15. september 2015 – De i sandhed katastrofale, og til stadighed forværrende, resultater af de sidste 15 års Bush- og Obamakrige og ditto økonomiske kriser – der inkluderer måske 50 millioner flygtninge, der nu flygter fra krig og forarmelse – er nu endelig blevet mødt med en afgørende forandring. Til Obamas håndlangere i det Hvide Hus’, i Udenrigsministeriets og i mediernes udtalte vrede er denne forandrings primære spillere Vladimir Putins Rusland og Xi Jinpings Kina, der handler i fællesskab, især siden deres nylige fejring af besejringen af fascisme i Anden Verdenskrig for 70 år siden.

Med en flankemanøvre imod Obamas fremstød for konfrontation og endda atomkrig, først i Europa og nu omkring Syrien, har Putin, sammen med Kina, taget skridt til at etablere en international, dynamisk proces. Den nye dynamik inkluderer både muligheden for at gøre en ende på de folkemordskrige, der ødelægger Mellemøsten, Nordafrika og centrum af Europa; og også tilbuddet om et nyt system med økonomisk samarbejde, der tilstræber produktivitet og udvikling, ikke geopolitisk magt. Denne dynamik er, om end vanskelig, den eneste udsigt til en løsning af krisen med millioner af flygtninge, der flygter og dør i hele Middelhavsområdet.

Dette har Tyskland og Frankrig responderet på, og i denne forbindelse har Tyskland ændret sin politik for at rette sig ind på samarbejde med denne proces.

De erkendte, at hele det system, som de har handlet på, potentielt blev befriet af det, Putin gjorde, og det, Kina gjorde. Det er ikke noget nationalt; denne proces er et spørgsmål om forandring i planetens tilstand.

Denne nye dynamik blev diskuteret i en offentlig dialog den 12. sept. på Manhattan,[1] med adresse til det kommende sammentræde af FN’s Generalforsamling, og med deltagelse af EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche, fhv. senator Mike Gravel, fhv. justitsminister Ramsay Clark og Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche.

Senator Gravel tog omgående initiativ til at holde en tætpakket pressekonference i FN den 14. september, om EIR’s Specialrapport om BRIKS-dynamikken, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«.[2] Over for pressen uddybede han: Kinas tilbud om økonomisk udvikling i særdeleshed er løsningen på vraget efter USA’s udenrigspolitik og økonomiske politik, under Obama.

Denne nye dynamik betyder, at Obama er i store vanskeligheder, flankeret af Putin, som hans regering med nogen forsinkelse har erkendt. Som Lyndon LaRouche udtalte under mandagens LPAC Policy Committee show,

»Obama er sandsynligvis dømt til undergang, til at blive smidt ud af embedet på den ene eller anden måde. Wall Street vil blive lukket ned. Det vil ikke få sine penge. Det vil lukke totalt ned! For der er ingen fremtid for Wall Street. Hele pengesystemet, som det hidtil har været defineret, som man ser det i det britiske tilfælde. Det britiske økonomiske system er en farce; Wall Street er en total farce.

Så vil må operere på opdagelsen af aftaler, hvor forskellige parter mødes og enes om ideen om en ny anskuelse af planeten som helhed. Og diskussionen om denne udvikling, betragtet som udvikling; bryd jer ikke om kendsgerningerne, for de vil ændre sig så hurtigt, at de ikke vil betyde ret meget. Det har vi allerede ved selvsyn oplevet. Vi har oplevet det i verden som helhed. Der er ingen kendsgerning, der ligger fast i denne udvikling. Det er netop en udvikling.«

[1] Se hele videoen: https://www.youtube.com/watch?t=3365&v=mI7CTSrsUt8

[2] Se LPAC’s interaktive verdenskort: https://www.google.com/maps/d/u/0/viewer?mid=zUC2C1I2vTek.kNlNghkdNLC0

Udførlig dansk introduktion til rapporten ved Helga Zepp-LaRouche: http://schillerinstitut.dk/si/?p=3777

De flygtningestrømme, der nu oversvømmer Danmark og Europa, er kun et lille forvarsel om, hvad der vil ske, hvis ikke Islamisk Stat knuses, og der skabes fred i Syrien. Vi bør derfor samarbejde med Rusland og Syriens regering om det og hurtigt få området genopbygget. Kinas præsident Xi Jinping tager på seks dages statsbesøg i USA, men der er kredse, der vil iværksætte økonomiske sanktioner imod Kina. Finansverdenen venter nervøst på, hvornår renten hæves og finansboblerne kollapser. Andreas Mogensens 10 dages tur til Den internationale Rumstation ISS er starten på Danmarks rolle som rumnation. Vi bør omgående etablere et dansk rumagentur til at følge op på succesen. Dette er en redigeret udgave af en nyhedsorientering, Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, gav den 7. september 2015.

Download (PDF, Unknown)

Tale ved Schiller Instituttets konference i New York, 12. sept. 2015: Skabelsen af et fredsparadigme. ” … ved disse mennesker ikke, at der findes en højere lov, der vil hævne denne uretfærdighed? Og jeg mener, at jeg genkaldte Ibykus-digtet (Ibykus’ Traner) af Friedrich Schiller; jeg sagde; »Kender I ikke til den lektie, at, hvis man begår en forbrydelse, så findes der noget, der kaldes Erinyerne, hævngudinderne, der vil komme over dig?«

læs også Lyndon LaRouches indledende indlæg her: 

Download (PDF, Unknown)

https://soundcloud.com/si_dk/hvad-putin-vil-tale-om-pa-fns-generalforsamling-den-14-september-2015

14. september 2015 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov leverede en forpremiere på præsident Putins tale i FN under et interview med Ruslands TV Kanal 1 i søndags.

Han sagde, at dette »ikke er et rutinemøde« i FN, fordi det er »en jubilæumssamling«. Putin vil tale om Ruslands synspunkter i hovedspørgsmål.

Først på listen er USA’s indsats for at forhindre fremkomsten af BRIKS-nationerne (formuleret diplomatisk):

»først og fremmest er der de systematiske problemer, der fremkommer i forbindelse med forsøgene på at tilbageholde den objektive proces med at skabe en ny, multipolær verdensorden, der kan reflektere den objektive skabelse af nye centre for økonomisk, finansiel magt og for politisk indflydelse«,

sagde Lavrov, oversat (til engelsk) af TASS.

