Leder fra LaRouche PAC, 21. maj, 2017 – I dag holdt præsident Trump en tale for et møde med 20 ledere af muslimske nationer – men ikke Iran – i Riyadh. I sin tale krævede han en universel krig mod terrorisme som basis for en forening af verden for fred og udvikling. Talen burde i det mindste afslutte ét aspekt af hysteriet og løgnene, der bruges i den ’farvede revolution’ for at ødelægge præsidenten – nemlig, at han skulle være anti-muslimsk. Han bemærkede, at 95 % af dem, der dræbes af terrorisme, er muslimer og erklærede: »Med Guds hjælp vil dette topmøde markere begyndelsen til enden for dem, der praktiserer terror og spreder dens afskyelige trosbekendelse.«

Der er helt klart problemer, der må adresseres mht. saudierne, hvis støtte til Wahhabisme har været den primære, ideologiske base for terroristsvøben internationalt, og hvor en stor del af finansieringen og bevæbningen af terroristoperationerne enten kom direkte fra saudierne eller blev kanaliseret gennem saudierne af briterne og Bush’ og Obamas administrationer. Saudierne er engageret i en grusom krig mod Yemen, med britiske og amerikanske våben, og skaber en af de alvorligste humanitære katastrofer i moderne tid.

Verden har imidlertid drastisk forandret sig i løbet af det seneste år, og især i løbet af den seneste uge. Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing i sidste uge markerer et faseskifte i menneskehedens historie – en ny, økonomisk verdensorden er officielt blevet etableret, baseret, ikke på nulsums-, hund-over-hund-geopolitik, men derimod på fysisk-økonomisk win-win-udvikling og kulturelt samarbejde. Saudi-Arabien, De forenede arabiske Emirater og andre golfstater og arabiske nationer sendte højtplacerede repræsentanter til forummet. Som Helga Zepp-LaRouche vedvarende har fremført, og som det i stigende grad er blevet promoveret af nationerne i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej den unikke basis for en genopbygningen af området, fra den ødelæggelse, der er frembragt af både terroristerne og de dødbringende og kriminelle ødelæggelseskrige, der blev ført af Trumps to forgængere i Det Hvide Hus.

I modsætning til Bush’ og Obamas krige for regimeskifte, der blev ført gennem en koloniherre-mentalitet med »ansvar for at beskytte« (»den hvide mands lod«), og som ødelagde regeringer og lande, når de nægtede at underkaste sig Vestens direktiver, så har Trump slået ind på en anden kurs: »Vi vil vedtage et princip om realisme, der er rodfæstet i fælles værdier, fælles interesser og sund fornuft«, sagde han i Riyadh. »Vi er ikke her for at belære. Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvilken trosbekendelse, de skal have. Vi er i stedet her for at tilbyde partnerskab, baseret på fælles interesser og værdier, for at forfølge en bedre fremtid.«

Der ligger en fare i Trumps blanke fordømmelse af Iran. I sin tale anklager han Iran for at yde terroristerne »sikker havn, finansiel støtte og det samfundsmæssige fundament, nødvendigt for rekruttering«. Han synes at ignorere ISIS, al-Qaeda og de andre, dødbringende Wahhabi-terrororganisationer, der er finansieret af eller gennem saudierne, når han fordømmer Hezbollah og Hamas og endda roser saudiernes krig mod houthierne i Yemen.

Men den forandrede verdenssituation giver håb om, at disse spørgsmål kan blive løst. Ved roden til ustabiliteten i den arabiske verden finder man den israelsk-palæstinensiske konflikt. Trump udgør et sjældent tilfælde, hvor en amerikansk præsident er gået op imod den britiske opsplitning af verden i den såkaldte »frie verden« i Vesten og de såkaldte »Gudløse kommunister« i Østen; og som i stedet promoverer, at de mest magtfulde nationer på Jorden – USA, Rusland og Kina – har al mulig grund til at arbejde sammen, som venner. Dette er den globale sammenhæng, i hvilken alle geopolitiske opsplitninger kan erstattes med win-win-løsninger.

I sin tale sagde Trump: »I denne ånd … vil jeg rejse til Jerusalem og Betlehem, og dernæst til Vatikanet, og således besøge mange af de helligste steder i de tre trosretninger, der nedstammer fra Abraham. Hvis disse tre trosretninger kan forenes i samarbejde, er fred i verden mulig, inklusive fred mellem israelerne og palæstinenserne.«

Denne vision om en fredelig og fremgangsrig fremtid beror på, at menneskeheden kommer sammen gennem en forståelse af, at vore kulturer har forskellige karaktertræk, men at vi er én menneskehed. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sin tale til Beijing-forummet den 14. maj: »Den Nye Silkevej må – ligesom antikkens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udryk for kultur i alle deltagerlandene, for at kunne lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er ikke kun de materielle fordele gennem infrastruktur og industriel udvikling, men er den frydefulde opdagelse af andre kulturers klassiske musik, poesi og malerkunst og, gennem at lære dem at kende, styrkelsen af vores kærlighed til menneskeheden som helhed.«

Dette må være vores mission.

Foto: Den amerikanske præsident Donald Trumps tale under sit besøg i Saudi-Arabien, hvor han blandt andet stærkt understregede, at ekstremisme og terorisme må udrydes i alle de muslimske lande. 

20. maj, 2017 – Formand for generalstabscheferne, general Joseph Dunford, annoncerede fredag i Pentagon, at en ny, kontra-terror-politik for Syrien er blevet vedtaget af USA og Rusland, som vil muliggøre operationer i de samme områder.

»Vi havde et forslag, som vi i øjeblikket arbejder på sammen med russerne«, sagde Dunford. »Jeg vil ikke komme ind på detaljerne, men min fornemmelse er, at russerne er lige så entusiastiske, som vi er, for at de-konfliktere operationer og sikre, at vi kan fortsætte kampagnen mod ISIS og sikre vort personels sikkerhed.«

Med de syriske styrker, med støtte fra russerne, der nu rykker mod Raqqa, sagde general Dunford, rapporteret af CNN, er det amerikansk-russiske samarbejde fokuseret omkring Deir ez-Zur, hvor ISIS-styrkerne forventes at tage hen fra Raqqa. Disse planer er ud over den eksisterende hotline, der har til formål at forhindre utilsigtet nærkontakt mellem amerikansk og russisk luftvåben.

General Dunford bemærkede, at loven forbyder det amerikanske militær i direkte at koordinere med det russiske militær, men at de to er i færd med at oprette »dekonfliktions-zoner«, der gør koordinerede, men ikke fælles, operationer i udvalgte områder mulige.

Under de nye kommunikationskanaler taler den ansvarlige for planlægning af fremtidige operationer i generalstaben, generalløjtnant Kenneth F. McKenzie, jr., rutinemæssigt med sin russiske modpart, rapporterede Dunford. Han sagde, at han havde talt personligt med den russiske generalstabschef, general Valerij Gerasimov. »Vi taler sammen rutinemæssigt, når der er behov for det, for at samarbejde om dekonfliktion.«

Dunford og forsvarsminister James Mattis, der også var til stede ved pressekonferencen, sagde, at den nye strategi inkluderede en uddelegering af myndighed fra præsidenten til general Dunford, og fra Dunford til hans feltkommandører, hvilket gør det muligt for dem at indlede aktioner på egen hånd. Mattis sagde: »Vi vil ikke længere få forsinkelse af beslutninger, fordi Washington, D.C., skal autorisere taktiske bevægelser på jorden.« CNN beskrev dette som en »revselse af præsident Obamas administration, der af nogle militærfolk blev kritiseret for mikro-management af taktiske beslutninger i felten«.

General Mattis annoncerede ligeledes et skift til en politik for omringning af byer, der er besat af ISIS, snarere end at drive ISIS ud af disse byer. Mattis sagde: »De udenlandske kæmpere udgør en strategisk trussel, hvis de vender hjem til Tunis, Kuala Lumpur, Paris, Detroit, hvor de nu kommer fra. Vi gennemfører en tilintetgørelseskampagne, så vi ikke bare transplanterer dette problem fra et sted (til et andet).«

Foto: General Valerij Gerasimov, Rusland (venstre); general Joseph Dunford, USA.

“Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda
1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste
kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen,
udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet
om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om
sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af
termonuklear fusionskraft?
Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde
geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.”

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet, deltog i går, på åbningsdagen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, Kina, i »Tematisk session om udvekslinger mellem tænketanke«, på panelet med titlen, »Bælt & Vej for fremme af stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Her følger hendes indlæg:

Bælt & Vej byder Verdenslandbroen velkommen

I de tre et halvt år, der er gået, siden præsident Xi Jinping annoncerede initiativet i 2013, har der været en åndeløs dynamik i den Nye Silkevej. Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.

Det er åbenlyst, at Verdenslandbroen er ideel for at fuldføre udviklingen af vor planets indlandsområder. Koloniseringen af det nære rum bliver den indlysende, næste fase af den infrastrukturelle åbning af menneskets naturlige levested.

Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet. Siden præsident Xi Jinping tilbød præsident Trump, at USA kunne tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet, er der nu et praktisk forslag på bordet, hvor USA kan blive en integreret del af Verdenslandbroen. USA’s infrastrukturbehov, der er enorme, kunne være en perfekt anledning til at konvertere alle eller en del af de $1,4 billion, som udgør Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, til sådanne investeringer via en infrastrukturbank. For eksempel har USA virkelig brug for ca. 40.000 mil hurtige jernbaner, hvis de ønsker at være på lige fod med de kinesiske planer om frem til år 2020 at forbinde alle de større byer i Kina via hurtigtog.

Den amerikanske økonomi ville opleve en enorm styrkelse gennem en sådan storstilet infrastrukturinvestering og kunne igen eksportere til det hastigt voksende, kinesiske marked, og når konkurrence først er udskiftet med samarbejde, er mulighederne for joint ventures mellem USA og Kina i tredjelande enorme.

Siden præsident Trump har erklæret, at det er hans plan at genintroducere det Amerikanske Økonomiske System, opfundet og praktiseret af Alexander Hamilton, Henry C. Clay og Abraham Lincoln, og ligeledes genintroducere Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov, er muligheden for en snarlig etablering af en Nationalbank og et statsligt kreditsystem, med det formål at kanalisere kinesiske beholdninger (af amerikanske statsobligationer) over i infrastrukturinvesteringer, nærmere en realitet.

Alt imens flere og flere europæiske nationer, både i og uden for EU, er ved at anerkende BVI’s enorme potentiale og giver udtryk for planer om at blive et omdrejningspunkt for eurasisk samarbejde, så har selve EU været reserveret, for at sige det diplomatisk.

Der er imidlertid en enorm udfordring, som gør, at EU-staterne kunne overbevises om at samarbejde med BVI: Det er flygtningekrisen. Den eneste måde, hvorpå dette Europas moralske sår kan heles, er den aktive integration af de europæiske nationer i en storstilet udviklingsplan for hele Afrika, under BVI.

Den nye, positive udsigt til samarbejde mellem USA og Rusland i Syrien om deeskalering og samarbejde mellem de to landes militære styrker, sammen med Astana-processen, stiller nu en stabilisering af hele regionen i sigte. Der eksisterer allerede tilbud fra Kina om at forlænge den Nye Silkevej ind i Sydvestasien.

Den Nye Silkevej må – som oldtidens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udtryk for alle de deltagende landes kultur, hvis den skal lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er mere end blot den materielle fordel af infrastruktur- og industriudvikling, men er også den frydefulde opdagelse af andre kulturer og skønheden i deres klassiske musik, poesi og malerkunst og hermed, gennem at lære dem at kende, at styrke vores kærlighed til menneskeheden som helhed.

