En kolossal udfordring: Vi er konfronteret med to globale pandemier

Den 15. maj (EIRNS) – COVID-19-pandemien er nu i sandhed verdensomspændende og har allerede dræbt næsten 300.000 mennesker, med måneder og sandsynligvis år tilbage. Det burde have aflivet ”globalisternes” illusion om, at systemet med frihandel, lave lønninger og finansspekulation, som har drevet verden siden 1970’erne, er forenelig med menneskelig overlevelse, for ikke at nævne menneskelige opfindelser og fremskridt.

De største nationer var ikke forberedte på at behandle ofrene for den alvorlige pandemi-lungebetændelse; de havde ikke hospitalerne, de mest moderne medicinske apparater, eller sundhedspersonalets udstyr klar. De ikke-industrialiserede udviklingslande kæmper nu for at udvikle et forsvar imod det.

Der er nu tydeligvis en anden, værre, global pandemi – hungersnød og ekstrem, livstruende fattigdom. Halvdelen af verdens samlede arbejdsstyrke er arbejdsløs – mere end 1,6 milliarder mennesker, som i høj grad overlever gennem ”uformelt arbejde”, der er forsvundet i knækkede kæder af udbud og efterspørgsel, lukkede grænser, offentlige sundhedsmæssige nedlukninger. Eksperterne fra Verdens Fødevareprogram står ved deres vurdering: ”Elendig fattigdom” og fødevaremangel er ved at blive så omsiggribende, at 300.000 mennesker snart kunne dø hver eneste dag af hungersnødspandemien.

De største, teknologisk førende nationer – især USA, Kina, Rusland og Indien – bliver nødt til at mødes og enes om at påbegynde og finansiere et kæmpemæssigt opbygningsprojekt — den offentlige sundhedsinfrastruktur, som disse lande har brug for og mangler, foruden anden grundlæggende infrastruktur.

Og de førende nationer har ligeledes brug for ny offentlig, sundhedsinfrastruktur. De havde ikke det nødvendige antal hospitalssenge. Det er grunden til, at 40-45.000 amerikanere uden coronavirus-smitte er døde siden slutningen af februar, fordi de ikke gik til hospitalet eller klinikken, når de var nødt til det. Og amerikanere med COVID-19 døde i hjemmet, eller på plejehjem.

Det nye verdenssundhedssystem, som Schiller Instituttet mobiliserer og afholder internationaler konferencer for, er nødvendigt for hver nation på denne planet. De fire største nationer, som vi nævnte, samt andre der samarbejder, må træffe beslutningerne til at lede opbygningen af dette.

Angående hvorfor to tredjedele af alle 3,3 milliarder arbejdsdygtige personer i verden kun har ”uformelt” arbejde, grundlæggende set ikke-produktivt arbejde, måned-til-måned- og endog dag-til-dag-”småjobs” – i udviklingslande og selv i nogle dele af USA – med umulige lave indkomster: Et halvt århundredes globaliseret system for afindustrialisering, finansiel og ”lige-til-tiden”-frihandel, med hvert land virkelig blot producerende nogle få produkter, har kastet den menneskelige arbejdsstyrke ud i dette uføre.

Og af de 50 millioner amerikanere, som enten er arbejdsløse eller tvunget ud i deltidsjobs lige nu, havde 45 millioner – 90% – af dem intet produktivt arbejde før de mistede det.

LaRouches repræsentant i Filippinerne, Butch Valdes, blev citeret på følgende måde i Manila Bulletin: ”Dette vil ikke slutte næste måned. Verden og Filippinerne vil stå overfor økonomisk smitte. Underudviklede, dårligt udstyrede nationer vil konfronteres med alvorlige konsekvenser. Vi bliver nødt til at få et paradigmeskifte… Rulle globaliseringen tilbage, forbyde centralbanker og etablere nationalbanker, fremtvinge et kollaps af det spekulative investeringssystem (hasardspil) og bringe ressourcer over i den fysiske økonomi. USA, Kina, Rusland og Indien må lede verden hen mod denne forandring for at redde civilisationen. Derudover må offentlige værker bringes tilbage under statskontrol, mens ’målingen af vækst ændres fra den ubrugelige BNP til energiforbrug (kalorieindtagning) per person; f.eks. energiproduktion per kvadratkilometer, hospitalssenge i forhold til befolkningsantallet, lignende metoder i målingen af produktionen af varer’”.

Omkring 1,5 milliarder nye produktive arbejdspladser verden over. Den eneste måde at trodse udfordringen fra disse to globale pandemier.

 

 




Stop den McCarthy-agtige heksejagt imod Kina og præsident Trump

Den 14. maj (EIRNS) – For et halvt år siden, i november 2019, offentliggjorde Executive Intelligence Review en polemisk 24-siders pjece med ovenstående overskrift. Den begyndte som følger:

 ”I en webcast den 10. maj 1997 drøftede Lyndon LaRouche det presserende behov for en firemagts-alliance mellem suveræne nationer for at gendanne økonomisk fornuft – ’imod den største magt på planeten, som er det britiske imperium, kaldet det britiske statssamfund (Commonwealth)’. Det er fjenden”.

 ”I den tale, leveret for 22 år siden, skitserede LaRouche en strategi for dagens krise.

 ”Og hvis, en skønne dag, eksempelvis en søndag formiddag, efter et weekendmøde, præsidenten for De Forenede Stater, Kinas præsident og et par andre mennesker skulle udtale:” Vi har i denne weekend konstateret, baseret på vores rådgivere og kendsgerningerne, at det internationale finansielle og monetære system er håbløst bankerot. Og at vi, i kraft af vores ansvar som statsoverhoveder, vil sætte disse bankerotte institutioner under konkursbehandling i almenhedens interesse. Og det er i vores interesse at samarbejde som nationer om at gøre dette og undgå at skabe kaos på denne planet”. Resultatet er så, at en sådan meddelelse… betyder, at hele systemet, fra det øjeblik af, er blevet anbragt i guillotinen, og at hovedet ruller ned ad gaden (Alan Greenspans hoved måske). Det betyder, at vi på det tidspunkt har drivkraften til straks at opbygge et nyt finansielt og monetært system.”

 Indledningen til pjecen fortsatte: ”Dette nye finanssystem er nu mere presserende end nogensinde. Denne pjece er beregnet som modgift imod kampagnen for at forgifte forholdet mellem USA og Kina og sabotere et nyt system fra at blive til. Som LaRouche bemærkede, var det kun kombinationen af De Forenede Stater, Kina, Rusland og Indien, der ved at arbejde sammen, ville have gennemslagskraften til at få et nyt system på plads.”

 Hvad der var sandt for et halvt år siden, da EIR først offentliggjorde disse linjer, er dobbelt så sandt i dag. En endnu mere ondskabsfuld bølge af anti-kinesisk Mccarthyisme er blevet sluppet løs i de seneste dage og uger:

 

  • FBI har advaret alle amerikanske forskere, der samarbejder med kinesiske kolleger om at udvikle en vaccine mod coronavirus, om, at de kunne være en del af en kinesisk spionring, og blive anklaget i overensstemmelse hermed.

 

  • Udenrigsminister Mike Pompeo holdt en tølperagtig tale til de amerikanske guvernører for et par uger siden, hvor han truede dem til at stoppe med at indgå handels- og økonomiske aftaler med Kina.

 

  • FBI’s websted advarede mod enhver amerikansk deltagelse i Kinas ‘Tusind Talenter’-program for akademisk udveksling og sagde truende, at selvom medlemskab af Tusind Talenter-programmet ikke er teknisk ulovligt, har FBI-undersøgelser “afsløret, at deltagerne ofte tilskyndes til at overføre forskning de udfører i USA til Kina”.

 

  • Og den største McCarthy-agtige operation af dem alle, det igangværende kupforsøg imod præsident Donald Trump, eskalerede senest med en korrupt dommers afslag på at henlægge de falske anklager mod general Michael Flynn, selvom justitsministeriet meddelte, at det ville gøre det.

 

En fremtrædende ledende artikel i Kinas Global Times i går behandlede spørgsmålet lige på og hårdt: ”Såfremt denne neo-McCarthyisme skulle genopstå i USA, vil den signalere en start på en ny kold krig mellem Kina og USA … [Sådan ] opførsel vil til syvende og sidst give bagslag. Dette vil underminere Trumps perspektiv for genvalg …. Det udgør farlige trusler mod verdensfred og stabilitet.”

 Det strategiske formål med denne nye McCarthyisme er, som EIR advarede om i sin pjece november 2019, at “sabotere et nyt system fra at blive til.” Et sådant nyt system er tættere på i dag end nogensinde, da et planetarisk systemisk sammenbrud er undervejs; et sammenbrud der kombinerer en dødbringende global pandemi, et kollaps af det transatlantiske finanssystem, hungersnød “af bibelske proportioner”, og mere. Og i denne krise erkendes og høres LaRouche-bevægelsens stemme rundt om i verden, med dens unikke autoritative løsning på sammenbruddet, krisen, understregede Helga Zepp-LaRouche i går, herunder i en række af de store nationer, der ville være del af Lyndon LaRouches firemagts-alliance.

Denne stemme vil nu blive styrket med den kommende udgivelse af en programmatisk løsning på sammenbrudskrisen i sin helhed, “LaRouche-planen for at genåbne den amerikanske økonomi: Verden har brug for 1.5 milliarder nye, produktive jobs”.

 




Dette er ”den store”

Den 13. maj (EIRNS)—Der har været et voksende antal alvorlige advarsler fra forskellige kilder, der advarer, at hvis vi, som nationer og individer, ikke forandrer tingenes gang, kunne det føre til ”den store”. Men dette er en alvorlig fejltagelse, betonede Helga Zepp-LaRouche i dag, i sit ugentlige internationale webcast. Problemet, sagde hun, er at folk fokuserer på aspekter af krisen—såsom pandemien, finanskrisen, den globale hungersnød, krigsfaren—men ikke ser den overordnede årsag: at vi befinder os i et sammenbrud under opsejling i 50 år. Der findes ingen løsning til nogle af problemerne uden at adressere alle kriserne på én gang.

Selvom det er tåbeligt at sælge konspirationsteorier, der bebrejder Kina eller Præsident Donald Trump for pandemien, er det lige så tåbeligt at bebrejde coronavirusset selv. Virusser vil altid dukke frem, men det faktum at der er en pandemi er ene og alene pga. 50 års systematisk afmontering af de offentlige sundhedskapaciteter i de trans-Atlantiske nationer, forbundet med afindustrialiseringen, som forringede arbejde og levestandard. Føj hertil legaliseringen af stoffer og opioider, og andre aspekter af kulturens nedværdigelse. Endnu værre var fornægtelsen af modernisering og industrielt fremskridt i udviklingslandene, som efterlod Sydamerika og Afrika sårbare for et holocaust ikke set mage til i århundreder.

FNs Verdensfødevareprogram (World Food Program) advarer om 300.000 dødsfald dagligt, indenfor et par måneder, fra virusset og hungersnød, hvis ikke nødforanstaltninger i fattige lande tages nu—en proces som er fuldstændig afhængig at et tæt samarbejde mellem verdens to største økonomier, Kina og USA. Et John Hopkins-studie, udgivet i Lancet, d. 12. maj, som undersøgte pandemiens potentielle konsekvenser i 118 lav- eller middelindkomst-lande i hele verden, advarede at over de næste måneder, kunne en ekstra 1,15 millioner børn under 5 år, og 56.700 mødre, der lige har født, dø af akut underernæring og andre undgåelige årsager, som et resultat af sammenbruddet af et allerede sårbart sundhedssystem i disse lande—6000 børn og 344 mødre hver dag.

Det er det britisk imperiale system, som har nedgraderet det Hamiltonske, amerikanske system, baseret på en forøgelse af produktiviteten, til et, baseret på maksimeringen af ”aktieværdier,” forbundet med ondskabsfulde nedskæringsbetingelser, som er den egentlige årsag til pandemien.

Der findes ingen ”tilbage til det gode gamle,” hvor verden var før pandemien eksponerede det eksisterende systems forfald. Hvis ikke de britiske og amerikanske krigsmagere bag massepsykosen mod Kina og Rusland bliver erstattet med en ny agenda, baseret på et øjeblikkeligt samarbejde mellem Rusland, Kina og USA, og andre villige nationer, for at adresserede det samlede omfang af denne globale krise, som Lyndon LaRouche gjorde dette gennem hele sit liv, så er menneskeheden i sandhed konfronteret med spørgsmålet, om vi er moralsk egnede til at overleve.

Schiller Instituttets konferencer over internettet, som fejrede mødet mellem amerikanske og sovjetiske tropper ved Elben, d. 25. april, og som fejrede Befrielsen, d. 9. maj, demonstrerede muligheden for en sådan global anstrengelse: En Sundhedssilkevej, for at adressere pandemien; genetableringen af det partnerskab, som sejrede over fascismens trussel i 1930erne og 1940erne, for at adressere den genopstående fascisme i dag; at forene landmænd verden over for at gendrive ”karteliseringen” af fødevareproduktion; skabelsen af 1,5 milliarder produktive arbejdspladser, ved at genrejse de udviklede økonomier og ved at udvikle de forhenværende koloniserede nationer. Alt dette er nu indenfor vores rækkevidde, eftersom alle mennesker er tvunget af denne krise til droppe deres illusioner og falske aksiomer, og at aktivere deres kreative potentiale for at adressere denne civilisatoriske krise.




En metode for ’hele økonomien’ til Verden – 1.5 milliarder nye produktive jobs!

Den 12. maj (EIRNS) – For at bekæmpe den nye coronavirus-pandemi, og lykkes økonomisk bagefter, er der ingen ‘halve løsninger’, hverken geografisk eller med enkelte økonomiske sektorer — landbrug, produktion, skibsfart, sundhedsvæsen osv. Eller nation for nation — ikke engang USA eller Kina. Der er kun metoden med ‘hele’ verden, foretaget af samarbejdende suveræne nationer. Helga Zepp-LaRouche talte om dette til medarbejdere i dag, efter at have mødt et team der er gået i gang med at frembringe et økonomisk program så hurtigt som muligt, under arbejdstitlen: “Verden har brug for 1.5 milliarder nye produktive jobs”.

