På deres fælles pressekonference i eftermiddags i Det Hvide Hus gjorde den amerikanske præsident Donald Trump og den italienske premierminister Giuseppe Conte det klart, at de har etableret et venskab og et samarbejdsforhold om en række vigtige spørgsmål, selvom de ikke var enige om alle detaljerne. Præsidenten beskrev Conte som “min nye ven … Vi kom overens lige fra begyndelsen.” Han understregede, at “vi er begge udenforstående”, og at de hver især føler et ansvar overfor de borgere, der har valgt dem. Han sendte sine varme lykønskninger til Conte med valget som premierminister.
 
På sådanne strategiske spørgsmål som forholdet til Rusland understregede Conte, at han favoriserer dialog, hvilke, som han også sagde, er grundlæggende i forholdet mellem USA og Rusland. Rusland er en nøglespiller internationalt og geopolitisk, bekræftede han, og mens en ophævelse af sanktionerne er betinget af gennemførelsen af Minsk-aftalerne, kan sanktioner ikke være det sidste ord i sagen. Trump var mere ubøjelig. “Sanktionerne vil forblive i kraft.”
                                                                       
Da han af en journalist blev spurgt vedrørende Iran, om han ville møde præsident Hassan Rouhani for at lette spændingerne med dette land, svarede Trump: “Jeg vil mødes med alle og enhver,” især når der er spørgsmål om krig og død på spil. Se på hvad der skete som et resultat af mødet med Nordkoreas Kim Jong-un, sagde han. Og “Jeg havde et godt møde med Putin med hensyn til fremtiden og sikkerhed. Jeg tror på at mødes.” Han understregede, at han til enhver tid ville mødes med Iran hvor som helst, og “uden forudgående betingelser “. Hvis en ny, meningsfuld aftale kan udarbejdes med Iran, så meget desto bedre, sagde han.
 
De to ledere understregede, at de ønsker at samarbejde i Middelhavsområdet og i bestræbelserne på at stabilisere Libyen. Både Italien og USA’s ledende roller er afgørende, sagde præsidenten. Begge herrer sagde, at der skulle ske store forandringer i indvandringspolitikken for deres respektive lande: Trump sagde, at han ville være villig til at lukke regeringen, hvis Kongressen ikke kommer med ændringer i indvandrerpolitikken og den nødvendige finansiering; og Conte understregede, at Italien ikke kan bære hovedparten af indvandringsstrømmen fra Nordafrika alene. Han meddelte, at han snart vil indkalde til en konference om Libyen, herunder invitere alle interessenter og økonomiske interesser, for at drøfte strategier for stabilisering af landet med respekt for befolkningens rettigheder, for derved at bringe det til det punkt, hvor valg kan afholdes “under betingelser af total stabilitet.” Han uddybede ikke den præcise karakter af amerikansk samarbejde i denne indsats.

23. juli 2018 (EIRNS) – Pressesekretær Sarah Sanders fra Det hvide Hus meddelte i dag, at Præsident Trump overvejer en tilbagekaldelse af sikkerhedsgodkendelserne af flere højtstående efterretningsfolk og juridiske embedsmænd fra Obama-æraen. Hun beskyldte de tidligere embedsmænd for at have “politiseret” eller “monetariseret” deres embedsførelse, rapporterede Fox News’ Brooke Singman i dag.

Sanders udtalte, at Trump overvejer en tilbagekaldelse af flere sikkerhedsgodkendelser af nogle tidligere embedsmænd, efter Sen. Rand Paul (R-KY) havde opfordret præsident Trump til specifikt at tilbagekalde tidligere CIA-direktør John Brennans godkendelse. I dag tweetede Sen. Rand Paul: “I dag møder jeg præsidenten, og jeg vil bede ham om at tilbagekalde John Brennan sikkerhedsgodkendelse! ”

John Brennan er berygtet for at modarbejde udgivelsen af de sidste 28 sider fra Kongressens forespørgsel i 2002 omkring 11. september, som afslørede hjælpen fra forskellige saudiarabere til de saudiarabiske piloter/flykaprere, involveret i angrebet 11. september.

Udvalgsformand Bob Goodlatte fra Repræsentanternes Hus (R-VA) sagde, at Kongressen har “mange spørgsmål” til John Brennan. Brennan kaldte Trumps udtalelser efter topmødet i Helsinki for “forræderiske”. Goodlatte sagde, at Brennan muligvis kunne have en forudindtagethed mod Trump, og at dette kunne have påvirket hans dømmekraft i tjenesten.

“Det er en meget foruroligende ting, at både han og [tidligere FBI-direktør] James Comey – som skulle være upartiske embedsmænd – der udfører deres arbejde på meget vigtige områder – udtrykker den slags ekstreme fordomme, som de nu har gjort, hvilket jeg tror afspejler ret præcist, hvad de gjorde tilbage i 2016, sagde Goodlatte.

Tag det som en indikation at hverken rep. Steny Hoyer, en “moderat” demokratisk leder, der i dag taler i Washington, eller Bernie Sanders og Alexandria Ocasio-Cortes, “venstre-liberale” demokratiske hovednavne, der talte på nationalt tv i går, sagde noget om den amerikanske økonomi. Og selvfølgelig intet om den spirende, altomfattende boble af gæld, der er opbygget af centralbanker, og som umiddelbart truer med at blæse USA og meget af verdensøkonomien omkuld igen, medmindre det stoppes af Glass-Steagall, hvilket de sidstnævnte to demokratiske rollemodeller angiveligt reklamerer for.
            Og dette tomrum er fire måneder før et nationalt valg.
Dette er betegnende for, at denne kappestrid, indtil videre, simpelthen er det samme forsøg på at svække og afsætte præsident Trump (“Russiagate”), i form af en valgproces. Med undtagelse af Kesha Rogers ekstraordinære kampagne i Houston og nogle håndfulde af andre kandidater, der er i kontakt og samarbejder med LaRouchePAC om LaRouches “fire love”, bliver der intet fremlagt for at hæve lønnen, for at øge produktiviteten, at stoppe narkotikaplagen, amerikanernes faldende levetid – og genstarte fremskridt.
Men der er nu et klart potentiale for at eskalere og endelig afslutte ”Russiagate”, selv i god tid før valget. Selvom den seneste runde af Kongressens avancerede hysteri og mediernes “Trump-forstyrrelse”, har igen resulteret i en yderligere forøgelse af præsidentens opbakning og støtte i offentligheden. Disse kraftkarle i London, “efterretningschefer” – Brennan, Comey, m.fl.. – er nu så langt ude på en forfatningsstridig gren, at enhver reel eskalering af kampen, herunder af præsidenten, skærer grenen af, og bringer deres retsforfølgelse nærmere.
Det forsvar for præsidentskabet, som vi har ført imod Londons finansielle/efterretningsimperiums `Russiagate’, kan lykkes fuldstændigt. I så fald, åbner det op for, ikke bare fredsforhandlinger ved rækken af “umulige topmøder” – især det næste Trump-Putin møde – men en sand fred, baseret på det koncept, der i adskillelig former er blevet formuleret af Lyndon LaRouche over et halvt århundrede, og som nu går under navnet Verdenslandbroen, eller i Kina, Bælt-og-Vej-initiativet.
Hidtil er det ikke præsidenten, men LaRouche-bevægelsen, som kender midlerne til at bekæmpe Londons finansielle spekulationsimperium, og etablere hurtig, langsigtet produktiv vækst, videnskabeligt fremskridt og højteknologisk infrastruktur og industri. Det er formålet med LaRouches fire love, som han formulerede dem i 2014, og samarbejdet med Kina om det nye økonomiske paradigme.
En meget aktiv forsvarer af præsident Trump udsendte det på denne måde i går, ved hjælp af initialerne til “Make America Great Again”: Til @POTUS @realDonaldTrump: `Mexico ønsker ‘respekt, venskab & fokus på udviklingssamarbejde. “Mere udviklet Mexico, færre folk vil forlade deres land i søgen efter arbejde. Tid til Bælt & Vej på den vestlige halvkugle! #MAGA.
Dette er den bedste form for motivation til, endelig, at afslutte `Russiagate’ nu.

