Jeg tænkte, jeg ville præsentere min fremlæggelse under titlen, »Hvorfor briterne hader Trump«. Dette er meget vigtigt – Lyndon LaRouche har understreget, at vi ikke vil vinde det her, med mindre vi forstår, at vi har med Det britiske Imperium at gøre – at vi altid har haft med Det britiske Imperium at gøre. Mange mennesker har ment, at LaRouche enten overdrev eller ikke har erkendt, at Det britiske Imperium er brudt sammen for længe siden, men det står nu meget, meget klart, hvad det er, han har refereret til i fyrre år eller mere, og som er, at vi har med et Amerika at gøre, som i vid udstrækning er blevet overtaget af Det britiske Imperium, til en vis grad via Wall Street, men også i nogen udstrækning gennem efterretningsvæsenets og andres operationer.

Jason Ross: Godaften! Det er i dag den 10. marts, 2017.

Med mig i studiet i dag har jeg lykkeligvis Mike Billington, en af redaktørerne på Executive Intelligence Review, og vi springer direkte til en diskussion med Mike om, hvor vi står lige nu i verden, og hvad mener briterne om det?

Mike Billington: Jeg tænkte, jeg ville præsentere min fremlæggelse under titlen, »Hvorfor briterne hader Trump«. Dette er meget vigtigt – Lyndon LaRouche har understreget, at vi ikke vil vinde det her, med mindre vi forstår, at vi har med Det britiske Imperium at gøre – at vi altid har haft med Det britiske Imperium at gøre. Mange mennesker har ment, at LaRouche enten overdrev eller ikke har erkendt, at Det britiske Imperium er brudt sammen for længe siden, men det står nu meget, meget klart, hvad det er, han har refereret til i fyrre år eller mere, og som er, at vi har med et Amerika at gøre, som i vid udstrækning er blevet overtaget af Det britiske Imperium, til en vis grad via Wall Street, men også i nogen udstrækning gennem efterretningsvæsenets og andres operationer. Beviserne herfor hober sig nu op – det er ikke længere sådan, at vi ligesom taler sort sprog om Det britiske Imperiums rolle. Vi ser beviserne vælte frem, ikke kun gennem implikation, men i deres eget navn – briterne indrømmer nu, i eget navn, at de er ude på at rive USA’s regering ned; at gennemføre et kup mod USA’s demokratisk valgte regering under Donald Trump. Der er mange eksempler på dette; jeg vil nævne nogle få for at give jer en smagsprøve. Londonavisen The Guardian har etableret en website, med navnet, »Modstand nu«, som opfordrer alle de amerikanere, der er oprørt over de forfærdelige begivenheder i Amerika; som er ude at demonstrere og måske kaster molotovcocktails; som fodrer pressen med historier om russisk overtagelse af Amerika, som kan gå direkte ind på vore websider og indsamle alle disse informationer for at forbedre folks kendskab til alle disse rædsler med Donald Trump. Alt dette begyndte naturligvis, i offentlighedens øjne, med MI6-agenten Christopher Steeles udgivelse af det 35 sider lange, nu berømte dokument, fuld af absolut sindssyge, opdigtede historier om, hvordan Donald Trump blev afpresset af russerne, fordi de tog ham på fersk gerning boltre sig med prostituerede, urinere på prostituerede og Gud ved ikke hvad. Og denne Christopher Steele, en MI6-agent, var blevet hyret af det Demokratiske Parti, Obama/Hillary Clinton-netværket, til at udføre dette bedrageri, som de begik; dernæst trådte FBI til og ønskede at fortsætte processen; de tilbød at hyre ham og gjorde det tilsyneladende, betalte ham for et eller andet, vi ved ikke med sikkerhed, hvad. Men dette dokument blev overgivet til FBI og andre efterretningstjenester; de erkendte, at der absolut ingen beviser fandtes for noget af det, men ikke desto mindre lækkede de det; det kom ud i pressen. Det blev grundlaget for at lancere denne, værre end McCarthy, heksejagt, dette kupforsøg, baseret på den idé, at det på en eller anden måde skulle være ikke alene forkert eller upassende, men decideret ulovligt at have nogen som helst kontakt med Rusland. En fuldstændig absurd idé. Som Trump selv mange gange har sagt, det er en god ting at være venner med russerne; tror I, vi ønsker en krig? Det ville blive en atomkrig; er det, hvad I promoverer?

Vi har altså en situation, hvor denne Steele, på trods af miskrediteringen, stadig skal afgive forklaring for Kongressen. Vi har det samme FBI, som grundlæggende set lækkede dette materiale til pressen og ganske åbenlyst siger, vi fik dette materiale fra GCHQ, det statslige britiske kommunikationshovedkvarter; det britiske NSA (overvågningstjeneste); så dette er alt sammen offentligt, ikke længere en hemmelighed; briterne gør, hvad briter gør. Vi skal se på, hvorfor? Hvorfor hader de Trump så meget?

Jeg vil minde folk om, at vi den 20. januar udgav en artikel i EIR af Helga Zepp-LaRouche, med titlen, »The Foreign Power Corrupting U.S. Politics Is London, not Moscow« (dansk: »Den britiske efterretningstjeneste afslører sig selv i sine operationer mod Trump«); og der er nu definitivt blevet demonstreret. Vi har nogle kongresmedlemmer, der tager dette alvorligt; senator Grassley, en af de mest seniorsenatorer, Republikaner fra Iowa, der leder justitskomiteen i Senatet, har krævet, at FBI udleverer al deres korrespondance, deres efterretninger, alle dokumenter, de har om deres forbindelse til britisk efterretningstjeneste. Dette er vigtigt; jeg vil oplæse, hvad han skrev i sit brev til Comey (direktør for FBI):

»Den idé, at FBI og folk associeret med Clintonkampagnen, skulle betale Christopher Steele (denne MI-agent) for at efterforske den Republikanske nominerede kandidat til præsidentskabet i opløbet til valget, rejser yderligere spørgsmål om FBI’s uafhængighed af politik, så vel som også Obama-administrationens brug af lovens håndhævere og efterretningstjenester til politiske formål.«

Dette er alvorligt; dette er alvorlige anklager. Kongresmedlem Nunes, den Republikanske leder af Husets Efterretningskomite, har krævet en høring den 12. marts, der som sine vidner vil have James Comey fra FBI; Mike Rogers fra NSA; John Brennan fra CIA og James Clapper, direktør for den Nationale Efterretningstjeneste. Det bliver ret interessant, for det her er forræderi, vi ser på. Vi ser en udenlandsk regerings samarbejde med korrupte lag i efterretningssamfundet om at gennemføre et kup imod vores valgte regering. Dette er ekstremt alvorlige anklager i stil med forræderi.

Jeg vil nævne endnu en ting. Greb Rusland ind i vores valg? Lad os antage, at det skulle være sandt, hvad det næsten sikkert ikke er, at russerne skulle have været involveret i hackingen af DNC og Podesta-e-mails; hvis de var involveret, hvad gjorde de så? For det første, så er dette ikke national sikkerhed; dette er et partis private e-mails, ikke spørgsmål om national sikkerhed. For det andet, som Robert Parry, en meget erfaren, ret berømt undersøgende journalist, mest berømt for sin afsløring af Iran/kontra-fupnummeret; som han sagde, enhver ægte journalist ville savle over den kendsgerning, at offentliggørelsen af disse dokumenter, uanset, hvordan de blev offentliggjort, er sande (dokumenterne) – der er ingen, der afviser, at dette virkelig er de e-mails, der viser, at det Demokratiske Parti på ulovlig vis, eller i det mindste imod dets egne regler, manipulerede valget til støtte for Hillary Clinton mod Bernie Sanders, samt andre, alvorlige uoverensstemmelser. Ingen benægter dette; det er alt sammen sandt, det er ikke falske nyheder, men ægte nyheder. De falske nyheder er, at dette ikke bliver grebet af journalisterne som eksempel på den demokratiske proces med at få sandheden ud til det amerikanske folk. Næh, næh; det er en indgriben for at ødelægge den demokratiske proces fra en udenlandsk nation, russerne. Det er ironisk; det er sindssygt, men ironisk.

Jeg vil også nævne, at Lyndon LaRouche og vores organisation er ganske bekendt med denne proces. I en meget virkelig udstrækning, så får Trump ’LaRouche-behandlingen’. Vi kender disse korrupte lag i FBI; vi ved, hvordan de ulovligt og hemmeligt samarbejder med briterne, for sådan var den operation, der blev kørt mod LaRouche tilbage i 1980’erne, som førte til hans, og min og andres, fængsling, på vegne af Bush-administrationen, og af de præcis samme årsager: Lyndon LaRouche havde fremlagt, og Reagan havde vedtaget, et forslag til udvikling af et ’stråleforsvar’ (Det Strategiske Forsvarsinitiativ) i samarbejde med russerne, for at gøre en ende på galskaben med Kissinger og briternes MAD, Mutually Assured Destruction (doktrinen Gensidigt Garanteret Ødelæggelse), som gik ud på, at russerne og amerikanerne begge havde atomvåben, rettet mod hinanden, parat til omgående at blive affyret; og det er sådan, vi holder verden sikker, ikke sandt? Hvilket vil sige, at vi ikke går i atomkrig med hinanden, for vi ved, at den anden side – at vi også bliver sprængt i luften. Og i mellemtiden kan Det britiske Imperium og dets dumme kæmpe i Amerika gå rundt i verden og føre kolonikrige, som i Vietnam, i hele Afrika og andre steder, hvor vi stopper, før det når fasen med atomkrig. Pointen med dette er selvfølgelig, at det holder verden opsplittet, og dét er Det britiske Imperiums hensigt. Kernen i det er at forhindre USA i at samarbejde med Rusland; at forhindre Europa i at samarbejde med Rusland; for Imperiet er afhængigt af »del og hersk«, at holde verden opsplittet.

Så den samme proces, der blev udløst imod os, af de samme årsager, udløses nu imod Trump. Som I nok ved, så publicerede vi for nylig et dossier, på treårsdagen for Maidan-kuppet i Ukraine, (»Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«) hvor et neonazistisk kup åbenlyst blev støttet af Obama og Soros og Obamas agent dér, Victoria Nuland, som pralede med, at de havde brugt milliarder af dollar på at skabe anti-russiske NGO’er, på trods af det faktum, at de ledende elementer i demonstrationerne ikke var de fredelige demonstranter, men de nynazistiske grupper, der bar svastika-symboler på tøjet og viftede med portrætter af Stepan Bandera, Hitlers allierede i Ukraine under krigen (2. verdenskrig), og som kørte nedslagtningen af jøderne og polakkerne og russerne. Så dette var altså et kup, der skulle sætte nazister ved magten, støttet af Obama, Soros og andre; og præcis de samme personer er i dag involveret i operationen for at fælde USA’s regering, den ’farvede revolution’ imod Trump. Og igen, af den præcis samme årsag. I begge tilfælde skete det for at forhindre samarbejde mellem Europa og Rusland; for at forhindre samarbejde mellem USA og Rusland; for dette er kernen i Imperiet, Det britiske Imperium og i realiteten alle imperier, som på sæt og vis blot er ét og samme imperium, lige fra tiden med Det romerske Imperium, Det venetianske Imperium, Det byzantinske Imperium og sluttelig Det anglo-hollandske Imperium; det er i virkeligheden den samme kernegruppe, bestående af finansiel magt over finanserne og handelen på globalt plan ved at holde folk i krig med hinanden, så de ikke gør indsigelse, så ingen kommer sammen om at gøre oprør mod imperiepolitikken, der kontrollerer de globale finanser og den globale handel.

Det jeg ville frem til, er, at kuppet imod USA igen sker af disse samme årsager. For i den ultimative opdeling af verden, bruger imperiet etniske opdelinger og religiøse opdelinger, og kamp om territorier og den slags ting, for at holde folk opdelte. Men den helt store opdeling er Øst imod Vest; den store opdeling er at bevare det ’demokratiske, frie Vesten’, og det stadig ’diktatoriske, kommunistiske Øst’ med Rusland og Kina; hold dem adskilte for enhver pris. Dette er grundlaget for, at vi kan forhindre, at nationer kommer sammen, hvilket én gang for alle kunne tilintetgøre selve ideen om imperium.

Hvad er så ’ideen om imperium’? Det er begrebet ’del og hersk’, det er geopolitik versus win-win; dette er sandt nok. Men det er faktisk mere fundamentalt end som så. Det er grundlæggende set en opfattelse af mennesket som værende dyrisk af natur. Det er opfattelse af mennesket, der følger den darwinistiske idé om, at mennesket ikke er forskelligt fra dyrene; og Darwins teori om, hvordan dyr udvikles, er også forkert. Hans argument om, at dyreverdenen kun kan overleve gennem den bedst egnedes overlevelse, er forkert; men ikke desto mindre sagde han og hans samfundsdarwinistiske venner – Spencer osv. – grundlæggende set, at dette er menneskets natur. Dette er det menneskelige samfunds natur – den bedst egnede overlever; nogle mennesker fødes stærke, og disse stærke mennesker må kunne overvinde de svagere. Så kan de overleve i en verden med én imod alle; et eksistentialistisk helvede med én imod alle andre. Dette er kernen i Det britiske Imperium; de afviser totalt ethvert begreb om, at der kan findes fælles mål for menneskeheden, at der kan findes en win-win-politik, som Xi Jinping siger. Eller menneskehedens fælles mål, som Helga Zepp- LaRouche ynder at kalde det. Det bliver afvist. Hvis man tænker på Darwins ideer om evolution, så er de tydeligvis forkerte, først og fremmest, fordi de er baseret på ideen om, at ting udvikles ved at overvinde, besejre, nogen, der udgør en trussel mod én.

Men, hvor kommer evolutionen fra; hvad er den oprindelige forandring, som dernæst skaber den bedst egnedes overlevelse? Det er ubesvaret; og dette er naturligvis noget, som hr. LaRouche i mange, mange år har talt om, og han har i særdeleshed refereret til den russiske videnskabsmand, Vernadskij. Som påpegede, at det biologiske univers blev foregået før livet, før biotiske handlinger, af et univers, som ikke desto mindre var under udvikling. Hvad fik det til at udvikle sig? Det var ikke den bedst egnedes overlevelse. Var det jerns overlevelse på bekostning af stål eller guld? Der findes en lovbundethed i universet, der tenderer mod udvikling hen imod højere og højere koncentrationer af energi; energigennemstrømningstæthed, der skaber betingelser, ved hvilke love af en højere orden kan finde sted. Hvilket sluttelig, med klorofyl, førte til fremkomsten af liv, og sluttelig, på samme måde, gennem positiv udvikling, ikke ud fra den negative udvikling med den bedst egnedes overlevelse, men en positiv udvikling, der, med den sluttelige fremkomst af dyr, og især af mennesket, går frem mod højere og højere koncentrationer af muligheden for at få en forøgelse af den relative befolkningstæthed, baseret på en højere evne til at organisere universet omkring visse principper (love). Og, hvad der er vigtigere, når man når til menneskehedens trin, så har man her at gøre med en art, der er i stand til at undfly det, Darwin så på; for vi er, ulig dyrene, ikke bundet og må leve inden for de begrænsninger, naturen frembyder, og den føde, som står til rådighed for os. Men vi har faktisk et intellekt. Vi er i stand til at se fremtiden, hvilket dyr ikke kan, og vi er i besiddelse af den kreative evne til at opdage universets love, hvilket gør det muligt for os dernæst at organisere dette univers; at skabe betingelser, hvor vi har højere og højere levestandarder med en større befolkningstæthed, og så fremdeles.

Dette er, hvad briterne afviser. De kunne muligvis acceptere det for sig selv, for at bevare deres egne udviklinger; men selve ideen om – for eksempel Malthus’ argument – endnu en britisk, »genial«, sindssyg tilhænger af folkemord – hvor han siger, at der er en grænse for den menneskelige befolkning, fordi vi vil løbe tør for resurser. Men vi vil aldrig løbe tør for resurser! Enhver opdagelse, mennesket har gjort, det være sig elektricitet af Ben Franklin, eller stråling af parret Curie, eller kernereaktioner, som Einstein opdagede; hver af disse opdagelser omdefinerer, hvad vore resurser er. Det eksempel, vi altid bruger, er, at, med fusionskraft bliver havvand en resurse. Og endnu bedre resurser såsom helium-3 på Månen, der kan sikre menneskeheden brændsel i al evighed, stort set. Vi omdefinerer vores egen eksistens. Og dette er en human idé om mennesket, i modsætning til det britiske, dyriske imperiebillede af mennesket, der retfærdiggør, at man, ikke alene mand og mand imellem, men nationerne imellem, har ret til grundlæggende set at have et slavesystem, et imperiesystem.

For at vende tilbage til den politiske side af dette, så, som jeg sagde: Det britiske Imperiums grundlæggende opdeling [af verden] har, rent historisk, været opdelingen af Øst vs. Vest. Rudyard Kipling, en af den britiske imperieperiodes genier, havde et berømt mundheld, der lød, »Øst er Øst, og Vest er Vest, og aldrig skal de tvende mødes«. De er nærmest to forskellige arter. Man kan selvfølgelig ikke tale om en underlegen art, i Asien, iflg. Rudyard Kipling, der faktisk lovpriste den britiske Rajah for at »bringe civilisationen« til inderne.

Jeg vil gerne påpege, at en ny bog er blevet udgivet inden for de seneste dage eller uger af Shashi Tharoor. I har sikkert hørt om ham. Han er en meget fremtrædende person, der i øjeblikket er parlamentsmedlem i Indien, en diplomat, en meget veluddannet mand, der har lanceret et totalt angreb mod briterne. Han har netop udgivet en bog med titlen, Inglorius Empire: What the British Did to India (Skammelige Imperium: Hvad briterne gjorde mod Indien). Han påpeger, blandt andet, at ideen om, at briterne [med britisk accent] i det mindste bragte en statsforvaltning og civilisation til de tilbagestående indere. Tharoor påpeger, at i 1700, før den totale, britiske overtagelse, var Indien den rigeste nation i verden. Landet havde, iflg. ham, 27 % af verdens globale BNP; hvorimod briterne havde 1,8 %. Jeg ved ikke, om dette er sandt; jeg har endnu ikke læst hans bog. Men, han påpeger imidlertid noget, jeg ved, er sandt, nemlig, at, under briterne, sultede 35 millioner mennesker ihjel [i Indien] på ét år, i 1837, alt imens briterne udskibede hvede og andre fødeemner ud af landet, tilbage til Storbritannien. Det britiske argument var, at »vi ikke griber ind over for udbrud af hungersnød, for udbrud af hungersnød er naturens måde at give udtryk for grænserne for befolkningsstørrelsen. De er blevet overbefolket, og naturen trådte til for at udtynde den menneskelige hjord. Vi er trods alt moralske mennesker i Det forenede Kongerige, og vi tror på det moralske i kontrakter. Og at bryde en kontrakt om at sende hvede tilbage til Det forenede Kongerige ville være absolut umoralsk, blot fordi 35 millioner mennesker er ved at sulte ihjel.« Dette er ægte citater. Det er ikke noget, jeg finder på. For øvrigt påpeger Tharoor også, at 3,4 million mennesker døde under Winston Churchill. Han sammenligner Churchill med Adolf Hitler – en meget passende sammenligning.[1]

Så er der Opiumskrigene; jeg behøver ikke at gennemgå det. Jeg tror, at folk ved, at de forsøgte at formidle rent historisk, at Opiumskrigene handlede om, hvem, der kontrollerede opiummet. Langt fra. Dette var krige, som briterne lancerede for at ødelægge den kinesiske regering, der modsatte sig, at de bragte opium fra deres (englændernes) indiske rajaher, for at ødelægge Kinas befolkning, med det formål dér at gennemtvinge en lignende magt.

I dag ser vi præcis det samme. Vi kan ikke tænke på dette som tørre historietimer. Jeg ville have medbragt en bog, Dope, Inc., men det glemte jeg – den bog, som vi første gang udgav i 1980’erne, ved navn Dope, Inc.: The British Opium War against America. Den er udkommet i flere udgaver, med den sidste, Britain’s Opium War Against the World. De samme banker, der blev etableret i Hongkong for at køre opiumskrigene – Hong Kong and Shanghai Bank, Standard and Chartered, Jardine Matheson-bankerne – disse samme banker gør det stadig i dag. Da HSBC blev taget i at hvidvaske narkopenge for et titals milliarder af dollars fra Colombia og Mexico ind i USA, sagde Obama-administrationen, »Der er ingen, der skal i fængsel. Vi smækker dem over fingrene, en lille bøde, og så kan de fortsætte deres arbejde med at handle med dope«; for dope er den største forretning i hele verden. Her i denne udsendelse har vi tidligere diskuteret det faktum, at lederen af FN’s afdeling for narkotika [Eksekutive direktør for FN’s Afdeling for Narkotika og Kriminalitet (UNODC)], Antonio Maria Costa, har fastslået den pointe, at, i disse kriseperioder, var disse banker afhængige af likviditeten fra narkohandelen; og i realiteten, hele tiden. Det er den største forretning i verden.

Som I ved, så, mens Obama legaliserede narkotiske midler i hele USA, støttede han åbenlyst både de nationale regeringer, der støttede narko, som i Colombia, hvor de underskrev en såkaldt »fredsaftale« med FARC, der ikke var andet end et kokain- og marihuanakartel; men han sørgede også for, at bankerne fik lov at fortsætte med uformindsket styrke, for det er dér, dope-forretningerne rent faktisk køres.

Nu har vi Trump, der fører en krig mod narko; endnu en årsag til, at briterne hader Trump, som de hadede LaRouche. Som I ved, så lancerede LaRouche en organisation ved navn Anti-Drug Coalition, der udgav et blad, der hed War on Drugs. Nu har Trump erklæret krig mod narko. Han har sat en general, general John Kelly, som chef for Homeland Security, og som er meget godt bekendt med narkokrisen og har aflagt forklaring for Kongressen om, at kun 20 % af den narko, der krydser grænsen fra Mexico, tages på dette tidspunkt; og en justitsminister, Jeff Sessions, der har tilbragt hele sit liv med at kæmpe imod denne legalisering af narko. Dette falder ikke i god jord hos briterne, kan jeg love jer for.

Til sidst vil jeg nævne, hvad Jason vil fortsætte med, og som er, at, på hele banksiden af dette, så foragter de britiske, monetære systemer Hamiltons kreditsystem, som beror på kredit [modsat penge]. Penge er dumme; og det er, hvad briterne ønsker, folk skal være, dumme. De vil have et system baseret på penge, så bankerne kontrollerer strømmen af penge, og så pengene kan bruges til hvad som helst, der skaber profit, det være sig kasinoer eller horehuse. Ulig kreditsystemet, der blev etableret af Aleksander Hamilton og brugt af vore bedste præsidenter, kredit, der har en vision, der har en idé om fremtiden, hvis formål er at skabe noget, at skabe en bedre verden, at rent faktisk have blikket rettet mod fremtiden og forandre nogle ting på en måde, der er til gavn for befolkningens almene vel.

Jeg tror, at dette ligesom udstikker et miniaturebillede af Det britiske Imperiums Helvede, hvorfor de hader Trump. Netop nu er vi, måske for første gang i historien, i en position, hvor imperium kan afskaffes; muligvis for altid, hvis det lykkes os at skabe den form for kreative betingelser for menneskeslægten, der er baseret på menneskehedens fælles mål.

Og nu over til Jason. 

Jason Ross: Det, du netop har gennemgået, Mike, gør det virkelig meget klarere, hvorfor der er så meget opposition til det potentiale, vi har netop nu, som virkelig er enormt. Nogle mennesker siger, at det Demokratiske Parti nu er en ulmende ruinhob. Det er en ret god beskrivelse af det, synes jeg. At de, i stedet for at tænke på, hvilken politik, de bør forfølge, hvad deres mission burde være, så er det blevet til en masse beskyldninger mod Rusland for alt muligt. Dårligt vejr? Giv Rusland skylden. Dårligt valgresultat? Giv Rusland skylden. Hacking af valget? Præsidentvalget var én. Hvad med Senatet? Hvad med Huset? Hvad med delstatskongresserne? Hvad med guvernør-skaberne i hele landet? Dette var generelt set ikke noget godt valg for det Demokratiske Parti.

Tænk på de muligheder, der kunne være, mht. at samarbejde med Trump-præsidentskabet om initiativer, der nu er mulige. Lad og tage et eksempel. Dette er et klip fra pressekonferencen i går med Det Hvide Hus’ pressesekretær, Sean Spicer. Manden, der stiller spørgsmål, er Newsmax’ John Gizzy. Det handler om præcis den form for samarbejde, som burde finde sted. Lad os høre:

John Gizzy: Tilbage under mødet og Deres åbningstale om bankerne, i den sidste kampagne, førte kandidat Trump en hård kampagne for en genindførelse af Glass/Steagall-loven, som ville opsætte en barriere mellem kommercielle banker og store investeringsbanker. Den blev selvfølgelig ophævet i 1999, ophævelsen underskrevet af præsident Clinton. Senator Sanders førte også valgkampagne over dette, bemærkede, at det var i Republikanernes valgplatform i Cleveland, og sagde i december, at han med glæde ville arbejde sammen med Trump-administrationen om genindførelse af Glass-Steagall.

Er der planer om, at præsidenten skal mødes med senator Sanders? Og er en ophævelse [han ville have sagt »genindførelse«] af Glass-Steagall på hans dagsorden?

Sean Spicer: Der er ingen aktuel plan om at møde ham. Jeg er sikker på, at, som han har gjort med flere andre kongresmedlemmer på begge sider af midtergangen, et møde vil blive aftalt på et tidspunkt. Vi har ikke noget på bogen lige nu, men hør, han har vist – og jeg mener i dag, eller i går, var endnu et eksempel; i dag endnu et eksempel – hans beredvillighed til at række over midtergangen, hans beredvillighed til at se til begge kamre, og ikke blot i erhvervslivet, men også fagforeninger og andre industrier, hvor vi kan finde fælles jordbund. Jeg mener, at, hvis senator Sanders og andre ønsker at arbejde med Det Hvide Hus inden for områder, om måder til at forbedre finansindustrien, så vil vi gøre det.

Gizzy: Er I stadig forpligtet over for at genindføre Glass-Steagall?

Spicer: Ja.

Ross: Der var det! Det er atter blevet bekræftet ved en pressekonference i Det Hvide Hus, at Trump officielt har støttet Glass-Steagall. Dette er den mest afgørende lov, der kan få vort land på fode igen. Vi er meget glade her i LaRouchePAC; vi har netop udgivet en digital version af en brochure om LaRouches Fire Love og Amerikas Fremtid på Silkevejen. Det kan vi se på nu. Den vil også blive udgivet på tryk for at komme ud i landet i titusinder af eksemplarer. Det, vi her har sat sammen, er en introduktion, en gennemgang af, hvor vi står i verden lige nu, og en detaljeret gennemgang af politikken for LaRouches Fire Love.

De, der har fulgt vores webside, eller hvis man er en nytilkommen, kan dette være en introduktion. Hr. LaRouche udgav i juni 2014 et politisk program, »Fire Love til USA’s omgående redning«, som, tilføjede han, »ikke er en valgmulighed, men en uopsættelig nødvendighed«. Når vi ser på disse love, når vi ser på den idé, der udgør den overordnede ledetråd, så ser vi, at der er en idé om, hvad det vil sige at være menneske. Dét er nøglen til dette. Hr. LaRouche diskuterer dette mod slutningen, efter at have forklaret, hvad de Fire Love er for love. Han beskriver Vernadskijs anskuelse (faktisk LaRouches egen anskuelse) af, hvad det vil sige at være menneske – om mennesket og skabelsen. Han forklarer, at der er en idé, som man må forstå, når man tænker på økonomi set fra et menneskeligt standpunkt.

Som Mike fremhævede, så er resurser for menneskene ikke noget, vi finder i den vilde natur, ligesom en ko, der vandrer rundt og leder efter græs eller noget kløver at spise. Vi skaber resurser. Vi er den eneste art på Jorden, der skaber resurser. Faktisk, så er de fleste af de resurser, som vi benytter i dag, de fleste af de resurser, som vores liv foregår omkring, de fleste af de betingelser, som vi lever i, skabt, det er et menneskeskabt miljø; det er menneskeskabte resurser.

Tænk på alt det, der er en del af dit liv på daglig basis. Tænk på elektriciteten; tænk på de materialer, du kommer i kontakt med. Disse er for det meste slet ikke naturlige i den forstand, at de ikke er naturlige for en biologisk organisme som mennesket. Det vil sige, de er ikke resurser for lad os sige en flok chimpanser, eller sådan noget. Elektricitet, som vi frembringer ved hjælp af kul; ved at tage et klippestykke fra jorden og forvandle det til elektricitet, som vi kan overføre gennem tynde ledninger og bringe ind i hjem og foretagender og fabrikker for at skabe bevægelse, for at bringe lys, kommunikationer, varme, afkøling, alle disse ting. Dette er en resurse, vi har skabt. Resursen uran; et klippestykke i jorden, der nu er en kilde til utrolig energi for os. De materialer, som vi bruger – metaller, substanser, der aldrig har eksisteret nogetsteds på Jorden, undtagen når vi skaber dem; plastik skabt af olie. Man finder ikke plastik nogen steder i Jorden skorpe; man finder olie. Aluminium, metallet, findes ikke på planeten – undtagen måske på en meteorit; aluminium er en ren, menneskelig skabelse. Der findes intet, ikke så meget som et gram af det i Jordens skorpe. Så vi skaber resurser.

Når vi opererer økonomisk på den måde, der er karakteristisk for den menneskelige art som helhed over lang, historisk tid, over økonomisk tid, kan vi få enorm udvikling og omskabe vores forhold til naturen. For at gøre dette, er der nogle skridt, der kræves; nogle aspekter af lovgivning og nogle specifikke forslag til en politik. I denne brochure om Amerikas rolle i Silkevejen gennemgår vi de fire aspekter af LaRouches Fire Love. Det første skridt er en genindførelse af Glass-Steagall; dette er den afgørende lov, som I netop hørte blev rejst som et spørgsmål under pressekonferencen i Det Hvide Hus. Dette var Roosevelts politik, der opdelte bankerne i kommercielle banker og investeringsbanker; som gjorde det muligt at få udlån ud til realøkonomien på en sikker måde. Hvor banker kun var engageret i typiske lån og ejendomslån og den slags ting; ikke i spekulativ investering. Når banker gør det, kan regeringen forsikre dem. Med Glass-Steagall genindført vil vi gøre det muligt at få finansiering derud til langfristede projekter. Som de grafiske kort i dette afsnit indikerer, har vi haft en enorm mængde – billioner af dollars; jeg mener, det var $4,5 billion fra Federal Reserve (USA’s centralbank), og lige så meget eller mere fra den Europæiske Centralbank. Enorme mængder penge er blevet skabt og sat ind i banksystemet; og næsten ingen af dem kommer ud i realøkonomien.

Så hvis man skal forsøge at finansiere en økonomisk genrejsning, hvis man forsøger at skaffe kredit til langfristede projekter, som at genopbygge dæmningerne, der er forfaldne i hele landet; som at påbegynde byggeriet af et højhastighedsjernbanenet; dette er projekter, der koster billioner. Men, billioner af dollars er blevet smidt ind i banksystemet, og de er ikke gået til noget; de bliver bare dér. Med Glass-Steagall gør vi det muligt for banksystemet igen at agere på en langsigtet måde; og vi skiller os fra disse bankers bankerot. Lige nu er hele banksektoren ved at nedsmelte totalt; en smule mere i Europa, ser det ud til, end her, men det er en offentlig hemmelighed. Dette banksystem vil ikke eksistere ret meget længere i verden. Hvad skal erstatte det; og hvad vil grundlaget for den måde, dette nye banksystem opererer på, blive?

Dette bringer os til den anden lov; en ny nationalbankinstitution. Alexander Hamiltons principper, det, han gjorde som grundlaget for økonomi – og i den digitale brochure kan I finde links, hvor I selv kan læse Alexander Hamiltons hovedrapporter til Kongressen. De er tilgængelige. Det er ting, der er et virkeligt højdepunkt i økonomisk fremgangsmåde. Vi gennemgår, hvordan en ny nationalbank ville operere. Dette er virkelig afgørende. For at gøre det muligt at få langfristede investeringer til billioner af dollars, må vi have en ny fremgangsmåde. I har måske hørt i pressekonferencen, hvis I lyttede til det hele, at et tema gentagne gange tages op fra Det Hvide Hus lige nu, uheldigvis; det er ideen om partnerskaber mellem det offentlige og det private. At dette skulle være måden, hvorpå de billioner af dollars til infrastruktur, som præsident Trump har krævet, kan finansieres. Det vil ikke fungere; det vil ikke fungere. For det første, med mindre man får Glass-Steagall, så vil man ikke få en sådan finansiering; men et andet aspekt er, at offentlige/private partnerskaber kræver projekter, som man kan investere i, som direkte vil tilbagebetale investeringen. Et offentlig/privat partnerskab for at restaurere LaGuardia Lufthavnens terminaler; OK, det kunne måske tiltrække finansiering.

Men hvad med projekter, der ikke vil betale sig tilbage i flere årtier? Hvad med et nationalt højhastighedsjernbanenet? Hvad med byggeri af nye kraftværker? Hvad med investering i langfristet forskning og udvikling, såsom rumprogrammet? Det er her, hvor der ikke kommer en direkte tilbagebetaling, at der er en specifik, unik rolle, som skal spilles gennem et nationalbanksystem; hvor nationens forøgede produktivitet som helhed er tilbagebetalingen, så at sige. Ved at dirigere investeringer på måder, der gør hele nationaløkonomien mere produktiv, så er der faktisk ingen omkostninger ved at opbygge infrastrukturen. USA’s transkontinentale jernbane kostede noget mht. den fysiske indsats, det krævede at bygge den; men indkomsterne for denne investering, [var] den nye nationaløkonomi, som den skabte. Den nye nation, som den skabte, hvor man kunne rejse fra kyst til kyst på under en uge, i modsætning til de tre uger, som det ville have taget før. Man skulle tage til Panama over land, og dernæst fortsætte med skib op igen til USA’s vestkyst. At få en jernbaneforbindelse i stedet forandrede nationen rent samfundsmæssigt; den forandrede nationen økonomisk på en dybtgående måde. Udviklinger kunne nu finde sted; økonomi var mulig. Adgang til forsyninger og materialer og markeder og ideer og infrastruktur; dette udvidedes.

Så igennem et nationalt (statsligt) banksystem gør vi det muligt at tiltrække den form for kredit, der eksisterer rent potentielt, og dirigere den til projekter, der har langsigtet gavn og tilbagebetaling. Og vi bliver ikke bundet af at lede efter måder, hvorpå disse projekter kan omsættes til penge; hvilket er en afgørende fejl ved synspunktet om offentlig/privat partnerskab. Ofte, hvad disse ting gør, er, at de tjener penge på allerede eksisterende programmer ved at privatisere dem og så få brugerbetalingen eller indkomsten fra dem. Så vi må have en ny nationalbank. De $1 billion, som præsident Trump har nævnt, er alt for lidt.

For et par uger siden mødte jeg lederen af det Amerikanske Selskab for Civilingeniører. Det var dagen efter talen om nationens tistand (28. feb.), hvor Trump havde gentaget sit krav om $1 billion. Denne ingeniør sagde, »Det er ingenting! Det er ingenting, sammenlignet med, hvad vi har brug for«. Det Amerikanske Selskab for Civilingeniører har udgivet deres rapport, der siger, at vi har brug for $3,6 billion i investeringer blot frem til 2020. Og det er uden tanke for sådan noget som et helt nyt højhastighedsjernbanenet; det er kun til reparationer og til at få vores infrastruktur op i en anstændig form. Så med de enorme mængder, der er involveret, så er dette ikke noget, der vil få nogle mennesker til at udstede nogle lån til rentesatser, man vil have råd til. Det vil blive gennem national kredit på Hamiltons måde; og vi gennemgår [i brochuren], hvordan vi får dette til at ske.  

