Den 8. juli 2023 (EIRNS) – Det følgende er en redigeret udskrift af en videooptaget præsentation af Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, som afholdt en international konference denne weekend.

“Lad en have iblandt en million haver blomstre!”

Excellencer, ærede gæster, kære venner af Schiller Instituttet!

Hvilken glæde at byde folk fra så mange nationer velkommen her personligt, efter at omstændighederne i over tre år har tvunget os til udelukkende at afholde vores Schiller-konferencer virtuelt! Men vi anvendte denne tid hensigtsmæssigt til at samle så mange nye kræfter verden over, hvormed vi sammen kan gribe ind i dette afgørende øjeblik i verdenshistorien for at skabe et nyt paradigme for menneskehedens fremtid!

Lad mig sige det med det samme: Selv om vores kontinent befinder sig i en eksistentiel krise, vil vi ikke tillade dets undergang. Tværtimod vil vi genoplive det bedste af, hvad europæisk kultur har frembragt, og hvad der nu er begravet under taleboblerne fra en dekadent modkultur og fortidens barbari, og vi vil bringe det ind i udformningen af det nye paradigme!

Vi befinder os utvivlsomt i det farligste øjeblik, den menneskelige art nogensinde har stået over for, da vi er ekstremt tæt på at uddø som art på denne planet, eftersom det ville være konsekvensen af en global atomkrig. Og i modsætning til hvad de transatlantiske massemediers propaganda påstår, skyldes faren ikke “Ruslands uprovokerede aggressionskrig” eller “Kinas stadig mere aggressive imperiale magtovertagelse”, men de transatlantiske kræfter, der skruppelløst leger med atomilden, mens de med alle midler forsøger at udøve unipolær dominans over verden, når den for længst har bevæget sig i en multipolær retning. Mens MSM [mainstream-medierne] i kor bagtaler alle, der vover at tro, at udviklingen ikke begyndte den 24. februar 2022, som “Putin-sympatisører”, og mens NATO og USA’s regering finansierer organisationer, der sætter folk på lister, som bringer deres liv i fare, har nationerne i det Globale Syd i høj grad fået et uafhængigt syn på tingene.

NATO’s seksdobbelte udvidelse mod øst, der kommer tusind kilometer tættere på Ruslands grænser på trods af løfter om det modsatte, kan forties lige så lidt som den nordlige “ATLANTIC”-forsvarsalliances bestræbelser på at ekspandere i Indo-Stillehavsregionen som Global NATO. Frem for alt har de krydset Rubicon med de stadig mere åbenlyse og arrogante appeller, hvormed repræsentanter for den “regelbaserede orden” kræver, at hele verden underkaster sig deres intriger og deres “aflad” i moderne klæder (såsom en kulstofafgift eller handel med CO₂-emissioner). Men med sådanne midler håber de at forlænge eksistensen af det håbløst bankerotte neoliberale finanssystem i det mindste en smule længere.

Vi oplever i øjeblikket et epokeskift, om end ikke af den slags som kansler Scholz henviste til den 24. februar 2022, hvilket svarer til militariseringen af Europa som et protektorat for USA. Vi ser snarere afslutningen på omkring 500 års kolonialisme, som landene i det Globale Syd er fast besluttet på omsider at ryste af sig med hjælp fra Kina og BVI (Bælte- og Vej-Initiativet). For eksempel krævede præsident Ramaphosa på det nylige internationale finanstopmøde i Paris, at det internationale samfund finansierer Inga-dæmningen:

“Lad os få det gjort, og så vil vi være overbeviste om, at I mener det alvorligt med de løfter, I giver…. Det anslås, at prisen vil være 80 milliarder dollars og generere mindst 42 gigawatt elektricitet, og det vil have en helt revolutionerende indflydelse på hele kontinentets energiforsyning og økonomi.”

Mere end 30 nationer har ansøgt om medlemskab af BRICS, som så vil omfatte verdens mest folkerige lande. Forsøget, som hovedsageligt kommer fra USA og Storbritannien, på at “afkoble” sig fra Kina, eller at “de-risikere”, som denne tåbelige frase er blevet kaldt – når alle disse lande er tæt forbundet med Kina – kan kun føre til økonomisk selvmord eller til en lige så selvmorderisk dannelse af geopolitiske blokke, som vil bære kimen til en verdenskrig.

I lyset af denne tektoniske magtforskydning, som højst sker en eller to gange i et årtusinde, må de europæiske nationer – men også USA – beslutte, om de vil samarbejde produktivt med denne nye verdensorden, eller om de (sammen med NATO, USA og Storbritannien) vil vælge total konfrontation og forsøget på at undertrykke det absolutte flertal af menneskeheden. Beslutningen mellem disse to muligheder vil på samme tid teste vores moralske evne til at overleve: Er vi, som rationelle væsener, i stand til sammen med det Globale Syd at tilvejebringe en orden, der garanterer sameksistens for os alle og, som Leibniz ville have udtrykt det, gør det muligt for fremtidige generationer at være lykkelige? Eller er vi sjælløse menneskelige maskingeværer, der hadsk kun er rettet mod ødelæggelsen af den formodede fjende?

Dette er ikke et akademisk spørgsmål, hvilket vil blive tydeligt om fire dage på det årlige NATO-topmøde i Vilnius, hvor den ungarske regering – heldigvis – meddelte, at Ukraines optagelse i NATO vil forblive udelukket, så længe krigen fortsætter, hvilket egentlig burde være en selvfølge. Men nu har Berlins to førende tænketanke – Stiftung Wissenschaft und Politik (SWP) og Deutsche Gesellschaft für Auswärtige Politik (DGAP), som begge er tæt på regeringen – for nylig udtalt sig om mulige sikkerhedsgarantier for Ukraine uden for et formelt NATO-medlemskab. Selv om det blot er ideer fra tænketanke og ikke nødvendigvis den berlinske regerings politik, fortjener disse artikler den største opmærksomhed, fordi deres forfattere er typiske for de såkaldte “eksperter”, der taler uafbrudt i talkshows og således påvirker befolkningens synspunkter.

Det er ikke kun i Frankrig, at der på det seneste har været stor bekymring over Tysklands tilsyneladende fuldstændige tab af al suverænitet (som aldrig var særlig hensigtsmæssig), som det kunne ses i den tyske regerings udeblivende reaktion på sabotagen af Nord Stream-rørledningerne.

Nu skal man huske på, at SWP, som blandt andet rådgiver regeringen, Forbundsdagen, EU, NATO og FN, blev oprettet på initiativ af BND [Bundesnachrichtendienst, Tysklands udenrigsefterretningstjeneste], som, da den blev grundlagt i den amerikanske besættelsesmagts regi i 1962, omfattede personale fra den militære efterretningstjeneste Fremde Heere Ost og Gehlen-organisationen. SWP havde oprindeligt base i Ebenhausen, en lille by i nærheden af Pullach, hvor BND’s hovedkvarter lå. Det meget større DGAP (Tysk Selskab for Udenrigspolitik), 2.800 medlemmer, blev grundlagt så tidligt som i 1955 i samarbejde med og efter forbillede fra det amerikanske Council on Foreign Relations og det britiske Royal Institute for International Affairs, kendt som “Chatham House”.

I et SWP-papir fra 29. juni 2023 med titlen “From Ad Hoc Support to Long-Term Security Guarantees as a NATO Member” står der, at der er to muligheder, bortset fra fuldt NATO-medlemskab, som virkelig ville garantere Kievs sikkerhed. Den første er “demilitarisering” af Rusland ved at reducere landets væbnede styrker og våbenindustri til et niveau, der udelukker “offensive operationer”. Dette ville kun være muligt gennem “eksterne chok”, et klart nederlag for hæren, en afstandtagen fra ledelsen af dens “neo-imperiale forståelse af dens rolle”, hvilket ville kræve et regimeskifte, og en samtidig fjernelse af atomvåben fra Ruslands militære potentiale. Men det, siger de, er “urealistisk i øjeblikket.” Den anden mulighed ville være, at Ukraine opbyggede sit eget atomarsenal.

For en sikkerheds skyld har DGAP foreslået endnu en mulighed, der cirkulerer under nøgleordet “pindsvin”, som et dyr, der symboliserer en så massiv oprustning af Ukraine – til et superarsenal så at sige – at det vil afskrække alle fremtidige angreb. Det gælder også den variant, som formanden for det britiske forsvarsudvalg, Tobias Ellwood, har foreslået, hvor man forestiller sig støtte fra en koalition af villige og en magtfuld taskforce, et Joint European Defense Initiative (JEDI). Den tyske Rheinmetall-koncern har allerede annonceret planer om at bygge en moderne kampvognsfabrik og andre våbenfabrikker i Ukraine. I mellemtiden har de amerikanske forsvarsleverandører Grumman, Raytheon og Lockheed Martin sponsoreret champagnereceptioner på den ukrainske ambassade i Washington, ikke mindst for at fejre det MOU [forståelsespapir], som verdens største finansielle servicevirksomhed, BlackRock, der forvalter 10 billioner dollars i aktiver, har indgået med den ukrainske regering. JEDI skal kun hjælpe med at bygge bro over kløften; på lang sigt er NATO-medlemskab uundværligt. Målet er at forankre Ukraine uigenkaldeligt i de euro-atlantiske strukturer. Prioriteten er derfor proaktivt at kommunikere til deres egne befolkninger om “meningen, formålet og målene” med NATO-medlemskab for Ukraine og at gribe ind over for institutioner, der hævder at være en del af civilsamfundet, men som i virkeligheden er kontrolleret af den russiske stat. For en god ordens skyld: Vi er ikke kontrollerede!

Sikke et mareridt! Det stort set ødelagte Ukraine skal omdannes til et mega-bevæbnet land, et “pindsvin”, eller snarere til en permanent pengemaskine for det militærindustrielle kompleks på begge sider af Atlanten; det vil blive en “frossen” konflikt, der kan aktiveres når som helst, som en permanent overskridelse af de røde linjer defineret af Rusland, som i mellemtiden formodes at være “ruineret” (ifølge den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock), eller permanent svækket ([USA’s forsvarsminister Lloyd] Austin, RUSI [Royal United Services Institute], [NATO’s generalsekretær Jens] Stoltenberg, etc.).

Der er ikke en eneste tanke om at afslutte krigen gennem diplomati, ingen fredsforhandlinger, ingen positiv vision for det ukrainske folk, og bestemt ikke en fredsorden for verden som helhed! Hvilken grim, destruktiv ånd stikker sit fjæs frem her, ingen menneskelige følelser påvirker tænkningen, den er kold som en robot, der styres af en ormeædende algoritme!

Men den arrogance, der får nogle til at hævde, at de tilhører de “gode menneskers lejr” og derfor ustraffet kan foreslå de mest forfærdelige ting, gør dem også blinde. Realiteten er på ingen måde, at den russiske økonomi er ved at kollapse, tværtimod. Den økonomiske vækst i maj var 5,4%, mens Tyskland officielt er i recession, og Rusland blev tvunget af sanktionerne til at opbygge mange af sine produktionskæder til egen fordel og omdirigere handelsmønstrene fra Vesten til Asien, hvor verdensøkonomien alligevel har sit momentum.

På den anden side sidder den transatlantiske finanssektor på en boble på to billiarder dollars i udestående derivatkontrakter – det er et 2-tal med 15 nuller – hvilket i sidste ende indebærer en håbløs systemisk gæld. Centralbankerne skifter frem og tilbage mellem QE og QT [kvantitative lempelser og stramninger] i tilsyneladende rådvildhed. Men Josep Borrell, EU’s højtstående repræsentant for udenrigspolitik, tager kegler. Han udtalte for nylig med den største arrogance på Det europæiske diplomatiske Akademi i Brugge, at Europa er en have, mens det meste af resten af verden er en jungle, der kan trænge ind i den.

Et sådant synspunkt vil ikke finde forståelse hos de 5.000 år gamle kulturfolk i Asien, som sammen med de andre lande i det Globale Syd længe har været i gang med at indføre en ny økonomisk verdensorden – og hvor Borrell nu betragtes som en komiker, men ikke en man inviterer på besøg – eller hos de næsten 50% af de tyske virksomheder, som flygter ud af landet på grund af den tyske regerings dårlige ledelse og de ubetalelige energipriser.

Når man hører Borrells malplacerede sammenligning med en have, kommer man til at tænke på scene 10 i anden akt af Schillers skuespil Don Carlos, hvor markisen af Posa, der ser sig selv som verdensborger og bærer Flanderns befrielse fra det spanske åg i sit hjerte, konfronterer kong Filip II, den enevældige hersker af Spanien, det “imperium”, om hvilket man dengang sagde, at “solen aldrig går ned”. Filip siger noget meget lignende:

Se jer dog om i Spanien! Her blomstrer

jo borgerlykken under under skyfri fred;

og denne ro jeg under også Flandern.

Og Markisen svarer:

Ja, ro som på en kirkegård! Og håber De at fuldbyrde, hvad De har begyndt?

… som verdens form forynger? De alene –

vil i Europa De alene kaste Dem foran verdensskæbnens hjul, som ruller

af sted ustandseligt, i hurtigt løb?

… De gør det ikke!

(Tysk original:)

“Sehet in meinem Spanien Euch um. Hier blüht des Bürgers Glück in nie bewölktem Frieden; und diese Ruhe gönn ich den Flamändern.”

Og Posa svarede:

“Die Ruhe eines Kirchhofs,

Und Sie hoffen…den allgemeinen Frühling aufzuhalten,

der die Gestalt der Welt verjüngt? De vil…

Allein in ganz Europa- sich dem Rade

des Weltverhängnisses, das unaufhaltsam

in vollem Laufe rollt, entgegenwerfen?

Sie werden nicht!..”

Det absolutte flertal i Tyskland har for eksempel mistet tilliden til regeringen, og ifølge de seneste meningsmålinger er 79% ikke tilfredse med regeringens politik. Her i Frankrig har vi netop set, i hvilken tilstand det sociale netværk i denne have er. Ingen mur kan bygges høj nok til at beskytte haven, siger Borrell? Tja, vi ser ved EU’s ydre grænser, hvordan disse mure ser ud. Pave Frans beskrev modtagelejrene for flygtninge i Europas grænselande som koncentrationslejre, der er omgivet af høje mure med NATO-pigtråd, og som er frastødende nok til at afskrække folk fra at vove sig ud i små både over Middelhavet, som for længst er blevet forvandlet til en forfærdelig massegrav.

Nej, hr. Borrell, dette Europa er ikke en have, det er et kontinent, som kompetente politikere som Charles de Gaulle og Konrad Adenauer ønskede at bringe ud af Anden Verdenskrigs murbrokker til en bedre fremtid, og som en helt igennem dekadent politisk kaste, der har smidt sin fredspligt ud af vinduet, nu fører ind i en ny katastrofe, der truer med langt at overgå Anden Verdenskrigs rædsler.

Og hvis store dele af verden uden for Europa ligner en jungle, er det, fordi Europa ikke har udviklet Afrika i de seneste århundreder, men kendte familier i den transatlantiske verden har bygget deres formuer på slavehandel, tjent penge på opiumhandel eller profiterer på kolonialismens moderne efterfølger – kasinoøkonomien – hvor de rige bestemmer reglerne for vores åh-så-fantastisk-organiserede regelbaserede orden.

Eller måske er andre regioner en jungle, fordi de transatlantiske invasionshære slog sig ned der, som NATO gjorde i 20 år i Afghanistan, hvor intet blev bygget, og derefter efterlod landet i ruiner. Eller som i Irak, hvor et moderne land blev bombet tilbage til stenalderen, og hvor Madeleine Albright sagde, at 500.000 irakiske børns død var en rimelig pris at betale for retten til at fortsætte med at ødelægge landet. Og listen over, hvorfor nogle lande i denne verden ikke er haver, kunne blive ved: Syrien, Yemen, Libyen, Haiti … osv.

Men der er en vej ud. Nationerne i det Globale Syd, hvis eksistens først for nylig blev opdaget af G7, og som repræsenterer det overvældende flertal af menneskeheden, har længe rystet den moderne kolonialismes lænker af sig og skabt en ny international valuta, nye udviklingsbanker, et nyt kreditsystem. Over 30 lande har ansøgt om medlemskab af BRICS-Plus; SCO, AU, ASEAN, EAEU, Mercosur og andre organisationer er gået over til at udføre deres handel i nationale valutaer. Et hundrede og halvtreds lande samarbejder med Kinas Bælte –og Vej-Initiativ (BVI), som i år fejrer sit tiårs jubilæum, og i løbet af det årti er det lykkedes dem at sikre, at udtrykket “udviklingslande” virkelig gælder for landene i det Globale Syd.

Vi i Europa, og endog i Amerika, er nødt til at opgive det allerede dødsdømte forsøg på at inddæmme disse landes fremgang ved at afkoble eller “de-risking”. Vi er nødt til at erstatte konfrontation, som under alle omstændigheder kun gavner det militærindustrielle kompleks, med samarbejde. Tyskland, Frankrig, Italien og alle andre europæiske nationer må blive en del af det nye paradigme i internationale relationer; vores middelklasse, som nu er bankerot under det gamle paradigme, kan ikke blot hjælpe til med at bygge Inga-dæmningen, men også realisere Transaqua-projektet, som vil levere elektricitet til yderligere tolv nationer i Afrika. Vi kan samarbejde med Kina om at forsyne hele det Globale Syd med et højhastigheds-jernbanesystem, vi kan bygge havne og vandveje, gøre ørkener grønne gennem storstilet afsaltning af havvand og bygge nye byer.

Ja, og mens vi er i gang, kan vi også modernisere vores egen skrantende infrastruktur; i stedet for at berige forsvarsindustrien og forarme befolkningen, kan vi reparere vores skoler, gøre sundhedssystemet funktionelt igen, intensivere det internationale samarbejde om fusionsprojektet ITER som et hasteprogram for hurtigere at opnå kommerciel udnyttelse af fusionsenergi, og vi kunne spare os selv for al den forurening og ødelæggelse af vores landskaber med de utallige vindmøller. Vi kan også genopbygge Ukraine som en bro mellem Centraleuropa og Rusland som en del af Den nye Silkevej.

At bringe Europa og Amerika ind på denne vej er vores forpligtelse. Og lad os huske, hvad Posa sagde til kong Philip, og hvad vi, sammen med Schiller, siger til de mange Borrell’er i dag:

Geben Sie die unnatürliche Vergöttrung auf,

die uns vernichtet!…

Sie wollen pflanzen für die Ewigkeit,

Und säen Tod? Ein so erzwungnes Werk

Wird seines Schöpfers Geist nicht überdauern…

Opgiv den unaturlige guddommeliggørelse, der ødelægger os!…

Du ville plante i al evighed, og alligevel er de frø

du sår omkring dig, er dødens frø!

Denne håbløse opgave, med naturens love i strid,

Vil aldrig overleve ånden fra dens grundlægger….

Giv os, hvad vi har brug for igen! Lassen Sie,

Grossmüthig, wie der Starke, Menschenglück

Aus Ihrem Füllhorn strömen-Geister reifen

In Ihrem Weltgebäude, Geben Sie,

Was Sie uns nahmen, wieder. Werden Sie,

von Millionen Königen, ein König!

Giv tilbage, hvad De har taget fra os! Vær højmodig –

den stærke er højmodig – og lad lykke

med fylde vælde ud – lad ånder modnes

i deres verdensbygning! Giv tilbage,

hvad De har taget fra os! Bliv en konge

blandt millioner konger!

Den 9. juli – Schiller Instituttet afholdt i weekenden en to-dages international konference i Strasbourg, Frankrig, med titlen “På randen af en ny verdenskrig: Europæiske nationer er nødt til at samarbejde med det Globale Syd!” Arrangementet var organiseret i fem paneler, med tre på førstedagen den 8. juli, med 22 talere fra 14 forskellige lande, som sluttede med en aftenkoncert med klassisk musik. Andendagens to paneler, der også omfattede musikalske indslag, havde vidtrækkende diskussioner, som involverede mange af de mere end 200 deltagere. (Se det fulde program nedenfor).

Denne begivenhed, og den proces af drøftelser som den repræsenterer, står i skarp kontrast til det nyligt indkaldte “topmøde for en ny global finanspagt” i Paris, hvor ledere fra det Globale Syd latterliggjorde deres europæiske modparters hykleri. I modsætning til den ikke så skjulte malthusianske “grønne imperialistiske” affolkningsdagsorden på det arrogante topmøde i Paris, er Schiller Instituttets sammenkomst en mulighed for folk fra alle kontinenter til at samles med det formål at drøfte, hvordan man skaber en fredelig og velstående fremtid for hele menneskeheden.

Schiller Instituttets konference er også et rettidigt og nødvendigt indgreb mod Global NATO’s topmøde den 11.-12. juli i Vilnius, Litauen, hvor blodtørstige ledere af Vestens militærindustrielle kompleks vil planlægge flere tiltag, som, hvis de ikke stoppes, vil føre til menneskehedens ødelæggelse i form af atomkrig.

Schiller Instituttets paneler dækkede en bred vifte af kritiske økonomiske, strategiske og kulturelle temaer. Bemærkelsesværdigt var det faktum, at på grund af Covid-19-pandemien var dette den første fysiske Schiller Institut-konference i tre år! Konferencen åbnede med den berømte Adagio cantabile fra Beethovens Pathétique klaversonate i c-mol, fremført af Werner Hartmann fra Schiller Instituttet.

Panel I: Fred i verden gennem en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for hvert enkelt land: De europæiske landes uundværlige strategiske autonomi

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, holdt konferencens hovedtale: “Lad en have blomstre midt i en million haver!” (Fuld tekst på hjemmesiden). Hun slog tonen an for panelet ved at sætte de tragiske konsekvenser af den kollapsende transatlantiske “regelbaserede orden”, der forsøger at opretholde sit overherredømme, i kontrast til de opstigende nationer i det Globale Syd, der frigør sig fra århundreders koloniale slaveri og kræver deres ret til økonomisk udvikling. 

Fru Zepp-LaRouche fastslog i begyndelsen af sin præsentation sit engagement: “Vi vil genoplive det bedste af, hvad europæisk kultur har frembragt … og vi vil bringe det ind i udformningen af det nye paradigme!” (Hendes fulde præsentation kan ses nedenfor.)

Den næste taler, H.E. Lu Shaye, ambassadør for Folkerepublikken Kina i Frankrig, fremlagde sin præsentation med titlen: “Kinas rolle for fred og udvikling”. Han sagde: “I øjeblikket sker der forandringer, der ikke er set i et århundrede, i et accelereret tempo, hvilket giver anledning til hidtil usete transformationer af vores verden, vores tid og historie.” Han karakteriserede verden som delt i to lejre: for fred og for krig. Hvilken lejr vil sejre? Ambassadør Lu beskrev i detaljer de utrolige muligheder, som vestlige nationer ville få, hvis de samarbejdede med Kina og det Globale Syd gennem deltagelse i de mange udviklingsinitiativer, som Kina står i spidsen for, såsom Bælte- og Vej-Initiativet. (Hans fulde præsentation kan ses nedenfor).

“Den multipolære verden er ved at opstå

H.E. Ilia Subbotin, minister og rådgiver ved Den Russiske Føderations ambassade i Frankrig, talte om emnet “Hvad Rusland virkelig ønsker i sine relationer med Europa: Fred eller krig?” Han fortalte om sit eget personlige perspektiv på historien om Sovjetunionens sammenbrud og den efterfølgende tumultariske overgang til den post-sovjetiske æra. 

Han bemærkede, at i modsætning til præsident George H.W. Bush’s erklæringer om, at Vesten havde “vundet” Den kolde Krig, var det fra et russisk perspektiv præsident Mikhail Gorbatjov, der havde stoppet Den kolde Krig. De fleste mennesker i de tidligere sovjetrepublikker så frem til en ny union med et ønske om at blive en del af den “vestlige verden”. Men på trods af utallige anstrengelser fra russiske ledere over en 30-årig periode, især præsident Vladimir Putin, er ethvert forsøg på vestlig integration blevet saboteret. 

Men ministerråd Subbotin spurgte, om de europæiske nationer vil frigøre sig fra “lænkerne fra USA’s kontrol” og slutte sig til de “nye centre for økonomisk vækst” i det Globale Syd? “Når og hvis det sker, vil Rusland være klar til en gensidigt fordelagtig dialog mellem ligemænd på grundlag af vores grundlæggende interesser.” (Hans fulde præsentation kan ses nedenfor).

Andre paneldeltagere talte om det potentiale, der findes for, at europæiske nationer kan gå sammen med det Globale Syd om at skabe et nyt paradigme.

Panel II: Hvorfor er det i de europæiske nationers strategiske interesse at samarbejde med det Globale Syd? 

Jacques Cheminade, formand for Schiller Instituttets samarbejdsorganisation, det politiske parti Solidarité et Progrès i Frankrig, holdt hovedtalen i panel 2 med titlen: ” Det Globale Syds opstigning imod geopolitiske blokke”. Han karakteriserede den nuværende historiske periode som “kampen mellem det malthusianske, dominerende finansielle oligarki, der besætter vores vestlige lande, og dem der mener, at den menneskelige art har ret til udvikling.” Han bemærkede, at de første tegn på en potentiel “ildebrand” er tydelige overalt i Europa, især i hans eget land Frankrig.

Midt i denne storm ser nationer i det Globale Syd alliancen mellem Rusland og Kina, som afspejlet i deres [[fælles erklæring]] [[http://en.kremlin.ru/supplement/5770]] den 4. februar 2022, som en “positiv mulighed og chance for at undslippe den transatlantiske spændetrøje” – en vej til at realisere det, som præsident Xi Jinping kalder “menneskehedens fælles fremtid.” 

Cheminade fremhævede den afgørende rolle, som den afdøde amerikanske statsmand og økonom Lyndon LaRouche, ægtemand til Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, spillede i opdagelsen af principperne for fysisk økonomi, der er afgørende for et nyt udviklingsparadigme. Dette blev udtrykkeligt sagt af den berømte russiske økonom Sergei Glazyev, minister med ansvar for integration og makroøkonomi i Den eurasiske økonomiske Union, der erklærede den 8. september 2022: “Det er principperne for fysisk økonomi, som Lyndon LaRouche er fortaler for, der understøtter det kinesiske økonomiske mirakel i dag, og som er grundlaget for Indiens økonomiske udviklingspolitik.” (Hans fulde præsentation kan ses nedenfor.)

Paneldeltagere fra mange andre nationer leverede en medrivende udveksling af ideer.

Panel III: Fredsbevægelsen verden over på tværs af partiskel: USA’s særlige tilfælde; Vatikanets rolle og det Globale Syd 

Harley Schlanger, næstformand for Schiller Instituttets bestyrelse i USA, holdt hovedtalen i panel 3 og indledte med et videoklip af de første fire minutter af præsident John F. Kennedys “[[Fredstale]]” fra American University den 10. juni 1963. [[https://www.youtube.com/watch?v=fA_kjj2c0Qc]] Schlanger gennemgik derefter kort Kennedys præsidentperiode, fra hans kamp med det amerikanske senat om at ratificere traktaten om forbud mod atomprøvesprængninger med Sovjetunionen, til hans bestræbelser på at trække USA ud af krigen i Vietnam og afslutte Den kolde Krig.

Selv om han konstant måtte finde måder at overvinde krigshøgene i sin administration på – de var fast besluttet på at optrappe Den kolde Krig – var det en lige så stor udfordring at overvinde den massive hjernevask af den amerikanske befolkning, som anså det for at være “bedre at være død end rød”. Hans bestræbelser blev bragt til ophør den 22. november 1963, da præsidenten blev myrdet i Dallas, Texas.

Schlanger leverede derefter en kort diskussion af USA’s antiimperialistiske historie – fra de amerikanske grundlæggere til Franklin D. Roosevelt og Lyndon LaRouche. Et eksempel på denne tradition er den berømte tale fra 4. juli 1821 af daværende udenrigsminister John Quincy Adams, hvor han erklærer: “Men hun [USA] tager ikke til udlandet for at lede efter monstre, der kan ødelægges….” Denne antiimperialistiske tradition står i skarp kontrast til nutidens forsvarere af den militaristiske “regelbaserede orden”, som f.eks. den ulykkelige udenrigsminister Antony J. Blinken. 

Andre talere i panel III var Donald Ramotar, tidligere præsident i Guyana, og Diane Sare, kandidat til det amerikanske senat fra New York, som begge har samarbejdet aktivt med folk fra mange nationer i den nyligt dannede International Peace Coalition.

Panel IV: En kultur til frigørelse og udvidelse af ethvert menneskes kreative evner – en dialog mellem kulturer og civilisationer

Dr. Luc Reychler, professor emeritus ved Louvain Universitet og tidligere direktør for Center for fredsforskning og strategiske Studier i Belgien, holdt hovedoplægget i panel 4 om det provokerende spørgsmål: “Europæiske humanistiske værdier versus krigskultur: Hvad ville Erasmus sige om fred i Ukraine?” Han gennemgik Ukraines nuværende “stedfortræderkrig” – som han kaldte det – mod Rusland, set med den store hollandske renæssancelærde Desiderius Erasmus’ (1466-1536) øjne. Erasmus, der er berømt for værker som In Praise of Folly og The Complaint of Peace, advarede om, at de, der ikke har oplevet krig, ofte er de største fortalere for den, hvilket kommer godt til udtryk i et citat fra hans bog Against War: Dulce bellum inexpertis, eller “Krig er sød for de uerfarne.”

Hvis Erasmus var her i dag, ville han “kritisere og gøre grin med undskyldningerne for den igangværende krig; for eksempel den fejlagtige fremstilling af krigen som et forsvar for demokratiet og den demokratiske verden” og “ville samtidig være en whistleblower og sætte navn på de prinser og konger og de profitmagere, der er ansvarlige for krigen.” Men vigtigst af alt ville Erasmus søge en proces med “fredsopbygning” gennem fremme af økonomisk udvikling og uddannelse – især for unge.

