Folk må ændre deres tankegang! Det er ikke et nulsumsspil. Det er ideen om, kan vi definere mål for menneskeheden; kan vi gøre det, der blev diskuteret i Federalist Papers allerede i det unge Amerika? Kan vi finde en måde at regere os selv på, der er for det langsigtede perspektiv for vort samfunds overlevelse? Jeg mener, vi kan. Jeg mener, at menneskeslægten er i stand til fornuft; jeg mener endda, vi er i stand til kærlighed – og folk tror, kærlighed intet har med politik at gøre, men det er ikke sandt! Udfaldet af Trediveårskrigen var en forfærdelig ødelæggelse i Europa, men ud af det kom den Westfalske Fred. Ser man på principperne i den Westfalske Fred, så var de to vigtigste træk, at, for fredens skyld, glem alt ondt, der blev begået af den ene eller den anden side, og koncentrer om fælles udvikling; og det andet princip var, for fredens skyld, så må udenrigspolitik fra nu af være baseret på »den andens interesse, i kærlighed«.

Jeg mener, dette er, hvad Kina gør: Det er i overensstemmelse med ideen om en harmonisk udvikling af alle nationer, og det var John Quincy Adams’ politik, så det er ikke fremmed for amerikansk historie. Det var også associeret med humanisme i Europa, med ideerne hos Leibniz, Cusanus og mange andre store personer, der tænkte i forhold til udvikling som historiens mål.

Så vi befinder os alle sammen i en afgørende forandring af æraen, hvor vi må lade geopolitikkens æra bag os og bevæge os til en helt ny fase i civilisationens historie.

Download (PDF, Unknown)

Mandag, 1. januar, 2018 – Med protester, der fortsætter i Iran nu på fjerde dag, mindre end dem i 2009 og med nogle, der involverer bevæbnede demonstranter, bliver anbefalinger fra folk, der er eksperter i regionens forhold, ikke ænset af Trump-administrationen. Senest har USA’s FN-ambassadør Nicki Haley ønsket regimeskifte med sin udtalelse den 31. dec., »Vi beder for, at frihed og menneskerettigheder vil sejre«.

Udbruddet af protester fulgte blot to uger efter USA’s og Israels vedtagelse af en handleplan imod Iran – med Saudi-Arabien, der sandsynligvis også er en tavs part i denne plan – og som efter sigende skal omfatte hemmelige handlinger. Protesterne begyndte 29. dec. i den sydøstlige by Mashhad, der regeres af benhårde konservative gejstlige, der er modstandere af Rouhani-regeringen og endda Ayatollah Khamenei som værende for reformvenlige. I denne henseende har det visse ligheder med begyndelsen af de syriske protester i Dara’a i 2011. De iranske protester har siden spredt sig til primært storbyer og byer langs Irans vestlige grænse til Irak.

Journalist for avisen The Guardian, Simon Tisdall, advarer i en »pas på, hvad du ønsker dig«-artikel om en farlig optrapning af regionale spændinger. Trita Parsi rapporterer i en CNN-kronik, at lederne af den »Grønne bevægelse« fra 2009, som stadig er i Iran, ikke støtter disse protester, der foreløbig er langt mindre. Han bemærker, at Mashhad er domineret af gejstlige, der følger en hård linje, og som søger at udnytte befolkningens legitime økonomiske vanskeligheder til at score points mod Rouhani-regeringen, men som har mistet kontrollen over dem pga. økonomiske vanskeligheder. Rouhani selv har erkendt disse vanskeligheder og opfordrede til fredelige protester over dem. Parsi skriver, »Husk, at Rouhani blev genvalgt med 57 % af stemmerne (med en stemmedeltagelse på 70 %) for blot syv måneder siden. Det betyder, at kernen i demonstranterne sandsynligvis tilhører en anden gruppe«.

I en tale til nationen sagde Rouhani, »Folk har absolut frihed til at kritisere regeringen og protestere, men deres protester bør foregå på en sådan måde, at de forbedrer situationen i landet og i deres liv. Kritik er noget andet en vold og beskadigelse af offentlig ejendom … Regeringen og folket bør hjælpe hinanden med at løse spørgsmålene«.

I den sydlige by Izeh er mange af demonstranterne bevæbnede, og flere er blevet dræbt, af hvem, vides ikke. Mobile-phone-appen Telegram, skabt af den russiske Pavel Durov, er blevet lukket ned af Durov på anmodning fra Iran, fordi iranske agitatorer i eksil brugte den til at agitere for vold. Durov sagde, »En Telegram-kanal (Amadnews) begyndte at instruere sine abonnenter i brugen af Molotovcocktails mod politiet og blev suspenderet pga. vores ’ingen opfordring til vold’-regel. Pas på – disse linjer bør ikke overskrides«.

Foto: Anti-regeringsdemonstrationer fortsætter på fjerde dag, udløst af økonomiske vanskeligheder. Dødstallet er foreløbig oppe på 13.

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

31. dec., 2017 – Tre FN-organisationer, Verdenssundhedsorganisationen, Verdensfødevareprogrammet og FN’s Børnefond (UNICEF), udstedte den 30. dec. en fælles erklæring med advarsel om, at Yemen hastigt er i færd med at skride ud i en intensiverende katastrofe som følge af den saudiskledede krig mod landet.

»Konflikten i Yemen har skabt den værste humanitære katastrofe i verden – en krise, der har opslugt hele landet«, lyder erklæringen. »Henved 75 % af Yemens befolkning har behov for humanitærhjælp, inklusive 1,3 mio. børn, der ikke kan overleve uden det. Mindst 60 % af yemenitterne har nu ikke sikkerhed for fødevarer og ordentlige sanitære forhold. Endnu mange flere mangler adgang til basale sundhedsydelser. Under halvdelen af Yemens sundhedsfaciliteter fungerer på fuld kraft, og sundhedspersonalet har ikke fået løn i månedsvis.

Disse uhyrlige tal for konfliktens ødelæggelser er kun et spejlbillede af det, vi har kendskab til. I virkeligheden er situationen sandsynligvis værre. FN-organisationer har ikke fuld humanitær adgang til nogle af de hårdest ramte lokalsamfund. Mange steder kan vi ikke engang skønne, hvor store behovene er«, fortsætter erklæringen. »Men så meget ved vi: Yemen har overskredet det punkt, hvor det er tippet over i en hastig nedgang fra krise til intensiverende katastrofe.«

Der har været lidt fremskridt i de seneste dage, med genåbningen af Hodeidah havn, der har gjort indførsel af en vis mængde fødevarer og brændsel mulig. Der er imidlertid stadig en alvorlig mangel på brændsel til elektricitet og vandpumpestationer. »To tredjedele af yemenitter, der lever i ekstrem fattigdom, har nu slet ikke råd til vand, der er sikkert at drikke. Dette truer alt sammen med at underminere bestræbelserne på at begrænse det igangværende, dødbringende udbrud af difteri, kolera og akut vandig diarré.«

Alle, der i Yemen lider af kolera, har en næsten 100 % ’s chance for at overleve, hvis de har adgang til fungerende sundhedsydelser, lyder erklæringen. »Men de stadigt forværrende vilkår på stedet truer med at overvælde vores evne til at respondere. Hvis vi ikke kan få større adgang, og volden ikke stilner af, vil prisen i tabte liv blive uberegnelig. Det er grunden til, at vi nu igen appellerer til konfliktens parter om omgående at tillade fuld, humanitær adgang i Yemen, og om at stoppe kampene.«

Video:

Lyd:

Leder fra LaRouche PAC, USA, 11. dec., 2017 – Dette er et enestående øjeblik. Det gamle, geopolitiske paradigme smuldrer, selv om det stadig sparker og er farligt, som det er tilfældet i det aktuelle kaos omkring Jerusalem. Men det nye paradigmes gensidige fordelagtighed vinder hastigt grund; og den potentielle alliance mellem Kina, Rusland og USA betyder et muligt, episk fremskridt for menneskeheden. Vi bør holde os sejren for øje.

I USA hører vi nu hyleri fra imperieslænget i Washington og London om, at deres Mueller/Russiagate-komplot ikke har held til at bringe Trump og det amerikanske præsidentskab til fald. Washington Post og Londonavisen Guardian stønner, at Robert Mueller og hans team ikke længere er »respekteret« og ikke ses som værende en »legitim myndighed«.

Det, der sker med Robert Mueller, viser »Ibykus-princippet« i kraft, med henvisning til Friedrich Schillers berømte digt, Ibykus’ traner. I dag påpegede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, denne kendsgerning. Mueller slap længe godt fra sine forbrydelser – fængslingen af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere, medskyldighed og mørklægning af Saudi-Arabiens involvering i 11. september. Men nu kredser Ibykus’ traner om ham. Mueller står for fald.

I Sydvestasien er der positive udviklinger, der giver håb for fremtiden, på trods af de af USA- og U.K.-støttede, saudiske grusomheder med angreb på Yemen. I dag var den russiske præsident Vladimir Putin på en russisk flybase i Syrien, hvor han takkede russiske soldater for deres indsats i Syrien og annoncerede, at kontingenter og udstyr nu er beordret hjem. »Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland … mindet herom vil give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme …« Den syriske præsident Bashar al-Assad takkede personligt Putin for at hjælpe Syrien. Dernæst mødtes Putin i Kairo med den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi, hvor økonomiske aftaler blev underskrevet, inklusive aftaler om, at Rusland kunne gå videre med byggeri af kernekraftværket med fire reaktorer på kysten, og om at samarbejde om Suezkanalens industrizone.

