26. maj, 2018 – Med henvisning til resultaterne af den hollandsk/australske efterforskning af nedskydningen af det malaysiske fly MH17 i 2014, og som gør Rusland til den ansvarlige part, sammenlignede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov disse resultater med sagen om Skripal-forgiftningen i London.

»Der er ingen beviser«, sagde Lavrov. Han rapporterede, at han havde fået en telefonopringning fra den hollandske udenrigsminister Stef Blok mht. disse resultater, men »han gav mig ingen kendsgerninger og sagde, de ønsker, Rusland skal hjælpe med at fastlægge dem, baseret på grundløse mistanker«, rapporterer Channel NewsAsia, at han sagde. »Dette ligner den såkaldte Skripal-sag« – forgiftningen af den britiske dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter Julia – »da [UK] sagde, det er ’højst sandsynligt’, at det er russerne, men Scotland Yard rapporterede omgående, at efterforskningen fortsætter. Og den er endnu ikke afsluttet«, sagde Lavrov. »Det er en déjà vu-oplevelse«, sagde han.

Udenrigsministeriet påpegede ligeledes i en udtalelse fra 24, maj, at Joint Investigative Team (JIT), som efterforsker flystyrtet, ignorerede alle data, som Rusland havde leveret, og undlod at nævne, at russiske myndigheder havde mødtes med hollandske eksperter og efterforskere fra anklagerens kontor og gav dem detaljerede data.

Under sin pressekonference den 24. maj med den franske præsident Macron, umiddelbart forud for Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), responderede præsident Putin på et spørgsmål om det hollandsk/australske holds resultater og demonstrerede, at Ruslands tilbud om at deltage i efterforskningen – igen, lige som i Skripal-sagen – blev afvist. Ukraine deltog, men det gjorde Rusland ikke, sagde Putin. »For at vi således kan acceptere det, der lægges frem, må vi fuldt ud deltage i efterforskningsprocessen.« Han sagde, at hans regering vil »analysere alting og formulere vores standpunkt i denne sag«.

Foto: Efterforskningen af MH17-flystyrtet i Donbass minder om Skripal-sagen, eftersom der ikke findes nogen beviser, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov på sidelinjen af SPIEF i fredags.

Video 1. del:

Video 2. del:

Lyd:

14. maj, 2018 – I den 9. runde af forhandlingerne om fred i Syrien, der finder sted i Astana, Kasakhstan, 14.-15. maj, har den amerikanske beslutning om ikke at deltage som observatører påpeget et dybereliggende problem. Russiske deltagere har advaret om, at Astana-processen bliver undermineret af handlinger, som overvejer den faktiske deling af Syrien, til trods for, at alle deltagere i både Astana- og Genève-forhandlingerne har forpligtet sig til syrisk territorial integritet og suverænitet.

Den russiske generalløjtnant Yuri Netkachev sagde 13. maj til Nezavisimaya Gazeta, at hovedmotiverne hos de væsentlige spillere, der deltager i forhandlingerne, nu ikke fokuserer på terrorister, men derimod på deres geopolitiske og militær-økonomiske mål i afgørelsen af krigen i Syrien.

»Astana-processen sidder fast lige nu«, sagde general Netkachev til avisen, »fordi Damaskus og Moskva, med deltagelse af Tyrkiet og Iran, kun kontrollerer omkring 60 % af det syriske territorium«, rapporterer TASS. »Det økonomisk vigtige område, med mange olie- og gasfelter, kontrolleres nu af USA og dets allierede«, sagde han. Rusland, Iran og Tyrkiet er de tre garanter for Astana-fredsprocessen for Syrien.

Syrien og Rusland er parat til at arbejde på en ny forfatning med oppositionen, og til at forhandle i både Astana og Genève. Nezavisimaya Gazeta siger imidlertid, at den amerikanske koalition muligvis har sine egne planer, for den amerikanske koalition har, i overtrædelse af internationale normer, skabt 14 militære baser i Syrien – mange beliggende på territorier, hvor der er olie- og gasfelter.

»Det bliver således indlysende, at Assad-regimet og dets allierede sandsynligvis ikke vil lykkes politisk med at kontrollere de syriske områder omkring Eufrat, hvor der findes infrastruktur for olie og gas«, skriver Gazeta iflg. TASS. »Magtspillet om disse områder kunne true med at ændre form og blive til en reel krig.«

Det rapporterer ligeledes, at israelske handlinger under påskud af at bekæmpe shia-formationer i Syrien, antyder, at truslen om en krig i stor skala eksisterer.

Leder fra LaRouchePAC, 13. maj, 2018 – En japansk avis har rejst den mulighed, at præsident Donald Trumps afgørende topmøde den 12. juni med lederen af D.P.R.K., Kim Jong-un, måske får tilslutning fra Kinas præsident Xi Jinping. Denne rapport, med en unavngiven amerikansk embedsmand som kilde, er slet ikke blevet bekræftet. Men muligheden for, at lederne af de tre våbenhvilelande i Koreakrigen vil mødes, med det inkluderede mål at afslutte krigen med en traktat, er meget betydningsfuld for, at dette topmøde vil fremme fred og økonomisk fremskridt i verden.

Det er imidlertid vigtigere, at præsident Trump træffer beslutningen om at følge sin egen kampagne for Alexander Hamiltons »Amerikanske System« for at »gøre Amerika stort igen«, eller han i stedet følger det britiske system for store profitter fra handel og billig arbejdskraft, som hans parti og rådgivere påtvinger ham.

Hvorfor? Fordi en beslutning til fordel for det Amerikanske System betyder at gå ind i et samarbejde med Kinas fremragende Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter, som i sig selv er en kulmination af årtier, og atter årtier, af, at kineserne har lært og vedtaget Hamiltons økonomi med kinesiske karaktertræk. Og det vil gøre præsident Trumps Korea-»aftale« til en succes.

Præsident Moon Jae-in fra Sydkorea har allerede fremlagt en fredsplan til den nordkoreanske leder, der omfatter byggeri af ny infrastruktur for at integrere Koreahalvøen i Bælte & Vej Initiativet; så selv om den tredje leder, der er bragt på bane for topmødet den 12. juni i Singapore, skulle vise sig at være præsident Moon, så vil det afgørende spørgsmål fortsat være det samme.

Udenrigsminister Pompeos diskussion i dag på »Fox News Sunday« om forberedelsen til dette topmøde viste det store problem med indflydelsen, der kommer fra britisk imperieøkonomi. »Private amerikanske firmaer – og ikke amerikanske skatteborgerpenge – vil gå ind og hjælpe Nordkorea med at udvikle en økonomi for det 21. århundrede«, hvis landet opgiver sine programmer for atomvåben og ballistiske missiler, sagde Pompeo.

Disse selskabers visioner om profit vil støde samme med det integrerede projekt for atomafrustning og fred: At bringe Koreahalvøen ind i hele udviklingen med den Eurasiske Landbro, hele omfanget af ny konnektivitet fra Japan til Paris og Madrid.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche sagde til Kinas Weixing Satellite Communications, at, hvis Trump vælger den britiske model, vil det føre til en dybtgående, økonomisk krise for USA og verden. »Under sådanne omstændigheder vil hele det transatlantiske system synke ned i kaos. Hvis han går … med Bælte & Vej Initiativet, vil dette nye, økonomiske fællesskab i Eurasien få den direkte modsatte virkning.«

Præsident Trump har fortsat med at have denne impuls, selv med konfliktspørgsmålet om handel med Kina. Den 13. maj tweetede han, »præsident Xi fra Kina og jeg arbejder sammen for at give et massivt, kinesiske telefonselskab, ZTE, en måde, hvorpå det kan komme tilbage i erhvervslivet, hurtigt. For mange jobs i Kina tabt. Handelsministeriet instrueret i at få det gjort!«

Bælte & Vej kan entydigt få Trumps Korea-»aftale« til at fungere.

Præsidenten ønsker tydeligvis en omfattende Mellemøsten-»aftale« med Iran og mener, at intensivt økonomisk pres – bedre kaldet finanskrigsførelse – vil skaffe aftalen. Men han har retning direkte mod den britiske, geopolitiske fælde. Britiske efterretningsaktiver i Israel og Saudi-Arabien ønsker ikke en ny Iran-»aftale«, men en Iran-krig, endnu et trin på nedstigningen i krigene fra Irak til Libyen, Syrien og Yemen, der fører til krigshelvedet med atommagten Rusland.

Trump kan intet opnå i Sydvestasien uden topmødet med Putin, som han tydeligvis ønsker, og som britisk og amerikansk efterretning er rasende for at forhindre ham i at få.

Igen, fra Weixing Satellite Communications 13. april, »I et interview med nærværende nyhedstjeneste, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, at, jo hurtigere, præsident Trump og den russiske præsident kan mødes, desto hurtigere kan de gøre en ende på faren for en konflikt. ’På præcis det tidspunkt, hvor præsident Trump gav udtryk for dette ønske, blev mange operationer i USA sat i gang for at forhindre dette i at finde sted’.«

Helga Zepp-LaRouches forudsigelse her involverer ligeledes, at Trumps USA selv vender tilbage til det »Amerikanske Økonomiske System« i Hamiltons tradition, som det specificeres i de »fire nye love«, som hendes mand, Lyndon LaRouche, foreslog i 2014. Disse forholdsregler begynder med genindførelsen af Glass/Steagall-loven, der vil bryde de største Wall Street-banker og Londoncentrerede banker op, uden hvilket det finanskrak, hun advarede om, kan bortfeje alle »aftaler«.

Foto: Præsident Trumps rejse til Tyskland og G20-topmødet. Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Engelsk udskrift:

Korea Breakthroughs Are Proof of Principle!
The New Silk Road Is The Path to Peace.

