Demografisk sammenbrud: Det russiske tilfælde.
LaRouche 2001: Hvis vi ikke reformerer IMF, får vi Ny Mørk Tidsalder

8. november 2015 – Efter Sovjetunionens kollaps og under Det britiske Imperiums udplyndringspolitik, gennemgik Rusland et chokerende, befolkningsmæssigt sammenbrud, ikke ulig det, der nu rapporteres at finde sted i USA under Bush- og Obamapræsidentskaberne. Som den russiske økonom, tidl. medlem af Dumaen og nuværende rådgiver til præsident Putin, Sergei Glazyev, skrev i sin bog fra 1999 ’Folkemord’: »Den årlige rate af nedgang i befolkningstallet [i Rusland i 1990’erne] har været mere end det dobbelte af nedgangen under perioden af Stalinistisk undertrykkelse og massehungersnød i første halvdel af 1930’erne … Intet tilsvarende dette er forekommet i Ruslands tusindårige historie.«

Lyndon LaRouche havde, i en historisk vidneberetning, han aflagde den 29. juni 2001for den russiske Statsdumas Økonomiske Komite, som Glazyev dengang var formand for, advaret:

»I øjeblikket er verden som helhed domineret af den kendsgerning, at vi befinder os i IMF-systemets slutfase, i hvert fald i den form, det udviklede i kølvandet på den amerikanske præsident Nixons introduktion af den monetære orden med den såkaldte ’flydende vekselkurs’ medio august 1971. I modstrid med den hysteriske propaganda, der kommer fra Bushregeringen, der nu er i store vanskeligheder, så er der intet, der kan redde det nuværende globale finanssystem og monetære system i sin nuværende form.

Den fortsatte afvisning af at acceptere visse nødvendige, omfattende reformer i disse systemer ville frembringe ikke alene en økonomisk katastrofe værre end den værste periode i 1930’ernes økonomiske depression. Den aktuelle krise vil også, med mindre den stoppes af nødvendige, drastiske reformer, udvikle sig til en demografisk katastrofe, som mere eller mindre kan sammenlignes med det, historikere kalder ’den Nye Mørke Tidsalder’, der dominerede over Europa i kølvandet på det såkaldte Lombard-banksystems bankerot i det fjortende århundrede. At tale om en økonomisk politik, der ikke inkluderer en snarlig og omfattende reform af IMF-systemet, er derfor værre end tidsspilde.

Vi kan besejre dette kollaps, men kun, hvis vi er i stand til at frembringe en vis grad af internationalt samarbejde», erklærede LaRouche.

Foretag nu en sammenligning mellem den totale vending, der finder sted i Rusland under præsident Putins politik, og i hans BRIKS-allierede lande mere alment, og så det accelererende, demografiske sammenbrud og den Nye Mørke Tidsalder i Amerika under Bush og nu Obama.

Hvorfor sidder Obama stadig i Det Hvide Hus?




RADIO SCHILLER den 9. november 2015:
Havner vi i himmel eller helvede?
Faren for atomkrig, samt muligheden for samarbejde

Med formand Tom Gillesberg




Schiller Instituttet besøger videnskabsbyen Dubna i Rusland – november 2015

To repræsentanter fra Schiller Instituttet, Benoît Odille og Stephan Hochstein, besøgte videnskabsbyen Dubna, Rusland, fra 26. – 30. okt., inviteret af det Føderale Russiske Agentur Rossotrudnichestvo. I denne korte video (15 min.) præsenterer vore reportere, hvordan byen Dubna kan være en model for fremtiden i ånden efter Schiller Instituttets opfordring til skabelse af »Cusanus-byer« (opkaldt efter renæssancegeniet Nicolaus af Cusa) i hele verden. At bygge sådanne videnskabsbyer som Dubna, der bringer forskningscentre, universiteter, produktionsfabrikker og kultur- og uddannelsescentre sammen, er den optimistiske vej til et Fredsparadigme for Civilisationen, der bygger på menneskehedens fælles mål.

Helga Zepp-LaRouche, en af verdens førende autoriteter i Nicolaus af Cusa, såvel som også stifter af Schiller Instituttet, skrev, at »hvis man skulle skrive en ny forfatning for en verden af suveræne nationalstater, kunne denne definition af Nicolaus indgå fuldstændig uændret, for, som det første, må mennesker leve«. Hun citerer fra Cusas Concordantia Catholica:

»Men fra begyndelsen blev mennesket givet fornuft, der skiller dem ud fra dyrene. De ved, på grund af eksistensen af deres fornuft, at sammenslutning og fællesskab er meget gavnligt – er i sandhed nødvendigt for deres selvopholdelse og for at opnå formålet for menneskelig eksistens.«

Og derfor, argumenterer Cusa,

»har mennesket bygget byer og vedtaget love for at bevare enhed og harmoni, og de etablerede vogtere af alle disse love, med den nødvendige magt til at sørge for det almene vel«.

(Zepp-LaRouche) »Dernæst fastlægger Nicolaus, på den klareste måde, det princip, der adskiller den suveræne nationalstat fra de forudgående oligarkiske former for samfund, ved at definere den eneste, legitime kilde til magt som værende den at kere sig om det almene vel, til hvilket alle, eller et flertal af mennesker, må give deres samtykke.

Som vi viser i vores Specialrapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, så eksisterer den mulighed at indlede dette Nye Paradigme og bygge flere af disse byer.«

 

 




Kinas globale jernbanemission ”At dække verden”
– Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015Macau Magazine publicerede en slagkraftig gennemgang af Kinas verdensdækkende udviklingsprogram, som kaldes ”Globalt spor – Kinas vision om et verdensdækkende jernbanenet”, af Luo Xunzhi. Artiklen reflekterer over den verdensvision, der præsenteres i EIR’s Verdenslandbro-rapport, og, da den nu cirkulerer over hele Kina på kinesisk, er rapporten måske i virkeligheden en af forfatterens kilder.

Artiklen indleder med: ”Kina har bygget verdens største højhastigheds-jernbanenetværk på bare 8 år. Nu ønsker de at gøre det samme i hele verden. Planen inkluderer en bane, som forbinder Beijing og Moskva på 33 timer, og ruter tværs over Sydamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og tværs over Afrika fra Det Indiske Ocean til Atlanterhavet – noget, de europæiske kolonimagter aldrig præsterede. Et så ambitiøst program har intet land nogensinde tidligere foreslået. Hvis de alle bliver bygget, vil de forvandle økonomierne i de lande, de kommer igennem, ligesom USA’s transkontinentale jernbane til Stillehavet i det 19. århundrede, som åbnede de vestlige stater, således at landmænd kunne etablere sig og industrien vokse.”

Andre aspekter:

* ”Det mest dramatiske projekt i Ét bælte, én vej-initiativet i Rusland er en foreslået højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Moskva, som går gennem Kasakhstan, en distance på 7.000 km, der ville reducere rejsetiden fra den aktuelle på 6 dage til 30 timer … Første vicepræsident for de russiske statsbaner, Alexander Misharin, sagde, at han forventede, at byggetiden ville være fra 8 – 10 år. Han sammenlignede det nye jernbanenetværk med Suez Kanalen med hensyn til størrelse og betydning.”

