Den 4. maj 2023 (EIRNS) – Verden overværede i denne uge med rædse, for det første, rapporten om de to angrebsdroner, der blev sendt mod Kreml sent den 2. maj, og som var rettet mod præsident Vladimir Putins officielle residens, og for det andet, kort efter, den gemene kynisme, som USA’s ledere udviste ved at fortie og lyve om angrebet.

Denne undvigende løgn var åbenlys hos udenrigsminister Antony Blinken, som gentagne gange i går morges påstod, at “Ukraine må forsvare sig selv”, i et webcast-interview med Washington Post, ironisk nok i anledning af “World Press Freedom Day”. Løgnen fortsatte i dag, hvor amerikanske embedsmænd opførte sig, som om Rusland ikke var en atommagt, og at et angreb på Ruslands præsident blot var en bagatel. De befinder sig i en fuldstændig verdensfjern tilstand, som markerer et nyt risikopunkt, der kunne føre til et atomart ragnarok.

Strømmen af amerikanske talsmænd i morges omfattede John Kirby, kommunikationsdirektør for Det nationale Sikkerhedsråd, som talte i amerikansk tv, Avril Haines, direktør for Den nationale Efterretningstjeneste, som talte til Senatets udvalg for de væbnede styrker, og en talsmand for forsvarsministeriet og andre myndigheder. Deres ensartede budskab var at spille dumme og arrogante over for droneangrebene. Kirby hævdede for eksempel over for MSNBC: “Vi ved ikke, hvad der skete. Vi er stadig ved at vurdere det…. Jeg kan forsikre dig om, at USA ikke var involveret. Hvad der end skete, var vi ikke involveret.”

Fra Moskva blev der udsendt en erklæring fra udenrigsministeriet kl. 12.01 i dag. Den fastslog, at Kiev var ansvarlig for droneangrebet, og at Kiev “nyder støtte fra vestlige lande, som forsyner dem med våben, oplysninger fra efterretningstjenester, træner deres krigere og udpeger mål.” Den kollektive tavshed fra Vesten, påpegede udenrigsministeriet, “viser dets meddelagtighed med de terroristiske metoder, der anvendes af det nynazistiske regime i Kiev”.

Denne ministerielle tekst blev derefter fulgt op af talsmænd for både den russiske præsidents kontor og udenrigsministeriet, der specifikt udtalte sig om USA’s, Storbritanniens og NATO’s delagtighed i droneangrebet.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde til journalisterne i morges om ansvaret for droneangrebet på Kreml, at “sådanne beslutninger – udvælgelse af mål, valgte midler osv. – er dikteret til Kiev fra Washington”, og advarede om, at terrorangrebet på Kreml kunne udløse en optrapning. “Sådanne beslutninger – definitionen af mål, definitionen af midler osv. – alt dette dikteres til Kiev fra Washington, og det er vi udmærket opmærksomme på.” Alle benægtelser fra ukrainske og amerikanske embedsmænd om, at de ikke var involveret i dette angreb, er “latterlige”, tilføjede Peskov. “Vi ved udmærket godt, at beslutninger om at gennemføre sådanne terrorhandlinger ikke træffes i Kiev, men i Washington.”

Udenrigsministeriets talsmand Maria Zakarova skrev på sin Telegram-kanal: “Først og fremmest bærer skaberne og håndlangerne af Kiev-regimet, som kommer fra Washington, London og NATO, det overordnede ansvar for alt, hvad det udøver.”

Denne situation er en opfordring til mobilisering af borgerne alle vegne, til at udtale sig om nødaktioner for at fordømme droneangrebet og fordømme det forfaldne vestlige lederskab bag det. Vi må træffe fornuftige foranstaltninger for at nedtrappe og afslutte den Globale NATO-Ukraine-konfrontation og de øvrige konfrontationer.

I USA bruger LaRouche-organisationen sin ugentlige “Fireside Chat” (kaminpassiar) i aften som et krisemøde for at diskutere dette punkt under titlen: “The People of the U.S. Must Take Back Their Government Now”. Værten Dennis Speed vil få selskab af Diane Sare, kandidat til det amerikanske senat i New York, Dennis Small, specialist i LatinAmerika, og Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker og ekspert i strategisk politik, samt af arrangørerne på tværs af landet. https://laroucheorganization.com/article/2023/05/04/people-us-must-take-back-their-government-now

I invitationen til denne begivenhed angav Speed i sine indledende bemærkninger et passende perspektiv for denne nødsituation:

“I går blev hele verden, og alt hvad du måtte antage om dens fremtid, ændret. Stil dig selv og alle du kender dette spørgsmål: Hvis et Cuba, der støttes af Rusland og finansieres af Rusland, kæmpede mod en amerikansk støttet militærstyrke i stil med “Svinebugten” over en periode på flere måneder, og hvis Cuba affyrede to droner mod Det Hvide Hus, som blev skudt ned, og hvis Ruslands udenrigsminister næste dag sagde: “Det er op til cubanerne at beslutte, hvordan de vil udkæmpe deres krig”, hvad tror du så, USA ville gøre?”

Vent ikke, til det er for sent. Tal åbent nu for en ny overordnet struktur for fred i verden, baseret på økonomisk udvikling og respekt for alle. Slut dig til den internationale mobilisering fra Schiller Instituttet.

Den 3. maj 2023 (EIRNS) – To projektiler susede gennem luften mod Kreml tidligt i morges. Kreml oplyser, at sikkerhedspersonalet på stedet straks rykkede ud for at opfange og neutralisere truslen ved hjælp af udstyr til elektronisk krigsførelse. Den ene blev tilsyneladende ramt og eksploderede over Senatspaladset, hvor præsident Putin har sin arbejdsbolig. Den anden eksplosion endte på Kremls område, tæt på Putins anden arbejdsbolig, det store Kreml-palads. Vragrester spredtes. Kreml erklærede, at Rusland forbeholder sig ret til at gøre gengæld efter eget valg af metode, sted og tidspunkt.

Den tidligere CIA-analytiker Larry Johnson, der blev interviewet af dommer Napolitano i dag, udsendte en passende advarsel: Grunden til, at Kiev ville forsøge noget så desperat, er, at de virkelig er desperate. De har opbrugt værdifuldt mandskab i Bakhmut, de mangler ammunition, deres allierede i Vesten har været “postindustrielle” i så lang tid, at de ikke har mulighed for at forsyne Kiev med den kritiske ammunition. Så Kiev forsøger at provokere Moskva til at lange ud – og til sidst trække USA og Vesten ind i en direkte, militær konfrontation med Rusland. Men Johnson var klar over, at Medvedev og andre i Rusland vil lange verbalt ud, men Putin og hans militær vil være kølige og fattede.

I ugevis har et udhulet Kiev nu ført deres egentlige “modoffensiv”. Der er tale om optrapning af sabotage, droneangreb og lejlighedsvise likvideringer. Som den ukrainske forsvarsminister, Oleski Reznikov forklarede til The Atlantic, er det ikke en “militær” modoffensiv, men en ” militær politisk” modoffensiv, som kan erobre Krim, uden at Ukraine behøver at kæmpe. (https://www.theatlantic.com/magazine/archive/2023/06/counteroffensive-ukraine-zelensky-crimea/673781/ )

Sådanne fantasier er ikke udelukkende forbeholdt Kiev og dets militære forventninger, men er nære fætre til fantasierne i Washington om, at udhulede, postindustrielle samfund blot kan trykke flere penge og købe sig ud af enhver blindgyde. Den rituelle “kabuki-teaterforestilling” , som kongressen opfører i forbindelse med forhøjelsen af gældsloftet, er atter i gang i USA. Men nu har USA kun lidt eller ingen troværdighed at miste længere. Landene står i kø for at indgå handelsaftaler og anvende lokale valutaer indbyrdes uden for dollarsystemet, som om brugen af betalingsmidlet var sekundær i forhold til de produkter, der skal handles. Vil de folkevalgte repræsentanter stoppe deres dødedans og i stedet gribe fat i Marcy Kapturs “Glass/Steagall”-lovgivning, som om deres liv afhang af den? Synes du og dine naboer, at det er sundt at tillade jeres repræsentanter at opretholde deres fantasier? (https://kaptur.house.gov/media-center/press-releases/kaptur-reintroduces-return-prudent-banking-act-reinstate-key-provisions)

De spil, der udspilles for at holde et par tusinde billioner dollars af finansielle derivat-væddemål i gang bare en dag mere, betyder, at man er nødt til at forsøge at splitte Rusland og Kina fra hinanden – begge atommagter. Indtil dette spil er bragt til ophør, udgør hver morgen en realistisk chance for en atombrand. I morges susede to projektiler mod centrum af Ruslands regering, lidt ligesom Det Hvide Hus og Capitol Hill samlet i ét.

Uanset hvad man tror man ved om Vladimir Putin, bør man være glad for, at han har et køligt hoved. Der var ikke atomkrig i morges. Og nu har du endnu en dag til at finde ud af, hvordan du kan forvandle din folkevalgte repræsentant til en repræsentant, der beviser, at en republikansk styreform kan fungere. Vi er, som vores ven Abraham Lincoln udtrykte det, “ved at afprøve, om dette land, eller noget land, således udtænkt og så pligttro, kan bestå i længden”.

Politisk orientering den 3. maj 2023 med formand Tom Gillesberg
Kontakt os: +45 53 57 00 51; +45 35 43 00 33, si@schillerinstitut.dk
Dansk: www.schillerinstitut.dk
English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com 

Den 2. maj 2023 (EIRNS) – Der er en vigtig og afgørende opfattelse, som Helga Zepp-LaRouche og Jacques Cheminade har præsenteret i nylige diskussioner og fremlæggelser. Med henvisning til præsidentvalget i USA i 2024 udtalte Helga, at “denne valgkampagne vil finde sted i løbet af disse to år med historiens største fare, nogensinde. Og jeg mener, at det er derfor, vi virkelig bør formulere dette på en anden måde og advare folk mod faren for polarisering og behovet for at have en form for national enhed i stedet; og ikke kun national enhed, men også at forsøge at bevæge os i retning mod en international tilgang for at løse den eksistentielle krise.”

Cheminade udtaler i en leder den 26. april med titlen “Krig og fred”: “Et enkelt spørgsmål dominerer alle andre: Vil vi stoppe kapløbet mod en verdenskrig? Uret er sekunder fra midnat. Den mindste fejlvurdering eller absurde provokation vil være nok til at udløse det utænkelige…. Derfor bør det kommende valg i 2024, både i Europa og i USA, først og fremmest fokusere på atomnedrustning og våbenkontrol af alle offensive våben…. Men der skal gøres meget mere. For at nedbryde det øverste oligarkis finansielle system, som har behov for krig for at overleve, er vi nødt til at ændre spillereglerne.”

Sindelagskontrollen over den engang intelligente transatlantiske elite  med “spilteori” anvendt på krigsførelse og systemanalyse anvendt på finans og økonomi må fjernes, ellers vil menneskeheden ikke overleve. De der er af den opfattelse, at der ikke er nogen væsentlig forskel mellem menneskeånden og en computer, er ude af stand til at tænke kreativt, dvs. menneskeligt, uden for geopolitikken, for at standse den nuværende “aksiomatiske” glidebane ind i en termonuklear tredje verdenskrig.

F.eks. advarer de, der er usikre om det menneskelige sinds natur og videnskab, i afmagt om faren ved de anvendelser af “kunstig intelligens”, som nu benyttes af f.eks. Palantir Corporation på slagmarken i Ukraine og i fremtidige operationer. “Palantir fremviste, hvordan dets software kunne anvendes af militæret i moderne krigsscenarier. En operatør kunne bruge en chatbot i ChatGPT-stil til at bestille overvågning med droner, skabe angrebsplaner og koordinere forstyrrelse af fjendtlig kommunikation,” rapporterede Metaverse Post den 27. april. “Lanceringen af Palantirs AIP vil helt sikkert rejse spørgsmål om de etiske implikationer af Palantirs involvering i militære operationer.”

Problemet er naturligvis programmørernes sind og fordomme. Hvad er deres opfattelse af krig? I 2003, da den anden Irak-krig, en “forebyggende angrebskrig” af den type der blev erklæret for en “forbrydelse mod menneskeheden” i Nürnberg, var ved at blive iværksat, erklærede Lyndon LaRouche, at det var af største strategiske betydning at fordømme “den politiske filosof” Leo Strauss (1899-1973) og hans opfattelser af legalitet og menneskelighed. Forskellige medlemmer af Bush 43’s kabinet, og endnu vigtigere, profilen af hele Bush-holdet, var i overensstemmelse med den “dyriske” opfattelse af menneskeheden, som ikke kun Strauss, men også Palantirs grundlægger og Strauss-tilhænger Peter Thiel anlagde, som Thiel anførte i sit foredrag fra 2004, “The Straussian Moment”.

I et brev i september 1932 til Carl Schmitt (1888-1985), der bar øgenavnet “Det Tredje Riges kronjurist”, , påstod Strauss: ” Det højeste fundament for retten er princippet om menneskets naturlige ondskab. Fordi mennesket af natur er ondt, har det derfor brug for råderum. Men råderummet kan kun etableres – dvs. menneskene kan forenes – udelukkende i forening mod andre mennesker.” For Peter Thiel var den 11. september 2001 “det såkaldte straussiske øjeblik”, fordi det “satte spørgsmålstegn ved … hele den politiske og militære ramme for det 19. og 20. århundrede, ja, for hele den moderne tidsalder”. I virkeligheden blev den transatlantiske verden omstillet til et permanent grundlag for krig af Cheney-Bushs Hvide Hus og af Londons Tony Blair og hans doktrin om “ansvar for at beskytte”, der omstødte den Vestfalske Fredstraktat fra 1644-48. Der blev vedtaget en såkaldt moderne “Ermächtigungsgesetz”, benævnt Patriot Act, ligesom bemyndigelsesloven fra marts 1933, som tildelte Hitler den højeste magt i nødstilfælde. Selv om den nødsituation, som angiveligt blev udløst af denne lov, for længst er forbi, er Patriot Act, der officielt hedder Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools Required to Intercept and Obstruct Terrorism (USA PATRIOT) Act of 2001, stadig i kraft.

Udgør dette opfattelsen af krigsførelse, der ligger til grund for Palantirs samarbejde med Ukraine i dag? Betænk i denne forbindelse, at Vladimir Putin er blevet udpeget som krigsforbryder af den internationale straffedomstol, og at Europa-Parlamentet i november sidste år erklærede, at Rusland er en statssponsor af terrorisme.

Den økonomiske praksis i anglosfæren afslører det samme straussiske verdensbillede. Som Pam og Russ Marten udtrykte det i en kommentar til JP Morgan Chases nylige “overtagelse” af First Republic Bank: “På Wall Street er forretningsmodellen, at man fortærer det, man dræber. Jamie Dimon og den bank han står i spidsen for, JPMorgan Chase, har netop opslugt First Republic Bank, efter at Dimon havde orkestreret den værste “redning” af First Republic i historien om bankredninger…. JPMorgan Chases historie med at opsluge konkurrenter er både forbløffende og en anklage mod de statslige banktilsynsmyndigheder.”

Endnu mere forbløffende kan Jamie Dimons forventede vidneudsagn senere på måneden i Jeffrey Epstein-sagen blive “gaven, der bliver ved med at give”. Financial Times i London har rapporteret: “I retssagerne hævdes det, at JPMorgan, som var bankforbindelse for Epstein i 15 år fra 1998 til 2013, drog fordel af menneskehandel og ignorerede flere interne advarsler om sin klients ulovlige adfærd. Långiveren har beskrevet påstandene som ubegrundede.” Bliver JP Morgan og dens administrerende direktør ædt af et rovdyr med et andet navn?

Den eksistentielle krise – finansiel, strategisk og moralsk – som Helga Zepp-LaRouche hentydede til, er i sandhed en krise, der kræver et helt nyt lederskab, som ikke kommer fra “eliterne”, men fra selveste borgerne i de transatlantiske nationer. Disse borgere bør ikke bukke under for historiens tyngde. Missionen kræver, at den universelle ånd i Den amerikanske Uafhængighedserklæring, som den blev omformuleret i Schiller Instituttets Erklæring om menneskets umistelige Rettigheder fra 1985, er den der danner grundlaget for indgriben i nutiden – “at når som helst en regering bliver destruktiv for liv, frihed og stræben efter lykke, er det folkets ret at ændre eller afskaffe den og indsætte en ny regering”, baseret på principper som dem, der er diskuteret i dokumentet Ti principper for en ny strategisk og udviklingsmæssig arkitektur.

