17. september 2015 – I en tale i dag under et arrangement til minde om 70-året for underskrivelsen af Potsdam-aftalen i 1945, understregede fhv. tyske udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher, at den eneste måde at løse de vanskelige, globale problemer, som verden står overfor, på, er ved at samarbejde meget tæt med Rusland.

»Globale og europæiske udfordringer kan kun løses ved at samarbejde med Rusland, og bestemt ikke arbejde imod vores betydningsfulde partner i Europa«, sagde Genscher, som både Sputnik News og avisen Pottsdamer Neueste Nachrichten, blandt andre medier, rapporterede. Den forhenværende minister understregede, at der må være en aktiv »reset« af den Europæiske Union, så den bliver i stand til både at leve op til nuværende og fremtidige politiske udfordringer.

Foto: Hans-Dietrich Genscher

17. september 2015 – Ruslands permanente repræsentant til NATO, Alexander Grushko, rapporterer, at hans regering på det seneste har modtaget »gentagne« indikationer fra NATO om, at det ville være en god idé at genetablere en NATO-Rusland-dialog på det militære niveau og med begyndelse i etablering af en direkte hotline for at udveksle informationer, med det formål at forhindre farlige militære hændelser«. ’Rusland bag Hovedoverskrifterne’ og Sputnik News rapporterede begge om Grushkos bemærkninger i dag og påpegede hans udtalelse om, at »Den russiske side har ingen fordomme imod en sådan form for kontakt«.

Grushko understregede, at »det ikke var os, der skar kommunikationslinjerne over, så hvis NATO seriøst mener, at en militær dialog er en seriøst stabiliserende faktor, så bør NATO tage det første skridt i genopretningen af den normale dialog, der har eksisteret mellem os som en del af Ruslands/NATO-rådet nu i mange år«.

Med Moskvas angivelige involvering i Ukraine-konflikten som påskud, afskar NATO den 1. april sidste år ethvert civilt og militært samarbejde med Rusland.

Foto: Alexander Grushko

17. september 2015 – I går afslørede den amerikanske udenrigsminister John Kerry, under en fælles begivenhed med sin modpart fra Sydafrika, hvor pressen var til stede, at den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov havde foreslået direkte diskussioner mellem de to landes militær (USA og Rusland) om Syrien, og han havde gjort det klart, at han, Kerry, støtter dette forslag kraftigt. Dette finder sted, endnu mens Obama fortsat afviser at mødes med Putin, når de begge deltager i FN’s samling senere på måneden.

»Russerne foreslog, at vi tager en drøftelse og et møde mellem de to landes militær med det formål at diskutere spørgsmålet om, præcis hvad der skal gøres«, sagde Kerry. Han gjorde det klart, at han mener, sådanne diskussioner vil være nyttige. »Ord vil ikke kunne besvare alle spørgsmålene her; det er handlinger, og det er det, der vil blive afgjort ved at gå frem på meget specifikke måder, men man må have en drøftelse for at kunne gøre dette. Det er af afgørende betydning at undgå misforståelser, fejlberegninger og at ikke bringe os selv i vanskeligheder, når vi antager noget, og denne antagelse så er forkert. Så jeg tror, at man i denne slags situation må sikre, at man har med virkeligheden at gøre, og det kan kun ske gennem den form for drøftelser, der er blevet foreslået.«

»Det er også sandt, at, hvis Rusland kun fokuserer på ISIL«, som Lavrov havde erklæret under deres telefonsamtaler, »og hvis der er kapacitet til samarbejde, som jeg diskuterede for et øjeblik siden, så er der stadig en vej frem for at forsøge at få en politisk forhandling og et politisk resultat«, fortsatte Kerry. »Og med store nationers adfærd, i særdeleshed nationer med enorm magt, er det vigtig at sikre, at man udforsker disse muligheder grundigt og ikke kommer til forhastede konklusioner, der er baseret på fejlskøn.«

Lyndon LaRouche responderede med at sige, at Kerry er en svækling og en opportunist; det, vi må gøre, er at skaffe os af med Obama.

Foto: USA’s udenrigsminister John Kerry

16. september 2015 – Under en tale tidligere i dag i OSCE’s parlamentariske forsamling i Ulan Bator, Mongoliet, lagde formanden for den russiske Statsduma Sergei Naryshkin ikke skjul på, hvad der vil føre til en løsning i Syrien, og det er ikke den aktuelle, af Obama anførte, krig.

»Vi bør drage nødvendige, praktiske slutninger. Så Rusland opfordrer det internationale samfund til at indlede en dialog med de syriske myndigheder og arbejde sammen for at bekæmpe terrorisme. Kun dette vil være med til at stabilisere situationen i Europa«, sagde han, rapporteret af Sputnik. Det er uacceptabelt at retfærdigøre nationalisme, ekstremisme og terrorisme, og denne politik må være inkluderet inden for rammerne af OSCE, fortsatte Naryshkin. »USA’s og NATO’s grove indgriben i Iraks, Libyens og Syriens liv har ført til konflikter og hundrede tusinder af menneskers død. Hvilken enorm indsats må det ikke have taget at frembringe og nære den terroristiske ISIL-organisation under sloganet om demokratiske friheder«, tilføjede Naryshkin. Naryshkin argumenterede endvidere, at, uden den syriske hær ville ISIS allerede være i Europa.

Den syriske præsident Bashar al-Assad gentog Naryshkins standpunkt i et interview med de russiske medier:

»Fakta er, at, siden denne koalition begyndte at operere, har ISIS/ISIL spredt sig. Koalitionen er med andre ord en fiasko og har ingen reel indflydelse på jorden«, sagde Assad. Ifølge Assad nægter USA at anerkende, at den syriske regeringshær er den eneste styrke i landet, der kan bekæmpe ekstremistgrupperne på jorden. Han påpegede USA’s invasion af Irak i 2003 som roden til problemet i Syrien.

»Som en konsekvens var begyndelsen af den syriske krise, eller det, der skete i begyndelsen, et naturligt resultat af krigen og den sekteriske situation i Irak, og en del heraf flyttede til Syrien«, sagde han.

Assad kom med anklager om, at Obama-regeringen udviser »overlagt blindhed«, når den nægter at samarbejde med de syriske, bevæbnede styrker i kampen mod Islamisk Stats militante gruppe. »For dem er det, hvis de har noget med den syriske hær at gøre eller samarbejder med den, måske ligesom en anerkendelse af vores effektivitet i at bekæmpe ISIS/ISIL. Dette er desværre en del af den amerikanske regeringens bevidste blindhed.«

Foto: Sergei Naryshkin

16. september 2015 – Flere førende strateger fra USA og Europa presser nu på for, at Obama-regeringen skal samarbejde med Rusland om en løsning på krisen i Syrien, der nu er i sit fjerde år.

