7. juli 2024 (EIRNS) – Hvis det ikke var så ekstraordinært farligt, ville den nuværende strategiske krise næsten være komisk.

Den 9.-11. juli vil NATO holde topmøde i Washington D.C. for at koordinere den næste optrapning af deres kampagne for at udslette Rusland under dække af krigen i Ukraine. Lederne ved dette gallatræf vil omfatte den mumlende og desorienterede præsident Biden, hvis erkendelsesmæssige svækkelse netop er blevet udstillet offentligt for hele verden. En anden, Frankrigs Macron, har lige fået et af de mest forbløffende valgnederlag i moderne historie – og alligevel vil han spankulere rundt på scenen og muligvis mumle for sig selv “*Qu’ils mangent de la brioche*”. Og en tredje, Keir Starmer fra Storbritannien, stormede ind i embedet for 72 timer siden på lidt mere end det næsten universelle had mod hans konservative modstander.

Bortset fra en vigtig gruppe af krigsmodstandere omkring den ungarske premierminister Viktor Orbán, vil de alle sværge troskab til den “regelbaserede orden”, som aldrig er blevet defineret og faktisk ikke eksisterer; og de vil forpligte sig til yderligere hundredvis af milliarder dollars i dødbringende militær bistand til Volodymyr Zelenskyj i Ukraine – som ikke engang er Ukraines lovlige præsident på nuværende tidspunkt, eftersom hans præsidentperiode udløb den 20. maj 2024, da nyvalg planlagt til den 31. marts var blevet aflyst på grund af krigsretstilstand.

Det *gamle regimes* institutioner smuldrer faktisk hurtigere, end man kan nå at sige “vi opgiver aldrig vores spekulationsboble”.

Det er en krigskonstruktion, der ikke holdes sammen af meget mere end “fortællingen” om, at “Putin er ude på at genskabe Sovjetunionen”, og “Putin vil invadere de baltiske lande som det næste, hvis Ukraine falder” – åbenlyst falske påstande, der ikke holder til en direkte gennemgang af præsident Putins offentlige udtalelser i de seneste årtier, for ikke at nævne det væsentlige faktum i den nyere moderne historie.

I sin tale til deltagerne i Den Internationale Fredskoalitions møde den 5. juli udsendte Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, en bred udfordring om at tage fat på denne såkaldte “fortælling”:

“Jeg tror også, at vi er nødt til at arbejde i dybden. Jeg tror, at det vi oplever lige nu er en gigantisk indsats for at erstatte virkeligheden med fortællinger. Og jeg tror på Platon, jeg tror på Sokrates og den sokratiske dialog. Jeg tror ikke, at nogen har patent på sandheden, men jeg tror, at den sokratiske dialog er en metode til, hvordan man kan nå frem til sandheden. Hvis vi ender i en verden, hvor alle sider bare forsvarer deres fortællinger, går sandheden tabt….

“Jeg tror, vi er nødt til at give en udfordring til historikere, journalister, undersøgende journalister og andre mennesker, der er optaget af historisk sandhed, om at rekonstruere, hvordan vi kom til dette punkt med en potentiel tredje verdenskrig. Hvordan mistede vi en utrolig historisk mulighed, som eksisterede for mere end 30 år siden med den tyske genforening, Sovjetunionens sammenbrud – som naturligvis ikke var en god ting for de mennesker, der boede der, det var et sammenbrud af deres system.

“Putin har sagt, at han betragter Sovjetunionens endeligt som den største katastrofe i det 20. århundrede, eller en formulering i den stil. Netop det Putin-citat bliver altid misforstået som om, at han ønsker at genskabe Sovjetunionen. Det var ikke det, han sagde. Han sagde det, fordi der i de følgende år af Jeltsin-perioden skete en afvikling af den russiske industrikapacitet fra 1991 til 1994, et fald til kun 30 % af den tidligere kapacitet. Det førte til et utroligt kollaps af den befolkningsmæssige kurve. De mistede 1 million mennesker om året, fordi dødsraten steg i forhold til fødselsraten. Det var det, Putin henviste til; de omstændigheder, hvorunder Sovjetunionen kollapsede, førte derefter til sammenbruddet i 1990’erne, og dette er hvad han kalder denne katastrofe.

“Jeg tror, at alt lige nu er under kontrol af ‘fortællingen’: Man er nødt til at få folk til at tro, at fred er umulig, at Rusland skal besejres, og derfor er en sejr på slagmarken det, der er vigtigt. Det er den sikre vej til Tredje Verdenskrig.

“I Tyskland er det ikke engang længere tilladt at sige, at det, der sker i Ukraine, ikke er en uprovokeret angrebskrig fra Ruslands side. Hvis man siger det, kan man, som en af de tidligere talere påpegede, blive sat i fængsel eller arresteret eller straffet på en eller anden alvorlig måde.

“Jeg tror, at dette er enden på demokratiet, frihedens død, og jeg tror, at vi er nødt til at kæmpe for historisk sandfærdighed. Og derfor vil jeg opfordre alle deltagere i IPC-processen til at hjælpe med at rekonstruere, hvad der faktisk er sket siden 1989, siden muren faldt. Hvad var mulighederne? Hvordan blev de overset? Hvorfor blev de forpasset? Hvad kom i deres sted? For jeg tror, at en rationel bearbejdning af den historie er en vigtig ingrediens, så vi kan komme tilbage til en diskussion; for kun hvis man ser på, hvad der gik galt, kan man seriøst overveje, hvad der er nødt til at blive gjort for at rette op på det.”

Foto: NATO Photo

Den 4. juli 2024 (EIRNS) – Det er en klinisk bevist kendsgerning, at når et alvorligt neurotisk eller psykotisk individs adfærd producerer konsekvenser i den virkelige verden, der er i modstrid med hans egen overbevisning, ser han disse resultater gennem den samme psykoses prisme – og konkluderer, at hans synspunkter endnu engang er blevet retfærdiggjort.

Den “analyse”, som Atlantic Councils direktør, Frederick Kempe, en af etablissementets førende koryfæer, har leveret, om at de skelsættende politiske implosioner omkring Biden, Macron og Sunak sker, fordi “de selv er skyld i det”, er af præcis den karakter. Ingen steder viser Kempe den mindste erkendelse af, at disse tektoniske politiske skift blot er overfladiske udtryk for et systemisk sammenbrud af hele det nuværende London-centrerede imperiale finansielle, økonomiske, politiske, kulturelle, moralske og filosofiske system.

Lyndon LaRouche forudsagde denne sammenbrudskrise med præcision for over 50 år siden.

Hvordan kan det være, at Kempe m.fl. stadig ikke har en anelse, og viljeløst bringer verden til en dødelig økonomisk nedsmeltning og mod en stadig mere sandsynlig atomkrig – hvor LaRouche forudså den nuværende udvikling et halvt århundrede, før den “skete”, og leverede en løsning på problemet?

Gå tilbage til 1976 og et memorandum om strategiske studier skrevet af Lyndon LaRouche den 3. april samme år under titlen ” Heuristiske tillempninger af den højere teori om mangefold på den nuværende strategiske og underliggende taktiske situation”. Studér følgende uddrag af dette dokument og husk på, at LaRouche i juni 1975 første gang havde præsenteret sit forslag om en international udviklingsbank  (IDB) som et alternativ til det nuværende kollapsende system:

“I ethvert relativt kort udviklingsinterval af en samfundsfase af en bestemt art, definerer det karakteristiske specifikke træk ved dette samfund, der kan henføres til dets udviklingsmåde, den omtrentlige ækvivalent til et sæt universelle love, der er specifikke for denne fase af dette samfund. Som følge heraf repræsenterer visse former for aktivitet, som er karakteriseret ved sådanne regler, det effektive mål for virkeligheden i den sammenhæng. Følgelig har visse træk ved livet, der er bestemt på denne måde, betydning som “fakta” under sådanne forhold. Som kendsgerninger repræsenterer de ikke kun generelt acceptable fortolkninger af begivenheder, men denne fortolkning er uadskillelig fra en tilhørende underforstået forestilling om, hvilken praktisk handling der bør foretages som reaktion på begivenheden. Vi kan derfor med rette kalde sådanne “kendsgerninger” for “praktiske kendsgerninger”, da deres betingede gyldighed er uadskillelig fra effektiviteten af den slags handlinger, de indebærer; de kaldes “kendsgerninger”, hovedsagelig fordi de reaktioner, de indebærer, “synes at fungere” inden for rammerne af den pågældende fase af det pågældende samfunds udvikling.

“Men, bring så dette samfund til et punkt af diskontinuitet, mangel på sammenhæng, som f.eks. den nuværende fase af kapitalistisk sammenbrudskrise. Samfundet har nået et punkt, hvor det ikke længere kan eksistere på basis af de tidligere dominerende sæt af institutioner. Resultatet er  at det, der fungerede som reaktion på tidligere begivenheder, ikke længere fungerer. I en meget meningsfuld forstand er universets love pludselig brudt sammen, for så vidt som relationerne i det pågældende samfund nærmer sig et sæt underforståede universelle love for social praksis. Derfor er det, der reelt var et “faktum” i 1971, ikke længere et faktum i dag.

“Situationen er mere kompliceret, som vi allerede har antydet.

“Der er to grundlæggende bevidste alternativer til rådighed for den kapitalistiske sektor i dag. Det ene er det degenererede univers med schachtianske nedskæringer og politistatsstyre på en næsten global skala. I dette univers hersker en helt ny definition af fakta. Det andet er forslaget fra Den Internationale Udviklingsbank, hvor de grundlæggende erfaringer defineres anderledes end i verdenen fra 1971 eller i den schachtianske verden. Endelig, hvis ingen af de to mulige universer vælges, har vi det særlige univers med absolut kaos.

“Ingen af de fire alternative universer bestemmer endnu fuldt ud, hvad der er en kendsgerning. Det gamle univers er døende, men det har stadig en tendens til at bidrage til at bestemme, hvad et faktum er. Det schachtianske univers er på nippet til at blive den totale erstatning for den verden, vi kendte i 1971, og den fremkomst påvirker allerede definitionen af fakta. Forslaget om Den Internationale Udviklingsbank påvirker også begivenhedernes gang i nogle nationer og i den globale situation som helhed. IBD bestemmer derfor også betydningen af fakta. Der er også en trussel om voksende kaos, som ligeledes definerer fakta.

“Det er blot den overordnede situation. Processen med at bevæge sig fra det eksisterende, kollapsende univers fra 1971 til et af de tre alternative nye universer kan ikke ske som et simpelt, direkte spring fra det ene til det andet. De institutioner, der er nødt til at etablere et af de nye alternative universer, er ikke på plads; de vil komme på plads som resultatet af en række mellemliggende, kortlivede underuniverser, som hver især umiddelbart bidrager til at bestemme, hvad der udgør en kendsgerning i det øjeblik.”

Når du reflekterer over disse dybere spørgsmål i denne 4. juli-weekend og over den påtrængende fare for atomkrig, som vores art står over for, ville det være et godt tidspunkt at genoptage: “Tænk som LaRouche”, da alt andet ikke vil være en vej ud af nutidens eksistentielle krise. Ud over det ovenfor citerede dokument af LaRouche ville et godt sted at starte være det nyligt udgivne bind II af Lyndon LaRouches samlede værker – som omfatter værker, der i høj grad er centreret om kunst, musik, drama, poesi og princippet om menneskelig kreativ handling, som ligger til grund for dem – og som er tilgængelig fra LaRouche Legacy Foundation.

Og sørg for at støtte og udbrede Den Internationale Fredskoalitions netop udgivne “Uafhængighedserklæring om overhængende atomkrig: Begynd forhandlinger om fred nu.”

Foto: EIRNS/Stuart Lewis

3. juli 2024 (EIRNS) – Den Internationale Fredskoalition (IPC) udsendte følgende erklæring, dateret 4. juli, og opfordrede til underskriftsindsamling:

Den Internationale Fredskoalition

Uafhængighedserklæring om overhængende atomkrig:

Begynd forhandlinger om fred nu

Skriv gerne under her på Schiller Instituttets internationale hjemmeside.

4. juli – Vi, de undertegnede, hilser det fornyede fredsinitiativ fra Den Russiske Føderations præsident, Vladimir Putin, velkommen, som det blev præsenteret i hans tale i det russiske udenrigsministerium den 14. juni 2024. Vi opfordrer til, at der straks indledes en diplomatisk proces, uanset den nuværende tilstand af fjendtligheder mellem NATO/Ukraine og Rusland.

Tiden er af afgørende betydning. Enhver yderligere optrapning øger faren for, at den nuværende storbrand vil spredes til en krig i hele regionen eller endog en atomkonfrontation, og det langt hurtigere end man kunne forestille sig. For at sikre at det ikke sker, bør vi følge dette råd: “Lad os aldrig forhandle ud fra frygt. Men lad os aldrig frygte at forhandle. Lad begge sider udforske, hvilke udfordringer der forener os, i stedet for at uddybe de problemer, der splitter os.”

Disse ord fra den amerikanske præsident John F. Kennedy blev gentaget af hans modstander, den russiske premierminister Nikita Khrusjtjov, i et brev, han skrev til JFK: “Jeg har deltaget i to verdenskrige og ved, at krigen først slutter, når den har skåret sig vej gennem byer og landsbyer og bragt død og ødelæggelse i sit kølvand.” Det har været den unødvendige pris i denne krig, en krig, der kunne have været afsluttet for over to år siden, i slutningen af marts 2022. I stedet blev det allerede forhandlede forslag om fred mellem Rusland og Ukraine skudt i sænk gennem den britiske Boris Johnsons og NATO’s klart dokumenterede indgriben. Hundredtusinder af liv blev unødigt ofret som følge heraf.

Putins forslag fra 14. juni 2024 er verdens mulighed for at “komme tilbage på sporet”. Det kan vise sig at være det første skridt i retning af at skabe en ny international strategisk arkitektur til at erstatte den nu døde “unipolære” konstruktion efter 1989/91. Fredsinitiativet den 14. juni er en efterfølger til en række mislykkede, saboterede, men vedholdende fredsforsøg, som åbent blev dokumenteret for verden i indgåelsen og forsøget på at gennemføre Minsk-2 i 2015, samt i viljen til at forhandle selv efter indledningen af Ruslands særlige militære operation den 24. februar 2022. Det sås i traktaten fra marts 2022, der blev underskrevet af både russiske og ukrainske officielle repræsentanter, men aldrig blev vedtaget på grund af Boris Johnsons imperiale indblanding.

Vi erklærer hermed, eftertrykkeligt, at målet om at opløse Rusland, ved at bruge Ukraine-konflikten som springbræt til et regimeskifte i landet, helt klart er en gal mands foretagende i en tid med atomvåben. I betragtning af de lidelser, der er forårsaget af krig og aggression, og faren for at denne konflikt optrappes til en tredje verdenskrig, er bred støtte til dette initiativ et vigtigt udtryk for alle rationelle menneskers vilje til at overleve.

Krigsmageriet og de profit- og hævndrevne opfordringer til at besejre Rusland er baseret på den fejlagtige antagelse, at krigsskuepladsen – herunder atomkrig – kan begrænses. Det var imidlertid ikke tilfældet i hverken Første eller Anden Verdenskrig. Med nutidens militære kapacitet, som kan

nå ethvert mål i verden på kortest mulig tid, er en sådan antagelse om “begrænset krig” et bevis på en enorm fejlvurdering af virkeligheden i vores tid. De, der opfordrer til krig og er imod forhandlinger, tror fejlagtigt, at de måske har en sikker chance for at overleve. I atomkrig er der ikke noget gemmested.

For at gentage: Vi opfordrer indtrængende til, at der straks indledes en diplomatisk proces, uanset den nuværende krigstilstand mellem NATO/Ukraine og Rusland. Til dette formål opfordrer vi Ukraines Rada til at tilbagekalde ordren, der forhindrer direkte forhandlinger med Rusland. Vi støtter fuldt ud opbygningen af en ny sikkerhedsarkitektur for Europa, og ja, for hele verden. Vi opfordrer indtrængende de stridende parter – og dem der har en støttende rolle – til at mødes i god tro for at forhandle en varig fred baseret på gensidigt fordelagtige økonomiske relationer mellem de involverede lande.

Konkret anbefaler vi følgende skridt:

For det første, at påbegynde indledende diskussioner baseret på det russiske fredsforslag fra 14. juni 2024.

For det andet, baseret på fremskridt i disse indledende diskussioner, at søge den tidligst mulige erklæring om en aftalt våbenhvile i konflikten.

For det tredje, når betingelserne for en aftalt våbenhvile er sat på papir, at styrke tilliden gennem en ny økonomisk arkitektur, der omfatter kræfter uden for konflikten, som har fremsat forskellige forslag til fremme af fred.

Vi må, i forbindelse med disse forhandlinger, ikke bare huske, men også forpligte os til at følge læren fra den Westfalske Fred, som afsluttede Trediveårskrigen: En varig fred kræver, at man tager hensyn til “den andens interesser” og alle andres for den sags skyld. “Intet problem i den menneskelige skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde.” Det var Kennedys og Khrusjtjovs overbevisning, da de som ledere stod over for et øjeblik, hvor de sammen kunne have udslettet alt menneskeligt liv, måske for altid. De forhandlede, og menneskeheden sejrede. Vi står, måske ikke endnu, men meget tæt på det samme sted nu. Vi må ikke fejle.

Skriv gerne under her på Schiller Instituttets internationale hjemmeside.

Sidste uges amerikanske præsidentdebat viste uden skyggen af tvivl, at ordenen efter Anden Verdenskrig er i færd med at bryde endeligt sammen. Showet fortsætter måske et stykke tid endnu, ligesom kyllingen, hvis hoved er blevet hugget af, stadig løber rundt, men der er ikke meget liv tilbage i skroget til at gøre meget mere end at holde facaden. Ikke alene er der tydeligvis ingen hjemme i skikkelse af USA’s præsident, men hele det politiske og på anden måde herskende etablissement har dækket over dette i måneder og endda år, alt imens de har prædiket om floskler som “demokrati”, “ansvarlighed” og “ærlighed” til resten af verden.

Kun få dage senere led det vestlige etablissement endnu et stort nederlag i Frankrig, da Macrons parti fik tæsk ved søndagens valg. Ingen form for “bekæmpelse af misinformation” var nok til at forhindre den franske offentlighed i at stemme imod det herskende etablissement i rekordstort antal. Sammen med den mislykkede stedfortræderkrig i Ukraine og den åbenlyse katastrofe, som vestlige lande har tolereret i Gaza, er det ikke svært at se, hvordan “løgneimperiet” hurtigt er ved at falde fra hinanden.