Dette bringer os frem til den tredje lov, som vi diskuterer. At, når man investerer kredit, så må man have en måde, hvorpå man kan måle, om man forøger produktiviteten. Hvad er standarden for produktivitet i en nationaløkonomi? Er standarden for økonomisk værdi, at man tjener penge? Er det, at man sætter noget til salg, som folk er villige til at betale for? Det kan det ikke være! Folk betaler for alle mulige værdiløse ting; folk begår fejltagelser, når de bruger penge. Ideen om, at penge er et mål for værdi, er simpelt hen usand. Den måde, som LaRouche ser dette på, er i stedet med ideen om en økonomisk platform. At, når vi går til et højere niveau af energi, for eksempel, en højere kilde til energi, så har vi ikke alene mere af en energiresurse, men den lader os også gøre nye ting. På denne grafiske fremstilling [Fig. 1] ser man overgangen fra træ til kul, som fandt sted hen over en 50-årig periode fra 1850 til 1900. Kul er mere praktisk end træ, for man kan gøre en masse fine ting med træ, som man ikke kan gøre med kul; såsom at lave møbler eller bygge et hus. Man bygger ikke et hus med kul. Men kul lader én gøre nye ting. Olie og naturgas er mere energitætte; de lader én gøre nye ting – forbrændingsmotoren, elektricitet, flyvning. Man vil ikke have en flyvemaskine, der flyver på kul; og slet ikke på træ. Så kommer det potentiale, man kunne have for nutiden – fission, fusion; højere energiniveauer, der er tusinder, ja hundrede tusinder af gange mere kraftfulde end den kraft, der er tilgængelig i kemiske substanser.

Her ser man et eksempel fra før den transkontinentale jernbane [Fig. 2], hvor man ser, hvordan rejsetiden fra New York var forskellig fra 1830 til 1857. Hvordan vejbyggeri, men faktisk for det meste udvidelsen af jernbanen, gjorde det muligt at integrere denne del af nationen på en langt tættere måde. Tænk på denne storslåede, nye idé, du har fået; en ny måde at gøre tingene bedre på. Kan man tjene flere penge, hvis man kan udskibe ens varer længere og hurtigere og lettere? Selvfølgelig. Men tænk over det, det betyder, at en god idé, en bedre måde at gøre tingene på, kan spredes lettere. Folk kan lettere bevæge sig rundt. Vi er ved at blive en ny slags nation.

Når vi tænker på den form for platform, som vi skaber, så må vi først og fremmest tænke på, hvad vores energikilde er. Hvad er vores evne til at forandre naturen, så den passer til vore behov og vore forhåbninger for fremtiden? Og det er hævet over enhver tvivl, at de største fordele, den største chance for at opnå dette, ligger i fusionskraft. Mængden af potentiel energi i fusion er bogstavelig talt over en million gange over det, man får fra kemisk energi. Sidstnævnte vil ikke forbedres gennem større effektivitet, med bedre gasturbiner eller sådan noget; det er simpelt hen forskellen mellem de elektronbindinger, der holder et molekyle sammen, versus det, der foregår i en atomkerne, som holder den sammen. Energimængden i en atomkerne er simpelt hen over en million gange større end de elektriske bindinger, der holder et molekyle sammen.

Som Mike nævnte, så bliver deuterium i havvand til en resurse; bliver til et brændsel for fusion. Bliver til et vidt udbredt tilgængeligt fusionsbrændsel, i modsætning til den form for geopolitik, vi ser i dag, mht. adgang til energiresurser. At energi til at blive til en virkelig art, der rejser i rummet, kun vil fremkomme med fusionskraft. Hvis det tager flere måneder at komme til Mars, er det ikke rigtigt under ens kontrol. Hvis det er umuligt at afbøje en asteroide, der vil tilintetgøre alt liv på Jorden, fordi man ikke kan nå den i tide; tænk på den grundlæggende set uendelige værdi, det har at have udviklet fusion.

Det, vi dækker i denne brochure, er i sin kerne en idé om, hvad det vil sige at være menneske. Vi afslutter med en forståelse af, hvad denne menneskelige identitet er; hvad kreativitet er; og hvordan den bliver angrebet. De britiske angreb, som Mike netop har fortalt om, og som eksplicit ses inden for områderne af politik eller i Opiumkrigen, i felterne som militæret eller økonomi. Det eksisterer også i kulturens verden, i videnskabens verden, i de kulturelle forandringer, vi har set i løbet af de seneste 100 år eller så; med omdefineringen af videnskab, der begyndte omkring år 1900, hvor Bertrand Russell – i en æra, hvor Planck og Einstein var i færd med at revolutionere verden – forsøgte at dræbe videnskaben og forvandle den til matematik. Denne britiske intrige var utroligt succesrig; som det i dag bevidnes af den totale beundring for ideen om kunstig intelligens, for eksempel. Folk forstår ikke naturlig intelligens; hvad det vil sige at være et skabende menneske.

Dette aspekt er noget, som universet responderer på. Vore opdagelser er aldrig fuldt ud korrekte; vi ved aldrig alting fuldt ud. Men de opdagelser, vi kan komme frem til, har stadig en voksende magt over naturen; på trods af, at de aldrig helt er ligesom, aldrig helt indfanger essensen af, hvordan universet fungerer. Det faktum, at denne aftagende ufuldkommenhed korresponderer til en voksende magt, uden nogensinde helt at få alting rigtigt, mener jeg taler stærkt for det faktum, at det er en skabende proces i sig selv, som er en fællesnævner mellem vort intellekt og universet som helhed. Hvis vi kan få adgang til dette, er de økonomiske potentialer uendelige. Vi kan udvikle fusion som en energikilde; vi kan revolutionere vores forhold til råmaterialer. Vi kan gøre en ende på truslen om tørke ved at udvikle kontrol over vandcyklussen; på samme måde, som vi ikke blot håber på, at der vil vokse noget mad i vores køkken, som vi kan spise. Vi sår og planter mad, vi har landbrug, vi transporterer det. Vi kan udvikle et lignende forhold til vand, hvor vand er noget, vi transporterer, hvis det er nødvendigt; at vi kan ændre vejret, hvis vi kan styre det; at vi tager direkte fra havene, når det behøves. Vi kan virkelig transformere os selv som art; og vores nuværende potentiale er virkelig enormt. Med åbningen for samarbejde med Rusland, som vi ser fra Trump-administrationen, med møder mellem militære topfolk i USA og Rusland. Med den forestående konference om Bælt & Vej-initiativet i Beijing i maj, som vil være en virkelig chance for USA til at ophøre med at spille en fjendtlig rolle over for dette Nye Paradigme, som under Obama og Bush; og i stedet gå med i det og give en særlig form for lederskab, som faktisk kun kan komme fra USA. En unik form for potentiale, som vi kan tilbyde verden, som i rummet, som i fusion, og som i andre ting.

Har du noget at tilføje?

Billington: To korte bemærkninger. Med hensyn til national bankpraksis, slog det mig, da du talte om det, at vi har hørt fra folk i USA’s regering, der har været involveret i at forsøge at få kinesiske investeringer til USA, at de altid løber ind i det anti-kinesiske, anti-russiske, neokonservative hysteri i Kongressen, så snart, det drejer sig om et større projekt. De siger, »Åh, nej, vi kan ikke lade kineserne få dit og dat«. Men de sagde til os, at kineserne selv ville være absolut lykkelige for at tage deres enorme reserver i amerikansk statsgæld, der nu intet indtjener med de nulrentesatser, der anvendes; og, da de ikke så godt, projekt for projekt, kan sætte dem i noget i USA, da at sætte dem ind i en nationalbank – en infrastrukturbank – hvor de sandsynligvis ville få et højere afkast. Men, hvad der er vigtigere, så ville disse penge komme ud at arbejde; de ville komme ud at arbejde for at opbygge en nation. Ikke deres nation i dette tilfælde – vores; hvilket, som civilingeniørfolkene sagde, vi har desperat brug for. Så kapitalen, ud over at generere national kapital, så er der institutioner i verden, der ville være mere end villige til at sætte kapital ind i en sådan bank; som bliver forvandlet til faktisk rigdom. Pengene udgør ikke værdien; værdien ligger i infrastrukturen, i transformationen af naturen, der finder sted som følge af en kreditpolitik, der kommer fra en nationalbank.

Og ellers vil jeg blot gentage, at dette er et tidspunkt i historien, hvor vi, faktisk for første gang, har chancen for at tilintetgøre ideen om imperium. Helga Zepp-LaRouche siger ofte, at folk vil sige, »Det er en ønskedrøm; den menneskelige natur er trods alt ond. Der vil altid være onde mennesker«. Jo, selvfølgelig; men pointen er, at vi står på randen af, at menneskeheden som helhed kommer ud af barndommen – bliver voksen. I stedet for søskende, der skændes med hinanden og kaster spaghetti efter hinanden, så har man en verden, der anerkender den andens fordel – som det blev sagt ved den Westfalske Fred – og ideen om, at vi kan lære at mestre de store kulturer på Jorden; det være sig den konfucianske kultur, Gupta-kulturen eller Abbaside-kalifatet i Bagdad. At vi forstår, at Jordens store kulturer alle har perioder med storhed og perioder med mørke tider. Men ved at række ud for at finde disse store øjeblikke i alle kulturer, har vi potentialet til at skabe en verden, hvor ideen om den darwinistiske bedst egnedes overlevelse kan blive smidt på historiens skrotbunke; og vi begynder rent faktisk at have muligheden for, at alle mennesker kan opleve deres virkelige menneskelighed – deres skabende evner til at gøre noget, der vil få varig værdi for menneskehedens fremtid.

Der står vi. Vi har denne mulighed i vore hænder. Folk må lære at bryde gennem pessimisme, kynisme, frygt, og erkende det enorme potentiale, som vi har lige foran os, i vore hænder på dette tidspunkt i historien; og leve op til dette ansvar, og til denne enorme chance.

Ross: Storartet! Vi viser websiden endnu engang på skærmen, så I kan finde vores rapport om Amerikas rolle i den Nye Silkevej. Hvis I lytter, så er det lpac.co/us-joins-nsr for den Nye Silkevej. Nyd rapporten! Jeg håber, den er til hjælp i jeres organisering.   

Se digital brochure: LaRouche's Four Laws and Americas Future on the Silk Road                           

 1] Se: TEMA: BEFOLKNINGSREDUKTION: »Briterne sultede flere end 60 millioner indere ihjel, men hvorfor?« 

Leder fra LaRouchePAC, 8. marts, 2017 – I et ekstraordinært velkomment syn siden tirsdag er amerikanske og russiske militærstyrker mødtes og har patruljeret næsten side om side – tydeligvis koordineret – uden for byen Manbij i Syrien, hvor de har sikret roen omkring denne by, mens russiske styrker leverer nødhjælp til byen. Denne begivenhed følger efter samtidig russisk og amerikansk bombning af ISIS uden for Palmyra, mens syriske styrker drev ISIS ud af samme by; samt et trevejsmøde mandag mellem amerikanske, russiske og tyrkiske stabschefer og deres stabe, om krigen i Syrien.

Amerikansk-russisk samarbejde imod international terrorisme finder sted i virkeligheden i Syrien; en begyndelse.

Det er ironisk, at den mest prominente mediedækning af udviklingen i Manbij – med fotos og et billede fra 1945 af amerikanske og russiske tropper, der hilser hinanden ved Elben ved besejringen af Hitler – kom i Londonavisen The Times. Det er dette samarbejde, ikke alene mod terrorisme, der har gjort det britiske sikkerheds- og efterretningsestablishment, og de politiske kredse omkring Obama, rasende. Det har fået dem til at forsøge at tvinge præsident Trump ud af embedet »ved tilbagetrækning eller rigsretssag«, som en ven til Barack Obama sagde til Londonavisen Daily Mail. Det har endda ført til, at nogle britiske, tyske og franske »ledende medier« offentligt har diskuteret et mord på Trump. Og det har fået nogle Demokratiske ledere – dem, der nægtede at tillade snak om rigsretssag, da Cheney og Bush havde kastet sig ud i en katastrofal Irakkrig ved at lyve for Kongressen og FN – til at arbejde på at anlægge en rigsretssag mod præsident Trump, for at have modsat sig krigskonfrontation med Rusland.

Det, der står på spil, er et langt større løfte end samarbejde imod terrorisme. Kinas udenrigsminister Wang Yi udtalte atter den 7. marts, at hans lands mål er samarbejdet mellem USA, Rusland og Kina om, ud over at stabilisere verden, at skabe en global, økonomisk, teknologisk og videnskabelig udvikling. De moderne infrastrukturprojekter, som Kina har initieret i 60 lande langs den »Nye Silkevej«, tilbyder en »platform for de mest lysende udsigter i verden«, sagde Wang, hvis de største magter går sammen om dem. »Bælt & Vej-initiativet tilhører verden.«

Det er her, at det »store program for opbygning af infrastruktur«, som præsident Trump taler om, finder sin drivkraft. Det er udsigten til dette nye paradigme, som Obama/briternes kup mod Trump har til hensigt at stoppe.

Det er britisk efterretningstjeneste, der har udført hemmelig research og anklager om »Trumps aftalte spil med Rusland« i løbet af det seneste år, og som har ført til de seneste to måneders åbne McCarthyisme og Obama-krig mod Trump.

Men det amerikanske folk stemte for en ny retning, og frem for alt for en genopretning af en produktiv økonomi, bedre levestandard og produktiv beskæftigelse. Deres respons til EIR’s og LaRouchePAC’s mobilisering for dette nye paradigme – selv i alle offentlige medborgermøder og møder, der er arrangeret omkring tilsyneladende partiske linjer – viser, hvordan Obama og hans britiske bagmænd skal besejres.

Foto: Præsident Trump, 6. marts, 2017. [facebook/DonaldTrump] 

Leder fra LaRouchePAC, 6. marts, 2017 – To betydningsfulde dokumenter blev udgivet den 4. marts, om den ekstreme krigsfare, der bliver anstiftet af den hysteriske og absurde dæmonisering af alle amerikanske kontakter med russiske diplomater og regeringsfolk. Et af disse dokumenter er af pensionerede ambassadør Jack Matlock, USA’s ambassadør til Rusland fra 1987-91 og en af USA’s førende eksperter og diplomater. Det andet er af Robert Parry, den undersøgende journalist, der er mest berømt for sin afsløring af Irankontra-operationen og CIA-kontra kokainhandelen i USA i 1980’erne.

Ambassadør Matlock skriver, at den aktuelle formodning om skyld i de amerikanske medier og politiske kredse udgør »holdningen i en politistat«. Han advarer om, at »atomvåben er en eksistentiel trussel mod vores nation«, og at en forbedring af relationerne med Rusland må »lovprises, ikke gøres til syndebuk«.

Parry forklarer sammenkomsten af tre, tilsyneladende uensartede kræfter: de neokonservative (senator John McCain et.al.); de liberale Demokrater (Obama/Hillary/Soros-netværkerne); og de etablerede medier, der alle tilsigter at forhindre Trumps bestræbelser på at forbedre relationerne med Rusland. Parry advarer om, at disse handlinger »kunne skubbe de to lande ud i en krig, der virkelig kunne blive krigen, der afslutter alle krige – samtidig med at afslutte den menneskelige civilisation. Men Demokrater, liberale og de etablerede nyhedsmedier synes at hade Trump så meget, at de er villige til at løbe denne risiko«.

Det, der mangler i denne analyse – og som er fundamentalt og afgørende for at besejre den – er, at disse tre elementer ikke er »umage sengekammerater«, som de synes at være, men de fungerer snarere som redskaber for Imperiet og City of London.

Det britiske Imperium er stadig i høj grad i live, selv om det har brugt USA som en »dum kæmpe« i løbet af de seneste 16 år med Bush’ og Obamas præsidentskaber til at udkæmpe sine kolonikrige. Imperiet kan ikke overleve, hvis dets »del og hersk«-opsplitning af verden mellem Øst og Vest blev tilintetgjort. Det er præcis, hvad Trump truer med at gøre gennem sin offentligt erklærede hensigt om at etablere samarbejdsrelationer med Rusland, så vel som også med Kinas »win-win«-fremgangsmåde med udvikling af hele verden gennem den Nye Silkevej – Ét Bælte, én Vej. I det britiske finansoligarkis og det britiske monarkis øjne må dette stoppes med alle midler, helt frem til og inklusive atomkrig.

Verden befandt sig på randen af netop en sådan eksistentiel katastrofe under Obama og hans klon Hillary Clinton. Selv om denne umiddelbare fare blev undgået gennem Hillary Clintons valgnederlag, så advarer både Matlock og Parry rettelig om, at denne fare er i færd med at blive genoplivet og forværret af den nye heksejagt i McCarthy-traditionen på enhver drøftelse med Rusland.

Som Lyndon LaRouche sagde i dag: »Briterne er medierne, med en hensigt om at ødelægge nationer. Det er før blevet gjort, og nu forsøger man igen. Vær agtpågivende.« Briternes rolle, sagde han, må bringes i fokus. »Vi kan forpurre dem ved at gøre det.«

Kendsgerningen med det vestlige banksystems totale bankerot (en afgørende årsag, i Imperiets øjne, til at få startet en krig hurtigt) blev i dag pointeret af Deutsche Banks chef John Cryans meddelelse om, at den 17 måneder lange bestræbelse på at genoprette stabiliteten i den bankerotte institution var mislykkedes. Banken tabte endnu $1,5 mia. i 2016, for det meste på derivathandel, og de står over for milliarder i bøder fra USA for deres kriminelle handlinger under boblen med subprime-ejendomslån, der førte til krakket i 2008. Cryans nye plan for Tysklands største bank omfatter at rejse $8,5 mia. gennem udstedelse af nye, diskonterede aktier samt fokusere på udlån til industrien og skære ned på spekulativ handel og værdipapirmanagement.

Det lyder fornuftigt, men LaRouche bemærkede, at de blot »fjoller rundt« og må »gøre regnskabet op gennem virkelighed, og ikke numre«. I juli 2016, hvor Deutsche Bank næsten kollapsede, krævede LaRouche en engangs-genkapitalisering af banken, men på betingelse af, af den vendte tilbage til traditionen efter sin tidligere formand, Alfred Herrhausen, en tradition for bankpraksis for industriel og samfundsmæssig udvikling, ikke spekulation. Herrhausen blev myrdet på det tidspunkt, hvor Berlinmuren faldt i 1989, præcis på grund af sin vision.

Men LaRouches forslag blev ikke fulgt. EU og den tyske regering forsøgte at lappe på Deutsche Banks derivatbeholdninger til $55 billioner med nye numre, og nu forsøger de endnu et nummer. Den »virkelighed«, som LaRouche refererer til, er, at der ikke er nogen måde, hvorpå man kan undvige det uundgåelige kollaps af derivatkontrakter til næsten $2 billiard, der suger livet ud af det transatlantiske finanssystems produktive økonomier, undtagen gennem en Glass/Steagall-reorganisering i FDR-stil – hvor man afskriver den værdiløse, spekulative boble og dirigerer nye kreditter ind i produktiv aktivitet.

Hvis verden vælger at sidde krisen ud, vil det ikke alene skabe en finanskrise, der overgår enhver forestilling, men også en global krig. Tiden er inde til at handle.

4. marts, 2017 – En artikel i New York Times fra 1. marts gør det klart, hvor forbløffende arrogant og direkte uforskammet, de neoliberale politikere og medier i Europa lige fra begyndelsen har forholdt sig over for en demokratisk valgt, amerikansk præsidents valgsejr! Allerede i det tidlige efterår begyndte Obama at sænke klassificeringsniveauet for diverse tvivlsomme efterretningsrapporter om Ruslands angivelige manipulation af den amerikanske valgproces, som delvist var baseret på britiske kilder, og som der frem til i dag absolut ikke findes nogen beviser for, for at maksimere den kreds af personer, der har adgang til disse rapporter. Ligeledes blev tilsvarende informationer givet til europæiske allierede – og tydeligvis til bestemte medier.

Det forklarer den uhørte arrogance, hvormed disse kredse som aftalt var så sikre på, at Trump ikke ville blive siddende i Det Hvide Hus i sin fulde embedsperiode, og at »undersøgende journalister nu ville få masser at lave«, som der endda stod at læse Der Tagesschau! »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat gennem et kup eller blot afsat ved en rigsret?«, lød det i det britiske Spectator. I samme skure kørte en ARD-presseklubudsendelse, hvor udgiveren af Die Zeit, Josef Joffe, grublede over »Mord i Det Hvide Hus«, og med det franske radioshow Karl Zero, hvor der fuldstændigt smagløst blev diskuteret diverse dødsmåder, der snart kunne skille Trump fra livet.

Londonavisen Daily Mail citerede, uden at nævne navn, en kilde – angiveligt en ven af familien – iflg. hvilken Obama personligt, fra sit nye herresæde i Washington-bydelen Kalorama, vil anføre en kampagne, hvis mål er at fjerne Trump fra Det Hvide Hus enten ved en rigsretssag eller tilbagetræden. Og i stedet for at konfrontere det faktum, at det var Obamas og Hillary Clintons katastrofale politik med hensyn til de »ynkværdige« (dvs. de amerikanske borgere i de tidligere industrialisere områder, nu kaldet ’rustbæltet’, der ikke så nogen fremtid for sig selv med den hidtidige politik fra de etablerede eliter, -red.), som forskaffede dem valgnederlaget, så efterplaprer det Demokratiske Parti som et mantra ’narrativen’ om de russiske hackerangreb.  Oversiddere fra Obamas efterretningstjenester strør næsten dagligt nye aflytningsprotokoller til medierne, der skal danne belæg for eksistensen af upassende relationer mellem medlemmer af Trump-administrationen og Rusland. Det seneste eksempel: Samtaler, som justitsminister Jeff Sessions, i sin daværende funktion som medlem af det amerikanske Senats Udenrigsudvalg, har haft med den russiske ambassadør Sergej Kisljak, og som hører til Sessions opgaver, bliver nu af Demokraterne benyttet som yderligere ammunition til at kræve hans afgang.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov kommenterede anklagerne fra »unavngivne kilder« om, at Kisljak skulle være en spion og en hverver af spioner, med, at alt dette mindede ham om McCarthy-perioden, alt imens Trump selv talte om en total heksejagt imod ham og hans administration.

Det er i sandhed en ny McCarthy-heksejagt, som det neoliberale establishment på begge sider Atlanten iscenesætter, fordi Trump har skrinlagt hele den unipolære politiks aksiomer, som Amerika har forfulgt siden starten af George W. Bush’ embedsperiode, hvilket også tydeligt kom frem under Trumps tale om nationens tilstand. Trumps argument med, at man med de seks billioner, som krigene i Mellemøsten havde kostet, kunne have opbygget USA’s økonomi to eller tre gange, stiller den totale modsætning på spidsen.

Men, alt imens det neoliberale establishment i Europa på forbløffende vis lader den demokratiske maske falde og åbenlyst allerede spekulerer på tiden efter Trump, så burde de hellere feje for egen dør. Tegnene på et nyt, og langt mere dramatisk finanskrak end det, der fandt sted i 2008; en fornyet krise i Grækenland; bankkrisen i Italien; uforudsigelige valgresultater i flere lande i år; en eller flere stater, der vil følge i Brexits spor – kombinationen af alle disse udviklinger kunne meget hurtigt stille spørgsmålstegn ved euroens, og selv EU’s, eksistensgrundlag. Men disse regeringer er tydeligvis lige så meget ude af stand til, eller uvillige til, at opgive en politik, der har frembragt disse kriser, som de amerikanske Demokrater vægrer sig ved at erkende årsagerne til deres valgnederlag.

Fem år efter ECB-chef Mario Draghis berømte sætning om, at han vil gøre, »hvad der skal til« for at redde euroen, er eurokrisen tilbage på fuldt blus, men med den forskel, at Centralbankerne nu har affyret alt deres krudt med ’kvantitativ lempelse’ og negative rentesatser. Trojkaens nedskæringspolitik over for Grækenland har ødelagt landets økonomi og kostet befolkningen usigelige lidelser. Den tyske finansminister Wolfgang Schäubles stædighed mht. at bevilge Grækenland en gældsreduktion, og naturligvis den voksende fortvivlelse hos folk i Italien, Spanien og Portugal over EU-politikken, truer med at blive udløseren af det globale finanssystems kollaps. Den kinesiske avis Global Times, som er talerør for regeringen, advarer netop om dette, og om virkningen på Kina.

Selvfølgelig er krisen i Grækenland blot én af mange miner, der kunne få det transatlantiske finanssystem til at detonere. I betragtning af de 3,7 billioner, som ECB har smidt ud til det skrantende europæiske banksystem, og i betragtning af en statsgæld i USA på 20 billioner, vil alt ikke alene for Trump afhænge af, at han opfylder sit valgløfte og gør en ende på kasinoøkonomien ved at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingsloven.

Bankopdelingen – nøjagtig efter de samme regler, som Franklin D. Roosevelt gennemførte i 1933 – er blot det første, uopsættelige skridt, der må følges op af de næste tre love, som Lyndon LaRouche har defineret som en samlet pakke til overvindelse af denne krise. Den nuværende, monetaristiske politik må erstattes af en tilbagevenden til det Amerikanske Økonomiske System, i traditionen efter Alexander Hamilton, med oprettelsen af en nationalbank og et statsligt kreditsystem, og med en massiv forøgelse af økonomiens produktivitet, der kan opnås med et forceret program for udvikling af kernefusionskraft og virkeliggørelsen af et internationalt samarbejde omkring rumfart som drivkraft. I USA er resolutioner, der modsvarer dette, allerede blevet vedtaget af elleve delstatskongresser.

Selv om man ikke tilslutter sig professor i økonomi Mark Blyths synspunkt om, at EU, med de forventede valgresultater i flere lande, vil falde fra hinanden, endnu før Storbritannien har aktiveret artikel 50 for Brexit, bør det stå klart, at et »vi fortsætter på samme vis« med hensyn til EU og euroen, ikke kan fungere. Ikke overraskende bringer Jean-Claude Juncker med sin hvidbog til overvindelse af krisen i Europa intet nyt frem; hans fem scenarier er blot variationer af den samme, neoliberale, geopolitiske idé.

Alternativet hertil er soleklart: De europæiske nationer må tage imod det kinesiske tilbud om at samarbejde om den Nye Silkevej, det såkaldte Bælt & Vej-initiativ. Dette projekt har allerede i løbet af de forgangne tre år fuldstændig forandret dynamikken i verden; allerede 70 nationer arbejder sammen med Kina, og det drejer sig om det største infrastruktur- og udviklingsprogram i menneskehedens historie. I stedet for planer om at indgå ekstremt tvivlsomme aftaler med kystlande omkring Middelhavet, burde fru Merkel hellere gribe Kinas tilbud om, sammen med andre stater, at opbygge Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, såvel som også det afrikanske kontinent, og dermed løse flygtningekrisen på en permanent og menneskelig måde.

Som det ser ud, så er den neoliberale politiks betonhoveder ikke til sinds at gøre dette. Den tyske finansminister Schäuble holder stædigt på sit pund kød, og for ham kan der ikke være tale om en gældsreducering for Grækenland. Kina opbygger ikke alene havnen i Piræus som transitpunkt for den Nye Silkevej, men investerer også i byggeriet af jernbaneforbindelsen fra Athen over Beograd til Budapest. Og hvad gør EU-kommissionen? De forsøger at blokere netop dette byggeri!

Det er på allerhøjeste tid, at flere og flere mennesker går sammen med BüSo og Schiller Instituttet om Tysklands og de andre europæiske staters virkelige interesser, som ligger i at samarbejde med Kina, Rusland, Indien, Japan og andre stater om de storslåede perspektiver, der nu er på dagsordenen med den Nye Silkevej. Det er absolut ikke i vores interesse at deltage i heksejagten på Trump og Putin, og vi bør være himmelhenrykte over, at den nye, amerikanske præsident annullerer interventionskrigene.

Det er først og fremmest et krav at se på årsagerne til, at en stor del af verden befinder sig i så kaotisk en tilstand: Årsagen er den unipolære politik, der er blevet ført af Bush, Thatcher, Blair, Obama og Cameron, og til hvilken politik også NATO’s og EU’s imperieudvidelse til Ruslands grænser hører, såvel som også politikken med ’farvede revolutioner’ og krige i Østeuropa og i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien og Nordafrika. Til denne politik hører ligeledes den neoliberale økonomiske politik, der sætter bankernes og spekulanternes interesser i første række, for at det skal gå etablissementet endnu bedre – dette etablissement, for hvem de ’ynkværdige’ ikke engang er værdige at ynkes over. Og, som man nu kan se, er disse neoliberale totalt illiberale, for ikke at sige diktatoriske, når demokratiske flertal går op imod dem.

Heldigvis er det endnu ikke for sent at springe med på det Nye Silkevejstog!   

Leder fra LaRouchePAC, 5. marts, 2017 – Alt imens hysteriet med den »farvede revolutions« angreb på Donald Trump fortsætter i hele Europa og i USA, så er sandheden bag denne »nye McCarthyisme« også ved at komme frem.

Udtalelser om et muligt mord på Trump er fremkommet i flere europæiske pressemedier og i blogosfæren. Obamas justitsminister Loretta Lynch, der nægtede at fængsle bankiererne for deres forbrydelser med hvidvask af narkopenge og med at ødelægge den amerikanske økonomi, har nu offentligt opfordret til voldelige demonstrationer og bemærker, at, i tidligere tider, »blødte folk og ja, nogle af dem døde. Dette er hårdt. Alt, hvad der er godt, er hårdt. Vi har gjort dette før. Vi kan gøre det igen.« At sammenligne det Obama/Soros-anførte kupforsøg med borgerrettighedsbevægelsen er både en løgn og en afskyelighed. Den eneste, legitime sammenligning er med det voldelige kup i Ukraine i 2014, anført af nynazister, som EIR har dokumenteret, blev kørt af netop de selvsamme agenter (Se EIR's rapport, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«)

Det er ikke det indbildte angreb på »vore vestlige værdier«, der er drivkraften bag dette kupforsøg, men snarere det desperate Britiske Imperium og dets aktiver i USA, der er rædselsslagne over, at imperieopdelingen af verden, der er afgørende for at opretholde deres bankerotte, vestlige finanssystem gennem krige og nedskæringspolitik, trues af Trumps bestræbelser på at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina. Et sådant samarbejde, der vil forene verden gennem et nyt paradigme, baseret på fred og udvikling, vil ikke have plads til de spekulative finansinstitutioner, hvis fremgang beror på hasardspil, narkopenge og krige. Trump gør forberedelser til at mødes med både Putin og Xi Jinping i de kommende måneder. Samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme og USA’s tilslutning til den Nye Silkevejsproces ville betyde enden på Imperiet – måske for altid.

Men Trump har endnu ikke opfyldt sit kampagneløfte om at genindføre Glass-Steagall for at afslutte det tyranni, der begås af Wall Streets »for store til at lade gå ned«-banker, der har suget kreditten ud af hele det transatlantiske finanssystem for at nære deres derivatboble. Denne boble er nu en halv gang større end den, der eksploderede i 2008 som følge af den sindssyge genforsikring af subprime-ejendomslån og andre værdiløse, spekulative værdipapirer. Hvis præsidenten skal lykkes med at genopbygge den amerikanske økonomi og gøre en ende på den værste narkokrise i nationens historie, må han omgående genindføre de finansielle principper, i Hamiltons tradition, som har været drivkraften bag alle amerikanske perioder med fremskridt.

Franklin Roosevelts Glass/Steagall-angreb på Wall Street er modellen – den eneste model – der kan forhindre den langt værre, finansielle nedsmeltning, der nu truer det europæiske og amerikanske banksystem. Kun ved hjælp af dette indledende, første skridt vil en genindførelse af solide og fornuftige principper for bankpraksis – som dirigerer statslig kredit til industri, landbrug, infrastruktur og en genindførelse af videnskabeligt fremskridt – atter være i stand til at gøre Amerika stort igen. Det er den effekt, som LaRouches Fire Love har. 

Muligheden for en sådan revolutionær transformation af nationen og verden har aldrig været større end den er i dag. Kampagnen, der har til hensigt at bringe Trumps præsidentskab til fald, har ikke held til at overbevise det amerikanske folk. Efter at Trump anklagede Obama, og Obamas »oversiddere« i efterretningssamfundet, for at køre løgnekampagnen, der anklager Trump for ulovlige bånd til Rusland, måtte New York Times indrømme præcis dette. I en artikel fra 2. marts forklarede NYT Obama-administrationens anbringelse af hemmelige (og falske), udokumenterede efterretninger i officielle dokumenter, hvor de sænkede hemmelighedsgraden med det formål at maksimere disses cirkulering og forberedte efterforskninger for kriminelle handlinger, baseret på disse løgne.

Nu har Trump anklaget Obama for at aflytte hans kontorer i Trump Tower under kampagnen og tilføjet, at »dette er Nixon/Watergate« og »dette er McCarthyisme«. Han har krævet, at Kongressen udfører en tilbundsgående efterforskning. Obamas chef for den nationale efterretningstjeneste, James Clapper – bedst kendt for sin løgn over for Kongressen i 2013, hvor han benægtede, at efterretningssamfundet overvågede millioner af amerikanere (afsløret som løgn af Snowden-afsløringerne) – optrådte i dag på NBC’s »Mød Pressen« for at benægte, at der fandt en sådan aflytning af Trump Tower sted (selv om han denne gang var lidt mere forsigtig og sagde, »så vidt jeg ved«). Vi får se.

Aktivistteams fra LaRouchePAC deltog i pro-Trump møder i hele landet søndag, hvor de både oplevede en høj grad af anerkendelse af LaRouches år med at afsløre Obamas forbrydelser og også en åbenhed over for bestræbelserne på at få Demokrater og Republikanere til at kræve, at Trump går frem med sit løfte om at genindføre Glass-Steagall. Men aktivisterne bemærkede, at befolkningen, ligesom Kongressen, er selvisk optaget af partiske angreb uden meget hensyn til, eller blot begreb om, afgørende politiske spørgsmål. Indgriben med LaRouches Fire Love har aldrig været mere presserende. Med det transatlantiske banksystem, der er rede til at sprænges, og de hektiske bestræbelser på at fremprovokere en borgerkrig eller et kup i USA, har vi ikke tid til mangel på klarhed.

Som Helga Zepp-LaRouche i dag sagde til medarbejdere: »Dette er vores livs største kamp. Folk bør ikke opføre sig dumt.«

Foto: New Yorks Børs.      

Dette er en aktiv, igangværende kamp; og efter en række diskussioner med hr. og fr. LaRouche i løbet af de seneste par dage, har vi nu gen-optrappet og gen-understreget en ny kampagne for dette initiativ. Dette vil omfatte en ny appel; den forrige havde fokus på denne tale til Kongressen. Denne nye appel er lidt mere åben og skal være et nyt samlingspunkt for en national, og international, kampagne for at få USA til at vedtage dette program.

Benjamin Deniston: Vi skriver i dag den 3. marts, 2017, og dette er vores ugentlige fredags-webcast på larouchepac.com. Med mig her i studiet har jeg Paul Gallagher, økonomiredaktør for Executive Intelligence Review; og via video, Bill Roberts, medlem af LaRouchePAC Policy Committee.

I dag annoncerer vi lanceringen af nogle nye initiativer, der er direkte affødt af den meget succesrige kampagne, vi har ført i januar og februar for vores appel for Glass-Steagall. Over 3.000 underskrifter, inklusive både online appeller og skrevne underskrifter, er blevet overgivet til præsident Trump og mange kongresmedlemmer. Andre organisationer, der støtter et lignende initiativ, har også indsamlet tusinder af underskrifter. Antallet af underskrevne appeller lyder måske ikke af så meget, sammenlignet med andre appeller, men dette reflekterede en meget effektiv og vigtig kampagne. Blot i år har 14 delstatskongresser introduceret resolutioner, der enten kræver, at USA’s Kongres støtter Glass-Steagall alene, eller også Glass-Steagall og en eller anden variant af Lyndon LaRouches Fire Love. Vi så spørgsmålet om Glass-Steagall komme i front og centrum under senatshøringen for godkendelse af den person, der blev finansminister, Mnuchin; hvor han blev konfronteret direkte med spørgsmålet om Glass-Steagall. Vi har set en række mediedækninger, der har indikeret, at Wall Street har holdt vejret for at se, om dette bliver spørgsmålet eller ej. Så enhver med forstand indser, at dette er blevet til en central kamp. Wall Street er rædselsslagen over dette spørgsmål; de ved, at der stadig er seriøs støtte til det. Alt imens Trump ikke støttede det i sin tale om unionens tilstand (28. feb.), så er tiden ikke til, at vi klapper hinanden på ryggen over den effekt, vi har haft, eller læner os tilbage og opgiver; tiden er for en optrapning.

