Den 26. februar 2023 (EIRNS) – Den seneste uge har været en uge med forandringer, både i NATO-land og i verdens nye eurasiske magtcentrum. Anti-krigsdemonstrationer i USA og Europa markerede ugens afslutning. LaRouche-bevægelsens indlæg i den amerikanske kongres, spørgsmålet om sanktioner mod Syrien og ødelæggelsen af Nord Stream-rørledningen gav ekstra kraft og retning til kampagnen for et nyt paradigme i verden. Kina fordømte med fornyet skarphed det, som landet betragter som USA’s overherredømme, og fremlagde samtidig sin egen vision for et omfattende nyt paradigme – det Globale Sikkerhedsinitiativ – med specifik anvendelighed på den antirussiske konflikt, der udfolder sig på Ukraines nuværende (og tidligere?) territorium.

Hvilken yderligere udvikling er der i vente? Det amerikansk-britiske NATO-apparatet gør alt, hvad de kan, for at forhindre enhver modstand mod deres foretrukne “regelbaserede orden”, men de er ved at tabe.

Ved afstemningen i FN’s Generalforsamling, hvor man krævede, at Rusland skulle trække sig ud af Ukraine, undlod flere lande, der omfatter halvdelen af menneskeheden, herunder Rusland, Kina, Indien og Pakistan, at stemme hverken for eller imod. Det Globale Syd har gentagne gange gjort det klart, at de ikke vil lade sig trække med ind i en krig mod Rusland.

Og nu, med de millioner af mennesker der har deltaget i demonstrationer i NATO-landene i de seneste uger, er oligarkiet også ved at miste deres egne befolkninger. Hvad skal man gøre? I Tyskland er politikere som Habeck, der går ind for krig, i gang med at kræve undersøgelser af lederne af de demonstrationer der går ind for fred, som om kun forbryderiske motiver kunne få nogen til at støtte en afslutning på krigen. Dette går hånd i hånd med fremme af en politik og love, der angiveligt er rettet mod desinformation, og som uanset hensigten hos dem der støtter dem, ville have den virkning, at regeringerne kunne erklære, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

Hvis befolkningen i NATO-land kan overvinde krigslysten, er der en chance for en fredelig fremtid med hurtig udvikling og vækst. Udenrigsministrene fra Rusland, Syrien, Tyrkiet og Iran forbereder sig på at mødes. En stor vandkraftdæmning i Pakistan har rundet en vigtig milepæl i sin opførelse. Næsten ti års arbejde med Jing-Jin-Jis udvikling i området omkring Kinas hovedstad Beijing blomstrer i form af forbindelser, økonomisk vækst og renere luft. Vi har så meget at udrette!

Politisk orientering den 23. februar 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; +45 35 43 00 33, si@schillerinstitut.dk Dansk: www.schillerinstitut.dk

English: www.schillerinstitute.com www.laroucheorganization.com www.larouchepub.com www.larouchepub.com

Den 21. februar 2023 (EIRNS) – Hvis det amerikanske folk kunne begribe den rædsel, der overgår Syrien i dag, en rædsel der ikke er forårsaget af den syriske regering, men skabt af den amerikanske regering med forsætlig ondsindethed, “ville denne regering falde,” erklærede den pensionerede oberst Richard Black i dag indtrængende.

Han erklærede dette under en tale på online-seminaret “The Syrian Sanctions Must Be Lifted”, organiseret af Schiller Instituttet og ledet af dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche.

Hvis tilstrækkeligt mange amerikanere ser dette seminar, vil regeringen falde.

Her beskrev oberst Black og fire øvrige talere, der alle har direkte erfaring med NATO-magternes ødelæggelse af den syriske suverænitet, velstand og territoriale integritet siden 2007, i detaljer de samvittighedsløse handlinger, som disse magter har iværksat mod Syrien, og som de medskyldige vestlige medier nægter at tillade, at man beretter om.

Selv efter de ødelæggende jordskælv fortsætter USA, Storbritannien og EU med at anvende deres ensidige økonomiske og finansielle sanktioner for at blokere ikke blot støtte til genopbygning, men også humanitær hjælp til denne nation. Alle talere insisterede på, at de kriminelle sanktioner straks må ophæves, og at USA’s ulovlige besættelse af Syrien skal bringes til ophør.

Zepp-LaRouche understregede under seminaret, at denne historie skal fremlægges for verdenssamfundet. Syrien, udtalte hun, er ansigtet på det system, som har bragt menneskeheden til randen af udryddelse ved atomkrig – en barsk virkelighed, som blev indskærpet for hele verden i den russiske præsident Putins årlige præsidentielle tale, som han holdt foran den føderale forsamling den 21. februar.

Zepp-LaRouche anbefalede at folk ikke går i panik over alle de individuelle problemer, der hober sig op, et efter et, men i stedet tolker dem, som hendes mand Lyndon LaRouche gjorde, da han for 52 år siden, i 1971, forudsagde, at vi ville komme til dette punkt, efter at Richard Nixon havde vedtaget “denne monetaristiske politik, der kun går ud på profitmaksimering, ved at opgive det gamle Bretton Woods-system”.

Han advarede dengang, tilføjede hun: ’at hvis vi fortsatte på denne vej, ville vi uundgåeligt komme til en ny fascisme, en ny depression, en ny fare for en verdenskrig; eller vi går i retning af et helt anderledes system.’

“Vi er præcis på det punkt nu … Vi befinder os i en utrolig situation. Den er ekstremt farlig, det er der ingen tvivl om. Vi kunne blive sprængt i luften, og hele menneskeheden kunne forsvinde inden for få timer og uger, med en efterfølgende atomvinter, som ville udrydde alt liv på Jorden. Så faren er så alvorlig som aldrig før. Men på den anden side er det også uhyrligheden af situationen under det nuværende system, som bringer folk sammen.”

Hun pegede på nationer, der arbejder sammen om at skabe et nyt økonomisk system omkring BRICS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), et system, hvis styrke allerede overstiger den forfaldne, vestlige liberale model.

Hun påpegede også den begyndende enhed, der blev set i USA på anti-krigsdemonstrationen den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., som ” ligeledes en meget vigtig ny faktor”. Mennesker fra hele det politiske spektrum samledes imod faren for atomkrig for at kræve en ende på USA’s opildning af konflikten mellem Ukraine og Rusland, en ende på strategien for permanente krige, på det militærindustrielle kompleks, som profiterer af disse krige, mens det amerikanske folks behov bliver tilsidesat.

Oplevelsen af enhed var en glædelig fornemmelse – og den stoppede ikke med et enkelt møde. I dag har 35-40 personer, der deltog aktivt i demonstrationen, bragt kampen mod systemet ind i Kongressens lokaler. Forskellige hold mødtes med højtstående assistenter for senatorer og repræsentanter og krævede, at Kongressen skrider til handling for at standse bevillingerne til krigen i Ukraine, insisterede på forhandlinger for at afslutte denne konflikt, og undersøgelse af Sy Hershs dokumentation for, at den amerikanske regering har sprængt Nord Stream-rørledningerne i luften.

Schiller Instituttets gruppe, der blev ledet af Diane Sare, der er senatskandidat i New York, omfattede mange unge mennesker, der insisterede på, at det kun er under et nyt system, hvor USA samarbejder med Rusland og Kina om at genopbygge verden – herunder USA – at de har en fremtid.

Veteranorganisatorer fandt en fornyet imødekommenhed hos nogle af Kongressens repræsentanter for at tage affære og for at nå ud til repræsentanter på “den anden side af midtergangen”, da de, der deltog i demonstrationen, havde overvundet deres uenighed for at forene deres kræfter for at stoppe atomkrig.

Samme dag vidnede to fremtrædende amerikanere, også med forskellig baggrunde og synspunkter, økonomen og universitetsprofessoren Jeffrey Sachs og den tidligere ledende CIA-analytiker, nu politisk aktivist, Ray McGovern, ved en høring i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de opfordrede FN’s generalsekretær til at acceptere den russiske anmodning om, at der oprettes en uafhængig international kommission til at undersøge, hvilken statslig aktør der har sprængt Nord Stream-rørledningen i luften, i lyset af afsløringerne fra den Pulitzer-prisvindende journalist Sy Hersh.

På randen af en atomkrig er det på tide, at alle verdens borgere slutter sig til denne kamp og går sammen om at hjælpe med at skabe et nyt system, der er menneskeværdigt.

“Der er grund til optimisme på trods af al smerten og problemerne. Og det er, at vi er mennesker, og det betyder, at vi alle er begavet med kreativ fornuft. Det er hvad der adskiller os fra alle andre levende arter; i det mindste dem vi kender på planeten Jorden”, udtalte Zepp-LaRouche som afslutning på dagens seminar om Syrien-sanktionerne.

Foto: Ahmed Akacha, Pexels CCO

Den 20. februar 2023 (EIRNS) – Demonstrationen “Rage Against the War Machine”, søndag den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington, D.C., indvarslede – og er allerede med til at forme – det der tegner til at blive en kritisk uge på den faretruende kurs mod atomkrig mellem det globale NATO og Rusland og Kina. Etårsdagen for Ruslands Særlige Militære Operation i Ukraine er på fredag den 24. februar, og den russiske præsident Vladimir Putin vil fokusere på denne operation i sin årlige tale om nationens tilstand til den føderale forsamling tirsdag den 21. februar. Velinformerede observatører rapporterer, at den netop afsluttede Sikkerhedskonference i München den 19. februar med sin ensidige besættelse af at optrappe den globale NATO-konfrontation med både Rusland og Kina yderligere har skærpet Putins beslutsomhed med hensyn til at stoppe Vestens erklærede hensigt om at “inddæmme” og splitte Den Russiske Føderation og fjerne Putin fra regeringsmagten.

Mandag den 20. februar skulle Putin efter planen modtage Kinas topdiplomat, statsrådgiver Wang Yi, der netop havde deltaget i Sikkerhedskonferencen i München, med henblik på en omfattende konsultation og koordinering mellem de to strategiske allierede. Kinas præsident Xi Jinping vil til gengæld holde en betydningsfuld politisk tale fredag den 24. februar, med Kinas nye forslag til løsning af krigen i Ukraine. Selv om de nærmere detaljer ikke er blevet offentliggjort, er det sandsynligt, at forslaget vil uddybe de grundlæggende principper, der er skitseret i Kinas Globale Strategiske Initiativ, især behovet for at have en sikkerhedsarkitektur, der tager hensyn til alle parters legitime sikkerhedsinteresser – ikke kun i NATO’s stedfortræderkrig mod Rusland i Ukraine, men på verdensplan.

Præsident Xis fredsinitiativ forventes at få bred støtte blandt nationerne i udviklingssektoren – til stor ærgrelse for London og Washington. Financial Times i London citerede i går Amrita Narlikar, præsident og professor ved det tyske “Institute for Global and Area Studies” i Hamborg, for at udtrykke deres bekymring over, at Kina er “meget kløgtig” til at “fremstille sig selv som en del af udviklingslandene…. Hvis Kina præsenterede sin vision som en fredsdialog mellem Rusland og Ukraine og understregede de globale økonomiske omkostninger ved en langvarig krig, ville dette nyde betydelig støtte i store dele af det Globale Syd.” På Sikkerhedskonferencen i München klagede FT over, at udviklingssektoren i det store og hele ikke støttede deres plan om krig mod Rusland: Repræsentanter fra Den tredje Verden udtrykte “langt større bekymring for problemstillinger som inflation, gæld, højere energipriser og fødevaresikkerhed end for krigen i Ukraine”.

Uanset realiteterne opfører det Globale NATO-apparat sig som om de styrer – og ejer – hele verden, og vil føre den videre ind i en atomar konfrontation med Rusland, om man vil det eller ej. Præsident Joe Biden blev i dag sendt til Kiev for at blive fotograferet udendørs med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, med den dramatiske baggrund af non-stop luftangrebssirener, uagtet at der ikke var russiske angreb i gang på det tidspunkt – og Rusland var faktisk blevet varslet forud for Bidens besøg i Kiev. Biden fortalte Zelenskyj, at der var yderligere 500 millioner dollars i militær bistand på vej, og at USA ville fortsætte med at levere våben “så længe det kræves”.

Næste stop bliver Polen tirsdag og onsdag, hvor Biden mødes med præsident Duda, som vil opfordre USA, Storbritannien og Frankrig til at tilbyde Ukraine bilaterale sikkerhedsaftaler, der funktionelt svarer til at gøre landet til et NATO-medlem – en klar strategisk provokation over for Rusland.

Det Globale NATO er planmæssigt på vej med denne provokation. Som Politico skrev i går: “Det Hvide Hus har ifølge flere embedsmænd også bedt Zelenskyjs hold om at forberede sig på offensiven nu, mens våben og hjælp fra Washington og Europa strømmer frit, af frygt for at opbakningen fra Ukraines europæiske naboer kan være begrænset.” De er desuden bekymrede for, at modstanden mod krigen i USA ligeledes vokser, og at tiden ikke er på deres side.

De har ret.

Dette er den strategiske dynamik, inden for hvilken man bør placere demonstrationen mod krigen den 19. februar i Washington, hvor det lykkedes at samle forskellige grupper fra “venstre” og “højre” side af det politiske spektrum, som blev enige om at sætte deres andre uoverensstemmelser til side for at gå sammen om den mest presserende opgave af alle, nemlig at forhindre en atomkrig.

Helga Zepp-LaRouche karakteriserede i dag dette møde som en stor sejr, et principielt bevis på, at “mennesker kan arbejde sammen, hvis de har en god plan”, som påvist af Schiller. Denne udvikling skete ikke et minut for tidligt, forklarede hun, og tilføjede at den nu skal følges op af en organiseringsindsats i hele landet og på verdensplan for både at oplyse befolkningen om årsagen til den Globale NATO-krigsindsats og frem for alt redegøre for de politiske løsninger, som Lyndon LaRouche ene og alene har udarbejdet i løbet af det sidste halve århundrede.

Med henblik herpå har Schiller Instituttet organiseret to arrangementer i denne uge. Tirsdag kl. 12.00 EST (kl. 18 dansk tid) vil der være en Zoom-konference med titlen “Syriens sanktioner må ophæves!” i kølvandet på jordskælvet. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221 )

Og torsdag kl. 13.00 EST (kl. 19 dansk tid) vil der blive afholdt endnu en Zoom-konference, denne gang om: “Investigate Nord Stream Revelations: Stop Nuclear World War III!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223 )

Den følgende lørdag, den 25. februar, vil der være anti-krigsdemonstrationer i Berlin og i op til 100 andre byer i Tyskland og i hele Europa.

Zepp-LaRouche kommenterede i dag, at demonstrationen i Washington den 19. februar var “en meget lovende udvikling, men vi bør på ingen måde være selvtilfredse. For selv om de Globale NATO-styrker i stigende grad ikke bliver så globale, isolerer de sig i stigende grad, når det store flertal af verdens befolkning går i en helt anden retning, hvilket ikke har tendens til at berolige dem…. Så derfor skal vores mobilisering med det åbne brev til paven absolut intensiveres.”

 Zepp-LaRouche konkluderede: “Vores indsats for at få indført en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur bør være et vedvarende emne for alle interventioner. Uanset formen, det være sig om en gruppe af nationer stiller et sådant forslag om en sådan konference, eller om en gruppe af universiteter eksempelvis sponsorerer ideen. Men vi har brug for en diskussion om, hvordan verdensordenen skal udformes, efter at vi har stoppet krigsfaren, for det er ikke godt nok blot at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art udstyre os selv med en orden, der giver mulighed for samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet til gavn for alle?”

10. februar 2023: I denne episode taler Schiller Instituttet med Ivan Skarum om hvordan menneskelig udvikling og kreativitet er fundamentet for at skabe et succesfuldt samfund.

Hvordan skabes fundamentet for menneskelig fremdrift, gennem fokus på både individet og statens rammebetingelser.

Nogle er uenige med instituttets hårde kritik af samfundet, men findes der alligevel nogle centrale pointer vi kan bruge i en moderne tid?

Den 19. februar 2023 (EIRNS) – Denne uge markerer en vending i verdenssituationen, hvor folk i de “fangne transatlantiske nationer” bevæger sig for at afvise den tåbelige march mod atomar ødelæggelse. Har menneskeheden brug for krig? Menneskeheden har hverken brug for eller råd til krig. Krige er blevet sværere at vinde, selv om de er blevet lettere at føre. Nu er krigens umenneskelighed i det større perspektiv blevet den daglige oplevelse af umenneskelighed i det mindre perspektiv i form af masseskyderier, mord og selvmord i USA, herunder nedskydningen af en katolsk biskop i Los Angeles i går.

