30. oktober 2025 (EIRNS) – Verden blev sandsynligvis igen midlertidigt reddet af den netop afsluttede række møder, som den amerikanske præsident Donald Trump afholdt i Asien. Mens møderne med Sydkorea og Japan var vigtige, var det mest bemærkelsesværdige Trumps personlige møde med den kinesiske præsident Xi Jinping. Kinas udenrigsministerium udsendte følgende meddelelse: »Den 30. oktober 2025 lokal tid havde præsident Xi Jinping et møde med den amerikanske præsident Donald J. Trump i Busan.

Præsident Xi bemærkede, at under vores fælles ledelse har forholdet mellem Kina og USA generelt været stabilt. Kina og USA bør være partnere og venner. Det er, hvad historien har lært os, og hvad virkeligheden kræver. I betragtning af vores forskellige nationale forhold er vi ikke altid enige, og det er normalt, at de to førende økonomier i verden af og til har gnidninger. Du og jeg står i spidsen for forholdet mellem Kina og USA. I mødet med vind, bølger og udfordringer bør vi navigere gennem det komplekse landskab, holde den rette kurs og sikre, at det gigantiske skib, som forholdet mellem Kina og USA er, sejler støt fremad. Jeg er klar til at fortsætte samarbejdet med dig om at skabe et solidt fundament for forholdet mellem Kina og USA og skabe en sund atmosfære for begge landes udvikling.

U.S. National Public Radio rapporterede: »På flyveturen tilbage til Washington fortalte Trump de medrejsende journalister, at han ville bedømme mødet med Xi ›på en skala fra nul til 10, hvor 10 er det bedste, og jeg vil sige, at mødet var et 12.‹«

I sin tidligere X-besked om mødet sagde Trump blandt andet, at “Kina også har aftalt, at de vil påbegynde processen med at købe amerikansk energi.

Faktisk kan der finde en meget stor transaktion sted vedrørende køb af olie og gas fra den store stat Alaska. Der er på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at dette har forbindelse til de russisk-amerikanske drøftelser den 15. august (og tidligere) om Berings Strædet-tunnelprojektet. Det er imidlertid en helhed af projekter – jernbane, herunder højhastighedstog;

tunnel- og boreprojekter, hvor kineserne har størst erfaring; nye og forbedrede materialer til byggeri; kommunikationsteknologier; og energi/strøm, herunder avanceret atomkraftværksbyggeri af den type, der er antydet af de seneste russiske gennembrud inden for reduktion af kraftværkers størrelse – der definerer det teknologikompleks, som er en forudsætning for den nødvendige »realisering« af Berings Strædet-tunnelprojektet og dets nødvendige udvidelser. På nuværende tidspunkt vil den russiske præsident Vladimir Putin utvivlsomt være blevet orienteret af den ene og muligvis begge præsidenter.

Næsten samtidig udsendte Trump imidlertid, måske som reaktion på det, han fik at vide – eller ikke fik at vide – om betydningen af Ruslands vellykkede test af leveringssystemet til dets Burevestnik-krydsermissil og et lignende vellykket gennembrud med dets undervandsmissil Poseidon, denne erklæring: USA har flere atomvåben end noget andet land. Dette blev opnået, herunder en fuldstændig opdatering og renovering af eksisterende våben, under min første embedsperiode. På grund af den enorme ødelæggelseskraft HADEDE jeg at gøre det, men havde ikke noget valg! Rusland er nummer to, og Kina er et fjernt nummer tre, men vil være lige inden for 5 år.

På grund af andre landes testprogrammer har jeg instrueret krigsministeriet om at begynde at teste vores atomvåben på lige fod. Denne proces vil begynde med det samme.

Virkeligheden er en helt anden. Ingen, bortset fra Nordkorea den  3. september 2017, for otte år siden, har testet et atomvåben siden 1998 – for mere end en generation siden. Trumps senere forsøg på at forklare, hvad han mente, gjorde det hele mere forvirrende i stedet for at afklare det.

Disse lunefulde, vildt afvigende udtalelser antyder, at der er andre kræfter på spil; kræfter, der ofte har britisk oprindelse, og som synes at »pludselig« afspore reelle overvejelser mellem Kina, Rusland og USA. Konsekvenserne ses også i den udtrykkeligt Teddy Roosevelt-inspirerede imperiale politik, der føres over for Mellem- og Sydamerika og Caribien, Afrika og Asien (hvor der netop er dukket nogle diplomatiske løsninger op).

Hvorfor sker dette? Og hvordan kan vi anvende idéen om »modsætningernes sammenfald« til at finde en vej gennem malstrømmen uden at blive afledt fra missionen? For faktisk at forstå, på et højere niveau end blot »Trump«, hvorfor dette sker, kan man se på en anden nylig begivenhed, der fandt sted for mindre end en uge siden i Washington – National Parks Services genindsættelse af statuen af sydstaternes forræder Albert Pike på Judiciary Square.

Her er, hvad økonom og uafhængig præsidentkandidat i 1992, Lyndon LaRouche, sagde om Albert Pike, den juridiske rådgiver for Ku Klux Klan, da LaRouches kampagne argumenterede for fjernelsen af Pike-statuen:

“Se på denne statue et øjeblik. Lad os gå tilbage til den tid, hvor den mand, som denne statue forestiller, levede: general Albert Pike. For at forstå, hvorfor USA er i en sådan uorden i dag – hvorfor vi ikke kun har disse problemer inden for vores nation, men også i vores relationer med resten af verden; hvorfor folk i Washington synes at være ude af stand til enten at erkende problemet eller foreslå effektive løsninger; hvorfor Clinton og Perot, såvel som Bush, ikke viser den mindste forståelse for, hvad vores problem er –må vi gå tilbage til borgerkrigens tid, til den tid hvor den mand, som denne statue forestiller, general Albert Pike, levede: racist, forræder og satanisk afstumpet.

Det faktum, at denne statue har stået i Washington, D.C. nær Højesteret, ved siden af arbejdsministeriets bygning, vedligeholdt på offentlig grund og for offentlige midler, viser, at der er en udbredt korruption og uvidenhed inden for vores regering, hvilket er årsagen til, at vores nuværende problemer fortsætter.”

At statuen af en person, der ikke kun modsatte sig den amerikanske forfatning med vold i den blodigste konflikt i amerikansk historie, men også blev juridisk rådgiver for Ku Klux Klans usynlige imperium, genindsættes i landets hovedstad, er den stærkeste tilkendegivelse af, at der er en dyb misforståelse af den amerikanske forfatnings karakter, som er betegnende for hele vores Kongres, Senat og præsidentembede. For at komme til kilden til denne misforståelse, overvej denne udtalelse fra Lyndon LaRouche fra hans undervisningsvideo fra 1984, »The Power of Labor« (Arbejdskraftens styrke).

“Selvom kun få af jer måske ved det i dag, var det under den gyldne renæssance i Italien, at den vesteuropæiske civilisation først modtog de nye begreber, som med tiden førte til etableringen af vores konstitutionelle republik i USA. To mænd fra det 15. århundredes Italien skiller sig ud fra alle andre: Den første og største af disse mænd fra Italien var tysk af fødsel, kardinal Nicolaus af Cusa. Den største gigant blandt Cusas umiddelbare efterfølgere var Leonardo Da Vinci…

Det mærkelige er, at de fleste af jer har i det mindste en vag idé om Leonardos betydning, men de fleste af jer ved måske intet om Leonardos store, umiddelbare forgænger, en mand, der utvivlsomt var det største geni, det mest universelle og dybsindige sind i de sidste seks hundrede år, og den ene mand, som den moderne europæiske kultur skylder mere end nogen anden personlighed, Nikolaus af Cusa…

»Vi skylder Cusa tak for mange andre ting. For eksempel var det Cusa, der definerede doktrinen om international ret, der regulerer eksistensen af den moderne form for suveræn nationalstatsrepublik. Det var Cusa, der etablerede doktrinen om naturret, idet grundlæggerne af vores konstitutionelle republik kendte til naturretten …«

Pave Leo XIV’s uddybende diskussion i sin jubilæumstale den 25. oktober om Nicolaus af Cusa giver adgang til den ukendte historie om den virkelige oprindelse af De Forenede Stater i den italienske renæssance, og ikke i John Lockes Royal African Society. Få adgang til Nicolaus af Cusas ideer, og man vil få adgang til den begrebsmæssige kraft, der er nødvendig for at drive det amerikanske præsidentielle system gennem Berings Strædet-projektet og Oase-planen for Sydvestasien til en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. På den måde kan vi sikre, at de eneste atomprøvesprængninger, der vil finde sted i den nærmeste fremtid, vil være til design af små atomreaktorer og fælles, avanceret arbejde med atomar fusion, udført af et principbaseret fællesskab styret af »modsætningernes sammenfald«.

‘
Trump og Xi i 2019. Credit: The White House.

Schiller Instituttets franske samarbejdspartner Solidarité & Progrès holder en trænings- og mobiliseringsweekend fra 7. til 11. november 2025.

Online deltagelse lørdag og søndag den 8.-9. 

Lørdag den 8. november inviterer vi dig til en international sammenkomst i Paris.

I denne sammenhæng har vi inviteret repræsentanter fra en delegation fra det Internationale Schiller Institut.

Engagerede borgere og unge fra hele verden vil derefter komme for at forsvare deres vision for den kommende verden og deres løsninger for at opnå fred, og medbringe stemmerne fra Afrika, landene i den Globale Majoritet og alle andre nationer, der kæmper for folks sande frigørelse, for fred, solidaritet og fremskridt for alle.

For at opnå dette må Frankrigs sande frihedskæmpere samles og forene deres kræfter for at stoppe krigen. Ved at organisere en fredsbevægelse med frihedskæmpere fra andre nationer, patrioter og verdensborgere kan vi opbygge en arkitektur for gensidig udvikling og sikkerhed, det Charles de Gaulle kaldte »détente, entente og samarbejde«. Denne afgørende udfordring vil være kernen i debatterne i løbet af disse dage – at definere en fremtid for vores land og for hele menneskeheden.

Fra kl. 9.30 om morgenen og frem til kl. 19.30 om aftenen afholdes der tre rundbordsdiskussioner for at præsentere køreplanen for denne mobilisering og diskutere den med jer.

Dagen før, fredag den 7. november, afholdes generalforsamlingen for partiet Solidarité & Progrès i Clichy (92).

Søndag den 9. november arrangerer vi en »kadreskole« for at udforske de emner, der blev diskuteret på lørdagens konference, mere indgående, efterfulgt af to dages aktivisme i Paris og omegn. Det handler om at kombinere handling og ideer!

Vi inviterer dig til at tilmelde dig nu, så du kan være den første til at få at vide, når tiden kommer, det nøjagtige program og sted for denne konference og de arrangementer, der arrangeres omkring den.

Og tøv ikke med at fortælle dine venner og familie om denne begivenhed!

Programmet i detaljer:

Fredag den 7. november, kl. 19.00 til 21.30, Clichy-la-Garenne

Solidarité & Progrès generalforsamling i Clichy-la-Garenne (92).

Lørdag den 8. november, kl. 9.30-20.30, Paris 13. arrondissement

International konference med 3 rundbordsdiskussioner:

Offentligt, åben for alle.

Formiddag fra kl. 9.30 til 13.00:

Svar på folkets opråb

Ordstyrer:

• Sébastien PERIMONY

Talere:

• Jacques CHEMINADE – formand for Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Vores kandidater til lovgivende forsamlinger med Solidarité et Progrès (Frankrig)
• Diane SARE – aktivist i LaRouche-organisationen. Tidligere kandidat til det amerikanske senat i staten New York (USA)

Jacques Cheminade vil opfordre til mobilisering mod den militær-finansielle besættelse af Frankrig sammen med vores kandidater til lovgivende forsamlinger og Diane Sare, tidligere kandidat til det amerikanske senat. I deres taler og under en spørgerunde med publikum vil de tage fat på dette væsentlige spørgsmål: Hvordan kan vi »reagere på folkets opråb« og den uro, der i dag er ved at opstå i form af massestrejker i Frankrig og andre steder?

Eftermiddag fra kl. 15.00 til 17.50

Afrikas frigørelse og det globale flertal, en udfordring for Europa

Musikalsk introduktion: sangen Nkosi Sikelel’ iAfrika fremført af Schiller Instituttets kor

Ordstyrer:

• Sébastien PERIMONY

Talere:

• International gæst
• Princy MTHOMBENI (video) – Grundlægger af Africa4Nuclear, specialist i atomenergi (Sydafrika)
• Filomène EBI N’GODO (video) – Doktor i internationale relationers historie, professor og forsker ved Alassane Ouattara Universitet (Elfenbenskysten)
• Zenobita MAGANGA – Aktivist for fred og Den Demokratiske Republik Congos sag (Den Demokratiske Republik Congo)
• Dora MUANDA (video) – Direktør for Videnskabs- og Teknologiuge (Den Demokratiske Republik Congo)
• Chekaraou Halidou Namaiwa (video) – Panafrikanist (Niger)
• Mariano Nguema ESONO MEDJA – Professor i internationale relationer ved Det Nationale Universitet i Ækvatorialguinea (Ækvatorialguinea)
• Odile MOJON – Repræsentant for Schiller Instituttet (Frankrig)

Flere af vores internationale gæster, ledere (politikere, historikere, videnskabsfolk) og vores partnere fra Schiller Instituttet vil vise, hvordan man kan forestille sig fremtiden og frigørelsen af Afrika og den globale majoritet, hvilket vil sikre en radikal ændring i Europas og Vestens politik. De vil vise, hvordan sidstnævnte må påtage sig deres ansvar for at opbygge en ny arkitektur for sikkerhed og gensidig udvikling. En arkitektur, der i dag tager form omkring strukturerne i win-win-relationer, som blandt andet er udmøntet af BRIKS og Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Aften fra kl. 18.10 til 20.00

Unge fra hele verden for fred og gensidig udvikling

Ordstyrer :

• Odile MOJON

Talere:

• Chérine Sultan – Repræsentant for partiet Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Carolina Dominguez – Repræsentant for Schiller Institute Youth Movement (Mexico)
• Daniel Burke – Repræsentant for LaRouche Organization (USA)
• Jose Vega – Kandidat til den amerikanske kongres i Bronx med LaRouche Organization (USA)
• Megan Dobrodt – Repræsentant for Schiller Institute (USA)

I dialog med vores internationale gæst og Jacques Cheminade.

Repræsentanter og unge aktivister fra Solidarité & Progrès og Schiller International Institute, der kommer fra flere kontinenter, vil præsentere deres rekrutterings- og uddannelsesarbejde for andre unge, politikere og institutionelle ledere i deres respektive lande. Uanset om de er kandidater til valg, forskere inden for fysisk økonomi eller engagerede i at fremme en dialog mellem civilisationer og en universel opdagelseskultur, vil deres engagement i at opbygge et nyt økonomisk system, der sigter mod fred og gensidig udvikling af folkeslagene, være den røde tråd gennem den afsluttende rundbordsdiskussion på vores uddannelses- og mobiliseringsdag. De vil blive opfordret til at stille spørgsmål til de andre talere og besvare spørgsmål fra publikum i en ånd af inspiration og gensidig forståelse.

Aften fra kl. 20.15 til 21.00: Musikalsk øjeblik

Koncert

Kunstnerpræsentationer af Johanna CLERC, korleder for Rebel Canto-koret

• Feride GILLESBERG – Operasanger, Schiller Instituttet (Danmark)
• Leena MALKKI – Operasanger (Sverige)

Søndag 9. november, kl. 10.00-20.30, Clichy-la-Garenne

Politisk uddannelsesdag

I lyset af truslen om en finansiel krise og atomkrig vil søndagen være helliget politisk uddannelse for at mobilisere os. En »ledelsesskole« for alle. For de unge og de mest motiverede blandt jer. Hvad er den fysiske økonomi, og hvorfor skal vi studere og undervise i den? Hvad betyder en kultur for liv og opdagelse? Hvordan kan vi gøre det muligt for alle at udvikle deres kreativitet og bruge den som et redskab til det fælles bedste? Hvad kunne en kultur for skønhed og sandhed være? Vi vil besvare disse spørgsmål gennem en række præsentationer samt flere klassiske musikkoncerter i løbet af dagen. Frokost og kaffepause er inkluderet!

Formiddag fra kl. 10.00 til 12.30:

Redegør for Lyndon LaRouches videnskab om fysisk økonomi ved at udforske begrebet om grundlæggende opdagelse gennem den videnskabelige metode hos store tænkere som Pierre Fermat og Georg Cantor

• International gæst
• Sébastien DROCHON – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Yoan DELHOTAL – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Jason ROSS – LaRouche Organization (USA)
• Benoît Odille – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)

Eftermiddag fra kl. 13.30 til 17.30:

Udforsk den sande politiske og revolutionære natur af tanken i kunst, kultur og historie gennem studiet af værker af store genier som Rembrandt, Rabelais, Shakespeare, Schiller og mange andre. Lad dig inspirere af Ludvig XI og Mazarin om de store principper, de indførte for at ændre historiens gang.

• Internationale gæster
• Jacques CHEMINADE – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Karel VEREYCKEN – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Megan DOBRODT – Schiller Instituttet (USA)
• Kynan THISLETHWAITE – Schiller Instituttet (USA)
• Rémi LEBRUN – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)
• Johanna CLERC – Solidaritet & Fremskridt (Frankrig)

Aften fra kl. 18.30 til 20.30: Musikalsk øjeblik

Oplev skønheden gennem klassiske musikværker fremført af vores professionelle musikere og aktivister.

Kunstnerpræsentationer af Johanna CLERC, korleder for Rebel Canto-koret

• Schiller Instituttets Kor – Schiller Institute International
• Feride GILLESBERG – Operasanger, Schiller Instituttet (Danmark)
• Leena MALKKI – Operasanger (Sverige)

Mandag 10. november – tirsdag 11. november

Aktivismens dage. Tanker og handling!

Mandag 10. november og tirsdag 11. november vil være tilegnet aktivisme. Der vil blive opstillet informationsstande med løbesedler i gaderne i Paris og i hele Ile-de-France-regionen. Alle borgere, der ønsker at handle og engagere sig, er velkomne! Vores erfarne aktivister vil være til stede for at guide dig gennem denne spændende oplevelse.

Dennis Small Eirns

25. oktober 2025

Heldigvis for menneskeheden er det ikke de aktuelle begivenheder, der finder sted over uger og måneder, som bestemmer historien. Det er snarere historiens dynamiske forløb, der er formet af samfundets underliggende kulturelle og filosofiske synspunkter, der definerer forløbet af det, der normalt betragtes som »aktuelle begivenheder«. Lyndon LaRouche understregede ofte dette punkt og gjorde det til et centralt element i den efterretningsvirksomhed han oprettede, Executive Intelligence Review.

I forfatterens taksigelse i sin bog fra 1983, There Are No Limits to Growth, forklarede LaRouche sin tankegang:

“Nyhedstjenestens funktion adskilte sig mest markant fra de fleste førende nyhedsmagasiner på to punkter. Det redaktionelle standpunkt var det samme som det, der blev indtaget i det 15. århundrede, den gyldne renæssances humanisme; det standpunkt der var karakteriseret af Leibniz og, mere eller mindre effektivt, af Dr. Benjamin Franklin.

Tilgangsmetoden for aktuelle begivenheder har været at lægge vægt på dybtgående historiske studier af den politiske og intellektuelle historie for den generelle befolkning og de fraktioner, der eksisterer inden for hvert specialistområde.

… Almindelig daglig erfaring, selv over flere generationer, er ikke et kompetent sæt empiriske beviser, hvorfra man kan udlede de faktiske, dybere love for menneskelig adfærd. For at forstå de aktuelle udviklinger i en verden, der i dag er domineret af europæisk kultur, er det mere eller mindre uundværligt at kende den interne historie for denne europæiske kultur over en periode på cirka 2.500 år.”

Det er ud fra dette synspunkt, at vi henleder læserens opmærksomhed på den dybere betydning af den tale, som pave Leo XIV holdt den 25. oktober for en skare på omkring 10.000 pilgrimme fra 93 lande, der var samlet på Peterspladsen i Vatikanstaten i anledning af jubilæumsaudiencen. Paven fokuserede sin tale på bidragene fra kardinal Nikolaus af Cusa i det 15. århundrede, »en kardinal, der stadig er lidet kendt i dag«, indrømmede paven. Han fremhævede Cusas centrale begreb om sammenfaldet af modsætninger og understregede dets enorme betydning for i dag.

Paven talte indtrængende om »en anden urolig tid, det 15. århundrede«, hvor »mange af hans [Cusas] samtidige levede i frygt, andre greb til våben og forberedte nye korstog«. Cusa »troede imidlertid på menneskeheden. Han forstod, at der er modsætninger, som skal holdes sammen«. Paven opfordrede: »Lad os blive et folk, hvor modsætninger bringes i enhed«; selvom det ikke eksisterer, må vi med Cusa »håbe på det, der endnu ikke ses«, en fremtid, der er menneskets værdighed værdig.

Pavens ord var vise og meget nødvendige. Men for fuldt ud at forstå den revolutionære karakter – og betydningen for menneskehedens overlevelse – af Cusas begreb om modsætningers sammenfald, er den seriøse læser og politiske aktivist nødt til at vende sig mod Lyndon LaRouches omfattende skrifter om emnet – for eksempel hans For Today’s Young Adults: Kepler & Cusa, og til Schiller Instituttets igangværende arbejde under ledelse af Helga Zepp-LaRouche, der selv er en anerkendt Cusa-forsker. For eksempel forklarede Zepp-LaRouche i en artikel fra 25. april 2020, The LaRouche Legacy Foundation:

“Han [Cusa] udviklede en tankegang, som han var meget bevidst om, og han sagde: ›Jeg siger nu noget, som intet menneske nogensinde har tænkt før‹, og det var princippet om coincidentia oppositorum. Dette er idéen om, at det Ene har en højere værdi og større betydning end de Mange, og at det menneskelige sind altid kan overvinde modsætninger ved at udvikle et niveau af fornuft på et højere plan, som anviser en måde at løse problemer, der ikke var løselige på det lavere plan.”

