombarderet af F-16-fly dag og nat, uge efter uge efter uge. Man kan ikke engang begynde at forestille sig, hvordan det må være, og at det bliver tiljublet af verdens mest magtfulde imperium, er modbydeligt ud over alle grænser. Og for ikke at nævne B’nai Brith i dit land [Canada] og Trudeau – han hepper ligeledes på det hele. Hvad er der galt med disse mennesker? Hvordan kan de overhovedet gøre det? Hvordan kan de stadig forsøge at fremstille israelerne som ofre?

“Jeg er ked af, at min stemme begyndte at stige, for det er så sindssygt, hvad de gør, og hvad israelerne gør. Det er hinsides enhver fantasi. Det overgår vores evne til at forestille os sådan en ondskab.”

Det er langt, langt værre. For det er også os, ikke kun palæstinenserne, der er målet. For hvis vi tillader dette, hvis vi fejler, så vil de 100 millioner sjæle, kombattanter og ikke-kombattanter, som døde i Anden Verdenskrig, inklusive de mere end 6 millioner jødiske ofre for et Holocaust, som dræbte millioner af andre, være blevet myrdet endnu en gang. Undervurder aldrig galskabens faktor i politik? Ja, absolut. Men hvad skal man gøre ved det? Hvordan kæmper man imod?

Det er præcis 50 år siden, 31. december 1973-1. januar 1974, at Lyndon LaRouche og hans medarbejdere lancerede “Operation Nürnberg”, en kampagne mod de nazistiske hjernevaskere, der dengang florerede i USA, og som med LaRouches ord forsøgte at “indføre en totalitær regering i stil med ‘1984’ i USA og Storbritannien.” I 1970’erne havde der været en opblomstring af en række virkelig bizarre terroroperationer, operationer, der blev styret gennem farmakologiske og andre hjernevaskmetoder (såsom den nu glemte “Symbionese Liberation Army”, der kidnappede arvingen Patty Hearst) og blev skabt af agenter fra den amerikanske hærs efterretningstjeneste gennem “prison outreach program” fra University of California i Berkeleys Black Studies-gruppe i Vacaville Prison under “Phoenix”-veteranen Colston Westbrook.

LaRouche og hans medarbejdere påviste gennem efterretningsundersøgelser designet af LaRouche personligt, at terrorismen, både i USA og Europa, kom fra kapaciteter, der var centreret i det britiske Tavistock Institute for Human Relations, og som blev udviklet i Algeriet-krigens “antiterror”-programmer i 1954-1962, i Kenya af brigadegeneral Frank Kitson, og i Vietnam “Operation Phoenix”-mord/terror-programmet. Visse af disse kapaciteter var endda blevet indsat i retning af LaRouche og hans medarbejdere, til dels på grund af LaRouches afsløring af netop disse operationer, der var i gang i USA i foråret og sommeren 1973. Det var nødvendigt at sætte navn på forbrydelsen og de kriminelle, der begik den, og det var, hvad LaRouche havde modet til at gøre.

Bogen LaRouche: Will This Man Become President? fra 1983 rapporterer: “Der var et optimalt snigmord på LaRouche på plads, men hovedkarakteren af denne udførlige, transatlantiske operation var, lærte vi i rette tid, ‘Kaos og forvirring’, et forsøg på at ødelægge en hel organisation med næsten ét slag gennem psykologiske krigsførelsesmetoder. Midt i alt dette trådte New York Times, som offentliggjorde den første af sine store smædeartikler mod LaRouche på første side i januar 1974. Hvad angår attentatpotentialet, tog New York Police Intelligence sagen alvorligt, især efter at det blev bekræftet, at terroristgruppen befandt sig i New York City. Relevante agenturer bekræftede over for pressen i New York, at der var en trussel om et potentielt attentat mod LaRouche. FBI’s New York-kontor, som havde direkte kendskab til sammensværgelserne omkring kommunistpartiets ledelse, nægtede at bekymre sig.” Ikke alene blev LaRouche ikke myrdet, ej heller nogen anden i hans organisation. Den forening, han grundlagde, og de spin-off-organisationer og publikationer, der blev skabt af hans bevægelse, har haft en dominerende stemme og endda spillet en rolle i den politiske beslutningsproces i et halvt århundrede. Det blev opnået på trods af, at LaRouche-organisationen, ifølge den afdøde tidligere amerikanske justitsminister Ramsey Clark, ulovligt og med ond vilje blev udsat for “en bredere vifte af bevidst og systematisk forseelse og magtmisbrug over en længere periode i et forsøg på at ødelægge en politisk bevægelse og leder, end nogen anden føderal retsforfølgelse i min tid eller så vidt jeg ved.”

Forskellen mellem dengang og nu er, at alle i USA og i den transatlantiske verden nu får “LaRouche-behandlingen”, selv tidligere præsidenter og deres nærmeste familiemedlemmer. Selvstyre er ved at blive afskaffet for øjnene af jer. Vi bliver alle angrebet direkte og personligt af hjernevaskere, som former og fordrejer det indre af folks sind gennem de allestedsnærværende skærme, som de nu er afhængige af. Hvorfor er det tilsyneladende så effektivt? Det virker, fordi den mest snigende effektive form for slaveri er frivilligt slaveri. Den britiske hjernevasker Aldous Huxley fortalte de studerende på Berkeley om planen – en plan, som han og hans bror, Julian, i høj grad havde udtænkt for over 60 år siden:

“I løbet af den næste generation eller deromkring vil der være en farmakologisk metode til at få folk til at elske deres slaveri og skabe diktatur uden tårer, så at sige, skabe en slags smertefri koncentrationslejr for hele samfund, så folk faktisk får taget deres friheder fra dem, men snarere vil nyde det, fordi de vil blive distraheret fra ethvert ønske om at gøre oprør af propaganda eller hjernevask, eller hjernevask forstærket af farmakologiske metoder. Og det ser ud til at være den endelige revolution.”

Mindre citeret fra den samme tale, men af særlig betydning for dette strategiske øjeblik, er en tidligere Huxley-passage: “I dag står vi, tror jeg, over for det, der kan kaldes den ultimative revolution, den endelige revolution, hvor mennesket kan påvirke sine medmenneskers krop og sind direkte. Det er unødvendigt at sige, at en eller anden form for direkte handling på menneskers bevidsthedskroppe har været i gang siden tidernes morgen. Men det har generelt været af voldelig karakter. Terrorismens teknikker har været kendt i umindelige tider, og folk har anvendt dem med mere eller mindre opfindsomhed – nogle gange med den yderste grusomhed, andre gange med en vis portion dygtighed, erhvervet ved en proces med forsøg og fejl, hvor man finder ud af, hvad der er de mest effektive måder at bruge tortur, fængsling, begrænsninger af forskellige slags på.”

Der er mange metoder til hjernevask gennem terrorisme. Tænk på de sidste 22 år, især fra 11. september 2001, og hvad der er blevet gjort i “krigen mod terrorismes” navn siden da. Er der overhovedet noget tilbage af den amerikanske civiløkonomi, eller er den overvejende bundet til krig?

Overvej ligheden mellem “9/11” og den 7. oktober 2023. Stil derefter spørgsmålet: Ved vi virkelig, hvordan disse begivenheder fandt sted? Har vi modet til at stille spørgsmål længere? Det er blevet bemærket af LaRouches gadearrangører og dem, der er involveret i International Peace Coalition eller andre foretagender, at den amerikanske befolkning er blevet terroriseret. Uanset om det er “oprøret” den 6. januar, som blev styret af flere anglo-amerikanske efterretningstjenester; den ophobede chok-effekt af flere endeløse taber-taber-krige; eller de mange forbundne, personligt styrede “asociale mediers” påvirkning af folks adfærd, som gør dem bange for at miste deres job, hvis de siger, hvad de mener, eller gør, hvad de ved, er rigtigt, så svarer det i sidste ende til et system af terroriseret, men medskyldigt, frivilligt slaveri.

“Den grundlæggende antagelse for det nye paradigme er, at mennesket er fundamentalt godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed, og at det er den mest avancerede geologiske kraft i universet, hvilket beviser, at sindets og det fysiske univers’ lovmæssighed er i overensstemmelse og samhørighed, og at alt ondt er et resultat af manglende udvikling og derfor kan overvindes.” Dette, det tiende princip i Helga Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”, er vores Nemesis-princip, som skal bruges til at hjemsøge de ligegyldiges, såvel som de skyldiges, vågne og sovende timer. En “Operation Nürnberg”, der udføres korrekt i dag, skal gå ud over at nævne navnet på “ufattelig ondskab” og kræve den umistelige ret til, at hvert enkelt medlem af menneskeheden er kreativ og produktiv. Denne “særlige operation” kan løfte illusionens og det frivillige slaveris lænker fra folks hjerter og sind. Det er et nytårsforsæt, som alle inderligt burde ønske sig.

Foto: Ales Krivec / Unsplash

Ikke korrekturlæst

30 december 2023. NATO’s krigsførelse mod Rusland med Ukraine som stedfortræder krydsede den røde linje i dag, da Ukraine indsatte NATO-våben (fra Tjekkiet) i Belgorod, Rusland, og dræbte mindst 18 og sårede 108 mennesker. Angrebet fandt sted midt på eftermiddagen, lokal tid. Der blev anvendt klyngeammunition og Vampire-missiler, som er fremstillet i Tjekkiet. Angrebet fokuserede på byens centrum og ramte en række steder, herunder det medicinske fakultet på det statslige universitet og den offentlige skøjtebane, mens den var i brug.

På Moskvas anmodning blev der afholdt et hastemøde i FN’s Sikkerhedsråd her til eftermiddag. TASS rapporterede, at Ruslands første stedfortrædende permanente repræsentant ved FN, Dmitry Polyanskiy, meddelte, at FN’s embedsmænd teknisk set ikke var i stand til at indkalde til mødet tidligere, og at Rusland havde bedt om, at en tjekkisk repræsentant var til stede for at “forklare sit lands leverancer af våben, som bruges til at dræbe civile.” Men Tjekkiet deltog ikke.

Blandt de erklæringer, som flere russiske myndigheder udsendte i dag, sagde Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, til medierne, at USA “fører en hybridkrig mod Rusland og kaster moderne vestlige våben i fronten mod de russiske væbnede styrker.”

Denne udtalelse blev gentaget af Ruslands permanente repræsentant ved FN, Vassily Nebenzia, der talte ved den timelange samling i FN’s Sikkerhedsråd med ordene: “Bruxelles er sammen med Washington og London samt de fleste EU-lande medskyldige i de forbrydelser, som Kiev-klikken har begået.” Han sagde: “Vi ved, at britiske og amerikanske rådgivere, som regelmæssigt opildner myndighederne i det nuværende Ukraine til at begå blodige forbrydelser, var direkte involveret i organiseringen af dette terrorangreb,” og EU fortsætter med at levere våben til Ukraine. I sin anden runde af bemærkninger til Rådet gennemgik Nebenzia den relevante historie for dagens situation. Han sagde, at konflikten i dag ikke ville have fundet sted, hvis der ikke i 2013 havde været en kup-proces støttet af Vesten; hvis Kiev ikke dengang havde ført krig mod sine egne borgere, og hvis Minsk-aftalerne var blevet implementeret, så havde vi ikke haft konflikten i dag.

