Den 21. juni (EIRNS) — Den geopolitiske trussel i britisk stil fortsætter nu på sporet mod det punkt, hvor vi ser ethvert spørgsmål – fra COVID-19-pandemien på Jorden til rumrejser mod stjernerne – fremstillet som ‘os imod dem’, hvilket er den anvendte form for det klassiske britiske ‘great game’, der udøver kontrol ved at spille alle godtroende fjolser ud imod hinanden. Lige nu har vi det ekstreme tilfælde med den amerikanske gruppering af krigshøge fra de britiske geopolitiske kredse, der er gået bersærk mod Kina og fortsætter mod Rusland. I lyset heraf er der for nyligt udgivet et amerikansk rumforsvars-strategidokument, “Defense Space Strategy”. Dette er især farligt i forbindelse med ustabilitet og atomvåben.

Modgiften mod denne galskab præsenteres i drøftelserne forbundet med den række af Schiller Instituttets internationale konferencer, hvor den næste er endags-begivenheden den 27. juni med titlen ”Will Humanity Prosper eller Perish? (Vil menneskeheden gå fremad eller fortabes?) Fremtiden kræver et ‘firemagts-tomøde’ nu ”.

Betragt, i stedet for dette perspektiv af fælles interesse, den konfrontation der er rettet mod Kina og Rusland, op til et ellers meget vigtigt, strategisk møde mellem amerikanske og russiske embedsmænd den 22. juni med samtaler om atomvåbenkontrol. Den amerikanske hovedforhandler er Marshall Billingslea, præsidentens særlige udsending for våbenkontrol; den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov leder den russiske side. Mødet finder sted i Wien.

Den 19. juni fastholdt en af amerikanerne i delegationen, Robert Wood, USA’s faste repræsentant ved konferencen for nedrustning, i et CBS-interview, at “vi kan ikke vende det blinde øje” til de “voksende udfordringer fra Rusland og Kina”. Først insisterede han på, at Kina kom til Wien-forhandlingerne, selvom det kinesiske udenrigsministeriums talsmand blot dagen før sagde, at Kina ikke ville komme. Wood sagde til CBS: ”Det er på høje tid, at Kina kommer til bordet…” Han sagde, ”Vi vil ikke tillade, at Rusland og Kina fortsætter med at gå videre med deres moderniseringer og forøgelse af lagrene med atomvåben…”

Den 17. juni kom en større salve imod “modstanderne”, Kina og Rusland, med det amerikanske forsvarsdepartements fremlægning af sin nye “rumforsvars-strategi.” I pressemeddelelsen hedder det, at det nye dokument, “identificerer hvordan forsvarsministeriet vil fremme rum-styrken for at kunne konkurrere, afskrække og vinde i et komplekst sikkerhedsmiljø, der er kendetegnet ved stor magtkonkurrence”. Forsvarsminister Mark Esper sagde på Pentagon-pressekonferencen, at “vores modstandere har gjort rummet til et domæne for krigshandlinger, og vi er nødt til at gennemføre omfattende forandringer … for dette nye strategiske miljø.” Han sagde, at Kina og Rusland udgør “de mest øjeblikkelige og alvorlige trusler mod amerikanske rumoperationer…” Specielt udgør “kinesiske og russiske strategiske intentioner og kapaciteter presserende og vedvarende trusler mod ministeriets evne til at opnå de ønskede forhold i rummet”.

Og for det tredje kommer der i dag endnu et angreb mod Kina. Peter Navarro, direktør for handel og industripolitik for præsident Trump, gentog endnu en gang sin tirade om, at Kina forårsagede pandemien. Virusset “kom fra Kina”. De “skjulte det”; de “spredte det” gennem hundredvis af borgere, der fløj til udlandet. ”Det er en kendsgerning.” Han sagde: ”Det virus var et resultat af det Kinesiske Kommunistparti”. Karrieremageren og Kina-haderen tilføjede, at han i den bog, han skrev i 2006 sagde (se side 150): “Jeg forudsagde, at Kina ville skabe en viral pandemi. …”

Disse løgne og kneb er den lige vej til helvede. De er samme slags usandfærdigheder, som den russiske præsident Vladimir Putin nu imødegår i sin nyudgivne artikel, der er baseret på fuld dokumentation, om hvad der førte frem til 2. verdenskrig, og hvem der var de virkelige heroiske personer, hvad dynamikken var, ikke de farlige myter. (Se: “The Real Lessons of the 75th Anniversary of World War II” (”Den virkelige lære af 75-årsdagen for 2. verdenskrig”) National Interest, 18. juni).

Spred budskabet i denne uge for at alle og enhver kan deltage i Schiller Instituttets konference den 27. juni.

Den 18. juni (EIRNS) – Præsident Trump sagde for nylig, at hvis han ikke havde fyret John Bolton som sin nationale sikkerhedsrådgiver, ”ville vi være i 6. verdenskrig nu”. Det står nu klart for verden, at Bolton, der ikke fik mulighed for at starte 6. verdenskrig, endsige 3. verdenskrig, under præsident Donald Trump, slutter sig sammen med sine britiske efterretningsvenner og selv de radikale anarkister på gaderne i Seattle og andre amerikanske og europæiske byer, for at fjerne Trump fra embedet. Hans metode er at skabe maksimal “kaos og forvirring” i nationen, med den hensigt at mindst et af de foreslåede midler til Trumps bortgang, der blev identificeret i Londons The Spectator, den 21. januar 2017, vil manifestere sig: “Vil Donald Trump blive myrdet, udsat for et kup eller blot afsat i en rigsretssag”?

 Den største ironi er, at Bolton længe er blevet udskældt (med rette) af det liberale etablissement som en af de mest rabiate neokonservative krigsmagere i moderne historie, og alligevel svømmer det liberale etablissement i dag over med ros for hans angivelige mod og sanddruelighed, og klager alene over, at han skulle have tilsluttet sig Demokraternes indsats for en rigsretssag sidste år. Faktisk afslutter New York Times i dag sin forpremiere med citater fra Boltons bog: “Havde Repræsentanternes Hus ikke kun fokuseret på de ukrainske aspekter af Trumps sammenblanding af sine personlige interesser, kunne der have været en større chance for at overbevise andre om, at der er blevet begået alvorlige forbrydelser og forseelser”.

 Bolton slutter sig til en broget flok i “tredje fase” af bestræbelserne på at vælte USA’s præsident: Ud over Obama-demokraterne og Obama-efterretningsteamet, der førte an i det forræderiske “Russiagate”-fupnummer på vegne af MI6, og rigsretsfarcen over Ukraine, har man nu også de pensionerede generaler, dem der blev indsat af Bush og Obama for at føre de folkemorderiske “regimeskifte”-krige i Mellemøsten (Mattis, Allen, Powell, m.fl.), der falsk beskylder præsidenten for at have truet med at sætte militæret ind mod “befolkningen”. Så er der Black Lives Matter, ”græsrods”-bevægelsen med over 400 millioner $ i tilskud fra Soros, Ford Foundation og andre Wall Street-kilder, med fuld opbakning fra de etablerede medier, som har til hensigt at vende folks vrede over det økonomiske sammenbrud, nedlukningen af samfundet og politiets brutalitet til et “Trump er racist”-tema.

 Trump har ikke kapituleret. Han reagerede på løgnene fra krigsgeneralerne ved i hans tale til afgangsklassen fra West Point at fortælle dem, at “tidsalderen med uendelige krige er forbi,” og at USA ikke længere vil spille “verdens politimand”. Til Boltons bog svarede han i dag på sin typisk diskrete måde: ”Skøre John Boltons ekstremt kedsommelige (New York Times) bog består af løgne og falske historier. Han sagde alt godt om mig, på tryk, indtil den dag jeg fyrede ham. Et gnavent kedeligt fjols, der ikke ville andet end at gå i krig. Han har aldrig haft en anelse om noget som helst, blev udstødt og heldigvis dumpet. Hvilken tumpe”!

 Vedrørende anarkisterne i Seattle, der besætter en del af byen med den liberale borgmesters støtte, advarede Trump embedsmændene om, at de nu selv skal rydde op i denne opstand, ellers vil han bruge præsidentskabets magt til at genoprette lov og social orden.

 Og dette kaos dirigerer nationens opmærksomhed væk fra den virkelige krise: 50 år med afindustrialisering, nedskæringspolitik, der ødelægger vores folkesundhedskapacitet, finanspolitik, der redder spekulative banker snarere end at opbygge økonomien; og uendelige krige. Denne proces har ødelagt de transatlantiske lande og efterladt udviklingssektoren i ynkelig fattigdom. Sydamerika og Afrika står overfor et ægte holocaust, i takt med at pandemien, fødevareforsyningernes sammenbrud og græshoppeplagen truer millioner af liv i de kommende måneder fremover, hvis der ikke iværksættes nødforanstaltninger straks. Den 17. juni forestod Kina et topmøde mellem Kina og Afrika for at tackle COVID-19-krisen sammen med Den afrikanske Union og Forummet for samarbejde mellem Kina og Afrika. Kina har sikret levering af 30 millioner stykker testudstyr, 10.000 ventilatorer og 80 millioner masker hver måned til Afrika og fortsætter sit løfte, der blev lanceret i 2015, om at bygge 100 hospitaler og klinikker i hele Afrika, Hvorfor har USA ikke tilsluttet sig Kina for at imødegå denne eksistentielle trussel mod den menneskelige race, frem for at tolerere den McCarthy-agtige dæmonisering af Kina som fjenden?

 Trump tog et vigtigt skridt for at dæmpe det anti-kinesiske hysteri ved at udsende udenrigsminister Mike Pompeo – selvom han er en af de mest højrøstede løgnere vedrørende Kina – for at mødes med Kinas øverste udenrigspolitiske embedsmand, Yang Jiechi, på Hawaii den 17. juni. Ud over en middag mødtes de to i syv timers diskussion, der dækkede alle aspekter af forbindelserne mellem USA og Kina og de mange kriser rundt om i verden. Begge sider beskrev mødet som ”konstruktivt”, og begge lovede at arbejde sammen for at konfrontere pandemien.

 At bringe præsidenterne Xi Jinping og Trump sammen, for at imødegå den fælles fjende og samarbejde om at opfylde de fælles mål for menneskeheden, alt imens de slutter sig til Vladimir Putin, Narendra Modi og andre verdensledere, er den indtrængende opfordring og budskabet fra Schiller Instituttets mobilisering for et internationalt forum den 27. juni.

 Forummet omfatter tre paneler:

 Panel I: I stedet for geopolitik: Principperne for statsmandskunst;

Panel II: Hvorfor et program med 1.5 mia. produktive jobs kan afslutte krig, hungersnød, fattigdom og sygdom;

Panel III: Ungdommens opgave.

 Man kan tilmelde sig her for deltagelse i dette online forum.

Den 14. juni (EIRNS) – Tre dage før Donald Trump indtrådte som præsident for USA, den 20. januar 2017, fortalte Ruslands præsident Vladimir Putin sagligt på en pressekonference i Moskva, at den kommende amerikanske præsident, allerede før han havde aflagt embedseden, blev udsat for et kupforsøg i stil med regimeskiftet i Ukraine.

 ”Efter min mening”, udtalte Putin, ”er der flere mål; nogle er indlysende. Det første er at undergrave legitimiteten af den valgte præsident for USA… Det ser ud til, at de har trænet til dette i Kiev, og nu er klar til at organisere en ‘Maidan’ i Washington, for ikke at lade Trump indtræde i embedet. Det andet mål er at binde hænderne og fødderne på den nyvalgte præsident i forbindelse med gennemførelsen af hans løfter under valgkampagnen til det amerikanske folk og det internationale samfund”.

 Putin henviste klart til Trumps løfter om at etablere gode samarbejdsrelationer med blandt andet Rusland og Kina – et prospekt, som det dødsmærkede britiske imperium og deres amerikanske allierede betragtede som en eksistentiel trussel mod deres kontrol over planeten.

 I går, i et interview der fandt sted den 14. juni med Rossiya-1 TV, vurderede Putin den aktuelle situation i USA og udtalte sig atter ligefremt: ”Det der har fundet sted, er faktisk en manifestation af en slags dyb indre krise. Vi har observeret dette i lang tid, lige fra det øjeblik, hvor den nuværende præsident tiltrådte, da han vandt klart, demokratisk, men den tabende side udtænkte alle mulige slags eventyr – alt hvad der kunne rejse tvivl om hans legitimitet”.

 I takt med at USA og verden hvirvles rundt i en malstrøm af økonomiske, politiske og sociale kriser, er der ikke meget, som briterne frygter mere end udsigten til et firemagts-topmøde mellem lederne af USA, Rusland, Kina og Indien – som formuleret af Lyndon LaRouche i lang tid. Det var netop den meddelelse, som Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet, præsenterede på podiet ved et kinesisk-europæisk online-seminar den 12. juni mellem byer fra Zhejiang-provinsen (Kina) og Øst- og Centraleuropa: ‘Zhejiang Virtual Expo in Digital Service Trade—IT Telecommunication Technologies Services Session’.

 Zepp-LaRouches tale bar titlen ”Bælte- og Vejinitiativet i verden efter COVID-19: Udfordringer og muligheder og en opfordring til et nyt paradigme i internationale forhold”, og blev hørt under panelet: “Diskussion om den nye mekanisme for samarbejde mellem lande”. Uddrag følger:

 ”Udbruddet af coronavirus-pandemien har ændret verden på måder, som meget få mennesker havde forestillet sig for kun et halvt år siden. Det har blandt andet afsløret sårbarheden af en verden, der i flere årtier er blevet domineret af de finansielle institutioner i det nyliberale monetære system. Meget brutalt er det blevet udstillet, at privatiseringen af sundhedssystemet i de transatlantiske lande har efterladt disse samfund uforberedte med utilstrækkelig forsyninger af beskyttelsesmasker og tøj, ventilatorer, intensivafdelinger, testkapacitet, sporingsanordninger osv.

 ”I udviklingslandene er virkningerne af pandemien, som stadig vokser der, med fraværet af effektive sundhedssystemer katastrofalt, som vi nu er vidner til i lande som Brasilien og Chile. Ifølge ILO er 60% af den globale arbejdsstyrke beskæftiget i den såkaldte uformelle økonomi, hvilket betyder, at folk lever fra hånden og til munden, og den økonomiske nedlukning, der blev indført som et resultat af pandemien, truer umiddelbart selve eksistensen af disse mennesker. David Beasley fra ‘Verdens Fødevareprogram’ har gentagne gange advaret om, at som et resultat af krisen i fødevareproduktionen, der er blevet forværret af pandemien og græshoppeplagen, der nu rammer flere lande i Afrika og Asien, vil verden snart blive ramt af en hungersnød af ‘bibelske dimensioner’ og dræbe 300.000 mennesker om dagen, hvis der ikke gøres noget ved det på kort sigt.

