28. august 2015 – NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg var i Georgien i går, hvor han præsiderede over åbningen af et nyt NATO-Georgien fælles uddannelsescenter. USA og andre nationer vil nu uddanne styrker direkte op ad Ruslands grænser.

Den georgiske premierminister Irakli Garibashvili sagde, at uddannelsesfaciliteten »ikke på nogen måde ville blive rettet mod nogen af nabolandene«, hvor Rusland naturligvis er det land, der er tale om.

Kort efter kommenterede Maria Zakharova fra Det russiske Udenrigsministerium til reportere om situationen. »Vi ser dette tiltag som en fortsættelse af alliancens provokerende politik, der tilsigter en udvidelse af dens geopolitiske indflydelse og ofte bruger dens partnerstaters ressourcer.«

Med hensyn til spørgsmålet om Georgiens tilslutning til NATO var Stoltenberg koket. Han sagde, at Georgien »allerede har de nødvendige instrumenter for at gå i retning af et medlemsskab«. Men han indtog en uforpligtende attitude, da han blev spurgt om Georgiens chancer for dette på næste års NATO-topmøde i Warszawa og sagde blot, at han »ikke kan dømme på forhånd om de konklusioner og beslutninger, som vil blive truffet« på det tidspunkt.

Men analytikere tvivler på, at NATO vil tilstede Georgien en handleplan for medlemskab ved NATO-mødet i 2016 i Warszawa, af frygt for at gøre Rusland rasende midt i de forhøjede spændinger over Ukraine-krisen, rapporterer AFP.

København, 28. august 2015 – Følgende udveksling fandt sted på en pressekonference med Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (Venstre), der blev afholdt i dag på det Internationale Pressecenter i København, som hører under det danske Udenrigsministerium.

EIR: »Med spændingerne baseret på det kollapsende transatlantiske system og den voksende dynamik i BRIKS med økonomisk udvikling som baggrund, står vi faktisk over for en voksende fare for krig. En organisation ved navn European Leadership Network, der består af tidligere udenrigsministre og forsvarsministre fra Europa og Rusland, har netop for tre dage siden udgivet deres tredje rapport. Den bærer titlen: ’At undgå krig i Europa: Hvordan man reducerer risikoen for et militært sammenstød mellem Rusland og NATO.’[1]

De siger i rapporten, at der i løbet af de seneste 18 måneder har været en forværring af relationerne mellem Rusland og Vesten – et fundamentalt tillidssammenbrud. Og de nævner Ukraine, missilforsvaret, udvidelsen af NATO, udstationering af konventionelle militærstyrker i Europa og taktiske atomvåben. At de økonomiske relationer er forværret, og at begge sider faktisk forbereder sig til krig. Militærøvelserne, siger de, forøger udsigten til en krig, og også, at der næsten ikke er nogen kommunikationskanaler tilbage.

De siger, at folk taler om en Kold Krig, men vores redaktør, Lyndon LaRouche, har sagt, at det, vi i realiteten står overfor, er en ’varm’ krig, og sågar en atomkrig.

Så hvad vil du gøre for at standse denne fare for krig og beskytte den danske befolkning?«

Kristian Jensen: »For det første sagde du, at der var et svælg til BRIKS-landene, rent økonomisk. Jeg mener, at BRIKS-landene ikke er det, vi så dem for at være for blot et par år siden. Brasilien og Rusland har deres egne kriser, og Kina befinder sig i en vanskelig situation, for ikke at sige mere om det.

Men det er rigtigt, at, i Europa er de økonomiske strukturer mellem Rusland og Europa, EU-landene, blevet revet over. De politiske strukturer er blevet nedfrosset.

Og skulle man pege på det ene punkt, der giver håb, så er det Iran-aftalen, hvor Rusland var med ved bordet og handlede konstruktivt for at lave aftalen og levede op til internationale forventning om, at de ville satse på en aftale, og det gjorde de, og det gav mulighed for, at andre udenrigsministre, fra UK, Frankrig, Tyskland og USA, kunne komme mere i dialog med Rusland.

Og jeg mener, at vi behøver denne dialog. Vi behøver en dialog for at sikre, at de ved, hvor vi står, og hvor vi ikke står. Hvilket vil sige, at, i nogle af disse konflikter er sandheden ofte et af de første ofre, og propagandaen er ekstrem lige nu. Det, vi f.eks. ser komme fra Rusland mht. Ukraine eller Georgien, er ekstremt. Så bare for at sikre, at de folk, der har ansvaret i Rusland, ud fra et førstehåndskendskab ved, hvad vi mener, behøver vi en dialog.

Det betyder ikke, at jeg ønsker at ændre Danmarks syn på Rusland. Jeg står stadig meget fast på, at vi skal have EU-sanktioner imod Rusland, for hvis de ikke hjælper med til en fredsproces i Ukraine, Minsk-aftalen, så må vi have en fast holdning over for dem, men samtidig må vi også have en dialog. Derfor har jeg foreslået at ændre det danske syn på at mødes med russiske politikere, og jeg ser frem til at få chancen til dette i de kommende måneder.«

Under Kristian Jensens indledning havde han talt om sit initiativ for at genoplive Det dansk-russiske Ministerråd, der fremmer møder mellem danske og russiske ministre.

Pressekonferencen blev besøgt af journalister fra Rusland, Kina, Norge, Sverige, Tyskland, USA og den arabiske verden, blandt andre.

Pressekonferencen foregik på engelsk; ovenstående er en oversættelse til dansk.

[1] Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=7585

12. august 2015 – European Leadership Network har udgivet en artikel, der advarer om, at Ruslands og NATO’s militærøvelser gør krig i Europa »mere sandsynlig«. Den 10-siders lange, politiske briefing, »Preparing for the Worst: Are Russian and NATO Military Exercises Making War in Europe More Likely?« (At forberede sig til det værste: Gør Ruslands og NATO’s militære øvelser krig i Europa mere sandsynlig?), af Thomas Frear, Ian Kearns og Lukasz Kulesa, blev annonceret i dag i en udgivelse, der var underskrevet af forfatterne, respektive en forsker fra ELN, ELN’s direktør og en forskningsdirektør fra ELN. Artiklen kan ses på http://www.europeanleadershipnetwork.org/preparing-for-the-worst-are-russian-and-nato-military-exercises-making-war-in-europe-more-likely_2997.html

ELN’s eksekutive råd består af fremtrædende europæiske og russiske politikere, inklusive tidligere forsvarsministre som Volker Rühe (Tyskland), Des Browne (U.K.), Alain Richard (Frankrig), samt tidligere udenrigsministre som Igor Ivanov (Rusland) og Malcolm Rifkind (U.K.). Wolfgang Ischinger, arrangør af den årlige Sikkerhedskonference i München, er også medlem.

Udgivelsen indledes med: »I løbet af de seneste 18 måneder er forholdet, med krigen i Ukraine som baggrund, mellem Rusland og Vesten forværret betydeligt. Et aspekt af konfrontationen, som ELN tidligere har dokumenteret, har været et spil med russisk anstiftet, farlig balancekunst, der har haft mange alvorlige tilfælde af militær nærkontakt mellem de russiske styrker og styrker fra NATO og dets partnere i løbet af de seneste 15 måneder. Et andet aspekt har imidlertid været det øgede omfang og den øgede størrelse af militærøvelserne, som udføres af både Rusland og af NATO og dets partnere i det euro-atlantiske område, siden begyndelsen af krisen i Ukraine.« [oprindelig fremhævelse]

Udgivelsen af den Politiske Briefing analyserer NATO’s og Ruslands øvelser, der viser, at »Rusland forbereder sig til en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland«.

»Vi siger ikke, at lederskabet på nogen af siderne har truffet en beslutning om at gå i krig, eller at en militær konflikt mellem de to er uundgåelig, men at øvelsernes ændrede profil er en kendsgerning, og at det spiller en rolle i at opretholde det aktuelle klima med spændinger i Europa. Disse spændinger forværres yderligere og hæves yderligere op til en fornemmelse af uforudsigelighed, når øvelserne ikke annonceres forud, eller ikke annonceres offentligt i forvejen, som det tilsyneladende er tilfældet med flere russiske øvelser.«

Dernæst kommer udgivelsen med fire anbefalinger:

»* Det er af vital betydning at øge kommunikationen mellem NATO og Rusland med hensyn til tidsplanen for øvelserne;

* Begge sider bør gøre så meget som muligt brug af OSCE-kanaler, sammen med det eksisterende katalog af Tillids- og Sikkerhedsopbyggende Forholdsregler (CSBM), der, blandt andre dokumenter, er inkluderet i Wien-dokumentet, for at øge den militære forudsigelighed;

* Politikerne på begge sider bør undersøge fordele og farer ved at foretage intensiverede øvelser i grænseområderne. Hvis Rusland og NATO på et tidspunkt beslutter, at de vil reducere spændingerne, så vil udvisning af tilbageholdenhed mht. størrelsen eller de scenarier, der bruges i øvelserne, være et godt sted at begynde;

* Konceptuelt arbejde på en ny traktat, der indfører reciprokke territoriale begrænsninger for opstilling af specifikke kategorier af våben, bakket op af robuste inspektioner, bør begynde så snart som muligt.«

I sin online-leder i dag dækkede Süddeutsche Zeitung advarslerne fra ELN. Grønt lys for sådanne artikler i SZ kommer sædvanligvis fra netværket af folk som Ischinger, der også er medlem af ELN, og andre i regionen.

Foto: Russiske soldater under en øvelse til Sejrsdagen

Det farligste, vi kan gøre, det er at være søvngængere; det er at være folk, der sidder foran Tv-skærmen … , og bare betragter udviklingen, ser, hvordan det bliver værre og værre, nøjagtigt, som det skete dengang … op til Første Verdenskrig. … eftersom alle forberedte krigen, så blev det til sidst et spørgsmål, ikke OM krigen kom, men HVORNÅR krigen kom! Hvis det sker, hvis man drager den konklusion i Moskva, i Beijing, i Washington og andre steder: KRIGEN KOMMER; det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, jamen så drejer det sig om så hurtigt som muligt at få trykket på knappen og få sine atommissiler fyret af.

