13. juni, 2017 – I går aftes gik første del af Oliver Stones interview med den russiske præsident Vladimir Putin i luften på Showtime TV (show.com). Serien af fire timelange afsnit slutter torsdag. De følgende bemærkninger er parafraser af hovedpunkter i første afsnit:

Putin: [Mikhail] Gorbatjov vidste, der måtte ske ændringer, men han havde ingen idé om, hvilken form for ændringer var nødvendige. Han tænkte ligesom franske utopister. Det, han gjorde, skubbede landet ud i sammenbrud. Hele samfundssystemet kollapsede, og militæret blev ødelagt.

Jeg hører ofte folk i Vesten sige, at jeg beklager Sovjetunionens fald. Nej – det var den totale forstyrrelse, som jeg kaldte den store katastrofe. Vi befandt os i borgerkrig (film med militæret, der skyder på parlamentsbygningen vises). Mange blev dræbt.

[Boris] Jeltsin bragte mig til Moskva. Jeg havde intet netværk dér. Da han første gang opfordrede mig til at stille op til præsident, sagde jeg nej. Jeg mente, det var et enormt job; jeg var bekymret for min familie.

Stone: Da De tog over, genopbyggede De økonomien, industrien og landbruget, og De standsede privatiseringerne …

Putin bryder ind – Nej, jeg standsede ikke privatiseringerne. Jeg gjorde dem retfærdige. Jeg standsede oligarkerne. Folk, der aldrig havde udrettet noget som iværksættere i deres liv, fik statslige industrier; de blev gjort til milliardærer uden at foretage sig noget, uden talent.

Stone bemærkede, at han blev beskrevet som en ny tsar, at han havde al magten, og at der havde været flere mordforsøg.

Putin: Det er ikke et spørgsmål om, hvor meget magt, man har, det handler om, hvordan man bruger denne magt. Vi skal alle dø – det er det, vi udretter, mens vi lever, der betyder noget, som afgør, om vi er lykkelige.

Han beskrev krisen i Tjetjenien, et og to, som han måtte løse, da han kom til magten. Han sagde, at Vesten åbenlyst støttede al-Qaeda i Dagestan og Tjetjenien, og at han sagde dette til George Bush, og Bush noterede sig det og viste interesse. Dernæst modtog jeg et brev fra CIA, at de forbeholdt sig ret til at støtte oppositionsgrupper. Han gennemgik historien med USA, der skabte al-Qaeda i Afghanistan for at bekæmpe sovjetrusserne, og fortsatte med at støtte dem i Balkanlandene.

Han sagde, at [Josef] Stalin begik en stor fejltagelse efter Anden Verdenskrig med at oppuste USSR og brugte store ord, hvilket spillede i hænderne på Vesten og skabte den Kolde Krig. Stalin gav dem et påskud for deres operationer.

Vi har brug for samarbejde. Den anti-russiske hype i USA er tåbelig. Det kan måske give dem medvind på kort sigt, men deres problem er, at de ikke ser 25, 50 år ud i fremtiden, og ser konsekvenserne af deres handlinger.

 Bemærkninger, i parafrase, af anden del af Oliver Stones »Putin-interviews«, fra tirsdag, 13. juni.

Putin: Vi havde foreslået et fælles program for ballistisk missilforsvar (BMD) med USA, men de afviste det. Dernæst forlod de Aftalen om Mellemdistanceraketter (INF) og begyndte at opstille BMD-systemer i Østeuropa med den påstand, at det var nødvendigt pga. Iran – hvilket nu tydeligvis ikke er sandt. Missilforsvarssystemet (ABM) var i sig selv en trussel mod magtbalancen, men det var ligeledes sandt, at affyringsmekanismerne let og hurtigt kunne transformeres til offensive våben. Vi havde intet andet valg end at respondere med modforholdsregler for at beskytte landet – og et våbenkapløb er indledt. Dette var en stor, strategisk fejltagelse fra Vestens side, der forstyrrede balancen.

Om den første udvikling af atomvåben: Russere arbejdede også med det, med russiske og tyske videnskabsfolk, men vi fik også efterretninger fra det amerikanske program. I husker nok Rosenberg-ægteparret, som I henrettede i den elektriske stol, men de var blot budbringerne – informationen kom fra videnskabsfolkene, der var forudseende nok til at indse, at der burde være en balance i disse magtfulde våben – de var mere fornuftige end politikerne.

Der ligger en alvorlig fare i, at nogen af siderne tror på, at de kan overleve bag et missilskjold, fordi det får dem til at tro, at en atomkrig er mulig. Ingen ville overleve en atomkrig.

Om den cubanske missilkrise: Jeg er ingen beundrer af [Nikita] Krustjov, men han responderede til USA’s deployering af missiler i Tyrkiet.

Stone beskrev filmen, ’Hvordan jeg lærte at elske atombomben’ (fuld titel: Dr. Strangelove eller Hvordan jeg lærte at holde op med at bekymre mig og at elske bomben), og senere så de filmen sammen. Putin bemærkede: Meget lidt har ændret sig, kun mere sofistikerede våben.

Der er dem i Vesten, der tænker 25-50 år ud i fremtiden, og de har et andet syn på Rusland. Problemet er, at de fleste politikere kun ser fra det ene valg til det næste og vurderer tingene ud fra kortsigtede fordele snarere end ud fra langsigtede konsekvenser.

Om Afghanistan: Vi var villige til at hjælpe USA, eftersom vi havde den fælles mission at tilintetgøre terrorisme. Men de sagde til os, at de ikke havde tænkt sig at blive i al evighed, blot et par år. Men nu …

Om Ukraine: USA støttede helt åbenlyst den farvede revolution i 2004, lovpriste [Viktor] Jusjtjenko og [Julia] Timosjenko som demokrater, men selv, da de tog magten, bevarede vi vore relationer med dem. Men de var meget upopulære og blev stemt ud i 2010 – så gik USA atter i arbejde for at underminere den valgte regering. De var ikke interesserede i det ukrainske folks frihed til at vælge, men kun, at enhver tilnærmelse mellem Ukraine og Rusland måtte stoppes ved alle midler. Så de støttede radikale nationalister.

Efter Sovjetunionens fald var der ikke længere behov for NATO. Jeg foreslog endda [Bill] Clinton, at Rusland kom med i NATO, og han syntes, der var en god idé. Men så foreslog han ABM-systemerne, og Bush implementerede det. De havde brug for et fjendebillede for at opretholde deres militærmagt og bevare den unipolære verden.

Jeg blev forbløffet, da jeg så de vestlige nyheder efter Georgiens invasion af Sydossetien. Det var Rusland, der invaderede Georgien! Vi var aggressorerne! Bush, alle medierne. Forbløffende.

Om overvågning: Vi har ingen masseovervågning. (Forespurgt om den store muslimske befolkningsgruppe:) Muslimerne i dette land er russere. Der er trosfrihed.

Vi har ingen indvendinger mod, at USA udspionerer vores land. Vi har brug for at vide, hvad der foregår i USA, og de har brug for at vide om os. Men USA har langt mere magtfulde systemer, end vi har.

Om homoseksualitet: Der er ingen restriktioner på seksuel orientering for voksne. Loven, der blev angrebet i Vesten, er kun imod forsøg på at fremme homoseksualitet blandt børn. Når en person først er fyldt 18, er der ingen restriktioner. Ingen. Vi tillader ikke homoseksuelle ægteskaber, eller at homoseksuelle par adopterer børn, men det er, fordi vi mener, at børn har brug for at vokse op i en normal familie, med en mor og far, for at de kan have et grundlag at vurdere ud fra.

Om [Edward] Snowden: Vi havde kontakt med ham i Kina og sagde til ham, at vi ikke ville have noget med ham at gøre. Så dukkede han op i vores lufthavn og kunne ikke forlade den. Sluttelig lod vi ham blive. Men det, han gjorde, var forkert. Han er ikke en forræder, men han burde have sagt op.

Forespurgt om at udlevere Snowden: Vi havde i årevis forsøgt at arrangere en udleveringsaftale med USA. Der er mange russiske kriminelle i USA, og USA nægtede at få en udleveringsaftale. Så der var intet grundlag for os til at udlevere Snowden – han havde ikke begået nogen forbrydelser under vores lov.

Om anklager om, at Putin var autoritær, mangel på ytringsfrihed, pressen: Der er over 100 radio og Tv-stationer i dette land uden regeringskontrol. Det ville være umuligt. Med hensyn til ytringsfrihed, så er der nu mange partier i Rusland, de har alle ytringsfrihed (vises en præsidentiel debat med Putin på podiet sammen med tre andre kandidater, der raser imod ham som en tyran, der må fjernes).

Om de amerikanske valg, før valget: Jeg har ingen præference for nogen kandidat. Det er alligevel altid den samme politik. Mit eneste ønske er, at, uanset, hvem, der bliver valgt, så vil han/hun forsøge at have gode relationer med Rusland.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin (højre) sammen med Oliver Stone. (Manden i midten er tolk.)   

Leder fra LaRouche PAC, 14. juni, 2017 – I de seneste par uger har en teater/nyhedskommentator holdt et billede frem af præsident Trumps blodige, afskårne hoved; »Shakespeare in the Park«-teaterkompagniets opsætning af Julius Cæsar i New Yorks Central Park portrætterede Cæsar som Donald Trump, som dernæst blev udsat for en langvarig, brutal og blodig mordscene; og i dag åbnede en 66-årig mand fra Illinois ild mod et baseball-træningshold fra det Republikanske Parti i Alexandria, Virginia, efter en bekræftelse af, at de var Republikanere, og skød fire personer (inklusive det tredjehøjest rangerende medlem af det Republikanske Part i Repræsentanternes Hus), før han blev dræbt af politiet. Skyttens Facebook-side inkluderede: »Trump er en forræder. Trump har ødelagt vores demokrati. Tiden er inde til at ødelægge Trump & Co.«

Sindssyg handling, begået af en galning? Måske, men politiske mord bliver altid fremstillet som »enlige mordere«, og efterforskningerne bliver altid omhyggeligt kontrolleret for at opretholde sådanne dækhistorier – med JFK-mordet som blot det mest berømte, og mest åbenlyse, eksempel. I 2008 udgav EIR en brochure med titlen, »Hvorfor briterne myrder amerikanske præsidenter«,[1] og som rapporterede om briternes rolle og motivering bag mordene på præsidenterne Abraham Lincoln, James Garfield, William McKinley[2] og John F. Kennedy.

Husk, at det aktuelle McCarthy-hysteri, der forsøger at male præsident Trump som en naiv tåbe eller agent for russerne, medskyldig i angivelig underminering af amerikansk demokrati, osv., blev indledt af den britiske MI6-agent Christopher Steeles kompendium af vilde fabrikationer om Trump og russerne. Dette »uærlige og upålidelige dossier« blev dernæst brugt af den nu miskrediterede, tidligere FBI-chef, James Comey, i et selvudnævnt »J. Edgar Hoover-moment«, hvor han viste Trump Steele-dossieret og angiveligt antydede, at det ville blive offentliggjort, hvis Trump ikke bøjede sig mht. at stoppe oprettelsen af venligtsindede relationer mellem USA og Rusland. Dernæst lækkede han næsten sikkert dossieret, eller sørgede for, at det blev lækket, dagen efter.

De korrupte efterretningsfolk fra Obama-administrationens tid – James Clapper, John Brennan og James Comey – havde, selv før, de blev afskediget fra embedet, ført et korstog for at portrættere Rusland (og Kina) som fjender af Amerika; som militære aggressorer, og som en alvorligere trussel mod den vestlige verden, end ISIS! Disse løgne tjente som dækhistorie for, at præsident Obama og hans klon, Hillary Clinton, kunne bringe verden på randen af atomkrig og forsikre de bankerotte, vestlige finansoligarker, at USA aldrig ville gå sammen med Rusland og Kina i byggeriet af den Nye Silkevej og opbygning af en ny, global finansarkitektur. Sådanne revolutionerende skridt ville, til [City of] Londons og Wall Streets rædsel, give infrastruktur og industri til den Tredje Verden, og endda til de vestlige nationer, snarere end gæld og nedskæringer, påtvunget dem af Londons og Wall Streets spekulanter.

Men, oligarkerne havde ikke forudset, at det amerikanske folk havde fået nok af permanent krigsførelse, økonomisk disintegration, narkotika- eller opiatepidemien, der rammer stort set hver eneste familie i nationen, og massemedier, der vedholdende løj om stort set alt. Valget af Trump blev resultatet.

Foreløbig har Trump lovet at gøre mange af de ting, som Lyndon H. LaRouche længe har foreslået, som det fremlægges i LaRouches Fire Love , men han har ikke taget de fundamentale skridt, der er nødvendige for at gennemføre disse løfter. Han har aflagt løfte om at genopbygge den forfaldne, amerikanske infrastruktur, men har ikke handlet på sit løfte om at genindføre Glass-Steagall – det absolut nødvendige, første skridt til at skabe den nødvendige kredit til opfyldelse af sit løfte om infrastruktur og gen-industrialisering. Han har etableret samarbejdsrelationer med Kina, men har ikke fuldt ud tilsluttet sig Bælte & Vej Initiativet for atter at få gang i amerikansk industri omkring opbygning af verdens nationer, inklusive vores egen. Han har krævet en genopretning af amerikansk førerskab inden for rumforskning og -fart, og inden for videnskabelige opdagelser, men, igen, finansieringen af disse projekter kræver, at han omgående lukker den spekulative boble ned og genindfører statskredit i Hamiltons tradition.

Det er, fordi præsident Trump offentligt har forpligtet sig til disse ting, og til at gøre en ende på britisk imperieopsplitning af verden i »Øst vs. Vest«, at skydevåbnene nu trækkes for at fjerne ham fra embedet – eller, som det antydes gennem dagens skudepisode, fjerne ham fra Jordens overflade. Han må handle meget hurtigt for at sætte gang i den økonomiske genrejsning gennem statslig kredit; for at tilslutte sig den Nye Silkevej og for fuldt ud at samarbejde med Rusland og Putin om at knuse terrorist-svøben.

Jo flere amerikanere, der følger med i serien af Oliver Stones fire timelange interviews med præsident Vladimir Putin desto hurtigere vil dæmoniseringen af Putin blive grinet ind i historiebøgerne og gøre den sorte historie med J. Edgar Hoovers beskidte tricks med den »røde skræk« og politiske mord, selskab.

Foto: Justitsministeren og FBI’s direktør på visit. Præsident John F. Kennedy, J. Edgar Hoover og Robert F. Kennedy. Det Hvide Hus, det ovale kontor, 23. februar, 1961.

[1] Se (engelsk): »Why the British Kill American Presidents«

[2] Se (dansk): »Londons mord på McKinley lancerede et århundrede med politiske mord«

12. juni, 2017 – En ny radarstation, der er under opførelse på den norske ø i Arktis, Vardø, forårsager bestyrtelse blandt de 2.100 beboere i den nærliggende fiskerlandsby, og blandt russere. Mange lokale beboere er bekymrede for, at radarstationen gør hele området til et mål for russiske missiler. Vardø ligger lige ud for kysten af en norsk halvø (Vardøya), der stikker ud i Barentshavet og ligger omkring 150 km nordvest for den russiske nordlige flådes ubådsbaser, der ligger i klynger omkring Polyarny på Kola-halvøen. Blandt de fartøjer, der ligger dér, er den ballistiske missilubåd af Borei-klassen, Yuri Dolgurukiy. Fra Barentshavet foretages ligeledes prøveaffyringer af ballistiske missiler, der lanceres fra russiske ubåde.