Repræsentanten for USA’s politiske rådgiver John Kelley kom med korte, hånlige bemærkninger, hvor han gav præsident Putin skylden for alt. “Det her er hans krig. … Det er en krig, han har valgt, og som har til formål at overtage det suveræne territorium … og underkaste Ukraines befolkning hans vilje.” Den britiske vicepolitiske koordinator Tom Phipps sagde i dag: “Rusland valgte at starte denne krig, Rusland kan vælge at afslutte denne krig.”

I modsætning til denne retorik opfordrede repræsentanter for de tre afrikanske nationer, som deltog i mødet, alle det internationale samfund til at støtte en løsningsproces. “Søg løsninger,” lød budskabet fra Gabon. Vi bør sørge for, at “dialogen får en chance,” og “støtte diplomatiet og en forhandlet løsning,” sagde Mozambiques repræsentant. Budskabet fra Ghana var “konstruktiv dialog” mod en “varig fred”.

Kinas repræsentant gentog disse udtalelser i meget korte bemærkninger, hvor han opfordrede alle til at “reagere på det internationale samfunds opfordring til fred.” Alle skal “arbejde sammen for at skabe forudsætningerne for fred.”

Selvom de er kortfattede, er disse kommentarer ikke uden betydning, da præsident Joe Biden mindre end 24 timer før udsendte en erklæring, der krævede, at den amerikanske kongres fuldt ud finansierede flere våben til Ukraine. Og det amerikanske udenrigsministerium meddelte også den 29. december, at det ville omgå Kongressen og godkende en ny handelsforsendelse af ammunition til Israel.

Ved årets udgang stod det allerede klart, som Schiller Instituttets stifter og formand Helga Zepp-LaRouche understregede før dagens begivenheder, at “situationen i Ukraine er spidset til.” Siden forhandlingerne om at løse situationen blev saboteret i foråret 2022 af Vesten – især ved indgriben fra den daværende britiske premierminister Boris Johnson – er det uundgåeligt, at den ukrainske militante bevægelse og den seneste “modoffensiv” er blevet til fiaskoer. De eneste vindere er det militær-finansielle kompleks.

Ud over vestlige våben til Ukraine og Israel kan man udlede af dagens ukrainske angreb inde i Rusland, at et af formålene med angrebet på Belgorod er at få Rusland til at svare igen på en måde, der “retfærdiggør” direkte NATO-involvering i dette område og mobilisering direkte mod Rusland. Det scenarie garanterer Tredje Verdenskrig. Rusland har gentagne gange gjort det klart, at militære operationer inde i Rusland udgør en rød linje.

Ved årets udgang er endnu en handling bemærkelsesværdig i den positive retning. Den Sydafrikanske Republik har anlagt sag ved Den Internationale Domstol (IJC) for at fordømme Israel på grund af folkedrab på palæstinenserne. Det giver en særlig mulighed for efterforskning og for at fremlægge ubestridelige historiske og aktuelle beviser for de afskyelige forseelser, som den israelske regering og hemmelige personer og grupperinger har begået.

Sydafrika har en særlig moralsk autoritet til at gøre dette, i kraft af dets erfaring med kolonialismens forbrydelser og dets afskaffelse af apartheid. En note: Den Internationale Domstol (IJC) må ikke forveksles med Den Internationale Forfatningsdomstol (ICC), som er en konstruktion, der skal undergrave retfærdigheden. IJC er tilknyttet FN og kaldes ofte “verdensdomstolen”.

Disse skelsættende begivenheder bekræfter nødvendigheden af, at kræfter fra alle områder af samfundet går sammen om at tage ansvar for menneskehedens fremtid. Det betyder fra den Globale Majoritet, anti-krigs “fredsbevægelsen”, sammenslutninger, der repræsenterer produktionssektorer – fagforeninger, landmænd, studerende, alle andre – til en udvidet handling for at trække verden tilbage fra det Globale NATO-galskab, der nu er på randen af at udløse Tredje Verdenskrig. Den Internationale Fredskoalition eksisterer netop med dette historiske formål for øje.

Foto: @clashreport X page

Ikke korrekturlæst

29. december 2023. De enorme mængder af penge, tid, ressourcer og menneskelig arbejdskraft og opfindsomhed, der hvert år spildes på militære udgifter, er ufattelige. Opretholdelsen af en udenrigspolitik baseret på overherredømme og dominans fører til ødelæggelse i hele verden og forfald i hjemlandet.

Konceptet med at ” smede sværd om til plovjern” er nu mere relevant end nogensinde. Denne omlægning repræsenterer en strategisk drejning af det militære-finansielle-industrielle kompleks i retning af at producere højteknologiske produkter, der er afgørende for områder som infrastruktur, produktion, fusionsforskning og rumvidenskab. Som vi har rapporteret, kunne de enorme summer, der er spildt siden begyndelsen af den “globale krig mod terror” i 2001, have bygget et landsdækkende amerikansk netværk af højhastighedstog, kontinental vandforvaltning baseret på den foreslåede Nordamerikanske Vand- og Energialliance, adskillige atomkraftværker, eksperimentelle (eller nu kommercielle) fusionsreaktorer og nok rummoduler til at påbegynde seriøst permanent arbejde på Månen.

Vi har ikke disse ting i dag, og det er på grund af dårlige valg, der er truffet gennem årtier, og de kulturelle fejl, der gør det muligt at træffe disse tåbelige beslutninger.

Som præsident Eisenhower bemærkede i 1953: “Hver eneste kanon, der fremstilles, hvert eneste krigsskib, der søsættes, hver eneste raket, der affyres, er i sidste ende et tyveri fra dem, der sulter og ikke får mad, dem, der fryser og ikke får tøj på… Det tærer på sine arbejderes sved, på sine videnskabsmænds genialitet, på sine børns håb.”

Den produktive kapacitet, der i øjeblikket skaber de våben, som Israel ødsler væk i sin militære operation for at fordrive palæstinenserne fra Gaza, kunne i stedet bruges til at udvikle Oase Planens kanaler, afsaltning, kunstvanding og energiinfrastruktur og dermed vinde en krig mod ørkenen og underudviklingen.

Tænk på verdenssituationen i dag: Forsvarere af “demokratiet” i USA arbejder på at forhindre amerikanske borgere i at stemme på den førende udfordrer til den nuværende præsident, USA presser på for, at G7 i februar erklærer, at de vil beslaglægge de 300 milliarder dollars i indefrosne russiske aktiver, Israel er anklaget af Sydafrika ved Den Internationale Domstol, og den vestlige presse forbereder deres læsere på den uundgåelige dårlige nyhed (som læserne af denne publikation længe har kendt til) om, at det ikke er lykkedes at “besejre” Rusland.

Tiden er moden til en verdensomspændende rekalibrering af værdier, til et skift i de politikker, der styrer nationale og sociale beslutninger. Det er på tide at fremme og handle på friheden til at gøre det gode!

Foto: U.S. Army photo by Capt. Dan Yarn

Download (PDF, Unknown)

Den 27. december 2023 (EIRNS) – I næste uge overtager Rusland formandskabet for BRIKS i 2024, og fem nye lande – Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater – bliver fuldgyldige medlemmer den 1. januar. Atlantic Council har allerede etableret en såkaldt “Dollar Dominance Monitor”, som afspejler deres centrale frygt for, at BRIKS-10 uundgåeligt vil af-dollarisere og lave finansielle arrangementer i forbindelse med den faktiske handel i den fysiske økonomi. Fantasispillet om en dollar, udstedt af et land med en gæld på 34 billioner dollars – og en gæld, der stiger med tiltagende hastighed – er overstået. Det er tid til at klippe landets kreditkort over.

Men befolkningens forarmelse efter årtiers dominans af et postindustrielt samfund er ikke så let at håndtere. Selvom Gazastriben ikke er det eneste tilfælde af påtvungen tilbageståenhed, er Israel først nu ved at opdage, at det at ruinere sin nabo har skabt en alvorlig trussel om invasion. Før den 7. oktober 2023 og i mindst de sidste 17 år har Israel – mere og mere domineret af en klike, der er fast besluttet på at ødelægge jødedommen og forvandle den til en blod-og-jord-kult – kontrolleret og administreret Gaza med foragt. Forarmelsen, livet på kanten, underernæringen, manglen på ferskvand osv. har krævet sin pris. En simpel faktor, manglen på tilstrækkelig antibiotika, der får Gaza-boerne til at behandle infektioner med minimale doser, har resulteret i antimikrobielt resistente infektioner indlejret i selve Gaza-landet. Israelske soldater bliver nu smittet med en dødelig svamp, og det første kendte dødsfald blev rapporteret i denne uge. Gazas invasion af Israel er på forfærdelig ironisk vis begyndt.

Endnu værre er det, at den voldsomme sult, mangel på ernæring og voksende hungersnød blandt Gazas 1,9 millioner fordrevne mennesker, kombineret med dårligt vand, utilstrækkeligt husly om vinteren og stigende mængder kloakvand og menneskeligt affald har skabt en enorm petriskål af ynglende organismer, som stadig mangler navne. Den nuværende svampeinvasion ind i Israel fra Gaza er blot den ene fjende, hvis navn er kendt. Var det nødvendigt at komme til dette punkt for at indse, at det at ruinere sin nabo ikke giver en lykkelig slutning?

Hvordan er det så muligt, at den Globale Majoritet af lande rundt om i verden har optimisme, har håb? Hjulene drejer ikke bare for ” af-dollarisering”, men for “fattigdomsbekæmpelses”-projekter, bevist af USA’s TVA-model og fejret af Kinas massive infrastrukturprojekter. At føre USA’s længe forarmede sydstater ind i det 20. århundrede, eller at føre over 800 millioner kinesere ud af alvorlig fattigdom, er svært at afvise. Dagens møder og kontrakter mellem Indien og Rusland, Iran og Rusland, Afghanistan og Iran, Egypten og Iran, etc., og Egyptens, Etiopiens, Saudi-Arabiens og De forenede arabiske Emiraters planer for næste uges BRIKS-aktiviteter, vil ikke blive afsporet af bestikkelse eller afpresning. ” Bælte- og Vej”-projekterne er reelle og udgør en vej ud af fattigdom. Det nytter ikke at skære tænder over den koloniale, påtvungne tilbageståenheds bortgang. Gør Amerika godt igen.

De sjæle, der for nylig er omkommet i Israel og Gaza, og dem, der fordømmes af hver dag med passivitet, fortjener intet mindre.

Foto: CC BY-SA 3.0 Nick Youngson / Alpha Stock Images

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. Jeg er Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært i denne uge. Du kan sende spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.com.