Den 8. august 2015 holdtes en demonstration på Christiansborg Slotsplads imod lukningen af Irak- og Afghanistan-kommissionen. Begivenhed var arrangeret af: De Visionære – Debatgruppen For Alle. Der var en række talere, bl. a. Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet, musikere, og ca. 1-2.000 demonstranter.

Du kan høre Tom Gillesbergs tale nedenfor eller klik her.

Tom Gillesberg: Jeg synes, at dette er et fantastisk initiativ, fordi netop nu, så opfører de fleste sig som søvngængere. De går rundt og gør mere eller mindre det samme, som de plejer, uden at se, at verden netop nu er på vej i krig, er i krig, men også er på vej ind i en atomkrig, hvis ikke vi gør noget. Der er mange løgne, der er blevet afsløret her i dag. Man snakker om løgnen, som man i 2001 brugte, fra Anders Fogh Rasmussens side, fra Tony Blairs side, Bush og andre, til at føre Danmark, Storbritannien, USA ind i en illegitim krig; men problemet er, at fordi de løgne aldrig blev stoppet – altså igen: efter Anden Verdenskrig, så havde man en Nürnberg Tribunal. Så sagde man, at de, der er ansvarlige for krigen, skal stilles til ansvar, så vi undgår, at det her sker igen. Fordi det ikke er sket over for Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair, Bush og mange andre, så er den krigspolitik, som Danmark blev en integreret del af i 2001, fortsat. Den er fortsat, ikke bare igennem, at vi sendte F 16-fly til Libyen for at føre krig dér, officielt for at sprede demokrati, folk skal ha’ det godt; det ved alle, ikke skete. Men det er samtidig også en del af en krigs- og konfrontationspolitik, som ikke slutter i Irak eller i Libyen og for den sags skyld i Syrien, men som sit direkte mål har at få en direkte konfrontation med Rusland, med Kina; og det indebærer altså også storkrig, og det indebærer også atomkrig, hvis den politik får lov til at fortsætte.

Det er derfor, det her er vigtigt. Det her drejer sig ikke om fortiden; det drejer sig om fremtiden, og det drejer sig også om den helt umiddelbare fremtid. Netop nu er USA i gang med at producere 500 nye, taktiske atomvåben, de såkaldte B-61-12, som er specielle, fordi det er målsøgende atombomber. Det er atombomber, som man kan sætte på F35 Joint Strikefighter fly, nogen af dem, som Danmark skal have, og så kan man bruge dem til, med en stealth-teknik, at gå ind under radarerne og sende dem mod mål, bl.a. i Rusland.

Man arbejder altså allerede nu i USA’s politik, og i den politik, Danmark er en del af, med muligheden for at føre atomkrig og kunne vinde en atomkrig. Og hvis vi ikke får stoppet den politik, så får vi atomkrig, og så får vi en atomkrig, der kommer til at lægge menneskeheden i ruiner, og kommer til at lægge Jorden øde.

Det er derfor, det her er så vigtigt, for hvis man havde taget et opgør med løgnene tidligere, hvis Anders Fogh Rasmussen og alle de andre, som løj for at få krig, hvis man havde stillet dem til ansvar, så havde vi stoppet den her proces. Og hvis vi vil undgå atomkrig, så skal vi nu til at sige sandheden, så skal vi nu sørge for, at sandheden kommer frem, og så skal vi sørge for, at denne proces bliver stoppet.

De gode nyheder er, at mens Anders Fogh Rasmussen, efter dansk politik, har dedikeret sit liv til at skabe mere krig, så er der altså andre kræfter i verden, som vil noget helt andet. Vi har en geometri i verden, hvor BRIKS-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – har indledt et meget tæt samarbejde, har etableret en Ny Udviklingsbank, har etableret en monetær fond, er i gang med at etablere banker med det specifikke formål at skabe økonomisk udvikling; at skabe fred gennem udvikling. Hvor disse lande, hvor Kina og Rusland, rækker hånden frem og siger: ’Lad os samarbejde om det her. Den tid, hvor man kunne løse konflikter gennem krig, må være slut. Forsøger man at løse konflikter gennem krig, så ender det med atomkrig og menneskehedens udslettelse.’

Netop nu er vi i den lykkelige situation, at størstedelen af Jordens befolkning har forstået det. Vi har kun et problem, og det er, at den meget potente militærmagt og økonomiske magt, som findes i USA og i Europa, ikke har forstået det endnu! Det er vores opgave at sørge for, at det sker. Nu er der ikke så mange tilbage på pladsen her, heldigvis har der været flere tidligere; men hvis hver af dem, der har været her i dag, faktisk tager det på sig og siger, ’Jeg vil sørge for, at vi ikke ser menneskehedens udryddelse i en atomkrig, fordi nogle folk bare ikke kunne lade være; jeg vil sørge for, at sandheden nu kommer for en dag; jeg vil stille mig op og være et modigt eksempel, ligegyldigt, hvor meget de så bagtaler mig og siger negative ting; jeg vil gå ud og kæmpe, og jeg vil få andre med mig’ –  jamen så kan vi, med dem, der er tilbage her, for slet ikke at tale om alle dem, der var tidligere, sagtens vende det her. [klapsalver]

Det farligste, vi kan gøre, det er at være søvngængere; det er at være folk, der sidder foran Tv-skærmen eller noget andet, og bare betragter udviklingen, ser, hvordan det bliver værre og værre, nøjagtigt, som det skete dengang – ikke med Tv, men alligevel – op til Første Verdenskrig. Alle landene forberedte sig på krig, alle sagde, at de ikke ville have krig, men eftersom alle forberedte krigen, så blev det til sidst et spørgsmål, ikke OM krigen kom, men HVORNÅR krigen kom! Hvis det sker, hvis man drager den konklusion i Moskva, i Beijing, i Washington og andre steder: KRIGEN KOMMER; det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, jamen så drejer det sig om så hurtigt som muligt at få trykket på knappen og få sine atommissiler fyret af.

Så det her er farligt. Verden er på ’Launch on warning’, og derfor vil jeg bare sige: Lad være med at – igen, der er nok folk, der har sovet Tornerosesøvn længe nok i det her; lad os snakke om tingene.

Tilbage i 1980’erne kunne man se hundrede tusinder af mennesker, der var på gaden og sige, ’Nu må vi gøre noget, for vi vil ikke have atomkrig’ – hvor er de i dag, hvor faren er meget større? Det skal vi gøre noget ved; vi skal sørge for, at det sker. Så jeg håber, at alle vil tage den mission på sig, og hvis der er nogen, der ikke kender alle detaljerne, der har brug for noget mere information om noget af det, jamen så stil spørgsmål og få svar. Få den information, I behøver, således, at I kan gå ud og slås og sørge for, at vi vinder det her slag, for som sagt, i dag, det er kun begyndelsen.

Lad os kæmpe, lad os vinde; men lad os gøre det hurtigt, så vi også har en menneskehed at vinde sammen med. Tak. [klapsalver]

Menneskeheden har endnu aldrig befundet sig så nær ved randen af sin egen, potentielle udslettelse. Det er livsvigtigt, at Tyskland og alle andre europæiske nationer med al tydelighed gør det klart, at de ikke har nogen andel i en eventuel krig imod Rusland og Kina.

Der er en hel del forholdsregler, der kan gribes til. Til disse hører det omgående ophør af sanktionerne mod Rusland, den omgående bandlysning og afrustning af atomvåben – og frem for alt de atomvåben, der er opstillet i Europa – og en ærlig diskussion om den mislykkede politik i Sydvestasien i betragtning af DIA’s memo.

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

Mandag, 1. juni 2015 – Det russiske militærs seneste SNAP-øvelse gør tilsyneladende NATO nervøs. Sidste uges øvelse i det Centrale Militærdistrikt (Rusland), der omfatter et område, der strækker sig fra Ural til det vestlige Sibirien og mod nord til det arktiske område, omfattede henved 250 krigsfly og 12.000 tropper og kulminerede i sidste uge med øvelser med levende ild, der involverede krydsermissiler, lanceret i luften.

Dette er med til at levere brændstof til spændinger mellem Rusland og dets nordiske naboer og, naturligvis, NATO, iflg. en rapport i Defense News i går. »Den øgede spænding kommer fra kombinationen af, hvad der opfattes som en russisk trussel, og den igangværende debat om opfattelsen af de Svenske Luftstyrkers manglende evne til fuldt ud at udføre sin opgave«, sagde Ulf Bjereld, en politisk analytiker ved Sveriges Gøteborg-universitet. »Tilsammen driver dette flere svenskere til at støtte svensk medlemskab af NATO.« Defense News-rapporten gør meget ud af den kendsgerning, at øvelsen i det Centrale Militærdistrikt var meget større end NATO’s Arctic Challenge-øvelse, der slutter den 5. juni. NATO-øvelsen, med Norge som værtsland, sammenbragte 115 fly og en stab på 4.000 fra 9 lande, inklusive ikke-NATO-medlemmerne Sverige og Finland.

NATO starter en ny, stor øvelse i denne uge, Baltops 2015, i det Baltiske Hav, der skal løbe af stablen fra 5. juni til 20. juni. Iflg. planlægningsdokumentet, der er tilgængeligt på NATO’s webside, har Baltops 2015 til formål at uddanne flåde- og luftenheder i hele spektret af maritime, militære operationer og vil omfatte 10 NATO-medlemslande, inkl. alle tre baltiske lande, såvel som også Finland og Sverige. I sidste uge meddelte talsmand for det svenske militær, generalmajor Karl Engelbrektson, at 2 B-52’ere fra USA vil deltage i øvelsen ved at simulere nedkastning af søminer i svenske farvande den 13. juni. »Hvordan Rusland vil fortolke dette, må de selv bestemme«, rapporteres Engelbrektson at have sagt.

