Så her står vi. Husk på billedet af John og Robert Kennedy; og husk, at vi atter kan genoptage denne søgen efter menneskets rolle i universet, og skabe fremtidige generationer af genier. For det er menneskehedens natur; og det er en synd, hver gang, et barn nægtes evnen til at blive et sådant geni, som gør en opdagelse, der har indflydelse på hele menneskeheden.

Download (PDF, Unknown)

Titelfoto: Neil Armstrong, første mand på Månen, 1930-2012.

Dette fredags-webcast vil fokusere på LaRouches nødmobilisering for at genoprette det amerikanske rumprogram og gøre Barack Obamas ødelæggelse af rumprogrammet til det mest fremtrædende tema i spørgsmålet om nødvendigheden af at stille ham for en rigsret som præsident for USA. Engelsk udskrift.

This Friday’s LaRouchePAC webcast will focus on LaRouche’s emergency mobilization to restore the American space program and make its destruction by Barack Obama the most prominent feature of his necessary impeachment as President of the United States.

Transcript-MATTHEW OGDEN: Good evening! My name is Matthew Ogden, and you’re joining us for our weekly Friday evening broadcast, here, from larouchepac.com. This is our webcast for February 12, 2016. Today is Abraham Lincoln’s birthday. I’m joined in the studio today by Jeffrey Steinberg from Executive Intelligence Review magazine, as well as Megan Beets and Ben Deniston from the LaRouche PAC science team. I’m also joined, via video, by a special guest again this week — Kesha Rogers, joining us from Houston, Texas.

We have all just come from a discussion that we had with both Mr. LaRouche and Mrs. Helga Zepp-LaRouche. I think the content of the presentation that you’ll hear tonight is directly informed by the tenor of that discussion. It’s very clear that there are immediate problems, an immediate crisis, which must be addressed and must be resolved, that are right in front of us as we speak. However, that will be the subject of the answer to our institutional question, which we have decided to leave to the end of tonight’s broadcast.

To begin with, we have the responsibility to take a step back and look at the much bigger picture. We have a responsibility of leadership, as an organization, and as a movement which involves the viewers of this webcast tonight. That responsibility of leadership requires us to go far beyond these immediate challenges, to look into the future, and to imagine what mankind can be, what mankind must be, and to take the necessary action to bring that future into being.

The recent attention to the incomparable genius of Albert Einstein that has been forced upon us by a very interesting outcome of an experimental investigation that has just had results that were reported yesterday, forces us to consider, however, not just the outcome of that experiment, but forces us to consider what mankind as a species is capable of, and what the identity of mankind as a species must become in a self-conscious way.

This is something that we’re going to take up in much more detail a little bit later in the broadcast tonight, but what we begin to consider, is that the space program as we knew it from President John F. Kennedy and others, is the necessary ingredient of a mission of any civilization which is worthy of representing mankind as a species on this planet. Mankind must not be a creature of the Earth. Man is not an Earthling. Mankind must be a creature of the stars! He must learn, both physically and mentally, how to navigate that wide ocean which is outer space. He must come to know what he does not know. He must come to understand the inner workings of the galaxy which he is an integral part of, and also other galactic systems. And, he must come to know his role as a species within that complex of galactic systems which comprise the Universe as we know it today.

In doing so, man affirms his nature as a species completely unique from all other species. Mr. LaRouche was emphatic that the insights of Vladimir Vernadsky and his understanding of the noösphere, and the uniqueness of the human mind and the human species as a whole, setting mankind apart from the animals, is something which very few people understand today, but was a very crucial investigation into the nature of the human race. Coincidentally, Vladimir Vernadsky and Albert Einstein were direct contemporaries.

We made great leaps, giant leaps, in this direction of man as a galactic species, not an earthbound species, with our landing of men on the Moon during the Apollo project of the 1960s and 1970s, and other great accomplishments of that era. To a certain extent, the legacy of that era has continued along certain trajectories. But since that time, when the mission of man leaving this planet was a professed mission of the United States government itself under the figure of John F. Kennedy, since that time, our progress in that direction has been moving backwards, compared to where we should have been, where we should have come by now, had we continued that directionality, and especially compared to what other countries, most notably China, have now accomplished and are committed to accomplishing further in the very near future ahead.

As President John F. Kennedy was wont to say in several speeches that he made, where he quoted Scripture: “Where there is no vision, the people perish.” And that is absolutely true today. That is what the last 50 years of a “backwards progress” has brought us, as an American people — as we’ve presented repeatedly over the past several weeks in this webcast — and as a trans-Atlantic system, where face an absolutely dire crisis — economic, social, and military crisis today.

Our job here this evening, is to take the necessary steps to restoring that vision, and there’s nobody more qualified to that, in my opinion, than my good friend Kesha Rogers. Following the remarks that Kesha makes, we will have follow-up remarks from Megan Beets, who will elaborate much more on what China is doing in their ambitious space program and where that’s come from in the recent years, and where that’s going towards. Ben Deniston will follow up immediately after her, to elaborate a little bit more of what the necessary insight into the genius of Albert Einstein and Vladimir Vernadsky must be, from the perspective of this recent experiment that affirmed many of Einstein’s hypotheses that he made nearly a century ago.

For those of you who may not know, or may need to be reminded, Kesha Rogers was the Democratic nominee for Congress in Texas’s 22nd District two years in a row — the 2010 elections and the elections in 2012, which, I’m sure, was a real thorn in the side of the political hacks in that area. She established her campaign based on the idea that we must revive NASA, restore NASA, despite the attempts by the Obama administration to destroy what NASA was committed to doing.

In 2014, Kesha expanded on her successes as an electoral candidate in the previous two elections, and declared a state-wide race for United States Senate, which, despite the fact that she was massively outspent by the Democratic Party establishment and by their chosen candidate, she came so close in the preliminary primary elections, that she forced those primaries into a runoff election, and received not just national prominence, but international prominence as a very significant political figure.

So, without more said about Kesha’s unique role in this mission to restore the vision to the American people, I’d like to introduce to you, Kesha Rogers.

KESHA ROGERS: Thank you, Matthew! Well, I think what you’ve laid out, and also in the discussions we had from Mr. LaRouche, one thing that’s important to point out is, this is the level of discussion which is absolutely critical to revive the educational and human commitment that has been lost in our society. The real question is, when we’re dealing with the space program — and this is what’s not being discussed in any of the political debates or amongst the space community itself — is this question of what is the nature of man; what is the responsibility to the understanding of the mind of man as different from any other species, animal species, out there.

I’ve gone to a number of events in the NASA community with certain representatives of the space community. You have this discussion where people want to talk about innovation or something of that nature; but what’s missing right now, is that there’s no real discussion on the principle of true discovery, on the principle of true creativity. If you’re going to get back to the foundation of what our space program truly represents, then that has to be the focal point of what is understood and what we’re fighting for. Looking at the space program, one of the things that is extremely important right now, is that what has been a dividing line, is this very question of what is the nature of man. It’s not about money, or it’s not about what projects are more reasonable or will actually work better; but more so it is what is the destiny of mankind to discover and to do what has never been done before.

I love the remarks from Mike Griffin, former NASA Administrator, who I believe made them in 2006, working under the [George W.] Bush Administration, who demonstrated the idea that mankind has always committed itself to doing that which is going to leave something behind for the children, grand-children, next generations — the building of great cathedrals. We think about Brunelleschi or Charlemagne, those individuals who played a significant role in creating something that they weren’t going to be able to see themselves, that they may not be able to participate in; but knew that their responsibility was to actually create for the future. I think that’s the ultimate question right now. What has been done in the progress of the society of mankind has been with the intention of creating for the future.

When you take the conception of the future out, and that human beings have no ability to actually determine or act upon that future, that was the understanding of the fight between Zeus and Prometheus, [where] Prometheus had a higher conception that mankind can know, and not only know, can actually act on and create the future.

How do we do this? We do this through the basis of discovery. We do this through the basis of understanding that human beings don’t have to live like their fathers and grandfathers before them, like the beavers, before them. We can create new discoveries! And that’s what we’re finding and which has been essential in understanding what the space program brings us, and the understanding of the new principles that were put forth in development of what you see in terms of the beautiful ideas that foster the creation of such wonderful and beautiful cathedrals; that mankind not only just enjoys, in terms of aesthetic beauty, but also which has created the ability for a mastery of science that had never been known before.

That’s what the space program represents! The same idea is actually recognized, when you look at music, what great Classical composition truly represents. The fostering of our society has been, always, to take the discoveries of mankind to the next level, to a higher conception, to a higher principle of mankind. The space program represents not just a program itself, but is what is the destiny of mankind.

I want to reiterate the beautiful example, again, of Krafft-Ehricke, because I think this gets at the truly beautiful and fundamental idea of that conception, as to why we have to have a space program. It is only for those very reasons, on the conception of what is the destiny of mankind, what is our responsibility. This is what we should be addressing in our education systems; that, as [krafft-]Ehricke explained, “The concept of space travel carries with it enormous impact, because it challenges man on practically all fronts of his physical and spiritual existence. The idea of traveling to other celestial bodies reflects the highest degree, the independence and agility of the human mind. It lends ultimate dignity to man’s technical and scientific endeavors. Above all, it touches on the philosophy of his very existence.”

And what we have to address in terms of looking at what has been lost in the space program, is that very conception of touching on that which is human. And identifying that which only mankind has the ability, based on our creative powers based on the image of the Creator, to be able to actually participate in. And we have taken that away. We’ve taken it away through the actions of the last two administrations through a policy of capitulation to Wall Street and a bankrupt financial system. The idea that our mission, as China has clearly set forward, and the paradox in that is the fact that we have been denied access through the insanity of certain Congress members and people who have taken away the collaboration, for human beings to collaborate on discoveries that are going to impact all of mankind. By denying the access of NASA per se to work with China, this was known as a clear understanding that nations had to work together if we were going to actually address the problems on Earth facing mankind, that were going to be addressed through discoveries that were going to benefit all mankind.

So that’s what we have to address right now. Can we get back to that understanding once again? What is going to be our direction? What type of future are we going to see — are we going to create, I should say, on the progress of where society and civilization are going. And I think what we are seeing coming down the pike in terms of a continued escalation toward war and chaos, we have a clear dividing line in front of us. And this is extremely important that the space program has — what it represents gives us a commitment again toward restoring a new direction for mankind. And doing what it is that is our responsibility and intention to do.

OGDEN: Thank you, Kesha. Now let me ask Megan Beets to come to the podium.

MEGAN BEETS: So Kesha referenced German space pioneer Krafft-Ehricke. I’d like to reference another German space pioneer, who lived at the beginning of the 1600s — Johannes Kepler. And Kepler also identified the Moon as a very unique place, and a unique destination for mankind. In 1608, he authored a really beautiful, fanciful document called “The Dream”; in which he imagined a journey to the Moon, and described and unfolded in his imagination what astronomical observation would be like from the vantage point of the Moon. Taking man off of Earth, taking man’s mind off of Earth and reconstructing the structure of the Solar System as seen from the vantage point of the Moon.

Now, very interestingly, he also discussed and imagined what the unique differences might be between the near side of the Moon — which we see every night when we look up into the sky and see the Moon — and what the differences would be with the far side of the Moon, and what those unique characteristics might be.

Now, 400 years after Kepler wrote this, man for the first time is finally planning to land on that far side of the Moon. Just a little over two years from today, China plans to send its Chang’e 4 lunar mission to go to the Moon, and for the first time in mankind’s history, to perform a soft landing on the far side of the Moon. The far side of the Moon is a very unique place; it’s unique in terms of the Moon itself. It presents geological characteristics which we believe to be quite different from the near side. It presents resources such as Helium-3, which might be in higher quantities than on the near side of the Moon. But it’s also a very unique vantage point in terms of the Solar System itself; allowing us to perform astronomical observations in wavelengths which we just simply can’t see from anyplace near Earth or Earth’s orbit.

So, as Kepler foresaw in a sense, the far side of the Moon is a beginning point for us to begin to exercise our creative play; and to begin to peer out into the Solar System and the galaxy beyond and reconsider the processes of that Solar System as something that might be different than anything we’ve known before. So this landing on the far side of the Moon will come precisely one year after China does something else; which is sending their Chang’e 5 mission as a sample return mission, to land on the surface of the Moon, sample lunar material, rendezvous with an orbiter, and sen this lunar sample back to Earth. This is the first time this has occurred in over 40 years, and using entirely new and different technology. Now that 2017 sample return mission is coming roughly after three years after something which happened just one year ago; which was China’s Chang’e5T — for test — mission. Which sent an orbiter to the Moon which went around the back side of the Moon, sent back some beautiful images from its orbit around the Moon; sent a capsule from lunar orbit back to Earth orbit, which was able to make a successful re-entry onto Earth and be recovered by Chinese space scientists. Again, this is the first time anything like this has happened in over 40 years.