 Dette nye LaRouchePAC-program vil præsentere det fulde omfang af nødvendig agroindustriel aktivitet inden for en produktiv platform med energi, vand, transport, videnskab og uddannelse. Dets overordnede perspektiv er i tråd med nødvendigheden af, at de fire stormagter konfererer og griber til handling og samarbejde. De repræsenterer de store økonomier og menneskelige ressourcer. De stærke økonomier i Japan, Tyskland, Frankrig, Italien med flere er også nødvendige. Bekæmpelsen af pandemien og opbygningen af Afrika er en verdensprioritet.

 Programmet vil skitsere det nødvendige fokus for at tillempe den aktuelle diskussion om “genåbning”, test og alle andre aspekter af post-pandemisk planlægning, selvom den sydlige halvkugle først netop nu oplever den første bølge af pandemien. Endvidere, at udsigten til at virusset blusser op i løbet af de kommende to år erkendes. Også “sultpandemien” trænger sig på.

 Sæt dette overordnede synspunkt i kontrast til den store afledning af offentlighedens opmærksomhed væk fra spørgsmål om økonomisk beredskabsopbygning og omstilling, for i stedet at skyde skylden på præsident Donald Trump, hælde til diverse konspirationsteorier, og mest af alt, bebrejde Kina for at smitte verden og for alle andre genvordigheder. Hvad sker der, når dine høner holder op med at lægge æg, og brønden løber tør? Skyd skylden på Kina! Sjovt, men dødbringende.

 ”Vi er i krig lige nu”, med Kina, sagde Peter Navarro mandag på to store tv-stationer. Navarro er assistent for præsidenten, direktør for handels- og produktionspolitik og koordinator for loven om den nationale forsvarspolitik. Han sagde: ”Vi er i krig, tag ikke fejl af det. Kineserne slap en virus løs i verden”. Han sagde: “Det er ikke et spørgsmål om at straffe dem, det er et spørgsmål om at stille Kina til ansvar – at holde det Kinesiske kommunistiske Parti ansvarligt”.

 Optrapningen mod Kina inkluderer at presse præsident Trump til at forsøge at få ham til at modsætte sig Kina på alle områder, fra virusset til handelsforbindelser. Dette er klassisk britisk geopolitik med ‘os-imod-dem’, og de netværk der udøver presset kommer lige ud af det britiske imperialistiske efterretningssamfund.

 Zepp-LaRouche understregede i dag, “Det er tid for os til at fokusere på løsninger”. Vi er i en dramatisk situation. I løbet af de sidste to uger har vi – gennem centrale ideer og begivenheder – været i diskussion om dette med tusinder af mennesker, i betragtning af Schiller Instituttets konferencer, LaRouches nationale politiske gruppers initiativer, internationale konferenceopkald – alt sammen under pandemiske omstændigheder. Vi vil trappe op.

 Vi kan sige til folk: Lyndon LaRouche advarede igennem 50 år om, hvad vi står over for i dag. Faktisk kan man tage de selvsamme ord fra mange af hans advarsler fra dengang og erfare, at de passer, nøjagtigt, som om han talte om hvad der sker i dag. I 1997 sagde han én ting højt og tydeligt: ”Der er ingen grund til at nogen på denne planet, der er i stand til at arbejde, skal stå uden arbejde! Og ‘projektet’ [Eurasien/Verdens-Landbroen] er midlet.”

 




‘Giv ikke alene regeringerne skylden for dette. Tag selv en lige stor del af skylden’

Den 7. maj (EIRNS) – På tærsklen til fejringen af 75-årsdagen for V-E-dagen, de allieredes sejr over fascismen i 2. verdenskrig den 9. maj, høres opfordringen til fornyet amerikansk samarbejde med især Kina og Rusland for at forhindre krig, bekæmpe den globale COVID-19-pandemi, og opbygge et nyt paradigme for sundhed og udvikling for alle folkeslag, i dag klart og tydeligt fra LaRouche-bevægelsen.

 Et uddrag af Helga Zepp-LaRouches hovedtale til Schiller Instituttets konference den 25.-26. april blev i dag sendt både som video og som afskrift på CGTN’s (China Global Television Network –red.) engelsksprogede webside og deres kinesiske Weibo.com (Kinas version af Twitter), og har allerede modtaget over 1 million visninger.

 I sine bemærkninger i det 2,5 minutters lange uddrag, kritiserede Zepp-LaRouche skarpt dem der nægter at samarbejde med Kina, men angriber landet i stedet, og noterede at ”tonen mod Kina er blevet meget skinger”:

 De vestlige demokratiers regelbaserede orden… synes nu på randen af sammenbrud, alt imens den hævder, at Beijing forfølger en “strategi for ubegrænset krigsførelse”. Faktum er, at det britiske imperiums liberale system er slået fejl med et brag. Hvordan kunne nogen i de såkaldte ‘avancerede lande’ – og vi ser nu med coronavirus-pandemien, hvor avancerede de er – antage i så meget som ét minut, at den brutale fattigdom i Afrika, Latinamerika og nogle asiatiske lande er selvforskyldte? Hvis Vesten igennem de sidste 70 år havde gjort, hvad Kina har gjort i Afrika siden 1960’erne, men især i de seneste 10 år, nemlig at bygge jernbaner, dæmninger, kraftværker og industriparker, ville hele Afrika kunne nyde godt af udviklingen, som man ser i dag i Sydkorea eller Singapore, eller endnu bedre. [Men] Afrika har som et resultat af denne [britisk imperialistiske] politik stort set intet sundhedssystem, ingen infrastruktur. Halvdelen af befolkningen har ikke adgang til ferskvand eller sanitet eller elektricitet, fordi det britiske imperium bevidst har undertrykt dem. Hvis man tager højde for den samlede effekt af denne politik, vil der fremkomme et tal på millioner af mennesker, hvis liv er blevet forkortet af sult og ubehandlede sygdomme.”

 En af de ledende “skingre røster”, som Zepp-LaRouche henviste til, tilhører udenrigsminister Mike Pompeo, der har overgået sig selv med ikke mindre end 90 presse-interviews i den sidste måned; interviews der alle bagvasker Kina med den ene løgn efter den anden, med det åbenlyse mål at forhindre præsident Donald Trump i at opbygge et forhold med venskab og samarbejde med Kina – og Rusland – hvilket han gentagne gange har anført som sit politiske mål. Pompeo har senest forlangt, at Taiwan fik lov til at deltage som observatør i WHO “og i andre FN-organer” – en provokerende krænkelse af USA’s mangeårige aftale med Kina om ‘One China’ -politikken.

 USA er konfronteret med de samme diametralt modsatte politiske muligheder i spørgsmålet om Rusland. Den 9. maj vil Schiller Instituttet være vært for en større internetbegivenhed for at fejre V-E-dagen, og atter hellige vores nation til en sådan samarbejdsalliance, som vi smedede med Sovjetunionen og andre under 2. verdenskrig. Imod dette hører vi, igen, den skingre stemme fra udenrigsministeriet, der udsendte en erklæring der angriber Rusland og Sovjetunionen angiveligt for at indføre ”totalitære regimer” efter 2. verdenskrig – en erklæring, der var underskrevet af udenrigsministrene for en række central- og østeuropæiske nationer, som arbejder tæt sammen med det britiske imperium. Og det blev gjort, til trods for at præsident Trump og den russiske præsident Vladimir Putin havde afgivet en fælles erklæring den 25. april, 75-årsdagen for det berømte møde ved Elben; en erklæring der mindede om, at “ånden fra Elben” er et eksempel på, hvordan vores lande kan tilsidesætte forskelle, opbygge tillid og samarbejde i forfølgelsen af en større sag.

 Præsident Trumps evne til at afvise den konfrontationspolitik, hvormed det britiske imperium har “oversvømmet zonen” omkring ham, blev kraftigt styrket i går, da justitsministeriet endelig besluttede at henlægge de fabrikerede anklager mod Michael Flynn i Russiagate-sagen. Som et telegram fra Associated Press skuffet bemærkede: “Dette træk er et lammende tilbageslag for en af den særlige rådgiver Robert Muellers mærkesager.”

 Men se ikke på dette som en tilskuer ville, i forventning om hvad præsident Trump dernæst vil gøre. Se i stedet situationen med Franklin D. Roosevelts øjne, Roosevelt, der da han blev nomineret til præsident i 1932, sagde:

 ”Ud af hver krise, enhver trængsel, hver en katastrofe rejser menneskeheden sig med en del større viden, højere anstændighed, renere formål. I dag skal vi have gennemgået en periode med slap tænkning, faldende moral, en æra af egoisme, blandt mænd og kvinder og blandt nationer. Giv ikke alene regeringerne skylden for dette. Tag selv en lige stor del af skylden”.




Helga Zepp-LaRouche: Der er brug for et nyt stærkt håndtryk mellem Øst og Vest

Den 5. maj (EIRNS) – Den overvældende virkelighed er det faktum, at vi er på vej mod en utrolig krise, understregede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, i en briefing i dag, idet hun talte om den pandemiske og økonomiske “katastrofe, der udfolder sig i ufattelige størrelsesordener”. Hun henviste til advarsler fra medicinske eksperter som Dr. Christian Drosten fra Charité Hospital’s Institute of Virology i Berlin, om virkningerne af pandemien, der nu rammer i fattige områder overalt i verden, og kan ses som massedød i Manaus, Brasilien, fødevare-optøjer i Nigeria og andre rædsler.

Rå statistikker fra Den Internationale Arbejdsorganisation understreger pointen: Ud af den samlede verdensbefolkning på 7,8 mia. udgør arbejdsstyrken 3,3 mia., hvoraf 2 mia. er beskæftiget i den “uformelle” økonomi – hvilket betyder, at de og deres kære fra dag til dag lever fra hånden til munden. Hvis der er nogen afbrydelser betyder det katastrofe. Selv hvis virusset ikke rammer, vil manglen på mad og vand medføre sygdom og død.

Men hvor forfærdeligt det end er, er situationen ikke dømt på forhånd. Det er en opfordring til handling. Menneskeheden kan samle sig og konferere om udfordringerne, hvilket betyder at udtænke og gennemføre de nødvendige fysisk/økonomiske foranstaltninger, og at afsløre og stoppe det geopolitiske anti-Kina, anti-Rusland-vanvid, igangsat for at forhindre at der reddes liv og indføres et nyt system. Det nuværende geopolitiske mål er at kanøfle præsident Donald Trump til at underkaste sig de anti-kinesiske krigshøge i hans administration, for at forhindre hvad verden har brug for: samarbejde mellem stormagterne – præsident Trump, Xi Jinping, Vladimir Putin og premierminister Narendra Modi, og andre villige. Drejebogen for konfrontationen kommer direkte fra London, centrum for det døende monetaristiske system.

Et eksempel på de daglige geopolitiske angreb blev vist i går aftes på det amerikanske Fox TV, med anklager mod Kina fra “Five Eyes”, britisk efterretningsvirksomhed, om at Kina bevidst spredte SARS-CoV-2-virusset. En tidslinje for Kinas påståede forbrydelser blev præsenteret af reporter Sharri Markson fra Australiens Daily Telegraph, der havde offentliggjort redegørelsen fra Five Eyes over en stor seks-siders artikel den 2. maj. Fox-værten Tucker Carlson advarede: ”Imens pandemien udspiller sig, planlægger Kina at herske over verden … ”

Visse amerikanske kongresmedlemmer overgår sig selv i så henseende. I denne uge vil senator Ted Cruz (R-TX) indføre et lovforslag om at “indføre strenge sanktioner mod kinesiske regeringsembedsmænd, der dækkede over pandemien”, sagde han. Cruz fortalte Fox News 2. maj: “Kina er efter min mening den største geopolitiske trussel, som USA står over for i det kommende århundrede.”

Føj til dette krigshysteri blandingen af desperation og frygt, som millioner af mennesker, der er udsat for anti-videnskabelig propaganda, allerede føler, og det ønskede resultat opnås af manipulatorerne: impotent og farlig hedonisme.

Det haster med at gå videre med den optimisme og de løsninger, der blev diskuteret af netværk fra hele verden blandt deltagere på Schiller Instituttets konference den 25.-26. april om “Menneskehedens eksistens afhænger nu af oprettelsen af et nyt paradigme.”

I går afholdt ’Bevægelsen af Alliancefri Lande’ (Non-Aligned Movement) et topmøde mellem 40 nationer med titlen: “Forenet imod COVID-19”, med mange af landene repræsenteret ved deres stats- eller regeringschefer, herunder Indiens premierminister Modi, Ægyptens præsident Abdel Fattah El-Sisi, Irans Præsident Hassan Rouhani. De forpligtede sig til at oprette en specialenhed til at kortlægge medlemslandenes behov. Deres endelige kommuniké erklærede, at ”i lyset af denne type globale nødsituation må solidariteten være i centrum for vores bestræbelser, og der kræves et højt niveau af etisk og humanistisk engagement, hvor solidaritet og uselvisk samarbejde er fremherskende for at kunne give de nødlidende medicin, medicinsk udstyr og forsyninger, mad, udveksling af ekspertise og god praksis.”

Dette er ånden i en alliance for menneskehedens almene vel. Tag del i denne ånd ved Schiller Instituttets konference, lørdag den 9. maj – “75 årsdagen for V-E-dagen: Fejr sejren over fascismen med et nyt Bretton Woods-system.”

Ved en mindehøjtidelighed den 24. april for mødet mellem amerikanske og sovjetiske styrker ved Elben, sagde Helga Zepp-LaRouche i sine forberedte bemærkninger:

”Der kræves et nyt, stærkt håndtryk mellem Øst og Vest for at tackle denne livstruende krise i dag og få en løsning bragt på banen. Schiller Instituttet har udarbejdet en handlingsplan, der er baseret på den afdøde økonom Lyndon LaRouches forslag til et firemagts-møde for at omorganisere det fejlslagne system. Dette er Rusland, USA, Kina og Indien … de nuværende omstændigheder ser måske ikke særlig gunstige ud for at opnå et sådant ‘nyt håndtryk’ mellem Øst og Vest. Da krisen imidlertid vil forstærkes inden for den nærmeste fremtid, vil der forekomme forandringer og muligheder.