LaRouche PAC International Webcast

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s May 11, 2018.  My name
is Matthew Ogden and you’re joining us for our weekly strategic
broadcast from larouchepac.com.
As you can see on the screen here, the title of our show is
“Korea Breakthroughs Are Proof of Principle; New Silk Road Is the
Path to Peace”.  As many of our viewers might remember, in her
New Year’s address on January 1st of this year, Helga
Zepp-LaRouche declared that 2018 must be the year that
geopolitics is overcome; and that a New Paradigm of win-win
relations and win-win cooperation is fully embraced.
In a discussion this afternoon, Helga Zepp-LaRouche called
attention to those remarks that she delivered on New Year’s Day;
and stated that we’re seeing real breakthroughs on this front
globally.  We’re seeing the forging of a new relationship between
China and India with the meetings that have occurred between
President Modi and President Xi Jinping, as we’ve reported
previously.  We’re seeing a realignment underway between China
and Japan, which has been one of the leading geopolitical
rivalries in the Asia-Pacific region.  And of course, we’re
seeing the historic breakthroughs now occurring in Korea, which
clearly China has also played a major role in advancing and in
securing.
All of these developments should show us that the
possibility for achieving the challenge that Helga Zepp-LaRouche
posed in that New Year’s message, is very real; and is very real
within this year — 2018.  No matter how incredulous you may have
been when she first delivered those remarks, look at how far
we’ve come.  If we continue to keep our eye on the big picture
strategically, and to understand what is at stake, we’ll be able
to keep a laser focus on the strategy which she laid out in those
remarks.  Remember, we have two paradigms that are now acting on
this planet which cannot continue to coexist.  Under the old
paradigm of geopolitics in which major powers compete with one
another for dominance and hegemony, war is the inevitable
consequence, as we’ve experienced time and time again.  Not only
in the 20th Century, but really going all the way back to ancient
Greece; that is the so-called Thucydides trap.  But under the New
Paradigm, we recognize that in the age of thermonuclear weapons,
war is no longer a viable option if we wish mankind to survive.
Rather, we must embrace the idea of a community of common
destiny, as President Xi Jinping of China has characterized it;
in which sovereign nations, with mutual respect, cooperate with
each other under the framework of win-win relations and common
benefit in confronting and overcoming the common challenges of
mankind.  That latter New Paradigm is now proving itself, with
the great potential that we see for a breakthrough on the Korean
Peninsula serving as an excellent case in point.  As you’ll see,
the Silk Road, the One Belt, One Road Initiative, is proving to
be the key which is unlocking all of these breakthroughs that
we’re now watching develop in front of our eyes.
Now, I’m sure that many Americans have been following this
news, obviously; including the dramatic developments over just
the past several days with Secretary Pompeo’s secret trip to meet
with Kim Jong-un.  That’s what’s depicted in this picture [Fig.
1] that we have on the screen here.  He negotiated the release of
the final American hostages who were being held by North Korea.
You probably saw the images the previous week, as we have here on
the screen [Fig. 2] of the historic summit between President Kim
Jong-un and President Moon Jae-in of South Korea, which took
place in the Demilitarized Zone.  However, what many Americans
might not be knowledgeable of, is the content of these meetings.
You saw the photographs, but what was discussed?  And how did
this possibility for peace on the Korean Peninsula be advanced as
far as it has been?  The key moment in that meeting between
President Moon and President Kim Jong-un took place when
President Moon of South Korea handed Kim Jong-un a thumb drive.
This thumb drive contained detailed plans for new rail routes,
new power development projects, and other infrastructure projects
for North Korea.  What President Moon called a “new economic map
for the Korean Peninsula.”  So, here’s how that plan was
described in an article that was published on the website
citylab.com under the title “A Genius Plan to Modernize North
Korea’s Trains”.  As you can see here [Fig. 3], the subtitle was
“In Korean Peace Talks, all eyes are on Denuclearization.  But a
plan to link the nations’ railways could be far more
transformative.”  The article discusses in detail what is
contained in this new economic map for the Korean Peninsula.  It
says:
“At the center of Moon’s New Economic Map of the Korean
Peninsula is a railway modernization plan that’s much more than
an infrastructure project. It’s a key piece in the geopolitical
puzzle to connect North Korea to the world — and entice the
regime to keep its promises. When it comes to the Korean
Peninsula, North Korea’s denuclearization always gets top
billing. But the agreement to re-link the railways between the
two countries has the potential to be even more transformative
than the promise of a nuclear-free Korean Peninsula.
“As a first step, the rail project outlined in the
Panmunjom Declaration would connect the railway from Seoul to
Pyongyang, passing through Kaeseong in the North. Ultimately, it
would end in Shinuiju, North Korea, linking up at the border with
Dandong, China. But the ultimate plan drawn up by the South
Korean government is much more ambitious. It envisions an
additional high-speed line from Seoul to Shinuiju via Pyongyang,
along with the modernization of six other railways traversing
North Korea. Currently the rails there are so decrepit that
trains can only average 50 kilometers an hour, and the rails
would break under heavy loads. Retrofitting would allow speeds of
100 kilometers an hour and enable heavier loads.
“Most significantly, the plan would connect North Korea to
China and Russia, allowing North Korea to ultimately become a
crucial connector between East Asia and Europe. The
Shinuiju-Dandong crossing is the hub of North Korea’s commerce
with China; adding a high-speed train line would go a long way
toward facilitating even more trade, in which South Korea could
also participate. The renovated Manpo Line, connecting to Jian,
China, would open another logistical connection between North
Korea and China in addition to Dandong-Shinuiju. The improved
Pyongra Line would connect to Russias Trans-Siberian Railroad,
allowing overland freight transport from South Korea all the way
to Europe, while giving Russia a piece of the action for North
Korea’s economic development.
“Taken together, these new connections raise the stakes that
China and Russia have in North Korea — and that would
incentivize them to ensure that North Korea remains stable and
keeps the trains running. North Korea would share in these
benefits, as its cities on these trade routes likely develop
along the way. The Pyongra Line, for example, would connect South
Koreas two largest cities (Seoul and Busan) to North Koreas third
largest city (Chongjin) and its industrial zone with the highest
GDP per capita (Rajin).
“A version of the inter-Korean railway plan has existed for
a while; the two Koreas even had a test run for the rail link in
May 2007, having two trains cross the demilitarized zone on two
spots.
“[T]here are reasons to be cautiously optimistic this time
around. For starters, both South and North Korea specifically
want this project. Its also consistent with what their
neighboring countries want as well. China is raring to begin the
One Belt One Road Initiative, a massive infrastructure project
that would enhance the physical connection between Europe and
Asia. The inter-Korean railway could serve as the eastern
extension, creating the overland connection between South Korea
and the prosperous Chinese cities across the Yellow Sea from the
Korean Peninsula, including Beijing and Shanghai.
“A stable inter-Korean railway may also motivate Japan to
finally begin working on the Korea-Japan undersea tunnel, a
project that had been under discussion since the 1980s. If built,
it would be the longest undersea tunnel in the world, more than
four times the length of the Channel Tunnel between France and
the United Kingdom.  According to the South Korean government,
the inter-Korean railway plan caught the attention of both the
Asian Infrastructure Investment Bank and the Asian Development
Bank — respectively led by China and Japan, with many other
member nations — indicating international support for the
inter-Korean railway plan. As wild as it sounds, we may see
within our lifetime a Trans-Eurasian train ride from Tokyo to
London — with a pit stop in Pyongyang for its delicious cold
noodles.”
That’s by S. Nathan Park, who is an attorney at Georgetown
University here in the Washington DC area.
But that vision, including the delicious cold North Korean
noodles — I’ve never had them, but I’d be interested — that
vision of a rail connection all the way from the tip of South
Korea all the way to Western Europe; that {is} the vision of the
Eurasian Land-Bridge or the New Silk Road as it’s been
characterized going all the way back to the time it was first
proposed by the LaRouche Movement and Helga Zepp-LaRouche in the
early 1980s as a way of connecting the entire Eurasian continent.
Then the tunnel between Japan and South Korea would be an added
element of that connectivity.  So that was what contained in the
thumb drive that Kim Jong-un received from Moon Jae-in.  That is
what a new economic map for the Korean Peninsula entails.  That
article was published last Friday; a week ago.
But what I’d like you to do, is to compare that development
program with all the rail routes and otherwise what was described
in that article, compare that — what was put appropriately into
the context of connecting North and South Korea to China’s Belt
and Road Initiative.  Take what was just described there, and
compare it to the contents of this video which you’re about to
see some excerpts from.  This video, which was produced by
LaRouche PAC, titled “Peace Through Development: The Path to a
Unified Korea.”  This video was published on May 11, 2016 —
exactly two years ago today.  So, listen to the excerpts of this
video that you’re about to see, which again, was published two
years ago today — May 11, 2016.  Compare it to what is being now
proposed in this New Economic Map for the Korean Peninsula as
it’s being called by the President of South Korea, which is the
key to unlocking the potential for peace on the Korean Peninsula.
So, here’s that video:

NARRATOR:  The need for a policy of peace through
development and win-win cooperation is evident across the globe,
but it is particularly stark in certain parts of the world.  The
Koreas are a case in point.  The situation in this area
represents both tremendous potential and imminent danger.  The
71-year division of the Koreas has resulted in a present-day
serious war danger, with an isolated North Korea suffering from
retarded economic growth, engaging in a series of suspected
nuclear weapons and missiles tests; believing nuclear weapons
were the only means of avoiding the fate of Iraq and Libya, who
submitted to Western demands to end their nuclear weapons
programs, and were promptly bombed, their leaders killed, and the
nations left in ruins.
Is there a potential for cooperation there?  Is there a
pathway forward to the unification of Korea which could rather
serve as an example for the rest of the world, showing that we
can achieve peace through development?  As recently as a couple
of years ago, significant steps were being made in a positive,
and they remain a basis for hope.  Around this time, there was
intense deliberation around the first-ever cooperative
Russia-North Korea-South Korea industrial project.  The Rason
Special Economic Zone, centered around the North Korean port of
Rajin.  The development of this port, situated near the mouth of
the Tumen River (itself the boundary of Russia, China, and North
Korea), involved the participation of the major South Korean
steel producer Pasco, the state rail company Korail, and the
shipping company Hyundai Marine; bringing Russian coal through an
upgraded North Korean port to the South Korean steel factory.
Two main transport corridors would feed into the port region from
China, Russia, and Mongolia, connect to the trans-Siberian
railroad at Chita[ph] with the most crucial connections extending
through Korea.

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  What we need to have is a mass
movement for development.

NARRATOR:  It is high past time for a New Paradigm.  To move
forward with a peace through development outlook and to shun the
policies of those who would prefer war.

ZEPP-LAROUCHE

:  Because China has embarked in the
policy of the New Silk Road, the Maritime Silk Road, the One
Belt, One Road policy, a huge infrastructure project to connect
all the countries of Eurasia through infrastructure development
and high technology investments.

NARRATOR:  China’s stated foreign policy of win-win
cooperation, an active program of creating a New Silk Road
development corridor, is a path forward which both North and
South Korea can contribute to, and benefit from.

PRESIDENT XI JINPING [translated]:  China is firmly
committed to the path of peaceful development.  It is committed
to growing friendship and cooperative relations with all
countries in the world.

NARRATOR:  The historic identity of Korea has its roots in
the Silk Road.  The former capital, Gyeongju, being a major port
city on the ancient Silk Road.  Just this past August, the
inaugural conference of the Silk Road network of universities was
held there.  At the conference, Schiller Institute founder Helga
Zepp-LaRouche spoke of precisely the need for peace through
development and win-win cooperation; while Mike Billington of
{EIR} reiterated the need to move forward with projects like the
Rason port development project, elaborated in more depth in the
recent report, “The Silk Road Becomes the World Land-Bridge”.  It
can be jumping-off point for the bonanza which has been spoken of
in achieving a peaceful unification of North and South.
In addition to this keystone port development project, which
can serve as an economic boon to all countries on the Tumen
River, crucial rail links should be completed which can allow for
the fulfillment of the vision of a Eurasian Land-Bridge extending
from Pusan to Rotterdam.  Rail originating in South Korea can
connect directly to the Chinese New Silk Road Belt through
rebuilding connection across the border.  And connections in the
North can also be directly fed into the trans-Siberian railroad;
integrating roughly 75 million Koreans into a framework of great
economic potential.
South Korea has begun to pave the way for the future of
energy — thermonuclear fusion — with their Kaestar
superconducting tokomak device in Daejong.  With this frontier
potential and an expanded skilled labor force, Korea could
demonstrate in an even more dramatic way the possibilities for
development when the false debate over limited resources is done
away with.  In fact, Korea could help to show mankind what his
future could look like.  Korea can be a mirror to the world of
what a true human culture can look like.  This culture has long
placed great value on the performance of beautiful Classical
music [music in background].  This is not only the performance of
pieces of the great European composers, but Korea has made its
own contribution to a world Classical culture through a genre of
Korean art songs.  A particularly beautiful one — “Longing for
Kum-kang Mountain”.  Rather than being an example of how quickly
the world could devolve into all-out war, a tragedy which our
human species cannot and should not enable, a peace through
development approach leading to the unification of Korea, could
serve as an example to the world of how quickly our human species
can turn on a dime, rejecting the foolish ways of the past, to
usher in a New Paradigm of cooperation and economic development.