Den 1. maj 2023 (EIRNS) – Med afviklingen og salget af First Republic Bank i weekenden blev der blotlagt mere end bankens beskidte undertøj. FDIC arrangerede en aftale med Jamie Dimons JPMorgan Chase, hvor den allerede oppustede Chase Bank vil blive yderligere opblæst, og den amerikanske offentlighed, i form af FDIC’s redningspakker, vil betale for det uønskede giftige papir. Desuden er dette nu officielt det næststørste bankkrak i USA’s historie, hvilket afslører, at USA, og dermed alle de transatlantiske økonomier, befinder sig i en eksistentiel klemme mellem en hyperinflationær eksplosion på den ene side og et hurtigt kollaps af de finansielle værdier på den anden side.

Samtidig stiger faren for, at en større krig bryder ud om Ukraine-området. Rusland iværksatte mandag den 1. maj en bølge af angreb mod ukrainske mål, der var rettet mod opbygninger af militært udstyr og tropper langs Ukraines konfliktlinje som forberedelse til Ukraines påtænkte modoffensiv. Dette kommer i kølvandet på, at britiske topembedsmænd har besøgt Kiev og advaret Ukraine mod at gå diplomatiets vej efter telefonopkaldet mellem Zelenskij og den kinesiske præsident, Xi Jinping, i sidste uge. Storbritannien er også på vej til at sende missiler med betydeligt længere rækkevidde til Ukraine, end der hidtil er blevet leveret. Som den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, sagde for nylig, er det klart, at enhver fredsproces er “uacceptabel”.

Dette krigsfremstød er ikke et resultat af manglende velvilje eller kvalificerede forslag. Som pave Frans udtrykte det på vej hjem fra et besøg i Ungarn, “er alle interesserede i vejen til fred”, og han antydede, at han selv er involveret i en slags fredsmission. Drivkraften bag denne krig er snarere de transatlantiske økonomier, der er i en ildevarslende svækket tilstand, hvis gæld øges, krakelerer og i stigende grad knuser de fattigste under sin vægt.

Sandheden om dette og katastrofen ved stedfortræderkrigenkrigen i Ukraine er imidlertid mere og mere åbenlys for alle at se. Gennemførelsen af et lovforslag om adskillelse af bankerne, også kendt som Glass-Steagall, blev næsten gennemført i det schweiziske parlament i april efter Credit Suisse’ kollaps, bortset fra at regeringen blev presset af USA til at kautionere for den dårlige gæld og fremtvinge et opkøb. Som en ledende parlamentariker i Schweiz sagde, skulle USA have overtaget ansvaret, “men de fik os til at betale”. Et eksempel på stormagtspolitik.” Hvis det er sådan det vestlige oligarkiske system behandler en af sine allierede, hvordan tror du så, at resten af verden har det?

Vi befinder os lige nu ved en epokegørende ændring i verdenshistorien. Som kampen for Glass-Steagall er indbegrebet af, er påstanden om at befolkningernes udvikling er det enestående formål med politik – og ikke opretholdelsen af finanspapirer eller fastholdelsen af ens magtsfære – grundlaget for en universel definition af den politiske praksis for alle nationer på planeten. Det er dét, der afvises med Vestens beslutning om at risikere menneskehedens atomare udslettelse for at besejre og opsplitte Rusland. Anerkendelsen af denne dobbelthed afføder i øjeblikket en uimodståelig reaktion rundt om i verden og angiver samtidig vejen ud af denne krise.

Det, der er nødvendigt nu, er at genoplive den vigtige tradition for at gribe ind, for at ytre sig, for at hæve stemmen, når ingen andre gør det. Vores fjender frygter dette mere end noget andet. Og tiden har aldrig været mere moden til at stå op og yde en indsats.

Den 30. april 2023 (EIRNS) Den kinesiske præsident Xi Jinpings telefonsamtale med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij sidst den 26. april, på Zelenskijs initiativ, truede med at forpurre krigsmagernes ærinde ved at åbne en ny vej for en mulig forhandlingsløsning på Ukraine-krisen – og dermed et skridt væk fra den atomare afgrund.

London greb hurtigt ind og sendte den tidligere MI6-chef Sir Richard Dearlove og andre til Kiev torsdag den 27. april med det formål at afbryde ethvert muligt fredsinitiativ på forhånd – som de har gjort det gentagne gange, herunder sabotagen af Minsk.

Allerede dagen efter, fredag, udstak den ukrainske præsidentielle rådgiver, Mykhailo Podolyak, et interview for den britiske linje, hvor han forsøgte at sænke Xi-initiativet ved på fornærmende vis at true Kina med, at de skulle bryde med Rusland, ellers ville de blive udstødt af det globale samfund.

Briterne har også netop bekræftet deres fastlagte politik, som er at udnytte Ukraine-krisen med henblik på at få et direkte atomopgør med Rusland, med Krim som udløsende faktor – det som Malcolm Chalmers, vicegeneraldirektør for den førende britiske tænketank RUSI (Royal United Services Institute), ynder at kalde en “Krim-missilkrise”. I en ny rapport, som RUSI offentliggjorde den 28. april, foreslog medforfatter Jack Watling, en højtstående forsker i RUSI, at selv om “der ikke er nogen aktuelle tegn på, at Rusland planlægger at udføre angreb, der bevidst er rettet mod ukrainske atomkraftværker”, bør muligheden for at det “kunne ske” fremhæves for at “etablere afskrækkelse mod en bevidst fremstillet radiologisk hændelse, ved at gøre det klart for Rusland at en sådan hændelse ville blive fulgt op af en massiv reaktion for at begrænse skaderne og forøget støtte til Ukraines krigsindsats.”

Er den længe udråbte “ukrainske modoffensiv” ved at antage karakter af et NATO-“svar” på en operation under falsk flag mod Zaporozhye eller et andet ukrainsk atomkraftværk? Hvordan kan et sådant vanvid stoppes?

I en Twitter Space-diskussion i dag med den undersøgende journalist Daniel Estulin beskrev Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, den globale strategiske situation i følgende sammenfattende vendinger:

“Der foregår lige nu en historisk, epokegørende ændring af den måde hvorpå verden er organiseret. Fra den ene side er det meget fascinerende, håbefuldt og lovende, fordi landene i det Globale Syd er fast besluttet på at skabe et nyt økonomisk system, der muliggør udvikling for dem. Det kommer til at blive enden på kolonialismen, som fortsat eksisterer på trods af mange nationers formelle uafhængighed.

“Dette er en reaktion mod dollaren, og vi har en igangværende proces med af-dollarisering. Det ville være relativt let at klare dette, hvis ikke det var fordi landene i Vesten – USA, Storbritannien og EU – er fast besluttet på at imødegå dette ønske fra det Globale Syd med alle til rådighed stående midler ved at påstå, at dette er en kamp mellem “demokratier” og “autokratier”. F.eks. opfordrede Josep Borrell, EU’s såkaldte udenrigsminister, for nylig til at skride til handling for at overbevise landene i Afrika, Asien og Latinamerika om, at de absolut skal fordømme Rusland og ikke have økonomiske forbindelser med Kina – hvilket er en tabt sag, for det er præcis, hvad disse lande er i færd med.

“Midt i det hele er faren for, at Ukraine-krisen optrappes og fører til civilisationens potentielle afslutning i en atomkrig, det som bør få alle op af stolene.

“Schiller Instituttet har grebet ind i dette ved at organisere internationale konferencer for at forsøge at etablere et andet niveau for diskussion, ved at foreslå en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur som fuldt ud tager hensyn til interesserne for alle lande på planeten.”

28. april 2023 (EIRNS)-Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche gav et interview til Pakistan TV Worlds “Views on News”-udsendelse den 27. april med titlen “Ukraine-krisen og Kinas udenrigspolitik”. Anker Jawad Tehami talte med fru Zepp-LaRouche og i studiet med admiral Farhat Hussain Khan (pensioneret), formand for Center for Aerospace and Security Studies. 

JAWAD TEHAMI:  Hello and welcome to Views on News; I’m Jawad Tehami. 

Chinese President Xi Jinping says that as a responsible nation, Beijing can’t be a bystander to the Ukraine conflict, and China always stands on the side of peace, and China’s goal position regarding the Ukraine conflict is to promote peace via talks. Now, this is what Chinese President Xi Jinping during a phone call with Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy which was an hour-long call. And this particular call has been termed as “meaningful” by Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy.

Earlier we saw that China released a 12-point peace proposal regarding the resolution of the Ukraine conflict, which was welcomed by both Russia and Ukraine, that urged for an immediate ceasefire and the resumption of the peace talks between the two conflict sites. [https://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html] However, the West, the U.S. and its NATO allies didn’t accept that particular peace proposal, rather questioned the position regarding China being a peace mediator or peace broker in this particular conflict. 

Now, specifically, talking about this phone call between Ukrainian President and Chinese President, Russia has welcomed Chinese initiative for a negotiated political settlement. The U.S. has also welcomed this particular phone call, yet, it has said that it is too soon to tell whether it will lead to a peace deal. 

On the other hand, we have seen that NATO’s chief Jens Stoltenberg has said that the U.S.-led alliance has provided over 98% of the combat vehicles. At the same time, in another major development, we’ve seen Britain’s Armed Forces Minister [James Heappey] told Parliament that the government has already started the shipment of depleted uranium ammunition to Ukraine. When the U.K. decided to provide Ukraine with the depleted uranium ammunition, it was strongly condemned by Russian President Vladimir Putin, who said that Russia would be forced to act accordingly. Russian Defense Minister at the time had said that the British decision left fewer steps before the potential nuclear collision between Russia and the West. After that, Russia also decided to deploy tactical nuclear weapons in the neighboring Belarus.

In today’s show we will be talking about how likely is the chance of a success of China’s mediation regarding the resolution of the Ukraine conflict, given the fact that recently we have seen a success on the foreign policy front for China, regarding the Iran-Saudi rapprochement and amid the continuity of the supply of weapons from NATO and the Western nations to Ukraine: What are the chances, is there any potential threat of a nuclear war between the West and Russia? 

To understand the entire gambit of this particular situation, we are honored to have been joined in the studio by Air Marshal (ret.) Mr. Farhat Hussain Khan; he’s president of the Center for Aerospace & Security Studies.  Mr. Farhat, thank you very much for your time for being with us on “Views on News.” We really appreciate that. On Skype at the same time, from Wiesbaden, Germany, we are being joined by Mrs. Helga Zepp-LaRouche. She is the founder and chairwoman of the Schiller Institute. Mrs. LaRouche, thank you very much for your time, also for being with us on “Views on News” tonight. 

Let me begin with the first question towards you, Mrs. LaRouche: How important and significant was this call between the Ukrainian and Chinese President? And also Beijing saying it wants to send an envoy to Kiev, to mediate a political settlement.  How do you see that, also? 

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I think this is extremely important and urgent, given the fact that the world really is on the verge of a nuclear catastrophe. I think that if there’s any country which has the power and credibility to mediate this conflict, it is China. First of all, I think China proven in the past, absolutely, that it is impartial. It was able, as you just mentioned, to get the governments of Iran and Saudi Arabia to the negotiation table, and now the President of Iran has been welcomed by Saudi Arabia, in a brotherly way—that’s a big jump forward.  And so I would really say that while the situation is extremely complex in Ukraine and around Ukraine, that there is a glimpse of hope, definitely. 

I think that what will come out of it, I personally think that President Zelenskyy is happy that President Xi Jinping has reached out to Ukraine in the way he did, because the Ukrainian people are the worst victims of this proxy war between the West and Russia, and they’re being slaughtered. And especially after the recent Pentagon leaks, where it came out that the United States government judged the military situation as being much worse than they were saying publicly—that, in my view, makes the Ukrainian people and the Ukrainian military the victims, the pawn, in a larger chess game. And the sooner that ends, the better. So I think this is extremely important.

If it will succeed? I think everybody has to be extremely watchful, because I think the United States is very factionalized. There are some people whom I would say are realists, like General Milley, who already several months ago demanded that there should be negotiations right now—and that is the military! So, there are some people who I think will be also backing this proposal, but there are also some hawks. For example, this week alone, there is a meeting of the “Free Nations of Post-Russia Forum” from the Hudson Institute and others, in Washington, even on Capitol Hill, who are talking about splitting Russia into 10 or 12 different pieces. And certain other people have talked about that the whole aim is to “weaken Russia,” to “ruin Russia,” and from the British side came not only the depleted uranium weapons, which I think is a total escalation, but also they have been pushing the Ukrainians to retake Crimea, and have what they call a ”Cuban missile crisis on steroids.” 

So this is a very complex situation, but I think if any country can do something, it is China. …

TEHAMI: … Air Marshal, your take on the phone call?

FARHAT HUSSAIN KHAN: Thank you very much. Actually, to stay right at the onset, this telephone call is very significant, even if it has made a small icebreaking. The reason being the Ukraine has taken a lot of tall in many fronts, politically, strategically, in military terms and also in the economic front of the entire world. And if you would allow me to call it, it is a mini-world war.  So any dent into pushing this crisis backward is a success. 

So therefore, we encourage it. It has been acknowledged by Russia and well as the United States, that’s one. Secondly, whenever such things happen, it is the credibility of the overture that matters. Now, look at China: go back by 20-30 years, in the entire process of world politics and the world order that we’ve been talking about, China has never been aggressive to any country, one. They have always talked of peace. When the U.S.-led coalition raised the hype of Indo-Pacific strategy to contain China, they also presented a five-point peace formula. So, Mr. Xi has demonstrated his abilities to conduct peace. That’s the viability behind the entire force. 

The other thing is, it has a relationship with Russia that can make the difference, second. 

Therefore, what is the cause of the war? The cause of the war is the Russian concern of security, that Ukraine should not form part of NATO. And there are other things also, but the prime demand here, they should not join NATO, so that we have a buffer between. So the players that are there, Russia and Ukraine, have assembly to look at in the form of President Xi as a peace mediator. 

I think while results will come later, this call, which lasted for a long time, about an hour or so, and is welcome by the players. It has greatly impacted the world environment! Look, if there is someone who can make the fact, that is Mr. Xi, and he is moving in that direction.  Of course, it’s a bloody war and has caused devastation; it’ll probably take time. But the movement forward, the presentation of the 12-points, that first point is, OK, at least de-escalate. And then stop the war, and then start to talk. What to talk about is something later, but at least, small, little steps that the environment matters, the environment that the world has perceived today, after this call, is a message of peace from China, a country that has recently put two warriors at peace, in terms of Saudi Arabia and Iran that have been fighting for the last 35 years! On various fronts, I think China has proved its credentials and it will make a lot of difference in the peace process. 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, when we talk about Ukraine’s perspective, Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy at that time, when China released its 12-point peace proposal, the resolution of the Ukraine conflict, he welcomed that. Now, out of this particular call, he termed it as being “meaningful.” But we saw, on the other hand, when NATO Secretary General was in Ukraine, Mr. Volodymyr Zelenskyy asked for more weapons to continue with the war. What do we understand out of it? On one side, he wants this particular stride of the efforts that are being made by China, he welcomes those; on the other side, he calls on NATO for supplying more weapons. What do we understand out of this particular thing?

ZEPP-LAROUCHE: I have not looked into the head of Mr. Zelenskyy, but he already was once ready to have peace negotiations, and that was in March 2022. This was in Turkiye, where the chances that it could have come to a negotiated end of this war were there; and then it was [then British Prime Minister] Boris Johnson who personally flew into Kiev and put pressure on the Ukrainian government to not do that. So given the fact that the Ukrainian economy is completely smashed, a lot of the infrastructure is destroyed, the economy is—I don’t know how many percent they’re still functioning, but it’s devastated, and before the war, China was the largest trade partner of Ukraine. And if Ukraine has any hope to go back to a normal life, and to have reconstruction, I think there are some people in the West who are already speculating on investment, and basically integrating Ukraine into the West. 

But the West is not so attractive right now, because if you look at the banking crisis, the United States, only six weeks after the first, Silicon Valley Bank went bankrupt, and you have a new banking crisis erupting. The UBS took over the Credit Suisse, but that is not going smoothly. So the West has severe economic problems. And frankly, what is the long term, or the medium-term perspective, would be that the Belt and Road Initiative would be extended as Eurasian perspective, in that case, Ukraine would be in a completely different position, and could become a bridge between Europe and the rest of Asia.

So if people in Ukraine think about it right, it is in their best interests that China should play a mediating role, and therefore, I personally think that President Zelenskyy is being pressured by the hawks in the West to go into the confrontation and have the military victory on the battlefield.  Now, I think that many military experts are basically saying that the chances for Ukraine to win “on the battlefield” (in quotes) are practically nonexistent, because… 

TEHAMI: Why are they less or nonexistent, for that matter, Mrs. LaRouche? Pardon me for the interruption, but why are they are less, in the chances for Ukrainian victory in battle? 

ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s the estimate, and this is the view of several military experts from Germany, Italy, Switzerland, France, and the Pentagon papers have said that themselves. Because the Ukrainian population is much smaller than the Russian population. The idea that you can pump this country full of weapons, naturally, you can escalate, and then you reach a trip-wire, and then you are risking a large war, but nobody wins either.  So, I don’t think the idea of “winning” this war in Ukraine is—even in the United States several people have dropped that recently among others—Richard Haass, who is the president of Council on Foreign Relations.  So the voices who basically say, look, let’s stop this, it was a terrible thing, it should never have happened, that number of people are growing. 

So, naturally, you could fight this war forever, and have a grinding up of the population, but I think that that is not a realistic perspective. If people push the Ukrainians, for example, to use weapons which hit long into the territory of Russia, then you are in danger of crossing a red line. And Mr. Medvedev has warned, and not only Medvedev, but several Russian officials in the recent weeks, have warned dramatically that we’re inching step by step toward the great catastrophe.  And also if people are urging the Ukrainians to retake Crimea, that is another red line. 

So I think this intervention of President Xi Jinping coming into the picture, is really one second before 12. And I really can only hope that all the reasonable people in the world cooperate to make this work….

TEHAMI: Let me take Mrs. LaRouche’s view on this also: Do you think if Ukraine has finally realized that the efforts, or the strides that China is trying to put in for peace and the resolution of the Ukrainian conflict through talks, is it in a position to strike a peace deal without the influence of the West?

ZEPP-LAROUCHE: Well, that remains to be seen. I don’t think the Ukrainian government is very independent. I think that it has more to do with what the factional lineup is in the West. For example, Mr. Macron has clearly indicated in the recent period, that he does not want to be totally in the camp of the United States. He said that in respect to Taiwan, where he said Taiwan is an internal Chinese affair and the Europeans should not get drawn by the United States into this conflict. Which many people, even in Germany, agree with him. Naturally, the United States and Great Britain say the opposite, and call the question of loyalty of the West and values of the West and all of this verbiage which is being used. But the reality is, any peace-loving person, anybody who is not a madman or madwoman, should understand that the continuation of the escalation threatens the annihilation of the human species! I have been studying this a lot, and if you listen to people like Steven Starr, who is a nuclear analyst in the United States, or other people who are studying what happens in the case of one nuclear weapon being used, the danger is almost 100% certainty that all nuclear weapons will be used. Because I don’t think that a regional nuclear war is possible: It’s the logic of nuclear war, that the entire arsenal comes into play. And that means that all life on the planet will be destroyed in a nuclear winter that follows for about 10 years after such a nuclear war. And then there will be absolutely nobody left to even study the causes, because no historian will be alive to look into the matter!

And I think if people would be aware of the fact that, given the fact that the warning time when one side would realize there is a nuclear missile launched, the warning time the leadership on one or the other side is a few minutes, somewhere between 5 and 10 minutes, when the decision has to be made, when the flight time of ICBMs is about maximum 20-30 minutes: And then, it’s all over!  That means that the warning time is so short, and if you think how many irrational people are around, and how many near-incidents have already happened, where a disaster was only avoided because one pilot was able to make a very good flight maneuver to escape a conflict—I think if people would understand how much the human species is at risk, we all would be in the streets demanding an immediate end to the war. 

Because if people, the life of the human species and the existence of the human species is so precious: We are the most creative species of all the other species, we’re the only ones that can discover things, who can make beautiful art, who can make scientific discoveries. And all of that would be lost—and for what?

So, I think the brinkmanship, or the very idea of geopolitics has to be stopped. I really think we have to move out of the idea of—unipolarity is not functioning; that has disappeared already.  But also multipolarity is not good enough, because you still have the danger of geopolitical conflict between one bloc and another bloc. And I think we have to urgently move into a new paradigm, where we think about the one humanity first, before we think about national interests.  And this is also why I think that President Xi Jinping is uniquely qualified, because he has in the recent period, not only launched the Belt and Road Initiative, but also the Global Security Initiative, the Global Development Initiative, and more recently, the Global Civilizational Initiative, which is one way of putting a dialogue of cultures, or dialogue of civilizations on the table. And I think a combination of all of these approaches is really necessary to defuse this situation. 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, as you have very comprehensively shed light on the existential threat to humanity, the threat of the use of thermonuclear weapons, now, when we specifically talk about those 12 points, the point No. 8 by China categorically says that “Reducing strategic risks. Nuclear weapons must not be used and nuclear wars must not be fought. The threat or use of nuclear weapons should be opposed….” [https://www.fmprc.gov.cn/eng/wjdt_665385/2649_665393/202302/t20230224_11030713.html]

On the other side, we see the U.K. shipping depleted uranium shells to Ukraine, as a result of which, we saw a condemnation by the Russian President. And then, Russia also decided to deploy tactical nuclear weapons to neighboring Belarus.  

So on one side, we see the initiatives by China to discourage the use of nuclear weapons, on the other side, we continuously see the escalation on this front. How much bigger a threat of use of nuclear weapons regarding Ukraine conflict at this point in time happens to be? 

ZEPP-LAROUCHE: I think Ukraine would just be the trigger point. Because the United States official doctrine—and Biden, I think had promised at one point, he would change that, but then he did not—the U.S. has in their strategic doctrine the possibility of a preemptive use of nuclear weapons. And in the recent period, a few months ago, or maybe less than two months ago, Russia, or actually President Putin has said that because of this existing U.S. doctrine, because of the general strategic situation, it forces Russia to do likewise! That means, Russia has now said because the United States has the preemptive use of nuclear weapons in their doctrine, that Russia is basically abandoning its idea that they’re not using first-strike of nuclear weapons. 

Now, that is why I was making so much alarm on the question of how close we are. Because if you have the two largest nuclear powers in the world basically not trusting each other—the trust has been completely destroyed, the usual kinds of back-channels do not exist, this is why I really think we are in a situation much more dangerous than even at the height of the Cuban Missile Crisis, because if you look at the historical records, even when that crisis was at its high point, you had between Kennedy and Khrushchev, a quite reasonable negotiation in the background. And I don’t think that exists right now!  And that makes the situation right now much, much more dangerous, and that is why the Schiller Institute—we have been pushing the idea that we urgently need a new security and development architecture, which takes into account the interests of every single nation on the planet. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Unfortunately the idea of a European security architecture, no longer looks very likely. That existed at the time of the German reunification and the end of the Soviet Union: Gorbachev talked about the “common European house”; Putin talked many times in the beginning about a security structure from Vladivostok to Lisbon. But that in a certain sense, the chemistry does not exist any more, because of so many things which have happened, especially the destruction of trust to which [former German Chancellor] Merkel and [former French President] Hollande contributed by saying the whole Minsk agreement was just a charade to gain time to arm the Ukrainian troops.

So that’s why I think we have to take it a step higher, and that is, the idea of having a security architecture which includes {every} country: Russia, China, United States, and all the other countries. And the only way how one could do that, is by having a development: I wrote Ten Principles for how such a security architecture could look like, and it’s a very comprehensive idea. But it connects to the Peace of Westphalia, which ended 150 years of religious warfare in Europe, by coming to the conclusion that if the fight would continue, there would be nobody left to enjoy the victory, because everybody would be dead. And that’s I think exactly the point that we are at, because if it comes to the use of nuclear weapons, there will be absolutely nobody who will enjoy the victory, because we all will be dead: And I think that has to be the starting point.  

We are the creative species: Can we give ourselves an order, which allows the survival of the human species? Or are we stuck in stupid geopolitical games which risk—I think war in the time of thermonuclear weapons is not an option of conflict resolution any more. And that’s why I think the 12-point proposal by Xi Jinping is the best formula to start negotiations with. It doesn’t answer all questions, yet, but the whole point is to enter discussion, to enter a process of sorting things out: Finding out what are the vital interests of the one side? What are the absolutely non-negotiable arguments on the other side? And then, to arrive a compromise at a higher level, you know, when you take a policy which benefits everybody, then you can find a peaceful solution. But I think we are really in an absolutely urgent need of that. … 

TEHAMI: Mrs. LaRouche, when we talk about the 12-point peace proposal, now, as you already mentioned in one of your takes that I just collected from your website, in which you talk about the U.S. and NATO allies rejecting this 12-point peace proposal for certain reasons. I would like you to shed a bit of light regarding that one as well.  

When we talk about China’s position on Ukraine conflict, it has neither condemned Russia’s special military operation in Ukraine, nor endorsed it. And that is what exactly irritates the Western nations, particularly the U.S. 

So what does basically China have to do now, after it has set a good example, where it can act as a peace mediator, given the fact it has mediated the restoration of diplomatic ties between Iran and Saudi Arabia, at the same time?

ZEPP-LAROUCHE: I think China is a country which I think is based on a 2,500-year tradition of Confucianism. I think that plays for sort of the “genes” of the Chinese philosophy, or the Chinese people, a much deeper role than even Marxism—that’s my view. I don’t think that the Chinese would all agree with that, but that’s my conclusion. Or, they call it socialism with Chinese characteristics, and these characteristics are Confucian, in my view, in my observation. And that means that they have an idea of a harmonic development, that you have to have harmony in the family, so that there’s harmony in the state, and there has to be harmony among the states, so there’s harmony in the world.  

And that is actually a world outlook which is the reason why, after 10 years of Belt and Road Initiative, there are now 150 countries that are cooperating with China, and they feel that they have a lot of benefits by doing so. There is also a complete renaissance of the Non-Aligned Movement, which I think is a big factor in the world situation: Xi Jinping talks about that we are experiencing changes as they have not been seen in 100 years. I would say maybe even longer: Because the developing countries, the countries of the Global South do not want to continue with a modern form of colonialism, because colonialism formally ended many decades ago, but in reality it continued to exist in the form of IMF conditionalities, of the World Bank policies. But now, the BRICS countries are there, and in the recent period, 19 countries have made requests to join the BRICS—13 of them formally and 6 of them informally. But the BRICS already has, without that, more GDP than the G7. Now, if you add these 19 countries, they will be the largest economic bloc. The growth rates around these countries of China are 5% for this year; if you look at the West, it’s basically zero and with a galloping inflation. 

So it is very clearly that the momentum is going in the direction of the new paradigm. The BRICS countries have just reinvigorated the New Development Bank. [Former President of Brazil] Mrs. Dilma Rousseff is the new president of the New Development Bank, and Brazilian President Lula has just said that the New Development Bank has the great potential to become the great bank of the Global South. Now, that is a dynamic which I think that any country, including Ukraine, which sees that and says, “Look, maybe it is more advantageous if we find a way of getting to peace, becoming part of this development, and go towards a harmonic resolution of this conflict.” And I keep saying that the West should stop trying to contain China, which it will not be possible peacefully in any case, because how can you contain a country which has 1.4 billion people and which has an economic policy which is extremely successful, for 40 years!  China did not experience the kind of cycles which exist—

TEHAMI: Mrs. LaRouche, do you mean to say that the West should take the Chinese proposal for peace seriously, rather than going for containing it—a population of 1.4 billion people?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, exactly! 

TEHAMI: Mrs. Helga Zepp-LaRouche, founder and chairwoman of the Schiller Institute, joining us via Skype from Wiesbaden, Germany. Thank you very much for being with us on “Views on News” tonight. We really appreciate that. In the studio we were joined by Air Marshal (ret.) Farhat Hussain Khan, President of the Center for Aerospace and Security Studies, thank you very much for your time being with us, also. It was an enlightening discussion indeed!  And with that we come to the end of today’s show. 

Den 27. april 2023 (EIRNS) – Kinas autoritative “Global Times” (GT) bragte en diskussion om metoden i præsident Xi Jinpings tilsyneladende gådefulde diplomati. Det overraskede alle de kloge analytikere, tænketanke og snakkehoveder i Vesten, da saudierne og iranerne så sent som i sidste måned begravede stridsøksen. Umiddelbart begynder såkaldt uløselige brændpunkter som f.eks. Yemen – hvor mange flere er døde end i Ukraine-konflikten – at være knap så uløselige. Saudierne og syrerne taler igen med hinanden, selv om saudierne i et årti havde finansieret en borgerkrig i Syrien – hvor der også er mange flere døde end i Ukraine-konflikten. Mon Xi kan udrette et mindre mirakel med den hårdnakkede præsident Zelenskij i Ukraine?

GT forklarer, at baggrunden for konflikten er kompleks og har mange knuder, men at de kan identificeres og håndteres. Det kræver “enorm politisk visdom, tålmodighed og udholdenhed”. På ét plan virker en sådan tilgang nærmest naiv – at der er nok at gøre for Rusland og de vestlige lande til, at de ikke behøver nedkæmpe hinanden; at der ikke er behov for at finde på undskyldninger for at ændre alle andres politiske system. Hvad med den bizarre tankegang, hvormed lande må drænes for deres råstoffer og deres befolkningers arbejdskraft, ja selv deres levetid, for at købe lidt mere tid til et internationalt pyramidespil? Tror Xi virkelig, at landenes ledere kan navigere på den ujævne vej sammen og komme ud af en sådan “uregerlig” finansiel boble?

I bund og grund stemmer Xis metode overens med det kontroversielle tiende punkt i Helga Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”, nemlig at “mennesket er grundlæggende godt og i stand til uendeligt at perfektionere sit sinds kreativitet og sin sjæls skønhed … og at alt ondt er resultatet af manglende udvikling og derfor kan overvindes.” https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/

Til gengæld foranledigede præsident Joe Biden i går, at USA’s atombevæbnede ubåde regelmæssigt anløber Sydkoreas havne som led i et opgør med Nordkorea. Det kaldes “udvidet afskrækkelse”. (Er der nogen der husker, at der kun skulle en smule til for at få Nordkorea til at stoppe deres atomvåbenprogram, både under Bill Clinton og Donald Trump? Behandler man dem som sin fjende, har man tilsyneladende også en fjende). Alligevel har lederen af Atlantic Council, Fred Kempe, netop tilskyndet Biden om at han har tøvet med at konfrontere Putin – og Kempe og hans venner fra etablissementet vil ødelægge Bidens “præsidentielle arv”, medmindre han går med i det atomare konfrontationsspil mod Rusland.

Biden ville gøre klogt i at se den to minutter lange video fra den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev: https://twitter.com/i/status/1651237250682830848 Den slutter med: “[Al denne snak om at “russerne aldrig vil gøre det”, eller at “russerne altid truer os med atomvåben”, er ubrugelig. Vestlige analytikere, militærkommandoer og politiske ledere burde simpelthen evaluere vores regler og intentioner. Den øverstbefalende, præsidenten, talte om dette. Jeg vil sige dette … som tidligere præsident véd jeg … man skal være forberedt på, at i en bestemt situation må ens hånd ikke ryste for at benytte dem, hvor grusomt og uhyrligt det end måtte lyde.”

Hvis mennesket i bund og grund er godt, hvad har så bragt verden til dette punkt? Hvis ondskab er et resultat af manglende udvikling, er der sikkert en masse underudvikling rundt omkring, som ikke burde være der. Så tag et kig på USA’s faldefærdige transportsystemer, de vandsystemer, der ikke er opført; den eneste by, der er bygget i de sidste hundrede år, Las Vegas, som er tilegnet hasardspil, verdens ørkener, der ikke er blevet vandet og gjort grønne, de kendte sygdomme som malaria, kolera osv. som stadig dræber millioner af mennesker. Det har været tydeligt hele tiden.

Xi er overbevist om, med en utrættelig optimisme, at denne verdens knuder kan løsnes. Selv om det er forståeligt, når ens samfund har brugt de sidste mere end 30 år på at få 800 millioner mennesker ud af alvorlig fattigdom, så plejede amerikanerne at tænke på den måde.

Så hav respekt for problemernes omfang, men vis mere respekt for menneskehedens skønhed og talent til at løse disse problemer.

Den 26. april 2023 (EIRNS) – Den ukrainske skueplads i NATO’s stedfortræderkrig mod Rusland fortsætter på sin bane mod et snarligt opgør mellem supermagter, med uophørlige svadaer udsendt af de ukrainske myndigheder, fra præsident Zelenskyj og nedefter, om en kommende ukrainsk “modoffensiv”, der skal omfatte overtagelse af kontrollen med Krim – en nuklear snubletråd, hvis der nogensinde har været en. Russiske embedsmænd på højt niveau fortsætter med ved enhver anledning at formane om, hvor denne udvikling fører hen – “en varm, fuldstændig Tredje Verdenskrig”, som Dmitrij Medvedev, næstformand for det Russiske Sikkerhedsråd, udtalte i går.