For det andet, USA’s samarbejde med terrorister:

»Herfra kommer de emner, vi alle kender: bekæmpelse af terrorisme, der bør være fri af dobbelte standarder, terrorister kan ikke opdeles i gode og dårlige, det er nytteløst at antage, at det kunne være muligt at samarbejde med nogle af disse ’dårlige’ ekstremister med det formål at opnå nogle snævre, geopolitiske mål.«

Dernæst, USA’s ensidige, imperialistiske politik:

»Desuden er der problemet med ensidige midler for tvang, og ikke kun imod den Russiske Føderation … de vestlige modparter, først og fremmest under indflydelse af den amerikanske psykologi, er i færd med at miste kulturen med dialog og diplomatiske afgørelser.«

»Det iranske atomprogram var en fremragende og ekstremt sjælden undtagelse«, sagde Lavrov, alt imens de i de fleste tilfælde, der fortsætter med at fremkomme i Mellemøsten og det nordlige Afrika,

»forsøger at bruge magtmidler, direkte indgriben, ligesom det var i Irak og Libyen, og således krænker beslutninger taget i FN’s Sikkerhedsråd, eller anvendelsen af sanktioner«.

De gennemtvinger nogle politiske processer, sagde han, over indenrigspolitiske situationer, »det være sig i Yemen eller i Sydsudan«, og de forsøger at kontrollere det udefra. Lavrov konkluderede:

»Denne fremgangsmåde kunne, hvis den var mere solidt baseret på aftaler mellem parterne, og ikke kun på råd udefra, være mere farbar. Så snart et sådant system begynder at ’skride’, hvilket er uundgåeligt i tilfælde med påtvungne løsninger, trækker de omgående deres ’sanktionsknipler’ frem med ønsket om at straffe dem, der ikke ville overholde deres fremgangsmåde«,

»Dette vil præsident Putin tale om, og om problemet med at knuse det verdensøkonomiske rum, som nu, med rammerne for WTO, vi har ikke effektivt fremskridt i forhandlinger om universelle fremgangsmåder over for nye sfærer af økonomiske og teknologiske relationer mellem lande … Han vil også berøre visse detaljerede aspekter, som Syrien eller den ukrainske krise. Alle kriserne af denne art udvikler sig ud fra systemiske problemer i forsøgene på at fryse processen med at skabe den poly-centrerede verden.«      

14. september 2015 – I løbet af de næste to uger vil den russiske præsident Vladimir Putin ankomme til New York med et forslag om at skabe en virkelig, international koalition for at knuse ISIS og de andre, barbariske terroristorganisationer, der er udsprunget af Bush/Cheney-Obama-ødelæggelseskrigene. Ruslands militære initiativ er allerede ved at blive lanceret i Syrien og efterlader således præsident Obama og hans team i Det Hvide Hus totalt forvirrede og afsløret af Putins fremragende flankeoperation, der ville gøre general Douglas MacArthur stolt. Visse personer i Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet tager skridt til at bygge en blokade rundt om Syrien for at stoppe russisk humanitær og militær assistance – en handling, der hurtigt ville overgive hele Syrien til de barbarer, der finansieres af Wahhabiterne i Saudi-Arabien.

Men fremtrædende personer i USA og Europa kommer i stigende grad offentligt frem for at fordømme krigspolitikken, og til støtte for Putins initiativ. Denne indsats anføres i USA af Lyndon og Helga LaRouche, der får tilslutning fra fhv. amerikansk justitsminister, Ramsay Clarke, og fhv. senator fra Alaska, Mike Gravel, med taler på Schiller Instituttets konference på Manhattan for at mobilisere New Yorks borgere og nationen, samt, via Internet, hele verden – til at handle i disse næste, »mest vigtige uger«, hvor en FN Generalforsamling træder sammen i New York. »Vi må nu gribe dette øjeblik«, sagde hr. LaRouche, 

»med denne nye, internationale forsamling, der er fuldt ud klar over – dens bedste folk er fuldt ud klar over – denne situations implikationer, nu. Det, vi må organisere, i hele USA i særdeleshed, men også i hele verden, er at forhindre lanceringen af en atomkrig«.

I Tyskland finder der et dramatisk skifte sted, først i form af Tysklands beslutning om at åbne sine arme til de bølger af flygtninge, der er blevet drevet ud af det nordlige Afrika af Obamas morderiske krige og de terrorister, som disse affødte, og i dag i form af Angela Merkel, der åbent erklærede, at

»Tyskland og andre vesteuropæiske magter må arbejde sammen med Rusland, så vel som med USA, for at løse krisen i Syrien«.

I Rusland gav udenrigsminister Lavrov en forpremiere på den tale, som præsident Putin vil holde i FN.:

I meget klare vendinger sagde Lavrov, at Putin vil identificere,

For det første, faren ved Vestens imperialistiske indsats for at tilbageholde fremvæksten af nye centre for økonomisk og politisk magt;

For det andet, Vestens overlagte samarbejde med terrorister for at »opnå et eller andet snævert, geopolitisk mål«; og

For det tredje, anvendelsen af ensidig tvang og sanktioner, uden for international lov«, under indflydelse af den amerikanske psykologi »for at gennemtvinge regimeskift imod bestemte nationer.

Lavrov tilføjede, at præsident Putin vil tale om »ødelæggelsen af det økonomiske rum i hele verden«.

Dette initiativ skaber evnen til at opnå de nødvendige forholdsregler for at stoppe krigen og skabe et nyt paradigme i verden, baseret på menneskehedens fælles mål – fjernelse af præsident Obama gennem det 25. forfatningstillæg, lukning af Wall Street gennem Glass-Steagall, samt gennemførelse af Verdenslandsbroen sammen med USA’s naturlige allierede, der nu repræsenteres af BRIKS-nationerne.

Den kommende, internationale forsamling er derfor absolut afgørende. Det er ligeledes absolut afgørende, at vi bidrager med vore evner til at gøre denne kommende forsamling, denne store forsamling, til en succes. For dette kunne være menneskehedens sidste chance. Det er det ekstreme synspunkt, men ting, der tilnærmer sig dette, er der.

