19. november 2015 – Rusland har genoplivet et udkast til en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, som det tidligere havde foreslået, men som ikke blev taget i betragtning, fordi det opfordrede alle andre nationer til at koordinere med de regeringer, hvor de opererede, og som selvfølgelig inkluderede Syrien, et koncept, som især USA og Storbritannien afviste.

Ruslands ambassadør til FN, Vitaly Churkin, sagde til TASS, at resolutionen er revideret i overensstemmelse med erklæringen om terrorisme fra G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet. Churkin sagde, at det reviderede dokument fokuserer på »behovet for at forene indsatsen« i kampen mod Islamisk Stat. Det tager også den franske indsats i betragtning. »Vi har forsøgt at revidere vores udkast således, at vore franske samarbejdspartneres følelser ville blive taget i betragtning, men vi mente, det var urimeligt at vente på et nyt udkast. Så meget desto mere, fordi vores udkast var ’på bordet’«, sagde den russiske udsending.

Det »nye udkast« var en henvisning til det faktum, at Frankrig er i færd med at udarbejde sit eget udkast til en resolution til Sikkerhedsrådet, der ville bemyndige militæraktion imod ISIS. Den franske FN-ambassadør François Delattre beskrev det som »kort, stærkt og fokuseret på kampen mod vores fælles fjende«.

Delattre sagde, at det russiske forslag »er et bidrag, som vi omhyggeligt vil studere«, hvilket iflg. Reuters indikerer, at Frankrig ikke er parat til at gå i partnerskab med Rusland om et fælles forslag.

I Europa, i Mellemøsten og i Asien kan sandheden om Obamas morderiske planer og politik ikke længere skjules. I Wien flaksede Obama rundt, mens han kogte indvendig over, at det tydeligvis var Putin, der styrede processen. Han fortsatte til Manila til APEC-mødet, måske i tillid til, at hans indsats for at genoprette Filippinernes neo-kolonialistiske status og besætte nationen endnu engang med amerikanske militærstyrker som forberedelse til en krig mod Kina, ville genoprette hans narcissistiske grandiositet. I stedet blev han mødt af en opstand fra filippinske patrioter med Senatet, der afviste hans militære besættelsesplaner, mens APEC afviste overhovedet at behandle hans obskøne anklager om kinesisk aggression ved at opbygge nogle øer under deres kontrol.

Måske forestiller Obama sig, at han vil fare bedre i Malaysia i denne weekend ved ASEAN-topmødet og det øst-asiatiske topmøde. Men forsvarsministrene fra ASEAN afviste allerede tidligere på måneden hans forsøg på at kalde Kina en aggressor – faktisk erklærede transportministrene fra ASEAN deres entusiastiske engagement for samarbejde med Kina om de Nye Silkevejsprogrammer, Kinas »Ét bælte, én vej«.

Både franske og italienske medier havde interviews med Syriens præsident Assad i denne uge – en »lige op i ansigtet«-konfrontation af Obamas holden fast ved sin imperiale ret til at fjerne et selvstændigt statsoverhoved. Assad nævnte USA, Tyrkiet, Saudi Arabien og Qatar som ophavsmændene til ISIS og dennes økonomiske støtte og bemærkede, at den russiske intervention har vendt tidevandet imod barbarerne. Europæiske og amerikanske militære og politiske ledere vender sig i stigende grad imod Obamas regimeskift-vanvid og kræver en fælles indsats med Rusland imod ISIS.

I USA har den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, for at forklare, hvad han mener med at beskrive sig selv som en demokratisk socialist, påkaldt Franklin Roosevelts politik, FDR, der gjorde noget ved sin tids ødelæggelse af befolkningen ved at skabe sociale programmer, der havde til formål at give dem deres økonomiske rettigheder – til beskæftigelse, sundhedsydelser, uddannelse – samtidig med, at han bekæmpede Wall Streets magt igennem Glass/Steagall-bankopdelingsloven og andre restriktioner af bankernes magt over økonomien, og over regeringen. Dernæst beskrev Sanders ødelæggelsen af levestandarden i USA i dag, den uhyrlige narkoepidemi og sammenbruddet af husstandsindkomsterne og beskæftigelsen, og han fordømte de seneste regeringers politik for »regimeskift«, der skaber kaos og terrorisme i sit kølvand.

I USA’s Kongres cirkulerer EIR nu til alle kongresmedlemmer et juridisk dokument, der demonstrerer, at den Højesteretsdom, der dømte til fordel for daværende senator Mike Gravels indlæsning af Pentagon-papirerne i Kongressens Journal i 1971, ligeledes er gældende for i dag, for ethvert kongresmedlem, der har mod til at oplæse de 28 sider af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, der således optages i den officielle journal og afslører den saudiske finansiering af 11. september-terroristerne, der angreb USA. I realiteten kan Kongressen, under Højesteretsdommen i tilfældet Gravel, uden rådslagning med Det Hvide Hus, ophæve hemmeligstemplingen af hele det 28 sider lange kapitel – sammen med alle de andre 11. september-undersøgelsesdokumenter, der har været holdt skjult i de seneste 13 år.

Obamas åbne alliance med terrorister og disses sponsorer i Riyadh, med det formål at opnå sit kriminelle regimeskift, kan og må afsløres og må føre til, at han fjernes fra embedet, nu.

Dette er en tid med revolutionære forandringer. Der er ikke plads til pragmatisme eller halve tiltag, når man konfronteres med atomkrig og økonomisk kollaps. Løsningen er klar – med genindførelsen af Glass-Steagall, tilslutning til Kinas og BRIKS-nationernes globale udviklingsprogrammer, genetablering af ægte videnskab som centrum for politikken, og med genoplivelse af klassisk musik og kunst. Tiden er nu. Genindførelsen af Glass-Steagall, der vil udslette Wall Street totalt, må ledsages af den form for programmer gennem statskreditter, som kan skabe millioner af produktive jobs og påbegynde processen med at genoplive en reel, produktiv økonomi.

18. november 2015 – Russiske luftangreb mod ISIS fortsatte i højt gear i dag, inkl. yderligere angreb med krydsermissiler. Generaloberst Andrei Kartapolov, chef for de russiske bevæbnede styrkers generalstabs operationelle hovedafdeling, sagde til Pentagon-reportere i dag, at Su-34 bombeflyene havde ødelagt henved 500 olietankbiler i en kampagne imod ISIS’ oliesmugling. I alt blev 140 ISIS-mål ramt under 59 sortier. Tu-160 bombefly affyrede yderligere 12 krydsermissiler imod mål i provinserne Idlib og Aleppo.

I kontrast hertil rapporterede den amerikanske centralkommando om 13 luftangreb imod mål i Abu Kamal, Al Hasakah, Al Hawl og Raqqa. Ud over at give luftstøtte til de såkaldte syriske demokratiske styrker og det kurdiske YPG, angriber den amerikanskledede koalition også mål for ISIS’ oliesmugling gennem luftangreb. De franske kampfly ramte ISIS-mål i Syrien for tredje nat i træk, natten mellem 17. og 18. nov., og disse angreb er inkluderet i de amerikanske tal.

Alt imens russerne forstærker deres luftkampagner ved at bruge baser i det sydlige Rusland, så vil den amerikanskledede koalition snart få forstærkning fra ankomsten af to hangarskibe, det franske Charles de Gaulle, med 24 angrebsfly, og USS Harry S Truman, der har ca. 50. Der er i øjeblikket intet amerikansk hangarskib i den Persiske Golf, og Truman skulle iflg. planen oprindeligt være sejlet dertil, men iflg. en rapport i Defense News, så overvejer Pentagonfolk nu at påbegynde operationer, når hangarskibet ankommer til det østlige Middelhav. Samtidig forlyder det, at franskmændene muligvis vil gøre det samme med deres hangarskib, og de to skibe vil muligvis operere sammen. Eftersom den russiske præsident Putin har beordret den russiske flådes specialstyrker, anført af den ledsagede missilkrydser Moskva, til at arbejde sammen med franskmændene på enhver tænkelig måde, så rejser dette atter spørgsmålet om de facto-koordination mellem de amerikanske og russiske militæroperationer.

