9. marts, 2018 – Fire amerikanske senatorer opfordrede, i et brev af 8. marts, indtrængende Trump-administrationen til at indlede en ny runde forhandlinger om strategi med Rusland, uden tøven.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov responderede allerede i dag, fra sit besøg til Etiopien, og sagde, »Vi er altid gået ind for yderligere dialog om strategisk stabilitet mellem Rusland og USA«.

De fire senatorer, Edward Markey (D-MA), Jeff Merkley (D-OR), Dianne Feinstein (D-CA) og Bernie Sanders (I-VT), skrev til udenrigsminister Rex Tillerson, »En amerikansk-russisk strategisk dialog er mere presserende nødvendig efter præsident Putins tale den 1. marts, hvor han refererede til flere nye atomvåben, som Rusland angiveligt skulle være i færd med at udvikle, inklusive et krydsermissil og en atomundervandsdrone, der i øjeblikket ikke er nogen begrænsninger for iflg. New START-traktaten, og som ville være destabiliserende, om deployeret.«

Senatorernes brev anerkendte, at USA har uoverensstemmelser med Rusland mht. flere spørgsmål, inklusive angivelige overtrædelser af Traktaten om Mellemdistanceraketter og Atomvåbenprogrammer (INF-traktaten indgået mellem Reagan og Gorbatjov, -red.); angivelig russisk indblanding i amerikanske valg og udenrigspolitiske spørgsmål: »Det er imidlertid som følge af disse politiske splittelser, og ikke på trods af dem, at USA som en presserende nødvendighed bør gå i dialog med Rusland for at undgå fejlberegninger og mindske sandsynligheden for konflikt«, skrev senatorerne.

Brevet fortsætter, at INF-traktaten kan løse en angivelig »krænkelse fra Ruslands side gennem eksisterende bestemmelser i traktaten eller nye, gensidigt acceptable bestemmelser«. Brevet erklærer også, at den Nye START-traktat, som trådte i kraft i 2011, og som indeholder bestemmelser om tusinder af dataudvekslinger og on-site inspektioner, »også kunne regulere to af de nye våbentyper, som præsident Putin refererede til den 1. marts«.

Brevet slutter: »Der er ingen garanti for, at vi kan opnå fremskridt med Rusland om disse spørgsmål. Men selv på højdepunktet af den Kolde Krig var USA og Sovjetunionen i stand til at indgå i dialog om spørgsmål om strategisk stabilitet. Ledere fra begge lande mente, som vi også bør i dag, at atomvåbens utroligt destruktive kræfter er grund nok til at gøre enhver indsats for at mindske chancen for, at de nogensinde igen bliver brugt.«

Foto: USA’s præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, afsluttede den Kolde Krig med blandt andet INF-traktaten, der skulle fjerne mellemdistancevåben

Jeg vil gerne opfordre vore læsere til … at læse følgende artikel af min mand, som blev udgivet 30. marts, 1984 … : »Draft Memorandum of Agreement between the United States and the U.S.S.R.« Jeg har altid ment, at dette særlige dokument var et af de mest fremsynede og visionære artikler af de mange, mange skønne artikler, min mand har skrevet i årtiernes løb, for dette var et år efter, at SDI blev foreslået af præsident Reagan. Som vi ved, så var modreaktionen mod dette forslag utroligt. Det kom fra kredsene omkring Bush i Reagan-administrationen, men det kom også fra Ogarkov-lejren i det sovjetiske militær. Så efter et år fremsatte min mand et meget fremsynet forslag, som var ideen om at grundlæggende set at opløse NATO- og Warszawapagt-blokkene; og bruge samarbejdet mellem NATO og Warszawapagten – men i særdeleshed USA og Sovjetunionen – til at udvikle våben baseret på nye, fysiske principper; anvende dem i civilsektoren til at forårsage en videnskabsdrevet virkning; og dernæst bruge den øgede produktivitet i begge økonomier – men især også i den sovjetiske økonomi – til at gennemføre en betydningsfuld overførsel af teknologi til udviklingslandene og overvinde disses underudvikling og ophøre med at bruge udviklingslande til stedfortræderkrige mellem supermagterne. Principperne, der blev fremlagt i denne artikel, for det politiske grundlag for en varig fred, må være alle nationers absolutte, betingelsesløse suverænitet; samarbejde mellem suveræne nationalstater; ubegrænsede muligheder for at deltage i fordelene ved teknologisk fremskridt, til alle og enhvers gensidige fordel; og så fremdeles.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. marts, 2018 – Den tidligere russiske udenrigsminister Igor Ivanov, der i går skrev om den russiske præsident Vladimir Putins tale, som hørtes i hele verden, om nye, russiske, økonomiske politikker og strategiske våbensystemer med ny teknologi, understregede, »Rusland tilbyder en olivengren, ikke atomkrig«. Dette er sandt. Den fornuftige respons til Putins annonceringer er klar, og elementer af den fremmes allerede af visse veteraner af præsident Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Genopliv SDI som et forceret program, baseret på teknologisk samarbejde mellem USA og Rusland, med det formål at udvikle opsnapning af missiler baseret på nye, fysiske principper og de seneste plasmateknologier og teknologier for dirigeret energi.

Det blev præsenteret i sin helhed i 1984 i »The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement between the U.S. and the U.S.S.R« om betingelser for fred, teknologi og økonomiske politikker for udvikling af tredjelande, våbenpolitikker og forhandlinger om nedrustning.

Putin tilbyder nu en ny mulighed for dette nye fredsparadigme. Første gang omdøbte kredse omkring Bush og Kissinger SDI til blot »antimissil-missiler«, og trak dernæst USA ud af ABM-traktaten i 2002. Idet de tænkte, at Rusland var ruineret, og med kun sin strategiske missilstyrke tilbage, var Bush-planen – Obama fortsatte den – at omringe Rusland med antimissil-jagerfly og slå Rusland ud af selv af klubben for atommagter. Putin har netop demonstreret, hvilken strategisk fiasko, det var; hans annonceringer frembyder en mulighed for igen at forhandle som ligeværdige stormagter. Det kan føre til en genoplivning af Strategisk Forsvarsinitiativ, og mere – til at bruge nye, fysiske principper for at forsvare Jorden mod asteroide- eller meteornedslag, og til at opgradere energiproduktion, industri, landbrug og medicin, som LaRouche forklarede det i 1984.

Præsident Donald Trump, som forstår gensidigt fordelagtige stormagtsrelationer, på trods af alle angrebene mod ham for det, har også udtrykkeligt udtalt, at hans politik over for Korea er samarbejde med Kina for at få direkte forhandlinger med Nordkorea, atomvåbenfrihed og fred på halvøen. Alene dette kunne skaffe det ønskede resultat, hvis nogen politik kan.

Præsidenten går op imod hele Washington ved at nægte at målrette sine handelsstraffe udelukkende mod Kina og Rusland, som det er blevet krævet af britisk geopolitik i imperiestil. Han må gå videre end det og må tilslutte USA det nye paradigme for økonomisk udvikling og fred, repræsenteret af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Dette er afhængigt af, at kandidater og valgte regeringsfolk (Kongres og Senat) kræver det i valgkampagnen i 2018, med en økonomisk politik for USA, kendt som »LaRouches Fire Love«.

I en velkommen overraskelse har vælgerne i Italien netop stemt på nationale kandidater, der stillede op på politiske handlinger, som er foreslået af LaRouche: Glass-Steagall opbrydning af storbanker og statslig bankpraksis for at yde kredit til industri og infrastruktur. LaRouche-bevægelsen i Italien, kendt som Movisol, har i en udtalelse efter valget sagt: »Movisol er den eneste kraft i Italien, der kan samle alle partier, på trods af deres uoverensstemmelser, omkring disse punkter: LaRouches Fire Love og Kinas Nye Silkevej. En regering kan, og må, dannes på basis af dette …«

Dette er afgørende åbninger for et nyt paradigme for menneskeligt fremskridt.

