Krigsfaren: Putin og Hollande mødes i Moskva
– Aftale om koordinering – Går efter oliesmugling m.m.
– Obama på sidelinjen; afsløret

27. november 2015 – Den franske præsident François Hollande og den russiske præsident Vladimir Putin mødtes i Moskva i går, efter Hollandes møde med sine tyske, italienske og amerikanske modparter de foregående dage. For Hollande er det en dramatisk kontrast til hans besøg i Det Hvide Hus den 24. nov. – den dag, tyrkerne nedskød det russiske bombefly – med Obama, der fordømte Rusland som en isoleret taber, og så Hollandes møde med Putin i går, hvor de sammen indgik en fælles forpligtelse om at nedkæmpe terrorisme.

Husk Obamas nøjagtige vilde ord den 24. nov. under Obama-Hollande pressebriefingen: »Rusland er netop nu en koalition for to – Iran og Rusland – der støtter Assad … Rusland er marginaliseret.«

I går kom Putin og Hollande med erklæringer efter deres møde og tog dernæst imod journalisternes spørgsmål.

Putin sagde, at de var »enedes om at optrappe vores fælles indsats inden for antiterrorismen, at forbedre udvekslingen af operationelle informationer i kampen mod terrorisme og etablere konstruktivt arbejde mellem vore militæreksperter for at undgå overlappende hændelser og for at fokusere vores indsats på at sikre, at vores arbejde med at bekæmpe terrorisme er mere effektivt og undgå alle luftangreb imod territorier og bevæbnede styrker, der selv bekæmper terrorister.« Han gav også udtryk for sin overbevisning om, at en politisk afgørelse i Syrien kunne findes, efter at terrorismen var udslettet.

Hollande understregede, at enhed er afgørende, men ikke nok. Der må også være handling. Nationer må tage ansvar, som Frankrig gør med udstationeringen af Charles de Gaulle hangarskibet. Han understregede også betydningen af en overgangsproces i Syrien, og denne understregning er stort set på linje med Wien-dokumentet, men han tilføjede, at »det er unødvendigt at sige, at Assad ikke har nogen rolle at spille i sit lands fremtid«. På trods af dette er det, for at overgangen kan lykkes, »bydende nødvendigt, at Rusland spiller hovedrollen, en af hovedrollerne, i denne proces.« Med hensyn til detaljerne i det fransk-russiske samarbejde sagde Hollande, at de var enedes om tre punkter: 1) optrappet efterretningssamarbejde; 2) koordinering af intensiverede angreb mod ISIS; og 3) at koncentrere disse angreb mod ISIS og terroristgrupper.

Som svar på spørgsmål langede Putin igen hårdt ud efter oliesmuglingen fra ISIS-kontrolleret territorium og ind i Tyrkiet. Han påpegede, at, under G20-topmødet i Tyrkiet kun få dage før nedskydningen, havde han vist de andre G20-ledere fotos taget fra russiske fly af kolonner af olielastbiler, der strakte sig ud i horisonten.

»Olie leveres fra territorier, der kontrolleres af terrorister i Syrien, på industriel skala. Det kommer fra disse territorier, ikke andre steder fra«, sagde Putin. »Vi kan oppefra se, hvor disse lastbiler er på vej hen. De kører mod Tyrkiet, dag og nat. Jeg kan formode, at Tyrkiets topledere ikke er klar over dette. Det ville være vanskeligt at tro på, men det er teoretisk muligt. Det betyder imidlertid ikke, at de tyrkiske myndigheder ikke bør afskære disse illegale transaktioner.« Og hvis Tyrkiet destruerer al denne olie, som den tyrkiske præsident RecepTayyip Erdogan påstår, »så kan vi ikke se nogen røg eller flammer« fra det.

Putin rejste også spørgsmålet: hvilket formål tjener Forståelsesmemoet fra 20. oktober mellem Rusland og USA, hvis USA ikke udelukker sådanne hændelser som angrebet på det russiske fly den 24. nov.?

»Vi udveksler information med dem, men nu er vi meget bekymrede for arten af denne udveksling og resultaterne af dette samarbejde«, sagde han. »Hør her, vi informerede vore amerikanske partnere i forvejen om, hvornår vore piloter skulle i aktion og hvor, og i hvilke luftkorridorer. Den amerikanske side, der leder koalitionen, som Tyrkiet er en del af, kendte til sted og tid for vores operation. Og dette er præcist, hvor vi blev angrebet.« Det spørgsmål, der opstår, er derfor, »hvorfor gav vi amerikanerne denne information? Enten har de ikke kontrol med, hvad deres allierede foretager sig, eller også giver de denne information ud kritikløst, uden at forstå implikationerne.«

 




International LaRouchePAC Fredags-webcast
den 27. november 2015:
LaRouche: »Med mindre, og indtil, Obama smides ud,
står verden på en knivsæg til atomkrig.
Strategisk analyse med Jeff Steinberg m. fl.

Lyndon LaRouche har hele vejen utvetydigt sagt, at med mindre, og indtil, Obama smides ud, står verden på en knivsæg til atomkrig. Spøgelset af denne fare sås skarpt i tirsdags med Tyrkiets nedskydning af et russisk fly, der var engageret i bombetogt nær den tyrkisk-syriske grænse. LaRouche kom omgående med en offentlig erklæring, der sagde, »Obama har organiseret en krigshandling, og således sat USA, såvel som resten af menneskeheden, i fare«. Han sagde, at det »var et overlagt forsøg fra Obamas side på at fremtvinge generel krig«. Engelsk udskrift.

MEGAN BEETS: Good evening. It’s November 27, 2015. My name
is Megan Beets, and I’d like to welcome all of you to our regular
Friday evening broadcast here at LaRouche PAC. I’m joined in the
studio tonight by Jason Ross and I’m also joined, via video, by
Jeffrey Steinberg.
Now in discussions earlier this week, Mr. LaRouche made it
very, very clear that the key issue facing all of us, is whether
the people of the United States, in particular, both the people
in positions of leadership, such as the Congress, but also the
population in general, have the guts to stop compromising with
Obama, to tell the truth, and to throw him out. Now, what we’ve
seen shaping up over the past weeks is a very dramatically and a
very rapidly shifting world strategic situation, including
ongoing Russian military intervention into Syria; also including
the recent wave of terrorist attacks, such as the bombing of the
Russian plane over Egypt, and of course, the terrorist attacks
which occurred just two weeks ago in Paris, which was followed by
a shift in dynamic among world leaders, away from the failed
Obama policy, and toward a broader collaboration with the
Russians to defeat ISIS.
However, throughout all of this, Mr. LaRouche has been
unequivocal that unless, and until you get Obama out of the U.S.
presidency, the world stands on a razor’s edge of thermonuclear
war.
Now the spectre of that danger arose sharply this Tuesday,
with the Turkish shooting down of a Russian plane which was
involved in operations near the Turkish-Syria border. And Mr.
LaRouche immediately issued a statement, a public statement,
which said that “Obama has organized an act of war, and thus
endangered the United States, as well as all humanity.” He said
that it “was a deliberate attempt by Obama to force general
warfare.”
Now, this act by Turkey and by Obama, and the aftermath, has
catalyzed a very significant change in the world global dynamic,
which we’re seeing manifest, for example, in Europe, among other
places. This shift is also the subject of tonight’s institutional
question, which makes reference to the ongoing talks in Vienna,
which are aimed at resolving the situation in Syria. The question
reads as follows:
“Mr. LaRouche, please give us your view of how Russia and
Turkey can move once again to collaborate to save Syria under the
Vienna process?” So now I’m going to turn it over to Jeff to give
Mr. LaRouche’s response to that question, as well as an
elaboration of the general strategic picture.
JEFFREY STEINBERG: Thank you, Megan. Can you hear me there?
Well I think that the starting point must be to tell the truth as
we know it about the events of last Tuesday. It was immediately
understood by leading political and military circles in the
United States, in Europe, and most emphatically in Russia, that
the action that was undertaken by the Turkish in shooting down
that Russian SU-24 over a border area on the Turkey-Syria border
right along the Mediterranean coast, that this was something that
1) was order top down in Turkey from President Erdogan, and 2)
Erdogan would never have undertaken such an action if he did not
have advance approval from Obama and the British.
So, for the Russians, this represented a major act of war,
and I can tell you that within the U.S. governing institutions,
there was a deep and profound split that reflected immediately in
actions that were diametrically opposite. Secretary of State John
Kerry, leading circles within the Pentagon all the way up to the
Joint Chiefs of Staff, immediately activated channels with
Russia, knowing full well that there was a very real prospect
that Russia would retaliate immediately after this unwarranted
military provocation. And so, you have one element of the U.S.
command that is not under British control, that moved immediately
to at least temporarily forestall a situation that was
potentially moments away from a general war between NATO and
Russia. And as we’ve been saying, as Mr. LaRouche has been
warning since virtually the beginning of the Obama presidency,
any such war between NATO and Russia would very rapidly devolve
into a thermonuclear war, in which the overwhelming majority of
humankind would likely not survive.
So you had actions. There was red phone line communications
activated immediately, between those elements in the U.S. Command
that were not on the British line, and top Russian officials. And
the first objective was simply to secure a commitment that the
situation would not immediately go to a hot war. In other words,
this was the most dangerous situation since, and probably more
so, than even the Cuban Missile crisis. Because in the Cuban
missile crisis, there was no shoot down of an American or a
Soviet ship or a plane.
On the other hand, President Obama, who was closer to
Erdogan than virtually any foreign leader, perhaps with the sole
exception of David Cameron in Britain, immediately got on the
phone with Erdogan and then issued public statements certifying
that, in his mind, Turkey acted perfectly within their sovereign
rights to shoot down a plane flying over its territory.
Now, never mind the fact that there are serious questions
and disputes of whether that plane, that Russian plane, actually
ever even entered Turkish airspace. The fact is that, if it
passed through Turkish air space at all, number one, there was
never any intent–and nobody in Turkey even claimed there was any
intent on the part of the Russians–to carry out any kind of
military action or provocation against Turkey. And secondly, even
after the first 24 hours following the shoot-down, the Turks were
even acknowledging that that plane, if it ever in fact crossed
into Turkish territory, was there only for a matter of brief
seconds, and no longer.
Now that also tells you that to shoot down that plane, was a
premeditated, pre-determined decision. There was not enough time
for the Turkish air force to consult up the chain of command all
the way to President Erdogan, and to then get response orders
back, and to fire at the Russian plane — all within a matter of
a timeframe that at most has been characterized as 17 seconds.
So, again, it was a premeditated act of war; and Erdogan on his
own never would have undertaken that. It was done in conjunction
with both Obama and the British; and therefore, the
responsibility lies there.
Now, let’s again visit what the immediate context was of
this incident. It occurred last Tuesday at a point that French
President Hollande was in Washington to attempt to organize
President Obama to join a trilateral military alliance of France,
Russia, and the United States, to wipe out the threat of ISIS and
Nusra, and all allied organizations inside Syria and inside Iraq
primarily. And so, the events that took place just as Obama and
Hollande were sitting down, hijacked the agenda of that
discussion. All you have to do is read the transcript, or even
better, watch the video of the press conference that took place
later that same day between Obama and Hollande; and you’ll see
towards the end, Obama launching into a typical Obama tirade
against Putin and against Russia. Obama was lying pathologically
in saying that the United States is leading a coalition of over
60 countries, and that Russia, when it comes to fighting against
the Islamic State is “the outlier”; and it went on from there.
So, statements soon after that, again from the White House, fully
endorsed and adopted the Turkish line on what happened.
So, here you’ve got a situation where an act of war, an act
of military aggression took place, carried out by Turkey — a
NATO member — and was done with the full at least tacit backing
of the President of the United States, with the full support of
the British. How close do you have to get to provoking
thermonuclear war before enough people in Congress and in the
American population wake up and recognize that Lyndon LaRouche
has been right for years in warning about the menace that
President Obama represents if he’s allowed to continue to remain
in office? We’re down to the final 14 or so months of his
Presidency, but you can see the kind of developments that can
occur on literally a moment’s notice. And so, there is no option
any longer other than removing the President from office by
Constitutional means immediately. That means that the leading
members of Congress and at least leading elements within the
American population have got to finally wake up to strategic
reality.
Now, to put an added punctuation mark on the situation,
let’s not forget that there was another major series of
provocations directed against Russia over the same recent
timeframe of the last week. You had the Right Sector, the
neo-Nazi apparatus in Ukraine, that is openly backed and promoted
by the Obama administration principally through Victoria Nuland,
the Assistant Secretary of State for European and Eurasian
Affairs, who carried out a bombing campaign against the power
grid of Crimea; and has effectively shut off almost all power to
the entire Crimean peninsula. When Russian repair units attempted
to get to the sites to re-establish the power links, they were
fired on by Right Sector militias; and to make matters even
worse, at the end of last week, it was announced by Nuland’s pet
prime minister, Yatsenyuk, that henceforth all Russian flights
over Ukrainian airspace were cancelled. Now, that’s tantamount to
a threat of yet a second country, a major ally of the US and the
British, threatening to carry out unprovoked strikes against
Russian aircraft flying over Ukrainian airspace.
So, you’ve got a clear pattern here. You have — as Megan
indicated — a phase shift with the series of ISIS terrorist
attacks over the last several weeks, that began with the bombing
of the Russian Metro Jet over the Sinai; followed with a series
of suicide bombings on the southern portions of Beirut in
Lebanon, targetting the Shi’ite area of that city. And then the
Paris attacks. The world was energized to finally launch an
all-out serious campaign against the Islamic State. Russia
escalated the bombing campaign against the Islamic State and
knocked out an estimated 1000 of the tanker trucks that have been
smuggling oil from the ISIS-controlled areas of northern Syria
into Turkey, where they’ve been sold on the black market; and
these funds have been fueling the operations of the Islamic
State.
At the G-20 summit meeting that ironically took place in
Turkey just days before the Turkish air force shot down the
Russian SU-24, President Putin made very clear that Russia has
aerial photographs showing lengthy caravans of these oil tanker
trucks crossing the border into Turkey from northern Syria; and
furthermore, he said he has the names of financial agents in 40
countries, including a number of the G-20 member countries, that
are involved in financing the Islamic State through black market
cooperation. So, the case is unambiguous. If you wanted to
attribute narrow motives, you could say that Erdogan was furious
at the Russians for bombing these Turkish smuggling trucks, since
we know that the funds generated on the Turkish side from this
black market activity largely go into the coffers of the ruling
AKP Party. We know that the son of President Erdogan is himself
one of the major people involved in this black market operation.
But in a very real sense, that’s a much too narrow
understanding of what happened here. It eliminates the crucial
question, which is that Obama and the British were behind this,
and it was an attempt on a much grander scale to not just simply
sabotage the Vienna initiatives; but it was an attempt to trigger
a potential world war. And for that crime alone, despite the fact
that there is a long list of Constitutional violations and other
crimes committed by this President, for that reason alone he must
be immediately removed from office. And therefore, every person
listening to this broadcast, all of your friends, all of your
neighbors, all of your political associates, your co-workers, are
going to have to do some serious soul searching; because we came
inches away from world war last Tuesday morning, with the Turkish
actions. And it was only a matter of intervention, but
particularly restraint on the part of Russian President Putin and
the Russian military that averted that. There is still clearly an
option, and lessons to be learned from this provocation, that
could and must lead to reaching an agreement in Vienna to end the
five-year war and tragedy in Syria. But that must start with the
kind of blunt truth which we have been discussing here over the
last few minutes; and it cannot go forward so long as President
Obama remains in office. So, there are urgent issues that must be
taken up by the Congress and by the American people, if we are
going to avert a war; because I can assure you, if those critical
actions are not taken in the immediate days ahead, then the
chances that there will be {another} incident; {another}
provocation, whether by Ukraine, whether by Erdogan and the
Turks, whether by ISIS, and if actions aren’t taken to solve the
problem at its roots, we will be staring at the prospect of world
war in the immediate days, perhaps hours ahead.

