Leder fra LaRouche PAC, 14. sept., 2017 – Det faktum, at præsident Trump er begyndt at arbejde med top-Demokrater i Kongressen, siden orkanerne Harvey og Irma, for i fællesskab at opnå de presserende nødvendige resultater for det amerikanske folk, har overrasket mange – men ikke os. Lyndon LaRouche forudsagde, i anledning af sin 90-års fødselsdag, for blot fem år siden, at »topartisystemet«, som var en vederstyggelighed for vor Forfatnings grundlæggere, var i færd med at blive fjernet. En række hidtil usete begivenheder, som har været totalt uventet af andre, men som i princippet blev forudsagt af LaRouche, har bragt os tættere på dette resultat i dag, end nogen andre havde forventet, selv på så sent et tidspunkt som for blot et par uger siden!

Et umiddelbart resultat af denne forandring er, at det må hjælpe i kampen for Lyndon LaRouches Fire Love, med start i genindførelsen af den oprindelige Glass/Steagall-lov, under omstændigheder, hvor præsidentens kampagne for embedet lovede at genindføre loven, alt imens også mange Demokrater offentligt er gået ind for det. Og det sker på et tidspunkt, hvor selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute, som vi bemærkede i går, advarer om en nært forestående nedsmeltning af finanssystemet. Sagen kunne ikke haste mere.

Men briterne har ikke tænkt sig at opgive at sænke dette præsidentskab, ligesom de heller aldrig opgav at sænke Franklin Roosevelt. Vi må fortsætte vores kampagne for VIPS-rapporten, der afslører svindelnummeret med Russiagate. Langs retningslinjerne af de kampagner, der blev drøftet på EIR’s Manhattan-konference den 9. sept., bør VIPS-rapporten læses ind i Kongressens optegnelser (Congressional Record). Præsident Trump bør tvinge sin CIA-direktør, Mike Pompeo, til at fremstille den relevante, sandfærdige dokumentation.

En smuk illustration af betydningen af den indre konsekvens af Lyndon LaRouches Fire Nye Love fra juni 2014, kom frem under en højtideligholdelse den 12. sept. i det oversvømmelseshærgede Houston, og som medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Kesha Rogers, rapporterer om i dag. Som hun skriver, så samledes en overraskende stor flok, 1000 mennesker, på Rice Universitet for at fejre præsident Kennedys berømte »Månetale« præcis 55 år tidligere, og for at høre Apollo 13-astronaut Fred Haise. Blandt andre sigende bemærkninger, genkaldte oberst Haise, hvordan Apollo-programmet havde genopfundet sig selv efter det tragiske tab af tre Apollo 1-astronauter i en brand i rumfartøjet på jorden i 1967. Jeg ville tilføje her, at deres genlancering af sig selv var så succesfuld, at, i alle de efterfølgende rummissioner, mistede man ikke ét eneste menneskeliv frem til katastrofen med rumfærgen Challenger i 1986.

I deres monografi om »Apollotraditionen« sagde Seamans og Mueller, to Apollo-topadministratorer, at det program, der blev gennemført efter Apollo 1-tragedien, krævede, at alle i programmet – omkring 30-40.000 mennesker – gentagne gange afkrævedes at genopfinde sig selv, som nye, bedre og mere kapable mennesker, inden for rammerne af et tværfagligt team.

For at sige dette på en anden måde – de var, i det mindste i en periode, i stand til at besejre middelmådighed. Middelmådighed dræber. Heri finder traditionen efter John Kennedy, Apollo-traditionen, sin plads inden for Lyndon LaRouches Fire Nye Love.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, ved sidstnævntes 95-års fødselsdag, september, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 13. sept., 2017 – »Vi ønsker et nyt paradigme i politik – bort fra geopolitik og frem til menneskehedens fælles mål«, erklærede Helga Zepp-LaRouche i et interview, der blev udgivet i den tyske avis, Junge Welt, den 13. sept., som vi rapporterede i går. »Vi mener, at en fortsættelse af geopolitik i sig bærer faren for en konfrontation med Rusland og Kina. Det er én af grundene til, at vi støtter Xi Jinpings initiativ for at skabe en Nye Silkevej på basis af win-win-samarbejde blandt alle verdens nationer.«

Zepp-LaRouche tilføjede, at »visionen om den Nye Silkevej var vores idé«, og dens fulde gennemførelse vil gøre en ende på »konsekvenserne af kolonialisme og IMF’s betingelsespolitik i forbindelse med udstedelse af kredit, som fulgte efter kolonialismen. Udelukkende kun udvikling af infrastruktur skaber forudsætningerne for reel udvikling af hele det afrikanske kontinent«, og verden.

Men, få timer efter Zepp-LaRouches interview, trak Junge Welt artiklen tilbage – og fjernede alle spor af den fra deres website!

Hvad er det, der er så skræmmende ved en idé, kunne man spørge, at det forårsager en så ynkelig, klodset demonstration af censur?

Begynd med den kendsgerning, at hele det transatlantiske finanssystem hænger i den tyndeste tråd og kunne styrte ud i kaos, hvad øjeblik, det skal være. Ja, selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute måtte, i en rapport, der blev udgivet i dag, indrømme, at det globale finanssystem er »en ulykke, der bare venter på at ske«, og at de såkaldte »stresstests« af bankerne er et svindelnummer, der tilslører den kendsgerning, at bankerne i dag er langt mere gearet, end de var for et årti siden, umiddelbart før nedsmeltningen i 2007-08.

Det britiske Imperium ønsker afgjort ikke ideen om den Nye Silkevej på bordet som et alternativ, med dets eget finanssystem, der er ved at gå ned med et brag.

Hvis man er London, må man afgjort være bekymret over, hvad præsident Trump kunne finde på at gøre under sin forestående rejse til Asien i november, hvor han efter planen skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping og vil komme i personlig kontakt med andre verdensledere – inklusive Ruslands Vladimir Putin – ved USA-ASEAN og APEC-topmøderne. Alle Londons bestræbelser på at »rulle Trump i tjære og fjer« er hidtil mislykkedes: som Politico bemærkede i en artikel med overskriften, »Teflon Donald Trump«, »Demokrater har angrebet præsidenten forfra og bagfra, men opinionsundersøgelser og fokusgrupper viser, at intet af det virker.« Det ser ud, som om almindelige amerikanere ikke er så dumme, som briterne kunne tænke sig, og stadig ønsker faglært beskæftigelse, seriøs investering i infrastruktur og samarbejde med andre nationer for at opnå disse resultater – politikker, som Trump lovede vælgerne, men endnu mangler at handle på.

Som Helga Zepp-LaRouche understregede under diskussioner i dag med kolleger, så er det, som briterne, Wall Street og den Europæiske Union tilbyder folk på begge sider Atlanten, blot at holde sig til finanssystemets eksisterende regler og standarder, men det »er alt sammen bygget på sand«. Det handler ikke om andet end at holde den spekulative boble gående, intakt, og sikre, at der ikke er noget samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ. Men for hver dag, der går, bliver denne Nye Silkevej og dens win-win-fremgangsmåde over for globale relationer, og udsigten til reel investering i store infrastrukturprojekter, mere og mere attraktiv.

Og dét er en idé, som briterne frygter – og med god grund. Som Lyndon LaRouche sagde i en berømt tale i São Paulo, Brasilien, i 2002: »Hvorfor kan vi ikke ændre reglerne? Er vi da ikke mennesker? … Er mand og kvinde ikke ligeligt skabt i Universets Skabers billede, og begavet med disse evner? Har vi ikke, frem for alt andet på denne planet, myndighed til at ændre reglerne? Vi har evnen. Det er det, suverænitet vil sige. Suverænitet vil sige evnen til at skabe de regler, ved hvilke vi kan overleve.«

Foto: Helga Zepp-LaRouche optrådte på et engelsksproget, kinesisk Tv-show, under sit besøg til Kina i foråret 2017, hvor hun deltog i »Bælte & Vej Forum«. 

Leder fra LaRouche PAC, 11. sept., 2017 – På 16-års dagen for 11. september-angrebet på USA, er USA blevet ramt af ødelæggelserne efter to forskellige orkaner, med en tredje på vej. I modsætning til den respons på 11. sept., der kom fra George Bush, som omgående etblerede politistatsinstitutioner i USA og indledte processen med »permanent krigsførelse« – for det meste mod nationer, der absolut intet havde med 11. sept. at gøre – så responderer Trump til de aktuelle katastrofer med sandt lederskab. Efter at have fået en omfattende briefing om orkanen Irmas hærgen i Florida, instruerede Trump søndag alle føderale organisationer til at give fuld støtte til FEMA (Federal Emergency Management Agency) og til at »fortsætte med at støtte delstatsindsatser og lokale indsatser for at redde liv, fremme bestræbelser for at finde husly og efterkomme anmodninger om hjælp til berørte områder«. De forskellige militære grene er mobiliseret til at sørge for redning og nødforsyninger af mad, vand og andre fornødenheder til de millioner af fordrevne mennesker. Han ringede personligt til guvernørerne i de stater, der lå på Irmas vej, for at forsikre dem om fuld støtte fra den føderale regering.

Trump vendte sig ligeledes mod det Demokratiske Partis lederskab for at vedtage en tværpolitisk lov om at dirigere $15 mia. af føderale midler til at påbegynde processen med genopbygning i Texas, og der vil behøves langt flere midler til at påbegynde genopbygningen efter Irma.

Et par milliard dollars vil naturligvis end ikke begynde at genoprette skaderne efter de nylige orkaner, og da slet ikke indlede processen med at genopbygge nationens smuldrende infrastruktur, for at forhindre den næste omgang naturkatastrofer i atter at fange nationen uforberedt til at forsvare sig. Hertil kræves en lancering af mekanismer til udstedelse af statslig kredit i Hamiltons tradition, for at skabe de flere billioner af dollars, der kræves for atter at gøre USA til en produktiv nation, som det skitseres i LaRouches Fire Love.

Trump hælder også mod at afslutte den såkaldte politik for »gældsloft« – som ville være et skridt hen imod at muliggøre et anlægsbudget for byggeri af infrastruktur gennem statslig kredit, der ifølge sin natur frembringer sin egen tilbagebetaling ved at løfte nationens produktive platform som helhed.

Trumps mobilisering skaber betingelserne for, at dette langt større foretagende kan realiseres. Den amerikanske befolkning væmmes ved Bush- og Obamaregeringerne, der pumpede billioner af dollars ind i bailouts for Wall Streets og City of Londons institutioners spillekasinogæld, alt imens de førte evindelige krige i udlandet og gennemtvang nedskæringspolitikker hjemme.

Kast et blik ud i verden. Blot i sidste uge bragte BRIKS-konferencen i Xiamen og det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok repræsentanter for flertallet af verdens nationer og folkeslag sammen for at udvide den Nye Silkevejsproces, under ledelse af Kina og Rusland, for at opbygge moderne nationer i den tidligere koloniserede verden, og for at åbne en af verdens sidste, »fremskudte grænseposter« i det russiske Fjernøsten, gennem internationalt samarbejde. I dag mødtes i Bangkok politiske ledere og erhvervsledere fra Thailand, Japan, Kina, Europa, Malaysia, Singapore og andre, for at fremskynde byggeriet af kanalen tværs over Kra-landtangen i det sydlige Thailand, et af de store projekter, som Lyndon LaRouche har promoveret i mere end tredive år, siden han holdt hovedtalen på en lignende konference i Bangkok i 1984.

Forskellen i dag er, at Bælte & Vej Initiativet nu eksisterer – som ligeledes første gang blev promoveret af LaRouche, som opfandt betegnelsen »Nye Silkevej« efter Sovjetunionens sammenbrud, som et middel til at forene verden gennem udviklingssamarbejde. Visionen om Store Projekter, der blev blokeret af det britiske geopolitiske system, der har domineret USA siden Franklin Roosevelts og Jack Kennedys død, bliver nu gennemført i forbløffende tempo under det Nye Silkevejsparadigme.

Præsident Trump har gjort det klart, at USA bør være en del af denne proces i samarbejde med Rusland og Kina, for atter at gøre Amerika stort på samme måde, som Kina atter gør Kina stort gennem samarbejde om udvikling, og som Rusland på samme måde atter gør Rusland stort. Dette er ikke en konkurrence ud fra principperne om nulsumsspil og geopolitik, men derimod et krav om, at menneskeheden nu opgiver sin barnagtige adfærd og skaber en samarbejdende verden, der er mennesket værdigt.

Foto: Præsident Donald J. Trump ved Austin Emergency Operations Center, 29. aug., 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 10. sept., 2017 – Endnu engang vedr. Texas, og orkanen Harveys enorme økonomiske og menneskelige ødelæggelse, finder vi, at virkeligt omfattende infrastrukturprojekter for at forhindre sådanne ødelæggelser blev planlagt i 1960’erne. Dette var JFK-æraen med Apollo og den store »TVA« i det vestlige Amerika ved navn North American Water and Power Alliance, NAWAPA, (Nordamerikansk Vand- og Elektricitetssamarbejde). Disse muligheder blev stoppet, ribbet for pengemidler og forpligtelse, gennem udbruddet af britisk geopolitik i amerikansk politik – Vietnamkrigen. Det, der nu – under Storbritanniens Blair og Bush og Obama – kaldes krige for »regimeskifte«, har lige siden været en fjende af at sørge for det almene vel i Amerika. På grund af manglende dristige infrastrukturplatforme, der ville have kostet et titals milliarder, har vi nu set hele byer hærget af oversvømmelser og tab for hundreder af milliarder i den amerikanske økonomi.

Dette er faldet sammen med Wall Streets voksende dominans over amerikansk økonomisk politik, frem til og inklusive et enormt finanskrak, som vi endnu ikke er kommet os over. Det er ikke naturen, men derimod »grådighed og forsømmelse«, der forårsager orkanernes ødelæggelser.

Med et seriøst lederskab fra præsident Trump har en forståelse for behovet for at genopbygge nu bredt sig blandt amerikanere, sammen med en dybere følelse. Digteren Shelley, der også var en politisk skribent, skrev, at, under kriseperioder, ophørte mange mennesker, folk i stort tal, med kun at tænke på sig selv og deres umiddelbare familie og skifter ret pludseligt over til at rette deres passionerede opmærksomhed mod at hjælpe andre, og mod »det almene vel«.

