4. dec., 2017 – Selv om de anvender banksprogets typiske underdrivelser, ser den Tyske Bundesbanks Rapport for 2017 om Finansiel Stabilitet risiko for en finansiel nedsmeltning i begge de to tilfælde af en stigning i rentesatsen og en fortsat lav rentesats. Dette er en Punkt 22-situation (eller, valget mellem pest og kolera), som kun har én eneste løsning: at erstatte det nuværende, bankerotte system med et Glass/Steagall-system.

Der er, lyder det i rapporten, flere indikatorer på, at risikopræmierne systematisk er for lave, og at risiciene derfor er undervurderede. På baggrund af de lave renter er der især risiko for, at markedsaktørernes solvens er overvurderet.

»Risici for det tyske finanssystems stabilitet eksisterer fortsat og kunne stige. Det kunne ske som følge af en pludselig rentestigning, såvel som også som følge af et fortsat lavt renteniveau. Her er der fare for, at risici kunne opstå fra værdikorrektioner [sic] af værdiaktiver, ændringer i renten og kreditbegivenheder (som f.eks. misligholdelse af obligationer), og de øger hinanden.«

De tyske bankers kritiske tilstand ses af den kendsgerning, at banker i stigende grad har lånt til kortfristet og flydende rente og investeret til langfristet, fast rente og skabt en farlig ubalance i tilfælde af en »korrigering« af renten, eller andre eksterne chok. Særligt eksponeret er lokale banker, siger rapporten. Kravene mod ikke-banker er især øget og er særlig høje blandt sparekasser og kreditunioner. Samtidig er mængden af kortfristet indskud med en forfaldstid på én dag markant øget.

Mængden af husstandslån over ti år til fast rente er øget fra 23 til 45 % i de seneste 14 år. I tilfælde af en rentestigning, vil banker være tvunget til at betale afkast på indskud, som er højere end deres indtjening på disse langfristede investeringer. Dette udgør en stor systemrisiko, i betragtning af størrelsen af den involverede kredit.

Samtidig kunne en fortsat politik for lav rente øge incitamentet til at løbe risici for at få højere indtjening, og kunne således skabe vanskeligheder for banker.

Rapporten analyserer prisdynamikken på beboelses-ejendomsmarkedet og bemærker, med nogen bekymring, at huspriserne i de største tyske byer, iflg. en målemetode, var 15-30 % overvurderet i 2016, sammenlignet med blot 10-20 % i 2015.

Alt imens Bundesbank advarer om systemiske risici, er ECB i en tilstand af fornægtelse. Som besvarelse på spørgsmål, stillet af medlemmer af EU-parlamentets Økonomiske og Monetære Komite den 20. nov., sagde ECB-chef Mario Draghi, at han ikke kunne se nogen bobler og nogen systemisk risiko.

4. dec., 2017 – I sin seneste, kvartårlige finansrapport, der blev udgivet i går, ringede Den internationale Betalingsbank (BIS) alarm over, at den globale finansielle situation er fyldt med farer. Rekordhøje aktivpriser og et uholdbart gældsniveau i national og international valuta, minder om perioden forud for finanssammenbruddet i 2008, på trods af centralbankernes bestræbelser på at stramme kredit, sagde BIS, rapporterer CNBC.

Claudio Borio, chef for BIS’ Monetære og Økonomiske Afdeling, talte med medierne i går og advarede om, at »de sårbarheder, der er opbygget på hele planeten under den lange periode med usædvanligt lave rentesatser, er ikke forsvundet. Et højt gældsniveau, både inden for national og international valuta, er der stadig. Det samme er de luftige værdiansættelser«. Desuden, fortsatte han, »jo længere, perioden med at tage risici varer, desto højere kan den eksponerede status blive. Kortsigtet ro kommer på bekostning af langsigtet uro«.

Med hensyn til USA’s økonomi, rapporterede BIS, synes de fire kortfristede rentestigninger siden slutningen af 2015 ikke at have afskrækket investorer fra at løbe en risiko, som de oppustede aktivpriser indikerer. Faldet i priser på egenkapital og stigningen i generelle låneomkostninger for husstande og foretagender, som er det normale resultat, når centralbanker hæver renten, har ikke materialiseret sig i USA. Federal Reserves opstramning har ikke skabt noget hak i det, Borio beskriver som markedets »kådhed«. Der er naturligvis ingen omtale af Glass-Steagall som eneste middel til at stemme op for den tøjlesløse spekulation, der forklarer denne »kådhed«.

»Det er, som om tiden var gået i stå«, bemærkede Borio. »Aktørerne på finansmarkedet havde badet i lyset og varmen fra deres ’Guldhårs-økonomi’ i det forudgående kvartal. Det fortsatte de med i det seneste kvartal.«

I sin dækning af BIS-rapporten påpeger Guardian advarsler fra Neil Woodford, stifter af Woodford Investment Management i U.K., og som sagde i et interview til Financial Times, der blev bragt 1. dec., at han mener, at de globale aktiemarkeder befinder sig i en boble, og når den brister, bliver det større og farligere end nogle af de værste markedskrak i historien. »Der er så mange røde lamper, der lyser, at jeg har opgivet at tælle dem.«

Foto: BIS’ hovedkvarter i Basel.

Tiden er således i dag inde til, at en ny, europæisk, politisk klasse tænker over, hvad der kunne være et alternativt projekt for Europa; som kunne stille spørgsmålstegn ved den eksisterende ramme for den Europæiske Union. Som jeg sagde, så stiller vi – og jeg selv personligt, som repræsentant for det europæiske og italienske folk i Europaparlamentet – spørgsmålstegn ved denne TINA-retorik (There is No Alternative – der er intet alternativ). For vi har behov for en alternativ, institutionel ramme for det europæiske folk.

Download (PDF, Unknown)

21. nov., 2017 – I besvarelse af spørgsmål, stillet af EU-parlamentets Økonomiske og Monetære Komite i går, afværgede chef for ECB, Mario Draghi, at han ikke ser nogen bobler og ingen systemisk risiko. På spørgsmålet, »Hvad holder Dem vågen om natten«, mht. risici for den globale, finansielle stabilitet, svarede Draghi: »Ser vi nogen bobler? Ikke foreløbigt.« Idet han ignorerede aktiemarkedsboblen, selskabsgældsboblen og husstandsgældsboblen – for slet ikke at tale om derivater, alle boblers moder – fortsatte Draghi: »Vi ser lokale situationer, hvor værdiansættelserne er knebne, for det meste … på ejendomsmarkedet.« Men selv disse »knebne« priser, sagde Draghi, er ganske normale, hvis man sammenligner med de lave priser for et par år siden, og som skyldtes en depression.

Så, mht. »finansielle stabilitetsrisici, så er de lokale – de er ikke systemiske«.

Foto: ECB-chef Mario Draghi, ser ingen bobler.  

21. nov., 2017 – EU afprøver muligheden under bank bail-in-regimet for at konfiskere indskud under €100.000, eller »dækkede indskud«. Den Europæiske Centralbank har nu givet en positiv mening til planen, i et dokument, der rapporterer ECB-’meninger’, efter anmodning fra EU-kommissionen og EU-parlamentet, dateret 8. nov., 2017.

https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/en_con_2017_47_f_sign.pdf

Forholdsreglen kaldes »Præ-opløsnings-moratorium-værktøj« og består i at indefryse indskud og give kunder lov til at hæve et mindre, skønsmæssigt beløb til daglige udgifter, og at de kun kan få noget efter at vente i fem hverdage. »Moratorie-værktøjet« roses af ECB i dets ’mening’ for at give myndigheden, der opløser banken, »mere fleksibilitet«. Det erkender udtrykkeligt, at virkningen er at afslutte indskydergaranti, der i øjeblikket er op til €100.000 i indskudte midler i en bank.

ECB er udmærket klar over forholdsreglens ulovlige natur og forventer derfor, at »disse vidtrækkende beføjelser kun vil blive praktiseret under ekstreme omstændigheder«; og »den maksimale periode for et moratorium kun bør være fem hverdage i alt, en begrænsning, der også er nødvendig i betragtning af den alvorlige virkning af et moratorium på kreditorenes rettigheder. ECB formaner, at forlængede perioder, i hvilke indskyderne ikke har adgang til deres indskud, underminerer tilliden til banksystemet og sluttelig kunne skabe risici for den finansielle stabilitet«.

Man skal ikke lade sig narre af de formanende ord i ECB-dokumentet; disse »ekstreme omstændigheder« kan forventes i den nærmeste fremtid, med flere og flere eksperter, der advarer om et kommende kollaps af finanssystemet.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          

newparadigm.schillerinstitute.com

I takt med, at Kina, under Xi Jinpings lederskab, går fremefter med planer for Bælte & Vej Initiativet (BRI) for at realisere drømmen om global, økonomisk samarbejde som grundlaget for fred, er de af City of London/Wall Street-kontrollerede medier blevet mere uærlige og ondskabsfulde end nogensinde. I løbet af de seneste dage har Wall Street Journal, Time-magasinet og Londons flagskib Economist føjet deres stemme til skrige-koret, der angriber Kina.

Alt imens de på inkompetent vis insisterer på, at Kinas politik skaber en uholdbar gældsboble – og ignorerer den VIRKELIGE gældsboble, der er klar til at eksplodere i det transatlantiske område – så anklager forsvarerne af det bankerotte, geopolitiske imperium Kina for at bruge udvikling af infrastruktur til at slavelænke fattige nationer ved at overlæsse dem med gæld og stjæle deres råmaterialer (hvilket er præcist, hvad Det britiske Imperium har gjort i århundreder).

Så hvorfor al denne panik? Med præsident Trump, der er klar til det, der kunne blive en verdenshistorisk række af møder i Asien, vil muligheden for, at USA bliver en deltager i BRI, være et betydningsfuldt skridt mod at afslutte den unipolære verden, der er gennemtvunget af det kollapsende bank- og finansimperium.

Se Schiller Instituttets ugentlige webcast på torsdag for at få de virkelige nyheder om denne dynamiske proces og blive en deltager i denne verdenshistoriske transformation.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 17. okt., 2017 – Der er gået fem år, siden Xi Jinping blev partiformand og præsident for Kina under Kinas Kommunistiske Partis sidste Nationalkongres i 2012. Den transformation, der, som et resultat af Bælte & Vej Initiativet har fundet sted i dette korte tidsrum, ikke alene internt i Kina, men også internationalt, er verdenshistorisk og betagende. Det Nye Paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche har foreslået i løbet af de seneste halvtreds år – for en verden fri af krig, og fri af fattigdom, hvor alle borgere i verden kan deltage i skabelsen af hans eller hendes egen, og hele menneskehedens, fremtid – dette Nye Paradigme opleves nu i Kina og bliver spredt til hele verden gennem den Nye Silkevej.