Det våben vi må anvende er ikke krig eller vold, men sandheden, som kan “jage løgnens ondskab ud sindet”. Og vi skal bruge det uafladeligt. I denne uge har Schiller Instituttet iværksat en række “eksperimenter med sandheden”, en kombination af symposier, publikationer og gadeorganisering, hvorved først tusinder og siden titusinder inddrages i en folkeoplysende masseuddannelse på det højest mulige niveau, under de for nogle måske mest usandsynlige omstændigheder.

Et eksempel: I Washington, D.C., ved afslutningen af søndagens “Rage Against the War Machine”-møde, blev en samtale mellem en arrangør fra Schiller Instituttet og en tilsyneladende mangeårig modstander af LaRouche vendt på hovedet via en diskussion om, hvorfor Gottfried Leibniz, og ikke den tidlige Karl Marx, var kilden til den revolution i videnskaben om fysisk økonomi, som var det rette grundlag for at fremme menneskehedens udvikling. “Modstanderen” havde netop skrevet en bog indeholdende en diskussion om Leibniz og hans Theodicy, som organisatoren, uden at vide det, havde bragt på bane over for ham et øjeblik forinden. “Ingen har nogensinde diskuteret Leibniz i denne økonomiske kontekst med mig før”. Ved at fastslå denne uerkendte betydning af Leibniz, som også var den vigtigste filosofiske indflydelse på Den amerikanske Frihedskrig, blev de tilsyneladende “forskelle” med LaRouche, der “går næsten fem årtier tilbage”, pludselig omsat til en helt ny sammenhæng.

Denne “coincidentia oppositorum” – “sammenfald af modsætninger”, som blev løst på et højere plan – var det optimistiske syn og ønske hos de fleste af deltagerne blandt de over 3.500 mennesker, der deltog i søndagens demonstration. Den nationale, alders- og generationsoverskridende og politisk mangfoldige begivenhed var enestående. Ingen havde deltaget i noget lignende før. Det begejstrede og opløftede flere af talerne ved demonstrationen. Selve arrangementets særlige karakter neutraliserede de skrøbelige forsøg på at forstyrre, gav mange af talernes indhold en følelse af ikke blot lettelse og begejstring, men også af “noget bedre”, som forsamlingen både bebudede og repræsenterede. Der er et nyt potentielt reservoir af god vilje og solidaritet blandt amerikanerne, hvis vi ønsker det, med resten af verden.

Blandt de festlige bannere, som blev fremvist under hele livestreamingen af demonstrationen, var der et banner med et verdenskort. Det proklamerede: “Peace Through Development-Schiller Institute” med illustrationer af World Land-Bridge, North American Water And Power Alliance Project (NAWAPA), Transaqua Project for Africa osv. Et andet banner proklamerede: “Join the Chorus for Peace-Dona Nobis Pacem” med billeder af pave Frans og Brasiliens præsident Lula. Et tredje viste billeder af lederne af BRICS-landene, herunder Vladimir Putin og Xi Jinping, med overskriften: “Helga Zepp-LaRouche siger: For at stoppe 3. verdenskrig må USA tilslutte sig det nye paradigme-Schiller Instituttet.” Under livestreamet var det sidste banner særligt fremtrædende i baggrunden bag hver taler, og alle tre bannere blev fremvist under hele forløbet.

“Dona Nobis Pacem”, som blev sunget af omkring 30 medlemmer af den 70-personer store Schiller-delegation, gav genlyd, da omkring 700 mennesker marcherede fra Lincoln Memorial til Det Hvide Hus. Dette var overraskende nyttigt til at afværge i hvert fald et delvist organiseret forsøg på at forstyrre. Da andre demonstranter hørte sangen, kommenterede de til de øvrige, herunder medlemmer af Schiller Instituttet: “Det er præcis, hvad vi skal gøre”. Skab et glædeligt postyr, ja, men med et optimistisk indhold og i bel canto-form. Så giver det genlyd og udstråler derfor den optimisme, uden hvilken det ikke er tænkeligt, endsige muligt at stoppe krigen.

Selve tanken om at de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der bygger på ideer fra Nikolaus af Cusa fra det 15. århundrede, bliver grundlaget for en folkelig massebevægelse for social forandring, er så dristig og så indlysende rigtig, at den kan og vil kunne fungere.

NATO’s terrorbombning af Nord Stream imod Tyskland og Rusland; opretholdelsen af dødbringende “Caesar-sanktioner” mod syriske børn og familier, der går så vidt som til at bruge de nylige jordskælv som våben mod dem; den ufølsomme indrømmelse fra flere fejlagtige ledere om, at “vi aldrig har haft til hensigt at forhandle fred med Rusland, selv om vi fortalte både russerne og offentligheden det modsatte”; og den bevidste affolkning af Ukraine ved fortsat britisk/amerikansk støtte til en krig, som de ikke kan vinde, hvilket gør dem til en militær stedfortræder i en total finansiel krig mod Bælte- og Vej-Initiativet og den nye globale udviklings-, sundheds- og sikkerhedsarkitektur, der er ved at blive omfavnet i Sydamerika, Afrika og Asien i en genopstået “Bandung-ånd” – alt dette afslører, at de nuværende regeringer i alle de transatlantiske nationer, hver og en, er “blevet kontrolleret på vægten og fundet utilstrækkelige”. Det råber på det nye lederskab, der dukkede op som en spirende kim ved søndagens Lincoln Memorial-møde.

I denne uge, startende med gårsdagens Washington-møde; tirsdagens (21. februar) Schiller-symposium: “Syriens sanktioner må ophæves!”; torsdagens (23. februar) “Undersøg Nord Stream afsløringerne”: Stop Nuclear World War Three!” og lørdagens kulminerende serie af verdensomspændende demonstrationer, herunder måske op til 200 demonstrationer i de næste dage alene i Tyskland, udgør samlet set et forslag til en måde at ændre hele den nuværende banale “aktivistiske politik”.

Vi kan sige farvel, hvis vi vælger det, til den mediedrevne “mangel på identitets”-politik, til venstre-højre-stilstand, til FBI’s orkestrerede “vold er din ven”-ungdomsstunts. Den tidligere præsidentkandidat Tulsi Gabbards skarpe karakteristik af realiteten af atomkrig og Helga Zepp-LaRouches overraskende præsentation på skærmen i slutningen af atomvåbeneksperten Steve Starrs skarpe videopræsentation viste både situationens alvor samt de omhyggelige foranstaltninger for at komme væk fra ragnarok. “Der kan være noget, der er for sent”, formanede Martin Luther King Amerika. Måske vil tiden i denne uge begynde at ændre sig, når vi nu skynder os at bevæge det moralske univers i retning af retfærdighed.

Den 13. februar 2023 (EIRNS) – Hver dag synes at bringe verden tættere på en udryddelse. Dagens optrapning af spændingerne indledes med en nyhed fra den amerikanske ambassade i Moskva, som har udsendt en ny rejsevejledning, der advarer amerikanske turister og herboende om at forlade Rusland. Blandt årsagerne er ambassadens vurdering af, at “terrorgrupper, både transnationale og lokale” planlægger at angribe “med kort eller ingen varsel … turiststeder, transportknudepunkter og -systemer, markeder/indkøbscentre, lokale offentlige faciliteter, hoteller, klubber, restauranter, religiøse steder, parker, større sports- og kulturbegivenheder, uddannelsesinstitutioner, lufthavne og andre offentlige steder” i Rusland.

Anden nyhed: Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, rapporterede i dag, at russiske efterretningstjenester har oplyst, at “USA planlægger at sende militante [terrorister] ind i Rusland”. Nyhedstjenesten TASS rapporterer, at Ruslands udenlandske efterretningstjeneste (SVR) har leveret aldeles detaljerede rapporter om, at 60 ISIS- og Al-Qaeda-tilknyttede terrorister er blevet rekrutteret fra det Mellemøstlige område til et lynkursus i fremstilling og håndtering af improviserede sprængladninger, sabotage osv. på den ulovligt etablerede amerikanske Al-Tanf-militærbase i Syrien. De skal efterfølgende infiltreres til Rusland i små grupper.

Skygger fra Zbigniew Brzezinski! Den russiske regering, fra præsident Putin og nedefter, er udmærket klar over, at hensigten med sådanne operationer er at genoplive 1990’ernes angloamerikanske lejesoldater/jihadistiske strategi, som spredte krig og terrorisme over Rusland, i et forsøg på at bryde Rusland op i en række vestligt styrede etniske kolonier. EIR’s faktaark, “Who Is Behind the Drive To Dismember Russia?” fra 19. december 2014, er et godt udgangspunkt for at genopfriske kendskabet til historien om denne operation og de involverede netværk. (https://larouchepub.com/other/2014/4150fact_sheet_rus.html )

I sin berømte video “Storm over Asien” fra 1999 advarede den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche allerede dengang om, at disse krigsstrategier, “hvis de fortsættes, kan føre til en omfattende atomkrig”.

Det gælder i endnu højere grad i dag, hvor splittelsesstrategien føjes til den konventionelle krig, som NATO fører mod Rusland gennem Ukraine, samtidig med at USA’s luftvåben vilkårligt skyder “objekter” ned fra himlen, under påskud af at beskytte verden mod “vores” kinesiske fjende.

Det amerikanske og britiske NATO-konglomerat meddeler verden, at Rusland og Kina er “vores” fjender, fordi de ikke overholder “vores værdier”.

Værdier som f.eks. at nægte at ophæve de barbariske sanktioner mod Syrien på trods af et uhyrligt jordskælv? Værdier som at sprænge Nord Stream-gasledningerne, der er ejet af Rusland og Tyskland i fællesskab, i luften – en krigshandling, der ødelægger industrien og forårsager nedfrysning af befolkningen i det angivelige NATO-“allierede” Tyskland? Værdier som bevidst at tilstræbe et termonukleart opgør, hvis det er hvad der skal til, for at den angloamerikanske finansverden kan genvinde sin rolle som den eneste “konge af verden”?

Det er for meget. Det er tid til at handle. Helga Zepp-LaRouche fra Schiller Instituttet advarede i dag om, at alle vore liv er i ekstrem fare på kort sigt; udbruddet af en atomkrig er det Damoklessværd, der hænger over os. Og det er hurtigt ved at komme til et punkt, hvor der skal træffes en beslutning. Ja, udtalte hun, flere røster advarer om denne fare. Men det er ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for en verdensomspændende mobilisering af befolkningerne på alle kontinenter for at insistere på retten til at leve. Det er det, som Schiller Instituttet arbejder på, nat og dag.

Pave Frans har tilbudt Vatikanet som mødested for fredsforhandlinger, og Schiller Instituttet er ved at samle international støtte til dette initiativ – som et første skridt i retning af at opbygge et helt nyt paradigme. Vores mål er at få verdensbefolkningen vækket til bevidsthed om den umiddelbare fare for dens udryddelse, understregede hun. Alle de muligheder, som andre tilbyder, bidrager til denne proces: forslaget fra den brasilianske præsident Lula da Silva og den tyrkiske præsident Erdoğans indsats. Jo mere folk i det Globale Syd udtrykker, at de ikke ønsker at blive inddraget i dette angreb på Rusland og Kina, men ønsker at være alliancefri, jo bedre. En opfordring fra en gruppe på 20, 30, 40 udviklingslande til at afholde en konference om en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur ville være en enorm hjælp. Alle disse ting bidrager til at afdramatisere situationen! Opgaven i denne dynamiske proces er at fokusere alle disse forskellige bestræbelser, på samme måde som en laser fokuserer lyset, med henblik på at skabe den fred, som vi har brug for.

Kort sagt insisterede Schiller Instituttets leder: “Lige nu er det vigtigste spørgsmål at få folkelig opbakning fra flertallet af verdens befolkning til at udtrykke, at de er bekymrede for Tredje Verdenskrig; at de absolut ikke er med på den,”

Uanset hvor du befinder dig, så hjælp med at gøre verden opmærksom på demonstrationen mod krigen den 18. februar i München, hvor der protesteres mod åbningen af Sikkerhedskonferencen i München, og det nationale “Rage Against the War Machine”-møde den 19. februar i Washington, D.C., ledsagende møder i Los Angeles (18. februar), Mexico City (19. februar), Austin (23. februar) og Berlin, Rom og byer i Frankrig i weekenden den 25.-26. februar. Jo flere demonstrationer mod krig, jo bedre.

Foto: Max Ravier. Pexels CCO

Den 12. februar 2023 (EIRNS) – På denne 12. februar, fire-årsdagen for Lyndon LaRouches død, viede LaRouche-Organisationen og Schiller Instituttet deres websteder til at levere et “maraton” af hans videoer for at hjælpe seerne med at uddanne såvel deres sind som deres følelser til de alvorlige udfordringer, der ligger forude. (https://laroucheorganization.com/article/2023/02/12/lyndon-larouche-true-principle-power-video-marathon)

Blot to uger forud for LaRouches død, den 28. januar 2019, havde den internationale LaRouche-bevægelse udsendt en fornyet opfordring til at rense LaRouches navn, og hans ideer. Denne opfordring mindede læserne om:

“Med LaRouches fængsling blev Amerika og verden berøvet deres mest fremragende statsmand og økonom.

“Fordi LaRouches politik til erstatning af Wall Streets og City of Londons dødbringende plyndringer med en retfærdig ny økonomisk verdensorden med universel, højteknologisk udvikling ikke blev gennemført, forblev hundredvis af millioner af mennesker rundt om i verden i fattigdom, og tocifrede millioner af mennesker omkom uden grund. Det er først med Kinas nylige vedtagelse af politikker, der minder meget om dem som LaRouche foreslog for op til 50 år siden, at folkemordet er bragt til ophør i det mindste på store dele af planeten.

“Fordi LaRouches SDI-politik, som blev vedtaget og foreslået af præsident Ronald Reagan i 1983, blev saboteret og ikke gennemført, balancerer verden i dag på kanten af en atomar konfrontation….

“Fordi LaRouches forslag om samarbejde mellem Øst og Vest efter Berlinmurens fald og Tysklands genforening – som LaRouche på berømt vis forudsagde i oktober 1988 – blev afvist, og LaRouche blev tvunget i fængsel knap tre måneder senere, blev Rusland hærget og Vesten plyndret under Thatcher, Bush og Mitterrand. Og der blev indledt en bølge af permanente krige, som vi stadig oplever i dag.

“Fordi LaRouches foreslåede krig mod narkotika overfor Londons A/S Narkotika, bank-apparatet Dope, Inc., aldrig blev gennemført, forgifter en narkotikaepidemi i dag vores nation og verden.

“Og fordi LaRouches politik til at skabe en ny renæssance for klassisk kultur og videnskab blev fejet til side, stirrer vi nu ind i helvedes afgrund af en ny mørk tidsalder hvor især vores ungdom er ved at blive opslugt….

“Faktisk omhandler LaRouches samlede livsværk og hans omfattende videnskabelige skrifter netop dette centrale spørgsmål: den rolle, som menneskets unikke kreativitet spiller i udformningen af dets egen historie og det fysiske univers omkring det. Læs og studer LaRouche, hvis du ønsker at forstå, hvorfor det Britiske Imperium frygter netop ham….

“Hvilken bedre måde at forsvare USA og hele menneskeheden på end at rense LaRouches navn, sikre at hans politik endelig bliver vedtaget, og anerkende hans ideer for det de er, nemlig gerningerne fra et af historiens største genier, og give ham den plads i historien han fortjener?”

Helga Zepp-LaRouche fremsatte i en kort skriftlig indledning til denne opfordring til at få sin mands navn renset, den centrale pointe som vi mindes om i dag, på denne fjerde årsdag for hans død:

“Der er ingen større kontrast, end den vi ser mellem statsmanden, økonomen, videnskabsmanden og mennesket Lyndon LaRouche og det billede, som det Britiske Imperiums ondsindede håndlangere maler og spreder om ham. … Om dette omdømme vil blive rettet op, om denne hidtil usete krænkelse af menneskerettighederne og friheden vil blive straffet, og om borgerne i USA og resten af verden vil få uvildig adgang til Lyndon LaRouches idéer: Det er efter min dybe overbevisning det der vil afgøre, om freden i det 21. århundrede kan sikres og opretholdes, og om USA atter kan blive et håbets fyrtårn for hele verden.”