På trods af betydelig diplomatisk aktivitet var der ingen våbenstilstand i juleperioden, ingen våbenhvile, intet pusterum fra det igangværende bombardement af det palæstinensiske folk i Gaza. Du, Helga, udsendte en erklæring, “Gør sværd til plovjern”, som er lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside, og i løbet af juleweekenden kom der opfordringer fra en række religiøse ledere, inklusive pave Frans, som krævede våbenhvile og en fredelig løsning. Lad mig starte med at spørge dig, hvad er betydningen af disse opfordringer, og hvad skal der nu til for at bringe en ende på denne igangværende konflikt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Vigtigheden er en generel udbredt bevidsthed om, at medmindre vi gør noget ved det militærindustrielle kompleks’ voksende magt, selv hvis vi stopper krigen i Gaza eller krigen i Ukraine, så vil de finde en anden krig, som de har fundet mange krige før – Afghanistan, Irak, Syrien, Libyen og omkring 55 krige rundt om på kloden, hvor det militærindustrielle kompleks er involveret i at tjene masser af penge ved at sælge masser af våben; og selvom jeg ikke reducerer hele den økonomiske teori om det finansielle system og det neoliberale system til ideen om det militær-industrielle kompleks, mener jeg alligevel, at det er korrekt at hævde, at det er den neoliberale models sidste fase i at skabe penge og profitmaksimering. Jeg havde engang en meget kær ven i Indien, J.C. Kapur, som plejede at kalde dette for “pansret forbrugerisme”. Og hvis du husker det, tror jeg, det var Bush Sr., der i forbindelse med en af Irak-krigene, jeg tror, det var den anden Irak-krig, sagde, at USA var nødt til at gøre dette for at beskytte (citat) “den amerikanske livsstil”, hvilket betyder, at USA tilhører det, de i Rusland kalder “den gyldne milliard”. Og at den fortsatte fattigdom for mange milliarder mennesker i verden bliver opretholdt ved simpelthen at have et system, hvor kun nogle nationer tidligere fik lov til at forarbejde råmaterialer, at have merværdiproduktion, og at der på den måde blev opretholdt et system, som holdt kolonialismen i hævd i hundreder af år, og selv efter den såkaldte uafhængighed af de tidligere kolonistater fortsatte kolonialismen med at eksistere.

For at opretholde dette system, som kun tillader velfærd og profit for en relativt lille del af befolkningen, nemlig spekulanterne, dem, der enten er direkte involveret i det militærindustrielle kompleks eller i de relaterede finansielle selskaber, som driver disse militærfirmaer på Wall Street og i City of London, er det systemet, der genererer disse krige og øger drabene for profittens skyld. Så jo mere man ser på det, jo mere man tænker over det, er det meget tydeligt, at det gamle krav fra Bibelen, fra Esajas 2:4 om, at “de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskærerkroge; folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere lære at føre krig”. Det er meget, meget relevant, for al denne militære produktion indebærer ren destruktion af fysisk velstand. Og selv præsident Eisenhower sagde i sin tale den 16. april 1953, “The Chance for Peace”, til American Society of Newspaper Editors, at hvert fly, der produceres, hver bombe, der produceres, tager noget væk fra folket i form af hospitaler, børnehaver og andre nyttige ting.

Så jeg tror, det er kommet til et punkt, hvor vi virkelig må kræve, at det militærindustrielle kompleks bliver omstillet, at disse firmaer, som til dels har ekstremt højteknologiske kapaciteter, kan producere noget nyttigt! Det eneste, man skal gøre, er at træffe den politiske beslutning om at gøre det, og så tage nogle designingeniører og fortælle dem: “Her er kapaciteterne, hvor lang tid tager det at omstille dem og producere, i stedet for F-35, F-15, F-16 bombefly eller missiler eller andet militært udstyr, hvad tager det at omstille disse industrier til at producere hurtige togsystemer, der kan køre 350 km/t, snart 600 km/t, som kineserne gør, eller andre nyttige ting, herunder virkelig højteknologi inden for det nukleare område? Med andre ord kunne man bruge al denne produktionskapacitet til at producere det, der er så påtrængende behov for i verden.

Det kræver dog en politisk mobilisering, for det vil ikke være en frivillig handling fra ejerne af det militærindustrielle kompleks at gøre dette, men i betragtning af at samfundet er ved at falde fra hinanden, tror jeg, at der vil være en voksende efterspørgsel. Og derfor skrev jeg mit julebudskab blot ved at tænke på det, og så blev jeg ekstremt opmuntret, da jeg lyttede til Angelus-bønnen, pavens “Urbi et Orbi”-budskab til jul, hvor han kom med præcis den samme pointe: Han sagde, at folk er nødt til at vide, hvem der tjener på disse militære produktioner, fordi det går ud over deres velfærd. Så han havde præcis den samme opfordring til at nævne navnene på det militærindustrielle kompleks og til at gøre sværd til plovjern. Så jeg blev meget opmuntret, og der er naturligvis mange kristne grupper, som Pax Christi i Amerika, der allerede i et stykke tid har fremført dette argument i stærke vendinger. Men jeg tror, at vi nu er ved at nå det punkt, hvor forbindelsen mellem den forfærdelige ødelæggelse, der foregår i Gaza, som det er utroligt at tænke på, at det skulle ske i vores tid, eller endda situationen i Ukraine, som også bliver mere og mere forfærdelig dag for dag, og det må høre op. Og vi er nødt til at lave en verdensomspændende mobilisering langs disse linjer, hvad jeg sagde i mit julebudskab, og hvad pave Frans tydeligvis helt uafhængigt også valgte at gøre til sit emne.

Så jeg vil bede jer om at tage disse tre, mit julebudskab; vores korte folder, hvor vi siger, hvem der styrer det militærindustrielle kompleks fra Wall Street, og hvad der skal gøres for at omstille det; og det lidt længere faktaark, så I kan tage disse tre stykker information og hjælpe med at sprede det så vidt som muligt, og slutte jer til vores mobilisering for at gennemføre denne form for forandring.

SCHLANGER: Denne erklæring er tilgængelig på hjemmesiden: Den hedder “Det militær-finansielle kompleks svulmer op på blodpenge fra krige”; og dit “Julebudskab fra Helga Zepp-LaRouche: Gør sværd til plovjern!” findes også på Schiller Instituttets hjemmeside.

Nu, hvor vi fortsætter med samme emne, har vi en note fra en seer i Ohio, som refererede til udtalelsen fra de israelske forsvarsstyrkers stabschef Herzi Halevi, som sagde, at krigen vil fortsætte i mange måneder, dette på trods af FN’s Sikkerhedsråds resolution, på trods af at USA fortæller israelerne, at de snart bør afslutte den. Han stillede spørgsmålet: “Har FN’s Sikkerhedsråd nogen magt til at håndhæve det?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke som sådan. Vi har tidligere set, at USA gentagne gange nedlagde veto mod resolutioner om en våbenhvile, og medmindre der kommer et massivt politisk pres fra primært USA, men også fra resten af verden, tror jeg desværre ikke, at FN’s Sikkerhedsråd har sådanne beføjelser.

Men jeg tvivler på, at dette vil fortsætte i mange måneder, først og fremmest fordi situationen på stedet er så absolut alvorlig, at FN-organisationer som Verdenssundhedsorganisationen, Verdens Fødevare- og Landbrugsorganisation oplyser, at der er hundredtusinder af mennesker, hvis ikke 2 millioner, der er ramt af en akut hungersnød! Med andre ord er det mennesker, der ikke har noget at spise i morgen, i overmorgen, måske en lille smule på tredjedagen, og så ingenting igen, indtil de sulter. Sådan kan det ikke fortsætte i månedsvis: Enten sker der en ændring, eller også er der tale om en fuldstændig eliminering af alle palæstinensere, der bor i Gaza – det er det, vi ser på! Og det er ikke gået ubemærket hen i resten af verden. Tænk bare på alle de islamiske lande i verden, alle de arabiske lande, og ikke kun det, men hele det Globale Syd betragter det, og hvad ser de? De ser på den ene side, hvad IDF gør, men alle, der tænker en lille smule over det, indser, at intet af dette ville ske, medmindre USA ville give den økonomiske, militære og politiske støtte.

Og jeg tror, at det, der allerede er sket, er – jeg ved ikke, hvad det rigtige ord er – image, skade, det er de mildest mulige ting, jeg kan beskrive. Dette er en plet, som ikke vil forsvinde. Der er allerede mange artikler i mange dele af verden, som siger, at dette er et tegn på USA’s undergang. Hvis der ikke sker nogen forandring indefra i USA, kan det meget vel være det. Der er naturligvis så mange andre faktorer: Der er den umiddelbare fare for en udvidelse af krigen; Yemens angreb på skibe i Det Røde Hav; vindstød og træfninger mellem israelere og Hizbollah i nord; og så de amerikanske angreb i Irak, som den irakiske regering protesterede kraftigt imod. Så det hele er en krudttønde, og derfor er forslagene om fredelige forhandlinger for at bringe dette til en afslutning, som heldigvis også cirkulerer, ligesom Egypten har fremsat et forslag; Så er der et forslag, som kun blev offentliggjort af en afsides palæstinensisk hjemmeside, og som så blev samlet op af en israelsk hjemmeside, men det indeholder en hel række krav – en pause, en udveksling af fanger, og der, meget vigtigt, nævnes lederen af PFLP Ahmed Saadat og den palæstinensiske leder, som nu har siddet i fængsel i 20 år, Marwan Barghouti, som er anerkendt af hele det internationale samfund, men især af alle de palæstinensiske fraktioner, at han bør løslades i den næste fangeudveksling som den eneste person, der kan forene palæstinenserne og få en aftale, der fører til en fredelig løsning.

Så vi bør helt sikkert alle diskutere dette spørgsmål om Barghouti, behovet for at få ham løsladt, som et tegn, et symbol på håb om, at en diplomatisk løsning er mulig. Så jeg vil bede jer alle om at deltage i vores kampagne for at kræve ham løsladt, fordi han er en person, som helt sikkert er respekteret, og det ville være et tegn på, at der kan findes en løsning.

SCHLANGER: Vi havde et par stykker, der skrev ind og spurgte om Marwan Barghouti, og det har du lige svaret på. Men det er også bemærkelsesværdigt, at din mand allerede i 2004, da han første gang blev fængslet, sagde, at hans løsladelse ville være tvingende nødvendig for at have en fredspartner fra den palæstinensiske side. Og det er sandsynligvis derfor, han er blevet holdt i fængsel.

Du nævnte tidligere problemet med kolonialisme. Vi har et spørgsmål, der lige er kommet ind: “Mener du, at USA fungerer som en kolonialistisk supermagt?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, det er noget i den retning, for USA kontrollerer lige nu i høj grad NATO; de kontrollerer EU. Den Europæiske Union har mistet al suverænitet (hvis den nogensinde har haft nogen). Og naturligvis er det USA’s rolle, der bliver anerkendt som håndhæver af IMF, Verdensbanken og lignende ting.

Lad mig nu bare sige dette: Det er nu den 27. december, og det betyder, at der om fire eller fem dage, den 1. januar, vil ske en fuldstændig ændring i den strategiske situation. Det er den dag, hvor Rusland overtager formandskabet for BRIKS-Plus: Det bliver BRIKS-10, som omfatter Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran. Det betyder en stor forandring. Den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov har udtalt, at det nye BRIKS ikke vil være en formel organisation med et sekretariat og et bureaukrati, men at det i lang tid vil være en sammenslutning, hvor hver nation kan bevare sin egen identitet, sin egen suverænitet, sin egen måde at gøre tingene på, sin egen vej til udvikling: Men de vil arbejde sammen om et nyt paradigme for udvikling af alle. Og på BRIKS-topmødet den 22.-24. august havde allerede 40 lande fra det Globale Syd udtrykt interesse for snart at blive medlem, og det er kun et spørgsmål om hastigheden og de nærmere regler for integrationen, men det er ved at ske.

