Leder fra LaRouche PAC, USA, 21. jan., 2018 – Fra Rusland, fra Kina og fra New York Universitets dr. Stephen F. Cohen i USA taler eksperter om begyndelsen til en ny Kold Krig – og hermed faren for en varm krig mellem supermagterne, og endda atomangreb.

For dem, der gennemlevede det, fremmaner udtrykket »Kold Krig« billedet af et endeløst, endimensionalt mareridt uden mulighed for flugt. Det slår tankeprocessen ihjel – hvilket vi har meget dårligt råd til lige nu.

I realiteten er den historiske parallel helt forkert – men resultaterne af de neokonservatives og neoliberales vilde kasten USA ind i konfrontation med Rusland og Kina i dag kunne rent faktisk være værre end forrige århundredes Kolde Krig. Husk, at, efter forbrydelsen med to atombomber over Japan, blev atomvåben aldrig brugt under den Kolde Krig – selvom der var mange tilløb og tilfælde af ren held. Amerikanske tropper har aldrig kæmpet mod russiske tropper. Selvom amerikanske og kinesiske tropper kæmpede i Korea, var de to nationer aldrig rent faktisk i krig med hinanden. Det var på et hængende hår i missilkrisen på Cuba – hvor civilisationen kun blev reddet af den snart herefter myrdede præsident Jack Kennedy. Men på en eller anden måde blev de galninge, som fandtes i mængder på begge sider, sluttelig holdt stangen – ofte kun lige.

Men, holdes de stangen nu? Er det, hvad vi ser i det aktuelle opgør i regeringen i USA, eller i den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbins obskøne bagvaskelse? Nej, tværtimod! Betydningen er her, at »modstandsbevægelsen« har overtaget galeanstalten, som i Edgar Allan Poes »Doktor Tjære og professor Fjers system«. Deres »strategi« er »bare kom an!« »Jo værre, desto bedre!« Især nu, hvor kendsgerninger er ved at blive offentliggjort, som vil sprænge hele »Russiagate«-svindlen imod præsident Trump og Forfatningen. De håber, imod alt håb, at hvis de simpelt hen endevender alting og smider det ud ad vinduet, så vil det på en eller anden måde føre til fjernelsen af den forhadte præsident Trump.

En mand, der brugte sin hjerne helt, mens han levede det halve af sit liv i den Kolde Krig, er statsmand Lyndon LaRouche. Med forbløffende nøjagtighed forudsagde han vejen ud af skyggerne, kastet af et atomholocaust. Bælte & Vej, den Nye Silkevej, er blot nutidens version af hans vision, der går tilbage til 1960’erne. Selvom hans Strategiske Forsvarsinitiativ aldrig blev virkelig vedtaget af begge supermagterne – selvom vi var tæt på – så bragte det ikke desto mindre den Kolde Krig til en afslutning ved udgangen af 1980’erne sådan, som LaRouche så præcist havde forudsagt.

LaRouche og hans metode, med de Fire Love, som inkorporerer det Strategiske Forsvarsinitiativ i hele hans karriere som en banebrydende videnskabsmand og økonom, kan bringe os gennem denne krise tids nok til at undgå den katastrofe, der truer.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Nursultan Nazarbayev fra Kasakhstan under en arbejdsfrokost. 16. januar, 2018. (Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. jan., 2018 – Inkarnerede medieseere i USA er relativt sikre på, hvad der vil ske i den nærmeste fremtid: Regeringen går af; millioner af lovende, unge mennesker bliver deporteret; en epidemi af mere og mere potente opiater vil slå et voksende antal millioner amerikanere ihjel, elektronisk overvågning af alle, hele tiden, vil fortsætte i det uendelige; præsident Trumps planlagte $1 bio. store initiativ for at bygge ny infrastruktur vil ikke ske; krige vil fortsætte i Afghanistan, Mellemøsten og Afrika, og vi vil sandsynligvis gå i krig med Rusland i Europa eller over Nordkorea i Asien.

Erhvervsfolk har deres egen version: De kan ikke finde faglært arbejdskraft til at besætte deres ledige jobs; men de hæver alligevel ikke lønnen, fordi de er usikre på, hvad der sker, når aktie- og låneboblen brister.

Sammen med masseskyderier og periodiske terrorangreb er dette blev amerikaneres, og europæeres, »informerede forventninger«. Tingene er gået virkelig galt siden århundredeskiftet – og især siden finanskrakket i 2007-08 – og pessimisme er således dagens orden.

Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche, som har stor erfaring med Kina og er en intellektuel ophavsmand til instituttets politik for den »Nye Silkevej«, påpeger, at forventningerne i Kina er helt anderledes. Forventningerne her er økonomisk vækst, afslutning af fattigdom, ikke alene dér, men også i meget fattige lande, at se teknologiske vidundere og ny infrastruktur, at opleve kulturelt samarbejde med andre lande og mulighederne for fred; og endda – husker I, da millioner af amerikanere drømte om dette? – udforskning af Månen og Solsystemet.

Hun påpeger, at den voksende indflydelse, som Kinas Bælte & Vej Initiativ har – og som senest har tiltrukket den franske præsident Emmanuel Macron – er en indflydelse for optimisme og en fornemmelse af at have en mission, og ikke blot »praktiske« aftaler om at bygge højhastigheds-jernbaner, selv om disse også kan sprede en kulturel optimisme med hensyn til fremtiden.

Denne mission er afgørende for at være optimistisk. Et finanskrak af »alting-boblen« er rent faktisk på vej, og det med sikkerhed. Men, ved at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingsloven, kan vi med lethed bringe banksystemet og økonomien igennem det og øge kredit til at udvide reel økonomisk produktivitet. Der findes metoder, som har stået deres prøve i amerikansk historie, til at få kredit dirigeret til de store infrastrukturprojekter og de banebrydende teknologier, vi behøver, og endda et forceret program for opnåelse af fusionskraft.

Det, der er vigtigt, er at erkende, at Kinas mission for Bælte & Vej Initiativet for stormagter, vendt mod verden, er en succesfuld mission, og at gå med i den. Kernen, som er præsidenterne Donald Trumps, Xi Jinpings og Vladimir Putins samarbejde for at afslutte 20 års permanent krig, findes stadig.

LaRouche PAC og Schiller Instituttet har lagt en klar plan for en mission. For det første, stop briternes og amerikanske imperiefraktioners og efterretningsvæseners planlagte kup mod Trump. Efter at have påført dette kup et tilbageslag gennem massecirkulation af vores »Mueller-dossier«, så cirkulér dernæst Lyndon LaRouches økonomiske politikker med de »Fire Love«, for at genoprette amerikansk produktivitet og få Amerika klar til at gå med i en ny Marshallplan i Bælte & Vej Initiativet.

Dette er de reelt informerede forventninger for landets nærmeste fremtid.

Foto: Præsident Donald J. Trump deltager i ceremonier i marken i 2018 College Football Playoff National Championship. 8. januar, 2018. (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. jan., 2018 – Vi bliver presset fra alle sider, i USA og i den transatlantiske sektor, til at synke ned på et lavpunkt, med hensyn til økonomi, kultur og moral. Under angreb fra dem, der forsvarer City of Londons/Wall Streets døende, monetaristiske system, presses vi til at fiksere på spørgsmål og »emner«, der har til formål at holde vores tankegang fangen, som i en fælde: »Hvad sagde Trump, eller hvad sagde han ikke?« Alt imens kendsgerningerne står klart: Vi må gå med i den Nye Silkevejs impuls for udvikling. USA skal med om bord. LaRouche PAC’s 2018 Platform; »Kampagnen for at vinde fremtiden«, blev udgivet i går for at mobilisere en styrke, der kan få dette til at ske.

En ny erklæring er nu under udarbejdelse, om at bringe den Nye Silkevej til de amerikanske kontinenter. Se på størrelsesordenen af krisen i Caribien og Mellemamerika! Fejlernæring af børn er f.eks. på over 17 % i Caribien. I Haiti er 47 % af børn fejlernærede; 80 % lever i fattigdom. I dele af Mellemamerika ser vi samme billede. Dette er de rene helveder på vores halvkugle.

Der findes ingen måde, hvorpå vi kan »løse« de »dagens spørgsmål«, der er åbenbare i USA – dvs., narkoepidemien, »migranter«, grænsesikkerhed, mistede jobs osv. – uden samtidig også at styrke Caribien, Mellemamerika og Mexico; samt de amerikanske kontinenter i deres helhed.

Det samme kan siges om Afrika, Sydvestasien og Europa. I Subsahara-Afrika har vi en fejlernæringsprocent på 22. Lægehjælp er en sjældenhed. De kampe, der er en følge af den onde politik for »regimeskifte«, har gjort millioner af mennesker fra Nordafrika og Sydvestasien, i Libyen, Irak, Syrien og Yemen, hjemløse. Godt og vel 1 million mennesker har søgt tilflugt i Europa siden 2015. I 2017 druknede flere end 3.000 mennesker, mens de forsøgte at krydse Middelhavet.

Se så på, hvad Kina gør i samarbejde med nationer i Afrika. Foreløbig har man bygget 6.200 km moderne jernbaner, eller de er under konstruktion, sammen med også kraftværker, dæmninger og andre projekter. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi har netop afsluttet en turne til fire afrikanske nationer, hvor flere projekter blev planlagt. Præsident for Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), Jin Liqun, udtalte i denne uge, på toårsdagen for bankens oprettelse, at den vil udvide lån til Afrika og også til Sydamerika. (Se Schiller Instituttets Specialrapport: »Forlæng den Nye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision for en økonomisk renæssance«,  af Hussein Askary[1] og Jason Ross.)

Se så på de amerikanske lande, og på, hvad Kina gør dér. Den 19.-22. jan. vil Wang Li deltage i Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Staters (CELAC) møde for at diskutere udviklingsplaner og øge det strategiske samarbejde mellem de to områder »til et højere niveau«, hvorefter han vil tage på statsbesøg til Chile og Uruguay, der begge er entusiastiske tilhængere af Bælte & Vej Initiativet.

Forestil jer en »rygrad«, der består af en udviklingskorridor, som løber fra Sydamerikas sydligste spids mod nord gennem Darién-gabet (en sump- og skovafbrydelse af den panamerikanske hovedvej mellem Panama og Columbia, -red.) og Mellemamerika, fortsætter mod nord over USA’s og Canadas højsletter og ind i Alaska og videre til Beringstræde-tunnelforbindelsen til Asien og Europa. I USA ville denne nye korridor skabe en vej til at »genbefolke« (med nye byer, industri og landbrug) landbrugsamterne i de centrale, amerikanske stater, som i de seneste år har haft de højeste rater af udvandring, narkomisbrug og selvmord i nationen.

At virkeliggøre udvikling på en sådan skala kan ikke simpelt hen gøres »fra bunden og op«, men kræver derimod prioriterede forsknings- og udviklingsprojekter og lokaliteter, der har evnen til at hæve produktiviteten med en kvantespringsvirkning. Blandt de vigtige centre er centrene for rumraketopsendelse i det ækvatoriale, nordøstlige Sydamerika. I Puerto Rico – som stadig er hjemsøgt efter orkanerne Irma og Maria, samt af manglen på genopbygning – er der mulighed for en »Indfaldshavn til de amerikanske lande« på øens sydkyst ved Ponce, som vil være et knudepunkt på den Nye Silkevej.

Dette storslåede perspektiv for de amerikanske kontinenter blev i dag beskrevet af Helga Zepp-LaRouche, der pointerede, at vi må arbejde ud fra et fordelagtigt udgangspunkt. Fra et økonomisk perspektiv, fra et moralsk perspektiv: positionér jer fra et fordelagtigt udgangspunkt.

[1] Se Husseins Askarys tale (dansk) over samme emne

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. jan., 2018 – Præsident Trump har vedvarende og gentagent erklæret, at Robert Muellers Russiagate er en svindel; et forsøg på at vælte nationens vilje i præsidentvalget og i flere aspekter et direkte forræderi. Han har ligeledes, i hele sin kampagne og som præsident, om og om igen gentaget, at det, at have venskabelige relationer med Rusland, er en »god ting« og afgørende for en succesfuld amerikansk politik i verden.

Men politikken over for Rusland køres fortsat af andre. Præsident Putin og udenrigsminister Lavrov siger næsten altid, i forbindelse med diverse protester over amerikanske politikker, der er skadelig for Rusland og amerikansk-russiske relationer, at præsident Trump har forpligtet sig til at forbedre relationerne, men at bestræbelserne på at få ham fjernet holder ham tilbage. Dette er sandt, og må hurtigt ændres.

En gennemgang af den russiske udenrigsminister Lavrovs bemærkninger på sin pressekonference ved årets afslutning i dag demonstrerer, hvor meget det haster med, at LaRouche PAC’s kampagne for at afsløre og ødelægge Robert Muellers britiskdirigerede kupforsøg mod Trump og mod Rusland, lykkes.