Den 9. februar 2023 (EIRNS) – Efter at have optrådt i London, tog Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i går sit gadecircus til Paris og derefter Bruxelles til topmøder med EU, hvor han krævede, at disse nationer forsyner Kiev med “artillerikanoner, ammunition, moderne kampvogne, langdistancemissiler og moderne kampfly”. Det er sandsynligt, at EU-landene straks kommer til at følge London i takt, og levere alt det som Zelenskyj kræver – og mere til.

Snart vil disse våben blive brugt til at iværksætte angreb dybt ind på russisk territorium, herunder Krim – hvis Londons manuskript fortsat følges. Inden længe vil der blive iværksat Global NATO-aktioner mod Kina, hvilket vil åbne en anden front i deres krig, som NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg gjorde det klart under sit besøg i USA, da han udtalte: “Sikkerhed er global. Det der sker i Asien har betydning for Europa, og det der sker i Europa har betydning for Asien og naturligvis også for Nordamerika.”

Der går ikke en dag, hvor Rusland undlader at advare om konsekvenserne af disse uforsvarlige handlinger og ofte indleder dem med et råd: ” Fortæl ikke, at vi ikke har advaret jer”. I dag var det den russiske ambassade i London, der advarede om “den blodige høst”, som den kommende fase af optrapning vil medføre, samt de militære politiske konsekvenser, der følger heraf for det europæiske kontinent og hele verden”. I dag udsendte det russiske udenrigsministerium også en erklæring, hvori det understreges, at USA i praksis har indledt en total, hybridkrig mod Rusland, “som udgør en reel fare for et direkte militært sammenstød mellem to atommagter”.

Snart vil vi ønske, at vi havde reageret tidligere for at stoppe denne vanvittige spiral ind i en atomkrig; at vi havde taget imod pavens opfordring til en forhandlingsløsning; at vi havde støttet den brasilianske præsident Lulas tilbud om at danne en “fredsklub”; – og frem for alt, at vi havde lyttet til Lyndon LaRouches og Helga Zepp-LaRouches advarsler, løsninger og forstandige ord.

De ord, som Lyndon LaRouche nedfældede for næsten 46 år siden i en artikel, der blev offentliggjort den 1. august 1977 i Campaigner Magazine under titlen: “Jürgen Ponto Victim of Carter Assassination”, giver os i dag et klokkeklart signal. Vi er i stand til at formidle dem til jer igen i dag takket være LaRouche Legacy Foundation’s bestræbelser på at opspore, arkivere og gøre hele LaRouches værk tilgængeligt for offentligheden verden over. LaRouche skrev fra Wiesbaden i Tyskland dagen efter, at Dresdner Banks Jürgen Ponto var blevet myrdet af den såkaldte “Baader-Meinhof”-bande, og forklarede forbindelsen mellem dette mord og faren for atomkrig og afsluttede sin hasterapport fra 1977 med et afsnit med overskriften “Kæmp for fred”:

” Hav ingen illusioner. Når mennesker vælger krig, enten ved at vælge eller ved at undlade at handle for at forhindre den, kan de ikke bestemme, hvilken vej krigen vil udvikle sig. Hvis krigen bryder ud, vil den blive udkæmpet for at vinde for enhver pris. I krig er den grundlæggende fare den, at man taber krigen. Der vil ikke blive nogen konventionel krig i Europa, ingen taktisk-atomar forstærket form for konventionel krigsførelse, indtil USA er blevet tilintetgjort som nation, og slagmarkerne i Centraleuropa først er blevet forberedt til angreb ved at klargøre disse områder med maksimal mætning med atomare, bakteriologiske og kemiske krigsførende “artilleri”-kapaciteter. Den, der ikke vil føre krig på denne måde og på disse betingelser fra begyndelsen, er derfor sikker på at tabe krigen. Det er følgelig, hvad krig ville være, og intet andet.

“For at kæmpe for fred, for at undgå krig, må de politiske og militære ledere først kigge ind i Helvedes radioaktive indre. Når de først har set krigens helvede, som den nødvendigvis vil blive ført, skal de forestille sig selv midt i denne krig og tænke tilbage på dengang, hvor de kunne have forhindret den. Lad dem fokusere denne forudseende lidenskab af bitter beklagelse på det nuværende øjeblik, og lad dem handle for at forhindre krig med den samme skånselsløse, grumme beslutsomhed, hvormed krigen skulle udkæmpes …

” Indfang Jürgen Pontos zombie-mordere med alle midler. Men at pågribe disse stakkels, fornedrede stakler løser ikke rigtig problemet. Vil man tillade, at nationernes ledere bliver nedskudt, og blot arrestere de ynkelige redskaber, som de egentlige mordere udnytter? En nation, der tillader en sådan skueproces, har mistet sin sjæl, sine kvalifikationer til at overleve. Se derefter på almindelige arbejdende menneskers og andre europæeres ansigter, som jeg iagttager disse ansigter. Betragt ansigterne på mine amerikanske medborgere, som jeg ser dem foran mig nu. Se disse ansigter, disse tillidsfulde ansigter, der er blevet udslettet af det radioaktive helvede. De af os, der i en eller anden egenskab er ledere af OECD-landene, har først og fremmest et moralsk ansvar for at imødekomme den tillid, som de almindelige europæere og amerikanere har vist os. Vi bærer som vores moralske ansvar det håb, som alle generationer før os har haft, nutidens bekymring og fremtidens muligheder. Hvis vi ikke kan agere rettidigt over for Jürgen Pontos virkelige mordere under disse omstændigheder, er vores kultur ikke egnet til at overleve – og den vil ikke overleve!”

Foto: Ave Calvar Martinez, Pexels, CCO

Den 8. februar 2023 (EIRNS) – Når der er fare for, at freden kan opstå, kan man regne med, at briterne vil blande sig i begivenhederne for at forhindre at det sker, uanset omkostningerne.

Det er, hvad der skete i dag med det fuldt koreograferede “overraskelsesbesøg” i London af den britiske marionet Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident, for at mødes med kongen, premierministeren og parlamentet for at sikre en drastisk optrapning af Ukraine-konflikten i retning af atomkrig ved at levere avancerede britiske jagerfly til Kiev-regimet.

Denne koreografi blev forpurret samme dag, da den amerikanske veteran og undersøgende journalist Seymour Hersh offentliggjorde en sprængfarlig artikel, der udførligt dokumenterede, at den amerikanske regering bevidst havde sprængt de tysk-russiske Nord Stream-rørledninger i luften i september sidste år.

Schiller Instituttets stifter og formand for det tyske parti Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (BüSo), Helga Zepp-LaRouche, udsendte straks en offentlig erklæring, hvori hun krævede: “I lyset af denne ugerning må Tyskland straks handle! Jeg kræver, at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af Seymour Hershs afsløringer i Forbundsdagen! Samtidig opfordrer jeg den tyske regering til at kræve, at den amerikanske regering skal stå til ansvar.”

Nord Stream-sabotagen var en integreret del af den globale NATO-krigskampagne mod Rusland, en kampagne, der nu hastigt optrappes i retning af en atomar konfrontation mod dette land. Hershs eksplosive afsløringer vil helt sikkert styrke kræfterne i Tyskland og andre steder til at modstå Global NATO’s katastrofale krigs- og sanktionspolitik mod Rusland og kan være med til at forpurre denne politik helt og holdent.

Denne politik fremstod på skummel vis under hele Zelenskyjs tur til London. De kampfly, som Kiev snart vil modtage fra Storbritannien (og lignende fly, som nu vil blive krævet af USA og andre lande), kombineret med de Abrams- og Leopard-kampvogne, der for nylig er blevet lovet, samt langtrækkende præcisionsmissiler, er designet til at udstyre Kiev med det militære udstyr, der er nødvendigt, ikke for at besejre Rusland på slagmarken i Ukraine, som det ofte hævdes, men for at iværksætte offensive angreb dybt ind på russisk territorium – herunder især Krim, som Rusland ofte har advaret om, er den rødeste af de røde linjer.

Den britiske politik, der er retningsgivende for Global NATO´s optrapning imod Rusland, blev udtrykkeligt beskrevet af Malcolm Chalmers, vicegeneraldirektør for Royal United Services Institute (RUSI), Storbritanniens ældste og mest anerkendte tænketank, i en kommentar den 20. maj 2022, hvori han åbent opfordrede til at fabrikere en “Krim-missilkrise” – en vanvittig strategi, der går ud på at anvende en direkte atomar konfrontation mod Rusland i et forsøg på at tvinge Rusland til at trække sig tilbage og omsider underkaste sig Londons unipolære verden.

Det britiske atomkrigsudspil er drevet af desperation såvel som imperial arrogance og stupiditet.

Ud over det faktum, at hele deres finansielle system er håbløst bankerot, har der i de seneste uger været et voksende antal internationale røster, der kræver en afslutning på den militære optrapning, og som i mange tilfælde støtter pavens forslag om at være vært for forhandlinger uden forhåndsbetingelser. Der har også været tegn fra visse kredse inden for det vestlige etablissement på, at de er klar over, at der er behov for en forhandlingsløsning for at stoppe en fuldstændig kuldsejling: en undersøgelse fra RAND Corporation, der advarer mod permanent krigsførelse mod Rusland; en anbefaling fra Henry Kissinger om, at det ville være kontraproduktivt at forsøge at splitte Rusland op; de eksplosive Hersh-afsløringer om Nord Stream; og en Tony Blinken-lækage til David Ignatius fra Washington Post om, at USA overvejer en aftale, der ville omfatte, at Krim forbliver en del af Rusland, at Ukraine modtager omfattende militært udstyr, og at der etableres en Korea-lignende militær grænsezone mellem Rusland og Ukraine.

Der er naturligvis intet, der tyder på, at Rusland er villig til at acceptere nogen af disse mulige, såkaldte “tilbud”. Men de afspejler det faktum, at der er voksende nervøsitet blandt forholdsvise “realister” inden for det vestlige etablissement.

Alt dette, kombineret med det åbne oprør blandt nationer i det Globale Syd og de første optræk til en massefredsbevægelse i USA og Europa, har været mere end nok til at tilskynde briterne til at skride til handling – endnu en gang.

Som Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche fastslog, da hun opsummerede sin medvirken i en konference den 8. februar i Paris om “Asiens opkomst”:

“Vi befinder os i en skelsættende overgang, hvor afslutningen på den koloniale undertrykkelse er åbenlys, og hvor landene i det Globale Syd kræver deres medfødte ret til økonomisk udvikling. På den anden side er der et forsøg på at etablere et Globalt NATO med EU-NATO-aftalen, AUKUS og den britisk-japanske RAA [Reciprocal Access Agreement], som bærer præg af forberedelse på et opgør med Rusland og Kina.

“Under disse omstændigheder må landene i traditionen fra Den alliancefri Bevægelse spille en særlig rolle i overvindelsen af geopolitikken og i etableringen af et nyt paradigme i de internationale relationer. Vi har behov for at etablere en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til de enkelte landes interesser på planeten…. Den store udfordring bliver at undgå en global konfrontation, når denne overgang til en ny æra sker.”

Foto: Paul Voie, Pexels CCO

Med formand Tom Gillesberg.

Lydfil:

Den 7. februar 2023 (EIRNS) – Den nationale demonstration mod “krigsmaskinen”, der er planlagt til den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., sker ikke for tidligt.

Krig mod én atommagt er ikke nok. Udenrigsministeriet meddelte i denne uge, at de har travlt med at organisere en “koalition af ligesindede lande”, der skal arbejde i “takt med hinanden” for at konfrontere Kina, og de nævner eksemplet med den “koalition af ligesindede lande”, som pressetalsmand Ned Price endnu en gang pralede med, at Biden-administrationen organiserede mod Rusland – som allerede har bragt os på randen af atomkrig.

Og nu skal vi forberede os på at konfrontere en anden atommagt omkring højtflyvende luftballoner, som den amerikanske regering bindegalt hævder, svæver “over fem kontinenter”?

Betragt et øjeblik, hvordan situationen ser ud fra Kinas synsvinkel. Rusland og Kina behandles i USA’s strategipolitiske dokumenter som modstandere, der skal holdes i skak eller afspores. Kineserne hører amerikanske militære og civile embedsmænd gentage, at målet med krigen i Ukraine er Ruslands “strategiske nederlag”. Antallet af amerikanske flådeoperationer i nærheden af Kina øges. Nabolandet Japan bliver budt velkommen som partner i NATO, og japanske medier rapporterer nu, at USA drøfter en aftale om at installere langtrækkende, endog hypersoniske missiler på japansk territorium. Højtstående embedsmænd i Pentagon meddeler offentligt, at de forbereder sig på krig mod Kina, og en general i luftvåbnet sender et memo til sine tropper, hvori han råder dem til at få styr på deres familiære og juridiske forhold, fordi de sandsynligvis vil skulle kæmpe mod Kina i 2025 – og han er ikke blevet afskediget i unåde. Kina betragter sådanne amerikanske diplomater som Victoria “Maidan-coup” Nulands udsendinge, den ene efter den anden med det formål at organisere provokationer og modstand imod Kina fra landene langs Kinas grænse til Himalaya.

Der var et forsigtigt håb i Kina om, at aftalen fra november 2022 mellem præsident Biden og Xi Jinping der gik ud på, at uoverensstemmelser mellem USA og Kina bør håndteres forsigtigt gennem hårdt diplomatisk arbejde for at undgå konflikter, udgjorde en modsætning til “krigsmaskinen”. Nu er denne aftale “sat på standby”, imens en international anti-Kina-koalition hidses op omkring en kinesisk højtflyvende luftballon, som general Glenn VanHerck, leder af NORAD, North American Aerospace Defense Command, indrømmer, at Pentagon var bekendt med dage forud for, at skræmmekampagnen indledtes, og at det var hans vurdering, “at denne ballon ikke udgjorde en fysisk militær trussel mod Nordamerika”.

Dette er en politik på udkig efter en anledning – og denne politik satser på at fremprovokere og vinde opgør med to atommagter.

Dette vanvid kommer samtidig med, at ødelæggelserne i Tyrkiet og Syrien efter to jordskælv i træk kalder på, at menneskeheden må stå sammen og samarbejde om at redde liv! Og hvad foretager den amerikanske regering sig? Præsident Biden og udenrigsministeriet nægter at ophæve de brutale sanktioner, som USA i årevis har pålagt Syrien – og enhver nation, der ønsker at hjælpe eller handle med denne nation – med det formål at “beskytte” det syriske folk.

Disse forbrydelser mod menneskeheden går for vidt. Schiller Instituttet har udsendt en opfordring og kræver, at sanktionerne ophæves. Mellemøstens Kirkeråd (MECC), der repræsenterer alle de forskellige kristne trosretninger i området, opfordrer indtrængende til, at sanktionerne ophæves. Fra USA’s side har den tidligere senator, oberst Richard Black (pensioneret), i dag udsendt et skarpt indlæg mod denne kriminelle politik.

Andre amerikanere må følge efter og kræve, at denne politik bringes til ophør. Folk fra omkring 50 lande, der deltog i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, udviste den kampgejst, der også er begyndt at bryde frem i USA for at omstøde denne folkemorderiske politik for uendelig krig, der fører til atomkrig. Slut dig til os og vær med til at organisere den kommende demonstration den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington og lignende demonstrationer i adskillige byer i USA, Europa og Latinamerika.

Foto: Pexels CCO

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets konference: “Fornuftets tidsalder eller menneskehedens udslettelse” går nu over i anden fase. Denne vil omfatte forskellige former for internationale aktioner, fra demonstrationer til “Zoom-opkalds-diskussionsmøder”, fra brevskrivning til lobbyvirksomhed. Vigtigst af alt vil det dog omfatte nye, uventede alliancer, “sammenfald af modsætninger”, som vil gøre folk utilpasse, på den måde som Paulus anbefaler: “Lad jer ikke tilpasse jer denne verden, men lad jer forvandle ved at forny jeres sind.”

Pave Frans’ bemærkninger om sin stræben efter fred under sin hjemrejse fra Sydsudan og Schiller Instituttets krav om ophævelse af Cæsar-sanktionerne i kølvandet på jordskælvet i Tyrkiet-Syrien, stammer fra den samme begrebsmæssige kilde, udtrykt i Dr. Martin Luther Kings ord: “Jeg nægter at acceptere den kyniske forestilling, at nation efter nation skal bevæge sig ned ad en militaristisk trappe til et atomart helvede af  tilintetgørelse. Jeg tror, at ubevæbnet sandhed og betingelsesløs kærlighed vil få det sidste ord i virkeligheden. Det er derfor, at midlertidig besejret retfærdighed er stærkere end triumferende ondskab.”