BEETS: Okay, thank you very much, Jeff. Now, upcoming this
Monday, November 30th, we have the beginning of a two-week long
genocidal COP21 depopulation climate conference, which is
occurring in Paris, and despite the actual danger to humanity
which Jeff just outlined in detail, and especially in the wake of
the terrorist attacks in Paris just two weeks ago, this
absolutely insane conference is going ahead as scheduled, to be
attended by approximately 140 heads of state, along with
thousands of other government, NGO, and other officials, notably
Britain’s Prince Charles, the dysfunctional and inbred son of
Queen Elizabeth and her walking-dead husband, Prince Philip, will
be one of the keynote speakers.
Now, as we addressed in this webcast last week, if anyone
involved had any morality, we would completely change the nature
of the conference, to address the actual dangers and threats to
humanity, such as the refugee crisis, the conditions of poverty
around the world, and the lack of development that are actually
threatening billions of people. So what I’d like to do now, is
ask Jason to come to the podium to address this upcoming
conference in the context of what Jeff just presented.

JASON ROSS: This is almost like the worst joke you could
imagine, holding this conference in Paris. This conference which,
starting in a few days — we’ve been opposing this, and we’ve got
a leaflet, a resolution that we’ve been getting out on this,
called, “We Say No to the Paris COP21 CO2 Reduction Scheme.” I
want to read the bookmarks of this, the bookends. It opens, “The
conditions for life of billions of people depend upon rejecting
the agenda being presented at the 2015 climate change conference
to be held in Paris this December. The COP21 Paris initiative to
adopt a legally-binding agreement to reduce CO2 emissions must be
rejected on two grounds: the scientific reality, that mankind’s
activity, is {not} going to cause catastrophic climate change,
and the very real lethal consequences of the CO2 reduction
programs being demanded.” It ends, that “Energy-intensive
scientific, technological, and economic growth is essential to
human existence. This can be measured by transitions to higher
levels of energy-flux density per-capita and per-area. Such
progress, growth, and development, is the universal right of man,
and CO2 emissions are presently a vital part of that process for
the overwhelming majority of the world’s population. The adoption
of a legally-binding CO2 reduction scheme at the COP21 conference
in Paris will condemn billions of people to a lower quality of
life, with higher death-rates, greater poverty, and no ability to
exercise their inherent human right to participate in the
creation of a better condition for society as a whole. This is
deeply immoral. For these reasons, the CO2 reduction scheme of
the COP21 conference in Paris must be rejected.”
So on the grounds of the fakery of the science, and the
very, very real human costs of trying to meet the CO2 reduction
goals, this can’t go forward. However, obviously the push is
there, the conference is going ahead despite the state of
emergency currently in France, the terrorized population of
Paris, changes in some of the agenda, but it’s going ahead, and
as a matter of fact, this conference is getting a kick-start over
the weekend — today and the rest of the weekend — the
Commonwealth Heads of Government meeting is taking place in
Malta. So this is where all the members of the former British
Empire, now called the British Commonwealth, get together to —
as in this case — hear speeches from the Queen and others about
why they need to reduce CO2.
Prince Charles — who has been basically waiting for his
mother to die for a half century to get a job — he said that the
terrorism that we’re seeing, the conflicts that we’re seeing, are
not because of conflict, not because of ISIS, not because of the
Brits and Saudi Arabia helping ISIS, instead, Prince Charles
said, “In fact, there is very good evidence indeed that one of
the major reasons for this horror in Syria was a drought that
lasted for about 5 or 6 years, which meant that huge numbers of
people in the end had to leave the land.” This is the guy that
they’re asking to give the keynote address at the COP21
conference — a man whose understanding of Syria seems to be that
all of the conflict is because of a drought which was caused by
climate change. It’s insane, and it’s knowingly evil on his part.
So, what should be done instead, is re-purposing the
conference would be a good thing, you know, recycling what’s
going to be done there. As Megan said, of course, addressing the
refugee crisis, which is all over Europe at present, and beyond
— that’s worth discussing. Really, what’s worth discussing is a
solution to this whole problem, which would be excellent if the
Congress were to release the 28 pages, put them in the record, as
Senator Gravel did with the Pentagon Papers, to be able to attack
the cause of this conflict at its source, which as Jeff went
through, as LaRouche has been stressing, is Obama, who by his
nature as a killer personality, has qualified himself to be
inserted into his role as President. That that is the cause of
the conflicts. Releasing the 28 pages, discussing how to actually
shut down terrorism in the region, working {with} Russia on this
— you know, Russia is serious about this — you know, that would
be worth discussing.
And really, what would it mean to develop the world into the
Silk Road? You know, EIR released, about a year ago now, “The New
Silk Road Becomes the World Landbridge.” It’s a 300 and — almost
400 page report. It goes through in incredible detail, with maps
and everything, what it would mean for China’s One Belt One Road
project, its New Silk Road project, to continue its extension
into a worldwide paradigm of development. What would those
projects look like? And this is a policy that the LaRouches have
been promoting for decades, and Helga LaRouche in her visits to
China is acknowledged as “the Silk Road Lady,” for her role in
bringing this outlook into the current fruition that it’s
finding. So what would it mean for the U.S. to join the Silk
Road? What would it mean for us to get our act together?
Well, we’ve been working on a report on this, in terms of
what a U.S. recovery would look like, and there’s a lot of
aspects to this. I mean, if you think about the kinds of projects
that have, many, been on the books, and the kinds of projects
that will drive us into the future, you recognize that it would
not be very difficult to create millions of jobs in a very short
period of time — meaningful, productive jobs — that lay the
groundwork for a durable new, more productive economy for the
future. Doing that will require eliminating Wall Street, getting
Glass-Steagall re-implemented, having those provisions back in
place, shutting down Wall Street which we do not need. Gambling
is not an essential part of economy. The productive process,
science, creativity, the development of human beings and
infrastructure — that is essential. Gambling is not.
So with Wall Street out of the way, with federal financing,
with federal credit made available, some of the projects are
things that we’ve discussed quite a bit. Take, for example, the
Bering Strait. Crossing the Bering Strait with a tunnel or a
bridge, as engineers decide, would be a very key role, a very key
project, to put the U.S. on the Silk Road, literally, making it
possible to get from the West Coast of the U.S., into Eurasia,
much more quickly than by sending a ship across the ocean, with
the added benefit that rail, or transportation corridors on land
overall, allow for the ability to develop regions along the
way. Something that a ship crossing the ocean doesn’t do. Ships
don’t create wealth, or the potential to create it, as they cross
the waters. Land connections do.
So the Bering Strait tunnel — that would be a key project.
Overall, transportation has a tremendous way to go in the U.S.
You know, China, which is a nation very similar in size to the
United States, currently has 11,000 miles of high-speed rail,
with plans to have 30,000 by 2020, and they’ll do it — they do
what they say. In contrast, we have under 500 miles of high-speed
rail, and that’s being very generous in counting the Acela
service as high-speed. What we should have is 42,000 miles of
electrified, decent rail in the United States, bringing down the
costs of transportation, and of production throughout the nation,
making it more possible to move intermediate goods from place to
place, to move people, to move products in a way that will have a
tremendous savings in time, and in energy costs.
Currently over half of rail-freight in the U.S. is coal. You
know, in a nuclear economy we obviously wouldn’t need so much
coal, but it also goes to show how little else is being done with
the system as it is, and maybe some idea of what it could be like
in the future.
Along with the development of the basics which we naturally
think of — things like transportation, rail, repairing roadways,
power plants, water systems, which I’ll get into in a moment —
the other aspect is cities. Now, India has committed itself to
building scores of new cities across the country. Russia has
created science cities. The United States — imagine the
potential, not to keep adding more and more sprawl to the
outsides of our current cities, but developing legitimately new
cities, actual cities, planned in a sensible way, with part of a
transportation backbone underlying it, with infrastructure that’s
needed, canals and aqueducts as necessary, water, power, that
sort of thing. But then also where the cities and where life is
oriented around the most key of economic processes — the
creation of wealth by improving the productive powers of labor,
by the cultural role that can be played by a city.
So in addition to the ability to move goods and people
easily, the density you find in a real city, where different
members of the household can do their various things that anyone
having an hour and a half commute can’t, you also have the other
role of the city itself as a social institution.
So, in a very interesting article that LaRouche wrote some
decades ago, in a program for the development of Africa, he
discusses the central role of the city, and the presence of a
research and educational complex, a pedagogical museum where
people, kids, their parents, etc. would be able to step
themselves through how discoveries had been made in the past in a
hands-on way, doing experiments, themselves witnessing and
understanding very directly how humanity has gotten where it is,
making it possible to have workers able to master new
technologies, and scientists able to reflect on what science has
done in the past, to create the new discoveries needed in the
future.
This sort of educational center of the city will be more
than a museum retailing the past; it will be more than looking
backwards. LaRouche wrote that to give vitality and direction to
the process, the educational zone of a new city must be engaged
in some aspect of scientific research which is itself of world
importance. He says that “a modern nation has achieved true
sovereignty in spirit, only if it achieves excellence in some
important aspect of advancement of human knowledge generally. A
people which can point to several institutions of its own nation,
and can identify several important contributions to human
knowledge associated with such institutions, is a people which
knows that its children are capable of equalling in importance to
humanity, the children of any other nation. To teach science is
to teach the principles of discovery.”
So, with cities, with this as an included basis, cities of
finite size ( no more than one or two million people), with the
development made potential by rail, by water, by developing
fusion power on a crash basis, and implementing the
already-discovered abilities which have been improved on building
nuclear fission plants, we’ll be able to dramatically increase
the power, electrical power, available in the nation; to power
transportation; to power manufacturing. And to do all of this,
we’re also going to need revival of machine tools themselves.
Now, machine tools — now not everyone’s actually seen one
of these in person. These are things like lathes, like mills,
shapers — these are the devices that make everything that’s
required, that create metal, that shape metal to do machining. To
the extent that you are able to innovate in this area, as has
been done with new technologies over the decades — like electric
discharge machining around the time of the Apollo program, or
electron-beam welding; or the more recent developments of laser
and plasma cutting, and the ability for these computer-controlled
machine tools to create things that would have taken ten times
longer in earlier eras: to the extent that this technology
improves, and to the extent that purchases are made, and as part
of an industrialization, the capital stock is increasingly of
newer, and more productive machine tools, the entire economy sees
the benefits from them, by making easier, reducing the cost, of
all other production.
So, this machine tool principle is, in the small, an image
of what it means to take discoveries and then implement them into
an economy, for new thought, new engineering, or scientific idea,
to become manifest in the economy. And this is a field that needs
motion on. As I said earlier, power; fusion research, which has
been starved of funding deliberately for decades, preventing the
kind of breakthroughs that would make power, as has been said,
too cheap to meter — or even if not that cheap, remarkably
abundant power able to bring the next generation of production
technologies into play. To transform our relationship with raw
materials, and with reshaping those materials. Things like the
plasma torch.
So, in this kind of economy, we can then re-approach such
subjects as water. California is in what’s called a water crisis,
despite being right next to the Pacific Ocean. Why do we not have
the power and the plants in place to be able to desalinate? To at
least provide for much of the needs in California? Why have we
not done more research on how weather actually functions?
You know, one of the ironies of the global warming
alarmists, hysterics, whatever you want to call them, is that
this supposedly scientific outlook is actually stifling science.
Hypotheses about what’s causing climate change over time,
hypotheses about how cosmic radiation coming from our Galaxy, or
even beyond, plays a role in creating the cloud condensation
nuclei to form clouds, to effect precipitation, to change the
albedo, the reflectants of the Earth, and therefore its
temperature — that’s real science that’s being held back by the
global warming mafia, who reject this kind of approach because it
doesn’t come to the conclusion that they want: namely, that
human-made CO2 is {the} determining factor in global climate.
It’s just not true.
So, as was said in that resolution I read at the beginning,
and as is covered in this other EIR special report, “Global
Warming Scare is Population Reduction, Not Science,” the science
is clear. We are not causing catastrophic warming of the planet.
Mankind is not a virus destroying the Earth. What is destroying
the planet is oligarchism; the outlook that human beings are a
disease, the anti-growth and enforced poverty promoted by the
City of London, by Wall Street, by that system which has to be
removed. In its place, as far as an actual concept of humanity,
let me read another quote from LaRouche here. He says, “Every
infant born in any part of the world has the potential for
development of his or her mental powers to the level sufficient
for adult competence in use of modern technology.” And this also
means real technology, not iPhones. “That child can achieve at
least an approximation for practice of the highest levels of
productive powers of labor in the world generally today. It is
that potential development which is the only source of wealth.”
Let’s remember that; the source of wealth, the increasing of the
productive powers of labor, as Hamilton put it, lies in that
ability for human beings creatively to develop new understandings
about nature, and thereby reform the economy in an entire way.
That’s real economic science, and with that approach, the
programs that are needed, the development projects which we can
implement, the jobs that will create; this can all follow from an
outlook of what economics truly is, and breaking free from the
false ideas about it which have been promoted by Wall Street and
which have affected, unfortunately, a very great number of our
fellow citizens.