Idet han pegede på USA’s ulovlige beslaglæggelse af russisk, diplomatisk ejendom i USA; på truslen om, at det succesfulde samarbejde i Syrien for at besejre ISIS nu forvandles til en opdeling af Syrien eller et fuldskala regimeskifte; på udvidelsen af NATO-militærstyrker til Ruslands grænser; på ensidige sanktioner og ensidig anvendelse af militærstyrke – kom Lavrov med en streng advarsel:

»Vi er vidne til en devaluering af international lov og de multilaterale institutioners svindende rolle.« USA og dets allierede »ønsker stadig at tackle anliggender udelukkende på basis af diktater og udstedelse af ultimatummer. [De] ønsker ikke at høre andre globale politiske centres synspunkter og ønsker i realiteten ikke at anerkende kendsgerningen med den fremvoksende, multipolære verden. De metoder, de tyer til for at begrænse deres rivaler, er for det meste snarere tvivlsomme og skruppelløse. De spænder vidt i deres metoder – fra deployering af et globalt missilforsvarssystem til ensidige sanktioner, ekstraterritorial anvendelse af deres lovgivning og trusler om at tackle alle internationale spørgsmål udelukkende i overensstemmelse med deres eget scenarie, hvor de ikke viger tilbage for noget, inklusive anvendelsen af brutal militærmagt.«

Disse ting er sande – men, det er af yderste vigtighed at understrege, at vi befinder os ved et punkt i historien, hvor denne globale krise kan ændres, at USA kan befries fra den britiske politiks indflydelse og fra britisk ideologi. Geopolitik kan og må tilintetgøres – denne darwinistiske hund-æder-hund-mentalitet med nulsums-konflikter og konfrontation – til fordel for det win-win-koncept, der ligger til grund for den Nye Silkevej. Dette er, hvad Trump favnede på sin rejse til Kina i november. Det er det, som den franske præsident Macron ligeledes favnede på sin rejse til Kina tidligere på måneden. Og det er det, som Lyndon LaRouche igangsatte for halvtreds år siden ved at skabe de nye ideer, der kræves for at løfte menneskehedens tankegang op til et højere niveau: til niveauet for lovene for det fysiske univers og se halvtreds eller tusinde år frem for at opdage, hvad det er, vi i dag må gøre.

Kupmagerne mod Trump er i store vanskeligheder. Den Amerikanske Kongres har nu i sine hænder de dokumenterede beviser på, at hele kampagnen for at dæmonisere Rusland og fjerne Trump fra embedet har været bygget på løgne, på fabrikationer af MI6-agent Christopher Steele og hans medskyldige. Meget af det er klassificeret og kan endnu ikke offentliggøres, men nøglepersoner i Kongressen har haft mod til at gøre det kendt, at alvorlige forbrydelser er blevet begået af FBI, Justitsministeriet og CIA-ledere fra Bush/Obama-æraen, og som i dag opererer som en kriminel klike uden for regeringen.

Bestræbelsen på at redde deres kup ved at erklære, at præsidenten er racist og en galning, udtrykker en tilstand af hysteri og panik fra netop de personers side, der er ansvarlige for de racistiske og sindssyge politikker, der har holdt verden nede i fattigdom og evindelige krige i de seneste to årtier.

Der er ingen tid at spilde. Den Nye Silkevej er vejen til at forene verden bag et højere niveau af tænkning og samarbejde. Det vil kun virke med en hermed parallel kampagne for at omorganisere det korrupte, vestlige finanssystem, gennem Glass-Steagall og de hermed forbundne »Fire Love«, som LaRouche har fremlagt. Det ligger i vore hænder.

Foto: Præsident Donald J. Trump afholder video-telekonference med medlemmer af USA’s militær. 24. dec., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 14. jan., 2018 – Fremstødet for at ødelægge præsident Trump har nu nået feberhøjder. Bogstavelig talt hele den vestlige presse, og en stor del af det politiske lederskab, der har himlet op imod Rusland og imod Trumps angivelige »aftalte spil« med Putin, er nu klar over, at »Russiagate«-operationen, der blev iværksat af den britiske MI6-agent Christopher Steele, er ved at kollapse – og at de rent faktisk nu selv står over for afsløring og mulig kriminel retsforfølgelse for deres egne forbrydelser, inklusive forræderi. I deres desperation for at stoppe Trumps bestræbelser på at genoprette gode relationer med Rusland og Kina, og for at redde sig selv fra en sådan retsforfølgelse, har de udløst en kampagne, der skal portrættere Trump som en afsindig galning og racist.

Midt i alt dette blev delstaten Hawaii, og forlænget til hele landet, drevet til en tilstand af absolut rædsel søndag morgen, da Hawaiis Nødberedskabstjeneste udsendte et »Nødvarsel« til alle delstatens mobiltelefoner, og som lød: »TRUSSEL OM MISSIL PÅ VEJ TIL HAWAII SØG OMGÅENDE BESKYTTELSE. DETTE ER IKKE EN ØVELSE.«

Inden for tre minutter blev advarslen af militærfolk bestemt til at være fuldstændig falsk, men i de næste 38 minutter blev størstedelen af indbyggerne og turisterne på Hawaii ikke informeret om denne kendsgerning og var offer for den rædsel, at de troede, de og deres familier skulle dø. Folk ringede til deres kære for at sende et budskab om, at de elskede dem. Biler blev efterladt på hovedvejene, og folk løb for at finde beskyttelse, vel vidende, at der ikke var nogen steder, de kunne søge ly.

Der er indledt en efterforskning, men rapporten om, at det simpelt hen var en fejltagelse – nogen kom til at trykke på den forkerte knap – er næppe troværdig. Det bør bemærkes, at de amerikanske medier knap nok har dækket det store gennembrud i relationerne mellem Nord- og Sydkorea, eller at den sydkoreanske præsident Moon Jae-in offentligt har takket præsident Trump for dennes rolle i at frembringe forhandlingerne gennem både strenge sanktioner og samtidige, diplomatiske tiltag. I stedet har medierne og de fleste politiske leder ignoreret denne kendsgerning, alt imens skabelse af frygt og advarslerne om en forebyggende krig var næsten uundgåelig.

Det næste nummer af EIR-ugemagasinet vil indeholde en artikel med titlen: »Trump versus Durbin: Hvem er den virkelige hykler, der nærer institutionel racisme? Hvorfor sker det netop nu?«[1] Den viser, at kampagnen for at male Trump som en racist, under anførsel af den demokratiske senator fra Illinois, Dick Durbin, kommer fra præcis de mennesker, der har forvandlet en stor del af Centralamerika og Caribien til narkoinficerede og økonomisk ødelagte helveder, gennem deres gennemførelse af »frihandelsaftaler« og legalisering af narkotiske midler og således har overladt disse nationer til bankernes og narkobandernes nåde og forgodtbefindende. De har intet gjort for at vende den økonomiske ødelæggelse af Afrika, som først nu, gennem Kinas Nye Silkevejsproces, begynder at komme ud af kolonialismens og den post-koloniale udplyndrings helvede. Tror de, de kan tillade sig at kalde nogen for racist?

Den direkte forbindelse mellem denne beskidte kampagne mod Trump og Russiagate-svindlen blev klart afsløret af pastor Al Sharpton, der bruger racisme som lokkemad og er agent for Obama, og som lørdag aften på CNN himlede op om, at det »virkelige bevis på, at Trump er racist«, er, at han »aldrig har noget dårligt at sige om Vladimir Putin, vores edsvorne fjende«.

Denne nye fremgangsmåde med æreskrænkelse af Trump vil også give bagslag på samme måde, som den britiske svindel med »Russiagate« gjorde – på betingelse af, at Trump-administrationen går fremefter med sin erklærede forpligtelse til at lancere et massivt infrastrukturprogram, der kan vende den afindustrialisering af USA, der har fundet sted hen over de seneste årtier, og tilslutter sig den Nye Silkevejsproces for at opbygge nationer over hele planeten. Som Lyndon LaRouche altid har fremført, så findes der ingen løsning på de racespændinger, der stadig findes i USA, og heller ikke på spændingerne over immigrationen, uden en fuldskala udvikling og industrialisering af vores nation og ligeledes af andre nationer, og som vil give alle menneskesker jobs og håb. Det er netop dette, der er sat i gang gennem den Nye Silkevej, som først blev foreslået af LaRouche i 1990’erne og nu entusiastisk er taget op af kineserne, der opfordrer USA til fuldt og helt at gå med i bestræbelserne. Kina har løftet 700 mio. borgere ud af arg fattigdom og har planer om at gøre en ende på fattigdom i det hele taget frem til år 2020. Europa og USA kan ganske bestemt gøre det samme, hvis vi forviser geopolitik til historiens skraldespand, går med i den Nye Silkevej og genindfører det Amerikanske System i form af LaRouches Fire Love.

Foto: Hawaii; et skilt på en hovedvej meddeler borgerne, at »Missil-advarslen var en fejltagelse«.

[1] Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=23353

LaRouche PAC offentliggjorde følgende erklæring den 12. januar:

Leder fra LaRouche PAC, 12. jan., 2018 – Om få dage, eller højst om få uger, vil det amerikanske folk have bevis fra Husets Efterretningskomite og andre på, at de har været vidne til et kup siden sommeren 2016 imod kandidat og dernæst præsident Donald Trump, som er blevet udført af Clinton-kampagnen, korrupte embedsfolk i Justitsministeriet og i FBI og Obamas efterretningschefer, der har ageret på vegne af britisk efterretning. Det er årsagen til, at vi nu har det desperate kapløb for på falsk grundlag at fremstille præsidenten som en irrationel galning og inkarneret racist. Dette er en nødplan, med »Russiagate«, der nu truer med at føre til anklageskrifter, ikke mod Trump, men derimod mod de medsammensvorne, der søgte at vende valget og ødelægge hans præsidentskab.

Se nøje på den aktuelle furore. Præsidenten indrømmer, at han har brugt barske ord, men ikke dem, der nævnes af demokraterne. Han har fokuseret på narkoen og de dermed relaterede kriminelle bander og terrorister, der strømmer ind over USA’s grænser, et produkt af Barack Obamas politikker for manglende fasthed i lovens håndhævelse og for legalisering af narkotiske midler. Lyndon LaRouche har brugt en hel del tid på at skrive om både immigration og narkotika. Han påpegede for år tilbage, og der absolut ikke findes nogen løsninger på immigration i fraværet af fuldskala, økonomisk udvikling, både internt i USA og i udviklingslandene. Der er ingen løsning på hærgende narkotikamisbrug uden økonomisk udvikling og en krig mod narko, der inkluderer udslettelse af de banker, der finansierer narkohandelen og Hollywoods promovering af en dekadent narkokultur.

Dick Durbin, manden, der nu anfører angrebet på Trump for at være racist, er en total tilhænger af NAFTA og anden frihandelspolitik, skabt af Wall Street, og af andre økonomiske planer i Malthus-traditionen. Disse planer har drevet amerikanske jobs inden for industriel vareproduktion ind i Mexico og andre steder, pga. billig arbejdskraft. Disse planer og demokraternes politik for legalisering af narkotiske midler har forvandlet Mexico, El Salvador og andre latinamerikanske lande til kriminelle helveder, hvor narkobander kontrollerer hele byer, og hvor ingen kan føle sig trygge for vold. En enorm andel af deres uddannede og specialiserede personer, der er nødvendige for en økonomisk genrejsning, er flygtet. At beskrive de faktiske, nuværende betingelser i disse lande i grafisk sprog, er mildt.

Den nuværende helvedessituation er resultatet af overlagte, amerikanske politikker for befolkningskontrol i udviklingslande, og som i 1970’erne blev formaliseret gennem forslagene fra Henry Kissinger i National Security Study Memorandum 200, og gennem den af Zbigniew Brzezinski støttede Paddock Plan. Disse planer for systemisk folkemord blev gennemført og var i sandhed tværpolitiske. De byggede begge på det morderiske argument, at økonomisk udvikling øger befolkningstilvæksten og herved skaber en hindring for den udviklede sektors piraters postindustrielle, systemiske udnyttelse af naturlige resurser.

Den falske debat om åbne-versus-lukkede grænser blev formaliseret i 1980’erne med begge de kontrollerede »sider« i denne debat, der var tilhængere af passionerede synspunkter med meget lidt faktuelt grundlag. Lyndon LaRouche intervenerede gentagne gange og forklarede løsningen og brugte især immigration fra Mexico som politisk eksempel. Se f.eks. artiklerne »Growth Approach Is Key to Immigration Law«; »LaRouche: Use PHLINO Project To Solve Immigration Crisis«.

Løsningen er kapitalintensive infrastrukturprojekter på begge sider af grænsen. Løsningen er fysisk-økonomisk udvikling snarere end planer, der udplyndrer alle involverede, til Wall Streets fordel.

LaRouche PAC har ført kampagne for Haitis økonomiske udvikling med en understregning af storstilet infrastruktur. Den tavshed, der som respons kom fra demokraterne, fortalte os alt, vi behøvede at vide om hyklerne, der pompøst belærer om racespørgsmål. I stedet for at få udvikling, blev Haiti plyndret af Obama og Hillary Clinton, holdt nede i middelalderlig tilstand og afhængig af hjælpepakker med mad og medicin fra lejlighedsvist bekymrede liberale.

Til vores store fryd har Kina nu iværksat en plan for fuld økonomisk udvikling af Afrika og Vestasien. Frankrig har netop meddelt, at det ønsker at gå sammen med Kina om dette storslåede projekt. Alle nationaløkonomier, der deltager i denne indsats, vil nyde stor profit, ikke kun i fysisk-økonomiske termer, men med hensyn til den kreative gnist og optimisme, der skabes i det afrikanske kontinents i overvejende grad ungdommelige befolkninger. I stedet for at fungere under de begrænsninger, der gennemtvinges af IMF og kolonistyrer, vil Afrika blomstre med højhastigheds-jernbaneprojekter, nye og skønne byer og dæmninger og vandstyringsprojekter i stor skala. Folk vil ønske at blive dér, fordi fremtiden bliver bygget dér.

Er tiden ikke inde til, at Washingtons ophidsede demokrater afslutter deres hykleriske, falske og kriminelle poseren på racespørgsmålet? De fleste sansende menneskelige væsener forstår, hvad det er, og hvorfor, det finder sted nu. Er tiden ikke inde til, at de mennesker, der rent faktisk bekymrer sig om disse spørgsmål, fuldt og helt vedtager LaRouches »Fire Love for Økonomisk Udvikling?« og kæmper med næb og klør for at få USA ind i Kinas Bælte & Vej Initiativ som en fuld deltager?