Radarstationen, der er i færd med at blive udrustet med en avanceret, sidste nye, moderne radar ved navn Globius II, ligger der for at overvåge russerne, selv om de norske myndigheder hævder, den er der for at spore rum-junk i kredsløb over den. Russerne har gjort det klart, at de betragter det som en del af USA’s og NATO’s ballistiske missilforsvarssystem, og at de behandler det i overensstemmelse hermed.

»Norge må forstå, at, efter at landet er blevet en forpost for NATO, må det direkte konfrontere Rusland og russisk militærmagt«, sagde ambassadøren, Teimuraz Ramishvili, til den norske statskanal, NRK. »Der vil derfor ikke længere være et fredeligt Arktis.«

Professor ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) Theodore Postol siger, at russerne har god grund til at være bekymret.

»Hvis man har en nabo, der hele tiden går frem og tilbage langs med stakittet til din grund med et skydevåben, så kan han meget vel fortælle dig, at våbnet ikke er ladt, men det rejser alle mulige spørgsmål om hans intentioner«, sagde han til New York Times. »Det skaber et billede af, at USA gør alt, det kan, for at skaffe efterretninger om nye, russiske missiler og finde ud af alle de forholdsregler, det kan, for at modgå dem.«

I et interview til Sputnik News i begyndelsen af maj var Postol endnu skarpere mht. den potentielle fare ved radarstationen.

»Jeg mener, at deployeringen af den nye radar i Norge er et resultat af misforstået, amerikansk logik«, erklærede Postol. »Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den aktuelle oprustning vil resultere i – i en eller anden form – en alvorlig konfrontation mellem Rusland og Kina på den ene side og USA og NATO på den anden.«

Foto: En kvinde lufter sin hund i nærheden af radarstationen, der ligger over den lille fiskerby, Vardø, på øen Vardøya; Norges østligste by og Europas eneste arktiske by. Radarstationens nyeste udrustning vækker voldsom vrede i Rusland.  

13. juni, 2017 – I en tale før en konference for Koordinationsrådet for Russiske Landsmænd i USA (KSORS) i Washington, sagde Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, han forventede, at samarbejde mellem Rusland og USA snarest ville blive genoptaget.

»Jeg er ikke en naiv optimist, men jeg er overbevist om, at livet selv vil få amerikanerne til at forstå, at de, sammen med Rusland, kan opnå meget mere end ved at handle imod Rusland«, sagde ambassadøren.

Ifølge TASS sagde han senere til reportere, at dette »bygger på almindelig sund fornuft. Amerikanerne gennemgår en svær periode i deres politiske liv. Man ser, hvor mange modsigende ting af forskellig art, der er her i USA, og desværre påvirkes de russisk-amerikanske relationer negativt af det hele«, sagde han.

»Men livet går imidlertid videre, og de globale udfordringer er der stadig. De kunne endda vokse. Jeg mener, vi sammen kan bekæmpe mange kriser langt mere effektivt, end hvis vi hver især handler på egen hånd. Vi har faktisk mange fælles interesser, og jeg mener, at dette bliver grundlaget, når det går op for USA, at problemer bør tackles i fællesskab«, sagde Kislyak.

Alt imens han sagde, at Trump-administrationen endnu ikke havde defineret en politik for Rusland, så »er en dialog ikke desto mindre kommet i gang, og vore ministre er i kontakt med hinanden«.

Under sin tale for konferencen påpegede Kislyak de begivenheder, hvorved »Ruslands bidrag til amerikansk historie blev understreget. De er ekstremt nyttige for fremtidige generationer«. Han påpegede også voksende kontakter med russiske videnskabsfolk, der arbejder i USA.

Sputnik rapporterer, at KSOR-konferencen diskuterede måder, hvorpå kontakter mellem USA og Rusland kunne forbedres, sær inden for felter som ungdom og kultur, russisk sprog, historisk arv og forretninger, videnskab og innovation. Dette inkluderer »oprettelsen af bånd mellem russiske og amerikanske universiteter i diverse former«, for at fremme fjernstudier, såvel som forskningsprojekter og innovationer.

Oleg Zhiganov, repræsentanten for Rossotrudnichestvo (Ruslands Føderale Kontor for Statssamfundet af Uafhængige Stater, Landsmænd i Udlændighed og Internationalt Humanitært Samarbejde) i USA, og direktør for det Russiske Kulturcenter, sagde til reportere, »Det er vores mål at forbedre kontakter mellem folk«. Implementeringen af begivenheder og projekter, såsom fejringen af 210-året for diplomatiske forbindelser mellem Rusland og USA, »vil være med til at forbedre relationerne mellem landene på længere sigt«, sagde Zhiganov. »Her i USA ved folk meget lidt om, hvad Rusland handler om. Jo mere, amerikanere hører om vores store kulturelle og historiske arv, desto mere vil de lære om vort land.«

Foto: USA’s præsident Donald Trump mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov (venstre) og Ruslands ambassadør til USA, Sergei Kislyak, i Det Hvide Hus i Washington, 10. maj, 2017.

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …

11. juni, 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og USA’s udenrigsminister Rex Tillerson talte i dag sammen i telefon om et bredt udvalg af udenrigspolitiske spørgsmål. »De diskuterede konsekvenserne af en række arabiske landes beslutning om at afbryde de diplomatiske forbindelser med Qatar. Sergei Lavrov og Rex Tillerson påpegede behovet for at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger og udtrykte beredvillighed til at bidrage til sådanne bestræbelser«, iflg. TASS, der citerer en erklæring fra det Russiske Udenrigsministerium.

Tidligere på dagen havde Lavrov et møde med Qatars udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani i Moskva. Lavrov indikerede, at det diplomatisk-økonomiske angreb på Qatar, anført af saudierne, var diskussionens hovedspørgsmål. »Som politisk princip blander vi os ikke i hverken andre landes nationale anliggender eller deres bilaterale relationer«, sagde Lavrov. »Vi kan imidlertid ikke være tilfredse med en situation, hvor disse relationer mellem vore modparter forværres.« Moskva går ind for at afgøre enhver konflikt, inklusive den forværrede situation omkring Qatar, ved forhandlingsbordet, sagde Lavrov.

Lavrov understregede, at den hovedtrussel, man bør interessere sig for, er terrorisme. »Det er meget vigtigt at fokusere på samarbejde, på at forene indsatserne for at forhindre og stoppe denne trussel«, sagde han og understregede, at enhed mellem regionens stater og staterne uden for regionen er nødvendig »for maksimalt effektive handlinger« imod terrorisme.

Ud over at takke Rusland for dets støtte – en række russiske selskaber har tilsyneladende tilbudt at erstatte underskuddet af fødevareimport, forårsaget af den arabiske embargo – citeredes al-Thani flere steder for at sige, at Qatar ønsker normale, positive relationer med Iran. Han sagde til RT i et interview, at påstandene mod Qatar ikke kunne stikke særlig dybt, eftersom relationer med de andre stater i Golf Samarbejdsrådet »var venligtsindede selv to dage før optrapningen«. En informationskampagne for at dæmonisere Qatar er pludselig gået i gang«, sagde al-Thani og hævdede, at alle anklager imod Doha hidtil har været »grundløse og improviserede« og uden specifikationer. »Hvis der er klare anklager, var det bedre, om de var blevet diskuteret ved bordet. Før man traf nogen forholdsregler, burde Qatar have fået muligheden for at svare på beskyldningerne«, sagde han.

Foto: Qatars udenrigsminister Mohammed bin Abdulrahman al-Thani (venstre) og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov i Moskva.

8. juni, 2017 – I en tale 1. juni for det Økonomiske Forum i Bruxelles, krævede George Soros »initiativer fra toppen og ned og fra bunden og op« for at forsvare EU mod dens fjender: »Eksternt er EU omringet af fjendtlige magter – Putins Rusland, Erdogans Tyrkiet, Sisis Egypten og det Amerika, som Trump gerne vil skabe, men ikke kan.«

»Jeg er overbevist tilhænger af momentum … og jeg kan se et momentum, der ville forandre den Europæiske Union til det bedre. Dette ville kræve en kombination af elementer fra toppen og ned og fra bunden og op, og jeg kan se begge dele vokse frem.« Han roste dernæst initiativet fra bunden, »Europas Puls«, der fødtes i Frankfurt sidste november »og bredte sig til henved 120 byer over hele kontinentet«.

»For at forsvare åbne samfund (Open Society)«, siger Soros, »er det ikke nok at stole på regering ved lov; man må også kæmpe for det, man tror på«.

»Europas Puls« har afholdt demonstrationer i flere tyske byer, hvor de samlede et par hundrede zombier med viftende flag. Det blev stiftet af Daniel Roeder, en Frankfurt-advokat, der har gjort karriere i Freshfield advokatfirmaet, et af fire firmaer i den »magiske kreds« i London. Dernæst skabte Roeder sit eget advokatfirma ved navn Greenfort, med partnere, der også kom fra Freshfield.

Den »magiske kreds« i London er den gruppe, bestående af fire advokatfirmaer, der har den største indkomst af alle. Af disse fire er Freshfield (fulde navn Freshfield Bruckhaus Deringer) det firma, der havde den største profit sidste år; hver af partnerne hev gennemsnitligt £1,48 mio. hjem.

Freshfields kunder inkluderer ikke alene de store banker og fonde og selskaber i City of London og andetsteds, men også regeringer. Faktisk lavede Freshfield udkastet til den tyske regerings bailout-love (statslig bankredning), såsom i tilfældet med Hypo Real Estate (over 100 mia. euro af skatteborgerpenge) og selv den lov, der etablerede den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM). I 2012 bekræftede den tyske regering, som svar på en undersøgelse i parlamentet, at »forbundsregeringen fik ekstern ekspertise fra advokatfirmaet Freshfield Bruckhaus Deringer i form af rapporter, undersøgelser eller anden rådgivning til det følgende aspekt af den såkaldte omfattende pakke til sikring af finansiel stabilitet i Eurozonen: introduktion på europæisk plan af klausuler i de generelle betingelser for statsobligationer, der muliggør en ændring af den aftalte betaling, så vel som debitorers og kreditorers rettigheder og forpligtelser (obligationsbetingelser) gennem flertalsbeslutninger«.

Så meget for det såkaldte »fra bunden og op«, pro-EU-initiativ, som Soros fremsætter!

Barack Obamas deployering til Europa i sidste måned må ses som en del af Soros’ promovering af pro-EU, anti-Putin og anti-Trump farvede revolutioner. Han sagde offentligt, at han er med til at opbygge ungdomsbevægelser imod »populisme«. Han fortsatte sin turné med at mødes med den canadiske PM, Justin Trudeau.

Se også: Soros-dossieret: Din fjende, George Soros 

4. juni, 2017 – Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov sagde i går til Sputnik, at man snart vil aftale dagsordenen, rammerne og tidspunktet for mødet med USA om dialogen om strategisk stabilitet. »En fundamental aftale om en genoptagelse af Moskva-Washington-dialogen om strategisk stabilitet blev opnået under kontakter mellem [udenrigs]ministeren [Sergei Lavrov] og udenrigsministeren [Rex Tillerson], og blev dernæst bekræftet ved mødet mellem viceudenrigsministeren og daværende under-udenrigsminister Thomas Shannon den 8. maj i New York«, sagde Ryabkov til Sputnik. Han sagde også, at det var på høje tid, at Rusland og USA tog en vurdering af spørgsmålet om strategisk stabilitet på en omfattende måde og fastlagde en køreplan for at opnå fremskridt i dialogen.

Den 2. juni sagde den amerikanske præsident Donald Trumps særlige assistent for ikke-spredning, Christopher Ford, »Vi ønsker at genoptage [dialogen], men faktisk skabe orden i processen for dialog om strategisk stabilitet«, rapporterer Sputnik.

Ryabkov sagde, »Rusland og USA, som de to atomstormagter, bærer et særligt ansvar for at opretholde international fred og sikkerhed, strategisk stabilitet. Og vi vil afholde denne dialog, baseret på denne forståelse af vort ansvar«. Hvis en sådan dialog om omfattende, strategisk stabilitet skulle blive genoptaget, sagde han, ville Moskva være rede til at drøfte ballistisk missilforsvar (BMD).

Ford sagde, at diskussioner mellem Rusland og USA om BMD ville være anderledes, hvis Nordkoreas og Irans trusler blev bragt under kontrol.

Rusland, sagde Ryabkov, er »rede til at diskutere disse spørgsmål og vil selvfølgelig diskutere dem«, når de to nationer er blevet enige om parametrene for genetableringen af dialogen for strategisk stabilitet. Men han bemærkede, at det nu var en anden (amerikansk) administration, der var ved magten. »Hvis den nye administration skaber en mere fornuftig fremgangsmåde, vil vi hilse dette velkommen, men vi ser fortsat ingen tegn på dette … Jeg har på fornemmelsen, at USA [tidligere] har indført en eller anden form for restriktion mht. at indgå nogen som helst aftaler med Rusland pga. politiske motiver, der ikke har forbindelse til en sikring af global og regional sikkerhed. Efter 2014, hvor Obama-administrationen med fuldt overlæg afsporede alle eksisterende praksisser og ødelagde mekanismerne, der brugtes til denne dialog, blev dette [spørgsmål] overhovedet ikke diskuteret.«

Foto: Ruslands viceudenrigsminister Sergei Ryabkov.

Leder fra LaRouche PAC, 5. juni, 2017 – I denne uge vil vi få endnu en runde at se i det, der har været et nu næsten et år langt hysteri à la McCarthy-perioden, med de »liberale« og de »liberale medier« i USA versus Donald Trumps plan om at genoprette fundamentale samarbejdsrelationer med Rusland – og, med Kina.

En ledende, Demokratisk blodhund, senator Mark Warner fra Efterretningskomiteen, indrømmede søndag på Tv, at der ikke findes beviser for, at Trump skulle have indgået et »aftalt spil« med russere: »der er blot en masse røg«, sagde senator Warner. Så de »liberale« kaster sig over anklager mod Trump for at »hindre retfærdighedens gang« ved at fyre FBI’s direktør.

Det rette spørgsmål blev stillet til amerikanerne af den russiske præsident Putin i dennes interview til NBC-TV, hvor han gentagne gange blev anklaget for at undergrave og forsøge at kontrollere USA:

»Er I alle sammen gået fra forstanden?«

Efter næsten et årti med økonomisk fiasko, og sågar fortvivlelse i nogle dele af den amerikanske befolkning, ønsker de »liberale« nu at genoplive J. Edgar Hoover og senator Joe McCarthy for at finde undskyldninger?

Siden de amerikanske bankers og nationaløkonomiens krak for ni år siden, er der i verden vokset en ny, økonomisk orden frem, med infrastrukturudvikling, kredit til højteknologisk industriudvikling, videnskab og udforskning af rummet. Denne orden udvides omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ, eller den Nye Silkevejs økonomiske vækst og forbundethed; Og Rusland er fuldt engageret i det. Det samme er asiatiske, afrikanske og sydamerikanske lande, inklusive Amerikas hovedallierede i Asien, Japan og Sydkorea.

Hvis amerikanerne ønsker deres økonomi genopbygget og ønsker atter at blive en førende industrimagt og førende magt inden for videnskab og rumforskning – så må de have samarbejde med disse initiativer for økonomisk fremskridt. De må have det samarbejde, som præsident Trump har indledt med præsident Xi Jinpings Kina.