Da Lyndon LaRouche skrev sin “How To Lick a Depression in a Single Day” for mere end 51 år siden, som reaktion på at dollaren blev fjernet fra guldstandarden den 15. august 1971, reagerede han på noget, som han havde set og lovet at bekæmpe, og som var begyndt mere end ti år tidligere. LaRouche identificerede dette i et interview, som han gav den 18. marts 1991 fra sin fængselscelle i Rochester, Minnesota:

“Det politiske spørgsmål er det samme, som det faktisk har været for mig i 30 år, i særdeleshed i 25 år: USA er, som jeg frygtede for 30 år siden, ved at blive fascistisk. Og det er ikke kun ved at blive fascistisk, men er på vej til at etablere et fascistisk verdensimperium, som George Bush kalder en ny verdensorden. Det er bare hans betegnelse for det.

“Men jeg husker, hvad jeg skrev tilbage i 1961 til offentliggørelse om dette emne. Og siden dengang – eller, lad os sige, 1971, ti år senere, resultatet af Nixon-krisen i oktober 1969, med sammenbruddet af guldreserve-standarden og indførelsen af det der blev kaldt fase I, og bekendtgørelsen af fase II, som skulle følge. Dette er ren fascisme, økonomisk set på samme måde som Hjalmar Schacht indførte fascismen i Tyskland, eller som Volpi di Misurata, der var Benito Mussolinis protektor og finansminister, indførte fascismen i Italien.

“Det Bush foreslår – ligesom Dukakis faktisk foreslog i 1988 – er fascisme på det indenlandske plan. Og så, på et tilsvarende grundlag, er det de foreslår globalt, som jeg har frygtet lige siden jeg så operationen mod det tidligere Belgisk Congo, mod Lumumba, det samme i vores politik over for udviklingssektoren og andre dele af verden. Det er det, som vi er blevet kaldt konspirationsteoretikere for, for at sige, at der så at sige er et angloamerikansk komplot, der inkluderer Henry Kissingers bagmænd – Kissinger, som selv indrømmer, at han er britisk agent – om at etablere et angloamerikansk verdensimperium, med Sovjetunionen angiveligt som en underordnet partner. Det er alt sammen ved at blive gennemført.

“Se på verden: den er ond og desperat. Se på, hvad der sker med folk i USA. Det er en ond og desperat situation. Folk er frygteligt bange. Færre mennesker rejser sig op for at gøre modstand. Det er en moralsk forpligtelse for alle os, der vil tage kampen op for at gøre modstand, som stadig har modet til at gøre modstand mod denne ondskab, at rejse sig op, altså, hver på vores egen måde. Den mest effektive måde, hvorpå jeg kan gøre modstand i USA, er ved at stille op igen som præsidentkandidat.”

Bemærk, at mordet på Lumumba, som var et emne på de to sidste konferencer i Schiller Instituttet, spillede en central rolle i Lyndon LaRouches personlige forpligtelse til at agere, uanset omkostningerne for ham selv. Det var denne forpligtelse, der drev og inspirerede LaRouches fortsatte gennembrud inden for fysisk økonomi, hvilket førte til hans forslag fra 1990’erne om en Verdenslandbro, et supplement og en højere erklæring om de principper for økonomisk udvikling, der ligger til grund for Bælte- og Vej-Initiativet. På et seminar i 1997 udtalte han:

“Det afgørende for alle disse dele af verden, hvad enten det er Afrika, Sydasien eller Østasien, er at give disse områder af verden ret til udvikling. Retten til udvikling omfatter uddannelse, udvikling af infrastruktur og frem for alt evnen til at konstruere maskinværktøjer, uden hvilken man ikke kan få en kontinuerlig og bæredygtig udvikling.

“Man kan ikke bare begive sig ud i en ufrugtbar ørken og opstille en fabrik og forvente at få en produktiv økonomi. Man må først og fremmest sørge for infrastruktur. Man skal sørge for effektiv transport, vandforsyning, elektricitet osv. Man skal etablere uddannelsessystemer, sundhedssystemer: alle disse infrastrukturelle elementer, som er nødvendige for en vellykket moderne økonomi på det pågældende sted. Det vil sige, at man kan måle infrastrukturens tæthed i form af arbejdsstyrke pr. indbygger, i forhold til kvadratkilometer af det relevante område.

“Denne evne til at overføre og udvikle teknologi afhænger af forholdet mellem antallet af personer, der er produktivt beskæftiget i en industri inden for maskinværktøjssektoren, og det samlede antal beskæftigede personer i økonomien. Det vil sige: forholdet mellem det teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i maskinværktøjssektoren sammenlignet med det forventede teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i arbejdsstyrken som helhed.

“Dette er nøglen, den uundværlige nøgle, til økonomisk fremskridt: Uden den bliver det ikke muligt. Det var således princippet….: at ved at udvikle landruter med effektiv højhastighedstransport i hele Eurasien, og bruge disse ruter, ikke kun til at støtte handel og industri, men også til at støtte en hurtig overførsel af sektoren for design af værktøjsmaskiner til disse lande, og først da ville det være muligt at løfte den største del af verdens befolkning, som er koncentreret i Syd- og Østasien – og også i Afrika – og for det andet at løfte disse dele af verden ud af arven fra det 19. århundredes imperialisme og arven fra andenrangs borgerskabet i forhold til verdensanliggender. ” [https://larouchepub.com/eiw/public/1997/eirv24n44-19971031/eirv24n44-19971031_052-the_usa_china_strategic_partners-lar.pdf]

Vi kan kun stoppe civilisationens selvdestruktion ved at følge denne smalle, “globale” vej. Heldigvis har Lyndon LaRouche altid rådet og praktiseret det at betragte tingene, ligesom Martin Luther King gjorde det, fra bjergtoppen. Helga Zepp-LaRouche skitserer ved hjælp af sine ti principper et samlet koncept for indgriben i det umiddelbare sammentræf af globale kriser, ved hjælp af hvilket menneskeheden kan fortrænge geopolitik, før geopolitikken udsletter menneskeheden.

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Det nylige dobbelte jordskælv i det sydlige Tyrkiet og det nordvestlige Syrien er en forfærdelig katastrofe, som afføder en bølge af følelser og medfølelse fra hele verden. Situationen vil sandsynligvis blive forværret på grund af vejrudsigten med ekstremt lave temperaturer i hele området, hvilket vil resultere i sammenstyrtning af svækkede bygninger på grund af kulde og frost, for ikke at nævne de umiddelbare konsekvenser for børn, kvinder og mænd, der har mistet alt.

Tiden er altafgørende. Vi bifalder en international reaktion. Faktisk er der flere lande, der allerede har tilbudt deres bistand til de befolkninger, der er ramt af jordskælvene. Når det er sagt, så er det svært at acceptere, at den samme katastrofe har meget forskellige menneskelige konsekvenser på begge sider af grænserne til Tyrkiet og Syrien. På den syriske side rammer denne tragedie en befolkning, der er hårdt ramt af mange års krig og sanktioner, som USA og andre lande har pålagt.

Denne situation konfronterer os som vestlige nationer med vores ansvar for at opretholde de værdier, som vi hævder at være indbegrebet af. Vil vi fortsætte med at håndhæve de foranstaltninger, som vi udmærket ved har ført til ufattelige lidelser, ulykker og uskyldige menneskers død? Eller vil vi omsider træffe beslutningen om at ophæve disse forbryderiske sanktioner? Er det efter så mange års anvendelse ikke klart, at sanktionsvåbnet kun skader befolkningen?

Det er på tide, at de vestlige ledere genopretter et minimum af moralsk integritet ved at benytte denne tragedie som en anledning til definitivt at ophæve alle sanktioner mod Syrien, og fra nu af iværksætte genopbygningen af landet sammen med dem, der er fast besluttet på at bidrage hertil. 

Foto: Darcy Lawrey. Pexels CCO

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet har opnået en  sejr med sin konference den 4. februar. Vi samlede 25 højt kvalificerede og erfarne talere fra 16 nationer rundt om i verden, allesammen fokuseret på succes for initiativerne fra paven og Brasiliens præsident samt Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, til fredsforhandlinger for at stoppe en spiral af optrapning mod atomar verdenskrig. Samtidig repræsenterede konferencen dog også tydeligt Helga Zepp-LaRouches princip om, at enhver præsentation af denne art for et verdensomspændende publikum bør være “to tredjedele helliget løsningen”, som er udvikling. Som Guyanas tidligere præsident David Ramotar, der var en af de halvt dusin højtstående repræsentanter for latinamerikanske og caribiske nationer, erklærede: “Udbred denne modstand mod krigen! Det Globale Syd skal have en plads ved bordet i en ny international udviklingsarkitektur.”

Konferencens første panel repræsenterede en vellykket kamp fra LaRouches uafhængige kandidat til Senatet Diane Sare og andre talere for at udbygge og udbrede den forestående demonstration i Washington, den 19. februar imod NATO’s krig; for at “bringe en kæmpende antikrigsbevægelse tilbage”, som Nick Brana, formand for The People’s Party, udtalte. Det andet panel repræsenterede hele det Globale Syd med talere fra afrikanske, sydamerikanske, asiatiske og europæiske lande, der insisterede på udvikling som navnet på fred. Hovedtaleren var Jacques Cheminade, som med sit lille parti spiller en ledende rolle i at bringe de franske massedemonstrationer mod nedskæringer i retning af den nye internationale udviklingsorden, som Lyndon LaRouche anvendte sit liv på at forberede.

Vi kan i dag rapportere om flere udviklinger i retning af at svække NATO’s krig mod Rusland – herunder endnu en skarp intervention rettet mod senator Chuck Schumer, AOC, og rep. Jamal Bowman – selv om presset for konfrontation og krig mod Kina fra et ” Globalt NATO” vokser. Men organiseringen af en verdensomspændende bevægelse for en ny arkitektur for økonomisk udvikling af alle nationer må hurtigt udvides. Helga Zepp-LaRouches ti principper for denne bevægelse diskuteres internationalt. Som svar på en kommentar fra en nigeriansk iværksætter i det første panels spørgerunde udtalte hun:

“Jeg er glad for, at den nigerianske herre nævner behovet for en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling, for det er ikke nok at være imod krigen. Det er ikke tilstrækkeligt at forbyde atomvåben – og jeg er nået til det punkt, hvor jeg går ind for at forbyde atomvåben på grund af den enorme dræbende kraft, som disse masseødelæggelsesvåben udgør. Men situationen er mere kompliceret end som så:  For hvis vi undlader at fjerne årsagen til, at vi har denne krigsfare, nemlig det forestående sammenbrud af det finansielle system, og som en modreaktion på dollarens anvendelse som våben er der opstået en ny international valuta, og det indebærer, at vi befinder os i et meget farligt tidsrum, indtil vi når frem til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur.

“Jeg synes, at jeg er ganske håbefuld, hvis for eksempel denne fredsklub, som [Brasiliens præsident] Lula taler om, hvis en sådan gruppe af nationer kunne bringe dette på dagsordenen, så er jeg overbevist om, at dette er løsningen på alle tidens problemer. Fordi udviklingslandene, Den alliancefrie Bevægelse, oplever en renæssance lige nu; de genoptager kampen for at gøre op med kolonialismen. Ånden fra Bandung er genopstået. Efter min mening er det virkelig på høje tid, at vi overgår til en ny økonomisk verdensorden, som giver mulighed for udvikling for alle mennesker på denne planet, udrydder fattigdom og underudvikling. “Det nye navn for fred er udvikling”. Det var den sætning, som pave Paul VI skabte i 1967 i sin encyklika Populorum Progressio, Om folkenes udvikling, om behovet for at alle mennesker udvikler sig. Jeg finder, at det er det eneste grundlag for fred: Udvikling for alle. [https://www.papalencyclicals.net/paul06/p6develo.htm]

“Så jeg håber, at der på denne konference, men også i den næste periode, blandt de mennesker, der kæmper for fred, bør finde en seriøs diskussion sted, eftersom det at være imod krigen er det allerførste skridt. Hvis folk ikke vågner op til denne erkendelse, så glem det! Men så kommer spørgsmålet: Hvordan kan vi fjerne årsagerne til krig endegyldigt og definitivt? Dette kan kun ske gennem et retfærdigt system, hvor hver enkelt suveræne nation har ret til at vælge sin egen udviklingsvej, men hvor den har al den kredit, som den behøver, og det kræver en seriøs diskussion. Jeg er overbevist om, at det er mit meget presserende anliggende at inddrage dette spørgsmål om den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur til debatten.” [https://youtu.be/yvb5qML-_os?t=10263]

Den 31. jan. 2023 (EIRNS) – Brasiliens præsident, Lula da Silva, meddelte, at han anser det for nødvendigt, at en gruppe af nationer går sammen om at udarbejde en fredsaftale for Ukraine. I en tale mandag meddelte Lula, at han havde haft drøftelser med Scholz og Macron og agter at indlede forhandlinger med andre om visionen for at udforme en ny gruppe af nationer – i lighed med dannelsen af G20 for at løse den økonomiske krise i 2008 – for at opnå fred mellem Rusland og Ukraine. Verden har brug for “en gruppe af mennesker, der ønsker at opnå fred på planeten”, erklærede præsidenten. “Mit forslag er, at vi opretter en gruppe af lande, som sætter sig til bords med Ukraine og Rusland for at forsøge at finde fred…. Det vi skal gøre er at danne en gruppe, der er stærk nok til at blive respekteret ved et forhandlingsbord – og sætte sig ned med begge parter.”

Der skal være “et G20 for at håndtere … konflikten mellem Rusland og Ukraine”, forklarede han. Han tilbød Brasilien som frivillig til opgaven og nævnte Kina, Indien og Indonesien som lande, der potentielt kunne spille en vigtig rolle, og oplyste at han ville drøfte den “ekstremt” betydningsfulde rolle, som Kina spiller, med præsident Xi.

Med hensyn til årsagen til konflikten pegede Lula på Irak, hvor udgangspunktet for krigen viste sig at være en løgn. “Jeg er af den opfattelse, at grunden til krigen mellem Ukraine og Rusland skal klarlægges – om den skyldes NATO, eller landområder, eller optagelse i EU… Verden mangler information.”

Verden bør påskønne dette initiativ fra præsident Lula!

Lande i de nye institutioner i det såkaldte Globale Syd – institutioner som f.eks. Den alliancefri Bevægelse – har den moralske autoritet og en betydelig repræsentation af den globale befolkning, der kan stille krav om en omfattende fred og en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som foreslået af Helga Zepp-LaRouche.

“Drivkraften bag denne krigsfare er det neoliberale finanssystems forestående opløsning, som nu er gået ind i den hyperinflationære fase, som følge af mange års likviditetsindsprøjtninger i det monetære system og af “Great Reset”-politiken”,” skrev hun i en artikel til Bandung Spirit-konferencen, der fandt sted i Indonesien i november sidste år.

“Det er … hensigtsmæssigt, at De alliancefrie lande udtaler sig med én stemme ved næste begivenhed, nemlig på G20-konferencen i Indonesien i november (eller på en ekstraordinær samling i FN’s Generalforsamling, hvis den indkaldes i en hastesituation), og at de kræver en ny sikkerhedsmæssig og økonomisk arkitektur, der tager hensyn til alle landes interesser”, foreslog hun. “Det er et gennemprøvet princip i historien, at fredstraktater udelukkende fungerer, hvis de tager hensyn til de enkelte parters interesser, som det var tilfældet med den Westfalske Fred.” (I den rette sammenhæng kunne selv Ukraine og Storbritannien finde legitime nationale formål).

Præsident Lulas forslag omhandler den form for gruppering, som Zepp-LaRouche skitserede.

Der er således store muligheder for at forandre USA, og der er også den utrolige kraft, fra stemmer uden for konflikten til at gøre sig gældende for menneskehedens interesser. De 120 medlemmer af Den alliancefri Bevægelse omfatter 4,5 milliarder mennesker, hvilket er et flertal af menneskeheden. Hvis man tilføjer observatører herfra, kommer det samlede antal op på 6,5 milliarder.

Det er på høje tid, at disse menneskers stemmer får indflydelse på historiens gang, så de kan ændre den farlige risiko for atomar udryddelse.