Foto: Den russiske præsident Putin i et møde i Agenturet for Strategiske Initiativers Bestyrelse. 7. marts, 2018. (en.kremlin.ru)  

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. marts, 2018 – Den hastige udvikling omkring den koreanske halvø er en indikation af, hvor hurtigt, den globale, strategiske situation ændrer sig i kølvandet på den russiske præsident Vladimir Putins forbløffende tale til nationen den 1. marts.

Efter at have modtaget en delegation på højt niveau fra Sydkorea, har Kim Jong-uns nordkoreanske regering indvilget i at forhandle direkte med USA; diskutere atomvåbenfrihed, så længe dens sikkerhed er garanteret; og afstå fra alle prøveaffyringer af atommissiler eller ballistiske missiler, så længe dialogen står på. I denne uge vil sydkoreanske topudsendinge rejse til Washington, D.C., for at briefe præsident Trump, og vil dernæst besøge Kina, Rusland og Japan for lignende formål.

Da nyhederne om det koreanske gennembrud først blev offentliggjort den 6. marts, tweetede præsident Trump prompte, at der »blev gjort mulige fremskridt i forhandlinger med Nordkorea«, at »der gøres seriøse forsøg fra alle de berørte parters side«, og at USA er »parat til at satse hårdt i begge retninger«.

Hvad er den dynamik, der ligger bag disse udviklinger?

På en måde kan man sige, at både Rusland og Kina har introduceret »nye politiske principper« – dvs., overraskelsesflanker – i den globale, strategiske situation, som ikke alene har taget Det britiske Imperium og dets allierede på Wall Street og i Washington på sengen, men også har efterladt dem fortumlede, hvor de forsøger blot at finde ud af, hvad det var, der ramte dem. De lider af en nagende frygt for, at fundamentet af deres opbyggede, geopolitiske struktur er ved at smuldre.

Deres frygt er velbegrundet.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast, der sendes 8. marts, vil diskutere spørgsmålet om »Det iboende strategiske skifte i Putins ’Sputnik-chok’«. I går understregede fr. Zepp-LaRouche i diskussioner, at, i denne ekstremt hastigt skiftende verden, er vore modstandere ved at blive desperate over det faktum, at de tydeligvis kom for sent til båden. Dette er sket pga. deres arrogance – en arrogance, der er affødt af deres dybe helligelse til radikal empirisme. De benægter selve den menneskelige eksistens’ kreativitet, og således også, at noget som Putins militære annoncering, eller Kinas succesrige Bælte & Vej, overhovedet kan eksistere.

Og man kan være fuldstændig sikker på, fremhævede Zepp-LaRouche, at Ruslands videnskabelige præstationer inden for militæret, samt Putins hermed relaterede understregning af kreativitet og teknologisk fremskridt som drivkraft for den fysiske økonomi, er koordineret med Kina. Husk Kinas Sejrsdagsparade i september 2015, med Putin og den kinesiske præsident Xi Jinping, der stod sammen og betragtede det, mindede hun om. Husk, at Rusland og Kina har en omfattende strategisk alliance.

Dette er de skiftende, strategiske realiteter, udtalte Zepp-LaRouche. Vesten er langt bagud mht. den nye, militære realitet, den Nye Silkevej og ligeledes det faktum, at kolonialisme de facto er afsluttet med forpligtelserne omkring Afrikas storprojekt Transaqua.

Briterne er især gået i panik over udviklinger i USA, der viser, at præsident Trump viser sit potentiale til at bryde ud af den geopolitiske kasse i det hele taget – sådan, som det antydes gennem udviklingerne omkring Korea – en kasse, som briterne har lukket de fleste amerikanske præsidenter inde i gennem de seneste 50, endda 100, år.

Men hver eneste af disse situationer – fra Afrika til Rusland, til USA og endda til Kina – kræver det enestående input fra Lyndon LaRouches videnskabelige metode, for at opnå deres erklærede hensigter. Helga Zepp-LaRouche understregede, at vi udgør den eneste kraft, der kan bringe folk fra totalt forskellige ender af spektret – både internt i landene og internationalt – til ét bord, baseret på højere principper.

Med dette formål for øje citerer vi endnu engang i dette forum indledningen af Lyndon LaRouches dokument fra 30. marts, 1984, »LaRouche-doktrinen: Udkast til Memorandum om Aftale mellem Amerikas Forenede Stater og USSR« (The LaRouche Doctrine: Draft Memorandum of Agreement Between the United States of America and the U.S.S.R.), hvis principper fortsat er lige så skarpe og uundværlige i dag, efter Putins »Sputnik-chok«, som de var for 34 år siden, da de blev skrevet. (Hele dokumentet kan, og bør, læses og er genoptrykt i EIR, 9. feb., 2018):

»Det politiske fundament for en varig fred må være:

a) Hver eneste nationalstats ubetingede suverænitet, og

b) Samarbejde mellem suveræne nationalstater med det formål at fremme ubegrænsede muligheder for at nyde godt af de teknologiske fremskridts fordele, til gensidig fordel for alle og enhver.

Det mest afgørende træk for en aktuel gennemførelse af en sådan politik for varig fred er en dybtgående ændring af de monetære, økonomiske og politiske relationer mellem de dominerende magter og så de relativt underordnede nationer, der ofte klassificeres som ’udviklingslande’. Med mindre de uligheder, der stadig eksisterer i kølvandet på moderne kolonialisme, progressivt afhjælpes, kan der ikke være nogen varig fred på denne planet. For så vidt, som USA og Sovjetunionen anerkender, at fremskridt inden for arbejdskraftens produktive evne på hele planeten er i begges vitale, strategiske interesse, er de to magter forbundet, i denne grad og på denne måde, af en fælles interesse. Dette er kernen i de praktiske, politiske og politisk-økonomiske politikker, som er afgørende for skabelsen af en varig fred mellem disse to magter.«

Foto: Både Nord- og Sydkorea har aftalt et tredje topmøde i april. Her, Sydkorea sendte en delegation til Nordkorea i to dage for at sikre et møde med den nordkoreanske leder Kim Jong-un. KOCIS (korea.net) 

28. feb., 2018 – I en tale i går for et møde i FN’s Sikkerhedsråd, adresserede Ruslands FN-ambassadør Vassily Nebenzia det presserende behov for at fremlægge en meningsfuld fredsproces for Yemen, i betragtning af den »katastrofale« humanitære krise i denne nation.

Under gårsdagens session angreb USA Iran og beskyldte det for at destabilisere situation i Yemen, såvel som også i hele regionen. Tidligere mislykkedes USA og UK med at få en resolution i FN’s Sikkerhedsråd igennem, der beskyldte Iran for illegalt at forsyne de yemenitiske oprørere med våben.

Nebenzias bemærkninger fokuserede på den »særdeles vanskelige og komplicerede situation i Yemen«, som kræver en fredsproces »uden forudgående betingelser snarere end at lede efter syndebukke, [eller] at forsøge at tilpasse det ønskede resultat til en eller andens geopolitiske planer«. Han understregede ligeledes, at humanitærhjælp alene »ikke kan være med til at finde en levedygtig løsning på længere sigt. Situation må bringes ind på en politisk bane. Under de nuværende, kritiske omstændigheder er det vigtigt for FN at have en klar handleplan«.

En ny særlig udsending for Yemen, Martin Griffiths, er netop blevet udnævnt, og Nebenzia understregede, at »vi forventer, han holder rådslagninger med alle konfliktens parter og udtænker sin handleplan, som kan inkluderes i den næste rapport til FN’s Sikkerhedsråd.«

Foto: Ruslands ambassadør til FN Vassily Nebenzia siden juli, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 4. marts, 2018 – Her følger uddrag fra en kommende artikel af Helga Zepp-LaRouche:

I en transatlantisk atmosfære af hysteri over for Rusland og Kina, som kun kan ses som førkrigs-propaganda, kastede Putin en bombe i sin årlige Tale til Nationen, der har omdefineret den strategiske balance:

Han annoncerede, at russiske styrker har fået våben, baseret på nye fysiske principper, inklusive et nyt, ’avantgarde’ interkontinentalt ballistisk missil, der kan bevæge sig med 20 gange lydens hastighed og har et fremragende navigeringssystem. Det kan derfor udmanøvrere alle eksisterende luftforsvars- og missilforsvarssystemer og gøre dem forældede.

