Med formand Tom Gillesberg:

»Vi står nu over for den kendsgerning, at, i morgen er i dag. Vi konfronteres med nuets intense uopsættelighed. I denne livets og historiens gåde, som udfolder sig, findes der noget, der hedder at komme for sent. Sendrægtighed er stadig tidens tyv. Livet lader os ofte stå bare, nøgne og modløse over en tabt mulighed. De menneskelige anliggenders tidevand bliver ikke ved med at være flod; der kommer også ebbe. Vel kan vi råbe desperat, at tiden skal holde pause i sin passage, men tiden er døv for hver en bøn og haster videre. Hen over de blegnede knogler og virvaret af rester af utallige civilisationer står de ynkelige ord, ’For sent’. Der er en usynlig livets bog, der skæbnesvangert optegner vor årvågenhed eller vor forsømmelse. Fingeren i bevægelse skriver, og går derefter videre.«

(Dr. Martin Luther King, 1967)

Download (PDF, Unknown)

14. januar 2016 – Præsident Obama forsøger at trække Rusland og Kina ind i en konfrontation med Nordkorea med en alvorlig straf i tilfælde af endnu en atomvåben-prøvesprængning, men det vil sandsynligvis ikke lykkes ham. Kina reagerede skarpt tidligere på ugen, da den amerikanske udenrigsminister John Kerry formanede dem om, at Kina måtte opgive sin »sædvanlige praksis« og følge Obamas fremgangsmåde med konfrontation. Det kinesiske Udenrigsministerium sagde simpelt hen, at USA, Japan og Sydkorea måtte bære skylden for at isolere og true Nordkorea og drive dem til at søge national beskyttelse gennem atomvåben.

På fredag mødes regeringsfolk fra Sydkorea og Kina for at drøfte spørgsmålet om Nordkorea, rapporterede Yonhap. Men Obama er bestemt mere bekymret for, at Kina skal få Sydkorea overbevist om at finde en fornuftig fremgangsmåde, snarere end omvendt.

Præsident Obama og den russiske præsident Putin talte sammen i telefon i onsdags, men, iflg. NHK, var de »uenige i deres respons over for Pyongyang«.

Kremls hjemmeside rapporterede, at de to ledere blev enige om, at der burde komme en respons fra det internationale samfund, men Putin »udbad sig, at de relevante lande viste maksimal tilbageholdenhed og ikke burde indlede nogen handling, der kunne anstifte en militær optrapning i det nordøstlige Asien«.

12. januar 2016 – Da Putin i anden halvdel af Bildzeitungs interview blev spurgt om Ruslands hensigt om at vende tilbage til G8, svarede den russiske præsident: »Jeg mener, at Rusland aldrig fuldt ud blev medlem af G8, eftersom der altid var separate forhandlinger mellem udenrigsministre fra de andre syv lande. Jeg vil ikke sige, at denne mekanisme er unyttig. Møder, diskussioner og søgen efter løsninger i fællesskab er altid gavnligt. Jeg mener, at Ruslands tilstedeværelse var nyttig, da vi leverede et alternativt synspunkt omkring nogle spørgsmål under diskussion. Vi undersøger nogenlunde de samme spørgsmål med G20, APEC i Østen og inden for BRIKS. Vi var parate til at være vært for G8-topmøet i 2014. Det var ikke os, der gik et andet sted hen; det var andre lande, der ikke kom til Rusland.«

Det samme kan siges om NATO-Rusland-Rådet – en institution, som den italienske leder Silvio Berlusconi faktisk tog initiativ til (i 2005), forklarede Putin.

Med hensyn til skænderiet med Tyrkiet sagde Putin, at problemerne, der er fremkommet, ikke har noget med Tyrkiets medlemskab af NATO at gøre. I stedet for at forsøge at give os en forklaring på den krigsforbrydelse, de begik – dvs. nedskydningen af det russiske kampfly, der var ude efter terrorister – så skyndte den tyrkiske regering sig af sted til NATO for at søge beskyttelse, hvilket ser noget besynderligt ud og, efter min mening, ydmygende for Tyrkiet.«

Det spørgsmål, der rejser sig, tilføjer Putin, er, om dette betyder, »at Tyskland, som et NATO-medlem, må hjælpe Tyrkiet med at udvides ind i naboterritorier?« Putin håber, siger han, »at sådanne hændelser ikke vil forårsage fjendtligheder i stor skala. Vi indser naturligvis alle sammen, at, hvis Rusland først kom under trussel, så ville hun forsvare sine sikkerhedsinteresser gennem alle til rådighed stående midler, ifald sådanne trusler mod Rusland forekom.«

Forespurgt om beskyldningerne om, at Rusland bombede de forkerte mål i Syrien, svarer Putin: »De fortæller løgne. Hør engang, de videoer, der understøtter denne version, dukkede op, endnu inden vore piloter begyndte at gennemføre luftangreb mod terrorister. Denne kendsgerning kan underbygges. Men det foretrækker de, der kritiserer os, at ignorere. Amerikanske piloter ramte Læger uden Grænser-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, ved en fejltagelse, er jeg sikker på. Der var dødsfald og tab blandt både civile og læger. De vestlige medier har forsøgt at dysse dette ned, droppe spørgsmålet, og de har en meget kort hukommelse, når det kommer til sådanne ting. De nævnte det et par gange, og lagde det så på is. Og de par omtaler skyldtes kun udenlandske borgere fra Læger uden Grænser, der var til stede der. Hvem husker nu de udslettede bryllupsselskaber? Over 100 mennesker blev dræbt i et enkelt angreb.«

Med hensyn til Syriens præsident Bashar al-Assad siger Putin, at han mener, »at præsident al-Assad har begået mange fejltagelser i løbet af konflikten i Syrien. Men erkender vi imidlertid ikke alle fuldt ud, at denne konflikt aldrig ville have eskaleret i en sådan grad, hvis den ikke havde fået støtte fra udlandet gennem forsyning af penge, våben og kæmpere? Det tragiske er, at det er civile, der lider i sådanne konflikter. Men hvem er ansvarlig for det? Er det regeringen, der søger at sikre sin suverænitet og bekæmper disse forfatningsstridige handlinger, eller er det dem, der er hjernen bag anti-regerings-opstanden?«

»Med hensyn til Deres spørgsmål angående, om al-Assad er en allieret eller ej, og om vore mål i Syrien«, fortsætter Putin, »så kan jeg nøjagtigt fortælle jer, hvad vi ønsker, skal ske: vi ønsker ikke, at det libyske eller irakiske scenario skal gentage sig i Syrien. Jeg må give den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi den kredit, han tilkommer, for, havde han ikke påtaget sig ansvaret, demonstreret fatning og bragt landet under kontrol, så var vi måske blevet vidne til det libyske scenario i Egypten. Efter min mening bør man ikke spare nogen indsats for at styrke legitime regeringer i regionens lande. Dette gælder også for Syrien. Fremvoksende statslige institutioner i Irak og Libyen må genoplives og styrkes. Situationen i Somalia og andre lande må stabiliseres. Statens myndighed i Afghanistan må styrkes. Det betyder imidlertid ikke, at alt bør forblive, som det er. Denne nye stabilitet ville i realiteten understøtte politiske reformer.«

Med hensyn til Syrien, så, tilføjer Putin, er det politiske mål at få en forfatningsreform, og snarlige valg til præsidentskabet og parlamentet bør afholdes baseret på den nye forfatning, og det syriske folk må selv afgøre, hvem, der skal regere deres land, og hvordan.

»Dette er den eneste måde, hvorpå stabilitet og tryghed kan opnås, for at skabe betingelserne for økonomisk vækst og rigdom, så folk kan leve i deres egne hjem, i deres eget hjemland, snarere end at flygte til Europa.« Forespurgt, om Rusland ville give Assad asyl, svarer Putin: »Jeg mener, at det er for tidligt at diskutere dette. Vi gav hr. Snowden asyl, hvilket var langt vanskeligere end at gøre det samme for hr. al-Assad.«

Præsident Putin imødegik også den vestlige påstand om, at Rusland kun støtter Assad-regimet og bekræftede, at Rusland vil støtte anti-Assad-oprørere, så længe, de bekæmper Islamisk Stat. Putin sagde, »Vi støtter både Assads hær og den bevæbnede opposition. Nogle af dem har offentligt erklæret dette, andre foretrækker at forblive tavse, men arbejdet pågår. Dette er hundreder, tusinder af bevæbnede mennesker, der bekæmper Islamisk Stat. [IS, tidligere ISIS/ISIL]. Vi koordinerer vore fælles operationer med dem og støtter deres offensive aktioner gennem luftangreb i de forskellige sektioner af frontlinjen«, sagde Putin.

Med hensyn til konflikten mellem saudierne og iranerne sagde Putin, at begge sider har skylden, men begge sider bør være klar over, at det »hæmmer indsatsen for at afgøre den syriske krise og kampen mod terrorisme, så vel som også processen med at standse indstrømningen af flygtninge til Europa, så meget er sikkert«. Rusland, der har gode relationer til begge sider, ville hjælpe med en nedtrapning, hvis de blev bedt om det.

Se første del af interviewet: http://schillerinstitut.dk/si/?p=11158

11. januar 2016 – På et forum, der fejrede 50-året for stiftelsen af Nationalkomiteen for Amerikansk-kinesiske Relationer, hvor 4 tidligere amerikanske forsvarsministre fremlagde et »tilbageblik« på USA-Kina-forholdet under deres embedsperiode, indgav Helga Zepp-LaRouche en dosis virkelighed i det, der var ved at blive en lovlig behagelig udveksling af synspunkter mellem kolleger i lighed med, hvad der måtte have fundet sted på dækket af Titanic, før skibet ramte isbjerget. Forsvarsministrene var Harold Brown, William Cohen, Chuck Hagel og (over video) William Perry. Alt imens spørgsmålet om atomvåben ikke var blevet bragt på bane, især af Perry, der tidligere har givet udtryk for stor bekymring over faren for atomvåbenspredning og faren for en atomar konflikt med Rusland, så manglede den fornemmelse for en nødsituation, der svarer til den virkelighed, vi i dag står overfor.

Alt imens mødelederen, formand for NCUSCR Steve Orlins, gjorde, hvad han kunne, for at finde en anden person end Helga til at stille det første spørgsmål, så lykkedes det hende at få taletid. Helga præsenterede sig som præsident for Schiller Instituttet.

»Der er mange militære eksperter på internationalt plan, der siger, at vi er nærmere en atomkrig, end vi var på højden af den Kolde Krig, af forskellige årsager«, sagde hun. »Hvis dette skulle indtræffe, ved et uheld eller på anden vis, så ville det føre til menneskehedens udslettelse. Der er mange andre destabiliserende faktorer. En af disse faktorer er, at Verdensbanken netop har sagt, at vi står foran den perfekte, politiske storm på grund af det nye finanskrak. EU står for at eksplodere over flygtningekrisen.« Vi har ISIS.

Her afbrød en temmelig utålmodig Orlins Helga, »Hvad er Deres spørgsmål?«, spurgte han.

Helga svarede: »Mit spørgsmål lyder, hvorfor kan vi ikke skabe et nyt paradigme, hvor vi besvarer præsident Xi Jinpings tilbud, som han gav til præsident Obama under APEC-mødet i 2014, og som gik ud på, at USA burde samarbejde om den Nye Silkevej i en win-win-strategi? I sin nytårstale gentog han, at vi må bygge et samfund for menneskehedens fælles bestemmelse. Hvorfor kan vi ikke bygge en international sikkerhedsarkitektur, der er baseret på fælles, økonomisk samarbejde?«

Den første til at svare var Harold Brown, der var forsvarsminister under Jimmy Carter.