 ”Det var ikke coronavirus, der forårsagede pandemien, det var manglen på reel industriel udvikling. Som de effektive foranstaltninger, der blev iværksat af den kinesiske regering i Wuhan og Hubei-provinsen, har vist, blev virusset bragt under kontrol; og hvis enhver nation på denne planet havde haft et lignende sundhedssystem, ville coronavirusset aldrig have forvandlet sig til en pandemi, eller i det mindste kunne det have været inddæmmet i meget stor udstrækning. Allerede i 1973 nedsatte min afdøde mand, økonomen Lyndon LaRouche, en biologisk arbejdsgruppe for at undersøge virkningen af IMF’s og Verdensbankens monetaristiske politik på sundheden og den forventede levealder i udviklingslandene. Denne arbejdsgruppe producerede adskillige store omfattende undersøgelser i 70’erne og 80’erne, som påpegede, at nedsættelsen af befolkningernes levestandard gennem generationer, forårsaget af IMF’s såkaldte ‘betingelser’, uundgåeligt ville føre til genoplivning af gamle sygdomme og udbruddet af nye, samt pandemier.

 ”Nu er ‘den store krise’ her, og vi har de samtidige kriser med pandemien, en større krise i landbruget, faren for hungersnød, og sidst men ikke mindst, endnu en krise i det finansielle system, der truer med at blive meget større end krisen i 2008. Det burde være klart, at en fortsættelse af den hidtil førte politik, kun kan føre til kaos, potentielt en global katastrofe og et dyk ned i et nyt mørkt århundrede, værre end det 14. århundrede i Europa …

 ”Der er et alternativt perspektiv! Krisen i hele det menneskelige samfund er så enorm, at kun en topstyret løsning kan fungere. Jeg har siden begyndelsen af det indeværende år opfordret til et topmøde med lederne af de fire vigtigste lande: Kina, Rusland, Indien og USA. Verden har brug for en løsning, der tager fat på alle de ovennævnte problemer med at etablere et helt nyt paradigme af relationer mellem nationer. Det første skridt bør naturligvis være at tackle den truende fare for et økonomisk sammenbrud ved at etablere et nyt kreditsystem i Bretton Woods-systemets tradition, som det var Franklin D. Roosevelts hensigt, nemlig at give store langfristede kreditter til industrialiseringen af udviklingslandene. For at bekæmpe pandemien må det første skridt være opbygningen af et nationalt sundhedssystem i hver eneste nation på planeten, for medmindre den underliggende årsag til underudvikling er afhjulpet, er der ingen garanti for, at der ikke snart vil komme nye virusudbrud, der fører til nye pandemier, hungersnød og plager. Opførelsen af et sådant sundhedssystem i hvert land kan være det første skridt til at skabe 1,5 milliarder nye produktive job…

 ”Et topmøde mellem præsident Xi, præsident Trump, præsident Putin og premierminister Modi kunne vedtage en sådan sundhedsnødplan, en ‘Sundheds-Silkevej’, og dermed reagere på det akutte behov for hele menneskeheden, og indføre en ny æra af samarbejde i menneskehedens historie”.

Den 10. juni (EIRNS) – Hver eneste amerikaner, og størstedelen af borgere verden over, ved nu, om de indrømmer det eller ej, at hele kampagnen om ”russisk aftalt spil med Trump”, og fortællingen om at ”Rusland hackede det demokratiske partis hjemmeside”, var opdigtede ud af den tynde luft med ét formål: at stoppe Donald Trump. I de geopolitiske hoveder, tilhørende britiske efterretningsfolk og deres allierede i USA, i begge politiske partier og i pressen, var Trumps valgtemaer – at gøre en ende på krige for regimeskifte, at etablere venskabelige forhold til Rusland og (senere) Kina, at gendrive de fantasifyldte løgne om menneskeskabt global opvarmning, og at genetablere amerikansk industri og infrastruktur – helt igennem uacceptable for de imperialistiske herrer i City of London og på Wall Street.

Men få husker, måske, at præcis de samme løgnhalse og bedragere igangsatte en massiv kampagne i 1986 for at ødelægge Lyndon H. LaRouche. LaRouche havde overbevist Præsident Ronald Reagan om at vedtage sit koncept for at gøre en ende på den britiske politik for ”gensidig garanteret udslettelse” (”mutually assured destruction”, MAD), hvor både ”øst” og ”vest” var klar til at springe hinanden i luften, ved at indføre ”gensidig garanteret overlevelse”, hvor amerikanske og russiske videnskabsmænd ville samarbejde om nye teknologier, som kunne ”gøre atomvåben forældede”. LaRouche havde også startet en ”Krig mod Narkotika”, der identificerede den direkte rolle som City of Londons og Wall Streets banker havde i den massive narkotikaafhængighed, som spredte sig i Amerika og i resten af verden, gennem hvidvaskningen af billioner af dollars på vegne af ”verdens største forretning” – A/S Narkotika – (Dope Inc.). LaRouche mobiliserede også udviklingssektorens ledere, inklusive Indiens Indira Gandhi og Mexicos José López Portillo, til at kræve industrialisering baseret på den hamiltoniske model, som truede den neo-kolonialistiske kontrol over disse nationer, gennem det britiske imperiums internationale bankkarteller.

Løgnekampagnen og angrebene på LaRouche havde været vedvarende og beskidte, selv før 1986 – beskidte tricks fra FBI og CIA, løgne i pressen, chikane af tilhængere og politiske venner. Men d. 28. februar, 1986, da Sveriges statsminister, Olof Palme, blev snigmyrdet på gaden i Stockholms, blev beskyldningen øjeblikkeligt rejst, fra London, fra Wall Street, fra Moskva, fra pressens skøger: LaRouche dræbte Palme. TV-udsendelser af NBC, store midtersideartikler i den amerikanske og britiske presse, svadaer i sovjetisk presse og TV: LaRouche stod bag. Der var ingen beviser, selvfølgelig, ligesom der ingen beviser var for russisk aftalt spil med Trump, eller for russiske hackerangreb på DNC’s e-mails. Metoden for den Store Løgn behøver ingen beviser.

Den efterfølgende måned vandt to LaRouche-medarbejdere statsdækkende, demokratiske primærvalg i Illinois, som viceguvernør og delstatssekretær. Frem for at fejre og rapportere om græsrodsmobiliseringen af LaRouches politiske aktionskomité, som havde omgået pressens og partilederskabets kontrol over valget, gik partilederne og medierne amok, og brugte løgnen om mordet på Palme til at sprede andre løgne om, at LaRouche var en racist, antisemit, en kommunist, en fascist, en kultleder, en demagog – hvad som helst, der kunne skræmme folk væk. Justitsministeriet oprettede en specialenhed for at få ram på LaRouche ved at fabrikere anklager mod ham og hans organisation, ledet af – bemærk dette – Robert Mueller, den selv samme Robert Mueller, som senere ville blive udpeget til at lede de ligeså løgnagtige undersøgelser af Præsident Donald Trump. Dette førte til en omfattende ransagning den 6. og 7. oktober, 1986, med føderale, statslige og lokale politistyrker af LaRouches kontorer i Leesburg, Virginia, og andre kontorer over hele landet. Flere års retssager og lynjustitsprocesser fulgte efter, hvor LaRouche og flere af hans medarbejdere blev erklæret skyldige, baseret på falske anklager som sendte LaRouche i fængsel i 5 år.

Tusinder af ledende personer fra hele verden – politikere, videnskabsfolk, klassiske musikere, fagforeningsledere, borgerrettighedsforkæmpere, diplomater – har mobiliseret for LaRouches frifindelse.

I dag blev den svenske undersøgelse af Palme-mordet, som har stået på i 34 år uden nogen konklusion, lukket ned. Chefadvokaten, Krister Petersson, sagde, at en af de mistænkte, som døde i 2000, sandsynligvis var morderen. Spurgt senere på radioen om andre organisationer, der var blevet undersøgt, svarede Petersson, at der var grupper i Sverige på den tid, ”såsom Stay Behind og EAP [den svenske LaRouche-organisation], men vi fandt ingen forbindelser til dem.”

Alt imens endnu en brik i beviset på LaRouches uskyld, samt den massive, ulovlige brug af retssystemet for at lukke munden på ham dukker op i offentlighedens lys, må rollen som hans idéer forsat spiller, selv i døden, gøres synlige for enhver, gennem Trumps renselse af hans navn. Som LaRouches enke, Helga Zepp-LaRouche, skrev, kort efter hans død, d. 12. februar, 2019: ”Om dette syn vil blive rettet, om denne uhørte overtrædelse af menneskerettighederne og af frihed vil blive straffet, og om borgerne i USA og resten af verden vil have fordomsfri adgang til Lyndon LaRouches idéer: dette, er jeg dybt overbevist om, vil bestemme, om fred i det 21. århundrede kan sikres og fastholdes, og om USA igen kan blive en ledestjerne for håb for hele verden.”

Den 8. juni (EIRNS) – Hvem stoppede fremgangen for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse for 50 år siden, før den kunne fokusere på sorte arbejderes frihed fra nød og frygt? Hvorfor blev Dr. Martin Luther King dræbt, da han satte økonomiske rettigheder og en ende på Vietnam-krigen, hvor de blev sendt hen for at dø, i centrum af sin dagsorden? Hvorfor er forskellen på rigdom mellem husstande af henholdsvis sorte og hvide amerikanere i dag så meget større end den var for 50 år siden?

Og hvorfor har mere end 80 % af arbejdende amerikanere og 2,2 milliarder arbejdende folk verden over intet produktivt arbejde som de kan stole på? Hvorfor har en viruspandemi, for den sags skyld, fået lov til at smide 2,2 milliarder ud af arbejde i flere måneder, og true hundreder af millioner med hungersnød, specielt i Afrika? Hvorfor har næsten alle nationer i verden reduceret antallet af hospitalssenge og investeringer i den offentlige sundhedssektor i årtier, vel vidende at pandemier var på vej?

Kun den afdøde Lyndon LaRouche besvarede disse spørgsmål i mere end 50 år – siden han i 1967 advarede om, at det britiske imperiums banker ødelagde kredit- og investeringssystemet knyttet til Bretton Woods, og ødelagde hvad der var tilovers af præsident Franklin Roosevelts planer for udvikling efter 2. verdenskrig. I 1974 sagde han, at globale pandemier ville blive udslaget, hvis dette blev tilladt. Borgerrettighedsveteraner og afrikanske ledere blev tiltrukket til LaRouche, fordi han besvarede disse spørgsmål og ubønhørligt udfordrede det britisk imperiums systems ubegrænsede finansspekulation og dødelige nedskæringspolitik i den ”tredje verden” og ”fjerde verden”.

Det er derfor, at den tidligere ambassadør for Burundi til USA, Jacques Bacamurwanko, i sidste uge sagde om justitsministeriet og den slags: ”Fjern deres knæ fra Lyndon LaRouches hals”. Jacques Bacamurwanko fortsatte: ”De protesterende aktivister, efter det vederstyggelige mord på George Floyd af en politiofficer fra Minneapolis, burde fortælles, at det var det samme antiamerikanske system, som var ansvarligt for stranguleringen af Lyndon LaRouche Jr. Lyns hals blev bogstavelig talt lukket sammen af den samme bande af hvide racister (white supremacists –red.), der ikke ønskede, at han udøvede sin ret til at stemme, til at rejse frit omkring her eller i udlandet. Den gode nyhed er, at denne morderiske bande ikke lykkedes med at stoppe udbredelsen, vidt og bredt, af LaRouches frihed og idéer.”

I denne dybe krise er det tåbeligt at deltage i oprør, som tilsigter at tvinge Præsident Donald Trump ud af embedet, tilrettelagt af de samme britiske imperialistiske kredse og agenter, som har forsøgt at eliminere ham, siden før hans tiltrædelse. Denne krise kræver en dybtgående løsning; den kræver en fundamental ny økonomi, fuld af produktiv beskæftigelse, rumvidenskab og teknologi samt arbejde med kraftigere energikilder. En ny økonomi, som Sydafrikas præsident netop har opfordret til, ledet af en mobilisering af ny og højteknologisk infrastruktur.

LaRouche foreslog, at en gruppe af ledende nationer, med denne nye teknologi som mål, afholder et topmøde og skaber et nyt, globalt kreditsystem. Han sagde: ”Der er nu en uberegnelig krise i gang verden over… Dette er en krise som vil afgøre hvem der kommer til at kontrollere verden. Bliver det en gruppe af nationer, eller bliver det et genopstået Britisk Imperium, som aldrig rigtig forsvandt – som tager over fra USA og etablerer et verdensherredømme gennem globalisering?”

LaRouches politiske aktionskomités rapport: ”LaRouche-planen til at genåbne USA’s økonomi: Verden behøver 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser”, er alternativet til den dybe krise, som verdens økonomier nu er gledet ind i. I løbet af de næste uger søger vi at organisere et højlydt, internationalt ”kor”, som Helga Zepp-LaRouche kaldte det, af stemmer der giver resonans for et topmøde mellem mindst, USA’s, Kinas, Ruslands og Indiens ledere, med mange andre velkomne, for at realisere denne forandring.

En international konference vil bringe dette kor til udtryk om tre uger fra i dag, d. 27. juni. I de samme tre uger må Londons forsøg på at ødelægge USA, gennem afsættelsen af en præsident, stoppes.

Dette er LaRouches revolutionære udfordring til sammenhobningen af City of London og Wall Street, som gennem spekulation har bortødslet menneskelivets værd gennem det sidste halve århundrede.

Helga Zepp-LaRouche pillede de forskellige, fortsatte kupplaner mod Trump og det amerikanske folk fra hinanden, for at lave to overordnede pointer:

1) Vi må afsløre og besejre det britiske imperium;
2) Løsningen begynder med at uskadeliggøre den grønne politik, og dens idé om at problemet skyldes, at der er for mange mennesker. Imens der er oprigtig afsky og sorg over det nylige mord i Minneapolis, blev protestdemonstrationerne kapret af bander, som er ude efter at færdiggøre arbejdet med at fjerne Trump.

Dette er en meget kompleks situation, men hvis fokusset lægges på briternes rolle, bringer dette en del klarhed. At briterne står bag blev igen tydeliggjort med selvafsløringen af den tidligere chef for efterretningstjenesten MI-6 og fortaler for ”Russiagate”, Sir Richard Dearlove, som viftede med et studie – nu afvist af en af dets forfattere – der skulle bevise, at coronavirusset er blevet fremstillet af kineserne, og at de må betale erstatning.

Farligst af alt er bestræbelserne fra centralbankfolk og deres politiske håndlangere på at bruge kombinationen af kriserne til at pådutte en grøn dagsorden. At påtvinge det nuværende kollapsende system en grøn dagsorden, ville ødelægge menneskehedens produktive kapacitet. Men scenen for det næste skridt fremad i menneskehedens evolution, gennem kolonisering af rummet, blev sat med den succesrige opsendelse af en amerikansk raket. Den enestående løsning til de hastigt voksende kriser ligger i at frigøre menneskets kreative evner, hvilket var Lyndon LaRouches livsværk, og definerer Schiller Instituttets mission i dag.

Som altid, tak fordi du følger vores arbejde i Schiller Instituttet.

Af Helga Zepp-LaRouche, 30. maj 2020 – artikel skrevet til ugeskriftet Neue Solidarität.