Disse nye systemer, der omfatter krydsermissiler, der drives frem af atomkraft, hurtige ubådsdroner og laservåben, er Ruslands svar på den ensidige opsigelse af ABM-traktaten fra USA’s side i 2002, samt på lanceringen af det globale, amerikanske missilforsvarssystem. Siden da har alle forhandlinger blot været tale for døve øren. »De lyttede ikke til os. De vil lytte til os nu!«, understregede Putin.

Responsen fra de vestlige medier og politikere rangerede fra forsøg på at latterliggøre Putins nye arsenaler som værende teknologisk umulige – at latterliggøre dem som ’buldren før valget’ – og til bekymringer over et nyt våbenkapløb; som om et sådant ikke længe har fundet sted, takket være NATO’s udvidelse mod øst.

Disse responser reflekter, igen, det faktum, at tilhængere af det neoliberale dogme kun kan se verden gennem deres geopolitiske, konkave briller. De undervurderer tydeligvis Ruslands militære forskningskapaciteter, ligesom de i årevis har undervurderet den dynamik, der udgøres af Kinas Nye Silkevej …

Faktisk oplever vi i øjeblikket en epokegørende forandring. Den periode på næsten 600 år, siden den italienske renæssance og fremvæksten af den suveræne nationalstat, og hvor oligarkiske regeringsformer og regeringsformer, der var helliget det almene vel, eksisterede side om side, er ved at være forbi. Det nye paradigme, en ny fase i menneskets udvikling, kommer allerede til syne. Det, der kommer nærmest til dette, er Xi Jinpings vision for et fællesskab for en fælles skæbne – det koncept, at ideen om »en menneskehed«, er sendt ud til alle nationer. Den økonomiske ækvivalent til dette er den Nye Silkevej, hvor alle suveræne nationer arbejder sammen på basis af samarbejde til fælles fordel.

Det, vi i øjeblikket oplever, med alle de ubeviselige beskyldninger om »russisk hacking«, »indblanding i demokratiske valg«, »kinesisk overherredømme«, »autoritære systemers trussel mod det vestlige, demokratiske system og menneskerettigheder«, osv., er ikke andet end det sidste gisp fra det nu svigtende, oligarkiske system. Dette systems næste finanskollaps – der har åbnet op for et svælg mellem rig og fattig, og hvis politik for evindelig krig har bragt os både flygtningekrisen og en voldsepidemi blandt unge mennesker og i den såkaldte underholdningsindustri – vil blive værre end den i 2008.

Tiden er inde for fornuftige mennesker til at reflektere. Vi bør bruge dette nye Sputnik-chok og gøre det, Putin nævnte i sin tale: »Lad os sætte os ved forhandlingsbordet og arbejde sammen om at udarbejde et nyt og relevant system for international sikkerhed og en holdbar udvikling for hele den menneskelige civilisation.«

Menneskeslægten er den eneste kreative art, vi kender. Det, der adskiller os fra alle andre væsener, er det menneskelige intellekts evne til uophørligt at opdage kvalitativt nye principper i det fysiske univers og anvende dem i produktionsprocessen, og således forbedre menneskehedens levebrød, produktivitet og forventede levealder. Vi er kommet til et punkt i historien, hvor vi kan og må realisere vores identitet som en planetarisk art, der kollektivt kan garantere sin egen overlevelse på længere sigt.

Foto: Præsident Putins tale for den føderale forsamling, 1. marts, 2018. Moscow (en.kremlin.ru)

2. marts, 2018 – De første responser på præsident Vladimir Putins tale til nationen den 1. marts, hvor han annoncerer de nye, russiske atomvåbensystemer, omfatter udtryk for forbløffelse og ros, og fra andre, hysterisk latterliggørelse.

Helga Zepp-LaRouche, der kaldte Putins fremlæggelse for »utrolig«, understregede, at man »ikke bør undervurdere den chokværdi«, dette har. Hun refererede til dagens Bild Zeitung, der sammenlignede Putins rapport med, hvordan en mus brokker sig over for en løve. Artiklen sagde, at Putin kom med »umulige« påstande. USA’s budget er, trods alt, lød det i artiklen, på $700 mia., sammenlignet med det russiske budget på $60 mia.

I USA latterliggjorde Tv-værten Rachel Maddow fra MSNBC Putin for at bluffe.

Disse eksempler viser, at Vesten er så »arrogant og selvsikker«, sagde Zepp-LaRouche, at de ikke ved, hvad virkeligheden er. Man kan sammenligne russernes præstation med atomvåben med »Sputnik-chokket« i USSR’s bemandede rumfartssucces, der ramte USA og Vesten. Eller med Sovjetunionens sprængning af H-bomben, som slog Bertrand Russells sindssyge planer om verdensdominans af pinden.

Skribenten Paul Craig Roberts begyndte i går sin dækning med, »Putin har holdt en bemærkelsesværdig tale for den føderale forsamling, det russiske folk og verdens folkeslag«. Roberts (»Putins State of the Union, March 1) fortsatte, »I sin tale har Putin afsløret eksistensen af nye, russiske atomvåben, som gør det ubestrideligt klart, at Rusland besidder en enorm atomoverlegenhed i forhold til USA og dets patetiske NATO-vasalstater. Ud fra de russiske kapaciteter står det ikke klart, at USA stadig kvalificerer til at være en supermagt …« Roberts rapporterer, at »Efter at have gjort det klart, at Vestens politik for overherredømme og intimidering er dødfødt, rakte Putin atter en olivengren frem: lad os arbejde sammen for at løse verdens problemer …«

Websiden The Saker (http://thesaker.is) har stor ros til Putins tale. Artiklen fra 1. marts, » Putin’s Stunning
Revelations About New Russian Weapons Systems«, rapporterer om fire kategorier af nye systemer og siger, at de har »forbløffende, virkelig tektoniske implikationer«. Efter at nævne en gæsteanalyse fra en krigsekspert i flåden, konkluderer, »Det er virkelig ‘set, game og match over’ for Imperiet: der er ikke længere nogen militær option over for Rusland«.

Foto: Helga Zepp-LaRouche, der kaldte Putins fremlæggelse for »utrolig«, understregede, at man »ikke bør undervurdere den chokværdi«, dette har.

2. marts, 2018 – Pentagons offentlige respons på den russiske præsident Vladimir Putins annonceringer af nye atomvåbensystemer kunne karakteriseres som en kombination af ringeagt og afvisning. »Vi er ikke overrasket over erklæringen [fra Putin], og det amerikanske folk bør være forsikret om, at vi er fuldt ud parat« til at forsvare os mod angreb, sagde Dana White, Pentagons cheftalsperson, under en briefing i går. »Vi er parat til at forsvare denne nation uanset, hvad Putin måtte føje til sit arsenal af atomvåben«, tilføjede hun.

