Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. nov., 2017 – I bemærkninger på Air Force One på vej hjem fra Filippinerne til USA efter sin 12 dage lange, historieskabende rejse til Asien, karakteriserede præsident Donald Trump rejsen som »enormt succesfuld«, og at de indgåede aftaler til en værdi af $300 mia. snart ville blive tredoblet.

Men, det er mere end dette.

I et par dusin amerikanske stater – fra Alaska til Vest Virginia og Montana – der har direkte fordel af mange af disse aftaler, er en følelse af lettelse og endda optimisme ved at vende tilbage i takt med, at udsigten til at komme ud af landets lange, økonomiske mareridt begynder at tage form i folks sind.

Men det er også mere end dette.

En kronik i dag i Kinas Global Times går endnu videre og proklamerer i sin overskrift, at »USA’s deltagelse i Bælte & Vej er uundgåelig« – et initiativ for en politik, der er markant knyttet til Lyndon og Helga LaRouche. Artiklens forfatter, Wang Yiwei, direktør for Institut for Internationale Anliggender ved Renmin Universitet, skriver, at handelsaftalerne fra præsident Trumps rejse til Kina »vil gøre det muligt for USA bedre at lære om mulighederne og udsigterne for økonomisk samarbejde. På denne baggrund er tiden inde for USA til at genoverveje en tilslutning til Bælte & Vej Initiativet, der tilbyder større rum for samarbejde«. Forfatteren Wang anbefaler endda, at de to lande kunne arbejde sammen om infrastruktur, måske først i udviklede lande, som i USA’s Midtvesten, og at USA og Kina kunne oprette en »global infrastruktur-investeringsbank«.

Men, målestokken for strategisk succes er mere end selv dette.

Vi står, udtalte Helga Zepp-LaRouche i dag, over for en situation med endnu større muligheder end situationen i 1989, hvor Berlinmurens fald åbnede for muligheden for, at menneskeheden kunne erstatte den bankerotte, transatlantiske, gamle orden med en politik for et Nyt Paradigme, som Lyndon LaRouche og hans bevægelse på det tidspunkt specificerede. Denne chance blev på tragisk vis forspildt, har fr. Zepp-LaRouche gentagne gange udtalt.

»Dengang havde vi kun vore ideer«, forklarede hun i dag, »men man havde ingen kræfter, de ville gennemføre dem. Men nu har vi verdens største land, der går i retning af at gennemføre det, allieret med 70 andre lande. Vi har hele udviklingen i Asien, der er totalt domineret af dette nye paradigme. Og denne kendsgerning er nu også ved at slå igennem i USA og Europa.«

Det, vi er oppe imod i denne kamp i dag, er Det britiske Imperiums liberale establishment og deres hjernevask af befolkningen gennem organisationer såsom Kongressen for Kulturel Frihed (CCF). »Vi angreb CCF i hele denne periode«, erklærede Zepp-LaRouche. »De formede hele efterkrigstidens kulturelle paradigme. Hele den venstre-liberale elite og dens aksiomer kom fra den kulturelle hjernevask, som udførtes af CCF, der blev finansieret af CIA og Udenrigsministeriet. Og hertil kom, at vi også havde Frankfurterskolen; dernæst havde vi 68’erne; og dernæst blev det ’Grønne’ paradigme gennemført. Så hvis man ser på blandingen af hele denne hjernevask, så har man eliten af neo-liberalt etablissement, som nu er ved at gå under, og som flipper ud over Trump og selvfølgelig over Kina og Rusland osv.

»Dette er et forkert livssyn, et forkert syn på verden«, fortsatte Zepp-LaRouche. »De er anti-videnskab, de er anti-klassisk kultur. Ud fra et historisk synspunkt vil de gå under, lige som Middelalderens skolastikkere, fordi de troede på noget, der ikke var i overensstemmelse med universets love.

Det er vigtigt at tænke over dette, for de er vore modstandere; det er, hvad der ligger bag tankegangen à la [USA’s særlige anklager Robert] Mueller, bortset fra et par andre ubehagelige, neo-konservative elementer, og så fremdeles. Grunden til, at de hader os, er på grund af det, Lyndon LaRouche har skrevet. De hader passioneret hans måde at tænke på.«

Zepp-LaRouche konkluderede: »Kampen i USA er helt uafgjort; den kan vindes. Men disse folk er der stadig, så vi må virkelig gå hårdt frem imod dem. Lyndon LaRouches tænkning er så overlegen; vi bør ikke i ét eneste øjeblik falde under denne standard. Så lad os få udsigten til at vinde denne kamp, og denne krig.«

Dette, og intet andet, opfylder hele målestokken for strategisk succes.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 13. nov., 2017 – Tirsdag vil præsident Donald Trump ankomme tilbage til Washington, D.C., fra sin rejse til fem asiatiske lande, som omfattede de formelle ASEAN- og APEC-topmøder, og som ved hvert stop på vejen var karakteriseret af Trumps udtryk for personligt venskab og god vilje på vegne af det amerikanske folk. Som han i dag i sine bemærkninger til ASEAN-plenarmødet i Manila sagde: »Det er mig en ære at repræsentere USA på dette USA-ASEAN Mindetopmøde. Vi forsamles i dag på et tidspunkt for stor løfterighed og store udfordringer. Jeg taler for jer på vegne af 350 millioner amerikanere, med et budskab om venskab og partnerskab …«

I løbet af de seneste 36 timer har Trump holdt møder i Manila for private diskussioner med Indiens premierminister Narendra Modi, Australiens premierminister Malcolm Turnbull, Filippinernes premierminister Rodrigo Duterte og andre, såvel som også udvekslet håndtrykshilsen med den russiske premierminister Dmitri Medvedev. I sin ASEAN-tale takkede Trump varmt »Rodrigo« for »din succes som formand for ASEAN« og »for din utrolige gæstfrihed«, og også for Dutertes »fantastiske« sang til gallamiddagen i går aftes!

Før Manila var Trump i Hanoi i anledning af et officielt statsbesøg i Vietnam. Her anslog han, ved siden af diskussioner om økonomi og sikkerhed, et særligt tema, hvor han refererede til det faktum, at det i USA var Veterans Day (11. november, hvor overlevende veteraner i USA’s væbnede styrker hædres). Han påpegede, at »ud af krig og konflikt har vi opnået et dybt venskab og partnerskab, og vi har opnået fred«. Han talte om [Vietnam]krigens rædsler, og han udtrykte dyb respekt for uafhængighed, som er en »følelse, der brænder dybt i enhver patriots og enhver nations hjerte. Vore værter her i Vietnam har kendt denne følelse i ikke alene 200 år, men i næsten 2.000 år …« Dette fremkaldte applaus.

Præsidentens andet tema under hele rejsen var »fair« handel. Der blev underskrevet kommercielle aftaler i Vietnam og andre steder, ud over den ramme af forpligtelser til en værdi af $253 mia., der blev annonceret mellem kinesiske og amerikanske selskaber den 10. nov. i Beijing. Alle disse forretningsaftaler udgør ikke i sig selv en ny, økonomisk æra, og ikke engang en tærskel til en ny, økonomisk æra. Men de betyder derimod øjeblikkets muligheder. Millioner af amerikanere i områderne for handelsaftaler glæder sig over udsigten til at få gang i aktiviteter, som f.eks. i energistaterne – Alaska, Texas, Vest Virginia; i landbrugs-/fødevarestaterne – Montana, (oksekød), Iowa, Minnesota, Missouri (sojabæltet), og så videre.

Det er vores opgave at bringe dette momentum til et langt højere niveau, at gøre det, der kræves for den nye æra, som af præsident Xi Jinping beskrives som »at bygge et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«. Vi kan udføre dette store løft gennem både 1) at sprede ordet om, hvad der rent faktisk er sket i disse seneste 10 dages positive begivenheder på Asien-rejsen – om hvilken rejse nyhederne er blevet udelukket; og 2) at sprede forståelsen af de koncepter, ideer, der er et krav for videnskaben om økonomi, som det i årtier er blevet fremlagt af Lyndon LaRouche, og mest presserende, i hans »Fire Love« fra 2014 for, hvad der må gøres nu.

Hvorfor kan folk ikke se dette med det samme? Helga Zepp-LaRouche påpegede i dag, under samtale med medarbejdere, hvordan den venstre-liberale elite er blevet fremelsket i det transatlantiske område til at være blind for, og være modstander af, forholdsregler, der tjener menneskeheden. Dette neoliberale paradigme er resultatet af den kulturelle krigsførelse, som udførtes af CCF (Kongressen for Kulturel Frihed), en operation, knyttet til CIA og briterne. En udstilling om CCF’s historie (CCF blev stiftet i 1950) vises tilfældigvis i Berlin i øjeblikket.

Men det, der har betydning, er, at ideer er magtfulde. Menneskehedens nuværende, historiske mulighed er blevet direkte promoveret af Lyndon LaRouches og Helga Zepp-LaRouches arbejde i det forgangne halve århundrede, som man ser af disse markører for forslag, som omfatter den Internationale Udviklingsbank (IDB) i 1975, Operation Juarez i de amerikanske lande (1982), den Produktive Trekant (Paris-Berlin-Wien), Verdenslandbroen og frem til paradigmet for den Nye Silkevej.

Spred dette momentum.

Foto: Præsident Donald J. Trump og førstedame Melania Trump besøger Kina / 10. nov., 2017. (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 12. nov., 2017 – Husk på Benjamin Franklins historiske svar, efter Forfatningskonventet i 1787, på et spørgsmål fra en Philadelphia-dame, der spurgte, »Nå, doktor, hvad har vi, et monarki eller en republik?« Hans svar: »En republik, frue, hvis I kan holde den.«

Det kan virkeligt siges, at et lignende spørgsmål nu kan stilles efter præsident Donald Trumps historiske rejse til Asien: »Hvad har vi, geopolitik eller menneskehedens fælles mål?«

Der er et lignende svar. Præsidenterne Trump, Xi Jinping og Vladimir Putin har i løbet af den forgangne uge erklæret, at de i fællesskab er forpligtende engageret over for en ny æra for samarbejde – at »Tiden er inde til at komme tilbage til at hele en verden, der er knust og ituslået«, som præsident Trump i dag udtrykte det under sin pressekonference med den vietnamesiske præsident Tran Dai Quang i Hanoi. »Det er meget vigtigt at komme godt ud af det med Rusland, med Kina, med Vietnam, med mange lande«, tilføjede Trump, »for vi har mange ting, vi skal løse«.

Trump tog også handskerne af over for de korrupte ledere af Obamas efterretningssamfund, der har orkestreret den britiske efterretningsoperation for at bringe USA’s præsident til fald og for at genindføre den britiske indsats under Obama for at fremprovokere en krig mellem USA og Rusland. Da Trump talte med pressen under sin flyvning fra Da Nang til Hanoi, gjorde han det klart, at han respekterer det faktum, at præsident Putin hævder, at Rusland intet havde at gøre med at »blande sig« i det amerikanske valg, og sagde: »Se engang på alt det, de har gjort med dette falske dossier … Jeg mener, hør lige engang, de er den indspiste, politiske elite. Jeg mener, der er (Obamas CIA-chef John) Brennan, der er (Obamas direktør for National Efterretning James) Clapper, der er (Obamas FBI-chef James) Comey. Det er nu bevist, at Comey er en løgner, og at han har lækket.«

Dette uforbeholdne angreb mod kupplanlæggerne i USA kommer efter Trumps ekstraordinære statsbesøg til Kina – faktisk, et »Statsbesøg-Plus«, som Xi Jinping kaldte det, den eneste modtagelse af sin art af en udenlandsk statsleder i Kinas moderne historie. Både Xi og Trump understregede i deres diverse taler og kommentarer, at de nye relationer mellem USA og Kina har skabt betingelserne for at løse, ikke alene problemerne i de amerikansk-kinesiske relationer, men næsten alle problemerne i verden. En »win-win«-fremgangsmåde over for sådanne problemer er nu på bordet, gennem samarbejde mellem Rusland, Kina og USA – og dette vil forhåbentlig også bringe europæiske nationer ind i processen, hvis den mentale spændetrøje med nulsumsspil, hund-æder-hund og geopolitisk én-mod-alle kan overvindes.

Det haster stærk med, at de fælles udviklingsprojekter, som er blevet aftalt mellem USA og Kina, omgående bliver gennemført. Den massive boble i det vestlige finanssystem er – på trods af Trumps påstande om, at boblen repræsenterer fremskridt – parat til at briste, som det i stigende grad erkendes af mange af dem, der skabte boblen ved at nægte at genindføre Glass/Steagall efter krakket i 2008. Kina, Japan og andre indehavere af enorme mængder af amerikanske statsobligationer har givet udtryk for deres interesse i at investere denne statsgæld i amerikanske infrastrukturprojekter og industriel genrejsning. Trump opmuntrer tydeligvis denne proces, så vel som også at hjælpe amerikanske industrier til at deltage i den eksplosive udvikling, der finder sted på globalt plan gennem den Nye Silkevejsproces.