Men det er ikke nok i sig selv. Som Jacques Cheminade, formand for Solidarité & Progrès i Frankrig, udtrykte det i en erklæring mandag: “Første runde af det franske parlamentsvalg var en bølge af modstand mod det gamle regimes politik med underkastelse over for den finansielle globalisme. Men de politiske kræfter, der hævder at repræsentere denne folkelige vilje til at bryde med fortiden, er selv fanget i den spændetrøje, som vi er blevet påtvunget siden 1946.” I lighed med Donald Trump, som på den ene side har kritiseret og på den anden side fuldt ud omfavnet det militær-finansielle kompleks’ politik, har de fleste, hvis ikke alle, oppositionskandidater på tværs af Atlanten endnu ikke hævet blikket for at tage kampen op mod finansoligarkiet i City of London, Wall Street og BlackRock. Kan tilstrækkeligt mange klare stemmer gribe ind og ændre denne debat?

Cheminades erklæring fortsætter: “I dag, midt i det kaos, vi er på vej mod, er jeg overbevist om, at det værste kan ske lige så vel som det bedste.” Faktisk befinder verden sig i dag mellem truslen om global krig og en ny global æra med fredeligt samarbejde. Mens den vestlige verden oplever politiske og økonomiske omvæltninger (af den slags der skulle bruges mod Rusland, men som aldrig kom), rejser Xi Jinping til Kasakhstan for at deltage i denne uges møde i Shanghai Cooperation Organization – en af søjlerne i den nye eurasiske arkitektur, der diskuteres i øjeblikket. Kasakhstans præsident Tokayev bemærkede i et interview med Xinhua mandag, aftenen før Xis besøg, at Kasakhstan fuldt ud støtter Kinas Bælte- og Vej-initiativ og ønsker at “tilpasse vores nationale strategier yderligere”.

Der er faktisk ved at opstå et nyt system, som viser vejen frem, så verden kan komme ud af sin nuværende krise, og det er vigtigt at huske på, at de eksperter, der angriber det som “kommunistisk” eller “autoritært” fup, er de samme mennesker, som så sent som i sidste uge fortalte, at Joe Biden har et skarpt sind, men at han stammer. Så sløret falder, og det er på høje tid, at borgerne i det transatlantiske område vælger en smuk og fri fremtid sammen med deres globale naboer frem for de uhyggelige og makabre rænkespil fra nutidens militær-finansielle Frankenstein, der trækker hen imod en verdenskrig.

I en diskussion med medarbejdere i dag påpegede Helga Zepp-LaRouche, at Bidens åbenlyse manglende mentale åndsevner i sidste uges debat ubetinget rejser spørgsmålet om denne militær-finansielle “dybe stat”, for hvis Biden er i denne tilstand, hvem styrer så i virkeligheden USA? Det giver derfor mulighed for at organisere folk omkring, hvad der virkelig sker i USA og verden, og hvorfor de har tilladt sig selv at opgive ideen om en republik og deres rolle som borger.

Vesten er nødt til at samarbejde med denne nye orden, hvis man skal komme ud af krisen uden en global krig, og derfor er den russiske præsident Putins tilbud ekstremt vigtigt. Det repræsenterer en udvej, som det er påtrængende nødvendigt at tage.

For en ny befrielse

Udtalelse fra Jacques Cheminade, formand for Solidarité & Progrès, efter første runde af parlamentsvalget

“Den første runde af det franske parlamentsvalg var en bølge af modstand mod det gamle regimes politik med underkastelse over for den finansielle globalisme. Men de politiske kræfter, der hævder at repræsentere denne folkelige vilje til at bryde med fortiden, er selv fanget i den spændetrøje, som vi er blevet påtvunget siden 1946.

“De lader alle som om, at risikoen for krig ikke eksisterer. Ingen af dem kæmper direkte mod det finansielle oligarki i City, Wall Street, BlackRock og alle dem, der propaganderer for kriminelle sociale nedskæringer. Ingen af dem udfordrer den vestlige oprustningspolitik, som dette oligarki fører. Ikke en eneste af dem sætter spørgsmålstegn ved de europæiske staters underordning inden for militære våben, energi og data. Ingen af dem har offentliggjort den kommende henstilling i henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, som fordømmer vores ledere til at gøre deres eget folk til slaver.

“Kandidaterne fra ‘Ensemble’ var på forhånd underdanige, kandidaterne fra Rassemblement National solgte en national illusion uden nogen reelle midler til at gennemføre den, og kandidaterne fra Nouveau Front Populaire faldbød en social illusion. Under disse forhold, hvor de stod over for den umiddelbare trussel om krig og økonomisk sammenbrud, gav de alle løfter, mens deres hænder var bundet, hvilket forhindrede dem i at holde deres løfter.

“På grund af manglende økonomiske ressourcer blev Solidarité & Progrès og jeg reduceret til whistleblowere. Det er vi stolte af at have gjort. Desuden er denne nye internationale arkitektur for gensidig sikkerhed og udvikling, som vi foreslår, nøglen til at befri os selv sammen med staterne i det Globale Syd, hvis krav om suverænitet møder vores eget.

“I dag, midt i det kaos, vi er på vej mod, er jeg overbevist om, at det værste kan ske, såvel som det bedste. Frankrig er ikke alene. En global koalition for fred er ved at rejse sig blandt befolkningerne.
“Det er op til os at genkalde os de patrioter og verdensborgere, som tog udfordringen op i juni 1940, og fortsætte kampen for national befrielse mod finansfeudalisterne og deres kollaboratører, uanset om de er ubevidste eller blinde.”

Resultater for Solidarité & Progrès-kandidater
Tre kandidater på det franske fastland
Benoit Odille 380 stemmer (0,75 %)
Gerard Julien: 213 stemmer (0,3 %)
Jean François Grilhaut de Fontaines 769 stemmer (1,22%)

Tre kandidater i distrikter i det franske udland
Jacques Cheminade: 224 stemmer (0,53%)
Odile Mojon-Cheminade: 450 stemmer (1,26%)
Sébastien Périmony: 172 stemmer (0,48%)

Credit: UN Photo/Eskinder Debebe

Ikke korrekturlæst

Det Globale Syd har en ledende rolle at spille i skabelsen af et nyt paradigme for menneskeheden. Det var et af de centrale budskaber i den kinesiske præsident Xi Jinpings hovedtale til “Konferencen til markering af 70-årsdagen for de fem principper for fredelig sameksistens”, som blev afholdt i Beijing den 28. juni, og som også blev understreget i en opfølgende frokostpræsentation af udenrigsminister Wang Yi, som også blev dækket af Global Times.

“Det er nødvendigt for det Globale Syd at stå i spidsen for den historiske tendens, sagde Wang Yi ved fredagens frokost. De otte foranstaltninger, som præsident Xi har annonceret for at støtte samarbejdet i det Globale Syd, viser Kinas faste beslutning om at stå solidarisk med alle lande i det Globale Syd i tykt og tyndt og om at fremme udviklingen og revitaliseringen af det Globale Syd, sagde Wang.”
GT-artiklen citerede derefter forskellige internationale gæster ved begivenheden, hvor den tidligere guyanske præsident Donald Ramotar var fremtrædende:

“Donald Ramotar, tidligere præsident i Guyana, som deltog i fredagens begivenheder, sagde, at Kina allerede arbejder med det Globale Syd på en meget dybtgående måde, og at det tilbyder et alternativ til den slags relationer, der tidligere eksisterede i den vestlige imperialistiske verden, hvis eneste mål var at udnytte udviklingslandene for at holde dem fattige og afhængige. Kinas opbygning af infrastruktur gennem forskellige initiativer som Bælte-og-Vej-Intiativet er også et bidrag til at styrke det Globale Syds suverænitet og uafhængighed, sagde Ramotar.”

En artikel på det kinesiske statsråds hjemmeside rapporterede, at omkring 600 mennesker deltog i begivenheden, “herunder tidligere udenlandske politikere, repræsentanter for internationale og regionale organisationer, udsendinge fra mere end 100 lande, eksperter og forskere samt repræsentanter for medier og erhvervsliv deltog i konferencen. Der blev afholdt en frokost og fire underliggende møder samme dag.”

Dilma Rousseff, præsident for BRIKS’ nye udviklingsbank og tidligere brasiliansk præsident, var også til stede. “Rousseff sagde, at de fem principper for fredelig sameksistens og visionen om at opbygge et samfund med en fælles fremtid for menneskeheden udgør et solidt grundlag for at fremme gensidig respekt og udvikling blandt nationerne og bidrager til at tackle de fælles udfordringer, som menneskeheden står over for,” skrev statsrådet. Rousseff understregede de konkrete skridt, som præsident Xi havde annonceret, herunder at “et forskningscenter for det Globale Syd vil blive etableret, og 1.000 stipendier under de fem principper for fredelig sameksistens Scholarship of Excellence og 100.000 uddannelsesmuligheder til lande i det Globale Syd vil blive givet i de kommende fem år. Disse foranstaltninger forventes at give innovative løsninger til global udvikling og styring og fremhæve udviklingslandenes afgørende rolle i udformningen af et mere fair og retfærdigt internationalt system, sagde Rousseff.”

(EIR Strategic Alert Service) 26. juni 2024 – Den 14. juni præsenterede den russiske præsident Vladimir Putin et omfattende initiativ til en ny eurasisk sikkerhedsarkitektur, herunder en forhandlet fred for at stoppe optrapningen af krigen i Ukraine, til overvejelse i hele verden. Han nævnte udtrykkeligt, at hans forslag var designet til at sikre alle nationers sikkerhed, herunder Europas og NATO’s.

Forslaget om Ukraine blev blankt afvist af den amerikanske præsident Biden, den tyske kansler Scholz og talrige andre regeringskredse i Vesten. NATO reagerede ved at få de ukrainske styrker til at optrappe angrebene mod mål på russisk territorium. Den seneste hændelse er missilangrebet på Sevastopol (Krim) med amerikansk leverede ATACMS bevæbnet med berygtede klyngebomber, som dræbte og sårede strandgæster på ferie. Disse Army Tactical Missiles kunne ikke være blevet affyret uden teknisk støtte og efterretninger fra USA.

Det fik Helga Zepp-LaRouche til endnu en gang at gentage, at Putins initiativ til en ny sikkerhedsarkitektur kan være den sidste chance for at undgå en total, åben krig mellem NATO og Rusland, som ville opsluge hele Europa. Mens de fleste medier i Vesten kun har kommenteret hans forslag om at indlede forhandlinger med Ukraine, leverede den russiske præsident et overblik over hele den globale strategiske situation, som er værd at læse i sin helhed for bedre at forstå den russiske politik i øjeblikket.

I betragtning af at “hele det euro-atlantiske sikkerhedssystem smuldrer for øjnene af os”, pegede han på behovet for “en vision for lige og udelelig sikkerhed, gensidigt fordelagtigt og retfærdigt samarbejde og udvikling på det eurasiske kontinent inden for en overskuelig fremtid”. Han tilføjede, at han har drøftet forslaget med præsident Xi Jinping; og det “supplerer og er i overensstemmelse med de grundlæggende principper i det kinesiske globale sikkerhedsinitiativ”.

Desuden “er det afgørende at anerkende, at den fremtidige sikkerhedsarkitektur bør være åben for alle eurasiske lande, der ønsker at deltage i dens skabelse. ‘For alle’ inkluderer også europæiske lande og NATO-lande. Vi deler det samme kontinent, og vi må leve og arbejde sammen uanset omstændighederne. Geografi kan ikke ændres.”

Den Internationale Fredskoalitions online-møde den 21. juni fokuserede på behovet for at lancere en verdensomspændende kampagne for at gøre det internationale samfund opmærksom på dette forslag, da det kan være den sidste chance for at afværge Tredje Verdenskrig. Helga Zepp-LaRouche pegede i sine bemærkninger på den bemærkelsesværdige ” samhørighed” mellem det, som præsident Putin foreslår, og det, som hun selv og Schiller Instituttet har kæmpet for siden 2020, nemlig hendes ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur. De europæiske nationer, advarede hun, må hellere vågne op, før de befinder sig i en ny verdenskrig, der denne gang fører til atomar udslettelse.

Foto: Schiller Instituttet

(EIRNS) – 25. juni 2024

Enhver, der følger med i rækken af begivenheder i og omkring Ukraine, vil se den farlige optrapning, som den repræsenterer. Vestlige lande, som tidligere var mere tilbageholdende, har i stigende grad leveret tungere og mere langtrækkende våben til Ukraine for at bekæmpe – og dræbe – russerne. Ved hvert skridt på vejen har Ruslands ledere udtrykt bekymring, ringet med alarmklokkerne, og understreget at Washington og andre overskrider dybe, mørke, røde linjer i en åbenlys krig mod deres nation. Men ved hvert trin har de samme vestlige lande foregivet at være ligeglade og fortsat optrapningen.

Da et USA-leveret ATACMS-missil, bevæbnet med klyngeammunition, ramte en tætbefolket strand på Krim søndag den 23. juni og dræbte 4 og sårede over 150, nåede krisen et nyt niveau. Rusland var hurtig til at fordømme handlingerne og love en hurtig gengældelse og pegede direkte på USA. Som Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, udtalte den 24. juni: “Det er hævet over enhver tvivl, at USA er direkte involveret i denne forbrydelse.”

Det er faktisk velkendt, at ATACMS bruger amerikansk programmering til måludpegning, og ingen missiler affyres uden direkte amerikansk involvering. Da talsmændene for udenrigsministeriet og Pentagon mandag den 24. juni afviste spørgsmål om Ruslands påstande, og vendte spørgsmålet om for i realiteten at beskylde Rusland for at være årsag til terrorangrebene på landets egen befolkning, var det derfor en åben indrømmelse af, at USA har til hensigt at lade disse angreb fortsætte.

Hvad vil Rusland konkludere? Skal de vige tilbage i frygt og trække sig tilbage fra de nuværende operationer i frontlinjen? Eller vil de snarere konkludere, at dette er endnu et, mere åbenlyst forsøg på at “koge den russiske frø”? Måske forestiller de sig, at dette er, hvad Malcolm Chalmers, vicegeneraldirektør for Storbritanniens Royal United Services Institute, foreslog som en “Krim-missilkrise”, komplet med en atomar styrkeprøve, når Ukraine rykker frem på Krim-halvøen, hvilket “kunne gøre det lettere for lederne at indgå vanskelige kompromiser.” Kun tåber ville se det anderledes.

En rapport fra Østrig gør denne virkelighed endnu tydeligere. Fra den 10.-21. juni øvede Østrigs væbnede styrker sig på at nedkæmpe en hær af indenlandske oprørere. I en af de største militærøvelser i de senere år, som også omfattede tre andre europæiske nationaliteter, brugte Østrig det hypotetiske scenarie med bevæbnede borgere, der “sympatiserer med aggressoren” med en klar henvisning til Rusland vs. Ukraine, og som har taget kontrol over dele af deres land. Uanset om Østrigs regering tror på deres egen fortælling eller ej, så tyder det i hvert fald på forberedelser til en langt hårdere indsats mod alle dissidenter i de vestlige lande, mens deres regeringer fortsætter med hovedet under armen mod en verdenskrig.

I mellemtiden diskuteres der i stigende grad ikke kun et fredeligt alternativ til denne vanvittige krigsdrift, men også en helt ny sikkerhedsarkitektur for Eurasien og andre steder. Den russiske præsident Putins tale den 14. juni er en klar tilkendegivelse af en proces med mange forbindelser, som nu fejer gennem regionen, og som senest kom til udtryk i gårsdagens møde mellem den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og Hvideruslands udenrigsminister Sergej Aleinik. De to ledere underskrev mandag en fælles erklæring, der styrker samarbejdet om deres fælles “statsunion” på alle områder – økonomisk, politisk og strategisk. Som en del af dette understregede de behovet for “en ny bæredygtig arkitektur for international sikkerhed”, der understøttes af princippet om “obligatorisk gensidig hensyntagen til alle involverede parters interesser.” Derudover understregede de behovet for yderligere at integrere det store eurasiske partnerskab med CSTO, EAEU, SCO, ASEAN, CIS, BRIKS og Kinas Bælte- og Vej-Initiativ – og skabe en fælles vision om økonomisk udvikling og samarbejde på tværs af det eurasiske kontinent.

Den opgave, der ligger foran os alle, er at afbryde det galopperende ræs mod krig. I øjeblikket er der ingen kvalificerede kandidater til præsidentposten i USA, og derfor er der heller ingen, som man bare kan håbe på. Forandring er snarere afhængig af en gruppe motiverede og passionerede borgere, der selv beslutter at påtage sig at ændre den nuværende kurs. Til det formål kan Den Internationale Fredskoalitions beslutning om at støtte den tyske OKV-erklæring om støtte til Putins fredsinitiativ være et samlingspunkt, som man kan mobilisere sig omkring. Pressemeddelelsen er nu offentliggjort og tilgængelig for bred cirkulation. Russia’s UN Ambassador Vassily Nebenzia said: “The fact that the US is directly involved in this crime is beyond any doubt.” Credit: UN Photo Mark Garten

Foto: Russia’s UN Ambassador Vassily Nebenzia said: “The fact that the US is directly involved in this crime is beyond any doubt.” Credit: UN Photo Mark Garten

(EIRNS) – 24. juni 2024

I dag er det sørgedag i Sevastopol på Krim, som er i undtagelsestilstand efter de ukrainske missilangreb på strandgæster den 23. juni, og i Republikken Dagestan i Rusland efter weekendens terrorangreb på religiøse steder på Trinitatis søndag. Den amerikanske våben- og militærekspert Scott Ritter sagde i går aftes i en særlig video: “Jeg henviser til to begivenheder: Det ukrainske angreb på Sevastopol, hvor der blev brugt amerikansk leverede ATACMS-missiler, og for det andet terrorangrebet i Dagestan, som ser ud til at have alle kendetegnene på vestlig involvering. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er tale om to direkte angreb på Rusland fra USA’s og NATO’s stedfortrædere, og det er mere end et stedfortræderangreb i betragtning af nødvendigheden af forberedelse, efterretninger, støtte osv. Det er et direkte angreb fra både USA, NATO og ikke-europæiske NATO-enheder, alle de parter, som i de seneste dage og uger har besluttet at udvide omfanget af deres involvering i den ukrainsk-russiske konflikt.”