Den næste taler, Liliana Gorini, formand for det politiske parti Movisol i Italien, der er tilknyttet Schiller Instituttet, påkaldte sig visdommen fra en anden stor skikkelse, den italienske komponist Giuseppe Verdi (1813-1901). At høre USA’s præsident Joe Biden og Italiens premierminister Giorgia Meloni tale om “fred”, som de gjorde ved G7-mødet i Hiroshima i Japan i sidste måned, mindede en om den måde, Verdi i sin opera Don Carlos – inspireret af Friedrich Schiller – lader Don Rodrigo fortælle kong Philip af Spanien, at hans såkaldte militaristiske “fred” for Flandern er en “forfærdelig, forfærdelig fred, gravenes fred.” Hun opfordrede mødedeltagerne til at lade sig inspirere af Verdi, pave Johannes XXIII og præsident John F. Kennedy til at “kæmpe for en sand fred, som kun kan skabes ved at respektere og udvikle resten af verden.” (Gorinis bemærkninger blev læst op, da hun var forhindret i at deltage).

Andre paneldeltagere understregede den enorme betydning af kultur som et vigtigt fundament for varig, holdbar fred mellem nationer.

Panel V: Videnskabelig økologi og vurdering af klimaudfordringen: Udryddelse af fattigdom og sult i verden er en prioritet

Christian Lévêque, forskningsdirektør emeritus ved Institut de Recherche pour le Développement i Frankrig, holdt hovedindlægget i panel 5: “Den videnskabelige økologi bliver gjort til genstand for magisk tænkning.” Han gjorde status over den malthusianske dagsorden for det, han kaldte “det velhavende byborgerskab” og deres tilknyttede NGO’er som World Wide Fund for Nature (WWF), der har gjort “naturdyrkelse” til deres religion. Deres aksiomatiske fundament er, “at Gud skabte en perfekt, harmonisk og afbalanceret verden” – et paradis – og at mennesket gennem udvikling og overbefolkning er ved at ødelægge denne verden. Han fordømte deres “frygttaktik”, og hvordan de gennemtvinger deres dagsorden.

WWF og andre miljøorganisationer, der bruger FN til at fremme deres pseudoreligiøse dogmer, står bag den berygtede “30 inden 30”-dagsorden, der blev promoveret på FN’s biodiversitetskonference (COP 15) i Montreal, Canada, i 2022, for at “beskytte” 30% af Jordens land og vand inden 2030 mod menneskets aggressioner. 

Andre paneldeltagere afkræftede svindlen med “menneskeskabte klimaforandringer” og opfordrede til at stoppe den igangværende afindustrialisering og økonomiske ødelæggelse.

Klassisk skønhed

Den første dag blev afsluttet med en vidunderlig klassisk koncert med den albanske pianist Dhurata Lazo og den svenske sopran Lena Malkki. Lazo begyndte med fire kompositioner for soloklaver, herunder en romance af den albanske komponist Tonin Harapi (1926-1992) og tre stykker af Frédéric Chopin: Mazurkaerne op. 67; Scherzo nr. 2 op. 31; og Andante spianato et grande polonaise brillante op. 22.

Derefter blev hun ledsaget af Malkki på fem sange: et stykke fra Mozarts opera La Clemenza di Tito; Schuberts Nacht und Trӓume op. 43 nr. 2 og Auf dem Wasser zu singen op. 72; Verdis Ave Maria fra Othello og Pace, pace mio Dio fra La forza del destino. 

Område med vedhæftede filer

Forsmag på YouTube-video The Choice: World Peace or World War

The Choice: World Peace or World War

Her programmet:

8. juli

Panel 1

Fred i verden gennem en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for hvert enkelt land; de europæiske landes uundværlige strategiske autonomi

Moderator: Harley Schlanger, Schiller Instituttet/USA

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, Tyskland. Hovedtale: “Lad en have midt i en million haver blomstre!”

H.E. Lu Shaye, ambassadør for Folkerepublikken Kina i Frankrig: “Kinas rolle for fred og udvikling”

H.E. Ilia Subbotin, ministerråd ved Den Russiske Føderations ambassade i Frankrig: “Hvad Rusland virkelig ønsker i sit forhold til Europa – fred eller krig?”

Mrutyuanjai Mishra, forfatter og journalist, Indien: “Indiens rolle som fredsmægler i disse kritiske tider”

Michele Geraci, tidligere statssekretær, Ministeriet for Økonomisk Udvikling, Italien; professor i økonomisk politik, Nottingham University, Ningbo; æresprofessor, School of Economics, Peking University; adjungeret professor i finans, New York University, Shanghai; En-ROADS Climate Ambassador-Climate Interactive/MIT, Italien: “Løgn og sandhed om Bælte & Vej Initiativet”

Dr. Hans-Joachim Lemke, oberst (AD-pensioneret), redaktør Kompass, tidsskrift for foreningen til bevarelse af traditioner fra den nationale folkehær og DDR’s grænsetropper (Verband zur Pflege der Traditionen der Nationalen Volksarmee und der Grenztruppen der DDR): “Tanker om fred set fra en østtyskers perspektiv”

Alain Corvez, oberst (pensioneret), konsulent i internationale anliggender, tidligere rådgiver for indenrigsministeriet, Frankrig: “Efter den militære fiasko mod Rusland i Ukraine, vil USA’s enegang overskride den nukleare tærskel?”

Panel 2

Hvorfor det er i de europæiske nationers strategiske interesse at samarbejde med det Globale Syd
Moderator: Elke Fimmen, Schiller Instituttet, Tyskland

Jacques Cheminade, præsident, Solidarité & Progrès, Frankrig: “Det globale syds fremgang mod geopolitiske blokke”

Julio Miguel De Vido, tidligere minister for føderal planlægning, offentlige investeringer og tjenesteydelser (2003-2015) under både Nestor Kirchner og Cristina Fernández de Kirchner, Argentina: “Planlægning for integration, samarbejde og vækst med BRIKS: Fejltrin og risici”

Dr. Doğu Perinçek, formand for Vatan-partiet, Tyrkiet: “Den afgørende betydning af alliancen mellem Tyrkiet, Rusland, Iran og Kina på kanten af indgangen til den eurasiske æra”

Patricia Lalonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Frankrig; associeret forsker, l’Institut Prospective et Sécurité en Europe (IPSE), Frankrig: “Syrien, grunde til håb”

Hervé Machenaud, tidligere administrerende direktør for EDF-koncernen (for ingeniørarbejde og elproduktion) og tidligere direktør for Asien-Stillehavsafdelingen, Frankrig: “Historien om forholdet mellem Frankrig og Kina, eksemplet med atomkraft”

Dora Muanda, lærer, biolog, videnskabelig direktør for Kinshasa Science and Technology Week, Den Demokratiske Republik Congo: “Menneskeheden og Afrika har brug for videnskab”

Dr. Andrews Nkansah, undergeneralsekretær, African Diaspora Congress (USA), Ghana: “Strategisk partnerskab for hurtig udvikling af Afrika”

Alain Gachet, vandspecialist; præsident. Radar Technologies International (RTI); opfinder af Watex-processen (Water Exploration) til lokalisering af akviferressourcer via satellit, Frankrig: “Vand for fred og udvikling”, med introduktion af Jacques Cheminade

Panel 3

Fredsbevægelsen verden over over partilinjerne; USA’s særlige tilfælde; Vatikanets rolle og det Globale Syd

Moderator: Claudio Celani, Schiller Instituttet, Tyskland

Harley Schlanger, næstformand for bestyrelsen, Schiller Instituttet, USA: “Kennedys vision om fred”

Donald Ramotar, tidligere præsident for Guyana (2011-2015); tidligere medlem af parlamentet (1992-2011) og generalsekretær for People’s Progressive Party (PPP); fagforeningsmand: “Verdens folk må gøre deres stemmer hørt”

Diane Sare, kandidat til det amerikanske senat i New York, USA: “Gør USA til en kraft for det gode”

Hussein Askary, vicepræsident, BRIX Institute; koordinator for Sydvestasien, Schiller Instituttet, Sverige: “De revolutionære forandringer i Sydvestasien”

Alessia Ruggeri, fagforeningsmand; medlem af International Coalition for Peace, Italien: “Italien og krigen: En vigtig folkeafstemning for at stoppe med at sende våben til Ukraine”

Jens Jørgen Nielsen, historiker, forfatter, tidligere Moskva-korrespondent for Politiken; repræsentant for Russisk-Dansk Dialog, Danmark: “De vestlige landes manglende strategi for at undgå atomkrig”

Dr. Matthias Werner, præsident for den østtyske bestyrelse for foreninger (OKV), Tyskland: “Hilsener til konferencen”

Koncert med klassisk musik
Udøvende kunstnere: Dhurata Lazo, pianist, Albanien; Leena Malkki, sopran, Sverige

9. juli

Panel 4

En kultur til at frigøre og udvide de kreative kapaciteter hos ethvert menneske; En dialog mellem kulturer og civilisationer
Moderator: Karel Vereycken, Solidarité & Progrès, Frankrig

Prof. Luc Reychler, PhD (Harvard, 1976), professor emeritus i internationale relationer, Louvain Universitet; tidligere direktør, Center for Fredsforskning og Strategiske Studier (CPRS), Belgien: “Europæiske humanistiske værdier versus krigskultur, hvad ville Erasmus sige om fred i Ukraine?”

Liliana Gorini, formand for Movisol, Italien: “‘Pacem in Terris’ og en civilisation af kærlighed”

Maurizio Abbate, Det Nationale Institut for Kulturelle Aktiviteter tilknyttet Kulturministeriet, Italien: “Kultur, nøglen til fred”

Tatjana Zdanoka, medlem af Europa-Parlamentet; medlem af Lettisk Russisk Union, Letland: “Om dæmonisering af russisk kultur”

Liz Augustat, præsident for den internationale forening “Peace through Culture-Europe”, Tyskland: “Verdensfred baseret på fælles etik og værdier”

Panel 5

Videnskabelig økologi og vurdering af klimaudfordringen; Udryddelse af fattigdom og sult i verden er en prioritet
Moderator: Stephan Ossenkopp, Schiller Instituttet, Tyskland

Christian Lévêque, forskningsdirektør emeritus, Institut de Recherche pour le Développement (IRD) og specialist i akvatiske økosystemer; ærespræsident, Académie d’agriculture de France; medlem, Académie des Sciences d’Outre-mer, Frankrig: “Videnskabelig økologi er ved at blive instrumentaliseret af magisk tænkning”

Dr.-Ing. Hans-Bernd Pillkahn, ingeniør, CEO for PROASSORT, metallurgi, Tyskland: “EU’s klimapolitik: En katastrofe for energiintensiv produktion”

Frank Bornschein, medinitiativtager til initiativet “Fred, frihed og suverænitet”; byrådsmedlem, Schwedt/Oder, Tyskland: “Deindustrialisering – ikke tilfældigt, men planlagt; eksemplet med PCK-olieraffinaderiet i Schwedt”

Prof. Alberto Prestininzi, geolog, Sapienza University of Rome; direktør, CERI Research Center, Italien: “Klima: Mellem nødsituation og viden”

Prof. Carl-Otto Weiss, rådgiver for European Climate and Energy Institute (EIKE); professor og direktør, German Federal Institute of Metrology, Braunschweig, Tyskland: “Hvordan solcyklusser bestemmer Jordens klima”

Foto: Jonathan Marchal. Pexels CCO

Politisk orientering den 5. juli 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk Dansk: www.schillerinstitut.dk

Præsentationsvideo: Schiller Instituttet: Fred Gennem Udvikling:    • Schiller Institut…  

Andre vigtige hjemmesider:

English: www.schillerinstitute.com

www.laroucheorganization.com

www.larouchepub.com

www.larouchepub.com/eiw

Den 3. juli 2023 (EIRNS) – Mens USA (eller i det mindste nogle i USA) fejrer Uafhængighedsdagen, er det værd at reflektere over, hvad der menes med “liv, frihed og stræben efter lykke”.

Lyndon LaRouche forklarede ideen bag den amerikanske republik i en diskussion med unge i Californien i januar 2006: “Hensigten med Uafhængighedserklæringen, som er klar i det den siger, indeholder én formel, som er afgørende for al amerikansk forfatningsret og retsopfattelse, i modsætning til det affald, som er blevet populariseret i de senere perioder af alle mulige frafaldne og forvirrede idioter og lignende. Og det er princippet om den almene velfærd.

” Altså, det generelle velfærdsprincip, som er spørgsmålet i den nylige, første encyklika fra Benedikt XVI, drejer sig om den generelle velfærd, om *agape*, som er en forestilling, der er uddybet som kernen i begrebet om republikken, i Platons *Republik*. Og det kommer især til udtryk i Sokrates’ opgør med Thrasymachus og Glaukon, som er alternative opfattelser af regeringsførelse.

Så man har tre opfattelser: Thrasymachos, som er ideen om det føderalistiske samfund! Med andre ord er dette hvad der fordømmes og afsløres som et skræmmebillede af Platon i *Republikken: *Republikken*, der er det dokument, som danner reference for udarbejdelsen af USA’s forfatning.”

Han fortsatte med at sige, at i udformningen af Uafhængighedserklæringen “tog de en sætning direkte fra Leibniz’ angreb på Locke, i “New Essays on Human Understanding” af Leibniz. Det var et vigtigt referencepunkt for amerikanerne, og især for Franklin, da de dannede USA.

“Udtrykket er ‘stræben efter lykke’. ‘Stræben efter lykke’ handler ikke om grådighed eller utilitaristiske, nyttige forestillinger,men snarere om det faktum, at vi alle er dødelige individer – vi dør. Vi dør alle sammen. Dør vi derfor som dyr, eller dør vi som noget andet? Og hvor ligger denne skelnen? Og Leibniz er klar på dette punkt, ligesom Platon er det: Forskellen mellem menneske og dyr, ligger i de kreative kræfter, som jeg nævnte igen i dag, i form af evnen til at opdage et universelt fysisk princip, eller til at opdage den samme særlige form for idé, i form af, skal vi sige, Furtwänglers ide om at “spille mellem tonerne”… 

“Så, denne idé om kreativitet, som en skelnen mellem mennesket og dyret, er betydningen af “lykke”. Det vil sige, at vi alle skal dø, så hvordan kan vi glæde os over det faktum, at vi skal dø? Vi kan kun glæde os over, at vi skal dø, når det vi gør, mens vi er i live, på en eller anden måde har permanent værdi for samfundet: at vi vil leve i fremtiden, på den måde, og praktisk talt, som vores forfædre, vores forgængere, der gjorde principielle opdagelser, som vi deler, lever i os. Så derfor er retten til at have et liv, mens vi lever, som er en opfyldelse af det, der gør os til mennesker snarere end aber, “stræben efter lykke” – “stræben efter lykke” – retten til udvikling, på en måde. Retten til uddannelse: Det var et stort spørgsmål! Hvad angår spørgsmålet om slaver – det var ulovligt – man kunne blive dræbt, som en forbrydelse mod den lokale stat, hvis man tillod en slave at blive uddannet til at læse og skrive.

“Det er det samme spørgsmål, der rejses i Prometheus i Lænker, som Zeus’ anklage mod Prometheus for at lade folk vide, hvordan man bruger ilden. Og på samme måde var slaveriets princip enfoldighed: Du kan leve, hvis du er dum. Og så, da friheden kom, havde man liberale i USA, som havde været imod slaveriet, men som alligevel sagde: “Vi må ikke overuddanne børnene af disse eks-slaver”. Med andre ord, igen, det samme: Fasthold dem i uvidenhed! Og fortæl dem, at det er i deres interesse at være enfoldige! At tænke simple ting! At udelukke ideer fra deres liv – at være “i deres natur”, det vil sige åndsvage, uuddannede. I modsætning til Frederick Douglass og alle frihedskæmperne, som sagde, at frihed og udvikling af sindet er det første skridt til frihed for kroppen. Hvis vi ikke har frihed i sindet, er friheden for kroppen en skrøbelig ting, som man let kan miste – på grund af vores indbyrdes tåbelighed.

“Så derfor er spørgsmålet om ‘lykke’ et spørgsmål om uddannelse og udvikling af mennesket: Således at vi, mens vi har et dødeligt liv, har den forudviden, at vores liv er uendeligt, fordi det er et redskab til at bidrage med noget af uendelig værdi fra fortiden, fra vores eget liv, ind i fremtiden.

“Og det er forestillingen om den almene velfærd. Dette begreb er ikke nyt. Begrebet er princippet om *agape*, som er kernen i den første encyklika fra den nyligt indsatte pave, Benedikt XVI: princippet om *agape*. Det er for eksempel princippet i Første Korintherbrev, 13. Det er princippet.”

Konfronteret med provokationer og farer rundt om i verden, må vi i dag se hen til dette princip for at lede vores overvejelser og handlinger i at danne en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for vores planet!

Se: https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/

Læs LaRouches fulde udtalelser, der er citeret ovenfor, på: https://larouchepub.com/lar/2006/3306vs_john_yoo.html

Foto: Element5 Digital, Pexels CCO

Den 2. juli 2023 (EIRNS) – Anglo-amerikanerne forbereder sig på deres NATO-topmøde i næste uge med den hensigt at redde den kuldsejlede krig mod Rusland i Ukraine, mens de udvider den “nordatlantiske” alliance til Asien. Mens verden vrimler med rapporter om fiaskoen for Ukraines meget omtalte “modoffensiv”, erstatter en åben diskussion om en atomar konflikt mellem USA og Rusland den muntre snak om, at Ukraine “vinder” den krig, der ikke kan vindes.

NATO afholder et topmøde i Litauen den 11.-12. juli, hvor de håber at få Ukraine (og Sverige) med i atomklubben mod Rusland og Kina, samtidig med at de udvider “Global NATO”-konceptet ved at få Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand involveret i deres NATO-relaterede konflikt med Kina. Lederne af disse fire asiatiske lande deltager i topmødet og planlægger at udvide deres relationer til krigsapparatet.

Men resten af verden gør grin med de tidligere kolonimagter for deres snak om klimaforandringer og krigsmageri og kræver reel udvikling, hvis de vil bevare nogen form for agtværdighed over for det Globale Syd. På det fejlagtigt benævnte “Summit for a New Global Financial Pact” i Frankrig i sidste uge, hvor de vestlige ledere ønskede en aftale om en global skat, der skulle skaffe 1 billion dollars til at modvirke klimaforandringer, gjorde de afrikanske ledere det klart, at de har brug for udvikling. Brasiliens præsident Lula udtrykte det klart: “Hvis vi ikke diskuterer dette spørgsmål om ulighed, og hvis vi ikke prioriterer det lige så højt som klimarelaterede anliggender, kan vi sagtens have et godt klima, og folk vil fortsat dø af sult i mange lande i verden.”

Sydafrikas præsident Ramaphosa belærte den franske præsident Macron og hans NATO-krigsherrer om, at der ikke ville være nogen grund for afrikanere til at deltage i disse fora, hvor tomme løfter aldrig bliver indfriet, medmindre Vesten skaffede ressourcerne til at bygge Grand Inga-dæmningen på Congo-floden, som ville forsyne de fleste af de 600 millioner afrikanere, der nu helt mangler strøm, med elektricitet.

Lederne i det Globale Syd ytrer sig i høj udstrækning, fordi de ved, at de tidligere kolonimagter ikke længere udgør det eneste alternativ, da BRIKS-nationerne nu repræsenterer en ny pol i verden, som tilbyder reel udvikling såvel som venskab. Den igangværende 3. China-Africa Economic and Trade Expo i Changsha er vært for udstillere fra 29 lande, der underskriver 120 projekter til en værdi af over 10 milliarder dollars, hvilket føjer sig til Bælte- og Vej-Initiativet, hvor der allerede aktivt udvikles infrastruktur på tværs af Afrika.

I slutningen af juli sponsorerer Rusland det 2. Økonomiske og humanitære forum for fred, sikkerhed og Udvikling mellem Rusland og Afrika i Moskva, hvor alle afrikanske lande forventes at være repræsenteret. Dette modbeviser den ofte gentagne påstand fra udenrigsminister Tony Blinken, CIA-chef William Burns og andre om, at Rusland er “isoleret” i verden og ved at bryde sammen internt.

I denne uge fejrer USA 247 års-jubilæet for sin uafhængighedserklæring. Hvis amerikanerne ville tage sig tid til at læse den erklæring, ville det være et opråb om, at nationen er på vildspor. (se https://www.archives.gov/founding-docs/declaration-transcript ) At læse “Erklæringen om menneskets umistelige Rettigheder”, et af Schiller Instituttets grundlæggende dokumenter, som er et internationalt udtryk for principperne i USA’s Uafhængighedserklæring, ville tjene samme formål (se https://archive.schillerinstitute.com/about/si_brochure-20140218.html#prin). Det samme gælder præsident John F. Kennedys berømte tale den 10. juni 1963, umiddelbart efter Cuba-krisen, der næsten udløste en atomkrig, og kort før han blev myrdet af krigspartiet, fordi han vovede at hævde, at USA og Rusland (dengang Sovjetunionen) måtte arbejde sammen for at forhindre en atomkrig og skabe fred og udvikling for hele menneskeheden (se https://www.jfklibrary.org/archives/other-resources/john-f-kennedy-speeches/american-university-19630610).

Man må spørge, om den amerikanske befolkning er belæst nok til at læse disse historiske dokumenter, eller om de er blevet så “fordummede”, at sådanne principielle begreber ikke længere er forståelige? Hver eneste borger bør granske sin egen tankegang i dette øjeblik af civilisationens eksistentielle krise. Kan vi tænke som “verdensborgere”, eller er vi så vant til stammekultur, til britisk ideologisk “en mod alle”, at vi vil tillade nedstigningen til helvede?

At læse Helga Zepp-LaRouches Ti principper for en ny international sikkerheds- og Udviklingsarkitektur er et solidt grundlag for at besvare det spørgsmål i ens eget sind (se https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/).

Onsdag den 28. juni 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 28. juni 2023, og jeg er din vært, Harley Schlanger. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til quesitons@schillerinstitute.org eller poste dem på YouTube-chatten, så vil Madelaine sende dem videre til mig. 

Helga, jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har modtaget en række spørgsmål om to ting, der er dukket op i de seneste dage: For det første begivenhederne i sidste weekend omkring det såkaldte Wagner-mytteri, som fik krigshøgene helt op i det røde felt. Folk vil gerne vide, hvad din vurdering er af det. Og for det andet, også fra Ukraine, hvad du mener om Zelenskyjs kommentarer om, at russerne har en konkret plan om at sprænge atomkraftværket i Zaporozhye i luften. Og nogen stillede spørgsmålet: “Er ukrainerne og NATO så skøre, at de vil gøre noget så farligt?”  Så lad os starte med de to spørgsmål.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det, der skete i lørdags, med Prigozhins mytteri og den såkaldte Wagner-gruppe, tydeligvis er Vestens forsøg på ønsketænkning og på at sige, at “dette er begyndelsen til enden for Rusland.” Hvis man lyttede til kommentatorerne i lørdags, og selv efterfølgende, var det utroligt. Der var en næsten enstemmig opfattelse af, at Rusland nu er på vej ind i et kollaps, og at det er begyndelsen til enden for Putin. 

Hvis man ser mere realistisk på det, synes jeg, at general Kujat (pensioneret), den tidligere chef for det tyske Bundeswehr, var meget mere præcis. Han sagde, at det var et begrænset mytteri, at det var kommet under kontrol, og hvis man lytter til, hvad præsident Putin har sagt i to store taler siden, så har han dybest set ikke udelukket, og andre russiske embedsmænd har heller ikke udelukket, at det var anstiftet af vestlige efterretninger. Det er meget ildevarslende, at de hævder, især USA’s efterretningstjeneste, at de kendte til det flere dage i forvejen; nu har de tydeligvis ikke engang informeret deres NATO-partnere. Så det er virkelig at lege med ilden.  I en situation, hvor modoffensiven i Ukraine ikke forløber tilfredsstillende, er vi nået til et punkt, hvor der er blevet fremsat en bemærkelsesværdig advarsel eller snarere et forslag fra professor Sergei Karaganov, en anerkendt analytiker i visse kredse i Rusland og andre steder. Han foreslår, at Rusland bør overveje at bruge et forebyggende atomvåben et eller andet sted i Vesteuropa som en advarsel, da Vesten angiveligt har mistet frygten for atomvåben, og dette ville få folk til at tage truslen om atomterror alvorligt igen. Det blev afvist af nogle andre analytikere fra den samme institution i Rusland, men det viser, at vi er nået til et potentielt “point of no return”. Lederen af Carnegie Foundation i Moskva, Dmitry Trenin, udgav en meget interessant artikel, hvor han grundlæggende diskuterede det samme, men ikke med tanken om faktisk at bruge atomvåben; men han sagde, at det er en kendsgerning, at de vestlige eliter på grund af årtiers propaganda, som de tydeligvis selv tror på nu, har mistet frygten for, at atomvåben fører til ragnarok, og at det er ekstremt farligt.  

Jeg mener, at det i virkeligheden er det, vi ser på, for når man når et punkt, hvor Rusland ikke kan besejres konventionelt i Ukraine, hvilket var NATO’s mål fra begyndelsen, så er fristelsen at bringe det op på et andet niveau – jeg tror, det blev nævnt allerede i maj 2022 af RUSI, Royal United Services Institute, i London, som er en tænketank knyttet til det britiske monarki; de sagde grundlæggende, at man er nødt til at skabe en Cuba-krise på steroider ved at opmuntre Ukraine til at genindtage Krim. Det ville naturligvis være den absolutte røde linje for Rusland. Så ville man have en Cuba-krise på steroider, og det ville så åbne muligheden for at forhandle. Se, det er et hasardspil med ragnarok! Det er fuldstændig vanvittigt. 

Derfor tror jeg, at det er det generelle miljø, som hele denne krig har udviklet sig til. Så det er ekstremt farligt, og jeg synes bare, det viser det absolutte behov for, at vi går over til en helt anden måde at tænke på, fordi vi er på kanten af atomkrig. Og hvis folk rent faktisk vidste, hvor tæt vi er på, ville de for alvor gå på gaden {i massevis}.

SCHLANGER: Nu har vi nogle spørgsmål, der går direkte på det, du lige har talt om. Olivia fra Rumænien indleder med at sige: “Godt arbejde med at give folk information og et andet perspektiv.” Men, siger hun, “som borger i et østeuropæisk land følger jeg med stor bekymring, hvad der sker nu i krigen i Ukraine.” Hun spørger til de konstante løgne, der kommer fra Vesten, og siger: “Hvad kan vi gøre i denne situation? Valget i de fleste vestlige lande finder først sted i 2024. Hvad kan vi gøre?” Jeg vil tilføje et andet spørgsmål, der kom ind: “Hvordan går det med mobiliseringen omkring Den Internationale Fredskoalition? Får I reaktioner på det fornødne niveau?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg vil gerne tilføje et element til det strategiske billede, for på den ene side er vi på kanten af Tredje Verdenskrig, og det skal vi absolut ikke være ligeglade med. På den anden side tror jeg, det er vigtigt, at vi forstår, og at I forstår, at grunden til, at denne krigsfare bliver så akut, er, at der også er et helt nyt system, der er ved at opstå: Vi har diskuteret det flere gange tidligere, at det nye paradigme, som repræsenteres af BRIKS-landene og mange lande i det Globale Syd, bevæger sig mod en ny økonomisk verdensorden, mod et nyt finansielt system, en ny valuta. Det skrider også meget tydeligt frem, fordi landene i det Globale Syd ikke ønsker at fortsætte den kolonialistiske undertrykkelse, som det neoliberale system havde påtvunget dem, især siden Sovjetunionens sammenbrud, hvor nogle mennesker i Vesten troede, at en unipolær verdensorden kunne blive påtvunget verden. Nu eksisterer den unipolære verden tydeligvis ikke længere, og vi oplever i en vis forstand fødselsvanskelighederne i det nye system, som endnu ikke er afgjort; men det er ikke håbløst! 

Samtidig er der sket en ændring i situationen i USA: På den republikanske side har vi nu Donald Trump, som på trods af alle sine juridiske problemer og andre vanskeligheder er imod krigen, og han er potentielt en stemme på den republikanske side for at afslutte den; det har han lovet gentagne gange. På den demokratiske side er Robert Kennedy Jr. med sin tale i New Hampshire, hvor han mindede om sin onkels ånd i talen på American University, en fredskandidat på den demokratiske side. Derudover har man naturligvis det brede politiske spektrum af uafhængige og andre politiske partier, som dukker op i langt større omfang, end det tidligere har været muligt i USA. Så situationen er meget kompleks. 

Jeg er enig i, at de næste halvandet år, indtil det amerikanske valg, sandsynligvis vil være {den farligste periode} i menneskehedens historie nogensinde: Men det er ikke håbløst! Man har rationelle mennesker i ledende stillinger, i mange regeringer; man har ledere i det Globale Syd, som virkelig viser, at de har lederegenskaber. Så vi er ikke i en håbløs situation, hvor hele verden ville være i hænderne udelukkende på hensynsløse politiske ledere. 

Men det kræver en stærkere – en meget, meget stærkere mobilisering af befolkningen. 