Samtidig er regionen i oprør over meddelelsen fra 6. dec. om, at USA vil flytte sin ambassade i Tel Aviv til Jerusalem. Trumps erklæring om dette – som senere blev modereret af udenrigsminister Rex Tillerson, kommer midt i en månedlang hyperaktivitet på vegne af fjernsynsprædikanter, såkaldte kristne, fundamentalistiske netværk, der kræver, at vi »står side om side med Israel«. Disse netværk er gamle kapaciteter for beskidte, britiske operationer, som går årtier tilbage i tiden. Vicepræsident Mike Pence, der er dybt involveret i disse kredse, og USA’s FN-ambassadør Nikke Haley, gik ind for, at Trump skulle tage dette provokerende initiativ før Pences planlagte rejse til Israel (17.-18. dec.) og Egypten (19.-20. dec.). Denne rejse – der tidligere var programmeret som en måde til at fremme Trumps ønske om en fredsproces, ligger nu i ruiner, endnu før den er begyndt. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har aflyst et planlagt møde med Pence, og det samme har den egyptiske, koptiske patriark, pave Tawadros II og Egyptens øverste, muslimske klerikale repræsentant, Ahmed Al-Tayeb.

Denne form for handlinger for at skabe konflikt – hvor man sætter Israel op imod Palæstina, jøder op imod muslimer, sunnier op imod shi’iter samt andre geopolitiske spil, er det gamle paradigme i arbejde. Der er ingen mulighed for sikkerhed for nogen – inklusive Israel – i dette system af orkestrerede stridigheder. Den eneste løsning er gennem en ny æra for win-win-relationer mellem nationer, i den »Nye Silkevejsånd«. Dette forklares på smukkeste vis i Schiller Instituttets nye rapport, »Udvid den Nye Silkevej til Sydvestasien og Afrika: En vision om en økonomisk renæssance (vil snart kunne bestilles i USA).

LaRouche-medarbejdere i USA går nu frem mod målet om at opnå et skifte i politikken frem til 30. januar, 2018, Trumps Tale om nationens tilstand. Som det blev sagt i dag i LaRouche PAC’s mandags-opdatering: »50 dage til at forme de næste 50 år«.

Præsident Trumps underskrivelse af »Direktiv 1 for Rumpolitik« under en ceremoni i Det Hvide Hus er et skridt hen imod netop denne fornødne ændring. Vi vil »løfte vort blik mod himlene« og »turde drømme store ting«, erklærede præsidenten.

Foto: Præsident Trump får en pilotjakke fra NASA i Det Hvide Hus, marts, 2017. (Whitehouse Photo)          

11. dec., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes også med den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi i Kairo i dag, for at diskutere både udvikling af de russisk-egyptiske relationer inden for politik, handel og økonomi, energi og humanitære behov, så vel som også det palæstinensiske spørgsmål i sammenhæng med USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

Putin sagde: »Vi anser for at være kontraproduktive, alle skridt, der foregriber resultatet af dialogen mellem palæstinenserne og israelerne«, sagde han efter samtaler med el-Sisi. »Vi mener, at sådanne skridt er destabiliserende. De skaber på ingen måde en afgørelse af situationen, men fremprovokerer tværtimod konflikten.«

De to ledere aftalte ligeledes at koordinere politik vedrørende en langsigtet afgørelse af den syriske situation; diskuterede situationen i Libyen og krævede, at man sikrede stabilitet og sikkerhed i dette land ved at genoprette landets suverænitet, enhed og territoriale integritet.

Foto: Egyptens præsident Abdel Fattah el-Sisi (højre) og Ruslands præsident Vladimir Putin på mødet i Kairo den 11. dec. 2017.

11. dec., 2017 – Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan i Ankara i dag, til deres ottende møde i år.

»Fokus lå selvfølgelig på situationen omkring afgørelsen i Mellemøsten, som er dramatisk forværret, samt på syriske spørgsmål, hvor vore lande arbejder tæt sammen«, sagde Putin til journalister efter drøftelserne, rapporter TASS. »Vi arbejder sammen for at forberede og sammenkalde til Kongressen for National Syrisk Dialog i begyndelsen af næste år«, sagde han. »Det er ingen hemmelighed, at jeg talte om dette med præsident Assad under mit besøg i Syrien i dag.«

Putin rapporterede ligeledes, at både han og Erdogan var enige om, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad har en destabiliserende virkning på regionen. Både Rusland og Tyrkiet mener, at denne beslutning »på ingen måde fremmer afgørelsen af situationen i Mellemøsten. Tværtimod, så destabiliserer den situationen i regionen, som allerede er spændt«, sagde han. Erdogan på sin side sagde, at de havde »aftalt fortsat at holde kontakt i denne henseende«.

Erdogan rapporterede ligeledes, at Tyrkiets køb af det russiske S-400 luftforsvarssystem skal afsluttes »i denne uge«, at handelssamarbejde mellem de to lande bliver stærkere »dag for dag«, og at »vi har et harmonisk arbejdsmiljø på det politiske plan«, rapporterede det officielle Anadolu Nyhedsagentur. Erdogan annoncerede ligeledes, at han, Putin og den iranske præsident Hassan Rouhani snart ville afholde et trilateralt topmøde om Syrien, for at følge op på det topmøde, der blev afholdt i Sotji, Rusland, i sidste uge. De tre lande er garanter for »Astana-processen«, for fred i Syrien.

Foto: Medlemmer af den russiske delegation, under ledelse af Vladimir Putin (midten), mødes med den tyrkiske delegation i Ankara, Tyrkiet, 11. december, 2017.

11. dec. 2017 – På første stop på en hvirvelvind af en rejse til Mellemøsten, der også vil bringe ham til Egypten og Tyrkiet, annoncerede den russiske præsident Putin, at han har udstedt ordrer til det Russiske Forsvarsministerium om at indlede en delvis tilbagetrækning af russiske militærstyrker i Syrien. Meddelelsen kom fra Hmeymim-flybasen, hvor russiske styrker har hovedkvarter, og hvor han mødtes med den syriske præsident Bashar al-Assad.

»Jeg beordrer Forsvarsministeriet og generalstabschefen til at påbegynde tilbagetrækningen af den russiske militærgruppe til permanente lokaliteter«, sagde Putin til en tilhørerskare af militært personel. »Hen over lidt mere end to år har de russiske militærstyrker, sammen med den syriske hær, givet den mest kampdygtige gruppering af internationale terrorister deres marchordrer. På denne baggrund har jeg truffet en beslutning: Det meste af det russiske militærkontingent, der er i den Syriske Arabiske Republik, vil vende hjem til Rusland. I vender sejrrige hjem til jeres slægtninge, forældre, hustruer, børn og venner. Jeres fædreland venter på jer, mine venner. God rejse hjem, og tak for jeres tjeneste«, sagde Putin og advarede dernæst: »Hvis terrorister igen skulle løfte hovedet, vil vi levere dem et sådant slag, som de endnu ikke har set.

Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland. Men det vil ikke tvinge os til at folde hænderne og trække os. Det er ikke vores nationale karaktertræk. Tværtimod, så vil disse minder give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme – uanset, under hvilken forklædning, den måtte skjule sig …

Dette er, hvad militærtjeneste handler om; dette er førsteprioritet for dem, der har helliget deres liv til at tjene deres folk«, sagde præsidenten. »Ved at hjælpe det syriske folk bevare deres statsdannelse og modgå terrorangreb, har I leveret et knusende slag til dem, der åbenlyst og frækt truede vores land.«

Den syriske præsident Assad sagde, idet han takkede Putin for at hjælpe Syrien, »De resultater, vi har fået, er meget signifikante og betydningsfulde for os. Mødets spørgsmål – ødelæggelsen af militante kæmpere fra ISIS – er afgørende for hele verden. Vi tacklede det«, sagde Assad.

Generalløjtnant Sergei Surovikin, øverstbefalende for den russiske styrke i Syrien, rapporterede, at det militære kontingent allerede er begyndt at trække styrker tilbage, inklusive 25 fly og militærpersonel fra militærpolitiet, kommandoenheden, felthospitalet og minerydningscentret. »Den resterende styrke vil kunne tackle sine opgaver lige så effektivt.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (midten) sammen med den syriske præsident, Bashar al-Assad (venstre) og den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu (højre).

Der er intet urealistisk ved det, jeg her fremlægger om Sydvestasien og Afrika. Grunden til, at jeg er forhåbningsfuld, er, at det nye paradigme inden for internationale relationer har fået fodfæste, og den gamle imperieorden blegner. Den anden, mere subjektive grund til at være optimistisk er, at vi vil fortsætte med at kæmpe for at få dette til at ske.

Imperiet lurer stadig farligt, som en såret tiger, og kunne angribe. Imperiets ideologi med dets aksiomer og overbevisninger om forholdet mellem menneske og natur, mellem menneske og menneske og mellem nation og nation, vil fortsat være en kilde til fare for den menneskelige race. For eksempel, den overbevisning, at penge får ting til at ske. Eller miljøforkæmpernes idé om, at menneskelige aktiviteter for at hæve samfundets levestandard altid har en negativ virkning på naturen og miljøet, og at menneskene simpelt hen bør forhindres i at vokse i antal, og i en voksende levestandard.

Download (PDF, Unknown)

I Europa ser det endnu mere dystert ud, for de europæiske nationer befinder sig i en totalt kaotisk tilstand. Der er de øst- og sydeuropæiske nationer, der ønsker at gå sammen med Kina i Bælte & Vej Initiativet; der er et totalt hysteri fra EU’s side og også i vid udstrækning fra den tyske regerings side – hvad der så er tilbage af den – og som siger, »Kina opsplitter Europa«. Hvilket ikke er sandt! Kinesernes svar på denne anklage var, at Kina ikke behøver opsplitte Europa, det har det allerede selv gjort. Men der finder ingen diskussion sted i Europa om bankopdeling. Faktisk traf EU for blot et par uger siden beslutning om nye retningslinjer, der forbyder bankopdeling. De europæiske nationers overlevelse og disse EU-politikker er således uforenelige.