”Sejren over fascismen for 75 år siden, der blev betalt med så mange modige menneskers liv, kan inspirere os til at påtage os denne nye, skræmmende opgave. Tak og Guds velsignelse”.

 




Det Britiske Imperium optrapper offensiv for militærkonfrontation mellem USA og Kina

Den 4. maj (EIRNS) – Det britisk imperiale maskineri har i stigende grad droppet ethvert forsøg på at se ”neutral” ud i forhold til Kina, og i klassisk imperial stil kræver de i meddelelser til USA, at ”I og dem” bliver nødt til at gå i krig. Henry Jackson-Selskabet – den britiske ”neokonservative” partner med Washingtons Atlantiske Råd (Atlantic Council) – krævede et ”konsortium” af vestlige nationer for at stoppe enhver kinesisk investering i Europa, fra Huaweis 5G-netværk til kinesiske indkøb af europæisk produktionskapacitet til nuværende nedtrykte priser, uagtet disse firmaers desperate behov for investeringer. Niall Ferguson, Storbritanniens førende fortaler for en tilbagevenden til det Britiske Imperiums æra, hvor deres politik gennemtvinges rundt om i verden, lancerede en Goebbels-agtig ”stor løgn”: at Kina skulle have sendt passagerfly ud af Wuhan-regionen til resten af verden, mens de samtidig forhindrede folk fra Wuhan i at flyve til andre steder internt i Kina. Dette er nu blevet bevist, af en af Fergusons medarbejdere, for ikke blot at være usandt, men gjort med fuldt overlæg, og alligevel er Præsident Donald Trump blevet pumpet fuld af denne løgn, til en sådan grad at han gentog det søndag aften i et virtuelt ”borgermøde”, sponsoreret af Fox News. I mellemtiden rapporterede Reuters om et lækket kinesisk dokument, som, påstår de, opfordrer Kina til at ”forberede sig på væbnet konfrontation mellem de to globale magter,” som om dette var en aggressiv kinesisk politik, snarere end en reaktion på den massive optrapning af anti-kinesiske trusler og eventyrfortællinger. Kina, påstår Reuters, gør sig klar til at ”vinde en moderne krig.” Kina-Kina-Kina-hysteriet har overgået selv den af MI6 ledede Rusland-Rusland-Rusland-kampagne, der havde til hensigt at fjerne Trump fra magten, baseret på den store løgn om russisk fordækt spil.

Selvom ”Russiagate”-kupforsøget blev afværget, har hensigten med den britiske operation – at tvinge Trump væk fra sit venskab og samarbejde med Præsident Vladimir Putin – haft en varig virkning. Denne kommende lørdag er det 75 årsdagen for mødet mellem amerikanske og sovjetiske tropper ved Elben, der gik forud for den endelige sejr over den europæiske, fascistiske bevægelse gennem deres samlede kræfter. Pandemien har udsat den planlagte fejring i Moskva, hvor Præsident Xi Jinping havde planlagt at være til stede, og som Præsident Trump var blevet inviteret til. Et sådant møde mellem disse tre ledere blev stærkt tilskyndet af Helga Zepp-LaRouche og EIR, som værende den nødvendige kombination for at stoppe retningen mod krig og påbegynde et samarbejde, nødvendigt for at takle pandemien og den finansielle disintegration, der truer det vestlige banksystem.

Og dog, på denne historiske dag er der nærmest ingen seriøse arrangementer eller fejringer planlagt i USA, udover Schiller Instituttets arrangement lørdag eftermiddag (kl. 20:00 dansk tid), hvortil I alle er inviteret:

”9. Maj-Konference — 75 årsdagen for VE-dagen:
Fejr Sejren over Fascismen med et Nyt Bretton Woods-System.”

Hvor er respekten for amerikanske veteraner? De veteraner der stadig lever, som kæmpede i 2. Verdenskrig, der nu er blandt dem som dør på plejehjem og i langtidspleje. Har vi glemt deres bidrag til sejren over fascismen? Trues vi ikke af fascismen igen i dag, atter affødt af det Britiske Imperium?

Deltag denne lørdag, og, hvis du ikke allerede har gjort det, tag tiden, imens vi stadig er fanget i vores hjem, til at se den historiske Schiller Institut-konference fra d. 25.-26. april, der viser at ledere fra USA, Rusland, Kina, Afrika og Sydamerika kan mødes og arbejde sammen for at drøfte løsninger på den eksistentielle krise, som konfronterer os alle i dag.

 




Schiller-Konference – En ny måde at tænke på bringer verden sammen for et Nyt Paradigme

Den 27. april (EIRNS) – Efter det vestlige finanssystems sammenbrud i 2008, præsenterede Lyndon LaRouche de nødforanstaltninger, påkrævede for at gøre en ende på den britisk imperiale finanspolitik, som skabte boblen til at begynde med, men advarede om at kun en kombination af verdens fire største nationer – Rusland, Kina, Indien og USA – i et fælles samarbejde kunne skabe den nye finansielle arkitektur, der kunne erstatte det bankerotte, monetære system, centreret i City of London og Wall Street. Disse forslag blev afvist til fordel for massive redningsaktioner af ”too big to fail”-bankerne, som forårsagede skabelsen af en boble dobbelt så stor i dag – omtrent 2 billiarder $, for det meste af værdiløs derivat-spillegæld. Denne idioti blev forenet med indførelsen af ondskabsfulde nedskæringer i de transatlantiske nationer samt i udviklingssektoren i Afrika og Sydamerika.

I denne sidste weekend afholdt Schiller Instituttet en todages konference med titlen ”Menneskehedens Eksistens afhænger nu af Skabelsen af et Nyt Paradigme!” Over 2500 personer skønnes at have deltaget i konferencen over internettet gennem de to dage, fra over 55 lande fra Europa, Asien, Afrika, og Amerika. Mandag eftermiddag var det samlede antal seere af det første panel på YouTube allerede oppe på 5300. Blandt de mere end 40 talere, blev hovedtalerne givet af grundlæggeren af Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, den første permanente stedfortrædende repræsentant for den Russiske Føderation til FN og af Folkerepublikken Kinas generalkonsul i New York. Kombinationen af disse taler demonstrerede både muligheden, og den presserende nødvendighed, for at ”Østen” og ”Vesten” kan arbejde sammen for at gøre en ende på den imperiale opdeling af verden i stridende blokke, og for at takle de eksistentielle trusler som nu konfronterer menneskeheden, både i form af coronavirusset og i form af finanskatastrofen udløst af pandemien.

Over 200 spørgsmål blev indsendt i løbet af konferencen, fra flere afrikanske og sydamerikanske ambassadører, fra landmænd, fra politikere, og fra patrioter og borgere rundt om i verden. Talerne blev oversat til adskillige sprog.

Det fungerede, fordi konferencen demonstrerede en anderledes måde at tænke på, i modsætning til den geopolitiske nul-sums-tænknings atomiserede, usammenhængende strukturer, påduttet af imperiets medier og korrupte uddannelsesinstitutioner. I stedet blev de fire paneler – om strategi, videnskab, klassisk kultur og fysisk økonomi – præsenteret som en ”Enhed”, på den måde som var tilsigtet af de tænkere, hvis idéer skabte historiens største nationer – Platon, Konfutse, Nicolaus Cusanus og Gottfried Leibniz, som alle indså at ”Enheden” er større end summen af de enkelte dele.

Verden vil aldrig blive den samme efter COVID-19-pandemien. ”Årsagen” til pandemien kan ikke skjules bag ”Kina-Kina-Kina”-hysteriet (en genafspilning af den forfejlede ”Rusland-Rusland-Rusland”-kampagne, som forsøgte at fjerne Donald Trump fra embedet, og sabotere hans forsøg på at etablere venskabelige relationer med Rusland og Kina). Årsagen var ikke et land eller en person, men ødelæggelsen af det Amerikanske System efter mordet på John Kennedy, og de 50 års nedskæringer, som ødelagde både Vestens og udviklingssektorens infrastruktur og industrier – og specielt nedlæggelsen af de offentlige sundhedsvæsener, for at maksimere profitten for de Wall Street-firmaer, der kontrollerede de private sygehusselskaber.

Men verden blev også forandret for altid af denne historiske Schiller Institut-konference. En ”bestemt tone” har lydt, i dette Beethoven-år, og den tone genlyder internationalt, resonerer med den Nye Silkevej og med den nødvendige fremkomst af en Ny Bretton Woods-konference, ledt af Vladimir Putin, Xi Jinping, Narendra Modi og Donald Trump, og andre velmenende ledere, for at erstatte imperiets og de geopolitiske kriges afdankede idéer én gang for alle, og etablere et nyt retfærdigt kreditsystem, dedikeret til at give hvert barn på denne Jord en mulighed for at udvikle hendes eller hans iboende kreative potentiale til fulde.

Vi opfordrer alle, som læser denne rapport, til at blive medlemmer af Schiller Instituttet, og til at købe det første bind (af dusinvis, hvis ikke hundredvis, af kommende bind) af Lyndon LaRouches Samlede Værker, udgivet denne uge af Stiftelsen for LaRouches Eftermæle.

 




Den vigtigste dag i dit liv

Den 24. april (EIRNS) – Af gode grunde har Schiller Instituttets internationale konference, der begynder i dag, overskriften ”Menneskehedens Eksistens afhænger af Skabelsen af et Nyt Paradigme!” Og ligeså, af gode grunde, advarer konferencens indbydelse fra begyndelsen:

”Konferencen finder sted i en tid, der udfordrer vores moralske evne til at overleve. Selv før dobbeltudbruddet af corona-pandemien og den igangværende finansielle eksplosion, var det tydeligt, at den gamle verdensorden var i færd med at falde fra hinanden.”

Coronavirusset er nu på ubarmhjertig fremmarch: Der har kun været substantiel tilbagegang for dens rasen, i Kina, Sydkorea, og spredte områder i enkelte lande. Den mindre udviklede sektor, eller ”Den tredje Verden”, begynder nu at mærke hele dens raseri. I Manaus, Brasilien – en havneby ved Amazonfloden med 2 millioner indbygger, dybt inde i Sydamerikas indre, har COVID-19 oversvømmet regionens skrøbelige sundhedssystem, og ført Manaus’ borgmester, Virgilio Neto, til at anråbe: ”Det er scener fra en gyserfilm. Vi befinder os ikke længere i en nødstilstand, men nærmere i en absolut katastrofe.”

Forsøg ikke at finde en hurtigt løsning på corona-krisen; der findes ingen. Kun en komplet omvæltning af det sidste halve århundredes britiske, imperiale udplyndringspolitik vil kunne tage fat på pandemiens bagvedliggende årsag.

På den finansielle side har USA’s centralbank lige bekendtgjort dens aktiver i sin ugentlige opdatering, som reflekterer de ”kvantitative lempelser” og lignende redningsaktioner. Det beløber sig nu til 6,7 billioner $, sammenlignet med 4,2 billioner $ den 4. marts – en stigning på mere end 50% indenfor blot syv uger. Og Morgan Stanley forudser, at dette vil stige til 9 billioner $ i juni måned. Dette er ikke en politik; det er en formel for en hyperinflationær eksplosion af katastrofale proportioner, som Lyndon LaRouche længe har advaret om.

Så, det er tid til en forandring; det er tid til at etablere et nyt paradigme, der, som konferenceindbydelsen konkluderer, vil ”iværksætte en presserende reorganisering af det bankerotte finanssystem gennem et Nyt Bretton Woods-system, og etablere et nyt niveau for internationalt samarbejde angående strategiske spørgsmål, fælles videnskabelige bestræbelser, fysisk økonomi og en kulturel renæssance.”




Forbereder den anglo-amerikanske krigsfaktion sig på krig med Kina?


Den 21. april (EIRNS) – Henry Jackson-Selskabet i London, der sammen med det Atlantiske Råd i Washington repræsenterer en kerneenhed i det britiske imperiums desperate bestræbelser for at bryde præsident Donald Trumps indsats for at opbygge venlige forbindelser med Rusland og Kina, holdt et virtuelt forum i mandags under titlen: “Den Atlantiske Alliance i en ny tidsalder med stormagtskonkurrence”. De amerikanske, britiske og tjekkiske talere var ikke diskrete med hensigten: Europa og Amerika skal opbygge “kollektivt diplomati” og et “transatlantisk konsortium” for at vinde en krig – deres ord – mellem “den frie verden og Kina”. Kina er ved at vinde, skreg de, ved hjælp af deres Bælte- og Vejinitiativ til opbygning af infrastruktur, deres ‘Sundheds-Silkevej’ med hjælp til at bekæmpe pandemien og deres overlegne teknologi, med Huawei til at infiltrere vestlige nationer, spionere mod alle, påtvinge deres autoritære regeringsform, og ødelægge det vestlige liberale system. Serbien, Ungarn og Italien er blevet virtuelle kinesiske marionetdukker, klynker de, og flere nationer trækkes ind hver dag – hvis ikke de bliver stoppet.

I USA forfaldt præsident Trump delvis til galskaben hos de mennesker omkring ham der argumenterer for, at Kina med vilje skabte virusset, smittede deres egne folk og sendte disse smittede rundt om i verden for at ødelægge de vestlige økonomier gennem en pandemi. Til denne påstand svarede Trump under pres af den “falske nyhedspresse” på sin pressebriefing den 18. april:

”Hvis det var en fejltagelse, er en fejl en fejl. Men hvis de bevidst var ansvarlige, ja, så skal der være konsekvenser. ”Straks udsendte pressen overskrifter som: “Trump presser på med historien om, at Kina var bevidst ansvarlig for coronavirus” (Rolling Stone), alt imens Steve Bannon løj på Fox TV, at Trump faktisk havde hævdet at: “Dette handler om det kinesiske kommunistparti, og de er ‘bevidst ansvarlige’ for hvad der skete. Dette er en overlagt handling”. Blogs med tilknytning til militæret har simpelthen hævdet, at vi er i en uerklæret krig med Kina.