OGDEN:  So, again, that was some excerpts from a video which
was published exactly two years ago today, on May 11, 2016, under
the title “Peace Through Development: The Path to a Unified
Korea.”  The link to the full video is available in the
description below.
But indeed, the concluding words of that video, which was
published two years ago, have now proven to be very prescient
indeed.  “[A] peace through development approach leading to the
unification of Korea, could serve as an example to the world of
how quickly our human species can turn on a dime, rejecting the
foolish ways of the past, to usher in a New Paradigm of
cooperation and economic development.”  Those were the words that
concluded that video.  And that’s exactly what we’re seeing
happening today.  The example has been set on the Korean
Peninsula.  It now serves as a model for what could happen around
the world, and how quickly things can change.  But think about
it, two years ago, while we still had President Barack Obama as
President of the United States, and the threat of nuclear war was
hanging over our heads like a Sword of Damocles.  Two years ago,
did anyone imagine that in two years’ time we would be
experiencing the kind of extraordinary breakthroughs that we’re
now watching development between those two Presidents?  The
Presidents of North and South Korea.  Did anybody imagine that in
two years’ time, you could be seeing the cessation of hostilities
on the Korean Peninsula?  The freeing of all the hostages?  The
beginnings of talks to denuclearize the entire peninsula?  And
these warm gestures of friendship between these two Presidents;
moving in the direction of some form of unification of the
economic capabilities of that peninsula?  This new economic map
for the Korean Peninsula?  Did anybody imagine two years ago that
that’s what we would be seeing at this point in time?
Honestly, I produced that video; and even I, at that time,
was somewhat incredulous as to how fast this could actually come
into being.  If someone had asked me at that time, “Do you really
think that this stalemate, which has been in a state of frozen
conflict for twice the amount of time that you have been alive —
over 70 years.  Do you honestly believe that two years from now,
we’ll be watching the Presidents of these two countries shaking
hands and entering into these historic partnerships?”  If
somebody had travelled back in time at that point from the
present, and shown me this tweet from President Donald Trump, I
would have told them that “No, c’mon, you’re pulling my leg!”;
including the fact that Donald Trump would be President of the
United States.  I also would have thought that was a joke.  But
in all seriousness, who would have thought that we’d be reading a
tweet [Fig. 4] like this:  “Donald J Trump. The highly
anticipated meeting between Kim Jong-un and myself will take
place in Singapore on June 12. We will both try to make it a
very, very special moment for world peace.”  But that tweet
really happened, and this meeting is really set.  A few short
hours after greeting the three remaining US hostages who had been
freed from North Korea at Andrews Air Force Base, once the plane
carrying them and Secretary Mike Pompeo touched down on US soil,
President Trump issued that tweet.  That meeting is set to go
forward; a very historic moment.  A meeting between the President
of North Korea and the President of the United States.
But the lesson for all of us should be, we are living in
truly historic times, and the possibility for real, dramatic,
positive change in the direction of world peace, to use President
Trump’s own words, the potential for change in that direction is
very real.  As the video which we just watched made clear, as
well as the article which I cited in the beginning of this
broadcast, the reason that that possibility exists, the key to
unlocking this entire puzzle, is because of China’s New Silk Road
— the Belt and Road Initiative.  When President Xi Jinping
announced the Belt and Road Initiative in 2013, literally
everything changed.  This created the basis for rejecting
geopolitics and the legacy of conflict and war which has made
these types of breakthroughs as we’re now witnessing on the
Korean Peninsula impossible up to that point.  And President Xi
Jinping’s announcement of this One Belt, One Road initiative
created the framework instead for this kind of win-win
cooperation and economic development between countries.  As
President Xi Jinping has called it, “win-win cooperation, a
common destiny for mankind”; which provides not only the
incentives for ending conflict, negating a state of war, but also
creates the basis for a real and durable peace.  That basis, as a
positive form of peace, not just a negation of a state of war, is
this kind of potential for mutually beneficial progress for all
nations involved.  The point is, ideas can truly change the
course of history.  The vision which was contained in that video,
which was produced by LaRouche PAC two years ago, including the
excerpts which were included from a speech that Helga
Zepp-LaRouche gave in which she called for a mass movement of
economic development; that vision is now becoming real.  These
development projects, which are now serving as the vehicle for
peace in Korea, are projects which the LaRouche movement has been
championing for decades.  If you look at this process which is
underway in Korea, together with all of the other development
projects which are now moving forward elsewhere — such as the
Transaqua program in Africa to refill Lake Chad; the Kra Canal
project in Thailand; and countless other projects.  The list goes
on and on.  All of these projects which have been promoted by the
LaRouche movement for decades, all in the context of the idea of
a New Silk Road as the pathway to peace, these are now moving
forward because of that history-changing initiative which
President Xi Jinping took in 2013, when he launched the One Belt,
One Road initiative.
The critical point is that this breakthrough in Korea was
made possible only means of the cooperation which took place
between China, the United States, and Russia; this great powers
cooperation.  As Kim Jong-un’s second visit to China in less than
two months which occurred this week proves, President Xi Jinping
is playing {the} key role in guiding this peace process forward;
as President Trump himself has recognized and has repeatedly
called public attention to.  In tweets, speeches, public
statements, and in press conferences, he has given President Xi
Jinping the credit.
But as we celebrate the anniversary again this week of
Victory in Europe Day, or Victory Day as it’s called, it was
celebrated May 8 in Europe, and May 9 in Russia.  This is the
legacy of the Allies of World War II; the Allies under Franklin
Roosevelt’s guidance, which defeated Hitler and defeated fascism.
But [who], in Franklin Roosevelt’s vision, would go forward to
form a peacetime coalition of great powers which would bring
development to the entire world.  That vision was derailed at the
time that Franklin Roosevelt died and Truman and Churchill
instead guided the world into a Cold War which lasted for the
remainder of the 20th Century.  But now, finally, we have the
opportunity to revive that vision and the breakthrough on the
Korean Peninsula should herald the beginning of a New Paradigm of
this kind of great powers’ relationship which can unlock these
challenges which the world has faced for generations.
So, Helga Zepp-LaRouche addressed this during her webcast
yesterday.  She emphasized that this breakthrough is due to the
tireless effort and vision which has been put forward over
decades for these kinds of development projects which the
LaRouche movement has been involved in intimately for connecting
the Korean Peninsula into this more broad New Silk Road, Eurasian
Land-Bridge idea.  So, listen to what Helga Zepp-LaRouche had to
say yesterday:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  when Kim Jong-un and Moon
Jae-in met, President Moon gave his North Korean counterpart a
thumb drive, and on that, there was a whole development plan for
North Korea.  And this involves three economic corridors; railway
lines connecting all the way from South Korea through North Korea
to China, and to the Trans-Siberian Railway.  And there is now a
big discussion, in Moscow in particular, about the Tumen River
project. This is fantastic, because this is an economic
development plan which involves Russia, China and North Korea,
and it would make this region, which is now very little
developed, into one of the big transport hubs for all of Asia.
If this program goes ahead well, and the fact that Pompeo
was just again in North Korea, preparing the summit between Trump
and Kim, means, as of now, it’s still on a very good track —
that if these development projects would be implemented, you
could have a complete economic miracle between the two Koreas,
and this would really make the way for a peaceful unification,
and integration into the Belt and Road Initiative, and transform
this area of the world from a crisis spot, into one of the most
prosperous regions.
Now, for me, this development shows that if there is a good
will on the side of the political leaders, you can take any
crisis — {any} crisis —  and solve it exactly the way this was
solved, through back-channel discussions involving Russia, China,
and the United States.  And you know, it is an example that with
good will, you can turn the worst crisis into its opposite and
make it a hopeful perspective.  So, one would really hope that
this lesson is being learned, and that same method is being
applied to the Middle East right now, using the fact that the New
Silk Road is already the most dynamic development on the planet,
that all the people can be brought to see the benefit of
cooperating and joining into this development.

OGDEN:  So again, the Korea breakthroughs are a model.  This
is a proof of principle, and this is a lesson that has to be
learned and applied across the world, as Helga LaRouche said;
including, emphatically, in the Middle East.  So, while these
extremely positive developments are taking place in Asia, not
only the developments on the Korean Peninsula, but also as we
mentioned, the realignment of China and Japan, the opening up of
new relations between China and India.  While all of these very
positive developments in the direction of this New Paradigm are
taking place, on the other hand, a very dangerous situation is
developing on the other side of the world in the Middle East.
Specifically in Syria and Iran, as well as in Yemen.  The strikes
that have been launched just over the past few days by Israel
into Syria, are clearly intended to inflame this region and to
inflame a conflict with Iran; and are part of an array of other
provocations.  If you put this together with President Trump’s
announcement that he is abandoning the Iran nuclear deal, we have
a very dangerous situation developing in that region.  Helga
Zepp-LaRouche warned that she is quite worried that this
decision, under the influence of certain advisors in the Trump
administration, to abandon the Iran nuclear deal, could have a
negative impact on the Korea process.  She said later in that
same webcast that the solution in Iran, the solution in Syria,
the solution in the entirety of the Middle East, is to apply the
Silk Road model in exactly the same way that it’s being applied
in the Korean Peninsula.  Emphatically with the kind of great
powers cooperation between Russia, China, and the United States
that we’ve seen taking place in Korea.  So, listen to what Helga
Zepp-LaRouche had to say further in that webcast from yesterday:

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  [A]ny peace plan, or any
security architecture has to take into account the security
interests of all participating countries.
Obviously, given the condition of the entire Middle East,
after the destructive wars in Iraq, Syria, Yemen, Afghanistan, it
is very clear that the only thing which will really solve the
problems of this region would be what I have said many times
before:  You need the extension of the New Silk Road into the
entire region, from Afghanistan to the Mediterranean, from the
Caucasus to the Persian Gulf, and have a development plan for all
of these countries as an integrated one.  And this could only
work if Russia, China, India, Iran, Egypt, the United States, and
hopefully European countries, are all agreeing that this region
must be economically built up. And the only way you can have
peace in a region, and really get rid of terrorism, is if you
have a perspective for the hope for the future.
So I would really hope that if President Trump says he has
an alternative plan, a more comprehensive plan, that it should
absolutely include joint ventures of the United States, Russia,
China, India in the development of this region.  A beginning was
made between President Xi Jinping and India’s Prime Minister Modi
when they met in Wuhan a week ago, where India and China said
they would start joint development projects in Afghanistan,
building a railroad from Afghanistan, Tajikistan, Kyrgyzstan,
Iran, China, and that would be the beginning of many other
projects to follow.  You need a comprehensive development plan
for it to work. And so, I would really hope that President Trump
would think in that direction, because I think that’s the only
way it could be stabilized.
And I can only say, there must be a complete change in the
attitude, because geopolitics is the stuff of which two world
wars were made, and due to the fact that we have today May 9, we
should really make a solemn commitment, “Never Again!”  We cannot
have world wars again!  And this kind of destabilization has the
potential of spinning out of control:  If there would be a
military conflict between Israel and Iran, which is not to be
excluded at this point, it could spin out of control and lead to
the extinction of civilization, so this is not stuff to be played
with.

OGDEN:  So again, as Helga LaRouche declared on January 1st
of this year, 2018 must be the year that we end geopolitics.
We’re seeing a lot of very positive indications in that
direction, but we’re also seeing the danger that the reaction
against that is leading to a desperation which would be the
impetus towards re-igniting these conflict zones and using them
to start a world war-type of situation.  So, we have to have a
very clear and urgent sense of necessity when we look at what
Helga Zepp-LaRouche called for in her New Year’s address January
1st of this year.
We should be encouraged by the breakthroughs that are taking
place.  We should apply these lessons, and we should recognize
that the Silk Road — this vision of a new common destiny for
mankind and peace through economic development — this has been
the key which has allowed us to unlock this seemingly intractable
situation on the Korean Peninsula.  It could be applied
elsewhere.  President Trump clearly understands that to a certain
extent; praising the role that President Xi Jinping has played
and working very closely together with President Xi in the
situation in Korea.  But this must be extended to his view of the
entire world, and understanding that this great powers
relationship is necessary to solve these conflicts worldwide.
So, this is the reason why we’ve now reprinted an updated
form of this mass circulation pamphlet which LaRouche PAC is now
circulating.  This is “LaRouche’s Four Laws: The LaRouche 2018
Campaign to Win the Future; A New Paradigm for Mankind”.
Obviously, the three pledges which comprise the LaRouche PAC 2018
campaign program are:
1. Stop this kind of Russia-gate coup attempt to undermine
the Trump Presidency. [Which is not personally against Trump, but
this is a strategy to undermine the possibility for the great
powers relationship that Trump is inclined towards between the
United States and Russia, targetted specifically; but also
between the United States and China.]
2. President Trump must reciprocate China’s offer to join
the New Silk Road; and that the United States must fully come
onboard with the Belt and Road Initiative on this idea of
securing the common aims of mankind.
3. The United States must fully adopt Lyndon LaRouche’s Four
Laws for Economic Recovery, which are the pathway towards the
United States fully embracing this New Paradigm of great project
development which is now beginning to sweep the globe [and must
be applied not just in these regions around the world, but also
must be brought right here to the United States for the economic
development vision which Lyndon LaRouche has championed here in
the United States for decades].
This would a return to the American System of Alexander
Hamilton with the kind of national bank credit creation
capabilities that our Federal government was endowed with under
our Constitution, and the use of that to have a crash program for
the development of fusion power.  It would be done in conjunction
with Korea, as was mentioned in that video.  And also the
aggressive re-assertion of an expanded manned exploration of
space.
So, that’s what’s contained in this LaRouche PAC 2018
Campaign to Win the Future.  As I said, it’s now been printed;
it’s in circulation.  You can get your hands either on a print
copy, or it’s accessible at the link that’s in the description to
this video — lpac.co/yt2018.  We encourage you; get your hands
on that copy.  Visit the action center, and become an active
volunteer with the LaRouche PAC 2018 Campaign to Win the Future.
There are a lot of positive developments which should give
you optimism.  That ideas truly can change the course of history.
But you should also feel a real sense of urgency that this is
truly a race against time to secure the New Paradigm for the
benefit of the entire globe.
Thank you very much for joining us today.  Please stay tuned
to larouchepac.com, as I’m sure dramatic developments are yet to
come.

I betragtning af tilstanden i hele Mellemøsten, efter de destruktive krige i Irak, Syrien, Yemen, Afghanistan, er det selvfølgelig meget klart, at det eneste, der virkelig vil løse problemerne i dette område, ville være det, jeg har sagt så mange gange før: Der er brug for en forlængelse af den Nye Silkevej ind i hele dette område, fra Afghanistan til Middelhavet, fra Kaukasus til den Persiske Golf, og for at have en udviklingsplan for alle disse lande som en integreret plan. Dette ville kun kunne fungere, hvis Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, USA og forhåbentlig europæiske lande, alle aftaler, at dette område må opbygges økonomisk. Den eneste måde, hvorpå man kan få fred i det område og virkelig blive terrorismen kvit, er, hvis man har et perspektiv for et håb om fremtiden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 10. maj, 2018 – Midt i de seneste ugers begivenheder, der er uden fortilfælde, minder gårsdagens fejring af Sejrsdagen i Moskva, der fejrer afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa, og især præsident Putins dybt bevægende hyldest til dem, der rundhåndet gav alt for at besejre nazisterne, os om vores amerikanske præsident Franklin Roosevelt, der, udslidt, var bukket under blot få uger før nazismens endelige nederlag. Roosevelts død på dette tidspunkt frastjal denne generation det løfte om verden efter krigen, og Amerika efter krigen, han så længe havde planlagt og kæmpet for.

Statsmanden Lyndon LaRouches tale i New Delhi fra 3. dec., 2008, »Tiden for et nyt system er kommet«, hvor han første gang foreslog »Firemagtsaftalen«, genskaber Franklin Roosevelts tankegang fra dengang, gennem en prisme af LaRouches mere avancerede koncepter frem til nutiden.

Lyndon LaRouche sagde, »Vi må have en koalition af kræfter på planeten, der er stærk nok, og som i tilstrækkelig grad forstår sin gensidige egeninteresse, til at genindsætte den form for kontrol, som USA forsøgte at promovere under Franklin Roosevelt. Mod slutningen af krigen sagde Roosevelt, i forbindelse med Kina og i forbindelse med Sovjetunionen, samt andre lande, man behøver ikke synes om det andet land; man behøver ikke synes om dets regering; man behøver ikke synes om dets politik. Det, man må gøre, er at etablere et internationalt kontrolsystem, under hvilket man ikke har ting, der løber løbsk, og som udgør trusler. Man må simpelt hen have traktatlige organisationer eller lignede ting, der svarer til traktatlige organisationer, hvor folk har en sådan interesse i at bevare traktat-organisationen, at de vil regulere sig selv og deres eget land. Og man kan få samarbejde omkring dette.«

Det var sådan, Roosevelt havde til hensigt at sammensætte en verden efter krigen med Stalins Rusland, Kina og Indien. Men hans efterfølger, Harry Truman, tilbød at mødes med Stalin, så snart denne kunne komme til USA – hvilket Truman udmærket vidste, Stalin aldrig ville gøre. Modellen for efterkrigstidens Tyskland skulle være det, vi har set i Østrig – neutralitet befriet for militær besættelse. Et forenet Tyskland ville have blomstret – men det skulle ikke være således. Koreakrigen, der har truet os fra dens begyndelse i 1950 og frem til nutiden, gav Stalin en mulighed for at slå tilbage mod angloamerikansk militært pres i Europa, gennem en ubevogtet bagdør i Asien. I tilbageblik fulgte der en anden form for mareridt efter Anden Verdenskrig, fordi Roosevelt døde, og hans planer og idealer blev begravet sammen med ham af britisk imperialisme.

