20. okt., 2016 – Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, responderede i går med et skarpt modangreb mod beskyldninger om, at Rusland skulle være ansvarlig for at forhindre, at humanitærhjælp nåede frem til Aleppo, og som var blevet fremsat af USA’s viceambassadør til FN, David Pressman.

»Det er ikke sandt«, udtalte Churkin. »Hvorfor nægtede det amerikanske militær at være opstillet langs med Castello-vejen sammen med det russiske militær, for at sikre denne vitale åres nonstop-operation? Hvad er det? Fejhed, eller et ønske om at opflamme lidenskaberne omkring Aleppo, koste, hvad det vil?« Churkin anklagede, at man »kunstigt pustede til konfliktens flammer udefra. Der er et svar til et spørgsmål, der blev stillet i dag, hvem bærer skylden, og det er kendt af hele verden: USA og U.K., som gennemførte en invasion af Irak og, sammen med andre aktører, lancerede en risikabel kampagne, der ikke tog højde for konsekvenserne, for at søge at opnå et regimeskifte i Syrien. For at opnå dette mål skyr de ikke støtte fra åbenlyse terroristgrupper.«

Viceudenrigsminister Sergej Ryabkov talte ligeledes i går for den russiske Duma, hvor han gjorde det klart, at Putin-regeringen ikke vil lade sig kue eller true til kapitulation.

»Hvis USA satser på at indføre yderligere strenge sanktioner [imod Rusland] i modstrid med sund fornuft og ved at se bort fra sine erfaringer, der allerede har været temmelig smertefulde for dem, så vil vi finde midler i vores værktøjskasse, der vil få en smertelig virkning, især mht. Amerikas stilling i verden.« Ryabkov sagde, at USA fortsætter med at udstede trusler imod Rusland »på daglig basis«, alt imens det »fortsætter sine bestræbelser på at bringe sin militære infrastruktur nærmere til de russiske grænser og danner anti-russiske alliancer med sine europæiske allierede«. Han tilføjede, at Ruslands respons hidtil har været »strengt proportional og passende« og »ikke ledet af følelser«, men at Rusland altid kunne skifte over til »asymmetriske« fremgangsmåder, om nødvendigt.

Dernæst angreb Ryabkov Obama-administrationen for at fremprovokere krig: »Under den nuværende administration, blev [den amerikanske udenrigspolitik] endnu mere arrogant, undertvingende og fokuseret på forsøgene på at gennemtvinge sin vilje over for andre lande … Det Hvide Hus kan kun bebrejde sig selv for problemerne i mange dele af verden, så vel som for vanskelighederne i relationerne med Rusland.«     

18. okt., 2016 – Ifølge den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov har den amerikanskstøttede operation for at befri Mosul, Irak, fra to års besættelse af ISIS, efterladt en åbentstående korridor ud af byen.

»Så vidt jeg ved, så er byen ikke blevet fuldstændigt omringet«, sagde han her til morgen under en fælles pressekonference med Paraguays udenrigsminister. »Jeg kender ikke årsagen til dette, men jeg håber, det blot skyldes, at de ikke var i stand til, snarere end var uvillige til, at gøre det. Den tilbageblevne korridor skaber mindst risikoen for, at ISIS vil forlade Mosul og Irak til fordel for Syrien. Hvis dette sker, og yderligere ISIS-kontingenter dukker op i Syrien, hvor vore styrker, på anmodning fra den legitime regering, har været i gang med at operere, vil vi vurdere situationen og vedtage politiske og militære beslutninger. Jeg håber, at den amerikanskledede koalition, som er aktivt involveret i operationen for at indtage Mosul, også vil fokusere på dette.«

Lavrov er ikke alene om at have mistanke om, at USA muligvis har planer for ISIS-kæmperne i Mosul, ud over at slå dem ihjel. Independants Robert Fisk rapporterer, at den syriske hær har mistanke om, at det er USA’s hensigt at drive ISIS ud af Mosul med det formål at oversvømme Syrien med horderne af ISIS-kæmpere, der vil flygte fra deres irakiske hovedstad til fordel for deres »mini-hovedstad« Raqqa inde i selve Syrien. Fisk rapporterer, at den syriske efterretningstjeneste allerede har hørt om krav fra ISIS’ side i den østlige, syriske provins Hasaka, om nye forsyninger af vand og elektricitet i byer, som ISIS kontrollerer dér, som forberedelse til en indstrømning af ISIS-kæmpere fra Mosul. Det samme skete tidligere på året, da byen Fallujah faldt til amerikanskstøttede, irakiske styrker, og mange af ISIS-kæmperne dér flygtede til Syrien.

»Med andre ord«, skriver Fisk, »hvis Mosul falder, kunne hele ISIS’ kalifathær blive rettet mod Assad-regeringen og dens allierede – et scenario, der måske ville fremkalde en vis tilfredsstillelse i Washington.«         

16. okt., 2016 – Hvis forbryderne og tåberne i Obama-administrationen bedrager sig selv med troen på, at de kan fortsætte med at true og provokere Rusland uden, at det får konsekvenser, så indtager den russiske regering et ganske andet standpunkt. ABC News rapporterede den 15. okt., at den russiske regering er i gang med aktivt at forberede det russiske folk på en mulig krig. I løbet af de seneste dage har russiske statsmedier advaret om faren for atomkrig, og en NTV nyhedsudsendelse tog seerne med på en rundvisning i atomkrigsbunkere i Moskva. TV-vært Evgenij Kiseljov rapporterede, at tre russiske missilfregatter er en route til Syrien for at imødegå en potentiel, amerikansk bombekampagne. I begyndelsen af oktober iscenesatte den russiske regering civile forsvarsøvelser over hele nationen og udførte samtidigt tre prøveaffyringer af interkontinentale ballistiske missiler – to ubådsbaserede og én landbaseret.

Leder fra LaRouchePAC, 17. oktober, 2016 – På netop samme tidspunkt, som BRIKS-landenes statsledere mødtes i Goa, Indien, for at planlægge samarbejdet om et nyt paradigme for statsligt samarbejde om store projekter, udsendte præsident Obama vicepræsident Joe Biden for at levere en direkte trussel mod Rusland. Søndag morgen lovede Biden på NBC TV, at USA ville gennemføre et hemmeligt cyberangreb mod Rusland, hvor Obama valgte tid og sted. Russiske regeringsfolk, herunder præsidentens talsmand Peskov, har fordømt disse trusler i de skarpeste vendinger og kalder det den mest direkte trussel om krig siden Cubakrisen i 1962.

Disse trusler kommer fra en præsident Obama, der allerede har utallige menneskers blod på hænderne, gennem sine tirsdags-»dræbermøder« og den uophørlige drone-krigsførelse, som udføres på mange kontinenter – alt sammen uden nogen forfatningsmæssigt lovlig godkendelse fra Kongressen. Nu er USA åbenlyst engageret i koalitionens krigsførelse mod Yemen, på vegne af saudierne, hvor de udfører artilleribeskydning imod Yemen fra amerikanske flådeskibe i Golfen, netop, som verden viger tilbage fra de åbenlyse saudiske krigsforbrydelser, hvor de går efter civile i bombe-razziaer i Yemens hovedstad Sanaá.
Og det er denne Obama-administration, der beskylder Rusland for krigsforbrydelser i kampen for at fravriste al-Qaeda dets kontrol over dele af den syriske by Aleppo – og som igen truer Moskva med sanktioner. Udenrigsminister John Kerry var i London i søndags, efter to dages møder i Lausanne, Schweiz, om krigen i Syrien, hvor han mødtes med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og udenrigsministre fra Saudi-Arabien, Tyrkiet, Qatar, Forenede Arabiske Emirater, Iran, Irak og Jordan. Han og den britiske udenrigsminister Boris Johnson kom ud fra deres møde i London med løfter om at indføre nye sanktioner mod Rusland – medmindre de stopper deres angreb på al-Qaeda.

Obama viderefører den tyranniske arv, der er forbundet med to tidligere Bush-præsidenter, inklusive den George H.W. Bush, som fik Lyndon LaRouches fængsling banket igennem i en hast i det, som den tidligere amerikanske justitsminister (1967-69) Ramsey Clark har kaldt det største tilfælde nogensinde af politisk motiveret anklage på baggrund af falske beviser. Politikkerne under de to Bush-administrationer, og som er blevet endnu værre under Obama, har drevet USA ud i bankerot, udslettet den smule, der var tilbage af det amerikanske sundhedssystem, og kastet millioner af husstande på fattigdommens og den kroniske arbejdsløsheds skrotplads. 93,5 millioner amerikanere i den arbejdsdygtige alder er ikke engang talt med i arbejdsstyrken! Netop i denne måned har 1,8 millioner amerikanske husstande modtaget standardbreve med posten, der informerede dem om, at deres Obamacare-præmier stiger med 50-70 %, alt imens deres dækning er blevet beskåret. Selv tidligere præsident Bill Clinton var fornuftig nok til offentligt at kalde dette »det mest sindssyge, han nogensinde har set«.
Obama og hans britiske herrer og saudiske partnere er i virkeligheden dem, der er bankerot. Det er deres transatlantiske finanssystem, der er færdigt. Som Lyndon LaRouche bemærkede søndag under samtaler med kolleger, så er den britiske økonomi totalt nedbrudt. De er desperate for at lange ud efter og fremsætte trusler imod Rusland og Kina i håb om, at deres løgne vil få fremdrift. De er bankerot, men farlige.
Kendsgerningen er, at der findes klare løsninger, begyndende med afsættelsen af Obama og den omgående genindførelse af Glass-Steagall. Hele den globale derivatboble, der beløber sig til mere end en billiard dollars, må annulleres. Når disse indledende skridt er gennemført, kan en økonomisk genrejsning omgående lanceres ved at benytte Hamiltons metoder, som det for nylig er blevet præciseret i Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love.