En fremragende anvendelse af netop denne tankegang er LaRouche-bevægelsens mangeårige fremme af Berings Strædet-tunnelprojektet, som fysisk vil forbinde USA og Rusland og sætte begge nationer på en vej mod gensidigt fordelagtigt økonomisk og strategisk samarbejde i stedet for konfrontation. Den 22. oktober afholdt EIR en historisk international konference om netop dette emne.

I weekenden ankom Kremls særlige udsending, Kirill Dmitriev, til Miami for at mødes med sin amerikanske modpart, Steve Witkoff, for at forsøge at få fredsforhandlingerne mellem de to lande tilbage på sporet. Dmitriev gentog sin fulde støtte til at projektere Berings Strædet-projektet i interviews med de amerikanske toneangivende tv-netværk CNN og Fox News:

»Det er ikke kun at projektere; men når de politiske vanskeligheder er overvundet, tror vi, at der kan opstå et omfattende økonomisk samarbejde, og dette økonomiske samarbejde kan danne grundlag for et fredeligt forhold mellem Rusland og USA. Og vi har brug for det grundlag, fordi hele verdens sikkerhed afhænger af det.«

Nicholas af Cusa ville være enig og bifalde det.

Billede: offentlig domæne

Ikke korrekturlæst

22. oktober 2025 (EIRNS) – Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, fremsatte følgende bemærkninger ved dagens EIR-arrangement: »Beringstrædet-tunnelprojektet kan indlede en ny æra med fred gennem udvikling.«

Helga Zepp-LaRouche: Hej til jer alle. Jeg må sige, at det er en stor glæde for mig at tale om Beringstrædet tunnelen, for i modsætning til mange kynikere, der kun ser dollartegn for deres øjne og tror, at dette vil føre til et enormt investeringspotentiale – hvilket det uden tvivl vil – tror jeg på et mere grundlæggende niveau, at realiseringen af Beringstrædet tunnelen potentielt og meget sandsynligt er svaret på, om vi får krig eller fred. For hvis vi kan nå til enighed mellem de to største atommagter i verden om at erstatte konfrontation med samarbejde – til gavn ikke kun for disse to lande, men for alle lande i verden – kan det være det vendepunkt, der markerer afskeden med det nuværende, ekstremt farlige øjeblik i historien.

Hvad vi skal gøre med Beringstrædet, er ligetil. Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, promoverede allerede opførelsen af Beringstrædet Tunnelen så tidligt som i 1978, hvor han begyndte at nævne og skrive om den. Senere deltog han i en meget vigtig konference i SOPS, Det Russiske Råd for Studier af Produktive Kræfter – en fælles institution under Det Russiske Videnskabsakademi og det russiske ministerium for økonomisk udvikling. Han præsenterede et papir om emnet, og også hr. Razbegin, som jeg hermed hilser meget hjerteligt velkommen, deltog samme år i en konference, vi afholdt med Schiller Instituttet i den tyske by Kiedrich, hvor han bidrog med et vigtigt papir.

Det stod hele tiden klart for os, at forbindelsen mellem Amerika og det eurasiske kontinent ville åbne en afgørende akse i det, vi senere udarbejdede som rapporten »Den nye Silkevej bliver Verdenslandbroen«, der præsenterede idéen efter, at præsident Xi Jinping i 2013 i Kasakhstan havde annonceret Den Nye Silkevej som Kinas vigtigste projekt. Vi offentliggjorde denne undersøgelse om Verdens Landbroen – idéen om, at vedvarende infrastrukturudvikling i sidste ende åbner alle kontinenter gennem et netværk af korridorer, tunneler og broer, så hele verden bliver forbundet. Hvis man bygger Beringstrædet Tunnelen, vil man inden for få år kunne rejse med hurtigtog fra den sydlige spids af Argentina eller Chile hele vejen op gennem Latinamerika, via Mellemamerika, Nordamerika, Canada og Alaska, gennem tunnelen til Sibirien og videre ad Den Transsibiriske Jernbane, under Gibraltar, og til sidst ende ved Kap Det Gode Håb i Afrikas sydligste punkt. Naturligvis vil hele Eurasien blive forbundet gennem et tilsvarende net af korridorer og højhastigheds systemer.

Derfor mener jeg, at opførelsen af Beringstrædet Tunnelen – diskuteret siden det 19. århundrede og en visionær idé for mange, herunder Khrusjtjov, Kennedy og andre – vil åbne et nyt kapitel i menneskehedens historie. Det skyldes, at idéen ikke blot er en transport linje fra Alaska til den sibiriske kyst, en linje fra A til B, men selve kernen i korridor tænkningen. Det betyder for eksempel, at der på russisk side skal bygges omkring 4.000 km højhastighedsbane og omkring 2.000 km på canadisk og alaskansk side. Men det bliver kun én arterie i en bredere korridor, som også omfatter motorveje, energiproduktion og -distribution, telekommunikation osv. Grundlæggende åbner man de store områder i Nordamerika – i Canada og Alaska – og på russisk side i Fjernøsten, hvor store dele stadig er under permafrost, men hvor man kan finde alle elementer i Mendelejevs periodiske system. Hvis disse områder åbnes med den infrastruktur-tæthed, man normalt kun finder langs floder eller kystlinjer, kan produktiviteten i disse landmasser i sidste ende blive på niveau med de industrielle centre i verden i dag.

Det er også svaret på spørgsmålet om, hvem der skal betale for det. Nogle eksperter – hvoraf enkelte taler om kort tid – har påpeget, at projektet kan tjene sig selv ind på kun ca. 15 år. Elon Musk, som har meddelt, at hans boremaskiner faktisk kan være de instrumenter, der skaber denne tunnel, har sagt, at den kan bygges på otte år for 8 milliarder dollars. Men det potentiale for økonomisk produktivitet og velstand, den åbner for, er gigantisk. Det er sandsynligvis det største infrastrukturprojekt nogensinde, fordi konsekvenserne er enorme for alle lande, der i dag er fattige på råstoffer og energi, men som kan deltage. I de seneste år har præsident Putin og andre inviteret lande til at deltage i Vladivostok Economic Forum, fordi investeringerne i udviklingen af dette område er så store, at der er plads til alle, som vil være med.

Jeg ser det som en utrolig vigtig udvikling, og – som sagt – med et fredsskabende aspekt. Man kan se det på den debat, der raser i vestlige medier netop nu. Præsident Trump blev spurgt om projektet på en pressekonference og sagde, at det måske ikke sker, at han mødes med præsident Putin i Budapest i slutningen af måneden. Medierne erklærede straks, at projektet var dødt. De gengav ikke fortsættelsen af hans sætning, hvor han sagde, at ting sker meget hurtigt, så han ikke ved, hvad der vil ske; at man ville blive informeret inden for to dage. Udenrigsminister Lavrov sagde, at samtalerne fortsætter med udenrigsminister Rubio. Der er ingen tegn på, at projektet er aflyst, men de vestlige medier gik i fuld hysterisk dækning og udråbte det som afsluttet. Det er helt forkert, og jeg tror, det vil vise sig at være fuldstændig latterligt.

Konteksten bliver naturligvis tydeligere, når man lytter til, hvad chefen for den russiske udenrigsefterretningstjeneste, Sergey Naryshkin, sagde: at Rusland har beviser for, at NATO-landene fuldt ud forbereder sig på krig mod Rusland, og at de er i gang med en kampagne for at overbevise deres befolkninger om, at en sådan krig er uundgåelig.

Jeg kan kun bekræfte, at mediekampagnerne i Tyskland er helt utrolige, og forsvarsminister Pistorius siger, at Tyskland skal være klar til krig – det er, efter min mening, helt forkert. Men jeg er overbevist om, at hvis Beringstrædet Tunnelen besluttes og bygges, vil historiens momentum være på fredsmagernes side, og det vil i sidste ende påvirke alle, også europæerne.

Jeg vil tilføje et lille håb om, at Europa ikke forbliver fjendtligt indstillet, men erkender, at dets egne interesser ligger i at deltage i projektet – ikke mindst fordi navnet Bering tilhører en dansker, Vitus Jonassen Bering (1681-1741), som af Peter den Store fik til opgave at lede den første Kamchatka-ekspedition for at undersøge og kortlægge, om Rusland var forbundet med Amerika. Han udarbejdede faktisk utroligt præcise kort, og derfor bærer Beringstrædet hans navn. Lad os tage det som et lille, håbefuldt tegn på, at også Europa vil indtage en positiv holdning. Jeg vil slutte her og blot udtrykke min store optimisme for dette perspektiv.

Afsluttende bemærkninger

Tak til alle talerne. Jeg har også lært meget. Én ting, som Dr. Spencer sagde, gjorde mig meget bekymret: at AI og atomvåben ikke kan eksistere side om side. Det er en skræmmende tanke. Husk, at Israels angreb på Iran i juni var baseret på oplysninger fra et AI-program fra Palantir, som blev givet til Det Internationale Atomenergiagentur, og som dannede grundlag for vurderingen af den såkaldte status for iranske atomvåben. Fem dage senere blev oplysningerne trukket tilbage, fordi de viste sig at være falske – de byggede ikke på fakta, men på en algoritme – og skaden var sket. Her var der kun tale om konventionelle våben; forestil jer, hvis atomvåben havde været involveret. Denne episode understreger den absolutte nødvendighed af at skifte kurs.

Denne vision er også vigtig i lyset af den tyske økonom Friedrich List – som i øvrigt påvirkede grev Witte og mange andre, og hvor Rusland har en vis tradition. Han mente, at hvis infrastrukturen med tiden voksede til et planetarisk netværk, der forbandt alle kontinenter og lande, ville det danne grundlag for en fuldstændig ændring i folks mentalitet og konsolidere verdensfreden. Det er præcis, hvad idéen om Verdenslandbroen står for. I begyndelsen tænker folk altid: »Åh, man kan ikke køre med jernbane hurtigere end 30 km/t, ellers dør alle af et hjerteanfald.« I dag bygger man maglev-tog i Kina, der kører 600 km/t, og der planlægges banesløjfer, der kan nå 1.000 km/t. Infrastruktur, der forbinder mennesker og ændrer mentaliteten ved at få os til at vokse sammen som én menneskehed, kan overvinde geopolitikken og få os til at forstå, at vi virkelig sidder i samme båd. Beringstrædet Tunnelen er et vigtigt skridt i den retning. Måske bør vi fortsætte denne diskussion om nogle uger eller måneder og forhåbentlig udbrede den bredt, så flere kan støtte den.

af Jason Ross

eir.news den 20. oktober 2025

Mens verden bevæger sig mod enten geopolitisk splittelse eller løftet om samarbejdsbaseret udvikling, står Berings Strædet-tunnelen som en potentiel bro, ikke kun mellem kontinenter, men også mellem civilisationer. At forbinde Eurasien med Amerika gennem en forbindelse mellem Rusland og Alaska har begejstret tænkere i over et århundrede og blev endda direkte godkendt af zar Nikolaj II i 1906. Principperne bag Bering-projektet går ud over beton, stål og skinner. Det er en vision om fred gennem udvikling: nationer forbundet af et fælles mål, ikke adskilt af rivalisering.

Tunnelen vil forankre Verdenslandbroen, der forbinder New York med Shanghai, Paris med Buenos Aires og Dakar med Moskva gennem sammenhængende jernbane- og udviklingskorridorer. Og den kan være katalysator for en moralsk revolution i internationale relationer, hvor nulsums-konkurrence erstattes af fælles fremskridt. Projektet, i forbindelse med en global Glass/Steagall-tilgang, ville flytte globale investeringer til produktiv udvikling og vende den afindustrialisering, der nu ses i store dele af Europa og Nordamerika.

I april 2007 samledes flere hundrede mennesker i Moskva til en konference med titlen »Megaprojekter i det østlige Rusland: En transkontinental transportforbindelse mellem Eurasien og Amerika via Berings Strædet.« To amerikanere, der seriøst havde støttet projektet, den tidligere amerikanske indenrigsminister og guvernør i Alaska Walter J. Hickel og Lyndon LaRouche, der havde opfordret til forbindelsen siden 1978, deltog. Hickel for at tale til konferencen personligt, og Lyndon LaRouches skriftlige bemærkninger blev leveret af en talsmand personligt. En rapport om konferencen findes i forår/sommerudgaven 2007 af 21st Century Science & Technology.

Da idéen igen er blevet genstand for offentlig debat, afholder (EIR) et seminar kl. 10.00 ET (16.00 dansk tid) den 22. oktober med eksperter inden for ingeniørvidenskab, økonomi og diplomati. Detaljer findes her.

Kirill Dmitrievs virale opfordring til kreativt engagement, Elon Musks bemærkninger om Alaskas og Ruslands nærhed samt fornyet interesse for tidligere gennemførlighedsundersøgelser foretaget af det tyske tunnelbyggerfirma Herrenknecht og det kinesiske ingeniørakademi har genoplivet offentlighedens entusiasme. Herrenknecht, hvis tunnelboremaskiner forbandt Europa og Asien gennem Bosporus (Eurasien-tunnelen, åbnet i 2016), bekræftede, at projektet er »fuldstændig gennemførligt med nutidens teknologi«. Da denne vurdering kommer fra det firma, der i øjeblikket er ansvarlig for Europas mest ambitiøse tunnelprojekter, herunder Brenner-basistunnelen og den planlagte forbindelse mellem Gibraltar og Marokko, har den stor vægt. Men gennemførligheden er ikke længere det vigtigste spørgsmål. Det der betyder noget nu er, om nationerne har modet til at handle på det.

Denne diskussion kan ikke forblive begrænset til ingeniører, investorer og politikere. Berings Strædet udfordrer os alle til at tænke anderledes om menneskeheden som helhed: Vores art er unik blandt alle levende væsener gennem vores evne til at opdage, bygge og forbinde, ikke til at dominere.

I samme uge, hvor landene i FN genoptager kampen for at afskaffe kolonialisme i alle dens former, og hvor den tyske industri opfordrer til et nyt udviklingspartnerskab med Afrika, tilbyder Berings-projektet en konkret vej frem.

Tunnelen og udviklingskorridorerne er fysisk og moralsk infrastruktur, en platform for opbygningen af en virkelig menneskelig fremtid.

20. oktober 2025 (EIRNS) – Onsdag den 22. oktober 2025 16:00 dansk tid.

Onsdag den 22. oktober afholder Executive Intelligence Review en international rundbordsdiskussion om de strategiske implikationer af Berings Strædet-tunnelprojektet, som i løbet af de seneste 48 timer er kommet i fokus i forholdet mellem USA og Rusland på grund af indlæg på sociale medier fra Kremls særlige udsending Kirill Dmitriev, der opfordrer til et fælles byggeri af en sådan »Putin-Trump-tunnel«, og den amerikanske præsident Donald Trumps kommentar som svar, at han fandt forslaget »interessant« og at han ville overveje det.

Den russiske præsident Vladimir Putin og Trump skal mødes i Budapest, Ungarn, i slutningen af oktober for at fortsætte deres forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine, og Dmitrievs forslag kan meget vel være på dagsordenen.

Dmitriev afslørede i dag i et indlæg på sociale medier, at »vi for seks måneder siden påbegyndte en gennemførligheds-undersøgelse af tunnelen mellem Rusland og Alaska« – dvs. omkring april 2025, eller fire måneder før det historiske topmøde mellem Putin og Trump i Alaska den 15. august.

Læserne vil huske, at umiddelbart før dette topmøde, den 11. august, havde Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche udsendt en hasteerklæring: »Zepp-LaRouche opfordrer præsidenterne Trump, Putin og Xi: Berings Strædet-tunnelprojektet er den perfekte politik for at undgå krig.« I dette dokument opfordrede Zepp-LaRouche Putin og Trump til, “når I mødes i Alaska den 15. august … at I kunne blive enige om at bygge en korridor over Berings Strædet og med dette jernbane- og tunnelprojekt at forene jernbanesystemerne i Eurasien med dem i Amerika. Dette projekt ville åbne op for udnyttelsen af de enorme uudnyttede ressourcer i Sibirien samt de amerikanske arktiske ressourcer af olie, gas, alle former for ædle metaller og ferskvand … [Det] kunne blive det perfekte program til at undgå krig og i høj grad øge verdens velstand.» Zepp-LaRouche forklarede, at «Berings Strædet-tunnelprojektet er blevet undersøgt og fremmet i årtier af førende videnskabelige og politiske personligheder i USA, Rusland og Kina,” herunder hendes afdøde mand, den berømte fysiske økonom Lyndon LaRouche.

Denne opfordring den 11. august indeholdt et 21-siders tillæg med historisk dokumentation af Berings Strædet-tunnelprojektet, som er blevet offentliggjort gennem årene af EIR.

Men det strategiske potentiale i dette initiativ rækker endnu længere end topmødet mellem Trump og Putin. Trump vil sandsynligvis også mødes med den kinesiske præsident Xi Jinping i samme periode. Begge præsidenter vil være i Sydkorea omkring den 30. oktober, hvor APEC-topmødet er planlagt til at finde sted fra den 31. oktober til den 1. november. Den amerikanske finansminister Scott Bessent vil mødes med den kinesiske vicepremierminister He Lifeng i Malaysia om cirka en uge for at se, om der kan opnås tilstrækkelig enighed om handel og andre spørgsmål til at gøre et sådant topmøde muligt.

Kina har i årtier været en ivrig fortaler for Berings Strædet-tunnelprojektet og vil drage direkte fordel af det. Det ville være helt logisk at flytte forholdet mellem USA og Kina væk fra den blindgyde, som toldkrigen udgør, og over på en vej med samarbejde om et sådant projekt.

Desuden tilbyder LaRouches Oase-plan for Mellemøsten en lignende tilgang til fred gennem udvikling for at løse kriserne i denne krigshærgede region.

Det russiske nyhedsbureau TASS henvendte sig i dag til Zepp-LaRouche for at få en vurdering af betydningen af de seneste udviklinger. »Det er indlysende for præsident Trump, at en normalisering af forholdet mellem USA og Rusland vil åbne enorme muligheder for at udvikle det økonomiske samarbejde mellem de to lande,« sagde Zepp-LaRouche til TASS. »Det mest imponerende [ projekt] ville være ›Putin-Trump-tunnelen‹, som, som Kirill Dmitriev, administrerende direktør for Russian Direct Investment Fund, bemærkede på sociale medier, ville blive en 112 km lang forbindelse mellem Amerika og Afro-Eurasien på tværs af Berings Strædet… Putin-Trump-tunnelen ville være den ideelle legemliggørelse af begrebet ›fred gennem udvikling‹.«

Bekræftede talere:

• Helga Zepp-LaRouche (Tyskland), chefredaktør for EIR

• Scott Spencer (USA), chefprojektrådgiver, InterContinental Railway

• Prof. Enzo Siviero (Italien), direktør, eCampus University, Italien; vicepræsident, Réseau Méditerranéen des Écoles d’Ingénieurs

• Dr. Alexander Bobrov (Rusland), ph.d. i historie, leder af afdelingen for diplomatiske studier ved Institut for Strategiske Studier og Prognoser, RUDN Universitet (Folkenes Venskabsuniversitet)

Andre eksperter vil blive annonceret.

Mvh. Med venlig hilsen

Michelle

mich.ras@hotmail.com

Dennis Small EIRNS

18. oktober 2025

Onsdag den 22. oktober afholder Executive Intelligence Review en international rundbordsdiskussion om de strategiske implikationer af Berings Strædet-tunnelprojektet, som i løbet af de seneste 48 timer er kommet i fokus i forholdet mellem USA og Rusland på grund af indlæg på sociale medier fra Kremls særlige udsending Kirill Dmitriev, der opfordrer til et fælles byggeri af en sådan »Putin-Trump-tunnel«, og den amerikanske præsident Donald Trumps kommentar som svar, at han fandt forslaget »interessant« og at han ville overveje det.

Den russiske præsident Vladimir Putin og Trump skal mødes i Budapest, Ungarn, i slutningen af oktober for at fortsætte deres forhandlinger om at afslutte krigen i Ukraine, og Dmitrievs forslag kan meget vel være på dagsordenen.

Dmitriev afslørede i dag i et indlæg på sociale medier, at »vi for seks måneder siden påbegyndte en gennemførligheds-undersøgelse af tunnelen mellem Rusland og Alaska« – dvs. omkring april 2025, eller fire måneder før det historiske topmøde mellem Putin og Trump i Alaska den 15. august.

Læserne vil huske, at umiddelbart før dette topmøde, den 11. august, havde Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche udsendt en hasteerklæring: »Zepp-LaRouche opfordrer præsidenterne Trump, Putin og Xi: Berings Strædet-tunnelprojektet er den perfekte politik for at undgå krig.« I dette dokument opfordrede Zepp-LaRouche Putin og Trump til, “når I mødes i Alaska den 15. august … at I kunne blive enige om at bygge en korridor over Berings Strædet og med dette jernbane- og tunnelprojekt at forene jernbanesystemerne i Eurasien med dem i Amerika. Dette projekt ville åbne op for udnyttelsen af de enorme uudnyttede ressourcer i Sibirien samt de amerikanske arktiske ressourcer af olie, gas, alle former for ædle metaller og ferskvand … [Det] kunne blive det perfekte program til at undgå krig og i høj grad øge verdens velstand.» Zepp-LaRouche forklarede, at «Berings Strædet-tunnelprojektet er blevet undersøgt og fremmet i årtier af førende videnskabelige og politiske personligheder i USA, Rusland og Kina,” herunder hendes afdøde mand, den berømte fysikøkonom Lyndon LaRouche.