Den eneste måde, dette kan ske på, er, at Trump-administrationen vedtager LaRouches Fire Love, og efter Hamiltons principper skaber en infrastrukturbank, der kan dirigere statslig og international kredit til reel udvikling – før boblen brister. På denne måde kan man skille sig af med de værdiløse dele af Wall Streets hasardspilsgæld, gennem en ordnet konkursprocedure, snarere end i et kaotisk kollaps.

Vigtigst af alt, så kan og må vi vende det kulturelle forfald med narkoepidemien, pornografien og volden, der nu dominerer vestlig kultur. I en tale til et valgmøde i Danmark, fredag, indfangede Helga Zepp-LaRouche denne presserende sandhed:

»Så jeg mener, at problemet ikke er, at Kina vokser frem. Problemet er, at Europa har bevæget sig væk. Vi har en smuk tradition. Vi har en klassisk periode, renæssancen i Italien, den andalusiske renæssance, École Polytechnique i Frankrig. Vi har en tysk, klassisk periode, der har frembragt nogle af de mest fremragende tænkere, komponister, digtere; I ved, den rige tradition, der forbinder Tysklands klassiske periode med Danmarks klassiske periode

Så der er mange punkter, hvor vi kan sige, ’Lad os gå tilbage til vore bedste traditioner, og så vil vi finde ud af, at Europas klassiske perioder, og Kinas konfutsianske tradition og andre landes klassiske perioder virkelig skaber grundlaget for en ny renæssance.’

Jeg mener, vi befinder os ved et utroligt, historisk øjeblik, og vi bør erindre os Friedrich Schillers ord, ’Et stort øjeblik bør ikke finde et lille folk’.«

Foto: Præsident Donald J. Trump deltager i APEC-topmødet, 11. november, 2017.

(Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tom Gillesberg: … Hvis Schiller var her i dag, hvad mener du så, han ville bidrage med, og hvad kan vi bruge Schiller til i dag?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at Schiller ville være meget glad, for grunden til, at Schiller Instituttet hedder Schiller Instituttet …  jeg har altid ment, at Friedrich Schillers menneskebillede var det mest ædle: Ideen om, at alle mennesker kan blive skønne sjæle.

Leder,  Schiller Instituttet og LaRouche PAC, 11. nov., 2017 – Følgende er et svar, Helga Zepp-LaRouche gav på et spørgsmål, stillet af formand for Schiller Instituttet i Danmark, Tom Gillesberg, under diskussionen, der fulgte efter Helgas briefing til Schiller Instituttets Venners valgarrangement i København, 10. nov.

Hendes svar udgør hendes lykønskningsbudskab til festlighederne 11. nov. i anledning af Schillers fødselsdag.

Tom Gillesberg: Da vi begyndte mødet, Helga, kommenterede jeg det faktum, at det i dag er Friedrich Schillers fødselsdag [10. nov. 1759 – 9. maj 1805]. Så jeg mener, det er meget passende at tænke over dette. Og jeg vil gerne spørge dig, Helga: Hvis Schiller var her i dag, hvad mener du så, han ville bidrage med, og hvad kan vi bruge Schiller til i dag?

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at Schiller ville være meget glad, for grunden til, at Schiller Instituttet hedder Schiller Instituttet – jeg kunne have en indsats for at etablere en bedre relation mellem relationer; jeg kunne have fundet en anden tænker: Leibniz, Cusanus, der er mange, der har gjort utrolige ting. Men jeg har altid ment, at Friedrich Schillers menneskebillede var det mest ædle: Ideen om, at alle mennesker kan blive skønne sjæle.

Som jeg for nylig skitserede i en tale, jeg holdt i New York, så er ligheden mellem konfutsiansk æstetisk opdragelse og Friedrich Schillers æstetiske opdragelse, forbløffende stor. Konfutse, der trods alt levede for 2.500 år siden, og Friedrich Schiller, der levede for over 200 år siden, kom imidlertid begge på den samme idé. Nemlig, at ethvert menneske har potentialet til ubegrænset selv-fuldkommengørelse; til at blive et geni. Og Schillers definition af geni var en skøn sjæl. Hermed mente Schiller, at man finder frihed i nødvendighed, og man gør sin pligt med passion. Ikke som én, der følger Kant, og som siger, »jeg må gøre min pligt« og ser rasende ud, og man er moralsk, men man hader det. Men derimod, at man glæder sig over at gøre det gode.

Jeg finder, at Xi Jinping er i besiddelse af denne egenskab. Jeg har studeret ham, studeret hans taler, hans bog med taler, The Governance of China, som I bør læse, som er udgivet dér; men man kan også finde alle hans taler på Google. Jeg kom til den konklusion, at han er en filosof; at han er et konfutsiansk renæssancemenneske. Og jeg mener, at Schiller ville have været utrolig glad over, at et sådant menneske er statsoverhoved, og at han har strømlinet hele det kinesiske samfund i overensstemmelse med disse ideer.

Jeg er meget optimistisk med hensyn til dette. Jeg mener, den vestlige propaganda er selvfølgelig flippet ud som bare pokker. De siger, »Åh! Xi Jinping er en ny Mao Zedong, endda en ny Stalin. Han koncentrerer al denne magt i sine egne hænder.«

Men undersøger man dette, ser man, at det ikke er tilfældet. Vist er det et meget centraliseret system, men det er et meritokrati; det er helliget folkets almene velfærd, og ikke kun det kinesiske folks, men udtrykkeligt også alle de deltagene landes [i Bælte & Vej]. Så jeg mener, Schiller ville genkende denne idé med at have en vision om en bedre verden, for, når man læser hans Æstetiske Breve, siger han: Man må give sine samtidige mennesker det, de har brug for, og ikke det, de begærer.[1] Man må være en tjener for sit århundrede, men ikke dets slave. Og andre, lignende begreber. Jeg mener, man må have en vision for, hvor man ønsker, menneskeheden skal være i fremtiden.

Det er ideen om, at den menneskelige art har muligheden for at blive forædlet, og dette var en udbredt idé hos Konfutse, og det var ligeledes absolut Friedrich Schillers idé.

Jeg mener, at dette er to meget gode udgangspunkter for at starte en debat om, hvad der er galt med den nuværende liberalistiske kultur, hvor »alt er tilladt«. [i modsætning til] ideen om, at kunst må være skøn. For kun, hvis kunst er skøn, kan den bevæge hjertet og forædle mennesket. Jeg mener, vi har et presserende behov for dette, for, ser man på vore samtidige mennesker, så har de et presserende behov for en æstetisk opdragelse. Og jeg mener, at det er, hvad Schiller Instituttet forsøger at gøre, og man kan ikke nægte, at det, vi hørte i begyndelsen, denne arie, der blev sunget [af Lena Malkki], er skønnere end det, man kan høre af Madonna. Hun er faktisk det modsatte af det, hendes navn siger; men det vil jeg overlade til jeres bedømmelse.

[1] Se også: »Vi behøver Schillers Æstetiske Breve i dag«, af Feride Istogu Gillesberg.

Leder fra LaRouche PAC, USA; 9. nov., 2017 – I sin ugentlige webcast, hvis tema er »Den Nye Silkevejsånd«, i dag, talte Schiller Instituttets internationale formand, Helga Zepp-LaRouche, om den enorme, strategiske betydning, som præsident Donald Trumps statsbesøg til Kina, og hans møde med præsident Xi Jinping, har, og hun beskrev den amerikanske præsidents besøg som »et gigantisk skridt i den rigtige retning«, selv om, som hun bemærkede, »et samarbejde som sådan fra USA’s side om Bælte & Vej Initiativet endnu ikke har været nævnt direkte … Jeg ved, det er præsident Xis tankegang, og også det, der kommer som resultat af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, hvor Xi Jinping har fastlagt målet om, frem til år 2050, at bygge ’et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid’«.

Zepp-LaRouche påpegede, at, »jeg mener, at kineserne virkelig formår at fremkalde bevidsthed om Kinas 5.000 år lange historie, og Trump blev virkelig behandlet godt«. Den amerikanske præsidents besøg og det dybere venskab og den personlige relation, han etablerede med Xi, har »bevæget menneskehedens historie fremad«, sagde hun, noget, som de kyniske og absurde, amerikanske og vestlige medier ikke evner at forstå. Vestlige journalister »burde simpelt hen skamme sig«, sagde Zepp-LaRouche, »for de er så kyniske, at intet nogensinde vil røre deres hjerte og sind«.

Kendsgerningen er den, sagde Zepp-LaRouche, at, på andendagen for præsident Trumps historiske besøg til Kina, »mener jeg, at det præcis er, hvad jeg forventede, ville ske: At begge sider er fuldstændig klar over, at menneskehedens fremtid afhænger af relationen mellem USA og Kina, som de to vigtigste atommagter og økonomiske magter i verden. Og jeg mener, det gik virkelig godt. Præsident Xi Jinpings udtalelser, hvor han karakteriserer mødet som en ny, strategisk begyndelse, en gensidig fordelagtig relation af historisk betydning, og som kan løse, ikke alene de to folks, men også hele verdens, problemer, mener jeg virkelig rammer hovedet på sømmet. Og præsident Trump var meget entusiastisk: Han roste Kina og dets store præsident, som han, iflg. sin Tweet, har meget varme følelser for – dette er virkelig godt. For, hvis de to præsidenter forstår hinanden og kan få det til at fungere, så er jeg helt enig i, at der ikke er det problem i verden, der ikke kan takles«.

Af yderligere betydning er det nu meget sandsynlige møde mellem præsidenterne Trump og Putin på sidelinjen af APEC-topmødet i Vietnam, og som, bemærkede Zepp-LaRouche, også kunne repræsentere et betydeligt gennembrud. I en artikel, der blev udgivet i går, og som vi andetsteds rapporterer mere detaljeret om, fremlagde Putin også det forslag, som Rusland vil præsentere for APEC-topmødet, om udviklingen af det Russiske Fjernøsten, og med spændende muligheder for udvidet samarbejde mellem asiatiske nationer i sammenhæng med Bælte & Vej Initiativet og det, Putin kalder det »Større Eurasiske Partnerskab«. Dette er ligeledes noget, USA bør vise større opmærksomhed.

Trump og Xi aftalte ligeledes ikke blot at forbedre og styrke deres personlige relation, men også øge samarbejdet på alle niveauer for at styre de fire permanente dialoger, der blev etableret, da de to mødtes i Mar-a-Lago i Florida i april måned i år. Zepp-LaRouche understregede, »jeg mener således, at et absolut fundament er blevet lagt for en fortsat udvikling af denne relation til fordel for, ikke alene Kina og USA, men reelt set for hele verden«. De to præsidenter blev enige om behovet for at løse det nordkoreanske problem, omkring hvilket de ønsker at samarbejde, og Trump udtrykte sin overbevisning om, at, med hjælp fra Kina og Rusland, kan problemet løses på en positiv måde.

Med præsident Putins meddelelse, der kommer oven i mødet mellem Trump og Xi, understregede Zepp-LaRouche, at »det, der tydeligvis nu vokser frem, er et mere og mere integreret, nyt økonomisk system … det strategisk vigtige centrum flytter tydeligvis over mod Asien i øjeblikket«. Hun udtrykte sin optimisme mht., at, hvis relationen mellem Trump og Xi fortsat udvides, og hvis den amerikansk-kinesisk-russiske trekant kan konsolideres, »så vil Indien måske skifte mening, og måske vil selv europæerne gå med om bord, og så kan vi indlede en totalt ny ramme for relationer mellem lande«. Det er på høje tid, sagde hun, »at vi giver menneskeheden en orden, der er den menneskelige art værdig«.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. nov., 2017 – På trods af de bedste (dvs., værste) bestræbelser fra de neokonservative Republikaneres, Obama/Hillary-demokraternes og briternes og Obamas efterretningsnetværks side, på at sabotere præsident Trumps historiske besøg i Asien, viser den diplomatiske rejse foreløbig lovende tegn på at se USA engagere sig i – og måske tilslutte sig – det nye paradigme for menneskeheden, som det defineres af Kinas Bælte & Vej Initiativ.

Ikke alene anklagede den »juridiske morder« Robert Mueller en tidligere Trump-kampagnemanager (over spørgsmål, der intet har at gøre med hverken Trump eller Rusland) umiddelbart før den planlagte rejse til Asien, men nu lækker han også information om, at han er i besiddelse af tilstrækkelige beviser til at anklage general Michael Flynn, hvilket kunne finde sted netop, som Trump holder møde med præsident Xi Jinping, eller, når han møder Vladimir Putin på sidelinjen af APEC-mødet i Vietnam i weekendens løb. Det er sikkert, at massemedierne vil forsøge at begrave kendsgerningerne om Trumps aftaler i Asien under en spærreild af britiske ’fake news’ om Russiagate.