Følgende er et udskrift af Lyndon LaRouches indledende indlæg til konferencen:

Dennis Speed: Jeg er Dennis Speed, og på vegne af Schiller Instituttet vil jeg gerne byde jer alle velkommen til dagens konference: »Skabelsen af et fredsparadigme: En Ny Æra for menneskeheden, i hvilken vi alle bliver virkeligt menneskelige«. Konferencen vil forme sig som et symposium, og vi begynder med det samme med vores første taler, stiftende redaktør af Executive Intelligence Review, økonom og statsmand, hvem I alle kender, hvem de fleste mennesker elsker, og hvem nogle mennesker er dødsens rædde for, Lyndon LaRouche.

Lyndon LaRouche: Jeg er lettet over, at jeg får endnu en chance for at mødes med vores kære ven her, og jeg er virkelig beæret over hans tilstedeværelse her på dette tidspunkt (formentlig en reference til Ramsay Clarke, der taler umiddelbart efter Lyndon LaRouche, -red.).

Det spørgsmål, vi er forelagt, er sandsynligvis et af de mest betydningsfulde i moderne historie generelt. Vi befinder os på randen af en generel, seminuklear krig, på global skala. Det betyder ikke, at dette nødvendigvis vil ske, men det betyder, at de handlinger, vi må tage for at forhindre dette i at ske, er meget krævende, og også meget presserende. Vi har nu, i USA, anledningen til at fremlægge, hvad sagen er i denne situation. Problemet er … lad mig sige det således, der er en tidsplan at tage hensyn til … Ved denne uges slutning, og i begyndelsen af næste uge, står en af de mest betydningsfulde udviklinger i moderne historie for at udspille sig. Den vil udspilles under denne nye forsamling af den internationale bevægelse for fred, hvilket er den bedste benævnelse for det. Fra dette tidspunkt må vi indse, at det er tilfældet. Vi er på tærsklen til termonuklear krig. USA’s præsident, Obama, er en af de førende instrumenter, der leder verden hen imod en atomkrig, og dette betyder generelt en form for udslettelseskrig. Denne ting, der vil ske, i begyndelsen af næste uge, er sandsynligvis absolut nødvendig, for at undgå faren for en atomkrig. Vores præsident er selvfølgelig nøglen, den største kilde til denne trussel i øjeblikket. Ikke som person, men som et individ, der er præsident for USA, og med mindre han suspenderes under bestemmelserne i det 25. forfatningstillæg, kan han stadig udløse en atomkrig på global skala. Et fuldt potentiale for dette eksisterer nu. Og derfor, det, der vil ske i den kommende uge, i næste uge, og fremefter fra denne periode, vil blive afgørende for, hvorvidt verden er parat til at forhindre lanceringen af en atomkrig. Det er det, spørgsmålet drejer sig om.

Der er mange aspekter i dette, for spørgsmålet er, hvorfor lod menneskeheden overhovedet sig selv blive involveret i dette rod. Jamen, der var problemer, falske, i den måde, folk tænkte på, f.eks., siden begyndelsen af det tyvende århundrede er den måde, vi lever på, blevet mere og mere degenereret. Folk er ikke helt så begavede, eller bekymrer sig ikke helt så meget om menneskeheden, som de gjorde ved afslutningen af det foregående århundrede. Dette er derfor et presserende spørgsmål. Vi må erkende, at den måde, vore skolesystemer, vore uddannelsessystemer, vores økonomiske system sådan, som det er organiseret, vore levestandarder, vore standarder for uddannelse af unge mennesker; alle disse ting er blevet sat på spil siden begyndelsen af det tyvende århundrede, da denne forandring fandt sted. Så vi har nu nået det punkt, hvor spørgsmålet om det tyvende århundrede er blevet til et punkt, hvor regningen skal betales. Vi må nu bruge dette øjeblik, med denne nye, internationale forsamling, som er fuldt ud klar over – dens bedste folk er klar over, hvad implikationerne af denne nuværende situation er. Vi må derfor arrangere en runde, især i USA, men også i hele verden, for at forhindre lanceringen af en atomkrig. Det er, hvad Obama repræsenterer! Og at få ham taget af dagsordenen ved hjælp af det 25. forfatningstillæg er en absolut forudsætning for menneskehedens almene sikkerhed i dag. Den kommende, internationale forsamling er derfor absolut afgørende. Det er ligeledes absolut afgørende, at vi bidrager med vore evner til at gøre denne kommende forsamling, denne store forsamling, til en succes. For dette kunne være menneskehedens sidste chance. Det er det ekstreme synspunkt, men ting, der tilnærmer sig dette, er der. Det har været under opbygning, lige siden Franklin Roosevelt forlod præsidentembedet; der har – på trods af gode præsidenter, der har været et par stykker – men på trods af disse præsidenter og andre repræsentanter for vores regering, har den generelle karakteristik af vores regering været en degenerativ udvikling. En degeneration af alting. En degeneration med hensyn til vores Forfatning, og hvad den betyder. Denne begivenhed, der skal forsamles i den kommende uge, er derfor det, vi alle må koncentrere os om, ikke blot internt i USA, men også globalt. Der er bevægeler i verden, der kan gøre dette, men de må bringes sammen, og kræfter af en anden mening må indskrænkes. Det er, hvad jeg mener, situationen er. Hvad jeg ser, eller hvad jeg frygter.

Dennis Speed: Mange tak.

Hele konferencen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?t=15&v=mI7CTSrsUt8

Helga Zepp-LaRouches tale begynder 34:00 min. inde.

Verden er i en tilstand af generel krig, selv om generel krig endnu ikke er brudt ud, og muligheden for en strategisk faktor, der kan ændre spillet – en intervention fra den russiske præsident Vladimir Putin, der især vedrører den aktuelle situation i Syrien – kunne forandre alt i den aktuelle, strategiske verdenssituation.

Download (PDF, Unknown)

“Hr. LaRouche sagde, at, selvfølgelig er der en mulighed for at løse denne forfærdelige krise, denne krig, der nu er blevet ført mod Syrien i næsten fire år. Og selvfølgelig er USA og Rusland det afgørende omdrejningspunkt for enhver form for løsning”

Download (PDF, Unknown)

Denne konference i New York den 12. september er skabt som en vigtig del af en international mobilisering for at stoppe den umiddelbare fare for en konfrontation med Rusland og Kina, og for at formulere varige løsninger på globale konflikter og krig.

Schiller Instituttet cirkulerer en indtrængende appel (på fem kontinenter) med titlen: Stop den akutte fare for 3. Verdenskrig!

 Vi opfordrer dig indtrængende til at underskrive og cirkulere appellen.