Vi må have en offentlig diskussion i Tyskland om f.eks., at vi må vende tilbage til den form for kreditpolitik, vi havde i perioden efter krigen med Kreditanstalt für Wiederaufbau (Kreditanstalt for genopbygning); men, vi må have finansiering af realøkonomien, og hele denne kasinoøkonomi må lukkes ned.

Jeg mener, at den største fare lige nu består i et ukontrolleret kollaps. Disse advarsler fra Bundesbank og BIS er virkelig en advarsel om, at folk må se at vågne op og ændre politik, før det er for sent: Så gå sammen med os i kampen for at få Glass-Steagall på dagsordenen, også i de europæiske lande.

Download (PDF, Unknown)

5. dec., 2017 – Det britiske Imperium forsøger, gennem deres saudiske aktiv og medskyldige elementer i Washington, at udløse en bredere, regional krig mod Iran, i hele Mellemøsten. I Yemen, hvor saudiernes indsats er gået til yderligheder i løbet af de seneste tre uger, ses dette af mantraet, der konstant følges af saudierne og de vestlige medier, hvor de konstant betegner houthiernes Ansarullah-bevægelse som »allieret med Iran«. For eksempel hævdede den saudiske ambassadør til Yemen, Mohammed al-Jaber, at de såkaldte forbrydelser, begået af houthierne, for en stor del skyldes deres »iranske uddannelse«.

En rapport fra Xinhua fra 4. dec. citerer en militær kommanderende, der er loyal over for den tidligere yemenitiske præsident, Ali Abdullah Saleh, der blev dræbt i går (4. dec.), og som rapporterer, at »i nattens løb nedkastede fly fra [den saudiske] koalition våben og diverse former for kommunikationsudstyr til de kommanderende, der anfører den anti-houthiske opstand i Sana’a«. Xinhua rapporterer ligeledes, at U.A.E.-udenrigsminister Anwar Gargash den 3. dec. tweetede, »at opstanden mod de iranskstøttede houthi-oprørere ’have brug for støtte’ for at ’beskytte den Arabiske Halvø mod Iran’. Desuden rapporterer Xinhua, at »pro-Saleh-soldater også fik luftstøtte fra saudiskledede krigsfly under nattens kampe med houthier, der gjorde fremskridt og indtog væsentlige nabolag i Sana’a«.

Teheran er kommet med en stærk respons. »Yemens befolkning vil få sine aggressorer til at fortryde deres handlinger«, sagde Irans præsident Hassan Rouhani i en fjernsynstransmitteret tale her til morgen, rapporterer AFP. Tasnim-nyhedsbureauet citerede kommandør for den Islamiske Revolutionsgarde, generalmajor Mohammad Ali Jafari, der hyldede Salehs død som den seneste episode i at modarbejde en række komplotter, inklusive i den kurdiske region af Syrien og i Irak, som de giver saudierne skylden for.

Rapporter på jorden i Yemen maler et grumt billede af det, der ville være sket, hvis det var lykkedes den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh at flygte fra Sana’a og slutte sig til den saudiske koalition. Det, de rapporterer, er, at en reel borgerkrig ville være brudt ud i hovedstaden og i andre områder, der har været under Houthi-Saleh-koalitionen (dvs., alliancen mellem Ansarullah-bevægelsen/militsen og Salehs Almene Folkekongresparti (GPC)).

Situationen i hovedstaden er nu under kontrol, og houthierne opfordrer det tilbageværende lederskab af GPC til at gentilslutte sig alliancen.

Saudierne har ikke evnen til at imødekomme den irregulære krigsførelse, lanceret af houthierne i et bjergrigt land, hvor konventionelle hære og våben er forældede, som tilfældet også var i Afghanistan. Uden at have en intern styrke, såsom det mislykkede Saleh-kup, er det næsten umuligt at besejre sådanne styrker, som det sås i Afghanistans tilfælde. Det eneste våben, der er tilbage, er masseudsultning af hele befolkningen.

På regionalt plan foretager saudierne og deres støtter i Storbritannien og USA nu træk for at optrappe imod Iran. Dette udfald og fremstød for en militær konfrontation med Iran kunne atter engang føre til, at hele Golfen og Sydvestasien sættes i brand.

Foto: Yemens tidligere præsident, Ali Abdullah Saleh, der den 4. dec. blev dræbt af houthi-oprørere.

Introduction:

Download (PDF, Unknown)

Table of Contents:

Preface
Introduction

A New Global Paradigm 11

China’s Role in the Economic Renaissance of West Asia and Africa 14

What is Win-Win Philosophy? 16

The Age of Mega-Projects Is Back 21

Redefining ‘Sustainable Development’ 22

‘Helping’ or Empowering Africa 24

The African Union Aims High 25

Africa Must Leap Ahead, Not Crawl Forward! 28
Chapter 1: West Asia: The Silk Road’s Crossroads to the Mediterranean and Africa 29

Egypt: A Bridge between Asia, Europe and Africa 30

Chapter 2: The Silk Road Reaches Africa 33

China in Africa: Myths or Facts 36

Europe, not China, Is Engaged in Land Grabbing in Africa 37

Defining an African Future 40

Chapter 3: The Economic Science Behind the World LandBridge 41

What is Infrastructure, Really? 41

Economics: The Ultimate Science 41

Platforms: Artificial Environments 44

Energy Flux Density 45

Power and Energy 45

Promethean ‘Fire’ 46

Aspects of the ‘Synthetic Environment’48

Materials 48

Water 49

Transportation 50

Energy 53

Space 55

A Future Platform: Nuclear Fusion 56

Nuclear Power: Fission and Fusion 56

Benefits of Fusion 58

New, Unique Applications of Fusion 59

Conclusion 60

Chapter 4: Financing Regional and National Infrastructure 63

Money vs. Credit 63

Credit and Productivity 64

Invariance of Historical and Modern Examples 66

President Roosevelt’s RFC 68

A Southwest Asia/Africa Regional Infrastructure Bank 69

Cooperation with International Development Banks  70

Public-Private Partnerships Cannot Substitute 73

Appendix: Egypt: Internal financing of development 74

A National Reconstruction and Development Bank 74

Appendix: “LaRouche on Money vs. Credit” 75

Chapter 5: Demography and Development 77

Case Study: Egypt—Myth of Overpopulation 79

Moving Forward and Outward 80

Egypt Reclaims the Desert 81

The New Nile Valley 82

Chapter 6: Integration of West Asia with the New Silk Road 85

The Bridge Among Continents 85

Completing the Land-Bridge Westward 87

Proposed Corridors Integrating Arab States 90

A Common Enemy: The Desert 91

Attacking the Desert from the Fertile Crescent 91

Petrochemicals: Industry of the Future 99

Plastics 100

Appendix—Case Study: Syria’s Reconstruction Project Phoenix 103

Financing Reconstruction in a Nation Ruined by War? 105

Physical-Economic Development 106

Syria and the New Silk Road 106

Conclusion 108

Chapter 7: Africa — Transport Network Integration 111

Colonial Legacy 113

Dependency on Roads 114

Landlocked Nations 116

Turning a Crisis Into an Opportunity 118

A. The Nile Basin and East Africa  119

Creating a Powerful North-South Axis 119

East Africa’s Economic Corridors 125

B. Southern Africa  134

Roads, Rails and Ports in Southern Africa 134

The South African High-Speed Rail Project 135

Gautrain 137

When Will South Africa Convert to Standard Gauge?138

Africa’s North-South Corridor 138

Africa Tomorrow 142

C. West and Central Africa  142

Fast Track Development Perspective for West and Central Africa 142

Ports Connecting to the BRI 144

Development of West Africa 145

Development of Central Africa 147

Mechanized Agriculture: Africa Can Feed Itself and the Rest of the World 147

D. North Africa 147

Dreams and Setbacks 149

Highway Networks 149

Maghreb Railway Networks 151

Trans-Maghreb High-Speed Rail 152

Morocco Joins the BRI: Tanger-Med Port and Technopolis 154

Algeria Joins, Too156

Bridging the Gap Between Europe and Africa 157

Chapter 8: Africa — Water Resources Development 161

Managing the Water Cycle as a Cycle 163

Category 1: Management of Land Flow 165

Into the Future: How Africa Can Lead the World 169

Category 2: Weather Control 170

Category 3: Desalination of Ocean Water 174

Africa’s Water Future 175

Case study: The Nile Basin 175

The Linear Facts 176

Lost to Evaporation 177

Hydropower, Water Management, Agricultural Development 181

Chapter 9: To Power Africa, Go Nuclear! 185

Energy Requirements 185

An African Visionary: Diop 189

Chapter 10: Africa — Food Security: Realizing Africa’s Vast Agricultural Potential  193

Land and Yield 195

China’s Contributions 197

Lake Chad Basin 198

Sudan 200

Commitment to Transformation 200

Chapter 11: Africa in Space 203

New Space Nations 204

Space as a Driver for Development 205

A World-Class Science Project

206 Case Study — South Africa: Looking to the Heavens to Develop the Continent  208 Scientific Orientation 209

Imagination and Wonder 211

Space Technology Can Support Africa’s Development Goals 212

Working with China and the BRICS 213

Chapter 12: Conclusions and Recommendations 215

The Political and Economic Context 215

Some Necessary Axiomatic Shifts 217

Recommendation: Understanding Physical Economics 218

Recommendation: Financing Infrastructure 219

Recommendation: Science and Technology 220

Recommendation: Transport 220

Recommendation: Power 221

Recommendation: Water 221

Recommendation: Agriculture 222

Chapter 13: Selection of Proposed Mega Projects in Africa 225

Pan-African High-Speed Rail Network 225

Regional and Continental Corridors 227

New Suez Canal and Industrial Zone 229

Transaqua: The Centerpiece of Africa’s Development 231

Grand Inga Dam Project 237

South African Nuclear Program 239

Sicily–Tunis Connector — TUNeIT 242

Gibraltar Euro-African Tunnel 245

»Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.«

Download (PDF, Unknown)

Det følgende er en af mange internationale hilsener til Schiller Instituttets konference, »At opfylde menneskehedens drøm«, der fandt sted i Tyskland 25.-26. nov., fra mange fremtrædende personer i hele verden:

Yemen: Fouad al-Ghaffari, stifter af Kontoret for Koordinering med BRIKS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og præsident for Yemen BRIKS Ungdomskabinet, præsenterede en smuk, 15 minutter lang video

med en rapport fra stedet og sender sine hilsener og hilsener fra mange af sine medarbejdere, der, på trods af de barske forhold i selve Yemen, arbejder ihærdigt for det fulde LaRouche-program i samarbejde med det kinesiske initiativ for Ét Bælte, én Vej (OBOR), den Nye Silkevej.