I opbygningen af Verdenslandbroen vil alle nationer samarbejde om at undersøge, hvordan man anvender lovene for noosfæren med det formål at etablere levedygtige former for regeringen af os selv. Udvikling af de skabende, intellektuelle evner hos alle mennesker i alle nationer vil give hele menneskeheden en fornemmelse af enhed og formål, som vil gøre vores art virkeligt menneskelig. Når vi organiserer vore samfund omkring videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, vil vi fuldende vores viden om, hvordan vi uophørligt kan fremme menneskehedens selvudviklingsproces, intellektuelt, moralsk og æstetisk, og vi vil finde vores frihed i nødvendighed – hvor vi gør vores pligt, med lidenskab!

11. maj, 2017 – Både præsident Donald Trump og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov kommenterede, at de var meget tilfredse med deres møde. Bagefter, rapporterer TASS, sagde Trump til journalister, »Vi havde et meget, meget godt møde. Vi vil stoppe drab og død. Jeg tror, vi kommer til at få et meget godt resultat mht. Syrien. Jeg mener, at ting finder sted – de er virkelig meget, meget positive«.

TASS rapporterede betydningsfulde kommentarer fra Lavrov.

»Jeg havde et bilateralt møde med Rex Tillerson; dernæst blev vi begge modtaget af præsident Trump«, sagde Lavrov. »Vi drøftede først og fremmest vort samarbejde på den internationale scene.

Vores dialog i øjeblikket er ikke så politiseret, som den plejede at være under Obamas præsidentskab. Trump-administrationen, inklusive præsidenten selv og udenrigsministeren, er handlingsmennesker, der er indstillet på at forhandle.«

Lavrov beskrev baggrunden for deres relationer: »Grunden til, at vore relationer forværredes til dette stade, er ingen hemmelighed. Den foregående administration gjorde desværre alt, den kunne, for at underminere grundlaget for vore relationer, så vi må nu begynde fra et meget lavt udgangspunkt. Præsident Trump har forklaret sin interesse i at opbygge gensidigt fordelagtige og praktiske relationer, såvel som også at løse spørgsmål. Dette er meget vigtigt.«

Om Syrien sagde Lavrov, at han mente, USA kunne bidrage til operationen med deeskaleringszonerne. »Vi er rede til dette samarbejde og har i dag drøftet i detaljer de skridt og mekanismer, som vi kan håndtere i fællesskab. Vi har bekræftet vores interesse i, at USA er særdeles aktiv i disse spørgsmål. Jeg vil tro, at amerikanere også er interesseret i dette.

Vi vil gå frem ud fra den kendsgerning, at de vil acceptere initiativet«, sagde han. »Vi har drøftet det syriske spørgsmål grundigt, især ideerne, der relaterer til at etablere deeskaleringszonerne. Vi er enige i forståelsen af, at dette bør blive et fælles skridt, der tilsigter at afslutte volden i hele Syrien.

På det nuværende stadie er vi enige om konceptet, og endda praktiske skridt, mht. geografien for deeskaleringszonerne. Memorandaet, der blev underskrevet i Astana, skitserer yderligere skridt, der vil være med til, at de involverede parter kan komme overens om, hvem, der skal garantere for de sikkerhedsspørgsmål, der er omkring deeskaleringszonerne, og hvordan.

Præsident Trump har gentaget, at nedkæmpelse af terrorisme er USA’s førsteprioritet mht. Syrien. Her ligger vi helt på linje.

Vi har aftalt at arbejde sammen i Astana-forhandlingsformatet, som USA deltager i som en observatør. Vi har rost USA’s konstruktive bidrag under det seneste møde.

Vi vil samarbejde i Genève-formatet, som, iflg. (FN’s særlige udsending til Syrien) Staffan de Mistura vil blive genoptaget allerede i næste uge«, sagde han.

Med hensyn til anti-russiske sanktioner, sagde han: »Vi diskuterede ikke sanktionerne. Dette er ikke vores problem; dette er ensidige handlinger, som man tog imod os.«

Lavrov sagde, at deres forhandlinger adresserede spørgsmålet om en palæstinensisk-israelsk afgørelse, situationen i Afghanistan og ligeledes opfyldelsen af Minsk-aftalerne for en politisk afgørelse i Østukraine. »Vi aftalte at fortsætte arbejdskontakterne om disse spørgsmål og søge måder, hvorpå alle de involverede parters holdninger kan bringes til at nærme sig hinanden.«

8. maj, 2017 – USA’s og Ruslands udenrigsministre, hhv. Rex Tillerson og Sergei Lavrov, vil afholde et møde i Washington, onsdag, den 10. maj kl. 10, hvor Ukraine, Syrien og de amerikansk-russiske relationer vil stå øverst på dagsordenen, lyder det i en pressemeddelelse fra USA’s Udenrigsministerium i dag.

»De to sider vil, mht. Ukraine, drøfte behovet for at stoppe volden i det østlige Ukraine og løse konflikten gennem den fulde implementering af Minsk-aftalerne«, lyder erklæringen. »Mht. Syrien vil ministeren drøfte indsatser for at nedtrappe volden, yde humanitærhjælp til det syriske folk og sætte scenen for en politisk afgørelse af konflikten.«

Erklæringen fra det Russiske Udenrigsministerium lyder, »Under forhandlingerne vil [topdiplomaterne] udveksle synspunkter om aktuelle, globale spørgsmål og presserende spørgsmål om bilaterale relationer … Bagefter vil Sergei Lavrov deltage i det Arktiske Råds Ministermøde i Fairbanks, Alaska.«

I april måned nåede de amerikansk-russiske relationer et lavpunkt, efter at de britisk styrede Hvide Hjelme og OPCW havde afgjort, at saringas blev udløst ved Khan Sheikoun i Syrien den 4. april. Eksperter, såsom MIT’s professor Ted Postol, har offentliggjort undersøgelser, der viser, at OPCW’s version af angrebet ikke kunne være sand. Andre, såsom våbeninspektør for Irak, Scott Ritter, sagde, at OPCW’s afgørelse om »Masseødelæggelsesvåben« ikke var pålidelige i Khan Sheikoun – ligesom man ikke burde have stolet på USA’s [tidl.] udenrigsminister Colin Powell, Storbritanniens premierminister Tony Blair og andre, mht. sådanne våben i Irak.

Udenrigsminister Lavrov satte spørgsmålstegn ved det FN-udsendte OPCW’s afgørelse om, at der blev brugt saringas i Khan Sheikoun, da den blev udgivet, fordi FN-inspektører var britiske, og FN-aktioner skal være multilaterale.

Da Tillerson og Lavrov mødtes i Moskva den 11. april, meddeltes det, at udenrigsminister Tillerson mødtes med præsident Putin i to timer. Under en fælles pressekonference dengang sagde hr. Lavrov, at Rusland ikke var overbevist om, at hr. Assads regering havde udført et kemisk angreb i Idlib den 4. april, som dræbte mindste 85 mennesker, og som fik præsident Trump til at angribe en syrisk flyvebase. Syrien nægtede at have brugt kemiske våben.

Under en pressekonference med Lavrov den 12. april sagde Tillerson, »Vi har ingen sikre informationer, der indikerer, at Rusland eller russiske styrker skulle være involveret i dette angreb.«

Under sit besøg i Moskva havde Tillerson også forhandlinger om Nordkoreas atomprogram, situationen i Ukraine og beskyldningen om, at Rusland skulle have blandet sig i de amerikanske valg i 2016. Pressen rapporterede, at Tillerson mødtes med den russiske præsident Putin i to timer.

Under Tillersons besøg i Moskva kritiserede den russiske udenrigsminister Lavrov det, han beskrev som »en vestlig fiksering på at fjerne diktatorer og autoritære ledere«. Det er interessant, at udenrigsminister Tillerson talte for Udenrigsministeriets stab den 3. maj og her forklarede, at Amerikas værdier bør forblive vore værdier og danne grundlaget for vores politik; men vi bør ikke forsøge at påtvinge andre nationer dem, men i stedet søge acceptable aftaler om politiske spørgsmål, i overensstemmelse med vore værdier.

Leder fra LaRouche PAC, 8. maj, 2017 – Med den kommende weekends todages topmøde i Beijing omkring det globale udviklingsinitiativ, der allerede investerer i 65 nationer og er 20 gange større end Marshallplanen, vil spørgsmålet om, hvad man skal gøre ved de stagnerende amerikanske og europæiske nationaløkonomier, aldrig komme til at stå i så klart et lys igen. Helga Zepp-LaRouche har sagt, at, hvis Donald Trump tager til Beijing og allierer USA økonomisk med Bælt & Vej-initiativet, kunne han af historien blive set som en af Amerikas største præsidenter. På denne kurs ligger ikke alene en stor genoplivelse af produktivitet og produktiv beskæftigelse for amerikanere, men også den mulige løsning af den alvorlige trussel om krig i Asien, og endda – gennem samarbejde med Rusland – i Mellemøsten.

Og, med USA som deltager, vil selve Bælt & Vej-initiativet blive en langt stærkere økonomisk og teknologisk drivkraft for de mere end 100 nationer, der er repræsenteret i Beijing i denne weekend.

En betydningsfuld, asiatisk avis havde i dag en lederartikel, »Det er ikke for sent for præsident Trump at beslutte at tage til Beijing«. Det er for den sags skyld heller ikke for sent for den nyvalgte, franske præsident Emmanuel Macron at tage af sted. EU’s og Londons finanselite kan forsøge at forhindre og endda ødelægge Kinas Bælt & Vej, før det udvikler en ny, økonomisk infrastruktur i Europa, men alle de europæiske nationers udsigt til vækst afhænger af Bælt & Vej.

Med mindre den rigtige beslutning træffes nu, vil det meget snart være for sent for de transatlantiske økonomier. De kan ikke overleve endnu et finanskrak, værre end i 2008, og det er netop, hvad der truer dem nu. Tysklands førende finansavis, Handelsblatt, har udløst »høje advarselssignaler … En flodbølge af selskabslån, især i USA, kunne udløse en ny, global finanskrise. Konturerne af en gigantisk boble kommer mere og mere til syne i markedet for selskabsobligationer. Den kunne briste … på grund af hastigt stigende rentesatser og en faldende økonomi.«

En omgående ændring må ske, med vedtagelse af de »Fire Love til Nationens Redning«, som Lyndon LaRouche siden 2014 har foreslået. Genindfør Glass/Steagall-loven for at opdele Wall Street-bankerne, før de udløser en ødelæggende syndflod; skab dernæst statskredit-institutioner til opbygning af moderne infrastruktur, finansiering af rumforskning og fissions- og fusionsteknologier.

Hele indsatsen for at modgå dette transatlantiske, økonomiske kollaps kan kun lykkes med en sådan kurs for samarbejde med Kina, Indien og frem for alt Rusland.

City of London og Storbritannien forsøger at ødelægge muligheden, gennem Londons og Bruxelles’ angreb på Bælt & Vej, og gennem krig. Fra London kommer der nu rapporter om, at premierminister May vil bede sit nye parlament om at lade hende bombe Syriens regeringsstyrker, som hendes ministre bliver ved med offentligt at kræve. Dette omfatter endnu en fabrikeret hændelse med »kemisk bombeangreb« og ville kun blive udført af UK med det formål at trække præsident Trump ind i krigen igen. Og minsandten, om ikke BBC-udsendelser allerede begynder at hævde, at Syriens præsident vil udføre flere »kemiske bombeangreb«.

Det britiske incitament til konfrontation kommer netop på et tidspunkt, hvor den russiske og den amerikanske udenrigsminister skal afholde drøftelser i Washington i denne uge, med udsigten til at afslutte borgerkrigen og terrorismen i Syrien. Londons intervention må nedkæmpes – og præsident Trump må tage til Beijing.