Dette er en aktiv, igangværende kamp; og efter en række diskussioner med hr. og fr. LaRouche i løbet af de seneste par dage, har vi nu gen-optrappet og gen-understreget en ny kampagne for dette initiativ. Dette vil omfatte en ny appel; den forrige havde fokus på denne tale til Kongressen. Denne nye appel er lidt mere åben og skal være et nyt samlingspunkt for en national og international kampagne for at få USA til at vedtage dette program. Jeg vil gerne oplæse denne appel. Den vil snarest blive udlagt på hjemmesiden; og alle, der underskrev den aktuelle appel (som var stilet til Donald Trump, -red.), vil omgående modtage den. Så hvis man endnu ikke har underskrevet appellen, så sørg for at gøre det nu. Så vil man være med i vores kampagne og vil modtage opdaterede rapporter – dagligt, ugentligt eller når som helst, der er nye udviklinger i dette spørgsmål, vil man modtage opdateringer. Man vil vide, hvad der foregår, og man vil blive en del af vores orientering for handling.

Vi beder ikke om, at folk bare efterlader et navn og et nummer, og det er så det; vi beder folk om at gå med i kampen. Som man kan se her på skærmen, kan man tilmelde sig; man kan få informationerne via sms på sin telefon, ved simpelt hen at skrive bogstaverne »GSACT« til nummeret 52886. Alene denne handling vil indlede den proces, hvor man kan læse og underskrive appellen og gå med i kampagnen. Hvis man har underskrevet (den tidligere appel, -red.), vil man omgående modtage udgivelsen af vores nye appel, som jeg nu vil oplæse en kopi af, og som meget snart vil blive udgivet. Det nye udkast lyder:

»Præsident Trump og den 115. Kongres: USA har brug for win-win-udvikling; vedtag LaRouches Fire Love og gå med i Kinas Nye Silkevej.

»Underskriverne af dette erkender, at det transatlantiske finanssystem er på randen af en ny nedsmeltning, der er værre end den fra 2007-08. Livsbetingelserne for det store flertal af amerikanere er støt og roligt brudt sammen i løbet af de seneste to årtier. USA’s økonomiske politik har fokuseret på at beskytte Wall Streets spekulative boble i stedet for at beskytte det almene vel og det amerikanske folks fremtidige velfærd. Vi erkender, at der nu må træffes nødforanstaltninger for at komme en ny finanskrise i forkøbet, og for atter at sætte amerikanere i arbejde for at genopbygge vores nation og vores fremtid.

For at opnå dette, anmoder vi præsident Donald Trump og den 115. Kongres om at vedtage og implementere programmet for LaRouches Fire Love for Økonomisk Genrejsning, som en hasteforanstaltning; og at tilslutte sig Kinas program for en Ny Silkevej for globalt samarbejde og storstilede infrastrukturprojekter og økonomisk udvikling.

De Fire Love definerer et sammenhængende program for økonomisk genrejsning, der har sine rødder i det Amerikanske System for økonomi:

1. Genindfør Franklin Roosevelts oprindelige Glass/Steagall-lov; som adskiller kommercielle udlånsaktiviteter fra Wall Street spekulation.
2. Vend tilbage til et nationalt banksystem i Hamiltons tradition.
3. Direkte statslig kredit til projekter og initiativer, der skaber stigende niveauer af produktivitet og indkomster.
4. Lancér et forceret program for udvikling af fusionskraft og en hurtig udvidelse af vores rumprogram.

USA’s økonomiske genrejsning vil blive meget optrappet, hvis USA tilslutter sig den globale udvikling af infrastruktur og den økonomiske renæssance, der strømmer fra Kinas Nye Silkevejsprogram.«

Dette vil altså blive offentliggjort snarest; dette vil være det nye samlingspunkt omkring en appel, men er i virkeligheden en national mobiliseringskampagne om dette spørgsmål. Vi vil gå mere i detaljer med dette, men jeg vil også annoncere, at vi er i gang med at opdatere LaRouchePACs brochure/rapport om præcis dette spørgsmål – LaRouches Fire Love og USA’s tilslutning til den Nye Silkevej. Så i løbet af de næste par dage kan I se frem til udgivelsen af denne nye rapport; den er faktisk et supplement og en støtte til indholdet af denne appel. Og som sagt, hvis man allerede er indtegnet som en del af vores kampagne for appellen, vil man også modtage en annoncering, så snart dette ligger klart.

Vi vil diskutere lidt mere i dybden det nye indhold af denne rapport; men før vi kommer til det, mener jeg, at vi må diskutere modreaktionerne og kampen imod denne politik. Som det er blevet nævnt i noget af dækningen af kampen om Glass-Steagall i de seneste måneder, så indser Wall Street, London og det internationale finansapparat, der faktisk har kørt USA og Obama-administrationen, at Trump er tilbøjelig til at gå i denne retning; og de er rædselsslagne over, at USA skal vælte de seneste 16 års politiske skakbræt og rent faktisk arbejde sammen med Rusland, Kina og andre nationer på basis af gensidig udvikling og gensidigt samarbejde. Dette ville betyde enden på Det britiske Imperium; noget, vi alle ser frem til at fejre. Men de opgiver ikke; der køres en massiv operation imod USA’s præsidentskab, imod Donald Trumps administration; og dette må være et spørgsmål, som vi må yde modstand overfor, hvis vi skal have noget af dette gennemført.

(Fortsat engelsk udskrift):

        PAUL GALLAGHER:  Well, we're right now in the middle of a
fight in which it's become very well exposed that the past
President of the United States, Barack Obama, is trying to
overthrow the President who has just gotten elected.  This is the
situation.  He is not alone in this, quite obviously.  We've put
out a dossier recently on the collaboration between George Soros,
his money, his foundations, his forces around Europe in
particular, and the Ukraine revolution — which they pulled off
— and the attempt to do the same thing to Trump here in the
United States.  This is now becoming more exposed.  On the one
hand, the {New York Times} has just run an article today making
clear that the Obama administration took extraordinary actions in
its last days in order to disseminate what had been classified
information and make sure that it was widely spread throughout
the government; that its classification was lowered, and that the
National Security Agency's limitations on distributing its
intercepts against communications of all kinds, that the barriers
against its distributing this throughout other parts of the
government, other parts of the intelligence community were pulled
down so that — as some people called it — the "breadcrumbs"
which supposed represented Trump campaign team collaboration with
Russia would be everywhere.
        The {Daily Mail} in London today runs a story with an
unnamed source who they say is an Obama family friend, which says
that they have been told that Obama personally intends to lead
the drive until it's successful to get Trump removed from office,
either by impeachment or by resignation.  And that this is
something to which he was persuaded by a number of people,
including Valerie Jarrett; who stayed in Washington and set up
with Obama in that Kalorama mansion in Washington DC for that
purpose.  Obviously, the one other country in the United States
and Europe where this kind of furor to attempt to undo the
election has been in Britain; a furor both to try and undo the
Brexit vote and to try to undo the Trump election, although in
the rest of Europe as well, a lot of the elites are hysterical
against the Trump Presidency and are even calling for his
assassination.  This has gone even to the chief editor of {Die
Zeit}, one of the leading "liberal" newspapers in Europe, who —
on national television in Germany — suggested that Trump might
be assassinated.  What he said has been quite typical of exactly
that liberal elite.
        Now, what we're dealing with here is that voters around the
world, the public in nations around Europe, including Eastern
Europe and the United States, to a certain extent in southern
Asia, have been voting to reject the entire era of globalization
and deindustrialization of the last 30 years.  They've been doing
that for good reason, because it has lowered their living
standards, lowered their productivity, and has emasculated
government which otherwise would have been investing in their
manufacturing sectors and investing in their infrastructure; it's
prevented them from doing that.  It's produced a truly dismal era
of economy in which there was a crash unlike any since 1929-1931.
Why?  Because this era of industrialization produced tremendous
levels of debt, tremendous build-ups of debt relative to economic
product; and the securitization of that debt in order to try to
wave hands and say that that total debt build-up was not a
problem, securitizing it all.  When it reached the point of
securitizing unpayable debt in the US real estate household
mortgage sector, it blew up the entire global banking system as I
said, in a way not seen since 1929-31.

        DENISTON:  It's something we've never actually recovered
from.

        GALLAGHER:  Since that time, we have not recovered; we have
been characterized by rates of economic growth to 1% to 1.5%
throughout the Obama administration in the United States; 0% to
0.5% and in some cases negative growth for the entire period
throughout Europe.  The only way in which this globalization
elite in the United States, Britain, and Europe has kept itself
together, has been by trying to assert military dominance and the
right to overthrow governments anywhere in the world, and by
declaring virtual war against Russia in order to maintain a
situation of extreme hostility both to Russia and to China.  Why?
Because in China, in Asia more generally but in China in
particular, the alternative to this terrible stagnation which
voters have been rejecting in all these countries; that
alternative has been clearly emerging in the rates of investment,
overcoming of poverty, real progress, technological and
scientific leadership coming from China, and other Asian nations
to a significant extent as well. So that if we see now, all of a
sudden, the Democratic Party in the United States has become,
apparently, a McCarthyite policy, where…

        DENISTON: The Red Scare's back.

        GALLAGHER: … Yeah, where Schumer sits up there and says,
"Let me ask you, sir, have you ever, in any time in your past
life, known a Russian? Have you ever been in a room where a
Russian was present?" Where the Minority Leader of the Senate and
Leader of the Democrats in the Congress has turned into Joe
McCarthy, this is the reason. It's not his background as a
McCarthyite. It's this absolute refusal to accept the rejection
of this 30-year period of globalization, de-industrialization,
impoverishment of populations in the United States and Europe,
and throughout Eastern Europe.
        Just so that people understand what's going on here. In
every Eastern European government which has recently rejected,
or, the voters have elected it, to reject the bankers' socialism
of the European Union — in every one of those countries, the
same kinds of efforts with demonstrations, protests, funded by
George Soros, the same kind of effort to overthrow those
governments which have just been elected, is going on in
Macedonia, in Romania. Obviously it happened in Ukraine. In

Bulgaria, in all of these countries. In the attempts to fix the
French election, to knock out anybody in the French election who
isn't in this bankers' socialism league, by prosecuting them in
the middle of the election campaign — everywhere this is
happening at the same time.
        That's what we're seeing in the United States, but I think,
as the President said in the tweet, which I don't remember if you
mentioned at the outset, but what he said today about this latest
crazy Sessions business. Sessions, a senior member of the Senate
Foreign Relations Committee, talked to the Russian Ambassador.
That's his job! And that's the Russian Ambassador's job, is to go
talk to him! And it was his job, as senior member of the Senate
Foreign Relations Committee, to talk to him! These are
absurdities, and, as President Trump said in responding to this
today, "The Democrats are overplaying their hand." They are so
desperate to find a way to reverse this entire movement
throughout the United States and Europe and Eastern Europe and
places like the Philippines; and, again, put Russia under the
pressure of confrontation again, develop a complete hostility and
encirclement of China. They're so desperate to get this back that
they've now, as he said, overplayed their hand, descended into
absurdity.
        What clearly was represented in the most recent speech that
he made, is that, as you said, he is open to this kind of thing.
It's ironic: the President, Trump, even before he was even
inaugurated, met with the Prime Minister of Japan. This is not
exactly an unusual thing — that an incoming President's team
would be meeting with foreign leaders. He met in New York with
the President of Japan in early January for the first time.
        In these countries, there is the obvious offer of what you
pointed to, there, that the United States can join a New Silk
Road which for three years has been the announced foreign policy
of China — the "win-win" policy of China. This economic belt
across Eurasia with rail lines of all kinds being built; and the
maritime belt going through the Indian Ocean, the Suez Canal, up
from Southern Europe into Central Europe, again, with ports, with
railroads, with power development. This all is effectively an
offer to the United States and it's an offer in the area where
President Trump and his team are clearly weakest. That is, how to
do what they're aiming for, which is to really get economic
growth and progress going in the United States for the first time
in decades. They are very weak on how to do that. This New Silk
Road policy, coming from Asia, in particular from the powers of
Asia, offers them a simple way to break through and do that. And
that's why we're seeing this hysterical apparent McCarthyism on
the part of the Democrats who made themselves into effectively a
party of war with Russia, and containment and potential war with
China. Not exactly what their voters wanted them to be at this
point either.
        I think we're in a situation now where it's become against
their wishes. It's become an extremely open political situation
for us to move with this idea of the United States joining the
New Silk Road, and using the actions that we call the Four Laws
of LaRouche, using those actions in order to do it.

        DENISTON: Bill might have more on this, but I think this
discussion is critical, because part of this whole "color
revolution" process in the U.S. is just this insane party-line
bickering. It really is surface level. If you're out there
talking to the American people, and you're out there talking to
people that voted for Trump or voted for Sanders or didn't vote
at all, there's a {clear}commonality in line for this program,
that permeates America as a whole.
        The idea of trying to get people caught up in this red vs.
blue, party-line debate on these issues, is really paper-thin on
the surface when you get to the actual substance. I know Bill's
been doing some work in the Midwest, the area where he's
centered, where you see a lot of this patriotic American
tradition coming back to ferment, in line for this kind of
program. Part of what we really have in this report that's going
to be coming out, is a further elaboration of what the United
States can do in this program. We can have all the kind of high
speed rail we need, we can have the water we need, we can the
power we need, we can have quality jobs for the American people.
Anybody who wants a quality job can get it. We have the program,
and it really is critical to organize on this level to get
support for this, to get this thing through.
        So, Bill, I don't know if you want to comment on the content
of the report, or some of the work you have been doing out there.

        ROBERTS: I would tend to agree with Trump that the Democrats
are really overplaying their hand on this question of demonizing
Russia, because the Democratic Party, a lot of Democrats don't
really like this idea that we're going to revive the Cold War
right now. I think this demonization of Trump on this Russia
question has tended to create, in Republican's minds, much more
of an openness to collaboration with Russia. Some of the
Republicans — they would tend to be the Heritage Foundation
types, the {Wall Street Journal} reading types — are probably
tending much and much more so to see that this is just a crazy
McCarthyite revival going on right now.
        A lot of Americans are simply going to reject {everything}.
This is what we saw in the election. People are going to tend to
reject everything that's been associated with the last 16 years
of the Obama and Bush administrations. We're seeing this develop
more clearly in terms of what Trump talked about in his address
to Congress. It was a very clear repudiation of this post-9/11
Bush "clash of civilizations" policy; that we {don't} represent
the world. We're not going to go abroad "searching for monsters
to destroy."
        I would say, one of the more interesting aspects of Trump's
address to the Congress, was this reference to Lincoln; not just
the reference to the protectionist policy — which, in its own
way, is part of the Hamilton credit system — but actually the
reference to the 1876 Centennial Celebration. He said we have the
250-Year Anniversary of the country coming up, and as they did
when the 100-Year Anniversary of the United States was being
planned, we should be thinking about the future; we should be
thinking about what kind of breakthroughs that {we} can create
that will represent real accomplishments, and work to get above
party divisions on small things. In this sense, he very much set
a kind of Lincolnesque and FDR tone in this discussion.
        But it's interesting that he referred to the 1876 Centennial
Exhibition in Philadelphia, because this was a real inflection
point of the spread of the American System to countries that the
British Empire had to later work very hard to turn against one
another. Japan, Germany, Russia — under the influence of Henry
Carey. China. The first half of the 20th Century was typified by
wars that the British, in manipulating these great nations that
had been influenced by the policies of the Lincoln American
System. And then, of course, in the second half of the 20th
Century, you had the Cold War. You had the British moving in
after the death of Roosevelt, to divide the war on the basis of
East vs. West.
        I think this reference to going beyond parties, looking at
the principle of this country, identifying a certain kind of
Promethean quality, is good; and you're going to have Americans
tend to become optimistic about returning to a space program.
You're going to have Americans obviously agree with the necessity
of building infrastructure; Glass-Steagall.
        But, there's definitely a limit there at the same time.
These potentials are obviously frightening to the Establishment
and represent something that they are clearly in a last-ditch
effort to try to destroy through this Obama/Soros/McCarthyist
revival. However, in terms of how you actually unleash a
Promethean economic environment, both culturally and in terms of
real increases of productivity, that is the principle that ties
Glass-Steagall to the issuance of credit and the way in which the
breakthroughs, the products of the human mind as a result of
those policies, bring about the upward transformations in
productivity. That's really uniquely something that no one
besides the LaRouche movement has worked through and developed a
very clear policy program for.
        I would just say that there are a number of rallies coming
up this weekend — pro-Trump rallies across the country. Keep an
eye out for notifications that we will be getting out to people
who have signed the Glass-Steagall petition. We will be
organizing a whole series of activities across the country in
support of activities to bring the Four Laws to this American
constituency, to this highly-energized American constituency that
is looking for solutions. I would urge people to find these
rallies and get on the megaphone, get on the microphone at these
events. Call up your city council, call up your state
representatives. This is a sort of unique situation in which
there is a kind of proper repudiation of the failed policies of
Obama and Bush — the geopolitics and so forth — but without a
real conception of how to replace a monetarist thinking in
economics with the kind of Promethean concept which Mr. LaRouche
has spent his life developing, this will certainly not come into
fruition. You will not see, it will not be possible for the
United States to find its place in terms of the unique role that
we have to play now in joining the New Silk Road in the future of
mankind. So, I would just urge people to be extremely active in
the next couple of days in finding ways to inject this unique
conception of LaRouche's Four Laws into the discussion process;
and I guarantee people will be in the state of mind of wanting to
work through and master these ideas, because it's really a
life-and-death question.

        GALLAGHER:  Bill, I know that you did some organizing
directly with meetings that were taking place in the course of
this contest for who would be the new chairman of the Democratic
Party.  Some of them took place out there in your area.  That's
another matter in which it has become exposed just in recent days
that the person who initially seemed to be supported by most of
the party — Rep. Ellison of Minnesota — had put up against him
by the direct solicitation of Obama and Biden, Obama's former
labor secretary; and Obama, Biden, and others then did a lot of
telephone calling in order to make sure that this former labor
secretary, Perez, would beat Ellison and take over the chair of
the Democratic National Committee.  This was another instance of
what's been going on.  But I know that you saw that this was
something which was definitely non-partisan and definitely wide
open when petitioning at those meetings to decide the leadership
of the Democratic Party.  We found at the same time that at all
sorts of meetings, from the collaboration we had with people who
had supported Bernie Sanders in Ohio, all the way to the CPAC
convention — the conservative side of the Republican Party —
that people were signing these petitions specifically to get the
Glass-Steagall introduced again.  I think the total that we had
gathered, together with that parallel effort by people in Ohio,
it was certainly in the range of no more than 6-7000 signatures
overall; and yet, they were used by the key Congressmen and
-women who introduced Glass-Steagall back on February 1st, just
about a month ago.  Marcy Kaptur, Tim Ryan, Tulsi Gabbard, and
Walter Jones; they had those petitions when they had their press
conference introducing HR709, which is the current House
Glass-Steagall bill.  It has now gotten 30-some co-sponsors.
        Also, while that petition campaign was going on — again it
may seem modest — but while it was going on, we were also
contacting state legislators and state senators, particularly in
the so-called Rust Belt, the formerly industrial part of the
country.  The result of that, just in the month of January, is
that I think Ben, it's actually 15 if you count states in which
both houses introduced this; that resolutions in support of what
we're calling an American Recovery Program, which was essentially
the outline of the Four Laws.  Glass-Steagall; Hamiltonian
national bank; credit for high-technology infrastructure; and
space and fusion development.  Those resolutions went into nine
states — and I'll just mention, in three states, they went into
both houses during January; that was Rhode Island, Minnesota, and
Washington state.  In six other states, they went into either the
House or the Senate.  I'm sorry, Illinois is the fourth state in
which they were in both houses; it has already been passed in the
Illinois House, and introduced into the Illinois Senate.  Then
there were other states in which it went into just one house: the
Alabama House, the Iowa Senate, the South Carolina House, the
Mississippi House, the New Mexico Senate.  In addition to that,
there were three other states where resolutions simply naming
Glass-Steagall and calling on Congress to pass the Glass-Steagall
Act were introduced: Delaware, Virginia, and Maryland — where
there was a hearing this afternoon actually for which I prepared
testimony on that resolution, HJ4 in Maryland, calling on its
Congressional delegation to pass Glass-Steagall.
        So, this development which has occurred during January and
February while we've been on this petition and organizing drive
on a bipartisan basis, is also wide open or open-ended; because
anyone who has been a part of that, even just to sign the
petition, even online, anyone who has been a part of that from
any of those states or any other states which have come close —
particularly Ohio, New York state — these states are still in
session.  Anyone can make it their project with their state
legislator, to make sure that he or she co-sponsors this
resolution and contacts whatever Congressmen he usually deals
with.  And these state legislators do, so that we can really make
these legislatures in these Rust Belt states in particular, make
them boil with this campaign for the Four Laws, for the actions
that have to taken to be able to join the New Silk Road
development.  If we're doing that at that level, at the same
time, it's going to have a big impact on the Congress.  So, I
just wanted to point that out.

        DENISTON:  I think that's exactly the kind of initiative
that's going to continue and grow with this new petition, this
new campaign escalation.  And I think people should have no other
priorities at this point; we have this issue which is the
economic life or death of the United States, and we have — as
Paul, you mentioned — more material coming out on this whole
colored revolution policy.  I was glad you went through some of
the details; this is, I think, at least for generations, an
unprecedented level of attack on a US Presidential administration
from within.  It reminded me of some of the treasonous actions
that were done right before Lincoln came in, to try and set up
the South and their split for the Civil War before he came in as
President; just this outright treasonous sabotage of an incoming
administration; but the way we're going to cut through it is this
kind of mobilization.  Again, I would point people to also the
upcoming release of our new report, which will have a more
in-depth presentation of the principle of this recovery program.
And going also back to what Bill was saying, this is really the
way we're going to capture the spirit, the soul of the American
people again, by this returned commitment to the future
development, the future growth of our nation.  And getting people
rallied around the fact and out of this pessimism and cynicism
that just settled in over so long with Bush and Obama
emphatically; but going back even further, we've had this
terrible zero-growth economic policy that's affected people much
more deeply than they realized.  So getting a real, true
realization that we can again return to this level of growth;
just the basic idea that every generation is going to be a
revolutionary advance in the living standards, in the
opportunities, in the growth of the science, the capabilities of
mankind.  If people really get a sense that that's possible, that
that's what's represented by China's leadership in this New Silk
Road program, this returned orientation to space; I think that
will give people the level of fight they need to get this thing
through.  The kind of things Paul was just presenting in terms of
the top-down, Federal level, local level, also municipalities,
labor organizations; all of these groups should be organized and
we should just throw this party crap out the window.  It's an
issue of what is your commitment to the principles and the
policies the nation needs at this point.  If we can continue to
rally people around that, then we'll have a basis to actually get
this thing through and give Trump the support he needs to go with
these initiatitives that he's talked about.
        So Bill, I don't know if you have anything you want to add
from some of your work there.

        ROBERTS:  I would just point out that state representatives
and these local and state elected officials, these are the people
that the Congress goes to.  Because the Congress is inside the
Beltway; they're the most affected by the insanity of these last
two Presidents.  But the local elected officials, the state
representatives, these are the guys living through the drug
epidemic, the violence, the mass unemployment, the 94 million
Americans who are outside the workforce that Trump referred to in
his speech this past week.  Those are the constituents; those are
the people that these local representatives live with.  So, I
think these are the types of people to get to.  Radio stations;
this is the way we can effectively now very quickly make
LaRouche's Four Laws as much of a household word as
Glass-Steagall is.

        GALLAGHER:  Well, we also have other fronts that are going
to be dealt with specifically in the pamphlet.  One is the issue
of — which again, Trump brought up in the address to Congress —
of large-scale infrastructure development.  If you look at the
ground level of it, it appears that there's no direction there;
there was a meeting of the various members of the Cabinet
yesterday — and other staff.  But it was run by a Goldman-Sachs
guy, Gary Cohen.  But there was effectively an administration
meeting on infrastructure legislation; starting to move to
introduce legislation for this idea of a trillion-dollar
infrastructure bank.  At the same time, you have on the
Democratic side, already legislation which has been submitted.
But there is a complete barricade there in terms of knowing how
to finance it, knowing what the really transformative
infrastructure developments like a national — not East and West
Coast — but a national, 25-30,000-mile network of high-speed
rail and maglev rail.   This is nothing futuristic; this is
simply China.  This is exactly what they're building.  They're
building local subway lines now, local metro lines with maglev
technology in China, and putting them into operation.  So, if
you're going from the Bronx to lower Manhattan, on your 25 or 30
stops, you'd be going in between those stops in a completely
smooth and frictionless drive at up to 60mph in between each
stop.  Having already done this on the level of intercity, and
having already gone far to linking every city in the country —
and China has a very large number of significant cities —
linking every single one of them with true high-speed rail; now
they're down to the level of the subways and maglev metro
systems.  But this is the kind of thing that produces tremendous
increases not only in productive employment, but productivity.
        This idea has to be put into the discussions of
infrastructure in the United States, and so do Japanese and
Chinese methods and investments have to be put into this idea of
rebuilding the infrastructure of the United States.  They don't
have that idea now.  What's getting underway seems hopelessly
limited by the lack of any real idea of how to do it.  On the
other hand, you have the President talking about the 2026 250th
anniversary of the signing of the Declaration of Independence as
a horizon point to which people should look; and think about how
the economy, the infrastructure, as he said, are "footsteps on
distant worlds is not too much to hope" in that 9-year period of
time.  Giving people a horizon to look at what actually {could}
be transformed during the period of the next decade.  That's the
kind of thing that puts Americans into the right state of mind in
thinking about being more open politically, being more open in
terms of what they think is possible.  In that sense, he
definitely did contribute to defining the right solutions which
he and his team clearly don't have at this point, in order to
make this kind of trillion or multi-trillion dollar
infrastructure bank investment work.  The same is true with
space; where there is clearly discussion in the administration —
and in NASA as a result — of trying more quickly to put
astronauts in orbit around the Moon, preparatory to beginning the
re-colonization and industrialization and development of the
Moon.  Something which had been completely wiped aside during the
Obama administration, which clearly wrote this off and said, we
don't need this.  We don't need fancy energy sources like fusion
energy, he said to one backyard group of Democrats in Virginia.

        DENISTON: He said you just need to insulate your windows.

        GALLAGHER:  Yeah, better insulated windows is our future by
the 250th anniversary of our Declaration of Independence.
        So, this is a different view, but one in which we have to
drive to a certain extent from the bottom up, as we've been
doing; as well as discussions with people in Congress and in the
administration in order to crystallize the right idea.  Also, so
that they see that Glass-Steagall, if it isn't passed now, the
next major bank failure — and there are plenty of them waiting
to happen in Europe in particular at any moment — the next major
bank failure is going to take the system down again like Lehman
did and AIG did, ten years ago.  If it isn't implemented right
now, the banks are going to continue not to lend to small- and
medium-sized enterprises which tend to have the new technologies
coming on line; and only to lend to the big bond issuers and the
largest corporations.
        One thing that I pointed out in the testimony today in
Maryland, is that JP Morgan/Chase and Citigroup each only lends
out loans and leases equal to about 65% to 66% of their deposits.
Whereas in the banking system as a whole, it's 80%.  That means
that if you take all the community banks and regional banks
around the country — 6000 of them — their lending is equivalent
to 90-plus% of their deposits.  And yet, this little group of six
or ten banks who control two-thirds of all the deposits, their
lending is very low; and that's going to continue to be the case.
If a real infrastructure development bank gets going, then this
lack of lending to the contractors for all those projects by the
private banks is going to be a real problem.  So, you're going to
have that problem if you don't implement Glass-Steagall now, and
separate out the commercial banks.  And in addition, of course,
we've had now these big banks have — according a report a couple
of days ago — now accrued $321 billion worth of fines since the
crash, for illegal, immoral, and otherwise non-banking despicable
activity; which is the way they've used these deposits.

        DENISTON:  And that's without an actual Pecora Commission or
any serious investigation.

        GALLAGHER:  Without ever a prosecution of a senior banker;
$321 billion worth of fines for violating banking practice and
violating the law.

        DENISTON:  They give them the fines, but they let them keep
doing it; so it makes you wonder if it's a fine or just a cut the
government's taking on the scam or something. That's good; I
think that really ties to the necessity of the Four Laws as a
whole.  To have a functioning banking system doesn't mean
anything without what you were raising about the issue of
productivity and investment.  It really is a question of what are
you doing to facilitate the investment of creating a higher level
of net productivity for the economy as a whole?  A higher level
of scientific, technological state for mankind as a whole?  Which
is something that mankind can uniquely do; that's our character,
to create those kinds of revolutionary advances.  That's the
secret of economics, as Mr. LaRouche has kind of uniquely
developed and discovered in a higher way than I think anyone
before him.
        Anyway, just take that as another teaser for the content of
this upcoming report; because that will be material presented in
there.
        Just to conclude, I would just re-emphasize that anybody who
has not signed on to the petition yet — even the old petition —
please do so; because you'll then be ready to be updated as soon
as the new petition is released, as soon as this report is
released, and any other relevant breaking developments on our
campaign which I think we've discussed rather thoroughly as a
good launch point.  We are in the footing for a rapid escalation;
and that's what's needed right now.  So, I think this served as a
good launch point for some more material we'll have in the coming
days and weeks.
        We thank you for joining us today, and we'll be back on
larouchepac.com with more.

        GALLAGHER:  Can I just remind people, before you sign off,
everybody watching this, that this online petition is still to be
signed.  What we're going to do, we will try then to involve
everybody who's signing it, in what we're going to do immediately
in the next week to ten days.  There are going to be — as Bill
mentioned — pro-Trump rallies tomorrow in quite a number of
places; we're going to be at all the ones we can reach.  In fact,
we're speaking at one of them up in the New York City area.  Then
our own rallies and lobbying both in Washington and in New York
on Thursday, and in other parts of the country next Thursday.
We're going to have rallies before that in New York, and what we
call a Day of Action, when we'll be going after all kinds of
elected officials at the local, state, and national levels next
Thursday.  Everybody who's been involved in this petition
campaign up to now — even if it's only been just to sign — the
targets are there; that's what we indicated.  We can move, and
{must} move, elected officials up to and including those in the
Trump administration in order to break this logjam.  I just
wanted to throw that in.

        DENISTON:  Thank you.  We have a clear path of action ahead
of us.  I encourage everyone to get directly on board with that.
If you want to take more action, email us on the website, get
directly in contact, and volunteer yourself for further action.
We have an action center on the LaRouche PAC website.  If you go
to the front page, you'll see it at the very top there on the top
menu banner.  So get active; get in contact with us there and
let's make this happen.  Let's not sit on our laurels and wait
here.
        Thank you for joining us here today.  Stay tuned for more from larouchepac.com.
 

»Til præsident Trump og medlemmerne af Kongressen:

Underskriverne af denne Appel erkender, at det transatlantiske finanssystem er på randen af en ny nedsmeltning, der er værre end den fra 2007-08. Livsbetingelserne for det store flertal af amerikanere er støt og roligt brudt sammen i løbet af de seneste to årtier. USA’s økonomiske politik har fokuseret på at beskytte Wall Streets spekulative boble i stedet for at beskytte det almene vel og det amerikanske folks fremtidige eftertid. Vi erkender, at der nu må træffes nødforanstaltninger for at komme en ny finanskrise i forkøbet, og for atter at sætte amerikanere i arbejde for at genopbygge vores nation og vores fremtid.

For at opnå dette, anmoder vi præsident Donald Trump og den 115. Kongres om at vedtage og implementere programmet for LaRouches Fire Love for Økonomisk Genrejsning, som en hasteforanstaltning; og at tilslutte sig Kinas program for en Ny Silkevej for globalt samarbejde og storstilede infrastrukturprojekter og økonomisk udvikling.

De Fire Love definerer et sammenhængende program for økonomisk genrejsning, der har sine rødder i det Amerikanske System for økonomi:

1. Genindfør Franklin Roosevelts oprindelige Glass/Steagall-lov, som adskiller kommercielle udlånsaktiviteter fra Wall Street spekulation.
2. Vend tilbage til et nationalt banksystem i Hamiltons tradition.
3. Direkte statslig kredit til projekter og initiativer, der skaber stigende niveauer af produktivitet og indkomster.
4. Lancér et forceret program for udvikling af fusionskraft og en hurtig udvidelse af vores rumprogram.

USA’s økonomiske genrejsning vil blive meget fremskyndet, hvis USA tilslutter sig den globale udvikling af infrastruktur og den økonomiske renæssance, der strømmer fra Kinas Nye Silkevejsprogram.«

Leder fra LaRouchePAC, 2. marts, 2017 – Nej, »himlen er ikke ved at falde ned« med de nye anklager, i McCarthy-stil, imod justitsminister Sessions – hvis nogen da ellers troede på, at himlen ville falde ned. Dette er snarere en desperat taktik, der kommer fra Obama personligt, efter den entusiasme, som præsident Trumps tale til Kongressen i tirsdags skabte.

Det er ganske udelukket, at det amerikanske folk vil vælge at følge kursen mod krig med Rusland nu, hvor så mange er blevet inspireret af håbet om en langt bedre fremtid forude.

Alligevel er Obama i færd med at omstille og udrense det Demokratiske Parti for at gøre det til sit personlige instrument for forsøget på at vælte den amerikanske regering. »Dette er præcis sådan, han ville bære sig ad«, sagde Lyndon LaRouche. I optakten til den Demokratiske Nationalkomites valg til formand den 25. feb. opmuntrede Obamagruppen den tidligere arbejdsminister i Obama-administrationen Tom Perez til at stille op mod favoritten, Glass/Steagall-tilhængeren, kongresmedlem Keith Ellison fra Minnesota. Dernæst ringede Obama personligt til medlemmerne af nationalkomiteen om, at de skulle stemme på Perez, og det samme gjorde hans bonkammerat Valerie Jarret, sammen med Joe Biden og andre af Obamas medarbejdere. Perez vandt en smal sejr. Der er nu tegn, der peger på, at Obama vil forsøge at udrense det Demokratiske partilederskab i Texas og Californien for elementer, der ikke vil samarbejde og droppe alt til fordel for hans anti-Trump-korstog.

Obama håber, at brug af tvang i det Demokratiske parti vil forhindre tværpolitisk samarbejde omkring LaRouches Fire Love, som vi så det med Marcy Kapturs pressekonference den 1. feb. for en genindførelse af Glass-Steagall. Men her tager Obama fejl, som han gør med så meget. Faktisk vil vi, jo mere, han bruger sin indflydelse for at tvinge det Demokratiske Parti ind på hans plan, så meget desto snarere få mere handling af den art, vi nu har brug for, at se fra Demokrater og Republikanere.

Men selv om dette er vigtigt, så er det kun en mindre detalje i det større billede. Globale udviklinger, der kommer fra Kina og Putins Rusland, har været langt mere afgørende for skabelse af de nye omstændigheder. Hinsides og over alt dette, og som omslutter og former det alt sammen, er selve menneskets natur, som udtrykkes af hele ideen i LaRouches Fire Love, og som bliver eksplicit i hans erklæring i den Fjerde Lov.

Mange af vore senior LaRouche-medarbejdere rapporterer, at de er blevet stærkt påvirket af at læse rækken af Lyndon LaRouches ældre artikler, der, på foranledning af Helga Zepp-LaRouche, på det seneste er blevet udgivet i EIR. Det faktum, at de læser disse artikler, og den omstændighed, at de læser dem NU, får dem til, som aldrig før – eller i hvert fald ikke i den seneste tid – at føle, at de må hæve deres tankegang til Lyndon LaRouches niveau.

Medlemmer bør nu benytte chancen til at se, eller høre, en dybtgående, timelang diskussion med Lyndon og Helga LaRouche med Policy Committee i dag. Ingen improviseret opsummering her ville kunne yde deres argumenter retfærdighed, men vi vil indoptage dem helt i løbet af de forestående timer.

Efter denne diskussion lancerede Policy Committee en »aktionsuge« for LaRouches Fire Love, som begynder i dag, torsdag, med aktivist-telefonmødet torsdag aften, og som vil vare til næste torsdags aktivistmøde.

Der er planlagt arrangementer for weekenden. Næste udgave af vores avis, »The Hamiltonian«, vil udkomme tirsdag. Der vil være arrangementer på Capitol Hill. Der vil være et møde i New York City næste tirsdag. Alle vore kontakter og aktivister vil blive dirigeret mod omgående handling omkring de Fire Love og den nye digitale brochure, der er på trapperne, om disse Love. Yderligere detaljer vil blive kommunikeret på selve telefonmødet tirsdag.    

Leder fra LaRouchePAC, 1. marts., 2017 – »Jeg mener, den globale krise kan stoppes; vi må mobilisere for at gøre det«, sagde Lyndon LaRouche, da han vurderede præsident Donald Trumps politik efter hans tale til Kongressen den 28. februar, og de politiske handlinger, der nu må gennemføres, for at gå fremefter. Disse handlinger, som LPAC nu vil gennemføre, omfatter møder, lobbyvirksomhed, appeller og oplysende arbejde, der kræver, at præsident Trump omgående implementerer Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov som første skridt hen imod USA’s tilbagevenden til et kreditsystem i Hamiltons tradition, der vil muliggøre finansieringen af en genoplivelse af den amerikanske økonomi, med videnskab som drivkraft – med andre ord, LaRouches Fire Love.