Det første skridt i alt dette er, at førende borgere opgiver deres frygt og tager lederskabet i at bringe Dræberen Obama til fald og igangsætte den økonomiske genrejsning, begyndende med Glass-Steagall. De seneste sejre, hvor Obama er blevet tvunget til at frigive de 28 sider, der fordømmer det saudiske monarki som ophavsmændene til angrebene d. 11. september, samt Kongressens vedtagelse af JASTA-loven, illustrerer den magt, der kan udløses gennem en koncentration af patriotiske kræfter. Det faktum, at Obamas veto af JASTA blev underkendt med et overvældende, tværpolitisk flertal i begge Kongressen huse, er en kraftfuld påmindelse om, at det store flertal af amerikanerne hader Obama og alt, hvad han har gjort og står for. Saudierne forsøger at skjule det knusende nederlag, som de og Obama led i kampen om JASTA, ved at spendere $100 millioner på lobbyvirksomhed, i forsøg på at fjerne den skete skade. De er dømt til at mislykkes.
Det, der nu er afgørende, er, at det samme niveau af mobilisering af førende borgere, der var aktive i JASTA-sejren, opretholdes og rettes mod Obama og gennemførelsen af Glass-Steagall og andre foranstaltninger.
Et afgørende træk for JASTA-sejren var Schiller Instituttets kors fire opførelser af Mozarts Rekviem i New York City-området på 15-års dagen for angrebene den 11. september. Det indsprøjtede en vital dimension af kulturel optimisme gennem forestillingernes skønhed – på et tidspunkt, hvor den desperate britiske fjende forsøger at begrave enhver kilde til optimisme gennem det pornografiske show, der kaldes præsidentvalgkampen 2016.
Uanset udfaldet på valgdagen, vil nationen og verden som helhed stadig være konfronteret med disintegrationen af hele det britiskkørte, transatlantiske finanssystem og truslen om krig og kaos. Løsningerne for at forhindre dette kollaps er forhånden, og det er førsteprioritet på dagsordenen. Det er kilden til styrke for at overvinde vore medborgeres frygt og opnå en hårdt tilkæmpet sejr. Det kan gøres.

Foto: Den indiske premierminister, Shri Narendra Modi (midten) i BRIKS-ledernes familiefotografi ved BRIKS-topmødet i Goa, Indien, 16. oktober, 2016. [brics2016.gov.in]

14. okt., 2016 – Briterne har kapacitet til at skabe kaos, men ikke til at føre krig, fremførte Lyndon LaRouche i dag. Dette er betydningen af gårsdagens bemærkninger fra den britiske udenrigsminister Boris Johnson, da han til en komite i parlamentet sagde, at Storbritannien er i færd med at undersøge sine militære optioner i Syrien, men at enhver aktion nødvendigvis måtte være en del af en koalition med USA’s involvering, og at det ikke er sandsynligt, at dette vil ske snart.

»Det er netop nu, at vi igen bør undersøge de mere kinetiske optioner, de militære optioner«, sagde Johnson. »Men vi må være realistiske mht., hvordan disse faktisk virker, og mht. til, hvad det er muligt at levere.«

»Vi kan ikke gøre noget uden en koalition, uden at gøre det sammen med amerikanerne. Jeg mener, at vi stadig er en temmelig lang dagsmarch fra at være fremme ved det, men det betyder ikke, at der ikke finder diskussioner sted, før det gør der sandelig.«

Den britiske premierminister Theresa May modsagde imidlertid Johnsons bemærkninger og sagde, at der ikke foreligger nogen britiske planer om militæraktion.

»Der er ingen planer om militæraktion. Vi arbejder sammen med det internationale samfund for at undersøge, hvordan vi kan bringe konflikten til en afslutning«, sagde en talsmand for May efter Johnsons bemærkninger.

Kilder i London sagde til EIR, at May har fokus på den alvorlige, finansielle trussel mod U.K. og City of London og ikke er villig til at risikere at miste adgangen til penge fra Rusland og Kina, som strømmer ind i City.

14. okt., 2016 – Kilder i Washington har bekræftet rapporteringer om, at præsident Obama har sammenkaldt til et møde i det Nationale Sikkerhedsråd for at høre, hvilke muligheder, der er for en politik i Syrien, i lyset af de syrisk-russiske militære operationer for at udslette oprørernes sidste bastion i Aleppo. I generelle træk er fire muligheder blevet forberedt: En flyveforbudszone, en sikkerhedszone, en bombekampagne for at udslette det syriske luftvåben samt en udvidet bevæbning af de »undersøgte« syriske oprørsgrupper. Ifølge en kilde skulle der være stærk opposition mod at bombe det syriske luftvåben, fordi det med næsten usvigelig sikkerhed ville eskalere til en direkte konflikt med Rusland.

Blandt mulighederne for at bevæbne de syriske oprørere er der en vifte af muligheder, lige fra ekstremt restriktiv bevæbning, der fokuserer på de kurdiske kæmpere i den Syriske Demokratiske Styrke (YPG for det meste), og til en langt mere bred bevæbning af oprørsstyrker, der er integreret i nogle af hardcore salafist-grupperingerne.

En anden kilde, der tidligere deltog i processen med at udvikle og fremlægge sådanne militære optioner, forventer, at Obama vil tage en specifik beslutning, baseret på tre eller fire optioner, der forelægges ham, og han vil træffe en formel beslutning og senere udstede en eksekutiv ordre.

En kilde understregede, at situationen på jorden er blevet langt farligere og nævner, at tyrkiske militære enheder har bevæget sig ind i områder, der ligger meget tæt på områder, hvor enheder fra den syriske hær opererer, så vel som også intensiteten af russiske og syriske militære operationer i og omkring Aleppo. »Truslen om en direkte konflikt med Rusland« er vokset, indrømmer kilden.

9. oktober, 2016 – Vejrudsigten varsler storm: Den umiddelbare trussel om det transatlantiske finanssystems sammenbrud hænger som et damoklessværd over verden, og den dermed nært forbundne strategiske konfrontation mellem USA og Rusland kan hvert øjeblik forvandle den allerede eksisterende kolde krig til en direkte militær konfrontation, og dermed til menneskehedens mulige udslettelse. Der findes en løsning, men den kræver, at man omgående vender sig bort fra geopolitik, og at man til gengæld vedtager en ny tankegang på basis af et helt nyt paradigme.

»Hvor varm bliver den nye kolde krig?«, spørger avisen Bild i en overskrift. Den tyske Forbundsregerings chefkoordinator for Ruslandsrelationer, Gernot Erler, udelukker ikke længere en direkte konfrontation mellem USA og Rusland; Wolfgang Ischinger, chef for den årlige sikkerhedskonference i München, anser denne fare for at være »betragtelig«. I New York Times advarer sikkerhedseksperterne Steven Simon og Jonathan Stevenson: Sandheden er, at det er for sent for USA at blive dybere involveret i Syrien-konflikten uden at løbe risikoen for en storkrig.
Dette er en absolut realistisk fare, men fakta om denne akutte fare og måden, den fremstilles på i den overvejende del af de vestlige medier, kan kun anses for at være direkte propaganda som forløber for krigen, hvor den forestående krigsmodstander, i dette tilfælde Putin, dæmoniseres. Den syriske befolknings lidelser er uudholdelige, men begivenhedernes rette kronologi forties. Hvem er ansvarlig for politikken med regimeskifte? Hvem har siden 1975 spillet »det islamiske kort« ud mod Sovjetunionen og uddannet de grupperinger, der hele tiden skifter navn – fra Mujahedin til al-Qaeda, al-Nusra, ISIS osv. – samt forsynet dem med våben helt frem til i dag, sådan, som blandt andre Jürgen Todenhöfer endnu engang har understreget i sine seneste interviews? Hvem har mørklagt de sande omstændigheder omkring 11. september? Hvem har ført krig mod Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien på grundlag af bevidste løgne? Hvem er blind over for Saudi-Arabiens barbariske krig mod Yemen?
Udenrigsministrene Kerry og Lavrov havde netop forhandlet en våbenstilstand for Syrien på plads, da det amerikanske flyvevåben »ved en fejltagelse« bombarderede nogle syriske hærstillinger, hvis position havde været kendt i et halvt år, dræbte 60 soldater og sårede yderligere hundrede, for dernæst, uden nogen som helst beviser, at gøre de russiske styrker ansvarlige for angrebet på FN's nødhjælpskonvoj. Heraf drog den russiske regering den slutning, at Obama-administrationen ønskede at sabotere Kerrys strategi, og opsagde aftalen om afskaffelse af plutonium, der kan anvendes i våben, samt bekendtgjorde deployeringen af missilforsvarssystemerne S-300 og S-400 til Syrien. Situationen taget i betragtning udgør kravet om oprettelse af flyveforbudszoner og såkaldte sikkerhedszoner langs den tyrkiske grænse, der naturligvis kun kan gennemføres med militære midler, en direkte hensigtserklæring om en konfrontation med Rusland.