Now, an important element for China’s space program is its quest for a very rare isotope for helium. Helium-3, which, as has been said by the father of the Chinese lunar program, Ouyang Ziyuan, is a unique fusion fuel which could power the Earth as far into the future as we could think. This is a fusion fuel which is very, very rare on Earth; but which exists in abundance on the Moon. Another promise of the Moon drawing mankind in to a higher level of power and a higher level of existence.

Those are the very recent and also immediate future plans and accomplishments of China in space. Going back to 2007, just prior to the launch of the very first phase of their lunar program, the Chang’e 1, China’s newspaper interviewed 10,000 Chinese youth. And of those 10,000 young Chinese, 99% were following the developments of the lunar mission; another 90% believed that they one day would travel to the Moon. This remarkable progress of China in their Moon program has been complemented by a very robust, in terms of the success of the accomplishments, manned space program — the Shenzhou program; which began in 1992, and is coupled with the Tiangong program, the space station program. So, it was in 2003 that China put its first man into space. It was five years after that that China put the first man into space to perform the first space walk of China; which was beamed back down to Earth in a live broadcast. In 2012, China sent a Shenzhou mission up into space to rendezvous and dock with the first component of their space station; the Tiangong I. The crew rendezvoused with the space station, opened the portal and entered the space station to beam photographs and video back down to Earth. Only one year after that, the next Shenzhou mission rendezvoused with the same component of the space station; the astronauts entered the space station, and one of the astronauts taught a simple physics class, performing simple physics experiments live to 60 million Chinese students in classrooms on Earth.

This year, 2016, the second phase of the space station, the Tiangong 2, will be sent up; shortly followed by the next manned mission to rendezvous with the space capsule. Now this is progress towards a full-size space station, which is expected to be launched in the early 2020s; which will permit long-term habitation and scientific work in space. Which is expected to be completed roughly at the same time as the International Space Station is decommissioned.

So, that’s a very brief overview, but I want to make two points on this. Number one, the entire Chang’e lunar exploration program and the manned space program, including the space station, is vectored toward establishing mankind on the Moon; not simply a mission to plant a flag and go home. The idea of China is to begin folding the Moon into mankind’s sphere of influence; fold the Moon into the noösphere in the sense of Vladimir Vernadsky. But also, to allow the Moon to transform mankind; to allow the discoveries that we make and the secrets of the Moon to change and upgrade man’s power in and over the universe. They also plan to use the Moon, very clearly, as a launch pad, a base for further expansion into deep space.

The second point to be made is, that while this progress is being made by China, these missions are being launched by China, this is an international program. This is not for the Chinese; and they’ve been very clear about that. China has nearly 100 agreements for space cooperation with over two dozen countries, which is part and parcel of their win-win cooperation vision for collaboration among all mankind.

Having said all of this, I think it’s important to back up and look down on the whole thing. It’s not the specifics of what China is doing here which are really the most important thing. What is important is the modality which China has committed itself to. The fact that the minds and the lives of the Chinese people are being engaged in the kind of creative play which we see in the manned space program, and the joy in the accomplishments of that. In the space station program. In their plans for the exploration of Mars and further out into deep space. And especially in their lunar program. This kind of creative play and progress is moving mankind as a species closer to what the German space pioneer Krafft-Ehricke called not homo sapiens, but “homo extraterrestris”. Mankind becoming a new species which is not based on Earth, but which is based in the Solar System as a whole. It’s in that sense that China today, with their commitment to their space program, with their commitment to involving people around to the world to participate in these kinds of accomplishments. It is in this sense that China today is leading the cause of humanity.

BENJAMIN DENISTON: Thanks, Megan and Kesha. Maybe just to pick up off directly what we were just presented with China’s focus, I just wanted to highlight some of what Mr. LaRouche was emphasizing today on the importance of this for uplifting mankind to a new level. And as we discussed last week, we have some very important elements with the lunar far side, which Megan referenced. This is a unique capability mankind will have when accessing the far side of the Moon, to give us a completely new perspective on the universe. But I want to just — coming off of Mr. LaRouche’s emphasis earlier today, and what Kesha was just bringing up, I want to emphasize that this is not just the ability to discover the currently unseen. We’ll see new things, but the point is, this will give us the ability to discover what is currently unknown. What does that mean? What does the unknown mean? This requires a fundamental return to real science, is what Mr. LaRouche was emphasizing earlier today. A real, true scientific conception of mankind as a creative force in collaboration with a creative universe. And today, as was mentioned, we have the excellent standard of Einstein brought to us again today, with the confirmation of something he had forecast a century ago; which was the existence of so-called “gravitational waves”, or waves in the space-time characteristics of the universe. This is getting all kinds of media headlines, media attention, coverage all over the place. I think it’s a pretty remarkable thing to reflect upon; just the very conception of waves, changes in the structure of the very space-time fabric of the universe; which Einstein had forecast, and expected to be there. And we’re finally with our technology, catching up to where Einstein had said we would be, over a century earlier; confirming what he had expected with his conception of gravity.

You can read plenty of media coverage about this particular confirmation of Einstein all over the place now. But take a look at Einstein himself; look at Einstein’s conception of gravity as a curved space-time. And Einstein, as a scientific thinker coming out of very specific scientific tradition, explicitly referencing back to the work of Riemann and Gauss. Riemann, somebody who overturned the entire chessboard of science, so to speak, with his calling for the ending of a priori notions of science, of geometry. Including conceptions about space and time, for example, which Einstein demonstrated. You see a direct reflection of orientation of this in Riemann’s work, in Gauss’ work earlier, who Riemann picked up on.

Look at this another way; what were they overturning? They were saying science, the process of mankind’s understanding of the relation of the universe, that must completely rid itself of these a priori notions about space, time, geometry, or what became even worse, the mathematical approach pushed by Russell and his followers. That science must rid itself of these a priori conceptions The kind of a priori sense perception, that type of a priori geometry of absolute space, absolute time, for example; which are really just a reflection of a sense perceptual reflection of the universe. That real science must rid itself of these conceptions.

What does that leave us with? If we are not going to base, premise science on these a priori notions — or I would say, sense perceptual notions, or you could maybe even say a kind of an animalistic notion, a biological notion of your interaction with the universe. Then what’s the basis, what’s the substance of mankind’s ability to have science, to change his relationship with the fundamental nature of the universe? It’s in human creativity; the human mind. The process of human discovery, is the substance of the ability of mankind to change his relationship to the universe; become a more powerful creative force in the universe. And that’s what’s primary; human creative thought is what tells something about the fundamental nature of the universe, because that’s the basis of the ability of mankind to come into a higher degree of coherence with the fundamental organizing principles of that universe. That it doesn’t come from sense perception; it doesn’t come from sense perceptual notions. It comes from a specific quality of the human mind, which we can define as human creativity; which is a non-logical, non-deductive process, a uniquely creative process which can’t be explained away as a phenomenon of something else. It’s its own capability, that Einstein knew; that Riemann knew. That this competent true current of scientific thought has been premised on the knowledge, the recognition, that this is the basis of science; this is the basis of our ability to understand the nature of the universe. This is the basis of the nature of the universe itself, if you invert it and understand it that way; that human creative thought is the key issue. Which means that mankind is a creative force in a creative universe. We’re in a very real scientific sense, a co-creator in a process of creation.

And I think it’s worth just highlighting another of Einstein’s insights into this reality of the true nature of science, the true nature of mankind. Interestingly, this takes us away from the very large, as Riemann had discussed, into the very small. And if you look at Einstein’s work on the very small, on the nature of atomic processes, sub-atomic processes; the activity in the very, very small, so-called quantum processes. And this was, as most people are familiar, this was the subject of a major scientific debate and fight at the time about what is the nature of causality? What is happening on these very small quantum scales? And Einstein was adamantly fighting against this hardcore reductionist approach that tried to just say everything on this level is purely statistical; there’s no cause that can be known, it’s just a statistical random process with no causality and no ability to know causality.

And people are probably more familiar with Einstein’s famous quote that he doesn’t think God plays dice; he doesn’t think the universe is, in its essence, just organized around completely random randomness. That’s the more well-known quote. He clearly had more developed thoughts than just that. In another discussion, he had said, if we want to actually understand causality on this level, understand the nature of quantum processes, perhaps it’s our own notion of causality which is what needs to be overthrown. It’s not, is the quantum world, the very small, deterministic in the way we were thinking about deterministic causality before, vs. just statistically random; or is it that our idea of causality is too simple, is wrong? And he used the example of a Bach fugue, a musical composition; and he said, our current notion of causality is equivalent to a very beginner trying to play a Bach fugue on the piano by just going one note to one note to the next note to the next note, in a linear fashion. And he says, you ruin the piece that way; the conception doesn’t come across, because a Bach fugue is not organized as a linear sequence of notes. There’s a certain conception and intention governing the piece as a whole; and all of the individual components, the keys are organized in a completely different fashion than a linear causality.

So if you want to understand quantum processes, if you want to understand what’s happening in the very small, we should reflect upon the ignorance of our own notions of causality; and look to insights to causality and organization which are coherent with the characteristics of human creative thought. That human creative thought and human creative discovery are what we know are the things that enable mankind to create higher states of organization; to make new fundamental scientific discoveries. And that is what therefore tells us something about the nature, the fundamental organization of the universe as a whole.

So, I think we look to the Moon, we look to mankind going into space; but we need to look to this prospective future from this proper standpoint of mankind having an obligation to be a fundamentally creative driving force in a fundamentally creative universe. That the only real science is a science of mankind as a co-creator in a creative universe. And Einstein certainly understood that from his own perspective, and the future development of mankind requires the Einstein standard today to be applied.

OGDEN: Thank you very much. What we’re going to do next is, I will read our institutional question for this evening; and Jeff Steinberg will deliver a more elaborated answer encapsulating some of Mr. LaRouche’s responses to it. It reads as follows: “Mr. LaRouche: The World Health Organization has declared the Zika virus a global public health emergency. The National Institute of Health calls it ‘a pandemic in progress’. The infection is suspected of leading to thousands of babies being born with under-developed brains. Some areas have declared a state of emergency; doctors have described it as a pandemic in process, and some are even advising women in affected countries to delay getting pregnant.

“Mr. LaRouche, in your view, could the Zika virus become a major global pandemic; and in your opinion, how can the spread of the virus be stopped?”

STEINBERG: Thanks, Matt. I’ll refer people to an article that’s published in the current issue of Executive Intelligence Review, the issue dated February 12, 2016, which takes up some technical questions which I’m not going to get into here. There are serious questions about whether or not a British company produced a genetically modified mosquito, ostensibly aimed at curbing the spread of Zika virus and other mosquito-borne viruses; and that there were poor controls over it. There were other factors that may have contributed to this now becoming a very dangerous global pandemic.

But I think we’ve got to step back and take a different perspective on this. As early as 1975, Lyndon LaRouche directed a biological holocaust task force with the question on the table of whether or not the conscious policies of the British monarchy and other allied institutions, such as the International Monetary Fund and the World Bank, were creating the conditions willfully for a new biological holocaust by virtue of austerity policies. Literally genocide policies that would have the effect of breaking down the systems that had been built up over centuries for dealing with and avoiding the spread of the kinds of diseases than can create mass-kill pandemics of the sort that we saw in Europe in the 14th Century, where one-third of the population and half of the parishes of continental Europe were wiped out in a relatively small period of time. In other words, the question is, are we dealing with the consequences of what can justifiably and fairly be called a Satanic policy coming from certain leading British oligarchical circles with their co-thinkers and allies around the world?

That biological holocaust project, that was directed by Mr. LaRouche, came as the result of the ending of the Bretton Woods system, and the shift of the IMF and World Bank towards policies of promoting population reduction, the fraudulent concept which you should understand as the result of what we’ve discussed here this evening, of limits to growth. And in particular, from that period of early 1970s moment onward, the advent of a fundamental assault against basic science, taking the form of various Green policies that repudiate the very nature of man as a creative species; whose very existence is based on the idea that mankind will make discoveries that will give mankind a greater understanding of how the universe works. Knowing that those discoveries will lead future generations to make even greater discoveries.

And that basically, within that possibility, every child born on this planet, should have the ability — through proper nurturing, proper education — to be able to make the kinds of discoveries that were made by people like Einstein, like Kepler, and others. This is the nature of mankind. And to the extent that there are polices that are put forward that deter mankind from realizing its true nature as the only known creative being in the universe; this is, in fact, indeed, a Satanic policy.

So, we’re dealing with a situation where there will be concrete initiatives taken to come up with an understanding of how the Zika virus has been spread; an understanding of what emergency measures can be taken; plus, the development of protective measures like vaccines and things like that. But on a much larger scale, we’ve got to look at the massive crimes against humanity that are being committed by virtue of the conscious assault against the kind of scientific education that leads to more and more people being actually able to participate in what it means to be truly human.

So, if you want to talk about a deadly virus that has to be stopped, let’s talk about President Obama’s policy; which has been to systematically shut down the entire NASA space program. Remember that at the beginning of the Obama administration, there were plans under way to replace the Shuttle program with the Constellation, which was to be a new rocket system for delivering man into space exploration. In his very first budget, President Obama canceled the Constellation program; knowing full well that with the cancellation and ending of the Shuttle program and the ending of Constellation, that there would be wide gap in the ability of the United States to even engage in any kind of manned space activity without hitching a ride from China or Russia, or one of the other nations that was going ahead with these programs.