BEETS: Thanks, Jason. Two days ago, on Wednesday of this
week, we celebrated the 100th anniversary of Einstein’s
publication of his paper on general relativity. Now, LaRouche has
reiterated many times in the recent period that Einstein was the
only true scientist in the 20th Century; someone who held out
against the corruption in thinking that was ushered in 1900 by
Bertrand Russell. And someone who was attacked and isolated for
his commitment to the paradigm of thinking which represents the
actual human mind; the paradigm which was responsible for all of
human progress up to this point. So, what I’d like to do is ask
Jason to come back to the podium and ask him this question: Given
the task ahead of us today to rebuild society, rebuild
civilization, and to create a new paradigm for mankind, I’d like
to ask Jason to give us a sense of the importance of Einstein’s
work and his commitment.

ROSS: Sure. I think what Einstein accomplished represents a
key concept under which science can be understood; that of
metaphor. LaRouche has repeatedly stressed the importance of
metaphor as the key to science; meaning the development of
language in such a way that you express a new scientific truth in
a way that could not even have been stated in the preceding
language. It’s not something mathematical; it’s not a formula or
an expression. Discoveries in their true form can’t be. After the
fact, you might be able to write them down; but what makes them a
discovery is an overthrowing of the past, the development of a
new basis for thinking incompatible with what came before. That’s
the kernel of what a discovery is. None of these thoughts are
really eternal; what is, is that process of developing new ones.
Which is the incredible error in science education today, based
upon understanding how to apply the fruits of discovery to
specific problems; but not going through how they were developed.
So, 100 years ago, 1915, Einstein successfully expanded his
special theory of relativity, which he had developed in 1905,
into a more general form; making it the general theory of
relativity. So, I do want to say a bit about what Einstein did; I
think it would be wrong not to; and then get into what it would
mean for us today, what’s the relevance. Einstein’s not just
someone to idolize, or say, “Wow, he was a real genius.” Figure
out what he did.
So, going back ten years earlier to 1905 — 110 years ago —
Einstein, in his what’s now called special theory of relativity,
changed the basis on which scientific thought was based. At that
time, the prevailing view was of a Newtonian outlook to space and
time. Isaac Newton had said that space and time were independent
of things within them; space is space, within it, things exist
and take place, or occur in different relations to each other.
According to Newton, time flows on its own, without reference to
the things in it; they take place over time, but time is an
independent existence.
Well, Einstein tore that apart in 1905; in some ways with
rather simple thoughts. For example, he demonstrated that the
concept of simultaneity does not exist; that depending on who it
is that you ask, and their motion with respect to two events that
are occurring, that observer might say yes they occurred at the
same time. Meaning the light from those two events reaching them,
to make a determination which one occurred first, or second, or
whether they occurred simultaneously, depending on the motion of
an observer, they might appear to occur at the same time or not.
He gave the example of someone on a train witnessing two
lightning bolts, versus someone on the ground witnessing two
lightning bolts.  To someone on the ground, two lightning bolts
occurring at equal distances in either direction, the light will
come and reach the person at the same time. To someone on a
train, who is at the middle of that platform right when the bolts
occur, at the same time according to the person on the platform,
because of the train’s motion, they’re going to see this bolt
before the other one. Who’s right? What does it really mean to
say “at the same time”? Because all the laws of nature work the
same, whether you’re standing still supposedly, or you’re in
constant motion, there’s no way to say who’s right; what the
right time should be. And the idea of having a universality of
simultaneity, to say “at this moment in the universe” disappears,
and it becomes relative to the observer.
What does that mean? It means that time itself no longer
exists as a basis for thought in the way that it had before.
There’s still time, but it’s no longer an untouchable permanence;
the same thing is the case for space. Where space and time are
skewed, and distances have to take place or be considered in
space-time, rather than in only one or the other. So, by then, by
1905 in his special theory of relativity, Einstein had replaced
the concepts of space and time as a basis for physics with
something physical; light’s motion. In this way, he was
implementing the revolutions in physics that Riemann said would
take place; that our understanding of geometry would take place
not by looking at geometry, but by an understanding of those
binding forces of nature which give rise to what is then
observed. A bent space; a curved space; a skewed space.
With his general theory of relativity in 1915, Einstein went
beyond frames of reference which are either at rest with respect
to each other or in uniform motion; and he considered
acceleration. He considered the fact that there is a relativistic
equivalence between somebody in a room where they feel the floor
pushing up against their feet, or their feet pushing down against
the floor, that without reference to what’s outside that room,
they might be sitting on the Earth, or they might be out in
space, where the top of the building is attached to a rope which
is being pulled at an accelerating rate, constantly pulling the
building up against their feet. No experiment, nothing you could
do inside the room, would be able to distinguish the one from the
other. From this equivalence then, Einstein derived his general
theory of relativity, by which not only motion, but gravitation
changes the shape of space and time.
This was a very, and still is, a very wild shocking idea.
Space and time were considered to be such fundamental things that
the possibility of them even being curved was rejected out of
hand by people like Immanuel Kant, Isaac Newton, Bertrand
Russell.
So, what Einstein was able to do, though, is demonstrate
that he was right. Two quick examples. One was the orbit of
Mercury. Every orbit, every planet, has a place that’s farthest
from the Sun, and one where it’s closest to the Sun. You draw the
line through them. That line for the orbit doesn’t stay
stationary. It actually moves over time. For Mercury that line
moves a degree and a half every century. And based on
calculations and gravity, as it was understood, people were able
to explain almost all of that change. There remained a very, very
small — about .01 degree per century — change in Mercury’s
orbit that no one had explained, but which Einstein was able to
explain with his theory.
Also his prediction about how light would bend going around
large objects, was borne out in the experiments around the
eclipse of 1919, in which photographs taken of stars near the
eclipsed Sun — since the Sun was covered, you could actually see
stars near the Sun, which you can’t ordinarily do in the daytime,
because you can’t see anything — and comparing those same stars
when the Sun was not in the sky near them, showed again that
Einstein was right; that the path of light coming from the stars
towards us was deformed, was shaped, by the presence of the Sun
in the way.
So, these are the things that people are most familiar with
about Einstein, things that are indisputably advances that he
made. But there’s more to him than that. I think that the great
importance that LaRouche attributes to him in what Megan was
bringing up about calling him the only scientist we had here in
the Twentieth Century, the only one who stuck to science, lies
elsewhere as well.
The other great work that Einstein had done was on the
quantum. So in 1905, in addition to Special Relativity, he also
wrote a paper to explain the photo-electric effect, and it was
actually this that got him his Nobel Prize later. This expanded
the theories of Planck in showing how light itself must come in
pieces: that it’s not purely a wave phenomenon; that there’s
something particle-like about it. Experiments, however, required
light to also have wave-like properties, making it impossible to
in a simple way decide on this question. Is light a particle, or
is light a wave? This is one of the difficulties of quantum
physics.
What Einstein held out against was the interpretation by
scientists in his day, led by Bohr, mainly, Neils Bohr the Dane,
to say that science had reached a limit; that to ask why was
really no longer admissible, and that in the quantum world,
physics, instead of saying what nature is, is limited to
describing how nature appears. Against that Einstein — Einstein
would not accept that. Einstein never accepted the idea that we
had reached an end to the ability to know things, and that
quantum theory as it was known at that time, was final, complete.
Something that’s never been true of, really, any theory in
history.
This is seen now with the ongoing difficulties around
completing quantum theory, and also the anomalies in the fields
of life and the potential for a higher understanding of these
quantum processes in the fields of cognition. It’s also seen in
his own work, with the theory of gravitation; with the
difficulties — I hope you’ve been watching the series of
presentations our colleague Ben Deniston has been doing on the
Galaxy on this website every other Wednesday — it’s also seen in
the difficulty in understanding the speed of rotation of
galaxies. The basis for hypotheses that people make about dark
matter now. A lot of what this can indicate is that we have
simply reached the limits to the applicability of our physical
theories, and need to go beyond them.
That’s not done mathematically by positing ways to keep our
old laws, to explain the new phenomena, but it can require going
beyond it.
So, we don’t have answers to these questions. We shouldn’t
fool ourselves into thinking that we do already have the answers
to these questions. And the importance of Einstein for us today,
is that of a successful discoverer who overthrew what had been
thought, developed a higher theory to explain things, and was
guided by an understanding of the role of the human mind in
developing new, successful concepts about nature. With that as a
basis for how we relate to other human beings, with that as a
basis for social relations, we can forge a much higher level of
cooperation on this planet, and develop a culture that’s really
suitable for human beings that participate in it.
MEGAN BEETS: Thank you very much, Jason. With that, I’m
going to bring our broadcast to a close. I would like to thank
Jason for joining me, and Jeff for joining us via video, and I’d
like to thank all of you for watching tonight. Please stay tuned
to larouchepac.com. Good night.

  

 




Delegerede på COP21:
Her er det klima-spørgsmål, I bør diskutere:
Terrorismen og flygtninge-krise i en kold vinter!

Klimakonferencen i Paris må fokusere på de reelle og umiddelbare farer for menneskeheden: denne hastigt voksende flygtningekrise, de afgrundsdybe EU-økonomier og tab af arbejdspladser, samt de milliarder af mennesker over hele verden, der stadig lider under manglen på tilstrækkelig, stabil og billig energi, som er nødvendig for at gøre en ende på deres knusende fattigdom, fejlernæring, sygdom og tidlige død ved at sikre rent vand, ordentlige sanitære forhold, moderne hospitaler, lys, køleskabe og rigelig mad. Klimakonferencedeltagerne må adressere de følgende, langt mere presserende nødvendige spørgsmål.