Foto: Dick Durbin (venstre) (Richard Joseph Durbin, demokratisk senator for staten Illinois siden 1997; siden 2005 assisterende demokratisk leder, den næsthøjeste position i det demokratiske partilederskab); præsident Donald Trump.  

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. jan., 2018 – Hvis du bor i USA eller Europa, vil du ikke tro på, hvad der netop er sket i verden! – For du kan ikke læse eller høre noget om det.

Den franske præsident Emmanuel Macron har, under sit besøg til Kina, netop indgået en forpligtelse: Frankrig vil samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturplaner i hele Eurasien og Afrika. Han og den kinesiske præsident Xi vil især fokusere på fransk-kinesisk samarbejde omkring udvikling af nukleare teknologier for at levere energi til verdens økonomier.

Det er den samme, store, kinesiske »Marshallplan«, du har hørt om; hvordan den »ikke spiller efter vore vestlige regler« for gennemskuelige projekter – det er bare Kina, der prøver at dominere asiatiske og afrikanske nationer, og skinne på Vesten.

Ikke alene er 16 lande i Øst- og Centraleuropa allerede entusiastiske for at deltage i denne kinesiske «Nye Silkevej«; nu er det samme tilfældet for en af Vesteuropas betydelige magter – Frankrig, et permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd.

Og invitationen til USA om at gå med i Bælte & Vej Initiativet er vidt åben.

Et initiativ for infrastruktur er lige præcis det, USA har ventet på, lige siden Donald Trump fokuserede sin præsidentkampagne på dette. Det er lige til at plukke: Bælte & Vej Initiativet. Bare spørg Vest Virginias guvernør.

Mens vi taler om præsident Trump: Du ville ikke tro på, at Sydkoreas præsident netop i går gav ham kredit for at muliggøre de nye forhandlinger mellem Nord- og Sydkorea – en bekræftelse af præsident Trumps egen påstand.

Den samme præsident Trump, der, ved du nok, udveksler barnlige fornærmelser med Nordkoreas Kim og bringer os alle til randen af atomkrig, mens gode mennesker alle sammen ønsker forhandlinger? Han fik tilsyneladende sat fredsforhandlingerne mellem de to Korea’er i gang, og den sydkoreanske præsident Moon Jae-in sagde, »Jeg ønsker at vise min taknemmelighed« for det over for Trump. Præsident Trump blev trods alt valgt, fordi han sagde, han ønskede at afslutte Amerikas evindelige oversøiske krige, såvel som også at genindustrialisere Amerikas økonomi. Heraf kommer det, at man nu i et helt år har forsøgt at drive ham ud af embedet.

Du ville ikke tro på noget af dette, hvis det er din sædvane at konsultere nyhedsmedierne i Europa eller USA. Du ville ikke tro på, at det var EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, der for 30 år siden fremlagde konceptet for denne Eurasiske Landbro for stor infrastruktur, og som for 20 år siden kaldte det den »Nye Silkevej«; at LaRouche indledte fremstødet for at genindføre Glass-Steagall og bryde Wall Street op, tilbage i 2007, før krakket; at disse handlinger er blevet forklaret i LaRouches »Fire Nye Love til nationens redning« fra juni 2014.

Det er LaRouche-parret, som »ingen lytter til«. Deres oprindelige koncept for den Eurasiske Landbro fra 1989 tilbydes nu USA i form af Kinas Bælte & Vej Initiativ. Schiller Instituttet og LaRouche Political Action Committee har været i gang med at mobilisere med et »Mueller Dossier«, for at forsvare præsident Trump mod kupforsøget med »Russiagate«.

Nu mobiliserer de med massecirkuleringen af brochuren for LaRouches »Fire Love: Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«, der netop er uddelt til hvert enkelt medlem af USA’s Kongres. Hvis der skal være tale om et »infrastrukturinitiativ« fra præsident Trumps State of the Union-tale, så er dette den eneste måde, det vil ske på.

Gå med i denne mobilisering; støt den. Du vil ikke tro på, hvad der kan ske.

Foto: Frankrigs præsident Emmanuel Macron besøgte terrakottahæren , der er begravet sammen med kejser Qin, i Xi’an, en af Kinas ældste byer og udgangspunkt for den antikke Silkevej. 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 9. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron har med sin tale, som han holdt i byen Xi’an på første etape af sit besøg i Kina, udløst en særdeles signifikant intervention i det næsten universelle idioti, som dominerer den Europæiske Union. For at skabe en transformation af denne art kræves der, for det første, en erkendelse af den rædsel, der nu dominerer de politiske og økonomiske omstændigheder i Vesten, samt ligeledes den degenererede tankegang hos eliten, medierne og en stor del af befolkningen i Europa og USA. For det andet, så kræves der en erkendelse af det historiske Nye Paradigme, som Kinas Nye Silkevej har udløst. For det tredje, så kræves der en vision for at se, at, at få Europa og USA til fuldt og helt at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ sådan, som næsten hele resten af verden har gjort, giver det nødvendige grundlag for at skabe den nye verdensorden, baseret på fred og udvikling.

Og Macron har taget et betydningsfuldt skridt til at opnå disse tre forholdsregler – selv om man bestemt ikke ville vide noget om det ved at læse den vestlige presse.

Med hensyn til det første punkt, så bemærkede Macron, at Kina »har lykkedes med at løfte 700 million mennesker ud af fattigdom i de seneste årtier. Dette gælder også for Frankrig, hvor vi konfronteres med massearbejdsløshed med den bydende nødvendighed af at give et fremtidsperspektiv til en hel sektion af vores befolkning; men det er en udfordring for hele verden, der i dag lever i en krise som følge af globaliseret kapitalisme, der, i de seneste årtier, har fået sociale uligheder og koncentrationen af rigdom til at eksplodere«.

På den strategiske side sagde Macron, at Vesten må overvinde den »ensidige imperialisme«, som Frankrig og andre europæiske magter fører i Afrika og andre steder, og tilføjede: »Vi må lære af fortiden. Hver gang, vi forsøgte at gennemtvinge ’sandheden’ eller ’loven’ imod selve befolkningen, var det forkert, og vi har undertiden frembragt en endnu værre situation – som i Irak, eller Libyen i dag. Vi må samarbejde for at udvikle respekt for folkets suverænitet.«

Han talte direkte imod det geopolitiske paradigme, der dominerer vestlig tankegang: »Der bør hverken være en overhøjhed i forklædning eller en konflikt mellem konkurrerende overhøjheder. Al vores kunst, hvis jeg må bruge dette ord, vil ikke være krigens kunst, men en samarbejdets kunst, der er afbalanceret med det formål, på det geostrategiske, politiske og økonomiske niveau, at sikre den harmoni, vores verden har brug for.«

Han refererede til Vesten som en »træt, postmoderne verden, hvor de store heltedigte blev forbudt«.

Og det vigtigste af alt: Macron identificerede den Nye Silkevej som den forbindelse, der er nødvendig mellem alle folkeslag for at opnå denne nye verdensorden. »Jeg mener, at initiativet med de Nye Silkeveje«, sagde han, »kan imødekomme vore interesser, Frankrigs og Europas, hvis vi giver os selv midlerne til virkelig at arbejde sammen … Det er op til Europa og Asien, op til Frankrig og Kina, at definere og foreslå reglerne for et spil, i hvilket vi alle vil vinde, eller alle vil tabe. Jeg er således kommet for at meddele Kina min faste beslutning om, at det euro-kinesiske partnerskab skal entrere det 21. århundrede med denne nye grammatik, vi alle i fællesskab må definere.«

Han hyldede Kina for dets arbejde i Afrika, hvor »Kina i de senere år har investeret kraftigt i infrastruktur og råmaterialer med en finansiel styrke, de europæiske lande ikke har.« Han opfordrede til fransk-kinesisk samarbejde i Afrika, for at »udføre projekter, der virkelig er nyttige for kontinentet og finansielt bæredygtige – for det er dér, fremtiden ligger, for vi må ikke reproducere fortidens fejltagelser, der skabte politisk og finansiel afhængighed, under påskud af udvikling.«

Det meste af den vestlige presse fremstiller på tåbelig vis dette som »anti-Trump«, eller som et foredrag for Kina om at åbne sine markeder, hvis pressen da overhovedet dækker besøget. Dette demonstrerer så igen, at vestlige ledere og deres medietalspersoner ikke er villige til, eller i stand til, at lægge deres geopolitiske briller, og deres mentalitet med darwinistisk nulsumsspil, væk.

Med en refleksion over Macrons ekstraordinære besøg bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at de nationer, der ikke tilslutter sig den Nye Silkevej, vil blive ladt tilbage i historien. Og dog blæser der en vind af historisk forandring i retning af dette nye paradigme. Præsident Trump har omfavnet Kinas afgørende rolle i historien og for fremtiden; den japanske premierminister Shinzo Abe har forpligtet sig til at finansiere projekter i fællesskab med Kina langs den Nye Silkevej; og nu bryder Frankrig ud af modstanden mod den Nye Silkevej, som kommer fra EU, og fra Tyskland i særdeleshed.

Vi bringer i dag ligeledes en national erklæring fra LaRouche PAC: LAROUCHE PAC’s INTERVENTION I USA’s VALG 2018 – KAMPAGNEN FOR AT VINDE FREMTIDEN, som vil blive præsenteret til institutioner i hele landet, med det formål at samle valgkredsenes organisationer bag LaRouches Fire Love som basis for at genoplive den amerikanske økonomi, og for at gå med i den Nye Silkevejsproces for global udvikling.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (højre) mødes med sin franske modpart, Emmanuel Macron, i Hamburg, Tyskland, 8. juli, 2017.  (Xinhua/Li Xueren)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. jan., 2018 – Den franske præsident Emmanuel Macron indledte i dag sit tredages besøg i Kina, i Xi’an, en port til den gamle Silkevej, hvor han hyldede nutidens Bælte & Vej Initiativ (BVI) og sagde, at Kina »har gjort en drøm til virkelighed«. Han omtalte den gamle Silkevej som en skat for civilisationen og roste Kina for at genopfinde den. Kina har genaktiveret forestillingsevnens domæne, sagde han. Frankrig og Kina må begge arbejde sammen om fremtiden; og det samme bør Europa gøre.

Med hensyn til økonomi sagde Macron, at, midt i den unipolære, kapitalistiske verdens krise, bør Kina og Frankrig samarbejde. Han talte om, hvordan Kina har løftet 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og nu kan Kina komme til Europa og være med til at gøre det samme dér.

Macrons standpunkt lægger pres på hele den transatlantiske verden, hjemsted for den døende og dødelige Wall Street- og City of London-operation for monetarisme og geopolitik. Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche kommenterede, at Macrons handling spænder den tyske regering ind; Berlins og Bruxelles’ anti-Kina, anti-BVI-holdning bliver mere og mere isoleret. Se på den omstrukturering af alliancer, der er i gang, for at søge win-win-udvikling med Kina og BVI: Schweiz, Balkanlandene, Østeuropa, Middelhavsområdet og nu, Frankrig. Lokaliteter stiller op på række og kappes om at blive et knudepunkt for den Nye Silkevej, fra Valencia, Spanien, og til Minsk, Belarus, og med mange kandidatbyer imellem.

Den 11. januar vil Macron være i Rom, en route på vej hjem fra Kina, til et todages topmøde for »Med-Seven«, en gruppe nationer i Middelhavsbækkenet, der alle har voksende relationer med Kina og BVI-udviklingsprojekter – Portugal, Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Cypern og Malta.

Husk, understregede Macron, at BVI virker begge veje: »De gamle Silkeveje var aldrig blot kinesiske. Disse veje kan pr. definition kun være fælles. Hvis de er veje, kan de ikke være ’ensrettede’.«

Macron lagde særlig vægt på Frankrigs forpligtende engagement til at arbejde sammen med Kina i Afrika, på BVI-projekter for jernbaner, havne og anden infrastruktur med forbindelse til Europa og Asien.

Silkevejs-fremgangsmåden er presserende nødvendig i USA, hvor præsidenten, der har forpligtet sig over for den »glemte mand«, som han i dag gentog det for Farm Bureau-konventet i Tennessee, fortsat applauderer aktiemarkedsboblen, alt imens tog forulykker, broer kollapser og selve den forventede, gennemsnitlige levealder i USA falder. Men dette er ikke et håbløst fortvivlelsens hul; det er et tomrum, der kan fyldes af en viden og ånd for »hvad der må gøres«, som det forklares i LaRouche PAC’s nye rapport, »LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«. Aktivistteams er i denne uge linet op for at udlevere eksemplarer af denne rapport i Washington, D.C., til alle 435 kontorer i Repræsentanternes Hus, der atter samledes i dag. Delstatskongresser åbner igen, og andre muligheder for intervention er i fuldt sving for 2018. Der er tre uger til præsident Trump holder sin State of the Union-tale til nationen.

Macrons budskab vil sende chokbølger gennem hele verden på mange fronter, understregede Zepp-LaRouche i dag. Det er en vending af politikken. Brug det til at ruske op i systemet og installere et andet.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (nr. 2 til højre) og hustru, Peng Liyuan (nr. 1 til højre) tager opstilling til gruppefotografering med den franske præsident Emmanuel Macron (nr. 2 til venstre) og hustru, Brigitte Macron, ved Diaoyutai Statsligt Gæstehus i Beijing, 8. jan., 2018. (Xinhua/Li Xueren) 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 7. jan., 2018 – Præsident Donald Trumps administration kan ikke miste flere muligheder, hvis den skal udføre den plan, som det amerikanske folk, først og fremmest, valgte Trump til: At få USA ud af evindelige krige i udlandet og genopbygge og genindustrialisere nationen.