I en sådan strategisk situation, der er præget af tøven, er det afgørende at holde skarpt fokus på, hvem der her blot er dukken (den professionelle komiker, som er udpeget til det ukrainske præsidentskab), og hvem der er bugtaleren. Som den russiske ambassade i London udtrykte det i en erklæring fra i går: “Det vil ikke lykkes London at flytte skylden for deres forbrydelser over på dets klienter i Kiev.”

Alle veje fører faktisk til London.

Der er eksempelvis det britiske imperiums ophav til de vanvittige planer om at knuse Rusland og helt udrydde det som nation, som aktivt fremmes i et omrejsende gadecirkus på tværs af USA i denne uge ( og som vi dokumenterer i en kommende EIR-artikel). Endnu mere afgørende er sammenbruddet af det bankerotte transatlantiske finanssystem – kontrolleret af City of London og deres juniorpartnere på Wall Street – som er den underliggende årsag til tilskyndelsen til krig.

Knap seks uger efter at Silicon Valley Bank gik konkurs den 10. marts, er krisen i den amerikanske banksektor tilbage med voldsom styrke, med Californiens First Republic Bank i centrum. Med omkring 100 mia. dollars i indskud, der er strømmet ud af banken siden begyndelsen af 2023, og med et fald i værdien af bankens aktier til næsten junk-status i løbet af den sidste uge, suspenderede myndighederne handelen onsdag morgen den 26. april.

Financial Times i City of London bragte sent tirsdag den 25. april en foruroligende artikel med overskriften: “Sharp Sell-Off in First Republic Shares Causes Alarm in Washington”, som sendte et dystert ildevarslende budskab til deres læsere: “Regeringsembedsmænd og tilsynsmyndigheder kæmper for at finde en plan”, og bankembedsmænd er “i kontakt med den amerikanske regering, som er i højeste alarmberedskab”. De muligheder, der er på bordet, er alle de samme dårlige muligheder, som Silicon Valley Bank-lignende First Republic, en mellemstor bank, der er stærkt involveret i teknologiske opstartsvirksomheder og andre former for spekulation, stod over for i midten af marts: a) Lad den gå konkurs og tillad afsmitningen at brede sig til hele det spekulative finanssystem, b) få FDIC til at overskride sine lovbestemte beføjelser til kun at forsikre indskud på op til 250.000 dollars og i stedet redde alle indskydere i First Republic (det samme trick, der blev brugt i forbindelse med Silicon Valley), eller c) overtale et halvt dusin megabanker til at træde til og opkøbe First Republic, herunder alt det spekulative affald fra bankens regnskaber, hvis indskud ikke er blevet indfriet.

På den anden side af Atlanten sveder Union Bank of Switzerland (UBS), som i øjeblikket er den tredjestørste bank i Europa, intenst over, hvordan den skal sluge og formentlig fordøje alt det finansielle affald, som den indvilligede i at overtage fra den konkursramte Credit Suisse, der gik ned den 19. marts, lige efter Silicon Valley Bank. UBS er så tæt forbundet med den globale derivatboble, at Financial Stability Board betragter den som en “global systemisk vigtig bank” – hvilket betyder, at den skal holdes flydende, ellers kan hele systemet implodere.

Men den barske virkelighed er, at den spekulative boble på 2 billioner dollars ikke kan holdes flydende. Hele systemet vil falde sammen. Og det eneste åbne spørgsmål er, om befolkningen i USA og Europa vil være kloge og modige nok til at kræve, at deres regeringer forlader det synkende Titanic, mens det stadig er muligt at overleve. Som Helga Zepp-LaRouche udtrykte det i sin ugentlige webcast-diskussion i dag: “Efter min mening stiger krigsfaren for hver dag der går. Trin for trin bevæger vi os tættere på en sandsynlig katastrofe.”

Det er på tide at lukke munden på bugtaleren og lytte til vores egne gode engle.

Den 25. april 2023 (EIRNS) – Der foregår en hovedløs march mod den største krise i menneskehedens historie. Hvis den ikke stoppes af besindige folk i den vestlige verden, så er vi hastigt på vej mod tredje verdenskrig. Dette blev gentaget af Ruslands leder af Afdelingen for ikke-spredning og Våbenkontrol, Vladimir Yermakov, som udtalte, at en direkte militær konflikt mellem USA og Rusland fortsat vokser, og at dette er en konflikt, der vil bringe “hele verdens skæbne i fare”. “Vi vedbliver med at sende nøgterne signaler til Vesten om, at en katastrofe skal forhindres”, sagde han; men Vesten “forbliver døv over for opfordringerne”. For at forbedre situationen må “USA straks tage konkrete skridt til nedtrapning….”

Hvad der er værre er, at denne krig ikke blot kan undgås og er unødvendig, men at den også skyldes den ideologiske afvisning af alle nationers ligeværdighed og suverænitet. Sammenlign to begivenheder, der fandt sted i mandags. I New York talte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i FN’s Sikkerhedsråd, hvor han uddybede, hvad der burde blive principperne for “ægte multilateralisme”, som må opnås gennem “en balance af interesser på grundlag af staternes suveræne lighed og sikkerhedens udelelighed”. På samme tidspunkt i Bruxelles var EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, standhaftigt imod dette synspunkt. Der er to sider, sagde han, og selv om “der er mange mennesker, der ikke ønsker at tage parti”, er de ikke desto mindre “nødt til at tage stilling” til krigen i Ukraine og ligeledes til at bekæmpe Kina.

Denne ideologiske fanatisme er det, der ligger til grund for Vestens insisteren på og engagement i forsøget på at ødelægge Rusland. Efter den nylige række af lækkede Pentagon-dokumenter, som bl.a. påviste, at USA véd, at Ukraine ikke vinder krigen, er der kommet endnu en rapport i Politico om, at Det Hvide Hus er bekymret for, at Ukraines meget omtalte offensiv vil mislykkes. På trods af dette kræver USA stadig flere og kraftigere våben til ukrainerne for at bekæmpe Rusland “så længe det tager” – en hyklerisk og umoralsk opofrelse af menneskeliv i et forsøg på at holde fast i egen ensidige orden. En anden rapport i Washington Post dokumenterer, hvor dybt involveret USA er, og hvor åbenlyst farlig denne krig er gået hen og blevet. Rapporten beskriver i detaljer, hvordan Ukraine planlagde en bølge af angreb inde i Rusland til 24. februar-årsdagen for lanceringen af den russiske SMO – og kun blev forhindret af en direkte intervention fra Washington for at stoppe disse. Vi befinder os virkelig på randen af en katastrofe.

Der er imidlertid ingen tydeligere demonstration af den ekstreme fare, som de vestlige eliter opildner til, og af den absolutte sandhed, som Jermakov advarede om, end det seminar, som Hudson Institute i Washington DC var vært for i tirsdags. Under titlen “Free Nations of Post-Russia Forum” opfordrede arrangementet dem, der befinder sig i Rusland, til at “gribe øjeblikket” og presse på for den endelige afvikling af selve Den Russiske Føderation. Vesten, argumenterede hovedtaleren, bør “omfavne” Ruslands sammenbrud og begynde at anerkende nye etniske og regionale “nationer” som suveræne for at lette overgangen. Og alle, der er bekymrede for atomvåben, skal bare slappe af, sagde han, “det kan lade sig gøre”.

Den egentlige årsag til denne krig er det neoliberale systems sammenbrud og samtidig et voksende antal nationer rundt om i verden, der hævder retten til en reel fremtid – en fremtid, der ikke er under kontrol af denne type geopolitiske intriger. Medlemmer af det Globale Syd nægter i stigende grad at bukke under af frygt for verdens håbefulde imperialister og hylder i stedet visse principper for selvbestemmelse og værdighed. Dette er en påstand, der er forankret i naturretten, og ikke blot et kneb for at få deres egen del af kagen. Sidste weekends fejring i Etiopien, “Slut med krig – lad os fejre fred”, var et godt eksempel herpå. Som nogle af repræsentanterne ved denne begivenhed påpegede, var grunden til at der blev opnået fred i Etiopien, at det var en “afrikansk løsning på afrikanske problemer”. Tilsvarende kan man se den fortsatte vækst i antallet af medlemmer af BRICS samt Global NATO-folkenes absolut manglende evne til at rekruttere til “deres side” i bestræbelserne på at bekæmpe Rusland og Kina.

Den opgave, vi alle står over for, er at stirre denne frygtelige virkelighed lige i øjnene og blive en katalysator for et gennembrud. Løsningen vil ikke komme fra partipolitik i Vesten, hvilket er smerteligt indlysende, når man ser på indenrigspolitikken i USA eller Europa, som det fremgår af annonceringen af Bidens kandidatur til genvalg i tirsdags. Det er kun ved at iværksætte noget nyt – et “sandfærdigt slag i den ideologiske mave fra oprigtige borgere” – at det bliver muligt at afværge denne tragedie.

Den 24. april 2023 (EIRNS) – Der er en større optrapning af hændelser – provokationer af alle slags – undervejs fra verdens ´krigsfraktion´, der især er rettet mod Rusland og Kina. Den fornuftige reaktion er at påtage sig en personlig mission for at få budskabet igennem om, hvor ekstrem faren er, og hvor vigtigt det er at tage affære. Schiller Instituttets internationale online-konference den 15.-16. april viser, hvor unik og afgørende Schiller Instituttet/LaRouche-bevægelsens rolle er, både med hensyn til en løsningsorienteret tilgang til krisen og et “netværk af netværk” til at mobilisere til handling. Videoarkivet af hele konferencen er tilgængeligt, og der findes også individuelle videoer af hver af de 41 talere. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/04/14/conference-without-the-development-of-all-nations-there-can-be-no-lasting-peace-for-the-planet/)

Det presserende behov for mobilisering blev understreget i bemærkningerne fra tre talere på “Sare for Senate 2024’s” amerikanske byrådsmøde den 22. april, af Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, atomforskeren Steven Starr og FN’s tidligere våbeninspektør Scott Ritter. Fra det øjeblik, hvor en atomudveksling starter, hvad enten det er et uheld eller med vilje, kan hele menneskeheden blive tilintetgjort inden for knap 30 minutter. (https://rumble.com/v2k0i0w-sare-for-senate-town-hall-america-in-a-world-without-war.html)

Set i lyset af denne trussel om atomar udslettelse betragtes de nuværende krigshandlinger tydeligvis som provokationer forud for krigen.

• – USA nægtede at give russiske journalister visum med henblik på at kunne rapportere om de særlige møder i FN’s Sikkerhedsråd, som den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov leder i dag og i morgen. Hans deltagelse var planlagt for flere uger siden, da Rusland overtog det roterende formandskab for FN’s Sikkerhedsråd i april. Det er unødvendigt at minde om, at FN’s hovedkvarter oprindeligt blev oprettet i New York City med den begrundelse, at USA lovede at garantere åben og retfærdig adgang til faciliteterne. Ikke længere.
• – Den store amerikanske avis Washington Post offentliggjorde den 21. april en eksklusiv artikel om, at den fredsdemonstrerende bevægelse i Tyskland er et russisk komplot: “Kremlin Tries To Build Antiwar Coalition in Germany, Documents Show.” For eksempel identificerer de Sahra Wagenknecht, der var medarrangør af demonstrationen i Berlin den 25. februar med 50.000 mennesker, som en russisk stråmand; og de rapporterer, at Rusland står bag både højre- og venstrefløjsgrupper i Tyskland, der mobiliserer for forhandlinger med henblik på at afslutte krigen i Ukraine.
• – Fox News har i dag uden videre fyret Tucker Carlson med øjeblikkelig virkning. Hans aftenprogram – med det største seertal af alle sådanne programmer i USA – var kendt som en platform for dem, der var imod Ukraine-krigen og den permanente krigsmaskine. Desuden udgjorde han en trussel for, hvad han måske ville foretage sig i de kommende dage i lyset af krigsfraktionens optrapning.
• – Dagens møde for EU’s udenrigsministre i Luxembourg, hvor Ukraines våbenstøtte var et hovedtema, blev indledt med skandaløse udtalelser fra topministre. Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, kommenterede den 21. april på tv, at det kun er “normalt”, hvis ukrainske styrker slår til inde i Rusland, hvis de holder sig væk, fra byer og civilbefolkningen, naturligvis. Det er helt acceptabelt. Der er også lækket et dokument om, at EU’s udenrigsministerråd betragter den brasilianske præsident, Lula da Silva, som en prorussisk trussel, fordi han kræver fredsforhandlinger om Ukraine frem for ubetinget at give Ukraine våben. Lula er i øjeblikket på besøg hos ledere i Portugal og Spanien.
• – Tyskland udviste 20 russiske diplomater og ansatte i denne måned den 20. april på foranledning af udenrigsminister Annalena Baerbock med beskyldninger om indblanding. De forlod angiveligt landet den 22. april. Samme dag bekræftede Rusland, at det har beordret udrejse af mere end 20 tyske diplomater, der var beskæftiget i Rusland.
• – I Washington, D.C., Philadelphia, New York og online vil der blive afholdt et firedages forum, der starter i morgen, i løbet af 25.-28. april, i regi af “Free Nations of Post-Russia Forum”, hvis talere og emner vedrører enten et Rusland opdelt i separate delområder eller et Rusland efter et regimeskifte for at vælte præsident Putin. Vanvid.

I modsætning hertil skiller dynamikken i den Globale Majoritets initiativer til gavn for nationernes fælles bedste sig ud. I FN’s Sikkerhedsråd i dag, hvis møde vedrørte “multilateralisme” under ledelse af den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ytrede Kinas ambassadør, Zhang Jun, sig især for at fordømme USA’s ensidige sanktioner, der forårsager stor økonomisk skade. FN’s Sikkerhedsråds “åbne møde” i morgen vil omhandle Mellemøsten og især den langvarige bitre konflikt mellem Palæstina og Israel. Samme dag afholdes der i Moskva et møde mellem forsvarsministrene og efterretningscheferne fra Rusland, Syrien, Iran og Tyrkiet, med henblik på at løse krisen i Syrien, som skyldes den amerikanske besættelse og de amerikanske sanktioner.

Andre steder i Asien er der planlagt betydningsfulde diplomatiske møder i de næste par uger. Indien er vært for den asiatiske samarbejdsorganisation Shanghai Cooperation Organization’s udenrigsministermøde i Goa den 4.-5. maj, hvor Pakistans udenrigsminister, Bilawal Bhutto Zardari, vil deltage, hvilket er det første besøg af en pakistansk topminister i Indien i næsten 10 år. Senere i maj vil Kina og de fem centralasiatiske lande holde et topmøde i Xi’an, Silkevejsbyen, i Kina. Deres økonomiministre mødtes via en telekonference den 20. april og udfærdigede tekster til aftaler, der skal bekendtgøres i Xi’an om konkrete infrastrukturprojekter, som præsident Xi Jinping, i topmødeinvitationen i marts, udtalte ville udgøre en ” storslået plan” for det centrale Eurasien.

I forbindelse med en gennemgang af både den ekstreme fare for atomkrig og disse positive perspektiver, mødtes Schiller Instituttets leder Zepp-LaRouche i dag med medarbejdere, som bemærkede, at der er gået to måneder siden demonstrationen “Rage Against the War Machine” den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington, D.C. Det var meget vigtigt. Men opgaven er nu at gøre alt for at gennemføre alle de tiltag, der er nødvendige for at skabe en ny udviklings- og sikkerhedsarkitektur. 

Den 23. april 2023 (EIRNS) – Chefen for det nationale sikkerheds- og forsvarsråd (NSDC), Oleksij Danilov, der opererer fra Ukraines præsidentkontor, reagerede i dag imod muligheden for et udbrud af fred: “Når den russiske aggressors hensigt forbliver det samme – at ødelægge Ukraine – er de seneste fredsskabende initiativer pro-russisk fredsmageri. I skal ikke forsøge at sætte os til forhandlingsbordet – giv os våben nok. Våben er den bedste mægler og et klart argument for Rusland med hensyn til kommunikation.”

Det berømte forvarsel om det antikke Grækenlands undergang og sammenbrud er episoden med “Melian-dialogen”, som Thukydides erindrer om. Kort fortalt besatte Athen omkring 418 f.Kr. den mindre ø Melos, som tidligere var allieret med Sparta. Under forhandlingerne kan det magtfulde Athen ikke acceptere nogen fredelig overgivelse. Hvorfor ikke? Fordi alle de andre græske bystater vil se Athen være rimelig; og det viser sig, at Athen ikke kan tillade sig det. Kernen i deres kejserlige kontrol er frygt, og når frygtens lim forsvinder, forsvinder det kejserlige Athen. Athen dræbte alle mænd på øen og gjorde alle kvinder til slaver. Athen havde opgivet det, der havde gjort det respekteret og magtfuldt, en førerrolle i den græske verden mod de imperialistiske persiske invasioner. Det var nu afhængig af terror. Athen kom sig efterfølgende aldrig over det.