»Det tror jeg, vi har gjort«, sagde han. »Jeg tror, tingene ville se meget værre ud, hvis vi ikke havde økonomisk samarbejde, men at sige, at man går ind for fred og samarbejde, er blot det allerførste skridt. Mekanikken i detaljerne betyder alt.«

Dernæst ønskede Bill Cohen at svare. Cohen sagde, at han ønskede, at Perry skulle tale om dette spørgsmål, men at han ville kommentere det på egne vegne. »Jeg mener, at vi er blevet for slappe i vores bekymring for atomvåben«, sagde han. »Jeg går tilbage til Churchill, der sagde, at, en dag ville vi vende tilbage til Stenalderen på videnskabens lysende vinger. Jeg tror, at det, vi ser med spredningen af atomvåben – Pakistan bygger flere og flere, Nordkorea bygger flere, Iran kunne meget vel bygge flere i en ikke så fjern fremtid. Så jeg mener, at denne eksistentielle trussel, såvel som også klimaforandringen, må få os til virkeligt at tænke eller gentænke, hvordan vi skal overleve på denne planet. For jeg mener, at truslen om spredning af atomvåben er langt større i dag, fordi flere og flere personer og radikale grupper forsøger at få fingre i dem. Det ville jeg sætte i sammenhæng med en generel arkitektur, som vi må bekymre os om, måske mere end tidligere, for vi havde rationelle regeringer, der håndterede dette spørgsmål, der er ved at komme dertil, hvor der er tale om at balancere på kanten af sikkerhed og mulig udslettelse.«

Dernæst fokuserede Orlins på spørgsmålet om terrorisme og ignorerede Cohens forslag om, at Perry skulle kommentere spørgsmålet (se supplerende rapport).

Mødet brev transmitteret live på C-Span, se http://www.c-span.org/video/?402996-1%2Fformer-defense-secretaries-uschina-relations&start=4626

Titelbillede: Helga Zepp-LaRouche præsenterer det Nye Paradigme med USA’s samarbejde om den Ny Silkevej, i National Press Club, Washington, D.C., den 27. oktober 2015. 

Supplerende dokumentation:

11. januar 2016 – Alt imens tidligere forsvarsminister William Perry ikke var helt så ligefrem, som han tidligere har været i spørgsmålet om faren for atomkrig (se 30. dec., ’Stands dette forbandede atomvåbenkapløb!’) under NCUSCR’s forum med deltagelse af tidligere forsvarsministre, og ikke fik lejlighed til, eller selv tog muligheden for at svare på Zepp-LaRouches afgørende spørgsmål, så indikerede han klart, at atomtruslen var nummer ét på hans dagsorden. Da mødelederen gennemgik en indkøbsliste over spørgsmål, som han anså for vigtige, spurgte han alle forsvarsministrene, om klimaforandring var en strategisk trussel!

»Ih, ja«, svarede på rad og række forsvarsministrene Brown, Cohen og Hagel. Perry understregede og brød således den »politiske korrekthed«, at han var langt mindre bekymret for noget, der muligvis ville blive et stort problem i 2030, end han var over atomtruslen, der er et spørgsmål om den yderste hastesag. Med hensyn til mulige »brændpunkter«, eller steder, hvor en opblussen af krig kunne finde sted, påpegede Perry specifikt det Sydkinesiske Hav som en mulig udløser af en konflikt.

»Kinesernes syn på det Sydkinesiske Hav er meget anderledes end vores«, sagde han og bemærkede, at de anser det for at være en del af deres territorium, hvorimod USA anser det for at være en del af de åbne (frie) have. »Dette sætter scenen for betydelige uoverensstemmelser, der kunne føre til konflikt.«

11. januar 2016 – I et eksklusivt, vidtrækkende interview med Tysklands førende massetabloidavis, Bildzeitung, der blev udgivet i dag, men blev gennemført den 5. januar i Sotji, Rusland, greb den russiske præsident Vladimir Putin på afgørende vis ind imod britisk geopolitik, der især har været rettet imod Tyskland efter Berlinmurens fald, og fortsat er rettet imod Tyskland i dag, med det formål at sikre en permanent Øst-Vest-konflikt og krig, i stedet for enhed og samarbejde gennem sådanne initiativer som politikken for »Ét bælte, én vej«, som BRIKS-medlemmet Kina og dets allierede har fremmet, og som Lyndon og Helga Zepp-LaRouches politik for Verdenslandbroen.

På spørgsmålet fra Bilds interviewere, »Hvad gjorde vi forkert?« efter afslutningen af den Kolde Krig, svarede Putin, »Vi overvandt ikke delingen af Europa: for 25 år siden faldt Berlinmuren, men delingen af Europa blev ikke overvundet, usynlige mure blev simpelthen flyttet mod Øst«, sagde han. »Dette skabte grundlaget for gensidige beskyldninger, misforståelser og fremtidige kriser.« Putin afslørede dernæst, at han havde undersøgt dokumenterne og mødeudskrifterne fra de drøftelser, der fandt sted i 1990 efter Berlinmuren faldt, især Egon Bahrs bemærkninger, »allerede tysk politiks patriark« og en »vis gammel tysker«. Daværende tyske udenrigsminister Gerhard Schröder, kansler Helmut Kohl og de sovjetiske ledere Gorbatjov og hr. Falin fra det Russiske Kommunistpartis Centralkomite deltog også. Putin understregede, at han og Gerhard Schröder stadig er gode venner.

Præsident Putin rapporterede, at Bahr den 26. juni 1990 sagde: »Hvis vi ikke, samtidig med den tyske genforening, tager afgørende skridt til at overvinde opdelingen af Europa i fjendtlige blokke, kan begivenhederne tage en så ufordelagtig vending, at USSR vil blive dømt til international isolation.« Bahr talte om nødvendigheden af at skabe en ny alliance i hjertet af Europa, forklarede den russiske præsident. »Europa bør ikke gå til NATO. Hele Centraleuropa, med eller uden Østtyskland, burde have dannet en separat alliance med deltagelse af både Sovjetunionen og USA. Og så siger han: ’NATO som organisation, i det mindste dens militære strukturer, må ikke udvides til at omfatte Centraleuropa.’«

Bahr, tilføjede Putin, var »overbevist om, at det var nødvendigt at ændre formatet radikalt og bevæge sig væk fra den Kolde Krigs tid. Men vi gjorde intet«. Nu »er det, som Bahr advarede om, sket«. Hele Europa blev ikke forenet, som Bahr anbefalede, og i stedet »begyndte NATO at udvides mod Øst«.

Den russiske præsident berørte igen spørgsmålet om NATO og det ikke urelaterede spørgsmål om terrorisme, som Putin sagde »også blev brugt som et middel til at bekæmpe Rusland« i 1990’erne.

»Hvis der havde været nogen, der havde lyttet til Gerhard Schröder, til [daværende franske præsident] Jacques Chirac og til mig, ville der måske ikke have været nogen af den seneste tids terrorangreb i Paris, lige såvel som der ikke ville have været en opkomst af terrorisme i Irak, Libyen eller andre lande i Mellemøsten«, fortsatte Putin. »Vi konfronteres med fælles trusler, og vi ønsker stadig, at alle lande, både i Europa og i hele verden, må forene deres indsats for at bekæmpe disse trusler, og vi tilstræber stadig dette. Jeg refererer ikke kun til terrorisme, men også til kriminalitet, menneskehandel, miljøbeskyttelse og mange andre fælles udfordringer. Men dette betyder imidlertid ikke, at det er os, der skal være enige med alt, som andre beslutter om disse og andre spørgsmål. Desuden, hvis nogen er utilfredse med vores standpunkt, så kunne de finde en bedre mulighed end at erklære os for en fjende hver gang. Ville det ikke være bedre at lytte til os, at reflektere kritisk over det, vi siger, at blive enige om noget og søge fælles løsninger?«

Putins diskussion om Ruslands forhold til Tyskland er lærerig. På trods af alt, hvad der er sket i løbet af det seneste årti, og forsøg på at »ødelægge vore relationer gennem massemedierne og antirussisk retorik«, så forbliver relationerne dog tætte, fordi begge nationers befolkning har en følelse af slægtskab over for hinanden.

Russisk-tysk økonomisk og strategisk samarbejde var til gavn for begge nationer og skabte jobs, mellemfolkeligt og kulturelt samarbejde, Skt. Petersborg Dialogforum, blandt andet. Og, understregede han, Tyskland og Rusland arbejdede sammen for at forsøge »at forhindre negative udviklinger i Mellemøsten og Irak, sammen«.

De »tåbelige og skadelige« sanktioner, der er påtvunget Rusland, har skadet begge nationer, påpegede Putin: handelsvolumen i dollars er faldet med 50 %, og mange af de jobs, der blev skabt af russisk-tysk samarbejde, er gået tabt. »Vi vil imidlertid«, understregede Putin, »overvinde de vanskeligheder, vi konfronteres med i dag«, idet der stadig er mange tilgange til samarbejde inden for mange områder. Kansler Merkel og Putin er mødtes regelmæssigt ved diverse begivenheder«, sagde han. »Jeg tror, jeg mødte hende syv gange og havde 20 telefonsamtaler med hende i 2015 … så relationerne udvikler sig stadig, Gud ske lov, og jeg håber, de vil udvikle sig yderligere.«

Kreml har udgivet en engelsk oversættelse af præsidentens interview, der kan ses her: http://en.kremlin.ru/events/president/news/51154.

Bilds originale tyske artikel er tilgængelig på http://www.bild.de/politik/ausland/wladimir-putin/interview-mit-dem-russischen-praesidenten-russland-44091672.bild.html

Og dens engelske oversættelse er tilgængelig på: http://www.bild.de/politik/ausland/wladimir-putin/russian-president-vladimir-putin-the-interview-44092656.bild.html

Med formand Tom Gillesberg

8. januar 2016 – General i det italienske luftvåben Mario Arpino, tidl. generalstabschef og kommandør for det italienske luftvåbenkontingent i Irakkrigen, skrev en artikel den 6. januar for Affari Internazionali, en udgivelse fra Instituto Affari Internazionali (IAI), hvor han siger, at militæreksperter i Syrien ser noget helt andet end den propaganda, der udbredes af det Hvide Hus. ”Hvis Obama tror, at Putin trækker Rusland ind i et fremtidigt syrisk hængedynd, forekommer det billede, der slår eksperter – hvilke beviser også deles privat af embedsfolk i regeringer og NATO – i det mindste for indeværende, at være helt anderledes.”

“Missionen er militært velorganiseret, drevet med effektive ressourcer og relaterede kommando- og kontrolsystemer, og opererer ud fra veldefinerede taktiske mål. Strategien ligger også godt på linje med de langfristede mål, der netop er blevet annonceret af Vladimir Putin med hans nye nationale strategiplan: ’… Ruslands prioritet er at bekræfte sin status som en global magt på højeste niveau.’ Altså, ingen tilbagetrækning. Henvisningen til Ukraine og Syrien er temmelig klar.”

Arpino siger imidlertid, at, konfronteret med den operationelle virkelighed, har ”ingen plan nogensinde vist virkelig at gælde”, er Rusland sandsynligvis klar over, at, på længere sigt, vil kun deployering af luft-plus-jord-styrker vise sig succesrig i Syrien; dette betyder stedfortræder- og specialstyrker.

Arpino går igennem nogle detaljer for at vise, hvordan Ruslands militære tilstedeværelse støt er blevet forøget, og hvordan Assads styrker langsomt, men sikkert, avancerer. Han citerer også analytikere, der er blevet interviewet Moscow Times, Yury Barmin og Vladimir Frolov.