Det Russiske Forsvarsministerium meddelte i dag, at dets øvelsestidsplan vil blive intensiveret hen over sommeren til et niveau, der er 50 % højere end under vinterhalvåret. Træningsforløbet er planlagt til at vare indtil slutningen af november og vil fokusere på fælles taktiske øvelser og øvelser på tværs af brancherne, rapporterer RT. Øvelserne vil omfatte »Center-2015«, der er planlagt til september, og Union Shield 2015, sammen med Belarus, ligeledes planlagt til september. De Strategiske Raketstyrker (RVSN) vil også gennemføre en intensiv øvelsestidsplan i løbet af sommermånederne. »I løbet af træningsperioden i sommeren 2015 vil flere end 30 taktiske øvelser med missilregimenter og flere end 20 specialtaktiske øvelser med støtte- og sikkerhedsenheder blive gennemført, inkl. flere end 30 % SNAP-øvelser«, sagde talsmand for RVSN Igor Yegerov, iflg. TASS.

Foto: Fra Arctic Challenge Exercise

Med formand Tom Gillesberg

21. apr. 2015 – Britiske tropper har, sammen med nogle amerikanske tropper, kurs mod Estland for »Operation Pindsvin«, en øvelse, der skal uddanne estiske tropper (af hvilke der kun er et par tusinde, inkl. reserver) i, hvordan man går i krig med Rusland. »De tre baltiske stater – Estland, Litauen og Letland – er bekymret for, at hr. Putin vil forsøge en lignede aggression på deres grænser, som han har gjort over for Ukraine, der oplevede, at Moskva annekterede Krim«, rapporterer Daily Express.

Hvis Rusland virkelig var interesseret i at invadere Estland, ville der ikke være andre muligheder end en snarlig anvendelse af atomvåben for at stoppe det. Således argumenterer David Blair, klummeskriver for Daily Telegraph i London, der spørger, om de britiske ledere var klar over dette, da Estland kom under NATO’s artikel 5, da landet kom med i alliancen i 2004.

»Fattede vore ledere de mulige konsekvenser af at garantere sikkerheden i en tidligere Sovjetrepublik med en østlig grænse kun 100 mil fra St. Petersborg?«, spørger Blair. Han bemærker, at NATO-planlæggerne under den Kolde Krig mente, at en sovjetisk invasion af Vesteuropa ville finde sted igennem Tysklands Fulda-svælg. Nu mener den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves, at Fulda-svælget ligger mellem det egentlige Rusland og Kaliningrad (Fulda-svælget ligger nu flere hundrede mil nærmere Rusland end under den Kolde Krig pga. NATO’s ekspansion, men dette nævner Blair på intet tidspunkt og foretrækker at forevige myten om, at Rusland er aggressorstaten), og hvis Rusland brugte denne invasionsrute, ville NATO være blokeret i at sende styrker til at forsvare Estland, for der er ingen NATO-tropper i Estland til at forsvare det. Og hvis NATO placerede de tropper i Estland, som Ilves kræver, ville Rusland se det som en alvorlig optrapning.

»Før man begynder at kravle op ad stigen for optrapning, må man være sikker på, at ens modstander ikke vil kravle tre eller fire trin højere op«, skriver Blair. »Man kan med rimelighed formode, at hr. Putin altid ville være villig til at klatre højere op end Vesten, så Rusland ville uundgåeligt vinden spillet om optrapning.« Den eneste mulighed, som NATO derfor har for at forsvare sine baltiske medlemmer, er at satse på atomvåben. Hvis NATO nægter at gøre dette, er alliancen forbi. »Ved at gøre udfald mod de baltiske stater kunne hr. Putin tvinge os til at vælge mellem at skrotte NATO eller satse på atomvåben«, konkluderer Blair. »Er der nogen, der tror på, at denne tanke aldrig er faldet ham ind?«

Foto: Amerikanske panservogne deltager i parade i Narva, Estland, kun få hundrede meter fra Rusland, i febr. 2015.

18. apr. 2015 – I en tale til den 4. Moskva-konference for International Sikkerhed den 16. april advarede den russiske generalstabschef, gen. Valeriy Gerasimov, om, at lande, der er værtsnationer for komponenter af USA/NATO’s missilforsvarssystem, risikerer at blive mål.

»Atomvåbenfri magter, hvor der installeres missilforsvarsinstallationer, er blevet genstand for førsteprioritetsrespons«,

sagde han, idet han specifikt henviste til Polen og Rumænien. Gerasimov sagde til konferencen, at NATO’s opstilling af missilforsvar var

»endnu en afgørende militær trussel mod den Russiske Føderation og udgør et voksende problem for bevarelsen af den strategiske stabilitet i verden«, og at dette af Rusland ses som »endnu et skridt fra USA’s og dets allieredes side for at ødelægge det nuværende, internationale sikkerhedssystem i dets stræben efter verdensdominans«.

Gerasimov kaldte NATO’s BMD-systemer, som er i færd med at blive bygget i Polen og Rumænien, for

»et brud fra USA’s side på en af de vigtigste aftaler, der sikrer stabilitet i Europa, Traktaten om Mellemdistance-atomstyrker (INF)«.

Dette refererer direkte til de anvendte MK41 vertikale affyringssystemer, der udgør en del af de rumænske og polske installationer. MK41-systemet er det samme som det, der installeres på det amerikanske søværns missilforsvarsskibe, og skibsversionen kan affyre enten SM-3 interceptor-missiler, eller Tomahawk krydsermissiler, selv om hverken USA eller NATO, så vidt vides, har foreslået, at Tomahawks skulle installeres på de landbaserede BMD-anlæg.

Gerasimov bemærkede også NATO-øvelsernes anti-russiske karakter.

»Hvis øvelserne i tidligere år fokuserede på krisestyring og kontraterror, så er prioriteten i dag blevet løsningen af spørgsmål gennem en militær konfrontation med en konventionel fjende, der er let at gætte: den Russiske Føderation«, sagde han.

NATO blev, ikke overraskende, fornærmet over Gerasimovs bemærkninger, og ligeledes over bemærkninger fra forsvarsminister Sergei Shoigu, der var på talerstolen forud for Gerasimov. Generalløjtnant Darryl Roberson, kommandør af USA’s 3. Luftvåben med hovedkvarter i Ramstein, Tyskland, sagde til Wall Street Journal, at han ikke var »bevidst« om, at NATO skulle praktisere anvendelse af taktiske atomvåben. Derudover hævdede han, at rotationerne af USA’s F-15 og A-10 ind i Østeuropa var planlagt, før Ukraine-krisen begyndte.

»Jeg forventer ikke, at russerne tror på det, men det er sandt«, sagde han.

Talskvinde for NATO, Oana Lungescu, udstedte også en erklæring den 16. april i kølvandet på Shoigu-Gerasimov-bemærkningerne, hvor hun gentog NATO’s erklæring om, at dets BMD-system ikke er en trussel mod Rusland.

»Formålet med NATO’s missilforsvar er at forsvare vore europæiske allierede imod de voksende trusler, som udgøres af spredningen af ballistiske missiler. Aftalerammen om Iran ændrer ikke noget ved dette.«

For det andet benægtede hun, at NATO’s atomvåben er i færd med at blive rykket tættere på Rusland, som Shoigu havde anklaget – men hun kunne godt have indrømmet, at fly, der kan medføre atomvåben, er i færd med at blive flyttet ind i Polen og Baltikum. Hun klagede også over, at Rusland optrapper sin atomvåbenretorik; og hun erklærede, at NATO var en forsvarsalliance, der responderer til russiske handlinger.

Foto: Den russiske generalstabschef, general Valeriy Gerasimov, under den 4. Moskva-konference for International Sikkerhed. 

16. apr. 2015 – I en tale til den 4. Moskva-Konference om International Sikkerhed påpegede den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu i dag den atomtrussel, som NATO, gennem opstilling af taktiske atommissiler i Østeuropa, har udgjort. »Geografien i deres øvelser – udelukkende alliancens østlige flanke og de arktiske områder – er bevis for deres anti-russiske holdning«, sagde han.

»NATO-lande, der ikke har atomvåben, deltager i øvelser, hvor de øver sig i at bruge amerikanske, taktiske atomvåben, der er opstillet i flere europæiske stater«, sagde han. Han mindede tilhørerne om anvendelsen af amerikanske atomvåben mod Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945 og sagde: »Jeg kan kun gætte på, hvad konsekvenserne af en tilsvarende appetit for at anvende atomvåben ville have medført for Europa, hvis den amerikanske hær havde anskaffet dem lidt tidligere«, idet han hentydede til amerikanernes mulige anvendelse af atomvåben mod Tyskland, hvis disse våben dengang havde været tilgængelige.

Ligeledes i en tale til konferencen gav lederen af det National-Europæiske Fællesskabsparti med base i Belgien, Luc Michel, udtryk for en lignende bekymring. Han sagde, »Rumænien er i færd med at transformere sig til en platform for aggression mod Rusland« og tilføjede, at lande som Polen, Bulgarien og nogle baltiske stater også er i færd med at følge i NATO-strategiens fodspor, rapporterede International Business Times i dag.

Under det USA/NATO-ledede ballistiske missilforsvarssystem (BMD) vil det amerikanske forsvarsagentur installere et Aegis landbaseret BMD-kompleks i Rumænien i 2015, og et lignende system i Polen vil blive kommissioneret i 2018. Lignende NATO-BMD-systemer med en blanding af radarer og interceptorer vil også blive placeret i Tyrkiet og Spanien.

Foto: Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu taler på Moskva-Konferencen for International Sikkerhed 2015. 