Dette begynder nu at have en virkning i USA, som det ses i nogle nylige politiske diskussioner og i amerikanernes anskuelse mere generelt.

En del af dette er, at de vil have »Russia-gate« stoppet, og stoppet nu. Denne åbenlyse indsprøjtning fra britisk efterretning af en geopolitisk skræmmehistorie, til stort set at blive en ny McCarthy-isme i Amerika, må nu stoppe.

EIR har bidraget til at afslutte det gennem en betydningsfuld, offentlig begivenhed i New York i lørdags, som begravede svindelnummeret med »Rusland har fikset vores præsidentvalg«. Den særlige anklager, Robert Mueller, som nu endda kræver kommunikationerne fra Air Force One, som om præsidenten var på NSA’s liste over terroristfjender, sker på trods af den overvejende del af det amerikanske folks vilje og fortsætter med forberedelsen til at gennemtvinge en forfatningskrise. Dette må stoppe. Det samme må de gennemskuelige forsøg på at oppiske racekrige, bag hvilke ses George Soros’ og briternes hånd, og Muellers FBI’s hånd og hætte.

Præsident Trump og Kongressen må hurtigt gå frem med en økonomisk genopbygning og besejre Wall Street med en ny Glass/Steagall-lov, samt udstede statskredit for billioner til ny infrastruktur og produktivitet, og nye fremskridt inden for videnskab og varefremstilling.

Dette gør Kina allerede i hele Asien og i Afrika, i klart strategisk partnerskab med Rusland; og Bælte & Vej Initiativet er dér, hvor Trumps USA vil finde partnerskab inden for kredit og udarbejdelse af projekter, samt strategisk samarbejde for at stoppe regionale krige. Det er et nyt paradigme, mod hvilket præsident Trump på visse tidspunkter har været tiltrukket. Det må blive politikken, og »Russia-gate« må ud.

Foto: Præsident Donald Trump ankommer med Air Force One til Ellington Field Joint Reserve Base i Houston, 2. sept., 2017. Trump besøgte lokalsamfund, der var ramt af udbredte oversvømmelser, forårsaget af orkanen Harvey. (Air National Guard photo by Staff Sgt. Daniel J. Martinez.)

Leder fra LaRouche PAC, 7. september, 2017 – Det er pludselig blevet blændende indlysende, at Ruslands præsident Vladimir Putin – ligesom sin forfader i ånden, Frankrigs Ludvig »den Varsomme« XI – har været i færd med at væve og atter væve et spindelvæv af potentielt tæt økonomisk samarbejde mellem Nord- og Sydkorea og Rusland – og med Kina og også andre partnere. Dette var den oprindelige »LaRouche-plan« for fred i Koreahalvøen, der fungerede frem til den dag i 2002, hvor den blev saboteret via »udefrakommende kræfter«, der arbejdede sammen med daværende vicepræsident Cheney, og bagefter med præsident Obama. Putin har arbejdet på dette spindelvæv med uundværlig støtte fra Kina – men tilsyneladende også fra visse kræfter i Washington.

Da Lyndon LaRouche blev opmærksom på dette, sagde han,

»Lad være med at diskutere det. Ikke noget opkog af de forskellige detaljer. Lad være med at spilde yderligere tid – bare gør det! Og ved at gøre det – NU – vil I tvinge dem, der gør modstand mod det, til at bekende kulør. De vil blive afsløret, klar til at blive uskadeliggjort.«

Netop samtidigt hermed har den værste atlantiske orkan, der nogensinde er registreret, med en vindstyrke på180 mil/t, og 300 mil/t på højdepunktet, hærget igennem hele Caribien og efterladt nogle af de britiske koloniøer i ruiner, der er ufattelige for det 21. århundrede. For eksempel sagde Barbudas premierminister, at 90 % af deres bygninger er blevet ødelagt, og 60 % af deres befolkning var blevet hjemløse. De britiske herrer (Barbuda er en del af Commonwealth of Nations, tidligere Det britiske Statssamfund) havde absolut intet gjort for at forberede sig på syndfloden – men hvorfor skulle de også det?

Men den amerikanske regering, ledet af præsident Trump, er opmærksom og up-to-date om situationen og mobiliserer de relevante resurser for Florida og andre truede områder – og dette vil igen gøre det muligt for befolkningen, både de første nødindsatspersoner (redningsfolk, paramedicinere o. lign.) og frivillige borgere, at udvise den heroisme, de så blændede har demonstreret i Houston. Vi vil respondere, som situationen kræver. Vi vil genopbygge så hurtigt, det er fysisk muligt. Alt er forandret siden Katrina og Sandy.

I Caribien må USA tilbyde det fulde program for Ingeniørkorpset, som Lyndon LaRouche og tidligere præsident Bill Clinton foreslog for Haiti efter jordskælvet i 2010. Monsterpræsident Obama skød denne plan ned, så Haiti, der i dag stadig ligger i ruiner, nu arbejder sammen med Kina hen imod en genopbygning af landet.

Men vores presserende nødvendige hastegenopbygning kan kun være et springbræt til et komplet, nationalt infrastrukturprogram, der nu må indledes med udstedelse af massive mængder statskredit, og i samarbejde med Kina. Ikke alene vil vi begrænse omfanget af stormrelaterede katastrofer i fremtiden, men vi vil også transformere hele vores økonomi fra den katastrofe, vi arvede efter Bush og Obama, og til at blive den store, agro-industrielle magt, som verden, og amerikanerne, nu har brug for.

Om dette sagde Lyndon LaRouche igen:

»Spild ikke tiden på at diskutere det. Bare gør det! Og vi får se, hvem, der forsøger at forhindre det – det vil være åbenlyst!«  

Foto: Pressemeddelelser i kølvandet på forhandlinger med præsidenten for Republikken Korea Moon Jae-in. 6. sept., 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 6. september, 2017 – Mens katastrofen i Houston, fremkaldt af orkanen Harvey, fortsætter, braser den største, atlantiske orkan i moderne historie, kategori fem-orkanen Irma, tværs over Caribien og forventes at have ramt Haiti, Cuba og Puerto Rico, når du læser denne leder, og vil umiddelbart herefter ramme Florida. En kompetent infrastrukturplan var blevet foreslået for Texas under Kennedy-administrationen, som ville have fjernet den forgangne uges værste rædsler – hvis den var blevet gennemført. I tilfældet med disse caribiske øer, hvor den eksisterende infrastruktur er forfalden eller ikkeeksisterende, er det tvivlsomt, om evnen til at overleve Irma er til stede.

I hele USA blev, under de 16 år med Bush og Obama, billioner af dollars smidt ind i bailouts af spillekasinoer på Wall Street, alt imens yderligere billioner blev spenderet på at ødelægge lande i Mellemøsten og overgive dem til terroristbander og drev millioner af mennesker ud af deres hjem som flygtninge i hele området og ind i Europa. I dag må Koreahalvøen, iflg. neokonservative, der er et levn fra Bush- og Obamaæraen, blive næste mål for deres mislykkede militære eventyr – til trods for, at bogstavelig talt alle mentalt raske mennesker advarer om, at resultatet ville blive en katastrofe for hele den menneskelige art.

Ikke desto mindre lærer størstedelen af verden nu fra første hånd, hvordan Kina har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom på kun tredive korte år, med den Nye Silkevej, der bringer infrastruktur, industri, sundhedsfaciliteter og håb til de nationer og befolkninger, der i løbet af de seneste flere hundrede år har været genstand for udplyndring under koloni- og postkoloniæraen, under vestlig dominans.

Aktivister i LaRouche-bevægelsen i USA rapporterer, at amerikanere i stigende grad nu anerkender det »nye paradigme« (som Helga Zepp-LaRouche kalder det), der nu vokser frem af det kinesisk-russiske samarbejde og skaber nye, globale institutioner som BRIKS, den Eurasiske Økonomiske Union og Shanghai Samarbejdsorganisationen. Disse nye organisationer rækker nu ud til Afrika, Latinamerika og Asien – og endda til Europas døende økonomier – gennem nye, finansielle institutioner (f.eks. AIIB og BRIKS’ Ny Udviklingsbank) og tilbyder kredit til fysisk udvikling uden IMF’s politiske og økonomiske »betingelser«, som har holdt nationer i underdanighed til britiske og amerikanske diktater.

Men disse amerikanere forstår ofte ikke, hvorfor USA ikke gennemgår en lignende udviklingsproces. De er blevet forledt til at tro på den monetaristiske myte, at frihed betyder briternes og Wall Streets frihed til at køre økonomien, og verden, som de ønsker. I takt med, at New York Citys undergrundsbane bryder sammen, hvorfor gør vi så ikke det, kineserne ville have gjort, og bygger et helt nyt system med den absolut nyeste teknologi, i stedet for ynkeligt at forsøge at lappe på denne hundrede år gamle monstrøsitet? I takt med, at Houston drukner, hvorfor så ikke gøre, hvad kineserne gjorde for at redde tusindvis af liv hvert år, og byggede verdens største dæmning og vandkraftsystem, med de Tre Slugters Dæmning? Det samme selskab, der byggede de Tre Slugters Dæmning, udfører nu forundersøgelser til at redde Centralafrika gennem Transaqua-projektet, der vil transportere vand fra Congofloden til den skrumpende Tchadsø. Hvorfor har USA ikke bygget NAWAPA-projektet og vandstyringsprojektet i Houston og lignende storstilede projekter, som Kennedy, sammen med sit rumprogram, foreslog?

For at kende svaret på dette spørgsmål, må vi »få tingene til at bryde frem« i USA, som Lyndon LaRouche i dag sagde. »Vi må gøre det – tal ikke om diverse ’enkeltspørgsmål’; tal om kendsgerningerne. Det må gøres for menneskeheden – intet mindre. Og tiden er inde – sejren vil være inden for rækkevidde.«

Det eneste, der står i vejen, er Det britiske Imperium – hvilket vil sige institutionerne i London og på Wall Street, som har fået lov at bevare »Federal Reserves uafhængighed« og det »frie markeds« fjernelse af Glass-Steagall og relaterede reguleringer af banksystemet. Det var de politikker, som FDR gennemførte, og som gjorde det muligt for ham at dirigere den statslige kredit til den mest massive infrastrukturudvikling, verden nogensinde havde set, eller ville se igen, frem til nutidens Ét Bælte, én Vej, der kommer fra Kina. Nu er den amerikanske økonomi brudt sammen, og Wall Street-bankerne er bankerot og forsøger desperat at redde deres spillegæld ved at udplyndre, ikke alene udviklingslandene, men også den amerikanske økonomi og det amerikanske folk.

Størstedelen af det amerikanske folks respons til katastrofen i Houston var den, at tilsidesætte de medieskabte »spørgsmål«; spørgsmål, der blev skabt med det formål at gøre mennesker små og skabe kunstige konflikter og smålige eller irrelevante bekymringer, alt imens deres verden kollapser i økonomisk forfald og permanent krigsførelse. Men, efter Harvey, tog tusindvis af mennesker til Houston og tilbød deres hjælp for at redde mennesker, der var nødstedte, det være sig Demokrater eller Republikanere, hvide eller sorte eller brune, endda med deres eget liv som indsats.

Trump blev valgt, fordi han var forpligtet over for at afslutte dette økonomiske forfald og politikkerne for de evindelige krige for »regimeskifte«.

Hans bestræbelser på at bygge en arbejdsrelation med Rusland, og for at gå sammen med Kina i den Nye Silkevej, er løfterigt for USA’s deltagelse i dette nye paradigme. Briterne og deres aktiver i USA er desperate for at stoppe ham i at gennemføre denne plan, som ville betyde enden på Imperiet.

I dag påpegede Helga Zepp-LaRouche den inspiration, som alle amerikanere føler, der ser de uselviske handlinger hos de tusinder af mennesker, der handler for at hjælpe dem, der nu lider nød i Houston. Hvis vi skal indgyde i amerikanerne, styrken til at handle imod Imperiet, til at befri nationen og verden for City of Londons og Wall Streets diktater, sagde hun, må vi gøre alt, der står i vores magt, for at opløfte folk til det sublimes, det ophøjedes niveau, i Schillers forståelse – for i sig selv at finde den godhed, der er mere dyrebar end selve livet, den godhed, i hvilken hvert enkelte menneskes evne til at handle til gavn for menneskeheden generelt, findes. Intet mindre end dette vil lykkes, og alligevel, som Lyndon LaRouche sagde, så, hvis vi handler på denne vis, er sejr inden for rækkevidde.

Foto: 2-dages grafisk vejrudsigt for det atlantiske tropeområde. (weather.gov)    

Leder fra LaRouche PAC, 5. september, 2017 – Øjeblikket er stadig modent for amerikanere til at lære af de enorme menneskelige og økonomiske tab som følge af orkanen Harvey: Byg den nye infrastruktur, der burde have været bygget for længe siden, for at forebygge, at disse katastrofer berøver amerikanere deres hjem, jobs, ufortalt rigdom og endda livet. Vend det sammenbrud, der finder sted i slow-motion, af forældede infrastrukturplatforme, på hvilke den amerikanske økonomi har arbejdet.

For henved 50 år siden lavede staten Texas et udkast til planer for et omfattende system til vand- og oversvømmelseskontrol, som ville beskytte statens Golfkyst-byer fra oversvømmelse – og dens yderste, sydøstlige kyst og øvre sletter fra tørke – ved at koble mange damme og reservoirer sammen via en lang kanal langs kysten, der kunne flytte overskydende vand mellem flodbassiner. Dette var i det samme årti, hvor JFK og RFK arbejdede for en vandmanagementplan i det vestlige USA ved navn North American Water and Power Alliance – det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde – et dusin gange større end Tennessee Valley Authority – til overvindelse af ørkendannelse og til kunstig vanding af landbrugsjorder.

Behovet for at bygge sådanne nye og højere teknologiske infrastrukturplatforme mindskes ikke, fordi en økonomi, der køres af Wall Street, og mange krige har blokeret for dem. Der kommer et nyt, historisk øjeblik, hvor de må udføres. Vi er nu blevet bragt til dette punkt, med tre, store amerikanske byer, der er blevet fuldstændig ødelagt af orkaner på lidt over et årti, og med økonomiske tab, der langt overstiger prisen for at bygge disse store projekter.