Hangarskibet de Gaulle skulle afsejle fra Toulon i det sydlige Frankrig i dag, mens Truman, med sine fem escort-skibe, afsejlede fra Norfolk (Virginia, USA) den 16. nov., og forventes at ankomme til regionen midt i december.

Foto: Det russiske hangarskib Moskva.

18. november 2015 – En historie i Sputnik News, datereret i Washington, havde titlen: »Eksperter hævder, at USA og Frankrig må arbejde sammen med Rusland og den aktuelle, syriske regering for at nedkæmpe og knuse ISIL og afskrække terrorangreb«.

Sputnik indleder historien med et citat af Jeff Steinberg (EIR’s efterretningsekspert): »’[Terrorangrebene i] Paris betyder, at Vesten må samarbejde med Rusland for at udslette Islamisk Stat’, siger EIR-redaktør Jeff Steinberg til Sputnik.’

’Steinberg sagde, at russisk samarbejde var væsentligt for at levere afgørende, yderligere menneskelige efterretningskilder (eller ’humint’), som Vesten har brug for, for at udvide sin evne til at forhindre flere terrorangreb.’

’Det virkelige spørgsmål er: Hvad nu? Skal vi droppe tåbelighederne med anti-russiske/anti-kinesiske fjendebilleder og samarbejde?’ spurgte Steinberg. ’Nøglen her er gode humint, bakket op af tekniske midler.’

’Den amerikanske præsident Barack Obama og den franske præsident François Hollande må også erkende, at fuldt samarbejde med Rusland er afgørende for at udøve pres på Saudi Arabien om at ophøre med sin massive finansielle støtte til radikal islam i Europa og USA’, tilføjede Steinberg.

’Adviser saudierne om, at deres støtte til salafist-fundamentalisme er færdig, med mindre de ønsker at befinde sig for enden af en kanon fra en koalition under anførsel af USA og Rusland’, udtalte han.«

Foto: Jeffrey Steinberg, EIR.    

18. november 2015 – Alt imens russerne forcerer spørgsmålet om samarbejde imod ISIS fra deres side, så vokser presset i både Washington og London for et tættere samarbejde med Rusland. Selv præsident Obama kom med nogle bemærkninger under APEC-topmødet i Manila, som Associated Press karakteriserer som, at han »rejste spørgsmålet om udsigten til militær koordination med Rusland«. Obama skal efter sigende have sagt: »Hvis vi når frem til en bedre forståelse med Rusland om processen med at bringe en afslutning på den syriske borgerkrig, så åbner det selvfølgelig op for flere muligheder for koordinering mht. ISIL.« Obama sagde endda, at Rusland nu i flere uger har spillet en gavnlig rolle i drøftelserne i Wien.

Den amerikanske senator Dan Coats (R-Ind.) sagde imidlertid til Sputnik, at Ruslands militære evner og diplomatiske vægt på en positiv måde kunne transformere kampen mod Islamisk Stat (ISIL), hvis Washington og Moskva sluttede sig sammen.

»Om det drejer sig om diplomatisk pres, eller pres gennem sanktioner, eller militært pres, kinetisk pres, så kunne Rusland potentielt ændre spillet«, sagde han, da han blev spurgt, hvordan Rusland ville bidrage til en antiterror-koalition. »I betragtning af spørgsmålets alvor [truslen fra ISIL], og i betragtning af spørgsmålets udbredelse, så er tiden inde til, at vi bør genoverveje, hvorvidt vi kan danne en form for relation med Rusland med det formål at adressere denne trussel i Paris«, sagde han, idet han påpegede det amerikansk-russiske forhold under Anden Verdenskrig.

I London sagde general, Sir David Richards, tidl. chef for UK’s forsvarsstab, til BBC, at premierminister David Cameron må droppe sine »modsatrettede krigsmål«, dvs. opgive regimeskift i Syrien, og fokusere på ISIS. »I øjeblikket har vi modsatrettede krigsmål. Vi ønsker at ordne ISIS, men samtidig vil vi også af med Assad«, sagde han. »Personligt tror jeg ikke, det er muligt. Enhver general kan fortælle dig, at man må have enighed om formålet og klare mål i en krig. Dette gør disse mål uklare.« Desuden må Cameron acceptere, at den syriske hær, Iran og Hezbollah er de eneste, »rimeligt kompetente« styrker på jorden til bekæmpelse af ISIS. Han påkaldte billederne af Irak for at advare om, at det samme sandsynligvis vil ske i Syrien under den aktuelle politik for regimeskift, og det ønsker vi ikke skal ske.

Richards anvendte det samme argument mht. Rusland. »Rusland er, hvad enten, vi synes om det eller ej, en førende part af det her. Sammen med de meget sørgelige begivenheder i Frankrig kunne man sige, at det var russernes intervention, der har katalyseret dette skift i tankegang. Vi må ganske enkelt acceptere den kendsgerning, at de er der.« Alt imens Richards’ bemærkninger havde tydelig adresse til Cameron, så kunne det samme argument gælde for USA’s politik.

Grunden til alt dette pres er, at Putin i stigende grad ses som, at han traf den rigtige beslutning med den militære intervention i Syrien. Dette demonstreredes af den modtagelse, som Putin fik ved G20-topmødet tidligere på ugen, som den irske, faste spalteskriver Finnian Cunningham bemærker i en spalte i Sputnik, hvor Financial Times rapporterede, at »en audiens med den russiske præsident var en af de varmeste billetter i byen, med de vestlige ledere, der var tvunget til at erkende, at vejen til fred i Syrien uundgåeligt løber gennem Moskva.« Med andre ord, som Cunningham skriver, »så har det vist sig, at Rusland havde ret mht. sin intervention i Syrien. Den mest effektive måde at nedkæmpe ISIL’s og de andre jihadist-gruppers, som Nusra Fronts, terrornetværk på, er ved at støtte den syriske stat, at koordinere med den syriske, arabiske hær på jorden og ved at gå efter de militante kæmpere med en fuldt optrappet kampagne.«

Foto: Putins favorit-joke under det nylige G20-topmøde?    

18. november 2015 – Det Russiske Forsvarsministerium forcerer spørgsmålet om en militær koordination med USA i Syrien, på trods af de protester, der ellers kommer fra Washington, og Rusland bruger de kommunikationskanaler, som man indgik aftale om med USA’s Forsvarsministerium den 20. okt., til at gøre det. Det Russiske Forsvarsministerium rapporterede i går i sin erklæring om angrebet med krydsermissiler og andre angreb, udført af langtrækkende bombefly, der fløj ud fra det sydlige Rusland, at det på forhånd havde informeret den amerikanske kommando og andre kommandoer om de forestående angreb.

Den russiske advisering blev bekræftet af Pentagons pressesekretær Peter Cook i går.

»Vi fik en forhåndsadvisering gennem MOU’et, forståelsesmemorandaet«, sagde Cook, og han indrømmede, at »disse angreb, i det mindste fra vores udsigtspunkt, syntes at angribe i det ISIS-besatte territorium«. Men, insisterede han, »der har ikke været yderlige drøftelser om yderligere samarbejde eller – eller koordination med russerne på nuværende tidspunkt«.  Dette skyldes deres politik med at støtte Assad, og »indtil de ændrer denne politik, ser vi ikke noget stort område for – for yderligere samarbejde«. Da Cook blev presset af reportere på dette punkt, sagde han, at døren til samarbejde med det amerikanske militær altid havde stået åben for Rusland, men på betingelse af, at de dropper deres støtte til Assad og tilslutter sig USA’s strategi imod ISIS. Med andre ord, så forbliver politikken, i det mindste ud fra Pentagons standpunkt, den samme. »Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, kan du bare gå!«

Men det er tydeligvis russerne, der forcerer tingene, og ikke USA, og selv Pentagon indrømmer dette til en vis grad. At kommunikationskanalerne vil blive en de facto-kanal for koordination, selv når Cook siger, at der ikke bliver nogen koordination med Rusland om luftangreb i Syrien. Da den russiske advisering ankom til USA’s centralkommandos kombinerede flyoperationscenter i Qatar, fik fly fra USA og koalitionen i området tydeligvis besked på at komme af vejen. Michelle Baldanza, en talsperson ved Pentagon, sagde til Sputnik, at piloter i koalitionen fik instruktioner om »at være forberedt på at tilpasse [aktiviteter] efter behov fra sag til sag«. Hun tilføjede, at »piloter fra koalitionen fik besked på at holde et forhøjet beredskab og fortsætte med planlagte missioner. Vi er ikke overraskede over de russiske aktiviteter«.