Graham Fuller, eks-CIA-embedsmand for Mellemøsten/Nordafrika, udlagde »Russerne kommer!« på sin blog den 15. sept., hvor han kræver, at USA stopper sin besættelse med at inddæmme Iran og Rusland og accepterer ideen om, at Rusland er på stedet i Syrien og kan spille en konstruktiv rolle i at besejre ISIS.

»Der er på nuværende tidspunkt to betydningsfulde lande i verden, der er i stand til at udøve alvorlig indflydelse på Damaskus – Rusland og Iran. De har ikke overrasende denne indflydelse pga. deres mangeårige, gode forbindelser til Damaskus; det er selvfølgelig langt mere sandsynligt, at Assad vil lytte til afprøvede allierede, end at han skulle lytte til planer, der kommer fra en fjende, der vil have ham væltet.« Efter en gennemgang af, hvordan Rusland reddede Obama i 2013 ved at få Syrien til at overgive dets kemiske våben, siger Fuller, at »selv, hvis Syrien skulle blive helt underkastet Rusland, ville USA’s generelle interesser i regionen ikke lide alvorligt … Vi er på vej ind i en ny æra, hvor USA i stigende grad ikke længere kan træffe beslutningerne mht. at forme den internationale orden … Rusland er sandsynligvis i en bedre position end nogen anden verdensspiller til at udøve indflydelse over Assad«. Fuller konkluderer: »Bundlinjen: Wasington har ikke den luksus at ’spille hunden i fodertruget’[1] i Mellemøsten, især ikke efter to årtiers massiv fiasko for en destruktiv politik på bogstavelig talt alle fronter.«

Carnegie Europas Judy Dempsey spurgte flere eksperter, om USA burde samarbejde med russerne om Syrien, og det overvældene flertal af de adspurgte sagde »ja«. Alt imens ikke alle af de tænketanke, hun bad om at respondere på sit spørgsmål, var entusiastiske over for en Washington-Moskva-løsning, med en enkelt undtagelse, så var de alle enige om, at Rusland var i Syrien, har dybe bånd til den syriske regering, og må være en del af en farbar løsning.

Ian Bremmer, præsident for den Eurasiske Gruppe, kom med en skarp respons: »Tiden er inde til at acceptere, at Rusland vil spille en større og vedvarende rolle i Mellemøsten. Den amerikanske præsidents politik for Syrien er en fiasko. … USA’s politik for Rusland er værre. USA’s regering stavrede ind i en konflikt med Rusland over Ukraine, et land, der betyder langt mere for Moskva, end det gør for Washington, og den russiske præsident Vladimir Putin beviser nu, at Rusland er for stort til at isolere. Fokuser på fremtiden. Den amerikanske præsident Barack Obamas primære forpligtelse i Mellemøsten bør være at ødelægge Islamisk Stat, den bedst udstyrede, bedst finansierede terroristorganisation i historien … Washington har brug for partnere. NATO-allierede, Iran, irakiske militser og Rusland har alle meget gode grunde til at ville se Islamisk Stat bide i græsset. Der vil være brug for dem alle.«

[1] Dvs. fordi hunden ikke selv spiser hø, prøver den at forhindre, at kvæget får noget.

Foto: Byen Aleppo i Syrien, nu.

Med formand Tom Gillesberg

Video:

Lyd:

Leder, 18. september 2015 – Wall Street er totalt bankerot og er hastigt på vej til at krakke. De eneste løsninger er dem, der er foregribende, og som begynder med genindførelsen af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov. MEN – hvis man ikke præsenterer den generelle løsning som en løsning, der begynder med det gennerelle koncept af Franklin Roosevelts totale, generelle løsning, og arbejder sig nedefter herfra – ja, så ender man blot med kaos.

Og om et nært forbundet spørgsmål: Ikke alene må vi fuldstændigt udslette Wall Street og få regeringen til at træde til. Vi må også fastslå en reel værdisætning, i modsætning til den nuværende, og falske, værdisætning som værende et spørgsmål om penge. Så går vi videre herfra, igennem de første, vanskelige trin med genopbygning, og videre til en fysisk-økonomisk genrejsning, der er selv-fortsættende og selv-accelererende, og ind i en ny æra for menneskeheden.

Wall Street står umiddelbart foran et totalt, kæmpemæssigt krak. Vi skal rent faktisk helt tilbage til begyndelsen af det tyvende århundrede, før pengesystemet blev gennemtvunget, et system, hvis præmisser først og fremmest var den store forbrydelse, som var mordet på præsident William McKinley i 1901.[1] På nuværende stadium har vi nået til det punkt under pengesystemet, hvor der overhovedet ikke eksisterer nogen måde, hvorpå man kan måle ægte, iboende værdi. Nu må hele Franklin Roosevelts koncept, som helhed, bringes i spil, hvis der skal være noget håb om en løsning.

Samtidig har Rusland taget initiativet i Syrien og presser nu en løsning igennem for den katastrofe, som Obama har påført dette land, og mere generelt. Hele verden støtter i stigende grad det, som Putin gør her – inklusive mange kræfter i USA. I dette russiske initiativs fravær ville Syrien og Irak blive totalt besejret. Faktisk kan alle Obamas politiske tiltag ikke producere andet end nederlag. Hans indflydelse må fuldstændigt blokeres; med mindre Obama kan formås til at trække sig, vil han ødelægge alting. Obama er en dårlig taber. Han må under ingen omstændigheder få nogen støtte; alt må gøres for at støtte Putins lederskab. Obama kan allerhøjst få lov til at udføre symbolske handlinger uden virkninger.

Hør engang: De større, europæiske lande har vendt sig imod Obamas politik. Rusland anfører verden imod Obamas politik. Når man har Europa og Rusland, er der ingen brug for Obamas OK; han er næsten helt blokeret. Det, vi behøver nu, er det 25. forfatningstillæg for fuldstændig at fjerne hans skadelige indflydelse.

[1] Se: »Londons mord på McKinley lancerede et århundrede med politiske mord«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=6895

»De samvittighedsløse pengevekselerers handlemåde står anklaget ved den offentlige menings domstol, og menneskers hjerte og sind har forkastet dem. …  De har ingen vision, og hvor der ikke er nogen vision, går folket til grunde.« 

FDR, 1933.

Download (PDF, Unknown)

Leder, 17. september 2015 – Præsident Obamas fremstød for at fremprovokere en atomar konfrontation med Rusland er blevet forpurret gennem en række træk for at forhindre krig, der fuldstændigt har ændret det globale, strategiske landskab.