Now we find that the rationale that President Obama used for canceling Constellation was that there was another rocket program called the Orion, which offered better prospects than Constellation. Well, what’s happened systematically over the course of the Obama Presidency, is once Constellation was canceled and literally shut down, you had the cancellation through attrition of budgeting, to where now the Orion program has been canceled as well. Major projects for the kind of exploration that Megan described; developing windows into the universe through the back side of the Moon have been shut down, and stripped or greatly reduced from the NASA budget in favor of “Earth science”. Which means the spreading of the false propaganda about the causes of global warming.

These are the policies that kill. That’s why the term “Satanic” can be appropriately used. If you take what’s happened under the last 15 years, particularly under the last 7 years of the Obama administration; the take down and destruction of America’s ability to participate as a qualified partner with nations like China, like Russia, like India in exploring mankind’s next discoveries of the universe; you realize that the United States has been done a terrible injustice — it is literally a crime against every citizen of this nation, both current and future citizens — that this has been done, that these programs have been shut down. We know that President Obama, every Tuesday, relishes the idea that he holds a kill session, and comes up with a target list of people to be executed during that next 60-day period; but when you consider the killing of the space program, you’ve got to consider that this is an act of mass genocide, not just against the present generation, but against future as yet unborn generations that will be dependent on making these kinds of discoveries, branching out deeper into the universe.

And if you take that idea, that understanding of what has been done to us, particularly over this last 7-year period under Obama, and go back and remember; have a clear image in your mind of President John F Kennedy announcing the Apollo program, and announcing that we are going to do this because it represents the challenge to mankind to make great leaps of discovery and to better understand man’s position in the universe. And if you consider that his brother, Robert Kennedy, would have revived and continued exactly that program; had Robert Kennedy not been assassinated, had John Kennedy not been assassinated, where would the United States be today? Would there have been anyone who dared to shut down our space program, our scientific research?

So, this is where we are. Remember the image of John and Robert Kennedy; and remember that we can once again resume that quest for mankind’s role in the universe, and to create future generations of geniuses. Because that’s the nature of mankind; and it’s a sin every time an individual child is denied the capacity to be that kind of creative individual who makes a discovery that impacts on mankind as a whole.

OGDEN: Thank you very much to everybody who participated tonight: Jeff, Megan, Ben, and especially Kesha. Mr. LaRouche, of course, has been very emphatic, as many of you heard him even in the discussion last night during the national activists’ call — the Fireside Chat — that Kesha has a very special role to play in her ability to mobilize the American people to restore that vision of the future once again. So, I’d like thank Kesha very much for joining us here tonight. Please stay tuned to larouchepac.com, and good night.

LaRouchePAC havde følgende lederartikler den 9. og 10. februar:

Uden et rumprogram er der ingen menneskehed

9. februar 2016 – Af alle præsident Obamas forbrydelser, fra den økonomiske redning af et bankerot Wall Street til permanent krigsførelse, der er i færd med at drive verden hen mod Tredje Verdenskrig, så er den mest modbydelige forbrydelse af alle den at ødelægge det engang så strålende amerikanske rumprogram. Rumprogrammet, især siden John F. Kennedys præsidentskab, var ikke alene en videnskabelig drivkraft for hele verdens økonomi, men også hele en vision for hele menneskeheden, der frembragte sand kreativitet i ethvert barn og flyttede mænds og kvinders intellekt ind i fremtiden, hvor kreativitet er. Ødelæggelsen af rumprogrammet ikke alene standsede menneskets fremskridt, men tvang det tilbage. Det omstødte historien.

Kravet om at genoprette rumprogrammet, og vores fremtid, for menneskeheden vil være temaet for LaRouchePAC’s fredags-webcast den 12. februar. Lyndon LaRouche talte om det i dag som den handling, der kræves for »det menneskelige intellekts genfødsel«. Den 10. februar er Kesha Rogers særlig gæst på LPAC’s videnskabelige udsendelse »New Paradigm«; hun fører an i den politiske indsats for et rumprogram i USA. Med dette perspektiv deltog hun i dag i NASA’s »åbent hus« i Johnson Space Center i Texas.

En ting er nødvendigt for at bane vejen, og det er at konfrontere det faktum, at Wall Street er bankerot. Gør en ende på bail-out (statslige redningspakker), bail-in (ekspropriering af bankindeståender/-indskud), forbrydelser, svindel og mord.

Se på sagaen om Deutsche Bank – verdens største indehaver af derivater. I mandags faldt bankens aktier mere end 10 procent i forhold til den foregående fredag, og har således oplevet et fald i aktiernes værdi på 40 procent hidtil i år. Midt i mandagens fald udstedte banken en erklæring, hvor den forsikrede om, at den har midlerne til at honorere sine forfaldne økonomiske forpligtelser. Tirsdag faldt bankens aktier så endnu mere. Så udstedte bankens meddirektør John Cryan en erklæring om, at banken er »bundsolid«.  Dernæst sagde ingen anden end den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, der var i Paris til en afslappet snak blandt finansminister, til medierne, at han ikke er bekymret for Deutsche Bank.

I realiteten viser Deutsche Banks kvaler og det voksende, finansielle kaos, at selve systemet er dødt og befinder sig i forrådnelsesstadiet.

I den amerikanske Kongres findes midlerne, i form af fremstillede lovforslag om en genindførelse af Glass-Steagall, til at påbegynde en udrensning af alt rodet og bane vejen for sund, økonomisk aktivitet, der kan give kraft til fremtiden, men handling er gået i stå. Ironisk nok vil der finde »reality-udstillinger« sted på Capitol Hill i denne uge: flere senatorer fremviser filmen »The Big Short« – om Wall Streets kriminalitet, den 10. februar; og den 11. februar vil der være en briefing i Senatet om den kendsgerning, at amerikanske landbrugs indkomster er faldet med 50 procent. Vil de, der har øjne, se?

Hvis vi er villige til at se virkeligheden i øjnene, understregede Lyndon LaRouche i dag, »så er ideen om, at man må gøre noget for at være med til at redde bankerne det rene ævl!«

Det haster også med at applikere kravet om den »bydende nødvendige virkelighed« på at se og handle imod den umiddelbare fare for atomkrig. Netop nu mødes NATO’s forsvarsministre i Bruxelles, hvor e følger en linje med at satse på mere konfrontation med Rusland og truer med et totalt, atomart Armageddon. Det geopolitiske fremstød fra briterne og Det Hvide Hus går frem for fuld kraft.

I Rusland blev ved daggry den 8. februar en overraskelsesøvelse med militære styrker annonceret i det Sydlige Militærdistrikt, der strækker sig til Sortehavet og det Kaspiske Hav. Med involvering også af det Centrale Militærdistrikts kommando- og kontrolelementer har den fejende aktion tests om mobilitet, der strækker sig over 3.000 kilometer via jernbane, med flåde- og flytransport. Snap-mobiliseringen involverer 8.500 tropper, 900 stk. militært hårdt isenkram, 50 krigsskibe og på til 200 fly.

»Houston, vi har et problem: Det er Obama«

10. februar 2016 – Som præsident har Barack Obama drevet USA hen imod krig med Rusland og Kina og berøvet USA for dets videnskabelige identitet ved helt at skrotte den amerikanske rumforskningsmission.

LaRouchePAC’s kandidat for det Demokratiske Parti, Kesha Rogers, Texas, erklærede i dag en ny, national mobilisering for at omstøde Obamas ødelæggelse af det amerikanske rumprogram. I 2010 og 2012 vandt Rogers demokraternes nomineringsvalg til Kongressen (Repræsentanternes Hus) med udgangspunkt i banneret, »Red NASA; Stil Obama for en rigsret«.

I et webcast i dag sagde Rogers: »Obamas plan, der går helt tilbage til nedtagningen af rumprogrammet i 2010, er baseret på det faktum, at man fuldstændig har iturevet det, der under præsident John F. Kennedy var et visionært lederskabsperspektiv, som blev nedtaget under Obamaregeringen – og hvor planen var at fremme en nulvækst-politik.

»I går deltog jeg i et arrangement ved navn »NASA’s tilstand«. Mange mennesker så denne begivenhed, som blev transmitteret live med NASA’s direktør, Charlie Bolden, såvel som også andre personer. 

»Det, som simpelt hen forbløffede mig, var det faktum, at præsidenten skærer ned på hele budgettet, fortsætter med at skære ned på budgettet for Orion-missionen, den bemandede mission, fortsætter med at nedtage Månemissionen – faktisk er der ikke længere nogen Månemission; og samtidig skærer han ned på alle fusionsprogrammer, skærer ned på programmerne på visse universiteter, såsom Rice Universitetet her i Texas. Præsident John F. Kennedy fremlagde en vision, ’Vi rejser til Månen, og vi gør disse ting, ikke, fordi det er let, men fordi det er svært.’ Og hvor man havde en reel vision, en inspiration for hele befolkningen.«

»Direktøren for rumprogrammet fremlægger, at ’Vi er nærmere end nogensinde til at komme til den Røde Planet’. Dette finder jeg paradoksalt ud fra det standpunkt, at vi har afskaffet alle missioner om at komme tilbage til og industrialisere og faktisk udvikle Månen.

Vi må gå tilbage og se på historien med hensyn til, at et visionært lederskab begyndte med de personer, der havde en idé om det menneskelige intellekt, der rakte langt frem i vores Solsystems bestemmelse. Og det var ikke blot en profitmekanisme, eller det drejede sig ikke blot om budgetter og om budgetnedskæringer eller om at forsøge at rejse ud i rummet på et ’discount’-program.

Men, vi gjorde det, der var nødvendigt – fiasko var ikke en valgmulighed – for at sikre, at menneskets fremskridt i rummet var prioritet nummer ét. Og et visionært lederskab er således det ultimative spørgsmål her, og det er, hvad vi faktisk diskuterer her. Det er det, der er blevet fuldstændigt forladt af vores samfund; det, der ikke længere eksisterer.

Jeg vil gerne her give et ægte eksempel på et visionært lederskab:

Krafft Ehrickes store ånd og intellekt, en pioner inden for rumflyvning, raketvidenskab og ingeniørvidenskab; og Krafft Ehricke arbejdede sammen med, og var en student, der udviklede von Brauns ideer og det, der virkelig skabte vores rumprogram og den vision, der bragte os til Månen, med Apollo 11 og frem til Saturn V-raketten.

Men igen, han var udtryk for noget, der tilhørte en højere orden med hensyn til filosofien og tankegangen i det, som han forstod, var grundlaget for rumprogrammet, og som igen var forsvaret for det menneskelige intellekt, og dette menneskelige intellekts kreativitet. Men han siger det smukkere selv. I Krafft Ehrickes ’Anthropology of Astronautics’ fremlægger han disse tre, fundamentale love:

1. Ingen og intet under dette univers’ naturlige love kan påtvinge mennesket nogen begrænsninger, undtagen mennesket selv.
2. Ikke alene Jorden, men hele Solsystemet, og lige så meget af universet, som mennesket kan nå ud til under naturens love, er menneskets retmæssige aktivitetsfelt.
3. Ved at gå ud i hele universet, opfylder mennesket sin bestemmelse som et element i livet, der er skænket fornuftens evne og den moralske lovs visdom inde i ham selv.’

 »Som jeg sagde før, så advarede Krafft Ehricke om, at et samfund, der vendte sig imod ægte fremskridt og vedtog en kurs for nulvækst, grænser for vækst, der er i modstrid med det, han siger i sin første, fundamentale lov, at ’Ingen og intet under dette univers’ naturlige love kan påtvinge mennesket nogen begrænsninger, undtagen menneskets selv’, så ville man få et samfund at se, der var ophørt med at anerkende sit sande, menneskelige potentiale.«

Ehricke skrev: »Begrebet om rumrejser bærer med sig en enorm indvirkning, fordi det udfordrer mennesket på stort set alle fronter af dets fysiske og spirituelle eksistens. Ideen om at rejse til andre himmellegemer reflekterer den højeste grad af det menneskelige intellekts uafhængighed og adræthed. Det giver menneskets tekniske og videnskabelige bestræbelser ultimativ værdighed. Frem for alt drejer det sig om filosofien for enhver eksistens. Som resultat ignorerer begrebet om rumrejser nationale grænser, afviser at anerkende forskelle af historisk eller etnologisk oprindelse, og gennemtrænger ens sociologiske eller politiske overbevisnings struktur lige så hurtigt som den næste.«

»Og i betragtning af de omstændigheder, som samfundet netop nu befinder sig i, med den fortsatte optrapning af konflikt og spænding mellem nationer, med det, vi ser med det fortsatte fremstød for krig eller optrapningen imod Rusland, imod Kina; det er et angreb på selve dette begreb om det menneskelige intellekt.«

Kesha Rogers har her sat fingeren på forbrydelsen, som Obama som præsident har begået: Berøvelsen af USA’s mission, og derfor også af dets borgeres intellektuelle evner. Hendes kampagne har til formål at genoprette denne mission.