Fra Yemen afspillede han videobudskabet og sagde til publikum, der var forsamlet i Tyskland, »med en hel del smerte, blandet med håb, indspiller vi dette fjerde budskab på afstand, i dag, 17. okt., for at hilse jer, Schiller Instituttet, på jeres konference. Jeg hilser jer fra Sana’a Internationale Lufthavn. Den er lukket pga. saudisk aggression og har forhindret mig i at deltage i jeres konference, og ligeledes forhindret titusinder af yemenitter i at rejse for at få lægebehandling eller tage deres uddannelse eller udføre deres arbejde. Dette er en forbrydelse, som hele verden er vidne til.«

Hilsenen sluttede med en appel om »et nyt kapitel i bogen for de nye, internationale relationer«, som er blevet meget fremmet af præsident Trumps besøg i Kina. Dette besøg, sagde han, indeholder håbet om at »erstatte en doktrin for internationale relationer, der bragte sorg og ødelæggelse til verden, og som aldrig burde have eksisteret«, således, at menneskeheden nu kan bevæge sig »fra systemet for regimeskifte til det mere naturlige system for suveræne nationer, der forenes omkring drømmen om én menneskehed«.

(Se også video: https://www.youtube.com/watch?v=ZRDgTc2vHg4)

 Se også: RESOLUTION:
»For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«.
Vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference, 25.-26. nov., 2017

27. nov., 2017 – Den først ladning korn i mere end to uger kom i havn i den yemenitiske Hodeida-havn i går, med et skib, der var lastet med 5.500 tons hvedemel fra Kina. Humanitære grupper advarer imidlertid om, at ankomsten af livreddende forsyninger ikke bør misfortolkes som enden af den presserende krise, men i stedet som det første skridt i genoprettelsen af en vedvarende strøm af mad og medicin til et land med millioner af nødstedte civile, rapporterer New York Times.

»Vi er meget taknemlige over det, vi opnåede i går«, sagde Geert Cappelaere, Unicefs regionale direktør, med henvisning til et fly fuld af medicin og hjælpearbejdere, der fik lov at lande i Sana’a i lørdags, under en briefing søndag i Jordan. »Dette er imidlertid ikke nok. Der er behov for meget, meget mere.« Unicef leverede 1,9 mio. doser vaccine til Sana’a lørdag, og Cappelaere sagde, at det næste, vigtige skridt var at få dem frem til dem, der behøver dem. »At sikre, at forsyningerne, hvad de så end består af, når frem til alle sårbare piger og drenge i hele Yemen, er næste udfordring.«

Al Arabiya gjorde imidlertid et stort nummer ud af en lastbilkonvoj, sponsoreret af Saudi-Arabien, og som leverede 791 tons madkurve til Marib-provinsen, til distribuering ikke alene i Marib, men også i provinserne Jouf, Al-Bayda og Hadramout. Det ser imidlertid ud til, at de fleste af de områder, der er mål for distribuering af disse madkurve, er i områder, der kontrolleres af Yemens »officielle« regering, der støttes af saudierne, og ikke i områder, hvor houthiernes Ansarullah-bevægelse har kontrollen.

Foto: Arbejdere losser en nødhjælpsforsendelse fra et fly i Sana’a lufthavn, Yemen, 25. nov., 2017.

Vært Matthew Ogden: Godaften; det er 1. dec., og dette er vores strategiske fredags-webcast fra larouchepac.com.

Vi har meget stof at gennemgå i aften, for vi bliver i øjeblikket vidne til indvielsen af en helt ny æra på denne planet. Det, vi bliver vidne til, især i løbet af den seneste uge, siden afslutningen af den ekstraordinært historiske Schiller Institut-konference, der fandt sted nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend, er den kendsgerning, at den Nye Silkevejsdynamik – denne dynamik med store projekter og »win-win«-samarbejde, der er blevet initieret af Kina – denne Nye Silkevejsdynamik er nu den dominerende og virkelig uimodståelige dynamik på denne planet. Dette er noget, der fuldstændig er i færd med at omforme alle nationers politik på denne planet. Og tyngdecentret er skiftet væk fra det gamle paradigme, som vi har set i det transatlantiske system, og til dette Nye Paradigme, der nu har fået overtaget pga. de initiativer, som frem for alt Kina har taget.

Jeg vil gerne lægge ud med at afspille et kort uddrag af Helga Zepp-LaRouches ekstraordinære hovedtale, som hun holdt på denne konference, der var sponsoreret af Schiller Instituttet nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend. Konferencens titel var »At opfylde menneskehedens drøm«, og titlen på Helga Zepp-LaRouches hovedtale var »Den Nye Silkevej; Den nye model for internationale relationer«. Her er et kort uddrag af Helgas tale:

(Se hele Helgas video og tale i dansk oversættelse her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=22734)

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  So, let me start with an idea
of Gottfried Wilhelm Leibniz.  He said that we are actually
living in the best of all possible worlds.  This is a very
fundamental ontological conception.  It’s the idea that we are
living in a developing universe; that what makes the universe the
best of all possible ones is its tremendous potential for
development.  It is in such a way created, that every great evil
challenges an even greater good to come into being.  I think when
we are talking about the New Silk Road and the tremendous changes
which have occurred in the world, especially in the last four
years, it is actually exactly that principle working.  Because it
was the absolute manifest lack of development of the old world
order which caused the impulse of China and the spirit of the New
Silk Road having caught on that now many nations of the world are
absolutely determined to have a development giving a better life
to all of their people.
Now, I think that the New Silk Road is a typical example of
an idea whose time had come; and once an idea is in that way
becoming a material reality, it becomes a physical force in the
universe.
Now the Chinese Ambassador to Washington, Cui Tiankai,
recently made the point, that there were 16 times in world history,
when a rising country would surpass the dominant country up to
that point.  In twelve cases it led to a war, and in four cases
the rising country just peacefully took over.  He said that China
wants neither, but we want to have a completely different system
of a “win-win” relationship of equality and respect for each
other.
Obviously, the most important question strategically, if you
think about it, is that we can avoid the so-called Thucydides
trap.  That was the rivalry between Athens and Sparta in the 5th
Century BC, which led to the Peloponnesian War and the demise of
ancient Greece.  If this were to occur today between the United
States and China in the age of thermonuclear weapons, I think
nobody in their right mind could wish that; and therefore, we
should all be extremely happy that Trump and Xi Jinping have
developed this very important relationship.  I stuck my neck out
in the United States in February of this year by saying, if
President Trump manages to get a good relationship between the
United States and China, and between the United States and Russia, he
will go down in history as one of the greatest Presidents of the
United States.  Naturally, everybody was completely freaked out
because that is not the picture people are supposed to have about
Trump.  But I think if you look at what is happening, you will
see that Trump is on a very good way to accomplish exactly that.
So, he came back from this Asia trip with $253 billion worth
of deals with China.  I watched the press conference of the
Governor of West Virginia, Jim Justice, where he said that now,
because of China, there is hope in West Virginia.  West Virginia
is a totally depressed state; they have unemployment and a drug
epidemic.  But he said now we can have value-added production, we
will have a bright future.  So, the spirit of the New Silk Road
has even caught on in West Virginia.  Obviously the United States
has an enormous demand for infrastructure, especially now after
the destruction of all these hurricanes; which just to restore
what has been destroyed requires $200 billion, not even talking
about disaster prevention.  So, this is all on a good way that
China will invest in the infrastructure in the United States, and
vice versa; US firms will cooperate in projects of the Belt and
Road Initiative.
So, just think about it, because almost everything I’m
saying goes against everything you hear in the Western media.
But think:  From whom comes the motion for peace and development?
Is it coming from those who attack Putin, Xi, and Trump?  And
those who side with Obama?  It’s obviously time for people to
rethink how the Western viewpoint is on all of these matters.  Or
change the glasses which they have to look at the world.