”I mellemtiden cirkulerer der ubekræftede rygter om tilstedeværelsen af russiske T-90 kampvogne langt uden for grænserne af Latakia-området, hvor de var blevet indsat for at forsvare basen. Dette betyder ikke, at Moskva allerede intervenerer direkte på landjorden, men gør det indlysende, at luftkampagnen, der ledsager Assads og støttestyrkernes kamp på landjorden, yderligere vil blive udvidet i fremtiden.

Det betyder, at russerne, hverken nu eller i fremtiden, har planer om en exitstrategi. Det ser ud til at være en enkeltbillet.

Barack Obama er imidlertid overbevist om, at, gennem denne fortsatte forøgelse og udvidelse, vil Rusland ende med at låse sig selv fast i et scenario som i Afghanistan. Det kan ingen udelukke. Men i øjeblikket ser det ud til, at den eneste, der er overbevist om dette, er ham.”

Foto: Mario Arpino

LaRouchePAC Fredags-webcast 8. januar 2016, dansk udskrift. 

Vi har altså en situation lige nu, hvor tingene, over hele planeten, befinder sig på den yderste rand. På et hvilket som helst tidspunkt – mandag morgen, f.eks. – kunne vi vågne og finde, at hele det europæiske banksystem er gået ind i et kaotisk kollaps, der omgående vil spilde over til USA. Der vil være en indvirkning på Asien, men samarbejdet mellem Kina, Rusland, Indien og andre lande, i det asiatiske Stillehavsområde og i det eurasiske område, vil tage af for virkningen. Og krisens epicenter vil således være det transatlantiske område. Og det er grunden til, at briterne vil gøre fremstød for en krigsprovokation, en »bluff«-konfrontation, med Rusland og Kina for at få dem til at kapitulere og udplyndre dem, for at holde deres eget ynkelige, døende imperium gående i endnu et par dage. Der er vi kommet til i de globale anliggender.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, den 9. januar 2016 – Lyndon LaRouche advarede ved årets slutning om, at verden ville styrte ned i et Helvede efter nytår, og at kun den endelige overvindelse af det Britiske Imperium ville redde civilisationen. Denne nedstigning til Helvede skrider nu frem, som han advarede om, med det vestlige finanssystems opløsning, med både Mellemøsten og Asien, der er bragt ud på selve randen af en atomar konfrontation, og med befolkningerne i USA og Europa, der drives ud i en Mørk Tidsalder med narkotika, bandekriminalitet og en grad af økonomiske nedskæringer, der allerede nu skaber massedød.

Bail-in er nu landets lov i både Europa og USA og tillader decideret tyveri af almindelige borgeres bankkonti for at redde det bankerotte banksystem i endnu et par minutter. Det er det britiske system, der fra toppen og ned er drivkraften bag et globalt massedrab på den menneskelige befolkning. Den britiske kongefamilie har åbenlyst erklæret, at den er fast besluttet på at reducere den menneskelige befolkning til et lille fragment af det, den er i dag.

Asien, og især Kina, følger en anden kurs, baseret på storstilede investeringer i regional infrastruktur og en »win-win«-politik med samarbejde om menneskehedens fælles mål. Asien vil ikke blive ødelagt af virkningen af det økonomiske kollaps, der nu rammer det transatlantiske område – men det er netop årsagen til, at det Britiske Imperium, gennem Obama, er fast besluttet på at ødelægge Asien, og Rusland, i en krig.

Problemet er den kendsgerning, at de fleste mennesker er dumme, af frygt – de vil ikke gøre noget i denne retning, idet de klager, at det ikke er »praktisk«. Og dog er den eneste måde at redde planetens befolkning at blive alt det kvit, der er britisk myndighed, den britiske kongefamilie og dens arv, og i særdeleshed dens kontrol over USA, i form af personen, præsident Obama. Vi må optrappe kampagnen for Glass-Steagall for at lukke Wall Street ned og få USA med om bord i den Nye Silkevej, hvilket betyder en genopbygning i USA, og i verden, i tradition efter Franklin Roosevelt.

Titelbillede: Den amerikanske Frihedskrig: Briterne overgiver sig til general George Washington efter slaget ved Yorktown.

Med formand Tom Gillesberg

Videoen er i 3 dele, som er samlet i en playliste.

Lyd:

6. januar 2016 – De pensionerede generaler fra den amerikanske hær, generalløjtnant Robert Gard og brigadegeneral John H. Johns, samt tidligere præsident for Rådet for Udenrigsanliggender, Leslie Gelb, forfattede i fællesskab en artikel, »En genskabelse af den russisk-amerikanske akse« i Foreign Policy, tilbage den 18. dec., hvor de skriver, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat (ISIS) »kræver samarbejde mellem Rusland og USA« omgående. De skriver, at »USA bør erkende, at der i Syrien ikke står en leder på sidelinjen og venter på at tage over, og at Assads afsættelse i realiteten kunne føre til mere blodsudgydelse«. Regimeskift i Libyen og Irak, bemærker de, resulterede blot i »øget kaos og ødelæggelse«, og det ville blive det samme, eller værre, i Syrien.

Selvom artiklen blev udgivet for flere uger siden, giver den stadig genlyd internationalt og blev citeret i dag i en artikel i Asia Times af den strategiske analytiker Christina Lin, der ligeledes citerer kongresmedlem Tulsi Gabbards »forhør« af forsvarsminister Ash Carter, om faren for atomkrig, under en Kongreshøring i december.

Spændinger mellem USA of Rusland fortsætter over Krim og Georgien, atomspørgsmål og Syriens fremtidige regering, skrev generalerne, men et samarbejde mellem USA og Rusland er afgørende for at nedkæmpe ISIS. De nævner [den amerikanske udenrigsminister] John Kerrys møder den 14. dec. med den russiske præsident Putin og den russiske udenrigsminister Lavrov som et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt – det, der virkelig er brug for, er en bredere »ny detente«, der inkluderer drøftelser om atomvåben.

4. januar 2015 – I et interview med det tyske magasin Die Welt, siger Vladimir Yakunin (tidligere præsident for Russiske Jernbaner; siden 2012 formand for den Internationale Jernbaneunion (UIC)), som svar på et spørgsmål om sit personlige syn på 2016, at »de fleste prognoser antager, at den sløve [økonomiske] udvikling vil trække ud indtil i hvert fald slutningen af første halvår. Jeg tror, den vil vare længere end det. For det er ikke let at udvikle nye, økonomiske sektorer, som vi hidtil har negligeret. Det har lige siden Roosevelts tid været almindeligt kendt, at, i krisetider, er statslige investeringer ekstremt vigtige. Denne form for indsats burde være større. Men det vedrører ikke kun Rusland … Jeg mener, at Rusland og Europa burde samarbejde mere for at komme ud af denne krise.«

Yakunin bekræfter også planer om at skabe en ny, Øst-Vest tænketank, baseret på Det Offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationer, som han er medstifter af, og han nævner, at da han for nylig talte med kinesere, mødte han her stor interesse for projektet.

Foto: Vladimir Yakunin

4. januar 2016 – To dage efter Det britiske Imperiums Saudi-kongedømmes massehenrettelser den 2. jan., der inkluderede ledende medlem af det shiamuslimske præsteskab, Sheikh Nimr al-Nimr, fortsætter protesterne, spændingerne og endda tale om decideret krig inden for selve Islam med at spredes over hele planeten, med de britisk-kontrollerede medier, der puster til ilden. Wienerprocessen med en politisk dialog mellem den syriske regering og opposition er blevet kastet ind som en hund i et spil kegler; der udøves pres af det anglo-saudiske krigsparti for at ødelægge den iranske atomaftale; og hele situationen er fortsat en hårs bredde fra at udløse sig i en eksplosion.

Wall Street Journal anførte slænget af anglo-saudiske krigsmagere med en lederartikel, der erklærer, at saudierne er »den bedste ven, vi har i den Arabiske Halvø«. Lederen gør det klart, at det virkelige mål for den britisk-inspirerede, saudiske udløsermekanisme for krig er Rusland. »Iran og Rusland har en interesse i at vælte Huset Saud, og de spekulerer muligvis i, om præsident Obama ville gøre noget for at standse dem«, siger lederartiklen.

Saudi Arabien fortsatte optrapningen imod Iran i kølvandet på gårsdagens afbrydelse af de diplomatiske forbindelser; regeringen meddelte, at kommerciel flyvning og forbindelser vil blive afbrudt. Saudi Arabiens de facto koloni, Bahrain, og den saudisk finansierede regering i Sudan tilsluttede sig afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser med Iran, og de Forenede Arabiske Emirater skar antallet af tilladte, iranske diplomater ned. Men her sent på eftermiddagen havde andre medlemmer af Golf Samarbejdsrådet og den Arabiske Liga ikke fulgt trop.

Som reaktion på de saudiske massehenrettelser samledes vrede demonstranter foran den saudiske ambassade i New Delhi, Indien; og tusinder af demonstranter med mindeplakater for Sheikh al-Nimr marcherede i Bagdad (uden for den Grønne Zone), samt i de shiamuslimsk befolkede byer Karbala, Basra og Najaf. Desuden skal to sunnimuslimske moskeer være blevet bombet og en sunimuslimsk præst dræbt, selv om det rapporterede drab ikke direkte var knyttet til protesterne.

I hele verden forsøger den angloamerikanske presse at gøre de saudiske slagtere til »ofrene« pga. demonstranternes angreb på de saudiske diplomatudstationeringer i Iran. Men Rusland har stillet sig i spidsen for handlinger til afværgelse af krig. Den russiske nyhedstjeneste TASS rapporterede, at Rusland er »parat til at invitere saudiske og iranske topdiplomater til Moskva til drøftelser«, med et citat fra en unavngiven, diplomatisk kilde, der talte med TASS. Senere udstedte det Russiske Udenrigsministerium en erklæring, der sagde, »Vi anmoder Teheran, Riyadh og andre Golflande om at vise tilbageholdenhed« og at »vælge dialogens vej«, rapporterer Agence France Presse (AFP). »Rusland er parat til at støtte en sådan indsats«, tilføjede Udenrigsministeriet og bemærkede sin bekymring over »optrapningen af situationen i Mellemøsten, forårsaget af de store, regionale magter, Saudi Arabien og Iran«.

Det Amerikanske Udenrigsministeriums talsmand John Kirby tilbragte det meste af eftermiddagen med at undvige og væve under sin fremlæggelse af Obamaregeringens afvisning af at fordømme henrettelserne og de efterfølgende handlinger, udført af USA’s »betydningsfulde ven og partner i regionen«, Saudi Arabien, til trods for, at det af en række pressespørgsmål og undvigende svar fra Kirby klart fremgik, at, alt imens udenrigsminister John Kerry havde talt med den iranske udenrigsminister Zarif og den saudiske vicekronprins over telefon, så var den saudiske udenrigsminister al-Jubeir for travlt optaget til at besvare et telefonopkald fra USA’s udenrigsminister.

Foto: Iranske demonstranter samles uden for den Saudiske Ambassade i Teheran den 2. januar, efter henrettelsen af bl.a. den shiamuslimske Sheikh al-Nimr i Saudi Arabien.

3. januar 2016 – En advarsel om en »storkrig«, der omfatter Rusland og USA, er kommet fra generalløjtnant Michael Flynn, den tidligere chef for USA’s Forsvarets Efterretningstjeneste, DIA, og som blev fyret af Obama, efter at hans tjeneste indgav en vurdering i 2012, der sagde, at USA’s politik ville føre til et »salafistisk kalifat« i Irak og Syrien (dvs. det, der blev til Islamisk Stat i Irak og Syrien, ISIS). Generalløjtnant Flynn blev interviewet af det russiske magasin Kommersant Vlast den 30. december.