Trumps tale til Kongressen og det amerikanske folk den 28. februar opretholdt den internationale proces henimod skabelse af et globalt, nyt paradigme til erstatning for det katastrofale Britiske Imperium og dets politik med spekulation og folkemord – arven efter regeringerne Bush og Obama. Kinas og Ruslands uophørlige aktiviteter omkring opbygning af en Ny Silkevej for hele planeten, spiller fortsat den centrale rolle i dette paradigmeskifte.

I sin tale fremlagde Trump en håbefuld vision for USA’s fremtid, med året 2026, der vil markere denne nations 250 års jubilæum. Han genkaldte højtideligholdelsen i 1876 i Philadelphia, i anledning af hundredeåret for nationens fødsel, og hvor »landets byggearbejdere og kunstnere og opfindere fremviste deres skabelser«. Og han spurgte: »Hvilken slags land vil vi efterlade til vore børn?«, for blot at levere svaret: »Amerikanske fodspor i fjerne verdener er ikke for stor en drøm«.

Trump opfordrede også til at opbygge fred snarere end de nylige præsidentskabers endeløse krige. »Amerika er villig til at finde nye venner og skabe nye partnerskaber, hvor der er fælles interesser« – en klar reference til hans ofte udtalte villighed til at samarbejde med Rusland, Kina og andre nationer, til briternes og Obamas store rædsel.

Præsident Trump understregede ligeledes behovet for at genaktivere økonomien med hjælp fra en protektionistisk politik som den, der blev gennemført af Abraham Lincoln, der, mindede Trump tilhørerne om, med rette advarede om, at »den amerikanske regerings opgivelse af en protektionistisk politik [vil] frembringe afsavn og ødelæggelse for vort folk«. Trump fordømte og omtalte den ødelæggelse, som blev frembragt under Obama og Bush, især ødelæggelsen af bykernerne, og han lovede at vende det omkring.

Men, Trump veg tilbage fra enhver omtale af Glass-Steagall eller et kreditsystem i Hamiltons tradition, som faktisk kræves, for at hans erklærede planer kan blive til virkelighed.

Verden er endnu ikke i smult vande, bemærkede Helga Zepp-LaRouche under den omtalte diskussion. Nedsmeltningen, eller ’udblæsningen’, af det transatlantiske finanssystem er umiddelbart forestående; eurokrisen er fuldt ud tilbage på hovedscenen, og selve euroen kunne forsvinde, endnu inden Storbritannien formelt iværksætter Brexit. Det er således ekstremt presserende, at LaRouches Fire Love omgående vedtages af Trump-administrationen, og det er LaRouche-bevægelsens særlige ansvar, på internationalt plan, at sikre, at disse love bliver kendt, forstået i deres dybeste, videnskabelige betydning, udbredes vidt og gøres til landets lov.

Som Lyndon LaRouche skæmtende sagde: »Det er nogle af de bedste love, jeg nogen sinde har vedtaget.«   

Foto: Præsident Donald Trumps første tale om nationens tilstand for Kongressen, 28. februar, 2017.  

Leder fra LaRouchePAC, 28. februar, 2017 – I timerne inden præsident Donald Trumps første tale til den samlede Kongres i aften, erklærede højtplacerede gesandter for Rusland hhv. Kina deres nationers interesse i at samarbejde med USA om strategiske anliggender. Disse udviklinger er indikerende for muligheden for at trække verden ud af faren for geopolitisk konfrontation – i århundreder adelsmærket for britisk imperiepraksis – og ind i en ny æra for gavnlige relationer over hele verden. Der er også initiativer til at bryde ud af det gamle og ind i en ny æra for gensidig, økonomisk fordel – »win-win«, som den kinesiske præsident Xi Jinping kalder det. Men tiden er meget kort.

I Moskva i dag talte den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov for Dumaen og erklærede, at Rusland ville hilse USA velkommen til et samarbejde imod terrorisme, og ligeledes til at føre en dialog om faren ved atomvåben. Han bekræftede, at »praktiske forberedelser« til et møde mellem præsident Trump og præsident Putin var i gang.

I Washington, D.C., mødtes den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi med Trump i Det Hvide Hus, hvor han overbragte hilsner fra præsident Xi. Han rapporterede Kinas beredvillighed »til at styrke udvekslinger med USA på alle niveauer, fra toppen og ned«, og til at »udvide koordination og samarbejde med USA om bilaterale, regionale og globale spørgsmål …« Der finder diskussioner sted om et eventuelt møde mellem statsoverhovederne i maj måned.

Uanset, hvad præsident Trumps nøjagtige ord og understregning over for Kongressen i aften måtte være, så er det aktuelle mulighedernes øjeblik manifest og dyrebart. Men intet er afgjort. Der er andre elementer, der kæmper om dominans, i spil i Trumps lejr.

Lad os se på USA’s fortsatte involvering i Bush-Cheney-Obama-politikken med uophørlig krigsførelse i Sydvestasien. I FN’s Sikkerhedsråd måtte Rusland og Kina her til morgen nedstemme en uretmæssig resolution for at straffe Syrien, som Storbritannien og Frankrig havde fremsat, og som USA dumt støttede. (Resolutionen, der pålægger sanktioner og forbud, påstår, uden beviser, at den syriske regering bombede sit folk med gas i 2014 og 2015.) Præsident Putin, fra sit besøg i Centralasien, talte offentligt i morges og fordømte forsøg på at indføre sanktioner imod det syriske lederskab. »Jeg mener, at dette træk er fuldstændigt upassende nu. Det hjælper ikke, vil ikke hjælpe, forhandlingsprocessen. Det ville kun skade eller undergrave tilliden under processen.«

Virkeliggørelsen af potentialet for at afslutte den nuværende æra med krigsførelse og elendighed afhænger af vores egen, og vore samarbejdspartneres, indgriben. LaRouchePAC vil afholde en Aktionsdag i denne uge, hvor en styrkeopvisning på Capitol Hill vil finde sted på onsdag, med delegationer fra østkysten, og som vil presse på for Kongressens vedtagelse af Glass-Steagall, og LaRouches Fire Love. Henved 5.500 underskrifter for Glass-Steagall er allerede i dag blevet overbragt til diverse kongresmedlemmer, og til Det Hvide Hus. Hertil kommer, at dusinvis af udvalgte kongreskontorer modtager kopier af EIR’s dossier, der blev udgivet i sidste uge, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«

Trump selv fordømte Obama og denne flok i den farvede revolution under et Tv-interview til Fox News, hvor han refererede til protesterne, de falske nyheder og de uophørlige anklager om Rusland. Trump sagde: »Jeg mener, at han [Obama] står bag det. Man ved aldrig præcis, hvad der foregår bag scenen … jeg mener, at præsident Obama står bag, for hans folk står helt bestemt bag. Og nogle af disse læk kommer muligvis fra denne gruppe, hvilket er virkelig alvorligt, for det er meget dårligt i henseende til national sikkerhed … «

Mange amerikanere begynder nu, for første gang, at se et ’Maidan’ imod deres egen regering. Der er nu planer i gang for at udgive ’sandhedsdossiers’ i hver af de kommende uger, for at få sandheden frem om, hvad der blev begået i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen. Serien vil begynde med dokumentation for folkemordet i Yemen.

Foto: Fra LPAC’s organisering for Glass-Steagall i USA. På onsdag (1. marts) vil aktivister fra LPAC være talstærkt til stede ved Capitol Hill for at presse kongresmedlemmer til snarest at vedtage Glass/Steagall-loven og LaRouches Fire Love.

Leder fra LaRouchePAC, 28. februar, 2017 – De intense angreb mod præsident Donald Trump fra liberale, »globalistiske« medier og partiledere i Europa og USA bliver nu afsløret som et kupforsøg imod ethvert samarbejde, eller blot relationer, mellem USA og Rusland. Som formand for Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, vurderede det i går: »Dette er en ny McCarthyisme«. Forhåbentlig er det afslørede kup ved at miste terræn.

Men der er nu afgørende spørgsmål om præsidentens tale til en samlet Kongres i aften.

Hvordan vil præsidenten tackle disse krav, i McCarthy-traditionen, om en politik for konfrontation, og endda krig, med Rusland og Kina?

Vil præsident Trump, som han har indikeret, fremlægge planer for storstilede investeringer i den amerikanske økonomi, i moderne infrastruktur? Dette er ikke alene det mest udbredt støttede løfte i Trumps præsidentskab. Det er også de midler, ved hvilke reel produktivitet og produktiv beskæftigelse atter kan indføres i en økonomi, som uden dette står over for endnu et umiddelbart finanssammenbrud. Store europæiske banker rapporterer om enorme tab. Alene spredningen af antydningen i finansmedierne om, at Trumps meget omdiskuterede infrastrukturplaner er sat »i venteposition«, har ført til advarsler fra sådanne personer som tidligere embedsmand i Reaganregeringen, David Stockmann, samt fra andre »markedsanalytikere«, om, at en generel ’udblæsning’ af gæld vil finde sted i dette forår.

Det afgørende spørgsmål er en kreditinstitution i Hamiltons tradition, for at disse investeringer kan virkeliggøres på det mest produktive, teknologiske niveau. Planer om skattelettelser »for infrastruktur« vil intet frembringe.

Vil præsidenten tale om rumprogrammet og sit antydede ønske om en snarlig tilbagevenden til bemandet udforskning og udvikling af Månen? Den 24. februar kom NASA med visse indikationer på basis af et krav fra regeringen om en indledende undersøgelse. De peger på et stadig højere niveau af fremskridt inden for produktivitet. Månen er ikke blot det næste prøveområde for nye teknologier og nye energiresurser; den udgør også menneskehedens afgørende første skridt til Solsystemet, og hinsides dette.

Dette var det førende diskussionsemne ved mandagens møde i LaRouchePAC National Policy Committee.

Vil præsident Trump foreslå Glass/Steagall-loven for Kongressen, som han gjorde i oktober under sin kampagne; og som begge de politiske partiers platforme ved præsidentvalget krævede? Den tværpolitiske støtte til loven er vokset betragteligt i den amerikanske befolkning, under truslen om et endnu mere ødelæggende finanssammenbrud.

Uden at opdele Wall Streets og Londons storbanker og nedlukke deres spekulationskasinoer – før de endnu engang nedsmelter – vil hverken investeringer i produktivitet og videnskabeligt fremskridt, eller udlån til produktiv beskæftigelse, finde sted.

Og igen, de »Fire Nye Love til at redde nationen«, som Lyndon LaRouche for to et halvt år siden skiteserede som afgørende– og for hvilke tusindvis af appeller er blevet overbragt til Det Hvide Hus i ugen op til præsidentens tale i aften. Som LaRouche allerede dengang, i juni 2014, sagde, så er de handlinger, der gives udtryk i disse »Fire Love«, ikke »en mulighed«, men en uopsættelig nødvendighed.     

Leder fra LaRouchePAC, 26. februar, 2017 – Nogle af jer, der læser dette i dag, vil gå videre til at blive astronauter, der udforsker nye verdener. Dette er betydningen af en ikke-falsk nyhed (endelig), som Washington Post dækkede den 15. feb. De skrev, at »præsident Trump har indikeret, at han ønsker at sætte et aftryk i rummet. Under sin overgangsperiode talte han med historikeren Douglas Brinkley om John F. Kennedys berømte løfte fra 1961 om at tage til Månen før årtiets slutning. Nu kunne Trump og hans folk gøre noget lignende; kræve, at NASA sender astronauter i kredsløb om Månen før slutningen af 2019. WP fortsætter med at bemærke, at NASA havde planer om at afprøve sin nye raket, Saturn-V klasse SLS, med Orion astronautkapslen, i en ubemandet mission i slutningen af 2018. Der var ikke planlagt en bemandet mission før flere år senere – men nu har præsident Trumps administration beordret NASA til at undersøge muligheden for at tilføje astronauter til denne første opsendelse, med henblik på et bemandet kredsløb omkring Månen før slutningen af 2019.

Space News rapporterede den 24. feb., at associeret administrator for NASA, Bill Gerstenmaier, sagde, at undersøgelsen kunne være klar om en måneds tid. »Vi må undersøge, hvad vi i realiteten vinder ved at sætte mandskab på denne opsendelse. Fremmer dette virkelig i betydelig grad vores generelle evne til at komme frem til en kapacitet for at bringe mennesker, muligvis rutinemæssigt, til den umiddelbare nærhed af Månen og operere sikkert?« Associeret viceadministrator for NASA, Bill Hill, tilføjede: »Vi ved, at det vil kræve en betydelig mængde penge, som vil blive nødvendige ret hurtigt for at gennemføre det, vi må gøre.«

I relation hertil har præsident Trump endnu ikke annonceret sit valg til administrator for NASA, men Space News og andre medier hævder, at tre personer er under overvejelse som de mest sandsynlige: kongresmedlem Jim Bridenstine (R-OK), der aktivt fører kampagne for udnævnelsen; tidligere NASA-administrator Mike Griffith; og den højt dekorerede testpilot og astronaut Eileen Collins. Sidstnævnte har talt for det Republikanske Konvent, men støttede efter sigende ikke Donald Trump i sin tale; vi har intet andet kendskab til hendes synspunkter på nuværende tidspunkt, men vi ved en masse om de to andre.

Kongresmedlem Bridenstine har været pilot i flåden. En del af hans kampagne for NASA-stillingen var et substantielt blogindlæg fra 29. dec., »Hvorfor Månen betyder noget«. [http://bridenstine.house.gov/blog/?postid=772]

Selv om han ikke nævner Lyndon LaRouche, så baserer han sin politik for at vende tilbage til Månen som en base, hvorfra rummet kan erobres, på Ronald Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ, som blev udtænkt af LaRouche.[1] Han går videre med at opfordre til udvikling af Månens resurser, på en måde, der minder én om Krafft Ehricke, og skriver for eksempel:

»Fra opdagelsen af vand-is på Månen og frem til i dag burde det amerikanske mål have været en permanent post med månefartøjer og maskiner, med lejlighedsvise bemandede missioner til at udføre forskning og vedligeholdelse, med det formål at bruge Månens materialer og energi til at nedbringe omkostningerne og forøge de amerikanske operationers kapacitet i rummet denne side Månen og det interplanetariske rum.

Dette er også det første skridt til bemandede missioner dybere ud i vort Solsystem. En permanent tilstedeværelse af mennesker på andre himmellegemer kræver anvendelse af resurser på stedet. Månen, med dens tre dage lange nødrejse tilbage til Jorden, repræsenterer det bedste sted at lære, træne og udvikle de nødvendige teknologier og teknikker for in situ anvendelse af resurser og en eventuel længerevarende tilstedeværelse af mennesker på Mars. Lykkeligvis begynder Rumopsendelsessystemet og Orion at teste i 2018. Dette system kunne, med et kommercielt landingsfartøj, hurtigt anbringe maskiner og robotter på Månen for at indlede denne økonomi i rummet på denne side af Månen. Med den rette ledelse fra præsidentskabet kunne mennesker vende tilbage på kort sigt; denne gang for at blive.«

Bridenstine konkluderer:

»Udnyttelse af rummet har transformeret menneskenes vilkår, inklusive, hvordan vi kommunikerer, navigerer, producerer mad og energi, udøver bankvirksomhed, forudsiger vejret og gennemfører katastrofehjælp. Alt imens mange af disse landvindinger er et resultat af privat investering og kommercielle markeder, så er de kun mulige, fordi USA’s regering tog lederskabet og løb risici for disse kapaciteter. I dag oplever vi en renæssance for rumforskning … Et fornyet fokus på at udnytte Månen kan være med til at fremme disse fremskridt og præstationer. De valg, vi træffer nu, kan for altid gøre Amerika til den fremtrædende rumfartsnation.«

Den anden kandidat, Mike Griffith, er velkendt for os. Efter en karriere som førende rumfartsingeniør og eksekutiv, var han den NASA-administrator, der trak sig tilbage, da Obama annullerede programmet Constellation, en annullering, for hvilken Lyndon LaRouche sagde, at Obama havde gjort sig fortjent til afsættelse ved en rigsret. Griffin er fuldt ud enig i en permanent tilbagevenden til Månen som en base for udforskning af Mars og derudover.

Wikipedia rapporterer: »I en forklaring for Kongressen om fremtiden for bemandede rumrejser, udtalte han, ’for mig er det ene, enkeltstående, overordnede mål for bemandet rumfart, den menneskelige bosættelse af Solsystemet, og sluttelig, ud over dette. Jeg kan ikke se noget mindre formål, der er tilstrækkeligt til at retfærdiggøre foretagendets vanskelighed, og intet større formål er muligt’. I sin forklaring var han ligeledes fortaler for tunge løfteraketter, udvikling af kernekraftsystemer til rummet, in situ resurseudnyttelse og billige, mellemstore transportfartøjer til lavt kredsløb om Jorden.« Ligesom præsident Trump sætter Mike Griffith spørgsmålstegn ved menneskeskabt global opvarmning og de forholdsregler, der tages imod den.

Alle de ovennævnte ting er i overensstemmelse med præsident Trumps egne synspunkter, som han har udbredt. Selv om hans kritikere fra den britiske imperiefraktion uophørligt gentager, at præsident Trumps synspunkter og politikker skulle være en form for »gåde«, så er der i realiteten ingen præsidentkandidat i nyere tid, med undtagelse af Lyndon LaRouche, der har gjort sine politikker så krystalklare, som Donald Trump har gjort, og det gentagne gange.

For eksempel sagde kandidat Donald Trump til et møde i Sanford, Florida, den 25. oktober sidste år:

»Jeg vil befri NASA fra begrænsningen med primært at tjene som et logistikagentur for aktiviteter i lavt kredsløb om Jorden – ’big deal’. I stedet vil vi genorientere NASA’s mission for rumforskning. Under en Trump-administration vil Florida og Amerika anføre vejen mod stjernerne.

En hjørnesten i min politik er, at vi i betragtelig grad vil udvide partnerskabet mellem det offentlige og det private, for at maksimere mængden af investering og finansiering, der er til rådighed for rumforskning og udvikling af rummet. Dette betyder at opsende og operere store rumaktiver, lige her (i Florida), som giver beskæftigelse til tusinder og ansporer innovation og økonomisk vækst.«

I sin indsættelsestale den 20. januar sagde præsident Trump: »Vi står ved et nyt årtusindes fødsel, rede til at fravriste rummet dets mysterier, og til at befri Jorden for sygdommenes elendighed.«

Uden Lyndon LaRouches utrættelige arbejde hen over så mange årtier kunne vi aldrig have opnået de muligheder, som i dag er så indlysende for alle, der ikke er totalt moralsk blinde. Uden Lyndon LaRouches lederskab for fremtiden, ville disse aldrig tidligere sete muligheder, som legemliggør alle de tidligere generationers drømme og forhåbninger, hvilket Krafft Ehricke forstod, have været forpasset og tabt. Virkeliggørelsen af disse håb kræver Lyndon LaRouches »Fire Nye Love«, fra juni 2014.[2]

Foto: (6. januar, 2017): NASA-astronaut Peggy Wilson ses her under en 'spadseretur i rummet' under Expedition 50 om bord på den Internationale Rumstation.

[1] http://schillerinstitut.dk/si/?p=6976

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

(Inkl. hele det engelske udskrift).

Matthew Ogden: God eftermiddag. Det er i dag den 24. februar. Via video har vi i dag Diane Sare fra vores politiske komite, med os fra New York.

Som seere af denne webside ved, har denne uge af Helga Zepp-LaRouche været erklæret for en international uge for sandhed. Dette blev planlagt til at falde sammen med treårsdagen for kuppet, der væltede den demokratisk valgte regering i Ukraine for tre år siden i Kiev; det var den 23. februar, 2014. Der har været møder over hele USA, og også i Europa. Vi havde møder i New York City; Detroit; Washington, D.C.; Houston, Texas – andre byer i USA, Boston, Massachusetts, og i Berlin, Tyskland; Dresden, Tyskland; Paris, Frankrig, og også i andre lande i Europa.

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

Som jeg sagde, så vil vi gå mere i dybden med denne sammenhæng; men, for at begynde vores udsendelse, vil jeg gerne vise en video for jer fra disse møder, der har fundet sted i hele landet og i hele verden, på denne Internationale Dag for Sandhed, den 23. februar.

Dane Sare (video): Jeg er Diane Sare fra LaRouchePAC Policy Committee, og vi står på Dag Hammarskjold Plaza ikke langt fra De forenede Nationer (New York City). Vi deltager i Sandhedens Dag, som Lyndon og Helga LaRouche har krævet. Denne uge markerer treårsdagen for kuppet i Ukraine; et kup mod nationen Ukraine, hvor den demokratisk valgte præsident, [Viktor] Janukovitj, blev afsat af en flok voldelige, pro-nazistiske demonstranter, der blev finansieret og støttet med de af [tidligere viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender] Victoria Nuland hævdede $5 mia. gennem det Amerikanske Udenrigsministerium under Barack Obamas præsidentskab; samt med åbenlys støtte fra storspekulanten George Soros. Vores pointe er, at, i dag, begår Obama og Soros forræderi imod USA’s valgte regering, på vegne af Det britiske Imperium. Det britiske Imperium har i århundreder organiseret for at forhindre USA i at samarbejde med Rusland. Vi har nu et enormt potentiale pga. begivenhederne i 2013; oprettelsen af BRIKS-banken og den kinesiske præsident Xi Jinpings annoncering af, at Kina har indledt et initiativ for win-win-samarbejde – enden på geopolitik; at, hvis USA opgav politikken med regimeskifte og Det britiske Imperiums politik, som blev forfulgt under præsidentskaberne Bush og Obama, og i stedet samarbejder med Rusland, Kina, Indien og Japan om global udvikling, så ville vi transformere planeten; og menneskeheden ville have den mest lysende fremtid, man kan tænke sig. Det er derfor i dag meget presserende, at vi begraver løgnene, den nazi-lignende propaganda imod Rusland, der bliver brugt til at forsøge at omstyrte Donald Trumps præsidentskab; Trump, der har udtrykt sin hensigt om at ændre denne dynamik. Vi opfordrer indtrængende alle, der følger os på vores hjemmeside (LPAC), til at tilslutte sig denne indsats; til at printe vores litteratur ud, til at underskrive appellen, der kræver en genindførelse af Glass/Steagall-loven, som ville trække tæppet væk under fødderne på Wall Streets og City of Londons evne til at finansiere sådanne terrorist-operationer, og vi opfordrer indtrængende alle til at arbejde sammen med os for at sikre, at USA kan vende tilbage til den arv, som var hensigten hos vore Grundlæggende Fædre, såsom George Washington, Alexander Hamilton og, i nyere tid, geniet og den amerikanske statsmand, Lyndon LaRouche.

Kesha Rogers : Den 23. februar markerer treårsdagen for Maidan-kuppet i Ukraine; det begyndte den 23. feb., 2014. Dette har fundet sted som en bestræbelse fra Barack Obama, USA’s tidligere præsident, og George Soros, multimilliardær-narkohandleren, der tilsammen har anført angrebet for at ødelægge og omvælte nationer med det formål at få USA ind i en krig med Rusland. Løgnene, der fortsat eskalerer aktiviteterne i Ukraine, og som pegede på ideen om, at det var Putin, der anførte eskaleringen i Ukraine, er de samme løgne, der finder sted her, nu, i USA, for at omstyrte Trumps præsidentskab. Dette må stoppes. Som en del af en National Sandhedsdag har vi udgivet et dossier, der afslører Obama og Soros for deres pengestøtte og deres løgne, der har skabt totalt kaos både USA og fortsætter med at skabe kaos i Ukraine. Endemålet er Putin og Rusland. (Se dossier her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018)

Det, vi burde gøre, er at samarbejde med Rusland; samarbejde med Putin. Vi må stoppe disse krige; vi må stoppe dette fortsatte kaos. Vi bør samarbejde, som Lyndon LaRouche har påpeget, om Silkevejens økonomiske udvikling; det er, hvad USA har brug for. Vi står her ved et møde i Twome ved en bro. Vore bannere lyder, »Sæt Obama og Soros i fængsel for forræderi! Ukraine 2014; USA 2017«. Folk må forstå, hvad det er, der finder sted i denne nation nu, og kræve økonomisk udvikling; vi har brug for samarbejde. Vi er her som en del af Sandhedens Dag; og vi beder om, at alle, der ser dette, deltager i vore møder og læser dossieret.

Harley Schlanger [voice over video med sang]: I dag er treårsdagen for kuppet, der blev gennemført af amerikanske efterretningsoperationer og neokonservative, finansieret af George Soros, for at bringe en flok nazister til magten i Kiev. Vi er her i dag som en Sandhedens Dag for at få den sande historie ud. Ukraine-operationen bliver nu atter gearet op for at skabe kamp mellem Rusland og Vesten, som en måde at sabotere det potentiale, der eksisterer med Trump-administrationen, for at bryde med denne politik for krig. De amerikanske vælgere stemte på Trump, i vid udstrækning for at bryde denne politik for konfrontation med Rusland; så det er vigtigt, at denne Sandhedsdag bringer den kendsgerning frem, at Ukraine-situationen aldrig handlede om demokrati i Ukraine. Men handlede derimod om en bevidst operation for at skabe en konfrontation mellem USA og Rusland. Dette er George Soros’, City of Londons og Barack Obamas politik, og som har været involveret i at sabotere præsident Trumps initiativ for fred mellem Rusland og USA.

Vi er her i Berlin som en del af den Internationale Dag for Sandhed, for at gøre opmærksom på det faktum, at de kriminelle personer, der bragte nazisterne til magten i Kiev, stadig ikke er blevet stillet for retten; de er ikke blevet retsforfulgt. Denne demonstration her i Berlin er en del af den Internationale Aktionsdag. På LPAC’s webside kan man downloade et dossier, som vi har sammensat, om hvem, der er ansvarlig for drabene i Ukraine. Det er ikke russerne; det er ikke præsident Putin. Det er Hillary Clinton, Victoria Nuland, de neokonservative i USA og tidligere præsident Barack Obama.

[Mand 1 taler på tysk]

[Mand 2 taler på tysk og siger, der er møder i Boston, New York City, Paris, Berlin og Frankurt am Main, og beskriver kuppet for tre år siden.]

Mathew Ogden, (studiet): Dette dossier kan altså læses på https://lpac.co/ukraine-dossier, som vi viser på skærmen lige nu. (Med dansk introduktion, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018). Det har titlen, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?« Dossieret cirkuleres ved alle disse møder for Sandhedens Dag, som I netop så, inkl. i New York City. Jeg får en rapport direkte fra Diane [Sare], men før hun kommer på, så lad mig rapportere, at der er en lang artikel i Itar-TASS, som er en russisk nyhedstjeneste, der har en dækning af mødet, der fandt sted i New York City (se http://schillerinstitut.dk/si/?p=18092); det var lige i begyndelsen af vores aktion. Titlen var »Demonstranter i New York anklagede Obama og Soros for at organisere kuppet i Ukraine«. Dernæst bemærkes det, at lignende aktioner fandt sted i Boston, Houston, Berlin og andre steder. Lad mig blot lige læse et hurtigt uddrag af denne artikel fra Itar-TASS. Den siger:

I flere timer uddelte aktivister torsdag i New Yorks centrum, såvel som i flere andre amerikanske byer, trykt materiale, der erklærer, at magtskiftet i Ukraine blev gennemført med direkte støtte fra milliardær George Soros og den 44. amerikanske præsident Barack Obamas administration.

Aktionsdagen var arrangeret af Schiller Instituttet inden for rammerne af en kampagne for at oplyse amerikanere om den aktuelle situation i Ukraine, i anledning af årsdagen for begivenhederne på ’Maidan’.

Artiklen har dernæst underoverskriften,

I går Janukovitj; i morgen, Trump

I New York, siger artiklen, blev begivenheden afholdt i den centrale bydel Manhattan, på pladsen, hvor 47. gade og Second Avenue mødes, i nærheden af FN’s hovedkvarter. Medlemmerne viste i særdeleshed bannere og posters med ordene: »Obama – i fængsel«, »Din fjende – George Soros«.

Dernæst citerer artiklen Diane Sare:

»Vi har sandsynligvis uddelt flere hundrede eksemplarer af vore publikationer her«, sagde talskvinde Diane Sare fra Schiller Instituttet, som er en del af Lyndon LaRouche-bevægelsens politiske komite.

Ifølge Diane Sare fandt lignende aktioner sted torsdag i Boston (Massachusetts), Houston (Texas), så vel som også i den tyske hovedstad Berlin. Som Sare pointerede, så »går aktivister ud til hele verden, for at den skal kende sandheden om det, der skete i Ukraine for tre år siden«.

Og vi springer lidt, og artiklen siger:

»Ifølge Sare er det vigtigt, at amerikanere kender til begivenhederne i Ukraine, hvor den lovligt valgte præsident, Viktor Janukovitj blev omstyrtet, fordi et lignende senarie kunne begynde at udvikle sig i USA. De samme personer forsøger nu at fjerne den amerikanske præsident Donald Trump fra magten«.

Artiklen slutter med at sige:

Materialet, som uddeles af aktivisterne, er data fra en rapport, forberedt af LaRouche-bevægelsen, om begivenhederne i Ukraine og eventualiteten af en lignende situation i USA. TASS har modtaget den fulde version af dokumentet. I rapporten beskrives magtskiftet i landet som en »voldelig revolution«, der blev gennemført med den aktive deltagelse af »neo-nazistiske grupper«. Obama-administrationen og nogle af Washingtons allierede, bemærkes det, brugte begivenhederne i Ukraine som »en retfærdiggørelse af den nye fase af NATO’s militære oprustning imod Rusland«.

Victoria Nuland, der på det tidspunkt indtog posten som viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, »kom flere gange til protesterne og uddelte cookies til ’Maidan’, samtidig med, at hun nægtede at indrømme den kendsgerning, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymrede over korruption og den økonomiske situation, også var eksplicit neofascistiske bander, der deltog i den bevæbnede opstand imod en valgt regering«.

Den slutter dernæst med,

Forfatterne påpeger også, at Soros, så vel som andre personer, der tidligere var en del af Obamas inderkreds, i øjeblikket er aktivt involveret i forsøgene på at miskreditere Trump og lovede ikke at give den nye indvåner i Det Hvide Hus mulighed for at normalisere relationerne mellem Moskva og Washington.

Den siger dernæst,

Ved slutningen af december 2016 bragte aktivister fra Schiller Instituttet, til minde om ofrene i Tu-154-flystyrtet, blomster til den Russiske Føderations Generalkonsulat i New York og opførte den russiske nationalhymne foran dets indgang. I begyndelsen af januar afholdt de en ceremoni ved »Tåremindesmærket« af Zurab Tsereteli, i den amerikanske by Bayonne (New Jersey), for at mindes de omkomne i styrtet.

Lyndon LaRouche – amerikansk økonom og politiker, ophavsmand til teorien om den såkaldte »fysiske økonomi« og fjende af monetaristiske ideer. Han anser Rusland for at være en hovedspiller på verdensscenen og mener, at Rusland, sammen med Kina, Indien, USA og flere andre lande, kan redde verden fra den største krise i historien.

Her slutter artiklen.

Så det er en meget omfattende reportage og dækning i TASS, og jeg ved, at du, Diane, blev interviewet af flere andre, internationale medier ved dette møde ved FN, så du kan måske give os en rapport fra marken der.

Diane Sare: Jo da! Det er slående, og jeg har hørt fra vore folk i Boston, der har en lignende, måske mere stram og storsnudet befolkning, end vi har her i New York – dermed mener jeg, at folk i vid udstrækning anser den for liberal. Man kunne måske tro, at vi ville få en meget tilknappet eller fjendtlig respons til det, vi har at sige; men åbenheden var faktisk ret usædvanlig. Vi fik uddelt 70 kopier af dossieret med den eksplicitte forståelse, at vi kun uddeler dem til repræsentanter fra (diplomatiske) missioner eller andre organisatoriske institutionsfolk, så jeg mener, at flere folk fra et par forskellige lande stoppede op for at tage materialet, og mange kom tilbage efter mere information.

Jeg mener, at en bemærkning fra en ung, afroamerikansk militærveteran var bemærkelsesværdig; han sagde: »Jeg havde tænkt på Trump som en del af the establishment. Han er rig, han er milliardær, han er hvid, han er en del af Wall Street. Hvorfor angriber de ham?« Han sagde, at det gav mening, hvis der var et fremstød for krig med Rusland, på den ene side – og det er noget, Trump er modstander af – at det så var årsagen til et sådant angreb.

Jeg vil også gerne forklare lidt mere om det, jeg sagde på denne video om 2013, for jeg mener, at, med mindre folk forstår dette, kan man ikke rigtig forstå, hvad det er, der foregår her, og jeg reflekterede over den sommer. Der skete to ting i 2013: Den ene ting var, at den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede Ét Bælte, én Vej-initiativet, der nu omfatter over 70 nationer, milliarder af verdens befolkning, ti tusinder af kilometer højhastigheds-jernbaner, forestående aftaler om byggeri af havne, kernekraftværker, rumforskning osv.; men der var også en konference i Fortaleza, Brasilien, med BRIKS-nationerne, hvor de oprettede en udviklingsbank og også en bank til at beskytte sig mod valutaspekulation, og som kom i drift omkring et år senere.

Jeg reflekterede over dette, for vi befandt os i USA’s Kongres for at udføre lobbyvirksomhed – Matt, det husker du nok – den uge, og vi opdagede, at ingen i Kongressen havde hørt noget som helst om denne ekstraordinære begivenhed. Det er virkelig stort, når man har nationer – Rusland, Kina og Indien, det er store nationer. Brasilien er et stort land i Sydamerika. Sydafrika er meget avanceret mht. det afrikanske kontinent, og de er forpligtende engageret over for kernekraft, hvilket er interessant. Det faktum, at de skaber en finansiel og økonomisk institution, der gør det muligt for nationer at komme ud af det bankerotte Britiske Imperiums greb.

Jeg husker, at vi opdagede, at Udenrigsministeriet faktisk havde udsendt et memo eller sådan noget, der instruerede folk om, at dette virkelig ikke var en betydningsfuld udvikling. Jeg rejser dette nu, for det, amerikanere ikke bør overse, er potentialet. Hvorfor alt det hysteri? Hvorfor skulle George Soros deployere sine titals millioner af dollars til at betale alle disse agitatorer og organisere denne 30.000 mand stærke hær af aktivister, som Barack Obama efter sigende skal anføre? Jamen fordi det, der nu er opstået – og allerede er langt fremme – er et Nyt Paradigme.

Vore seere er sandsynligvis klar over dette: kineserne har, sammen med Etiopiens regering, netop færdiggjort en jernbane fra Djibouti til Addis Abeba. (Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=17298). Denne strækning tog 3 dage med lastbil, og tager nu 12 timer med tog. Det betyder, at, når man har tørke i Etiopien, så behøver folk ikke at dø. Man kan hurtigt få mad og vand frem. Det betyder store muligheder for udviklingen af hele det afrikanske kontinent, og for det sydamerikanske kontinent. Og hvis man tænker på det, folk har lært – hvad det Britiske økonomiske System er – ikke bare »køb billigt og sælg dyrt«, men Malthus: resurser forøges aritmetisk, og befolkningen forøges geometrisk. Derfor er vi overbefolkede; vi må nedlukke menneskers forbrug af energi og mad; reducere befolkningen. Det er krige gode til.

Med andre ord, så har vi et potentiale for et helt nyt paradigme for menneskeheden, globalt, og nøglen er, at USA går med i dette paradigme. Præsident Trump har, gennem at udtale sin plan om at få en fornuftig relation til Rusland, og forhåbentlig også Kina og Japan (nævnte han), indikeret en åbenhed over for at blive en del af dette nye paradigme; og derfor er bagslaget temmelig ekstraordinært. Jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt – jeg ved, at Abraham Lincoln måtte tage til sin indsættelse, forklædt som en kvinde, pga. protester osv.; men jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt, hvor man i ugevis, månedsvis, denne form for agitation, såkaldt »modstandsbevægelse«, eller hvad de nu kalder det for, oppositionen til en ny præsident. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at amerikanere identificerer, hvad dette potentiale er, så vi ved, hvad der er for en kamp, der finder sted; og derfor bekæmper de løgne i de amerikanske medier om Rusland, om Vladimir Putin og om, hvad Ruslands intentioner er. Det, der skete i Ukraine, er et meget, meget vigtigt aspekt for at neutralisere dette angreb på vort præsidentskab, og for at gøre det muligt for USA at tilslutte sig dette [paradigme].