Download (PDF, Unknown)




EIR: Den virkelige krise:
Det er krigen, ikke klimaet!

Helga Zepp-LaRouche, formand for det tyske, politiske parti BüSo (Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet), er den eneste, tyske leder, der har fremlagt løsningen: Tyskland må omgående trække sig ud af briternes og Obamas politik med regimeskift og krig og droppe den grønne dagsorden, til fordel for en total accept af den kinesisk anførte bevægelse for global opbygning gennem en Ny Silkevej. I denne ånd har Zepp-LaRouche helhjertet støttet opfordringen fra videnskabsfolkene Paul Dreissen og Joe D’Aleo om at forvandle topmødet i Paris til en begivenhed til mobilisering til fordel for at redde flygtningene med en reel, økonomisk genopbygningsplan.

Download (PDF, Unknown)




Berlineravis fordømmer Obama

26. november 2015 – I sin faste spalte i Berlineravisen Der Tagesspiegel, angriber Stephan-Andreas Casdorff Obama for de netop forlængede sanktioner mod Rusland for at være det stik modsatte af en konstruktiv verdenspolitik. Obamas træk er kontrær til det presserende nødvendige behov for at få signaler om en øst-vest-afspænding (detente) og samarbejde med Rusland imod IS, skriver Casdorff og tilføjer, at russerne har bedre efterretninger om noget som helst, der finder sted i Syrien, end nogen anden, og at de ved, hvad de gør, til forskel fra de andre magter, der ikke ved, hvad de gør.

 




Cypriotiske ledere fordømmer Tyrkiets nedskydning
af det russiske fly som værende »uacceptabelt«

26. november 2015 – Cyperns præsident Nicos Anastasiades og andre cypriotiske politiske ledere har skarpt fordømt nedskydningen af det russiske SU24-fly som værende »uacceptabelt« og som en demonstration af, at Tyrkiet støtter Islamisk Stat.

Iflg. Cyprus Mail gav Anastasiades onsdag udtryk for sin »dybe bekymring« over den situation, der blev skabt efter »det tyrkiske luftvåbens uacceptable nedskydning af et russisk bombefly«.

»Alt imens indsatsen for koordineret handling i det internationale samfund for at bekæmpe terrorisme er i gang, så underminerer gårsdagens episode enhver indsats for magter som USA, Rusland og EU for at arbejde sammen om at opnå dette mål.« Erklæringen udtrykte også kondolence til Rusland for en af dets piloters død.

Selv om Cypern ikke er medlem af NATO, så er landet medlem af EU. Anastasiades, der er konservativ, er en af de få, om nogen, europæiske ledere, der direkte angriber nedskydningen af flyet. Hans erklæring kommer på et tidspunkt, hvor både græske og tyrkiske cyprioter forhandler om en genforening af øen, der har været delt siden den tyrkiske hær invaderede den i 1974. Tyrkiet har fortsat tusinder af tropper i den tyrkisk besatte zone.

Andre cypriotiske partier fordømte Tyrkiet. Det Cypriotiske Grønne Parti, Borgeralliancen, og det tidligere regeringsparti AKEL, opfordrede kraftigt den cypriotiske regering til ikke at lade sig influere af »pres fra den anglo-amerikanske akse, der støtter Tyrkiet imod Rusland. Præsident Anastasiades må reflektere, efter Tyrkiets aggressive handling. Det er med dette land, han forhandler om ophævelse af Republikken«, sagde Alliancen.

Erklæringen fra AKEL sagde, at NATO har glemt, at den virkelige fjende er Islamisk Stat. »Tværtimod viser alle beviserne, at Tyrkiet fortsat støtter Islamisk Stat«, lød erklæringen.

 

Foto: Den cypriotiske præsident Nicos Anastasiades.    




Firstjernet tysk NATO-general: Inkluder Rusland i enhver løsning

26. november 2015 – Den firstjernede general Egon Ramms var den højest rangerende, tyske NATO-general. I går gav han et interview til Rheinische Post online (rp-online), hvor han kritiserede den tyrkiske flynedskydning, krævede, at man atter indkaldte til en samling i NATO-Rusland-rådet[1] og sagde, at, for at nedkæmpe ISIS, så har man brug for 100.000 tropper.

NATO-Rusland-rådet »må som en presserende nødvendighed genoplives. Hvis man vil træffe politiske diskussioner i Europa, må Rusland involveres. Russiske øjne er mere rettet mod Europa end mod Asien, selv om Vladimir Putin ikke altid vil indrømme det.«

Rusland har været partner med Syrien i årtier, har brug for en basis i Middelhavsområdet og »gennem den aktive involvering i den syriske konflikt kom Rusland tilbage på den politiske verdensscene. Vi må tale med Rusland. Uden Rusland findes der ingen løsning på det syriske problem.«

IS kan nedkæmpes militært, men »luftrangreb må integreres med landtropper for at bekæmpe IS fra vest til øst. Dernæst må man sikre, at der sker en genopbygning, sikre, at det civile samfund fungerer og stille muligheder til rådighed for folket. Til den første del og maksimalt i en overgangsperiode ville man behøve flere end 100.000 landtropper.«

Gernot Erler, den tyske regeringsperson, der er ansvarlig for Ruslandspolitikken, sagde ligeledes i et interview med Neue Osnabrücker Zeitung, at »NATO-Rusland-rådet omsider atter skal begynde at arbejde i fuldt omfang.«

 

Foto: Pensionerede firstjernede general Egon Ramms.

 

[1] Et råd mellem Nato og Rusland blev etableret i Rom i 2002. Romdeklarationen bygger på mål og principper fra Nato-Rusland aftalen “founding act” fra 1997 om fælles relationer, samarbejde og sikkerhed, som er grundlaget for forholdet.

Der er normalt møder i rådet en gang om måneden på ambassadørniveau, to gange om året på ministerniveau og en gang imellem på topmødeniveau, hvor stats- og regeringscheferne for Rusland og Nato-landene er til stede.

Nato med Anders Fogh Rasmussen i spidsen opsagde samarbejdet med Rusland i april 2014, til fordel for et tættere samarbejde med Ukraine.

 




Rusland: Alt samarbejde med Tyrkiet om forsvar er blevet stoppet

26. november 2015 – I en række af bevidst beherskede russiske svar på Tyrkiets nedskydning af et russisk militærfly og drab af russisk militærpersonel meddelte Rusland den 26. nov., at alt samarbejde med Tyrkiet om forsvar er blevet stoppet. Et regeringsmøde samme dag, præsideret af premierminister Medvedev, sagde, at en række økonomiske og finansielle restriktioner mod Tyrkiet vil blive meddelt inden for to dage.




POLITISK ORIENTERING
den 26. november 2015:
Det er Obamas ansvar, at Tyrkiet
skød et russisk fly ned over Syrien

Med formand Tom Gillesberg

Video:

Lyd:




Forslag til Bank for Genopbygning diskuteret i Damaskus

af Ulf Sandmark, økonom, EIR, 25. november 2015.

Et forslag om en Bank for Genopbygning i Syrien tog et stort skridt fremad, da en delegation på 15 personer, der inkluderede denne forfatter, fra den svenske Syrisk Støtte-komité for Demokrati, aflagde et 9-dages besøg i Damaskus. Delegationen mødtes med mange topfolk, der alle fik den arabiske version af artiklen ’Phoenix Projekt Syrien: Diskussionspunkter om Syriens genopbygning’[1], og som blev modtaget, som det mindste, med stor interesse, og for det meste med entusiasme fra de embedsfolk og journalister, som man mødtes med.

Den svenske organisation Syrisk Støtte-komité for Demokrati er en af de mest velkendte eksil-organisationer, der hjælper i Syrien i dag, og blev derfor modtaget med stor åbenhed hele vejen igennem det meget travle besøgsprogram. Medierne var også meget åbne, og møderne blev dækket fem dage i træk på TV, inklusive tre længere interviews på arabisk, hvor medlemmer af delegationen rapporterede om de aktiviteter til gavn for Syrien, der foregår i Sverige, men tillige om ideen om en Genopbygnings-bank og politikken for den Nye Silkevej. Ideen om en Genopbygnings-bank blev taget op mere og mere, også i mange aviser.

Det vigtigste møde var med dr. Bouthania Shaaban, der er politisk rådgiver og medierådgiver til den syriske præsident dr. Bashar Assad. Hun er en mangeårig, næsten legendarisk, syrisk politiker, der også, igennem 10 år, har taget del i internationale forhandlinger om Palæstina. Der blev holdt et separat møde med premierminister Wael Al-Halqi og repræsentanter for hans instans, der er ansvarlig for genopbygning, Syrisk Investeringsagentur. Ulf gav en præsentation af forslaget til en syrisk Genopbygnings-bank og muligheden for herigennem at koble sig på projekterne i den Nye Silkevej. En sådan Hamilton-Bank (dvs. i traditionen efter Alexander Hamilton, USA’s første finansminister, -red.) er Syriens eneste chance for at samle landet. En fortsættelse af den nuværende monetaristiske, økonomiske politik ville ruinere Syrien og skabe risiko for disintegration. Et kreditsystem kunne løse det presserende behov for at sætte den disponible, ledige arbejdskraft i arbejde med genopbygning og udvikling. Af særlig vigtighed er det, at der dermed skabes mulighed for at bringe de tidligere, nu forsonede, oprørere ind i en fælles indsats for landet, og også tilbage-rekruttere den ’fortabte ungdom’, der er draget til udlandet som flygtninge. Det ville også være et værktøj til bekæmpelse af korruption, da det kunne sætte alle produktive virksomheder i arbejde, således at ingen bliver ’ladt tilbage’. Det ville fremme en ’Mittelstand’ (middelklasse), der kunne blive en stærk samfundsmæssig kraft for demokrati og udvikling.

Konceptet om en Noas Ark for at få Europa ud af sin økonomiske krise[2] blev også taget op ved de fleste af møderne. Dette fik en speciel betydning, da terrorangrebet i Paris viste, at Europa nu ikke længere kan kontrollere terrorisme. Med Syrien og dets hær i frontlinjen imod terroristerne, er det Syrien og dets allierede – Rusland, Kina og BRIKS, der ligeledes tilbyder en Noas Ark imod terrorisme. Europa har derfor behov for en Noas Ark til både at overvinde sin økonomiske krise og terrorismen, der er ude af kontrol. Betydningen af Noas Ark er, at forhandlingssituationen er vendt rundt, så det nu er Europa, der har behov for hjælp.

Sammenfattende mødtes delegationen med fire andre ministerier, tre religiøse topledere og fem nationale hjælpeorganisationer, og den besøgte to militære rehabiliterings-hospitaler og et privathospital.

Generelt er situationen langt mere optimistisk efter at russerne kom ind, selv på trods af, at krigen slider på samfundet. Damaskus er stadig en travl by fuld af trafik, hvor man kan færdes i bil uden at se spor af krigen, med undtagelse at et hav af militære checkpoints, der kontrollerer alle forbipasserende. Krigen kunne høres fra tid til anden med nogle eksplosioner på afstand, specielt i morgentimerne. Hver gang en granat eksploderede i byen, blev sporene fjernet, og gader og huse repareret. Sammenlignet med sidste år er der mange flere folk på gaderne om aftenen, og det er muligt at bevæge sig rundt i flere områder. Kun i forstæderne så man områder med beskadigelser, men selv her er arbejdet med reparationer allerede begyndt.

Syrien er på vej tilbage og mobiliserer på hjemmefronten med en hovedstad, der fungerer..
[1] Se forslaget: http://schillerinstitut.dk/si/?p=9128

[2] Se lederartikel, Helga Zepp-LaRouche: Den Nye Silkevej i Sydvestasien og Afrika må blive til en Noas Ark for flygtningene, http://schillerinstitut.dk/si/?p=9194




Den russiske præsident Putin: Tyrkisk politik er islamisering

25. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin fortsatte sin skarpe fordømmelse af den tyrkiske regering efter det tyrkiske luftvåbens kampfly nedskød det russiske Su-24 bombefly. Efter at han i går anklagede tyrkerne for »at stikke en kniv i ryggen«, kom han her til morgen i bemærkninger, der er udskrevet på Kremls webside, med anklager om, at Tyrkiets politik i Syrien er islamisering.