Tuo Zhen, talsmand for Kinas Kommunistiske Parti, sagde på en pressekonference i dag, at Bælte & Vej Initiativet nu er blevet inkorporeret i flere FN-dokumenter, at, »mellem 2013 og 2016, har kinesiske selskaber investeret omkring $560 mia. i udlandet, betalt over $100 mia. i forskellige former for skat til værtslandene, og skabt millioner af jobs for lokalsamfundene«. Han sagde, at investeringerne har været med til, at modtagerlandene har kunnet »transformere deres resurser og arbejdskraft til fordel for udvikling«, og at »Kina har udviklet partnerskaber af forskellig art med omkring 100 lande, regioner og regionale organisationer. Kinas venskabskreds udvides dag for dag«.

Præsident Trump anser sig selv for at tilhøre denne voksende venskabskreds, men det haster med, at han benytter chancen med sit besøg i Kina om to uger til fuldt og helt at integrere USA’s økonomi i Bælte & Vej, både for, at amerikansk industri kan deltage i og drage fordel af de massive udviklingsprojekter i hele verden, og ligeledes for, at Kinas enorme beholdning af amerikanske statsobligationer kan få lov til at deltage som kredit til genopbygning af den tidligere amerikanske, industrielle og videnskabelige storhed. LaRouches begreb om en nationalbank til udvikling, efter Hamiltons principper, og som er én af LaRouches Fire Love, er blevet entusiastisk modtaget af ledende kinesiske og japanske økonomer under diskussioner med EIR, som et middel til at anbringe deres enorme reserver af amerikanske statsobligationer i nyttige, produktive investeringer, og som atter vil gøre USA til en partner i global udvikling, som det var i FDR’s og JFK’s æra.

Londons og Wall Streets herrer, der forsøger at bevare deres bankerotte derivatbeholdninger, er desperate for at standse præsident Trump i at tilslutte sig det Nye Paradigme. I løbet af de seneste dage har BBC, City of Londons The Economist, Wall Street Journal og Washington Post alle publiceret vilde udfald mod Xi Jinping (den nye Mao, diktatoren, den nye Stalin, storinkvisitoren, osv.), med det formål at forgifte præsidentens besøg i Kina. Ligesom med Russiagate-hysteriet fra samme kilde, lader det amerikanske folk sig ikke længere så let snyde.

Under en konferencesamtale med sine medarbejdere i dag sagde Helga Zepp-LaRouche, mht. dette svangre øjeblik i historien:

»Vi bryder igennem på mange niveauer. Det er måske ikke det store, bragende gennembrud, men jeg ser fremskridt på mange niveauer mht., at folk anerkender vores autoritet for at have udviklet denne vision og er villige til at konfrontere mere seriøse ideer, og især, at folk forstår, at Lyndon LaRouche var den, der forudsagde alle disse ting, med begyndelse i hans erkendelse fra 1971 af, hvad det betød, at Nixon fjernede Bretton Woods-systemet, og især, at han praktisk talt var den eneste, der identificerede, at Sovjetunionen ikke ville overleve sine politikker i 1984, hans forudsigelse i 1988 om den tyske genforening, og hans forudsigelse fra 2007 om sammenbruddet af det globale finanssystem. Jeg mener, at folk virkelig må hævde vores autoritet mht., hvem, vi er, mht. at fremlægge Lyns økonomiske teori og tanker. Jeg tror, folk nu er bedre i stand til at konfrontere disse mere dybtgående begreber, som er associerede til Lyns evne til at foretage denne form for korrekte analyser.

Så jeg er forhåbningsfuld mht., at vi kan vinde denne kamp på kort sigt. Vi bør være passende glade og motiverede for at overbevise folk om at komme med på vognen og tilslutte sig en helt ny æra i civilisationen; for på en eller anden måde at appellere til folks forestillingsevne – med klassisk musik, en verden uden fattigdom, en verden, der er forenet omkring ideen om én menneskehed. Jeg mener, vi kan få budskabet ud og få folk med om bord i stort tal.«

Foto: Xi Jinping aflægger rapport til Kinas Kommunistiske Partis (KKP) 19. Nationalkongres på vegne af KKP’s 18. Centralkomite i Folkets Store Hal i Beijing, Kinas hovedstad, 18. okt., 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)

16. okt., 2017 – Præsident Donald Trumps økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn, kom, under en tale for Gruppen af 30 rådgivningsgruppen for bankaktivitet efter IMF/Verdensbankens årlige møder i Washington, D.C., med nogle advarsler om derivatmarkederne og for-store-finansinstitutioner, iflg. Financial Times. Cohn sagde, som også USA’s Finansministerium i en nylig rapport havde sagt, at clearinghusene, der skal forestille at reducere risici for modparter i de uregulerede derivatvæddemål til hundreder af billioner af dollar, i stedet selv var ved at blive koncentrationer af systemiske risici.

En af de ting, Cohn iflg. Financial Times understregede, var, at »Reguleringssystemet efter krisen skaber voksende kompleksitet og vækst af massive finansfirmaer og ignorerer lektien fra nedsmeltningen«. Han understregede, at de reguleringer, der blev vedtaget efter krakket 2008, inkl. Dodd/Frank-loven i USA, og som det var meningen, skulle fjerne »for-store-til-at-lade-gå-ned«-truslen, faktisk var i færd med at »føre til konsolideringen af mere aktivitet i en håndfuld enorme selskaber«. Han kaldte dette for »uhensigtsmæssige virkninger«, inklusive, at nye banker ikke kan komme ind i systemet.

Alt imens denne erklæring om problemet tydeligvis rejser den kendte løsning – at genindføre Glass/Steagall-loven for at bryde Wall Street-storbankerne op – så foreslog Cohn ikke dette, denne gang, men hævdede, at Finansministeriets fjernelse af visse reguleringer af Wall Street ville gøre det muligt for nyere, mindre banker at etablere sig.

Cohn advarede i særdeleshed om den voksende derivataktivitet, der finder sted gennem clearinghusene: »noget, der begynder at give genlyd som en betydelig, systemisk risiko«. Clearinghuse blev etableret som de store bankers partnerskaber efter krakket i 2008, for at sikre derivatspekulanter mod deres modparters bankerot i den anden ende af væddemålene, eller mod singulariteter i valutakurser, rentesatser osv., som der indgås væddemål om. Clearinghusene, der hovedsageligt opererer i London, hvor 40-50 % af alle derivatkontrakter kommer fra, har ikke en tilstrækkelig egenkapital, fordi de opfører formodninger om derivatvæddemålenes »nettoprofit« i en krise og herved reducerer det, der skal garanteres, men som højst sandsynligt ikke vil være muligt i netop denne sammenhæng.

Eftersom derivatmarkederne til anslået $600 billion er indlysende systemiske, er de omkring et dusin clearinghuse lige så systemiske, men underkapitaliserede, og i stedet for at fjerne risiko, så koncentrerer de den. Cohn bemærkede, at USA’s Finansministeriums rapport sagde, at UK’s »Brexit« gør dette til en hastesag.

Et andet talerør for City of London, The Economist, siger den 12. okt. i artiklen, »Brexit Will Give the Derivatives Markets a Nasty Headache« (Brexit vil give derivatmarkederne en grim hovedpine), at clearinghuse udgør et betydningsfuldt profitcenter for City of London-banker. »LCH, et clearinghus i London, clearer over 50 % af renteswaps [langt de mest almindelige derivater] i alle valutaer; Londonhuse clearer 75 % af swaps i euro og 97 % af dem i dollar.« Selv guvernør for Bank of England Mark Carney har erkendt, at disse clearinger kunne blive »juridisk ugyldige« under en kaotisk Brexit. At dette ville forårsage finansielt kaos, ville være årets underdrivelse.

Financial Times citerede Gary Cohn og skrev: »’Vi er uforstående over for størrelsesordenen af konstant at komme ting i clearinghuse uden de korrekte ’autoværn’ i clearingshusene’, fremførte hr. Cohn. ’I takt med, at vi får mindre gennemskuelighed, og mindre likvide aktiver i clearinghuset, begynder det for mig at give genlyd af at være et nyt, systemisk problem.’«

Foto: Trump sammen med sin økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. okt., 2017 – Advarslerne fra IMF, fra Trumps økonomiske rådgiver Gary Cohn, fra aktiemarkedsanalytikere, er underdrevne, i forsigtige vendinger, men peger ikke desto mindre på det fremstormende faktum: nogle af de mange overforlængede gældsbobler, der er blevet skabt af centralbankerne siden 2008, vil snart krakke. Disse »læk« slutter sig til en vedvarende trommehvirvel af advarsler, der kommer selv fra sådanne normalt udtryksløse personer som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, om, at et sammenbrud er på vej.

I den 35 medlemmer store Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), advarer IMF, er graden af gældens gearing både for ikke-finansielle selskaber og for husstande, rekordhøj og kan ikke overleve en stigning i rentesatsen; centralbankerne er i færd med at nedtrappe deres programmer for »kvantitativ lempelse«, som driver gearingen af gælden endnu højere op. Ethvert fejltrin, der hurtigt sætter rentesatsen op, vil udløse betalingsstandsning i 20 % af alle amerikanske selskaber, sagde IMF. »Lånemarkedet befinder sig i en ikke tidligere set tilstand«, sagde Brian Raven fra Tavistock Investments til CNBC den 9. okt. Fejltagelser fra centralbankernes side med at hæve renterne »kan give uforudsigelige bagslag og sammenbrud i markeder, der ikke er særlig likvide.«

Og nu, den voksende fare for de Londoncentrerede clearinghuse for finansielle derivater og valutahandel – især i tilfælde af et uordentligt udfald af »Brexit« – antydes både af Cohn, i en tale for Gruppen af 30 bankierer den 13. okt., og af USA’s Finansministerium. Disse underkapitaliserede clearinghuse er nu, siger City of Londons Financial Times, »en ubehagelig hovedpine for derivatmarkederne« – som, med $600 billion i uregulerede, spekulative væddemål, er alt, alt ’for store til at lade gå ned’ – eller til at redde gennem bail-out.