Inden for sin Firemagtsaftale foreslog LaRouche at bruge den amerikanske forfatnings enestående træk til at forankre udstedelsen af massive mængder af kreditskabelse til produktiv investering, med vægt på infrastruktur. Der findes ingen måde, hvorpå man kan gå i gang med at transformere de millioner af ufaglærte arbejdere i Indien, for eksempel, til faglært arbejdskraft, uden en massiv skabelse af infrastruktur.

Tilbage i 1945 mislykkedes det for os at skabe den verden efter krigen, som vore helte forventede og fortjente. I stedet for dette lysende løfte, tilbragte vi et helt liv under truslen om atomkrig – en trussel, der stadig består den dag i dag. Men i dag er der åbnet op for et nyt alternativ, takket være Lyndon LaRouches kreative vision, centreret omkring Bælte & Vej Initiativet, lanceret af Kinas præsident Xi Jinping, og i hvilket flere end 100 lande nu deltager.

I dag blev Mahatir Mohamad, i en alder af 92, genindsat som premierminister for Malaysia 15 år efter, han sidst forlod denne post, og han er således den ældste, valgte leder i verden. Mahatir Mohamad er velkendt på internationalt plan for sin åbenlyse enighed med Lyndon LaRouche, for eksempel, med hensyn til George Soros. Han tiltræder embedet som en verdensleder, der er muslim, og som også frem for alt andet er en stærk tilhænger af Bælte & Vej Initiativet, som han i dag sagde, han havde detaljeret foreslået i et personligt brev til præsident Xi Jinping.

Mahatir Mohamads lederskab og støtte til Bælte & Vej Initiativet er ikke alene vigtigt for Sydøstasien, men også ekstremt vigtigt for Mellemøsten, der nu er i færd med at blive angrebet af en farlig stedfortræderkrig. Bælte & Vej er det tvingende nødvendige svar for Sydvestasien – som Lyndon LaRouche i mere end 40 år har foreslået, og som Franklin Roosevelt ville være enig i.

Se Lyndon LaRouche: »The Time Has Come for a New System«, EIR, 19. dec., 2008.

Foto: Den russiske præsident Putin under militærparaden, der markerer 73-året for Sejr i den Store Patriotiske Krig 1941-45. Et minuts stilhed. 9. maj, 2018. (en.kremlin.ru)   

Leder fra LaRouchePAC, 8. maj, 2018 – Alt imens massemedierne sørgede for, at den vestlige verdens opmærksomhed i dag var naglet til præsident Trumps tale, hvor han annoncerede, at USA trak sig ud af Iranaftalen – baseret på endnu en række britiskfabrikerede Store Løgne – så foregik dagens store begivenheder, der faktisk ændrer verdenshistorien, alle sammen på den asiatiske front.

* Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt et todages overraskelsesmøde den 7.-8. maj med den nordkoreanske leder Kim Jong-un i den kinesiske havneby Dalian, hvor de diskuterede vejen frem på Koreahalvøen. Kim erklærede: »Så længe, relevante parter opgiver deres fjendtlige politikker og fjerner sikkerhedstrusler mod D.P.R.K., er der ingen grund til, at D.P.R.K. skal være en atomvåbenstat, og atomvåbenafrustning kan realiseres … Jeg håber at opbygge gensidig tillid med USA gennem dialog.«

* Den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins forslag til nordkoreanerne om et »Nyt økonomisk kort over Koreahalvøen« skal angiveligt involvere byggeriet af »tre bælter«: en jernbane fra Sydkorea gennem Nordkorea og videre ind i Rusland; en jernbane, der løber i øst-vestlig retning langs det, der nu er den demilitariserede zone, eller DMZ; og endnu en nord-sydgående jernbane, som forlænges ind i Kina – og herfra kobler op til hele Bælte & Vej. Asiatiske medier promoverer ligeledes det historiske projekt for Tumen-floden som en del af pakken for politikken for Koreahalvøen.

* Den kinesiske premierminister Li Keqiang ankom i dag til Japan til det første besøg af den kinesiske premierminister i otte år, til bilaterale diskussioner og til dernæst at deltage i det 7. ledermøde for Japan-R.O.K. (Republikken Korea; Sydkorea) den 9. maj. Li udtrykte sine forventninger om, at »de tre lande vil cementere tillid og søge samarbejde og bidrage til regional udvikling, fremgang og fred«.

Asien er stedet, hvor fremtiden i dag bygges, erklærede Helga Zepp-LaRouche. Det er den eneste del af verden, der vokser økonomisk, så meget, at det er lokomotivet, der trækker de øst- og centraleuropæiske økonomier og enhver anden nation, der er begavet nok til at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Der finder ingen reel økonomisk vækst sted i Europa eller USA, og der kan heller ikke komme nogen, før også de opgiver Det britiske Imperiums finanssystem, tilslutter sig Bælte & Vej og følger Lyndon LaRouches politik, der er nedfældet i de Fire Love.

»Det, der er ved at vokse frem, er et nyt sæt relationer mellem nationer«, understregede Zepp-LaRouche, »nye relationer, baseret på win-win-samarbejde med færdsel i begge retninger«. Disse nye relationer er allerede i kraft, og de udgør kernen i det Nye Paradigme, som på lang sigt alene kan sikre den menneskelige races overlevelse.

De projekter, der nu diskuteres og bygges – Tumen-floden, Koreas »tre bælter«, Transaqua i Afrika – er alle sammen vore projekter og politikker, som i årtier er blevet specificeret og promoveret af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere. Og nu bevæger verden sig i denne retning; vores retning.

Det er tåbeligt og selvmorderisk at lade som om, dette fremvoksende Nye Paradigme ikke eksisterer, erklærede Zepp-LaRouche. De, der, ligesom Tysklands Angela Merkel, der belærer nationerne i Øst- og Centraleuropa om, at de ikke bør tilslutte sig Bælte & Vej, fordi EU har en bedre, mere »gennemskuelig«, mindre »korrupt« »Europæisk-asiatisk Plan for Konnektivitet«, gør sig selv til grin over hele planeten. Selv enhver struds med respekt for sig selv er begyndt at hive hovedet op af sandet, for ikke at blive sammenlignet med Merkel, Macron og May.

Koreahalvøen, understregede Zepp-LaRouche, er et bevis på princippet om, at de værste situationer i verden kan transformeres til de bedste, så længe den politiske vilje er til stede – og i Korea har denne vilje vist sig at være der, kommende fra Kina, Rusland og USA.

Med det Nye Paradigme, der nu er ved at blive til virkelighed, og med Det britiske Imperiums finanssystem, der er ved at kollapse, er Imperiet nu i en situation, hvor de ikke kan vinde; men de kunne stadig lykkes med at få hele verden til at omkomme i flammehavet sammen med dem. De står tilbage med muligheden for at fremprovokere krige – som det er deres plan med den Iran-politik, som Trump i dag formulerede – og forlade sig på befolkningens godtroenhed med f.eks. at tolerere Det britiske Imperiums statskupforsøg mod Trump-administrationen.

Det er vores opgave, ifølge Zepp-LaRouche, at »uddanne befolkningen i det strategiske billede, hele billedet«, så de indser den eksistentielle fare, som britisk geopolitik frembyder, og således, at de kan handle på grundlaget for, at dette er den bedste, og muligvis sidste, mulighed for at redde civilisationen.

Foto: Præsident Moon Jae-in (højre) og den nordkoreanske leder Kim Jong-un havde en kort samtale forud for deres topmøde, i lobbyen i Peace House, stedet for det Interkoreanske Topmøde 2018, i Punmunjeom den 27. april. (2018 Inter-Korean Summit Press Corps)

8. maj, 2018 – Vladimir Putin overtog præsidentembedet i Rusland i går og underskrev, efter sin indsættelsestale, en eksekutiv ordre om den Russiske Føderations nationale og strategiske mål, som fastsætter hans regerings politik til og med 2024. Det såkaldte Maj-dekret er en stærk hensigtserklæring om den retning, som Putin vil instruere sin nye regering til at vedtage, og som giver genlyd af både tonen og de specifikke punkter, som han fastslog i sin tale 1. marts til den føderale forsamling. Maj-dekretet begynder:

»Med det formål at opnå gennembrud inden for videnskab og teknologi samt socialøkonomisk udvikling i den Russiske Føderation, øge landets befolkning, forbedre vore borgeres levestandard og livsbetingelser og skabe et miljø og muligheder for alle for at opfylde deres potentiale, har præsidenten instrueret regeringen om at opnå de følgende, nationale udviklingsmål frem til 2024:

• Sikre en holdbar, naturlig befolkningstilvækst;
• øge den forventede levealder til 78 år (80 år i 2030);
• sikre bæredygtig vækst af reelle lønninger, såvel som også en vækst i pensionerne over inflationsniveauet;
• halvere fattigdommen;
• forbedre boligvilkårene for mindst 5 millioner husstande årligt;
• accelerere den teknologiske udvikling og øge antallet af organisationer, der er engageret i teknologisk innovation, til 50 % af totalen …«

Hele Maj-dekretet kan læses på engelsk her: http://en.kremlin.ru/events/president/news/57425

Foto: Vladimir Putin blev indsat som Ruslands præsident for endnu en seksårs periode frem til 2024. 

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

4. maj, 2018 – På en fælles pressekonference den 3. maj i Sotji, Rusland, med Jordans udenrigsminister Ayman Safadi, kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov udviklingerne i Syrien, særlig med hensyn til USA’s medskyldighed i at træne terrorister – »tidligere« ISIS-kæmpere – til deployering imod de syriske væbnede styrker og til at frembringe en disintegration af det syriske territorium.

Lavrov understregede, at Jordan er observatør i Astana-processen og som sådan samarbejder i at støtte deeskaleringszonen i det sydlige Syrien, rapporterede TASS den 3. maj. Sammen med USA »samarbejder vi for at opretholde deeskaleringsregimet i det sydvestlige Syrien nær grænsen til Jordan«, sagde Lavrov, men pegede også på forsøg fra den syriske oppositions side, Jabhat al-Nusra og Islamisk Stat, på at etablere autonomi i det sydlige Syrien med støtte fra USA.

I sit interview med Italiens Panorama, som også refereres af Syrian Arab News Service (SANA) i dag, hævdede Lavrov, at Washington aktivt er ved at slå sig ned på Eufratflodens østlige bred med det formål at nedlægge Syrien, en fremgangsmåde, sagde han, »som også støttes af flere af USA’s allierede«. Amerikanske styrker, der er placeret i lejre i al-Tanf og al-Rukban i Syriens al-Badiya-ørkenområde, fortsatte han, træner terrorister, der forhindrer humanitærhjælp i at blive leveret til områdets nødlidende folk. »Underlige ting finder sted, inkl. USA’s træning af terrorister«, hævdede han.

Sputnik erindrer om, at gen. Valery Gerasimov, chef for de russiske væbnede styrkers generalstab, sidste december advarede om, at 1.000 ISIS-kæmpere og ISIS-lignende kæmpere under ’nyt flag’ blev trænet og udstyret af amerikanske rådgivere i det østlige Syrien.

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den jordanske udenrigsminister Ayman Safadi. Foto fra september, 2017.

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

3. maj, 2018 – I et interview til det italienske magasin, Panorama, beklagede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at russofobi og amerikanske eliter blokerer for præsident Donald Trumps initiativer for at forbedre relationer. »Vi har ved flere lejligheder sagt, at vi ser bemærkninger fra præsident Donald Trump om ønsket om at etablere en normal dialog mellem vore to lande i et positivt lys«, citeres han af TASS. »Desuden er vi helt enige i denne fremgangsmåde og er rede til at gå vores del af vejen for at bryde det kunstige dødvande i de bilaterale relationer, som Obama-administrationen styrede dem ind i.«

Lavrov understregede, at »situationen omkring de bilaterale relationer forværres fortsat. Hvis der kommer nogle positive signaler fra den amerikanske præsident, bliver det fuldstændig jævnet ud af grasserende russofobi i det amerikanske etablissement, hvor vores land præsenteres som en trussel. De taler offentligt til fordel for den ’systemiske inddæmning’ af Rusland ved hjælp af sanktioner og andre redskaber til udøvelse af pres. Dette stammer selvfølgelig alt sammen fra interne, politiske fejder i Washington og har intet med vireligheden at gøre«.

Lavrov sagde, at dette havde ført til det faktum, at interaktion omkring vigtige, globale spørgsmål »er gået i stå, alt imens mange i Washington fortsætter med at styrtdykke ned i ’selv-reproducerende’ russofobi. Dette har en skadelig virkning på den globale situation, hvor for mange spørgsmål, der ikke kan løses uden samarbejde mellem Rusland og USA, har hobet sig op«.