Denne opfordring den 11. august indeholdt et 21-siders tillæg med historisk dokumentation af Berings Strædet-tunnelprojektet, som er blevet offentliggjort gennem årene af EIR.

Men det strategiske potentiale i dette initiativ rækker endnu længere end topmødet mellem Trump og Putin. Trump vil sandsynligvis også mødes med den kinesiske præsident Xi Jinping i samme periode. Begge præsidenter vil være i Sydkorea omkring den 30. oktober, hvor APEC-topmødet er planlagt til at finde sted fra den 31. oktober til den 1. november. Den amerikanske finansminister Scott Bessent vil mødes med den kinesiske vicepremierminister He Lifeng i Malaysia om cirka en uge for at se, om der kan opnås tilstrækkelig enighed om handel og andre spørgsmål til at gøre et sådant topmøde muligt.

Kina har i årtier været en ivrig fortaler for Berings Strædet-tunnelprojektet og vil drage direkte fordel af det. Det ville være helt logisk at flytte forholdet mellem USA og Kina væk fra den blindgyde, som toldkrigen udgør, og over på en vej med samarbejde om et sådant projekt.

Desuden tilbyder LaRouches Oase-plan for Mellemøsten en lignende tilgang til fred gennem udvikling for at løse kriserne i denne
krigshærgede region.

Det russiske nyhedsbureau TASS henvendte sig i dag til Zepp-LaRouche for at få en vurdering af betydningen af de seneste udviklinger. »Det er indlysende for præsident Trump, at en normalisering af forholdet mellem USA og Rusland vil åbne enorme muligheder for at udvikle det økonomiske samarbejde mellem de to lande,« sagde Zepp-LaRouche til TASS. »Det mest imponerende [ projekt] ville være ›Putin-Trump-tunnelen‹, som, som Kirill Dmitriev, administrerende direktør for Russian Direct Investment Fund, bemærkede på sociale medier, ville blive en 112 km lang forbindelse mellem Amerika og Afro-Eurasien på tværs af Berings Strædet… Putin-Trump-tunnelen ville være den ideelle legemliggørelse af begrebet ›fred gennem udvikling‹.«

Af Carl Osgood

7. oktober 2025 (EIRNS)  Den amerikanske præsident Donald Trump fortalte den 6. oktober journalister i Det Hvide Hus, at han »på en måde har truffet en beslutning« om at sælge Tomahawk-krydsermissiler til Europa, så de kan leveres til Ukraine. [Disse missiler, med en rækkevidde på 2.500 km (1.550 miles), kan nå langt ind i det europæiske Rusland, kræver amerikansk teknisk ekspertise for at kunne affyres og er trods deres alder pålideligt dødbringende. De kan bære atomvåben. Hvis de opstilles i Ukraine, vil det udgøre en direkte krigsførelse mellem USA og Rusland. Trump sagde, at han vil vide, hvad ukrainerne planlægger at gøre med missilerne, før han leverer dem. »Hvor de sender dem hen, det må jeg vel spørge om. Jeg vil stille nogle spørgsmål. Jeg ønsker ikke at se en optrapning,« sagde han.

En ukrainsk embedsmand og en kilde tæt på den ukrainske regering fortalte Axios, at de ikke vidste, hvad Trumps beslutning var. Kilden tæt på den ukrainske regering sagde, at embedsmænd i Trump-administrationen i de seneste uger havde udtrykt bekymring over, om USA ville være i stand til at kontrollere Ukraines brug af missilerne, efter at de var blevet købt og betalt af NATO-landene.

Axios bemærker, at den russiske præsident Vladimir Putin har advaret mod, at USA leverer Tomahawk-missiler til Ukraine, og understreget, at Ukraine ikke kan bruge missilerne uden direkte deltagelse fra USA, hvilket ville bringe USA og Rusland i direkte konfrontation og ødelægge enhver positiv fremgang i forholdet mellem landene.

Credit: United States Navy, Public domain, via Wikimedia Commons

af Dennis Small

(EIRNS) 4. oktober 2025 — Efter at have tilkendegivet deres støtte til centrale elementer i den amerikanske præsident Donald Trumps 20-punkts fredsplan for Gaza fra den 29. september, præciserede Hamas’ øverste ledere den 4. oktober, at de var parate til straks at indlede forhandlinger om at arrangere frigivelsen af alle gidsler, standse Israels ødelæggelse af Gaza og yde øjeblikkelig humanitær hjælp til den desperate befolkning med hjælp fra De Forenede Nationer. De tilføjede, at de også var villige til at afvæbne sig og aflevere deres våben til en behørigt konstitueret palæstinensisk myndighed, men de præciserede, at en sådan ny myndighed ikke måtte omfatte udlændinge (såsom den forhadte Tony Blair), og at »forsøg på at udelukke Hamas fra den palæstinensiske politiske proces ikke vil lykkes.«

Den palæstinensiske myndigheds præsident, Mahmoud Abbas, hilste også Hamas’ og Trumps udtalelser velkommen og opfordrede til en fuldstændig våbenhvile, øjeblikkelig humanitær hjælp »og påbegyndelse af genopbygningsprocessen«. Regionale ledere er i stigende grad opmærksomme på, at det presserende behov for en sådan genopbygningsproces bedst opfyldes af LaRouches Oase-plan.

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu erklærede, at han ville handle for at gennemføre »den første fase af Trumps plan for øjeblikkelig frigivelse af alle gidsler« og angiveligt beordrede IDF til at standse sin kampagne for at erobre Gaza og kun deltage i »defensive« operationer – hvilket ikke desto mindre førte til, at yderligere 57 gazanere blev dræbt i løbet af en dag.

Men det er ikke kun situationen i Gaza, der fortsat hænger i en tynd tråd; hele den globale strategiske situation er fortsat på knivsæggen. Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, udarbejdede et flyveblad, der blev bredt distribueret den 3. oktober ved Tysklands genforeningsdag i Berlin og Stuttgart, hvor der blandt andet står:

“Bare et par skridt mere i optrapningen, og vi kunne ende i en uigenkaldelig katastrofe – en global atomkrig, der ødelægger alt liv på Jorden. Mange steder i verden ser vi den internationale retsorden gå i opløsning og tilliden mellem stater forsvinde. Militære angreb udføres, selvom diplomatiske forhandlinger er i gang, såsom Israels og USA’s angreb på Iran eller et luftangreb mod Qatar.

“Nationerne i det Globale Syd har mistet al tillid til Vesten, fordi vi i 22 måneder har stået passivt og set rædslerne udspille sig i Gaza, som FN nu officielt har klassificeret som folkemord. De gentagne ukrainske droneangreb på russiske militærflyvepladser i baglandet og på flybaserne Engels og Dyagilevo var angreb på en af søjlerne i Ruslands nukleare triade, dets luftbårne atomare afskrækkelse. Som følge heraf har russiske militærledere måttet antage, at Vesten planlægger et halshuggende angreb mod Rusland. Nu bringer præsident Trumps særlige rådgiver for Ukraine, Keith Kellogg, leveringen af Tomahawk-krydsermissiler til Ukraine på banen, som med en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer kan ramme mål dybt inde på russisk territorium….

Den virkelige årsag er, at Vestens forsøg på at etablere en unipolær verdensorden efter afslutningen af Den kolde Krig har slået fejl. De tidligere koloniserede lande i det Globale Syd er ikke længere villige til at underkaste sig det vestlige overherredømme, fordi Kinas, historisk set, hidtil usete fremgang for første gang giver dem mulighed for at tage ansvaret for deres egen økonomiske udvikling gennem samarbejde med Den nye Silkevej.

I dag samarbejder landene i det Globale Syd med hinanden om at opbygge et nyt økonomisk system, der vil gøre det muligt for dem at udvikle sig på deres egne vilkår. Hvis vi i Vesten ikke var så arrogante, ville vi være glade for, at den Globale Majoritet endelig er ved at overvinde den 500 år lange periode med kolonialisme.

»Vi er nået til et afgørende vendepunkt i historien. Vi kan enten fortsætte den geopolitiske konfrontation med Rusland og Kina og risikere en tredje – denne gang endelig – verdenskrig, eller vi kan beslutte at samarbejde med det nye økonomiske system, der er ved at opstå. For første gang i menneskehedens historie er vi alle i samme båd: Enten går vi ned sammen, eller også åbner vi i fællesskab et nyt, mere humant kapitel i verdenshistorien.«

Credit: UN Photo/Loey Felipe

Ikke korrekturlæst

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen alle sammen. Vi har i dag den ære at føre en dialog med Helga Zepp-LaRouche, som vi gør de fleste onsdage. Helga er grundlægger af Schiller Instituttet og formand for Schiller Instituttet i Tyskland. I dag er det 1. oktober 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er jeres vært. Du kan deltage i diskussionen ved at sende spørgsmål og kommentarer via e-mail til questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chatsiden.

Helga, du har haft mere travlt end normalt: Du er netop vendt tilbage fra en stor konference i Kina og havde i går en Zoom-dialog med unge fra hele verden, alt sammen samtidig med FN’s Generalforsamlings årsmøde, der fokuserede på det afgørende spørgsmål om at skabe fred i Mellemøsten og bringe Netanyahu-regeringens massakre i Gaza til ophør. Hvorfor starter vi ikke med din vurdering af FN’s Generalforsamling – især med fremkomsten af lederskab fra det globale Syd – og den aftale, der blev annonceret mandag (29. september) i den såkaldte “omfattende fredsplan” for Gaza, foreslået af den amerikanske præsident Donald Trump, som angiveligt er blevet godkendt af premierminister Netanyahu?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at FN’s Generalforsamling denne gang var meget anderledes end tidligere, fordi flere landes ledere talte meget klart om det nye paradigme, der er ved at opstå mellem nationerne: Nemlig at landene i det globale Syd virkelig er gået ind i en periode med indbyrdes samarbejde – blandt BRIKS-landene, i Shanghai Cooperation Organization (SCO) og lignende organisationer – hvor de er engageret i at organisere et nyt økonomisk system baseret på win-win-samarbejde, på “den andens fordel”, og på den måde give de tidligere koloniserede lande mulighed for ikke længere at betragte sig selv som, og være tvunget til at være, råvareproducerende økonomier, men at udvikle værdikæder i deres egne lande og således begynde den seriøse vej mod egen udvikling og industrialisering. Flere ledere fra det globale Syd talte meget positivt om dette. Jeg vil ikke nævne dem alle, men præsidenten for Ghana, premierministeren for Burkina Faso og flere andre gjorde stort indtryk.

Så jeg tror, det er en realitet, der ikke forsvinder, for det er helt klart, at det økonomiske momentum tydeligt er flyttet til Asien. Som for at bekræfte dette fik vi i går nyheden om, at Kina ikke kun har færdiggjort byggeriet af en ny rekordbro – Huajiang Grand Canyon-broen er 620 meter høj og forkorter rejsetiden over kløften fra to timer til to minutter – men også har annonceret et enormt vandforvaltningsprojekt, det største i verden, større end NAWAPA ville have været, hvis USA havde bygget det. Også på andre områder med teknologiske gennembrud, herunder fusionsforskning, går det stærkt. Det er meget klart, at Kina er på rette spor med sin økonomi, og landene i det globale Syd, der samarbejder med BRIKS og SCO, drager alle fordel af det.

Konferencen, jeg deltog i, hed Beijing Cultural Forum 2025, og den samlede igen mange repræsentanter fra mange lande – mange fra det Globale Syd – som alle deltog i en meget konstruktiv og smuk kulturel dialog. Hvis verden blot ville gå i den retning, kunne vi alle være lettede og gå på pension, plante roser, skrive digte eller lave andre hyggelige aktiviteter. Men desværre er det ikke hele situationen. Du nævnte aftalen om Gaza mellem Israel og USA. Jeg har set på teksten; den lyder umiddelbart meget positiv. Det, at mange lande har godkendt eller i det mindste anerkendt dens eksistens som noget positivt – herunder mange arabiske og islamiske naboer, Kina, Rusland og endda nogle i Europa – er bemærkelsesværdigt. Den eneste hage er, at det endnu ikke er klart, om Hamas vil godkende den. De palæstinensiske interesser er klart underrepræsenterede, og spørgsmålet er, om løftet i teksten om, at det hele vil føre til en tostatsløsning og udvikling i Gaza, bliver indfriet. For få dage siden sagde premierminister Netanyahu meget hårdt, at en palæstinensisk stat aldrig vil blive en realitet. Og der er stadig truende udtalelser om, at hvis Hamas ikke går med, vil Israel gøre det på sin egen måde – hvilket endda blev bekræftet af præsident Trump. I betragtning af, hvad der er sket de sidste 22 måneder, er det et meget truende tegn. Hamas har endnu ikke gjort klart, hvad de vil gøre. Hvis de går med, betyder det i grunden, at de giver afkald på al deres magt, og det er uklart, hvor de så skal hen.

Derfor må vi i Schiller Instituttet fordoble indsatsen for at sætte Oase-planen på dagsordenen. Kun hvis der sker en omfattende forandring – økonomisk udvikling, hvor “freds nye navn er udvikling” – kan vi få et gennembrud. Oase-planen, som vi har holdt mange konferencer om, blev oprindeligt fremsat af min afdøde mand allerede i 1975, og vi har aktualiseret den efter eskalationen i Gaza. Ideen er at skabe store mængder nyt ferskvand gennem et system af kanaler mellem Middelhavet, Det Døde Hav og Det Røde Hav og derefter via store vandingssystemer drive landbrug og skovbrug, bygge ny infrastruktur og nye byer – og dermed omdanne ørkenområderne omkring Gaza og mange nabolande. Situationen i Jordan er måske den mest alvorlige. Ved at udvikle nye vandressourcer og infrastruktur i hele regionen – fra Indien til Middelhavet, fra Kaukasus til Den Persiske Golf – kan man gøre det, som flere golfstater allerede har bevist: forvandle ørken til frodige parker samt skovbrugs- og landbrugsområder.

Det skal gøres. Og vi fortsætter med at presse på for Oase-planen, for jeg er meget bekymret for, at hvis den ikke lykkes på kort sigt – hvilket jeg desværre ikke er særlig optimistisk omkring – må alle kræfter af god vilje mobiliseres for at fremme dens begreb. Befolkningen dér har akut brug for en vision om fremtiden – et håb om et liv, der er værd at kalde et menneskeligt liv.

Hvis du er enig med os, så slut dig til mobiliseringen. Det haster.

SCHLANGER: Jeg nævnte, Helga, at vi modtager flere spørgsmål og kommentarer fra lande i det Globale Syd. Hvis du vil vide mere eller deltage i diskussionen, så skriv til os på questions@schillerinstitute.org.

Her er et fra Egypten, fra en universitetsprofessor: “Vi er meget skuffede over, at præsident Trump tror, at Netanyahu vil stoppe offensiven og drabene i Gaza. Vi er også imod udnævnelsen af Tony Blair til nogen rolle. Hvad kan vi i den arabiske verden gøre? Indtil videre har vi ikke gjort meget.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg finder det ildevarslende at give Tony Blair en rolle her – det er en katastrofe. Hvem er Tony Blair? Han er en sen inkarnation af det Britiske Imperium, som bærer et tungt ansvar for, at Mellemøsten overhovedet er en krudttønde af geopolitiske kriser. At gøre Tony Blair til medregent i en ny regering i Gaza er som at sætte ulven til at vogte fårene – for nu at bruge et tysk ordsprog. Af natur vil han være ude af stand til at gøre noget godt, der ikke er i det Britiske Imperiums interesse.

Hvad bør de arabiske nationer gøre? Jeg er desværre nødt til at give ret i, at de hidtidige handlinger ikke har været særlig prisværdige (for at sige det diplomatisk). Lande som Gulfens Samarbejdsråd, Den Arabiske Liga og Organisationen for Islamisk Samarbejde rummer tilsammen en enorm vægt: over en milliard muslimer og meget betydelig kapital i suveræne fonde, som i dag investeres globalt. Det er svært at tale til mennesker, man ikke kender personligt – min eneste direkte erfaring var en tale i Zayed Center i Abu Dhabi i 2002 – men lederne i regionen må spørge: Hvilken verden bygger vi? Den voldsspiral, der har præget regionen i årtier, kan kun brydes med en klar vision om en smuk fremtid for alle. Det er muligt. Takket være Kina kom der en tilnærmelse mellem Iran og Saudi-Arabien. Vi har et nyt strategisk militært partnerskab mellem Pakistan og Saudi-Arabien, åbent for andre; iranske generaler har endda foreslået iransk tilslutning.

Hvis paradigmeskiftet, som udvikler sig i BRIKS og SCO, for alvor skal bære frugt – og det er åbent for Vesten, ja, endda for USA, hvis de ønsker det – kræver det, at de arabiske og islamiske lederes topmøde beslutter at skabe en fremtid værdig for kommende generationer. De kan gøre langt mere, og alle stemmer i regionen bør opmuntre dem.

SCHLANGER: Et spørgsmål fra en tidligere pakistansk ambassadør peger på, at Pakistans regering er del af Nord-Syd-transportkorridoren, forbundet med Bælte- og Vej-Initiativet, og en nøgle til integrationen af Asiens økonomiske udvikling. Han skriver: “Vi er enige med Schiller Instituttet i, at det Britiske Imperium er den største trussel mod fred og udvikling. Vi frygter et falsk flag-angreb i Indien, som kan udløse endnu en krig mellem Indien og Pakistan – måske endda atomkrig. Hvad kan man gøre for at forhindre det?”

ZEPP-LAROUCHE: At advare imod det – så konkret som muligt – virker allerede præventivt over for dem, der ønsker at bruge et sådan falsk flag. Derudover er chancerne for at undgå den slags netop blevet forbedret efter det seneste SCO-møde. Det, at premierminister Modi var i Tianjin og mødtes med Xi Jinping, har bragt verdens to folkerigeste lande tættere på hinanden. Det ændrer landskabet, fordi man ikke længere kan spille så meget på splittelsen mellem Indien og Kina, hvilket EU, briterne og amerikanerne tidligere ofte har gjort. Diplomati og dialog på forhånd mindsker risikoen. Det bør forfølges.

SCHLANGER: Her er nogle spørgsmål fra en amerikansk militærveteran, der er aktiv i antikrigsbevægelsen. Han siger, at han tidligere støttede Donald Trump, og spørger: “Hvad synes du om mødet, Trump og Hegseth havde med generalerne? Hvad var formålet?” Og: “Trump annoncerede, at det næste forsvarsbudget bliver over 1 billion dollar. Samtidig vil han reducere budgetunderskuddet. Hvordan kan det fungere – og hvorfor?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har lige set talen af Trump og Hegseth foran omkring 800 militærfolk – generaler, admiraler og officerer. Begyndelsen var uhyggelig. Trump kom ind i lokalet, og der var ingen applaus. Normalt klapper hans venner vildt. Han sagde direkte: “Hvis I ikke kan lide, hvad jeg siger, kan I gå – men tænk på jeres rang og jeres fremtid.” Det lød som: “Jeg degraderer jer, hvis I ikke applauderer.” Det er svært at forstå, hvordan han kan slippe af sted med det.

Endnu værre var signalet om at bruge militæret inden for USA til at træne i bekæmpelse af kriminalitet i amerikanske byer. Så vidt jeg ved, er det i strid med forfatningen (du kan måske uddybe, Harley – Posse Comitatus forbyder netop indenlandsk indsættelse). Når man bruger hæren indenlands, bevæger man sig i retning af et militærdiktatur – uanset hvad man kalder det.

Hegseth holdt en opsigtsvækkende tale – han vil tydeligvis rulle “wokismen” og mangfoldighed tilbage – og sagde: “Fede generaler og admiraler er ikke længere velkomne i Pentagon!” (Undskyld, jeg måtte grine.) Måske har han en pointe om disciplin, men ellers var retorikken hårrejsende: “Hvis man vil have fred, må man have styrke. Fred gennem styrke.” Det giver mig kuldegysninger. “Pacifister er naive. Vi skal være forberedte på at kæmpe enhver krig.” Realistisk set ville USA ikke have nogen fjender, hvis de ikke opsøgte dem. USA har over 800 baser globalt; ingen planlægger at angribe dem. Tror man, man altid har brug for en fjende, ender man med at starte en ny krig.

Tiden kalder på noget andet: samarbejde. Hvis de vestlige lande signalerede til den Globale Majoritet, at de vil samarbejde økonomisk, politisk og kulturelt, kunne vi gå ind i en ny civilisatorisk æra. BRIKS og SCO har klart sagt, at de ikke er modblokke til NATO, men åbne for alle, der vil samarbejde. I Tyskland hører vi udtalelser som Merz’ om, at landet ikke længere er i fred – ikke helt i krig, men midt imellem. Den slags krigsglad retorik kan blive selvopfyldende.

Der bør være en diskussion – også om forfatningens værdi. Næste år er 250-året for Den amerikanske Frihedskrig; forfatningen bør hædres, ikke udhules.

SCHLANGER: Ja, ganske rigtigt – Posse Comitatus slår fast, at militæret ikke må indsættes indenlands. Afsenderen bemærker også, at budgetkrisen og den manglende reelle genopretning er medvirkende til øget kriminalitet. Han foreslår: “Hvis Trump vil vinde Nobels fredspris, burde han måske – i stedet for at omdøbe Forsvarsministeriet til Krigsministeriet – kalde det Fredens Ministerium.”