Verden står i dag ved en skillevej, som Friedrich Schiller ville have identificeret som et punctum saliens (det springende punkt -red.), det vil sige tidspunktet i et drama, hvor den afgørende beslutning skal træffes: vil hovedpersonerne formå at hæve sig til et højere niveau af sublim handling og dermed tilvejebringe en positiv løsning, eller vil de forblive fanget i en geometri, hvor modsætningerne tilsyneladende er uløselige, og derved forvandle dramaet til en tragedie. Verden befinder sig i dag på et sådant punkt i to henseender: i krisen mellem USA og Kina og på hjemmefronten i selve USA.

I en i forvejen ekstremt anspændt situation på grund af Covid-19-pandemien, med over 100.000 dødsfald og 30% arbejdsløshed, udløste det brutale mord på den afroamerikanske George Floyd en eksplosion af vold og alvorlige optøjer, som, i skrivende stund, har ramt 24 byer. Præsident Trump har bedt Pentagon om militære optioner i henhold til ”Oprørsloven” fra 1807, og hjemmeværnet i Minnesota påbegyndte den største deployering i dens 164-årige historie. Landet er polariseret på randen af borgerkrig. Men det er ikke kun indenlands, at grænsen er nået; den strategiske konfrontation med Kina har også nået et vendepunkt. Længe før Donald Trump vandt præsidentvalget i 2016, havde britiske hemmelige tjenester i aftalt spil med amerikanske kredse – i korthed ofte betegnet ”the Deep State” – travlt med at etablere store faldgruber for Trump, i tilfælde af at han ville vinde. Allerede den 21. januar 2017 havde London Spectator en artikel med overskriften: ”Vil Donald Trump blive myrdet, udsat for et kup eller bare afsat ved en rigsretssag”? Skandalen omkring den fyrede britiske ambassadør i Washington, Sir Kim Darroch, kaster lys over de vidtgående metoder som det britiske imperium, da Trump først var indsat, anvendte for at skabe et fuldstændigt kontrolleret miljø omkring ham (at ”oversvømme zonen”) ved – via den britiske ambassade – at forsøge at påvirke hver eneste kontakt, som Trump havde. Målet: Hvis hverken et kup eller en rigsretssag mod Trump lykkedes, skulle han ”inddæmmes” i tråd med det britiske imperiums målsætninger.

Og ”inddæmmet” var han, da han holdt sin pressekonference den 29. maj i Det hvide Hus’ “rosenhave”, hvor han gennemgik hele kataloget over britisk inspirerede løgne mod Kina og Verdenssundhedsorganisationen. Omgivet af Pompeo, Mnuchin, O’Brien, Lighthizer, Kudlow og Navarro, proklamerede Trump, hvad Pompeo i fuld fart havde arbejdet på i måneder: ophævelse af Hongkongs særlige status som et finanscenter og særlig skattezone, såvel som samarbejdet med WHO. Kinas forseelse er åbenlys, sagde Trump. De er ansvarlige for, at USA mistede hundreder af milliarder af dollars hvert år på grund af urimelige handelsforbindelser, Kina dækkede over udbruddet af Covid-19 og har skylden for udbredelsen af pandemien, der har resulteret i over 100.000 døde i USA og over en million i verden. Trump gentog den totalt miskrediterede løgn fra englænderen Niall Ferguson, der hævdede, at Kina havde stoppet indenrigsflyvninger fra Wuhan i Kina, men tilladt dem at fortsætte til udlandet og dermed bidraget til utallige dødsfald og ødelæggelser. Derudover sagde Trump, at Kinas industrielle spionage skal stoppes, at kinesiske forskere og studerende udgør sikkerhedsrisici, og at kinesiske virksomheder ville blive fjernet fra amerikanske børser.

Med denne pressekonference har forholdet mellem USA og Kina nået et nyt lavpunkt: ikke blot er der truslen om afkoblingen af økonomierne, hvilket ville føre til en ny blokdannelse og en ny kold krig, men der er sat en kurs, der kunne føre til Tredje Verdenskrig.

Trump insisterede på, at Kina ensidigt havde pålagt kontrol over Hongkongs sikkerhedsstatus, i strid med traktaten fra 1984 med Storbritannien. Hvad han udelod er den historiske baggrund, nemlig at de alvorlige uroligheder i Hongkong blev anstiftet og finansieret af britiske og amerikanske institutioner, som National Endowment for Democracy (NED), med det eksplicitte mål at få en farverevolution mod regeringen i Beijing. I årevis har NED, der inkluderer både demokrater og republikanere, ydet betydelig økonomisk bistand og ”demokrati-træning” til demonstranter, hvad enten det er i Hongkong eller det fascistiske Maidan-kup i Ukraine. Den delvis voldelige og terroristiske operation var udformet til at fremprovokere en militær intervention i Hongkong af den kinesiske hær, og således at udløse en verdensomspændende protest. Sammen med disse terrorhandlinger var der giftige artikler i de transatlantiske medier, såsom artiklen af Bret Stephens i New York Times den 3. oktober 2019 med titlen: ”Er Kina på vej mod krise?”, der søgte at indvarsle Kinas forestående død.

Og nu, hvor Den kinesiske Folkekongres vedtog en ny sikkerhedslov for Hongkong for at bringe denne terroristiske destabilisering til ophør, har den kinesiske regering enhver ret til at gøre det. ”Ét Kina”-politikken er regeringens røde linje, og ingen overskridelse af den kan tolereres. Tabet og gendannelsen af Hongkong, sammen med Taiwan og erindringen om de territoriale tab som følge af opiumskrigene, den tvungne åbning af kinesiske havne for britisk opium under våbenmagt, og de ”ulige traktater” hvor Kina derefter blev tvunget at afgive Hongkong til England, er det absolutte synonym for ”skammens århundrede”. Ud fra disse historiske erfaringer har Kina draget den konklusion, at det aldrig igen kan tillade sig at blive løbet over ende og besat og gjort magtesløst af imperialistiske magter. Dette var i i intellektuelle kredse allerede argumentet, der førte til grundlæggelsen af den nye Folkerepublik Kina, og som har bestemt dens økonomiske politik, især siden Deng Xiaopings reformer. Med denne orientering har Kina formået at overvinde grundsætninger fra Kulturrevolutionens år med kaos, og iværksætte det største økonomiske mirakel i historien, der har løftet 850 millioner mennesker ud af fattigdom. I de sidste 40 år, siden reform- og åbningspolitikken, har Kina i stigende grad fokuseret på videnskab og teknologi som lokomotivet for social og økonomisk fremskridt.

Denne politik – som i øvrigt er meget tættere på principperne i Alexander Hamiltons Amerikanske økonomiske System og det tyske økonomiske mirakel efter Anden Verdenskrig end Sovjetunionens socialistiske planøkonomi – er årsagen til Kinas oprejsning. Og denne politik – ikke primært industriel spionage, der gennemføres af alle lande – forklarer, hvorfor Kina er blevet en global leder inden for udvikling af f.eks. højhastigheds-jernbanesystemer, forskning i nuklear fusion og rumrejser. Idéen om at kunne ”inddæmme” en nation på 1,4 milliarder mennesker, der fører en økonomisk politik baseret på videnskabeligt fremskridt, uden at provokere den tredje, denne gang en atomar verdenskrig, bør forkastes én gang for alle.

Hvem kan fortænke de kinesiske medier i at påpege, at det ”smukke syn”, som Nancy Pelosi kalder billederne af de voldelige oprørere i Hongkong, nu er flyttet til USA. Eller for at pege på dobbeltmoralen i, at når amerikanere går på gaden for at protestere mod de racistiske mord, fortjener de at blive skudt, men når yderliggående i Hongkong kaster benzinbomber og ødelægger offentlig ejendom, betragtes de som frihedskæmpere.

Det turde stå klart for enhver tænkende person, i betragtning af antallet af eksistentielle globale kriser der dukker op – fra Covid-19-pandemien, den voksende globale økonomiske depression, faren for en global sultkrise til det åbenlyst forestående sammenbrud af det finansielle system – at katastroferne kun kan forhindres, hvis verdens store nationer, nemlig USA, Kina, Rusland og Indien, arbejder sammen om at løse problemerne. Det er kun hvis internationalt samarbejde kan gennemføres på et fornuftigt niveau, at geopolitikken kan overvindes, og menneskeheden kan få en fremtid.

Derfor er det desto mere presserende, at præsident Trump vender tilbage til sin oprindeligt positive holdning til Kina og samtaler med præsident Xi Jinping, ansigt til ansigt, og til den tid hvor han gav udtryk for sin beundring for den kinesiske kultur. Efter fyringen af sin nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, tweetede Trump, at hvis han havde lyttet til ham, ville vi være ”i 6. verdenskrig nu”. Han burde også huske på udtalelserne af udenrigsminister Pompeo, hvis strategiske positioner er identiske med Boltons på mange måder. I en tale i Texas indrømmede Pompeo med slående nonchalance for en fundamentalistisk kristen. ”Jeg var chef for CIA. Vi løj, vi snød, vi stjal… Vi havde hele trænerkurser”.

Derudover skyldes det Pompeo, at ”Russiagate”-farcen kunne fortsætte efter 2017, eftersom Pompeo senest efter hans drøftelse med den tidligere computerspecialist i NSA, Bill Binney, i oktober 2017, havde beviset for, at der ikke havde foregået nogen russisk hacking af det Demokratiske Partis computere.

Lyndon LaRouches politiske aktionskomité (LaRouchePAC) har netop udgivet et program til oprettelse af 1,5 mia. nye produktive job verden over – et program der kun kan iværksættes gennem internationalt samarbejde mellem de store industrialiserede nationer, men frem for alt ved at overvinde den geopolitiske konfrontation mellem USA og Kina, Rusland og Indien. Denne uhørte krise er til en vis grad en test for menneskeheden, med hensyn til om vi med tiden kan skabe en ny orden, baseret på den generelle velfærd for alle mennesker på denne planet og tillade en permanent overlevelse af vores art. Den bedste måde, hvorpå andre nationer kan bidrage til dette, er ved at give offentlig støtte til et hastetopmøde mellem præsidenterne Trump, Xi Jinping og Putin samt premierminister Modi.

Den 3. juni (EIRNS) – Samtidig med at den interne desintegration af op mod 50 amerikanske byer chokerer amerikanere og folk over hele verden, markerer to, i dag, påbegyndte begivenheder tilbageslaget mod anarkiet, som medierne og mange valgte embedsmænd spreder, i forsøget på at forvandle det instrumenterede kaos til ”fase tre” af kupforsøget mod Præsident Donald Trump.

Den første begivenhed var offentliggørelsen fra Præsident Trumps præsidentkampagne af en kampagnevideo med overskriften: ”Gør Rumfart Stort Igen” (”Make Space Great Again”). Han begyndte reklamen med den Demokratiske Præsident John F. Kennedys tale ved Rice-universitetet: ”Disse Forende Staters land blev ikke bygget af dem, som ventede og slappede af og ønskede at kigge bag ud”. Derefter fulgte Kennedys berømte forkyndelse, at ”rejse til Månen i dette årti og gøre de andre ting,” efterfulgt af Neil Amstrongs skridt på Månen, med sit ”kæmpe spring for menneskeheden”.

Trump påpeger dernæst ”dette storslåede øjeblik”, som viser hvad amerikanere kan opnå, når de alle arbejder sammen, og tilføjer at vi nu skriver dette ”næste kapitel i amerikansk rumforskning”, baseret på en ”ny platform”, som vil gøre det muligt for amerikanske pionerer at vende tilbage til rumforskning.

Aldrig før har nationen haft mere brug for sådan optimisme og inspiration, hvilket blev vækket til live af Falcon 9s opsendelse og Dragon Endeavours dokning over weekenden. Skønt masseoptøjerne, plyndringerne og brandstiftelserne over hele nationen blev reduceret markant tirsdag aften, demonstrerer beviser fra borgmestre og guvernører, samt politichefer over hele landet, optøjernes organiserede natur, der drager fordel af det legitime raseri fra millioner af borgere, som ikke blot væmmes ved en racistisk betjents brutale mord på en ubevæbnet mand, men også af sammenbruddet af den amerikanske økonomi som er uden fortilfælde, de 50 millioner arbejdsløse og belastningen af nedlukningen. De samme kredse, som styrede de tre års heksejagt mod Præsident Trump, kendt for at være ledt af britisk efterretning, forsøger nu febrilsk at forvandle den nationale krise til en anti-Trump-kampagne, hvilket vil blive dokumenteret i de kommende udgivelser af EIR og EIR Alert Service.

Den anden vigtige begivenhed i dag, fandt sted i senatets justitskomité, hvor undersøgelsen af kupforsøget mod præsidenten begyndte med afhøringen af den tidligere vicejustitsminister, Rod Rosenstein, som ansatte den ”retslige snigmorder”, Robert Mueller, som specialrådgiver for at undersøge den (ikke-eksisterende) aftalte spilt mellem Trump og Rusland. Trump har kaldt dette for ”Obamagate” – de primære skurke i USA var en del af Obamas efterretningshold – men det kunne bedre betegnes som den ”tredje krig mod det Britiske Imperium”, efterfølger til den Amerikanske Revolution og Borgerkrigen. Komitéens formand, Senator Lindsey Graham, hævdede der vil komme kriminelle retsforfølgelser som følger af justitsministeriets undersøgelse, og at hans komité grundigt vil udforske Muellers undersøgelse, samt sagen mod General Michael Flynn, med hensigten også at vise, at den undersøgelse ikke retfærdigvis skulle have været påbegyndt. De primære aktører forsøger allerede at bøje af ved at bebrejde hinanden, som Rosenstein beskyldte McCabe, og McCabe hurtigt kaldte ham en løgner. Uheldigvis er Senator Graham en integral bestanddel af den fortsatte løgn, fra begge partier, om at Rusland hackede DNCs computere og ”greb ind i valgene i 2016”.

Den fremstormende finanstsunami vokser sig stadigt større, som den nærmer sig kysten. Argentina blev erklæret insolvent, d. 1. juni, af gribbene fra den Internationale Swaps- og Derivatforening, hvilket igangsatte omkring $1,5 milliarder i ”credit default swaps”. Billederne fra 2008 viser sig overalt, med den undtagelse, at derivat-boblen med ”spillegæld” i dag er næsten dobbelt så stor som i 2008, samt den utrolige hastighed af pengetrykkeri – som for det meste ikke går til den reelle økonomi, men til at holde bankerotte banker oven vande – som denne gang truer med en eksplosion af hyperinflation.

Den eneste løsning til alle disse kriser er en øjeblikkelig, revolutionær transformation af systemet selv, som vil skabe millioner af arbejdspladser i en nødhjælps rekonstruktion i USA og verden over, og tage banksystemet igennem en Glass-Steagall reform, så kreditter kan begynde at blive styret ind i den reelle økonomi: Rumforskning og grundlæggende opdagelser i videnskabens grænseområder, såsom fusionsenergi.

Se ”LaRouche-planen for at genåbne USA’s økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive arbejdspladser”.

Den 2. juni (EIRNS) – Verdenssituationen er ude af kontrol på mange fronter – i USA, pandemien, global hungersnød og den spændte strategiske situation. Over vores hoveder hænger Damoklessværdet – det økonomiske system, der er klart til at bryde sammen.