Tidspunktet kunne ikke have været mere gunstigt for Schiller Instituttets konference den 30. juni – 1. juli 2018, netop som der opbygges momentum for konsolideringen af et nyt paradigme, drevet af den diplomatiske og økonomiske politik, der defineres af Kinas Bælt-og-Vej-Initiativ (BRI). Monumentale forandringer har fundet sted i de seneste måneder, idet et voksende antal nationer indgår i den nye strategiske geometri, der er centreret i en USA-Rusland-Kina-alliance, som dukker op på trods af massiv modstand fra de britiske og amerikanske netværk, der agerer for at bevare en farlig gammel verden defineret af geopolitik.
Helga Zepp-LaRouche gav hovedtalen om “Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens Verden.” Med henvisning til det planlagte møde den16. juli i Helsinki mellem Trump og Putin, udtrykte hun håb om, at der vil blive etableret en dagsorden for et nyt paradigme, som vil sætte en stopper for det neoliberale dogme, der har ført til katastrofe for så mange. De 68 millioner flygtninge, som De Forenede Nationer rapporterede om i slutningen af 2017, er blot et af de mere chokerende resultater af den brutale politik, som den transatlantiske verden har ført i den seneste periode. Vejen ud er at deltage i, og sprede dynamikken af, den Nye Silkevej, sagde hun, hvilket er i overensstemmelse med de grundlæggende principper, som Lyndon LaRouche, hun selv og Schiller Instituttet har forsvaret i forskellige former og projekter i over 40 år.
Hovedtalen blev fulgt af det første panel, der blev åbnet af Vladimir Morozov (47:18), programkoordinator for det russiske råd for internationale anliggender, en ledende tænketank tilknyttet det russiske udenrigsministerium. Han talte om emnet “Ruslands rolle i den nye verdensorden”, en rolle, som skal baseres på genopbygning af gensidig tillid mellem lande. Men han advarede om, at de nødvendige ændringer i den globale orden ikke sker fra den ene dag til den anden. At erstatte fortidens unipolære verden med en multipolær verden, sagde Morozov, er ikke en løsning, da det indebærer, at der er mange poler, der hver især er i konkurrence med de andre. Multilateralisme er en bedre tilgang efter hans opfattelse, og involverer samarbejde gennem internationale organisationer som FN, SCO, BRICS-organisationen, Eurasian Economic Union osv. om en dagsorden for global denuklearisering og økonomisk udvikling.
Den anden tale, “Globalisering med modsat fortegn, og udfordringen for Kinas udenrigspolitik i den nye tidsalder” blev givet af Dr. Xu Jian (1:01:20), vice præsident for Kinas Institut for Internationale Studier (CIIS) og Senior Research Fellow og direktør for CIIS Akademiske Råd. De igangværende ændringer i verdensordenen repræsenterer en række grundlæggende udfordringer, påpegede han, såsom hvordan man kan overvinde social uretfærdighed og ulighed og en ulige fordeling af udvikling i verden, der forværres af globalisering og markedsøkonomi. Kina har forpligtet sig til princippet om fred og udvikling, som præsident Xi Jinping gentagne gange har sagt, men Kina står over for udfordringen af hvad Xu kaldte “tre farlige faldgruber”: “Thukydids fælde” defineret af Joseph Nye, med at udøve for meget styrke, “Kindleberger-fælden”, som refererer til magter, der er for svage til at levere globale offentlige goder og “Koldkrigs-fælden” med ideologiske forskelle.
Publikum hørte derefter fra den amerikanske delstats-senator Richard Black (1:26:17) fra Virginia via en videopræsentation om “De sande amerikanske interesser.” Senatoren fordømte meget stærkt den “ikke-erklærede amerikanske krig mod det syriske folk”, ført imod et land, der faktisk er tyngdepunktet i den globale krig mod terrorisme. USA har uddannet, bevæbnet og finansieret fremkomsten af jihadisme, anklagede han, for i Syrien at gennemtvinge et regimeskifte, som på ingen måde er i De forenede Staters interesse. Faktisk var Syrien før 2012 et af de fem sikreste lande i verden.
Pensioneret oberstløjtnant Ulrich Scholz (1:49:35), en tidligere tysk pilot i luftvåbnet og NATO-planlægger, behandlede emnet “Interesse-monstre: Demokrati, Menneskerettigheder, og andre Hyklerier”. Politikere taler meget om “værdier” og “menneskerettigheder” for at retfærdiggøre deres krige, beskyldte han, men hvad de tilstræber og beskytter er brutale interesser. Han mindede om, at han før Irak-krigen i 2003 havde advaret om, at en sådan krig ville ende i en “global jungle”, hvilket den vitterlig og ulykkeligvis gjorde. I stedet for strategier med intimidering, som dominerer vestlig politik i dag, foreslog han, at der skal skabes en balance baseret på gensidig respekt for de andres interesser, og implementering af menneskerettighederne – i modsætning til blot at tale om dem. Scholz forsvarede stærkt en tilgang, der bestod af lande, som betragtede andres interesser, – ikke fra deres eget standpunkt, men “fra oven”, som fra et højt hævet tårn, der giver et altomfattende overblik.
Pensioneret Oberst Alain Corvez (2:06:44), international konsulent, tidligere rådgiver for de franske forsvars- og indenrigsministerier, talte om at “USA’s fornægtelse af en multipolær verden gør overgangen meget smertefuld.” Med henvisning til senator Blacks intervention, bemærkede han, at præsident Trump er meget udfordret af den “dybe stat” derhjemme, det skjulte oligarki, der har tvunget ham til at fortsætte med militære interventioner. Denne politik er ikke i det egentlige Europas interesse, eller hvad Charles de Gaulle kaldte “Europas nationer”, i modsætning til Den Europæiske Union, som er blevet et teknokratisk, overnationalt regime. Det afgørende spørgsmål for Frankrig er, efter Corvez ‘opfattelse, hvornår Frankrig endelig vil det undsige Saudi-Arabien og Qatar for deres aggressive politik i Mellemøsten, rettet imod Syrien og Yemen? Sanktionerne mod Iran, som EU har truffet afgørelse om, går også imod Europas sande interesser.
Panelet blev afsluttet med en live-præsentation, som blev streamet fra USA; en præsentation af Roger Stone (2:33:36), en politisk strateg fra Trump-fraktionen i det Republikanske Parti, der talte om “den Præsident Trump som europæerne ikke kender. “Han fordømte det “onde to-parti duopol”, det vil sige Bush’ernes og Clintons magt, der sammen med Obama-administrationen gennem otte år, har fremmedgjort amerikanere fra begge partier så meget, at de stemte en ”outsider” ind i Det hvide Hus. Den såkaldte “Russiagate-skandale”, sagde Stone, er bare et røgslør til at dække over ”duopolets” magtmisbrug imod den nominerede Trump, der startede helt tilbage i maj 2016, på et tidspunkt hvor Trumps nominering ikke engang var sikker. ”Duopol”-samarbejdet for at kapre 2016-valget foregår stadig, hvilket fremgår af chikanen mod Stone selv, der forhindrede ham i at deltage personligt i denne Schiller-Institut-konference. Han gennemgik den åbenbare rolle, som den britiske efterretningstjeneste spiller i de nuværende operationer mod Trump.

Med formand Tom Gillesberg

Video 2. del 5 min.:

Lyd:

21. juli (EIRNS) – I en tale til Valdai Internationale Diskussionsklub den 20. juli, rapporterede Ruslands ambassadør i USA, Anatoly Antonov, at USA og Rusland bag lukkede døre holder diskussioner om START- og INF-traktaterne – et af de centrale emner vedrørende reduktion af atomvåben, der blev diskuteret den 16. juli på topmødet mellem Trump og Putin i Helsinki.
Antonov forklarede, at den nye START-traktat udløber i 2021, men at “vi har brug for dette dokument, og vores præsident har gjort det klart, at vi er rede til at overveje en udvidelse af det …. Vi har nogle spørgsmål vedrørende Washingtons implementering af traktaten. Vi har haft konsultationer med USA vedrørende vores bekymringer, konsultationer holdt bag lukkede døre,” sagde han. Antonov sagde endvidere, at “vi har også sendt noter via det russiske udenrigsministeriums kanaler, som siger at der stadig er problemer. Amerikanerne skal vurdere Ruslands forslag, og give et svar vedrørende en udvidelse af dokumentet. ”
Ifølge Tass sagde Antonov, at der også er diskussioner i gang om INF-traktaten: ”Hvad angår INF-traktaten, giver vore amerikanske modparter kun udtryk for deres egne interesser. Så konsultationer bag lukkede døre er undervejs”.

22. juli: De europæiske geo-politikere omkring London og amerikanske neo-konservative og liberale imperialister er så “forstyrrede” af den fortsatte række af umulige topmøder, der begyndte i Singapore med præsident Donald Trump og Kim Jong-Un fra Nordkorea, at det står klart, at deres politik vitterligt kan udryddes.
De betragtelige problemer der drøftes på disse møder, især hvad USA og Rusland angår, er meget vanskelige at løse. Men truslen om termonuklear krig, som disse geo-politikere er alt for villige til at risikere, bliver drevet tilbage. Og det nye økonomiske og diplomatiske paradigme, der er lanceret omkring Kinas Bælt- og Vejinitiativ, giver mulighed for helt og aldeles at erstatte den (krigen) med stormagtssamarbejde om økonomisk og videnskabelige fremskridt for menneskeheden.
Men geopolitik kan ikke udryddes, så længe truslen om “frihandel” består og har frit løb. Som Lyndon LaRouche skrev for 15 år siden “Vedrørende Toldtarif og Handel”, er eksemplet med NAFTA tilstrækkeligt til at illustrere, at frihandel ødelagde USA, økonomisk og socialt. Man kan ikke angribe frihandel uden at indføre Glass-Steagall-adskillelse af Wall Street-bankerne, afskære valutaspekulation og udstede gensidig kredit til udvikling til ens handelspartnere, hvilket øger ens handel med dem. Uden det er toldtariffer slag i luften; de kan ikke forvandles til “fair trade” guld.
Præsident Trumps indførelse af toldtariffer rettet imod Kina kan have en velment motivation, som udtrykt i hans Twitter-beskeder, – at fremtvinge en bedre økonomisk ‘deal’ mellem Amerika og Kina, med en mere afbalanceret handel. Men selv i det tilfælde, er der ingen chance for at realisere dette. Midt i en rasende og ureguleret, uhæmmet global økonomisk spekulation centreret i City of Londons finansielle imperium – og med en finansiel sprængning af ubetalelige “højt forrentede” gældsposter truende i horisonten – er toldtakster mellem de to førende globale økonomiske magter impotente og forgæves. Kina har ret på det punkt.
Lad os ikke glemme NAFTA’s “første handling”: Mexicos devaluering i december 1994; pesosens “Tequila-krise” i 1995, en 52 milliarder $ amerikansk kreditlinje for at redde mexicanske banker, så de straks kunne blive overtaget af banker i City of London og på Wall Street. Dette var starten på processen med forarmelse, narkotikahandel, emigration, accelereret amerikansk de-industrialisering, arbejdsløshed og social demoralisering, forværring af det amerikanske landbrug; ”den økonomiske undergang”, som LaRouche refererede til.
Trump siger, at han kan lægge told på alle kinesiske produkter? Ureguleret global valutaspekulation for mere end 5 billioner $ om dagen i centrene for spekulation, City of London og Wall Street, vil neutralisere det. Det vil først devaluere yuanen, så dollaren, så yuanen igen, og så videre. Det vil kaste Amerika ud i inflation og trykke lønningerne yderligere, reducere Kinas evne til at udstede kredit, og true de store projekter i Bælte- og Vej-initiativet. Det vil sige, lige indtil det udløser det truende finansielle kollaps, et sammenbrud værre end det i 2007-08.
Præsidenten ønsker en ny handelsaftale med Mexico, og vi kan starte med at gøre denne til virkelig “fair handel”: Opløs de Wall Street-banker, der ejer de mexicanske banker; forbyd dollar/pesos-spekulation; udsted – som Mexicos nyvalgte præsident López Obrador har foreslået – kredit til jernbaner, vandforsyning, energiudvikling, afsaltning af havvand og nye vejrteknologier i Mexico og ind i Mellemamerika; eksporter maskinværktøj til Mexico.
Den bedste, sandsynligvis uundværlige, partner for USA og Mexico til at gøre alt dette, vil være Kina.
Men processen består i at bruge, hvad LaRouche i 2014 kaldte, “Fire nye love for at redde nationen.”