Hvis den store skattelettelse til selskaberne er alt, hvad Trump-administrationens økonomiske politik har at byde på, så står præsidenten og nationen over for et forestående finanskrak og endnu en såkaldt »stor recession«, der er meget værre end den foregående. Den enorme selskabsgæld og aktiemarkedsboble, som allerede i et årti er blevet skabt med gratis penge fra centralbanken, og som nu er omgivet at det, analytikere kalder »alt-boblen« med andre, eksploderende gældskategorier, kan ikke klare den mindste, kommende rentestigning. Skattelettelser for selskaberne vil ikke redde denne boble, men derimod blot i højere tempo pumpe den op, indtil den eksploderer. Storbankerne på Wall Street og i London kæmper sig ud af denne gæld ved at genforsikre den – samle den i pakker og sælge den videre – vel vidende, at den ikke kan honoreres. Amerikanske bankers sikring af gæld – selskabs-junkgæld, bil- og kreditkortgæld, studentergæld osv. – er vokset med $1,1 billion, eller 25 %, blot i 2017.

Det Hvide Hus og Kongressen må ganske enkelt trodse Wall Streets gammelkonesnak om Glass/Steagall-loven og genindføre denne lov omgående, for at isolere kommerciel bankpraksis fra denne kasinospekulation, før den eksploderer. Og de må udstede statskredit til ny infrastruktur og et videnskabsprogram som drivkraft for økonomien, og således genopbygge produktivitet og velbetalt, produktiv beskæftigelse.

Men netop heri ligger problemet. Præsidentens møde på Camp David i denne weekend med det Republikanske lederskab, og som angiveligt skulle dreje sig om en 1$ billion stor infrastrukturplan, ser ikke ud til at fremvise den store diskussion eller det store fremskridt. Desperate tåbeligheder kommer frem – som at omdirigere måske $2 mia. i annulleret amerikansk hjælp til Pakistan, til byggeri af veje og broer! – hvilket betyder, at Det Hvide Hus absolut ikke har nogen idé om, hvordan et investerings- og anlægsbudget til infrastruktur kan skabes eller finansieres. Selv hjælpen til genopbygning efter katastroferne i de stater og områder, der er hærget af orkanerne – og som omfatter afgørende infrastruktur til elektricitet og storm-kontrol – er blevet forsinket uden nogen som helst handling i næsten tre måneder.

Og dog vil guvernøren for Vest Virginia, når han på onsdag holder sin tale om Statens Tilstand, bygge på en langfristet forpligtelse på $80 mia., som han har, fra et kinesisk selskab, støttet af en statsejet bank i Kina. Guvernøren af Maryland, der nu gennemfører forundersøgelser til en maglev-linje (svævetog) fra Baltimore til Washington, har en $5 mia. stor forpligtelse fra Japan. Er der tale om en mystisk hemmelighed?

Nej, der er snarere tale om en invitation fra Kina, der virkelig er win-win, til USA om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet for storslåede infrastrukturprojekter; og en voksende »konkurrence« fra Japan for at bruge sine store kapaciteter for infrastrukturteknologi i og for andre lande, i nogle tilfælde sammen med Kina. Og Rusland og Sydkorea gør det samme med byggeri af avancerede kernekraftreaktorer.

Og der er ligeledes tale om USA’s første finansminister, Alexander Hamiltons metode til kreditskabelse til ny infrastruktur og teknologier til varefremstilling, som er forklaret af Lyndon LaRouche i det 21. århundredes form. Både Kina og Japan anvender disse metoder til statslig kreditskabelse. Tilbuddet om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet er der, givet af præsident Trumps gode ven, Kinas præsident Xi. Dette forklares fuldt ud i Amerikas fremtid på den Nye Silkevej, som er brochuren om LaRouches »Fire Økonomiske Love«, der uddeles til hele Kongressen.

Den amerikanske præsidents ’Tale om nationens tilstand’ den 30. jan. bliver sidste chance for, at denne win-win-strategi skal komme fra administrationen; og Kongressen må under alle omstændigheder tage dette spørgsmål op og vedtage det som lov. Uden dette, og uden Glass-Steagall, vil vi se den gigantiske Wall Street gældsboble og »finansieringsteknikker« blive pumpet op i endnu mange uger og måneder, indtil den brister ned over den amerikanske økonomi.

Foto: Præsident Donald J. Trump vandrer hen ad Det Hvide Hus’ vestlige kolonnade / 3. jan., 2018.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 3. jan., 2018 – Med Russiagate, der smuldrer under fødderne på de angivelige olympiske guder, har briterne nu taget så desperate forholdsregler for at redde deres kupforsøg mod USA’s præsident, at de utilsigtet har befriet præsidenten for den spændetrøje, der hedder »populisme«, som faktisk blev tvunget ned over ham af de selv samme kupmagere, for at begrænse hans evne til at handle.

Forud for dette udløste London to panikslagne og ynkelige operationer i løbet af de seneste 48 timer, og som havde til hensigt at genoplive det døende og miskrediterede Russiagate. For det første skrev de to høvdinge fra Fusion GPS, Glenn Simpson og Peter Finch, en kronik i New York Times, hvor de hævdede, at de havde reddet Amerika fra »et angreb på vort land fra en fjendtlig, udenlandsk magt«, ved at hyre ruslandseksperten fra britisk efterretning Christopher Steele til at sætte det, Trump helt korrekt kaldte en »bunke skidt«, sammen. For det andet, så offentliggjorde sladderjournalisten Michael Wolff, hvis andet værk var en biografi af Rupert Murdoch, en forpremiere på sin nye bog, Fire and Fury: Inside the Trump White House, i den britiske sprøjte for britiske efterretning, Guardian, der udgav udvalgte afsnit fra bogen, som citerer Steve Bannon, den anti-kinesiske, anti-russiske tosse, der fortsætter med at hævde, at han er en af Trumps nærmeste rådgivere til trods for, at han er blevet fyret af Det Hvide Hus. Bannon citeres for at sige, at mødet mellem Paul Manafort, Jared Kushner og Donald Trump, jr. og en russisk advokat i juni 2016, var »forræderisk«, »upatriotisk« og »noget rigtig skidt«.

Hvad var Trumps respons? Han kom omgående med en udtalelse, der meget ligefremt, som han plejer (med en indbefattet reference til Franklin Roosevelt), siger:

»Steve Bannon har intet med mig eller mit præsidentskab at gøre. Da han blev fyret, mistede han ikke alene sit job, han mistede forstanden … Steve havde meget lidt med vores historiske sejr, som blev leveret af dette lands glemte mænd og kvinder, at gøre … Steven repræsenterer ikke min base – han er kun med for sin egen skyld. Steve foregiver at være i krig med medierne, som han kalder oppositionspartiet, og dog brugte han sin tid i Det Hvide Hus til at lække falske informationer til medierne for at gøre sig selv langt mere betydningsfuld, end han var. Det er det eneste, han er virkelig god til. Steven var sjældent i møder med mig alene og foregiver kun at have haft indflydelse for at narre folk, der ikke har nogen adgang eller nogen anelse, og som han hjalp med at skrive forlorne bøger.«

Dette skal ses som en uafhængighedserklæring fra den højrefløjs-, populistiske klapfælde, der har forsøgt at bejle til Trump for at få ham væk fra sin forpligtelse til at etablere venligtsindede relationer med Rusland og Kina. Bannon og hans Breitbart-nyhedssite bruger det meste af deres tid til at tilskynde til forberedelser til konfrontation, både økonomisk og militær, imod Rusland og Kina. Deres eneste basis for at forsvare Trump imod Robert Muellers Russiagate har været at anklage Hillary Clinton, snarere end Trump, for aftalt spil med den store, slemme russiske bjørn – og således forvrænge den meget virkelige kendsgerning, at Hillary Clinton og Barack Obama var fanatisk indstillet på at indlede en krig med Rusland og Kina, som kun blev forhindret af Clintons nederlag i præsidentvalget.

Trumps virkelige base drejer sig i stigende grad om kun én ting – nemlig, at han må se at lykkes med at genopbygge amerikansk industri og den smuldrende infrastruktur og skabe tusindvis af jobs; i modsat fald vil han miste sin stærke støtte fra arbejderbefolkningen. Trump holder i denne uge flere møder for at forberede en kampagne for en national infrastrukturpolitik. Selv, hvis de kommer frem med et kompetent program, vil det mangle midlerne til at finansiere det, hvilket vil være umuligt uden at bekæmpe den massive spekulationsboble, der har sat det vestlige banksystem på en kurs for et snarligt kollaps, som er langt større end det i 2008. Lyndon og Helga LaRouches og deres organisations årelange kamp for at genindføre Glass-Steagall, genetablere en nationalbank og frigive denne nations industrielle og videnskabelige potentiale reflekteres i stigende grad i diskussioner fra alle sider af det politiske spektrum, som diverse rapporter fra i dag viser.

Men tiden er knap. Finanskrisen vil, hvis den ikke løses gennem at fjerne den spekulative boble, eksplodere og ødelægge enhver bestræbelse på at Gøre Amerika Stort Igen. Alt imens LaRouche Political Action Committee (LPAC) fortsætter med at cirkulere afsløringen af »den politiske lejemorder Robert Mueller«, så uddeler vi nu også, til alle senatorer, alle kongresmedlemmer og tusindvis af regionale politiske ledere og samfundsledere, vores brochure, »LaRouches Fire Love & Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej«. Dette er Trumps nødvendige vej til succes.

Foto: Til venstre, Steve Bannon; til højre Donald Trump.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 2. jan., 2018 – Fra og med denne første uge af året 2018 er prioriteten for det nye år klar: Drop geopolitik og ban vejen for en ny æra for relationer mellem nationer for udvikling, og ligeledes for nationale, økonomiske goder.

I USA er Russia-gate/Trump-gate-operationen i stigende vanskeligheder, med sit mål med at bringe præsidentskabet til fald for at forhindre præsident Trumps fordelagtige samarbejde med Rusland og Kina. Onsdag, den 3. jan., er FBI og Justitsministeriet af Repræsentanternes Hus’ Særlige Efterretningskomite, hvis formand er kongresmedlem Devin Nunes, blevet beordret til at fremlægge optegnelser i forbindelse med anti-Trump dossieret fra 2016, udarbejdet af britisk efterretning, og hvilke dokumenter man tilbageholdt og løj om i 2017.

Trump selv er fortsat i offensiven. I dag før daggry tweetede han og rejste spørgsmål om skyld og fængsling for James Comey (FBI-direktør 2013 til 9. maj, 2017, hvor han blev fyret); og han udfordrede FBI’s favoritisme over for »uærlige Hillary Clintons topassistent, Huma Abedin«, der overtrådte sikkerhedsprotokoller, da hun overførte klassificerede e-mails til sin mands computer. Trump sagde, »Deep State-Justitsministeriet må omsider skride til handling« over for trioen.

Men tiden er ikke til selvtilfredshed. Rådgiver til Trump Roger Stone påpegede korrekt i denne uge i et interview, at der er tre seriøse scenarier i spil imod Trump og nationen. Fjendens Plan A er Russia-gate; Stone ser dette som i vanskeligheder. Plan B er at aktivere fjernelsen af Trump gennem det 25. forfatningstillæg; Stone ser de vedvarende angreb mod Trump som værende »uegnet« som et tiltag for denne plan. Og sluttelig, Plan C: mord. Husk, at dette perspektiv grundlæggende set svarer til det, som London-slænget fremlagde mod Trump for et år siden i avisen The Spectator (»Vil Donald Trump blive myrdet, afsat i et kup eller blot impeached?«, 21. jan., 2017). Stone refererer til personer i denne lejr, inklusive internt i Trumps egen administration, som »globalistiske insiders«.

Dette er den sammenhæng, i hvilken den kamp, vi har omkring spørgsmål om angivelige »økonomiske« politikker, skal forstås. Det udgør alt sammen den samme kamp som geopolitik. »Wall Street«/London-elementet i Washington, D.C., som [finansminister] Steven Mnuchin og andre i Trump-administrationen er indbegrebet af, agiterer for den linje, at den amerikanske økonomi går fremragende. Hvorfor? De siger, »aktiemarkedet er oppe; alle kan blive rige; underskuddet bliver skåret ned«, osv. Og Trump må ride med på vognen. Han må »tale« om infrastruktur og glemme alt om jobs, virkelighed og sine kampagneløfter. I dag skal Trump holde møde om infrastruktur i Det Hvide Hus med Gary Cohn, direktør for Det Hvide Hus’ Nationale Økonomiske Råd, og tidligere chef for Goldman Sachs.

For at bryde igennem dette kontrollerede miljø, vil et trykt eksemplar af LaRouche PAC’s brochure, »LaRouches Fire Love; De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«, blive uddelt til samtlige 100 kontorer i Senatet den 4. januar, af frivillige hold. I næste uge vil brochuren ligeledes blive uddelt i Repræsentanternes Hus. Sammen med en e-version af rapporten – hvis første version blev udlagt i foråret 2017 – fremlægger dette nye initiativ den eneste farbare vej for virkelig at handle på »infrastruktur« – med Glass/Steagall-bankopdeling, bankpraksis i Hamiltons tradition og kredit-reorganisering, samt en forpligtelse til videnskab.