11. april 2015 – Det Russiske Udenrigsministeriums Informations- og Pressekontor udstedte 10. april en erklæring i respons til erklæringer fra regerings- og embedsfolk fra USA og NATO om, at aftalen om atomkraft med Iran ikke vil ændre NATO’s planer om missilforsvar i Europa. Erklæringen på Udenrigsministeriets hjemmeside lyder:

»Vi ser, at mens fremskridt med hensyn til Irans atomprogram i realiteten bliver tydeligere, så forsøger Washington og Bruxelles at opfinde nye grunde til deres missilforsvarsprogram.«

»Dette bekræfter endnu engang, at referencerne til ‘den iranske trussel’ i dette tilfælde blot er et skalkeskjul, alt imens det virkelige mål med at skabe anti-missilpotentialet er noget helt andet«,

lyder erklæringen. Erklæringerne om, at missilforsvarsskjoldet i Europa ikke er rettet mod Rusland,

»ser derfor mindre overbevisende ud«, understreger erklæringen.

Erklæringen citerer Obama for, i sin tale i Prag i 2009, at sige, at, hvis »den iranske trussel« elimineres, vil drivkraften bag opbygningen af missilforsvarssystemet i Europa bortfalde. Erklæringen siger derfor:

»USA’s og NATO’s åbenbare mangel på villighed til at tage de positive tendenser i løsningen af det iranske atomspørgsmål i betragtning bekræfter vores konklusion om, at missilskjoldet, der er under opstilling i Europa, har anti-russisk karakter.«

Andre hændelser og provokationer fortsætter i mellemtiden. Mens der ikke har været nogen russiske flyvninger med bombefly ud for USA’s eller Europas kyster i de seneste uger, så fortsætter amerikanske rekognosceringsflyvninger nær ved Rusland, og den 7. april var der en hændelse med nærkontakt over Det baltiske Hav.

»Et amerikansk RC-135U, der fløj en rutinerute i internationalt luftrum, blev afskåret af et russisk Su-27 Flanker på en risikabel og uprofessionel måde«,

sagde talskvinde for Pentagon, Eileen M. Lainez. Hun tilføjede, at USA vil tage denne hændelse op med Rusland »gennem de passende diplomatiske og officielle kanaler«.

Foto: Aegis missilforsvaret til søs, en del af missilskjoldet

10. april 2015 – Fjorten amerikanske F-16-fly er udstationeret til Amari-flyvestationen i Estland, fra Aviano, Italien, for at gennemføre øvelser sammen med det estiske luftvåben og med de finske og svenske luftvåben, og de flyver ikke langt fra den russiske grænse. »Rusland er så tæt på, at F-16-kampflyenes piloter kan se det på horisonten, når de fejer ned over et træningsareal i Estland i den største opvisning nogensinde af amerikansk luftstyrke i de baltiske lande«, rapporterer Associated Press, som havde en reporter, der rent faktisk fløj med på bagsædet af en af de amerikanske F-16-fly, der er udstationeret der. »Denne raslen med sablerne fremmaner det spøgelse, at den ene af siderne kunne misfortolke en bevægelse fra den anden side og udløse en konflikt mellem to magter, der har store atomvåbenarsenaler, til trods for en skarp reduktion fra koldkrigsæraen.«

»En farlig leg med militær balancegang helt ude på kanten udspilles nu i Europa«, sagde Ian Kearns, direktør for European Leadership Netværket, en tænketank med hjemsted i London, til AP. »Hvis en kommandør eller en pilot begår en fejl eller træffer en dårlig beslutning i denne situation, kunne vi få tab og en cyklus med en høj indsats med en optrapning, der er vanskelig at standse.«

»Det tager blot nogle få minutter for F-16-kampfly at nå Skt. Petersborg«, sagde talsmand for det russiske Forsvarsministerium, Alexander Lukashevich om den amerikanske udstationering. Han udtrykte bekymring over, at den igangværende øvelse kunne indvarsle planer om »på permanent basis at udstationere angrebsfly, der kan medføre atomvåben, på grænsen til Rusland«.

Foto: Amerikanske F-16 kampfly på den estiske Amari-flyvestation

7. april 2015 – Ukraine er måske det mest åbenbare tilfælde af, at USA og NATO åbenlyst promoverer, bevæbner og uddanner åbenlyst nazistiske, paramilitære grupper som en del af deres krigsprovokationer mod Rusland. Men den samme udvikling er i gang i Polen, Litauen, Letland og andre centraleuropæiske lande.

Fox News rapporterede den 6. april, at regeringen i Polen aktivt er i færd med at rekruttere og uddanne henved 120 paramilitære grupper, med titusindvis af medlemmer, for at forsvare landet mod en angiveligt kommende »russisk invasion«.

Polen har også været det sted, hvor ukrainske Bandera-tilhængere er blevet uddannet, som russerne gentagne gange har hævdet. Og den polske regering har netop meddelt, at den vil bygge 35 til 50 meter høje vagttårne hele vejen langs den 200 km lange grænse mod den russiske enklave Kaliningrad – et projekt, der for 75 % ’s vedkommende finansieres af EU.

Se også: Ukrainsk indenrigsminister takker Victoria Nuland for at få yankeer til at komme og uddanne nazistisk nationalgarde 

Foto: USA vil i dette forår uddanne den Ukrainske Nationalgarde

31. mrs. 2015 – Snart vil 290 tropper fra USA’s 173. Luftbårne Brigade, der har base i Vicenza, Italien, lande i Vestukraine, hvor de skal tilbringe otte måneder med at uddanne 1.200 medlemmer af Ukraines Nationalgarde, inklusive, iflg. indenrigsminister Arsen Avakov, tropper fra den berygtede Azov-bataljon. Den 20. april er blevet nævnt som dato for de amerikanske soldaters ankomst. »Vore amerikanske partnere vil præsentere specielle ammunitions- og kommunikationsanordninger til de afdelinger af Nationalgarden, der har været igennem uddannelsen ved øvelsens afslutning«, meddelte Avakov i går iflg. Interfax Ukraine, selv om den sidste del om ammunition bestrides fra amerikansk side.

Det er bemærkelsesværdigt, at Avakov takkede Victoria Nuland for at gøre det hele muligt. »Jeg er taknemmelig over for Victoria Nuland, viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, samt de ansatte på USA’s ambassade i Ukraine. Uden deres energi ville den vigtige og komplicerede forberedelse til uddannelse have været umulig«, sagde Avakov og tilføjede, at aftalen om militærøvelsen var blevet indgået under forhandlinger mellem den ukrainske præsident Petro Porosjenko og den amerikanske vicepræsident Joe Biden.

Erklæringen kom samtidig med, at en amerikansk kongresdelegation er i Kiev, ledet af kongresmedlem Mac Thornberry, formand for Husets Komite for Væbnede Tjenester.

På et tidspunkt i år kunne amerikanske tropper også være med i NATO-kontingentet, der skal udstationeres i Georgien, som NATO hastigt er ved at forvandle til en fremskudt operationel base, selv om Georgien ikke er et formelt medlem af Alliancen, endnu.

NATO’s generalsekretærs særlige repræsentant for Kaukausus og Centralasien, James Appathurai, var i Tbilisi i går, hvor han meddelte, at den »betydelige pakke« til Georgien, som NATO-topmødet enedes om sidste september, nu er godt på vej til at blive implementeret med opførelsen af et NATO-uddannelsescenter i landet, samt andre tiltag.

»NATO ønsker ikke altid at gøre tingene hurtigt, men i dette tilfælde har vi ønsket det«, sagde han. »Og den georgiske regering har været lige så hurtig og lige så dedikeret.« Af Georgien, Ukraine og Moldova sagde Appathurai, at Georgien får mest støtte. »Essensen er, at der vil være mere NATO i Georgien, både mht. synlighed og konkret støtte«, sagde han.

Foto: Soldater fra USA’s 173. Luftbårne Brigade, der er blandt tropperne i øvelserne i Vestukraine, ses her gå ud af et C-130 transportfly.

Lydfil:

Video 1. del (Tom Gillesbergs tale begynder 55 min. inde i optagelsen.)

2. del:

Omdel gerne invitationen.

Farvet version:

Download (PDF, Unknown)

Sort/hvid version:

Download (PDF, Unknown)

Russisk Samfund i Danmark – www.russam.dk
Schiller Instituttet – www.schillerintitut.dk – 35 43 00 33, 53 57 00 51

Russisk Samfund i Danmark og Schiller Instituttet inviterer til debatmøde:

På vej mod atomkrig med Rusland?
Eller samarbejde med BRIKS-landene om økonomisk udvikling?

Fredag den 27. marts kl. 19:00

Salen, Medborgerhuset på Biblioteket, Danasvej 30 B, Frederiksberg

Talere:
Jens Jørgen Nielsen, journalist, ruslandsekspert, underviser og forfatter. Tidligere journalist for Politiken i Rusland og forfatter til bogen ”På egne præmisser, Putin og det nye Rusland”.

Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet og LaRouche-bevægelsen i Danmark, og kandidat uden for partierne til Folketinget.

Gratis adgang

For 25 år siden var verden i en tilstand af eufori. Den kolde Krig var slut, og russerne ønskede at opbygge et fælles europæisk hus sammen med vesteuropæerne. I dag er vi måske tættere på en atomkrig end under Den kolde Krig. Hvordan og hvorfor er vi endt der? Og hvilken rolle har både NATO’s og EU’s udvidelse spillet i den udvikling? Jens Jørgen Nielsen kommer med sin vurdering af baggrunden for den eskalerende og farlige udvikling.

Drivkraften i den strategiske krise er spændingen mellem det voksende kollaps af det vestlige, transatlantiske finanssystem og fremvæksten af en ny global magtfaktor i form af BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), som er blevet omdrejningspunktet for etableringen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden. Tom Gillesberg vil fremlægge et alternativ til konfrontation og krig. Danmark, Europa og USA bør samarbejde med BRIKS, der allerede er i færd med at etablere en Ny Udviklingsbank og en monetær fond.
Kina er med sin politik for Den nye Silkevej i gang med at bygge infrastrukturprojekter og etablere nye kreditinstitutioner, som Danmark og resten af verdens nationer er blevet inviteret til at deltage i, og som vil muliggøre økonomisk udvikling og samarbejde mellem alle verdens lande.