Interviewet er vidtrækkende og kamplystent, og inkluderer general Flynns vurdering, at der er »5-10.000 russiske borgere, der kæmper [for ISIS, -red.] i Syrien« og gør det således til en strategisk nødvendighed for Rusland at bekæmpe terroristerne i Syrien, »så de ikke vender tilbage til Tjetjenien, Dagestan, Usbekistan og Moskva«.

Men generalen siger, at det er overhængende nødvendigt, at Obama omgående standser bevæbningen af grupper. Og han advarer om, hvor denne politik fører hen. »Når jeg ser på, hvad der foregår – hvordan tingene er – kan jeg se, at der hænger en enorm trussel over vore hoveder«, sagde Flynn til Kommersant Vlast. »Den kurs, vi i øjeblikket er inde på, fører til en udvidelse af konflikten – til en storkrig. Jo nærmere, vi kommer den, desto højere er risikoen, desto højere er prisen, og desto mere begrænsede er vore valg.

Så nu er det vigtigt, at vi arbejder sammen, USA og Rusland, for at afgøre, om vi kan udvikle flere muligheder sammen for at stabilisere situationen«, konkluderer Flynn.

Fredag, 1. januar 2016 – Ruslands nye, nationale sikkerhedsstrategi fokuserer ikke alene på militære, strategiske trusler og Ruslands respons hertil, men også på spørgsmål om økonomi og landbrug. Faktisk forudser den en stor, overhængende, økonomisk krise. »Mod en baggrund af strukturelle ubalancer i den globale økonomi og det finansielle system, væksten af statsgæld og usikkerhed på energimarkedet, er risikoen for en gentagen, stor finansiel og økonomisk krise fortsat høj«, erklærer dokumentet (fremhævelse tilføjet). »Den voksende indflydelse af politiske faktorer for de økonomiske processer, så vel som individuelle landes forsøg på at bruge økonomiske metoder og en finans-, handels-, investerings- og teknologipolitik for at opnå deres geopolitiske mål, svækker det internationale, økonomiske systems modstandskraft«, understreger strategien. Dokumentet kræver styrkelse af det finansielle system og sikring af en stabil vekselkurs for rublen, samt sænkning af rentesatser.

Russerne har selvfølgelig ret, når de advarer om en sådan international krise, men kun Lyndon LaRouche ved rent faktisk, hvad det betyder.

Strategien indebærer også, at staten vil føre socioøkonomisk politik. »For at modgå truslerne mod økonomisk sikkerhed, vil regeringsorganisationer og lokale selvstyrende enheder, i samarbejde med civile samfundsinstitutioner, gennemføre statens socioøkonomiske politik, der omfatter: en styrkelse af det finansielle system, sikring af dets suverænitet, stabilisering af rublens vekselkurs, optimering af regulering og styring af udenlandsk valuta og sænkning af rentesatserne«, erklærer dokumentet.

En af Ruslands nationale prioriteter er at blive selvforsynende med fødevarer. Dokumentet erklærer, at sikkerhed for fødevareforsyning vil blive opnået gennem »den Russiske Føderations selvforsyning med fødevarer«. Desuden indebærer dokumentet en optrapning af udviklingen i landbrugssektoren og en forøgelse af effektiviteten af statslig støtte til landbrugserhverv og forhindring af den ukontrollerede handel med GMO-fødevarer, samt forberedelse af højt kvalificerede specialister i landbrugssektoren.

Negative indflydelser på landets økonomiske sikkerhed inkluderer »økonomiske restriktioner introduceret imod den Russiske Føderation, globale og regionale, økonomiske kriser, væksten af uærlig konkurrence, ulovlig anvendelse af juridiske instrumenter, ustabil forsyning af varme og energi til nationaløkonomiske områder, og i fremtiden også mangel på mineraler, råmaterialer, vand og biologiske ressourcer«, erklærer dokumentet.

Nikolai Patrushev, sekretær for Ruslands Nationale Sikkerhedsråd, bemærkede, at den nye strategi prioriterer landets forsvarssektor som drivkraften bag moderniseringen af den hjemlige industri. Den nye udgave af strategien »bemærker behovet for at diversificere økonomien, fjerne dens afhængighed af råmaterialer, skifte over til et nyt niveau af teknologisk udvikling og rationel erstatning for import«, sagde Patrushev til Rossiiskaya Gazeta. »Forsvars- og industrisektoren har fået tildelt rollen som motor for modernisering af produktionen. Der er opsat mål og opgaver for at sikre energisikkerhed og territorial udvikling«, tilføjede han.

Leder fra LaRouchePAC, USA, den 2. januar 2016:

Putin underskrev i går en ny strategisk doktrin for Rusland. Selv om den endnu ikke er blevet oversat til engelsk, har vi pålidelige oplysninger om mange af hovedpunkterne. I betragtning af, hvem Putin er, og hvad han står for, er hovedlinjen positiv, og de fleste af pointerne er sande – men desværre vil selv det sandeste generelt blive misforstået. Dokumentet kræver f.eks., at videnskabens rolle bliver genoplivet, hvilket er absolut nødvendigt – men de fleste mennesker i dag, selv de fleste russere, har ingen idé om, hvad videnskab er.

Men en del af tankegangen i det er af fremragende kvalitet, og minder om Ben Denistons intervention i de sidste ti minutter af LaRouchePAC-webcastet den 30. december, hvor han kraftfuldt polemiserede, at der i realiteten nu kræves fuldstændigt nye ideer, hvis menneskeheden skal overleve – og således gjorde fremstød for den polemik, som LaRouche har ført omkring Brunelleschi.

Under diskussioner om dette aspekt gentog LaRouche, at, LPAC’s Videnskabsteam og Komite for Politisk Strategi sandsynligvis typificerer de bedste aspekter af vores organisation.

For at vende tilbage til processen omkring Rusland: den Amerikanske Hær udgav Putins tale til De forende Nationer i november i den seneste udgave af sit magasin, Military Review, sammen med en artikel fra februar 2013 af den russiske generalstabschef Valerij Gerasimov og en forklarende artikel af en amerikansk Ruslands-specialist. Gerasimovs artikel gennemgik tankegangen bag den senere Moskva-konference i 2014 om »Farvede Revolutioner«, som vi dengang rapporterede om. Men Gerasimovs intellektuelle processer, og selvfølgelig nogle andres, gik langt videre end det, vi dengang vidste.

»Vi bør ikke kopiere udenlandske erfaringer og jage efter førende lande, men vi må overstige dem og selv indtage førende positioner. Det er her, militærvidenskab får en afgørende rolle«, skrev Gerasimov. Gerasimov bemærker, at den fremragende, sovjetiske, militære akademiker Aleksandr Svechin skrev: »Det er ekstraordinært vanskeligt at forudsige krigens vilkår. For hver krig må man udarbejde en særlig linje for den strategiske krigsførelse. Hver krig er et unikt tilfælde, der kræver fastlæggelsen af en særlig tankegang, og ikke anvendelsen af en eller anden model.«

»Tilstanden i dag for russisk militærvidenskab kan ikke sammenlignes med blomstringen af den militær-teoretiske tankegang i vort land på tærsklen til Anden Verdenskrig«, skrev Gerasimov. Og dog »var der dengang ingen folk med højere eksaminer, og der var ingen akademiske skoler eller ministerier. Der var fremragende personer med strålende ideer. Jeg ville kalde dem fanatikere, i ordets bedste betydning. Måske har vi ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med sådanne folk i dag. Folk, som f.eks. Georgy Isserson«, der præcist forudsagde, hvordan den næste krig ville begynde, med længe, hemmeligt forberedte angreb, før nogen som helst krigserklæring. Isserson, en omfattende pionér inden for militærtænkning, blev arresteret i 1941 og blev ikke løsladt før i 1955.

»Skæbnen for denne ’fædrelandets profet’ fik et tragisk forløb. Vort land betalte for ikke at lytte til konklusionerne af denne professor fra Generalstabsakademiet, med enorme mængder af blod. Hvad kan vi udlede af dette? En hånlig holdning til nye ideer, til fremgangsmåder, der ikke er standard, til andre synsmåder, er uacceptabelt i militærvidenskab. Og det er endnu mere uacceptabelt for dem, der praktiserer hvervet, at have denne holdning til videnskab.«

»Som konklusion vil jeg gerne sige, at, uanset, hvilke styrker fjenden har, uanset, hvor veludviklet hans styrker og midler til væbnet konflikt måtte være, så kan former og metoder for at overvinde dem findes. Han vil altid have sårbare områder, og det betyder, at passende midler til at modgå ham findes.«

Efter nogen diskussion om den russiske baggrund responderede Lyndon LaRouche som følger: Han sagde, at de fleste af vore folk, i vores egen organisation, er temmelig dumme. Det skyldes, at de får en af disse ’løsener’, en afviger-dialekt – de kommer med forskellige ’løsener’ – og så siger de, at denne politik er politikken. Og det er altid noget i retning af en deduktiv model. Og de har ingen forståelse af dette, fordi de ikke er kreative; de er absolut ikke kreative. De kalder sig kreative, men i samme sekund, man løber ind i noget, hvor gruppen beslutter at træffe en beslutning om, hvad der endegyldigt er rigtigt – her er det, at hele organisationen bliver ødelagt. For de insisterer på at vedtage en slags gruppetænkning, og de antager, at dette må være politikken. Men de går ind i denne pragmatiske holdning, og de mister den kreative gnist, som er hemmeligheden bag alle gode ting, der vinder krige, og den slags.

Det, vi har på Manhattan – vi har virkelig en intelligent organisation. Inden for andre områder har vi nogle virkeligt fremragende folk, blandt den håndfuld, der er fremragende folk i vores organisation, men de fleste af folkene fatter det simpelt hen ikke, for de taler altid om en ’praktisk’ fremgangsmåde, en ’praktisk’ metode, en ’praktisk’ måde at gøre tingene på. Og de er ikke dumme mennesker. Men de bliver fordummede på det her – på dette princip. De siger, at man må komme frem til en aftale. Alle må komme på linje, mere eller mindre. Eller, hvis de ikke kommer på linje, ja, så bliver det spørgsmålet. I realiteten mener jeg, at en stor del af vores organisation – selv lederskabet, med få undtagelser – er temmelig dumme i denne henseende. De vil være dygtige til at udtænke en plan, men planen vil sjældent virke. Og de er modvillige, de er så modvillige, til at opgive denne ting.

Titelbillede: ‘Mediterende filosof’, oliemaleri, Rembrandt Van Rijn, 1632 

Engelsk Udskrift. Vi står nu på tærsklen til året 2016, og hr. LaRouche advarer om, at dette er en af de farligste perioder i nyere historisk tid. Vi står over for en umiddelbart forestående nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, med mindre der tages skridt til de nødvendige og presserende forholdsregler for at forhindre dette. Vi står også over for en umiddelbart, overhængende konfrontation mellem USA under Obama, og bade Rusland og Kina, der, hvis den får lov til at udløses, ville føre til en global, atomar storbrand.

Engelsk udskrift.

SPECIAL International LaRouche PAC Webcast Wednesday December 30 2015

IT’S ONE MINUTE TO MIDNIGHT; WE MUST FORCE ACTION NOW!