Disse enorme gældsbobler, der blev skabt, eller genskabt, efter krakket i 2008 af centralbankernes pengetrykning, er i overvældende grad blevet brugt til spekulation, især i »konstant stigende« aktiemarkeder. Ironisk nok er den gæld, Kina har udstedt, og som konstant fordømmes, undtagelsen – bakket op af nye, offentlige aktiver til $10 billion eller mere, $3 billion i reserver af fremmed valuta, $1 billion i statens egenkapital, og nu, af offentligt byggeri uden for Kina hele vejen langs det ekspanderende Bælte & Vej.

Et ukontrolleret krak vil blive den største, menneskeskabte katastrofe. Endnu en »Lehman-orkan« vil langt overstige Maria eller Harvey i økonomisk ødelæggelse og bære faren for en optrappet krig med sig. De skridt, der hurtigt kan bringe denne fare under kontrol, fremlægges af EIR og LaRouche PAC, samtidigt, ved hjælp af de midler, der – ifald de tages op og anvendes – kan stoppe heksejagten, der anføres af Robert Mueller imod præsident Trump, og således sætte Trump fri til at tage disse skridt.

Det første skridt – en genindførelse af Glass-Steagall – fremsættes i hele Europa, såvel som i USA. Det var faktisk den klare og indlysende løsning til selve den trussel, som Trumps rådgiver Gary Cohn understregede i sin tale den 13. oktober, om den konstant voksende størrelse og kompleksitet af de største banker, der dominerer finanssektoren.

Hvis Trump, når han om to uger rejser til topmøder i Asien, diskuterer det yderligere skridt med at skabe en national kreditinstitution i USA til infrastrukturbyggeri, vil Amerikas tilslutning til Bælte & Vej Initiativet stort set være sikret, og den store fare med Wall Streets finansielle nedsmeltning vil komme under kontrol.

Foto: Præsident Trump underskriver en eksekutiv ordre i det ovale kontor den 3. februar, 2017, mens Gary Cohn, til højre for Trump, overværer underskrivelsen. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. okt., 2017 – Kampen om USA’s præsidentskab er ved at blive den kamp, der vil afgøre skæbnen for civilisationen, som vi kender den. Vi oplever historiske forandringer i verden, med finansimperiet, centreret i London og New York, der vakler mod et katastrofalt kollaps. Finanssektorens herrer kan ikke længere holde deres egne aktører tilbage fra at komme med advarsler om, at kollapset er umiddelbart forestående, som tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge med en refleksion over den massive likviditet, der dækker over den voksende gældsboble – som han selv var med til at skabe. Den eneste udvej ligger i, at præsident Trump fuldt og helt implementerer de politikker, han har formuleret: En Glass/Steagall-reorganisering af finsanssystemet samtidig med, at man afskriver den kunstige gæld og skaber ny kredit til realøkonomien; fuldt ud at tilslutte sig den Nye Silkevejsproces med at dirigere statslig og international kredit til sand nationsopbygning, inklusive i USA; med at forny Amerikas helligelse til de fremskudte grænser af menneskets viden, gennem et genoplivet rumprogram, fuldskalaproduktion af kernekraft og optrapning af forskning i fusionskraft. Disse koncepter, som Lyndon LaRouche har promoveret gennem sine Fire Love, er begge inden for rækkevidde, og det haster.

Som modspil forsøger briterne og deres aktiver i USA hektisk at afsætte Trump fra embedet, hvilket de mener, er den eneste måde, momentum for et virkeligt paradigmeskifte kan stoppes. I løbet af den seneste uge har LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) distribueret vores 32 sider lange dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder – Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, der afslører særlige anklager Robert Muellers forbrydelser, til næsten alle medlemmer af Kongressen. Rygterne og sladderen begyndte omgående at svirre om forslag om at konfrontere Mueller direkte. I fredags sendte 19 kongresmedlemmer et åbent brev til lederne af Husets, hhv. Senatets Justitskomite og krævede omgående kongreshøringer om den »mulige interessekonflikt og beskyldninger om politisk partiskhed« vedr. hr. Mueller. Senator Chuck Grassley, der er leder af Senatets Efterretningskomite, og formand for Husets Efterretningskomite, Devin Nunes, fører begge en kamp mod efterretningssamfundet, fordi disse har blokeret for deres bestræbelser på at efterforske hele Russiagate-fupnummeret mod præsidenten. Det vil kræve maksimalt pres fra det amerikanske folk for at optrappe denne modstand mod forsøget, der kommer fra London, på at udføre et kup mod nationen.

De amerikanske massemedier støtter fuldt og helt dette britiskanstiftede kup og kolporterer påstande om, at præsidenten er uskikket til embedet, og med flere, der kræver, at man påkalder Forfatningens artikel 25 for at fjerne ham fra embedet pga. mental ustabilitet. Det må bemærkes, at selvsamme presse var tavse, da Obama begik forbrydelser mod menneskeheden med ødelæggelsen af Libyen og Syrien, i ledtog med al-Qaeda, eller da han overgav den nationale beslutningstagning til narkohandlende finansinstitutioner og legaliserede anvendelsen af narkotiske farmaceutiske lægemidler, der ødelægger menneskers hjerne.

I dag optrådte udenrigsminister Rex Tillerson på CNN og CBS søndags-talkshows, hvor han udtrykte sin totale afsky for det smålige, degraderende bras, der fylder 24-timers nyhedskværnen i USA, alt imens verdenshistoriske forandringer, der finder sted på globalt plan, og som fortjener og kræver fuld opmærksomhed, ignoreres. Da han blev presset til at angribe præsidenten, svarede han: »Præsidenten er en meget ukonventionel person, som vi alle ved, mht., hvordan han kommunikerer, hvordan han kan lide at skabe begivenheder, der fremtvinger handling. Præsidenten tager derfor ofte skridt til at fremtvinge handling, når han føler, at tingene simpelt hen ikke flytter sig.« Han udtrykte sin fulde støtte til Trump og hans politikker og tilbageviste løgnene om, at han skulle være undermineret af præsidenten.

Faren ligger i, at folk sidder fast i denne 24-timers nyhedskværn og ikke ser, at vi nu gennemlever en forandring i historiens lange bue. Sådanne øjeblikke med fundamental forandring, der fører til enten en ny, global renæssance, eller også til katastrofalt kaos og katastrofal krig, er farlige, men er også mulighedernes øjeblik, hvor folk er i stand til at overvinde fordomme og politisk dovenskab for at tænke over universelle ideer – det, som digteren Shelley identificerede som »intense og passionerede begreber om menneske og natur«. Og det er sådan, vi må adressere vore medmennesker i dette dyrebare øjeblik.

Foto: Tidligere præsident George W. Bush og FBI-direktør Robert Mueller applauderer klasseformanden torsdag, 30. okt., 2008, ved dimissionsfesten for FBI-specialagenter i Quantico, Va. (Whitehouse Photo)

Vært Matthew Ogden: Som titlen på vores webcast, »Nedtælling til Trumps besøg i Kina: Ny Silkevej, ikke geopolitik«, antyder, så befinder vi os i en nedtælling til en begivenhed, der kunne vise sig at blive et vendepunkt i verdenshistorien; hvis vi gør vores job rigtigt. Om 21 dage, nøjagtig 3 uger fra i dag, vil præsident Trump tage af sted på sit første statsbesøg til Kina; som finder sted i forbindelse med en rundrejse til andre asiatiske lande og Trumps deltagelse i ASEAN-topmødet. Alt imens en stor del af mediefokus har været på Nordkorea, så er de virkelige nyheder, at der foreligger en meget klar mulighed for, at præsident Trump under sit besøg med Xi Jinping kunne bruge denne mulighed til at signalere, at USA er villig til at tilslutte sig Kinas store projekt for Bælte & Vej Initiativet. Selv om præsident Trump tydeligvis fremstillede et billede af sig selv under valgkampen som værende anti-Kina, sandsynligvis under indflydelse af pseudo-højrefløjs-populistiske Kina-angribere som Steve Bannon og andre, så peger præsident Trumps handlinger under sin embedstid på et helt andet billede. Under præsident Xi Jinpings statsbesøg i USA – det såkaldte Mar-a-Lago-topmøde – udviklede han og præsident Trump en meget varm, særlig, personlig relation. Og det var ud af denne konstruktive relation med præsident Trump, at denne gav sit samtykke til præsident Xi Jinpings anmodning om, at der blev sendt officiel amerikansk repræsentation til Bælte & Vej Forum; det storslåede, internationale Silkevejstopmøde, der fandt sted i maj i år (i Beijing). Dette fulgte præsident Trump op på og sendte en særlig repræsentant fra Udenrigsministeriet, Matt Pottinger, som blev særligt bemærket af Kina. Og, som vi har berettet, har præsident Trump, under flere private møder med højtplacerede repræsentanter fra den kinesiske regering – inklusive med statsrådgiveren (Yang Jiechi), som er den tredjehøjest rangerende embedsmand i den kinesiske regering – indikeret sin beredvillighed til USA’s tilslutning til den Nye Silkevej.

Vi ved, det haster med, at disse planer bliver til virkelighed. Det haster mht. den internationale, strategiske situation; det haster mht. USA’s nationale, økonomiske situation; og det haster med endelig at afviste fortidens mislykkede geopolitik og erstatte den med hr. LaRouches økonomiske metode – som vi gennemgår hver onsdag på denne hjemmeside.[1] Vi vil fortsætte med at udvikle disse temaer. Men dette kræver et totalt skifte i tankegang, hvor vi afviser de forfejlede aksiomer med begrænsede resurser og affolkning, som er blevet tvunget ned over os; og at vi erstatter dem med en helt ny idé om økonomi, ja, faktisk hele menneskets forhold til omgivelserne og Universet, som er baseret på en idé om en til stadighed ekspanderende produktivitet i overensstemmelse med menneskets unikke, skabende natur. Dette er faktisk kernen i LaRouches økonomiske metode; og i løbet af disse kommende uger, hvor du, forhåbentlig, deltager i denne undervisningsserie i økonomi, vil du lære, at det er den sande kerne i en aksiomatisk forståelse af, hvad sande »win-win«-relationer må være baseret på.

Det er i denne sammenhæng, at det haster med, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej. I løbet af de kommende 21 dage, hvor vi tæller ned til Trumps statsbesøg, kan jeg forsikre jer for, at dette bliver spørgsmålet; det bliver de parametre, der er i færd med at udforme verdenspolitik og verdenshistorie. Spørgsmålet om denne rejse og dens resultat inkarnerer på en meget virkelig måde alt, som er det centrale spørgsmål i denne aktuelle krig, som nu finder sted, over selve det amerikanske præsidentskabs sjæl. Det har mange aspekter. Det omfatter ikke alene det institutionelle kup, som køres mod præsidenten indefra, men vi kan også se virkningerne fra krigsførelsen mht. informations- og mediekrigsførelse, der kommer, ikke alene fra mainstream-medierne, men fra den skændige rolle, der spilles af personer som Steve Bannon og andre, i forsøg på at tvinge Trump ind i en anti-kinesisk dagsorden. Det er vores ansvar at modgå dette og informere det amerikanske folk om, at vejen frem for USA udelukkende ligger i, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej.