Pentagons afvisninger blev ledsaget af gentagne benægtelser af, at USA’s globale deployeringer af missilforsvar skulle have noget som helst at gøre med Rusland. »De ved udmærket, at det ikke handler om dem. Vort missilforsvar har aldrig handlet om dem«, hævdede White med reference til USA’s politik for atomafskrækkelse. »Vi må sikre, at vi har en troværdig atomafskrækkelse, og vi er fortrøstningsfulde mht., at vi er parat til at gøre – vi er parat til at forsvare denne nation, uanset hvad.«

I Det Hvide Hus hævdede talsperson Sarah Sanders den 1. marts, at »Præsident Putin har bekræftet, hvad USA’s regering hele tiden har vidst, og som Rusland har benægtet. Rusland har været i gang med at udvikle destabiliserende våbensystemer i over et årti, i direkte overtrædelse af dets traktatforpligtelser«. Dernæst pralede hun, »USA’s forsvarskapacitet er og vil fortsat være uovertruffen, og nu, pga. vores nye forsvarsbudget på $700 mia., vil vores forsvar være stærkere end nogensinde«, sagde Sanders. »Som præsidentens gennemgang af holdningen til atomvåben gjorde klart, så går Amerika frem med at modernisere vores atomvåbenarsenal og sikre, at vore kapaciteter er uden sidestykke.«

I Udenrigsministeriet kaldte talsperson Heather Nauert den 1. marts videoen, som Putin viste om atomkrydsermissiler, der rammer Florida, for »plat«. Hun hævdede ligeledes, at Putins tale viste, at Rusland havde overtrådt sine forpligtelser under traktaten om mellemdistance-atomstyrker, en påstand, der kraftigt benægtes af den russiske side.

Den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, sagde, »Vladimir Putins tale fokuserede på strategiske våben, som ligger uden for rammen af INF-traktaten«. Han tilføjede, at Ruslands udvikling af dets atomkapacitet er i fuld overensstemmelse med alle traktater om våbenkontrol og Ruslands internationale forpligtelser. »Den antirussiske propagandakampagne med henvisning til INF-traktaten indikerer i stigende grad, at Washington har kurs mod en tilbagetrækning fra denne aftale, ligesom USA for nogen tid siden forlod traktaten om antiballistiske missiler«, sagde Antonov. »Vi har gentagne gange opfordret til en professionel diskussion om dette spørgsmål med vore amerikanske kolleger. Vi har gentagne gange advaret om, og advarer nu igen om, at et sammenbrud af INF-traktaten ville være et forfærdeligt slag imod bestemmelserne om våbenkontrol og om ikkespredning«, tilføjede han.

Foto: Pentagon-talsperson Dana White: »Vi er parat til at forsvare denne nation, uanset hvad.«

Er det virkelig OK med narkoepidemien, der i USA har ført til et fald i den generelle levetid; guvernør Bevin påpegede det faktum, at nogle af disse sataniske budskaber også er i teksterne i popmusikken, i filmene, i videospillene – bør vi tillade alt dette, og få vore samfund totalt ødelagt? Der er en virkning af alt dette på de kognitive evner! Hvis man ønsker Lyndon LaRouches Fire Love som den eneste løsning til at undgå systemets kollaps, jamen, især den fjerde lov kræver et forceret program for fusionskraft, for international rumforskning og rumrejser. Man kan ikke have folk med ødelagte hjerner, fordi de er afhængige af disse ting, og så få dem til at blive kreativ, produktiv arbejdskraft.

Så det er én og samme diskussion, vi har brug for – vi har brug for et Nyt Paradigme, og vi må have et uddannelsessystem, der understreger skønheden i klassisk kultur, der understreger karakterens skønhed som et udviklingsmål. Det var Wilhelm von Humboldts idé, som trods alt havde indflydelse på meget af undervisningssystemet i Europa og USA i det 19. århundrede, og det holdt sig endda til langt ind i det 20. århundrede, og han havde den idé, at formålet med uddannelse må være karakterens skønhed. Hvem taler om dette nu om stunder? Hvis man tager nogle af disse børn, der er afhængige af disse voldsvideospil, eller endnu værre, der kigger på forfærdeligt materiale på Internettet, hvor der bruges tortur og sådanne ting, og som virkelig bliver ødelagt. Deres hjerner bliver fuldstændig ødelagt!

Eftersom guvernør Bevin har krævet en national debat om dette, og præsident Trump heldigvis også ønsker at tage dette spørgsmål op, mener jeg, vi må have en sådan debat, for det er efter min mening en integreret del af USA’s tilslutning til det Nye Paradigme og den Nye Silkevej, for vi kan ikke have, at dette fortsætter.

Schiller Instituttet har i mange år bevist, at, med klassisk musik, med klassisk poesi, med Schiller, med Shakespeare, kan man transformere folk og få en æstetisk opdragelse, og det er præcis, hvad vi har brug for lige nu.

Download (PDF, Unknown)

Torsdag, 1. marts, 2018 – I sin årlige tale til nationen for den føderale forsamling, afslørede præsident Putin en række nye, strategiske systemer under udvikling til de russiske bevæbnede styrker, som, sagde han, specifikt har til hensigt at imødegå USA’s deployering af et globalt missilforsvar. Han bemærkede, at Moskva længe har forsøgt at overbevise Washington om ikke at overtræde ABM-traktaten, som USA trak sig ud af i 2002, og at Rusland flere gange havde foreslået fælles arbejde om faktiske missiltrusler, men at det havde været forgæves. USA, sagde han, »øger antallet af jagerfly, forbedrer deres karakteristika, skaber nye positionssteder, som, hvis vi ikke handler, vil føre til ophævelsen af Ruslands atompotentiale, [alle missiler] vil blive opfanget«.

»Vi har derfor påbegyndt udviklingen af nye, strategiske våben, der ikke anvender ballistiske flyveruter, når de bevæger sig mod deres mål, hvilket betyder, at missilforsvarssystemerne er ubrugelige i kampen mod dem«, sagde Putin. Han rapporterede ligeledes, at, i december 2017, testede Rusland et atomkrydsermissil. »Et lavflyvende krydsermissil med lav synlighed, og bevæbnet med et atomsprænghoved og med en praktisk talt ubegrænset rækkevidde, uforudsigelig flyvebane og med evne til at afvise praktisk talt alle linjer for opsnapning, er usårlig over for alle eksisterende og fremtidige antimissil- og luftforsvarsvåben«, sagde han. De succesfulde jordbaserede afprøvninger og flyvetests af det nye missil »gør det muligt at påbegynde arbejdet med at skabe en fundamentalt ny type våben – et strategisk atommissil, der er udstyret med et atomkraftværk«, sagde Putin.

Herefter annoncerede han, at testning af RS-28 Sarmat ICBM var begyndt og sagde, at det nye våben ville være usårligt over for at blive opfanget, da dets evner gør det muligt for det at gå uden om ethvert missilforsvar. Derudover har Moskva udviklet undervandsdroner, der kan operere i enorme dybder og i interkontinentale afstande, såvel som skabe hypersoniske våben. »Der var ingen, der lyttede til Rusland, før vi skabte nye våbensystemer, så lyt til Rusland nu«, sagde Putin (fremhævelse tilføjet) og sagde, at landet er et skridt foran andre stater. Putin understregede, rapporterer Sputnik, at han ikke havde afsløret alle de nye våben, som Rusland arbejder på, men at det, han havde afsløret, var »tilstrækkeligt« for én dag.

Mens Putin beskrev hvert af disse nye systemer, afspilledes videoer, der viste dem, på videoskærmene bag ham. De kombinerede live actionfilm med animationer for at vise, hvordan hvert enkelt af dem forventes at operere. Det hypersoniske sprænghoved, for eksempel, afbilledes som værende deployeret fra et ICBM, men som dernæst flyver gennem de øvre lag af atmosfæren og navigerer for at undgå amerikanske missilforsvarsdeployeringer på både hav og land.

Putin sagde, at formålet med at afsløre alt dette var at afskrække en potentiel aggressor. Han sagde også, at Rusland har deployeret våben, baseret på nye, fysiske principper.

Han afsluttede dette afsnit af sin tale ved at sige: »Vi er meget bekymrede over visse bestemmelser i den reviderede (amerikanske) gennemgang af holdningen til atomvåben, der udvider mulighederne for at reducere, og reduktionen af, tærsklen for anvendelsen af atomvåben. Bag lukkede dør kan man sige hvad som helst for at berolige hvem som helst, men vi læste, hvad der stod skrevet. Og det, der står skrevet, er, at denne strategi kan sættes i gang i respons til angreb med konventionelle våben, og endda til cyberangreb.