Vi har afholdt tre møder i Den Internationale Fredskoalition, og de har fundet sted på en rigtig god måde. Vi har ledende enkeltpersoner, men vi har også flere organisationer. Man kan gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside og se på de pressemeddelelser, vi udsender efter hvert møde, så man kan se, hvilke grupper og personer der er med. Vi er fast besluttet på at få det til at vokse. Faktisk har folk nu forpligtet sig til at bringe flere grupper og mennesker ind, så det er en voksende begivenhed. Men jeg kan kun opfordre alle jer, der lytter eller ser dette program: I bør deltage. I bør hjælpe, for vi er nødt til at have aktioner – vi har nu planer om at mobilisere i de næste uger for at have en stor begivenhed den 6. august, muligvis flere steder rundt om i verden. Det er dagen for bombningen af Hiroshima, en bombning, som var {fuldstændig} unødvendig. Det er nu 100% dokumenteret, at Japan faktisk allerede havde kapituleret, der var allerede forhandlinger med kardinal Montini [som blev pave Paul VI]. Så det var udelukkende en demonstration af “chok og ærefrygt”, for at demonstrere den slags {Schrecklichkeit} [absolut terror] på det tidspunkt mod Sovjetunionen. Den erfaring bør virkelig genfremkaldes, for det er det, vi ser på, potentielt i en meget, meget større skala, op til den fuldstændige eliminering af liv på planeten.

Så jeg tror, at det man kan gøre er at komme i kontakt med Schiller Instituttet, komme i kontakt med International Peace Coalition: Den er i vækst. Vi har flere folk i Latinamerika, Nordamerika, Europa, selv nogle steder i Asien og Afrika er nu med. Så det er hvad vi skal styrke, så det påvirker magthaverne, eller bedre, de mennesker, der bliver påvirket af de etablerede medier, for de har brug for at få denne stemme meget stærkt udtrykt. 

Så det er det, du burde gøre: Slut dig til os!

Der er et spørgsmål fra grundlæggeren og præsidenten for Multi-Cultural Workers Forum, jeg tror fra Eritrea, Mardokai Russom. Han spørger om følgende: Kontrasten mellem lande som Eritrea, som han siger, har været under sanktioner og trusler fra det vestlige etablissement, og alligevel er de ved at overgå til en multipolær orden. Hvad med lande, der på nuværende tidspunkt er under enorm økonomisk kolonialisme og står over for udfordringer, og som endnu ikke har foretaget den ændring, det skift? Er der en mekanisme, hvormed de kan tilslutte sig det nye paradigme, der er ved at blive udviklet?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har ikke noget entydigt svar på det spørgsmål, men der sker enorme forandringer: På den ene side har vi BRIKS-processen. Ifølge Sydafrikas regering har mere end 30 lande ansøgt om at komme med i BRIKS, og flere af dem vil komme med på det kommende BRIKS-topmøde den 22.-24. august i Sydafrika. 

Så er der hele dynamikken med at skabe en ny valuta, grundlæggende uden pengepolitiske værdier, men baseret på fysiske værdier. Handel foregår i nationale valutaer.

Jeg vil foreslå, at hvis du på nogen måde har mulighed for at nå ind til diplomatiske forbindelser, så sker der en masse ting i Afrika. I Mellemøsten, eller Sydvestasien, er hele regionen ved at ændre sig efter Kinas mægling mellem Saudi-Arabien og Iran. På samme måde er Brasiliens præsident Lula i gang med at oprette en fredsgruppe, og flere afrikanske lande tilbyder også at mægle i Ukraine-krisen. 

Så der er mange, mange initiativer. Derfor kan jeg kun sige, at det er noget, hvor man skal holde øje med de lande, der er villige til at gå ind i et nyt system, og i bund og grund forsøge at etablere kontakt med dem. Og hvis du vil, så kontakt os, så kan vi måske gøre noget sammen.

SCHLANGER: Du lytter til Helga Zepp-LaRouche: Vi har tid til flere spørgsmål, du kan sende dem til os på questions@schillerinstitute.org. 

Jeg har et par spørgsmål mere til dig. Et par, jeg tror, du vil være ret interesseret i. Thomas spørger: “Er det nu sådan, at det ser ud til, at Kina taler stærkere om presset fra det angloamerikanske overherredømme. Tror du, vi vil se flere ledere fra Asien, Afrika og Sydamerika, der taler stærkere og mere højlydt til angloamerikanerne?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er ved at ske. Efter så mange årtier med kolonialistisk undertrykkelse og kup og manipulationer og krige, som var baseret på løgne – Irak-krigen, hvor alle vidste, at der ikke var masseødelæggelsesvåben. Madeleine Albright udtalte, at 500.000 irakiske børns død som følge af sanktionerne var “det hele værd”. 

Jeg mener, hvis man tænker på, hvad der er sket i de sidste årtier, og at folk faktisk ikke har glemt begivenhederne, som nogle mener, vi har i Vesteuropa; men i udviklingslandene er det min erfaring, at folk har en god hukommelse, og der er en samlet erkendelse af, hvad de globalistiske landes politik var. Nu ser vi, at der er en generel holdning om, at “vi finder os ikke i det mere”.  

Se for eksempel på Kina, efter at udenrigsminister Blinken havde aflyst sin rejse til Kina og beskyldt Kina for angiveligt at have sendt en “spionballon”, og Kina efterfølgende benægtede denne beskyldning. Så efter nogle måneder tager Blinken til Kina og siger, OK, lad os rette op på forholdet; og mens han stadig er i Kina, siger præsident Biden, at Xi Jinping er en “diktator”, hvilket naturligvis skabte stor opstandelse i Kina. Derefter bekræftede Blinken det: Han sagde, at han er enig i alt, hvad Biden siger! 

Så jeg tror, der er en uoverensstemmelse igen, fordi landene i det Globale Syd har den idé, at nok er nok. I mange lande og blandt mange politikere i Vesten tror man stadig, at man kan gøre, hvad man vil, og at der aldrig vil komme en reaktion, fordi man er den bedste, den smukkeste og den klogeste. Men sådan er det ikke længere. Lige nu tror jeg, at der er en meget, meget stærkere beslutsomhed hos lederne i Syd til at sige: Vi ønsker ikke at høre jeres søndagsprædikener. Vi vil have reel udvikling, vi vil have infrastruktur, havne, gader, motorveje. 

Så jeg tror, at vi lige nu oplever en meget vigtig forandring. Man kan faktisk se, hvem der tilbyder hvad: Afrikanerne siger generelt, at hvis man taler med europæerne, får man en søndagsprædiken, men hvis man taler med Kina, får man en havn eller en jernbane.  Og det er nok det, der er forskellen, og jo flere, der ytrer sig, jo bedre. 

Men jeg mener stadig, at vi er nødt til at flytte hele diskussionen til et nyt paradigme, en højere orden, for vi befinder os i en periode med forandring, hvor tendensen meget hurtigt ville være at sige, lad de andre gå ad helvede til, vi vil klare vores egne ting. Men den store fare lige nu er, at verden ville falde i to helt adskilte blokke, og det ville også indebære faren for en verdenskrig.

Så vi er nødt til at tænke på en omfattende orden, som tager hensyn til hver eneste nations interesser i verden. Efter min vurdering er Kina det eneste land, der har fremsat et forslag i den retning. Xi Jinping taler altid om “menneskehedens fælles fremtid”. Han har foreslået et Globalt Sikkerhedsinitiativ, et Globalt Udviklingsinitiativ og et Globalt Civilisationsinitiativ, som tilsammen udgør en pakke med en omfattende ny plan for alle nationers samarbejde baseret på deres suverænitet og respekt for hinanden.

Schiller Instituttet støtter denne idé, især siden krigen i Ukraine brød ud, idéen om, at vi har brug for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/], som er helt i tråd med det, Kina siger; det er ikke det samme, for vores forslag kommer naturligvis fra en vestlig filosofisk opfattelse, idéen om, at der er en naturlov, som er indbygget i det fysiske univers, der er en lovmæssighed, som man kan henvise til, og som man kan stole på. Men det peger i en lignende retning: Der er mange lighedspunkter mellem konfuciansk tænkning og vestlig humanistisk tænkning. Vi er nødt til at løfte hele diskussionen op på det niveau, for hvis man kun bliver ved med at stikke hinanden i øjnene, så er civilisationens undergang en garanti, og jeg tror, at mennesket er skabt til noget bedre. Så det er det, vi bør stræbe efter.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en, der har underskrevet det “en vågen tysker”. De skriver: “Kollapset af koalitionsregeringspartierne i Tyskland i meningsmålingerne, sker det, fordi virkningerne af krigen og energimanglen begynder at påvirke den gennemsnitlige tyske borger? Og tror du, at det vil føre til en ændring i regeringens politik?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at der er en betydelig panik i de såkaldte etablerede partier lige nu, fordi Alternativ für Deutschland, AfD, i meningsmålingerne nu ligger på omkring 20% og er det næststørste parti i landet. Og selvfølgelig er der folk i AfD, som er meget rimelige, men der er også nogle elementer, som ikke er så fornuftige, og det er derfor, det udgør et problem. 

Jeg tror, det er et resultat af, at den nuværende koalitionsregering {fuldstændigt} har opgivet ethvert påskud om, at Tyskland er et suverænt land. Faktisk griner hele verden af Tyskland: De sprænger Nord Stream-rørledningerne i luften, og hvad gør regeringen? Ingenting! Det kræver den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto (jeg kan ikke udtale det særlig godt), og han har lige taget det op. Han sagde, at angrebet på Nord Stream var et angreb på hele Europas suverænitet: Hvorfor er der ingen efterforskning? 

Jeg har fået mange svar fra folk over hele verden, som siger, at den tyske regering er til grin. Kansler Scholz kan kun sige, at vi er enige om alt {gemeinsam}, vi gør alt sammen, med Biden stående ved siden af ham på pressekonferencen [efter at Biden havde truet med at sprænge Nord Stream i luften den 7. februar 2022].  Lige nu er Tyskland ved at blive afindustrialiseret: 60% af alle virksomheder har allerede forladt landet for at investere enten i USA eller i Kina på grund af de ubetalelige energipriser; 30% flere overvejer at gøre det. Ved du, hvad det betyder? Det betyder, at Tyskland bliver {halveret} med hensyn til industri! Det bliver afindustrialiseret i et tempo, folk ikke kan følge med i – jeg mener, der er allerede et komplet kollaps, som er meget større, end de officielle tal afslører. Hvis du taler med folk – først og fremmest lukker de små hospitaler over det hele. Hvis du har brug for en medicinsk ekspert, skal du vente på næsten alle områder, mere end et halvt år, hvis du er en normal patient, uden at have en privat forsikring, men kun en offentlig forsikring – et halvt år! Hvis du er syg, er det bare ærgerligt, vent et halvt år! 

Så dette er de skjulte resultater af et samfund, der allerede er ved at kollapse. Derfor tror jeg, at vi vil se en omvæltning. Men jo hurtigere denne regering, den såkaldte “gadelygtekoalition” [rød-gul-grøn, eller Socialdemokraterne, De Frie Demokrater og De Grønne], jo hurtigere de bliver jaget ud af embedet, jo bedre, for de varetager bare ikke befolkningens interesser, de er som en vicevært-regering for NATO, for USA, eller for briterne, for den sags skyld.  

Men de repræsenterer ikke det tyske folks interesser. Det vil efter min mening føre til en eksplosion. Jeg tror, at tallene i meningsmålingerne for AfD blot er begyndelsen på et potentielt jordskælv. Hvis der ikke indføres en velordnet overgang, så vil den tyske industris interesser være at alliere sig med det Globale Syd. Og den idé kan jeg kun støtte helhjertet. Men vi er nødt til at have en forestilling om, hvor vi skal hen, og det er det, jeg sagde før: Vi har brug for et helt nyt system.

SCHLANGER: Jeg tror, det vil være værdifuldt for folk at gå ind på Schiller Instituttets hjemmeside og hente de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som du har udarbejdet, og som bør være grundlaget for at bevæge sig ind i dette nye paradigme, denne højere orden. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Helga, jeg har en kommentar, som du måske har lyst til at kommentere, selv om den er lidt indlysende, og så er der et par spørgsmål mere. Kommentaren er: “Er det ikke ironisk, at Putin bliver kaldt ‘svag’, fordi han ikke dræbte de såkaldte mytterister?” Har du noget at sige til det? 

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er ønsketænkning. Det er klart, at situationen er alvorlig, og hvad Putin sagde i sin tale i går foran katedralen, med sikkerhedsstyrkerne, som han takkede, fordi de undgik en glidebane ind i kaos. [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71533] Det er klart, at hvis der havde været støtte til samfundet, kunne man have fået et fuldstændigt sammenbrud i en ukontrollerbar situation. Så potentialet var der, men som reaktionen fra de forskellige sikkerhedsstyrker viste, var det ikke engang Wagner-gruppen, der støttede Prigozhin fuldt ud. Men når man begynder på den slags ting – jeg vil ikke opstille scenarier og lave vilde historier – men hvad tror du, der ville ske, hvis der skete noget lignende i USA? USA er {stærkt} polariseret: Du har militser, der er bevæbnet til tænderne. Man kunne forestille sig noget, der skete i USA, som ville gå i en lignende retning.

Så at eksperimentere med disse ting er bare fuldstændig vanvittigt, og jeg synes, det er meget godt, at Putin var i stand til at afdramatisere situationen hurtigt. Jeg mener også, at det er ønsketænkning – du ved, ideen om at splitte Rusland i 10 eller 12 dele? Den stærkeste atommagt? Er folk fuldstændig vanvittige? Er de ikke klar over, at hvis man går ind i et kaos, kan terrorister få fat i atomvåben, og hvad så? Man har ikke længere nogen rationel forhandlingspartner, som man har med Putin, der efter min mening er en mand med en bemærkelsesværdig tålmodighed. Hvor mange ledere i Vesten ville have samme tålmodighed som Putin? 

Hvis man spiller på Ruslands opløsning, spiller man med menneskehedens skæbne, for hvis man kaster Rusland ud i kaos, har man {ingen} anelse om, hvem der vil tage kontrollen, og det kan være en person, over for hvem Putin ligner en pacifist og en meget venlig person! Og de mennesker i Vesten, der spiller disse spil, er fuldstændig hensynsløse. 

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra Tanya fra Canada, som taler om, hvordan Canadas premierminister Justin Trudeau har forpligtet sig til at støtte Ukraine. “Ingen af oppositionspartierne vil tale imod NATO eller sågar imod den åbenlyse nazisme, der florerer i det korrupte Ukraine.” I Canada er der mere censur, hvor man forsøger at lukke munden på folk. Og Tanya spørger, om vi vil invitere den ene politiske partileder i Canada, som “nægter at flage med det ukrainske flag og presse på for krig mod Rusland, Maxim Bernier fra People’s Party of Canada” – hvem ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at vi kan finde ud af det – kan vi invitere ham til at være en del af vores dialog? 

ZEPP-LAROUCHE: Jeg vil med glæde undersøge, hvem den person er; jeg kender heller ikke vedkommendes navn. Men hvis han er en seriøs fortaler for fred, så absolut. For vi har brug for en fredsbevægelse, der er stærkere i den offentlige mening end krigsmaskinen. Vi vil gerne udvide den internationale fredskoalition til hvert eneste land på planeten, så send mig venligst oplysninger om denne person, så vil vi invitere ham. Og du bør absolut også være en del af denne indsats.

SCHLANGER: Ja, Tanya, det er arbejde for dig: Du skal kontakte ham og så få ham i kontakt med os, og få os i kontakt med ham. 

Her er et sidste spørgsmål, Helga, fra en, der sagde, at det uden for Schiller Instituttet og Grayzone er meget svært at få præcise oplysninger om, hvad der virkelig sker. Og de nævner, at Putin viste en underskrevet aftale, den blev underskrevet af ukrainerne og russerne i marts 2022, han viste den til de afrikanske ledere, der kom på besøg – hvorfor vil pressen ikke dække det? Eller forlange et svar fra udenrigsministeriet i USA eller i NATO-landene? Hvordan kan vi få denne historie ud? [http://en.kremlin.ru/events/president/news/71451 ]

ZEPP-LAROUCHE: Tja, det er et meget godt spørgsmål. Du ved, man skulle tro, at efter Putin viste disse dokumenter til de afrikanske ledere, at en fredsaftale var blevet underskrevet på et indledende niveau af begge sider, både ukrainere og russere. En aftale, der var klar til at afslutte denne krig. Så kommer Boris Johnson og siger: Nej! NATO insisterer på, at krigen fortsætter, og senere, for nylig, blev dette gentaget af Sir Richard Dearlove, den tidligere chef for MI6, som atter sagde, at krigen skal fortsætte. Jeg ville tro, at hvis man havde normale regeringer, fungerende regeringer, ansvarlige regeringer, som ville holde sig til den ed, de har aflagt til deres befolkninger – som i Tyskland, hvor man, når man bliver kansler eller minister, skal aflægge en ed om, at man vil værne om folkets velbefindende og beskytte det mod skade – at enhver, der har aflagt en sådan ed, straks ville sige: “Hør, det her er skandaløst, vi er nødt til at lave en offentlig undersøgelse, en høring, endda en retssag: At presse på for en angrebskrig, er det ikke en forbrydelse?” 

Det faktum, at disse regeringer ikke gør det, betyder, at de ikke er gode, de er absolut ikke gode, og derfor bør vi udskifte dem!  Så vi bør virkelig drage den konklusion af dette, at hvis du overlader din skæbne til disse institutioner, har du ingen garanti for, hvad de vil gøre, fordi de igen og igen har bevist, at de ikke tager sig af folkets fælles bedste.

Så jeg tror, vi har nået et utroligt punkt, og jo længere tid det tager, jo længere denne form for absolut mangel på respekt for folkets interesser fortsætter, jo større vil oprøret blive.  Så derfor, slut jer til os, for vi forsøger at få en ordentlig reorganisering, før det er for sent. Og i betragtning af, at Schiller Instituttet og vores medarbejdere har arbejdet på det i meget lang tid, har vi allierede i mange lande i verden, og vi har brug for en platform af rationalitet, mennesker, der er fast besluttet på virkelig at have en verdensorden, hvor folk kan arbejde sammen, og ikke har den idé, at en lille gruppe oligarker styrer verden ved at tjene penge på krigsmaskinen.

SCHLANGER: Nå, Helga, lad mig afslutningsvis sige, at dette er et ekstremt tæt og kompliceret øjeblik i historien, og jeg synes, du har dækket mange emner. Jeg vil bare gerne vide, om der er noget, du gerne vil tilføje som opsummering nu?

ZEPP-LAROUCHE: Alt, hvad jeg kan sige, er, at hvis man ser på faren, er civilisationens eksistens på spil: Vi kan miste hele menneskeheden. Hvis det kommer til en atomkrig, så er det slut: Der er intet liv tilbage, ikke engang en journalist eller historiker til at undersøge, hvad der gik galt. Det er faren. Og folk har – du ved, der var flere artikler af, jeg nævnte Dmitry Trenin og andre, der sagde, at problemet er, at de vestlige eliter har mistet frygten for Armageddon og frygten for atomvåben; og de leger med disse ting, som om det ville være “OK bare at kaste en lille præventiv atombombe over Polen, det vil ikke føre til Tredje Verdenskrig” – det er tåbeligt!  Jeg mener, vi har brug for en befolkning, der grundlæggende forstår, at der ikke er nogen, der vil tage sig af dig, hvis du ikke gør det selv!  

Så, igen: Arbejd sammen med os, og der er muligheder. Potentialet for at få en ny økonomisk verdensorden er større end nogensinde før, men det kræver statsborgere, så bliv voksen og arbejd sammen med os.

SCHLANGER: Helga, tak fordi du er med os i dag. Som altid er det vigtigt at få dit input, for det er meget tydeligt, at du har en hensigt, der er gennemtænkt over mange år, udarbejdet sammen med din mand, Lyndon LaRouche, gennem mange år; og endnu en gang kan folk støtte sig til de grundlæggende principper, som du har udarbejdet, som en måde at forstå, hvordan man kan tænke kritisk i håndteringen af denne krise. [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]

Så tak, fordi du kom, og vi ses igen i næste uge. 

ZEPP-LAROUCHE: På gensyn i næste uge.

Den 27. juni 2023 (EIRNS) – Det er overskriften på den brasilianske nyhedstjeneste UOL’s velinformerede klummeskribent, Jamil Chades, opsummering af sidste lørdags møde på højt niveau i København om Ukraines fredsforslag, baseret på et interview med præsident Lula da Silvas særlige rådgiver for udenrigsanliggender, Celso Amorim, efter at han vendte tilbage fra mødet. Kernen i hans rapport er som følger.

“I weekenden, mens [Prigozjin]-krisen dominerede den internationale dagsorden, repræsenterede Amorim Brasilien ved et møde mellem G7-lande, nye vækstlande og ukrainerne i håb om at begynde at udstikke en vej til fred. Under mødet, der blev afholdt i Danmark, forsøgte regeringen i Kiev at presse en sluterklæring igennem, hvor deltagerne signalerede deres støtte til dele af ukrainernes fredsplan. Men idéen havde ingen fremgang, især på grund af modstanden fra de nye vækstlande. Brasilien indtog også det samme standpunkt.

“For Amorim ville godkendelsen af dokumentet ‘ikke være produktivt’, og enhver idé om fred skal opstå fra samtaler mellem russere og ukrainere. Alligevel understregede brasilianeren, at mødet sluttede med en beslutning om at holde dialogen i gang, hvilket anses for at være et fremskridt i lyset af den internationale krise.

“Ifølge Amorim er denne proces dog nødt til at inkludere Kina og Rusland. “Der er ikke mulighed for at lave en aftale med dem selv,” sagde den brasilianske forhandler med henvisning til ukrainerne. Indtil videre bliver processen ikke til et topmøde mellem statslederne. Men det er ikke udelukket, at gruppen i fremtiden kan komme til at antage en sådan karakter.

“På weekendens møde endte fraværet af Jake Sullivan, USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, med at underminere mødets ambition. Amerikaneren valgte at blive i Washington, stillet over for det mytteri der fandt sted i Rusland.”

Amorim advarede også om, at Ruslands kollaps ikke ville være i nogens interesse, ikke engang europæernes. Amorim sagde til Chade, at “et imploderet Rusland udgør en enorm fare. Det er i alles interesse, at Ruslands sammenhængskraft bevares.”

https://noticias.uol.com.br/colunas/jamil-chade/2023/06/25/crise-fragilizou-russia-diz-amorim-emergentes-bloqueiam-proposta-de-kiev.htm

Den 26. juni 2023 (EIRNS) – Se på verdenssituationen. På den ene side er der de Globale NATO-ledere og -styrker, der presser på for konfrontation på alle måder for at få Rusland ned med nakken. På den anden side har vi Ruslands regering – en atommagt, som gør det klart, at “vi vil ikke blive udslettet”. Det, der står på spil, er atomar udslettelse.

Enhver vurdering af den strategiske situation, som ikke foretages på dette niveau, går glip af pointen, selv om der er hændelser og ” forhold”, som fortjener en omhyggelig vurdering. Det væbnede mytteri mod Rusland den 23.-24. juni er fortsat under grundig efterforskning, hvilket også omfatter de udefrakommende kræfter, der var involveret. 

Men pointen er: Det er på tide, at folk frygter ragnarok! Og griber ind for at stoppe dommedags-dynamikken. Det var den opfordring, som Schiller Instituttets stifter og leder, Helga Zepp-LaRouche, kom med i dag. Hun anbefaler på det kraftigste en artikel, som blev udgivet den 22. juni, før weekendens dramatiske begivenheder i Rusland. Den har overskriften “USA og dets allierede spiller ‘russisk roulette’; man kunne næsten tro, at de ønsker en atomkrig.” 

(https://russiancouncil.ru/en/analytics-and-comments/comments/the-us-and-its-allies-are-playing-russian-roulette-you-d-almost-think-they-want-a-nuclear-war/ )

Forfatteren, forskeren Dmitry Trenin, som sidder i det Russiske råd for internationale Anliggender, beskriver processen: “Frygten for atombomben, som var til stede i anden halvdel af det 20. århundrede, er forsvundet. Atomvåben er blevet taget ud af ligningen. Den praktiske konklusion er klar: Der er ingen grund til at være bange for en sådan russisk reaktion” på en hvilken som helst provokation, man måtte foretage mod Rusland. Trenin præsenterer historien om de geopolitiske forhold og den nedbrudte kultur, der var med til at skabe denne farlige vrangforestilling.

Husk på det, når weekendens begivenheder i Rusland og opfølgningen fra Vesten betragtes. Wagner-gruppen og dens leder, Jevgeny Prigozhin, iscenesatte et væbnet oprør, der begyndte den 23. juni i deres vanvittige “Marchen for retfærdighed” mod Moskva, som blev afværget den 24. juni af Putin og Hvideruslands præsident Lukashenko. Her til aften holdt præsident Putin en tv-transmitteret tale til nationen, hvor han bekræftede folkets sammenhold: “Alle er forenet bag det vigtigste – ansvaret for fædrelandets skæbne.” 

Men fra de vestlige hovedstæder lyder kampråbet samstemmende: Rusland og Putin er på vej ned! Det er på tide at sætte det afgørende stød ind! I dag var Hudson Institute i Washington, D.C. vært for en særlig begivenhed om at tilføre Ukraine yderligere ildkraft – ATACMS, F-16-fly, klyngeammunition. De jublede: Frygt ikke nogen atomtrussel! Gå til angreb på Rusland. Smadr det. Arrangementet havde titlen “Mytteri i Rusland: Vurdering af konsekvenserne af Prigozhins march mod Moskva.” 

Det samme budskab – “Rusland er faldet og på vej ud” – går højt og tydeligt igennem i de vestlige mediers “informationskrig” den 25.-26. juni. Typiske overskrifter:

{Washington Post}: “Russisk krise sætter Putin i et svagt lys … Der er tvivl om præsidentens autoritet og opholdssted.”

{Frankfurter Allgemeine Zeitung}: “Putin er nøgen!”

{The Economist}: “Betydningen af Prigozhins kortlivede mytteri: Vladimir Putins manglende evne til at forhindre det betyder, at han fejlede i sin vigtigste opgave.”

{Financial Times}: “Putin-systemet er ved at smuldre.”

I dag i Luxembourg blev denne linje slået fast på mødet mellem de 27 EU-landes udenrigsministre af EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Josep Borrell: “Den russiske stat og Putins personlige lederskab er svækket.” I betragtning af den “interne ustabilitet og skrøbelighed” er det oplagt at sætte alt ind på at støtte Ukraines sejr over Rusland.

Det er ikke bare retorik, det er en kontekst af vrangforestillinger, hvor en hændelse kan udløse en gennemgribende atomar udslettelse. Scenen er sat for en sådan hændelse i forbindelse med atomkraftværket i Zaporozhye.

Den 23. juni udsendte Kyiv-regimets militære efterretningschef, Kyrylo Budanov, en evaluering, der hævdede, at Zelenskyj-regeringen har beviser for, at Rusland har gjort alt klar til at angribe Zaporozhye-værket, hvilket vil forårsage et nukleart udslip. Det eneste spørgsmål er, hvilken dato og hvilket tidspunkt Moskva vil gøre det. 

Denne klassiske falsk flag-operation er allerede blevet tilbagevist af russiske ledere, men det væsentlige i Budanovs løgnagtige anklage er, at Vesten faktisk “spiller russisk roulette”, hvor indsatsen kan blive atomkrig.

Konklusionen i artiklen af Dmitry Trenin, anbefalet af Zepp-LaRouche: “For at undgå en generel katastrofe er det nødvendigt at bringe frygten for ragnarok tilbage i politik og den offentlige bevidsthed. I atomalderen er det den eneste garanti for at bevare menneskeheden.”

Dette er målet for Schiller Instituttets ekstraordinære ansvar i historien. Kom og vær med.

Foto: Zohan Ali, CCO Pexels

Foto: Felix Mittermeier, Pexels, CCO 

Den 22. juni 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets Belt and Road Institute i Sverige (BRIX) og Asian Institute of Ecocivilization Research and Development (AIERD) sponsorerede i fællesskab et webinar i går med titlen: “International Forum on Xinjiang Modernization Drive from a Global Perspective.”

Afghanistans viceminister for økonomi, Dr. Abdul Latif Nazari, åbnede præsentationerne og påpegede, at befolkningen i Xinjiang fortsat var loyal over for Kina, og at Kina havde neutraliseret vestlig propaganda om Xinjiang ved at opbygge og gennemføre økonomisk udvikling i området. Uddannelse og industri var nøgleordene. Han udtrykte også sit ønske om at kopiere den kinesiske Xinjiang-model i Afghanistan, og mente at Kina burde investere i Afghanistan inden for sektorer som minedrift, infrastruktur, industri og uddannelse.

Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, forklarede, at den fortælling om krænkelser af menneskerettighederne, som vestlige medier spredte om Xinjiang, var falsk propaganda, og at delegationer fra Schiller Instituttet havde besøgt regionen og ikke havde fundet sådanne vidnesbyrd. Tværtimod havde Kina løftet regionens befolkning ud af ekstrem fattigdom og udstyret dem med færdigheder til at skabe en levevej. Hun sagde, at Kina fokuserede på menneskelig udvikling samtidig med økonomisk fremgang i Xinjiang.

BRIX’ næstformand Hussein Askary understregede, at Kinas massive udvikling i Xinjiang tjener som et eksempel for andre nationer. Han udtalte, at Kina havde udkonkurreret terror-ideologerne gennem beskæftigelses- og uddannelsesprogrammer. Med hensyn til anklager om menneskerettighedskrænkelser mod muslimer forklarede han, at forskellige delegationer var blevet udsendt af muslimske lande for at bekræfte disse anklager, men de fandt ingen væsentlige beviser. Med hensyn til anklager om folkedrab påpegede han, at befolkningen i Xinjiang ifølge folketællingen i 2022 var steget til 25,8 millioner, og stillede det indlysende spørgsmål: “Hvilken slags folkedrab er det, når befolkningstallet forøges?”