Mathew Ogden: En ting, jeg bør nævne, er, at, ud over de aktiviteter, som den internationale LaRouche-bevægelse afholdt i denne uge omkring denne Internationale Uge for Sandhed, har Helga Zepp-LaRouche også sat fokus på to meget betydningsfulde appeller, som kom fra både tidligere (ukrainske) præsident, Viktor Janukovitj, og fra Ukraines tidligere premierminister, Mykola Azarov, og som ligger præcis på linje med dette spørgsmål om »en uge for sandhed«.

Viktor Janukovitj har skrevet et brev til verdens ledere, som også inkluderer præsident Trump, præsident Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande. Han appellerer til verdens ledere om at »indlede skabelsen af en særkommission i Europarådet, der skal overvåge en efterforskning af forbrydelser, der blev begået på Maidan«. Det vil sige, en »Sandhedskommission«, der skal nå frem til sandheden om, hvad det var, der i virkeligheden skete under den såkaldte »fredelige revolution« på Maidan.

På linje med dette har den tidligere ukrainske premierminister, Mykola Azarov, der tjente fra 2010 og frem til januar 2014, hvor han trak sig tilbage på højden af Maidan-protesterne, udgivet en rapport på sin Facebookside, hvor han siger: »I dag er vi og efterforskere i Kiev i besiddelse af pålidelige informationer om det faktum, at mordene på Maidan blev udført af specialgrupper af snigskytter fra Georgien, de baltiske lande og Polen, under ledelse af instruktører fra Frankrig og Tyskland.« Dernæst siger han: »Man gjorde forsøg på at lægge skylden for massakren helt og holdent på Janukovitj og Berkut-uropolitiet.« Han siger direkte her, at dette var et svindelnummer, og at de såkaldte »snigskytter« blev deployeret af efterretningstjenester fra udlandet, med det formål at få en allerede meget ustabil situation til at eksplodere, og at ændre den fra blot at være protester og til at være et voldeligt statskup. Dette er ligeledes i sammenhængen med denne Internationale Uge for Sandhed om sandheden om det, der sker, eller det, der skete, i Ukraine.

Samtidig er der flere amerikanske kongresmedlemmer, der er ved at identificere den rolle, som George Soros spiller netop nu, i forsøg på at starte en farvet revolution i Makedonien. De bør måske snarere vende deres opmærksomhed mod deres egen baghave og deres egne offentlige borgermøder og mod begivenhederne i USA; men det er meget nyttigt, at dette er siddende amerikanske kongresmedlemmer, der er i færd med at identificere den rolle, som George Soros og hans netværk spiller i disse internationale farvede revolutioner.

Lad mig vende tilbage til den pointe, som du kom med, Diane, og jeg mener, at det er et afgørende punkt, at man ikke kan forstå virkeligheden af, hvad der var den virkelige hensigt bag det, der skete i Ukraine i 2014, uden at man forstår det dramatiske vendepunkt, som historien oplevede på det tidspunkt. Dette var BRIKS-topmødet i Fortaleza – som du nævnte – og i særdeleshed præsident Xi Jinpings annoncering af Bælt-og-Vej-initiativet; en Nye Silkevej. Det var Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå denne frihandelsaftale med den mislykkede Europæiske Union, og i stedet bevare hans økonomiske forbindelser til Rusland, som udgjorde påskuddet til, at det på det tidspunkt blev besluttet at lancere denne form for voldelige omstyrtelse af hans regering.

Lad os se på det aktuelle øjeblik. Hvad har Donald Trump telegraferet? Ikke alene trak han sig tilbage fra TPP – som var Obama-administrationens tilsigtede plan for at forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i Asien; men han havde også direkte samtaler med præsident Xi Jinping, som han sagde, var meget konstruktive. Han havde dette topmøde med [den japanske premierminister] Abe. Men disse relationer behøver ikke være gensidigt ekskluderende. Og helt klart, hans relation til Rusland – det faktum, at han trak os tilbage fra randen af en atomkrig, der forfulgtes af Obama og, på sigt, at Hillary Clinton.

Det er altså i denne sammenhæng, og det er spændingen i det aktuelle øjeblik i historien, der endnu ikke er løst. Men spørgsmålet er, vil USA tilslutte sig den Nye Silkevej? Som folk ved, så er der et forestående topmøde i maj måned i Kina, om Bælt-og-Vej-initiativet; præsident Xi Jinping vil være vært, og Ruslands præsident Putin vil deltage personligt. Den aktuelle kampagne går ud på at formidle til præsident Trump, at, ikke alene bør han deltage i dette topmøde personligt; men at han bør forlade topmødet med et udtrykkeligt forpligtende engagement for, at USA vil opgive de seneste mange årtiers geopolitik og beslutsomt vil indgå i et win-win-samarbejde omkring dette Nye Silkevejsinitiativ. Der er ingen som helst chance for, at USA kan få en økonomisk genrejsning uden at deltage i dette nye paradigme for udvikling, med store projekter, som Kina allerede er begyndt at sprede i hele Eurasien. Og, som du sagde, Diane, ind i Afrika og selv ind i lande i Sydamerika.

En meget betydningsfuld ting er en rapport, der netop er udkommet, publiceret af PriceWaterhouse Cooper, som er et stort, internatonalt erhvervs- og analysefirma. Denne rapport har titlen, »2016 B&R vurdering; Kina og Bæltet og Vejens infrastruktur; gennemgang og udsigter«. Den er netop blevet udgivet i februar 2017. rapporten har en meget omfattende gennemgang af, hvad Bælt-og-Vej-initiativet er; den indeholder et meget veludarbejdet kort, der hedder, »Bælt og Vej; en genoplivelse af den Gamle Silkevej«. Den har et afsnit, der dokumenterer, hvor mange lande, der allerede er involveret i Bælt-og-Vej-initiativet. Den siger: »B&R (Belt & Road) området spænder over tre kontinenter og inkluderer i alt 66 lande, fra Litauen til Indonesien.« Dernæst, i sammenhæng med den eksplosive vækst, der allerede er begyndt at vise sig i nogle af disse lande – især i Kina, men også i andre lande, der nyder godt af denne investering i disse store projekter; rapporten har så en analyse af dem for de kommende måneder og kommende år. En grafisk fremstilling siger, »Vi ser potentiale for betydelig vækst inden for energi, jernbaner og sundhedssektor i flere af mellemindkomst-landene i Bæltet-og-Vejen. En anden grafisk fremstilling siger, «trans-eurasiske jernbanenet vil dramatisk reducere tiden mellem Kina og europæiske forbrugermarkeder«. Sluttelig siger rapporten, »Urbanisering og befolkningstilvækst vil anspore en fortsat efterspørgsel af transportinfrastruktur med stor kapacitet«.

Så dette er altså verdensøkonomiens fremtid. Væksten, tyngdepunktet er afgørende skiftet til Eurasien, til Kina og til de lande, der nu udgør en del af Bælt-og-Vej-initiativet. Hvis Donald Trump mener det alvorligt mht. at fremme en økonomisk genrejsning i USA, vil det ske ved at tilslutte sig – i et win-win-samarbejde – Kina og disse andre lande; og ved at tilslutte sig den Nye Silkevej. Som jeg har nævnt, så udgav LaRouchePAC for to år siden en brochure om spørgsmålet om USA, der bør tilslutte sig den Nye Silkevej; og vi er i øjeblikket i færd med at opdatere denne brochure på en hel ny måde. Den vil forhåbentlig være tilgængelig om en uge eller to.

Så sæt dette i sammenhæng og indse, at Ukraine-kuppet skete pga. Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå en frihandelsaftale med en Europæisk Union, der er i færd med at blive en fiasko; og fordi han indså, at der var ved at vokse en ny, økonomisk dynamik frem med udgangspunkt i Eurasien. Vi har nu en potentielt lignende situation internt her i USA. Så denne Dag for Sandhed var ikke bare for at sige, »Her er, hvad der skete i Ukraine for tre år siden«, men, lad det være en advarsel; dette bliver faktisk forsøgt også internt i USA i dag.

Du vil måske følge op på dette spørgsmål, Diane? Men jeg bør også påpege, at præsident Trumps Tale om Nationens Tilstand (’State of the Union’) til en fælles Kongressamling finder sted på tirsdag. Det er den 28. februar, og det er deadline for vores kampagne for appellen om Glass/Steagall-initiativet. Adressen kommer her på skærmen: https://lpac.co/trumpsotu. Og denne kampagne for appellen accelererer fortsat. I går på vores aktivist-telefonmøde, Fireside Chat, fik vi en rapport fra flere aktivister i LaRouchePAC, fra New York til Connecticut og til Californien, som deltog i offentlige borgermøder og intervenerede med dette spørgsmål. Glass-Steagall haster; Trump lovede dette under sin præsidentvalgkamp. Vi må holde ham til hans ord og opfordre ham til at forpligte sig til genindførelsen af Glass-Steagall under, eller før, han holder sin tale til nationen på næste tirsdag. Vil du sige mere om denne kampagne, eller om noget andet, du har på hjerte, Diane?

Diane Sare: Jeg vil gerne sige, at Trump har udtalt sin plan om at bruge $1 billion på infrastruktur i USA. Jeg forstår, at kineserne mener, vi har brug for omkring $8 billion i investeringer; hvilket sandsynligvis er mere præcist. Men $1 billion er bestemt en god begyndelse. Men hvordan gør vi det? Hvor går det hen, hvis Japans premierminister Abe, der netop har været her, ønsker at investere $150 mia. på at bygge højhastighedsjernbaner? For det første, når man har et banksystem, hvor alle indskud kan blive brugt som sikkerhed for en bail-in af derivat-forpligtelser, hvem ville så ønske at sætte deres investeringer igennem et sådant system? For det andet, så har vi ikke en nationalbank (uafhængig statsbank); vi har ikke Finansministeriet, der er under Kongressens kontrol i den forstand, som det burde være det. Vi har Federal Reserve, der har udført bail-out (statslig bankredning) for $31 billion. Så for, at dette kan lykkes, er LaRouches Fire Love, med begyndelse i først og fremmest Glass-Steagall, absolut presserende nødvendigt. Men Glass-Steagall alene er ikke nok; men det er et første skridt. Jeg vil sige, at, hvis Trump undlader at indføre Glass-Steagall og vedtage denne fremgangsmåde, så udgør det en stor sårbarhed; for med mindre USA’s regering rent faktisk handler for at lægge denne gigantiske boble af spekulativ gæld i tømme, og rejser denne brandmur mellem investeringsbankerne og de kommercielle banker, så, når systemet nedsmelter – og det vil det uvægerligt gøre; det må det.

Alle bør blot overveje, hvad vi har lavet, mht. fysisk produktivitet, der svarer til den pengemængde, der nu er i omløb? Intet. Den fysiske produktivitet er kollapset. Dette er hr. LaRouches berømte Trippelkurve, der ser ud som en trompet; med en hyperbolsk kurve, der går opad, og en hyperbolsk kurve, der går nedad. Vi befinder os ved kollapspunktet; systemet vil krakke. Vi må have Glass-Steagall på plads. Hvis det ikke bliver gjort, så skaber det muligheden for et ekstraordinært kaos i dette land, og globalt. Men dernæst ønsker man også et banksystem; et nationalt banksystem, der gør det muligt for den nødvendige kredit at strømme til drivkraften for hele økonomien. Hvilket udtrykkeligt betyder finansiering af udviklingen af nuklear fusionskraft for at hæve hele den platform, vi fungerer på, samt rumprogrammet. I stedet for blot at have små lommer med højhastighedsjernbaner, så har vi i realiteten brug for et transkontinentalt jernbanenet. Som jeg før har sagt; hvis vi vil krydse Hudson-floden, bør vi sørge for, at vi krydser Beringstrædet i den anden ende. Disse ting er kun mulige med et fornuftigt banksystem; så jeg mener, at det er meget presserende, at vi ikke lader denne sårbarhed stå åben. Alle, der ser dette, eller jeres venner, jeres naboer, få disse appeller til at cirkulere, underskrevet, og overgiv dem til jeres kongresmedlem eller jeres senator, eller send dem til os. Jeg ved, at vi har overgivet 2300 underskrifter på dette til Trumps Hvide Hus, og vi vil få mange flere. Vi bør gøre det meget hurtigt.

Matthew Ogden: Der er en ting, du også påpegede i går, og det er, at, på trods af mediepropagandaen, så er alle disse folk ved de offentlige borgermøder bare der for at forsvare Obamacare eller sådan noget, og de er bare vrede mennesker, der protesterer. Når man går ud med dette budskab, »Sådan her vil vi genopbygge USA; vi må have Glass-Steagall. Vi må have en økonomisk politik i Hamiltons tradition, og vi må have jobs og infrastruktur«. Responsen er ekstraordinær. Og faktisk, på trods af bestræbelserne, der udføres af Soros og nogle af disse andre Obama for Amerika, forbliv, hvor vi er former for organisationer, så ønsker det amerikanske folk at forenes for at arbejde konstruktivt sammen; og de ville ønske, de havde en præsident, der var seriøs i disse spørgsmål. Når man siger, »Dette er dagsordenen, og dette er, hvad vi bør gøre«, så har det en ekstraordinær virkning med at forene folk. Vil du sige noget om det?

Diane Sare: Du sagde det, det er absolut tilfældet. Men det går imod, hvad almindelig fornuft dikterer, for medierne vil have, at man skal tro, at alle disse mennesker, der protesterer, er en flok skrigende, irrationelle fanatikere. Det er simpelt hen ikke sandt. Man må huske på, hvorfor Trump vandt valget? Fordi den amerikanske økonomi er færdig. Fordi, af 320 millioner amerikanere er 90 millioner, der kan arbejde, uden beskæftigelse; de udgør ikke en del af arbejdsstyrken. Så det er virkeligheden, uanset, hvad medierne siger om det. Når vi går til disse demonstrationer, bliver vi alle slået; jeg tror, de var i Boston på denne Aktionsdag. Den åbenhed, vi møder, er ekstraordinær; folk er eftertænksomme, de vil have løsninger. De vil have et program; det har vi. Man kan meget hurtigt trække folk ind i fornuft på dette princip.

Matthew Ogden: Lige præcis. Lad mig blot sige, at, som konklusion, så er Talen til Nationen nu på tirsdag. I løbet af denne weekend er der fremragende muligheder for folk, der ser denne udsendelse, til at gå til disse offentlige borgermøder og uddele denne appel. Man kan også uddele dette dossier, som er meget vigtigt; få folk til at læse det og opmuntr andre mennesker til at printe det ud og cirkulere det selv. Jeg sætter adressen på skærmen, hvor man kan hente dette dossier; vi vil også vise det på YouTube-videoen. (https://lpac.co/ukraine-dossier).Videomontagen, som vi viste tidligere i aftenens udsendelse, vil også blive tilgængelig som en separat video, så man kan cirkulere den.

Lad mig slutte med at sige, at Helga Zepp-LaRouche ønskede, at alle skal vide, at den Internationale Sandhedsdag ikke kun skal begrænses til en dag, eller en uge.       

At dette må være en fortsættende kampagne; vi må holde presset oppe. Dette er noget, som præsident Trump bør respondere på, og bør opfordres til at respondere på. Den propaganda, der er bragt til torvs om situationen i Ukraine, har været den væsentligste kile, der er drevet ind mellem udsigten til samarbejde mellem USA og Rusland. Som præsident Trump sagde i sin pressekonference for en uge siden, »Den russiske ting er en snare«. Folk bør indse, at den ukrainske ting også er en snare, en list. I diskussioner i denne uge påpegede vi, at den form for kampagne, der blev ført om de 28 sider og sandheden bag det, der skete den 11. september (2001), med saudiernes finansiering af disse flykaprere, og kampagnen, som LarouchePAC førte for at få sandheden om de 28 sider ud, var en sejrrig kampagne. Men det var en kampagne, som måtte føres uden ophør; og det var en masse pres over lang tid, der resulterede i sejren med ophævelsen af klassificeringen af de 28 sider. Og vedtagelsen af JASTA-loven, der var et stort nederlag for Obama i hans sidste måneder i embedet. Dette er et meget lignende spørgsmål. Oliver Stone har krævet, at præsident Trump offentliggør dokumenterne om USA’s involvering i dette Maidan-kup. Det ville være en meget konstruktiv ting at gøre; og han har myndighed til at gøre det. Men dette er en international uge for sandhed; men det burde blot være en international kampagne for sandhed. Det bør være på linje med og i sammenhæng med, at vi befinder os på et ekstraordinært tidspunkt i historien, hvor den geopolitiske æra kan afsluttes; og USA kan beslutsomt tilslutte sig dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og store projekter, som Kina anfører med den Nye Silkevej.

Mange tak til Diane; jeg ved, du blev interviewet af flere medier under mødet i går i New York. Så vi skal nok se frem til mere dækning af det i forskellige internationale medier i løbet af de næste timer og dage. Vi møder dig igen på mandag til vores diskussion med den politiske komite; og det vil altså finde sted aftenen før Talen til Nationen på næste tirsdag. Så bliv på kanalen larouchepac.com, cirkuler dette dossier så vidt omkring som muligt. Bliv ved at få underskrifter på vores appel og send dem til os. Meld jer til vores e-mailliste, hvis I ikke allerede har.

Mange tak, og på gensyn.        

(Engelsk udskrift)

 WE NEED AN INTERNATIONAL CAMPAIGN OF TRUTH; NOT JUST AN INTERNATIONAL DAY OR A WEEK OF TRUTH

        MATTHEW OGDEN: Good afternoon, it's February 24, 2017. My
name is Matthew Ogden and you're joining us for our Friday
afternoon webcast here at larouchepac.com. I'm joined via video
today by Diane Sare, who is a member of our Policy Committee,
joining us from New York City.
        Now as viewers of this website know, this week has been
declared by Helga Zepp-LaRouche to be an international week of
Truth. This was intended to coincide with the third anniversary
of the coup which overthrew the democratically-elected government
of Ukraine three years ago in Kiev; that was February 23, 2014.
Rallies happened all across the United States, and in fact, in
Europe as well. We had rallies in New York City, in Detroit, in
Washington, DC, in Houston, Texas — other cities in the United
States — Boston, Massachusetts; and in Berlin, Germany, Dresden,
Germany, Paris, France, and other countries in Europe as well.
        Now the significance of this International Day of Truth that
happened yesterday, was not only to tell the truth about the
events of the Maidan coup three years ago in Ukraine; but to give
the warning that, in fact, the same networks that were
responsible for using the techniques of color revolution in
Ukraine three years ago to overthrow that government, and have
used those same techniques in other countries around the world —
the Rose Revolution in Georgia, and elsewhere — are now
attempting to perpetrate that exact same kind of color revolution
inside the United States right now against the
democratically-elected government of President Donald Trump. Now
obviously this has a massive international context, and we're
going to get more into detail on that in the discussion later in
the broadcast. Helga Zepp-LaRouche was very emphatic in stating
— when we talked to her earlier today — that we have to look at
this in the context of the new emerging economic paradigm that's
coming out of China; the Belt and Road initiative, which is the
engine moving history right now. And the fact that there's a very
real possibility that under the new administration in the United
States, we can end the era of geopolitics and actually enter into
a cooperation with Russia, China, India, Japan, and other
countries to create a new international cooperation based on
economic development and productivity.
        As I said, we will get more into detail in that context; but
to begin the broadcast, I would like to play a video montage for
you of these rallies that happened around the country and around
the world yesterday, on this February 23rd International Day of
Truth.

        DIANE SARE : I'm Diane Sare with the LaRouche PAC
Policy Committee, and we're here at Dag Hammarskjold Plaza not
far from the United Nations. We're participating in the Day of
Truth called for by Lyndon and Helga LaRouche. This week marks
the third anniversary of a coup in Ukraine; a coup against the
nation of Ukraine, where the democratically-elected President,
Yanukovych, was ousted by a bunch of violent, pro-Nazi
demonstrators who were funded and supported with Victoria
Nuland's claim of $5 billion through the US State Department
during the Presidency of Barack Obama; and with obvious support
from mega-speculator George Soros. Our point is that today, Obama
and Soros are committing treason against the elected government
of the United States on behalf of the British Empire. The British
Empire has, for centuries, organized to prevent the United States
from working with Russia. We have a great potential right now
because of the events of 2013; the formation of the BRICS Bank
and the announcement by Chinese President Xi Jinping that China
has embarked on an initiative of win-win collaboration — the end
of geopolitics. That if the United States were to abandon the
policies of regime change and the policies of the British Empire
which we were carrying out under the Bush and Obama Presidencies,
and work with Russia, China, India, and Japan on global
development, we would transform the planet; and mankind would
have the brightest future imaginable. So, it is very urgent today
that we lay to rest the lies, the disgusting, Nazi-like
propaganda against Russia, which is being used to try and
overthrow the Presidency of Donald Trump; who has expressed his
intent to change that dynamic. We urge everybody on the LaRouche
PAC website to join this effort; to print out the literature, to
sign the petition calling for the reinstatement if the
Glass-Steagall Act, which would cut off the legs of the Wall
Street and City of London to finance such terrorist operations,
and to work with us to insure the United States is able to return
to the intended legacy of our Founding Fathers such as George
Washington, Alexander Hamilton, and recently the intent of
American statesman and genius, Lyndon LaRouche.

        KESHA ROGERS : February 23rd marks the three-year
anniversary of the coup in the Maidan in Ukraine; it started
February 23, 2014. This has been ongoing as an effort by Barack
Obama, former President of the United States, and George Soros,
the multi-billionaire drug pusher, who has been leading the
charge to destroy and overthrow nations in order to get the
United States into a war with Russia. The lies that continue to
escalate the activities in Ukraine that pointed to the idea that
it was Putin who was in charge of the escalation in Ukraine, are
the same lies that are taking place here, right now, in the
United States to get the Trump Presidency overthrown. This has to
be stopped. As a part of a national Day of Truth, we have
unleashed a dossier that exposes Obama and Soros for their
money-pushing, lies that have created total chaos both in the
United States and continues to push the chaos in Ukraine. The
target is Putin and Russia.
        What we should be doing is working with Russia; working with
Putin. We have to stop these wars; we have to stop this continued
chaos. We should be working in terms of cooperation, as Lyndon
LaRouche has pointed out, with the Silk Road economic
development; that is what the United States needs. We're here at
a rally at Twome and 59th at an overpass. Our banner reads "Jail
Obama, Soros For Treason! Ukraine 2014; US 2017". People must
understand what is happening to this nation now, and demand that
we need economic development; we need cooperation. So, we're out
here as part of a Day of Truth; and we ask that each and every
person who sees this, participates in our rallies and reads the
dossier.

        HARLEY SCHLANGER [voice over video of singing]: Today is the
third anniversary of the coup that was carried out by US
intelligence operations, neo-conservatives funded by George
Soros, to bring a gang of Nazis into power in Kiev. We're here
today as a Day of Truth, to get out the real story. The Ukraine
operation is being geared up again to create fighting between
Russia and the West as a way of sabotaging the potential that
exists with the Trump administration to break with this policy of
war. The American electorate voted for Trump, in large part, to
break this policy of confrontation with Russia; so it's important
that this Day of Truth bring out the reality that the Ukraine
situation was never about democracy in Ukraine. But about a
deliberate operation to create a confrontation between the United
States and Russia. This is the policy of George Soros, the City
of London, and Barack Obama, who was involved in sabotaging
President Trump's initiative for peace between Russia and the
United States.
        So, we're here in Berlin as part of an International Day of
Truth, to call attention to the fact that the criminals who
brought the Nazis into power in Kiev, have still not been brought
to court; have not been brought to justice. So this demonstration
here in Berlin is part of the International Day of Action. You
can go to the websites of the LaRouche organization to get a
dossier that we put out on who is responsible for the killing in
Ukraine. It's not the Russians; it's not President Putin. It's
Hillary Clinton, Victoria Nuland, the neo-conservatives in the
United States, and former President Obama.
        [Male #1 speaking in German]
        [Male #2 speaking in German, saying that there are rallies
in Boston, New York City, in Paris, Berlin, and
Frankfurt-an-Main, and describing coup three years ago.]

        OGDEN: Now, this full dossier can be accessed at
https://lpac.co/ukraine-dossier which we'll put on the screen
right now. The title of it is "Obama and Soros; Nazis in Ukraine
2014, U.S. in 2017?" This is being circulated at all of these Day
of Truth rallies that you saw, including in New York City. I will
get a report directly from Diane, but before I bring her on, let
me report that there is a long article in {Itar-Tass} which is a
Russian news publication which features coverage of the rally
that occurred in New York City; that was the very beginning of
our montage. The title of this was that "Protesters in New York
Accused Obama and Soros of Organizing the Coup in Ukraine." Then
it is noted that similar actions took place in Boston, Houston,
Berlin, and elsewhere. Let me just read you a very quick excerpt
from this {Itar-Tass} article. It says:
        "Activists for several hours, were handing out on Thursday
in the center of New York as well as a number of other American
cities, printed materials that state that the change of power in
Ukraine was carried out with the direct support of billionaire
George Soros and the administration of the 44th US President,
Barack Obama. The action was organized by the international
Schiller Institute in the framework of a campaign to educate
Americans with the actual situation in Ukraine on the occasion of
the anniversary of the events in Maidan."
        Then it has a subtitle — "Yesterday, Yanukovych; Tomorrow,
Trump". "In New York," the article states, "the event was held in
the central district of Manhattan in the square at the
intersection of 42nd Street and Second Avenue, near the United
Nations headquarters. Members deployed in particular. Posters
with the words 'Obama in Prison'; 'Your Enemy, George Soros'."
Then it quotes from Diane Sare: "|'We have distributed here
probably several hundred of our publications,' says spokesman
Diane Sare, who is part of the political committee of the
movement of Lyndon LaRouche. According to her, similar actions
took place on Thursday in Boston and in Houston, as well as the
German capital, Berlin. As emphasized by Sare, activists are out
to 'Tell the whole world the truth about what happened in Ukraine
three years ago.'"
        Then, skipping over a little bit, it says, "According to
Sare, it is important for Americans to know about the events in
Ukraine, where Viktor Yanukovych, the legitimately elected
President, was deposed; as in a similar scenario, the situation
may begin to develop in the United States. 'The same people are
now trying to remove from power, the American President Donald
Trump.'"
        Then it concludes by saying, "The materials which were
distributed by the activists, are data from the LaRouche Movement
that have been prepared in the report on the events in Ukraine
and the possibility of a similar situation in the United States.
The full version of the document was provided to Tass; in it, the
change of power in the country was described as a violent
revolution carried out by the active participation of 'neo-Nazi
groups'. The Obama administration, and some of Washington's
allies, as noted, used the events in Ukraine, 'as a justification
of the new stage of NATO's military mobilization against Russia.
Victoria Nuland, who at the time held the post of Assistant
Secretary of State for European and Eurasian Affairs, came
several times to the protest; handing out cookies to the Maidan,
while she refused to acknowledge the fact that aside from the
peaceful protesters concerned about corruption and the situation
in the economy, there were also explicitly neo-fascist gangs that
participated in the armed rebellion against an elected
government."
        And then it concludes, saying "The authors point out that at
the present time, Soros, as well as people who previously were
part of Obama's inner circle, are actively involved in the
attempts to discredit Trump, and promised not to allow the new
occupant of the White House the normalization of relations
between Moscow and Washington." Then it says, "At the end of
2016, activists of the Schiller Institute, in memory of the
victims of the TU-154 crash, brought flowers to the
Consulate-General of the Russian Federation in New York, and
performed at the entrance the Russian Anthem. And in early
January, they held a ceremony at the Tear of Grief Monument in
Bayonne, New Jersey, in memory of those killed in the crash.
        "Lyndon LaRouche," — and this is the conclusion of the TASS
article –"American economist and politician, author of the
so-called theory of physical economy, and the enemy of monetarist
conceptions, considers Russia a key player on the world stage,
and believes that Russia, along with China, India, and the United
States, and several other countries, can save the world from the
biggest crisis in history."
        So, that's a very substantial report and coverage in TASS,
and Diane, I know that you were interviewed by a number of other
international media outlets at this rally at the United Nations,
so maybe you can give us a report from on the ground there.

DIANE SARE: Sure! What's striking there, as what also has, I've
learned from our people who were in Boston, which has a similar,
maybe more uptight and snooty population than we have in New York
— and by that I mean people consider it largely liberal. You
would think we would be getting a very closed or hostile response
to what we have to say; but actually the openness was quite
extraordinary. We got out 70 copies of the dossier with the
explicit understanding that we're only giving them to
representatives of missions or other organizational institutional
people, so I imagine that that number of people from a couple of
dozen different nations stopped to take the material and many of
them came back to get more information.
        I think, notable, was a comment from a young
African-American military veteran who said, "You know, I had
thought of Trump as one of the Establishment. He's wealthy, he's
a billionaire, he's white, he's part of Wall Street. Why are they
attacking him?" He said that it began to make sense that if there
is, on the one hand, a push for war with Russia — and that is
something that Trump is opposed to — that this might be the
cause of such an attack.
        I also wanted to just elaborate a little bit more on what I
was saying in that video about 2013, because I think that unless
people understand that, you can't really understand what's going
on here, and I was reflecting on that summer. What happened in
2013 were two things: one, Chinese President Xi Jinping announced
the One Belt, One Road Initiative, which now has over 70 nations,
billions of the world's people, tens of thousands of kilometers
of high-speed rail, pending agreements on building ports,
building nuclear power plants, space exploration, etc.; but also
there was a conference in July in Fortaleza, Brazil of the BRICS
nations, where they established a development bank and also a
bank to protect themselves against currency speculation, which
went into operation about a year later.
        I was reflecting on this, because we were in the U.S.
Congress lobbying — Matt, you will remember this — that week,
and we discovered no one in the Congress had heard anything about
this extraordinary development. It's a really big deal, to have
nations — Russia, China, India, these are big countries. Brazil
is a large country in South America. South Africa is very
advanced in terms of the continent of Africa, and they have a
commitment for nuclear power, which is interesting. And the fact
that they would create a financial and economic institution which
would make it {possible} for nations to get out of the grip of
the bankrupt British Empire.
        I remember what we learned, is that, actually, the State
Department had sent out a memo or something instructing people
that this was really not an important development. I raise that
now, because what Americans should not miss, is the {potential}.
Why the hysteria? Why would George Soros be deploying his tens of
millions of dollars to pay all these agitators and organize this
30,000-person army of activists that Barack Obama is allegedly
going to be leading? Well, because what has come into existence
— and it's very advanced already — is a New Paradigm.
        Viewers of LaRouche PAC are probably aware: the Chinese,
together with the government of Ethiopia, just completed a
railroad from Djibouti to Addis Ababa. This was a route that took
3 days by truck, and now takes 12 hours by train. This means that
when you have a drought in Ethiopia, people don't have to die.
You can quickly get food and water there. It means great
potential for the development of the entire continent of Africa,
for the continent of South America. And if you think about what
people were taught — what the British system of economics is —
not just "buy cheap and sell dear," but Malthus: resources are
increasing arithmetically and population geometrically.
Therefore, we're over-populated; we have to shut down human
consumption of energy and food; reduce the population. Wars are
good for that.
        In other words, what we have a potential for, is a
completely new paradigm for mankind, worldwide, and the key is
for the United States to join this. President Trump, by
expressing his intent to have a reasonable relationship with
Russia, and hopefully China and Japan (he mentioned), as well,
has indicated an openness to being part of this new paradigm; and
therefore the backlash is rather extraordinary. I don't think
there's been a time — I know Abraham Lincoln had to travel to
his inauguration disguised as a woman, because of protests and so
on. But I don't think there's been a time where you've had for
weeks, going on months, this kind of agitation, so-called
"resistance," whatever they're calling it, the opposition to a
new President. I think it's very important that Americans
identify what the {potential} is, so we know what the battle is
that's occurring; and therefore combatting the lies in the U.S.
media about Russia, about Vladimir Putin, and what Russia's
intention is. And what happened in Ukraine is a very, very
important aspect to neutralizing this attack on our Presidency
and allowing the potential for the United States to join this.

OGDEN: Absolutely! One thing I should mention, is that in
addition to the activities that the international LaRouche
movement held this week around this International Week of Truth,
Helga LaRouche also highlighted two very significant calls that
came out of both ex-President Viktor Yanukovych and then the
former Prime Minister of Ukraine, Mykola Azarov, which also
parallel exactly this question of the "week of truth."
        Viktor Yanukovych has written a letter, which is addressed
to world leaders, which includes President Trump, President
Putin, German Chancellor Angela Merkel, and French President
François Hollande. And he is calling on world leaders to
"initiate the creation of a special commission of the Council of
Europe to monitor the investigation of crimes that were committed
on the Maidan." So, essentially a "Truth Commission," to get at
the truth of what really happened during the so-called "peaceful
revolution" of the Maidan.
        In parallel with that, the former Ukrainian Prime Minister,
Mykola Azarov, who served from 2010 until January 2014, when he
resigned at the height of the Maidan protests, has unleashed a
report on his Facebook page, saying "Today, we and investigators
in Kiev have reliable information about the fact that the murders
on the Maidan were carried out by special groups of snipers from
Georgia, the Baltic countries, and Poland, under the guidance of
instructors from France and Germany." And then he says, "An
attempt was made to place the blame for the massacre squarely on
Yanukovych and the Berkut riot police." So, he is saying,
directly here, that this was a fraud and that the so-called
"snipers" were deployed in by intelligence services from the
outside in order to explode an already very volatile situation,
and to turn it from just protests, into a violent coup d'etat.
This is also in the context of this International Week of Truth
around the truth of what's happening, or what {did} happen in
Ukraine.
        At the same time, you have several U.S. Congressmen who are
identifying the role that George Soros is playing {right now} in
attempts to start a color revolution in Macedonia. They should
maybe, perhaps, turn their focus right to their own back yard and
to their own town hall meetings, and to the events in the United
States; but it's very useful that these are sitting U.S.
Congressmen [who] are identifying the role that George Soros and
his networks play in these international color revolutions.
        Now, Diane, let me come back to the point that you made, and
I think it's a critical point, that there is no way to understand
the reality of what really was the intention behind what happened
in Ukraine in 2014, without understanding this dramatic turning
point that history experienced at that moment. This was the BRICS
Summit in Fortaleza — as you mentioned — and really especially,
the announcement of President Xi Jinping of the Belt and Road
Initiative; the New Silk Road. It was the decision by Viktor
Yanukovych not to enter into this free-trade agreement with the
failing European Union, and instead to preserve his economic
relationship with Russia, which was the pretext behind the reason
why it was decided {at that point} to launch this kind of violent
overthrow of his government.
        Now, take a look at the present moment. What has Donald
Trump telegraphed? Now only did he withdraw from the TPP — which
was the intended plan by the Obama Administration to try to
{contain} the Chinese influence in Asia; but he has also had
direct conversations with President Xi Jinping, which he said are
very constructive. He had this summit with President Abe. But
these relationships — as he made clear — do not have to be
mutually exclusive. And clearly, his relationship with Russia —
the fact that he pulled us back from the brink of a thermonuclear
war which was being pursued by Obama and prospectively by Hillary
Clinton.
        So, it's in that context, and it's the tension of this
present moment in history which is not yet resolved. But the
question is, will the United States join the New Silk Road? As
people know, there is this upcoming summit in May on the Belt and
Road Initiative in China; which is being hosted by President Xi
Jinping, and will be attended personally by President Putin of
Russia. The current campaign is to convey to President Trump that
not only should he attend this summit in person; but that he
should walk away from the summit with an expressed commitment
that the United States is abandoning the geopolitics of the past
several decades, and is decisively entering into a win-win
cooperation with the nation of China and all of the allied
countries around this New Silk Road initiative. There is no way
that the United States can have an economic recovery {without}
participating in this new development paradigm of great projects
which China has already begun spreading across Eurasia. As you
mentioned, Diane, into Africa; and even in countries in Latin
America.
        One thing that's very significant is a report that has just
come out, published by PriceWaterhouse Cooper, which is a major
international business and analysis firm. This is a report which
is titled "2016 Assessment B&R Watch; China and the Belt and Road
Infrastructure; Review and Outlook". And this was just published
in February of 2017. This has a very comprehensive overview of
what the Belt and Road Initiative is; it has a very well-made map
which is called "Belt and Road; Resurrecting the Ancient Silk
Road". It has a section which documents how many countries are
already involved in the Belt and Road Initiative. It says, "The
B&R region spans three continents and includes a total of 66
countries, from Lithuania to Indonesia." Then in the context of
the explosive growth that has already begun to be seen in some of
these countries — especially China, but other countries that are
benefiting from this investment in these great projects; it then
has their analysis for the coming months and the coming years.
One slide says "We see potential for significant growth in power,
rail, and health care in a number of the middle-income Belt and
Road countries." Another slide says "Trans-Eurasian rail networks
will dramatically reduce the time between China and European
consumer markets." Then finally, it says "Urbanization and
population growth will spur continued demand for high-capacity
transportation infrastructure."
        So, again, this is the future of the world economy. The
growth is now, the center of gravity has now shifted decisively
to Eurasia, to China, and to these countries that are now a part
of the Belt and Road Initiative. If Donald Trump is serious about
facilitating an economic recovery in the United States, it will
be done by joining — in a win-win cooperation — with China and
these other countries; and joining the New Silk Road. As I
mentioned, LaRouche PAC had published a pamphlet two years ago on
the subject of the United States joining the New Silk Road; and
we are currently in the process of updating this pamphlet in a
completely new way. Hopefully, that will be available in the next
week or two.
        So, put this in context and recognize, the Ukraine coup
happened because of Viktor Yanukovych's decision not to enter
into a free-trade agreement with the failing European Union; and
was recognizing that there was a new economic dynamic that was
emerging from Eurasia. Now, you've got a very similar situation
potentially, from inside the United States. So, this Day of Truth
was not only to say "Here's what happened in Ukraine three years
ago," but let that be a warning; this is, in fact, actively being
attempted inside the United States today.
        So Diane, maybe you want to follow up a little bit on that
question. But also, I should point out, that President Trump's
State of the Union address to a Joint Session of Congress is
coming up next Tuesday. That's February 28th, and that is the
deadline for our petition campaign around the Glass-Steagall
initiative. We can put up on the screen right now the address;
this is https://lpac.co/trumpsotu. And this petition campaign
continues to accelerate. We had a report last night on our
Fireside Chat activist call, of several activists with LaRouche
PAC from New York City to Connecticut to California attending
town hall meetings, and intervening with this issue.
Glass-Steagall is urgent; Trump promised this during his
Presidential campaign. We have to hold him to this, and urge him
to commit to the restoration of Glass-Steagall during or before
his State of the Union address next Tuesday. So, Diane maybe you
can say a little more about that campaign; or anything else that
you want to add.