I et interview i dag med portalen ilsussidiario.net<http://ilsussidiario.net/> bemærkede den italienske militærekspert og direktør for Analisi Difesa, Gianandrea Gaiani, at de ATACMS, der ramte Krim, styres af droner fra den amerikanske luftbase i Sigonella på Sicilien. “Brugen af ATACMS … involverer omfattende amerikansk teknisk støtte: De bruges sammen med HIMARS-raketter, og angrebet fremføres af en drone, der flyver over Sortehavet. Dronerne letter fra den sicilianske base i Sigonella og fungerer som pejlere og missilstyring.

Den fare, der ligger i optrapningen af disse to angreb, blev i dag beskrevet af Schiller Instituttets leder Helga Zepp-LaRouche som et tegn på, at vi er “et eller to skridt fra det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.”

Der har ikke været nogen fordømmelser fra vestlige myndigheder af det ukrainske angreb på det civile mål af feriegæster på stranden i Sevastopol ved middagstid. I Europa ratificerede EU’s udenrigsråd i dag deres 14. sæt sanktioner mod Rusland, som om de var på autopilot til krigsførelse som sædvanlig. Men der er ikke noget “sædvanligt” længere.

Zepp-LaRouche appellerede igen i dag: Vi er nødt til at få folk til at gribe ind og kræve, at forhandlingerne kommer tilbage på bordet. “Menneskeheden er afhængig af forhandlinger.” Der kan være alle synspunkter, men forhandlingerne skal begynde. Zepp-LaRouche sagde, at et gennembrud for forhandlinger kan “ske på mange måder”, men udpegede alligevel USA som det sted, hvor et skifte kan gøre hele forskellen.

Hvad sker der i USA indtil videre? En række individuelle stemmer giver lyd fra sig. Professor Jeffrey Sachs fra Columbia University har skrevet et indlæg den 19. juni med titlen “Russia’s Fifth Offer to Negotiate with U.S. on Ukraine” (Ruslands femte tilbud om at forhandle med USA om Ukraine). I indlægget, som blev bragt på Consortium News den 20. juni, siger Sachs: “USA’s neokonservative taktik har slået katastrofalt fejl, ødelagt Ukraine i processen og bragt hele verden i fare. Efter alle krigshandlingerne er det på tide, at Biden indleder forhandlinger om fred med Rusland.”

Tidsskriftet American Conservative bringer to artikler, der opfordrer til forhandlinger. Den ene er skrevet af forfatteren Doug Bandow og har overskriften: “Biden-administrationen har ingen opfattelse af, hvad en sejr i Ukraine er: Det er bare en af grundene til at starte forhandlinger.” En anden artikel er skrevet af den tidligere rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium James Carden og udgivet den 20. juni med titlen “Putins fredsforslag: En aftale eller ingen aftale?” med tilføjelsen “Putins forslag ser ud til at være designet til at blive afvist. Men USA bør ikke uden videre afvise hans fredsønsker.” Carden siger: “Hvis Biden-administrationen havde nogle rigtige diplomater, der arbejdede for den, ville den måske forsøge at bruge dem [Putins forslag] som udgangspunkt for forhandlinger.”

American Conservative 2002 er oprindeligt et konservativt modstykke til de rasende neokonservative; tidsskriftet bringer artikler af andre, som nu opfordrer til, at fornuften skal sejre i genoprettelsen af diplomatiet i verdens relationer, såsom Scott Ritter, Douglas Macgregor, senator Rand Paul og andre. I Cardens aktuelle artikel hedder det, at problemet er, at USA’s udenrigspolitik i øjeblikket styres af “storhedsvanvid”. Ellers “ville de i det mindste overveje [Putins] plan”.

Det er ingen overraskelse, at dette tidsskrift og dets hovedforfattere er på flere af de samme hitlister over Ukraine – Molfar-OSINT, Center for Countering Disinformation (CCD), Texty.org.UA<http://texty.org.ua/> – som drives i samarbejde med det amerikanske udenrigsministerium og NATO.

Schiller Instituttet og internationale samarbejdspartnere tager initiativer til information og handlinger, der kan bryde igennem både mørklægningen af, hvad der virkelig foregår, og diplomatiets lammelse og skabe betingelser for at trække sig tilbage fra randen af en katastrofe.

EIR.news’ rolle er helt uundværlig. Se på elementerne i det, som alle “er nødt til at vide” og handle på i øjeblikket:

1) Den 26. maj udsendte Schiller Instituttet en rød alarm, der advarede om, at “Ukrainsk angreb på russisk varslingsradar truer med at udløse atomar verdenskrig”, og rapporterede om de ukrainske droneangreb den 22.-23. maj mod Armavir-radarstationen. Den 26. maj var et andet angreb rettet mod Orsk-varslingsanlægget i Orenburg.

2) Den 12. juni advarede [National Press Club-arrangementet i Washington D.C.](https://schillerinstitute.com/blog/2024/06/13/schiller-institute-holds-explosive-press-conference-at-the-national-press-club-on-the-danger-of-nuclear-war/) om faren for atomkrig med rapporter fra Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, og tre militære eksperter: Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine; oberst (pensioneret) Richard H. Black, tidligere leder af den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i Virginia; og oberst (pensioneret) Lawrence Wilkerson, tidligere stabschef for USA’s udenrigsminister Colin Powell, samt Anastasia Battle, koordinator for International Peace Foundation.

3) Den 14. juni præsenterede præsident Vladimir Putin en oversigt for den særlige forsamling i udenrigsministeriet over, hvordan Ukraine-krisen opstod, ud fra et synspunkt om hvordan forhandlinger og diplomati kan gennemføres for at afslutte krisen og sørge for den eurasiske sikkerhed og udvikling i alles interesse.

4) Den 15. juni udsendte det tyske OKV (Østtysk kuratorium for Foreninger – Ostdeutsches Kuratorium von Verbaenden) en international invitation til at støtte præsident Putins initiativ; og den 21. juni gjorde Den Internationale Fredskoalition det samme.

Derudover afholdt Schiller Instituttet en international, todages online-konference: “Verden på afgrundens rand; for en ny westfalsk fred”, der behandlede krisen og kom med løsninger,

Denne udvikling er grundlaget for at skabe mere momentum for at få et gennembrud i retning af forhandlinger og diplomati. Zepp-LaRouche understregede i dag: “Vi kan blive enige om principper. Så må vi finde ud af detaljerne.” Vi samler kræfterne for fornuft og indgriben.

Som Scott Ritters nødvideo i går udtrykte det, er vores mål at “stoppe dette vanvid – stoppe USA, NATO og Europa fra at fortsætte disse terrorangreb mod Rusland.” Før det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage.

FLASH: JULIAN ASSANGE ER BLEVET LØSLADT FRA FÆNGSLET! De foreløbige meldinger går på, at han er gået med til at erklære sig skyldig i én anklage og blive idømt 62 måneder, hvilket er den tid, han har afsonet i det topsikrede HM Prison Belmarsh (hvor han ikke var anklaget). Ifølge forskellige nyhedsrapporter vil han personligt afgive sin erklæring ved den amerikanske domstol i Saipan, Nordmarianerne, den 26. juni, hvilket er i samme tidszone som Townsville, Queensland i Australien, hvor han blev født. Ifølge et X-opslag fra WikiLeaks er “Julian Assange fri. Han forlod Belmarsh højsikkerhedsfængsel om morgenen den 24. juni efter at have tilbragt 1901 dage der. Han blev frigivet mod kaution af High Court i London og blev løsladt i Stansted lufthavn i løbet af eftermiddagen, hvor han gik om bord på et fly og forlod Storbritannien.” Et indlæg fra Stella Assange takkede deres støtter efter at have skrevet “Julian er fri!!!!” Foto: A U.S. ATACMS missile wreaked havoc on a Sevastopol beach on June, 23. Credit: Combined Military Service Digital Photographic Files

23. juni 2024
Talrige pressebureauer rapporterede om det ukrainske militærs angreb på Ruslands Krim, som brugte amerikansk leverede ATACMS-langdistancemissiler mod civile i Sevastopol omkring middagstid (GMT+3) den 23. juni. Ifølge det russiske sundhedsministerium blev 124 mennesker såret, herunder 27 børn; 3 mennesker blev dræbt, heraf 2 børn.

I angrebet blev der brugt fem ATACMS-missiler udstyret med klyngebomber. Det russiske luftforsvar fjernede fire af missilerne. Det femte sprænghoved blev detoneret i luften over Sevastopol og forårsagede mange dødsfald.

Sputnik rapporterede: “Flymissioner for ATACMS-missiler programmeres af amerikanske specialister baseret på amerikansk satellit rekognoscering, hvilket gør Washington hovedansvarlig for det bevidste missilangreb på Sevastopols civile, udtalte det russiske forsvarsministerium (MOD).

“Derfor ligger ansvaret for det bevidste missilangreb på Sevastopols civile primært hos Washington, som leverede dette våben til Ukraine, såvel som Kiev-regimet, fra hvis territorium angrebet blev affyret,” udtalte forsvarsministeriet. “Sådanne handlinger vil ikke forblive ubesvarede,” konkluderede forsvarsministeriet i sit telegram.

En anden rapport bekræftede USA’s rolle i angrebet: “ATACMS-missilangrebet på Sevastopol, som forårsagede alvorlige skader og tab, blev koordineret af den amerikanske RQ-4B Global Hawk rekognosceringsdrone. Dette blev kendt fra data modtaget fra observatører og militære kilder.

“Ifølge oplysningerne befandt RQ-4B-dronen sig 200 kilometer syd for Jalta på tidspunktet for nedslaget. Før missilernes klyngeammunition ramte mål i Sevastopol, slukkede RQ-4B kortvarigt for sin radartransponder, hvilket gjorde det vanskeligt at opdage og spore den. Handlingen rejste yderligere spørgsmål og mistanke om dronens rolle i koordineringen af angrebet.”

Newsweek offentliggjorde bemærkelsesværdigt et kort, udviklet af en amerikansk tænketank, Institute for the Study of War, som viser alle de mål i Rusland, der er inden for ATACMS’ens rækkevidde.

Foto: U.S. Army

Ikke korrekturlæst

22. juni 2024 .
Det er en uge siden, at den russiske præsident Vladimir Putin præsenterede et omfattende initiativ til en ny eurasisk sikkerhedsarkitektur, herunder en forhandlet fred for at stoppe optrapningen af krigen i Ukraine, til overvejelse i hele verden. Det gjorde han den 14. juni i en timelang tale til lederne af Ruslands udenrigsministerium, og han understregede udtrykkeligt, at hans forslag var designet til at sikre alle nationers sikkerhed, også Europas og NATO’s.

Bortset fra den næsten øjeblikkelige, kontante afvisning af tilbuddet fra USA’s præsident Joe Biden og den tyske kansler Olaf Scholz har der været en øredøvende tavshed om Putins forslag fra regeringskredse og andre politiske beslutningstagere i Vesten – på trods af, at USA og Rusland nu er på en kurs, der peger mod atomar konfrontation på kort sigt. Adspurgt af journalister bekræftede Kremls rådgiver Yury Ushakov, at Vesten ikke har henvendt sig direkte til Moskva for at diskutere Putins forslag.

Uden at lade sig afskrække gentog Putin kernen i sit forslag i en tale den 21. juni til dimittender fra Ruslands højere militærskoler: “For nylig beskrev jeg på mødet med udenrigsministeriets ledende medarbejdere vores vision om at skabe lige og ubrydelig sikkerhed i Eurasien. Vi er klar til en bred international diskussion af disse centrale, vitale spørgsmål med vores kolleger i Shanghai Cooperation Organization, SNG, EAEU, BRIKS og med andre internationale sammenslutninger, herunder europæiske og NATO-stater. Naturligvis, når de er klar til det.”

Det ser ud til, at det vestlige etablissement endnu ikke er klar.

Som Igor Istomin, en førende russisk ekspert i internationale anliggender ved udenrigsministeriets MGIMO-universitet, udtrykte det i en artikel den 19. juni: “Mens dens ukrainske stedfortræder står over for et nederlag, bliver den USA-ledede blok mere og mere hensynsløs.” Istomin var bekymret for, at “Vesten bevæger sig stadig tættere på randen af en direkte militær konfrontation” med Rusland, og at “muligheden for en transeuropæisk krig derfor er tættere på i dag end på noget andet tidspunkt siden midten af det 20. århundrede.”

Man kan ikke være uenig i Istomins læsning: Alt tyder på, at NATO faktisk aktivt forbereder sine styrker på en snarlig krig på europæisk jord – igen.

Der findes dog også fornuftige stemmer i Vesten og på begge sider af Atlanten. Den 21. juni hørte og vedtog Den Internationale Fredskoalition (IPC) på sit 55. ugentlige møde en resolution, der hilser den form for dialog velkommen, som Putin efterlyser. Resolutionen blev fremlagt af Joachim Bonatz, vicepræsident for det østtyske kuratorium for foreninger (Ostdeutsches Kuratorium von Verbänden (OKV) e.V.), og den blev støttet af ledende militær- og efterretningsfolk fra USA, Frankrig og andre steder. Schiller Instituttets og IPC’s grundlægger Helga Zepp-LaRouche bakkede også kraftigt op om initiativet og opfordrede i dag til en øjeblikkelig international distribution af det og en hurtig udvidelse af samarbejdet på begge sider af Atlanten for at tage Putins fredsforslag op.

Foto: The Ministry of Foreign Affairs of the Russian Federation

Ikke korrekturlæst

19. juni 2024 .
(EIRNS) — I en fornuftig verden ville NATO’s statsoverhoveder tage den russiske præsident Vladimir Putins detaljerede forslag af 14. juni til global sikkerhed, herunder afslutning af krigen i Ukraine, op på deres topmøde i Washington D.C. den 7.-9. juli. De ville drøfte dets fordele og ulemper, måske afvise aspekter af det, bede om afklaring af andre og bygge på et fælles grundlag for at bringe menneskeheden tilbage fra den globale atomkrigs afgrund.

Det vil de ikke gøre. Præsident Joe Biden, den tyske kansler Olaf Scholz og andre NATO-statsoverhoveder afviste uden videre Putins forslag, selv før de havde hørt eller læst det. De er allerede i fuld gang med en kollisionskurs med Rusland, som bl.a. indebærer følgende provokationer 1) at give Ukraine tilladelse til at bruge vestlige langdistancemissiler til at ramme dybt ind på russisk territorium; 2) at lancere droneangreb mod Ruslands ICBM-varslingsradar; 3) at planlægge at sætte NATO-støvler på jorden i Ukraine (næste stop: ligposer på vej hjem); og 4) forbereder sig på at give Ukraine atomare F-16-fly “til at tage russiske fly ned fra himlen, selv om de russiske fly er i russisk luftrum, hvis de er ved at beskyde ukrainsk luftrum,” som den nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan uforskammet sagde den 17. juni.

Så med galninges fingre på knappen til atomvåben er opgaven med at overveje Putins forslag og andre levedygtige muligheder, som andre måtte lægge på bordet, blevet overladt til fornuftige stemmer i Vesten, som dem, der talte på Schiller Instituttets “Emergency Press Conference” den 12. juni: Risikoen for atomkrig er reel og må stoppes” på National Press Club i Washington, D.C.

En af disse talere var Helga Zepp-LaRouche, og hun fokuserede igen på det påtrængende spørgsmål på følgende måde i sin ugentlige Dialog-webcast den 19. juni::

“Der var et forslag fra Putin, som naturligvis straks blev afvist [i Vesten]. Putin holdt en tale den 14. juni i det russiske udenrigsministerium. Han holdt en times tale, og kun slutningen, hvor han kom med et forslag til fredsforhandlinger om Ukraine, blev rapporteret i Vesten. Det blev straks afvist af [den tyske kansler Olaf] Scholz og andre. Men det var kun slutstykket i en meget større præsentation, hvor han igen analyserede, hvordan det var kommet til denne krise i Ukraine.

“Men så kom han med et meget interessant og efter min mening meget vidtrækkende forslag om at have en eurasisk sikkerhedsarkitektur, som ville tage hensyn til alle eurasiske landes interesser, og som ville være åben for NATO-medlemmer. Jeg synes, det er meget interessant. Han brugte formuleringer, som objektivt set ikke ligger langt fra det, jeg har sagt i to år, siden den særlige militæroperation startede: nemlig at enhver sikkerhedsordning skal tage hensyn til alles interesser, ellers fungerer den ikke. Og den skal være baseret på udvikling. Han nævnte ikke præcis, hvad mine ti principper var, men essensen var i høj grad i overensstemmelse med dem.

“Efter min mening bør dette tages op og evalueres. Det er ikke noget, der er et endeligt forslag, men det er en platform for diskussion, for at vende tilbage til diplomatiet. Og der står udtrykkeligt, at det er åbent for NATO-landene. Der står ikke, at det udelukker USA. Så jeg tror, at verden ville gøre klogt i at overveje dette forslag og begynde at føre en dialog om, hvordan vi kan afslutte krigen i Ukraine, før det er for sent.

“Det er måske snart for sent, [som nogle] mennesker advarer om. En af dem er Serbiens præsident, [Aleksandar] Vučić, som gav et interview til det schweiziske magasin Die Weltwoche, hvor han grundlæggende sagde, at han ser tegn på, at det kan komme til en stor krig mellem Europa og Rusland inden for tre til fem måneder. Nu ved jeg ikke, hvilke yderligere oplysninger han har for at indsnævre vinduet til en sådan tidsramme på tre til fem måneder, men det skal tages i betragtning, for også Bulgariens præsident har udsendt lignende advarsler, Slovakiets premierminister Fico, Georgiens premierminister Kobakhidze og naturligvis Viktor Orbán har hele tiden sagt ting i den retning.

“Så vi er i en dramatisk situation. Om mindre end tre uger er der NATO-topmøde. Det bliver et vendepunkt, fordi NATO vil få et stort problem, fordi NATO’s image-tab er gigantisk; også for USA og Tyskland, naturligvis, på grund af det, der skete i Gaza. Men også i forhold til det faktum, at Ukraine-politikken tydeligvis ikke fungerer.

“Så NATO vil have en masse forklaringer at give, og hvis de ønsker at komme ud af denne kasse, bør de acceptere Putins forslag om at forhandle. Det ville være til deres fordel.”

Foto: kremlin.ru

17. juni 2024
Det vigtigste resultat af “Topmødet for fred i Ukraine”, der blev afholdt i den schweiziske ferieby Bürgenstock i weekenden, er, hvordan det endegyldigt viser, at Vesten ikke længere er i stand til at tvinge, eller endog foregive, en “koalition”, der er villig til at gøre, hvad den beder om. Dette er en “strategisk realitet”, som Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche noterede sig i dag. Konsekvensen af dette er selvfølgelig, at individer og nationer må træde frem – som det sker i den Globale Majoritet – for at vise vejen ud af nutidens forfærdelige fase med krig, folkemord og fare for atomar udslettelse og ind i en ny udviklingsperiode.