Efter min mening er der et tektonisk skift i gang, og jeg tror, at folk i Vesten, som stadig er vant til eurocentrisk arrogance, hvilket inkluderer USA, som trods alt er en slags forlængelse af den europæiske civilisation, at dette eurocentriske syn er fuldstændig forældet. Det betyder ikke, at alle fortalerne har indset det, men resten af verden bevæger sig meget, meget hurtigt i en anden retning: De vil have en retfærdig økonomisk verdensorden, og for eksempel har den indiske udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar lige nu, siden mandag, besøgt Moskva, og han mødtes med mange mennesker fra mange samfundslag, herunder en fælles pressekonference med udenrigsminister Lavrov. De understregede den ekstreme betydning af de russisk-indiske relationer, og at det er en meget vigtig hjørnesten i det fremtidige nye paradigme. Dette på trods af, at de såkaldte vestlige demokratier har gjort en enorm indsats for at få Indien med i demokratiernes lejr. Men det har ikke fungeret: Indien er et uafhængigt land, som helt åbenlyst handler i traditionen fra den Alliancefri Bevægelse (NAM), og de har et dybt venskab med Rusland.

Mange, mange afrikanske lande siger også, at de har et dybt venskab med Rusland, som vil blive lige så dybt igen, som det var under Sovjetunionen, fordi disse lande indser, hvem der er deres venner, og hvem der giver noget i virkeligheden, og hvem der bare snakker og holder søndagsprædikener.

Så jeg tror, at det kommende år, selvom jeg ikke afviser faren – faktisk er farerne utrolige – ikke desto mindre er der al mulig grund til håb, for når flertallet af verdens befolkning bevæger sig på en samordnet måde, i en anden retning, og siger, at de ønsker at opbygge et retfærdigt nyt verdenssystem, der giver mulighed for udvikling for alle, tror jeg, at det er ustoppeligt. Det eneste, der kan stoppe det, er Tredje Verdenskrig, men den mulige anstifter af en sådan krig bør tænke sig om en ekstra gang, for de ville heller ikke overleve den – så det er måske ikke så god en idé.

Men jeg finder grund til optimisme, for jeg tror, at historien er ved at nå et punkt, hvor 500 eller endda 600 års kolonialisme er ved at være slut, og jeg tror ikke, at det kan gøres om.

SCHLANGER: Vi har også et spørgsmål om faren for verdenskrig fra en seer i Thailand, som skriver: “Jeg har hørt om Thukydid-fælden som den potentielle årsag til krig mellem USA og Kina. Jeg har hørt det fra mange eksperter, herunder Chas Freeman. Hvad er Thukydid-fælden, og gør den en krig mellem USA og Kina uundgåelig?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, ikke nødvendigvis. Thukydidfælden er opkaldt efter den græske historiker Thukydid, som for første gang udviklede ideen om, at når en ny magt er på vej frem, så ser den magt, der bliver overgået, det som sin vitale interesse at føre krig mod denne opstigende magt. Og han diskuterede dette i forbindelse med den peloponnesiske krig mellem Spata og Athen, der som bekendt var begyndelsen på delingen af Grækenland, som det aldrig rigtig er kommet sig over. Det er referencen, og der er omkring 12 tilfælde i historien, hvor en opstigende magt erstattede den tidligere topmagt, og det førte til krig, og der er omkring 4 tilfælde, hvor en sådan opstigen fandt sted uden at føre til krig. Det er der nogle, der gør til en teori, som om det ville være en naturlig ting.

Nu, i atomvåbnenes tidsalder, hvor USA er den næststørste atomvåbenmagt, er Kina meget hurtigt ved at blive den største økonomiske magt, mens de militært stadig er meget bagud. Men på grund af deres strategiske forhold til Rusland kompenseres der på en måde for det.

Det bør stå klart for alle, at hvis det nogensinde kommer til krig mellem USA og Kina, så er det så godt som verdens undergang. For det er atomvåbnenes logik, at ikke bare ét våben vil blive brugt, men et stort nok arsenal til at forårsage udryddelsen af den menneskelige art. Xi Jinping har netop holdt en tale i forbindelse med 130-året for Mao Zedongs fødsel, hvor han sagde, at Kina under ingen omstændigheder vil tillade en løsrivelse af Taiwan, og at landet hele tiden vil presse på for en fredelig genforening, men han gjorde det også meget klart, at de, der tilskynder til en mulig løsrivelse af Taiwan, ikke har nogen chance for at gøre det uden at få de ekstreme konsekvenser at føle.

Nu tror jeg, vi befinder os i en meget farlig dynamik, fordi den tyrkiske udenrigspolitiske komité netop har stemt for, at Sverige kan blive medlem af NATO. Det vil nu sandsynligvis på kort sigt føre til en afstemning i det tyrkiske parlament. Præsident Erdoğan er meget imod det, men i Sverige – jeg fik det at vide i dag af nogle af vores venner fra Sverige – er der en debat om, at en krig mellem NATO og Rusland, der omfatter svensk territorium, vil finde sted inden for fem år, og i Finland er der dukket lignende stemmer og artikler op, der siger, at det kun vil tage to år, før man har en krig mellem NATO og Rusland, der involverer Finland.

I Tyskland er der en tænketank, nogle skribenter, nogle helt uansvarlige (jeg er nødt til at beherske mit sprog, for jeg bliver virkelig meget vred, når jeg læser ting, som kun kan føre til civilisationens ødelæggelse!), og så siger disse såkaldte eksperter: Ja, vi skal have en fuldstændig mentalitetsændring i Tyskland, vi skal have en militarisering af hver eneste pore i samfundet; vi skal diskutere krigsmilitariseringen i klubberne, i byrådene, i delstatsparlamenterne, alle aspekter af samfundet skal gøres opmærksomme på, at vi snart kan have blodige lig, der bæres gennem landsbyerne igen i forbindelse med en krig mod Rusland.

Det er så uansvarligt! Derfor kan jeg kun bede jer alle, alle vores seere og forhåbentlig venner, om at gå sammen med os i en mobilisering om, at denne fremgangsmåde er vanvittig, fordi den vil føre til ødelæggelsen af hele den menneskelige art! Der er ingen grund til at være en fjende af Rusland eller Kina eller det Globale Syd! Og alternativet til denne form for militarisering af samfundet er præcis det, vi talte om i begyndelsen: Omstillingen af det militær-industrielle kompleks, og det vil naturligvis kun ske, hvis der er nok kræfter i civilsamfundet, der kræver det, såsom landmænd, fagforeningsfolk, iværksættere, offentlige embedsmænd, alle slags mennesker skal virkelig tilslutte sig denne idé: Er vi den menneskelige art? Er vi intelligente nok til at forhindre vores egen udryddelse, eller er vi ikke? Derfor mener jeg, at vi virkelig skal være ekstremt bevidste om, at den nuværende idé om “militarisering” af alle aspekter af samfundet er absolut selvmorderisk og bør erstattes af idéen om samarbejde mellem alle nationer i det nye paradigme.

SCHLANGER: Du kan få Helga Zepp-LaRouches “Julebudskab: Gør sværd til plovjern!” på Schiller Instituttets hjemmeside. Og også faktaarket om, hvad det militærindustrielle kompleks er, og hvad det finansierer, og hvor dine skattekroner går hen i stedet for til infrastruktur, sundhedspleje, uddannelse og nationens generelle velfærd.

Jeg har et spørgsmål til dig, Helga, fra Pat, som refererer til rygterne om et muligt Wall Street-krak i begyndelsen af året. I dag meddelte de tyske bankmyndigheder , at det tyske banksystem er fyldt med stort set værdiløst papir, og EU forsøger at finde ud af, hvordan man kan redde bankerne. Hvad tænker du om, hvad vi står over for med det finansielle system i den kommende tid?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at både de amerikanske banker og også de tyske banker, som Bundesbank nu har indrømmet, ligger inde med urealiserede tab. Der er en meget høj rente, både i USA og i mindre grad i Europa, men stadig meget høj, og det devaluerer mange af de aktiver, som blev købt til en bestemt markedsværdi, og når renten stiger, mister de værdi, og hvis de solgte dem, statsobligationer og obligationer, ville de få meget færre penge og afskrive tab. Og det kan de ikke, så derfor beholder de dem i bøgerne, som om de stadig ville være værdifulde papirer.

Dette er tydeligvis et problem, som ikke forsvinder. Realøkonomien er ved at kollapse, ikke så meget i USA, men i Tyskland lider vi stadig under sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, og nu er den tyske industri ved at kollapse på grund af de høje energipriser. Det vil accelerere.

Jeg kan se, at der vil komme omfattende social uro, for når man truer landmændenes eksistens, som det f.eks. sker i Tyskland, fordi koalitionsregeringen har skåret i tilskuddene til brændstof, og for landmændene er det den røde linje, der gør deres landbrug uholdbart. Så landmændene vil i stor stil rykke ud på gaderne i januar sammen med lastbilchaufførerne og lokomotivførerne, og det vil kun være begyndelsen. Så jeg kan se, at det kommende år, med de aktuelle problemer i det finansielle system og den sociale protest mod de spareforanstaltninger, som de forskellige regeringer gennemfører, vil føre til en meget, meget ophedet situation. Derudover har vi den igangværende af-dollarisering, som er en anden vigtig faktor i situationen.

Så vi sidder på en vulkan med hensyn til det finansielle system, og jeg kan kun sige, at der er en måde at løse det på! Min afdøde mands, Lyndon LaRouches, program med de fire love er absolut anvendeligt på situationen i dag. De udgør til gengæld en del af mine ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, og det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne krise på en fredelig måde! Det er muligt! Det ville være politisk – det er det, der er så forbløffende – det ville være meget nemt: Alt, hvad man skulle gøre, var – måske ikke at indkalde til en stor offentlig konference i begyndelsen, men man ville have diplomater, der sendte deres følere ud, havde en vis mængde diskussioner blandt regeringerne på forhånd og så blev enige om, at man har brug for den slags reformer, og at vi er nødt til at erstatte konfrontation med samarbejde. Det har både Kina og Rusland erklæret gentagne gange – selv Putin sagde for nylig, at der stadig er mulighed for at finde en måde at samarbejde med Vesten på. Så hvis den politiske vilje kunne mobiliseres, ville det være meget nemt! Men det kræver naturligvis et veluddannet borgerskab, som vil stille politiske muskler bag disse krav.

SCHLANGER: Vi er næsten løbet tør for tid, men jeg har endnu et spørgsmål til dig fra Tyskland: Forudser du en politisk nyorientering i Tyskland, muligvis en stor koalition mellem CDU og SPD? Eller bare et forsøg på at fortsætte med at hutle sig igennem?