Download (PDF, Unknown)

Jeg mødte Amelia tilbage i begyndelsen af 1980’erne i Virginia, i sammenhæng med min mand, Lyndon LaRouches samarbejde med mange amerikanske borgerrettighedsaktivister. Hun var et usædvanligt menneske med stor, magnetisk tiltrækningskraft, og som omgående kunne hæve sin lytter op på et højere, historisk plan. Hun så Schiller Instituttet som fortsættelsen af borgerrettighedsbevægelsen og bidrog til Instituttets arbejde fra 1984 og frem til 2009 som vicepræsident, med mange internationale turneer, taler og interventioner.

Download (PDF, Unknown)

10. september 2015 – Den 29. juli sagde fhv. chef for DIA, Michael Flynn, til Al Jazeera, at præsident Obama med fuldt overlæg havde ignoreret DIA-advarsler fra 2012 om faren for sunni-jihadist terrorisme i Irak og Syrien, hjulpet af en våbenstrøm fra Libyen, og fortsatte den politik, der har ført til opkomsten af Islamisk Stat (ISIS) og al-Qaedas Nusra Front. Gen. Flynn klargjorde, at dette ikke blot var et spørgsmål om at vende det »blinde øje« til, men var en bevidst beslutning om en politisk strategi fra Obamas Hvide Hus’ side. Gennem den efterfølgende udstationering af Patriot-missilbatterier langs med den tyrkisk-syriske grænse, har Obamaregeringen og NATO-allierede skabt en de facto »flyveforbudszone« i det nordlige Syrien, der har gjort det muligt for ISIS og Nusra at blomstre. Enhver idé om, at Obama skulle lede en koalition imod ISIS, er en total svindel. Obamas skamløse forkælelse af Saudi Arabiens Kong Salman sidste fredag, præcis én uge fra 14-års dagen for de saudisk støttede 11. september-angreb på World Trade Center og Pentagon, var blot yderligere bevis på Obamas overlagte støtte til de salafistiske terrorlegioner.

Nu har den russiske præsident Vladimir Putin krævet at se præsident Obamas kort og sender russisk udstyr og militærstyrker ind i Syrien for at føre en regulær militærkampagne imod de saudisk- og Obamastøttede jihadister. Som Lyndon LaRouche første gang erklærede i sidste uge, så vil det blotte initiativ for en sådan regulær militæroperation til støtte for Assaad-regeringen i Damaskus drive præsident Obama til vanvid – selv før de første russiske bomber rammer ISIS-mål. Siden han i sidste uge uden yderligere forklaring konkluderede, at den russiske intervention er »dårlig«, har præsident Obama øvet pres mod NATO-allierede, inkl. Bulgarien og Grækenland, for at de skulle nægte russiske fly, der medbragte nødhjælp til Syrien, ret til overflyvning.

Mens forsøgene på at lægge hindringer i vejen for de russiske handlinger allerede er slået fejl (amerikanske regeringsfolk har bekræftet ankomsten af store transportfly og skibe, der medførte avanceret russisk udstyr sammen med 1.000 enheder af modulhuse til en formodet ny flybase nær Latakia), så har de derudover afsløret Obamas virkelige identitet som en lakaj for de selv samme britisk-saudiske kredse, der gennemførte de oprindelige 11. september angreb (2001) og Benghazi-angrebet 11. sept. 2012, hvor ambassadør Christopher Stevens og tre andre amerikanske embedsmænd blev dræbt af al-Qaeda.

Hvis Obama fortsætter sine forsøg på at forhindre Ruslands seriøse planer om at destruere Islamisk Stat og andre jihadist-brigader, vil han blive yderligere offentligt afsløret. Hvis han gør forsøg på at gå frem med sin igangværende plan om at fremprovokere krig med Rusland, på trods af Putins flankeoperation i Syrien, vil han møde stadig voksende modstand mod sit vanvid. Der skal kun nogle få, mentalt raske individer inden for regeringen til for at påkalde det 25. forfatningstillæg og fjerne Obama fra embedet i samme øjeblik, han gør tegn på at tage skridt hen imod at fremprovokere krig.

Faren ved en sådan generel krig bliver bredt afsløret på begge sider Atlanten. I denne uge genudgav European Leadership Network en rapport fra august 2015, der advarer om faren for et krigsudbrud på det europæiske kontinent og kræver, at NATO-Ruslandsrådet genetableres for at bekæmpe krigsprovokationerne. Det nyligt udgivne dokument indeholdt underskrifterne fra yderligere 75 europæiske og russiske ledere, inklusive fhv. forsvarsministre, pensionerede øverstbefalende officerer og fhv. NATO-topembedsmænd.

Nu på lørdag den 12. sept., blot tre dage før åbningen af FN’ Generalforsamling, finder en stor konference sted på Manhattan, sponsoreret af Schiller Instituttet, og som bringer ledende personer sammen, der er modstandere af Obamas vanvid.

Tiden er inde til, at Obama, gennem et forfatningsmæssigt mandat, fjernes fra embedet. Det er den sande prøve på lederskab, i en verden, der konfronteres med termonuklear udslettelse, så længe Obama forbliver i embedet. Putins handlinger i Syrien har afsløret Obamas beskidte hænder bag jihadist-svøben.

Se Live Stream her: https://larouchepac.com/20150908/schiller-institute-conference-creating-peace-paradigm-new-era-mankind-where-we-all-become

This September 12th conference is designed as an important part of the international mobilization to stop the immediate danger of confrontation against Russia and China and to give voice to permanent solutions to global conflicts and war. The event’s feature presentation will be a dialogue between American Statesman Lyndon LaRouche, former U.S. Attorney General Ramsey Clark, and former U.S. Senator and 2008 Presidential candidate Mike Gravel, who made history in 1971 when he read a significant portion of the Pentagon Papers into the public record. With all eyes on Manhattan on the eve of the U.N. General Assembly and Pope Francis’ first visit to the United States, Mr. LaRouche’s intervention into Manhattan, to shape the debate about the very existence of the future of mankind, is something you do not want to miss. Join the discussion, tune in live, this Saturday the 12th, at 2:30 pm eastern.

The full Schiller Institute invite can be viewed here.

Fra LaRouche-bevægelsen, 7. september 2015 – Vi befinder os på randen af en virkelig krise, på national (USA) og international skala – Putins Rusland har foretaget sit træk, og Obama er ved at gå amok. Vi har endnu ikke set, at han flipper helt ud, men det er undervejs.