* ”Mere end noget andet kontinent har Afrika behov for jernbaner. Kina har været meget aktiv her og har lovet at bygge det, som ingen europæiske kolonialmagter – Storbritannien, Frankrig, Portugal, Belgien eller Tyskland – formåede at gøre: en jernbane fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet.”

* ”I Østafrika bygger Kina en 472 km lang jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og landets største havneby, Mombasa, som vil forkorte rejsetiden fra 15 timer til fire en halv time. Byggeriet begyndte i oktober, 2014 og forventes færdigt i 2017 til en anslået pris af US$ 3,8 milliarder. Det er planen, at jernbanen bliver en del af et nyt netværk, som kobler Kenya, Rwanda, Sydsudan og Uganda sammen.”

* ”I forbindelse med et besøg i Sydamerika i maj, 2015, overværede statsminister Li Keqiang og Brasiliens præsident Dilma Rousseff underskrivelsen af en forundersøgelse af etableringen af en 4.400 km lang jernbane, som skal forbinde Brasiliens Atlanterhavskyst med Stillehavskysten i Peru. Den blev underskrevet af de to lande og Kina … Spanien og Portugal, de to magter, som koloniserede Sydamerika, overvejede aldrig at bygge en sådan jernbane tværs over kontinentet.”

* ”For første gang er Kina begyndt at bygge jernbaner i Europa, det sted, hvor teknologien blev udviklet for 200 år siden. Det har en vigtig, historisk betydning, er et tegn på, hvordan centrum for den globale økonomi bevæger sig fra vest mod øst.”

* ”Kina tilbyder også at bygge Storbritanniens HS2, et højhastighedstog, som forbinder den centralt beliggende by Birmingham med Leeds og Manchester mod nord. Tilbuddet er fuld af symbolik – verdens nyeste jernbanemagt sælger sin teknologi og ekspertise til den ældste … Ingen Mandarin i Qing-regeringen kunne have forestillet sig et sådant resultat.

Se hele artiklen: http://www.macauhub.com.mo/en/2015/11/02/global-track-china-sees-its-railways-covering-the-world/]

 

Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015 – Kina og Singapore skal underskrive en aftale om sammen at udvikle et nyt storskala-projekt i det vestlige Kina, i forbindelse med Xi Jinpings besøg i Singapore i denne uge. Straits Times oplyser, at projektets tema bliver ”moderne konnektivitet og moderne service”, og at det bliver en del af det økonomiske Silkevejsbælte.

Det bliver det tredje, store projekt, Singapore har bygget i Kina – de byggede en industripark i Suzhou i 1994 og en miljø-by i Tianjin i 2008. Placeringen af det planlagte projekt er endnu ikke bekendtgjort, men det bliver i vest med Xian, Chungqing eller Chengdu som mulige mål.

Xi besøger også Vietnam i denne uge.

 




RADIO SCHILLER den 2. november 2015.
Syrien: Gennembrud på topmøde i Wien;
men Obama sender militærrådgivere til Syrien!

Med formand Tom Gillesberg




Russisk advarsel på højt niveau: Obama-strateger overvejer global krig

Søndag, 1. november 2015 – Ruslands vicepremierminister leverede en offentlig advarsel den 30. okt. om, at Obamaregeringen overvejer en verdenskrig imod Rusland.

Dmitri Rogozin talte til journalister efter et møde i det Russiske Nationale Sikkerhedsråd, der muligvis har drøftet spørgsmålet, og fordømte USA’s »nuværende Prompt Global Strike-doktrin«, en strategi, der går ud på at undertrykke en modstanders (Ruslands eller Kinas) evne til at udføre et angreb som gengældelse for et førsteangreb. Rogozin kaldte dette for »illusorisk«, men i vendinger, der ikke kunne misforstås.

»USA’s strateger er for første gang begyndt at have illusoriske visioner om, at de kan opnå sejr over en atommagt i en ikke-atomar krig. Dette er nonsens, dette vil aldrig ske«, sagde Rogozin efter mødet, refereret af TASS.

Rogozin syntes imidlertid at advare om en atomkrig med diskussioner om planer for at genoplive »civilforsvar« i Rusland. »Men konfronteret med en sådan trussel er opgaven at beskytte befolkningen«, sagde han. »Grundlæggende set må vi atter bygge civilt forsvar og sikkerhedsfaciliteter til befolkningen, og hvad vigtigst er, så må denne handling udføres på en ordentlig, strømlinet måde.«

Rogozin kom med denne advarsel i en situation, hvor den største NATO-øvelse i mange år, »Trident Juncture«, er i gang og inkluderer en øvelse i et førsteangreb på russiske styrker.

Mens stemmer i USA’s Demokratiske Parti begynder at angribe Obamas »illegale og forfatningsstridige« krigsplaner, så har EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche under hele Obamas anden embedsperiode understreget, at han (Obama) er i stand til, og med sandsynlighed vil, lancere atomkrig imod Rusland og/eller Kina, med mindre han fjernes fra præsidentembedet, for hvilket han ikke er skikket.

 

Foto: Dmitri Rogozin, fra tidligere på året.




EIR Forum i Washington: En afslutning af permanente krige
og finansiel panik: Glass-Steagall og den Globale Silkevej.
Hovedtale af Helga Zepp-LaRouche

Jeg mener, at vi er i virkelig fare, hvis et kollaps af systemet sker uden en reform af Glass-Steagall for at beskytte den almindelige befolkning fra dette, vi kunne virkelig ende med massive drab af hidtil usete dimensioner. Jeg mener, at hvis dette skete i Europa, oven i flygtningekrisen, så tror jeg, at vi kunne få borgerkrig i Europa, og vi ville sandsynligvis få en borgerkrig i USA.

Så jeg mener, at incitamentet for at ændre politik, mens der endnu er tid, er gigantisk, og den optimistiske tone er, at alternativet allerede er på plads.

Download (PDF, Unknown)




Russisk flystyrt i Egypten: Hvad hidtil er kendt

31. oktober 2015 – En russisk Airbus A321, der flyves af selskabet Kolavia under handelsnavnet Metrojet, styrtede ned på den egyptiske Sinai-halvø tidligt i morges og dræbte alle 224 passager og personel. Ifølge forskellige nyhedsrapporter havde flyet, der var en route til St. Petersborg, Rusland, nået en højde af 30.000 fod, da piloten foretog et nødopkald. Dernæst faldt flyet hastigt og mistede 6.000 fod på under et minut, for derefter at forsvinde fra radaren. En egyptisk sikkerhedskilde på ulykkesstedet sagde til Reuters, at flyet havde ramt jorden i mindst to stykker, skønt andre rapporter siger, at lig af passagerer er blevet fundet så langt væk som tre mil fra hovednedstyrtningsstedet. Ifølge nyhedsrapporter har man allerede bjerget både cockpit-stemmen og optagelser med flyvedata fra vraget.