 Hvis alle disse faktorer lægges sammen står det klart, at der er et akut behov for fornuft. Vi har brug for en anden tilgang. Vi har brug for et totalt  paradigmeskifte. Dette er udformet i det nye program, “LaRouche-planen til genåbning af den amerikanske økonomi; Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive job”.

 Hvad der er tydeligt i De Forenede Stater er, at midt i denne kraftigt voksende folkemængde, der ønsker et nyt, retfærdigt økonomisk system og frihed for misbrug og lidelse, er den britiske efterretningstjenestes hånd og dens imperialistiske kupmagere på færde. Et iøjnefaldende aspekt af dette er den bevidste antændelse af konflikt og vold i en tid med sorg, vrede og potentielt broderskab og forandring. Dette viser sig i form af ”professionelle agitatorer”, der griber ind i forskellige byer under skøre navne – ‘Boogalo Bois’, ‘Antifa’ eller anonymt.

 På nuværende tidspunkt har mere end 40 byer, i 20 stater, natligt udgangsforbud for at afskrække vold, som er forekommet de sidste par nætter i ellers store, fredelige demonstrationer, der fulgte efter mordet den 25. maj på George Floyd i Minneapolis af politibetjent Derek Chauvin, som siden er blevet tiltalt. I dag marcherede tusinder af mennesker i timevis i byer, kyst til kyst, fra Los Angeles, til Chicago til New York City.

 Spørgsmålet, som de lokale borgmestre og lederne af borgerrettighedsbevægelserne rejser, er: Hvem er disse udenforstående grupper, som tilskyndede til og udførte volden? Se til London.

 Hvad der står klart i situationen er, at alt kan gå galt, og føre til kaos og forfærdelige konsekvenser – netop hvad de britiske aktører ønsker. Samtidig fremmer de samme undergravende politiske kræfter et internationalt slutspil for USA, ved at presse på for et forrykt brud med Kina og ensidig økonomisk selvdestruktion.

 Udenrigsminister Mike Pompeo tjener dette formål godt. I en række offentlige begivenheder i de sidste tre dage – søndags-tv, en mandagstale og i dag sammen med præsident Trump med en erklæring om global religionsfrihed, hamrede Pompeo løs med den pointe, at Kina skal besejres, og for det andet antydede han stort set, at Trump vil gøre, hvad Pompeo siger. Pompeo sagde på Fox News søndag, at det ”aggressive” Kinesiske Kommunistparti (CCP) er en kraft for det onde, og ”ser sig selv som havende til hensigt at ødelægge vestlige ideer, vestlige demokratier og vestlige værdier. Det bringer amerikanere i fare”. I går sagde Pompeo i en podcast med American Enterprise Institute, at ”præsident Trump snart vil fremlægge en række skridt, som vi vil tage” imod Kina.

 Helga Zepp-LaRouche, præsident for Schiller Instituttet, identificerede i en briefing til medarbejdere i dag en modgift til krisen: det fremtidsorienterede udgangspunkt for forskning og videnskab i rummet, som det fremgår af rapporten, “The World Needs 1.5 Million New, Productive Jobs” (Verden har brug for 1.5 milliarder nye, produktive job). Søg at få den bredest mulige diskussion af dens ideer.

 Zepp-LaRouche mindede folk om, at Londons ‘The Spectator’ i januar 2017 bragte en forsidehistorie med overskriften om, at Trump skulle sættes fra embedet – ved kup, rigsretssag eller attentat – ellers må han tvinges til at tilpasse sig det britiske imperiums dagsorden. Pompeo, med flere, prøver at gøre netop dette, men han kan stoppes.

 I går gjorde præsident Trump netop en af de ting, som er årsag til at det britiske geopolitiske system har ham i sigtekornet: Han indledte en venlig telefonsamtale med den russiske præsident Vladimir Putin. De drøftede adskillige emner (oliepriser, Trumps idé om G10), men vigtigst af alt var rumfart. Som rapporteret af Kreml: “Den russiske præsident lykønskede Donald Trump med den vellykkede opsendelse den 30. maj af det bemandede rumfartøj Crew Dragon, som bragte amerikanske astronauter til Den internationale Rumstation. En fælles holdning til udvikling af indbyrdes fordelagtigt samarbejde inden for rumfartssektoren blev bekræftet …

 ”Betydningen af at styrke den russisk-amerikanske dialog om strategisk stabilitet og tillidsskabende foranstaltninger i den militære sektor blev noteret. Præsidenterne blev enige om at fortsætte kontakten på forskellige niveauer. Samtalen var konstruktiv, forretningsmæssig og væsentlig”.

Den 1. juni (EIRNS) – En nation, som endelig har fundet tilbage på vejen til reel, menneskelig udforskning af solsystemet og efterfølgende revolutioner i videnskab og teknologi, har i de seneste fire nætter set voksende optøjer med det formål at afsætte præsidenten, som havde bragt den tilbage på denne vej. De voldelige optøjer, som sigtede på at omstyrte Kinas autoritet i Hongkong, er nu bevidst blevet ”spredt” for at forsøge at vælte et Hvidt Hus, der netop i går bebrejdede Kina for at håndhæve denne autoritet.

I by efter by ser vi kontrasten mellem afro-amerikanere i forpinte protester mod politidrab af ubevæbnede, sorte amerikanere, og en pøbel af anarkistiske uromagere, hvoraf nogle tydeligvis er veteraner og professionelle i afbrændinger, slagsmål og ødelæggelser, der finder paller fulde med sten på mystisk vis placeret langs vejen til disses natlige optøjer. Vi kender ikke organisatorerne endnu. Men det britisk efterretningsvæsen var dybt involveret i Hongkong-optøjerne, og en gruppe af tidligere britiske udenrigsministre er blevet dannet for at klappe dem selv på ryggen for det britiske ”lederskab” i forsøget på at vælte Kina i Hongkong.

Der er rigelig med mennesker rundt om i verden, som ønsker at udbrede ironierne mod Præsident Donald Trump; eller mod formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, som havde kaldt optøjerne og overfaldene i Hongkong for ”et smukt syn”; eller mod guvernører, der holdt folk i deres hjem i tre måneder pga. coronavirusset, nu for ingen verdens nytte.

Men, hvad der betyder noget er, at millioner af mennesker havde lavtlønnet arbejde og ingen produktiv fremtid før pandemien, og nu har de mistet disse arbejdspladser; alt imens amerikanere i byerne i tyve år har været ude af stand til at få angiveligt ”reformerede, omorganiserede, gentrænede” politistyrker til at stoppe disse drab.

Hvad der betyder noget er, på en synlig måde, at opbygge en ny, anderledes fremtid – en fremtid der netop kunne skimtes i Amerikas tilbagevenden til rummet d. 30. maj og den påtænkte tilbagevenden til Månen om fire år for at påbegynde vores march ud i solsystemet.

Det er i lyset af en sådan fremtid, at Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, gav sine lykønskninger for rumopsendelsen til sin landsmand, Elon Musk, chefen og hoveddesigner af SpaceX, fordi ”i midten af vores kamp mod COVID-19… har vi [sydafrikanere] fået dette håb og denne begejstring”. En ny bedrift i rummet tilhører altid hele menneskeheden.

LaRouches Politiske Aktionskomités nye rapport om hvordan 50 millioner nye, faglærte arbejdspladser kan skabes i USA og 1,5 milliarder produktive arbejdspladser verden over – med de rumrejsende nationers udforskningsprogrammer som spydspidsen – kan faktisk bringe amerikanere sammen, specielt unge amerikanere. Og den, rapporten, blev udarbejdet for at bringe lederne af disse teknologisk førende nationer sammen – USA, Kina, Rusland, Indien – i et topmøde for et nyt kreditsystem og denne store opgave.

Den 28. maj (EIRNS) – ‘Executive Intelligence Review’ annoncerede i dag, at det stiller en separat 29-siders digital reproduktion af forsidehistorien af EIR-magasinet 29. maj 2020 til rådighed: “LaRouche-planen til genåbning af den amerikanske økonomi”: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive job.” Dette diskussionsgrundlag – der giver detaljerede oplysninger om den måde, hvorpå 50 millioner nye, produktive job kan skabes i USA som drivkraft til et globalt fremstød for industrialisering, som vil give produktiv beskæftigelse til 1,5 milliarder, for øjeblikket ledige mennesker, over hele verden – er begyndt at cirkulere blandt ingeniører, arbejdere, landmænd, videnskabsfolk, studerende og andre over hele landet. Det oversættes også til en række fremmede sprog, med henblik på at opnå bred cirkulation internationalt.

 Kernen i rapportens forslag er Lyndon LaRouches specifikation af, at en virkelig sund, anti-entropisk økonomi må have omkring halvdelen af sin arbejdsstyrke beskæftiget som produktive, vareproducerende arbejdere, og yderligere 5 % skal involveres i det videnskabelige og teknologiske arbejde, der er den kreative motor, som driver hele økonomien fremad. I det indledende afsnit af kapitel 6 i den nye undersøgelse, “America’s Space Mission: Youth’s Next Frontier,” (Amerikas rum-mission: Ungdommens næste grænseland) sættes der skarpt fokus på dette punkt:

 ”Amerikas rumfartsektor vil spille en afgørende rolle i at flytte 5 % af den amerikanske arbejdsstyrke til forskning og udvikling. Som specificeret af LaRouche, er dette nøglen til at øge produktiviteten for hele arbejdsstyrken. ‘Stigninger i produktivitet kommer ene og alene fra forbedringer i teknologi, der stammer fra grundlæggende videnskabelige opdagelser; jo højere hastighed hvormed grundlæggende fysiske opdagelser omdannes til praksis, jo større er stigningen i produktiviteten pr. indbygger og per kvadratkilometer areal ‘. (Lyndon LaRouche, 2. september, 2000)

 Denne anskuelse lokaliserer bedst betydningen af Amerikas forestående tilbagevenden til at opsende rumfartøjer fra sit eget territorium, en opgave der blev udsat fra i går, 27. maj, til lørdag 30. maj på grund af vejret. Amerikas øjne vender sig endnu en gang mod himlen. Som Nicole Mann fra NASA’s astronautkontor erklærede: ”Dette handler ikke kun om en opsendelse; dette er ‘startskuddet’ for Amerika. Det handler ikke kun om NASA; det er ‘startskuddet’ for Amerika, og det er enormt …. Det er det første store skridt på vores køreplan for Artemis-missionen til Månen, og i sidste ende til Mars”. Rummet er endvidere et domæne, der kræver internationalt samarbejde, som NASA-administrator Jim Bridenstine for nylig understregede, da han blev spurgt om det amerikanske forhold til Rusland: “Vores samarbejde er hævet over jordisk geopolitik”.

 Der er ikke meget andet, der er vigtigere end dette. USA og hele verden bliver ramt af en økonomisk, politisk og kulturel chokbølge, der er værre end hvad vi har set i nyere tid, advarede Helga Zepp-LaRouche i dag. Den kommer fra en forværret pandemi, massearbejdsløshed, en økonomisk sammenbrudskrise og en skræmmende optrapning i retning af krig mellem USA og Kina og USA og Rusland. Intet mindre end Lyndon LaRouches forslag om konkursomlægning af det nuværende finanssystem og oprettelsen af et nyt Bretton Woods, vil være i stand til fuldstændig at ændre denne globale dynamik, tilstrækkelig hurtigt. De uophørlige provokationer fra udenrigsminister Mike Pompeo, sammen med andre, der handler på vegne af det britiske imperiums geopolitik, dominerer i stigende grad det officielle Washingtons politik, og sætter Kina og Rusland under pres. Vi ignorerer deres stigende alarmerede advarsler om denne politiske tendens – til fare for os selv, udtalte Zepp-LaRouche. Tværtimod er det netop øjeblikket, hvor vi burde samarbejde tæt med Kina, Rusland, Indien og andre nationer om rumforskning, stoppe pandemien og genoplive verdensøkonomien med 1,5 milliarder nye, produktive job.

 Man kunne kalde det 5 %-løsningen.

Den 25. maj (EIRNS) ‒ Det bemærkelsesværdige program for at skabe 50 millioner produktive amerikanske arbejdspladser, som blev udgivet denne uge af LaRouchePAC ‒ “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske Økonomi: Verden har brug for 1,5 milliarder nye, produktive Arbejdspladser” ‒ er det eneste, seriøse svar på “the big one”: Den samtidige sygdomspandemi, hungersnødspandemi, arbejdsløshedspandemi, samt finanssammenbruddet. Den amerikanske økonomi som “genåbner” bliver nødt til at være en ny økonomi, omstruktureret og omdannet til at genopbygge en knust verdensøkonomi, der skaber et moderne sundhedssystem i alle underudviklede nationer, samt ny infrastruktur indenfor energiproduktion, vandforsyning og højhastighedstransport. Med andre ord, en åbning til Det amerikanske System for industrialisering og videnskabeligt fremskridt, i global målestok.

Vi bifalder NASA’s opsendelse på onsdag, for første gang i 9 år, af en amerikansk-produceret raket ud i rummet, som en del af iværksættelsen af denne verdensomspændende mobilisering for opbygning af infrastruktur. En international Måne-til-Mars-mission er en “videnskabsmotor” for den samlede proces for at skabe ny, højteknologisk, produktiv beskæftigelse, samt uddannelse af unge mennesker, der kan påtage sig nye forskningsområder. Kinas ubemandede Mars-mission med et “rumsonde-landingsfartøj”, sendes op i juli.

Hvad er den umiddelbare mission? COVID-19-pandemien spreder sig nu over hele den sydlige halvkugle, og godt over en milliard mennesker dér er i karantæne uden arbejde, uden indkomst, uden opsparing og med sammenbrudte fødevarekæder, så de står over for hungersnød. Virusset vil vare ved i lang tid; dens ofre må behandles på moderne hospitaler med fuldt udstyr og fulde kapaciteter, med nyligt udviklede medikamenter; og alt dette skal bygges hurtigt.

At skabe snesevis af millioner af nye, produktive arbejdspladser i USA betyder oprettelsen af hundredvis af millioner nye, produktive arbejdspladser i økonomisk udvikling i disse lande.

Det kan kun gennemføres succesfuldt gennem et nyt, internationalt Bretton Woods-kreditsystem, et partnerskab mellem USA og minimum de største teknologiske nationer, Kina, Rusland og Indien.

Hvis et økonomisk “genopretningsprogram” forsøges alene for den amerikanske økonomi ‒ ved at undgå dette samarbejde og ignorere de underudviklede nationers nødråb for hospitalsbyggerier, sundhedsforsyninger, elektricitetsproduktion, vandinfrastruktur og nye transportsystemer ‒ er det garanteret, at Wall Street vil kontrollere det. Og de vil sørge for, at det vil blive en “Grøn New Deal” for at skabe en ny “grøn finansboble” til Wall Street og City of London, for at erstatte deres “altings boble”, der nu bryder sammen.