Leder, LaRouchePAC, 21. juli – Følgende uddrag er fra lederartiklen i den tyske ugentlige {Neue Solidarität}, skrevet den 21. juli 2018 af Helga Zepp-LaRouche. Artiklen dukkede også op på hjemmesiden for Zepp-LaRouches politiske parti, ’Bürgerrechtsbewegung Solidarität’, eller BüSo:

“Det burde virkelig være åbenbart for enhver tænkende person, at en forbedring i relationerne mellem USA og Rusland – det vil sige mellem to nationer, der besidder over 90% af Verdens atomvåben, som, hvis de blev udløst, ville udrydde menneskeheden – er en god ting. Derfor fortjener præsident Trump og Putin absolut anerkendelse for, med Helsinki-topmødet, at vise, hvordan den nuværende krise mellem de to lande kan overvindes gennem dialog og samarbejde. Imidlertid har det hidtil usete hysteri fra det neoliberale etablissement i USA, mainstream medierne på begge sider af Atlanterhavet, som respons på dette topmøde, gjort det meget klart, at denne magtelite er parat til at acceptere ødelæggelsen af den menneskelige civilisation snarere end at acceptere et samarbejde med Rusland.

“Og dette faktum kræver en hastig revurdering af den strategiske situation, ikke alene, men især, i europæiske nationer som Tyskland, hvor det billede som befolkningen har af Donald Trump, er blevet formet af den negative rapportering om ham i medierne (op til 98% af rapporterne i ARD Television for eksempel), og hvor dæmoniseringen af Putin nu tilhører det lokale etablissements ‘gruppetænkning.’
“Faktum er, at omkring halvdelen af de amerikanske vælgere stemte på Trump som præsident, fordi han under kampagnen lovede, at han ville genopbygge forbindelserne mellem USA og Rusland på et godt grundlag, efter at de var sunket til et absolut historisk lavpunkt under George W. Bush’ og især Barack Obamas administrationer. Trump kommenterede på denne situation og sagde, at det primært skyldtes amerikansk dumhed, som forfatteren, der skriver under pseudonymet Publius Tacitus, gav detaljerede argumenter for på den velkendte sikkerhedsanalytiker Pat Langs ‘Sic Semper Tyrannis’ blog”, hvorfra Helga Zepp-LaRouche fortsætter med at opsummere.

En meget interessant effekt af hysteriet fostret af Trumps forsøg på at normalisere forbindelserne med Rusland, bemærker Zepp-LaRouche, er, at den har blotlagt strukturer af den såkaldte “dybe stat”. Når Obama-administrationens tidligere CIA-direktør John Brennan anklager Trump for “højforræderi”, skriver Zepp-LaRouche, “må man spørge, forræderi mod hvem eller hvad? Mod det amerikanske folk? Mod den amerikanske forfatning? Siden hvornår er det blevet højforræderi, at præsidenten forsøger at beskytte den fysiske overlevelse af sit eget folk gennem diplomati og dialog? “, kræver hun at få at vide.

Realiteten er, fortsætter Helga Zepp-LaRouche, at Trump er en reel trussel mod hele det neoliberale angloamerikanske imperium. Kineserne har hilst topmødet i Helsinki velkommen, og ligeså har den israelske premierminister Netanyahu, og endog den tyske kansler Merkel, såvel som den nye italienske indenrigsminister Salvini. Men om det faktisk vil vise sig muligt at overvinde koldkrigs-mentaliteten, og etablere en ny og bedre verdensorden, afhænger meget af hvordan krigen mellem det amerikanske etablissement og Trump vil udspilles, noterer hun. Og den “hjemlige” kamp i USA har direkte konsekvenser for hele verden.

Hvis Trump lykkes med sin politik, så er “der en chance, på trods af den nuværende spænding med Kina over USA’s handelsunderskud, for en helt ny international politik blandt verdens nationer, baseret på suverænitet, ikke-intervention i indre anliggender, dialog og gensidig fordel. Hvis Trumps modstandere får overtaget, er vi nok ikke langt fra Tredje Verdenskrig. Derfor er det på høje tid for dem der støtter “det progressive venstres’ ‘liberale’ politik, og som siden Trumps valgsejr har været i samme båd som CIA, FBI og MI6, at reflektere over, om mainstream- medierne ikke har “puffet” dem ind i det forkerte hjørne. “

20. juli 2018 (EIRNS) – “Trump holdt skansen over for Putin”, skrev Pat Buchanan entusiastisk i går aftes. Redaktør for Antiwar.com, Justin Raimondi, gav hans ekstatiske artikel i går overskriften “Trumps forræderi: Udfordring af imperiet. “Begge artiklers overgivenhed afspejler den anti-etablissementets ånd, som præsidentens mod fremprovokerer over hele landet.
“Ikke siden Robert Welch fra John Birch Society kaldte Dwight Eisenhower en bevidst agent for den kommunistiske sammensværgelse, har sådanne anklager været slynget efter en præsident. Men mens ‘Bircherne’ var lidt udenfor mainstream, er det i dag etablissementet selv, der hyler forræderi! “, skrev Buchanan.
“Hvad forklarer hysteriet? …. Den amerikanske elite er blevet drevet over kanten af Trumps succeser, og deres manglende evne til at blokere ham …. Værst af alt, Trump har klart til hensigt at indfri sine kampagneløfter om at forbedre forholdet til Rusland og komme overens med Vladimir Putin …. Trump siger: Jeg aflyser denne Kolde Krig II, inden den bryder ud som den varme krig, som ni amerikanske præsidenter undgik … Så foreslog Det Hvide Hus, at Vlad må komme til middagsspisning dette efterår.
“Trump kanter sig hen imod det definerende slag for hans præsidentskab: en omformning af den amerikanske udenrigspolitik for at undgå sammenstød og konflikter med Rusland, og en aflysning af en kold krig, som ikke længere er rodfæstet i dette lands nationale interesse, “skrev Buchanan.
Efter Raimondos opfattelse blev ”vores politiske klasses fuldstændige ondskab udstillet i alt sit mørke ved dens reaktion på topmødet i Helsinki: forræderi-topmødet, kaldte de det … Udryddelse af menneskeheden – ‘who cares’?”
Almindelige amerikanere tænker ikke som den amerikansk elite, der betragter USA “som vogter af den internationale liberale orden, en rolle vi har arvet fra briterne, “og det gør Trump heller ikke, skrev Raimondo. “Med alle hans ret åbenbare fejl er han så tæt på at være et ægte menneske som nogen præsident i moderne tid, og foragter derfor med rette den herskende klasses hybris …
“Med demokraterne, der kræver at vi erklærer en krigstilstand mellem Washington og Moskva, og den neokonservative gruppering i GOP (Grand Old Party, det Republikanske Parti, red.), der tilslutter sig, må præsidenten appellere til folket der valgte ham om at støtte hans udenrigspolitik for fredelig sameksistens med Rusland … Trumps udenrigspolitiske mission (hvad enten han ved det, eller ej) er at bryde de forældede strukturer og fordomme fra Den kolde Krigs æra, og indvie en ny æra i vores relationer med resten af verden. At dette kommer til at blive smertefuldt og endog traumatisk for vores politiske klasse er uundgåeligt … “