Og der finder en i stigende grad reel, international kamp sted, imod ISIS/al-Qaeda-terrorisme og massive blodsudgydelse fra samme ophav, i hvilken kamp Putins Rusland er en hoveddrivkraft.

USA’s økonomiske politik må ændres: Glass/Steagall-loven må genindføres, og der må skabes en statslig nationalbank i Hamiltons tradition; og rumforskning må atter gøres til en storslået, national mission.

Men samarbejdsrelationer med Kina og Rusland, og med den Nye Silkevejs nye system, er afgørende for, at USA kan genoprette sine egne, førende kapaciteter. De, der ønsker, at præsidenten, af disse grunde, skal afsættes ved en rigsret – og nogle, der endda ønsker, han skal myrdes – må midlertidigt være gået fra forstanden.

Foto: Den russiske præsident Putins interview til NBC.

3. juni, 2017 – Ruslands præsident Vladimir Putin lagde ikke fingrene imellem under sin tale for panelet Russisk-amerikansk Forretningsdialog på Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), der fandt sted 1.-3. juni. Putin indledte med at takke de amerikanske deltagere for at komme til begivenheden, i betragtning af »den sørgelige tilstand, som de amerikansk-russiske og russisk-amerikanske relationer befinder sig i«. Han sagde, at »det tog årtier at lægge fundamentet for samarbejde, der næsten er blevet udslettet i løbet af de seneste år. Vore bilaterale relationer forværredes til det absolut laveste punkt, siden den Kolde Krig«. Putin sagde, at der var mange samarbejdspunkter, og at Rusland havde behov for udenlandsk investering. Han sluttede ligefremt: »Jeg vil gerne sende bolden over til jer. Hjælp os med at genoprette en god, politisk dialog. Jeg beder jer på vegne af Rusland. Jeg henvender mig til vore amerikanske modparter. Hjælp den nyligt valgte præsident og USA’s nye administration.«

Forespurgt, om han havde et råd til Trump, svarede Putin, at »en mand som Trump har ikke brug for råd, især ikke, når det drejer sig om interne, politiske spørgsmål. Det er generelt set altid kontraproduktivt at forsøge at belære modparter … Jeg ønsker at etablere en konstruktiv dialog på basis af vore landes nationale interesser, og i behørig betragtning af disse interesser. Jeg mener, det er muligt at opnå dette i fællesskab, med den nuværende præsident. Hvad der vil ske i virkeligheden, ved jeg ikke.«

Foto: Ruslands præsident Putin taler på SPIEF (1.-3. juni).

v/ Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/trump-melder-usa-us-af-paris-aftale-vil-han-melde-usa-ind-i-russisk-kinesisk-patnerskab

Paris, 31. maj, 2017 (Nouvelle Solidarité) – To dage efter sit møde i Paris med Emmanuel Macron, gav Vladimir Putin et langt interview til Le Figaro, der blev udgivet i dag, med en hovedoverskrift på avisens forside, »Hold op med at opfinde russiske trusler«.
Putin gennemgår alle de spørgsmål, der blev dækket under hans tête-à-tête med Macron, og han giver sit synspunkt på hvert af dem. Af særlig interesse var Putins svar på, om mistilliden med Macron var blevet overvundet:

»Jeg kan sige, at den nye præsident for den Franske Republik har sit eget syn på tingene på det internationale område. Generelt set er det et meget pragmatisk syn. Og vi har helt sikkert samstemmende punkter, der gør det muligt for os at arbejde sammen.«

På det første spørgsmål om den særlige anledning til Putins besøg – 300-året for tsar Peter den Stores besøg i Frankrig – var Putins svar, at Rusland var helt integreret med fransk historie og den europæiske skæbne, længe før Peter den Store.

»Rusland og Frankrig har en meget længere historie og langt dybere rødder … Faktisk kom den yngste datter af Jaroslav den Vise, Anna, en af Ruslands store prinsesser, i det 11. århundrede for at blive gift med Kong Henri I af Frankrig. Hun hed faktisk Anna af Rus, Dronning af Frankrig. Hendes søn Philip I af Frankrig grundlagde to royale, europæiske huse, Valois og Bourbon, og sidstnævnte sidder endnu i dag i Spanien.«

Med hensyn til Peter den Store havde Putin følgende at sige:

»Peter den Store var frem for alt en reformator, en mand, der ikke alene gennemførte de bedste og mest up-to-date praksisser, men var også uden for enhver tvivl en patriot, der kæmpede for at sikre den plads i internationale anliggender, som Rusland fortjente. Men han var frem for alt forpligtet over for at reformere sit land, gøre det moderne, robust og fremadskuende. Han lykkedes med mange, hvis ikke alle, af sine foretagender. Han fokuserede på forskning, uddannelse, kultur, militære anliggender og statsmandsskab og efterlod en enorm arv, som Rusland har beroet på frem til i dag, for slet ikke at tale om, at han grundlagde min hjemby, Skt. Petersborg, som i mange år var Ruslands hovedstad.«

En løsning på Ukraine-krisen

Den russiske præsident forklarede situationen i Ukraine i nogen dybde:

»Fremskridt i løsningen af alle konflikter, inklusive konflikten i det sydøstlige Ukraine, kan først og fremmest opnås af parterne i konflikten selv. Denne konflikt er intern – primært en ukrainsk konflikt. Den opstod efter en forfatningsstridig, voldelig magtovertagelse i Kiev i 2014. Dette er kilden til alle problemerne. Det vigtigste at gøre er at finde styrken til at forhandle med alle konfliktens parter, og frem for alt er jeg overbevist om, at, som man siger, bolden ligger hos de officielle Kiev-myndigheder. De må først og fremmest sørge for at implementere Minsk-aftalerne.

Le Figaro: Kan Rusland fremlægge et initiativ, der kan frembringe fred?

Putin: Vi mener, at hovedbetingelsen er at trække de væbnede styrker tilbage fra kontaktlinjen. Dette er det første, der må gøres. Tilbagetrækningen er blevet fuldført i to områder, men dette mål er ikke nået i det tredje område. De ukrainske myndigheder siger, det ikke kan gøres pga. skyderiet dér. Men skyderier vil ikke ophøre, med mindre tropper og tunge våben trækkes tilbage … Det andet mål i den politiske sfære er, omsider i praksis at gennemføre loven om disse regioners særlige status, som det Ukrainske Parlament har vedtaget. Loven er blevet vedtaget, men er ikke sat i kraft.

Loven om amnesti er blevet vedtaget, men præsident Porosjenko har ikke underskrevet den. Minsk-aftalerne fastsætter den sociale og økonomiske rehabilitering i de selvproklamerede republikker [Donetsk og Luhansk]. I stedet for at gøre dette, har Kiev indført blokade af disse territorier. Blokaden blev indledt af de radikale elementer, der blokerede jernbanelinjerne. I begyndelsen fordømte den ukrainske præsident deres handlinger og sagde, han ville genoprette orden. Det lykkedes ham imidlertid ikke. I stedet for at fortsætte sin indsats, sluttede han sig officielt til blokaden og udstedte en eksekutiv ordre med dette formål. Kan vi tale om forandringer til det bedre i denne situation? Vi har hidtil desværre ikke set nogen.«

Om Syrien

Le Figaro: »… Hvad mener De er de væsentligste løsninger for, at Syrien kan gå ud af denne langvarige krig?

Putin: Jeg vil gerne først og fremmest nævne Tyrkiets og Irans konstruktive fremgangsmåde og, naturligvis, den syriske regering, der, sammen med Rusland, er lykkedes med at opnå en våbenstilstand. Denne ville ikke have været mulig uden den såkaldte syriske væbnede opposition. Det var det første og meget vigtige skridt mod fred.

Et andet skridt, der ikke er mindre vigtigt, er aftalen om at oprette de såkaldte deeskaleringszoner. Der er i øjeblikket fire sådanne zoner. Vi mener, dette er en ekstremt vigtig milepæl på vej til fred, hvis jeg kan udtrykke det sådan, fordi det er umuligt at tale om en politisk løsning uden at standse blodsudgydelsen. Efter min mening står vi nu over for en anden opgave, som er teknisk og, vil jeg sige, teknologisk komplementerende skabelsen af disse deeskaleringszoner, hvor man aftaler deres grænser, og hvordan regeringsorganisationer vil fungere dér, såvel som, hvordan disse deeskaleringszoner vil kommunikere med verden udenfor.

I øvrigt nævnt præsident Macron dette, da han talte om humanitære nødhjælpskonvojer. Jeg mener, den franske præsident generelt har ret, og dette er et af de kontaktpunkter, hvor vi kan samarbejde med vore franske kolleger. Når deeskaleringszonerne først er formaliseret, håber jeg, at i det mindste nogle elementer af samarbejde vil begynde mellem regeringen og de folk, der vil kontrollere deeskaleringszonerne.

Jeg håber virkelig (og det, jeg nu vil sige, er meget vigtigt), at disse zoner ikke bliver til en prototype for den fremtidige, territoriale opdeling af Syrien. Tværtimod forventer jeg, at disse deeskaleringszoner, hvis der etableres fred, og de folk, der vil kontrollere dem, vil samarbejde med de officielle, syriske myndigheder. Det er sådan, et miljø for grundlæggende interaktion og samarbejde kan og må bygges. Næste skridt er en ren politisk forsoning og, hvis muligt, udviklingen af forfatningsmæssige love, en forfatning og afholdelse af valg.

Le Figaro: Rusland og de andre parter er jo uenige om det syriske spørgsmål mht. primært, skæbnen for Bashar al-Assad, som de vestlige lande har anklaget for at bruge kemiske våben mod sit eget folk. Hr. præsident, kan De se Syriens politiske fremtid uden Bashar al-Assad?

Putin: Jeg mener ikke, jeg har ret til at afgøre Syriens politiske fremtid, med eller uden al-Assad. Dette skal syrerne selv bestemme. Ingen har ret til at kræve de rettigheder, der tilhører et andet lands folk. Det er det første, jeg ville sige. Har De et tillægsspørgsmål?

Le Figaro: Ja. De siger, dette ikke er Deres afgørelse. Men dette betyder ikke, at Syriens fremtid er mulig uden al-Assad, vel?

Putin: Som jeg har sagt, så skal det syriske folk afgøre dette spørgsmål. De har nævnt beskyldninger om den syriske regerings brug af kemiske våben. Da angrebet skete, opfordrede vi vore amerikanske partnere – og alle andre, der mener, dette haster – til at sende inspektører til flybasen, ud fra hvilken de fly, der kastede kemiske bomber, angiveligt skulle være fløjet. Hvis kemiske våben blev brugt af præsident al-Assads officielle afdelinger, ville moderne udstyr til verifikation helt sikkert finde spor af det på flybasen. Det er helt sikkert. Disse spor ville blive fundet i flyene og på flybasen. Men alle nægtede at gennemføre en sådan inspektion.

Vi foreslog også at sende inspektører til stedet for det angivelige kemiske angreb. Men det nægtede de også og hævdede, det var farligt. Hvorfor er dette farligt, hvis angrebet blev udført i et område, hvor fredelige civile bor, og den sunde del af den væbnede opposition er deployeret? Efter min mening kom man udelukkende med disse beskyldninger med det ene formål at retfærdiggøre brugen af yderligere forholdsregler, inklusive militære forholdsregler, imod al-Assad. Det er det hele. Der er ingen beviser for, at al-Assad har brugt kemiske våben. Vi er fuldt ud overbeviste om, at dette er en provokation. Præsident al-Assad brugte ikke kemiske våben.«

(Video af hele Le Figaros interview med Vladimir Putin, fransk: https://www.youtube.com/watch?v=HvDC0lVLgks)

(Komplet engelsk oversættelse findes på den Russiske Ambassade i Londons hjemmeside, https://rusemb.org.uk/fnapr/6109.)

Torsdag, den 1. juni, åbnede Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF) og vil fortsætte med fremlæggelser og diskussioner om videnskabelige og teknologiske gennembrud og planlagte udviklingsprojekter, frem til og med lørdag, den 3. juni.

Forbes-magasinet fra 31. maj giver et fingerpeg om de højtplacerede deltagere: Indiens premierminister Narendra Modi, FN’s generalsekretær Antonio Guterres, Østrigs kansler Christian Kern og Ruslands lederskab.

Forbes-magasinet lægger, helt korrekt, direkte skylden på Obama, https://www.forbes.com/sites/riskmap/2017/05/31/us-companies-to-talk-business-with-putin-in-st-petersburg/#65e652bf2f39

for amerikanske selskabers ringe deltagelse i de senere år: »Efter flere års lav deltagelse, hvor Obama-administrationen aktivt afskrækkede amerikanske foretagender fra at deltage i Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF), Ruslands største, internationale galla for foretagender, så ser vi i år en tilbagevenden af amerikanske selskaber med tilstrækkeligt mange deltagere til at afholde en separat amerikansk-russisk rundbordsdiskussion for første gang i forummet historie.«

Emnerne for paneldiskussionerne frembyder umiddelbare spørgsmål for menneskeheden: rumforskning, sundhed, infrastruktur, kernekraft, muligheden for en europæisk-eurasisk integration; sundhedspleje, Transport- og logistikøkonomien under forandring; Rusland-Indien; EAEU-latinamerikansk samarbejde; Fremskridt inden for videnskabens nye, fremskudte grænser; Byggeri af infrastruktur for Eurasiens fremtid; Rusland-USA; Anvendelse af langfristet kapital til infrastrukturudvikling; Rusland-Italien; En ny standard for økonomisk samarbejde; Fremtiden, der fødes i dag: Integration og Infrastrukturprojekter i Eurasien; BRIKS, SCO, BVI, EAEU – som alle vil forme fremtiden.

Fredag, på præsidentens samling, der vil se den højeste deltagelse, vil Ruslands præsident Putin, premierminister Modi og andre statsoverhoveder tale, med den amerikanske journalist Megyn Kelly, p.t. hos NBC-TV, der vil være ordstyrer og interviewe præsident Putin. Putin skal desuden efter planen mødes med over 40 chefer for statslige fonde fra 23 lande, der tilsammen administrerer $11,4 billion, iflg. Kiril Dmitriev, chef for det russiske Direct Investment Fund. Administrationen for Leningrad-regionen, der omgiver byen Skt. Petersborg, skal efter planen underskrive 130 aftaler til en værdi af over $5 mia.

Den 2. juni afholdes en rundbordsdiskussion med det Amerikansk-russiske Erhvervsråd, hvor seniorledere fra nogle af Amerikas største, førende selskaber, inklusive Boeing, Caterpillar, General Electric og Phillip Morris International, vil deltage.

Foto: NBC’s Megyn Kelly er ordstyrer på et panel med den russiske præsident Putin og den indiske PM Modi fredag aften på Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum. (Foto: Kremlin.ru)

2. juni, 2017 – Præsident Putin talte personligt på panelet Amerikansk-russisk Erhvervsdialog på SPIEF. »Jeg vil gerne takke alle russiske og amerikanske arrangører, jeg vil gerne takke vore amerikanske venner for at komme til dagens begivenhed«, sagde Putin. Han mindede om, at Rusland og USA »som indflydelsesrige verdensmagter opretholder en dialog inden for rammerne af forskellige formater – i Gruppen af 20, i APEC og andre organisationer, og interagerer i væsentlige globale og regionale spørgsmål. Det er meget godt, Gud ske lov, at denne proces fortsætter. I løbet af de seneste flere år har vi set sammenbruddet af fundamentet for bilateralt samarbejde, som det tog årtier at opbygge. Vore bilaterale relationer befinder sig nu på et rekordlavt punkt siden den Kolde Krig.«

Han mindedes de reelle bånd, som Rusland havde til USA rent historisk, og henviste til den amerikanske hjælp til industrialisering under den tidlige sovjetperiode, samt Låne- og Lejeprogrammet under krigen med det fascistiske Tyskland. Han understregede, at Rusland havde betalt hele gælden, ikke alene fra den russiske side under sovjetperioden, men også hele gælden fra de tidligere sovjetstater.