OGDEN:  So, as you heard from Helga Zepp-LaRouche, that was
just a short excerpt from her speech, but she said we have to
change the glasses through which we look at the world.  That’s
what she did really with the entirety of her keynote address;
which was an hour long.  It is available on the
newparadigm.schillerinstitute.org website right now; but she
really did change the glasses, through which people should see the
world; both by reviewing what the strategic breakthroughs have
been in terms of the New Silk Road dynamic which has been
sweeping the planet and supplanting this outmoded and failed
geopolitical world order which has brought the world really to
the edge of what she said; this Thucydides trap and the danger of
thermonuclear war.  But she also did some very extraordinary; she
took the audience back through the history of the relationship
between the Confucianism of China and the Leibnizian philosophy
of Europe.  This was the best of European culture, and really the
consolidation of the Renaissance culture of Europe.  What
Gottfried Leibniz was able to do in his time, recognizing the
failures of European culture due to the kinds of rivalries
between these warring empires and what had really turned into a
corruption and a rot at the core of the European system at that
time; he said the future can be secured if we recognize the best
of European culture — the Christianity and the heritage of the
Greek philosophy which built European culture; but put this
together with the aspects of Chinese Confucianism which are in
fact harmonious with the best of the ideas of European
philosophy.  He pointed out, that the idea of an understanding of

the pre-established harmony between man’s creative mind and the
created universe is something, which indeed is recognized in
Leibnizian European philosophy; but is also at the core of
Confucian philosophy.
Helga Zepp-LaRouche said that in a very real way, Xi Jinping
has reflected a profound understanding of this kind of harmonious
relationship between man and the created world, and also between
the nations of this planet, and has given it a substance;
actualized this idea through the form of the New Silk Road.  She
also reviewed the history of her husband’s — Lyndon LaRouche’s
— role in creating the basis of the ideas that are now taking
their form in this New Paradigm of development coming out of
China and the Belt and Road Initiative.  She traced it all the
way back to a paper that Lyndon LaRouche had written in the 1970s
about the development of Africa, and the fact that his ideas —
which were at the core of that vision — are now what are
actually taking place in Africa and other nations that are being
touched by the Belt and Road Initiative.  Again, this is an
extraordinary keynote address, and we would encourage you to
watch the speech in its entirety.
But after Helga LaRouche’s keynote, the conference — which
was a two-day conference — unfolded; and it was a series of
extraordinary panel after extraordinary panel.  The first panel
was titled “The Earth’s Next Fifty Years”; obviously taking that
from the title of a wonderful book that was published by Lyndon
LaRouche over a decade ago.  But this panel began with a keynote
by Professor He Wenping, who’s the Director of African Studies at
the Chinese Academy of Social Sciences in Beijing.  The speech
was “President Xi’s Perspective for the Year 2050 and the
Perspective of African Development”.  That was followed by the
former Transport Minister of Egypt, who gave a speech called
“Integration of Egypt’s Transportation Plans 2030 with the New
Silk Road Project”.  Then, there was a statement from George
Lombardi, who is the former social media consultant to President
Donald Trump; and his speech was titled “The Trump
Administration: Impending Economic Policies and Media Discord”.
Then that panel concluded with a speech by Marco Zanni, who is a
member of the European Parliament from Italy.  His speech was
titled “A Future for Europe after the Euro”.
Panel I was followed by Panel II, which was the second panel
of the first day, which was titled “The Need for Europe To
Cooperate with China in the Industrialization of Africa and the
Middle East; Transaqua as the Rosetta Stone of the Continent’s
Transformation”.  This began with an extensive speech by Hussein
Askary, who is the Southwest Asia coordinator for the Schiller
Institute.  This was on “Extending the Silk Road into Southwest
Asia and Africa; A Vision of an Economic Renaissance”.  The bulk
of this is also actually included in a new Special Report that is
just been published by the Schiller Institute, that was jointly
written by Hussein Askary and Jason Ross.  He was followed by the
Foreign Director of the Bonifaca S.p.A., Italy, company, which is
actually involved with China in building this Transaqua project.
It’s called the Italy-China Alliance for Transaqua.  Then, the
General Consul to Frankfurt from Ethiopia spoke — Mehreteab
Mulugeta Haile.  The title of his speech was “The Need for Europe
to Cooperate with China in the Industrialization of Africa”.
Then that panel concluded with a speech by the Executive Manager
of Pyramids International called “Egypt’s 2030 Mega Projects:
Investment Opportunities for Intermodal and Multimodal
Connectivity”.
The third panel took place on the second day of the
conference, and that panel was titled “Europe As the Continent of
Poets, Thinkers, and Inventors: An Optimistic Vision for the
Future of Europe”.  It was keynoted by Jacques Cheminade, who’s
the former Presidential candidate in France.  His speech was
titled “What Europe Should Contribute to the New World Paradigm”.
Then, Dr. Natalia Vitrenko, who’s the chairwoman of the
Progressive Socialist Party of Ukraine, gave a speech — “China’s
Initiative from the Doom of Self-Destruction, to Prosperity and
Progress; A View from Ukraine”.  Then, a speech from a
representative from Serbia; an author and journalist named Dr.
Jasminka Simic.  Her speech was titled “One Belt, One Road — An
Opportunity for Development in the Western Balkans”.  Then that
panel concluded with a speech from Bulgarian Academy of Sciences
Professor Mariana Tian — “Bulgaria’s Contribution to the Belt
and Road Initiative”.
There were also two other speeches; the chair of the
Anglo-Hellenic and Cypriot Law Association, and the founding
Director of the China Africa Advisory.
Then, the concluding panel of the entire conference, Panel
IV; “The System We Live in Is Not Earthbound — Future
Technologies and Scientific Breakthroughs”.  This was keynoted by
Jason Ross, scientific advisor to the Schiller Institute.  His
speech was titled “The Scientific Method of LaRouche”.  He was
followed by Prof. Dr. Helmut Alt, from the University of Applied
Sciences in Aachen; who gave a speech — “Energy Transition; From
Bad to Worse”.  Then that concluded with Dr. Wentao Guo, from
Switzerland — “Current Situation of High Temperature Gas-Cooled
Reactors in China”.
Then there was an extensive Q&A period after that, in which
there was very important input from the audience.  The attendees
at this event — which you could see just from the speaker’s list
alone — represented countries from Western Eurasia, from Central
Europe, from Africa, from the United States, from Western Europe,
from Scandinavia, from really literally all over the world.  This
was an extraordinary conference.
There was a resolution that was adopted at the concluding of
the conference that I’d like to put on the screen here [Fig. 1].
The resolution is taking a note from what China has committed
itself to — eliminating poverty by the year 2020 in China.  So,
this is the resolution adopted by the Schiller Institute
conference in Bad Soden, Germany:

“At this conference, with the title ‘Fulfilling the Dream of
Mankind,’ we discussed the incredible transformation of the world
catalyzed by the Chinese initiative of the New Silk Road. The
Belt and Road Initiative, which is creating optimism in Asia,
Africa, Latin America, more and more states in Europe, and after
the state visit of President Trump in China, in several states
within the United States.
“The Belt and Road Initiative has the concrete perspective
on how poverty and underdevelopment can be overcome through
investment in infrastructure, industry and agriculture, based on
scientific and technological progress. The Chinese government
which uplifted 700 million out of poverty in the last 30 years,
has now proclaimed the goal to lift the remaining 42 million
people living in poverty out of their condition, and create a
decent living standard for the entire Chinese population by the
year 2020.
“Within the European Union, there are living approximately
120 million people below the poverty line, according to our own
criteria characterizing the costs of life. Given the fact that
Europe is still an economic powerhouse, there is no plausible
reason why Europe cannot uplift these 120 million people out of
poverty by the year 2020, as well. The best way to accomplish
this is for the EU, all European nations, to accept the offer by
China to cooperate with China in the Belt and Road Initiative on
a ‘win-win’ basis.
“We, the participants of the Schiller Institute conference,
call on all elected officials to join this appeal to the European
governments. Should we in Europe not be proud enough to say, if
the Chinese can do this, we can do it, too?”