Lavrov var forhåbningsfuld med hensyn til, at »sund fornuft sluttelig vil få overhånd i Washingtons magtkorridorer«. »Vi ønsker at etablere normale, forudsigelige og endda, om man vil, venskabelige relationer med USA, men ikke på bekostning af handelsprincipper og Ruslands nationale interesser«, understregede han.

»Det er tydeligt, at den globale situation eskalerer og bliver mindre forudsigelig, desværre«, sagde han. »Vi har gentagne gange bemærket, at denne tingenes tilstand hovedsageligt forårsagedes af igangværende, ensidige handlinger fra USA’s side og fra visse vestlige staters side, som er under indflydelse af USA.« Han sagde desuden, at det forårsager situationer, »hvor et svindelnummer eller en fejltagelse kunne få globale konsekvenser«.

Lavrov påpegede, at Rusland ønsker at stole på de vestlige landes sunde fornuft, skrev TASS, »Men denne ’sunde fornuft’ betyder, at lederne af det kollektive Vesten vil være i stand til at agere på en højst ansvarlig og forudsigelig måde og strengt observere folkeretten, baseret på FN’s charter. På det seneste har vi betvivlet denne evne«.

Det betyder, at Rusland må være den ansvarlige part i at forhindre, at det skrider ud i en konfrontation: »Vi agerer som en garant for global sikkerhed og modsætter os Sikkerhedsrådets beslutninger, der tilsigter at retfærdiggøre planer for den ensidige anvendelse af magt imod uønskede ’regimer’, i overtrædelse af De forenede Nationers charter«, sagde han.

Foto: Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov.

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tirsdag, 1. maj, 2018 – Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas. Det er den nye militære struktur, som den ukrainske regering siger, involverer »drastiske ændringer« med hensyn til at bevæge sig væk fra en anti-terror-holdning og til »at give Ukraines hær yderligere beføjelser og kontrol over enheder af Nationalgarden, Sikkerhedstjenesterne og det Nationale Politi«, som TASS beskriver det, med Sergei Nayev som operationens øverstkommanderende.

Samme dag bekræftede Porosjenko på sin Facebook-side, og USA’s Udenrigsministerium, i en udtalelse til Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL), at U.S. Javelin antitank-missilsystemer var ankommet til Ukraine. Porosjenko skrev, at disse våben er nødvendige »for at slå russisk aggression tilbage«. Den ukrainske forsvarsminister Stepan Poltorak meddelte, at ukrainske tropper ville begynde at træne med dem den 2. maj.

Med sin rapport om missilernes ankomst indrømmede RFE/RL, at »en ladning dødbringende våben ville synes at intensivere USA’s involvering i den ulmende konflikt«, og at det Hvide Hus’ beslutning om at godkende salget sidste december, efter måneders ophedet debat, efter sigende blev truffet »med stor uvilje fra den amerikanske præsident Donald Trumps side«.

Med hensyn til Porosjenkos transformerede militærapparat, sagde den russiske udsending til Kontaktgruppen for Ukraine, Boris Gryzlov, til TASS i dag, at faren ikke kommer fra formatet med, at Ukraines myndigheder bruger de væbnede styrker eller andre grupperinger, men derimod omhandler regeringens annoncering af »en militær løsning på konflikten i landets sydøstlige del. Det store problem er fraværet af skridt til en politisk løsning fra Ukraines side.« Han anvendte betegnelsen »retorik« for at referere til ændringen med Operation Fælles Styrker, men sagde, Rusland »ser denne retorik som destruktiv og som, at den ikke tilskynder til fred«.

Han gentog behovet for at vende tilbage til den såkaldte »Steinmeier-formel«, der blev vedtaget af Normandiet-gruppen bestående af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland, og ifølge hvilken der bør afholdes valg i Donbas-regionen samtidig med introduktionen af en lov, der anerkender Donbas’ særlige status.

Foto: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko erklærede mandag, den 30. april officielt ikrafttræden af en ny »Operation Fælles Styrker« for Donbas.   

Leder fra LaRouchePAC, 30. april, 2018 – For at præsident Donald Trumps præsidentskab skal overleve og opnå noget som helst af betydning for Amerikas fremtid, må de britiske angreb mod hans administration blive besejret.

Disse angreb har gentagne gange haft til formål at tvinge præsidenten ind i en konfrontation med Rusland »på britisk side«, eller også blive drevet ud af embedet af en »Russiagate«-skandale, der er opfundet af britisk efterretning.

Og britisk, geopolitisk tankegang internt i Trumps administration skubber ham væk fra enhver politik for at »gøre Amerika stort igen«, som han lovede under sin valgkampagne.

Britiske krav om en krigskonfrontation med Rusland har skabt kriser for præsidenten og den politik, han har i sinde, for samarbejde mellem stormagter for fred og økonomisk fremskridt. Men når dette samarbejde har frembragt afgørende fremskridt hen imod fred og genopbygning af Koreahalvøen, bliver Trump skubbet til at angribe Iran: igen, så er det Rusland, der er målet.

Storbritanniens »Skripal-forgiftningsaffære« og »kemiske angreb i Douma« – der forårsagede masseudvisninger af russiske diplomater og krig mod Syrien – ser nu i stigende grad ud til at have været krigs-svindelnumre, ligesom Tony Blairs »irakiske masseødelæggelsesvåben«. Så nu har den israelske premierminister »Bibi« Netanyahu pludselig hævdet, at han har »100.000 hemmelige filer«, han ikke kan afsløre, om »Projekt Amad«, hvor atomvåben fremstilles af Iran, og som USA må hjælpe Israel med at ødelægge. Fra et Israel, der i hemmelighed anskaffede og udviklede snesevis af leveringsdygtige atomvåben, og stadig lyver om dem, er dette en uhyrlighed. Men dets mål er indlysende: Trump må vælge krig, vælge briternes side imod Rusland, opgive sin politik for stormagtssamarbejde.

Amerikas økonomi får samme behandling.

Præsident Trump bliver skubbet bort fra sine erklærede hensigter – at bryde Wall Streets »gigantboble«, bygge ny, højteknologisk infrastruktur, udvide rumprogrammet og atter sætte »vore fodaftryk i fjerne verdner« – for i stedet at vedtage britiske alternativer. Disse alternativer blev udtrykt af finansminister Mnuchin på Fox Tv mandag morgen, mens han kom med totalt falske påstande om den amerikanske økonomis reelt set særdeles magre resultat. »Skattelettelser«, sagde Mnuchin; den politik for skattelettelser til styrkelse af konkurrenceevnen blandt transatlantiske nationer, som blev lanceret af Storbritannien under Margaret Thatchers regeringer i 1979-90. »Afregulering af bankerne«, lød Mnuchins slagord, og som blev opfundet af en britisk afregulering af bankerne i 1986, der var så gennemgribende, at den blev kaldt »Big Bang« og drev Amerika til at opgive Glass/Steagall-loven og dernæst til at opleve et finanskrak præcis et år senere.

Og »privatisering«, en politik, der blev udviklet i 1970’erne og 1980’erne i UK og i de britiske kolonier New Zealand, Australien og Canada, bliver nu brugt til at ødelægge det amerikanske rumprogram og Trumps forpligtelse til at bygge en ny, økonomisk infrastruktur.

Den 27. april afsværgede lederen af National Space Council, skabt af præsidenten, internationalt samarbejde om rumforskning, alt imens en anden embedsmand sagde, NASA ikke skulle udvikle noget nyt rumsystem, hvis det kunne købe et allerede eksisterende, privat system. Den amerikanske transportminister udelukkede bogstavelig talt under et besøg i Beijing samarbejde med Kina om nye infrastrukturprojekter.

Kinas globale netværk med store infrastrukturprojekter, Bælte & Vej Initiativet, udgør den største mulighed for stormagtssamarbejde – USA med Kina, Indien og Rusland – der nogen sinde har eksisteret.

Hvis USA forsætter med denne stupiditet, vil Kina, Indien, Rusland og Japan snart anføre menneskets udforskning af rummet, mens Amerika kigger frem af mudderet af økonomisk stagnation og omsiggribende narkoafhængighed.

I sit forslag fra 2014, »Fire Nye Love«, specificerede Lyndon LaRouche en »omgående genindførelse af Glass/Steagall-loven, der blev indført af USA’s præsident Franklin D. Roosevelt, [og] en tilbagevenden til et system af et topstyret og gennemgribende defineret, statsligt nationalbanksystem« med det formål at investere i produktivitet gennem højteknologisk infrastruktur, et udvidet NASA og et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Dét repræsenterer »det Amerikanske System«, som de britiske geopolitikere altid har søgt at ødelægge – og som kan besejre dem.

Foto: På sidelinjerne af det 25. APEC-møde for økonomiske ledere. Med USA’s præsident Donald Trump og den russiske præsident, Vladimir Putin. 11. nov., 2017. (en.kremlin.ru)               

25. april, 2018 – General Sergei Rudskoj, chef for den russiske generalstabs hovedoperative direktorat, citeres af TASS og Sputnik for at hævde, at, baseret på prøver, indsamlet fra stederne, var der ingen kemiske våben hverken på Barzeh forskningscentret eller på Han Shinsar-faciliteten i Syrien, som begge blev ramt af den amerikansk-britisk-franske bombning 14. april.

Ifølge Sputnik meddelte Rudskoj, at delegationen fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der besøgte Douma 21. april, bekræftede fraværet af kemiske våben på Barzeh, selvom OPCW ikke selv er kommet med nogen officiel udtalelse. Ifølge OPCW’s webside besøgte organisationen Douma en anden gang i dag, for at indsamle prøver fra et nyt sted, og vil tage dem med tilbage til Holland, hvorfra de vil blive splittet op og sendt til laboratorier, udpeget af OPCW, til analyse.

Den russiske delegation til OPCW har ligeledes informeret OPCW’s tekniske sekretariat om, at de vil holde en briefing for medlemsstater (»statsparter«) i Haag 26. april, hvor syrere vil være til stede for at rapportere om den angivelige Douma-begivenhed. OPCW havde anbefalet, at en sådan briefing fandt sted, når fact-finding missionen (FFM) har fuldført sit arbejde. Rusland sagde, det ikke har til hensigt at blande sig i FFM’s arbejde, men vil gå frem med den planlagte briefing.

I sine bemærkninger understregede gen. Rudskoj, at, havde der været kemiske våben til stede på de udpegede mål, ville de vestlige nationers bombning have dræbt ti tusinder af mennesker med de giftige stoffer, som ville være blevet udløst. Dette skete ikke; faktisk, sagde han, gik folk, der arbejdede på faciliteterne, såvel som forbipasserende, rundt på området uden at bære beskyttelsesudstyr, og ingen blev forgiftet. Han afviste ligeledes USA’s påstande om, at alle dets missiler havde ramt deres mål og sagde, at kun 22 ud af 105 missiler faktisk havde ramt.

Foto: General Sergei Rudskoj, chef for den russiske generalstabs hovedoperative direktorat.

Leder fra LaRouchePAC, 25. april, 2018 – Hvis man troede på, at præsident Trump accepterede den franske præsident Emmanuel Macrons fantasmer for den samlede amerikanske Kongres i dag, så ville man acceptere, at Trump skulle være rede til at underkaste nationen Det britiske Imperiums kollapsende, gamle paradigme. Macron, der tydeligvis talte for Imperiet (som franskmændene plejer at gøre) opførte sig, som om Trump havde aftalt med ham, at USA skulle forblive i Syrien som en besættelsesmagt; at Trump snart ville vende USA tilbage til den fascistiske, grønne Paris-aftale om afindustrialisering af verden for at »redde planeten«[1] og at, når Trump taler om »fake news«, mener han russerne.

Pardon, Monsieur, men det britiske kupforsøg mod vores præsident er endnu ikke lykkedes; faktisk er det i store vanskeligheder, med MI6-agent Christopher Steele og hans amerikanske medskyldige i Obamas efterretningssamfund og i Obamas Udenrigsministerium, der selv står over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger. Medlem af Repræsentanternes Hus for Californien, Devin Nunes, har, med sit formandsskab for Husets Efterretningskomites efterforskning af anklagerne bag Russiagate-fupnummeret, fastslået, at »der ikke var nogen officiel efterretning, der blev brugt til at indlede denne efterforskning«. Det var snarere alt sammen britiske løgne, der blev bragt til torvs i massemedierne som »fake news« – som Trump korrekt har fremført og gentagent fordømt.

Monsieur Macron fik, desværre, en heltemodtagelse af de korrupte medlemmer af USA’s Kongres, der stod op og applauderede og højlydt jublede, da Macron sagde, at menneskeheden var i færd med at ødelægge denne planet; at CO2 ødelagde ethvert håb for vore børnebørn; at »der er ikke nogen Planet B«, og at »vi må arbejde sammen for at gøre planeten stor igen«. Prins Philip kunne ikke have sagt det mere diabolsk.

[1] Se Introduktion til EIR’s Rapport: »Skræmmekampagne om global opvarmning er befolkningsreduktion – ikke videnskab!« Inkl. oversigt og links til de artikler, der er oversat til dansk. En forhåndsvisning som pdf er tilgængelig.