SARE: Well, I would just say that Trump has expressed his intent
to spend $1 trillion on infrastructure in the United States. Now
I understand that the Chinese think we need about $8 trillion in
investment; which is probably more accurate. But $1 trillion is
certainly a good start. But how do you do this? Where does it go,
if the Prime Minister of Japan, Abe, who was just here, wants to
invest $150 billion to build high-speed rail? Number one, if you
have a banking system where any savings can be used as collateral
for bailing out derivatives obligations, who would want to put
their investments through such a system? Two, we don't have a
national bank; we don't have the Treasury under the control of
the Congress in a sense as it should be. We've got the Federal
Reserve that's done $31 trillion worth of bail-outs. So, in order
for this to succeed, LaRouche's Four Laws, starting first and
foremost with Glass-Steagall, is absolutely urgent.
Glass-Steagall alone is not sufficient; but it's the first step.
I would say that if Trump fails to go with Glass-Steagall, and to
go with this approach, it's a great vulnerability; because unless
the government of the United States actually acts to rein in this
gigantic bubble of speculative debt, and to put up that firewall
between the investment banks and the commercial banks, then when
the system implodes — which it inevitably will; it {must}.
        Everyone should just consider, what have we done, in terms
of physical productivity, commensurate with the amount of money
that is now in circulation? Nothing. The physical productivity
has collapsed. This is Mr. LaRouche's famous Triple Curve
function that looks like a trumpet bell; with a hyperbolic curve
going up and a hyperbolic curve going down. We're at the break
point; the system will crash. We must have Glass-Steagall in
place. If that is not done, it creates a potential for
extraordinary chaos in this country and globally. But then too,
you want a system of banking; a national system of banking that
allows the necessary credit to flow into drivers of the whole
economy. Which emphatically means funding for the development of
thermonuclear nuclear fusion energy, to elevate the entire
platform of how we function; the space program. Instead of just
little pockets of high-speed rail, we actually need a
trans-continental railroad. As I've said before, if we're going
to cross the Hudson River, we should make sure we cross the
Bering Strait at the other end. These are only possible with a
sane banking system; so I think it's just very urgent that we not
leave this vulnerability open. Everybody who's involved in
watching this or your friends, your neighbors, get these
petitions circulating, signed, and get them to your Congressman
or your Senator or send them back to us. I know we delivered 2300
signatures for this to the Trump White House, and we're going to
be doing a lot more. We should do it very quickly.

        OGDEN: And then the one thing you also were pointing out
yesterday, is that despite the media propaganda, that everybody
at these town hall meetings is just there to defend the Obamacare
or something like that, and are just enraged protesters. When you
go with this message, "This is how we're going to rebuild the
United States; and we need Glass-Steagall. And we need
Hamiltonian economic policies, and we need jobs and
infrastructure." The response is extraordinary. And in fact,
despite the efforts of Soros and some of these other Obama for
America, stay behind kind of organizations, the American people
want to be united to constructively work together; and wish they
did have a President who was serious about this kind of question.
When you say "This is the agenda, and this is what we should be
doing," it has an extraordinary effect of unifying people. I
don't know if you want to say anything more about that.

        SARE: Yeah, you said it; that's absolutely the case. But it
is counterintuitive; because the media would have you believe
that every one of these protesters is some screaming, irrational
fanatic. And it's simply not true. You have to remember, why did
Trump win the election? Because the US economy is finished.
Because out of 320 million Americans, over 90 million who are
eligible to work are not employed; they're not part of the
workforce. So, that is the reality, whatever the news media wants
to say about it. Then, when we approach these demonstrations,
everyone was very struck; and I think they were in Boston on this
Day of Action. The openness we're getting is extraordinary;
people are thoughtful, they want solutions. They want a program;
we have that. You can very quickly pull people into sanity on
that principle.

        OGDEN: Exactly. So, let me just say, in conclusion, the
State of the Union speech obviously is next Tuesday. Over the
course of this weekend, there are extraordinary opportunities for
people who are viewing this broadcast to go and circulate this
petition at these town hall meetings. You can also circulate this
dossier, which is very important; get people's hands on this and
encourage other people to print it out and circulate it
themselves. Again, let me put up on the screen the address where
you can get this dossier; and we'll make this available in the
description of this YouTube video also. But it's
https://lpac.co/ukraine-dossier. The video montage that you saw
earlier in the broadcast today, we will also make available as a
separate item in order to circulate this.
        Let me just conclude by saying that Helga LaRouche wanted to
make it known that the International Day of Truth should not be
limited to merely one day, or to one week. That this has got to
be an ongoing campaign; we've got to keep the pressure going.
This is something that President Trump should respond to, and
should be called upon to respond to. The propaganda that has been
peddled about the Ukraine situation has been the major wedge
driven between the perspective of cooperation of the United
States and Russia. As President Trump said in his press
conference a week ago, "The Russia thing is a ruse." And people
should recognize that the Ukraine thing is also a ruse. In
discussions this week, we pointed out that the kind of campaign
that was waged about the 28 pages and the truth behind what
happened on 9/11, with the financing by the Saudis of these
hijackers and the campaign that LaRouche PAC led to get the truth
out about the 28 pages, was a victorious campaign. But it was one
that had to be continuously run; and it was a lot of long-term
pressure that resulted in the victory of the declassification of
the 28 pages. And the passage of the JASTA vote, which was a
major defeat for Obama during his last few months in office. This
is a very similar question. Oliver Stone has called for President
Trump to release the documents on the US involvement in this coup
on the Maidan. That would be a very constructive thing to do; and
he has the authority to do that. But this is an International
Week of Truth; but it should just be an International {Campaign}
of Truth. It must be in parallel and in the context of the
recognition that we are at an extraordinary moment in history,
where the age of geopolitics can be ended; and the United States
can decisively join this New Paradigm of economic development and
great projects that China is leading with the New Silk Road.
        So, thank you very much Diane; I know that you were
interviewed by numerous media outlets during the rally yesterday
up in New York. So, we'll probably look forward to more coverage
of that in various international media outlets over the next few
hours and days. We will be joining you again on Monday for our
discussion with the Policy Committee; and obviously that will
occur on the eve of the State of the Union address next Tuesday.
So, please stay tuned to larouchepac.com; please circulate this
dossier as widely as possible. Please continue to get petition
signatures and send them in to us. Please subscribe to our email
list if you have not already. Thank you very much and we will see
you soon.         

Leder fra LaRouchePAC, 23. februar, 2017 – De første rapporter om vores Internationale Sandhedens Dag på treårsdagen for Obama/Soros nazi-kuppet i Ukraine, viser amerikanere og andre, der responderer til os på uventet rationelle og fornuftige måder, og ofte med spontane, dybe og vidtrækkende diskussioner. Og dette uafhængigt af politisk tilhørsforhold. (Dette er især bemærkelsesværdigt midt i hadet og løgnene, der hældes ud af næsten alle medier.) Dette er en del af deres indledende reaktion på en totalt ny, international situation uden fortilfælde, skabt af Vladimir Putins præstationer, komplementeret af den gigantiske udfoldelse af Kinas Nye Silkevejspolitik under præsident Xi Jinping, og nu, med valget af Donald Trump – selv, hvis de mennesker, der oplever dette, stadig ikke er bevidste om årsagen. Foreløbig fornemmer de det blot snarere, end at de ved det. Men de frø, der hen over mange årtier er blevet sået af Lyndon og Helge LaRouche, medvirker nu til at skabe et i sandhed »stort øjeblik« i historien. Efter alle det tyvende århundredes og enogtyvende århundredes til dato trængsler og rædsler, er et øjeblik kommet, i hvilket menneskeheden, så længe, dette øjeblik varer, virkelig kan vælge en helt anden og langt bedre fremtid for os selv, og for vores eftertid.

Dette enestående øjeblik, der markeredes af den nationale højtidsdag for dr. Martin Luther King, jr., den 16. januar, må bringe i erindring den tale, som dr. King holdt den 3. april, 1968, den sidste aften, før han blev gjort til martyr, og ofte kaldt »Bjergtop-talen«, som Dennis Speed for nylig genkaldte i EIR. Dette var en mand, som Lyndon Larouche sagde, skulle have været præsident – og dette sagt af Lyndon LaRouche, der selv har unikke kvalifikationer for præsidentskabet. Det er umagen værd i dag at genlæse, eller bedre endnu, se og høre denne tale. Det ville være absurd at forsøge at opsummere talen her, kort, som den var.[1] Men, som Dennis Speed genkaldte det, så bevidnede dr. King, at, hvis han fik valget mellem at leve sit liv i alle æraer, så ville han vælge netop dette øjeblik at leve i, på grund af den enestående mulighed, det tilbød for fremskridt og forbedring for hele menneskeheden. (Foto: Dr. Martin Luther King holdt sin sidste tale, »I have been to the Mountaintop« – »Jeg har stået på bjergets top« – den 3. april, 1968. Han blev myrdet den 4. april, 1968.)

Denne løfterigdom druknede i dr. Kings og Kennedybrødrenes blod. Amerikanere, der burde være blevet ledere, valgte i stedet at træde et skridt tilbage og forblive små efter disse mord – men ikke i al evighed! Det lykkedes for Lyndon LaRouche at gribe en lejlighed, der tilbød sig senere med Reagan-administrationen; han opnåede permanent fremskridt for menneskeheden – men denne chance blev så atter forpurret af mordforsøget på Ronald Reagan, og senere af nærmordet på, og de falske, retslige anklager imod, Lyndon LaRouche. Andres middelmådighed og kompromisser gjorde det muligt at forpasse denne chance.

Indtil i dag. Nu har vi et øjeblik for sand storhed.

Foto: Medlem af LaRouchePAC's politiske komite, Diane Sare, organiserer på den internationale Sandhedens Dag, her i New York, den 23. februar, 2017. 

Leder fra LaRouchePAC, 23. februar, 2017 – Dagen i dag bliver en dag med møder og stævner i amerikanske byer, en »Sandhedens Dag« om det fascistiske Obama/George Soros-kup i Ukraine i 2014 og om det kup, som Obama og Soros netop nu forsøger at gennemføre imod præsident Donald Trump.

EIR’s netop udgivne dossier fortæller i detaljer historien om dette forsøg på at gentage denne ukrainske »farvede revolution«, som Soros kalder det, denne gang i USA. Dossieret er udgivet for at afsløre og blokere for denne »farvede revolution«, før det er for sent. Dossieret kan læses her.

Soros, med sin finansiering af gadedemonstranter og ballademagere under optøjer, og Obama – præsidenten, der siger farvel, men aldrig går – med sin »Organizing for Action«, støttes af britiske eliter og EU-eliter, der kræver afsættelse ved en rigsretssag, tvungen tilbagetrækning eller endda mord på præsident Trump. Disse ting diskuteres åbenlyst i Londonpressen og de førende, tyske medier, præcis ligesom U.K.’s og USA’s medier og Obama-regeringsfolk støttede et neofascistisk kup i Ukraine i februar, 2014.   

Ukraine er i dag et land, hvis sikkerhedsstyrker og militære styrker, og regering, gradvist bliver domineret og overtaget af neofascister. Dette ved London; men målet var, og er, at besejre Putins Rusland gennem krig, eller endda gennem truslen om verdenskrig.

Obama/Soros-kræfternes mål med forsøget på at bringe Trump til fald er det samme: en krigskonfrontation med Rusland og en tilbagevenden til London/Wall Streets politik for »globalisering«, »afindustrialisering« og konstante krige, som Trump i sin politiske kampagne gik imod.

Det, Obama og Soros forsøger at gøre, er forræderi.

Bør amerikanere »afvise dette« ved at undgå politisk handling?

Nej; Obama, Soros og deres britiske kupmagere må stoppes af os. Det, der er nødvendigt, er at tackle Trumps »Akilleshæl« – Wall Streets magt. Det gør vi ved at organisere og levere lovforslag for at genindføre den Glass/Steagall-lov, som Trump krævede under sin valgkamp, direkte til hans skrivebord til underskrift, så hurtigt som muligt. Og vi kræver en statsinstitution til udstedelse af kredit til infrastruktur og vareproduktion, efter Alexander Hamiltons model.

Netop nu kræver medlemmer af et dusin delstatskongresser disse tiltag. Appeller om disse tiltag findes på vores website og cirkuleres på landets gader.

Gå med i denne mobilisering, som om nationen afhang af det.

Foto: Radikale demonstranter fra det yderste højre kaster molotovcocktails i retning af nationale sikkerhedsstyrkers stillinger. Euromaidan-protester, januar, 2014 (foto: Mstyslav Chernov/CC BY-SA 3.0)

For tre år siden i denne uge besatte en folkemængde på Kievs gader, bevæbnet med molotovcocktails, regeringsbygninger og udførte voldshandlinger og drev nationens retmæssigt valgte præsident ud af embedet, og ud af landet. De førende grupper i denne folkemængde viftede med portrætter af Stepan Bandera, Adolf Hitlers kollaboratør i Ukraine under Anden Verdenskrig.

I dag forsøger de samme britiske og amerikanske efterretningsorganisationer, og mange af de samme personer, at gentage processen, men denne gang er målet den demokratisk valgte regering i selve USA. Tankegangen er den samme: Imperiet må bevare opsplitningen af verden i konkurrerende blokke, Imperiets del-og-hersk-politik helt tilbage til Det romerske Imperium. Opsplitningen Øst versus Vest kollapsede næsten, da Sovjetunionen kollapsede i 1990’erne og gjorde det af med undskyldningen med Den frie Verden vs. Gudløs Kommunisme, som af briterne var blevet brugt til at ødelægge Franklin Roosevelts partnerskab med Rusland for at besejre fascismen.

(Det følgende er introduktionen til EIR’s 17 sider lange rapport med ovenstående titel, der publiceres i det kommende nummer af EIR. Efterfølgende findes Forpremiere af rapporten som pdf.)

22. februar, 2017 – For tre år siden i denne uge besatte en folkemængde på Kievs gader, bevæbnet med molotovcocktails, regeringsbygninger og udførte voldshandlinger og drev nationens retmæssigt valgte præsident ud af embedet, og ud af landet. De førende grupper i denne folkemængde viftede med portrætter af Stepan Bandera, Adolf Hitlers kollaboratør i Ukraine under Anden Verdenskrig.

I dag forsøger de samme britiske og amerikanske efterretningsorganisationer, og mange af de samme personer, at gentage processen, men denne gang er målet den demokratisk valgte regering i selve USA. Tankegangen er den samme: Imperiet må bevare opsplitningen af verden i konkurrerende blokke, Imperiets del-og-hersk-politik helt tilbage til Det romerske Imperium. Opsplitningen Øst versus Vest kollapsede næsten, da Sovjetunionen kollapsede i 1990’erne og gjorde det af med undskyldningen med Den frie Verden vs. Gudløs Kommunisme, som af briterne var blevet brugt til at ødelægge Franklin Roosevelts partnerskab med Rusland for at besejre fascismen.

Lyndon og Helga LaRouche fremlagde på tidspunktet for Sovjetunionens kollaps ideen om den Nye Silkevej, der ville forene Europa og Asien via nye, højhastighedsjernbane-udviklingskorridorer igennem Rusland og Centralasien, og forene verden på basis af gensidig udvikling og kulturel dialog. Dette ville Imperiet ikke tillade.

Obama-administrationen, og London, hilste ikke alene det voldelige kup i Ukraine i 2014 velkommen, som et middel til at retfærdiggøre målet med en fornyet, militær NATO-oprustning imod Rusland, men de skabte det snarere. Obama og hans talspersoner meddelte stolt, at USA havde finansieret og orkestreret de organisationer, der deltog i demonstrationerne på den offentlige plads, Maidan. Obamas direkte kupagent, viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, aflagde flere gange ophavsmændene til optøjerne besøg, hvor hun uddelte cookies på Maidan samtidig med, at hun nægtede at indrømme, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymret over korruption og økonomiske strabadser, var åbenlyst neofascistiske bander, der anførte en bevæbnet opstand imod den valgte regering.

Desuden blev Nuland taget i en telefonaflytning og -optagelse, hvor hun instruerer den amerikanske ambassadør til Ukraine i, præcis, hvem der skulle gøres til premierminister i den nye regering.

Resultatet af kuppet for det ukrainske folk har været ubetinget rædsel. Den velstand, som de blev lovet, ville fremkomme til gengæld for at underskrive en frihandels-associeringsaftale med den Europæiske Union (EU), har ikke materialiseret sig; i stedet har der været ond nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’), massive budgetnedskæringer og afskedigelser, alt imens udenlandske statsborgere blev udpeget til at køre økonomien. Militære regeringsstyrker og neonazistiske militser udfører uophørligt krigsførelse imod landets Donbass-region, der nægtede at underkaste sig det ulovlige kup.

Den myte blev bragt til torvs i Vesten, at Rusland forårsagede problemet ved at modsætte sig en fredelig opstand imod deres (russernes) marionetregering i Kiev; ved at annektere Krim og ved at invadere Donbass, alt imens de angiveligt skulle være i gang med at planlægge en erobring af Ukraine, de baltiske lande og muligvis endnu andre lande, med den hensigt at genoprette Det sovjetiske Imperium.

Og således også i dag udbredes den myte af de slagne Obama- og George Soros-kredse, og ad nauseam – ’til kvalmegrænsen’ – i mainstreammedierne, at Obama/Hillary-valgkampagnen kun blev slået, fordi Rusland stjal valget med det formål, at russernes marionet Donald Trump skulle vinde valget. Uden nogensinde at fremkomme med så meget som antydning af bevis (det er alt sammen tophemmeligt, ved I nok), opfodres massehysteriet imod Putin og Rusland af læk fra de samme, neokonservative efterretningsnetværk, der er oversiddere fra Obama-administrationen. Trump har identificeret disse kriminelle og nævnt elementer i FBI og NSA og undlod kun lige at identificere deres handlinger som forræderiske. Præsidenten har ret.

Putin selv har udtrykt sig meget klart om det, der foregår i USA. Forespurgt, under en pressekonference den 17. januar, om det anti-russiske hysteri i amerikansk presse og i visse politiske kredse, sagde Putin:

»Efter min mening er der flere mål; nogle af dem er indlysende. Det første mål er at underminere den valgte, amerikanske præsidents legitimitet. I øvrigt vil jeg i denne forbindelse gerne bemærke, at, hvad enten folk, som gør dette, ønsker det eller ej, så beskadiger de i høj grad USA’s interesser. Det synes, som om de trænede til dette i Kiev og nu er rede til at organisere et ’Maidan’ i Washington, for at Trump ikke skal indtage præsidentembedet. Det andet mål er at binde den nyvalgte præsident på hænder og fødder, med relation til hans implementering af sine aflagte valgløfter til det amerikanske folk og det internationale samfund.«

I mellemtiden opfordrede dr. Natalia Vitrenko i Ukraine, der i flere valg har været præsidentkandidat for Ukraines Progressive Socialistparti, i et brev til præsident Donald Trump efter han var blevet valgt, at han ændrede Obamas katastrofale politik for Ukraine: »Vort folk lider svært under krig, ekstrem fattigdom, korruption, politisk undertrykkelse og neonazisters hærgen. Den aftrædende amerikanske administration blev ved med at oppiske det ukrainske folk imod Rusland og tilskyndede herved til en krig mellem vore to broderfolk – en krig, der uden for enhver tvivl truer med at udløse en Tredje Verdenskrig.«

De fascistiske elementer i den ukrainske regering har orkestreret angreb fra voldsmænd imod Vitrenko og hendes parti, beslaglagt partiets hovedkvarter og truer med at læge sag an mod hende for forræderi – for den forbrydelse at identificere regeringens og de neonazistiske militsers åbenlyst fascistiske handlinger.

Og i USA er Obama den første præsident i USA’s historie, der anfører en indsats for at vælte den regering, der afløste ham. Under Obama udførte USA evindelige krige imod lande, der ikke udgjorde nogen trussel mod vores nation; han udførte droneangreb imod enkeltpersoner, som var blevet personligt udvalgt af Obama uden en antydning af retslig proces, og Obama fremprovokerede næsten en krig med Rusland, en krig, der næsten med sikkerhed ville være blevet en atomkrig, og som ville have været næsten sikker, hvis Obamas klon, Hillary Clinton, var blevet valgt.

Den idé, at Trump kunne afslutte imperiepolitikken og gå sammen med Rusland og Kina, som Franklin Roosevelt gjorde det for at besejre fascisme, om et nyt paradigme for nedkæmpelse af terrorisme og for opbygning af infrastruktur og agro-industriel fremgang for nationer i hele verden, som en del af den Nye Silkevejsproces, ville betyde enden for selveste ideen om Imperium, én gang for alle. For at forhindre dette, vil briterne og deres aktiver i USA, anført af Obama og hans sponsor George Soros, så vel som deres neokonservative fæller på den Republikanske side, ikke sky noget middel. Det amerikanske folk er i stigende grad bevidste om denne ondskab, men må handle hurtigt for at afsløre den og knuse den.

Denne rapport er delt i fire afsnit, med links til dokumenterende artikler i slutningen.

1. Den strategiske situation i Ukraine fra det neonazistiske kup i februar 2014 og denne nations kollaps, og frem til det økonomiske og strategiske kaos i dag.
2. Den neonazistiske oprindelse til de ledende grupper og personer i regimeskifte-kuppet i Ukraine i 2014.
3. En kronologi af selve kuppet, fra november 2013 frem til februar 2014.
4. En profil af den farvede revolutions politiks oprindelse og metoder, som blev sat ind i kuppet i Ukraine, og i USA i dag. Dette viser den britiske/CIA-orkestrering af undergravende regimeskifte i nationer, der nægter at følge det angloamerikanske finansoligarkis diktater.

Potentialet for, at verden kan lade æraen med imperiemagt bag sig og gå ind i en ny æra for civilisationen – præcis ligesom Renæssancen afsluttede æraen med feudal tilbageståenhed – er i dag inden for vores rækkevidde. Det påhviler hver eneste borger i USA, og hver borger i verden, at sikre, at dette øjebliks enorme potentiale bliver til virkelighed. 

(Foto: Sceneri fra Maidan, Ukraine.)   

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 21. februar, 2017 – »Sæt Obama i fængsel for forræderi«; sådan vil hovedbanneret lyde på LaRouchePAC Aktionsdag, der finder sted kommende torsdag, 23. februar. Den landsdækkende mobilisering markerer treårsdagen for det Soros-Obama-støttede, nazistiske kup i Ukraine, og den vil mobilisere befolkningen til at stoppe live-operationen for at lancere en tilsvarende, nazistisk »farvet revolution« imod Trump-administrationen i USA i dag.

Tirsdag sagde Lyndon LaRouche til medarbejdere, at, i tilfældet Ukraine, »tog nazisterne over med et Hitler-program. Vi må sige det klart: de var nazister, støttet af Obama og Soros«. Han tilføjede, at en sådan klarhed vil være nyttig for den russiske præsident Vladimir Putin og hjælpe ham med at få ryddet ud i roderiet, hvilket han gerne vil gøre. LaRouche sagde udtrykkeligt, at briterne står bag Obama-Soros-planerne for USA i dag; at de omgående må lukkes ned; og at LPAC’s Aktionsdag har til formål at gøre præcis dette. Flyvebladet, der skal uddeles på denne aktionsdag, findes her (engelsk) https://larouchepac.com/sites/default/files/20170222-ukraine-final.pdf

Med dette formål for øje – at lukke Obama-Soros-planerne for USA ned – har Executive Intelligence Review netop bebudet udgivelsen af et dramatisk dossier om spørgsmålet, med følgende pressemeddelelse:

EIR’s Nyhedstjeneste udgav i dag en specialrapport, "Obama and Soros Color Revolutions—Nazis in Ukraine, 2014; USA, 2017?", som bliver udgivet i EIR’s faste ugentlige nummer.

Den 17 sider lange forpremiere på rapporten falder samtidig med treårsdagen for kuppet, den 22. februar, 2014, i Ukraine, og har til formål at præsentere sandheden om Maidan-processen fra november 2013 til februar 2014: at det var en forud planlagt omstyrtelse af regeringen, som involverede ukrainske neonazister – der bagefter blev installeret i Kiev-regeringen; og at den havde aktiv støtte fra mangeårige, angloamerikanske efterretningstjenester og Obama-administrationen.

Denne treårsdag for det pronazistiske kup i Ukraine falder samtidig med, at de selv samme netværker, kontrolleret af Det britiske Imperium, finansieret af Soros og tilknyttet Obama, angriber det netop indsatte Trump-præsidentskab, der, i lighed med den afsatte ukrainske præsident Janukovitj, har givet udtryk for sin hensigt om at få en arbejdsrelation med Rusland.

Myten om Maidan som en opstand på basis af »folkemagt«, der afsatte Ukraines regering, er præcis det – en myte. I realiteten var det en krigsførelse gennem ’farvet revolution’, der blev begået for at konfrontere Rusland og anstifte igangværende destabilisering. Dette var målet for London/Wall Street-aksen bag Obama-Soros-aktionerne til støtte for Maidan, og som var et fremstød for at forpurre den eurasiske, strategiske alliance for udvikling, der hastigt er i færd med at vokse frem mellem Rusland, Kina, Indien og andre nationer, og som nu udtrykkes som »den Nye Silkevejs«-udvikling. I maj måned vil Kina være vært for et globalt topmøde mellem nationer om dette – Bælt-og-Vej-initiativet.

Rapporten vil fuldt ud dokumentere de anklager, der er anført ovenfor, og vil blive vidt cirkuleret i hele USA i denne uge, både i elektronisk form og på tryk. Der bliver offentlige møder i Boston og New York, så vel som i andre byer, på torsdag, den 23. februar, hvor rapporten vil blive uddelt.

De fem afsnit i den nye rapport (plus links til dokumentation):

1. Den strategiske situation i Ukraine, fra Maidan neonazi-kuppet og frem til denne nations kollaps ind i økonomisk og strategisk kaos i dag.
2. Den neonazistiske oprindelse til de ledende grupper og personer i regimeskifte-kuppet i 2014.
3. En kronologi over selve kuppet, fra november 2013 til februar 2014.
4. En profil af den ’farvede revolutions’ oprindelse og metoder.
5. Appellen udstedt af dr. Natalia Vitrenko, præsidentkandidat fra Ukraines Progressive Socialistparti, til EU den 10. februar, 2017, om at standse Kiev-regimets igangværende undertrykkelse.[1]

Foto: Den amerikanske senator, John McCain i Kyiv, hvor han betragter kuppet, kørt af USA’s Udenrigsministerium, imod Ukraines demokratisk valgte regering, 14. december, 2013. (Foto: USA’s Ambassade, Ukraine)

Leder fra LaRouchePAC, 20. februar, 2017 – Efter otte års massedrab med droner og krige for »regimeskifte«, med folkemord til følge, nægter Barack Obama at trække sig tilbage fra sin forræderiske rolle, men anfører nu en opstand imod den demokratisk valgte præsident, der solidt slog hans klon, Hillary Clinton, ved valget i november.

»Obama er faktisk særdeles sårbar«, bemærkede Lyndon LaRouche i dag. »Han har afsløret sig selv som værende en forræder af USA.« I sin regeringstid mødtes Obama stolt med sin CIA-chef, John Brennan, hver tirsdag eftermiddag for at udfærdige ugens »drabsliste« – dem, som »Kong Obama« vælger at myrde af egen fri vilje – uden domsafsigelse, uden lovmæssig retssag – sammen med dem, der nu tilfældigvis befandt sig sammen med Obamas mål, da dronen ramte.

LaRouche bemærkede, at New York Times for længe siden afslørede historien om Obamas tirsdags-drabsmøder, ikke, fordi de ønskede at afsløre hans dræberkarakter, men for at få den amerikanske befolkning til at acceptere det – til at ringeagte sig selv ved at tolerere en massemorder som deres præsident, uden protest.

EIR vil i denne uge udgive et dossier med titlen, »Obama og Soros farvede revolutioner – Nazistisk kup i Ukraine, 2014 – i USA, 2017?« Den 21. og 22. februar er treårsdagen for Obamas omstyrtelse af den demokratisk valgte, ukrainske regering i 2014 i en voldelig pøbelaktion, der var direkte finansieret og dirigeret af Obama og hans personlige agent for regionen, Victoria Nuland. Optøjerne, centreret omkring den centrale Maidan-plads, indbefattede angreb med molotovcocktails mod politiet og regeringsbygninger og anførtes af organisationer, der åbenlyst promoverede Stepan Bandera, Adolf Hitlers ukrainske, nazistiske partner.

EIR-dossieret viser, at Barack Obama, sammen med sin sponsor George Soros og andre britiske og amerikanske agenter for »projekt demokrati«, nu retter deres ’farvede revolution’-skyts mod selve USA – og af samme grund: Det britiske Imperium nægtede at lade Vesteuropa og Rusland arbejde sammen for fred og udvikling, og kørte derfor et antirussisk kup, udført af ukrainske nazister af den gamle skole, med det formål at bære nyt ved til bålet for det gamle, nazistiske had mod Rusland. Således også i USA: Obama-slænget er i gang med den utroligt patetiske bestræbelse, der går ud på at overbevise amerikanerne om, at præsident Trump har begået en forbrydelse ved at ønske at forhindre en krig med Rusland, og i stedet samarbejde med Rusland – og Kina og Indien og Japan – om at bringe fred og udvikling til verden, inklusive til USA. Alt imens der er tåber i USA, der vil sluge dette bras, så er flertallet af befolkningen i en tilstand af oprør imod dette psykotiske nonsens, hvad enten det kommer fra politikerne eller fra medierne.

Obama og Hillary Clinton havde bragt verden helt ud på randen af en termonuklear krig med Rusland. Denne fare er blevet dramatisk skåret ned af Hillarys nederlag. Og dog kræver Obama/Soros-slænget en rigsretssag eller et sagsanlæg for kriminel aktivitet mod Trump, der indgår fred med Rusland, idet de hævder, at det er farligt at Trump »har fingeren på atomknappen«!

At afslutte denne hæslige ironi kræver, at Obama stilles for retten. Hans mange forbrydelser som præsident forværres nu af hans åbenlyse kampagne for at vælte USA’s regering – en åbenlyst forræderisk handling.

Obama elskede i den grad den britiske dronning og det britiske system, at han tjente som dets loyale aktiv med at genoprette den tidligere britiske kolonis underdanighed over for det britiske system – monetarisme og kolonikrige. I dag kræver Financial Times, talerør for Londons og Wall Streets finansoligarki, åbenlyst en voldelig opstand mod opkomlinge-præsidenten, der truer med at gøre en ende på Det britiske Imperiums »del og hersk«-opsplitning af verden. Chefen for FT’s afdeling i Washington, Edward Luce, advarer om, at, hvis Trump ikke væltes, vil han vælte »systemet«.

Det kunne han meget vel gøre, og det ske! Trump har fremført, at USA bør acceptere forslagene fra Putin – at USA og Rusland skal arbejde hånd i hånd for at besejre terrorisme – og fra Xi Jinping – at USA bør tilslutte sig den Nye Silkevejsproces for global udvikling. For Trump at lever op til dette forpligtende engagement, betyder det enden på Imperiet. Det er en inspireret befolknings ansvar at sørge for, at dette smukke resultat virkeliggøres, og denne inspiration udtrykkes bedst gennem Lyndon LaRouches 50 år lange lederskab. Dette er vores øjeblik, hvis vi griber det, for at virkeliggøre det, Helga Zepp-LaRouche har kaldt »menneskehedens modne alder«.[1] 

[1] Helga Zepp-LaRouche: »Nu har menneskeheden muligheden for at blive voksen«, http://schillerinstitut.dk/si/?p=17777

Leder fra LaRouchePAC, 20. februar, 2017 – Medlemmer af begge Kongressens huse talte i denne uge offentligt imod amerikanske diplomater, udnævnt af Obama, og George Soros-organisationer, der handler i samråd for at vælte Makedoniens valgte regering. Men et par stykker af dem er begyndt at få mistanke om, at Obama og Soros også har planer om at vælte USA’s valgte regering. Som EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, i dag karakteriserede det, »De [Obama og de Soros-finansierede grupper] er faktisk i færd med at begå en form for selvmord og truer med at dræbe denne nation.«

Alt imens Obama selv helt utroligt bombarderer amerikanere med robocalls, der angriber præsident Trump netop nu, og opmuntrer til protester og demonstrationer imod præsidenten; så organiserer Obamas »Organizing for Action« og dets nationale netværk disse demonstrationer og styrkeopvisninger ved offentlige delstats-kongresmøder. Dette er Obamas personlige støtte- og finansieringsnetværk; selv mange Demokratiske delstatsformænd i hele landet siger, de ikke har noget med det at gøre.

Nationsdræberen George Soros finansierer, sammen med et par milliardærer fra Democratic Alliance, hver gadeprotest og større demonstration.

Oversiddere fra Obamas administration i sikkerhedsstillinger, fra den tidligere fungerende justitsminister til NSA, leverer hele rækker af vilde historier og lækker meget hemmelige dokumenter til en medskyldig presse, hvor de forsøger at sætte en rigsret i gang imod præsident Trump, eller det, der er værre.

De mislykkede magter i EU’s bureaukrati og elite – som elskede Obama – kræver hysterisk, at præsident Trump enten neutraliseres, fjernes eller endda dræbes, som førende »seniorjournalister« i både U.K. og Tyskland åbenlyst har diskuteret.

EIR vil dokumentere dette fuldstændigt i et dossier, der udgives i denne uge, og som viser, at Obamas og Soros’ plan er at gentage den anti-russiske »Maidan«-afsættelse fra 2014 af Ukraines regering, ved at vælte Trump. Og med det samme mål: en krigskonfrontation med Putins Rusland.

Som præsidenten selv sagde i fredags i Florida, så er dette angreb for den globale elite, centreret i London og Wall Street, og som blev planetens dominerende magt i »globaliseringens« og »afindustrialiseringens« æra. Denne elite nægter totalt at acceptere, at flere successive nationer stemmer dem ud. Trump mener, at »nationalstaten fortsat er den bedste model for menneskers lykke«; og ønsker samarbejde mellem USA og Rusland, og Kina, som førende nationer.

Obamas organisation må ødelægges, for den kunne atter engang anbringe verden i hans »evindelig krigsførelse«, og atter engang på randen af verdenskrig. Som LaRouche udtrykker det, så er Trumps planer foreløbig stærkere end hans handlinger, men han er en potentielt konstruktiv præsident, og hans rolle er afgørende.