ZEPP-LAROUCHE: Der er mange, der kræver et tidligt valg, som Markus Söder, CSU’s leder i Bayern, der krævede det; og Friedrich Merz fra CDU har nævnt det. Jeg tror ikke, det kommer til at ske så let, for den nuværende koalitionsregering går tydeligvis mere op i magt end i principper, for ellers ville de ikke have dannet denne regering. De kan ikke få noget igennem. Uenigheden er ved at blive et samtaleemne overalt. Så der kan ske mange ting, som er uden fortilfælde og uventede, virkelig store ændringer, hvorved regeringen kan falde.

Problemet er, at den nuværende opposition ikke rigtig tilbyder et alternativ. CDU/CSU med Friedrich Merz og måske Söder i spidsen har ikke sagt eller foreslået noget, der på nogen måde adskiller sig fra den neoliberale politik. Og netop i dag døde Wolfgang Schäuble – han havde været finansminister i flere år; han havde været medlem af parlamentet i 51 år; han var berømt for at være “Mr. Black Zero”, i høj grad opfinderen af gældsbremsen og havde meget at gøre med Maastricht-kriterierne, alle de politikker, der kvalte den tyske økonomi. Og den ånd er stadig intakt.

Så jeg tror, at vi i det kommende år vil se Die Linke-parlamentsmedlemmet Sahra Wagenknecht annoncere, at hun vil danne et nyt parti. Der er også mange kredse i Tyskland, der diskuterer, at der skal gøres noget helt andet. Alt dette har endnu ikke taget form, men det vil bryde ud i lys lue i det kommende år.

Og jeg kan kun sige, at den eneste måde, hvorpå vi kan håbe på at komme ud af denne krise, er, at vi anerkender, at landene i Europa, og USA for den sags skyld, er nødt til at samarbejde med det Globale Syd, med Afrika, med Latinamerika, med Asien. Det er 85 % af jordens befolkning, og tanken om, at vi i al evighed kan være verdens herskere i en unipolær verden og undertrykke de andre lande – det kommer bare ikke til at ske. Det er forbi, og det kommer ikke tilbage.

Så hvorfor ikke? Hvorfor ikke tage et positivt skridt og sige: Lad os samarbejde med BRI, med BRIKS, med andre organisationer i det Globale Syd, og få venner i stedet for fjender?

SCHLANGER: Tja, Helga, nu hvor vi lige har afsluttet et år, der ser ud til at have været et af de mere dystre år nogensinde, vil jeg gerne takke dig på vegne af vores seere for din fortsatte optimisme og dit budskab om håb. Der er løsninger, som du har påpeget, og der er ingen grund til, at 2024 ikke kan blive et år, hvor disse løsninger kommer i forgrunden, og vi er afhængige af, at især vores seere tager det alvorligt, som du netop har diskuteret. Så tak igen, og vi ses næste år!

ZEPP-LAROUCHE: Ja, vi ses næste år!

Den 26. december 2023 (EIRNS) – “I praktisk talt alle de store lande i verden, hvor udviklingen i dag er vellykket – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne for fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet for Indiens økonomiske politik …”

Den respekterede russiske fysiske økonom Sergej Glazyev, der i dag er minister med ansvar for integration og makroøkonomi i Den eurasiske økonomiske Kommission, fremsatte denne bemærkning i 2022 om Lyndon LaRouches økonomiske skrifter og ideer. Udtalelser fra indiske og kinesiske forskere er, selvom de måske ikke er så stærke som Glazyevs, enige i hans klare vurdering. Men i USA, med undtagelse af nogle landbrugsorganisationer, mange individuelle lovgivere og en håndfuld økonomer eller bankfolk, er Lyndon LaRouches fremskridt inden for videnskaben om fysisk økonomi – den faktiske økonomi, som Den amerikanske Frihedskrig etablerede, i modsætning til den imperiale doktrin, som Adam Smith forfægtede i sin The Wealth of Nations – ukendt eller ikke værdsat.

Denne frygtsomme censurering af LaRouches økonomiske ideer er ved at give bagslag, efterhånden som BRIKS-nationerne, og de, der ønsker at tilslutte sig denne sammenslutning, bliver vidne til, at problemet, f.eks. i NATO’s krig mod Rusland i Ukraine, er, at disse nationer, på trods af et krigsbudget på en billion dollars i USA og voksende krigsbudgetter i både transatlantiske og “trilaterale” nationer (såsom Japan), mangler den produktive kapacitet og viljen, såvel som de produktive færdigheder, til at udkonkurrere Rusland og Kina. Ved at ignorere den fysiske økonomi, og den plan for overlevelse og velstand, som LaRouche og hans medarbejdere har skitseret i det sidste halve århundrede, har USA forspildt sin position som den mest produktive nation i verdenshistorien.

Det Nye Testamentes Markusevangelium, kapitel 6, fortæller os om en samtale mellem Jesus og hans disciple. “Jesus sagde til dem: .»En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og blandt sine slægtninge og i sit hus.«” Selvom LaRouche faktisk sad fængslet i fem år og aldrig er blevet frifundet for den forbrydelse, han fejlagtigt blev anklaget for, var det ikke primært LaRouches ulykke, men derimod USA’s, de transatlantiske nationers og ofrene for den permanente krigsførelse, der blev udløst efter Berlin-murens fald i 1989. Der var en dybere effekt og implikation i at forbyde LaRouches ideer fra USA’s uddannelsesmæssige og politiske institutioner, for at nedgøre dem i det amerikanske folks øjne som helhed. LaRouche skriver:

“Overvej det faktum, at historien, som vi kender den i dag, har været domineret af cyklusser af sammenbrud og, nogle gange, i bedste fald, genopretning. Hvordan kan vi derfor nu være sikre på, at selv hvis vi redder menneskeheden fra virkningerne af det globale finansielle og pengepolitiske kollaps, der er på vej, med de foranstaltninger, som jeg har foreslået, at vores således genoplivede civilisation ikke vil begynde at glide tilbage, en generation eller to senere, ind i en ny runde af sammenbrud, et kollaps, der måske er endnu værre end det, der truer os i øjeblikket, et kollaps, som dine børn eller børnebørn skal lide under? … [D]e fleste af de gamle kulturer, vi har været i stand til at identificere, var dem, der kastede sig ud i en langvarig mørk tidsalder, en mørk tidsalder forårsaget af et dominerende, karakteristisk, internt træk ved selve kulturen. Der har trods alt været moralsk underlegne kulturer, og mange af dem forårsagede deres egen ødelæggelse af netop den årsag.”

Disse ord er taget fra Lyndon LaRouches “Jesus Christ and Civilization”, skrevet i 2000, og er særligt passende i denne krisetid, denne vinter med vores misfornøjelse. Som pastor Munther Issac prædikede i sine juleprædikener fra Betlehem, er Jesus denne jul at finde under murbrokkerne i Gaza – begravet, men i live. Ideernes magt er større, højere, end fyrstedømmers og  magthaveres, mørkets kræfters og de hovne kongers magt i det høje. Det kan godt være, at det mest modbydelige mord ikke bliver forhindret i Gaza i dette øjeblik, men det betyder ikke, at vi er magtesløse over for det.

I 2004, da palæstinensernes leder Yasser Arafat døde af enten naturlige eller unaturlige årsager, sagde LaRouche i en tale til en argentinsk og peruviansk offentlig begivenhed: “Der sidder en mand i et israelsk fængsel, som, hvis [Israels premierminister Ariel] Sharon ønskede det, og hvis USA ville presse Sharon til det, kunne trækkes ud af fængslet som en forhandlingspartner med Sharon for at skabe eller forhandle en form for fred mellem palæstinenserne og israelerne. Hvis de blev enige om acceptable vilkår, ville det på en måde bringe krisen i hele Sydvestasien ind i en form for orden…. Det vil vi naturligvis arbejde for.” I går fornyede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche opfordringen til, at denne mand, Marwan Barghouti, skulle løslades fra fængslet. Jacques Cheminade, leder af partiet Solidarité et Progès i Frankrig, gav denne vurdering:

“Ifølge forskellige kilder i de palæstinensiske befrielsesbevægelser kan kun en løsladelse af Marwan Barghouti fra de israelske fængsler skabe betingelserne for fred i regionen…. Han havde støttet Oslo-aftalerne (1993-95) og mødte derefter modstand fra Hamas i dette spørgsmål. Men nu har Hamas korrigeret sig selv [med hensyn til Israels eksistens], startende i 2018, under indflydelse af Yahya Sinwar, som før da var i fængsel med Bargouthi.

“Hamas har ikke formelt anerkendt eksistensen af en israelsk stat, men har … opfordret til en palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967. Det betyder en de facto-anerkendelse af Israel uden for (den grænse). Derfor, både for Barghouti og i princippet Hamas, er de tre politiske spørgsmål, der er tilbage, når Israels eksistens er anerkendt:

“1) Østjerusalems status, som alle palæstinensere ønsker at se som deres hovedstad;

“2) Tilbagevendelse af de palæstinensiske familier, der blev smidt ud under Nakba;

“3) Fordrivelse af de israelske bosættere fra Vestbredden.

“Barghouti taler perfekt hebraisk og er respekteret af en del af den israelske efterretningstjeneste.”

Vi må også afsløre krigens ondskab, som pave Frans foreslår, ved at nævne navnene på dødens købmænd, som i vores forsknings- og udgivelseskampagne mod det militær-industrielle-finansielle kompleks. Når vi gør dette, vil vi kaste det nødvendige lys over årsagerne til det, de allerede ser som Kong Charles’ gennemskuelige sofisteri og hans affolkningsdagsorden, som dukkede op igen den 24. december. I det, der var falbudt som “en juletale”, kunne Charles ikke dy sig for at misbruge lejligheden til at fremme anglosfærens dagsorden for død.

En blogger ved navn Jordan Schachtel skrev i en artikel med titlen “WEF King Charles Uses Christmas Message To Advance Climate Narrative” og undertitlen “Royal Levels of Hypocrisy”: “Mandag tilegnede kong Charles III, som vi nogle gange kalder ‘WEF (World Economic Forum) King’ (fordi han er en af verdens mest prominente anti-mennesker), en stor del af kongefamiliens årlige juleudsendelse til klimafortællingen…. “I min levetid har jeg været så glad for at se en voksende bevidsthed om, hvordan vi skal beskytte Jorden og vores naturlige verden som det ene hjem, vi alle deler,” sagde Charles, der har fungeret som konge siden september 2022. …. Under den del af hans tale, der handlede om klimaet, blev der vist videooptagelser af Charles, der fuldt ud antog den “hvide frelser”-rolle i Afrika. Men det depraverede anti-menneske er en erklæret fortaler for affolkning og har ved flere lejligheder krævet robuste foranstaltninger til befolkningskontrol i udviklingslandene.”

De breve, der blev skrevet som svar på dette opslag, var i overvældende grad [vrede]….