God eftermiddag, det er den 20. juli 2018, mit navn er Matthew Ogden, og du lytter til vores strategiske opdatering fra LaRouchePAC.com. Altså, det er nu fem dage siden det historiske Helsinki-topmøde mellem præsident Trump og præsident Putin. Som man kan se på skærmen der: amerikansk-russisk samarbejde: “En god ting og ikke en dårlig ting”. Dette er ved at blive præsident Trumps slagord, og han har gentaget det ofte, inklusive under den fælles pressekonference med Præsident Putin i Helsinki i dag.
I dag befinder vi os 5 dage efter den pressekonference, og dagens store nyhed, som totalt har chokeret hele Washingtons politiske etablissement, er, at præsident Trump har inviteret præsident Putin til at rejse til USA for at besøge Washington og holde et opfølgningsmøde i Det Hvide Hus ved et officielt besøg til efteråret. Dette blev annonceret i et tweet i går eftermiddags af Det Hvide Hus’ pressesekretær, Sarah Sanders, og hun sagde følgende: I Helsinki indvilgede POTUS (President of the United States, red) i igangværende dialoger på arbejdsniveau mellem personalet i de to sikkerhedsråd. Præsident Trump bad ambassadør John Bolton om at invitere præsident Putin til Washington til efteråret, og de diskussioner er allerede undervejs.
Så altså… dette sendte øjeblikkeligt hele Washingtons politiske medie-etablissement ud i et totalt hysteri, oveni den tilstand de allerede befandt sig i efter pressekonferencen i Helsinki. Der var udråb om forbrydelser og embedsmisbrug fra sådanne bemærkelsesværdige personer som tidligere CIA-direktør John Brennan, udråb om forræderi; selv et demokratisk kongresmedlem greb tilsyneladende til Twitter for at opfordre til et militærkup mod USA’s præsident. Utroligt! Så Trump har reageret med en serie af tweets, som ramte sømmet på hovedet, og faktisk siger at de mennesker, som reagerer så hysterisk på genåbning af en konstruktiv dialog i forhold til Rusland, er forstyrrede, og at de hellere vil gå i krig end at se USA og Rusland komme overens.

D. 17. juli: Det blev påstået overalt i dag, at præsident Donald Trump ”ikke stoler på’ lederne af overvågningsstaten, ‘efterretningscheferne’ – antageligt refereres der til John Brennan og James Comey, som præsidenten har afskediget fra deres spionagejobs, og James Clapper som løj så behændigt til Kongressen om omfattende ulovlig overvågning af amerikanerne, og Rober Mueller, der dækkede over saudiernes rolle bag 11. september-angrebene, da han var FBI-chef. Alle disse ‘ukronede overhoveder’ siger, at deres overvågningsmetoder beviste, at den russiske præsident Putin greb ind i det amerikanske valg. Mueller blandede sig skamløst i topmødet i Helsinki ved at råbe op: ”Jeg har i mine hænder en liste med 12 russere..”
Præsident Trump har sat sig selv i præsident Kennedys sted, som ikke stolede på og afskyede J. Edgar Hoover og CIA-chef Allen Dulles, og som dertil omgik sine militære efterretningschefer for at løse Cuba-krisen gennem korridorpolitik og forhandlede sig frem til en aftale med Sovjetunionen. Eller som Franklin Roosevelt, hvis Jalta-topmøde i 1945 blev angrebet af alle de neo-konservative i dagene før topmødet som den ”anden München-aftale”.
Faktisk stolede præsident Abraham Lincoln heller ikke på sin topgeneral, George B. McClellan, som smedede rænker imod ham for at splitte unionen.
Tre meget gode og modige præsidenter. Præsident Trump kan vel tænkes at være på vej til at blive en af USA’s store præsidenter, ved at stå op imod efterretnings-høvdingene, geopolitikerne og krigsmagernes samlede raseri, og erstatte krige og krigskonfrontation med stormagtssamarbejde for fred og økonomisk udvikling.
Han og Putin refererede til deres ”fælles ven, Kinas præsident Xi”, og de har alle etableret et samarbejde med Indiens premierminister Narenda Modi. Disse fire magter, med opbakning fra Japan og andre vigtige nationer, kan iværksætte et nyt paradigme med gensidig og hurtig økonomisk udvikling, videnskabelige gennembrud og fred.
Amerikanske vælgere kan nu afskedige de valgte embedsmænd, som skråler og skriger op imod økonomisk vækst, udvikling og fred.
Der skal seriøse økonomisk-politiske forandringer på bordet. Dem vælgerne har brug for er de kandidater, som ønsker at splitte Wall Street-bankerne med en Glass-Steagall bankopdeling, før de udløser et nyt krak; og sikre at billioner i kredit bliver udstedt til højteknologisk ny infrastruktur og videnskabelige gennembrud i energiteknologi og rumfart. Disse metoder er bedre end inddragelse af told for at få lønninger og produktivitet til at stige.
Men det nye paradigme for samarbejde mellem de store magter, til gavn for dem selv og tredje lande, er afgørende. Ligesom præsident Trump må vi kæmpe for det.
Det næste topmøde, som kommer til at ændre spillets regler, er nært forestående: Det traditionelle topmøde mellem præsident Trump og Mexicos tiltrædende præsident Andrés Manuel López Obrador. På dette topmøde kan de planlægge nye toglinjer, energi- og vandforsyningsinfrastruktur fra Rio Grande og nedefter, for dermed at give centralamerikanere og mexicanere bedre grunde til at blive i deres respektive hjemlande.
Til sidst: Etiopien og Eritrea, to lande som drager fordel af, at Kinas igangsatte ”Nye Silkevej” rækker ind i Afrika, genetablerede normale relationer mellem de to lande med fejringer d. 16. juli, efter 20 års ødelæggende krig – der var ingen anklager mod statsoverhovederne om forræderi.

D. 16. juli (EIRNS) Det historiske topmøde i dag mellem præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin har markeret et dramatisk faseskifte i historien. Mødet er resultatet af en lang, svær kamp, anført ikke mindst af Lyndon LaRouche over de sidste 50 år for at skabe en gruppering af betydelige nationer og kulturer i historien som den nødvendige og tilstrækkelige styrke, der kræves for én gang for alle at gøre en ende på det britiske imperiums tyranni. Særligt gjorde LaRouche opmærksom på, at et samarbejde mellem ‘fire-magterne’, Rusland, Kina, Indien og det USA, som potentielt set kunne være en repræsentant for det bedste af europæisk kultur, kan erstatte det bankerotte vestlige finanssystem, centreret i London og Wall Street, med et nyt paradigme, som ikke er baseret på monetær magt og kolonialistiske krige, men som er baseret på et kreditsystem, der har til formål at bringe fred og velfærd gennem gensidig udvikling for alle nationer.
Før præsident Trump mødtes med præsident Putin til et privat, et-til-et møde, fortalte han pressen, at de ville komme til at diskutere mange ting, og han nævnte særligt, at både Rusland og USA er i et samarbejde med ”vores fælles ven, præsident Xi”.
De to præsidenter mødtes med pressen efter en privat diskussion på to og en halv time og frokost med deres assistenter. De konfronterede begge hvor ‘tåbeligt’ og ‘farligt’ det var, at man havde tilladt, at forholdet mellem to ledende atomvåbenmagter forsat forringedes. Putin nævnte, at ”de nuværende spændinger, den anspændte atmosfære, i virkeligheden er uden grund. Den kolde Krig hører fortiden til. Den periode, hvor en heftig ideologisk konfrontation mellem de to lande truede, tilhører en fjern fortid, er et levn derfra”. Han foreslog, at man skulle danne tre forskellige paneler med eksperter, som skal arbejde på løsninger til de fundamentale problemstillinger: et cyberpanel, for at få sandheden frem om den cyberkrigsførelse, som ‘Get Trump’-arbejdsgruppen, ledt af Robert Mueller, bruger til at forsøge at få præsident Trump afsat og provokere en krig med Rusland; et panel af forretningsledere, idet han bemærkede, at over 500 ledende amerikanske forretningsledere deltog på konferencen ‘Det Internationale Økonomiske Forum i Sankt Petersborg’ i maj; og et politisk og militært panel som skal kigge efter måder, hvorpå der kan samarbejdes, når det gælder alvorlige sager, som konfronterer menneskeheden rundt omkring i verden.
Trump meddelte, at han er fast besluttet på at ”fortsætte det amerikanske diplomatis dristige tradition. Helt fra republikkens tidlige dage har amerikanske ledere forstået at diplomati og engagement er at foretrække frem for konflikt og fjendtlighed.” Han sagde, at forholdet mellem de to nationer ”aldrig har været værre end det er nu. Det ændrede sig imidlertid for omtrent fire timer siden”. Han sagde: ”Jeg vil hellere tage en politisk risiko i jagten på fred, end at risikere fred i jagten på politik”.
De amerikanske og britiske medier var i deres normale, hysteriske og bedrageriske lune, men både præsident Trump og præsident Putin modsatte sig kraftfuldt deres løgne. Da han blev spurgt om, om Rusland har ”kompromitterende materiale om præsident Trump og hans familie”, grinte Putin og forklarede, at han ikke engang vidste at præsident Trump havde været i landet, dengang løgnene fra Steele-rapporten kom ud, og han konkluderede at ”det er svært at forestille sig en omgang fuldkommen nonsens på større skala end dette.”
Da AP krævede, at præsident Trump skulle fordømme præsident Putin for at gribe ind i det amerikanske valg, svarede Trump igen ved at spørge, hvorfor FBI aldrig tog den antageligvis hackede DNC-server. ”Hvorfor blev FBI bedt om at lade den demokratiske nationalkomite [DNC] være i fred? Jeg har undret mig over dette. Jeg har spurgt ind til dette i månedsvis, og jeg har udtalt mig om det på tweeter. Hvor er serveren?”
Angående Syrien sagde præsident Putin, at ”udfordringen om at skabe fred og forsoning i dette land kan blive det første pragteksempel på et vellykket samarbejde.”
De britiske lakajer i USA er bange. De ved, at de er blevet fanget i at planlægge et kup mod USA’s valgte præsident på vegne af en udenlandsk magt, USA’s historiske fjende, det britiske imperium. Obamas dræber,CIA-chef John Brennan, er måske den bedste repræsentant for hysteriet blandt disse forrædere, idet han tweetede: ”Donald Trumps optræden til pressekonferencen i Helsinki lever op til og går udover betegnelsen for højforræderi og overtrædelse af straffeloven. Det var intet mindre end forræderisk. Ikke alene var Trumps kommentarer imbecile, men han er fuldstændig i lommen på Putin.”
Forræderen protesterer for meget.
LaRouche-organisationen er nu i en situation, hvor vi kan samle de betydelige magter i ‘Den nye Silkevejs ånd, for at tilvejebringe denne historiske sejr og bygge på denne optimisme til at realisere LaRouches fulde program, på et internationalt plan, via ‘de fire love’, som lovene der virkelig er i overensstemmelse med universets anti-entropiske love.