Den tidligere inspektør for masseødelæggelsesvåben i Irak, Scott Ritter, der har været ‘whistleblower’ mod de neokonservative løgne for at trække USA ind i krige, advarede om, at beskyldningen mod Wuhans virologiske laboratorium, som ingen – gentager, ingen – har givet så meget som antydning af bevis på, ikke er anderledes end Colin Powells berygtede FN-tale den 5. februar 2003, hvor han fremviste et rør med miltbrand og viste billeder af en trailer, som begrundelse for en folkemorderisk krig imod Irak, en krig som præsident Trump med rette har erklæret for at være den værste fejl i amerikansk historie.

Kina er i stigende grad rasende over løgnene og den åbne trussel om krig, hvilket de også bør være. Men deres klager er altid forbundet med en anmodning om samarbejde, på et tidspunkt hvor verden desperat har brug for, at stormagterne, og især U.S., Kina og Rusland, samarbejder for at stoppe COVID-19. ’Verdensfødevareprogrammet’ advarede i dag om, at antallet af mennesker der lider af “akut fødevareusikkerhed” forventes at fordobles til 265 millioner mennesker i 2020, mens deres cheføkonom, Arif Husain, i dag fortalte journalister: “COVID-19 er potentielt katastrofal for millioner, der allerede hænger i en tynd tråd. Det er et hammerslag for flere millioner, der kun kan spise, hvis de oppebærer en løn.”

Vil menneskeheden tolerere en sådan humanitær katastrofe, en ‘sort død’ i det 21. århundrede? Eller værre, vil den menneskelige race acceptere dette, mens den føres ind i en global krig mellem de nationer, hvis samarbejde er helt afgørende for at forhindre et sådan holocaust.

Disse spørgsmål vil sandsynligvis blive besvaret i de kommende uger og måneder. Det er presserende, at alle der modtager denne Alert, fra enhver nation på Jorden, deltager i Schiller Instituttets Internationale Konference den kommende weekend, 25.-26. april, begyndende kl. 16, hvor dette spørgsmål af eksistentiel betydning for menneskeheden er det eneste spørgsmål på dagsordenen, set ud fra strategi, videnskab, kultur og økonomi. Hvis du ikke allerede har registreret dig, kan du gøre det på Schiller Institut-webstedet, som indeholder en beskrivelse og et link til hvert af konferencepanelerne.

 




Den kollapsede økonomi vender ikke tilbage –
Schiller Instituttets konference, 25.-26. april, viser vejen til Nyt Paradigme

Den 20. april (EIRNS) – Glem den tekniske snak om betydningen af en negativ pris på olie for første gang i historien. Det er blot én indikation på, at den globaliserede, finansielle City of London-Wall Street-økonomi, hvori de fleste har tilbragt den voksne del af deres liv, og som er brudt sammen i de transatlantiske lande ved indførelsen af offentlige sundhedsmæssige karantæneforanstaltninger, ikke vil vende tilbage. 50 år med nedskæringer, til fordel for frihandel, er forbi.

Dem som insisterer på at ”genstarte denne økonomi” vil ikke være i stand til at genoplive skiferolieindustrien. De vil ikke foreløbig kunne genoplive luftfartsindustrien. De vil ikke være i stand til at genoplive bolig- og kommercielt byggeri, eller genstarte mere end blot en del af bilindustrien. Mere kunne nævnes. De 5 billioner $, som den amerikanske centralbank har trykt og lovet til bankerne på Wall Street, City of London, Frankfurt, Tokyo – de 5 billioner $ låner den til banker og hedgefonde og private aktiefonde for at redde de nu værdiløse aktiver, såsom derivater i oliepriser – det er umuligt at sådanne hyperinflationære operationer kan sameksistere med genoplivelsen af den egentlige økonomi.

Hvad hvis nogen snakkede om at ”genåbne økonomien” og alligevel intet sagde om centralbankens redningspakke på forbløffende 5 billioner $ til Wall Street? Hvad hvis denne selvsamme person brokker sig over at Kongressen stemte for 2 billioner $ – uden at nævne at store dele af dette vil gå til at understøtte lån til banker og fonde på Wall Street? Så hører man virkelig fra Wall Street, på den ene eller anden måde.

For at genopbygge økonomien kræves et nyt paradigme, ikke fra det sidste halve århundredes spekulations- og globaliseringssystem. Det er nødvendigt at lære planerne fra den afdøde økonom, Lyndon LaRouche. LaRouche afviste dette system for globalisering og nedskæringspolitik, da City of London oprettede det i de tidlige 1970’ere ved at tvinge dollaren væk fra dens guldreservebasis. Han forudså, at dybere og dybere nedskæringer over årtier ville fremkalde pandemier.

Årsagen til denne pandemikrise er ikke et land, ikke en enkelt leder, og ikke et virus – det er de sidste 50 års spekulative kasinosystems manglende beredskab for at redde liv, eller for at trodse store farer mod menneskeheden af enhver slags.

LaRouche forstod sig på økonomien, der var ansvarlig for Franklin Roosevelts og John F. Kennedys æraer med fremskridt, før den amerikanske centralbanks kasino med flydende valutakurser.

For at slippe ud af dette sammenbrud må økonomien ”genstartes” fra denne Roosevelt-Kennedy-kapacitet for fremskridt, og så videreudvikles med LaRouches Fire Love. En af disse, genindførelsen af Glass/Steagall-loven, for at opsplitte Wall Streets og City of Londons banker, ville øjeblikkelig standse centralbankens redningsaktion på 5 billioner $. En anden, hamiltoniske nationalbanker i hver nation, ville tilvejebringe kreditterne til at påbegynde en genopbygning. Genopbygningen kan begynde med en kærlighedshandling: Opbygningen af nye sundheds- og hospitalssystemer i alle underudviklede nationer verden over. Dette vil redde måske millioner af liv fra COVID-19, der nu spreder sig der; men også således at vi ikke igen vil være komplet uforberedte.

 




Kinas budskab til USA: ’Det er aldrig for sent at tage hinanden i hånden i kampen mod den virkelige fjende’

19. april 2020 (EIRNS) – Det er overskriften på hjemmesiden for det semi-officielle China Daily, 19. april, som svar på den nylige bølge af fabrikationer og angreb på Kina, for alt fra angiveligt at lyve om antallet af landets COVID-19-dødsfald til at undlade at informere verden om udbruddet af coronavirus på rettidig vis, til endog at have dyrket coronavirusset i et laboratorium i Wuhan, og sidenhen at have anvendt det som et biologisk våben mod Vesten. Det sidste eksempel på sådant farligt vanvid kommer fra den tidligere borgmester i New York City, Rudy Giuliani, der i går fortalte radioværten John Catsimatidis, at Kina “sendte over en million mennesker ud i verden – 1,5 millioner – næsten som ‘ambassadører’ der bar sygdommen. Hvad er der i vejen med dem, John? De har ingen samvittighed.”

Som EIRNS udførligt har dokumenteret, stammer disse angreb på Kina – ligesom ‘Russiagate’ før dem – fra britisk efterretningsvirksomhed, og er blevet hvidvasket i USA af korrupte elementer i amerikanske efterretningstjenester, moralsk afstumpede neokonservative og massemedierne. Som førhen, med det nu diskrediterede ”Rusland-Rusland-Rusland”-mantra, har den nuværende “Kina-Kina-Kina”-kampagne præsident Donald Trump i sigtekornet, i et forsøg på at få ham til at købe løgnen helt eller delvist, og derved forhindre ham i at udvikle et samarbejde med præsidenterne Xi Jinping fra Kina og Vladimir Putin fra Rusland, en alliance der kunne begynde at tackle den række af hidtil usete globale problemer, som planeten står overfor, startende med coronavirus-pandemien.

Som Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, understregede i sit internationale ugentlige webcast den 15. april: ”De [Kina] har tilbudt samarbejde på grundlag af et win-win-samarbejde. De har tilbudt USA et specielt stormagtforhold. Og det er en absolut absurd idé, at man kan forhindre et land på 1,4 milliarder mennesker, som har bestemt sig for gå videre på grundlag af videnskabelige og teknologiske fremskridt – og har bevist, at denne metode fungerer ved at løfte 850 millioner mennesker ud af fattigdom, og derefter er begyndt på at tilbyde fordelen ved en sådan tilgang til andre lande gennem Bælte- og Vejinitiativet – at man kan stoppe det, bortset fra ved en atomkrig! Og det er åbenbart, desværre, hvad nogle mennesker er parate til at eksperimentere med.”

“Denne kampagne styres helt klart af britisk efterretningstjeneste”, understregede Zepp-LaRouche. ”Jeg synes det er meget farligt, og det er meget dumt. Og jeg synes det burde stoppe, og folk skal virkelig ikke lade sig tage ved næsen af disse løgnagtige massemedier, der intet har med journalistik at gøre. De er i virkeligheden bare fortroppen i efterretningssamfundet og forsøger at fodre os med propaganda for at fremme deres mål.”

Hvad lederen i China Daily udtrykker, er sandt: Det er ikke for sent at gå sammen i kampen mod den virkelige fjende. Faktisk afhænger selve menneskehedens eksistens nu af en sådan alliance, for at feje det destruktive gamle paradigme af banen, og etablere et nyt paradigme, der er centreret om menneskehedens kreativitet som sådan – hvilket er det centrale emne på Schiller Instituttets konference i næste weekend – den 25. til 26. april.




Finanssystemet er pilråddent og klar til at blive udskiftet fuldstændigt

Den 13.april (EIRNS) – Finansfolk, hvis aktiver bliver reddet af centralbankerne verden over, ved, at døden truer dem som tvinges til at betale for disse. Kig for eksempel på artiklen om investeringer i dag, skrevet af den “formidable Wall Street-skikkelse” og Davos-mand, Scott Minerd, milliardær og chef for Guggenheim Investments, som fortalte sine klienter, at COVID-19 vil komme til at hærge udviklingslandene – som han, i den sædvanlige hånlige finans-jargon, kalder ”spirende markeder” (”emerging markets”) eller bare ”EM’er”.

”De spirende markeder vil snart rammes hårdt af den globale pandemi,” skrev Minerd. ”Pandemien vil blive efterfulgt af en mangel på varer og mad, og social uro. Før virusset ramte dem direkte, var EM-lande allerede blevet negativt påvirket, gennem faldende priser på råvarer og de økonomiske følger af Kinas og andre dele af udviklingssektorens nedlukning. De fleste EM-lande har et meget skrøbeligt sundhedssystem, ikke engang i nærheden af det nødvendige antal hospitalssenge og respiratorer, overfyldte byer og slumkvarterer, og et stort antal arbejdere i økonomien, der er dagligt lønnet eller arbejder i den uformelle del af økonomien og ikke kan arbejde hjemme fra. For mange EM-lande vil denne pandemi hurtigt stige fra en sundhedskrise til en humanitær krise, og slutteligt til en solvenskrise. Politisk stabilitet vil være den sidste dominobrik til at falde.”

Og Minerd fortsætter derefter med at rådgive klienter om relevante investeringer! Faren for at meget store antal af mennesker dør i udviklingslandene er reel for disse mennesker – og for os. Men for bankerne på Wall Street og i City of London: De bliver reddet fra et utvivlsomt komplet sammenbrud af det monetære system, som de har spillet på de sidste 50 år. USA’s centralbank har trykket 5 billioner $ indtil nu, i et ”ubegrænset” regi, for at opkøbe værdiløse aktiver og låne penge til spekulative finansfirmaer, imens kun en tredjedel af dette tilbydes i lån til kommuner og andre virksomheder.

En anden skribent, Jonathan Tepper, Prevatt Capitals IT-direktør, skrev i dag i Londons Financial Times: ”At udlåne til potentielle insolvente firmaer er slemt nok, men at købe virksomhedsobligationer og ’ETF’er’ i de sekundære markeder, er tvivlsomt i lovens øjne, under afsnit 13 af centralbanklovgivningen… Det gør heller intet for at hjælpe med at finansiere økonomien, og hjælper blot investorer, som allerede har købt virksomhedsobligationer. Det er et paradis for spekulanter.

”De, som åbenlyst nyder godt af programmet for opkøb af skrotobligationer (’junk bonds’), er de ”over-gearede”, private investeringsgrupper og usunde låntagere. Dette er ingen overraskelse. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, tilbragte mange år i Carlyle, den private egenkapitalgigant.”

Imens får amerikanere, under tilstande med uhørt massearbejdsløshed, 1.200 $ hver. De kan få lov til at udskyde deres realkreditlån og skattebetalinger, men må afbetale stort senere – mens Capital One-banken har fået fortalt af banktilsynsmyndigheder, at de bare kan lade være med at betale et ”afdrag” på 1 milliard $ på tab fra deres spekulative investeringer. Uretfærdigheden for ”EM’erne” er også trådt i kræft for de amerikanske og europæiske befolkninger, hvor minoritetsborgere med generelt dårligere sundhedsforsikringer samt de ældre udgør 80-90% eller mere af dødsfaldene.

De sidste 50 års monetære kasinosystem med flydende valutakurser, som har skabt skamløs rigdom, reallønnedgang og fattigdom, og et udbredt malthusiansk syn på menneskelivet, er nu blot et vrag. Men centralbankerne, anført af USA’s Federal Reserve, insisterer på at ville reparere det. ”Vi kan forhindre deflation!” sværgede Federal Reserves næstformand, Richard Clarida, i dag. Hvis de gør dette, vil det blive gennem en dødelig hyperinflationær eksplosion.

Dette pilrådne system må og skal erstattes fuldstændigt af et nyt kreditsystem, gennem samarbejdet mellem de førende teknologiske nationer, begyndende med skabelsen af et globalt sundhedssystem, som kan forhindre massedød i udviklingssektoren. Dette nye system vil blive indvarslet på Schiller Instituttets internationale konference, der vil blive afholdt den 25.-26. april, online, over internettet.

 




Når vrangforestillingerne rives væk, huskes Lyndon LaRouches vise ord

Den 10. april (EIRNS)—Mario Delgado, et førende medlem af regeringspartiet i Mexico,
forlangte i dag et gældsmoratorium for hele Sydamerika. Tidligere på ugen havde Mexicos
præsident López Obrador sagt, at det kolossale sammenbrud af det offentlige
sundhedsvæsen og af økonomien, under COVID-19-krisens vægt, demonstrerer
”dimensionen af den neoliberale politiks fiasko. Dette er et af de mest fordærvede udslag
af den politik, som blev pålagt os for 36 år siden”.