Foto: Den forbudte By, Beijing. (Photo: flickr.com/romanboed (CC BY2.0))

Leder fra LaRouche PAC, 7. maj, 2017 – Det er et ironisk tidens tegn, at Argentinas ambassadør til Kina, Diego Guelar, i denne uge, på tærsklen til Bælt & Vej-topmødet i Beijing, udgav en artikel, der lovpriser Kina for at blive det 21. århundredes supermagt »uden at løsne et eneste skud«. Guelar rapporterede, at Kina var trådt ind i sin nye, globale rolle med »ansvar« og »lederskab«, og han roste Kinas spektakulære, økonomiske præstationer med nedbringelse af fattigdom, forhøjelse af den forventede levealder og global infrastrukturudvikling.

Ironien ligger i, at Mauricio Macris regering hidtil har været en Wall Street-darling, der har været en skinger modstander af samarbejde med Kina, BRIKS eller Bælt & Vej-initiativet (BVI). Og det var et tidens tegn, fordi næsten alle nationer på planeten nu vender sig mod Kina og BVI, med håbet om et Nyt Paradigme for menneskeheden.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, indfangede essensen i denne strategiske mulighed i bemærkninger i dag:

Ambassadør Guelars bemærkninger er et særdeles passende eksempel på den aktuelle, globale dynamik, sagde hun. »Dette er helt klart den vej, tingene går, og vi bør optrappe vores kampagne for, at USA absolut må gå med i denne indsats, fordi det er den eneste meningsfulde måde, på hvilken alle de geopolitiske konflikter i verden kan overvindes.«

Zepp-LaRouche understregede, at, selv om der er taget nogle positive skridt for at slukke lunten til diverse globale, sprængfarlige brændpunkter, såsom aftalen mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Amerikas Donald Trump om at oprette fire »deeskaleringszoner« i Syrien, »så er vi absolut ikke ude af farezonen. Vi bør ikke have nogen illusioner, for tingene kan meget hurtigt gå galt«.

Øverst på listen over disse overhængende farer står den globale finanskrise. »Vi konfronteres stadig med en potentiel nedsmeltning af finanssystemet. Vi har stadig ikke vedtaget Glass-Steagall og Lyndon LaRouches Fire Love. Og vi ved stadig ikke, hvilken form for Glass-Steagall (bankopdeling), man diskuterer« i Trump-administrationen og andre steder i USA.

Ikke desto mindre »mener jeg, at vi generelt ser på meget optimistiske udsigter. Om en uge finder det historiske BVI-topmøde sted i Beijing, og jeg er absolut sikker på, at, som resultat, vil BVI-dynamikken blive endnu stærkere. Den går faktisk i retning af, at den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, som er den politik, LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i årtier. Zepp-LaRouche understregede tempoet, i hvilket disse strategiske forandringer finder sted. »Dette sker alt sammen blot tre år efter, at politikken med den Nye Silkevej først blev udtalt af Kinas præsident Xi Jinping. Og hvis man tænker på den hastighed, med hvilken denne dynamik har slået rod på globalt plan, så er det ganske åndeløst.«

Zepp-LaRouche adresserede dernæst det centrale, strategiske spørgsmål om USA’s forhold til dette fremvoksende, Nye Paradigme. »Det ville være den absolut naturlige fortsættelse af disse seneste tre år, at inkludere USA i Bælt & Vej-initiativet; at inkludere Europa og at udvikle hvert eneste indlandsområde på planeten, og at løfte ethvert menneske på denne Jord ud af fattigdom. På denne måde kan vi virkelig begynde at definere menneskehedens fælles mål, udvikle et fællesskab, eller et samfund, for civilisationens fælles fremtid og begynde at takle de problemer, det virkelig er værd at takle: nemlig, at bygge bosættelser på Månen; at udvikle en bedre forståelse af universets love; og at finde løsninger på uhelbredelige sygdomme.

Vi har alle mulige fantastiske projekter, som vi skal udføre, hvor vi arbejder sammen som én menneskehed. Og hvorfor skulle dette ikke være muligt? Lad os gå frem på optimistisk vis for at virkeliggøre de gennembrud, som er absolut nødvendige.«

Zepp-LaRouche understregede, at det amerikanske folk ikke er så splittet, som massemedierne vil have alle til at tro. Men »de, der er uenige i disse medieskabte splittelser, bør træde frem i lyset og være med til at bringe USA ind i det Nye Paradigme omkring den politik, som Lyndon LaRouche i årtier har fremlagt«.

Titelbillede: Kort over hovedruterne for “Bælt & Vej” – det 21. Århundredes Maritime Silkevej og det Økonomiske Silkevejsbælte over land  – det største infrastrukturprojekt i menneskehedens historie, der åbner op for udvikling af planetens indlandsområder, og som allerede nu er 12 gange større end Marshallplanen, der genopbyggede Tyskland – og Europa – efter Anden Verdenskrig. 

6. maj, 2017 – Et de facto samarbejde mellem Rusland og Trump-administrationen om Syrien går åbenlyst frem. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har endda karakteriseret de deeskaleringszoner, som man har indgået aftale om under weekendens konference i Astana, som værende baseret på ideer, som den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson foreslog tidligere på året. Desuden talte Lavrov den 5. maj i telefon med Tillerson for at diskutere Syrien, og formand for generalstabscheferne, general Joseph Dunford, og den russiske chef for generalstaben, general Valery Gerasimov, talte også sammen over telefon i dag.

»Der var fokus på spørgsmålet om en afgørelse af krisen i Syrien«, lød en erklæring fra det Russiske Udenrigsministerium om diskussionen mellem Lavrov og Tillerson. »I lyset af resultaterne af det internationale møde om Syrien i Astana den 3.-4. maj diskuterede de to topdiplomater opgaverne med at deeskalere situationen i dette land, og at sikre våbenhvilens holdbarhed, opbygge anti-terrorindsatser og animere ekstern støtte til den interne, syriske forhandlingsproces. De to sider diskuterede også flere andre regionale problemer, samt spørgsmål på den bilaterale dagsorden. De to topdiplomater aftalte at fortsætte de russisk-amerikanske kontakter.«

Til MIR TV sagde Lavrov om deeskaleringszonerne: »USA foreslog ved årets begyndelse, med udsigt til at skabe betingelser til at sikre den civile befolknings sikkerhed, at stoppe volden i de regioner, hvor voldsomme kampe var i gang mellem regeringsstyrker og bevæbnede oprørsstyrker. Det er ikke tilfældigt, at USA hilste resultaterne af Astana-mødet velkommen, især en aftale om at oprette deeskaleringszoner«, citeres han af Irans FARS nyhedstjeneste.

I mellemtiden vil Rusland, Tyrkiet og Iran danne en fælles arbejdsgruppe om »deeskaleringszoner« i Syrien om to uger, med det formål at aftegne linjerne for deeskaleringsområderne og sikkerhedszonerne, så vel som for at løse andre operationelle og tekniske spørgsmål. Dette omfatter at udarbejde kort over sikkerhedszoner og deeskaleringsområder inden for en måned, frem til 4. juni, iflg. dokumentet, som avisen Hürriyet har set.

De fire zoner trådte i kraft i dag efter midnat. »Skabelse af deeskaleringsområderne og sikkerhedszonerne er en midlertidig forholdsregel, som indledningsvist vil vare seks måneder og automatisk bliver forlænget på basis af garantlandenes konsensus«, lød dokumentet.

Ifølge RT bekræftede Forsvarsministeriets rapport om samtalen mellem Dunford og Gerasimov arrangementet med dekonfliktion, der var blevet midlertidigt annulleret efter det amerikanske luftangreb på den syriske flyvebase den 6. april, men aftalte også »yderligere forholdsregler for at forebygge konfliktsituationer under fælles operationer mod ISIS og al-Nusra«.

Denne slående erklæring blev ikke uddybet, men bekræfter, at Rusland og USA bevæger sig mod mere direkte samarbejde i krigen mod terror.

Talsmand for de amerikanske generalstabschefer, kaptajn Greg Hicks, bekræftede i en erklæring, at Dunford og Gerasimov »talte om den nylige Astana-aftale og bekræftede deres forpligtelse til dekonfliktion-operationer i Syrien. De aftalte desuden at opretholde regelmæssig kontakt«.

Leder fra LaRouche PAC, 4. maj, 2017 – I dag, præcis ti dage, før åbningen af Bælt & Vej Forum i Beijing finder sted, er vidtrækkende forandringer til det bedre i menneskets vilkår blevet til en umiddelbart opnåelig mulighed. Den nye vision for menneskeheden, der har været Lyndon LaRouches og Helga Zepp-LaRouches hele livsværk, kan virkeliggøres, hvis deres ideer effektivt promoveres i løbet af de forestående dage og uger.

Hvor mange indså sandheden i Kinas officielle avis, Global Times’ lederartikel fra 2. maj? Den sagde, at ængstelsen over Bælt & Vej-initiativet »blotlægger den stereotype, amerikanske nulsums-tankegang … [Men] den offentlige mening i USA er diskret ved at ændre sig, fra at være imod det, og til at tillægge en undersøgelse af det, større betydning«.

Sandheden i denne iagttagelse er nu blevet understreget på en overraskende måde, gennem den amerikanske udenrigsminister Rex Tillersons lange, improviserede tale for hele Udenrigsministeriet i går. Anglofile nyhedskilder har citeret en del af Tillersons bemærkninger med det formål at bagvaske dem: hans åbningsudtalelser, hvor han klart tager afstand fra Bush- og Obama-administrationernes morderiske politikker med »farvet revolution« og regimeskifte. Her sagde Tillerson, at Amerikas »værdier« ikke nødvendigvis er det samme som dets udenrigspolitik – hvilket, som han forklarede, vil sige, at forsøg på at påtvinge andre nationer amerikanske »værdier« ofte ville vise sig kontraproduktivt.

Men det, der ikke blev rapporteret, var Tillersons detaljerede og udtrykkelige beskrivelse af den nye administrations nye aftaler om dialog med Kina. Han sagde, at den nye dialog ville blive med kinesiske regeringsfolk, der rapporterer direkte til præsident Xi Jinping – og således implicit, at amerikanerne ville være regeringsfolk, der rapporterer direkte til præsident Donald Trump. Planen fra begge sider er her, at man vil opnå konkrete aftaler snarere end blot få en talk-shop, som den foregående »dialog«.

Men hvad er det overordnede formål med dialogen? Tillerson understregede, og understregede igen, at dens formål bliver at definere den amerikansk-kinesiske relation »for det næste halve århundrede!«

Var det ikke Lyndon LaRouche, der skrev bogen med titlen, »Jordens kommende halvtreds år«? (Hele Rex Tillersons tale for Udenrigsministeriets ansatte kan læses her: https://www.state.gov/secretary/remarks/2017/05/270620.htm)

En implikation er, at det stadig er muligt for præsident Trump at deltage i denne Bælt & Vej-konference den 14.-15. maj, og vi bør kæmpe for, at det sker.

I mellemtiden – på den anden side af globen i Kasakhstans hovedstad Astana – underskrev de russiske, iranske og tyrkiske repræsentanter i dag en aftale om at etablere demilitariserede »sikre zoner«, eller »deeskaleringszoner«, i Syrien, med støtte fra den syriske regering. USA var, selv om de ikke deltog i aftalen eller deltog direkte i forhandlingerne, repræsenteret i Astana af fungerende viceudenrigsminister Stuart Jones. Præsident Putin sagde, at præsident Trump i deres telefonsamtale den 2. maj havde støttet sådanne sikre zoner – ja, det havde faktisk været en del af Donald Trumps præsidentkampagne, selv om det ondskabsfuldt var blevet miskarakteriseret som en casus belli for Rusland. Den russiske regering siger, at oprettelsen af disse zoner endelig vil begynde at adskille terroristerne fra den bevæbnede, syriske opposition – noget, som [tidl. udenrigsminister] John Kerry i et år havde lovet at gøre, men som Barack Obama aldrig ville give sin tilladelse til.