Selv om handel og investering var lav selv før den aktuelle krise, bemærkede han, at »Store amerikanske selskaber opererer fortsat i dag i Rusland og opretholder en betydelig tilstedeværelse på det russiske marked. Der er omkring 3000 firmaer med amerikansk kapital i Rusland. Disse foretagenders totale aktiver beløber sig til $75 mia., og de beskæftiger flere end 180.000 mennesker.«

»Jeg er overbevist om, at normalisering af de bilaterale relationer imødekommer begge landes interesser«, sagde han, »og vi vil fortsætte dialogen med den amerikanske præsident Donald Trump og den nye administration. Men, for at opnå succes, er der behov for seriøse bestræbelser fra begge sider«. Han understregede, at begge sider vil behøve politisk vilje og bør være rede til at løse spørgsmål af gensidig interesse. Han udtrykte håb om, at erhvervsdialogen på SPIEF, initiativerne og ideerne fra repræsentanterne for russiske og amerikanske foretagender, vil være med til at skabe et favorabelt miljø til løsning af denne uafgjorte opgave.

Det bør bemærkes, at dette var den største, amerikanske delegation på SPIEF i flere år – over 300 personer – især, siden Obama åbenlyst afskrækkede deltagelse. Den omfattede den amerikanske ambassadør, Boeing og andre, førende selskaber.

Video med Vladimir Putins åbningstale på SPIEF, engelsk voice over, kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=0pjI4U5JGdU

Matthew Ogden: Temaet for aftenens webcast er: USA må afgjort tilslutte sig den Nye Silkevej. Dette er den strategisk vigtigste ting, der kan ske; alt andet må ses som underordnet dette mål. Vi havde lejlighed til at tale med Lyndon og Helga LaRouche for et par timer siden, og vi har lidt nyheder; nogle bemærkninger fra Helga Zepp-LaRouche, som jeg gerne vil oplæse som indledning. Hun sagde, at verden hastigt bevæger sig i en meget ny og dynamisk retning. Momentum er meget klart. Tag Bælt & Vej Forum, der fandt sted for kun to uger siden, og tag dernæst Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum, der finder sted netop i disse dage; naturligvis med den russiske præsident Vladimir Putin som vært. Ved denne lejlighed er den særlige gæst premierminister Modi fra Indien, og vi ser en fortsat integration mellem Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), Bælt & Vej, den Nye Silkevej og alle disse eurasiske, økonomiske udviklings- og integrationsorganisationer.

Helga Zepp-LaRouche sagde, vi må nu optrappe vores kampagne her i USA, for, at USA kan blive fuldt ud engageret og involveret i denne nye dynamik med win-win-samarbejde og gensidigt fordelagtige udviklingsprojekter. Hun sagde, at vi må holde fokus på dette spørgsmål; ikke lade os distrahere af noget som helst andet. Verden har totalt forandret sig. Vi befinder os i en fuldstændig ny epoke, en ny æra for civilisationen.

Hun sagde, vi i nyhederne netop har set, i de sidste 24 timer, at præsident Trump har sagt nej til denne Paris-klimaaftale, og det er en god ting, sagde hun. For det (klimaaftalen) er ikke baseret på videnskab. Jo, vi ved godt, at klimaet ændrer sig, men det er ikke baseret på menneskeskabt, global opvarmning. Spørgsmålet er så, hvad er årsagen? Paris-aftalen var baseret på ideologi, sagde hun; den var baseret på ideologien om grænser for vækst, befolkningsreduktion, undertrykkelse af udvikling – især i den tredje verden.[1] Sæt som modsætning den Nye Silkevej, Bælt & Vej-initiativet, der kommer fra Kina, og som bringer hårdt tiltrængt udvikling til den tredje verden, til Afrika og andre steder; som disse områder ikke har haft adgang til i generationer. Man må se, at dette er en virkelig bølge af optimisme.

Hun sagde, hold tingene optimistisk, bliv ved at være optimistiske. Det kunstige diskussionsmiljø i USA, der er skabt af nyhedsmedierne, er ren propaganda, sagde hun. De falske nyheder er ikke kun de negative rapporter – det har vi set masser af. Men, de falske nyheder er i realiteten, at man ikke rapporterer de positive og optimistiske udviklinger, der finder sted i hele verden, og som især kommer via Bælt & Vej Forum.

Vi havde lejlighed til at få en ti minutter lang briefing fra fr. Helga Zepp-LaRouche i går, under en telefonkonference med hendes medarbejdere (i USA). Det var en virkelig vidunderlig og optimistisk refleksion tilbage over betydningen og virkningen af dette Bælt & Vej Forum, som hun havde mulighed for at deltage i personligt. Vi har fremstillet en slags video til jer her, hvor vi har brugt nogle billeder af Helgas besøg til Kina, og noget baggrundsmateriale, som I vil få at høre her, som gennemgår LaRouche-bevægelsens 40-50 år lange historie for denne nye, internationale, økonomiske orden, der nu er ved at blive til virkelighed. Her kommer denne ti minutter lange video:

https://www.youtube.com/watch?v=6ekspcgnkoY

(Her følger resten af diskussionen på engelsk. Helgas briefing (videoen) er oversat til dansk, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=19877 )        

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I just wanted to make sure that
you get a first impression from me from my trip, because I think
the worst mistake we could make would be to respond to the
absolutely incredible psywar propaganda coming from the U.S.
mainstream media and the neoliberal media in Europe, like Spiegel
Online with its Chief Editor piece which was really out of this
way! It is very clear that people who are primarily relying on
such media have a completely, totally, 100% wrong idea of what
the reality is of what’s going on.  And we should really get that
out of our heads and not try to swim within the fishbowl of an
artificially created environment. Because, from my standpoint,
the world looks very, very different.
First of all, I said this already, and I reiterate it:  With
the Belt and Road Forum, the world has dramatically consolidated
the beginning of the new era, and I don’t think at all, that
short of World War III, this is going to go away, because the
majority of the world is moving in a completely liberated way.
And first of all, this was the highest level conference I ever
participated in.  There were 28 head of state, speaking one after
the other, and obviously, the speech by Xi Jinping was absolutely
outstanding, and whoever gas time to listen to it, should really
do it, because it was a very, very Confucian speech, which set
the tone for the two-day conference in a very clear way. So,
please listen to it when you have some time.
I think the way people have to understand what is going on,
you have to really think what this organization, and Lyn in
particular did for the last almost 50 years.  The first time when
Lyn in 1971 recognized what the significance of the dismantling
of the Bretton Woods system was, and then all the many, many
things we did in the last over 40 years: Lyn coming back from the
Iraq Ba’ath Party celebration in 1975, when he proposed the IDB
as an International Development Bank to foster a new world
economic order; the fact that we, for one year, campaigned with
this IDB proposal which then basically became part of the
Colombo, Sri Lanka resolution of the Non-Aligned Movement in ’76.
Then, in the end of the ’70s, when we worked with Indira Gandhi
on a 40-year development plan for India.  Already in ’76, we
published a whole book about the industrialization of Africa.  We
worked with Mexican President José López Portillo on “Operation
Juárez.”  We put out a 50-year Pacific Basic development plan.
Lyn had already in ’75 had proposed Oasis Plan.  And then
naturally when the [Berlin] Wall came down and the Soviet Union
disintegrated, we proposed the Productive Triangle and the
Eurasian Land-Bridge.
And all of these proposals!  And just think of the many,
many activities we did, conferences all over five continents, all
of this was on the level of ideas, on the level of program — but
only after Xi Jinping put the New Silk Road on the agenda in
2013, and in the four-years of breathtaking developments of the
One Belt, One Road initiative since, these ideas are becoming
realized!  And the genie is out of the bottle!
When you have now the Bi-Oceanic Railway discussion and the
tunnels and bridges connecting the Atlantic and Pacific around
Latin America, you have all these railways now being opened up in
Africa — this is unprecedented!  This was not done by the IMF or
the World Bank.  They suppressed it with the conditionalities.
But with the AIIB, the New Development Bank, the New Silk Road
Fund, the Maritime Silk Road Fund, the direct investment of the
Chinese Ex-Im Bank, the China state bank, all of these projects
are now proceeding, and they have completely changed the attitude
and the self-confidence of all participating countries.
Now, the way people in China look at President Trump is
absolutely different than what the media are trying to say.  They
are very positive about Trump, in the same way that people in
Russia think that Trump is somebody you can absolutely have a
decent relationship with, and that is reality. And forget the
media!  Forget these whores in the press who are really just
prostitutes for the British Empire.  Don’t pay any attention to
what they say, and don’t allow the people you are talking with to
do that, either.
When Trump promised $1 trillion infrastructure investments,
this was the right thing, and we put out the right program saying
the United States must join the Silk Road and that {should be our
focus}, and nothing else.  Everything else should be a subsumed
aspect of that.  This is the strategically important thing, and
the fact that the head of the China Investment Corp. Ding Xuedong
said it’s not $1 trillion but $8 trillion, is what the United
States needs, is absolutely on the mark; and you know it yourself
from the conditions of the roads and the infrastructure in all of
the United States.
So the fact that the same organization has now set up their
office in New York, advising Chinese investors how to invest in
the United States, and vice versa, how U.S. investors can invest
in China; the fact that the Chinese are invited to participate in
this infrastructure conference in June; all of this is absolutely
going in the right direction.
What happened in the Belt and Road Forum and the many
meetings I had afterwards — after all, I spent two full weeks in
Beijing, in Nanjing, in Shanghai  but it’s the fact that in the
many interviews, many quotes, and the general view is that we
were treated with the highest respect possible.  I mean, people
are fully aware of Lyn’s significance as a theoretician of
physical economy, his ideas are highly respected; and people
treated me as we should be treated, namely as people who have
devoted their entire lives to the common good of humanity.  And
this is absolutely in stark contrast to the shitty behavior that
we are normally getting from the neo-liberals in the
trans-Atlantic region.
And you should understand that what the attack on Trump is
supposed to do:  Is to make — it’s so difficult for him to focus
on the positive aspect, and there are quite some many of them,
including his working relationship with Russia and China, which
is strategically the most important. So that, basically, he has
to defend himself instead, and everybody thinks they have to
spend all the time to defend themselves.
So don’t fall for it.  The idea that we are losing is
completely off! Mankind is on the winning track and we have to
pull the American population to create the kind of ferment so
that the implementation of the infrastructure program as a first
step is on the agenda, and on everybody’s mind and nothing else.
Even if Europe is still in the grip of the EU Commission, I
mean, if Merkel wants to be the leader of the free West, —
forget it.  Macron just had a very excellent meeting with Putin,
defining a cordial relationship with Russia! This is not what
Merkel and Obama have been cooking up, when Obama addressed the
church day of the Protestant church, but Merkel is pretty
isolated.
Just look around in Europe:  Macron send Raffarin, the
former Prime Minister, to the Belt and Road Forum who gave an
excellent speech, why China and France have to work together.
Gentiloni from Italy said China and Italy will work together on
the development of Africa.  All the East Europeans, Tsipras [from
Greece], Serbia, Hungary, Czechia’s Zeman, Orban [Hungary] — all
of these people were absolutely enthusiastic on the Belt and Road
Initiative.  And now even Germany, it shows that the German
industry is actually really getting it, that their interest is to
work on joint ventures in third countries together with China. So
I think even Germany will change.
I have the strong conviction that by the end of this year,
it will look completely different, because the development
perspective is so contagious, that I think all the efforts by the
British Empire to somehow throw in a monkey wrench will not work!
So take the winning perspective, take the high ground, think
strategically:  And realize that what is happening in reality, in
many, many development projects around the world, is what this
organization has been fighting for, for almost half a century.
I just wanted to tell you that, because the worst thing we
could do, is look at it from inside the United States, from
within the box, when the whole world has moved out of the box
decisively, with the Belt and Road Forum, which is not going to
be stopped by anything.  And that is my view I wanted to
communicate.
[end video: https://larouchepac.com/20170602/silk-road-
strategy-helga-larouche-report-belt-and-road-forum
OGDEN:  As you could hear, Helga LaRouche was extremely
optimistic after spending an entire two weeks in China; and her
point could not be more clear.  The United States must join the
Silk Road; this must be our focus and nothing else.  “Everything
else should be a subsumed aspect of that,” she said; “this is the
strategically most important thing.”
Helga also had, among many media interviews, you could see
some pictures there from her interview on the “Dialogue with Yang
Rui” show, which was a very widely watched and wonderful
interview.  She had many TV interviews, many other press
interviews.  Here’s an interview that just came out; this is from
{Shanghai Daily}, and I’m going to read a few excerpts from that
interview as well.  I think is just really a nice overview.  As
you can see, the title is “Belt and Road Initiative Instills Hope
for Peace and Development Among Nations.” You can see the picture
of Helga LaRouche there.  The editor’s note begins the article;
it says,
“Helga Zepp-LaRouche visited Shanghai for the first time in
the summer of 1971. In 1977 she married American economist Lyndon
LaRouche, and the couple have since worked together on
development plans for a just new world economic order.”  That was
the overview that we saw in the video just now.  It goes on:
“Zepp-LaRouche founded the Schiller Institute in 1984, a
think tank devoted to the realization of these plans and a
renaissance and a dialogue of classical cultures.
“She is an expert in European humanist philosophy and
poetry, Confucius, and history.
“After attending the recent Belt and Road Forum in Beijing,
she visited Shanghai, where {Shanghai Daily} reporter Wan Lixin
interviewed her.”
These are going to be a few excerpts from Helga LaRouche’s
answers to the questions that were posed to her in this {Shanghai
Daily} interview.
So, Helga said: “I think the Belt and Road initiative
signifies a revolutionary move to a new epoch of civilization.
The idea of having a win-win cooperation among nations is the
first time that a concrete concept has been offered to overcome
geopolitics.
“Since geopolitics was the cause of the two world wars, I
think it is a completely new paradigm of thinking where an idea
proposed by one country has the national interest basically in
coherence with the interests of humanity as a whole. This has
never happened.
“This has instilled tremendous hope among developing nations
that they have the chance to overcome poverty and
underdevelopment. And I think this is an initiative that will
grow until all the continents are connected through
infrastructure and development.”  (That’s the idea of the World
Land-Bridge.)
“We have always made the point that for this new Silk Road
to succeed in the tradition of the old Silk Road, which was also
an exchange of ideas and cultures, not just products and
technology, you have to combine economic cooperation with
dialogue between cultures. This dialogue must be on the highest
level, so each culture has to present example of the best of
their culture, like Confucianism, Italian renaissance, the German
classical period, and present the best works of arts in music and
poetry, paintings and other forms of art.
“Our experience is that when people get into contact for the
first time with expression of such high culture from another
culture, they are surprised by its beauty. And this beauty then
opens the heart and souls of the people. And this is the best
medicine against chauvinism, xenophobia, and prejudice, and it
opens the way for the love of other cultures.
“This is in conformity with Confucian teaching that all
activity must be combined with strengthening of love for the
mankind, because without that cultural component, that new Silk
Road will not flourish.”
“I think it a great honor for me to participate in this Belt
and Road Forum, and I was deeply impressed by the speech of
President Xi Jinping. Among all participants I spoke with there
is consensus that we are actively participating in the shaping of
history. All this means that China is right now leading the world
in terms of providing the perspective for the future.
“I think this has been recognized by many countries in Latin
America, in Africa, in Asia, and even some European countries
start to recognize it is in their best interests to ally with
that initiative. So I think it has made clear that China is the
only country right now that offers a positive perspective to
overcome the strategic bottleneck of our present times.”
“Here I would like to quote from Pope Paul VI who said that
‘Development is the new name for peace.'”
“I was first in Shanghai 46 years ago in 1971, after
traveling on a cargo ship. Although it was not the best time to
be in China, it had awoken my love for China.
“I think the Chinese people are much too modest. They should
feel more confident about what they have accomplished. They have
created the biggest miracle of the world, even bigger than the
post-war German economic miracle. They should be very proud to be
Chinese.”
So again, that was from an interview in {Shanghai Daily}
called “Belt and Road Initiative Instills Hope for Peace and
Development Among Nations.”
[http://www.shanghaidaily.com/opinion/chinese-perspectives/
Belt-and-Road-initiative-instills-hope-for-peace-and-development
-among-nations/shdaily.shtml]
Obviously, this is just a wonderfully optimistic view of the
world right now.  I think it gives you a sense of what Helga
LaRouche gained as an eyewitness and participant on the ground at
the Belt and Road Forum.  It’s what Americans are not being
given; we’re not being given this kind of optimistic perspective
of what the future of mankind could be, and it’s very much within
our grasp.  The kind of pride that she said Chinese should feel
about being Chinese, this is something that Americans desperately
to access again; this pride of being American.
With that kind of overview and our very clear sense of what
our mission is, that the United States should join this New
Paradigm of win-win development, I think maybe Ben can give us a
little bit of a sense of what it’s going to take to get the
United States back on this path to development.  It’s been 50
years since the assassination of John F Kennedy and the departure
of the United States from this sense of development and progress.
This embrace of this Malthusianism, zero-growth kind of
population control ideology, which has brought us to the point of
just miserable economic suffering.