Talsmanden for det russiske Forsvarsministerium, Igor Konasjenkov, advarede alle dem, der legede med tanken om direkte militære operationer mod den syriske hær, om, at S-300- og S-400-missilforsvarssystemerne havde nogle overraskelser til dem og advarede mod den illusion, at de skulle kunne indsætte stealth-fly. Den russiske viceudenrigsminister Sergej Ryabkov kommenterede Washingtons udmelding om at indstille alt samarbejde med russerne om Syrien med, at beslutningstagerne i USA ikke lod sig lede af kølige overvejelser, men af følelser, og sagde: »På baggrund af det dybe, følelsesmæssige sammenbrud, vi kan iagttage, kan de træffe en hvilken som helst beslutning.«
Man kan med god samvittighed gå ud fra, at beslutningstagerne bag kulisserne i USA heller ikke mht. det transatlantiske finanssystems tilstand lader sig lede af kølige overvejelser. For, hvis dette var tilfældet, så ville de indrømme det neoliberale, monetaristiske systems bankerot og gå i gang med en omgående reorganisering af dette på basis af en global Glass/Steagall-bankopdeling. I stedet forsøgte IMF og Verdensbanken, ved deres halvårlige møde i Washington, at videreføre deres mislykkede politik og fremførte det hårrejsende argument, at det er opkomsten af alle de populistiske protestbevægelser mod deres politik, der er ansvarlig for krisen, hvilket er lige så absurd som kravet om, at Kina og Indien skal indstille deres kreditudstedelser. IMF kritiserer lige præcis verdensøkonomiens eneste to vækstmotorer!
I private samtaler mellem nogle af deltagerne på mødet herskede der derimod åbenlys forfærdelse over den kendsgerning, at hele det europæiske og amerikanske banksystem ikke blot er håbløst bankerot, men at dets kriminelle karakter desuden havde medført noget, der er dødbringende for finanssektoren, nemlig en total tillidskrise. Det uudtalte problem var og forbliver fortsat Deutsche Bank med dens eksponering til derivater til 42 billioner euro – et beløb, der er omkring tolv gange så stort som hele den tyske økonomis årlige bruttonationalprodukt! Og alle de banker, der angiveligt skulle være for store til, at man kan lade dem gå ned, er modparter i Deutsche Banks derivatkontrakter og kunne blive revet ned i afgrunden sammen med den. New York Times klagede, at Deutsche Bank kunne vise sig at blive den nye Lehman Brothers og citerede Harvard-professoren Hal Scott, der sagde, at han håbede, der fandtes en global strategi for denne kendsgerning – for intet mindre end dette ville være i stand til at løse problemet.
For at afvende den nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, der står umiddelbart for døren i oktober eller allersenest november, og som ville føre til et globalt kaos og bringe krigsfaren op på kogepunktet, er der hidtil kun fremsat ét eneste anvendeligt forslag: En omgående, koordineret indførelse af de Fire Love, som Lyndon LaRouche allerede den 18. juni, 2014, foreslog:
 * For det første: Den omgående genindførelse af Glass/Stegall-bankopdelingssystemet, og vel at mærke i den totalt uforandrede form, som Franklin D. Roosevelt satte i kraft i 1933. Dette ville i praksis betyde afskrivning af langt den største del af den ubetalelige gæld og de udestående derivatkontrakter.
* For det andet: Der må, i hver eneste stat, oprettes et nationalt banksystem i traditionen efter Alexander Hamilton, og som erstatter kreditgivningen fra angiveligt uafhængige centralbanker til gunst for spekulanter, gennem det eksempel, som Hamilton skabte, og som blev anvendt af Lincoln, Franklin Roosevelt, såvel som også af den tyske Kreditanstalt for Genopbygning (Kreditanstalt für Wiederaufbau), til at genopbygge Tyskland (efter Anden Verdenskrig, -red.). 
* For det tredje: Der må skabes et internationalt kreditsystem, hvis opgave er at øge produktiviteten i realøkonomien og befolkningens levestandard i alle nationer, hvilket kan finde sted gennem fremme af videnskabeligt og teknologisk fremskridt og en reel forøgelse af energigennemstrømningstætheden i produktionsprocessen. 
* Og for det fjerde: Videnskab som drivkraft for økonomien, som kan opnås gennem et forceret program for at beherske og anvende kernefusionsteknologi, såvel som gennem et internationalt samarbejde om rumfart.
Det kommer ikke som nogen overraskelse, at tilskyndelsen til en sådan reorganisering af finanssystemet ikke kommer fra USA eller Europa.  Det, der kommer nærmest til LaRouches forslag, blev derimod fremlagt af Kina på det seneste G20-topmøde i Hangzhou, hvor de her foreslog en ny, global finansarkitektur og en nyorientering af verdensøkonomien på grundlag af innovation og vækst. Man kan således gå ud fra, at disse forslag vil blive genstand for nye initiativer på BRIKS-staternes årlige konference, i år i Goa, Indien, midt i oktober. Betydningen af de banker, som er blevet skabt af Kina og BRIKS-landene, såsom Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Den nye Udviklingsbank (NDB; ’BRIKS-banken’), Silkevejsfonden, den Maritime Silkevejsfond, såvel som Valutareservefonden (BRIKS’ Contingency Reserve Arrangements), vil vokse.

Med hensyn til USA, så har LaRouche krævet, at den amerikanske Kongres omgående vender tilbage fra valgkampen (i de enkelte medlemmers egne valgdistrikter, -red.) til Washington, for omgående at vedtage Glass/Steagall-loven. Dette er, i betragtning af Wall Streets skarpe modstand mod denne lov, ganske vist ingen nem opgave, men Wall Streets magt er skrumpet voldsomt på grund af befolkningens vrede over den kriminelle karakter af mange af disse banker, som ikke mindst pga. de voksende bøder for deres bedragerier er ved at gå bankerot. Salg af giftige værdipapirer til godtroende kunder, manipulation med LIBOR-rentesatsen, oprettelse af millioner af falske konti, forfalskede regnskaber, pengehvidvask osv. – listen er alenlang.
I Amerika har LaRouche-bevægelsens udbredte mobilisering, sammen med familierne til ofrene for 11. september, førstehjælpsfolk, brandmænd og andre institutioner, ført til den banebrydende succes med Kongressens afstemning, hvor præsident Obamas veto mod JASTA-loven blev underkendt. Til denne succes kommer yderligere de mere end to hundrede organisationer, der har til hensigt at gøre kongresmedlemmernes og senatorernes holdning til Glass-Steagall til det afgørende kriterium for at vælge dem til november, og som nu vil konfrontere kongresmedlemmerne med deres ansvar i disses egne valgkredse.
Vi må, gennem en bred mobilisering af befolkningen, også tvinge parlamenterne i Europa til omgående at afslutte kasinoøkonomien ved at indføre en Glass/Steagall-bankopdeling, sætte en ny kurs for den økonomiske politik i overensstemmelse med LaRouches Fire Love og, sammen med Kina og Rusland og et forhåbentligt, gennem Glass-Steagall, reorganiseret Amerika, genopbygge de lande, der er blevet ødelagt af meningsløse og barbariske krige. Opbygningen af Den nye Silkevej til at strække sig ind i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, samt Afrika, er her ikke blot den eneste humane løsning på flygtningekrisen, men også et spørgsmål om Europas moralske overlevelse.
Krigsfaren kan kun overvindes, hvis vi i stedet for den geopolitiske konfrontation indfører et helt nyt paradigme for internationalt samarbejde omkring menneskehedens fælles mål.

12. okt., 2016 – Chefen for Ruslands forsoningscenter i Latakia mener, at betingelserne er blevet sat for fred i Syrien.

»Folk har fået nok af krig. Selv de militante kæmpere: de ønsker at nedlægge våbnene og begynde at leve et fredeligt liv igen. Alle betingelser for at løse dette problem og vende tilbage til et fredeligt liv i Syrien er opfyldt«, sagde generalløjtnant Vladimir Savchenko, rapporterede Sputnik i går. »Der er et lovligt grundlag – det giver folk mulighed for at gøre krav på deres fredelige liv igen. Men bestræbelserne bør intensiveres. Først da vil, tror jeg, freden vende tilbage til Syrien.«

Ifølge en rapport i Sputnik i går, sagde viceforsvarsminister Anatoly Antonov, under bemærkninger på en konference i Beijing den 11. okt., at han forventer, at medlemsstaterne i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), den Kollektive Sikkerhedstraktat-organisation (CSTO) og Fællesskabet af Uafhængige Stater (CIS) vil tilslutte sig den humanitære hjælpeoperation i Aleppo.

»Vi opfordrede også vore kolleger i forsvarsministerierne i landene i SCO, CSTO og CIS til at gå med i hjælpen til syrerne. Vi forventer, at vore venlige partnere i mange lande, inklusive Kina, Indien, Kasakhstan, Aserbajdsjan og andre, vil respondere til det russiske forslag og vil være i stand til at yde deres bidrag til stabiliseringen af den humanitære situation i Syrien«, sagde Antonov.

Foto: Aleppo, Syrien (Arkivbillede).      

12. okt., 2016 – Hadekampagnen imod Rusland og imod præsident Vladimir Putin eskalerer time for time og skaber et klima for en total krig. Dagens New York Times tog føringen med en lederartikel, underskrevet af redaktionen, og som fortsatte med at anklage GOP-præsidentkandidaten Donald Trump for at være »Hr. Putins puddelhund«, fordi han nægter at køre med den anti-russiske klat.

»Det er uacceptabelt, at hr. Trump nægter at acceptere Ruslands rolle med at støtte Syriens brutale diktator, Bashar al-Assad, og at fordømme de bombardementer, der har dræbt tusinder af civile i Aleppo og andetsteds. I stedet ignorerede han borgerkrigen og roste faktisk ikke alene Rusland, men også hr. Assad og Iran for at ’dræbe ISIS’, Islamisk Stat.