Kom til mødet og vær med i netop den diskussion, der vil afgøre vores fremtid.

Invitér venligst andre og videresend denne invitation til dine kontakter.

23. mrs. 2015 – Efter uger med forsinkelser frem og tilbage meddelte Pentagon den 19. marts, at amerikansk militærpersonale vil blive udstationeret til Ukraine i slutningen af april måned for at uddanne ukrainske bevæbnede styrker. Missionen, der omfatter 300-600 faldskærmstropper fra den 173. Luftbårne Brigade, der er baseret i Vicenza, Italien, iflg. Pentagons meddelelse den 12. februar, går ud på at uddanne styrker fra Nationalgarden (der er inficeret, hvis ikke domineret, af nazistiske militser) i at forsvare sig bedre imod »russernes og oprørernes artilleri og raketter«. Missionen var blevet udsat for at afvente udfaldet af Minsk-aftalerne om en våbenhvile.

Download (PDF, Unknown)

24. mrs. 2015 – NATO har russiske atomvåben på hjernen, især efter den russiske ambassadør til Danmarks bemærkninger i weekenden om, at hvis Danmark bliver en del af NATO’s missilforsvarssystem, kunne de danske skibe blive mål for russiske atomvåben. Storbritanniens forsvarsminister Michael Fallon er i Bukarest, hvor han erklærede, at »hverken Rumænien eller Storbritannien vil lade sig intimidere af trusler mod deres alliance eller dens medlemmer.«

Den russiske forsvarsekspert Igor Korotchenko, chefredaktør for Ruslands Nationale Forsvarsmagasin, sagde imidlertid til TASS, at han ikke tror, Danmark virkelig har noget at frygte, eftersom han alligevel ikke tror, Danmark bliver en del af NATO’s BMD-system.

»Jeg tror, at det danske politiske og militære lederskab vil afveje alle potentielle risici og sluttelig ikke vil indgå i de programmer, der har en destabiliserende virkning på den internationale strategiske stabilitet«, sagde han. »Ethvert NATO-medlemsland, der indgår i Det europæiske Missilforsvarssystem (’Missilskjoldet’, -red.) ved at opstille på dets territorium infrastruktur (kommandocentre, interceptor-anlæg, radarer), og som ligeledes har flådefartøjer, der er udstyret med Aegis-systemet, bør være klar over, at disse faciliteter vil blive anset for at være potentielle mål for de Russiske Bevæbnede Styrker«, sagde Korotchenko, hvilket er en gentagelse af de erklæringer, som Rusland i årevis er kommet med, mht. NATO’s missilskjold.

Foto: HDMS Absalon, (L 16), støtteskib. Søværnet har to sådanne skibe, L 16 og L 17, HDMS Esbern Snare. Skal disse skibe indgå i Det europæiske Missilskjold?     

24. mrs. 2015 – I London har Underhusets Forsvarskomite udgivet en rapport, der kræver, at Storbritannien genopbygger de forsvarskapaciteter, som det har forladt, siden afslutningen af den kolde krig.

»Verden er mere farlig og ustabil end på noget tidspunkt siden afslutningen af den kolde krig«, sagde rapporten. »Men Storbritanniens aktuelle forsvarsforudsætninger forslår ikke i dette forandrede miljø … Storbritannien må genopbygge sine konventionelle kapaciteter, der er blevet udhulet, siden den kolde krig.« Iflg. AFP krævede rapporten, at Storbritannien imødegik sin forpligtelse om at bruge 2 % af BNP på forsvaret, men at selv dette ikke ville være nok. »Det er af vital betydning, at vi gentænker de grundlæggende antagelser for planlægningen af vores forsvar, hvis vi skal være med til at standse det styrt ud i kaos, der truer med at brede sig fra det vestlige Middelhavsområde til Sortehavet«, sagde rapporten.

Men den virkelige historie er imidlertid: Rapporten påpeger, at Rusland kan udstationere 150.000 tropper på 72 timer (som de gentagne gange har demonstreret under store snapøvelser i de seneste to år), men at det ville tage NATO seks måneder at gøre det samme.

Foto: Rusland har under mange senere snapøvelser bevist, at de kan udstationere 150.000 tropper på 72 timer.  

23. mrs. 2015 – NATO-medlemskab er et varmt emne i Finland i disse dage, især i forbindelse med det kommende valg. Mens premierminister Alexander Stubb gentagne gange har udtalt sin egen støtte til finsk NATO-medlemskab, gav den finske finansminister Antti Rinne, i et finsk Tv-interview i weekenden, udtryk for stærk uenighed med dette synspunkt, rapporterer Sputnik News. »Det er efter min mening helt klart, at Finland på nuværende tidspunkt ikke bør ansøge om NATO-medlemskab. Det er min holdning, at et NATO-medlemskab ville udgøre en forøget risiko for vore udenrigs- og sikkerhedspolitik«, sagde han.

23. mrs. 2015 – Både NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg og NATO-øverstbefalende, gen. Philip Breedlove, synes ivrige efter at provokere Rusland over Ukraine.

Stoltenberg sagde til et forum, arrangeret af German Marshall Fund i Bruxelles 21. marts, at hvis Ukraine ansøgte om medlemskab i NATO, ville NATO byde dem velkommen. »Det er op til Ukraine at beslutte, om de vil anmode om NATO-medlemskab eller ej«, sagde han. »Det er Ukraines beslutning. Hvis landet ansøger, vil vi behandle ansøgningen på samme måde som ansøgninger fra alle andre lande.« Således truede Stoltenberg med hastigt at overskride en velkendt russisk rød linje, der gang på gang er blevet trukket op, når Obama og sådanne som Victoria Nuland har truet med at udløse en atomkrig.

Breedlove, der tilsyneladende talte senere på samme konference, sagde, at Vesten bør overveje at bruge alle sine redskaber for at hjælpe Ukraine. Uden at nævne Rusland sagde Breedlove, at diplomatiske, informationsmæssige, militære og økonomiske taktikker blev brugt mod Ukraine, rapporterede Reuters tidligt i går. »Så jeg mener, at vi i Vesten bør overveje alle vore redskaber til gengæld. Kunne det virke destabiliserende? Svaret er ja. Ikke at gøre noget kunne også være destabiliserende«, svarede han.

Foto: NATO’s Jens Stoltenberg (t.v.) og gen. Philip Breedlove  

København, 21. mrs. 2015 – En kronik, der advarer om Danmarks deltagelse i NATO’s missilforsvarssystem, skrevet af den russiske ambassadør til Danmark, Mikhail Vanin, med titlen »Danmark og missilforsvar: Helliger målet midlet?«, samt et interview med ambassadøren om hans kronik, har gjort truslen om atomkrig til forsidehistorie i Danmark i dag. Både kronikken og interviewet blev publiceret i Jyllandsposten.

I kronikken erklærede Vanin, at alt imens det ikke er sandsynligt, at en ’slyngelstat’ ville angribe Europa med atomvåben, så burde der, såfremt systemet virkelig var rettet mod angreb fra ’slyngelstater’, være et fælles russisk-NATO-system. Han fremførte, at missilforsvaret hverken var kun regionalt eller kun til forsvar. Enhver opbygning af et »forsvarspotentiale« ville ændre den strategiske stabilitet i Europa og udgøre en »direkte trussel mod den eksisterende atomvåbenbalance«. Han opfordrede den danske befolkning til at lægge pres på sine politikere for at omstøde beslutningen om at blive en del af missilforsvarssystemet – der ville gøre et par af flådens skibe til radarstationer i systemet.

Det var imidlertid den del, der handlede om interviewet om kronikken, der har fremkaldt en reaktion – det afsnit, hvor ambassadør Vanin erklærede: »Hvis Danmark tilslutter sig missilskjoldet, der er styret af USA, betyder det, at danske krigsskibe vil blive mål for russiske atomvåben. Det er meget vigtigt at vide dette. Jeg tror ikke, danskerne fuldt ud forstår situationen. Det vil være skadeligt for relationen mellem vore lande, og der vil være konsekvenser, hvis I bliver en del af det globale missilforsvarssystem under amerikansk lederskab. Alle, der bliver en del af dette system, vil efterfølgende blive mål for russiske, ballistiske missiler. I vil blive en del af truslen mod Rusland.«

Han sagde, at Rusland har avancerede atomvåben, der kan gennemtrænge både det nuværende system og fremtidige systemer. Ambassadør Vanin besvarede et spørgsmål med, at han ikke mener, vi er på vej ind i en ny kold krig, men at »det er et spørgsmål om geopolitisk indflydelse, og et spørgsmål om, hvad der er rimeligt mht. internationale relationer – et spørgsmål om, hvordan verden skal organiseres.«

Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard erklærede, at ambassadørens erklæringer er fuldstændig uacceptable, men han ville ikke kalde ham til møde. Udenrigsministeriet har videregivet ministerens reaktion til den Russiske Ambassade.

Der er kommet erklæringer fra russiske eksperter, militæreksperter og andre politikere hele dagen. En militærekspert sagde, at der ikke er nogen umiddelbar trussel om atomkrig, og at ambassadøren blot sagde, hvad man allerede vidste. Tidligere danske udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen sagde, at situationen er farligere nu end under den kolde krig. I en diskussion med tidligere danske udenrigsminister Mogens Lykketoft, erklærede en af dem, at [tidl. amerikanske præsident] Reagans forslag til et missilforsvar forårsagede Sovjetunionens sammenbrud. (Det blev ikke sagt at Reagans SDI forslag var faktisk for en fælles USA-Sovjet program. Denne gang blev det afvist af Sovjetunionen.) Der har også været en debat i medierne om, hvorvidt ambassadøren selv har taget dette initiativ, eller, hvad der er mere sandsynligt, at han udfører direktiver fra Moskva.