BENJAMIN DENISTON:  As you mentioned in the beginning,
Trump’s announcement that the U.S. is going to pull out of this
Paris climate change agreement is a really big deal; this is
excellent.  To my knowledge, unless I’m missing something, since
this whole climate change scare got going, this is the first U.S.
President who has actually kicked back against this.  It started
really back with George H.W. Bush; Bill Clinton went along with
it.  Despite the narrative of it being a Republican versus
Democrat issue, the George W Bush administration was fully on
board; they went with all this junk.  Bio-fuels, global warming,
they pushed it fully.  Obama pushed it further.  Now, we finally
have a President who is actually kicking back against this.  This
is huge, this important; Trump definitely deserves respect and
support for fighting against this thing.  As many of our viewers
know, this is a huge global lobby that’s been pushing this thing
from the top down for decades now.
I thought it was also important that Trump highlighted the
economic effects of this.  Some people just say the science says
this, or the science says that; but there’s also the reality of
what is the effect on the people.  What’s the effect on your
citizens of going with these policies?  They say CO2 is terrible,
it’s a pollutant, etc.; therefore, we need to go with all these
wonderful, clean energy solutions.  They paint this rosy picture,
when in fact, that has devastating effects on the real-life
conditions of our population.  This whole Green energy fraud is
ridiculous.  Given that this issue is now coming up, I think it’s
worth just highlighting a couple of points on this.
If you want to talk about the reduction in CO2 emissions and
the Green energy stuff, I still think it’s worth looking at what
Germany is facing right now in terms of their energy prices.  If
you want a case study in what wind and solar and exiting nuclear
and getting rid of coal and natural gas does; in Germany, just
between 2004 and 2015, their energy prices went up 50% from $0.23
cents a kilowatt-hour in U.S. values, to $0.35 cents a
kilowatt-hour.  They were already in 2004, twice the rate we pay
in the U.S. on average.  And over that ten-year period, in the
context of a lot of this nuclear exit, CO2-reduction stuff, they
went up another 50% to now three times what Americans pay on
average for energy, just as an example of what that means for
real life conditions.  This has been driving industries to leave
Germany, so it has an effect on industry, other forms of economic
activity as well.
In 2013, just one subsidy — this major surcharge they added
to the average German’s bill to pay for wind and solar — was the
equivalent of $0.07 U.S. cents per kilowatt-hour.  That alone is
60% of what we pay on average for the U.S.; just for one subsidy,
just for wind and solar.
In the context of all the propaganda that gets put out, it’s
worth emphasizing the idea that we can transition to some
wonderful world powered by wind, solar electricity is a face;
it’s a fraud.  We need to go in the other direction.  To the
degree necessary, use coal, use natural gas, whatever; but move
towards more advanced higher forms of energy like fission and
nuclear fusion — that’s really the future.  The future is
increasing energy use per capita, increasing the use of higher
qualities of energy per capita, not reduction.
I also think it’s worth in the context of the debate
re-erupting right now, people are freaking out about Trump doing
this; I think it’s worth re-examining the issue of CO2.  What
does CO2 do?  It’s now officially labelled a pollutant by the
EPA.  There are all these horror stories about extreme weather,
climate change, etc.
I just want to highlight one graphic [Fig. 1].  Tons could
be said, but I think it’s just worth it for the education of our
audience and the real facts on the issue, it’s worth just
highlighting this study, comparing literally dozens of different
computer models on the effects of CO2 increase with the reality
that’s happened just in the last couple of decades.  So, what
these people did was to take 32 different computer models, all
claiming what the effects of CO2 increase were going to do to the
global temperature.  Those are all the variety of small dotted
lines rising up in the graph there.  The thick red line there is
the average of all of these 32 different computer models.
If you take the claims being made by these models and by
these fear-mongers around the CO2, they say this is the type of
rate of temperature increase you’re going to get.  But if you
compare that to the actual observations indicated below in the
blue and green lines with the squares and the dots, you see that
none of the computer models have been accurate in reality.  Both
satellite measurements by two different types of measurements, as
well as independent {in situ} measurements with balloon systems,
have shown that the temperature over the past 15 years now on
average, has been relatively flat with little increase.  {None}
of the models showed this; none of them.
So, have this in mind when you hear these scare stories
about this much temperature rise is going to cause this much
extreme weather, etc.  They’re basing it all on these models that
have already shown to be ridiculous.
There’s another interesting aspect to the CO2 issue, which
isn’t discussed at all, which is this apparently secret thing
that many of these fear-mongering people around climate change
don’t apparently know, which is that CO2 is actually a part of
the biosphere, and it’s actually an important part of the
ecological cycle.  People talk about being “pro-green”:  It’s
actually an important contribution to green on the planet.
And there’s been some work done, and I’d like to play a few
short clips of an interview I’d done a few weeks back with a
scientist who’s led a great amount of effort on studying the
positive effects of higher CO2 levels.  This is Dr. Craig Idso,
and he has spent many years and a lot of effort doing actual
experiments with greenhouses, overviews of various studies,
overviews of satellite measurements, and actually studying the
question of what is the effect of increasing CO2 levels on plant
growth and then also on agricultural activity.  These clips speak
for themselves, but I think this is an important part of the
discussion, as being completely blacked out, which is, aside from
the scare-stories about CO2 not being grounded in reality,
there’s actually a beneficial side for increasing CO2 levels.

[start video]
DR. CRAIG IDSO:  There are three main benefits from
increasing carbon dioxide concentrations in the atmosphere:  The
first is that it increases plant productivity for biomass of the
plant.  On average, what we see is that for a doubling of CO2,
something that’s going to happen by the end of this century, most
are basis plants, non-woody plants like crops and things like
that, will experience anywhere from a 25% to a 55% increasing in
biomass per yield.  And that’s a phenomenal result and that’s
something that’s going to happen just because we raise the CO2
concentration and nothing else.
Second is that higher CO2 concentrations help increase the
plant’s  water use efficiency.  Again, a doubling of CO2 allows
plants to use about half as much water as they need to produce
the same amount of tissue, so another phenomenal benefit.
And then the third benefit is that higher CO2 concentrations
helps to ameliorate environmental stresses.  So if you have a
stress from hot air temperature, maybe low light, low levels of
soil fertility, those sorts of things, when you have higher CO2
concentrations they tend to reduce or lessen that stress if not
completely ameliorate it, under a doubling of CO2.
You put all those three benefits together, and what you get
is a tremendous benefit to the biosphere to the growth.  And
we’re seeing that already:  We see it in tree-ring cores, you can
look and look at how their water use efficiency has improved over
time, and we see anywhere from 35% to 40% increase already, as
the CO2 concentration has increased by about 40%.  So the
satellites have been up measuring reflectivity of vegetation,
over the entire globe ever since about the early 1980s.  And what
they find consistently, whether they’re focussing on a particular
region of the globe or the globe as a whole, you get anywhere
from about 6% to 15% increase in biomass in that period of time.
The globe as a whole, or in total, is actually in a better off
condition now than it was when those measurements began.
I did the first approximation to determine what is the net
monetary benefit on crop production globally, in the past and
then also projected into the future, and what I found was that
over the 50-year period from 1961 to 2011, it amounts to about
$3.2 trillion on the global economy, a phenomenal benefit. And
then, projecting that forward in time, as the CO2 concentration
is going to continue to rise, from about 2012 to 2050, we expect
it to be about $10 trillion to the economy.
And that’s just really scratching the surface, because you
could look at studies, for example, I’ll take rice, where there’s
a number of genotypes of rice, and scientists have looked at for
example, in one study I’m thinking of, they looked at 16
different genotypes of rice, and how those genotypes responded to
a doubling of CO2, and they received values that ranged from
about 0 all the way to a whopping 265%.  So, if governments and
scientists focussed on those specific genotypes that we received
the greatest increase in biomass per CO2 rise, and then grew
them, we could have this phenomenal increase in agriculture and
have no problem in feeding the planet in the future.
[end video]

DENISTON:  I wanted to just highlight that interview,
because that needs to get out.  These are astounding facts: You
compare on the one side, the scare stories are not adding up.  On
the other side, just review what he said, that over the past 35
years, according to global satellite measurements a 6-15%
increase in total biomass production to the planet, the entire
planet!  We’re not talking about a 10th of a percent of a half of
a percent, 6-15%, that’s huge.  And these assessments they’ve
done on the increased crop yield, which they put in monetary
terms of $3 trillion increased value production from higher crop
yields.  Again, these are not models and studies; you can take a
greenhouse, you can study tomato plants, this particular species,
what’s their yield under regular atmospheric CO2 conditions,
what’s their yield under this much increase?  And they have hard
data on this, so these are not models, this is real stuff.
And then the other irony, which is an irony for some people
is this water use efficiency:  You actually get a highly
significant boost for certain plant species in their ability to
produce more biomass with less water use, and this has rather
interesting implications for drier regions in particular, where
water becomes a limiting factor in plant growth.  And now, all of
a sudden, with higher concentrations of plant food in the
atmosphere, CO2, they can grow in regions they couldn’t grow in
before; they can be more healthy in regions they couldn’t be
healthy before.  And you just take a look at places we’ve had
water issues — California — and we have our crazy governor in
California, running around pretending he’s the world leader on
CO2, when his state is actually benefitting greatly from the fact
there’s been higher CO2 levels in the context of the recent
droughts. The ironies are just all over the place.
You’ve really got to ask yourself, why are none of these
just basic scientific facts even being added into the discussion?
All you hear is these super, extreme, incredible flimsy arguments
claiming to be science, about scare stories, and then basic, raw,
scientific data and studies and discussion — you don’t hear
about that in the media, at all.  I think people need to let that
irony sink in, on this whole climate debate issue.
And Matthew, as you said in the beginning, the real issue is
there’s an ideology behind this, as Helga Zepp-LaRouche said in
our discussion earlier today: The whole climate change issue is
not really about climate change.  That’s the latest scare story
certain people have grabbed onto and pushed from the standpoint
of a Malthusian ideology.  And tons can be said; we put out an
entire report, “Global Warming Scare Is Population Reduction, Not
Science.”  This was put out by  {Executive Intelligence Review};
if you don’t have a copy of this, you should get one.
[http://store.larouchepub.com/category-s/1840.htm]  Under Mr.
LaRouche’s direction, over decades, his organization has uniquely
put out the entire story  of the origins of this, not just
climate-change scare, but more broadly this whole
environmentalist movement as coming from this Malthusian
ideology.
And you look at the founders of the modern environmentalist
movement, if you look at who these people were, these are people
that created the entire structure that pushed globally this whole
environmentalist system.  We can just highlight some of the key
figures:  Sir Julian Huxley, a lifelong proponent of eugenics,
head of the British Eugenics Society.  After World War II, after
Hitler’s horrific war crimes, and crimes against humanity were
exposed, and the connection to eugenics there, Huxley still
promoted eugenics in his position in the UN, as the head of
UNESCO at the time.
Prince Philip, whenever he gets the chance, talks about how
terrible population growth is, and the fact that population
growth is the number one problem on the planet.  The guy whose
said if he could be reincarnated, he’d like to come back as a
deadly virus to reduce world population.  That’s his view, that’s
his belief-system.
Prince Bernhardt of the Netherlands, who was actually
working with Nazi intelligence, a member of the Nazi Party.  He
even helped Nazi war criminals escape after World War II.  These
people came together and started the environmentalist movement,
going back to the immediate post-World War II period, and going
into the ’50s and ’60s when it started to take off.
This is the ideology behind this.  It’s not about the
debates you see on the media, about this claim or that claim on
supposed science of CO2.  If you really want to understand the
issue, it’s this oligarchical, Malthusian ideology that’s been
campaigning for generations against economic development, against
population growth, against the development of so-called Third
World nations.  These are people who have said we cannot allow
the world to rise to the living standards of America and the
West.  Think of Obama travelling to Africa, telling students in
Africa, if you all had air conditioning and cars the planet would
boil over, so that’s not an option.
And that’s the issue.  I think what Helga said, in response
to Trump’s pulling out of the Paris climate agreement, is, that’s
the issue.  This is an expression of the old Malthusian,
geopolitical paradigm, and what we’re seeing emerging with
everything around this Belt and Road Forum summit, everything
that you just went through, Matthew, is the future.  That’s the
future.  So Trump’s dumping this climate change thing is
completely coherent with the idea of the United States bucking
this past, geopolitical, zero sum game, Malthusian ideology, and
getting towards building the future again.
And I would say, from our work, the next steps in the energy
issue is going hard with fusion, nuclear fission as needed along
the way.  But the key is not only cheap energy, in using coal,
natural gas, etc., but what are the future energy sources that
are going to allow not only nations around the world to come up
to the same energy use that we have in the U.S. now,  but even
higher levels and including in the U.S.  How can we actually
increase the total energy-flux density of the global economy in
totality?  That’s the future.  The entire history of the
development of mankind has always been intimately connected with
and tied to these kinds of increases in energy-flux density.
That’s got to be the next step in this thing.