Zepp-LaRouche gennemgik den schweiziske “freds”-begivenhed, som var dømt til at mislykkes fra starten ved at udelukke Rusland, som var en af hovedparterne. Der var inviteret 160 nationer – en stor del af de 200 lande i FN – men kun 98 accepterede. Af dem nægtede 20 nationer at underskrive topmødekommunikéet, og af de 78 nationer, der gjorde det, var 42 fra Europa og kun 11 fra Afrika. Kina deltog ikke. Andre førende nationer i BRIKS, herunder Indien, Sydafrika og U.A.E., nægtede at underskrive, sammen med andre store nationer som Mexico.

Mange af de delegationer, der deltog, sendte repræsentanter på lavere niveau. For eksempel deltog kong Salman bin Abdulaziz Al Saud fra Saudi-Arabien ikke; udenrigsminister prins Faisal bin Farhan Al Saud kom i stedet og informerede også topmødet om, at det nu er tid til at føre seriøse forhandlinger i Ukraine og “indgå vanskelige kompromiser”. Han hoppede ikke med på vognen med uophørlig støtte til Ukraines præsident Zelenskyj og krigsførelsen. Det rapporteres, at Irak og Jordan først underskrev topmødeerklæringen, men senere fjernede deres støtte.

Alt i alt, bemærkede Zepp-LaRouche, er der “en klar erkendelse af, at den Globale Majoritet ikke længere er i nærheden af det Globale Vesten” med hensyn til tilpasning og underkastelse. “Vesten er ikke længere i stand til at diktere vilkårene” for militære, økonomiske, (mod)kulturelle og andre grundlæggende relationer mellem og inden for nationer.

Den umiddelbare fare er de globale NATO-krigshøges vilde fremstød for en atomar konfrontation. Den nu afgående NATO-generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde i et interview med Telegraph i London, som blev foretaget i Bruxelles på sidste uges NATO-forsvarsministermøde, at NATO-medlemmerne diskuterer at tage flere af deres atomare sprænghoveder ud af lageret og sætte flere af dem i aktiv venteposition. Han kaldte denne proces for at øge Vestens “afskrækkelse” og sagde, at det var nødvendigt, fordi Rusland og Kina er to “atomare modstandere”.

Antallet af sådanne placerede sprænghoveder er allerede stigende. En ny rapport udgivet i denne uge fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) rapporterer om lagerbeholdninger og status for de atomare sprænghoveder, som de ni atombevæbnede nationer har. Der er en anslået beholdning på 12.121 atomare sprænghoveder i alt i verden, hvoraf fordelingen er: 9.585 på lager i militære lagre og 3.904 udstationeret med missiler og fly. Sidstnævnte antal er steget med 60 siden januar 2023.

Disse oplysninger bidrager blot til den sammenhæng, hvor betydningen af den rolle, som Schiller Instituttet og dets samarbejdspartnere spiller, er klar: at slå alarm. Budskabet fra Schiller Instituttets hastepressemøde den 12. juni i National Press Club i Washington, D.C. giver fortsat genlyd og er nødt til at slå endnu hurtigere og højere alarm. “Faren for atomkrig er reel og må stoppes.” Budskabet fra de tre overordnede specialister inden for militær efterretning, Helga Zepp-LaRouche og Anastasia Battle, leder af Den Internationale Fredskoalition, er afgørende.

Gilbert Doctorow, ledende analytiker i Europa, understregede dette i en artikel i denne uge, der dækkede Schiller Instituttets arrangement, hvor han, efter at have nævnt nogle observationer og forskelle, sagde: “Det ville være fremragende, hvis den brede amerikanske offentlighed ville lytte til og handle efter, hvad Scott Ritter og oberst Lawrence Wilkerson havde at sige. Her er et tilfælde, hvor ægte amerikansk patriotisme er helt på linje med at redde verden for alle dens befolkninger. Selv om jeg fremhæver disse to talere, er det værd at se i hvert fald den første time af denne begivenhed. Indtil videre har videoen tiltrukket 43.000 seere, den har brug for yderligere 4 millioner for at få gennemslagskraft. Måtte det ske!”

I Brasilien cirkulerer budskabet om hastearrangementet den 12. juni nu også i medierne. En reporter fra den vigtige nationale publikation CartaCapital sammenfattede indholdet af den 2,5 timer lange begivenhed i National Press Club, herunder at den “tyske aktivist” Helga Zepp-LaRouche “opfordrer til, at der skabes en ny og umiddelbar sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til alle landes interesser”.

Denne “historie” bliver ikke forældet. Udfordringen er at få den ud hurtigt og engagere alle i processen med dialog og politikformulering, som det blev præsenteret på Schiller Instituttets internationale konference den 15.-16. juni, “Verden på randen: For en ny westfalsk fred!”

Stoltenberg afslører: NATO i samråd om at sætte flere atomvåben på standby for at afskrække Rusland og Kina

17. juni 2024
NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sagde i går til London Sunday Telegraph, at der var direkte konsultationer blandt NATO-medlemmerne om at tage missiler ud af lageret og sætte dem på standby, da han opfordrede til, at gennemsigtighed skulle bruges som afskrækkelse. “Jeg vil ikke gå ind i operationelle detaljer om, hvor mange atomsprænghoveder der skal være operationelle, og hvilke der skal opbevares, men vi er nødt til at konsultere om disse spørgsmål,” sagde han. “Det er præcis, hvad vi gør….

“Gennemsigtighed hjælper med at kommunikere det direkte budskab, at vi selvfølgelig er en atomar alliance. NATO’s mål er selvfølgelig en verden uden atomvåben, men så længe der findes atomvåben, vil vi forblive en atomalliance, fordi en verden, hvor Rusland, Kina og Nordkorea har atomvåben, og NATO ikke har, er en farligere verden,” sagde Stoltenberg.

Han hævdede, at især Kina investerede kraftigt i moderne våben, herunder dets atomarsenal, som han sagde ville vokse til 1.000 sprænghoveder allerede i 2030. “Og det betyder, at NATO i en ikke særlig fjern fremtid kan stå over for noget, som det aldrig har stået over for før, og det er to atomare potentielle modstandere – Kina og Rusland. Det har selvfølgelig konsekvenser.”

Foto: NATO

Den 17. juni 2024 (EIRNS) – Den franske præsident Emmanuel Macron besluttede tidligere på måneden at opløse nationalforsamlingen og udskrive nyvalg, hvilket er hans reaktion på det usædvanligt store nederlag, som hans parti led ved valget til EU-parlamentet, og et sidste forsøg på at redde sit formandskab. Jacques Cheminade, formand for partiet Solidarité & Progrès, har valgt at stille op til valget den 30. juni-7. juli i det 11. distrikt for franske borgere i udlandet, et valgdistrikt, der omfatter Kina og Rusland samt 47 andre lande i Østeuropa, Asien og Oceanien. 

Cheminade har udgivet sin [kampagnemeddelelse] (https://solidariteetprogres.fr/spip.php?article16674). Kontakt Cheminades kampagne: +33 7 63 85 00 92.

Kandidaturerklæring: ‘Afspænding, forståelse og samarbejde’ – fra Atlanterhavet til Det Kinesiske Hav

af Jacques Cheminade

Lad mig gå direkte til sagen. Når jeg stiller op i jeres valgkreds, er det, fordi den repræsenterer en afgørende indsats for verdensfreden og for vores land. Den strækker sig fra det høje nord til Australien via Kina, og det er en god ting, for det er på denne skala, at vi må tage udfordringen op.

Vi lever under en umiddelbar krigstrussel. Ved at angribe de russiske missilforsvarssystemer i Armavir og Orsk overskred NATO en rød linje. Da Emmanuel Macron organiserede D-dag i Normandiet den 6. juni, bød han Volodymyr Zelenskyj velkommen og udelukkede russiske repræsentanter, hvilket ikke er i det russiske eller ukrainske folks interesse, men i alle dem, der fisker i urolige vande, og som spiller poker med vores liv. Det er en meningsløs provokation på et tidspunkt, hvor Frankrig burde mægle og inspirere til en fredspolitik for at genvinde sin tabte storhed og indflydelse.

I sin tid kæmpede Charles de Gaulle for en politik med “afspænding, forståelse og samarbejde”. Det er mere nødvendigt end nogensinde at forhindre “menneskeheden i at udslette sig selv i uhyrlig ødelæggelse”. Desværre kan jeg ikke se nogen anden kandidat, der er opgaven voksen. At stemme på min idé om Frankrig betyder at sende et afgørende “politisk” missil for at hjælpe vores land med at tage sig sammen. Det, vi taler om, er en ny befrielse af vores land, for det er besat af et finansielt og kulturelt oligarki, som er ved at ødelægge det.

I dag kæmper jeg først og fremmest for en udenrigspolitik, som ikke længere er afhængig af dem, der har taget magten i Washington, men som i vores nationale suverænitets navn arbejder i harmoni med landene i det Globale Syd og BRIKS-Plus, der har til hensigt at sikre, at deres egen suverænitet bliver respekteret. Jeg støtter deres initiativer, især Kinas, for et win-win internationalt system. Det er ikke et spørgsmål om at slutte op om nogen, men om at komme overens med de kræfter, der rejser sig i verden. Jeg vil kæmpe for, at et befriet Frankrig er til stede i Kazan den 22.-24. oktober, selvfølgelig uden Emmanuel Macron.

Det er et spørgsmål om at deltage i en ny arkitektur for gensidig sikkerhed og udvikling i verden, til fordel for hvert enkelt land og i overensstemmelse med principperne i den Westfalske Freds-traktat. Ingen må lades i stikken, hverken store eller “små” lande, som jeg sagde tilbage i 1995, fra Atlanterhavet til Det Kinesiske Hav. Præsident Xi Jinpings tre initiativer er et godt sted at starte. Indien, et BRIKS-medlem med næsten 20 % af verdens befolkning, er et vigtigt supplement til dette Globale Syd. Vietnam ligger os meget på sinde. Australien må blive et vigtigt omdrejningspunkt.

I Ukraine, som i Mellemøsten, opfordrer jeg til at afslutte kampene gennem forhandling og genopbygning. Frankrig må ikke længere levere våben til Ukraine eller blande sig i dets territorium. Jeg synes, det er kriminelt, at NATO udleverer ukrainere til døden i en stedfortræderkrig, som uundgåeligt vil blive tabt. Jeg fordømmer den fortsatte udvidelse mod Ruslands grænser, som førte til præsident Putins indgriben. Vores opgave er ikke at retfærdiggøre det, men at forstå det. Vores præsident er blevet en krigsmager, Raphaël Glucksmann har altid været en krigsmager, og Jordan Bardella er blevet medlem af NATO. Jeg går ind for den fredsplan, som præsidenterne Lula og Xi Jinping netop har fremlagt. Så jeg går ind for at opløse NATO, som er blevet den væbnede fløj af City of London, Wall Street og de angloamerikanske tjenester. Jeg har intet imod USA som nation, men alt imod de militær-finansielle kræfter, der besætter landet. Jeg går ind for en alliance mellem arbejderne og borgerne i Nord og folkene i det Globale Syd. Med Schiller Instituttet, en international organisation, som jeg er et aktivt medlem af, gør jeg mit yderste for at opnå dette.

For at gennemføre denne politik vil jeg genetablere et udenrigsministerium, der er dette navn værdigt, og støtte vores netværk af institutter og franske alliancer samt vores udstationerede virksomheder – med andre ord alle dem, der er involveret i den nye internationale udviklingsarkitektur. Det er på tide at få de menneskelige og økonomiske ressourcer på plads, som vores politik skal have.

Befriet fra de kræfter, der undertrykker os, vil vi derefter være i stand til at genetablere en retfærdig social orden i vores land og en politik for genfødsel af offentlige tjenester: hospitaler, skoler, børnehaver, laboratorier og en industripolitik, der respekterer de produktions- og værdikæder, der bærer vores økonomi inden for og uden for vores grænser.

Som patriot og verdensborger vil jeg være sværdet – eller laseren, som vi ville sige i dag – der lægger pres på dem, der ikke længere tror på vores suverænitet. Franskmændene er et stærkt folk, men de ved det ikke. Jeg har tænkt mig at spille en rolle i vores opvågnen, takket være jer, som er bevidste om vores potentielle indflydelse i verden og har tænkt jer at bidrage til den. Hjælp mig med at hjælpe et Frankrig, hvor vi ikke længere har grund til at være pessimistiske, fordi vi vil tænke med fremtiden for øje.

Foto: Solidarité & Progrès

ikke korrekturlæst

16. juni 2024
De vestligt ledede begivenheder i de foregående dage har kun yderligere understreget den farlige situation, som verden befinder sig i – mellem de vestlige landes moralske og politiske fallit og samtidig deres hævdelse af ensidig dominans. “Topmødet for fred i Ukraine”, der blev afholdt i Schweiz i weekenden, er nu det seneste skuespil, der er gået i vasken på trods af den enorme fanfare, der var forud for det. Bortset fra det faktum, at kun få af de førende ikke-vestlige lande i verden sendte delegationer på højt niveau, og at endnu færre af dem gik med til at underskrive den endelige fælleserklæring, blev det i løbet af weekenden bredt anerkendt, at der ikke kan ske fremskridt uden Ruslands deltagelse.

Dette fulgte i hælene på sidste uges G7-topmøde i Italien, hvor der blev stillet krav, som aldrig vil blive opfyldt, såsom at Rusland skal betale 486 milliarder dollars for at genopbygge Ukraine, eller den nye “alliance” mellem Ukraine og USA. Ikke alene havde disse ledere svært ved at finde præsident Biden, men de kæmpede også med at finde ud af, hvem der overhovedet skulle sidde i embedet i de kommende måneder i betragtning af deres forfærdelige placering efter det seneste EU-valg.

På trods af disse realiteter, som er indlysende for de fleste fornuftige mennesker i verden, har amerikanske og europæiske embedsmænd nægtet at indse det og vågne op. Mange kom med krigeriske udtalelser om Rusland under arrangementet i Schweiz, og G7 øgede endda sin indsats for at imødegå “informationsmanipulation” på hjemmefronten. Endnu værre er de vilde tiltag i den amerikanske kongres for at genstarte et atomart våbenkapløb, herunder snak om at øge antallet af udstationerede sprænghoveder, udvide berigelsen af uran og udvikle nye fremføringssystemer til interkontinentale ballistiske missiler (ICBM’er).

I lyset af en så udbredt irettesættelse af deres politik kan det nuværende vestlige politiske etablissements handlinger kun beskrives som vanvid – en viljeløs reaktion, der tankeløst accelererer mod tragediens uundgåelige konklusion. Men selv om det er vigtigt at diagnosticere og anerkende denne faktor af irrationalitet, der skubber verden mod en atomar verdenskrig, er det lige så vigtigt at kunne reagere med en rolig fornuftsstemme, hvis verden skal have en chance for at overleve. Heldigvis er der sådanne rolige og fattede stemmer på banen.

Den russiske præsident Putin holdt en skelsættende tale til de øverste embedsmænd i sit udenrigsministerium sidste fredag, den 14. juni, hvor han diskuterede de enorme forandringer, der finder sted i verden, og fremlagde det valg, som vestlige ledere og andre står over for, hvis de har midlerne til at reagere. Det sagde han: “Verden ændrer sig hurtigt. Global politik, økonomi og teknologisk konkurrence vil aldrig blive det samme som før. Flere lande stræber efter at styrke deres suverænitet, selvforsyning og nationale og kulturelle identitet.”

Det er vigtigt, at han påpegede det universelle princip om menneskelighed, som, hvis det blev realiseret, ville være i stand til at cementere denne form for nyt paradigme blandt nationer: “Denne nye politiske og økonomiske virkelighed tjener nu som fundament for den nye multipolære og multilaterale verdensorden, og det er en uundgåelig proces. Den afspejler den kulturelle og civilisatoriske mangfoldighed, som i sagens natur er en del af menneskeheden, på trods af alle forsøg på kunstig forening.” Disse ændringer “gør det muligt at løse de mest komplekse problemer sammen til fælles gavn og at opbygge gensidigt fordelagtige relationer og samarbejde mellem suveræne stater af hensyn til befolkningernes velfærd og sikkerhed.”

Helga Zepp-LaRouche har uddybet disse begreber endnu mere i sine “Ti principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur”, hvor hun peger på behovet for at forankre globale relationer – og politik i al almindelighed – i naturretten i modsætning til jungleloven i nutidens “regelbaserede orden”.

Schiller Instituttets konference, som blev afholdt i weekenden, tog netop disse spørgsmål op og mere til og gav en grundig diskussion af dagens krise, og hvad der kan gøres for at løse den. Panel 3 og 4, som fandt sted søndag, fokuserede på de udfordrende, men lige så vigtige spørgsmål om videnskab, kultur og menneskelig kreativitet, som ligger til grund for et virkelig sundt menneskeligt samfund, og som omgående må opleve en renæssance, hvis Vesten skal overvinde den banalitet, demoralisering og nedbrydning, der har gjort det muligt for verden at komme til det punkt, hvor den er i dag.

Cirkulationen og beherskelsen af denne type ideer er det, der kræves for at udvikle de rolige og fattede stemmer – baseret på virkelige principper og en kærlighed til menneskeheden i modsætning til en hysterisk reaktion på dagens kollapsende neoliberale system – som vil afgøre, om verden kommer ud af denne krise eller ej. Og samtidig organisere en hær til at kræve det.

Som Helga Zepp-LaRouche opsummerede i pressemødet den 12. juni “Faren for atomkrig er reel og må stoppes” i National Press Club: “Tænk som en verdensborger, hvilket er vejen til en harmonisk verden…. Vi er nødt til at løfte menneskeheden op på et højere moralsk niveau, hvis vi vil overleve denne store fare.”

Foto: G7 Itaalia

Ikke korrekturlæst

(EIRNS) – 15. juni 2024

Det internationale Schiller Instituts todages konference, ” Verden på afgrundens rand: For en ny westfalsk fred!” blev indledt den 15. juni i en tid med ekstrem krise og fungerede som en platform for ikke blot en gennemgang af årsagerne til nødsituationen, men også for erklæringer om principper for løsninger. Den to dage lange begivenhed er organiseret i fire paneler med 23 talere fra 11 lande og med deltagelse i spørgsmål-og-svar-sessionerne fra mange nationer rundt om i verden. Det fulde program er lagt ud på Schiller Instituttets hjemmeside sammen med den arkiverede video af hele begivenheden.