Samtidig har nogle amerikanske kongresmedlemmer ikke holdt trit med verdensbegivenhederne således, at der ikke blev indgivet et Glass/Steagall-tillæg, før Husets Komite for Finansielle Ydelser havde en direkte afstemning om et finansielt reguleringslovforslag i dag, langs partilinjerne. Vi vil mobilisere mere aggressivt og hårdere om dette, men ikke længere specifikt med denne komite som mål.

Det er det store billede, som hver og én af os til enhver tid må repræsentere: menneskehedens fremtid i de næste halvtreds til hundrede og halvtreds år.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche taler ved en Schiller Institut-konference i Tyskland, juni 2016.

Med formand Tom Gillesberg:

»Det er 4. maj; ti dage, inden det går løs i Beijing med det store Bælt & Vej Forum, som bliver et afgørende punkt i den fortsatte udvikling her på planeten Jorden; det tror jeg allerede nu ligger klart. Det er jo så spændende, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kunne vente. Han havde så travlt, at han sagde, ’jamen, jeg vil ikke vente til 14. maj; jeg tager derover allerede 2. maj til Kina og besøger pandaer, men også den kinesiske præsident og statsminister, og det er selvfølgelig en god impuls, at det er det første – ikke statsbesøg – men det første besøg fra dansk side med statsministeren, officielt besøg, siden 2008, da Danmark og Kina indgik et strategisk partnerskab, hvor Danmark ligesom blev det første land i Norden til at indgå et sådant særligt strategisk partnerskab med Kina. Så det er en god impuls at tage derover. Det, der så bare er vigtigt, er, at der er andet på dagsordenen end de pandaer …

Fordi, dét, Danmark SKAL med på, det er det nye paradigme, som Kina er drivkraften i, men hvor det ikke bare drejer sig om Kina, næh, det drejer sig om størstedelen af verden; det er det nye paradigme, som Kina samarbejder tæt om sammen med Rusland, sammen med stadig større dele af Asien, efterhånden det meste af Asien, men hvor Sydamerika, Afrika og andre lande også står i kø for at være med. Til dette Bælt & Vej Forum er der 30 stats- eller regeringschefer, der indtil nu har annonceret deres deltagelse, men der vil være delegationer fra over 100 lande, mange på meget højt niveau, fordi det her er stort; fordi Kina er blevet drivkraften i global udvikling. Den tankegang, man har haft i Kina, er simpelthen, at man har sagt, ’Vi har været i stand til at løfte 6 til 700.000 millioner mennesker, fattige kinesere, ud af fattigdom til et langt bedre liv; man har så en ambition om, at, i 2020 skal der ikke længere findes fattige i Kina; der skal ikke findes folk, der har problemer med, at de ikke får mad, osv. Fattigdommen skal afskaffes; men hvorfor skal det kun gælde Kina? Man har fundet ud af, at, hvis man investerer i infrastruktur, hvis man bruger penge på at investere i infrastruktur, i moderne teknologi, i modernisering af forskellige ting, jamen, så kan man løfte hele samfundet op; og det er ikke en speciel ting, der gælder for kinesere; det gælder for alle mennesker …«     

Lyd:

3. maj, 2017 – Det Fjerde Internationale Møde om en Afgørelse i Syrien åbnede i Astana, Kasakhstan, i dag med, for første gang, amerikansk repræsentation højere end ambassadør, med fungerende viceudenrigsminister for mellemøstanliggender, Stuart Jones’ person. Det Hvide Hus meddelte i går, at Jones ville tage af sted, efter præsident Trumps telefonsamtale med den russiske præsident Vladimir Putin, selv om, sagde man, beslutningen om at sende ham blev truffet dagen før. Derudover, alle de forventede delegationer – den russiske, tyrkiske og iranske delegation, som repræsenterer garantnationerne for våbenhvilen, der blev meddelt den 29. december, 2016; FN’s særlige udsending Staffan de Mistura, repræsentanten fra Jordan og den syriske regeringsdelegation.

Delegationen, der repræsenterer de bevæbnede oppositionsgrupper, ledet af Mohammed Aloush, Jaish al Islams politiske direktør, ankom til Astana i går, men meddelte i dag, at delegationen suspenderede sin deltagelse i forhandlingerne »på grund af de voldsomme luftangreb mod civile«, sagde en kilde i oppositionen til AFP. En kilde nær ved oppositionen bekræftede imidlertid over for AFP, at det russiske forslag om at oprette deeskaleringszoner i Syrien, som Putin og Trump også diskuterede dagen før, er under overvejelse.

2. maj, 2017 – USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin havde en »forretningsmæssig« telefonsamtale, i dag, hvor de diskuterede, hvordan de skulle promovere diplomatisk fremskridt i både Syrien og Nordkorea.

»Vladimir Putin har opfordret til beherskelse og reduktion af spændingsniveauet« omkring Koreahalvøen, sagde erklæringen fra Kreml, iflg. RT’s rapport. »Det aftaltes i fællesskab at arbejde på en diplomatisk løsning, der vil afgøre krisen.«

Med hensyn til Syrien har de to præsidenter besluttet at »aktivere dialogen mellem de to landes udenrigsministeriers chefer [Tillerson og Lavrov], der vil søge forskellige muligheder for at sikre våbenhvileprogrammet, stabilisere og kontrollere det«, lyder erklæringen. »Målet er at skabe bagrunden for, at der kan lanceres en reel fredsproces i Syrien. Dette betyder, at Ruslands og USA’s udenrigsministre ville informere deres ledere om fremskridt i denne henseende.«

Erklæringen fra Det Hvide Hus sagde, at de to ledere aftale, at »alle parter må gøre alt, de kan, for at afslutte volden« i Syrien, og at Trump og Putin også diskuterede samarbejde omkring nedkæmpelse af islamiske kæmpere i hele Mellemøsten. »Det var en meget god samtale og inkluderede diskussionen om sikre zoner, eller deeskaleringszoner, for at opnå vedvarende fred af humanitære og mange andre grunde«, lød det.

Trump og Putin var også for at arrangere et personligt møde omkring tidspunktet for G20-topmødet i Hamborg i juli, iflg. erklæringen fra Kreml.

Denne telefonsamtale, den første, siden man fik Trump til at angribe en syrisk flyvebase på basis af falske efterretninger fra briterne, burde gøre det muligt for Trump at vende tilbage til sin oprindelige plan om at arbejde tæt sammen med Rusland om krigen mod terrorisme.

Leder fra LaRouche PAC, 2. maj, 2017 – Det bliver i stigende grad klart, at præsident Trump, sammen med Kinas præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin, tager skridt til at afslutte krisepunkterne i Eurasien, der havde bragt verden til randen af krig under præsident Obama, og som briterne og deres aktiver desperat har forsøgt at bruge igen i dag for at bryde Trumps samarbejde med Rusland og Kina.

Som en sydkoreansk analytiker sagde i sidste uge, så har Trump en politik for Nordkorea, der er meget tæt på den politik, der føres af de førende kandidater til præsidentskabet i Sydkorea i det forestående valg den 9. maj: hav en større pind, men tilbyd en større gulerod.

Alt imens Trump-administrationen har aktiveret THAAD-missilsystemet i Sydkorea og gennemfører øvelser i området med et hangarskib, B-1 bombefly og atomubåde, erklærer Trump samtidig højlydt for verden, at han samarbejder tæt med præsident Xi, og at han ønsker at forsikre Nordkorea om, at USA ikke truer med »regimeskifte« imod Kim Jong-un-regeringen. Hans udtalelser mandag om, at han ville være villig til at møde Kim Jong-un personligt under passende omstændigheder, er blevet mødt med hysteri i den vestlige presse, og deres respons til Trumps opringning til den filippinske præsident Rodrigo Duterte, hvor han inviterede ham til at besøge Det Hvide Hus, sendte New York Times og andre ud i hysteriske krampetrækninger.

Men hvad repræsenterer disse skridt? Koreakrisen blev skabt af Bush- og Obama-administrationerne, der saboterede hver eneste aftale, der blev opnået med Nordkorea, og førte til Obamas vanvittige »strategiske tålmodighed« – altså, en afvisning af at forhandle med Nordkorea, med mindre de gjorde præcis, som de fik besked på, samtidig med, at han opbyggede en massiv militærstyrke og forøgede sanktionerne. Målet var Kina, ikke Nordkorea. Bush og Obama var henrykte over at have et atombevæbnet Nordkorea, som gav en undskyldning for at opbygge en massiv militær ring rundt om Kina og Rusland.

Nu arbejder Trump sammen med Kina. Der er ikke længere grund til at drive Nordkorea til fjendtlige reaktioner med atomvåben. Som udenrigsminister Rex Tillerson sagde i sidste uge, så må vi overbevise Pyongyang om, at vi ikke tilsigter regimeskifte, men blot en fredelig atomafrustning af Koreahalvøen.

Det samme gælder for Filippinerne. Den tidligere filippinske regerings unødvendige provokation af Kina, hvor de sendte spørgsmålet om suverænitet over øerne i det Sydkinesiske Hav til en forudindtaget vestlig domstol, uden kinesisk deltagelse, retfærdiggjorde Obamas deployering af en stærk militærstyrke til området. Med valget af Duterte endte denne krise, og Filippinerne arbejder nu tæt sammen med Kina, og ligeledes med USA. Både Filippinerne og USA befinder sig nu under et fornuftigt lederskab, der afviser galskaben med verdenskrig mellem atommagter.

I dag havde Trump en lang telefonsamtale med præsident Putin, hvor de aftalte at arbejde tæt sammen om udarbejdelse af en fredelig, politisk løsning på brændpunkterne i Nordkorea og Syrien. Dette forfærder briterne, der troede, de med held havde forgiftet Trumps plan om at blive venner med Putin, gennem deres løgne om, at Assad havde brugt kemiske våben, og som fik Trump til at bombe en syrisk flyvebase.

Naturligvis beskriver New York Times, Det britiske Imperiums stemme i USA, Xi Jinping og Putin som diktatorer og hævder, at Trump er en tyran, fordi han vil være venner med dem, eller med andre »autoritære diktatorer«, såsom Duterte, Egyptens el-Sisi eller andre, der trodser den britiske imperieopdeling af verden i fjendtlige lejre, og som kun er interesseret i at bekæmpe terrorisme, og ikke andre nationalstater. Dette er i realiteten landene i den Nye Silkevej, der ønsker at arbejde sammen som venner i opbygningen af en verden, der er menneskeheden værdig.

Trump har hidtil endnu ikke meddelt, om han vil deltage i det Internationale Bælt & Vej Forum, der finder sted i Beijing den 14. – 15. maj, og hvor ledere fra 100 nationer vil mødes for at diskutere menneskehedens fremtid, baseret på gensidig udvikling, lindring af alvorlig fattigdom (som Kina næsten har opnået), og en verden, der er fri for krig og terrorisme. Som Helga Zepp-LaRouche sagde den 13. april, hvis Trump går frem med at bringe USA ind i den Nye Silkevej, vil han blive husket som en af de største amerikanske præsidenter. Selve begrebet om Imperium, om en verden, der består af tilhængere af Darwins teorier (den stærkeste overlever) og nationer, der fungerer på samme måde som i dyreverden, hvor man kæmper om fordele på den andens bekostning, kan én gang for alle deponeres i den historiske skraldespand. Menneskeheden kan dernæst gå fremad mod sin sande bestemmelse med at opbygge en retfærdig og fremgangsrig verden, og med fremme af menneskehedens opdagelser i rummet, samt skabe en videnskabelig og kulturel renæssance blandt alle folkeslag.