ZEPP-LAROUCHE: Det er faktisk en god idé. Hver milliard til militæret mangler i infrastruktur, sundhed og uddannelse. Amerikanerne bør kræve et kursskifte.

SCHLANGER: To spørgsmål om ungdommen i USA. Først en e-mail: “Harley, tak for din artikel om mordet på Charlie Kirk og spændingsstrategien. Indtil videre har det ikke udløst kaos omkring profiler. Vil du spørge Helga, om dem, der ville bruge mordet til at provokere en borgerkrig, har undervurderet de unges voksende modstand mod det, zionisterne gør i Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Det kan meget vel være. Der er også en vigtig diskussion om de faktiske omstændigheder ved mordet. Kirks enke spillede en afgørende rolle og stod i meget positiv kontrast til Trumps udtalelser: Hun sagde, at hun tilgiver morderne. Det vidner om storhed, som har påvirket mange. Da Trump svarede: “Nej, jeg hader mine modstandere,” er han sin egen værste fjende. Han kunne have gavn af lidt æstetisk dannelse – så lader jeg den ligge.

SCHLANGER: [griner] Vi ved, hvor han kan få det. Du havde i går en spændende dialog med unge fra hele verden, hvor du opfordrede dem til at tage ansvar ud fra menneskehedens fælles interesser. Hvad var dit budskab – og reaktionen?

ZEPP-LAROUCHE: Det indlysende: Unge har en nøglerolle. Forestil dig at være 18, 20 eller 23 og se på verden. I USA er de fleste overbeviste om, at næste generation får det værre end den forrige. Det samme i Europa. Kina og Afrika er anderledes. Men i Vesten står vi over for flere kriser: Ukraine kan løbe løbsk til atomkrig; Mellemøsten er eksplosiv; en ny krig mellem Pakistan og Indien kan ikke udelukkes; på sigt kan der opstå konflikt mellem USA og Kina. Er du ung og ser denne verden, er det ikke retfærdigt. Unge har ret til et fuldt liv – 80, 100 år, med medicinske fremskridt. Der er ingen grund til, at de ikke skulle have et helt århundrede foran sig.

Derfor har de ret til at kræve politisk kursændring – og blive en afgørende stemme for, hvor menneskeheden skal hen. Reaktionen var livlig: Unge fra Afrika, Latinamerika og Europa svarede og var enige om, at vi har brug for en international ungdomsbevægelse, der kræver samarbejde mellem nationerne. Det er den eneste realistiske vej til fred – det er ikke naivt, hr. Hegseth; det ligger i USA’s grundprincipper om “harmoni mellem interesser”. Det må gælde globalt. John Quincy Adams’ udenrigspolitik – ikke at rejse ud for at jage monstre, men at opbygge partnerskaber – er en langt bedre opskrift. Unge er tættere på denne ånd. Hjælp os med at udbrede den.

SCHLANGER: Og hvornår finder denne internationale ungdomskonference sted i Paris?

ZEPP-LAROUCHE: Vi har brug for en sådan diskussion blandt unge fra mange lande, som er enige om at spille en stærkere rolle i at påvirke lederskabet – for lederne må overveje, hvilken verden de efterlader til den yngre generation. Vi vil diskutere meget, og hvis du kender unge, der er interesserede, så kontakt os snarest.

SCHLANGER: Et sidste spørgsmål: Du nævnte Carl Schmitt og Leo Strauss. Foruden George W. Bush og Dick Cheney er der troende disciple – f.eks. Peter Thiel, hvis firma Palantir er et af de førende pro-krigs tech-firmaer i det militær-industrielle kompleks. De driver trenden, hvor Silicon Valley-teknologi bliver en del af en militær “deep state”. En læser skriver: “Kan I lave en LaRouche-rapport, der afdækker dette? Jeg blev forarget over den dybe sammenknytning mellem den britiske tech-sektor og USA, som blev fremhævet ved kong Charles’ fejring af det ‘særlige forhold’ med Trump.”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg ser det også med stor bekymring. Hele den internationale krigsmaskine fungerer på basis af det “særlige forhold” mellem USA og Storbritannien – fundamentet for bestræbelserne på at opretholde globalt overherredømme. Det går tilbage til britiske forsøg på at få det amerikanske establishment til at styre verden som et imperium efter britisk model. Jeg ved ikke, om Trump forstår det. Han holdt en tale fyldt med henvisninger til Hobbes, Locke, Adam Smith, Newton – alle Peter Thiels helte. Den, der skrev den tale, medvirkede i realiteten til at undergrave USA’s egen revolutionære arv: Disse figurer stod på den modsatte side af Den amerikanske Frihedskrig.

At tech-virksomheder nu vil investere stort i Storbritannien, er naturligvis et forsøg på at kontrollere verdens data og i stigende grad bruge AI militært – som vi allerede ser i Gaza. Det er farligt. Thiels artikel “The Straussian Moment” kunne lige så vel kaldes “The Schmittian Moment”: Ud fra 9/11 argumenteres der for, at man må afgive frihed for sikkerhed. Det er Carl Schmitts logik, som brugte Rigsdagsbranden til at hævde, at den, der kontrollerer krisen, har magten. Det er et dybt fascistoidt argument. Folk må oplyses om dette. Vi kan godt tage dit forslag om en hvidbog op – det er ikke nogen dårlig idé.

SCHLANGER: Vores afdøde kollega Renée Sigerson pegede tidligt på Thiel, og Executive Intelligence Review har dækket det. Vi fortsætter.

Jeg havde flere spørgsmål, Helga, men du har andre ting på programmet. Vi har et møde i International Peace Coalition på fredag den 3. oktober. Hvad kan du fortælle?

ZEPP-LAROUCHE: Ja, fredag den 3. oktober – Tysklands genforeningsdag – er der faktisk to meget vigtige demonstrationer i Berlin og Stuttgart. Over 400 organisationer har opfordret til at deltage. Hvis du er i Tyskland, så deltag; er du andre steder, så opfordr dine kontakter i Tyskland – eller afhold en parallel støtteaktion foran rådhuset eller borgmesterkontoret. Det er vigtigt at vise, at folk er trætte af krigsmageriet, som i øjeblikket er meget udbredt i Tyskland.

På IPC-mødet fredag vil vi bl.a. diskutere planerne om at udstationere amerikanske mellemdistancemissiler i Tyskland fra 2026 – atomvåben-kompatible – hvilket vil gøre Tyskland til et umiddelbart mål i enhver konflikt, fordi man må antage, at missilerne kan være nukleart bestykkede. Det minder om mellemdistance missilkrisen i 1980’erne – bortset fra, at folk i dag er langt mindre bevidste om faren.

Vi gennemgår også, hvor vi står i Mellemøsten: Går Gaza i retning af den fredsaftale, som Trump har lanceret? Vi har sikkert et svar fra Hamas inden da. Deltag endelig – som sædvanlig har vi top foredragsholdere, som giver den bedste vurdering og diskussion.

SCHLANGER: Det er fredag kl. 17, og du kan tilmelde dig via Schiller Instituttets hjemmeside: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/ipc_meeting.

Helga, mange tak for at være med os. Vi ser frem til demonstrationerne i Tyskland. Der var faktisk en demonstration i Berlin i lørdags ved Brandenburger Tor med – afhængigt af opgørelsen – 60.000 til måske 100.000 deltagere, der marcherede for fred i Palæstina. Tingene er tydeligvis ved at blive hede.

Tak, og på gensyn snart!

ZEPP-LAROUCHE: Forhåbentlig på fredag!

af Macia Merry Baker

30. september 2025 (EIRNS) – I dag hænger spørgsmålet over verden: Hvordan vil Hamas reagere på det ultimatum, som den amerikanske præsident Donald Trump har stillet: Accepter fredsplanen for Gaza? Eller lide ubeskrivelige konsekvenser? Dette sætter verdenssamfundet på vagt til at gribe ind for en ægte fredsproces. Det betyder et udviklingsperspektiv og respekt for alle folkeslag.

Stående ved siden af Israels premierminister Benjamin Netanyahu i Det Hvide Hus den 29. september, sagde Trump, efter at have bekendtgjort sin »omfattende plan for at afslutte konflikten i Gaza«: Hvis Hamas afviser planen, »vil Israel gøre det af med dem«. Trump gentog dette ultimatum i morges og sagde, at Hamas har »tre eller fire dage til at beslutte sig«. Da han talte til journalisterne, mens han gik om bord på Marine One, sagde Trump, at han håber, Hamas vil acceptere. »De har betalt en høj pris« i form af tab af lederskab. »Hamas vil enten gøre det eller ikke, og hvis de ikke gør det, vil det blive en meget trist afslutning.«

I mellemtiden fortsætter Israels forsvarsstyrker ikke kun med at ødelægge liv og ødelægge Gaza og begå folkemord, men Israel har også optrappet angrebene på palæstinenserne på Vestbredden.

Mange nationer har i løbet af de første 24 timer efter offentliggørelsen af den amerikansk-israelske plan reageret med støtte til bestræbelserne på at opnå fred. I dag sagde Kremls talsmand Dmitry Peskov i Moskva: »Rusland støtter og hilser altid alle skridt fra Trump velkommen, der bidrager til at afværge den tragedie, der nu udspiller sig.« I dag sagde talsmand for det kinesiske udenrigsministerium Guo Jiakun i Beijing: »Kina hilser alle bestræbelser, der bidrager til at mindske spændingerne mellem Palæstina og Israel, velkommen og støtter dem.« Guo fortsatte: »Kina går ind for at opretholde princippet om, at palæstinenserne styrer Palæstina« under en to-statsløsning. Der er lignende udtalelser fra andre nationer og enkeltpersoner. Den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert sagde den 30. september, at det er positivt, at præsident Trump selv er involveret i processen.

Hvad der er brug for er imidlertid en aktiv intervention, der virkelig kan bringe et brud med fortiden og et »mirakelskift« til en ny dynamik for Palæstina og Israel, for at bringe folkemordet til ophør og begynde genopbygningen af en fælles fremtid i regionen. Principperne og de konkrete foranstaltninger er beskrevet i »Oase-planen«, den længe foreslåede tilgang fra Lyndon LaRouche. Den cirkulerer bredt i FN og internationale kredse gennem Schiller Instituttet og gennem den Internationale Fredskoalition.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, understregede dette punkt: At standse folkemordet i Gaza og iværksætte foranstaltninger til gensidig gavn for alle i Sydvestasien er en moralsk prøve for hele civilisationen lige nu.

Baggrunden for Israels dødbringende hærgen er, at vestlige ledere og såkaldte eliter overalt er sunket ned i en tankegang, hvor »magt giver ret«. Kapløbet om militær oprustning har nået et vanvittigt stadium i landene i Europa, USA, Canada og det globale NATO. Se bare på begivenhederne i denne uge på begge sider af Atlanten.

I USA holdt præsident Trump og forsvarsminister (krigsminister) Pete Hegseth i dag taler om den nye »krigsetik« i det amerikanske militær og bekendtgjorde planer om militær oprustning. I en meget usædvanlig begivenhed bestod publikum af amerikanske generaler og admiraler, der med kort varsel var blevet indkaldt fra hele verden til Quantico Marine Base nær Washington, D.C. Trump meddelte, at det amerikanske militærbudget vil være på en billion dollars næste år. Militær skibsbygning vil blive sat i gang, og styrken vil blive udvidet. Han diskuterede forsigtigt den næste generation af kampfly, der skal bygges, og som sandsynligvis vil få navnet F-47 (efter Trumps eget 47. præsidentvalg). Desuden bekendtgjorde Trump nye foranstaltninger til bekæmpelse af »den indre fjende«. Han er i gang med at oprette en »hurtig reaktionsstyrke til indenlandske civile uroligheder«. Han påpegede dog behovet for at gøre alt, hvad der er muligt for at undgå atomkrig.

Hegseth talte om at skærpe de militære standarder og meddelte, at han vil holde to yderligere taler i den nærmeste fremtid: en i oktober om militær innovation og en om det amerikanske militærs rolle på den vestlige halvkugle, på et tidspunkt, der vil blive meddelt. Fokus i morges var på begrebet »personale er politik«. I sin stort anlagte stil erklærede han, at der ikke længere vil være fede eller skæggede soldater, og lignende direktiver (mod wokisme, klimaløgne osv.) … Men det vigtigste budskab fra hans overdrevne optræden var, at han ikke er den rette mand til den stilling, han beklæder.

I Europa afholdes der den 1. oktober et møde i Det Europæiske Råd i København, hvor stats- og regeringschefer fra alle 27 EU-medlemslande mødes for at drøfte emner som styrkelse af Ukraine og opbygning af Europas forsvar mod et angreb fra Rusland. I stedet for at drøfte en løsning på konflikten i Ukraine vil emnet være den 19. pakke af sanktioner mod Rusland og mod lande, der handler med Rusland. Den 2. oktober er repræsentanter for 47 lande inviteret til København af Det europæiske politiske Fællesskab for at drøfte lignende emner om intensivering af konflikten og militær oprustning.

Hvordan kan man overvinde denne hastige udvikling mod dommedagsmilitarisme og falsk patriotisme? Med diplomati og en forpligtelse til fysisk økonomisk udvikling i alles interesse kan der findes løsninger på selv de mest forfærdelige og fastlåste konflikter.

Den 30. september fandt en meget vigtig international (virtuel) konference i denne ånd sted med Helga Zepp-LaRouche og unge mennesker fra mange nationer fra hele verden. Zepp-LaRouche påpegede: »Vi er én menneskehed; vi har én fremtid, som enten vil være det nye paradigme og fredelige relationer mellem alle nationer på planeten, eller også vil vi ødelægge os selv i en atomkrig, som ingen vil overleve.«

Billede: The White House

25. september 2025 (EIRNS) — Følgende bemærkninger er fra Lyndon LaRouches (1922 – 2019) hovedtale på Schiller Instituttets og International Caucus of Labor Committees’ konference i Alexandria, Virginia, den 17. januar 1998.

Hvad jeg mener med at være en engel, er dette: Du bliver født, ikke sandt? Nå, skete der noget, før du blev født? Jeg mener, måske blev du sendt hertil? Måske var du en engel. Men led ikke efter vinger, for ingen gav dig nogen. Du har ingen magiske kræfter, du fik ingen. Du fik kun fornuft, fornuftens kraft. Du fik ikke at vide, hvad din mission var. Det skulle du selv finde ud af, når du kom hertil. Men hvad du må gøre, er at finde din mission, ligesom den barmhjertige samaritaner fandt sin mission; du må finde den mission, du skal fuldføre, udføre et mirakel, finde ud af hvordan du gør det, lykkes, og derefter, når det er tid til at gå bort, vil folk sige: »Det var en engel, der var her, da der var brug for en engel.«

I filosofiske termer kaldes dette en verdenshistorisk personlighed. Hvis vi er veluddannede og velkultiverede, legemliggør vi gennem uddannelsesprocessen genoplevelsen af opdagelsen af store ideer fra fortiden. Vi legemliggør de største gaver, i form af idéer, som tidligere generationer har givet os. Vi er således de levende repræsentanter for fortidens idéer, som er til gavn for menneskeheden. Vi er også de mennesker, der er ansvarlige for at skabe de betingelser, der er nødvendige for kommende generationers velbefindende. Vi er individer, ligesom en engel, der kommer, bliver født, udvikler sig, finder en mission, udfører missionen og går bort. Og, i denne selvopfattelse af at være en engel, må du finde en følelse af lykke.

af Stewart Battle (EIRNS) — 23. september 2025

De scener, der udspiller sig i FN’s Generalforsamling (UNGA) i New York, er symbolske for den type forandring, der i øjeblikket finder sted i verden. På den ene side er der den omfattende officielle anerkendelse af en palæstinensisk stat, herunder af mange af USA’s og Israels nærmeste allierede. Selvom dette på ingen måde har bremset folkemordet på palæstinenserne, som det vanvittige israelske regime fortsætter med at accelerere, markerer det ikke desto mindre »en grundlæggende forandring i en verden, der tidligere forsvarede Israel«, ifølge den tidligere topembedsmand i Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, Dr. Hanan Ashrawi. Ikke overraskende dominerede dette emne diskussionen under FN’s Generalforsamling den 23. september, hvilket ikke efterlod nogen tvivl om, at den globale opinion har ændret sig uigenkaldeligt.

På den anden side var der de lange bemærkninger fra den amerikanske præsident Donald Trump. Under sin tirade slog Trump metaforisk på brystet og forsøgte at overbevise verden om USA’s betydning og den rungende succes, hans politik har haft. Han erklærede samtidig, at al anerkendelse af en palæstinensisk stat blot er en »belønning« for Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, og at kun han ved, hvordan man stopper krige. Endnu mere bekymrende var Trumps indlæg på Truth Social senere på eftermiddagen, hvor han hævdede, at »Putin og Rusland er i STORE økonomiske vanskeligheder, og det er nu, Ukraine skal handle.« Ukraine »er i stand til at kæmpe og GENVINDE hele Ukraine i sin oprindelige form,« sagde Trump (eller den, der skriver hans indlæg)….

Man må dog overveje, hvilken relevans en sådan demonstration af chauvinisme har, og hvilken effekt den faktisk har på verden. Hvis Amerika virkelig er »den uundværlige nation«, som Joe Biden proklamerede, og som Trump også synes at tro, ville det naturligvis have magten til at påvirke verdens udvikling, som det finder det passende. Men et hurtigt kig rundt viser, at dette åbenbart ikke er tilfældet – og det bliver mindre og mindre tilfældet for hver dag, der går! Det er ikke kun på denne uges FN-generalforsamling, at dette er tydeligt, idet størstedelen af verden afviser undskyldningerne for Israels massakre på uskyldige, men det ses også i den voksende effektivitet af institutionerne i Global Majority, såsom BRICS og Shanghai Cooperation Organization. Nationer, der repræsenterer hele 6 milliarder mennesker – 75 % af menneskeheden – er i øjeblikket i gang med at etablere nye politiske, økonomiske og ledelsesmæssige institutioner, der ligger uden for Vestens kontrol. Og hvis Trump og andre vestlige ledere fortsætter på denne uforsigtige måde, vil processen kun blive accelereret.

Hvad skal der derfor gøres? Og kan den farlige kurs, som i sidste ende vil føre verden til en termonuklear konfrontation, stoppes? Helga Zepp-LaRouche har insisteret på, at ja, den kan stoppes. Men kun hvis de vestlige nationer genopdager deres bedre traditioner og genopliver dem – ved at overvinde de smålige splittelser og ideologier, som ofte er blevet påtvunget af britiske imperiale fraktioner udefra. I sin tale til FN’s Generalforsamling kort efter Trumps bemærkninger eksemplificerede den indonesiske præsident Prabowo Subianto denne tilgang ved at minde om de grundlæggende principper for selve USA:

”Det er virkelig en stor ære at stå her i denne ædle Generalforsamlingssal blandt ledere, der repræsenterer næsten hele menneskeheden. Vi er forskellige med hensyn til race, religion og nationalitet, men vi er samlet her som én menneskelig familie. Vi er her først og fremmest som medmennesker – alle skabt lige og udstyret med umistelige rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke. Ordene i den Amerikanske Uafhængighedserklæring har inspireret demokratiske bevægelser på tværs af kontinenter – herunder den franske revolution, den russiske revolution, den kinesiske revolution og Indonesiens egen rejse mod frihed. Den gav også anledning til den universelle erklæring om menneskerettigheder, der blev vedtaget af FN i 1948. ›Alle mennesker er skabt lige‹ var det credo, der banede vejen for en hidtil uset global velstand og værdighed.”

Sådan begyndte Subianto sin tale, hvor han fordømte det igangværende folkemord i Gaza og sammenbruddet af folkeretten, men alligevel henviste til de grundlæggende principper i USA. Dette er ikke blot et retorisk trick eller en forsonende gestus – husk, at det var Indonesiens præsident Sukarno, der på Bandung-konferencen i 1955 erklærede, at Den amerikanske Frihedskrig var den første succesrige antikoloniale revolution i historien. Denne tilgang, hvor man fremhæver de bedste traditioner i hvert land, især i de vestlige lande, der har glemt deres egne, vil være afgørende, hvis verden skal finde vej fremad.

“Jeg er overbevist om, at lederne af de store verdenscivilisationer: civilisationerne i Vesten, civilisationerne i Østen, den amerikanske civilisation, den europæiske civilisation, den indiske civilisation, den persiske civilisation, den kinesiske civilisation og den islamiske civilisation, vil leve op til den rolle, som historien kræver af dem. Vi håber alle, at verdens ledere vil udvise stor statsmandskunst, stor visdom, tilbageholdenhed og ydmyghed i deres ledelse af verden,» konkluderede Subianto.

Dette er nøjagtigt princippet og ånden i Schiller Instituttets erklæring: «Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!” Underskriv og cirkuler den bredt, og bliv selv en formidler af dybe civilisatoriske ideer!

Credit: UN Photo/Laura Jarriel

Tirsdag den 23. september indledes den højtstående generelle debat på den 80. samling i FN’s Generalforsamling i New York City. Et af de presserende spørgsmål, der vil blive taget op – hvis ikke det dominerende spørgsmål på hele samlingen – vil være det igangværende folkemord, der begås mod 2 millioner palæstinensere i Gaza og i stigende grad også på Vestbredden. Som det er tradition, vil åbningstalen i FN blive holdt af Brasilien, og ved denne lejlighed vil præsident Luiz Inácio Lula da Silva kraftigt fordømme dette folkemord. Faktisk har hans regering netop indgivet formelle dokumenter, der tilslutter sig den sydafrikanske sag, der blev indbragt for Den Internationale Domstol sidste år, og fordømmer Israel for folkemord i Gaza.