»Problemet ligger ikke i den tragedie, vi var vidne til i går (SU-24-hændelsen), problemet stikker langt dybere«, sagde han til reportere. »Vi ser – og ikke kun vi, men jeg forsikrer jer for, at hele verden ser, at – at det nuværende lederskab i Tyrkiet i en årrække har forfulgt en overlagt politik for opbakning til islamisering og en islamisering af landet.«

»Islam er en af verdens store religioner og en af Ruslands traditionelle religioner. Vi støtter islam og vil fortsat gøre det. Men problemet her er opbakning til mere radikale strømninger, der skaber et uheldigt miljø, der ikke er så åbenlyst ved første øjekast«, fortsatte han. »Efter det, der skete i går, kan vi ikke udelukke muligheden af yderligere hændelser. Hvis sådanne hændelser finder sted, må vi respondere på den ene eller anden måde. Vore borgere i Tyrkiet kunne stå over for betydelige risici, selvfølgelig, og Udenrigsministeriet er forpligtet til at sige dette.«

Den russiske premierminister Dmitri Medvedev var ligeledes barsk mht. konsekvenserne af nedskydningen for de russisk-tyrkiske relationer:

»De tyrkiske myndigheders hensynsløse handling med nedskydningen af det russiske fly har ført til tre konsekvenser. Den første er den farlige forværring af relationerne mellem Rusland og NATO, som ingen interesser kan retfærdiggøre, inklusive beskyttelse af statsgrænser«, sagde Medvedev. »Tyrkiets handlinger gør det grundlæggende set klart, at landet beskytter ISIL. Det er næppe overraskende i betragtning af rapporterne om, at visse tyrkiske regeringspersoner har særlige interesser i det faktum, at billige olieforsyninger kommer fra Islamisk Stat«, fortsatte Medvedev. »Og for det tredje, undermineringen af langvarige, venligtsindede relationer mellem Rusland og Tyrkiet, inklusive de økonomiske og humanitære sfærer. Det vil blive vanskeligt at kompensere for denne skade, og dens umiddelbare konsekvenser kunne blive til afvisning af en række vigtige fællesprojekter og tabet af tyrkiske selskabers position på det russiske marked«, sagde Medvedev.

Ruslands ambassadør til NATO, Alexander Grushko, sagde, at gårsdagens NATO-møde kunne have været et »sandhedens øjeblik«, men at øjeblikket ikke indtraf. »Erklæringen fra NATO’s generalsekretær indeholder ikke så meget som en tøddel fordømmelse af det tyrkiske angreb på et russisk krigsfly, der ikke udgjorde nogen trussel mod Tyrkiets sikkerhed, og som fløj i syrisk luftrum«, sagde han. »Der blev ikke udtalt noget ord til sympati eller beklagelse i forbindelse med russiske piloters død under tjeneste for at bekæmpe terrorisme. Men den påpegede imidlertid endnu engang russiske luftstyrkers angivelige farlige militære aktivitet«, tilføjede han.

»Ankara har essentielt set opnået sit formål – ved at dække sig bag den nok som bekendte allierede solidaritet, tvang det alliancen til at undskylde dets ulovlige handling, der ikke alene underminerer den fælles indsats for bekæmpelse af Islamisk Stat/forbudt i Rusland, men skabte også risici for sikkerheden for de lande, der har allierede forpligtelser sammen med Tyrkiet«, fortsatte han. »Dette har endnu engang bekræftet, at NATO ikke ledes af principper, som dets medlemmer holder så meget af at spekulere i, men af sådanne, der tjener den politiske hensigtsmæssighed. Og denne kendsgerning kan næppe forklædes under udadtil politiske korrekte appeller om ’selvbesindelse og deeskalering’«, sagde NATO-ambassadøren. Grushko påpegede, at det var NATO, der afbrød den militære kontakt til Rusland, og at NATO intet har gjort for at genoprette disse kontakter.

 

Foto: Den russiske præsident Putin siger, Tyrkiets »forræderiske kniv i ryggen« er uforklarligt.




Tyskland: Tyrkiet er uberegnelig

25. november 2015 – Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, har udtrykt sin bekymring over Tyrkiets nedskydning af et russisk militærfly og sagde i Berlin i går: »For det første viser denne hændelse, at vi her har med en spiller at gøre, der, iflg. erklæringer fra forskellige steder i regionen, er uberegnelig: det er Tyrkiet, og således ikke russerne.«

Gabriel tilføjede: »Det faktum, at russerne nu udløser konfrontationen gennem en krænkelse af luftrummet, må ikke få os til at glemme, at også Tyrkiet spiller en vanskelig rolle i denne konflikt.« Han sagde, at han ikke ville udelukke, at planen om en anti-IS-koalition, der inkluderede Rusland, er blevet beskadiget. Samme bekymring gav også udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier udtryk for, da han i går aftes sagde, at »man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.«

Formanden for Sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger, sagde, at hændelsen atter engang viser, at der ikke er nogen koordinering af alle skridt imod IS. Det, der skete i går, kunne forventes før eller senere, sagde han, og krævede intensiveret direkte kommunikation mellem NATO og Rusland for at deeskalere situationen.

Mere kritiske over for Tyrkiet var bemærkningerne fra Harald Kujat, tidl. generalinspektør for de tyske bevæbnede styrker, der i et interview til Bremen Radio her til morgen sagde, at selv om der stadig henstod mange ubesvarede spørgsmål om denne hændelse, så viste de optagelser, der allerede var tilgængelige, klart, at der aldrig var noget angreb på Tyrkiet, og at nedskydningen af flyet derfor var »unødvendigt og kunne have været undgået«. Affæren gør blot situationen langt mere kompliceret, end den allerede er, tilføjede Kujat og opfordrede kraftigt til direkte kommunikation i samme øjenhøjde mellem USA og Rusland, inklusive genindkaldelse af NATO-Ruslandsrådet.

 

Foto: Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier: »Man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.« 




»Ville Tyrkiet handle uden USA’s tilladelse?«
spørger politiske kommentatorer McAdams og Escobar;
Andre advarer om atomkrig

25. november 2015 – »Et spørgsmål lyder, ville [den tyrkiske præsident] Erdogan gøre dette uden USA’s tilladelse, uden USA’s støtte?«, sagde Daniel McAdams, adm. dir. for Ron Paul Instituttet for Fred og Fremgang i et interview i dag med Sputnik International. McAdams, en mangeårig støtte til Ron Paul i Kongressen, anklagede Tyrkiet for kriminel aktivitet med at hjælpe ISIS: »Dette er meget alvorligt«, sagde han, » … Tyrkiet har gjort det muligt for sig selv at blive til et super-arnested for ISIS og andre jihadister, der kan bevæge sig frem og tilbage fra Syrien til Tyrkiet … hvis man vil have kriminel aktivitet, er Tyrkiet mindst en medskyldig i forbrydelsen.«

McAdams inkluderede Obama i forbrydelsen: »Netop i denne uge overvejede USA at invitere al-Qaedas affilierede Ahrar ash-Sham til også at deltage i drøftelserne [om Syrien]. Så, 14 år efter, at al-Qaeda angreb USA den 11. september, taler USA om at bringe en organisation, der er tilknyttet al-Qaeda, ind, som en moderat opposition til Syrien.«

Obamas rolle rejses også af Pepe Escobar: »Lad os gå lige ind til benet. Den idé, at Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24-fly af et ’made-in-USA’ F-16 blev gennemført uden enten grønt lys eller i det mindste en på forhånd arrangeret ’støtte’ fra Washington«, er næsten umuligt at tro på. Dernæst fremlægger Escobar en synopsis over Tyrkiets beskidte rolle under ’Sultan Erdogan’ med at hjælpe ISIS og smugling af olie, stjålet af ISIS, fra Syrien og Irak. Han dokumenterer også, at »Bilal Erdogan, sultanens søn, er en betydelig spekulant« inden for denne handel, og som Putin, bemærker han, afslørede under G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, i sidste uge.

Der er også alvorlige advarsler om faren for en atomkrig. Den republikanske præsidentkandidat Rand Paul sagde i går, iflg. The Hill: »Nedskydningen af et russisk kampfly illustrerer præcist, hvorfor vi må have en åben linje« til Rusland. Han knuste også andre kandidaters krav om en flyveforbudszone og sagde, »nedskydning af de andre landes kampfly vil blive resultatet, og en krig mellem atomare stormagter en mulighed«. Redaktøren af antiwar.com, Justin Raimondo, siger, at »amerikanerne vil have en ny Cubansk missilkrise … Er I parate til Tredje Verdenskrig?«

Foto: Den tyrkiske præsident Erdogan.

 




Ruslands udenrigsminister Lavrov:
Godkendte USA på forhånd Tyrkiets handling?

25. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry kondolerede på USA’s vegne over for den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov over telefon i dag, iflg. en erklæring udgivet af USA’s Udenrigsministerium. Forud for telefonopringningen sagde Lavrov til reportere i Moskva, at Rusland ved, at USA altid af sine koalitionspartnere i Syrien kræver, at brug af amerikanske kampfly koordineres med USA. Han påpegede således, iflg. TASS, den mulighed, at de tyrkiske myndigheder havde diskuteret deres beslutning om at beordre deres krigsfly i luften til at nedskyde det russiske fly med USA.

»Nogle medlemmer af koalitionen, inklusive dem, der leverer deres kampfly til angreb mod Irak og Syrien, har betroet os, at de involverede fly var af amerikansk fabrikat, og amerikanerne kræver normalt en tilladelse fra USA til sådanne operationer«, sagde Lavrov. »Så vidt jeg forstår, blev vores fly skudt ned af et amerikansk fremstillet F-16-fly. Vi ved endnu ikke, om USA’s krav gælder for Tyrkiet, og hvis det gør, ville jeg gerne vide, om Tyrkiet har spurgt USA om lov til at sende sine fly af sted på en kampmission og nedskyde et fly, selv om dette sandsynligvis er identificeret, over syrisk territorium.«

Lavrov mindede Kerry om, at, under bestemmelserne i Forståelsesmemorandaet (MOU) om dekonfliktion tager USA direkte ansvaret for de såkaldte koalitionspartneres handlinger, og det omfatter Tyrkiet. Lavrov bemærkede ligeledes, at Tyrkiet og Rusland, uafhængigt af MOU’et, etablerede en ’hot line’ telefonforbindelse, men at der ikke var nogen indsats fra nogen tyrkisk regeringsperson for at bruge denne linje til at afværge nedskydningen.

Lavrov talte også med sin tyrkiske modpart, Ahmet Cavusoglu, tidligere på dagen. Lavrov sagde, at Rusland ikke har nogen planer om at gå i krig med Tyrkiet, men at de planlagte russiske, diplomatiske besøg til Tyrkiet, og vice versa, heller ikke vil blive gennemført. Lavrov sagde, at hans tyrkiske modpart gav udtryk for beklagelse over Sukhoi-24M-hændelsen, men forsøgte samtidig at fremlægge undskyldninger for de handlinger, som det tyrkiske luftvåben begik.

»Hvad bør Tyrkiet gøre for at normalisere situationen?«, spurgte Lavrov. »Vi må nødvendigvis drage den konklusion, at angreb som det i går til syvende og sidst er absolut uacceptable. Jeg har hørt kondolencer fra [den tyrkiske udenrigs]minister Cavusoglu, men alle de andre erklæringer havde til hensigt at retfærdiggøre den tyrkiske holdning.«

Lavrov bemærkede også, at angrebet på Ruslands Su-24M-fly ligner en planlagt provokation. »Vi betvivler alvorligt, at det var uagtsomt; det ligner en planlagt provokation«, sagde Lavrov og tilføjede, at nogle russiske partnere kalder nedskydningen for »et åbenlyst bagholdsangreb«.




Leder, 26. november 2015:
Dump Obama, eller se en atomar udslettelseskrig i øjnene

Den britiske agent Barack Obama stod bag den tyrkiske nedskydning af det russiske Su-24 fly over syrisk luftrum tirsdag, den 24. november, og den russiske regering har gjort det klart, at det er fuldt ud klar over Obamas medskyldighed. I en telefonsamtale med den amerikanske udenrigsminister John Kerry onsdag påpegede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at, under bestemmelserne i forståelsesmemorandaet om dekonfliktion, som USA og Rusland for nyligt underskrev, tog USA ansvaret for alle de såkaldte koalitionspartneres handlinger. Mere præcist, så påpegede Lavrov, at angrebet på det russiske fly blev udført af et amerikansk fremstillet F-16, og der foreligger en bindende forståelse, der går ud på, at offensive operationer med anvendelse af amerikansk fremstillede fly skal cleares forud.

I det umiddelbare kølvand på nedskydningen af den russiske jet var det vigtigt for præsident Obama at telefonere til den tyrkiske præsident Erdogan for at forsikre ham om, at USA fuldt ud støttede hans »suveræne« handlinger. I sin afskyelige pressekonference sammen med den franske præsident Hollande tirsdag aften kastede Obama sig i sit storhedsvanvid ud i et angreb på Putin og Rusland og kaldte dem »afvigerne« og »tilbød« Rusland en sidste chance for at slutte sig til den amerikansk ledede »koalition«, der udfører den rigtige bekæmpelse af ISIS.

Obama gjorde det, han gør bedst – han løj, patologisk, på vegne af sine britiske herrer. I umindelige tider har den britiske krones strategi været den at fremprovokere krig mellem USA og Rusland og bære ved til bålet for en permanent befolkningskrig internt i den muslimske verden, mellem sunni og shia, ved at anvende deres (briternes) saudiske juniorpartnere som hovedprovokatører. Nu er Tyrkiet, under det korrupte Erdogan-regime, blevet bragt ind i blandingen for at oppiske betingelserne for en verdenskrig. Obama har været hovedaktivet for denne britiske krigsstrategi, lige siden han tiltrådte embedet, og indledte sin første embedsperiode med et besøg hos Dronning Elizabeth og Prins Philip i London, tre måneder efter sin indsættelse.