Titelfoto: Præsident Obama, Michelle Obama og vicepræsident Biden ser på NASA’s Lunar Electric Rover under indvielsesparaden i 2009. Af NASA/Bill Ingalls.

DOKUMENTATION:

Obama tilintetgør USA’s fremtid i rummet

10. februar 2016 – Barack Obamas budgetanmodning for NASA for budgetåret 2017 markerer første gang, NASA nogensinde er blevet skåret ned til under 0,5 % af statsbudgettet – under årene med JFK’s Apollo-program var dets andel af budgettet nær ved 5 %.

Ved at anmode om 19 mia. dollar til NASA skar Obama Kongressens bevilling til rumagenturet ned med 300 mio. dollar. Men han krævede endnu dybere nedskæringer inden for udforskning af »det ydre rum« og »planeter«, det område af NASA’s arbejde, hvorfra nationale missioner i fremtiden kunne vokse frem. Disse nedskæringer tilsammen var i størrelsesordenen 1 mia. dollar iflg. en gennemgang i USA Today.

I 2006 var NASA, på trods af års nedgang i ressourcerne, stadig i gang med at udarbejde planer for en Månebase med en fremtid med videnskabelig observation af universet og forberedelser til at udnytte Månen, inklusive som en potentiel fremskudt base for rejser til Mars. I nogle versioner af NASA’s planer skulle Månebasen ligger på bagsiden.

Dette skrottede Obama i 2009-10 ved at aflive Constellation-programmet og således gøre Månen utilgængelig på ubegrænset tid, og med en formel afvisning af det som mål.

Nu er Kina og Rusland de nationer, der planlægger robot- og menneskelig landing på Månen – muligvis som et samarbejde – anført af Kinas netop bebudede plan om at starte en base på Månens bagside i 2018-20.

Da Obama aflivede Constellation, hævdede han, at USA i en eller anden fremtid kunne rejse direkte til Mars med et nyt Space Launch System (SLS) og »Orion«-program. Nu, i FY2017-budgettet, afliver han dem i realiteten; han ville have gjort det allerede, hvis ikke Kongressen havde insisteret på at investere omkring 10 mia. dollar i SLS/Orion siden FY2011.

For SLS, f.eks., var Kongressens bevilling i FY2016 omkring 2 mia. dollar; Obama anmoder om 1,3 mia. dollar i FY2017.

Det, som Obama ønsker at øge i NASA’s budget, er »videnskaber om Jorden« – detektering af klimaforandringer, i hans syge grønne hjerne, til gavn for at drive menneskelig videnskab og teknologi tilbage til fortiden. Som EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, beskrev det, »Ved at annullere rumprogrammet, skruer du [Obama] historien tilbage i tiden.«

Formanden for Repræsentanternes Hus’ Videnskabskomite, Lamar Smith (R-TX), fordømte omgående Obamas budget i en udtalelse til Ars Technica, som et »ubalanceret forslag, der fortsat binder vore astronauters fødder til jorden og gør en Marsmission stort set umulig.«

Men den virkelige kamp vil komme, ikke fra nedskærings-forvirrede Republikanere, men fra aktivister med ledere som LaRouche-demokraten Kesha Rogers fra Texas, der to gange vandt primærvalgene til Kongressen med planen: »Red NASA: stil Obama for en rigsret.«

10. februar 2016 – Ved NATO’s forsvarsministermøde i dag i Bruxelles vedtoges planerne for en militær oprustning i alliancens østlige medlemsstater, især i de Baltiske Stater (Estland, Letland, Litauen) og i Polen. Den militære opbygning vil tage form af yderligere roterende styrker fra USA og andre lande, med opbakning fra NATO’s hurtige responsstyrke bestående af 40.000 troper. Den forstærkede, fremskudte tilstedeværelse vil blive »multinational for at gøre det klart, at et angreb på ét medlem er et angreb på alle allierede, og at alliancen som helhed vil respondere«, sagde NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg iflg. er erklæring, udstedt af NATO. »Den vil blive roterende og støttet af et øvelsesprogram; og den vil blive komplementeret af den nødvendige logistik og infrastruktur for at støtte den fremrykkede opstilling og fremme hurtig forstærkning.«

Ifølge en Reuters-rapport forudser planen tilstedeværelsen af yderligere 1.000 NATO-tropper i hvert af seks lande: de tre baltiske lande, Polen, Rumænien og Bulgarien, for at imødegå den angivelige trussel fra Rusland. Ifølge budgetplanen, der blev udgivet af Obamaregeringen i går, vil omkring 5.000 af disse tropper være amerikanske.

»Rusland er en trussel«, erklærede den litauiske forsvarsminister Jouzas Olekas. »Det er Moskvas handlinger i Krim, deres støtte til separatister i Ukraine og deres snapøvelser, der bekymrer os.« 1.000 tropper vil imidlertid bestemt ikke tilfredsstille Polens højrefløjsregering. Forespurgt, om en troppetilstedeværelse på 1.000 mand var acceptabel, svarede den polske forsvarsminister Antoni Macierewicz, »Fra vores standpunkt er det klart for lidt.« Dette forventes at blive emne for »vanskelige forhandlinger« ved NATO-topmødet i Warszawa til juli.

NATO-generalsekretær Stoltenberg sagde, at han ville mødes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov ved Sikkerhedskonferencen i München senere på ugen. »Vi mener, at, især, når tiderne er vanskelige, som de er nu, så er det endnu vigtigere, at vi har en politisk dialog og åbne kanaler mellem NATO og Rusland«, sagde han.

Foto: NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg (midten) stiller op med forsvarsministre under et NATO-forsvarsministermøde i alliancens hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, 10. februar 2016.

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouchePAC, 9. februar 2016 – Se på det transatlantiske finanssystem. Rapporter fra Europa og USA afslører et dødt finanssystem, med dukkeførere, der trækker i de tråde, der er påhæftet liget, for at få det til at syne levende. Mere kvantitativ lempelse, negative rentesatser, et Europæisk Finansministerium for at fjerne de sidste rester af medlemslandenes økonomiske suverænitet – der alt sammen skal forsøge at få den enorme mængde af værdiløs derivatgæld til synes at have nogen værdi, når den ingen har.

Se på den militære situation. Obamas nærmeste allierede i Mellemøsten, Erdogan, der ønsker at være Sultan, og den feudale potentat Kong Salman, der planlægger en invasion af Syrien på vegne af deres britiske herrer og febrilsk forsøger at standse den kurs hen imod sejr over terrorisme, som er i færd med at blive effektueret af den foryngede syriske hær med russisk støtte fra luften. Tyrkernes sidste forsyningslinje ind til deres al-Nusra- og ISIS-aktiver er næsten lukket af i takt med, at Damaskus-regeringen rykker frem for at befri Aleppo.

Se på det kulturelle sammenbrud i USA og Europa. Den største heroin-epidemi nogensinde fejer hen over USA, mens præsident Obama orkestrerer en aftale med verdens største leverandør af kokain, heroin og marihuana, Columbias FARC narkoterrorister, samtidig med, at han legaliserer narkotika i hele landet.

I dag fremførte Lyndon LaRouche den pointe, at de transatlantiske nationer i det 21. århundrede er i præcis samme situation som Europa i det 5. århundrede, da Det romerske Imperium kollapsede.

Lykkeligvis er der et nyt paradigme i verden, anført af Kina og Rusland, og som tilbyder en vej til at undfly nedstigning i et økonomisk helvede og atomkrig – under forudsætning af, at Vesten vælger at tage ved lære af dem. Alt imens Obama har lukket Amerikas engang så storslåede rumprogram ned, så er Kina i færd med at opbygge en kapacitet til at kolonisere Månen og nå ud til Mars, og opfordrer alle verdens nationer til at samarbejde.

Mens Rusland konfronterer den terrorist-svøbe, som er blevet skabt af briternes/Obamas krige for regimeskift, så trues selve Rusland både udefra og indefra. Sergei Glazyev, en af Putins førende rådgivere, har åbenlyst udfordret monetaristerne i den Russiske Centralbank samt deres støtter, for ikke at forsvare den nationale valuta, og for at vedtage den politik, som City of London har krævet – og han er endda fremkommet med den anklage, at valutamarkedet befinder sig i udenlandske spekulanters hænder. Glazyev opfordrer klogt Rusland til at følge den kinesiske model.

Vil befolkningerne i USA og Europa være lige så kloge? Det er et spørgsmål om kreativitet, fremsatte LaRouche i dag. Vestens nederlag skyldes ikke menneskehedens natur, men dens fordærvelse. Kreativitet kommer til udtryk i processen med at vække kreativitet i andre, i at fortsætte menneskets sande mission i hver generation – i at skabe en ny tilstand i universet. Hvis folk kan formås til at forstå den kendsgerning, at verden er ved at krænge over i kaos og atomkrig lige for øjnene af os, så vil de blive i stand til at rydde Det Hvide Hus for dets dræber, lukke spekulanterne på Wall Street ned og gå med i BRIKS om opbygningen af en ny verdensorden, der er baseret på menneskehedens fælles mål.

Titelbillede: »Imperiets forløb – Imperiets fuldbyrdelse«; maleri af Thomas Cole (født 1801, Storbritannien, død 1848, USA): serie på fem malerier med titlen Imperiets forløb.  

6. februar 2016 – NATO-forsvarsministre forventes at godkende planer om at deployere flere tropper i Polen og de Baltiske Stater under deres møde i Bruxelles i næste uge. Dette kommer i kølvandet på den amerikanske forsvarsminister Ashton Carters meddelelse den 2. feb. om, at USA ville fordoble sit buget for militærstyrker i Østeuropa. NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg hilste Carters plan velkommen og sagde, det ville betyde »flere tropper i alliancens østlige del … en fremskudt opstilling af udstyr, tanks, pansrede vogne … flere øvelser og mere investering i infrastruktur«. Antallet af amerikanske tropper, der flytter rundt i Østeuropa, forventes at stige fra omkring 600 i dag til omkring 4.000. En amerikansk embedsmand sagde til Wall Street Journal, at Obamaregeringen håber, at dens eksempel vil anspore andre NATO-medlemmer til at sende flere tropper til Østeuropa.

Ifølge nyhedsrapporteringer mødtes NATO-embedsmænd i Bruxelles i går for at begynde at sammensætte pakken, der forventes at inkludere et netværk af små, østlige poster, roterende styrker, regelmæssige krigsspil og lagerudstyr, klart til en hurtig responsstyrke, iflg. Reuters. Det inkluderer ikke permanente baser, som den polske højrefløjsregering har krævet, eftersom USA, Tyskland og Storbritannien er imod at krænke NATO-Ruslands-Akten fra 1997[1]. Det er ikke desto mindre planen, at disse roterende styrker skal være til stede i Østeuropa på ubestemt tid, og således opfatter russerne den planlagte deployering. »Som vi hører disse meddelelser fra USA, så skaber alt dette grundlag for at rulle militære planer imod Rusland ud og tage reelle, praktiske skridt til at fremrykke militær infrastruktur tættere til Ruslands grænser«, sagde talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova den 4. feb.

[1] Til eftertanke: Indledningen til Akten fra 1997: Grundlæggende Akt om gensidige forbindelser, samarbejde og sikkerhed mellem NATO og Den Russiske Føderation blev undertegnet i Paris, Frankrig.

The North Atlantic Treaty Organisation og dens medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side, i det følgende benævnt NATO og Rusland, vil, baseret på et varigt politisk tilsagn på højeste politiske niveau, sammen bygge en varig og altomfattende fred i det euro-atlantiske område på principperne om demokrati og kooperativ sikkerhed. NATO og Rusland anser ikke hinanden som modstandere. De deler målet om at overvinde levn fra tidligere konfrontation og konkurrence, og om at styrke den gensidige tillid og det gensidige samarbejde. Den nuværende lov bekræfter ​​NATO’s og Ruslands beslutning om at give konkret indhold til deres fælles forpligtelse til at opbygge et stabilt, fredeligt og udelt Europa, helt og frit, til gavn for alle dets folk. At denne forpligtelse indgås på højeste politiske niveau markerer indledningen af et fundamentalt nyt forhold mellem NATO og Rusland. De har, på grundlag af fælles interesse, gensidighed og gennemsigtighed, til hensigt at udvikle et stærkt, stabilt og varigt partnerskab. Loven definerer mål og mekanisme for konsultation, samarbejde, fælles beslutningstagning og fælles indsats, der vil udgøre kernen i de gensidige forbindelser mellem NATO og Rusland. (-red.)

Foto: USA’s forsvarsminister Ashton Carter annoncerer det nye forsvarsbudget 2. februar 2016.