Dette kræver mere end blot store udgifter, der vedtages af Kongressen til katastrofehjælp – selv om FEMA’s katastrofemidler vil være brugt ved slutningen af denne uge, med endnu en alvorlig orkan, Irma, der nærmer sig. Det vil blive nødvendigt at udstede statslige kreditter for billioner til infrastruktur i de kommende par år, noget, der kun kan gøres gennem statslig bankvirksomhed efter Alexander Hamiltons model og gennem den form for storstilet kredit til projekter, som blev udstedt af præsident Franklin Roosevelts Reconstruction Finance Corporation.

Kongressen må hurtigt skabe begge dele, som det er angivet i LaRouche PAC’s Erklæring om en Nationalpolitik af 30. aug. Kongressen må ligeledes genindføre Glass/Steagall-bankopdeling for at sikre, at private banker trækkes ud af Wall Street-spekulation og er med i en genopbygning af finansiering. NASA må genoplives og spille en førende rolle, som denne udviklings videnskabelige drivkraft.

Dette betyder, at vi må mobilisere for de »Fire Økonomiske Love for at redde nationen« fra 2014, forfattet af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche. Og Kinas og BRIKS-landenes Bælte & Vej Initiativ for globalt samarbejde om finansiering og byggeri af nye, storstilede infrastrukturprojekter, er den ramme, vi må tilslutte os.

Betænk, at USA konfronteres med tre kriser: Wall Street, som trækker det hen imod endnu et finanskollaps; truslen om atomkrig over Koreahalvøen; og sammenbruddet af fundamentet for dets økonomiske liv, infrastrukturplatforme. Præsident Trumps oprindelige plan for sit præsidentskab, som var at samarbejde med Rusland og Kina og koncentrere os om at genopbygge Amerikas infrastruktur, ville have ført til en anden og bedre situation end disse kriser. Amerikanere må skride til handling, og handling nu, for at komme til denne plan.

LaRouche PAC må gå i spidsen for at få denne påtrængende nødvendige politik; andre vil følge efter.

Foto: Ruslands præsident Vladimir Putin, Kinas præsident Xi Jinping og hans hustru Peng Liyuan før receptionen, hvor formand Xi Jinping var vært for BRIKS-ledere og lederne af de inviterede staters delegationer. 4. sept., 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 3. september, 2017 – En verden, der trues af den aktuelle fare for atomkrig, som det for nyligt blev understreget af Nordkoreas sjette atomvåbentest i denne weekend, og med økonomisk ødelæggelse, frembragt af, at man har forsømt at investere i nødvendige fremskridt inden for infrastruktur og videnskab, som i Texas og på hele den Mexicanske Golfkyst, ville gøre klogt i at koncentrere sig om BRIKS-topmødet, der er begyndt i Xiamen, Kina, og som finder sted 3.-5. sept.

Kinas præsident Xi Jinping, der er vært for topmødet, erklærede, at »fred og udvikling«, og ikke »konflikt og konfrontation«, er den politik, planeten har brug for. Han påpegede de »voksende finansielle risici«, der konfronterer verden under det nuværende system, og opfordrede i stedet til, at »vi forfølger en innovationsdrevet udvikling«. For at opnå dette, holdt han Kinas Bælte & Vej Initiativ frem som eksempel og angreb sladderen om, at det blot skulle være endnu en geopolitisk plan for dominans:

»Lad mig udtrykke dette klart: Bælte & Vej Initiativet er ikke et instrument, der skal fremme nogen som helst geopolitisk dagsorden, men er derimod en platform for praktisk samarbejde. Det er ikke en plan for ulandshjælp, men derimod et initiativ for indbyrdes forbunden udvikling, der kræver ekstensiv rådslagning, fælles bidrag og fælles fordele. Jeg er overbevist om, at Bælte & Vej Initiativet vil udgøre en ny platform for, at alle lande kan opnå win-win-samarbejde.«

Og, for denne verdens Thomas Tvivlere, har vi Kinas fænomenale og igangværende præstation med at løfte over 700 millioner af sin egen befolkning ud af fattigdom, og landets indsats for at gøre det samme i planetens mest udfordrende og forarmede områder – Afrika, Haiti osv.

Rusland under Vladimir Putin er helt enig i forpligtelsen til denne Xi Jinpings win-win-politik – samt til den underliggende idé om menneskets kreativitet, der driver den fremad. I en dialog den 1. sept. med flere end 1 million unge russere i klasseværelser i 24 regioner i hele landet, fastlog Putin pointen med veltalenhed og enkelhed:

»Dit mål er ikke bare at lave noget nyt. Det er selvindlysende. Det vil faktisk blive noget nyt, baseret på, hvad der tidligere er skabt. Dit mål er at tage et skridt fremad … I, som nu begynder på et nyt liv, må lægge jer dette på sinde, være opmærksom på det og ikke kun gøre det bedre end forudgående generationer, men gøre det bedre på et nyt niveau … For at vi kan bevare vores suverænitet og gøre livet for vort folk og de fremtidige generationer, jeres børn og børnebørn, bedre end i dag, er det bydende nødvendigt at gøre kvalitativt nye fremskridt.«

Der er således en grund til, at Lyndon LaRouche bliver ved med at påpege den globale lederskabsrolle, som i dag præsteres af Rusland og Kina, og behovet for, at USA bliver helt integreret i Bælte & Vej Initiativet. Præcis, som der også er en grund til, at Det britiske Imperium er fast besluttet på at gøre netop disse to nationer til mål for udslettelse, og ligeledes på at gøre Trump-administrationen i Washington til mål for ødelæggelse, for at Trump ikke skal leve op til sin forpligtelse om at forbedre båndene til, og samarbejde med, Kina og Rusland. For den idé, som Putin forelagde for disse millioner af unge russere, er selve den hjørnesten, på hvilken selve USA blev grundlagt.

Foto: BRIKS-ledermøde i det udvidede regi. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 31. august, 2017 – I dag udstedte LaRouche PAC en erklæring om, hvad der må gøres i betragtning af, at orkanen Harveys ødelæggelser ikke er en »naturlig« katastrofe, men er et resultat af kriminelle politikker. Erklæringen vil ligeledes udkomme på tryk i næste nummer af The Hamiltonian, LaRouche-bevægelsens plakat-avis, der uddeles i New York, sammen med hele Helga Zepp-LaRouches tale på konferencen den 26. august i New York City, om den amerikanske infrastruktur-nødsituation. Erklæringen kan læses på engelsk her.

Ikke flere Houston-katastrofer:

Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’

Katastrofen i Texas er en menneskeskabt katastrofe, der skete som følge af denne nations valgte repræsentanters kriminelle neglekt; de valgte repræsentanter, der har fortsat med at støtte Wall Streets spekulationsøkonomi og imperieambitioner, alt imens de samtidig fremfører, at nationen ikke har råd til at genopbygge og erstatte sin forældede og nedbrudte, økonomiske infrastruktur. For tredje gang siden 2005 er store, amerikanske byer blevet oversvømmet og deres indbyggere bragt til fortvivlelse, fordi planerne for ny infrastruktur, der kræver investeringer for titals milliarder, til beskyttelse af befolkningen, er blevet ignoreret og afvist. Orkanen Harvey er nu den overhængende, værste, nationale katastrofe i nationens historie, og det er en katastrofe, som ikke behøvede indtræffe.

I 2005 dræbte orkanen Katrina næsten 2.000 mennesker og anrettede økonomiske skader for $130 mia. Først da, og langsomt, blev nye sikkerhedsforanstaltninger til oversvømmelseskontrol og barrierer mod havet langt om længe bygget for New Orleans, til en brøkdel af de menneskelige omkostninger og omkostningerne for skaderne, som stormen forårsagede. Hvor mange unødvendige dødsfald og lidelser kunne dette projekt have afværget?

Fire år senere mødtes det Amerikanske Civilingeniør-selskab i Manhattan for at diskutere flere muligheder for barrierer mod flodbølger i New York City-området. Det økonomiske overslag for den største af disse muligheder lød på $9 mia. Regeringen besluttede ingenting at gøre. Så dræbte superstormen Sandy i 2012 flere end 100 mennesker og forårsagede økonomiske tab for $65 mia. Netop nu gennemlever indbyggere i New York-området »Helvedessommeren«, med det 100 år gamle, regionale transportsystem, der for fem år siden blev oversvømmet og beskadiget, og som heller ikke blev repareret eller erstattet i det nødvendige tempo.

De svimlende økonomiske og menneskelige lidelser, forårsaget af orkanen Harvey i Texas’ og Louisianas golfområde, kendes endnu ikke, men vil vokse i størrelsesorden i takt med, at vandet trækker sig tilbage; men, hvad man i mange år har vidst, er, at Texas’ byer ved golfen er i fare for oversvømmelser, og gentagne gange er blevet oversvømmet. Alligevel er der ikke blevet bygget nogen sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser eller infrastruktur til beskyttelse mod orkaner, siden slutningen af Anden Verdenskrig. Man havde udarbejdet planer for et nyt system for Houston-området, men omkostningerne på $25 mia. blev vurderet til at være »for høj« en pris for vore Wall Street-dominerede regeringskontorer og valgte repræsentanter. Nu er hundrede af milliarder af dollars, og uvurderlige menneskeliv, gået tabt.

Alle disse katastrofer, samt andre i den seneste tid, kunne have været afværget for en brøkdel af de sluttelige omkostninger i tabt rigdom, for slet ikke at tale om tabte liv. Medierne insisterer over for amerikanerne, og katastrofen i den enkelte by skyldes byens særlige økonomiske vaner, dens beliggenhed, dens jurisdiktioners indbyrdes skænderier, dens ignorering af klimaforandring eller dens beliggenhed tæt på vand! Dette er nonsens. Wall Street, der gentagne gange er blevet reddet ved statslige midler (bail-out) til billioner af dollars uden, at det har medført noget som helst andet end øget forarmelse for det amerikanske folk, må ikke længere have lov at diktere USA’s økonomiske politik.

»Nationen kræver handling, og handling nu!«, med præsident Franklin Roosevelts ord. Under hans præsidentskab og op igennem 1940’erne blev ny infrastruktur – såsom Tennessee Valley Authority – til afværgelse af sådanne »naturkatastrofer« finansieret af statslig kredit, såsom via Reconstruction Finance Corporation og Works Progress Authority.

Orkanen Harvey, der drukner byer i det østlige Texas, bør være den alarmklokke, der afslutter 70 år, hvor landet har været uden sådanne statslige kreditinstitutioner.

Et kursskifte er nødvendigt

Den 30. august krævede Lyndon LaRouche et »kursskifte« i politikken »med det samme«. Han krævede den omgående skabelse af en national (dvs. statslig) kreditinstitution til ny, højteknologisk infrastruktur, ligesom det, Franklin Roosevelt anvendte, da langt størstedelen af vores nuværende infrastruktur blev bygget. Der er intet alternativ til skabelse af en statslig kreditinstitution som den, Alexander Hamilton brugte, og som er i overensstemmelse med vores Forfatning, til at finansiere de nødvendige billioner i nye infrastrukturinvesteringer.

Vi må ligeledes handle for at genindføre Glass/Steagall-bankopdeling med det samme, med endnu en overhængende finanskrise, og med Wall Street, der fortsætter med at forhindre reel, produktiv investering. At gøre det muligt for Wall Street at fjerne Glass/Steagall-loven i 1990’erne førte til et krak, der var årsag til tabt rigdom for $10 billioner, massearbejdsløshed og ufortalte tab og afkortning af menneskeliv.

LaRouche insisterer på, at hans »Fire Økonomiske Love til at redde nationen« omgående må gennemføres, hvis dette land skal komme sig over orkanen Harvey og forebygge lignende katastrofer, der stammer fra vores rådnende, fysiske økonomi, der er som en tikkende bombe:

• Genindfør Glass-Steagall: bryd Wall Street og dets magt op;
• Skab statslige kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Alexander Hamiltons nationalbanker;
• Investér kreditten i ny infrastruktur med frontlinje-teknologier, inklusive højhastighedsjernbaner, fjerde generations fission, samt teknologier til fusionskraft og moderne systemer til beskyttelse mod storme og til vandmanagement;
• Vedtag et »forceret program« for opnåelse af fusion, som økonomisk drivkraft: lad en stor udvidelse af NASA’s rumforskningsprogram forsyne os med drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse.

Et Nyt Paradigme begynder at virke

Kinas Bælte & Vej Initiativ, et internationalt projekt for nye »jernbane-landbroer« og store projekter for infrastrukturudvikling, tilbyder omgående samarbejde om kreditten til og byggeriet af ny infrastruktur i USA. Dette initiativ iværksætter nu store projekter, som de længe har identificeret som værende absolut nødvendige, såsom Kra-kanalen i Sydøstasien og genoplivningen af Tchadsøen i Subsaharisk Afrika, projekter, som Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, længe har været fortalere for.

Helga og Lyndon LaRouche leder en national mobilisering, der fokuserer på at få præsident Trump til omgående at bringe Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af ny infrastruktur i hele verden. Dette »win-win«-initiativ, og USA’s tilslutning til dets projekter i hele verden, samt ligeledes USA’s byggeri af sin egen, nye infrastruktur, betyder genoplivningen af USA som en industrimagt.

Den 26. august talte Helga Zepp-LaRouche på en konference i Manhattan om infrastruktur-nødsituationen i USA, hvor hun kom med følgende forslag:

»Tænk engang på det enorme potentiale, der åbner sig, hvis USA ville samarbejde med Bælte & Vej Initiativet«,

sagde Zepp-LaRouche til konferencen.