Næsten omgående efter styrtet. Den egyptiske affilierede til ISIS hævder at have skudt flyet ned i en erklæring, der siger, at det var hævn for den russiske bombning i Syrien. Russiske regeringsfolk har imidlertid afvist denne erklæring. »Denne information kan ikke anses for troværdig«, sagde den russiske transportminister Maxim Sokolov. »Vi er i tæt kontakt med vore egyptiske kolleger, med flyvemyndighederne i dette land. I øjeblikket har de ingen informationer, der kan bekræfte disse historier.« Den form for skulderstøttede våben, som en terroristgruppe kan forventes at være i besiddelse af, er ikke effektive mod mål, der flyver højere end 15.000 fod. Alt imens andre midler til overlagt nedskydning af et rutefly i luften ikke kan udelukkes, så synes russiske regeringsfolk at hælde mod en teknisk fejl som årsag til styrtet.

Den russiske præsident Vladimir Putin har beordret premierminister Dmitry Medvedev til at danne en kommission for at undersøge tragedien, og Ruslands Undersøgelseskomite har anlagt en kriminalretssag imod flyets operatør. Ligeledes har Putin udpeget 1. november som en national sørgedag for ofrene.




EIR: Hvorfor amerikanerne nu må tislutte sig Vladimir Putins initiativer

Havde det ikke været for Vladimir Putins intervention, ville menneskeheden have været færdig. – Lyndon LaRouche.  

25. oktober 2015 – Lyndon LaRouche taler om diskontinuiteter, afbrydelser – om afgørende vendepunkter – der fundamentalt har ændret kursen og den potentielle retning af menneskets historie til enten det bedre eller værre.

Download (PDF, Unknown)




Obama gør fremstød for tre krige samtidig

29. oktober 2015 – Præsident Obama bevæger USA stadig nærmere til global krig mod Rusland i Europa og Mellemøsten og mod Kina i Asien. Han ønsker at myrde et massivt antal mennesker, og han gør det gennem udflugter og ’snigende missioner’ (dvs. missioner, der gennemføres i smug, uden nogen debat og uden korrekt bemyndigelse, -red.) med det formål at sabotere enhver reel diskussion i USA. I stedet for at komme med regulære erklæringer om den vedtagne politik fra Det Hvide Hus, gør Obama det i form af lækker gennem anonyme regeringsfolk længere ned på rangskalaen til diverse nyhedsorganisationer. Hvis Obama ikke bliver stoppet gennem en forfatningsmæssig fjernelse fra embedet, vil en atomkrig blive resultatet af en eller flere af disse konfrontationer:

* Wall Street Journal rapporterede i går, at NATO overvejer at udsende på en fremskreden post et stort troppekontingent i Polen og de tre baltiske stater. Den plan, der er under overvejelse, omfatter udsendelse af en bataljon, omkring 800-1.000 mand, under NATO-kommando i hvert af de tre lande. En light-version af planen går ud på at sprede en enkelt bataljon hen over alle fire lande, men 15-20 % af soldaterne ville i alle tilfælde være amerikanske. Det forlyder, at tyske regeringsfolk giver udtryk for tilbageholdenhed og under private diskussion siger til deres allierede, at de ikke vil true Moskva som en permanent fjende, eller smække Moskva ude af Europa. Begge versioner af planen vil i Moskva blive opfattet som en provokation, hvad tyskerne meget vel ved, men artiklen henviser til unavngivne amerikanske regeringsfolk som kilde, en indikation på, at det er Obama, der har indledt en diskussion om dette fremstød hen imod atomkrig.

*I en anden artikel, der bygger på anonyme lækker fra Obamaregeringen, rapporterer Reuters, at det var Pentagon, der gjorde fremstød for provokationen i Det sydkinesiske Hav, under hvilken destroyeren USS Lassen sejlede frem til inden for 12 sømil fra de kunstige øer den 26. okt. i en »frihed for sejlads«-øvelse. De siger, at Pentagonfolk har krævet en sådan aktion for at udfordre Kina siden maj måned, men at det var Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet, der »bremsede« det indtil denne uge. Men aktionen byggede på en anmodning om »muligheder« fra forsvarsministeren Ash Carter – der trods alt er udnævnt af Obama – angiveligt for at respondere til den hurtige opbygning af disse øer. Det er den samme kampagne hen imod atomkrig, som Obama er engageret i, i Europa.

* Underhåndsudvidelsen af USA’s krig i Mellemøsten følger den samme fremgangsmåde, hvor Obama overvejer at udvide USA’s militære operationer i Syrien og risikere et sammenstød med Rusland; og i Irak, hvor regeringen hævder, at amerikanske tropper ikke er involveret i kamp, selv om en amerikansk soldat er blevet dræbt og fem andre såret i kamp, og med Carter, der lover mere af samme slags.




POLITISK ORIENTERING den 29. oktober 2015:
Flygtningekrisen: kræves: handling nu//
Obama truer Kina med militære midler

Med formand Tom Gillesberg




Ruslands udenrigsminister: BRIKS er forpligtet over for international lov, ikke regimeskift og kaos

28. oktober 2015 – I en tale den 26. okt. til BRIKS Globale Universitetstopmøde (GUS) i Moskva understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at BRIKS-alliancens nationer er »stærkt forpligtet over for de fundamentale principper og normer i international lov. Vi taler til støtte for at styrke FN’s centrale, koordinerende rolle i verdens anliggender, og vi accepterer ikke forsøgene på at løse problemer ud fra en magtposition, gennem indblanding i interne anliggender og nogle landes læggen pres på andre lande, inkl. den ensidige gennemtvingelse af sanktioner.«

Han anklagede, at den stigende trussel fra terrorisme og ekstremismens fremmarch i Mellemøsten og Nordafrika er et resultat af ekstern indblanding i svage statslige institutioner i regionen. Desuden hævdede han, »forsøgene på at gennemføre geopolitisk manipulation og vælte uønskede regimer førte til ødelæggelsen af sikkerhedsmekanismer, kaos, anarki, risiko for statens kollaps og terroristers overtagelse af deres territorier.«




Putin og Lavrov går frem med syriske, militære/diplomatiske operationer

26. oktober 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putins og udenrigsminister Sergei Lavrovs militære og diplomatisk intervention i Syrien er hastigt i færd med at transformere situationen i hele Sydvestasien, og i realiteten i hele verden. I kølvandet på den syriske præsident Hafez al-Assads besøg i Moskva i sidste uge, Putins møde med formanden for det iranske parlament Ali Larijani under Valdai-klubbens begivenhed i Sotji, Rusland, og mødet mellem Lavrov, den amerikanske udenrigsminister John Kerry og ledere fra Saudi Arabien, Tyrkiet og Jordan i Wien, er der nu fra flere sider diskussioner om fremskridt inden for internationalt samarbejde om krisen i Syrien, der grundlæggende set foregår uden om Obama.