For at besejre de “grønne New-Deal-finans”-monstre, som sniger sig ind bag pandemikrisen, må en økonomisk genrejsning betyde den storstilede, verdensomspændende plan for genopbygning, som virkelig er påkrævet, med for mange store teknologiske nationer involverede til at de britiske finansimperialister kan stoppe det. Som Lyndon LaRouche formulerede det i et webcast fra d. 14. juni, 2007: “Der er en uberegnelig global krise i gang… Dette er en krise, som handler om hvem der skal kontrollere verden. Vil det blive en gruppe af nationer, eller vil det blive det genopståede Britiske Imperium, som aldrig rigtig forsvandt ‒ som tager over fra USA og etablerer dets verdensstyre gennem globalisering?”

Lad disse teknologisk avancerede, førende nationer bekæmpe hinanden, og City of Londons og Wall Streets finansfolk vil overtage ethvert program for “økonomisk genrejsning” og gøre det til en global Grøn New Deal, med det formål at reducere en stor del af verdens befolkning til et præindustrielt eksistensniveau.

Imens Præsident Donald Trump ser NASA’s og SpaceX’s bemandede opsendelse på onsdag, tilbyder LaRouche-bevægelsen ham dette “job for at genopbygge verden,” som en udvej til konfrontation med Kina og Rusland. Det er også et våben mod det britiske imperialistiske “kup”, der, siden hans valgsejr, har forsøgt at tvinge ham ud af det Hvide Hus. Et Nyt globalt Bretton Woods-kreditsystem, baseret på det som Franklin Roosevelt havde i sinde: at løfte nationers økonomier over hele verden.

Nu kan det opløfte deres unge mennesker til Månen og Mars.

Den 24. maj (EIRNS) – Følgende appel af Helga Zepp-LaRouche er det afsluttende kapitel i det netop udgivne LaRouchePAC-dokument  “The LaRouche Plan to Reopen the U.S. Economy: The World Needs 1.5 Billion New, Productive Jobs.”  (’LaRouche-planen for genåbning af den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliard nye produktive job).

Vi er kommet til det tidspunkt, hvor borgerne i USA er nødt til at huske den bedste tradition i deres historie: Den amerikanske Frihedskrig, Uafhængighedskrigen mod det Britiske Imperium, principperne der er udtrykt i forfatningen og Uafhængighedserklæringen, og principperne i det Amerikanske økonomiske System, som udviklet af Alexander Hamilton, Henry Clay og Henry C. Carey.

Essensen af alle disse aspekter af den amerikanske historie fremgår meget klart i forordet til forfatningen:

”Vi – den amerikanske befolkning – forordner og etablerer denne forfatning for Amerikas Forenede Stater, med henblik på at danne en mere perfekt union, etablere retfærdighed, sikre indenrigs ro, sørge for fælles forsvar, fremme den generelle velfærd og sikre frihedens velsignelser for os selv og vores efterkommere”.

Hensigten med forfatningen, som udtrykt i forordet, om at fremme den generelle velfærd, ikke kun for den nuværende generation, men også for alle fremtidige generationer, indeholder en ubetinget afvisning af den såkaldte “aktionærværdi”-politik og globaliseringens uhæmmede frie handel, der dengang, som nu, blev promoveret af det britiske imperium, hvilket ikke alene har udvidet kløften i selve USA mellem en klasse af stadig rigere milliardærer og det stigende antal fattige, men også er ansvarlig for den katastrofale underudvikling i såkaldte udviklingslande.

Det står klart, at verden aldrig vil vende tilbage til den tingenes tilstand, der eksisterede før coronavirus-pandemien brød ud. Vi befinder os ved et absolut vendepunkt i historien, hvor vi enten vil være i stand til at bringe verden i orden, med det program vi har skitseret på disse sider for at besejre underudviklingen, eller vi trues med at styrte ned i en mørk tidsalder. Fasen med ubegrænset globalisering, som tilhængerne af en unipolær verden har forsøgt at gennemføre, især efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og som førte til en global bølge af protester, herunder valget af Donald Trump, er ovre for altid.

Lyndon LaRouche havde forudsagt den katastrofe, der nu udfolder sig for vores øjne i alle dens aspekter, fra hans karakterisering af præsident Nixons katastrofale ødelæggelse af Bretton Woods-systemet i 1971 og hans prognoser for faren for pandemier som følge af den monetaristiske politik, til det systemiske sammenbrud af det finansielle system. I løbet af det samme tidsrum, der strækker sig over et halvt århundrede, præsenterede han et hidtil uset antal løsninger til at overvinde kriserne i USA og internationalt, og det er i den samme ånd, at programmet her er udtænkt.

Enhver ærlig person, der læser disse analyser og program-forslag i dag, i lyset af den aktuelle pandemi og ødelæggelsen af den reelle økonomi, vil konkludere, at Lyndon LaRouche var en mand med forsyn. Idéen om forsyn er ikke her ment i en streng religiøs forstand, men i at hele hans tankemetode var i så stor overensstemmelse med principperne for det fysiske univers, at hans analyser og kreative forslag var af en enorm, næsten profetisk præcision. Han tænkte og arbejdede “i harmoni” med universets intention, og – hvis det forstås korrekt – med Skaberens.

Derfor er den største forbrydelse, der blev begået ved den uretfærdige fængsling og livslange bagvaskelse af LaRouche – foretaget af det samme McCarthyagtige apparat der er ansvarlig for det igangværende kupforsøg mod præsident Trump – ikke kun den skandaløse uretfærdighed begået mod LaRouche personligt, men frem for alt, at det har gjort det ekstremt vanskeligt for amerikanere og andre over hele verden at få adgang til disse løsninger. På mange måder er de enorme genvordigheder, som befolkningen nu døjer med på grund af kombinationen af pandemien og den økonomiske krise, resultatet af den politiske forfølgelse af denne ekstraordinære tænker. Og desværre er hans advarsel om, at ingen ville være sikker, hvis hans forfølgelse blev tolereret, gået i opfyldelse. Når man f.eks. overvejer, hvordan general Flynn er, og vil blive, retsforfulgt kommer man i tanke om Martin Niemöllers berømte citat: ”Da nazisterne kom efter kommunisterne, tav jeg; jeg var ikke kommunist. Da de spærrede socialdemokraterne inde, tav jeg; jeg var ikke socialdemokrat. Da de kom efter fagforeningsfolkene, var jeg tavs; jeg var ikke fagforeningsmand.”

Det er på høje tid, at Lyndon LaRouche, manden og hans ideer, bliver fuldstændig renset, og jeg opfordrer personligt præsident Trump til at gøre det.

Men Lyndon LaRouches ideer lever, hvilket dette program til oprettelse af 1,5 milliarder nye, produktive job verden over understreger. USA har nu nået et bristepunkt i sin historie, hvor enten ideerne i traditionen af den amerikanske forfatning realiseres, eller det britiske imperiums finansielle generobring af den amerikanske koloni vil kaste hele verden, sammen med USA, ud i en mørk tidsalder. Dette er tidspunktet, hvor de krav som Nicholas Cusanus – der med sine værker tilbage i det 15. århundrede allerede havde lagt grundlaget for den amerikanske republik – fremlagde i sin Concordantia Catholica, nu er blevet et spørgsmål om overlevelse for hele verden. Han fastslog, at det eneste legitime grundlag for en nations eksistens er dens forpligtelse til alle nationers almene vel, og til et sådant forhold mellem alle nationer. Netop dette var Benjamin Franklins intention med den amerikanske forfatning og Uafhængighedserklæringen mod det Britiske Imperium. Det var også præsident John Quincy Adams opfattelse, at USA udenrigspolitisk skulle være en del af en alliance med fuldstændig uafhængige suveræne republikker knyttet sammen af en fælles idé, og at Amerika ikke var påkaldt til “at gå udenlands på jagt efter monstre at ødelægge.”

Nøglen til at opbygge en sådan hårdt tiltrængt alliance i dag er positivt samarbejde mellem USA og Kina. Coronavirus-pandemien har unægteligt gjort det klart, at den kombinerede industrielle kapacitet i verdensøkonomien er udhulet, og ikke tilnærmelsesvis tilstrækkelig til at brødføde og opretholde værdigheden af verdens befolkning i dag. Samarbejde mellem de to største økonomier i verden er derfor en væsentlig forudsætning for at overvinde indvirkningen af pandemier, sult og fattigdom i Afrika, Latinamerika, dele af Asien og endda regioner i Europa og USA.

Selvom der, takket være manipulationerne fra de britiske hemmelige tjenester og anglofile politikere i USA, er blevet gjort stor skade på forholdet mellem USA og Kina gennem gensidige beskyldninger med hensyn til oprindelsen og håndteringen af coronavirus, og skønt den nuværende ”Kina-hetz” fremkalder de mørkeste erindringer fra McCarthy-perioden, er et konstruktivt samarbejde mellem USA og Kina ikke alene absolut muligt, men peger også på vejen til en ny æra i menneskets historie. Denne æra må være kendetegnet ved at overvinde geopolitikken og fremme alle nationers generelle velfærd på denne planet.

I betragtning af de eksistentielle problemer, som mange mennesker i Amerika står overfor på grund af pandemien, er der muligvis ikke megen offentlig opmærksomhed på den enorme kløft, der eksisterer mellem det image, som USA nød i verden på tidspunktet for Den amerikanske Frihedskrig og under præsidenterne George Washington, John Quincy Adams, Abraham Lincoln eller Franklin Delano Roosevelt, og så det USA der har ført uendelige krige i hele verden siden afslutningen af Sovjetunionen under Bush- og Obama-administrationerne. Engang blev Amerika betragtet af alle republikanske kredse rundt om i verden som et frihedstempel, og et fyrtårn for håb; som et land hvis forfatning tjente som model for republikanske forhåbninger i mange lande over hele verden. Men under Bush- og Obama-regeringerne veg beundring og venskab for frygt, eller det der er værre, den amerikanske militære magt.

Den er fem minutter i midnat, mht. at leve op til løftet om et konstruktivt forhold til præsident Xi Jinping og Kina, som opstod i de tidlige dage af Trump-administrationen. I betragtning af at “Russiagate” fuldstændig er miskrediteret og den sandsynlige retssag mod de britisk inspirerede kupmagere, er der intet der står i vejen for et konstruktivt samarbejde mellem USA og Rusland, som det er blevet vist af NASA og Roscosmos. Hvis USA nu tager føringen i det økonomiske genopbygningsprogram og skabelsen af 1,5 milliarder produktive job i verden, og hjælper med til at gøre den Nye Silkevej til ‘Verdens-Landbroen’, vil USA i hele verdens øjne genvinde den position, det engang havde: som en pioner for frihed og håb for hele menneskeheden.

— Helga Zepp-LaRouche

Den 17. maj (EIRNS) – Den farligste udvikling, der kan ske i den nuværende strategiske situation, er USA’s afkobling fra Kina, understregede Helga Zepp-LaRouche i en diskussion i søndags. Verden står over for en eksistentiel krise med en kombineret pandemi og hungersnød “af bibelske proportioner”, alt sammen som et resultat af et systemisk finansielt og økonomisk sammenbrud, der gentagne gange er blevet forudsagt af Lyndon LaRouche. Ingen løsning på denne krise er tilgængelig for menneskeheden uden USA’s og Kinas tætte samarbejde – sammen med Rusland, Indien og andre nationer – centreret om den presserende, højteknologiske udvikling af den underudviklede sektor. Det er det centrale punkt i LaRouchePACs kommende “LaRouche-plan for genåbning af den amerikanske økonomi: Verden har behov for 1,5 milliarder nye, produktive job.”

 Det faktum, at al snavset omkring det britiske-Obama-støttede kupforsøg mod præsident Donald Trump endelig kommer frem – og at Trump insisterer på, at folk vil blive fængslet for dette – hjælper med til at styrke denne politiske mulighed.

 Men hvis forholdet mellem USA og Kina kører skævt, hvis der sker en alvorlig afkobling, af den slags som briterne aktivt arbejder for gennem deres agenter i positioner, som Mike Pompeo, vil planeten brække over i konkurrerende blokke, meget som det skete under Den kolde Krig – blot denne gang under forhold af en sammenbrudskrise. Zepp-LaRouche uddybede: Dette vil være ødelæggende for USA, det vil skabe kaos i hele Europa, og det vil sætte verden på en kurs mod krig mellem supermagterne.

 Den amerikanske ambassadør i Polen, Georgette Mosbacher, agerer efter den samme britiske geopolitiske drejebog som Pompeo. Hun opfordrede til, at amerikanske atomvåben, der nu er stationeret i Tyskland, skulle overføres til et mere føjeligt Polen – et stenkast fra Ruslands grænse. Den tidligere FN-våbeninspektør Scott Ritter svarede syrligt: ”Simpelthen en af de dummeste ideer i verden. Den russiske overkommando takker i øvrigt for at have gjort det lettere at overmande og bemægtige sig denne såkaldte nukleare afskrækkelse – Google 1st Guards Tank Army”. Nyhedsbureauet Sputnik International bemærkede korrekt, at dette hurtigt kunne eskalere til en ny cubansk missilkrise.

Den 14. maj (EIRNS) – For et halvt år siden, i november 2019, offentliggjorde Executive Intelligence Review en polemisk 24-siders pjece med ovenstående overskrift. Den begyndte som følger:

 ”I en webcast den 10. maj 1997 drøftede Lyndon LaRouche det presserende behov for en firemagts-alliance mellem suveræne nationer for at gendanne økonomisk fornuft – ’imod den største magt på planeten, som er det britiske imperium, kaldet det britiske statssamfund (Commonwealth)’. Det er fjenden”.

 ”I den tale, leveret for 22 år siden, skitserede LaRouche en strategi for dagens krise.

 ”Og hvis, en skønne dag, eksempelvis en søndag formiddag, efter et weekendmøde, præsidenten for De Forenede Stater, Kinas præsident og et par andre mennesker skulle udtale:” Vi har i denne weekend konstateret, baseret på vores rådgivere og kendsgerningerne, at det internationale finansielle og monetære system er håbløst bankerot. Og at vi, i kraft af vores ansvar som statsoverhoveder, vil sætte disse bankerotte institutioner under konkursbehandling i almenhedens interesse. Og det er i vores interesse at samarbejde som nationer om at gøre dette og undgå at skabe kaos på denne planet”. Resultatet er så, at en sådan meddelelse… betyder, at hele systemet, fra det øjeblik af, er blevet anbragt i guillotinen, og at hovedet ruller ned ad gaden (Alan Greenspans hoved måske). Det betyder, at vi på det tidspunkt har drivkraften til straks at opbygge et nyt finansielt og monetært system.”

 Indledningen til pjecen fortsatte: ”Dette nye finanssystem er nu mere presserende end nogensinde. Denne pjece er beregnet som modgift imod kampagnen for at forgifte forholdet mellem USA og Kina og sabotere et nyt system fra at blive til. Som LaRouche bemærkede, var det kun kombinationen af De Forenede Stater, Kina, Rusland og Indien, der ved at arbejde sammen, ville have gennemslagskraften til at få et nyt system på plads.”

 Hvad der var sandt for et halvt år siden, da EIR først offentliggjorde disse linjer, er dobbelt så sandt i dag. En endnu mere ondskabsfuld bølge af anti-kinesisk Mccarthyisme er blevet sluppet løs i de seneste dage og uger:

• FBI har advaret alle amerikanske forskere, der samarbejder med kinesiske kolleger om at udvikle en vaccine mod coronavirus, om, at de kunne være en del af en kinesisk spionring, og blive anklaget i overensstemmelse hermed.