Det var præsidentens forgænger, José López Portillo, der bød Lyndon LaRouche
velkommen til Nationalpaladset i 1982, hvor LaRouche opfordrede præsidenten til at
skabe et ’skyldneres kartel’ sammen med andre sydamerikanske ledere, erklære et
gældsmoratorium, og iværksætte en industriel omdannelse af hele den vestlige halvkugle,
som beskrevet i LaRouches forslag, Operation Juárez. Efterfølgende, i 1998, mens han
var vært for Helga Zepp-LaRouches besøg, fremsatte López Portillo sin, nu berømte,
erklæring: ”Tiden er kommet til, at verden må lytte til Lyndon LaRouches vise ord.”
Som de økonomiske, finansielle og sociale livsbetingelser i stigende grad falder fra
hinanden, husker verden både advarslerne givet af hr. LaRouche om de katastrofale,
globale konsekvenser af en fortsat billigelse af neoliberal politik i britisk stil, og løsningerne
som LaRouche foreslog, der var ligeså nødvendige dengang, som de er det i dag.

Den 25.-26. april vil Helga Zepp-LaRouche være vært for Schiller Instituttets internationale
konference, online over internettet, med temaet: ”Menneskehedens Eksistens afhænger
nu af Skabelsen af et Nyt Paradigme!” Førende talsmænd og -kvinder fra hele verden vil
diskutere den påtrængende nødvendighed for en international mobilisering af de
produktive kræfter, for at forsyne de fattigste lande med den desperat nødvendige
sundhedsinfrastruktur, specielt de i Afrika, for at forhindre et holocaust af virkelig historiske
proportioner. På konferencen vil man også diskutere den påkrævede omdannelse af de
vestlige nationer, som må bortkaste det fejlagtige neoliberale system, og iværksætte et nyt
paradigme: et nationalt fællesskab, grundlagt på menneskehedens fælles mål. Væsentligt
for denne indsats er samarbejdet mellem Rusland, Kina, Indien og USA.

Præsident Trump har påtaget sig kampen mod det neoliberale paradigme for frihandel,
liberalisering og afindustrialisering, ved at bruge præsidentskabets magt, som bemyndiget
af forfatningen, til at genetablere industriel produktion, imens kredit udstedes for at
imødegå den alvorlige, sociale krise, som pandemien har skabt. Han baserer hverken sin
styrke på det ene eller andet parti, men direkte på befolkningen, gennem sin Twitter-konto,
stormøder, og nu den daglige pressebriefing om kampen mod COVID-19, hvor han stiller
op over for en løgnagtig, fjendtlig presse, men står til ansvar, ikke for dem, men for
befolkningen. Gang på gang understreger han vigtigheden af gode relationer med
Rusland, og specielt med Kina.

Og dog er han omringet af folk som åbent modsiger ham om dette. Selv Justitsminister Bill
Barr, som har ledt indsatsen for at identificere og anklage de korrupte efterretningsagenter
fra Obama-tiden, der deltog i det britisk anførte kupforsøg mod Trump, rettede heftige
udfald mod Kina, skvaldrende op om at ”Kina er en meget seriøs trussel mod USA,
geopolitisk, økonomisk, militært, og en trussel mod vore institutioners integritet pga. af
deres evne til at påvirke ting”. Indser Justitsminister Barr, at sådanne vrøvlerier, hvis de
lykkes med at undergrave det tætte samarbejde mellem USA og Kina om at stoppe
COVID-19-pandemien, vil forårsage titusindvis, eller millioner af dødsfald? Vil han ikke
erkende, at Kina allerede forsyner den amerikanske befolkning med en afgørende margen
af støtte, med fragtfly fyldt med medicinsk udstyr, organiseret af hans chef, Præsident
Trump, med Præsident Xi Jinping, mens de sender læger, medicinske produkter, og
testudstyr til over 150 lande, som en del af deres program for Sundhedssilkevejen?

Mobiliser alle dem du kan til at registrere sig til konferencen den 25.-26. april på:
https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200425_national_conference




’Genstart’ post-pandemisk økonomi? Kun et Nyt Paradigme kan lykkes 

Den 8. april (EIRNS)—Midt i både kvaler og kamp, i forbindelse med COVID-19, lyder der en klar røst, om at et nyt paradigme er tiltrængt, og vil bidrage til at etablere økonomisk aktivitet på det niveau og med de principper, der er nødvendige for at menneskeheden kan lykkedes, både i den umiddelbare sundheds nødsituation og på længere sigt. Dette er synvinklen for Schiller Institut-konferencen, d. 25.-26. april, med overskriften ”Menneskehedens Eksistens afhænger nu af det Nye Paradigmes Grundlæggelse,” hvilket også vil blive afspejlet i emnerne i de næste to ugers LaRouchePAC ”Town Halls”, og relaterede konferenceopkald.

Denne organiseringsproces—endda imens denne er under opsejling—fremmer agendaen for det, som må finde sted på det tidligst mulige tidspunkt: et topmøde mellem de fire stormagter – Præsidenterne Trump, Xi Jinping og Putin, og Premierminister Modi, og andre, der er villige til at drøfte og handle ovenfra og nedefter, for at skabe et verdensomspændende sundheds- og sikkerhedssystem mod pandemier, forøge økonomisk produktion, og føre en udenrigspolitik for fred og gensidig gavn.

Andre røster fremfører visse pointer, i samme retning, enten direkte, og underforstået. For eksempel henvendte den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, sig til sin nation d. 5. april om kampen mod COVID-19, og anklagede ”de sidste 36 års neo-liberalisme” ødelæggelse, og opfordrede til fuldstændigt at gøre op med denne, ligesom Franklin Delano Roosevelt gjorde.

Dette er ikke blot pæn retorik. Der vil hverken være en sejr over COVID-19, eller en magisk ”genstart” af økonomisk aktivitet i den nødvendige størrelsesorden, uden et nyt paradigme og samarbejde. Wall Street og City of London systemet, som skabte betingelserne for den nuværende pandemi og andre økonomiske kriser, er nu brudt sammen under sin egen onde natur. Alligevel, i USA i dag, hvor Præsident Trump havde et konferenceopkald med ledere på statsniveau, nogle lokale embedsmænd – enten desperate eller ført bag lyset – gør sig til talsmænd for den forfængelige tanke, at hver af de 3000 landskredse selv skal have lov til at bestemme, hvordan og hvornår de kan ”gå tilbage til arbejdet”, og alt vil blive godt igen.

I virkeligheden må der træffes foranstaltninger for bevidst, at fremme agroindustriel produktion; for at skabe et globalt sundhedssystem, og for at forsyne hvert eneste aspekt i livet og arbejdet, alt fra mad, til boliger, til vand, elektricitet, transport, uddannelse og sundhedsvæsen. Mest af alt involverer dette et specielt fokus på Afrika, dele af det amerikanske kontinent og Asien, der bevidst er holdt nede af det, nu døde Britiske Imperies monetære system.

Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche understregede, i hendes ugentlige webcast i dag: ”Jeg kan kun gentage: Kun hvis man beslutter at bekæmpe denne pandemi, på den måde den skal bekæmpes på, er der en chance for at få den under kontrol, uden at millioner og atter millioner dør. Millioner af mennesker vil dø, men det er strengt nødvendigt, at tilgangen er den, som vi har krævet i flere uger nu, og vi vil eskalere dette: For omgående at få et globalt sundhedssystem, er det nødvendigt at opbygge et sundhedsvæsen i hvert eneste land, som har samme standard, som det plejede at være med Hill-Burton-loven i USA, og som det plejede at være før Tyskland og Frankrig privatiserede deres sundhedssystemer, som plejede at være fortræffelige sundhedssystemer, før privatiseringen. Og vi har brug for en international mobilisering for at opnå dette.”.

”Og det er det som økonomien burde være rettet mod. Enhver idé om blot at sætte fart i økonomien og vende tilbage det sædvanlige, uden at tage dette, som den primære fokus, er blot tåbeligt.”.

Et politisk skrift vil snart blive udgivet af Schiller Instituttet angående dette perspektiv — hvad USA og verden skal gøre nu, for at stoppe styrtdykket til helvede. Dette dokument er en tilføjelse til det materiale, som allerede er tilgængeligt for dem som tilmelder sig til konferencen, d. 25.-26. april, så alle kan udbrede idéen. En videopræsentation af dette perspektiv er også iværksat.
https://schillerinstitute.com/blog/2020/03/29/conference-mankinds-existence- nowdepends-on-the-establishment-of-a-new-paradigm/ 

Målet er en størst mulig deltagelse, begyndende nu, i den fælles opgave at mobilisere for det, som nationer skal gøre. Det vil sige at tage kontakt med alle institutioner og befolkningsgrupper, unge og gamle, fra ufaglærte til eksperter, fra diplomater til landmænd, og alle sjæle derimellem. Det er blevet bekræftet, at der nu er arrangeret direkte oversættelser til konferencen i april, inkluderende spansk, tysk, fransk, italiensk, og måske kinesisk. Dette er øjeblikket. 




Udbredte forsøg på at splitte amerikaneres kamp mod coronavirus-plagen

Den 6. april (EIRNS) – Den amerikanske befolkning lider under en åbenlys kampagne, der forsøger at splitte dem og få dem til at tro på falske konspirationsteorier om corona- pandemien, frem for at samarbejde om at mobilisere videnskab, produktion og tiltag til at afbøde denne. De ser et spektakulært skue i deres Kongres og i de nationale medier, der bevidst søger at sabotere Præsident Donald Trumps bestræbelser på at mobilisere den fysiske økonomi imod virusset.

De forstyrrende ”diskussionsemner”, bevæbnet fantasipolitik, er på plads. For demokraterne: Trump er ansvarlig for sygdom og død blandt amerikanere. For republikanerne: Præsident Xi Jinping fra Kina er ansvarlig for sygdom og død blandt amerikanere. Begge søger at stoppe den amerikanske befolkning fra at følge præsidentens anvisninger og fra at mobilisere sig selv til at tage ansvar. Medierne, fra CNN til Fox og mange utraditionelle, alternative talerør forsøger at forsyne begge lejre med fabrikerede ”beviser”.

Målet fra begge sider er at forhindre det som er absolut nødvendigt for at stoppe pandemien fra at dræbe utallige millioner, specielt i udviklingslandene: amerikansk- kinesisk samarbejde sammen med Rusland, Indien og andre stormagter. Disse propagandistiske kampagner får et stærkt input fra britiske imperiale organer, der også er involveret i anti-russiske korstog og i at anstifte ”Russiagate” i USA.

MSNBC og New Republic er gået så langt som at forsøge at kombinere de to ”diskussionsemner”: Xi og Trump er i fællesskab ”manden med leen”, dødsengelen, bag hele den globale pandemi – New Republics påhit. Begge medier fordrejede fuldstændig interviews med en førende forsker og forfatter, Laurie Garrett, om fremkomsten af nye sygdomme og pandemier over de sidste 30 år.

“Hvordan Trump, Xi satte scenen for corona-pandemien” er måden, hvorpå MSNBC reklamerede for deres interview med Garrett på deres hjemmeside. Intervieweren, Mika Brzezinski, en rasende Trump-hader, datter af Zbigniew Brzezinski, stillede det ene provokerende, partiske spørgsmål efter det andet til Garrett, som ikke besvarede nogen af spørgsmålene direkte, selv om hun er kritisk over for begge ledere. Garrett understregede i stedet, at “det eneste håb” for at stoppe pandemien fra at hærge hele udviklingssektoren er et samarbejde mellem Trumps Amerika og Xis Kina. Hun forudså op til 36 måneder, hvor COVID-19 kan dukke op igen. ”Som det forsvinder, langsomt, fra den nordlige halvkugle… vil det bevæge sig til den sydlige halvkugle; vi vil se en eksplosion syd for Sahara, Sydamerika, Australien, Stillehavsøerne. Og så vil det komme tilbage til os,” sagde hun. Årsagen, i hendes øjne, er ikke Kina eller Trump, men globaliseringen og Wall Streets privatisering af sundhedssystemet.

Garrett-afstnittet i New Republic – reklamen for “manden med leen” – er ligeså “Hvordan Trump, Xi satte scenen for corona-pandemien”. Ligesom til MSNBC siger Garrett, selvom hun gør det klart, at hun hverken kan lide Xi eller Trump og ser dem som ”autokrater”, at hvis de samarbejder om at forsyne verden med en ny sundhedsinfrastruktur i tide til at redde millioner, da burde de dele Nobels fredspris.

Amerikanere burde arbejde hen imod dette, frem for at lade sig manipulere til at ødelægge denne mulighed.




Helga Zepp-LaRouche: ’Systemer er menneskeskabte’
—Man kan forandre systemer, når de bryder sammen

Den 2. april 2020 (EIRNS) — Præsident Donald Trump leverede, d. 31. marts, en meget sober, og sandhedstyngende, rapport til nationen, i det Hvide Hus’ daglige pressebriefing om coronavirusset, hvor han advarede amerikanerne om at må forvente en ekstrem krævende periode i løbet af de næste få uger, som coronapandemien rammer nationen med fuld kraft. Med alvorlig mine bekendtgjorde han, at hvis en dybtgående, national anstrengelse for afbødning finder sted, kan dødsfaldene holdes indenfor 100-240.000, baseret på beregninger fremsat af sundhedseksperter. Hvis dette ikke gøres, kan dødsfaldene stige til millioner. Han udtalte:

”Vores land finder sig selv i midten af en stor national prøvelse… Succes i den kamp vil kræve en massiv anstrengelse af vore fælles styrke, kærlighed og hengivenhed… Det kræver at hver eneste borger opofrer sig. Det kræver at hvert eneste firma opfylder sin patriotiske pligt… Ærlig talt er det et spørgsmål om liv og død… Dette vil blive smertefuldt, to meget, meget smertefulde to uger.”.

Tydeligvis rørt, berettede Præsident Trump igen om scenen, som han havde set, på Elmhurst Hospital i New York City: ”Jeg så til, som læger og sygeplejersker gik ind i et hvis hospital i Elmhurst her til morgen. Jeg kender Elmhurst, Queens, jeg voksede op lige ved siden af det. Jeg kender hospitalet ganske godt, har set det hele mit liv, i mine unge dage. Og jeg vil sige jer, at se scenerne med trailere derude og hvad de gør med disse trailere, det er kølehuse og ingen kunne tro det… Og jeg så hvordan lægerne og sygeplejerskerne gik ind i det hospital her til morgen. Det er som at se militærfolk gå i kamp, gå i krig. Deres mod er utroligt.”