Schiller Instituttet har advaret om, at kombinationen af etableringen af NATO’s missilforsvarsystem i Europa, NATO’s og EU’s udvidelse mod øst og krisen i Ukraine har skabt en konfrontationskurs mod Rusland, der kunne ende i krig – endda atomkrig.  Vi må ændre denne politik, der er i færd med at føre direkte til økonomisk kollaps og atomkrig, og erstatte den med Schiller Instituttets politik for fred gennem økonomisk udvikling.

Foto: Forsvarets tre fregatter, F 361 Iver Huitfeldt, F 362 Peter Willemoes og F 363 Niels Juel, er de største, hurtigste og mest slagkraftige i Søværnet nogensinde.

Følgende er en dansk oversættelse af E.I.R. STRATEGIC ALERT fra den 11. marts 2015.

E.I.R. Strategic Alert er udgivet hver uge af EIR’s europæiske hovedkontor i Wiesbaden, Tyskland på engelsk, tysk, fransk, og italiensk. Ring venligst til EIR’s kontor i København for information om abonnementspriser på +45 35 43 60 40. 

NATO eskalerer provokationerne rettet direkte mod Rusland

Medens våbenhvilen í Ukraine stort set ser ud til at holde, bestræber Obama Administrationen, fulgt af et antal ”allierede” regeringer, sig straks på med endnu en ”sag”, mordet på oppositionspolitikeren Boris Nemtsov, at ramme Rusland og Præsident Putin, som for at bekræfte at orkestreringen af krisen i Ukraine bare var et muligt middel at benytte.

Samtidig eskalerer den militære aktivitet. Den 4. marts sejlede fire NATO-skibe ind i Sortehavet for at gennemføre anti-lufts- og anti-ubådskrigsøvelser. Rusland holder øvelser i samme region, idet de tester kampfly tilhørende Sortehavsflåden for deres evner til at udføre forsvarsoperationer.

Desuden meddelte det russiske forsvarsministerium den 4. marts, at der også ville blive afholdt luftforsvarsøvelser i det ”Sydlige Militære Distrikt”, som grænser op til både Ukraine og Sortehavet, der ville omfatte 2000 tropper.

Medens sådanne militære øvelser ikke er usædvanlige, udgør det forhold, at Nato’s og de russiske tropper er så tæt på hinanden dog en alvorlig fare for en direkte konfrontation. Især på et tidspunkt, hvor Obama-regeringen og Nato-ledelsen dramatisk optrapper deres retoriske krig mod Præsident Putin.

Den retorik kom til fuld udfoldelse på Capitol Hill (den amerikanske kongres) i sidste uge, med erklæringer fra udenrigsministerens sekretær, Victoria Nuland, Georgiens tidligere præsident Mikheil Saakashvili (nu rådgiver til Ukraines præsident Poroshenko) samt anti-Putin fanatiker Garry Kasparov. Nuland pressede på for flere sanktioner mod Rusland, og især flere våben til Ukraine.

Hun fik begrænset modstand, bortset fra Repræsentant Dana Rohrabacher, en demokrat fra Californien, som beskyldte hende for at ville sabotere Minsk-aftalerne. Det amerikanske diplomatis opgave er at opnå fred i Ukraine, sagde han, ”ikke at modarbejde og ydmyge Rusland igen og igen”. Nulands fremtræden for Kongres-komiteen skete samtidig med en aktion på Capitol Hill af aktivister fra den ukrainske Congress Committee of America, en Bandarist-frontgruppe, som pressede på for at starte krig mod Rusland.

Allerede før de farlige krumspring på Capitol Hill og på Sortehavet havde højtstående russiske embedsmænd gentaget advarsler om, at Rusland har udbygget kapaciteten til at besvare enhver militær provokation strategisk. Den 1. marts gav generalmajor Andrei Burbin, chef for den Centrale Kommandopost for Ruslands Strategiske Missilstyrker (SMF), en usædvanlig briefing, der understregede, at Rusland er klar til at anvende deres strategiske atomvåben, hvis landet bliver angrebet. Medens USA moderniserer deres atomvåben i Europa under den vildfarelse, at de ville være i stand til at gennemføre en ”begrænset” atomkrig mod Rusland og eventuelt Kina (Prompt Global Strike), er Ruslands svar at understrege meget klart, at Rusland vil gengælde ved at bruge den fulde kraft fra deres interkontinentale ballistiske missiler, SMF.

LaRouche udfordrer Obamas falske anklager mod Putin.

Lyndon LaRouche fordømte den falske anklage mod Putin for mordet på politikeren Boris Nemtsov nær Kreml om natten den 27. februar. Ikke uventet hoppede de fleste vestlige medier straks på chancen til at anklage Kreml for at fjerne oppositionen.

Præsident Obama tilsluttede sig anklagen mod den russiske præsident i et Reuter-interview den 2. marts, og alene det bør medføre hans afgang fra posten, sagde LaRouche. Og i og med at Obama indrømmede at han ikke vidste, hvem der havde beordret drabet, tilføjede han. at Nemtsovs mord var en ”indikation på et klima, i det mindste internt i Rusland, hvor det civile samfund, uafhængige journalister, folk der prøvede at kommunikere på Internet, følte sig truet, var indskrænket”. Den amerikanske præsident fortsatte med at påstå, at den russiske stat kontrollerer alle medier i landet.

(Idet man nok skal undlade billige sammenligninger, er det dog værd at bemærke, at disse betragtninger kommer fra en leder af et land, hvis egne borgere er underlagt betydelig mega-overvågning, og endog tortur og drab med droner, hvor grundlæggende civile rettigheder undertrykkes betydeligt under Patriot Act, siden angrebet den 11. september, og hvor journalister såvel som wistleblowers er blevet mere chikaneret af den amerikanske regering under Barack Obama end på noget andet tidspunkt i nyere tid).

”Det betyder, at Obama må gå af,” sagde LaRouche. Verden står nu overfor en trussel om en global atomkrig, og det er total uansvarligt af præsidenten for De Forenede Stater at tillade udbredelsen af en rapport af denne karakter og at nægte at kommunikere civiliseret med en anden statsleder.

Efter Hollande bryder Renzi også med ”Isoler Putin”-fronten

Den 4. marts blev Italiens Premiere Minister Matteo Renzi den anden leder fra et Nato-land til at besøge Moskva siden udbruddet af krisen i Ukraine, efter den franske præsident Francois Hollande.

Tre emner dominerede Renzis samtaler med Vladimir Putin: Ukraine-spørgsmålet, Libyen-krisen og bilaterale økonomiske forhold.

Før mødet havde Renzi mødt 130 italienske forretningsfolk i den italienske ambassade, der havde tegnet et dramatisk billede af de økonomiske skader, som sanktionerne havde forvoldt.

Om Ukraine gentog Renzi sit forslag om at anvende Sydtyrol-modellen, til at løse problemet. Sydtyrol (Alto Adige) er en italiensk region med en ”speciel status”, som tillader brede regnskabsmæssige privilegier og et tosproget styre.

Det Libyske forhold er særlig presserende for Italien. Libyen hærges af en borgerkrig, som kunne føre til en udbredelse af ISIS dertil. Hvis Libyen lander i totalt kaos, kunne Italien miste en vigtig olieleverandør og blive oversvømmet af tusinder, hvis ikke millioner af flygtninge. Dertil kommer truslen om terrorisme. På det seneste har Italien nærmet sig Egypten, der får hjælp fra Rusland, som nu støtter den internationalt accepterede regering i Tobruk politisk og militært imod den fraktion i Tripoli, der domineres af det Muslimske Broderskab.

Hvis de aktuelle forhandlinger om at forene regeringerne i Tobruk og Tripoli, som ledes af FN’s specielle udsendinge, Bernardino Leon, mislykkes, vil Renzi-regeringen være parat til at gå videre med en plan B ved FN’s sikkerhedsråd. Plan B inkluderer opbakning til den militære løsning, som ledes af Egypten, med støtte og leverancer og en ”koalition af villige” til at opbygge en flådebaseret blokade. Renzi har inviteret Rusland til at deltage i en sådan blokade.

Vil Grækenland afsløre Draghis bluf.

Som forventet bekendtgjorde Den Europæiske Centralbanks ledende bestyrelse den 5. marts udstedelsen af En billion Euro som ”Kvantitative Lettelser”, i et program som kaldes Public Sector Purchase Program (”PSPP”), i endnu et desperat forsøg på at redde finanssystemet med en flodbølge af likviditet.

Desværre, med mere end 2 billioner Euro- lån på bankernes bøger, som intet producerer, vil denne indsprøjtning ikke stoppe marchen mod katastrofen.

Samtidig meddelte ECB præsident Mario Draghi, at hans bank vil fortsætte med at straffe ikke bare Grækenland, men også Cypern. Han sagde, at ECB ikke vil genoprette muligheden for at grækerne kan anvende deres obligationer som sikkerhed, med den begrundelse at grækerne ikke har en aftale med Eurogroup. Cypern var udelukket, fordi de ikke fik etableret den lov om tvangsauktion, som deres kreditorer forlangte, hvilket ville have tvunget husejerne på gaden.

Om klagen mod Grækenland erklærer visestatsminister Yiannis Dragasakis, at det er løgn, idet han henviser til aftalen af 20. februar, som forlængede Grækenlands beføjelser med grundplanen for finansfacilitetsmekanismen. Den aftale blev oven i købet bekræftet med stort flertal i den tyske Bundestag.

ECB ’s påstand er endnu et blufnummer, med dets krav om at den græske regering komplet

underkaster sig det europæiske finansielle oligarki eller forlader Eurozonen. Medens Grækenland uden tvivl ville klare sig bedre i sidste tilfælde, ville deres afgang signalere forspillet til euroens kollaps, som Cypern, Portugal, Spanien, Italien og Irland snarest ville følge.