Åbningspunktet i invitationen til konferencen blev behandlet direkte i det første panel: “Vestens kollektive forsøg på at hævde det neoliberale systems globale dominans efter afslutningen af den kolde krig har været en rungende fiasko.” Mange forskellige aspekter af dette blev diskuteret, især de vestlige lederes inkompetence, deres mangel på diplomati og det faktum, at sidste uges valg til Europa-Parlamentet var en rungende afvisning af de nuværende ledende embedsmænd i hele EU. Titlen på panel I var “Europa efter valget til Europa-Parlamentet”.

“Hvorfor er vi på randen af tredje verdenskrig?

Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche, som holdt hovedtalen, talte alvorligt om den nuværende fare og spurgte: “Hvorfor er vi på randen af tredje verdenskrig?” Hun nævnte tydelige beviser på det, fra de nylige Ukraine-baserede angreb på to af de russiske 10 faciliteter til tidlig varsling af atomare angreb og andre stærke begivenheder. Men faktisk, understregede hun, “er vi ved afslutningen af en epoke”, med henvisning til afslutningen af kolonialisme og neokolonialisme, som har bremset menneskeheden siden 1500, og vi bør komme videre. Vi har brug for et nyt system, og den gode nyhed – som de vestlige medier har fortiet – er, at “et nyt verdenssystem er i færd med at blive opbygget.” Hun henviste til tidligere fundamentale, positive skift, der blev fremmet af store personligheder, Tysklands Gottfried Leibniz (1646-1716) og Friedrich List (1789-1846) og Kinas Cai Yuanpei (1868-1940). Zepp-LaRouche afsluttede sin hovedtale med at sige: “Lad os slutte os til den Globale Majoritet.”

De øvrige paneldeltagere fra USA, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Hviderusland og Rusland var alle enige om, at det haster med at handle på nutidens kriser, og de havde forskellige synspunkter og betoninger. Den tidligere amerikanske ambassadør Chas Freeman, der forsker i forholdet mellem USA og Kina, indledte sine betragtninger med at sige: “Nogen må tale for fred.”

To talsmænd fra Hviderusland tilføjede, hvad stemmer for fred har sagt i årevis fra Eurasien. Dr. Olga Lazorkina, formand for den udenrigspolitiske afdeling ved det hviderussiske institut for strategisk forskning (BISR), talte om, at nationer skal “finde fælles fodslag”, da vi lever på én planet. I 2023 vil der være omkring 183 regionale konflikter i verden, sagde hun. Vi må handle ud fra alternativer. På det store eurasiske kontinent er der “alternative mekanismer for global økonomisk” udvikling, som er aktive regionalt, såsom Den Eurasiske Økonomiske Union, der bygger på “venskab og kontinuitet”. Hendes hviderussiske kollega Vitaly Romanovsky, der er chefrådgiver i BISR’s udenrigspolitiske afdeling, gennemgik specifikt Hvideruslands rolle i de seneste års fredsbestræbelser i Ukraine.

De fire talere i panel 1 med militær baggrund og tilknytning var meget hårdtslående. Oberst Alain Corvez (ret.) fra Frankrig, tidligere rådgiver for det franske indenrigsministerium, citerede Nietzsche for at understrege sin pointe om, at ledende skikkelser i Vesten er demente. De befinder sig i nihilismens domæne og er ikke i stand til at tænke rationelt. USA er en hegemon, som ikke anerkender, at den har mistet sin dominans, så det at søge diplomatiske forbindelser med dem er det, der gør det så farligt. Corvez var enig i konferencens tema om at mobilisere bredt for en Westfalisk Fred-tilgang. Hans landsmand fra Frankrig, Caroline Galactéros, som er politolog og oberst i reserven, opfordrede Frankrig til at “frigøre sig” fra USA og dets krigsførelse og slå sig sammen med dem, der arbejder for stabilisering og sikkerhed. Vi bør “redde, hvad der er tilbage af Ukraine.”

Fra Schweiz redegjorde oberstløjtnant Robert Bosshard (pensioneret) for militære detaljer om, hvordan “vi befinder os i et globalt dødvande”, når det drejer sig om fastlåste, forfærdelige situationer som i Ukraine og Gaza. Dette kan og skal ændres.

Fra Tyskland gjorde Rainer Rupp, ekspert i militær efterretning, som arbejdede direkte i NATO fra 1977 til 1993 i forbindelse med deres periodiske simuleringer af atomare øvelser kaldet “Wintex” (vinterøvelser), det meget klart, hvilken tankegang han så på første hånd, hvor amerikanske, britiske og andre NATO-ledere slet ikke tog hensyn til de massedødsfald, der var på spil i det Europa, som de hævdede at beskytte.

“En falsk fred i Westfalen II?

Udsigten til en positiv udgang på dagens krise var et tema, der blev taget op af taleren fra Rusland, Georgy Toloraya, direktør for Centret for Asiatisk Strategi ved Det Russiske Videnskabsakademis Institut for Økonomi. Han gav en kort rapport om den store tale, som den russiske præsident Vladimir Putin holdt den 14. juni for de øverste ledere i udenrigsministeriet, om forslag til eurasisk og global sikkerhed. Dette involverer det “Globale Syd” og “Globale Øst” og nye konfigurationer i bevægelse såsom BRIKS. I sidste uge mødtes BRIKS-udenrigsministrene fra de oprindelige fem nationer og de fire nye medlemslande – Egypten, Iran, Etiopien, U.A.E. og Saudi-Arabien – for første gang i Nizhny Novgorod og så frem mod det, der kan blive “en ny handlingsfase” til gavn for hele verden.

Zepp-LaRouche anbefalede under paneldiskussionen, at vi opsøger forskellige miljøer og institutioner, hvor vi kan diskutere perspektiver og principper for at afslutte krisen. Hvad med tænketanke fra alle fem kontinenter? Eller på universitetsniveau? Der er en ekstrem mangel på dialog, og NATO’s fortælling er designet til at være kvælende og blokere for enhver tanke og handling.

Hun satte dette på et individuelt niveau. Hver person bør have en vision for sig selv om, hvordan verden bør være, og hvad vi hver især kan gøre for det og gøre ud af vores liv. “Krig er et resultat af en dyb kulturel krise” i Vesten. Zepp-LaRouche ser den nuværende periode på tre til seks måneder som den farligste tid i historien. Vi er nødt til at skabe en dialogproces, hvor det bedste af menneskeheden overalt bliver inspireret og engageret til at handle. Schiller Instituttet og den internationale fredsproces er dedikeret til det.

Den Globale Majoritet

Panel II med titlen “Den Globale Majoritets udviklingsaspirationer” havde seks talere, som repræsenterede Sydamerika, Europa og Palæstina i Sydvestasien. Scenen blev sat med et videouddrag fra Lyndon LaRouche, der talte for 20 år siden på en konference i Tyskland den 4. maj 2001 om økonomisk udvikling, hvor han fokuserede på “at se på muligheden for, hvad vi kan gøre i Eurasien, og på Afrikas behov”. Han præsenterede ideen om udviklingskorridorer “fra Atlanterhavet til Stillehavet”, der stråler i alle retninger, år før den kinesiske præsident Xi Jinping den 13. september 2013 lancerede Belt and Road Initiative.

Det første panel begyndte også med en video fra LaRouche i Virginia den 20. februar 2005, hvor han advarede om, at der skal organiseres en ny økonomisk og sikkerhedsmæssig ramme for verden. Han talte om “det amerikanske lederskabs tilbagegang og fald” fra 1971 til 2005 og nævnte George Shultz, Paul Volcker, Zbigniew Brzezinski og andre.

I Panel II fra Sydamerika gav Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar både et billede af den økonomiske udnyttelse i årtier af hans og andre nationer. Se bare på fødevarer i Caribien. Landene dér skal bruge 4 milliarder dollars om året på fødevareimport. Alt dette skal ændres, og BRIKS-nationernes fremgang er afgørende for det. Henry Baldelomar, professor i internationale anliggender ved Nur University i Santa Cruz, Bolivia, sagde: “Vi står nu ved en korsvej for udvikling af en ny orden.” Den gamle ECLAC-model (FN’s økonomiske kommission for Latinamerika) er for begrænset til udfordringerne i forbindelse med reel udvikling. Baldelomar talte om projekter som den nye bi-oceaniske jernbanekorridor, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet.

I modsætning til vækstperspektivet præsenterede rapporter fra Europa et billede af unødvendige økonomiske og sociale sammenbrud som følge af destruktive politikker. Folker Hellmeyer, cheføkonom hos Netfonds AG i Tyskland, talte i et båndoptaget interview med Zepp-LaRouche med titlen “Quo Vadis, Tyskland?” om så grundlæggende problemer som manglen på energi, og at den er ubetalelig. Sanktionernes skade på import og eksport og meget mere. Den ungarske ekspert Prof. Dr. Laszlo Ungvari, præsident (emeritus) for Wildau University of Technology, talte om, hvor skuffet han er over Europa med dets degraderede politikere ved magten og tabte unge mennesker.

Den italienske økonom og Kina-ekspert Michele Geraci, tidligere statssekretær i det italienske ministerium for økonomisk udvikling, uddybede, hvad “win-win”-relationer mellem nationer ville betyde for deres gensidige økonomiske udvikling. Han sagde: “Jeres velstand og min velstand er en integreret del af hinanden.”

Fra København begyndte den palæstinensiske ambassadør i Danmark, professor Dr. Manuel Hassassian, sin præsentation om behovet for en palæstinensisk stat ved at fremlægge “LaRouche-konceptet” for udvikling i Oase-planen. Med et perspektiv om vand, strøm og al anden infrastruktur, der skal stilles til rådighed, er der et grundlag for fremtiden.

Rapporterne og dialogen i dette panel var et konkret udtryk for en kreativ reaktion på problemer, som opstod som en reaktion på den musik, der åbnede panelet. Der blev vist en video af den amerikanske basbaryton William Warfield (1920-2002), som sang “Die Beiden Grenadiere”, hvis tekst er af Heinrich Heine, og hvis musikalske ramme er af Robert Schumann. I stedet for den ynkelige scene med soldater, der slæbte sig hjem fra Napoleonskrigene og gik til deres grave for at søge et minde, er vi nu kaldet til at kaste imperialismen og krigsførelsen af os og skabe en verden med liv og håb.

Der er to paneler søndag den 16. juni:

Panel III søndag (14.00-17.00 CET; 8 am ET) har titlen “Implikationerne af den videnskabelige revolution, der er i gang.” Panel IV: Rigdommen i menneskehedens kulturer og den kommende gyldne renæssance (18.00-21.00 CET; 12.00 ET)

Den 13. juni 2024 

Schiller Instituttets hastepressekonference onsdag den 12. juni i Washington, D.C., National Press Club, “Faren for atomkrig er reel og må stoppes”, var på flere måder en stor succes. Paneldeltagerne Scott Ritter, oberst Richard Black (pensioneret), oberst Larry Wilkerson (pensioneret) og Schiller Instituttets grundlægger og formand, Helga Zepp-LaRouche, blev hørt direkte af næsten 2.000 mennesker og mere end 30.000 i løbet af de efterfølgende 24 timer. Diplomatiske ambassader og nyhedsbureauer fra hele verden deltog personligt og via sociale medier.

Samtidig optrappes krigsfaren hver dag, næsten time for time, hvilket fordrede, at det akutte pressemøde blev organiseret så hurtigt,. Mens pressekonferencen fandt sted onsdag, indførte USA endnu flere sanktioner mod Rusland. Rusland reagerede senere ved at stoppe transaktioner på landets finansielle børser i amerikanske dollars, euro eller Hongkong-dollars – noget, der var på vej, men som nu er blevet fremskyndet takket være USA’s seneste tiltag. I mellemtiden besøgte russiske atomare (men ubevæbnede) skibe (fire i alt), herunder den russiske fregat Admiral Gorshkov og den atomare ubådsmissilkrydser Kazan, nationen Cuba, på hvad der af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan blev omtalt som “noget, vi har set før”.

Henviste Sullivan til oktober 1962? Og endnu vigtigere: Ville Sullivan rent faktisk vide, hvad han mente, hvis han gjorde? Som Executive Intelligence Reviews militæranalytiker Carl Osgood rapporterede: “USA er faktisk så ubekymret over den russiske indsatsstyrke, at den amerikanske flåde har indsat tre missildestroyere sammen med en fregat fra den franske flåde og et canadisk krigsskib samt amerikanske og canadiske fly for at overvåge de russiske skibes passage til Havana, kun 90 miles ud for Floridas spids. “Luft- og søfartsaktiver under U.S. Northern Command har gennemført operationer for at sikre forsvaret af USA og Canada,” sagde Pentagon….”

Dette er ikke, og vil ikke længere være, normale tider. Vi lever måske ikke længere i noget, der nogensinde igen vil ligne “normale tider”. Vores fysiske rumtid er blevet permanent forskudt, og “det er meget muligt”, som afdøde Dr. Fred Wills, tidligere udenrigsminister i Guyana og nær ven af Helga og Lyndon LaRouche, plejede at sige, “at blive fanget under niveauet for historiske begivenheder.” Det er sådan, nationer, civilisationer og imperier forsvinder. Det, hver enkelt borger må gøre for ikke bare at overleve, men også for at vokse og udvikle sig, er en “viljemæssig” tilgang for at forbedre livet ved at ændre historien.

Et tidligere medlem af USA’s National Security Agency (NSA), som overværede gårsdagens arrangement, bemærkede, at Helga Zepp-LaRouche “bandt det hele sammen til sidst. Det er man nødt til, for selv om jeg er enig i, at det er nødvendigt, at folk er bange for faren for en uundgåelig atomkrig, så de vil se den i øjnene, er det nødvendigt at vide, hvad det er for en verden, vi kæmper for, hvis vi skal have viljen til at vinde.” Zepp-LaRouches ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur kan være hovedårsagen til, at hun har optrådt på så mange “hitlister” og “drabslister” udstedt af styrker i Ukraine, og i forlængelse heraf, NATO. Hendes principper er revolutionerende i deres enkelhed og bør læses og anvendes som en kort, forståelig erklæring om, “hvorfor vi kæmper”. Apropos “hitlister” truer den amerikanske kongres nu med at afskaffe finansieringen af det ukrainske “Data Journalism Agency”, også kendt som “Texty”, en platform og ikke-statslig organisation, som for nylig offentliggjorde en liste med næsten 400 amerikanske borgere, herunder Harley Schlanger og Diane Sare, og 76 organisationer, som skulle “rammes”.

Zepp-LaRouches evaluering af, hvad pressekonferencen opnåede, og hvad der nu skal gøres, er delvist gengivet her og er ellers tilgængelig i udskriften af hendes ugentlige webcast i dag, “Den ‘eneste supermagt’ er på vej mod bankerot og irrelevans”. Hun blev spurgt, hvad hendes reaktion var på succesen med det Washington D.C.-baserede panel med Ritter, oberst Black og oberst Wilkerson:

Zepp-LaRouche: “Jeg synes, det var et vigtigt første skridt. Jeg bemærker talernes kompetence, som alle har en militær eller efterretningsmæssig baggrund: Oberst Wilkerson var stabschef for Colin Powell, meget åbenmundet og veltalende med stor indsigt. Richard Black har naturligvis et stort internationalt publikum. Folk har enorm respekt for hans integritet som amerikansk patriot. Og Scott Ritter er måske på nuværende tidspunkt den mest åbenmundede kritiker af USA’s konfrontationspolitik over for især Rusland, men også Kina. Så jeg tror, at kombinationen af disse talere og mig var vigtig for at få understreget, at det haster. Scott Ritter sagde det gentagne gange: Han sagde, at når folk fortalte ham, at han ikke skulle skræmme folk, så sagde han, at det er præcis det, vi skal gøre, for kun hvis folk vågner op – nu anvender jeg mine egne udtryk – midt om natten fulde af sved og er bange for, at de snart vil dø, hvis politikken ikke ændres, kan vi undgå at gå søvngængeragtigt ind i en katastrofe, som ingen måske overlever, hvis den indtræffer.

“Så jeg synes, det var meget, meget vigtigt. Umiddelbart efter at vi havde afsluttet denne pressekonference, tændte jeg for det tyske tv for at se nyhederne. Det var virkelig som et helt andet univers. Hvor folk på vores pressekonference advarede om, hvad der vil ske, hvis det kommer til atomkrig, og hvor virkeligt det er, er manglen på virkelighed i den tyske offentlige debat, i hvert fald som den transmitteres af de toneangivne medier, ganske enkelt forbløffende. Her har man Pistorius, forsvarsministeren, der opfordrer til militarisering af den tyske stat, opfordrer til en ny værnepligtshær, som er helt ude af trit med tiden; dette er angiveligt ikke Den kolde Krig.

 “Så jeg vil virkelig opfordre jer, vores seere, til, at det vigtigste, I kan gøre, er at se denne pressekonference, hvis I ikke har gjort det endnu, og derefter sende den rundt så bredt som muligt til alle mulige mennesker; folkevalgte, kontakter på de sociale medier, institutioner. Jeg tror, at det er en meget vigtig advarsel.

 “Er det allerede nu nok til at stoppe det tog, som ifølge mange militære eksperter og ledere i Europa og de østeuropæiske stater allerede har forladt stationen? Det tror jeg ikke. For så sent som i dag blev det rapporteret, at Ruslands viceudenrigsminister, Alexander Grushko, grundlæggende advarede om, at der er meget klare tegn på, at NATO forbereder sig på et sammenstød med Rusland, herunder muligheden for at inddrage atomvåben, og at situationen er yderst farlig. Derfor tror jeg ikke, at vi har afsporet denne politik. Jeg tror, at vi har givet folk med god vilje et værktøj, som de kan bruge til at advare folkevalgte og deres venner og bekendte, men der skal gøres meget mere.”

Foto: Schiller Instituttet

EIR-NEWS, 12. juni 2024

Onsdag den 12. juni var Schiller Instituttet vært for en hasteindkaldt pressekonference med fire fremtrædende talere: Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine; oberst Richard H. Black (pensioneret), tidligere chef for den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i staten Virginia; Helga Zepp-LaRouche: grundlægger og formand for Schiller Instituttet; og oberst Lawrence Wilkerson (pensioneret), tidligere stabschef for USA’s udenrigsminister Colin Powell. Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), skulle have medvirket, men måtte aflyse på grund af helbredsproblemer.