Men Trump har hidtil ikke kapituleret over for dem, der truer ham, og som forlanger, at han opgiver sine løfter til det amerikanske folk, der skaffede ham valgsejren. Trump lægger skylden for »fake news« på USA’s og UK’s pressehorer, ikke Rusland. Han hævder, at udvikling er vigtigere end klimaforandringens falske videnskab. Han insisterer på, at USA må blive venner med Rusland. Han annoncerede ligeledes tirsdag, at han sender sit økonomiske team til Kina, hvor »vi har en virkelig god mulighed for at indgå en aftale« med Xi Jinping, som er »en fantastisk fyr og én af mine venner«.

Det er præcis dette, som briterne og deres aktiver i USA, såvel som i Frankrig, er desperate for at forhindre. Der er et potentiale for, at der i USA og Europa skabes en massebevægelse imod den imperiale krigspolitik, der drives frem af britiske løgne. Folk reflekterer nu over Tony Blairs eventyr for børn om masseødelæggelsesvåben i Irak, som lancerede de seneste 15 års blodbad og ødelæggelser i hele Mellemøsten, og som atter drev skabelsen af udstrakte terroristnetværk med grobund i de befolkninger, der var mål for denne destruktion, og ligeledes var det, der drev millioner af desperate flygtninge, som således bragte kaos i Europa. En tysk, parlamentarisk komite fastslog 20. april, at det britiskanstiftede missilangreb mod Syrien var »en overtrædelse af folkeretten«, selv om den ynkelige kansler Angela Merkel kaldte det for »nødvendigt og passende«. Verden må i sandhed sige »aldrig mere« til det britiske imperie-krigsparti.

Verden må ligeledes sige »ja« til den Nye Silkevej som det eneste alternativ til diktater fra ’the lords’ fra finanscentrene i City of London og Wall Street, som ikke vil sky noget middel for at redde deres bankerotte system for storstilet spekulation og ditto svindel. De er helt villige til at løbe risikoen for en global krig for at forhindre USA i at gå sammen med Kina og 140 andre nationer, der nu ser en vej ud af nedskæringer og krig gennem det Nye Paradigme, der udtrykkes gennem Kinas Bælte & Vej Initiativ. Den indiske premierminister Narendra Modi rejser til Kina i denne uge med den hensigt at bringe Indien ind i et samarbejde med Kina og Rusland i det globale udviklingsalternativ. Hvis præsident Trump bringer USA ind i et fuldt og helt samarbejde i den Nye Silkevej, ville dette komplettere »firemagtsalliancen«, som Lyndon LaRouche længe har promoveret som den kraft, der er nødvendig for at gøre en ende på Det britiske Imperium.

Ved at forene Øst og Vest, kan vi for altid afskaffe imperiepolitikken med sin »del og hersk«, og menneskeracen kan gå fremefter med opbygningen af en fremtid for menneskehedens fælles mål. Der er intet valg, og dette er et dyrebart mulighedens øjeblik, vi ikke må forpasse.

Foto: Præsident Trump og præsident Macron fra Frankrig,. 24. april, 2018.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouchePAC, 23. april, 2018 – Med den britiske May-regerings udbrud om tvivlsomme anklager om kemiske våben og krav om krig og konfrontation med Rusland, står lederne af de nationer, der er mest afgørende for fremtidigt, menneskeligt fremskridt, over for at skulle træffe et valg.

Briterne kræver en ny Kold Krig, eller det, der er værre, med ikke alene Rusland, men også Kina. De nationer, vi længe har identificeret som nøglen til en bedre fremtid for menneskeheden, hvis de går i samarbejde – USA, Kina, Rusland og Indien – har fået det nye paradigme for dette samarbejde i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ, et potentielt globalt program for store projekter for ny infrastruktur.

Præsident Donald Trump er under trussel om at blive tvunget ud af embedet af angreb, oprindeligt sat i værk af britisk efterretning, pga. hvert eneste træk, han udfører hen imod samarbejde, eller blot forhandling, med præsident Vladimir Putins Rusland. Og Indiens premierminister Narendra Modi for hvert træk, han udfører, for at vende tilbage til et samarbejde med Kina.

Briterne har, tilskyndet af deres saudiske allierede og af Frankrig, været drivkraften bag hver eneste af de katastrofale og evindelige krige for »regimeskifte«, der har ødelagt Sydvestasien, fra Irak til Libyen til Syrien og Yemen. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udtalte efter mordet på Muammar Gaddafi i 2011, at det var briternes mål at få USA ind i en konfrontation med Rusland; og dette står nu klart for alle.

For at træffe dette valg – og for at vælge det nye paradigme for fremskridt, som Bælte & Vej repræsenterer – må disse nationers lederskab virkelig vende sig mod LaRouches forslag. Søndag sagde den yemenitiske regering i Sana’as udenrigsminister, Hisham Sharaf, »Jeg vil gerne personligt gøre honnør for fr. Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, og som gør en stor indsats i sin kampagne for solidaritet med os her i Sana’a, og som kræver en standsning af den militære aggression, genopbygning af Yemen og at gøre Yemen til en perle i den Nye Silkevejs og Verdenslandbroens perlekæde«.

I USA udgøres LaRouches foreslåede »Fire økonomiske love for at redde nationen« af 1) en opbrydning af Wall Street-bankerne; 2) dannelse af en national kreditinstitution; 3) investering af denne kredit i den mest produktive, højteknologiske, nye infrastruktur; og 4) programmer som under »Apollo-projektet«, for at genoplive rumforskning og udvikling af fusionskraft.

Vi må vende os mod disse handlinger for at afslutte et årtis stagnation, der begyndte med G20-mødet i 2009 i London, hvor en politik for centralbankernes ubegrænsede bail-out af storbankerne i London og på Wall Street blev vedtaget af Barack Obama, arm i arm med premierminister Gordon Brown.

Dette forår har gjort det klart, at den alternative politik, som endda truer med atomkrig med Rusland og Kina, kommer fra London. Det er briterne, dumme!

Foto: Den britiske premierminister Theresa May deltog i en middag på Buckingham Palace med ’Hendes Majestæt’ dronningen. 1. april, 2018. (flickr / Number 10)

23. april, 2018 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, der talte på en pressekonference i Beijing, kom med en meget stærk erklæring, der stærkt kritiserede USA, UK og Frankrig for at torpedere fredsprocessen med deres missilangreb mod Syrien, 13.-14. april. »Vi er meget bekymrede over udviklingerne i Syrien, for, på et tidspunkt, hvor der kom store gennembrud, ikke alene i kampen mod ISIS, men også i kampen mod de tilbageværende terrorister – det østlige Ghouta blev befriet for terrorister, og ægte muligheder blev skabt for lancering af en forfatningskommission i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet på Kongressen for en Syrisk Nationaldialog i Sotji – da var det, at en provokation blev iscenesat under påskud af anvendelse af kemiske våben«, citeres Lavrov af TASS. »Jeg mener, det bør stå alle upartiske iagttagere klart, at dette tilsigtede at afbryde OPCW’s efterforskning og underminere den positive retning, som var ved at vinde fodfæste, først og fremmest takket være aktiviteterne fra garantlandenes side i Astana-processen.«

Foto: På en pressekonference i Beijing kritiserede Sergei Lavrov stærkt USA, UK og Frankrig for at torpedere fredsprocessen i Syrien.

Det er ganske forbløffende, men der er flere og flere lande, regeringer og også politiske kræfter, der taler offentligt imod det faktum, at mange af disse britiske operationer var orkestreret. For blot at nævne den seneste af disse: den britiske regerings og MI6’s rolle i Russiagate er helt fremme i rampelyset; dernæst stilles der nu også spørgsmål om hele Skripal-affæren mht. hvem, det var, der virkelig udførte angrebet; og dernæst, selvfølgelig, de seneste militære angreb på baggrund af Assad-regeringens angivelige brug af kemiske våben, og som nu også falder fra hinanden. Jeg mener, der er en voksende bevidsthed om, at der i realiteten kun er ét land, der er på krigsstien imod Rusland og, på trods af ’søde’ ord, følgelig også imod Kina. Det er en meget vigtig vending i sagen.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 22. april, 2018 – Næsten et kvart århundrede efter udgivelsen af Lyndon LaRouches artikel fra oktober 1994, »Huset Windsors forestående fald«, er den stadig den mest rungende opfordring til, at hele menneskeheden skal gribe til forsvar for at blive de sidste rester af Det britiske Imperiums oligarkismes svøbe kvit; en svøbe, der endnu i dag udgør en trussel om hellere at ødelægge hele verden snarere, end den vil løsne sit greb om planeten. LaRouche skrev denne artikel som en introduktion til en 60 sider lang EIR-Specialrapport med samme titel, som blev udarbejdet under LaRouches personlige supervision umiddelbart efter hans løsladelse fra fængsel i begyndelsen af 1994, efter fem års uretfærdig fængsling, på selvsamme Britiske Imperiums bud. I denne artikel taler LaRouche i sin egenskab af den ledende anklager på vegne af menneskeheden mod det folkemorderiske Britiske Imperium.

»Mine damer og herrer fra læserskarens internationale jury, vi har bragt jer til denne domstol for at høre anklager, der har deres oprindelse i en af de mest monstrøse forbrydelser, der nogen sinde er begået i menneskehedens kendte historie; en forbrydelse, der er begået på en enorm skala.

Vi fremlægger her for jer beviserne for, at, i de seneste fireogtredive år siden dens stiftelse i 1961, har en ond organisation, der kalder sig selv sådanne ting som Verdensnaturfonden, deltaget i overlagt folkemord mod nationerne og folkeslagene i  subsahara-områderne i Øst-, Vest- og Sydafrika. Vi vil bevise for jer, at, i hele denne periode, har lederen af denne forbryderiske sammensværgelse været prins Philip, også kendt som hertugen af Edinburgh og den regerende dronning af Det forenede Kongeriges gemal …

Disse beviser vil vise, at han er personligt ansvarlig for dette igangværende og forsøgte folkemord imod befolkningen i Afrikas subsahara-område, såvel som også andre steder på planeten. Bevismaterialet viser, at denne royale gemal er skyldig i denne forbrydelse, ikke alene som person, men også i sin egenskab af den udpegede, prinselige leder (’kingpin’) af dette rædselsfulde foretagende. Der er mange andre skyldige parter …

Listen er, som den også bør være, lige som en opsummering af forbryderne under Nürnberg-domstolens kategori af forbrydere, under rubrikken, forbrydelser mod menneskeheden …

Det er fuldt ud og rimeligt udregnet, at de politiske forholdsregler, som prinsen og hans medskyldige har vedtaget og i øjeblikket er i færd med at gennemføre i verden, ville, om dette fik lov at finde sted, reducere befolkningstallet på denne planet fra de nuværende omkring 5,3 mia. mennesker til langt under 1 mia. inden for omkring to generationer, hovedsageligt gennem den hyperbolske og selvaccelererende virkning af hungersnød og epidemiske sygdomme hos mennesker, dyr og planter. Under omstændigheder, fremkaldt som et biprodukt af et sådant koncentreret chok til alle højere livsformers immunsystem, er det på ingen måde garanteret, at der overhovedet ville eksistere mennesker ved slutningen af det forestående århundrede, hvis prinsen og hans medskyldige ikke stoppes og politikkerne omstødes, nu. Vi kan håbe på, at et sådant holocaust ikke er vist, men vi vover ikke at forlade os på dette ønske; under alle omstændigheder må prinsen, hans medskyldige og deres onde politikker stoppes nu …

Den ondskab, der gennemsyrer prinsens og hans medskyldiges forbryderiskhed, er meget gammel, lige så gammel som de svagt oplyste horisonter af den tidligste, kendte historie. Den ultimative fjende er ikke denne ulyksalige prins, men snarere den særlige kriminelle tradition, der med rette beskrives som ’oligarkisme’. Denne oligarkisme er det særlige smitsomme stof, der er ansvarligt for den moral og mentale sygdom, som den anklagede prins og hans medskyldige lider af. Ved valget af en retfærdig og klog fremgangsmåde med hensyn til de igangværende forbryderiske handlinger, der her dokumenteres, må vi hæve os over de fleste nuværende, internationale juridiske og relaterede praksissers fremherskende dekadens for at helbrede problemet, snarere end, sådan, som sejrherrerne perverterede Nürnberg-rettergangen, idet de søgte at skjule vor egen, tidligere forsømmelse bag iøjnefaldende lidelser, der blev påtvunget nogle anklagede syndebukke …

Den udfordring, der udgøres af de beviser, der fremlægges for jer, er: Kan I, juryens medlemmer, provokeres af rædslen, der ligger i det faktum, at ingen løsning på kollapset af denne civilisation eksisterer under de nuværende, alment accepterede adfærdsregler, og til at opdage de nødvendige, radikale, aksiomatiske ændringer af de politiske beslutninger; sådanne ændringer, der kunne gøre det muligt for menneskeheden at genopbygge et ødelagt samfund umiddelbart fra ruinerne af det kollapsede dynasti, uden at gennemleve en ’Ny Mørks Tidsalders’ mellemliggende mareridt?«

(Hele LaRouches artikel kan ses her: https://www.larouchepub.com/eiw/public/1994/eirv21n43-19941028/eirv21n43-19941028_012-the_coming_fall_of_the_house_of-lar.pdf)

Sammenlign denne strategiske vurdering af Lyndon LaRouche fra 1994 med den, som blev præsenteret af Maria Zakharova, talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, 19. april, 2018, i det afsnit, der bærer overskriften, »The Political Crimes of the U.K.«. I dette 17 sider lange dokument præsenterede Zakharova en udstrakt gennemgang af britisk folkemord over hele planeten i århundredernes løb. »Afrika har også fået sin andel af lidelser under britiske overgreb. Henved 13 millioner afrikanere blev udskibet fra kontinentet som slaver. Antallet af afrikanere, der døde under denne periode, er tre til fire gange højere end det antal, der blev fjernet fra kontinentet. Med andre ord, så løber det totale antal ofre op i titals millioner af mennesker … Historikere mener, at Storbritannien er verdensførende, når det drejer sig om folkemord, i betragtning af de millioner af uskyldige civile, der er blevet dræbt i britiske kolonier.«

Sammenlign nu begge disse tekster med den gentagent erklærede, britiske politik for at ødelægge Donald Trumps præsidentskab, hvor denne politiks mest skamløse trussel kom i en artikel af BBC-journalist Paul Wood, udgivet i londonavisen Spectator 21. januar, 2017 – dagen efter Donald Trumps indsættelse – under hovedoverskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller simpelt hen afsat gennem en rigsretssag?«

Med alt dette, der står fuldstændig klart for jeres indre øje – og som får yderligere kraft gennem bevidstheden om, at Kina og Rusland begge har handlet for at erstatte det bankerotte Britiske Imperium med et Nyt Paradigme – opfordrer vi jer, damer og herrer i læserskarens internationale jury, til at handle i overensstemmelse hermed.