En russisk, parlamentarisk delegation til Damaskus rapporter, at præsident Assad har indvilget i at afholde foreløbige valg i landet på betingelse af, at dette har befolkningens støtte, iflg. TASS. Medlem af det russiske kommunistparti Aleksandr Jushenko, der var med i delegationen, sagde, at Assad er »parat til at diskutere tilføjelser til Forfatningen, afholde parlamentsvalg og, hvis det syriske folk finder det nødvendigt, har udtrykt, at han er parat til at afholde præsidentvalg«, som Assad er sikker på at vinde, iflg. RT. Assad sagde til den syriske presse, at han venter besøg fra den russiske viepremierminister Dmitry Rogozin, formand for Dumaen Sergey Naryshkin og formand Valentina Matvienko.

Lavrov optrådte på et talkshow i Moskva lørdag, for at tale om situationen i Syrien og sit møde med Kerry dagen før. Han sagde: »Vi er parat til at inkludere den patriotiske opposition, inklusive den såkaldte Frie Syriske Hær (FSA), for at give den luftstøtte, selvom vi blev nægtet information om, hvor, iflg. amerikanske data, terroristerne er lokaliseret, og hvor den patriotiske opposition befinder sig.«

Fahad Al-Masri, talsmand for FSA (selvom der hersker nogen uenighed om, hvorvidt han rent faktisk er talsmand for FSA), foreslog et møde i Egypten med russerne. »Den Frie Syriske Hær er parat til en dialog med Rusland«, sagde han iflg. RT. »Vi må arrangere et nyt møde, så vi kan fremlægge vores holdning og diskutere vore fælles handlinger.«

Interessant nok sagde Lavrov, at Kerry havde forklaret ham, hvorfor USA havde afvist at acceptere en delegation under ledelse af premierminister Medvedev. »John Kerry sagde til mig: Ved De hvad, tag det ikke så bogstaveligt, for vi er i processen. Foreløbig er betingelserne for en sådan kontakt ikke forberedt. Lad os arbejde på ministerplan, og så vil vi være parate til at overveje jeres andre ideer«, sagde Lavrov.

Den præsidentielle talsmand Dmitri Peskov sagde til BBC fredag (interviewet skal faktisk udsendes i sin helhed mandag): »Desværre er det hidtil ikke lykkedes nogen af vore partnere at identificere en seriøs opposition, der ikke har forbindelse til terror, til ekstremistiske organisationer, til ISIL, al-Qaeda og andre. … Det er vigtigt at redde Syriens integritet, territoriale og politiske integritet, og ikke tillade, at hele regionen, inklusive de lande, der grænser op til Syrien, går ind i et mareridt af sammenbrud og terrorherredømme.«

 

 




Rusland trænger ind på NATO’s Middelhavs-sø

21. oktober 2015 – Rusland udfordrer NATO på dennes sydlige periferi – dens egen sø, om man vil, hvis man da køber NATO’s verdenssyn – og alliancen er ikke glad for det. NATO’s vicegeneralsekretær Alexander Vershbow sagde til Financial Times mandag, at Ruslands deployering for at bekæmpe anti-Assad oprørsstyrker er en umiddelbar udfordring for Vesten, og sandsynligvis en længerevarende én. »Vi må tænke på de bredere konsekvenser af denne oprustning i det østlige Middelhav og disse luftbasers kapacitet«, sagde Vershbow.

Ifølge FT kunne Ruslands fornyede tilstedeværelse i Middelhavet blive højst forstyrrende: det åbner hele NATO’s sydlige grænse for russisk provokation, alt imens det truer med at begrænse den »navigationsfrihed«, der gør det muligt for NATO hurtigt og let at deployere militære aktiver. For USA, f.eks., kunne det komplicere evnen til hurtigt at projicere flådemagt ind i Golfen. Det ville have gjort en NATO-beslutning om at intervenere i Libyen-konflikten i 2011 langt vanskeligere at planlægge.

De siger også, at Ruslands tilbagevenden til Middelhavet »pludselig placerer hele Europa inden for rækkevidde af dets hastigt udviklende arsenal af skibslancerede krydsermissiler og ballistiske missiler«. Og NATO har ikke noget svar, som det udviklede for Østeuropa. NATO-embedsfolk indrømmer uden tøven, at den (opfattede) trussel fra Rusland former Trident Juncture-øvelsen. Moskvas strategi hænger på at udskære beskyttende »bobler«, siger en højtplaceret NATO-embedsmand: »Vi anser dette for en del af hele deres doktrin«.  FT rapporterer yderligere, at Ruslands Middelhavsflåde, f.eks., rejser børster med sine mest magtfulde, antiluftskyts s300 missilsystemer, der er blevet tilpasset alle skibe for nær de mindste skibe. »For NATO skaber det det, som militære taktikere refererer til som antiluftskytsområde, hvor flyvning nægtes – en flyveforbudszone – men én, der er rettet mod vesten.«




Putin i Valdai-klubben om krig og fred

22. oktober 2015 – Emnet for dette års konference i Valdai Debatklubben i Sotji, Rusland, hvis hovedtale blev holdt af Putin, er »Samfund mellem krig of fred: At overvinde konfliktens logik i morgendagens verden«.

På podiet sammen med Putin var Reagans ambassadør til Moskva, Jack Matlock, fhv. tjekkisk præsident Vaclav Klaus og formand for det iranske Majlis, Ali Larijani. De talte hver især til forsamlingen, men deres bemærkninger er endnu ikke tilgængelige.

Deres tilstedeværelse forbinder Valdai-begivenheden med mødet i Wien i dag mellem udenrigsministrene fra USA, Rusland, Tyrkiet og Saudi Arabien. EIR’s kilder siger, at Kerry og Lavrov havde været tilbøjelige til at invitere Iran til mødet, men besluttede ikke at gøre det, indtil visse interne uenigheder med Iran er løst. De drøftede også at invitere Jordan og Egypten, der er ledende sunni-magter – som også Tyrkiet er det – men som støtter den russiske mission imod terrorisme i Syrien. Egyptens støtte til missionen har været åben og udtrykkelig lige fra første færd. Jordans støtte er stiltiende, men velkendt.

Putins åbningstale er kun delvist blevet offentliggjort på engelsk. I de indledende afsnit advarede han imod »konceptet om det såkaldte afvæbnende førsteangreb« og sagde, at der sikkert var nogen, der led under

»den illusion, at den ene parts sejr i en global konflikt igen var mulig – uden uafvendelige, uacceptable, som eksperterne siger det, konsekvenser for vinderen, hvis der da er én … Tærsklen for anvendelse af magt er blevet mærkbart lavere.«

Senere spurgte han,

»Hvorfor er det, at indsatsen fra lad os sige vore amerikanske partnere og deres allierede i deres kamp mod Islamisk Stat ikke har produceret nogen mærkbare resultater? Dette er tydeligvis ikke et spørgsmål om mangel på militærudstyr eller potentiale. USA har tydeligvis et enormt potentiale, det største, militære potentiale i verden, men at snyde er aldrig let. Man erklærer krig mod terrorister og prøver samtidigt at bruge nogle af dem til at arrangere brikkerne på det mellemøstlige bræt i sin egen interesse, som man har lyst til.«   