Jeg bør bemærke, at vores militære doktrin siger, at Rusland reserverer retten til at anvende atomvåben udelukkende som respons til et atomangreb, eller et angreb med andre masseødelæggelsesvåben, imod landet eller dets allierede, eller en aggressionshandling mod os med anvendelse af konventionelle våben, der truer selve statens eksistens. Dette er alt sammen meget klart og specifikt.

Det er således min pligt at annoncere det følgende. Enhver anvendelse af atomvåben mod Rusland eller dets allierede, med våben af kort, medium eller nogen som helst anden rækkevidde, vil blive anset for at være et atomangreb mod dette land. Gengældelse vil omgående finde sted, med alle tilknyttede konsekvenser.«

(Se f.eks. hele Putins tale udlagt af RT på YouTube med engelsk voice over: https://www.youtube.com/watch?v=iDGvrdqQZVY)

Torsdag, 1. marts, 2018 – Den russiske præsident Putin leverede en meget fremsynet Tale til Nationen, eller tale om nationens tilstand, i går, hvor han talte til en fælles session i Ruslands føderale forsamling, de to lovgivende huse. Talens fulde tekst er udlagt på engelsk på Kremls website. (http://en.kremlin.ru/events/president/news/56957)

Putin dækkede i talen hele spektret af økonomi, sikkerhed og internationale emner.

Præsidenten lagde ud med sin økonomiske politik, der er centreret omkring at løfte den russiske befolknings vilkår således, at det muliggør dens fulde, kreative potentiale, og således også den russiske nations potentiale. Her følger nogle enkelte uddrag af nogle af højdepunkterne i Putins inspirerende tale:

»Som jeg tidligere har sagt, så bestemmes statens rolle og position i den moderne verden ikke kun eller i overvejende grad af naturlige resurser eller produktionskapaciteter; den afgørende rolle spilles af folket, så vel som også af vilkårene for hvert enkelt individs udvikling, selvhævdelse og kreativitet. Alting afhænger derfor af indsatsen for at sikre det russiske folk og garantere vore borgeres fremgang. Vi må opnå et afgørende gennembrud inden for dette område.«

Putin understregede, at »verden akkumulerer nu et enormt teknologisk potentiale, som gør det muligt at opnå et virkeligt gennembrud i forbedringen af folkets livskvalitet og moderniseringen af økonomien, infrastrukturen og statens styrelse og administration … de næste par år vil være afgørende for landets fremtid. Jeg gentager; disse år vil blive afgørende …«

Med en advarsel om, at en »teknologisk forsinkelse og afhængighed vil sige reduceret sikkerhed og reducerede økonomiske muligheder for landet og, sluttelig, tabet af landets suverænitet … Som jeg har sagt, så vedrører forandringerne hele civilisationen, og den blotte skala af disse forandringer kræver en lige så magtfuld respons. Vi er rede til at yde en sådan respons. Vi er parat til et regulært gennembrud …

I modsat fald bliver der ingen fremtid for os, for vore børn og for vort land. Det er ikke et spørgsmål om, at nogen erobrer eller ødelægger vort land. Nej, det er ikke faren. Hovedtruslen og vores hovedfjende er det faktum, at vi sakker bagud. Hvis det ikke lykkes os at vende denne tendens, vil vi sakke endnu længere bagud … Vi må beherske den kreative evne og styrke udvikling, så ingen forhindringer står i vejen for, at vi kan bevæge os tillidsfuldt og uafhængigt fremad. Vi må selv eje vores fremtid.«

Han fremsatte krav om en halvering af de fattige fra 20 million til 10 million i løbet af de næste seks år, ved at tilbyde anstændige, velbetalte jobs og frigøre befolkningens kreative potentiale. Han fremsatte nødvendigheden af at forbedre livskvaliteten gennem en forbedret kapacitet i sundhedssektoren, boligsektoren, højere pensioner og en garanti for en høj livskvalitet for pensionister, samt en forøget forventet levealder på over 80 år.

Putin foreslog »at lancere et storskala, rumligt udviklingsprogram i Rusland, som ville omfatte at udvikle byer og andre lokalsamfund ved mindst en fordobling af udgifterne inden for dette område over de næste seks år … En renovering af byerne bør støttes af introduktionen af den mest avancerede byggeteknologi og de mest avancerede byggematerialer, moderne arkitekturløsninger, digital teknologi til sociale tjenesteydelser, og sektorerne for transport og offentlige tjenesteydelser (dvs., vand, elektricitet mm.)…

Det er vigtigt, at udviklingen af byer bliver drivkraften i hele landet. Rusland er et land med et udstrakt territorium, og dets aktive, dynamiske liv kan ikke være koncentreret i et par metropoler. Store byer må distribuere deres energi og tjene som støtte for en afbalanceret, harmonisk, rumlig udvikling af hele Rusland.«

Om infrastruktur annoncerede Putin, at »broen til Krim vil åbne for biler om et par måneder og for tog næste år. Dette vil stimulere udviklingen af Krim og hele det russiske sortehavsområde.«

Og yderligere, »de næste seks år må vi næsten fordoble budgettet til vejbyggeri og vejreparationer i Rusland og bevilge mere en 11 billion rubler [$198 billion]. Han nævnte også planer om at udvikle store, eurasiske transportkorridorer, inkl. en vej til bilkørsel, som vil blive en del af Europa-Asiatisk Stillehavsområde-korridoren, som allerede er ved at blive bygget i samarbejde med Kina og Kasakhstan.

»Gennemstrømningskapaciteten for Baikal-Amur-hovedlinjen og den Transsibiriske Jernbane [i den Eurasiske Landbro] vil vokse 1,5 gang, op til 180 million tons, på seks år«, sagde Putin. »Det vil tage syv dage for containere fra Vladivostok at nå Ruslands vestlige grænser … Volumen af transitfragt på vore jernbaner må vokse med næsten fire gange. Det betyder, at Rusland vil blive en global leder inden for transitfragt mellem Europa og Asien.«

Med hensyn til fragt over vand, sagde Putin, at gennemstrømningen i de russiske havne er vokset til mere end 1 mia. ton for første gang i historien, i 2017: »Som I ser på disse grafer, så overgår dette det niveau, som Sovjetunionen opnåede, med mere end to tredjedele … Vi må yderligere udvide denne kapacitet, inkl. ved at forøge kapaciteten af jernbaneforbindelsen til havne i Azov- og Sortehavsbassinet 1,5 gang, til 131 mio. tons«, sagde han.

Putin nævnte også udvidelsen af den Nordlige Søvej og sagde, at, frem til 2025, vil fragttrafikken langs denne rute vokse ti gange, til 80 mio. tons. »Det er vores mål at gøre det til en virkelig global og konkurrencedygtig transportrute. Lad mig minde jer om, at den Nordlige Søvej blev mere aktivt brugt under sovjettiden, sammenlignet med, hvordan vi hidtil har brugt den. Vi vil afgjort udvikle denne rute og nå nye horisonter. Det er jeg ikke i tvivl om.«

Den russiske præsident talte også længe om udviklingen af Ruslands Fjernøsten.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov fordømte, i en tale til den 37. session af FN’s Menneskerettighedsråd og Konferencen for Nedrustning, taktikkerne og strategien bag Vestens politikker i Syrien, som værende intet mindre end særdeles destruktive for befolkningen i landene, hvor disse politikker praktiseres. Først angreb han den udefrakommende manipulation af væbnede grupper, sådan, som det finder sted i Syrien, til geopolitiske formål. »Vi anser det for at være uacceptabelt at opdele terrorister i ’gode’ og ’dårlige’, især, når dette sker afhængigt af målene eller de finansielle kilder, som ekstremisterne erklærer«, sagde Lavrov. »Rusland vil fortsat konsekvent bekæmpe den forbryderiske praksis af sådanne dobbelte standarder, endda ved at yde assistance til den syriske hær for endegyldigt at fjerne terrortruslen ved dens rod«, iflg. TASS.