Foto: Dronningen af Englands gemal hertugen af Edinburgh.   

Vært Matthew Ogden: Som I ser her på skærmen, er titlen på aftenens udsendelse »Storbritanniens forbrydelser er afsløret!«. Som Helga Zepp-LaRouche forudsagde for et par uger siden, så er, med hele litaniet af svindelnumre, der nu er afsløret som totale løgne, fra det ubekræftede og slibrige Christopher Steele-dossier, som er så centralt for Russiagate-operationen her i USA, til den angivelige Skripal-forgiftning i England og frem til Assads såkaldte angreb på sit eget syriske folk med »kemiske våben«, briterne kommet i front og centrum. Som Helga Zepp-LaRouche sagde, »briterne er gået for vidt, og maskerne vil snart falde«. Det var, hvad hun forudsagde. Hun forudsagde, at bagslaget fra disse operationer ville være så stort, at Det britiske Imperiums perfiditet snart ville stå afsløret, for hele verden at beskue.

Vi er nu her i dag, og vi har nu nået dette punkt. Husk, at, på præcis den samme aften for Donald Trumps ukloge beslutning om at foretage luftangrebene, de missilangreb, han lancerede mod de syriske militære installationer, skrev det Russiske Udenrigsministerium kæmpe avisoverskrifter. Dette var for en uge siden sidste fredag. De hævdede offentligt, at de var i besiddelse af beviser, som viste, at det angivelige angreb med kemiske våben mod den syriske civilbefolkning fandt sted under falsk flag; at det var iscenesat og styret af britisk efterretning via deres frontorganisation, kendt som de Hvide Hjelme. Her ser vi hovedoverskriften i New York Post: »Rusland hævder, Storbritannien iscenesatte kemisk angreb i Syrien«. De gik virkelig i detaljer og hævdede, at britisk efterretning havde beordret – lagt pres på – de Hvide Hjelme til at iscenesætte disse videos og bruge dem som provokation for, som det lød, »at få Donald Trump til at gå i musefælden og gå ind i en krig i Syrien«.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

Vasly Vereshchagin: ‘The Devil’s Wind’