Dette spørgsmål om, hvorvidt USA afviser fortidens mislykkede, britiske geopolitik og tilslutter sig den Nye Silkevej og vedtager den nye, internationale, økonomiske orden og dette nye »win-win«-system for internationale relationer, som Kina på det seneste har været fortaler for; dette spørgsmål er faktisk på en meget virkelig måde kerneprincippet i alt det, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for i de seneste 40 år. Dette spørgsmål er selve roden i det kup, man forsøger at gennemføre imod vores siddende, lovmæssigt, behørigt valgte præsident. Lad dig ikke narre; det har intet at gøre med Trump personligt. Det har alt at gøre med det potentielle resultat af et skifte i politikken i dette land i løbet af de forestående dage, uger og måneder; med vores beslutning om, hvad vores fremtid vil være i relation til dette Nye Paradigme, dette nye, fremvoksende »win-win«-system for internationale relationer, som Kina er i færd med at opbygge omkring Bælte & Vej Initiativet.

I går beskrev Helga Zepp-LaRouche det under sit webcast; det er som med billedet af Gulliver fra Jonathan Swifts berømte Gullivers Rejser, hvor han bliver bundet til jorden af hundreder eller tusinder af små bitte reb af Lilliputterne, som han møder. Dette er det billede, man må have, når man forestiller sig situationen i Det Hvide Hus; med præsident Trump, der bliver forhindret i at gennemføre nogen af de positive programinitiativer, som fik ham valgt. Infrastruktur; genopbygning af ’Rustbæltet’; genopbygning af amerikansk industri; begrænsning af Wall Street; genindførelse af Glass-Steagall. Som vi har set af dækningen af valgstrategien, så var det dette, som amerikanerne responderede til; dette er grunden til, at folk, der både var konservative og Demokrater, skiftede over og valgte denne præsident. Det var pga. disse spørgsmål, der stadig plager det amerikanske folks hverdag, men vi mangler stadig at se beslutsom handling finde sted mht. disse presserende spørgsmål for det amerikanske folk. I mellemtiden har vi den overhængende trussel om et transatlantisk finanssammenbrud, som, med hensyn til proportionerne, langt kunne overstige det, der fandt sted i 2008.

Som en erklæring, der gik ud til LaRouche PAC’s mail-liste i går, korrekt sagde, så vil udfaldet af denne kamp – det, jeg netop har forklaret – med disse 21-dages nedtælling til Trumps besøg i Kina, og om vi vil lykkes med at guide dette land i retning af at tilslutte sig dette fremvoksende Nye Paradigme; udfaldet af denne kamp vil afgøre, hvad der vil ske med dette land i de næste 50, for ikke at sige 100 år. Det er en sådan historisk skillelinje, vi står ved.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

That statement, which I just referred to, went on to read as
follows:  “The British have a plan.  It is the same one which
they have always used: control political entities, whether it be
the anti-fa on the left, or the alt-right on the right; split the
country in two on issues of identity.  The actual ideas and
philosophical roots of this country, the great republican ideas
of our founders, who built upon the revolution of the
Renaissance, those actual ideas are lost in the heated wars of
fake populism.
“Look at what is missing.  Puerto Rico is a disaster, as its
entire infrastructure was destroyed, not by a hurricane, but by
Wall Street predators.  California is in flames.  Texas and
Florida have not recovered from the manmade disasters which
destroyed whole cities and the livelihoods of thousands.  Day by
day, hundreds of our citizens, particularly in the economically
devastated formerly industrial heartland, are dying of drug
overdoses.  This epidemic is killing more people daily than AIDS
at the height of its devastation.  Wall Street stands on the
verge of another financial collapse.
“President Trump began to move on answers to all of this —
overthrowing the British thinking which had come to govern us.
That is at the center of the whole furor against Trump.  Lyndon
LaRouche has provided a comprehensive solution in his Four
Hamiltonian Economic Laws.  Implementation of these ideas will
actually overthrow the swamp which is in the process of
destroying this country; but only if we go all out right now.”
So that’s the kind of call to action for the next 21 days.
That spells out exactly the parameters within which this fight is
being waged.
Those of you who might now know this yet, there is a new
feature from Helga Zepp-LaRouche which is being featured on the
Schiller Institute New Paradigm website every week on Thursdays,
which is an international webcast on the New Silk Road.  That’s
accessible via the Schiller Institute New Paradigm YouTube
channel, but we’ve also been posting a link to that on the
larouchepac.com website.  This is a very important initiative
from Helga Zepp-LaRouche; and it’s coming from somebody who is
not merely a commentator watching events unfold as if from the
outside, but somebody who is directly at the center of making
history unfold around this direction of the New Silk Road.  As
those of you who have watched this broadcast know, Helga
Zepp-LaRouche herself was personally one of the featured guests
at the Belt and Road Forum back in May in Beijing, China;
speaking at several of the roundtable discussions and sideline
meetings, and attending in person the main event, where she heard
President Xi Jinping’s keynote along with the addresses of all of
the other heads of state who attended that conference.  Helga
Zepp-LaRouche was also featured in a major one-page full spread
article in China Daily just about one month ago, for her
history in terms of her lifetime dedication to fighting for the
emergence of the new international economic order, which is now
taking its form in this New Silk Road — the Belt and Road
Initiative in China.
So, what I would like to do to promote this weekly webcast
that Helga Zepp-LaRouche is doing, and also to highlight some of
the very important strategic insights that she had in her webcast
that she broadcast yesterday, I would like to play just two short
clips for you from that broadcast yesterday.  Here’s the first
one, and I’d like you to listen to her strategic overview, and
also the call to action that she has at the very end of the
remarks that you’re about to hear now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  As a matter of fact, this
coming trip of President Trump to Asia will be extremely
important, because this trip occurs in the context of a very
dramatic strategic situation.  We have all signs that a new
financial crash is in the workings, and we can talk about that in
a little while.  There is an alternative already in existence,
which is the incredibly dynamic Belt and Road Initiative which
has been initiated by China four years ago.  As we already made
the point before the first summit between President Xi and
President Trump in April, that the best way to solve the
strategic situation is if you could get the United States and
China to work together in the Belt and Road Initiative.  That
would mean Chinese investments in infrastructure in the United
States, which is starting slowly.  There is very good news that
there is a new taskforce which has been formed in California in
San Francisco, which is supposed to make it easier for Chinese
investors to invest in infrastructure in the United States.
There is bidding going on where Chinese railway companies are
trying to win the bid to build fast train systems in California.
So there are promising signs.
But given the enormous destruction of the infrastructure,
both through attrition — because all of this infrastructure in
the United States, much of it is more than 100 years old — so
it’s decrepit already all by itself.  But then you had the
hurricanes in Florida, Texas, Puerto Rico; and now you have the
wildfires in California.  So, there is a gigantic requirement.
We want China to invest in infrastructure in the United States as
part of the Belt and Road Initiative.  On the other side, we want
American firms to be involved in the many, many projects of the
Belt and Road Initiative in Asia, Africa, and Latin America.
That must somehow be more on top of the agenda.  We are
right now mobilizing, mostly in the United States, but also
elsewhere, that when President Trump makes this long-awaited and
extremely important strategic trip of a state visit to China in
the context of his Asia tour, we wish very much that the Belt and
Road Initiative is formalized.  I think that there are absolute
potentials that this could occur.  If it occurs, we really are
over the hump of the danger of war; that is my deepest belief.
Because the “win-win” cooperation of the New Silk Road offers a
new model not only of relations among nations in general, but
especially one big component has been the proposal by China to
set up a new model of major power relations.  If there would be
such a transformation, I think the world would really enter a new
era of cooperation in the mutual benefit to end geopolitical
games, to end for sure the policies of the Bush and Obama
administrations of interventionist wars for regime change, of
color revolution.  You would replace that with a system of
sovereign nations working together for their mutual benefit.
So, if we can all work together to accomplish that, and I
appeal to all listeners and viewers of this program to help us;
because the mainstream media are still not reporting the
extraordinary importance of this new dynamic.  Therefore, it is
not generally known enough, but I think this must be changed in
the next three weeks.  So, I’m really asking all of you to help
to spread the message.

OGDEN:  So, as you just heard, that was a direct appeal from
Helga LaRouche to all of the viewers, asking you directly to help
spread the message.  She said, I appeal to all listeners and
viewers to realize the extraordinary importance of the next three
weeks.  This, in fact, could be the beginning of an entirely new
era in terms of international politics and policy; that’s this
kind of watershed moment.
Now, the question of what has prevented these positive
inclinations from coming to fruition up to this point, and what
must be defeated if we are to allow these positive inclinations
of the Trump Presidency to take precedence; that’s the issue
which Helga LaRouche took up next.  I’d like to just play this
clip for you here.

ZEPP-LAROUCHE:  I actually would like to talk about
the battle inside the United States first, because there is right
now, as you say, an attempt to prevent Trump from having a
positive relationship with China and with Russia.  Now the famous
Russia-gate is about to be put where it should have been from the
beginning — in the trash can.  Namely, there is no evidence.
There was a statement by Senator Burr and one other Senator, who
said they investigated all the accusations about collusion
between the Trump administration and Russia and they could find
nothing.  But there is still reason, they say, to assume that
there is Russian collusion because the intelligence agencies are
saying so.  Now this is an incredible story, and we have produced
a dossier about who is the apparatus behind the effort to impeach
Trump or have a coup against Trump; namely, it is all centered
around Special Counsel Robert Mueller.  This dossier is an
absolute bombshell, because it establishes without any doubt that
the same people and the same apparatus which went after my
husband Lyndon LaRouche in the ’80s and after that, is the same
apparatus which covered up the Saudi role in 9/11, and which is
now organizing with the British Intelligence to set up a fake
story against President Trump.  This is a huge battle.  There is
some fight, for example, Senator Grassley and Congressman Nunes
both in their respective committees, pointed to the fact that
there is collusion, yes; but not with the Russians, but with
British Intelligence.  Senator Grassley made a big point that the
so-called “evidence” of Comey and Mueller about Russian
cooperation is actually centered around this firm GPS Fusion,
which hired the former MI-6 agent Christopher Steele who produced
this infamous so-called dodgy dossier about Trump.
Now, Senator Grassley made the point that the FBI was not
investigating this on its own, but they took material from
British Intelligence as evidence.  So, this is an unbelievable
story, and it is at this point very unclear which side will come
out on top.  But it is the opposite of the way it is being
portrayed; namely, it’s those people who are going after Trump
who are the ones who are the ones who should be investigated, and
in the case they’re found guilty, put on trial.  So that is
really what is going on, and the aim is to make with Trump — you
remember this picture in {Gulliver’s Travels}, where Gulliver was
tied with so many little ropes and so forth that he couldn’t
move.  Obviously the whole idea of the campaign against Trump is,
that he is so busy defending himself, that he doesn’t get to his
actual agenda.  So this is the battle on which the existence of
the United States depends, and by implication the rest of the
world, given the strategic importance of the United States.