Se på et succesfuldt eksempel på udenrigspolitik for infrastruktur i Afrika. Nytårsdag fandt en åbningsceremoni sted for den officielle åbning af kommercielle operationer på den nye, elektrificerede jernbane, der løber 756 km fra Djibouti til Addis Abeba, Etiopien. Jernbanen, der er den første linje over grænserne af sin art i Afrika, blev bygget af firmaer fra Kina, hvis ambassadør til Etiopien i går kaldte den for en »jernbane for venskab«.

Alt dette står i kontrast til det seneste, farlige udbrud af geopolitik, centreret omkring fremstødet for destabilisering og regimeskifte i Iran. Lyt til BBC for at høre Londons »manuskript« imod den iranske regering for krænkelser af menneskerettigheder, over behandlingen af demonstranter. USA’s ambassadør til FN, Nikki Haley, følger nu slavisk dette manuskript og fremlægger forslag til handling fra FN’s side, midt i koret af andre vilde trusler og beskyldninger mod Iran.

Kilden til denne geopolitik vil blive diskuteret på et særligt LaRouchePAC-arrangement i New York City fredag, den 5. januar, med titlen, »Afslut kuppet, stop den næste krig, byg Verdenslandbroen«. Paneldeltagerne vil være William Binney og Ray McGovern fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) og Barbara Boyd, der har skrevet LaRouche PAC’s pamflet, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder; Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«.

Foto: LaRouche PAC organiserer på en undergrundsstation på Manhattan. 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. januar, 2018 – Om kun fire uger vil præsident Trump holde en State of the Union Address – tale om nationens tilstand – med sit løfte om at genopbygge Amerikas økonomiske infrastruktur, der står på spil og er tvivlsomt. USA og Europa står over for et nyt finanskrak, centreret omkring Wall Street og City of London, og præsidenten spilder tiden med at foregive, at aktiemarkedet repræsenterer en stor genrejsning af den amerikanske økonomi.

Det amerikanske folk, der har samlet sig omkring os for at forsvare præsidenten mod det britiske angreb under ledelse af den juridiske lejemorder Robert Mueller, må få Trump og Kongressen til at begribe, at der ikke har været tale om nogen økonomisk genrejsning. Der kommer flere og flere advarsler, der siger, at den enorme gældsboble i selskaberne er ved at være klar til at briste, og en drastisk skattelettelse til disse selskaber vil blot tvinge mere luft ind boblen og få den til at eksplodere.

Vi må meget hurtigt bryde Wall Street-bankerne op, før dette krak kan nå at indtræffe, og skabe reel værdi og produktivitet gennem at udstede – ikke $1 billion – men derimod mindst $2-3 billion i ny statskredit til at bygge ny, national infrastruktur på højeste teknologiske niveau. Dette omfatter et netværk af højhastighedsjernbaner, der skal bygges lige så hurtigt og effektivt, som nationer som Kina og Japan har bygget dem. Det omfatter avancerede teknologier for kernekraft, og det omfatter at få NASA tilbage på hele Månen og omkring den; og det omfatter teknologi for fusionskraft, så vi kan tage til Mars.

Finansministeren og Wall Street har solgt den idé til præsident Trump, at den amerikanske økonomi skulle befinde sig i et stort opsving. Men, hvorfor var dollarkursen så lav i forhold til andre, store valutaer i 2017, og hvorfor falder den stadig efter skattelettelser og rentestigninger? Hvorfor stiger dødsraten fortsat i Amerika, og hvorfor falder den forventede levealder fortsat? Hvorfor nåede det sandsynlige tal for dødsfald som følge af overdosis af opiater op på et ugudeligt 70.000 i 2017, inklusive hundreder af mennesker, der døde af overdosis mens de var på arbejde? Og hvorfor, sidste gang, selskaber fik muligheden for at hente penge hjem fra udlandet til en superlav skattesats i 2005, brugte de da 95 % af det til at opkøbe aktieandele og uddele dividender? Hvad var det, der fulgte kort tid efter – velstand, eller et globalt finanskrak?

Præsident Trumps fejltagelser med denne såkaldte økonomiske genrejsning gør det vanskeligere, nu, at få den reelle genopbygning af amerikanernes ødelagte infrastruktur, som han ønsker, og som han vil kræve i sin State of the Union tale. Amerikanske aktivister må nu få dette til at ske: At fikse det, som præsident Eisenhower for 65 år siden kaldte »de rystende mangler for at imødekomme krav som følge af katastrofer eller forsvar«, som vi nu atter ser det i ødelæggelserne efter orkaner, strømsvigt, ukontrollable brande og togulykker. Det vil kræve en masse statskredit, og EIR-magasinets stifter Lyndon LaRouche har defineret, hvordan det skal gøres.

Præsidenten er endnu hårdere angrebet af geopolitisk tænkning, som kræver udenlandske modstandere, hvis besejring gennem krig eller på anden vis må være målet for amerikansk »sejr«. Vil han konfrontere Kina over »handel«? Kina bygger store infrastrukturprojekter i hele verden og arbejder på at fjerne fattigdom, inklusive i USA, hvor investeringer nu giver håb til guvernør Justice i Vest Virginia, vores tredjefattigste stat.

Vores job frem til denne dato, den 30. januar, er at få præsidenten og denne, ikke ’gør ingenting’, men ’ved ingenting’ Kongres til at tilslutte USA Bælte & Vej Initiativet, Kinas »Nye Silkevej«.

Så kan vi synge den gamle nytårssang:

»Should geopolitics be forgot
And buried for all time?
Should war and plunder be forgot,
For the aims of all mankind?
“For all of mankind, my jo,
For all of mankind,
Let war and plunder be forgot
For the aims of all mankind!«

Frit oversat:

Melodi, ‘Skuld gammel venskab rejn forgo’

»Skuld geopol’tik ren forgå, For altid kules ned?

Skuld krig og hærgen ren forgå, For den fælles men’skehed?

For fælles men’skehed, åh ja, For fælles men’skehed,

Lad krig og hærgen ren forgå, For den fælles men’skehed!«

Foto: Præsident Donald Trump underskriver Direktiv 1 for Rumfartspolitik. 11. dec., 2017.

(Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 24. dec., 2017 – I telefonmødet for aktivister, der fandt sted torsdag aften, mindede Will Wertz om Lyndon LaRouches budskab for mange år siden i hans artikel, »Prometheus and Europe« i EIR 23. juli, 1999, og som handlede om den sande forståelse af historien om Prometheus. LaRouche afviste ikke alene det oligarkiske synspunkt – at Prometheus betalte prisen for at overtræde spillets regler – men også det synspunkt, som kommer til udtryk i Goethes digt om Prometheus, og som ligeledes udtrykkes i Hugo Wolfs musikalske opsætning af digtet, at Prometheus, i sit nederlag, knyttede næven i trods mod de herskende magter. I modsætning hertil, og som formede LaRouches egne efterfølgende opdagelser, var det synspunkt, der først sås i Aischylos’ Prometheus i lænker – at det var Zeus, tyrannen, der var den tragiske figur, ikke Prometheus. Som LaRouche udtrykte det, så »bragte Zeus’ dyriske trodsighed mod den udødelige Prometheus undergang, ikke alene for Zeus, men for alle Olympens guder«.

Det var »guddomsgnisten« i Prometheus, hans kærlighed til menneskeheden, der var årsag til hans lidelser for tyrannens hånd, men som også forårsagede, at hans navn for evigt blev kendt som menneskehedens befrier gennem at give dem evnen til kreativ fornuft, ild og kunst. Det var den ånd, der ledte Benjamin Franklin til at blive kaldt den »nye Prometheus«, bemærkede LaRouche, og det var samme Götterfunken (guddomsgnist) i Schillers An die Freude (Ode til glæden) og Beethovens Niende Symfoni.

Det samme kan siges om Sokrates og om Jesus Kristus – hvilket er grunden til, at vi gav samlingen af erklæringer fra hele verden, der krævede, at LaRouche blev løsladt fra fængsel, for »Sokrates’ tredje rettergang«.

LaRouches historiske kamp for guddomsgnisten, for virkelig at befri menneskeheden fra de olympiske oligarkers mentale dødsgreb, har nu bragt sejren inden for rækkevidde. Den Nye Silkevej giver den levende struktur for at virkeliggøre LaRouches vision om en fremtid, der er mennesket værdigt, alt imens oligarkiet desperat er gået for vidt med sin Russiagate-svindel, under direktion af dem, der troede, de havde gjort LaRouche tavs og havde forsøgt at tilbageholde det tidevand af ideer, som LaRouche er kommet med i løbet af det seneste halve århundrede, og som nu er i færd med at løfte alle nationer, og potentielt alle folkeslag i verden, ud af truslen om den atomare Syndflod.

Det er dette, der bør være emnet for fejring i dag, i Amerika og hele verden, af kristne, jøder, muslimer og konfutsianere – af hele menneskeheden: Ånden, der blev kød.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, julen 2017.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 20. dec., 2017 – Forsiden af Newsweeks julenummer er en gjaldrende overskrift, over et billede af Vladimir Putin, og som proklamerer: »Putin forbereder sig til Tredje Verdenskrig«, efterfulgt af »Ja, det varsler ballade«. Tysklands Bildzeitung har i dag en lignende fantasi og rapporterer om to unavngivne NATO-folks vurdering af den nyligt afsluttede Zapad 2017-militærøvelse, som Rusland og Belarus har gennemført, som en øvelse af et totalt mobiliseret, russisk angreb på Europa, med 100.000 tropper (der var faktisk tale om en størrelsesorden på 10-20.000), der først skulle besætte de tre baltiske lande og fra luften angribe nøgleinfrastruktur i Tyskland, Sverige og Finland og affyre Iskander-missiler ind i Polen fra Kaliningrad. National Public Radio, finansieret af den amerikanske regering, lavede i dag et interview med den russiske dissident Garry Kasparov, der himlede op om Putin som en diktator uden opbakning fra sin befolkning, og som roste Obamas chef for National Intelligence, James Clapper, for i denne uge at sige, at Putin »ved, hvordan man manøvrerer et aktiv, og det er, hvad han gør med præsidenten«. (Var der nogen, der sagde indblanding i et udenlandsk valg?)

Psykotisk? Paranoidt? Det, der står klart, er, at briterne og deres aktiver i USA og Europa er hysteriske over præsident Trumps fortsatte bestræbelse på at etablere venskaber med Rusland og Kina. For at stoppe ham, træffer de nu forholdsregler for at forberede befolkningerne i Amerika og Europa til krig med Rusland, en krig, der meget vel kunne betyde afslutningen af civilisation, som vi kender den. Det er hele formålet med det igangværende kupforsøg imod præsident Trump fra forrædere, der arbejder på vegne af britisk efterretning gennem Muellers »Russiagate«-heksejagt.

Både russiske og kinesiske regeringsfolk reagerede meget skarpt på den Nationale Sikkerhedsstrategi, som blev offentliggjort af Det Hvide Hus i mandags, og som var udarbejdet af nationale sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster og hans team. Talsmand for den russiske præsident, Dmitry Peskov, kaldte det et »imperiedokument«, der hævder, at enhver økonomisk eller militær styrke, som Rusland og/eller Kina viser, er en direkte trussel mod USA. Dokumentets påstand om, at Ruslands eller Kinas fremgang »krænker verdensordenen«, sagde Peskov, »fortolkes selvsagt som en unipolær verden, der er reduceret til udelukkende at være i Amerikas interesse og tjene Amerikas behov«. Talsmand for Kinas Udenrigsministerium, Hua Chunying, sagde, med reference til sikkerhedsdokumentet, at »de udviklingsmæssige præstationer, som Kina har opnået, anerkendes universelt, og det er nytteløst at forsøge at forvrænge kendsgerningerne på vegne af nogen eller af noget land.«

Det var Trump selv, der talte om udgivelsen af den årlige Nationale Sikkerhedsstrategi, snarere end den sædvanlige praksis, hvor det er den nationale sikkerhedsrådgiver, der leder udarbejdelsen af strategien, som introducerer den til pressen. I sin tale afviste Trump at beskrive hverken Kina eller Rusland som fjender eller modstandere (som selve rapporten gør), men blot som konkurrerende »rivaler«, og at han i stedet ville »forsøge at opbygge et godt partnerskab med dem, og andre lande, men på en måde, der altid beskytter vores nationale interesse«. Blot i løbet af den seneste uge har Trump ført to, betydelige telefonsamtaler med Putin, og, som EIR (stort set alene) har rapporteret, så foretog Trump i sidste måned et besøg til Kina, der dannede et nært venskab med Xi Jinping og en voksende, økonomisk forbindelse med Kina og dets Bælte & Vej Initiativ.

Men, som Helga Zepp-LaRouche i dag insisterede, så må Trump gives tilstrækkelig styrke til at gå videre end til »konkurrence«, hinsides det geopolitiske standpunkt, som holder vestlige ledere fanget i nulsums- og vinder-kontra-taber-mentaliteten. Han må gives midlerne til at forstå det Nye Paradigme, der nu spreder sig i hele verden, og som drives frem af Kinas Nye Silkevej, baseret på et win-win syn på internationale relationer og et koncept for menneskehedens fælles mål. Dette er konceptet, som Lyndon og Helga LaRouche skabte efter Sovjetunionens fald, for, én gang for alle, at gøre en ende på imperieopdelingen af verden i krigsførende fraktioner. Lyndon LaRouches igennem halvtreds år kreative forslag om en ny, økonomisk verdensorden, der berører alle hjørner af planeten, er nu ved at blive til virkelighed gennem Bælte & Vej. USA og Europa klamrer sig stædigt til den bankerotte, gamle orden, til myten om det »frie marked«, som Det britiske Imperium nu igennem snart 300 år har faldbudt til verden – på trods af den kendsgerning, at selve den Amerikanske Revolution grundigt besejrede denne imperieorganisation og etablerede et nyt system, baseret på kredit til skabelse af en produktiv fremtid, snarere end på et penge- og gældsdiktatur.