Det initiativ, der var det væsentligste slag imod Obamas indsats, var den russiske præsident Vladimir Putins fremragende flankemanøvre i Syrien. Det er nu generelt bekræftet, at Rusland har etableret en dybere, militær tilstedeværelse i selve Syrien. En ny, russiskbygget flyvebase nær Latakia på Middelhavskysten i det nordlige Syrien vil stå færdig om nogle få uger. Offensiven fra Islamisk Stat og Nusra Front for at vælte præsident Bashar Assad er blevet trængt tilbage af de russiske handlinger. Putin har gjort fælden for Obama dybere ved at presse på for at få den amerikanske præsident til at gå med til et møde på tomandshånd senere denne måde i New York City, i forbindelse med FN-generalforsamlingen. Putins tale til Generalforsamlingen vil fremsætte et forslag om global krig mod Islamisk stat og andre allierede terrorister.

Selv før Putins handlinger i Syrien, blev forstandige kræfter i Vesteuropa skræmt til at handle gennem den erkendelse, at Obama presserede på for en konfrontation med Rusland, og at en sådan konfrontation hurtigt kunne udvikle sig til en atomkrig. Da Putin gennemførte denne beslutsomme handling i Syrien, samtidig med, at han pressede på for gennemførelsen af Minsk-aftalerne for at afslutte krisen i det østlige Ukraine, foretog europæiske regeringer, med Tyskland i spidsen, en betydningsfuld ændring i deres politik. Tyskland, og nu Frankrig, har hilst det russiske initiativ i Syrien velkommen og opfordret til en bred koalition mellem Vesten og Rusland for at løse krisen, der har oversvømmet Europa med krigsflygtninge fra Obamas og briternes krige i Mellemøsten og Nordafrika.

Internt i USA er et oprør brudt ud blandt militært efterretningspersonale, der tjener i Centralkommandoen, og som har indgivet formelle klager over, at Obamas højtplacerede regeringsfolk har presset dem til at »være kreative« mht. efterretningerne om Islamisk Stat for at skabe en illusion om succes, når den USA-ledede krig, efter alle forstandige mål, har været en total fiasko. Faktisk følger Obama og direktøren for national efterretning, general James Clapper, der anklages for at lede kampagnen med at lægge pres på analytikerne, i fodsporene af vicepræsident Dick Cheney under opløbet til invasionen af Irak i marts 2003. Årtier tidligere blev de samme »tabstalsargumenter«, der blev påtvunget Centcom-analytikere, brugt til at forlænge den dødsdømte Vietnamkrig.

Disse kombinerede handlinger har svækket Obamas fremstød for krig med Rusland – for indeværende. Der kan ikke blive nogen slækkelse i kravet om Obamas fjernelse fra embedet, enten gennem en rigsretssag, tvungen tilbagetræden eller påkaldelse af det 25. forfatningstillæg. Så længe Obama forbliver i embedet, selv, hvis han bliver holdt tilbage af en forlænget indsats til forhindring af krig, vil faren være til stede. Vurderingen er, at Obama er dømt til undergang af sin egen, fejlslagne politik, men hans fjernelse er den eneste garanti for, at hans undergang ikke også vil blive menneskehedens undergang som helhed.

16. sept. 2015 – I et CBS-interview, rapporteret af Sputnik, sagde den russiske FN-ambassadør Vitaly Churkin, at truslen fra Islamisk Stat (ISIS/ISIL) har presset Washington til at genoverveje sin holdning til den syriske præsident Assad.

»Jeg tror, at det nu er noget, vi har til fælles med den amerikanske regering: De ønsker ikke, at Assad-regeringen skal falde. De ønsker at bekæmpe [ISIL] på en måde, der ikke vil skade den syriske regering«, sagde Vitaly Churkin tirsdag. Han bemærkede »de store fremskridt i forståelsen af situationens kompleksitet«, som Washington har gjort siden den syriske borgerkrig begyndte i 2011.

»Det står helt klart for mig, at … en af den amerikanske regerings alvorlige bekymringer nu er, at Assad-regimet vil falde, og ISIL vil indtage Damaskus, og at USA vil få skylden for det«, understregede Churkin. Churkin sagde, at en ny resolution i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive udarbejdet i lighed med den, som Rusland foreslog i 2013, og som nu kunne have en mulighed for at blive vedtaget.

Churkin var tydeligvis klar over, at Obama-regeringen er dybt splittet i spørgsmålet om et Putin-Obama-topmøde i New York senere på måneden, samt i det større spørgsmål om russiske handlinger i Syrien. Hans bemærkninger vil utvivlsomt voldsomt oprøre Obama og hans Hvide Hus-inderkreds.

Udenrigsminister John Kerry holdt tirsdag sin tredje diskussion over telefon med den russiske udenrigsminister Lavrov inden for en uge. Under en begivenhed, hvor pressen var til stede, i Udenrigsministeriet med Sydafrikas udenrigsminister i dag, afbrød Kerry for at afgive en erklæring om Syrien. Efter at have udtrykt sin forfærdelse over flygtningekrisen og meddelt, at USA vil tage yderligere 10.000 syriske flygtninge i år (Tyskland tager 800.000 krigsflygtninge), advarede han atter Rusland mod at stive Assad-regeringen af, hvilket, sagde han, ville forlænge krigen. Han lagde også hele skylden for ISIS’ opkomst og flygtningekrisen på Assad.

Kerry sagde til reportere: »Jeg talte med udenrigsminister Lavrov igen i går, den tredje gang på under en uge. Jeg gjorde det klart, at Ruslands fortsatte støtte til Assad risikerer at optrappe konflikten og underminere vore fælles mål med at bekæmpe terrorisme, hvis vi ikke også fortsat fokuserer på at finde en politisk løsning.

Jeg gentog også vores forpligtelse over for bekæmpelsen af ISIL med den koalition, der nu er på plads, og at vi ville hilse en konstruktiv russisk rolle velkommen i denne indsats. Jeg understregede også, at Ruslands eller noget andet lands fortsatte militære støtte til regimet risikerer at underminere Syriens sikkerhed og tiltrække flere ekstremister til kampen, og forhindrer muligheden af fremtidigt samarbejde hen imod en succesrig overgang, med mindre det sker på en effektiv og konstruktiv måde«.

Foto: Valery Churkin

16. september 2015 – »Vi har i de seneste dage set indikationer på, at Rusland har flyttet folk og ting ind i området nær Latakia og flyvebasen der«, skal flådekaptajn Jeff Davis have sagt under en ikke-optaget briefing den 14. sept., rapporterer Time-magasinet. Pentagon hævder at have set 200 flådeinfanterisoldater og 12 mandskabsvogne i området. Latakia er det sted, hvorfra den syriske præsident Bashar al-Assads familie stammer.

Davis afviste gentagne gange at angive antal af tropper eller typer af udstyr og sagde, at han ikke kunne gå i detaljer med efterretningerne. »Vi har en vurdering [af antal russiske tropper i Syrien], men jeg kan ikke dele dette med jer«, sagde han iflg. Defense Ones rapportering.