Athen har en plan B

Bare få timer før ECB’s vedtagelse sagde Grækenlands finansminister Yanis Varoufakis ved en sammenkomst organiseret af Græsk-Fransk Handels- og Industrikammer, at der er en plan B, hvis landet ikke kan få finansiering. Selvom han ikke gav nogen detaljer, står ”B” i plan B i virkeligheden for BRICS. I virkeligheden, bare en dag senere, blev det meddelt, at visestatsminister Dragasakis og udenrigsminister Nikos Kotzias snart vil besøge Kina for at forberede et officielt besøg af statsminister Alexis Tsipras i maj. Ligeledes i maj vil Tsipras aflægge sit første officielle besøg i Rusland for at møde Vladimir Putin.

Den 2. marts, i et interview med Sputnik News, gentog Udenrigsminister Kotzias, at Grækenland kunne agere som brobygger mellem Europa og Rusland. Om Grækenland og Rusland sagde han: ”Der har aldrig været krig imellem os; der har aldrig været modsatrettede kræfter, vi har aldrig haft nogen negative modsætninger, som der eksisterer mellem EU’s medlemsstater. Det betyder, at vi er det land, der kunne spille rollen som brobygger”. Kotzias talte også imod sanktioner, idet han sagde, at Rusland burde integreres i den europæiske sikkerhedsarkitektur.

Om de andre lande i BRICS noterede Kotzias, at Grækenland er ”specielt forbundet med lande som Indien (i oldtiden), Kina (da vi var to store civilisationer og kulturer – Kina i Asien og Grækenland i Europa gennem tre–fire tusinde år) og Rusland, med hvem vi altid har haft dybe historiske, kulturelle og religiøse bånd”.

Syrizas parlamentsmedlem Kostas Lapavitsas går helt ind for at forlade Eurozonen. Han skrev i The Guardian, at han opfordrer til en total afmontering af Eurozonen for at redde både Grækenland og Europa.

”Eurozonen kan ikke reformeres, og den kan ikke blive en ”venlig” monetær union, som støtter arbejdende mennesker. Grækenland må lægge en hel række muligheder på bordet, og man må være forberedt på at tage helt ekstraordinære likviditetstiltag for at være sikker på at kunne løse

alle eventualiteter, hvis befolkningen var klar. EU har i realiteten allerede påtvunget landet en katastrofe….”

Labavitas, en økonom, håber, at Syriza ”endelig vil medvirke til at redde Europa til afskaffelse af den absurditet fællesmønten er blevet”. Så ville stramningspolitikken kunne ophæves ” på hele kontinentet”.

”Bail-In” i Østrig viser ECB-politikkens tåbelighed

Med ECB’s introduktion af ”kvantitative lettelser” på 1 billion Euro, og med gennemførslen af den første ”bail-in” i sagen om den østrigske ”dårlige bank” HETA har vi påbegyndt en ny fase i EU-politikken. Begge tiltag, beregnet til at redde systemet, har en destruktiv karakter. Hvis ECB-politikken gennemføres, vil den ødelægge værdien af penge, medens ”bail-in”-metoden er et dobbeltægget sværd, som mange analytikere, der er bekymrede for tilbageslag på obligationsmarkedet, har advaret om.

Ironisk er det, at de samme værdier som ECB støtter, som f. eks. ”Asset Backed Securities” og ”Covered Bonds”, kommer i fare på grund af ”bail-in”-mekanismen.

Den 1. marts blev likvidationen og misligholdelsen af den 9 milliarder euro store gæld bekendtgjort. Eftersom disse giftige værdier i denne dårlige bank — resterne af sidste års Hypo Alpe Altria Banks konkurs — var garanteret af regeringen og Kärnten-provinsen, mistede regeringen i virkeligheden de 9 milliarder euro, fordi de nægtede at forlænge garantien for yderligere tab. Regeringen brugte den nye Eurozone ”bail-in” lov til at påføre tab for bankkunders indestående.  det er første gang det er sket (ikke engang på Cypern).

Den østrigske beslutning har fremkaldt ildevarslende ligheder med kollapsen af Creditanstalt i 1931, som startede den store depression. Denne nye konkurs vil helt sikkert få international opmærksomhed. Den bayerske delstats regering har meddelt, at den vil udfordre beslutningen om denne ”bail-in”, fordi den står til at miste 800 millioner euro.

Hypo Alpe Adria var ikke en indskyderbank, og derfor blev ingen indskydere ramt af denne ”bail-in”. Alligevel kan tabet skabe panik på obligationsmarkedet, hvis der spredes en opfattelse om at obligationsinvesteringer ikke længere er sikre i Eurozonen. EU’s ”bail-in”-regulering er som et vandfald, der starter med aktier og usikrede obligationer, men kan også involvere sikrede værdier, som f.eks. dækkede obligationer, hvis ”bail-in-massen ikke er tilstrækkelig. Det er lige netop det der diskuteres i forbindelse med den dårlige Heta bank.

Den eneste løsning vil være en europæisk gældskonference, der også skal omfatte en bankopdeling, som foreslået af EIR.

Elizabeth Warren: Frihandelsaftalerne er en stor gave til de multinationale.

Den amerikanske demokratiske senator Elizabeth Warren er i stigende grad talsmand for det voksende antal amerikanere, som ønsker en Glass/Steagall-bankopdeling, og som ønsker at straffe Wall Streets forbrydelser. Den 25. februar kom hun ud med en fordømmelse af et andet projekt, som Obama-administrationen energisk skubber på, Trans-Pacific Partnership (TPP).

Det er en søster-aftale til Trans-Atlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), omfattende EU og USA, og som energisk bekæmpes i Europa.

Det primære mål med Senator Elizabeth Warrens leder-kommentar i Washington Post – bortset fra de hemmelighedsfulde forhold forhandlingerne føres under – er tilliden til den overnationale

juridiske kommission kendt som ”Investor-State Dispute Settlement,” eller ISDS. Det er et fælles forhold i begge traktater og et af de mest kontroversielle i EU.

Warren skrev, at ikke alene ville ISDS ”ødelægge spillebanen” i de multinationales favør, men endnu værre, underminere national suverænitet. I det tilfælde at et multinationalt selskab er utilfreds med den eksisterende lovgivning i det land hvor de opererer — det kunne være om bankseparation, lov om minimumsløn, forbud mod kemiske gifte — vil selskabet kunne tage uoverensstemmelsen, ikke til det relevante lands retssale, men til en international voldgiftsafgørelse, hvis afgørelse ikke kan appelleres, og hvis afgørelse træffes af erhvervsadvokater.

Som Senator Bernie Sanders har påpeget, skrives disse frihandelsaftaler i virkeligheden af ”lederne af de multinationale selskaber, som står til at profitere enorme summer” på aftalerne, medens de amerikanske lovgivere, som repræsenterer det amerikanske folk, bliver holdt udenfor.

I EU har nogle europæiske parlamentarikere, efter svære bestræbelser, opnået begrænset adgang til dokumenterne, imod at de måtte sværge på aldrig at videregive et ord af hvad de har læst.

Som svar på Warrens kronik svarede Det hvide Hus straks, at ”ISDS vil ikke og kommer ikke til at kræve ændringer i noget lands love eller regulativer”. Men senatorens påstand var ikke, at der blev pålagt ændringer af nogen love, men at en stor bank eller et stort multinationalt selskab ville kunne påstå, at disse love uretfærdigt havde skadet deres interesser, og at de hindrer frihandel, og som følge af det ville de blive belønnet med ”millioner – og måske endda milliarder af dollars som erstatning”, hvilket skatteyderne kommer til at betale.

Senator Warren nævnte nogle få sager som var kommet under ISDS’ behandling. Et fransk firma havde stævnet et egyptisk firma for at have hævet minimumslønnen, et svensk firma havde stævnet Tyskland for at ville udfase atomkraft, et hollandsk firma havde sagsøgt den tjekkiske stat for at undlade ”bail-out” af en bank som var delvis eget af firmaet. Philip Morris forsøger lige nu at bruge ISDS til at forhindre Uruguay i at indføre nye regler, med det formål at reducere rygning.

Det kan evt. ende med at ISDS bliver taget ud af TTIP, men et andet meget kontroversielt aspekt af det er forslaget om at harmonisere regulativerne for forskellige produkter, hvilket i virkeligheden ville kunne forhindre noget europæiske land i at indføre standarder, som var uacceptable for en anden enhed (jfr. følgende artikel).

TTPI: En perfid ”variabel aftale”

Det råd, sammensat af repræsentanter fra EU og USA, som skal regulere aftalen, skal beslutte hvilke fremtidige lovændringer, fra begge sider, der er i overensstemmelse med traktaten. Det gør den til en ”variabel aftale”, som Giorgio Garbasso fra Delors Foundation har afsløret:

”TTIP vil højest sandsynligt involvere en institutionel udvikling med skabelse af et transatlantisk laboratorium. Sådanne transnationale enheder er hvor og hvornår man sammen kan udarbejde og diskutere om reguleringen løser det samme problem, og om de besluttede forholdsregler er i overensstemmelse med reglerne.

Men der er en risiko. Den transnationale platform af reguleringsenheder tillader ikke længere kun at vælge de løsninger eller politikker, som deres befolkninger foretrækker, men også i overensstemmelse med de amerikanske modparters ønsker (og visa versa). Denne risiko for usikkerhed i reglerne rejser straks spørgsmålet om demokratisk legitimitet og respekt for vore politiske valg.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på denne risiko ved et teknokratisk system af transnationalt samarbejde. TTIP er en ”variabel aftale” og ender ikke med en underskrift. Når de

første parametre er fastlagt, begynder den at leve sit eget liv…. Det er en nøgle, der vil åbne flere døre end vi er i stand til at forudse”.

Medens den ukrainske økonomi kollapser – planlægger oligarkerne deres ”genrejsning”

Den 2. marts blev der i Wien præsenteret et ”Nyt Agentur til Modernisering af Ukraine” (AMU) for offentligheden, med det formål at rekonstruere Ukraines finans- og økonomiske politik indenfor de næste 200 dage. Initiativet lyder rigtig godt i betragtning af Ukraines forfaldne økonomi, indtil man forstår, at den 500 millioner euro store finansiering bliver leveret af tre berygtede ukrainske oligarker: Dmitri Firtash, Rinat Akhmetov og Viktor Pinchuk. De er blandt de oligarker der har profiteret mest på de økonomiske og sociale ulykker gennem de seneste 20 år.