Vi må være forberedt: især os, for vi så alt dette komme, da andre nægtede at tro det. Vi forstod f.eks. betydningen af sejrsmarchen på jubilæumsdagen i Beijing, den 3. september. Nu, da Putin er i færd med at tage forholdsregler til at beskytte Syrien og knuse ISIS, vil Obama enten blive nødt til at trække følehornene til sig, eller også skabe den hedeste konflikt nogen sinde.

Obama har insisteret på, at han ville kontrollere Syrien, at ISIS ikke måtte elimineres, men at præsident Assad i stedet skulle fjernes. Putin sagde »Nej«. Han nøjedes ikke med at sige det – han handlede på det. Det er spørgsmålet: der finder et opgør sted mellem Putin og Obama. Og Putin kommer ikke med indrømmelser: indrømmelsen må komme fra Obama.

Tysklands sindelagsskift i flygtningespørgsmålet, deres beslutning om at acceptere hundreder af tusinder af flygtninge, byder også Obama trods. Og de vil heller ikke trække sig.

Fra og med mandag morgen har dette nået et kritisk stadium. Det, Putin har krævet, er fuldstændig rimeligt. Vil Obama give op? Vil han trække sig? For, hvis han ikke vil, så er vi tæt på en tilstand med Tredje Verdenskrig. Hvad vil der ske? Det er svært at sige. Folk må tage et standpunkt. Det bedste udfald vil være, at Obama skrottes. Alle ved, at dette er det store opgør. Hvad vil de gøre?

Obama bluffer, men det er et farligt bluffnummer, fordi han er en galning og en massemorder. Han siger, »Jeg vil dræbe … dræbe! Jeg gav ordre til drab«. Vi har oplevet to embedsperiode under Cheney med dette, og nu næsten to endnu værre embedsperioder under Obama. Hvor er legaliteten i dette? Vil Kongressen handle som idioter? Eller vil de sige, »Obama er gået for vidt«.

Obama må smides ud af embedet under det 25. forfatningstillæg, i betragtning af beviserne for, at han ønsker at beskytte den nazi-lignende ISIS-organisation og vælte den legitime, syriske præsident. Alt, hvad Obama gør, er svindel; det meste af verden vil være mere end lykkelig ved at komme af med ham. Obama må smides ud af embedet, punktum. Det er den eneste løsning for menneskeheden, og det eneste, folk behøver at sige, er dette.

De Forenede Nationers Generalforsamling står for at forsamles i New York. Vil de læne sig tilbage og se på, at en atomkrig lanceres? Vi befinder os i en kompleks situation, hvor der ikke gives klare svar, men de tilnærmelsesvise konklusioner er klare. Obama er ikke den aktive person her; det er Putin, som man ser stå ved siden af den kinesiske præsident Xi Jinping under paraden i Beijing den 3. september. Som næste skridt er Putin parat til at sparke ISIS ud af Syrien, og han har fuldstændig ret. Hvis han tillod Obama og ISIS at vinde, ville der blive en kædereaktionsagtig degeneration i hele området. Den bedste løsning er at smide Obama ud nu.

Støt os, så vi kan fortsætte kampen! 

Kontakt os, og se, hvad du kan hjælpe med 

Foto: Sejrsstatue på Triumfbuen på Palads Pladsen i Skt. Petersborg, Rusland, for sejren over Napoleon.

6. september 2015 – I et arbejdsdokument fra 4. sept. med titlen, »En politik for Europa: Krigsforbrydelser«, lægger Spaniens Ekai-center, en tænketank, ansvaret for de massive tabstal, der især påføres flygtninge fra Nordafrika og Mellemøsten, på en krigspolitik, der forfølges af medskyldige regeringer, med Washington i spidsen, der følger »Wall Streets strategi«. Dokumentet argumenterer:

»Under det ene påskud efter det andet, med den ene løgn efter den anden, er Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen blevet destabiliseret, invaderet og nådesløst bombarderet i løbet af de seneste 15 år.« Resultatet er ikke blot liget af dette ene, syriske barn, der druknede på en europæisk strand, men dødsrater, der rangerer mellem en og tre millioner mennesker, »alt sammen baseret på beslutninger fra Washington og dets vestlige allierede, der, og lad os klart slå det fast, ikke har været andet end en uafbrudt række af krigsforbrydelser«. Tony Blair er et almindeligt kendt tilfælde, men der er et stort antal politikere, samt europæiske og amerikanske medier, som har del i forbrydelsen.

»En krigsforbrydelse er en krigsforbrydelse. Og en uafbrudt række af krigsforbrydelser med en eller flere millioner dødsfald som konsekvens er en så oprørende grusomhed, at den kan ødelægge Europas fremtid som en førende civilisation på planeten. Glem græsk civilisation, klassisk kunst, Renæssancen og demokrati. I løbet af disse år nedriver vi selv mange århundreders europæisk civilisations civiliserende arv.

Problemet er således ikke, hvordan vi skal sørge for disse tusinder af flygtninge, der ankommer til vore kyster. Mange flere vil ankomme, hvis vi ikke stopper alt dette. Problemet er, hvordan vi bringer disse vestlige regeringer, der er ansvarlige for disse krigsforbrydelser, til fald. Og hvordan vi skal forsøge at fængsle de politiske ledere og medier, der er ansvarlige for krigsforbrydelserne.«

Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche:

»Du ved sandsynligvis ikke noget om det endnu, for massemedierne dækker det ikke, men virkeligheden er den, at menneskeheden allerede har indledt en fuldstændig ny æra med BRIKS-landene. De er i færd med at virkeliggøre et fuldstændigt nyt økonomisk og finansielt system. Kina er i færd med at bygge den Nye Silkevej, der bringer udvikling og fred til alle lande, der deltager i projektet. Kinas kultur er orienteret imod en bedre fremtid for menneskeheden, og hele den kinesiske befolkning deltager optimistisk i denne fællesmission.

Den indiske premierminister Modi har udtrykt det således: ’BRIKS-landene udgør den første alliance i historien, der ikke defineres ud fra sine aktuelle kapaciteter, men ud fra det fremtidige potentiale, og det er dets befolkningers kreativitet.’