Han skal dog have sagt, at USA endnu ikke har set ankomsten af russiske kampfly, helikoptere elle kanonbåde.

Han beskrev også bevægelserne som nye og igangværende. »Dette har været en fortsat flytning af ting og folk ind i Syrien i området omkring Latakia«, sagde han. »Det har fundet sted hver dag i den seneste halvanden uge eller så.«

I mandags syntes Davis at have forhøjet Forsvarsministeriets foruroligelse. »En af vore bekymringer er selvfølgelig nedtrapning af konflikt, så jeg tror, at det vil blive vigtigt, efterhånden, som dette her manifesterer sig, hvad det så er, at vi adresserer spørgsmålet om nedtrapning af konflikt, sagde han, rapporterer Defense One.

Nedtrapning af konflikt (’dekonfliktion’) er en militærterm, der refererer til processen med at undgå gensidig indgriben.

Unavngivne amerikanske forsvarsfolk kom med yderligere detaljer, som det rapporteres af Reuters, Fox og New York times. De sagde, at omkring et halvt dusin T-90 tanks (Ruslands mest avancerede tjenestegørende tanks), 15 haubitsere og 35 pansrede mandskabsvogne var ankommet til Syrien, og at amerikanske forsøg på at stoppe russiske transportfly til Latakia stort set var mislykkedes. I løbet af den seneste uge er henved 15 flyvninger med gigantiske An-124 transportfly landet i Syrien.

Foto: T-90 tanks

16. september 2015 – I en tale til statscheferne i Organisationen for en Fælles Sikkerhedstraktat (CSTO) i Dushanbe tirsdag, sagde den russiske præsident Vladimir Putin, at Moskva vil fortsætte med at levere militær-teknisk støtte til Damaskus for at imødegå den voksende trussel fra ISIS, der har spredt sig i hele regionen, rapporterer Tass.

»Jeg vil gerne sige, at vi støtter den syriske regering i kampen mod terroristaggression, vi støtter regeringen og vil blive ved at yde nødvendig militær-teknisk assistance til den«, sagde han og opfordrede andre lande til at tilslutte sig kampen. »Det er indlysende, at, uden den aktive deltagelse af de syriske myndigheder og militær, uden deltagelse af den syriske hær i territoriet, som militæret siger, i en kamp mod Islamisk Stat, kan terrorister ikke udvises af dette land og af regionen som helhed, og det multinationale og multireligiøse syriske folk kan ikke beskyttes imod ødelæggelse, slaveri og barbari«, tilføjede han. Han sagde også, at terrorister styrter folk ud i kaos og fattigdom, rapporterede Tass.

Den russiske præsident understregede også, at truslen fra Islamisk Stat rækker ud over Irak og Syrien.

»Terrorister fra Islamisk Stat (IS) har allerede meddelt deres planer om at angribe de hellige byer Mekka, Medina og Jerusalem«, sagde han. Han påpegede, at jihadisterne også har planer om at sprede deres aktiviteter til Europa, Rusland og Central- og Sydøstasien, rapporterede Tass.

Hertil kommer, at situationen i Afghanistan forværres i takt med, at IS’ indflydelse i dette land har bredt sig, bemærkede han. »Omfanget af denne organisations aktivitet rækker langt ud over Iraks og Syriens grænser«, sagde Putin. Idet han langede ud efter de af USA og NATO sammensatte Internationale Sikkerhedshjælpestyrkers passivitet over for produktionen af narkotika, sagde han: »I ved alle, hvordan denne trussel vokser« i Afghanistan og Centralasien.

Leder, 16. september 2015 – Der er en grund til, at Lyndon LaRouche begyndte sin ugentlige udsendelse, hvor han diskuterer med LaRouche PAC Policy Committee, den 14. sept. med en skarp polemik om den måde, folk tænker på.

»Det første, jeg ville gøre«, erklærede han fra starten, »er at sige, at folk, der plukker kendsgerninger ud som sådan, om, hvad der sker internationalt, bare narrer sig selv. En proces er en proces, og man kan ikke forstå processen ud fra de enkelte detaljer. Så detaljer er forkerte.«

Og hvis man tænker forkert, vil man ikke kunne forstå, hvad det er, der rent faktisk foregår i verden, og man vil helt sikkert ikke kunne handle på den passende måde for at forme og styre denne udvikling. »Problemet her er, at Bertrand Russell introducerede en korruption, der kaldes ’kendsgerningerne’«, udtalte LaRouche.

»Putin foretog, sammen med Kina, et træk for at igangsætte en dynamisk proces internationalt«, sagde LaRouche. »Dette responderede Tyskland på. Og i denne sammenhæng ændrede Tyskland sin politik for at knytte sig til samarbejde med vores økonomi, og ligeledes i Tyskland … De indså, at hele det system, som de havde opereret ud fra, er færdigt.« Topkredse i Tyskland stak også en pind i hjulet på kursen hen imod atomkrig, som Obamas provokationer imod Rusland og Kina var i færd med at skabe.

Hvad betyder det? Det betyder, at Obama er i store vanskeligheder, for det første, og det er, som det skal være.« LaRouche fortsatte: Dette globale omslag i havet »slår nu ind over USA. For, Wall Street er ikke bare dømt til undergang; det er mere end dømt til undergang!«

Som følge af denne globale proces er der nu, i både USA og internationalt, en næsten universel erkendelse af, at hele Obamas politik i Sydvestasien har ført til en total katastrofe, inklusive spredningen af endeløse krige i regionen og millioner og atter millioner af flygtninges situation, som disse krige har fremkaldt. Og det er nu også en åben hemmelighed, at den miskrediterede Obama ikke har den fjerneste idé om, hvordan han skal respondere på den russiske præsident Putins internationale initiativer for at besejre ISIS, stoppe krigene i Mellemøsten og bringe flygtningekrisen under kontrol.

Men det har Lyndon LaRouche.

For det første, fjern Obama fra embedet ved hjælp af det 25. tillæg til USA’s Forfatning. (En naturlig følge ville være at frigive de 28 sider (af den oprindelige Kongresundersøgelse af 11. september, 2001, -red.), der ville have den gavnlige virkning at fjerne det britiskstyrede, saudiske kongedømme totalt fra den internationale terrorismeligning.)

For det andet, tage imod den russiske præsident Putins tilbud om at etablere en international koalition – inklusive regionens suveræne regeringer – for at bekæmpe ISIS og andre udtryk for terrorisme, og som ville gøre en ende på de krige, der har hærget regionen.

For det tredje, gå sammen med Kina, Rusland og de andre BRIKS-nationer om at lancere en fuldt optrappet revolution for udvikling, bygget op omkring den internationale anvendelse af FDR’s Glass-Steagall, etableringen af en kreditpolitik i traditionen efter Hamilton, og med perspektivet om Verdenslandbroen, som Lyndon og Helga LaRouche har været pionerer for i årtier.