»Jeg mener, det er vigtigt, at man forestiller sig et helt andet system. Hvis USA i dag ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall, samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution, større end på noget andet tidspunkt i sin historie. Folk må simpelthen forestille sig, at vi nu befinder os ved et systems afslutning, et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et totalt andet system, og det har de fleste mennesker simpelthen svært ved at forestille sig, men der er eksempler på sådanne forandringer. Marshallplanen i Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et sådant eksempel – det, som Roosevelt gjorde med New Deal, så folk må simpelthen tænke, at en sådan dramatisk forandring absolut er mulig i dag.«[1]

LaRouche PAC har påtaget sig ansvaret for at få præsident Trump og Kongressen til at udføre denne handling. Men det er ligeledes alle amerikaneres ansvar, der tænker på sig selv som borgere: de, der aktivt har støttet præsidenten eller senator Bernie Sanders; de, der ikke støttede nogen, på grund af afsky for manipulationen, og den fortsatte manipulation, af valget, men som har ønsket en drastisk ændring i politikken med afindustrialisering og Wall Street-spekulation, der styrer landet; de, der kender mennesker, der blev dræbt eller gjort hjemløse og forarmede af de af Wall Street forårsagede »naturkatastrofer«. De må nu alle handle og lade deres stemmer blive hørt.

For, at se på, hvad der, nu igen, sker med store, amerikanske byer, fører alle ved deres fulde fem til den samme konklusion: Der er intet alternativ.

Foto: Oversvømmelser forårsaget af orkanen Harvey nær Houston Downtown. 27. august, 2017. (Youtube Screengrab / Evan Mallett)

[1] Citatet er fra ’Spørgsmål til Helga Zepp-LaRouche’, efter hendes indledende indlæg. (-red.)

Leder fra LaRouche PAC, 30. august, 2017 – I de næste 48 timer vil LaRouche PAC Politiske Aktionskomite udstede en politisk hensigtserklæring om de nødvendige handlinger, der må tages skridt til af USA – dets folk og dets regering – for at adressere den eksistentielle krise, som er blevet bragt i forgrunden af den hen over flere stater eksistentielle krise, som orkanen Harvey og dens følgevirkninger har forårsaget. USA kan ikke længere leve i vrangforestillingernes domæne med skyhøje spekulative værdipapirer og kollapsende, fysisk økonomi. Vi kan ikke længere agere, som om vi på en eller anden måde kan overleve uden at kere os om at investere i broer, dæmninger, jernbaner, kernekraft, kanaler, diger … og mennesker.

De fornødne politiske forholdsregler blev fremlagt af Helga Zepp-LaRouche i hendes bemærkninger til Manhattan-mødet den 26. august, og de omfattes helt af Lyndon LaRouches Fire Love. 

Det er nødvendigt med en kursændring i nationaløkonomisk politik, og det må ske nu.

Bælte & Vej Initiativet bringer allerede en håbefuld fremtid til nogle af de mest formørkede og krigshærgede områder på planeten. Transaqua-projektet i det centrale Afrika har fået grønt lys, og det vil blive udført med deltagelse af det samme, kinesiske selskab, der stod for byggeriet af de Tre Slugters Dæmning. Ligeledes har Kra-kanalen fået grønt lys, et af de store projekter i Verdenslandbroen, der behøves for at skabe et samlet verdensocean for handel og udvikling, som Lyndon LaRouche længe har forklaret. Og i Syrien – hvor russisk militærhandling og/eller diplomatisk handling, i kombination med Kinas Bælte & Vej-initiativer er begyndt at vende tidevandet bort fra folkemorderiske krige og terrorisme – er Schiller Instituttet nu i færd med, i sin fulde udstrækning, at bringe LaRouches politik for Verdenslandbroen til det højeste niveau af dette lands regerings- og uddannelsesinstitutioner, som vi rapporterer andetsteds.[1] Dette er et ægte bevis på principperne i LaRouches politikker og metoder.

Hvis Centralafrika, Thailand og Syrien kan vågne og handle, kan vi så ikke gøre det samme? Er det ikke orkanen Harveys virkelige budskab og lektie? Ved at få USA til at vedtage LaRouches Fire Love og fuldt ud samarbejde med Bælte & Vej Initiativet, kan vi kaste nationen – og med den, verden – frem på et fuldstændig andet niveau. Nu.

Foto: Agenter fra U.S. Border Patrol Mario Fuentes, venstre, og Marc Gonzales undersøger et ødelagt mobilt hjem for evt. overlevende i kølvandet af orkanen Harvey nær Rockport, Texas, 27. aug., 2017. U.S. Customs and Border Protection photo by Glenn Fawcett

[1] Se Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Instituts rapport her: http://www.larouche.se/artikel/ulf-sandmark-atervande-till-syrien-med-sidenvagsboken

Leder fra LaRouche PAC, 29. august, 2017 – Den igangværende ødelæggelse af liv, levebrød, økonomi og produktivitet, som orkanen i Texas forårsager, er et signal til landet: USA’s valgte repræsentanter må nu, for sidste gang, have afvist og opsat genopbygning og erstatning af nationens forældede og nedbrudte økonomiske infrastruktur.

Lad ikke ordene »naturkatastrofe« blive misbrugt. En storby er ved at blive ødelagt, fordi den er i fare for oversvømmelser, og gentagent udsættes for oversvømmelser, og dens sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser – designet og bygget for 70-80 år siden – er ikke længere denne betegnelse værdige.

Orkanen Katrina dræbte næsten 2.000 mennesker og ødelagde økonomiske værdier til $130 mia., og af samme årsag. Superstormen Sandy dræbte flere end 100 mennesker og forårsagede tab for $65 mia., og af samme årsag. Disse katastrofer kunne have været forebygget for en brøkdel af deres sluttelige omkostninger, i tabt rigdom, for slet ikke at tale om tabte liv.  Indbyggerne i New York-området gennemlever i øjeblikket »Helvedessommeren«, med det regionale transportsystem, der bryder sammen, og af samme årsag. Vi ved endnu ikke, hvor mange mennesker vil miste livet i Houston og det østlige Texas, men de økonomiske og menneskelige tab dér bliver svimlende.

»Nationen kræver handling, og handling nu!«, med præsident Franklin Roosevelts ord. Der er intet alternativ til at gå fremad for en national kreditinstitution i Hamiltons tradition, som vil finansiere de nødvendige billioner til nye infrastrukturinvesteringer.

LaRouche PAC har påtaget sig ansvaret for at få præsident Trump og Kongressen til at gribe til disse handlinger. Men det er ligeledes de borgeres ansvar, som aktivt har støttet præsidenten, eller Bernie Sanders, og som har ønsket en ændring i den politik for afindustrialisering og Wall Street-spekulation, der styrer landet.

Når vi tænker over, hvor forfærdelige, omkostningerne for ikke-handling er, må vi ikke glemme, at det, at tillade Wall Street at fjerne Glass/Steagall-loven i 1999, førte til et krak, der forårsagede tabt rigdom til en værdi af $10 billioner, massearbejdsløshed og ufortalt tab af menneskeliv.

Der må også komme handling for at genindføre Glass-Steagall og for hele det, Lyndon LaRouche har kaldt sine Fire Love for at redde nationen, inklusive store investeringer i videnskab som drivkraft, i gennembrud i fusionsteknologi og i en genoplivning af NASA’s rumforskningsprogram.

Kinas Bælte & Vej Initiativ, et internationalt program for nye »jernbane-landbroer« og store infrastrukturprojekter, tilbyder umiddelbart samarbejde om den nødvendige kredit og for byggeri af en ny infrastruktur i USA. Dette initiativ, som i årtier er blevet promoveret af Lyndon og Helga LaRouche, udfører nu, via BVI, store projekter, der længe er blevet identificeret som absolut afgørende, såsom Kra-kanalen i Sydøstasien og genoplivelsen af Tchadsøen i Subsaharisk Afrika.

I USA er handling ligeså presserende nødvendig, omgående. Når vi ser, hvad der sker med Houston, er der intet alternativ.

Foto: Texas nationalgarde fra 386. ingeniørbataljon arbejder sammen med lokale redningsfolk for at redde indbyggere og dyr fra den alvorlige oversvømmelse i Cypress Creek, 28. aug., 2017 (Army National Guard photo by Capt. Martha Nigrelle) 

Leder fra LaRouche PAC, 28. august, 2017 – Som Charles Dickens skrev i En fortælling om to byer:

»Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid; det var håbets vår, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente.«

I dag er det ikke to byer, men to visioner af menneskehedens fremtid, og af menneskets grundlæggende natur.

Verden er vidne til ødelæggelserne i Houston – en naturkatastrofe, selvfølgelig, men én, der fandt et »lille folk« (som Schiller sagde om den franske befolkning på det tidspunkt, hvor Dickens’ fortælling foregår, før og under Den franske Revolution), der har ladet nationens infrastruktur forfalde til randen af sammenbrud. Houston er notorisk uforberedt til at håndtere oversvømmelser, selv under de årligt tilbagevendende storme, for slet ikke at tale om orkaner eller den aktuelle 1000-års oversvømmelse. Allerede i 2012 gav det Amerikanske Ingeniørselskab byen et C- i byens »standpunktsbog« mht. sikkerhedsforholdsregler mod oversvømmelse. De to hoveddæmninger til sikring mod oversvømmelse af Houston, som begge er på randen til at flyde over eller endda kollapse i den aktuelle storm, blev bygget i 1940’erne, og deres levetid udløb for 20 år siden.

Men Houston er i bund og grund ikke anderledes end alle dele af USA. Vores største by, New York, oplever for tiden et generelt sammenbrud i systemerne for transport, kloakering, vand og mere endnu – en kendsgerning, som blev adresseret den 26. august på et Schiller Institut forum i Manhattan. Infrastrukturunderskuddet har skabt krudttønder i hele nationen, der blot behøver en enkelt gnist for at ryge i luften, som vi så det under orkanen Katrina i New Orleans, med superstormen Sandy i New York City og med tørken i det sydvestlige USA.

På den anden side har vi visionen om »håbets vår«, der er ved at blive til virkelighed med Silkevejen, som bringer storstilet infrastruktur i hele Asien, Afrika og Latinamerika, infrastruktur, som de er blevet nægtet under hele koloni- og postkolonitiden. Særligt er to af de store projekter, som Lyndon LaRouche har foreslået hen over de seneste par årtier – Kra-kanalen i det sydlige Thailand og projektet for genopfyldning af den næsten udtømte Tchadsø i Afrika, gennem omdirigering af vand fra Congofloden (Transaqua) – nærmer sig nu deres virkeliggørelse. Disse projekter er blevet voldsomt modgået af de tidligere kolonimagter og modgås stadig i Vesten under den falske forklædning af, at det ’gør skade på miljøet’ og ’ikke er rentabelt’. Bag begge disse store projekter er drivkraften Kinas Bælte & Vej Initiativ, med den anskuelse, at menneskeheden ikke er et oligarkis undersåtter, men at den derimod er formålet for regeringers eksistens.

Hvorfor kan USA og Europa ikke deltage i denne verdensforandrende udviklingsproces? Den eneste årsag er den fortsatte magt, der oppebæres af det bankerotte finansimperium centreret i London og New York. Det vestlige banksystems degeneration, til at blive et uhæmmet spillekasino, der kun er villigt til at »investere« i spekulationsorgier og er drivkraften bag stadigt større forfald af den fysiske økonomi og levestandarden for de »laveste 90 %« af befolkningen – dette er den virkelighed, der førte til valget af Donald Trump. Dette er den virkelighed, der er drivkraften bag det igangværende kupforsøg imod ham, fra magterne i Londons og Wall Streets og deres slaviske, totalejede politiske lederes og mediehorers side. »USA må ikke gå med i den Nye Silkevej«, brøler Ozymandias, fra Shelleys digt. Og han tilføjer, »Regeringen må ikke intervenere i Wall Street«. »USA må forberede krig mod Rusland … Mit navn er Ozymandias, Kongernes Konge; Betragt mit Værk, I Mægtige, og fortvivl!«

Begivenhederne i Houston må blive alarmklokken, der ringer og vækker os. Selvfølgelig vil det amerikanske folk vågne af deres slummer for at hjælpe befolkningen i Houston i denne katastrofe – men det må også, langt om længe, handle for at genindføre det Amerikanske System, for at forlange afslutningen af dette casino mondial og den omgående skabelse af et statsligt kreditsystem i Hamiltons tradition, til skabelse af den nødvendige kredit til at genopbygge vore byer på et moderne niveau, vore transportnetværk, vore vandsystemer, vores energiproduktion, vore skoler og hospitaler. Som Helga Zepp-LaRouche sagde om infrastrukturkrisen på forummet i Manhattan den 26. august[1]: »Hvorfor ikke bygge 50 nye byer?« Kina har gjort det og bringer det ud til hele verden gennem Bælte & Vej. Vi kan, og må, gå sammen med dem.

Foto: Texas’ redningsfolk redder en indbygger i Houston i båd, under øversvømmelserne forårsaget af orkanen Harvey. 27. aug., 2017.

[1] Se video her: https://larouchepac.com/20170827/manhattan-town-hall-revive-hamilton-s-american-system-and-presidency-through-larouche-s

Helgas tale vil blive oversat og udlagt her på hjemmesiden.

Leder fra LaRouche PAC, 27. august, 2017 – I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at Trumps tilhængere må mobilisere for, at præsidenten bringer Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af infrastruktur i hele verden. Spørgsmålet om dette »win-win«-initiativ og om, hvorvidt USA går med i dets globale projekter og ligeledes bygger sin egen infrastruktur på basis af ny teknologi, er afgørende for fred mellem USA og Rusland og Kina; det er afgørende for, at Trump kan overleve det igangværende kup imod ham; og for genoplivelsen af USA som en industrimagt.

Den 20. aug. havde både China Daily og People’s Daily store artikler, der satte fokus på Lyndon og Helga LaRouches rolle, både i udarbejdelsen af konceptet med politikken for den Nye Silkevej, eller Verdenslandbroen, for flere årtier siden, og også i at bringe denne politik til USA og Europa i og med, at den blev vedtaget af Kina. Deres bevægelse er den magt, der kan bringe Trump-præsidentskabet til at vedtage den. Helga LaRouche sagde, at denne bevægelse nu må mobilisere Trump-tilhængere til at få Trump ind i Bælte & Vej. Bestræbelser, med briterne som drivkraften, fra f.eks. Steven Bannons side på at forgifte Trumps bagland imod Bælte & Vej Initiativet, må modgås af denne bevægelse.