Pakistans udenrigsminister og initiativtager til SDG’er for parlamentet, Romina Khurshid Alam, holdt tale og opfordrede landene i Asien til at stå sammen og danne et konsortium efter EU’s mønster for at overvinde de forskellige udfordringer, som regionen står over for. Et emne, som parlamentarikerne skulle forholde sig til, var, at den økonomiske korridor Kina-Pakistan (CPEC) ikke kun var til gavn for Pakistan og Kina, men for alle nabolandene. Om CPEC, som strækker sig fra Xinjiang i Kina, sydpå gennem Pakistan til havnen i Gwadar ved Det Arabiske Hav, udtalte hun: “Det kan udvikle sig til et logistisk knudepunkt for hele Asien.” Sådanne udviklingsinitiativer kan være med til at forbedre levestandarden.

Andre vigtige bidrag blev rapporteret i Pakistan Observer. https://pakobserver.net/xinjiang-loyal-to-china-not-seeking-secession-afghan-minister/

Hussein Askarys tweet – “Tak for denne fremragende diskussion om moderniseringen af Xinjiang som en model for ‘sikkerhed gennem udvikling’! Det var et stort privilegium for mig at deltage på vegne af @belt_brix” – kan læses her: https://twitter.com/HusseinAskary/status/1671901221861335041

herunder Askarys re-tweet af den 2-minutters video, der blev postet af webinarets ordstyrer, AIERD’s Shakeel Ahmad Ramay: https://twitter.com/i/status/1671899641649172480

Den 22. juni 2023 (EIRNS) – Ifølge dagens Financial Times er USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, og den neokonservative viceudenrigsminister, Victoria-“Vi betalte 5 milliarder dollars for at vælte Ukraine”-Nuland, blevet valgt til at lede den amerikanske delegation til en konference i København i denne weekend, hvor de skal konfrontere repræsentanter fra Indien, Brasilien og Sydafrika – store lande, som har nægtet at føje Washingtons linje i forhold til Ukraine og endda har opretholdt deres normale relationer med Rusland. FT’s kilder beretter også, at Kina muligvis sender en repræsentant til weekendens konference for forskellige landes sikkerhedsrådgivere, som den danske regering er vært for. Ellers valgte FT at citere “en europæisk embedsmand”, som beklagede: “Det er kun i begrænset omfang, at vi indser, i hvor høj grad resten af verden ikke er overbevist. De er ikke overbeviste. Det er en forfærdelig kendsgerning at erkende.”

FT’s kilder antydede, at Washingtons indsats i København var en “diplomatisk offensiv”, der blev foretaget på Kievs anmodning, da Ukraines mislykkede modoffensiv har efterladt dem helt uden indflydelse. Det skal dog også bemærkes, at Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika er Ruslands partnere i BRIKS, og at Tyrkiets genvalgte præsident Erdogan står på god fod med Ruslands Putin, og ingen af dem er blevet overvældet af den såkaldte ” Zelenskyj-fredsplan”. Så det er uklart, hvordan Sullivan eller Nuland vil få større succes med at sælge Zelenskyjs krav til Rusland, som ikke kan forhandles (og som er en død sild) – for det første at trække sig tilbage fra alle områder, for det andet at betale massive erstatningsbeløb og for det tredje at gå med til at udlevere sine ledere til en international straffedomstol – for at kunne indlede forhandlinger.

Bortset fra FT’s opfattelse af mødet i København, kan de andre lande faktisk have deres egne grunde til at mødes med USA for muligvis at tage fat på nogle spørgsmål om, hvad Vesten har gjort med og mod Ukraine i denne stedfortræderkrig. Tidligere har “intet om Ukraine uden Ukraine” forhindret selv denne type møder, så der er muligvis et slags “vindue” her. Men med Sullivan og Nuland i spidsen for den amerikanske fløj, kan det ikke være et særligt sundt tegn.

Her er omtale fra “EU i dagens aviser”:

I flere af dagens aviser kan man læse, at København i de kommende dage skal være vært for et hemmeligt og uofficielt fredsmøde, som Ukraine har inviteret til. I den forbindelse besøger topdiplomater fra USA, Ukraine og en række ikke-vestlige stormagter i denne weekend Danmark. Mødet er arrangeret på Ukraines initiativ, og blandt deltagerne er USA’s præsident Joe Bidens toprådgiver Jake Sullivan. Udover USA og Ukraine forventes Brasilien, Indien, Sydafrika, samt muligvis Tyrkiet og Kina at deltage. EU sender ligeledes en embedsmand på absolut topniveau. “Mødet er en unik chance for at bringe stormagter med forskellige holdninger til Ukraine-krisen sammen,” udtaler en anonym kilde til Berlingske. Fra Danmark forventes Jean Ellermann-Kingombe, departementsråd for udenrigs- og sikkerhedspolitik i Statsministeriet, at deltage, sammen med departementschef Barbara Bertelsen. Mødet forventes at finde sted lørdag og søndag. Det er et indledende møde i fredsforhandlinger, hvor der vil blive drøftet overordnede principper for en potentiel fredsaftale i Ukraine. På trods af det prominente fremmøde, er der ikke forventning om konkrete beslutninger eller en afsluttende erklæring. “Formålet med mødet er at diskutere veje til en ‘retfærdig og varig fred’,” siger en vestlig embedsmand til nyhedsbureauet AFP. Samtidig ses det som et stærkt diplomatisk initiativ fra Ukraine, der søger at have kontrol over fredsforhandlingerne og samtidig opnå kontakt med vigtige internationale aktører. Berlingske understreger, at Kina, Brasilien og Sydafrika har stærke handelsforbindelser med Rusland, og det er vigtigt for Ukraine at ikke overlade scenen til disse lande. Mødet i København bliver en mulighed for Ukraine til at fastholde sin position og at insistere på landets internationalt anerkendte grænser fra 1991.

I Politiken kan man desuden læse, at mødet er et forsøg på at styrke dialogen med det “globale syd”, ifølge Mette Skak, ekspert i sikkerhedspolitik med speciale i Rusland og lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Lande som Kina, Indien, Brasilien, Tyrkiet og Sydafrika er blevet opfordret til at deltage, dog har Kina endnu ikke bekræftet sin deltagelse. Dette er interessant, da disse lande undlader at lægge pres på Rusland for at stoppe deres angreb. Tværtimod er handlen mellem Rusland og både Kina og Indien steget betydeligt siden Ruslands angreb. Den amerikanske præsident, Joe Biden, holdt et møde med den indiske premierminister, Narandra Modi, i Det Hvide Hus for nylig. Brasiliens præsident, Lula da Silva, har tidligere afvist direkte møder om Ukraines situation, idet han insisterer på, at Rusland og Ukraine er lige skyldige i konflikten. Lula har været kritisk over for Ruslands invasion, men har samtidig sagt, at han ikke vil vælge side. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har tidligere fremlagt en fredsplan, der blandt andet kræver en fuldstændig russisk tilbagetrækning fra ukrainsk territorium. Ukraine håber på at holde et globalt møde om denne fredsplan på et senere tidspunkt og arbejder for at få flere skeptiske lande til at lægge pres på Rusland. Zelenskyj har for nylig inviteret landene i Organisationen af Amerikanske Stater til at deltage i arbejdet for fred. “Vi er nødt til at blive et globalt samfund i den fulde betydning af ordet, så fred for alle nationer er garanteret fuldt ud”, sagde han ifølge mediet Ukrinform.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, kan man blandt andet læse: “Jake Sullivan, en af Joe Biden-regeringens tungeste spillere, er i weekenden i København. Kan det blive et potentielt vendepunkt i krigen i Ukraine og de økonomiske sanktioner mod Rusland? Det realistiske gæt på et holdbart svar er nej. Men måske København alligevel kan markere indledningen til en proces, hvor store lande fra det såkaldte globale syd hopper ned fra det neutrale hegn. Og helt eller delvist melder sig ind i forsøget på med økonomiske sanktioner at stoppe præsident Putins muligheder for at fortsætte krigen i Ukraine. Det er i sig selv meget ambitiøst. […] Unavngivne, diplomatiske kilder fortæller om et ganske stort møde i København, hvor der synes at være to hovedspor. Det ene er at diskutere, hvordan man “skaber en retfærdig og vedvarende fred”, i Ukraine. Det andet er at udbrede kredsen af lande, der er med i sanktionerne mod præsident Putins Rusland. […] Initiativet kommer fra Ukraine, hvor man i Kyiv søger yderligere støtte til offensiven mod de russiske besættelsesstyrker, der ikke synes at gå som ønsket. […] Onsdag blev den manglendes succes illustreret med et langt indslag på CNN, hvor ukrainske kamppiloter efterlyste, at Vesten hurtigt leverer F-16-fly. Manglen på et effektivt luftvåben reducerer slagstyrken, og “mange af vore unge piloter dør”, fortalte en pilot. Og til Financial Times siger en anonym europæisk diplomat, at det i Europa og USA ikke står ganske klart, hvor lidt andre lande er på deres side. “De er ikke overbeviste. Det er en frygtelig ting at erkende,” siger kilden. I Kyiv arbejdes der intensivt på at ændre det billede. Andriy Yermak, stabschef for præsident Zelenskyjs kontor, skrev torsdag på Twitter, at han efter præsidentens ordre har holdt et møde med ambassadørerne fra G7-landene, men også med deres kollegaer fra Danmark, Indien, Kina, Tyrkiet og Sydafrika. […] I marts fortalte vicepremierminister Alexander Novak, at Rusland har øget sin olieeksport til Indien med 2200 procent siden sanktionerne. De fem største importører af russisk fossil energi er nu Kina, Tyrkiet, Indien og Brasilien. Samt EU, der via Ukraine stadig får russisk gas. Politisk har Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, beskyldt både Rusland og Ukraine for at være skyld i krigen. Sydafrika har øget sit militære samarbejde med Rusland, mens Nato-landet Tyrkiet har bevaret et godt forhold til Putins Rusland. Det er den mur, Jake Sullivan skal vælte i København.”
Berlingske, s. 1, 6; Politiken, s. 9; Børsen, s. 26 (23.06.2023)

https://denmark.representation.ec.europa.eu/news/eu-i-dagens-aviser-fredag-den-23-juni-2023-2023-06-23_da

Onsdag den 21. juni 2023

HARLEY SCHLANGER: Hej, velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet.  Det er onsdag den 21. juni 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg vil være jeres vært. Hvis du vil deltage i diskussionen, kan du sende dine spørgsmål eller kommentarer til os på questions@schillerinstitute.org eller skrive dem på chatsiden, og Anastasia vil sende dem videre til mig.

Helga, der er meget at tale om: Der er Blinken i Beijing, afrikanske ledere i Kiev og Moskva, rygter om en optrapning fra Biden og NATO, da modoffensiven ikke går som forventet; også at præsidentkandidaterne Trump og Robert F. Kennedy, Jr. begge kommer med relativt stærke kommentarer mod krigen og udtaler sig negativt om NATO’s permanente krig. Og så er der dit initiativ til en international fredskoalition. Hvor vil du gerne starte?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er virkelig en verden, der udvikler sig hurtigt. Jeg kan komme med korte kommentarer til alle de punkter, du nævnte. Først og fremmest lod det til, at udenrigsminister Blinkens besøg i Kina gik godt. I det mindste mødtes han med den kinesiske udenrigsminister, og derefter mødtes han med præsident Xi Jinping i en halv time, som efterfølgende sagde, at mødet var produktivt. Nu skete der desværre det, at præsident Biden, før Blinken forlod Kina, under en privat fundraising-middag kaldte Xi Jinping for en “diktator”. Og det har forårsaget en meget vred reaktion fra det kinesiske udenrigsministerium, og deres talskvinde, Mao Ning, kaldte det en absolut uacceptabel provokation.  Og spørgsmålet er faktisk troværdigheden: Hvis Blinken siger én ting, har kineserne nu gentagne gange slået fast, at det vestlige ledere siger ikke betyder ret meget. Og når Blinken så siger én ting og forsøger at – jeg ved ikke, hvad han præcist sagde; jeg havde ikke oplæsningen, men hvis præsident Biden så siger noget i den retning, sætter det igen spørgsmålstegn ved det hele. Jeg synes virkelig, det er et problem!

Samtidig er den kinesiske delegation med premierminister Li Qiang både i Tyskland og i morgen i Frankrig til en dialog mellem regeringerne, som ifølge de foreløbige rapporter vi har her fra Tyskland, ikke var dårlig, og det skyldtes hovedsageligt delegationens sammensætning, hvor udenrigsminister Baerbock og forsvarsminister Pistorius ikke deltog på tysk side, så især fra Baerbock kom der ingen besynderlige bemærkninger, så det var nyttigt for diskussionen. Så lad os sige, at der er en stærkere impuls og en erklæring fra tysk industri lige nu om, at det er helt imod deres interesse at “de-risikere”, og “de-risikere” er under alle omstændigheder bare et andet ord for afkobling, fordi den endelige effekt ville være den samme. Så jeg synes, det gik relativt godt, omstændighederne taget i betragtning.

Rapporterne fra Ukraine, som nu offentliggøres i mange vestlige medier, er naturligvis, at den såkaldte ukrainske offensiv egentlig ikke var særlig vellykket, hvilket meget alvorligt sætter spørgsmålet om at afslutte denne forfærdelige krig, som stadig koster flere menneskeliv, på dagsordenen. Og i den sammenhæng må jeg sige, at den udtalelse, som præsidentkandidat Robert F. Kennedy, Jr. udsendte, selv før hans tale i New Hampshire, at han igen citerede udtalelsen fra den tidligere israelske premierminister Naftali Bennett, som sagde, at fredsforhandlingerne faktisk var på nippet til at lykkes i marts 2022, og at det derefter var interventionen fra især briten Boris Johnson, der ødelagde det, fordi Johnson gav beskeden til Zelenskyj om, at NATO insisterer på, at krigen skal fortsætte.  Så jeg synes, det er meget vigtigt. Kennedy sagde også, at han kræver, at Biden kommer med to undskyldninger, en til det amerikanske folk, fordi han i realiteten har ført den amerikanske hær ind i en forfærdelig krig, som er helt imod det amerikanske folks interesser; og for det andet, endnu vigtigere, til det ukrainske folk, fordi det tilintetgør deres land.

Så jeg synes, det er meget vigtigt, og jeg havde ikke tid til at læse Kennedys tale, som han holdt i går, men jeg så bare nogle noter om den: Han opfordrer USA til at vende tilbage til John Kennedys fredspolitik; jeg mener, det er i bund og grund, hvad vi havde lagt frem i en appel til USA’s næste præsident for at gøre præcis dette. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/urgent_appeal_by_citizens_and_institutions_from_all_over_the_world_to_the_next_president_of_the_united_states] Vi er begyndt at indsamle mange underskrifter fra hele verden, fordi mange mennesker overalt i verden ønsker, at USA igen skal fremstå som en fredsmagt.  Så jeg synes, det er meget opmuntrende, eftersom man har Trump, som absolut har sagt nogle hårde ord om krigspolitikken, og som vil være kandidat, uanset hvad den juridiske forfølgelse af Trump vil være. Så efter al sandsynlighed vil man have Trump på den republikanske side og efter al sandsynlighed Kennedy på den demokratiske side, hvilket betyder, at der for første gang i meget lang tid vil være en rigtig valgkamp i USA. Så det er meget vigtigt.

Nu har jeg advaret mod at blive grebet af valgmani fra amerikanernes side, fordi, som George Washington sagde, da han forlod embedet, folk ikke skal falde i fælden med politiske partier, fordi partier har tendens til at være repræsentanter for interesser, og derfor ikke den nationale interesse, som en præsidentkandidat naturligvis let kan overvinde ved virkelig at tale for hele landets interesse, hvilket naturligvis kræver meget. Særligt fordi de vigtigste beslutninger om hvor verden vil bevæge sig hen, krig eller fred, finansielt kollaps eller et nyt paradigme for et nyt økonomisk system, efter al sandsynlighed vil blive truffet længe før den 5. november 2024, og derfor er det vigtigt at holde et internationalt fokus på, hvor verden bevæger sig hen.

Så jeg synes, det er et meget interessant miljø, hvor der findes muligheder. Selvom faren for krig fortsat er ekstremt høj, blev det diskuteret, at ikke alene har Rusland nu placeret taktiske atomvåben i Hviderusland, men USA taler også om at placere taktiske atomvåben i Rumænien og Polen. Russerne har svaret meget kraftigt nej til det, fordi det er de steder, hvor de amerikanske missilforsvarssystemer er blevet installeret, og det er meget tydeligt, at de kan omdannes fra defensive til offensive systemer på ekstremt kort tid.

Jeg kan kun sige, at krigsfaren ikke er mindre, den vokser, og det er derfor, at vores internationale fredskoalitions indsats er så {ekstremt} vigtig. Vi havde den anden, meget vellykkede diskussion – flere mennesker, flere kræfter slutter sig til. Jeg tror bestemt, at det er et modsvar, vi er nødt til at have mod denne voksende krigsfare.

Det er mine indledende kommentarer.

Det resterende er på engelsk.

SCHLANGER: And you can find the press release on the Schiller Institute International Peace Coalition at the Schiller Institute website [https://schillerinstitute.com/blog/2023/06/20/press-release-international-peace-coalition-holds-second-meeting/] along with a lot of other information as well as Helga’s Ten Principles for a New International Security and Development Architecture [https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/]. Again, you can send your questions to questions@schillerinstitute.org

Helga, we have some questions. Here’s one from someone who describes himself as a “patriot.” He says: “Do you think that many are aware of the media manipulation that this has gone on since before World War I? But given this, how can this Coalition bring consensus?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think that the discrediting of the mainstream media is growing, because a lot of people who think can really see in the first minute of listening to these media or reading them, that there’s always a spin, there is never a straight reporting of objective developments. That’s a big problem, and that’s why our websites, our webcasts and other activities we’re doing, like seminars, and this is very important, and I appeal to all of you to help spreading it, build up the viewership in the social media. Get the word around, that we do exist and our efforts exist. That’s an organizing activity which is necessary.

And I think that the Ten Principles, or the consensus of the International Peace Coalition—I think it’s possible. I don’t think it will be the lowest common denominator, because that’s what people normally think is a consensus. I think the consensus will come from the human mind being able to think a new paradigm, a completely different level, a higher level, a One, in which you have a higher power than the Many. And this is a philosophical discussion which was coming from many thinkers in the Middle Ages, but especially then in the Renaissance, the great German philosopher, Nicholas of Cusa, developed the method of the “coincidence of opposites,” the idea that the human mind can conceptualize a higher One, which is of a higher power than the Many. Now, that was Einstein’s idea that a solution can only be found on a new level, which is higher than the level on which all the conflicts arose. And in this particular case, it means to put the interests of humanity as a whole first, not “America first,” not “Germany first,” not whatever other country first, but to think about American interests, German interests, Ghana interests, Mali interests, in coherence with the interests of humanity. National interest is allowed, it’s positive, but it should not contradict the interest of humanity as a whole.

And right now, given the parameters in which we find ourselves, it means we have to have a new credit system, which gives out credit for the development of all countries—peace through development: That has been our campaign over many decades. It was originally the idea of Pope Paul VI when he put out the 1967 Encyclical {Populorum Progressio} about the development of all people. [https://www.vatican.va/content/paul-vi/en/encyclicals/documents/hf_p-vi_enc_26031967_populorum.html] And the actuality of that Encyclical and the fight to have peace through development is as relevant today as it always was.

So, it’s not a static idea, this consensus or this new paradigm. It’s not a static idea, but it’s a dynamic idea, because only if all countries can develop, and their respective benefit of each other to each other is working like a great Classical fugue, where all the elements, and all the musical lines, contribute to the unfolding of the totality, then you can have peace.

SCHLANGER: That answer basically answers a number of the questions we have! But I’ll go through some of these questions anyway, because there may be other aspects of it that you want to address. From Mushtaq, who is a professor in Pakistan and chairman of the Sindh Democratic Forum, writes that he believes ”National interests are the biggest block against the world peace.” But he asks for your thoughts on How to ensure that national security can coexist with the establishment of world peace? That is, is national security an impediment to peaceful cooperation?

ZEPP-LAROUCHE: Well, no, not necessarily, if you approach it the way I just said a moment ago. Because, frankly—is it really meaningful to waste billions and billions, and even trillions in dollars and euros and other currencies, on this unbelievable armament and rearmament which is going on right now? The U.S. national defense budget this coming year will be $1 trillion: That’s insane! Just imagine how much the United States could be improved, if they would spend this money on national infrastructure, which is falling apart; on repairing schools, building new schools, which are in terrible condition; on the medical system—you know, many people who have mental problems have been just dumped on the streets, periodically, because it was too expensive to keep them in hospitals. Then the mass shootings—what is this the result of? It’s the lack of caring for the education of the pupils, of giving them a perspective for the future. I mean, there are so many ills in the United States which need to be urgently addressed. So the spending of $1 trillion on defense, on weapons, which are totally a destruction of physical economy, just does not make sense. Actually, one could say, it’s against the national security interest of the United States.

Now, obviously, disarmament alone, does not really work. That’s the proven history of where we are today. So I think we need to destroy weapons, we need to have disarmament agreements among nations, but it must coincide with the idea to replace this present system, where you have countries armed to the teeth, staring at each other, waiting to ruin each other, and that cannot be the stage of human development where we want to be. I think if we go to a new paradigm, and I’m absolutely optimistic that it’s possible, that you have a partnership of sovereign countries—John Quincy Adams, for example, said that. He said, the purpose of the United States is not to go abroad and find foreign monsters, but we have to have an alliance of republics. John F. Kennedy, in his famous American University speech said the same thing. He said, the idea of peace is not a {Pax Americana}, where we force with weapons with a mission of all countries to that peace, but a true peace for all time, for the future. And that’s not a utopia. I think that is eminently possible, and I think we can envision a vision, actually, whereby these weapons systems can be replaced by productive industry. Just think that if all countries would use the capacities, they’re using presently for weapons industries and for ever-new weapons systems, if all of that effort, including the creative effort going into the invention of these systems would go into solving the common aims of mankind, finding cures for presently incurable diseases; defending the planet against the danger of an asteroid strike; developing peaceful use of nuclear energy in the form of thermonuclear fusion, this would give us energy security, raw materials security; and the lack of financing has been the key element keeping these programs on a forever kind of trajectory. All of these things can be done, and many, many, many more if we would become reasonable. And since I believe that the human species is capable of reason, I think we can do it.

SCHLANGER: Now, here’s a proposal for the organizing from someone you know, Jack Gilroy, who’s a peace activist. He said, “What about taking actions against the merchants of death, the arms industry? Should people worldwide show up at the gates of the merchants of death, to expose them as war criminals who profit from death and destruction?”

ZEPP-LAROUCHE: Well, it’s an idea. I think we need some powerful demonstrations. We, in the International Peace Coalition, are discussing for example, to have a major, worldwide action on August 6, which is the anniversary of the Hiroshima bombing; to have another action on November 22, which is the actual date of the assassination of John F. Kennedy; and probably there are many other incidents in between which we can discuss. I don’t know if the gates of these industries is the place to be, because they’re mostly remote, and the public would not get much out of it. But I think if we would agree in the International Peace Coalition and make that coalition grow, and then have some powerful demonstrations—maybe in Washington, maybe in other places—I think that is in my view the more promising idea, and it is extremely welcome that all of you mobilize to the hilt to make that an absolutely thundering success, which cannot be unheard of anyplace in the world.

SCHLANGER: And one of the ways you can do that is to take the copy of the press release of the International Peace Coalition from the Schiller Institute website and circulate it. Get discussions going in whatever venue you have. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/06/20/press-release-international-peace-coalition-holds-second-meeting/ )

Here’s a question for you, Helga, on the situation in Germany, from Takis P., who’s an activist in Athens. He refers to Chancellor Olaf Scholz’s at Davos, where he said the war in Ukraine will last many years, and Germany will be there for the duration. And he asks, “Do Germans have no concern for the numbers of dead, the destruction of the environment, etc.?”

ZEPP-LAROUCHE: Ah! Well, I think, my feeling is that because the mass media are so absolutely controlled and in Germany, they’re probably the most controlled in any country in the world right now, that people are—that there’s a lot more opposition and concern than meets the eye. I think there is a large proportion of the population that is sleeping, or they’re so event-fixated, or interested to keep their comfort zone, that they don’t let any thought to penetrate their minds. That is unfortunately a big problem. And I find this morally completely convulsive, that from Germany, there would be again, tanks going against Russia! It’s just totally forgetting the history that the Second World War was, after all, fought by Germans—it was not entirely only caused by Germans; there’s a much more complicated picture. But it is a fact that Russia lost, there are now new figures, showing there were 27 million or even 35 million people were killed; also many Ukrainians obviously, but that is beside the matter.

I think we should have learned the lesson, “Never again! Never again war! Never again war from German ground!” I think it’s even in the constitution that Germany should not deliver weapons to areas where you have conflict. I didn’t have the time to ask legal experts to actually check that, but if any of you among the listeners have any expertise on that, you’re welcome to send in comments on that. Because I think that constitutional issue should be raised. In Italy, right now, there are some peace activists who are trying to conduct a referendum by collecting 500,000 signatures within one month, because it does go against the Italian constitution to send weapons to war zones. And I think it’s a terrible thing that the majority of the population seems to be indifferent.

There is, however, and that is also my perception, a growing number of people, below the surface, who absolutely, totally reject the present course of the government! The present German government in the latest polls has only 20% support! They should resign! They are no longer representing the majority of the people.

So, I think I can only answer you by saying, we should do everything possible to break through this dormant majority and get them to understand, if it comes to war, Germany will be annihilated in minutes. If any conflict escalates, and the use of tactical nuclear weapons would come into effect, there are thick, fat targets in Germany that would be in the first minutes eliminated, and the radiation following that would ruin much of Germany. And then the danger of a global nuclear war would be on the table in any case.

But I think we have to wake people up: I really think it’s an absolute priority.

SCHLANGER: We have one more question on the war situation from Colin H. which is something you just discussed, about tactical nuclear weapons. He says, “Isn’t it the case that by the United States talking about and threatening using tactical nukes, how can this not be expected to escalate the tensions?”

ZEPP-LAROUCHE: Sure it does! And I can only say that the fact that we have several U.S. bases which are the organizing center, headquarters, for the present war, and if it would come to an expanding war, then these places would be target number 1! And they’re in the middle of Germany.

So, I can only say, people should wake up, because it’s very, very much on the edge.

SCHLANGER: Now, Helga, here’s a question on the economy. We haven’t gotten too many of those recently, but Terry asks: “Is there any way to restore Glass-Steagall {and} back the dollar by gold?”

ZEPP-LAROUCHE: Yes, absolutely! There is a renewed debate about Glass-Steagall. It erupted especially when, a few weeks ago you had the bankruptcy of several American banks: First Republic Bank, Silicon Valley Bank, some other minor banks, and the collapse of the Credit Suisse and its take over by the Union Bank of Switzerland. There was, for a short period of time, a real panic, and a Glass-Steagall debate erupted. In Switzerland, you had several parliamentarians raising it in the parliament. I think Marcy Kaptur raised it in the U.S. Congress. But then, since now, no banks are collapsing, people are “back to normal,” and that is just foolish: Because nothing of the problems that existed some weeks ago have vanished—to the contrary: The longer this bubble continues, the greater the danger is of a sudden collapse.

So I would say the debate must be spread, because the effort by the Global South countries, including Russia, China, the BRICS, there is an actual debate to create a new, international currency, not based on monetary values, but based on physical values, commodities. This is the proposal by my late husband, Lyndon LaRouche, who made that proposal many years ago, and it’s as relevant today as it was then. [“On a Basket of Hard Commodities: Trade without Currency,” by Lyndon H. LaRouche, Jr., July 18, 2000: https://larouchepub.com/eiw/public/2023/eirv50n18-20230505/lar_trade_without_currency_offprint.pdf]

And that is being acted upon. So there is a de-dollarization going on, trade in many national currencies, and I think it’s important for people in the West to understand that this is regarded as a threat to the dollar, a threat to the euro, but the Western liberal system sits on a derivatives bubble of $2 quadrillion outstanding derivatives, in dollar denominations. Now, that is a potential bomb, which can sink the {Titanic} on which we’re all sitting. And the only way to save the West would be to have a Glass-Steagall reorganization, put the currencies back on a secure ground of physical economy, and then cooperate with the countries of the Global South in a new economic system. Now, that way, our life’s work would be saved. If it comes to a blowout, we may see the fate of what happened in Germany in 1923, with a hyperinflation or with a sudden collapse, as we have seen it tendentially in 2008. But a repetition of 2008 is not going to function, because you have right now all instruments which were used are exhausted, and used up. So to go to Glass-Steagall would be the only way right now how you can protect our life savings, our economy, and that would be the way to link up with the currencies of the Global South.

SCHLANGER: I have one more question for you, Helga, that’s on China. You’ve been doing a lot of interviews, recently, just with Global Times, again [https://www.globaltimes.cn/page/202306/1292838.shtml], and you just came back from China. [https://larouchepub.com/eiw/private/2023/eirv50n24-20230616/eirv50n24-20230616_015-schiller_institute_delegation_vi.pdf] This is actually a question from last week, but W.T. asks: “Are the Chinese overly concerned with the appearance from non-governmental organizations inside China, or do they let their infrastructure projects do the talking?”

ZEPP-LAROUCHE: I think the Chinese are very concerned, because if you forget the anti-China propaganda for a moment, and just look at the situation as it is: When you are in China, the world looks so completely different. The Chinese people are generally very supportive of what their government does. They think the government has done a lot of good for them, lifted people out of poverty, giving them a decent living standard, created a growing middle class. They have many friends in the world: 151 nations cooperate with the Belt and Road Initiative. So, from the Chinese standpoint, the policy of the government has not changed since 40 years! But, then, all of a sudden, in the last few years, one can probably date it back to 2017, the anti-China propaganda started in the West. And it took a while before the average Chinese realized that, but now they are realizing it, and they say, “Why is that?” They really do not understand why the West has turned so radically anti-Chinese. And it is not supported by anything China does, because when you read about Taiwan, military intervention, invasion in Taiwan—if it ever comes to that, it will be in reaction to the fact that the United States pays lip service to the One China policy, which is the international policy of the UN, and then the United States turns around and delivers weapons systems to Taiwan; has state visits as if it would be a separate state; makes one provocation after the other. And if the illusion in Taiwan by certain forces that they can have independence from China would come to the point where Taiwan declares independence, then in that case, China has said they will intervene. But that will then be the reaction to activities from mainly the United States.