Men, virkeligheden er i færd med at overvælde de britiske eventyr for børn. I dag er Trump i Sydkorea, hvor han har udtrykt optimisme mht., at en løsning på krisen i Nordkorea kommer i fokus, som et direkte resultat af Kina, der, sagde han, »forsøger meget hårdt at løse problemet«, såvel som også af en lignende støtte fra Rusland. Det må have fremkaldt hysteri i Mueller-lejren derhjemme.

I Kina sagde den nye, amerikanske ambassadør til Kina, Terry Branstad, til Xinhua, at der er enorm spænding på begge sider af Stillehavet over Trumps besøg og en dyb følelse af, at »dette kunne blive meget historisk og betydningsfuldt«. Han sagde, at der en plan om at »fremme økonomisk samarbejde og fremgang, både i Amerika og i Kina«.

I mellemtiden er begge de politiske partier i USA i en tilstand af opløsning – noget, som Lyndon LaRouche længe har hilst velkommen, og fremmet, som en nødvendig udvikling for at gøre det muligt for befolkningen at bryde ud af den spændetrøje, der hedder de politiske partier, og i stedet adressere sandheden direkte. Så langt tilbage som i 2004 skrev LaRouche, i artiklen, »Mod en ny Westfalsk Fredstraktat: Den kommende, eurasiske verden« (Toward a Second Treaty of Westphalia: The Coming Eurasian World):

»I en eksistentiel krise, såsom den nuværende, globale situation, der har disse eller lignede træk af truslen om et generelt sammenbrud af systemet, kommer faren hovedsageligt fra lederskabet, der forsømmer at bryde med de præetablerede tendenser, som former politikken; forsømmer at bryde på den måde, som præsident Franklin Roosevelt gjorde i sin valgkampagne i 1932, og med den vending i amerikansk politik, som han introducerede med start i sine allerførste timer i embedet … Den store leder i en krisetid er en leder, hvis udvælgelse bryder de regler, de fordærvede regler, der udgør det relevante udtryk for den relevante, essentielle korruption.«[1]

I dag gjorde Helga Zepp-LaRouche opmærksom på ironien i krisen i det Demokratiske Parti. Her er de personer, der skriger op om »diktatur« i Rusland og Kina; som himler op om, at Xi Jinping er den nye Stalin, der nægter folket dets rettigheder, og som kun vælges af eliten. Dette ignorerer selvfølgelig det faktum, at både Putin og Xi Jinping nyder massiv støtte fra det overvældende flertal af befolkningen. Og nu ved verden (til dels takket være Donna Braziles bog, der blev udgivet i denne uge), at det åh, så demokratiske, Demokratiske Partis elite havde valgt deres præsidentkandidat, Hillary Clinton af Wall Street, over et år før det Demokratiske Partis primærvalg og konvent, hvor »folket« angiveligt skulle vælge sin kandidat. Og de saboterede hver af hendes opponenters kampagne. Så meget for det, Lyndon LaRouche kalder »to-potte-systemet« (el. to-tosset-systemet; ’two potty system’).

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Sydkorea, 7. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

[1] (Se også http://www.larouchepub.com/eiw/public/2005/2005_1-9/2005-1/index.html)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. nov., 2017 – Ved afslutningen af præsident Trumps besøg til Japan i dag – det første af de i alt fem nationer, han skal besøge på sin Asien-rejse – er der lækket nogle oplysninger om noget af det økonomiske indhold, der forventes drøftet på Trumps møde på torsdag med den kinesiske præsident Xi Jinping; og den blotte udsigt til dette er bandlyst i London/Wall Street-aksen, der er fast besluttet på at beholde sit mislykkede, monetaristiske system for udplyndring, geopolitik og krig, koste, hvad det vil.

Efter besøget til Sydkorea i morgen og aktiviteter i Kina onsdag, vil Trump og Xi mødes den 9. november i Beijings Folkets Store Hal, hvor, siges det, man vil annoncere, at den uafhængige, kinesiske rigdomsfond, China Investment Corp. (CIC) vil indgå i en enhed med Goldman Sachs, med kinesisk finansiering af investeringer i amerikansk, fysisk økonomi som formål. Dette blev, uden kildeangivelse, rapporteret i dagens Wall Street Journal (der ellers har brokket sig og jamret over, at Kina ikke åbnede tilstrækkeligt op for Wall Streets indtræden).

Man forventer annoncering af andre hensigtserklæringer for kinesisk-amerikanske erhvervsrelationer, for aftaler om energi, landbrug, transport, osv. Handelsminister Wilbur Ross er på vej til Kina med en delegation af ledere fra 29 amerikanske firmaer.

Der har været ubekræftede forlydender om en investering på omkring $5 mia. til CIC-Goldman Sachs-projektet. Men målene for investeringerne siges at omfatte højteknologisk varefremstilling, jernbaner, hovedveje og lignende kategorier, der falder uden for området for fast ejendom. Mulighederne i USA inden for disse områder er enorme, i betragtning af det desperate behov for byggeri af infrastruktur i katastrofeområderne, der har været ramt af orkaner og brande, samt i afgørende zoner med forfalden infrastruktur i hele landet, såsom New York/New Jerseys transportsystem og de aldrende sluser og dæmninger på De Store Søer og floderne, osv.

Det, der er nødvendigt på den amerikanske side, ud over en »kick-start«-enhed som eksemplificeret med CIC-Goldman-initiativet, er en nationalbank, der tjener nationen, og som kan modtage og dirigere enorme mængder af investeringer og kreditter inden for rammerne af et banksystem, der er reorganiseret efter Glass/Steagall-lovens principper. Kinesiske investeringer, inklusive konvertering af beholdninger i eksisterende, amerikansk statsgæld til i stedet at ligge til grund for gæld, der er infrastrukturrelateret, er mere end velkomne.

Det, der i denne uge står på spil i Beijing, er konceptet for »Kinesisk-amerikanske bånd i en Ny Æra«, rapporterede Xinhua i dag med reference til præsident Xis fremlæggelse af en Ny Æra på det nyligt afsluttede, KKP’s 19. Nationalkongres. Xinhua bemærker, at »de kinesisk-amerikanske bånd er afgørende for en ny type af internationale relationer og for fællesskabet for menneskehedens fælles fremtid. Siden Trump blev indsat i embedet, har de to ledere bevaret en tæt kontakt, inklusive personlige møder, telefonsamtaler og meddelelser til hinanden … [Denne uges] møde er af stor betydning for de kinesisk-amerikanske relationer og for fred, stabilitet og fremgang i det asiatiske Stillehavsområde, og i verden«.

Denne favorable sammenhæng forklarer timingen for udløsningen af et vildt Russiagate-angreb mod Wilbur Ross, lederen af den amerikanske erhvervsdelegation, der skal slutte sig til Trump i Kina. Operationen mod Ross har en klassisk, britisk modus operandi for beskidte tricks. I løbet af den forgangne weekend, kom der anklager ud i britiske og tyske medier om, at Ross har hemmelige, belastende, russiske forretningsforbindelser, baseret på data i optegnelser, der for nylig er dukket op, ved navn »Paradis-papirerne«. Det er en gentagelse af hit-operationen fra 2015, »Panama-papirerne«, som blev lanceret imod bestemte personer. I dag er denne smædekampagne i alle de amerikanske medier, med britiske »eksperter«, såsom Londonavisen Guardians Jon Swaine, der er gæst på National Public Radio. Dagens hovedoverskrift i Washington Post lyder, »Lækkede filer forbinder USA’s handelsminister til Putin-allierede«. Ross fordømte angrebet som »fuldstændig forkert«, da han i går talte med CNBC, aftenen før sin afrejse til Kina.

Kendsgerningen er den, at muligheden for bevægelser mod en »Ny Æra«, fra Trumps dage, 8.-10. nov., i Kina, er i live og har det godt. Han vil dernæst mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Vietnam, og med den indiske premierminister Narendra Modi på sidelinjerne af ASEAN/Østasiatisk topmøde i Filippinerne.

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Japan. 6. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Sidste nyt: 5. nov., 2017: Et forsøg på at køre præsident Donald Trumps forestående møder med Kinas præsident Xi, Ruslands præsident Putin og andre ledere, af sporet, blev søndag lanceret i tyske og britiske medier. Disse medier rapporterer, at handelsminister Wilbur Ross, der ledsager præsidenten til Asien, er under russisk indflydelse, baseret på en indirekte investering i et shippingfirma på Marshall-øerne. Den underliggende rapport er tydeligvis blevet udarbejdet forud for rejsen og er udkommet fra International Consortium of Investigative Journalists.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. nov., 2017 – Præsident Donald Trump blev den 4. nov. hårdt presset af interviewer fra Fox News, Laura Ingraham, om krav om strategisk adgang til Kinas finansielle markeder, store handelskoncessioner, bekendelser om at »stjæle intellektuel ejendom«, og så videre, og så videre, når han skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping. Det skal især bemærkes, at Trump svarede, at han ikke tog til Asien for at stille disse krav, fordi hans store interesse ligger i at løse atomvåbenkrisen omkring Nordkorea, og fordi han har en særdeles god arbejdsrelation med præsident Xi.

I nattens løb den 4. nov., mens han fløj fra Hawaii til Japan, bekræftede præsident Trump, at han skal have et tredje møde med den russiske præsident Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Præcis, som han har gjort, siden før han blev valgt, trodser Trump atter Londons og Wall Streets politik med hensyn til Kina og Rusland, og det er grunden til, at disse kræfter fortsat indsætter den juridiske morder, Robert Mueller, og britisk efterretning, til at forsøge at tvinge præsidenten ud af embedet.

Tidligere chef for Goldman Sachs og tidligere finansminister Hank Paulson repræsenterede Wall Street og City of London i en kronik i Washington Post søndag, hvor han krævede, at, med Xi, »burde Trump være strategisk og insisterende mht. at forsvare Amerikas industrier i fremtiden, i særdeleshed inden for finansielle tjenesteydelser«, og burde insistere på, at Kinas finansmarkeder åbner op for investeringsbank-/hedgefund-modellen. Samme dag udløste Londonavisen Times et langt angreb på Putin og Trump, og som hævdede, at det »endelig står fuldstændig klart«, at både Brexit og valget af Trump var indbydes forbundne resultater af den samme, onde indflydelse fra »Putins venner«. (Dette er utvivlsomt også kilden til de transatlantiske økonomiers 10 år lange stagnation!)

Trumps afgørende opposition mod disse ’Rumleskaft-lignende’ imperietiltag betyder, at der er et enormt potentiale for »win-win«-samarbejde som resultat af denne Asien-rejse.

Men den virkelige udfordring for Trump er at forstå, hvor stort, behovet for USA’s økonomi – for slet ikke at tale om Europas – er for fordelene ved at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, og for at forfølge et nyt paradigme for gensidigt fordelagtige, nye infrastrukturprojekter og videnskabelige gennembrud.

Trump tog til Asien, mens han pralede med USA’s aktiemarkeder og »2 million nye jobs«; men Amerikas arbejderes reelle lønninger falder fortsat, 90 % af disse jobs er ikke produktive; og den amerikanske arbejdsstyrke holdes i en nedgangstilstand pga. den eksploderende epidemi af narko- og alkoholafhængighed, affødt af afindustrialiseringen.

Og, i kølvandet på de mange katastrofer med orkaner og brande, fremkommer der nu krav om omgående byggeri af ny infrastruktur til beskyttelse af befolkningen, og som løber op i hundreder af milliarder af dollar i investeringer, der er nødvendige nu. Dette er, bortset fra at være nødvendigt for at redde liv og bevare økonomisk produktivitet, det enkeltstående område, hvorfra produktiv, vellønnet beskæftigelse vil komme.

Dette var Trumps valgsignatur, som hidtil ikke er blevet initieret. Den eneste, nye infrastruktur, der foreløbig er blevet lanceret i de orkanramte områder i USA, er en ny kystpipeline i Texas, som finansieres af PowerChina. Linjerne af økonomisk innovation, som Wall Street hævder, Trump må tvinge ned i halsen på Kina, bliver allerede hurtigst forfulgt i Kina, takket være præsident Xi.

Den enkeltstående vej til det, Trump førte kampagne for, er igennem en genindførelse af Glass/Steagall og en nationalbank efter Hamiltons principper således, som det er skitseret af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og gennem at USA tilslutter sig »Bælte & Vej«-politikken.

Dette er værd at kæmpe for; det inkluderer at lukke Muellers heksejagt ned sådan, som medlemmer af USA’s Kongres er begyndt at kræve.

Foto: Præsident Donald J. Trump holder tale på Yokota Flybase, Japan, 5. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. nov., 2017 – Aftenen før Donald Trumps afrejse til Asien, tager den kinesiske præsident Xi Jinping skridt til aktivt at forme tonen og indholdet i sit forestående topmøde med præsident Trump den 8. nov., så vel som også at væve Rusland og Indien ind i det fremvoksende Nye Paradigme. I en tale, han holdt for den rådgivende styrelse for Tsinhua Universitetets Skole for Økonomi og Management, og som for en stor del er sammensat af indflydelsesrige, amerikanske erhvervs- og finansledere, gentog Xi først sit forpligtende engagement til at skabe gode relationer mellem Kina og USA, baseret på økonomisk win-win-samarbejde, og erklærede dernæst, at »Kina er villig til at arbejde med den amerikanske side for at skue langt fremad og sigte højt« for at etablere et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«.