The Times publicerede ligeledes en hysterisk svada om Ruslands anvendelse af »maskirovka«, misinformation, som en del af krigsførelsen, og nævnte invasionen af Krim, deployeringen af russiske soldater i civilt tøj til det østlige Ukraine, samt beskyldningen om, at det var amerikanske droner, og ikke russiske bombefly, der angreb nødhjælpskonvojen i Syrien i sidste måned.

»Eksperter frygter«, skrev Times, »at det næste teater for sådanne taktikker kunne blive det baltiske område, hjemsted for betydelige minoriteter af etniske russere, så vel som også hjemsted for en stor, russisk militærbase i Kaliningrad.« Times opdigtede dernæst et scenarie for en russisk invasion i de baltiske stater, under dække af et handelsskib, der går på grund og leverer påskuddet for en begrænset, russisk troppeinvasion.

En artikel i Foreign Policy af Peter Rough har overskriften, »Den bedste måde at besejre Islamisk Stat og lykkes i Syrien? Træng Putin tilbage.« Artiklen anklagede Rusland for at ignorere mange tilbud fra Vesten om at samarbejde i Syrien, fordi Rusland forfølger en politik for kontrol over hele korridoren fra Damaskus, gennem Latakia til Aleppo, og krævede en barsk, amerikanskstøttet modstand mod den russiske tilstedeværelse i Syrien. Rough foreslog, at, med sammenbruddet af Kerry-Lavrov-diplomatiet, står Obama umiddelbart for at sammenkalde til et møde i det Nationale Sikkerhedsråd for at afgøre, hvordan man skal optrappe i Syrien. Forfatteren krævede en betydelig opgradering af den amerikanske støtte til syriske oprørere, der bekæmper regimet i provinserne Homs, Idlib og Aleppo.

»Medmindre USA er med til at forme en ny, regional orden, der giver magt til disse moderate sunni-arabere imod shia-dominans, er vi dømt til et evindeligt nak-en-muldvarp-spil i hele området.« Rough støttede fuldt ud den tyrkiske invasion af det nordlige Syrien, der er rettet mod kurderne, og tilføjede, at »Obama-administrationen aggressivt bør bakke op om Tyrkiets støtte til den Frie Syriske Hær i provinsen Aleppo.« Han opfordrede også til, at USA skulle bevæbne og støtte en nyligt dannet Frie Idlib-hær. Rough sluttede med at opfordre Kerry til at træde tilbage, hvis Obama ikke bemyndiger en stor, amerikansk militæroptrapning for at »påføre Rusland, Iran og Assad meningsfulde omkostninger«.

I en tale på en Atlanterhavsråds-konference i Washington den 6. okt., opfordrede NATO’s tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen de europæiske NATO-lande til at øge deres forsvarsudgifter, alt sammen rettet mod Rusland. Han fremførte, at Putin kun respekterer »en magtdemonstration«, og at det er den eneste måde at standse ham i at iscenesætte en direkte konfrontation med NATO i Europa.

     Foto: NATO’s tidligere generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

Leder fra LaRouchePAC, 12. oktober, 2016 – På vegne af det britiske system er præsident Barack Obama engageret i en stor løgnekampagne, med trusler om krig mod Rusland og Kina. Med den franske Hollande-regering på slæb, gør Obama tegn til sin hensigt om en militær intervention i Syrien, om at bringe Rusland for Den Internationale Straffedomstol i Haag for krigsforbrydelser begået i Aleppo, og lignende ordskvalder.

Men kendsgerningen er den, at denne britiskdirigerede kampagne af løgne og trusler drives frem af deres totale frygt og panik, og de har rent faktisk ikke kapacitet til at gøre alvor af deres trusler eller bevise deres løgne, hvis de bliver udfordret.

Briterne er ved at blive vanvittige over udsigten til det totale tab af magt, i takt med, at deres transatlantiske finanssystem står til at kollapse. Man har nu åbent indrømmet, at Den Europæiske Centralbank mørklagde Deutsche Banks bankerot, da den gennemførte de såkaldte stresstests i slutningen af sidste år. Ikkeeksisterende aktiver, der stammede fra salg, der aldrig fandt sted, blev af Deutsche Bank bogført som kapitalreserver for at skjule det faktum, at de er dømt til undergang, medmindre de underkastes en total omstrukturering, hvorunder deres derivatbeholdning på 46 billioner euro annulleres og banken atter gøres til en traditionel, tysk detailbankvirksomhed. HSBC, flagskibet i City of Londons offshore narkotikaimperium, udsendte onsdag en nødvarsling om et umiddelbart forestående sammenbrud af den transatlantiske aktiemarkedsboble.

Tidligere NATO-generalsekretær Rasmussen opfordrede europæiske stater til at begynde en massiv oprustning med henblik på at konfrontere russiske trusler, hvilket er et komplet bedrag. De europæiske stater er bankerotte, og der er allerede en voksende modreaktion i Tyskland og andre steder mod forslaget om nye sanktioner mod Rusland.

I Syrien er bundlinjen den, at USA, Storbritannien, Frankrig og Golfstaterne har brugt milliarder af dollars på at opbygge en hardcore Islamisk Stat og en al-Qaeda-terroristorganisation for at vælte Assad-regeringen, og Vladimir Putin greb ind og ødelagde deres plan. Nu er den syriske hær, med russisk støtte, på nippet til at knuse disse terrornetværk i Aleppo. Så derfor beskylder franskmændene, briterne og Obama-administrationen alle Putin og Rusland for krigsforbrydelser i Syrien, alt imens de er engageret i deciderede forbrydelser mod menneskeheden i Yemen. Obama-administration truer nu med en direkte militær intervention for at styrke de patetiske saudiere, hvilket blot yderligere ville udvide listen over forbrydelser mod menneskeheden, som Obama begår.

For at dække over deres egen panik og faktiske rædsel over det truende krak af hele deres system, så gennemfører briterne en ondskabsfuld kampagne for at skræmme og demoralisere det amerikanske folk, hovedsageligt ved, gennem de kontrollerede medier, at forvandle det amerikanske præsidentvalg til et pornografisk mareridt.

Der er også reelle problemstillinger, som skaber panik i den amerikanske befolkning. Først og fremmest har Obamacare-programmets kollaps, som lige fra starten forudsås af ​​Lyndon LaRouche, forfærdet et stort flertal af amerikanere, der konfronteres med en umulig situation med en 50-procents forhøjelse i årlige præmier for sundhedsydelser og dramatiske nedskæringer i ydelserne. Selv den tidligere præsident Bill Clinton sagde fornylig til en demonstration i Michigan, at Obamacare er en katastrofe: »Man har dette vanvittige system, hvor 25 millioner flere mennesker pludselig har fået adgang til sundhedsydelser, og hvor så de mennesker derude, der undertiden knokler 60 timer om ugen, ender med en fordobling af deres præmieindskud og deres dækning af sundhedsydelser skåret ned til det halve, og det er fuldstændig vanvittigt.«

Det amerikanske folk har al mulig grund til at være vrede, men ikke til at blive intimideret eller blive tyranniseret af en flok løgnere, med præsident Obama i spidsen. Det amerikanske folk har brug for at høre sandheden: Hele det britisk-saudiske system, som ejer præsident Barack Obama, er færdigt, begyndende med deres bankerotte finansimperium. Løsninger er umiddelbart for hånden, og som begynder med en genindførelse af Glass-Steagall og dernæst en omgående iværksættelse af en økonomisk genrejsning efter Hamiltons principper, hvor man anvender de fremgangsmåder, der forklares i finansminister Alexander Hamiltons Rapporter til den Amerikanske Kongres, om varefremstilling, kredit og en nationalbank. Disse principper genoplives i Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love. De er klar til at blive implementeret lige nu og her.

For at genoprette den kampånd, der førte til den nylige, dramatiske sejr i kampen om JASTA-loven, som leverede et ødelæggende slag lige i hjertet af det anglo-saudiske terrorimperium, så må det amerikanske folk have at vide, at de skal grine ad Obamas og briternes løgne og se at komme videre med den alvorlige affære med at opbygge verden efter Det britiske Imperium, med uendelige muligheder og uendeligt fremskridt. Rusland, Kina, Indien og andre førende nationer har allerede bevæget sig i denne retning, og tiden er inde til, at også De forenede Stater kommer med på fremtiden.

Foto: USA’s Flåde opererer i Filippinske Hav, 19. sept., 2016, under ’Valiant Shield 2016’, en ren, amerikansk felttræningsøvelse, der finder sted hvert 2. år, med fokus på integration af fællestræning blandt amerikanske styrker. De første ’Valiant Shield’-øvelser begyndte i 2006.

Leder fra LaRouchePAC, 11. oktober, 2016 – Det amerikanske folk har for nylig vist et usædvanligt og særdeles velkomment mod og en ditto optimisme med den kendsgerning, at de knuste Obamas åbenlyse støtte til sponsorer af terrorisme og underkendte hans veto imod JASTA-loven således, at man kan gå frem med juridiske sagsanlæg imod saudierne for deres rolle i 11. september-angrebene mod USA. Der er nu, fra Obamas og briternes side, en samlet indsats for at knuse denne optimisme og dette mod, hvor de bruger deres talsmænd og pressehorerne til at skræmme befolkningen til at acceptere en krig mod Rusland og Kina. Denne indsats kan og må afsløres og nedkæmpes.

Et sindssygt initiativ for krig er, fra forsvarsminister Ash Carters side, blevet lanceret siden JASTA-sejren, lige fra hans krav om en $1 billion stor modernisering af USA’s atomvåbenlager som forberedelse til at bekæmpe »russisk aggression« og til den britiske forsvarsminister og det britiske Underhus’ medlemmer, der skriger op om, at vi nu må i gang med at nedskyde russiske fly i Syrien, og til, at Obama personligt trækker tæppet væk under Kerry-Lavrov-planen for en våbenhvile i Syrien.