So China has not changed its Taiwan policy, it’s the U.S. which has changed their Taiwan policy.

I think China, given the circumstances, is doing a remarkable job, by introducing a new level of diplomacy, by keeping relatively calm, patient, offering cooperation, reaching out to all countries, including the United States, including the European countries, and trying to calm the situation. So I think China is doing a remarkable job from the standpoint of—they’re a real anchor of stability! If you look at what China does, and go to China, if you have some vacation, I would advise people to go and travel there, and get your own impression. Because the real China is very different from what the Western media say.

SCHLANGER: Helga, I know your time is limited, but do you have time for one more philosophical question?

ZEPP-LAROUCHE: Yes.

SCHLANGER: Scott B. asks, basically, what is man’s purpose in the universe. And he said, “If you get this wrong, if the philosophy is wrong, the result will be wrong.” So how would you answer this question of what is man’s purpose in the universe?

ZEPP-LAROUCHE: Well, I think man’s purpose in the universe is to multiply and colonize all available, reachable heavenly bodies. The Moon, for sure; I think it’s quite on the horizon, maybe in one generation, or maybe more. To have a city on Mars. If we have thermonuclear fusion, we can think about interstellar travel. If we are only 10,000 years of real development—humanity is older than that, but the last 10,000 years were really the super, qualitative development, which is amazing. There’s no reason to think that this will stop. The next thousand years will be much more interesting than the previous 10,000 years. So I have a limitless confidence in the ability of the human species to develop.

Now, that happens to be, philosophically, also in cohesion with Nicholas of Cusa, who, already in the 15th century thought that there was a coherence between the lawfulness of the Microcosm and the Macrocosm, the Macrocosm being the universe at large and the Microcosm being the human mind. Now, there is a proof that such a coherence exists, and that is the fact that the human mind can formulate adequate hypothesis. And the adequate hypothesis leads to scientific discovery about the physical universe. That discovery in science leads to a higher technology, which if it’s applied in the production process, leads to an increase of the living standard of the people: greater longevity, higher population-density, which can be maintained; and that’s a limitless process.

That’s fascinating, because that means that an immaterial idea, something which has been produced in the mind, which has no weight, no size, you can’t see it—not as an idea; you can write it down, but an idea is immaterial. But that has an effect in the physical universe of all of these consequences! That means, there is a he coherence between the laws of the mind and the laws of the universe, and that, again, means that human creativity {is} the most advanced aspect in the whole universe!

That whole thing is a negentropic, self-expanding process: The Russian scientist Vernadsky basically said the Noösphere will gain more and more dominance over the Biosphere, that is built into the laws of the universe. So I think if you start to think about that, then you get very optimistic, because then you’re not an Earthling, you’re not bound by the so-called limited resources on our planet Earth (which are not limited anyway, also, because science and technology can transform them completely).

But it also means we are the species in the universe, because it is our purpose—it’s not a practical idea for your next door politician, who thinks about reelection four years from now—but it is a matter of almost scientific certainty that our Sun will be a problem in about 2 billion years, and not be safe for human beings to live on the planet Earth any more. Now, some people may think, “2 billion years, why should I bother about that?” But since we are creative, and we are intellectuals, we can think about that: What does it require to make sure that our human species survives whatever processes will go on, on the Sun, in admittedly the distant time of 2 billion years. So maybe the smarter ones among ourselves should start to think, what should be the directionality in which we pursue our present, basic research & development (R&D), in such a way that in 2 billion years, we are ready to solve that problem?

And I think that’s food for thought, but once you start to think that way, you are freed: You are internally freed, you are mentally freed, and that is why the Schiller Institute is called “Schiller Institute” because Friedrich Schiller was so much more concerned about the inner freedom, than the outer freedom. And he was very concerned about the outer freedom. But he was extremely interested in how to make man free, so that you can develop your creative potential to the fullest.

So, therefore, think about 2 billion years from now, think about not only a village on the Moon, read Krafft Ehricke’s book {Extraterrestrial Imperative}. Krafft Ehricke, the absolutely fantastic pioneer of space research, of rocket science: He had a vision about how the extraterrestrial imperative would change the identity of human beings, and I can only tell you, there is nothing more fruitful, especially for young people, than to study the books of Krafft Ehricke. Because he is one of the most under-appreciated philosopher-scientists I know of, who has produced a tremendous work, but it’s completely under-rated and not known beyond a certain circle of scientists. And we should really find the resources, at some point, to publish the entire collected works of Krafft Ehricke. And a good friend of mine, Marsha Freeman, has done incredible work to promote that, and I absolutely intend that the Schiller Institute will follow through with this.

SCHLANGER: Helga, I’m very happy we had the time for that last question, because I think you did give people something to think about, the future of 2 billion years having come into their mind today for how to act. Thank you for joining us, Helga, and we’ll see you again next week.

ZEPP-LAROUCHE: Yes, till next week.

Den 20. juni 2023 (EIRNS) – Den gamle unipolære verden er allerede smuldret. Hvor bevæger vi os hen herfra?

“Tænk over, hvor vi som menneskehed ønsker at være om hundrede, om tusind år fra nu,” udtalte Helga Zepp-LaRouche i et interview for nylig. “Ønsker du virkelig, når vi bygger en by på månen og derefter en by på Mars, ‘de-risking’ i forhold til hinanden? Nej, vi vil udvikle os sammen og realisere vores potentiale som den eneste kreative art, der hidtil er kendt i universet. Fra det perspektiv går tankegangen bag ‘de-risking’ imod historiens udvikling og det fysiske univers’ love.”

Det anglo-amerikanske NATO arbejder hårdt på at forhindre sig selv i at indse det fejlagtige i illusionen om, at det kan forhindre opkomsten af konkurrenterne Rusland og Kina, og er villige til at risikere atomkrig i et altomfattende forsøg på at sætte dets vilje igennem. “I dag står vi over for en strategisk situation, der er langt farligere, end da Cuba-krisen var på sit højeste,” hedder det i Schiller Instituttets appel til “USA’s ( kommende) præsident”. Og: “Verden har brug for en amerikansk præsident, der kan se den bedste tradition i enhver nation, inklusive Rusland og Kina, som udgangspunktet for gensidig tillid og grundlaget for fred.”

Mens disse ord skrives, holder præsidentkandidat Robert F. Kennedy Jr. en tale om det vigtigste emne i vores tid: en fredstale til minde om hans onkel, præsident John Kennedys, fredstale den 10. juni.

I et morgen-tweet forud for begivenheden kommenterede Kennedy, at: “I marts 2022 rejste den israelske premierminister Naftali Bennett til Moskva for at mægle mellem Putin og Zelenskyj. Han indhentede betydelige indrømmelser fra Putin. Men så, sagde han, blokerede USA for enhver aftale. Krig var hele tiden planen.”

“Jeg opfordrer præsident Biden til at komme med to undskyldninger,” sagde han. “Først til det amerikanske folk for at have vildledt dem til at støtte en hæslig stedfortræderkrig på falske forudsætninger. For det andet, og endnu vigtigere, til det ukrainske folk for at have drevet dem ind i denne krig og ødelagt deres land….

“Vi bør lytte til John F. Kennedys råd i hans fredstale fra 1963….”

Den tidligere præsidentkandidat Ron Paul advarer ligeledes om faren for optrapning til atomkrig. “Når vi bevæger os ind i den amerikanske præsidentielle valgcyklus, er én ting klar,” skriver han. “Vi har desperat brug for en fredspræsident, der kan gøre for os, hvad JFK udrettede for USA under Cuba-krisen. Forhåbentlig er det ikke for sent!”

NATO, EU og USA’s præsident Biden har erkendt, at Ukraine ikke vil blive officielt medlem af alliancen i den nærmeste fremtid, selv om stadig mere sofistikerede våben er på vej til Ukraine. Den russiske forsvarsminister, Shoigu, advarede om, at ethvert angreb på Rusland (inklusive Krim) med nye våbensystemer som det amerikanske HIMARS og det britiske Storm Shadow ville forårsage øjeblikkelige gengældelsesangreb. Og hvad vil Rusland mon gøre ved de F-16-fly med atomkapacitet, som NATO-landene leverer til Ukraine? “Eftersom russerne ikke er i stand til at afgøre, hvilken slags ammunition de ‘ukrainske’ F-16-fly rent faktisk bringer til krigszonen,” forklarer Gilbert Doctorow, “må de antage, at de medbringer taktiske atombomber, som skal kastes ned over den russiske hærs troppekoncentrationer. Effekten af et sådant angreb kunne være ødelæggende, derfor kommer den russiske trussel mod de luftbaser, hvorfra sådanne fly affyres.” Rusland advarer desuden om, at Ukraine måske stadig er i gang med at konstruere en såkaldt “beskidt” bombe, der kan sprede farlige niveauer af radioaktivitet over et stort område.

I mellemtiden, mens hjemløsheden stiger i USA, og inflationen er ude af kontrol, bliver der gennemført en række lovforslag for at forhindre Kina i at opkøbe amerikansk landbrugsjord, som om man leder efter en måde at lade Wall Street klare frisag på.

Der er ingen fremtid i konfrontation. Freden kommer til at sejre, i den form som Helga Zepp-LaRouche har beskrevet i sine Ti principper for en ny international Sikkerheds- og Udviklingsarkitektur. https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/

Foto: Pixabay, CCO

Den 19.juni 2023: ‘De-risking’ i forhold til Kina er manipulerende og illustrerer Vestens geopolitiske forsøg på at inddæmme Kina: Schiller Instituttets grundlægger – Global Times

Af Li Xuanmin

Redaktørens beskrivelse:

I år er det 10 år siden, at Kina foreslog Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), en global samarbejdsplatform, der demonstrerer Kinas vision for global udvikling og tilbyder løsninger på reformen af det globale regeringssystem og de mangfoldige udfordringer. På denne baggrund udgiver Global Times en række interviews med anerkendte forskere, tænketanke og finansielle institutioner, der deler deres indsigt og forståelse af, hvordan dette initiativ har opnået global anerkendelse og voksende agtelse. Dette er den ottende del af serien.
 
En række europæiske lande er partnere i BVI-initiativet. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bekendtgjorde i marts, at EU ikke ønsker at “afkoble sig” fra Kina, som USA gør, men er nødt til at afbalancere sit forhold til Kina og fokusere på “de-risking”. På denne baggrund gennemførte Global Times’ reporter Li Xuanmin (GT) et interview med Helga Zepp-LaRouche (HZL), grundlægger af det tysk-baserede Schiller Institut, en politisk og økonomisk tænketank. Ifølge hende er de to D-ord (decoupling/afkobling og de-risking) dybest set det samme, hvilket antyder USA’s og dets allieredes intentioner om at begrænse Kinas økonomiske fremgang.

GT: I de seneste to måneder har ordet “de-risking” bevæget sig fra ubemærkethed til allestedsnærværelse. Hvorfor er “de-risking” pludselig blevet så udbredt?

HZL: Ordet er bare et slags sprogligt volapyk. Nogen har tydeligvis indset, at ideen om at “afkoble” fra Kina lyder meget negativ og foruroliger industrifolk i forskellige lande, som har investeringer i Kina eller har betydelige handelsforbindelser med Kina, og som udmærket ved, at en “afkobling” fra Kina i mange tilfælde vil medføre deres ruin.

“Er det ikke fornuftigt at reducere sin risiko?” Ordet “de-risking” klinger derimod mere tillidsvækkende umiddelbart. Men i virkeligheden er ordet aldeles manipulerende, og fejlslutningen i sammensætningen er, at der ikke var og ikke er nogen risiko fra Kina, som netop har vist sig at udgøre en vældig pålidelig forretningspartner.

Brugen af “afkobling” og “de-risking” er præcis det samme. Bagved ligger den geopolitiske hensigt om at begrænse Kinas økonomiske vækst ved at afskære landet fra visse avancerede teknologier. Men det tog er allerede kørt, eftersom Kina er førende i verden, når det gælder antallet af patenter og nøgleområder inden for videnskab og teknologi, såsom 5G-teknologi.

De politikere, der presser på for “de-risking”, lader heller ikke til at forstå, hvad enhver kompetent industrimand ved, nemlig at det ikke er muligt at erstatte Kinas handels- og investeringspartnerskab umiddelbart, da Kina tilbyder en meget veludbygget infrastruktur og en kvalificeret arbejdsstyrke, som det vil tage mange år at opbygge i andre lande.

Så “de-risking”-politikken er tilbøjelig til at skade dens ophavsmænd mere, end den kan skade Kina, som vi allerede har set det med de negative konsekvenser af sanktionspolitikken.
 
GT: De-risking-politikken er blevet koordineret gennem de rige G7-landes klub, som stræber efter at opretholde USA’s udemokratiske privilegier over resten af verden. Fra dit perspektiv, er det så muligt for dem at gennemføre “de-risking”-strategien med Kina?

HZL: G7-landene vil være nødt til at gøre det på bekostning af deres egne økonomier. Vi har i år 10-års jubilæum for Bælte- og Vej-Initiativet (BVI), og der er i øjeblikket 151 lande og 30 store internationale organisationer, der samarbejder med Kina om initiativet, som er blevet verdensøkonomiens vigtigste lokomotiv.

Ekstremt sent opdagede G7 dette på deres seneste topmøde i Hiroshima, Japan, og de udbrød: “Åh, vi burde nok tale mere med de såkaldte ‘svingstater'”, som Brasilien, Indonesien og Indien.

Man overså åbenbart, at nogle af dem allerede er medlemmer af BRIKS, og at den anden angiveligt også har ansøgt om medlemskab af BRIKS. Jeg tror, at det er en del af den koloniale arrogance, og det er grunden til, at de etablerede G7-lande fuldstændig har misforstået ønsket om at gøre en ende på kolonialismen for altid hos landene fra det Globale Syds side.

GT: Hvad er situationen i store europæiske økonomier som Tyskland og Frankrig?

HZL: I Europa er der flere lande i Øst- og Sydeuropa, som modsætter sig presset fra USA og EU-Kommissionen, fordi de oplever, at denne politik er stik imod deres egne økonomiske interesser.

I Frankrig og Tyskland er der en enorm kamp, fordi disse økonomier allerede lider under stigningen i energipriserne som følge af både sabotagen af Nord Stream-rørledningerne og sanktionerne mod Rusland.

Den franske præsident Emmanuel Macron taler meget om behovet for en større autonomi i Europa, men folk venter stadig på at se, om hans ord bliver fulgt op af konkrete handlinger.

Tyskland befinder sig i en eksistentiel krise og står over for en fuldstændig afindustrialisering som følge af den førte politik, og dertil kommer, at den tyske industri, som ikke har råd til de høje energipriser, lokkes af den amerikanske Inflation Reduction Act til at forlade Tyskland og investere i USA i stedet. Flere ledere af industrisammenslutninger advarer om, at Tyskland som industristat er truet, men det politiske pres på dem for at følge USA’s og EU-Kommissionens linje er massivt.

Forsøget på at “de-risikere” sig fra Kina vil udelukkende føre til selvdestruktion af økonomierne i Vesten og truer med at sende det europæiske kontinent definitivt ud på et sidespor rent verdenshistorisk.
 
GT: Dette år markerer BVI’s 10-års jubilæum. Hvilke forandringer har initiativet bragt til verden i det forgangne årti?

HZL: Den fulde realisering af BVI, i tillæg til andre initiativer, som Kina har fremlagt, tilbyder et omfattende koncept for en harmonisk udvikling af alle lande på planeten. Denne politik har allerede vist sig at fungere som motoren til at overvinde fattigdom og underudvikling for mange lande i det Globale Syd.

Kinas vedvarende fokus på innovation har resulteret i nogle bemærkelsesværdige resultater. Og det betyder også, at det er muligt for Kina at undgå såkaldte “langsigtede cyklusser”, fordi den fortsatte fornyelse af arbejdsstyrkens produktive kræfter og den industrielle kapacitet gennem den vedvarende tilførsel af videnskabelige og teknologiske opdagelser har frembragt en stabil økonomisk vækst.

Det klogeste for Vesten ville være at tilslutte sig initiativet til win-win-samarbejde, i stedet for at forsøge at inddæmme Kina. Så kunne vi i fællesskab koncentrere os om menneskehedens overordnede mål, såsom at overvinde fattigdom i alle nationer, finde kure for hidtil uhelbredelige sygdomme, samarbejde om at gøre fusionsteknologi kommercielt anvendelig for at opnå energi- og forsyningssikkerhed for alle, gå sammen om at udforske det nære rum, afdække livets hemmelighed, beskytte planeten mod asteroider og mange andre vidunderlige ting.

Den gamle unipolære verden er allerede smuldret. Med det Kina tilbyder, har vi som menneskehed chancen for at overvinde geopolitikken og erstatte den med et system af samarbejde mellem suveræne nationer, som er til gavn for hele menneskeheden.

Tænk på, hvor vi som menneskehed ønsker at være om hundrede, tusind år fra nu. Vil du virkelig, når vi bygger en landsby på månen og derefter en by på Mars, “af-risikere” fra hinanden? Nej, vi vil udvikle os sammen og realisere vores potentiale som den hidtil eneste kendte kreative art i universet. Fra det perspektiv går tankegangen bag “de-risking” imod historiens tendens og det fysiske univers’ love.

Link til artikel: https://www.globaltimes.cn/page/202306/1292838.shtml

Den 17. juni 2023 (EIRNS) – Riyadh, Saudi-Arabien, var rammen om den 10. Arab-China Business Conference sidste tirsdag den 13. juni, hvor den nye præsident for BRIKS’ Nye Udviklingsbank (NDB), Dilma Rousseff, hævdede, at der er en proces i gang i det såkaldte Globale Syd “for at omforme den globale økonomi og reducere afhængigheden af en enkelt valuta.” Hun bemærkede, at dette initiativ “kræver samarbejde mellem lande, finansielle institutioner og samarbejdspolitikker og organisationer som Bælte- og Vej-initiativet, Den Nye Udviklingsbank og Den Islamiske Udviklingsbank, for at nævne nogle få eksempler.”

Tre dage tidligere, den 10. juni, havde Rousseff været endnu mere tydelig i en diskussion med den besøgende præsident fra Honduras, Xiomara Castro: “NDB’s strategiske mål er at blive den førende bank for vækstmarkederne og udviklingslandene, og med udvidelsen af sit medlemskab sigter NDB mod at styrke sin rolle som platform for et bredere samarbejde mellem udviklingslandene.”

Der er faktisk en ny international udviklingsarkitektur ved at tage form, og det kommende topmøde mellem BRIKS-landene den 22.-24. august i Johannesburg, Sydafrika, kan meget vel vise sig at blive et afgørende vendepunkt. Det er det nye paradigme for et nyt system, der er ved at sætte City of London og Wall Street uden for indflydelse. Og det er dette systems undergang, der er årsagen til den fortsatte alvorlige optrapning i Ukraine, med en meget reel fare for atomkrig til følge.

NATO’s forsvarsministre mødtes i Bruxelles den 15.-16. juni for at lægge sidste hånd på deres planer for NATO-topmødet den 11.-12. juli i Vilnius, Litauen. På det møde vil Kiev (Ukraine) blive optaget som erklæret medlem af NATO, selvom det endnu ikke er et fuldgyldigt medlem. NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, og USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, bekendtgjorde på forskellig vis Ukraines voksende “interoperabilitet” med alle NATO-systemer, at 300.000 NATO-tropper er i “højt beredskab”, og etableringen af et NATO-Ukraine-råd, som vil gøre Kiev “ligeværdig” i alle NATO’s beslutninger, og som vil holde sit første møde netop på dette tidspunkt i Vilnius.

Med Storbritannien i spidsen fortsætter NATO med at pumpe stadig mere avancerede våben ind i Kiev, det seneste er amerikanske F-16 jetfly. Den russiske præsident Vladimir Putin udtalte, at hvis disse F-16-fly er stationeret på luftbaser i nabolandene, “bliver vi nødt til at se på, hvordan og hvor vi kan ramme de aktiver, der bruges i kamphandlinger mod os. Dette er en alvorlig fare for yderligere at trække NATO ind i denne væbnede konflikt.” Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, advarede om, at disse F-16-fly kan affyre atomvåben, og meddelte, at hvis de bliver indsat, “vil der efterfølgende komme et militærteknisk svar.”

Men begå ikke den fejl at evaluere denne udvikling, eller krigen generelt, baseret på den slags udstyr, som hver side indsætter i det ukrainske område. Materiellet er kun midlet til det bredere og langt farligere strategiske mål, som politikerne i London og Washington har sat sig, nemlig bevidst at tvinge Rusland til at vælge mellem at gå ind i en atomkonflikt med Vesten eller kapitulere under denne trussel.

Det er baggrunden for den chokerende, åbne diskussion om de formodede “fordele og ulemper” ved, at Rusland lancerer et første atomangreb mod en eller flere nationer i Europa, som nu er brudt ud i stor stil i de russiske medier. Professor Sergey Karaganov, en tidligere præsidentrådgiver for både Boris Jeltsin og Vladimir Putin, som nu er leder af Council on Foreign and Defense Policy, en kendt tænketank i Moskva, offentliggjorde en artikel med overskriften “By Using Its Nuclear Weapons, Russia Could Save Humanity from a Global Catastrophe”, som blev genoptrykt i sin helhed af engelsksprogede RT. I artiklen argumenterer Karaganov for, at krisen har nået et punkt, hvor et forebyggende russisk atomangreb mod en eller flere europæiske nationer er påkrævet.

Karaganov blev besvaret af et andet medlem af Council on Foreign and Defense Policy, Ilya Fabrichnikov, som offentliggjorde et svar i RT med overskriften: “Why I Disagree with the Call for Russia To Use Its Nuclear Weapons against the West”. Fabrichnikov argumenterede ligefremt: “Sergey Karaganovs opfordring til et præventivt angreb har udløst en stor debat, men jeg er ikke enig i, at vi skal bide på NATO’s madding.” (Omfattende citater fra begge artikler er tilgængelige i dokumentationsafsnittet andetsteds).

Præsident Putin udtalte sig om sagen i juni 16 i den åbne diskussion ved plenarmødet i går på Skt. Petersborgs Internationale Økonomiske Forum. “Alle venter bare på, at vi begynder at trykke på knapper. Det er der ikke behov for, det er den første overvejelse. Der er ikke noget sådant behov. Fordi fjenden i frontlinjen ikke har succes, det er hele pointen.” Da Putin blev spurgt om sandsynligheden for at bruge sådanne våben, sagde han: “Hvorfor skulle vi true hele verden?… Jeg har allerede sagt, at anvendelsen af ekstreme foranstaltninger er mulig, hvis der er en fare for den russiske stat.” (http://en.kremlin.ru/events/president/news/71445)

Uanset om Karaganov/Fabrichnikov-udvekslingen afspejler en aktuel politisk debat i Rusland, eller om den snarere er ment som en advarsel til Vesten om, at de leger med ilden, så er faren ekstrem, og muligheden for udbrud af atomkrig når som helst er reel.

Det første skridt i retning af at finde og gennemføre en løsning på denne trussel mod menneskeartens endeligt er at erkende, hvor tæt vi er på en faktisk atomkrig. Lad være med at narre dig selv med det bortforklarende: “Men de vil aldrig lade det ske!”

Bevæbnet med denne forståelse ligger løsningen i at organisere tilstrækkelige kræfter internationalt til at opbygge en helt ny global arkitektur, som sikrer retten til sikkerhed og økonomisk udvikling for hver eneste nation på planeten – en orden, som er i USA’s, Ruslands og Kinas, Europas og de fattige nationer i det Globale Syds interesse.

Det kræver den slags tilgang, som John F. Kennedy skitserede i sin tale på American University den 10. juni 1963, og derfor fortjener den præsentation at blive set af så mange som muligt i alle lande. Og frem for alt er det den form for ny økonomisk verdensorden, som Lyndon LaRouche udformede og promoverede gennem hele sit liv – hvilket er grunden til, at det vil være klogt af dig hurtigt at slutte dig til organiseringsaktiviteterne i Helga Zepp-LaRouches Schiller Institut.

Foto: public domain

Den 14. juni 2023 

HARLEY SCHLANGER: Goddag, og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Schiller Instituttets grundlægger og formand, Helga Zepp-LaRouche. Det er den 14. juni 2023, og jeg er jeres vært Harley Schlanger. Hvis du har et spørgsmål eller en kommentar til Helga, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org, eller du kan skrive dem i chatten, og Anastasia vil sende dem videre.

I tilfælde af at du gik glip af det, havde vi en intens dialog sidste lørdag om emnet: “Verden har brug for JFK’s vision for fred!” Den fulde dialog er lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside.

(https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230610 )

Det var i anledning af 60-året for John F. Kennedys historiske tale ved American University, hvor han offentligt bekræftede sit engagement i at skabe et fredeligt forhold til Sovjetunionen. Og det var kun otte måneder efter, at verden næsten blev ramt af en atomkrig på grund af Cuba-krisen. Der var mange opmuntrende præsentationer og en masse interessante diskussioner, og det ville være umagen værd for folk at se det og sprede det, for det er den slags diskussioner, der burde finde sted blandt verdens ledere i dag.

(https://www.jfklibrary.org/archives/other-resources/john-f-kennedy-speeches/american-university-19630610 )
Lad os begynde med nogle af de tidlige spørgsmål, der er kommet ind, og de fleste af dem er relateret til denne dialog, bekymringer om, hvordan man organiserer sig for at håndtere de kriser, menneskeheden står over for i dag. Lad mig starte med en fra Ohio, som har sendt et spørgsmål: “At lytte til JFK’s tale den 10. juni 1963 bringer stærke følelser frem hos ældre amerikanere som mig. Men unge mennesker har ingen eller kun ringe tilknytning til Kennedys præsidentskab. Hvilke råd kan du give os om, hvordan vi kan gøre det meningsfuldt for folk under 50?”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at jo flere mennesker, der er vidner til den periode af Kennedys tid, og for hvem det betyder meget, som bliver aktive og spreder det til alle unge mennesker, de kender, så tror jeg, det vil hjælpe meget. Og jeg tror, at hvis man kunne få nogle modige unge, som faktisk har taget det intellektuelle eventyr, så at sige, til at se på det, så tror jeg virkelig, at det kunne gå viralt. For det Kennedy sagde, og det, der kommer til udtryk i denne tale på American University og mange andre taler, han holdt, det er næsten som fra et andet univers, eller i det mindste en anden stjerne, en anden planet. Det er så forskelligt fra alt, hvad man kan høre fra politikere i dag, fordi han havde en klar idé om en vision for fred, ikke kun for Amerika, men fred for verden, fred til alle tider. Og lige nu, hvor verden er på randen af Tredje Verdenskrig, og der er mange mennesker, der er ekstremt bevidste om det, og flere og flere mennesker bliver organiseret omkring det; det var en af grundene til, at mange mennesker tænker på at internationalisere fredsbevægelsen, hvilket vi har gjort med International Peace Coalition. [https://schillerinstitute.com/blog/2023/06/07/press-release-international-peace-coalition-must-grow-to-stop-world-war-iii/]  

Men hvis man ser på det, har vi nu den mest omfattende luftmanøvre i NATO’s historie; det er ekstremt farligt. Vi sidder på en sprængfarlig krudttønde, hvor 250 jagerfly – forestil dig en armada på 250 jagerfly, der hver dag flyver over Tyskland, op til den russiske grænse, helt op til Estland eller Rumænien, og nogle af dem er potentielt atombevæbnede jagerfly. Nu skal du forestille dig den russiske rekognoscering, som allerede holder øje med en varm krig i Ukraine, hvor der i den seneste tid er sket adskillige krænkelser af russisk territorium, så de er nødt til at være i højeste alarmberedskab på grund af det; og så har du disse manøvrer, som antager, at angrebet fra et land med stærk luftmagt allerede har fundet sted. Det bringer hele situationen op på et ekstremt anspændt niveau, og en lille fejl fra en pilot eller en fejllæsning af, hvad hensigten er med en bestemt handling, kan føre til en ukontrollabel optrapning. Jeg finder det fuldstændig uansvarligt at afholde denne manøvre, som tilsyneladende har været planlagt siden 2018, men som nu finder sted i forbindelse med en varm krig midt i Europa. At have sådan en manøvre, som allerede er provokerende på grund af det scenarie, den er baseret på, så jeg tror, at mange mennesker er bekymrede over det.

Og Kennedys tale, og hvad han faktisk repræsenterer, han havde en vision, som nu potentielt er ved at blive til virkelighed. For krigsfaren er én ting, men på den anden side har vi en historisk proces i gang, som de vestlige medier absolut ikke rapporterer om, eller hvis de rapporterer om det, rapporterer de det som en trussel eller som bagvaskelse; men langt størstedelen af verden, landene i det Globale Syd, 151 nationer, er ved at danne en ny økonomisk verdensorden, og alt det man læser eller hører i medierne om, at Rusland er isoleret, det er latterligt! I dag åbnede Skt. Petersborgs Internationale Økonomiske Forum, hvor mere end 100 lande sendte delegerede, fra Latinamerika, Sydøstasien, Afrika, praktisk talt alle dele af verden havde store delegationer og højtstående personer.

Så man har lige haft et meget vigtigt, intenst møde mellem de arabiske lande og Kina, og de indgik aftaler for, tror jeg, over 10 milliarder dollars, og der er en helt ny udvikling i gang. Saudi-Arabiens energiminister blev spurgt, hvordan han forholder sig til kravene fra de vestlige lande om ikke at handle med Rusland og Kina, og han svarede: “Vi ignorerer dem bare.”
Så vi befinder os i den mest utrolige transformation i historien – de fleste mennesker i Vesten er ikke klar over det, men det betyder ikke, at det ikke finder sted.