Blandt andre gavnlige virkninger vil denne politik få Bertrand Russell til at vende i sin grav!

15. september 2015 – De i sandhed katastrofale, og til stadighed forværrende, resultater af de sidste 15 års Bush- og Obamakrige og ditto økonomiske kriser – der inkluderer måske 50 millioner flygtninge, der nu flygter fra krig og forarmelse – er nu endelig blevet mødt med en afgørende forandring. Til Obamas håndlangere i det Hvide Hus’, i Udenrigsministeriets og i mediernes udtalte vrede er denne forandrings primære spillere Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina, der handler i fællesskab, især siden deres nylige fejring af besejringen af fascisme i Anden Verdenskrig for 70 år siden.

Med en flankemanøvre imod Obamas fremstød for konfrontation og endda atomkrig, først i Europa og nu omkring Syrien, har Putin, sammen med Kina, taget skridt til at etablere en international, dynamisk proces. Den nye dynamik inkluderer både muligheden for at gøre en ende på de folkemordskrige, der ødelægger Mellemøsten, Nordafrika og centrum af Europa; og også tilbuddet om et nyt system med økonomisk samarbejde, der tilstræber produktivitet og udvikling, ikke geopolitisk magt. Denne dynamik er, om end vanskelig, den eneste udsigt til en løsning af krisen med millioner af flygtninge, der flygter og dør i hele Middelhavsområdet.

Dette har Tyskland og Frankrig responderet på, og i denne forbindelse har Tyskland ændret sin politik for at rette sig ind på samarbejde med denne proces.

De erkendte, at hele det system, som de har handlet på, potentielt blev befriet af det, Putin gjorde, og det, Kina gjorde. Det er ikke noget nationalt; denne proces er et spørgsmål om forandring i planetens tilstand.

Denne nye dynamik blev diskuteret i en offentlig dialog den 12. sept. på Manhattan,[1] med adresse til det kommende sammentræde af FN’s Generalforsamling, og med deltagelse af EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche, fhv. senator Mike Gravel, fhv. justitsminister Ramsay Clark og Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche.

Senator Gravel tog omgående initiativ til at holde en tætpakket pressekonference i FN den 14. september, om EIR’s Specialrapport om BRIKS-dynamikken, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«.[2] Over for pressen uddybede han: Kinas tilbud om økonomisk udvikling i særdeleshed er løsningen på vraget efter USA’s udenrigspolitik og økonomiske politik, under Obama.

Denne nye dynamik betyder, at Obama er i store vanskeligheder, flankeret af Putin, som hans regering med nogen forsinkelse har erkendt. Som Lyndon LaRouche udtalte under mandagens LPAC Policy Committee show,

»Obama er sandsynligvis dømt til undergang, til at blive smidt ud af embedet på den ene eller anden måde. Wall Street vil blive lukket ned. Det vil ikke få sine penge. Det vil lukke totalt ned! For der er ingen fremtid for Wall Street. Hele pengesystemet, som det hidtil har været defineret, som man ser det i det britiske tilfælde. Det britiske økonomiske system er en farce; Wall Street er en total farce.

Så vil må operere på opdagelsen af aftaler, hvor forskellige parter mødes og enes om ideen om en ny anskuelse af planeten som helhed. Og diskussionen om denne udvikling, betragtet som udvikling; bryd jer ikke om kendsgerningerne, for de vil ændre sig så hurtigt, at de ikke vil betyde ret meget. Det har vi allerede ved selvsyn oplevet. Vi har oplevet det i verden som helhed. Der er ingen kendsgerning, der ligger fast i denne udvikling. Det er netop en udvikling.«

[1] Se hele videoen: https://www.youtube.com/watch?t=3365&v=mI7CTSrsUt8

[2] Se LPAC’s interaktive verdenskort: https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=zUC2C1I2vTek.kNlNghkdNLC0

Udførlig dansk introduktion til rapporten ved Helga Zepp-LaRouche: http://schillerinstitut.dk/si/?p=3777

De flygtningestrømme, der nu oversvømmer Danmark og Europa, er kun et lille forvarsel om, hvad der vil ske, hvis ikke Islamisk Stat knuses, og der skabes fred i Syrien. Vi bør derfor samarbejde med Rusland og Syriens regering om det og hurtigt få området genopbygget. Kinas præsident Xi Jinping tager på seks dages statsbesøg i USA, men der er kredse, der vil iværksætte økonomiske sanktioner imod Kina. Finansverdenen venter nervøst på, hvornår renten hæves og finansboblerne kollapser. Andreas Mogensens 10 dages tur til Den internationale Rumstation ISS er starten på Danmarks rolle som rumnation. Vi bør omgående etablere et dansk rumagentur til at følge op på succesen. Dette er en redigeret udgave af en nyhedsorientering, Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, gav den 7. september 2015.

Download (PDF, Unknown)

Tale ved Schiller Instituttets konference i New York, 12. sept. 2015: Skabelsen af et fredsparadigme. ” … ved disse mennesker ikke, at der findes en højere lov, der vil hævne denne uretfærdighed? Og jeg mener, at jeg genkaldte Ibykus-digtet (Ibykus’ Traner) af Friedrich Schiller; jeg sagde; »Kender I ikke til den lektie, at, hvis man begår en forbrydelse, så findes der noget, der kaldes Erinyerne, hævngudinderne, der vil komme over dig?«

læs også Lyndon LaRouches indledende indlæg her: 

Download (PDF, Unknown)

14. september 2015 – Krigen imod ISIS bliver saboteret af »andre mål« i Obamas styrkers tanker, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i et interview med TV Kanal 1, rapporteres det søndag af TASS.

»At udelukke den syriske hær fra at bekæmpe Islamisk Stat er absurd«, sagde han. »De syriske, bevæbnede styrker vil være de mest effektive militærstyrker på jorden.«

Lavrov tilføjede, at da det var et spørgsmål om at destruere kemiske våben for et år siden, blev Assad anset for at være en legitim præsident for Syrien, og hans handlinger blev hilst velkommen i FN’s Sikkerhedsråds resolutioner.

»Der gik et år, og så holdt han op med at være legitim, for truslen er nu ikke kemiske våben eller kemisk stof, men en terrortrussel«, sagde Lavrov, og beskrev det som en fremgangsmåde ud fra en ideologi.

»Jeg håber, jeg ikke svigter nogen ved at sige, at nogle af vore modparter, medlemmer af koalitionen, siger, at de undertiden har informationer om, hvor og i hvilke positioner der er visse IS-grupper, men koalitionens kommandør – i USA, naturligvis – ville ikke gå med til at levere et angreb«, sagde han.