Det tilkommer jer, det amerikanske folk, at forstå og handle på den moralske fordel, der nu er blevet fremlagt gennem Kinas og Ruslands handlinger, især Kinas, og som repræsenterer en ny fremtid for menneskehedens fremskridt i rummet og gennem en »win-win«-strategi om samarbejde mellem alle nationer. Den vision, som Kina og dets rumprogram har fremlagt, om at udforske Månens bagside, blive de første til at lande der og gøre, hvad ingen nation hidtil har gjort, vil ikke alene være en stor sejr for Kina, men for hele menneskeheden.

Det var den samme vision, som USA repræsenterede gennem præsident John F. Kennedys vision og lederskab, da han i 1961 for nationen og hele verden fremlagde forpligtelsen til at landsætte en mand på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 4. februar 2016 – Vi står ved et unikt vendepunkt uden fortilfælde i historien; historien er gået ind i en ny fase, ikke i løbet af de seneste årtier eller de seneste par år, men i realiteten i løbet af de seneste dage. Endnu ved ingen, hvad det vil bringe, hverken til det bedre eller til det værre; vi må se til, at det bliver meget bedre.

Selv de personer, der skaber spillene, ved ikke, hvad spillene vil blive, sagde Lyndon LaRouche i dag med henvisning til den beslutning, man har truffet, om at gå i krig med Rusland og Kina.

Som LaRouche tidligere udtrykte det, den 1. februar:

»Vi er på vej ind i et forandringens område, som vi ikke har noget fortilfælde for. Vi må derfor overveje spørgsmålet om at undersøge, mht. vore egne meninger, at undersøge disse spørgsmål, der må udforskes for denne tid. For, det vil ikke blive det samme gamle, det samme gamle; det vil blive meget anderledes. Det vil uundgåeligt blive nyt.«

Det eneste, vi virkelig kan forlade os på som retningslinje for vore handlinger i disse enestående skæbnedage, er de dybest kendte og mest fundamentale sandheder. De er ikke det, som det meste af den vrang-uddannede verden siger, de er – det, der på den mest intime måde kendes af hver eneste af os, er menneskets fundamentale natur. Ikke det »praktiske menneske«, men mennesket, som vi kun møder det, når det rejser ud i rummet.

Eller, når mennesket faktisk fungerer på en kompetent måde.

Lyndon LaRouche, 1, februar:

»Vi stræbte efter at forstå, hvad der er ved mennesket; hvad menneskeheden er; hvorfor eksisterer menneskeheden? Hvad betyder menneskehedens eksistens? Og vi opdager, at man må ud på galaktiske vande og sådanne steder for at opdage og erfare, hvad det betyder. Mennesket har for længst forstået, at mennesket er en unik skabning, en unik skabelse; processen er gået ud på at forsøge at udvide vores indsigt i, hvad dette vil sige. Og præcis dér må vi begynde med disse spørgsmål, under de nuværende betingelser. Hvis man ikke gør det, kommer man ikke til pointen; man vil gøre fejltagelser i forklaringerne og så videre, og de er forkerte. Pointen er, at mennesket er en skabende kraft i universet; men menneskeheden må lære, hvordan det skal opføre sig, for at kunne virkeliggøre rollen som en kraft i universet.«

Dette er ikke menneskeskabte, men universelle principper – de principper, vi får tilgang til gennem rumprogrammet.

»Udviklingen af rumprogrammet var udviklingen af menneskets evne til at forme planetsystemets skæbne. Med menneskehedens intelligens, dens intelligente rolle i håndteringen af mulighederne og udfordringerne, som det ydre rum repræsenterer; alle de galaktiske principper, som er vendepunkter, og sådanne ting. Alle disse ting er ikke menneskeskabte; de er ikke menneskets skabelser. De involverer potentialet for menneskelig skabelse; men de gengiver faktisk principper, der skaber og forbedrer universet. Det er derfor udviklingen af intellektets skabekraft af denne art, der definerer menneskehedens virkelige betydning som sådan. Uden det er der intet; der er ikke noget, der er os givet automatisk; som noget, der er kastet ned på gaden. Disse ting, der er skabende, blev skabt af personers, enkeltindividers intellekt; og disse individer skabte adgangen til at forstå, hvordan universet fungerer. Så genialiteten ligger i universet; ikke i enkeltindividet. Det ligger i den rolle, som enkeltindividet spiller i arbejdet med at opbygge universet.«

John F. Kennedy sagde engang:

»I sin søgen efter viden og fremskridt er mennesket determineret og kan ikke afskrækkes. Udforskningen af rummet vil skride frem, hvad enten vi deltager i det eller ej, og det er en af de allerstørste eventyr nogensinde, og ingen nation, der har forventninger om at blive leder for andre nationer, kan forvente at falde bagud i kapløbet om rummet.«

Den kendsgerning, at det transatlantiske område, der domineres af Det britiske Imperium, nu ikke er andet end en bunke rustent jern, opsummeres i det faktum, at det er ingen anden end Barack Obama, der annullerede USA’s rumprogram, kort tid efter sin tiltrædelse i embedet. I mellemtiden er Kina gået frem med sit rumprogram og inspirerer netop nu sine 1,4 mia. mennesker med udsigten til i fremtiden at foretage den første landsætning af en månerobot på Månens bagside – af hvilken mennesket hidtil kun har nogle få, stjålne glimt – i hele menneskehedens historie. Amerikanere vil nu ikke lykkes med noget som helst, med mindre de følger inspirationen fra Rusland og Kina – uanset, hvad folk måtte sige om dette.

»For det første, så er spørgsmålet her, at vi har en kontrast mellem på den ene side Putin, der er en ledende personlighed i verden som helhed, samt det, der er sket for så vidt angår Kina. Hvis man ser på et kort over verdenssamfundet, vil man sige, at det samfund, vi mest taler om, det transatlantiske samfund, befinder sig i en tilstand af kollaps. Det er en fiasko. Det har været en fiasko. Og det fortsætter i nutiden med at være en fiasko. Og vi forsøger at sparke det tilbage til en form for faktisk eksistens. Men kendsgerningen er den, at vi må forlade os på Ruslands og Kinas ledende rolle. Rusland og Kina er en anden del af hele planeten, end de andre dele, generelt. Indien er en del af denne interessegruppe.

Men det transatlantiske samfund er virkelig nedbrudt. Det har ingen iboende overlevelses-duelighed. Det kan kun vinde, eller genvinde, overlevelse ved at følge Putins og Kinas lederskab. Og det, der er sammen med dem; Indien er ved hurtigt at komme frem med deres arbejde, og der foregår andet arbejde i Asien.

Planetens transatlantiske område er derfor et falsum. Det er en fiasko. Det må fuldstændig genopbygges. Det eneste sted, hvor vi kan hente denne genopbygning, er sammen med Kina og Rusland. Uden disse nationer har vi ingen fremtid. Det, vi har, er i realiteten noget, der allerede er dødt. Det hedder Det britiske Imperium. Og Det britiske Imperium er dødt. Det er desværre endnu ikke begravet. Og det vandrer stadig rundt og stiller krav.

Jeg mener, er det netop er temaet i vores aktuelle situation. Vi har to ledende elementer, der er tætte allierede, nemlig Rusland og Kina. Derudover har vi Europa, som er en katastrofe; og en stor del af USA er en absolut katastrofe.

Vores job er derfor i realiteten at samle en myndighed lig den, Kina og Rusland, og deres allierede, repræsenterer. Og vi må ligesom smide det skidt ud, der til overflod findes i salene i vores Kongres. Jeg mener, at Wall Street er en sot, men denne sot har overtaget USA’s regering.«

Problemet er, at det, som det transatlantiske samfund foretager sig, er, at de er ved at begå selvmord! De siger, »Ved at begå masseselvmord, og ved i øvrigt at forsøge at slå så mange mennesker som muligt ihjel – så vil vi opnå en stor sejr!« Det her er det rene vanvid. Man må kalde det ved dets rette navn; vanvid. Folk siger, »Jamen, det er da ikke vanvid – det er med fuldt overlæg! Derfor er det ikke vanvid!«

Og Månens bagside begynder at komme inden for synsvidde.

Vi har ingen andre muligheder: vi må acceptere de midler, som kunne udgøre muligheden – og det er menneskehedens eneste håb.

Supplerende materiale:

Tyskland: Teltschik og Seehofer insisterer på, at dialog med Rusland er uundværlig

I et interview med Ruslands Sputnik Tyskland sagde Horst Teltschik, tidligere chef for kanslerkontoret i Tyskland:

»Europæerne og amerikanerne har alt for længe afvist at tale med præsident Putin om Syrien.«

Der er afvigende synspunkter, sagde Teltschik, men der burde have været en diskussion med Putin om, hvordan en reglementeret fred kunne være mulig. »De umiddelbare konsekvenser i Europa er disse utallige flygtninge. Det vil sige, at vi har maksimal interesse i at få denne konflikt afsluttet, så folk ikke flygter. I det stykke spiller Rusland en hovedrolle.« Teltschik sagde, at det store flertal af tyskere ønsker en dialog med Rusland, inklusive et økonomisk samarbejde, og mener, at EU/NATO-sanktionerne har gjort skade på begge sider.

Premierministeren i delstaten Bayern Horst Seehofer sagde ved en pressekonference efter et møde med den russiske præsident Vladimir Putin i går aftes, at

»vi har brug for nogle ideer til at komme ud af sanktionerne, enten i et enkelt skridt eller over flere trin«.

Rusland må også tænke på mulige veje, for eksempel ved at gøre sit »hjemmearbejde« mht. det ukrainske spørgsmål, tilføjede Seehofer. Putin sagde, at de 1.600 selskaber, der har bayersk deltagelse i Rusland, er aktive

»inden for praktisk talt alle sektorer – inden for elektronik, ingeniørvirksomhed, byggeindustri og mere endnu. Halvtreds procent af Tysklands investeringsprojekter i Rusland stammer fra Bayern. De er derfor en særlig gæst her, og vi er meget glade for at se Dem.«

Seehofer svarede:

»Det vigtigste for os er at uddybe vore relationer, først og fremmest selvfølgelig, vore økonomiske relationer, men det er ikke vores eneste mål. Jeg mener, at vi må gøre det samme inden for kultur og videnskab. Disse ting vil vi også diskutere. I nutidens globaliserede verden er vi i Bayern, med vores befolkning på 13 millioner, selvfølgelig meget bevidste om, hvad der foregår hver dag i vores verden, hvad enten det er Syrien eller Ukraine, flygtninge eller kriminalitet. Og vi mener, at, kun ved, at vi handler i fællesskab, og ikke i konflikt med hinanden, kan vi løse disse problemer. I dette vores ønske søger vi ikke at handle i modstrid med vores forbundsregering, men sammen med den, og vi handler ikke imod Rusland, men håber at samarbejde med Rusland.«

Her til aften mødtes Seehofer også med de russiske regeringsministre for industri og økonomisk politik, delvis som en forberedelse til endnu et besøg til efteråret sammen med en magtfuld delegation af tyske industri- og bankfolk.    

Uddrag af LPAC Fredags-webcast, 5. feb. 2016.  Så hvis man ønsker at standse en umiddelbar krigsfare, hvis man har noget som helst ønske om, at USA skal genoptage sin indsats for menneskehedens fælles mål – hvilket vil sige en alliance med Rusland, en alliance med Kina for at avancere med disse store projekter i rummet, i vores Solsystem, for at udforske disse dybder og dernæst fortsætte ud i galaksen – så må man træffe visse omgående hasteforanstaltninger for grundlæggende set at afskære faren for krig, før vi befinder os i en situation, hvor denne planet vil befinde sig i den største fare i hele menneskehedens hidtidige eksistens.     

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Video i 2 dele:
1. del:

2. del:

EIR korrespondent Michelle Rasmussen spurgte Udenrigsminister Kristian Jensen om faren for atomkrig imod Rusland og Kina efter han holdt en tale for Udenrigspolitisk Selskab på Københavns Universitet den 4. februar 2016.

Schiller Instituttet afholder et særligt møde v/formand Tom Gillesberg torsdag den 4. februar kl. 19 om følgerne af den pludselige afbrydelse af Martin O’Malleys kampagne for at blive nomineret til det Demokratiske Partis præsidentkandidat i USA, og hvilke signaler, dette udsender om den umiddelbare fare for generel krig.

I dagene umiddelbart forud for valgkampagnebegivenhederne i delstaten Iowa havde Lyndon LaRouche skarpt interveneret for at fastlægge den politik, der ville være forudsætningen for hans støtte til et O’Malley-præsidentskab med den bagtanke, at denne handling ville tvinge nogle af de førende fjender af Den amerikanske Republik til at spille deres kort ud og hermed afsløre deres intentioner.

Lyndon LaRouches konklusion i kølvandet på den pludselige afbrydelse af O’Malleys valgkampagne, endnu inden slutresultaterne fra Iowa var blevet annonceret, var, at ledende, britiske kredse, der kontrollerer Barack Obamas præsidentskab, desperat optrapper deres forberedelser til krig imod Rusland og Kina. Handlingerne imod O’Malley var i realiteten det afslørende, røde farvestof, der er en indikation af de krigsforberedelser, der allerede er i gang. Den kendsgerning, at der var eskalerende provokationer på vegne af den britiske krone imod den russiske præsident Vladimir Putin, der faldt sammen med aktionerne imod O’Malley, afgjorde sagen.