Lavrov beskrev som ekstremt farligt, forsøg på at bruge krænkelser af menneskerettigheder til at retfærdiggøre militære eventyr, der tilsigter regimeskifte, og mindede om bemærkninger fra pave Frans, der sagde, at det er umuligt at bekæmpe ondt med ondt. »Uanset, hvilken holdning, der måtte være over for Saddam Hussein og Muammar Gaddafi, så lad dem, der væltede dem, besvare et simpelt spørgsmål, nemlig, om den ulovlige intervention lettede folks lidelser; beskyttede det den vigtigste af alle menneskerettigheder – nemlig retten til livet? Svaret er indlysende«, påpegede Lavrov.

»Aldrig i menneskets historie har den overlagte ødelæggelse af stater været til gavn for almindelige mennesker«, understregede han. »Tværtimod, det har altid bragt humanitære katastrofer med sig for civilbefolkningen. Det har ligeledes været årsagen til hidtil usete bølger af illegal migration, der er fejet ind over Europa, og et ligeledes uhørt opsving i terrorisme og forfølgelse af kristne og mennesker tilhørende andre religioner.«

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov taler i FN’s Menneskerettighedsråd, Genève, Schweiz, den 28. feb., 2018.

26. feb., 2018 – Den russiske præsident Vladimir Putin holdt et fælles telefonmøde med den franske præsident Emmanuel Macron og den tyske kansler Angela Merkel om Syriens situation og FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 2401.

»Siderne sagde, at de var tilfredse med, at det fælles, konstruktive arbejde havde været med til at skabe enighed om og vedtage FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 2401 den 24. feb. Siderne bemærkede betydningen af at fortsætte de fælles bestræbelser med det formål, fuldt ud og så hurtigt som muligt at implementere resolutionens bestemmelser«, iflg. en erklæring fra Kreml.

Putin informerede den franske og tyske leder om de praktiske skridt, Rusland tager for at evakuere civile, levere forsendelser af humanitær hjælp og give lægehjælp til den nødstedte befolkning i Syrien og understregede, at våbenstilstanden ikke gjaldt for militæroperationer imod terrorgrupper i Syrien. Kreml erklærede, at siderne »aftalte at optrappe udveksling af informationer gennem diverse kanaler, om situationen i Syrien«.

Talsmand for den tyske kansler, Steffen Seibert, sagde, at Merkel og Macron understregede betydningen af en hurtig og fuldskala opfyldelse af resolutionen og opfordrede Rusland til at lægge maksimalt pres på den syriske regering med det formål, omgående at ophøre med luftangreb og kamphandlinger.

»Tyskland og Frankrig er fortsat villige til at samarbejde med Rusland, som de hidtil har gjort, og med andre internationale partnere, for at opnå disse mål«, sagde Seibert.

Der var de fortsatte provokationer i Mellemøsten, provokationer i Asien, Koreakrigen, Vietnamkrigen – dette var geopolitik med det formål at bevare Det britiske Imperium. Og desværre, med mordet på Kennedy, blev USA en partner i det, man kunne kalde et »anglo-amerikansk geopolitisk imperium«.

Og hvad gik politikkerne ud på? Frihandel, neoliberal økonomi, nedskæringspolitik. Svækkelse af regeringer, svækkelse af ideen om national suverænitet og etablering af institutioner som den Europæiske Union, der ønsker ikkevalgte bureaukrater til at bestemme politikker for det, der plejede at være nationalstater.

Det så ud, som om alt dette kunne ændre sig i 1989, med den kommunistiske verdens fald, med det østtyske regimes kollaps og Berlinmurens fald. På dette tidspunkt intervenerede LaRouche-organisationen meget direkte, for et alternativ til geopolitik. Lyndon LaRouche var blevet fængslet af George Bush, med assistance fra den daværende vicestatsanklager i Boston, Robert Mueller. Men Helga Zepp-LaRouche anførte kampen for det, vi dengang kaldte den Produktive Trekant Paris-Berlin-Wien, og dernæst, så tidligt som i slutningen af 1990, det, der blev kaldt den »Nye Silkevej« eller den Eurasiske Landbro, som et middel til at bringe nationer sammen og overvinde disse kunstige opdelinger, skabt af Det britiske Imperium.

Download (PDF, Unknown)

København, 26. feb., 2018 – Fredag deltog medlemmer af det danske Schiller Institut i en debat med den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, med Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) som vært og med deltagelse af omkring 200 gæster. Debatmødet blev streamet online. Anledningen var aftalen i Folketinget om det nye forsvarsbudget, som har givet ministeren muligheder for at skræmme befolkningen i medierne med et budskab, der kan koges ned til »Russerne kommer! Russerne kommer!«

Forsvarsministeren fremlagde Danmarks politik for det, en DIIS-analytiker kaldte »at optrappe for at trappe ned«, som en militær strategi til at tackle Rusland. Hjort Frederiksen sagde, at der ikke var noget forståeligt rationale bag russiske militære aktioner (som f.eks. i Krim) og sagde, at cyberangreb var lige så farlige som konventionel krig, og at NATO’s paragraf 5, der kræver fælles respons, også burde gælde for cyberangreb. Han anklagede Rusland for at have interveneret i de amerikanske valg (og muligvis også i valg i Frankrig og Holland) og for at være skyldig i hacking af det danske handelskonglomerat, Maersk.

Alt imens mødets ordstyrer forsøgte at undgå at invitere de tre Schiller Institut-medlemmer, der var til stede, til at stille spørgsmål, så viste det sig imidlertid, at to af de personer, han inviterede til at tale, var ældre tilhængere af Schiller Instituttet, og så inviterede han endelig Lissie (Brobjerg). Den første af disse to tilhængere sagde, at den danske ambassade i Rusland, samt de danske bevæbnede styrker, begge havde den laveste vurdering af en trussel fra Rusland, og at de befandt sig i den bedste position til at bedømme dette. Den anden tilhænger refererede til en rapport fra det Danske Forsvarsakademi, som sagde, at russerne ikke var aggressorer, men har været reaktive. Under ministerens svar, hvor han listede rundt som katten om den varme grød, afbrød tilhængeren, der sandsynligvis var den ældste person til stede, med at råbe, »har du læst rapporten?«, til hvilket ministeren måtte svare nej.

Lissie bad ministeren om at kommentere Nunes-rapporten, der viste, at angrebene mod Rusland for angivelig indblanding i de amerikanske valg var baseret på svindelagtig dokumentation og en del af en operation fra kredse i Storbritannien og USA, der går ud på at forhindre et samarbejde mellem USA og Rusland, og opfordrede forsvarsministeren til ikke at gå med i dette spil, men i stedet få Danmark til at indgå i et nyt samarbejde med Rusland og tjene som et forbillede på en ny, Westfalsk Fred og dermed bidrage til at undgå atomkrig. Hertil svarede han: Du nævnte Nunes-rapporten. Det er typiske diskussioner, der altid stiller spørgsmålstegn ved grundlaget og spørger, »hvad er kilderne?« og dit og dat i det håb at få det hele til at fremstå som svindel og plat alt sammen; men jeg går slet ikke ind i den der diskussion. Kendsgerningen er, at dem, vi samarbejder med, er demokratiske lande, der skal stå til ansvar over for deres befolkninger gennem demokratiske valg, og det er dem, vi samarbejder med og stoler på, og det er udgangspunktet for det, og ikke alle mulige mærkelige, andre konstruktioner.«

Bagefter gik Lissie op til Hjort Frederiksen og kommenterede, at hans tidligere bemærkninger om, at russerne var aggressorer, og ikke reagerede til Vestens provokationer, ikke var sande, og hun refererede til Victoria Nuland og kuppet i Ukraine; hertil svarede han, at han ikke ville have noget med den slags at gøre.

Hele mødet kan ses på video her: https://www.youtube.com/watch?v=Qk2K1eliwEw

Lissies spørgsmål kommer 1:38:14, og Claus Hjort Frederiksens svar starter 1:41:50.

Foto: Claus Hjort Frederiksen (stående) svarer på Lissies spørgsmål.