RADIO SCHILLER den 26. oktober 2015:
Ønskes: et nyt lederskab for USA

Med næstformand Michelle Rasmussen

Leder, 19. oktober 2015: USA: Obama kan og skal afsættes i denne uge

LPAC Fredags-webcast, 16. oktober 2015: De lækkede ‘Dronepapirer’: Brug chancen til at katalysere et presserende nødvendigt oprør, hvis vi skal redde USA. v/Jeffrey Steinberg

LPAC Fredags-webcast 23. oktober 2015

Link til the Drone Papers(på engelsk)




Den russiske krigsindsats i Syrien – Opdatering

16. oktober 2015 – Russiske kampfly har ødelagt i alt 456 ISIS-mål i Syrien, siden de påbegyndte deres bombninger den 30. september, sagde oberst-general Andrei Kartapolov, chef for den Russiske Generalstabs Direktorat for Hovedoperationer til reportere ved det Russiske Forsvarsministerium her til morgen under en konfronterende briefing, der understregede, hvordan Rusland har ændret situationen i Syrien. Ifølge Sputnik News rapporterede Kartalov, at russiske kampfly, med base i lufthavnen uden for Latakia, i løbet af den seneste weekend har fløjet 394 sortier og ødelagt 46 kommando- og kommunikationsposter, 6 fabrikker for sprængstoffer, 22 varehuse og brændstofdepoter, samt 272 militante stillinger, bastioner og feltlejre.

»De fleste bevæbnede formationer er demoraliseret. Der er voksende utilfredshed med feltkommandørerne, og der er bevis for ulydighed. Desertering er blevet udbredt«, sagde Kartalov. Han rapporterede ligeledes, at, iflg. efterretningskilder, krydser omkring 100 ISIS-kæmpere grænsen til Tyrkiet hver dag, idet de flygter fra kampzonen.

»Jeg vil gerne endnu engang påpege, at vore fly udfører luftangreb imod de militantes infrastruktur baseret på data, der kommer fra flere efterretningskilder, såvel som efterretninger, vi får fra informationscentret i Bagdad«, sagde Kartapolov som svar på påstande om, at Rusland skulle bombe andre mål end ISIS. »Vi bomber kun mål, der er besat af internationalt anerkendte terrorgrupper. Vore krigsfly opererer ikke i de sydlige dele af Syrien, hvor, iflg. vore efterretninger, enheder fra den Frie Syriske Hær opererer«, sagde Kartalov.

Kartalov understregede også, at Rusland gentagne gange har bedt om efterretninger om ISIS-stillinger fra den amerikansk ledede koalition, men ikke har modtaget noget svar.

»Da vi ikke modtog koordinater for ISIL-styrkerne, bad vi vore partnere om at give os data om regioner, der er besat af den moderate opposition. Desværre gav vore partnere os ikke et svar på nogle af vore forespørgsler«, sagde Kartalov. »Så vi skabte et omfattende kort over områder, der er kontrolleret af ISIL, baseret på vore efterretninger og på information fra centret i Bagdad«, fortsatte han.

Ifølge det Russiske Forsvarsministerium har russiske fly fløjet 669 sortier siden 30. sept. I den samme tidsramme har den amerikansk ledede koalition fløjet i alt 77 luftangreb, hvilket ekstrapoleres til 285 sortier, en beregning, der er baseret på den amerikanske centralkommandos egen rapport om, at kun 27 procent af angrebssortier i krigen mod ISIS resulterer i faktisk frigivelse af våben.

På jorden lyder rapporterne, at den syriske hær, med russisk luftstøtte, bevæger sig fremad. Russiske sortier er stilnet af i løbet af de seneste dage, fordi »frontlinjen med ISIL’s terrorgrupper (grupper fra Islamisk Stat) er under forandring som følge af aktive offensiver fra de syriske bevæbnede styrker«, sagde Forsvarsministeriet i en erklæring her til morgen. »Militanterne er på tilbagetog og forsøger at etablere nye stillinger og ændre det logistiske system, der leverer ammunition, våben og materialer til dem«, sagde ministeriet. Syrisk fjernsyn, der citerede en militær kilde, sagde, at hæren havde indledt en operation i den nordlige og nordvestlige del af provinsen Homs »med det formål at genoprette tryghed og stabilitet i landsbyerne og byerne i området«. Kampene, rapporterer AFP, synes at have til hensigt at sikre hovedvejen, der fører fra Homs til den tilstødende provins Hamas hovedby, Hama city.

»Regimet er i realiteten i færd med at gøre sine styrker parat i hele Homs’ nordlige landdistrikt … Det, vi frygter, er, at de vil følge samme strategi, som de havde i Hama-landdistriktet. De angreb faktisk kæmperne på alle fronter samtidig«, sagde lokal medieaktivist Hassan Abou Nouh til Reuters.

 




Rusland er »kategorisk uenig« i den hollandske havarirapport om MH17

14. oktober 2015 – Moskva er »kategorisk uenig« i den hollandske havarirapport om MH17, sagde Oleg Storchevoy, vicechef for Rosaviatsiya, Ruslands nationale tilsyn for civil lufttrafik, i går, og karakteriserede kommissionens konklusioner som »fundamentalt forkerte«. DSB, den officielle hollandske organisation, der fik ordre til at undersøge flyulykken den 17. juli 2014, udsendte sin slutrapport i går.

For det første sagde Rosaviatsiya, at det »støtter den hollandske havarikommissions konklusion om, at den ukrainske side har det fulde ansvar for ikke at lukke luftrummet midt i militæraktiviteterne, der kunne udgøre en potentiel fare for den civile flytrafik«. DSB, den hollandske organisation, der fik opgaven at undersøge ulykken, rapporterede, at flyet syntes at være blevet ramt af et jord-til-luft-missil og erklærede, at mindst 16 militærfly og -helikoptere var blevet skudt ned i det østlige Ukraine i månederne forud for MH17-ulykken.

For det andet rapporterede Rosaviatsiya-tilsynsmyndigheden, at »ukrainske myndigheder ikke sikrede koordinering mellem militære myndigheder og myndigheden for flytrafik for at sikre sikker flyvning.

For det tredje anklagede Rosaviatsiya, at, ved det første møde hævdedes det, uden beviser, at MH17 var blevet ramt af en BUK-1 missiltype, der var affyret fra byen Snizhne. Beviset var angiveligt et bueformet element, der skulle være blevet fundet. Dette var en forud aftalt version af begivenhederne, sagde Storchevoy. Det pågældende element var sandsynligvis plantet, anklagede Rosaviatsiya og bemærkede, at de virkelige kemiske stoffer, som en eksplosion af et BUK-missil efterlader, slet ikke stemmer overens med de data, som den hollandske rapport fremlægger.

Iflg. den hollandske havarikommissions rapport styrtede MH17 ned som følge af et 9N314M-model sprænghoved, båret af et missil i serien 9M38, der blev affyret et sted inden for et areal på 320 km2 i Østukraine; rapporten specificerede ikke, hvem, der var ansvarlig for affyringen.