Til denne vrede må vi nu knytte, ikke blot tanker, men overvejelser om de konkrete alternativer, der skal foreslås til det vanvid og den dårskab, der ellers vil sejre, som det så ofte er sket i fortiden, som LaRouche påpeger. Løsladelsen af Barghouti; inddragelsen af Sydvestasien i en “Oase-plan” som et ønske fra BRIKS- og BRIKS-Plus-nationerne; og vedtagelsen af initiativet “Sværd til plovjern”, som Helga Zepp-LaRouche for nylig bekendtgjorde, er kun en del af det arsenal af ideer, der er til rådighed for dem, der har det, som den myrdede Yitzhak Rabin kaldte “modet til at ændre sine aksiomer.” Profeten Esajas (2:4) sagde det – “De skal smede deres sværd om til plovjern, og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig¨.

Ikke korrekturlæst

Fredag den 22. december 2023

ANASTASIA BATTLE: Velkommen, alle sammen. Dette er Den Internationale Fredskoalition; dette er den 29. uge af vores møder. Mit navn er Anastasia Battle. Tak, fordi du er med i dag. Vi har en række punkter til diskussion, men i dag vil vi især fokusere på det militær-industrielle-finansielle kompleks, som vi har udarbejdet sammen med vores efterretningsteam i International Peace Coalition. Igen, hvis du har lyst til at deltage i det, så lad os det vide.

Jeg har inkluderet en række punkter på dagsordenen. Det kan du finde i chatrummet. Vi vil forsøge at holde os så tæt til den som muligt. Til at starte med vil jeg gerne bede grundlæggeren af Schiller Instituttet og initiativtageren til Den Internationale Fredskoalition, fru Helga Zepp-LaRouche, om at lægge ud i dag. Værsgo, Helga.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag til jer alle sammen. Jeg tror, vi alle er ekstremt berørte af nyhederne fra Gaza, hvor situationen udvikler sig på en sådan måde, at det næsten ikke er til at holde ud. De seneste nyheder fra FN’s Verdensfødevareprogram og FN er, at der er 600.000 mennesker i området, som lider af ekstrem sult. Ekstrem sult er et niveau under hungersnød, og jeg kan forestille mig, at resten af befolkningen i Gaza ikke er langt bagefter. Der er rapporter om, at der er yderligere 25% af de 1,3 millioner mennesker, der bor i FN’s beskyttelsesrum, som har smitsomme sygdomme. Det siger ikke noget om dem, der ikke bor i disse beskyttelsesrum, og som sandsynligvis er endnu værre stillet. Så det, vi ser i Gaza, er for øjnene af verdensoffentligheden faktisk en utrolig ødelæggelse af et helt folk, og hele verden kigger med. I dag er der endnu et møde i FN’s Sikkerhedsråd, og der var mange forsinkelser omkring den seneste resolution, hovedsageligt fordi USA har forsøgt at omformulere ord og så videre. Det er så ufatteligt umenneskeligt, at man næsten mangler ord for at beskrive det.

Men vi er nødt til at se det i et større perspektiv, og det er derfor, jeg vælger at skrive et julebudskab, som ikke fokuserer på Gaza eller Ukraine for den sags skyld, men på den større bue, der ligger bag. Bare for at nævne det, før jeg diskuterer dette, så er situationen i Ukraine næsten dramatisk eskalerende, for mens rapporterne for ikke så længe siden var, at Ukraine vinder, og Rusland må tabe, så ser billedet nu stort set modsat ud. Alle medier, selv mainstreammedierne, indrømmer, at ukrainerne ikke har gjort fremskridt. Der er et dødvande, hvis man skal se positivt på det. De forsøger nu at få 500.000 nye tropper, men de findes ikke. Hver dag forlader 6.000 mænd i den aldersgruppe, der er i stand til at gøre militærtjeneste, landet med lægeerklæringer eller andre beviser på, at de ikke kan trækkes ind i militæret. Så styrken er ved at blive drænet. Men nu vil de kalde folk tilbage, der er rejst som flygtninge til Tyskland, Polen og andre lande. Naturligvis rejste disse mennesker, fordi de ikke ønskede at være en del af militæret. Så situationen i Ukraine, hvis der var nogen grund til det, ville man sige: “Lad os forhandle og afslutte det her!” Men det er tydeligvis ikke det, der er planen for de mennesker, der skubber på alt det her.

Lad mig tilføje et tredje element, og det er de kommende NATO-manøvrer. Fra februar vil der i fem måneder være udvidede netværk af militærmanøvrer, heriblandt Quadriga 2024: Det er en meget stor manøvre, der grundlæggende er centreret i Tyskland, og hvor man for første gang siger, at målet med denne manøvre er en russisk-ledet koalition. Ved tidligere NATO-militærmanøvrer har de altid brugt udtrykket “en fjende, en modstander”, men de har aldrig nævnt et bestemt land. Så at de nu åbent siger, at dette er træningen til den kommende krig mod Rusland, er virkelig en ny optrapning. Quadriga 2024 er en del af en større NATO-manøvre kaldet Steadfast Defender 2024. Det er en indlejret serie af manøvrer, hvor den ene går over i den næste næsten uden afbrydelser, og hvor man bruger de samme tropper til at flytte hele grænsen til Rusland fra toppen af Finland og hele vejen ned til den sydlige del af Balkan, bevæger sig ind i Østeuropa, bevæger sig ind i Skandinavien og bevæger sig tilbage til Balkan. Så det er fem måneder med accelererede manøvrer, der dybest set forbereder en kommende krig med Rusland.

Det er derfor, jeg tror, vi er nødt til at se nærmere på situationen, for selvfølgelig skal vi mobilisere alt, hvad vi kan, for at forsøge at lægge maksimalt pres på for at stoppe folkemordet i Gaza, for det er, hvad det er. Men der er tydeligvis noget i gang, som er meget, meget dybere end Gaza eller Ukraine, og det er, hvorfor vi er i denne situation, hvor vi godt 30 år efter afslutningen af den kolde krig er på et spor, som klart går i retning af en global krig mellem NATO og USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden side? Der er allerede rapporter som nyhedsrapporten i Foreign Affairs med titlen ” Den store: Forberedelse til en lang krig mellem USA og Kina.” Det, de mener med ” Den Store”, er den kommende krig med Kina. Derefter diskuterer de omkring 20 forskellige scenarier for, hvordan denne krig kan udvikle sig og tage form. I Tyskland har man så hele denne propaganda fra tænketanke, forsvarsminister Boris Pistorius, som siger, at Tyskland i bedste fald har 5-8 år til at gøre sig klar til krigen med Rusland, hvilket dybest set antyder, at Rusland helt sikkert vil angribe NATO-landene, at Rusland vil have brug for omkring fem år, efter at krigen med Ukraine er afsluttet, til at styrke hele sin militære styrke, og senest da, eller bedre et år tidligere, skal NATO være parat til at matche alt dette. Men dybest set er antagelsen, at denne krig vil komme på europæisk territorium, lige så sikkert som krigen med Kina vil komme i Fjernøsten.

Hvordan er vi kommet dertil? Jeg tror, vi er nødt til at adressere den underliggende dynamik i dette, for ellers, selv hvis Ukraine og Gaza stopper, vil der komme en ny krig, måske en udvidet krig i Mellemøsten, eller en krig med Iran eller hvad som helst, men denne krigsmaskine vil fortsætte. Jeg tror, vi er nødt til at gå tilbage til situationen, da den kolde krig sluttede, for det var et historisk vendepunkt, hvor en fredsordning ville have været særdeles realistisk. Hvis man studerer de historiske papirer fra dengang, var der ingen trussel fra Rusland. Gorbatjov var helt klar til at have et fælles europæisk hus. Rusland overvejede endda at blive en del af NATO. På det tidspunkt – det vil sige Lyndon LaRouche og jeg selv og vores bevægelse – foreslog vi Den Eurasiske Landbro for at forbinde den eurasiske landmasse gennem økonomiske korridorer, forene Europas befolkninger og industricentre med Asiens gennem økonomisk udvikling, og det ville have betydet, at hele det eurasiske kontinent ville have været økonomisk og politisk integreret med Vesten. Dybest set ville der ikke have været nogen opdelinger længere, for det var i høj grad muligt. Det ville have været grundlaget for en fredsorden. Og vi ved, at Kina senere overtog Den Eurasiske Landbro, Den Nye Silkevej, og gjorde den til Bælte & Vej Initiativet, hvilket gjorde det til det største økonomiske mirakel nogensinde.

Men det, der gik galt i Vesten, var, at på trods af løfterne til Gorbatjov om, at NATO ikke ville bevæge sig en tomme mod øst, blev disse løfter brudt allerede i baggrunden, mens de blev fremsat i hoveddøren af udenrigsminister James Baker til Gorbatjov og andre. Årsagen var, at de neokonservative omkring Richard Perle, omkring Wolfowitz, udviklede den såkaldte Wolfowitz-doktrin, som var ideen om, at nu hvor kommunismen var besejret, skulle ikke et land eller en gruppe af lande nogensinde have lov til at overgå USA politisk, militært eller økonomisk. Og så ved vi, hvad der skete: Ideen var, at der skulle være en unipolær verden baseret på det særlige anglo-amerikanske forhold, og som tiden gik, blev det klart, at dette skulle forsvares med militære midler. Det, Fukuyama på det tidspunkt kaldte historiens afslutning, betød, at alle lande på planeten ville adoptere den vestlige liberale økonomiske model, og derfor ville der ikke være mere historie, fordi alle ville være demokratiske og liberale. Som vi ved, ignorerede man fuldstændig det faktum, at der er så mange kulturer rundt omkring i verden, hvoraf nogle har 5.000 års uafbrudt historie, og de var slet ikke enige i at blive underlagt vestlige økonomiske og liberale modeller: Det er derfor, krigen i Afghanistan slog fejl, det er derfor, alle interventionskrigene slog fejl, fordi disse andre kulturer afviser at blive kulturelt besat med værdier, som ikke er deres egne.

Så i mellemtiden fortsatte Vesten med regimeskift, med farverevolution, flere NATO-udvidelser mod øst – fem gange. Og endelig, i februar 2022, reagerede Rusland på alt dette med den militære operation i Ukraine. Da krigen begyndte at udgøre en fare for at blive udvidet, lavede vi denne fredsbevægelse for at forsøge at forene alle de forskellige fredsbestræbelser rundt om i verden.

Mens Vesten bevægede sig i retning af den unipolære verden og forsøgte at få regimeskift i alle regeringer i verden, der ikke ville gå med til det, skete der noget andet: I Kina løftede de først 850 millioner af deres egne folk ud af fattigdom, og med Bælte & Vej Initiativet, som startede i 2013, begyndte de at tilbyde den kinesiske udviklingsmodel til de andre udviklingslande, og nu samarbejder 150 lande med Bælte & Vej Initiativet. BRIKS er ved at blive til BRIKS-Plus. Der er omkring 40 lande, der har tilkendegivet, at de ønsker at tilslutte sig BRIKS-Plus. Så det Globale Syd er ved at blive den Globale Majoritet.

Vesten ville have meget let ved at reagere, fordi både Rusland og Kina gentagne gange har sagt, at BRIKS og Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, er åbne for samarbejde med Vesten. Men fordi det er den unipolære idé om, at USA skal forblive den dominerende magt, og EU i mellemtiden er degenereret til at være en koloni for Anglosfæren, har vi den konflikt, at hvis vi ikke ændrer dette, tror jeg, at vi er på direkte kurs mod Tredje Verdenskrig. For hvis der fortsat er et ønske om at undertrykke Kinas og disse 150 landes fremgang, vil det med absolut sikkerhed føre til en Tredje Verdenskrig, og det vil betyde civilisationens udslettelse.