Et voksende antal politiske analytikere har tilsluttet sig Lyndon LaRouches afsløring af Obamas medskyldighed i tirsdagens tyrkiske handlinger. John Helmer i Moskva, Justin Raimondo, Daniel McAdams fra Ron Paul Institute og Pepe Escobar har inden for de seneste 24 timer alle offentligt udtalt, at Erdogan aldrig ville have lanceret et angreb mod det russiske fly uden forudgående godkendelse fra Obama.

I respons til det tyrkiske angreb har præsident Putin annonceret flere omgående militære modforholdsregler, inklusive deployeringen af de mest avancerede S-400 luftforsvarssystemer til den russiske luftbase i den syriske provins Latakia, udstationeringen af et overflade-til-luft (SAM) missilskib ud for Syriens kyst, samt en opgradering af ledsagefly, der kan afværge angreb, til alle fremtidige russiske bombetogter imod ISIS og mål i Syrien. Den russiske regering har gjort det klart, at de har beviser, inkl. varmesporet fra det nedskudte Su-24-fly, på, at flyet aldrig var inde over tyrkisk luftrum. En unavngiven amerikansk regeringsperson sagde til Reuters og andre nyhedsbureauer, at det russiske fly blev skudt ned over syrisk luftrum efter en meget kort passage gennem tyrkisk luftrum, der ikke kunne have varet mere end nogle få sekunder. Angrebet var planlagt på forhånd, med fuldt overlæg, og havde til hensigt at smadre klimaet efter angrebene i Paris, hvor en potentiel afgørelse af den fem år lange krig i Syrien og en koncentreret kampagne for at nedkæmpe ISIS og Nusra var ved at komme op at stå.

Putin vil svare tilbage med et flankeangreb, på linje med sin deployering af russiske styrker i Syrien, der fundamentalt ændrede konfliktens kurs, i september måned.

Skulle der herske nogen tvivl om, at dette er et globalt, britisk/Obama-ledet krigsfremstød mod Rusland, så se blot på Ukraine, hvor Sektor Højre har bombet elektricitetsledninger til Krim, og hvor Victoria Nulands (USA’s viceudenrigsminister for eurasiske og europæiske anliggender, -red.) kæledægge, ’Jats’ Jatsenjuk, netop har meddelt, at han har forbudt russiske fly enhver adgang til det ukrainske luftrum. Det svarer til en trussel om at nedskyde et russisk fly, hvornår det skal være.

Briternes største sårbarhed i dette fremstød for krig er Barack Obama. Han har begået forbrydelser imod menneskeheden, og så mange kriminelle handlinger, der berettiger til, at han stilles for en rigsret, at han udelukkende kun stadig er i embedet takket være fejheden og opportunismen hos de fleste af Kongressens medlemmer og det amerikanske folk, der tolererer hans eksistens, med deres eget liv som indsats.

 

Dokumentation:

Ruslands udenrigsminister Lavrov: Godkendte USA på forhånd Tyrkiets handling?

25. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry kondolerede på USA’s vegne over for den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov over telefon i dag, iflg. en erklæring udgivet af USA’s Udenrigsministerium. Forud for telefonopringningen sagde Lavrov til reportere i Moskva, at Rusland ved, at USA altid af sine koalitionspartnere i Syrien kræver, at brug af amerikanske kampfly koordineres med USA. Han påpegede således, iflg. TASS, den mulighed, at de tyrkiske myndigheder havde diskuteret deres beslutning om at beordre deres krigsfly i luften til at nedskyde det russiske fly med USA.

»Nogle medlemmer af koalitionen, inklusive dem, der leverer deres kampfly til angreb mod Irak og Syrien, har betroet os, at de involverede fly var af amerikansk fabrikat, og amerikanerne kræver normalt en tilladelse fra USA til sådanne operationer«, sagde Lavrov. »Så vidt jeg forstår, blev vores fly skudt ned af et amerikansk fremstillet F-16-fly. Vi ved endnu ikke, om USA’s krav gælder for Tyrkiet, og hvis det gør, ville jeg gerne vide, om Tyrkiet har spurgt USA om lov til at sende sine fly af sted på en kampmission og nedskyde et fly, selv om dette sandsynligvis er identificeret, over syrisk territorium.«

Lavrov mindede Kerry om, at, under bestemmelserne i Forståelsesmemorandaet (MOU) om dekonfliktion tager USA direkte ansvaret for de såkaldte koalitionspartneres handlinger, og det omfatter Tyrkiet. Lavrov bemærkede ligeledes, at Tyrkiet og Rusland, uafhængigt af MOU’et, etablerede en ’hot line’ telefonforbindelse, men at der ikke var nogen indsats fra nogen tyrkisk regeringsperson for at bruge denne linje til at afværge nedskydningen.

Lavrov talte også med sin tyrkiske modpart, Ahmet Cavusoglu, tidligere på dagen. Lavrov sagde, at Rusland ikke har nogen planer om at gå i krig med Tyrkiet, men at de planlagte russiske, diplomatiske besøg til Tyrkiet, og vice versa, heller ikke vil blive gennemført. Lavrov sagde, at hans tyrkiske modpart gav udtryk for beklagelse over Sukhoi-24M-hændelsen, men forsøgte samtidig at fremlægge undskyldninger for de handlinger, som det tyrkiske luftvåben begik.

»Hvad bør Tyrkiet gøre for at normalisere situationen?«, spurgte Lavrov. »Vi må nødvendigvis drage den konklusion, at angreb som det i går til syvende og sidst er absolut uacceptable. Jeg har hørt kondolencer fra [den tyrkiske udenrigs]minister Cavusoglu, men alle de andre erklæringer havde til hensigt at retfærdiggøre den tyrkiske holdning.«

Lavrov bemærkede også, at angrebet på Ruslands Su-24M-fly ligner en planlagt provokation. »Vi betvivler alvorligt, at det var uagtsomt; det ligner en planlagt provokation«, sagde Lavrov og tilføjede, at nogle russiske partnere kalder nedskydningen for »et åbenlyst bagholdsangreb«.

 

»Ville Tyrkiet handle uden USA’s tilladelse?« spørger politiske kommentatorer McAdams og Escobar; Andre advarer om atomkrig

25. november 2015 – »Et spørgsmål lyder, ville [den tyrkiske præsident] Erdogan gøre dette uden USA’s tilladelse, uden USA’s støtte?«, sagde Daniel McAdams, adm. dir. for Ron Paul Instituttet for Fred og Fremgang i et interview i dag med Sputnik International. McAdams, en mangeårig støtte til Ron Paul i Kongressen, anklagede Tyrkiet for kriminel aktivitet med at hjælpe ISIS: »Dette er meget alvorligt«, sagde han, » … Tyrkiet har gjort det muligt for sig selv at blive til et super-arnested for ISIS og andre jihadister, der kan bevæge sig frem og tilbage fra Syrien til Tyrkiet … hvis man vil have kriminel aktivitet, er Tyrkiet mindst en medskyldig i forbrydelsen.«

McAdams inkluderede Obama i forbrydelsen: »Netop i denne uge overvejede USA at invitere al-Qaedas affilierede Ahrar ash-Sham til også at deltage i drøftelserne [om Syrien]. Så, 14 år efter, at al-Qaeda angreb USA den 11. september, taler USA om at bringe en organisation, der er tilknyttet al-Qaeda, ind, som en moderat opposition til Syrien.«

Obamas rolle rejses også af Pepe Escobar: »Lad os gå lige ind til benet. Den idé, at Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24-fly af et ’made-in-USA’ F-16 blev gennemført uden enten grønt lys eller i det mindste en på forhånd arrangeret ’støtte’ fra Washington«, er næsten umuligt at tro på. Dernæst fremlægger Escobar en synopsis over Tyrkiets beskidte rolle under ’Sultan Erdogan’ med at hjælpe ISIS og smugling af olie, stjålet af ISIS, fra Syrien og Irak. Han dokumenterer også, at »Bilal Erdogan, sultanens søn, er en betydelig spekulant« inden for denne handel, og som Putin, bemærker han, afslørede under G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, i sidste uge.

Der er også alvorlige advarsler om faren for en atomkrig. Den republikanske præsidentkandidat Rand Paul sagde i går, iflg. The Hill: »Nedskydningen af et russisk kampfly illustrerer præcist, hvorfor vi må have en åben linje« til Rusland. Han knuste også andre kandidaters krav om en flyveforbudszone og sagde, »nedskydning af de andre landes kampfly vil blive resultatet, og en krig mellem atomare stormagter en mulighed«. Redaktøren af antiwar.com, Justin Raimondo, siger, at »amerikanerne vil have en ny Cubansk missilkrise … Er I parate til Tredje Verdenskrig?«

 

 




NATO-medlem Tyrkiet nedskyder russisk Su-24 bombefly;
Russisk generalstab svarer med nye forholdsregler

24. november 2015 – For første gang siden Anden Verdenskrig og oprettelsen af NATO er et russisk militærfly blevet skudt ned af krigsfly fra et NATO-land. Tidligt i morges nedskød to tyrkiske F-16-fly et russisk Su-24 bombefly, der var på vej hjem til sin base i Latakia efter et bombetogt mod terrorister i Syrien nær den tyrkiske grænse, efter en anklage om, at det russiske fly havde krænket tyrkisk luftrum, fået 10 advarsler hen over en periode på 5 minutter og derefter endeligt blev skudt ned. I dagens løb blev den tyrkiske version ændret til at rapportere, at der havde været to russiske fly, ikke et, og at de havde befundet sig over tyrkisk luftrum i i alt 17 sekunder. Tyrkiet indkaldte omgående til et hastemøde i NATO i dag for at drøfte hændelsen.

Den russiske regering benægtede, at deres kampfly havde overskredet tyrkisk luftrum og fremviste senere på dagen radarbaserede videoer for at bevise det. Det var snarere de tyrkiske fly, der havde krænket syrisk luftrum for at kunne udføre drabet, meddelte det Russiske Forsvarsministerium.

Begge de russiske piloter skød sig ud af deres beskadigede fly, og den ene blev dræbt af maskingeværsalver fra militante terrorister på syrisk jord, da han var på vej ned i sin faldskærm. En russisk redningshelikopter, sendt ud for at redde de to nedskudte piloter, blev dernæst angrebet af disse terrorister, der brugte TOW-missiler, leveret af Obamaregeringen i Washington. De beskadigede helikopteren og dræbte en soldat om bord, og tvang den øjensynligt til at lande på regeringskontrolleret territorium i Syrien.

Den russiske generalstab svarede hurtigt og udstedte en erklæring her til morgen, der sagde, at Rusland har suspenderet al militært samarbejde med Tyrkiet, da nedskydningen af det russiske bombefly var »en åbenlyst krænkelse af international lov med ekstremt alvorlige konsekvenser, og et direkte brud på memorandaet om forhindring af hændelser i luften [dekonfliktion, -red.] og flysikkerhed over den Syriske Arabiske Republik, og som var blevet underskrevet af USA og gælder for alle landene i antiterrorisme-koalitionen, inklusive Tyrkiet.«

General Sergei Rudskov, chef for de Russiske Væbnede Styrkers Generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, annoncerede her til aften en række nye sikkerhedsforanstaltninger, der omgående vil træde i kraft. Disse foranstaltninger inkluderer deployering af krigsskibet Moskva, der er udstyret med ’Fort’ luftforsvarssystemer ligesom S-300, til Latakia på Syriens kyst, hvor Rusland har en stor base. Desuden vil alle bombemissioner imod Islamisk Stat og andre terrorister fremover blive ledsaget af kampfly.  General Rudskov udtalte: »Vi advarer om, at alle mål, der repræsenterer en potentiel fare for os, vil blive tilintetgjort.« Generalstabsofficeren meddelte også, at Ruslands militær-til-militær-kontakter med Tyrkiet er blevet suspenderet.

Samtidig meddelte den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at hans planlagte besøg til Istanbul i morgen for at mødes med sin tyrkiske modpart, er aflyst. Ifølge RT advarede Lavrov også om terrortruslens voksende niveau i Tyrkiet, som, sagde han, »ikke er lavere end i Egypten«, og anbefalede, at russere ikke rejste til Tyrkiet for turisme eller af nogen anden grund.