Foto: michelle guimarães, Pexels CCO

Den 30. januar 2023 (EIRNS) -Vi mindes i dag, seks dage før Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason, or the Annihilation of Humanity?”, præsident Franklin Delano Roosevelts, født den 30. juli 1882, mission efter Anden Verdenskrig. Selv om FDR ikke levede til krigens afslutning, blev hans vision vedtaget og videreført gennem ord og handlinger fra veteranen fra Anden Verdenskrig, Lyndon LaRouche. Hele LaRouches voksne liv, især fra 1945 til sin død den 12. februar 2019, var viet til at udrydde den britiske, belgiske, portugisiske, hollandske og franske kolonialisme.

Nu er dette neoimperiale system i sin endelige fase af sammenbrud og angriber den fremvoksende verdensalliance, der er udtrykt ved BRICS-Plus-processen og Bælte & Vej-Initiativet (som begge var påvirket af LaRouches og hans medarbejderes økonomiske politik, programmer og kampagner siden forslaget om Den Internationale Udviklingsbank (IDB) fra 1975). Dets “grønne malthusianisme” afslører et satanisk syn på menneskeheden. Det kan prale af en rovdyrisk, kannibaliserende økonomisk praksis, der matcher den. Denne imperialistiske, racistiske praksis, disse “metoder fra det 18. århundrede”, som Den amerikanske Frihedskrig blev udkæmpet imod, blev mere end én gang fordømt af FDR over for en oprørt Winston Churchill. Churchills svar var: “Jeg er ikke blevet kongens premierminister for at lede afviklingen af det Britiske Imperium”.

På et EIR-seminar i oktober 1997 identificerede LaRouche den bedste måde at forårsage hjerteanfald hos imperialister af Churchillansk oprindelse: befri verdens befolkninger gennem teknologiske fremskridt, der opnås gennem teknologioverførsel. Det er den proces, der nu er i fuld gang i hele verden, men især på det afrikanske kontinent, som de “teknologiske apartheid”-kræfter i “Grøn NATO”, Great Reset, vender sig voldsomt og morderisk imod. LaRouche udtalte: “Denne evne til at overføre teknologi og udvikle den, afhænger af forholdet mellem antallet af personer, der er produktivt beskæftiget i en maskinværktøjssektor i forhold til det samlede antal beskæftigede i økonomien. Det vil sige: forholdet mellem det teknologiske fremskridt pr. indbygger i maskinværktøjssektoren og det forventede teknologiske fremskridt pr. indbygger i arbejdsstyrken som helhed. Dette er nøglen, den uundværlige nøgle til økonomisk fremskridt: Uden den kan man ikke få det…. Og derfor er det afgørende for alle disse dele af verden, hvad enten det er Afrika, Sydasien eller Østasien, at sikre verdens sektorer retten til udvikling. Retten til udvikling omfatter uddannelse, udvikling af infrastruktur og frem for alt evnen til fremstilling af værktøjsmaskiner, uden hvilken man ikke kan få en kontinuerlig og bæredygtig udvikling.” (https://larouchepub.com/eiw/public/1997/eirv24n44-19971031/eirv24n44-19971031_052-the_usa_china_strategic_partners-lar.pdf)

FDR’s synspunkt, ikke blot som reaktion på Churchill, men som reaktion på den imperialistiske menneskeopfattelse, der kom til udtryk i det, han var vidne til under sine besøg i den britiske koloni Gambia i Afrika, var, at Storbritannien var ansvarlig for “et helvedeshul”. Vedrørende selve ideen om imperialistisk styre, som FDR mente skabte forudsætningerne for de grusomheder, der blev kaldt 1. og 2. verdenskrig, erklærede han: “De [som] søger at etablere regeringssystemer baseret på regulering af alle mennesker foretaget af et fåtal individuelle herskere … betegner dette som en ny orden. Det er ikke nyt, og det er ikke en orden.” Vi ser og hører ekkoet af dette overalt omkring os i dag. Nationerne i den transatlantiske sektor og deres borgere vågner op og konstaterer, at de befinder sig i en krig med Rusland og Kina, som ingen ønsker, bortset fra “en håndfuld individuelle herskere”, der ofte dikterer de “demokratisk valgte regeringers” handlinger, hvor borgerne overvåges og kontrolleres 24 timer i døgnet. Det kaldes “sociale medier” og er interaktivt spionsoftware, der foregår 24 timer i døgnet. Amerikanske generaler meddelte i denne uge, at USA vil være i krig med Kina i 2025. Så sent som i sidste uge blev Amerika og Europa gennem udtalelser fra den tyske udenrigsminister, NATO-marionetten Annalena Baerbock, og andre informeret om, at vi er i krig med Rusland. Krigen bliver angiveligt udkæmpet for at forsvare den “nye, regelbaserede verdensorden”.

Men der findes et andet, reelt begreb for et lovligt, suverænt styre – en ny, retfærdig økonomisk verdensorden, som var ønsket hos de over 100 nyoprettede nationer, der opstod efter Anden Verdenskrig, begyndende med Indien og Mahatma Gandhis vellykkede ikke-voldelige bevægelse. FDR ville have været meget positiv over for det, som Gandhis bevægelse opnåede, hvis han havde levet og bevidnet det. Gandhis åndelige efterkommere, herunder Indira Gandhi, Jawaharlal Nehrus datter, arbejdede sammen med LaRouche’erne for at tilføre Gandhis fredsbegreb et økonomisk indhold.

I den dialog, som Lyndon og Helga Zepp-LaRouche førte med verdens ledere fra 1970’erne og fremefter, herunder José López Portillo fra Mexico, Indira Gandhi fra Indien og mange andre; og i deres arbejde med personer som Guyanas fremragende udenrigsminister Fred Wills og Ugandas tidligere præsident Godfrey Binaisa, som begge blev direkte tilknyttet Schiller Instituttet, førte det til, at mange “lyttede til Lyndon LaRouches kloge ord”. I Kina og Rusland, og i disse lande på hver sin måde, var denne dialog med LaRouche særlig og yderst frugtbar. I begge tilfælde overtog intelligentsiaen fra disse nationer ikke blot elementer, men også den indstilling, i hvert fald delvist, der lå til grund for LaRouches unikke gennembrud inden for fysisk økonomi, især hans revolutionerende tilgang til begreberne arbejde, energi og teknologisk fremskridt.

Sidste år skrev den russiske økonom Sergei Glazyev, som personligt diskuterede økonomi med LaRouche for over 20 år siden, i anledning af LaRouches 100-års fødselsdag: “Hvis verdens nationers ledere havde lyttet til Lyndon LaRouches stemme, så var det måske lykkedes os at undgå de sociale omvæltninger, som vi står over for i dag som følge af sammenbruddet af verdens finansielle og økonomiske system, der er baseret på ubegrænset udstedelse af dollar og andre vestlige reservevalutaer…. Lyndon LaRouche så årtier fremad. Han advarede USA og dets partnere om det uundgåelige sammenbrud af deres finansielle ekspansionspolitik, hvor spekulanternes interesser overskygger den nationale interesse og økonomiens udvikling. De globale spekulanter og verdensoligarkiet, som er parasitter på den pengemæssige udstedelse af verdensvalutaer, brød sig i høj grad ikke om LaRouche på grund af dette. Han blev forfulgt og risikerede fængselsstraf. Han stillede flere gange op til præsidentvalget i USA, og hvis Lyndon LaRouche var blevet valgt til præsident, ville verden i dag udvikle sig stabilt. Der ville ikke være det voksende kaos, der ville ikke være de verdensomspændende krige og provokationer, som det globale oligarki udøver for at afskrive sin gæld.” (https://larouchepub.com/pr/2022/20220916_glazyev_praises_larouche_on_centenary.html)

Glazyev er blot én af flere personer i og omkring regeringer over hele verden, som er parat til at gøre brug af Lyndon LaRouches ideer om fysisk økonomi for at udkonkurrere den økonomisk og strategisk tilbagestående neoliberale/neokonservative militærstrategi, kaldet “Global NATO”. I en kommentar om sidstnævnte under forberedelsen af lørdagens konference sagde Helga Zepp-LaRouche for nylig: “Jamen, jeg tror, at konferencens emner vil være særdeles aktuelle, og i betragtning af at man har denne optrapning, med Leopard 2- kampvogne, man har bestræbelserne på at øge det Globale NATO, EU-NATO-aftalen, den japansk-britiske aftale, den såkaldte gensidige samarbejdsaftale; AUKUS mellem Australien, USA, og Storbritannien – så der er et helt klart tegn på, at det Globale NATO forbereder sig på et opgør med Rusland og Kina, og flere og flere mennesker, især i det Globale Syd, er ved at blive opmærksomme på dette….”

Så selv om det kan forekomme, at den nuværende fremdrift mod krig, der stammer fra “et gammelt, vanvittigt, blindt, sygt og døende” transatlantisk oligarki, er altomfattende og uafvendelig, er det ikke tilfældet. Der er en ny Bandung-ånd, der præger verden, og som er mere magtfuld end dette dødsdømte finanspolitiske systems dødskvaler, som færre og færre mennesker har tillid til. Den omfattende Fælleserklæring den 4. februar 2022, “China-Russia Joint Statement on International Relations Entering a New Era”, afspejler for dem, der kender historien om det der blev kaldt “den kinesisk-sovjetiske splittelse”, brugen af ideerne fra den Westfalske Traktat fra 1648, ikke blot for at stoppe en krig, men for at skabe en fred, der er mere dynamisk, da den er teknologisk optimistisk, end den kulturelle pessimisme i det malthusianske “kanonbådsdiplomati, der leder efter monstre at dræbe”. I mellemtiden, mens Janet Yellen fra det amerikanske finansministerium, Jens Stoltenberg fra NATO og Tony Antony Blinken fra udenrigsministeriet trasker rundt i verden og forsøger at hverve Afrika, Asien og Sydamerika til deres krig mod civilisationen kaldet “Projekt Demokrati”, er det da aldrig faldet dem ind, at de, set fra de befolkningers synspunkt, som de formaner, afpresser og truer, moralsk set ikke har noget tøj på?

Hvis vi skal forhindre atomkrig under de nuværende omstændigheder i verden, kræver det, at vi fremlægger en vision og et løfte om en fremtid, som folk kan fornemme er lige uden for deres fatteevne, men som samtidig er inden for rækkevidde, hvis de udvider deres bevidsthed hinsides den snævre rækkevidde af deres falske aksiomer om menneskehedens natur. Tag fat i de ti principper for en ny international sikkerheds-og udviklingsarkitektur, og så vil initiativet for fred, der blev påbegyndt af Pave Frans og fremskyndet gennem bestræbelser som f.eks. lørdagens konference, blive en realitet.

Den 25. jan. 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, kaldte dagens dobbelte bekendtgørelser fra Tyskland og USA angående NATO’s kampvognsbataljoner, der leveres til Ukraine, for et “katastrofalt skridt”, som bringer verden et gigantisk skridt nærmere risikoen for en generel atomkrig mellem NATO og verdens mest avancerede atommagt, Rusland. Folk må vågne op, slutte sig til os og kræve, at der straks indledes ubetingede fredsforhandlinger, og gøre deres medborgere opmærksomme på denne utrolige fare for deres liv, som medierne bevidst mørklægger, så folk ikke gør modstand.

Her er, hvad der skete:

Præsident Joe Biden bekendtgjorde i dag officielt, at USA vil levere M1 Abrams-kampvogne til Ukraine og vil påbegynde at uddanne ukrainske tropper til at håndtere dem hurtigst muligt. Biden hævdede skamløst, at disse amerikanske kampvogne af højeste kvalitet ikke er offensive, men defensive forsvarsmidler!

Hans meddelelse fulgte efter den tyske kansler Olaf Scholz’ formelle tale til Forbundsdagen, hvor han redegjorde for, hvordan Tyskland og andre europæiske nationer omgående vil indlede arbejdet med at sammensætte en bataljon Leopard 2-kampvogne. Læg dertil Storbritanniens tidligere tilsagn om at sende 14 af sine Challenger-kampvogne, hvorefter NATO har forpligtet sig til at sende 89 af sine førsteklasses kampvogne – til at begynde med.

Scholz forsikrede i dag et medlem af den tyske Forbundsdag om, at der aldrig vil blive sendt kampfly og landtropper til Ukraine – ligesom han tidligere havde forsikret tyskerne om, at der aldrig ville blive sendt offensive våben, og især ingen kampvogne. Allerede dagen før, tirsdag, fortalte en talsmand for det ukrainske luftvåben til ukrainsk nationalt tv, at NATO faktisk havde truffet beslutninger om, hvilke typer jetfly Ukraine vil modtage, sammen med de træningspakker, der skal ledsage dem.

Londons “The Economist” var ikke bekymret over det (relativt) begrænsede antal kampvogne, der er godkendt for øjeblikket. Den fejrede, at “USA og dets allierede er overgået fra at levere våben stykkevist til at træne og udstyre hele pansrede enheder til manøvre-krigsførelse. Målet er at hjælpe Ukraine til ikke blot at afvise det næste russiske fremstød, men også til at generobre tabte områder”, hævdede The Economist og fremhævede især tilbageerobringen af Krim.

Dette britiske imperialistiske magasin hånede atter Rusland og hævdede i realiteten: “Vi gør som det passer os, for I tør ikke bruge atomvåben, vel?” For anden gang på en uge, i Daily Mail den 24. januar, tiggede den tidligere premierminister Boris Johnson praktisk talt Rusland om at smide en atombombe i Ukraine, fordi det, savlede han, omsider ville splitte det Globale Syd – Asien, Latinamerika, Afrika – fra Rusland.

Men efterhånden som faren bliver så åbenlys, begynder folk over hele verden at mobilisere sig. Over 210 VIP’er har nu underskrevet Schiller Instituttets anmodning om støtte til pave Frans’ forslag om Vatikanet som et mulig neutralt mødested for fredsforhandlinger – uden nogen forhåndsbetingelser – mellem Rusland og Ukraine. I dag har over 500 borgere fra 57 nationer underskrevet brevet, fordi de også “mener, at det haster med at forene alle sådanne bestræbelser i en verdensomspændende bevægelse for at finde en løsning på denne konflikt under hensyntagen til alle parters gyldige sikkerhedsinteresser”.

Fra Italien henledte den tidligere premierminister Silvio Berlusconi i dag opmærksomheden på det presserende behov for en fredelig løsning, som paven opfordrer til, ved at beklage over for Corriere della Sera, at “ingen andre end paven og Den Hellige Stol synes at have løsninger, der går i retning af en fredelig løsning på en konflikt, som vi betaler for med et uacceptabelt [antal] liv, lidelser samt økonomisk skade for hele verden.”

Fra Tyskland i dag reagerede Sahra Wagenknecht, der betragtes som den mest populære person i oppositionen i landet, på Scholz’ meddelelse med en opfordring til sammenhold: “Mod dette vanvid, som kan ende i en katastrofe, har vi behov for en stor sammenslutning af alle besindige kræfter!”

Fra Mexico i dag fordømte præsident Andrés Manuel López Obrador på sin pressekonference tidligt om morgenen den tyske beslutning om at sende yderligere oprustning til Ukraine. Han gjorde medierne ansvarlige for denne beslutning, som han erklærede blev truffet imod flertallets af det tyske folks vilje: “Mediernes magt udnyttes af oligarkiet i hele verden til at undertrykke regeringer”, som f.eks. den tyske, “der ikke ønskede at involveres væsentligt i krigen i Ukraine. Og dette gentages overalt.”

Zepp-LaRouche udsendte en opfordring til handling i sin ugentlige webcast i dag og tilskyndede alle til at engagere sig, til at underskrive Schiller Instituttets brev til støtte for pavens tilbud om Vatikanet som mødested for forhandlinger, for “jo flere lande og jo flere institutioner og jo flere mennesker, der støtter paven og giver ham opbakning til denne idé om, at … dødsfaldene må ophøre, de unødvendige lidelser skal stoppe, des bedre.” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/)

Løsningen ligger i at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, insisterede hun, og at etablere en international massebevægelse for at sikre, at det bliver gjort, vil være det aktuelle emne på Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204) Der vil være “live aktører” til at tale på konferencen, udtalte hun. “Tidligere præsidenter, tidligere ministre, diplomater og andre mennesker, der repræsenterer det virkelige liv, f.eks. repræsentanter for  gejstligheden, repræsentanter for industrien og fagforeningerne,” som vil drøfte, hvad verden rent faktisk har brug for. Hun opfordrede alle til at deltage og tilskynde andre til også at deltage i opbygningen af en bevægelse af verdensborgere, der tager ansvar for menneskehedens sag. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/25/webcast-flight-forward-commitment-to-send-tanks-to-ukraine-must-be-countered-by-a-movement-of-world-citizens/ )

Foto: Michael Block, Pexels CCO

Den 23. jan. 2023 (EIRNS) – Hvis man åndede lettet op efter sidste uges møde på luftbasen i Ramstein, fordi det ikke lykkedes at presse Tyskland til at sende Leopard-kampvogne til Ukraine, og at spændingerne i krigen mod Rusland derfor var aftaget en smule, så skal man nok tro om igen.