Når den kinesiske præsident opfordrer til at skue »langt fremad« og sigte »højt«, så er det ikke blot tomme ord – som vi er så vant til at høre fra intetsigende politikere i Vesten. Husk, at Xi netop har ført sit land igennem Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, der vedtog et konkret perspektiv for at »bygge et smukt Kina og en smuk verden« frem til år 2050, centreret omkring at udvide Bælte & Vej Initiativet til hele planeten. Husk, at Kina har løftet 700 million af sin egen befolkning ud af fattigdom på blot tre årtier, og at de nu er gået i gang med at hjælpe Afrika med at gøre det samme, såvel som også alle andre dele af planeten, der er intelligente nok til at acceptere deres tilbud om at samarbejde. Og husk, at Xi Jinping har lagt et forslag frem på bordet til USA om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, næsten lige fra det øjeblik, hvor han havde lanceret denne politik tilbage i 2013.

Det er ekstremt vigtigt, at Xi Jinping udtaler sig offentligt forud for topmødet med Trump, lød Schiller Instituttets forkvinde Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag, for at skabe et fordelagtigt klima for det afgørende møde. Han har på forhånd lagt sine tanker og forslag ud, og det er godt, sagde hun.

Tiden er nu inde til, at præsident Donald Trump tager imod en lektion i statsmandskunst fra Lyndon LaRouche. Man kan ikke besejre ens fjende ved blot at modgå hans angreb og afparere hvert af hans stød – hvor absurde, disse end måtte være, som i tilfældet med Robert Mueller-sagen. Man må gøre præcis det, som ens fjende med sine angreb forsøger at stoppe én i gøre, fordi han ved, at det betyder ødelæggelsen af hans eget, bankerotte system. Gør det, din fjende mest frygter fra din side, og anbring ham på ukendt, defensiv grund.

I dette tilfælde vil det sige, at Trump må handle som en ægte statsmand og bruge sit topmøde med Xi Jinping om en uge fra i dag til ivrigt at tage imod Kinas stående tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet. Og han må gøre sine plageånder tavse ved at gøre deres herrer bankerot og hurtigt genindføre Glass/Steagall-bankopdeling. Disse forholdsregler vil gøre en ende på City of Londons og Wall Streets spekulationsimperium – hurtigere, end man kan sige ’George Papadopoulos’.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) møder sin amerikanske modpart Donald Trump i sidstnævntes Florida-feriested, Mar-a-Lago, i USA, 6. april, 2017.  (Xinhua/Lan Hongguang)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 31. okt., 2017 – Med præsident Trump, der forbereder sig til at tage af sted til Asien i denne uge til afgørende møder med Xi Jinping, Shinzo Abe, Rodrigo Duterte, Moon Jae-in og muligvis også Vladimir Putin – møder, der kunne bringe USA direkte ind i overensstemmelse med det nye paradigme for menneskeheden, der vokser frem af Kinas Nye Silkevejsproces – forsøger Det britiske Imperiums lakajer i USA hektisk at miskreditere eller endda anklage præsidenten for at sabotere hans plan om at danne venskabelige og konstruktive relationer med Kina og Rusland.

Den juridiske morder, Robert Muellers anklageskrifter mod Paul Manafort, der i en kort periode var Trumps kampagnemanager i 2016, og mod George Papadopoulos, der sandsynligvis var plantet af briterne i Trumps overgangshold (uden nogen synlig indflydelse), er blevet spredt ud over den nationale presse, som om det var det første stød i at bringe Trump til fald. Trump responderede med tweets og sagde, at anklagerne mod Manafort intet havde at gøre med hverken ham selv eller Rusland og tilføjede, at »kun få mennesker kendte den lavt rangerende, frivillige arbejder ved navn George, der allerede har vist sig at være en løgner«. David Gergen, CNN’s kommentator, røbede det hele mandag aften ved at advare Trump om, at han ikke burde foretage denne rejse til Asien, mens han konfronteres med et sådant dødeligt alvorligt angreb. Pladder.

I mellemtiden ruller Kina den røde løber ud for Trumps præsidentielle besøg – det første statslederbesøg siden den historiske KKP’s 19. Nationalkongres, der konkretiserede den transformation af verdenshistorien, som blev initieret af Xi Jinpings lancering af det Nye Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej under sin første femårsperiode.

Spærreilden af angreb i medierne i USA og i den britiske presse – han er en hensynsløs diktator, »den nye Mao« og »den nye Stalin«, blandt andet – kan ikke skjule virkeligheden omkring det utrolige udviklingstempo, internt i Kina og i landene i verdens udviklingssektor, gennem Bælte & Vej Initiativet. Selv IMF og sådanne historiske, britiske bankinstitutioner som HSBC tvinges af virkeligheden til at rapportere den transformation, der finder sted internationalt som følge af Kinas initiativ – om ikke af anden grund, så fordi de ønsker at begrænse det.

Forskellen mellem den to former for fremtid, som konfronterer menneskeheden, er stærk. Xi Jinping fremlagde en vision for Kina og for verden frem til 2050, med Kina, der skal blive en fuldt udviklet nation, mens de samtidig er med til at løfte verdens tidligere koloniserede lande ud af fattigdom, for at blive moderne industrinationer. Han baserer dette på begreberne om et »fællesskab for en fælles skæbne« og en »ny type relationer mellem store magter«. Han støtter fuldt ud præsident Trumps erklærede hensigt om at arbejde tæt sammen med Kina og Rusland i denne nye type stormagtsrelationer, der som sit grundlag har visionen om den Nye Silkevej for en fælles skæbne for fremskridt for alle.

Så har vi den nuværende mangel på vision i Vesten. De britiske imperieinteresser bag kupforsøget mod Trump er de samme City of London- og Wall Street-kræfter, der har drevet de vestlige økonomier ud i industrielt forfald, kollaps af infrastruktur, kernekraftindustriens og vort rumprograms død, en forfærdelig narkoepidemi, massiv arbejdsløshed og voksende rater af fattigdom og selvmord.

Og dog er midlerne til at undgå denne døende kultur i vore hænder. Alt imens den Nye Silkevej er ‘vejen ad hvilken’, så må imidlertid den ondskab, der består i Londons og Wall Streets bankerotte hasardspilsinstitutioner, der har taget kontrollen over de fleste af vore regeringsinstitutioner, ødelægges, hvis vi skal virkeligøre en sådan vision. Franklin Roosevelt viste, at dette er muligt med sin New Deal, gennemførelsen af Glass-Steagall for at rense skidtet ud på Wall Street og etablere statslig kredit i Hamiltons tradition for at genopbygge nationens infrastruktur og udløse arbejdskraftens produktive evne og videnskabelig udvikling.

På samme måde, som Robert Mueller gennemtvang »Få ram på LaRouche-specialstyrken« i 1980’erne netop, fordi Lyndon LaRouche var spydhovedet for en bevægelse for at opnå denne højere vision for menneskeheden, sådan fungerer Mueller stadig væk i dag på vegne af Imperiet, der hektisk forsøger at bevare verden opsplittet, for at stoppe Trump i at bringe USA ind i samarbejde med Kina og Rusland.

LaRouches Fire Love inkorporerer FDR’s fremgangsmåde og tilføjer det presserende nødvendige i at skabe en ny æra med kulturelt og videnskabeligt samarbejde for menneskehedens fremtid. Tiden er ikke til selvtilfredshed. Vejen er klar, og sejr på kort sigt er mulig, og nødvendig, hvis verden skal undgå globalt kaos og global krig.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (2. fra højre) og hans hustru Peng Liyuan (2. fra venstre) stiller op til fotografering sammen med Donald Trump (midten), hans hustru Melania Trump (1. fra højre) og hans datter Ivanka på Mar-a-Lago-feriestedet i Florida, 7. april, 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)      

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. okt., 2017 – Præsident Trump står umiddelbar for at rejse til Asien, hvor han vil have betydningsfulde møder om økonomi og sikkerhed med præsident Xi fra Kina, premierminister Abe fra Japan og muligvis med præsident Putin fra Rusland. Hans gentagent erklærede politik er, at USA bør have gode, produktive relationer med disse nationer.

Det betyder, at vi nu befinder os ved det afgørende punkt i afsløringen af historien og anvendelsen af et britisk efterretningsdokument – »Steele-dossieret« – og en juridisk morder – Robert Mueller – for at forsøge at afpresse Trump til at behandle Rusland og Kina som USA’s hovedfjender.

Hidtil er det ikke lykkedes denne afpresning, der har sin oprindelse i britisk efterretning og er eskaleret til trusler om afsættelse ved en rigsret, et kup eller endda mord, at forhindre præsidentens plan om at forme samarbejdsrelationer til gensidig fordel med disse store magter. Det er ikke alene fred i Mellemøsten og på Koreahalvøen, der er involveret; men også samarbejde omkring udvikling af store infrastrukturprojekter, rumforskning og nye energikilder, i USA såvel som internationalt.

Tiden er inde til at optrappe ødelæggelsen af det britiske dossier og den juridiske morder.

Robert Muellers første anklager ændrer ikke dette, selv ikke, når disse anklager med overlæg og ulovligt er lækket for at skræmme børnene til Hallowe’en-weekend. Det var ventet; de anklager begivenheder, der fandt sted længe før præsident Trump overhovedet blev kandidat, og som ikke involverer ham; de udgør forsøg på at »chokere« og intimidere.

Mere sigende er de fortsatte afsløringer om det britiske dossier.

Ikke alene Clintons, men også Obamas politiske komite betalte et Washington-advokatfirma millioner for »juridiske tjenester« (dvs., troværdig benægtelse af en påstand pga. manglende beviser, selv om påstanden er sand), som frembragte et svindelagtigt »dossier«, et opkog af tidligere, falske påstande fra britisk efterretning om Donald Trump og russere. Ikke alene dossieret, men også den dunkle rapport om »hacking af DNC’s computere« blev produceret gennem de millioner, som Clinton og Obama betalte dette advokatfirma.

Før dette blev kendt, behandlede Clinton, Obama og de medskyldige medier dette britiske dossier som århundredets rygende pistol. Efter disse afsløringer begyndte at komme frem, begyndte man at kalde dossieret for blot »oppositions-research« – og ingen Obama-konservativ eller Clinton-tilhænger vil sluttelig indrømme, at de ved, de betalte millioner for det!

Men nej: Dette britiske dossier blev brugt af James Clapper, John Brennan og James Comey, alle fra amerikansk efterretning, i et møde den 6. januar med nyvalgte præsident Trump, og de forsøgte at afpresse ham til at føre en antirussisk – og antikinesisk – administration. Det var dette, den forfængelige Comey kaldte sit »J. Edgar Hoover-øjeblik«. Han fortjente at blive fyret for det, som Hoover burde have været fyret af de præsidenter, han afpressede med sine »dossierer«.

Med Trump, der afviste denne afpresning, måtte det britiske dossier nu spredes gennem medierne og førte snart til udnævnelsen af den juridiske morder Mueller for at fjerne Trump og genoprette City of Londons/Wall Streets kontrol over præsidentskabet.

Der vil snart fremkomme flere afsløringer, med Husets Efterretningskomite, der i dag har fået Fusion GPS’ regnskaber, og som snart vil få FBI’s »Steele-fil« om, hvordan det britiske dossier blev brugt, og hvem, der i øvrigt betalte, eller blev betalt.

Alt afhænger af, at vi kan nå meget længere ud med EIR’s eget anti-britiske dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.

Den potentielle belønning er et nyt, politisk paradigme, der kommer som resultat af præsidentens rejse til Asien. Så kan en infrastrukturbank i Hamiltons tradition, fælles rumforskning og forcerede programmer for energi, samt en Glass/Steagall-reorganisering af bankerne til fordel for produktion, for alvor komme i gang med arbejdet.

Foto: FBI-direktør Robert Mueller modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Præsidenten annoncerede James Comey, til højre, som sin nominerede til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 30. okt., 2017 – Kinas Kommunistiske Partis netop afsluttede 19. Nationalkongres har konsolideret ideen om, frem til midten af dette århundrede, at skabe et »smukt Kina« og en »smuk verden«, hvor regeringer vil blive styret af konceptet om at sørge for deres befolkningers voksende »lykke«.

Dette er en betagende udvikling af strategisk betydning, understregede Helga Zepp-LaRouche i denne weekend, og som er gået fuldstændig hen over hovedet på det meste af USA’s og Europas befolkning – for slet ikke at tale om, at det er en fornyet erklæring »med kinesiske karaktertræk« af de centrale, filosofiske koncepter, omkring hvilke USA selv blev grundlagt. »Hvilken leder, fra hvilket land i Vesten, har en sådan vision i dag?« spurgte Zepp-LaRouche. Hvor længe siden er det, at en amerikansk statsmand har gjort et sådant perspektiv, med samt dets medfølgende begreb om mennesket, til emnet for national diskurs?