»Det er nødvendigt at understrege, at truslerne om terror med deres rødder i Tyrkiet er blevet forværret«, erklærede han. »Og det gælder selv uden at tage det, der skete i dag, i betragtning.«




Obama giver sin offentlige velsignelse
til Tyrkiets krigshandling imod Rusland;
Det samme gør NATO’s Stoltenberg

24. november 2015 – Under en fælles pressekonference med den franske præsident François Hollande efter deres møde i Det Hvide Hus i dag, forsvarede præsident Barack Obama fuldt ud Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24 bombefly og udtalte, at »Tyrkiet har, som enhver anden stat, ret til at forsvare sit territorium og sit luftrum«. Obama forsøgte dernæst at lægge skylden for hændelsen på den russiske regering og sagde, at »dette peger på et fortsat problem med de russiske operationer. De opererer meget tæt ved en tyrkisk grænse, og de går efter en moderat opposition, der ikke alene støttes af Tyrkiet, men af en bred vifte af lande«. Dernæst opfordrede han på hyklerisk vis alle sider til at udvise »tilbageholdenhed«, så krisen ikke eskalerede.

Efter en hastemøde i NATO, der var indkaldt af medlemmet Tyrkiet, gav NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg ligeledes sin fulde støtte til Tyrkiet:

»Som vi gentagne gange har gjort det klart, så står vi solidarisk med Tyrkiet og støtter vores NATO-allierede Tyrkiets territoriale integritet. Jeg ser frem til yderligere kontakter mellem Ankara og Moskva, og opfordrer til besindelse og deeskalering. Diplomati og deeskalering er vigtige for at løse denne situation«, sagde han.

I Ankara sagde en nonchalant tyrkisk premierminister Ahmet Davutoglu til Al Jazeera: »Enhver må vide, at det er vores internationale ret og nationale pligt at tage alle forholdsregler imod hvem som helst, der krænker vort land eller vore landegrænser. De tyrkiske bevæbnede styrker har fået klare instrukser. Selv hvis det er en flyvende fugl, vil den blive forhindret.«

Den pensionerede amerikanske oberst Patrick Lang skrev i dag på sin Sic Semper Tyrannis-blog: »Måske er tiden inde til at suspendere tyrkisk medlemskab af NATO, før Erdogan trækker os alle ind i en krig med Rusland.«




Præsident Putin langer hårdt ud efter Tyrkiet, USA og NATO
for at støtte ISIS ved at nedskyde det russiske fly

24. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin talte i dag til pressen umiddelbart før sit møde med den jordanske Kong Abdullah i Sotji, Rusland, hvor han kom med en alvorlig advarsel til dem, der står bag tyrkiske kampflys nedskydning af det russiske Su-24 fly i dag. Putin beskrev det som »en kniv i ryggen fra dem, der er terroristernes medskyldige« og spurgte: »Ønsker de, at NATO skal tjene ISIS’ interesser?« Han advarede om, at Rusland »aldrig vil vende det blinde øje til sådanne forbrydelser som den, der blev begået i dag«.

Her følger væsentlige uddrag af Putins kommentarer:

»Denne begivenhed går ud over den normale indsats for at bekæmpe terrorisme. Vore militærfolk er engageret i en heroisk kamp imod terrorisme, og de skåner ikke sig selv, eller deres egne liv. Det tab, vi led i dag, er imidlertid resultatet af en kniv i ryggen fra dem, der er terroristernes medskyldige. Jeg kan ikke kvalificere det, der skete i dag, på nogen anden måde.

Vores fly blev skudt ned over syrisk territorium af et luft-til-luft-missil, der blev affyret fra et tyrkisk F-16 fly. Det faldt ned på syrisk territorium, fire kilometer fra den tyrkiske grænse. Da flyet blev angrebet i luften, fløj det i en højde af 6.000 meter, en kilometer fra det tyrkiske territorium. Under alle omstændigheder, så udgjorde vores fly og vore piloter på ingen måde en trussel mod den Tyrkiske Republik, på nogen måde. Dette er åbenlyst …

Vi har længe observeret bevægelser af store mængder olie og benzin til Tyrkiet fra territorier, der er besat af ISIS. Dette forklarer de betydelige pengemidler, som terroristerne modtager. Nu stikker de en kniv i ryggen på os ved at nedskyde vore fly, der bekæmper terrorismen. Dette sker på trods af den aftale, vi har underskrevet med vore amerikanske partnere, om at forhindre hændelser i luften, og, som I ved, så er Tyrkiet blandt dem, der angiveligt skulle bekæmpe terrorisme med den amerikanske koalition.

Hvis ISIS tjener så mange penge – vi taler om et titals eller måske et hundredetals millioner, muligvis milliarder af dollars på oliehandel, og de støttes af en hel stats væbnede styrker, så er det tydeligt, hvorfor de er så dristige og uforskammede, hvorfor de dræber mennesker på så grusomme måder, og hvorfor de begår terrorhandlinger over hele verden, inklusive i hjertet af Europa …

Den tragiske begivenhed i dag vil få betydelige konsekvenser for de russisk-tyrkiske relationer. Vi har altid behandlet Tyrkiet som ikke alene en nær nabo, men også som en venligtsindet stat. Jeg ved ikke, hvem der har gavn af det, der skete i dag. Vi har ganske bestemt ikke. Desuden, i stedet for omgående at etablere kontakt med os, så vendte Tyrkiet sig, så vidt vi ved, mod sine NATO-partnere for at diskutere hændelsen. Som om det var os, der havde nedskudt deres fly, og ikke omvendt.

Ønsker de at få NATO til at tjene ISIS? Jeg ved, at enhver stat altid har sine regionale interesser, og vi respekterer altid disse. Vi vil imidlertid aldrig vende det blinde øje til sådanne forbrydelser som den, der blev begået i dag.«

 

 




Tyrkiet fiksede nedskydningen af det russiske SU-24 bombefly

24. november 2015 – Der er ingen tvivl om, at Tyrkiets nedskydning af det russiske SU-24 kampfly var en fuldt overlagt operation, tydeligvis under ordrer fra præsident Barack Obama og dennes britiske herrer.

Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet, der citerer regeringskilder, har den tyrkiske regering gjort et stort nummer ud af at beskytte de syriske turkmenere i området. Selvfølgelig har disse såkaldte turkmenere, hvis de da er turkmenere, fået våben og fuld støtte direkte fra Tyrkiet via den tyrkiske præsidents efterretningstjeneste, det såkaldte MIT.

I et åbenlyst forsøg på at retfærdigøre nedskydningen af et russisk fly skal Tyrkiet have anmodet om et møde i FN’s Sikkerhedsråd for at diskutere angivelige angreb på turkmenere i Syrien. Det tyrkiske udenrigsministerium har ligeledes indkaldt den russiske ambassadør, Andrei Karlov, den 19. nov., for at protestere imod den angivelige bombning af deres landsbyer. Dette er tilfældigvis langs med den del af grænsen, som Tyrkiet endnu ikke har sikret – og gennem hvilken en stor del at den illegale trafik med olie og våben strømmer, og som Tyrkiet profiterer stort af.

Ifølge Hurriyet indkaldte udenrigsministeriet også den russiske militærattaché til Udenrigsministeriet og overbragte en række trusler:

  • Den russiske hærs operationer finder sted i områder, der ligger meget tæt på Tyrkiets grænse. Dette øger muligheden for en situation, der kunne true Tyrkiets grænsesikkerhed. Det bør bemærkes, at Tyrkiets regler for at indgå i kamphandlinger var på plads, og at man ikke vil tøve med at implementere dem, hvis en sådan krænkelse finder sted.
  • Han hævdede, at russiske operationer ikke var rettet mod kæmpere fra Islamisk Stat, men udelukkende imod fredelige, turkmenske civile, der, hævdede han, led overlast gennem Ruslands operationer. Han sagde dernæst, at Tyrkiet ikke ville stille sig ligegyldige over for angreb, der var rettet mod turkmenernes sikkerhed.

Det turkmenske spørgsmål blev allerede indskudt i drøftelserne af den tyrkiske udenrigsminister Feridun Sinirlioglu, der den 23. nov. til Hurriyet sagde, at han også havde talt med den amerikanske udenrigsminister John Kerry den 20. nov., og ligeledes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. Spørgsmålet ville også være på dagsordenen for et møde mellem tyrkiske og russiske udenrigsministre i Istanbul den 25. nov., der nu er blevet aflyst af Sergei Lavrov.




Global krigsførelse ved Det britiske Imperiums terrorister

24. november 2015 – Lyndon LaRouches advarsel om, at der »bliver ingen fred, før det britiske monarki er afsat, og den britiske marionet og foragtelige person Obama fjernes fra embedet«, understreges af mønstret med global terrorisme og andre provokationer, som de har udløst, ud over Tyrkiets nedskydning af det russiske Su-24 kampfly.

* Ukraine: Krim-provokationen er i gang, med Victoria Nulands nazister, der afskærer al tilførsel af strøm til Krim og sprænger transmissionstårne i luften, som omdrejningspunkt. Russiske myndigheder er overbevist om, at de kan håndtere nødsituationen med de 35 % af strøm i Krim, der produceres af lokale generatorer, indtil Rusland kan færdiggøre konstruktionen af undervandsforbindelsen fra Rusland under Kerch-strædet inden årets udgang. I mellemtiden er den ny fase af det amerikanske militære uddannelsesprogram for Ukraine begyndt, med USA’s uddannelse af fem bataljoner af aktive, tjenestegørende tropper og en bataljon styrker til specialoperationer.

* Belgien: Landet er forsat i højeste alarmberedskab, med Bruxelles, der har lukket alt ned. Regeringen har arresteret 21 mistænkte personer, men løsladt de 17, og de indrømmer, at de ikke har nogen ledetråd til, hvad der er det næste, der vil ske, bortset fra, at de stadig forventer flere angreb på forskellige lokaliteter.

* ISIS: Storbritannien har udgivet sin årlige sikkerhedsrapport, der hævder, at ISIS forsøger at få fat i atomvåben og kemiske våben.

* Egypten: En selvmordsbombe eksploderede i det egyptiske Sinai og dræbte mindst tre personer og sårede et dusin andre.

* Grækenland: En bombe eksploderede sent i går aftes i nærheden af parlamentet på Syntagma-pladsen. Ingen kom til skade.

* USA’s udenrigsministerium har udstedt en rejseadvarsel, der vil være i kraft til 24. februar, uden et specifikt sted eller hændelse i tankerne, men som blot bemærker, at IS, Boko Haram og andre grupper »fortsat planlægger terrorangreb i mange regioner«.

 

Foto: Krim henligger i mørke, mens Krims myndigheder desperat kæmper for at genoprette vital strømforsyning til f.eks. hospitaler, ved hjælp af de 35 % strøm, der produceres af lokale generatorer. 




Leder, 25. november 2015:
Obama har organiseret en krigshandling
– Ekstraordinær diskussion med Lyndon Larouche torsdag
– Ekstraordinær live diskussion med Tom Gillesberg torsdag aften – Vær med

Lyndon LaRouche responderede i dag til den tyrkiske nedskydning af et russisk kampfly ved at erklære, at »Obama har organiseret en krigshandling og har således sat USA, såvel som resten af menneskeheden, i fare.

Kvalificerede amerikanske personer har, i det umiddelbare kølvand af Tyrkiets handling, understreget, at Tyrkiets præsident Erdogan aldrig ville have udført denne aktion, hvis han ikke på forhånd vidste, at han havde stiltiende støtte fra Obama. De samme kilder observerede, at Obama i weekenden var rasende over, at den franske regering, under et enormt folkeligt pres, har taget skridt til en reel alliance med Rusland for at knuse ISIS. I skarp kontrast til denne fornuftige, franske respons til angrebene i Paris den 13. november har Obama gentaget sine krav om, at afsættelsen af den syriske præsident Bashar al-Assad må finde sted omgående, og må gå forud for aktionerne imod Islamisk Stat.

LaRouche krævede Obamas omgående fjernelse fra embedet. »Der kan ikke være nogen undskyldninger for Obama, hvis menneskeheden skal overleve. Vejen bort fra Tredje Verdenskrig er, at retskafne amerikanere fordømmer præsidenten ved enhver given lejlighed.«

 

Gå ind på https://larouchepac.com/ og hør Lyndon LaRouche i en ekstraordinær diskussion, fremkaldt af denne nødssituation, med aktivister i hele USA

onsdag, kl. 21 Eastern time (kl. 03.00 torsdag dansk tid)

OBS! Benyt chancen for at diskutere live med Tom Gillesberg torsdag aften, se opslag om konferencelinje her på hjemmesiden

 

 




Executive Intelligence Review
præsenterer behovet for et Nyt Paradigme
ved kinesisk akademisk konference

22. november 2015 – Under en tale ved en rundbordsdiskussion på Verdensforum for Kinesiske Studier, der havde samlet 300 af de fremmeste akademikere inden for kinesiske studier fra Kina, Europa og Nord- og Sydamerika over emnet: »Kinas reformmuligheder for verden«, understregede EIR’s Washingtonkorrespondent Bill Jones den historiske betydning af forslaget om Silkevejsbæltet for menneskehedens fremtid. I sin præsentation med titlen, »Bæltet og Vejen – Et Nyt Paradigme for Menneskeheden«, påpegede Jones den enorme ødelæggelse, som »geopolitik« havde bragt over verden i det seneste århundrede med to verdenskrige, samt flere mindre krige, der fortsætter frem til i dag.