Lad os gøre alt, vi kan, for at få de europæiske nationer og USA til at gå med i dette optimistiske perspektiv for fremtiden.«

(Men uanset, hvilken form for trykkemaskine, der bruges, må vore trykkeriarbejdere …)

 Speaker: »Den største udvikling i vores levetid er blevet fuldstændigt blokeret af medierne. Er der noget, medierne ikke vil have, du skal vide?«

 Den kinesiske præsident, Xi Jinping:

»Vi har kun en planet, og landene deler denne ene verden. For at få fremgang i Asien, og i verden, kan vi ikke undvære hinanden. Det, som Kina derfor har mest brug for, er harmoniske og stabile, nationale forhold, og fredelige og rolige, internationale forhold. Uroligheder og krig er imod det kinesiske folks fundamentale interesser. Kina har, i moderne tider, lidt under uroligheder og krig i mere end et århundrede, og det kinesiske folk ville aldrig ønske at påføre andre lande, eller folkeslag, den samme tragedie. Historien har lært os, at intet land, der forsøgte at opnå sit mål ved hjælp at magt, lykkedes med det.«

 Den russiske præsident, Vladimir Putin:

»Vi går nu ind i en ny fase af vores nationale udvikling. Vi må forstå, at de fremtidige generationers liv og vore udsigter som land og som nation afhænger af os i dag, af vores faste beslutning om at udvikle vore udstrakte vidder fra Det baltiske Hav til Stillehavet.«

 Den indiske premierminister Narendra Modi:

»Ligesom vi kæmpede for vores frihed, ligesom vi kæmpede sammen; vi var ikke adskilt dengang. Vi var sammen. Vandt vi ikke kampen om frihed imod det imperium? Hvis det indiske folk kunne fjerne så stort et imperium uden at have regeringsmagten, uden våben og endda uden ressourcer, så er det, venner, nutidens nødvendighed at udrydde fattigdom. Kan vi ikke overvinde fattigdommen? Mine kære, 1,25 milliard landsmænd, lad os beslutte at udrydde fattigdommen, vinde kampen imod den. Lad os gå frem med drømmen om at udrydde fattigdom i Indien.«

Fra den Gamle Silkevej …

til den Nye Silkevej:

Et nyt paradigme for civilisationen

Med formand Tom Gillesberg

Tiden er inde til, at Tyskland og de andre nationer i Europa går ind på perspektivet om et win-win-samarbejde mellem suveræne stater på denne planet og holder op med at være en viljeløs skødehund for Washington-regeringen, der hverken repræsenterer den amerikanske befolknings interesser, og som heller ikke i mindste måde har vore interesser i tankerne. Hvis vi vil løse flygtningekrisen, må vi opfatte denne krise som en chance til at give Tyskland og Europa en helt ny kurs.  

Download (PDF, Unknown)

Foto: Syriske flygtninge i sultestrejke foran det græske parlament, nov. 2014.

4. september 2015 – Kendsgerningen er, at Rusland er ved at positionere sig for at udelukke Obamas ISIS-mulighed. Der foregår en virkelig russisk mobilisering for at forsvare Syrien; nægtelserne heraf er løgne. Putin må foretage en intervention. Et luftangreb ville være det meste effektive; en kirurgisk militæroperation. Han må knuse ISIS.

Putin er parat til at gøre dette, og spørgsmålet er der.

Man skal ikke lade sig forvirre. Obama er udmanøvreret, og hans venner i ISIS vil blive jagtet og jaget ud; der er intet, han kan gøre. Det skal ingen sætte spørgsmålstegn ved.

Nu er den tyrkiske regering også i vanskeligheder. Hele den saudisk-tyrkiske akse er i vanskeligheder. Russerne har fortalt tyrkerne, at Erdogans årelange indsats (sammen med Obama) for at vælte Assad var en direkte, strategisk provokation imod Rusland. Kræfter i Tyrkiet bliver nu nødt til at indlede tiltag imod Erdogan.

Putin ved udmærket, hvad det er, man forbereder i Ukraine. Han ved alt om Obamas fremstød for konfrontation med Rusland; han har taget alt dette i betragtning. Man kan ikke vurdere ud fra deduktioner. Lige nu har Putin bevæget sig i en retning, der må gennemføres. Det er i færd med at blive gennemført; hvordan og hvornår står ikke klart; det kunne være umiddelbart forestående.

Det er en flankeoperation for et afgørende forsvar for den legitime, syriske regering og den syriske stats integritet.

Samtidig med, at man i Beijing i går fejrede 70-året for sejren i Anden Verdenskrig, med en militæropvisning, der var så imponerende som ingensinde før, gjorde man det hermed klart, at Kina er klar over Obamas planer for krig mod dem, og de står fast sammen med Putin.

I tæt relation til disse overvejelser bør man fremstille den igangværende, såkaldte flygtningekrise på en anden måde, som Lyndon LaRouche gjorde det sidste lørdag på Manhattan: som et generelt massemord. Det er i gang netop nu, det er med overlæg, og det vokser. De folk, der tillader det at ske, er dem, der ikke vil tage Obamas drab på Gaddafi op, og dernæst Obamas mørklægning af det mord, han begik på den amerikanske ambassadør til Libyen og tre andre, amerikanske embedsmænd. Det er spørgsmålet.

På det tidspunkt sagde Lyndon LaRouche, at Obamas mord på Gaddafi i oktober 2011 var en markør for Det britiske Imperiums plan om at indlede generel krig. Nu kan det ikke benægtes.

Det nuværende massemord finder sted i forskellige områder. Direkte over Middelhavet; sidelæns, fra Tyrkiet og ind i Grækenland; det er i Europa; det er i Afrika. Og Obama er hovedsponsor af dette – det er pointen.

Planen om massemord ligger implicit i hele Obamas handling. Der, hvor nogen gør sådan noget, som han gør, er der selvfølgelig en plan eller hensigt involveret. Og han holder sig til sin plan. Han er en utrolig ond sjover.

Obamas handlinger har massemord som sine virkninger. Det er Obamas mønster; det er ikke bare virkningen. Obama gjorde, hvad han gjorde. Han var skyldig i en forbrydelse i Nordafrika, og denne kriminalitet foregår stadig. Det foregår, og det fortsætter. Det kommer nu op til overfladen. Hans løgne og hans forbrydelser med mordene på vore regeringsfolk. Han er en morder af amerikanske embedsmænd. Det er, hvad der er viklet om halsen på Hillary.