OGDEN:  So that video is available in full; there’s a link
to it on the LaRouche PAC website, so you can watch Helga
LaRouche’s full strategic webcast from yesterday.  As I said,
this is a new regular feature that she will be engaged in.  What
you just heard Helga LaRouche talk about was this bombshell
dossier which has been issued by LaRouche PAC, and is already
being circulated quite widely in the United States; although we
have the responsibility to circulate far, far more widely over
the coming days.  But it’s been circulated in the US Congress,
among very relevant Congressional committees; it’s being
circulated in various cities across the United States.  We’re
encouraging you to access the digital version of this pamphlet
online.  I’m going to put an image here on the screen for you of
the cover of that pamphlet [Fig. 1]; you’ll see it right here.
This is “Robert Mueller Is an Amoral Illegal Assassin: He Will Do
His Job if You Let Him”.  As it says on the back cover [Fig. 2],
“Robert Mueller has played a central role in three of the most
shameful chapters of our nation’s recent history:  the frame-up
of Lyndon LaRouche; the cover-up of September 11th; the set-up of
President Trump. This dossier exposes the story of deceit that
has been perpetrated against the American people for far too
long.  Read the contents of this report, and help us to stop the
attempted coup now being run against the US Presidency.”  So,
again, that’s available on the LaRouche PAC website —
http:lpac.co/ytdos — the link is available on the screen there.
Now, I’m going to show you one snapshot from the inside of
this pamphlet, this is the next image [Fig. 3].  And this
actually gives you a sense of not just the mechanisms of this
kind of apparatus and how it is utilized to try to suppress
certain tendencies in US policy, as was just documented by Helga
LaRouche; but it actually gives you the sense of what the true
issue at the root of this is, and what links these episodes
together going back to Lyndon LaRouche’s fight for a new
international economic order and going forward to today around
the question of what Trump’s relationship will be to this new
international economic order which has emerged.  What you’ll see
there on the screen, is a snapshot of 1982.  This is another
crucial watershed moment in history, comparable in a very real
way to where we find ourselves now, although things have advanced
much more since then.  But at that period, 1982, which is taken
up in detail by the contents of the dossier, this was a moment in
history where this new international economic order was on the
table in very high-level circles, and was central to many of the
historic events of that period.  So, you’ll see there on this
page, a few pictures of Lyndon LaRouche.  On the top left corner,
this is a picture of Lyndon LaRouche meeting with several leading
policymakers in India, during a trip that he made to India in
1982.  The purpose of this trip was for Lyndon LaRouche to meet
with the prime minister of India, Indira Gandhi, which he did in
1982; he did again the following year in 1983.  They were
discussing exactly the role that India could play in helping this
new international economic order to emerge.  In fact, Indira
Gandhi, when she hosted the Non-Aligned Movement summit in India
in 1983, put this on the table as the central principle of the
Non-Aligned Movement; the emergence of a new international
economic order.  Now tragically, Indira Gandhi was assassinated
less than one year later.
Now the other aspect of that 1982 period was Lyndon
LaRouche’s involvement with another head of state.  This was
Mexican President Jose Lopez-Portillo.  There’s a picture there
also on that page of Lyndon LaRouche and his wife Helga
Zepp-LaRouche at a press conference in Mexico City in 1982;
directly following a personal meeting that they had with
President Jose Lopez-Portillo.  What were they discussing?
Lyndon LaRouche’s policy for a new international economic order.
That was spelled out in detail in a document called “Operation
Juarez”, and this was a proposal for the debtor countries of
Central and South America to use their collective status as
debtor countries as a strategic leverage, and to declare a
unilateral simultaneous debt moratorium which would cause the
reigning IMF and World Bank system to be forced into a new
international economic order.  That was spelled out in detail in
LaRouche’s document “Operation Juarez”, and in fact, Jose
Lopez-Portillo adopted this as his personal policy.  In an
appearance at the United Nations General Assembly in the autumn
of that year — 1982 — Jose Lopez-Portillo called for exactly
this: a new international economic order.  He warned that were
this new economic order not to be adopted, the world would be
facing a new medieval dark age.
So, you can see just in that snapshot of 1982, that Lyndon
LaRouche was central to the policies that were shaping world
history, and this was something which really was a battle for the
very soul of economic policy, both in the United States and
abroad.  Now, at that time, this was the moment in which the
legal prosecution against Lyndon LaRouche was ramped up to a
level that was unprecedented in our republic’s history.  This was
something that former Attorney General Ramsey Clark personally
said, that he had not ever witnessed this kind of government
campaign against a private US individual in his entire career or
elsewhere.  So, it was this question, however, this fight for a
new international economic order.

Now, we are 35 years later, and we’ve fast-forwarded from
1982 to 2017.  Look at how the world has changed; look at the
fact that the world’s leading most-populous country on the
planet, China, has adopted the New Silk Road policy, the new
international economic order which Lyndon and Helga LaRouche have
fought for, for so long.  This is the defining question of
history:  What will our relationship, as the United States, be to
this emerging new dynamic as it’s taken its form?  This is the
question for President Donald Trump.  As we approach this
historic visit, this historic summit between Trump and President
Xi Jinping, this state visit to China, we have 21 days as we
count down between now and three weeks from now when President
Trump departs for this trip.  In a very real way, it will be the
activities of the intellectual leadership of this country, among
those of you who are watching this broadcast, to educate our
fellow Americans and to ensure that the positive proclivities of
this administration are allowed to be fulfilled and are allowed
to take their culmination in President Trump having a very
positive and constructive meeting with President Xi Jinping; and
announcing for the world to hear, that the United States is done
with the failed British geopolitics of the past.  It has only led
to failed states, regime change, and perpetual war.  The era of
the future is “win-win” relations, great projects in the image of
the New Silk Road, and a great power relationship between the
United States, China, and Russia; and as Lyndon LaRouche has
called for, India as well.  These four great powers can revisit
what President Franklin Roosevelt intended to shape the world
into following World War II; as he was intending to take the New
Deal of the United States, the American System, and bring it to
the countries of the world — including the former colonial
countries — to develop them and to bring an end to British
imperial geopolitics once and for all.
So that job has come down to us, and we must shoulder the
responsibility to make the fullest out of this next 21 days as we
count down to what could be a watershed historic moment for the
history of the world.  So, thank you very much for joining us
here today.  Please stay tuned over the next 21 days, as we
proceed through this very important period in history.  Thank you
and good night.

[1] Se tag: LaRouche Economic Class series 

Også danske læsere kan tilmelde sig undervisningsrækken: Meld dig til her: lpac.co/econ2017

Leder fra LaRouche PAC, USA, 10. okt., 2017 – Med præsident Trumps planlagte, lange række af topmøder i Asien om kun tre uger, er det ikke et spørgsmål om gradvis modstand for at besejre forsøget på at tvinge ham ud af embedet: Det er en yderst presserende kamp. Hvis heksejagten, der ledes af »særlige anklager« Robert Mueller, stoppes, kan præsidenten bruge denne rejse til at fremme den dagsorden, der bragte ham til magten, og som er spørgsmålet om afgørende samarbejde for fred med stormagterne Kina og Rusland, og om det transformerende byggeri af infrastruktur, der kan »gøre Amerika stort igen«. Disse to spørgsmål er forbundet i form af, at USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet eller den »Nye Silkevej« med store, globale projekter.

Potentialet for en sådan Trump-dagsorden har, fra begyndelsen i 2016, været motiveringen for britisk efterretning og deres medskyldige, europæiske eliter og amerikanske efterretningstjenester og medier, til at konspirere om at holde Trump ude, eller tvinge ham ud.

Præsidenten er under konstant angreb fra alle disse, om alle spørgsmål. Selv den største og mest vedvarende præsidentielle nødrespons i de seneste 80 år til tre successive, store orkaners ødelæggelser er blevet angrebet med bitter partiskhed, udløst af Obama-demokrater og medierne.

Men det, der står på spil for Muellers sponsorer og Trumps fjender på højeste angloamerikanske niveau, er ikke nogen af disse »spørgsmål«. Det er derimod muligheden for, at Trump kunne bryde alle love i britisk geopolitik og indgå en alliance mellem store magter for fred og gensidig økonomisk profit, baseret på deres fælles interesse.

Det betyder, at Kinas Bælte & Vej Initiativ, og dermed den politik for Verdenslandbroen, som Lyndon og Helga LaRouche i 40 år har forfulgt i hele verden, er det faktiske potentiale, der står på spil.

Alternativet, hvis Trump bliver stoppet og ikke gennemfører det, er ikke alene en forhøjet trussel om krig, men også endnu et finanssammenbrud; selv de, der har været mest med til at forårsage det, som Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble, advarer nu om dette sammenbrud.

I intervallet frem til præsident Trumps afrejse til Asien holder Helga Zepp-LaRouche tre internationale webcasts om den fulde betydning af, at Amerika – og Europa – tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet. Indholdet af disse webcasts er som følger:

Bælte & Vej Initiativet – ideen om udvikling gennem Verdenslandbroen sådan, som LaRouche-parret har udbredt det i årtier – involverer store, nationale kreditinstitutioner, der på basis af fælles aftaler iværksætter storstilede projekter for højteknologisk infrastruktur og en storstilet udvidelse af rumforskning og samarbejde om rumforskning, sammen med forcerede programmer for udvikling af nukleare fusionsplasmateknologier. Det involverer en stigende produktivitet og produktiv beskæftigelse – præcis, hvad præsident Trump tilsigtede. Og Wall Street og City of London må sættes under kontrol gennem Glass/Steagall-forholdsregler.

Indholdet og resultatet af denne Asienrejse og dens potentiale afgøres netop nu, gennem en mobilisering for at knuse Mueller-kuppet. Dette er det aktuelle øjebliks virkelige spørgsmål.