Stedet var National Press Club i Washington, D.C., og det personlige møde blev suppleret af journalister, der deltog via Zoom fra hele verden, med simultantolkning på spansk, tysk og fransk. Derudover deltog næsten 2.000 mennesker på et live-feed fra Schiller Instituttet, mens andre deltog via andre elektroniske kanaler.

Schiller Instituttets ordstyrer, Dennis Speed, bemærkede, at blandt andre Scott Ritter og Helga Zepp-LaRouche er blevet opført som mål af Ukraines USA-finansierede Center for Countering Disinformation (CCD). Ritter fik for nylig en chokerende behandling på foranledning af udenrigsministeriet, da han blev forhindret i at gå om bord på et fly for at deltage i St. Petersburg International Economic Forum i Rusland, og hans pas blev beslaglagt.

Ritter åbnede begivenheden med at sige, at hovedhistorien i alle amerikanske nyhedsudsendelser burde være den akutte fare for atomkrig. Folk siger med urette, at Cuba-krisen var det tætteste, vi nogensinde kom på en atomkrig, bemærkede han; på det tidspunkt foregik der diplomati. I dag sidder ambassadør Anatoly Antonov, en førende specialist i våbenkontrol, på den russiske ambassade på Wisconsin Avenue i Washington, D.C., “og hans telefon ringer ikke.” Efter Sovjetunionens fald besluttede USA at bevare en strategisk fordel og begyndte at trække sig ud af våbenkontrolaftaler. Gradvist gav afskrækkelse plads til en doktrin om krigsførelse med atomvåben. “Den største trussel mod os”, insisterede Ritter, “er den amerikanske politik med atomvåben”, og kun takket være den russiske ledelses tålmodighed har vi undgået en atomkrig.

Oberst Richard Black fortsatte temaet: “Vores atomdoktrin giver USA’s præsident fuld autoritet – uindskrænket autoritet” – til at starte en atomkrig uanset årsagen. Dette er forskelligt fra den russiske eller kinesiske doktrin; den russiske doktrin er defensiv, og atomvåben vil derfor kun blive brugt, hvis landet er under atomangreb, eller hvis nationens suveræne eksistens på anden måde er truet. “Ukraine var aldrig en vital amerikansk interesse”, sagde Black og tilføjede, at krigen begyndte over, hvorvidt Ukraine ville blive integreret i NATO, og atomvåben kunne stationeres der, tæt nok på til, at Rusland ikke ville have tid til at reagere på et førsteangreb. Efter at Rusland gik ind i Ukraine i februar 2022, begyndte fredsforhandlingerne inden for fire dage. Efter to måneder var de næsten nået frem til en aftale. Så blev den britiske premierminister Boris Johnson sendt til Kiev for at fortælle ukrainerne: “Hold op med de fredsforhandlinger, og kom tilbage til det vigtige arbejde med at kæmpe.”

Sammenfattende sagde Black: “Hele dette enorme hav af blodsudgydelser, som fulgte, har stort set været unødvendigt.” Han beskrev amerikanske og NATO-lancerede provokationer såsom sabotagen af Nord Stream-rørledningen, der kastede den tyske økonomi ud i recession; den franske præsident Macrons forslag om at sende tropper som “trænere”, som i Vietnam, hvilket uundgåeligt vil føre til kamp; og forsøgene på at blænde russiske varslingsradarer og angreb på den russiske Engels-2-luftbase, hvor dets atombevæbnede bombefly er stationeret.

Helga Zepp-LaRouche beskrev, hvordan Rusland reagerer på disse tiltagende provokationer fra NATO. Ud over at gennemføre manøvrer til taktisk brug af atomvåben er en russisk flotille ankommet til Cuba netop på dagen for pressekonferencen. Da hun skulle diskutere løsninger, foreslog hun, at “det mest oplagte referencepunkt er Den Westfalske Fred”, som afsluttede Trediveårskrigen, fordi en fortsættelse af den krig ville have dræbt alle i Europa. Vi har nu en global version af den situation. Hun bad deltagerne om at studere hendes ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur og roste den kinesiske præsident Xi Jinpings forslag og det brasiliansk/kinesiske initiativ til at afslutte krigen i Ukraine.

Oberst Lawrence Wilkerson begyndte med at citere en “stor mand, en patriot og en helt i dette land”, Daniel Ellsberg, som har sagt, at vi er tættere på atomkrig, end vi nogensinde har været. Wilkerson tilføjede: “Det er alt sammen vores skyld. Det er imperiets skyld…. Vi har ophævet alle de beskyttende traktater, som vi møjsommeligt har udformet.” Før USA’s stedfortræderkonfrontation med Rusland i Ukraine var det et etableret princip i diplomatiet, at to stater, der besidder atomvåben, aldrig må gå i krig. “Det amerikanske folk har glemt, hvad det vil sige at bygge et beskyttelsesrum i sin baghave,” sagde han. “Vi har i denne nation ikke længere nogen idé om, hvad atomvåben kan gøre.”

Spørgsmål fra seerne og pressen

Den første spørger spurgte, om hvis vores ledere vidste, at de ville dø, ville det afholde dem fra at angribe med atomvåben. Oberst Black svarede, at amerikanske ledere sandsynligvis ville overleve et første angreb. Men vi har ikke et centralt intellektuelt lederskab, som tager ansvar for politikken.

“Vesten har i bund og grund satset hele sin eksistens på Putins rationalitet.” Ritter tilføjede: “Jeg vil sige, at der i Vesten ikke er en eneste leder, der i dag forstår, hvad atomkrig er…. Vi er nødt til at finde en måde at gøre det amerikanske folk bange igen.” Wilkerson fortalte, hvordan USA og Rusland ved afslutningen af Den kolde Krig havde 30.000 atomvåben hver og begyndte at reducere deres lagre. En undersøgelse fra U.S. Air Force sagde, at vi kunne gå ned til 600 hver. “Det var gode dage!” sagde Wilkerson. Men nu diskuterer USA, hvordan vi kan ændre vores atomare politik, så den bliver mere aggressiv.

Den uafhængige senatskandidat Diane Sare spurgte Zepp-LaRouche om forholdet mellem det truende sammenbrud af det transatlantiske finanssystem og krigsfaren. Som svar erkendte fru Zepp-LaRouche, at “systemet kan eksplodere når som helst, mens vi sidder her”, og at det truende tab af magt driver amerikansk hensynsløshed. Zepp-LaRouche beskrev afslutningen på Den kolde Krig som en “Sternstunde der Menschheit”, en gylden mulighed for menneskeheden. Men desværre afviste de neokonservative denne mulighed og gik i stedet efter deres drøm om en “unipolær verden” og Francis Fukuyamas teori om “historiens afslutning”. Årtier med NATO-udvidelse fulgte, med farvede revolutioner og militære interventioner. Hun tilføjede, at i modsætning til de neokonservatives vrangforestillinger, for hvem BRIKS betragtes som “en stor trussel mod herredømmet”, er ingen af disse lande en trussel i virkeligheden.

Professor Steve Starr, som underviser i atomvåben på University of Missouri, spurgte, hvad formålet var med angrebene på de russiske radarer, og om USA leverede oplysninger til at ramme dem. Wilkerson svarede på sidstnævnte spørgsmål og sagde: “Det er velinformeret spekulation, men ja.” Til spørgsmålet om, hvorfor det blev gjort, sagde han: “Vi er sindssyge.” Vi gjorde det af samme grund, som vi sprængte Nord Stream-rørledningen i luften. Ritter tilføjede, at dronerne ikke kunne være trængt ind i Rusland uden amerikanske efterretninger i realtid.

Black tilføjede: “Hvis man bluffer, er der altid en chance for, at den anden person gennemskuer ens bluff…. Man satser faktisk hele menneskeheden … og vi er jetonerne.”

En spørger i Mexico spurgte til den manglende krigsforberedelse i Vesten, og om det kunne være med til at afskrække en beslutning om at starte en krig. Ritter svarede, at hverken USA eller NATO er i stand til at gå ind i en fuld konfrontation med Rusland. “Det er den gode nyhed … den dårlige nyhed er, at vi fører en aggressiv politik, og standarden er atomvåben.”

En reporter fra TASS spurgte om muligheden for, at USA eller allierede vil forsyne Ukraine med atomvåben. Ritter spurgte retorisk: “Hvorfor skulle vi overdrage de farligste våben i verden til den mest uansvarlige nation i verden?”

En spørger fra Patriot Action PAC spurgte, om en atomar konflikt kunne blive brugt som en valgtaktik af denne regering. Black sagde, at det er scenariet “wag the dog”, og tilføjede, at Bill Clinton havde brugt krig mod Serbien til at komme sig politisk efter en rigsretssag. Men det skal være noget uventet, modererede Black; folk er nu trætte af krig. Det har de gjort klart ved valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Wilkerson tilføjede, at Biden er som LBJ (Lyndon B. Johnson –red.) i 1965: Han optrappede en krig, der ikke kunne vindes, fordi det ville skade hans muligheder for at blive genvalgt, hvis han trak sig.

Zepp-LaRouche blev bedt om at kommentere valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Hun svarede, at det er godt, at der nu er to tyske partier i parlamentet, som er imod krigen, men Tyskland er blevet “til grin i hele verden, … den totale kolonislave for anglosfæren.” Ritter tilføjede, at amerikanerne ikke længere tror på, at deres stemme tæller, og at de ikke kan lide nogen af kandidaterne. Men, sagde han, “spørg Emmanuel Macron – din stemme betyder noget.”

Et spørgsmål kom fra Pressenza International Press Agency om, hvordan folk rundt om i verden kan bidrage til fred i Ukraine, som de gjorde for at afslutte apartheid i Sydafrika. Zepp-LaRouche svarede: “Det er eftertrykkeligt stemmernes og landene i det Globale Syds ret” at gribe ind, fordi faren for atomkrig påvirker alle. NATO er fokuseret på at kontrollere fortællingen og har skabt et helt apparat til at dæmonisere Rusland og Kina, så det Globale Syd ikke bliver hørt i Vesten. En mere selvsikker rolle for Syd er det vigtigste, der kan ske for at ændre på tingene.

En tidligere ambassadør fra Grækenland bemærkede, at der ikke er noget civilforsvar i USA eller Europa i tilfælde af et atomart angreb. Black foreslog, at der blev sat opslag op i New Yorks undergrundsbaner med besked om at købe kaliumjod-tabletter for at beskytte sig mod stråling: “Det ville måske få folk til at tænke sig om en ekstra gang.” Ritter sagde, at regeringens opfordring til et mere aggressivt atomart scenarie indebærer, at nogen faktisk er i gang med at planlægge. Men denne planlægning omfatter ikke foranstaltninger som lagre af vand, mad, beskyttelsesrum osv. for at beskytte det amerikanske folk, som burde spørge: Svigter I os?

Ritter blev spurgt, hvad han havde tænkt sig at sige i Sankt Petersborg, hvis han ikke var blevet forhindret i at tage af sted. Han fortalte, at han havde planlagt en 40-dages rejse gennem Rusland som fredsambassadør, og at han ville live-streame turen. Det “skræmte dem fra vid og sans”, så de inddrog hans pas.

Carl Osgood fra EIR mindede Wilkerson om, at Daniel Elsberg skrev, at USA altid har brugt atomvåben, som en kriminel bruger en pistol, for at få det, han vil have, uden at trykke på aftrækkeren. Wilkerson spøgede med senator Lindsey Graham (R-SC), som repræsenterer hans hjemstat, og sagde: “Lindsey har nået nye niveauer af sindssyge.” Han tilføjede, at USA har 30-35 lande under drakoniske sanktioner uden nogen egentlig grund. Vi er forhadte over hele verden, vi er ude af stand til at mobilisere til krig, så den eneste mulighed er truslen om atomkrig.

Der kom et spørgsmål fra The Grayzone-siden: Hvad er konsekvenserne af Bidens foreslåede aftale med saudierne om at hjælpe med uranberigelse for at få normaliseret forholdet til Israel? Wilkerson svarede, at USA er desperat efter at løse situationen i Gaza, og saudierne ønsker at kunne fremstille et atomvåben. Kina og Rusland vil ikke give dem den mulighed, men det vil vi!

En reporter fra Radio Mindanao i Filippinerne spurgte, om det filippinske militær bliver optrænet som stedfortræder for en krig mod Kina. Ritter svarede, at USA ikke er i stand til at bekæmpe en ligeværdig styrke og derfor bruger Filippinerne i stedet, ligesom i Ukraine. Black sagde: “Det er meget vigtigt for Filippinerne at være klar over, hvad der foregår.”

Sammenfattende bemærkninger

Wilkerson: Den stat med atomvåben i dag, som er mest tilbøjelig til at bruge disse våben, er USA. En forsigtig stat har aldrig flere fjender på et givet tidspunkt, end den kan håndtere, men vi har gjort det meste af verden til fjender. Han foreslog, at vi skulle lære at bruge det “behændige instrument for national magt, der hedder diplomati”.

Black: Det var en stor sejr for menneskeheden, at Den kolde Krig sluttede ublodigt. Vi formåede ikke at udnytte det, og vi flyttede grænsen mod øst. Da Warszawa-pagten forsvandt, gjorde NATO det ikke. Det var et frygteligt tab for menneskeheden, at vi forpassede muligheden for fred.

Ritter: “Jeg blev rådet til ikke at forsøge at skræmme folk,” men det råd ignorerer han. Alle amerikanere er nødt til at vågne op om morgenen med den frygt for at dø af atomkrig, for så vil folk handle. For at din stemme skal tælle, er kandidaterne nødt til at vide, hvad din stemme står for: “Hvis du ikke er imod atomkrig, vil du aldrig få vores stemme.”

Zepp-LaRouche: “Vi er på vej ind i den vigtigste og farligste periode i hele historien.” NATO står over for et enormt ansigtstab, og den måde, hvorpå de opgav deres stedfortrædere i Afghanistan, burde være en lærestreg for filippinerne og ukrainerne. Hun fordømte den idiotiske politik med at konfiskere russiske aktiver – selv IMF har advaret om, at det finansielle system vil kollapse, når Rusland gør gengæld. Generationen fra Anden Verdenskrig vidste, hvad krig var, men den nye generation er overfladisk tænkende og kender ikke historien. Hvordan kunne den store tyske civilisation synke til nazismens niveau?

Der må være en følelse af højere lovmæssighed, naturlov, konkluderede fru Zepp-LaRouche, men den blev opgivet af sejrherrerne. Det er nødvendigt for debatten. “Vi er nødt til at opløfte menneskeheden til et højere moralsk niveau, hvis vi vil overleve denne store fare.”

Foto: EIRNS/Stuart Lewis

Hele afskriftet på engelsk:

(EIRNS) – 11. juni 2024

For et år siden, den 10. juni 2023, organiserede og holdt Helga Zepp-LaRouche hovedtalen på Schiller Instituttets konference: »Verden har brug for JFK’s fredsvision«. Zepp-LaRouche og hendes nyligt organiserede Internationale Fredskoalition var netop begyndt at mødes ugentligt om fredagen og føre en udfordrende, men frugtbar international dialog, der involverede alle landes befolkninger, om, hvordan man kan ændre den dødelige populærkultur med pessimisme og ligegyldighed og slå ind på en ny kurs med optimistiske, massestøttede, strategiske politiske handlinger. Et år senere har Den Internationale Fredskoalition afholdt 53 fredagsmøder i træk, åbne for alle med god vilje, og viet til opgaven med at etablere en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur for verden. Den 10. juni 1963 formulerede JFK sin vision om fred med disse ord: Lad os undersøge vores holdning til selve freden. “Alt for mange af os tror, at det er umuligt. Alt for mange tror, at det er uvirkeligt. Men det er en farlig, defaitistisk tro. Den fører til den konklusion, at krig er uundgåelig – at menneskeheden er dødsdømt – at vi er grebet af kræfter, vi ikke kan kontrollere. Vi behøver ikke at acceptere dette synspunkt. Vores problemer er menneskeskabte – derfor kan de løses af mennesker.”

I kølvandet på det meget vellykkede årlige Internationale Økonomiske Forum i Skt. Petersborg den 5-8. juni, hvor 19.000 mennesker fra 136 nationer deltog, må kræfterne for fred i den transatlantiske verden nu vokse. Torsdag den 12. juni vil Schiller Instituttet være vært for en hastepressekonference i National Press Club: »Faren for atomkrig er reel og må stoppes.« På konferencen deltager Scott Ritter, tidligere FN-våbeninspektør og efterretningsofficer i den amerikanske marine, som for nylig ulovligt blev forhindret af det amerikanske udenrigsministerium i at rejse til Rusland for at tale på St. Petersburg International Economic Forum; Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og formand for Schiller Instituttet; oberst Richard H. Black (pens.), tidligere chef for den amerikanske hærs strafferetlige afdeling i Pentagon og tidligere senator i staten Virginia; og Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS).

Der er et stort behov for at sætte tingene på plads med hensyn til, hvem i verden der faktisk presser på for en termonuklear krig. Under en 22 minutter lang ordveksling med ordstyrer Sergej Karaganov på plenarmødet i Sankt Petersborgs Internationale Økonomiske Forum mindede Vladimir Putin verden om, at »det ikke var mig, der begyndte at tale om atomvåben. Det var den lille britiske premierminister.” Putin henviste til Liz Truss, den kortest siddende premierminister i britisk historie, som i august 2022, før hun overhovedet var blevet indsat i embedet, blev spurgt om at starte en atomkrig i et interview under et kampagnearrangement: “Dine ordrer til vores Trident-bådkaptajn om, hvorvidt du, premierminister, giver ordre til at udløse atomvåben. Det ville betyde global udslettelse … Hvordan får den tanke dig til at føle?” Med ordene fra Londons The Independent, som rapporterede om hændelsen dengang, »virkede Truss uden følelser, da hun svarede: ›Jeg synes, det er en vigtig pligt for premierministeren, og jeg er klar til at gøre det‹. Hun tilføjede: »Jeg er klar til at gøre det.«

Kort efter hendes udtalelse kritiserede Putin ikke kun Truss, men også de vestlige ledere, som ikke forsøgte at irettesætte hende. “Ser du, ingen reagerede på nogen måde på det. Hvad nu, hvis hun bare var ude af sig selv og uforvarende kom til at ytre det. Hvordan kan man sige sådan noget offentligt? Men det gjorde hun. De burde have sat hende på plads, eller Washington kunne have sagt offentligt, at det ikke har noget med det her at gøre. Vi har ingen anelse om, hvad hun taler om, kunne de have sagt. Der var ingen grund til at såre nogens følelser; alt, hvad de skulle gøre, var at tage afstand fra det, hun sagde. Men alle var tavse.” En sådan irettesættelse fandt ikke sted, før Truss blev fjernet fra sit embede.