As you can see here, newparadigm.schillerinstitute.com, that
is the location of the proceedings of this conference which will
be published as they’re prepared; but also, that resolution that
I just read to you, is available on that website
—newparadigm.schillerinstitute.com — and it’s collecting
signatures.  It’s something that you can add your name to and you
can circulate that.  Obviously, it applies not only to Europe,
but applies to the United States as well; this goal of
eliminating poverty by building infrastructure and high
technology projects to increase the living standards and the
productivity of our populations; as China is doing through the
Belt and Road Initiative.  This is what can be accomplished in
the United States.  We’ll review a little bit of that.
I do want to note that Helga Zepp-LaRouche made a special
notice of the statement by West Virginia Governor Jim Justice
after he secured $87 billion in joint investment into the state
of West Virginia; which is greater than the entire GDP of that
state.  This accomplishment is really the spirit of the New Silk
Road, which is now sweeping through the world and has even taken
hold in our very own state of West Virginia here in the United
States.
Now, let’s look at the extraordinary rate of developments
that have occurred since this conference happened in Frankfurt,
Germany last weekend.  This is part of putting on those new
glasses that Helga LaRouche talked about in order to see the
world as it really is; not to see the world through the kind of
spin and propaganda that you’re inundated with on a daily basis
by the media.  If you were following the media, you would think,
that the only issue on the table, are the series of sex scandals
that are coming out from celebrities and news anchors and so
forth and so on.  And you would miss the fact that we are
literally living in the absolute epicenter right now in history
of a total paradigm shift in the history of mankind.
So, let’s look at this extraordinary rate of developments.
This conference, obviously, in Europe — the Schiller Institute
conference — took place right on the heels of President Trump’s
extraordinarily successful trip to Asia; where he had his state
visit-plus visit with President Xi Jinping in China.  And the
$250 billion worth of deals that were signed there for joint
investments, the fact that President Xi Jinping put directly on
the table the idea of the United States and US businesses
collaborating with the Belt and Road Initiative, and the fact
that President Xi Jinping and President Trump solidified a very
close personal relationship and really ushered in a new era of
US-China collaboration.  After that, just during the course of
the last five days, you’ve seen what was just mentioned there in
the resolution from the Frankfurt conference; that nations of
Europe are now beginning to reach out and reciprocate the hand of
friendship that’s coming from China to participate in the Belt
and Road Initiative.
This is taking place most significantly in the more
impoverished countries of Eastern and Central Europe.  We have
the just-concluded 16+1 talks, which occurred in Budapest,
Hungary.  This is the meeting of the so-called CEEC, or the
Central and Eastern European Countries — those are the 16; and
then the +1 is China.  So, this is the 16+1, the Central and
Eastern European Countries plus China.  What was discussed at
this conference was the further coordination between these
countries of Eastern Europe and the Chinese, especially on the
idea of the Belt and Road Initiative; the New Eurasian
Land-Bridge as it was termed by Helga and Lyndon LaRouche back in
the 1980s.  The core feature of that proposal back in the end of
the 1980s, which gave birth to this idea of the Eurasian
Land-Bridge, was the idea of taking these Eastern European
countries — what had been formerly part of the Soviet Union or
the Soviet space — and taking what was an under-developed area
of Europe and developing it through bridging Western Europe with
Russia and then beyond through these kinds of transportation
corridors and high technology development grids.  That’s exactly
what China was discussing with these countries in Eastern Europe
during the 16+1 conference.  These are mainly countries such as
Hungary, Serbia, Poland, which really this is their conception of
themselves; they serve as Europe’s front door onto the New Silk
Road.  As the New Silk Road comes westward across Eurasia, the
front door to Europe are these Eastern European countries.  They
have gone from being on the margins of Europe with
under-development and poverty and prolonged unemployment and
these other crises, they’ve gone from being on the margins to
being at the very center of this new dynamic which is sweeping
from the East.
This is referred to in Hungary as their “eastward opening”;
that Hungary’s future is to orient towards this new era of
development which is coming from Eurasia, rather than orienting
towards the collapsing system of Western Europe and the failed
EU.  Zhang Ming, who’s China’s ambassador to the European Union,
published an article that was published immediately prior to the
16+1 meeting on November 27th, in which he emphasized the central
role of the Belt and Road Initiative in China’s policy towards
Europe.  He said, “As China and Europe work together to synergize
the Belt and Road Initiative, the 16 CEEC countries will play a
more prominent role as a hub which connects Asia and Europe.
Faster development in CEEC countries contributes to a more
balanced development across Europe and European integration.”
So, in other words, the faster development of these impoverished
countries in Central and Eastern Europe will be a “win-win” for
everybody involved.  He used these words, that these countries
will serve a “prominent role as a hub which connects Asia and
Europe.”
Then as Hungarian Prime Minister Viktor Orban stated a few
weeks ago — and he was the host of this meeting in Budapest,
Hungary obviously — but this was a statement that he made back
in October.  This is absolutely to the point of what we’re
discussing on this webcast today; this idea that the Belt and
Road Initiative is now the irresistible and dominant dynamic on
this planet.  This is a quote from Prime Minister Orban:  “The
world’s center of gravity is shifting from West to East.  While
there is still some denial of this in the Western world, that
denial does not seem to be reasonable.  We see the world
economy’s center of gravity shifting from the Atlantic region to
the Pacific region.  This is not my opinion, this is a fact.”
Now incidentally, that quote, that statement by Prime
Minister Orban, is exactly the point that Lyndon LaRouche made in
this book; this very prescient book that he published over a
decade ago called {Earth’s Next Fifty Years; The Coming Eurasian
World}.  In that book, Mr. LaRouche said the dominant dynamic of
the world is going to be the rising countries of Asia; these are
where the most concentrations of population are, this is the
fastest rates of growth.  And this is where the world’s center of
gravity is shifting economically; the coming Eurasian world, or
the Pacific-centered world.  So, this is a direct echo of exactly
what Lyndon LaRouche said way back when before any of this
economic miracle took place.  But Mr. LaRouche was very prescient
on that fact.
Now, while a number of leading European press outlets have
been doing exactly what Viktor Orban said — denying this fact;
trying to deny this inevitable fact that the center of gravity
has shifted from West to East.  You had, for example, the
{Financial Times} ran an extensive article headlined “Brussels
Rattled As China Reaches Out to Eastern Europe”; obviously just
hysterical that these Eastern European countries are now oriented
towards the Belt and Road Initiative.  Despite that fact, there
are some leading circles in Europe who are, indeed, recognizing
that Europe’s future lies in joining this New Paradigm.
Obviously, that could be seen from this extensive speaker’s list
at the Schiller Institute conference in Frankfurt; but there was
another very significant conference that occurred just a few days
later this week in Paris.  This was the first annual Paris Forum
on the Belt and Road Initiative; so it’s going to take place very
year.  This is the first annual event.  It was co-organized by
the Chinese embassy and the French Institute for International
and Strategic Affairs — IRIS is their acronym.  This is the
third largest think tank in Paris.  The founding director is
Pascal Boniface, who is very positive in terms of his attitude
towards this idea of France and Europe as a whole joining with
the Belt and Road Initiative.  There were some 400 people in
participation at this very important event.  There were think
tanks, there were civil servants, people from the French
government, there were heads of different French companies —
CEOs — retired military, there were cultural figures, and there
were media who attended.  Among them, the forum was addressed by
the Chinese Ambassador to France, Zhai Jun.  He put directly on
the table, France, Europe should join this new emerging paradigm,
this Belt and Road Initiative.  This goes directly along with the
attendance by Raffarin, the former Prime Minister of France to
the Belt and Road Forum that occurred this past Spring in
Beijing.  There have been other prominent figures inside France
who have done exactly what these people have done at this very
significant event, and said “Look, this is the future of the
world economy.  The center of gravity has shifted, and we better
get on board.”  This was also the subject, by the way, of Jacques
Cheminade’s speech at the Schiller Institute conference; and this
is something that he’s been in extensive conversation with, with
numerous leading figures inside France as part of his
Presidential campaign.  He even met with the former President of
France, Francois Hollande, while he was President at the Elysée
Palace and discussed exactly this idea.
So, as you can see, the movers and shakers behind this, the
ideas which are driving history, are really the leaders and the
collaborators of the LaRouche Movement worldwide.
Let me shift focus now.  We’re continuing to catalog the
extraordinary rate of developments that have occurred just over
the last five days since this extraordinary conference in
Frankfurt.  Let’s shift focus now to Latin America.  We had the
11th China-Latin America-Caribbean Business Summit, which
happened in Uruguay; actually it’s still happening.  It started
yesterday, and it’s going through this Sunday, so it’s a four-day
conference.  This was to discuss the idea of how Western
Hemisphere countries, especially countries in South and Central
America, can participate in China’s One Belt, One Road
Initiative.  Whereas this is the 11th annual conference between
the Central and South American countries and China, this was by
far the largest of these conferences to have taken place.  There
were over 2500 people in attendance, which included high-level
businessmen, government officials, and policymakers from all over
Latin America.  One of the plenary sessions which took place at
this conference was titled, “A New Vision of Collaboration Among
China, Latin America, and the Caribbean in the Framework of the
One Belt, One Road Strategy”.  So, that’s explicit; this is the
idea of Latin American joining the New Silk Road.
Just because we’re discussing Latin America, there was a
wonderful sentiment which was voiced by Chilean President
Michelle Bachelet.  This was a speech that she gave on November
23rd at the celebration of the 10th anniversary of the founding
of the Confucius Institute in Chile.  She said, “The world is
orienting more than ever towards China and the Pacific Basin.
Therefore, we know very well that our relationship with China and
the Asia-Pacific in particular, is crucial for us to fulfill our
destiny.”  She said, “Chile’s relationship with China goes well
beyond trade ties.  It is one of our primary political partners
on the path to opening integration and cooperation for progress.”
Then Michelle Bachelet said after she retires as the President of
Chile, she intends to study the Chinese language in depth.  So,
that’s a commitment that perhaps all heads of state should make,
as we recognize that the center of gravity of the world’s
strategic and economic reality is shifting towards China.  We did
see that from President Trump’s granddaughter, Arabella Kushner
— that’s Ivanka’s daughter — where she recorded the song in
Mandarin Chinese.  A video of her singing a song in Mandarin
Chinese, and sent that as a goodwill offering to President Xi
Jinping in China.
And one more item I should just note.  This is a
yet-unconfirmed report, but it’s very credible, that Japan — now
we’ve shifted from Europe to Central and South America, and now
we’re in the Asia Pacific.  Japan is actively considering joint
projects with Chinese companies on building the One Belt, One
Road.  This is hugely significant, judging by the historic
conflicts between Japan and China, which have been played on by
these Western geopoliticians for decades; to try to keep these
two extraordinarily significant countries from collaborating.  If
Japan and China collaborate on the Belt and Road Initiative, this
is a dynamic which is absolutely unstoppable.  There was an
article in a Japanese paper titled “Government To Help Japan,
China Firms in Belt and Road”.  It reports that the Abe
government is considering supporting companies to carry out joint
projects with Chinese companies along the Belt and Road.  I think
underscoring this fact, as I stated in the beginning of today’s
broadcast, that the Belt and Road is an absolutely unstoppable
and irresistible dynamic; which has now become dominant and is
something which cannot be ignored.  Underscoring that fact that,
indeed, this New Silk Road is the dominant irresistible dynamic
on this planet, here’s a statement from the {Global Times} which
is absolutely to the point.  It says “Generally speaking, Japan’s
economy has been always greatly dependent on overseas markets.
So, for the sustainable development of its economy, Japan needs
access to the business opportunities offered by the vast
infrastructure projects along the Belt and Road route.”
So, this is the sentiment that’s being expressed by
everybody.  We go from the hosts of this first annual conference
on the Belt and Road Initiative in Paris.  Look at what Viktor
Orban said at the 16+1 conference in Budapest, Hungary.  Look at
what Michelle Bachelet said in Chile at the Confucius Institute.
Look at the statements that were made at this Central and South
American-China Business Forum.  Look at what’s now being said in
Japan.  Look at the statements that were made at the Schiller
Institute conference in Frankfurt.  And look at what was done by
President Trump during his trip to China, and the summit that he
had with President Xi Jinping.  Everything is being shaped by
this initiative, by the New Silk Road; by this initiative which
is coming out of China for “win-win” mutually beneficial
cooperation on great project development for the entire planet.
This is the dominant of the future.
As Helga Zepp-LaRouche said, you need to put on the new set
of glasses to be able to see reality as it really is; not through
the skewed mirrors and the propaganda which is coming out of the
Western media.  I think that perhaps the best statement, and the
most candid statement of all — of all of these statements about
the reality of this future dynamic — and why the United States
and Europe and South America and Asia need to jump on board with
the New Silk Road, need to join with this new dynamic and catch
this spirit of the New Silk Road; probably the best and most
candid of those statements came out of Governor Jim Justice from
West Virginia during his press conference that he gave there at
the state capital, announcing this extraordinary $87 billion deal
between China and the state of West Virginia.  Here’s what
Governor Jim Justice had to say:

GOVERNOR JIM JUSTICE

:  And I would say to all of you
all that may be doubters that this could become a reality, “Don’t
get on the wrong side of it.”  Because, really and truly, it’s a
comin’.  It’s a comin’.”