»En analyse af koalitionens flyvning giver besynderlige indtryk«, sagde han. »Mistanken er noget andet end det erklærede mål med at bekæmpe Islamisk Stat – der er noget andet i denne koalitions mål«, sagde ministeren. »Jeg vil ikke komme med nogen slutninger – det er ikke klart, hvilke indtryk, information af højere ideer, kommandøren måtte have – men der kommer signaler af denne art.«

https://soundcloud.com/si_dk/hvad-putin-vil-tale-om-pa-fns-generalforsamling-den-14-september-2015

14. september 2015 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov leverede en forpremiere på præsident Putins tale i FN under et interview med Ruslands TV Kanal 1 i søndags.

Han sagde, at dette »ikke er et rutinemøde« i FN, fordi det er »en jubilæumssamling«. Putin vil tale om Ruslands synspunkter i hovedspørgsmål.

Først på listen er USA’s indsats for at forhindre fremkomsten af BRIKS-nationerne (formuleret diplomatisk):

»først og fremmest er der de systematiske problemer, der fremkommer i forbindelse med forsøgene på at tilbageholde den objektive proces med at skabe en ny, multipolær verdensorden, der kan reflektere den objektive skabelse af nye centre for økonomisk, finansiel magt og for politisk indflydelse«,

sagde Lavrov, oversat (til engelsk) af TASS.

For det andet, USA’s samarbejde med terrorister:

»Herfra kommer de emner, vi alle kender: bekæmpelse af terrorisme, der bør være fri af dobbelte standarder, terrorister kan ikke opdeles i gode og dårlige, det er nytteløst at antage, at det kunne være muligt at samarbejde med nogle af disse ’dårlige’ ekstremister med det formål at opnå nogle snævre, geopolitiske mål.«

Dernæst, USA’s ensidige, imperialistiske politik:

»Desuden er der problemet med ensidige midler for tvang, og ikke kun imod den Russiske Føderation … de vestlige modparter, først og fremmest under indflydelse af den amerikanske psykologi, er i færd med at miste kulturen med dialog og diplomatiske afgørelser.«

»Det iranske atomprogram var en fremragende og ekstremt sjælden undtagelse«, sagde Lavrov, alt imens de i de fleste tilfælde, der fortsætter med at fremkomme i Mellemøsten og det nordlige Afrika,

»forsøger at bruge magtmidler, direkte indgriben, ligesom det var i Irak og Libyen, og således krænker beslutninger taget i FN’s Sikkerhedsråd, eller anvendelsen af sanktioner«.

De gennemtvinger nogle politiske processer, sagde han, over indenrigspolitiske situationer, »det være sig i Yemen eller i Sydsudan«, og de forsøger at kontrollere det udefra. Lavrov konkluderede:

»Denne fremgangsmåde kunne, hvis den var mere solidt baseret på aftaler mellem parterne, og ikke kun på råd udefra, være mere farbar. Så snart et sådant system begynder at ’skride’, hvilket er uundgåeligt i tilfælde med påtvungne løsninger, trækker de omgående deres ’sanktionsknipler’ frem med ønsket om at straffe dem, der ikke ville overholde deres fremgangsmåde«,

»Dette vil præsident Putin tale om, og om problemet med at knuse det verdensøkonomiske rum, som nu, med rammerne for WTO, vi har ikke effektivt fremskridt i forhandlinger om universelle fremgangsmåder over for nye sfærer af økonomiske og teknologiske relationer mellem lande … Han vil også berøre visse detaljerede aspekter, som Syrien eller den ukrainske krise. Alle kriserne af denne art udvikler sig ud fra systemiske problemer i forsøgene på at fryse processen med at skabe den poly-centrerede verden.«      

Verden er i en tilstand af generel krig, selv om generel krig endnu ikke er brudt ud, og muligheden for en strategisk faktor, der kan ændre spillet – en intervention fra den russiske præsident Vladimir Putin, der især vedrører den aktuelle situation i Syrien – kunne forandre alt i den aktuelle, strategiske verdenssituation.

Download (PDF, Unknown)

“Hr. LaRouche sagde, at, selvfølgelig er der en mulighed for at løse denne forfærdelige krise, denne krig, der nu er blevet ført mod Syrien i næsten fire år. Og selvfølgelig er USA og Rusland det afgørende omdrejningspunkt for enhver form for løsning”

Download (PDF, Unknown)

10. september 2015 – I går talte den russiske præsident Vladimir Putin om flygtningekrisen i Middelhavsområdet på en video på den italienske webside Pandora TV.

Bemærk: Dette grove afskrift kommer fra videoens italienske undertekster og er endnu ikke blevet kontrolleret i forhold til den russiske original.

Putin siger:

»Jeg mener, at denne krise var fuldstændigt forudsigelig. Man vil måske huske, at vi i Rusland, og i særdeleshed jeg selv, sagde ofte for nogle år siden, at Europa ville stå over for problemer i stor skala, hvis vore såkaldte vestlige partnere fortsat insisterede på den forkerte udenrigspolitik, som jeg altid har kaldt det, især i regionerne for den muslimske verden, i Mellemøsten og i Nordafrika; en politik, som de stadig forfølger.

Hvad er denne politik? At de gennemtvinger deres standard uden at tage historie, religion og kultur i betragtning – dvs. disse regioners nationale karakteristika. Dette er, for det første, den politik, som vore amerikanske partnere har gennemført; Europa lader sig blindt tage med på slæb af respekt for de såkaldte allierede forpligtelser og betaler nu den højeste pris. Jeg er overrasket over at se, hvordan nogle amerikanske medier kritiserer Europa for dets for hårde linje, som de siger, over for flygtninge. Det er imidlertid ikke USA, der er ramt af sådanne flygtningestrømme; det er Europa, der, efter blindt at have fulgt ordre, der kommer fra Amerika, nu er hårdest ramt af krisen.

Jeg taler hverken for at prise vores forudseenhed, eller for at afsløre vore partneres snæversyn, eller for at fornærme nogen; vi må forstå, hvad der må gøres.

Hvad bør der gøres? Svaret er meget enkelt: vi må allesammen, og det ønsker jeg at understrege, bekæmpe terrorisme og ekstremisme af enhver art. Først og fremmest i de lande, der er i vanskeligheder. Efter at have løst dette problem – uden det er intet fremskridt muligt; hvordan skulle vi kunne skabe fremskridt i områder, der kontrolleres af Islamisk Stat? Det er umuligt, folk flygter fra disse områder. De dræber hundreder af tusinder, sprænger kulturmonumenter i luften, brænder folk levende eller drukner dem, de hugger hovedet af levende folk osv. Hvordan kan man leve dér? Selvfølgelig flygter folk.

Vi må derfor:

• Sammen effektivt bekæmpe terrorisme og ekstremisme.
• Genopbygge økonomien og den sociale sfære i disse lande. Kun således, ved at vise respekt for disse folkeslags og landes historie, tradition og religion vil vi blive i stand til at genopbygge deres statsdannelse og yde politisk og økonomisk hjælp i en større skala.