2017, 1. maj – Med yderligere forhandlinger i Astana, Kasakhstan, der er planlagt til 3.- 4. maj, har Rusland offentliggjort et firepunktsforslag for, hvordan en våbenhvile i Syrien bør foregå. Dokumentet er blevet distribueret til forhandlingsdeltagere, der er i opposition til Syriens regering, som det rapporteres i Sputnik i dag:

1. »Rusland foreslår skabelsen af fire zoner for spændingsreduktion i Syrien: i Idlib-provinsen nord for byen Homs; i det østlige Ghouta; og i det sydlige Syrien«, siger dokumentet. De krigsførende parter ville ikke kunne bruge nogen våben i disse zoner, rapporterer Sputnik. Dokumentet understreger, at det er nødvendigt at skabe betingelser for at drive terrororganisationerne Daesh og Jabhat al-Nusra (begge forbudt i flere lande) ud af deeskaleringszoner, med hjælp fra den syriske opposition.
2. Rusland foreslår ligeledes »skabelsen af sikkerhedszoner langs alle grænserne til deeskaleringszonerne for at undgå direkte ild mellem siderne i den syriske konflikt«, lyder dokumentet, som Sputnik har set. Sådanne linjer ville kræve kontrolstationer for adgang for civile uden våben og for humanitære leverancer, så vel som også overvågningscentre for at kontrollere våbenhvilereglerne.
3. »Russiske forslag om deeskalering i Syrien indeholder bestemmelser om mulig deployering af garantstaters bevæbnede grupper til landet, til overvågning af våbenhvilen, samt skabelsen af en fælles arbejdsgruppe for at udarbejde en detaljeret plan for deeskaleringsgrænser på kort sigt«, citerer Sputnik dokumentet. Det er muligt, at garantstater for våbenhvilen [Rusland, Tyrkiet, Iran] sender bevæbnede grupper … for overvågning af våbenhvilen …«
4. Garantstaterne ville være nødsaget til at skabe betingelser i deeskaleringszonerne, hvor de krigsførende parter ville tillade, at flygtninge og internt fordrevne mennesker trygt vender hjem. »Til løsning af logistiske spørgsmål må garantstaterne skabe en fælles arbejdsgruppe til deeskalering, på niveau af udpegede repræsentanter … Arbejdsgruppen må fremlægge kort med deeskaleringszonegrænser og udarbejde forslag til planer … så snart som muligt«, lyder det russiske dokument.

29. april, 2017 – Det tog dem næsten en måned, men Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) har endelig indvilget i at sende inspektører til Khan Sheikoun, stedet i Syrien, hvor den syriske regering den 4. april angiveligt skulle have udført et angreb med kemiske våben.

OPCW’s generaldirektør Ahmet Uzumcu meddelte, at Assad-regeringen »allerede har erklæret, at den vil støtte denne mission, og de har faktisk inviteret os til at gå via Damaskus«. Han fortsatte, at »problemet er, at dette område er kontrolleret af forskellige bevæbnede oppositionsgrupper, så vi må indgå nogle aftaler med dem for at sikre en midlertidig våbenstilstand, hvilket vi forstår, den syriske regering er villig til at gøre«. Men der er imidlertid endnu ikke mandat til at besøge Shairat Flyvebasen i Homs-provinsen i det centrale Syrien, den base, ud fra hvilken angrebet angiveligt skulle være udført, og et besøg, som den syriske regering og Rusland begge har krævet, eftersom de fremfører, at det ville vise, at der ikke var eller er oplagret nogen kemiske våben dér.

Rusland insisterer fortsat på, at et »afbalanceret team« af eksperter tager til begge steder. »Vi har alvorligt kritiseret praksissen med fjernefterforskninger, som i de senere år er blevet almindeligt for OPCW-missionen mht. at fastslå kendsgerninger om den mulige anvendelse af kemiske våben«, sagde Mikhail Ulyanov, leder af det Russiske Udenrigsministeriums afdeling for ikkespredning, i går. »Vi insisterede på, at OPCW-eksperter må besøge åstedet, selv indsamle prøver og komme grundigt til bunds i detaljerne«, understregede han. Han sagde også, at OPCW’s efterforskningshold bør tage til Khan Sheikhoun så snart som muligt, idet den tid, hvor sarin kan spores, er begrænset til omkring tre uger.

Generaldirektør Uzumcu for OPCW er ikke kommet til nogen konklusion mht., hvem, der var ansvarlig for det påståede angreb, men kun, at sarin eller en sarin-lignende substans blev brugt.

Presset af journalister mht., om Assad stadig har eller ikke har kemiske våben, måtte Uzumcu indrømme: »Der er påstande om, at Syrien stadig besidder kemiske våben, men vi er ikke i stand til at underbygge disse påstande. Vi er ikke i en position, hvor vi kan bekræfte, om de er i besiddelse af kemiske våben eller ej.«

26. april, 2017 – Den VI Moskva Sikkerhedskonference, som varer til og med den 27. april, begyndte i morges med indledende bemærkninger fra den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu og en velkomsthilsen, der blev oplæst, fra præsident Putin. De mange talere præsenterede et skarpt billede af den krisesituation, som menneskeheden står overfor.

Ifølge Forsvarsministeriet deltager flere end 750 gæster, inklusive forsvarsministre, delegationer fra militærafdelinger, eksperter fra 86 lande, så vel som lederskab af FN, OSCE, SCO, CIS og ICRC.

I sine indledende bemærkninger sagde Shoigu, at, alt imens der er en udbredt diskussion om terrorisme, så har man ikke etableret koordineringen af terrorismebekæmpelse, og nødvendige beslutninger for at udrydde det er ikke blevet truffet. Af denne grund, sagde han, vokser flygtningestrømmene, og oprørere strømmer med dem, med en henvisning til terrorhandlinger i hele Europa. Han henviste til de manglende resultater i stabiliseringen af Libyen, hvor national statsdannelse er blevet ødelagt af kollektive indsatser fra Vesten.

Med hensyn til Syrien sagde Shoigu: »Vi anser missilangrebet for at være en åbenlys overtrædelse af Folkeretten. Desuden udgjorde Washingtons handling en livsfare for vores militære personel, der har bekæmpet terrorisme i Syrien. I lyset af sådanne handlinger har vi truffet yderligere forholdsregler for at sikre vore styrkers sikkerhed«, sagde han. Men, fortsatte Shoigu, hvis USA er seriøs mht. at eliminere ISIS, »er vi rede til at støtte deres indsats«, og tilføjede, at det »kun er muligt at ødelægge IS i Syrien gennem alle interesserede landes fælles handlinger«.

Udenrigsminister Sergei Lavrov tilføjede, at angrebet »forværrer de nuværende problemer og udskyder udsigterne til at etablere en bred anti-terrorismefront«, og han sammenlignede den aktuelle situation med de falske efterretninger i 2003 mht. Irak, der førte til landets ødelæggelse og fremkomsten af ISIS, idet han tilføjede, at der nu finder »lignende uforsigtige skridt« sted.

Russerne gentog deres krav om en fuld efterforskning af anklagerne om kemiske våben i Syrien.

Lavrov advarede også om, at deployeringen af USA/NATO missilforsvarssystemer rent faktisk kunne sænke tærsklen for atomkrig: »Antimissil-paraplyen kunne øge illusionen om usårlighed og straffrihed, og føre til fristelsen af at tage ensidige skridt i løsningen af globale og regionale problemer, inklusive reduktion af tærsklen for anvendelse af atomvåben.«

Om Ukraine sagde Lavrov: »Det er desværre krigspartiet, der hersker i Kiev: bevæbnede provokationer fortsætter på kontaktlinjen, hvilket bevises af rapporterne fra OSCE Særlige Overvågningsmission. Blokaden af Donbass forårsager ikke alene skade på denne region, men også på hele Ukraine.«

Om Korea sagde Lavrov: »Vi er enige i det globale samfunds konsoliderede position om Nordkoreas politik; der er imidlertid ingen tvivl om, at planer om anvendelse af militærmagt, som begynder at komme frem, er fulde af katastrofale konsekvenser for Koreahalvøen og hele Nordøstasien.«

Leder fra LaRouche PAC, 25. april, 2017:         

Vi befinder os i en særdeles omskiftelig situation, som mest dramatisk ses af begivenheder mht. Nordkorea; men underliggende har vi den økonomiske sammenbrudskrise og de transatlantiske nationers mislykkede politik. Det, vi har brug for, er, at USA samarbejder med Kina og Rusland, »inden for rammerne af Bælt & Vej-initiativet« – som præsident Xi Jinping sagde til præsident Trump i Florida, den 7. april – for at sætte en kurs mod sikkerhed og tryghed, bort fra de geopolitiske konfrontationer, som er det ’britiske imperiespil’.

Se på Nordkorea, som i dag fejrer sit 85. jubilæum for oprettelsen af sin hær, med ceremoniel og våbenøvelser, midt i en aggressiv retorik imod USA. Med mindre, der finder en proces sted med forhandlinger og overvejelser blandt de berørte nationer (hvad enten det bliver i regi af 4 eller 6 parter), som kommer med en løsning, så er situationen mere end farlig. Trump-administrationen er aktiveret, men foreløbig kun ud fra et standpunkt om pres og trusler, om end behersket.

’Bak ud’, begge to, lød budskabet i dag i den statsejede, kinesiske presse, China Daily, hvis lederartikel bærer overskriften, »Fejlvurdering udgør den største risiko for Halvøen«. Man frygter, at »alt kunne ske, hvornår, de skal være, i det spændte opgør, der har udviklet sig mellem Washington og Pyongyang«. Med hensyn til Nordkorea, gør den kinesiske avis det klart, »så har de politiske beslutningstagere i Pyongyang, at dømme ud fra deres seneste udtalelser og handlinger, alvorligt misforstået FN-sanktionerne (de nye), der er rettet mod landets atomvåben- og missilaffyringsprovokationer, og ikke landets system eller dets lederskab … De må revurdere situationen, så de ikke foretager fejlvurderinger«. Over for USA formaner China Daily, »På samme måde bør Washington fortsætte med at udvise beherskelse og forfølge en fredelig løsning af spørgsmålet«.

Præsident Trump tager usædvanlige skridt i Washington, D.C. I går, den 24. april, var han i Det Hvide Hus vært for et frokostmøde med de 15 ambassadører til FN’s Sikkerhedsråd, hvor han talte om Nordkorea og Syrien. I morgen eftermiddag, den 26. april, er alle de 100 senatorer i den Amerikanske Kongres inviteret til en briefing om Nordkorea i Det Hvide Hus, ved cheferne for forsvars- og udenrigsdepartementerne, stabschef, general Joseph Dunford, og national efterretningsdirektør, Dan Coats. Fredag, den 28. april, vil udenrigsminister Rex Tillerson præsidere et møde i FN’s Sikkerhedsråd om Nordkorea. (USA har det roterende formandskab for april måned.)

Budskabet i alt dette er foreløbig, som Trump i går udtrykte det over for ambassadørerne, at FN og medlemsnationerne af Sikkerhedsrådet må gøre mere mht. Syrien og Nordkorea. Finansminister Mnuchin annoncerede i går, desværre, amerikanske sanktioner mod 270 syriske videnskabsfolk og forskere med den påstand, at præsident Bashar al-Assad havde gasbombet sit eget folk. Dette på trods af, at der ikke har været nogen ordentlig undersøgelse på åstedet. Situationen er således fortsat fyldt med anspændthed, og folk lider og dør.