Med det Russiske Forsvarsministerium, der planlægger at fortsætte med at lancere luftangreb fra det sydlige Rusland, vil denne de facto-koordination fortsætte.

18. november 2015 – En europæisk efterretningskilde sagde til Executive Intelligence Review (EIR), at de indtrufne begivenheder mht. Syrien og ISIS vil udvikle sig til det totale nederlag for den anti-russiske politik, der har været ført siden Ukraine-krisen. Han sagde, at Rusland vil komme ud af det »duftende af roser« og tilføjede sarkastisk: »Endnu engang er en vestlig politik kollapset«, sådan, som man kunne have forventet, den ville. Han sagde, at udviklingen forhåbentlig ville føre til, at sanktionerne og den politik, som EU og NATO har forfulgt, bliver omstødt.

Med hensyn til situationen i Paris sagde han, at ISIS agerer aggressivt i et forsøg på at fremmedgøre det muslimske samfund. I selve regionen ser han, at der lægges pres på Tyrkiet for at sikre grænsen til den ISIS-besatte del af Syrien, hvilket kunne omfatte at sende tropper ind i Syrien langs grænsen. Han bemærkede, at de irakiske, allierede shi’a- og sunni-militser, med iransk støtte, har udviklet tilstrækkelig kompetence til at gøre et udfald for at generobre Mosul i det olierige, nordlige Irak. De irakiske kurderes generobring af Sinja i Irak tidligere på måneden kunne være et forspil til et udfald mod Raqqa i Syrien, hvilket alt sammen ville bryde ISIS’ kontrol over regionen.

Med hensyn til saudierne og Emiraterne lægges der pres på dem for at komme til fornuft og eliminere deres støtte til ISIS, samt trække sig ud af deres angreb på Yemen. Foreløbig er de ikke rede til at komme til fornuft.

Foto: Frankrig og Rusland bombede Raqqa, en ISIS-bastion, efter angrebene i Paris.

Øjenvidneberetninger fra weekendens G20-topmøde i Tyrkiet indikerer, at præsident Obama var i rasende humør over den kendsgerning, at den russiske præsident Vladimir Putin var centrum for opmærksomheden pga. Ruslands militære intervention i Syrien, der »ændrer hele spillet«, og som nu frembyder en realistisk mulighed for at knuse Islamisk Stat (ISIS) og bringe den næsten fem år lange krig i Syrien til en fredelig afslutning.

Obama er blevet trængt op i en krog af den russiske flankeoperation i Syrien, og af den kendsgerning, at, i kølvandet på sidste fredags forfærdelige ISIS-angreb i Paris, verden er forenet omkring behovet for at skride til afgørende handling imod den jihadistiske svøbe. Denne handling kræver afgørende samarbejde med Rusland, som endda tidligere chef for Det forenede Kongeriges forsvarsstab, general, Sir David Richards sagde til BBC i denne uge.

Obama har, sammen med George W. Bush, gjort sig skyldig i mørklægning af anglo-saudiernes forbrydelser ved at nægte at ophæve hemmeligstemplingen af det 28 sider lange kapitel i den oprindelige rapport fra den Fælles Kongresundersøgelse af 11. september 2001, et kapitel, der leverer afgørende bevis for det saudiske monarkis finansiering af flykaprerne. Som tidl. senator Bob Graham sagde ved den tætpakkede pressekonference på Capitol Hill (Kongressen) den 7. januar 2015, kun få timer efter angrebene på Charlie Hebdos kontorer i Paris, at, hvis disse 28 sider var blevet frigivet til offentligheden, kunne det saudisk-støttede Islamisk Stat aldrig have eksisteret.

Med blodbadet i Paris den 13. november stadig hængende i luften er tiden nu inde til, at disse 28 sider offentliggøres og danner grundlag for lanceringen af en de novo undersøgelse af 11. september og alle de følgende terrorgrusomheder, som det britisk-saudiske apparat har begået, frem til og inklusive sidste fredags slagteri i Paris. Det er dette apparat, der ejer, og altid har ejet, Barack Obama.

Nu mere end nogen sinde før er tiden inde til, at Kongressen bruger sit forfatningsmæssige mandat og smider Obama ud af embedet. De fulde konsekvenser af mørklægningen af kapitlet om 11. september ses nu i blodbadet i Paris. På en meget direkte måde har Obama disse dræbte og sårede menneskers blod fra angrebene i Paris på sine hænder. Konsekvenserne af hans fortsatte mørklægning af de 28 sider kan ikke længere tolereres. Hvis Islamisk Stat og alle de andre anglo-saudiske jihadister skal afgørende nedkæmpes og udslettes, må Obama fjernes fra embedet. Han er lige så meget en skabelse af dette britisk-kontrollerede apparat, som lederne af ISIS og al-Qaeda. At tolerere Obamas fortsatte forbliven i embedet, efter angrebene i Paris og hans bevidste beskyttelse og mørklægning af saudierne bag 11. september, er det samme som at afskrive De forenede Stater.

Frigiv de 28 sider, og afsæt Obama nu.         

16. november 2015 – I et interview med Sky News hævdede lederen af det britiske Labour-parti Jeremy Cobyn, at der må stilles alvorlige spørgsmål til, hvordan ISIS ”har modtaget våben, har modtaget penge, har været i stand til at sælge olie, til at eksportere det, og til den rolle, andre lande har spillet i dette”. Han sagde specifikt, at Saudi-Arabien burde spørges om, hvem, der finansierer og bevæbner ISIS.

Corbyn var også kritisk over for Tyrkiets rolle i bombningen af kurdiske stillinger tilhørende Enheder til Folkets Beskyttelse (YPG) i Syrien, når det er en kendsgerning, at de har været afgørende i bekæmpelsen af ISIS.

The Independent rapporterede i dag, at Corbyn hilste aftalerne vedrørende den syriske krise, der blev indgået på mødet i Wien d. 14. november, velkommen og understregede, at løsningen på krisen må være politisk snarere end militær. ”I det lange løb må der nødvendigvis indgås et større politisk forlig i hele regionen og i Mellemøsten, ellers vil vi med tiden få mere at dette.”

17. november 2015 – Det Russiske Udenrigsministerium meddelte i dag, at, i overensstemmelse med artikel 51 i FN’s Charter, der indeholder bestemmelser om en stats ret til selvforsvar, opfordrede det til en global respons på terrorbølgen som den, vi har set i Paris, samt angrebet på den russiske Airbus fra selskabet Metro.