Hvis gør fællessag med indsatsen i alle disse sektorer, vil vi få positive resultater. Hvis vi handler hver for sig og bliver ved med indbyrdes at diskutere nogle kvasi-demokratiske principper og procedurer i nogle bestemte territorier, så vil dette føre os frem til en større situation med dødvande.«   

10. september 2015 – Den 29. juli sagde fhv. chef for DIA, Michael Flynn, til Al Jazeera, at præsident Obama med fuldt overlæg havde ignoreret DIA-advarsler fra 2012 om faren for sunni-jihadist terrorisme i Irak og Syrien, hjulpet af en våbenstrøm fra Libyen, og fortsatte den politik, der har ført til opkomsten af Islamisk Stat (ISIS) og al-Qaedas Nusra Front. Gen. Flynn klargjorde, at dette ikke blot var et spørgsmål om at vende det »blinde øje« til, men var en bevidst beslutning om en politisk strategi fra Obamas Hvide Hus’ side. Gennem den efterfølgende udstationering af Patriot-missilbatterier langs med den tyrkisk-syriske grænse, har Obamaregeringen og NATO-allierede skabt en de facto »flyveforbudszone« i det nordlige Syrien, der har gjort det muligt for ISIS og Nusra at blomstre. Enhver idé om, at Obama skulle lede en koalition imod ISIS, er en total svindel. Obamas skamløse forkælelse af Saudi Arabiens Kong Salman sidste fredag, præcis én uge fra 14-års dagen for de saudisk støttede 11. september-angreb på World Trade Center og Pentagon, var blot yderligere bevis på Obamas overlagte støtte til de salafistiske terrorlegioner.

Nu har den russiske præsident Vladimir Putin krævet at se præsident Obamas kort og sender russisk udstyr og militærstyrker ind i Syrien for at føre en regulær militærkampagne imod de saudisk- og Obamastøttede jihadister. Som Lyndon LaRouche første gang erklærede i sidste uge, så vil det blotte initiativ for en sådan regulær militæroperation til støtte for Assaad-regeringen i Damaskus drive præsident Obama til vanvid – selv før de første russiske bomber rammer ISIS-mål. Siden han i sidste uge uden yderligere forklaring konkluderede, at den russiske intervention er »dårlig«, har præsident Obama øvet pres mod NATO-allierede, inkl. Bulgarien og Grækenland, for at de skulle nægte russiske fly, der medbragte nødhjælp til Syrien, ret til overflyvning.

Mens forsøgene på at lægge hindringer i vejen for de russiske handlinger allerede er slået fejl (amerikanske regeringsfolk har bekræftet ankomsten af store transportfly og skibe, der medførte avanceret russisk udstyr sammen med 1.000 enheder af modulhuse til en formodet ny flybase nær Latakia), så har de derudover afsløret Obamas virkelige identitet som en lakaj for de selv samme britisk-saudiske kredse, der gennemførte de oprindelige 11. september angreb (2001) og Benghazi-angrebet 11. sept. 2012, hvor ambassadør Christopher Stevens og tre andre amerikanske embedsmænd blev dræbt af al-Qaeda.

Hvis Obama fortsætter sine forsøg på at forhindre Ruslands seriøse planer om at destruere Islamisk Stat og andre jihadist-brigader, vil han blive yderligere offentligt afsløret. Hvis han gør forsøg på at gå frem med sin igangværende plan om at fremprovokere krig med Rusland, på trods af Putins flankeoperation i Syrien, vil han møde stadig voksende modstand mod sit vanvid. Der skal kun nogle få, mentalt raske individer inden for regeringen til for at påkalde det 25. forfatningstillæg og fjerne Obama fra embedet i samme øjeblik, han gør tegn på at tage skridt hen imod at fremprovokere krig.

Faren ved en sådan generel krig bliver bredt afsløret på begge sider Atlanten. I denne uge genudgav European Leadership Network en rapport fra august 2015, der advarer om faren for et krigsudbrud på det europæiske kontinent og kræver, at NATO-Ruslandsrådet genetableres for at bekæmpe krigsprovokationerne. Det nyligt udgivne dokument indeholdt underskrifterne fra yderligere 75 europæiske og russiske ledere, inklusive fhv. forsvarsministre, pensionerede øverstbefalende officerer og fhv. NATO-topembedsmænd.

Nu på lørdag den 12. sept., blot tre dage før åbningen af FN’ Generalforsamling, finder en stor konference sted på Manhattan, sponsoreret af Schiller Instituttet, og som bringer ledende personer sammen, der er modstandere af Obamas vanvid.

Tiden er inde til, at Obama, gennem et forfatningsmæssigt mandat, fjernes fra embedet. Det er den sande prøve på lederskab, i en verden, der konfronteres med termonuklear udslettelse, så længe Obama forbliver i embedet. Putins handlinger i Syrien har afsløret Obamas beskidte hænder bag jihadist-svøben.

8. september 2015 – European Leadership Network (ELN), en tænketank, der består af fhv. europæiske og russiske forsvars- og udenrigsministre og andre eksperter på højt niveau, har netop udgivet en fornyet hasteappel for »nye fælles forholdsregler for NATO og Rusland for at forhindre en militær konfrontation i Europa«.

For mindre end en måned siden, den 12. august, udgav ELN et dokument, der erklærede, at »NATO-Ruslandsrådet bør hasteindkaldes« for at vedtage et Forståelsesmemorandum, der fastlægger bestemmelser for »sikkerheden ved træfninger i luft og på vand mellem de to sider«.

Som den nye ELN-meddelelse erklærer: »De nye gruppe af underskrivere bag disse forslag lægger yderligere vægt til dem, der udtrykker bekymring for den kurs, som de politiske og militære relationer mellem Rusland og Vesten har.« Dokumentet fra august måned erklærede åbenhjertigt: »Rusland forbereder sig på en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland.« Som Helga Zepp-LaRouche skrev dengang: »Det eneste, der er forkert i denne undersøgelse, er den antagelse, at en sådan krig ville være begrænset til Europa. Det ligger i sådanne tings natur, at en sådan krig omgående ville blive en global atomkrig og ville føre til den menneskelige arts udslettelse.«

De 75 sikkerheds-ledere inkluderer to fhv. NATO-generalsekretærer (Javier Solana og Jaap de Hoop Scheffer); fhv. allieret næstkommanderende for Europa, SACEUR, (John McColl, 2007-11); flere fhv. forsvarsministre (inkl. Frankrigs Alain Richard, Tysklands Volker Rühe og Polens Janusz Onyskiewicz); flere fhv. udenrigsministre (inkl. Ruslands Sergei Ivanov og Boris Pankin, Det forenede Kongeriges, U.K.’s Malcolm Rifkind og Danmarks Uffe Ellemann-Jensen); og andre, højtrespekterede sikkerhedsledere (såsom Tysklands Wolfgang Ischinger og U.K.’s general, Sir David Richards).