Der er ingen tid at spilde med at omvende Vesten tilbage til dette Amerikanske System, som blev udtænkt af Alexander Hamilton og promoveret af Lyndon LaRouche. Forslaget til en skattelovgivning, der i dag blev vedtaget af Kongressen, skaber ny gæld til halvanden billion dollar, men pumper ganske enkelt disse penge ind i økonomien uden nogen direktiver, og hvor de vil fortsætte med at nære spekulation snarere end at udvide realøkonomien, på samme måde, som den Kvantitative Lempelses pengetrykning har gjort i løbet af de forgangne ti år. Hvis denne samme kredit blev udstedt under et Amerikansk System for dirigeret kreditudvidelse, kunne USA’s økonomi på relativt kort tid blive transformeret. Dette er essensen af LaRouches Fire Love, som det forklares i den nye pamflet, som LaRouche PAC har udgivet i denne uge: »LaRouches Fire Love & Amerikas fremtid på den Nye Silkevej« (udlagt på LaRouche PAC’s webside).[1] Befolkningen er vred og søger direktion. Denne pamflet, sammen med LaRouche PAC’s dossier, der afslører Muellers kupforsøg, udgør midlerne til at give denne direktion og give præsident Trump de midler, han behøver, for at lykkes med sit erklærede mål – at gøre Amerika stort igen.

Foto: December 22, 2017 Cover of Newsweek Magazine (Fair Use)

[1] Se Brochuren med dansk introduktion

og video, ’En Ny Æra for USA: LaRouches Fire Love’;

fuldt dansk udskrift.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 19. dec., 2017 – I Washington, D.C., i dag, uddelte et hold af frivillige et trykt eksemplar af LaRouche PAC’s Særlige Undersøgende Rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, til alle 100 senator-kontorer på Capitol Hill og relevante komiteer. Dette sker midt i en bølge af afhøringer og erklæringer i Kongressen om, hvorvidt et netværk mellem Justitsministeriet, FBI og britisk efterretning er skyldigt og hen over de seneste par år har handlet for at forsøge at ødelægge Donald Trumps kandidatur, og i særdeleshed hans præsidentskab, og for at forhindre ethvert initiativ generelt for, at USA kan have produktive udenrigsrelationer med Rusland, Kina og andre for at skabe en dybtgående stigning i den amerikanske økonomi.

Andrew McCabe. Denne FBI-vicedirektør er fremtrædende blandt dem, der undergraver. I dag blev han tilsagt til møde for Husets Efterretningskomite for at stå til ansvar for sine mange forseelser i løbet af det seneste år. Senator Charles Grassley (R-IA), formand for Senatets Juridiske Komite, sagde i går meget ligefremt, at McCabe burde gå: »han burde blive skiftet ud«. Grassley sagde, dette var et job for FBI-direktør Christopher Wray.

Debbie Wasserman Schultz. Dette kongresmedlem (D-FL) var leder af Demokraternes Nationalkomite (DNC) i den periode, hvor DNC kommissionerede det Washington, D.C.-baserede firma, Fusion GPS, til at smide skidt på Trump, hvilket job blev givet til »eks«-britisk efterretningsagent, Christopher Steele. Wasserman Schultz blev tilsagt til at stå til ansvar for dette i går, for Husets Efterretningskomite.

Michael Sussman. Denne advokat handlede for at foretage DNC-betalinger til firmaet Fusion GPS, der igen betalte den London-baserede Steele for det beskidte dossier, han forfattede. Sussman var tilsagt til møde for Husets Efterretningskomite i går, for at besvare spørgsmål.

Bruce Ohr. Denne degraderede, tidligere associerede vicejustitsminister udførte operationer sammen med briterne og Fusion GPS, udover, at hans hustru også arbejdede for dette firma i 2016. Hans fremmøde for Senatets Efterretningskomite er netop blevet udsat fra i går og til senere på ugen, fordi Komiteen netop er kommet i besiddelse af nye, relevant beviser. Og der er endnu flere, mindre betydningsfulde vidner.

Vi befinder os på et stadium, hvor mønstret af ulovlige, umoralske handlinger er åbenlyst. Selv i Europa bliver dette nu dækket. Den danske avis, Berlingske Tidende, havde i denne uge en artikel om skandalen, med overskriften, »Lagde Obamas embedsmænd skumle planer mod Trump?«; og med indledningen, »Sensationelle nye afsløringer i USA tyder på, at præsident Obamas ledende embedsmænd i FBI og Justitsministeriet lagde planer, så Trump ikke skulle vælges og han derefter skulle væltes med en slibrig rapport«.

For USA, er det selve den forfatningsmæssige regering, der står på spil. Dette er en tid, hvor udviklingerne hastigt kommer frem for dagens lys, og hvor mange af disse afsløringer er blevet iværksat af LaRouche-bevægelsen og kan bruges til endelig at stoppe de fjendtlige operationer og bane vejen for at afslutte den gamle æra med økonomisk nedgang og geopolitik.

I dag kom der erklæringer fra Rusland og Kina om at gøre netop dette, i respons til Det Hvide Hus’ offentliggørelse i går af den nye »Nationale Sikkerhedsstrategi« (som var kommissioneret af Kongressen). Det 68 sider lange dokument er for det meste opvarmede formuleringer fra det Gamle Paradigme, og som, som det erklærer, fremlægger måder, hvorpå USA kan »lykkes i det 21. århundredes geopolitiske konkurrence«.

Den kinesiske ambassade i Washington, D.C. opfordrede USA til at opgive en sådan »forældet tankegang«. Win-win-relationer er dagens orden. »Den kinesiske side er villig til at have fredelig sameksistens med alle lande i verden, inklusive USA, på basis af gensidig respekt.«

I dag kom der 10.000 eksemplarer frisk fra pressen, af LaRouche PAC’s rapport om politikken, »LaRouches Fire Love: De fysisk-økonomiske principper for USA’s økonomiske genrejsning – Amerikas fremtid på den Nye Silkevej«.

(Rettelse: Til abonnenter af Alert: Henvisningen i mandagens Alert til NDI (National Democratic Institute) var forkert; der skulle have stået, DNI (Director of National Intelligence, dvs., Clapper).

Foto: Tidligere præsident George W. Bush taler til medierne under en rundtur i FBI’s Hovedkvarter sammen med tidligere direktør Robert Mueller (venstre) og tidligere justitsminister John Ashcroft. 2. sep., 2001.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 18. dec., 2017 – Med den særlig anklager Robert Mueller, der af en førende juraprofessor i dag er blevet sammenlignet med J. Edgar Hoover – med overtrædelse af det Fjerde Forfatningstillæg og det privilegerede advokat-klientforhold i sin stræben efter at få ram på præsidenten – er tilstanden i efterretningssamfundets kupforsøg mod Trump ved at falde fra hinanden.

Hoover afpressede notorisk præsidenter i et forsøg på at kontrollere dem og afsætte dem, om nødvendigt. Mueller er en »juridisk morder« i et to år langt fremstød, »Stop Trump«, på vegne af britisk og amerikansk efterretning og sikkerhedstjenester. Men, tidevandet er ved at vende. På nuværende tidspunkt kunne afskedigelsen af blot nok et forudindtaget medlem af Muellers team bringe hans ryggesløse operation til fald. Denne kamp kan vindes på kort sigt, under jule- og nytårsferien.

Den storstilede cirkulering af LaRouche PAC’s dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder; Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, har været afgørende for at nå til dette punkt. Med yderigere 10.000 eksemplarer ude og endnu flere kongresmedlemmer, der går ind i kampen, kan denne heksejagt besejres.

Men i denne kamp er der kun én vinder. Ikke alene står præsidentskabet på spil, men den konstante trussel om et de facto kup kunne også tvinge præsidenten til at forsøge at »gå på line« for at afværge det, ved at give efter for »fjendtlig oppositionsretorik« mod Kina og Rusland.

Har Kina ikke netop forpligtet sig til mere end $80 mia. i investeringer for at genoplive og genskabe Vest Virginias industrielle økonomi? Potentialet for USA’s samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ for store infrastrukturprojekter, og for en fuld og hel genoplivelse af NASA’s rumforskning sammen med de andre rumfartsnationer, kunne gå tabt. USA kunne gå, ikke ind i et nyt paradigme for økonomisk fremgang, men derimod tilbage ind i Bush’ og Obamas krigskonfrontationer med Rusland og Kina.

Det, LaRouche PAC og Schiller Instituttet kan gøre nu, vil blive afgørende. Kongressen må handle for at forsvare den Amerikanske Forfatning og de amerikanske institutioners myndighed mod et sådant »deep state« kup. Men en total mobilisering af de små styrker med sandheden i denne sag som de store våben, vil blive afgørende.

I dag sagde Lyndon LaRouche til medarbejdere, at resultatet af denne kamp i det store og hele er op til dem. »Tal omhyggeligt med folk om, hvad vi må gøre … Dette er et vigtigt øjeblik. Porten står åben. Gør det.«

Foto: Fra venstre: Robert Mueller og J. Edgar Hoover. 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. dec., 2017 – De forræderiske handlinger, der er begået af ledende personer i FBI, CIA og National Democratic Institute (NDI) under Obama, er nu ubestridelige. Og afsløringen af deres fælles indsats for at gennemføre et statskup imod USA’s valgte regering, er nu uigendrivelig.

Netop i den forgangne uge fordømte en tidligere assisterende direktør for selve FBI, James Kallstrom, i flere interviews i medierne, »kliken« omkring James Comey, som brugte FBI til at køre en »femte kolonne for grundlæggende set at fjerne USA’s præsidentskab«. Han kaldte Russiagate for en »farce« og påpegede MI6-dossieret i centrum for Russiagate-svindlen og sagde, at, hvis det bekræftes, at dette fupnummer var blevet brugt for at få FISA-domstolen til at vedtage operationerne imod Trump og hans kampagne, og hvis Comey-teamet »vidste, det var falsk information, så er det en alvorlig, alvorlig kriminel handling«.

Kongresmedlem Trey Gowdy fra South Carolina, der den 15. dec. talte om den nuværende FBI-vicedirektør Andrew McCabe, sagde, »Jeg bliver lidt overrasket, hvis han stadig er ansat i FBI samme tid næste uge«. McCabe udeblev fra sin planlagte vidneforklaring for Kongressen i sidste uge, da det blev vist, at hans underordnede, Bruce Ohr, havde konspireret med MI6-agent Christopher Steele og Fusion GPS-holdet, der arbejdede for Hillary Clinton og DNC og betalte Steele for skidtet, og at Ohrs hustru arbejdede på Russia-sagen for Fusion GPS. McCabe er nu tilsagt til at møde for Husets Efterretningskomite på tirsdag. (Gowdy sagde, han ville blive »chokeret«, hvis han dukker op!)

Det kan være nyttigt her at reflektere over FBI’s historiske rolle. Så langt tilbage som i 1983, afslørede EIR de faktum, at FBI havde brugt kriminelle metoder for at ødelægge resterne af Franklin Roosevelt-traditionen i det Demokratiske Parti, for at forvandle det til et parti, der kontrolleredes af Wall Street og London ved hjælp af den såkaldte Abscam-operation. EIR skrev: »FBI indrømmede at have brugt 1$ mio. til at aflytte [præsident for Teamster-fagforeningen] Roy Williams telefoner og, som i Abscam, forlod sig på vidnesbyrd fra en dømt kriminel for at etablere sin sag. Juryen indrømmede, at vidneforklaringen var ’forvirrende og modsigelsesfuld’. Det politiske formål med retssagen blev klart, da embedsfolk fra Justitsministeriet efter sigende tilbød Williams en betinget dom, hvis han indvilligede i at træde tilbage som præsident for fagforeningen. Som smæk for at nægte dette fik han en dom på 55 år.«

EIR skrev samtidig, »Senator Harrison Williams fra New Jersey … står til en dom på tre år og en bøde på $50.000. Han blev dømt for ’villighed’ til at begå en forbrydelse, som FBI’s egne, i smug optagede film viser, han ikke begik«. Kongresmedlem Neil Gallagher fra New Jersey, der bekæmpede forbrydelserne, begået af J. Edgar Hoovers drenge i FBI, blev tvunget på lignende vis.

EIR-rapporten fra 1983 påpegede det faktum, at FBI blev oprettet i 1908 med det specifikke formål at skabe et hemmeligt, føderalt politi for at kontrollere Kongressens og vælgerorganisationers politikker i USA, i modstrid med den amerikanske forfatning. »Kongressen blev første offer for Bureauets afpresning, dets falske anklager«, siger artiklen, »som blev udført efter direktion af præsident Theodore Roosevlt og hans justitsminister Charles J. Bonaparte«. Og ingen overraskelse: »New York Times bakkede op om Roosevelts og Bonapartes sag« og skrev, at »Nu er senatorerne blevet behørigt advaret«.

[Se: http://www.larouchepub.com/eiw/public/1983/eirv10n15-19830419/eirv10n15-19830419_058-how_the_fbi_was_set_up_as_a_nati.pdf]

Amerikanere må ligeledes komme til forståelse af den kendsgerning, at Robert Muellers første opgave for London/Wall Street-kliken var at oprette »Få ram på LaRouche«-specialstyrken i 1980’erne, og af samme grund – for at standse LaRouches arbejde, sammen med præsident Ronald Reagan, for at bringe USA og Rusland sammen, baseret på fremme af samarbejde om videnskabelige opdagelser og en afslutning af den britiske imperiesplittelse af verden i krigsførende fraktioner. Pamfletten, der afslører Muellers utallige forbrydelser, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder – Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, er nu blevet udgivet af LaRouchePAC i andet oplag på 10.000 eksemplarer, og blev i fredags uddelt til hvert eneste Kongreskontor.