I dagene op til FN-sessionen sluttede lande som Portugal og endda Canada, Australien og Storbritannien sig til de mere end 150 lande, der allerede anerkender den palæstinensiske stat. En rasende israelsk premierminister Benjamin Netanyahu reagerede på nyheden med en skræmmende udtalelse: »Det vil ikke ske,« sagde han. »Der vil ikke blive oprettet en palæstinensisk stat vest for Jordan-floden.« Hans regering har allerede givet IDF ordre til at jævne Gaza City med jorden, inklusive de næsten en halv million indbyggere, der ikke har været i stand til at flygte. Netanyahu tilføjede: »Svaret på det nylige forsøg på at påtvinge os en terroriststat i hjertet af vores land vil blive givet, når jeg vender tilbage fra USA,« sagde Netanyahu, der senere på ugen skal rejse til USA for at tale i FN, inden han mødes med den amerikanske præsident Donald Trump. »Vent.«

Hvor kommer Netanyahus arrogante chutzpah fra? For mindre end to uger siden gennemførte Israel et luftangreb mod Hamas-mål i Qatar, som har fungeret som ramme for de igangværende forhandlinger, i total strid med international lovgivning – med åbenlys støtte fra Washington. Som svar herpå bekendtgjorde Saudi-Arabien og Pakistan den 17. september en gensidig forsvarsaftale, som de facto udvider Pakistans atomvåbenparaply til også at omfatte Saudi-Arabien og sandsynligvis også andre arabiske nationer i regionen.

Dette markerer en tektonisk forandring i den regionale og globale strategiske situation. Man har nået til et punkt, hvor et stigende antal nationer føler, at de er blevet drevet ind i et hjørne, hvor de trues af udryddelse, og at den eneste måde, de kan forsvare sig mod et atombevæbnet Israel eller andre nationer styret af galninge, er ved at true med et atomangreb.

Dette er doktrinen om gensidigt garanteret ødelæggelse (mutually assured destruction – MAD –red.) om rå atomterror, som Lyndon LaRouche kæmpede så hårdt for at erstatte med sit forslag om et strategisk forsvarsinitiativ (Strategic Defense Initiative – SDI), der var udformet til at gøre atomvåben teknologisk forældede. LaRouches SDI, eller strålevåbenforslag, var baseret på videnskabeligt samarbejde mellem USA og Sovjetunionen om at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der skulle sikre alle nationers udvikling og sikkerhed. I stedet er relationerne mellem nationerne, med den globale finansielle krise, der har kastet verden ud i krig og kaos, sunket ned i dybet af jungleloven og ren MAD-ness.

Lyndon LaRouche forklarede de socio-politiske rødder til MAD-doktrinen i en artikel fra 22. december 1982 med overskriften »Et svar til sovjetiske kritikere: Hvorfor et ›våbenkapløb‹ med strålevåben er nødvendigt«, skrevet blot tre måneder før præsident Ronald Reagan vedtog LaRouches SDI-politik i en landsdækkende tv-tale den 23. marts 1983:

»De politisk kulturelle chok, som missilkrisen i oktober 1962 og mordet på præsident John F. Kennedy i 1963 medførte, skabte politiske og psykologiske betingelser, både i USA og på verdensplan, hvor skræmte institutioner var tilbøjelige til at tolerere indførelsen af en strategisk doktrin kaldet gensidigt garanteret ødelæggelse (MAD).«

Den opmærksomme læser vil bemærke parallellerne til den »spændingsstrategi«, der udløses i dag, og den kombination af frygt og psykologisk medgørlighed, den er udformet til at frembringe i udsatte målgrupper.

»MAD har tendens til at blive et redskab til atomar afpresning,« uddybede LaRouche, “og en kilde til opmuntring til vanvittige grader af irrationalitet i relationerne mellem stater. Regeringer, der er tilbøjelige til at være irrationelle, tror, at de er fri for at tage hensyn til de praktiske konsekvenser af deres politik. Det er dyrkelsen af denne ›frihed‹ fra forpligtelsen til at afveje politik mod dets konsekvenser, der er nøglen til den voksende fare for atomar holocaust under de nuværende omstændigheder.”

LaRouche fortsatte med at foreslå den politiske modgift mod både MAD-galskaben på det strategiske plan og vanviddet i den underliggende økonomiske politik i det døende transatlantiske system – et politisk forslag om videnskabeligt og økonomisk samarbejde mellem nationerne, som er lige så relevant i dag som for 43 år siden:

Den dybere, langsigtede betydning af at søsætte et program for udvikling af strålevåben er genoplivningen af en kraftig teknologisk optimisme og dermed en genoprettelse af rationalismens overherredømme blandt nationernes folk og regeringer. Hvis vi iværksætter disse foranstaltninger, vil vi have befriet menneskeheden fra 1) atomart mareridt, 2) have angrebet effektivt det skræmmende problem med økonomisk depression og 3) have frigjort de omstændigheder i verdenshandelen, hvorved den teknologiske udvikling i udviklingslandene gennemføres, som den afdøde præsident Franklin Roosevelt forestillede sig for arbejdet i efterkrigstiden. Ved at anvende avanceret teknologi til samtidig at løse flere af de vigtigste problemer, der undertrykker og skræmmer menneskeheden, vil vi have handlet mest effektivt for at fremme en hurtig omfavnelse af teknologisk optimisme og rationalitet blandt befolkningerne og regeringerne i nationerne.

LaRouche konkluderede: »Så den klare teknologiske løsning på problemet med atomare arsenaler falder sammen med de uundværlige foranstaltninger inden for kulturel manøvreren, der er nødvendige for at angribe og fjerne årsagerne til den voksende krigsfare.«

Credit: UN Photo/Laura Jarriel

På engelsk:

HARLEY SCHLANGER: Welcome to today’s weekly webcast with Schiller Institute founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche.  This is Wednesday, September 17, 2025; I’m Harley Schlanger and I’ll be your host.  You can send your questions and comments to Helga via email, at questions@schillerinstitute.org, or you can post them on the chat page.

Helga, the title of today’s dialogue is, “Will Humanity Pass the Test of Morality?” This question was often posed by your late husband Lyndon LaRouche, asking the question, do people who speak of the loss of morality in society at large, have the courage to act when human civilization is at stake? This is especially relevant now, when the UN General Assembly will be meeting tomorrow to discuss putting an end to the genocide committed by Israel against the Palestinians, to come up with some ideas for how to deal with that? A UN Commission of Inquiry released a report yesterday which concluded that Israel {is} committing genocide. What can people do to make sure the United Nations member states act to uphold morality and international law?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well there are many organizations, both from Israeli background, but also Palestinian background, humanitarian organizations, the Schiller Institute, the International Peace Coalition, and may others, that are presently insisting that given the fact that the UN Security Council has not acted—and it would be their responsibility to do something about something which has been established as genocide for a very long time, by the International Court of Justice, the International Criminal Court—that the decision-making be transferred to the UN General Assembly. There is a provision for that, which is called “Uniting for Peace”: It’s a UN Resolution 377, which basically says, that if for whatever reason, the UN Security Council is blocked, that power of decision-making can go over to the UN General Assembly by a vote of two-thirds, a two-thirds majority. 

Now, it is not clear if a two-thirds majority would come about, but it is not to be excluded either, given the fact that the whole world is in an uproar. You had the combined meeting of the Arab League and the Organization of Islamic Cooperation, which is I think somewhere around 70 countries already right there, and they decided on a whole bunch of measures, in which the most obvious one is an immediate ceasefire, the immediate opening of all gates for humanitarian aid, but also more drastic measures, like sanctions against Israel, like the expulsion of Israel from the United Nations for the time of the ongoing crime. And I think such a decision must be made, and the nations of the world are called upon to intervene. Because, it’s sometimes almost impossible to still find words to describe what’s going on: You have since quite some days, the IDF assault on Gaza City which is 1 million people, the bombing of high-rise buildings, and you see the photos on the internet and TV, with high-rise buildings crumbling, burying entire families and people underneath the rubble. And then people are told to leave, but there’s no place to go to! This is 1 million people in Gaza City! The horror is just unbelievable, and there must be an urgent stop to that, because I think that we are sitting on a complete powderkeg in the Middle East. 

You know now, Türkiye and others are basically saying, it’s not just what’s going on in Gaza and the West Bank, but they claim that Israel has expansionist intention for the entire region. They want part of Türkiye. Türkiye is getting rambunctious about that. They’re still depending a new strike, possibly against Iran, where we had a couple of weeks, the expert Ted Postol warning that we have two undeclared nuclear powers in the Middle East, which could trigger a global catastrophe. So, I think an action is immediately more than urgent, because I think a long-term and short-term effect of all of that Israel is making so many enemies that it is almost impossible how it should ever get an exit out of that. So Netanyahu appropriately warned the population, saying they have to be prepared for a long period of isolation, that Israel has to become like Sparta and Athens together, meaning basically autarky. And Egyptian President el-Sisi talked for the first time about Israel as “the enemy.” 

Now, these are all extremely worrisome signs, and therefore, what people should do is, you should call your elected officials, or call the embassies of the countries of the Middle East, but also other countries, that they must act. Because this UN General Assembly is probably the last opportunity to avoid a complete catastrophe. I mean, I should not say this, because it is already a complete catastrophe, but to avoid that this conflict should explode into something which could become a global Armageddon.

SCHLANGER: You referenced Netanyahu talking about Israel as isolated, and therefore having to go it alone, and choosing Sparta as a model. I brought that up on the Daily Update today, and someone wrote to me and said: “Perhaps someone should read Schiller’s {Legislation of Lycurgus and Solon}, in Israel, so they can see what Netanyahu is actually planning to do to the population there.”

Now, we have a lot to cover. One week ago, on Sept. 10, a leading Republican activists, Charlie Kirk, of Turning Point USA, was killed while speaking at a college in Utah. {EIR} has described this as part of the strategy of tension. So I received an email from a contact in Columbus, Ohio, who said: “What do you mean by ‘strategy of tension’?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, that is actually a method, how governments, especially oligarchical governments, use terrorism, assassinations, destabilizations, large-scale, instigated demonstrations—I mean, all kinds of such measures essentially to divert attention from what is the real issue. And right now, I think the situation is so out of control internationally, because you have—I think if you look beyond all of the confetti, of what seems to be happening on a daily basis, the real issue right now is that there are forces in the so-called “West,” who are completely freaked out about the fact that they are suffering a self-inflicted crisis, caused by the rise of China, caused by the fact that the Global Majority, meaning the countries of the Global South, the BRICS, the Shanghai Cooperation Organization, and many other organizations, like ASEAN, the Eurasian Economic Union (EAEU), and CELAC; many of these organizations are moving very clearly in the direction of building a new system. And I’m saying “self-inflicted” because they’re not doing that as an anti-Western move, not anti-American, not anti-European, but they’re doing it in self-defense. Because they don’t want to be bullied around any longer. They want to have access to credit conditions like everybody else, they don’t want to be deprived from economic development. So they’re moving towards the creation of a new economic system, based on the sovereignty of all nations, based on the respect for the different social system, according to their respective traditions. So this is all going on. 

And there are some people who have married their self-interest to the quick profit of Wall Street, of the City of London, of Silicon Valley, and similar finance places, that think if they don’t control the conditions of money-lending, of trade, that they will lose their privileges. And naturally, the military-industrial complex on both sides of the Atlantic, has a big part in it. 

So they are regarding this rise of the countries of the Global South as a mortal enemy, and the “strategy of tension” in that context is being deployed, in many countries, in order to prevent an orderly realignment of the countries of the Global South, and especially for them, the United States, of aligning with such a formation. And they got completely worried (“worried” is a too mild expression), they got completely freaked out after President Trump met with President Putin in Alaska, and found positive words for Putin, rolled out the red carpet, was riding in a car with him, having a private conversation—and they want to make sure that, rather chaos and tumult reigns, rather than the United States finding a way of normalizing relations with Russia—what Trump has promised many times. And now he wants to meet with President Xi on the telephone on Friday. And I think that there are centers that are completely freaked out about any positive alignment of President Trump with these forces. That’s, for sure, one dimension of what’s going on.

SCHLANGER: There’s one other question on the Kirk assassination. A contact wrote: “I don’t believe what police or officials say about these things, but all I see is people blaming each other, they’re talking about violence, even a civil war. Do you think something like that is possible? And who would benefit from something like that?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, obviously, this assassination of Charlie Kirk, who was close to J.D. Vance, who was a leading person in the MAGA for the student movement. I mean, obviously, this is a very, very serious affair. Unfortunately, President Trump immediately blamed the Democrats, he blamed the left, and in that way, inadvertently or not, he contributed to the polarization in the country. And you see a similar polarization even in Europe: This morning, there was a Bundestag debate, where the leader of the opposition, Alice Weidel [AfD] accused Chancellor Merz that he didn’t even mention this. 

In any case, this incident or this murder, is being used to increase the tension, according to the Strategy of Tension MO. And I think it is extremely important that people recognize that this is going on, and that they don’t fall for that. But they stick to the idea of having a rational discussion with people who have a different political outlook, and keep to the idea that conflict resolution can only occur through dialogue, diplomacy, talking to the other side, and not by giving in to this polarization. Because I think it is a serious danger, because we are sitting on powder keg, internationally! I think that if there is not a rise to reason, and more people who basically have a sense of where society should go and come to the fore, that we are in a mortal danger of a civilizational collapse. I think it’s not inevitable, but I think the danger is clearly there, and therefore I think people of reason are called upon to act and intervene. Because I think every individual can do a lot in their immediate environment to establish a level of reason, when the emotions are flying high.

SCHLANGER: You mentioned that President Trump will be speaking by phone with President Xi of China. Of course, Xi has just had a successful series of events to pull together the Global South. And the question that comes in from someone who writes as an advocate of the BRICS, is: “What are the likely topics that Xi and Trump will cover? And do you think that Xi will discuss with Trump his misconception about the BRICS policy being anti-U.S. and anti-dollar?”

ZEPP-LAROUCHE: I’m almost 100% certain that he will do that. I mean, obviously, they will discuss the tariffs. I think President Trump has made clear in the past that when there is a direct communication with a leader like Xi Jinping, that he can snap back into a reasonable approach on the matter. Because obviously, the tariffs between the two economies are hurting both sides, and potentially could trigger a whole collapse internationally, if these punitive tariffs verdicts are continuing to really weaken the world economy. 

But I’m pretty sure that President Xi will also bring up something else, because you know, the Global Majority, which is now aligned with China, with India, with Brazil, with Russia, they had for the last several years, actually, two-three years, the discussion and implementation of three global initiatives of President Xi Jinping: the Global Security, Global Development, and Global Civilizational Initiative. And these are all part of a framework of diplomacy, how to put the whole international system of governance on a harmonious basis, based essentially on the UN Charter, the Five Principles of Peaceful Coexistence, and just in the last several weeks, I think around the big military parade on the 80th anniversary of the end of the Second World War, President Xi proposed a fourth initiative, called the Global Governance Initiative.  And I think this is a document of the utmost importance. I read the whole thing, and it is a very elaborated, concrete proposal, how to improve international relations, to create an international framework of creating a new system of governance, based on  sovereignty, equality, you know, that small countries have as much of a voice as  big countries; that no conflict can be decided upon over the head of any country—many, many such things. And when I read this, I said: “Oh! This is exactly fitting with what the Schiller Institute has been calling for, for the last more than three years, namely, a new global security and development architecture, which I always insisted must take into account the interest of every single country on the planet, or it does not work.

And this GGI is actually, you can take it as a complementary set of  ideas, also fitting my Ten Principles, which I wrote for how such a security and development architecture could look like. And if you take these three documents together—our proposal for the global security and development architecture; the Ten Principles; and then, very concrete and elaborated proposal by President Xi Jinping for a new Global Governance Initiative—this is actually a very concrete blueprint for the establishment of what President Xi Jinping always calls the “Shared Community for the Future of Mankind”: Which is a beautiful idea. It is the idea that we have reached, in the history of mankind, a point where we either start to move to think the one humanity first, before we think about any national interest, or regional interest, or group interest. Because only if we make this jump, which is an evolutionary jump, where you start to really give up on the idea of geopolitics and the idea of chauvinism, and the idea that you have a legitimate right you can enforce, even by force on other countries, that idea has to go! All you have to do, is look at the chaos in the world! Look at the chaos in the Middle East, look at the chaos inside the United States, look at the chaos in Europe which is not any better off, and you can see that a continuation of the present bullying policies will only lead to a global catastrophe. 

And I have said the whole time, that it means, we have to change the axioms of our thinking. And that change, just to give you a pedagogical example for how to imagine such a change, just think how people were thinking in the Middle Ages, in the 14th century, for example: You had the Black Death, you had superstition, you had the Aristotelian idea that anything has to be based on the contradiction that “A is not B.” You had the scholastics, who were debating how many angels can sit on the head of a pin, and superstition, and witchcraft, and all these crazy ideas.  And then came the beautiful Italian Renaissance, which was a Renaissance of the ancient Greek philosophy of Platonism, the Greek delegation who participated in the Council of Florence: they brought the entire works of Plato, which had been forgotten in Europe, because of the Roman Empire and the decline of the Greek model; Plato had been basically forgotten for about 1300 or even 1700 years. And there was a Renaissance, because there was a translation of the entire works of Plato, you had the writings of Nikolaus of Cusa; you had a revival of the humanist traditions of Dante, of Petrarca, incredible breakthroughs in architecture and painting. And what happened in that 15th century, which is called the “Golden Renaissance of Italy,” everything, every assumption, every axiom of thinking changed about what is an individual? What is the role of the universe? What is the relation between the individual and the laws of the universe? What is the role of science and technology in the improvement of the living standard of the population? You had an increase in urban life. 

So, if you compare the 14th century and the 15th century, in Italy especially, but also in other parts of Europe, it was like a completely new thinking.  And I’m using that as an example, to show that if we, today, can mobilize the intellectual and moral resources to say, that if we continue with this geopolitical confrontation, the idea that you always need an enemy to make progress: That’s a rotten idea! We should get rid of it, and we should move to the idea that once you start to think about the interests of the one humanity first, and then align whatever specific interest you have as a nation, or as a group, with that one humanity, you can solve all the problems, if it is based on the development of all. 

So, that’s a mental exercise, but it’s not just academic, because the Global South is already moving in that direction, because they want to get rid of being the victims of colonialism, and therefore, they have found a new way of cooperating in an harmonious way. And I would even think that the influence of China is very big, but not in the way some of the Western geopoliticians are trying to tell you: It is the influence of Confucius. Confucius, who is, for sure, the greatest philosopher of China, who had this idea of a harmonious development, which is the same idea that you have in Leibniz, you have it in Nikolaus of Cusa, who had the idea that harmony in the macrocosm can only exist if you have a development of all microcosms. And I think that that is sort of the epochal, ontological shift, you know, the jump we have to make in our thinking.

SCHLANGER: Now, on the diplomatic front…

ZEPP-LAROUCHE: And I’m sure that President Xi Jinping will bring all of these things up in his way—not the way I said it—but I’m sure he will bring up this Global Governance Initiative to President Trump. Because remember, that President Xi already had made a similar proposal—much less developed, but a similar—to President Obama, where he had proposed a special model of a great power relationship, which was based on the same ideas as they’re now contained in the Global Governance Initiative. And therefore, I’m 100% sure that President Xi will bring the same concept, in an enlarged way, up with President Trump. 

SCHLANGER: Well, it will be interesting to see how President Trump responds, as he’s been saying, he’s really looking forward to an opportunity to meet with President Xi.

Now, we have another, I guess it’s a diplomatic meeting: Trump is now in London, hosted by King Charles III. We have from the chat room, from someone dreaming of a better day, asking: “What do you think the royal family and Trump are talking about?” But let me bring up a specific question on that: Do you think Trump will bring up the role of the United Kingdom intelligence services in setting up Russiagate? And also the role of Starmer in the E3, which seems to be defying Trump’s desire for peace in Ukraine? 

Is it possible—and this is a question from one of our contacts in London—”Is it possible this visit is about reaffirming the special relationship?”

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, obviously! I mean, I’m not optimistic about what will come out of this meeting, because, I think Starmer invited President Trump to this trip, with the clear intention to lure President Trump into this “special relationship,” by papering over the British role in Russiagate, the British role in the E3 effort to sabotage the peace in Ukraine. And I’m not so optimistic that President Trump is inoculated against such efforts. Because, I mean, I always hope for the better, but he said that he’s so proud that he’s the only head of state who has been invited twice to such a state visit. He expressed at various occasions that he is a friend of Prince Charles—King Charles by now. How can you be a friend of King Charles? I mean—[laughter] it’s completely unimaginable, such an idea.  Then, also Trump is quoted already that he says that the Windsor Castle is much better than Buckingham Palace. I mean, these are all this pomp of an outdated British monarchy! I mean, the British monarchy is outdated, the latest since the American Revolution, and I hope President Trump remembers that! That the American war against Great Britain was the War of Independence, and the creation of the American republic.

Now, I’m not so hopeful that he can avoid be cornered and lured into, really, this operatic world of the 18th century, or some museum of the 18th century. What do you need monarchies for, in the modern times? The idea of monarchy is based on a racial inequality, by the assumption that there are some people who have not red blood, but blue blood, and that they are something better! If you want to know why I’m so upset about monarchies, read the {Letters of Joseph de Maistre to a Russian Prince.} This is a very famous piece of literature, where he describes in great detail why monarchs and high nobility are so much superior to the ordinary folk. And it’s the same—it’s really terrible! And I can only hope that somehow, President Trump manages to get out of there without losing his mind completely to this pomp. 