• Udenrigsminister Mike Pompeo holdt en tølperagtig tale til de amerikanske guvernører for et par uger siden, hvor han truede dem til at stoppe med at indgå handels- og økonomiske aftaler med Kina.

• FBI’s websted advarede mod enhver amerikansk deltagelse i Kinas ‘Tusind Talenter’-program for akademisk udveksling og sagde truende, at selvom medlemskab af Tusind Talenter-programmet ikke er teknisk ulovligt, har FBI-undersøgelser “afsløret, at deltagerne ofte tilskyndes til at overføre forskning de udfører i USA til Kina”.

• Og den største McCarthy-agtige operation af dem alle, det igangværende kupforsøg imod præsident Donald Trump, eskalerede senest med en korrupt dommers afslag på at henlægge de falske anklager mod general Michael Flynn, selvom justitsministeriet meddelte, at det ville gøre det.

En fremtrædende ledende artikel i Kinas Global Times i går behandlede spørgsmålet lige på og hårdt: ”Såfremt denne neo-McCarthyisme skulle genopstå i USA, vil den signalere en start på en ny kold krig mellem Kina og USA … [Sådan ] opførsel vil til syvende og sidst give bagslag. Dette vil underminere Trumps perspektiv for genvalg …. Det udgør farlige trusler mod verdensfred og stabilitet.”

 Det strategiske formål med denne nye McCarthyisme er, som EIR advarede om i sin pjece november 2019, at “sabotere et nyt system fra at blive til.” Et sådant nyt system er tættere på i dag end nogensinde, da et planetarisk systemisk sammenbrud er undervejs; et sammenbrud der kombinerer en dødbringende global pandemi, et kollaps af det transatlantiske finanssystem, hungersnød “af bibelske proportioner”, og mere. Og i denne krise erkendes og høres LaRouche-bevægelsens stemme rundt om i verden, med dens unikke autoritative løsning på sammenbruddet, krisen, understregede Helga Zepp-LaRouche i går, herunder i en række af de store nationer, der ville være del af Lyndon LaRouches firemagts-alliance.

Denne stemme vil nu blive styrket med den kommende udgivelse af en programmatisk løsning på sammenbrudskrisen i sin helhed, “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliarder nye, produktive jobs”.

Den 12. maj (EIRNS) – For at bekæmpe den nye coronavirus-pandemi, og lykkes økonomisk bagefter, er der ingen ‘halve løsninger’, hverken geografisk eller med enkelte økonomiske sektorer — landbrug, produktion, skibsfart, sundhedsvæsen osv. Eller nation for nation — ikke engang USA eller Kina. Der er kun metoden med ‘hele’ verden, foretaget af samarbejdende suveræne nationer. Helga Zepp-LaRouche talte om dette til medarbejdere i dag, efter at have mødt et team der er gået i gang med at frembringe et økonomisk program så hurtigt som muligt, under arbejdstitlen: “Verden har brug for 1.5 milliarder nye produktive jobs”.

 Dette nye LaRouchePAC-program vil præsentere det fulde omfang af nødvendig agroindustriel aktivitet inden for en produktiv platform med energi, vand, transport, videnskab og uddannelse. Dets overordnede perspektiv er i tråd med nødvendigheden af, at de fire stormagter konfererer og griber til handling og samarbejde. De repræsenterer de store økonomier og menneskelige ressourcer. De stærke økonomier i Japan, Tyskland, Frankrig, Italien med flere er også nødvendige. Bekæmpelsen af pandemien og opbygningen af Afrika er en verdensprioritet.

 Programmet vil skitsere det nødvendige fokus for at tillempe den aktuelle diskussion om “genåbning”, test og alle andre aspekter af post-pandemisk planlægning, selvom den sydlige halvkugle først netop nu oplever den første bølge af pandemien. Endvidere, at udsigten til at virusset blusser op i løbet af de kommende to år erkendes. Også “sultpandemien” trænger sig på.

 Sæt dette overordnede synspunkt i kontrast til den store afledning af offentlighedens opmærksomhed væk fra spørgsmål om økonomisk beredskabsopbygning og omstilling, for i stedet at skyde skylden på præsident Donald Trump, hælde til diverse konspirationsteorier, og mest af alt, bebrejde Kina for at smitte verden og for alle andre genvordigheder. Hvad sker der, når dine høner holder op med at lægge æg, og brønden løber tør? Skyd skylden på Kina! Sjovt, men dødbringende.

 ”Vi er i krig lige nu”, med Kina, sagde Peter Navarro mandag på to store tv-stationer. Navarro er assistent for præsidenten, direktør for handels- og produktionspolitik og koordinator for loven om den nationale forsvarspolitik. Han sagde: ”Vi er i krig, tag ikke fejl af det. Kineserne slap en virus løs i verden”. Han sagde: “Det er ikke et spørgsmål om at straffe dem, det er et spørgsmål om at stille Kina til ansvar – at holde det Kinesiske kommunistiske Parti ansvarligt”.

 Optrapningen mod Kina inkluderer at presse præsident Trump til at forsøge at få ham til at modsætte sig Kina på alle områder, fra virusset til handelsforbindelser. Dette er klassisk britisk geopolitik med ‘os-imod-dem’, og de netværk der udøver presset kommer lige ud af det britiske imperialistiske efterretningssamfund.

 Zepp-LaRouche understregede i dag, “Det er tid for os til at fokusere på løsninger”. Vi er i en dramatisk situation. I løbet af de sidste to uger har vi – gennem centrale ideer og begivenheder – været i diskussion om dette med tusinder af mennesker, i betragtning af Schiller Instituttets konferencer, LaRouches nationale politiske gruppers initiativer, internationale konferenceopkald – alt sammen under pandemiske omstændigheder. Vi vil trappe op.

 Vi kan sige til folk: Lyndon LaRouche advarede igennem 50 år om, hvad vi står over for i dag. Faktisk kan man tage de selvsamme ord fra mange af hans advarsler fra dengang og erfare, at de passer, nøjagtigt, som om han talte om hvad der sker i dag. I 1997 sagde han én ting højt og tydeligt: ”Der er ingen grund til at nogen på denne planet, der er i stand til at arbejde, skal stå uden arbejde! Og ‘projektet’ [Eurasien/Verdens-Landbroen] er midlet.”

Den 8. maj (EIRNS) – Imens Rusland, sammen med andre civiliserede nationer, tager del i fejringen af V-E-sejrsdagen i dag, afholder Schiller Instituttet et arrangement, udformet til at konsolidere og fremme samarbejdet mellem USA, Rusland og Kina. Dette vil kræve overvindelsen af det Britiske Imperiums forsøg på at forhindre et sådant samarbejde.

Betragt den britiske rolle i skabelsen af ”Russiagate”-avisanden, om hvilken Præsident Trump torsdag fortalte journalister: ”Rusland-svindelnummeret gjorde det svært for Rusland og USA at forhandle med hinanden. Det er en meget vigtig nation. Vi er den mest magtfulde nation; de er en meget magtfuld nation. Hvorfor skulle vi ikke forhandle med hinanden?” I en fornuftig og udviklende verden er der selvfølgelig ingen grund til, at disse to lande ikke skulle kunne ”forhandle med hinanden.”

De nylige afsløringer, som dokumenterer hvordan den tidligere Nationale Sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, blev lokket i en fælde, blev efterfulgt af torsdagens offentliggørelse af de hemmeligt stemplede interviewer fra december, 2017, udført af Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus. Disse nyligt frigivne udskrifter bidrager med yderligere eksplosivt materiale, herunder den direkte indrømmelse af CrowdStrikes præsident, Shawn Henry, at ”vi ingen konkrete beviser havde på, at data blev overført fra DNC.” Robert Mueller vidste dette. Adam Schiff – nu formand for denne komité – vidste dette. Undersøgelsen af kupmagerne fortsætter.

Tag eksemplet med USA’s anden store, naturlige allierede, Kina. Tidligt i april spredte den glødende fortaler for det Britiske Imperium, Niall Ferguson, den absurde løgn, at Kina valgte at tillade internationale flyafgange fra Wuhan, efter nedlukningen af interne rejser, hvilket gjorde det muligt for kinesere at sprede coronavirusset over hele kloden. Det britiske Henry Jackson-Selskab skubbede hårdt på for en ”coronavirus-kompensation”, kravet om at Kina skal betale omkring 4 billioner $ for dennes angivelige ”skyld” i ikke at have givet rettidig information om den nye sygdom. Udenrigsminister Mike Pompeos insisteren på at han har ”enorme beviser” på, at virusset kom fra Wuhans Institut for Virologi, passer med udtalelserne fra britiske institutioner.

Skrøbelighederne i verdens økonomiske og sundhedsrelaterede infrastruktur, bragt i søgelyset af corona-pandemien, kræver en ende på generationer af tvungen underudvikling. Nutidens akse, bestående af London og Wall Street, må smadres ligeså bestemt som fascismen blev besejret i 2. Verdenskrig. Denne akse af nutidens finansielle imperium er grunden til, at vi stadig har fattigdom i verden, 75 år efter en krig, hvis konklusion skulle havde set enden på det, som Franklin Roosevelt kaldte det ”18. århundredes metoder” for britisk, fransk og anden kolonialisme.

Som indbydelsen til Schiller Instituttets arrangement i dag lyder:

”Verden ville byde det ægte Amerika velkommen, Franklin Roosevelts anti-kolonialistiske Amerika for efterkrigstiden, det Amerika forbundet med krigsveteranen fra 2. verdenskrig, Lyndon LaRouche, og hans ’Fire Love’. Den største ære, som kunne vises de over 70 millioner mennesker, som døde i løbet af denne krig, ville være at forpligte os til at opbygge en alliance blandt nationer – firemagtsaftalen. Helga Zepp-LaRouche betonede: ’De fire betydeligste nationer i verden – USA, Kina, Rusland og Indien – må nu etablere et Nyt Bretton Woods-system, og sammen med andre nationer, som ønsker dette, skabe et nyt paradigme for internationalt samarbejde blandt nationer, der lader sig lede af menneskehedens fælles mål. Den fjerde af Lyndon LaRouches fire love definerer den kvalitativt højere økonomiske platform, fornuftens højere niveau – Nicolaus Cusanus’ ”Coincidentia Oppositorum” (Modsætningernes Sammenfald –red.), hvor modsætningerne fra geopolitisk konfrontation vil blive overvundet.

Lad os derfor tilstræbe denne ophøjede diskussion i skyggen af de udødelige regimenter, der ønsker at se den verden, som de kæmpede, og døde for, endelig blive til virkelighed.”

Den 7. maj (EIRNS) – På tærsklen til fejringen af 75-årsdagen for V-E-dagen, de allieredes sejr over fascismen i 2. verdenskrig den 9. maj, høres opfordringen til fornyet amerikansk samarbejde med især Kina og Rusland for at forhindre krig, bekæmpe den globale COVID-19-pandemi, og opbygge et nyt paradigme for sundhed og udvikling for alle folkeslag, i dag klart og tydeligt fra LaRouche-bevægelsen.

 Et uddrag af Helga Zepp-LaRouches hovedtale til Schiller Instituttets konference den 25.-26. april blev i dag sendt både som video og som afskrift på CGTN’s (China Global Television Network –red.) engelsksprogede webside og deres kinesiske Weibo.com (Kinas version af Twitter), og har allerede modtaget over 1 million visninger.

 I sine bemærkninger i det 2,5 minutters lange uddrag, kritiserede Zepp-LaRouche skarpt dem der nægter at samarbejde med Kina, men angriber landet i stedet, og noterede at ”tonen mod Kina er blevet meget skinger”:

 De vestlige demokratiers regelbaserede orden… synes nu på randen af sammenbrud, alt imens den hævder, at Beijing forfølger en “strategi for ubegrænset krigsførelse”. Faktum er, at det britiske imperiums liberale system er slået fejl med et brag. Hvordan kunne nogen i de såkaldte ‘avancerede lande’ – og vi ser nu med coronavirus-pandemien, hvor avancerede de er – antage i så meget som ét minut, at den brutale fattigdom i Afrika, Latinamerika og nogle asiatiske lande er selvforskyldte? Hvis Vesten igennem de sidste 70 år havde gjort, hvad Kina har gjort i Afrika siden 1960’erne, men især i de seneste 10 år, nemlig at bygge jernbaner, dæmninger, kraftværker og industriparker, ville hele Afrika kunne nyde godt af udviklingen, som man ser i dag i Sydkorea eller Singapore, eller endnu bedre. [Men] Afrika har som et resultat af denne [britisk imperialistiske] politik stort set intet sundhedssystem, ingen infrastruktur. Halvdelen af befolkningen har ikke adgang til ferskvand eller sanitet eller elektricitet, fordi det britiske imperium bevidst har undertrykt dem. Hvis man tager højde for den samlede effekt af denne politik, vil der fremkomme et tal på millioner af mennesker, hvis liv er blevet forkortet af sult og ubehandlede sygdomme.”

 En af de ledende “skingre røster”, som Zepp-LaRouche henviste til, tilhører udenrigsminister Mike Pompeo, der har overgået sig selv med ikke mindre end 90 presse-interviews i den sidste måned; interviews der alle bagvasker Kina med den ene løgn efter den anden, med det åbenlyse mål at forhindre præsident Donald Trump i at opbygge et forhold med venskab og samarbejde med Kina – og Rusland – hvilket han gentagne gange har anført som sit politiske mål. Pompeo har senest forlangt, at Taiwan fik lov til at deltage som observatør i WHO “og i andre FN-organer” – en provokerende krænkelse af USA’s mangeårige aftale med Kina om ‘One China’ -politikken.

 USA er konfronteret med de samme diametralt modsatte politiske muligheder i spørgsmålet om Rusland. Den 9. maj vil Schiller Instituttet være vært for en større internetbegivenhed for at fejre V-E-dagen, og atter hellige vores nation til en sådan samarbejdsalliance, som vi smedede med Sovjetunionen og andre under 2. verdenskrig. Imod dette hører vi, igen, den skingre stemme fra udenrigsministeriet, der udsendte en erklæring der angriber Rusland og Sovjetunionen angiveligt for at indføre ”totalitære regimer” efter 2. verdenskrig – en erklæring, der var underskrevet af udenrigsministrene for en række central- og østeuropæiske nationer, som arbejder tæt sammen med det britiske imperium. Og det blev gjort, til trods for at præsident Trump og den russiske præsident Vladimir Putin havde afgivet en fælles erklæring den 25. april, 75-årsdagen for det berømte møde ved Elben; en erklæring der mindede om, at “ånden fra Elben” er et eksempel på, hvordan vores lande kan tilsidesætte forskelle, opbygge tillid og samarbejde i forfølgelsen af en større sag.

 Præsident Trumps evne til at afvise den konfrontationspolitik, hvormed det britiske imperium har “oversvømmet zonen” omkring ham, blev kraftigt styrket i går, da justitsministeriet endelig besluttede at henlægge de fabrikerede anklager mod Michael Flynn i Russiagate-sagen. Som et telegram fra Associated Press skuffet bemærkede: “Dette træk er et lammende tilbageslag for en af den særlige rådgiver Robert Muellers mærkesager.”