Så Kennedy bygger i en vis forstand bro over det, fordi han i sin tale for 60 år siden havde en vision om den slags verden, der nu er ved at opstå. For folk i USA, eller for den sags skyld for folk i Europa, fordi Kennedy var meget vellidt, for eksempel i Tyskland, hvor folk var fuldstændig begejstrede for Kennedy, bygger det bro over et paradigme, som forsvandt med mordet på Kennedy og Warren-kommissionens mørklægning af mordet, og de 60 år der er gået efterfølgende. Og den bygger bro til den verden, der nu er ved at opstå. Så jeg kan blot sige, at hvis du er i en alder, hvor det stadig går op for dig, hvad forskellen var, så tag ud og organisér dig, bliv medlem af Schiller Instituttet, bliv medlem af International Peace Coalition, og fortæl folk om det. For vores kampagne for at sætte fokus på Kennedy-paradigmet er ikke slut: Vi har en kampagne i gang, hvor vi appellerer til USA’s præsident eller den fremtidige præsident om at vende tilbage til Kennedys æra, fordi det er den slags Amerika, verden har brug for og ønsker.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra en tysk statsborger, som nu bor i USA: De har sendt mig en kopi af en {Politico}-artikel om den tyske kansler Olaf Scholz, der taler om, hvordan han er mere engageret end nogensinde i at vinde kampen i Ukraine. Og denne person spørger: “Hvor længe vil det tyske folk tolerere en optrapning af finansiering og støtte til denne krig i Ukraine, mens den nationale økonomi går ned?”

ZEPP-LAROUCHE: Ja, det er spørgsmålet til 64 millioner euro, for det der sker i Tyskland lige nu, er helt utroligt. Jeg mener, dette land er ved at blive ødelagt! Næsten 16 % af alle tyske virksomheder er allerede i gang med at forlade landet, fordi energipriserne er blevet for høje. 30 % overvejer at forlade landet. Det betyder, at næsten halvdelen af den tyske industri er i færd med at forlade landet, hvilket betyder, at Tyskland er ved at blive afindustrialiseret for øjnene af os!  Og hvorfor? Tja, Nord Stream-rørledningerne! Hvem saboterede dem? Sandsynligheden for at Seymour Hersh har ret i, at USA plantede sprængstofferne i juni 2022, vil jeg sige er 99,9 % sandsynlig: De af jer der kan matematik, ved, hvad det betyder. At Hershs antagelse om, at det blev beordret af Biden, med stor sandsynlighed er sand. Det betyder, at det er vores allierede, som trækker os ind i denne krig, som er en stedfortræderkrig fra NATO mod Rusland – men hvem kontrollerer NATO? Det er USA og til en vis grad det britiske bidrag. Så vi er i en uholdbar situation, og eftersom du er flyttet uden for Tyskland, kan jeg kun opfordre dig til at hjælpe os med at mobilisere familie, venner og kolleger i Tyskland, hvis du stadig har det.
For det der sker lige nu er helt utroligt. Den nye forsvarsminister Pistorius sagde, at det er lige meget, om russerne nu smadrer alle disse Leopard-kampvogne, så sender vi bare nogle nye. Vi sender måske op til 100. Nu har russerne åbenbart ret stor succes med at smadre disse Leopard-kampvogne, men det er modbydeligt. Og jeg ved ikke, om den tyske befolkning er et offer, men de er også lidt dumme, må jeg sige.

SCHLANGER: [griner] Nå, her er et spørgsmål fra en kontakt i Algeriet, der spørger: “Er der nogen i Biden-administrationen, der anerkender det skift, du taler om i verden, og ser det som et potentiale for USA?”

ZEPP-LAROUCHE: Hvis sådan en person findes, har han eller hun haft stor succes med at skjule sin identitet, for jeg har ikke set den endnu. Det jeg ser er, at praktisk talt hele det vestlige etablissement, med nogle få undtagelser, som Ungarns regering, nogle få andre mennesker – men generelt opfører etablissementet i de vestlige lande sig højst besynderligt. De forholder sig til et gammelt paradigme, når det paradigme er ved at blive afmonteret og opløst for øjnene af alle, der ønsker at se det.  Og jeg har ikke set…

Se for eksempel Ursula von der Leyen, formanden for EU-Kommissionen, hun tager til Brasilien og forsøger at overbevise præsident Lula om, at han ikke skal være på russernes og kinesernes side. Og disse ledere af udviklingslandene har draget konklusionen af, hvad det vil sige at være i en situation, hvor udvikling bliver forhindret.  Så Lula tog til Kina, til Shanghai, og sammen med Dilma Rousseff, den tidligere præsident i Brasilien, blev hun indsat som ny præsident for Den Nye Udviklingsbank. Og Lula sagde, at denne bank vil blive den helt afgørende bank for det Globale Syd, og de vil udstede udviklingskreditter, så underudviklingen og fattigdommen i alle udviklingslande kan overvindes. Og der er en stemning, en klar fornemmelse af, at koloniseringen er slut!

Og jeg tror ikke, at de vestlige eliter begriber det. Jeg tror det kræver, at det Globale Syd bliver endnu stærkere, og dag for dag kan jeg sige, når jeg ser, hvad folk i det Globale Syd siger, at de bliver mere selvbevidste, de finder sig ikke i det her længere, og jo stærkere et modspil der kommer, jo bedre.  Nu tror jeg, at de først skal chokeres, for uden det tror jeg ikke, at de vil tænke intelligente tanker, men derefter tror jeg, at vi er nødt til at bevæge os mod et højere paradigme, og jeg tror, at Kina i sidste ende vil holde fast i sit win-win-samarbejde for hele verden; Xi Jinping har udarbejdet det Globale Sikkerhedsinitiativ, det Globale Udviklingsinitiativ og det Globale Civilisatoriske Initiativ som verdensomspændende forslag til at bevæge sig mod et nyt paradigme.  Og i sidste ende må vi overbevise befolkningerne i USA og Europa om, at de ikke skal konfrontere denne nye økonomiske verdensorden, der er ved at opstå, men tilslutte sig den. Jeg tror, det er den eneste måde, hvorpå vi kan undgå en katastrofe.

Så det er en stor opgave, og det er derfor, vi har brug for hver eneste person. Så hvis du sidder i Algeriet, så slut dig til vores kamp. Hjælp os, bliv medlem af vores internationale fredskoalition. For vi er nødt til at gøre det til et absolut verdensomspændende fænomen, hvor folk vitterligt bliver verdensborgere, fordi vores allesammens eksistens er helt og aldeles på spil.

SCHLANGER: Her er to spørgsmål, som jeg synes er svar på den konference, vi havde lørdag den 10. juni. Eric fra Filippinerne spørger: “Hvad er den skjulte trussel mod verdensfreden?” Han sagde: “Der er al den diskussion, men ikke nok handling. Hvad er det, der holder det tilbage?”
Og så er der et spørgsmål fra Texas: “Er du bekymret for CIA i dag og muligheden for indblanding i valget i 2024?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, at svaret på det sidste spørgsmål er ret klart. Jeg mener, præsident Trump siger nu dybest set, at USA’s retssystem er på spil, og den kendte journalist Patrick Lawrence sagde det samme med eftertryk. Jeg tror, det er rigtigt: For det de gør nu mod – jeg ved ikke, om det er CIA eller FBI eller hvem som helst – men det de gør mod tidligere præsident Trump, er virkelig udtryk for selektiv retfærdighed. For hvad skete der med Hillary Clinton? Blev hun nogensinde stillet til regnskab for Russiagate, som viste sig at være en løgn? Hvad med Hunter Bidens computer og hans affærer i Ukraine? Hvad med andre mennesker, der havde klassificerede dokumenter i deres private hjem? Jeg tror, at Pence var en af dem, og flere andre.  Så det er meget tydeligt, at dette er rettet mod præsident Trump, og at de ønsker at forhindre ham i at være en handlekraftig kandidat ved næste valg.

Jeg synes, at Trump på nuværende tidspunkt burde overveje, om han skulle have afklassificeret Russiagate-dokumenterne – og vigtigst af alt, om han skullle have givet oprejsning til min afdøde mand, Lyndon LaRouche, for det apparat, der nu går efter Trump, er nøjagtig den samme struktur, og nogle gange endda de samme mennesker, som retsforfulgte min afdøde mand, og som forsøgte at lukke vores bevægelse ned, med det Ramsey Clark havde kaldt den mest utrolige omgåelse af USA’s retssystem i historien nogensinde. Og jeg tror ikke, at det er blevet mindre, bare på grund af det der sker mod Trump lige nu.
For det der skete mod Lyndon LaRouche {var} den største forbrydelse, og ikke kun på grund af det,der blev gjort mod ham og os, men fordi det fratog det amerikanske folk muligheden for at se den eneste løsning, som ville have gjort det muligt for USA at opnå en helt anden verden.

Så Trump burde ikke have – hvis han ønskede at benåde Steve Bannon, er det én ting. Men for ikke at frifinde Lyndon LaRouche, så tror jeg, at han nu betaler regningen for at have været så kortsigtet ikke at forstå at gøre det, for det der skete med ham ville ikke være sket, hvis han havde gjort det. Men jeg synes, at situationen i USA er ekstremt farlig, og det er helt klart et forsøg på at afvikle hele det præsidentielle valgsystem, og det bør alle naturligvis være ekstremt bekymrede over.
Hvorfor sker alt dette, for at vende tilbage til det første spørgsmål? Vi er ved enden af et system, og det er sket adskillige gange i historien, 16 gange eller deromkring, at et helt system går i opløsning. Og jeg tror, at Kinas tidligere ambassadør i USA har påpeget det faktum, at 14 gange blev det til en større krig, og det er naturligvis den største fare, vi ser lige nu. Men vi oplever afslutningen på det neoliberale system, afslutningen på det kolonialistiske system, afslutningen på den unipolære verden og fremkomsten af et nyt verdenssystem, en multipolær verden, som endnu ikke er færdig – den kæmper. Den har fødselssmerterne fra en igangværende fødsel, men den er der ikke endnu. Så jeg tror, vi befinder os i en meget vanskelig og farlig situation, og derfor kan vi kun sige, at vi har brug for, at hver eneste sjæl på planeten bliver aktiv sammen med os for at forsøge at sikre, at denne periode i historien ender positivt og varer ved.

SCHLANGER: Vi har stadig et par minutter til spørgsmål. Helga, jeg har et til dig fra Takis, som gennemgår en liste over kriser, som menneskeheden står over for i dag: biokemisk krigsførelse, advarsler om en farligere pandemi, tredje verdenskrig i Europa, ødelæggelsen af Europa.  Og så kommer han til det, som han finder bekymrende, nemlig devalueringen af menneskelivet. Og han sagde: “Hvordan kan vi italesætte disse problemer med udgangspunkt i at genoprette værdierne? Hvad kan vi gøre?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det, du beskriver, udelukkende sker i dele af verden. Det sker i høj grad i USA, og det sker i stigende grad i Europa. I USA kan du nævne den lange liste over masseskyderier, selvmord blandt unge, stofmisbrug og alle disse ting, og i Europa, hvor det er en meget farlig diskussion, er der nu en debat om aktiv dødshjælp, ikke eutanasi, men medicinsk hjælp til at begå selvmord for folk, der beslutter sig for det.  Det lyder måske som en humanitær bekymring, men hvis man kender historien om aktiv dødshjælp, især i Tyskland, så var det i Nürnberg, hvor folk advarede om, at hvis man sætter spørgsmålstegn ved det enkelte livs hellighed, så sætter man alt på højkant; jeg kender ikke dette ord på engelsk, men på et plan, hvor når man først begynder at have en nedadgående bevægelse, kan det hurtigt gå hele vejen, [glidebane], som vi så i Tyskland for 80 år siden.  Så det er meget slemt.

Men heldigvis tror jeg, at det i mange dele af verden, især i Asien, har taget en helt anden vej. Der er mange forskere i Indien, Kina og de sydøstasiatiske lande, som er absolut optimistiske med hensyn til menneskets evne til at frembringe videnskabelige resultater, til at overvinde enhver barriere, og de forbinder det med deres kulturs 5.000 år gamle historie.  Så heldigvis er der en meget stærk tendens til at gå i den anden retning, til at sætte livet og værdierne på den højeste piedestal og gøre det til grundlaget for tilværelsen.

Se, det vi nu skal gøre i Europa og USA, er at forbinde os med vores bedste traditioner: Amerika? Altså, vi havde Den amerikanske Frihedskrig: Uafhængighedskrigen var den første anti-kolonialistiske krig i historien. Gå tilbage til det. Bekæmp briterne igen, det ville være meget sundt at smide alle disse rådgivere fra Washington ud, som hvisker etablissementet i ørerne inde på Beltway. Vi har i stedet John Quincy Adams, vi har Lincoln, vi har FDR, John F. Kennedy, og frem for alt Lyndon LaRouche, Martin Luther King og nogle andre.

I Europa har vi en utrolig rigdom: Vi har Den italienske Renæssance, vi har perioden med Ecole Polytechnique i Frankrig, vi har Tyskland, vi har et væld af fremragende videnskabsfolk, opdagelsesrejsende, komponister, digtere – og alt, hvad vi skal gøre, er at genskabe forbindelsen til denne tradition. Og hvis jeg ikke havde håbet om, at det er muligt, selv på et sted så besat som Tyskland, lige nu, at Leibniz’, Schillers, Beethovens, {Niende Symfoni}s ånd, at alt dette kunne komme til live igen, ville jeg have forladt politik for længe siden.  Men jeg er helt overbevist om, at det er muligt, for den menneskelige natur er i bund og grund god, og den har behov for at se et perspektiv, og det er derfor, Schiller Instituttet er her.

SCHLANGER: Den engelske sætning, du ledte efter, er “slippery slope”, at når man først bevæger sig ud på den glidebane, bevæger man sig direkte ind i fascismens og folkemordets helvede.

Helga, når det gælder kultur, har jeg endnu et spørgsmål til dig, som jeg blev opmærksom på fra en person, der sendte mig en video af en person, der talte om kampen for at vende tilbage til en kammertone, stemning af C ved 256, for at få tonen C stemt til frekvensen 256 hz: Det var en stor kampagne, der blev ført af din mand, og som fik enorm respons i Italien, fordi det var kendt som “Verdi-stemningen”. Og så dukkede der lige en video op af en person, der starter med at tale om, at dette er Verdis “skøre idé”, og italienerne har taget den til sig. Og han sagde, så jeg undersøgte det nærmere, og hvad fandt jeg? Bag det stod den “skøre” Lyndon LaRouche. Og så gengav han alle bagtalelserne om Lyn.  Men jeg synes, det er interessant, at det kommer op nu, netop på et tidspunkt, hvor du diskuterer vigtigheden af at vende tilbage til den klassiske tradition. Så jeg tænker på, om du har nogle overvejelser om det?

ZEPP-LAROUCHE: Den kampagne var faktisk ekstremt vigtig, fordi den blev støttet af alle de store sangere på det tidspunkt – alle! Du kan se på listen over underskrifter, fra Renata Tebaldi til Cappuccilli til Carlo Bergonzi – simpelthen alle, faktisk underskrev hundredvis af topsangere fra hele verden den kampagne, fordi de var meget glade, for hvis du stemmer højere i A=440-området, og endda højere end det, er det meget dårligt for den menneskelige stemme. Og især unge sangere, der er tvunget til permanent at have deres tonehøjde i en højere stemning, mister deres stemme, fordi det skader stemmebåndene.
Det er interessant, at dette tydeligvis også var tilfældet for instrumenterne: Naturligvis er blæseinstrumenterne én ting, men for eksempel arbejdede vi og havde faktisk et meget dybt venskab med Norbert Brainin, første violinist i Amadeus-kvartetten. Og han havde en såkaldt Stradivari, og han udførte et eksperiment i studierne i nærheden af sit sommerhus i Italien, hvor han lavede en test. Og han kunne bevise, at Stradivari var skabt på en sådan måde, at den var beregnet til at blive spillet i den lavere stemning A=432, og at det at spille den i A=440 og højere skabte et stress på instrumentet, der beskadigede det på lang sigt.

Så det er et meget vigtigt spørgsmål, for man tænker måske: “Hvad betyder det, om det er lidt højere eller ej?” Men hvis man f.eks. tænker på sangernes registerskift, og hvis man har et tysk digt, der er komponeret til en sang, har komponisten – Schumann, Schubert, Beethoven – en meget klar forståelse af det, og hvis der er en højere stemning, gør man noget ved kompositionen, som har tendens til at ødelægge den. Så selv om det kan virke som et lidt indforstået anliggende, der kun er interessant for musikere, er det, hvis man virkelig begynder at studere klassisk musik og kompositionen, og undersøger hvad der skal til for at få skønheden og sandheden frem i en komposition, disse spørgsmål, der giver en indsigt i, hvad der var komponistens og digterens hensigt, de to sammen i et højere kunstværk.
Så det er slet ikke esoteriske spørgsmål, og jeg synes, det er meget godt, hvis det kommer op, for måske føler nogle musikelskende mennesker sig opmuntrede til at se på vores kampagne og finde en grund til at forny den, hvilket jeg tror ville være meget gavnligt for alle.

SCHLANGER: Det er vigtigt, at du bringer det på bane, kampen for skønhed og sandhed, som vi havde et klip med fra John Kennedy, hvor han netop pointerede, at “det er det, der gør livet på denne jord værd at leve.”  [https://www.youtube.com/watch?v=pCIg6fTPA5U] Så Helga, tak fordi du er med os i dag. Vi ser frem til dine fortsatte indlæg, og vi ses igen i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja! Og husk nu at blive aktiv sammen med os. Det er det vigtigste, man kan gøre i et ekstraordinært historisk øjeblik som det, vi befinder os i lige nu.

Den 13. juni 2023 (EIRNS) – Den netop afsluttede 10. Arab-China Business Conference, der for første gang blev afholdt i Riyadh, Saudi-Arabien, tiltrak mere end 2.000 deltagere og markerede Saudi-Arabiens og andre Golf-landes omstilling til handel og økonomisk vækst med Kina. Sidste år var handlen mellem de arabiske lande og Kina allerede steget med 31 % i forhold til 2021, og Kina er i færd med at opføre et moderne stålværk i Saudi-Arabien. I løbet af de to dage konferencen varede, blev der underskrevet mindst 30 handelsaftaler til en værdi af 10 milliarder dollars.

Konferencen blev afsluttet af Dilma Rousseff, præsident for den Nye Udviklingsbank (NDB), som holdt den afsluttende hovedtale og erklærede: “Kina og Saudi-Arabien har potentialet til at omskrive reglerne for det globale energimarked, gå forrest med at gøre valutaerne mere alsidige, og omfavne nye modeller for økonomisk samarbejde.” Rousseff tilføjede, at det kinesisk-saudiske partnerskab ligeledes kan inspirere det Globale Syd til at udvide den interne og eksterne regionale handel, hvilket åbner op for enorme muligheder for lande, der i øjeblikket er udstødt af det traditionelle internationale finanssystem.

Den nyvalgte præsident i Honduras, Xiomara Castro, mødtes med Kinas Xi Jinping i går i Folkets Store Hal i Beijing. Honduras, som for få måneder siden anerkendte Taiwan som det oprindelige Kina, er nu det seneste land, der har tilsluttet sig Bælte- og Vej-Initiativet. Castro fortalte Xi med stor åbenhed, at Honduras har oplevet det neoliberale systems grusomhed, og at hendes mål er “at gennemføre en reel og retfærdig menneskelig udvikling for at opnå ægte uafhængighed. Det er derfor, vi er her… Vi har mulighed for at definere, planlægge og udføre fælles investeringsprojekter med samfinansiering for infrastruktur, veje, havne, lufthavne, telekommunikation, energi, fødevaresikkerhed, forskning, videnskab, teknologi, jernbanebyggeri mellem Atlanterhavet og Stillehavet og en frihandelsaftale, der tager højde for vores forskelligheder. Kunst- og kulturhistorien er essentiel i fællesskabet med Kina.”

Præsidenten for staten Palæstina, Mahmoud Abbas, ankom til Beijing i dag, hvor han skal mødes med Xi angående Kinas fredsinitiativ for Israel og Palæstina fra 17. april. Der har i ni år ikke været nogen direkte fredsforhandlinger mellem de to parter. Men Kinas tålmodige, vedholdende og ukueligt optimistiske tilgang har udrettet en slags mirakel med Iran og Saudi-Arabien og overvundet dybe religiøse skillelinjer.

Det årlige Skt. Petersborg Økonomiske Forum (SPIEF) åbner den 14. juni. På trods af alt det vestlige pres for at isolere Rusland, deltager over 100 lande – mens EU og USA står og mumler på sidelinjen.

Der er et udbrud af sund fornuft blandt en stor del af den Globale Majoritet (også kaldet det Globale Syd). Bevægelserne væk fra dollaren til fordel for handel baseret på lokale valutaer udvider sig til fysisk-økonomiske projekter, der definerer landenes evne til at opretholde deres lokale valutaer.

Og det er værd at bemærke, at landenes ledere så småt er ved at lære at undgå at vige tilbage for det højt besungne neoliberale system for finansiel spekulation. Efter at den amerikanske udenrigsminister, Blinken, havde været i Riyadh i sidste uge for at understrege over for saudierne, hvorfor de skulle holde sig på afstand af Kina, svarede den saudiske energiminister, prins Abdulaziz bin Salman, da han blev spurgt om vestlig kritik af saudiernes diplomati med Kina, blot: “Jeg ignorerer det fuldstændigt.”

Da EU’s von der Leyen drog til Brasilien for at belære præsident Lula om den latterligt tåbelige “fredsplan for Ukraine”, holdt Lula stand. Han “gentog, at der skal være en vej til fred, da yderligere optrapning og magtanvendelse indebærer enorme risikofaktorer. Der er ingen militær løsning på denne konflikt.” Og så hans slutreplik: “Vi har brug for mere diplomati som svar på invasioner i Ukraine, Palæstina eller Yemen. Krigens rædsler og menneskers lidelser kan ikke løses på en begrænset facon, de grundlæggende principper i international lov skal gælde for alle.”

Den konsekvente, systematiske rolle, som Schiller Instituttets konferencer har spillet, har utrætteligt holdt os på sporet af overvejelser om, hvad der er nødvendigt, når alt for mange har valgt tilgangen med “hvad folk nemt kan blive enige om”. Hvis sammenhængen endnu ikke er indlysende, kan man blot opsøge den seneste konference, fra sidste weekend, og studere hvordan det foregår. Nøglen til fred er økonomisk udvikling, og nøglen til økonomisk udvikling ligger i kreativiteten i den menneskelige sjæl og det menneskelige sind. https://youtu.be/OcQuteY7KK0

Foto: Pexels CCO

Den 10. juni 2023 (EIRNS) – En intens fire timers dialog fandt sted på Schiller Instituttets onlinekonference “Verden har brug for JFK’s vision om fred” i dag, en begivenhed til minde om præsident John F. Kennedys historiske tale på American University den 10. juni 1963 – og det paradigme om mennesket, som den repræsenterede, er afgørende for at skabe fred i dag i denne farligste af alle globale kriser.

Blandt deltagerne var Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet; Donald Ramotar, tidligere præsident i Guyana; Pino Arlacchi, tidligere leder af FN’s kontor for narkotikakontrol (1997-2002) og tidligere medlem af parlamentet (Italien); Ray McGovern, tidligere senioranalytiker i CIA og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity; dr. Chandra Muzaffar, grundlægger og præsident, JUST International, Malaysia; Diane Sare, amerikansk senatskandidat (New York); og Harley Schlanger, talsmand for LaRouche-organisationen. Mødet blev ledet af Schiller Instituttets Dennis Speed.

Fru Zepp-LaRouches åbningsbemærkninger er transskriberet nedenfor. De andre taleres indlæg findes i Dokumentation.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Godmorgen! Velkommen til jer alle sammen. Vi mindes, som Dennis lige har sagt, en af de vigtigste taler i efterkrigstiden; den tale, som JFK holdt for 60 år siden på American University, hans særdeles berømte fredstale. Men vi gør det ikke på en akademisk måde, vi gør det med en dramatisk verdensomspændende mobilisering af så mange kræfter som muligt, og som en indtrængende appel til den amerikanske regering om at vende tilbage til det livssyn, som John F. Kennedy gav udtryk for, at USA skal vende tilbage til at blive en fredsskabende kraft i verden, ikke, som Kennedy udtrykte det, “en Pax Americana påtvunget verden af amerikanske krigsvåben … men den form for fred, der gør livet på jorden værd at leve.”

Vi er nemlig bekymrede for, at verden er faretruende tæt på et muligt udbrud af en ny verdenskrig, som denne gang vil være atomar og dermed betyde udslettelsen af alt liv på Jorden. Fra på mandag, om to dage, starter den største NATO-luftkrigsmanøvre over Tyskland siden afslutningen af Den kolde Krig, Air Defender 23, med den hidtil største manøvreoverførsel af 100 kampfly fra USA til Tyskland, herunder Stealth F-35 med atomvåben, samt yderligere 120 kampfly fra andre lande. Grundlaget for manøvren er en luftkrig mod en imaginær fjende, som også råder over et potent luftvåben, og det er indlysende, hvem denne fjende ville være. I den nuværende situation med en eskalerende krig i Ukraine kan et militært uheld eller en pilots fejl meget let blive fejlfortolket som en aggressionshandling. Der har på det seneste været flere og flere ukrainske angreb på russisk territorium, og den russiske luftovervågning vil helt sikkert være i højeste alarmberedskab for at observere NATO’s manøvre. Russiske observatører, som kunne kontrollere, at manøvrerne ikke er et påskud for at forberede et atomangreb, er ikke blevet inviteret. Skønt denne manøvre har været forberedt siden 2018, vil det at gennemføre den under en varm krig midt i Europa sætte verden i fare for at uddø, selv hvis det ikke var tilsigtet, men blot et uheld. Denne manøvre må afblæses, før den starter!

Med et åbenlyst vanvittigt forslag om at drive atomkrig til det yderste, under overskriften: “Nøglen til at afslutte krigen i Ukraine? Angrib Krim”, har John E. Herbst, direktør for Atlantic Councils Eurasia Center, og Daniel Fried, medlem af rådet, nu gentaget forslaget fra det britiske Royal United Services Institute (RUSI) for et år siden om at “afslutte” krigen i Ukraine gennem at skabe en “Cuban Missile Crisis on steroids,” ved at lade Ukraine angribe Krim. Ved at ødelægge Kertj-broen ville Ukraine først indtage Krim, og så ville sprækkerne i Putins regime opstå, og han ville blive væltet. Derefter ville Rusland acceptere at have tabt krigen. Uden at nævne den største risiko for, at dette ville overskride den ultimative røde linje for den i øjeblikket stærkeste atommagt – Rusland – og en påviselig uvidenhed om manglen på den slags diskussioner, bag kulisserne, som eksisterede mellem Kennedy og Khrusjtjov, afspejler dette forslag tydeligvis tankegangen hos en stor fraktion i det anglo-amerikanske etablissement, som Atlantic Council er talerør for.

Ud over medlemmet af Order of the British Empire og tidligere kommandør for Storbritanniens og NATO’s kemiske, biologiske og radiologiske atomstyrker, hævder den britiske oberst Hamish de Bretton-Gordon (pensioneret) uden det mindste bevis, at præsident Putin ville forberede atomkraftværket i Zaporozhye som et “improviseret atomvåben”. Derfor bør Vesten handle for “hurtigst muligt at stoppe Putin” med “hvad det end kræver”, udtaler han.

Disse forslag er det rene vanvid. Det, der bør få enhver fornuftig person på planeten til at blive alarmeret i højeste grad, er ikke kun det faktum, at det er blevet “normalt” for de toneangivne medier at offentliggøre sådan en atomkrigsfremkaldende gift, men at næsten alle vestlige institutioner undlader at fordømme sådanne uansvarlige ytringer, men går med på den officielle fortælling om Putins “uprovokerede aggressionskrig”.

Situationen i dag er langt farligere end under Cuba-krisen og langt farligere end under mellemdistancemissilkrisen i begyndelsen af 1980’erne, men den offentlige bevidsthed er blevet knust af en ubarmhjertig krigspropaganda, som har dæmoniseret Rusland og i stigende grad Kina, og tilsyneladende udryddet enhver historisk erindring hos dele af befolkningen og efterlader andre med en følelse af fortvivlelse over, hvad de skal foretage sig!

Ja, hvad skal man gøre i dette utroligt farlige øjeblik i historien? Schiller Instituttet cirkulerer internationalt en appel til USA’s præsident – dvs. præsident Biden – om hurtigst muligt at vende tilbage til John F. Kennedys politik, som den kom til udtryk i hans fredstale, der blev holdt for 60 år siden i dag.

Min afdøde mand, Lyndon LaRouche, understregede, at mordet på Kennedy, og især Warren-kommissionens mørklægning af mordet, repræsenterede et afgørende brud, et dramatisk paradigmeskifte i amerikansk politik, en overtagelse af det, som præsident Eisenhower havde kaldt det “militær-industrielle kompleks”. Og at forvandlingen af den slags USA Kennedy talte om, et USA, der stod for “ikke blot fred for amerikanerne, men fred for alle mænd og kvinder – ikke blot fred i vores tid, men fred for alle tider”, til et USA, der insisterede på Pax Americana i en unipolær verden, som var begyndt at blive indført på det tidspunkt. Og med Kennedy blev hans grænseløse tillid til menneskets fuldkommenhed og kraften i hans troværdighed myrdet, og en nedadgående spiral ind i den nuværende dybe kulturelle krise tog sin begyndelse. Og det er ikke en overdrivelse at sige, at den nuværende forfærdelige situation, med masseskyderier hver 16. time, med de dramatiske selvmordsrater blandt unge, det omsiggribende stofmisbrug og håbløsheden for de fattigere dele af befolkningen, er resultatet af hvad det betød for det amerikanske samfund, at mordet på en valgt præsident og mørklægningen af det kunne finde sted, uden at de ansvarlige blev stillet til ansvar.