Den russiske producent af forsvarssystemer Almaz-Antey fremlagde også sine egne undersøgelsesresultater, der fandt, at det missil, der nedskød MH17, kun kunne have været en model af missilerne i 9M38-serien, der blev taget ud af tjeneste i den russiske hær i 2011; de konkluderede også, at missilet blev lanceret fra regionen Zaroshchenske, der dengang var under Kijevs kontrol.

Rusland vil bruge sin ret til at indlede en fornyet undersøgelse af MH17-ulykken, sagde Storchevoy i dag til reportere. Rusland inviterede alle andre lande, ’der ikke finder det ligegyldigt at finde den sande årsag til tragedien’, til at vurdere Ruslands undersøgelsesresultater.

 




USA: Obama vil ikke modtage en russisk militærdelegation om koordinering

Washington har nægtet at modtage en russisk militærdelegation i USA om militær koordinering, eller at sende en delegation til Rusland, siger russiske udenrigsminister Lavrov til Duma

13. oktober 2015 – Washington har nægtet at modtage en foreslået, russisk militærdelegation, ledet af premierminister Dmitri Medvedev, for at drøfte koordineret handling i kampen mod terrorisme i Syrien, rapporterede RT i går.

Udenrigsminister Lavrov sagde til den russiske Duma i går: »Vi har foreslået amerikanerne det, som præsident Vladimir Putin informerede offentligheden om i går, nemlig, at sende en delegation af militære eksperter til Moskva for at aftale en serie af fælles skridt, [og] bagefter vil vi være rede til at sende en delegation på højt niveau, ledet af premierminister Medvedev, til Washington.«

RT rapporterede: »I dag har vi fået at vide, at de [amerikanerne] ikke vil være i stand til at sende en delegation til Moskva. Samtidig kan de ikke modtage vores delegation i Washington«, tilføjede han.

Lavrov rapporterede, at Moskva »inviterede vore andre partnere til at deltage i Bagdad-informationscentrets aktiviteter, så alle kan se det fulde billede; så alle kigger på det samme blad, og for at undgå misforståelser; besvarelsen var ikke konstruktiv. De sagde, ’Hvorfor i Irak? Det er ikke sikkert der.’ Vi forklarede, at, iflg. vores vurdering kan Bagdad Center operere under meget favorable betingelser. Men hvis der foreligger et ønske om at koordinere handlinger et andet sted, så er vi parat til dette«, sagde Lavrov.

»Aftalen om de militær-tekniske forholdsregler for at undgå hændelser i luften, som i praksis er udført, vil være operative fra i dag, håber jeg. I dag vil de sidste detaljer blive udført for at koordinere alle aftalens punkter«, sagde Lavrov til statsdumaen.

»Og så er vi parat til at sætte os og drøfte tingene, med alle kortene på hånden: hvor DE mener, terroristerne er, hvor VI mener, de kunne være … Jeg er sikker på, at hvis vi arbejder ærligt, så vil disse evalueringer være sammenfaldende. [fremhævelse original] Vi bør alle begynde med at lægge vore kort frem, både i direkte og indirekte betydning«, understregede ministeren … »Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle sætte os og drøfte [disse] ting. Måske mener Vesten, at Islamisk Stat og Assad simpelt hen skal reducere hinanden«, sagde han. »Men jeg vil helst ikke tro, at vore vestlige kolleger ledes af en sådan ’forenklet’ logik.«




POLITISK ORIENTERING den 15. oktober 2015

Med formand Tom Gillesberg




Rossiya 1-Tv’s interview med Vladimir Putin:
En kreativ leder i skarp kontrast til
Obamas narcissistiske dræberoptræden på CBS

13. oktober 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putins interview til Rossiya-1 Tv den 10. okt., hvis ordlyd nu foreligger i sin helhed på Kremls engelsksprogede webside, viser en selvsikker, humoristisk, kreativ leder, der står i skarp kontrast til Barack Obamas paranoide, narcissistiske dræberoptræden på CBS’s program ’60 Minutes’ den 11. okt. Følgende er væsentlige uddrag af dette interview med Putin:

Som svar på et spørgsmål fra intervieweren Vladimir Solovyov om, hvordan »Obama mener, De handler udelukkende ud fra forfængelighed«, og at De »kører økonomien i sænk«, svarede Putin fattet:

»Med hensyn til den økonomiske dimension … Det er nu 10 år siden, vi begyndte arbejdet med disse planer [om modernisering af våben] og med formulering af opgaverne forude. Lad mig gentage, at dette alt sammen handlede om den naturlige erstatning af aldrende våbensystemer. En anden omstændighed, jeg gerne vil bemærke i denne henseende, er, at hele dette arbejde involverer avanceret teknologi, og de opgaver, vi udfører i forsvarsindustrien, vil skubbe os frem mod udviklingen af ikke blot anvendt videnskab, men også grundforskning, og vil få gavnlig betydning for hele økonomien …

Vi må udvikle videnskab og industri her i Rusland. I denne forstand er den erstatning for import, som vore partneres handlinger [sanktioner] har skubbet os ud i, rent faktisk nøjagtigt er det, vores land har brug for. Vi skaber derfor ikke problemer for vores økonomi, men hæver den tvært imod til nye højder for teknologisk fremskridt.«

Dernæst tegnede Putin et internationalt billede af denne politik:

»Vi byggede f.eks. BrahMos-missilet sammen med vore indiske partnere og udviklede en helt ny sektor i den indiske industri. Indiens forskere arbejdede meget aktivt. Dette var virkelig et skridt hen imod udviklingen af en højteknologisk produktionssektor i Indien. Vore indiske partnere er meget tilfredse og har foreslået, at vi udvikler dette program yderligere, hvilket vi har til hensigt at gøre.«

Han gjorde dernæst grin med Obamas totalt mislykkede »Uddan og udstyr«-politik i Syrien:

»Jeg forstår dog ikke nogle af vore kolleger i Europa og USA, når de siger, at de bekæmper terrorisme, men vi ikke ser nogen reelle resultater. Desuden er det et velkendt faktum, at amerikanerne har lukket programmet for at uddanne den Frie Syriske Hær ned. De begyndte med planer om at uddanne 12.000 personer, dernæst sagde de, at de ville uddanne 6.000, og sluttelig uddannede de kun 60 personer, og det viste sig, at der sluttelig kun var 4-5 personer, der faktisk bekæmper ISIS. De brugte 500 mio. dollar på dette. Det havde været bedre, om de havde givet os de 500 mio. dollar, og så ville vi have brugt pengene bedre mht. bekæmpelse af international terrorisme, det er helt sikkert. Hvorom alting er, så må vi forsøge at få et samarbejde på niveau af totalt fælles efterretningsinformationer, som jeg sagde.«

Putin forklarede den russiske politik i Syrien:

»Den enkleste metode ville have været, at de [USA og dets allierede] tilsluttede sig vores indsats, og på denne måde bringe deres egne operationer på syrisk jord inden for lovens rammer på samme tid. Hvis vi har et mandat til at handle fra de syriske myndigheder, ville den enkleste løsning være, at andre tilsluttede sig os og arbejdede under det samme mandat. Desværre har vi hidtil ikke kunnet nå frem til en sådan aftale med vore partnere og kolleger, men vi har ikke mistet håbet om, at dette endnu er muligt … «