D. 15. juli – Et interview med præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton, udsendt på fjernsynet i dag (med andre nylige kommentarer fra embedsmænd fra begge sider) gør det klart, at hele topmødet i Helsinki vil udelukkende være baseret på hvad de to præsidenter diskuterer og bliver enige om i begyndelsen af det første, private møde mellem de to præsidenter, hvor de vil være alene og ikke ledsagede af assistenter eller embedsmænd samt uden tidsbegrænsning. Det var præsident Trump, som havde foreslået disse usædvanlige rammer for mødet, og russerne indvilligede. I denne henseende minder Helsinki-topmødet om det historiske topmøde i Wuhan, Kina mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske premierminister Narenda Modi, hvilket førte de kinesisk-indiske relationer tilbage i en retning af øget venskab og samarbejde. Dengang mødtes lederne Xi og Modi også alene, uden rådgivere. Men det format som Trump valgte til mandagens topmøde går langt ud over topmødet i Wuhan, idet de henholdsvis amerikanske og russiske nationale sikkerhedsrådgivere, udenrigsministre, ambassadører og sandsynligvis andre endnu uidentificerede embedsmænd, vil være til stede i Helsinki, og hvis de bliver bedt om det, vil de være klar til straks at tage affære og formalisere ethvert element som de to præsidenter måtte enes om imellem hinanden.

Den usædvanlige intimitet ved et sådant møde under fire øjne er nødvendig for at undgå forstyrrende udefrakommende faktorer og endnu mere for at cementere et dybt og personligt venskab mellem præsidenterne Trump og Putin, ligesom vi så det med venskabet mellem præsident Trump og Kinas præsident Xi Jinping. Lyndon LaRouche har altid lært os, at historie, ligesom videnskab og alle menneskelige aktiviteter, er personlig; han har lært os dette, både med rene ord og gennem sin egen personlighed, som gennemtrænger alle hans mange bedrifter.
Det faktum at de vigtigste affærer på dette topmøde vil blive håndteret under fire øjne, uden andre vidner, kan betyde, at nogle af de vigtigste resultater kan forblive ukendte i nogen tid. Dog er den kendsgerning, at dette overhovedet finder sted, på trods af den fuldstændige opposition fra den britiske fraktion, yderst vigtig, og det er en hyldest til vores indsats under LaRouches ledelse.

I løbet af mandagen vil vores ansvar som LaRouches disciple stige enormt. Nu er den britiske imperialistiske fraktion ude, hvor den ikke kan bunde. Man ser i stigende grad efter os for lederskab. Vi skal forsyne et principielt lederskab, i den ånd som Will Wertz’ indlæg på sidste torsdags ‘Fireside Chat’-møde repræsenterede.

14. juli (EIRNS) – Præsident Donald Trump efterlod sig et hærget politisk landskab, da han efter sit “arbejdsbesøg” hos den britiske premierminister Theresa May fløj bort fra England og til sin skotske golfbane. I betragtning af det faktum at briterne har brugt deres efterretningstjeneste til at vælte Trumps præsidentskab, har May selvfølgelig i høj grad fortjent det. Den britiske presse giver udtryk for, hvor udflippet oligarkiet er.
The Guardian siger det hele: “Den præsidentielle orkan har fejet igennem det sydlige England, brudt protokoller, forstyrret institutioner og efterladt politikere med en fornemmelse af piskesmæld. Da forstyrrerens MV-22 Osprey-helikoptere fløj væk, kunne man ikke fortænke Theresa May i at slippe et lettelsens suk, så velkendt for enhver hårdt testet vært. “Dette var langt fra Bill Clinton, der spadserede gennem Hyde Park under hans præsidentielle svanesang eller Barack Obama, der droppede ind på en folkeskole i Newport …
“Storbritannien må muligvis ydmygt acceptere, at det for Trump blot var en mellemlanding mellem afklapsningen af den tyske kansler Angela Merkel på NATO-topmødet i Bruxelles og fornyelsen af hans varme forhold til Ruslands præsident Vladimir Putin i Helsinki ….”. the Guardian satte også Mays anti-russiske bemærkninger op imod Trumps vedrørende hans topmøde den 16. juli med præsident Vladimir Putin: “Jeg tror, at jeg kan få et meget godt forhold til præsident Putin, hvis vi tilbringer tid sammen. Jeg tager muligvis fejl. Andre folk har sagt, at det ikke fungerede. Men jeg er anderledes end andre mennesker. Jeg tror, at heksejagten skader os slemt, jeg vil kalde det den iscenesatte heksejagt.” {Trump refererer her til Russiagate, red.}
Trump-familiens te-aftale med dronningen kom også under kritik. The Express anklagede Trump for at spærre vejen for dronningen, da de gik hen foran ‘Coldstream’-livgarden efter deres udveksling af hilsner på ‘Windsor Castle’. Dronningen syntes at blive blokeret af præsidenten, da de først mødtes ved ‘Windsor Castle’. Før dronningen kom op på siden af ham, så Trump sig om, som for at se, hvor den gamle hejre befandt sig, og ventede derefter på, at hun indhentede ham, før parret fortsatte på deres tur. Det anses for uhøfligt at vende ryggen til Hendes Majestæt, når man møder hende. Det er imidlertid uklart, om præsident Trump fik besked på at gå videre, før dronningen indhentede ham. Hverken præsident Trump eller førstedamen Melania bukkede eller nejede da de første gang hilste på dronningen, men valgte i stedet et håndtryk. Den kongelige korrespondent Richard Fitzwilliams fortalte the Express, “Det var en upassende opførsel.”  Åh du godeste…

D.9. juli 2018 (EIRNS) – Præsident Trump insisterer mere end nogensinde på et personligt topmøde med den russiske præsident Putin, samtidig med at den britiske regering, som den største modstander mod topmødet og som centrum for geopolitiske krigsplaner, står for et ønskeligt kollaps. Et russisk-amerikansk samarbejde er afgørende for at få gjort en ende på 25 års vedvarende regimeskifte-krige og terrorisme for derved at muliggøre udbredelsen af økonomisk udvikling i Sydasien og Nordafrika. Ikke mindst, vil et ‘fire-magtssamarbejde’ mellem USA, Rusland, Indien og Kina danne grundlaget for en ny strategisk fredsarkitektur, i hvilken geopolitik er ikke-eksisterende. Lyndon LaRouche påviste for over to årtier siden, at Nato ikke har noget eksistensgrundlag og at dette ‘fire-magtssamarbejde’ er det nye grundlag for sikkerhed og fred.
Præsident Trump har både som præsidentkandidat og præsident søgt at ændre det geopolitiske spil for at opnå en fredsordning på den koreanske halvø, i Syrien, Afghanistan og andetsteds. For at opnå dette har han måttet slå de britiske og amerikanske efterretningstjenesters ‘Russiagate’-kampagne og deres kampagne for at afsætte ham som præsident tilbage. Til dette formål har han fået afgørende opbakning fra {EIR} og {LAROUCHEPAC} gennem de afslørende eksposéer om Robert Muellers ”legal assassination” plot.
I sidste ende er det dog økonomisk udvikling som er det nye navn for fred. Handelskrig leder ikke til den slags løsninger som Trump ønsker for USA. Hvad leder så til de løsninger? For eksempel løsninger på de hidtil usete masser af migrationsstrømninger? Svaret er samarbejde mellem de store magter omkring konstruktionen af de vigtigste, store infrastrukturprojekter for at skabe rammerne for nye niveauer af global produktivitet og økonomisk vækst. Sådanne projekter er sat i gang og bliver gennemført af Kinas Bælte og Vej-Initiativet, også kaldet Den nye Silkevej og af Schiller Instituttet.
Schiller Instituttets konference d. 30. juni-1. juli: ‘Der er et presserende behov for et nyt paradigme for internationale relationer’ fremlagde kvalificerede forslag som bidrag til skabelsen af en sådan struktur. Til konferencen blev der udvist reelt lederskab og planer for udviklingen af Sydvestasien og Afrika gennem et samarbejde mellem de transatlantiske magter og Kina, som er blevet anerkendt som Afrikas fortrukne samarbejdspartner.
Ligesom en stræben på et nyt paradigme i Europa kræver at vi afviser London og i særdeleshed City of London, betyder det i Trumps USA, at vi skal opløse Wall Streets megabanker, før de krakker igen; etablere en national institution til at udstede enorme mængder af kreditter til infrastruktur for dette ‘stormagts-økonomiske samarbejde; ikke forvente at private virksomheder skal udføre, hvad kun store nationer kan udføre med hensyn til videnskab og rumfart. Det er måske ikke den nemmeste vej, men det er hvad der leder til de løsninger, som vi skal kæmpe for.