»Rusland anmoder alle stater, organisationer og individuelle personer, alle sine venner og partnere, om at stille assistance til rådighed i denne indsats for at sikre, at gerningsmændene bliver behørigt straffet.« Erklæringen slutter: »Vi opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til ikke at spilde tiden og gøre udkastet til en resolution om at danne en bred, antiterror-front på basis af normerne og principperne i international lov og FN’s Charter, og som Rusland initierede den 30. september, færdigt.«

Den russiske Duma har udstedt en lignende erklæring, der opfordrer alle parlamentariske kolleger i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og andetsteds »til ikke at spare nogen indsats for at danne en international antiterror-koalition … med anti-Hitler-koalitionen som et model for foreningen af mange lande og nationer imod en fælles fjende«. Duma-erklæringen påminder også om »Ruslands uophørlige advarsel om, at en permanent destabilisering i Mellemøsten udført af dem, der gør krav på global dominans, primært USA, kunne føre til en udbredelse af den blodige kaoszone og medføre utallige menneskelige tragedier. Frankrig og andre europæiske stater høster nu i realiteten konsekvenserne af Washingtons kortsynede og selviske politik.«

Den stærkt formulerede Duma-erklæring tilføjer: »Det er åbenlyst, at Vestens uansvarlige og fejlagtige politik, der forfølges under sloganet ’eksport af demokrati’, har resulteret i fremvæksten og styrkelsen af den såkaldte Islamiske Stat. Forsøg på at bruge radikale grupper som rambuk for at vælte uønskede regimer er fyldt med yderligere negative scenarier.«

Foto: Plenarmøde i den russiske Statsduma 

17. november 2015 – I en tale med et bredt indhold, som CIA-chef John Brennan holdt på Center for Strategiske og Internationale Studier i Washington, D.C. i går, afslørede han, at han havde holdt tæt kontakt med sin russiske modpart på trods af uenighederne mellem de to lande. I begyndelsen af sine udtalelser sagde han, at, alt imens »Washington og Moskva er uenige om politikken på væsentlige punkter om, hvordan man bedst bringer blodsudgydelserne i Syrien til ophør, så har jeg haft flere samtaler med en af mine russiske modparter i løbet af de seneste uger om forskellige måder, hvorpå det amerikansk-russiske samarbejde om kontraterrorisme, især omkring truslen fra ISIS, kan styrkes.«

Han uddybede dette meget mere detaljeret senere som svar på et spørgsmål: »Mine samtaler med min russiske modpart, som har fundet sted et vist antal gange i løbet af det seneste år og, som jeg sagde, inklusive i de seneste uger, siden russiske militærstyrker fandt vej til Syrien, har fokuseret på, hvad vi kunne gøre i fællesskab for at forsøge at forhindre strømmen af personer ind og ud af denne scene for operationer. Der er flere end 2.000, måske 3.000, af russisk nationalitet, der er kommet ned fra Kaukasus, fra Tjetjenien, Dagestan og andre områder og ind i det syrisk-irakiske område. Der er flere personer, Shishani, der er højtrangerende ISIL-folk.

Så det er en meget reel bekymring for russerne. Og vi har brug for at kunne hjælpe Rusland med at forhindre strømmen af terrorister på deres territorium, der måske er forudbestemt til at prøve at udføre nogle terrorangreb. Så vi har udvekslet information. Jeg mener, at dette må fremmes. Men jeg er fast besluttet på at fortsætte med at arbejde med mine russiske modparter pga. den betydning, som jeg mener, vi begge kan bibringe dette spørgsmål mht. vore indsigter, vores information, vore data og at dele det.

Vi arbejdede meget tæt sammen med russerne omkring de Olympiske Lege i Sotji, og jeg tror, at de satte meget stor pris på den støtte, vi leverede, de informationer, vi leverede. Dette ønsker jeg at fortsætte med at gøre, igen, uanset uenighederne omkring politikken i Syrien. Jeg er fast besluttet på at arbejde sammen med andre landes tjenester så godt, jeg kan, for at kunne forhindre succesfulde terrorangreb.«

Vi kan måske ikke forhindre alle terrorangreb, der nu er på vej, men vi har nu en unik chance for at få etableret det internationale samarbejde, der på sigt kan få nedkæmpet IS og andre terrorbevægelser og fjerne grobunden for, at andre kan komme i deres sted. Følgende fem indsatspunkter er afgørende:

Download (PDF, Unknown)

17. november 2015 – I går eftermiddag talte den franske præsident François Hollande til begge de to, samlede parlamenter i Versailles. Præsidenten valgte denne meget sjældne procedure, der kun er forekommet to gange tidligere, for at markere det betydningsfulde øjeblik. De fleste af de meddelte forholdsregler har fået de vigtigste politiske partiers godkendelse; med undtagelse af ændringer i Forfatningen (se nedenfor), som nogle fornuftige personer stiller spørgsmålstegn ved, på grund af sagens mulige rækkevidde. Alle kommenterer de pro-russiske skift.

I en meget højspændt situation, hvor hele den nationale, politiske repræsentation ved, at Republikkens overlevelse står på spil, meddelte Hollande de hovedforholdsregler, som han har til hensigt at tage, for at bekæmpe denne terrorisme. Dette er ikke en »krig mellem civilisationer«, sagde han, fordi feje personer, der skød ind i en ubevæbnet forsamling af mennesker, »ikke repræsenterer en sådan«. »Det er en krig imod jihadistisk terrorisme.«

Hollande sagde, at han havde bedt FN’s Sikkerhedsråd om at træde sammen for at vedtage en resolution, der markerer den fælles vilje til at bekæmpe terrorisme, eftersom dette er et internationalt spørgsmål. Siden årets begyndelse har ISIS/ISIL/Daesh slået til i Paris, Danmark, Tunesien, Egypten, Libanon, Kuwait, Saudi-Arabien, Tyrkiet og Libyen.

Franske deployeringer vil øges i Syrien, sagde Hollande og rapporterede, at søndag aften, den 15. nov., blev der gennemført en massiv bombekampagne imod ISIS’ hovedkvarter i Raqqa med støtte fra USA. På et spørgsmål om, hvorvidt den syriske præsident Bashar al-Assad kunne forblive i embedet efter en politisk overgangsperiode, gentog Hollande, at Frankrig søger »en politisk løsning, en, der ikke inkluderer Bashar al-Assad«. Han understregede imidlertid hurtigt to gange, »men vores fjende, vores fjende er Daesh«.

I et markant skift i Vestens krigsdoktrin i området sagde han, »Der kan ikke være tale om at begrænse det. Denne organisation må knuses.«

Hollande sagde, at »vi har brug for, at alle de, der virkelig kan bekæmpe denne terroristhær, går i forening som del af en eneste, stor koalition. Det er, hvad vi tilstræber. I løbet af de næste par dage vil jeg derfor mødes med præsident Obama og præsident Putin for at forene vore styrker og opnå et resultat, som, på dette tidspunkt, alt for længe er blevet udsat.«

Idet han fremførte den kendsgerning, at konsekvenserne af situationen i Mellemøsten rammer alle EU-lande som en bølge af migranter, sagde Hollande, at han havde bedt Forsvarsministeriet om at mødes med andre EU-forsvarsministre under artikel 42-7 i EU-traktaten, der garanterer europæisk solidaritet med et medlemsland, der er blevet angrebet.

På aftenen for angrebet meddelte Hollande, at han havde beordret den omgående genetablering af grænsekontrol og udråbte en undtagelsestilstand, som nu er i kraft i hele det franske territorium. Det blev udvidet til muligheden for at gennemføre eftersøgningsoperationer i hele Frankrig.

Hollande meddelte, at, den 18. nov., vil et lovforslag blive fremstillet i parlamentet for at forlænge undtagelsestilstanden til tre måneder, den periode ud over de indledende 12 dage, der ikke kræver en parlamentsvedtagelse.

Hollande sagde, at han vil benytte lejligheden til at foreslå en forfatningsreform mht. to højst delikate paragraffer, der i den franske forfatning drejer sig om forholdsregler, der tages under exceptionelle omstændigheder. Det drejer sig om artikel 16 og 36. I artikel 16, sagde han, »specificeres det, at den ordinære funktion af offentlige myndigheder kan suspenderes. Præsidenten vil derefter tage sådanne forholdsregler, som omstændighederne måtte kræve, og som tager forrang over den forfatningsmæssige magtfordeling.« I artikel 36, fortsatte han, »erklæres en undtagelsestilstand (opr. belejringstilstand) i situationer med umiddelbar fare som resultat af en udenlandsk krig eller en bevæbnet opstand. I denne situation overføres diverse magtbeføjelser fra de civile til de militære myndigheder.« Han sagde, at ingen af disse to planer er tilpasset til kampen imod jihadistisk terrorisme.

Der vil blive introduceret love, der giver Frankrig mulighed for at fratage et individ dobbelt nationalitet, hvis individet er blevet dømt for at krænke nationens fundamentale interesser eller for terrorisme, også selv om personen er født fransk. En fransk person med dobbelt nationalitet, der vender hjem fra en krigsskueplads, kan kun vende hjem, hvis han eller hun underkaster sig streng overvågning.