Selvom Præsident Trump ikke nævnte dette i sin pressebriefing, truer krisen, produceret af den anden virus—casinoøkonomiens virus—med at eskalere eksponentielt over de næste 2-4 uger, med stadig mere og mere desperate tiltag (men fordømte) af redningspakker af centralbanken (Federal Reserve) for at redde verden finansboble. USA’s officielle arbejdsløshed vil stige til mere end 32%, ifølge de seneste skøn, udgivet af centralbankens filial i St. Louis.

Hvad dette betyder, som Helga Zepp-LaRouche understregede i hendes ugentlige strategiske webcast, specielt når man betragter måden, hvorpå COVID-19-pandemien begynder at ramme udviklingssektoren, ”er en krise uden sammenligning, og jeg tror ikke at nogen af os har oplevet nogen lignende i vores levetid…

Der er steder som Jakarta i Indonesien—10 millioner mennesker i en by. Halvdelen af disse mennesker har ingen adgang til rent vand. En lignende situation findes i mange udviklingslande, inklusive Mexico og Peru. Så vi ser virkelig på en verdenskrise uden sidestykke. Faren er at dette vil overvælde sundhedssystemerne; der er ikke mulighed for at producere nok fornødent udstyr. Vinteren, som nu er på trapperne på sydlige halvkugle, vil begunstige virussets udbredelse. Vi vil sikkert se mange millioner mennesker dø. Jeg tænker dette gør det meget klart, at vi akut har brug for et komplet anderledes system. Intet vil være det samme som før.”.

Imens hun gav et overblik over den destruktive krise der konfronterer menneskeheden, huskede hun seerne på, at ”systemer er menneskeskabte”, og kan ændres når de bryder sammen. Hun påpegede det lovende, personlige diplomati, som Præsident Trump har genetableret med Præsident Xi Jinping i Kina og Ruslands Præsident Putin, såvel som de ”utrolige anstrengelser der gøres i USA for at omlægge nogle af industrierne. En luftbro er blevet etableret, med mange fly fra Kina og andre asiatiske lande—alt i alt 50 fly tilsammen. I går ankom de første russiske fly, med medicinsk udstyr, til USA.

”Så der foregår en utrolig mobilisering, men det er også meget klart at dette er en pandemi, og at vi får massearbejdsløshed og død.”.

Helga Zepp-LaRouche opfordrede til omgående handling:

”Jeg mener at vi skal begynde en international massemobilisering, som Schiller Instituttet allerede giver sig af med, for at etablere en ny, økonomisk verdensorden. Vi har efterspurgt dette i meget lang tid, men umiddelbart i denne situation kræver det et topmøde mellem de vigtigste og meste magtfulde lande: Kina, Rusland, Indien og USA. De må etablere et nyt system. Vi har brug for er et fuldstændig nyt system. Alle den liberale økonomis regler, den neo-liberale model, markederne for billig arbejdskraft, udlicitering, alt dette må erstattes; og det skal begynde med en umiddelbar opbygningen af et globalt sundhedsvæsen, hvor et ordentligt sundhedssystem etableres i hvert eneste land. Det må være starten på en industriel revolution for hele verden. Intet mindre end dette kan gøre det. Det betyder, at vi har brug for et nyt Bretton Woods-system, og et nyt kredit-system til at finansiere dette.

”Hvis du er enig med dette,” konkluderede Helga Zepp-LaRouche, ”så hjælp os med denne mobilisering, fordi det som er på spil, er mange millioner menneskers liv, og måske dit eget.”.

[Meddelelsen er forkortet] Se hele meddelelsen

https://www.larouchepac.com/20200402/zepp-larouche-systems-are-manmade-you-can-change-systems-when-one-breaks-down




Trumps plan og Wall Streets plan ­– de kan ikke sameksistere  

Den 31. marts (EIRNS) – Præsident Donald Trump udsendte i eftermiddags et tweet, der, hvis der blev handlet på det, hurtigt kunne markere begyndelsen på en bedring – ikke alene af COVID-19, men også af det betændte kollaps i den amerikanske økonomi siden mordet på John Kennedy og lanceringen af Vietnam-krigen. Trump skrev: ”Med renter for USA tæt på NUL er det tiden til at gøre noget ved vores igennem årtier længeventede infrastruktur-lovgivning. Det skal være MEGET STORT & DRISTIGT, to billioner dollars, og udelukkende være fokuseret på jobs og genopbygning af vort lands engang så storslåede infrastruktur! Fase 4.”

Kan dette fungere? Med det demokratiske partis lederskab tvunget til at samarbejde med præsidenten i lyset af den værste krise siden 2. verdenskrig – ved at have vedtaget tre store humanitære bistands- og stimuleringspakker for at tackle den ødelagte økonomi og Wall Streets udplyndring af nationens folkesundhed, industri og infrastruktur igennem årtier – vil demokraterne næsten helt sikkert også støtte Trump i dette. Problemet ligger andre steder.

I næsten samme øjeblik som Trump udsendte dette historiske tweet, meddelte formand for Federal Reserve (USA’s centralbank), Jerome Powell, at Fed-balancen har nået et historisk højdepunkt på 5,3 billioner dollars, efter alene i denne uge at være steget med 12,4%. Endvidere tilføjede Wall Street-‘orakler’ at dette bare er begyndelsen, og at tallet ved udgangen af året sandsynligvis vil nå 10 billioner $. Dette er helt sikkert ikke til gavn for realøkonomien, men går direkte til opkøb af stadig mere værdiløse derivater og andre spekulative papirer fra bankerne – og ikke kun Wall Street-banker, men også de vestlige centralbanker. Denne massive indsprøjtning af penge, der er absolut uden opbakning i produktion, er netop det som Lyndon LaRouche har peget på – siden Richard Nixon ødelagde Bretton Woods-systemets fastkurspolitik i 1971 – som den næsten sikre årsag til et hyperinflationært sammenbrud, som vil forvandle opsparinger, lønninger og pensionsfonde for det arbejdende folk i denne nation til toiletpapir – og man kan være sikker på, at dette ikke er med henblik på at løse problemet med at vores supermarkeder er udgået for toiletpapir.

At trykke penge som kredit med den hensigt at skabe produktiv velstand for fremtiden er det præcis modsatte af at trykke penge for at løskøbe dårlig spillegæld. Det ene skaber velstand, det andet stjæler velstanden fra den reelle økonomi for at støtte de (faktisk bankerotte) britiske imperialistiske oligarker, der driver City of London og Wall Street. Som LaRouche elskede at sige: Penge er dumme, kredit ved hvad den gør.

Trump har ført kampagne for en infrastruktur-lovgivning i årevis, længe før han besluttede at stille op som præsident. Han kæmpede også for det hamiltoniske “amerikanske system” og Glass/Steagall-loven, velvidende at foruden disse ville kreditterne til genoprettelsen af den amerikanske økonomi og infrastruktur blive suget op af Wall Streets bundløse hul. Men han har ikke haft den politiske styrke til at tage kampen op med Wall Street.

Denne “dobbeltvirus”-krise – COVID-19 og derivat-virusset – har allerede skabt en “faseændring” i befolkningens bevidsthed. Folk ved i stigende grad, at det gamle system er dødt. Intet lapperi kan få det på fode. Men de er også bange, og ved ikke hvordan de kan forhindre den nye mørke tidsalder, hvis ansigt toner frem foran dem.

I dag afholdt Helga Zepp-LaRouche et to timer langt videokonferenceopkald med unge mennesker fra hele USA, Latinamerika, Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten. Hun motiverede dem til at deltage i den påkrævede mobilisering af verdens nationer og folk, for at forlange at en bydende nødvendig række topmøder bliver afholdt af de fire stormagter samt allierede nationer, for at opbygge et alternativ til det gamle, døde paradigme – og bemærkede, at ungdommens lidenskab og visioner er en integreret del af enhver revolution og renæssance. Navnlig opfordrede hun dem til at mobilisere tusinder af mennesker internationalt til at deltage i Schiller Instituttets internationale konference, der afholdes online den 25.-26. april. Den samme appel gælder for alle læsere af dagens ‘EIR Daily Alert’. Invitationen til denne konference sendes i den kommende Alert søndag 5. april. Vær venlig at planlægge at deltage, og organisér alle du kender til at deltage i denne afgørende begivenhed.




Den større udfordring:
Udviklingslandene har brug for et nyt globalt sundhedssystem for at overleve

Den 30. marts (EIRNS) – Det stadig større skifte hen imod et reelt samarbejde mellem USA og Kina i kampen mod pandemien, og den potentielle inkludering af Rusland betyder, at den store udfordring for deres dagsorden er at tilvejebringe moderne sundhedssystemer og hospitalsfaciliteter til adskillige udviklingslande, der selv mangler midlerne til at kunne bekæmpe virussets dødelige udbredelse. Idéen om skabelsen af en international udviklingsbank, lige nu til dette værdige formål, venter stadig på at blive sat på dagsordenen.

Den 29. marts udgav FN’s Kommission for Handel og Udvikling (UNCTAD) en rapport og et forslag angående de første skridt hen imod dette formål. De opfordrede til at de industrielle lande skulle frigive $2,5 billioner i alt, ”for at udviklingslande kan håndtere chokket fra coronavirusset.” De foreslog at afskrive omring $1 billion i gæld, baseret på modellen fra konferencen i 1953 angående den tyske gæld. I dette tilfælde var det halvdelen af al tysk gæld, som blev ophævet for at muliggøre efterkrigstidens genopbygning. Denne idé fra UNCTAD understøtter prompte de sidste dages forslag fra Argentina, samt kravet fra femten afrikanske lande til G20 om en generel afskrivning af gæld.

UNCTAD foreslår ligeså, at omfordele Den internationale Valutafonds ”special drawing rights” (SDR) og tildele flere SDR-rettigheder til udviklingslande; og $500 milliarder til en Marshall-plan for et offentligt sundhedssystem. De i alt $2,5 billioner, som UNCTAD udpeger, er halvdelen af hvad de førende G20-lande, i deres telekonference d. 26. marts, blev enige om at bruge på deres egne økonomiers overlevelse og genoprettelse. Det er, igen, halvdelen af det som en enkelt centralbank, den amerikanske Federal Reserve, hektisk trykker for at forsøge at redde snesevis af billioner af de nu giftige aktiver i de spekulative markeder, som i stedet burde lukkes ned, imens krisen varer ved.

Særligt afgørende opfordrer UNCTAD’s rapport til at tillade og tilskynde kapitalkontrol, hvor igennem udviklingslande kan standse kapitalflugten.

”De økonomiske konsekvenser fra chokket fortsætter og er til stadighed svære at forudse, men der er klare indikationer på, at situationen vil blive værre for udviklingslandenes økonomier før de bliver bedre,” sagde UNCTAD’s generalsekretær, Mukhisa Kituyi. I løbet af februar og marts er kapital ’flygtet som en tyv’ ud af hvert eneste udviklingsland, uden undtagelse; deres valutaer falder hurtigt i værdi; deres eksportindtjeninger er styrtdykket; rentesatserne på deres udlandsgæld er skudt i vejret; de har tabt turisme; og prisen på deres råvarer er faldet kraftigt. Etiopiens premierminister Abiy Ahmed Ali – som repræsenterede nødvendigheden for en gældseftergivelse – talte for dem, da han sagde, at disse nationer fuldstændig mangler midlerne til at kunne varetage de enorme programmer for bygning af hospitaler og produktion af hospitalsudstyr og den efterfølgende økonomiske genoprejsning, som de udviklede lande iværksætter.

Vi ser hvordan lederne af de industrielle lande har forfærdelig travlt med at genskabe de hospitalssenge og udstyr og den offentlige sundhedsinfrastruktur, som deres monetære sindssyge har stjålet fra deres befolkninger over de sidste 50 år. En ægte, ny økonomisk orden må nu opstå, grundlagt på fuldstændig anderledes økonomiske aksiomer end tilbedelsen af ”mig først”, ”alfa”, og business-uddannelsen.

En international udviklingsbank, der kan påtage sig jobbet for verdens sundhed og udvikling, som UNCTAD blot antyder i deres forslag, må igangsættes af, minimum, de førende videnskabelige og teknologiske nationer. Disse er Kina, USA, Rusland og Indien; og deres stigende tendens til at samarbejde over for denne store krise, må lede dem til at skabe et nyt internationalt kreditsystem – et Nyt Bretton Woods, som genopliver Franklin Roosevelts intention om at udvikle den underudviklede verden gennem eksport af kapitalgoder.

Schiller Instituttet vil afholde en international internetkonference, ”Menneskehedens Eksistens afhænger nu af Etableringen af et Nyt Paradigme!”, d. 25.-26. april for at realisere dette, som invitationen til konferencen forklarer.

 




Ingen sejr over COVID-19 uden at opnå et nyt økonomisk system og samarbejde, der viser vejen.  

Den 30. marts (EIRNS) – Et udtryk for status for spredningen af COVID-19, samt modsvaret herpå, er, at det anslås, at minimum en fjerdedel af verdens befolkning nu er underlagt restriktioner af bevægelsesfriheden siden Indiens ordre den 24. marts. Samtidig er graden af logistisk mobilisering fra sted til sted på en krigstids-skala. Denne pointe blev dramatiseret i USA i weekenden, ved eksempelvis at præsident Donald Trump personligt stod ved afgangskajen i Norfolk – det amerikanske NATO-center – da hospitalsskibet USNS Comfort afgik med ankomst til New York City i morgen. På samme måde holdt i New York guvernør, Andrew Cuomo, fredag den 27. marts sin daglige presse-briefing i Javits Centret i hjertet af Manhattan; centret er på fire dage omdannet til et hospital med 2.900 senge og åbner i morgen. Cuomo takkede hjemmeværnet (the National Guard) og Hærens Ingeniørkorps mange gange for deres arbejde.