Det er derfor, jeg synes, vi skal tage ideen om, hvordan vi kan diskutere et alternativ, meget alvorligt. Hvordan får vi USA og de vesteuropæiske lande til at tage imod tilbuddet om samarbejde og stoppe konfrontationen? Det er klart, at en af de største forhindringer er, at hele Vestens økonomi er blevet militariseret. Det militær-industrielle kompleks i USA repræsenterer langt den største del af USA’s industrielle kapacitet. Europa bevæger sig hurtigt i denne retning – der er en indsats for at militarisere EU’s budget og alle nationalstater i Europa. Det er klart, at man ikke kan betale yderligere 50 milliarder dollars til Ukraine, samtidig med at ens økonomi falder fra hinanden.

Så vi har lige nu, især i Europa og mest i Tyskland, et økonomisk kollaps. I de sidste par dage er det eksploderet fuldstændig imod regeringens bestræbelser på at indføre drastiske nedskæringer i budgettet. Landmændene, som er blevet truet med nedskæringer i tilskuddene til deres brændstof, har samlet traktorer over hele Tyskland: De havde 1.300 traktorer i Berlin. De blokerede hele byen. I Sachsen, i Baden-Württemberg og andre steder blokerede de alle motorveje og gader. De har annonceret, at de den 8. januar vil slutte sig til andre fagforeninger, som lokomotivførerne fra jernbanerne, der har annonceret en ubegrænset strejke fra den 8. januar, og slutte sig til mange andre fagforeninger, der protesterer mod lignende nedskæringer. I betragtning af, at det vestlige finanssystem er fuldstændig bankerot, mener jeg, at dette repræsenterer en enorm situation, hvor det kan gå i alle retninger.

Jeg synes, vi skal komme med et konstruktivt forslag om at omstille det militær-industrielle kompleks. Mange vil måske mene, at det er en utopisk idé, men før du hurtigt afviser den, vil jeg gerne have dig til at tænke over det: Fordi militærproduktion er et komplet spild, set fra den fysiske økonomis synspunkt, set fra folkets fælles bedste, er det simpelthen ødelæggelse. Militær produktion er bare det, der fylder lommerne på det militær-industrielle-finansielle kompleks, og de folk på Wall Street, der spekulerer i aktierne i disse firmaer. Som vi vil vise, og som vi har gjort med dette faktaark, kan man vise, at de største militære firmaer i USA, Storbritannien og andre steder er fuldstændig identiske med de største investeringsfirmaer på Wall Street, i City of London og andre spekulationssteder.

Så det skal ændres. Vi er begyndt at lægge planer for, hvordan man kan omstille disse militærindustrielle kapaciteter, for hvis man kan producere jagerfly eller bombefly, der kan transportere atomvåben, eller andre ting – man kan lige så godt producere, efter at have omstillet disse industrielle kapaciteter – kan man producere maglev-tog, hurtige togsystemer, fredelig atomenergi, fjerde generation af sikre atomreaktorer. Man kan producere moduler til rumstationen. Nogle af disse firmaer gør begge dele: De laver både disse fredelige ting og også de militære ting. Så det, vi foreslår, er at starte en seriøs diskussion om at omstille disse kapaciteter. Det kræver naturligvis et enormt organisatorisk perspektiv, men jeg tror, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan komme ud af denne absolut sikre kurs mod Tredje Verdenskrig. Vi er nødt til at udvikle et alternativ og på den måde forhåbentlig gøre det klart, at en fredelig ændring af retningen bør finde sted.

Så jeg vil stoppe her, for jeg ved, at mange mennesker kan have andre ideer, og vi har naturligvis plads til at diskutere dette. Men jeg mener, at det er et påtrængende krav at ændre de aksiomer, som er grundlaget for den underliggende krise.

Afsluttende bemærkninger

Jeg mener, at ideen om at nedlægge FN absolut ikke bør fastholdes. Jeg mener, at FN, hvor ufuldkomment det end er, lige nu er det eneste organ, der repræsenterer nationernes fællesskab i verden, og i stedet for at afvikle det, vil jeg foreslå, at vi, hvor vi kan, ud af IPC og relaterede kredse, opretter ad hoc-komitéer til at støtte Guterres. For António Guterres, som i lang tid var en meget mild person, er i den seneste periode omkring folkemordet i Gaza blevet meget åbenmundet og har sagt ting, som han havde fuldstændig ret i, og som han blev brutalt angrebet for. Så jeg vil foreslå, at vi, selvom der i sidste ende vil komme en reform af FN, og mange mennesker arbejder på det, men lige nu ville det være absolut ødelæggende at afvikle FN. I stedet bør vi danne ad hoc-komitéer til at støtte Guterres i forbindelse med våbenhvilen i Gaza og lignende forslag. Det ville være mit svar.

Ellers synes jeg, at vi først og fremmest skal gøre det klart, at i juletiden, hvor vigtigt det end er at fremkalde ånden fra juleferien, fra Kristi fødsel, fra det håb, den repræsenterer, og alt det, der følger med julen, så synes jeg ikke, at vi skal blive afpolitiserede. For vi befinder os i den vigtigste periode, hvor vi stadig har mulighed for at forhindre, at hele udviklingen kommer ud af kontrol. Men det vindue af muligheder eksisterer måske ikke i særlig lang tid. Simpelthen fordi der er en situation i Mellemøsten, som kan komme ud af kontrol når som helst. Der er alle disse internationale skibe, omkring Yemens angreb på nogle af disse internationale skibe, og folk siger nu, at dette truer 20% af verdenshandelen. Det kan udløse en optrapning af situationen. Libanon: super-spændt. Hvis vi kommer i en situation, hvor Iran bliver involveret, og det har været hensigten i nogle kredse i meget lang tid, kan situationen blive optrappet til Tredje Verdenskrig i løbet af meget, meget kortere tid, end folk kan forestille sig.

Så jeg kan kun sige: “Lad være med at nedtrappe. Vær på vagt, og brug juledagene til at tale med så mange mennesker som muligt om det her.” På samme måde med situationen i Ukraine: Det er ved at blive fuldstændig desperat. Hvordan vil den ukrainske regering trække yderligere 500.000 soldater ind, når de ikke er der? De er blevet dræbt, de eksisterer ikke. Det bringer os til den situation, som general Kujat – og vi diskuterede dette for flere uger siden – allerede sagde, at NATO er i en position, hvor de enten skal forhandle nu eller gå efter en optrapning. Desværre er det, vi ser, den anden mulighed: at gå efter en optrapning.

Alt dette betyder, at vi ikke befinder os i en lineær udvikling. Det kan føre til pludselige optrapninger, der bringer os ind i forskellige geometrier, som vil være meget sværere at afhjælpe.

På den anden side bliver den økonomiske krise værre. Alt, hvad jeg kan sige, er, at vi er nødt til at få en samlet idé – det er derfor, jeg skrev det i julebudskabet på den måde, jeg gjorde: Der er håb! For det, Bælte & Vej Initiativet og BRIKS-landene gør, er at overvinde kolonialismen. De fleste mennesker i Europa og Amerika ved det ikke, så de siger: “Kineserne gør dårlige ting”, eller “Det Globale Syd laver dårlige ting”. De gør ikke dårlige ting. Vi bør glæde os over, at størstedelen af verdens befolkning endelig tager deres skæbne i egne hænder ved at overvinde fattigdom og underudvikling. Det kan ikke være normalt, at 2, 3, 4, 5, 6 milliarder mennesker på planeten skal være sultne hele tiden! Skal være fattige hele tiden! Så at disse lande nu har taget ideer op, som den russiske økonom Sergei Glazyev tilskrev Lyndon LaRouche, min afdøde mand, kan jeg kun sige er mere sandt, end de fleste mennesker har en anelse om, for USA kunne have taget hans ideer på samme måde, og de ville klare sig meget, meget, meget bedre, end I gør i dag.

Så vær ikke bange for, hvad disse lande gør. Se på det med friske øjne, og sig, at vi kan gøre det samme, og vi kan gå sammen, og vi kan skabe en verden, der er til at leve i for alle mennesker på denne planet.

Derfor kan jeg kun sige, lad os prøve at uddanne folk så hurtigt som muligt i, hvad der er de strategiske faktorer, og så tror jeg, at der er en absolut grund til at tro, at vi kan løse det. For hvis 150 lande allerede bevæger sig i retning af et nyt økonomisk system, ja, så er det størstedelen af befolkningen. Og vi i Vesten burde være lidt mere ydmyge og sige, at det måske ikke er en gudgiven situation, at vi, de hvide mennesker, altid skal være dem, der klarer sig godt, og at de mennesker, der ikke er hvide, skal klare sig dårligt. Jeg synes, det er en rigtig god ting, det der sker. Men det kræver nytænkning fra amerikanernes og europæernes side, for der har været for meget eurocentrisme i den måde, folk har anskuet hele denne situation på, og når man først ændrer holdning til det, er der faktisk en masse håb, og der opstår en masse muligheder.

Så mit forslag vil være, at vi holder kontakten hen over julen og forsøger at mobilisere så mange mennesker som muligt omkring jul. Så kan jeg absolut forudsige, at det nye år bliver mere tumultarisk, fordi flere mennesker vil rejse sig og kæmpe for deres rettigheder. Vi er nødt til at give dem de programmatiske ideer, så det hele er fokuseret på præcis, hvor det skal gå hen.

Ikke korrekturlæst

24. december 2023 (EIRNS) – På denne dag, hvor de kristne fejrer Jesu fødsel i Betlehem, er der ikke meget jubel i byen. De normalt festlige marcher i byen er aflyst til fordel for mere dystre udtalelser om den forfærdelige ødelæggelse, palæstinenserne oplever i øjeblikket, i Israels selvdestruktive overreaktion på Hamas-angrebet den 7. oktober fra Gaza.

“Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed,” sagde Jesus ifølge Matthæusevangeliet. “Salige er de, der stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.”

Tidligt om morgenen den 20. december landede et russisk Special fly fra den russiske Special Flight Squadron i Dulles International Airport i Washington, D.C.,(https://eir.news/2023/12/news/one-day-after-russian-diplomatic-visit-to-washington-new-york-times-reports-on-russias-willingness-to-negotiate/), hvor det blev i mere end 55 timer, før det lettede den 22. december.

Der har ikke været nogen offentlig anerkendelse af, hvem der var ombord på flyet, eller formålet med besøget på højt niveau. Men timingen af besøget, samt offentliggørelsen dagen efter af en stor {New York Times}-artikel om Putins villighed til at forhandle om en afslutning på konflikten i Ukraine, får os til at stille spørgsmålet: Er Ukraine-konflikten ved at nærme sig sin afslutning?

Artiklen siger, at den mislykkede ukrainske modoffensiv, den faldende støtte blandt NATO-nationerne og den alvorlige
Gaza-situationen tilsammen “skaber et gunstigt øjeblik for en aftale.”