Den 26. aug. talte Helga Zepp-LaRouche på en Manhatan-konference med temaet, »En genoplivelse af Alexander Hamiltons Amerikanske System gennem LaRouches Fire Love«, en konference, der bragte kredse med sammenfaldende interesser, bestående af Trump-aktivister og kinesisk-amerikanske aktivister, tillige med ingeniører og borgere, der mobiliserer for at genopbygge New York-områdets smuldrende transportsystem, sammen.

»Forestil jer engang, hvilket enormt potentiale, der åbner sig, hvis USA samarbejder med Bælte & Vej Initiativet«, sagde Helga til konferencen. »Det kunne genopbygge USA’s egen industri på mellemniveau. USA kunne investere i alle projekterne i Latinamerika, Afrika og langs den Eurasiske Landbro. Det ville simpelt hen fuldstændig ændre situationen og også genopbygge USA. Man kunne få en total forandring i USA. Man kunne få 50 nye byer. Hvorfor ikke bygge 50 nye byer? Fra kyst til kyst er der mange stater, der er meget tyndt befolket og næsten ikke har nogen byer; man kunne forbinde disse byer med dem på kysten gennem højhastigheds-togsystemet; man kunne få videnskabsbyer …

Jeg mener, det er meget vigtigt at forestille sig et helt andet system. Hvis USA nu ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall og samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution større end noget, landet nogensinde tidligere har oplevet. Folk må simpelt hen forstå, at vi nu befinder os ved afslutningen af et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et fuldstændig nyt system, og det har de fleste mennesker simpelt hen svært ved at forestille sig, men der findes eksempler på sådanne forandringer. Marshall-planen for Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et andet – og det, som Roosevelt gjorde med New Deal; så folk må simpelt hen forstå, at et sådant dramatisk skifte absolut er muligt i dag.«

De virkelige problemer, som præsidenten må tackle – det være sig svøben med afhængighed af opiater, eller netop nu, den værste storm over den Mexicanske Golf, der nogensinde har ramt Texas, og som kræver mange tusinde redningsfolk og vidtstrakt genopbygning af hjem og infrastruktur – fordrer princippet om det almene vel, om fælles velfærd for hele menneskeheden. Trump kan ikke gøre dette alene, og under angreb. Amerikanere må mobilisere, så »dramatiske forandringer absolut er mulige i dag«.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping på G20-topmøde, 8. juli, 2017.

(Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, 24. august, 2017 – »Dette er virkelig et alvorligt øjeblik«, understregede Helga Zepp-LaRouche under en diskussion med kolleger i går, »og vi må få folk til at forstå, at kuppet imod præsident Trump stadig er i gang og må omstødes ved fuldstændig at ændre dagsordenen«, gennem at organisere en dramatisk, national mobilisering for fysisk-økonomisk genrejsning, baseret på fuldt samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ.

»Spillet går tydeligvis ud på at inddæmme Trump, så han ikke kan opfylde sin indenrigspolitiske dagsorden for jobskabelse, og så han ikke kan overholde sine løfter med hensyn til den internationale politik for at standse disse krige«, sagde Zepp-LaRouche. Visse militære kredse i USA forsøger tydeligvis at få Trump til at trække sig fra sin erklærede politik om at afslutte Bush/Obama-ærens krige; men »hvis vi fastholder geopolitik, er vi dømt til undergang«, udtalte Zepp-LaRouche.

De politikker, der nu gennemføres mht. Ukraine, Afghanistan og andre steder, er forfærdelige; kun i Syrien finder vi et eksempel på den rette politik for samarbejde med Rusland for i fællesskab at bekæmpe ISIS-terrorisme.

Både Rusland og Kina strækker fortsat hånden frem til Trump-administrationen for at tilbyde veje ud af kassen, inklusive samarbejde om økonomiske og politiske spørgsmål internationalt. Og det globale, økonomiske udviklingsprogram under Bælte & Vej går fortsat fremad og er nu fokuseret omkring to afgørende, internationale møder i begyndelsen af september: BRIKS-topmødet i Xiamen, Kina (3.-5. sept.); og det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, Rusland (6.-7. sept.)

Men nøglen til løsningen af den strategiske krise ligger fortsat i USA, hvor det haster med at vende bøtten i det igangværende kupforsøg mod Trump ved at få præsidenten og hans team til at tænke ud over kassen, og handle ud over kassen. Trump har hidtil ikke følt tilstrækkelig opbakning fra sin bagland af tilhængere, bemærkede Zepp-LaRouche, til, at han kan bryde ud af det negative pres, han udsættes for fra dem, der forsøger at afsætte ham som præsident. Trumps støttebagland i den amerikanske befolkning er fortsat stærk, men alt for mange af dem har givet sig selv lov til at blive manipuleret til at blive ophidset over fjollede sidespørgsmål – muren, Obamacare og et værtshusslagsmål om statuer.

Dette er afledninger. Debattér ikke sådanne spørgsmål; afvis dem. Det politiske spørgsmål, der gælder liv eller død, og som dette land konfronteres med, er at få Trump-administrationen til at gå sammen med Kina og Rusland om at bygge Verdenslandbroen (hvilket vil kræve en konkursbehandling af det bankerotte Wall Street og City of London med Glass-Steagall), og at gøre en ende på britisk geopolitik og krige én gang for alle.

At gøre dette – blot at begynde at gøre dette – vil have en særdeles positiv effekt på omgående at standse forsøget på at gennemføre et statskup.

Foto: Med anvendelse af tysk transrapid-teknologi er Shanghais maglevtog et ud af blot ganske få kommercielle maglevtog (svævetog) i drift i verden. (photo edwin_steele / flickr / CC BY 2.0)

Leder fra LaRouche PAC, 23. august, 2017 – Situationen i USA er særdeles alvorlig og farlig. Kupoperationen er i højeste gear for at tvinge præsident Trump til at gøre præcis det modsatte at det, han har lovet, og af hvilken grund han vandt valget: at genrejse økonomien (og helt specifikt begynde med Glass-Steagall) og standse en udenrigspolitik for krige – Det britiske Imperiums politik.

Trumps stævne i går aftes i Phoenix blev heldigvis ikke den blodige slagmark, som de ’farvede revolutionister’ søgte at opnå. Da folkemængden skulle til at gå hjem, blev et skænderi i gaderne, der blev igangsat af et angreb på politiet af et par demonstranter (sandsynligvis antifa’er), holdt på et minimum. Kup-flokken brugte ufortrødent hændelsen som en anledning til at komme med hysteriske anklager om, at Trump var uegnet, afsindig, sindsforvirret og måtte sættes fra bestillingen, hvis ikke via en rigsretssag, så via det 25. forfatningstillæg.

I spidsen for disse anklager så vi James Clapper, tidligere direktør for den Nationale Efterretningstjeneste (2010-2017) under Obama. Clapper, der ihærdigt mørklagde de saudiske netværk, der stod bag 11. september, optrådte på CNN ud på de små timer den 23. aug., for at kommentere stævnet i Arizona og tale imod, at Trump fortsætter som præsident! »Jeg sætter virkelig spørgsmålstegn ved hans evne til at være – hans egnethed til at være – i dette embede … Hvor længe må landet – for nu at bruge en frase – endnu udholde dette mareridt?« CNN’s vært, Don Lemon, kom med lange fordømmelser af Trump som værende »sindsforvirret«. CNN’s kommentator Ana Navarro tweetede, at Trump »muligvis« udviser »tidlige tegn [sic] på demens«.

Faren i alt dette ligger selvfølgelig ikke ud i fremtiden; dvs., ikke »hvis og når« de fjendtlige operationer vil lykkes med at afsætte Trump og trække USA’s nationale institutioner med i faldet. Faren er her og nu.

Se engang på den amerikanske økonomi. Millioner lider under sammenbruddet. Men Trump er under pres for at blive i Wall Streets klør; i særdeleshed mht., at der ikke kommer nogen Glass-Steagall. I Arizona i går aftes gentog Trump korrekt sit mål med at skabe jobs; han gentog, at dette ville have en »enormt stor virkning på racerelationerne«. Men, bortset fra et par jobs her og der, såsom i kulstaterne West Virginia og Pennsylvania, der blev reddet gennem eksport af kul til Europa, er situationen fortsat dyster. En dramatisk refleksion af kollapset ses i hele godstogssystemets forværrede præstation øst for Mississippi-floden. På CSX (en af de to hovedoperatører) tog en togtur, der normalt tager et par dage fra Chicago til det vestlige Tennessee, hvilket i forvejen er ret længe, for nylig 18 dage! Forsinkelserne og trafikkøerne spreder sig i hele CSX-nettets 21.000 miles.

Se på de internationale konfliktzoner. I Afghanistan kræver den eneste fremgangsmåde, der kan opbygge nationen og skabe fred, samarbejde mellem alle i regionen: Iran, Pakistan, Indien, de centralasiatiske nationer, Rusland og Kina. Men Trump er under pres for at forfølge ensidig handling, og endda at give efter for kneb for at prøve at få Indien i et modsætningsforhold til BRIKS.

Midlerne til at løfte os op og ud af dette sammenbrud og denne geopolitik, er at vedtage det Nye Silkevejsperspektiv, og i særdeleshed i USA at haste-iværksætte Lyndon LaRouches »Fire Love«. Sats på masse-jobskabelse. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, så er det afgørende spørgsmål fortsat at erstatte det gamle paradigme med det nye paradigme for udvikling og fred. Husk, som Lyndon LaRouche understregede på det tidspunkt, at Donald Trumps valgsejr den 7. nov., 2016, var ikke et »nationalt« spørgsmål, men var en international begivenhed af stor og historisk betydning.

Se engang på nutidens spørgsmål i lyset af historiens lange bue. Faren for et Maidan II i USA er i slægt med den fare, der var til stede i USA og Europa på tidspunktet for Weimar-republikken. Præsident Franklin D. Roosevelt fik USA ud af depressionen med sin New Deal. Men Europa sank ned og oplevede fascismens fremkomst. Folk må lære af historien.

Under en diskussion af dette i dag udstedte Lyndon LaRouche en opfordring til handling: »Jeg er dybt bekymret over den situation, vi her diskuterer … Men pointen er, at vi må påtage os ansvaret for at bakke det op, jeg har talt om, og som mine kolleger gør … Vi må vinde dette her … USA’s eksistens afhænger af, at vi gør jobbet. Det handler ikke om at komme med forslag, men om at sejre over de ting, der er i færd med at ødelægge USA og afholde det fra at gennemføre sin mission.

«Og held og lykke til os alle!«

Foto: Præsident Donald J. Trump holder en tale til nationen, 21. august, 2017. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC. 22. august, 2017 – Amerika oplever i øjeblikket at blive kastet ud i kaos, med sårbare unge mennesker og/eller desperat fattige mennesker, af alle racer og alle politiske tilhørsforhold, der drives til at vælge side i en konflikt, forudbestemt til at blive voldelig, og i hvilken der ikke kan være nogen vindere, og alle vil tabe. Det er en klassisk, britiske imperietaktik, som den britiske brigadegeneral Frank Kitson i en bog af samme navn har kaldt »bander og kontra-bander« (Gangs and Counter-gangs;(1960)), en metode, briterne siden har erkendt blev brugt til at knuse opposition mod deres kolonistyre i Kenya, Malaysia, Nordirland og flere andre steder. Konceptet er, at man konstruerer en kunstig konflikt, der vender grupperinger i befolkningsmålgruppen mod hinanden, med agents provocateurs, der styrer begge sider, og som fører til mange dødsfald, oppisker dyriske følelser og ødelægger enhver evne for at få en forenet kamp mod den faktiske fjende – Det britiske Imperium.

En redaktør og journalist for Kinas People’s Daily, det kinesiske kommunistpartis officielle avis, skrev en artikel i mandagens udgave, hvor han stillede spørgsmålet: »Er Amerika opslugt af en kulturrevolution?« Skribenten, Curtis Stone, beskriver mareridtet med Kinas kulturrevolution i 1960’erne, hvor rasende flokke af unge mennesker (rødgardisterne) blev sat til at deltage i vold mod landets institutioner, som »kastede Kina ud i års kaos, hvor mange af landets kulturelle og historiske genstande blev fjernet eller ødelagt«. Han fortsætter: »Nylige racespændinger i USA har fået mange kinesere til at spørge sig selv, om et land, der engang var kendt som verdens ’smeltedigel’, nu gennemlever sin egen kulturrevolution, og de er forvirret over, hvordan en så uhyggeligt lignende begivenhed kunne udvikle sig i Amerika. Kaosset i Amerika er dybt foruroligende. Den amerikanske kulturrevolution, som den er blevet benævnt i nogle kinesiske medier, har alle kendetegnene på Kinas turbulente oplevelse … Fra en Chicago-pastors krav om fjernelse af en statue af George Washington …, og til et kongresmedlem, Nancy Pelosi, der kræver, at alle Konføderations-statuer omgående fjernes fra Capitol; og til en diskussion om, hvorvidt tiden er inde til at sprænge Mount Rushmore-nationalmindesmærket i Keystone, South Dakota, i luften, er der et fremstød for at skaffe sig af med i det mindste nogle af landets kulturelle og historiske genstande.«

Helga Zepp-LaRouche tilføjede endnu et dybt foruroligende billede – Weimarrepublikkens sidste dage i Tyskland, hvor nazister sloges med kommunister i gaderne og drev det kaos frem, der førte til den legitime regerings sammenbrud og det nazistiske diktaturs rædsler.

Forsøget på at fremstille de ynkelige, impotente smågrupper af »hvide herrefolk« og nynazister som folk, der på en eller anden måde støttes af præsident Trump, eller på at fremstille de sortmaskede ’antifa’-anarkister, der kaster Molotovcocktails, som »ikke-voldelige demonstranter«, er ikke alene vanvittigt, men ignorerer det faktum, at disse grupper er præcis det, som brigadegeneral Kitson beskrev: totalt kontrollerede bander og kontra-bander, der afleder borgernes opmærksomhed fra det seneste årtis økonomisk forfald og det finansielle og økonomiske kollaps, der stormer frem. Den kendsgerning, at de, der kontrollerer disse grupper, er de samme elementer i FBI, CIA og andre korrupte efterretningstjenester fra Obama-administrationens tid, der har styret svindlen med »Russia-gate« imod præsidenten, bør fjerne enhver tvivl om, at dette alt sammen er en del af den samme »farvede revolution«, der blev lanceret af George Soros og Barack Obama, og som tilsigter at afsætte præsidenten og ødelægge ethvert potentiale for, at USA kan tilslutte sig den Nye Silkevej, som Trump har indikeret, at han ville, og som er impulsen bag en militær konfrontation med Rusland, der ville blive afslutningen af civilisationen, som vi kender den.