Se så på, hvem, der ansporer til katastrofe: New York Times og Wall Street Journal – direkte talerør for Det britiske Imperium. 24. april kræver NY Times handling nu over for Nordkorea, fordi »landet er i stand til at producere en atombombe hver seks eller syv uger«. Hvor ved ’The Slimes’ det fra? Fra »en voksende mængde af ekspertundersøgelser og klassificerede efterretningsrapporter«, alle unavngivne. For en god ordens skyld går dagens Wall Street Journal ind med tilføjesen, at enhver investering i Ét Bælt, én Vej er »dårskab«, spild af tid og penge.

Det er vores opgave er gå ud med sandheden overalt. Den franske statsmand og præsidentkandidat Jacques Cheminade talte på valgaftenen til sin kampagne og sagde, »vi tog vor tids udfordringer op«. Med et blik på fremtiden, »kan vi blive katalysator for et reelt skift og en reel inspiration. Men på én betingelse: at I fortsætter med at kæmpe for det …«

Foto: Den 24. april var præsident Trump vært for et frokostmøde med de 15 ambassadører til FN’s Sikkerhedsråd, hvor han talte om Syrien og Nordkorea.  

 25. april, 2017 – Rusland har genoprettet de-konfliktings-memorandaet for flyvesikkerhed, på anmodning fra den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, som han fremlagde dagen efter sit besøg i Moskva den 13. april, siger en kilde fra udenrigsministeriet til Izvestia, rapporterer Sputnik International.

»Memorandaet blev underskrevet i oktober 2015, kort tid efter Rusland indledte sin kontraterror-kampagne over Syrien, på anmodning af Damaskus. Den amerikanskledede koalition havde på det tidspunkt tilbragt et år med at angribe terroristmål i Syrien, uden godkendelse fra landets regering.

Memorandaet fastsætter specifikke instruktioner for piloter, som er med til, at hændelser i luften undgås og sikrer flyvesikkerheden midt i de to, parallelle kampagner. En 24-timers kommunikationskanal blev ligeledes åbnet mellem de to landes militærpersonel.«

Med formand Tom Gillesberg

22. april, 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson havde fredag en telefonsamtale, sagde det Russiske Udenrigsministerium i en pressemeddelelse.

»Under diskussionen af internationale problemer udtrykte Lavrov beklagelse over USA’s opposition til Ruslands initiativ i Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben [OPCW] om at sende inspektører af sted til Syrien for at verificere rapporterne om anvendelsen af sarin-nervegas i byen Khan Sheikhoun den 4. april, og tilstedeværelsen af giftkemikalier på Shairat-flybasen«, sagde ministeriet. »Lavrov og Tillerson aftalte at udstede instruktioner til overvejelse af muligheden for at organisere en uafhængig undersøgelse af hændelsen, i OPCW’s regi.«

De drøftede også de bilaterale relationer, hvor Lavrov bragte spørgsmålet om Ruslands krav om »at vende tilbage til Ruslands diplomatiske ejendomme i USA, som Obama-administrationen ulovligt konfiskerede«, op.

»Lavrov og Tillerson aftale også at kickstarte arbejdet i en fælles ekspertgruppe på viceudenrigsministerniveau for at sondere, på hvilke måder, man kunne fjerne generende elementer i de bilaterale relationer«, sagde rapporten.

Fungerende talsperson for Udenrigsministeriet Mark Toner sagde i en erklæring, at telefondiskussionen var en »opfølgende diskussion til de bilaterale spørgsmål, der blev drøftet under [udenrigsminister Tillersons] besøg i Moskva, den 11.-12. april.

De to udenrigsministre diskuterede flere andre spørgsmål, inklusive OPCW-undersøgelsen af Syriens anvendelse af kemiske våben den 4. april. USA’s udenrigsminister gentog sin støtte til OPCW’s eksisterende undersøgelsesmekanisme«, lød erklæringen – dvs., ikke nødvendigt at sende nogen til åstedet, blot acceptere briternes ord.

Foto: Ruslands og USA’s udenrigsministre, hhv. Sergei Lavrov (venstre) og Rex Tillerson, under sidstnævntes besøg i Moskva den 11. – 12. april, 2017.        

22. april, 2017 – FN’s Uafhængige Internationale Kommission for Undersøgelse af den Syriske Arabiske Republik rapporterede den 21. april, at der var opnået »konsensus« om, at en eller anden form for nervegas blev udløst i Khan Sheikhoun, Syrien, den 4. april (dvs., uden beviser). Kommissionen har hverken været i stand til at bekræfte, hvem, der præcist stod bag det angivelige kemiske angreb, eller »hvilke luftvåben, der var i stand til at gøre dette« med hensyn til luftangrebene, rapporterede RT. »Vi er ikke i stand til at nå til en konklusion«, sagde kommissionsformanden, Paulo Sergio Pinheiro. »Kommissionen har stadig ikke udelukket nogen version mht. årsagerne til udløsningen af denne nervegift og følger fortsat forskellige spor.«

FN-kommissionen lider af den samme, forkrøblende fejl, som forhindrer OPCW-undersøgelsen. Den har ikke været på stedet i Syrien, med den forskel, at Pinheiro indrømmer det. FN-kommissionen baserer sig derfor på information, som er fælles for »flere lande«, kilder i den oprørsbesatte syriske by, så vel som foto- og videobeviser.

22. april, 2017 – Prof. Ted Postol, prof. emer. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), udgav i går en rettelse til sin artikel af 18. april, »Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted«[1], og som fremlægger endnu stærkere bevis for, at der ikke var noget angreb med saringas i Khan Sheikhoun, Syrien, 4. april, 2017.

I sin nye artikel, »Vigtig rettelse til ’Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted’ af 18. april«[2], skriver Postol, at den vindretning, han nævnte i sin artikel af 18. april, var 180 grader forkert – og blæste i den anden retning – hvilket rent faktisk var i retning af et tæt befolket område. Men der var ingen dødsfald.

Postol skriver: »Når man korrigerer for fejlen i vindretningen, er konklusionen den, at hvis der var et signifikant udslip af saringas ved krateret, som det hævdes i Det Hvide Hus’ rapport, der blev udgivet den 11. april, 2017, ville det omgående resultat have været signifikante dødsfald i området, der støder umiddelbart op til krateret.

De utallige fjernsyns- og andre journalister har aldrig rapporterer om nogen dødsfald, som ville være forekommet inden for et titals til nogle hundrede meter fra det angivelige udslips-sted, uden så meget som en overfladisk undersøgelse på lavt niveau af kommercielle videodata fra stedet, fra den amerikanske efterretnings side«, siger han.

Disse nye detaljer er endnu mere problematiske, fordi Det Hvide Hus’ undersøgelse angiver kommercielle videoer som en informationskilde for dets konklusion om, at der på dette sted fandt et angreb med sarin sted, fra et våben, kastet ned med fly. Men, siger Postol, »Detaljerne om selve krateret viser utvetydigt, at det ikke blev skabt af det påståede våben, som spredte sarin, og som blev nedkastet fra luften.«

Rettelsen af fejlen mht. vindretningen, siger han, viser, at »den forudbestemte retning af sarin-skyen ville føre den direkte ind over et tætbefolket område. Kraterområdet, hvor det påståede udslip af sarin angiveligt skulle have fundet sted, var tæt nok på det tætbefolkede område i vindretningen til, at signifikante mængder af sarin ville være faldet nær krateret under den indledende spredning, og ville have resulteret i en vedvarende sky af giftig sarin, som blev ført ind i dette befolkede område i takt med, at væsken på jorden nær krateret fordampede i dagens løb. Den nære beliggenhed til krateret ville med sikkerhed have medført en høj dødsrate i det befolkede område.«

Postol siger, at hans vurdering af 21. april fører til nye spørgsmål: Hvorfor viste de mange serier af journalister, der filmede ved krateret, hvor det påståede saringas-udslip fandt sted, ikke de mange ofre for det påståede udslip, og som ville være sket i områdets umiddelbare nærhed?

Dette offentligt tilgængelige bevis miskrediterer påstandene i Det Hvide Hus’ rapport om, at giftgas-udslippet fandt sted, og at den giftige substans, der blev udløst, var resultatet af et nedkastet våben.

Postol advarer: »Uden uafhængige medier, der yder nøjagatige og upartiske informationer til borgerne, kan en regering stort set gøre, hvad den vil, uden indblanding fra de borgere, der valgte den … Kendsgerningerne er meget klare – der er meget substantielle beviser for, at præsidenten og hans stab traf beslutninger uden nogen som helst efterretninger, eller, mere sandsynligt, ignorerede efterretninger, som de fik fra det professionelle samfund, for at udføre et angreb … som løb faren for at skabe en utilsigtet militær konfrontation med Rusland«, og yderligere gjorde skade på de amerikansk-russiske relationer, og således underminerede USA’s bestræbelser på at besejre Islamisk Stat – en fælles fjende.«

[1] “The Nerve Agent Attack that Did Not Occur”, http://www.washingtonsblog.com/2017/04/67102.html

[2] “Important Correction to `The Nerve Agent Attack that Did Not Occur, of April 18”

21. april, 2017 – Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi, der talte i Astana, Kasakhstan, ved Organisationen for Samarbejde om Sikkerhed (SCO), hvor han holdt møde med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, sagde, at Kina var rede til at samarbejde med Rusland for at løse internationale brændpunkter.

»Vi er rede til, sammen med vore russiske partnere, at styrke det strategiske samarbejde for at gøre bestræbelser for at etablere international stabilitet, for politisk at regulere situationerne i ’brændpunkterne’«, sagde Wang.

Wang bemærkede også, at Beijing havde stemt for Ruslands forslag ved Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) om at efterforske den rapporterede anvendelse af kemiske våben i Idlib.

»Samtidig tog vi også den kendsgerning i betragtning, at vi også forsvarer standpunktet om fredelig afgørelse gennem dialog i FN’s Sikkerhedsråd med hensyn til Nordkoreas missilaffyring«, sagde han, iflg. TASS.

Med hensyn til den syriske situation sagde Lavrov, at afvisningen af den russiskstøttede plan om en efterforskning af det angivelige kemiske angreb i Syrien og forsøg på at anklage Damaskus-regeringen for at bruge kemiske våben, synes at være et forsøg på at skifte over til ideen om regimeskifte i landet.

»I går blev vores fælles forslag om, at eksperter fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) bør besøge stedet for den angivelige hændelse med brug af kemiske våben, blokeret af vestlige delegationer uden nogen klare forklaringer«, sagde Lavrov. Dette viste »en komplet fejlslutning i holdningen hos vore vestlige kolleger«, som rent faktisk forhindrer OPCW i at sende deres inspektører til åstedet og til Shayrat-lufthavnen i provinsen Homs, der angiveligt skulle have været kilden til det kemiske angreb, sagde Lavrov.

»Jeg mener, at dette er en meget alvorlig situation, for det er nu indlysende, at den falske information om den syriske regerings anvendelse af kemiske våben, bruges til at droppe implementeringen af resolution 2254, der fastslår bestemmelser om en politisk løsning, og i stedet skifte over til den gamle idé om regimeskifte. Jeg er sikker på, at vi må forhindre dette«, sagde Lavrov.

Lavrov sagde, at Rusland stiller spørgsmålstegn ved den påstand, nedlagt af Storbritannien, Frankrig og OPCW, at prøvernes oprindelse bekræfter anvendelsen af kemiske våben. »Jeg mener, at dette kommer meget tæt på en situation, hvor denne organisation vil bringe sig selv i miskredit. Hvis der er nogen, der ønsker at bidrage til dette, må sådanne bestræbelser standses«, understregede Lavrov.