Men, Obama er færdig, afsløret som en fiasko på enhver måde – Obamacares kollaps, den produktive beskæftigelses kollaps, afsløringen af hans støtte til den saudisk sponsorerede terrorisme, hans rolle som massedræber gennem sine ulovlige krige for »regimeskifte« og sine dronedrab af mænd, kvinder og børn. Vil han nu have held til at trække os ind i en atomkrig, eller vil det amerikanske folk genvinde sit mod og sin optimisme og fjerne ham fra embedet?

Russiske og kinesiske militærledere, der mødtes i dag ved det 7. Xiangshan Forum i Beijing, udsendte en advarsel, der sendte kuldegysninger gennem knoglerne, om, at Obama-administrationen er langt fremme med at forberede sine styrker til at lancere en førsteangrebs-atomkrig imod begge nationerne. Med nævnelse af den operative, amerikanske krigsdoktrin, Promt Global Strike, (Globalt Førsteangreb), og idet han især påpegede deployeringen af antiballistiske missilsystemer langs med både de russiske og de kinesiske grænser, sagde generalløjtnant Viktor Poznikhir fra den russiske generalstab:

»Russiske militæreksperter siger, at USA, med besiddelsen af dette [missilforsvarssystemet], håber at få mulighed for at levere et overraskelses-atomangreb hvor som helst i verden, inklusive mod Rusland og Kina, og at det går ustraffet hen.«

Prompt Global Strike, forklarede han, er baseret på den fantasi, at de nye missilsystemer, ved at gennemføre angreb, der afvæbner modstanderens atomstyrker, kan tilintetgøre modstanderens evne til at gennemføre et angreb som gengældelse for et førsteangreb.

På det samme forum sagde den kinesiske generalmajor Cai Jun fra den Centrale Militærkommissions Fællesstab:

»Gennemførelsen af planerne om at udvikle missilskjoldet er i færd med at ødelægge den strategiske balance og stabiliteten, og ligeledes forværre situationen i sfæren for global sikkerhed. I øjeblikket har USA magtfulde styrker til generelle formål, og har ligeledes en betydelig, kvalitativ overlegenhed i sfæren for strategiske atomstyrker. Tilsammen udgør disse komponenter moderne væbnede styrker og gør det muligt at gennemføre konceptet i doktrinen, ’Prompt Global Strike’.«

General Poznikhir tilføjede:

»Rusland må nødtvungent tage passende modforholdsregler for at forhindre USA og dets allierede i at øve indflydelse på den eksisterende styrkebalance inden for den strategiske våbensfære. Så vidt vi forstår, så handler vore kinesiske partnere på samme måde.«

Er Obama så narcissistisk, at han tror, han kan forlange, at et atombevæbnet Rusland og ditto Kina bøjer sig for hans krigstrusler og hans igangværende forbrydelser for at gennemtvinge regimeskifte over hele planeten?

Kun briterne kan matche Obama med hensyn til krigsmagerhysteri. I dag afholdt det britiske Underhus en særlig samling om Syrien, hvor både Blair-tilhængere og Toryer (det Konservative Parti) krævede en krig mod Rusland over Syrien, og hvor de karakteriserede Ruslands krig mod terrorister i Syrien som modsvaret til nazisternes holocaust.

At vente på det umiddelbart forestående finanskollaps, før man gennemfører Glass-Steagall, er modsvaret til sindssyge. Det vestlige banksystems igangværende dødskrampe er nu forsidehistorie på samtlige finansaviser i Vesten, i en grad, hvor førende »økonomi-kvaksalvere«, såsom Ken Rogoff fra Harvard, foreslår 6 % ’s negative rentesatser, plyndring af bankindskyderne og ødelæggelse af, hvad der måtte være tilbage af redelige, kommercielle bankierer. En sådan galskab ville lykkes med at opfylde IMF’s forslag fra forgangne weekend, om simpelt hen at nedlukke alle små og mellemstore banker, hvilket vil lade for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne galoppere hen over nationen og den vestlige verden, med pigge på hesteskoene!

Lyndon LaRouche fastslog dette strategiske og økonomiske vanvid som værende en samlet indsats for at forvirre og demoralisere den amerikanske befolkning, der for nylig handlede stolt og modigt for at underkende Obamas veto mod JASTA-loven.

Føj hertil den »inducerede degenerationsproces«, som LaRouche kaldte det, som tvangspåføres befolkningen gennem snavset i præsidentvalgkampen. Selv Kinas officielle nyhedsagentur Xinhua er chokeret over graden af kampagnens degeneration og skriver i en lederartikel, at den seneste debat »reflekterer forfaldet i amerikansk politik og et dybt splittet samfund«. Med henvisning til optagetheden af Trump-sexoptagelserne og paraderingen af Bill Clintons seksuelle erobringer under debatten, konkluderer Xinhua, at

»energien i amerikansk politik opbruges i et eller andet drama eller noget underholdning, og kan ikke bruges til at løse centrale spørgsmål«.

Obamas udvalgte efterfølger, Hillary Clinton, blev i dag afsløret for at have udtalt det indlysende så tidligt som 2014 – nemlig, at saudierne og Qatar »leverede hemmelig finansiel og logistisk støtte til ISIL og andre radikale sunni-grupper«. Og alligevel fortsætter hun, ligesom Obama, med at opfordre til krig mod Rusland og Syrien – ikke mod de nationer, der støtter terrorisme, men mod dem, der er under angreb fra terrorister.

Obama kunne fjernes nu af en samvittighedsfuld Kongres, hvilket også ville transformere den degenererede valgproces. Spørgsmålet er, om en manglende handling for at fjerne ham vil gøre det muligt for ham at trække verden med sig i faldet?    

Foto: Barack Obama bag scenen før han holder sin sidste tale til FN’s Generalforsamling i New York. (Foto: White House).  

Leder fra LaRouchePAC, 10. oktober, 2016 – Samme dag, som Barack Obamas saudiske allierede, med anvendelse af hans præcisionsvåben, var i færd med at bombe 1.000 yemenitiske civile under en begravelse den 8. oktober, hvor de dræbte 200 eller flere mennesker, skrev han en lang lovprisning af sig selv i The Economist, hvor han endnu engang erklærede: Store banker er gode, og jeg vil ikke tillade, at de brydes op.

The Economist er den ugentlige udgivelse, der er talerør for City of London, for hvis banker (og for Wall Streets banker) Obama har været en agent siden sit første G20-møde dér i april 2009. Dengang forsvarede Obama AIG og Goldman Sachs, et alia, mod kravet om at stille deres topledere for retten, og han fortalte amerikanerne, at »noget af det, de gjorde, var umoralsk, men ikke ulovligt«. Storbankerne er blevet fundet skyldige i dusinvis af åbenlyst illegale handlinger siden da! Men ingen højplaceret leder er sendt i fængsel, takket være Obamas forsvar for deres magt over Kongressen og loven.

Obama gør krav på et eftermæle for »økonomisk genrejsning«, når narkoafhængighed og selvmord har nået hidtil usete niveauer i Amerika, og dødsraterne i store dele af befolkningen i deres bedste arbejdsår stiger. Han påberåber sig »økonomisk genrejsning«, når han i årevis har ødelagt vores arbejdsstyrkes produktivitetsvækst, elimineret NASA’s bemandede rumforskning og lukket udvikling af fusionskraft og fusionsteknologi ned.

Obama gør krav på Fredsprisen, når han har kastet amerikanske militærstyrker ind i flere krige end nogen anden præsident i historien og dræbt tusinder af ukendte personer gennem dronekrigsførelse.

Han og hans diplomater raser imod den russiske præsident Putins succesrige interventioner imod al-Qaedas og ISIS’ terroriststyrker i Syrien; de taler om at fremprovokere krig med Rusland. I mellemtiden har Obama selv insisteret på at bevæbne og hjælpe Saudi-Arabiens uprovokerede invasion af og nær-folkemordsangreb mod det yemenitiske folk.

Dette er en præsident, der netop er blevet påført et nederlag af Kongressen og det amerikanske folk på spørgsmålet om saudisk-britisk støtte til terrorisme. Han blev tvunget til at ophæve hemmeligstemplingen af de »28 sider« om saudiernes rolle i angrebene den 11. september (2001); Kongressen underkendte en masse hans forsøg på at nedlægge veto mod Loven om Retsforfølgelse af Sponsorer af Terrorisme (JASTA).

Obama er endnu ikke ude, men det burde han være. En så kriminel præsident burde ikke kunne beordre det amerikanske folk: »Bryd ikke Wall Street-bankerne op«.

Kun en dåre ville ikke kunne få øje på, hvor nær vi er på en finansiel nedsmeltning, og til krig med Rusland eller Kina. Det, som USA gør nu, er afgørende for at redde menneskeheden.

Glass-Steagall må vedtages i USA, og kopieres i Europas storbanker, der hører hjemme på en statsanstalt. I modsat fald er kreditudstedelse til produktiv beskæftigelse, en genoplivet økonomisk vækst og voksende produktivitet ikke mulig.

Tiden er nu inde for at levere endnu et vigtigt nederlag for Obama.

Foto: Som Det britiske Imperiums loyale tjener vil Obama gøre alt, hvad der står i hans magt, for at blokere for Glass-Steagall. [flickr/thejointstaff]

7. oktober, 2016 – Flere end 11.000 afrikanske flygtninge blev på to dage reddet i Middelhavet af skibe, der blev koordineret af den italienske flåde. Disse flygtninge blev bragt til syditalienske havne, hvor faciliteterne er totalt overstressede. I Cagliaris havn på Sardinien, f.eks., kunne man kun tage 350 flygtninge ud af 1200 i land, mens resten stadig er ombord på skibet. Lokale myndigheder knokler for at finde steder med kort varsel, men mangler stadig 150 pladser. Situationen er den samme i mange andre, syditalienske havne, hvor det er meningen, at flygtninge skal identificeres og fordeles til andre centre.