31. august 2015 – Advarslen fra tidligere embedsmand i Det amerikanske Udenrigsministerium, William R. Polk, fra 28. aug., »Nærmere randen af atomkrig«, har sat alarmklokkerne i gang over den ekstreme fare, der ligger i USA’s og NATO’s bevægelse frem mod konfrontation med Rusland over Ukraine, når der ikke er nogen JFK i Det Hvide Hus til at sikre, at der ikke kommer en atomkrig. Først fremkommet i Consortium News udlægges advarslen mange andre steder, med start på Antiwar.com, der er meget læst, den næste dag. Den var udlagt som hovedtema her til morgen på den respekterede, pensionerede DIA-oberst Patrick Langs blog »Sic Semper Tyrannis«. Med den barske titel, »Polk om faren for atomkrig«, og med Polks udtalelse om, at »Jeg frygter, at vi atter går farlige tider i møde« som indledning, gjorde Polk sine aktive læsere, bestående af amerikanske militære officerer, både pensionerede og i aktiv tjeneste, opmærksom på den umiddelbare fare for atomkrig.

Sputniks historie i dag om Polks artikel, med titlen »Nedtælling til Dommedag: Amerikanske høge presser verden til randen af atomkrig«, skabte en hel ny runde af dækning på amerikanske og internationale websider. Den russiske webside har denne barske indledning: »Amerikanske neokonservative forværrer med overlæg spændinger med atombevæbnede Rusland og presser tankeløst verden til randen af en generel atomkrig, advarer veteran i rådgivning om udenrigspolitik, dr. William R. Polk. Washington er i færd med at gå tilbage til konfrontation med Moskva i koldkrigsstil over Ukraine og glemmer tilsyneladende, at Rusland stadig har et atomvåbenarsenal, der er lige så stort og anvendeligt som USA’s.«

Pensionerede oberstløjtnant Lawrence Wilkerson, udenrigsminister Colin Powells stabschef, istemte de voksende advarsler om, at verden befinder sig på randen af en ny, global konflikt, i et interview for nylig med den lettiske radiostation, Radio Baltkom. Sputnik har en historie om dette interview den 30. aug., »Rusland har ingen planer om at angribe noget NATO-medlem«, på mange sprog, og som også blev samlet op af andre. Sputnik rapporterede:

»De vestlige regeringsfolk, i både nutid og fortid, der giver Rusland skylden for den ukrainske borgerkrig, fremstiller ofte Moskva som en umiddelbar fare for NATO-medlemsstater, især de baltiske nationer. Der er intet hold i disse bekymringer, fastholder Lawrence B. Wilkerson. Rusland har ingen planer om at angribe Letland, Litauen og Estland, eller noget andet medlem af den Nordatlantiske Alliance for den sags skyld, sagde den tidligere, højtplacerede embedsmand til Radio Baltkom …

Alligevel er Wilkerson bekymret over, at der kunne vokse en storkonflikt ud af en hændelse eller en misforståelse. The Republican advarede ledere i Washington, Paris, Berlin, London og Moskva og andre steder imod at antænde gnisten til en krig og bad dem indtrængende om at anvende diplomati. En ny, global konflikt ville være en katastrofe for hele verden, inklusive for dem, der fremprovokerede den.«

Spørgsmålet er, emnet er, bliver folk, måske, dræbt? Ja! Dårligt! Ja, uden tvivl. Men! Folk vil overleve, fordi de skabte videnskabelige og relaterede former for fremskridt i menneskets rolle. Det har været menneskehedens historie. Det er princippet; det er det religiøse princip, det eneste, anstændige, religiøse princip vedr. menneskeheden, er præcis dette.

Download (PDF, Unknown)

2. september 2015 – Aktivister fra LaRouchePAC var på Manhattan i går for at mobilisere for respons til den virkelighed, der hedder faren for tilintetgørelse – gennem atomkrig og/eller ’grøn’ død. Helga Zepp-LaRouches dokument, »Indtrængende appel til regeringschefer om at gribe til handling. FN-Generalforsamling er sidste chance for verden«, blev uddelt sammen med kravet om at mobilisere for at få Obama smidt ud af embedet. Manhattan-projektet er fokuspunk for mobiliseringen, midt i en situation med fare for krig og kaos, der hastigt forværres.

I Europa fortsætter NATO’s fremskudte deployeringer i denne uge, hvor den seneste er åbningen af det første af seks regionale NATO-underhovedkvarterer i Rumænien. I Bukarest begyndte NATO’s Sydøstlige Multinationale Division at operere den 31. august som et kommando- og kontrolcenter. Om kort tid åbner underdivisioner i Polen (for tungt udstyr) og Letland, hvor yderligere tre NATO-centrer efter planen skal aktiveres ved årets afslutning. Truslen om krig er aktiv.

Dette erklærede Lyndon LaRouche på LaRouchePAC-TV, Komite for Politisk Strategi, den 31. august:

»Vi må erkende, at vi befinder os på randen af en atomkrig, et atomangreb. Det er, hvad vi står overfor. Obama er det instrument, der, i det mindste implicit, definerer problemet; og vi står på randen af en atomkrig …

Gå tilbage til det, der skete med Cubakrisen. Cubakrisen var i realiteten en virkelig atomkrig. Men! Der skete det, at præsidenten, sammen med russerne, i realiteten aflyste den.

Det, der nu er sket, er, at Obama har sat den i kraft. Og den er aktiv nu. Det er nu en trussel mod hele menneskeheden. Det kunne endda blive hele menneskehedens udslettelse, når man ser på, hvilke kapaciteter, man har; USA’s styrker; de europæiske styrker; og Rusland; også Kina, hvilket ikke er irrelevant, men ligesom er til den skæve side i forhold til denne operation. Så vi er altså på randen af en form for krigsførelse, der kunne ske, hvad dag eller uge, det skal være.«

Obama selv har været i Alaska i de seneste tre dage for at gennemføre en se-mig-kampagne i Arktis, for at USA og nationer skal opfylde det royale Grønne dekret om økonomisk dræberpolitik under navn af at forhindre, at Jorden dør af varme. Dette er en del af nedtællingen til nationernes COP21-møde i Paris i december.

»Stil Obama for en rigsret!« brød den tilsigtede fortryllelse på førstedagen af Obamas offentligt betalte banket i det Høje Nord. En LaRouchePAC-aktivist med et højtaleranlæg på en fladvogn kørte rundt i downtown Anchorage og distribuerede flyveblade og udstedte en advarsel – der kunne høres over flere husblokke – »Stil Obama for en rigsret, før det er for sent!« Og også, »Han er en narcissist!«, rapporterede Anchorage Dispatch News.