Danilovs skældsord var en del af en epidemi i løbet af weekenden. Hans samarbejdspartner, Ukraines viceudenrigsminister Andrij Melnyk (berygtet som åbenlys beundrer af nazi-kollaboratøren Stepan Bandera), sendte budskabet ud til sine vestlige allierede, at uanset hvad de har fået, var der nu bogstaveligt talt brug for ti gange mere oprustning. Til at begynde med Eurofighter- og Tornado-kampfly. USA har på trods af tocifrede milliarder af dollars i militær oprustning kun leveret omkring 15 % af det nødvendige. Er der nogen, der ønsker en atomkonfrontation?

Og banden fra “Free Nations of Post-Russia Forum” (FNPF) har samlet sig for at invadere Capitol Hill i denne uge, og kræver at USA ikke viger tilbage i en fuldstændig konfrontation med Rusland. En af lederne af denne “knus Rusland i småstykker”-bande, den tidligere øverstkommanderende general for den amerikanske hær i Europa, general Ben Hodges, fremhævede i en artikel i London Telegraph: “Ukraine kan generobre Krim inden for få måneder, hvis vi lader dem gøre det”, med undertitlen: “Der er ikke behov for en diplomatisk løsning. Ruslands krig kan snart bringes til en ydmygende afslutning”. Hans kollega, Luke Coffey fra Hudson Institute, skrev den 17. april en artikel i Wall Street Journal, “Ukraine bør tage Krim fra Rusland”, med undertitlen: “Det ville være et retfærdigt udfald og tjener USA’s interesser.” Bortset fra deres manglende evne til at begribe, hvordan en overskrift virker, er de i en desperat fremadrettet flugt-tilstand.

Endelig, betragt det amerikanske udenrigsministeriums barnagtige niveau. I denne måned, hvor Rusland har den roterende formandspost i FN’s Sikkerhedsråd, skal udenrigsminister Sergej Lavrov afholde en vigtig tale. I flere uger har udenrigsministeriet været involveret i et ynkeligt fjollet spil, hvor de spænder ben for de russiske journalister, der skal dække Lavrovs deltagelse i to vigtige begivenheder i FN’s Sikkerhedsråd den 24. og 25. april, og nægter at udstede visa til dem for at komme til FN, hvilket er en rutine. Udenrigsministeriet, der hele tiden har antydet, at det rigtige vil ske, lod journalisterne strande i lufthavnen, og fnisede mens de spillede et så tåbeligt spil med en atommagt. Lavrov bemærkede: “Jeg er selvfølgelig klar over, hvor velkendt vores amerikanske kolleger er for sådanne ting, men jeg var sikker på, at det denne gang ville være anderledes i betragtning af det fokus, der er rettet på deres modbydelige opførsel. Jeg tog fejl. Det land, der betegner sig selv som det stærkeste, klogeste, frieste og mest retfærdige, har opført sig fejt og dumt ved at vise, hvad dets erklæringer om at beskytte ytringsfriheden og adgangen til information virkelig er værd. Vi bliver også nødt til at arbejde for jer, være mere energiske og gøre en større indsats for at bringe sandheden frem til verdenssamfundet og offentligheden. Prøv venligst at følge med i, hvad vi vil gøre på dette område, og spred denne sandhed gennem jeres kanaler. Jeg er overbevist om, at det vil vække langt større interesse i hele verden, end de “filtrerede” oplysninger som vores vestlige kolleger trækker ned over hovederne på deres seere, lyttere og læsere. Vigtigst af alt, vær sikker på at vi ikke vil glemme eller tilgive.” (https://www.mid.ru/en/foreign_policy/news/1865026/)

Rusland finder Schiller Instituttets Helga Zepp-LaRouche som en anderledes slags vestlig leder. Det autoritative TASS interviewede hende, offentliggjort i dag, herunder hendes konklusion på deres spørgsmål om Pentagon-lækagerne: “Det virkelig foruroligende spørgsmål er antydningen af desinformation om den faktiske vurdering af Ukraines chancer for at “vinde denne krig på slagmarken”. Hvis de amerikanske myndigheder havde et langt mere pessimistisk og faktisk mere realistisk syn på ukrainernes manglende evne til at ‘vinde’, men bevidst fremstillede dette skøn anderledes, så blev ikke blot det ukrainske folk ofret, men de allierede blev også lokket ind i en politik for at sende flere og tungere våben, hvilket i sidste ende gør dem til et mål for en potentiel optrapning.”

Det er på tide, at de voksne overtager kontrollen.

Den 19. april 2023 (EIRNS) – I sidste måned afholdt Kinas præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin et topmøde i Moskva, hvor de bl.a. skitserede deres samarbejde om økonomiske projekter for de kommende otte år. Xi’s “Bælte- og Vej”-tilgang har i de sidste ti år vist land efter land, at nationer kan drage gensidig fordel, hvis de blot vælger projekter, der reelt set rent fysisk økonomisk fungerer. Da en nation ikke behøver at køre sin nabo i sænk for at komme videre, skabes der plads til at udforme måder, hvorpå en nation er vigtig, ja, endda afgørende, for sin nabo. Kinas “chokerende” diplomatiske succeser med tilnærmelsen mellem Saudi-Arabien og Iran – med de heraf afledte virkninger, navnlig i Syrien og Yemen – viser sig at være en regulær sidegevinst af en fornuftig økonomi. Det tvinger den erkendelse op til overfladen, at vanvittige økonomier var roden til de såkaldte uløselige konflikter, som vi er vant til.

I sidste uge talte Ruslands strategiske, fysiske økonom Sergey Glazyev på Moscow Economic Forum i en meget belejlig paneldiskussion, hvor han fokuserede på hemmeligheden bag Kinas økonomiske succes, sund kreditskabelse og en vellykket bekæmpelse af fattigdom – med det formål, at Rusland skulle importere denne metode og udrydde sin egen “centralbankvæsens” vanvid.

I denne uge mødtes over 150 russiske og kinesiske iværksættere, der repræsenterede mindst 130 forskellige institutioner og virksomheder, i Moskva på “2023 Sino-Russian Economic, Trade and Investment Cooperation Forum”, hvor de ikke kun hørte Glazyev, men også formanden for Kinas oversøiske organisation for udvikling, fra den økonomiske rådgiver fra den kinesiske ambassade i Rusland og andre om gennemførelsen af Putin-Xi’s økonomiske udviklingsområder, men de gennemførte angiveligt også “matchmaking mellem virksomheder og industrier på stedet” med mange individuelle forhandlinger og en ’varm atmosfære’. “

I mellemtiden har rep. Marcy Kaptur (D-OH) i Washington i dag fremlagt sin “Return to Prudent Banking Act”, som er baseret på FDR’s berømte og vellykkede Glass/Steagall-lov og dens forbud mod, at børsselskaber udfører bankaktiviteter, og som forbeholder regeringens rolle til at beskytte og fremme opsparing og fjerner afhængigheden af at redde spekulanter. Det andet afsnit i Kapturs meddelelse lyder således: “Lovgivningen støttes af Schiller Instituttet og American Federation of Labor and Congress of Industrial Organizations (AFL-CIO).” Kapturs pressemeddelelse fortsætter: “Finanskrakket i 2008 bragte næsten hele vores økonomi til fald og førte til den store recession, som tilintetgjorde indkomst og opsparing for mange amerikanere. Det nylige sammenbrud af Silicon Valley Bank i Californien og Signature Bank i New York er et ekko af sammenbruddet i 2008, hvor spekulanterne klemmer sig gennem alle lovmæssige nøglehuller for at finde en måde at snyde systemet på,” sagde kongresmedlem Marcy Kaptur. “I 2023 står vi her igen og ser på bankkrak, konkurser og massive opkøb. Wall Street har bevist, at det ikke kan kontrollere sig selv, og det er kun et spørgsmål om tid, før det leder Amerika ind i den næste finanskrise. Det kan ikke være tydeligere, at tiden for en systemisk reform er inde…. ” Det er så indlysende, men siden hvornår har det indlysende sejret i Washington, D.C.? (https://kaptur.house.gov/media-center/press-releases/kaptur-reintroduces-return-prudent-banking-act-reinstate-key-provisions)

I dag indledte Robert F. Kennedy, Jr. også officielt sin kampagne for det amerikanske præsidentembede med en meddelelse om, at mens USA har ødelagt broer, veje, havne og hospitaler, har Kina bygget det selvsamme rundt om i verden og opnået den retfærdige respekt og tillid fra land efter land. I stedet for at bruge billioner på krige har de valgt at bruge penge på løsninger, der betaler sig, som virker. Han tilføjede, at hans far og hans onkel ønskede at gøre det, som Kina har gjort. Kennedy har ganske vist sine populistiske genveje og videnskabelige mangler, men der er en antydning af en gammeldags amerikansk tilgang, hvor vi kommer videre ved faktisk at søge at hjælpe andre nationer.

I går fortalte NASA-administrator Bill Nelson faktisk under en høring i Senatets underudvalg for bevillinger, at USA og Rusland havde “et meget professionelt, kompetent forhold” i deres indsats i rummet, at samarbejdet om Soyuz-Apollo-flyvningen i 1975 “satte dagsordenen for det civile rumprogram mellem i øvrigt to fjender, to politiske og geopolitiske fjender”. Det fortsatte, da “vi arbejdede og sammen konstruerede den internationale rumstation…. Hvis vi kan fortsætte med at arbejde fredeligt sammen i rummet, er det måske en skabelon for fremtiden.” Det lykkedes faktisk.

Og i dag, i forbindelse med Kosmonautisk Dag den 12. april, i anledning af årsdagen for menneskehedens første bemandede rumflyvning, der blev gennemført den 12. april 1961 af kosmonauten Yuri Gagarin, overbragte Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche en hilsen til et arrangement på Den Russiske Føderations ambassade i Peru:

“Hvilket glædeligt og enestående minde at tænke på den mand, Yuri Gagarin, der for første gang fløj ud i rummet for 62 år siden. Især i tider, hvor vægten af farer og trusler mod menneskehedens eksistens, hvad enten det er gennem krigsfaren, eller det er gennem fattigdomsbyrden eller manglende udvikling, synes at presse os ned og gøre vores skæbne uundgåelig, er tanken om Yuri Gagarin overvældende.” Gagarin åbnede “en ny epoke i menneskehedens historie, idet han fastslog os ikke som en art af jordboere, men som en rumfarende art, af en art, der er i stand til at opnå potentialet af uendelig perfektion og fremskridt, forudsat at vi er sandfærdige over for det gode og lovene i det fysiske univers. Lad os drage styrke fra denne inspirerende tanke til at tænke ind i fremtiden, til at overveje, hvordan vi vil arbejde sammen som én menneskehed og etablere en landsby på månen, en by på Mars, og ved at bryde igennem de næste barrierer ved at bruge termonuklear fusion som fremdrift gøre interstellar rumflyvning mulig. Så vil vi have lagt faren for udryddelse gennem atomkrig og den geopolitiske konflikts snæversynethed bag os. Der er masser af grund til at være yderst optimistisk med hensyn til den nye epoke, hvoraf vi kan se morgenstrålerne….”

Det er ikke tid til at lade den ætsende kynisme fra et par årtiers dekadence stå i vejen. Tiden er snarere inde til et udbrud af almen fornuft.

Den 18. april 2023 (EIRNS) – Siden sidste år har vestlige ledere bombastisk proklameret deres planer om at “straffe” og “svække” Rusland for dets invasion i Ukraine og endda truet med at “isolere” det fra det globale samfund. Dette omfattede foranstaltninger fra sanktioner mod alt og alle russere til den såkaldte “finansielle atombombe”, der går ud på at udelukke Rusland fra det internationale SWIFT-betalingssystem. Men langt fra at tvinge Rusland i knæ har disse og andre foranstaltninger i stigende grad givet bagslag og fanget mange med bukserne nede.

I den seneste uge har både USA’s finansminister Janet Yellen og den tidligere finansminister Larry Summers beskrevet dette, idet Yellen konstaterede, at vestlige sanktioner “kan underminere dollarens herredømme”, og Summers sagde, at “det ser lidt ensomt ud” på vores side af historien. Den seneste til at indrømme dette faktum er formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine LaGarde, som mandag fastslog, at “vi er vidne til en fragmentering af den globale økonomi i konkurrerende blokke”, og at mange lande kan blive tvunget væk fra det dollarbaserede system “på grund af brugen af finansielle sanktioner i det seneste årti”.

Løsningen på dette er enkel: Ophør med sanktionerne! Ikke alene virker disse sanktioner med tilbagevirkende kraft – og skader de vestlige lande mere end de tilsigtede mål – men de forårsager også ødelæggelser i udviklingslande rundt om i verden, som ofte kæmper for at skaffe selv det mest basale i livet som f.eks. mad og brændstof. Brugen af økonomiske sanktioner er umoralsk og er blot et udtryk for, at den nation, der anvender dem, er moralsk og politisk bankerot.

I IMF’s World Economic Outlook fra april 2023 skitseres de vigtigste vækstområder på verdensplan i de næste fem år. Kina stod øverst på listen, med Indien på andenpladsen. Rapporten fastslog endvidere, at BRICS-landene vil bidrage med mere økonomisk vækst end G7-landene. På trods af dette fokuserede G7-udenrigsministrene, der netop har afsluttet deres topmøde i Japan i tirsdags, i deres endelige fælles erklæring på at fordømme både Rusland og Kina! Biden-administrationen planlægger også en ny bekendtgørelse, der har til formål at “begrænse amerikanske investeringer i Kina”, som opfølgning på den voksende opfordring til afkobling og den skumle, anti-kinesiske RESTRICT-lov.

I modsætning hertil står Schiller Instituttets konference i sidste weekend, hvor man redegjorde for vejen ud af denne krise. Som Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, sagde i slutningen af det første panel:

“Så da der ikke er nogen løsning inden for denne nuværende udformning og system, må vi tænke i retning af at katapultere verden ind i et nyt paradigme, og det kræver efter min mening, at vi meget hurtigt gør noget for at oplyse folk i Europa og USA om, at Kina ikke er fjenden, Rusland ikke er fjenden, det Globale Syd ikke er fjenden, og at det, som massemedierne forsøger at skildre lige nu, er krigspropaganda. Det bør ikke accepteres. Jeg mener, at vi må katalysere en bevægelse – en verdensomspændende bevægelse af verdensborgere, som grundlæggende siger: “Vi kræver et nyt paradigme, hvor man sætter den fælles menneskeheds interesser i første række”.

“Derfor mener jeg, at en sådan konference om en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur – eller mange konferencer – kan gennemføres af BRICS, kan gennemføres af en gruppe af nationer, en anden kombination, måske nogle tænketanke, måske nogle universiteter, men jeg mener, at vi er nødt til at engagere verdenssamfundet [i] hvad vi skal gøre for at komme ud af denne utroligt farlige situation, hvordan kan menneskeheden give sig selv en orden, der muliggør vores overlevelse, vores samarbejde som suveræne nationer. Den debat mangler lige nu – i det mindste i det Globale Nord er den blevet fuldstændig undertrykt.”

Vejen til en velstående og smuk fremtid er der, men vi må mobilisere os selv for at gøre den til virkelighed. Undervurder ikke, hvor langt fremme den transformation, der finder sted i verden, er, og tag dig selv i at “vente på at se”. Vær i stedet en organisator, og skab fremtiden.

Ikke korrekturlæst.

Den 17. april 2023 (EIRNS)- Schiller Instituttets enormt inspirerende og ambitiøse konference i weekenden og koncerten med Schiller Instituttets NYC Community Chorus, der afsluttede den, viser, at der er noget ekstremt kraftfuldt, noget relevant og nødvendigt i Lyndon LaRouches idéer for verden i dag.

Hele verden er i forskellige stadier af erkendelse af, at den højt besungne regelbaserede orden er ved at bryde sammen som et korthus, og LaRouche-bevægelsen er opstået som bærere af de nødvendige idéer og den nødvendige metode til overvejelser, der skal til for at indføre et nyt paradigme, der er dedikeret til det videnskabelige og kulturelle kreative potentiale hos hvert enkelt menneske.