AMU, som skal ledes af Østrigs tidligere finansminister, kommer til at nyde samarbejde med prominente vesteuropæere: tre tidligere EU-kommissærer: Peter Mandelsohn, Guenter Verheugen og Stefan Füle, tidligere tysk finansminister Peer Steinbrueck, tidligere tysk forsvarsminister Rupert Scholz, tidligere fransk udenrigsminister Bernard Kouchner, tidligere leder af fransk industri Laurence Parisot og tidligere polsk statsminister Wlodzimierz Cimozewicz.

Den kendsgerning at en af grundlæggerne er den franske ”intellektuelle” Bernard Henri-Levy, en ledende kupmagere på Maidan for et år siden, er nok til at diskreditere dette initiativ.

Meget interessant at det blev bekendtgjort bare to dage før Victoria Nuland, USA’s vice udenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, fremlagde de angiveligt lyse udsigter der er for Ukrainskøkonomi i Komiteen for Udenrigsaffærer.

Nuland, som dirigerede kuppet i Ukraine, hævdede, at det nye parlament har vedtaget ”vigtige, men besværlige, reformer” for at stabilisere økonomien og derfor fortjener mere hjælp fra IMF og andre internationale donorer.

Men realiteten i Ukraine er anderledes. Økonomien kollapser med stigende hastighed, med inflation som forventes at blive mere end 25 %, og så knappe forsyninger af grundlæggende behov, at regeringen fra 25. februar har indført rationering i forretningerne på madolie, mel og sukker. Man må ikke købe mere end 2 flasker solsikkeolie og 2 pakker boghvede per kunde, og afhængig af forretningen, fra 2 til 5 kilo mel og sukker.

Endvidere kommer de nye lån fra IMF med strenge betingelser: med nedskæringer i sociale ydelser og stigning i forbrugernes energipriser, som steg næsten 300 % i februar. Den nationale mønt, Hryvnia, er faldet i værdi, hvilket får folk til at hamstre fødevarer og købe elektronik som en modforanstaltning.

Ukrainerne vil sikkert snart bede Victoria Nuland, som blev filmet sidste år, da hun gik rundt på Maidan og uddelte småkager, om nu at bringe noget med mere substans til at dæmpe sulten.

”Et bælte, En rute”

er vigtigst på kinesernes dagsorden, siger udenrigsministeren

Ved en diskussion med journalister den 8. marts blev den kinesiske udenrigsminister Wang Yi meget konkret spurgt om, hvad det vigtigste fokus for den kinesiske udenrigspolitik i 2015 ville være. ”Der vil være et fokus og to hovedtemaer”, svarede han. Det primære fokus vil være en meget omfattende udvikling af ”Et Bælte, En Rute”-politikken for at ”fremme infrastruktur og samspil” langs det Økonomiske Bælte og Silkevejen og dermed tjene til ”at genoplive det eurasiske kontinent som helhed”.

De to temaer, forklarede Wang, vil blive ”fred og udvikling”. I den forbindelse noterede han, at mødet i Konferencen om Samspil og Tillidsskabende Forhold i Asien (CICA) og APEC-mødet sidste år fik ”meget støtte fra mange lande” og havde gjort et ”dybt indtryk”.

Da han blev spurgt om ”Et bælte, En Rute”-programmet kunne sammenlignes med Marshall-planen, indikerede Wang, at der var behov for et nyt paradigme. Det er både meget ældre og meget yngre end Marshall-planen, sagde han. Skønt født i ånden af den urgamle ”Silkevej” var det også født i den aktuelle tid med globalisering, forklarede han. ”Det kan ikke betragtes som en kold krigsmentalitet. Det vil skabe synergi for andre udviklingsinstitutioner. For at bruge en musikalsk analogi skal ”Et Bælte, En Rute” ses som en symfoni med delene fremført af alle relevante lande, sagde han.

Om effekterne af sanktionerne mod Rusland sagde udenrigsministeren, at ”det kinesisk-russiske forhold ikke var dikteret af internationale omskiftelser”. I år vil bilateral handel komme op på 100 milliarder dollars. Der vil blive påbegyndt en østlig rute for en olieledning, og der vil blive underskrevet en aftale om en vestlig rute. Det er begge landes plan at samarbejde om olie og gas og atomkraft-energiproduktion, såvel som højhastighedsjernbaner.

Idet han noterede, at både Kina og Rusland var permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, sagde Wang, at de ville fortsætte samarbejdet med at ”sikre fred”, og begge vil ”holde mindehøjtideligheder for at fejre sejren over fascismen”.

Han noterede senere, at ”Kina er altid en konstruktiv enhed til at udvikle en verdensorden” og ”de første til at underskrive FN’s charter. Idet han sammenlignede FN med et skib, sagde han, at Kina ”ønskede at samarbejde med andre passagerer for at sikre, at skibet er stabilt og bevæger sig i den rigtige retning”.

Baggrund: Årsagen til at Amerika har behov for en ny renæssance.

I sin vurdering af udsigten til at USA under Præsident Obama styrer mod selvdestruktion, har Lyndon LaRouche gentagne gange insisteret på, at der ikke er nogen ”praktisk løsning” på problemet. Det må løses ud fra det højeste udgangspunkt for menneskets egentlige rolle i samfundet.

Problemet er ikke bare, at Barack Obama er en marionetdukke, som styres af finanskartellet i City of London og Wall Street, der er håbløst bankerot; eller at disse kræfter er engageret i en vanvittig leg om atomkrig mod Rusland; eller at de tror de kunne vinde en ”begrænset” atomkrig – skønt disse tre faktorer alle er rigtige.

Men det reelle problem, insisterer LaRouche, er næsten alle amerikaneres underdanighed overfor ”populære meninger”, ”den offentlige mening”, som medfører at de accepterer sådanne ledere. Endvidere, at denne underkastelse stammer fra en afvisning af at mennesket har en højere og bredere funktion i hele solsystemet, hvilket tillader mennesker at tro, at de kan finde et ”hyggeområde”, hvor de kan overleve, indenfor et samfund som er dumt nok til at lade depraverede oligarkiske eliter regere.

Resultatet af dette er, at politiske debatter i USA kontrolleres af tankedræbende sociale ”meninger”, domineret af populistiske emner som f.eks. homoseksuelles rettigheder, abort, ”statens rettigheder” o.s.v. Debatniveauet i Kongressen og i valgkampagner er barnligt, omhyggeligt skabt til at dække over den realitet, at de bliver kontrolleret af toppen af finanseliten, som ikke tillader en reel debat om løsninger, afledt af Amerikas egentlige, originale formål.

Det var ikke altid sådan.

I det lys insisterer LaRouche på, at Amerika må gå tilbage til sine originale rødder som en republik. Selv om vi ikke her kan dække dette emne fyldestgørende, noterer vi, at LaRouche især har understreget kardinal Nicholas af Cusas virke (1401-1464) for at iværksætte Renæssancens kulturelle og videnskabelige revolution i, som bygger på den historiske mission, som tidligere blev defineret af Jeanne d’Arc, så vel som udviklingen af disse ideer af Johannes Kepler (1571-1630). Alle tre bidrog til at omdanne den statiske økonomi og sociale organisation i Europas feudale imperier. Grundlæggerne af den Amerikanske Republik, især Benjamin Franklin og Alexander Hamilton, som var ansvarlige for udformningen af USA’s konstitution, og de økonomiske principper der var indarbejdet heri, kom direkte fra denne tradition.

De handlede på højere principper end ”praktisk politik”, fordi de forstod, at menneskets sande identitet ” er baseret på det han eller hun bidrager til menneskehedens fremtid”, og intet mindre, sagde LaRouche. En nation som ikke indarbejder dette koncept i dens ledelsessprincipper er dømt til at reducere en stor del af sine borgere til at blive slaviske ofre for sanseindtryk, der altid vil underkaste sig de regerende magter for at overleve. Intet mindre end en sådan kamp vil lykkes i dag, siger LaRouche.

19. mrs. 2015 – Hvad så siden, NATO måtte tænke om Ruslands storstilede militærøvelser i denne uge, så er de også grønne af misundelse over de kapaciteter, som det russiske militær demonstrerer. En NATO-embedsmand sagde til TASS den 18. marts, at »Rusland har holdt omkring et dusin snapøvelser i løbet af de seneste to år«, mens alliancen »ikke har afholdt snapøvelser siden den kolde krigs slutning«. NATO-øvelser synes virkelig at være planlagt år i forvejen, selv om krige sjældent opstår sådan.

Cheney-Obama-anskuelsen om, at Rusland er en andenklasses magt, stemmer ikke helt overens med virkeligheden.

Øverstbefalende for USA’s Europa-hær, generalløjtnant Ben Hodges, gav i et interview til Defense News i dag udtryk for åbenlys beundring for det, russerne har gennemført i denne uge. »Jeg har observeret de russiske øvelser … det, jeg interesserede mig for, er, at de kan få 30.000 folk og 1.000 tanks på plads i en fart. Det var forbandet imponerende«, sagde han. Han hævdede også, at Rusland bruger meget effektive elektroniske forholdsregler til krig i det sydøstlige Ukraine, inkl. interferens i operationerne af de droner, som bruges af OSCE-overvågningsfolkene. »Kvaliteten og deres sofistikerede elektroniske krigsførelse får øjnene til at løbe i vand«, sagde han.

Den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu sagde i går, iflg. Tass, at omkring 76.000 tropper fra alle russiske militære grene og kommandoer er involveret i snapøvelserne, der begyndte i mandags, med 100 skibe af alle typer og 200 fly med faste vinger, samt helikoptere. Den største øvelse, som NATO har planlagt i år, vil omfatte 25.000 tropper og vil ikke finde sted før september-november.

Video: indslag på RT den 16. marts.