So, I’m really concerned. I don’t think this is for any good thing. If they want to have big business, already there are headlines that big AI firms are planning to invest bigtime in Great Britain. I think they’re trying to use all tricks to reinforce this special relationship: I think that’s what the name of the game is.

SCHLANGER: And one of the areas where the British are very keen on getting more cooperation, is on cyber-security, on surveillance, and, of course, that fits in with the whole question of the strategy of tension.

Now, to conclude: It would be a Zepp-LaRouche webcast without a few questions on Germany, and I can tell you, Helga, Americans are very interested in your thoughts on this.

Now, the first one is that the question came from someone who actually is an American, who read that the former head of the Munich Security Conference Heusgen warned that Germany could be found complicit in genocide, if weapons supplied by Germany to Israel are used to kill. And he asks: “Is this a sign that there are some in Germany who are rethinking their support for Ukraine and Israel?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think this is very important, because Mr. Heusgen is not exactly a peacenik. He was the adviser of Merkel at the time when Merkel was declaring that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany: which is what people always recall when they went into this unlimited support for Israel, no matter what the present government was doing. And if this same person, who is in all likelihood the architect of that notion, that the security of Israel is the {raison d’être} for Germany, is now warning that, given the fact that the International Court of Justice and International Criminal Court, already much more than a year ago, found the likelihood that Israel is committing genocide, which in the meantime has been reasserted by a UN commission being absolutely 100% certain on that assertion; so, obviously, when Heusgen now says that if Merz sticks to his policy to invite Netanyahu to Germany, despite the fact that there is an arrest warrant by these UN courts, that Germany could be accused juridically of aiding and abetting genocide. 

Now, that’s a very serious argument, especially in Germany, given the history of the Holocaust, you now, this topic of genocide and Holocaust, all of that is more emotionally charged in Germany, for the obvious reasons than in any other place in the world. So Heusgen was German ambassador to the UN. In any case, he’s very well briefed, and he has a good sense of where things are: He would not put out such a warning, if he would not see a serious reason that this might happen, and he says, this would be devastating. And it obviously would.

So I can only hope that at this present UN General Assembly, that Germany—I can only hope that Merz is listening to Heusgen; I don’t see much hope for Merz, but hopefully he listens to that warning.

SCHLANGER: Now, the other question on Germany is about actually what’s going on the EU generally, where all this talk about “democracy” is subverted by the fact that they’re ruling against the will of the people. You have in Romania, [former right-wing presidential candidate] Calin Georgescu is not only denied the chance to be the President, but was not even allowed to run. Marine Le Pen has been excluded from the next French election. And meanwhile, you have the collapse of the French government.  But it looks as though there are still people seriously trying to ban the Alternative für Deutschland (AfD) from participating in elections, even though the vote, or probably because the vote they got in North Rhine-Westphalia was three times larger than it was just a few years ago. Do you really think that the Social Democrats and the Christian Democrats would join forces to try to ban a political party in Germany? 

ZEPP-LAROUCHE: Well, it is ridiculous, because the AfD in some states, like I think Saxon-Anhalt, is leading in the polls, and the Greens, which has 3% of the vote are talking about banning the AfD! Which shows you what democratic sense they have. 

I think, if they would do that, it would really explode the country. I think, given the fact that people are really, absolutely feel that the present government—you go from a bad, I mean, Merkel was already bad! Because it was a stagnation of 16 years of nothing moved forward in a positive way; she did a lot of bad things, like the exit from nuclear energy without an alternative, and so forth and so on. But it went downhill from there! And now, the “streetlight coalition” [SPD, CDU, Greens] was voted out, because they were completely hated. But everybody is now saying, after only three months of the new so-called “Grand Coalition,” which is not so grand at all, that they’re worse than the streetlight coalition. 

The people have in the country, profoundly, the idea that they have no place to go! The government has something like 20, 22% approval rating, which is nothing! It’s terrible.

So I think the idea to ban the AfD would really explode the country, and the recent communal elections in North Rhine-Westphalia, where the SPD was the big loser, and the whole discussion was that, that means their role in the Grand Coalition would now be diminished, they have to follow what Merz [CDU] is saying, and Merz will go for brutal cuts in the social field. And if the SPD is accepting their role as a junior partner in the Grand Coalition, meaning that the CDU/CSU will basically give direction where it’s going and especially in the social field, the SPD will vanish! The Social Democracy will become the single-digit party or less. Because they have already lost their traditional voters. 

And I think the campaign, what we are doing with the Civil Rights Movement Solidarity [BüSo] and the Schiller Institute, where we campaign to completely change the course of Germany and basically say that the {only} way {all of Europe} can get out of this present existential crisis, is that we change direction, and join with the countries of the Global Majority. We should stop the idea that we have to somehow, geopolitically balance ourselves against the other great powers, Russia, China and the United States. That policy has failed! And all of Europe is in a complete disarray,  and there are many commentators in the international press, India, in China, in Russia, in Africa, that Europe is a lost model, that they have completely failed, and they have become marginalized and become completely unimportant. That the center of politics has already shifted to Asia. Asia is where the growth rates are. Europe is where the collapse rates are. 

I mean, there are commentators in the international media saying that they think Europe will continue to collapse, until you have a generational change, and the present cast of so-called leaders is replaced by a new generation. Now, that could take a long time, and you could have the destruction of Europe, which I think would be devastating, because, you know, Europe may have bad leadership right now, but Europe has a cultural heritage, which {must} play an important role in any future world community! What a shame if the beautiful compositions of Bach, and Beethoven and Shakespeare and Schiller and Dante, all of this would be lost! We really have to fight to bring back the best traditions of Europe, and hopefully, that we can inspire people to take up the offer of cooperation with the Global Majority. Because then, all problems could be solved, very, very easily. 

SCHLANGER: Well, we’ve come to the end. I have to ask you about the IPC meeting on Friday. The Schiller Institute and the International Peace Coalition have been very active at the UN, with rallies, with the [beautiful concert on Sept. 14](https://www.sinycchorus.com/cherubini_requiem_for_the_victims_of_war) which you can see on Schiller Institute NYC Chorus website. But what you do you have in store for the International Peace Coalition Zoom call on Friday [Sept. 19]?

ZEPP-LAROUCHE:  We will have several speakers from the Global South, from India, from Africa; then naturally, the Middle East situation, given the ongoing explosion there. That will be a topic, and we will have speakers as usual from Israel and from Palestine. And naturally, from Latin America. 

You should absolutely join us, because the need to unify the peace movement has never been greater! And I think that distinguishes the International Peace Coalition from other elements of the peace movement, is that we are not only opposing war and genocide, but that we are actively discussing how to get to the root causes of these difficulties or problems, by creating solutions: Like creating a new economic system, where everybody can participate: the Oasis Plan, the building of the Bering Strait connection between the Americas and the Eurasian continent, as part of the World Land-Bridge. So these conceptions are extremely important, because I think we really need to think of remedying the causes for the war, and not just be against war.

SCHLANGER: I should have mentioned it earlier, that you have on the Schiller Institute website, the [Ten Principles](https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/) that you wrote, that should govern relations, and should at least be a discussion topic; and then secondly, the [leaflet and the call](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/join_the_new_emerging_economic_order) for the West to join with the new economic architecture. 

So, Helga, thanks for taking the time to join us today, and we’ll see you later this week and again this time next week.

ZEPP-LAROUCHE: Hopefully on Friday. Till then!

af Dennis Speed (EIRNS) — 16. september 2025

Vi må søge at opbygge et nyt, fremvoksende lederskab i Vesteuropa og USA ved hjælp af alle tilgængelige midler, som er egnet til at samarbejde med den stadig mere selvsikre globale majoritet, der stræber efter storhed. Den barbariske holdning, der ikke kun kommer til udtryk i begrebet krig, men også i det menneskesyn, som krigspartiet har forfægtet siden atomkrigens indtræden i 1945, og som er personificeret i Winston Churchills »Operation Unthinkable«, har smittet store dele af den transatlantiske befolkning – selvom denne sygdom endnu ikke er dødelig. Der er modstand, men den er svag. Befolkningen må udvikle den intellektuelle styrke og udholdenhed, der skal til for at udtænke, foreslå, fremme og med succes forsvare ikke kun løsningskoncepter som LaRouches Oase-Plan, men også deres fortalere.

Mandag den 15. september bragte Schiller Instituttet sin kampagne for Oase-Planen til FN i samarbejde med flere andre organisationer. Fokus var at inspirere de mere end 193 nationer i verden, som var repræsenteret der, til at vedtage resolution 377A, »Uniting For Peace« (Forenet for fred), og allerede den 18. september at gå sammen om at erklære, at det folkemord, der nu bredt anerkendes som værende i gang i Gaza, straks skal stoppes. Der er flere tiltag, som resolution 377 bemyndiger FN til at iværksætte, herunder sanktioner, militær embargo osv., men det der virkelig er vigtigt er, at verden ikke stiller Israel, men sig selv til ansvar for at standse denne igangværende forbrydelse mod menneskeheden.

Selv den tidligere formand for München-sikkerhedskonferencen, Christoph Heusgen, som ikke er nogen »fredselsker«, har ihærdigt krævet, at Tyskland skal overholde den retspraksis, der blev fastlagt som international lov ved afslutningen af Anden Verdenskrig, og efterkomme domme fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) og Den Internationale Domstol vedrørende Benjamin Netanyahu. “Den Internationale Domstol (ICJ) har fastslået, at der er risiko for folkemord i Gaza. Israel har ikke gennemført ICJ’s krav, såsom effektive foranstaltninger til at levere humanitær hjælp. Tværtimod sulter befolkningen. Der er derfor en reel fare for, at Tyskland, hvis det leverer våben, der bruges i Gaza, vil blive dømt for medvirken til folkemord. Det ville være ødelæggende.”

Hvorfor er verden lammet over for folkemord? Vi må se på populærkulturen i den transatlantiske verden. Se især på den musik, folk lytter til. Se på det, der kaldes »gamingkultur«. Læs derefter (så meget du kan klare) T.W. Adornos skrifter om The Philosophy of Modern Music eller Sociology and Philosophy. Søndag den 14. september, i sin mindekoncert for 9/11, opførte Schiller Instituttet Luigi Cherubinis lidet kendte Requiem som forberedelse til de opgaver, der skal udføres i FN i de kommende uger.

Klassisk kultur må ledsage ethvert begreb om sejr for det gode, som vi agter at gennemføre i verden i dag. I klassisk musik er ideen om polyfoni, enheden mellem mange forskellige instrumentalister og sangere, samlet i forskellige distinkte stemmegrupper, alle i tjeneste for en enkelt idé, den musikalske komposition, legemliggørelsen af, hvordan en ægte republik bør fungere. Ensemblets formål, dets mission, er at bevæge lytternes sind og det musikalske ensemble selv for at skabe en enhed i publikums sind, således at alle, både musikere og lyttere, forlader forestillingen som bedre mennesker, end da de kom. Dette må også blive formen for vores politiske praksis.

Schiller Instituttet og dets samarbejdspartnere i Den Internationale Fredskoalition nægtede at lade sig afskrække af den skræmmende virkning, der havde fået andre til at aflyse arrangementer i kølvandet

på mordet på Charlie Kirk. Det er ikke for at bagatellisere den sikkerhedssituation, der faktisk nu kaster en skygge over politikken i USA – også i Det Hvide Hus. Men da folkemordet fortsætter, og FN må handle, samlede Den Internationale Fredskoalition alligevel sine kræfter.

Det begyndte med bønner fremsagt af fader Harry Bury, der har været katolsk præst i 70 år og fredsaktivist siden Vietnam-krigen; Rabbi Dovid Feldman, talsmand for Neturei Karta International; og Rafed Aljoboury, formand for Integrity Political Action Committee og hovedarrangør af demonstrationen, sammen med Josephine Guilbeau, en 17-årig veteran fra den amerikanske hær og vicedirektør for Eisenhower Media Network. Der blev holdt taler fra mange forskellige organisationer, og Bronx-kandidaten til den amerikanske kongres, Jose Vega, og den tidligere kandidat til det amerikanske senat i New York, Diane Sare, talte også ved demonstrationen. Senere samledes arrangørerne til en diskussion, der udviklede sig til et sokratisk symposium, hvor fader Bury fremførte tanken om, at Oase-Planen var det samme som selve fredsbegrebet. “Tanken er at bringe udvikling til mindre udviklede nationer. Idéen er at opbygge snarere end at ødelægge. Hvad ellers kunne fredsbegrebet betyde?» Han sagde også, at «noget jeg har lært af Helga Zepp-LaRouche, selv i min alder, er at stille spørgsmålstegn ved sine antagelser.” Denne tilgang er den eneste tilgang, hvorigennem nationerne på begge sider af Atlanten kan genvinde deres moralske fornuft og deres ret til at stå ved siden af den nye, fremadrettede verdensøkonomiske orden, der er ved at opstå.

Billede: UN Photo/Yutaka Nagata

by Jason Ross
15. september 2025 (EIRNS) – ”Kun direkte samarbejde med araberne kan skabe et værdigt og sikkert liv. Hvis jøderne ikke forstår dette, vil hele den jødiske position i de arabiske lande gradvist blive uholdbar. Det, der gør mig trist, er ikke så meget, at jøderne ikke er kloge nok til at forstå dette, men snarere at de ikke er retfærdige nok til at ønske det.” Således skrev Albert Einstein i forbindelse med oprettelsen af staten Israel, hvis præsidentpost han blev tilbudt, men afslog.

Et ekstraordinært topmøde mellem Den Arabiske Liga og Organisationen for islamisk Samarbejde blev afholdt den 15. september som reaktion på Israels uhyrlige angreb i Doha, Qatar, der var rettet mod Hamas-repræsentanterne, som var der for at forhandle med deres israelske modparter. Israels angreb var rettet mod selve forhandlingerne. Topmødet udsendte et slutkommuniké, der fordømte Israels angreb på Qatar, den barbariske ødelæggelse af Gaza, bosættelserne på Vestbredden og Israels angreb på Libanon, Syrien og Iran, og opfordrede til international handling.

De forsamlede ledere krævede, at det internationale samfund handlede for at ændre Israels kurs. Konkret opfordrede de alle nationer til »at træffe alle mulige lovlige og effektive foranstaltninger for at forhindre Israel i at fortsætte sine handlinger« mod det palæstinensiske folk, herunder ved at støtte bestræbelser på at bringe en ende på landets straffrihed, stille det til ansvar for sine overtrædelser og forbrydelser, indføre sanktioner mod det, suspendere levering, overførsel eller transit af våben, ammunition og militært materiel – herunder produkter med dobbelt anvendelse – revurdere de diplomatiske og økonomiske forbindelser med det og indlede retsforfølgning mod det samt at suspendere Israel fra De Forenede Nationer.

I Madrid lukkede en menneskemængde på omkring 100.000 mennesker den sidste etape af cykelløbet Tour of Spain (Vuelta’en -red.). Premierministeren gav udtryk for sin støtte til demonstranterne, og opfordrede til at israelske hold blev udelukket fra alle internationale konkurrencer, som det er sket for russiske hold.

I mellemtiden fortsætter Moskva med at advare NATO om, at det allerede er i krig med Rusland, med konsekvenser der kan blive ødelæggende….

Mens Trump måske har forsøgt at frigøre sig fra konflikten i Ukraine ved at stille ugennemførlige krav til europæerne, bevæger han sig dybere ind i konflikten i Amerika med endnu et angreb på et venezuelansk skib og fortsætter sine stridbare udtalelser om Gaza.

Det, der er brug for, er en international kampagne for et nyt paradigme for økonomiske, kulturelle og politiske relationer – den kampagne, som bevægelsen grundlagt af Lyndon LaRouche har ført i årtier. Vi har brug for handling, og handling nu!

Billede: Alfred Eisenstaedt/CC

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Tak, og goddag til jer alle. Jeg tror vi alle er klar over, at verden er fuldstændig ude af balance. Vi befinder os i det, man kunne kalde jungleloven. Bare for at fremhæve udviklingen: Vi havde det formodede russiske droneangreb på polsk territorium, som nogle kalder den største hændelse siden NATO’s grundlæggelse i 1949; vi havde mordet på Charlie Kirk, som helt klart har vidtrækkende betydning som en besked til alle politikere i USA og andre steder; vi havde det israelske angreb på Qatar; vi havde destabiliseringen af flere lande – Nepal, Serbien; vi har trusler mod Brasilien, Venezuela. Det er altså ikke en overdrivelse at sige, at vi virkelig står over for et meget vidtrækkende sammenbrud af den internationale orden. Jeg burde have nævnt den franske situation, som er tæt på at være umulig at styre, og den potentielle eksplosion af alting-boblen.

Vi har også dannelsen af et positivt alternativ, men lad mig først gennemgå nogle af højdepunkterne i den nuværende destabilisering. Onsdag den 10. september trængte flere russiske dronerind i polsk luftrum; omkring 16 droner. De blev opfanget i det nordvestlige Ukraine, og ifølge nogle eksperter blev de vildledt af det ukrainske luftforsvar, så de mistede retningen og fløj ind i Polen. Det er en forklaring. De blev på en eller anden måde skudt ned – enten styrtede de ned af sig selv, eller også blev de skudt ned af det polske luftforsvar. Under alle omstændigheder skete der ingen væsentlig skade, hverken på materiel eller på mennesker. Og der er nu bekræftede rapporter om, at der var øjeblikkelig kontakt mellem det hviderussiske militær og det polske militær. Det hviderussiske militær advarede det polske militær om, at nogle russiske droner sandsynligvis var blevet opfanget af elektroniske modforanstaltninger og derfor fløj ind på polsk territorium. Chefen for den polske generalstab bekræftede modtagelsen af en sådan erklæring. Så ingen blev umiddelbart berørt, og ingen kom til skade. Men det forhindrede ikke krigshøgene i Vesten i at gå ind i et hidtil uset hysteri. Det tyske magasin Der Spiegel skrev for eksempel: »Russiske droner over Polen. Tyske politikere advarer om en optrapning af krigen.« Værst af alt var The Economist, der skrev: “Dette er den mest alvorlige indtrængen på NATO-territorium siden dets grundlæggelse i 1949. Den polske premierminister sagde: ›Polen er tættest på en konflikt siden Anden Verdenskrig.‹» Han opfordrede til en fuld mobilisering af NATO og påberåbte sig artikel 4 i NATO. The Economist skrev videre: «Dette er kun et skridt videre i den større krig med Rusland, som Rusland planlægger at indlede mod Europa.» Den britiske forsvarsminister John Healey sagde: «Ukraines væbnede styrker vil styrke NATO’s luftforsvar over Polen.” De tyske medier, radio og tv, var så overdrevent dramatiske, at jeg vil spare jer for deres udtalelser. Præsident Trump sagde, at det meget vel kunne have været en fejlfunktion i disse droner, og den russiske regering sagde, at de ikke havde givet nogen ordre om at rette droner mod polsk territorium. Men det forhindrede ikke krigsfraktionerne i Koalitionen af Villige og deres håndlangere i medierne i at forsøge at øge hysteriet om den forestående krig med Rusland. Derfor synes jeg, at Robert Fico, Slovakiets premierminister, har helt ret i at kræve en uafhængig undersøgelse.

I en anden sandsynligvis relateret hændelse, selvom den tilsyneladende ikke er relateret, blev Charlie Kirk myrdet. Kirk ledede en meget stor organisation af unge mennesker, studerende, kaldet Turning Point USA. Han var i stand til at opbygge 3.500 afdelinger på universiteter over hele USA. Han er et meget vigtigt element i MAGA-bevægelsen. Han blev skudt og dræbt. Præsident Trump reagerede straks på dette og sagde, at hans administration vil finde alle de involverede, herunder de organisationer, der finansierede hele operationen. Han beskyldte grundlæggende den venstreorienterede politiske opposition for på en eller anden måde at stå bag, hvilket ikke ligefrem var hjælpsomt i betragtning af den allerede ekstraordinære polarisering i USA, som gennem dette mord nu

når et farligt nyt stadie. Vi har rapporter fra folk på stedet om, at folk på venstrefløjen, religiøse organisationer og andre siger, at der var en vis jubel over dette drab, hvilket afspejler den dybe forvirring i befolkningen og den urimelige ophidselse af befolkningen.

Kirk havde allerede nogle år tidligere advaret om, at der var dødstrusler mod ham. Han havde skrevet på Twitter, at en sådan trussel eksisterede, og han henviste til »den person«. Det viser sig, at »den person« var en beboer i Las Vegas ved navn Ashton Cirillo, tidligere Sarah Ashton-Cirillo. Kirk, der længe var ven med den daværende senator og nuværende vicepræsident J.D. Vance, havde allerede i 2023 skrevet til præsident Biden og udenrigsminister Blinken og advaret om denne person. Ashton-Cirillo kan være eller ikke være relateret til dette, men det er klart, at et sådant miljø eksisterede. Senator Alexei Pushkov, formand for Informationsudvalget i Den Russiske Føderations Råd, har bemærket, at dette mord efter hans opfattelse er en klar besked til præsident Trump og alle andre fremtrædende personer i det amerikanske offentlige liv, der har lignende synspunkter. Men han mener, at den vigtigste besked er en advarsel til præsident Trump, der allerede har overlevet to nylige attentatforsøg.