Med hensyn til atomkrig understregede Putin under sine bemærkninger i weekenden og henvendte sig direkte til sit publikum for at understrege det yderligere: »Vær venlig ikke at nævne sådanne ting uden videre.« Han fik spontane, generelle klapsalver, fordi folk kunne fornemme både, hvor seriøs han var  om betydningen af blot at diskutere emnet, og hvor forskellig hans måde at tænke strategisk på er fra lederne i NATO. Mens du læser dette, er de i gang med at angribe Ruslands radarsystemer for tidlig varsling med amerikanske og britiske missiler inde på russisk territorium gennem Ukraine.

Scott Ritter vurderer, at verden kan være et ATACMS-missilangreb fra atomar udslettelse. Derfor må der på kort sigt komme noget nyt og effektivt fra de transatlantiske nationer – et nyt lederskab, som har en forståelse for virkeligheden. Det er klart, at resultaterne af de netop overståede valg i Europa viser befolkningens ønske om noget bedre. I USA har borgerne f.eks. adgang til præsidentens magt ved hjælp af uafhængige handlinger foretaget af private borgere, som har kvalificeret sig til at foreslå og gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at få adgang til og anvende præsidentens magt på vegne af nationens generelle velfærd i særdeleshed og planeten som helhed.

Det betyder ikke, at der i øjeblikket findes en amerikansk præsidentkandidat af denne kaliber eller endog med denne tilbøjelighed. Kandidaterne i New York, Diane Sare til det amerikanske senat og Jose Vega til Kongressen, kan dog udgøre den standard, som alle andre kandidater måles efter, når det gælder strategisk politik. En sådan standard blev sat af økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche gennem hans præsidentkampagner i 1976, 1980 og 1984, hvor han foreslog, og præsident Ronald Reagan vedtog, hans politik for Det strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). [LaRouche fortsatte med at stille op til det amerikanske præsidentvalg indtil 2004 –red.]

I dag kan uafhængige kandidaturer til embeder, både i USA og andre lande, kombineret med en energisk befolkning, velorienteret af den nyhedsformidling der nu dagligt stilles til rådighed af Executive Intelligence Review, bevise, at JFK’s vision om fred er korrekt. “Intet problem i den menneskelige skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.”

Foto: Florida Memory / Unsplash

Den 9. juni 2024 

Vil du vide, hvad Vladimir Putin selv faktisk sagde om faren for atomkrig? Eller vil du lade de løgne, der kommer fra London og Washington – og som spredes vidt og bredt af de vestlige medier – fortsætte med at dominere og skubbe os alle et skridt nærmere en sådan tredje verdenskrig?

Det er på tide at sørge for, at alle ansvarlige medier i hele verden deltager i Schiller Instituttets hastepressekonference, »The Danger of Nuclear War Is Real, and Must Be Stopped«, i National Press Club i Washington, D.C. den 12. juni, med Scott Ritter, oberst Richard Black ( pensioneret), Ray McGovern og Helga Zepp-LaRouche.

I en omfattende 22 minutter lang udveksling med ordstyrer Sergej Karaganov på St. Petersburgs International Economic Forum (SPIEF) den 7. juni, afviste den russiske præsident Vladimir Putin gentagne gange forslaget fra nogle i Rusland om, at »frygten for atomvåben« er blevet alvorligt svækket, og at »vi er nødt til at være meget hårdere i optrapningen og være klar til at bruge dem.« I denne udveksling – som kan høres i Kremls engelske simultantolkning fra 2:52:54 til 3:14: 42, sagde Putin, at Ruslands skriftlige offentlige atomdoktrin klart angiver de meget begrænsede »undtagelsestilfælde«, hvor Rusland kunne bruge atomvåben, men at »jeg ikke tror, at et sådant tilfælde er kommet; der er ikke noget sådant behov;« at »Gud forbyde«, at det skulle komme til sådanne angreb; at han ikke tror, at USA vil affyre strategiske atomvåben, men hvis det sker, har Rusland et meget effektivt varslingssystem til at opdage missiler, ligesom USA, men at »Europa ikke har et udviklet system; de er mere eller mindre forsvarsløse i denne henseende (pga. manglende effektivt missil-varslingssystem);« og at »vi ikke engang er nødt til at overveje dette emne.

Henvendt til hele publikum sagde Putin med eftertryk: »Vær venlig, og jeg vil også endnu en gang bede alle om ikke at nævne sådanne ting i flæng« – hvilket fik et kraftigt bifald.

Den erfarne strategiske analytiker Karaganov, der betragtes som noget af en »høg« i Vesten på grund af sit gentagne forslag om, at Rusland skulle bekendtgøre udsigten til at igangsætte et taktisk atomart angreb på Europa, sagde derefter til Putin: »Jeg forstår udmærket og støtter din tøven, for det er et forfærdeligt valg, og et, der kun bør træffes som en sidste udvej. Men hvis de ved, at du ikke er klar til at træffe det valg, vil de i en uendelighed forsøge at bekæmpe og udmarve os.« 

Alle vores beslutninger skal være baseret på en analyse – en virkelig, objektiv analyse af situationen…. Vi har ikke brug for nogen atomvåben til den endelige sejr« i Ukraine.

Klart og tydeligt, ikke?

Men her er et udpluk af dækningen i den britiske og amerikanske presse.

Londons Daily Telegraph havde den 8. juni overskriften: »Europe Defenseless and Unprepared for Nuclear War, Warns Putin«, som insisterede på, at »den russiske leder og andre embedsmænd gentagne gange har rejst truslen om et atomart angreb, siden de sendte tropper ind i Ukraine i 2022.«

BBC var enig og rapporterede, at »lige siden Ruslands storstilede invasion af Ukraine har Moskva været involveret i atomar sabelraslen«, og at det er en udbredt opfattelse i Vesten, at Putin »bluffer«.

Newsweek uddybede som sædvanligt mantraet om, at »Putin bluffer«, i en artikel med omfattende citater fra den ekstremt høgeagtige tænketank Institute for the Study of War (ISW) – hvis objektivitet og hensigter kan bedømmes ud fra det faktum, at den efter sigende modtager sin væsentligste finansiering fra amerikanske forsvarsleverandører. ISW hævdede, at Putins bemærkninger på SPIEF yderligere bekræftede, at alle hans røde linjer er bluff.

»Putin sagde, at han ikke mener, at der er opstået et sådant ›usædvanligt‹ tilfælde, så ›der er ikke noget behov‹ for, at Rusland bruger atomvåben,« sagde ISW. »Putins udtalelse den 7. juni er en betydelig sproglig kovending i betragtning af, at Putin og andre embedsmænd i Kreml tidligere har truet med russisk brug af atomvåben, hvis vestlige stater tillader Ukraine at slå ind på russisk territorium med vestligt leverede våben,« sagde ISW. I betragtning af at sådanne handlinger ikke har resulteret i »en betydelig russisk reaktion«, sagde ISW, at »mange af Ruslands ›røde linjer‹ sandsynligvis er informationsoperationer, der er designet til at presse Vesten til selvafskrækkelse.«

Den indlysende konklusion, de foreslår: Vesten bør holde op med at »afskrække sig selv« og komme videre.

En langt bedre tilgang vil blive præsenteret på Schiller Instituttets kommende pressekonference den 12. juni i National Press Club.

Foto: Schiller Instituttet

 (EIRNS) – 6. juni 2024. Det israelske forsvars jagerfly ramte i går en FN-skole i det centrale Gaza og dræbte mindst tre dusin mennesker, herunder børn. Hverken IDF eller Gazas myndigheder bestrider, at et luftangreb ramte en skole, og at dusinvis døde. IDF udtalte, at »der blev taget mange forholdsregler før angrebet for at minimere risikoen for skade på tilfældige mennesker«, herunder »analyse af luftfotos« og brug af »præcise efterretninger«. Men terroristerne havde brugt skolen som beskyttelse, og IDF var i stand til at eliminere »adskillige … terrorister, som havde planlagt at udføre terrorangreb og fremme forestående terrorplaner mod vores styrker.« Det gør ikke den store forskel, om de »flere« mål var tre eller fem eller otte, eller om ordet »terror« optræder flere gange i IDF’s erklæring. Pointen er, at det er blevet gentaget igen og igen, og rædslerne fortsætter.

Israels krigskabinet overvejer i øjeblikket at udvide deres »ret til selvforsvar« til et altomfattende angreb på Hizbollah og Libanon. Den amerikanske regering er bekymret for timingen, og for at tingene kommer ud af kontrol, hvis Israel indleder sin anden offensiv, mens drabene i Gaza står på. Washington tør ikke standse leveringen af våben til at gennemføre alt dette – og igen er pointen, at man har hørt det før, og rædslerne fortsætter. Det har den effekt, at det driver befolkninger og individer ud i hårdhjertet kynisme.

Sydkorea har lige underskrevet en række aftaler med flere afrikanske lande om industriel udvikling. Forskellige afrikanske lande underskriver aftaler og laver arrangementer med Rusland på sidelinjen af den Internationale økonomiske Konference i Sankt Petersborg. Ali Adji Mahamat Seid fra Tchad, præsident for det panafrikanske handels- og industrikammer, forklarede: »Afrika er sprængfyldt med et enormt potentiale inden for landbrug, husdyr, minedrift og olie, og derfor er Afrika virkelig fremtidens kontinent, det er Afrika, der vil få verden til at fungere.«…

Ruslands autoritative TASS talte med en ekspert, Helga Zepp-LaRouche, om Putins påpegning [under en pressekonference den 5. juni] af muligheden for, at USA kunne genfinde sine nationale interesser. Hun opfangede en sådan forsigtig optimisme og tilføjede: »Det ville være fantastisk, hvis der blev tilføjet et punkt til dagsordenen for BRIKS-topmødet i Rusland i oktober om at præsentere verden – inklusive USA – i form af et konkret forslag, et stort billede af global transformation gennem en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der ville tage hensyn til alle landes interesser på planeten, inklusive USA.« TASS bemærker, at Zepp-LaRouche er overbevist om, at »verdens folk har brug for en smuk idé«, der vil give dem mulighed for at »drømme om en bedre fremtid.«

En lignende smuk idé er LaRouches »Oase-plan«, som kan give ægte optimisme til både palæstinensere og israelere – når alle planer om at straffe for utallige synder på hver side aldrig kommer uden om den »evige stridbare« dynamik, der er på færde.

Hvad er der i den amerikanske borgerrettighedsbevægelses hymne, »We Shall Overcome«, der virker, som giver ægte mod og ikke bare et grundløst ønske? Hele teksten er: “Vi skal sejre. Dybt i mit hjerte tror jeg på, at vi skal sejre en dag.” 

Det er let at overse, men virkeligheden er, at det er mennesker, ikke slaver, der har en ægte dybde i deres hjerte. Og i sangen er det netop på dette punkt – » dybt…« – at det musikalske værk når sit klimaks. Troen på, at retfærdigheden vil sejre, er funderet i den virkelighed, at mennesker er skabt til det, der er bedre, og at det at blive inspireret af det, der gør menneskeheden smuk, er en reel ting. Dette er ægte optimisme. Og det virkede.

Og på nogle tidspunkter i historien er dette det eneste, der er værd at »tage med i banken«, som man siger.

Foto: kremlin.ru

Ikke korrekturlæst

4. juni 2024

Det russiske nyhedsbureau TASS offentliggjorde den 4. juni to artikler, hvor Helga Zepp-LaRouche blev citeret som ekspert i faren for verdenskrig og de geostrategiske ændringer med fremkomsten af det Globale Syd. I den ene artikel, »Striking Russia with NATO Weapons To Escalate to Global War-Expert«, skriver TASS følgende:

»Brugen af vestlige våben til at ramme russisk territorium er forbundet med en optrapning af konflikten, som kan udvikle sig til et globalt niveau, sagde Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af det tyske Schiller Institut, til TASS.

»I en kommentar til den amerikanske regerings ophævelse af forbuddet mod at bruge amerikanske våben til at slå dybt ind på russisk territorium, undrede Zepp-LaRouche sig over, om det er sådan, den amerikanske præsident Joe Biden forsøger at ›undgå Tredje Verdenskrig‹. Efter en ændring i USA’s holdning tillod de tyske myndigheder også brugen af tyskproducerede våben til at forsvare Kharkov-regionen mod den russiske offensiv og »kapitulerede på skammelig vis igen over for amerikansk pres«. Zepp-LaRouche påpegede, at ‘Rusland annoncerede asymmetriske svar på denne optrapning’.

»›Den største fare er, at de vestlige etablissementer har bildt sig selv ind, at Rusland kun bluffer, mens de tror, at de kan fortsætte med at ‹koge den russiske frø’.« I mellemtiden sagde premierminister Victor Orban på Radio Kossuth i dag, at Europa forbereder sig på krig mod Rusland. Hvis denne vanvittige udvikling ikke stoppes, vil vi snart opleve Harmageddon. Alarmklokkerne skal ringe højt, så alle kan høre det,« understregede hun.

Kort forinden havde TASS givet en anden artikel med Zepp-LaRouche titlen: »Det Globale Syd vender sig væk fra den skadelige neoliberale model og opbygger egne mekanismer – ekspert.« Artiklen inkluderer:

»Landene i den Globale Majoritet har vendt sig væk fra den neoliberale model, der er skadelig for dem, og de arbejder på deres egne finansielle mekanismer i et gavnligt samarbejde med BRIKS-medlemmerne, sagde Helga Zepp-LaRouche, grundlæggeren af Schiller Instituttet, til TASS.

»’Vi oplever lige nu afslutningen på en periode med 600 års kolonialisme. Den Globale Majoritet, som repræsenterer mere end 80 % af verdens befolkning og 70 % af verdens BNP, er i gang med at opbygge et nyt økonomisk system baseret på et win-win-samarbejde og de fem principper for fredeligt samarbejde,’ sagde hun. Disse principper omfatter gensidig respekt for suverænitet og territorial integritet, gensidig ikke-aggression, ikke-indblanding i hinandens interne anliggender, lighed og gensidig fordel samt fredelig sameksistens.

»Landene i den Globale Majoritet ›arbejder på deres egne finansielle mekanismer, som giver dem adgang til kredit til udvikling for at opbygge deres egne industrialiserede økonomier,‹ sagde eksperten. »Hvis landene i Europa og selv USA ville være fornuftige, ville de være villige til at samarbejde med disse lande som voksende fremtidige markeder, og alle problemer kunne nemt løses,« bemærkede Zepp-LaRouche. I mellemtiden »er de pro-atlantiske eliter fuldstændig uvillige til at acceptere det faktum, at verdensordenens uorden er et resultat af deres egen politik«, understregede hun.

»’Grunden til, at det Globale Syd har vendt sig væk fra den neoliberale model, er, at den er skadelig for dem, og at de nu har en meget mere fordelagtig mulighed for at samarbejde med Kina og BRIKS i deres bestræbelser på at overvinde underudviklingen og blive mellemindkomstlande i den nærmeste fremtid. Disse etablissementer dæmoniserer Rusland og i stigende grad også Kina. De befinder sig i øjeblikket i en fuldstændig vildfarelse om verden og har fået sig selv til at tro på deres egen fortælling,« konkluderede hun.

Foto: Schiller Institute

Ikke korrekturlæst

(EIRNS) – 3. juni 2024
Den afdøde økonom og statsmand Lyndon LaRouche afsluttede sit dokument fra 1977, med titlen “What Really Are the Labor Committees?—The Lessons of Erasmus and Franklin,” med følgende afsnit: “Lad det derfor være forstået, at hvis du er humanist, så er Arbejdskomitéerne i den forstand din organisation – uanset om du er medlem eller ej. Hvis du er for teknologisk fremskridt i udvidelsen af industri og landbrug og definerer nationernes vitale interesser i de termer, og hvis du betragter menneskets evne til at skabe og tilegne sig videnskabelig viden til forbedring af vores art som den ufravigelige forskel mellem mennesket og de lavere dyr, så er Arbejdskomitéerne en uundværlig hjælp til den sag, du støtter, uanset hvilken politisk tilknytning du har.”  

Næsten 50 år efter, at det blev skrevet, er uafhængige kandidater, der har afvist bankerotte, døende politiske partier, som New Yorks senatskandidat Diane Sare og Bronx-kongreskandidat Jose Vega, en del af en voksende international bevægelse væk fra det rovgriske militær-finansielle kompleks. De i den transatlantiske sektor, der opfordrer til en tilbagevenden til avanceret teknologisk fremskridt og en forøgelse af arbejdskraftens produktive kræfter i alliance med de nye nationer i det Globale Syd, er på forkant med verdenspolitikken i dag. Krig, selv total krig, vil ikke stoppe dette fremskridt, hvis en international koalition for fred, der er bundet sammen af en 24-timers »symposium«-proces, kan fungere som et intellektuelt center for politiske overvejelser.

 For at gøre dette, skal en sådan koalition informeres af en “nødalarmtjeneste,” gennem hvilken førende tænkere—både dem med og uden “højeste akademiske grader”—kan nå mindst hundredtusinder dagligt. Disse informerede borgere kunne til gengæld fungere som “støttebase” ikke kun for uafhængige kandidaturer, men også for uafhængige stemmer, mange af dem i teenage- og tyvernealderen, der vil skabe “godt besvær” for den forfaldne “status quo.”  

Ikke korrekturlæst

31. maj 2024 .
Den seneste uges vellykkede indsats, ledet af LaRouche-organisationens daglige Emergency Alert Service, for at bringe historien om, at den økonomisk og moralsk bankerotte anglosfæres krig mod Rusland er gået ind i en ny, vanvittig fase med »Ukraines« – læs »NATO’s« – bombning af Ruslands tidlige advarselsradarsystem, er et vigtigt første skridt i retning af etablissementet af en uafhængig, international efterretningsindsamlings- og evalueringskapacitet. En kombination af korte videopræsentationer, lange interviews, »korte nyheder« og udvidede baggrundsrapporter kombineret med internationale konferencer i flere formater er alle yderligere komponenter i den daglige briefingproces i nødvarslingssystemet. Ved at distribuere samt læse/se disse materialer, elektroniske og fysiske, kan den engagerede borger hjælpe sin respektive nations befolkning med at etablere det konceptuelle grundlag for informeret, ikke-voldelig effektiv handling. Energiske sind, især hos nyligt opvågnede unge, der modsætter sig masseaffolkning og folkemord i alle former, kan nå frem til en ikke tvangspræget, men informeret vurdering af, hvad der rent faktisk skal gøres nu for at erstatte det allerede døde postkoloniale finans- og værdisystem, »geopolitik«, med virkelige, umiddelbare løsninger, såsom LaRouches Oase-plan.