Dernæst forbliver disse flygtninge i disse centre i månedsvis uden noget at foretage sig, mens deres anmodning om asyl bliver behandlet. Sluttelig afvises seks ud af ti anmodninger, hvor de, der accepteres, stort set ikke har noget håb om at finde et job.

Eftersom jobs bliver ødelagt af EU’s politik, emigrerer italienerne selv i stigende grad for at finde et job i udlandet. Sidste år emigrerede 107.520 italienere. Det er 3,7 % flere end året før, og hen over ti år bliver det til 54 % flere italienere, der bor i udlandet. En tredjedel af disse emigranter er i aldersgruppen 18-32.

Ligesom i Tyskland bærer spørgsmålet om immigration ved til højrefløjspopulisme, der kun kan standses, hvis Italien skaffer sig af med EU’s love og i stedet implementerer et nationalt program for økonomisk genrejsning.

Foto: Afrikanske bådflygtninge, samlet op ud for Libyens kyst, venter om bord på skibet i Cagliaris havn, Sardinien. Billede fra maj 2016.

7. oktober, 2016 – Talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, general Igor Konashenkov, leverede i går en klar advarsel til dem i USA og andetsteds, der leger med ideen om at lancere direkte militære operationer imod de syriske væbnede styrker – og, gennem forlængelse, imod deres russiske allierede.

Som vi rapporterede i gårsdagens briefing, formanede Konashenkov, der mindede om det amerikanske luftangreb den 17. september imod syriske hærstillinger i nærheden af Deir ez-Zor, hvor 60 syriske soldater blev dræbt, om, at »vi har taget alle nødvendige forholdsregler for at forhindre [en gentagelse af] alle sådanne ’fejltagelser’, mht. russisk mandskab og militærfaciliteter i Syrien«. Han forklarede, at de S-300 og S-400 luftforsvars-missilsystemer, der er deployeret til Syrien, ville være en »overraskelse« for alle, der opererer fly over landet. Han advarede specifikt om, at »enhver dilletant-illusion om ’stealth’-fly kunne kollidere med skuffende kendsgerninger.«

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov talte ligeledes, i sine kommentarer til pressen efter mødet i Moskva med den franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault, om de luftforsvarssystemer, der for nylig er blevet deployeret til Syrien: »Lad mig gentage: både S-300 og S-500 er rene forsvarsvåben, der ikke truer nogen.«

Lavrov sagde også: »Vi får hele tiden rapporter om, at der er nogle i Washington, der er ivrige efter at anvende magt. Dette er en offentlig hemmelighed. Jeg håber imidlertid, at disse personer ikke får overtaget. Vi har hørt en temmelig afbalanceret kommentar fra Det Hvide Hus, som svar på en forespørgsel om en kommentar til disse rygter. Vi håber inderligt, at dette reflekterer den overordnede politik, som Barack Obama-administrationen fører.«

Lavrov tilføjede, at den russiske præsidents forestående besøg i Paris den 19. okt. vil blive »af enorm betydning«, og han bemærkede, at Frankrigs synspunkter »altid er interessante for os«. Lavrov sagde, at Rusland ville foreslå en tilføjelse til Frankrigs resolution i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC), som vil kræve en skelnen mellem den moderate opposition, og så al-Nusra-terrorister, og han mindede Frankrig om, at også de er i terroristernes søgelys: »For at forhindre en gentagelse af den tragedie, der fandt sted i andre lande, og i særdeleshed i Libyen, da terroristsmitten spredtes i hele Afrika, inklusive Mali, Tchad og den Centralafrikanske Republik, hvor franske soldater også måtte bekæmpe den.«  

Foto:Russiske S-300 og S-400, der er deployeret til Syrien.

4. oktober, 2016 – Rusland overtog præsidentskabet af FN’s Sikkerhedsråd (som går på skift) i denne uge, og den russiske ambassadør til FN, Vitaly Churkin, fremlagde under en pressebriefing i går en ambitiøs arbejdsplan for de næste fire uger, inklusive et russisk initiativ til at gøre den ekstremistiske ideologi bag terrorisme til målskive.

Samtidig cirkulerede Frankrig og Spanien i går et udkast til en resolution om Syrien, der har til hensigt at sætte Rusland i forlegenhed. Churkin understregede, at enhver UNSC-resolution om konflikten må inkludere en samlet aktion imod terrorgrupper.

»Hvis ideen med udkastet til en resolution er at bevæge os hen imod et ophør af fjendtligheder, så vil en blot og bar resolution faktisk ikke virke«, sagde han. »Det, der kunne virke, ville være, hvis vi aftalte stærkere fælles aktioner imod terrorister, for ophør af fjendtligheder skal angiveligt ikke gælde for terroristgrupper.«

Det fransk-spanske udkast til en resolution kræver imidlertid en standsning af de russiske og syriske luftvåbens flyvninger over Aleppo (de siger »alle miltære flyvninger«, men det gælder tydeligvis kun for syriske og russiske militære flyvninger), samt en ny, FN-overvåget kontrol af en våbenhvile, og udkastet truer med »yderligere forholdsregler«, ifald nogen part ikke overholder våbenhvilen. Churkin afviste flyveforbuddet som en dødsejler. At have en resolution, der »ensidigt rammer flyvning, hvor terrorister [på jorden] ville få mulighed for at gøre præcis, hvad de har lyst til, ville ikke være noget særligt attraktivt forslag«, sagde han. Men franskmændene håber tydeligvis på, at de kan tvinge russerne op i et hjørne med resolutionen. Ifølge Reuters har den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, sagt, at enhver stat, der modsætter sig resolutionen, ville blive dømt medskyldig i krigsforbrydelser, rapporterer Reuters. Dømt af hvem? Dette forklares ikke, men det måtte være de samme støtter af de terrorister i Syrien, som russerne bliver ved med at nævne ved navn.

6. oktober 2016 – »Obama og kompagni forsøger at intimidere verden til underkastelse – men det vil sandsynligvis ikke virke. Der er mange nationer og kræfter i Asien og selv i Europa, der ikke kan overbevises af dette.« Dette var EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouches vurdering i en diskussion om de stærke advarsler i dag fra det russiske Forsvarsministerium, imod ethvert amerikansk angreb på syriske og russiske styrker i Syrien, samt den rasende trussel om at »slå Rusland ned«, som USA’s stabschef for hæren, general Mark Milley, fremkom med i en tale den 4. okt. i Washington, D.C. Milleys verbale udbrud faldt sammen med et »læk« til Josh Rogin fra Washington Post om, at aktive optioner for amerikanske angreb på syriske (og uundgåeligt russiske) væbnede styrker er under diskussion i Det Hvide Hus.

LaRouche tilføjede, at »Obama ville gerne sige, at Rusland er hans fjende nr. ét, men hans trusler er ikke ægte. Generel krig ligger ud over noget som helst, Obama kan forstå. Han ville gerne have almægtig magt, men det har han ikke længere. Han er mere lige som en agent for den britiske kongefamilie, der lugter ilde.«

Ikke desto mindre er Obama, gennem dronedrab, i Libyen, Irak, Syrien, nu i Yemen osv., en »løgnagtig massemorder«, konkluderede LaRouche. »Når man siger disse tre ord – ’løgnagtig masse morder’ – så har man ham.«

6. oktober, 2016 – Den russiske præsidents særlige udsending for Mellemøsten og Afrika, der også er viceudenrigsminister, Mikhail Bogdanov, gav i dag sin støtte til FN’s særlige udsending, Staffan de Misturas idé om terroristgruppen Jabhat al-Nusras tilbagetrækning fra det østlige Aleppo, rapporterer TASS.

»Det er på høje tid, at det sker. Vi vil få at se, om FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Misturas idé, bliver mødt med en positiv respons … Han fremlægger sine ideer, sine forslag. Hans hovedmål er at etablere en inkluderende og vedvarende intern syrisk dialog under FN’s auspicier«, tilføjede Bogdanov.

Tidligere i dag havde de Mistura foreslået, at man førte konsultationer om tilbagetrækningen af militante kæmpere fra Jabhat al-Nusra fra det østlige Aleppo. »FN’s særlige udsending mener, at dette kunne være med til at afslutte fjendtlighederne i denne del af byen, så civilbefolkningen kan få adgang til humanitærhjælp. Ifølge de Mistura er omkring 900 militante kæmpere fra Jabhat al-Nusra aktive i det østlige Aleppo«, citeredes han af TASS-rapporten.

I mellemtiden forhandlede den franske udenrigsminister Jean-Marc Ayrault, der ankom til Moskva i dag, med sin russiske modpart, Sergej Lavrov. TASS sagde, at de syriske myndigheder har givet deres tilsagn til åbningen af den Europæiske Unions Humanitære Kontor i Damaskus.

Foto: Staffan de Mistura   

6. oktober, 2016 – Gernot Erler, den tyske regerings chefkoordinator for Ruslandsrelationer, advarede i går aftes på ZDF TV: »Efter udviklingen i den syriske konflikt siden mandag, kan faren for en direkte konfrontation mellem USA og Rusland ikke udelukkes«, sagde Erler. »Der er en hel række signaler fra Rusland, der viser, at det ikke er bange for en konfrontation på nuværende tidspunkt.«

Erler nævnte Ruslands suspendering af plutonium-aftalen, samt deployeringen af russiske S-300 og S-400 luftforsvarssystemer i Syrien, som en klar advarsel med adresse til USA om ikke at øge militæraktionerne i Syrien.