Then, a week prior to that, the Russian Foreign Ministry had
issued a statement calling into question whether British
intelligence had actually been responsible for orchestrating the
nerve agent attack on the Skripals — the father and his daughter
— as a provocation to attempt to start a war with Russia.
Here’s what Sergey Lavrov had to say.  He said, “There are other
explanations besides those that were put forward by our Western
colleagues, who declare that it can only be the Russians who are
responsible.”  He said, “Experts say that it would be highly
advantageous to the British security services as well, who are
well known for their capacity to act with a ‘license to kill’.
It could also be advantageous to the British government, who
clearly find themselves in a difficult situation, having failed
to fulfill their promises to voters over Brexit.  In the times of
the Cold War, there were some rules.  But now, Britain and the
United States have dropped all propriety.”  Then the Russian
Foreign Ministry put out a statement demanding that the burden of
proof lay on the British, not the Russians, to prove that they,
in fact, were not responsible for poisoning the Skripals.  What
the Russian Foreign Minister said is that they demanded that
London prove that British secret intelligence agents weren’t
responsible for poisoning the Skripals.  Here’s the text of a
statement [Fig. 2] that was put out by the Russian Foreign
Ministry.  They said:
“An analysis of all the circumstances, leads us to think of
the possible involvement in the Skripal poisoning by the British
intelligence services.  If convincing evidence to the contrary is
not presented to the Russian side, we will consider that we are
dealing with an attempt on the lives of our citizens as a result
of a massive political provocation.”
So, that was March 28th.  It’s clear.  The Russians are not
pulling any punches when it comes to calling out the British and
identifying the methods that British intelligence is notorious
for using to stage provocations; what they called “massive
political provocations” intended to pull the world into a World
War.  And it has to be understood as such; there is nothing short
of that as the intended goal.  As Theresa May herself declared,
her ambition is to re-establish the British as what she called “a
global Britain”; to re-establish the global power of the British
Empire.
It’s clear that the Russians have made a decision at the
very highest levels of their government, to openly go after the
British Empire by name.  It doesn’t seem that they intend to
retreat from that strategy.
A major development occurred yesterday afternoon, where, in
an extensive press briefing, the spokeswoman for the Russian
Foreign Ministry, Maria Zakharova, waged a full frontal attack on
the British Empire by name, and its record of genocide, coups
d’état around the world, and targeted political assassinations.
She presented a 17-page dossier that went through a litany of
British crimes and British killing.  It was a no-holds barred
presentation.  Now, because you’re guaranteed not to see coverage
of this presentation on your local cable news network, or in the
Washington Post or the New York Times, we’re going to share
with you an extensive selection from this press briefing.  Not
everything, because we definitely would not have time.  But I
just want to give you a taste of what Foreign Ministry
spokeswoman Maria Zakharova when through in this press briefing.
Under the subhead “Political Crimes Committed by the UK”,
this is what she had to say:
“And now I am asking everyone to fasten their belts. During
a briefing on the OPCW report held for the international
diplomatic community on April 13, UK Ambassador to Russia Laurie
Bristow said that ‘the Russian state has a record in
state-sponsored assassinations including in the UK.’ It is not
the first Russophobic statement made by a UK official, or, for
that matter, not the first UK statement that is an offense to
law, standards of decency or any morals. But it’s not the main
point. Let’s put aside morals and the law and talk about something
different. Maybe the UK Ambassador does not know his own country’s
history, role and involvement in processes that took place in
other countries over the past centuries. I don’t think Mr. Bristow
is to blame for absence of law in the UK. He probably just doesn’t
know his country’s history. I think now is the time to fill this
cognitive vacuum and tell the world something about Britain’s
history and its international activities and their consequences.
Let us talk about state contracts, assassinations and Britain’s
reputation.
“Let’s start with modern history. It is not a common subject,
but Britain was one of the most ruthless metropolises in terms of
the repressive actions it took in its colonies and dependent
territories. On November 22, 2017, British journalist and writer
Afua Hirsch wrote in the Guardian that ‘from the Norman
conquest of Ireland in the 12th century, the English began
imagining themselves as the new Romans, persuading themselves
they were as duty-bound to civilize “backward” tribes as they
were destined to exploit their resources, land and labour.’
“This accepted view of Britain’s history completely
overshadows some inconvenient facts. If the motive is what
matters most of all, nobody wants to know the details. But today
we will be speaking about details. The establishment of
concentration camps in the Boer War that later inspired the Nazis
death camps, the cultural annihilation of kingdoms and palaces
from Ashanti to Beijing, British army massacres in Ireland and
the devastation of Bengal, the industrial-scale exploitation of
natural resources and the slave trade. These are only the most
glaring facts.
“The impact of colonial rule in India was extremely
devastating. In 1930, American historian Will Durant published a
book about the history and life in India, The Case for India.
His study of India brought him to the following conclusion: ‘The
more I read the more I was filled with astonishment and
indignation at the apparently conscious and deliberate bleeding
of India by England throughout a hundred and fifty years. I began
to feel that I had come upon the greatest crime in all history.’
“Britain has left fault lines across the globe, which is
most acutely felt in the South Asian subcontinent, where a single
nation was forcibly split into two in 1947. Today each of these
parts is overcoming the consequences of the British colonial
‘legacy’ on its own. Member of Parliament, former UN
Under-Secretary General Shashi Tharoor, an astute statesman who
once ran for UN Secretary-General and deservedly enjoys respect
the world over has repeatedly stated that the British authorities
suffer from ‘historical amnesia’ as regards their imperial
atrocities. One has to agree.  Speaking at Oxford on July 22,
2015, he said: ‘India’s share of the world economy when Britain
arrived on its shores was 23%. By the time the British left it
was down to below 4%. Why? Simply, because India had been governed
for the benefit of Britain. Britain’s rise for 200 years was
financed by its depredations in India.’  According to Dr.
Tharoor, in fact, Britain’s industrial revolution was actually
premised upon the de-industrialization of India. Britain
repeatedly provoked famine in India, which killed between 15
million and 29 million people. The best known famine was that in
Bengal in 1943, when four million Indians died. You could think
this to be just journalistic speculations. But no. Addressing the
Speakers Research Initiative on July 24, 2015, Indian Prime
Minister Narendra Modi stressed that the discourse by Dr. Shashi
Tharoor met the aspirations of his country’s citizens. I am saying
this to you, Mr. Bristow.
“In his book Inglorious Empire released in 2017, Dr.
Tharoor cited the atrocities of the British Empire, stating that
the former British Prime Minister, Winston Churchill, should be
regarded as one of the cruelest dictators of the 20th century.
This is what Churchill said in a conversation with Secretary of
State for India and Burma Leopold Amery: ‘I hate Indians. They
are a beastly people with a beastly religion. The famine was
their own fault for breeding like rabbits.’ This is not what we
are saying, nor are these our inventions. It’s a fact.
“The Russian artist Vasily Vereshchagin has a famous
picture, ‘The Devils Wind.’ This is not a symbolic comparison.
The canvas shows a type of execution invented by the British to
crush the 19th Century Sepoy Mutiny in India (1884) … A victim was tied
to a gun with his back to the muzzle and blown to pieces by a
gunshot. This was one of the most barbaric punishments in the
history of civilizations; aimed not so much at physical
extermination, but intimidation. Even without it, the British had
so many infernal instruments of torture and execution that this
option doesn’t seem so original and, honestly, was rather costly
for the Brits. But from the religious and caste point of view,
this method of putting to death is absolutely unacceptable for
Indians. Their bodies were blown to pieces and the dead were
buried together regardless of caste, which is radically at
variance with the Indian tradition.
“Yet another episode of the same kind occurred in Amritsar,
Punjab, on April 13, 1919, when 50 British troops under
Brigadier-General Reginald Dyer fired their rifles without
warning at pilgrims celebrating Baishakhi, the Punjabi harvest
and New Year festival, at the centrally located Jallianwala Bagh
public garden. The gathering was mostly made up of women and
children. I would like to draw your attention to the fact that
these British subjects were acting on direct orders of the
British authorities. According to the British government, 379
people were killed and over 1,000 wounded. The Indian National
Congress said 1,000 people were killed and 1,500 wounded.
Regrettably, millions of Indians were to fall victim to the acts
committed by the British authorities, including mass executions
by a firing squad, during at least several decades after these
sad events.
“Africa has also suffered its share of British abuses. Some
13 million Africans have been removed from the continent as
slaves. The number of Africans who died in that period is three
or four times larger than the number of those who were removed
from the continent. In other words, the overall number of victims
runs into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The number of Africans who died in that period is three or
four times larger than the number of those who were removed from
the continent. In other words, the overall number of victims runs
into tens of millions of people. It is notable that English
philosopher John Locke, who advanced the theory of civil society
and whose works influenced those who wrote the US Constitution,
was a major investor in Britain’s slave trade. It is a fact.
“The British were among the first to invent concentration
camps for civilians in the Boer War of 1899-1902. These camps
were created for the civilians who were suspected of sympathizing
with the rebels or who could help them. The British torched their
farms and fields and slaughtered their cattle. Women and children
were separated from men. All this happened long before World War
II. The men were taken to outlying regions or Britain’s other
colonies, such as India or Ceylon.
“When the world learned about this horrible invention of
British military commander, Lord Kitchener, the British
government published an official statement saying that the camps
had been created to keep the peaceful population of the Boer
Republics safe from harm’s way, and the camps were renamed
‘refugee camps.’ This is remindful of the story of the White
Helmets: take militants, extremists and terrorists, put white
helmets on them with ‘Peace’ written on these helmets, and then
use them to stage provocations and present mobile phone footage
of their crimes as evidence of the plight of the civilians who
must be saved. Centuries have passed, yet nothing has changed.
Overall, 200,000 people or half of the white Boer population was
herded into the British camps, where about 30,000 of them died
from disease and hunger.
“Historians believe that Britain is the world’s leader when
it comes to genocide, given the millions of innocent civilians
that have been killed in British colonies.
“According to different estimates, between 90% and 95% of
aborigines were exterminated during the colonization of
Australia. Indigenous Australians were not only killed but also
used for experiments. The British deliberately infected them with
various diseases, primarily pox.
“Remembering the notorious Opium Wars would not come amiss.
London was poisoning Chinese people with drugs for decades.
Britain organized a supply of opium to China making fabulous
profits. The operation also pursued the military-strategic aim of
demoralizing the Chinese army and people, and depriving them of
the will to resist. In a bid to save his country, the Chinese
Emperor in 1839 launched a massive operation to confiscate and
destroy opium stocks in Canton. London retaliated by unleashing
the Opium Wars. China was defeated and had to sign a crippling
peace with Britain.
“|’As long as China remains a nation of opium-smokers there
is not the least reason to fear that she will become a military
power of any importance, as the habit saps the energies and
vitality of the nation.’ This was how Richard Hurst, the British
Consul in China, ended his speech to the Royal Opium Commission
in 1895.   It was not until 1905 that the Chinese authorities
managed to adopt and start implementing a program to gradually
ban opium.
“One more interesting fact: According to the British
national archives declassified in 2014, the British authorities
made wide use of chemical weapons to put down the Arab rebellion
in Mesopotamia (present-day Iraq) in the spring of 1920. Winston
Churchill as Britain’s Secretary of State for War supported ‘the
use of gas against uncivilized tribes.’ According to archives,
Churchill ordered the use of thousands of mustard gas shells
against the rebels. The anti-British rebellion in Iraq claimed
between 6,000 and 10,000 lives, according to various sources, a
negligible number from London’s point of view compared to other
regions.
“Now let’s move on to espionage operations and pinpoint
sabotage and subversive acts. From time immemorial,
representatives of Great Britain have been avid fans of various
kinds of covert operations and targeted subversive acts against
specific individuals as a way to secure political benefits for
Great Britain. This predisposition is richly represented in their
art, things like the James Bond gold collection. This may sound
ridiculous unless you know that the author of the series, Ian
Fleming, had searched through the archives, so Agent 007 in fact
has real prototypes. This anthology of crime, artfully described
by writer and part-time naval intelligence officer Fleming is a
light version for those who are not interested in historiography
“Indeed, the Bondiana is a very symptomatic example of the
British government’s love of such things. Fleming died in 1964,
but what he described lives and thrives. New James Bond episodes
are regularly released, as everyone is used to the superhero.
Times change, the actors and sets change, but the idea remains
unchanged — a British agent, in the service of the Kingdom, gets
nothing less than license to kill. Once again I repeat, this is
not a fictional invention, but a result of work with archival
materials. What we see in the Bondiana is actually taking place
under the cover of MI5 and MI6.
“Thanks to the films, people have a basic understanding of
the license to kill concept — a term denoting the permission
granted by the official government or a state agency to a secret
agent who serves this authority to independently make a decision
on the necessity and expediency of murder to achieve a certain
goal. Once the mission is completed, the agent always returns to
the base.
“It is a pity that in normal life, things are not so
beautiful and dignified.
“And now getting back to reality. The following historical
episodes are not fiction; they are facts. Some of them are
proven, whereas others are highly likely hypotheses put forward
by historians.
“Scotland Yard historians also maintained the British
authorities’ complicity in the murder of Grigory Rasputin.
” [T]here are similar versions regarding the murder of
Russian Emperor Paul I
“Historians also write about the so-called Lockhart
Conspiracy organized in 1918 by the heads of the diplomatic
missions of Britain, France and the USA to Soviet Russia in order
to overthrow the Bolsheviks.
“In 2013, information was made public indicating that the
MI6 intelligence service was the mastermind of the assassination
of Patrice Lumumba, the first democratically elected prime
minister of Congo.
“As time went by, official London and its diplomatic
missions continued to actively meddle in the domestic affairs of
other states and to influence their political regimes. Suffice it
to recall 20th Century events when British secret services ‘took
part’ in staging a coup d’état in Iran in 1953.
“British diplomats working in Moscow are probably listening
and recording all this. They will have to send their report to
London today. I have done my best, and this statement is 17 pages
long. I have one question: Are you proud of your history? Then
you need to make a choice: either you advocate human rights,
international law and democracy, or you are proud of what you did
in the past and continue to do today.
“In August 1953, the CIA and the British Secret Intelligence
Service staged their joint Operation Ajax to overthrow the
government of Mossadegh.
“Although we were members of the Anti-Hitler Coalition, the
UKs behavior during World War II can also hardly be called
equivocal, due to a number of factors. Some historical episodes
give rise to major questions about the essence of the UKs
policies on the international scene. This includes, for example,
Rudolf Hess mysterious flight to the UK on the eve of the German
invasion of the Soviet Union. The history of every country has
some unpleasant facts, for which future generations will have to
pay the price and assume moral responsibility. But the British
secret services have classified all the documents on this case
for 100 years, and this deadline is being extended.
“Another example of subversive operations can be found in
Kim Philby’s book My Silent War, which contains some interesting
evidence. In April 1951, London hosted a meeting of
representatives of the British and US intelligence services
regarding both countries use of Ukrainian nationalist
organizations. Again, everything ties up.  By that time, the
secret services had supported Stepan Bandera’s Organization of
Ukrainian Nationalists (OUN) for many years and used them to
recruit agents and obtain intelligence on the USSR. Cooperation
between OUN and the Intelligence Service grew steadily. In 1949
and 1950, several OUN saboteur squads were para-dropped to
Ukraine. In the early hours of May 15, 1951, British secret
services para-dropped three reconnaissance-saboteur squads.
Everyone knows about the atrocities committed by Banderas
supporters, including mass executions of civilians, hundreds of
thousands of men and women, old people and children, Russians,
Ukrainians, Belarusians, Jews, Poles, Czechs, Slovaks and
Yugoslavs, the Volhynia massacre, the murder of Polish
professors, the Katyn tragedy, punitive operations in Slovakia,
Warsaw, and Prague.
“The British authorities actively recruited professional
criminals during their subversive operations. Remember, they told
us that Russia is a criminal state with which there should be no
cooperation? But the British authorities cooperate nicely with
criminals. We are not even talking about White Helmets and people
recruited into this organization who are supported all the same.
Lets talk about ‘mundane’ things. In 1973, Her Majesty’s
Government officially admitted that Kenneth Littlejohn and his
brother Keith had robbed banks in the Republic of Ireland for
over 12 months in order to discredit the Official Irish
Republican Army (IRA). This amounts to classic tactics. Kenneth
Littlejohn claims that he was instructed to kill Sean Mac
Stíofáin, the former chief of staff of the IRA.
“And here is another example: Howard Marx, an Oxford
graduate who became a drug dealer, was recruited for the purpose
of obtaining information about the IRAs weapons supply chain. In
return, the authorities promised not to prosecute him for
drug-related crimes. These are isolated examples.
“By the way, the British government is known to have created
comfortable conditions in the UK for criminals from other
countries. According to the UK Home Offices information for a
period between 2005 and 2012, there were over 700 war crime
perpetrators living in Britain.
“The British authorities also like to use prohibited methods
for treating prisoners, especially when they need to get
information from them. And, of course, nobody has called off the
license to kill.
“We also remember how Qaddafi was removed and that London
applauded the execution of the head of a sovereign state.
“God knows in how many other such cases the UK government is
involved.
“In conclusion, I will provide the ‘deadly list’ of the
prominent and talented people who died a strange death in the UK
in the early 21st Century.”
And among many others, she includes the following case:
“July 2003: a UK authority on biological warfare, David
Kelly, was found dead in Oxfordshire. The inquiry concluded that
he had committed suicide. I would like to remind you that David
Kelly criticized the Tony Blair government and claimed that the
invasion of Iraq in 2003 was based on falsified data. A decade
later, the UK government admitted that the data was indeed
falsified.”
So, in the immortal words of Hans Christian Andersen: “The
Emperor, indeed, has no clothes.”  The crimes of Britain stand
exposed, and, as Helga Zepp-LaRouche said, they have completely
over-extended themselves.  Now, it is up to us to just rip the
mask away, and let the truth stand on its own.  I guarantee you,
just as the American people have never forgiven Tony Blair and
George W Bush for dragging us into war in Iraq on the basis of
damned British lies and a British intelligence hoax, future
civilization will never forgive us for allowing ourselves to be
duped again; this time into starting World War III on the basis
of these same British lies.  It’s time for all of us to, once and
for all, reject the agenda of the failed British Empire, and to
instead embrace the vision of a New Paradigm of great powers’
relationship for the planet, built as Franklin Roosevelt
intended, following the defeat of Hitler in World War II; that
this partnership would be built on the pillars of a relationship
of the United States, Russia, and China.  That this partnership,
this alliance of great powers, would have the power to end the
reign of the British Empire once and for all, by bringing peace
through economic development, and great projects such as the New
Silk Road to the entire planet.
This is the subject of this pamphlet [holds up Four Laws
pamphlet]; this has been in circulation now for almost a year.
This is “America’s Future on the New Silk Road”.  It goes
extensively into the physical economic principles which could be
applied to bring about this kind of great projects, international
development perspective and finally end the legacy of British
colonialism, enforced backwardness, and genocide. This pamphlet
is now going into a second updated printing.  It is incumbent
upon all of us to use this window of opportunity to go into a
mobilization like we never have before.  It’s clear that there is
still a war waging for the soul of this Presidency in the United
States.  Indications are very clear that President Trump himself
is very reluctant to abandon his inclination towards just such a
great powers relationship; a relationship between the United
States and Russia, and the United States and China, to create a
new strategic economic order for the planet.  Despite the
ill-advised attacks under the influence of war-mongers and
neo-cons and British intelligence fellow travelers inside his own
administration, since then he has made it very clear — despite
Nikki Haley’s declaration that there will be another round of
sanctions on Russia.  Trump has contradicted that, and despite
Nikki Haley’s declaration that no, in fact, we will not be
withdrawing our troops from Syria; Trump has contradicted that,
and accused Nikki Haley of being “confused”.
There is a war waging for the soul of this Presidency, and
the stakes could never be higher.  It is our role here in the
United States to make very clear what the positive vision of the
future can be, now that these British lies stand exposed.
What I would like, is to conclude with a clip from a webcast
which Helga Zepp-LaRouche broadcast yesterday, where she
documents exactly this exposure of British crimes, British
hoaxes, and British lies.  She says that now is the time to act
to usher in a New Paradigm for civilization.  So, here’s Helga
Zepp-LaRouche:

  HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Well, there is right now, in
certain European political layers, a big debate:  Has the “deep
state” in the United States won already, or is there still some
options that Trump could stick to his announced policies?
Well, obviously the “deep state” is, or what people call the
“deep state,” which is this what President Eisenhower already
pointed to as the “military industrial complex” combined with the
intelligence services belonging to the British Empire faction —
obviously, they’re still very strong.
But on the other side, I think they have never been so
exposed, and at a time when ordinary people have the feeling that
everything is falling apart, — the trust in government is
collapsing, pensions are not seen as secure, there is fear of a
new financial crisis much worse than 2008 — people have a sense
that there really is no institution, I mean, in the West, people
have the sense there is no place they can turn to in terms of
trust.  And in such a moment, when people realize who are the
war-mongers, and that they’re pushing war against Russia using
lies, I think this can completely backfire and once these lies
are being dismantled and ostracized; and the people pushing the
lies are being ostracized, I think there can be a real return to
an international relation among nations, not only reviving the UN
Charter, reviving international law.  But also, I think sometimes
you need a shock like this present experience, to move to a New
Paradigm of international relations.  And I think that is
absolutely something on the horizon.
I mean, you see a dynamic where more and more countries are
not going along any more.  The East European countries, the
Central European countries, the Balkans, the South European
countries, Switzerland, Austria — they all want to have a
different kind of relation, and the more countries have that kind
of determination, and the more countries which are not yet there,
like Germany, France, Great Britain, the more people mobilize and
speak out to stick to the truth — you know, there are many
people in motion right now, there are many appeals being
circulated among people who say “we have to return to reason”; we
have to have to have a good relationship with Russia and China.
Without these two countries, no problem on this planet can be
solved.
And the more people start to engage in such a discourse and
get active; I’m in one sense a Leibnizian, believing that a great
evil always generates the potential for an even greater good,
because that’s the laws of the universe.  I think the universe is
made in such a way that there is this tremendous ability to
improve, to become better; to have higher forms of existence.
And it does require the individual action — it’s not a
dialectical materialism, or historical materialism, which goes by
itself. But there is such a thing as the combination of
objective conditions and subjective intervention. And the
objective conditions do exist.  They exist in the form of a New
Paradigm promoted by all the countries participating in the Belt
and Road Initiative; and if you add to that the subjective
factor, which is the courage of the world-historical individual
acting on the basis of his or her knowledge, I think there is all
the chances that we can move humanity into a more safe historical
period.
So therefore, I can only appeal to you:  Join us.  That’s
the best thing you can do.

  OGDEN:  So, as Helga LaRouche said, with these British
crimes now exposed for the world to see, now is the time to move
decisively into a New Paradigm for civilization.  So, with that
call to action, we conclude tonight’s broadcast.  Please stay
tuned to larouchepac.com; the world is changing rapidly, and we
have a lot of work to do.  Thank you very much.