Matthew Ogden:
 
God eftermiddag, det er den 9. juli 2018, mit navn er Matthew Ogden, og du er med til vores strategiske mandags-opdatering fra LaRouche PAC. Der er nu en uge til det meget imødesete topmøde mellem præsident Trump og den russiske Præsident Putin.
Mødet vil finde sted i Helsinki, Finland om en uge fra i dag, næste mandag den 16. juli, så vi er under nedtælling til Helsinki. Trump tager af sted i dag på en ugelang tur til Europa, hvor han skal deltage i topmødet for NATO’s statsoverhoveder, og også mødes med den britiske premierminister Theresa May, selvom vi lige har modtaget meddelelsen om, at Boris Johnson, udenrigsministeren, er trådt tilbage, i hvad der må betegnes som et større slag mod Theresa Mays regering; så hvem ved, om der i det hele taget er en May-regering på tidspunktet, hvor Trump ankommer.
Men denne tur, som tegner til at vende op og ned på hele verden, denne tur vil slutte af med det officielle møde mellem statsoverhovederne Præsident Trump og præsident Putin for første gang nogensinde. De har tidligere mødtes personligt, men det har kun været på sidelinjen af andre begivenheder Dette er aktuelt den første bilaterale ansigt-til-ansigt topmøde mellem statsoverhovederne. Så dette topmøde mellem statsoverhovederne for de to førende termonukleare supermagter på denne planet, har potentialet til dramatisk at forandre hele den globale geometri og at bringe en ende på det herskende regime med geopolitik, som har bragt verden til randen af termonuklear krig.  
Trump har gentagne gange udtrykt sit faste engagement og hans overbevisning om, at etablering af gode relationer mellem USA og Rusland er en ”rigtig god ting, ikke en dårlig ting”. Og på trods af halvandet år med desperate foranstaltninger for at forsøge at forhindre ham i at følge dette engagement, vil næste uges topmøde rent faktisk finde sted. Og vi kan se at offensiven mod Muller-gate fortsætter her, fra Devon Nunez og fra andre, ledet af aktivisterne i LaRouche PAC, som har distribueret dossieret bredt, den særlig rapport om denne Mullers kupforsøgsoperation.
Devin Nunez var på tv i weekenden og sagde, at han ønsker alle 42 medlemmer af dette konspirationsforsøg mod Donald Trumps præsidentskab, fra justitsministeriet og FBI, – Victoria Nuland, Peter Strzok, James Comey, dem alle, han vil have dem bragt for Kongressen, ikke blot til en høring, men med henblik på afsættelse.

6. juli (EIRNS) – I torsdags talte præsident Trump til et kampagnestævne i Montana, hvor han gjorde klart, at han ikke vil lade dem der planlægger et kup mod ham forhindre ham i at mødes med Putin. ”Jeg skal mødes med præsident Putin i næste uge,” sagde han, ”at komme overens – lad mig sige jer, at komme overens med Rusland og at komme overens med Kina, og at komme overens med andre lande er godt. Det er ikke dårligt.” Han blev mødt med lange og intense bifald, hvilket viser glæden blandt amerikanere over at det britisk orkestrerede ”Russiagate” bedrag bliver afsløret som den forbrydelse det er. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt at Theresa Mays forsøg på at genoplive røverhistorien om Ruslands indblanding i forgiftningen af Skripal med kemiske våben (ved nu at antyde at Rusland på en eller anden måde må være ansvarlig for endnu et tilfælde af Novichok-forgiftning) falder til jorden.
Trump fortalte de tilstedeværende, at Obama nær havde ført USA i krig med Nordkorea, ”en krig som kunne have ført til at 30, 40 eller 50 millioner mennesker mistede livet.” Han sagde, at han plejede at blive anklaget for at være for hård mod Nordkorea, indtil Kim Jong-un indvilligede i at mødes, men at nu bliver han anklaget for at være for blød mod Nordkorea.
Det samme kan måske snart siges om Syrien. Lige nu er der en udvikling i gang i Syrien, hvor den sidste fase af en fredsaftale iscenesættes, hvilket vil være et afgørende tema på topmødet i Helsinki. Henover de sidste uger har militser, støttet af det amerikanske militær, ført forhandlinger med regeringen i Damaskus og dens russiske støtter. Sydpå, hvor den syriske hær har befriet Daraa, har flere fraktioner tilhørende den amerikansk-støttede Frie Syriske Hær sluttet fred med Damaskus, gennem forhandlinger med russiske repræsentanter. De har udleveret deres tunge våben og tilslutter sig enten den syriske hær eller rejser til Idlib-provinsen, som det også skete i områder der tidligere blev befriet af den syriske hær.
Samtidig fører de amerikansk-støttede kurdiske styrker nordpå direkte forhandlinger med Damaskus.
Det rapporteres fortsat, at præsidenterne, Trump og Putin, allerede diskuterer en generel fredsplan for hele Sydvestasien. Dette kan give anledning til, at briterne mister besindelsen.
Alt dette sker parallelt med, at præsentationerne fra Schiller Instituttets konference, afholdt i Tyskland sidste weekend, hvor de nødvendige midler blev præsenteret for at Europa kan redde sig selv ved at tilslutte sig Kinas nye Silkevej og dens strategi for udvikling af Afrika og Sydvestasien, hurtigt udbredes på internettet. Strategien fra Singapore angående Korea er også i stadig fremgang, idet USA’s udenrigsminister Pompeo i øjeblikket befinder sig i Pyongyang. Han medbragte et brev til formand Kim Jong-un fra præsident Trump sammen med en CD med Elton Johns ”Rocket Man!” Humor udgør en vigtig del af sandt diplomati.
Lyndon LaRouches koncept om ‘fire-magts-aftalen’ er i sin vorden, og med høj fart, som det sker, når store idéer manifesterer sig. LaRouches opfordring til en ‘fire-magts aftale’ bunder i, at kun en alliance mellem sådanne kræfter kan skabe den nødvendige transformation fra et bankerot pengesystem til en ny verden med en kreditordning baseret på hamiltonske principper og LaRouches politik for videnskabeligt fremskridt som præsenteret i de fire love – love som skal bringe menneskeheden i overensstemmelse med universets love. Det er denne organisering, som må lede disse nye politiske kræfter til at indføre den nye økonomiske verdensorden, som LaRouche forestillede sig for over et halvt århundrede siden.

Med formand Tom Gillesberg

Video, indlæg:

Video, diskussion:

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC, 2. juli, 2018 – Schiller Instituttets netop afsluttede konference i Tyskland den 30. juni -1. juli gjorde præcis det, som stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche offentligt havde foreslået, at EU’s »migrations-topmøde« 28. – 29. juni burde gøre.[1]

Det var at fokusere det europæiske lederskab på udvikling af økonomi og infrastruktur i Afrika, gennem samarbejde mellem Europa og Kina og forlængelse af Bælte & Vej Initiativet ind i Mellemøsten (Sydvestasien) og Afrika. Således vil den eneste, reelle løsning på krisen med strømme af migranter, der flygter ind i Europa fra terroristkrige og forarmelse i disse områder, begynde. (Naturligvis vil der komme en genoplivning af europæisk, højteknologisk industri fra denne proces.)

Men EU-topmødet blev holdt uden at behandle LaRouches forslag og gjorde efter alt at dømme ingen verdens ting. Men Schiller Instituttets møde, der gik ud fra det høje standpunkt i fr. LaRouches åbningstale – et nyt paradigme for internationale relationer, baseret på nationernes gensidige udvikling – opnåede det, som EU-topmødet ikke satsede på, og etablerede sig selv som et nyt lederskab for Europa.

Konferencen bragte 300 europæiske ledere og aktivister sammen til to dages nonstop-drøftelse af en forlængelse af Bælte & Vej Initiativet, og med afrikanske ledere, kinesiske og russiske diplomater og ekspertrepræsentanter, europæiske eksperter inden for økonomi og militær, der talte, samt en dynamisk »Ny Silkevejsorganisation« fra det krigshærgede Yemen. GBTimes, et medieselskab med base i Finland, der fokuserer på at »bringe Kina nærmere«, har leveret en udstrakt dækning af begivenhederne.

Desuden udtalte to amerikanske talere fra politiske kredse, og som støtter præsident Donald Trump, deres stærke støtte til Schiller Instituttets kampagne for at erstatte krige med udvikling i disse områder. Deres præsentationer kan ligeledes blive bredt cirkuleret i USA.