Foto: Fra venstre: Obama, Comey, Mueller i Det Hvide Hus.   

Leder fra LaRouche PAC, USA, 13. dec., 2017 – LaRouche Political Action Committee (LPAC) udgiver to dokumenter til massecirkulation for at besejre kuppet mod præsident Trump, og for at realisere – og gå hinsides – de økonomiske politikker, amerikanere troede, han stod for under sidste års valgkampagne.

I dag begyndte uddelingen af det andet masseoplag af dossieret, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«; det vil blive uddelt i Washington, D.C., og i hele landet, frem til fredag, 15. dec. Det er lykkedes det første masseoplag af dette dossier at rette spotlyset, og heden, mod den politiske dagsorden for et kupforsøg mod Donald Trump, der indledtes med britisk efterretning, og som bruger Mueller som sit våben. Det afsløres nu, dag efter dag, i kongreshøringer og endda i nogle af de medier, som for blot få uger siden handlede som en del af dette kup.

De 10.000 nye dossierer, der er uddelt på tryk, og dossierets virkning på Internettet, må gøre det af med dette kup, inklusive Muellers såkaldte »efterforskning«.

Præsidentens politikker er kendt; han fastslår dem klart og gentagent. De omfatter en hensigt om at samarbejde med Rusland og Kina for at opløse arven efter Bush/Obama om »krige for regimeskifte« og undgå truslen om en konfrontation mellem atommagter.

Men kupmagernes politikker og ekstreme partiskhed mod Trump – med start i britisk MI6-efterretningstjeneste fra 2015 og frem – er blevet dulgt, mens de »ganske enkelt efterforskede russisk indblanding«. Dette hemmelighedskræmmeri er nu blevet sprængt vidt åbent; deres partiskhed er til offentligt skue og må snart komme under formel efterforskning.

Og deres politik – som, igen, starter med britisk efterretning – er en totalt optrappet konfrontation med Rusland og Kina, der endda vil gå så langt som til en atomar konfrontation.

»Efterforskerne« er i virkeligheden et netværk af angloamerikanske spioner – Christopher Steele, Glenn Simpson, FBI’s Andrew McCabe, justitsministeriets folk Bruce og Nellie Ohr, Mueller selv og hans »chefefterforsker« Peter Strzok, et al. – der havde anstiftet Obamas hardline anti-russiske politik i årevis, før kandidat og siden præsident Donald Trump blev mål for dem.

Alt imens præsidenten må befries for dette kupforsøg, så vil LaRouche PAC’s anden publikation, »Amerikas fremtid på den Nye Silkevej« genoplive potentialet for et »nyt økonomisk paradigme«, som engagerede ham i hans 14 dage lange rejse til Kina og andre asiatiske nationer. Resultatet heraf var næsten $300 mia. i investeringer i USA og et forpligtende engagement fra kinesernes side til at opbygge industri i Amerikas tredjefattigste stat.

Præsidenten og Kongressen må ubetinget begynde med genindførelsen af Glass/Steagall-loven, før de hyper-gearede amerikanske og europæiske banker atter krakker. Dette var et løfte under Trumps valgkampagne. Gå dernæst med i Kinas Bælte & Vej Initiativ (»Nye Silkevej«) og følg op på kredit fra Kina til store infrastrukturprojekter med kredit fra en Reconstruction Finance Corporation (kreditanstalt for genopbygning) eller en statslig, amerikansk bank efter Hamiltons principper. Infrastrukturbyggeri var Trumps hovedkampagneløfte, men det Republikanske lederskabs gniere har hidtil nedkæmpet hans plan.

Byg højhastigheds-jernbanekorridorer; byg havsluser og reservoirer; byg kernekraftværker og vær ikke afhængig af energi fra gas, som de nu fortrydende briter. Tag til Månen igen, og derfra dybere ind i Solsystemet med en mobilisering som Apolloprogrammet. Trump har atter erklæret, at USA vil gøre dette. Men uden de politikker for kredit og videnskab, som LaRouche forklarer i sine »Fire Love«, og uden samarbejde med Kina, Rusland og andre rumfartsnationer, vil det ikke lykkes.

Brochuren »Amerikas fremtid på den Nye Silkevej« er udgivet for at få disse love gennemført.

Det tegner til en livlig jule- og nytårsferie. Den bliver forhåbentlig god for fred og for menneskehedens fælles fremtid.

Robert Mueller dossier.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 11. dec., 2017 – Dette er et enestående øjeblik. Det gamle, geopolitiske paradigme smuldrer, selv om det stadig sparker og er farligt, som det er tilfældet i det aktuelle kaos omkring Jerusalem. Men det nye paradigmes gensidige fordelagtighed vinder hastigt grund; og den potentielle alliance mellem Kina, Rusland og USA betyder et muligt, episk fremskridt for menneskeheden. Vi bør holde os sejren for øje.

I USA hører vi nu hyleri fra imperieslænget i Washington og London om, at deres Mueller/Russiagate-komplot ikke har held til at bringe Trump og det amerikanske præsidentskab til fald. Washington Post og Londonavisen Guardian stønner, at Robert Mueller og hans team ikke længere er »respekteret« og ikke ses som værende en »legitim myndighed«.

Det, der sker med Robert Mueller, viser »Ibykus-princippet« i kraft, med henvisning til Friedrich Schillers berømte digt, Ibykus’ traner. I dag påpegede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, denne kendsgerning. Mueller slap længe godt fra sine forbrydelser – fængslingen af Lyndon LaRouche og hans medarbejdere, medskyldighed og mørklægning af Saudi-Arabiens involvering i 11. september. Men nu kredser Ibykus’ traner om ham. Mueller står for fald.

I Sydvestasien er der positive udviklinger, der giver håb for fremtiden, på trods af de af USA- og U.K.-støttede, saudiske grusomheder med angreb på Yemen. I dag var den russiske præsident Vladimir Putin på en russisk flybase i Syrien, hvor han takkede russiske soldater for deres indsats i Syrien og annoncerede, at kontingenter og udstyr nu er beordret hjem. »Vi vil aldrig glemme de dødsfald og tab, vi har lidt i anti-terrorkampen, både her i Syrien og i Rusland … mindet herom vil give os yderligere styrke til at udrydde denne absolutte ondskab – international terrorisme …« Den syriske præsident Bashar al-Assad takkede personligt Putin for at hjælpe Syrien. Dernæst mødtes Putin i Kairo med den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi, hvor økonomiske aftaler blev underskrevet, inklusive aftaler om, at Rusland kunne gå videre med byggeri af kernekraftværket med fire reaktorer på kysten, og om at samarbejde om Suezkanalens industrizone.

Samtidig er regionen i oprør over meddelelsen fra 6. dec. om, at USA vil flytte sin ambassade i Tel Aviv til Jerusalem. Trumps erklæring om dette – som senere blev modereret af udenrigsminister Rex Tillerson, kommer midt i en månedlang hyperaktivitet på vegne af fjernsynsprædikanter, såkaldte kristne, fundamentalistiske netværk, der kræver, at vi »står side om side med Israel«. Disse netværk er gamle kapaciteter for beskidte, britiske operationer, som går årtier tilbage i tiden. Vicepræsident Mike Pence, der er dybt involveret i disse kredse, og USA’s FN-ambassadør Nikke Haley, gik ind for, at Trump skulle tage dette provokerende initiativ før Pences planlagte rejse til Israel (17.-18. dec.) og Egypten (19.-20. dec.). Denne rejse – der tidligere var programmeret som en måde til at fremme Trumps ønske om en fredsproces, ligger nu i ruiner, endnu før den er begyndt. Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas har aflyst et planlagt møde med Pence, og det samme har den egyptiske, koptiske patriark, pave Tawadros II og Egyptens øverste, muslimske klerikale repræsentant, Ahmed Al-Tayeb.

Denne form for handlinger for at skabe konflikt – hvor man sætter Israel op imod Palæstina, jøder op imod muslimer, sunnier op imod shi’iter samt andre geopolitiske spil, er det gamle paradigme i arbejde. Der er ingen mulighed for sikkerhed for nogen – inklusive Israel – i dette system af orkestrerede stridigheder. Den eneste løsning er gennem en ny æra for win-win-relationer mellem nationer, i den »Nye Silkevejsånd«. Dette forklares på smukkeste vis i Schiller Instituttets nye rapport, »Udvid den Nye Silkevej til Sydvestasien og Afrika: En vision om en økonomisk renæssance (vil snart kunne bestilles i USA).

LaRouche-medarbejdere i USA går nu frem mod målet om at opnå et skifte i politikken frem til 30. januar, 2018, Trumps Tale om nationens tilstand. Som det blev sagt i dag i LaRouche PAC’s mandags-opdatering: »50 dage til at forme de næste 50 år«.

Præsident Trumps underskrivelse af »Direktiv 1 for Rumpolitik« under en ceremoni i Det Hvide Hus er et skridt hen imod netop denne fornødne ændring. Vi vil »løfte vort blik mod himlene« og »turde drømme store ting«, erklærede præsidenten.

Foto: Præsident Trump får en pilotjakke fra NASA i Det Hvide Hus, marts, 2017. (Whitehouse Photo)          

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. dec., 2017 – De kræfter i USA, der tjener briternes bestræbelser på at fjerne Donald Trump fra embedet – Obamas efterretningsfolk; Obama/Clinton-demokraterne; samt de neokonservative republikanere – er ved at gå i panik. Deres udvalgte lejemorder til at udføre arbejdet med at ødelægge Trumps præsidentskab, Robert Mueller, vandt sine udmærkelser som chef for »Få ram på LaRouche«-specialstyrken i 1980’erne, som havde til hensigt at ødelægge den bevægelse, som Lyndon LaRouche har stiftet. På trods af, at han sendte LaRouche og flere af hans medarbejdere i fængsel på falske anklager, mislykkedes for Mueller at ødelægge denne bevægelse, og nu betaler han prisen for sin fiasko. EIR’s dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, har gennemsyret USA’s politiske og diplomatiske institutioner og animeret Kongressen og andre til handling for at standse kuppet og har peget direkte på denne forræderiske sammensværgelses britiske arkitekter – MI6’s Christopher Steele og andre.

Bestræbelserne på at ødelægge LaRouche og den tilsvarende bestræbelse på at ødelægge Trump, har samme grundlæggende formål – både LaRouche og Trump har til hensigt at afslutte den britiske opsplitning af verden i Øst og Vest, som fastholder verden vaklende på randen af atomkrig mellem USA, og Rusland og Kina. Ligesom LaRouche foreslog en forening af de »Fire Magter« (Rusland, Kina, Indien og USA) for at afslutte Det britiske Imperium og udløse global udvikling, således insisterer Trump også på venskab og samarbejde med Rusland og Kina. Som Trump sagde i sin tale i Beijing: »Der er meget, der forbinder Øst og Vest«. For britiske geopolitikere er dette krigsord.

Men det britiske korthus smuldrer. Mueller-teamet er afsløret som partisankrigere, med deres bidende had til Trump og deres slaviske efterfølgelse af Obama/Hillary-krigspolitikken, der er afsløret i e-mails fra deres egen, beskidte, personlige liv. Og nu er de ved at gå i panik.

Joe Biden har, måske i et forsøg på at bevise sin underdanighed over for Imperiet med det formål at blive valgt til erstatte den mislykkede Hillary Clinton i den næste præsidentvalgkamp, været medforfatter af et psykotisk udfald mod Rusland i Foreign Affairs fra 5. dec., kvartalsmagasinet for den britiske imperieforpost i USA, Rådet for Udenrigsanliggender. Med titlen, »Hvordan vi hævder os over for Kreml – At forsvare demokrati mod dets fjender«, siger Biden, at USA må »afskrække russisk militær aggression«, gennemføre tankepoliti for at »rykke russisk misinformation og underminering op med rode og finde måder for myndigheder til at samarbejde med den private sektor for at modgå denne indblanding«. De onde russere, himler han op med en lidenskab à la McCarthy, har »med succes sammensmeltet organiserede kriminelle grupper, efterretningstjenester og korrupte erhvervsfolk« (det lyder virkelig som en beskrivelse af Obama/Bush-regimerne i USA). Han tilføjer, at Trump har nægtet at tro på (løgnen om), at Rusland stjal valget, »selv efter, han var blevet briefet af efterretningstopfolk« – hvor han her naturligvis refererer til forbryderne Clapper, Brennan og Comey.

I mainstream-medierne kommer der nu voksende krav om Muellers afsættelse – stanken er for stærk til at fortsætte mørklægningen.

Endnu et tegn på sindssyge ramte Kongressalen i dag, da demokrat fra Texas, Al Green, fremsatte lovforslag om at stille præsident Trump for en rigsret (impeachment). Forslaget blev hurtigt nedstemt, men 58 kongresmedlemmer afslørede sig selv ved at stemme for Greens forslag.

Det, som briterne mest frygter, er, at den amerikanske og europæiske befolkning vil opsnappe ånden af den Nye Silkevej, det nye paradigme, der nu gennemføres i næsten alle andre dele af verden gennem reelle, fysiske udviklingsprojekter, der anføres af Kina og Rusland. I hele Afrika, Latinamerika og Asien er nationer, der i århundreder er blevet holdt i et limbo af kolonial og post-kolonial kontrol, nu hastigt ved at blive transformeret til at blive moderne industrinationer, hvor deres befolkninger kan undfly fattigdom og får håb, ligesom Kina har transformeret sig selv på tredive korte år. Faktisk er denne ånd i færd med at vække nationer og borgere selv i Europa og USA, især i kølvandet på Trumps højst succesfulde møde med Xi Jinping, og efter kinesernes forpligtelse til at investere $283 mia. i genopbygning af den forfaldne, amerikanske infrastruktur og industrielle kapacitet – til en begyndelse.