ELN INCIDENT MAP 2014:

1) 3 March: Near-collision between airliner and Russian aircraft

INCIDENT: A commercial airline narrowly avoids collision with a Russian recon aircraft due to the latter’s not broadcasting its position.

CATEGORY: High Risk. Had a collision occurred, this would have caused a major diplomatic response, condemnation and further isolation of Russia.

2)  June: Simulated attack by Russian aircraft on Denmark

INCIDENT: Armed Russian aircraft approach the heavily populated Danish island of Bornholm before breaking off in what appears to have been a simulated attack.

CATEGORY: Serious. The Danish intelligence service described the incident as “of a more offensive character than observed in recent years.” At the time of the simulation, the island in question was hosting a major meeting of Danish politicians and journalists.

• 3) 16 July: Provocative Russian action aimed at Swedish aircraft

INCIDENT: Armed Russian aircraft intercepts Swedish surveillance plane conducting operations between Gotland and Latvia in international airspace, flies 10 metres from the plane.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters.

• 4) 18 July: US aircraft violates Swedish airspace to avoid Russian interceptor

INCIDENT: American surveillance plane conducting operations near Kaliningrad takes refuge in Swedish air-space after being approached by Russian fighters. This evasive action takes place without prior Swedish approval.

CATEGORY: Serious. Indicated more aggressive approach by intercepting aircraft than in previous encounters and forced the U.S. aircraft to violate Swedish airspace

• 5) August 2014: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft

INCIDENT: Multiple breaches of Finnish air-space by Russian state aircraft.

CATEGORY: Serious. Finland has already articulated that it will respond more firmly to future violations, this is already an escalation.

• 6) 5 September: Abduction of an Estonian security service operative

INCIDENT: Estonian security service operative captured by Russian agents on Estonian territory in a raid involving communications jamming and smoke grenades. Incident took place immediately after Obama’s assurances to the Baltic States.

CATEGORY: High Risk. Incursion into NATO member state’s territory. Had the Estonian official or his colleagues resisted, fatalities on either side would have been a catalyst for further escalation.

• 7) 17 September: Violation of Swedish airspace

INCIDENT: Two Russian military aircraft cross into Swedish air-space south of the island of Oland.

CATEGORY: Serious. Su-24 bombers intentionally violated Swedish airspace. Swedish Foreign Minister described it as ‘most serious aerial incursion’ in years.

• 8) 17 – 27 October: Swedish ‘underwater activity’ hunt

INCIDENT: Major submarine hunt prompted by reports of “underwater activity” in Swedish territorial waters.

CATEGORY: High Risk. Biggest anti-submarine operation in Sweden since the Cold War.

• 9) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

• 10) 28 – 30 October: Massive surge of Russian aviation activity along NATO borders

INCIDENT: In a series of developments, aircraft from Nato states and partners track Russian long-range bombers conducting missions over the North Sea, Atlantic and the Black Sea, as well as a big formation of Russian fighter and bombers conducting missions over the Baltic Sea; all missions conducted in international airspace

CATEGORY: Serious. Large-scale Russian air operation involving different kind of aircraft and different zones of operation. While no incursion into any national airspace was reported, the operation added to increased tensions along the Nato-Russia borders.

7. september 2015 – Den netop afsluttede uge var vidne til et dramatisk, strategisk skift som følge af den russiske præsident Vladimir Putins og den kinesiske præsident Xi Jinpings koordinerede handlinger. Disse handlinger inkluderer, som de mest fremtrædende:

a) Den imponerende kinesiske militæropvisning under Sejrsdagsfesten (hvor Putin stod ved siden af Xi under hele forløbet);

b) Putins flankeoperation i Syrien, hvis præcise art stadig er ved at blive udarbejdet, men som synligt har destabiliseret Obamas Hvide Hus; og

c) Det Østlige Økonomiske Forum (ØØF) fra 3.-5. sept. i Vladivostok, der var centreret omkring en hel stribe af nye, russisk-kinesiske aftaler, og som den russiske viceudenrigsminister Morgulov karakteriserede som

»en storstilet, kæmpestor, langsigtet strategisk indsats, der, er jeg sikker på, vil omforme hele det eurasiske rum, når det er gennemført«.

Ud over sin hovedtale den 4. sept., mødtes Putin den 5. sept. med chefen for den store, kinesiske delegation, vicepremierminister Wang Yang, hvor Putin understregede de to landes »broderskab i kamp«. Putin indledte deres diskussion med atter engang at rose Kina for deres Sejrsdagsfest,

»som minder os om tragedien med Anden Verdenskrig, om det kinesiske folks heltemod og vores broderskab i kamp. I dag står vi over for en hel del opgaver og udfordringer, som vi kan og må håndtere i fællesskab«.  

Den russiske præsident understregede, at

»samarbejde mellem Kina og Rusland i Fjernøsten ser meget lovende og betydningsfuldt ud«.

“Før militærparaden for at markere 70-året for det Kinesiske Folks Sejr i Modstandskrigen imod Japan og afslutningen af Anden Verdenskrig. Putin med præsidenten fra Kasakhstan, Nursultan Nazarbayev (venstre) og Kinas præsident, Xi Jinping.” – kremlin.ru  

Wangs respons var tilsvarende stærk, og han bemærkede, at Putins tale til ØØF-forsamlingen »i høj grad forstærkede vores tillid til vores samarbejdes succes«. Han rapporterede, at Putin under BRIKS-topmødet i Ufa personligt havde inviteret Xi til at sende en delegation til ØØF-mødet, og at Xi »tillægger denne begivenhed stor betydning« og derfor sendte sin vicepremierminister, og »med mig er der ti regeringsministre og fire guvernører«. Han tilføjede, at 60 førende kinesiske selskaber, der repræsenterede indtægter for mere end 2 bio. dollars, »hvilket næsten udgør 25 % af Kinas BNP, også var til stede. Jeg tror, at, efter Deres tale, vil vore kinesiske selskaber have mere tillid til et fortsat succesrigt samarbejde« mellem de to lande.

Sammen med Kina var der i alt 2.500 deltagere ved ØØF. Iflg. russiske medierapporteringer i Tass og Sputnik har arrangørerne kun forventet 1.000 deltagere, men 4.000 mennesker forsøgte at tilmelde sig, og de kunne kun håndtere 2.500. Der var 32 officielle, udenlandske delegationer, hvor de største var fra Kina, Sydkorea og Japan. Fra den russiske side blev Putin ledsaget af flere ministre og guvernørerne fra ni fjernøstlige regioner. Over 80 kontrakter til en værdi af 19 mia. dollars blev underskrevet, iflg. russiske regeringsfolk.