OGDEN:  “It’s a comin’.”  I would say to all the doubters,
“this could become a reality, ‘Don’t get on the wrong side of
it.’  Because it’s a comin’,” he said.  “It’s a comin’.”   So,
that was actually from the conclusion of a really wonderful and
important video that was just put on the LaRouche PAC website
this week, all about West Virginia.  West Virginia, which as
Helga LaRouche said, is known across the country right now as the
epicenter of poverty, unemployment, drug epidemic overdoses, and
just general backward economic conditions.  West Virginia could
now become the cutting edge and the economic driver of the entire
Appalachian region here in the United States because of this
“win-win” investment that came from China.  So, I would encourage
you to watch that video in full on the LaRouche PAC website.
But let me just say, this is an extraordinary rate of
development of events that have occurred over the past five days.
I think that anybody who is looking at the reality soberly and
with clarity will see that, indeed, the efforts of the LaRouche
Movement over the past several years to put this question on the
table; to put this idea of a New Paradigm of economic cooperation
and “win-win” development, this New Silk Road — this Eurasian
Land-Bridge, this World Land-Bridge idea.  Put that on the table
and to shape all of the discussions that are occurring at the
highest levels of policymaking worldwide around that idea.  I
think that truly is becoming the dominant dynamic, and it’s a
testament to the fact that a small handful of people with very
powerful ideas, can indeed be very successful in shaping the
course of world history.
Now, I would say that what Helga LaRouche began, those
remarks that I played at the beginning of the show; this idea of
the greatest, the best of all possible worlds — what Gottfried
Leibniz had to say.  This is an understanding of how the universe
corresponds to the creative will of mankind.  That there is a
principle of good that is behind the creation, the creation of
the universe; and that principle of good corresponds with the
creative nature of mankind.  And when mankind acts on that
creative quality, and acts for the benefit of the greatest number
of possible people, the greatest possible General Welfare; acts
on the basis of this principle of good, that the universe
corresponds and, indeed, responds.  Because of this harmony, this
pre-established harmony which Leibniz discussed.  That was at the
core of his understanding of the best of all possible worlds.
So, with that axiomatic understanding of the philosophical
nature of what this effort is all about — to bring about a New
Paradigm of human relations on this planet — let’s conclude with
the concluding quote from Helga Zepp-LaRouche during her keynote
at that Schiller Institute conference in Germany.  Helga
Zepp-LaRouche said the following:  “If we revive the Classical
culture of all nations, and enter a beautiful dialogue among
them, mankind will experience a new renaissance and unleash an
enormous creativity of the human species like never before.
“So, it is very good to live at this moment in history and
contribute to make the world a better place.  And it can be done,
because the New Paradigm corresponds to the lawfulness of the
physical universe in science, Classical art, and these
principles.  What will be asserted is the identity of the human
species as {the} creative species in the universe.”
So, as Helga Zepp-LaRouche said, it is very good to live at
this moment, and to contribute to this New Paradigm which is now
emerging on this planet, and to contribute to the good of
mankind.
So, thank you very much for joining us here today.  We
strongly encourage you to not only watch Helga Zepp-LaRouche’s
keynote address in its entirety, but to stay tuned to that
Schiller Institute channel as all of these panels, all of these
videos, all of these presentations are produced and put up on the
website for you to watch in their entirety.  So, thank you for
joining in, and let’s continue to spread the spirit of the New
Silk Road.  Thank you and good night.

Tom Gillesberg: »Velkommen til vores første offentlige møde – i Danmark, vel at mærke – efter valget fandt sted. Vi kan jo begynde med at nyde synet af vore plakater her bagved, for de er desværre nu alle blevet taget ned; de hænger ikke længere i lygtepælene; København og de andre byer, hvor vi stillede op, er blevet lidt mere kedelige igen. Men vi kan begynde med at sige tak til alle dem, der stemte på os. Og jeg tror, jeg kan garantere, og de kan føle sig lidt som nogle små profeter, for de var i stand til at se det, som de fleste tilsyneladende ikke var i stand til at se; nemlig, at der er en ny, ustoppelig forandring i gang i verden, der også kommer til at svømme hen over Danmark, bare vent og se.

Nogle af os var privilegerede og fik en ekstra smag på det, i form af den konference, Schiller Instituttet netop har afholdt i Frankfurt, Tyskland, hvor vi havde en lang række talere – det vil jeg komme tilbage til – som faktisk befandt sig mere eller mindre inde i denne proces med at udbrede Bælte & Vej Initiativet til Asien, til Afrika; gøre det her til det Nye Paradigme, der regerer her på kloden…«

Hør hele Toms fremlæggelse:

https://soundcloud.com/si_dk/schiller-instituttets-konference-i-tyskland-realiser-menneskehedens-drom-med-den-nye-silkevej

Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.

Download (PDF, Unknown)

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

RESOLUTION: »Europa må ende fattigdom for sine 120 millioner fattige frem til år 2020«

Resolution vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, 26. nov. 2017.

Helga Zepp-LaRouche: Hvis der ikke er flere spørgsmål, vil jeg gerne oplæse mit forslag til denne resolution, som jeg gerne vil have, I vedtager – eller én af dem.

På denne konference, der havde titlen, »At opfylde menneskehedens drøm«, drøftede vi den utrolige transformation i verden, der er blevet katalyseret af det kinesiske initiativ for den Nye Silkevej; Bælte & Vej Initiativet, der skaber optimisme i Asien, Afrika, Latinamerika, flere og flere stater i Europa og, efter præsident Trumps statsbesøg til Kina, i flere stater i USA.

Bælte & Vej Initiativet har det konkrete perspektiv for, hvordan fattigdom og underudvikling kan overvindes gennem investering i infrastruktur, industri og landbrug, baseret på videnskabelig og teknologisk fremskridt. Den kinesiske regering, der i løbet af de seneste 30 år har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, har nu bekendtgjort målet om at løfte de tilbageværende 42 millioner mennesker, der lever i fattigdom, ud af denne tilstand og skabe en anstændig levestandard for hele den kinesiske befolkning frem til år 2020.

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

Vi, deltagerne på Schiller Instituttets konference, opfordrer alle folkevalgte personer til at tilslutte sig denne appel til de europæiske regeringer. Skulle vi i Europa ikke være stolte nok til at sige, at, hvis kineserne kan gøre dette, så kan vi også? [applaus]

RESOLUTION: »For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«

26. nov., 2017 – Deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, vedtog enstemmigt følgende resolution om krigen i Yemen:

»I betragtning af den dokumenterede kendsgerning, at krigen mod Yemen, der er blevet ført af den saudiskledede koalition siden marts 2015, har været årsag til en humanitær krise uden sidestykke i dette land som resultat af bombardement af landets infrastruktur og den totale blokade til lands, til vands og i luften, der er gennemført, kræver deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, den 25.-26. nov., 2017:

1. En øjeblikkelig våbenstilstand mellem alle parterne;
2. Ophævelse af blokaderne mod landet, især mod havnen i Hodeida og den internationale lufthavn i Sana’a, og som muliggør omgående humanitærhjælp til landet;
3. En tilbagevenden til den nationale forsoningsproces og dialog, som var i gang, men som blev afbrudt af krigen. (Denne forhandlingsproces må føres under FN-regi og udelukkende mellem nationale, yemenitiske grupperinger uden indblanding fra regionale eller globale magter, men sponsoreret af Rusland, Kina og USA som garanter for gennemførelse af det sluttelige resultat af dialogen.) Formålet med sådanne forhandlinger er at finde en politisk løsning på krisen i Yemen.
4. At hjælpe Yemen med en hurtig og storstilet genopbygningsproces, der fokuserer på infrastrukturprojekter for at genvinde nationens levebrød og Yemens integration i Bælte & Vej Initiativet.«

Jason Ross interviewer Harley Schlanger på den første dag af konferencen, “At opfylde menneskehedens drøm”.

22. nov., 2017 – Præsident Donald Trumps kommentarer til journalister efter sin telefonsamtale den 21. nov. med præsident Vladimir Putin udgjorde endnu en bekræftelse af hans hensigt om at føre en fornuftig udenrigspolitik mellem stormagter, og giv pokker i Russiagate-torpedoerne. Dette er især sandt, når det kombineres med Putins samtidige initiativer til mange sider for at bevæge Syrien hen imod økonomisk genopbygning og nationale valg, hvor han tydeligvis regner med amerikansk samarbejde.

På vejen ud af Det Hvide Hus sagde Trump, »Præsident Putin og jeg havde en god samtale vedr. Syrien, Nordkorea og andre ting, og den varede næsten halvanden time«. Dette gør det næsten til det topmøde, som de af rådgivere og papirskubbere blev forhindret i at afholde i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang den 11. nov.

Interessant nok sagde senator Ben Cardin (D-MD), der er en af de mest rabiate fortalere for anti-russiske sanktioner i Kongressen, til CNN senere den 21. nov., »Jeg mener, vi må have kommunikation mellem Ruslands præsident og USA. Så det er OK. Jeg har intet imod samtalen.« Alt imens senatoren ikke gjorde verdensfreden nogen tjeneste, så anerkendte han, at præsident Trump bekræfter en virkelighed.