Og dog ville disse dybtgående ideer ikke være så fremmedartede for flertallet af amerikanere i dag, hvis ikke Lyndon LaRouche, sammen med mange af hans medarbejdere, uretmæssigt og på falske anklager var blevet jaget i fængsel og hen over tre årtier fremstillet som en udstødt person. Denne forbrydelse blev begået af den samme, britiskkørte bande af bøller, med Robert Mueller som et fremtrædende bandemedlem, og som gik videre til at dække over den saudisk-britiske rolle i 11. september-angrebet, og som nu forsøger at vælte Trump-regeringen og selve USA’s forfatning – et billede, der hinsides enhver rimelig tvivl er bevist i EIR’s Robert Mueller Specialrapport[1], der nu cirkuleres bredt i hele landet.

Briterne gjorde alt dette for at forsøge at bringe de ideer til tavshed, som Lyndon LaRouche på enestående vis har skabt hen over årtier, og som fastlægger grundlaget for at virkeliggøre et Nyt Paradigme for menneskeheden, der vil lægge Det britiske Imperium i graven én gang for alle. Det er de ideer, der nu tager form i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som ubønhørligt går fremad på alle kontinenter.

»Vi skaber ideerne«, erklærede Zepp-LaRouche som et faktum. Det, der nu vokser frem på verdensscenen, er et resultat af vores mobilisering, vores organisering og vores opdragelse hen over årtier – ikke alene omkring projekter og politikker, men også omkring Lyndon LaRouches banebrydende opdagelser, hans udarbejdelse af det centrale begreb om menneskets skabende identitet og det, der adskiller mennesket fra alle andre, kendte arter. Det ville være udbytterigt at studere disse skrifter i dag, både i Vest og Øst. I særdeleshed tilskyndede hun til læsning, eller genlæsning, af Lyndon LaRouches skrift fra 2004, »En dialog mellem eurasiske civilisationer: Jordens kommende 50 år«[2].

Åbningsbemærkningerne til denne rapport fra LaRouche, der figurerer som frontispice i bogversionen, lyder som følger:

»Kreativitet, som jeg her har identificeret det, er forskellen på dig og en abekat. Der er faktisk to egenskaber ved denne forskel. For det første, så kan et medlem af den menneskelige art øge hans eller hendes arts potentielle, relative befolkningstæthed gennem sin viljemæssige anvendelse af kreativitet, som ingen form for dyr kan gøre. For det andet, så afhænger samfundets fremskridt hen over successive generationer af, at disse generationer gen-vedtager, eller atter sætter i kraft, den skabende opdagelse af denne form for universelle, fysiske principper. Sammen kan disse to udtryk for kreativitet (som jeg definerer det) fastlægge grundlaget for det, vi kunne kalde naturlig, menneskelig moral, den form for forskel, der adskiller menneskelig moral fra aberigets kultur.«

Ti år tidligere, i 1993, da Lyndon LaRouche stadig var fængslet, skrev han en lang artikel, der udredte denne, hans enestående opdagelse, i en artikel med titlen, »Om LaRouches opdagelse«[3], hvis indledende afsnit lyder:

»Det centrale træk af mit originale bidrag til Leibniz’ videnskab om fysisk økonomi, er at give en metode til at adressere den årsagsmæssige sammenhæng mellem, på den ene side, enkeltpersoners bidrag til aksiomatisk revolutionerende fremskridt i videnskabelige og analoge former for viden, og, på den anden side, de heraf følgende forøgelser af den potentielle befolkningstæthed i de korresponderende samfund. I sin anvendelse i politisk økonomi, fokuserer min metode på analyse af den centrale rolle af den følgende tretrins rækkefølge: For det første, aksiomatisk revolutionerende former for videnskabelig og analog opdagelse; for det andet, de heraf følgende fremskridt i principper for maskinredskaber og analoge ting; sluttelig, de heraf følgende fremskridt i arbejdskraftens produktive evne.«

Nu er et godt tidspunkt for verden til fuldt og helt at opdage LaRouches opdagelse.

Foto: Xi Jinping: »Flere end 60 million mennesker er blevet løftet ud af fattigdom i løbet af de seneste fem år.«  (Xinhua / New China)

[1] Læs Mueller-dossieret her.

[2] EIR, 7. januar, 2005; artiklen er indeholdt i LaRouches bog, »Jordens kommende 50 år«, der kan købes fra Amazon.com (eller ved henvendelse til vores kontor, -red.)

Læs artiklen her.

[3] Læs artiklen her.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 25. okt., 2017 – »Folk i Vesten er i den grad bagud«, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag efter den ekstraordinære afslutning af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres. I det store og hele synes de vestlige regeringer at være fast besluttet på at gå ned sammen med det transatlantiske finanssystems Titanic. Og befolkningerne er fortsat sørgeligt uvidende om, hvad det er, der faktisk sker i Kina, og om den store plan om at bruge Bælte & Vej Initiativet til at være med til at opbygge en »smuk verden« for alle – en uvidenhed, som Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcasts om »Den Nye Silkevejsånd« er skabt for at råde bod på.

»Vi, 1,3 mia. kinesere, lever i jubel og værdighed«, rapporterede den kinesiske præsident Xi Jinping i sine korte, afsluttende bemærkninger til KKP-kongressen. Så betydningsfulde, som de tidligere præstationer end har været – så som at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom – så fokuserede Xi på fremtidens opgaver og erklærede, at Kina »omfavner fremragende udsigter« og vil »skride fremad til en stadig mere lovende fremtid«. Med den nøgterne tilføjelse, at »vi føler også det tunge ansvar hvile på os«.

KKP-kongressen udstedte en slutresolution, der satte Kinas mission i en global sammenhæng og annoncerede deres forpligtelse over for at »bevare verdensfred og fremme fælles udvikling«. Hovedhjørnestenen i denne mission er »aktivt at fremme internationalt samarbejde gennem Bælte & Vej Initiativet« og at bruge win-win-fremgangsmåden, som præsident Xi har været foregangsmand for, til at »arbejde sammen med folk i alle lande for at opbygge en åben, inkluderende, ren og smuk verden, der nyder varig fred, universel tryghed og fælles fremgang«.

Hvorvidt denne »smukke verden« vil blive opbygget er i høj grad afhængig af præsident Trumps forestående rejse til Asien, og i særdeleshed af hans møde med Xi Jinping den 8. nov. Hvis Trump accepterer Xis gentagne tilbud om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, vil der finde en dramatisk kursændring sted. Men hvis Trump imidlertid i vid udstrækning forbliver bundet til jorden (som Gulliver …) af britisk bagvaskelse og trusler imod ham – såsom den tidevandsbølge, som er Russia-gate og anti-kinesisk propaganda, der udspys af Det britiske Imperium og dets aktiver – så kunne hele verden meget vel gå ned, sammen med det bankerotte, Gamle Paradigme. Gårsdagens afsløringer om, at både DNC og Clinton-kampagnen direkte finansierede den britiske efterretningsagent Christopher Steeles arbejde – ophavsmanden til det løgnagtige anti-Trump-dossier, der ad nauseam gylpes op i de liberale medier – er længe ventede, men kommer nu særdeles rettidigt for at være med til at befri Trump fra den britiske kampagne.

Netop, som KKP’s Kongres afsluttende pressekonference skulle til at finde sted, henvendte China Global Television Network sig til Bill Jones, leder for EIR’s Washington-bureau, for at få et live-interview om hans synspunkter om Kongressen, og om Trumps forestående møde med Xi. Jones’ svar fastslog pointen: Bælte & Vej Initiativet »kunne blive den lim, der virkelig cementerer relationen« mellem de to lande; hvis Trump og Xi når frem til en sådan aftale, »vil verden bevæge sig mod en ny æra af udvikling«.

Foto: Arkivfoto. (www.news.cn)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. okt., 2017 – På den sidste dag af Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres, placerede Kongressen Bælte & Vej Initiativet i sin forfatning. Det nye afsnit opfordrer nationen og folket til at »forfølge Bælte & Vej Initiativet«. Det tilføjer ligeledes ordene: »Xi Jinping tænkte på socialisme med kinesiske karaktertræk for en ny æra«, og en opfordring til at »følge princippet om at opnå fælles vækst gennem diskussion og samarbejde«.

Dette leverer en sammenhæng, hvor præsident Trumps besøg i Asien, der begynder 3. nov., kan blive et vendepunkt i historien. Trump skal mødes med Xi Jinping i Beijing 8. nov. Hvis han dér annoncerer, at USA vil deltage fuldt og helt i Bælte & Vej Initiativet og tilslutter sig Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (som Obama så ihærdigt forsøgte at sabotere), kan det nye paradigme, der blev født gennem Xi Jinpings Nye Silkevej, blive en universel kendsgerning.

Hvis Trump dernæst mødes med Vladimir Putin på sidelinjen af APEC-mødet i Vietnam, som Det Hvide Hus har indikeret, er en mulighed, og her konsoliderer sin plan om at etablere en venskabelig arbejdsrelation med Rusland, så kan Det britiske Imperiums opsplitning af verden i Øst og Vest stedes til hvile, forhåbentlig for evigt. Den i stigende grad gennemskuelige svindel med Robert Muellers »Russiagate«-kupforsøg imod Trump kan yderligere afsløres og knuses.

Den japanske premierminister Shinzo Abe, hvis regeringskoalition vandt en overvældende sejr i valget til Underhuset den 22. okt. med et »superflertal« på to tredjedele, har allerede sagt, at han nu har mandat til at gå fremefter med en »stærk udenrigspolitik« og især specificeret, at han planlægger at mødes med Putin, Xi Jinping og Trump i de kommende dage. Abe og Putin har allerede formet en stærk relation, baseret på at opnå at få en fredstraktat (fra Anden Verdenskrig!) gennem en fælles udvikling af omstridt territorium og Japans fulde engagement i udviklingen i det store, underudviklede område i det russiske Fjernøsten.

I Sydøstasien meddelte forsvarsministeren for Singapore efter ASEAN-ministermødet i Manila, at de ti ASEAN-lande og Kina forbereder fælles flådeøvelser til næste år i det Sydkinesiske Hav – endnu en demonstration af, at win-win-fremgangsmåden er ved at transformere historien.

Vi har nu muligheden for at transformere USA, for, at amerikansk videnskab og industri atter engang kan blive engageret i nationsopbygning i hele verden som en del af Bælte & Vej. Vi har nu muligheden for, at Kina og Japan kan lægge deres egne ekspertiseområder – og deres massive beholdning af amerikanske statsobligationer – i produktive investeringer i USA og således være med til at vende den systemiske nedgang i USA’s produktive vækst i løbet af de seneste 50 år. For at dette kan ske, må vi både tilslutte os den Nye Silkevej og også udskifte de bankerotte, Wall Street ’for-store-til-at-lade-gå-ned’-banker med finansinstitutioner efter Hamiltons principper, der kan dirigere kredit til at opbygge en fremtid for vores nation, og for menneskeheden.

Det er dette, Helga Zepp-LaRouche refererer til som menneskehedens fælles mål, og det, Xi Jinping kalder »win-win« og et »samfund af nationer med en fælles fremtid«.

Foto: Xi Jinping blev valgt ind i Kinas Kommunistiske Partis 19. Centralkomite på den afsluttende samling af KKP’s 19. Nationalkongres tirsdag. (Photo: Xinhua New China)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. okt., 2017 – Om to uger tager præsident Trump af sted på en 11-dages rejse til Asien, som vil omfatte topmøder med Kinas præsident Xi, Japans premierminister Abe, præsidenterne Duterte fra Filippinerne og Moon fra Sydkorea og, iflg. Det Hvide Hus mandag, muligvis med præsident Putin på APEC-mødet.

Angrebene mod Kinas Bælte & Vej Initiativ i USA’s finansielle og landsdækkende medier er blevet en vedvarende brølen, med Wall Streets voksende ængstelse over, at Trump måske vil diskutere samarbejde omkring infrastrukturprojekter og finansiering med Xi, først og fremmest; muligvis med Abe og endda med Duterte, der i øjeblikket er modtager af betydelig og længe påkrævet finansiering og teknisk hjælp fra Kina. Præsidenten kunne indlede USA’s tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; tilslutning til Bælte & Vej Initiativet, som EIR-magasinet og LaRouche PAC har fremlagt det, siden 2014.

Før præsidenten afsvor offentlig-private partnerskaber (PPP’er) og krævede offentlig finansiering af sin idé om infrastrukturbyggeri til 1$ billion, ville sådanne som New York Times erkende, at Kinas offentligt finansierede udstedelse af statskredit til ny, højteknologisk infrastruktur fungerer godt, hvorimod de berømte offentlig-private partnerskaber ikke gør. Men nu er, for Wall Street Journal, for Time og for London-avisen Economist, Bælte & Vej blevet en geopolitisk plan, der bogstavelig talt »tager nationer til fange«, og Kinas kreditter til projekter er blevet til en magtfuld strøm af gæld, der gør de involverede nationer til gældsslaver.