Ødelæg Obamas organisation med EIR’s dossier, og ved at intensivere mobiliseringen for Glass-Steagall og tværpolitiske aktioner for produktive arbejdspladser og produktivitet.    

Helga Zepp-LaRouche har krævet en international kampagne, der skal orienteres hen imod det forestående, internationale topmøde, som Kinas præsident Xi Jinping skal være vært for, og som vi få deltagelse af Ruslands præsident Putin, og forhåbentlig også direkte af USA’s præsident Trump, om spørgsmålet om den kinesiske regerings Bælt-og-Vej-initiativ, eller den Nye Silkevej, eller OBOR-initiativet. Det, som Helga LaRouche sagde, var, at, hvis Donald Trump overbevises om ikke alene at deltage i dette topmøde, men også blive en beredvillig deltager i det nye, økonomiske paradigme for udvikling, der er i færd med at vokse frem omkring den Nye Silkevej, så vil dette konsolidere dette nye, økonomiske paradigme og ændre historiens gang. Det Britiske Imperiums gamle geopolitikker vil blive et levn fra fortiden; og dette er måden, hvorpå USA rent faktisk kan sikre en mirakuløs, økonomisk genrejsning.

Matthew Ogden: Vi vil, med det samme, lægge ud med tre store initiativer, som LaRouchePAC er engageret i. Nummer ét er naturligvis fortsat det førende initiativ i USA; vores appel og kampagne for at indsamle 10.000 underskrifter i løbet af de næste ti dage for at fortælle Donald Trump, at han, under sin tale til Kongressens to huse den 28. februar, bør forpligte sig til at genindføre Glass-Steagall. Det vil sige, den oprindelige Glas/Steagall-lov fra 1933; og det var en del af hans valgkampagne. Man underskriver appellen ved at tekste »GSACT« til 52886; det giver direkte mulighed for at underskrive appellen. Man kan også underskrive via websiden, https://lapc.co.trumpsotu. Vi vil hen over de næste ti dage overvåge appellen for at give jer en idé om, hvor vi er i forhold til vores mål. Vi har i øjeblikket via den digitale appel 2026 underskrifter; og jeg ved, at der er en masse underskrifter derude på fysisk papir, som folk har taget med til møder med progressive Demokrater eller andre kampagnebegivenheder, eller offentlige delstatskongresmøder. Det er meget vigtigt at få disse underskrifter ind i LaRouchePAC’s website-database, så vi har dem centralt samlet ét sted. Vi overgiver disse underskrifter til kongresmedlemmer; dette er ved at få stor indvirkning.

En opdatering om Glass/Steagall-lovforslaget, der i øjeblikket er fremsat i Repræsentanternes Hus – HR790 – er, at yderligere fire kongresmedlemmer er blevet medsponsorer af dette forslag; hvilket giver os godt og vel 30 sponsorer af HR790. Det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at udbrede denne kampagne. Det var nummer ét.

Nummer to er, at Helga Zepp-LaRouche har bestilt et dossier, som er i færd med at blive samlet, mens vi taler her, og som bliver publiceret før næste uge. Den 23. februar er målet for dette, for Helga Zepp-LaRouche har foreslået en International Sandhedens Dag næste torsdag; for at afdække og afsløre sandheden. Den sande narrativ, og ikke den fiktive narrativ, om det, der fandt sted i Ukraine; og kuppet, der blev kørt i Ukraine af Victoria Nuland og andre medlemmer af Obama-administrationen under dække af en såkaldt »farvet revolution«. Grunden til, at det er så vigtigt at få en International Sandhedens Dag næste torsdag, er, nummer ét, at hele narrativen og propagandakrigen, der føres imod Rusland netop nu, hænger på de fejlbehæftede misforståelser, som flertallet af det amerikanske folk er blevet fortalt, om, hvad der virkelig skete i Ukraine. Så sandheden om dette må komme frem. Men, den endnu mere presserende grund til, at dette dossier netop nu sammensættes, er, at det selv samme apparat – den med George Soros tilknyttede Obama-administration, der stod bag denne farvede revolution og kuppet i Ukraine, nu også forsøger at køre en farvet revolution internt i USA. Denne påstand vil blive underbygget af dette dossier, der nu bliver sammensat.

Og så nummer tre: Helga Zepp-LaRouche har krævet en international kampagne, der skal orienteres hen imod det forestående, internationale topmøde, som Kinas præsident Xi Jinping skal være vært for, og som vi få deltagelse af Ruslands præsident Putin, og forhåbentlig også direkte af USA’s præsident Trump, om spørgsmålet om den kinesiske regerings Bælt-og-Vej-initiativ, eller den Nye Silkevej, eller OBOR-initiativet. Det, som Helga LaRouche sagde, var, at, hvis Donald Trump overbevises om ikke alene at deltage i dette topmøde, men også blive en beredvillig deltager i det nye, økonomiske paradigme for udvikling, der er i færd med at vokse frem omkring den Nye Silkevej, så vil dette konsolidere dette nye, økonomiske paradigme og ændre historiens gang. Det Britiske Imperiums gamle geopolitikker vil blive et levn fra fortiden; og dette er måden, hvorpå USA rent faktisk kan sikre en mirakuløs, økonomisk genrejsning. Så dette er emnet for denne pamflet, som LaRouchePAC udgav for to år siden: »USA må tilslutte sig den Nye Silkevej; en Hamilton-vision for en økonomisk renæssance.« Som en del af dette initiativ for at orientere arbejdet hen imod denne Bælt-og-Vej-konference i Kina i maj, er LaRouchePAC nu i færd md at opdatere denne pamflet; og det bliver en totalt omredigeret pamflet med det formål at initiere denne kampagne for at lægge Bælt-og-Vej/Ny Silkevej frem på bordet.

Dette er således de tre initiativer: 1. Glass-Steagall; vi må øge underskrifterne på denne Glass/Steagall-appel i løbet af de næste ti dage. 2. Den Internationale Sandhedens Dag næste torsdag om den sande historie bag den farvede revolution og kuppet i Ukraine og faren for, at det præcis selv samme nu køres i USA. 3. Fortælle præsident Trump, at USA må tilslutte sig den Nye Silkevej; at han må deltage i denne konference i Kina til maj. Rusland, Kina og Indien kan gå sammen om at skabe et helt nyt, økonomisk paradigme.

(Udskrift af webcastet, fortsat; engelsk):

That's the three subjects Diane
and I are going to be discussing a little bit more in depth here
today; but I'd like to begin with a short excerpt from the
strategic briefing that Helga Zepp-LaRouche gave at the beginning
of the Fireside Chat national activists' call last night.  Some
of you may have heard it; but this is very important for
everybody to gain wider circulation.  This is a short excerpt
from Helga Zepp-LaRouche's statement from last night:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Let me say hello to all of you. It's a
pleasure to be able to talk with you. I guess most of you saw the
press conference of President Trump today which obviously proves
that this is a very active and feisty person who knows how to
deal with a rambunctious bunch of media. I think it was quite
funny and I enjoyed watching at least a couple minutes of it,
because it shows that this is really a very interesting moment in
history. Because he is not sitting down and taking the fact there
is actually a coup in process against him. I think this is very
serious. The old establishment, the neo-liberal, neo-con,
unipolar world establishment both in the United States and
Europe, they're {completely} freaked out. They don't accept the
fact that Trump was elected and they're obviously involved in an
attempt to get Trump out of the White House. Anyway, either a
coup, a military coup which was talked about, an impeachment, or
even worse, as the chief editor of the German liberal newspaper,
{Die Zeit}, said in a talk show; he said, "Murder in the White
House." I mean this is quite scandalous that the chief editor of
a so-called mainstream newspaper would say such a thing.
        But what is going on is very serious. Because they have
deployed George Soros, who is really nothing but an instrument of
the British Empire; and George Soros who is the inventor, or the
financier of the concept of color revolution, in other words, to
finance all kinds of civil groups, NGOs, other groups how to
cause regime change. They have been involved in doing that for
the better part of the post-Soviet era, in many countries in
Eastern Europe; in Ukraine, in 2004, the Orange Revolution; the
Rose Revolution in Georgia; later the Arab Spring; they attempted
White Revolution in Russia which failed; they attempted so-called
Yellow Revolution with the yellow umbrellas in Hong Kong against
China, which failed. What you see right now in the United States
is exactly the same kind of apparatus financed by Soros, and it
is really meant to undo that election. It is very serious.
        And obviously, the whole story that it was Russia which
stole the US election is completely ludicrous. It was Hillary
perfectly on her own who did this. She talked about the people in
the Midwest and rust belt, about the so-called "deplorables," the
people who didn't "make it." And it is those people who voted for
Trump. What this establishment absolutely refuses to see is it
was {their} policies of neo-liberalism, of causing wars in the
Middle East based on lies â Iraq, Afghanistan, Libya, Syria —
which is the reason why you have a gigantic refugee crisis in
Europe; this refugee crisis was not the cause, but the trigger
for the Brexit, Great Britain leaving the EU. And more
fundamentally, it was that section of the British population felt
that they are no longer represented by the European Union and
that's why they wanted to get out. It was in principle exactly
the same reason why people didn't want Hillary, but voted for
Trump.
        If you look at it from the strategic standpoint; don't look
at it from the internal US situation which right now is very
polarized. You look at the mass media, you have never seen such
hysteria in your lifetime. So, don't look at it from an internal
American standpoint; look at it from a strategic standpoint
first. And from that standpoint, one can say that, while for sure
Trump is making some things not perfect; but the most important
question is that the Trump election means the possible solution
to the war danger. If it would have continued with Obama and
Hillary, we were on a short fuse to World War III, because the
whole encirclement of Russia, of China, the whole idea of no-fly
zones over Syria, that would have brought us to a confrontation
with Russia and China in the short term.
        So, the first diplomatic activities of Trump are very, very
positive, because he had very good exchanges with Xi Jinping, the
Chinese leader, and he characterized the discussion as extremely
friendly, extremely warm; and that was the same view expressed by
the Chinese after the phone discussion a couple of days ago.
        Then, you had the visit of the Japanese Prime Minister Abe
in the United States, and they agreed on massive investment of
Japanese companies in infrastructure in the United States; and
also China offered to invest massively in the infrastructure
reconstruction of the United States. Now Trump had promised that
he would invest $1 trillion in the infrastructure in the United
States, but if you look at the actual condition of American
infrastructure, everybody can see very clearly that $1 trillion
will not be enough. There are Chinese scholars said we need at
least $8 trillion, and China would be willing to invest in a very
large part of that; and together China and Japan would have the
industrial capacity to reconstruct the American infrastructure in
a very efficient and very quick time.
        Also, the initial correspondence between Tillerson, the new
Secretary of State, and [Russian] Foreign Minister Lavrov, who
met today in Bonn in the context of the G20 are carefully
cautiously positive signs that they think they can work together
and obviously the things to overcome are huge, but these are
positive first steps.
        If you look at it strategically, the United States Trump
administration had said they do not oppose the effort by Japan to
get good relations with Russia. Prime Minister Abe was in Russia;
he will go there two times more this coming year. Putin was in
Japan in December. They are now working together economically to
develop the Kuril Islands, the so-called Northern Territories;
and Abe wants to sign a peace treaty with Russia during his time
in office, i.e., in the next several years.
        If the United States takes a positive attitude towards
Russia improving relations with Japan, if at the same time the
United States has promising signs of improving relations with
China, and Russia and China are working very well together; then
if the United States gets to a positive agreement with Russia,
then you have it! We have for the first time in — I don't know
since when, maybe the first time in history, ever, we have the
ability to straighten out the relations among the major powers of
this world, and have a real chance to eliminate the danger of war
for good.
        This is extremely important, because what is more important
than the existence of the human species and the perspective to
eliminate war forever! In the time of thermonuclear weapons, war
cannot be a way of conflict resolution anymore.
        So, this is very positive. And Lyndon LaRouche, my husband,
when he was briefed on all of these developments in the last
days, he had a very positive attitude. He said, "Don't panic,
don't fall for the coverage of the mass media. This is all going
on in a very positive direction." I think there is absolute
reason for optimism; and the way how Trump is responding to this
coup attempt, he says it is the intelligence community which is
leaking classified information to the media, they're passing them
out like candies and there should be a criminal investigation of
those who are doing it. And that is exactly the right attitude.

This is a big battle, because obviously the Trump administration
is far from being in place — many appointments are still in the
air and they're obviously some problematic ones including the
very high representation of Wall Street, which is a problem.
        So, therefore, it is extremely important that we escalate
this campaign. You have all this motion in the Congress. You saw
the speech by Senator Cantwell, why she opposed Mnuchin for the
post of the Secretary of the Treasury. You have a lot of motion.
You have various kinds of state legislators implementing not only
Glass-Steagall resolutions but actually what is the Four Laws of
Lyndon LaRouche: first of all, Glass-Steagall; secondarily, a
national bank to generate credit; thirdly, a credit system; and
fourthly, an increase of the productivity of the labor force
through the concentration on fusion power and space technology on
the basis of international cooperation. Because you need to
increase the productivity of the production and labor force.
There are many state legislatures, I think there are now six or
seven who have passed these Four Laws.
        That is what this call is actually about: How can we
escalate this fight to basically create a situation where Trump,
by the time of the State of the Union address, includes
Glass-Steagall, the real Glass-Steagall, and not some watered
down ring-fencing, Volcker Rule, or whatever.
        This is all extremely important, because we will put out a
dossier on Soros, showing exactly why this apparatus making the
coup attempt against the Trump administration is exactly what was
done in Ukraine; and I'm asking you to participate in a day of
action on the 23rd of February, which is the third anniversary of
the coup in Ukraine, the Maidan leading to the coup. And I'm also
asking you to help to emanate the knowledge about what is the
apparatus of Soros behind this coup in the United States.
        I want to leave it at these initial remarks so you can say
whatever you want and then we can engage in the discussion. But I
can assure you, the battle now in the United States to not only
protect the Trump administration from being couped and ousted,
but to actually make sure that the potential which this
administration represents is being implemented. Because now if
the United States goes in coordination with China, if the United
States joins the Silk Road, by not only extending the Silk Road
into the United States by building infrastructure, but by working
together with Russia and China in other parts of the world. For
example, the reconstruction of the Middle East, which only these
powers together can accomplish; or the industrialization of
Africa, which China has started now already with many, many
exciting projects. Japan is involved, India is involved, and we
have to get the United States to join in something which the
United Nations has just called the "common future for humanity in
Africa."
        So, all these major nations have to be brought to work
together for the common good of all of civilization and this is
within reach. This is very exciting. It is very dangerous. It is
very dynamic. But I think these are the moments in history where
if people have a good plan, they can change the world and they
can change history.

        OGDEN:  As I said, there are going to be activities all
across the country; and we're asking people to be engaged in
planning for this International Day of Truth next Thursday, as
Helga LaRouche said, to set the record straight on what happened
in Ukraine and also to tell the truth about what's happening now
inside the United States.  There was a good interview with former
Congressman Dennis Kucinich just a few days ago on Fox Business
News; and he said very clearly that what's happening right now is
the so-called "deep state" intelligence community is waging a war
against the elected President of the United States with the
purpose of perpetuating a Cold War confrontation between the
United States and Russia.  He said no matter what you think of
the politics of the President, this is unacceptable.  We also had
a call from Oliver Stone, the Academy Award-winning film
director, who was interviewed on a Russian television station;
and he echoed the same call that you're hearing from Helga
LaRouche, that unfortunately, Americans do not know the truth
about what happened in Ukraine.  He said, "If I were President
Trump, I would declassify all this information on Ukraine â¦
because it's the focal point of where this [new] Cold War has
come about."
        So, let me just let Diane say a little bit on this if she
wants to, and any plans up there in New York.

DIANE SARE:  First of all, I'll say that Mrs. LaRouche made a
point at a town hall meeting she addressed here in Manhattan,
that she had never seen a case where you had a democratic
election where someone was elected — in this case President
Donald Trump — and the array of operations set into motion
immediately following that election to undermine that result.
The result was a result of the American voters who elected Donald
Trump under the Constitutional system of the United States.  I
just dug up an article that came out — it's a blog by a Rutgers
University professor named Alexander Motyl — from December 11th.
The headline is "Does a Ukrainian-Style Revolution Await
Washington?"  Then he says, "Ukrainians have seen the likes of
Donald Trump before in ex-President Viktor Yanukovich.  Both men
ran against strong women; Hillary Rodham Clinton and Yulia
Timoshenko" — that's actually funny for people who have seen
both of them — "and won by small margins" blah, blah, blah.
Then they say that Trump is going to be very corrupt; and by
flaunting his corruption openly and promoting a variety of
extremist domestic and foreign policies, Trump will infuriate the
alienated half of the population.
        What is this?  Again, as Mrs. LaRouche said, you have a
media that's drunk with their own narrative.  The media was
certain that Hillary Clinton was going to win the election.  She
didn't win the election because she ignored at least half of the
population of the United States — really more, because who knows
about all the people who don't even vote anymore because they're
so disgusted and demoralized.  People do not think we should have
a war with Russia, and they don't appreciate the leaders a
quarter million dollars or whatever it is, to go speak at private
Goldman Sachs meetings; not to mention what she did as Obama's
Secretary of State in Benghazi, and I mean, the list goes on.
You have this uproar; where does it come from?  You have Obama
moving into a walled in mansion, a compound, near the White House
where he's going to live with his wife, Valery Jarrett and his
mother-in-law; and ostensibly is going to take over the "command"
of 30,000 disaffected Americans who somehow have been able to
pull themselves with countless millions of dollars from George
Soros.  Obama is a total creation; the guy could not organize his
way out of a paper bag.  The only reason he got to where he did
is because certain forces — namely the British Empire — wanted
to use him to carry out a particular agenda.
        I think there are two ways in which the American people are
a little bit mistaken that we have to set right.  One is to be
demoralized by all this nonsense, and say "Oh, these people are
so powerful.  Look at all these people; look at all these women
who went to that march.  We're not going to succeed."  That's not
true, because this whole thing is a fake; it's smoke and mirrors.
It does not reflect the population; it's a highly funded
operation.  Then there are people — I spoke with one the other
day — who say "Oh, no.  Trump is doing a great job.  He can
handle it all.  Besides, everyone knows of course we should talk
to Russia.  What do you think they're supposed to do?  No one
disagrees with that."  Well, that's true; and in the streets of
Manhattan what we are picking up is a very interesting response.
You may imagine Manhattan did not predominantly vote for Donald
Trump; but people are coming over to our tables and saying "I
didn't vote for Trump, but I think we should be friends with
Russia.  I think the US should work with Russia and China.  What
do you have on Glass-Steagall?"  There's a real thoughtfulness;
not the kind of hysteria and nonsense that the media would have
you believe.
        What we're dealing with is something different than what it
appears.  This is not a grass-roots movement of disaffected
people who didn't like what Trump did on the travel ban.  If they
were so concerned about those people, they would have impeached
Obama when he was droning them and blowing up their countries.
Or, they would have impeached Bush.  This is all fake.  What
we're dealing with is a foreign-directed — namely British
Empire, Wall Street and London, that's what George Soros
represents — attack on the United States per se; because at this
moment in history, if the United States will shift, if we can be
liberated from our recent relationship with the British Empire to
join with China and Russia, then this trans-Atlantic imperial
bankrupt system is finished forever.  The future of mankind is
extremely bright, and we can consider what Earth should look
like; what the Solar System should look like; what the galaxy
should look like, not just centuries from now, but millennia from
now.  What are the potentials for the human species, which is the
natural thing that human beings would like to consider.
        So, I just want to underscore that it's very urgent that the
viewers of this broadcast and the collaborators with LaRouche
really try to think with Mr. and Mrs. LaRouche and to join us in
fighting this through in the short term right now.  What Mrs.
LaRouche has identified as a flank, as Matt said, on the 23rd of
this month, you have the third anniversary of the coup in
Ukraine.  It's a beautiful example; and we will be having
demonstrations across the country.  We'll be having a rally here
in Manhattan; we haven't yet selected the location, but we will
be out on the streets.  We will be calling the press; we will be
getting out letters to the editor.  There will be articles, some
of which have been posted.  There are articles in this week's
{Hamiltonian} that viewers may find very useful.  The idea is to
set the record straight on what happened in the Ukraine; because
remember, why do we have sanctions on Russia?  We have sanctions
on Russia because we say that Russia invaded Crimea; but Russia
did not invade Crimea.  Victoria Nuland, formerly of the Dick
Cheney administration, got deployed $5 billion that was channeled
through the US State Department to overthrow the
democratically-elected government of Ukraine and replace it with
a bunch of literal Nazis — people who march around the street
with torches with giant photos of Bandera, the guy who worked
with Adolf Hitler to brutally exterminate tens of thousands of
people — Jews, Poles, etc. — in Ukraine.  They are honoring
that legacy today.  What happened with Crimea is, a referendum
was held; Crimea was part of Russia originally, and 80% to 90% of
the people there speak Russian, are Russian.  So, you get a bunch
of Nazis in place in Kiev, and many people in Russia, almost
every Russian family lost someone in World War II fighting the
Nazis.  You have a Nazi regime in Kiev.  They held a referendum
and decided that they did not wish to part of that.  As you may
know, there have been no videos of massive protests against
Russia and Putin in Crimea; there is no big movement in Crimea to
{not} be part of the Russian Federation, because they decided to
join with Russia.  So the whole thing is a complete lie and a
fraud.  If you start by dismantling that, then all of the other
crap about Putin this and sanctions that, flies out the window;
and what you can see is what Matt said earlier Kucinich
identified.  Somebody is trying to put two nuclear superpowers on
a collision course; and that has to be stopped.  The Trump
Presidency has to be successful; because if the Trump Presidency
is successful, then mankind has a potential to be successful in
getting through this.
        The day of action is extremely important; it's extremely
important what people can take from our website to organize, that
you get this out.  We're also planning a dossier; the dossier
will expose George Soros, who still — unfortunately — quite
active.  It will be very important to get this out, and I would
like people to be very clear to think big.  It's the British
Empire; it's an outside operation.  This has nothing to do with
what you're presented with in the footage on the ground.  So,
that's what I can say about it.

OGDEN:  I would just reiterate what you just said.  There is an
apparatus in the United States which an American should be very
angry about this; in our name, in the name of the United States,
is trying to drive the world into a thermonuclear war.  This
apparatus, which should have left power with the change of the
Presidency, is still implanted and is attempting to continue this
drive towards thermonuclear war; even though the elected
Presidency has decided to take a different course.  That was
actually one of the elements that was very clear during the Trump
press conference that occurred yesterday, that Helga LaRouche
cited.  I'd like to play an excerpt from that actually in just
one moment, but before we move on, Diane you cited that the
article that's in this week's {Hamiltonian} tells the true story
on what happened in Ukraine; this is titled "Anglo-American War
Party Seeks to Blow Up Ukraine, Wreck US-Russian Prospects".
That's available on the LaRouche PAC site.
        Then, in fact, going back to 2014 — almost three years ago
— {Executive Intelligence Review} put together a dossier at that
time that told the true story of what was happening on the ground
in Ukraine.  The title of that was "British Imperial Project in
Ukraine; Violent Coup, Fascist Axioms, Neo-Nazis"; and that's
available also on the EIR website.  So, a lot of that material
will be included in this new dossier that's being put together.
        But, let me go and take you to this press conference
yesterday that President Trump delivered at the White House.
We're just going to play a short, three-minute excerpt; but in
that excerpt you'll see that he's very clear that despite this
propaganda that a US-Russia cooperation would be some kind of
big, bad thing, he says that no, in fact, this would be a very
good thing, not a bad thing.  We're two nuclear superpowers and
nobody wins that war.  So in fact, a US-Russia cooperation is a
very positive thing; not a negative thing.  So, let me just play
a little bit of that for you right now:

        PRESIDENT TRUMP:  [T]he whole Russian thing, that's a ruse.
That's a ruse. And by the way, it would be great if we could get
along with Russia, just so you understand that.
        Now tomorrow, you'll say "Donald Trump wants to get along
with Russia, this is terrible." It's not terrible. It's good. We
had Hillary Clinton try and do a reset. We had Hillary Clinton
give Russia 20 percent of the uranium in our country. You know
what uranium is, right? This thing called nuclear weapons like
lots of things are done with uranium including some bad things.
        Nobody talks about that. I didn't do anything for Russia.
I've done nothing for Russia. Hillary Clinton gave them 20
percent of our uranium. Hillary Clinton did a reset, remember?
With the stupid plastic button that made us all look like a bunch
of jerks. Here, take a look. He looked at her like, what the hell
is she doing with that cheap plastic button?
        Hillary Clinton — that was the reset, remember it said
reset? Now if I do that, oh, I'm a bad guy. If we could get along
with Russia, that's a positive thing. We have a very talented
man, Rex Tillerson, who's going to be meeting with them shortly
and I told him. I said "I know politically it's probably not good
for me." The greatest thing I could do is shoot that ship that's
30 miles off shore right out of the water.
        Everyone in this country's going to say "oh, it's so great."
That's not great. That's not great. I would love to be able to
get along with Russia. Now, you've had a lot of presidents that
haven't taken that tack. Look where we are now. Look where we are
now. So, if I can — now, I love to negotiate things, I do it
really well, and all that stuff. But — but it's possible I won't
be able to get along with Putin.
        Maybe it is. But I want to just tell you, the false
reporting by the media, by you people, the false, horrible, fake
reporting makes it much harder to make a deal with Russia. And
probably Putin said "You know?" He's sitting behind his desk and
he's saying "You know, I see what's going on in the United
States, I follow it closely. It's going to be impossible for
President Trump to ever get along with Russia because of all the
pressure he's got with this fake story." OK?
        And that's a shame because if we could get along with Russia
— and by the way, China and Japan and everyone. If we could get
along, it would be a positive thing, not a negative thing.
        ⦠Look, it would be much easier for me to be tough on
Russia, but then we're not going to make a deal.
        Now, I don't know that we're going to make a deal. I don't
know. We might. We might not. But it would be much easier for me
to be so tough — the tougher I am on Russia, the better. But you
know what? I want to do the right thing for the American people.
And to be honest, secondarily, I want to do the right thing for
the world.
        If Russia and the United States actually got together and
got along — and don't forget, we're a very powerful nuclear
country and so are they. There's no up-side. We're a very
powerful nuclear country and so are they. I have been briefed.
And I can tell you one thing about a briefing that we're allowed
to say because anybody that ever read the most basic book can say
it, nuclear holocaust would be like no other.
They're a very powerful nuclear country and so are we. If we have
a good relationship with Russia, believe me, that's a good thing,
not a bad thing.

OGDEN:  That's directly to the point, and that argument can't be
argued with.  One thing that I think is very important that he
included in that answer was not only would it be important for us
to get along with Russia, but it would also be important for us
to get along with China, with Japan, and all the other countries.
But the fact that he named those three countries in specific, I
think is extremely significant from the standpoint of Helga
LaRouche's point.  That now is the time for us to have a new
great power relationship with these leading countries — China
and Russia primarily — and change the strategic geometry of the
whole planet, but also have a completely new economic order.
That's now the leading point with this campaign to say OK, Trump
should reciprocate Chinese President Xi Jinping's offer to join
the AIIB and join the New Silk Road; and should attend this
summit that's coming up in May in China.  And announce, look
we're going to join this New Silk Road; we're going to join this
new economic paradigm; we're going to build some big projects;
and we're going to create a miraculous, dramatic economic
recovery for the United States.
        I should just mention, just yesterday down in Houston,
Texas, there was a significant event that the Schiller Institute
participated in at Texas Southern University.  The title of this
was "A New Paradigm: Peace Through Economic Development; the Role
of China's Belt and Road Initiative.  Will the USA Join?"  I got
a few pictures from this event that I just want to show you.  You
can see this first picture here is the three featured speakers
sitting at the table there; the Texas Southern University sign.
This is the moderator introducing them.  The next picture, the
first speaker was Dr. Yunhin Chao[ph] who's the Deputy Consul
General of China.  You can see on the screen there his power
point; it's titled "The Belt and Road Initiative".  The next
picture, we've got Mrs. Ra Kolif [ph], who's the Consul General
of Egypt.  And you can see on the screen there, "Egypt and the
New Silk Road"; that's the subject of her power point
presentation.  The third picture is Mr. Brian Lantz, who is a
representative of the Schiller Institute down in Houston, Texas.
And of course, you can see the graphic there, "The World
Land-Bridge"; and that's the Schiller Institute's initiative to
expand the idea of the New Silk Road into a World Land-Bridge
concept, which obviously the United States would have to be a
major player in.
        As I said, this is an initiative that Helga LaRouche has
called for; for Donald Trump to attend this summit in China and
say we're going to work together and we're going to join the New
Silk Road.  And we are in the process of updating this pamphlet,
"The United States Joins the New Silk Road"; this is going to be
an updated completely new, revamped edition of this pamphlet
which will be very important for that initiative.
        But I did want to call people's attention to some of those
clips from the press conference, because I'm sure people have
seen a lot of coverage of this; but some of the most substantial
elements of this probably have not received the play in the mass
media that they absolutely should be receiving.
        So, let me just ask, Diane, if you want to add anything on
that in particular.  I do also want to say that we have the
Congress back in their districts right now.  Congress has left
session; they are now conducting town hall meetings and coffee
times and all kinds of face-to-face time with the members of
Congress.  Now is the perfect time to go and put these three
initiatives on the table; starting with our campaign to force
Glass-Steagall onto the agenda.  There is a lot of material for
you to use; you can even print out a copy of this petition and
bring it to these town hall meetings and help us collect
signatures.  But I would emphasize that it's very important to
centralize these signatures on the LaRouche PAC website.  You can
text "GSACT" to 52886 as a way to sign this petition; and then
you can also visit the LaRouche PAC action center —
https://lpac.co/trumpsotu — to sign the petition.  We will be
publishing a petition watch over the next ten days; and this is
obviously a countdown to President Trump's address to the joint
session of the United Staes Congress, which is scheduled for
February 28th when Congress returns.  The ball is in your court
in terms of attending these town hall meetings around the country
and helping us put this onto the agenda.
        But Diane, is there anything you want to say in closing?

SARE:  Just one thing I wanted to — on behalf of LaRouche PAC
and the Policy Committee — congratulate Russia for having the
dedication to revive the Alexandrov Ensemble; which gave their
first performance I think yesterday.  This is extraordinary.
This was a horrific loss of an entire ensemble, and they
auditioned over 2000 people, had their first rehearsal about
three weeks ago, and have restored a very important cultural
institution both for their nation and the world.  I think it
underscores what is precious about mankind and the value of our
nations collaborating together in friendship on the most
beautiful levels of what is universal.  So, I did just want to
add that.

        OGDEN:  I do find it ironic, with all of the flurry around
the resignation of Michael Flynn, the pretext or occasion of his
call to the Russian ambassador was to express his condolences for
the loss of the Alexandrov Ensemble on Christmas Day, when their
plane crashed and so many of those artists lost their lives.
That's something that the Obama administration did not do; did
not even acknowledge this major loss that the Russian people
felt.  So, that's just something to be said.
        Let me just close this broadcast.  I'd like to thank you,
Diane, for joining us.  And let me just review:  We do have the
petition and I cannot repeat enough that we need to increase —
at a very rapid pace — the number of signatures on that petition
over the coming ten days.  We will be publishing this updated
dossier on the color revolutions, the truth of what happened in
Ukraine and the danger of what is happening in the United States.
There will be an International Day of Truth next Thursday,
February 23rd, which Helga Zepp-LaRouche has called for.  And we
are updating our call for the United States to join the New Silk
Road in the lead-up to this upcoming conference which will be
happening in a few months in China. So, those are the three
initiatives.
        Thank you very much for joining us here today; and please
stay tuned to larouchepac.com.
 

Leder fra LaRouchePAC, 14. februar, 2017 – I det aktuelle oprør i Washington, D.C., er der nu krampetrækninger med krav om at undersøge og afsætte den nyvalgte præsident i USA, simpelt hen for at have »russiske forbindelser«. Dette er ren, geopolitisk ævl, der kommer i anledning af en iscenesat tilbagetrækning af Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, (pensionerede) general Michael Flynn, i går aftes, over anklager om angivelig upassende tale til Ruslands ambassadør til USA i december, og over ikke at afsløre indholdet af telefonsamtalerne. Men, som Trump selv tweetede her til morgen, »Den virkelige historie her er, hvorfor der kommer så mange illegale leaks fra Washington? Vil disse leaks også forekomme, når jeg forhandler om Nordkorea, osv.?«

Bedriver NSA spionage mod vores egen regering?

Men bortset fra detaljerne, så er det, vi nu ser, en panisk mobilisering, der kommer fra London på vegne af Det britiske Imperiums krigsparti for at bevare magten i dets døende system ved at smadre ethvert samarbejde mellem USA og Rusland, og ved at modarbejde et amerikansk udbrud over til økonomisk vækst gennem en Glass/Steagall-reorganisering og en alliance med den nye, globale Silkevej, der kommer fra Eurasien.

Lyndon LaRouche anslog, efter en analyse af alle de vilde udviklinger, en positiv tone og tilrådede, at vi ikke slækker på »indsatsen for at gennemføre fornuft«. Han sagde, »Det er ikke så slemt«, set fra et overordnet synspunkt. Der er andre elementer i vores regering, og andre nationer og ledere i verden, der går i den rigtige retning.

Den London-baserede mobilisering er åbenlys og ondskabsfuld. BBC, The Economist og London Review of Books, blandt andre, er enestående i deres udstedelse af vilde krav om handling imod Trump og Rusland. Én ud af fem BBC-historier om spørgsmålet tidligt i dag havde overskriften, »Rusland – skandalen, Trump ikke kan ryste af«, og hævder, at Flynns afgang blot er begyndelsen på at bringe Trump til fald for at have tilknytning til Rusland. Et indlæg på dagens LRB Blog, London Review of Books, med overskriften, »Staten i Staten«, af skribent ved New York Times, Adam Shatz, tager det spørgsmål op, at »Han [Trump] må fjernes fra magten af staten i staten, eller også bliver myrdet«. (Staten i staten refererer til militære, bureaukratiske eller andre institutionelle lag).

I en grim demonstration af gruppe-tænkning faldt (Husets) mindretalsleder Nancy Pelosi (Demokrat, Californien) og seks højtplacerede Demokrater i flere komiteer i Repræsentanternes Hus, ind i rækken. De (Pelosi, Engel, Neal, Cumming, Schiff, Conyers, B. Thompson) holdt en pressekonference på Capitol Hill, hvor de krævede 1) en undersøgelse af ethvert muligt aftalt spil mellem Trumps kampagne og russiske regeringsfolk; så vel som også 2) en undersøgelse af, at Trump-præsidentskabet ignorerede advarslen fra Sally Yates fra Justitsministeriet om, at general Flynn havde tilbageholdt information om sin samtale med den russiske ambassadør til USA. Men, kunne man spørge, hvor vidste hun det fra?

Den sandfærdige kendsgerning er den, at hele det transatlantiske område, under det døde, Britiske Imperiums krigs-og-nedskæringssystem, befinder sig i en tilstand af sammenbrud. Og, som Lyndon LaRouche gentagne gange har understreget om de involverede nationer, så »vil folk have en udvej. De vil ikke dø«. De vil have, at systemet bliver ændret: så det fungerer, og fungerer bedre. Der findes stadig en amerikansk impuls, der siger, »hvis skidtet ikke fungerer, så fiks det!«

Det er nu yderst presserende at gøre netop det, med hensyn til bankpraksis, kreditudstedelse og produktionspotentiale i USA, Europa og generelt. En ukontrolleret nedsmeltning kan starte hvert øjeblik, det skal være, med dræbende kaosvirkninger til følge, med mindre vi får forebyggende Glass/Steagall-reorganisering og et nyt kreditsystem. De seneste udviklinger i Europa er, at endnu en græsk krise med bail-out (statslig bankredning) er i gang, efter at runderne med dødbringende nedskæringer har vist, at det har været forkert fra begyndelsen. I Italien afslører en ny skandale, at regeringen er særdeles eksponeret til, og taber penge på, milliarder af derivatkontrakter, der er blevet dårlige, og som regeringen over for parlamentet havde benægtet i det hele taget eksisterede. Selve systemet er gået ned.

LaRouchePAC-teams vil talstærkt være til stede på Capitol Hill i midten af denne uge for at trænge igennem med, at det er nødvendigt med en genindførelse af Glass-Steagall, som lovforslaget H.R. 790, »Loven om Tilbagevenden til Klog og Forsigtig Bankpraksis for 2017«, kræver. Der er kun tre dage tilbage til, at Kongressen holder pause for ferieugen i anledning af ’Presidents’ Day’. Når de vender tilbage til Washington, D.C., den 28. feb., skal præsident Trump holde sin ’Tale om Nationens Tilstand’ (State of the Union). Her må han forpligte sig til sit løfte om Glass-Steagall.  