Alt imens Roosevelt med De forenede Nationer forsøgte at gøre en ende på geopolitikkens æra, sagde Jones, et behov, der var blevet særdeles presserende med udviklingen af atombombens destruktive kræfter, så forhindrede hans død imidlertid hans projekt i at bære frugt.

»Og dog kan vi, med de voksende spændinger mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, se, at forvarslerne om fremtidige militærkonflikter mellem stormagter på ingen måde er blevet elimineret.«

»Bæltet og Vejens« win-win-koncept repræsenterer en ny kurs, sagde Jones, og et nyt paradigme for menneskeheden.

Og hvad kan »Bæltet og Vejen« bibringe menneskeheden, der så længe har lidt? spurgte han.

landbridgemapcorrect_1

»For det første, så stiller understregningen af infrastrukturudvikling, med hensyn til økonomisk aktivitet, skarpt på den fundamentale rolle af det, min mentor og chef, Lyndon LaRouche, kalder fysisk økonomi, som en modsætning til den pekuniære side af økonomien … Når folk taler om økonomi, så tænker de først og fremmest på penge. Men, penge taler ikke, penge går ikke, dyrker ikke fødevarer og producerer ingen varer. Det er den menneskelige arbejdskraft, der forsynes med kapital, der gør det. Penge – eller finanser – er kun nyttige, hvis de formidler denne proces. Ellers er det bare papir.«

Han illustrerede sine bemærkninger med fotos af en børssal, først under et øjeblik med »irrationel frodighed« på markedet, og dernæst i det øjeblik, hvor aktiemarkedet krakker, for at understrege sin pointe. Dernæst bemærkede Jones den gæld på 2 milliard dollar, hvis betaling var i færd med at føre til hele nationers død. En reform af det internationale finanssystem og en betragtelig afskrivning af størstedelen af denne gæld var det eneste, der kunne være med til at genoplive verdensøkonomien, sagde han.

For det andet kan Silkevejsbæltet – omkring deres fælles interesse i udvikling, sådan, som det var sket med den antikke Silkevej – bringe de forskellige kulturer, religioner og etniske grupper i dette område sammen. Og som det tredje, så kunne det blive et overførselsbælte for nye videnskabelige og teknologiske opdagelser.

wlb-plain1

»Vi bør huske på, at, under den tidlige Middelalder, da Europa først lige var ved at komme ud af den barbariske Mørke Tidsalder, var der opblomstring af videnskab og teknologi i det område, der nu omfattes af »Ét bælte, én vej«. De store, videnskabelige centre i Iran, Usbekistan, Syrien og Indien, utvivlsomt stimuleret af det arbejde inden for astronomi og andre videnskaber, der udvikledes i Kina, blev til verdenscentre for videnskab, der senere, under den Store Renæssance i det 15. århundrede, skulle blive overført til Europa.«

(Indsat: EIR’s Rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, engelsk, 370 sider. Se vores udførlige danske introduktion, ved Helga Zepp-Larouche) 

Silkevejsbæltet kunne således levere en fond af kreativitet, hvor unge mennesker ville blive opflammet af interesse for menneskehedens uendelige opdagelsesrejse, ud over vores egen planet og ud i Solsystemet og give håb til den yngre generation i Centralasien og Mellem østen, hvor de nu i desperation vender sig mod ekstremisme og terrorisme. Den støtte, der er samlet omkring det Nye Silkevejsprojekt fra BRIKS-nationerne, som repræsenterer rundt regnet 40 % af menneskeheden, må nu vedtages af resten af menneskeheden i en fælles indsats for at virkeliggøre menneskehedens fælles mål, sagde Jones.

Konferencen, der afholdes hvert andet år under Shanghai Akademi for Samfundsvidenskabs auspicier, har fået intenchinese wlbs opmærksomhed fra regeringen og partiet, med en prestigiøs delegation, der talte til plenarforsamlingen, inkl. et medlem af det kinesiske Kommunistpartis Politbureau. Ifølge arrangørerne tiltrak forummet 80 forskellige medier, og der var sandsynligvis 2.000 mennesker, der deltog i de forskellige sessioner. Alt imens Silkevejsbæltet var et af de selvstændige emner, så flettede Bæltet og Vejen ind i mange af de andre emner, der omhandlede en kinesisk reform, at præsentere Kina for verden, energipolitik, den »kinesiske vej«, samfundsstruktur, styrelse og fremtiden for kinesiske studier.

(Indsat: Verdenslandbro-rapporten er oversat til kinesisk og cirkuleres bredt i Kina)

 

Dokumentation:

Kina har lovet 10 mia. dollar til ASEAN til regional økonomisk konnektivitet

I en tale ved et møde mellem Kina og ASEAN søndag, gav den kinesiske premierminister Li Keqiang meddelelse om en finansiering på 10 mia. dollar for at fremme regional konnektivitet, rapporterer BRICS Post fra Kuala Lumpur. Premier Li opfordrede ligeledes begge sider til at konsolidere grundlaget for deres samarbejde ved at forstærke gensidig tillid, søge fælles grundlag, tilsidesætte uoverensstemmelser og udvide deres fælles interesser. Kina er fortsat ASEAN’s største handelspartner, alt imens ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Bilateral handel nåede næsten op på 400 mia. dollar i de første 10 måneder af året, bemærkede BRICS Post.

Li talte til det 18. Kina-ASEAN (10+1) møde for ledere. Li bemærkede, at 18 anses for at være et lykketal i kinesisk tradition og er derfor et godt tegn på, at Kina-ASEAN-bånd vil tage et stort skridt frem mod en bredere platform for udvikling, rapporterede Xinhua. På kinesisk udtales 18 ligesom »skab med sikkerhed en formue«. For at skabe en formue sammen med ASEAN lovede Li den 10 medlemmer store blok infrastrukturlån til en værdi af 10 mia. dollar og foreslog samarbejde omkring jernbane- og produktionskapacitet.

Relationen mellem Kina og ASEAN, der går længere end til den bilaterale dimension, er ved at blive en vigtig hjørnesten for fred, stabilitet og udvikling i Østasien, sagde Li og fremlagde et seksgrenet forslag om samarbejde mellem Kina og ASEAN. Han opfordrede indtrængende Kina og ASEAN-landene til at styrke opbygningen af institutioner ved at implementere deres nye femårs-handleplan og 2+7 samarbejdsrammen. De to sider bør optrappe opgraderingen af handel og økonomisk samarbejde, sagde Li, iflg. Xinhua.

Xinhua bemærkede, at Li opfordrede Kina og ASEAN til at forcere implementeringen af resultaterne af forhandlingerne om en opgradering af deres Frihandelsaftale (FTA), samt gøre en samlet indsats for så tidligt som muligt at afslutte forhandlingerne for det Regionale Omfattende Økonomiske Partnerskab (RCEP). RCEP er et forslag til en kollektiv FTA mellem de 10 medlemsstater i ASEAN og seks lande, med hvilke ASEAN har individuelle FTA’er: Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Li opfordrede til en indsats fra Kina og ASEAN til at tilslutte Kinas Bælte og Vej-initiativ til andre regionale udviklingsstrategier for at fremme integration. Kina og ASEAN bør også udforske samarbejde inden for international produktionskapacitet og i fællesskab hæve niveauet for samarbejde inden for sikkerhed, sagde Li. Den kinesiske premierminister bad også de to sider promovere den varige udvikling af regionen ved at promovere maritimt samarbejde, styrke opbygningen af landbrugskapacitet, bygge en platform for fælles informering om miljøbeskyttelse og intensivere mellemfolkelige udvekslinger, rapporterede Xinhua.

 

 




Præsident Bashar al-Assad interviewet af Hong Kongs Phoenix Tv

22. november 2015 – Den syriske præsident Bashar al-Assad gav et langt interview til Hong Kongs Phoenix Tv – et af flere i denne uge, inkl. til det italienske netværk RAI UNO, samt en fransk publikation. Den syriske regerings nyhedsagentur SANA udsendte det fulde udskrift i dag.

»Det er nu næsten fem år siden, terrorismen angreb Syrien, og, på grund af regionale og internationale staters støtte, har terroristerne selvfølgelig kunnet indtage mange områder i Syrien«, tilføjede han. Han understregede, at der slet ikke er nogen »borgerkrig«, men snarere en »krig« mod Syrien med fremmede lande, der stod bag terrorister i Syrien, som forsøger at vælte regeringen.

»Men på det seneste, efter at det russiske luftvåben er gået ind i kampen mod terrorisme, er situationen forbedret på en meget god måde, og nu kan jeg sige, at hæren gør fremskridt på næsten alle fronter … «

Han angreb Obamas falske krig imod ISIS og insisterede, at terrorisme ikke kan bekæmpes udelukkende ved hjælp af luftangreb, selv om russerne har været effektive; de arbejder sammen med de syriske bevæbnede styrker, som vinder territorier tilbage fra jihadisterne.

Under Obamas »kampagne« var resultatet, at terrorister vandt mere og mere grund og »flere rekrutter fra hele verden«, sagde al-Assad. Men, siden »den russiske deltagelse, har de samme terroristgrupper været på tilbagetog og er flygtet fra Syrien i tusindtal … «

 




Storbritannien: Cameron går efter ja-stemme til krig i Syrien

22. november 2015 – Den britiske premierminister David Cameron forbereder sig på at gå tilbage til Underhuset for at få en ja-stemme til britisk bombning af Syrien, som han nu tilsyneladende mener, han kan få. Iflg. The Telegraph vil Cameron fremlægge sin »omfattende strategi« for at nedkæmpe ISIS inden for få dage, med en optrappet indsats for at vinde tværpolitisk støtte til britiske luftangreb i Syrien. Cameron er i Paris i morgen til drøftelser med den franske præsident François Hollande, før denne flyver til Washington for at mødes med præsident Obama.

Samtidig lover finansminister George Osborne, at Storbritannien vil drage afsted beredt til krig ved at bekoste købet af 138 F-35 kampfly til 12 mia. pund. Denne handel vil tredoble den ildkraft, som de to nye hangarskibe, der aktuelt er under bygning til Royal Navy, vil få, og, sagde Osborne, sætte landet i »fuld krigsrustning« i Mellemøsten i en generation. Det kan selvfølgelig vare så længe, før de to hangarskibe og deres flåde af F-35’ere er kampklare, når man tager de udviklingsmæssige problemer og budgetoverskridelser, som har plaget programmet, i betragtning.

 

Foto: HMS Queen Elizabeth, verdens hidtil største krigsskib, søsættes for første gang i juli, 2014.




USA: Fhv. forsvarsminister Hagel understreger
opposition til de neokonservatives
’Assad-skal-væk’-strategi

23. november 2015 – USA’s tidligere forsvarsminister – indtil Obama sparkede ham ud – Chuck Hagel kom igen offentligt ud med sin modstand mod Obamas (og Londons) ’Assad-skal-væk’-strategi for Syrien. Det var netop over dette spørgsmål, at Obama, for næsten nøjagtig et år siden, fyrede Hagel, efter et memo, som Hagel havde skrevet til nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice, kom for dagens lys. Iflg. rapporter fremlagde to-siders dokumentet Hagels bekymringer for, at USA kunne »sakke bagud« i sin krig imod ISIS, hvis det ikke ændrede sin strategi over for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Som gæst på CNN’s søndagsprogram »State of the Union« sagde Hagel til værten Jake Tapper, at »ISIS repræsenterer den virkelige trussel mod vort land – [og] verden … Der er ingen militærløsning på dette. Vi er oppe imod en ideologi, vi er oppe imod en realitet, en række dynamikker, som vi aldrig før har set – en sofistikeret korrumpering af samfundets medier, den militære frygtløshed, den taktiske, strategiske dygtighed, som ISIS er i besiddelse af, finansieringen«, sagde Hagel. »Så vi bør definere klarere, hvad er vore politiske strategier? Hvad er vore prioriteter? Er Assad fjenden, eller er ISIS fjenden?«

Men reference til memoet fra 2014 sagde Hagel: »Det, der sker her, er fuldstændigt ude af kontrol, og der er ingen udsigt til at bringe nogen form for stabilitet, tror jeg, med den kurs, vi følger nu, og det var, hvad jeg talte om i memoet.« Hagel sagde, at USA må udskifte sin fremgangsmåde over for ISIS og fokusere på at bygge stærkere alliancer med andre lande, der ønsker at eliminere ISIS, inklusive Rusland. »Hvad er den fælles trussel mod alle disse lande?«, spurgte han. »Jeg tror ikke, man vil kunne finde en løsning på Assad, før man finder ud af, hvordan man skal nedkæmpe ISIS«, insisterede Hagel.

http://edition.cnn.com/2015/11/22/politics/chuck-hagel-syria-isis-assad/