 Men se ikke på dette som en tilskuer ville, i forventning om hvad præsident Trump dernæst vil gøre. Se i stedet situationen med Franklin D. Roosevelts øjne, Roosevelt, der da han blev nomineret til præsident i 1932, sagde:

 ”Ud af hver krise, enhver trængsel, hver en katastrofe rejser menneskeheden sig med en del større viden, højere anstændighed, renere formål. I dag skal vi have gennemgået en periode med slap tænkning, faldende moral, en æra af egoisme, blandt mænd og kvinder og blandt nationer. Giv ikke alene regeringerne skylden for dette. Tag selv en lige stor del af skylden”.

Den 4. maj (EIRNS) – Det britisk imperiale maskineri har i stigende grad droppet ethvert forsøg på at se ”neutral” ud i forhold til Kina, og i klassisk imperial stil kræver de i meddelelser til USA, at ”I og dem” bliver nødt til at gå i krig. Henry Jackson-Selskabet – den britiske ”neokonservative” partner med Washingtons Atlantiske Råd (Atlantic Council) – krævede et ”konsortium” af vestlige nationer for at stoppe enhver kinesisk investering i Europa, fra Huaweis 5G-netværk til kinesiske indkøb af europæisk produktionskapacitet til nuværende nedtrykte priser, uagtet disse firmaers desperate behov for investeringer. Niall Ferguson, Storbritanniens førende fortaler for en tilbagevenden til det Britiske Imperiums æra, hvor deres politik gennemtvinges rundt om i verden, lancerede en Goebbels-agtig ”stor løgn”: at Kina skulle have sendt passagerfly ud af Wuhan-regionen til resten af verden, mens de samtidig forhindrede folk fra Wuhan i at flyve til andre steder internt i Kina. Dette er nu blevet bevist, af en af Fergusons medarbejdere, for ikke blot at være usandt, men gjort med fuldt overlæg, og alligevel er Præsident Donald Trump blevet pumpet fuld af denne løgn, til en sådan grad at han gentog det søndag aften i et virtuelt ”borgermøde”, sponsoreret af Fox News. I mellemtiden rapporterede Reuters om et lækket kinesisk dokument, som, påstår de, opfordrer Kina til at ”forberede sig på væbnet konfrontation mellem de to globale magter,” som om dette var en aggressiv kinesisk politik, snarere end en reaktion på den massive optrapning af anti-kinesiske trusler og eventyrfortællinger. Kina, påstår Reuters, gør sig klar til at ”vinde en moderne krig.” Kina-Kina-Kina-hysteriet har overgået selv den af MI6 ledede Rusland-Rusland-Rusland-kampagne, der havde til hensigt at fjerne Trump fra magten, baseret på den store løgn om russisk fordækt spil.

Selvom ”Russiagate”-kupforsøget blev afværget, har hensigten med den britiske operation – at tvinge Trump væk fra sit venskab og samarbejde med Præsident Vladimir Putin – haft en varig virkning. Denne kommende lørdag er det 75 årsdagen for mødet mellem amerikanske og sovjetiske tropper ved Elben, der gik forud for den endelige sejr over den europæiske, fascistiske bevægelse gennem deres samlede kræfter. Pandemien har udsat den planlagte fejring i Moskva, hvor Præsident Xi Jinping havde planlagt at være til stede, og som Præsident Trump var blevet inviteret til. Et sådant møde mellem disse tre ledere blev stærkt tilskyndet af Helga Zepp-LaRouche og EIR, som værende den nødvendige kombination for at stoppe retningen mod krig og påbegynde et samarbejde, nødvendigt for at takle pandemien og den finansielle disintegration, der truer det vestlige banksystem.

Og dog, på denne historiske dag er der nærmest ingen seriøse arrangementer eller fejringer planlagt i USA, udover Schiller Instituttets arrangement lørdag eftermiddag (kl. 20:00 dansk tid), hvortil I alle er inviteret:

”9. Maj-Konference — 75 årsdagen for VE-dagen:
Fejr Sejren over Fascismen med et Nyt Bretton Woods-System.”

Hvor er respekten for amerikanske veteraner? De veteraner der stadig lever, som kæmpede i 2. Verdenskrig, der nu er blandt dem som dør på plejehjem og i langtidspleje. Har vi glemt deres bidrag til sejren over fascismen? Trues vi ikke af fascismen igen i dag, atter affødt af det Britiske Imperium?

Deltag denne lørdag, og, hvis du ikke allerede har gjort det, tag tiden, imens vi stadig er fanget i vores hjem, til at se den historiske Schiller Institut-konference fra d. 25.-26. april, der viser at ledere fra USA, Rusland, Kina, Afrika og Sydamerika kan mødes og arbejde sammen for at drøfte løsninger på den eksistentielle krise, som konfronterer os alle i dag.

Med momentum for løsninger fra Schiller Instituttets konference i sidste weekend, tog Helga Zepp-LaRouche sigte på det kollapsende britiske imperium, med en skarp kampplan for at realisere det Nye Paradigme for civilisationen. Blandt punkterne hun udpegede var: Om den globale fødevarekrise, sagde hun, at Donald Trump traf den rigtige beslutning i at anvende Defence Production Act for at holde slagterierne åbne, men en ende på karteldannelse og en tilbagevenden til paritetspriser (produktionspriser til landmænd –red.) er blandt de kritiske tiltag, som må tages for at sikre fødevaresikkerheden for alle; Det farlige anti-Kina-hysteri, i det øjemed at skabe et fjendebillede som en forløber til krig, er en videreførelse af den samme britisk anførte sabotage af Trumps løfte om at bryde med Bush- Obamas geopolitiske doktriner og opnå et fredeligt samarbejde.

Skønt det rammer begge amerikanske partier, er det specielt vanvittigt blandt republikanske senatorer som Lindsey Graham og Tom Cotton; Den igangværende frigivelse af dokumenter fra statsadvokaten i Mullers sag imod general Michael Flynn har et stort potentiale for at afsløre hele svindelaffæren fra krigsfraktionen, som stod bag Russiagate;Den farlige udvikling mod ”glidebanen”, der bygger på den grundantagelse, at der er nyttesløse spisere, og at deres død kan være et positivt resultat af coronavirusset – eksemplificeret ved den tidligere tyske finansminister Schaubles utrolige udtalelse om, at beskyttelsen af liv ikke nødvendigvis er af højeste værdi – må absolut vendes.

Til slut fremhævede hun vigtigheden af Schiller Instituttets yderst succesfulde konference, især det smukt iscenesatte panel om at skabe en ny renæssance. Krisen vi står overfor i dag, sagde hun, er ikke kun strategisk og økonomisk, men moralsk. Vores arbejde består i at handle for at forbedre karakteren af folk, som beskrevet af Schiller i hans diskussion af den æstetiske uddannelse af mennesket.

Den 21. april (EIRNS) – Henry Jackson-Selskabet i London, der sammen med det Atlantiske Råd i Washington repræsenterer en kerneenhed i det britiske imperiums desperate bestræbelser for at bryde præsident Donald Trumps indsats for at opbygge venlige forbindelser med Rusland og Kina, holdt et virtuelt forum i mandags under titlen: “Den Atlantiske Alliance i en ny tidsalder med stormagtskonkurrence”. De amerikanske, britiske og tjekkiske talere var ikke diskrete med hensigten: Europa og Amerika skal opbygge “kollektivt diplomati” og et “transatlantisk konsortium” for at vinde en krig – deres ord – mellem “den frie verden og Kina”. Kina er ved at vinde, skreg de, ved hjælp af deres Bælte- og Vejinitiativ til opbygning af infrastruktur, deres ‘Sundheds-Silkevej’ med hjælp til at bekæmpe pandemien og deres overlegne teknologi, med Huawei til at infiltrere vestlige nationer, spionere mod alle, påtvinge deres autoritære regeringsform, og ødelægge det vestlige liberale system. Serbien, Ungarn og Italien er blevet virtuelle kinesiske marionetdukker, klynker de, og flere nationer trækkes ind hver dag – hvis ikke de bliver stoppet.

I USA forfaldt præsident Trump delvis til galskaben hos de mennesker omkring ham der argumenterer for, at Kina med vilje skabte virusset, smittede deres egne folk og sendte disse smittede rundt om i verden for at ødelægge de vestlige økonomier gennem en pandemi. Til denne påstand svarede Trump under pres af den “falske nyhedspresse” på sin pressebriefing den 18. april:

”Hvis det var en fejltagelse, er en fejl en fejl. Men hvis de bevidst var ansvarlige, ja, så skal der være konsekvenser. ”Straks udsendte pressen overskrifter som: “Trump presser på med historien om, at Kina var bevidst ansvarlig for coronavirus” (Rolling Stone), alt imens Steve Bannon løj på Fox TV, at Trump faktisk havde hævdet at: “Dette handler om det kinesiske kommunistparti, og de er ‘bevidst ansvarlige’ for hvad der skete. Dette er en overlagt handling”. Blogs med tilknytning til militæret har simpelthen hævdet, at vi er i en uerklæret krig med Kina.

Den tidligere inspektør for masseødelæggelsesvåben i Irak, Scott Ritter, der har været ‘whistleblower’ mod de neokonservative løgne for at trække USA ind i krige, advarede om, at beskyldningen mod Wuhans virologiske laboratorium, som ingen – gentager, ingen – har givet så meget som antydning af bevis på, ikke er anderledes end Colin Powells berygtede FN-tale den 5. februar 2003, hvor han fremviste et rør med miltbrand og viste billeder af en trailer, som begrundelse for en folkemorderisk krig imod Irak, en krig som præsident Trump med rette har erklæret for at være den værste fejl i amerikansk historie.

Kina er i stigende grad rasende over løgnene og den åbne trussel om krig, hvilket de også bør være. Men deres klager er altid forbundet med en anmodning om samarbejde, på et tidspunkt hvor verden desperat har brug for, at stormagterne, og især U.S., Kina og Rusland, samarbejder for at stoppe COVID-19. ’Verdensfødevareprogrammet’ advarede i dag om, at antallet af mennesker der lider af “akut fødevareusikkerhed” forventes at fordobles til 265 millioner mennesker i 2020, mens deres cheføkonom, Arif Husain, i dag fortalte journalister: “COVID-19 er potentielt katastrofal for millioner, der allerede hænger i en tynd tråd. Det er et hammerslag for flere millioner, der kun kan spise, hvis de oppebærer en løn.”

Vil menneskeheden tolerere en sådan humanitær katastrofe, en ‘sort død’ i det 21. århundrede? Eller værre, vil den menneskelige race acceptere dette, mens den føres ind i en global krig mellem de nationer, hvis samarbejde er helt afgørende for at forhindre et sådan holocaust.

Disse spørgsmål vil sandsynligvis blive besvaret i de kommende uger og måneder. Det er presserende, at alle der modtager denne Alert, fra enhver nation på Jorden, deltager i Schiller Instituttets Internationale Konference den kommende weekend, 25.-26. april, begyndende kl. 16, hvor dette spørgsmål af eksistentiel betydning for menneskeheden er det eneste spørgsmål på dagsordenen, set ud fra strategi, videnskab, kultur og økonomi. Hvis du ikke allerede har registreret dig, kan du gøre det på Schiller Institut-webstedet, som indeholder en beskrivelse og et link til hvert af konferencepanelerne.

Den 10. april (EIRNS)—Mario Delgado, et førende medlem af regeringspartiet i Mexico,
forlangte i dag et gældsmoratorium for hele Sydamerika. Tidligere på ugen havde Mexicos
præsident López Obrador sagt, at det kolossale sammenbrud af det offentlige
sundhedsvæsen og af økonomien, under COVID-19-krisens vægt, demonstrerer
”dimensionen af den neoliberale politiks fiasko. Dette er et af de mest fordærvede udslag
af den politik, som blev pålagt os for 36 år siden”.

Det var præsidentens forgænger, José López Portillo, der bød Lyndon LaRouche
velkommen til Nationalpaladset i 1982, hvor LaRouche opfordrede præsidenten til at
skabe et ’skyldneres kartel’ sammen med andre sydamerikanske ledere, erklære et
gældsmoratorium, og iværksætte en industriel omdannelse af hele den vestlige halvkugle,
som beskrevet i LaRouches forslag, Operation Juárez. Efterfølgende, i 1998, mens han
var vært for Helga Zepp-LaRouches besøg, fremsatte López Portillo sin, nu berømte,
erklæring: ”Tiden er kommet til, at verden må lytte til Lyndon LaRouches vise ord.”
Som de økonomiske, finansielle og sociale livsbetingelser i stigende grad falder fra
hinanden, husker verden både advarslerne givet af hr. LaRouche om de katastrofale,
globale konsekvenser af en fortsat billigelse af neoliberal politik i britisk stil, og løsningerne
som LaRouche foreslog, der var ligeså nødvendige dengang, som de er det i dag.

Den 25.-26. april vil Helga Zepp-LaRouche være vært for Schiller Instituttets internationale
konference, online over internettet, med temaet: ”Menneskehedens Eksistens afhænger
nu af Skabelsen af et Nyt Paradigme!” Førende talsmænd og -kvinder fra hele verden vil
diskutere den påtrængende nødvendighed for en international mobilisering af de
produktive kræfter, for at forsyne de fattigste lande med den desperat nødvendige
sundhedsinfrastruktur, specielt de i Afrika, for at forhindre et holocaust af virkelig historiske
proportioner. På konferencen vil man også diskutere den påkrævede omdannelse af de
vestlige nationer, som må bortkaste det fejlagtige neoliberale system, og iværksætte et nyt
paradigme: et nationalt fællesskab, grundlagt på menneskehedens fælles mål. Væsentligt
for denne indsats er samarbejdet mellem Rusland, Kina, Indien og USA.

Præsident Trump har påtaget sig kampen mod det neoliberale paradigme for frihandel,
liberalisering og afindustrialisering, ved at bruge præsidentskabets magt, som bemyndiget
af forfatningen, til at genetablere industriel produktion, imens kredit udstedes for at
imødegå den alvorlige, sociale krise, som pandemien har skabt. Han baserer hverken sin
styrke på det ene eller andet parti, men direkte på befolkningen, gennem sin Twitter-konto,
stormøder, og nu den daglige pressebriefing om kampen mod COVID-19, hvor han stiller
op over for en løgnagtig, fjendtlig presse, men står til ansvar, ikke for dem, men for
befolkningen. Gang på gang understreger han vigtigheden af gode relationer med
Rusland, og specielt med Kina.

Og dog er han omringet af folk som åbent modsiger ham om dette. Selv Justitsminister Bill
Barr, som har ledt indsatsen for at identificere og anklage de korrupte efterretningsagenter
fra Obama-tiden, der deltog i det britisk anførte kupforsøg mod Trump, rettede heftige
udfald mod Kina, skvaldrende op om at ”Kina er en meget seriøs trussel mod USA,
geopolitisk, økonomisk, militært, og en trussel mod vore institutioners integritet pga. af
deres evne til at påvirke ting”. Indser Justitsminister Barr, at sådanne vrøvlerier, hvis de
lykkes med at undergrave det tætte samarbejde mellem USA og Kina om at stoppe
COVID-19-pandemien, vil forårsage titusindvis, eller millioner af dødsfald? Vil han ikke
erkende, at Kina allerede forsyner den amerikanske befolkning med en afgørende margen
af støtte, med fragtfly fyldt med medicinsk udstyr, organiseret af hans chef, Præsident
Trump, med Præsident Xi Jinping, mens de sender læger, medicinske produkter, og
testudstyr til over 150 lande, som en del af deres program for Sundhedssilkevejen?