Den pjuskede grib Boris Johnson dykkede i morges ned i Kiev i et overraskelsesbesøg for at støtte nazist-regeringen dér, ved at erklære at “dette er tidspunktet til at fordoble indsatsen og give ukrainerne alle de værktøjer, de behøver”. Han fordømte også den tyske regering under Olaf Scholz for ikke at have givet tilladelse til leveringer af kampvogne. Samtidig bekendtgjorde den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock offentligt en politik, der var direkte i modstrid med den politik, som kansler Scholz havde fastlagt for sin regering, og erklærede at Tyskland ville tillade Polen at sende Leopard-kampvogne til Ukraine, hvis blot de anmodede om det.

I sidste uge, den 18. januar, havde BoJo på provokerende vis opfordret til at overskride samtlige Ruslands røde linjer, herunder et direkte angreb på Krim, og han havde tilmed overvejet muligheden for en atomudveksling med Rusland. “Hvis Rusland skulle gøre brug af et atomvåben … vil Vesten, er jeg bange for, være tvunget til at iværksætte gengældelsesaktioner af den ene eller anden art…. Set fra den menige russers synspunkt ville det være en absolut katastrofe”. Han tilføjede, at “vi snakker ikke om en atom-konfrontation mellem NATO og Rusland”, og at selv hvis russerne blev irriterede, “var sandsynligheden for et atomangreb begrænset”.

At opfordre til en fremgangsmåde, hvor “sandsynligheden for et atomangreb var lav” – hvor lav, Boris? 5 %, 10 %, 2 % – får Dr. Strangelove til at ligne en ansvarlig og fornuftig mand til sammenligning.

Som modtræk til et sådant vanvid udtrykker de russiske ledere sig fortsat i de klareste vendinger. Dmitrij Medvedev, vicedirektør for Det Nationale Sikkerhedsråd, advarede i går om, at eftersom Ramstein har vist, at “vores fjender vil forsøge at mishandle eller endog ødelægge os i en uendelighed … kan der på et tidspunkt opstå en ny militær alliance”, som kan tage kampen op med det Globale NATO-apparat. En dag tidligere fastslog Vjatjeslav Volodin, formand for den russiske statsduma, at “leverancer af offensive våben til Kiev-regimet vil føre til en global katastrofe”. Hvis Washington og NATO-landene leverer våben, som vil blive brugt til at angribe civile byer og forsøge at indtage vores territorier, som de truer med, vil det føre til gengældelsesforanstaltninger med endnu kraftigere våben… I betragtning af de russiske våbens teknologiske overlegenhed må udenlandske politikere, der træffer sådanne beslutninger, forstå, at dette kan ende i en global tragedie, som vil tilintetgøre deres lande.”

Volodin konkluderede med kold præcision: “Argumenter om, at atommagterne ikke tidligere har brugt masseødelæggelsesvåben i lokale konflikter, er uholdbare. Eftersom disse stater ikke stod over for en situation, hvor der forelå en trussel mod deres borgeres sikkerhed og landenes territoriale integritet.” (https://t.me/vv_volodin/597)

I lyset af dette drog Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, den eneste forstandige konklusion, der var mulig, i en samtale i dag med amerikanske kolleger. “Der findes røde linjer”, understregede hun. Vi befinder os i øjeblikket i en nedtælling, enten til et atomart opgør eller til en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, erklærede hun, og muligheden for at løse krisen vil ikke forblive åben for evigt. I modsætning til hvad flertallet af vores medborgere tror, sagde hun, er historien ikke en Hollywood-sæbeopera, hvor der til stadighed er et nyt afsnit på vej.

Sideløbende hermed er man ved at opbygge et helt nyt finansielt og økonomisk system baseret på reel fysisk-økonomisk udvikling, som skal erstatte det bankerotte transatlantiske finansimperium. Og det, påstod Zepp-LaRouche, er det virkelige stridspunkt, der har drevet det Globale NATO ud i en total krigstilstand mod Kina og Rusland.

Præsident Vladimir Putin fremlagde atter konturerne af et sådant nyt system i en tale til statsoverhovederne i den Eurasiske økonomiske Union (EAEU), som blev offentliggjort på Kremls hjemmeside den 23. januar. “Vi foreslår, at indsatsen samles i udviklingen og gennemførelsen af banebrydende videnskabelige og tekniske løsninger i de førende økonomiske sektorer” for EAEU-landene og andre, der er interesserede i at samarbejde med dem, såsom Egypten, Iran, Indien, Indonesien og Emiraterne, erklærede Putin.

Den førende russiske økonom, Sergey Glazyev, har i en række nylige artikler uddybet behovet for et radikalt globalt skift. “Alle mere eller mindre suveræne lande er holdt op med at akkumulere reserver i dollars og overgår hastigt til afregninger i nationale valutaer. Dette medfører et lavine-lignende sammenbrud af USA’s evne til at finansiere en verdenskrig, som er baseret på et monopol over udstedelse af en verdensvaluta. Billioner af tidligere trykte dollars returnerer til USA, hvilket forårsager en massiv bølge af inflation.”

Glazyev opfordrede til “skabelsen af en ny international afregningsvaluta, i stedet for de nuværende IMF-reservevalutaer” og tilføjede: “Rusland har sammen med sine østlige og sydlige partnere en enestående chance for at ‘hoppe af’ det dollar-centrerede, forgældede økonomiske synkende skib og sikre egen udvikling og gensidig handel med de akkumulerede og udvundne strategiske ressourcer.”

Den kommende internationale konference hos Schiller Instituttet den 4. februar med titlen “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?” vil både drøfte krigsfaren og den økonomiske og kulturelle politik, der er nødvendig for at genskabe menneskehedens behørige rolle i universet. Som præsident John F. Kennedy udtalte i sin berømte tale ved dimissionsfesten på American University den 10. juni 1963: “Atomvåbenmagter må undgå de konfrontationer, som tvinger en modstander til at vælge mellem enten et ydmygende tilbagetog eller en atomkrig. At vælge den slags kurs i atomalderen ville udelukkende være et bevis på vores politiske fiasko – eller på et kollektivt dødsønske for verden.”

Foto: Pixabay, CCO

Den 22. jan. 2023 (EIRNS) – Har det amerikansk-britiske NATO-system fejlet? Mon dets kontrollører ville opdage det?

Det engang så stolte USA, der blev dannet i en revolution mod det, som på daværende tidspunkt var verdens ondeste imperium, ser sin økonomiske magt smuldre, sin valuta miste den fremtrædende plads, den forventede levealder falde, og dets bestræbelser på at samarbejde med Storbritannien og NATO for at knuse Rusland og inddæmme Kina vakle. Den finansielle slimskimmel, der er mest udbredt i City of London og Wall Street, nægter at slippe sit snyltende greb om den fysiske økonomi og kræver uophørlig pengetrykning og eksploderende gældsniveauer for at tilfredsstille sine krav.

Alliancen mellem USA og Storbritannien er nu som en galning, der truer Rusland: “Jeg er skør nok til at indlede direkte krigsførelse mod jeres territorium, og jeg tror I vil bøje jer. I kommer ikke “rigtig” til at bruge atomvåben!”

Har galningen ret? Bluffer Rusland?

Hvad vigtigere er: Skal hele verden holdes som gidsel i en strid om, hvem der administrerer den lille del af kloden, som det drejer sig om her? Hvem skal bestemme udfaldet? Er befolkningerne i NATO-landene parate til at tage udfordringen op?

Nogle giver udtryk for et dybfølt engagement i at overvinde sexisme, hvidt overherredømme, transfobi osv., men hvor er opstanden mod en atomkrig, der vil kunne udrydde alt menneskeliv på planeten og det meste andet liv i øvrigt?

I nogle områder er sugerør og plastikposer og gaskomfurer ulovlige, mens marihuana er OK. Man må måske ikke have lov til at bruge sine penge på mentolcigaretter, men 45 milliarder dollars sendes uden videre til Ukraine.

Der kan ikke gøres noget for at afhjælpe de katastrofale transportproblemer, og forskningen i kernefusion er sørgeligt underfinansieret, men vi har alle pengene i verden (eller som vi kan trykke) til at modarbejde Kina, som er den førende motor for økonomisk vækst på verdensplan, samtidig med at vi er på vej mod en atomudveksling med Rusland.

Der er masser af simple sammenligninger fra Anden Verdenskrig – skal vi igen høre om ” eftergivenhed” og “München” – men den mest dramatiske parallel, nemlig at tyske kampvogne bevæger sig ind på russisk territorium (som i et vanvittigt forsøg på at indtage Krim), er tilsyneladende blevet forbigået af kommentatorerne.

I visse situationer må man fastholde sine principper og droppe alle praktiske hensyn! Men spørgsmålet om, hvem der skal varetage forvaltningen af Krim-halvøen, er ikke et sådant tilfælde.

Dette vanvid – hvis det forbliver upåagtet, uanfægtet og uændret – vil betyde den frygtelige død for alle mennesker på jorden samt at intet nyt menneske nogensinde vil blive født igen.

Men sådan er vores fælles fremtid, såfremt magthaverne – som nægter at overveje en verden, som de ikke regerer, som nægter at acceptere, at verdensøkonomiens tyngdepunkt er flyttet til Asien og det Globale Syd, som lukker af for den sandhed, der indhyller dem, at deres system, deres herredømme er ophørt – hvis disse mennesker ikke bliver stoppet. Det vil udelukkende være muligt gennem en massiv og lidenskabelig indsats for en verden, der er engageret i fred gennem udvikling, i erkendelse af at alle mennesker er skabt lige og er udstyret med de kreative åndsevner, der adskiller vores art fra alt andet kendt liv, i vores evne til at ændre vores forhold til naturen, til hinanden og til fremtiden.

Se LaRouche-Organisationens interview med Steven Starr om dybden af det ragnarok, vi står over for, og det kommende interview med Paul Gallagher om den epokegørende transformation af økonomien, som vil udspringe af fusionskraft. (https://laroucheorganization.com/article/2023/01/21/interview-nuclear-expert-steven-starr-could-we-win-nuclear-war )

Den 4. februar bør du sørge for sammen med dine venner at deltage i Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?” (Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse). (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 )

Panel 2:

Den 17. januar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet offentliggjorde i dag invitationen til en international (online) konference den 4. februar:

The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?

Schiller Instituttets konference

Den 4. februar 2023

To paneler, live kl. 16-19 og kl. 20-23 dansk tid eller senere.

Vi befinder os midt i en epokegørende forandring, men meget forskellig fra den som den tyske kansler Scholz har omtalt. Vi befinder os i slutningen af den koloniale undertrykkelses æra. Landene i det Globale Syd kræver nu deres medfødte ret til udvikling.

Den gamle orden, som hverken overholder regler eller er i orden, forsøger at forhindre en ændring af status quo, som beskytter milliardærernes rettigheder, men ignorerer de milliarder af mennesker, der lider under armodet.

Der er nu et forsøg på at etablere et Globalt NATO gennem et sammenkoblet netværk af militære traktater, NATO-EU-aftalen, AUKUS (Australien-UK- US-partnerskabet), den britisk-japanske “aftale om gensidig tilgængelighed”, som mere og mere ligner en march mod et globalt opgør med Rusland og Kina, hvis fremgang ses som en eksistentiel trussel. Ifølge folk som Evan Ellis, der er USA’s War College’s førende ekspert i forholdet mellem Latinamerika og Kina, vil der senest i år 2027 opstå en uundgåelig krig mod Kina om Taiwan, og denne krig vil have global karakter. Ellis hævder derfor, at de latinamerikanske lande ikke kan tillades at samarbejde med Kina, fordi de mange infrastrukturprojekter i regionen vil blive udnyttet af Kina i den forventede globale konflikt som “mellemliggende stationeringsbaser” for angreb på USA’s forsyning af fødevarer og vigtige mineraler eller måske direkte “mod USA’s kerneland”.

Det burde stå klart for ethvert fornuftigt menneske at: Den globale krig vil blive en atomkrig, og det vil medføre civilisationens afslutning. Så det er fuldstændig vanvittigt at planlægge en sådan. Og at nægte landene i det Globale Syd adgang til samarbejde med BRI (“Bælte- og Vej-Initiativet”), som for første gang indgyder håb til udviklingssektoren om at overvinde fattigdom og underudvikling, er decideret ondskabsfuldt.

Det er derfor mere presserende end nogensinde før at samle de fredelige kræfter i alle verdens lande, som forstår, at vi er nødt til at skifte til et nyt paradigme i internationale forbindelser. Vi er absolut nødsaget til at overvinde geopolitikken, som førte til to verdenskrige i det 20. århundrede. Vi må gennemføre en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresser for hvert enkelt land på planeten – en lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred – og vi må indse, at der ikke kan være fred uden udvikling.

Vi må drøfte de principper, som menneskehedens fremtidige orden kan bygges på, så vi kan blive i stand til at forvalte vores samfund. Den fremtidige verdensorden bør garantere liv og kreativt afsæt for alle mennesker på planeten og skal derfor gøre op med sult, fattigdom og underudvikling. Vi er nødt til at udtænke og skabe institutioner, der kan realisere disse mål. Der findes mange nyttige historiske referencepunkter for opbygningen af en ny orden, f.eks. FDR’s oprindelige intentioner med Bretton Woods-systemet, der skulle øge levestandarden markant i landene i det Globale Syd, såvel som FN-pagten. Der er forslagene fra Kina om GSI, det Globale Sikkerhedsinitiativ, og GDI, det Globale Udviklingsinitiativ.

Vi er helt klart nået til en korsvej i menneskehedens historie, hvor vi enten udsletter os selv i en global atomkrig, eller også indser vi vores potentiale som den eneste hidtil kendte kreative art i universet og derfor søger en løsning, der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft. Et godt eksempel på denne tankegang blev skænket verden af Nikolaus af Cusa med hans “Coincidentia Oppositorum”, Modsætningernes Sammenfald, som går ud fra en forståelse af, at den Ene har en højere magt end de Mange. Dette er grunden til, at Pave Frans’  tilbud om at stille Vatikanets lokaliteter til rådighed for omgående fredsforhandlinger uden forhandsbetingelser mellem Rusland og Ukraine må støttes.

Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på jorden i overensstemmelse med universets sande fysiske love, hvilket også vil give anledning til en ubegrænset optimisme med hensyn til den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen. Hvis vi ændrer vores tankegang på dette område, kan vi forme vores fremtid i en grad, som kun få mennesker i dag har en anelse om. Vi kan snart anvende kernefusionskraft kommercielt og løse energiknapheden; vi kan samarbejde om at gøre Afrika til fremtidens lovende kontinent; vi kan samarbejde om international rumforskning og –rejser; vi kan forøge levealderen ved at opdage helbredelsesmetoder for mange sygdomme, og vi kan skabe en ny kulturel renæssance for at fejre vores arts kreativitet, for blot at nævne nogle få af de mange vidunderlige ting, som vi vil kunne udrette.

For at drøfte disse forskellige muligheder, der byder sig til på dette brydningspunkt i historien, opfordres du til at deltage i vor forestående konference!

Nedenstående er et foreløbigt program for Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, der finder sted den 4. februar.

Panel 1: How Nuclear World War III Can Be Avoided

Saturday, 10:00 am EST; 4:00 pm CET

Music

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute: “How to Avoid Nuclear War: The Nature of Man”

H. E. Donald Ramotar (Guyana), former President of Guyana: “Russia/Ukraine and its Importance for the Global South”

Amb. Chas Freeman (United States), former Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China: “We Must Change America to Avert War”

Dr. Jur. Wolfgang Bittner (Germany), Jurist, Author: “We Are in War Mode”

Sam Pitroda (U.S./India), Telecom and IT Innovator; “Potential for Peace in a Hyperconnected World”

Diane Sare (United States), candidate for U.S. Senate (New York); Nick Brana (United States), National Chairman, People’s Party; Angela McArdle (United States), Chairwoman, Libertarian National Committee: “Can Americans Put Aside Their Divisions to Stop Nuclear War?”