Et par konstateringer af dette sammenbrud:

Den tidligere amerikanske finansminister Larry Summers gav udtryk for sin erkendelse af, at USA er ved at blive ensomt, efterhånden som det fremmedgør verden. “Der er en voksende forståelse for en opsplittelse, og – måske endnu mere bekymrende – jeg tror, at der er en voksende følelse af, at vores andel måske ikke er det bedste at være forbundet med”, sagde han til Bloomberg.

“Der er en risiko, når vi benytter finansielle sanktioner, der er knyttet til dollarens funktion, at det med tiden kan svække dollarens dominans”, sagde den nuværende finansminister Janet Yellen til CNN. “Selvfølgelig skaber det et ønske hos Kina, Rusland og Iran om at skabe et alternativ.”

Tyskland har dumt nok lukket sine sidste tre tilbageværende atomkraftværker ned, hvilket vil medføre tiltagende strømafbrydelser og øge brugen af kul til energi i landet.

Efterhånden som et nyt paradigme fejer ind over verden, vokser risikoen for en katastrofal udløsning af kaos og krigsførelse fra det anglo-amerikanske imperiums side. Som Helga Zepp-LaRouche udtrykte det i sin åbningstale i lørdags, ville “en ‘afkobling’ – ikke kun fra Kina, men fra det nye økonomiske system, der er ved at opstå – ikke blot betyde Vestens undergang i kaos, men efter al sandsynlighed også en optrapning til atomkrig.

“Det må derfor lykkes os med alle midler at overbevise en betragtelig del af befolkningen i USA og de europæiske nationer om betydningen af den historiske forandring, som vi befinder os midt i lige nu….”, vurderede hun. “Hvis vi i tide kan mobilisere disse befolkningsgrupper i Europa og USA til at erkende, at det er i vores bedste interesse at samarbejde med BRICS-Plus, SCO, ASEAN, Den Afrikanske Union og andre organisationer i den Globale Majoritet, så vil den menneskelige art gå ind i en ny storslået tidsalder, hvor vi endelig kan koncentrere os om de store opgaver, som menneskeheden står over for;  at skabe fred gennem udvikling,  at overvinde fattigdommen for alle mennesker på planeten,  at give universel uddannelse til alle nyfødte børn,  at skabe forsyningssikkerhed for energi og råstoffer gennem videnskabelige gennembrud, ved at samarbejde om international rumforskning og -rejser og ved at indse, at vi er den kreative art i universet. “

Hun afsluttede med følgende: ” Og lad mig udtrykke et stort “Tak!” og bifald fra alle gode mennesker på planeten til min afdøde mand, Lyndon LaRouche, for det, han har bidraget til menneskehedens nuværende muligheder! Tak.”

Konferencen kan ses på Schiller Instituttets hjemmeside:
https://schillerinstitute.com/blog/2023/04/14/conference-without-the-development-of-all-nations-there-can-be-no-lasting-peace-for-the-planet/

Den 16. april 2023 (EIRNS) – Mens regeringer og ledere fra hele verden forbereder sig på enten at konfrontere eller at vige tilbage for det, der kunne blive menneskehedens vigtigste tidspunkt for en beslutning, har det internationale Schiller Institut, bevæbnet med den fysiske økonom Lyndon LaRouches metode til videnskabelig opdagelse, brugt sin netop afsluttede to-dages konference, “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred på planeten”, til med succes at stille fire store tænkeres værker – kardinal Nikolaus af Cusa, Gottfried Leibniz, Friedrich Schiller og LaRouche – til rådighed for de regeringer, ledere og borgere i en voksende, verdensomspændende “sindets republik”.” Repræsentanter for flere regeringer deltog i konferencen i adskillige timer, og udtrykte begejstret overraskelse over kvaliteten, niveauet og dybden af de stillede spørgsmål og den diskussion af løsningsforslag, de blev inddraget i. Uanset om det drejer sig om krig eller fred, velstand eller fattigdom, var behovet for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur tilstrækkelig stærk til at give mulighed for banebrydende anvendelser af de mest dybtgående filosofiske begreber inden for de mest “praktiske” sammenhænge.

I sine indledende bemærkninger til søndagens fjerde panel på konferencen sagde ordstyrer og Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche, der opsummerede konferencen indtil da: “Jeg synes, at diskussionen i alle tre paneler, men især i det sidste panel, gjorde det meget klart, at i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder, som menneskeheden befinder sig i – det enorme pres – spørgsmålet om sult, fødevarer, behovet for at holde økonomien funktionsdygtig – er det imidlertid ikke så let at finde en sammenhæng mellem alle disse forskellige interesser. Derfor mener jeg, at denne diskussion om de principper, som det nye paradigme skal bygges på, er yderst vigtig. Faktisk, da jeg tænkte over det i november sidste år, da jeg foreslog disse principper, stod det klart for mig, at det ikke ville være nok blot at opstille programmatiske punkter. Jeg tror, at disse programmatiske punkter på en måde er de letteste at blive enige om, for det er dét, som alle støder på: behovet for suverænitet, for uden suverænitet kan den enkelte ikke deltage i regeringen. Menneskehedens presserende behov for at overvinde sult og fattigdom, for at skabe et moderne sundhedssystem i alle lande, for at sikre adgang til universel uddannelse, for at oprette et kreditsystem, der kan finansiere alt dette, for at etablere den nødvendige infrastruktur på alle kontinenter til at håndtere den faktiske sikkerhedsarkitektur – alle disse forhold er vanskelige, men de kan håndteres, hvis man råder over mere grundlæggende filosofiske principper, som forskellige repræsentanter fra forskellige lande kan blive enige om. Jeg tror, at det er dét, som mangler mest af alt. Jeg har nemlig ikke observeret noget forum, der tager fat på spørgsmålet fra et videnskabeligt synspunkt for rent faktisk at løse det. Jeg mener, at Schiller Instituttet hér har en særlig rolle at udfylde.”

Mens de mange forslag til handling, som konferencen har fået forelagt, vil blive drøftet med henblik på gennemførelse i de kommende dage, vil den vigtigste nye faktor, som deltagerne, herunder talerne, skal overveje, være den udfordring, som alle forsamlede står over for, nemlig at erkende, at der ikke kan træffes et holdbart valg mellem “unipolaritet” og “multipolaritet”. Ved afslutningen af panel tre tilbød hovedtaleren Dennis Small panelet en slags åndelig øvelse:

“Der har allerede været mange diskussioner i løbet af denne konference om den multipolære verden som et alternativ til den unipolære verden. Jeg vil derfor gerne efterlade jer med en provokerende tanke, som vil føre os videre til det næste panel. Lyndon LaRouche plejede at sige, at når man får valget mellem to alternativer, bør man vælge det tredje. Tanken om den unipolære verden svarer til Hobbes, det vil sige, at mennesket er et bæst. Man kan ikke stole på, at mennesket vil gøre andet end at dræbe sin nabo. Det er en krig mellem een overfor alle. Vi har brug for en Leviathan. Vi har brug for en unipolær verden. Vi har brug for nogen til at styre showet. “Modsætningen” til dette, til en multipolær verden, er Oplysningstidens idé, Rousseaus og Voltaires idé om en “social kontrakt”. Den bygger på den samme idé, nemlig at mennesket i bund og grund er et dyr, og udelukkende véd hvad dets sanser fortæller det, men at man kan skabe fred ved hjælp af en slags social kontrakt mellem parterne. Hver gruppe får sit eget indflydelsesområde, og man lader det blive ved det, en social kontrakt. Dette er Voltaires idé om, at alle skal have lov til at dyrke deres egen have. Voltaire og Rousseau var faktisk i høj grad en del af den samme oplysnings-proces. Men Voltaire angreb en mere grundlæggende idé, som var Leibniz’ idé. Folk vil vide fra hans “Candide”, at det var et angreb på Leibniz’ begreb, som hverken er en unipolær verden eller en multipolær verden. Det drejer sig om en anden definition af menneskets identitet. Det er Cusas idé,; det er idéen om, at den ene, menneskeheden, er vigtigst i forhold til de mange nationer, der suverænt udgør en del af den. Vores koncept for en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling skal tage springet fra en opdeling af en unipolær og en multipolær verden til en helt anden definition af, hvordan samfundet kan se ud.”

Enten vil der nu blive opnået en harmoni af interesser gennem etableringen af en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling, og det i de nærmeste år, eller også vil der snart ikke være nogen overlevelsesmulighed for menneskeheden. Da flertallet af jordens befolkning i øvrigt ønsker det lykkelige udbytte af en varig overlevelse, er problemet på en måde pædagogisk. Hvordan kan man få folk til at gøre det, som de ønsker, men som de ikke mener, at de er i stand til at opnå? Det er her, at det klassiske princip og metode for kreativitet, hvad enten den anvendes inden for drama, musik eller billedkunst, kan fjerne tragedien ved at opdage og afsløre, om ikke andet så blot underforstået, et nyt fysisk handlingsprincip, som aldrig tidligere er blevet prøvet eller skildret på denne unikke måde.

Jagten på lykke (en verdens-harmoni af interesser) gennem en bevidst forøgelse af den potentielle relative befolkningstæthed af jordens menneskelige befolkning gennem videnskabelige og teknologiske fremskridt kan være den samlende mission for et nyt organiseret fællesskab af principper, der vil danne grundlag for det, som Franklin Delano Roosevelt ønskede for verden ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og som skulle være udformet til De Forenede Nationer. Den post-koloniale reorganisering af dette FN-organ; den retfærdige omstrukturering af det internationale monetære system; genindførelsen af Glass/Steagall-adskillelsen mellem menneskelig og zombie-bankvirksomhed; revolutionen, ikke i militære anliggender, men inden for lægevidenskab og universel sundhedspleje; og anerkendelsen af det Globale Udviklingsinitiativ, det Globale Sikkerhedsinitiativ, det Globale Sundhedsinitiativ og det Globale Civilisationsinitiativ som værende i menneskehedens interesse, og derfor i alle nationers interesse, er den mission, som LaRouche kvalificerede sine medarbejdere til, og som hans medarbejdere nu bør kvalificere verden til.

Den 11. april 2023 (EIRNS) – I sin artikel “Toward a Second Treaty of Westphalia” fra 2004, skriver Lyndon LaRouche, at “ofte, som nu, bliver en bølge af udvikling, der har været i gang, men undervurderet, ja, som regel endda ubemærket, og som har været i gang i størstedelen af et årtusind, eller endog meget længere, pludselig … det insisterende, næsten afgørende, globale politiske anliggende i det aktuelle øjeblik. Det var som om guldfiskekummen var blevet smadret af ydre kræfter.”

Forandringerne på den internationale arena foregår ekstremt hurtigt, og markante ændringer indtræffer i løbet af måneder, uger og endog dage.

Syrien, efter at have overlevet de årelange operationer med henblik på regimeskift, er igen ved at blive en aktør på den internationale scene med sin forventede genindtræden i Den arabiske Liga og et møde mellem Syriens, Ruslands, Tyrkiets og Irans udenrigsministre, som begge er planlagt til at finde sted i næste måned.

Krigen i Yemen, der har varet næsten et årti, ser ud til at nærme sig sin afslutning, nu hvor den angloamerikanske indblanding, der opretholdt den, bliver sat i baggrunden i forhold til regionale bestræbelser på udvikling og integration.

I Schweiz har parlamentet taget fat på den endeløse udsigt til redningspakker, der muliggjorde UBS’ statsstøttede overtagelse af Credit Suisse, ved at samles til et ekstraordinært møde for at kræve omlægninger fremadrettet.

Af-dollariseringen fortsætter med stor hast. Amerikanske statsobligationer sælges af store udenlandske ejere. Forestillingen om at Ukraine vil besejre Rusland er ved at forsvinde. Hykleriet hos de såkaldte forsvarere af en “regelbaseret orden” – de samme mennesker, der dræber Julian Assange, besætter Syrien og forsøger at starte en krig om Taiwan – er så tydeligt, og potentialet til at danne et nyt system er så håndgribeligt, at den gamle verdensorden er ved at miste grebet.

Efter offentliggørelsen af en skrivelse underskrevet af dusinvis af australske føderale lovgivere, der opfordrer USA til at opgive sine bestræbelser på at få Julian Assange udleveret til retsforfølgelse (det angivelige grundlag for hans fortsatte barbariske fængsling i London), har næsten et dusin amerikanske kongresmedlemmer underskrevet en tilsvarende skrivelse.

Tempoet accelererer; afslutningen nærmer sig.

Hvilken vej, verden? Deltag sammen med LaRouche-bevægelsens Schiller Institut i denne weekend for at skabe et nyt paradigme. Hvor mange af dine venner og politiske kontakter har du tænkt dig at organisere for at deltage?

Den 10. april 2023 (EIRNS) – En særlig begivenhed ved Moscow Economic Forum omfattede Sergey Glazyev, minister for integration og makroøkonomi i den Eurasiske Økonomiske Kommission, som direkte tog fat på spørgsmålet om, hvorvidt Rusland kan afdække hemmeligheden bag Kinas økonomiske mirakel og anvende denne metode på Rusland. Den særlige forsamling forekom at være tilrettelagt omkring Glazyevs nye bog, “Chinese Economic Miracle. Lessons for Russia and the World.”

Det centrale i hans rolige og afmålte præsentation var den kendsgerning, at regeringerne, før penge begynder at gøre sig gældende, kan overveje at udpege prioriteter for deres befolkningers generelle velfærd. De kan udforme kreditudstedelse baseret på den fornødne produktion, opfindsomhed, sundhed og uddannelse, der er nødvendig for at opfylde disse prioriteter. De anvender markederne til at tilskynde til iværksætteri, men regulerer markederne for at forhindre ukontrollerede finansielle konstruktioner og svindelnumre. Markederne tilskynder den enkelte til at anvende sine talenter til at opnå de sociale mål, der er fastsat i de valgte prioriteter. Vinderne opnår meget godt for sig selv og for deres samfund. De, der aldrig har tæmmet deres begær efter ekstreme profitter, kommer ingen vegne.

Glazyev genkendte dette som dét, kineserne kalder “socialisme med kinesiske særpræg”, men en rose med et andet navn ville dufte lige så sødt. Pointen er, at Kina i udgangspunktet prioriterede de offentlige interesser.

USA’s grundlæggere kaldte det for “det generelle velfærdsprincip”. Alexander Hamilton forklarede dette anliggende om regeringsprioriteter og skabelse af kredit i sin “Report on Public Credit” og i sin “On the Subject of Manufactures”. Franklin D. Roosevelts TVA-program var et klart eksempel på det, som kinesiske kommunister og ikke-kommunister studerede og anvendte. Efter at have udryddet den ekstreme fattigdom blandt 800 millioner kinesere i løbet af de sidste 30 år besluttede Kinas præsident, Xi Jinping, at eksportere denne succesfulde model for afskaffelse af fattigdom til resten af verden.

Det finansielle dynasti af derivater i City of London og deres kompagnoner på Wall Street burde bekymre sig mindre om, hvorvidt Kina nogensinde beslutter at sende et stykke militært udstyr til Rusland, og gemme deres ophidselse til Ruslands import af Kinas økonomiske mirakel.

Glazyev har identificeret Ruslands problem – den russiske centralbanks vedvarende mentale slavebinding af finansielle manipulationer. Men hvorfor blive ved med at gennemføre sådanne dumsmarte finansielle spil i en verden, hvor ens valutareserver simpelthen bliver beslaglagt, og hvor reglerne ændres vilkårligt? Hvad sker der, når præsident Putin, der ikke er uvant med at træffe dristige beslutninger, når hans nations eksistens er på spil, retter opmærksomheden på sin egen centralbank?

Frankrigs præsident Macron giver i denne uge antydninger af, at han mener, at overlevelse kan indebære at bryde med ordrerne om at isolere Kina og knytte sin økonomiske vogn til handelsaftaler med Kina. Selv om Macron helt sikkert er tilbøjelig til at lave numre, virker han i øjeblikket som en “Gibraltar-klippe” sammenlignet med Tysklands forpligtelse til slavisk at underkaste sig London-Washingtons krigspolitik. Selv Cypern havde ingen problemer med at trodse USA’s plan om at få dem til at sende deres missiler til Ukraine, og fortalte Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov, at han skulle rejse hjem tomhændet. Men Tyskland går skridtet videre og afvikler rent fysisk deres verdensberømte, energiintensive industrielle produktivitet. I næste uge planlægger de at nedlukke de sidste tre af deres atomkraftværker. Landene har altså klare valg at træffe.