»Hvis vi ser på den rent militære dimension, så har andre bebrejdet os, at vore luftangreb ikke rammer ISIS og andre terrororganisationer som Jabhat al-Nusra og lignende, men derimod styrker, der tilhører den sunde opposition. I denne situation siger vi til vore partnere, at, hvis de kender situationen på jorden bedre end os og allerede har været der i et år – ulovligt, sandt nok, men ikke desto mindre til stede – hvis de bedre end os ved (og jeg tvivler på, at dette er tilfældet, men lad os antage, det er tilfældet), så burde de give os information om mål, og vi vil arbejde mod disse mål.«

Putin gjorde det ligeledes meget klart, at affyringen af krydsermissiler fra skibe i det Kaspiske Hav havde til hensigt at afgive et budskab:

»Det var Kalibr-missiler. Vi begyndte at kommissionere disse missiler for ikke så længe siden, i 2012. De har en rækkevidde på 1.500 kilometer, som det allerede er bemærket. Det er absolut sidste skrig i højpræcisionsvåben. Det er vores plan at genbevæbne vore væbnede styrker med ikke alene missiler af denne art, men også med seneste generation land- og fly-udstyr. Det er alt sammen sofistikerede våbensystemer, der har bevist deres store effektivitet i praksis.

De krydsede to lande. De foretog 147 drejninger langs ruten og fløj i en højde af mellem 80 og 1.300 meter … De flyver med omtrent samme hastighed som et jetfly. Dette er velkendt og slet ikke hemmelig information. Alle vore partnere, i det mindste på ekspertniveau, ved, at Rusland har våben af denne art. Men én ting er, at eksperterne er bevidste om, at Rusland angiveligt skulle være i besiddelse af disse våben, og noget andet er at se for første gang, at de virkeligt findes, at vores forsvarsindustri fremstiller dem, at de er af høj kvalitet, og at vi har uddannet personel, der kan betjene dem effektivt. De har nu ligeledes set, at Rusland er klar til at bruge dem, hvis det er i vort lands og vort folks interesse.«

Putin henviste også til sin egen, forudgående erfaring i håndtering af den tjetjenske terrorisme i slutningen af 1990’erne, med hensyn til, hvordan han skulle håndtere den aktuelle krise:

»Dengang jeg traf beslutning om at lancere operationer imod internationale terrorgrupper efter angrebet på Dagestan, sagde mange mennesker til mig, at vi ikke kunne gøre dette af alle mulige grunde; de sagde, at der er risiko for, at terroristerne gjorde dit, forsøgte dat. Jeg kom til den konklusion, at hvis vi er bange for, at terroristerne vil gøre noget, så vil de bestemt gøre det. Vi må gribe til forebyggende handling. Selvfølgelig er der risici, men lad mig sige, at disse risici alligevel var til stede, selv inden vi begyndte på vore operationer i Syrien.«




Storbritannien benægter rapport fra en pilot om ordre til nedskydning af russiske kampfly

12. oktober 2015RT rapporterer i dag, at Storbritanniens Forsvarsministerium har benægtet rapporten, oprindeligt fremkommet i Sunday Times of London, om, at britiske piloter har fået ordre til at nedskyde russiske kampfly, hvis de blev angrebet eller »mente, de ville blive beskudt«. En talsmand for det Britiske Udenrigsministerium sagde i en udtalelse, at attacheen afholdt et møde i det Russiske Forsvarsministerium, efter at dette søgte at »få en redegørelse over unøjagtige avisrapporter vedr. Royal Air Force-regler for kampindsats i Irak«.

»Der er intet hold i historien«, kommenterede ministeriet på sin blog.

Forsvarsministeriet har ikke udsendt nogen officiel benægtelse af rapporten fra den britiske pilot om, at deres fly nu bliver bevæbnet med luft-til-luft-missiler for at forsvare sig mod russiske fly.

RT tilføjer: »Alle operationelle flyvninger i Syrien udføres med aktiveret, radioelektronisk kampgear til forsvarsformål om bord«, sagde Igor Konashenkov, talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, den 3. okt. »Dette betyder, at et automatisk missilsigte på et russisk 4++ generation kampfly ville være en vanskelig opgave for et ældre, britisk fly.«

 

Foto: Russiske kampfly, arkivbillede




Britiske piloter får tilladelse til at nedskyde russiske fly over Syrien

11. oktober 2015 – En artikel af Romil Patel i International Business Times fra 11. okt. rapporterer, at britiske

»piloter fra Royal Air Force (RAF) har fået grønt lys til at nedskyde russiske militære kampfly, når de flyver missioner over Syrien og Irak, hvis de er i fare for dem.«

Patel citerer en artikel i Londons Sunday Times, der citerer en unavngiven kilde fra Det forenede Kongeriges Permanente Fælles Hovedkvarter (PJHQ), som beskrev den nye kampordre:

»Det første, en britisk pilot vil gøre, er at forsøge at undgå en situation, hvor et angreb i luften kunne tænkes at finde sted … man undgår et område, hvis der er russisk aktivitet. Men, hvis en pilot bliver anskudt, eller mener, at han vil blive det, må han forsvare sig. Vi har nu en situation, hvor en enkelt pilot, uanset nationalitet, kan få strategisk indvirkning på fremtidige begivenheder«  

[fremhævelse tilføjet].

For at muliggøre en sådan potentiel hændelse vil RAF Tornadofly nu blive bevæbnet med varmesøgende luft-til-luft-missiler, der kan flyve ved Mach-3. Dette, skriver Patel, ville »gøre det muligt for RAF-piloter at nedskyde fjendefly uden selv at blive mål.«

Endnu en britisk militærkilde sagde til Sunday Times:

»Vi tager et skridt nærmere til krig. Kun ét enkelt fly behøver blive nedskudt i en luftkamp, og hele landskabet vil ændres.«  




Leder, 12. oktober 2015:
Briterne og deres agent Obama går amok

’Vi tager et skridt nærmere til krig …’ The Sunday Times.

Det folkemorderiske Britiske Imperium er, både i USA og internationalt, kommet til undsætning i forsøg på at redde deres marionet Barack Obama, der er blevet totalt udmanøvreret og overlistet af den russiske præsident Vladimir Putin og har således anbragt selve det britiske systems eksistens på huggeblokken.

Mest spektakulært kom Bernie Sanders, der er demokratisk præsidentiel prækandidat, og som medierne har kørt frem som »den førende oppositionsfigur« til den aktuelle Washingtonregering, ud med en helhjertet støtte til Obama på nationalt fjernsyn søndag – umiddelbart forud for næste tirsdags debat mellem de demokratiske kandidater, der sendes på Tv. Sanders, der således viser sig som et totalt britisk aktiv, udtalte, at han har

»en enorm respekt for Barack Obama … han hjalp mig med at blive valgt, og jeg arbejder sammen med ham omkring mange, mange spørgsmål … det er kun meget partiske folk, der nægter at erkende den virkelighed, at vores økonomi i dag er ikke så lidt bedre end den var, da George W. Bush gik af.«

Dette, mens det brændende spørgsmål, som landet konfronteres med, er en tilbagevenden til Glass-Steagall og udslettelsen af Wall Street og alt, hvad Bush- og Obamaregeringerne repræsenterer. Det bør ikke overraske nogen, at, iflg. velplacerede Washingtonkilder og nogle medieberetninger, en stor del af Sanders’ fundraising-organisation blev overdraget ham af Barack Obama.