Præsident Trumps meget omtalte tale om en ny politik for krigen i Afghanistan i mandags var en statsmands-lignende tale, alt imens den dog med overlæg manglede indhold. Alt imens det rapporteres, at han har godkendt en ny »bølge« af tropper til Afghanistan, så var det, han faktisk rapporterede, at han overlader beslutninger om militære deployeringer til generalerne, men at han ikke vil annoncere militære beslutninger på forhånd. Han fordømte kraftigt Pakistan for at give husly til terrorister og opfordrede Indien til at påtage sig en større rolle i Afghanistan.

Men udenrigsminister Tillerson udstedte omgående en erklæring, og afholdt tirsdag en pressekonference, som gjorde det klart, at hensigten med den nye Afghanistan-politik er dobbelt: brug de militære metoder, der har vist sig succesfulde i Syrien og Irak i bekæmpelsen af ISIS; og frem forhandlinger mellem den afghanske regering og Taliban om en forhandlet fredsaftale. »Vores formål er at overbevise Taliban om, at de ikke kan opnå sejr på slagmarken«, sagde Tillerson i dag og tilføjede: »vi kan måske heller ikke vinde en sejr«. Den officielle erklæring mandag aften fra Udenrigsministeriet siger: »Taliban har en vej til fred og politisk legitimitet gennem en forhandlet politisk afgørelse for at afslutte krigen. Vi er parat til at støtte fredsforhandlinger mellem den afghanske regering og Taliban uden forhåndsbetingelser.«

Bemærk, at, under præsident Trump, har USA arbejdet tæt sammen, og med held, med Rusland i bekæmpelse af terrorisme i Syrien, og, i Afghanistans tilfælde, er Trumps nye politiske linje med forhandlinger med Taliban hen imod en forhandlet afgørelse, der inddrager alle etniske grupperinger i landet, præcis det, som russerne har promoveret.

Det er denne politik – med samarbejde med Rusland og Kina for at skabe et nyt paradigme, der bygger på menneskehedens fælles mål om fred gennem udvikling og en afslutning af Imperium én gang for alle – som briterne og deres aktiver i USA ikke kan tolerere og er villige til at gennemføre et kup og fremprovokere en atomkrig for at forhindre. Dette er et øjeblik med stor fare, men også med endnu større muligheder. Præsidenten må forsvares, og det nye paradigme må virkeliggøres.

Foto: Demonstranter fra den ekstreme venstrefløj vælter en Konføderations-statue i Durham, NC. Flere personer blev arresteret i forbindelse med hændelsen. 14. august, 2017. (photo Rodney Dunning / Flickr / CC BY-NC-ND 2.0)

Leder fra LaRouchePAC, 21. august, 2017 – USA’s præsident, der i går var et ’instrument for Putins Rusland’, er i dag racist og tilhænger af neo-nazisternes ’hvide overherredømme’, for slet ikke at tale om mentalt syg. Denne forrykte propaganda flyder i stride strømme: fra Obama/Podesta, der styrer »Resist«-bevægelsen, som har overtaget en stor del af det Demokratiske Parti; fra de britiske og amerikanske efterretningstjenester, der har samarbejdet om at fjerne præsident Trump, lige siden han først annoncerede sit kandidatur; og fra alle Wall Street-medieoperationerne. Præsidenten bliver offentligt truet – af kongresmedlemmer! – hvis han vover at tale offentligt i Phoenix tirsdag aften, og hans tilhængere bliver truet, hvis de vover at komme for at høre ham.

Nationen bliver manipuleret hen mod kaos og muligvis sin egen ødelæggelse. Vildskaben i propaganda-spærreilden stammer fra Londons og Wall Streets frygt for endnu et umiddelbart overhængende finanskollaps. De er fortsat bange for, at præsident Trump – som aldrig var under deres kontrol – kunne gå imod Wall Street og samarbejde med Kinas initiativ for global infrastruktur for en reel, »stik spaden i jorden« økonomisk genrejsning for USA.

Ikke som Barack Obama, der indtog embedet og vred armen om på kongresmedlemmer for at vedtage de massive bailouts til Wall Street gennem TARP (Troubled Asset Relief Program) og Federal Reserve, og som fulgte i hælene på London, der førte an i at gøre G7 til en enorm maskine for bank-bailout. Hans og »W« Bush’ krige, bailouts, massearbejdsløshed og sammenbrud i vareproduktionen har siden ført til masseafhængighed af narko og alkohol og øget dødsraterne i Amerika – en virkelig, national nødsituation.

Det, som præsident Trump nu må gøre, er præcis at gå op imod Wall Street og City of London, og han må gøre det som en nødforholdsregel.

Han har netop taget ét skridt: »Millioner af jobs er vejen til at forene amerikanerne«, sagde han den 18. aug. Andrew Young – tidligere FN-ambassadør og veteranleder for borgerretsbevægelsen – sagde det samme under et interview til NBC i søndags. »De fleste af de problemer, vi står med nu, er relateret til spørgsmålet om fattigdom. Men vi ønsker stadig at sætte alt i relation til racespøgsmål … Det var vores opgave at løfte alle op sammen, så vi kunne lære at leve sammen som brødre og søstre snarere end at gå til grunde sammen som tåber.«

Forholdsreglerne for at »løfte alle op« findes, i Lyndon LaRouches »Fire Økonomiske Love til at redde nationen«.

Lyndon LaRouche er den førende økonom inden for det »Amerikanske Økonomiske System« – som Trump har talt om, men ikke forstået. Ved omgående at begynde med at føre en politik for genindførelsen af Glass/Steagall-bankopdelingsloven i Kongressen for at bryde Wall Street op og begynde at udstede statskredit gennem en infrastrukturbank efter Hamiltons principper, kan USA gå sammen med Kinas infrastrukturopsving med den »Nye Silkevej« for at skabe billioninvesteringer i fornyelsen af Amerikas økonomiske infrastruktur. Ligesom i de kinesiske investeringer, må videnskab – rumforskning og fusionskraft – være den økonomiske drivkraft.

I dag understregede Lyndon LaRouche, der har sagt, at den aktuelle, falske racekrig, der nu oppiskes mod Trump, truer med at udløse kaos og national ødelæggelse, »Den økonomiske løsning er det, der skal fremmes«.

Den 18. aug. havde China Daily en lang profil af Helga Zepp-LaRouche og Lyndon LaRouche, der beskrev, hvordan Kinas nuværende »Bælte & Vej Initiativ« udvikledes hen over flere årtier. Nu kører det for fuldt tryk i hele Eurasien, Afrika og potentielt endda i det krigshærgede Mellemøsten. EIR har udgivet USA må tilslutte sig den Nye Silkevej som brochure. Sammen med LaRouches »Fire Love«, er dette den økonomiske løsning.

Trump har ofte talt om »Alexander Hamiltons, Henry Clays og Abraham Lincolns Amerikanske System«. Den første, amerikanske organisation, der var helliget en afslutning af slaveriet og lige muligheder uden hensyn til race eller etnicitet, blev stiftet i 1788, og kørt frem til hans død, af Alexander Hamilton. Hamilton lancerede ligeledes USA’s økonomiske udvikling til at blive verdens største industrination, der sluttelig skabte bogstavelig talt millioner af jobs, med øget produktivitet, ved at opfinde statslig bankkredit til infrastruktur og fremme af varefremstilling. Hans to mål var reelt set forenet: Skab en forenet nation ved at udvikle alle dens menneskelige evner og kreativitet, og ved produktiv beskæftigelse af alle, der levede i denne nation, eller kom til den.

Dette må nu genoplives gennem en nødintervention i denne politiske krise med LaRouches forslag til økonomiske love, og gennem en opkobling til Kinas Nye Silkevej.

Hvis vi tillader, at Trump tvinges ud, vil vi stå over for en umiddelbar krigskonfrontation med Rusland og Kina, hvor det anti-russiske og anti-kinesiske hysteri, der har overtaget Kongressen og det Demokratiske Parti, er det, der bærer ved til bålet.

Foto: Præsident Donald Trump på plænen foran Det Hvide Hus, med bl.a. vicepræsident Mike Pence; 8. aug., 2017. Whitehouse Photo 

Leder, 20. august, 2017 – Bestræbelserne på, ved hjælp af Russia-gate, at afsætte præsident Trump, er døden nær. To ledere af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), Ray McGovern og William Binney, talte lørdag på et LaRouche PAC forum i Manhattan, hvor de gennemgik deres tekniske beviser for, at der ikke fandt noget hack af DNC-computerne sted, og at korrupte efterretningsfolk fra Obama-tiden havde fabrikeret beviser, der pegede på Rusland, for at standse Trumps bestræbelser for at bringe USA sammen med Rusland og Kina for fred.

Men kupmagerne har ikke opgivet – de er nu gået videre til at bruge racespørgsmålet som lokkemad og bruger provokatører på begge sider, og bruger medierne, til at oppiske racehad, ligeledes på begge sider, og skaber en potentiel borgerkrig og betingelser, der er befordrende for et mordforsøg, gennem den berygtede »enlige morder«, mod præsidenten.

Det faktum, at præsident Trump havde fuldstændig ret, da han udtalte, at der var voldelige provokatører på begge sider i katastrofen i Charlottesville, bliver tydeligere for hver dag, der går. Forsøget på at gentage Charlottesville-kaosset i Boston resulterede blot i, at en håndfuld konservative marcherede for ytringsfrihed og blev mødt af omkring 10.000 »anti-nazistiske« og »anti-fascistiske« moddemonstranter. Politiet udførte deres arbejde og holdt de to sider adskilt (ikke som i Charlottesville), men der var 33 anholdelser af voldelige »antifa«- og »Black Lives Matter«-militante, der udfordrede politiet. Bostons politikommissær William Evans sagde, at der var tre kategorier på gaden: »De, der kom for at deltage i rallyet, de, er kom for at protestere mod det, og de, der ønskede at starte ballade.«

Tidligere FN-ambassadør og borgerretsforkæmper Andrew Young skar igennem labyrinten af løgne i et NBC-interview i søndags:

»De fleste af de problemer, vi nu har med at gøre, er relateret til fattigdom. Men vi ønsker stadig at sætte alt i relation til race«, sagde ambassadør Young. »Grunden til, at jeg ikke har det godt med at fordømme Klan-typerne, er, at de næsten er de fattigste af de fattige. De er de glemte amerikanere. Og de er blevet brugt, og misbrugt, og forsømt. I stedet for at give dem billig sundhedsforsikring, giver de dem ’sorte lunger’-jobs … Vores opgave [i Borgerretsbevægelsen] var ikke at nedgøre hvide mennesker. Vores opgave var at løfte alle op sammen, så vi ville lære at leve sammen som brødre og søstre snarere end at gå til grunde som tåber.«

Helga Zepp-LaRouche var enig i, at ambassadør Young havde identificeret problemet, men insisterede på, at han, og alle velmenende mennesker, også må identificere løsningen, der kan frembringe den udvikling og jobskabelse, han kræver, på den eneste måde, der er mulig – at gå med i LaRouche-bevægelsens bestræbelser på at få præsident Trump til at gå fremefter med sin plan om at tilslutte sig Bælte & Vej Initiativet, skabt af Kina, nu, og gennemføre LaRouches Fire Love – Glass-Steagall, statslig bankpraksis (Nationalbank), skabelse af statskredit efter Hamiltons økonomiske principper og en politik for videnskab, der er centreret omkring forcerede programmer for udforskning af rummet og skabelse af fusionskraft. Der er et voksende antal Demokrater, der afviser Russia-gate, der afviser det kontrollerede »bande-kontrabande«-fremstød for borgerkrig, og som vil gå sammen med Trump-tilhængere for at kræve en sådan reel udvikling som den eneste løsning. Tiden er nu inde til handling.

Foto: Kaos og vold under »Unite the Right«-rallyet i Charlottesville, VA. 12. august, 2017. (photo © 2017 Rodney Dunning / flickr / CC BY-NC-ND 2.0)

Leder fra LaRouche PAC, 17. august, 2017 – Der er både enestående, nye muligheder og store farer i det aktuelle, hidtil usete historiske sammenfald af begivenheder.

Til en begyndelse, så ses mediehistorierne om Charlottesville, og at præsident Trump skulle være racist, som ’fake news’ af flere og flere amerikanere, på trods af, at denne kupoperations britiske afstamning endnu ikke er gået op for dem. Der har været et skifte i denne retning, med at fatte aspektet med ’fake news’, blot fra tirsdag og frem til i dag. Mange har set Trumps pressekonference den 15. aug., hvor han ikke fik lov at tale om infrastruktur, men blev overdøvet af pressens mænader. Men han kæmpede imod meget effektivt og sandfærdigt. Trump kæmper, og det er med til at vende befolkningen fra frygt til vrede. »Vi støttede ham. Vi er ikke racister. Vi mener ikke, han er racist.«

Men økonomien er Akilleshælen. Livsbetingelserne er faldende for millioner af mennesker, og der synes ikke at være nogen lettelse i sigte. Det er fortsat vores opgave at udbrede kendskabet til de handlinger – som det skitseres i Lyndon LaRouches »Fire Love« – der vil genoprette kursen mod fremskridt. Folk kan løftes til at forstå Alexander Hamiltons principper om statskredit. Man kan se dette princip virke i Eurasien, langs den Nye Silkevej! Store og skønne projekter. Amerikanere bør stille sig selv spørgsmålet – som der nu også er nogle, der gør: Hvis Silkevejen kan bygges derovre, hvorfor så ikke her?