Men tag ikke fejl. Årtierne med afvikling af medicinsk infrastruktur og folkesundhedssystemer i det transatlantiske område, og forhindring af en opbygning i Afrika, i store dele af den vestlige halvkugle, Sydasien og andre steder, betyder, at der stadig er store huller i kapaciteten til beskyttelse af liv.

Imens vi kæmper som ind i helvede for at redde liv må vi fremme kampen for at opnå etableringen af et nyt økonomisk system i menneskehedens tjeneste. Dette blev drøftet under gårsdagens LaRouchePAC-webcast,;En Apollo-mission for at redde menneskeheden: Opbygning af;Sundheds-silkevejen hvor Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche gav hovedtalen. Hun gentog sin opfordring til at suspendere aktiemarkederne, der er ude af kontrol, og træffe nødforanstaltninger for økonomisk reorganisering. Gør dette i forbindelse med drøftelser mellem stormagtledere, præsidenterne Donald Trump, Vladimir Putin, Xi Jinping og premierminister Narendra Modi ved et topmøde hurtigst muligt.

I opposition til ethvert sådant træk for et nyt system understregede finansminister Steven Mnuchin i dag gentagne gange, at finansministeriet og den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank (Fed), vil pumpe likviditet ind i Wall Streets/City of Londons døde system, ligesom at hælde benzin på et bål. Mnuchin sagde: ”Jeg taler med Jerome Powell, Fed-direktøren, hver dag. Han fortæller hvad han har brug for. Jeg har aldrig afvist ham.” Mnuchin fortsatte, ;Vi har $ 4 billioner i likviditet … der rulles ud i disse Fed-programmer;. Med andre ord, mens Mnuchin;holder sit foredrag om at hjælpe “mainstreet America” – og den føderale bistand er virkelig på sin plads i forhold til arbejdstagere, landmænd, hjælp til hospitaler, lokale og statslige regeringer og så videre i den nye CARES-lov, som Trump underskrev fredag — er Mnuchin i virkeligheden ved at gå ad helvede til.

Drivkraften til et nyt verdensøkonomisk system kommer fra opfordringer til gældssanering og omorganisering i Afrika og Sydamerika. I denne weekend sagde for eksempel Alicia Bárcena, direktør for FN’s Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC): Vi er nødt til at gentænke hvilken type udviklingsmodel, der skal komme ud af denne krise. Det er nødvendigt at gentænke globaliseringen. Det latinamerikanske strategiske center for geopolitik (CELAG) opfordrede til eftergivelse af latinamerikanske nationers suveræne gæld til multilaterale långivere, såsom IMF, Verdensbanken osv., samt også til private kreditorer.

Fra Afrika udsendte Præsidiet for Den Afrikanske Unions stats- og regeringschefer en meddelelse den 26. marts, inden G20-topmødet, med opfordring til at træffe de nødvendige økonomiske foranstaltninger til at tackle COVID-19 og alle sygdomme. Det er kun siden januar 2017, at Afrika overhovedet har haft et center for sygdomskontrol og -forebyggelse og fem regionale underenheder.

Disse opråb kan besvares. Det eksisterende neo-britiske imperiale, monetaristiske system, der skabte sårbarheden over for sygdomme og lidelser, kan lukkes ned for altid. Og ved sejren over virusset kom et symbol på håb i dag, i form af det personlige besøg som Xi Jinping foretog til to store havne i Zhejiang-provinsen syd for Shanghai og andre lokaliteter, hvor den økonomiske aktivitet efter COVID-19 nu genoptages. Der er stadig behov for varsomhed imod en genopblussen af sygdommen, men det kan gøres.

Internationalt spiller Kina en ledende rolle ved at yde bistand til snesevis af lande i deres kamp mod COVID-19, og der er andre afgørende eksempler, f.eks. russisk bistand til Italien.

Denne samarbejdsånd er til stede mellem Xi og Trump, som det fremgik ved deres telefonkonference sidste torsdag. I dag påpegede Trump på et møde i Det hvide Hus med erhvervsledere om forsyningsmæssige spørgsmål, at medicinske forsyninger nu flyves ind til USA fra Kina og bidrager til Project Airbridge, der leverer forsyninger overalt i USA. En flylast fra Shanghai landede her til morgen i New York City, den første af 20 sådanne leverancer i april.

Overalt i USA er der en voksende ånd af samarbejde, hvilket guvernørerne og præsident Trump og Det hvide Hus på mange måder viste i løbet af weekenden i viruszonernes forskellige brændpunkter. Guvernør for Maryland, Larry Hogan, formand for den Nationale Sammenslutning af Guvernører, sagde på Fox News, at der kan være store flaskehalse i mangel på testudstyr, masker og ventilatorer, og der er frustration derude, men, vi er sammen om alt dette.”




Verden i nedlukning – vil der blive lukket ned for Wall Street?

Den 24. marts (EIRNS) – Både Storbritannien og Indien bekendtgjorde indenfor det sidste døgn total nedlukning. De næsten 1,4 mia. indbyggere i Indien blev af premierminister Nerendra Modi informeret om, at der vil være et “totalt forbud mod at forlade hjemmet”, selvom supermarkeder var inkluderet på listen over vigtige funktioner, der ville forblive åbne. For Boris Johnsons vedkommende havde premierministeren tidligere en telefonsamtale med præsident Xi Jinping mandag forud for sit nationale webcast, hvor han meddelte nedlukningen. Johnson fortalte Xi, at COVID-19-situationen i Storbritannien er “alvorlig”, og at “Storbritannien har studeret og lært af Kinas nyttige erfaring og truffet videnskabelige og effektive forebyggelses- og kontrolforanstaltninger.”

Faktum er, at hverken NATO eller NATO-landene har tilbudt hjælp af nogen betydning til de mange lande i verden, der lider under denne historiske pandemi. Selv om mange af de europæiske lande har henvendt sig til Kina og Rusland for at få hjælp. Kina hjælper nu mindst 82 nationer i verden med forsendelser af medicinske forsyninger og hold af læger og medicinske fagfolk. Kinesiske læger afholdt den 18. marts en videokonference med deres kolleger i 24 afrikanske nationer, og endnu en konference i dag med eksperter og embedsmænd fra Latinamerika og Caribien (lande med diplomatiske forbindelser med Kina plus Nicaragua); begge konferencer varede over tre timer. Rusland har fløjet 14 fragtfly med medicinsk udstyr og et team af læger til undsætning for de hårdt ramte italienere, mens Kina har ydet lignende støtte.

Den nederdrægtige bagvaskelse af Kina i den amerikanske presse og fra visse medlemmer af Kongressen fortsætter med uformindsket styrke, men bestræbelserne på at vende præsident Trump mod Kina er faldet til jorden. I et par dage i sidste uge udtrykte han nogle af beskyldningerne om Kinas påståede “ansvar” for den globale katastrofe, idet han brugte betegnelsen “Kina-virus”, men det har han holdt op med, og han har fornyet sin ros af præsident Xi og Kina, og tilføjet at Kina lever op til deres løfte om – som en del af handelsaftalen – i meget høj grad at forøge købet af amerikanske landbrugsprodukter.

Den kendsgerning, at internationalt samarbejde er absolut nødvendigt for at besejre denne “usynlige fjende”, står i stigende grad klart for befolkningen i alle nationer. Det burde stå lige så klart, at “sanktions-vanviddet” må afsluttes af alle parter, sådan som præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov, bemærkede i dag, alt imens FN’s generalsekretær António Guterres, også i dag, opfordrede til at lette alle sanktioner, herunder dem mod Iran og Nordkorea, for at hjælpe med at bekæmpe virusset. Guterres opfordrede også til en universel våbenhvile i de forskellige krige, der stadig raser rundt om i verden, så alle mennesker kan bekæmpe den fælles fjende.

Men det underliggende spørgsmål – årsagen til, at verdens offentlige sundhedsfaciliteter ikke er forberedt på at forhindre pandemien – må drøftes samtidigt; ellers vil virusset og nye vira og andre farer, som menneskeheden står overfor, ikke blive overvundet. Da Lyndon LaRouche forudså udbruddet af nye pandemier i 1971, efter Bretton Woods-systemets sammenbrud den 15. august samme år, identificerede han årsagen tydeligt: opbrydningen af Franklin D Roosevelts kreditorienterede Bretton Woods-system ville tillade det britiske system med uhæmmet spekulation at skabe nye niveauer af fattigdom, faldende investeringer i grundlæggende infrastruktur og oppustning af spekulative værdipapirer, uden forbindelse til den reelle produktion.

Dette gjorde LaRouche til den svorne fjende af de anglo-amerikanske finans- og efterretningsapparater, hvilket førte til en politisk heksejagt og hans fængsling. Men den manglende iagttagelse af hans advarsler og gennemførelse af hans politik har ført til netop den eksistentielle krise, som menneskeheden står overfor i dag. LaRouches enke, Helga Zepp-LaRouche, har i de sidste problematiske uger insisteret på, at denne krise markerer afslutningen på en historisk epoke. Systemet, der er brudt sammen, kommer aldrig tilbage. Forvarslet om en ny mørk tidsalder, som nu konfronterer samvittigheden hos alle folk i denne verden, kan vendes, men ikke ved delvise modforholdsregler. Krisen i sig selv skaber de betingelser, hvorunder de krævede revolutionære ændringer kan og må foretages.

Præsident Trump ved, at Glass Steagall må genindføres, og er klar over at det amerikanske system med Alexander Hamilton, Abraham Lincoln og Franklin Roosevelt kræver en ende på “Casino Mondial” (‘kasinoøkonomien’), centreret i City of London og Wall Street. Der er brug for opvakte og aktive borgere for at give præsidenten magten til at besejre de imperialistiske monetarister, for at bringe USA, Rusland, Kina, Indien – og alle nationer – sammen i den globale udvikling med ‘Den nye Silkevej, et nyt Bretton Woods-finanssystem, og for at iværksætte den videnskabelige og kulturelle renæssance, der behøves for at afslutte imperiet en gang for alle gennem et nyt paradigme for menneskeheden.




Årsag og virkning

Den 23. marts (EIRNS) — Ofte er den største hindring for at løse et problem en forkert identifikation af dets årsag. Dette er især tilfældet i tider med stor social og økonomisk uro, i et ‘faseskifte’, som i dag. De gamle ‘spilleregler’ er ophørt med at fungere, inklusive dem der syntes at forklare årsag og virkning under normale omstændigheder. Alligevel falder mange, selv velmenende, mennesker tilbage til gamle, dysfunktionelle måder at tænke på hvordan verden faktisk fungerer.

Hvorfor er der en global coronavirus-pandemi? Det er ikke fordi “kineserne kan lide at spise levende flagermus”; det er ikke fordi et eller andet skummelt efterretningsagentur frembragte et biologisk våben i et hemmeligt laboratorium et sted (selvom det giver stof til eftertanke, at folk som prins Philip åbent taler for et sådant malthusiansk folkemord); og det er ikke fordi dette er “naturlige fænomener”, der altid vil være der, og som man bare skal lade køre deres løb.

Verden bliver hjemsøgt af en coronavirus-pandemi i dag af netop de grunde, som Lyndon LaRouche advarede om, og ikke andre: en tilbagegang i menneskehedens potentielle relative befolkningstæthed til niveauer, der ligger konstant og dramatisk under den faktiske befolkning. LaRouche specificerede, at dette vil forekomme som et resultat af finansielle og økonomiske politikker, der favoriserer spekulation over videnskabelige og teknologiske gennembrud og tilhørende udvidet fysisk-økonomisk produktion. I en tale den 17. januar 1998 til en konference med Schiller Instituttet i Virginia advarede LaRouche:

”Vi er på kanten af det største økonomiske sammenbrud i den europæiske civilisations historie siden det fjortende århundreder, hvad der blev kaldt ‘en ny mørk tidsalder’, en del af en proces hvor ca. halvdelen af Europas befolkning blev udslettet gennem sygdom og hungersnød og forskellige former for vanvid. Højdepunktet var, som i dag, et sammenbrud af det finansielle banksystem, det såkaldte lombardiske banksystem. I denne periode forsvandt halvdelen af kommunerne, Europas sogne. En tredjedel af Europas befolkning forsvandt i løbet af en ret kort periode på grund af sygdom og hungersnød og strid. Vi er på randen af sådanne ting, ikke kun i Asien, ikke kun i Sydamerika, men her i selve USA. Ikke i det næste århundrede, men i år.”

I samme tale sagde LaRouche: ”Se jer omkring. Tag ikke en begivenhed ad gangen og prøv at forklare den. Se på processen.”
Det dødbringende coronavirus, der truer den menneskelige art, og den lige så dødbringende finansielle kræft på 1.800 billioner $, der har metastaseret over hele det transatlantiske finanssystem, er en del af den samme proces – de er virkninger, der er produceret af den samme årsag, og derfor underlagt den samme løsning.

Lyndon LaRouche opfordrede engang til politisk at begrave Wall Street og London City så dybt, at man ikke engang ville være i stand til at lugte stanken. Denne begravelse har et navn: den kaldes Glass-Steagall – konkursbehandling af et kræftsygt transatlantisk finanssystem for at indefryse de spekulative aktiver, samtidig med at de vigtige funktioner i de kommercielle banker relateret til befolkningen og væsentlig fysisk produktion opretholdes.

Samtidig med denne foranstaltning, som Lyndon LaRouche formulerede i sine berømte ‘Fire Love’, er det nødvendigt at etablere hamiltoniske nationale kreditsystemer [efter Alexander Hamiltons principper] til finansiering af reel udvikling; oprette et nyt Bretton Woods-system til i fællesskab at fremme globale infrastrukturprojekter med høj produktivitet som f.eks. ‘Verdens Landbroen’; og fremme avanceret videnskabelig forskning inden for områder som fusion, rumforskning og optisk biofysik. Dette argument blev sammenfattet i bemærkninger af hans enke, Helga Zepp-LaRouche, den 21. marts:
”Det er nødvendigt at gå ind for Glass-Steagall; nu! Tøv ikke! Udsæt det ej. Præsident Trump lovede i valgkampen 2016 mange gange, at han ville gennemføre Glass-Steagall, og nu er øjeblikket inde til at gøre det.