Som vi gentagne gange har vist, så er den strategiske sammenhæng for kuppet mod Trump en fuldt optrappet bestræbelse på at bevare den anglo-amerikanske orden imod det, der opfattes som Kinas fremvoksende magt, som nu er allieret med Rusland. Kina har kontinuerligt og konsekvent inviteret USA til at gå med i dets Bælte & Vej Initiativ, det største infrastrukturprojekt, man nogen sinde har påtaget sig i historien. Præsident Trumps fornuftige fremgangsmåde over for både Rusland og Kina ses som en eksistentiel trussel mod det fortsatte anglo-amerikanske partnerskab, der har domineret verden, siden Franklin D. Roosevelts død.

Download (PDF, Unknown)

21. feb., 2018 – I en erklæring i stærke vendinger fra 19. feb., fordømmer Ruslands Udenrigsministerium de nynazistiske angreb, der fandt sted 17.-18. feb., mod kontorerne i Kiev tilhørende det Russiske Center for Videnskab og Kultur, det Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater og mod afdelingerne for to russiske banker, Sherbank og Alfa-Bank. Disse angreb inkluderede vandalisme af bygningerne, knuste ruder og afbrænding af det russiske flag. Udenrigsministeriet indkaldte Ukraines chargé d’affaires i Moskva for at indgive en formel protest, sendte en formel protest til Ukraines Udenrigsministerium og udstedte en pressemeddelelse til medierne om angrebene.

Det, der finder sted i Kiev, er et af de »ekstremt farlige tendenser, der udfolder sig i Ukraine i dag, og som truer international stabilitet og sikkerhed«, advarede Moskvas Udenrigsministerium. Værre, fortsatte det, så responderer Ukraines »udenlandske protektorer« utilstrækkeligt, eller slet ikke, hvilket giver anledning til stor bekymring. »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektioner fra det forgangne århundrede.« Det erklærede også, at angrebet på det Russiske Center for Videnskab og Kultur fandt sted, mens kvinder og børn var i færd med at indøve et drama inde i bygningen.

Dette, sagde Udenrigsministeriet, er »endnu et eksempel på aggressiv nynazistisk nationalisme, der vokser i styrke i Ukraine. Det nyder tydeligvis dette lands officielle regerings beskyttelse og støtte«. Det er heller intet tilfælde, fortsatte det, at angrebet fandt sted umiddelbart efter den ukrainske præsident Petro Poroshenkos »offensive tale« på München Sikkerhedskonferencen, »som flød over med anti-russiske angreb og indeholdt en direkte opfordring til at ’bekæmpe det russiske flag’ i hele verden«. Desuden viser Ukraines stemme på FN’s Generalforsamling imod resolutionen for at bekæmpe glorificeringen af nazisme og nynazisme »blot, på hvis side, det nuværende Kiev-regime står«, fremfører ministeriets erklæring.

TASS rapporterede, at medlemmer af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europas Særlige Overvågningsmission var vidne til Kiev-angrebene og rapporterede dem til OSCE’s hovedkvarter. Pyotr Tolstoy, chef for Statsdumaens delegation til vintersessionen af OSCE Parlamentariske Forsamling, sagde til TASS, »vi forventer, at OSCE’s Parlamentariske Forsamling responderer til denne situation, eftersom dets formål er at beskytte folks rettigheder, friheder og sikkerhed«.

Foto: Aktivister og tilhængere af ukrainske nationalistpartier og bevægelser afbrænder det russiske flag, som var taget fra det Russiske Center for Videnskab og Kulturs kontorer, under en protest i Kiev, 17. feb., 2018.

Så man skal forstå dette som førkrigs-propaganda, og folk falder let for ting, som er i de gængse medier, hvor de hellere skulle tænke sig om to gange. Det, som Rusland og Kina gør, er, at de er i færd med at opbygge en helt anden model for internationale relationer, der er specifikt modelleret efter ikkeindblanding og respekt for det andets lands anderledes samfundssystem. Derfor er denne propaganda simpelt hen et forfærdelig farligt scenarie med løgne, der faktisk tjener som en forberedelse til krig, og det er, hvad folk virkelig må forstå.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. feb., 2018 – Husk på, at det netværk, der nu står bag Russiagate-kupforsøget mod præsident Donald Trump – det præcis samme netværk – gennemførte også kuppet imod den valgte regering i Ukraine i 2014 og satte en fascistisk regering ved magten, der var håndplukket af viceudenrigsminister Victoria Nuland, Obamas repræsentant for regimeskifteoperationen. Den britiske MI6-agent Christopher Steele, der var ophavsmand til det uvederhæftige dossier bag Russiagate, og som er blevet brugt af Obamas efterretningschefer og Hillary Clinton-kampagnen til at lancere et kupforsøg mod Trump, er den samme britiske efterretningsagent, der gav Obama-administrationen over 100 rapporter om Ukraine og orkestrerede Obamas støtte til de voldelige neonazistiske bander på Maidan, som bragte regeringen til fald.

Nu bekender denne »demokratiske« farvede revolution endnu stærkere kulør. De samme neonazistiske bander fra Maidan kører nu klassiske brunskjorte-angreb i Kiev og smadrer vinduer og vandaliserer ejendomme tilhørende kontorer og banker med russiske forbindelser, mens politiet ser på. I mellemtiden forbereder præsident Petro Poroshenko nationen til en fuldt optrappet krig imod russiske »aggressorer«. Det Russiske Udenrigsministerium udstedte mandag officielle advarsler imod de »ekstremt farlige tendenser, der i dag udfolder sig i Ukraine, og som truer stabilitet og sikkerhed«, og erklærede: »Det er en skam, at Europa og USA tydeligvis ikke har lært de tragiske lektier fra det forgangne århundrede.«

EIR advarede dengang i 2014, da den farvede revolution fandt sted i Ukraine, om, at resultatet ville blive, at fascisme i Europa atter voksede frem, og, i EIR’s rapport fra 24. feb., 2017, »Obama og Soros: Nazister i Ukraine i 2014 – i USA i 2017?« (se http://www.larouchepub.com/eiw/public/2017/eirv44n08-20170224/04-21_4408.pdf), og det samme resultat ville komme i USA, hvis processen ikke blev afvendt.

Nu bliver kupforsøget mod Trump fra disse operatører offentligt afsløret af en håndfuld modige medlemmer af Kongressen, som en britiskanstiftet operation. Som EIR har dokumenteret, så går briternes hensigt ud på at redde Imperiet ved at underminere Trumps erklærede mål med at etablere venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Det korrumperede efterretningsteam under Obama – Clapper, Brennan, Comey, Mueller – er blevet afsløret som kriminelle operatører mod nationens forfatningsmæssige regering. Senest har den dommer, der havde tilsyn med general Michael Flynns tilståelse for at lyve for FBI – Mueller-efterforskningens »store fangst« – krævet, at Mueller overgiver beviser for frikendelse til Flynns advokater, og som var blevet tilbageholdt, ulovligt, af Mueller, og som viser, at de folk, der interviewede Flynn, havde konkluderet, at han ikke havde løjet eller begået nogen anden forbrydelse under sit møde med den russiske ambassadør, men Mueller havde afvist disse kendsgerninger for at kunne stramme grebet om præsidenten. Der er nogle, der råder Flynn til at trække sin tilståelse tilbage, en tilståelse, der blev fremtvunget af Mueller ved at true ham med bankerot gennem juridiske omkostninger og ved at true med at retsforfølge hans søn.

Ikke alene er Russiagate ved at disintegrere, men alternativet til de fascistiske trusler i Europa og USA, i form af samarbejde med Kina og Rusland om den Ny Silkevej for »fred gennem udvikling«, vokser fortsat og inspirerer nationer og folkeslag i alle dele af verden. Valget bliver i stigende grad skrapt: global krig i atomvåbenalderen, eller et nyt paradigme, baseret på menneskehedens fælles mål. Tiden er inde for alle folk at gå sammen med LaRouche for at etablere dette Nye Paradigme, og en ny renæssance. Der er intet, der forhindrer mennesker i at skabe en sådan ny fremtid, men det må gøres, før Imperiet, som de døende dinosaurer, de ligner, fremprovokerer en krig hellere, end de mister deres imperiemagt.