MATTHEW OGDEN: Good evening. It’s December 30, 2015. My name
is Matthew Ogden and you’re watching an emergency New Year’s Eve
broadcast here from larouchepac.com. I’m joined in the studio
tonight by both Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review}, and Benjamin Deniston from the LaRouche PAC Science
Team, and this broadcast is immediately following a meeting that
the three of us had earlier this morning with both Lyndon
LaRouche and Helga Zepp-LaRouche.
Now, right off the bat, I want to emphasize that immediately
following the conclusion of this broadcast here tonight, there
will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche personally, which is taking place as a broadcast of the
regular weekly LaRouche PAC Fireside Chat. Many of you may have
participated in this before. It’s a national telephone
discussion, which takes place at 9 o’clock Eastern Time. If you
do not yet have the information on that, please contact the
LaRouche PAC national office.
Again, let me just emphasize: Immediately upon the
conclusion of this broadcast, we encourage you to participate in
this live Fireside Chat with Mr. Lyndon LaRouche.
Now, to begin our broadcast tonight, let me just summarize
very quickly what you’re about to hear. Obviously, we’re on the
threshold of the end of 2015, and the beginning of 2016, and Mr.
Lyndon LaRouche is warning that this is among one of the most
dangerous periods in recently recorded history. We have the
impending blow-out of the trans-Atlantic financial system, if the
necessary urgent measures to prevent that are not taken. And we
also have the impending, looming confrontation between the United
States, under Obama, and both Russia and China, which, if it were
allowed to be unleashed, would lead to a global thermonuclear
conflagration.
Now 2015, I think, can best be summarized by a series of
failures that have been taken by those who should be the
responsible leadership of the United States. Number one — the
failure to have effectively opposed and defied Obama’s unlawful
violations of the United States Constitution, which are indeed
impeachable offenses. Number two — the failure, going all the
way back to 2007-2008, to restore the Glass-Steagall Act, and to
reorganize and shut down the entire Wall Street casino
speculative system. Number three — the failure, going all the
way back to 2000-2001, to dismantle and expose the Saudi-British
apparatus that was responsible for the terrorism of September 11,
2001, and continue to exist, and continue to plague the world
with the increasing threat of this kind of terror. And number
four — perhaps most fundamentally, the failure to fundamentally
reverse the 100-year trend toward scientific and cultural
degeneration, which has reigned increasingly since the turn of
the 20th Century. This has brought the entire trans-Atlantic,
extended European system to the point of an existential breakdown
crisis, and this will not be addressed unless we address the
fundamentally failed model which has reigned over the last 100 to
120 years.
Now, this will be the subject of a much broader discussion
later in the broadcast, but I think it sets us up directly for
our first question, which was the subject of a lot of discussion
earlier today with Mr. LaRouche.
The question is our institutional question for the evening,
which addressed exactly this coming, looming failure of the
extended European system. The question reads as follows:

“Mr. LaRouche. Columnist Leo McKinstrie in an article featured by the
{Daily Telegraph} predicted that 2016 could be the year that the
EU falls apart. What are your thoughts on the EU’s immigration
and economic challenges in 2016?”

So, in order to answer that question directly, and also to
give us a broader context from the discussion earlier today with
Mr. LaRouche, I’d like to ask Jeff Steinberg to come to the
podium.

JEFF STEINBERG:

Thanks, Matt. I would say that, barring a
dramatic change in policy, really a revolutionary change in
policy, the future of the European Union is absolutely doomed,
and that what we’re looking at is the fact, as of January 1,
under the diktats of the European Union, under agreements that
were reached at the very outset of the Obama Administration
during the very first meeting of the Group of 20, a system of
bail-in has been established. It goes into effect in Europe,
European-wide, as of the 1st of January of 2016. In the United
States it has already been policy, although the overwhelming
majority of Americans have no idea of this. In fact, most members
of Congress don’t even know that Section 2 of the Dodd-Frank bill
of 2010, which was written on Wall Street, and dictated through
the likes of the Obama White House and people like Barney Frank
on Capitol Hill, already provides for bail-in.
What this means is that, as financial institutions go
through a spiralling collapse, which is already underway —
you’ve had quite a number of hedge funds, a number of European
regional banks in Italy and elsewhere, have already collapsed in
recent weeks and months. Under bail-in, depositors’ funds,
bondholders’ money, shareholders’ funds in those banks will be
looted as the first step towards trying to salvage a system that
is already hopefully and irreversibly bankrupt. In other words,
the entire trans-Atlantic region is on the very edge of
extinction. The danger of a complete catastrophic financial
collapse is imminent, as of the beginning of next week. Friday
obviously, New Year’s Day, the banks are closed; the weekend
they’re closed. But as of January 4, Monday, this coming Monday,
anything goes; and there is an increasing likelihood that the
whole trans-Atlantic system will blow up in the early days, if
not the early weeks of 2016.
Now, those are knowable and virtually irrefutable facts.
It’s been widely discussed in the trans-Atlantic financial press.
The {Daily Telegraph} article referenced in the institutional
question is but one of the recent flurry of articles that have
basically said, 2015 was a nightmare, but 2016 will be radically
worse, and could be the end of the system, the European Union,
and most trans-Atlantic nation-states as we know them.
There’s a report today in the international edition of
{Handelsblatt}, the major German financial daily newspaper, which
talks about a proliferation of zombie banks in Europe, and says,
get on with the bail-in immediately. The whole system is coming
apart. Yes, it’s Mediterranean regional banks, but it’s German
banks as well, and therefore we’ve got to take advantage of these
new laws, and literally loot the population to the point that
there’s nothing left to loot. That’s the significance of policies
that go into effect as of the first of January.
Now, the discussion that we had with Mr. and Mrs. LaRouche
today took this question up from a very different standpoint.
Because the appropriate question that really must be asked right
now, well, if these facts are known, if the doom of the
trans-Atlantic financial system is widely known and understood,
then why is it that nothing is being done to stop it from
happening? Why is it that Congress did not stay in Washington to
enact Glass-Steagall, before they left for the Christmas recess?
That would have meant the doom of Wall Street. It would have
bankrupted the entire British system, and set forward at least an
initial framework for beginning an economic recovery, modelled on
the policies of Franklin Roosevelt.
Why in the case of Europe, is there toleration for the
continuing existence of a Eurozone which was bankrupt
conceptually from the day it was created? Why is there a
continuing toleration for a European Commission in Brussels, and
a European Union, that is a purely destructive, virtually a
Satanic institution? What is there toleration and a tip-toeing
around the fact that the Pope, in his encyclical on global
warming, embraced a British policy of population genocide?
Well, the simple answer comes down to the fact that the
population of the trans-Atlantic region has become generally
very, very stupid, very corrupt, very immoral, bordering on
Satanic. In fact, some leading political figures in the
trans-Atlantic — Schäuble in Germany, Blair in Britain and the
whole Blair tradition, the entire Bush-Obama succession of
presidential administrations over the last 15 years in the United
States — these could all very appropriately and scientifically
be defined as outright Satanic.
This was the point that Mr. LaRouche was making
emphatically.
But to understand why we have reached this point, you can’t
just look at explanations that date back a week, or a month, or
even a decade. You can’t look at 2008, or the end of
Glass-Steagall in 1999, and appreciate why these things happened,
unless you’re willing to take a much longer-term and deeper look
at the actual roots of this entire degeneration of the
trans-Atlantic region. It goes back to the transition from the
19th to the 20th Century.
Look at the 19th Century. You had enormous scientific
breakthroughs. You had the work of Gauss, you had the work of
Riemann. You had the revolution in Classical culture through the
likes of Beethoven, of Brahms, of Schubert, of Schumann. The 19th
Century was a period of a Renaissance in the trans-Atlantic
region. In the domain of politics, you had the emergence of
Germany as a modern and sovereign nation-state under American
System economic policies during the period of Bismarck. There was
a spreading, a proliferation, of the Hamiltonian concepts of how
to build a nation-state, and how to create truly cooperative
relationships among modern nations.
Today, most everyone alive is familiar with the fact that
China has initiated a “One Belt, One Road” policy, otherwise
known as the New Silk Road, as the Eurasian Land-Bridge, and that
this policy offers a tremendous opportunity for the integration
and economic development of not just the Eurasian region, but the
Eurasian region stretching into Africa. Through the prospect of
the Bering Straits tunnel program, which has been on the books
since the end of the 19th [Century], you could integrate the
entire Western Hemisphere into this Eurasian-African development
region.
Well, the fact of the matter is that these ideas were not
only prevalent, but were being fully implemented in the last
decades of the 19th Century. You had in 1869 the completion of
Lincoln’s great project to bind the nation together under the
Transcontinental Railroad. Although Lincoln was assassinated by
the British, precisely for those policies of saving the Union and
going on for this kind of economic development, those policies
nevertheless continued, and were realized.
President Ulysses S. Grant was the continuation in many
respects of the policies represented by President Lincoln. You
had leading American friends and advisers working closely with
Bismarck in Germany. Bismarck, in his office as Chancellor, had a
portrait of Ulysses S. Grant on the wall. They visited together
when Grant made his world tour following his Presidency. In
Russia, beginning in 1890, you had the construction of the
Trans-Siberian Railroad. Many of the American Army Corps of
Engineers participated in that project, which was completed by
the end of the 1890s. The original locomotive that was the first
to pass along the Trans-Siberian Railroad was built in
Philadelphia.
You had a flourishing of international collaboration for
great projects of development. Bismarck himself had the Berlin to
Baghdad rail project. In France, under Hanotaux and Carnot, you
had plans for a crisscrossing of the African continent with
railroads. You had the Paris to Vladivostok planned rail routes.
Czar Nicholas himself proposed in the 1890s that there should be
a bridge or tunnel across the Bering Straits, to establish the
obvious and natural links between the Western Hemisphere, and the
Eurasia. You had Sun Yat-sen in China, during the transition into
the 20th Century, and in the 1870s you had the Meiji Restoration
in Japan. Again, leading American advisers were involved in all
of these projects.
What was the response? There was a proliferation of
Classical culture, of great Classical musical composition. There
were scientific breakthroughs. The work of Riemann anticipated a
20th Century that should have been an era of man beginning to
venture out into the Solar System, and on into the Galaxy, to
make great discoveries about the nature of mankind in the
universe. Instead, the British Empire stepped in decisively.
You had the British manipulation of regional wars throughout
Eurasia. You had the Japanese wars against China, the Japanese
wars against Russia. You had wars in the Balkans. You had the
Crimean War, and ultimately the British strategy was to destroy
the American System expansion into Eurasia, by launching what
came to be known as World War I.
On a much more profound level, individuals like Lord
Bertrand Russell launched a vicious assault against the
foundations of science that had been established through people
like Kepler, like Gauss, like Riemann. Earlier, [people] like
Leibniz, and before that, Nicholas of Cusa, and back in the
Renaissance, Brunelleschi. This entire sweep of scientific
progress coming out the Renaissance was crushed and destroyed,
and a tyranny was established. Europe went through one of the
most hellacious wars in history in World War I. Atrocious crimes
were committed. Cities were destroyed. Populations were ruined.
At the end of that war, the Versailles Treaty imposed a
looting scheme on Germany that led inevitably to another world
war; in effect, the First World War never really ended. There was
an interwar period of preparation for the next phase of that war.
Science was destroyed. Education came under vicious attack
because the Classical culture tradition that had been alive in
the 19th Century, was destroyed in the sweep of cultural
pessimism that hit Europe and the United States throughout the
20th Century.
The British resorted frequently to political assassinations
of leading figures. You had the assassination of Sadi Carnot in
France; you had the assassination of William McKinley in the
United States, following off of the assassination earlier of
Abraham Lincoln and, in fact, going all the way back to Aaron
Burr’s assassination, for the British, of Alexander Hamilton.
You had the assault on science as I indicated, through the
work of Bertrand Russell and his cohorts in the Solvay
Conferences, to where you could say that the entire sweep of the
20th Century — now well into the 21st Century — the only truly
sovereign scientific genius of that entire period was Albert
Einstein.  There were engineering discoveries, but the general
course of science was a digression, not an advancement.  So, we
find ourselves today with a population in the trans-Atlantic
region that has been deprived of a competent education; with each
successive generation the degeneration has accelerated.  At one
point, it was something important to be a physicist or a
bio-chemist; now, if you study these areas, you’re told that it’s
a waste of time and that the only true science is computer
science.
So, we’ve got this process of cultural, educational,
scientific degeneration; and about the only point during the
entire 20th Century when you had any kind of significant pushback
against the trend line, was during the Presidency of Franklin
Roosevelt.  And if the truth be told, the assault against the
policies of Franklin Roosevelt had already reached the point
where his Presidency had been destroyed even before his untimely
death.  The Republican Party was used as one of the instruments
of that destruction; the FBI emerged as the literally blackmail
arm of Wall Street, deployed against Franklin Roosevelt.  So, you
had effectively only a brief period in the entire sweep of the
20th Century, where there were genuinely American System policies
being carried out here in the United States; the place of origin
of those concepts.  Now you look at the last 15 years, it makes
sense how it is that a degenerate population could vote in a
George W. Bush; could then follow that up by voting in a Barack
Obama.  And then tolerate the bail-out of Wall Street after the
2008 crash; could tolerate President Obama openly holding kill
meetings at the White House every Tuesday, to map out the latest
targets for assassination.  There is no accounting for how many
American citizens have been assassinated under Obama orders
without any due process, or without any even public
acknowledgment.
So, it’s very important today to realize that the current
generations are the fruits of 100 years or more of persistent,
cultural moral degeneration in which science has been destroyed.
Now, this is not irreversible, because human beings are
fundamentally creative; but it’s very important to recognize that
we are at a minute before midnight.  And the reality is, that we
have very few opportunities left to buy the time to turn this
situation around.  If President Obama remains in office as this
financial blow-out hits, then the prospects of being able to
avert a catastrophic destruction and a degeneration into chaos
across the entire trans-Atlantic region converge on zero.  And
that’s if we are lucky enough, through the strong leadership in
China and Russia, to avoid the kind of thermonuclear war that
Matt mentioned a few moments ago; because that is the policy of
the British Empire.  And President Obama is really not a
President of the United States; he’s a stooge of that British
Empire system.
Now, that system is, itself, bankrupt and doomed; but they
are more prepared to bring the entire population of mankind down
with them, if there’s a prospect of them genuinely losing power.
So, there are a few options:  The removal of President Obama is
absolutely existentially essential.  The immediate re-instatement
of Glass-Steagall as the concrete measure that wipes out Wall
Street’s existence; and along with it, wipes out the power of the
City of London and the power of the British Empire.  These are
the measures that have to be taken in the immediate days ahead.
As soon as the new year commences, we are already well into the
danger zone, where there is no alternative left to those critical
actions.  The question is whether or not there will be enough of
a return of reality to where the successive degeneration of
thinking among leading strata and the general population of the
trans-Atlantic region, reaches a point where the threat is so
immediate and existential that the right steps will be taken.  Up
until this moment, that has not happened; and therefore, we go
into the new year facing the greatest peril that mankind has
faced probably in history.