Vi vil gerne have, at I tilslutter jer vores kamp for at fjerne truslen om krig i verden og den grønne fasismes ondskab. Yderligere materiale kan findes i den nye EIR-rapport, Global Warming Scare is Population Reduction, Not Science. (Global opvarmnings-alarm er befolkningsreduktion, ikke videnskab),  der nu kan købes digitalt.

Hvor findes den instans, der – ganske vist i sidste øjeblik – endnu kan gribe ind? Hvor er den verdensdomstol, for hvilken den store skyld kan blive sonet? Er vi som menneskehed kollektivt i stand til at afvige fra en kurs, der truer med at føre til vores egen undergang?

Hvis der overhovedet findes en sådan instans, så er det De forenede Nationers kommende generalforsamling i New York. Fra den 24. september og frem til den 1. oktober vil et stort antal stats- og regeringschefer deltage i dette møde. I dette tidsrum bliver Manhattan det sted, hvor menneskehedens skæbne, for øjnene af hele verden, bliver forhandlet, og hvor der kan indgås aftale om en vision for en bedre fremtid – eller sagt på en anden måde: Hvor grundlaget for, om vi overhovedet skal have en fremtid, kan lægges.

Download (PDF, Unknown)

Vi har en virkelig mission; vi har en mission med at få folk til at gennemgå en vækkelse af sig selv og erkende, at dette er omstændighederne. Og hvis menneskelig vilje, vore borgeres vilje kunne mønstre en tilstrækkelig stor del af dem selv til at se sandheden i denne sag i øjnene, så garanterer jeg for, at mange folk, som i New York, ville sige, »Nej! Nej! Det kommer ikke til at ske«.

Download (PDF, Unknown)

30. aug. 2015 – Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche bemærkede i dag den kendsgerning, at »Gale Obama« vil rejse til Alaska i morgen for at ævle om »klimaforandring« i Arktis, mens Rusland, Kina og andre nationer allerede har taget initiativ til at skabe infrastruktur for økonomisk udvikling i den arktiske region og den i stigende grad travle Beringstræde-handelskorridor.

Obama ser sin rejse, den første, som nogen amerikansk præsident har foretaget over Polarcirklen, som en del af en række initiativer, der leder op til Konferencen om Klimaforandringer i Paris i december med det formål at gennemtvinge begrænsninger af CO2-udlednng, rapporterede ABC-TV i dag.

Obamas lovgivningsmæssige, ’grønne’ forsøg slog fejl i hans første præsidentperiode; i hans anden benyttede hans sig af eksekutiv handling. I maj 2014 annoncerede Obama, at smeltningen af hav-is også forøgede adgangen til olie, gas og mineralaflejringer. Steven Lee Myers rapporterer i dagens New York Times og citerer Atomflot vicedirektør Andrei Smirnov for at sige, »Der var ingen, der kerede sig ret meget om disse sektorer, men da det viste sig, at 40 % af bekræftede olie- og gasforekomster fandtes dér, blev alle interesseret i, hvem, der ejer hvad.«

Især siden 2012 har den russiske præsident Putin investeret tungt i arktisk udvikling; en ny rapport fra Center for Strategiske og Internationale Studier med titlen, »Det nye is-tæppe«, sammenligner Ruslands aktuelle indsats i Arktis med USSR’s indsats for at etablere et »Rødt Arktis« i 1930’erne, siger Myers.

Der er et voksende antal skibe, der sejler igennem Beringstrædet: »Konvojer af containerskibe og militære fartøjer … krydser den rute, som Rusland drømmer om at forvandle til en ny Suezkanal«, siger Myers.

Amerikanske kapaciteter i regionen er minimale. Den amerikanske Flåde er ved at blive gammel, især USA’s to eneste isbrydere. Undervands-kortlægning er minimal, og telekommunikationer er sparsomme ved de højeste breddegrader.

I kontrast hertil bygger Rusland 10 nye eftersøgnings- og redningsstationer og har genåbnet baser, der blev forladt efter USSR’s kollaps. Kina, Sydkorea og Singapore udforsker i stigende grad muligheden for sejlads til europæiske markeder gennem Beringstrædet; Kina vil snart have to isbrydere, det samme som USA; Rusland har 41!

I kølvandet på kuppet i Ukraine gennemførte Rusland en ikke-annonceret militærøvelse i Arktis, der var en af de største nogen sinde i det høje Nord, med 45.000 tropper og dusinvis af skibe og ubåde, inklusive dem fra russernes strategiske atomarsenal med base i Den nordlige Flåde i Murmansk. Den første af to nye hærbrigader blev udstationeret på en militærbase, kun 30 mil fra den finske grænse.

Ruslands træk var en indsats for at sikre sikkerheden for skibe på dets Nordlige Sø-rute, og som kunne nedbringe tiden, det tager at transportere gods fra Asien til Europa, skridt, som Rusland havde lovet at tage som medlem af Arktisk Råd. Admiral Paul Zukunft, kommandør for USA’s Kystvagt, sagde, »Nogle af de ting, som jeg ser dem [russerne] gøre – mht. opbygning af baser, telekommunikationer, eftersøgning- og redningsfaciliteter – er ting, som jeg ville ønske, at USA også gjorde … Vi har i nogen tid råbt op om vores nations manglende kapacitet til at opretholde en meningsfuld tilstedeværelse i Arktis.«

I denne måned har Rusland igen indgivet et krav til FN på et enormt område i Det arktiske Hav – 463.000 kvadratmil – baseret på den geologiske forlængelse af dets kontinentalsokkel. Canada og Danmark har gjort ligeså, mens USA ikke engang har ratificeret traktaten om Loven om Havet og efterladt det, iht. Myers, »på sidelinjen af territorialt snyderi«.

USA og NATO har stadig betydelige missilforsvar og luftstyrker i Arktis, siger Myers, men Hæren overvejer nu at reducere sine to brigader i Alaska. Flåden har ingen krigsskibe, der kan klare is, og havde, erkendte en rapport fra 2014, lidet erfaring med at operere i arktiske have.

Foto: Den største, nuværende russiske atom-isbryder, ’50 let Pobedy’- ’50 year Victory”. (Foto: Atomflot)