Foto: Præsident Donald J. Trump modtager en briefing om nødhjælps- og redningsindsatsen efter orkanen Maria. 26. sept. 2017. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouchePAC, USA, 9. okt., 2017 – Antifas og lignende anarkistiske gruppers mobilisering mod Columbus Dag, der i dag fejres i USA, har intet at gøre med at forsvare oprindelige folkeslag, som mange byråd og delstatsregeringer vil have jer til at tro, da de ændrede Columbus Dag til Oprindelige Folkeslags Dag. Det har snarere til hensigt at ødelægge renæssancen, der fødte ideen om at forbinde Europa med Kina ved at sejle mod vest og således undgå imperiekontrollen over sejlruterne mod øst. Det har til formål at ødelægge konceptet med den Nye Verden som En By på Bjerget[1], som John Winthrop sagde til kolonisterne i Massachusetts-bugten, som flygtede fra det dekadente Europas oligarkiske monarkier.[2] Det har til formål at ødelægge selve USA, og har helt bestemt til formål at fremme statskup-forsøget mod USA’s præsident.

Et »Åbent Brev til præsident Donald Trump til Forsvar for Columbus« skrevet af Liliana Gorini, forkvinde for Movisol, den LaRouche-tilknyttede bevægelse i Italien, og som fremlægger renæssancebevægelsens bredere, historiske sammenhæng med Columbus’ rejse, er blevet cirkuleret i Kongressen, i hele nationen og til de mange deltagere i Columbus Day-festlighederne i dag. Sammen med dette brev uddeles ligeledes EIR’s 26 sider lange dossier om Robert Muellers forbrydelser, som leverer den nødvendige ammunition til at gøre en ende på Muellers »Få ram på Trump-specialstyrkes« forræderiske, juridiske mord på vores præsident på samme måde, som Mueller kørte »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« i 1980’erne. Begge disse forbrydelser blev begået af samme grund – at forhindre, at der blev bygget broer mellem USA, Rusland og Kina, som det rent historisk er blevet promoveret af LaRouche, og som det i dag advokeres af præsident Trump, og som er den nødvendige forudsætning for at genrejse vore forfædres, og vore største præsidenters, fra John Quincy Adams til Lincoln, FDR og JFK, Amerikanske System.

Lyndon LaRouche har længe identificeret den kendsgerning, at konceptet om nationalstaten, der kom til verden i Nicolaus Cusanus’ intellekt som grundlæggelsen af renæssancen, altid har været en fjende af Imperium, alt imens vor nations sande mission altid har været en koalition af suveræne nationalstater, der arbejder sammen hen imod menneskehedens fælles mål. Om mindre end en måned rejser præsident Trump til Asien, inklusive besøg til Kina, Japan, Sydkorea, Vietnam og Filippinerne. Hans møde med Kinas præsident Xi Jinping har mulighed for at blive en verdenshistorisk begivenhed og bringe disse to nationer sammen i den Nye Silkevejsånd for at bygge moderne industrinationer i hele verden, hvor Europas kolonimagter engang gennemtvang tilbageståenhed, og som frem til i dag fortsat holdes i finansielle lænker, der kontrolleres i London og New York.

Præsident Trump har responderet til ødelæggelsen i Texas, Florida og Puerto Rico i dyb erkendelse af, at det netop var sammenbruddet af infrastruktur i hele landet, der skabte den ødelæggelse, som stormene forårsagede, og han har erklæret, at vi ikke længere kan acceptere den løgn, at den private sektor ville, eller kunne, gøre noget for at rette op på dette forfald. Han har, til Wall Streets rædsel, sagt, at Puerto Ricos gæld ikke kan betales – en selvindlysende kendsgerning – og at gælden ganske enkelt må afskrives.

Dette fremkalder dernæst spørgsmålet om LaRouches Nødhandleplan. At genindføre systemet med statskredit, i Hamiltons tradition, er, bogstavelig talt, det eneste middel til skabelse af de billioner af dollar, der behøves for både at udbedre nationens smuldrende infrastruktur og for at genrejse nationens historiske, videnskabelige og industrielle styrke. Hver eneste hvid, der blev spildt på at give bail-out, dvs. redde ved hjælp af skatteborgerpenge, det vestlige finanssystems hasardspilsgæld, gennem kvantitativ lempelse (’pengetrykning’, nulrente m.v.) til en værdi af henved $14 billioner, drev ganske enkelt systemet endnu dybere ud i bankerot, og hvor ingen af pengene gik til realøkonomien.

Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på Det britiske Imperium. Tiden er kommet til, én gang for alle, at gøre en ende på deres operationer for »regimeskifte«, og mest udtrykkeligt deres regimeskifte mod vor nation. Det Nye Paradigme er allerede i færd med at blive bygget under Kinas lederskab og venter blot på, at USA skal genindføre det Amerikanske System og etablere samarbejdsrelationer med Rusland og Kina. Det må blive det passionerede engagement for vor nation og vort folk, som vort lands patrioter og verdensborgere.

Foto: Medlemmer af LaRouche PAC NYC deltager i Columbus Dag Paraden i Bronx. 8. okt., 2017.

[1] Fra Bjergprædikenen: »I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.«

[2]  Se LPAC History video: »The Two Massachusetts« og »1620«.

»Verden er i den grad præget af et helt utroligt potentiale for menneskehedens videre færd, her på Jorden og ude i det store univers, der omgiver os. Samtidig, så er vi også – på grund af, at der er en gammel magtstruktur [kan ikke høres] – jamen, så er vi også i en farlig tid, hvor det kan gå helt galt. Hvor vi lever med en aktiv trussel om, at disse galninge i den gamle garde kan finde på at udrydde menneskeheden i en atomkrig. Det er noget, man må forholde sig til og ikke lade sig terrorisere af det, så man bliver paralyseret – man skal måske synge lidt mere; ha’ lidt input for sjælen, så man ikke går helt i baglås – og så skal man ellers holde fokus på, hvad der er muligt, og hvordan vi intervenerer til gavn for de kommende generationer i at sikre, at vi i USA og i Europa får et skifte fra det gamle, defekte paradigme, som vi stadigvæk er præget af, og som etablissementet i den grad forsøger at fastholde; og så en overgang til et nyt og langt bedre paradigme, som indebærer en bedre fremtid for hele menneskehedens befolkning.« …

2. del:

https://soundcloud.com/si_dk/finansverdenen-frygter-trump-hvad-sker-der-nar-han-besoger-kina-om-en-maned

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. oktober, 2017 – Steve Bannon, præsident Trumps nyligt fratrådte assistent, er febrilsk i færd med at mobilisere støtte til sin plan om at drive USA ind i en geopolitisk, imperial, økonomisk krig mod Kina – dvs., for at sabotere Trumps erklærede hensigt om at arbejde tæt sammen med Kina om at genopbygge den smuldrende, amerikanske infrastruktur og potentielt bringe USA ind i den Nye Silkevejsproces for infrastrukturbyggeri i hele verden. En forsidehistorie om Bannon i Bloombergs Businessweek fra 28. sept. forklarer hans hensigter i en artikel med titlen: »Bannon er tilbage og har Kina på sigtekornet«, med underoverskriften: »Fra Birmingham til Beijing anfører den tidligere Trump-strateg sin egen bevægelse og advarer nu om den påtvungne teknologioverførsel af amerikansk innovation til Kina – og samarbejder med Henry Kissinger«.

Helga Zepp-LaRouche talte via video til lørdagens LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City den 30. sept. og identificerede her den fare, som denne Bannon-operation repræsenterer. Hun påpegede Obama/Hillary-netværkerne og deres neokonservative kammerater på den Republikanske side, der er helliget til at stoppe Trumps bestræbelse på at arbejde tæt sammen med Rusland og Kina, og som nu får tilslutning fra »Bannon-faktoren, der forsøger at bearbejde Trump for at forsøge at sætte ham op mod Kina. Jeg mener, dette er strategisk, og vi må absolut gå imod dette, for kendskabet til, eller opfattelsen af, hvad det er, Kina rent faktisk gør i Vesten, er absolut fejlagtigt.«

Den kendsgerning, at Kina nu foretager enorme spring inden for snart sagt alle områder af videnskab, teknologi og industri, betvivles ikke længere af briterne og kredsene på Wall Street. Men, snarere end at se på den fantastiske transformation af den kinesiske økonomi som en mulighed for samarbejde om at genindføre vækst i de vestlige økonomier og i verden generelt, så beskriver de det som en eksistentiel trussel mod deres unipolære magt og mod deres evne til at afstive deres bankerotte finanssystem gennem yderligere nedskæringspolitikker og udplyndring af realøkonomien her og i hele verden.

Intetsteds bliver dette mere tydeligt end i Puerto Rico. Den løgnagtige mainstreampresse kører grelle overskrifter om, at Trump ignorerer befolkningen i Puerto Rico, på trods af den igangværende massive militære og civile mobilisering for at genskabe den ødelagte ø og dens befolkning – en mobilisering, der af Puerto Ricos guvernør og af øens repræsentant i den amerikanske Kongres er blevet behørigt rost. Sandheden om Obama-administrationens og hans Wall Street-sponsorers overlagte ødelæggelse af denne plagede ø kan ikke længere undertrykkes. Det var Obama, der sidste år underskrev den lov, der gav et håndplukket panel magten til at overtage Puerto Ricos finanspolitik fra deres valgte regering og indføre dødbringende nedskæringspolitik mod deres hospitaler, el-nettet og mere endnu og efterlade dem praktisk talt hjælpeløse, stedt over for orkanen – og at sætte statsgældens fordringer (det meste af den illegitim) foran menneskers behov. Præsident Trumps henvisning til statsgældskrisen i Puerto Rico, som eksisterede længe før orkanen, reflekterer hans voksende erkendelse i løbet af den seneste uge af, at den private sektor intet har gjort, og intet vil gøre, for at adressere hverken den aktuelle krise, eller de underliggende årsager.

LaRouches Fire Love til at redde USA – og verden.

I sidste uge besluttede Trump, at den indledende oprydning i Puerto Rico ville blive dækket 100 % af USA’s regering, og den næste dag annoncerede han så, at hans $1 billion store infrastrukturplan ikke længere ville involvere den private sektor – den såkaldte PPP-model – men ville blive 100 % finansieret af den nationale regering og lokalregeringer. Dette stiller naturligvis det spørgsmål, hvor den nationale regering og lokalregeringerne skal få midlerne fra – et spørgsmål, der kun kan besvares gennem fremgangsmåden med LaRouches Fire Love, der genindfører et kreditsystem i Hamiltons tradition til erstatning af det nu bankerotte, britiske, monetære system, der i løbet af de seneste 50 år i stigende grad har overtaget både USA og de europæiske nationer.