Mexicos præsident, López Obrador, er på grund af inflation og fødevaremangel gået i offensiven og har indkaldt statsoverhovederne fra nabolandene til en videokonference. I løbet af den næste måned vil de mødes direkte i Mexico og inviterer resten af Central- og Sydamerika til at deltage. I USA har det tidligere kongresmedlem Dennis Kucinich udformet en ” vejledende manual ” til den nuværende forkludrede kongres for at gøre op med krigsfeberen og løgnene. Det er et simpelt redskab til undersøgelse af Kongressen, der skal tage de beviser, som Seymour Hersh har fremlagt, om at præsident Biden og hans hold planlagde bombningen af Nord Stream-rørledningerne, og omdanne dem til en kompetent undersøgelse af Kongressen. Det omfatter indledningsvist et eksempel på en stævning til flådeministeren, for at undersøge de dykkere og sprængstoffer, der blev anvendt ved bombningen i september sidste år. Det er en slags grundlæggende advarsel. Med et fornuftigt og indlysende skridt kan Kongressen måske tage det næste skridt, og erkende at det, som Rusland lærer af Kinas økonomiske mirakel, er noget, som USA ærligt kan påstå, at vi opfandt først.

Mens I læser dette, er der ca. 96 timer tilbage til at organisere jeres egne sociale sammenkomster med henblik på en passende opfølgning på Glazyev-arrangementet – Schiller Instituttets forum den 15.-16. april med titlen: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke opnås nogen varig fred på planeten”. https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Ikke korrekturlæst

Den 6. april 2023 (EIRNS)-Hvad enten det er påskens fejring af menneskehedens sejr over slaveriet, den åndelige refleksion i ramadanen, eller påskens begejstring for sjælens sejr over døden, er der noget vigtigt, sandfærdigt og smukt, som kunne og burde være drivkraften i tankerne og handlingerne hos en stor del af menneskeheden i denne uge. Og ikke kun det, men man skulle tro, at enhver jøde, muslim eller kristen, der er behørigt bevæget og inspireret af det bedste i sin religion, ville være i stand til at opdage denne kvalitet blandt deres monoteistiske naboer, og at det ville forstærke deres sans for undren over den rigdom, som Skaberens verden rummer.

Men den nuværende virkelighed omfatter et monstrøst, kolossalt bjerg af synder i form af den 2.000.000.000.000.000.000.000 dollars store boble af finansielle derivater. Rystelserne og skælvene fra det dollarbaserede, vestlige finanssystem vil ikke forsvinde. Enhver fornuftig stat ville indkalde til en strategisk krisekonference, herunder ethvert land, der havde en interesse i at komme levende ud på den anden side af den finansielle boble, der er ved at implodere.

Der er ganske vist ikke mangel på usædvanlige sindsstemninger, der kan give næring til den nagende stemme, der påstår, at det ikke er muligt at komme ud af denne kulturelle og finansielle slingrekurs. Israels premierminister Netanyahu er i færd med at udløse religiøse stridigheder og et dybtliggende raseri mod palæstinenserne – og det i en af jødedommens helligste uger. Præsident Zelenskys øverste rådgiver, Podolyak, forklarede til Radio Free Europe: “Vi må udrydde alt russisk på Krim.” Han var meget tydelig om, at den russisktalende befolkning dér,  ikke skal have bøger eller film på russisk. Der skal være juridiske straffe for enhver fra Krim med russisk statsborgerskab – hvilket praktisk talt gælder for hele halvøen. Hvor grimt det end er, så blegner det i sammenligning med den abnorme sindstilstand hos en person, der åbenlyst praler med sådanne fantasier om sin overtagelse af Krim.

Dertil kommer det bizarre skuespil, hvor Ruslands minister for børns rettigheder i FN’s Sikkerhedsråd forklarer, hvordan hun arbejdede for at redde de 2.000 forældreløse børn (blandt de 700.000 børn, som deres forældre bragte til Rusland som flygtninge sidste år), som blev reddet fra ukrainsk artilleri, der skød ind i Donbas – mens Storbritanniens og USA’s ambassadører fordømmer hende som en krigsforbryder for at have kidnappet ukrainske børn! (Det var forældreløse børn fra det tidligere område i Ukraine, som Kiev ved at dræbe tusindvis af Donbas-boere i løbet af de sidste ni år havde en vis andel i at gøre til forældreløse børn). Storbritanniens og USA’s ambassadører havde den uforskammede frækhed at gå i spidsen for en udvandring (efterfulgt af Albanien og Malta) fra Sikkerhedsrådets møde – og derefter blokere for den sædvanlige webcast af sådanne vidneudsagn. Alt sammen grimme ting, men også den slags tankeløst vanvid, der kan underminere tilliden til, at der stadig findes en grundlæggende normal tankegang i verden.

Prøv at tage et eksempel fra den fremtrædende russiske økonom Sergei Glazyev. Han sendte hele nummeret af den seneste ugentlige udgave af EIR’s Strategic Alert til sin omfattende og meget engagerede læserskare på Telegram og inkluderede budskabet: “En opdateret gennemgang af aktuelle begivenheder om dette og andre emner… i et tidsskrift, der er grundlagt af den berømte tænker Lyndon LaRouche, som forudsagde det amerikansk-europæiske finanssystems sammenbrud for et kvart århundrede siden.” https://t.me/glazieview/3162

Ikke for at forklejne resten af Strategic Alert-nummeret (om finansboblen og beslægtede emner), men Glazyevs indlæg indledes med annonceringen og linket til Schiller Instituttets konference den 15.-16. april med titlen “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten”. Ikke alene omhandler denne titel, hvorfor der mangler en varig fred i denne verden, men den er faktisk også et fint eksempel på sund tænkning.

Denne konference er afgørende for at fremme den fornødne krisekonference for nationer, der skal begrave boblen af finansielle derivater, lægge denne fare til side og beskæftige sig med det langt mere interessante arbejde med at udvikle hver eneste nation. Hvis det ikke var nødvendigt at få det gjort, ville det sandsynligvis ikke have en chance for at blive gennemført.

Man behøver ikke at være en eminent russisk økonom for at organisere sine venner og sin familie, sine naboer og netværk, nu – da tre store vestlige religioner henleder opmærksomheden på den menneskelige sjæls mirakuløse natur og kraft – men det kræver en vis indsats. Begynd her:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 4. april 2023 (EIRNS) – USA’s tidligere præsident Trump blev anklaget for 34 forbrydelser som følge af en politisk og juridisk set, gennemskuelig og latterlig retsforfølgelse. Hvorvidt denne seneste udstilling af retssystemets anvendelse til juridisk krigsførelse – et resultat af ikke tilstrækkeligt at have anfægtet den politiske retsforfølgelse af Lyndon LaRouche – øger Trumps anseelse i vælgernes øjne, eller, i koordination med andre anklager, fastlåser ham i en retssag, der muligvis vil stemple ham som forbryder, er én ting sikkert: Denne udvikling vil, som var det hensigten, blive altopslugende.

I et bredt perspektiv på verdens anliggender har det anglo-amerikanske imperiums interne forbrydelser den fordel (hvis man kan sige det), at de først og fremmest berører de flere hundrede millioner mennesker, der bor her, selv om det er en lidt kortsynet fortolkning. Men de eksterne forbrydelser – de evige krige, ødelæggelsen af verdensøkonomien med henblik på at give Rusland en lærestreg, angrebene på den frie diskussion på de sociale medier, forhindringen af udvikling gennem politikker som den grønne omstilling, “Great Reset” – truer med at udrydde menneskeheden helt og holdent ved at udløse den 3. verdenskrigs atomare brande, der vil opsluge hele planeten. Det er dér, opmærksomheden skal rettes hen!

Et rask opgør og hurtig anger er påkrævet, især i USA, hvis den planetariske civilisation skal overleve uskadt.

Den spirende udvikling af et nyt system baner vejen for en forbedret identitetsfølelse og en positiv mission, selv for de nuværende krigsførende magter, hvis befolkningen i USA, Storbritannien, EU og NATO forstår det.

De seneste udviklinger af dette blomstrende potentiale er den brasilianske politiske rådgiver Celso Amorims besøg i Rusland, den brasilianske præsidents kommende besøg i Kina, den store strøm af transaktioner i nationale valutaer for at undgå risikoen ved at bruge dollaren og BRICS-landenes mulighed for at lancere en ny valuta, lederen af KMT, Ma Ying-jeous, besøg på det kinesiske fastland, Irans præsidents accept af en invitation til at besøge Saudi-Arabien, enorme offentlige demonstrationer i Frankrig, og, selv i USA, fremkomsten af en bevægelse for “Defend the Guard”, der har til formål at få de statslige regeringer til at erklære sig som modstandere af evindelige krige.

Befolkningerne i NATO-landene, og især i USA, må holde op med at opføre sig som vasaller for en politisk elite, der har uanfægtet magt, og forsvare deres ret til at bidrage med noget af varig gavn til menneskehedens fremtid som helhed.

Schiller Instituttets kommende konference den 15.-16. april, der er organiseret under titlen: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred på planeten”, har til formål at bringe det Globale Syd (den Globale Majoritet) sammen med den stadig mere selvhævdende fredsbevægelse i NATO-landene for at udstikke en ny kurs fremad. Tilmeld dig på forhånd til konferencen for at kunne deltage i diskussionsprocessen forud for konferencen: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 3. april 2023 (EIRNS) – Det er blevet så indlysende, at selv de selvbedrageriske bankfolk i City of London og Wall Street må indrømme det: De kan ikke længere beordre alle nationer på planeten til at adlyde deres ordrer, og forvente at de bøjer sig og skraber og lydigt begår selvmord. “Det er ikke længere en unipolær verden”, bemærkede en ledende finansstrateg i den globale investeringsbank RBC Capital Market (Royal Bank of Canada) i dag med beklagelse over for Financial Times.

Den spekulative bankmand henviste tilsyneladende til Saudi-Arabiens overraskende meddelelse i dag om, at landet og et halvt dusin andre olieproducerende nationer havde besluttet at reducere olieproduktionen for at fastholde priserne, og i den forbindelse arbejde sammen med Rusland – mens briterne og Biden-administrationen havde krævet, at de skulle gøre det stik modsatte. Men bankmandens kommentar kunne lige så godt være blevet fremsat om et halvt dusin tilsvarende tendenser i den seneste periode.

Saudierne og kineserne er blevet enige om at handle olie med yuan ved hjælp af en clearingcentrals ordning uden for dollarens kontrol, der omgår det dollarbaserede SWIFT-interbank afviklingssystem og i stedet anvender Kinas CIPS-system. De to lande matcher disse finansielle ordninger med opførelsen af et stort olieraffinaderi i Panjin, Kina til 12 mia. dollar, der skal håndtere ca. 210.000 tønder af saudisk råolie pr. dag .

Brasilien og Kina er ligeledes blevet enige om at gennemføre deres voksende handel og investeringer i yuan og reais, og også her vil CIPS fungere som clearingcentral og ikke SWIFT. Dette marked er vokset så hurtigt, at yuanen netop har afløst euroen som den næststørste valuta, som Brasiliens centralbank har i sin besiddelse. Også her drøftes der store fysisk-økonomiske udviklingsprojekter, herunder opførelsen af en bi-oceansk jernbanekorridor, der forbinder Sydamerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyst, og det er sandsynligt, at Brasiliens præsident Lula vil underskrive et aftalememorandum om at deltage i Bælte- og Vej-Initiativet, når han mødes med Kinas præsident Xi Jinping i Beijing den 14. april. Lula vil også tale med Xi om det presserende behov for en forhandlingsløsning på krigen i Ukraine, som når som helst truer med at optrappes til en decideret atomkrig mellem supermagterne. Begge ledere har fremlagt fredsforslag med henblik herpå.

På samme måde har Sydafrikas udenrigsminister fremlagt et forslag om, at Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika – som sammen med Rusland udgør BRICS-landene – tager initiativ til at være værter for forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine. Sydafrika forbereder sig desuden aktivt på at være vært for det kommende BRICS-topmøde i august, hvor der vil ske en markant udvidelse af denne gruppe i form af BRICS-Plus.

Saudi-Arabien, Brasilien og Sydafrika – tre store nationer og vigtige regionale magter i Mellemøsten, Sydamerika og Afrika – agerer alle ud fra den simple erkendelse af, at det ikke længere er en unipolær verden. De er også i stigende grad bevidste – ligesom befolkningerne i USA og Europa – om, at fred og udvikling går hånd i hånd.

Som det fremgår af titlen på Schiller Instituttets konference den 15.-16. april: “Uden udvikling af alle nationer kan der ikke være nogen varig fred på planeten”.

Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar vil være en af konferencens hovedtalere, og han har skrevet en artikel, der med rette kan ses som et diskussionsoplæg til de overvejelser, der vil finde sted på konferencen. Under overskriften “On the Precipice of Nuclear War: Russia/Ukraine Conflict” skriver Ramotar:

“I øjeblikket er der nogle vigtige forslag på bordet, som fortjener en seriøs overvejelse. I første omgang har vi pavens forslag om at bruge Vatikanet som mødested for fredsforhandlinger. Dette må støttes.

“Der er forslag fra Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet. Hun har foreslået ti punkter, som også forbinder fred med udvikling. Disse bør også overvejes meget alvorligt.

“For nylig har Brasiliens præsident Lula fremsat forslag, som har til formål at få landene til at engagere sig i at bringe denne farlige situation til ophør.

“Forslaget fra Kinas præsident Xi er velgennemtænkt og kan yde et vigtigt bidrag til genoprettelsen af freden i Europa og i verden.

“Alle de forslag, der er på bordet enkeltvis og kollektivt, kan danne grundlag for begyndelsen af processen mod fred. Alle disse forslag er værdifulde og har mange fælles standpunkter, som bør belyses.”

Tilmeld dig Schiller Instituttets konference her: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 2. april 2023 (EIRNS) – Mens Kina og Brasilien netop har indgået en aftale om at afvikle deres handel i Kinas yuan-valuta og gøre den til en kredit- og udlånsvaluta i Brasiliens økonomi, har de to lande hastigt solgt ud af deres centralbankers store beholdninger af amerikanske statsobligationer, ligesom den russiske centralbank gjorde tidligere, da den øgede sine beholdninger af guld og yuan. I løbet af 2022 solgte Brasilien for 22 mia. dollar – næsten 10 % af sine amerikanske statspapirer – og derefter yderligere 21 mia. dollar alene i marts 2023. Kina solgte for 175 mia. dollar i statsobligationer i 2022 og har reduceret sin engang enorme beholdning af dem med mere end en fjerdedel. Amerikanske dollaraktiver udgør stadig 80 % – men en stærkt faldende andel af den brasilianske centralbanks valutareserver, kinesiske yuan-aktiver udgør kun 5,4 %, men de stiger kraftigt og er ved at blive Brasiliens vigtigste handelsvaluta. Yuanens andel af Ruslands centralbanks reserver nærmer sig 30 %.

Men den kendsgerning, at Bank of Japan solgte 189 mia. dollars af selskabets statsobligationer i 2022, antyder, at der er mere til dollarens problem end BRICS-landenes planer om nye pengepolitiske ordninger og mere end det amerikanske finansministeriums beslaglæggelse af andre landes dollarreserver for at sanktionere dem; selv om disse er dele af den dynamik, der tiltrækker det ” Globale Syd” (“Globale Majoritet”) omkring BRICS-landene.

Den tredje, underliggende faktor er selvforskyldt, og det er den samme faktor, som har berøvet især den amerikanske økonomi produktive investeringer og produktivitetsvækst, og drevet mængden af ubetalelig spekulativ gæld – den såkaldte “alt-boble” – gennem samtlige lofter. Det er den amerikanske centralbanks politik med næsten nulrenter og massiv udstedning af penge i snart 15 år. Dette har forandret verdens største marked – det offentlige marked for amerikanske statsobligationer på 25 billioner dollars – fra at være et middel til opsparing og kreditgivning til et vildt ustabilt og spekulativt kasino, der spilles af de største banker, hedgefonde og andre skyggebanker, og bruges som sikkerhed for hundredvis af billioner i derivatvæddemål. Netop disse spekulative finansbutikker og FED selv kommer til at besidde alle statsobligationer!

Den amerikanske centralbanks forsøg siden foråret 2022 på pludselig at ændre sig selv og skrue renten op, har resulteret i en vigende økonomi, starten på en “kreditklemme” og en faldende dollar. Dette fald er på ca. 8 % i de seneste fem måneder i forhold til andre betydende valutaer, herunder 7 % i forhold til den kinesiske yuan. Den gigantiske London-bank HSBC advarede den 29. marts om, at dollaren vil falde i mindst seks måneder endnu. Hvad de store banker og andre økonomer, der fremsætter disse advarsler, ikke har en anelse om, er den hastighed, hvormed dollaren kan falde, i betragtning af de store centralbankers ødelæggende politik, som nu har skabt en transatlantisk kreditkrise, der benævnes “bankkrisen”.