Undersøgelsestjenester og anti-terror-dommere må have adgang til de mest moderne efterretningsteknikker. De må især have alle midlerne til at bekæmpe »våbenhandel«, og »domme vil blive væsentligt strengere«, sagde han.

Henved 5.000 jobs i politiet og gendarmeriet vil blive skabt for at udvide sikkerhedsstyrkerne til 10.000 frem til 2017. Dette vil blot genetablere denne organisations størrelse til det, den var før nedskæringerne i 2007.

Henved 2.500 jobs vil blive skabt i Justitsministeriet og 1.000 jobs i grænsepolitiet.

Der kommer ikke flere indskrænkninger i hærens personel fra nu og frem til 2019, og disse styrker vil indgå i efterretning, operationer og cyber-forsvar.

Hollande krævede, at man undersøgte den mulighed, om reservister »i fremtiden kunne danne en nationalgarde, der er trænet og til rådighed.«

Alt dette kræver finansiering, sagde Hollande, og »jeg mener, at sikkerhedspagten vil tage forrang over stabilitetspagten«, idet han refererede til EU’s forholdsregler for budgetnedskæring.

Citaterne stammer fra den officielle oversættelse (til engelsk, og herfra til dansk, –red.): http://www.franceonu.org/Francois-Hollande-s-Speech-Before-a-Joint-Session-of-Parliament

Foto: Det exceptionelle sammentræde af begge de franske parlamentshuse tirsdag aften i Versailles, Frankrig.   

Aktivister fra LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) mødtes uden for De forenede Nationer i New York med dette budskab i går, hvor de fik kraftig, »rå« respons på deres mobilisering, fra diplomater, New Yorkere såvel som udenlandske besøgende. Deres mobilisering: Frigiv de hemmeligstemplede 28 sider, afslør gerningsmændene bag angrebene i USA den 11. september, 2001. Stop »Londonistan«, rekrutteringsbasen for terrorister, og Riyadh, deres financier og wahabisme-»opdrager«, før de kan slå til igen.

Beviserne kom frem internationalt i mandags, med »alt er i færd med at ændre sig« som resultat af den russiske præsident Putins resolutte aktion i Syrien, og nu med chokket efter de nye mord i Paris. Putin meddelte, at han personligt briefede G20-ledere i Ankara om Ruslands efterretninger om dem, der finansierer terrorister »i G20-landene«; Indiens premierminister Modi krævede, at man angreb terrorismen der, hvor den finansieres; fordømmelse af saudiernes førende rolle kom fra den britiske labourleder, Jeremy Corbyn, fra de italienske katolske biskoppers publikation Famiglia Cristiana og fra amerikanske journalister, der er modstandere af Bush-Obama-regeringernes ’evindelige krige’.

Obama, som mente, at ISIS »var holdt tilbage«, var under intenst pres i Antalya, Tyrkiet, for at indvillige i en krig mod jihadist-terrorisme anført af Putin og chokerede europæiske ledere. Den franske præsident Hollande sagde til den franske parlamentssamling: »Vi må eliminere, ikke begrænse, Daesh (ISIS).«

Frigiv de 28 sider nu! Denne del af rapporten fra 2002, »Kongressens fælles undersøgelsesrapport om terrorangrebene den 11. september, 2001«, der fremlægger saudiernes ansvar for 11. september-angrebene iflg. den daværende formand for Senatets Efterretningskomite, senator Bob Graham, er blevet holdt skjult af George W. Bush og Barack Obama i 13 år. Alene dens offentliggørelse vil ændre USA’s politik, iflg. kongresmedlemmer, der har set den.

Mobiliser for at frigive dette bevis nu, der viser, at Obamas og Camerons »regimeskift-krige« er i åben alliance med terroristerne.

Den 7. januar 2015, blot få timer efter terrorister havde iscenesat et angreb mod det satiriske blad Charlie Hebdos kontor i Paris og dræbt et dusin mennesker, tilsluttede tidligere senator Bob Graham (D-Fla.) sig medlemmer af Repræsentanternes Hus Walter Jones (R-N.C.), Steven Lynch (D-Mass.) og Thomas Massie (R-Ky.), samt repræsentanter for de pårørende til ofre for 11. september i en pressekonference på Capitol Hill, der var sammenkaldt for at kræve den omgående frigivelse af det 28 sider lange kapitel fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, og som detaljeret beskrev den Saudiske Kongefamilies rolle i finansieringen af de 19 flykaprere.

Senator Grahams ord er endnu mere alvorlige og bydende nødvendige i dag, i kølvandet på massakren i Paris den 13. nov., udført af slagtere, allieret med Islamisk Stat. Graham sagde til de, pga. antallet af fremmødte, stående forsamlede personer:

»Saudierne ved, hvad de gjorde. De er ikke personer, der er ubevidste om konsekvenserne af deres regerings handlinger. For det andet, så ved saudierne, at vi ved, hvad de gjorde! Der er nogen i USA’s regering, der har læst disse 28 sider, nogen i regeringen har læst alle de andre dokumenter, der hidtil har været mørklagt. Og det ved saudierne.

Hvad tror man, saudiernes standpunkt ville være, hvis de vidste, hvad de havde gjort, vidste, at USA vidste, hvad de havde gjort, og dernæst så, at USA havde indtaget et standpunkt af enten passivitet, eller ligefrem fjendtlighed over for at lade disse kendsgerninger blive kendt? Hvad ville den saudiske regering gøre under sådanne omstændigheder, som netop er, hvor de har befundet sig i mere end et årti?

Al-Qaeda var Saudi Arabiens skabelse; de regionale grupper så som al-Shabab, har for størstedelens vedkommende været Saudi Arabiens skabelser; og nu er ISIS den seneste skabelse!

Så konsekvensen af vores passivitet over for Saudi Arabien har været, at vi har tolereret denne serie af organisationer; voldelige, ekstreme, ekstremt skadelige for Mellemøsten, og en trussel mod verden, som vi så det i Paris i morges.«

(Hele Bob Grahams tale under pressekonferencen kan læses her på dansk: http://schillerinstitut.dk/si/?p=4671)

Senator Graham havde absolut ret den 7. januar. Hans ord får nu en endnu større betydning, mens hele verden stadig er i chok over fredagens hændelser i Paris, og udsigten til, at det kan ske igen.

16. november 2015 – Franske kampfly lancerede et »massivt« angreb på Raqqa, Islamisk Stats de facto hovedstad, sent den 15. nov. som gengældelse for angrebene i Paris den 13. nov. Ifølge det Franske Forsvarsministerium ødelagde de et kommandocenter og en træningslejr for oprørere med 20 bomber. Frankrig udførte missionen i samarbejde med amerikanske styrker, og de trak på informationer, der var indsamlet under tidligere rekognosceringsmissioner, sagde ministeriet, rapporterer Defense News. Det første mål tjente som kommandocenter, rekruttering og lagerfacilitet for våben og ammunition, mens det andet mål var en træningspost.

Talsmand for Pentagon, flådekaptajn Jeff Davis, sagde under en briefing til reportere i Pentagon i dag, at franskmændene havde udvalgt målene på baggrund af amerikanskleverede efterretninger, og at de franske angreb havde koalitionens »fulde vægt« bag sig. Han fortalte også, at, som et resultat af to telefonsamtaler i løbet af weekenden mellem forsvarsministrene for hhv. USA og Frankrig, Ash Carter og Jean-Yves Le Drian, vil USA og Frankrig gøre deres samarbejde omkring efterretninger tættere i kampen mod ISIS. Carter og direktør for den nationale efterretningstjeneste James Clapper har udstedt nye instruktioner, sagde Davis, der »vil gøre det lettere for amerikansk militærpersonel at dele information om planlagte operationer og efterretninger med vore franske modparter vedr. en hel række af fælles udfordringer, til den yderste grænse af, hvad der er tilladt iht. eksisterende lov og politik«.