OGDEN:  I think that idea, the increases in energy-flux
density is the key.  It unlocks the entire mystery of this whole
discussion.  If you go back to that history that Helga
Zepp-LaRouche walked us through, about the 40, 45-year history of
the LaRouche movement’s fight for a new, international economic
order, that was paralleled by a 45-year history of a fight
against this kind of Malthusianism, the idea of “limits to
growth” and overpopulation and these kinds of things that have
become ingrained.
This was paralleled, in fact, we saw all those reports about
the great development of India, the development of the Pacific
Basin, the development of Africa, the development of Latin
America, all of these reports mapping out a blueprint for the
development of the planet; but also, there was a book that was
published, called {There Are No Limits to Growth}! And this was a
book by Mr. LaRouche [1983] and it is rooted so deeply in his
unique approach to economic science, the idea that, no, in fact,
we are not living in a closed system.  This is not a closed
economic system, this is not even a closed biological system, but
that in fact, the very fact that mankind has a voluntary,
creative capability as a species, allows mankind to move into
progressively higher and more efficient economic systems.
Because we’re not based on one sort of limited resources regime.
And we’ve seen this throughout history:  If you just take
the empirical view of human history, mankind has progressively
moved from one resource base to another resource base, through
discoveries, through new technologies, and each one of those
resource bases is defined by a higher energy-flux density, more
powerful forms of “fire,” as you could call it,  a Promethean
idea of what mankind is capable of.
You take that idea of economics, and this is really Mr.
LaRouche’s unique contribution, and you say: OK, the fact that
that debunks the entire idea of limited resources, that very fact
itself overthrows the entire idea which has been at the basis of
geopolitics for at least the last 50 years.  What was the
justification for saying, “no we have to limit the access of
these countries in the Third World to these limited resources, so
that the developed countries — the United States, Western Europe
— can have access to them?”  This was literally the basis of our
national security strategy in the 1970s and the 1980s.  But when
you say, there’s no such thing as “limited resources,” it
overthrows that entire idea of geopolitics.
And I think that really serves as the scientific basis for a
new idea of “win-win” cooperation, as counterposed to the idea of
a zero-sum game, where, if some countries win that means other
countries lose.  No.  In fact, {all} countries can win and
development is an unlimited potential.

DENISTON:  I don’t think it can be stressed enough, this is
an entire paradigm shift we’re talking about.  I think Helga’s
point about this being the end of the geopolitical perspective,
people have to realize that’s what’s on the table.  And that’s
why it’s so important she came back from China with this report.
Because we have to get Americans to understand the depth of this
revolution that’s happening right now, and the importance of the
United States jumping on board with this, immediately.  Because
this is a historic shift:  If you get the United States onboard
now with Russia and China and the nations allied with them,
that’s it.  We can have the future, we can create the future we
want with that alliance.  The British will be forced to go along
with that global alliance — they can put up as much of a fight
as they can, as we’re seeing, with this crazy propaganda campaign
in the United States, but people have to realize how vulnerable
the British Empire actually is, and that we have this perspective
before us.  Because this has happened, this is moving right now

OGDEN:  OK! Wonderful.  I think that what Helga
Zepp-LaRouche’s point was, stands:  The United States must join
the New Silk Road.  This is the primary strategic focus and
everything else must be subsumed, as subsumed factor of that.
This is our focus, and nothing else.
So we need to escalate that campaign, obviously, and watch
for very dramatic and rapid developments around the globe!
Thank you very much, Ben, for joining me here in the studio
today, and thank you all for tuning.  That’s the conclusion to
our broadcast today:  Please stay tuned to larouchepac.com.
We’ll make that video that we showed you earlier, of Helga
Zepp-LaRouche’s remarks available as a standalone, and your task
for this weekend is to spread that around as far as you can.
Thank you very much, and good night.

[1] Se vores omfattende dossier: Stop den Grønne Kult Feature

Torsdag, 1. juni, 2017 – Under en telefonkonference med medarbejdere diskuterer Helga Zepp-LaRouche, stifter af det internationale Schiller Institut, sin seneste rejse til Kina, hvor hun var inviteret til at deltage i det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017. Zepp-LaRouche fortæller, hvor dramatisk anderledes, verden ser på Trumps præsidentskab, i modsætning til de hysteriske, vestlige mainstream-medier. »Tænk ud over kassen; resten af verden er allerede trådt frem og går fremad.«

Helga Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne sikre mig, at I får et førstehåndsindtryk af min rejse fra mig, for jeg mener, den absolut værste fejltagelse, vi kunne begå, ville være at respondere til den absolut utrolige psykologiske krigsførelse, der kommer fra de amerikanske mainstream-medier og de neoliberale medier i Europa, såsom Spiegel Online, med dets chefredaktør-indlæg, som virkelig var helt ved siden af alting! Det står helt klart, at folk, der primært baserer sig på disse medier, har en komplet, 100 % ’s forkert idé om, hvad kendsgerninger er i det, der foregår. Det bør vi virkelig få ud af hovedet og ikke forsøge at svømme inden i fiske-glasbowlen med et kunstigt skabt miljø. For ud fra mit synspunkt, så ser verden meget anderledes ud.

For det første, som jeg allerede har sagt, og nu gentager: Med Bælt & Vej Forum har verden på dramatisk vis konsolideret begyndelsen af en ny æra, og jeg tror slet ikke på, at dette vil forsvinde, med mindre Tredje Verdenskrig skulle indtræffe; for størstedelen af verden bevæger sig på en fuldstændig frigjort måde. Først og fremmest var dette den konference på det højeste niveau, jeg nogensinde har deltaget i. Der var 28 statsoverhoveder, der talte efter tur, og Xi Jinpings tale var selvfølgelig fuldstændig fremragende, og I bør absolut lytte til den, hvis I har tid, for det var en meget, meget konfuciansk tale, der på en meget klar måde satte tonen for denne todages konference. Så lyt til den, når I har tid.

[https://www.youtube.com/watch?v=mx_mE951GzI]

(Engelsk udskrift af talen her: http://news.xinhuanet.com/english/2017-05/14/c_136282982.htm)

Måden at forstå, hvad det er, der finder sted, er virkelig at tænke på, hvad denne organisation, og Lyn[don LaRouche] i særdeleshed, har gjort i de seneste næsten 50 år. Første gang, da Lyn i 1971 erkendte betydningen af nedtagningen af Bretton Woods-systemet, og dernæst alle de mange, mange ting, vi har gjort i de seneste mere end 40 år; da Lyn kom hjem fra det irakiske Ba’ath Partis jubilæum i 1975, og han foreslog den Internationale Udviklingsbank (IUB)[i], der skulle formidle en ny, økonomisk verdensorden; den kendsgerning, at vi, i et helt år, førte kampagne for denne IUB-idé, som dernæst blev en del af Den Alliancefri Bevægelses Colombo-resolution i Sri Lanka i 1976; dernæst, da vi i slutningen af ’70’erne arbejdede sammen med Indira Gandhi om en udviklingsplan over 40 år for Indien.[ii] Allerede i ’76’ udgav vi en hel bog om Afrikas industrialisering.[iii] Vi arbejdede sammen med den mexicanske præsident, José López Portillo om »Operation Juárez«.[iv] Vi udgav en 50-års Basal Udviklingsplan for Stillehavsområdet.[v] Lyn havde allerede i ’75’ foreslået Oasis-planen.[vi] Og så, selvfølgelig, da [Berlin]Muren faldt, og Sovjetunionen gik i opløsning, foreslog vi den Produktive Trekant[vii] og den Eurasiske Landbro.[viii]

Alle disse forslag![ix] Tænk blot på de mange, mange aktiviteter, vi lavede, konferencer på alle fem kontinenter, alt dette var på idé-planet, på program-planet – men først efter, at Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i 2013, og med de åndeløse udviklinger i de fire år, der er gået, med Ét Bælt, én Vej (OBOR), er disse ideer nu ved at blive til virkelighed! Lampens ånd er sluppet ud!

Når vi nu ser diskussionen om den Bi-oceaniske Jernbane [Sydamerika] og tunneller og broer, der skal forbinde Atlanterhavet og Stillehavet omkring Sydamerika, og vi ser alle disse jernbanestrækninger, der nu åbnes i Afrika – dette er uden fortilfælde! Det var ikke IMF (Den internationale Valutafond) eller Verdensbanken, der gjorde det! De undertrykkede det med deres ’betingelsespolitik’. Men, med Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), den Nye Udviklingsbank (’BRIKS-banken’), den Nye Silkevejsfond, den Maritime Silkevejsfond, de direkte investeringer fra Kinas Exim Bank, Kinas statsbank, skrider alle disse projekter nu fremad, og de har fuldstændig ændret alle de deltagende landes holdning og selvtillid.

Måden, hvorpå man i Kina ser på præsident Trump, er absolut anderledes end det, medierne forsøger at sige. Kineserne er meget positive mht. Trump, på samme måde, som man i Rusland mener, at Trump er en person, man absolut kan have et anstændigt forhold til, og dét er virkeligheden.

Glem medierne! Glem disse presse-horer, der faktisk ikke er andet et Det britiske Imperiums prostituerede. Lad være at lytte til, hvad de siger, og giv heller ikke de mennesker, I taler med, lov til det.

Da Trump lovede $1 billion i infrastrukturinvesteringer, gjorde han det rette, og vi fremlagde det rette program, da vi sagde, at USA må tilslutte sig Silkevejen, og dét, og intet andet, bør være vores fokus. Alt andet bør være et underordnet aspekt af dette. Dette er, hvad der er strategisk vigtigt, og det faktum, at chefen for China Investment Corp. Ding Xuedong sagde, det er ikke $1 billion, men $8 billion, som USA har brug for, rammer absolut plet; og I ved det selv fra den forfatning, som vejene og infrastrukturen i hele USA befinder sig i.

Så det faktum, at samme organisation nu har åbnet et kontor i New York, hvor de rådgiver kinesiske investorer om, hvordan de skal investere i USA, og vice versa, hvordan amerikanske investorer kan investere i Kina; det faktum, at kineserne er inviteret til at deltage i denne infrastruktur-konference i juni; alt dette går absolut i den rigtige retning.

Det, der fandt sted i Bælt & Vej Forum og de mange møder, jeg havde bagefter – jeg tilbragte trods alt to fulde uger i Beijing, i Nanjing, i Shanghai – mange af disse ting rapporterer jeg ikke om, for det er blot ting, der er i gang, men det er det faktum, at, i de mange interviews, de mange citater og det generelle synspunkt – I kan spørge Kasia og Stefan Tolksdorf, eller Bill Jones, for den sags skyld – vi blev behandlet med den største respekt. Jeg mener, folk er fuldt ud bevidste om Lyns betydning som en teoretiker inden for fysisk økonomi; hans ideer er højt respekterede, og folk behandlede os, som vi burde blive behandlet, nemlig som mennesker, der har helliget hele deres liv til menneskehedens almene vel. Dette står i absolut stærk kontrast til den dårlige behandling, vi normalt får fra de neoliberale i det transatlantiske område.

Man bør forstå, hvad disse angreb på Trump går ud på, hvad de skal gøre; det er for – det er så vanskeligt for ham at fokusere på det positive aspekt, og dem er der en hel del af, inklusive hans arbejdsrelation med Rusland og Kina, som rent strategisk er det vigtigste; så han grundlæggende set i stedet må forsvare sig, og alle mener, de må bruge al deres tid på at forsvare sig. Tænk blot tilbage, for de af jer, der var her dengang, hvordan vores liv som organisation ændrede sig efter angrebet i 1986. Frem til dette tidspunkt var vi alle positive, vi vandt primærvalg i Illinois, vi overvejede at skabe tre, private universiteter, for vi havde et netværk af henved 100 professorer, der ønskede at gennemføre Lyns ideer i form af et pensum i universiteter.

Og efter angrebet i 1986[x], udført af det samme apparat, der nu går efter Trump, måtte vi bruge alle disse penge på advokater, og vi måtte forsvare os, og det ændrede fuldstændig organisationens liv, og det er, hvad de nu forsøgerat gøre imod Trump!

Så lad være med at falde for det. Den idé, at vi er ved at tabe, er helt forkert! Menneskeheden er på vej fremad, og vi må få den amerikanske befolkning til at skabe den form for grobund, så gennemførelsen af infrastrukturprogrammet som første skridt kommer på dagsordenen, og på alles tanker, og intet andet.

Jeg ville blot sige dette, for ud fra indledende diskussioner, jeg havde i dag, fik jeg indtryk af, at folk ligger for meget under for det, og selv om Europa stadig er i EU-kommissionens greb, jeg mener, hvis Merkel ønsker at være leder af det frie Vesten – glem det. Macron har netop haft et meget fremragende møde med Putin, der satte betingelser for en hjertelig relation med Rusland! Dette er ikke, hvad Merkel og Obama havde lagt op til, da Obama talte på den protestantiske kirkes kirkedag, men Merkel er temmelig isoleret.

Se jer omkring i Europa: Macron sendte Raffarin, den tidligere premierminister, til Bælt & Vej Forum, og som holdt en fremragende tale om, hvorfor Kina og Frankrig må samarbejde. Gentiloni fra Italien sagde, at Kina og Italien vil samarbejde om Afrikas udvikling. Alle østeuropæerne; Tsipras [Grækenland], Serbien, Ungarn, Tjekkiets Zeman, Orban [Ungarn] – alle disse personer var absolut entusiastiske over Bælt & Vej-initiativet. Og nu, selv Tyskland; det viser, at tysk industri faktisk er ved at fatte det, at det er i deres interesse at samarbejde om joint ventures i tredjelande, sammen med Kina. Så jeg tror, selv Tyskland vil skifte mening.

Det er min faste overbevisning, at, ved dette års afslutning, vil det hele se helt anderledes ud, for perspektivet for udvikling er så smittende, at jeg tror, at alle Det britiske Imperiums bestræbelser på at smide en svensknøgle [i maskineriet], ikke vil virke!

Så sats på vinderperspektivet, sats på det bedste perspektiv, tænk strategisk: Og indse, at det, der finder sted, i mange, mange udviklingsprojekter i hele verden, i realiteten er det, som denne organisation har kæmpet for i næsten et halvt århundrede. Det ville jeg blot fortælle jer, for det værste, vi kunne gøre, er at se på det inde fra USA, inde fra kassen, når hele verden på afgørende vis er trådt ud af kassen, med Bælt & Vej Forum, der ikke lader sig standse af noget som helst. Og det er mit synspunkt, som jeg ønskede at videreformidle.

(Herefter følger Spørgsmål og Svar, i uddrag, med den efterfølgende diskussion på engelsk)

Diane Sare: Jeg ved, du skal skåne din stemme, men vil du have en diskussion?

Zepp-LaRouche: Hvis folk har uafklarede spørgsmål, hold jer ikke tilbage.

Spørgsmål: Hej, Helga, her er Mindy. Dette er ganske klart og det er godt at høre det fra dig, på en måde, for vi ser på, hvad vi gjorde på Beijing-topmødet, kineserne her kender CIC, og dernæst det forestående juni-topmøde og G20-topmødet i juli, hvor Putin og Xi og Trump vil være til stede; og vores rolle, og Lyns og din rolle har været – vi har opnået meget, og nu skal vi bare gå fremad for virkelig at bringe USA ind i et optimistisk syn og knuse denne fjende og satse på det, på meget kort tid.

Zepp-LaRouche: Præcis. jeg mener, potentialet absolut er til stede, diskussionerne mellem Xi Jinping og Trump er meget gode; udnævnelsen af den nye ambassadør [til Kina] Branstad udgør nu en yderligere kanal. Der er den igangværende kommission, der blev oprettet på Mar-a-Lago, med fokus på økonomien, og vi bør forstærke dette. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får hele landet ind i en fornemmelse af en kampagnemobilisering, for vi vil ikke overlade denne kamp til de britiske agenter, der forsøger at ødelægge denne chance for at få USA ind sammen med denne udvikling.