Fr. Zepp-LaRouche adresserede i sine bemærkninger lørdag denne civilisationskrise ud fra det positive perspektiv, der har udgjort baggrunden for hendes og hendes mand Lyndon LaRouches politikker i det seneste halve århundrede, og som hun kaldte »den Nye Silkevejsånd«. »Og denne Silkevejsånd er magtfuld!«, sagde hun. »Det er noget, som jeg mener, kan indsprøjtes i alle andre lande.«

Hun henviste til den vanskelige tid, da LaRouche og flere af hans medarbejdere blev fængslet af Bush-familien – gennemtvunget af samme Robert Mueller og hans korrupte kohorter, der nu kører et kupforsøg mod præsident Trump – og tilføjede:

»Det, der holdt mig oppe hele tiden, var det faktum, at jeg vidste, at det, vi gør, er en politik, der er baseret på Universets fysiske love; at det, vi gør med at promovere videnskabeligt og teknologisk fremskridt og med at have et billede af mennesket, der er i overensstemmelse med Universets skabende kræfter, og at vore modstandere går imod naturlig lov (Universets lov), og derfor kan de ikke vinde.

Man må således udvikle et perspektiv, der ikke er bundet af, og ikke er påvirket af ens daglige omgivelser og ens daglige oplevelser, men at man må oplyse sin vision omkring noget andet: man må have en idé om, hvor menneskeheden skal befinde sig om 100 år fra i dag. Man bør have en idé om, hvad Universets fysiske love går ud på, og hvorfor ens modstandere ikke er andet end stakkels påståelige idioter, der ikke kan vinde.

Jeg mener, at, hvis man tager et internationalt aspekt som ens udgangspunkt, vil man være i en langt bedre position til at være en amerikansk patriot, fordi man først er en verdensborger, og man er derfor under påvirkning af undertrykkende omgivelser, og det er sådan, jeg har gjort det – og jeg kan forsikre jer for, at det virker.«   

Foto: Steve Bannon taler på 2017 Conservative Political Action Conference (CPAC) i National Harbor, Maryland.         

Leder fra LaRouche PAC, USA, 26. sept., 2017 – Excutive Intelligence Review News Service vil torsdag, i denne uges udgave af EIR, udgive et dossier med titlen, »Robert Mueller er en umoralsk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«. Dossieret demonstrerer, at det igangværende kupforsøg mod præsident Donald Trump køres af de samme personer, der satte Lyndon LaRouche i fængsel i 1980’erne, og som forhindrede afsløringen af saudiernes og deres britiske controlers’ rolle i terrorangrebet mod USA den 11. sept., 2001. Hensigten med alle disse tre kriminelle og forræderiske handlinger var at forhindre, at USA brød væk fra Det britiske Imperium, at USA vendte tilbage til det Amerikanske System for politisk økonomi og at USA gik sammen med Rusland og Kina – vore allierede i bekæmpelsen af fascisme under Anden Verdenskrig – for at besejre nutidens internationale terrorapparat, og med det formål at arbejde sammen om at opbygge verden gennem den Nye Silkevejsproces, som nu er ved at blive gennemført under Kinas lederskab.

EIR og dets stifter, Lyndon LaRouche, opfordrer alle verdens borgere til at cirkulere dette dossier bredt, som det nødvendige middel til at forhindre et yderligere styrt ned i kaos og krig.

Den amerikanske befolkning har demonstreret deres afsky for det mislykkede forsøg på at påstå, at Rusland stjal valget fra de godtroende amerikanere, og det ligeledes mislykkede forsøg på at portrættere Trump som både en russisk marionet og tilhænger at hvidt overherredømme. Det eneste, der er tilbage, er det britiske ’Stjernekammer’ (latin: Camera Stellata), der køres af Robert Swan Mueller III, baseret på hans svigagtige udnævnelse til særlig anklager, og det svigagtige dokument, udfærdiget af den britiske MI6-agent Christopher Steele, om Trumps angivelige underdanighed over for russisk afpresning.

FBI forhindrer nu åbenlyst retfærdighedens gang ved at nægte at overgive til USA’s Kongres de dokumenter, der har relation til deres samarbejde med agent Steele fra britisk efterretning.

I valget i Tyskland i søndags kollapsede de to partier, der har ledet Tyskland siden Anden Verdenskrig, og således efterladt Tyskland – den hidtil eneste stabile nation i Europa – i en tilstand af kaos, hvor landet ikke kan regeres. Helga Zepp-LaRouche, hvis kandidatur til kanslerposten blev udelukket af den europæiske presse (selv, da hun på fremtrædende vis blev interviewet i den kinesiske presse!), bemærkede, at dette var endnu en demonstration af, at nedskæringspolitikken og de økonomiske vanskeligheder, påtvunget dem af det bankerotte, angloamerikanske finanssystem, havde vendt borgerne i Europa og USA imod alle former for det mislykkede lederskab efter krigen. Dette bevistes af Brexit, af valget af Trump, af oprør mod EU i det sydlige Europa og nu, af sammenbruddet i Tyskland.

Alternativet står klart for os alle, som det fremlægges gennem LaRouches Nødplan for at genindføre det Amerikanske System i Vesten, og gennem USA’s fulde engagement i den Nye Silkevejsproces for global win-win-udvikling. Det er netop, fordi præsident Trump har indikeret en hensigt om at gøre begge dele, at briterne og deres hit-men på Wall Street og oversidderne i Obamas efterretningssamfund febrilsk forsøger at afsætte ham.

Schiller Instituttet, stiftet og præsideret af Helga Zepp-LaRouche, vil optrappe sin kampagne i USA i de kommende dage. En ugentlig tale af fr. LaRouche på engelsk vil udgøre spydspidsen for et fremstød, der skal rekruttere og uddanne den vrede, amerikanske befolkning, så den ikke alene gør modstand, men også trækker på de kreative tænkere, der gav os moderne civilisation – dvs., Platon, Konfucius, Nikolaus von Kues, Leibniz, Kepler, Bach, Beethoven, Schiller, Vernadskij, Benjamin Franklin, Alexander Hamilton – for at gennemføre det nødvendige program for menneskehedens fremtid, og baseret på menneskets værdighed. LaRouche Political Action Committee (LaRouche PAC) vil ligeledes lancere en række undervisningsklasser, åbne for hele verden, om Lyndon LaRouches økonomiske og videnskabelige metode, som den nødvendige ammunition for de forestående kampe. Helga Zepp-LaRouches råd: »Kæmp som kriger-engle!«

Foto: FBI-direktør Robert Mueller modtager applaus under præsident Barack Obamas bemærkninger i Det Hvide Hus’ Rosenhave, 21. juni, 2013. Her annoncerede præsidenten James Comey som sin nominerede til at efterfølge Mueller. (Official White House Photo)

25. sept. 2017 – Søndagens nationale valg i Tyskland har, som forventet, efterladt nationen i en tilstand af kaos. Begge de traditionelle, førende partier blev knust, mens det tredjestørste parti nu er det nyligt skabte Alternativ for Tyskland (AfD), et højrefløjsparti, der ikke har noget program, og som kom frem gennem at skabe anti-flygtningefrygt. Kansler Merkels CDU-CSU-koalition fik kun 33 % af stemmerne – partiets dårligste resultat siden 1949 – mens SPD, der har været i koalition med Merkel siden 2013-valget, fik kun 20,5 % – deres dårligste resultat siden Bismarck!

Merkel må forsøge at danne en koalitionsregering. SPD havde tidligere fremført, at det ikke vil fortsætte i den nuværende koalition og vil sandsynligvis fastholde denne holdning. De partnere, Merkel sandsynligvis vil gå til, er det Frie Demokratiske Parti (FDP) og de Grønne – to partier med meget forskellige politikker i forhold til Merkel og til hinanden. Selv Merkel indrømmer, at hun sandsynligvis ikke vil danne en regering før ved årets slutning. En nyt, hurtigt valg er en mulighed, men vil sandsynligvis ikke give et andet resultat.

Alt imens AfD ikke er et fascistisk parti, så omfatter det elementer fra den ekstreme højrefløj og racister. Partiet får nu 94 pladser i Forbundsdagen, der har 709 pladser.

Helga Zepp-LaRouche, der opstillede som kanslerkandidat for partiet BüSo, beskrev resultatet som katastrofalt, i betragtning af, at Tyskland var den sidste, relativt stabile regering i Europa. Hun udstedte følgende erklæring i dag, hvor hun identificerer årsagerne til krisen og de nødvendige løsninger, som BüSo vil forfølge med fornyet ihærdighed:

Efter valget i Tyskland:

Helga Zepp-LaRouche: Tyske vælgere afviser den neoliberale politik

Helga Zepp-LaRouche, kanslerkandidat for Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (BüSo), udgav en kort erklæring den 25. sept. om resultaterne af Forbundsdagsvalget den foregående dag. Her følger en oversættelse:

Det politiske jordskred, der gjorde partiet Alternativ for Tyskland (AfD) til det tredjestørste parti i Tyskland, vinder af delstaten Sachsen og den næststørste styrke i de andre stater i den østlige del af landet, er endnu et udtryk for afvisningen af den neoliberale politik, der førte til Brexit og Hillary Clintons nederlag. Kansler Angela Merkels kommentar om, at CDU/CSU stadig er den stærkeste gruppe i Forbundsdagen, som ingen kunne regere imod, selv om henved en million vælgere havde vendt det ryggen, viser, at fr. Merkel er lige så uvillig som Hillary Clinton til at indrømme grundene til sit dårlige resultat.

Partierne i den Store Koalition [CDU-SPD] blev straffet for deres neoliberale politik, for Hartz 4 [arbejdsmarkedsreform], for politikken om et budget, der balancerer, og som har drevet en voksende procentdel af befolkningen ud i usikkerhed på trods af rigelige skatteindtægter. Det, der er sket, er præcis det, jeg allerede havde advaret om i Brexit, i Trumps valgsejr og i folkeafstemningen om ændring af den italienske forfatning: denne bølge vil fortsætte, indtil den neoliberale politiks uretfærdigheder er blevet fjernet.

Valgkampens absurditet blev klar i den såkaldte »elefantrunde« [et talkshow med »sværvægter«-kandidaterne]. Efter medierne og de etablerede partiers kandidater havde præsenteret en valgkampagne, der var tom for nogen af de store spørgsmål, forvandledes dette talkshow efter valget til et slagsmål, hvor deltagerne endelig gav deres frustrationer frit løb. Anne Will gjorde det til et princip at udfordre Alexander Gauland [fra AfD] til at indrømme, at AfD kun er imod ting, men ikke har nogen løsninger. Det er selvfølgelig sandt, men der findes heller ingen løsninger i de to store partier eller i de tre andre partier, der nu er kommet i Forbundsdagen.