I går beskrev Lyndon LaRouche Sanders-udviklingen som »virkelig grimme, dårlige nyheder«, der reflekterer, at der er et skift i gang fra briterne globalt. Han advarede om, at vi bør forvente yderligere »djævelske« handlinger fra Obama og hans britiske sponsorer, inklusive mord på ledende personer fra lande, der arbejder sammen med den russiske præsident Putin. »Briterne har intet tilbage ud over sådanne handlinger«, understregede LaRouche. Det britiske Imperium står for at miste sin elementære eksistens, så hold øje med enhver tænkelig form for beskidte affærer, der kommer fra de kanter, der ellers ikke har været synligt aktive et stykke tid.

Når Obama har problemer, vender han sig mod briterne, udtalte LaRouche, så forvent beskidte handlinger, inklusive direkte britiske deployeringer i USA for at forsøge at forstærke Obamas ustabile psykologi.

Bemærkelsesværdig i denne henseende er også rapporten i denne weekend i Londons Sunday Times om, at den britiske regering har udstedt instrukser til sine piloter, der flyver missioner i Syrien, der giver dem tilladelse til at nedskyde russiske fly under visse betingelser:

»Hvis en pilot bliver beskudt, eller mener, at han vil blive beskudt, må han forsvare sig«

[fremhævelse tilføjet]. Det Russiske Forsvarsministerium anså rapporten i pressen for at være alvorlig nok til, at han udbad sig den britiske forsvarsattache i Moskvas fremmøde for at aflægge forklaring.

»Glem ikke, hvem Obama er«, advarede LaRouche. Han er en løgnagtig, morderisk, satanisk person. Hans journal er kendt. »Obama må knuses«, erklærede LaRouche i dag. Den eneste måde, hvorpå faren for Tredje Verdenskrig kan fjernes, er ved at fjerne Obama fra Det Hvide Hus.

 

Supplerende dokumentation:

Britiske piloter får tilladelse til at nedskyde russiske fly over Syrien

11. oktober 2015 – En artikel af Romil Patel i International Business Times fra 11. okt. rapporterer, at britiske

»piloter fra Royal Air Force (RAF) har fået grønt lys til at nedskyde russiske militære kampfly, når de flyver missioner over Syrien og Irak, hvis de er i fare for dem.«

Patel citerer en artikel i Londons Sunday Times, der citerer en unavngiven kilde fra Det forenede Kongeriges Permanente Fælles Hovedkvarter (PJHQ), som beskrev den nye kampordre:

»Det første, en britisk pilot vil gøre, er at forsøge at undgå en situation, hvor et angreb i luften kunne tænkes at finde sted … man undgår et område, hvis der er russisk aktivitet. Men, hvis en pilot bliver anskudt, eller mener, at han vil blive det, må han forsvare sig. Vi har nu en situation, hvor en enkelt pilot, uanset nationalitet, kan få strategisk indvirkning på fremtidige begivenheder« 

[fremhævelse tilføjet].

For at muliggøre en sådan potentiel hændelse vil RAF Tornadofly nu blive bevæbnet med varmesøgende luft-til-luft-missiler, der kan flyve ved Mach-3. Dette, skriver Patel, ville »gøre det muligt for RAF-piloter at nedskyde fjendefly uden selv at blive mål.«

Endnu en britisk militærkilde sagde til Sunday Times:

»Vi tager et skridt nærmere til krig. Kun ét enkelt fly behøver blive nedskudt i en luftkamp, og hele landskabet vil ændres.« 

 

LaRouche anklager, at Obama med overlæg 

bombede Læger uden Grænser-hospital

11. oktober 2015 – »Der er ingen tvivl om dette«, udtalte Lyndon LaRouche lørdag; bombningen af hospitalet under Læger uden Grænser i Kunduz, Afghanistan, den 3. oktober,

»var et mord fra Obamas side, som var besluttet og fremført af ham, som følge af had til Putin. Han gjorde det med overlæg. Og han gjorde det i to faser. Først kom det første angreb. Så kom budskabet ud om, hvad man gjorde ved hospitalet, det berømte hospital på stedet. Og de fortsatte! Og Obama lod det fortsætte.«

LaRouche kom med denne anklage i den bredere sammenhæng med diskussion med deltagere ved hans dialog med Manhattan-projektet den 10. okt. om »den nye tilstand af organisering«, som den russiske præsident Vladimir Putin har skabt i selve USA gennem sin flankemanøvre i Syrien. Putins handlinger har efterladt Obama og slige folk uden muligheder, og Obama, der i sig selv er en satanisk personlighed, »er gået amok«, sagde LaRouche.

»Obama lancerede dette angreb på hospitalet og myrdede folk! Slet og ret myrdede dem.«

Læger uden Grænsers internationale præsident Joanne Lius krav fra 7. okt. om, at den Internationale Kommission til Undersøgelse af Kendsgerninger (IHFFC) skal undersøge denne krigsforbrydelse, blev publiceret i går som en kronik i Sunday Independant i Sydafrika, bakket op af data, der forklarede kendsgerningerne i det 80 minutter lange angreb, der ikke alene dræbte 22 mennesker, læger såvel som børn, men som også delvis ødelagde det eneste akuthospital i det nordøstlige Afghanistan, der var i stand til at yde behandling på højt niveau til akut redning af liv og lemmer; hospitalet er nu ikke længere operationelt.

IHFFC blev oprettet under artikel 90 i et første protokoltillæg til Genevekonventionen og udstak procedurer til sikring af respekten for, og ærlig implementering af, international humanitær lov.

I et eksklusivt interview med Tysklands Deutsche Welle, der skal sendes i sin helhed den 14. okt., sagde NATO’s øverstkommanderende og firestjernet amerikanske general i Luftvåbnet, general Philip Breedlove, at han støtter den undersøgelse, som Læger uden Grænser kræver gennemført af IHFFC. Det er »deres absolutte ret at kræve denne undersøgelse«, sagde Breedlove, og »vi vil støtte det«.

Og hvad er Obama-teamet kommet frem med for at lægge en dæmper på sagen, for denne krigsforbrydelse? Det vil få Pentagon til at tilbyde penge (»kompenserende betalinger«) til ofrene for dets luftangreb, inklusive mod Læger uden Grænser, og hjælpe med at reparere det ødelagte hospital.

 

 

 

 




RADIO SCHILLER den 12. oktober 2015:
Vesten er delt mellem dem ,der anerkender eller fornægter den nye verdensorden

Med formand Tom Gillesberg