Mens det franske angreb på Raqqa fandt sted, ødelagde amerikanske A-10 angrebsfly og AC-130 ’gunships’ 116 olielastbiler i byen Abu Kamal, på bredden af floden Eufrat nær grænsen til Irak. Angrebet var det seneste i kampagnen med navnet »Operation Tidal Wave II« (Operation Tidevandsbølge II) for at eliminere ISIS’ olieindtægter. »Denne del skulle angribe distributionsdelen af ISIS’ oliesmuglingsoperation«, sagde Davis, »samt nedgradere deres evne til at finansiere militære operationer«. Davis rapporterede, at det amerikanske Finansministerium sidste år vurderede, at ISIS’ illegale olieindtægter beløb sig til næsten 1 mio. dollar om dagen.

Davis var imidlertid i lidt af en kattepine, da han skulle forklare, hvorfor kampagnen imod ISIS’ oliehandel nu intensiveres, når det har været åbenlyst kendt siden kampagnens begyndelse, at oliesmugling fra territorier, som ISIS kontrollerer i Irak og Syrien, har fremskaffet en væsentlig del af ISIS’ indtægter. Davis sagde, at, indtil for nylig havde balancen tilgodeset beskyttelsen af syrisk og irakisk olieinfrastruktur, til brug for disse lande efter besejringen af ISIS, men at denne balance nu har ændret sig.

16. november 2015 – Under sin pressekonference med reportere i kølvandet på G20-mødet i Tyrkiet rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin om den brede diskussion, der fandt sted under mødet, om det bydende nødvendige behov for at afskære ISIS’ finansielle kilder.

I en tale til et møde mellem BRIKS-medlemmer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) krævede den indiske premierminister Narendra Modi ligeledes »en omfattende strategi for at stoppe terroristernes finansiering, forsyninger og kommunikationskanaler«. ISIS skal »udsultes« for midler, understregede Modi.

Som Kremls udskrift af pressekonferencen indikerer, så var Putin meget specifik: »Jeg har leveret eksempler med relation til vore data om finansieringen af enheder af Islamisk Stat af indfødte personer i forskellige lande. Finansieringen kommer fra 40 lande, som vi har fastslået, inkl. nogle G20-lande.« Især efter tragedien i Paris, sagde han, »forstår vi alle, at kanalerne til finansieringen af terrorisme må afskæres«. Han understregede, at han havde leveret satellitfotos »til vore kolleger, der tydeligt viser det sande omfang af ISIS’ marked for illegal handel med olie og benzin. Det er bilkonvojer, der strækker sig over dusinvis af kilometer, som forsvinder bag horisonten, når man ser det fra en højde af 4.000 til 5.000 meter«.

Som en refleksion af drøftelser, der fandt sted den 14. nov. i Wien, samt igangværende diskussioner mellem den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, sagde Putin, at en side af den syriske opposition »anser det for muligt at indlede militæraktioner imod ISIL med assistance fra russiske luftstyrker, og vi er parat til at yde denne assistance«. Hvis dette sker, forklarede han, vil Bashar al-Assads »hær på den ene side og oppositionen på den anden side bekæmpe en fælles fjende«. Rusland har brug for støtte fra USA, Saudi-Arabien og Iran i kampen mod terrorisme, tilføjede han. »Dette er ikke et tidspunkt for en debat om, hvem, der er mest effektiv i kampen imod ISIL; det, vi har brug for at gøre, er at konsolidere vores indsats.«

Putin refererede til det arbejde, der er i gang, med at skabe lister over de terrororganisationer, der opererer i Syrien, en opgave, der, iflg. amerikanske efterretningskilder, er blevet uddelegeret til Jordan, hvis Kong Abdullah II står Putin nær, men også anses for at være en nær allieret til USA.

16. november 2015 – Ifølge en erklæring fra Det Hvide Hus, udstedt efter Barack Obamas møde med den russiske præsident Putin på sidelinjen af G20-mødet i Antalya, Tyrkiet, hilste den amerikanske præsident »al indsats fra alle lande i at konfrontere Islamisk Stat« velkommen og bemærkede især betydningen af Ruslands militære indsats i Syrien mod ISIS.

Det er noget af et skift i forhold til hans bemærkninger til ABC News i et interview umiddelbart før angrebene i Paris (bliver udsendt den 20. november), og hvor han sagde, at Rusland intervenerede i Syrien, ikke for at gå efter ISIS, men for at »støtte Assad«. Det er i dette interview, at Obama ligeledes udtalte, at ISIS var blevet »holdt tilbage« som resultat af amerikansk politik, for hvilken han blev grillet af flere reportere under sin pressekonference her til morgen i Antalya, Tyrkiet.

En amerikansk efterretningskilde rapporterer, at Obama imidlertid har fattet det budskab, at, hvis ISIS ikke bliver besejret, eller hvis ISIS skulle lancere et voldsomt angreb mod USA i samme skala som 11. september – en ISIS-video, der blev udgivet i dag, truer med et angreb på Washington, D.C. og andre amerikanske byer – så er hans »arv« færdig. Obama-Putin-mødet i Antalya bekræftede således det, der blev besluttet under sidste lørdags møde i Wien mht., at det amerikansk-russiske samarbejde skrider frem, hvilket også giver udenrigsminister John Kerry større spillerum til at samarbejde med sin russiske modpart, udenrigsminister Sergei Lavrov, om udarbejdelsen af samarbejdsdetaljerne.

Den nye holdning, som regeringen er blevet skubbet ud i, kom til udtryk på CBS-TV den 15. nov. hos den nylige CIA-vicedirektør Michael Morell: »Jeg mener, at mht. spørgsmålet om, hvorvidt præsident må gå, eller om han er en del af løsningen her, så må vi se på det igen; han er tydeligvis en del af problemet. Men han kunne også være en del af løsningen.« Han foreslog, at en aftale, hvor Assad forbliver ved magten i endnu et år og bekæmper ISIS med den syriske hær og med støtte fra den amerikanskledede koalition og Rusland, »muligvis ville give de bedste resultater«.

Alligevel, som det blev udstillet i morgenens pressekonference, klyngede en meget defensiv Obama sig til det argument, at hans politik i Mellemøsten og anti-terror-strategi har været et strålende eksempel på amerikansk »lederskab« og atter hævdede, at den syriske præsident Bashar al-Assad »er førsteårsagen til denne krise«. De tilstedeværende reporterer have meget lidt tålmod med hans monotone og overlange forklaringer af USA’s »successer«. Tre af dem satte spørgsmålstegn ved resultaterne af den amerikanskledede koalitions bombekampagne, der nu havde stået på i et år, og spurgte, om ikke Obama havde undervurderet ISIS’ evner og påpegede hans beskrivelse af ISIS som et »B-skolesportshold«. Med henvisning til blodbadet i Paris og i betragtning af kendsgerningen om ISIS’ ekspansion i Syrien og Irak, udfordrede en reporter: »Hvordan kan det ikke være en undervurdering af deres evner? Hvordan er dette ’holdt tilbage’, rent ud sagt? … Hvorfor kan vi ikke få ram på disse sjovere?«

15. november 2015 – Med den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der spiller en ledende rolle i at bringe Rusland og USA sammen ved drøftelserne om Syrien og G20, og på trods af chokket ang. terrormassakren i Paris, måtte pensionerede, tyske general Harald Kujat, under en ZDF TV-specialudsendelse om angrebene sent lørdag, meget eftertrykkeligt holde fast ved at fokusere diskussionen på årsagerne og de mulige løsninger på ISIS-terroren, i særdeleshed om det nødvendige i, at Frankrig og Vesten samarbejder militært og politisk med Rusland og den syriske hær. Først sent i udsendelsens løb bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed spørgsmålet om samarbejde med Putin og Syrien frem.