Foto: Sammenstød i Kyiv, Ukraine, Begivenheder fra 18. februar, 2014. (https://commons.wikimedia.org/wiki/User:Mstyslav_Chernov) 

2. del:

4. feb., 2018 – Ruslands og Kinas udenrigs- og forsvarsministre har udstedt stærke erklæringer imod den nye Redegørelse for USA’s Holdning til Atomvåben, som blev udgivet 2. feb., og gør det klart, at de heri ser en voksende trussel om atomkrig gennem fejltagelse mellem stormagter. Især var de bekymrede over Pentagons projektioner for skabelse af atomvåben med lav sprængkraft til krydsermissiler på overfladeskibe, og for sprænghoveder med lav sprængkraft til Trident II-ubådsmissiler.

Erklæringen fra det Russiske Udenrigsministerium sagde, som det er sædvane, at Rusland ville træffe alle forholdsregler som respons for at sikre sin egen sikkerhed. Men det sagde, citeret af Sputnik: »Endnu farligere er de amerikanske militæreksperters og andre specialisters overbevisning inden for den nationale sikkerhedssfære om, … at de på pålidelig vis kan simulere udvikling af konflikter, i hvilke de tillader brugen af atomsprænghoveder med ’lav sprængkraft’. For os er det modsatte klart: Betydeligt sænkede tærskel-betingelser’ kunne føre til en atommissilkrig, selv under konflikter af lav intensitet.« Ministeriet gentog ligeledes, at den russiske militærdoktrin tillader brug af atomvåben »udelukkende kun, når selve vor stats eksistens er truet«.

Kinas Forsvarsministerium afviste den idé, at Kina skulle være en modstander, idet de citerede det 74 sider lange Pentagon-dokument, der siger, at Kina er »en alvorlig udfordring for USA’s interesser i Asien«, og mod hvilken den amerikanske strategi er at »forhindre Beijing i fejlagtigt at konkludere, at det kunne sikre sig en fordel gennem den begrænsede anvendelse af taktiske atomvåbenkapaciteter …«

Ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) råder Kina over 300 atomsprænghoveder, USA og Rusland hver over 7.000. Talsmand for Forsvarsministeriet Ren Guoqiang bekræftede, at »Kina har været tilhænger af politikken for ikke-førsteanvendelse af atomvåben på noget tidspunkt og under nogen omstændighed«, lød erklæringen fra Forsvarsministeriet. »Vi håber, USA vil kassere sin ’koldkrigsmentalitet’, sagde Ren.

3. feb., 2018 – Wolfgang Ischinger, formand for München Sikkerhedskonferencen, har fremført, at den Amerikanske Kongres har gjort alt, den kunne, for at forhindre præsident Donald Trump i at kunne forbedre relationerne med Rusland. Ischingers udtalelse kommer forud for den 54. samling af München Sikkerhedskonferencen, tidligere kendt som Wehrkunde, og som finder sted 16.-18. feb. Den amerikanske side vil blive repræsenteret af forsvarsminister Mattis, nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og senator John McCain, blandt andre.

Ischinger sagde til TASS, at atmosfæren mellem Washington og Moskva ikke kunne »blive værre«. »Jeg vurderer den aktuelle situation til at være farlig, dybt beklagelig og med et alvorligligt behov for forbedring«, sagde han. »Er der nogen mulighed for det? Jeg håber, den russiske side efter præsidentvalget vil få mulighed for at række ud mod Washington. Og jeg håber, at, efter midtvejsvalgene i USA kommende november, situationen i landet vil blive mere rolig.« Han fortsatte, at, »den nuværende situation er den farligste, siden USSR’s kollaps.«

Han sagde dernæst, at det er meget vanskeligt for Det Hvide Hus at komme med noget initiativ, fordi »den Amerikanske Kongres har bundet præsidentens hænder«.

Men Moskva kan gøre meget. Hvis Washington indser, at der ikke er nogen grund til at frygte nogen indblanding i dets valg, eller en hybridkonfrontation, så ville en alvorlig grund til kritik blive fjernet. Begge sider må bidrage meget til at normalisere deres relationer«, understregede Ischinger.

Foto: Formand for München Sikkerhedskonferencen, Wolfgang Ischinger; foto fra 2017.

Så inden for dette system befinder man sig i et ’Punkt 22’, og den eneste løsning er at gå tilbage til det, som Franklin D. Roosevelt gjorde i 1933: gennemfør Glass-Steagall, afslut kasinoøkonomien og så gå over til et banksystem efter Hamiltons tradition – man kan kalde det, hvad man vil, Reconstruction Finance Corporation eller Kreditanstalt für Wiederafbau (kreditanstalt for genopbygning) – og når man først har gjort finanssystemet sundt igen, er der absolut intet til hinder for, at de vestlige lande fuldt og helt kunne samarbejde med AIIB, Silkevejsfonden og andre finansinstitutioner, der støtter Bælte & Vej Initiativet. Og dette er den eneste måde, hvorpå man kan undgå en total katastrofe, og det er, hvad folk virkelig bør være med til at gennemføre.

Download (PDF, Unknown)

29. jan., 2018 – USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman, har opfordret til en forbedring af de amerikansk-russiske relationer i en kronik i Moscow Times, 26. jan. Huntsman har tidligere været USA’s ambassadør til Kina og Utahs guvernør.

Forespurgt om de amerikansk-russiske relationer efter tre måneder i embedet, sagde Huntsman, »Jo, vi gør fremskridt, og vi kan opnå meget mere ved at smøge ærmerne op og finde en konstruktiv vej fremad. Vi ved, at vejen foran os er vanskelig, og at de spørgsmål, der er kommet imellem os, er komplicerede.«

Huntsman fortsatte, »For en bedre fremtid for russere, amerikanere og verden må vi begynde at finde løsninger på de fælles problemer, der konfronterer os i verden. Hvordan kommer vi dertil? Jeg mener, det kommer an på to ting: tillid og resultater.« Han tilføjede, »Det er ingen hemmelighed, at vore relationer er på sit laveste punkt i årevis. Folk i USA har gjort det klart, at de forventer og kræver en forbedring i de amerikansk-russiske relationer.«

Huntsman sagde, at det er en del af hans job som diplomat at »skaffe resultater«, og at han har aflagt løfte om at »gøre alt, jeg kan, på en åben, ærlig og gennemskuelig måde for at arbejde sammen med mine russiske modparter for at diskutere de vanskelige spørgsmål, der er relateret til vore bilaterale relationer, på samme måde, som jeg er sikker på, ambassadør Antonov gør i Amerika.«

På dagen, hvor den russisk-ortodokse kirke fejrer ’åbenbaringen’ (en særlig russisk-ortodoks helligdag, der angiveligt skal fejre Jesu dåb -red.) den 19. jan., dykkede Huntsman ned i iskoldt vand for at bortvaske synder, en russisk-ortodoks tradition, som præsident Putin også udførte på et andet sted.

Foto: USA’s ambassadør til Rusland, Jon Huntsman.

Vi har brug for en politisk diskussion om, hvor skal menneskets fremtid være om 50 år, om 100 år fra nu, og ønsker vi at blive voksne, som art, hvor folk skatter andre ting end blot materielle ting? Folk bør, mener jeg, tænke over det faktum, at vi befinder os ved en korsvej, hvor, hvis vi gør vores job ordentligt, lige nu, og bringer USA og de europæiske nationer ind i samarbejde med den Nye Silkevej, så kan vi få en totalt ny civilisationsæra, sandsynligvis i vores egen levetid. Og jeg vil appellere til vore lyttere, til dig, om at kontakte os, gå sammen med os, hjælpe vore bestræbelser og gør de ting, vi siger, mere kendt.

Download (PDF, Unknown)