»Dette viser, at det er en ekstremt kritisk situation«, sagde Erler. »Vi hører fra Washington, D.C., at man i øjeblikket overvejer en militær respons, sammen med diplomatisk, hemmelig efterretning, og økonomiske optioner.«

Foto: Gernot Erler

6. oktober 2016 – Med en streng advarsel til Obamaadministrationen pga. dennes voksende, anti-russiske krigeriskhed, der åbenlyst udstilles i Syrien, sagde talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, Igor Konashenkov, i en briefing i dag, at »ethvert missil- eller luftangreb på det territorium, der er under den syriske regerings kontrol, vil udgøre en indlysende trussel mod russisk militær«, rapporterer TASS. »De fleste officerer fra det Russiske Center for Forsoning mellem de Krigsførende Parter arbejder i øjeblikket på jorden, hvor de leverer humanitær hjælp og fører forhandlinger med chefer for etablerede besættelser og bevæbnede grupper i de fleste syriske provinser. Det er grunden til, at ethvert missil- eller luftangreb mod territorierne, der er under den syriske regerings kontrol, vil skabe en indlysende trussel mod russisk militær. Og sluttelig gør jeg overivrige brushoveder opmærksom på, at, efter et angreb mod syriske tropper i Deir ez-Zor med koalitionens fly den 17. september, har vi taget alle forholdsregler for at udelukke alle sådanne fejltagelser imod russisk militær og militærfaciliteter i Syrien«, sagde Konashenkov, bemærker TASS.

Endnu en nyhedshistorie fra Reuters, der citerer en erklæring fra det Russiske Forsvarsministerium, formidlede det samme budskab til Washington. Den sagde, »USA bør omhyggeligt overveje konsekvenserne af angreb mod syriske hærstillinger, fordi sådanne angreb selvfølgelig ville true russisk militærmandskab.«

»Med en kommentar om Ruslands S-300 luftforsvarskomplekser, der for nylig er deployeret til Syrien, sagde Ministeriet i en erklæring, at deres mandskab næppe ville få tid til at detektere missilernes nøjagtige flyveruter, eller fra hvilken retning, de blev affyret«, skrev Reuters, der citerede det Russiske Forsvarsministerium.

Foto: Igor Konashenkov

Leder fra LaRouchePAC, 4. oktober, 2016 – Overskrifter i den førende presse i Europa og USA gør det meget klart, at Finansherrerne over Wall Street og City of London ikke længere kan skjule det umiddelbart forestående og uundgåelige kollaps af deres finansielle system. Tag dagens Die Welt: »Deutsche Bank truer den amerikanske regering med systemisk kollaps.« Eller Bloomberg: »Eksistentiel trussel imod den økonomiske verdenorden overskygger IMF-diskussioner.« Artiklen i Bloomberg omhandler IMF’s World Economic Outlook, den årlige gennemgang af verdensøkonomien, og som blev offentliggjort i dag forud for det årlige IMF-møde, der finder sted i denne weekend i Washington, D.C.
Det bedste ville være at henvise til den aktuelle krise som »Ét minut over Midnat«, snarere end ét minut før. »De kan ikke skjule det«, sagde Lyndon LaRouche i dag. »De er håbløst bankerot.«

Problemet med udtalelserne fra IMF om krisen er imidlertid, at deres forslag til, hvad man skal gøre ved det, simpelthen er mere af de samme politikker, som forårsagede sammenbruddet i første omgang. For at retfærdiggøre dette, er de nødt til at lyve om årsagen. Transformationen af ​​vestlige storbanker til uregulerede spillekasinoer gennem at ophæve Glass-Steagall i 1990'erne nævnes aldrig, alt imens den paniske gennemførelse af massiv pengetrykning og negative renter til at holde sammen på for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne i de seneste år, på bekostning af den virkelige økonomi, bliver ordineret som løsningen snarere end årsagen.
Ironisk nok bliver fremkomsten af ​​populisme i hele Europa og USA beskrevet som krisens årsag, snarere end dens resultat. "Næret af stagnerende lønninger og aftagende jobsikkerhed, truer det populistiske oprør med at svække en verdensøkonomi, som, iflg. IMF’s administrerende direktør Christine Lagarde, allerede er 'svag og skrøbelig'«, skriver Bloomberg.

IMF kræver løsninger i form af tre punkter: flere frigjorte penge (negative renter), flere offentlige udgifter (kvantitative lempelser), samt strukturreformer (en eufemisme for anti-arbejdsmarkedspolitik). Det er faktisk, hvad der allerede finder sted i det transatlantiske område. Financial Times erkendte tirsdag, at »I årets sidste tre måneder forventes Storbritannien, Japan og Europa sammenlagt at slå mønt (trykke penge) for $506 milliarder til opkøb af værdipapirer – det største kvartalsvise beløb, der er trykt siden starten af den amerikanske Centralbanks, Federal Reserves, program for kvantitativ lempelse i 2009.«
Lige så vel som, at kendsgerningen om sammenbruddet ikke kan skjules for offentligheden, således kan og må den eneste mulige løsning fremlægges for befolkningen og den lovgivende magt (parlamenterne) i hele USA og Europa – nemlig den, at gøre en ende på det nuværende, bankerotte system ved hjælp af den selv samme metode, som Franklin Roosevelt gennemførte, da han i 1933 tiltrådte sit embede som præsident. Den omgående genindførelse af Glass-Steagall er den eneste metode til at redde de vestlige nationers kommercielle banksystem. Det vil betyde afslutningen af ​​de fleste af Wall Streets og Londons TBTF-bankers eksistens – men den eneste måde, hvorpå de virkelige mennesker, der er indfanget i den massive boble, kan redde livet, er at sørge for, at boblens kollaps sker på en lovmæssig måde, der gør det muligt for banktilsynsmyndigheder at skelne mellem hasardspillerne og så dem, der blev narret til at betro deres opsparing og pensioner til de kriminelle institutioner.

Så begynder det virkelige arbejde – det glædelige arbejde med at opbygge en nation. Gennem en genoprettelse af »det Amerikanske System« for statslig bankpraksis, som det blev udviklet af Alexander Hamilton, og udstedelse af kreditter gennem dette system til at skabe produktiv beskæftigelse og en forøgelse af reel produktivitet gennem øget energigennemstrømning (i produktionsprocesserne, -red.), kan nationen genrejses økonomisk. At genoprette Amerikas tabte engagement mht. videnskabens fremskudte grænser, gennem udvikling af fusionskraft og en genoplivning af vores rumprogram, vil give vore børn den nødvendige fremtid, befriet fra Obamas narkotika-befængte modkultur, og genintroduceret til klassisk musik og klassisk kultur, både vores egen kultur og kulturen hos vore naturlige allierede i Kina, Rusland, Indien og Mellemøsten, så vel som også de nyligt fremgangsrige nationer i Afrika og Latinamerika.

Det faktum, at, hvis man ikke opnår disse udviklinger nu, før den vanvittige valgproces er afsluttet i USA, så vil det snart føre os til en global krig, må adresseres. Aldrig har verden været tættere på atomkrig i takt med, at Obama og hans forsvarsminister »Atom-Ash« Carter deployerer verdens mest avancerede militære våben helt frem til de russiske og kinesiske grænser, samtidig med, at de lancerer et program formedelst $1 billion til at genopbygge hele USA’s atomvåbenarsenal. Carter insisterer på, at USA må opretholde en atomar »førsteangrebs«-kapacitet til at imødegå truslen fra russisk side om en imaginær, konventionel invasion af NATO. Faktisk træffer Obama og hans krigsparti nu forberedelser til krig mod russiske og syriske styrker i Syrien; en krig, som omgående kunne fremprovokere en verdenskrig.
Denne galskab har intet med den ikkeeksisterende trussel om militær aggression fra Ruslands eller Kinas side at gøre, men derimod med den meget reelle »trussel« imod det anglo-amerikanske, finansielle imperium, som Rusland, Kina, Indien og deres BRIKS-partnere har skabt. Med støtte fra næsten alle udviklingslande på Jorden, er disse nationer ved at skabe et nyt paradigme for verden, centreret omkring Kinas udviklingspolitik med Den Nye Silkevej og samarbejde om at komme narkotika og terrorisme i hele verden til livs.
Afsløringen af ​​Obamas åbenlyse støtte til terrorister og deres sponsorer, med hans (underkendte) veto af JASTA-loven, åbner vejen for, at han kan fjernes fra embedet for «høje forbrydelser og forseelser« (»high crimes and misdemeanors«, –red.).

USA og Europa kan og må slutte vanviddet og tilslutte sig det nye paradigme.

3. oktober 2016 – Det, som Rusland ser fra USA mht. politikken for Syrien, er total irrationalitet, hvilket gør det umuligt at føre diplomati, påpegede Ruslands viceudenrigsminister Sergej Ryabkov i kommentarer til Sputnik her til morgen.

»Vi befinder os nu på et stadium med en meget skarp uenighed i opfattelse i forhold til dem, der, som USA’s repræsentant til FN, forsøger at moralisere uden at have den mindste retfærdiggørelse heraf«, sagde Ryabkov, da han blev spurgt om den seneste svada af uenigheder mellem de to lande over Syrien. I FN’s Sikkerhedsråd forværrer USA jævnligt tragedien i Syrien ved at forfølge sine egne formål, understregede han og bemærkede, at den vanskelige, diplomatiske situation også drives af verdens afvisning af USA’s formål. »Dette er et stort traume og et fundamentalt problem for det amerikanske etablissement som helhed. De kan ikke overvinde sig selv, og de er lykkeligvis ikke i stand til at vælte hele verden. Det er herfra, at en så vanskelig baggrund, som vi må håndtere, kommer«, sagde han.