Planlægningsdokumenterne for at opnå dette arbejde er udgivet af EIR og Schiller Instituttet: Anden udgave af Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen; forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika[2], og den arabisksprogede rapport Operation Felix: Yemens mirakuløse genopbygning og tilslutning til den Nye Silkevej.[3] Konferencens begivenheder vil blive udgivet i Executive Intelligence Review i de kommende uger. Helga Zepp-LaRouche havde forudsagt, at topmødet mellem USA og Korea 12. juni ville blive en »game-changer« for det nye paradigme, og hun påberåbte ånden fra dette møde i sin hovedtale.[4] Med endnu et Trump-Kim-møde, der allerede er bragt på bane til FN’s Generalforsamlings sammentræde til september i New York, vil den næste, potentielle game-changer, især for en afslutning af »evindelig krigsførelse« i Mellemøsten, blive tomødet mellem præsidenterne Trump og Putin den 16. juli.

Den britiske modstand mod dette Helsinki-møde er ekstraordinært voldsom; britisk efterretnings »Russiagate«-kampagne mod præsident Trump, der har til formål at gøre samarbejde mellem USA og Rusland umuligt og at tvinge præsidenten ud af embedet for blot at overveje et sådant samarbejde. Forsvarsminister Mattis har netop skriftligt truet med at afslutte den amerikansk-britiske særlige forsvarsrelation; og, med Trump, der efter planen skal mødes med den britiske premierminister May tre dage før sit topmøde med Putin, må vi være i højeste alarmberedskab med hensyn til britiske sabotagehandlinger mod dette topmøde.

Men Helga LaRouche pegede også på en langt mere generel trussel mod det nye paradigme – et truende finanskrak, der eksploderer ud af en superophedet, global boble af selskabsgæld, der er blevet pustet op af de »fire store« centralbanker siden krakket i 2007-08. Trump har midlertidigt afværget dette krak med en enorm selskabsskattelettelse, men har herved formodentlig blot gjort krakket værre, når det rammer.

At stoppe dette krak betyder omgående at gennemføre Glass/Steagall-bankopdeling sådan, som vælgere i USA og Europa bliver ved med at kræve. Og det kræver oprettelsen af nationale kreditinstitutioner for at erstatte den spekulative kasinogæld, som sandsynligvis blot vil fordampe under Glass-Steagall.

En sådan statskredit udstedes af Kinas offentlige, kommercielle banker til at være drivkraft for Bælte & Vej Initiativets udviklingsprojekter. Men USA og de europæiske lande har endnu ikke genopdaget Alexander Hamiltons metode til at gøre dette. Det forklares i Lyndon LaRouches »Fire Love til Nationens – og Verdens – Redning«[5] fra 8. juni, 2014, og er dét, der gør LaRouches bevægelse til det nye lederskab.

[1] Se: Helga Zepp-LaRouche: »EU-topmødet må følge Singapores eksempel!«

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »En fælles fremtid for menneskeheden«. Introduktion til bind II af rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«

[3] Se: Introduktion til rapporten af dens forfatter, Hussein Askary 

[4] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens verden« 

[5] Se: LaRouches Fire Love, feature

Med Helga Zepp-LaRouches åbningstale, Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden, samt andre taler.

Så, hvad enten du er flygtning, en indfødt, en borger, er bosiddende i Europa eller USA eller et andet sted, så bør du gå med i Schiller Instituttet: For dette er den eneste måde, som jeg har erfaret, at skabe forandring i verden på, og som har en indvirkning på alle levende skabninger på planeten. 

Nu er vi mange. Vi har hele nationer, der også tilslutter sig det Nye Paradigme, og vi kan alle se, at udsigterne til en fremgangsrig og smuk fremtid for alle nationer er inden for rækkevidde. Jeg beder derfor hver og én af jer til, at, midt i den værste lidelse, må vi altid have vort blik rettet, ikke på mudderet under vore fødder, men mod de lysende stjerner foroven. 

Mange tak.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 1. juli, 2018 – Præsident Donald Trump er aktivt på vej til at blive den største »fredspræsident« i nationens historie. To af de primære valpladser for krig, omhyggeligt plejet af Det britiske Imperium og dets aktiver i USA til at forblive »frosne konflikter«, der angiveligt skulle være hinsides enhver mulighed for løsning – som konflikter, der har til hensigt at tvinge alle Jordens nationer til at »vælge side« – er nu på vej til at blive løst. Korea, og hele Asien, har været forenet bag Trumps modige topmøde med Kim Jong-un, og 16. juli vil præsidenterne Trump og Putin sætte sig sammen, med den hensigt (blandt andre ting) at afslutte krigen i Syrien, som er afgørende for processen med »permanent krigsførelse« i Sydvestasien, og som, på vegne af Det britiske Imperiums del-og-hersk geopolitiske politik, blev udløst af præsidenterne Bush og Obama.

Mange ironier er involveret her. I hele USA følger det liberale venstre – som rent historisk er blevet anset for at være »fredsfraktionen« i USA – slavisk det britiskdirigerede hysteri imod Trump og kræver hans afsættelse og kalder ham »fascist« og »racist« og kræver, at de, der arbejder for ham, bør chikaneres dag og nat, og med deres børn som mål for dette ved deres skoler. Nogle af disse forvildede fjolser mener måske, at dette har noget med Trumps immigrationspolitik, som er det eneste, de vil tale om, at gøre. Men briterne selv skjuler ikke sandheden – de er rædselsslagne over, at præsident Trump har forpligtet sig til en gang for alle at bryde den »særlige relation«, eufemismen for amerikansk underdanighed over for City of London og de imperialistiske Imperieherrer; en underdanighed, der indebærer en vedtagelse af Adam Smiths dødbringende »frihandelsdogme«, imod hvilken Amerika udkæmpede en revolution, og at Amerika skal tjene som den »dumme kæmpe« i Londons kolonialistiske krige; en proces, der tog sin begyndelse med mordet på John F. Kennedy og med at drive USA ind i den kolonialistiske, folkemorderiske krig i Indokina. Denne krigspolitik er fortsat i dag med Bush-Obama-krigene i Sydvestasien. Med Trump, der forbereder sin deltagelse i NATO-topmødet og besøget til UK, før han skal mødes med Putin i Helsinki, er Londons herrer skrækslagne over, at Trump ikke vil acceptere mobiliseringen for krig med Rusland, som det kræves fra NATO-dinosaurernes side, præcis, som han afviste det gamle paradigme for frihandelsdiktater ved G7-mødet i juni.

Trump, der arbejder hånd i hånd med Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin, har erklæret en ende på galskaben med »regimeskifte« og permanent krigsførelse. Han har åbent erklæret sit ønske om at trække de amerikanske tropper ud af Korea, ud af Syrien og ud af Europa, for at afslutte Amerikas rolle som politibetjent for Det britiske Imperium. Og, som Lyndon LaRouche har insisteret på, lige siden finanskrakket i 2008, så er det eneste, mulige grundlag, på hvilket det katastrofale kollaps af det vestlige, monetære system kan forhindres, at USA arbejder sammen med Rusland, Kina og Indien – som han har givet betegnelsen de Fire Magter[1] – for at skabe et helt nyt finanssystem for en ny æra for relationer mellem nationer. Podekrystallen til dette nye paradigme eksisterer allerede i den Nye Silkevej og i de multiple investeringsbanker, der er knyttet til den Nye Silkevej, og som adresserer de reelle udviklingsbehov i verdens nationer, uden »betingelsespolitik« med hensyn til deres suveræne, politiske systemer.

Alt imens det amerikanske folk af mainstreammedierne fodres med en støt diet, bestående af anti-Trump, anti-Rusland og anti-Kina løgne, så sponsorerede Schiller Instituttet imidlertid i denne weekend en international konference i Frankfurt, Tyskland, over temaet: »Det presserende nødvendige behov for et Nyt Paradigme i internationale relationer – En fredsorden baseret på nationernes udvikling«. Konferencen, der fandt sted over to dage (30. juni – 1. juli), så Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler[2], og andre talere var ledende personer fra regeringsinstitutioner og sociale institutioner fra: USA; flere øst- og vesteuropæiske nationer; flere afrikanske og sydvestasiatiske nationer; Rusland; og Kina. De ideer, som Lyndon LaRouche har lanceret hen over de seneste 50 år, bliver nu gennemført og bringer mennesker af god vilje sammen, med modet til at være sandfærdige omkring faren for selve civilisationen under den imperiale, gamle orden, men derimod inspireret til at kæmpe for visionen om en menneskerace, der er helliget til at opløfte alle nationer og alle folkeslag til et liv, der passer sig for menneskehedens værdighed. Udskrifterne af talerne på denne historiske konference vil blive publiceret i de næste to numre af EIR online (abonnementstegning https://store.larouchepub.com/EIR-Online-s/1824.htm)

Det ansvar, der hviler på det voksende antal sjæle, der har tilsluttet sig denne ædle indsats, er i sandhed stort. Historien vil bedømme dette øjeblik som værende et øjeblik, i hvilket en ny renæssance for hele menneskeheden blev udløst, eller, som Friedrich Schiller sagde om den franske revolution, at »et stort øjeblik har fundet et lidet folk« (hvilket vil sige, at øjeblikket dengang blev forpasset). Vi må alle tage fat i »heftige« ideer og handle med alt det kreative potentiale, vi har fået tildelt, som vores fødselsret som menneskelige væsener.