I henhold til Kennedy Assassination Records Collection Act fra 1992 skulle de såkaldte assassination records offentliggøres den 26. oktober 2017, medmindre “den amerikanske præsident bekræfter, at: (1) fortsat udsættelse er nødvendig på grund af en identificerbar skade på det militære forsvar, efterretningsoperationer, retshåndhævelse eller udøvelse af udenlandske relationer; og (2) den identificerbare skade er så alvorlig, at den opvejer den offentlige interesse i offentliggørelse.”

Denne udløbsdato fandt sted under præsident Trumps præsidentskab, som altid havde lovet, at han ville frigive disse dokumenter. Datoen passerede, og ifølge dommer Napolitano sagde Trump til ham: “Dommer, hvis du så, hvad jeg så, ville du vide, hvorfor jeg ikke kan frigive dem.”

Så hvad ville være en skade af en sådan alvor, at den ville opveje offentlighedens interesse i offentliggørelse? Jeg tror, det bringer os til sagens kerne. Robert Kennedy Jr, nevø til John F. Kennedy og søn af den ligeledes myrdede Robert Kennedy, afslørede for nylig, hvad hans far mistænkte ham for.

Hvad kunne være en større skade end at få en global atomkrig, som ville udslette menneskeheden og alle minder om den, fordi der ikke ville være nogen tilbage til at undersøge, hvordan det kom til denne tragedie uden sidestykke? Er det ikke den mest presserende opgave for alle, der har en vis kapacitet, at gøre alt for at frigive disse optegnelser fuldt ud, og ikke på den kontrollerede stykkevise facon, som Nationalarkivet gør i øjeblikket?

Hvis det kom til en atomkrig, så ville mordet på Kennedy og mørklægningen vise sig at have været “punctum saliens” i Friedrich Schillers forstand, hvorved en bane blev startet, som førte til katastrofen. Hvis muligheden for atomar udslettelse skal afværges for altid, kræver det absolut, at USA’s præsident vender tilbage til paradigmet i Kennedys fredstale.

Bortset fra den umiddelbare krise omkring Ukraine gennemgår verden lige nu en skelsættende forandring, som kun få er bevidste om i Vesten. Men mange flere mennesker er bevidste om det i landene i det Globale Syd. Det kollektive Vestens – USA, Storbritannien, EU (og mærkeligt nok Japan, som tror, at det er en del af Vesten) – forsøg på at opretholde den unipolære verden, som Fukuyama troede ville opstå efter Sovjetunionens sammenbrud (den såkaldte “historiens afslutning”), som en fortsættelse af Wolfowitz-doktrinen, fungerede ikke. I stedet for at underkaste sig den “regelbaserede orden” – som er et meget fleksibelt begreb, afhængigt af hvor det anvendes – anså landene i det Globale Syd det for mere fordelagtigt at samarbejde med Kinas Bælte- og Vej- Initiativ og realisere reel økonomisk udvikling, end at forblive i en egentlig kolonistatus dikteret af disse regler, såsom IMF’s betingelser eller åget af “passende teknologier”, som afskærer dem fra basale infrastrukturprojekter, der er forudsætningen for seriøs industrialisering. De seks udvidelser af NATO mod øst, som nu truer med at blive til Global NATO, gik hånd i hånd med bevæbningen af dollaren og sanktionsregimer mod ethvert land, der ikke ønskede at passe ind i denne unipolære verden. Resultatet var et epokegørende tilbageslag, som fortalerne for den verdensomspændende udbredelse af det neoliberale system som det eneste alternativ tydeligvis ikke havde forudset.

Som en slags selvforsvar leder disse nationer nu efter et andet system, der giver mulighed for at udvikle deres økonomier, og mange har som mål at blive et mellemindkomstland på relativt kort sigt. Over 30 af dem har ansøgt eller forsøger at ansøge om at blive medlemmer af BRIKS-Plus, og Bandung-ånden, Den alliancefrie Bevægelses store ambition, er vendt tilbage, og denne gang mere kraftfuldt, da den samarbejder med Kina og Bælte- og –Vej-Initiativet. Hvis USA og landene i det forsøgte Globale NATO fortsætter med at forsøge at “afkoble” eller “fjerne risikoen” fra det overvældende flertal af den menneskelige befolkning, som repræsenterer omkring 85% af menneskeheden, ville det være aldeles tragisk. Hvis verden blev opdelt i to grundlæggende blokke, ville det ikke kun skade verdensøkonomien enormt, det ville næsten helt sikkert føre til en tredje verdenskrig, selv hvis krisen omkring Ukraine kunne afbødes på kort sigt.

Det er måske ikke indlysende for den gennemsnitlige amerikaner eller tysker, men det er helt sikkert indlysende for efterretningstjenesterne, at lande som USA’s, Storbritanniens og Tysklands image har lidt voldsomt. Tyskland, for eksempel, som tidligere blev beundret internationalt for sine videnskabelige opdagelser og klassiske kultur, er blevet til grin i hele verden og har forladt atomenergi uden at have et alternativ? Med en regering, der ikke formår at gribe ind over for de skyldige i sabotagen af Nord Stream-rørledningerne? Eller forsvare sin befolkning mod en afindustrialisering af halvdelen af sin økonomi, som truer med at kaste hele Europa ud i økonomisk og socialt kaos! Og for USA? Det land, der engang var håbets fyrtårn og frihedens tempel, er nu frygtet, eller det der er værre. Ifølge en undersøgelse fra Watson Institute på Brown University er dødstallet for krigene efter 9/11 (11. sepember) mindst 937.000 mennesker på grund af direkte krigsvold, herunder væbnede styrker på alle sider af konflikterne, entreprenører, civile, journalister og humanitære arbejdere. Men mange gange flere er døde indirekte i disse krige på grund af følgevirkninger som underernæring, ødelagt infrastruktur og miljøforringelse; anslået 3,7 millioner. Altså mere end 4,5 millioner i alt.

Mange vil måske betragte det som en utopisk idé, at USA’s præsident, Biden, kunne bruge 60-årsdagen for Kennedys fredstale som anledning til at finde en måde at skabe fred med Rusland og Kina på, sådan som Kennedy greb spørgsmålet an, ved at vise respekt for den andens interesser og historiske bidrag. Hvis disse kritikere viser sig at have ret, kan hele menneskeheden ende i en tragedie. Men måske kan denne vision være en, som det amerikanske folk tager til sig, at præsident Biden bliver vor tids store fredsmægler og finder en plads i historien, som ikke “ender”; som ophører med at eksistere på grund af atomkrig, men som etablerer en ny æra for menneskeheden, hvor alle nationer lever sammen i en “ægte fred, den slags fred, der gør livet på jorden værd at leve, den slags, der gør det muligt for mænd og nationer at vokse og håbe og opbygge et bedre liv for deres børn – ikke blot fred for amerikanere, men fred for alle mænd og kvinder – ikke blot fred i vores tid, men fred for alle tider.”

Det er bestemt noget at kæmpe for! Tak skal I have.

Den 10. juni 2023 (EIRNS)-En 15-minutters dialog til offentlig omtale fandt sted i går mellem H.E. Hina Rabbani Khar, Pakistans viceudenrigsminister (Minister of State for Foreign Affairs) (siden april 2020), og Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og international formand af Schiller Instituttet, i anledning af minister Khars besøg i Danmark. Pakistans ambassade i Danmark havde inviteret Schiller Instituttet til en drøftelse med hende, hvori Helga Zepp-LaRouche deltog via Zoom. Til stede var også Tom Gillesberg, formand, og Michelle Rasmussen, viceformand for Schiller Instituttet i Danmark.

YouTube-videoen er tilgængelig her: https://youtu.be/4GtJMFd-T0c

Følgende blev inkluderet i pressemeddelelsen udsendt af Pakistans udenrigsministerium:

“Viceudenrigsministeren talte med den danske afdeling af Schiller Instituttet om Pakistans tilgang til vigtige regionale og internationale forhold. Den internationale præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, deltog i samtalen via Zoom.”

Pressedækning: Pressemeddelelsen fra Pakistans udenrigsministerium vedrørende minister Khars rejse til Danmark og Finland, herunder hendes møde med Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet i Danmark, blev offentliggjort af pakistanske medier, herunder The International News og The Nation, Dispatch News Desk, samt dækning i Radio Pakistan, The Business Reporter og Urdu Point, som udelukkende nævnte Schiller Instituttet i Danmark. Den blev også inkluderet i ministeriets RSS-feed og vist på Pakistans ambassades hjemmeside i Danmark og sandsynligvis på de andre ambassader rundt om i verden. 

H.E. Hina Rabbani Khar er en ledende politiker i Pakistan, som har været udenrigsminister (2011-2013), finansminister (2008-2011) og økonomiminister (2003-2007) samt medlem af parlamentet. Hun repræsenterer Pakistan People’s Party. Minister Khar fungerer som viceminister i udenrigsministeriet næst efter udenrigsministeren.

På udenrigsministeriets hjemmeside står der: “Hendes periode som udenrigsminister huskes bedst for det “regionale omdrejningspunkt” i Pakistans udenrigspolitik, hvor hun koncentrerede sig om at opbygge bånd til Pakistans nærmeste nabolande. Dette omfattede normaliseringen af handelsforbindelserne med Indien, og en politik der rakte ud til alle politiske partier og etniciteter i Afghanistan. Hendes tid inden for finans og økonomiske anliggender omfattede Pakistans bilaterale og multilaterale økonomiske diplomati.

“Hina Rabbani Khar dimitterede fra det prestigefyldte Lahore University of Management and Sciences med en kandidatgrad i økonomi og tog senere en mastergrad i ledelse fra University of Massachusetts i Amherst.” (https://mofa.gov.pk/minister-of-state/ )

Referat af mødet:

Dialogen i går begyndte med en kort introduktion af Helga Zepp-LaRouche, fremført af Michelle Rasmussen fra Schiller Instituttet i Danmark.

Minister Khar beskrev derefter nogle af de udfordringer, Pakistan står overfor midt i den nuværende verdenskrise. Her følger en sammenfatning af nogle vigtige punkter.

Ministeren fortalte, at hun gerne ville beskrive, hvordan “resten”, som ikke er en del af “Vesten”, anskuer situationen. “Hvordan er vi endt i en verden, hvor suveræne lande bliver adspurgt: “Hvilken side er du på?”” Vi er på vores egen pakistanske banehalvdel, hvor vi allierer os med det ene eller det andet land eller den ene eller den anden gruppe af lande i overensstemmelse med vores interesser og værdier. Det, der truer os nu, er, at vi siden 1945 har fået at vide, at vi skal have frihandel, fri bevægelighed for varer, investeringer, mennesker og information, og nu får vi besked på, at vi skal opføre barrierer.

Hvert land har lært sin egen lektie af, hvordan verdens beslutninger er blevet truffet. De to interventioner, som inkluderer den der har været i Afghanistan i 40 år, har været meget bekostelige. Kameraerne bevæger sig væk, men kaos er stadig til stede. Nogle lande udtalte på FN’s Doha Afghanistan Forum, at de ikke havde fejlet – de havde haft succes med at indføre sanktioner og sikre, at de ikke havde adgang til deres reserver. Det betyder kvælning af en økonomi. Skal piger, der ikke kan gå i skole, heller ikke have mad? Er det vores reaktion på et regime, vi ikke kan lide?

Pakistan er udfordret med hensyn til at brødføde og uddanne egne børn, øge BNP og håndtere de katastrofale hændelser, som klimaforandringerne fører med sig. COVID og klimaforandringerne afslørede, at vi ikke kan sikre os selv inden for vores grænser. Det er trist og en smule umodent, at vi på et tidspunkt, hvor vi burde forberede regler for kunstig intelligens og klimaforandringer, har meget travlt med at opdele verden i stadig flere stykker.

Helga Zepp-LaRouche (omskrevet): Helga takkede indledningsvist ministeren for muligheden for at tale med hende. Jeg er dybt bekymret over faren for verdenskrig, som er meget overhængende med kombinationen af Ukraine-krisen og forsøget på at etablere et Globalt NATO. Men jeg ønsker ikke udelukkende at fokusere på det.

Samtidig har vi et utroligt potentiale, fordi Den alliancefrie Bevægelse, som var mere eller mindre ude af drift – jeg kan nævne, at min mand, Lyndon LaRouche, udviklede Den Internationale Udviklingsbank i 1976, og vi førte samtaler med disse lande, som praktisk talt vedtog forslaget på deres konference i Colombo, Sri Lanka. Det fungerede ikke på det tidspunkt, på trods af at størstedelen af verden ønskede en ny økonomisk orden. Lande blev destabiliseret – Indira Gandhi (Indien), fru Bandaranaike (Sri Lanka), Ali Bhuttos tragiske historie i Pakistan.

I de senere år, primært på grund af Bælte- og Vej-Initiativet (fra Kina) og potentialet for ægte økonomisk udvikling, som China-Pakistan Economic Corredor (CPEC) i Pakistan, er der sket en genoplivning af Den alliancefrie Bevægelse og Bandung-ånden (byen i Indonesien, hvor bevægelsen blev stiftet) – at det er muligt at gøre en ende på kolonialismen én gang for alle.

Det er et enormt potentiale, for hvis man udelukkende ser på verden fra det Globale Nord og konflikten med Rusland og Kina, ser det næsten håbløst ud. Hvis verden falder i to helt adskilte blokke, er jeg enig med Dr. Mahathir fra Malaysia i, at det udgør faren for Tredje Verdenskrig.

Det Globale Syd, som repræsenterer størstedelen af menneskeheden, og hvor stemningen er optimistisk, hvilket ses af, at 30 lande har ansøgt om at blive medlemmer af BRICS, må fremstå med en meget tydeligere stemme. Som præsident Sukarno (Indonesien) og Nehru (Indien) sagde i Bandung, hvis der kommer en verdenskrig, vil den påvirke det Globale Syd lige så meget som Nord. Det giver det Globale Syd ret til at lade deres stemme høre.

Det er derfor, jeg har foreslået en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med ti principper, som jeg gerne vil gøre jer opmærksomme på, fordi det skal diskuteres.

På randen af tredje verdenskrig og sammenbruddet af den atlantiske verdens finansielle system er spørgsmålet, om vi, som den eneste kreative art vi kender, er i stand til at skabe en verdensorden for alle nationers overlevelse og udvikling?

Minister Khar: Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg har lige talt ved European Council on Foreign Relations, og jeg fik at vide, at min tale var meget forfriskende, selv om den bare skulle have været ganske almindelig. Mens du talte, skrev jeg ned, hvad jeg vil skrive en artikel om: Syd er det nye Nord. Vi minder resten af verden om de ting, vi har lært, og som vi ikke kommer til at glemme.

Jeg betragter det som konkurrence, der ændrer sig til konfrontation og derefter måske til konflikt. Og vi mangler samarbejde, som er fuldstændig udeladt. Det er næsten, som om man ikke kan samarbejde i verden, at den splittes i to.

Jeg vil læse de ti principper, og det vil virkelig være umagen værd for os at tilegne det, og sætte det ind i vores tænkning, og introducere det til Udenrigsministeriet. Og så er der “Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen (Schiller Instituttets og EIR’s specielrapporter)”. Lad os holde kontakten. Det, vi potentielt kan se på, er måske en lektion til vores udenrigstjenestes akademi, så vi er i stand til at formidle dette til en bredere kreds.

Afslutningsvis takkede Michelle Rasmussen minister Khar for at give os mulighed for at præsentere vores synspunkter og overrakte hende tre specialrapporter, The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge bind 1 og 2 og Extending the New Silk Road to the West Asia and Africa, som hun satte stor pris på. Minister Khar takkede derefter Helga Zepp-LaRouche og de to medlemmer af Schiller Instituttet fra Danmark.

Den 7. juni 2023 (EIRNS) – Det følgende er en foreløbig version af det indledende memorandum i et længere dokument, der vil blive offentliggjort i EIR, og som vil indeholde en sammenfattende kronologi over Glass-Steagall, de-dollarisering og sanktionsudvikling i løbet af 2022 og 2023.

Der er en udbredt international erkendelse af, at vi er vidner til, at det globale finansielle system med flydende valutakurser, som blev etableret for et halvt århundrede siden efter den 15. august 1971, er ved at gå til grunde – et system, som har udspyet en spekulativ boble på 2 billioner dollars, sideløbende med en grusom plyndring af den fysiske økonomi i det såkaldte Nord, men især i det Globale Syd. Det er ligeledes tydeligt, at et nyt system er ved at opstå, med intense drøftelser i det Globale Syd om, hvordan man kan etablere et system uden dollar, for eksempel omkring en udvidet sammenslutning af nationer, “BRIKS-Plus”; mens spørgsmålet om at genindføre Glass-Steagall i USA og Europa er tilbage på dagsordenen – som vi dokumenterer i den sammenfattende kronologi nedenfor.

Det kommende topmøde mellem BRIKS-landene i Johannesburg, Sydafrika, den 22.-24. august kan meget vel blive et afgørende vendepunkt.

Men der er også en udbredt forvirring omkring nogle fysisk-økonomiske nødvendigheder, som Lyndon LaRouche i lang tid redegjorde for, og uden hvilke overgangen til et nyt internationalt system i bedste fald vil være kaotisk og i værste fald muligvis kan udløse en atomar Tredje Verdenskrig. Det væsentlige er opsummeret i LaRouches “Fire love” (https://larouchepub.com/eiw/public/2021/eirv48n50-20211217/eirv48n50-20211217_003-editorial.pdf ) og hans “Handel uden valuta” (https://larouchepub.com/lar/2000/lar_commodities_2730.html ) for at nævne nogle steder.

Kort sagt: Det er nødvendigt, men ikke engang tæt på tilstrækkeligt, at forlade det synkende finansielle Titanic. De centrale spørgsmål, som en sådan første, påkrævet foranstaltning stiller, er: Hvilken slags redningsbåde skal erstatte Titanic? Hvordan er de konstrueret, og hvad sikrer deres flydeevne undervejs? Og hvor sejler de hen?

Der er tre centrale kriterier, som det nye system og dets valuta skal indfri:

Total adskillelse mellem den nye valuta og de deltagende nationale valutaer på den ene side, og den rovgriske, giftige dollar på den anden side – dvs. ingen uhindret omveksling mellem dem. Valutakontrol og kapitalkontrol bliver vigtige redskaber til at opnå dette resultat. For USA betyder det en tilbagevenden til Glass-Steagall med dens strenge adskillelse mellem produktiv kredit og spekulativ aktivitet.

Et fast valutakursforhold mellem og blandt de deltagende nationale valutaer og den nye valuta. Flydende valutakurser har været et redskab for finansiel spekulation siden august 1971, og de er uforenelige med langsigtet handels- og investeringssamarbejde mellem suveræne nationer.

Produktiv kredit skal udstedes i den nye valuta for at finansiere store udviklingsprojekter, med hovedvægt på videnskab og avanceret teknologi, i og mellem de deltagende nationer, for hurtigt at sætte skub i de fysiske økonomier og derved give den eneste mulige solide opbakning til den nye valutas værdi og stabilitet. Tænk Alexander Hamilton.

Et nyttigt udgangspunkt for diskussionen og uddybningen af disse tre kriterier er at erkende, at en tilbagevenden til Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov fra 1933 i USA, eller bankopdeling, som det kaldes i Europa, i bund og grund er den samme politik som det Globale Syds nuværende stræben efter “af-dollarisering”. De udgør tilsammen en måde at springe af den synkende Titanic. I begge tilfælde bliver den spekulative London-baserede dollar skrottet og afskærmet, mens hvert lands nationale banksystem genopbygges på ikke-spekulative aktiver og på investeringer i ikke-spekulative produktive aktiviteter, hvorved man i realiteten skaber en ny valuta. I USA’s tilfælde ville denne “nye valuta” tage form af en tilbagevenden til den produktive amerikanske dollar eller Lincolns greenback, til forskel fra den spekulative London-dollar eller “Londollar”, som styrer den transatlantiske finanssektor i dag.

En sådan tilgang, og kun en sådan tilgang, åbner døren for en arbejdsalliance mellem det Globale Syd og et USA, der er befriet for Wall Streets og City of Londons dominans. Et USA præget af George Washington, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin Delano Roosevelt, John F. Kennedy og Lyndon LaRouche. En sådan arbejdsalliance danner det eneste sikre grundlag for at undgå krig og skabe universel udvikling.

Med disse begreber og kriterier i baghovedet kan vi give et kort overblik over højdepunkterne i den seneste tids diskussioner og tiltag verden over omkring Glass-Steagall og af-dollarisering.

Sanktioner fremprovokerer af-dollarisering

Umiddelbart efter at den russiske præsident Vladimir Putin bekendtgjorde Ruslands særlige militæroperation (SMO) den 24. februar 2022, blev de vestlige sanktioner mod Rusland kraftigt optrappet: omkring 300 milliarder dollars af Ruslands valutareserver, den del der befandt sig i udlandet, blev omgående beslaglagt; handel blev blokeret; og London og Washington forsøgte at tvinge Rusland til at misligholde sine gældsforpligtelser. Ruslands “ruin” blev erklæret for det strategiske mål.

Det skal understreges, at sanktionsregimet mod Rusland (og andre lande) var i kraft længe før den 24. februar 2022 – som vi dokumenterer i kronologien nedenfor. Faktisk havde Rådet for Den Europæiske Union allerede den 31. juli 2014 vedtaget Rådets afgørelse 2014/512/CFSP, som opfordrede medlemslandene til at “forbyde transaktioner i eller levering af finansierings- eller investeringstjenester … udstedt af statsejede russiske finansielle institutioner.” Resolutionen forbød også “salg, levering, overførsel eller eksport af visse følsomme varer og teknologier” til Rusland.

Ligesom Ruslands SMO ikke var “uprovokeret militær aggression”, men snarere resultatet af 30 års NATO-ekspansion mod øst (i strid med klare officielle løfter til Rusland), som voksede dramatisk efter statskuppet i 2014 mod den demokratisk valgte Janukovitj-regering i Ukraine, så er det Globale Syds skridt mod af-dollarisering heller ikke et spørgsmål om “uprovokeret økonomisk aggression” mod USA og dets valuta. De er snarere overlevelsesforanstaltninger, der er vedtaget som forsvar mod økonomisk og finansiel krigsførelse, som svar på eksplicitte udtalelser fra amerikanske og andre embedsmænd om, at deres mål er at “reducere rublen til murbrokker” og sørge for, at den russiske økonomi “halveres” (præsident Joe Biden, 26. marts 2022) og “ruinere Rusland” (den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock, 24. januar 2022).

Måske mest chokerende og afslørende var de meget omtalte kommentarer den 25. januar 2022 fra to unavngivne “ledende embedsmænd” i Det Hvide Hus på et pressemøde, hvor de beskrev “alvoren af de økonomiske konsekvenser, vi kan og vil pålægge den russiske økonomi”, herunder “en forringelse af Ruslands produktive kapacitet over tid … [for] at ramme Putins strategiske ambitioner om at industrialisere sin økonomi.” De truede med, at USA, Storbritannien og Europa “står sammen i vores intention om at indføre massive restriktioner, som vil være et alvorligt og øjeblikkeligt slag mod Rusland.”

Dette var en måned før Ruslands SMO begyndte.

Selve dollaren blev hurtigt gjort til et våben. Den 24. februar blev førende russiske banker sat på sanktionslisten, hvilket gjorde det umuligt for dem at gøre forretninger med Vesten. Den 26. februar blev omkring 300 milliarder dollars i russiske valutareserver i vestlige banker beslaglagt – med den erklærede hensigt at konfiskere dem helt og holdent. Den 4. april tog det amerikanske finansministerium skridt til at gøre det umuligt for Rusland at betale forfaldne afdrag på sin udlandsgæld, i et forsøg på at fremtvinge en ufrivillig betalingsstandsning med alle dens konsekvenser. Den 3. juni blev næsten alle russiske banker, med kun en håndfuld undtagelser, udelukket fra det internationale finansielle kommunikationssystem, SWIFT – en langvarig trussel om at ødelægge det russiske finansielle system og den russiske økonomi fuldstændigt ved at afkoble den fra Vesten.

I hele denne periode blev Rusland nægtet adgang til vestlig teknologi, kapitalgoder og andre økonomiske forsyninger i den erklærede forventning, at det ville kaste økonomien ud i en depression, skabe socialt kaos, og i sidste ende føre til at præsident Putin blev væltet.

EU har marcheret i takt med USA og Storbritannien i sanktionspolitikken lige fra begyndelsen og har vedtaget 10 forskellige foranstaltninger siden februar 2022, og en 11. er nu under overvejelse.

Rusland har heller ikke været det eneste land, der har været mål for sanktioner og relateret økonomisk krigsførelse. Andre omfatter Kina, Iran, Syrien, Afghanistan, Venezuela og Nordkorea. I Syriens tilfælde har Cæsar-sanktionerne fra juni 2020 været medvirkende til at ødelægge den syriske økonomi og ført til, at landet i dag har en fattigdomsrate på 90 %. I Afghanistan “frøs” – dvs. stjal – USA også næsten 9,5 milliarder dollars i aktiver, der tilhørte den afghanske centralbank, og stoppede forsendelser af kontanter til landet umiddelbart efter Kabuls fald den 15. august 2021, hvilket fratog landet de minimale ressourcer, der var nødvendige for at afhjælpe sulten og tilmed den dødelige hungersnød, der hærgede landet.

Med god grund opfordrede Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, den 19. juli 2022 til øjeblikkeligt at ophæve sanktionerne mod Rusland og andre udsatte nationer. “Sanktionerne mod Rusland, men også alle de andre lande, som de er blevet pålagt i årevis af geopolitiske årsager – Iran, Venezuela, Cuba, Afghanistan, Syrien, Yemen – må afsluttes øjeblikkeligt! Sanktioner, under betingelser med sult i verden, pandemi og hyperinflation, betyder folkedrab for udviklingslandene og selvmord for vores industri og landbrug!”

Hele denne lavine af sanktioner blev pålagt det Globale Syd oven på årtiers gældsudplyndring af det Globale Syd fra City of London og Wall Street.

Det er derfor ikke så underligt, at langt størstedelen af det Globale Syd nu betragter dollaren som en upålidelig valuta, der er giftig og destruktiv. Det er ikke underligt, at opfordringer (og aktioner) til ” af-dollarisering” spreder sig lynhurtigt i det Globale Syd – som vi også dokumenterer nedenfor.

Da optrapningen af sanktionerne for alvor satte ind i begyndelsen af 2022, begyndte den amerikanske centralbank at hæve renten dramatisk: den 18. marts 2022 skete den første stigning på et kvart procentpoint, og 2022 sluttede ni måneder senere med en amerikansk centralbankrente på 4,33 %.

Kombinationen af disse to processer bragte en længe ulmende diskussion op til overfladen i det Globale Syd om, hvordan man kunne frigøre sig fra det giftige dollarsystem. Den 10. marts 2023 krakkede Silicon Valley Bank i USA, efterfulgt af Credit Suisse i Schweiz den 19. marts 2023, og konsekvenserne af disse bankkollaps førte til en parallel diskussion om Glass-Steagall i USA og Europa.

Styrker og svagheder ved de hidtidige overvejelser

I det store hele var 2022 et år, hvor der var en betydelig stigning i diskussioner og politiske studier omkring af-dollarisering, hvor Rusland, Indien og Kina ikke overraskende førte an. Men med meget få undtagelser begyndte der først at blive taget konkrete skridt i den retning i 2023, og disse skridt er fortsat med at accelerere frem til i dag. Med hensyn til Glass-Steagall satte bankkollapsene i USA og Schweiz i marts 2023 gang i en diskussion af denne politik (hovedsageligt i Schweiz og USA, hvilket var forudsigeligt), og højdepunktet var genfremsættelsen af et Glass/Steagall-lovforslag i den amerikanske kongres af rep. Marcy Kaptur (D-OH) den 19. april 2023.

Styrken ved sådanne diskussioner har været, at man seriøst overvejer at gennemføre grundlæggende ændringer. Det globale sanktionsregime – især over for Rusland – gjorde det klart, at: a) den giftige “Londollar” ikke længere var en troværdig international reservevaluta; og b) sanktionerne havde slået fejl, herunder den såkaldte ” atomare mulighed” for at udelukke lande fra det internationale bankafregningssystem, SWIFT. Det viste sig, at City of London og Wall Street har mere gøen end bid – undtagen selvfølgelig den meget reelle trussel om brug af overvældende militær magt til at påtvinge deres vilje på undersåtter, op til og inklusive atomkrig med Rusland og Kina.

Men svagheden ved de hidtidige overvejelser, både i det Globale Syd og i Vesten, har været, at begge sider stort set er uklare om, hvad der skal til for at give den nye valuta solid opbakning: dvs. hvad der er den sande kilde til økonomisk værdi. Der har været for meget fiflen med finansielle teknikaliteter og for lidt tænkning om de videnskabelige principper for fysisk økonomi. Hvor vigtigt det end er at have handelsafregninger i lokale valutaer, hvor vigtigt det end er at oprette swap-faciliteter uden dollar og endda deciderede afregningscentraler, så er det afgørende at kunne udstede ”hamiltonsk” kredit uden dollar til produktiv infrastruktur og andre investeringer – og det gælder lige så meget for USA og Europa som for det Globale Syd.