Foto: Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, trådte i går tilbage som følge af anklager om angiveligt at have vildledt Trump om sine samtaler med den russiske ambassadør.

Leder fra LaRouchePAC, 13. februar, 2017 – Lyndon og Helga LaRouche har gjort klart, hvad situationen for organisering i USA er, ud fra et højere standpunkt end de bitre kampe over denne eller hin eksekutive ordre.

De har arbejdet for at skabe et nyt paradigme i verden hen over mange års kamp for politikken med Verdenslandbroen, som nu er en realitet, der udvikler sig med udgangspunkt i Kina; for et nyt, globalt sikkerhedskoncept til erstatning for »geopolitik«, der nu er i færd med at blive realiseret af Ruslands Putin; og for de nye, økonomiske politikker for Vesten, som nu er specificeret for USA i form af LaRouches Fire Love for at redde Nationen.

Det afgørende er nu den mulighed, som Donald Trumps præsidentskab repræsenterer for, at disse nye politikker skal blive virkeliggjort. For det første, at forhindre en atomkrig ved at begrave geopolitik, hvilket begynder med amerikansk samarbejde med Putins Rusland. For det andet, at komme endnu et overhængende finanssammenbrud i forkøbet, hvilket begynder med at genindføre Glass/Steagall-loven.

I dag påmindede Lyndon LaRouche: Der er en nyvalgt præsident. Vi har et nyt præsidentskab. Den nye præsident er allerede lykkedes med nogle internationale forhandlinger, der peger på muligheden for, at USA, Rusland, Kina, Japan og Indien tilslutter sig dette nye paradigme. Men dette er skrøbeligt med en hjemlig, økonomisk politik, der stadig i heldigste fald udgøres af endnu ikke udformede løfter; og det er under vedvarende angreb fra kræfter, der anføres af en hævngerrig Barack Obama og af briterne, der anførte alt, hvad Obama gjorde.

Dette angreb får tilslutning fra hele eliten og medierne i den Europæiske Union – som altid var et London-projekt – der ikke vil indse, at geopolitik og en økonomi for globalisme taber valg og folkeafstemninger overalt.

Det afgørende, sagde LaRouche, er at »gå til dette nye præsidentskab«, ved enhver organisatorisk mulig lejlighed, »og forhandle om vore spørgsmål«, LaRouches egne Fire Love. »Vi må ikke afvige fra dette nye præsidentskabs potentielle karakter, og fra at nå ind til denne potentielle karakter.«

Vi må omgående indse, at det nye Trump-præsidentskabs Akilleshæl er, at det ikke har opfyldt løftet om at genindføre Glass-Steagall. De liberale Demokrater, der talte højest, har kastet deres egne løfter om Glass-Steagall til side til fordel for at blive anti-Trump-demagoger. Vi udfylder dette tomrum og kender det økonomiske paradigme, Glass-Steagall kan føre til.

Leder fra LaRouchePAC, 13. februar, 2017 – »Det globale, strategiske billede er dynamisk, omskifteligt, lovende og farligt, alt sammen på én gang«, udtalte Helga Zepp-LaRouche i en diskussion søndag med aktivister fra LaRouche-bevægelsen i hele USA. Hun påpegede flere positive udviklinger, der kommer fra Trump-administrationen – lovende og konstruktive samtaler med Kinas Xi Jinping; en ny åbning over for Rusland; potentielt, økonomisk samarbejde med Japan om højteknologisk infrastruktur; en erklæring om hans plan om at føre en seriøs krig mod narkotika – hvilket alt sammen betyder, at »der eksisterer en mulighed for at etablere et fornuftsplan i international politik«.

»Det står imidlertid også klart, at dette meget langt fra er afgjort: det er et potentiale«, understregede Zepp-LaRouche. »Meget kan gå galt, og meget afhænger af LaRouche-bevægelsens intervention, for jeg mener, i al beskedenhed, at LaRouche-organisationen er den eneste, der har en videnskabelig, sammenhængende anskuelse med hensyn til, hvad menneskehedens fremtid må være. Og andre kræfter, om de så er nok så gode, har tendens til at have ideologiske fejl i den ene eller anden retning.«

Lykkeligvis er Lyndon LaRouches ideer fra 50 års intensiv videnskabelig og politisk aktivitet i færd med at blive den dominerende holdning i verden i dag. De dominerer den globale dynamik, erklærede Zepp-LaRouche, fra Kinas konfucianske renæssance til Ruslands bevægelse hen imod et moralsk samfund. LaRouches ideer har lagt grunden til at gøre en ende på geopolitik og krig, én gang for alle, og for at genopbygge den globale økonomi omkring de principper, der fremlægges i LaRouches Fire Love.

Fr. Zepp-LaRouche fortsatte med at fordømme kampagnen for en ’farvet revolution’ imod den nye Trump-administration, på grund af det positive potentiale, den repræsenterer. Hun udfordrede specifikt tidligere præsident Barack Obama, der er centrum for denne operation: »Dette er virkelig utroligt«, erklærede Zepp-LaRouche. »Dette har aldrig før fundet sted med en præsident, der har forladt embedet. Det ser ud til, at Obama nu personligt organiserer denne Farvede Revolution!«

I denne eksplosive atmosfære, som Zepp-LaRouche beskrev som »en hav af uro og kaos«, er det af afgørende betydning at organisere befolkningen ved at udgå fra det mest kvalificerede standpunkt, og ikke ved at bekymre os om petitesser, eller ved at lade os trække ind i det af medierne definerede »dagens varme emne«, men ved at præsentere de nødvendige forslag ud fra et standpunkt om, hvad der er den rette politik. De to centrale spørgsmål, som i dag konfronterer menneskeheden, understregede hun, er faren for en termonuklear verdenskrig, induceret af britisk geopolitik, og så det transatlantiske finanssystems visse, totale kollaps, med mindre Glass-Steagall og relaterede forholdsregler vedtages.

»En kombination af USA, Kina, Rusland, Japan, Indien og andre større nationer er det, der kræves, for at nå frem til et globalt, Nyt Paradigme … Det, der er vigtigt, er at overvinde geopolitik, for geopolitik fører til Tredje Verdenskrig, og så vil der ikke længere findes nogen menneskehed tilbage af betydning.«

»Det andet, vigtige spørgsmål er, at finanssystemet vil nedsmelte, big time. Derfor er Glass-Steagall og Lyndon LaRouches Fire Love det, der er absolut afgørende. Det faktum, at Glass-Steagall hidtil endnu ikke er blevet implementeret, er Trump-administrationens Akilleshæl.«

Alle de positive ting, som Trump hidtil har gjort, vil gå op i røg, konkluderede Zepp-Larouche, med mindre Glass-Steagall implementeres. Dette faktum dikterer, med hensyn til omgående handling, en fortsat kampagne, der kræver, at Trump bruger sin Tale om Nationens Tilstand (’State of the Union’) den 28. februar til at bebude en tilbagevenden til Franklin Roosevelts originale Glass/Steagall-lov fra 1933.

Matthew Ogden: Det er i dag 10. feb., 2017. Med mig i studiet i dag har jeg min kollega Benjamin Deniston; og via video får vi følge af Kesha Rogers fra LPAC Policy Committee, fra Houston, Texas; og en særlig gæst i dag, Michael Billington, redaktør og medskribent på Executive Intelligence Review, EIR.

Vi står naturligvis stadig midt i en mobilisering her i USA blandt alle LPAC-aktivister, for at lægge så meget pres som overhovedet muligt på Kongressen og Trump-administrationen, for en omgående implementering af Glass/Steagall-politikken. Vi har appellen, som fortsat cirkuleres… Vi lægger pres på præsident Trump for officielt at vedtage Glass-Steagall-politikken – som han lovede at gøre under sin kampagne – før eller under sin Tale om Unionens Tilstand (28. feb.). … Vi indsamler fortsat underskrifter på appellen – vi har nu flere tusinde; men vi har som mål for udgangen af næste uge at overskride en tærskel på 10.000 underskrifter. …

I aftenens udsendelse vil I få større indsigt i, hvorfor denne Glass/Steagall-mobilisering har så stor, strategisk betydning. Det er naturligvis første skridt i Lyndon LaRouches økonomiske love i Hamiltons tradition; men det går også hånd i hånd med den nye, strategiske alliance, der finder sted internationalt. Tilbuddene fra lande i hele verden, og netop nu også fra Japan, om at deltage i investeringer i byggeriet af infrastruktur og store projekter her i USA; men det er også i sammenhæng med en tale, som præsident Trump holdt i går, og hvor han fremlagde en aggressiv anti-narkopolitik, som vi vil gå i dybden med under aftenens udsendelse, med Mike Billington.

Men, før vi kommer til dette, vil jeg gerne invitere Mike til at give os en briefing; en slags dybdeborende gennemgang af det, der finder sted, med topmødet (i Washington) mellem (Japans) Shinzo Abe og Trump, der foregår netop nu. Det er det første udenlandske statsbesøg i den nye Trump-administration. Vi så pressekonferencen tidligere på dagen med Trump og Shinzo Abe fra Japan; og de afholder i øjeblikket bilaterale diskussioner på Trumps ejendom i Florida. Sammen med telefonsamtalen, som Trump havde med præsident Xi Jinping fra Kina i går aftes, repræsenterer dette muligheden for en ny, verdenshistorisk alliance mellem nationer langs med den kurs, som Lyndon og Helga LaRouche har krævet.

Jeg vil bede Mike Billington give os et lille overblik over dette, og nogle af implikationerne; dernæst vil vi gå videre til andre spørgsmål i aftenens udsendelse.

Michael Billington: Tak, Matt. Jeg taler fra vores efterretningskontor i Leesburg, Virginia. Ud over de to, ekstraordinære udviklinger, Matt omtalte – samtalen mellem [Trump] og Xi Jinping i går, og pressekonferencen med Japans Shinzo Abe i dag – så har Donald Trump, inden for de seneste 24-48 timer, lanceret noget, som hr. LaRouche lancerede for 37 år siden, og det er krigen mod narkotika. Det er en seriøs krig mod narkotika; den har alvorlige fejl, men det er en ekstremt seriøs krig mod narkotika. Før jeg kommer til arbejdet med Kina og Japan, vil jeg gennemgå noget at det, der nu er igangsat som et resultat af dette meget dramatiske initiativ for en fuld optrappet kamp imod den narkosvøbe, der er i færd med at ødelæge dette land, og meget af verden.

Det begyndte med en tale, som Trump holdt for politicheferne i de større byer for to dage siden, som jeg vil komme til. I går udstedte han en eksekutiv ordre om en krig mod narko, som er meget udtrykkelig. Den siger – og dette kommer på et tidspunkt, hvor ikke alene general John Kelly, tidligere chef for USA’s Sydkommando, og som selvfølgelig, som chef for Amerikas militær for Sydamerika – Mexico og Sydamerika – har været meget involveret i den narkosvøbe, der næsten helt er kommet gennem den mexicanske grænse; men også den succesfulde godkendelse af Jeff Sessions som ny justitsminister. Jeff Sessions har været en af de stærkeste modstandere af denne narkosvøbe, de legaliserede narkotiske stoffer, som vi fik under Obama, der gjorde det muligt at ’slå de store banker over fingrene’, som blev taget i pengehvidvaskning af narkopenge af Obama og hans justitsminister, og hvor intet blev gjort; ingen bankier kom i fængsel, på trods af, at de var blevet taget i at hvidvaske for milliarder og atter milliarder af dollars narkopenge ind i USA.

Jeg vil læse lidt af Trumps eksekutive ordre; han sagde, at »justitsministeren«, Jeff Sessions, »vil blive chef for en særlig specialenhed, der vil fokusere på at ødelægge transnationale, kriminelle organisationer og søsterorganisationer, inklusive transnationale narkokarteller«, lyder ordren, »som har bredt sig i hele nationen og truer USA’s og dets borgeres sikkerhed. Disse grupper er drivkraften bag kriminalitet, korruption, vold og elendighed. Især har kartellernes handel med kontrollerede (lovlige) stoffer udløst en genopblussen af narkomisbrug med dødelig udgang og en tilsvarende stigning i voldelig kriminalitet relateret til narkotika. På samme måde risikerer kriminelle gruppers handel og smugleri af mennesker at skabe en humanitær krise. En omfattende og afgørende fremgangsmåde kræves for at opløse disse organiserede kriminelle syndikater og genoprette sikkerheden for det amerikanske folk.«

Se, vi har i bogstavelig forstand ikke hørt noget lignende dette i USA, nogensinde; bortset fra, fra Lyndon LaRouche og vores krig imod narko. Trump krævede også, at denne specialenhed inden for 120 dage skulle rapportere tilbage om udstrækningen af de transnationale, kriminelle organisationer og deres udbredelse i USA.

Ordlyden i denne eksekutive ordre omfatter kun en ganske kort reference til den finansielle side af dette; og det er her, der er fejl i denne ordre, som vi må arbejde for – denne organisation må arbejde for at sikre, at dette bliver inkluderet. Det vil sige, bankerne. Det har været kendsgerningen i mange år, faktisk flere hundrede år tilbage i tiden, da briterne førte deres Opiumskrige mod kineserne, det, vi har kaldt »Dope, Inc.« – og jeg holder bogen op, som vi første gang publicerede i 1980’erne. Den seneste version, som for øvrigt stadig kan købes, hvis I ikke har et eksemplar; skriv ind og få et. Bogen hedder »Dope, Inc.; Storbritanniens Opiumskrig mod Hele Verden«, og pointen med denne række udgivelser har været at demonstrere, at narkotika har været den største forretning i verden; som Maria Costa, den tidligere chef for FN’s Narkohåndhævelse, sagde, »Det globale bankvæsen er afhængigt af narkotika«. Og de mener altså ikke, at bankiererne sniffer kokain, hvilket er sandt; men at bankerne selv er afhængige af denne massive, kriminelle indstrømning af penge for at afstive sig selv på internatonalt plan, eller i det mindste i hele det transatlantiske område. Så dette aspekt må genindføres i denne krig imod narko; det vil jeg sige lidt mere om.

Men jeg vil gerne citere fra Trumps tale til politicheferne; for jeg mener, at dette demonstrerer, at Trump er sig bevidst, at vi ikke alene har at gøre med narko og kriminalitet, men også med ødelæggelsen af generationer af amerikanere, ødelæggelsen af familier, ødelæggelsen af et samfunds evne til at eksistere og få fremgang. Han siger: »Ethvert barn i Amerika bør have mulighed for at lege udendørs uden frygt; at gå hjem uden fare; og gå i skole uden at være bekymret for narko og bander og vold. Så mange liv og mennesker er dræbt for tidligt. Deres potentiale, deres liv er blevet afkortet. Så meget potentiale er blevet kørt ud på et sidespor, og så mange drømme er blevet knust og ødelagt, totalt knust. Det er på tide at standse narkoen i at flyde ind i vores land.« »Og for resten, så vil vi gøre det«, sagde han. »General, minister Kelly – minister for Homeland Security – »bliver manden, der gør det«. Han sagde, »Vi vil bygge muren«, og denne gang refererer han ikke til muren imod immigration, men imod narkotika; og det vil selvsagt kræve mere end en mur. Det kommer jeg også til. Men, han siger, »Tiden er inde til at opløse de bander, der terroriserer vore borgere. Politiet vil få brug for resurser, redskaber og støtte; og vi vil give jer de redskaber, I behøver for at udføre jobbet. Vi vil gøre alt, vi kan, for at hjælpe jer til at imødegå disse krav.« Han nævner kendsgerningen om krisen i psykiske lidelser i dette land, som er meget influeret af denne narkosvøbe; som alle ved, så rammer det alle lokalsamfund i Amerika. Selv det mindste, landlige lokalsamfund i Amerikas landdistrikter er blevet ramt af denne afhængighed af heroin og opiater. Han sagde, »vi vil kæmpe for at forøge adgangen til livreddende behandling og til at kæmpe for mental sundhed.« Dette er selvfølgelig præcis, hvad vi har brug for. I denne tale sagde han også, at han havde talt med mange af lovens håndhævere i hele landet; og han spurgte dem, hvilken effekt narko har på kriminalitet i dette land. Han sagde, at de alle svarede mellem 75 % og 80 % af kriminaliteten har forbindelse til eller er berørt af narkotika. »Vi vil være hensynsløse i denne kamp«, sagde han, »vi har intet valg«.

Dette er en absolut afgørende lancering af krigen imod narkotika. Jeg vil vise jer noget andet. Dette blad – War on Drugs – dette er den anden udgave af første udgivelse af bladet War on Drugs, som blev lanceret af Lyndon LaRouche. Selve udtrykket ’krig imod narkotika’ blev opfundet af Lyndon LaRouche; før dette blad var dette udtryk ikke gængs i Amerika. Vi dannede noget, der hed den Nationale Anti-narko Koalition, og begyndte at publicere dette blad, War on Drugs, som foregik i flere år. Nu har det endelig båret frugt; vi har nu en meget seriøs indsats for krig mod narko på plads. Men, vi må insistere på, at det simpelt hen ikke vil virke, med mindre vi angriber bankerne, der rent faktisk kørte den internationale narkohandel. Britiske banker og deres afdelinger på Wall Street. Dette kræver, at vi bruger den fremgangsmåde, som hr. LaRouche har krævet i de seneste 37 år – at gå efter bankerne.

Hvordan går man så efter bankerne? Som I ved fra disse udsendelser i ugernes løb, så må man begynde med Glass-Steagall. Kampen for Glass-Steagall er absolut afgørende; og vi er ikke de eneste, der insisterer på dette. Jeg nævnte Maria Costa, tidligere FN-chef for narkotika, som advarede om, at bankerne var narkoafhængige. Den tidligere chef for den russiske antinarko-operation, Viktor Ivanov, mangeårig ven af vores organisation; han har talt offentligt om vores arbejde, vores krig mod narko; han har ligeledes sagt, at den største trussel mod den russiske nation, mod den Russiske Føderation, var narkotika; og han sagde – flere gange – at den eneste måde at tackle det på var ved at implementere Glass-Steagall. Ved atter at tvinge reel regulering – lov – over vores banksystem; ved at fjerne statslige garantier for de spekulative banker, og ved absolut hensynsløst at tvinge de kommercielle banker til at gøre det, banker skal gøre. Hvilket er at tage imod indskud og udstede lån til at opbygge den amerikanske økonomis almene velstand; og, gennem lovregler, gøre en ende på disse bankers muligheder for at hvidvaske for milliarder og atter milliarder af dollars narkopenge gennem deres system.

Der er mere. General Kelly, der nu er minister for Homeland Security John Kelly, aflagde tirsdag forklaring for Kongressen og sagde bl.a. de følgende ting. Han sagde, at vi må sikre vores grænse, men vi må gøre det i samarbejde med Mexico og Canada; især Mexico, naturligvis. For, det er lige så meget en trussel mod disse lande som mod vort eget land. Vi har brug for et partnerskab.

Vi gjorde noget lignende i Colombia tilbage i 90’erne. Det var kun delvist succesrigt, men det var kun meningen, det skulle være delvist succesrigt, faktisk. Vi må have noget, der er større nu. Dette er et globalt problem. Kelly insisterede på, at narkobekæmpelse er kriminalitetsbekæmpelse, det er synonymt. »Hvis narkoen er i USA, har vi tabt«, sagde han. »Halvfems procent af den heroin, der kommer ind i dette land, kommer over den mexicanske grænse – det er ikke alt sammen produceret i Mexico, men meget af det er. Vi må være partner med Mexico, hvilket vil sige, at vi må gå ind og hjælpe dem med at bekæmpe valmuemarkerne; fabrikkerne, der producerer heroinen og amfetaminen, før det når frem til vores grænse.

Her, på vores egen side af grænsen, må vi standse efterspørgslen af narko. Det vil selvfølgelig sige, at vi stopper den forbrydelse, der blev begået af en præsident, der bogstavelig talt promoverede legaliseringen af narkotiske stoffer. Nu, hvor han er væk, må vi atter håndhæve vores nationale lovgivning, som stadig fastholder, at alle disse narkotiske stoffer er ulovlige, inklusive marihuana, og gå tilbage til en politik, der kan bekæmpe disse narkotiske stoffer.

Kelly sagde noget meget, meget interessant. Han sagde, at vi ikke kan komme helt ned på »nul narko«. Det anerkender han. Jeg er sikker på, at I har hørt narko-lobbyen sige, »Åh, man kan ikke komme af med narko«. Der har altid været narko, og der vil altid være narko. Han sagde, nej. »Vi kommer aldrig helt ned på nul narko, men vi ved, hvordan det skal gøres. Før i tiden havde vi store begrænsninger af anvendelse af narkotiske stoffer.« Dernæst sagde han, »Nu prøver vi ikke engang«. Og det er sandt, for vi har været under en præsident, der promoverede anvendelsen af narkotiske stoffer og handel med narko.

Han sagde, »Siden 1960’erne og 190’erne har vi haft heroin, heroinoverdosis, men indtil for nylig var folk ligeglade, fordi det mest foregik blandt de sorte og latino-lokalsamfundene i det indre af byerne, og af sådanne grunde blev det ignoreret.« Nu har vi det i alle lokalsamfund, og vi må drage fordel af det faktum, at folk ikke længere kan lade som om, det ikke er en fare for vores nation, og bruge dette momentum, hvor folk er meget, meget bevidste om, hvad der sker med dem. Hver eneste familie i landet har et familiemedlem, eller en slægtning, eller en nær ven, som er ved at blive ødelagt af denne narkosvøbe, og vi må handle på dette nu med en fasthed, der følger dette helt til dørs.

Jeg vil nævne én ting til, fordi det berører spørgsmålet om Colombia. Colombias tidligere præsident, César Gaviria, var præsident i tiden mod slutningen af denne Plan Colombia, og han blev så én af de førende fortalere for narkotika. Han var faktisk med til, sammen med George Soros, der er den store kanon inden for politik for global legalisering af narko, at danne noget, der hedder den Globale Kommission for Narkopolitik. Denne politiske gruppe argumenterer i øvrigt åbenlyst for, at alle narkotiske stoffer – ikke kun marihuana – alle narkotiske stoffer bør legaliseres til personligt brug, til dyrkning og distribution. Det er den officielle narkopolitik, som i realiteten støttede Obama-administrationen, og som Obama støttede.

Denne karl Gaviria skrev en kronik i New York Times i denne uge, som var et totalt angreb på hr. Duterte. Mange af jer ved, at Rodrigo Duterte, Filippinernes præsident, har lanceret en succesrig total krig mod narko. Han bliver massivt angrebet af narko-lobbyen, af Obama-folkene, og så videre, for angivelige »drab uden om retsvæsenet«. Husk, at dette var den samme præsident Obama, hvis ugentlige aktivitet inkluderede at sætte sig hver tirsdag eftermiddag for at udarbejde sine dronedrab »uden om retsvæsenet« for denne uge – samt de familiemedlemmer og venner, der tilfældigvis befandt sig sammen med den person, han havde udvalgt – uden en formel anklage, uden retsproces og så videre.

I hvert fald, så sagde Gaviria, at Duterte er i færd med at begå en frygtelig fejltagelse, at han vil begå en fejltagelse, som vi [colombianere] begik før jeg kom til, ved at forsøge at bruge militæret og bruge magt til at standse narkohandlen. »Den smarteste måde at tackle narko på, er ved afkriminalisering«, siger han, ved at gøre det legalt, »og sikre, at regeringerne regulerer« narkohandlen. Med andre ord, at regeringerne skulle blive narkohandlerne.

Som man kunne forvente, hvis man har fulgt hr. Duterte, så responderede han i sin uforlignelige stil og sagde, han må være dum. »Denne ekspræsident for Colombia siger, vi begår den samme fejl, han begik. Han er simpelt hen dum. Hvilken hjælp har vi fået fra Amerika? I fik millioner af dollar i Colombia, angiveligt for at hjælpe med at standse narko.« Men det gjorde de tydeligvis ikke. »Hvad får jeg? Jeg får anklager om, at jeg skal slæbes for den Internationale Forbryderdomstol og kastes i fængsel, fordi jeg udkæmper en krig mod narko.« Dernæst påpegede Duterte, at kineserne på den anden side kom til Manila og byggede en facilitet for 10.000 narkoofre, der skulle i afvænning.

Jeg nævner denne colombianske ting, fordi vi også udgav dette i 2004, »For at stoppe terrorisme, luk Dope, Inc., ned«. Billedet, I ser her, er det, vi kalder »Grasso abrazo«. Det er i bogstavelig forstand [Richard Grasso] chefen for New Yorks Aktiebørs, der omfavner chefen for narkokartellet, i Colombias jungle, og siger, vi bør hjælpe jer med at bringe jeres penge ind i kloge investeringer på Wall Street. Dét er det narkokartel, vi har med at gøre; og det er, hvad vi må bekæmpe.

Begyndelsen hertil er den kamp, vi alligevel har befundet os i: Glass-Steagall. Vi må ordne disse banker. Vi må formidle til hr. Trump og til hans meget seriøse anti-narkofolk, som general Kelly og som Jeff Sessions, at vi ikke kan køre den kendsgerning ud på et sidespor, at det er de britiske/Wall Streets bankinteresser, der kører denne forretning, og som må angribes som midtpunktet for krigen mod narko.

Matthew Ogden: Jeg vil blot forklare lidt mere om dette, og så går vi videre til næste spørgsmål. Jeg vil gerne understrege det, du netop sagde, for folk, der ikke ved det, lidt baggrund om det her. Jo, Rusland og USA har virkelig en meget stor ting til fælles: der er en heroinepidemi af hidtil uhørte proportioner i både Rusland og USA. Dette går hånd i hånd med terrorismen.

Du nævnte noget, jeg blot vil gå lidt i detaljer med. En af de ting, hr. LaRouche har understreget, er, at, hvis man lukker narkotika ned, lukker man narkopengehvidvaskning ned, og man reorganiserer hele det internationale banksystem, der har skabt sig velstand af dette.

Som du nævnte, så kom Viktor Ivanov, den tidligere chef for afdelingen for narkokontrol [i Rusland], til Washington, D.C., i 2011 og fremkom med netop denne pointe. Ikke alene sagde han, at disse »beskidte« penge har været et af de førende elementer, der har styrket den internationale finansboble med derivater og skyggebankvirksomhed; men han sagde også, at, hvis vi skal lukke det her ned, så bliver det ved at vende tilbage til det, han kaldte en international Glass/Steagall-arkitektur. Han fremkom med denne pointe – dette er et citat af Ivanov, »Det er analytisk bekræftet, at det eksisterende finansielle system, der operer ved brug af et stort og voksende antal finansielle instrumenter, såsom options, futures, swaps og andre derivater, der oppuster den såkaldte ’finansielle sæbeboble’, nu ikke længere kan eksistere uden indsprøjtninger af såkaldte ’beskidte penge’. Han sagde, »Narkopenge og global narkohandel er i realiteten ikke kun værdifulde elementer af, men også donorer af sparsom likviditet, en vital og uundværlig del af hele det monetære system.« Han fastslog den pointe, at dette ikke er isoleret til en eller to banker; men at det er bygget ind i karakteren af hele det internationale finanssystem.

Han sagde, at, for at lukke dette ned, må Rusland og USA arbejde sammen for at udvirke en »drastisk transformering af det internationale finansielle system«. Og hvilken form for transformering taler han om? Det følgende: Ivanov sagde, »I en vis forstand ser vi genoplivelsen af tankegangen bag Glass/Steagall-loven, som blev vedtaget i USA i 1933 på højdepunktet af den Store Depression, og som adskilte bankernes indskyder- og investeringsfunktioner.« Men barske »restriktioner for at forhindre det tiltrækkende i kriminelle penge kræves nu endnu mere. Med andre ord, så vil en likvidering af finansboblen alene ikke være tilstrækkeligt … Nøglen til at likvidere global narkohandel er at gen-formatere den eksisterende økonomi og skifte over til en økonomi, der ekskluderer kriminelle penge« og sikrer reproduktion af netto »likvide aktiver, dvs., til en økonomi for udvikling, hvor beslutningerne baseres på udviklingsprojekter og langfristede, øremærkede kreditter«.

Jeg mener, at dette er ekstremt klart. Glass-Steagall: Luk dette eksisterende, kriminelle apparat med beskidte penge ned, som dette skyggebanksystem profiterer på og er afhængigt af for at eksistere; og skift i stedet vores fokus over til en udviklingsorienteret drivkraft for den fysiske økonomi, med udviklingsprojekter. Det blev gjort klart.

Du sagde også, Mike, at Obama havde alle muligheder i verden for at lukke dette finansielle pengehvidvaskningssystem ned. Der var faktisk en Særlig Undersøgelsesrapport fra USA’s Senat, som blev udgivet i 2012, af senatorerne Carl Levin og Tom Coburn, Den Særlige Permanente Subkomite for Undersøgelser, og som dokumenterede den rolle, som HSBC (Hongkong and Shanghai Banking Corporation, hovedkvarter i London), som en case study, spillede i at muliggøre denne narkopengehvidvaskning, især over grænsen til Mexico. Det fungerer på den måde, at narkoen smugles ind i USA. Det sælges i USA. Pengene, der tjenes på salget af denne narko, smugles dernæst tilbage til Mexico over grænsen. Dernæst leveres pengene til disse casas de cambios, og andre former for finansielle skyggeetablissementer. Dernæst tog HSBC, gennem deres mexicanske afdeling, HSMX (som det hedder), disse penge fra disse casas de cambios i amerikanske dollars, og kørte dem tilbage, i pansrede køretøjer, over grænsen og deponerede dem i HSBC’s amerikanske afdeling, og Voilà, så var pengene hvidvasket. De blev taget direkte i at gøre dette.

Og hvad skete der? Blev nogen retsforfulgt? Faktisk ikke. Carl Levin sagde selv, at den ene ting, der burde have været gjort, den anbefaling, han gav, var, at »statslige tilsynsmyndigheder burde overveje at annullere HSBC’s charter«. Det er en handling, som USA’s præsident kunne udføre for at lukke disse narkobanker ned. Deres statslige autorisation til at drive bank kunne simpelt hen være blevet inddraget, eller i det mindste suspenderet. Ingen handling blev foretaget. Og se på statistikerne. Det var i 2012. Se, hvor meget værre narkoepidemien er blevet i USA, blot i de seneste fire år.

Leder fra LaRouchePAC, 9. februar, 2017 – I en ekstraordinær og inspirerende diskussion med LaRouchePAC’s Komite for Politisk Strategi den 6. feb., viste Lyndon LaRouche, at præsident Trumps topmøde med Japans premierminister Shinzo Abe den 10.-11. feb. åbner døren for USA til at tilslutte sig »det nye arrangement mellem nationer«, der inkluderer de igangværende russisk-japanske aftaler, Bælt-og-Vej-initiativet, som anføres af Kina, og de andre hermed relaterede, revolutionære nye funktioner af verden i det 21. århundrede. Den første artikel i det netop, den 10. februar, udkomne nummer af »Executive Intelligence Review«, EIR, med overskriften, »Vælg derfor livet«, opsummerer denne diskussion, som fandt sted den 6. feb., og vil ikke blive gengivet her. I stedet vil vi blot pointere nogle af de seneste hovedudviklinger, der markerer denne historiske mulighed, en mulighed, som, bemærkede hr. LaRouche, kun vil stå åben i et begrænset tidsrum – med mindre den gribes nu, gennem hans »Fire Nye, Økonomiske Love« fra juni 2014.

Som vi tidligere har fortalt, så forlyder det, at premierminister Abe kommer til Washington med et tilbud om investeringer i højteknologi, inkl. højhastighedstog, og som vil skabe 700.000 amerikanske jobs. Han forventes også at tilbyde samarbejde om forskning inden for højteknologiske områder, inkl. avanceret kernekraft. Derudover handler Abes mission til Washington, som i dag rapporteredes af Nikkei Asian Review, om, at Abe vil foreslå dannelsen af et permanent, amerikansk-japansk, økonomisk råd, der på den japanske side skal ledes af finansminister Taro Aso, der også er vicepremierminister, og på den amerikanske side af vicepræsident Mike Pence.

Samtidig med premierminister Abes ankomst til Andrews Air Force Base torsdag aften, rapporterede Mainichi, »vil Abe søge at diskutere måder med Trump, som kan  styrke bilateral handel og investering til gavn for det større, asiatiske Stillehavsområde … iflg. japanske myndigheder.«

I diskussionen den 6. februar havde Lyndon LaRouche indbefattet hele dette initiativ fra Abes side over for USA, i den sammenhæng, som er Japans nye aftaler med Rusland om betydeligt, økonomisk samarbejde, der fører frem til en fredsaftale. Med hensyn til dette japansk-russiske aspekt, rapporterede Mainichi i går, at datoen den 7. februar var »De Nordlige Territoriers Dag« i Japan, hvor, hvert år, de japanske indbyggere, der i 1945 blev udvist af disse øer af sovjet-russerne, samt deres efterkommere, samles omkring øernes tilbagevenden til Japan. Men denne gang talte premierminister om det i sin »fremgangsmåde«, der »tilsigter at styrke gensidig tillid gennem fælles projekter og at føre til indgåelse af en fredsaftale«. Meningsmålinger, der blev gennemført kort tid efter Abes topmøde med præsident Putin i Japan i december, viste, at omkring 60 % af den japanske befolkning støttede denne »nye fremgangsmåde«.

»Sputnik« rapporterede dette samme dag, som den japanske udenrigsminister Kishida indkaldte til det første møde i et interministerielt råd i den japanske regering, om samarbejde med Rusland om Kurillerne (eller de Nordlige Øer). »Jeg vil gerne bede alle interesserede ministerier om at begynde at overveje fælles økonomiske projekter med Rusland, inkl. inden for fiskeri, turisme, sundhedspleje og miljøbeskyttelse«, sagde Kishida. »Disse projekter bør være økonomisk fordelagtige for både Japan og Rusland.« Lyndon LaRouche understregede i særdeleshed denne sidste pointe, »økonomisk fordelagtig for begge parter«, tidligere på dagen.

Det rapporteres yderligere, at premierminister Abe vil besøge Rusland to gange i år og afholde topmøder med Vladimir Putin under begge besøg. Datoen for det første besøg vil blive fastsat til første halvdel af 2017, og det andet besøg bliver til Vladivostok Øst Økonomiske Forum i september.

På den amerikansk-kinesiske side har præsident Trump onsdag sendt et brev til Kinas præsident Xi Jinping. Teksten er ikke blevet offentliggjort, men begge parter sagde, at brevet takkede præsident Xi for hans lykønskningsbudskab i anledning af Donald Trumps indsættelse, overbragte ønsker for det kinesiske folk i anledning af Lanternefestivalen den 11. februar og ’Hanens År’, og sagde, at præsident Trump ser frem til at udvikle en »konstruktiv relation« med Kina. Som svar sagde talsmand for det Kinesiske Udenrigsministerium, Lu Kang, at, »Kina tilskriver udviklingen af relationen med USA stor betydning«. Kina og USA har begge et ansvar for at sikre fred og stabilitet i verden og fremme global udvikling og velstand. »Samarbejde er det eneste rette valg for Kina og USA.«

På den amerikansk-russiske side bekræftede talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, i dag, at Rusland og USA i øjeblikket arbejder på muligheden for et møde mellem den hhv. russiske og amerikanske udenrigsminister, Sergei Lavrov og Rex Tillerson, på sidelinjen af G20-udenrigsministermødet i Bonn den 16.-17. februar.

I går kom udenrigsminister Lavrov med kommentarer i anledning af offentliggørelsen af dokumenter fra 1943, fra Sovjetunionens Udenrigsministerium. Under en meget bevægende genkaldelse af dette afgørende krigsår, sagde han:

»Til trods for, at de allierede forfulgte hver deres interesser, var de i stand til at hæve sig over splittelser og uoverensstemmelser og slå sig sammen for at besejre den nazistiske ideologi. Dette fremgår tydeligt af dokumenterne om Udenrigsministerkonferencen i Moskva i oktober 1943, og af De Tre Stores konference i Teheran, i november-december, 1943. Under disse begivenheder diskuterede deltagerne afgørende spørgsmål, som, blandt andre ting, havde relation til verdensordenen efter krigen og oprettelsen af De forenede Nationer. I dag, hvor det internationale samfund konfronteres med den internationale terrorismes og ekstremismes svøbe, der ikke har fortilfælde, er denne erfaring med alliance og samarbejde for at adressere fælles opgaver særlig vigtig.«

Foto: Japans premierminister ankom torsdag til Washington, til topmøde med præsident Trump den 10.-11. febr. Foto fra tidligere lejlighed.