Mobiliser alle dem du kan til at registrere sig til konferencen den 25.-26. april på:
https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200425_national_conference

Den 6. april (EIRNS) – Den amerikanske befolkning lider under en åbenlys kampagne, der forsøger at splitte dem og få dem til at tro på falske konspirationsteorier om corona- pandemien, frem for at samarbejde om at mobilisere videnskab, produktion og tiltag til at afbøde denne. De ser et spektakulært skue i deres Kongres og i de nationale medier, der bevidst søger at sabotere Præsident Donald Trumps bestræbelser på at mobilisere den fysiske økonomi imod virusset.

De forstyrrende ”diskussionsemner”, bevæbnet fantasipolitik, er på plads. For demokraterne: Trump er ansvarlig for sygdom og død blandt amerikanere. For republikanerne: Præsident Xi Jinping fra Kina er ansvarlig for sygdom og død blandt amerikanere. Begge søger at stoppe den amerikanske befolkning fra at følge præsidentens anvisninger og fra at mobilisere sig selv til at tage ansvar. Medierne, fra CNN til Fox og mange utraditionelle, alternative talerør forsøger at forsyne begge lejre med fabrikerede ”beviser”.

Målet fra begge sider er at forhindre det som er absolut nødvendigt for at stoppe pandemien fra at dræbe utallige millioner, specielt i udviklingslandene: amerikansk- kinesisk samarbejde sammen med Rusland, Indien og andre stormagter. Disse propagandistiske kampagner får et stærkt input fra britiske imperiale organer, der også er involveret i anti-russiske korstog og i at anstifte ”Russiagate” i USA.

MSNBC og New Republic er gået så langt som at forsøge at kombinere de to ”diskussionsemner”: Xi og Trump er i fællesskab ”manden med leen”, dødsengelen, bag hele den globale pandemi – New Republics påhit. Begge medier fordrejede fuldstændig interviews med en førende forsker og forfatter, Laurie Garrett, om fremkomsten af nye sygdomme og pandemier over de sidste 30 år.

“Hvordan Trump, Xi satte scenen for corona-pandemien” er måden, hvorpå MSNBC reklamerede for deres interview med Garrett på deres hjemmeside. Intervieweren, Mika Brzezinski, en rasende Trump-hader, datter af Zbigniew Brzezinski, stillede det ene provokerende, partiske spørgsmål efter det andet til Garrett, som ikke besvarede nogen af spørgsmålene direkte, selv om hun er kritisk over for begge ledere. Garrett understregede i stedet, at “det eneste håb” for at stoppe pandemien fra at hærge hele udviklingssektoren er et samarbejde mellem Trumps Amerika og Xis Kina. Hun forudså op til 36 måneder, hvor COVID-19 kan dukke op igen. ”Som det forsvinder, langsomt, fra den nordlige halvkugle… vil det bevæge sig til den sydlige halvkugle; vi vil se en eksplosion syd for Sahara, Sydamerika, Australien, Stillehavsøerne. Og så vil det komme tilbage til os,” sagde hun. Årsagen, i hendes øjne, er ikke Kina eller Trump, men globaliseringen og Wall Streets privatisering af sundhedssystemet.

Garrett-afstnittet i New Republic – reklamen for “manden med leen” – er ligeså “Hvordan Trump, Xi satte scenen for corona-pandemien”. Ligesom til MSNBC siger Garrett, selvom hun gør det klart, at hun hverken kan lide Xi eller Trump og ser dem som ”autokrater”, at hvis de samarbejder om at forsyne verden med en ny sundhedsinfrastruktur i tide til at redde millioner, da burde de dele Nobels fredspris.

Amerikanere burde arbejde hen imod dette, frem for at lade sig manipulere til at ødelægge denne mulighed.

Den 4. april. Præsident Trump har modigt initieret en nødtvungen kontrol over USA’s økonomi, gennem dirigistiske metoder, der i sin tid var kendt som det ”Amerikanske System” til politisk økonomi, opdaget og implementeret af Alexander Hamilton og hans tilhængere, specielt Mathew og Henry Carey, og deres tyske medarbejder, Friedrich List. Trump har opildnet både erhvervslivets og militærets ledere, samt institutioner, til at pålægge den amerikanske industri og infrastruktur en fordringsbaseret økonomi, for at imødekomme de akutte behov fra en befolkning konfronteret med en eksistentiel krise uden sammenligning i den moderne historie. Han gør dette i åbent samarbejde med Rusland og Kina, på trods af den hylende modstand fra de neo-konservative og neo-liberale, der kontrollerer de politiske partier og den korrupte presse. Trump har haft lange, produktive samtaler med præsidenterne Vladimir Putin og Xi Jinping gennem den seneste uge, og pga. hans anstrengelser kommer de første to fragtfly, medbringende medicinske forsyninger til at hjælpe med at redde amerikanske liv, fra Rusland og Kina.

Man ville næppe erfare dette ved at følge de offentlige amerikanske nyhedsmedier. I stedet læser man i Bloomberg at ”efterretningstjenesterne” har sendt en hemmelig rapport til præsidenten, der viser at Kina lyver om dødsfaldene i forbindelse med coronavirusset i Kina, imens den Europæiske Unions udenrigspolitiske kontor tordner om at Putin spreder misinformation om virusset ”for at undergrave Vesten og skabe en ny verdensorden.”. På samme tid forsøger hårdkogte hoveder i det militær-industrielle kompleks at hive præsidenten ind i nye krige mhp. regimeskifte i Iran og Venezuela, med formålet at provokere en konfrontation med Kina og Rusland.

Trump svarede utvetydigt igen på ”efterretningstjenesternes” svindel. Spurgt om Rusland havde vundet en ”propagandasejr”, ved at sende medicinske forsyninger, svarede Trump, ”Jeg er ikke bekymret for russisk propaganda. Det vil måske redde mange liv.”. Og om Kinas angivelige løgne om antallet af COVID-19-ofre, sagde han, ”Jeg er ikke en revisor fra Kina… Vi ved det virkelig ikke. Hvordan ved vi hvorvidt de under-rapporterede?”. Han udtrykte klart, at ”vi ikke har modtaget” en sådan efterretningsrapport, ”men vi havde et fantastisk opkald forleden nat [med Xi Jinping]. Vi samarbejder om en masse forskellige ting, inklusiv handel.”.

Men alligevel kræver både republikanske og demokratiske ledere en økonomisk, og sågar en militær, konfrontation med Kina! I et brev til Udenrigsminister Mike Pompeo (hvis verbale stormløb mod Kina snart gerne måtte efterlade ham uden arbejde), bebrejdede republikanere fra Repræsentanternes Hus Kina, for COVID-19-krisen, og forlangte ”tilbageslag” for deres angivelige underminering af verden, og for at forårsage ”ubeskrivelige lidelser.”. Den republikanske Senator Rick Scott opfordrede sågar til en kongresundersøgelse af chefen for Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Dr. Tedras, fordi WHO’s ros af Kinas beslutsomme indgriben (karantænemetoden i Wuhan) angiveligt viser at Tedras er en marionet af Kinas kommunistiske parti!

Ironien er, at præcis de dirigistiske metoder, som Præsident Trump genoplever, er præcis de samme som den kinesiske regering brugte til at skabe de sidste 40 års mirakel, hvorved de er blevet verdens førende nation i high-tech-infrastruktur, og bringer nu denne teknologi til resten af verden gennem Bælte og Vej-Initiativet. Dette er ingen overraskelse. Det er ikke ”socialisme” versus ”kapitalisme,” men nærmere om det Amerikanske System versus det Britiske System. Kineserne har været tilhængere af Friedrich List og Henry Carey siden Sun Yat-sens tid. Lists dokumentation af Storbritanniens brug af ”frihandels”-dogmet, for at fastholde sine koloniers tilbageståenhed, er almen viden for hver eneste kinesiske økonom, ligesom Hamiltons protektionistiske politik, nationalbankspolitik, og et fokus på infrastruktur, som nøglen til industriel og videnskabelig fremgang. Måske kunne nogle af vores Havard-ideologer lære noget om det Amerikanske System fra Xi Jinping.

Faren forbliver at Wall Street udløser en multi-trillion redningsaktion af den næsten to tusind billioner store derivatboble—nu værdiløs spillegæld. ”CARES”-loven, underskrevet af præsidenten, der tildeler $2,2 billioner i støtte til borgere og erhvervsliv, som er ramte af nedlukningen af store dele af økonomien, er både berettiget og nødvendig, såvel som præsidentens forslag for et $2 billioner stort program for infrastruktur. Men skjult i processen, er de mere end $4 billioner, der går til centralbanken (Federal Reserve) for at redde finansboblen—et hyperinflationært initiativ som vil undergrave enhver fremgang i den reelle økonomi, og hurtigt vil tilintetgøre dollaren.

Den eneste vej frem er de komplette Fire Love, fremlagt af Lyndon LaRouche efter krakket i 2008. For at opildne denne nations patrioter, og borgere i hele verden, for at realisere denne politik, skal  det størst mulige antal personer organiseres til at deltage i Schiller Instituttets online-konference den 25.-26. april.

Den 23. februar (EIRNS) – Med verdens opmærksomhed – med rette – fastholdt på COVID-19-epidemien, samt faren for at den, til trods for Kinas samlede bestræbelser på at begrænse den, kunne vokse til en fuldgyldig global pandemi, bliver de presserende nødvendige skridt for at stoppe den truende græshoppeplage, der nu spreder sig over Afrikas Horn og dele af det sydlige Asien, ikke taget, og er knapt nok på radarskærmen hos de fleste af verdens nationer.

Dette til trods for den kendsgerning, at den ultimative årsag til begge disse truende hhv. sundheds- og sultkatastrofer er den samme: det [sidste] halve århundredes sammenbrud af den fysiske økonomi og levestandard for størstedelen af verdens befolkning, som et resultat af det britiske imperiums politik for finansspekulation og plyndring – et problem som Lyndon LaRouche på enestående vis har drøftet.

Hvis det ikke var for det britiske imperiums geopolitiske politik for overlagt folkedrab, ville det være relativt let for en gruppe af nationer i fællesskab at tackle den øjeblikkelige græshoppekrise på Afrikas Horn – som trods alt har været kendt i flere måneder. Og dog har FAO kun været i stand til at skaffe 22 millioner af de 76 millioner dollars, der er nødvendige for den mest elementære sprøjtning fra luften og andre foranstaltninger, som er nødvendige for at stoppe sværmene af græshopper, og redde de afgrøder hvis ødelæggelse nu truer med at presse 30 millioner mennesker over tærsklen fra sult til hungersnød. Sådanne kortsigtede nødforanstaltninger ville sidenhen åbne for mere grundlæggende forskning og gennembrud inden for optisk biofysik, fusionsenergi og andre områder, der er nødvendige for at tage fat på de underliggende problemer i den fysiske økonomi.

Som Lyndon LaRouche gentagne gange advarede om, har mennesker, der tillader at en sådan behandling af Afrika og andre fattige regioner fortsættes, mistet den moralske egnethed til at overleve.

Dette tog LaRouche op i en knusende bredside mod malthusianisme, i en artikel fra december 1981 med overskriften: “Det økonomiske behov for at øge den menneskelige befolkning”, som blev bragt første gang i ugemagasinet EIR den 21. februar 2020:

”Denne vidt udbredte folkemorderiske praksis med støtte fra indflydelsesrige kredse og enkeltpersoner kombineret med den almindelige befolknings uhyrlige tolerance af en sådan virksomhed må betragtes som en afspejling af det faktum, at befolkningers og førende institutioners moralske habitus i dag er kvalitativt værre end i 1930’erne og 1940’erne. Det foreliggende problem er ikke kun spørgsmålet om at forhindre folkedrab; tolerancen for en [malthusiansk affolknings]politik som ‘Global 2000’ i dag må ses som endegyldigt symptomatisk for en civilisation, der må reddes fra tabet af den moralske egnethed til at overleve.”

Igennem næsten et halvt århundrede har LaRouche identificeret arten af denne folkemordspolitik, som nu skaber truslen om en ny bølge af globale plager og pandemier, samt den påkrævede løsning. I en artikel den 7. maj, 1985 med titlen: “Rollen for økonomisk Videnskab ved projicering af Pandemier”, skrev LaRouche:

”Betingelserne for økonomisk bestemte pandemier kan enten være det tilfælde, hvor det gennemsnitlige forbrug bliver bestemt af et fald i potentiel relativ befolkningstæthed til under niveauet for [opretholdelse af] den eksisterende befolkning, eller i særlige tilfælde, at udviklingen i husholdningernes ‘markedskurv’ falder under energiniveauet i systemet for en stor del af befolkningen. Vi er mest bekymrede over indvirkningerne på sundhedstilstanden, når den ernæringsmæssige kapacitet per indbygger falder under et [givet] relativt biologisk minimum, og også effekten af sammenbrud af sanitære forhold og andre relevante aspekter af den grundlæggende økonomiske infrastruktur for betingelserne for en underernæret befolkning.

”Den første antagelse om at dødelighedsprocenten vil stige ved underernæring, kræver ingen særlig undersøgelse udtrykt på sproget for økonomisk videnskab som sådan. Det er det andet alternativ, at den underernærede befolkning kan blive en grobund for udbrud af epidemiske og pandemiske sygdomme, som kræver særlig opmærksomhed.

”Det er blot nødvendigt at beregne faldet i befolkningspotentialet i retning af sådanne tærskel-niveauer, og tage i betragtning hvor længe sådanne omstændigheder historisk set skal stå på, før en ny stigning i pandemier er under opsejling, for at forudse hvornår, hvordan og hvor en fortsættelse af udviklingen fra 1974 i pengepolitikken og den økonomiske politik sandsynligvis vil skabe sådanne frembrud.”

Som der argumenteres i begæringen, der opfordrer præsident Donald Trump til at rense Lyndon LaRouches navn: Eftersom LaRouches politik for at erstatte Wall Street og City of Londons dødbringende udplyndring med en retfærdig Ny økonomisk Verdensorden for universel, højteknologisk udvikling ikke er blevet iværksat, er hundredvis af millioner mennesker over hele verden forblevet i fattigdom og snesevis af millioner omkommet unødvendigt. Det har kun været pga. Kinas nylige politiske tiltag, der meget ligner dem, som blev foreslået af LaRouche for snart 50 år siden, at folkedrabet er stoppet – i det mindste på store dele af planeten.”

Med frikendelsen af præsident Trump i den falske rigsretssag og med hans nylige heftige angreb mod justitsmordene på Roger Stone, Rod Blagojevich og i andre sager, er tiden nu inde til, at Trump endelig tager skridt til at rense Lyndon LaRouches navn og hans ideer.