Lyndon LaRouche, i sin artikel fra 2000, “On a Basket of Hard Commodities:Trade without Currency”, viste at grundlaget for den amerikanske dollars status som international reservevaluta i 1940’erne-1960’erne var høj produktivitet og hurtige investeringer i teknologi og produktion af de hårde råvarer. [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf].

Dette råder Kinas økonomi nu over. Vejen er banet for nye internationale kreditaftaler mellem de store BRICS-økonomier og opbygningen af BRICS New Development Bank, f.eks. til en egentlig international udviklingsbank for industrialisering og store infrastrukturprojekter i udviklingslandene.

Desuden ville vejen være åben for USA til at tilslutte sig disse nye kreditaftaler, og sætte dollaren i arbejde ved at skabe produktiv beskæftigelse for det amerikanske folk i forbindelse med genopbygningen af verden.

NATO’s krigspolitik og dens tænketanke i London og Bruxelles risikerer en atomkrig i verden, selv om vi har grundlaget for fredsaftaler. Biden-regeringens og Kongressens politik for krig mod Rusland og Kina og “sanktioner over for verden” for ikke at deltage i denne krig er ødelæggende for hele verden og tilmed for USA og dets befolkning.

Schiller Instituttet har mobiliseret stadigt større sociale og politiske kredse for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur baseret på alle nationers interesser. Det næste og største møde om en sådan politik er Schiller Instituttets online konference den 15.-16. april: ” Verdensborgere foren jer! Uden udvikling af alle nationer kan der ikke skabes varig fred på planeten”. Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415

Den 30. marts 2023 (EIRNS) – De dyrebare tegn på fornuft er ved at springe ud ligesom tidlige forårsblomster. De ti ASEAN-lande, der mødtes i Indonesien på niveau af finansministre og nationalbankdirektører, intensiverede deres ordninger for handel i lokale valutaer – og løsrev sig fra dollaren, pundet, euroen og yen. Den indonesiske præsident, Joko Widodo, var meget tydelig omkring den helt enkle konstatering, at den geopolitiske galskab, der har beslaglagt Ruslands valutareserver, ikke skal have mulighed for at plyndre deres ASEAN-lande.

Kinas vicehandelsminister meddelte i dag: “Der er blevet underskrevet en aftale om afvikling af betalinger i yuan med Brasilien, hvilket i høj grad letter vores samhandel.” Specifikt blev nævnt udvidelsen af udvinding af mineraler og fødevareproduktion samt den øgede mulighed for at fremme hinandens industrielle eksport.

Indien og Rusland har indledt forhandlinger om en mere systematisk anvendelse af deres nationale valutaer i handelstransaktioner. Den administrerende direktør for den russiske energigigant Rosneft, Igor Sechin, mødtes med lederne af Indiens største olie- og gasselskaber for at udarbejde et bredere samarbejde om Indiens forarbejdning af russiske energiressourcer. Sechin indgik en aftale med Det indiske Olieselskab om at “øge Ruslands salg af råolie til Indien betydeligt”.

Som den kinesiske premierminister, Li Qiang, forklarede det på dagens Boao Forum for Asien: “I denne usikre verden er den sikkerhed, som Kina tilbyder, et anker for verdens fred og udvikling. Dette var tilfældet i fortiden og vil fortsat være gældende i fremtiden.” Ved samme begivenhed advarede Zhao Chenxin, vicechef for Kinas nationale udviklings- og reformkommission, om usikkerheden i forbindelse med de store vestlige økonomiers evner til at kontrollere inflationen og det generelt skrøbelige finanssystem. Han anførte, at den hensigtsmæssige fremgangsmåde indebærer en ny bølge af teknologiske og industrielle fremskridt. Kina vil samarbejde med andre økonomier for at yde større bidrag til den globale økonomiske genopretning. Der er umiskendelige globale udfordringer, og en sådan global indsats er påkrævet for at håndtere dem.

Sydafrika afholdt et økonomisk BRICS-topmøde, hvor de tilkendegav deres klare hensigt om at gøre op med den koloniale rolle som “råstofeksportør” og understregede behovet for et industrialiseret Afrika. Tyrkiets præsident Erdoğan bekendtgjorde, at åbningen af Tyrkiets første kernekraftværk, der er bygget i samarbejde med Rusland, skulle fejres i slutningen af april.

I mellemtiden foregår der intet så avanceret i Vesten. Alligevel dukker finansspekulanternes tilbagevendende mareridt, Franklin D. Roosevelts “Glass/Steagall”- norm, der på kirurgisk vis fjerner de spekulative investeringsbanker fra de normale banker, i stigende grad op i diskussionerne. I USA og Italien er Glass/Steagall-lovforslagene netop blevet genoplivet. Store aviser i Schweiz og Tyskland inddrager “Glass-Steagall” som en mulighed i deres dækning af, hvad der kan gøres for at stoppe forblødningen. Et hurtigt overblik her til morgen viser, at Glass-Steagall dukker op i Cato Institute, Credit Union Times, Sri Lanka Guardian, Daily Kos, The Conversation og andre steder. Det er det der sker, når regeringer spekulerer på, om de kan sparke de snyltende “Too big to fail”-bumser ud af døren. Når de banker, der rent faktisk har til hensigt at være til gavn for produktionen – landbrug, industri, videnskab – er befriet for “penge, penge, penge”-virussen, kan regeringerne yde behørig støtte, forsikringsgarantier osv. til de institutioner, der skal bevares, og ikke dem, der gør landet til genstand for afpresning og løsepenge.

Men mens Vesten er langt bagud i forhold til det Globale Syd – eller den Globale Majoritet – er der en antydning af, hvad der er muligt i det udbrud af fornuft, som fandt sted i Berlin mandag den 27. marts. Konferencen: “Dialog i stedet for våben – upartisk handling mod krigen”, havde potentialet til at forene alle mulige forskellige grupper på et passende højt niveau. Det blev understreget, at det ikke er nok at opfordre til “fred” – populært, men ineffektivt. Man må kræve “fred med Rusland”, hvilket betyder “at afslutte USA’s/NATO-krig i Ukraine og dennes potentielle udvidelse til resten af Europa, men også at forhindre USA’s afindustrialisering af Tyskland”. Den fælles resolution udvander ikke tingene: “I den store fare, som vores folk i øjeblikket befinder sig i, har vi ikke længere tid til at diskutere partipolitiske forskelle og forskellige samfundspolitiske orienteringer. I stedet må vi fokusere på det, der forener os! … USA og NATO står med deres militære magt ved Ruslands grænser, bevæbner Taiwan mod Kina og truer dermed Den Russiske Føderations og Folkerepublikken Kinas sikkerhed. Denne politik ledsages af økonomiske og finansielle samt mediernes krige, sanktioner i strid med folkeretten og misinformation, kombineret med afvikling af demokratiet og ytringsfriheden.”

Den “imperialistiske krigspolitik” betyder, at “folket betaler blodtold og mister de hårdt tilkæmpede sociale landvindinger”. “Krigsspiralen” må stoppes. Erklæringen kræver “en afslutning på dette krigsforløb gennem en retfærdig fred, der garanterer Ruslands sikkerhed og et fredeligt antifascistisk Ukraine uden NATO”. Helga Zepp-LaRouches tale, et mesterværk i statskunst, vil være tilgængelig om kort tid. En sådan opblomstring af Vesten er på høje tid.

Den 29. marts 2023 (EIRNS) – Kloge nationer og befolkninger ved, at når USA begynder at belære andre om “demokrati”, så er det mest høflige at finde et toilet, inden det går helt galt. Denne uges “topmøde for demokrati” er netop en sådan begivenhed. Faktisk er det så hyklerisk, at selv helt igennem fordærvede medier som Washington Post og Financial Times krummede tæer blot ved tanken. Et medlem af Council on Foreign Relations gik så langt som til at påstå, at “topmødet for demokrati er en dårlig idé, som [ikke] vil forsvinde”.

Man behøver dog ikke være en højt betalt akademiker for at konstatere dette. Den “liberale” vestlige verdens degeneration og sammenbrud er tydelig for alle at se, med fattigdom, narkotikamisbrug, moralsk ligegyldighed og omsiggribende vold. Protestbevægelser vokser fortsat i Europa i modstand mod nye forsøg på at privatisere og presse befolkningen. “Grøn” lovgivning truer med at forhøje de allerede dræbende energipriser, hvilket selv nogle af de mest indædte troende – i Tysklands tilfælde – er begyndt at afvise. Storbritanniens kong Charles besøger Tyskland den 29.-31. marts – vil han i betragtning af den gryende uro i Tyskland selv blive kastet på møddingen?

Hykleri er en underdrivelse. En bedre beskrivelse ville være villige meddelagtige – eller gerningsmænd – i forbrydelser med massedrab i hele verden. Efterhånden som modstanden vokser mod Vestens stedfortræderkrig i Ukraine mod Rusland, midt i den stadig mere indlysende umulighed at vinde over Rusland “på slagmarken” – en kendsgerning, som selv Zelenskij åbenlyst bekymrer sig om – optrapper USA yderligere i retning af en potentiel atomar konfrontation mod Rusland. Hvad mere er, USA intimiderer og afpresser dem der ikke følger trop, og kræver nu af Argentina, at landet skal stoppe alt samarbejde med Kina, og er forfærdet over at Honduras har valgt at bryde forbindelserne med Taiwan. Måske er dette “Demokrati med angloamerikansk særpræg”.

Til sammenligning vil mange påpege, at det nye paradigme i relationerne, der vokser ud af venskabet mellem Kina og Rusland sammen med BRICS-Plus og SCO, er det sande demokrati, mens det imperialistiske Vesten udgør autokratierne. Dette synes bestemt at være tilfældet, hvis man ser på de igangværende afledte konsekvenser, som aftalen mellem Saudi-Arabien og Iran den 10. marts har for hele den Sydvestasiatiske region – man kan bestemt ikke diktere fredelige relationer. Den iranske udenrigsminister er i øjeblikket i Moskva, hvor han fremmer denne proces og underskriver vidtrækkende økonomiske og udviklingsmæssige aftaler med Rusland. Saudi-Arabien har også formelt godkendt et såkaldt MOU (aftalememorandum) om at blive en dialogpartner i SCO. I september underskrev Iran dokumentation for sin ansøgning om at blive permanent medlem af SCO, og nu er de to lande i stigende grad i dialog.

Desuden er Kina vært for Boao Forum for Asien den 28.-31. marts, en bemærkelsesværdig samling af forretningsfolk og andre ledere fra alle hjørner af verden, der mødes for at drøfte de enorme investeringsmuligheder, der ligger forude, da vækstraterne i Asien sigter mod at overgå det globale gennemsnit med en faktor tre. Dette fulgte efter sidste uges Rusland-Afrika-konference i Moskva, hvor 40 nationer var repræsenteret for at drøfte økonomiske muligheder i modsætning til påstandene om, at Rusland er “isoleret” og “desperat”. Endvidere indviede præsident Hakainde Hichilema i Zambia en ny dæmning med vandkraft (bygget i samarbejde med Kina), som vil øge landets strømkapacitet med hele 27 %.

På trods af disse eksempler på ægte demokratiske fordele i modsætning til autokratisk styre og dominans afspejler det faktisk ikke den virkelige verden. Selv de, der er mest engageret i “demokratiske” værdier og i at afvise “autoritære” værdier, vil fejle. Dette er faktisk ikke det princip, der ligger til grund for et nyt paradigme for relationer. Et perfekt demokrati vil ikke bane vejen til en bedre fremtid – det kan det ikke.

I stedet for en sådan mislykket målestok kan man overveje, hvad Helga Zepp-LaRouche påpegede i sit dokument “Ti principper” fra november sidste år. I sit forslag til principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur beskrev hun følgende: 

“For at overvinde de konflikter, der opstår på grund af stridende meninger, som er den måde, imperier har bevaret kontrollen over undersåtterne, må den økonomiske, sociale og politiske orden bringes i samklang med det fysiske univers’ lovmæssighed. I europæisk filosofi blev dette diskuteret som væren i karakter med naturloven, i indisk filosofi som kosmologi, og i andre kulturer kan man finde passende begreber. Moderne videnskaber som rumvidenskab, biofysik og termonuklear fusionsvidenskab vil løbende øge menneskehedens viden om denne lovmæssighed. En lignende sammenhæng kan findes i de store værker af klassisk kunst i forskellige kulturer.” (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/)

Med andre ord er der en lovmæssighed i universet, og det er forskellen, om vi vælger at handle i overensstemmelse med denne lovmæssighed eller ej – ikke den særlige form eller smag, vi bruger for at nå dertil. I den henseende er eksplosionen af et nyt system af relationer i verden, som finder sted omkring BRICS-Plus og andre, præcis dette. Kinas løft af over 800 millioner mennesker ud af fattigdom og dets forpligtelse til at fortsætte sådanne fremskridt i alle andre lande i verden er i overensstemmelse med naturretten, og ikke blot med den demokratiske lov. At modsætte sig dette er at modsætte sig et universelt princip.

Vesten må vågne op og se virkeligheden i øjnene. Mulighederne for samarbejde omkring denne form for fælles mål er uendelige, og det er måske den eneste måde, hvorpå man kan redde sit liv.

Den 28. marts 2023 (EIRNS) – USA er vært for sin anden “Submit for Democracy”-begivenhed, som har vakt latterliggørelse på grund af gæstelistens sammensætning, det overvældende hykleri, der gennemsyrer diskussionerne, og de vilde fordrejninger, der er nødvendige for at præsentere ordet “demokrati” som værende, med Lewis Carrolls ord i hans Through the Looking Glass, “bare hvad jeg vælger at det skal betyde – hverken mere eller mindre.”

Samantha Power vil holde foredrag om “retsstatsprincippet” for de fremmødte. Antony Blinken vil afholde et arrangement med præsident Zelenskyj for at forklare, hvorfor krigen bør fortsætte (idet han udtrykker denne holdning ved at afvise ethvert reelt fredsskabende middel). Den amerikanske vicestatsadvokat, Lisa Monaco, har talt om bestræbelserne på at forhindre de mere end 100 millioner amerikanske brugere af Tiktok i fortsat at kommunikere via platformen. En begivenhed på internettet vil hævde, at demokratier skal “stå imod misbrug af teknologi til at undertrykke, kontrollere, splitte og fratage rettigheder” – sådan som Twitter-filerne har afsløret, at USA har gjort. Holland, et medlem af EU, som har forbudt nyhedsformidlerne RT og Sputnik, vil stå i spidsen for et arrangement om, hvordan “ytringsfrihed og mediefrihed er en forudsætning for et velfungerende demokrati og et frit samfund”.

I mellemtiden finder det årlige Boao Forum for Asien sted i Kinas frodige Hainan-provins, der for første gang er helt åbent siden mødet før Covid for fire år siden. Omkring 2.000 deltagere er samlet fra 50 lande, herunder de 29 nationer der officielt arrangerer begivenheden. Australiens assisterende handelsminister deltager i mødet, hvilket er det første besøg af en australsk minister siden 2016. Premierministrene fra Singapore, Malaysia og Spanien er alle til stede. Dagens begivenhed fokuserede på industri, iværksætteri og Bælte- og Vej-Initiativet. I løbet af de kommende dage er økonomisk udvikling, sundhedssamarbejde, global energiforsyning og geopolitik på dagsordenen.

40 amerikanske Syrien-“eksperter”, herunder tidligere regeringsembedsmænd, har udfærdiget en skrivelse med en advarsel om de rædsler, der kan følge af den voldsomme stigning i den diplomatiske anerkendelse af og det stigende engagement med Syrien i regionen. En sådan normalisering “undergraver det internationale samfunds evne til at forme en politisk proces, der har til formål at opnå en meningsfuld løsning på krisen”, beklager de, samtidig med at de erkender, at deres ambition om at påtvinge Syrien en ny regering er vaklende.

Det gamle system fungerer ikke længere, og den Globale Majoritet øjner for mange nye muligheder til at ønske at opretholde en troskab mod det, der har udviklet sig til en rådden transatlantisk politisk konsensus. Vi ser en erkendelse af dette også inden for den transatlantiske verden i de vedvarende franske protester og Berlins afvisning af en selvmorderisk grøn politik for byen.

Da en tredje verdenskrig med atomvåben truer, må USA og andre NATO-nationer ændre deres kurs radikalt af hensyn til freden og menneskehedens overlevelse.

“Uden udvikling af alle nationer kan der ikke blive nogen varig fred for planeten”

Opbyg til Schiller Instituttets konference den 15.-16. april med denne titel: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230415