RT rapporterede, at Putin briefede Trump om sit tilbud og forsøg på at organisere en Syrisk Kongres for National Dialog i Sotji. »Putin talte atter om at normalisere bilaterale [USA-Rusland] relationer, især mht. bekæmpelse af terrorisme.«

Foto: USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin konverserer på vej til ’familiefotoet’ i forbindelse med APEC-ledertopmødet i Da Nang, Vietnam, 11. nov., 2017.

21. nov., 2017 – Der skrives historie i Sotji, hvor den russiske præsident Vladimir Putin holdt et ikke-annonceret møde med den syriske præsident Bashar al-Assad den 20. nov. og dernæst introducerede ham til det russiske militære lederskab, der »var med til at redde Syrien«. I dag briefede Putin præsident Donald Trump om sine drøftelser med Assad. I morgen, 22. nov., vil Putin være formand for Astana-forhandlingerne sammen med de to andre garantlande, Iran og Tyrkiet, og vil konsultere med Assad under forhandlingsforløbet. Ligeledes i går talte Putin over telefon med Qatars emir.

Fokus for drøftelserne mellem Putin og Assad var, at sejren over ISIS var begyndelsen på en politisk proces for at bringe fred og forsoning til Syrien. Kreml har udlagt lange uddrag af drøftelserne mellem de to ledere, der giver en fornemmelse af den historiske betydning af forhandlingerne. Her følger uddrag af disse drøftelser:

Putin begyndte: »Velkommen til Sotji. Lad mig først lykønske Dem med Syriens resultater med at bekæmpe terroristgrupper, såvel som med den kendsgerning, at det syriske folk, på trods af meget vanskelige prøvelser, gradvist bevæger sig mod den endelige og uundgåelige besejring af terroristerne.

Hr. præsident, som De ved, skal jeg mødes med mine kolleger – præsidenterne fra Tyrkiet og Iran – her i Sotji i overmorgen. Vi har aftalt at afholde yderligere konsultationer med Dem under vores møde. Hovedemnet på dagsordenen er selvfølgelig en fredelig og varig, politisk afgørelse i Syrien, efter fordrivelsen af terroristerne.

Som De ved, så, ud over de partnere, jeg har nævnt, arbejder vi også tæt sammen med andre lande, som Irak, USA, Egypten, Saudi-Arabien og Jordan. Vi opretholder konstant kontakt med disse partnere.

Jeg vil gerne diskutere med Dem, de basale principper for den politiske proces og den Syriske Nationale Dialog-Kongres, hvis idé De har støttet. Jeg vil gerne høre Deres synspunkter om den aktuelle situation og udviklingsperspektiver og Deres synspunkter vedr. den politiske proces, som sluttelig bør implementeres under FN’s regi. Vi håber ligeledes, at FN vil gå med i [den politiske] proces i sit slutstadium.«

Assad svarede, idet han anerkendte Ruslands rolle i at hjælpe Syrien med at vinde krigen mod terror: »I denne periode har vi opnået stor succes både på slagmarken og på den politiske side. Mange regioner i Syrien er blevet befriet for terroristerne, og de syrere, der måtte flygte fra disse regioner, kan nu vende tilbage.

Det bør anerkendes, at operationen bragte fremskridt til den politiske afgørelse i Syrien. Og processen, som blev igangsat, og som Rusland promoverede med forskellige bestræbelser, fortsætter, frem for alt, baseret på respekt for FN’s charter, statens suverænitet og uafhængighed. Denne holdning er blevet forsvaret på forskellige internationale platforme, inklusive i Astana-forhandlingerne. Det samme gælder planerne om at afholde den Syriske Nationale Dialog-Konference om et par dage. I dag har vi en fremragende mulighed for at drøfte både den forestående konference og det forestående topmøde, og til at koordinere vore synspunkter om de næste skridt.

Først vil jeg gerne benytte anledningen til at overbringe det syriske folks lykønskninger og taknemmelighed over for Dem, hr. præsident, for vores fælles succes i forsvaret af Syriens territoriale integritet og uafhængighed. Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed over for de institutioner i den russiske stat, der ydede hjælp – primært det Russiske Forsvarsministerium, der har støttet os under hele denne operation. Jeg vil også gerne overbringe vores taknemmelighed over for det russiske folk, der fortsat er en venligtsindet nation for os. De har støttet os hele vejen.«

Putin responderede ved at bemærke, at, takket være Astana-forhandlingerne, kunne deeskaleringszoner bygges, og forudsætninger for den politiske proces blev etableret. »Baseret på resultatet af dette møde [med Assad], vil jeg yderligere konsultere med lederne af de lande, jeg netop nævnte. En samtale med emiren af Qatar er planlagt for i dag. I morgen taler jeg med den amerikanske præsident Donald Trump. Derefter taler jeg med lederne af landene i området.«

Assad responderede: »På dette stadium, og især efter vores sejr over terroristerne, er vi interesseret i at fremme den politiske proces. Vi mener, at den politiske situation, der har udviklet sig i regionerne, tilbyder en mulighed for fremskridt i den politiske proces. Vi håber, Rusland vil støtte os ved at sikre de eksterne aktørers ikke-indblanding i den politiske proces, så de kun støtter den proces, der føres af syrerne selv. Vi ønsker ikke at se tilbage. Vi vil acceptere og forhandle med alle, der er virkelig interesseret i en politisk afgørelse.«

Putin sagde, han er »glad for, at De er rede til at arbejde sammen med alle, der ønsker fred og konfliktløsning«.

Foto: Syriens præsident Bashar al-Assad (venstre for bordenden) mødtes 20. nov. med Ruslands præsident Vladimir Putin (i midten) i Sotji, og blev dernæst præsenteret for det russiske, militære lederskab. Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu står på Putins venstre side.         

Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. nov., 2017 – Mens City of London og Wall Street er travlt beskæftiget med et sidste, desperat forsøg på at genanvende deres finanssystem, der ikke kan genanvendes, ved hjælp af en ECB-plan for bail-in, der er udarbejdet for at gribe alle finansielle aktiver for sig selv – deres tidligere »Cypern-model« i stort format – så orkestrerer Rusland, Kina og allierede nationer i stedet en overordnet handleplan for Mellemøsten og for global stabilisering og fred, som det indikeres i det, man kunne kalde en »Syrien-model«.

Vi refererer til drøftelserne den 21. november i Sotji, Rusland, mellem den besøgende syriske præsident Bashar al-Assad og den russiske præsident Vladimir Putin, samt Ruslands militære topkommando, og hvor de diskuterede deres succesfulde samarbejde for at bringe Syrien tilbage fra afgrunden. Helga Zepp-LaRouche beskrev i dag dette bevægende møde med sine kommentarer:

»Dette er en utrolig idé, for på to år er en fuldstændig håbløs situation blevet vendt omkring. Det syriske folk har gennemlevet utrolige, menneskelige lidelser og har været udsat for enorme prøvelser, men er kommet sejrrigt ud af det.«

Hvis dette kan opnås i Syrien, et mikrokosmos af de værste rædsler, som er blevet skabt af en døende verdensorden for geopolitik og udplyndring, er der intet til hinder for, at en tilsvarende total vending ikke skulle kunne opnås på globalt plan, hvor vi opbygger et nyt paradigme omkring Kinas Bælte & Vej Initiativ som hovedhjørnesten. Helga Zepp-LaRouche opsummerede den strategiske situation som følger:

»Hoveddynamikken for forandring må komme fra USA. En opfølgning af Trumps besøg i Kina er det, der vil afgøre situationen. Dette er et enestående øjeblik i menneskehedens, og ikke blot USA’s, historie. Det er denne opfattelse, vi skal have igennem til befolkningen.

Der er et enormt potentiale. Man ser det i den dynamik, der demonstreredes mellem Xi Jinping og Donald Trump, som var et historisk møde. Man ser det i det faktum, at Panama nu tilslutter sig Kina med Bælte & Vej Initiativet og med Panamas præsident, der udtaler, at dette er den vej, hele Latinamerika vil gå. Det findes i tilnærmelsen mellem Japan og Kina; i Astana-Putin-processen for konsolidering af situationen i Syrien og videre endnu; og i de dybtgående forandringer, der er i gang i Afrika gennem Kinas investeringer dér.

Alle disse elementer bevæger sig i en meget positiv retning. Men, Damoklessværdet, i form af et muligt finanskrak, hænger stadig over verden. Instrumenterne for at bevæge USA i retning af Lyndon LaRouches Fire Love eksisterer, men de er endnu slet ikke tilstrækkelige. Potentialet er helt klart til stede og har aldrig været større end nu. Men det ville også være en stor fejltagelse at tro, at vi allerede har vundet, blot fordi vi har været med til at skabe dette potentiale. Og før, vi har opnået en total sejr for det Nye Paradigme, bør vi ikke have et roligt øjeblik«,

erklærede Zepp-LaRouche.

Hun konkluderede:

»Vi bør heller ikke give efter for ideen om, at vi har brug for et eller andet ’nationalt udtryk’ for sund interesse. Vi må virkelig kæmpe med folk for, at det, vi har brug for, er et Nyt Paradigme; en fuldstændig ny ramme for relationer, hvor geopolitik slet og ret smides ud af vinduet. For, vi bør definere menneskeheden ud fra fremtiden, fra 10.000 år fra i dag, med et tilbageblik på nutiden: Hvordan ønsker vi at leve om 10.000 år fra i dag? Vil vi da stadig være barbarer, eller vil vi være mennesker?«

Se Nyt Paradigme Webcast live, med Helga Zepp-LaRouche, torsdag, 23. november, kl. 18 dansk tid:

http://newparadigm.schillerinstitute.com/

Foto: International Mine Action Center i Aleppo, Syrien, 23. dec., 2016. (Photo: Russian Ministry of Defense, mil.ru)