Tidspunktet for disse begivenheder var bestemt af den kendsgerning, at hele det transatlantiske finanssystem – Det britiske System – befinder sig i en accelererende sammenbrudsproces, som det indikeres af nedsmeltningen af hele det italienske banksystem, i et tempo, der overstiger Grækenlands, Portugals og Irlands tidligere kollaps.

De britiske imperiekræfter, inklusive deres Obama-præsidentskab, er forpligtet over for en hastig affolkning af planeten gennem krig og andre midler. Sammenfaldet af sammenbrudskrisen, den voldsomt overdrevne reaktion på LaRouches intervention på vegne af et levedygtigt O’Malley-kandidatur og den dramatiske optrapning af de målrettede provokationer imod både Rusland og Kina – som kommer fra London og Det Hvide Hus – er det tydeligste bevis, vi kan få, for, at menneskeheden er i færd med gå ind i en tid med en særdeles alvorlig krise.

Det faktum, at topledere i både Rusland og Kina i høj grad er sig betydningen af denne udvikling bevidst, betyder, at der findes modforholdsregler, der kan tages, hvis de fulde implikationer af de seneste dages begivenheder bliver forstået.

Torsdag aften den 4. februar kl 19,00 afholder Schiller Instituttets formand Tom Gillesberg et særligt møde, hvor han vil diskutere denne ekstraordinære udvikling. (se andetsteds info om gratis telefonkonference – du kan være med i diskussionen over telefon, eller deltage direkte i mødet på vores kontor).

I USA afholder Lyndon LaRouche (udover et hastemøde, ligeledes torsdag aften) et møde lørdag den 6. februar på Manhattan, New York, med et levende publikum, hvor han diskuterer denne nødsituation med hele USA (via telefonkonference), og hvad der nødvendigvis må gøres.

Det er af den yderste vigtighed, at alle borgere, der er seriøse omkring at forhindre et umiddelbart forestående styrtdyk ud i global krig, der meget hurtigt vil eskalere til en atomkrigskonfrontation og således sætter selve menneskehedens overlevelse på spil, deltager i disse møder. Forbered dig på en intens og åbenhjertig diskussion, og på en ekstraordinær mobilisering.

DOKUMENTATION:

Barack Obama truer Rusland, mens USA’s realøkonomi smuldrer

3. februar 2016 – Præsident Barack Obama fortsætter med at iscenesætte den ene provokation efter den anden imod Rusland og Kina, hvor forsvarsminister Ashton Carter i denne uge har fremlagt et forsvarsbudget, der kun kan beskrives som en helligelse til Tredje Verdenskrig. Dette budget kræver milliarder af dollars i nye udgifter for at opgradere USA’s og NATO’s styrker i Europa og det asiatiske Stillehavsområde, alt imens der også skal lanceres en modernisering af USA’s termonukleare strategiske triade til 1 billion dollar.

I onsdags bemærkede Lyndon LaRouche, at hele dette svindelnummer er et farligt bluff i betragtning af, at USA befinder sig i de fremskredne stadier af et fysisk-økonomisk sammenbrud. »Der finder en stejl nedgang i de amerikanske borgeres intellektuelle liv sted«, advarede LaRouche. »Vores økonomisk-produktive evne som nation er væk. Det eneste, der er tilbage, er en lille rest for et syns skyld.«

USA’s Federal Reserves (Centralbanken) undersøgelse fra januar måned af låneanmodninger fra varefremstillings- og handelssektoren viser en dramatisk nedgang – mere end 11 procent. Banksektoren på begge sider Atlanten er i færd med at bryde sammen. Blandt de store amerikanske og europæiske banker er aktiernes værdi faldet med mere end 30 procent siden 1. januar, 2016. I dag har den tyske erhvervsavis Handelsblatt erklæret, at »Deutsche Bank er i frit fald« og tilføjer, at det virkelige centrum for den europæiske finanssektors kollaps ikke er i periferien, men er centreret i Tyskland og Frankrig, Europas industrielle hjerte. En finanspublikation skønner, at Deutsche Bank sidder på et bjerg af gæld, som for 70 % ’s vedkommende er »forringet«.

Men, som Lyndon LaRouche understregede, så skyldes kollapset i finanssektoren kollapset i den produktive realøkonomi. Den fysisk-økonomiske sammenbrudsproces er drivkraften. »Obama er øverste chef for en inkompetent styrke, og det står ikke bedre til med briterne.«

Tilfældet Californien er et eksempel herpå. Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var Californien vokset frem som et Arsenal for Demokrati, med skibsbyggeri, produktion af fly og store forskningslaboratorier, inklusive Lawrence Livermore, Jet Propulsion Lab og Cal Tech. Dette er alt sammen blevet udslettet i accelererende tempo i de seneste år under guvernørerne Arnold Schwarzenegger og Jerry Brown.

Vores interesse går således ud på at genopbygge realøkonomien, og det begynder med at erkende og omstøde de fejltagelser, der er blevet begået, uafbrudt, siden Franklin Roosevelts død. Det begynder med vore uddannelses- og erhvervspraktikprogrammer, der er blevet ødelagt. Den produktive evne hos den unge generation af amerikanere er ikkeeksisterende, især i sammenligning med niveauet af produktivitet for blot to generationer siden.

Denne kendsgerning understreger blot galskaben i præsident Obamas provokationer imod Rusland og Kina, der blot vil bevirke en accelerering af det fremstormende kollaps af det amerikanske folks produktive evner.

Barack Obama må fjernes fra embedet, før han, efter britiske ordrer, indleder en atomkrig. Wall Street og City of London, der allerede er håbløst bankerot, må fjernes. Vi må viske tavlen ren, hvilket begynder med en global annullering af hele den akkumulerede spillegæld. Den er værdiløs, så bare annuller det hele! Som den tidligere cheføkonom i Den internationale Betalingsbank, BIS, William White, sagde under det nyligt afholdte Verdensøkonomiske Forum i Davos, Schweiz, så har vi behov for en samlet gældseftergivelsesfest sådan, som man har gjort det i de seneste 5000 år.

Udslet denne hasardspilsgæld, lancer en kreditpolitik efter Franklin Roosevelts model for at skabe jobs, lancer uddannelses- og praktikprogrammer til den manglende faglærte unge generation, og udnyt den ældre generations kundskaber, mens vi genopbygger – og fjern hele galskaben med at forberede til krig imod Rusland og Kina.

Kompetente vestlige militære strategiske analytikere anerkender, at Rusland har gennemgået en reel, kvalitativ revolution i sine kapaciteter til udkæmpelse af krig og til at forhindre krig. Dette inkluderer nye generationer af militært udstyr og veluddannet personel. NATO’s øverste flådekommandør roste for nylig russerne for det teknologiske spring i deres ubådes krigsførelseskapaciteter.

Kun et sindssygt, desperat britisk oligarki – og dets lakajer, såsom Obama – kunne overveje moderne krig imod stormagter som Rusland og Kina, der ikke har nogen planer om at udgøre en strategisk trussel. Den alvorligste trussel mod verdensfreden og overlevelse er processen med det accelererende kollaps i det transatlantiske område. Nedlukningen af NASA og den næsten totale skrotning af automobilsektoren, med dens indbyggede kapaciteter for maskinværktøjsfremstilling, var dødstødet for USA’s engang så magtfulde Amerikanske Økonomiske System.

Stop Tredje Verdenskrig:

Amerikansk universitetsprofessor Stephen Cohen:

Barack Obama kan ikke løbe fra sit ansvar for Tredje Verdenskrig!

3. februar 2016 – I går aftes under sin ugentlige optræden på John Batchelor radio-showet anbragte professor ved New Yorks Universitet Stephen Cohen ansvaret for den voksende krigsfare direkte på præsident Obamas skød. Han sagde, at Obama ikke kan løbe fra Pentagons beslutning om at opbygge USA’s militære styrker i Østeuropa, som USA’s forsvarsminister Ash Carter bebudede i går.

»Dette er hans beslutning«, sagde Cohen. »Vi vidste, at det var en mulighed, da NATO talte om det under topmødet i Wales [i september 2014]; nu er det sket. NATO har besluttet – dvs., Det Hvide Hus – at firdoble sin militære magt omkring Rusland.«

»Det, vi nu står med, er et øjeblik, hvor den nye, kolde krig er blevet meget varmere pga. en beslutning taget i Washington«, sagde Cohen. »Det gør den nye kolde krig mere militariseret og gør den farligere end den foregående kolde krig, fordi vi [dengang] ikke havde vores militærmagt stående ved Ruslands grænser.« Cohen fortsatte med at beskrive, hvordan USA, i begyndelsen af 1990’erne, erklærede, at faren for atomkrig var forbi, når den ikke var det. Rusland var ude af våbenkapløbet, men USA fortsatte, især med sine missilforsvarsprogrammer og med sin tilbagetrækning fra ABM-traktaten i 2002. USA hævdede, at dette skete for at imødegå Iran, men alle vidste, sagde Cohen, at det var rettet imod Rusland. Så Rusland responderede ved at indlede en genopbygning af sine atomkapaciteter, en indsats, der i dag fortsætter med en høj prioritering.

»Beslutningen om at forstærke NATO’s grænser gør det nu klart, at Rusland vil forlade sig på sit meget store arsenal af taktiske atomvåben«, sagde Cohen. »Det er indskrevet i deres officielle doktrin, at ’vi forbeholder os retten til at anvende vore atomvåben, hvis eksistensen af den russiske stat er truet af overvældende konventionelle styrker’. NATO kan i øjeblikket meget vel være i færd med at ophobe overvældende konventionelle styrker på Ruslands grænser.« Denne fare er forhøjet, påpegede Cohen senere i interviewet, af USA’s modernisering af B61-12 atombomberne, en bombe, der er designet til at være mere »anvendelig«, et ord, der var blevet bandlyst fra atom-leksikonnet af Ronald Reagan i 1980’erne, men som Obama har bragt tilbage.

»At sige, at dette er farligt, er at underdrive situationen. Det var alt sammen forudsigeligt, og alligevel er Washington gået frem med det. Når Washington først gennemfører firdoblingen af sine styrker, befinder vi os i en langt farligere situation mht. en mulig atomar konfrontation, end vi nogensinde gjorde under den Kolde Krig. Obama kan ikke længere skjule sig for dette. Sorteper ender dér. Han har godkendt dette. Det udgør en enorm optrapning af den Kolde krig med kurs mod en Varm krig.«

Hele det 38 minutter lange interview kan høres her: https://audioboom.com/boos/4139013-nato-rearms-against-russia-

2. februar 2016 – På trods af det intensiverende helvede, som det korporative oligarki udsatte verden for i 2015, samt propellerede verden stadig nærmere ødelæggelse, satte Atomic Scientists Bulletin sit Dommedags-ur til tre minutter i »midnat«, da gruppen den 26. jan. annoncerede sin rapport over det årlige barometer for truslen »mod selve civilisationens eksistens«.

Den tidligere amerikanske forsvarsminister William Perry sagde ved Bulletinens pressekonference, at tre minutter i midnat »er en farligere, mere ildevarslende prognose end under to tredjedele af den Kolde Krigs periode«.

Andetsteds har Perry sagt, at han mener, dette figurative Dommedags-ur viser blot ét minut i midnat for atomterror.

Ved afslutningen den Kolde Krig i 1991 satte Bulletinen uret tilbage til 17 minutter i midnat – den længste afstand nogensinde til Dommedag. I 1953, da både USA og Sovjetunionen havde sprængt deres første brintbombe, blev Dommedags-uret sat nærmere midnat end nogensinde før eller siden: to minutter i. I 2015 satte gruppen Dommedags-uret til tre minutter i midnat. I år har gruppen, på trods af alt, ladet viseren stå dér.

31. januar 2016 – Det kinesiske Kommunistpartis officielle avis Global Times udgav en lederartikel i dag, der advarer om, at USA forbereder krig, atomkrig, imod Kina, og krævede, at Kina »sætter tempoet op for opbygning af strategiske angrebsevner, inklusive en atomar gengældelsesevne«.

Under overskriften »Build up defense to thwart US provocation« (Opbyg forsvar til at forpurre USA’s provokation) henviser lederartiklen til USA’s deployering af et krigsskib inden for 12-milegrænsen af en af dets øer i Xisha (Paracel) øerne den 30. januar og bemærkede, at dette ikke er en ubesat ø, og heller ikke en kunstig ø, som tilfældet er med USA’s provokationer i Nansha (Spratly) øerne, men at Zhongjian-øen snarere er »under Kinas aktuelle kontrol, og Kina har offentliggjort den territoriale kystlinje i havet for Xisha-øerne, inklusive Zhongjian-øen. USA’s provokation er derfor denne gang mere ondsindet.«

Obamaregeringen brugte i tilfældet, hvor de sejlede ind 12-milegrænsen omkring den kunstige ø, Kina skabte, som påskud, at UNCLOS ikke anerkender territorial suverænitet omkring sådanne øer. Dette er tydeligvis ikke tilfældet med øen Zhongjian og demonstrerer udtrykkeligt løgnen i Obamas påstand om, at han ikke er partisk i forhold til selve de territoriale krav. Den kendsgerning, at 90 % af handelen, der passerer gennem Kinas hævdede territorium i det Sydkinesiske Hav (»ni streger linjen«; demarkationslinje), er handel med Kina selv og demonstrerer, at det alene er Kina, der må bekymre sig om »sejladsfriheden« fra USA’s provokationer og den igangværende amerikanske militære besættelse af Filippinerne.