Tag for eksempel tilfældet Latinamerika. Den eneste måde, hvorpå Argentina-Brasilien-BRIKS vs. IMF-problemet (se nedenfor) kan løses, er ved at få Kinas Bælte- og Vej-Initiativ til at fungere aktivt i regionen – at sætte “spaden i jorden” og begynde at bygge de længe ventede bi-oceaniske jernbanekorridorer på tværs af kontinentet, især baseret på kreditlinjer i multimilliardklassen uden dollar. Værdien af disse kreditlinjer, og af den valuta de udstedes i, afhænger helt af de pågældende regeringers hensigt om at udvikle arbejdskraftens produktive kræfter, den “potentielle relative befolkningstæthed”, som Lyndon LaRouche beviste i sin banebrydende “Handel uden valuta”.

Sammenfattende kronologi

Følgende sammenfattende kronologi, der dækker 2022-2023, giver en fornemmelse af processen. (Indlæg om de-dollarisering er i standardtype; indlæg om Glass-Steagall er i kursiv; indlæg om sanktioner er i fed skrift).

(Artiklen vil blive offentliggjort i den næste EIR).

Vi inviterer dig hermed til et onlineforum for at diskutere udfordringerne ved Vestens nuværende Kina-politik. 

Blandt talerne er 

– Helga Zepp-LaRouche, præsident for Det Internationale Schiller Institut, Tyskland 

– Zhang Jun, dekan for den økonomiske skole på Fudan Universitet i Shanghai, Kina 

– Charles Liu, Senior Fellow ved Taihe Institute, Kina 

– Ole Döring, professor ved Institut for Fremmedsprogsstudier ved Hunan Normal Universitetet, Kina

I det nuværende geopolitiske miljø bevæger vestlige ledere sig væk fra at referere til Kina som en “partner” og betoner Kina i højere grad som en “rival”. For eksempel har EU-Kommissionen for nyligt promoveret “de-risking” for at reducere Europas påståede afhængighed af Kina i visse økonomiske sektorer. USA’s “afkoblingsstrategi” søger at afskære Kina fra de teknologiske forsyningskæder. Og den tyske regering har erklæret Kina for en sikkerhedsrisiko og arbejder på en plan om at indføre import- og eksportkontrol, investeringsbarrierer og andre sanktioner mod Kina. 

Kina understreger på den anden side, at hvis landene ønsker at reducere risikoen, bør de handle mere med Kina. Hvad er mulighederne og potentialerne ved disse to synspunkter? Vestlige sanktioner mod russiske energiråvarer og varer har allerede vist den modsatte effekt og har i høj grad givet bagslag for Europa. Vil de vestlige ledere lære af denne fiasko og forhindre endnu en alvorlig fejlvurdering? 

I realiteten er Kina verdens vigtigste handels- og produktionscenter, og dets Bælte- og VejInitiativ bringer infrastrukturudvikling til de fleste lande, der har et behov for det. Vil Vesten reflektere over dette faktum og skabe et nyt paradigme for fredeligt win-win-samarbejde? Da den vestlige “fortælling” ikke levner plads til en sådan debat, ønsker vi at skabe en platform, hvor en bred alliance af internationale tænkere, iværksættere og politiske strateger kan føre en offentlig dialog.

June 7, 2023 (EIRNS)—Preliminary report on the June 7 Schiller Institute Webinar: “What Are the Risks of the West’s ‘China Strategy’”?

Stephan Ossenkopp, moderator, made some initial observations. During the last few days, the head of the BND has alleged that 40,000 Chinese students in Germany could potentially be working as spies. Authorities will closely monitor cooperation in the scientific and high-tech fields. G7 will monitor investments by member nations in China, and the EU has announced sanctions on companies which are allegedly helping Russia.

Helga: She commented on what she called an ominous new word, “de-risking.” “What is at stake is much more than the economic relation between Europe and China; it is the existence of Germany as an industrial state.” The “North” (the Atlantic nations plus Japan) is going not only against China, but against the BRICS and de facto against the entire Global South. She agrees with Malaysia’s Mahathir that this leads to WWIII. Concerning the situation in Germany, she marveled at “the amazing lack of interest” by the German government in investigating the sabotage of Nordstream. She reported a number of devastating statistics for the German economy, including that up to 46% of German industrial companies are considering relocation to US or China. She sees an impending systemic crisis, because the essential problem went unresolved in 2008. BRI gives 150 nations their first opportunity to realize their innate right to overcome poverty and underdevelopment. The Chinese economy is the world’s true growth engine. “President Lula heralded the new development bank headquartered in Shanghai as the coming great bank of the Global South.” “For Germany and other European nations, a positive future without cooperation with the Global South is impossible.”

Prof. Zhang Jun: The West tries to isolate China, but China can sustain its economic development by itself if necessary, including developing its own technologies to replace those being denied to it by the West (which may not be a bad thing; in the long run, this will prompt China to speed up its R&D.) Likewise, Western nations can find an alternative to the supply chain of China, but it will come with a high cost.

Ole Döring: He lamented the “serious, unprecedented, unfortunate and entirely unnecessary confrontation” between the West and China. Speaking of the West: “After 1989, they have entered a mind-zone called The End of History.” He referenced Immanuel Kant: “Concepts without experience are empty; experiences without concepts are blind.” He went on to say that “Contextual concepts such as race, gender and even culture have been deprived of their real meaning and have become weaponized.” “The Tower of Babel is crumbling once again.” “The West needs fresh input of realism and pragmatism in order to regain a humanistic balance. Such input can come from peoples and cultures who are eager to learn, and willing and able to share. Obviously, this makes China the number one choice as an ally….”
Döring approvingly quoted a German business leader who called for culture, science, or youth exchange with China. “However, if we use the wrong terms to describe ourselves and each other, we run a high risk, we get stuck in the past, we misjudge each other, and create avoidable misunderstandings…. Those who define human relationships as systems cut into their own flesh.”

Charles Liu: “It’s not just China, it’s the growth of Asia, the swing from the West to the East,” which “had China at its core.” “What we had in China, was the building of the most sophisticated, and the most modern, supply chain, and the logistics system, that exists in the world today.” He quoted Deng Xiaoping: “To get wealthy, you have to build a road first.” What China wants, is not to hear preaching from Europe about political correctness. China wants peace and stability, so that everybody can develop and benefit. Europe risks totally becoming a vassal of the Americans, and missing the boat of the BRI and the many benefits it brings.

Final remarks:
Ole Döring: Another “take home” from Kant: freedom means responsibility. There is no human being without education. Can we combine Kant and Confucius for education?

Charles Liu: Decoupling, interruption of supply chain, will cause social disorder, downgrading of living standards all over the world. Even without WWIII we could have a mess all over the world.

Helga: This moment of hope, when we could have a new era for mankind, could be ruined by de-risking/decoupling. Confucius’s image of “the sage” and Schiller’s Beautiful Soul are compatible visions of what is needed. Young Chinese are interested in Europe’s classical culture, we need to make the interest mutual.

Den 7.  juni 2023 (EIRNS) – Meddelelsen nedenfor blev udsendt i dag af Schiller Instituttet, hvis grundlægger og leder Helga Zepp-LaRouche er deltager i den beskrevne begivenhed. Schiller Instituttet cirkulerer en underskriftsindsamling, udgivet den 17. maj, i anledning af at det i år er 60 år siden, den 10. juni, at præsident John F. Kennedy holdt sin berømte tale på American University om det, han selv betegnede som “det vigtigste emne på jorden: Verdensfred”.

Underskriftsindsamlingen, som i dag har underskrifter fra over 55 lande, har titlen: “Indtrængende appel fra borgere og institutioner fra hele verden til USA’s (næste) præsident!”

[https://schillerinstitute.nationbuilder.com/urgent_appeal_by_citizens_and_institutions_from_all_over_the_world_to_the_next_president_of_the_united_states]

Den 10. juni er Schiller Instituttet vært for et internationalt webinar, “Verden har brug for JFK’s vision om fred!” https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230610

International fredskoalition må vokse for at stoppe Tredje Verdenskrig

7. juni – Hvis du er interesseret i at arbejde med den internationale fredskoalition, så kontakt venligst questions@schillerinstitute.org

Et Zoom-møde med over 25 repræsentanter for fredsorganisationer fra omkring et dusin nationer blev afholdt den 2. juni med det formål at bringe de forskellige fredsbevægelser rundt om i verden sammen for at imødegå den hurtigt eskalerende trussel om en omfattende USA-NATO storkrig med Rusland og potentielt også Kina. Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, indledte mødet og fremhævede den ekstreme fare ved NATO’s optrapning mod krig: Defender 23, der nu er i gang, den største multinationale luftoperationsøvelse i NATO’s historie; droneangrebene på Moskva og de voldsomme forslag om at afvikle Den russiske Føderation. Hun sagde, at der var omfattende fredsdemonstrationer i USA og Europa i februar og marts, men siden da er krigsoptrapningen taget hurtigt til, og fredsbevægelsen har tydeligvis brug for at blive meget større. Så det haster med at igangsætte en langt mere helstøbt organisationsform, der kan forene og udvide verdens fredsbevægelser for at stoppe marchen mod krig, før det er for sent.

Diskussionen omfattede det presserende behov for at omdirigere militærudgifter til udvikling, hvor prisen på et enkelt F-16-fly (i størrelsesordenen tocifrede millionbeløb pr. stk. i $) blev sat i kontrast til det massive behov for finansiering af udvikling i de fleste dele af verden.

Udfordringen med at mobilisere et stort antal amerikanere til at blive en stemme for fred er én prioritet, og at slutte sig sammen med det Globale Syd, som oplever en renæssance for Den alliancefrie Bevægelse for endelig at overvinde alle former for kolonialisme, er en anden. Stemmen fra flertallet af den menneskelige art skal høres, da vores fælles eksistens er på spil.

Over 25 “verdensborgere” fra et dusin lande – Frankrig, Guyana, Tyskland, Italien, Kenya, Malaysia, Mexico, Spanien, Sverige, Trinidad og Tobago, Storbritannien og USA – deltog i det to en halv time lange møde, hvor de diskuterede forslag til at nå disse mål.

Følgende er uddrag fra nogle af deltagerne i drøftelserne:

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Institute founder, Germany:

“The large demonstrations in February in Washington, D.C. and in Berlin, Germany, having 50,000 people, and many other local rallies since, do not match the masses in the streets which protested the Pershing II/SS-20 middle-range missile crisis in the 1980s, with hundreds of thousands of people in the street, who were aware that we were close to World War III then. … I think that we really have to make an effort; and I would wish that this discussion today leads to a new form of organization where we would use this group of people as a kernel to try to unify the peace movement internationally, across five continents.”

Donald Ramotar, former President of Guyana:

“We have to pull our minds together, and I hope this meeting will help to make a contribution in that way, to break out of this information blockade that most people in developing countries are facing.”

Richard H. Black, former Virginia State Senator, U.S.A.:

“We are in a great deal of danger, and I think it makes a great deal of sense to bring all those groups together, especially those who don’t agree on many things, but where we intersect, where we overlap, this is where we need to act and join forces.”

Ray McGovern, Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) and works with Tell the Word, a publishing arm of the ecumenical Church of the Saviour in inner-city Washington:

“It doesn’t matter if Ray McGovern believes that Putin is right on this, what matters is that Putin thinks this is the case! What we need are whistleblowers, like my former friends in the CIA—What we need is a mass mobilization to say, ‘Look, stop this Defender 23, it can come to what the Chinese call a ’no good end.’”

Jack Gilroy, Veterans for Peace and Pax Christi, U.S.A.:

“There is a huge education needed in the United States to teach the American people, through writings and videos and various pronouncements by people in the existing Peace communities, that people must understand that Americans did provoke Russia to act.”

Martin Schotz, author, *History Will Not Absolve Us: Orwellian Control, Public Denial, & the Murder of President Kennedy, Massachusetts, U.S.A.:

“My work is primarily trying to get President Kennedy’s American University speech distributed as widely as possible. The reason for that is that Kennedy has outlined in great detail and sophistication, what the Peace process is all about and the various aspects of it. If one looks at U.S. foreign policy of the last 30 years, from my point of view, the U.S. is 180 degrees from that speech. The exact opposite process it’s been following, and that is a war process.”

Chandra Muzaffar, President of International Movement for a Just World, Malaysia:

“Number 1, I think that it is extremely important to create a strong Peace movement in the United States of America….

“Number 2, I think it is also very important to encourage groups at the grassroots level in different parts of the world. I come from the Global South, and I think it is quite possible to do this, not through Peace groups, since there are not many in the Global South, but there are other types of civil society movements, they should be enthused to act….

“And the third, we have to try to get some voices within the corridors of power to act.”

Angela McArdle, Chair, Libertarian Party, and Rage Against the War Machine Organizer, U.S.A.:

“What I hope is what we do is really laser focus on the anti-war movement. What can we do to advance an agenda of Peace and how can we do it that makes room for as many people as possible? I don’t believe that the bloods of monsters of the war machine, like Mitch McConnell or the McCain/Cheney types, will have any interest in what we’re doing, but I would hope that people who are regular ‘low-information’ voters on the right and left will see what we are doing, be inspired by it, and want to join with us.”

Nick Brana, Chair, People’s Party and “Rage Against the War Machine” Organizer, U.S.A.:

“I have a format that I think would be really good for the next meeting, that I think would really help us work [on] this enormous challenge we face, and work backwards from our goal to end the war … to what are the possible solutions. There have been Peace negotiation proposals by the Vatican, by Brazil, by China. There have been mass demonstrations to stop the war in the U.S., mass demonstrations to stop the war in Germany … and then we can identify a number of different possible win conditions for us as an international Peace movement, that these are the routes by which the war can be ended. And then work backwards from those.”

Alessia Ruggeri, Trade Unionist, Italy:

“I remember very well our mobilization with the Schiller Institute to unblock Afghan funds being frozen by the Federal Reserve, funds which were needed to feed starving children. And I share Helga’s view: Peace means also economic development, as the BRICS countries are demanding right now. It is very important that all peace movements come under a single cap, a single direction, thanks to this initiative of the Schiller Institute. This way we can be stronger.”

*Maurizio Abbate, Chairman, Ente Nazionale Attività Culturali (ENAC), Italy:**

“I’ve heard a lot of reports of large demonstrations: 300,000 people or so in important cities. But this reaches only people who know the problem, who are committed. But the great majority of people who listen to the mainstream media will not understand… So it’s important to reach the people who do not know and do cultural work… One should start from culture: Schools and universities.”

“No2NATO” Representative, U.K.:

“It’s clear that the mainstream media narrative across the West is the same. People listen to their television. They are hearing the same narrative day in and day out. We need to try to change that narrative… George Galloway and Chris Williamson send their apologies for not being able to attend the meeting, saying, ‘We do hope to attend any future events that you do.’”

Bernie Holland, SGI-UK National Culture Centre, U.K.:

“I am very touched by your sincerity regarding these problems. Now this word sincerity is important here in the context of statecraft and diplomacy. I’m putting emphasis on this because for many years, we have seen the great lengths that President Putin and Secretary Lavrov have gone to build an ‘entente cordiale’ with Western partners, only to be met with dissent and deceit.”

Ulf Sandmark, President, Schiller Institute Sweden:

“What I want to bring up is the Nord Stream issue. Because the Swedish prosecutor is sitting on the proof, taking the material from the bottom of the sea. They are saying that all traces on those materials are from explosives. They are not releasing the proof at all, but they are actually doing a cover up of the crime scene. We in Sweden don’t have the power to force the prosecutor to release these things. So we need international pressure.”

Johan Nordquist, publisher, *Truth Guardian, Sweden

“The ignorance is monumental amongst ordinary people. And I think we have to overcome that. One way to do that, which has inspired me, is Scott Ritter’s effort to counter Russophobia. In Sweden, it is very difficult to speak because of the widespread Russophobia…. One very simple message to reach people who are not aware, or are still in the mainstream media bubble—and that would be to ban nuclear weapons.”

Diane Sare, U.S. Senate Candidate, New York, U.S.A.:

“I was just thinking about this challenge ‘why aren’t people in the streets, why don’t we have millions of people in the streets?’ I think there are two reasons. One is that Americans had believed that you change things through the electoral process. But many Americans, from both sides, have lost faith in their electoral system, with good reason. So they are at a loss. The other is a despair…. If things get really bad, and worse, or that people realize they are worse, will this cause them to go out in the streets? I don’t think so. I don’t think it’s going to work that way.”

Jacques Cheminade, former Presidential candidate, France:

“What we have here (in France) at this point is the highest form of social demonstrations, I think probably in the developed sector. These demonstrations are against the pension reform, the counter-reform of the French government. So, as such, if it’s limited against pensions, it becomes a single issue and it doesn’t work. And what we have to do is to transform this social ferment into a mobilization for Peace.”

Steve Starr, Professor at the University of Missouri, former Director of the Clinical Laboratory Science

“The hallmark of the Biden regime is irrationality. I think we have to find a way to get these people out of power. We can’t wait for elections and whether the elections would be rigged or not would be another question. There is a man named Francis Boyle, who wrote up articles of presidential impeachment; and I think it would be worthwhile to get someone to bring those up to the House of Representatives. Because the neo-cons running foreign policy are entirely corrupt and delusional. I think some of them think they can get Russia to back down and I think some think they can win a nuclear war.”

In attendance were also:

**María de los Ángeles Huerta, former Mexican Congresswoman

Chris Fogarty, Irish-American leader

Marinella Correggia, Eco-peace activist, journalist, Italy

Christer Lundgren, Sweden

Gisela Neira, World Anti-Imperialist Platform, Germany

Juan Carrero, Fundació S’Olivar, Spain

José Vega, Activist, Interventionist and Schiller Institute organizer, U.S.A.

Anastasia Battle, Activist, Interventionist and Editor-in-Chief, *Leonore Magazine, U.S.A.

Kirk Meighoo, former Senator in Trinidad and Tobago**

Foto: Maksim Romashkin, Pexels CCO

Den 5.  juni 2023 (EIRNS) – Noget af en legendarisk “perfekt storm” er under opsejling på strategisk plan i de kommende uger og måneder.

For det første: NATO, ledet af Storbritannien og USA, er på vej mod et frontalt sammenstød med det atomare Rusland i Ukraine. NATO-topmødet den 11.-12. juli i Vilnius, Litauen, vil i realiteten indlemme Ukraine i NATO, mens de juridiske detaljer først kommer senere – hvis der altså kommer et senere tidspunkt, efter at Vesten har leget “atom-kylling” med Rusland.

For det andet: NATO’s provokerende fremfærd i Asien og Stillehavsområdet er gået i højeste gear, hvilket var tydeligt ved de nylige IISS Shangri-La Dialogue (“Asiens førende sikkerheds- og forsvarstopmøde”, som arrangørerne ynder at kalde det), herunder USA’s anti-kinesiske flådemanøvrer i Taiwan-strædet, som var timet til at tydeliggøre budskabet.

For det tredje: Forvent en kraftig optrapning af den finansielle og relaterede krigsførelse mod det Globale Syd i løbet af de næste tre måneder op til BRICS-topmødet i Sydafrika den 22.-24. august, hvor City of London og Wall Street forsøger at tilintetgøre enhver nation, der vover at forlade Vestens synkende finansielle Titanic og tilslutte sig den nye finansielle arkitektur, der er ved at opstå omkring BRIKS-Plus.

Betragt den seneste udvikling omkring Rusland, Argentina og Turkiet i denne henseende.

Ruslands nationale sikkerhedsråd udsendte den 3. juni en erklæring om, at dets topprioritet er “at udvikle foranstaltninger, der har til formål at blokere vestlige forsøg på at iscenesætte en økonomisk krise i Rusland, som indebærer en trussel om social ustabilitet i landet.” Præsident Putin overvejer også de sikkerhedsmæssige aspekter af at deltage i BRIKS-topmødet i Sydafrika i slutningen af august, i betragtning af truslerne om at arrestere ham – eller det, der er værre – baseret på en uberettiget ICC-kendelse.

Argentina er udsat for finansiel krigsførelse og kapitalflugt samt IMF’s krav om drastiske nedskæringer, mens landet forsøger at holde sig i live ved at etablere store yuan-baserede handels- og investeringsaftaler med Kina og nabolandet Brasilien.

Tyrkiets nye finansminister, Mehmet Simsek, en tidligere højtstående Merrill Lynch-obligationsstrateg, har meddelt, at Tyrkiet vil vende tilbage til “overholdelse af internationale normer” og øge de indenlandske rentesatser kraftigt, angiveligt for at løse problemet med en inflation på 40 %, mens Goldman Sachs har meddelt, at bankfolkene har til hensigt at udnytte kapitalflugten til at gennemtvinge en devaluering af den tyrkiske lira på 33 %.

Rusland, Argentina og Tyrkiet – ligesom hovedparten af det Globale Syd – arbejder i mellemtiden på højtryk for at få handels- og investeringsaftaler på plads i lokale valutaer med Kina og andre nationer, for at forsøge at omgå den finansielle undertrykkelse og de sanktioner, som Londons dollarbaserede system indebærer for dem. BRICS-topmødet i Johannesburg den 22.-24. august kan meget vel blive et afgørende vendepunkt i bestræbelserne på at udtænke en ny global udviklingsarkitektur med en ny fælles valuta indbygget.

“Dette bliver en periode med pludselige, bratte forandringer,” sagde Helga Zepp-LaRouche til sine medarbejdere i dag. Forvent ikke en lineær forlængelse af de nuværende begivenheder; det er sandsynligt, at der vil ske pludselige ændringer – nogle til det bedre, de fleste måske til det værre. Men disse meget markante ændringer vil også skabe åbninger for at organisere en stærkt forøget massemobilisering mod truslen om atomkrig og til fordel for en ny, global økonomisk orden.

“Vi er på vej ind i den mest stormfulde periode”, sagde Zepp-LaRouche, men det kan også medføre et pludseligt gennembrud af modstand mod den nuværende politik – “hvis vi gør vores arbejde rigtigt”, konkluderede hun.

Schiller Instituttets kommende online-konference den 10. juni, “Verden har brug for JFK’s vision om fred!”, vil være et oplagt samlingspunkt for denne politik, sammen med de internationale aktionsdage, der ledsager denne konference. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230610 )

Foto: Tyler Lastovich, Pexels CCO

Den 2. juni 2023 (EIRNS) – I går talte Helga Zepp-LaRouche til en mindre international forsamling af meningsfæller, der repræsenterede flere forskellige organisationer, om opgaven med at finde en måde, hvorpå man hurtigt kan ændre den nuværende histories retning. Mens der er adskillige initiativer for fred, og endog for elementer af en ny strategisk arkitektur, der i øjeblikket organiseres over hele verden, er der behov for at tilføje et nyt element, hvis de skal lykkes. En “større fredsbevægelse” er påkrævet. Umiddelbar fælles handling, der kombinerer ressourcerne fra flere organisationer og adskillige tænkere, skal ud-tænke og derfor ud-organisere dem, der bringer verden tættere på atomar ruin.

Til en sådan “mere ophøjet fredsbevægelse” kræves klassiske principper for statskunst. Det er det overlegne våben, der skal bringes i anvendelse, som den uventede “usynlige magt” hos dem, der virkelig elsker menneskeheden. Dette blev udført af Schiller Instituttet sidste efterår i form af interventionen “Dona Nobis Pacem”. Sangen, der blev fremført af mennesker over hele verden som en samtidig bøn og et krav om fred, gjorde det muligt for folk at høre deres egne stemmer hævet i enhed med det samme formål. Det gav genlyd og forplantede sig som en del af tankegangen hos dem der hørte det, og blev forstærket langt ud over initiativtagerne.

I modsætning til den klassiske kunsts kraft må vi erindre, at formålet med det der kaldes “populærkultur”, for det meste, og i stigende grad, er at nedbryde befolkningen. I “Politics As Art” siger Lyndon LaRouche: “Politiske lederes og lignende personers største forbrydelser er som regel ikke deres brud på skik og brug, men deres manglende evne til at bryde skik og brug på den måde, der specifikt er nødvendig for at forhindre et folk i at kaste sig selv, og deres efterkommere, i en forfærdelig ulykke.” 

Tag nu tilfældet med de græske tragediedigtere, der inspirerede bystaten Athen til dens endelige (og vellykkede) militære konfrontation med Persien. De instruktioner, som Aischylos (og andre forfattere) videregav til deres athenske medborgere gennem komposition og opførelse af tragedier, især i årtiet 490-480 f.v.t., havde til formål at rykke byens borgere ud af deres underdanighed overfor det persisk påtvungne orakel i Delfi og de olympiske guders irrationelle luner som “lovgivere”.

Kun et selvstændigt tænkende folk kunne have besejret den mest magtfulde militærstyrke i verden, som athenerne – ikke spartanerne – gjorde på Marathons sletter. De var blevet masseuddannet i selvstyre gennem en proces med bogstaveligt talt dramatisk, “aksiombrydende” afvisning af deres smålighed, “lidenhed” som borgere. De udviklede, som en by, gennem at se og diskutere klassiske tragedier konsekvent og over år, begrebet sejr, den modsatte tankegang af den “skæbnesvangert tragiske” tankegang, som deres sædvanlige underdanighed over for de persiske og olympiske guder ellers havde dømt dem til. LaRouche bemærkede også, at “hovedårsagen til nationers og kulturers tragedie er ikke, at de overtrådte skik og brug eller den folkelige mening, men at de blev ved med at bøje sig for autoriteten i disse fortilfælde og sædvaner alt for længe.”

Det er denne “athenske” opfattelse af den klassiske tragedie, som er gået tabt for dem, der har glemt eller opgivet Platons sokratiske dialogmetode, og som aldrig for alvor har konfronteret betydningen af Shakespeares eller Schillers dramaer, som vi skal fremelske hos befolkningerne i den transatlantiske verden. Det Globale Syd og de nationer, der nu deltager i Bælte- og Vej-Initiativet, besidder allerede i vid udstrækning det nødvendige optimistiske udsyn, der kræves, for at menneskeheden kan sejre. Den transatlantiske folkelige “dødskultur”, der danner forudsætningen for accepten af endeløse krige, kan opløses ved effektiv anvendelse af klassiske principper.

I sin fredagsdiskussion i dag skitserede Zepp-LaRouche indledningsvis den tragedie, der udspiller sig i øjeblikket: Defender-23-manøvren, den største i NATO’s historie; de “anonyme” droner, der angriber lejlighedskomplekser i Moskva; angrebet på Kreml osv. Hun talte om, hvordan Rusland er overbevist om, at målet med angrebene er at opløse den russiske stat. Forskellige russiske ledere har udtalt, at et sådant angreb ville udgøre den eneste betingelse, hvorunder Rusland har tilkendegivet, at det sandsynligvis ville anvende atomvåben. I december sidste år havde præsident Vladimir Putin reageret på, at præsident Joe Biden var løbet fra sit valgløfte om at opgive USA’s first strike-doktrin, og at Putin havde sagt, at han ville blive nødt til at ændre den russiske føderations atomare position, da der ikke skete noget alvorligt på denne front.

Derimod må man sige, at fredsbevægelsen ikke har holdt trit med krigsmaskinen. Man kan rase mod krigsmaskinen, men det standser ikke nødvendigvis krigsmaskinen, og indsatsen må kombineres, hvis det er det, vi ønsker at opnå. Derfor foreslog Zepp-LaRouche, at debattørerne arbejdede hen imod en ny form for organisering.

Vi må søge at forene fredsbevægelsen internationalt og så række ud gennem vores gruppe til alle dem rundt om i verden, der er parate eller inspirerede til at handle. Folk bliver lokket ind i en udryddelseskrig – deres nationer vil blive udslettet. “Krigspartiet” har haft stor succes med deres strategi om at splitte og erobre. Der er mange fredsinitiativer, hvilket på den ene side er godt, men der er ingen enhed. Det er den svaghed, der er brug for at overvinde.

Zepp-LaRouche påpegede især, at den eneste måde, vi kan få succes på, er, hvis vi kan katalysere en så stærk stemme mod krigen, at den ikke kan ignoreres – men især i det Globale Syd. Selvom krigsskuepladsen måske er i Europa, advarede både præsident Sukarno og premierminister Nehru allerede i 1955 på Bandung-konferencen om, at atomkrigen ikke vil stoppe ved grænserne til den transatlantiske verden. Vi behøver sammenhold.

Så i de syv dage af juni, der er tilbage før fejringen af 60-året for præsident John F. Kennedys fredstale på Det amerikanske Universitet den 10. juni, vil vi bruge talen og dens afvisning af tragedien. “Lad os undersøge vores holdning til selve freden. Alt for mange af os tror, at det er umuligt. Alt for mange tror, det er uvirkeligt. Men det er en farlig, opgivende tro. Det fører til den konklusion, at krig er uundgåelig – at menneskeheden er dødsdømt – at vi er underlagt kræfter, vi ikke kan kontrollere. Vi behøver ikke at acceptere denne opfattelse. Vores problemer er menneskeskabte – derfor kan de løses af mennesker. Og mennesket kan være lige så stort, som det ønsker. Intet problem i menneskets skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.”

Dette er udsagnet fra en “større fredsbevægelse” af personer og organisationer, der er splittet af mange ting, men forenet for fred, som JFK foreslog med hensyn til Sovjetunionen i 1963. Vi ønsker at involvere folk i alle nationer i at udbrede denne tale, i at underskrive vores “Indtrængende appel til USA’s næste præsident” om at følge JFK i hans engagement for fred, og i at få folk fra mindst 150 af verdens nationer til at deltage i denne indsats. Vi vil blive hørt, og vi kan opnå succes. Som Kennedy bemærkede ved en anden lejlighed: “Et geni kan tale når som helst, og hele verden vil høre det og lytte … og minde (mennesket) om, at de kræfter, der forener, er dybere end de kræfter, der splitter.” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/urgent_appeal_by_citizens_and_institutions_from_all_over_the_world_to_the_next_president_of_the_united_states)

Foto: Simon Berger, Pexels CCO