OGDEN:  Very quickly, I just want to address one thing, and
ask Jeff to comment on it briefly before we get to Ben Deniston.
But the bail-in law that is going into effect in Europe on
January 1st — just within a few hours — is something that as
Jeff said, is already written into the law in the United States;
in Dodd-Frank, Title II, where derivatives get priority and
people’s deposits are no longer protected as they formerly were.
Now the architect of this law is none other than Barney Frank;
who, despite the fact that he is no longer an active member of
Congress, is still playing a very active and destructive role
within the politics of the United States as an agent of the Wall
Street faction inside the Democrat Party.  And as one of the
leading proponents of the lies that are being told against
Glass-Steagall; for example, in an article which exposes the fact
that Barney Frank is one of the leading economic advisors of the
Hillary Clinton campaign.  Hillary Clinton being up to this
point, an opponent of the restoration of Glass-Steagall.  Barney
Frank says, “The Glass-Steagall debate is an artificial debate at
this point.  It’s 85 years old.  Most people can see if it had an
effect, it wouldn’t have stopped AIG; it wouldn’t have stopped
sub-prime mortgages that shouldn’t have been granted.  This is
the lie that has been used for the last five years or more
against the restoration of Glass-Steagall; and I think that I
would Jeff to address this just very quickly.  When Franklin
Roosevelt became President, he became President despite the fact
that most of the leadership of his own party were agents of the
Wall Street interests; and he had to, in order to both secure the
nomination and also in order to win the election as the United
States President, had to identify and root out exactly who were
serving the interests of Wall Street in the leadership of his own
party.
If we’re going to save the United States, Obama has to be
identified as an agent of those Wall Street interests; Barney
Frank as well, and others.  And I would just like Jeff to comment
very quickly what Mr. LaRouche’s remarks were concerning how we
can restore the Franklin Roosevelt precedent on an emergency
basis right now, in opposition to these agents of the Wall Street
interests who are dominating the Democratic Party as we see it
right now, as well as the Republican Party.

STEINBERG:  Well, I think that you’ve got to take the case
of Barney Frank as a perfect example of what I was discussing
just a few moments ago.  Long before the Glass-Steagall which
Barney Frank personally played a leading role in, and long before
the 2008 crisis, Barney Frank got in a whole lot of trouble
because his roommate, his lover was running a pedophile
prostitution ring out of his apartment.  And this was not
something that was a deep dark secret; it came out in all of the
major Washington DC and related newspapers at the time.  The fact
that there was a toleration for this kind of person, this kind of
behavior, is indicative of the deeper cultural issues that I
addressed earlier.  In effect, Barney Frank was the Roy Cohn of
the Democratic Party.
So, I think that the measures themselves are clear and
straightforward; there are bills in both houses of Congress to
re-instate Glass-Steagall.  The very first act of business when
Congress returns next week should be a debate and vote and
immediate passage of Glass-Steagall.  Time is running out; it may
even be that as of Monday of next week, we see the first
explosions, the detonations of this crash.  Glass-Steagall merely
clears the decks; it means that undercapitalized commercial banks
can be restored, and all of the zombie debt of Wall Street, all
of the derivatives, all of the other kinds of exotic financial
instruments that are un-payable and worthless, are going to be
written off the books.  And as a result of that, Wall Street will
disintegrate; the power of Wall Street to dictate terms to
Congress will disintegrate.  And I think along with the
disintegration of Wall Street, you will see an immediate meltdown
of the Obama Presidency.
But once you’ve re-instated Glass-Steagall, all you’ve done
is created a clean platform to begin a much more significant and
challenging process.  There has to be a massive emission of new
Federal credits into the commercial banking system, for
ear-marked projects of real economic development, job creation.
We’ve got to have a clear concept of reversing the last 100 years
of decline in productivity of labor power here in the United
States, in Europe.  So, we’ve got to develop, on the model of
Franklin Roosevelt, a series of initiatives that will create
jobs, that will rebuild infrastructure; but on a higher level.
We’ve got to do several other things as well.  Number one,
we’ve got to really launch a serious revival of science; we’ve
got to basically revive all of the NASA programs.  We’ve got to
conquer the final remaining steps towards having thermonuclear
fusion power.  These are big projects, and they’re more
challenging today than they were 20 or 30 years ago.  When
President Kennedy announced that we were going to put a man on
the Moon before the end of the decade, and launched the Apollo
project, there was a scientific capability still in place to have
done that.  That capability has been severely, severely eroded;
so we’re going to have to do an enormous amount of rebuilding.
In a sense, the productive powers of labor today are less than
they were on the day Franklin Roosevelt took office as President
in March of 1933.
We’ve got to launch a cultural revival.  We had a foretaste
of what can and must be done in the Handel’s {Messiah} concerts
that took place in Manhattan and Brooklyn one week ago.  They
were a shining example of how you can begin to draw out the
humanity in people, using Classical music as a medium to do that.
So, all of these things have to be done; but they will not happen
if the American people don’t immediately develop the moral
courage to face reality.  To face the fact that it’s a minute
before midnight; and take the necessary steps, starting with
removing this President from office, re-instating Glass-Steagall,
and going on from there.

OGDEN:  Now, let me just announce that, as many of the
viewers of this webcast may already know, the LaRouche Political
Action Committee has released a new very important Special
Report, which is entitled “The United States Joins the New Silk
Road; a Hamiltonian Vision for an Economic Renaissance”.  This is
a supplement to the much longer report that was published by
{Executive Intelligence Review} a number of months ago, called
“The New Silk Road Becomes the Eurasian Land-Bridge”.  And this
specifically addresses the role the United States must play in
this development perspective for the entire globe.  The
electronic version of this is available on the LaRouche PAC
website; however, we do intend to print a large number of
physical copies of this to get out across the United States,
particularly in Manhattan and elsewhere.
Now, I’m going to ask Benjamin Deniston to address some of
the crucial factors that are contained within this report, which
apply directly to what’s been discussed here tonight.  But let me
just put it into the context of the fact that if you look at over
just the last few days, there has been a concerted propaganda
effort in some of the leading United States media, in order to
slander China, and especially China’s President Xi Jinping; who
as you all probably know has made the Silk Road policy, the One
Belt-One Road policy as he calls it, the cornerstone policy of
the Chinese economic development perspective.  Now, the Chinese
Foreign Minister responded to these slanders that have been
appearing in the {New York Times} yesterday, and today in the
{Washington Post}; saying the One Belt-One Road policy, the Silk
Road policy, which was put forward two years ago, has now
attracted the interest of more than 60 countries and other
organizations along the One Belt-One Road corridor, who have
responded positively to participate in its initiative.  And he
stated, “Many countries have signed cooperation agreements or
reach consensus on aligning their strategies for development with
China.  These include multi-lateral and bilateral cooperation
projects.  Emphatically, the One Belt-One Road initiative is not
a tool for geopolitics,” the Foreign Ministry said.  “China has
not political motives to seek in so-called ‘spheres of
influence’.  The principle is that of jointly building the
initiative in order to meet the interests of all, and to deepen
cooperation in various fields of development along the One
Belt-One Road corridor in order to achieve win-win results.”
Now, it’s exactly this principle of the “win-win” policy
which serves as the principle behind the composition of this
Special Report; why the United States must join the New Silk
Road.  And if you just look over the last 8-16 years of the
United States, the period defined by the Obama Presidency, and
then preceding that, the Bush/Cheney Presidency, and compare it
to a similar period in China, you can see exactly what the effect
of these two opposite policies have been.  During Obama’s
Presidency, you’ve had a substantial increase in poverty in the
United States; where prior to Obama’s Presidency, 37 million
Americans were officially living in poverty.  Now, that’s risen
to 47 million Americans.  Prior to Obama’s Presidency, those
receiving food stamps were 28 million; now that has risen to 47
million.  And currently, one in every five children in the United
States, lives below the Federal poverty line.  And if you look at
blacks, African-Americans, that’s two out of every five children
live below the Federal poverty line.  Compare that to what
China’s done over the last decade, over the last several decades.
Over the last 30 years, China has lifted 600 million people out
of poverty; they have built 11,000 miles of high-speed rail in
scarcely a decade, and they have plans on the books to triple
that number of miles by the year 2020.  In comparison, the United
States has a grand total of just over 450 miles of so-called high
speed rail, and it barely fits the definition.
Now, as people might recall, during the APEC summit of 2014,
contrary to this being a geopolitical strategy on the part of Xi
Jinping for some sort of revival of Chinese imperialism — as is
being claimed by the {New York Times} and the {Washington Post}
— Xi Jinping actually offered to President Obama that the United
States could join this New Silk Road policy in addition to the
new Asian Infrastructure Development Bank policy.  This was an
offer to say you can participate in this win-win policy.  Now, of
course, Obama has not reciprocated that offer, but we can see the
foundations for a completely new vision of international economic
and strategic relationships among nations; based on this win-win
policy.  So, that is the substance of this new report from
LaRouche PAC, “The United States Joins the New Silk Road”; and
that’s what I want to ask Ben Deniston to elaborate on in a
little bit more depth in the conclusion of tonight’s broadcast.