Lederen i Global Times bemærker også, at »Kinas militære styrke stadig er betydeligt bagud i forhold til USA. Hvis USA er rede til en konfrontation i det Sydkinesiske Hav, kan det hurtigt samle sin militære styrke på trods af den store afstand … Kinas militærbudget udgør kun 2 % af landets BNP, meget lavere end USA’s 4 %.«

De slutter med det ovennævnte krav om en militær opbygning som forberedelse til at respondere til et atomangreb fra USA.

31. januar 2016 – Obamaregeringen har sluttet sig til briterne med en eskalering af en personlig smædekampagne imod den russiske præsident Vladimir Putin, tillige med deres eskalerende militære trusler, der har bragt verden til randen af en atomar konfrontation. Russiske regeringsfolk og nationale sikkerhedseksperter har bemærket spørgsmålet og drøfter det åbenlyst.

Den 31. januar udgav magasinet The National Interest en artikel af fire kendte russiske tænketankanalytikere under overskriften »Hvordan man undgår krig med Rusland«. De fire forfattere, Andrey Bezrukov, Mikhail Mamonov, Sergey Markedonov og Andrey Sushentsov, hævdede, at USA’s overordnede strategi for det 21. århundrede er at inddæmme Kina, og at, som en del af denne strategi, Washington tilsigter at holde Rusland nede og tvinge Moskva til at tilslutte sig en alliance med Washington imod et Beijing, der vil true russiske interesser. Forfatterne bemærker, at Rusland allerede har udtænkt en asymmetrisk respons til denne vanvittige amerikanske strategi ved at lancere en militær flankeoperation i Syrien, og ved at alliere sig med Kina i sådanne sammenslutninger som BRIKS.

I den samme retning rapporterede Sputnik News den 30. jan., at oberst general Leonid Ivashov – en russisk seniorstrateg og leder af Akademiet for Geopolitiske Problemer – har krævet, at Rusland ændrer sin nye nationale sikkerhedsstrategi og militærdoktrin for at imødegå de allerseneste af Obamaregeringens strategier, der udpeger Rusland som den største trussel mod Europa. »Situationer skifter, og landet ændrer sig også«, sagde general Ivashov til Zvezda TV. »Så den nationale militærdoktrin udvikler sig. Jeg mener, at ændringer i doktrinen er blevet fremkaldt af den kendsgerning, at USA vedtog den nye Nationale Sikkerhedsstrategi i februar 2015 og dernæst den nye Militærdoktrin i juli, der har ændret USA’s militære politik betydeligt.« Ivashov fremførte, at USA har afvist ideen om multipolært samarbejde og fortsætter med at hævde sit unipolære dogme. »Ifølge sin doktrin vil USA anvende militærmagt for at beskytte sine nationale interesser. Men USA’s interesser kender ingen grænser i hele verden. Washington siger, at de vil udstationere deres tropper og gå ind i væbnede konflikter for at beskytte deres interesser.«

Foto: General, oberst Leonid Ivashov

31. januar 2016 – Hej, alle sammen, jeg er Kesha Rogers fra LaRouche Komite for Politisk Strategi (LPAC), og jeg er her i dag ved NASA’s Johnson Space Center, hvor jeg var for seks år siden, da jeg lancerede en kampagne for Den amerikanske Kongres og krævede en rigsretssag mod præsident Barack Obama for hans nedbrydning og afmontering af det bemandede rumprogram, privatisering af det bemandede rumprogram og ødelæggelsen af det, der var vores nations vision under præsident John F. Kennedy. Det var Kennedys plan at gennemføre et forpligtende engagement for videnskab som reel drivkraft for økonomisk fremgang.

Det, vi har set i de seneste seks år under præsident Obama, og tidligere også under præsident Bush, er en fortsat degeneration af vores kultur; en håbløshed, og fortvivlelse. Vi har set et rekordhøjt tal og en stigning i selvmord, stigning i narkomisbrug blandt folk, der normalt er mere velhavende og velstillet, især blandt de mennesker, der ser på minoritetssamfund som dem, der ville være berørt af narkoepidemien; nu er det folk blandt den hvide befolkningsgruppe i aldersgrupperne 25 og 35 til 45 år.

Hvorfor er dette sket? Der er sket, fordi vi har fjernet en vision, vi har fjernet følelsen af at have en mission. Vi har ikke længere en videnskabelig drivkraft i nationen, og det skyldes præsident Barack Obamas bevidste politik, og den bevidste politik for ødelæggelse af denne nation gennem at kapitulere til Wall Street. Nu har vi så en situation, hvor vore unge mennesker befinder sig i dyb fortvivlelse og håbløshed.

Og det er ikke bare unge mennesker! Det er den kendsgerning, at denne nations befolkning ikke har nogen muligheder. Den største ulighed og ødelæggelse har ramt vores nation; hele det transatlantiske finanssystem er bankerot.

Hvad er løsningen? Kina har foreslået en løsning. Kina fremstår med visionen om en »win-win«-strategi med en stor mission for samarbejde, til beskuelse og inspiration for ikke alene Kina, ikke alene USA, men for hele verden, nemlig, at vi kan samarbejde om store projekter, såsom at minere Månen [for helium-3],[1] og atter betragte Månen som en affyringsrampe for hele udforskningen af rummet og forståelsen af menneskets rolle, menneskehedens rolle i galaksen. Det er gennem dette, at vi må inspirere mennesket.

Hvis vi gør dette, kan vi lukke Wall Street ned, og vi kan faktisk skaffe den nødvendige kredit, som det var Alexander Hamiltons hensigt, så vi ikke behøver at gå til Elon Musk eller nogen af disse folk med deres kæmpemæssige pengebank, der allerede er bankerot. Vi kan faktisk gøre det, Kennedy gjorde, som Franklin Roosevelt gjorde, og vi kan anvende den nødvendige kredit til at opbygge et videnskabsdrevet program og atter opbygge en stor mission for denne nation.

Vi kan sørge for, at vore unge mennesker ikke tager deres eget liv, at de gives en vision med en ægte kultur. Dette videnskabsdrevne program ville sikre, at vi har energi til Jorden, med helium-3 fra Månen, i flere generationer fremover. Vi kan sørge for, at folk bliver inspireret ikke alene af et videnskabsdrevet program, men et, der er forbundet med en storslået kultur, en storslået musikkultur, som hr. LaRouche har lanceret i vores Manhattanprojekt i New York. Og vi kan forene disse to kræfter og atter give inspiration til forpligtelsen over for menneskehedens fremskridt, der engang var den håbets bavn, der inspirerede hele menneskeheden, og atter bringe USA tilbage i spidsen for denne form for vision.

Tak.

[1] Se: Tema-artikel: Udvinding af helium-3 på Månen for en menneskehed med fusionskraft, http://schillerinstitut.dk/si/?p=1894

Leder fra LaRouchePAC, 31. januar 2016 – Lyndon LaRouche kom søndag aften med en skarp advarsel om, at »verden står på randen af generel atomkrig, og det kommer først og fremmest fra Storbritannien og Obama. Obama er, og har altid været, agent for det britiske imperiesystem, og de satser nu på at lancere generel atomkrig. De står nu på den yderste rand for at skubbe det ud over kanten, lige nu, især i Europa.«

LaRouche sagde, at han har fulgt udviklingen på den internationale scene tæt, og det er i løbet af de seneste uger blevet åbenbart, at det døende, britiske imperiesystem gør fremstød for krig, nu, udvirket af deres agent Obama som et opgør mellem USA og NATO, imod Rusland og Kina. Vi har nået et sammenbrudspunkt i historien, hvor der omgående må gribes ind med handling for at forhindre dette mareridt i at udspille sig.

»Det er det budskab, der bør præsenteres for alle, der ikke er dumme«, sagde LaRouche. »Og vi bør handle for at standse og forhindre, at en sådan krig lanceres. Med mindre de afskrækkes fra at gennemføre det, som de nu åbenlyst signalerer, at de vil gøre hurtigt, har vi kurs mod atomkrig og massedød over hele planeten. Pointen er: Kan vi forhindre dette her, der allerede er sat i værk? Kan vi forhindre, at det gennemføres? Det er det eneste spørgsmål af betydning i øjeblikket.«

I dag introducerede LaRouche-bevægelsen (i USA) et betydningsfuldt skift i den strategiske situation med Kesha Rogers, medlem af LaRouche Komite for Politisk Strategi (LPAC) og tidligere to gange demokratisk kandidat til Kongressen for delstaten Texas, der kaldte til politisk kamp med en genoplivning af NASA fra det helvede, som Obamas politik har dømt det til, for at få USA tilbage i rummet og gå ind i et win-win-samarbejde med Rusland og Kina, i særdeleshed om Kinas plan om at landsætte en mission på Månens bagside i 2020.

Se: LPAC-medlem og to gange demokratisk nomineret til Texas-22, Kesha Rogers, uden for Johnson Space Center i Houston, Texas. 

Denne kampagne kan også spille en afgørende rolle i at genindføre fornuften i institutionen Det amerikanske Præsidentskab, der i øjeblikket befinder sig i hænderne på en afsindig morder, der synes at mene, at han kan få Rusland og Kina til at bøje sig under trusler om en atomar konfrontation, eller med en decideret atomkrig.

Dette skifte kan ikke vente til november 2016. Obama må fjernes fra magten nu. Dette kan gøres, og en fungerende præsidentiel institution genoplives, ved at afsløre det, der nu er et manipuleret demokratisk væddeløb til præsidentvalget. Sænk Hillary Clintons og Bernie Sanders’ pro-Obama-kandidaturer, og lancer en levedygtig politisk diskussion omkring Martin O’Malleys kampagne – den eneste kandidat, der offentligt har udtalt sig seriøst om at vende tilbage til Glass-Steagall-standarden for bankopdeling for at stoppe Wall Streets dødbringende politik, og som på anden vis har demonstreret egenskaber, der kvalificerer ham til præsidentskabet.[1]

På samme tid er det nødvendigt omgående at lukke Wall Street og hele det spekulative, transatlantiske finanssystem ned, eftersom det er dette systems bankerot, der står bag fremstødet for krig. Hele det transatlantiske system var et hårs bredde fra at kollapse i sidste uge med bankkrisen i Italien, og det kunne eksplodere, hvad øjeblik, det skal være – og stort set hvor som helst. Dette system må begraves, så USA kan vende tilbage til den politik for økonomisk vækst, vi havde under Franklin Roosevelt, og som også reflekteredes af Kennedys rumprogram.

»Rumprogrammet er hemmeligheden bag den mekanisme, gennem hvilken vi kan bringe USA, og andre dele af verden, ind i et økonomisk genrejsningsforløb«, udtalte Lyndon LaRouche den 30. jan. Når denne politik først træder i kraft, »vi vil se begyndelsen til en virkelig revolution i rummet. Så lad os komme i gang!«  

[1] Se: Fredags-webcast fra LPAC, 29. jan., dansk oversættelse, uddrag, om LaRouche-bevægelsens støtte til O’Malley-kampagnen og Glass-Steagall, o.a.:

LaRouchePAC Fredags-webcast 29. jan. 2016.

Ved at genindføre Glass-Steagall gør man en ende på den idé, at der kommer nogen redning fra skatteborgernes penge (bail-out) til dette massive bjerg af ulovlig og illegitim gæld. Jeg siger ulovlig, fordi en af de største komponenter i denne gæld er de illegale fortjenester fra den internationale narkohandel og anden international kriminel aktivitet, der har fået lov at passere igennem de amerikanske banker som en del af hele Bush-Cheney-politikken først og nu, Obama-politikken. Så der er et kriminelt element i systemet i øjeblikket, der gør krisen i amerikanske husstande større ved at sprede afhængighed af narkotiske stoffer i et hidtil uset tempo over hele landet.

Download (PDF, Unknown)

Med næstformand Michelle Rasmussen

Relevante links:

LaRouchePAC fredags-webcast om bl.a. USA's præsidentkandidat Martin O'Malleys støtte til Glass/Steagall-bankopdeling

Danmarks første astronaut Andreas Mogensen:
EIR interview

Fred gennem internationalt samarbejde om rumfart.
Interview med Andres Mogensen, første dansker i rummet.
Dansk version af en EIR artikel fra den 19. september 2015

Leder fra USA, 31. januar 2016 – Hele det transatlantiske finanssystem, inklusive Wall Street, befinder sig under kvalerne af det totale krak, og skriften er på væggen, kommenterede Lyndon LaRouche den 29. jan. Wall Street må erklæres bankerot, punktum, ellers vil det ikke være muligt at producere den reelle rigdom, der er nødvendig for at trække økonomien tilbage fra randen af undergang, sådan, som Franklin Roosevelt gjorde det.