Det fordrer virkelig, at vores organisation er fuldstændig klarhjernet og simpelt hen viser folk vejen. Og vejen er, at USA går med i Silkevejen. Vi må få veje bygget, ved I nok. Vi må få havne og nye byer. USA befinder sig i en forfalden tilstand, det ved I alle, og kineserne har absolut indikeret, at de har til hensigt og er villige til at investere. Tag blot det faktum, at Detroits Symfoniorkester nu turnerer i Kina, jeg tror, det er i fem byer, de giver koncert – Detroit, af alle steder! Så den rette hensigt er der, og vi bør blot forstærke den.

Giv ikke folk lov at være pessimistiske i blot ét enkelt sekund! Fortæl dem, at pessimisme er en sygdom. Det bør ikke tolereres.

Foto: Helga Zepp-LaRouche sammen med værten og den anden gæst på Tv-showet Dialog med Yang Rui under sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Q:  It’s Margaret Scialdone, I have a question about —
right after the Beijing conference we had initiated a petition
that went along with a marvelous little video by Jason, and the
petition was called “Suck It Up and Move On” — a petition to
Congress. I found it very refreshing.  I thought it had the right
kind of bite to it.  So I think it sort of dwindled, it hasn’t
been pushed or anything like that; but I’m wondering if we should
have a renewed initiative to really use this attitude to mobilize
people.  Or, if you think that we ought to come out with a new
wording, or new title or something like that?
ZEPP-LAROUCHE:  I have not seen the video, or if it’s the
one I saw, my memory is overshadowed by many, many impressions,
so  — maybe it would be good to make a short new one, because I
think this video was made before the Belt and Road conference?
Am I correct?
Q:  It was done, I think two days after it.
ZEPP-LAROUCHE:  If it kept to what I just expressed before,
then we should use it, and if not, it should probably be updated.
But if you say it’s already in there, then use it, and maybe make
another one in the next days, but go with it now.
SARE:  I think it definitely could be updated.  This dynamic
is completely new, and it is foreign to Americans, the sense that
you’re conveying.  I think that Americans would have a very hard
time imagining anyplace where Trump is viewed with respect and
optimism.  And if there’s billions of people in China, Russia,
and otherwise, who think that, Americans don’t know it.
ZEPP-LAROUCHE:  What people say is that they’re very, very
happy that it’s not Obama or Hillary, because they knew perfectly
where this would have led to.  So people — and the fact that Xi
Jinping and Trump got along well is really important.  It’s not
only important for Trump to say to his supporters in Harrisburg,
that Xi is “great guy” and he gets along well with him, it’s also
the other way around.  When Xi Jinping gets along well with
Trump, then this is very important for all the Chinese.
Q:  Hi, this is Susan Director.  I think that what you’re
saying today, Helga, could be made into a very powerful audio to
post on the website, today.  Because, the intensity of your
presentation is the kind of thing that will lift people up and
pull them into action.
ZEPP-LAROUCHE:  Then put it on!  Tiramisu! Tiramisu! Pull
me up!

Q: This is Evelyn in Houston, and it struck me, when Robert
Mueller was appointed as a Special Prosecutor, who also headed
the Get LaRouche task force, that the best flank on the attack on
Trump and also on the economic question, would be for us to call
again for the exoneration of Lyn.  Because it was the same
network, that attacked him, and for the same reasons, because they
don’t want Trump to go with Lyn’s policies.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I agree.  That is one of the moral
stains on the history of the United States, and it absolutely
should be done.  I fully agree.  Remember that Ramsey Clark said
that Lyn’s case was the worst violation of justice in U.S.
history.  I think people can find the exact formulation of what
he said and use it.  And I think it’s very useful, because it
{is} the same network.
But while we should say it, I still think we should focus on
the positive thing, because it is the same network, and we should
do it, but more importantly, or not more importantly, but the
angle with which to go about it is to say, the world has moved in
a completely different direction, and what the mainstream media
are doing is sort of the last battles of a war which they have
been lost already by them. Maybe you could find some
appropriate battle from the Civil War — aren’t there some
battles where the British were still making some noises but they
were defeated, I mean, the Confederates —

SARE: In the War of 1812, they had surrendered but people
were still fighting in different places long after, not knowing
somehow.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah, why don’t you use that as an image?

SARE:  That’s a nice image!
If there’s nothing else, I think this is excellent.  I think
we can put this to good use.  We should get this up on the
website, and then we’ll have a lot to talk about on Sunday, after
our success.

ZEPP-LAROUCHE: OK, very good!

[i] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1998/eirv25n32-19980814/eirv25n32-19980814_020-1975_larouche_calls_for_intl_dev.pdf

[ii] http://wlym.com/archive/fusion/fusion/19800505-fusion.pdf

[iii] http://wlym.com/archive/fusion/book/1980IndustrializeAfrica.pdf

[iv] http://archive.larouchepac.com/node/31620 og http://larouchepub.com/eiw/public/1986/eirv13n35-19860905/eirv13n35-19860905_018-ibero_americas_strategy_to_defea-lar.pdf

[v] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1983/eirv10n35-19830913/eirv10n35-19830913_018-a_50_year_development_policy_for-lar.pdf

[vi] http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Oasis plan

[vii] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1990/eirv17n31-19900803/eirv17n31-19900803_031-the_economic_geography_of_europe.pdf og

http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Triangle

[viii] http://archive.larouchepac.com/node/14728

[ix] En omfattende online oversigt, ’LaRouche’s 40-Year Record’; A New International Economic Order, kan studeres her:

https://larouchepac.com/new-economic-order

[x] Helga henviser her til de falske anklager om bedrageri imod Lyndon LaRouche, som var politisk motiverede. LaRouche blev idømt 15 års fængsel, men løsladt i 1994. Tretten af hans medarbejdere blev ligeledes idømt fængselsstraffe på falske anklager.

Torsdag, 1. juni, 2017 – Præsident Vladimir Putins assistent, Yuri Ushakov, sagde til journalister i dag, før starten af Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF), der finder sted 1.-3. juni, at forummet ville bringe 511 selskaber fra 62 lande sammen, såvel som lederne af De forenede Nationer, det Internationale Atomenergiagentur, OPEC, IMF og flere andre internationale organisationer. Det bliver den højeste deltagelse nogensinde i SPIEF.

Ruslands præsident Vladimir Putin vil diskutere Ruslands utilstrækkelige repræsentation i visse FN-organisationer, kriserne i Syrien og Ukraine og situationen på Koreahalvøen, med FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. »Det vil fokusere på »varme« internationale spørgsmål, nemlig terrorisme, dernæst helt sikkert Syrien og Korea og selvfølgelig Ukraine-krisen, samt spørgsmål med relation til en reformering af FN«, sagde Ushakov. »Vi overvåger disse spørgsmål nøje, idet Ruslands repræsentation i visse FN-organisationer er indlysende utilstrækkelig.«

Putin vil holde korte møder med Østrigs kansler Christian Kern, præsident for Republika Srpska Milorad Dodik, premierministeren for Kurdistans Regionale Regering i Irak Nechervan Barani og generaldirektør for det Internationale Atomenergiagentur Yukiya Amano, på sidelinjerne af Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum. Han fortsatte, »Andre møder (mellem Putin og andre ledere og delegationsledere) er ikke udelukket«.

Forummets første dag vil handle om udviklingen af små og mellemstore virksomheder i Rusland, og i denne sammenhæng er en »Fremstillet i Rusland«-kampagne blevet lanceret af det Russiske Eksportcenter, for at tiltrække udenlandske kunder til landets produkter. Eksportcentret vil begynde at udstede de første »Fremstillet i Rusland«-certifikater i løbet af juni måned, hvor man indledningsvis vil fokusere på eksport til Kina, Vietnam, Indonesien, Iran, Indien, Sydamerika og CIS-staterne (Fællesskabet af Uafhængige Stater). Senere vil også de europæiske markeder komme med.

Leder fra LaRouche PAC, 30. maj, 2017 – 1.-3. juni træder Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum (SPIEF) sammen, under værtskab af den russiske præsident Vladimir Putin, der for to uger siden var æresgæst på Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde (BVF) i Beijing, og som netop i går i Paris førte strategiske forhandlinger med præsident Emmanuel Macron. I går gav TASS en forhåndsvisning af mødet i Skt. Petersborg, under titlen, »Fremtiden fødes i dag: Integration og infrastrukturprojekter i Eurasien«. Den rapporterer om den kendsgerning, at en opbygning af nationer nu er ved at komme sammen – EAEU (Eurasisk Økonomisk Union), SCO (Shanghai Samarbejdsorganisationen) og Bælt & Vej-initiativ (BVI), plus tre nationer i BRIKS – for at fremme storstilede projekter, der udføres ud fra et »globalt standpunkt«, til alles fordel. Der sættes fokus på specifikke projekter, såsom Vostochny Cosmodrome (Kosmodrom Øst), som Japan er interesseret i at deltage i; og den »Østlige Polygon« – det fjernøstlige program for forbundethed – konnektivitet – som involverer den Transsibiriske Jernbane, Baikal-Amur Hovedlinjen, regionale grænseovergange og havne.

Mødet i Skt. Petersborg er nu den optimistiske »nye norm« i Eurasien, ledet af Kina og Rusland; og billedet er ved at blive fyldt ud for andre dele af verden. I Afrika finder den storstilede åbning af Nairobi-Mombasa-jernbanen sted, hvis 480 km ses som den første strækning i den fremtidige, østafrikanske, længdegående jernbanekorridor. »At forbinde nationer og give mennesker fremgang«, lyder mottoet på den nye, kenyanske linjes lokomotiver.

Uvidende om denne kendsgerning om denne globale omgruppering for udvikling – eller værre endnu, med had til den – er de politiske kræfter, der er sat i gang imod dens succes, og som for størstedelens vedkommende kommer fra den depraverede, britiske imperieflok. Der er et grelt misforhold mellem virkeligheden og så atlanticisternes forslag. Fra Europa kommer der fortsatte angreb mod præsident Trump og mod de amerikanske vælgere, der indsatte ham i embedet, og mod Trumps modstand mod ’grønt’ folkemord og NATO-geopolitik. Mandag fortsatte kansler Angela Merkel i Berlin de bebrejdelser imod USA, som hun havde udtalt efter sidste uges G7-møde. I en tale på en konference for bæredygtig udvikling sagde hun, at hun fortsat er en »overbevist atlanticist«, og at man ikke kan stole på USA; »vi europæere må virkelig tage skæbnen i egne hænder«, især mht. klimapolitik. I dag krævede hun, at Europa er »pro-aktiv i internationale anliggender«. Den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel angreb Trumps »snæversynede« politikker, der har »svækket« Vesten og EU-interesser.

Her til morgen svarede Trump igen i et tweet, men sammenhængen går langt videre end til øje for øje. På spil står præsidentskabets eksistens, USA’s integritet som nation, og om USA – meget snart – vil stille sig på linje med det nye paradigme, med Verdenslandbroen/Ny Silkevej. Faren og bestikkeligheden ved angrebene på Trump fremgår af en artikel i Spiegel Online fra 20. maj, »Tiden er inde til at komme af med Donald Trump«. Med en hysterisk tirade imod Trump (ingen moral, ingen mål, ingen strategi, ingen hjerne, osv.), gennemgår artiklen, hvordan man kan afsætte ham, med reference til det uhyggelige »Game of Thrones«. Artiklen opfordrer medierne til at »fortsætte med at sige det, som det er: Trump må fjernes fra Det Hvide Hus. Hurtigt. Han er til fare for verden«. Oversat betyder det, at man erkender, at et partnerskab mellem USA, Rusland og Kina er en dødbringende trussel mod Det britiske Imperium.

Sandheden er, at mennesker kan formås til at tænke og overvinde disse beskidte operationer, uanset, hvor uophørlige og farlige, de måtte være. Vi har meget specialarbejde at udføre. En stor udfordring er sammenbruddet og nødsituationen i New York Citys transportsystem. Knap seks uger fra i dag truer massivt kaos, når nogle af toglinjerne mellem Manhattan og Long Island og New Jersey indskrænkes pga. hastereparationer. Dette sker i sammenhæng med, at hele metropolregionens infrastrukturbase er affældig. LaRouche Manhattan Projekt går frem på basis af en overordnet plan, sammenhæng og frem for alt et krav om national handling for en tilslutning til den globale omgruppering for en Ny Silkevej.

Diane Sare fra LaRouche PAC Politiske Komite har en artikel i det næste nummer af EIR (2. juni), der slutter således:

»New York City og de dermed sammenhængende områder har en høj tæthed af kapable mennesker, hvis der fandtes et forceret program for at uddanne dem. Det er de spørgsmål, som USA’s befolkning omgående må overveje, og ikke, om Jared Kushner havde et møde med den russiske ambassadør (hvilket under alle omstændigheder sikkert ville have været en god idé).

LaRouches Fire Love angiver det nødvendige, forcerede programs medvirkende faktorer. Vi må nu samle en komite af eksperter, der kan udfylde detaljerne, og hermed transformere den måde, New Yorkere tænker på, mht. den aktuelle katastrofe. Husk, at, på kinesisk, er symbolet for krise og muligheder det samme.«

Foto: Kenyas præsident Uhuru Kenyatta indviede i dag, den 31. maj, officielt den 472 km lange jernbanestrækning med standardspor mellem havnebyen Mombasa ved det Indiske Ocean og Nairobi, hvor han kørte med Madaraka Expressens første, regulære afgang. (foto: www.railwaygazette.com)

Med formand Tom Gillesberg:

Video 2. del:

»Velkommen til disse ufatteligt spændende tider, hvor verden i den grad flytter sig, og hvor centrum for den historiske proces i den grad er flyttet over til Kina. I betragtning af, at der er 1,4 mia. kinesere og den tusindårige, gamle kultur, man har dér, er det egentlig ikke så mærkeligt, fordi der er et fundament, specielt også med hele den konfucianske kultur, som midlertidigt, igennem et stykke tid, blev holdt nede pga., at udefra kommende, kolonialistiske kræfter kunne manipulere kineserne til at ødelægge sig selv, grundlæggende set – det var briterne meget gode til. Men, nu har Kina fundet sig selv, og dermed er Kina i gang med at indtage sin naturlige plads på verdensscenen. Det var, hvad vi så med dette verdenshistoriske topmøde, som fandt sted den 14.-15. maj, det såkaldte Bælt & Vej Forum, i Beijing, hvor 29 stats- og regeringschefer og 130 lande, 50 internationale organisationer med FN’s generalsekretær i spidsen, og omkring 1500 delegerede, diskuterede, hvordan – hvor går vi nu hen i næste fase af dette gigantiske projekt, Kina har sat i gang, som allerede nu, i de projekter, man er blevet enige om, er 30 gange større end Marshallplanen i sin tid var det … «    

Lyd:

29. maj, 2017 – Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov holdt velkomsttalen til den Første Kongres i De Eurasiske Folks Forsamling, hvor han understregede, at Ruslands udenrigspolitiske topprioritet er at udvikle eurasisk udvikling, især mellem Rusland og Kina, samt udenrigspolitiske relationer i den Eurasiske Økonomiske Union, ifølge TASS, den 28. maj.