BENJAMIN DENISTON:  Thanks, Matthew.  I think just picking
up off of what Matthew said, I think that’s the most —
obviously, if you believe the media today in the United States,
I’ve got some unfortunate news for you.  This is ridiculous
propaganda that’s been coming out, attacking China, attacking
Russia.  So, if you still believe that stuff, you’ve got to start
reading our website much more in depth and thoroughly.
This is ridiculous; this is an offer to the United States to
join in a new orientation for the planet.  And I think this
report we put out is — not only should you read this, you should
be circulating this to your friends, to your neighbors.  This is
a life or death issue for the United States right now; this is an
opportunity for us to actually save our nation by moving into a
new future of cooperation and development.  So, we have put out
now what’s on the site, and what we’re asking you to contribute
to support the printing of, is a life or death roadmap for the
United States to join into this new orientation led by China,
Russia and other nations.
I just want to take a couple of minutes just to emphasize
the importance of this offer.  Because as Matt said, this is
explicitly not a geopolitical move by China; this is not an
attempt to defeat the United States.  This is not an attempt by
China, or China in cooperation with Russia, to control resources
to the detriment of the United States; or to control regions of
the planet to the detriment of the United States.  This, as was
stated repeatedly, explicitly by China, is based on a conception
of win-win cooperation.  And understanding that the development
of fundamental science for mankind in cooperation with different
nations, creates a net increase in the amount of wealth and
resources available to everybody.  And we’re at the point in
mankind’s development that if we don’t rise to a level of
international relations and global cooperation premised on that
understanding, we’re not going to be able to exist as a species
on this planet.  If we continue this mode of geopolitical
conflict, we’ll destroy ourselves; as Obama is threatening to do
right now.
But as Mr. LaRouche was discussing on Monday earlier this
week, there is a true higher form of natural law that we have to
come to now organize ourselves around; to rise to.  And that is,
mankind’s fundamental nature is to progress, is to develop; this
idea of win-win cooperation.  I think you see maybe the most
stark difference between China’s orientation, the New Silk Road
orientation, premised on this idea of win-win cooperation and
development; and you compare that to what the Pope is now
supporting with this Green policy, with this British Malthusian,
global population reduction program.  Premised somehow on this
insane idea that the climate never changes unless mankind eats a
hamburger or drives his car around the corner or something
ridiculous like that.  You have this typification of the
genocidal, zero-growth imperial policy, with this Green movement,
with this climate change fraud.  And with the Pope now supporting
this entire fraud; on the one side typifying the evil of this
anti-human anti-mankind view, which needs to be eliminated,
versus this other direction that’s now available for us.
But the fundamental premise of the whole thing is that
mankind has to progress, that creative progress is not just nice;
it’s not just good, it is absolutely necessary for mankind to
exist.  If we ever stop progressing, society degenerates like
we’ve been discussing here; like the 20th Century typifies,
already shows us.  If you stop progressing, society destroys
itself.  But progress not in mathematical forms, not in logical
forms, but the type of unique, human, creative scientific
progress typified by Kepler, typified by Einstein.  That that’s
what’s been attacked by Russell; attacked by this British
imperial system, attacked throughout the 20th Century.  It’s this
understanding of human creativity as a unique principle in the
universe that is the only substance; the cause of what enables
mankind to act differently than animals, to fundamentally
increase his relationship to the universe.  As we’ve discussed,
to in effect, begin to separate himself from being just an
Earth-based species; and being able to exist in the universe by
mediating his existence through his relationship with the Solar
System as a whole.  That’s a creative act that doesn’t come from
the fraudulent type of science that Bertrand Russell had
attempted to impose on the world; that comes from a unique form
of human creative generation, unique acts of the human mind that
do not come from sense perception, do not come from your
empirical study of the world.  But come from human creativity per
se; the process of human creative development, which again, has
been attacked throughout the 20th Century.  So that I think is
the challenge we have; is not just to reverse the degeneration
that’s occurred.  But we need a new fundamental law of human
creative progress to rise as the guide stone for where mankind
must go.  Mr. LaRouche has been explicit on this; we’re not just
talking about reversing some policy.  Mankind’s survival today
depends upon a new Renaissance.  A new creation of a higher
understanding of mankind’s nature and unique purpose and mission
in this universe as a creative force going into the Solar System.
Going beyond the Solar System into the Galaxy; and understanding
that it is something unique about the human mind and its creative
potential that gives mankind the ability to do that.  So, this is
not just about reversing some bad policy; this is about
developing a positive conception, a new discovery of what it is
that enables mankind to progress.  What it is that enables
mankind to fulfill his true nature; what it is that makes mankind
a unique force on this planet.  A potential that no animal
species exhibits.  If we don’t understand that, it we don’t
premise the future on a new pursuit of those capabilities,
mankind is not going to make it.  Because that is what defines
our existence; that is what defines the future.  And if we don’t
rise to that level, as Mr. LaRouche has been warning, we’re not
going to make it through the current crisis.
So, I think that’s the challenge we have before us.  And I
would refer back to Mr. LaRouche’s remarks on Monday, in his
discussion with the Policy Committee on the LaRouche PAC website.
We have to come forward with this higher conception of the true
natural law that mankind must rise to; and I think we have to
come to it today.

OGDEN:  I would like to thank both Jeff Steinberg and Ben
Deniston very much for joining me here tonight.  Again, the full
contents of this “US Must Join the New Silk Road” report is
available on the LaRouche PAC website; but we would ask you to
donate and make sure that this can be spread as widely as
possible.  This is a crucial document for the future of the
United States.
Now, as I announced at the very beginning of this broadcast,
immediately following the conclusion of our broadcast tonight,
there will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche on the normal channels of the Fireside Chat.  This is a
telephone discussion; if you’ve not been a participant in these
before, please contact the LaRouche PAC office, and you can get
the information to become a participant.  And please ask Mr.
Lyndon LaRouche a question; these are crucial opportunities for
the American people to engage in a live question and answer
dialogue with Lyndon LaRouche.  So we would ask you to go
immediately from viewing this broadcast to participating in this
emergency Fireside Chat, which is taking place tonight, December
30, as part of our emergency initiatives on the threshold of the
new year.  So thank you, and please stay tuned to
larouchepac.com.

Med formand Tom Gillesberg

21. december 2015 – Den russiske Rossiya-1 Tv-station sendte den 20. december dokumentarudsendelsen ”Verdensordenen”, som indeholder flere interviews med præsident Vladimir Putin, hvor han diskuterer Ruslands syn på den globale strategiske krise og truslen om terror og skarpt kritiserer den amerikanske forkærlighed for at påtvinge andre nationer (som f.eks. Ukraine) Vestens forestillinger om ”demokrati” – idet man herved overtræder international lov, fremfor at samarbejde med alle parter for at opnå fred og økonomisk udvikling og besejre terrorismen.

RT, Sputnik, nyhedswebsiten Vestnik Kavkaza (vestnikkavkaza.net) og amerikanske medier rapporterede om Putins vidtrækkende bemærkninger til den prominente russiske journalist Vladimir Soloviev, der har produceret dokumentaren.

“Det bipolære system kollapsede, og vore partnere burde have tænkt over, hvordan de skulle blive til de moralske ledere af de nyligt opståede, globale relationer”, sagde Putin. ”I stedet fortsatte de med at tænke og agere på de gamle måder, med koldkrigsklichéer.”  USA og dets vestlige alliererede klynger sig til den absurde idé, at Rusland ønsker at genrejse Sovjetunionen, anklagede Putin. Hvad der er endnu værre: Europa har opgivet sin suverænitet og underkastet sig USA. ”Europa har overhovedet ingen selvstændig udenrigspolitik.”

Han sagde desuden, at Vesten tror, det kan pålægge andre områder sin egen standard for demokrati. ”Da de forskellige operationer begyndte … i Afghanistan, Irak eller Libyen, var det altid min holdning, at vi må handle forsigtigt. Man kan ikke have sine egne begreber om godt og ondt og tro, at demokrati automatisk kan overføres til andre lande og folk, andre kulturer, andre religioner og traditioner.” Se, sagde han, på katastrofen i dag i Ukraine, som køres af oligarker, der kontrolleres af Vesten, som er i færd med at afindustrialisere landet.

Den russiske præsident understregede, at han uden vanskeligheder kan arbejde sammen med Syrien, USA, Saudi Arabien og andre arabiske nationer, fordi han opretholder en konsekvent holdning, der ikke ændrer sig. Med hensyn til atomvåben, så understregede Putin, at, alt imens ”atom-triaden er den klippefaste grund, hvorpå vores atomare sikkerhedspolitik hviler, så har vi aldrig truet, og vil heller aldrig true nogen med denne atomare kølle, selv om det er et vigtigt element i vores militærdoktrin … Jeg håber ikke, at der er nogen mennesker på planeten Jorden, der er vanvittige nok til at vove at bruge atomvåben.” Men, advarede han, det virker, som om nogle lande – Obama? – ”har mistet deres virkelighedsfornemmelse” og tror, man kan diktere Rusland, hvordan det skal føre sin politik. ”Det kommer ikke til at ske”, sagde han.

I denne nyhedsorientering har vi valgt at bringe en række uvurdelige, strategiske vurderinger vedrørende kampen imod Islamisk Stat, flygtningekrisen i Europa og det igangværende finanskollaps, som er fremkommet i løbet af december måned på de ugentlige webcast, der finder sted hver fredag aften amerikansk tid på www.larouchepac.com. LaRouchePAC er en amerikansk politisk aktionskomité, grundlagt og vedvarende inspireret af den amerikanske økonom og statsmand, Lyndon LaRouche. Jeffrey Steinberg (t.v.) er en ledende medarbejder til Lyndon LaRouche og er også efterretningsredaktør for tidsskriftet Executive Intelligence Review. Ben Deniston er leder af LaRouchePAC’s Videnskabsteam.

Download (PDF, Unknown)

Under diskussioner med sine kolleger søndag aften opsummerede Lyndon LaRouche den globale, strategiske krise i præcise vendinger: Londons og Det britiske Imperiums magt må omgående elimineres, eller også vil hele det transatlantiske område, med start i USA, hastigt styrtdykke ud i et ukontrollerbart kaos. Forholdsregler til kontrol må indføres, og dette betyder, at Det britiske Imperiums magt, der kontrollerer Obama, må fjernes.

Problemet er, at ledende personer i regeringsinstitutionerne i Washington, med start i den amerikanske Kongres, der allerede burde være trådt i aktion imod Obama, ikke har handlet. Obama leder stadig sine tirsdagsmøder for (drone-)drab, på trods af den kendsgerning, at hans tilstand er under hastig degeneration, i accelererende tempo. Det britiske monarki er fortsat den institution, der regerer over det transatlantiske område.

LaRouche bemærkede, at Rusland er anderledes, og Kina er også anderledes. Det er nationer, der samarbejder, og ser hen til en udvidelse af deres samarbejde. Men der er alvorlige problemer, med at skaffe tilstrækkeligt med vand og mad til en begyndelse. Rusland og Kina er i dag de eneste, virkelige magter, der potentielt set handler imod Det britiske Imperiums stadigt eksisterende magt, og imod deres redskab, præsident Obama.

I realiteten, erklærede LaRouche, så har kræfterne bag 11. september (2001) magten over USA. Der har været et utilstrækkeligt angreb imod det anglo-saudiske apparat, der stod bag 11. september. Som følge heraf har de kræfter, der repræsenteres af Bush og Obama, fået fribillet til at handle. Hvis arven efter det britiske monarki og dets Bush- og Obama-operationer kan knuses, kan USA og store dele af den øvrige verden reddes.