Det, der i virkeligheden er tale om, er potentialet for, at Trumps særdeles gode relationer med Xi, Putin og Abe kunne begynde at blive til faktisk samarbejde til gensidig økonomisk og social fordel for deres nationer, og også mange andre nationer, og i processen skabe den kulturelle optimisme, der så stort behov for i USA. Dette samarbejde er, hvad Bælte & Vej Initiativet faktisk handler om, ifølge vidnesbyrd fra ledere i Afrika, Central- og Sydøstasien, Østeuropa, og ligeledes fra ærlige journalister fra disse lande (se https://youtu.be/H1CRot6d-xE).

Mod dette kvækker Wall Street-frøen fra brønden til Trump: »Gå ikke med!«

Men i USA er presset for at adressere de såkaldte »naturkatastrofer« fra september ved at blive intenst. De samlede nationens borgere – og de afslørede også, at USA ikke har basal, moderne, økonomisk infrastruktur til at beskytte dets borgere; dets ledere har forsømt at fremme det almene velfærd, på bekostning af mange menneskeliv og mange mia. dollar i produktiv beskæftigelse og rigdom.

Presset mærkes intenst, men der er ingen ideer. Selv om der nu fra Det Hvide Hus’ og Kongressens side kommer løfter om »infrastrukturplaner«, så er der en mangel på ideer om, hvordan man skal udføre disse løfter. Hvor Filippinerne omsider får projekter for transport og infrastruktur til oversvømmelseskontrol med Kinas kredit; hvor nationer i Afrika går sammen med Kina for endelig at udrydde ekstrem fattigdom; så er der ingen planer om at bringe moderne energi til Puerto Rico.

Lyndon LaRouches »fire nye love til nationens redning« fra 2014 udfylder dette tomrum – med, som absolut første forudsætning, en genindførelse af Glass/Steagall-loven imod Wall Street og Kongressens skabelse af en nationalbank, der kan udstede storstilet kredit til nye infrastrukturplatforme. En tilslutning til Kinas Bælte & Vej Initiativ er den potentielt bedste mekanisme til at fremtvinge disse handlinger. Vi har brug for, at præsidenten ignorerer de forfærdelig kvæk, der kommer fra Wall Street, og gør det.

(Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 22. okt., 2017 – Som Helga Zepp-LaRouche understregede i sit webcast den 19. okt., så kan tidevandet meget pludselig skifte i løbet af de kommende dage. De årtier gamle fastlagte og bestemte aksiomer kan blive smidt ud af vinduet til fordel for et alternativ, hvis eksistens man ikke engang havde nogen anelse om for et par måneder siden – men et alternativ, der omsider tilbyder et realistisk håb. Med nedtællingen af dagene til præsident Trumps Asienrejse, der begynder 3. nov., har han ikke opgivet sit projekt for gode relationer med Rusland på trods af alt det, han har fået smidt i hovedet. Og han har et personligt venskab med Kinas Xi Jinping og har udtalt sin støtte til Bælte & Vej Initiativets verdenstransformerende vision. I mellemtiden har Rusland og Kina tålmodigt opbygget en ekstremt dyb relation for arbejde og tillid mellem deres to lande hen over årtier. Som stifter og præsident for Schiller Instituttet, fr. Zepp-LaRouche, sagde, hvis disse tre store nationer nu kommer sammen og opgiver geopolitik i deres relationer med hinanden, så er forudsætningerne for verdensfred blevet opfyldt.

Hvis »Russia-gate« bliver slået tilbage, i vid udstrækning gennem vores indsats, og præsident Trump går fremad mod fuld deltagelse i Silkevejen, både i udlandet og med infrastrukturbyggeri i USA, så vil verden gå ind i en ny æra.

Skulle dette synes af være en vild fantasi for nogle af jer, så er det ikke mere en vild fantasi, end selve den Nye Silkevej var det, da det endnu blot var en idé hos Lyndon og Helga LaRouche – en idé, som de bar ud til hele verden og vandt folk for, før den sluttelig blev vedtaget af Kinas regering.

Hvis et sådant pludseligt skifte ikke er en reel mulighed i løbet af de kommende uger, så fortæl mig lige, hvorfor modstanderen er så bange? Hvorfor så dette endeløse crescendo af anklager mod Trump om ’aftalt spil’ med russerne – hvoraf mange bliver tilbagevist inden for få dage – selv nu, efter ni måneder med en myriade af sådanne anklager, uden noget bevis? Og, hvad der er endnu mere slående, fordi det kommer mere pludseligt og uventet – hvorfor har vores presse pludselig besluttet, enstemmigt, blot i de seneste par dage, at Xi Jinping er reinkarnationen af Joseph Stalin, der gennemtvinger en forfærdelig politistat i Kina?

Hvorfor? Det er lige ud ad landevejen. Fordi dinosaurerne lugter den kommende afslutning af Dinosaurernes Tidsalder.

Foto: Præsident Donald J. Trump i det Ovale Kontor. 17. okt. 2017. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 18. okt., 2017 – I sin med spænding ventede hovedtale til Kinas Kommunistiske Partis 19. Partikongres, leverede præsident Xi Jinping en eksplosion af optimisme om sit lands og verdens fremtid, baseret både på Kinas nylige præstationer og på den kurs, han afstak for de næste tredive år. Idet han lagde vægt på betydningen af Bælte & Vej Initiativet og den rolle, som videnskab og innovation spiller som drivkraft bag reel, økonomisk udvikling, understregede Xi, at »det kinesiske folks drøm og andre folkeslags drøm i hele verden er tæt forbundet«. Kina, sagde han, stræber efter opfyldelsen af »menneskehedens fælles skæbne og varig fred og stabilitet«.

Præsident Xi accelererede også dramatisk Kinas egen tidsplan for udvikling i forhold til tidligere strategier. Efter opnåelsen af et »moderat fremgangsrigt samfund« frem til år 2020 – inklusive den totale udryddelse af fattigdom – vil de næste 30 år blive opdelt i 2 stadier à 15 år: frem til år 2035 vil Kina opnå fuld modernisering; og dernæst, frem til år 2050, vil det »blive transformeret til et storslået samfund, hvor Kina vil opnå nye højder … en stærk, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og skøn nation, og Kina vil være blevet et fuldt ud aktivt medlem af samfundet af nationer«.

Som talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, Tuo Zhen, så veltalende udtrykte det på en pressekonference den 17. okt.: »Det bliver første gang i historien, at over en mia. mennesker bliver løftet ind i modernitet på så kort tid.«

Xi Jinpings vision for de næste 30 år minder på mange måder om Lyndon LaRouches bog fra december, 2004, »En dialog mellem civilisationer: Jordens kommende halvtreds år«, hvor der i bogen lægges vægt på at basere den nutidige optimisme på en videnskabeligt sund slagplan for udformning af fremtiden. Det er ligeledes værd at bemærke, at, i det ene land efter det andet, lyder den næsten universelle, første respons fra seerne til Helga Zepp-LaRouches ugentlige webcast om »Den Nye Silkevejsånd« noget i retning af: Sikke en optimistisk vision for menneskehedens fremtid!

Xi Jinpings tale har introduceret et kvalitativt nyt element i den strategiske situation, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag i en diskussion med medarbejdere. Uanset den absurde, melodramatiske adfærd i de vestlige medier imod Xi, så er Bælte & Vej Initiativet blevet den på globalt plan ustoppelige hoveddynamik. Regeringer, partier, erhvervsfolk og befolkningen generelt kan ved eget selvsyn konstatere, at Kinas fremgangsmåde virker og tilbyder dem udsigten til at blive delagtig i denne økonomiske vækst og velstand. Som en erhvervsmand ligefremt kommenterede: Ja, det er fuldkommen klart, at enten, så springer vi med om bord på Bælte & Vej-toget, eller også må vi ynkeligt stå og se lysene fra kabyssen forsvinde i det fjerne.

Vi må gribe øjeblikkets optimisme, fortsatte Zepp-LaRouche, gennem at befri præsident Trump fra lejemorderen Robert Muellers svindelefterforskning, så Trump fuldt ud kan udnytte fordelene ved sin forestående rejse til Asien den 5.-14. nov., som omfatter et møde med Kinas præsident Xi den 8. nov.

Lad os vække befolkningen til denne gyldne chance og indgyde i den en følelse af glæde over den fremtid, menneskeheden kan skabe – som Xi Jinping gør det i Kina.

Foto: Xi Jinping på vej til til at aflægge beretning for Kinas Kommunistiske Partis 19. Nationalkongres på vegne af Partiets 18. Centralkomite, i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, den 18. okt., 2017. (Xinhua/Pang Xing)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. okt., 2017 – Der er gået fem år, siden Xi Jinping blev partiformand og præsident for Kina under Kinas Kommunistiske Partis sidste Nationalkongres i 2012. Den transformation, der, som et resultat af Bælte & Vej Initiativet har fundet sted i dette korte tidsrum, ikke alene internt i Kina, men også internationalt, er verdenshistorisk og betagende. Det Nye Paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche har foreslået i løbet af de seneste halvtreds år – for en verden fri af krig, og fri af fattigdom, hvor alle borgere i verden kan deltage i skabelsen af hans eller hendes egen, og hele menneskehedens, fremtid – dette Nye Paradigme opleves nu i Kina og bliver spredt til hele verden gennem den Nye Silkevej.

Tuo Zhen, talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, sagde på en pressekonference i dag, at Bælte & Vej Initiativet nu er blevet inkorporeret i flere FN-dokumenter, at, »mellem 2013 og 2016, har kinesiske selskaber investeret omkring $560 mia. i udlandet, betalt over $100 mia. i forskellige former for skat til værtslandene, og skabt millioner af jobs for lokalsamfundene«. Han sagde, at investeringerne har været med til, at modtagerlandene har kunnet »transformere deres resurser og arbejdskraft til fordel for udvikling«, og at »Kina har udviklet partnerskaber af forskellig art med omkring 100 lande, regioner og regionale organisationer. Kinas venskabskreds udvides dag for dag«.

Præsident Trump anser sig selv for at tilhøre denne voksende venskabskreds, men det haster med, at han benytter chancen med sit besøg i Kina om to uger til fuldt og helt at integrere USA’s økonomi i Bælte & Vej, både for, at amerikansk industri kan deltage i og drage fordel af de massive udviklingsprojekter i hele verden, og ligeledes for, at Kinas enorme beholdning af amerikanske statsobligationer kan få lov til at deltage som kredit til genopbygning af den tidligere amerikanske, industrielle og videnskabelige storhed. LaRouches begreb om en nationalbank til udvikling, efter Hamiltons principper, og som er én af LaRouches Fire Love, er blevet entusiastisk modtaget af ledende kinesiske og japanske økonomer under diskussioner med EIR, som et middel til at anbringe deres enorme reserver af amerikanske statsobligationer i nyttige, produktive investeringer, og som atter vil gøre USA til en partner i global udvikling, som det var i FDR’s og JFK’s æra.

Londons og Wall Streets herrer, der forsøger at bevare deres bankerotte derivatbeholdninger, er desperate for at standse præsident Trump i at tilslutte sig det Nye Paradigme. I løbet af de seneste dage har BBC, City of Londons The Economist, Wall Street Journal og Washington Post alle publiceret vilde udfald mod Xi Jinping (den nye Mao, diktatoren, den nye Stalin, storinkvisitoren, osv.), med det formål at forgifte præsidentens besøg i Kina. Ligesom med Russiagate-hysteriet fra samme kilde, lader det amerikanske folk sig ikke længere så let snyde.

Under en konferencesamtale med sine medarbejdere i dag sagde Helga Zepp-LaRouche, mht. dette svangre øjeblik i historien:

»Vi bryder igennem på mange niveauer. Det er måske ikke det store, bragende gennembrud, men jeg ser fremskridt på mange niveauer mht., at folk anerkender vores autoritet for at have udviklet denne vision og er villige til at konfrontere mere seriøse ideer, og især, at folk forstår, at Lyndon LaRouche var den, der forudsagde alle disse ting, med begyndelse i hans erkendelse fra 1971 af, hvad det betød, at Nixon fjernede Bretton Woods-systemet, og især, at han praktisk talt var den eneste, der identificerede, at Sovjetunionen ikke ville overleve sine politikker i 1984, hans forudsigelse i 1988 om den tyske genforening, og hans forudsigelse fra 2007 om sammenbruddet af det globale finanssystem. Jeg mener, at folk virkelig må hævde vores autoritet mht., hvem, vi er, mht. at fremlægge Lyns økonomiske teori og tanker. Jeg tror, folk nu er bedre i stand til at konfrontere disse mere dybtgående begreber, som er associerede til Lyns evne til at foretage denne form for korrekte analyser.