»Præsident Vladimir Putins initiativ for at organisere et stort, eurasisk partnerskab har områdets velfærd og voksende, bæredygtige udvikling til formål«, sagde Lavrov. »Vi ser i dette en god anledning til at organisere et nyt, økonomisk rum fra Atlanterhavet til Stillehavet.« Han sagde, at »de kinesiske venner har aktivt støttet denne idé«, og at medlemmerne af Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN) også har vist interesse for det.

Faktisk blev præsident Putins forslag om et stort, eurasisk partnerskab specifikt nævnt af den kinesiske udenrigsminister Wang Yi under dennes besøg i Moskva i sidste uge, som en central idé, der fuldt ud støttes af Kina. Wang rapporterede også, at specifikke aftaler mellem de to lande i denne henseende vil blive underskrevet, når den kinesiske præsident Xi Jinping besøger Rusland i juli måned.

Foto: Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi (venstre) og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov (højre) holdt en fælles pressekonference i Udenrigsministeriets gæstehus i Moskva, den 26. maj, 2017.  

29. maj, 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin ankom i Frankrig i dag, på invitation fra præsident Emmanuel Macron, til en tête-à-tête, der blev til en mere end to timer lang drøftelse, som dækkede alle dagens afgørende spørgsmål. Mødet kom i stand i forbindelse med en mindehøjtidelighed i anledning af, at det er 300 år siden, tsar Peter den Store besøgte Frankrig i 1717.

Det to timer lange møde mellem Putin og Macron begyndte kl. 14 og fortsatte over frokosten. En kort pressekonference fulgte, med en kort periode til spørgsmål-og-svar. Dernæst besøgte de to præsidenter udstillingen i Versailles’ Grand Trianon, der viser en stor udstilling af historiske dokumenter og arkivmateriale fra det royale besøg i 1717, som varede i flere uger.

Det mest håndgribelige fremskridt synes på dette tidspunkt at have været beslutningen om at nedsætte en studiegruppe, der skal udarbejde, hvordan der kan blive større samarbejde mellem de to lande, om kampen mod terrorisme, og især mod Daesh/ISIS i Syrien. Macron sagde til Putin, at han ønskede at gå længere end til Frankrigs nuværende bidrag til denne kamp, i sammenhæng med den internationale koalition, der bekæmper ISIS i Mellemøsten, for at forstærke Frankrigs samarbejde med Rusland.

Begivenheden med mødet i Versailles-paladset – for mange af eliten, et symbol på fransk storhed – videreformidlede i sig selv et budskab om, at den fransk-russiske relation er mangeårig og vigtig for værtslandet. Ud over de internationale krisepunkter, som dominerede drøftelserne, sagde Macron, at han ønsker at styrke bilateralt samarbejde inden for områderne kultur, videnskab og industri.

Dette står i skarp kontrast til tidligere franske præsident François Hollande. I oktober 2016 trak Hollande faktisk en invitation til Putin tilbage, hvor denne skulle have deltaget i indvielsen i Paris af et nyt, stort ortodoks-religiøst og kulturelt center, bygget af Rusland, og som begge statsoverhoveder skulle have indviet. Da Hollande i stedet kun tilbød et arbejdsmøde om Syrien, afviste Putin denne ringeagt og aflyste sit besøg. I modsætning hertil besluttede Macron at invitere Putin til en meget speciel ceremoni, ladet med betydning, og gjorde således Putin til det første statsoverhoved, der besøgte Frankrig efter Macrons tiltrædelse som præsident.

Når vi forsøger at afgøre, hvad Macron vil gøre, er det her vigtigt at bemærke, at han under sin valgkamp erklærede, at hans udenrigspolitik ville blive »de Gaulles-Mitterandistisk«. Det er ikke en beskrivelse, som denne nyhedstjeneste ville bruge, men dermed mener Macron et uafhængigt Frankrig, der kan forhandle med alle lande og ikke underkaste sig nogen af dem. Udtrykket blev opfundet af henved 20 tidligere udenrigsministre og højplacerede diplomater, der under præsidentvalgkampen udgav et hæfte, som krævede en tilbagevenden til en uafhængig, fransk udenrigspolitik.

De konkrete resultater af Macron-Putin-topmødet ligger på linje med det, som den fransk-russiske analytiker og økonom, Jacques Sapir, beskrev i en artikel, der blev udlagt i dag i Sputnik, og en lignede artikel i RT, som værende en nulstilling – en ny begyndelse – for de fransk-russiske relationer. Ud over lavpunktet for disse relationer under Hollande, blev de yderligere anstrengt under præsidentvalgkampen af en skummel atmosfære af anklager og rygter, der blev udbredt i medierne. Rusland blev beskyldt for indblanding i valget; Macron blev beskyldt for at have hemmelige bankkonti, at være homoseksuel, osv.

Det ville være vanskeligt for nogen af siderne at forsøge at tage meget store skridt ved dette første møde, fordi deres egne valgkredse derhjemme måske ikke hurtigt ville følge trop. Men der kan skabes fremskridt på pragmatisk vis omkring forskellige spørgsmål, såsom Ukraine og Syrien.

Foto: Den franske præsident Emmanuel Macron giver hånd til den russiske præsident Vladimir Putin (venstre) under dennes besøg til Frankrig, som det første, udenlandske statsoverhoved, siden Macrons tiltrædelse – på Versailles-slottet til forhandlinger, før de fortsatte til åbningen af en udstilling, der markerer 300 års diplomatiske bånd mellem de to lande. 29. maj, 2017. 

Leder fra LaRouche PAC, 29. maj, 2017 – Det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, den 14.-15. maj i Beijing, og hvori Helga Zepp-LaRouche deltog, efterfulgtes af præsident Trumps rundrejse til fire nationer, med anti-terrorisme og fred i Mellemøsten som dagsorden, og dernæst af NATO- og G7-topmøderne, hvor præsident Trump afviste både Rusland som fjendebillede og svindelen med menneskeskabt, global opvarmning.

I morgen, mandag, finder der et topmøde sted mellem præsidenterne Vladimir Putin fra Rusland og Emmanuel Macron fra Frankrig, et topmøde, der pludselig blev fremrykket mere end en måned. Den nyvalgte præsident Macron har ageret, som Lyndon LaRouches ven og tidligere franske præsidentkandidat Jacques Cheminade havde adviseret om, at han ville, ved at flytte koordinering med Vladimir Putin til toppen af sin dagsorden. Det kan der komme flere overraskelser ud af.

Dernæst vil et ekstraordinært årligt møde i Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF) begynde kommende torsdag, den 1. juni, som vi rapporterer mere om nedenfor. Blot dagsordenen (der i sig selv er på 63 sider) for dette forum udtrykker den nye ånd fra den Nye Silkevej og fra amerikanernes afvisning af britiske imperiediktater, med deres valg af Donald Trump. Det er tilstrækkeligt lige nu at nævne blot et enkelt panel af de sandsynligvis flere end 100 paneler. Det bærer titlen: »Fremtiden, der fødes i dag: Integrations-og Infrastrukturprojekt i Eurasien«. Det vil faktisk blot være ét af flere Skt. Petersborg-paneler om netop dette emne. Blandt paneldeltagerne finder vi Lyndon LaRouches gamle ven, Vladimir Yakunin, formand for den overordnede bestyrelse for Instituttet for Forskning af Dialog mellem Kulturer, og som vil være en fremtrædende deltager under hele Skt. Petersborg Forum.

Dernæst vil Gruppen af 20 afholde topmøde den 7.-8. juli i Hamborg, under hvilket – med mindre det rykkes frem – præsidenterne Trump og Putin vil holde deres første, personlige møde. Den kinesiske præsident Xi Jinping skal besøge Rusland i begyndelsen af juli måned, til sit andet topmøde i år med præsident Putin. Herefter følger BRIKS-topmødet den 3.-5. september i Xiamen, i Kinas Fujian-provins.

De stats- og regeringsoverhoveder, der deltager i SPIEF med præsident Putin i denne uge, bliver den indiske premierminister Narendra Modi, den japanske premierminister Shinzo Abe, den østrigske kansler Christian Kern og den moldoviske præsident Igor Dodon. Der bliver paneler om samarbejde inden for BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU) og inden for Samfundet af Uafhængige Stater. Og om EAEU-samarbejde med Europa, med Shanghai Samarbejdsorganisationen og med Central- og Sydamerika. Om russisk samarbejde med Frankrig, Italien, Sverige, Schweiz, Serbien, Indien, Japan, USA og Afrika, og flere paneler om russisk samarbejde med Tyskland, især om gennembrud i metoder til varefremstilling. Der bliver paneler om rumteknologi og atomkraft, og adskillige paneler om forbedret sundhedspleje, inklusive om, hvordan lægevidenskaben kommer ud over antibiotika i betragtning af spredningen af antibiotikaresistente bakterier – på høje tid, at dette diskuteres seriøst. Der bliver adskillige paneler om byggeri af byer og urban infrastruktur – præcis det, vi er begyndt at diskutere omkring New York City.

Vi har nu muligheden for at virkeliggøre John F. Kennedys vision, Kennedy, der blev født for 100 år siden, den 29. maj, 1917. Hvis vi kæmper for det, kan vi sandsynligvis få det til at ske. I sin anden tale for FN’s Generalforsamling den 30. september, 1963, foreslog John Kennedy, at USA og Sovjetunionen gik sammen om at sende en mand til Månen inden årtiets udgang.

»I et felt, hvor USA og Sovjetunionen har en særlig kapacitet – feltet for rumforskning – er der plads til nyt samarbejde om yderligere fælles indsats i fastlæggelse af lovene for rummet, og for udforskning af rummet. Blandt disse muligheder inkluderer jeg en fælles ekspedition til Månen. I rummet er der ingen suverænitetsspørgsmål; gennem en resolution i denne Forsamling, har De forenede Nationers medlemmer afsværget ethvert krav på territoriale rettigheder i det ydre rum eller på himmellegemer og erklæret, at international lov og FN’s charter vil gælde. Hvorfor skulle derfor, menneskets første flyvning til Månen være et spørgsmål om konkurrence mellem nationer? Hvorfor skulle USA og Sovjetunionen, som forberedelse til sådanne ekspeditioner, blive involveret i en enorm fordobling af forskning, konstruktion og omkostninger? Mon ikke vi bør udforske, om det ikke skulle være muligt for vore to landes – ja, hele verdens – videnskabsfolk og astronauter at arbejde sammen om erobringen af rummet og, i dette årti, da en dag at sende til Månen, ikke repræsentanterne for en enkelt nation, men repræsentanterne for alle vore lande.«

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump rejste til Bruxelles, Belgien, onsdag aften for deres fjerde stop under deres udenlandsrejse. Præsident Trump mødtes med ledere fra hele verden, før NATO-topmødet i Bruxelles.

27. maj, 2017 – Den 24. maj, dagen før Trumps deltagelse i NATO-mødet i Bruxelles, sagde den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu, at amerikanske og russiske militærledere mødtes »dag og nat« ved »mange forskellige lejligheder« for at koordinere og de-konfliktere deres separate, militære operationer imod den fælles fjende, ISIS, i Syrien.

Samme dag stod chefen for USA’s Centralkommando, generalløjtnant Jeffrey Harrigian, og fortalte pressen ved Pentagon stort set det samme. »Mit hold her på det Kombinerede Center for Luftoperationer øver fortsat sin indflydelse med vore de-konfliktions-mekanismer med russerne for at forhindre … en misforståelse … Vi har måttet øge mængden af de-konfliktionsarbejde, som vi udfører med russerne, i betragtning af det snævrere luftrum, som vi nu arbejder os igennem … I de fleste situationer har vi grundlæggende set en fælles fjende, ISIS.«

Han antydede, at der er voksende samarbejde: »Der har været tidspunkter, hvor vi har måttet arbejde gennem reducerede strategier for at sikre, at vi kunne fortsætte vores mission, og vice versa. Og jeg mener, dette er vigtigt at fremhæve, idet russerne er – er forstående over for det, vi forsøger at gøre«, fortsatte Harrigian. »Jeg vil ikke sige, at det altid er let, og det tager ofte flere telefonsamtaler at arbejde os igennem det. Men jeg vil sige, at vi har fundet måder til at sikre, at vi har vores manøvrefrihed til at komme efter ISIS og dræbe dem, når de indfinder sig.«

Foto: Chef for den Amerikanske Centralkommando, generalløjtnant Jeffrey Harrigian.

Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj, hvor 130 lande havde takket ja til præsident Xi Jinpings invitation, Ruslands Putin var æresgæst, men hvor også USA sendte en vigtig delegation, kan meget vel være starten på en sådan ny, retfærdig økonomisk verdensorden, hvor alle nationer får adgang til udvikling. Trump taler stadig godt med Xi Jinping og forbereder at løse krisen med Nordkorea. USA og Rusland samarbejder i Syrien. Krigsfraktionen i Vesten fortsætter heksejagten på Trump, og medierne skriger »Watergate« uden, at der er substans. Kan medierne sammen med efterretningstjenesterne få afsat Trump? Eller vil Trump rense op i overvågningssamfundet? Trump skal have gang i infrastrukturprojekter, men pengene vil ikke komme fra Wall Street. Vil vi se Glass/Steagall og LaRouches tre andre love blive gennemført, så USA kan overleve det bankerotte finanssystem og blive stort igen? Vil USA og Europa gå med i dette nye, globale paradigme? Præsident Trumps afvisning, ved NATO-topmødet i Bruxelles den 25. maj, og ved det efterfølgende G7-topmøde i Italien, af at lade USA under hans ledelse fortsætte den gamle, vestlige politik, kan være startskuddet til en helt ny verdensorden, hvor USA samarbejder tæt med de tidligere fjendebilleder Kina og Rusland.

Dette er en redigeret udgave af en tale, Tom Gillesberg, Schiller Instituttets formand i Danmark, holdt den 17. maj 2017. Se og hør talen inklusive den efterfølgende diskussion på www.schillerinstitut.dk.

Download (PDF, Unknown)

24. maj. 2017 – Det 8. Internationale Møde for Høj-repræsentanter for Sikkerhedsspørgsmål trådte sammen i Ruslands Tver-region i dag, med deltagelse af delegationer fra 90 lande, rapporterer Sputnik. Selv om præsident Putin ikke selv var til stede, sendte han et budskab til konferencen, som blev oplæst af minister for det Nationale Sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev.

Putins tale understregede for en dels vedkommende det presserende nødvendige i, at det internationale samfund koordinerer bestræbelser for at imødekomme globale sikkerhedsudfordringer. Og, understregede han, »det er ekstremt vigtigt, at forholdsregler til sikring af regional og global sikkerhed tages på basis af konsoliderede tiltag, alt imens de samtidigt strengt overholder principper og normer, indeholdt i Folkeretten (’International law’). Handlinger, der krænker suveræne staters legitime (red. fremhævelse) rettigheder, og som praktiserer dobbelte standarder (dvs. hykleri), er kategorisk uacceptable.«

Den russiske præsident understregede, at »Rusland er parat til den tætteste interaktion med alle interesserede partnere omkring at konfrontere de trusler og udfordringer, som menneskeheden i dag står overfor.«

Konferencen adresserer sådanne spørgsmål som kampen mod international terrorisme, ekstremisme og organiseret kriminalitet hen over landegrænserne, såvel som også illegal narkotikahandel og migration. Informationssikkerhed er et andet hovedemne. Ifølge Sputnik består delegationerne af ministre for sikkerhedsråd, præsidentielle assistenter, ministre og efterretningsfolk.

Foto: Minister for Ruslands Nationale Sikkerhedsråd, Nikolai Patrushev (venstre) og den russiske præsident, Vladimir Putin.