LaRouche understregede, at centrum for kampen imod det britiske tyranni, der repræsenteres af Bush og Obama, skal findes på Manhattan og nærmeste omgivelser. Denne pointe blev tydelig i denne weekend gennem to koncerter, der blev afholdt af Schiller Instituttet, der præsenterede Händels Messias i Brooklyn og Manhattan. Alt i alt blev de to forestillinger besøgt af flere end 1.000 mennesker, med kun ståpladser til begge forestillinger. Den strøm af støtte til forestillingerne og til ideen om forbindelsen mellem klassisk kultur, videnskab og den politiske kamp for en genoplivning af Det amerikanske System, illustrerer den kendsgerning, at der i den amerikanske befolkning er en kerne, centreret omkring Manhattan og dele af det nordlige Californien især, der kan redde nationen. Disse områders førende borgeres særlige egenskaber kan spredes i hele landet, men kun med fokus på ånden og aktiveringen fra Manhattan.

Nedsmeltningen af hele systemet er i fuld gang. Det globale blodbad kan udelukkende standses af et gennembrud i USA, med start i fjernelsen af Wall Street og genindførelsen af Glass-Steagall. Dette må ske inden krakket finder sted, og det kunne ske, hvornår det skal være, fra nu af og fremefter. Dette er ikke et ’hype’ eller et slogan. Den 1. januar 2016 træder reglerne for bail-out i kraft i Europa. Samme dag vil Puerto Rico gå i betalingsstandsning med de første 1,4 mia. dollar i gæld til gribbefondene.

Enten får man Glass-Steagall vedtaget nu, eller også vil følgen blive kaos i hele det transatlantiske område, og under disse omstændigheder er det næsten sikkert, at kræfterne i Det britiske Imperium vil satse på krig med Rusland og Kina.

17. december 2015 – Generalløjtnant Sergei Karakaev, kommandør over Ruslands Strategiske Missilforsvarsstyrker, sagde til reportere under en pressekonference i Moskva i går, at det amerikanske missilforsvarssystem ikke er i stand til at modstå et massivt angreb fra russiske interkontinentale, ballistiske atommissiler. Russiske militæreksperters analyser har fundet, at »at hverken ildkraftpotentialet eller databehandlingsevnen hos de nuværende, deployerede amerikanske missilforsvarsinstallationer«, var i stand til at klare et masseangreb fra den russiske atom-triade, sagde han.

Ifølge RT påpegede Karakaev amerikanske eksperters vurderinger, der mener, at et effektivt missilforsvarssystem må bestå af forskellige integrerede typer af midler til at forhindre missiler (et »forsvar i flere tempi«, (amr. ’layered defense’), som det kaldes i det amerikanske militær, -red.), det være sig kinetiske eller lasersystemer, der deployeres i alle omgivelser, inklusive i rummet. Derfor er de langfristede udviklingsplaner for Ruslands Strategiske Missiltropper blevet rettet til at tage det forudsagte omfang og tempo for den amerikanske udvikling af missilforsvar i betragtning, sagde generalen.

De Strategiske Missiltropper har planer om at introducere nogle »splinternye og effektive midler og teknikker til at gennemtrænge ethvert missilforsvarssystem«, sagde general Karakaev og understregede, at russiske ballistiske missiler er i stand til at ramme mål »hvor som helst i verden«. Den næste generation af ballistiske misiler med banebrydende karakteristika, og med nye midler til at gennemtrænge missilforsvarssystemer, ville »garantere neutraliseringen af de fremvoksende, potentielle trusler«, sagde Karakaev.

https://www.rt.com/news/326121-us-missile-shield-russian-icbm/

Foto: Et RS-24 Yars / SS-27 Mod 2 solid propellant interkontinentalt ballistisk missil.

En fjerde New York-hedgefond lukkede i dag for udtræk, som følge af, at hele junk- og højrente-obligationsmarkedet er i færd med at nedsmelte. I takt med, at de raketstore spekulative lån i olie, gas og mineraler løber ind i kollapsende priser under en sløv økonomi, er flere »markedseksperter« (gribbeinvestorer) såsom Wilbur Ross og Carl Icahn kommet med erklæringer, hvor de siger, at de ser en trussel om, at kollapset i junkkredit kan sprede sig til det langt større kreditmarked for kreditvurderings-selskaber – hvilket muligvis kunne få hele det vestlige finanssystem til at krakke.

Under alle omstændigheder står systemet ikke til at redde. Lyndon LaRouche sagde i dag, at alle pengene på Wall Street er nominelle, spekulative værdipapirer, der ikke er en rød øre værd og må afskrives på samme måde, som Franklin Roosevelt gjorde det, da han tiltrådte sit embede i 1933.  FDR kunne dernæst sætte folk i arbejde og atter give en befolkning, der nær var blevet drevet ud i døden, sin værdighed tilbage. Men situationen i dag er langt værre. LaRouche påpegede de tusinder, måske millioner, af midaldrende, aktive mennesker, der er drevet ud af arbejdsstyrken, og som kommer ud i stofmisbrug, hvilket er, hvad der ligger bag den seneste tids voldsomme stigning i selvmord. Han påpegede den italienske borger, hvis livsopsparing blev stjålet under en bank »bail-in« (dvs. ekspropriering af kundernes indeståender) i sidste uge – »et signal om, at gribbene er gået for vidt».

Obama står i vejen for den eneste løsning på katastrofen, som er en gennemførelse af Glass-Steagall og en lukning af »for store til at lade gå ned«-bankerne og den efterfølgende opbygning af et nyt system. Det, der mangler, er lederskab – der kan fjerne Obama, gennemføre Glass-Steagall og skabe en genrejsning af USA’s og verdens økonomi gennem store infrastrukturprojekter sammen med BRIKS og Kinas programmer under den Nye Silkevej. »Det kræver ikke et stort antal mennesker«, sagde LaRouche i dag, »men et antal store mennesker«.

Hvis den rablende fascist Donald Trump og Obama-marionetten Hillary Clinton blev fjernet som kandidater, så kunne de anstændige kandidater og andre fra både det demokratiske og republikanske parti komme sammen for at udføre jobbet, nu, før finanssystemet imploderer, og før Obama kan begynde sin krig med Rusland og Kina.

I dag meddelte (udenrigsminister) John Kerry, efter et møde med Sergei Lavrov og Vladimir Putin i Moskva, at USA ikke længere stillede krav om, at Assad skulle afsættes, før en koalition imod terroristerne kan lanceres og en overgangsproces til en ny regering initieres i Syrien. Som Putin gentagne gange har sagt, så er det kun det syriske folk, der kan beslutte, hvem, der skal regere Syrien, på trods af Obamas kriminelle regimeskift-galskab. John Kerry har nu brudt med denne Obama-politik – men, så længe, Obama forbliver ved magten, så længe eskalerer faren for krig ganske enkelt, alt imens finanssystemets krak kommer stadig nærmere – måske i de næste par dage.

12. december 2015 – Under konferencen i sidste uge i forbindelse med RT’s 10-års jubilæum i Moskva, foretog RT-korrespondent Sophie Shevernadze et live-interview med gen. Michael Flynn, forhenværende chef for det amerikanske forsvars efterretningstjeneste (Defense Intelligence Agency, DIA), og en skarp kritiker af præsident Obamas overlagte, hemmelige aftaler med islamistiske terrorister, gennem ulovlige overførsler af våben fra Benghazi i Libyen til jihadist-oprørere i Syrien. På grund af sine præcise efterretnings-briefinger og sin villighed til at modsætte sig nogle af de mest katastrofale udslag af præsident Obamas politik blev gen. Flynn i 2014 fyret fra sin post.

Shevernadzes interview med gen. Flynn er slået op på hendes webside, både som video og som udskrift.

Her følger nogle af de vigtigste uddrag af den vidtrækkende dialog, der er centreret omkring gen. Flynns karakteristik af ISIS som fjende nummer et, både for Rusland og USA, og hans skarpe kritik af præsident Obamas påståede successer i krigen mod Islamisk Stat.

Sophie Sheverdnadze: Efter hvad jeg forstår, ønsker vi alle ISIS besejret, ikke sandt, det er vores største interesse, dette er en fælles trussel, som vi er oppe imod, vi befinder os i en lang kamp hen over flere generationer imod fundamentalistisk islam, så – tyrkiske forbindelse til ISIS og til oliehandlen med terrorgruppen har været kendt, og har været et problem længe før alt dette her med Rusland skete. Så mit spørgsmål er, kan vi overhovedet forvente, at Tyrkiet, der i nogen grad er en allieret, vil kæmpe mod ISIS, når landet profiterer af dem?

Michael Flynn: Ja, jeg tror, der er mange mennesker, der profiterer på ISIS. Jeg mener, at vi for det første kollektivt må – i fællesskab klart må definere, hvem fjenden, vi er oppe imod, er. Vi må klart definere vores fjende. Dette er en kræftform inden for den islamiske religion, folk har tendens til at bruge udtrykket radikale islamister, og jeg mener, at det er en god definition. Jeg har hørt et ord på arabisk, ’fa’hish’, hvilket betyder ’mere end foragtelig’, og jeg mener, at det er et endnu bedre ord end det andet, vi ser, dette andet ord, der bruges – Daesh. Dette er en fjende, der er udsprunget fra denne region, fra Mellemøsten, og den er nu spredt geografisk, spredt geografisk her i Rusland og spredt geografisk i Europa, og helt bestemt i USA. Vi har set alle disse forskellige angreb for nylig. Rusland havde sine egne problemer i 2001, i teatret i Moskva, i Nordossetien i 2004, hvor den samme ideologi dræbte børn. Jeg mener, dette nylige angreb i Californien, det var imod en social serviceorganisation; jeg mener, det er bare utroligt.

SS: Præsident Obama synes at mene, at han har inddæmmet ISIS.

MF: Ja, jeg ved, at han har sagt det, og jeg er uenig i det. Jeg er absolut uenig i det. Jeg er uenig i forbindelse med, hvordan vi har sagt, at vores strategi virker eller ikke virker. Jeg mener, at USA må indtage en større lederrolle. Et at de store spørgsmål, Sophie, – og jeg mener, dette er vigtigt for denne lytterskare – er, at for et år siden, før Rusland besluttede, før præsident Putin besluttede at tage de skridt, han tog i Syren, var situationen fundamentalt en anden. Der var muligheder, med nogle af os, der virkeligt pressede vores regering til at gøre mere, ikke blot militært, men med at ændre hele det økonomiske system, der eksisterer i Mellemøsten, og det kan jeg sige noget om, hvis du ønsker det. Men da Rusland pludselig dukker op på det mellemøstlige fodboldstadion, om du vil, så bringer Rusland sig selv i spil, og det ændrer fundamentalt dynamikken i dette særdeles geostrategiske spil, som vi befinder os i lige nu. Det er ikke et spil, det er meget virkeligt. Rent taktisk skal man huske på, at dette en fjende, der ikke har jetfly og droner, missiler og alle disse skibe, dette er en fjende, der bliver angrebet med bomber fra himlen – med droner eller jetfly, artilleri – og hvordan går de så til modangreb? De dukker op midt i Paris, midt i Moskva, de dukker op på steder som San Bernardino – det er sådan, de går til modangreb. Så når vi tænker på krigsførelse, og vi tænker på slagmarken, så er det ikke bare en direkte mand-til-mand konfrontation et sted som Raqqa eller Mosul, eller i Fallujah i Irak og Syrien. Dette er en global strid, og denne fjende har besluttet at slå tilbage på den måde, at de indgyder frygt – dette er en terror-bevægelse, det er ikke en bølle-bevægelse, det er ikke en kult, det er ikke en kriminel organisation. Det er en terrorist-organisation, der bygger på en meget radikal form for islamisme.

https://www.rt.com/shows/sophieco/325569-strategy-isis-terrorism-attacks/