Så jeg er forhåbningsfuld mht., at vi kan vinde denne kamp på kort sigt. Vi bør være passende glade og motiverede for at overbevise folk om at komme med på vognen og tilslutte sig en helt ny æra i civilisationen; for på en eller anden måde at appellere til folks forestillingsevne – med klassisk musik, en verden uden fattigdom, en verden, der er forenet omkring ideen om én menneskehed. Jeg mener, vi kan få budskabet ud og få folk med om bord i stort tal.«

Foto: Xi Jinping aflægger rapport til Kinas Kommunistiske Partis (KKP) 19. Nationalkongres på vegne af KKP’s 18. Centralkomite i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, 18. okt., 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. okt., 2017 – Advarslerne fra IMF, fra Trumps økonomiske rådgiver Gary Cohn, fra aktiemarkedsanalytikere, er underdrevne, i forsigtige vendinger, men peger ikke desto mindre på det fremstormende faktum: nogle af de mange overforlængede gældsbobler, der er blevet skabt af centralbankerne siden 2008, vil snart krakke. Disse »læk« slutter sig til en vedvarende trommehvirvel af advarsler, der kommer selv fra sådanne normalt udtryksløse personer som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, om, at et sammenbrud er på vej.

I den 35 medlemmer store Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), advarer IMF, er graden af gældens gearing både for ikke-finansielle selskaber og for husstande, rekordhøj og kan ikke overleve en stigning i rentesatsen; centralbankerne er i færd med at nedtrappe deres programmer for »kvantitativ lempelse«, som driver gearingen af gælden endnu højere op. Ethvert fejltrin, der hurtigt sætter rentesatsen op, vil udløse betalingsstandsning i 20 % af alle amerikanske selskaber, sagde IMF. »Lånemarkedet befinder sig i en ikke tidligere set tilstand«, sagde Brian Raven fra Tavistock Investments til CNBC den 9. okt. Fejltagelser fra centralbankernes side med at hæve renterne »kan give uforudsigelige bagslag og sammenbrud i markeder, der ikke er særlig likvide.«

Og nu, den voksende fare for de Londoncentrerede clearinghuse for finansielle derivater og valutahandel – især i tilfælde af et uordentligt udfald af »Brexit« – antydes både af Cohn, i en tale for Gruppen af 30 bankierer den 13. okt., og af USA’s Finansministerium. Disse underkapitaliserede clearinghuse er nu, siger City of Londons Financial Times, »en ubehagelig hovedpine for derivatmarkederne« – som, med $600 billion i uregulerede, spekulative væddemål, er alt, alt ’for store til at lade gå ned’ – eller til at redde gennem bail-out.

Disse enorme gældsbobler, der blev skabt, eller genskabt, efter krakket i 2008 af centralbankernes pengetrykning, er i overvældende grad blevet brugt til spekulation, især i »konstant stigende« aktiemarkeder. Ironisk nok er den gæld, Kina har udstedt, og som konstant fordømmes, undtagelsen – bakket op af nye, offentlige aktiver til $10 billion eller mere, $3 billion i reserver af fremmed valuta, $1 billion i statens egenkapital, og nu, af offentligt byggeri uden for Kina hele vejen langs det ekspanderende Bælte & Vej.

Et ukontrolleret krak vil blive den største, menneskeskabte katastrofe. Endnu en »Lehman-orkan« vil langt overstige Maria eller Harvey i økonomisk ødelæggelse og bære faren for en optrappet krig med sig. De skridt, der hurtigt kan bringe denne fare under kontrol, fremlægges af EIR og LaRouche PAC, samtidigt, ved hjælp af de midler, der – ifald de tages op og anvendes – kan stoppe heksejagten, der anføres af Robert Mueller imod præsident Trump, og således sætte Trump fri til at tage disse skridt.

Det første skridt – en genindførelse af Glass-Steagall – fremsættes i hele Europa, såvel som i USA. Det var faktisk den klare og indlysende løsning til selve den trussel, som Trumps rådgiver Gary Cohn understregede i sin tale den 13. oktober, om den konstant voksende størrelse og kompleksitet af de største banker, der dominerer finanssektoren.

Hvis Trump, når han om to uger rejser til topmøder i Asien, diskuterer det yderligere skridt med at skabe en national kreditinstitution i USA til infrastrukturbyggeri, vil Amerikas tilslutning til Bælte & Vej Initiativet stort set være sikret, og den store fare med Wall Streets finansielle nedsmeltning vil komme under kontrol.

Foto: Præsident Trump underskriver en eksekutiv ordre i det ovale kontor den 3. februar, 2017, mens Gary Cohn, til højre for Trump, overværer underskrivelsen. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. okt., 2017 – Kampen om USA’s præsidentskab er ved at blive den kamp, der vil afgøre skæbnen for civilisationen, som vi kender den. Vi oplever historiske forandringer i verden, med finansimperiet, centreret i London og New York, der vakler mod et katastrofalt kollaps. Finanssektorens herrer kan ikke længere holde deres egne aktører tilbage fra at komme med advarsler om, at kollapset er umiddelbart forestående, som tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge med en refleksion over den massive likviditet, der dækker over den voksende gældsboble – som han selv var med til at skabe. Den eneste udvej ligger i, at præsident Trump fuldt og helt implementerer de politikker, han har formuleret: En Glass/Steagall-reorganisering af finsanssystemet samtidig med, at man afskriver den kunstige gæld og skaber ny kredit til realøkonomien; fuldt ud at tilslutte sig den Nye Silkevejsproces med at dirigere statslig og international kredit til sand nationsopbygning, inklusive i USA; med at forny Amerikas helligelse til de fremskudte grænser af menneskets viden, gennem et genoplivet rumprogram, fuldskalaproduktion af kernekraft og optrapning af forskning i fusionskraft. Disse koncepter, som Lyndon LaRouche har promoveret gennem sine Fire Love, er begge inden for rækkevidde, og det haster.

Som modspil forsøger briterne og deres aktiver i USA hektisk at afsætte Trump fra embedet, hvilket de mener, er den eneste måde, momentum for et virkeligt paradigmeskifte kan stoppes. I løbet af den seneste uge har LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) distribueret vores 32 sider lange dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder – Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, der afslører særlige anklager Robert Muellers forbrydelser, til næsten alle medlemmer af Kongressen. Rygterne og sladderen begyndte omgående at svirre om forslag om at konfrontere Mueller direkte. I fredags sendte 19 kongresmedlemmer et åbent brev til lederne af Husets, hhv. Senatets Justitskomite og krævede omgående kongreshøringer om den »mulige interessekonflikt og beskyldninger om politisk partiskhed« vedr. hr. Mueller. Senator Chuck Grassley, der er leder af Senatets Efterretningskomite, og formand for Husets Efterretningskomite, Devin Nunes, fører begge en kamp mod efterretningssamfundet, fordi disse har blokeret for deres bestræbelser på at efterforske hele Russiagate-fupnummeret mod præsidenten. Det vil kræve maksimalt pres fra det amerikanske folk for at optrappe denne modstand mod forsøget, der kommer fra London, på at udføre et kup mod nationen.

De amerikanske massemedier støtter fuldt og helt dette britiskanstiftede kup og kolporterer påstande om, at præsidenten er uskikket til embedet, og med flere, der kræver, at man påkalder Forfatningens artikel 25 for at fjerne ham fra embedet pga. mental ustabilitet. Det må bemærkes, at selvsamme presse var tavse, da Obama begik forbrydelser mod menneskeheden med ødelæggelsen af Libyen og Syrien, i ledtog med al-Qaeda, eller da han overgav den nationale beslutningstagning til narkohandlende finansinstitutioner og legaliserede anvendelsen af narkotiske farmaceutiske lægemidler, der ødelægger menneskers hjerne.

I dag optrådte udenrigsminister Rex Tillerson på CNN og CBS søndags-talkshows, hvor han udtrykte sin totale afsky for det smålige, degraderende bras, der fylder 24-timers nyhedskværnen i USA, alt imens verdenshistoriske forandringer, der finder sted på globalt plan, og som fortjener og kræver fuld opmærksomhed, ignoreres. Da han blev presset til at angribe præsidenten, svarede han: »Præsidenten er en meget ukonventionel person, som vi alle ved, mht., hvordan han kommunikerer, hvordan han kan lide at skabe begivenheder, der fremtvinger handling. Præsidenten tager derfor ofte skridt til at fremtvinge handling, når han føler, at tingene simpelt hen ikke flytter sig.« Han udtrykte sin fulde støtte til Trump og hans politikker og tilbageviste løgnene om, at han skulle være undermineret af præsidenten.

Faren ligger i, at folk sidder fast i denne 24-timers nyhedskværn og ikke ser, at vi nu gennemlever en forandring i historiens lange bue. Sådanne øjeblikke med fundamental forandring, der fører til enten en ny, global renæssance, eller også til katastrofalt kaos og katastrofal krig, er farlige, men er også mulighedernes øjeblik, hvor folk er i stand til at overvinde fordomme og politisk dovenskab for at tænke over universelle ideer – det, som digteren Shelley identificerede som »intense og passionerede begreber om menneske og natur«. Og det er sådan, vi må adressere vore medmennesker i dette dyrebare øjeblik.

Foto: Tidligere præsident George W. Bush og FBI-direktør Robert Mueller applauderer klasseformanden torsdag, 30. okt., 2008, ved dimissionsfesten for FBI-specialagenter i Quantico, Va. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 12. okt., 2017 – Fra og med i dag uddeles vores bombe af en rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, med stor slagkraft i New York City og Washington, D.C., til 180 internationale missioner til FN (hen over et par dage) og til udvalgte kontorer blandt 535 senatorer og kongresmedlemmer på Capitol Hill. Disse særlige cirkuleringer kommer netop, som et nyt initiativ i Kongressen forårsagede frustrerede skrig over, at Russiagate/Trumpgate måske vil mislykkes.

Husets Efterretningskomite har indstævnet firmaet Fusion GPS, der har hjemsted i Washington, D.C., og dets ansatte om at overholde Kongressens krav om information om, hvordan Fusion kommissionerede skandaledossieret fra 2016 om Donald Trump fra en MI6-ex-agent, Christopher Steele. Kongresmedlem Adam Schiff (D-Californien) udtrykte stærk modstand mod dem, der har udstedt indstævningen, da han sagde, »Jeg tror, at der er håb om, at, hvis de kan stille Christopher Steele for en rigsret, og hvis de kan stille FBI og Justitsministeriet for en rigsret, så kan de måske stille hele den russiske efterforskning for en rigsret.«

Ja! Der er en udbredt og voksende støtte blandt den amerikanske offentlighed til netop dette resultat. Det er desuden, for mange mennesker i og omkring byen New York, og i Washington, D.C., som direkte oplevede angrebene den 11. september, en stærk og personlig sag, at Bob Mueller er en løgnagtig lejemorder, der mørklagde saudiernes rolle i dette angreb.

At opbygge et momentum for at stoppe angrebet på det amerikanske præsidentskab og på nationen er samtidig at opbygge et momentum for, at det Nye Silkevejsparadigme kan blive til virkelighed i den transatlantiske sfære, og kan udvides i den eurasiske sfære, som det så spektakulært netop gør. I USA og Europa er der et presserende behov for en Glass/Steagall-reorganisering af bankpraksis, udstedelse af rigelig, målrettet kredit og igangsættelse af forskning og udvikling ind i de nye områder for fusion, plasmavidenskab og rumforskning. Hvordan det skal ske, har Lyndon LaRouche fremlagt i sine »Fire Love«.

Desuden er det ikke muligt at genopbygge efter katastroferne, undtagen ved hjælp af disse »Fire Love«. Alene skalaen af den udbredte ødelæggelse i Nordamerika som et resultat af sårbarheden over for »naturkatastrofer«, forårsaget af Wall Streets sabotage af vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur, viser behovet for et paradigmeskifte i politikken. Til orkanzonerne i den Mexicanske Golf og Caribien, og jordskælvet i Mexico, skal yderligere føjes de hærgende brande i Californien. Mens dette skrives, har 21 mennesker mistet livet, og over 25.000 er fordrevet af brandene, der stadig brænder kraftigt. Andre stater i det vestlige USA er ligeledes blevet ramt i år. Den 12. okt. vil Repræsentanterne Hus sandsynligvis stemme om den næste lov om finansiering af katastrofehjælp på $36,5 mia. – som i går korrekt blev sat op, på anmodning fra Det Hvide Hus, med $5 mia. til Puerto Rico, men som stadig kun lige rækker til at dække udgifterne til den tidlige responsfase. Hvad med genopbygningsfaserne?

Selv før de nylige katastrofer indtraf, er den forfaldne, amerikanske basisinfrastruktur brudt sammen – som det ses i transportkrisen i New Yorks Metro – pga. manglende modernisering. Den 1. oktober, lige midt i høsttiden, opstod der et hydraulisk svigt af en port i sluse og dæmning 53 på Ohiofloden, med en 46 mil lang række af flodpramme på floden til følge. Faciliteten blev bygget i 1928, og dens erstatning i nærheden har været under konstruktion i 30 år og er stadig ikke færdig.