Der er ikke længere noget, der kan retfærdiggøre, at det økonomiske og kulturelle forfald i Vesten bliver tolereret. De ideer, som Lyndon LaRouche har fremlagt hen over de seneste halvtreds år, bliver nu gennemført og antager en fysisk kraft i verden. Dette er vores tid.

Foto: Den afgående FBI-direktør Robert Mueller (2001 – 2013) i ærbødig underdanighed foran præsident Barack Obama. Til højre Obamas udpegede, nye FBI-direktør, James Comey (sep. 2013 – maj 2017).   

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. dec., 2017 – Kupforsøget mod Trumps præsidentskab, som orkestreres af den særlige anklager Robert Mueller efter et manuskript fra britisk efterretning, tager vand ind til højre og venstre og er nu i alvorlig fare for helt at synke. I takt med, at der kommer flere og flere beviser frem for dagens lys om den centrale rolle, som spilles af FBI-topagent, og makker til Mueller, Peter Strzok, og om relateret aktivitet fra ’Få ram på Trump’-specialstyrken, der klart har overskredet grænsen fra det blot beskidte og tvetydige til deciderede forbrydelser mod forfatningen, går det op for Mueller et al., at, hvis det ikke lykkes for dem, vil de snart selv ende i fængsel.

Krav om en afslutning af anti-Trump-heksejagten vokser i medierne, inklusive i et indlæg i dag i Wall Street Journal, underskrevet af redaktionen, og som insisterer, at »Offentligheden har ret til at vide, om [britisk efterretnings] Steele-dossier var anledningen til Comeys kulegravning, og om det førte til nærgående aflytning af regeringen«. WSJ’s redaktører skriver, at de betvivler »hr. Muellers evne til at gennemføre en fair og troværdig kulegravning af FBI’s anselige andel i Rusland-Trump-dramaet«.

Men, det er ikke nok blot at udskyde Muellers bestræbelser, eller endda alvorligt skade dem. De skal begraves. Til dette formål har EIR annonceret, at andet oplag af dets specialrapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, snarest bliver udgivet.

Den bydende nødvendige grund til dette er at skabe de betingelser, under hvilke USA kan gå sammen med Kina, Rusland og andre nationer i opbygningen af den Nye Silkevej, til fordel og gavn for hele menneskeheden. Som Helga Zepp-LaRouche i samtale med sine medarbejdere i dag sagde:

»Lande, der ikke samarbejder med Bælte & Vej Initiativet, vil blive kørt ud på sidelinjen, til skade for deres egne befolkninger.«

Zepp-LaRouche forklarede, at der er tektoniske skift i gang på globalt plan, med det gamle, transatlantiske finanssystems, med dets spekulation, undergang, og den hastige fremvækst af det nye system, Bælte & Vej Initiativet.

»Der finder en utrolig dynamik sted«, rapporterede Zepp-LaRouche.

»Der finder konferencer sted hver dag, hvor flere lande, flere kræfter, flere foretagender og industrier tilslutter sig dette Nye Paradigme. Den japanske premierminister Abes erklæring om, at Japan vil samarbejde med Bælte & Vej, er virkelig vigtig. Lande, der ikke samarbejder, vil blive kørt ud på sidelinjen, til skade for deres egne befolkninger.

Denne kinesiske politik er ikke imod nogen nation, og den udgør heller ikke på en eller anden måde en konflikt mellem USA og andre lande. Dette her drejer sig om at gå med i fremtiden; om at gå med i et absolut fantastisk perspektiv. Den tidligere rumænske astronaut, Dumitru-Dorin Prunariu, har netop udtalt, at, ’efter Bælte & Vej Initiativet tror jeg, at Kina har et galaktisk initiativ i tankerne’. Dette er absolut tidens ånd.

Vores kampagne fokuserer på Lyndon LaRouches Fire Love, på LaRouches økonomiske metode, på USA’s tilslutning til den Nye Silkevej og på USA’s samarbejde med andre lande om rumforskning. Og jeg mener, dette er et perfekt tidspunkt til at forvandle hele USA til en optimistisk kampagne. Dette kan blive til den absolut afgørende kraft for hele USA. Tiden er kommet til at forsvare præsidenten, besejre kuppet, besejre Det britiske Imperium og til at gå ind i en fuldstændig ny og fremgangsrig, skøn fremtid. Jeg mener, dette er et vidunderligt perspektiv.«

Lyndon LaRouche, på sin side, opsummerede den strategiske situation og de opgaver, der ligger foran os, på følgende vis:

»Der kan gøres mere. Vi har midlerne til at gøre det. De er i vore hænder. Tag dem, og skab det, der må gøres. Handl på det!«

Foto: Tidligere direktør for FBI, Robert Mueller, besøger Estland, 14. februar, 2012. (USA’s Ambassade i Tallinn)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. dec., 2017 – Selv om ’fake news’-pressen og de anti-russiske, politiske kræfter i begge partier fortsætter den daglige polemik imod præsident Trump, så konfronteres heksejagten, anført af den »juridiske morder«, Robert Mueller, for at afsætte præsidenten og bringe den amerikanske regering til fald, med afsløring og eskalerende modangreb fra patriotiske kræfter. Det første, 10.000 eksemplar store oplag af EIR’s undersøgende rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, har gennemtrængt Kongressen og andre nationale, politiske kredse og har en stærk virkning. Den trykkes nu i andet oplag.

I løbet af weekenden truede Husets Efterretningskomite under kongresmedlem Devin Nunes med at bringe anklager om foragt for Kongressen mod både Justitsministeriet og FBI, hvis de ikke fremlagde de længe krævede dokumenter om FBI’s rolle i det miskrediterede dossier, der blev udarbejdet af MI6-agent Christopher Steele, og FBI’s brug af dette falske dokument til at lancere det juridiske angreb mod præsident Trump.

Mandag morgen forsøgte Justitsministeriet at berolige Nunes ved at annoncere, at de vil give flere af de FBI-agenter, der er involveret i alvorlige forbrydelser med deres kupforsøg mod Trump, lov til at aflægge forklaring for Husets Efterretningskomite. Mens dette skrives, står det ikke klart, om Nunes vil gå frem med sagsanlæg for foragt og forlange fuld overholdelse fra de slyngelagtige efterretningsfolks side, under Kongressens forfatningsmæssige mandat til at føre tilsyn.

Bestræbelsen på at give russisk indblanding i valget skylden for Trumps valgsejr er blevet udslettet: af Trump selv, der holdt fast ved nødvendigheden af at arbejde sammen med Rusland på venskabelig basis for at bekæmpe terrorisme i Syrien og andre steder; af førende eksperter i forfatningen, som Alan Dershowitz, der har vist, at Trump har handlet fuldstændigt inden for rammerne af præsidentskabets forfatningsmæssige myndighed; og af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der beviste, at der ikke fandt nogen hacking sted af det Demokratiske Partis computere, hverken fra Ruslands eller nogen andens side.

Men, der ligger en sårbarhed i præsident Trumps vision. Selv om han er forpligtende engageret over for en genopbygning af amerikansk infrastruktur og industrielle kapacitet, og over for at arbejde sammen med Kina og andre om global udvikling, så har han hidtil accepteret myten om de tårnhøje aktiemarkedsværdier som et tegn på fremskridt snarere end en farlig, spekulativ boble, der ikke kan opretholdes, og hvis kollaps er uundgåelig. I hele Europa og Amerika ringer bankerne selv med alarmklokkerne i panik (se advarslerne fra Bundesbank og Den internatonale Betalingsbank, BIS), men har ingen idé om, hvordan de skal løse problemet.

Der er kun én redningsbåd – genindførelsen af politikker i Hamiltons tradition (det Amerikanske Økonomiske System) i USA og Europa, som det fremlægges i LaRouches Fire Love, samtidig med, at Øst og Vest bringes sammen i ånden fra den Nye Silkevej, der anføres af Kina.

Helga Zepp-LaRouche talte på Forum for det 21. Århundredes Maritime Silkevej i Zhuhai, Guangdong-provinsen, den 2. nov., og kaldte sin tale, »Bælte & Vej Initiativet og en dialog mellem kulturer, baseret på deres højere udtryk«. I dette uddrag indfanger hun arten af den nuværende fare og dens nødvendige løsning:

»Geopolitik, ideen om, at en nation eller gruppe af nationer har ret til at forfølge deres interesse imod en anden gruppe af nationer, har ført til to verdenskrige i det 20. århundrede. Det turde være indlysende for enhver, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være en metode til at løse konflikter, hvis vi som menneskelig art ikke skal frembringe vores egen udslettelse. Menneskeheden adskiller sig fra alle andre, hidtil kendte arter i universet derved, at vi har evnen til skabende fornuft. Dette betyder at vi, til forskel fra dyrene, bevidst kan forandre måden, vi eksisterer på; uophørligt kan opdage nye, universelle principper inden for videnskab og kultur og udvikle en dybere og mere intens kundskab om det fysiske univers, som vi udgør den vigtigste del af. Så det er på en vis måde iflg. lovmæssighed, at menneskeheden ville få ideen om, hvordan man overvinder geopolitik og etablerer et system for selvstyre, der vil garantere menneskehedens langsigtede overlevelse.

Ideen om et »fællesskab for menneskehedens fælles fremtid«, som blev fremlagt af præsident Xi Jinping, udgør netop denne idé. Ved at anbringe begrebet om den ene menneskehed, defineret ud fra standpunktet om vores fælles fremtid, som referencepunkt for, hvordan vi skal tænke på politiske, økonomiske, sociale og kulturelle spørgsmål, har præsident Xi etableret et højere fornuftsgrundlag, en idémæssig basis for en fredsorden for hele planeten.«

Hun understregede, at den amerikanske præsident Donald Trump har taget et lille, men afgørende skridt i denne retning gennem sin historiske Asienrejse. Alt imens han må forsvares mod det britiskstyrede kupforsøg, så må han også af inspirerede borgere blive bevæget til fuldt og helt at gå med i det Nye Paradigme, der nu er inden for rækkevidde.

Foto: Vagtparaden foran Buckingham Palace. 

Leder fra LaRouche PAC, USA, 3. dec., 2017 – En udenlandsk fjende af USA – Det britiske Imperiums efterretningstjenester og deres allierede i FBI og på Wall Street – har de facto invaderet USA med den erklærede hensigt at iscenesætte et statskup imod den valgte præsident og forfatningen, for at omstøde hans politikker for at opbygge fredeligt samarbejde med Rusland og Kina og marchere verden tilbage, væk fra randen af krig. Briterne kan ikke klare nogen som helst afvigelse fra deres Bush- og Obamaadministrationers krigskurs, fordi overlevelsen af hele deres system med global geopolitik og finansiel udplyndring afhænger af det. Efter præsident Trump blev valgt af det amerikanske folk for at omstøde Obamas politikker og gøre præcis dette, har briterne et al. forsøgt at afsætte ham ved en rigsret og fængsle ham, og giv pokker i sandheden.

Den fremgangsmåde, de anvender, og selv den involverede rollebesætning, er næsten identisk til den »Få ram på LaRouche«-specialstyrke, de deployerede for henved 30 år siden, for uretmæssigt at fængsle Lyndon LaRouche og flere af hans medarbejdere, i et mislykket forsøg på at gøre ham tavs.

Disse enkle kendsgerninger, der i månedsvis har været kendt af LaRouche-bevægelsen og dens tilhængere, og som er blevet cirkuleret vidt og bredt med vores Mueller-dossier (nu i andet oplag), er nu kommet helt frem i offentligheden i løbet af de seneste 72 timer. Som præsident Trump selv tweetede i dag: »Nu begynder det alt sammen at give mening.«

Det er denne internationale kamp, der står på spil, og ikke noget, der har med »indenrigsspørgsmål«, eller andre følelsesladede emner, hverken til højre eller venstre, at gøre.

Den største trussel mod Det britiske Imperiums greb er det uophørlige fremstød fra Kinas Bælte & Vej Initiativ, der trækker den ene nation efter den anden ind i sit kredsløb, såvel som også den enestående rolle, som LaRouche-bevægelsen spiller i denne proces – som det endnu engang reflekteredes i Helga Zepp-LaRouches deltagelse som hovedtaler på konferencen den 29. nov. i Zhuhai, Guangdong, Kina, Forum for det 21. Århundredes Maritime Silkevej.

Et typisk eksempel på den hastigt skiftende, globale dynamik er de kommentarer, som formanden for Bank of China, Chen Siqing, kom med i en tale, han holdt den 2. dec. på et forum i Rom, »Den Tredje Middelhavsdialog«:

»Bælte & Vej Initiativet har skabt en ny platform for internationalt samarbejde … Middelhavsområdet har en unik beliggenhed af stor strategisk betydning, på korsvejen for Silkevejen over land og den maritime Silkevej … I fremtiden bør vi accelerere samarbejdet omkring industriel kapacitet med lande, der ligger langs Bælte & Vej, og fremme regional udvikling og fredelig sameksistens mellem folkeslagene.«

Denne fremtid er nu, og den inkluderer USA. Den inkluderer ikke Det britiske Imperium.

Foto: Præsident Donald J. Trump deltager i APEC-topmødet. 11. nov., 2017.