Helga Zepp-LaRouches afsluttende erklæring, som blev leveret til de 300 personer og institutioner, der deltog i den Internationale Fredskoalitions 52. fredagsmøde i træk, udgør kernen i vores ledelse. Hendes afsluttende bemærkninger, hvor hun også svarede på spørgsmål og bidrag fra flere deltagere i løbet af de 2,5 timers intense drøftelser, blev leveret i skyggen af en truende, potentielt atomar verdenskrig. Mens konflikterne i Ukraine og Gaza og ustabiliteten i det bankerotte transatlantiske finanssystem er i fokus – og med rette – har de dybere årsager til denne eksistentielle krise for den menneskelige civilisation »gemt sig i det åbne«, ikke forårsaget af den 7. oktober 2023 eller den 24. februar 2022 eller endda siden den 11. september 2001. Det er snarere USA’s manglende evne, især efter karaktermordet på og fængslingen af økonomen og statsmanden Lyndon LaRouche i 1986-89, til at gennemføre den vision om verdensfred, som præsident John F. Kennedy foreslog i sin tale på American University den 10. juni 1963: »Vores problemer er menneskeskabte – derfor kan de løses af mennesker. Og mennesket kan være så stort, som det vil. Intet problem i den menneskelige skæbne ligger uden for menneskets rækkevidde. Menneskets fornuft og ånd har ofte løst det tilsyneladende uløselige – og vi tror på, at de kan gøre det igen.«

ZEPP-LAROUCHE: Først og fremmest vil jeg gerne takke både oplægsholderne, men også deltagerne, fordi jeg mener, at helheden af det, der blev præsenteret, virkelig er noget, som enhver ansvarlig politiker bør vide. Så jeg vil gerne tilføje til min tak en påtrængende appel om, at I hjælper os med at bringe referatet af denne IPC, som faktisk var et års jubilæumssession. Jeg er sikker på, at vi vil lave en kortere version på måske en halv time eller en time, men også det hele. Og prøv virkelig at få det ud til alle parlamentarikere i det land, du befinder dig i, andre folkevalgte og andre institutioner. Jeg tror, det er helt uvurderligt at høre det i den klare form. Så jeg vil virkelig opfordre jer til at forpligte jer til at få det ud. Og også formere jer. Jeg tror, vi var flere denne gang, men jeg tror stadig, vi er nødt til at række ud for at forbinde alle de forskellige grupperinger og virkelig få en massemobilisering i lyset af, hvad der virkelig kan komme ud af kontrol i løbet af meget kort tid.

Med hensyn til det spørgsmål, der blev rejst tidligere, om hvorfor europæerne er så underdanige og bøjer sig for det, spørgeren kaldte USA’s imperialisme. I februar 2022 sagde kansler Scholz, at han ikke ville deltage i nogen form for oprustning eller lignende – det var endda før den særlige militære operation startede – fordi det ville føre til Tredje Verdenskrig. Han sagde det meget offentligt. Derefter, trin for trin, først ingen lette våben, kun hjelme; så lette våben; så ammunition; så Leopard-kampvogne; og nu er det dybest set at lade ukrainerne bruge alle disse våbensystemer. Så det er en optrapning: Skridt for skridt kommer vi tættere på at krydse de røde linjer. Ingen ved præcis, hvornår Rusland føler, at den sidste røde linje er overskredet, men jeg tror, at vi virkelig er i så stor fare, at jeg kun kan appellere til jer alle om at hjælpe os med at opbygge dette til en ægte fredsbevægelse internationalt.

Som professor Boyd-Barrett så rigtigt mindede os om, er det ikke nok at have en ny europæisk sikkerhedsarkitektur, for det ville ikke løse den geopolitiske konfrontation. Jeg mener, at vi har brug for en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som faktisk tager hensyn til alle lande – Iran, Nordkorea, Israel, Palæstina, USA, Kina og Rusland. Hvis vi ikke tager det mentale spring og bliver enige om, at vi i betragtning af verdens kompleksitet i dag ikke kan finde en løsning på en sideordnet dagsorden. Den skal adressere helheden. Og jeg tror, det kan lade sig gøre. Konferencen om freden i Westfalen er en meget god historisk reference. Jeg har siden begyndelsen af denne krig foreslået ti principper, som absolut skal diskuteres og løses på en sådan konference, og der kan og vil naturligvis blive tilføjet mange andre punkter, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

Jeg vil også gerne takke især Ibrahim, for det, du sagde om det mentale udsyn, mentaliteten, er nøglen til, at det kan lykkes for os. Kun hvis vi erstatter dette dumme geopolitiske løb med hovedet mod muren ved at betragte andre lande som fjender, som ikke er det. Der er et tysk ordsprog, der siger: »Det kommer tilbage som et ekko fra skoven, på samme måde som du råber ind i skoven.« Det er præcis, hvad der sker. Alle landene i det Globale Syd er ikke aggressive, de er ikke imperialistiske. De ville meget nemt samarbejde med Vesten, hvis vi reagerede på tilbud fra dem som Lula lige nu og Kina om fredsplanen for Ukraine og mange andre forslag fra Xi Jinping om et Globalt Sikkerhedsinitiativ, et Globalt Udviklingsinitiativ og et Globalt Civilisatorisk Initiativ. Det er meget tæt på det, vi siger, for vi siger altid, at vi har brug for en ny økonomisk verdensorden, som giver mulighed for udvikling af alle lande og alle nationer. Men det skal kombineres med en renæssance for de bedste kulturer og traditioner i alle nationer på denne planet. Især din formulering om, at vi er et mikrokosmos, og at verden som helhed er et makrokosmos, som udelukkende kan fungere, hvis alle mikrokosmosser kan udvikle sig og anser det for at være i deres egen interesse at udvikle de andre. Det er den slags verden, vi skal opbygge, og det kan lade sig gøre. Enhver, der siger, at dette er en utopisk forestilling, er enig i, at vi vil ende med at udslette civilisationen med en atomvinter efter en global atomkrig. Det er ikke et acceptabelt forslag, for det ville betyde, at alle menneskehedens anstrengelser i generationer og generationer ville have været forgæves. Og det kan jeg ikke acceptere som et resultat af historien.

Så jeg appellerer til jer; mobiliser al den agape, kristen næstekærlighed, kærlighed og passion for menneskeheden, som I kan mobilisere, og hjælp os med at få verden ind på et andet spor. Jeg og andre har allerede diskuteret ideen om en global sikkerheds- og udviklingsarkitektur med mange kræfter; internationale organisationer, universiteter, tænketanke. Jeg tror, at en række af sådanne diskussionsplatforme, hvor lærde og kloge mænd og kvinder fra hele verden mødes og diskuterer, hvordan vi kan skabe en orden, som gør det muligt for os at overleve på lang sigt som menneskehed, ville være en god idé. Jeg er helt sikker på, at det kan lade sig gøre, forudsat at tilstrækkeligt mange mennesker mobiliserer sig sammen med os.

Så gå ud og få dagens budskab så bredt ud, som muligt.

Om EIR Daily Alert og Executive Intelligence Review

EIR Daily Alert er en elektronisk publikation, der begyndte i 2014 for at levere en daglig international briefing om aktuelle økonomiske, politiske og kulturelle nyheder fra et strategisk perspektiv, der respekterer alle nationers interesser.

Formålet med Daily Alert er at supplere den dybdegående rapportering i den ugentlige Executive Intelligence Review (EIR), som blev grundlagt i 1974 af Lyndon H. LaRouche, Jr. (1922–2019). LaRouche var kendt som en af de mest succesfulde økonomiske prognosemagere i sin tid, og EIR fungerer som et uafhængigt nyhedsmagasin.

Hvis du abonnerer på EIR Daily Alert i dag, får du fuld adgang til hjemmesiden samt et dagligt e-mail nyhedsbrev. Abonnenter får også adgang til hele arkivet af tidligere udgivelser samt fremtidige publikationer.

Executive Intelligence Review (EIR) udkommer ugentligt og er tilgængelig på www.larouchepub.com. Her findes et fuldt søgbart arkiv, der går tilbage til 1974, inklusive nyhedsudgivelser og særlige rapporter. Andre produkter fra EIR kan også findes her.

Det mest afgørende aspekt af EIR er deres fokus på at forstå nyheder ud fra et “top-down” perspektiv. Kun nyheder, der hjælper individer med bedre at forstå planetens tilstand og de udviklinger, der former historiens gang, er værd at læse. Denne tilgang blev tydeligt forklaret af LaRouche i en tale i 1995 og fortsætter med at guide deres arbejde og publikationer i dag.

https://eir.news/#/portal/signup

Foto: Engin Yapici / Unsplash

Den 30. maj, 2024

De mange angreb fra Ukraine – støttet af vestlig logistik – ind i Rusland i de seneste dage, rettet mod dets atomare anti-missil-radar-infrastruktur, har optrappet verden til et ekstremt punkt med fare for atomkrig. Disse droneangreb, der var rettet mod steder i Krasnodar Krai og Orenburg, overskrider den røde linje for, hvad Rusland betragter som en eksistentiel trussel, som blev formuleret endeligt på skrift i 2020 af Ruslands regering, netop med det formål at forhindre sådanne overtrædelser og forhindre verdenskrig (»Grundlæggende principper for Den russiske Føderations statspolitik om atomar Afskrækkelse«, 2. juni 2020).

Det er vigtigt for verden at vide dette. Det er også vigtigt at vide, at der er en dynamik i retning af fornuft og fred, som er ved at samle sig. Men en afgørende del af det, der gør faren så ekstrem, er forsøget på at mørklægge hvad der sker.

Derfor udsendte Schiller Instituttet den 25. maj en international meddelelse, »Red Alert: Ukrainian Strike on Russian Early Warning Radar Threatens To Unleash Nuclear World War«, som cirkulerer gennem mange netværk, især gennem platformen eir.news, og gennem Humanity for Peace-aktivister, som samarbejder med Den Internationale Fredskoalition, der blev dannet for præcis et år siden i denne uge. EIR.news rapporterer om analyser og advarsler fra mange internationale våben- og strategieksperter.

Indtil videre er de store vestlige medier først blevet opmærksomme i går aftes, i Washington Post i en tilbageskuende artikel med overskriften: »USA bekymret over Ukraines angreb på russiske atomradarstationer«.

Med henvisning til de sædvanlige »unavngivne« kilder rapporterer artiklen, at »Washington har formidlet sin bekymring til Kiev om to forsøg på angreb i løbet af den sidste uge mod radarstationer, der leverer konventionelt luftforsvar samt advarer om atomaffyringer fra Vesten….« [fremhævelse tilføjet]

Samtidig har Washington Post og alle andre medier i det militær-finansielle kompleks heppet på Det Hvide Hus for at få Ukraine til at bruge amerikansk leverede våben til at slå til inde i Rusland, hvilket præsident Biden hidtil formelt har været imod.

Her til eftermiddag kom nyheden om, at Biden har godkendt Ukraines brug af amerikansk leverede våben til at angribe inde i Rusland. Politico rapporterede det først med henvisning til unavngivne embedsmænd; derefter gav CNN for eksempel denne beretning, at ”Præsidenten har for nylig bedt sit team om at sikre, at Ukraine er i stand til at bruge amerikansk leverede våben til modangreb i Kharkiv, så Ukraine kan slå tilbage på russiske styrker, der rammer dem eller forbereder sig på at ramme dem, sagde en af embedsmændene”. Men bare rolig, rapporterer CNN og fortsætter: »Men det er begrænset til området omkring Kharkiv, og Ukraine har ikke bedt om tilladelse ud over det … [og] de forventer ikke, at USA udvider det tilladte område.« Dette er mere af galskaben.

I modsætning hertil lyder der i stigende grad advarsler om faren for atomkrig i ekspertkredse og i de alternative medier. For eksempel bragte Pressenza International Press Agency, et flersproget nyhedsbureau, i dag Schiller Instituttets udgivelse »RØD ALARM: Ukrainsk angreb på russisk tidlig varslingsradar truer med at udløse atomar verdenskrig.«

Den globale dynamik for fred omfatter også mobilisering for at stoppe folkemordet i Gaza og skabe betingelser for maksimal humanitær hjælp og for en fremtid baseret på ægte udvikling for fuld sikkerhed. Situationen i Gaza er ubeskrivelig. Israels forsvarsstyrker (IDF) fortsætter ikke kun angreb og beskydning af Rafah, men Israel overtog også i går enekontrollen over den 14 km lange Philadelphi-korridor på grænsen mellem Egypten og Gaza, hvilket giver Israel kontrol over hver eneste centimeter af Gazas grænse og smadrer enhver form for forhold til Egypten.

De seneste initiativer mod dette kommer fra Kina i samarbejde med Egypten og Den Arabiske Liga. Kina var vært for China-Arab States Cooperation Forum (CASCF) i Beijing den 29.-30. maj og modtog desuden statsbesøg fra statsoverhovederne i Egypten, Bahrain, Tunesien og U.A.E. Præsident Xi Jinping opfordrede i sin hovedtale til forummet i dag til en »bredt funderet« konference for fred i Mellemøsten. Han udtalte: »Kina støtter fuldt ud etablissementet af en uafhængig stat Palæstina med fuld suverænitet baseret på grænserne fra 1967 og med Østjerusalem som hovedstad. Det støtter Palæstinas fulde medlemskab af FN og støtter en mere bredt funderet, autoritativ og effektiv international fredskonference.«

I FN’s Sikkerhedsråd bliver disse tiltag bragt frem og viser USA’s vedvarende modstand mod dem. I går fremsatte Algeriet på vegne af den Arabiske Gruppe en resolution i FN’s Sikkerhedsråd om våbenhvile i Gaza og omfattende humanitær bistand. U.A.E.’s udsending meddelte også, at Emiraterne snart ville indgive en resolution.

Det er bemærkelsesværdigt, at Egypten og U.A.E. er BRIKS-medlemmer sammen med Kina, som også har været aktiv i denne uge sammen med Brasilien om et initiativ til ægte fredsforhandlinger i Ukraine. Initiativet fra Kina og Brasilien tilsidesætter de foregivne forhandlinger, der er planlagt til juni i Schweiz, hvor Rusland ikke er med, og som er baseret på Zelenskyjs såkaldte »fredsforslag«.

I denne spændte verdenssituation er en af de vigtigste begivenheder i denne uge for at stoppe nedtællingen til Harmagedon, at to magtfulde amerikanske anti-krigs talsmænd har ansøgt om at blive valgt i New York: Diane Sare til det amerikanske senat og Jose Vega til den amerikanske kongres i Bronx’ CD 15. Som de selv siger på mange måder: »Vælg dig selv! Tag ansvar!«

Foto: U.S. Air Force photo by Senior Airman Haley Stevens

Den 29. maj, 2024

Tre »ukrainske« drone-/missilangreb på en uge på Ruslands varslingssystem – det seneste tidligt om morgenen den 29. maj – har bragt verden på kanten af et sammenbrud i den globale strategiske sikkerhed og en atomkrig. Angrebene opfylder en af Ruslands erklærede politiske betingelser for at gå til modangreb med sine atomare missilstyrker. Uanset om NATO-magterne selv har beordret og leveret disse Harmagedon-lignende angreb fra Ukraine – hvilket virker mere end sandsynligt af både politiske og tekniske årsager – eller har undladt at stoppe Ukraines desperate ledelse i at iværksætte dem, er det deraf følgende »hvem-tør-blive-ved-længst-spil« med atomvåben i gang.

Natten mellem den 22. og 23. maj ramte et droneangreb med afsæt i Ukraine et af Ruslands 10 radarsystemer til tidlig varsling over horisonten – nær byen Armavir i det sydvestlige Rusland. Et andet angreb fandt sted mod et andet radaranlæg i Orsk den 26. maj, og et tredje droneangreb var rettet mod Armavir igen den 29. maj – de sidste to angreb forårsagede tilsyneladende ingen skade.

Disse angreb, som angiveligt er udført af ukrainske droner, er i virkeligheden NATO-sponsorerede angreb på Ruslands sofistikerede radarnetværk, som giver landet mulighed for at opdage indkommende ICBM-angreb med tilstrækkelig tid til at reagere. Ifølge førende eksperter på området sænker blænding af Rusland på et eller flere radarsteder tærsklen for atomkrig ved dramatisk at reducere Ruslands tilgængelige reaktionstid fra omkring 15 minutter fra opdagelse til omkring 10 minutter eller deromkring – næppe nok tid til sikkert at afgøre, om en rapporteret affyring er en sikker falsk eller den ægte vare. Ruslands stående doktrin for atomkrigsførelse er at ignorere førstnævnte og reagere med fuld kernevåbenstyrke på sidstnævnte.

Det er toppen af strategisk vanvid at spille denne form for atomart »hvem-tør-blive-ved-længst-spil« med Rusland, den stærkeste kernevåbenmagt på planeten, især under forhold, hvor de allerede er i krig med NATO-styrker i Ukraine. Og alligevel er det præcis, hvad Washington og London gør, med det meste af NATO på slæb – alt imens de proklamerer, at »Putin bare bluffer«.

Det meste af det Globale Syd vil derimod ikke have noget at gøre med disse dødbringende krige, herunder det fortsatte blodbad i Gaza, eller med det kollapsende finansielle system, som giver næring til disse krige. Kina spiller en ledende rolle i at præsentere en alternativ tilgang: gennem sin rolle i BRIKS; sin dybtgående strategiske tilknytning til Rusland; sit arbejde med arabiske nationer om en fælles tilgang til udvikling; og senest i samarbejdet med BRIKS-medlemmet Brasilien om at præsentere en levedygtig fælles fredsplan for Ukraine, baseret på gensidig sikkerhed og udvikling for alle parter – præcis den slags tilgang, der også vil fungere i Mellemøsten, som bedst eksemplificeret ved LaRouches Oase-plan.

Schiller Instituttet lancerede en verdensomspændende »Red Alert«-pressemeddelelse og mobilisering umiddelbart efter at have hørt om angrebet på Armavir den 22. maj og tog initiativ til at organisere sig for at stoppe den hurtige optrapning af krigen mellem NATO og Rusland i Europa. Den påtrængende mobilisering vil blive optrappet yderligere mod den stigende krigsfare på det kommende møde fredag den 31. maj i Den Internationale Fredskoalition (IPC), det 52. fredagsmøde i træk i denne gruppering.

Vi beder dig indtrængende om at være en del af den proces og tage andre med til IPC-mødet.

Foto: EIR