Om 23 dage rejser præsident Trump af sted til Asien, hvor hans møde med præsident Xi Jinping kan blive anledning til, at et nyt stadium for håb og fordel for menneskeheden bryder ud. Vi kæmper for en sådan ny begyndelse.

Torsdag, den 12. oktober, er Columbus Dag, som regnes for at være den dato, hvor Columbus gjorde landgang i de amerikanske lande i 1492. Præsident Franklin Roosevelt udstedte, midt i en krigstid, en mindeerklæring i 1940, der sluttede med disse ord:

»I år, hvor vi betænker den tilstand, som verden er blevet bragt til af destruktive kræfter, med lovløshed og tøjlesløs magt, der hærger en ældre civilisation, og med vor egen republik, der ruster sig til forsvar for sine institutioner, kan vi puste nyt liv i vor tiltro og forny vort mod ved at mindes Columbus’ triumf efter en periode med hjerteskærende prøvelser.

Det løfte, som Columbus’ opdagelse skænkede verden, om en ny begyndelse i menneskets march mod fremskridt, har været undervejs mod sin opfyldelse i fire århundreder. Det er nu vor opgave at være fast besluttet på, at denne fremmarch, på trods af tilbageslag, vil fortsætte mod opfyldelsen.«

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. okt., 2017 – Med præsident Trumps planlagte, lange række af topmøder i Asien om kun tre uger, er det ikke et spørgsmål om gradvis modstand for at besejre forsøget på at tvinge ham ud af embedet: Det er en yderst presserende kamp. Hvis heksejagten, der ledes af »særlige anklager« Robert Mueller, stoppes, kan præsidenten bruge denne rejse til at fremme den dagsorden, der bragte ham til magten, og som er spørgsmålet om afgørende samarbejde for fred med stormagterne Kina og Rusland, og om det transformerende byggeri af infrastruktur, der kan »gøre Amerika stort igen«. Disse to spørgsmål er forbundet i form af, at USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet eller den »Nye Silkevej« med store, globale projekter.

Potentialet for en sådan Trump-dagsorden har, fra begyndelsen i 2016, været motiveringen for britisk efterretning og deres medskyldige, europæiske eliter og amerikanske efterretningstjenester og medier, til at konspirere om at holde Trump ude, eller tvinge ham ud.

Præsidenten er under konstant angreb fra alle disse, om alle spørgsmål. Selv den største og mest vedvarende præsidentielle nødrespons i de seneste 80 år til tre successive, store orkaners ødelæggelser er blevet angrebet med bitter partiskhed, udløst af Obama-demokrater og medierne.

Men det, der står på spil for Muellers sponsorer og Trumps fjender på højeste angloamerikanske niveau, er ikke nogen af disse »spørgsmål«. Det er derimod muligheden for, at Trump kunne bryde alle love i britisk geopolitik og indgå en alliance mellem store magter for fred og gensidig økonomisk profit, baseret på deres fælles interesse.

Det betyder, at Kinas Bælte & Vej Initiativ, og dermed den politik for Verdenslandbroen, som Lyndon og Helga LaRouche i 40 år har forfulgt i hele verden, er det faktiske potentiale, der står på spil.

Alternativet, hvis Trump bliver stoppet og ikke gennemfører det, er ikke alene en forhøjet trussel om krig, men også endnu et finanssammenbrud; selv de, der har været mest med til at forårsage det, som Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble, advarer nu om dette sammenbrud.

I intervallet frem til præsident Trumps afrejse til Asien holder Helga Zepp-LaRouche tre internationale webcasts om den fulde betydning af, at Amerika – og Europa – tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet. Indholdet af disse webcasts er som følger:

Bælte & Vej Initiativet – ideen om udvikling gennem Verdenslandbroen sådan, som LaRouche-parret har udbredt det i årtier – involverer store, nationale kreditinstitutioner, der på basis af fælles aftaler iværksætter storstilede projekter for højteknologisk infrastruktur og en storstilet udvidelse af rumforskning og samarbejde om rumforskning, sammen med forcerede programmer for udvikling af nukleare fusionsplasmateknologier. Det involverer en stigende produktivitet og produktiv beskæftigelse – præcis, hvad præsident Trump tilsigtede. Og Wall Street og City of London må sættes under kontrol gennem Glass/Steagall-forholdsregler.

Indholdet og resultatet af denne Asienrejse og dens potentiale afgøres netop nu, gennem en mobilisering for at knuse Mueller-kuppet. Dette er det aktuelle øjebliks virkelige spørgsmål.

Foto: Præsident Donald J. Trump modtager en briefing om nødhjælps- og redningsindsatsen efter orkanen Maria. 26. sept. 2017. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouchePAC, USA, 9. okt., 2017 – Antifas og lignende anarkistiske gruppers mobilisering mod Columbus Dag, der i dag fejres i USA, har intet at gøre med at forsvare oprindelige folkeslag, som mange byråd og delstatsregeringer vil have jer til at tro, da de ændrede Columbus Dag til Oprindelige Folkeslags Dag. Det har snarere til hensigt at ødelægge renæssancen, der fødte ideen om at forbinde Europa med Kina ved at sejle mod vest og således undgå imperiekontrollen over sejlruterne mod øst. Det har til formål at ødelægge konceptet med den Nye Verden som En By på Bjerget[1], som John Winthrop sagde til kolonisterne i Massachusetts-bugten, som flygtede fra det dekadente Europas oligarkiske monarkier.[2] Det har til formål at ødelægge selve USA, og har helt bestemt til formål at fremme statskup-forsøget mod USA’s præsident.

Et »Åbent Brev til præsident Donald Trump til Forsvar for Columbus« skrevet af Liliana Gorini, forkvinde for Movisol, den LaRouche-tilknyttede bevægelse i Italien, og som fremlægger renæssancebevægelsens bredere, historiske sammenhæng med Columbus’ rejse, er blevet cirkuleret i Kongressen, i hele nationen og til de mange deltagere i Columbus Day-festlighederne i dag. Sammen med dette brev uddeles ligeledes EIR’s 26 sider lange dossier om Robert Muellers forbrydelser, som leverer den nødvendige ammunition til at gøre en ende på Muellers »Få ram på Trump-specialstyrkes« forræderiske, juridiske mord på vores præsident på samme måde, som Mueller kørte »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne. Begge disse forbrydelser blev begået af samme grund – at forhindre, at der blev bygget broer mellem USA, Rusland og Kina, som det rent historisk er blevet promoveret af LaRouche, og som det i dag advokeres af præsident Trump, og som er den nødvendige forudsætning for at genrejse vore forfædres, og vore største præsidenters, fra John Quincy Adams til Lincoln, FDR og JFK, Amerikanske System.

Lyndon LaRouche har længe identificeret den kendsgerning, at konceptet om nationalstaten, der kom til verden i Nicolaus Cusanus’ intellekt som grundlæggelsen af renæssancen, altid har været en fjende af Imperium, alt imens vor nations sande mission altid har været en koalition af suveræne nationalstater, der arbejder sammen hen imod menneskehedens fælles mål. Om mindre end en måned rejser præsident Trump til Asien, inklusive besøg til Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive en verdenshistorisk begivenhed og bringe disse to nationer sammen i den Nye Silkevejsånd for at bygge moderne industrinationer i hele verden, hvor Europas kolonimagter engang gennemtvang tilbageståenhed, og som frem til i dag fortsat holdes i finansielle lænker, der kontrolleres i London og New York.

Præsident Trump har responderet til ødelæggelsen i Texas, Florida og Puerto Rico i dyb erkendelse af, at det netop var sammenbruddet af infrastruktur i hele landet, der skabte den ødelæggelse, som stormene forårsagede, og han har erklæret, at vi ikke længere kan acceptere den løgn, at den private sektor ville, eller kunne, gøre noget for at rette op på dette forfald. Han har, til Wall Streets rædsel, sagt, at Puerto Ricos gæld ikke kan betales – en selvindlysende kendsgerning – og at gælden ganske enkelt må afskrives.

Dette fremkalder dernæst spørgsmålet om LaRouches Nødhandleplan. At genindføre systemet med statskredit, i Hamiltons tradition, er, bogstavelig talt, det eneste middel til skabelse af de billioner af dollar, der behøves for både at udbedre nationens smuldrende infrastruktur og for at genrejse nationens historiske, videnskabelige og industrielle styrke. Hver eneste hvid, der blev spildt på at give bail-out, dvs. redde ved hjælp af skatteborgerpenge, det vestlige finanssystems hasardspilsgæld, gennem kvantitativ lempelse (’pengetrykning’, nulrente m.v.) til en værdi af henved $14 billioner, drev ganske enkelt systemet endnu dybere ud i bankerot, og hvor ingen af pengene gik til realøkonomien.

Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på Det britiske Imperium. Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på deres operationer for »regimeskifte«, og mest udtrykkeligt deres regimeskifte mod vor nation. Det Nye Paradigme er allerede i færd med at blive bygget under Kinas lederskab og venter blot på, at USA skal genindføre det Amerikanske System og etablere samarbejdsrelationer med Rusland og Kina. Det må blive det passionerede engagement for vor nation og vort folk, som vort lands patrioter og verdensborgere.

Foto: Medlemmer af LaRouche PAC NYC deltager i Columbus Dag Paraden i Bronx. 8. okt., 2017.

[1] Fra Bjergprædikenen: »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.«

[2]  Se LPAC History video: »The Two Massachusetts« og »1620«.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. okt., 2017 – Der er stor politisk spænding omkring de forberedelser, som Trump-administrationen træffer forud for præsidentens Asien-rejse 3.-14. november og for de afgørende møder med Kinas præsident Xi.

Konfrontationer med Nordkorea og Iran intensiveres og truer med at udgøre store og potentielt omgående farer.

Men styrkelsen af den nationale debat om, hvordan man skal få storstilet, ny infrastruktur bygget i Amerika, efter augusts og septembers »naturkatastrofer«, mod hvilke man ingen beskyttelse havde, sætter en dagsorden for Trump mht. Kina, der bygger storstilede, nye projekter i hele verden i sit Bælte & Vej Initiativ.

Trumps egne, offentlige udtalelser og handlinger, med hastig finansiering til nødindsats, med anbefaling af statslig finansiering af infrastruktur og med afskrivning af Puerto Ricos ubetalelige gæld til Wall Street, har fremprovokeret denne debat, hvilket var hensigten, og bygget på amerikanernes ønske om at forene og genopbygge.

Kina har ønsket at blive en del af dette, siden præsident Xi indbød Barack Obamas administration til at tilslutte sig Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; i stedet bekæmpede Obama den. Den repræsenterer målene for fælles, nationale interesser, produktivitet og forbundethed, for hvilket formål Kinas Bælte & Vej Initiativ blev etableret i 2013, og som første gang blev foreslået af Lyndon og Helga LaRouche i 1989.

En nationalbank efter Hamiltons principper, kombineret med en anti-Wall Street, ny Glass/Steagall-lov, foreslået af LaRouche, udgør nu den enkeltstående, gennemførlige idé for at skabe de billioner i kredit, der er nødvendige for at bygge en ny, økonomisk infrastruktur for Amerika, og for atter at bygge et storslået rumprogram. Denne idé er endnu ikke blevet forstået i Det Hvide Hus, men, hvis præsident Trump diskuterer Bælte & Vej Initiativet med Xi, har det mulighed for omgående at blive virkeliggjort. Japan, hvor Trump også vil afholde et topmøde, har nu indikeret, at det vil tilslutte sig Bælte & Vej.

Den virkelig trussel mod denne udsigt er ikke, at Trump vil starte en krig, men derimod, at han vil blive stillet for en rigsret og afsat. Den såkaldte »Russiagate-affære«, en langvarig heksejagt imod præsidenten, fortsætter, på trods af, at det amerikanske folk er dødtræt af den. Amerikanske efterretningstjenester, på vegne af britisk efterretning, bruger »særlige anklager« Robert Mueller som lejemorder for at drive Trump ud af embedet ved alle midler.

EIR har taget denne kamp op med et dossier, der sprænger enhver forestilling om, at Mueller skulle være skikket til at dømme nogen som helst leders handlinger, i luften. Dette dossier viser, hvordan han er blevet udvalgt til i mere end 30 år at begå en stribe alvorlige forbrydelser mod USA; og dossieret er midlet til at stoppe denne heksejagt. »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=21780 er blevet cirkuleret af næsten 2.000 mennesker fra www.larouchepac.com; den må nu cirkuleres af titusinder af mennesker, gennem de sociale medier og på tryk, for at øve indflydelse på amerikanere og andre, der kerer sig om Amerikas fremtid.

Præsidentens afrejse til Asien om 25 dage bør markere deadline for denne bestræbelses succes.

Foto: 6. oktober, 2017. (Whitehouse Photo)