Men hensyn til Iran sagde Lavrov, at Moskva håber, at processen med Irans medlemskab af Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO) vil blive lanceret i juni.

»Den næste på listen, har mange sagt i dag, er Iran, der, som I ved, har afgjort spørgsmålene i relation til Sikkerhedsrådets sanktioner. Det lever nu fuldt ud op til kriterierne for et SCO-medlemsskab«, sagde Lavrov. »Vi håber, at statsoverhovederne i Astana i juni måned vil overveje spørgsmålet om, hvordan processen med at inkludere Iran som fuldt medlem, kan lanceres.«

Leder fra LaRouche PAC, 20. april, 2017 – Mens de læser dette, tager briterne skridt til at udnytte et smuthul i de europæiske fredsaftaler for endnu engang at forsøge at narre præsident Trump til at begå en farlig fejl – som denne gang sandsynligvis vil være fatal – ligesom hans missilangreb imod Syrien den 6. april, som var baseret på fabrikerede, britiske beviser for den syriske regerings kemiske krigsangreb.

Husk, at Obama-regeringen sponsorerede regulære nazister til at overtage Ukraine i begyndelsen af 2014. Disse nazister ville allerede for længe siden have kastet Europa og verden ud i krig, havde det ikke været for de fire magter i Normandiet-formatet, hvis ledere fra Frankrig, Tyskland, Rusland og Ukraine forhandlede, og som hidtil har forhindret konflikten i at komme ud af kontrol – på trods af alle franskmændenes og tyskernes svagheder.

Normandiet Fire-formatets seneste telefonkonference var den 18. april, for kun to dage siden. Men nu vil det franske præsidentvalg skabe en udsættelse på mindst en måned – den næste, franske præsident forventes at blive indsat omkring ti dage efter den anden valgrunde, der finder sted 7. maj. Briterne har benyttet dette tidssvælg til at udføre en åbenlys udvidelse af deres angreb mod USA – som må knuses på denne basis. Den 18. april bragte de Ukraines præsident Porosjenko til Storbritannien til to dage med forhandlinger bag lukkede døre, og særdeles provokerende offentlige taler – i en tilsyneladende forberedelse til endnu et sådant angreb under falsk flag, eller sådan noget. Endnu et beskidt trick er under opsejling! I går aftes udsendte Bloomberg News en falsk historie med overskriften, »Putin løsriver stille Ukraines oprørszoner, mens USA tøver«, hvor de anvender falske citater fra russiske regeringsfolk.

Lyndon LaRouche har påpeget den rolle, som den tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, spiller, som et afgørende surrogat for det britiske system, og som lancerer reelle militære operationer for at støtte dette britiske system og dets tvang om at marchere i krig mod Rusland. Han sagde, at amerikanere må undersøge hendes sag, afsløre hende og komme af med hende.

Med hensyn til de britiske løgne om Syriens kemiske krigsførelse, som narrede præsident Trump og fik ham til at gå i en fælde for to uger siden, så beviser, uden skygge af tvivl, MIT-professor Ted Postols seneste afsløring, at det angreb med saringas, som hævdes i »Det Hvide Hus’ rapport af 11. april«, ikke fandt sted. Han giver også en nøgle – den unikke lokalitet, der kan findes, af grupper af ofre på stedet – som med lethed kan bruges til at optrævle hele den opdigtede paradeforestilling og bevise, præcis, hvordan det blev gjort!

Amerikanere må handle i fællesskab og tæt sammen med allierede i Europa og i hele verden, for at afsløre og fordømme de britiske fælder, og lukke dem for altid!

Foto: Middelhavet (7. april, 2017): Krigsskibet USS Porter (DDG 78) med styrede missiler, udfører angrebsoperationer mod Syrien, mens det ligger i Middelhavet. (photo by Mass Communication Specialist 3rd Class Ford Williams/Released)

… LPAC’s mål  stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Indledning:

Matthew Ogden: Godaften, det er den 21. april, og dette er vores fredag aften webcast.

For blot nogle få timer siden havde vi en diskussion med både Lyndon og Helga LaRouche; og de understregede begge, at vores mål, som LaRouche Politiske Aktions-komite (LPAC), stadig er det samme. Et meget klart mål, der har to sider:

1) At befri USA fra det britiske imperie-systems forsøg på at bruge USA til at bulldoze verden ind i Tredje Verdenskrig; en fare, der netop nu er særdeles reel, med situation i Syrien, der er ved at blive hed efter Trumps-administrationens meget ukloge angreb mod den syriske regering dér, og som var baseret på ukorrekt efterretning. Samt den krigeriske, aggressive optrapning omkring situationen i Nordkorea.

2) Men på den anden side, også at fortsætte kampagnen for at bringe USA ind i det Nye Paradigme, der netop nu vokser frem i hele verden.

Vi befinder os naturligvis i nedtællingen til Bælt & Vej-konferencen, der afholdes i Beijing i maj, om under tre uger; Kinas præsident Xi Jinping er vært for konferencen, men tæt ved 28 forskellige statsoverhoveder fra hele verden vil deltage. Vores kampagne er selvfølgelig stadig, at præsident Donald Trump personligt bør deltage i dette topmøde; og bør gengælde præsident Xi Jinpings tilbud om, at USA går med i Bælt & Vej-initiativet og bliver en del af dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og fred, versus det gamle, døende paradigme med Det britiske Imperiums geopolitiske del-og-hersk-strategi, der har bragt verden på randen af Tredje Verdenskrig.

Kineserne handler nu, har optrappet deres organiseringskampagne, for at organisere verden til denne forestående begivenhed. Det er af stor betydning, at der i USA vises øget opmærksomhed over for dette, i kølvandet på Schiller Instituttets konference, der fandt sted sidste torsdag og fredag, den 13. og 14. april, med titlen: »USA og Kina: Samarbejde om Bælt & Vej-initiativet«.

Der er nogle meget betydningsfulde citater, som vi vil afspille for jer her. Det begynder med et besøg, som formanden for den Nationale Kinesiske Folkekongres’ Stående Komite, Zhang Dejiang, havde, da han rejste til Moskva for at mødes med præsident Putin i onsdags, for at lægge fundamentet for præsident Putins besøg i Beijing. Han sagde:

»Under præsident Xi Jinpings strategiske lederskab har vore bilaterale relationer og omfattende strategiske partnerskab nået et meget højt punkt. Kina ser frem til, og byder velkommen, Deres besøg i maj i år, for at deltage i Ét Bælt, én Vej Internationale Samarbejdsforum. De vil være den højeste æresgæst dér. De vil mødes med præsident Xi Jinping på sidelinjen af forummet, og dette har stor betydning for styrkelse af venskabet og samarbejdet mellem vore lande, og for promoveringen af bilateralt samarbejde inden for alle områder, i særdeleshed i dagens situation.«

Zhangs besøg i Moskva er en del af et større organiseringsfremstød for Bælt & Vej-topmødet, som også inkluderede bemærkninger af præsident Xi Jinping under en turné i Sydkinas autonome region, Guangxi Zhuang, i onsdags. Han sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har fået stor anerkendelse i det internationale samfund, siden det blev fremsat; hvilket viser, at det er i overensstemmelse med folkenes vilje. Vi vil fremme Kinas store politik for åbenhed og udvikling inden for rammerne af Bælt & Vej, og vi vil yderligere fremme virkeliggørelsen af Kinas mål gennem to hundrede år, og den kinesiske drøm om den kinesiske nations store foryngelse.«

Sidste del af udskriftet på engelsk:

(Se også: Helga Zepp-LaRouches tale på konferencens første dag: (Fuld dansk tekst.)

»Samarbejde mellem Kina og USA om Bælt & Vej-Initiativet«. 

Together with this, there has been a press conference which
was sponsored by the Transportation Ministry of China, and the
spokesman stated that “Transportation connectivity is the
founding priority of the implementation of the Belt and Road
Initiative.”  This press conference was hosted by the
Transportation Ministry in order to highlight the growing scope
of the Belt and Road projects.  The Transportation Ministry
spokesman stated that more than 130 regional and bilateral
transport agreements have already been signed; 56 international
road routes have been opened.  He said that 4200 direct flights
now connect China with 43 different Belt and Road Initiative
countries.  And finally — and most significantly — 39
China-Europe freight train routes are now currently in operation.
So, this is clearly highlighting the extraordinary scope and
growing magnitude of the Belt and Road Initiative as the paradigm
which is sweeping the planet.  Also, just this past Wednesday,
Xinhua.net published an interview with the President of Greece,
where he said, “The upcoming high-level forum on the Belt and
Road Initiative is of global significance.  The forum is
important not only to China, but also to the rest of the world.
The forum will prove that in the new historical era, China will
play an important role in promoting the harmonious co-existence
of countries in the world.”
Now this theme of the “harmonious co-existence of countries
in the world” is a theme that the Chinese President and the
Chinese government have highlighted on multiple occasions;
comparing the Silk Road Initiative to a kind of symphony
orchestra, where not one voice is more prominent than another;
but the voices of all the instruments mix together in one
harmonious co-existence.  This is a metaphor for the New
Paradigm; not a unilateral world where one country’s, or one
bloc’s, values and system are imposed on another country; but
that the best of what every country has to offer is brought to
the table in dialogue — culturally, economically, strategically.
And that the New Paradigm is based on this kind of “win-win”
cooperation.
Now this was a theme that Helga Zepp-LaRouche, the founder
of the Schiller Institute, took up in multiple ways in both her
keynote on the first day of the international Schiller Institute
conference which I referenced, up in New York City, on US-China
cooperation; but also in a very beautiful way in her speech on
the second day of that conference.  We’re not going to play the
full speech for you here; it’s available on the Schiller
Institute website.  But the theme that she brought up was a very
beautiful theme of the cultural dialogue between the best of what
Western European culture has to offer, and the Confucian
tradition in China.  She compared the writings of Friedrich
Schiller, who is obviously the namesake of the Schiller
Institute, and one of the leading thinkers of revolutionary
Europe at the time of the American Revolution — he was called
the Poet of Freedom; compared to the writings of the thousands’
year old philosopher of Chinese civilization, the philosopher
Confucius.  Both of these two philosophers’ writings converge on
the idea that it is the aesthetical education and the aesthetical
development of the citizens of the country, which allows for
peace and prosperity to become the reigning order of that nation,
or of that land.  She read several extensive quotes from
Confucius in which he developed the idea that the music reflects
and reciprocively reflects back on the state of development of
the mind of the people.  An organized and developed form of music
reflects and organized and developed form of society.  She
compared this to the writings that Friedrich Schiller had in his
writings on {The Aesthetical Education of Man}, which he
published in the wake of the failed French Revolution.  Schiller
elaborated that a republican form of government must make as its
number one priority the aesthetical development of its people.
She said that it’s not a surprise for a country such as China,
where President Xi Jinping has put a premium on the revival of
this Confucian idea.  She said that there’s a renaissance of
Confucian ideas and Confucian philosophy that is now taking place
inside China.  That this metaphor of a symphony orchestra, or of
a chorus of voices joining together, should be one that the
President of China uses in his discussion of what this new
international paradigm of “win-win” mutually beneficial
relationships between countries should be; that this is what is
now organizing the world as an almost gravitational force towards
this upcoming Belt and Road Initiative that’s going to be hosted
in Beijing by China in May.
Now obviously, many countries around the world are now
realizing what time it is; that in fact, China is emerging as the
world’s leading economic power and economic leader, and is
bringing that kind of development perspective that it has already
applied domestically for its own people, to countries around the
world.  Former colonial countries in Africa building trains,
building water projects there.  Bringing this as part of a
dialogue in South America for canal and rail projects there; and
obviously, along the entire Belt and Road Initiative corridor.
What is happening is that many countries are now saying, “We’re
on board!”  The latest is Belarus.  President Lukashenko there is
saying that Belarus is going to become a hub of the One Belt, One
Road Initiative inside Europe.  Helga Zepp-LaRouche joked that
Germany is now being surrounded by countries that wish to become
a part of the New Silk Road.  Whereas those countries are hubs of
development, Germany is a hole of development right now.  But you
have also the announcement in recent weeks that many countries
are now joining the Asia Infrastructure Investment Bank.  This
was an offer that President Xi Jinping directly put on the table
during the APEX summit years ago in a joint press conference with
President Barack Obama.  Obama rejected it.  Xi Jinping offered
that the United States could enter into the Asia Infrastructure
Investment Bank as one of its founding investors.  This obviously
remains an offer which is open, and these offers have been
reiterated in the recent weeks surrounding President Xi Jinping’s
trip to the United States during his bilateral summit meeting
with President Trump in Mar-a-Lago, Florida.  Very significantly,
this was reiterated during the LaRouche Movement’s Schiller
Institute conference in New York City by the Deputy Consul
General representing the Chinese Consulate in New York City.
We’re going to play a very short clip from her speech.  It’s
very clear; she says “President Xi Jinping offers the United
States to join China in cooperation in the Belt and Road
Initiative framework.  This is an opportunity that should be
seized, and it’s an opportunity that will be mutually beneficial
to both countries involved.”  So, here’s that clip:

CHINESE DEPUTY CONSUL GENERAL:  “Last by not least, I want to
quote President Xi as saying that China welcomes the United
States to participate in cooperation within the Belt and Road
framework.  President Xi stressed that both countries have become
each other’s first largest trading partners, and both peoples
have benefitted a lot from it.  China’s economy will maintain a
sound development momentum and enhancement of economic and trade
cooperation between the countries enjoys broad prospects.  Both
countries should really seize the opportunities.”

OGDEN: During that conference, it was very significant that
this representative of the Chinese government attended that
conference, which was on the subject of US-Chinese cooperation
around the Belt and Road Initiative; and again formally extended
the offer to the United States and to President Trump to join
this initiative and to cooperate with China around this New
Paradigm of economic development for the planet.  As the Deputy
Consul General stated during the rest of her speech, and as Helga
Zepp-LaRouche reiterated, this upcoming mid-May meeting of the
Belt and Road Initiative that’s being hosted in China is the
opportunity.  This is the inflection point for the United States
to change its policy.
Very provocatively, at that conference, Helga Zepp-LaRouche
began the entire conference with her keynote presentation that
she has stated that if President Trump were to decide to join
this New Silk Road and to join this New Paradigm, he could become
one of the greatest Presidents in the history of the United
States.  She said that shocked a lot of people when she said that
several weeks ago; and despite the fact that a very ill-advised
action was taken by President Trump to enter into this
confrontational stance with North Korea and also to take the
initiative the Syrian air base in Syria, she said that statement
and characterization still stands.  Because if he were to make
that choice, that would mean that he was deciding to abandon the
British geopolitics of unilateral imperial war and confrontation,
and to become a part of this New Paradigm; which would mean an
end to the British imperial system once and for all.  Since that
point, it’s been very clear that the British Empire has been
involved directly in trying to bulldoze Donald Trump into this
kind of World War III confrontation and away from the kind of
cooperation that was clearly part of his campaign.
At the same time that the Chinese representative at that
conference in New York City made that statement, that formal
offer once again for the United States to join the Silk Road;
also in attendance was the chargé d’affaires for the Permanent
Mission of the Russian Federation to the United Nations.  He made
a very significant point which was similar.  He said the Russian
people do not wish for confrontation with the United States of
America; but wish instead for bilateral cooperation, a
relationship of friendship, of mutual understanding and mutual
development.  And that this is, in fact, the opportunity which is
posed by the types of initiatives that were being discussed at
that conference in New York City; this Schiller Institute Belt
and Road Initiative conference.
Unfortunately, as we’ve documented and as we’ve continued to
document, the Trump administration has been taken in by the kinds
of false propaganda drumbeat that is now being propagated from
many of the leading media organizations in the United States, and
very profoundly from the British government.  From Boris Johnson,
from the military layers inside Great Britain, and so forth.
However, since the time that President Trump made the decision to
launch the airstrikes against the Syrian government, based on the
supposed intelligence that Assad had used chemical weapons
against his own people, increasingly there has been evidence that
has been coming out from very credible sources, that in fact that
intelligence was flawed; and perhaps was even faked as a false
flag initiative in order to pull Trump into this war.  Very
similar to the type of lies that came out of Tony Blair in 2003
in order to pull the United States into the war against Iraq with
the so-called “weapons of mass destruction”.  There was a very
significant interview that was delivered by President Assad to
Sputnik News just yesterday, which is now being circulated today.
We’re going to read a few clips from that interview for you.
What President Assad had to say in this interview, as you
can see on the screen, with Sputnik News, was that this was a
false flag.  He said, “We formally sent a letter to the United
Nations, asking in that letter to send a delegation in order to
investigate what happened in Khan Sheikhun.  Of course until this
moment, they didn’t send anyone, because the West and the United
States blocked any delegation from coming.  Because if they come,
they will find out that all their narratives were a false flag.
So for us, there was no gas attack and no gas depot.  It was a
false flag play, just to justify the attack on Syria.  That’s
what happened.  The attack was already prepared.  They didn’t
want to listen; they didn’t want to investigate.  They only
wanted to launch the attack.  We believe it was a false flag for
one reason and a simple reason.  If there was gas leakage or an
attack, and you’re talking about 60 dead in that city; how could
the city continue its life normally?  They didn’t evacuate the
city.  Even if you look at the pictures, you can see the
rescuers, the presumable rescuers were rescuing people without
masks, gloves.  They were moving freely; how?  This is against
all specifications of sarin gas.  You can fake this image; it’s
very easy.  So you cannot just base your judgment on images and
videos, especially made by al-Qaeda.”
Now this was also reiterated by the Russian Defense Ministry
spokesman, General Igor Konashenkov on April 20, in a similar
argument where he points to the fraud that’s being perpetrated.
He said, “In the past two weeks, not a single OPCW representative
was seen there” at the site of the supposed attack in Syria.
“Where do these samples come from, that the OPCW claims prove
that there was a sarin gas attack?  Who of the OPCW members was
able to study them so fast, while standard procedures stipulate a
complex research which requires time; as we can see in the case
of the mustard gas use in Aleppo.”  Konashenkov ironically then
went after the “charlatans from the White Helmets organization,
who were hustling and bustling inside sarin gas clouds with no
protective gear on. Although independent experts do not believe
that anyone could have remained unharmed in a sarin gas attack,
nevertheless, maybe the head of the OPCW,” he said, “has created
his own periodic table of the elements instead of Mendeleyev’s
one.”
Then over the course of this week, a qualified source, a
professor emeritus from the Massachusetts Institute of
Technology, the former professor Ted Postol, released a series of
very detailed exposés on the facts surrounding this Syrian sarin
gas attack; which prove, according to him, that the White House
intelligence assessment blaming the Syrian government is simply
false.  Professor Postol, who — as I said — is a professor
emeritus at MIT, received his PhD in nuclear engineering from
MIT; and he’s worked at the Argonne National Laboratory; he’s
worked in the Congressional Office of Technology Assessment; he’s
worked as a scientific advisor to the Chief of Naval Operations;
and also at Stanford University to train scientists studying
weapons technology.  He stated in this exposé about the alleged
Syrian sarin gas attack, he said first of all, the details of the
location being cited, the weather patterns at the time, other
things conclude “Without a doubt, the sarin dispersal site
alleged at the April 4, 2017 sarin attack in Khan Sheikhun, was
not a nerve agent site.  It also shows beyond a shadow of a doubt

that the only mass casualty site that could have resulted from
this mass attack, is not in any way related to the sites, which
are shown in video following a poisoning event of some kind at
Khan Sheikhun.”  He continues by saying, “The allegedly high
confidence intelligence assessment issued on April 11th that led
to the conclusion that the Syrian government was responsible for
the attack, is not correct.  For such a report to be so
egregiously in error, it could not possibly have followed the
most simple and proven intelligence methodologies to determine
the veracity of its findings.”
So there you have from several different sources, a
qualified questioning of the facts of the attack on the ground.
None of these obviously is conclusive one way or another, and as
has been stated, an independent, non-biased, United Nations
investigation should take place; and OPCW personnel should be on
the ground.  But the point is, as was realized after the fact,
the lies that came out of the British Empire and from Tony Blair
in 2003, which brought the United States into a completely
unjustified and aggressive war in Iraq, are being repeated at
this point.  There was a story earlier this week which we will
cover more extensively, that in fact, the Chilcot Commission
report which found that Tony Blair was at fault in those lies
that were perpetrated around the 2003 attack; a lawsuit has been
brought against Tony Blair.  But the UK Attorney General has
determined that although aggressive warfare might be against the
law in international law, might be illegal in international law;
in fact, there are no laws on the books in the United Kingdom,
inside England, that say that aggressive war is illegal.  That
aggressive war is a crime.
There you can see that in fact, the British do not believe
that the crime of aggressive war is actually one that should be
prosecuted.
To conclude, there has been an initiative this week from
{Executive Intelligence Review} to begin producing a series of
video shorts which expose the crimes of the British government at
this point to try to steamroll the United States into this kind
of World War III; and to prevent the United States from
participating in the kind of international cooperation that you
see around the New Silk Road.  There is definitely a countdown, a
showdown in these 21 days between now and this Belt and Road
Initiative conference in China; and it should be seen as such.  A
fight for the soul of the United States — what direction with
the US go?  What direction will the Trump administration go?  As
the inaugural video in that short video series, {Executive
Intelligence Review} published a 90-second clip from the
conference presentation by Helga Zepp-LaRouche from last week in
New York City; where she lays out very clearly that what is
happening here in the United States is, in fact, a British
intelligence coup against the Trump administration.  The point
has got to be made: Americans should know their history and
realize that over the course of our entire history, ever since
the American Revolution, the British have been trying to
reconquer the United States to use the United States as its dumb
giant in these wars; in order to assert this imperial agenda.
Now is the time for the American people to recognize this
history; to recognize what is happening, to know who the enemy
actually is; and to say that we will no longer be a tool of this
imperial system.  We are now deciding to become part of this New
Paradigm and to return to our roots — Alexander Hamilton,
Abraham Lincoln, Henry Carey, Henry Clay — and the American
System of Political Economy that Donald Trump, less than three
weeks ago was talking about his model for economic policy for the
United States.
So, I’m going to conclude with this short clip from Helga
Zepp-LaRouche, and encourage you to please tune in to this new
video series that is coming from {Executive Intelligence Review}.
It can be found on the EIR YouTube channel, which you can
subscribe to.  We are also going to be sharing some of these via
social media.  So you can subscribe to these social media pages
— Facebook, twitter, and so forth.
So, thank you very much; and let me conclude with this clip
from Helga Zepp-LaRouche:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  What happened is, de facto, a coup d’état
inside the United States; which has two elements.  One is the
false flag operation in Syria, combined with what one could call
a palace coup inside the administration.  Now, this coup is a
British intelligence operation; and it must be recognized as such
in order to liberate President Trump from this great danger.
Remember that the American War of Independence, that which
created the United States, was made against the British Empire;
and the British Empire never gave up the idea to reconquer the
United States.  The first time they did that was in the War of
1812; then the British Empire allied with the Confederacy —
British banks financed the Confederacy in this war through their
affiliates in Boston and Philadelphia and so forth.  The British
Empire totally got upset when Trump announced that he wants to go
back to the American System of economy — Alexander Hamilton,
Henry Clay, Lincoln.