”Hvad dette betyder, er at nøjagtigt de samme foranstaltninger, som dem der blev taget af Franklin D. Roosevelt i 1933, må iværksættes igen. Min afdøde mand understregede altid: ‘Der skal ikke ændres noget’. Argumenterne om at markederne i dag er mere komplicerede, og at der er brug for derivater, afviste han kategorisk. Grundlæggende ville det betyde, at der opstilles brandmure mellem forretningsbanker og investeringsbanker; og at forretningsbankerne sættes under statsbeskyttelse, så de kan fortsætte med at udstede kreditter til realøkonomien, de små og mellemstore virksomheder, handel, detailhandel, alle disse ting, der er væsentlige for den reelle økonomi. Men investeringsbankerne skilles fuldstændigt fra. Det betyder, at investeringsbankerne ikke længere skal have adgang til forretningsbankernes opsparingskonti, og at de ikke skal reddes med skatteydernes penge.

”Da nogle af disse produkter er komplicerede, fordi pensionsfondene og andre legitime ting, der hører til folks livsopsparing, i mellemtiden er vævet sammen med derivaterne og hele kasino-aspektet i det finansielle system, er der derfor brug for en ‘timeout’; alt må indefryses, og så skal en statskommission undersøge, hvad der er legitimt i disse aktiver, og de skal skilles ud og beskyttes. Det vil være kompliceret, men det må og skal gøres.

”Derfor vil der, hvis investeringsbankdelen af det finansielle system elimineres, naturligvis ikke være tilstrækkelig med likviditet. Og det er grunden til, at hr. LaRouche sagde, at dette er tidspunktet, hvor man må genoprette et hamiltonisk banksystem, man er nødt til at oprette en nationalbank – ikke blot i ét land, men praktisk talt i alle lande – og så er man nødt til at forbinde disse nationalbanker gennem faste valutakurser. Der må indgås langsigtede aftaler om investeringer i veldefinerede genopbygningsprojekter; genopbygning af sundhedssektoren, beskyttelse og genopbygning af suverænitet indenfor landbrugsområdet for at rekonstruere krigshærgede regioner som Sydvestasien. Årsagerne til at det afrikanske kontinent og andre lande på den sydlige halvkugle er så sårbare må én gang for alle afhjælpes; hvilket betyder, at man for alvor må begynde at industrialisere disse lande, landene i Afrika og landene i Latinamerika og Asien, og man er nødt til at hjælpe dem med at opbygge infrastruktur som en forudsætning for industriel produktion og udvikling af landbrug.

”Og på den måde skaber man betingelserne for at skabe et tilstrækkeligt sundhedssystem i alle lande. Alt dette skal gøres samtidig, og det vil naturligvis ikke gå glat, men hvis ikke man går i denne retning, er der ikke alene fare for, at coronavirus kommer tilbage og hærger, men der er absolut intet til hinder for udbrud af nye vira og nye sygdomme.

“Og derfor er dette en absolut nødvendighed, at vi retter fejlene begået igennem de seneste adskillige årtier, især de sidste 30 år med deregulering af markederne og at give spekulanterne ret til alting og skære ned på den almene velfærd.”
Dette var Lyndon LaRouches anbefalede politik for at udrydde årsagen til de problemer, vi står overfor.




Nu ved I hvad Lyndon LaRouche mente med ’faseskifte’

Den 17. marts (EIRNS) – Reglerne, der syntes at styre samfundet og økonomien i går, fungerer ikke længere i dag. Og dagens regler vil være dysfunktionelle i morgen – om ikke før.

Planeten gennemlever en periode der er så svimlende, at den gør de fleste mennesker mentalt rundtossede. Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche behandlede gentagne gange dette som et “faseskifte” i den menneskelige udvikling, hvor de love, der syntes at styre en proces, ændrer sig grundlæggende, svarende til hvad der sker, når der indtræffer et fysisk faseskifte. I en artikel offentliggjort den 13. marts 1997 i EIR, med titlen “London in a Phase-Twitch” (London i et ’faseryk’), skrev LaRouche: ”Med ‘faseskifte’ forstår vi en radikal ændring i et systems egenskaber, som når isen smelter, når vand omdannes til damp, damp til plasma, eller da det første jetfly opnåede overlydshastigheder og derover. Hvad der nu sker i verdens finansielle systemer, økonomier og politisk, er lige så fundamentale forandringer som nogen af de tilstandsændringer fysikerne måtte have bemærket.”

Tegnene er overalt. I USA ser vi en ‘Pearl Harbor-refleks’ i forhold til COVID-19-pandemiens fortsatte spredning over hele landet. I Europa, hvor Italien, Spanien og Frankrig er lukket ned (i varierende grad), og andre lande muligvis snart følger efter, åbner EU’s bureaukrati for sluserne for at imødegå de økonomiske virkninger af krisen. Men kun et fuldstændigt paradigmeskifte på verdensplan vil fungere, understregede Helga Zepp-LaRouche igen i går. COVID-19-krisen og nedbruddet af det transatlantiske finanssystem er bare de mest synlige udtryk for en systemisk krise i det gamle paradigme, der er gået ind i dets sidste krampetrækninger. Det underliggende problem er, at det britiske liberale system har plyndret størstedelen af verdens befolkning, især i den såkaldte Tredje Verden, til grænsen af folkemord.  Zepp-LaRouche understregede, at medmindre dette afhjælpes, begyndende med en verdensomspændende mobilisering af sundhedsplejen, står den menneskelige art over for en udryddelseskrise.

Et sådant globalt udviklingsprogram kræver markante forøgelser i grundlæggende fysiske økonomiske parametre (såsom vand, elektricitet og mad), som umuligt kan opnås uden et hurtigt opadgående faseskifte af den teknologiske platform for hele planeten – af nøjagtigt den slags, som Lyndon LaRouche opfordrer til i hans fremsynede ‘Fire Love’, især den fjerde af disse. Og denne påkrævede løsning kan umuligt finansieres uden at sætte City of London og Wall Street under konkursbehandling ved hjælp af en global Glass/Steagall-proces. En spekulativ boble på 1800 billioner $ kan ikke længe sameksistere i det samme univers med en fremgangsrig menneskelig befolkning over hele planeten.

Ingen anden tilgang vil kunne fungere, understregede Zepp-LaRouche. Vores opgave er ikke at fokusere på de små ting og klynge os følelsesmæssigt til dem. Det er snarere at uddanne folk til at forstå tingene sådan som vi gør, og som vi blev uddannet til at gøre det af Lyndon LaRouche. Direktør for Verdenssundhedsorganisationen, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, indfangede på nyttig vis tidsånden ved sin pressekonference den 16. marts: ”Dette er den definerende globale sundhedskrise i vores tid. Dagene, ugerne og månederne fremover vil være en test af vores beslutsomhed, en test af vores tillid til videnskab og en test af solidaritet. Kriser som denne har en tendens til at få det bedste og værste frem i menneskeheden.”

”Jeg er sikker på, at I, ligesom mig, er blevet rørt over videoer fra folk, der bifalder sundhedsarbejdere fra deres balkoner, eller historierne om folk der tilbyder at handle dagligvarer ind for de ældre i deres samfund. ”Denne fantastiske ånd af menneskelig solidaritet må blive endnu mere smitsom end selve virussen. Selvom vi muligvis bliver nødt til at være fysisk adskilt fra hinanden et stykke tid, kan vi mødes på måder, som vi aldrig har gjort før. “Vi er alle i samme båd. Og vi kan kun opnå succes i fællesskab. Så spillereglen er: sammen.”

En førende kinesisk læge, der var involveret i krigen mod COVID-19 i Wuhan, Dr. Wu Dong, forklarede, hvad der motiverede ham til at gå med i kampen: ”Mennesker er dødelige, men det er kærlighed ikke, og jeg elsker min datter, mine patienter, mit land og menneskeheden. Som mennesker er vi alle i samme båd, og vi kommer igennem dette sammen.”




’Mobilisering for global sundhedspleje’
kan baseres på Franklin Roosevelt og LaRouches nye Bretton Woods-system

Den 16. marts (EIRNS) – Dele af USA’s økonomi lukker ned i en alvorlig recession; det samme gælder for Europa og andre industrinationer, ligesom tidligere i Kina. Og overalt er der mangel på alle slags sundhedsfaciliteter, nødvendige for at imødegå den enorme udfordring, som den nye coronavirus-epidemi stiller os overfor. I nogle industrialiserede lande er denne mangel stadig kun potentiel, der ventes at ramme snart. I mange udviklingslande er denne mangel nærmest total, når den holdes op mod en meget smitsom og usædvanlig dødelig luftvejssygdom, en sygdom som vil vare ved blandt menneskeheden gennem seriøse epidemier i fremtiden.

Lad os forandre dette fuldstændigt – det hele. Lad os begynde en mobilisering for global sundhedspleje, inklusive opbygningen af 2 millioner eller flere hospitalssenge, fuldt udstyret, over hele verden, inklusive 300-400.000 nye senge i USA. Nyt udstyr og nye materialer til diagnosticering og testudstyr, respiratorer, beskyttelsesudstyr og masker, alle mulige antivirale medikamenter; laboratorier til analyse er nødvendige i mange lande; telt- og felthospitaler, kun for COVID-19-patienter, ligesom dem der på få uger blev bygget i Kina, er nødvendige overalt.

Ved mobiliseringen under Præsident Franklin D. Roosevelts lederskab før og under 2. Verdenskrig, udviklede videnskabsfolk løbende nye teknologier; alle slags firmaer skabte nye produkter, som de aldrig havde lavet før. Vi har hørt, at luftfartselskaber og flyproducenter parkerer tusinder af fly, går bankerot og snart vil have brug for redningspakker. Nej – lad dem fragte værdifulde videnskabelige instrumenter, testudstyr, hospitalsudstyr til nybyggede hospitaler over hele verden.

Små kraftværker til disse hospitaler vil være nødvendige verden over samt vandrensningsanlæg.

Ledende nationers statsoverhoveder må samarbejde for at opnå dette. Lederne af G7-landene, som i dag havde en telekonference, har muligvis overdraget stafetten til G20-landene, som inkluderer Kina, Rusland og Indien. Den største udfordring – at skabe kreditterne til at gøre alt dette – begynder med, at lederne af USA, Kina, Rusland og Indien bliver enige om et nyt internationalt system for kreditter og valutaer. Lyndon LaRouche foreslog dette ”Nye Bretton Woods” og formulerede det mange gange i løbet af de sidste 25 år af hans liv.

Wall Street og City of Londons bankcenter må lukkes. Wall Street-markederne ville blive befriet fra deres lidelser ved at lukke dem ned. Sæt ”the Street” og ”the City” i karantæne. Det er ”the Street” og ”the City”, som i de sidste 50 år har svækket og afindustrialiseret vores økonomier, gennem dereguleringer der på alle måder prioriterede finansiel spekulation frem for produktive investeringer. De skabte spekulative bobler, som siden 1980’erne igen og igen bristede, og hver gang trak økonomier ned. LaRouche advarede for 50 år siden, da Bretton Woods-systemet blev ødelagt, at nye sygdomme ville finde vej til menneskeheden, uden et forsvar til at bekæmpe dem.

Derfor må de største banker opdeles, imens markederne er lukkede, ved at bruge Glass/Steagall-loven, som Kongressen hurtigt må genindføre til dette formål. Og en global mobilisering mod dette coronavirus og andre nye og tilbagevendende sygdomme kan igangsættes, med ”ingen triage” som model – uden sortering og prioritering af patienter.




Helga Zepp-LaRouche opfordrer til aflysning af NATO’s ”Defender Europe-2020”-militærøvelse

Den 12. marts (EIRNS) – ”Vi bliver nødt til at stoppe de nuværende NATO-øvelser i Østeuropa, Defender Europe-2020, der omfatter 40.000 tropper”, udtalte Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche i onsdags i sin ugentlige internationale webcast. ”Selvfølgelig lader virusset sig ikke stoppe af militæret. Og at gennemføre disse ting, samtidig med at der er en umiddelbar sundhedstrussel mod befolkningen, er virkelig noget der ikke giver nogen mening. Så denne NATO-manøvre burde stoppe”.

I stedet for sådanne provokerende og hensynsløse geopolitiske handlinger, tilføjede Zepp-LaRouche, “burde vi gå i retning af at mobilisere for et topmøde mellem de fire stormagter, som Lyndon LaRouche specificerede”, for at tackle de eksistentielle kriser, som planeten står overfor. ”Nogle gange, når man er i en reel krise, kan man kun med en helt ny tankegang, nemlig tanken om at alle de store lande i verden – USA, Rusland, Kina og Indien som et minimum, og så kan andre lande mødes med disse lande – kun hvis man ændrer tankegangen og niveauet for fremgangsmåden, kan der findes en løsning”.

”Man kan ikke bare fortsætte med den politik, der har vist sig at fejle; det må absolut høre op. Jeg ser ikke tegn på, at det europæiske etablissement er i stand til at gøre det på nuværende tidspunkt. Det betyder bare, at der er brug for en mobilisering af befolkningen, fordi dette bliver til en alvorlig eksistentiel krise for os alle, og man er nødt til at tage ansvar for at bringe et nyt paradigme til verden – et paradigme for samarbejde, og så vil man kunne løse de fleste problemer. I det mindste vil man over tid kunne finde løsninger på sådanne problemer som coronavirus. Vi er nødt til at ændre indstillingen hos magthaverne i Europa og USA i forhold til Kina og Rusland; og hele denne idé om, at regimeskifte er tilladeligt under påskud af at sprede ‘demokrati og menneskerettigheder’, er en af disse imperialistiske, kolonialistiske ideer, der må opgives.”

Zepp-LaRouche konkluderede: ”Vi har brug for at tænke helt nyt: Vi befinder os i en mørk tidsalder; denne mørke tidsalder er absolut sammenlignelig med det 14. århundrede, da den sorte død dræbte en tredjedel af den europæiske befolkning, og folk blev skøre!  Der er tegn på lignende sindssyge allerede nu, og vi har derfor brug for en helt anden tilgang, som det skete i det 15. århundrede med den gyldne renæssance i Italien. Folk må erkende, at vi befinder os i en mørk tidsalder, og vi må afvise alle de antagelser, der har ført til den nuværende situation”.