Folk søger et lederskab, der kan dirigere løsningen på krisen. Dette er et »LaRouche-øjeblik«. For, mange mennesker, især dem, der var blandt de første til at respondere til LaRouchePAC’s nye appel (»Præsident Trump, efterforsk britisk underminering af USA«), har allerede kendt til Lyndon LaRouches lederskabsrolle og historie, som går mange år tilbage. Det er, som om LaRouches identitet som en stor leder nu er i færd med at tone frem, nærmest spontant, gennem denne stormfulde periode.

Da Lyndon LaRouche i dag blev briefet om dette, svarede han, i store træk: »Ja. Eftersom folk roser mig lige nu, bør jeg igen lade min stemme høre. Eller i det mindste gennem nogen, der er i det her. Det er den eneste måde, hvorpå man kan få en indvirkning på de ændringer, som folk nu efterspørger. Jeg lever, og jeg kan gøre det, jeg hidtil har gjort i hele mit liv. Og det har ikke ændret sig. Det er ikke bare mig, som person. Det er det, jeg repræsenterer, som en akse for at slå til der, hvor det er nødvendigt. Det er det eneste, jeg faktisk nogensinde har gjort, som var vigtigt. Og jeg gjorde det – og jeg håber, vi kan gøre det nu.«

USA burde for længst have tilsluttet sig den Nye Silkevej – det største program for infrastruktur og udvikling i menneskehedens historie. Blot fordi det ikke bliver rapporteret i de amerikanske medier, betyder det ikke, at det ikke eksisterer!

Foto: Lyndon og Helga LaRouche under en Schiller Institut-konference i Berlin, juni, 2016.

Leder fra LaRouche PAC, 16. august, 2017 – Kupmagerne og deres FBI-kamphunde har valgt at bruge racekortet for at optrappe fremstødet for at fjerne Donald Trump – enten politisk eller psykologisk. Samtidig med, at McCarthy-heksejagten mod Trumps »aftalte spil« med Rusland skrider frem under tidligere FBI-chef Robert Mueller (husk, Mueller fik tænderne filet til som chef for »Få-ram-på-LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne), blev de FBI-kontrollerede stormtropper på både højre- og venstrefløjen deployeret til den iscenesatte, blodige konfrontation i Charlottesville den 12. august. Nu er mainstream-medierne, 24 timer i døgnet, fulde af hysteriske udfald, der fordømmer Trump som racist og tilhænger af hvidt overherredømme, alt sammen, fordi han sagde højt, hvad der var synligt for enhver på videoerne af volden i Charlottesville – at »antifa«-anarkister (militante anti-fascister) også var bevæbnet med køller og også tævede folk til blods. Et display af klassisk bande-kontrabande oprørsbekæmpende metoder – denne gang ikke for at vælte et ikke samarbejdsvilligt regime et andet sted, men for at vælte USA’s valgte regering.

De, der råber, at alt er tilladt imod KKK, og som fordømmer Trump for ikke at benåde antifa-anarkisternes vold, er de samme mennesker, der støttede og hyldede de svastika-vajende nazister i Ukraine i 2014, mens de smed Molotovcocktails mod politiet og indebrændte regeringstilhængere i mordbrande – de mente tilsyneladende, at dette var »gode nazister«, der hjalp Obama-regeringen med at vælte en valgt regering.

Washington Post, der udspyede løgne om FBI’s iscenesatte optøjer i Charlottesville, bekendte atter kulør som nationens førende stemme for Det britiske Imperium (en tvivlsom ære, de muligvis deler med New York Times). WP gik til frontalt angreb mod magasinet The Nation, USA’s mest fremtrædende liberal-progressive avis, for at nægte at støtte den »farvede revolution« imod præsident Trump og den hysteriske krigsmagervirksomhed mod Rusland og præsident Vladimir Putin.

Som EIR har dokumenteret, så har The Nations publicering den 9. aug. af Patrick Lawrences artikel, der omhyggeligt dokumenterer Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af svindelnummeret med »russerne blandede sig i valget«, spredt sig vidt og bredt i diverse medier. Mainstream-medierne har derimod udelukket VIPS’ beviser for, at Obamas’ efterretningskredse fabrikerede hele historien med det formål at forhindre Trump i at gå sammen med Rusland og Kina om at gøre en ende på briternes, Bush’ og Obamas politikker for permanent krigsførelse og deres ødelæggelse af de vestlige økonomier i det »post-industrielle samfund«.

Angrebet fra Washington Post, der forsøger at tvinge udgiver af The Nation Katrina vanden Heuvel til at trække tilbage eller fordømme Lawrence-artiklen, handler ikke kun om selve artiklen, men om, at The Nation vovede at publicere advarsler fra flere af vor nations faktiske ruslandseksperter, inklusive vanden Heuvels ægtemand, Stephen Cohen, der advarer om, at det anti-russiske hysteri hastigt er i færd med at bringe verden til randen af et atomart Armageddon, baseret på løgne og oppiskning af frygt. (Interessant nok, så tweetede journalist ved Washington Post Dave Weigel den 14. aug.: »Ulykkeligvis for The Nation blev det indfanget i DNC-konspirationshistorien af LaRouchePAC« og linkede til LaRouchePAC’s interview med Ray McGovern fra VIPS.

Men, katten kan ikke stoppes tilbage i sækken. Russia-gate-operationen er afsløret og parat til at kollapse. Det er grunden til, at operationen for at oppiske de absolut mest skumle og hæslige passioner imod Trump nu er sat i højeste gear. Det mest ironiske i alt dette er, at den eneste, sande udtalelse om race i tirsdagens pressekonference med præsident Trump, kom fra Trump selv: »Det handler om jobs. Det, folk vil have nu, er jobs. De vil have gode jobs med en god løn. Og når de får det, skal I bare se, hvordan racerelationerne bliver.«

Den eneste løsning ligger i at samle det amerikanske folk til at afvise krigshylene og gribe potentialet for, at USA kan tislutte sig det Nye Silkevejsparadigme, der anføres af Kina. Vi må forsvare Trumps forpligtende engagement over for at bryde den britiske imperieopsplitning af verden, for at fuldføre sine bestræbeler på at alliere USA med Rusland og Kina for at besejre terrorisme og for at forhindre, at det vender tilbage, gennem store infrastrukturprojekter, der vil løfte verdens befolkning ud af fattigdom og tilbageståenhed. Dette er uafviseligt sandt for selve USA – den fabrikerede splittelse af nationen kan kun løses gennem en massiv proces for infrastrukturudvikling og genindustrialisering. Dette er formålet med LaRouches Fire Love, som må implementeres.

Foto: Politiet afspærrer stedet for sammenstødet. Charlottesville, VA, 12. august, 2017. (photo Evan Nesterak / flickr / CC BY 2.0)

Leder fra LaRouche PAC, 15. august, 2017 – Den eksplosive afsløring af svindlen bag »Russia-gate«, gennem offentliggørelsen af Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) rapport, der afliver myten om, at russerne hackede det Demokratiske Partis computere, har spredt sig som en løbeild, på trods af de hektiske bestræbelser fra de såkaldte »førende mediers« side på at udelukke det. Dette har kastet de britiske kupmagere ud i defensiven. New York Times, Washington Post og CNN, blandt andre, har ikke skrevet ét eneste ord om VIPS-rapporten, på trods af den stærke dækning, der blev udgivet i The Nation, landets mest fremtrædende, liberale avis, og på trods af, at VIPS-rapporten nu rapporteres internationalt i tusindvis af aviser, websider og tv-stationer. Som Danielle Ryan fra Salon i dag rapporterer: »At medierne og de mainstream-liberale afviser den i The Nation fremlagte information for manglende beviser, ville være åndeløst ironisk i betragtning af, hvor lidt bevis, de krævede for at bygge en narrativ, der passede dem, og frikende Clinton for ethvert ansvar for at tabe valget. Forfatterne til denne rapport er særdeles erfarne og velanskrevne professionelle. At de rask væk kan afvises, eller totalt ignoreres, er en sørgelig kommentar til tilstanden i medierne, der foregiver at være bekymret over plagen med ’fake news’. Hvis disse nye efterforskningsresultater er korrekte, har de, der var fortalere for narrativen om russisk hacking med meget lidt bevis, en masse at stå til regnskab for.«

Disse løgnagtige medier var udstillet i dag på en pressekonference, som Donald Trump holdt for at bebude planer om at lempe kravene til tilladelse til nye infrastrukturprojekter. Medierne gik amok og råbte op om Charlottesville og forsøgte hektisk at fremstille Trump som en racist, der på en eller anden måde var ansvarlig for det myrderi og kaos, som blev begået under direktion af professionelle provokatører på begge sider. Trump bemærkede korrekt, at videoerne var tydelige – der var bevæbnede bøller på begge sider, der viste sortklædte anarkister med køller, som angreb demonstranterne. Dette var tæt på sandheden – nemlig, at FBI kontrollerede begge sider i en klassisk, bande-kontrabande-operation. Den ’farvede revolutions’ metoder, som de angloamerikanske efterretningsnetværk har brugt i hele verden for at fremkalde regimeskifte mod ’fjendtlige’ regeringer, bliver nu brugt mod det amerikanske folks uvelkomne valg af en præsident, der hverken vil leve op til profilen af en Demokrat eller en Republikaner, og som afviser den britiske imperieopsplitning af verden i Øst versus Vest.

I en specialrapport fra februar med titlen, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«,  advarede EIR om, at de samme metoder, brugt i kuppet i Ukraine i 2014, som blev anført af morderiske neo-nazister, der blev åbenlyst støttet af Obama og Soros, ville blive bragt til USA inden for et år, som det nu tydeligvis er tilfældet.

Anklaget for at ødelægge racerelationer i USA sagde Trump, at relationerne mellem racerne længe har været rædselsfulde, og at den nødvendige betingelse for at afslutte denne krise var skabelsen af millioner af jobs, hvilket han var dedikeret til at opnå.

Tiden er nu inde for det amerikanske folk, og for folk overalt, til at gå i offensiven for det Nye Paradigme, som det er blevet udviklet af Lyndon og Helga LaRouche i løbet af de seneste 50 år. Kina og Rusland anfører allerede processen for at afslutte den neokolonialistiske æra med at udbytte resurserne i Afrika, Asien og Latinamerika og samtidigt efterlade disse lande i ynkelig fattigdom og blottet for industriel udvikling og basal infrastruktur. Den Nye Silkevej gentager nu det kinesiske mirakel, der på 30 år løftede 700 millioner mennesker ud af fattigdom, gennem industrialisering og infrastruktur i hele verden, selv, mens kineserne er ved at færdiggøre arbejdet derhjemme – hvor de bygger nye storbyer og har et handlingsprogram for fuldstændigt at gøre en ende på fattigdom frem til år 2020.

I USA er det økonomiske og kulturelle forfald, der har drevet befolkningen ud i rekordstor narko- og alkoholafhængighed og en rekordhøj selvmordsrate, begyndt at vige for viljen til at kæmpe. Bestræbelserne på at fjerne, eller endda myrde, den valgte præsident, der har svoret at gå i brechen for »vort lands glemte mænd og kvinder«, har vakt raseri i befolkningen, især i »rustbæltet«, Amerikas tidligere industrialiserede centre. Aktivister fra LaRouchePAC rapporterer fra hele landet – men især fra arbejderområder – at folk er glade og har fået fornyet tro på fremtiden ved at se vores bevægelse ude blandt folk i forsvar for Trump, for genindførelse af Glass-Steagall og det amerikanske system, for tilslutning til Silkevejen og for genoprettelse af relationer med Rusland. Hvad der imidlertid er vigtigere, så er der en voksende vilje til stede til at forstå den britiske imperiehånd bag kupforsøget mod Trump, og bag Wall Streets bankerotte spekulanter.

Nationen må også have et lederskab, der kan indgyde en vision om, hvad fremtiden kan og må blive: Genindførelsen af ideen om fremskridt internt i USA, med fælles indsats med Rusland og Kina for at bringe reel udvikling til hele verden og gøre en ende på Det britiske Imperium og dets evindelige krige, én gang for alle. Disse ideer, som LaRouche-bevægelsen i årtier har kæmpet for, kommer nu i forgrunden og beviser LaRouches stærke erklæring om, at historien sluttelig drives frem af ideernes magt. Det er i dette øjeblik med den allerstørste fare, hvor folk er i stand til at afkaste deres vildfarelser og deres frygt og handle ud fra principper. Som Percy Shelley sagde i sit digt, Et forsvar for digtekunsten: »I sådanne perioder finder der en akkumulering sted af evnen til at kommunikere og modtage intense og passionerede begreber med hensyn til menneske og univers.« Dette er vores mission.

På LaRouchePAC’s Tv-show fra 14. august opfordredes alle til at mobilisere for den nye, nationale kampagne med Apellen, »Præsident Trump, efterforsk britisk underminering af USA«.

Link til Apellen, dansk, her.

Link til amerikansk Petition, der kan underskrives, her.

Foto: Anti-Trump protester i Philadelphia under Republican Party Retreat. 26. januar, 2017. 

Leder fra LaRouche PAC, 14. august, 2017 – Verdenssituationen er meget alvorlig. Man kan sige, er der i øjeblikket kører tre scenarier, der hver har det samme formål: at afsætte USA’s valgte præsident. I den rækkefølge, de er kommet frem, hævder de, at Donald Trump bør forlade embedet: 1) fordi han indgik et ’aftalt spil’ med Rusland for at underminere de amerikanske valg; 2) fordi han er sindsforvirret og vil anstifte atomkrig over Nordkorea; eller 3) fordi han er racist. Eller sagt med andre ord: »Russia-gate«, »fingeren på atomknappen« og nu, »Charlottesville«.

Den af LaRouchePAC initierede mobilisering for at udbrede kendskabet til juli-rapporten, »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«, udarbejdet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), er slet ikke blot et træk for at »sætte tingene på plads« omkring en beskidt operation, men er derimod et fremstød, der har til formål at knuse hele den forræderiske kupoperation imod USA og besejre det britiske neo-imperialistiske slæng, der står bag.

Hvorfor gør de disse ting? Fordi der er så stort et potentiale for det stadig stærkere fremstød for, at USA – og sammen med det, de amerikanske lande – bliver involveret i den Nye Silkevej, og omsider, og endegyldigt, fordriver det rådne, monetaristiske system. Trump har givet udtryk for glæde ved at arbejde sammen med lederne af dette nye paradigme – præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin. Trump har offentligt udtalt sig til fordel for de involverede økonomiske hovedforholdsregler, nemlig Glass-Steagall og infrastruktur. Lyndon LaRouches »Fire Love« er udgivet for at levere anvisningen.