Den anden vigtige begivenhed, der kom på forsiden af aviserne og er et alvorligt skridt i retning af jungleloven, var Israels angreb på Qatar på den bygning, hvor Hamas-forhandlerne mødtes for at drøfte en mulig aftale med israelerne om gidslerne. De skulle have været dræbt, men det blev de ikke. Kun sønnen til en af Hamas-lederne blev myrdet. Men det er naturligvis en utrolig begivenhed, hvis man pludselig bomber Qatar, som er en af USA’s nærmeste allierede, når de tilbyder deres hjælp til at lette forhandlingerne i en meget desperat situation. Qatars premierminister sagde, at dette angreb dræbte alle håb for gidslerne. Han kræver nu, at premierminister Netanyahu stilles for retten. Denne handling blev fordømt af alle arabiske stater, og den har helt sikkert gjort alting meget vanskeligere. Hvem vil nu tilbyde deres hjælp til forhandlingerne? Hvis man flytter forhandlingerne til Kairo, bliver man bombet i Kairo; hvis man gør det i Amman, bliver man bombet i Amman. Hvis dette ikke bliver rettet op med passende foranstaltninger, betyder det, at verden er taget endnu et skridt i retning af jungleloven.

Det store spørgsmål er naturligvis, om præsident Trump vidste det? Der er modstridende udtalelser, og nu er historien ikke særlig klar. Under alle omstændigheder ser det ud til, at Trump blev advaret for sent, da raketterne allerede var i luften, og derfor kom advarslen til Qatar, efter at angrebet havde fundet sted. Det eneste positive er, at for første gang stemte de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, der straks blev indkaldt, alle for at fordømme Israels handling. Det er første gang, at USA har taget klart afstand fra Israels handlinger. Men det er naturligvis langt fra at afhjælpe situationen. Som I ved, er FN’s Generalforsamling nu begyndt, og mange organisationer – herunder IPC – kræver resolution nr. 377 om forening for fred, hvorved beslutningsmagten ved et flertal på to tredjedele i FN’s Generalforsamling flyttes fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling for at træffe foranstaltninger til at afhjælpe situationen. Der er en fuld mobilisering i gang for dette, og vi vil også diskutere dette i dag.

Den eneste ekstremt positive udvikling, der hører til verdensbilledet, er det faktum, at vi ikke må glemme, at hele denne strategi med spændinger, der omfatter fremskyndelsen af det russiske droneangreb på Polen, drabet på Charlie Kirk, angrebene på Qatar, destabiliseringen af Serbien og Nepal, angrebene i Latinamerika mod Brasilien og Venezuela – fællesnævneren for alt dette er, at det er en reaktion på, at der er ved at opstå et nyt verdensøkonomisk system med dette SCO-møde i Tianjin, Kina, i begyndelsen af september og de efterfølgende meddelelser om, at denne organisation planlægger at oprette en ny SCO-bank for at skabe kredit til infrastruktur og anden udvikling. Det er et

nyt system, der er ved at opstå, af lande, der i forening med BRIKS, Den eurasiske økonomiske Union, ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union – med andre ord med organisationer fra det globale Syd – er i færd med at organisere et nyt system baseret på FN-pagten, de fem principper for fredelig sameksistens, som et klart svar på Vestens forsøg på at etablere en unipolær verden i tiden efter Den kolde Krig.

Nu er der en ny udvikling, som jeg mener er af største betydning, nemlig at præsident Xi Jinping har tilføjet en fjerde til sine tre globale udviklingsinitiativer – det globale udviklings-, sikkerheds- og civilisationsinitiativ – nemlig det globale styringsinitiativ. Jeg vil opfordre alle til at læse dette i detaljer. Det er et meget imponerende dokument, der i detaljer beskriver, hvordan de internationale relationer mellem stater kan organiseres på basis af suverænitet, respekt for forskellige sociale systemer, ikke-indblanding, lige stemmeret uanset landets størrelse og ingen beslutninger truffet over hovedet på de berørte lande. Under alle omstændigheder er det en meget detaljeret plan for, hvordan man kan organisere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som jeg har bedt om siden den særlige militæroperation startede i februar 2022. Sammen med mine Ti Principper er det en indførelse af, hvordan man kan sætte sig til forhandlingsbordet, som man gjorde ved den Westfalske Fred, og løse alle territoriale, historiske og andre konflikter ved at have en struktur, hvor alle føler, at de er repræsenteret, og at deres interesser bliver varetaget, uanset om de er et stort eller et lille land. Jeg mener, at dette er et absolut brugbart dokument til at nå frem til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Derfor vil jeg opfordre alle deltagere i IPC til at studere dette dokument inden næste uge. Jeg mener, at det fortjener at blive kendt af hele verden. Det giver mere ammunition til Schiller Instituttets nylige opfordring til de vestlige lande om at slutte sig til den globale majoritet i det nye system, hvis vi skal komme ud af denne krise.

Så selvom vi står over for en utrolig fare, er der også absolut lys for enden af tunnelen og en vej ud af dette. Jeg mener, at vi skal diskutere både farerne for verdensfreden og med eftertryk løsningerne for at komme ud af det. Mange medlemmer af fredsbevægelsen er meget opmærksomme på denne eller hin fare, men jeg tror, at meget få tænker over, hvordan vi etablerer en retfærdig ny økonomisk orden i alle landes interesser på kloden. Det er den eneste måde, vi kan opnå varig fred på. Det var det, jeg ville sige i begyndelsen.

Fortsættelsen på engelsk:

Remarks during the Discussion:

I think a lot of important topics have been brought up. I think that unless there is a reversal and the Palestinians will get visas, if that does not occur, then I would suggest that IPC include in our mobilization that the UN General Assembly be moved to Geneva. Because I think that is the absolute precondition for any semblance of justice, because the Palestinians are obviously the people who are in the middle of being targetted for elimination. So, I would suggest that for your consideration.

Otherwise, I can only say that I just got a message which reported that in response to the assassination of Charlie Kirk, Alexandria Ocasio-Cortez is cancelling her appearance at a weekend rally in North Carolina; obviously in response to the perceived threat to all politicians who have a distinct view on these matters. So, will that be followed by all other people? Will that be the end of politics in the United States and elsewhere? It just shows you that we really need to move to a completely New Paradigm which was outlined by Shakeel Ramay; and I also touched upon it with the Global Governance Initiative of President Xi Jinping. I have been convinced for a very long time that we cannot solve all the different problems one-by-one. Because we are involved in a systemic breakdown; and when you have a condition like that, you need to address the root causes. That means we have to go back to the principles of natural law, of sovereignty, of the UN Charter, and create a new system based on these foundations of the UN Charter and the Five Principles of Peaceful Coexistence, to build a system which functions. Unless we do that, I’m very concerned that it will get worse and worse in all these different fields.

Now, concerning the role of the British Empire, I would like to remind especially the Americans on this call that the role of the British subversion of the American republic needs to be addressed. Because the whole unipolar world, as it was pursued in the post-Cold War period by neo-cons in the United States, was based on the special relationship with the British Empire. And that is the root cause, because at a certain point the British establishment decided to subvert the American elites to adopt the model of the British Empire to rule the world together. I think unless that is clearly understood, we will not be able to solve these problems. I think the upcoming 250th anniversary of the American Revolution and American War of Independence is a very good reason to remind Americans what America was founded for, and why the principles of the American republic are fundamentally opposite to what the British Empire stands for and stood for.

So, I would urge people to really join our fight to go into New Paradigm; sign the newest statement by the Schiller Institute that the Western nations must join the Global Majority if we are supposed to come out of this crisis. Please sign this document, circulate it widely, and let’s all move so the people in the Western countries develop an understanding for why there must be an alternative. Because the mainstream media do generally under-report, slander, mischaracterize, as if that would be the fight between the democracies and the autocracies. But nothing could be further from the truth. So, sign this new statement by the Schiller Institute and more importantly help us to organize as many people as possible to understand what that is all about.

[Later in the discussion] I think what you are saying is absolutely right. Because when you are confronted with a great evil which makes you feel helpless, the sign is a reflection of the fact that we are here because we want to do everything we can to solve the problem. But you are confronted with the situation that if the United States is backing Israel, everybody says what should a UN peacekeeping force do? Blue Helmets, yeah, we are demanding that; it has to be big enough so that the only hope is that the conscience of the Israeli population gets awakened to the point that they demand a change of this policy. There is a growing resistance inside Israel, but send a robust armed UN mission, well I cannot imagine how even a robust UN mission would be able to confront the military of the IDF backed by the United States. So, that does not seem to be a very promising way. What Shakeel was saying, that you have to first make sure the people know what the objectives of the Israelis are; the Greater Israel. There can be no doubt that that’s the case. I think we should also demand that people who know this religious side of the thing much better, should speak out. Because when it refers to the Old Testament and supposedly in the Old Testament or not about the Analect being the reference point, I think we should demand that people who have studied theology, professors of theology, people in the different churches who have much better knowledge about these matters than I would claim to have. I’m not exactly Biblefest [bible proof], as they say in Germany. I know something about the Bible, but I wouldn’t claim to be an expert. So, we should demand that the churches speak out about this, because it has to be done competently, convincingly. I can only hear a deafening silence from most churches, so we should make that an issue.

But most importantly, I think what you said, we need to have love. And that is the most difficult, because then you are confronted with such an incredible evil and injustice is too mild a word. It’s very difficult to mobilize love; but I absolutely know that if you do not overcome the impulse to be furious, or even hate, or be angry with a more positive feeling; namely the feeling of love for all humanity, you cannot find the solution. I know that because when you are rageful for whatever reason, your reason blends out. Therefore, I think the mobilization of love is really the most important. We should never give up hope on what I tried to express in the Tenth Principle, which I think is a very profound principle. Because concerning the nature of man being good, and that all evil is the result of lack of development, and that is a very hopeful idea. Because if it’s a lack of development, it can be overcome through development. And even more importantly, man has an infinite capacity for self-perfection not only of the mind, but also of the beauty of the character. That characteristic is in correspondence to the laws of the physical universe. The proof of it is very easy. I could make a long presentation, but the short version is that it’s proven by the fact that an idea which is created in the creative human mind has, when it’s an adequate idea, an impact on the physical universe by being able to change it. That means there is a correspondence between the creative powers of the human mind and the lawfulness of the universe. That is why natural law is efficient, and why evil eventually brings down destruction on itself. You can violate natural law for a long time, but you cannot violate it forever. This is, by the way, why we have named our cultural magazine in German Ibykus. Because for those of you who know the poem by Friedrich Schiller “Ibykus”, it refers to the fact that there is a higher power of reason, and the Ibykus principle is that which calls on these superior forces which do exist. I would urge all of you to read the beautiful poem of “Ibykus.” If you can do it in German, there are also competent translations; because that principle exists as a real force in the universe, I’m absolutely convinced. I think it should also give something for the Israeli people to think about, because if they do not rectify the evil being committed in their name, I’m not so sure that they will not bring about their own destruction; because these laws do exist in the real universe. That is my short answer.

Concluding Remarks:

It’s funny, I had just thought about the same thing: Citizens of the world unite! That has to do with the fact that it’s a variation of Karl [Marx], my favorite citizen of my hometown, Trier. He said, “Proletarians of the world unite!” I changed it into “Citizens of the world unite!” because that is where we are at.

I think we should do what Ingrid said with these letters. Everybody who is listening to this call should get this letter to their government and get other people to do likewise. I think it counts right now a lot.

Otherwise, I think a lot of good ideas came out of this discussion. I think this idea that we should get some theologians to address this issue is a very productive idea, because it’s a scientific question. It’s not something nebulous or that one cannot know about. Otherwise, I would say we should take the view that with the SCO meeting, a dramatic change has occurred. There is a new sense of confidence among the nations of the Global South; especially naturally with the leadership of President Xi Jinping, President Putin, President Lula, Prime Minister Modi. I think that the task, that we have to convince the citizens of the Global North or the Global West to give up their arrogance, that there is something better sitting on a higher horse. Thinking that Europe is a garden and the rest is a jungle, you can see how much Europe is disintegrating and the jungle is already happily growing inside the European countries. You don’t need any influence from the outside.

But we have to tell people that this is now the moment where the European and American citizens can make a difference by clearly expressing that they want to cooperate with the Global Majority. I was very happy when I read the Global Governance Initiative by President Xi Jinping, because I thought, “This is perfect! This is a complete echoing of what we have been fighting for with the new security and development architecture since almost 2.5 years now.” It is a workable proposal; so let’s get some professors, think tanks, elected politicians engaged in a discussion, and let them say that they want to cooperate. I think we could move this very quickly, because the popularity of these present governments—at least in Europe—is very dwindling. Macron has 17%; Merz has maybe 20% or 22% if at all; Starmer may have 5% (that’s an educated guess). So, they’re not exactly in a strong position. If we get some real discussion among the population that they want to be part of this world citizens unite movement, I think it can be done.

So, let’s go out and multiply as much as we can.

af Stewart Battle (EIRNS) — 4. september 2025

Under en fælles pressekonference i Beijing i 2014 sagde den kinesiske præsident Xi Jinping til den amerikanske præsident Barack Obama: ”Stillehavet er stort nok til at rumme både Kinas og USA’s udvikling, og til at vores to lande kan samarbejde om at bidrage til sikkerheden i Asien. Det er indsatser, der supplerer hinanden, ikke udelukker hinanden. Kina og USA bør fortsætte med at styrke dialogen og koordineringen om forhold i Asien-Stillehavsområdet, respektere og imødekomme hinandens interesser og bekymringer i denne region og udvikle en inkluderende koordinering.”

Disse ord har pludselig fået en ny betydning i kølvandet på topmødet i Shanghai Cooperation Organization den 31. august-1. september, og det der sandsynligvis var den største militærparade i moderne historie i Beijing den 3. september. I modsætning til de strategiske tåber i Washington og Bruxelles er verden stor nok til alle nationers gensidige udvikling, uanset hvor forskellige deres politiske, økonomiske eller sociale systemer er. Men verden er ikke stor nok til vilkårlig undertrykkelse af andre baseret på en formodning om overlegenhed. Med andre ord må den globale minoritet i USA og Europa enten lære at tilpasse sig og samarbejde med resten af den globale majoritet, eller også vil menneskehedens fortsatte overlevelse på denne planet være i fare.

Som begivenhederne i Kina tidligere på ugen beviste, håber mange i det globale flertal på samarbejde, men vil gå videre uanset hvad. I det østlige Rusland afholdes i øjeblikket det Østlige økonomiske Forum i Vladivostok, der afholdes fra 3. til 6. september under temaet »Fjernøsten: Samarbejde for fred og velstand«. Langt fra at Rusland er isoleret, er der deltagere fra mere end 70 lande, der diskuterer den kommende massive forskydning mod øst. Alexej Chekunkov, den russiske minister for udvikling af det russiske Fjernøsten og Arktis, fortalte RT, at der i øjeblikket er 3.800 investeringsprojekter i gang i det østlige Rusland og Arktis til en samlet værdi af 148 milliarder dollars. Disse regioner oplever nu en 3,3 gange større økonomisk vækst end Rusland som helhed. På handelsområdet har investeringerne i russiske havne ført til en stigning på 40 % i udenrigshandelen, herunder en tidobling af fragtvolumenet i løbet af det sidste årti. Det er i denne sammenhæng, at forummet afholdes.

… [D]e europæere … , hvis økonomier er i en tilstand af total sammenbrud, … føler ikke desto mindre, at de kan fremsætte nye trusler og krav. Den franske præsident Emmanuel Macron truede Rusland med, at 26 europæiske nationer er parate til at sende tropper til Ukraine for at give sikkerhedsgarantier, og at hvis Rusland ikke går med til en våbenhvile, vil der blive indført endnu flere sanktioner. Sådanne udtalelser viser en fuldstændig manglende forståelse for den faktiske situation i verden. Som en akademiker, der ikke er nogen fan af nationerne i Eurasien, sagde til Washington Post: »Verden er meget større end Vesten, og hvis Vesten ikke ønsker at engagere sig, går resten af verden videre.«

Men denne voksende kløft behøver ikke at være tilfældet. Som præsident Xi Jinping sagde i 2014, er de vestlige lande yderst gerne inviteret til at gå hånd i hånd med udviklingslandene for at skabe en mere retfærdig og mere retfærdig orden. Den russiske særlige udsending Kirill Dmitriev gav igen udtryk for dette den 3. september, da han sagde, at investeringer i det russiske Fjernøsten »ikke bør opdeles i russisk-kinesiske eller russisk-amerikanske«, men snarere bør være »fælles russisk-kinesisk-amerikanske projekter«. Kinas nyligt rapporterede intention om at overhale USA inden for atomkraftproduktion er faktisk ikke en anti-amerikansk handling, men en optimistisk orientering mod

fremtiden, og det ville være den perfekte mulighed for en renæssance i samarbejdet inden for atomkraft og termonuklear fusionsvidenskab på verdensplan!

Verden har nået et punctum saliens, springende punkt. Det faktum, at menneskeheden ikke er et dyr, fordrer, at vi ikke længere holdes tilbage af anti-menneskelige regler, der pålægges af dem, der søger at kontrollere hele nationer og folk. Det potentielle fremtidige samarbejde om udviklingen af Arktis, inden for atomkraft og termonuklear fusion med mere, varsler nye og dybtgående forandringer for menneskehedens vilkår på verdensplan. Lad os gøre en ende på dette døende oligarkiske system og bemægtige os vores sande skæbne.

Billede: CGTN

Ikke korrekturlæst
HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche. Hun er grundlægger og formand for Schiller-instituttet. I dag er det den 10. september 2025. Jeg hedder Harley Schlanger og er din vært. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til Helga via e-mail til questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem på chat-siden.
Helga, der er forventninger om, at FN vil indkalde til et ekstraordinært møde i Generalforsamlingen for at drøfte en afslutning på Netanyahu-regimets folkemordspolitik mod palæstinenserne. Det meste af verden anerkender, at dette er folkemord, men Israel har endnu en gang vist sin foragt for international ret med et luftangreb mod Hamas-ledere i Doha, Qatar, i går. Din første reaktion var at sige, at hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven, der gælder. Han fordømte det ikke helt, men vil du sige, at dette seneste angreb fra Israels side måske er gået et skridt for langt?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er selvfølgelig ikke første gang, at Israel har besluttet at dræbe ledende personer i andre lande og dermed åbenlyst overtrådt folkeretten og i grunden begået statsterrorisme. Men dette angreb har særligt store konsekvenser, fordi det var rettet mod netop de Hamas-ledere, der angiveligt var i gang med at forhandle om frigivelsen af de israelske gidsler og mulige andre spørgsmål omkring situationen i Gaza, som er forfærdelig. Qatar var – sandsynligvis – et land, der tidligere har været vært for mange sådanne forhandlinger, og blev takket for denne rolle ved at blive angrebet af et israelsk fly eller missil eller hvad det nu var. Så jeg tror, at Qatars rolle som mægler nu er i fare, for hvorfor skulle man fortsætte med dette, hvis det er det, man får ud af det? Derfor var min umiddelbare reaktion, at hvis præsident Trump ikke kun distancerer sig, men også tager skridt til at forhindre en gentagelse af dette, er det jungleloven, som vi allerede er meget langt på vej mod, i betragtning af at der var forhandlinger med Iran, og så midt i det hele angreb Israel Iran, og kort derefter gjorde USA det samme. Dette har allerede bragt spørgsmålet om tillid og spørgsmålet om diplomati i absolut fare. Hvad kan man stole på, hvis det er det, der sker? Men nu, hvis så ekstremt følsomme og vidtrækkende forhandlinger som dem i Qatar bliver bombet, og hvis USA støtter det, ville det være slutningen på enhver civiliseret adfærd i internationale relationer.

Nu er omstændighederne stadig lidt uklare. Først sagde Det Hvide Hus, at de var blevet informeret, og at de havde informeret Qatar. Men så sagde den qatarske regering, at de først fik advarslen ti minutter efter angrebet. Så vidt jeg kan forstå af de forskellige oplysninger, korrigerede Det Hvide Hus efterfølgende og sagde, at de fik beskeden om angrebet fra israelerne for sent til at kunne informere Qatar i tide. Så det hele er meget uklart. Det ser ud til, at USA først blev informeret, da missilerne allerede var i luften, og da var det naturligvis for sent. Ikke desto mindre er det op til Det Hvide Hus, præsident Trump og den amerikanske regering at sætte en stopper for dette, for det er helt klart, at USA er det eneste land, der kan sætte en stopper for dette, og indtil videre har vi ikke set noget overbevisende i denne retning. Så efter min mening er den internationale orden i fare og kræver en absolut presserende intervention fra det internationale samfund. For uden international lovgivning har man jungleloven, og hvis nogle af disse lande har atomvåben, kan man forestille sig, hvad det kan føre til.

SCHLANGER: I denne uge vedtog Den Internationale Sammenslutning af Folkemordsforskere en resolution, der beskylder Israel for at begå folkemord og krigsforbrydelser. Der er voksende protester og stærke fordømmelser; den spanske regering lukker for eksempel sine havne for skibsfart til Israel. Selv Ursula von der Leyen fra Europa-Kommissionen sagde, at EU vil suspendere bilaterale støtteprogrammer med Israel [Rettere, opfordrede hun EU til at gøre det, men det kræver enstemmighed — red. ]. Men spørgsmålet er – og det var det, du netop kom ind på i slutningen af dit første svar – hvad kan man gøre for at stoppe folkemordet?

ZEPP-LAROUCHE: I denne uge begynder FN’s Generalforsamling i New York. Vi – det vil sige Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition og mange andre organisationer – er involveret i forskellige aktiviteter omkring FN. Vi organiserer demonstrationer; andre gør det samme.