Den tyske justitsminister Heiko Maas, der var gæst i studiet, reagerede på en gavnlig måde på, at general Kujat bragte spørgsmålet om en NATO-mulighed på bane, idet han selv bragte samarbejde med Rusland, og ikke kun en militær løsning, på bane. General Kujat brugte Maas’ bekymringer om NATO og USA til at komme med den afgørende pointe om Putins flanke i Syrien: »Med hensyn til Ruslands intervention, den russiske intervention, den militære intervention, så har det transformeret situationen, militært og politisk. Det faktum, at vi i dag kan tale om, at der forhandles om en politisk løsning, er en konsekvens af den russiske intervention i Syrien, og hvis Frankrig ønsker at engagere sig militært i Syrien, inklusive med landtropper, så må de tale med russerne, hvilket amerikanerne for resten også gør, og som har gjort det lettere at sætte sig sammen ved forhandlingsbordet [i Wien] for at drøfte en politisk løsning.«

General Kujat sagde, på et spørgsmål om, hvad han foreslog: »Det, vi ser nu, er, at Rusland har grebet initiativet og går fremefter militært. Alle stater, der kunne udøve militær indflydelse på situationen, har hidtil afvist at sende landtroper dertil, også Rusland, europæerne under alle omstændigheder, og også USA. Rusland bruger nu Assads hær som landtropper og støtter dem med luftangreb. Og det, vi ser, er fremskridt på den russiske side, selv om dette ikke behandles på en fremtrædende plads i de tyske medier. I Irak ser vi fremskridt deri, at kurderne har styrket deres offensiv. Det har alt sammen naturligvis ført til den kendsgerning, at IS på andre måder [angrebene i Paris, -red.] forsøger at tiltrække sig opmærksomhed. Det har brug for støtte og indstrømning af kæmpere.

Foto: Som udtryk for deltagelse i sorgen var Brandenburger Tor i Berlin lørdag og søndag dækket i de franske farver.   

15. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Barack Obama holdt et uformelt, fokuseret og tilsyneladende produktivt møde på over 30 minutter på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, hvor de adresserede både Syrien og Ukraine.

Efter mødet sagde den russiske, præsidentielle assistent Yuri Ushakov, da han blev spurgt, om de to ledere havde kunnet bringe deres holdninger om Syrien nærmere hinanden: »Med hensyn til strategiske mål vedr. kampen mod Islamisk Stat, står de generelt nær hinanden; men der er stadig uenigheder om taktik«, rapporterede Tass den 15. nov. Ushakov fortsatte og sagde, at de havde diskuteret »den temmelig kritiske situation« med terrorismen, der blev sat i relief gennem angrebene i Paris.

En regeringsperson fra Det Hvide Hus sagde til Reuters, iflg. RT den 15. nov., at »præsident Obama og præsident Putin blev enige om, at der var behov for en syrisk ledet og syrisk ejet overgang, forud for hvilken der ville være FN-formidlede forhandlinger mellem den syriske opposition og det syriske regime, så vel som en våbenhvile«. Regeringspersonen tilføjede, at Obama gentog sin støtte til Minsk-aftalen i Ukraine, iflg. RT.

Parallelt hermed understregede flere udenrigsministre, der mødtes i Wien, Østrig, den 14. nov., at der var fremskridt. Iflg. den erklæring, der blev udgivet af både det russiske og det amerikanske Udenrigsministerium, indgik deltagerne i Wien-forhandlingerne aftale om at støtte og arbejde for en ikrafttræden af en landsdækkende våbenhvile, »så snart repræsentanterne for den syriske regering har taget indledende skridt til overgangen under FN’s opsyn på basis af Geneve-kommunikeet«. En mulig tidsramme blev etableret for Syrien til at udvikle en forfatning inden for 6 måneder og for at afholde nationale valg inden for 18 måneder.

Ved forhandlingernes afslutning satte udenrigsministrene for Rusland og USA, hhv. Sergei Lavrov og John Kerry, sig sammen for at udfærdige erklæringer. Kerry erklærede, at, alt imens »vi stadig er uenige om, hvad der skal ske med Bashar al-Assad, … så er vi enige om dette: Tiden er inde til, at Syrien skal ophøre med at bløde; tiden er inde til at berøve terroristerne hver eneste kilometer at gemme sig på« rapporterede Associated Press, iflg. den tyrkiske avis Hurriyet den 15. nov.

Alt imens Ruslands Lavrov erklærede sig enig i ånden, så forklarede han, at konflikten – og dens løsning – »ikke handler om Assad. Det er lige meget, om man er for eller imod Assad. ISIL er fjenden«.

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier meddelte: »Ingen lyver for sig selv om de vanskeligheder, vi står overfor, men den faste beslutning om at finde en løsning har gjort fremskridt i løbet af 14 dage«, iflg. Agence France Presse med henvisning til de første forhandlinger i Wien, der afholdtes den 30. okt.

Iflg. Wall Street Journal den 14. nov. tilføjede Steinmeier optimistisk: »De forfærdelige angreb i Paris har kun gjort vores fælles faste beslutning om at bekæmpe ISIS større og stærkere. Vi må, og ønsker, at bryde denne årelange uoverstigelige, onde cirkel, idet vi nu optrapper drøftelserne og forhandlingerne mellem syrerne.«

Drøftelser om det vigtige spørgsmål om, hvem, der skal klassificeres som terrorister, der opererer i Syrien – ud over ISIS og al-Nusra – skal efter planen finde sted i Jordan.

Foto: Puttin og Obama mødtes på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet.

15. november 2015 – Det er nu et åbent spørgsmål, hvorvidt Frankrig vil anmode om aktiveringen af NATO, under bestemmelserne om kollektivt forsvar i NATO’s artikel 5, i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november. Pensionerede admiral James Stavridis, en tidligere NATO-øverstbefalende og et nuværende seniorstabsmedlem af Fletcherskolen for Jura og Diplomati ved Tufts Universitet, skriver i en artikel 14. nov. på avisen Foreign Journals webside, at Frankrig bør anråbe artikel 5, og at NATO nu må gå ind i kampen mod ISIS.

»Paris ville være i sin gode ret til at forvente, at NATO spiller en betydningsfuld rolle i at organisere en afgørende, militær respons på angrebene«, skriver admiral Staviridis. »Det fundamentale formål med NATO’s mission bør være at besejre Islamisk Stat i Syrien og ødelægge den infrastruktur, som de dér har skabt.« Dernæst forklarer Stavridis de skridt, som NATO bør tage, inklusive at gå til FN’s Sikkerhedsråd.

Stavridis går imidlertid et skridt videre og kræver, at man inviterer Rusland til at deltage i denne NATO-mission. »NATO bør lægge vægt på, at det opbygger en »åben koalition«, en koalition, der ikke kun kan omfatte de traditionelle allieredes styrker, men også styrker fra NATO’s traditionelle modstander, Rusland«, skriver Stavridis. »Rusland bør inviteres til at deltage sammen med NATO og andre koalitionsmedlemmer imod Islamisk Stat.«

Foto: Pensionerede admiral James Stavridis, 15. nov. 2015.

København, 13. november 2015 – Den 10. nov. afholdt Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, et heldagsseminar om Kinas nye rolle i Mellemøsten. To medlemmer fra Schiller Instituttet i København fik lejlighed til at indskyde længere kommentarer, stille spørgsmål og få kontaktinformation fra de fleste af de internationale talere og mange interessante deltagere.

Invitationen begyndte: »Er magtbalancen mellem USA og Kina ved at ændres i Den persiske Golf? Vil Kinas stigende økonomiske interesse i Golfen føre til en mere aktiv kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik der? Hvad er forventningerne til Kina fra de arabiske Golfstater, og vil Kina kunne håndtere dem?«

Der var talere fra Kina, Japan, Mellemøsten, Danmark og Norge. Konferencen foregik på engelsk; programmet kan ses her: www.diis.dk/en/event/china-and-the-challenges-in-greater-middle-east og videoen vil snarest være tilgængelig.

Schiller Instituttets første intervention lød (parafrase): USA modarbejder politikken med Den nye Silkevej, som Schiller Instituttet har været fortaler for siden 1990’erne, fordi USA agerer som en britisk agent for at forhindre afslutningen af den unipolære verden. Der er fare for en atomkrig, som blev adresseret ved en konference i Washington. Kina opfører sig mere amerikansk end amerikanerne – dvs. mere, som USA plejede at være. Spørgsmålet er, hvordan kan vi få USA til at opføre sig som en republik og samarbejde med Kina og BRIKS? Kina foreslog økonomisk udvikling i Syrien under topmødet i Wien. Kan I sige noget om dette?