Religious Leaders (United States)

Question and Answer Session

Panel 2: The Name of Peace: A New Security and Economic Development Architecture

Saturday, February 4, 2023, 2:00 pm EST; 8:00 pm CET

Moderator: Dennis Small, The Schiller Institute and Executive Intelligence Review (EIR)

Jacques Cheminade (France), President of Solidarité et Progrès party, former Presidential candidate: “LaRouche’s Design for the New Paradigm”

Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development: “Sustainable Peace through Inclusive Development: A Case Study of GDI and GSI”

Prof. Liu Haifang (China), Beijing University: “EU-China-Africa Relations and the New Architecture”

Dr. Fred M’membe, (Zambia), President of the Socialist Party of Zambia; former editor, Zambia Post; former Presidential candidate

Elison Karuhanga (Uganda), Attorney; Expert in Energy Law; former State Attorney, Directorate of Civil Litigation, Attorney General’s Chambers.

Prof. Yoro Diallo, (Mali/China), Executive Director, Center for Francophone Studies, Director, African Museum, Institute of African Studies, Zhejiang Normal University, China: “Sino-Africa Cooperation: Building a Community of Peace and Shared Development”

Marcelo Muñoz (Spain), Founder and President Emeritus of Cátedra China think tank, “If Europe Decouples from China, It Will Sink into Poverty”

Julio De Vido (Argentina), former Minister of Planning and Public Investment, former member of Congress: “BRICS-Plus: Bringing the Belt and Road Initiative into the Americas”

Pedro Pinho (Brazil), President, Association of Petrobras Engineers (AEPET): “Brazil Must Back its BRICS Partners to End the Unipolar World Order”

Celeste Sáenz de Miera (Mexico), Secretary General, Mexico Journalists Club

Question and Answer Session

Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

Foto: Pixabay, CCO

Den 16. jan. 2023 (EIRNS) – Når man anmodede Kina om at svare på to spørgsmål, det første var den “fælles erklæring fra den amerikanske og japanske sikkerhedsrådgivende komité (‘2+2’)” under USA’s og Japans forsvars- og udenrigsministre, om “Kinas igangværende og accelererende udvidelse af sit atomarsenal”, var udenrigsministeriets talsmand, Wang Wenbin, direkte: “Kina er fast besluttet på at føre en defensiv atomstrategi. Vi har overholdt vores løfte om ‘afståelse fra første anvendelse’ af atomvåben til enhver tid og under alle omstændigheder og betingelsesløst, ikke at anvende eller true med at anvende atomvåben mod ikke-kernevåbenstater eller atomvåbenfri zoner. Kina er den eneste af de fem atomvåbenstater, der har fremsat disse løfter…. Så længe et land ikke anvender atomvåben mod Kina, har det intet at frygte med hensyn til at blive truet af Kinas atomvåben. Dette er den mest meningsfyldte gennemsigtighed, et land kan tilbyde.”

Wang havde yderligere kommentarer om Japan i forbindelse med den fælles erklæring fra præsident Biden og premierminister Kishida: “Japans militaristiske fortid, der er præget af ødelæggende angrebskrige og brutale forbrydelser mod menneskeheden, har bragt ubeskrivelig lidelse over dette område og andre steder. I stedet for at drage seriøse erfaringer fra sin fortid har Japan udvist en farlig tendens til at opruste igen, med kraftige forøgelser af de årlige forsvarsudgifter for 11. år i træk og konstante justeringer af sin forsvarspolitik med henblik på en militær fremdrift. For at retfærdiggøre sin aggressive militære opbygning har Japan fejlagtigt opildnet de regionale spændinger. Det forsøger tilmed at inddrage NATO i Asien og Stillehavsområdet. Alt dette får folk til at spekulere på, om Japan er ved at løsrive sig fra efterkrigstidens fredelige udvikling og frygte den voksende fare for, at historien gentager sig. Vores budskab til Japan: Enhver, der forsøger at risikere og sætte sikkerheden og stabiliteten i Asien-Stillehavsområdet på spil, vil blive forkastet og trængt tilbage af lande i hele regionen.

“USA prædiker den såkaldte ‘regelbaserede orden'”, fortsatte han, “men er uovertruffen, når det kommer til at underminere disse internationale regler og vilkår. Fra uberettiget invasion af andre lande, til vilkårlige, ensidige sanktioner, fra store restancer til FN’s løbende budget til bevidst at forhindre udnævnelsen af nye dommere til WTO’s appelinstans, fra tvangsdiplomati til at sammensætte ekskluderende blokke, gennem demonstration af magt i Asien og Stillehavet ved at indsætte krigsskibe og militærfly til at åbne Pandoras æske med hensyn til spredning af atomvåben, beviser kendsgerningerne gang på gang, at USA i virkeligheden er ligeglad med regler og orden. De bekymrer sig kun om én ting – nemlig at fastholde USA’s overherredømme. Enhver eksisterende regel, der står i vejen for USA’s interesser, vil blive ignoreret, erstattet eller endog smidt ud af vinduet, selv om den er foreslået og udarbejdet af USA selv.” (https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/xwfw_665399/s2510_665401/2511_665403/202301/t20230116_11009085.html)

Foto: Karolina Grabowska, Pexels, CCO

Ikke korrekturlæst.

Den 14. jan. -Sponsoreret af Schiller Instituttet, en online konference med titlen “Genopliv JFK og Martin Luther King Jr.’s sande mission”: Stop NATO’s World War and Dismantmant the ‘International Assassination Bureau'”, præsenterede forskellige facetter af den proces, der begyndte i det 19. århundrede og nåede et crescendo af vold i perioden efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Et internationalt oligarki, der stod over for en trussel mod sin magt som følge af fremkomsten af faktiske og potentielle suveræne stater, gennemførte en “spændingsstrategi” for at skræmme politiske ledere rundt om i verden til underkastelse.

Konferencen blev åbnet med et kort uddrag af Lyndon LaRouches tale den 19. januar. 2004 i Talladega, Alabama, om Dr. Martin Luther King Jr.’s udødelighed. Derefter gav Harley Schlanger, næstformand for Schiller Institute U.S.A. og tidligere national talsmand for Lyndon LaRouche, et kortfattet og stærkt resumé af det aktuelle strategiske billede, hvilket dannede rammen om de næste fire timers taler og diskussioner. Schlanger advarede om, at vi er oppe imod en angloamerikansk tilgang til “udenrigspolitik gennem krigsførelse”. Derefter fulgte en grundig gennemgang af de mekanismer, der er blevet brugt til at undertrykke politiske ledere og bevægelser, som har tilbudt et alternativ til denne fordærvede politik.

Denne proces blev analyseret fra forskellige perspektiver, der gik tilbage til det 19. århundrede. Dr. Clifford A. Kiracofe, formand for Washington Institute for Peace and Development og tidligere højtstående fagligt medlem af det amerikanske senatsudvalg for udenrigsanliggender, beskrev den synarkistiske bevægelses fremkomst i denne periode, idet “synarkisme” selv defineres som anarkismens modsætning. Han karakteriserede den som et internationalt broderskab af finansfolk og industrialister, en “oververden”, der placerede sig selv over suveræne nationalstater, men samarbejdede med den organiserede kriminalitets “underverden”. Denne tendens gik ind for et “kontrolleret samfund” som beskrevet i George Orwells 1984 og var central for de intellektuelle netværk, som gav anledning til fascismen. Efter Anden Verdenskrig reorganiserede disse netværk sig selv, og deres arvinger mødes i næste uge på den årlige konference i Davos i Schweiz, World Economic Forum, som Kiracofe kaldte en “konsensusskabende mekanisme for de globale eliter”. Som Schlanger påpegede i diskussionsperioden, spillede disse netværk en central rolle i udformningen af de anglo-amerikanske efterretningstjenester efter krigen.

De forskellige elementer i disse overnationale eliter, der blev konfronteret med den dobbelte fare fra anti-koloniale bevægelser i den tredje verden og nationale ledere, der forsøgte at hævde deres nationers suverænitet, samarbejdede for at danne et “mordbureau”. Som Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche bemærkede, er det, der fulgte, blevet kaldt en “spændingsstrategi”, der havde til formål at indgyde frygt til de politiske ledere, så de ikke ville overveje tanken om en afgang fra det system, der var domineret af City of London-Wall Street.

Der fandt en bølge af mord sted, der begyndte i 1960’erne med mordet i 1961 på den congolesiske premierminister Patrice Lumumba. Lumumbas betydning blev udviklet af journalisten Norbert Mbu-Mputu fra Den Demokratiske Republik Congo, forfatter til L’Autre Lumumba. Peuple du Congo: Histoire, résistances, assassinats et victoire sur le front de la Guerre froide. Han henviste til andre afrikanske ledere, som blev mål for attentater, herunder Kwame Nkrumah, Laurent Kabila og Thomas Sankara. I løbet af diskussionsperioden tilføjede Schlanger navnet Muammar Qaddafi til denne liste.

Mordet på Lumumba blev i 1962 fulgt op af mordet på den italienske leder Enrico Mattei, der var medlem af parlamentet og administrator af den nationale brændselsfond (ENI, italiensk for “Ente Nazionale Idrocarburi”). Den italienske EIR-journalist Claudio Celani gennemgik de seneste beviser for, at Matteis død i et flystyrt var et mord, i modsætning til den oprindelige statslige konklusion, og beskrev motivet: Mattei havde undermineret oliekartellet “De syv søstres” dominans og havde tilbudt reel udviklingsbistand til de olieproducerende lande i det globale syd foruden gunstigere vilkår (en 25-75%-ordning for deling af overskuddet i modsætning til den 50%-50%-aftale, som de syv søstre foretrak). Celani fortsatte med at analysere andre episoder af “spændingsstrategien” i Italien, som f.eks. kidnapningen og mordet på den tidligere premierminister Aldo Moro i 1978.

Et år efter mordet på Enrico Mattei fulgte mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy, efterfulgt af mordet på Malcolm X, Martin Luther King og Robert Kennedy. LaRouche-organisationens leder Dennis Speed tog et grundigt kig på disse begivenheder. (JFK-mordet har været i nyhederne for nylig på grund af Bidens beslutning om at afklassificere nogle af de relevante dokumenter som krævet ved lov, men fortsat at tilbageholde andre). Speed gennemgik noget af det, der er kendt om de forskellige komponenter i “mordbureauet”, herunder Clay Shaws og Permindex’ (Permanent Industrial Expositions) rolle og den seneste tilføjelse til dette apparat, det ukrainske Center for Bekæmpelse af Desinformation (CCD). Sidstnævnte har udarbejdet den berygtede online-hitliste, som har været rettet mod flere af dagens konferencierer.

Speed udviklede også betydningen af Dr. Martin Luther King Jr., hvis nationale helligdag vi fejrer i denne weekend. Han afspillede uddrag af Lyndon LaRouches tale på Martin Luther King-dagen i Talladega, Alabama, i 2004, hvor LaRouche beskrev King som en “Guds mand”, der bevidst accepterede de fulde implikationer af denne farlige rolle.

Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker, whistleblower og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), tilføjede yderligere indsigt vedrørende King og andre ledere af borgerrettighedsbevægelsen, navnlig James Lawson. Han citerede Fannie Lou Hamer for at sige: “Nogle gange virker det som om, at det at sige sandheden i dag er at løbe risikoen for at blive dræbt. Men hvis jeg falder, så falder jeg fem fod og fire tommer fremad i kampen for frihed.”

Helga Zepp-LaRouche fremlagde en intensiv analyse af “spændingsstrategien” ved hjælp af eksemplerne i Tyskland med mordet på Deutsche Bank-formand Alfred Herrhausen og Treuhand-administrator Detlev Rohwedder i henholdsvis 1989 og 1991. Begge var ansvarlige for den økonomiske politik under den tyske genforening. Hun sagde, at disse mord skabte et klima af frygt i Tyskland, og at dette forklarer, hvorfor de tyske ledere i dag omfavner en krigspolitik, der er så direkte i modstrid med deres nations interesser. Hun rapporterede, at oberst L. Fletcher Prouty – den tidligere chef for specialoperationer for de fælles stabschefer under præsident John F. Kennedy (og den virkelige “Mr. X” i Oliver Stones “JFK”-film) – havde fortalt repræsentanter for LaRouche-organisationen, at Herrhausen blev dræbt, fordi han ville præsentere en alternativ vej til den vej, som de angloamerikanske eliter ønskede for verden efter Comecon, og at hans drab var lige så vigtigt som mordet på JFK. Hun sagde, at Herrhausens voksende støtte til gældslettelse i den tredje verden var “den kardinalsynd, som ville koste ham livet”, og at hans død sendte et budskab til den daværende tyske kansler Helmut Kohl: “Vov ikke at gå ind for et suverænt program”.

Radio-talkshowvært og politisk analytiker Garland Nixon tilføjede sin indsigt og beskrev, hvordan U.S.S.S.R. efter Anden Verdenskrig hævdede sit herredømme over nationerne i Østeuropa gennem Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (Comecon). NATO gjorde det samme, men havde brug for illusionen om national uafhængighed, suverænitet og demokrati. Krigen i Ukraine har fjernet denne illusion, har “løftet sløret”. De transatlantiske eliter har et syn på borgerne, der ikke er anderledes end den måde, prins Harry betragtede sine afghanske ofre på, gennem sigtekornet på sit helikopterskyts – de betragtes ikke som mennesker. Disse eliter føler nu, at de er nødt til at kvæle uenighed i medierne og de sociale medier; men det er et grundlag for optimisme, for det viser, at de er bange. “Det amerikanske imperium er i krig med moderniteten”, sagde Nixon. “Det er som whack-a-mole…. USA er også i krig med sig selv.”

Jacques Cheminade, Schiller Instituttets stiftende medlem og leder og tidligere præsidentkandidat for partiet Solidarité et Progrès i Frankrig, foretog en omfattende gennemgang af oligarkiets forsøg på at styre efterkrigstidens verden. Han undersøgte teorien om, at topmødet i Paris i 1960 mellem USA, Sovjetunionen, Det Forenede Kongerige og Frankrig blev saboteret med vilje af efterretningstjenesterne, som muligvis lækkede oplysninger til USSR, der gjorde det muligt for dem at opdage og nedskyde U-2-højdeovervågningsflyet. Han sagde, at disse efterretningstjenester fungerede som en integreret del af det militærindustrielle kompleks (MIC), som præsident Dwight Eisenhower havde advaret om i sin afskedstale. (Paneldeltager Ray McGovern har efterfølgende udvidet dette begreb til MICIMATT, Military-Industrial-Counter-Intelligence-Media-Academia-Think Tank-komplekset). Cheminade opsummerede betydningen af de mange politiske mord i efterkrigstiden og sagde, at sporet af mord “tydeligvis ikke var en tilfældighed”, men en aktion mod “nationalstaternes princip”. Han beskrev det mislykkede attentatforsøg på den franske præsident Charles de Gaulle, som blev udført af OAS (Secret Army Organization på engelsk), en anden tentakle af mordbureauet. Cheminade konkluderede med at sige, at “de Gaulle og Kennedy, trods deres fejl, var giganter” sammenlignet med vore nuværende statsoverhoveder.

Den velkendte politiske konsulent, kampagnerådgiver og Trump-trofast Roger Stone kom med sine egne betragtninger om et bredt spektrum af emner, herunder den nylige afsløring i Politico af en båndoptaget samtale mellem præsident Richard Nixon og den daværende CIA-direktør Richard Helms, hvor Nixon forsøger at få indflydelse under Watergate-skandalen ved at true med at afsløre, hvem der rent faktisk havde dræbt John Kennedy. Ifølge Stone var flere af Watergate-indbrudstyvene stadig på CIA’s lønningsliste, og nogle havde været til stede på Daley Plaza på tidspunktet for JFK-mordet.

Under diskussionsafsnittet blev mordbureauets betydning opsummeret på forskellige måder. Claudio Celani sagde, at der er en rød tråd, der går mellem sagerne med Mattei, Moro, King, JFK og andre: Disse personer havde alle en politik, der var i konflikt med oligarkiet. Helga Zepp-LaRouche sagde, at mordene havde til formål at skabe en “aura af terror…. Hvis man myrder nogle få mennesker, så vil de andre måske blive bange og opføre sig ordentligt.” Clifford Kiracofe tilføjede, at globalisternes mål er at forhindre USA i at have gode forbindelser med Rusland og Kina.