Men det er et farligt øjeblik. I anti-Trump scenarierne finder der nu åbenlys tale sted om mord som en plausibel eventualitet. Den seneste begivenhed i denne henseende kommer direkte fra London.

Den 9. og 11. august havde Londonavisen The Guardian indlæg af sin korrespondent Jonathan Freedland, hvor det første indlæg havde overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« Forfatteren fremfører, at man ikke skal gøre sig håb om, at »Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der udbryder generel krig med Nordkorea«, og man bør heller ikke forlade sig på, at Trumps »tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster«, vil være i stand til at »inddæmme« Trump. Freedland antyder, at man må håbe på, Bob Mueller (den særlige anklager) kan få ram på Trump. Hvis ikke, så …

Den mulighed, artiklen ikke nævner ved navn, er »mord«, men dette bliver derimod tydeligt forklaret i Freedlands nye bog, To Kill the President (At myrde præsidenten), der blev udgivet for blot en måned siden (under pseudonymet Sam Bourne). I bogens story-line udklækkes et mordkomplot mod en sindsforvirret præsident – for at forhindre ham i at starte en atomkrig mod Nordkorea – af hans forsvarsminister og stabschef, efter at de to har konkluderet, at det ikke vil gå hurtigt nok at bruge det 25. forfatningstillæg, eller afsætte præsidenten ved en rigsret – impeachment.

Dette er et opkog, som en »politisk thriller-fiktion«, af Londonavisen Spectators erklæring om mord, blot én dag efter Trumps indsættelse, i avisens artikel af 21. januar med overskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot ’impeached’?«

Dette må stoppes. Der er ingen tid til pauser, i betragtning af den hastighed, hvormed opløsningen af hele det transatlantisk-centrerede finanssystem nu finder sted, hvilket, uden de rette nødforholdsregler, betyder kaos. Der blev den 13. aug. atter slået alarm om finansboblen, der nu er på bristepunktet, af Giulio Tremonti, tidligere italiensk økonomiminister, i et interview til Corriere della Sera. Tremonti sagde: »Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig. Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for 10 år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.« Folk ser ikke virkeligheden i øjnene. Han nævnte Tulipan-boblen, Louisiana-boblen og den Franske Revolution – hvor folk mistede hovedet, fordi de ikke så virkeligheden i øjnene.

Leder fra LaRouche PAC, 13. august, 2017 – Den strategiske betydning af telefonsamtalen den 11. august mellem præsident Trump og Xi Jinping, som blev understreget af Helga Zepp-LaRouche, blev yderligere åbenlys i gårsdagens publikation i Xinhua af Kinas »udskrift« af denne samtale. Det indeholdt de samme, essentielle punkter, som var indeholdt i det tidligere udskrift fra Det Hvide Hus – inklusive behovet for en fredelig, forhandlet løsning på Koreakrisen – men tilføjede i sin konklusion, at, »mht. spørgsmålet om Koreas atomvåben sagde Trump, at USA fuldt ud forstår Kinas bestræbelser på at løse det og er villig til fortsat at holde en tæt kontakt med Beijing om vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse«.

Så ikke alene spillede den »ekstremt nære« relation mellem de to ledere – som blev skabt på deres personlige møder på Mar-a-Lago og G20-topmødet – en rolle i at forsøge at køle den aktuelle Koreakrise ned og forhindre en britiskanstiftet krig i at eksplodere; men denne relation er ligeledes en erklæret, strategisk faktor for at adressere andre »vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse« i takt med, at disse fremkommer.

Hvad ville der ske, hvis præsident Trump udviklede en lignende arbejdsrelation med Ruslands Vladimir Putin? Hvad om de Tre Store – Trump, Xi og Putin – i fællesskab arbejdede for globale infrastrukturprojekter, baseret på Bælte & Vej Initiativet, og for at bekæmpe menneskehedens fjender, såsom Londons terrorisme- og narkoapparat?

Det britiske Imperium og deres lakajer i Wall Street og Washington kender svaret på disse spørgsmål. Og den blotte tanke herom får dem til at frygte for deres blotte eksistens, og for eksistensen af deres system med finansiel udplyndring og folkemord.

Det er grunden til, at de ikke vil opgive deres korthus-fabrikation om Trumps ikkeeksisterende »aftalte spil«, og med den ikkeeksisterende, russiske »hacking« af DNC’s computere for at fremme russernes ikkeeksisterende indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg. Pyt med, at der aldrig har eksisteret det mindste bevis, der kan bevise nogen af disse anklager; pyt med, at der nu er en voksende lavine af beviser på Det britiske Imperiums styrende hånd bag alle disse løgne, og af komplottet for at vælte Trumps præsidentskab, enten gennem et kup, eller gennem mord.

LaRouche-bevægelsens rolle, der har resulteret i, at dækningen af VIPS-memoet er kommet ud, har været af central betydning i afsløringen af denne britiske plan, med hidtil positive resultater.

Til hvilket Det britiske Imperiums eneste svar har været »sølv eller bly« – Dope, Inc.’s kapoers gennemprøvede teknik for at fremtvinge lydighed. Hvordan skal man elleres forklare de totalt ensidige afstemninger i Huset og Senatet om loven om russiske sanktioner? Kun fem personer stemte i overensstemmelse med deres samvittighed: Resten stemte enten iflg. de »sølvpenge«, de blev tilbudt som støtte fra Wall Street til deres valgkampagner; eller også pga. »blyet«; afpresning fra FBI og skandaler, eller begge dele.

Kort sagt, så lever og organiserer vi midt i kampen mellem to paradigmer, to systemer for, hvad menneskeheden er, og skal blive til. Det gamle paradigme er ved at gå til grunde, og alle problemerne i verden stammer herfra, og fra deres desperate indsats, dømt til undergang, for at overleve.

Så bliv ikke indfanget af detaljerne. Fremlæg det store billede for folk – som er det eneste, der er værd at kæmpe for, i enhver sammenhæng.

Foto: Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump poserer for fotografen sammen med Kinas præsident Xi Jinping med frue, Peng Liyuan, torsdag, 6. april, 2017, ved indgangspartiet til Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Leder fra LaRouche PAC, 10. august, 2017 – Det ville være en farlig farce at begrænse fokus til internationale brændpunkter. Det er USA, det handler om – og ikke andre ting. Pointen er, at I kan gøre det; I har magten til at organisere folk i denne situation og bringe det hele sammen til en forenet handling. I skal ikke sætte jer hen og vente. Vi må knuse dette problem nu, mens vi stadig har det. VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, er ikke ukendt i Kongressen – hvilket gør det så meget desto mere grotesk, at Kongressen næsten enstemmigt vedtog disse uhørte, forfatningsstridige sanktioner. Man vrider armen om på dem! Det er, hvad der finder sted – Kongressen er rædselsslagen. Vi må få budskabet igennem! »Desværre har nogle af vore kongresmedlemmer mistet hukommelsen!« I kan ikke bare se til – I må sige, »Lige et øjeblik, kammerat! Vi, det amerikanske folk, er den myndighed, der må respekteres!«

Følg denne kurs. Lægt vægt på denne myndighed, der skal respekteres. Det er den eneste måde at gøre det på. Fremlæg støtten fra diverse steder i hele verden, få banket regeringen på plads, og lav en helvedes ballade med alle, der ignorerer dette. Bliv ved, for fuld fart! Tab det ikke af syne! Bliv ved, nu! Det er den eneste måde, dette problem kan løses på! Men I kan løse det, hvis I vil. Det er det eneste, I behøver gøre – så gør det! Det kan sænkes, hvis I gør det rigtigt. Vi må det sætte over et varmt blus – være sikre på, at vi gør det. Og det er den eneste måde, vi virkelig kan løse dette problem på.

Vi er nu ved at runde et vigtigt hjørne i kampagnen for at tvinge memorandaet af 24. juli frem, og ødelægge »Russia-gate« som et instrument for at omstøde valget, og Forfatningen. I dagens LPAC-briefing dækkede vi den udtømmende artikel i The Nation af den fremtrædende, prisvindende journalist, Patrick Lawrence (tidligere kendt som Patrick L. Smith). Inden for få timer blev dette fulgt op at en hel artikel af Stephen Cohen i samme avis, og som citerede VIPS og Lawrence og traf den konklusion, at »Russia-gate«-kuppet imod præsident Trump skaber den reelle trussel om atomkrig.

Her til morgen udgav Bloomberg News en omfattende og meget kompetent artikel af Leonid Bershidsky, »Why Some U.S. Ex-Spies Don’t Buy the Russia Story« 

https://www.bloomberg.com/view/articles/2017-08-10/why-some-u-s-ex-spies-don-t-buy-the-russia-story.

Bershidsky samler alle beviser og citater fra VIPS og deres kilder og siger det uden omsvøb til presse og regeringsinstitutioner: I kan ikke længere dysse dette ned! Alt må komme ud, nu!

Vi må nu presse fremad og gøre det til landets lov.

Foto: Præsidenterne Putin og Trump mødes på sidelinjen af G20 i Hamborg, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 9. august, 2017 – The Nation, USA’s ældste avis og en af de mest læste publikationer blandt liberale og progressive, har udgivet en stærk og omfattende rapport om Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af fupnummeret med Russia-gate, efter rapportens forfatter interviewede fire af VIPS’ hovedmedlemmer om deres arbejde. Forfatteren, Patrick Lawrence, advarer om faren for krig, som er blevet skabt af det anti-russiske hysteri, der er baseret på løgne, og konkluderer: »Efterforskerne fortjener en respons, de forrådte professionelle, der dannede VIPS efter skandalen om masseødelæggelsesvåben, der udviklede sig i 2003, fortjener det, og det samme gør vi andre. Prisen for falskhed har sjældent været så høj.«

Den internationale LaRouche-bevægelse har påtaget sig ansvaret for at få VIPS-rapporten ud i verden, for at bryde igennem Kongressens afvisning af at efterforske det, og mediernes afvisning af at dække det. Samtidig med, at frivillige i LaRouche PAC, siden rapportens offentliggørelse i juli, har cirkuleret den i hele verden, har de også leveret rapporten til hvert eneste medlem af Husets og Senatets efterretnings- og retsudvalg. I dag leverer et andet team rapporten til Old Executive Office Building (regeringsbygning i Washington, hvor bl.a. flere præsidenter og vicepræsidenter har haft kontor) og Justitsministeriet.

Præsident Trump og udenrigsminister Tillerson har gjort det overvældende klart, at verdens to atomsupermagter må være venner, ikke fjender. Præsidenten har ligeledes direkte nævnt Kongressen som værende den ansvarlige part for den nuværende, farlige tilstand mellem disse to nationer i kølvandet på den forkastelige, næsten enstemmige vedtagelse i Kongressen for at gennemføre sanktioner mod Rusland, og endda mod vore allieredes foretagender, der gør forretninger med Rusland. Kongressen må tvinges til at afslutte denne McCarthy-heksejagt og i stedet lancere en fuld efterforskning af krigspartiets løgne ved hjælp af beviserne i VIPS-rapporten.

Dette krigsparti er ligeledes engageret i det aktuelle, eskalerende hysteri omkring Nordkorea. Alt imens pressen er fuld af jamrende overskrifter, baseret på et fake »læk« i Washington Post fra en unavngiven efterretningskilde om, at Nordkorea skulle være i stand til, og rede til, at ’nuke’ Guam eller endda San Francisco eller Washington (en løgn, der let kan afvises af enhver kompetent videnskabsmand eller efterretningsekspert), så fortalte talsperson for Sydkoreas præsidentielle kontor en ganske anden historie: »Jeg er ikke enig i den påstand, at Koreahalvøen skulle stå over for en umiddelbar krise«, sagde han. Han erkendte, at krisen var alvorlig, men tilføjede: »Vi arbejder på fundamentalt at løse det nordkoreanske atom- og missilspørgsmål snarest muligt, og vi arbejder med overbevisningen om, at muligheden herfor er meget høj.« USA’s udenrigsminister Tillerson sagde til pressen: »Jeg mener ikke, der er nogen umiddelbar fare, efter min mening.«

Krigspartiet er fast besluttet på at drive præsident Trump ud i en krig med Rusland og Kina og forfærde den amerikanske befolkning i en sådan grad, at den vil støtte det, eller i det mindste gå med til det, som den gjorde i Irak, Libyen og Syrien. Problemet ligger i den psykologiske betingning af befolkningen hen over generationerne siden Franklin Roosevelts død, og især siden mordet på Jack Kennedy. Det er det britiske problem – at man accepterer imperium, geopolitik; at vi kun kan komme frem på bekostning af andre, at menneskeheden ikke er spor anderledes end de vilde dyrs hund-over-hund-verden. Denne britiske ideologi afviser den blotte eksistens af menneskehedens fælles mål generelt, af det, Xi Jinping kalder »win-win« som grundlaget for den Nye Silkevej. Den afviser ethvert menneskes potentiale for kreativitet, som er grundlaget for menneskeligt fremskridt – og som engang var det almindelige element i den amerikanske ånd.

Dette kulturelle forfald blev lanceret efter mordet på JFK med den overlagte oversvømmelse af befolkningen med narko, med mere og mere degenereret støj, der gør det ud for musik, med ’grøn, anti-videnskabspropaganda og med udskiftning af frihed med utæmmede friheder. Nu oplever den amerikanske befolkning resultaterne: den historisk værste narkokrise, der berører hver eneste familie, mens vores industri er brudt sammen og byerne falder fra hinanden, som i Manhattan.

Disse ting kan ikke simpelt hen fikses. Det er systemet, det britiske system, der er mislykket og må erstattes med en ny anvendelse af det amerikanske system, som nu gennemføres under Kinas lederskab – den Nye Silkevej til fred gennem udvikling. Trump har forpligtet sig og nationen til dette nye paradigme, men må befris fra den »farvede revolution«, der føres imod ham af krigspartiet. VIPS-rapporten ødelægger hele rammen for krigspartiets forræderi imod Amerika og den menneskelige race. Cirkulér den overalt.