Den globale, finansielle disintegration skrider frem i accelererende tempo her i begyndelsen af 2016 præcis, som LaRouche forudsagde, at den ville tilbage i midten af december måned 2015. Det britiske imperiums »bail-in«-krigslist (overlagt tyveri og ekspropriering af værdier), som LaRouche sagde, var folkemord og aldrig ville kunne fungere, fungerer rent faktisk ikke. Der er nu en panikslagen indsats i gang i Wall Street og City of London for at sætte tempoet op for god gammeldags, kvantitativ lempelse (’pengetrykning’) og bail-out (statslige bankredninger) i et forsøg på at hindre en total nedsmeltning. Den japanske Centralbanks overraskende beslutning i dag om at sænke rentesatsen til det negative område, fra +0,1 % og ned til -0,1 %, er en refleksion af denne panik.

Den italienske regerings aftale med EU om at give Italien muligheden for at oprette en de facto »dårlig bank« ved at yde regeringsstøtte til CDS-derivater for at dække de lån, der viser indtægter (non-performing loans, NPL’er) på bankernes regnskaber, blev yderligere udarbejdet for at åbne op for et helt nyt marked, hvor gribbefondene kan kaste sig over denne kategori af italiensk gæld. Og de italienske bankers NPL’er udgør ikke 17 % af deres portefølje, som det rapporteres officielt, men er snarere det dobbelte heraf, iflg. en pålidelig senior-efterretningskilde i Washington, der beskrev den umiddelbart forestående nedsmeltning af det italienske banksystem som »et akut systemisk problem«.

Der er en utilsløret panik blandt så adstadige talerør for Det britiske Imperium som The London Economist og The Telegraph, der erkender krisens alvor, men som brygger den ene dækhistorie efter den anden sammen med hensyn til årsagen, snarere end at konfrontere den kendsgerning, at hele deres system er bankerot og dødt. Ud over at give Kina skylden, fokuserer de nu på den beslutning, som formanden for Federal Reserve (USA’s Centralbank), Janet Yellen, traf i midten af december måned om at sætte rentesatsen op en smule, som den angivelige årsag til den aktuelle nedsmeltning. Den 28. jan. havde The Economist en artikel med overskriften, »Federal Reserve får det bedste ud af den dårlige situation, den har skabt« og klager over, at »problemet er, at Federal Reserve ikke holder møde igen før til marts. Forude ligger der lange uger, hvor der kunne opstå alle mulige former for ravage på finansmarkedet. Hvis panikken er tilstrækkelig slem, kunne Fed indkalde til et ekstraordinært møde for at handle, hvor prisen ville være at afgive det signal, at situationen i sandhed er dyster (og at de havde begået en enorm brøler i december). Men hvis Fed vælger at vente, mens markederne gør det, de gør, kunne en omstødelse af politikken til marts komme for sent til at forhindre en skrap deceleration i den amerikanske, økonomiske aktivitet« – dvs., en total nedsmeltning.

Jeremy Warner fra Telegraph forsøgte også at give Yellen skylden for det aktuelle rod, men advarede om, at situationen nu er ude af kontrol: »Finanssystemets Herrer er ved at skride ud af kontrol« lyder hans overskrift, og han fremfører, at »finansmarkeder er på farlig vis blevet afhængige af centralbankernes billige, monetære steroider – der således skaber endnu mere gæld. Har USA’s Federal Reserve begået en frygtelig fejltagelse ved at hæve renten? … Der har lydt næsten hysteriske krav om, at Fed skal omstøde denne beslutning«.

(Zepp-LaRouche 32 min.)

Kun, hvis man anvender en Marshallplan, en Silkevejs-Marshallplan i regionen, hvor alle disse lande … arbejder sammen og siger: Vi vil tage hele området fra Kaukasus til den Persiske Golf, fra Afghanistan til Middelhavet, som ét område, og vi vil sætte en reel udvikling i gang. Vi erklærer ørkenen krig; vi skaber nyt vand! … Så kan man udvikle landbrug. Man kan udvikle skovbrug. Man må bygge infrastruktur, der er lige så tæt som f.eks. i Tyskland. Tyskland er et perfekt eksempel på et infrastrukturmæssigt meget veludviklet land. Så kan man bygge nye byer, og man kan opbygge industrier.

GDE Error: Requested URL is invalid

28. januar 2016 – I en artikel den 23. jan. fremfører Jonathan Marshall, en uafhængig forsker med hjemsted i Californien, der ofte skriver for Consortium News, at »en langt større risiko end noget, Rusland foretager sig« udgøres af »Obamaregeringens såkaldte atomare ’moderniserings’-program, som Pentagon promoverer samtidig med, at USA’s politiske beslutningstagere uophørligt dæmoniserer Rusland som hovedtruslen imod USA og dets allierede«. Ligesom andre har gjort, påpeger han ikke alene de enorme omkostninger forbundet med Obamas nye programmer, men også den fare, der ligger i at skabe våben, der er mere anvendelige.

»Et udbredt, om end tilsløret element i disse ’moderniserings’-programmer, er deres evne til at gøre ’udkæmpning’ af atomkrig mere, ikke mindre, tænkelig ved at forbedre disse våbens målsøgningsfleksibilitet og i visse tilfælde ved at reducere deres sprængstofmængde, så de ligner meget store, konventionelle våben snarere end gode, gammeldags alt-eller-intet atombomber«, skriver Marshall med hensyn til B61-12-bomberne og de nye krydsermissiler. Dette skaber risikoen for, fremfører han, ikke en planlagt atomkrig, men for »utilsigtet atomar udveksling udløst af falsk alarm i en atmosfære af gensidig paranoia«, eftersom både USA og Rusland har hundreder af atomvåben under alarmberedskab, »affyring ved varsel«, der kan udløses ved mindste anledning.

Marshall konkluderer, at USA’s atomvåbenpolitik bør være fokuseret på at reducere risikoen for en udveksling af atomvåben snarere end at udvikle nye teknologier, der gør atomkrig mere sandsynlig. »Vores største sikkerhedsopgave består i at modernisere vores tankegang omkring atomvåben, ikke vores atomvåbenteknologi«, skriver han.

Foto: B61 12    

26. januar, 2016 – Rapporter fra de amerikanske lande indikerer en alarmerende spredning af Zika-virus og den brasilianske regering bebuder en national mobilisering for at bekæmpe den, medens El Salvador har anbefalet kvinder at vente i mindst 2 år med at blive gravide. De colombianske, brasilianske og jamaicanske regeringer har fulgt trop, idet de dog har nævnt kortere tidsrammer.

Amerikanske og andre sundhedseksperter spørger, hvorfor Margaret Chan, generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) endnu ikke har sammenkaldt en krisekomite af eksperter til at rådgive hende om den nødvendige globale reaktion. Lawrence Gostin, direktør ved Georgetown Universitetets O’Neill Institut for National og Global Sundhedsjura, advarede om, at WHO igen ikke udnytter chancen for at tage lederskab i et påtrængende offentligt sundheds problem, ligesom ved Ebola-udbruddet i Vestafrika, rapporterede StatNews.com den 25. januar. Ikke alene er Zika tilstede i alle områder i verden, sagde han, men der er også en potentiel sammenhæng mellem Zika og mikrocefali (for små hoveder) hos fostre og nyfødte. Hvad er problemet?

WHO’s talsperson Christian Lindmeier sagde, at organisationen ikke har etableret et Zika-panel, fordi der er behov for flere beviser og data.

Beviser? Flere europæiske lande – Spanien, Portugal, Italien og Storbritannien – såvel som også Israel har rapporteret tilfælde, og det samme har flere stater i USA. De fleste sydøstasiatiske lande er på en observationsliste for udbrud af Zika, og der har været tilfælde i Australien og i et antal afrikanske lande. Den 25. januar udstedte Pan American Health Organization (PAHO) en advarsel om, at, med undtagelse af Canada og fastlands-Chile, forventes virussen at sprede sig til resten af de amerikanske lande, hvor Aedes Aegypti-myggen findes. David Severson, professor ved Notre Dames afdeling for biologisk videnskab, rapporterede en højest usædvanlig opdagelse af et samfund af Aedes Aegytpi (”den gule febermyg”) i Washington, D.C. – altså ikke det sædvanlige tropiske miljø, hvor de normalt lever – og advarede om den potentielle mulighed for aktiv overførsel af myggebårne, tropiske sygdomme på ”populære steder som National Mall”.

I Brasilien har Zika smittet 1,6 millioner mennesker i 18 stater, og heriblandt er der 4.000 mistænkte tilfælde af Zika-relateret mikrocefali. Sundhedsminister Marcelo Castro advarede den 25. januar om, at regeringen var ved at tabe kampen mod Zika ”meget slemt”.

Regeringen agter at ansætte 220.000 soldater, der skal gå fra dør til dør for at hjælpe med indsatsen for at udrydde myggene, rapporterede The Guardian.

I Columbia, hvor der er 13.530 tilfælde, advarede præsident Juan Manuel Santos den 25. januar om, at, til juli kunne Colombia have 600.000 tilfælde af Zika, inklusive 500 babyer født med mikrocefali, rapporterede Mexicos El Universal i dag.

Foto: Generaldirektør i WHO, Margaret Chan.    

26. januar 2016 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indledte sin årlige året-der-gik-pressekonference, der blev udsendt live på russisk, fransk og engelsk, i dag, med et tema, der var gennemgående under hele konferencen: der er »to modstridende fremgangsmåder« i den stadig mere intense »globale rivalisering« over formen for et nyt, internationalt system. Der er dem, der søger at danne »et mere ligeværdigt, polycentrisk, internationalt system«, og dem, der søger at sinke denne udvikling med det formål at »bevare dominansen i globale anliggender og påtvinge andre sin vilje«.

Disse afvigende tilgange blev stillet i kontrast til hinanden i løbet af pressekonferencen i Lavrovs beskrivelse af de russisk-kinesiske relationer og USA’s relationer med Rusland. Lavrov sagde, at »båndene mellem Rusland og Kina gennemlever deres bedste periode nogensinde«. Rusland har en udstrakt grad af organisationer til samarbejde med Kina, som de ikke har med noget andet land, og deres relation bygges op på basis af international lov og FN’s charter.

USA’s relationer med Rusland er, på den anden side, formet af USA’s politik for at forsøge at »inddæmme« Rusland, hvilket begyndte »længe før krisen i Ukraine«. På et spørgsmål om en eventuel »genstart« af de russisk-amerikanske relationer, havde Lavrov et brugbart forslag til et generelt eftersyn af den amerikanske politik:

»Vi forstår, at USA er interesseret i at have færre konkurrenter, i det mindste nogen, der kan sammenlignes med dem selv. Det ses tydeligt i USA’s relationer med Kina og Europa … En genstart ville være godt, men det skal være mellem USA og hele verden.«

Et engelsk udskrift af Lavrovs åbningstale er tilgængeligt på Udenrigsministeriets webside og giver et overblik over det globale »kriselandskab« og de skift, der opstod i løbet af 2015 fra de modstridende fremgangsmåder. Her fremfører han principperne for »sand ligeværdighed, gensidig hensyntagen til den andens interesser og fælles indsats for fælles mål«, som er de støttepiller, på hvilke BRIKS, Shanghai Samarbejdsorganisationen og andre integrationsgrupperinger i det »postsovjetiske rum« hviler på, som modeller for det, der behøves i det 21. århundrede. Rusland står »klar til at arbejde på at harmonisere integrationsprocesser og opbygge broer, i særdeleshed, mellem Europa, Eurasien og det asiatiske Stillehavsområde«, specificerede han og citerede principaftalen om at integrere den Eurasiske Økonomiske Unions aktiviteter med Kinas Økonomiske Silkevejsbælte.

»Der er intet alternativ til samarbejde på bred basis for at søge en løsning på krisen«, sagde Lavrov.

» … Vi er klar til det tætteste og mest konstruktive samarbejde med vore vestlige partnere, inklusive Europa og USA, og er åbne over for en progressiv udvikling af samarbejde med dem. Men udelukkende på en ligeværdig og gensidigt gavnlig basis, med parter, der afholder sig fra indblanding i hinandens interne anliggender og respekterer alle siders fundamentale interesser.

»Vore vestlige kolleger siger undertiden irriteret, at der ikke bliver nogen ’normale standardoperationer’ med Rusland … Heri er vi enige med dem: der vil sandelig ikke blive nogen ’normale standardoperationer’, når de forsøger at påtvinge os aftaler, der primært agter enten den Europæiske Unions eller USA’s interesser og søger at overbevise os om, at det ikke ville skade vore interesser. Den historie er forbi. En ny historie begynder, der kun kan udvikle sig på basis af lighed og andre principper for international lov.«