Vi forsøger at tale med så mange FN-missioner som muligt. Der er en fælles indsats for at få vedtaget FN-resolution 377, kaldet »Forene for fred«, som først blev defineret i 1950. Det er grundlæggende en bestemmelse, hvorved man kan flytte beslutningsmagten fra FN’s Sikkerhedsråd til FN’s Generalforsamling, hvis FN’s Sikkerhedsråd ikke fungerer. Og nu fungerer det åbenbart ikke på grund af vetoretten hos en af de fem permanente medlemmer [USA-red]. I så fald kan et flertal på to tredjedele af FN’s Generalforsamling træffe en række beslutninger.
Francesca Albanese [FN’s specielrapportør for mennedskerettigheder i de besætte palæstinensiske områder], og en gruppe af hendes samarbejdspartnere har udarbejdet en række foranstaltninger, der skal træffes, herunder en FN-deployering, der skal sikre uhindret adgang til alle grænseovergange, så alle humanitære forsendelser kan nå frem uden hindringer, samt en række andre humanitære foranstaltninger.

Men jeg tror, at der også er behov for flere foranstaltninger. For eksempel at sende FN’s blå hjelme, for hvis man forsøger at sende en mere robust gruppe til regionen, vil det ende med en krig mod Israel og USA. Så det fungerer naturligvis ikke. Men hvis man havde en stor kontingent af blå hjelme, der repræsenterede det store flertal af verdens lande, der fordømmer dette folkemord, ville det gøre det klart. Og det ville forhåbentlig påvirke samvittigheden hos en del af den israelske befolkning, der i stigende antal demonstrerer for at få afsluttet krigen. De har nu også fordømt dette angreb på Qatar og sagt, at det bringer gidslernes liv i umiddelbar fare, som måske allerede har lidt under konsekvenserne af det.

Men jeg tror, at der er behov for en hel række foranstaltninger, herunder at indstille al handel med Israel foreløbig og muligvis fratage dem deres plads i FN foreløbig på grund af dette folkemord, der finder sted. Men der må træffes nogle foranstaltninger for at stoppe dette, for det er nu en total katastrofe for palæstinenserne. Det er dem, der lige nu bliver udslettet i et holocaust. Men det er i virkeligheden hele den menneskelige civilisation, der bliver dømt, for hvis vi ikke kan stoppe et folkemord, der finder sted for øjnene af hele verden, betyder det, at vi vil kollapse som civilisation. Vi vil vise os at være så brutale, at vi ikke kan opretholde nogen form for international lov.

Så hvis du er bekymret over situationen, så kontakt os; Schiller Instituttet, den Internationale Fredskoalition. Vi mødes hver fredag via YouTube og Zoom for at diskutere situationen og høre førende eksperter fra Mellemøsten og andre områder. Så slut dig til kampen, for vi har brug for en international stemme, der er høj nok til at have indflydelse.

Fortsættes på engelsk:

SCHLANGER: We just got a message in from Steve Kahler, one of our contacts, who says, “Turkiye also is ending all related aid to Israel.”

Now, in terms of the broader picture, what the Schiller Institute is doing is circulating a statement as a follow-up to the events last week in Eurasia with the Shanghai Cooperation Organization, the Eastern Economic Forum in Vladivostok, and so on. What’s going on is the establishment of a new security and development architecture which is something that you have been supporting for some time. The statement itself is available on the Schiller Institute website—“The Nations of the West Must Cooperate with the New World Economic Order.”

I received questions from people who asked about this. They said, “What is it that we should do to ask our elected officials to do? What should they do so that the West would be brought into coherence and cooperation with this new order?”

ZEPP-LAROUCHE: It’s very simple. I think if parliamentarians or government officials would simply issue statements welcoming the formation of the BRICS, welcoming the formation of the SCO and their announcement that they want to establish a just economic world order, that would be sufficient. Because the mainstream media have completely misrepresented what is going on; they say this is the autocracies against the democracies, this is a threat to the West. It is nothing of that sort! All the countries which met with the BRICS in Brazil and recently in Tianjin in China with the SCO, have stated repeatedly and loudly that it is not a bloc against NATO; it is not a bloc against the West. It is open for cooperation for every country that wants to do so. Given the fact that this is a counter-reaction against a lot of things, but against 500 years of colonialism, the countries of the Global South for the first time because of the rise of China, have the chance to overcome their neo-colonial condition and have the prospect of becoming middle-range income countries in a relatively short period of time by industrializing; by no longer exporting raw materials, but having the value chain in their own country and in that way creating wealth and making life livable for their people. For that, they need cooperation, they need science and technology, they need know-how, they need capital goods, they need machine tools, they need infrastructure. I think the best thing that would happen is that rather than trying to suppress this, the Western countries in Europe and the United States would basically say it’s a good thing that colonialism ends. They have their own historic burden to do some justice to these countries; and that they want to cooperate in helping them to fulfill what they want to accomplish. It would immediately create a basis to solve all problems on the planet. I’m not saying that lightly; I know for a fact, that the people in Brazil, in Indonesia, in India, in Egypt, in South Africa, and many other countries—China naturally, even Russia—they all would welcome such a shift. It just would mean to give up this neo-colonial arrogance that we are living in a garden and the rest of the world—which is a jungle—must not be allowed to grow into it. That’s Josep Borrell, former Vice President of the European Commission. Now, that garden doesn’t look so nice if you look at what is happening in France, among other places.

But I think that this arrogance has to stop, and we have to recognize that the countries of the Global Majority have a legitimate reason to demand equal rights and a prospect to develop. We should organize a majority of people who support that. So, ask your parliamentarian, your Congressman, your Assemblyman or—woman to issue such statements in the name of their party, their faction, or as individuals. I think that we need such a debate, and we absolutely must not miss that historic opportunity.

SCHLANGER: You can use the statement which is available on the Schiller Institute website.

So, we’re listening to Helga Zepp-LaRouche, founder and chairwoman of the Schiller Institute. Helga, you mentioned the vote in France. This was pretty much a bit of a shocker, I think; the no-confidence vote. This is, I believe, the fourth time in two years that the French Prime Minister has been voted out of office. François Bayrou is out, but Macron seems to be sticking to the same policy that ended up with the vote of no-confidence; preparing for war with Russia, austerity in France. He seems to be continuing on the same policy with the leaders of the so-called E-3—Merz in Germany and Starmer in England. What’s your sense of this potential for what happened in France to spill over into Germany? And by the way, there were demonstrations on the street, the so-called Block Everything movement in France; and they’re going to continue until austerity has stopped. Can something like this happen in Germany?

ZEPP-LAROUCHE: Yes, I think we are not very far from that. But the situation in France is pretty much out of control; so much so that the French government today is deploying an additional 80,000 troops and armored vehicles into the streets, anticipating riots and unrest. That is just the prelude, because in a few days there will be a general strike called by the trade unions. That could potentially bring the whole country to a standstill. There is no easy solution, because what happened was, Bayrou wanted to cut the budget by €44 billion, and eliminate two holidays. Practically all the four blocs of the political system violently opposed that. Normally, when a government falls for such reasons, the easy thing to do would be to devalue the currency. But given the fact that France is part of the euro system, that cannot be done. So there is now a big debate to move to Europeanize the debt. That is obviously extremely unpopular in Germany and Italy and all the other countries. They say why should German, Italian, Danish taxpayers pay for the militarization in France? So, I cannot see how that situation can be easily solved; Macron now has 17% in the polls, that’s not exactly popular. He immediately appointed his former Defense Minister Lecornu, a young person 39 years old, who is supposed to carry on this program of Bayrou. It is quite questionable whether he will get the support of the majority of the National Assembly and the population. In any case, this could be very short-lived, and it’s open-ended. You could see the same thing happening in Germany, because even though the German situation up to now has been the most controlled of anywhere in the world—talk about autocracies, I think we can claim to be an autocracy in Germany given the control of the mass media and many other aspects. But I think there is an explosion looming under the surface, because the German economy is in a freefall. You have insolvencies everywhere—machine tools, the steel sector, the chemical industry, among many agricultural areas, vineyards. The country is just experiencing a complete explosion. And it will get worse in the next weeks and months, so the possibility that we will enter something much larger than we had ten years ago with the euro crisis could happen. There is an open discussion even in the European Parliament that the EU may not survive this crisis, because the Coalition of the Willing is only called that because the others are not willing. The E-3 you mentioned—Germany, France, Great Britain, Poland, the Baltic countries, and the Scandinavians. But it is definitely not the East Europeans, not the Balkans, not the South Europeans, so the EU could actually break apart. I think that would not be anything to be sorry about, because I think the whole argument that you need a strong European Union to be in a strong position against other big players like the United States, Russia, and China, has become a laughingstock ever since von der Leyen met with Trump in Scotland, delivering all of Europe on a silver platter to Trump and his tariff policies. She completely sold out any interests of Europe, and that’s a big topic of discussion. So, if the EU dissolves, and instead you would go to any kind of Europe of the Fatherlands, you can work together as sovereign nations having a joint European position, but without a supranational bureaucracy. You could just have strong sovereign nations working together, and that would be much better than having an over-bloated bureaucracy which is incredibly expensive, using up taxpayers’ money for nothing; not representing the interests of the participating members. I think we are in for some major changes in the not-too-distant future, and we should try to ensure it goes in the direction of sovereignty and interests of the people involved, not some oligarchy.

SCHLANGER: Your description of France with 80,000 troops in the street brings up the whole question of the militarization that’s going on in the so-called trans-Atlantic countries. President Trump deployed soldiers in the streets in Washington, DC and in California. There have been mass arrests in the United Kingdom to try and stop the demonstrations; censorship. Your husband pointed out, right around the time of 9/11, that these kinds of geopolitical conflicts are used as an excuse to crack down on police state measures to impose austerity. Is that what you think we’re seeing today? Is that part of the game plan of the establishment to try and save their system through militarization?

ZEPP-LAROUCHE: Well, if you look at the approval rates of these governments, it is already abysmal. Merz’s government has 22% in the polls; Macron, 17%; Starmer is also around the same numbers. That’s less than one-fifth of the population supporting the policies. The reason is very obvious. If this Coalition of the Willing—or Coalition of the Brain Dead, Ray McGovern’s favorite name for them; and given the fact that they are committing policies which really put at risk the existence of their nations, I can only agree with that. If they are pursuing a military build-up, Rearm Europe, von der Leyen says, she has a program of €800 billion for the next several years. In Germany, they lifted the debt brake without limit to potentially rearm. All of this will not be enough, because what is it for? Is it against Russia? If the United States backs out of it, which still despite all difficulties it seems that Trump is committed to doing and get the relationship with Russia on a course towards normalization, the so-called Coalition of the Willing countries fighting against Russia? That’s completely absurd. The demonization of Russia is only in the media and some of the corrupt politicians who would rather pursue the interests of the military-industrial complex than the safety of their citizens. So, the situation is one where this armament policy will only lead to a potential war. But it will not lead to a possibility to defeat Russia in a confrontation. Furthermore, all the competent militaries in many countries—Germany, France, the United States, Italy, and elsewhere—all say there is cui bono for Russia to attack a European country.

Now, the media today are full of this supposed drone accidental or not accidental incursion in Poland. That needs to be clarified. The Russian Defense Ministry immediately said that they had no order out for any such attack. There are reports that maybe these drones were coming from Ukraine, maybe being misguided by accident. In any case, apart from such fluff which is being created out of this non-incident, I think what these military men argue is that there is no motive; there is no capacity. Why would Russia, which has the largest country on the planet, 11 times zones, more raw material resources than they can possibly develop—that’s why they are inviting other countries to join them in the Far East in Siberia; they don’t need anything from the West. They have enough trouble to keep their very large country coherent with only a small population of 150 million or so. But it’s completely thinly populated, so why would Russia want to do that? There are many reasons to say that Russia did not want to take over all of Ukraine, but that they were willing to negotiate a settlement was already clear in March 2022 in Istanbul. This is a whole narrative which is absolutely not … people are too credulous. I think if people would start using their own minds and keep a memory which is longer than that of a grasshopper, they would remember all of these things which we keep notice of. And naturally, we are publishing our publications which helps to keep track of these developments.

People should really stop falling for these narratives, because we need peace. There is no peace possible without Europe. It’s high time that sanity returns to politics.

SCHLANGER: Helga, I have to ask you this question, because it’s been thrown at me multiple times in the last two days, about the number of deaths Alternative for Deutschland candidates in North Rhine Westphalia. I think there are now seven who have died. There’s an upcoming election. This is a huge statistical anomaly, and of course people are very suspicious given that there’s a continuing move to try to ban the AfD. The Social Democrats and the Greens are pushing it. Do you have any comments on this?

ZEPP-LAROUCHE: Naturally, it is a statistical improbability, but as long as the AfD themselves are not making an issue, I don’t want to feed speculation. It is quite possible that there was some power play involved, but I don’t want to speculate on something I have no facts on to discuss it one way or another. If the AfD is not making it an issue, I want to not comment on it further.

SCHLANGER: Given the unwillingness of the German government to investigate the Nord Stream pipeline, I think people are skeptical, but I think what you’re saying is absolutely right.

One final question for you, and this gets to something a little bit different. There seems to be, because of the Chinese investment in Africa, the nations of the Global South demanding that their resources be used for their own development, there’s an enormous potential for Europe instead of becoming cut off, to actually work with China and Russia in Africa. I understand the Schiller Institute is producing a report on this; can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We have already at our recent Schiller conference in Berlin presented a draft report which is still being worked on, for tripartite cooperation among China, European nations, and African nations for the industrialization of Africa. That would solve the refugee crisis, because if we help the African nations to develop and industrialize, then the people have no reason to run away from their home country. So, it would be in the real self-interest of Europe to help to do that. There is one fantastic example, which was opened yesterday; namely the Grand Renaissance Dam in Ethiopia. It’s a gigantic project which involves actually several dams and a basin of 172 kilometers. It will give annually 6000MW of electricity not only for Ethiopia, but also for export to neighboring countries. So, it’s a huge game-changer in the potential of Ethiopia to industrialize and develop as a country.

That project was announced by the CEO of the Italian firm which was the crucial engineering firm together with some French and Chinese involvement. He said this is a model for the kind of cooperation between China, Europe, and Africa; and it’s a tremendous engineering masterpiece. There has been some effort by British media and others to say this will now cause conflict with Sudan and Egypt over the water supply. The reality is, that water is not being wasted, it’s just coming a bit more slowly, and it’s coming through the management of that dam. But not one drop less water comes to Sudan and Egypt. So, all these arguments are bogus arguments.

Let me just mention one other thing which I think is important in this context. In the context of the SCO summit, President Xi Jinping issued the fourth of his Global Initiatives called the Global Governance Initiative. This is a document which is incredibly important. I read it and looked at it, and it is a complete counter-design to the idea of a unipolar world which has one dominant power and all the other ones are colonies. This is a design whereby all countries big and small participate in a system of governance of equality, total respect for the sovereignty of the other, non-interference in internal affairs, respect for different social systems, cooperation, not voting on anything without the interests of the affected countries being consulted and taken into account, no change of the rules against the will of the affected countries, etc. It’s a whole huge catalogue, and I’m really very happy to say, it is the very concrete formulation of what I have been asking for for more than three years; namely the new global security and development architecture, for which I wrote Ten Principles. What the Global Governance Initiative does is to break it down into a very practical discussion of how to actually organize the participation of all countries in the realization of what I say in the Ten Principles, and what the other initiatives of China have outlined with the Belt and Road Initiative and similar things.

So, it is a very concrete proposal on how to bring back order to the world system. Naturally, it incorporates the UN Charter; it emphasizes the whole of the UN and the UN Charter and other existing international treaties. But it adds something which has been completely missing so far, and that is a framework like in the Peace of Westphalia in Münster and Osnabrück, people were sitting down for four years agreeing on principles and then fleshing it out in terms of all the details. What the Global Governance Initiative is, is a blueprint for the representatives of the different countries to sit down exactly like in the Peace of Westphalia at the negotiating table and sort things out according to these proposals and rules in great detail. So, I think this is exactly what would be the framework for the global security and development architecture, and for the idea for the Western nations to join with the Global Majority in the formation of a new system.

So, I would urge all of you listening and watching, to really pay attention to that. Because I’m absolutely certain that the countries of the Global South will absolutely be in favor of that, because it gives them the long-expected and long-desired equal rights in the world system. So, I think we should circulate this widely and have discussions about it; because it is an alternative for how the world can be brought back into order.

SCHLANGER: And I assume this will be part of the discussion at the International Peace Coalition Zoom call this Friday. Can you say something about that?

ZEPP-LAROUCHE: Yes. We will have several spokesmen from the Global South discussing the outcome of the SCO and the Global Governance Initiative. And naturally, we will have people from the Middle East; from Israel, from Palestine. Because this is the week of the UN General Assembly, and I’m pretty sure we will also cover predominantly the crisis in France, because as these mass demonstrations unfold and the general strike, I think the situation will get hotter and hotter. So, the need to change the system will become more clear, and that is naturally the topic for this coming Friday.

SCHLANGER: You can find a link for that at schillerinstitute.com. Helga, thanks for joining us today; this has been very interesting. People have to say on top of things, because things are moving so quickly.

ZEPP-LAROUCHE: Yes; join us, become active. This is not a time to sit on the fence.

af Megan Dobrodt 
9. september 2025 (EIRNS) — Tirsdag, i endnu en skamløs overtrædelse af international lov, iværksatte Israel langdistanceangreb mod Doha i Qatar, rettet mod ledere af Hamas, der var samlet der for at drøfte det seneste amerikanske forslag om våbenhvile i Gaza. Omkring kl. 16.00 lokal tid ramte tolv luftangreb boligblokke i byen, hvor to mennesker blev dræbt, herunder sønnen af en Hamas-leder, og andre blev såret. Israel meddelte stolt, at det stod bag de »præcise angreb« mod »Hamas’ øverste terrorledere« og sagde, at det havde informeret Det Hvide Hus inden angrebet.

Helga Zepp-LaRouche svarede: »Hvis Trump ikke fordømmer dette, er det jungleloven.«

Det Hvide Hus udsendte en erklæring, der fordømte placeringen af angrebet – »En ensidig bombning inde i Qatar, en suveræn nation, der er en tæt allieret med USA, og som arbejder meget hårdt og modigt tager risici sammen med os for at mægle fred, fremmer ikke Israels eller Amerikas mål« – men ikke målet med det, idet det kaldte elimineringen af Hamas »et værdigt mål«, selvom Hamas satte sig ned for at overveje et amerikansk forslag om våbenhvile.

Angrebene i Doha fulgte tæt efter lignende israelske bombninger af »terroristmål« i Libanon og Syrien mandag og tirsdag, hvilket endnu en gang demonstrerede, at den nuværende israelske regerings funktion er at sprænge muligheden for fred i luften.

Men husk, at Israel ikke er den politiske mester; det er håndgranaten. Lyndon LaRouches kommentarer i 2001 om det daværende Israels premierminister Ariel Sharon er måske endnu mere relevante i dag: »Alle os, der forstår de strategiske implikationer af den rolle, der i øjeblikket er tildelt disse israelske kejsere, ved med sikkerhed, som premierminister Rabin, der led martyrdøden, vidste, at det endelige resultat af det, Sharon og hans IDF-herrer gør, vil være Israels udslettelse.«

Så, cui bono? Hvem kastede håndgranaten?

For at begynde at forstå det, må man se på den langsigtede proces, der har ført til det lovmæssige sammenbrud af den neokoloniale verdensorden, ledet af det Britiske Imperium, som tog over i kølvandet på den amerikanske præsident Franklin Roosevelts død. Det geopolitiske system med plyndring og krig er forbi, og den Globale Majoritet, den største del af menneskeheden, er i færd med at danne en ny verdensøkonomisk orden. I sin erklæring fra 5. september 2025, »Vestens nationer må samarbejde med den nye verdensøkonomiske orden!«, som er tilgængelig for massedistribution på Schiller Instituttets hjemmeside, peger Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche på betydningen af de seneste udviklinger omkring det nye system:

“På topmødet i SCO (Shanghai Cooperation Organization) i Tianjin – der repræsenterer omkring 42 % af verdens befolkning – er der opstået en ny verdensorden, uafhængig af Vesten, baseret på principperne om suverænitet, ikke-indblanding, gensidigt fordelagtigt økonomisk samarbejde og fredeligt samarbejde…. De lande, der er samlet i SCO, sammen med de forskellige indbyrdes forbundne organisationer såsom BRIKS, Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), Den eurasiske økonomiske Union (EAEU), ASEAN, CELAC og Den Afrikanske Union (AU), repræsenterer tilsammen 85 % af menneskeheden.”

Hør Miltons Lucifer, der med den paniske stemme fra nutidens neokoloniale globale elite skriger: »Bedre at regere i helvede end at tjene i himlen«! Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at på

det historiske tidspunkt, hvor hele menneskeheden for første gang kunne erstatte kolonialismen med et win-win-system til gavn for hele menneskeheden, befinder vi os også i en periode med maksimal fare for provokationer hen imod krig.

Hvilken retning vi vil gå i, afhænger af hvad vi, menneskehedens borgere, kan gøre i dag – lige nu – for at vende tidevandet i Vesten hen imod samarbejde med det nye system. Dette er den eneste løsning på de rædsler, der udspiller sig i Gaza, som flere og flere stemmer kræver, at der gøres noget for at stoppe.

»Verden er således nået til et absolut vendepunkt,« siger Zepp-LaRouche. “Vi kan enten fortsætte den geopolitiske konfrontation mod Rusland og Kina og risikere en tredje – og denne gang endelig – verdenskrig, eller vi kan vælge at samarbejde med dette nye økonomiske system, der er ved at opstå….

»Det er i de kollektive vestlige nationers grundlæggende egeninteresse – som ikke længere er virkelig forenet – at samarbejde med staterne i den Globale Majoritet og i fællesskab at takle de store udfordringer, som menneskeheden står over for: at overvinde fattigdom og underudvikling, sikre varig verdensfred og sikre alle mennesker på denne planet retten til at udnytte deres potentiale.«

Billede: IDF