Ryabkov understregede i særdeleshed, at, alt imens amerikansk-russisk samarbejde om Syrien ikke officielt er ovre, så kan USA træffe uforudsigelige beslutninger, hvornår det skal være, »i betragtning af det dybt emotionelle skift og sammenbrud, som vi ser, og som slet ikke er koldt og beregnende«. USA har, fortsatte han, ikke længere nogen skam mht. sine politiske direktiver i Syrien.

»Jeg må fastslå, at de seneste par uger har vist sig at være meget foruroligende og meget afslørende mht. at demonstrere det, som vore amerikanske kolleger længe har skjult bag politisk korrekt, eller næsten politisk korrekt retorik«, sagde Ryabkov. Diplomaten bemærkede, at den amerikanske regering (Obamas administration) er »ophørt med at skamme sig over nogle af sine direktiver og nu udtaler dem næsten åbenlyst«.

Ryabkov påpegede, at regimeskifte i realiteten fortsat er Obamaadministrationens politik i Syrien: »Toppen af Washingtons hierarki har sandsynligvis truffet en politisk beslutning om at bruge situationen til at opnå det mål, de altid har haft, nemlig at genformatere den syriske politiske geometri«, sagde Ryabkov. »Hvis det er tilfældet, så skilles vore og amerikanernes veje helt«, understregede han. Diplomaten kom med den betragtning, at, når USA konfronteres med fiasko for sit foretrukne resultat, så bruger det alle midler, »inklusive anvendelsen af brutal militærmagt«, til trods for, at det udtaler villighed til at samarbejde«. 

3. okt., 2016 – Talsmand for USA’s Udenrigsministerium John Kirby bekræftede i dag, at USA suspenderer sin deltagelse i alle bilaterale kanaler med Rusland mht. standsning af fjendtligheder i Syrien.

»Rusland levede desværre ikke op til sine egne forpligtelser – inklusive dets forpligtelser under international humanitær lov og UNSCR 2254 – og var ligeledes enten uvillig til eller ikke i stand til at sikre det syriske regimes overholdelse af de arrangementer, som Moskva havde indgået aftale om«, lød Kirbys erklæring. Han erkendte tilsyneladende ikke, at USA ikke overholdt sin side af aftalen, nemlig den, der har at gøre med at udskille enhver legitim opposition fra terrororganisationen Jabhat al-Nusra.

Kirbys erklæring fulgte i kølvandet på to telefonsamtaler mellem USA’s udenrigsminister John Kerry og Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov lørdag, den 1. oktober. Ifølge det russiske udskrift af den første samtale, »fortsatte Kerry og Lavrov med at gennemgå situationen i Syrien, inklusive muligheder for at normalisere situationen omkring Aleppo, hvor illegale, paramilitære enheder fortsætter fjendtlighederne, på trods af russisk-amerikanske aftaler om våbenhvile. Mange ’moderate’ syriske oppositionsenheder nægter at dissociere sig fra Jabhat al-Nusra-terroristerne, der ikke er dækket af våbenhvileaftalen«. Lavrov understregede »at det var uacceptabelt, at den vestligt sponsorerede opposition forsøgte at behandle Jabhat al-Nusra med mildhed og ligeledes forsøgte at hindre interne syriske forhandlinger om en politisk afgørelse«. Under den anden telefonsamtale »diskuterede de mulige fælles skridt til at normalisere situationen i Aleppo«.

Her til morgen understregede Lavrov, i bemærkninger, som TASS rapporterer, at det er vigtigt at forhindre, at den amerikansk-russiske våbenhvileaftale fra 9. sept. mislykkes.

»Vi er overbeviste om, at deres vedvarende implementering kunne fremme koordineringen af krigen mod terror«, sagde han. »Vi mener, at det er vigtigt at forhindre disse aftalers fiasko, sikre standsningen af fjendtligheder og etablere favorable betingelser for at genoptage den interne syriske politiske proces.« Det ser nu ud til, at USA officielt er bakket totalt ud af aftalen. 

2. okt., 2016 – I går interviewede Sputnik Willy Wimmer, tidligere CDU-medlem i 30 år i det tyske parlament og tidligere statssekretær for Forsvarsministeriet (som en viceforsvarsminister). Wimmer er også ven af tidligere tyske kansler Helmut Kohl.

Han sagde, »Vi ved, at lige i starten af den syriske tragedie blev britiske, franske og amerikanske specialstyrker involveret og gav denne krig, der dengang mere lignede en borgerkrig, global betydning.«

Nu, fremførte Wimmer, er det centrale spørgsmål, »om vi kan gøre en ende på denne katastrofe og forhindre spredningen af det syriske inferno til andre lande, hvilket ville betyde begyndelsen til en storkrig.«

»Amerikanernes og europæernes intervention i Syrien er en klar overtrædelse af international lov«, understregede Wimmer. »Dette er en militær operation på en anden stats territorium, en operation, der ikke er bemyndiget af FN eller under international lov.« Faktisk, sagde han, »så skete den syriske tragedie netop pga. disse styrker.«

I modsætning hertil »intervenerede Rusland i den syriske konflikt legalt, som respons på en anmodning fra landets regering og præsident Assad. Det er den store forskel mellem amerikanske og russiske aktioner: USA er ansvarlig for død og terror nær vore grænser, der resulterede i de massive flygtningestrømme, vi står overfor, alt imens Rusland er fortaler for en genoptagelse af forhandlingerne, for fornuftens sejr og en tilbagevenden til fredelig sameksistens.«

Mht. Tysklands rolle sagde han, »Da Kohl og Schröder var ved magten, så vi, at de havde tilstrækkelig styrke og muligheder for at forsvare tyske interesser inden for rammerne af NATO. De afstod fra at deltage i væbnede konflikter. Se så nu, hvordan vores forsvarsminister rejser til Irak og meddeleler, at yderligere tyske tropper snart vil blive sendt derhen. Jeg må med beklagelse sige, at regeringen i Berlin er langt dårligere til at beskytte tyske interesser, end den tidligere regering i Bonn.« 

Med formand Tom Gillesberg

Lørdag, den 1.okt., 2016 – Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov tilstod BBC et interview i går, hvor intervieweren gentagne gange forsøgte at ophidse ham med beskyldninger om krænkelser af menneskerettigheder og krigsforbrydelser, udført af Rusland mod Syrien. Snarere end at hoppe på limpinden, forklarede Lavrov tålmodigt, hvorfor Rusland gør, hvad det gør i Syrien, og hvordan amerikansk opførsel har skabt forværrede vilkår på jorden dér. Lavrov bemærkede, at, lige fra den russiske, militære intervention i Syriens første færd, har Moskva foreslået den amerikanskledede koalition at koordinere kontraterror-operationerne og at udskille samarbejdende oppositionsgrupper fra Al-Nusra og ISIS. Dette er imidlertid, på trods af, at USA gentagent har forpligtet sig hertil, aldrig sket. »Og vi har flere og flere grunde til at tro, at planen lige fra begyndelsen har været at skåne Nusra og bevare dem, I ved, bare for tilfældets skyld, for Plan B eller Fase 2, når tiden var inde til at udskifte regimet«, sagde Lavrov.

Da intervieweren kom med anklager om, at Rusland anvender klyngebomber og anden forbudt ammunition i Aleppo, svarede Lavrov, at dette ikke er sandt. Hele problemet i Aleppo, sagde han, stammer i realiteten fra det faktum, at »USA og koalitionen under USA’s ledelse ikke kan, og grundlæggende set nægter, at udskille oppositionen fra Nusra og de terroristgrupperinger, der har tilsluttet sig Nusra. I stedet for udskillelse, ser vi flere og flere grupper, der allierer sig med Nusra, og hver gang, vi slår til mod Nusra, får vi at vide, ’Hør, dette bør I ikke gøre, for der er gode folk lige ved siden af, eller i midten af, Nusras stillinger’.« Lavrov sagde, at han rejser dette spørgsmål over for den amerikanske udenrigsminister John Kerry, hver gang, de taler sammen. »Han bliver ved med at love, at, så snart vi ophører med at flyve, så snart, Assad ophører med at flyve, så vil de begynde at udskille«, og der har således været mange ophold af 48 til 72 timers varighed. »Hver gang har disse pauser været udnyttet af Nusra til fra udlandet at få flere kæmpere, mere ammunition og flere våben ind.«

Dernæst gik intervieweren videre med at sige, at budskabet fra Washington lyder, at Rusland må ophøre med at bombe Aleppo, eller også vil Washington ophøre med at tale med Moskva om Syrien. »Er I så rede til at standse bombningen, eller ej?«, spurgte han. Lavrov mindede ham om, at USA’s budskab [som det blev givet af talsmand for Udenrigsministeriet, John Kirby] faktisk er værre end som så. »De sagde også, at Rusland ville miste fly og soldater, og at russiske byer ville blive angrebet«, sagde Lavrov. »Det var en uacceptabel trussel, og det var måske et signal til dem, der ønsker at gøre dette, om, at de nu kan gå i gang. Det er absolut uacceptabelt og beklageligt, vil jeg sige.«

Et komplet udskrift af interviewet fra det russiske Udenrigsministerium kan læses her: http://www.mid.ru/en/press_service/video/-/asset_publisher/
i6t41cq3VWP6/content/id/2481408

Interviewet (med en engelsktalende Lavrov) kan ses på Youtube.