Den japanske taler, der havde talt om Kinas rolle i Afghanistan, bad SI om at uddybe spørgsmålet, hvilket gav hende mulighed for at sige mere om BRIKS og Kinas indsats for at hæve levestandarden for sin befolkning; at initiativet med Ét bælte, én vej måtte forlænges (ind i Mellemøsten, -red.) Vi må få Vesten til at droppe sin politik og erkende, at tiden er kommet for en multipolær verden.

Den japanske taler sagde, det var et meget vigtigt spørgsmål, og svarede, at vi bør droppe konfrontation over for Kina om »principper«, som menneskerettigheder, og gå sammen med dem om at gennemføre »praktiske« (dvs., økonomiske og politiske) løsninger. En dansk taler, der arbejder i den politiske afdeling i den Danske Ambassade i Washington, pegede på områder, hvor USA og Kina allerede samarbejder.

Schiller Instituttets anden intervention kom efter taler om islamisk ekstremisme i Kinas Xinjiang-provins, og om stormagtskonflikter med Mellemøsten som omdrejningspunkt, og som var meget kritisk over for USA’s nylige politik for regimeskift. Den anden SI-repræsentant fulgte op på den første, med den rolle, SI har spillet med forslaget om politikken for Den nye Silkevej, Helga Zepp-LaRouches opfordring til, at Kina forlænger denne politik ind i Mellemøsten og Afrika som en løsning på den aktuelle flygtningemigration, det kinesiske forslag ved topmødet i Wien om at genopbygge Syrien samt vores forslag til en økonomisk genopbygning af Syrien.[1] Hvad med kinesisk, amerikansk osv. samarbejde om at genopbygge Syrien?

Da disse spørgsmål kom gruppevis, blev de desværre ikke besvaret under det offentlige møde, men under en privat diskussion bagefter. Seminaret var live-streamet, så mange flere har kunnet høre SI’s interventioner.

SI’s repræsentanter talte med næsten alle deltagerne i pauserne og fik stor interesse omkring vores rapport om Den nye Silkevej, samt kontakter, vi følger op på.

[1] Se Projekt Fønix: En genopbygningsplan for Syrien 

13. november 2015 – Det forlyder, at der er en aftale på vej mellem Den europæiske Union og Tyrkiet om flygtningespørgsmålet, der, som forventet, er fuldstændig utilstrækkelig i forhold til opgaven. The Guardian rapporterer, at det blev besluttet, under et EU-hastetopmøde på Malta på sidelinjen af EU-Afrika-topmødet, at tilbyde Tyrkiet 3 mia. euro til gengæld for at systematisere flygtningestrømmen til Europa, og som ville omfatte registrering af flygtninge i Tyrkiet og med Europa, der indvilliger i at tage et vist antal hvert år. Tyrkiet skal så acceptere ikke-syriske flygtninge, der forlod Tyrkiet for Europa, men som ikke kvalificerer til flygtningestatus. Pengene skal gå til flygtningenes underhold i Tyrkiet. Der skal være et topmøde senere på måneden eller i december med Tyrkiet for en endelig aftale.

Den tyrkiske avis Hurriyet rapporterer ligeledes, at der har været forhandlinger mellem EU-kommissionsvicepræsident Frans Timmermans og højtrangerende tyrkiske regeringsfolk den 11. nov. i Ankara, hvor en flygtningeaftale, der er parallel med den, Guardian rapporterer om, blev udarbejdet i udkast. Udkastet kræver også en genoplivelse af forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU, ved at åbne for flere kapitler og bestemmelser om tyrkiske borgeres rejse uden visum til Schengen-zonen. Til gengæld vil Tyrkiet begynde at gennemføre en aftale om, at migranter igen kan komme ind i landet. Aftalen skal ratificeres af regeringslederne. Timmermans vil fremlægge aftalen for EU-rådet i december, hvor man vil søge enstemmig godkendelse.

I mellemtiden vil præsident for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker afholde diskussioner med den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan på sidelinjen af G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, den 15.-16. nov.

Det er interessant, at, alt imens Tyrkiet tilbydes 3 mia. euro, så har EU-medlemmet Grækenland, hvor henved 600.000 flygtninge er ankommet til siden januar i år, modtaget sølle 8 mio. euro.

EU-Afrika-topmødet den 10. nov. domineredes også af flygtningespørgsmålet, hvor europæerne krævede, at de afrikanske lande tager såkaldte økonomiske flygtninge tilbage til gengæld for blot 2 mia. euro. De afrikanske ledere siges at have været rasende over EU’s holdning.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

11. november 2015 – Rusland har udarbejdet et 8-punkts forslag til det internationale møde om Syrien, der skal afholdes i Wien den 13. november, rapporterer Reuters i dag. Alle de følgende informationer er fra denne Reuters-rapport fra 10. nov.

Rusland ønsker, at den syriske regering og oppositionen skal indgå aftale om at indlede en proces for en forfatningsreform, der ville tage op til 18 måneder, og som skal efterfølges af præsidentvalg.

Dokumentet udelukker ikke præsident Bashar al-Assads deltagelse i valgene. Desuden erklærer dokumentet: »Den folkevalgte syriske præsident vil oppebære funktioner som øverstbefalende for de væbnede styrker, samt besidde kontrollen over særlige tjenester og udenrigspolitik.«

Dokumentet siger, at de syriske sider bør indgå aftale om sådanne skridt ved en fremtidig konference, der skal arrangeres af De forenede Nationer, og tilføjer, at reformprocessen ikke ville have Assad på formandsposten, men en kandidat, som alle sider bliver enige om.

Moskva har intensiveret sin diplomatiske indsats for at løse konflikten i Syrien, der har dræbt tusinder og fordrevet millioner, rapporterer Reuters. Under den første forhandlingsrunde i Wien i slutningen af sidste måned sagde Rusland, at det ønskede, at oppositionsgrupper skulle deltage i fremtidige diskussioner, og Rusland udvekslede en navneliste med Saudi-Arabien.

Storbritannien, Tyrkiet og de allierede Golfstater har sagt, at Assad må opgive magten, for at der kan blive fred.

Dokumentet siger, at den syriske opposition, der deltager i den politiske proces, må danne en »forenet delegation« og forud være enige: »De bør være fælles om, at målene må være at forhindre terrorister i at komme til magten i Syrien, så vel som også at [bevare] statens sekulære og demokratiske karakter«, iflg. Reuters.

En vestlig diplomat sagde til Reuters, at de, der er uenige i Ruslands tilgang, arbejdede på at sikre, at teksten ikke ville danne grundlag for forhandlingerne.

Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, sagde, at Rusland ville koncentrere sig om to hovedspørgsmål ved mødet i Wien: »Det første er at systematisere og forstå, hvem, vi bør anse for at være terrorister i Syrien og i regionen, og det andet er at etablere en liste over den repræsentative syriske opposition, der kan føre forhandlingerne med Damaskus.« Zakharova sagde, at de russiske forberedelser til mødet i Wien er »baseret på det dokument, der blev vedtaget den 30. okt.«, det forudgående møde i Wien.

Reuters rapporterer, at dokumentet også siger, at, for en syrisk våbenhvile »må operationer imod ISIL og andre terroristgrupper ekskluderes«. En anden vestlig diplomat sagde, at Moskva ønsker at anvende denne definition til at dække alle oprørsgrupper, ikke kun jihadister som IS og al-Qaedas Nusra Front. »Rusland ønsker, at denne liste skal inkludere alle de grupper, der bekæmper noget som helst andet end Islamisk Stat, så det betyder grupper, der er imod regimet«, sagde diplomaten.

Foto: Talsmand for Det russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova kommenterede Ruslands forberedelser til mødet den 13. nov. i Wien om Syrien, under sin ugentlige pressebriefing.