Et kommende diplomatisk samarbejde gør Ruslands formodede internationale isolation til skamme: Den indiske udenrigsminister Subrahmanyam Jaishankar vil besøge Rusland  (https://eir.news/2023/12/news/indian-minister-to-visit-russia/) i løbet af 25.-29. december 2023. Jaishankars dagsorden omfatter drøftelse af økonomisk samarbejde og møder med Sergey Lavrov og det russiske udenrigsministerium.

I mellemtiden har den islamiske revolutionsgarde i Iran hævdet(https://eir.news/2023/12/news/iran-warns-us-trapped-in-red-sea/), at USA og dets allierede “snart bliver nødt til at vente på, at Middelhavet, Gibraltar og andre vandveje bliver lukket for dem”, efter houthiernes tiltag for at kontrollere adgangen til Det Røde Hav. Selvom en lukning af Gibraltar næppe er lige så let som Yemens forsøg på at kontrollere adgangen til Det Røde Hav, kan selv delvise trusler mod skibsfarten medføre store stigninger i forsikringspræmierne og påvirke den globale handel betydeligt med afledte effekter på priserne for luftfragt.

Desuden har briterne, der er rædselsslagne for, at der skal udbryde fred i Latinamerika, ikke kun sendt diplomatiske styrker, men nu et flådefartøj (https://eir.news/2023/12/news/uk-re-deploys-warship-to-guyana-amid-territorial-dispute/) for at opildne til konflikt i regionen. Efter mødet den 14. december, hvor præsidenterne for Venezuela og Guyana blev enige om ikke at bruge magt for at løse deres grænsestrid, sendte briterne først ministeren for de amerikanske og caribiske oversøiske territorier David Rutley til Guyana den 18. december for at “bekræfte sin støtte til Guyana på det første ministerbesøg til landet fra en G7-nation, siden det venezuelanske regime har fornyet sit krav på grænsen til Essequibo-regionen,” som det hedder i Storbritanniens pressemeddelelse. Rutley ville “understrege utvetydig opbakning til Guyanas territoriale integritet.” Nu sender briterne et patruljefartøj, HMS Trent, for at gennemføre øvelser med “regionale allierede og Commonwealth-partner Guyana senere på måneden.”

Verden er træt af krig! Der er brug for en anden retning. “Lad jeres lys skinne for mennesker, så de kan se jeres gode
gerninger.”

Det er på tide at omdanne den oppustede, ødsle og dødbringende industrielle del af det amerikanske militær-finans-industrielle kompleks til gode formål ved at omdanne den til nyttig produktion, som diskuteret i denne {EIR}-rapport. (https://eir.news/2023/12/turn-the-military-financial-complex-to-useful-production/)

“Det er endnu ikke for sent,” minder Helga Zepp-LaRouche os om i sit julebudskab “Gør sværd til plovjern.”(https://schillerinstitute.com/blog/2023/12/21/turn-swords-into-plowshares/)
Hun skriver:> Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomati og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som ville udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

> I stedet for grådigheden hos spekulanterne i MIFC, Wall Street og City of London, hvis høje profitrater er afhængige af
på, at skatteydernes penge hældes i nye krige, må vi forsvare befolkningens eksistentielle interesser: Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.

I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

Matthæus kapitel 5

Billede: Adoration of the Shepherds by Dutch painter Matthias Stomer, 1632

af Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale formand, 21. december 2023

Ingen vil kunne hævde, at vi er gået i søvne ind i Tredje Verdenskrig, som historikerne sagde om Første Verdenskrig. Krigsråbene i dag er så øredøvende, at de vækker alle ofrene for tidligere krige fra de døde – inklusive Første og Anden Verdenskrig. Mens den civile økonomi kollapser, infrastrukturen forfalder, og skoler og hospitaler går nedenom og hjem, hældes der skattepenge i alskens militærudgifter. Pentagons forsvarsbudget for 2024 beløber sig til næsten en billion dollars, mens hele EU-budgettet og alle nationale budgetter i Europa er planlagt til militarisering. Den tyske forsvarsminister Boris Pistorius kræver, at samfundet bliver “krigsklart”, og hævder, at vi blot har omkring 5 til 8 år før den store militære konfrontation med Rusland. Amerikanske tænketanke arbejder febrilsk på “krigsspil” til en storkrig mod Kina, som efter deres mening bør finde sted snarere før end senere (1).

Hvordan er vi endt på denne kurs, som kun kan føre os til en tredje verdenskrig, en global atomkrig mellem USA og NATO på den ene side og Rusland og Kina på den anden side, og dermed et atomart ragnarok?

Præsident Eisenhower advarede i slutningen af sin embedsperiode mod den daværende eksplosion af i det militær-industrielle kompleks’ (MIK’s) magt og sagde: “I regeringsrådene må vi beskytte os mod, at det militær-industrielle kompleks får uberettiget indflydelse, uanset om den er ønsket eller ej. Potentialet for den katastrofale stigning i fejlplaceret magt eksisterer og vil fortsætte.”

Siden da har historien desværre vist, at Eisenhowers anvisninger ikke blev fulgt, og at denne “uberettigede indflydelse” har spredt sig til hele samfundet og reduceret regeringer, kongres og parlamenter til institutioner, der går MIK’s ærinde.

Det afgørende vendepunkt indtraf, da Sovjetunionen blev opløst. I stedet for at etablere en ny global fredsorden, som Lyndon LaRouche havde forestillet sig med sit forslag om Den Eurasiske Landbro, der ville have integreret det eurasiske kontinent økonomisk og sikret tætte bånd til Vesten, satsede de neokonservative på angloamerikansk dominans over en unipolær verden. Wolfowitz-doktrinen fra 1971 fastslog, at intet land eller gruppe af lande nogensinde ville få lov til at overgå USA i politisk, økonomisk eller militær magt.

I modsætning til løfterne til Mikhail Gorbatjov på tidspunktet for den tyske genforening om, at NATO ikke ville udvide sig en “tomme” mod øst, gjorde NATO netop dette: I alt fem NATO-udvidelser, der strakte sig 1.000 km mod øst mod Ruslands grænser, inklusive installationen af potentielt offensive missilforsvarssystemer i dette område, er, hvad der gik forud for den russiske specialoperation den 24. februar 2022 i Ukraine. En Cuba-krise i sneglefart, så at sige.

USA og NATO-landene gik efter politisk kontrol, efter ideen om, at alle lande i verden skulle antage den vestlige neoliberale model, dvs. regimeskift, farvede revolutioner; interventionskrige, hvor mange millioner er døde; militærbaser over hele verden; krigstræning for deres udenlandske allierede; imperial udvidelse af EU og NATO indtil det punkt, hvor man skaber et globalt NATO som et middel til at inddæmme reelle og potentielle rivaler; sanktioner, der har til formål at gennemføre regimeskift; og endelig anvendelse af dollaren som våben. Alt dette under banneret af den “regelbaserede orden”, liberalt demokrati og menneskerettigheder.

Kina satsede derimod på økonomisk udvikling og på at overvinde fattigdommen for 850 millioner af sine egne borgere, i første omgang, og derefter i stigende grad på win-win-samarbejde med nationerne i det Globale Syd gennem det Nye Silkevejs-Initiativ. Takket være dette samarbejde fik disse nationer for første gang chancen for at frigøre sig fra fattigdom og underudvikling, der stammer fra kolonitiden. I dag arbejder 150 lande i det Globale Syd sammen med Kina på tusindvis af Nye Silkevejsprojekter, bygger veje og højhastighedsjernbaner, havne, lufthavne, udviklingskorridorer, industriparker og meget mere.

I de sidste ti år, siden Kina satte Bælte- og Vej-Initiativet på dagsordenen, har en ubegrænset kulturel optimisme spredt sig blandt nationerne i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, med ideen om, at de snart vil blive fuldt udviklede nationer. De reagerer på dollarens oprustning med af-dollarisering, dvs. ved at handle i deres egne valutaer og i sidste ende planlægge deres egen reservevaluta, ved at uddybe det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og skabe deres egne organisationer, såsom BRIKS Plus, som vil omfatte ti medlemmer pr. 1. januar 2024 og snart adskillige flere.

Konklusion: Forsøget på at reagere på Sovjetunionens opløsning med utopien om en unipolær verdensorden, der holdes sammen af militær magt, har været en monumental fiasko. Det har ført til et strategisk tilbageslag uden fortilfælde.

Derfor er det mest afgørende spørgsmål: Kan vi i Vesten, USA og de europæiske nationer, korrigere vores politiske kurs i tide og vælge samarbejde med det Globale Syd i stedet for konfrontation? Kina og Rusland har gentagne gange understreget, at BVI og BRIKS-landene er åbne over for samarbejde med Vesten!

Den største vanskelighed ligger i, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA og en voksende del af den i Europa er blevet overtaget af MIK og er så tæt forbundet med de store investeringsfirmaer og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFK). Se EIR’s artikel om det militær-industrielle-finansielle kompleks her.

Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, kampfly og missiler producere moderne højhastighedstog, ufarlige atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord, al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til? – kunne bruges til produktion af nyttige goder, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at blive velstående økonomier igen!

Den russiske økonom Sergej Glaziev udtrykte det i en nøddeskal i et budskab i anledning af det, der ville have været Lyndon LaRouches 100-års fødselsdag, som han desværre ikke nåede at opleve. LaRouche forudså ikke blot med fremsynethed det neoliberale systems krise, men foreslog også løsninger til at overvinde denne krise. De lande, der afviste hans løsninger, er i krise i dag, mens de, der gennemførte hans ideer, blomstrer, skrev Glaziev: “I praktisk talt alle de store lande i verden, der i dag udvikler sig med succes – frem for alt Indien og Kina – er der tilhængere af LaRouche. De har brugt hans tanker og ideer til at skabe deres økonomiske mirakler. Det er principperne om fysisk økonomi, som LaRouche er fortaler for, der i dag ligger til grund for det kinesiske økonomiske mirakel, og som udgør fundamentet i Indiens økonomiske udviklingspolitik. LaRouches tilhængere i disse lande udøver en frugtbar, meget positiv og konstruktiv indflydelse på udformningen af den økonomiske politik i disse førende nationer i det nye verdensøkonomiske paradigme.”

Det er endnu ikke for sent. Vi er nødt til at erstatte krigsråbene om stadig “flere våben” med en tilbagevenden til diplomatiet og ideen om, at vi kan – og skal – løse alle konflikter gennem forhandling, hvis vi skal undgå at ende i en global atomkrig og en atomvinter, som vil udslette al erindring om menneskehedens eksistens.

Over for grådigheden hos spekulanterne i MIFK, Wall Street og City of London, som regner med nye krige for at få de høje profitrater, som MIFK har brug for, for at skatteydernes penge kan blive ved med at strømme ind, må vi prioritere befolkningens eksistentielle interesser. Landmændenes, de små og mellemstore virksomheders, lokomotivførernes, bagernes osv. interesser.

Sværd til plovjern!
Vi er mange, de er få!
For samarbejde med nationerne i det Globale Syd!

(1) Foreign Affairs, “The Big One: Preparing for a Long War With China.”