[1] Se: »De Fire Magter. Et Nyt Paradigme for fred og udvikling«, pdf, dansk. Bilag: The LAROUCHE DOCTRINE: Draft Memorandum of Agreement between The United States and the U.S.S.R. (1984)

[2] Se: Helga Zepp-LaRouche: »Modsætningernes sammenfald – Morgendagens verden« 

Foto: Præsidenterne Trump og Putin på APEC-topmødet i november, 2017. (em.kremlin.ru)

Hvis alle europæiske nationer ville gå sammen med Kina, Indien, Japan og også USA og gøre alt dette sammen med de afrikanske stater, der ønsker at blive en del af et sådant forceret program, og annoncere det som en fælles forpligtelse, kunne vi vende flygtningekrisen omkring. Men denne fremgangsmåde kræver en passioneret kærlighed til menneskeheden; præcis, som premierminister Abiy Ahmed fra Etiopien for nylig sagde under et massemøde med en halv million mennesker, kort tid, før han blev udsat for et attentatforsøg; han sagde, »Den eneste måde at gå fremefter på, væk fra al denne historie, er tilgivelse og kærlighed. Hævn er for de svage. Og fordi etiopiere ikke er svage, har vi ikke bug for hævn. Vi vil vinde med kærlighed«.

Så lad os handle ligeså. Verden befinder sig i en utrolig oprørstilstand. Det er meget kompliceret, og jeg mener ikke, at problemerne vil blive løst ved at have en zillion delvise løsninger. Vi har brug for et højere fornuftsgrundlag, som vil forene hele menneskeheden. Jeg mener, vi har nået vejs ende for en epoke, enden på geopolitik. Og vi må nå frem til det Nye Paradigme, hvor vi tænker i banerne for coincidentia oppositorum; det, Xi Jinping har kaldt et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Hvis Europa er villig til at overleve, vil vi organisere de europæiske lande til at gå med i denne indsats.

Download (PDF, Unknown)

29. juni, 2018 – I opløbet til det planlagte topmøde 16. juli mellem USA’s præsident Donald Trump og Ruslands præsident Vladimir Putin, lægger russiske toptalspersoner, inkl. Putin selv, atomafrustning på bordet og advarer imod, hvad der vil ske, hvis seriøse bestræbelser mod dette mål ikke imødekommes.

I Washington, D.C., sagde den russiske ambassadør til USA, Anatoly Antonov, til deltagere i en begivenhed i USA’s Udenrigsministerium i anledning af 50-året for Traktaten om Ikkespredning af Atomvåben (NPT), at »Rusland vil forfølge et mål om universel atomafrustning. Dette har vi gentaget på højeste niveau. Vi er overbevist om, at det er muligt at sikre yderligere fremskridt i atomafrustning, under forudsætning af, at alle de berørte stater gør deres yderste for dette«, sagde Antonov, rapporterer TASS.

»Den eneste, realistiske mulighed her er en afbalanceret, skridt-for-skridt fremgangsmåde, baseret på konsensus. [Denne fremgangsmåde] fastsætter en gradvis skabelse af passende betingelser, som gør det muligt at gå fremefter med en atomafrustning«, fortsatte Antonov. »Det er afgørende, at disse skridt bør være med til at styrke international stabilitet og sikkerhed og bør hvile på et princip om større sikkerhed for alle.« Iflg. Antonov »er forsøg på at nå målet uden deltagelse fra lande med atomvåben og i modstrid med deres lovlige interesser forbundet med, at de nuværende FN-redskaber til afrustning slås ud af balance og NPT-regimet svækkes«. Dette er tilsyneladende en reference til traktaten om forbud mod atomvåben, som for nylig blev forhandlet igennem i FN’s Generalforsamling, men uden deltagelse af atomvåbenstaterne og mange af deres allierede. Alle ikkespredningsspørgsmål må tackles på basis af ikkespredningstraktaten og i streng overholdelse af internationale love, erklærede Antonov.

I Moskva advarede Sergei Rogov, »videnskabs-dekanen« fra det Russiske Videnskabsakademis Institut for Amerikanske og Canadiske Studier, imod farerne for et sammenbrud af de eksisterende regler for våbenkontrol. Han sagde i går, under en rundborddiskussion i det Russiske Føderationsråd om at bevare Traktaten om Mellemdistance-atomstyrkerne (INF), at en amerikansk tilbagetrækning fra traktaten ville udgøre en fare for forlængelsen af New START-traktaten og et sammenbrud af NPT. »Situationen er meget alvorlig. Der er stor fare for, at INF-traktaten lider samme skæbne som ABM-traktaten. Dette kunne ske så tidligt som til næste år«, sagde Rogov. »I en situation som denne er det højst usandsynligt, at New START vil kunne opretholdes og fortsætte med at eksistere i et vakuum. Dens forhaling vil vise sig at blive totalt utrolig«, sagde han til Føderationsrådet, det russiske tokammer-parlaments overhus, rapporterede TASS.

Rogov advarede om, at dette ville være ensbetydende med et sammenbrud af arkitekturen for atomvåbenkontrol, som Rusland og USA skabte under store anstrengelser. »Men NPT-traktaten ville også gå i vasken. I en multipolær verden vil frit spil for alles rivalisering begynde, og dette vil være ekstremt farligt«, sluttede han.

I Kreml i går mindede Putin selv, under en tale på en reception for afgangselever fra militær- og sikkerhedsakademierne, sit publikum uden for Kreml om, at Rusland har ændret det globale, strategiske paradigme ved at udvikle nye klasser af militære kapaciteter, i respons til, at USA har nedlagt arkitekturen for våbenkontrol, som går tilbage til USA’s tilbagetrækning i 2002 fra ABM-traktaten. Putin annoncerede første gang denne nye realitet i sin dramatiske, landsdækkende, fjernsynstransmitterede tale 1. marts, 2018, til den Føderale Forsamling, Ruslands parlaments tokammersystem. I går erklærede han: »Flere russiske våbensystemer er år, hvis ikke årtier, foran lignende udenlandske produkter. For eksempel er et eksperiment for at deployere de seneste Kinzhal luftaffyrede missiler i gang i det Sydlige Føderale Distrikt. Avantgarde interkontinentale missilsystemer vil blive leveret til hæren i den nærmeste fremtid, og Sarmat ICBM’er vil følge efter inden for et år. Dette er blot en del af de moderne våbensystemer, som forventes at forbedre Ruslands potentiale adskille gange.«

Foto: Den russiske præsident Vladimir Putin (venstre) og den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu (højre) under en reception i Kremls store palads til ære for afgangselever fra militærakademier. 28. juni, 2018.

29. juni, 2018 – Der er fremkommet flere rapporter i løbet af de seneste dage, som indikerer, at en aftale kunne være i støbeskeen mellem USA og Rusland om det sydvestasiatiske område, hvor nogle elementer heraf måske allerede er operative i det sydlige Syrien. Pensioneret mellemøstekspert fra DIA (Defense Intelligence Agency), oberst W. Patrick Lang, skriver på sin blog 27. juni, at den »store handel«, som USA’s præsident Donald Trump ønsker at slå af med den russiske præsident Vladimir Putin, omfatter følgende elementer:

1) Fred i Syrien i sammenhæng med en opgivelse af regimeskifte;

2) USA har gjort det klart, at den Syriske Arabiske Hær, med russisk opbakning, nu har frie hænder i det sydvestlige Syrien til gengæld for, at Rusland holder det libanesiske Hezbollah og andre Iran-støttede, shiitiske militser ude af kampen; og

3) den egyptiske regering har ført forhandlinger med Hamas om disses villighed til at indgå en hudna (en religiøst sanktioneret våbenstilstand) med Israel i en handel, som ville omfatte en Gaza-egyptisk industrizone i Rafah-området, en lufthavn og en havn, hvor Hamas til gengæld ville forventes at håndhæve våbenstilstanden.

I går rapporterede den russiske præsident Vladimir Putin under bemærkninger til en reception for afgangselever fra russiske militærakademier, at 13 fly, 14 helikoptere og 1.140 personel er blevet trukket hjem fra Syrien i de seneste dage.

Omtrent samtidig udlagde CNN en artikel, baseret på officielle, men unavngivne kilder, og som rapporterer, at Trump ville medbringe et tilbud til mødet, som omfatter mange af de samme elementer, som Lang allerede har rapporteret, men som yderligere omfatter en amerikansk militær tilbagetrækning fra Syrien, noget, Trump tilbage i marts måned sagde, han ønskede at gøre.

Husk, at, i denne sammenhæng, rapporterede kommentarer fra en unavngiven, amerikansk embedsmand i administrationen, at, hvis der skulle komme et Trump-Putin-topmøde, ville det omfatte betydelige, specifikke aftaler om Syrien og andre spørgsmål og ville kræve et forudgående møde mellem formand for generalstabscheferne, gen. Joseph Dunford, og den russiske chef for generalstaben, gen. Valery Gerasimov; et møde, som efterfølgende fandt sted 7. juni i Helinski, Finland, der nu bekræftes som stedet for topmødet mellem Putin og Trump. Journal (Wall Street Journal) rapporterede dengang: »Det russiske topmøde ’vil fokusere på detaljer, ikke overordnet købslagning’, sagde embedsmanden. ’Disse ting må forhandles’. Før et topmøde finder sted, vil et møde sandsynligvis finde sted mellem gen. Joe Dunford, formand for generalstabscheferne, og gen. Valery Gerasimov, chef for den russiske generalstab, sagde embedsmanden. Disse forhandlinger vil fokusere på en deeskalering af konflikten i Syrien«.

Foto: General Joe Dunford (venstre) og general Valery Gerasimov (højre), Helsinki, Finland, 8. juni, 2018.