Der blev sendt mange spørgsmål ind via internettet. Et spørgsmål af særlig interesse var, om der var en sammenhæng mellem det nylige mord på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe og den efterfølgende bekendtgørelse af Japans remilitarisering.

Ved konferencens afslutning løftede Helga Zepp-LaRouche konferencen ved at henvise til ideerne fra instituttets navnebror, Friedrich Schiller. Hun sagde, at vores modstandere, oligarkerne og racisterne, er som de forkrøblede planter i Schillers metafor, fordi de er følelsesmæssigt uudviklede. Sand lykke kommer ikke af at have milliarder af dollars, kaviar og Porscher, men af kreativitet, af kærlighed, af at bidrage til menneskeheden – “Hvad man hader, mister man, hvad man elsker, vinder man”.

Jan. 12, 2023 (EIRNS) – Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina? Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

BEGIVENHED: Genopliv Dr. Martin Luther Kings sande mission: Stop NATO’s verdenskrig og afmonter det internationale attentatbureau.

DATO: Lørdag den 14. januar

TID:Kl. 16

Uanset hvad du eventuelt har fået at vide, mener Rusland, muligvis den nu førende atomare våbenmagt i verden, at det bekriger USA, Storbritannien og NATO i en stedfortræderkrig, en krig, som kun tåbelige, uvidende mennesker i “Vesten” omtaler som “krigen mellem Ukraine og Rusland”. I betragtning af, at USA på et år har sendt våben og materiel for 112 milliarder dollars til Ukraine, et beløb der er større end hele Ruslands årlige militærbudget, og at al anden militær, logistisk og finansiel støtte fra NATO er kommet oveni, forekommer denne antagelse mere end berettiget.

Med Japans og Storbritanniens indgåelse  af den gensidige aftale om tilgængelighed i denne uge, der fremhæves som den mest betydningsfulde militæraftale mellem disse to lande siden 1902, og tilsvarende aftaler i USA ved de amerikansk-japanske “to plus to”-forhandlinger, er scenen nu sat for en konflikt med Kina, der skal påbegyndes så hurtigt som muligt, som den næste udvidelse af “Global NATO”. De “gamle, onde drømme”, der blev begravet af FDR og de allierede – som omfattede Rusland – i 1945, er ved at genopstå. Er Global NATO et nyt “Allgemeine SS” med atomvåben?

Hvem giver tilladelse til disse krige, der føres i USA’s og Europas befolkningers navn? Eftersom disse befolkninger bliver forarmet, ikke beriget, af krigene, hvad er da deres egentlige formål? Lederen af det russiske Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, kaldte i et interview den 10. januar med den russiske ugeavis Argumenti i Fakti, den ukrainske stedfortræderkrig for et “dække for et konglomerat af store selskaber, der regerer landet og forsøger at dominere verden…. De amerikanske myndigheder, der er allierede med storkapitalen, tjener de transnationale selskabers interesser, herunder det militærindustrielle kompleks. Det Hvide Hus’ selvhævdende politik, NATO’s uhæmmede aggressivitet, fremkomsten af AUKUS-militærblokken (Australien/Storbritannien/USA) og andre – er ligeledes en konsekvens af virksomhedernes indflydelse”, erklærede Patrusjev.

Uden en tillidsfuld atmosfære mellem modstandere, hvad enten de er indbildte eller reelle, i en verden domineret af den ultimative, endegyldige atomare krigsførelse – en klippe, hvis kant vi kommer stadig tættere på – kunne blot én enkelt fejltagelse være tilstrækkelig til at vælte menneskeheden ud over afgrunden. Vi vil ikke kunne omgøre denne fejl, når først den er begået. Den stadigt stigende risiko for, at en atomkrig kunne blive udløst på grund af en fejlvurdering eller på grund af en enkeltpersons, en nations eller endog et “konglomerats” galskab eller tåbelighed, betyder, at et ekstraordinært lederskab af højeste format – et betroet og troværdigt lederskab – må blive tilgængeligt for at rådføre sig blandt nationer, som ellers er indstillet på at føre krig.

Patrushev uddybede: “Midt i de grundlæggende forandringer i verden har selskaberne ét mål – at bevare systemet med global udbytning. Det ledes af en elite af forretningsmænd, som ikke er tilknyttet nogen stater. Under denne står de såkaldte udviklede lande og den “gyldne milliard”. Og længere nede befinder resten af menneskeheden sig, som foragteligt omtales ‘Den tredje Verden’.”

Befolkningsreduktion, herunder den dramatiske reduktion af den potentielle befolkningstæthed i hele regioner på Jorden, har utvivlsomt været resultatet af krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og forskellige områder i Afrika i de sidste 30 år eller mere. Det er indlysende, at Storbritanniens afdøde prins Phillip samt andre medlemmer af institutioner tilknyttet den britiske kongefamilie i forskellige dokumenter og formater gennem årene har foreslået, at det var hensigtsmæssigt, at Jordens befolkning ikke overstiger 1-2 milliarder mennesker. At fremme denne politik ville imidlertid i sig selv føre til en atomkrig, længe før denne politik blev gennemført.

“Stater og folkeslag er nødsaget til at forhandle om deres fremtid og skæbne, og for at gøre dette, har de behov for at lytte til ord fra internationale ledere og referencer, såsom paven, intellektuelle og lokale aktører, civilsamfundet, diplomater og alle fredsaktører”, har en person anbefalet. I denne uge optræder Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af det internationale Schiller-institut, på tre forskellige symposier med to formål: for det første som led i en international oplysningskampagne, der har til formål at foreslå en løsning, der kan vende udviklingen fra en ellers uundgåelig krig med “artsudryddelse”, og for det andet for at etablere en højere global freds- og udviklingsarkitektur, der ikke blot giver mulighed for permanent menneskelig overlevelse, men også for varig velstand.

Zepp-LaRouche berettede, at på hendes tirsdagssymposium på Schiller Instituttet: “Først og fremmest diskuterede vi konsekvenserne af [den tidligere tyske kansler Angela] Merkels løgn, enten at hun løj i begyndelsen, i den periode, hvor de lod som om de stadig forsøgte at gennemføre Minsk-aftalen; eller at hun lyver nu og siger, at hun aldrig mente det, og at det hele udelukkende var for at skaffe tid til, at Ukraine kunne genopbygge eller iværksætte oprustningen. Så vi diskuterede dette, og i den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at vi som følge af dette og mange andre aspekter nu befinder os på et ekstremt farligt stadie, fordi russerne har mistet al tillid til Vesten, om at man kan forhandle. Zelinskyj ønsker naturligvis heller ikke at forhandle, og angiveligt forefindes der endog en lov, som forbyder ukrainerne at forhandle, så længe Putin er ved magten. Under alle omstændigheder fremkom der mange argumenter, også fra Scott Ritter, fra den franske general Delawarde (pensioneret), fra den franske oberst Corvez (pensioneret), om at tiden til forhandlinger i bund og grund ikke er til stede, og at russerne vil fremtvinge en militær løsning på slagmarken. Og de var af den opfattelse, at Rusland er i stand til at vinde denne kamp.

“Jeg gjorde opmærksom på, at i betragtning af at NATO påstår, at Rusland absolut ikke kan vinde, at Ukraine nødvendigvis må vinde, at dette indebærer for mange farer, og at vi afgjort er nødsaget til at iværksætte en international mobilisering for at imødekomme tilbuddet fra pave Frans, der tilbød Vatikanet som mødested for ubetingede forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.” (Du kan se hele Helga Zepp-LaRouches præsentation og den omtalte konference her https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/06/live-conference-what-about-international-law-mrs-merkel/.

På grund af sin indsats er Helga Zepp-LaRouche i seks måneder blevet sat øverst på en “dræberliste”, der er udstedt af det ukrainske Center for Countering Disinformation (CCD). Denne liste er imidlertid ikke et produkt af Ukraine, men af det “internationale attentatkontor”, som, i hvert fald siden mordet på præsident John F. Kennedy, har elimineret eller neutraliseret personer, herunder Enrico Mattei og Aldo Moro fra Italien, Patrice Lumumba fra Congo, Malcolm X, Robert Kennedy og Martin Luther King fra USA, Jurgen Ponto, Hans-Martin Schleyer, Albert Herrhausen og Detlev Rohwedder fra Tyskland. Dette apparat gennemførte over 30 attentatforsøg mod den franske præsident Charles de Gaulle. Dette apparat forsøger nu at intimidere enhver, der har den moralske styrke til at påpege uretfærdigheden i den “globale NATO”-plan for tredje verdenskrig mod Kina, Rusland og enhver, der ikke anses for at være medlem af “anglosfæren”.

Derfor bør dette “bureau” for snigmord og intimidering nu ikke blot afsløres, men også afvikles. Nationernes fortsatte eksistens, og måske selve planeten, kunne afhænge af det. Det kræver blot, at man hidkalder den sande ånd af frihed og uafhængighed, som Dr. Martin Luther King eksemplificerede, idet han så på menneskeheden “fra bjergtoppen, for at gå væk fra krig ved at gå væk fra frygt”.

På lørdag deltager Ray McGovern, Garland Nixon, Cliff Kiracofe, Helga Zepp-LaRouche og andre i Schiller Instituttets symposium “Resurrect the True Mission of Dr. Martin Luther King”: Stop NATO’s Worldwar and Dismantle “JFK International Assassination Bureau”, lørdag den 14. januar kl. 16:00.

Foto: Ünsal Demirbaş, Pexels, CCO

Den 11. januar 2023 (EIRNS) – “Hvem har givet EU og NATO tilladelse til at danne en alliance for at etablere et globalt NATO-diktatur?” forespurgte Helga Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast i dag. “Vælgerne i de pågældende lande er ikke blevet spurgt om det; der har ikke været nogen offentlig debat; jeg tror ikke, at nogen parlamenter er blevet adspurgt,” hævdede hun skarpt. Og alligevel har denne beslutning forværret en allerede glohed strategisk situation, der når som helst kan udvikle sig til en atomar konfrontation mod Rusland og Kina.

Zepp-LaRouche henviste til den “fælles erklæring om EU-NATO-samarbejde”, der blev udsendt den 10. januar, hvori der blev bekendtgjort et “strategisk partnerskab mellem NATO og EU”, der er centreret om en tæt koordinering af deres provokatoriske kampagner mod “russisk aggression” og “Kinas voksende selvhævdelse”. Alle 27 EU-medlemsstater blev instrueret om, at de, om de vil det eller ej, uanset om de også er medlemmer af NATO eller ej, skal sikre “den størst mulige inddragelse … med [NATO] Alliancen i organisationens initiativer”.

I dag indledte USA og Japan desuden deres 2+2-møder i Washington mellem deres forsvars- og udenrigsministre, som vil blive fulgt op af et møde mellem premierminister Fumio Kishida og præsident Joe Biden i Det Hvide Hus den 13. januar. På dette møde vil de to lande ifølge Washington Post bekendtgøre “en uddybning af de to landes strategiske alliance”, herunder at forsyne en 18.000 mand stor styrke fra det amerikanske marinekorps i Okinawa “med avancerede kapaciteter, såsom missiler, der kan affyres mod kinesiske skibe i tilfælde af en Taiwan-konflikt”. En unavngiven højtstående embedsmand i administrationen efterlod ingen tvivl om rækkevidden af den radikale optrapning: “Dette handler om, at Japan i realiteten skal tilpasse sig til USA, i mange henseender som en NATO-allieret.” En anden bifaldt: “Dette er et af de mest betydningsfulde fremskridt i USA’s styrkeposition i regionen i mindst et årti.”

Washington Post-artiklen er også meget klar og tydelig omkring, hvordan dette kan føre til en direkte militær konfrontation mellem USA og Kina: “Japan og Kina har også været involveret i en langvarig territorial strid om Senkaku-øerne i det Østkinesiske Hav nordøst for Taiwan, hvor en optrapning kunne trække USA – som har lovet at forsvare Japan i henhold til en sikkerhedsaftale – ind i en konflikt med Kina.”

Modellen for Global NATO’s planlagte krigsførelse mod Kina er Ukraine – som generalløjtnant James Bierman, øverstbefalende general for den tredje flådes ekspeditionsstyrke (III MEF) og for Marine Forces Japan, ærligt indrømmede i et interview med Financial Times den 8. januar. I begyndelsen af 2014 “gik vi seriøst i gang med at forberede os på en fremtidig konflikt: uddannelse af ukrainerne, klargøring af forsyninger, identifikation af steder, hvorfra vi kunne yde støtte og opretholde operationer”, sagde han. “Vi kalder dette arrangement for “skuepladsen”. Og vi er i gang med at etablere “skuepladser” i Japan, på Filippinerne og andre steder.”

Bierman gjorde det også krystalklart, hvem der ville sætte det første slag ind: “Når vi står over for den kinesiske modstander, hvem er det så, der har startpistolen og har mulighed for potentielt at indlede fjendtligheder….”

For at opsummere: USA har opildnet til en strategisk konfrontation mod Rusland i Ukraine med et beløb på langt over 100 milliarder dollars (og stigende) i militærudgifter, der er havnet i de dybe lommer hos virksomheder i det militærindustrielle kompleks som Raytheon og Lockheed Martin – mens amerikanerne bliver flået af inflationen, fattigdommen er stigende, og grundlæggende infrastruktur kollapser overalt. Og USA og NATO er nu ved at lancere yderligere en asiatisk front i en angrebskrig, der skal krydse Kinas røde linje omkring Taiwan-spørgsmålet!

“Vi må kræve, at krigen stoppes, fordi den risikerer at komme ud af kontrol” og udvikle sig til en fuldstændig atomkrig, advarede Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, i sin webcast. “Hvis det kommer til atomkrig, hvis der blot bruges ét våben, er det civilisationens tilintetgørelse. De fleste mennesker i dag, især den yngre generation, har ingen anelse om, hvad en atomkrig ville indebære. Hele den menneskelige race ville blive udslettet. Ingen ville være i live til overhovedet at undersøge, hvorfor det skete!”

Zepp-LaRouche understregede, at de omfattende konsekvenser af en sådan atomkrig må erkendes af folk som udgangspunkt for enhver seriøs diskussion om strategi. “Jeg mener, at man er nødt til at starte med det, for atomkrig skal undgås for enhver pris…. Medmindre man gør netop dette krystalklart, befinder man sig ikke i den virkelige verden”. Hun opfordrede indtrængende til, at millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker verden over burde se den detaljerede dokumentation af atomkrigens beskaffenhed, som den amerikanske atomkrigsspecialist Steven Starr har udgivet. (https://youtu.be/X0zlyfhz7hk )

“Vi bør absolut mobilisere os internationalt”, fortsatte hun, “for at tage imod opfordringen fra pave Frans, der har tilbudt Vatikanet som mødested for forhandlinger mellem Ukraine og Rusland, uden nogen forhåndsbetingelser. Vi er nødt til at have et internationalt pres indefra især USA og Europa” for at standse den vanvittige kamp mod atomkrig. “Og så må vi meget hurtigt gå over til en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til samtlige lande på klodens interesser.”

“Enten formår vi at foretage dette spring, dette skift,” konkluderede hun, “eller også er menneskehedens skæbne tvivlsom.”

Zepp-LaRouche redegjorde for karakteren af dette nødvendige skift i den afsluttende del af sine bemærkninger til Schiller Instituttets forum den 10. januar, “What About International Law, Mrs. Merkel?”: (https://youtu.be/GoOsZOB0i2Q)

“Hvis vi skal finde en udvej på dette sene tidspunkt, sekunder før midnat, så må der skabes en bred, overvældende opmærksomhed verden over med krav om, at der findes en diplomatisk løsning. Pave Frans’ tilbud om Vatikanets lokaler til ubetingede forhandlinger er den bedste mulighed; andre mæglingsforslag, såsom dem fra præsident Lula og andre stater i det Globale Syd samt præsident Erdoğans bestræbelser, må samles omkring Vatikanets initiativ. Jeg vil derfor bede jer alle om at underskrive vores åbne brev fra de latinamerikanske parlamentarikers initiativ til paven…. [https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/ ]

“Vi har brug for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som omfatter alle staters interesser, herunder Ukraine, Rusland, Kina og alle andre nationer. Med henblik herpå har jeg fremlagt ti principper til rådighed for drøftelserne, som jeg beder jer alle om at læse og diskutere. Grundtanken i dem er, at vi som mennesker udgør den kreative art i universet og derfor er i stand til at finde det højere niveau af fornuft, hvor ethvert problem kan løses.”