Elefanten i porcelænsbutikken i denne »elefantrunde« er det nye, overhængende finanssammenbrud, der truer med langt at overgå krakket i 2007/2008. BüSo har til hensigt at øge sine bestræbelser på at implementere, på globalt plan, et Glass/Steagall-bankopdelingssystem som den eneste måde, hvorpå et ukontrolleret kaos kan forhindres, sammen med venligtsindede kræfter i forskellige europæiske nationer og USA.

BüSo vil også optrappe sin kampagne for at få Tyskland og de andre europæiske lande til at tage imod Kinas tilbud om at samarbejde om byggeriet af den Nye Silkevej. Det er den eneste måde, hvorpå man kan udvikle Øst- og Centraleuropas og Balkanlandenes økonomier og industrialisere Mellemøsten og Afrika. At bygge den Nye Silkevej tilbyder den eneste farbare vej til at overvinde årsagerne til bølgen af flygtninge på en human måde. Dette kæmpede BüSo for under valgkampen, og vil fremover kæmpe endnu mere. Og vores politik bliver den fremherskende, på trods af censuren, fordi den er i Tysklands, og hele menneskehedens, interesse.

(originale erklæring på tysk http://www.bueso.de/node/9315).

Foto: Presseerklæringer og besvarelse af mediernes spørgsmål efter møde med kansler Angela Merkel, 2. maj, 2017, Sotji, Rusland. 

18. sept., 2017 – I kølvandet på rapporten i sidste uge fra Adam Smith Institute, der har hjemsted i UK, om, at banker i City of London var mere overgearede end i 2007 og var en »ulykke, der blot venter på at ske«, kom der i dag endnu to advarsler om den endnu større trussel om sammenbrud fra de amerikanske og europæiske markeder for selskabslån.

Deutsche Banks chefstrateg for kredit efterfulgte CEO John Cryans bemærkninger i sidste uge om, at centralbankerne havde skabt »bobler overalt«, med en advarsel om, at »de globale værdipapirspriser er de højeste i historien«. Den involverede historie går tilbage til 1800, og fremgangsmåden er kompliceret. Men banken rapporterer klart, at kreditten, eller obligationsmarkedet, er nærmere end nogen sinde før til den højest mulige, globale, gennemsnitlige pris, hvilket vil sige, den lavest mulige, globale, gennemsnitlige rentesats. Deres rapport siger, »Så længe, de er så høje, er der altid risiko for en pludselig korrektion, der kunne virke destabiliserende for et finanssystem og en global økonomi, der synes at kræve sådanne forhøjede priser på værdipapirer.«

Rapporten påpeger ligeledes epidemien i Europa og USA med udstedelse af obligationer med »lite« eller ingen betingelser, hvilket vil sige, at selskabets evne til at tilbagebetale ikke kan vurderes. Et hjemligt eksempel kan findes i Jared Kushners familieejede ejendomsselskab, der skylder milliarder i lån uden, at firmaet har de fornødne indtægter til blot at betale renter på lånene.

Den seneste kvartalsrapport fra den Internationale Betalingsbank, BIS, indeholder en advarsel om en potentiel krise, eller et kollaps, for selskabslån. De vurderer, at 10 % af alle europæiske, ikke-finansielle firmaer er »zombie-selskaber«, der er blevet totalt afhængige af at låne til næsten nulrente og vil gå bankerot ved enhver signifikant rentestigning. De vurderer, at raten i den amerikanske selskabssektor er 16 % »zombier«. Husk, at IMF’s globale gennemgang for 2017 tre måneder tidligere vurderede, at 20 % eller mere af amerikanske, ikke-finansielle firmaer ville gå i »betalingsstandsning« på deres lån ved enhver signifikant rentestigning, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som at gå bankerot; så dette er også en alvorlig advarsel. »Ekstremt lave renter har gjort det muligt for disse selskaber fortsat at operere … I tilfælde af en nedgangsperiode eller en opjustering af rentesatserne, kunne høje betalinger af gældstjenesteydelser og risiko for udeblivelse af betaling på gæld udgøre udfordringer for selskaber, og herved skabe modvind for vækst i BNP.«

BIS siger, investorer stadig mener, centralbankerne vil vende tilbage til kvantitativ lempelse, så snart et marked begynder at ryste. »Dette understreger præcis, hvor meget værdipapirpriser synes at være afhængige af de meget lave afkast på lån, der har hersket så længe.«

I denne uge skal Federal Reserve beslutte, om den skal begynde at sælge aktiver, hvilket, hvis den meddeler dette, vil presse renterne op.

Foto: ‘Zombie’-selskaber …

Leder fra LaRouche PAC, 19. sept., 2017 – Det følgende er et let redigeret udskrift af Helga Zepp-LaRouches bemærkninger under en diskussion med europæiske kolleger den 19. sept.:

Verden er i meget hastig forandring, og jeg ville sige, at hovedkampen bliver: Vil det finansielle sammenbrud bringe det transatlantiske system ned først, og skabe kaos og uorden, eller vil vi være i stand til at skabe orden i det – med USA og Europas nationer, der går sammen med den Nye Silkevej i et fuldstændig nyt, økonomisk system? Det lyder måske vanskeligt for mange mennesker, men det er faktisk absolut inden for rækkevidde.

Først og fremmest, så er finanskrisen verserende og uafklaret. Der var advarslerne fra BIS, den Internationale Betalingsbank, fra Adam Smith Institute, fra Giulio Tremonti, Die Welt, Der Spiegel osv. De advarer alle om, at den kommende finanskrise er en »ulykke, der blot venter på at ske«. Det tiltager virkeligt i styrke; det står bare ikke klart, hvornår: Bliver det ved udgangen af det indeværende kvartal, dvs. ved slutningen af finansåret? Vil det blive udløst af en anden faktor?

Men hovedsagen er, at finanselitens manglende vilje, eller uvillighed, deres totale uvillighed til at gøre noget ved årsagerne til 2008-krisen, nu hævner sig. Det står langt værre til med alle parametre end i 2008. Hvis de sætter rentesatserne op blot en lille smule, vil »zombie-bankerne«, »zombie-firmaerne« brase sammen med et brag. Og dette er virkeligheden.

De nuværende politikere, der tilslører dette, er enormt ansvarlige, kriminelt ansvarlige, fordi de udsætter den almindelige befolkning for enorme trængsler, hvis dette skulle ske. Det sker allerede i form af, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og især i Tyskland, hvor vi i øjeblikket har denne såkaldte »valgkampagne«, er mediernes medskyldighed med at holde alle relevante spørgsmål ude af debatten, det er – Goebbels ville skamme sig over at være en sådan amatør og ’nobody’, i sammenligning med, hvad disse massemedier gør i øjeblikket mht. at holde virkeligheden ude af dette: Både mht. faren for det nuværende system, men selvfølgelig også mht. potentialet i det nye system, den Nye Silkevej. Og hvis folk ikke har noget kendskab til det, har de så noget andet valg end at være pessimistiske?

Og det er i sig selv en forbrydelse. Hvis man berøver mennesker de muligheder, der er til rådighed, tvinger man dem til at være kulturelt pessimistiske, og så får man selvfølgelig fænomener som AfD (det højreorienterede parti, »Alternativ for Tyskland«); man får journalister som Jacob Augstein, der sagde, Merkel er AfD’s moder, men dernæst konkluderer, at man da ikke kan gøre noget, så lad være med at stemme, for det giver ingen mening.

Disse mennesker er virkeligt meget onde.

På den anden side har vi den Nye Silkevejsdynamik, som ikke kan standses, med mindre vi får Tredje Verdenskrig; men det skrider fremad. Jeg mener, at ét af de mest håbefulde tegn er det, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde på den særlige konference mellem Boao Forum for Asien og nogle franske institutioner i Frankrig. Han sagde, at europæerne ikke bør spilde mere tid og se at komme om bord på den Nye Silkevej. De europæiske økonomier har presserende brug for økonomisk genrejsning, og derfor bør de omgående gå i samarbejde med den Nye Silkevej.

Dette er altså hoveddynamikken. Alt andet er en tilsløring og en afledning. Og hovedspørgsmålet for de europæiske nationer og for USA er: Går vi ned sammen med det transatlantiske finansielle ågersystem, der fører til Tredje Verdenskrig? Eller gå vi sammen med det nye system, som repræsenterer det Nye Paradigme for civilisationen?

Dette er altså den sammenhæng, i hvilken alt andet sker, inklusive sådanne virkeligt dramatiske begivenheder som FN’s Generalforsamling, der finder sted netop nu.

Foto: Deltagere i BRIKS-topmødet, Xiamen, Kina. 4. September, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 18. sept., 2017 – Endnu et sammenbrud truer Wall Street/City of Londons finanssystem, og advarslerne om det kommer nu hurtigere og hurtigere, fra IMF til den Internationale Betalingsbank og til Storbritanniens Adam Smith Institute, hvis rapport i sidste uge kaldte det for »en ulykke, der blot venter på at ske«. Selv en af de største af disse banker, Deutsche Bank, advarer nu også om de gigantiske bobler og en »pludselig korrektion, der kunne destabilisere finanssystemet«. Henved 10 – 20 % af selskaberne i USA og Europa vil gå bankerot ved enhver signifikant stigning i rentesatserne, advarer de – Federal Reserve vil sandsynligvis udløse denne stigning i denne uge.

Tiden er inde til at huske på, at Lyndon LaRouche holdt en dramatisk, international udsendelse med en advarsel, i 2007: »Der er ingen mulighed for, at det nuværende finanssystem ikke kollapser, ingen! Det er færdigt! Det nuværende finanssystem kan ikke fortsat eksistere, under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab, eller under noget lederskab blandt nationer. Kun en fundamental og pludselig ændring i det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt og omgående kædereaktionslignende kollaps.« I samme udsendelse forklarede han – inkl. mht. lovgivende tiltag fra USA’s side – hvad der kunne have stoppet dette forfærdelige sammenbrud i 2008.

Nu har han igen forklaret det.

Der er tre lande, hvis lederskab må forhindre endnu et styrt ud i kaos og massearbejdsløshed som i 2008: Kina, der kom igennem dette kaos og har været drivkraft bag størstedelen af det økonomiske fremskridt siden da, med globale infrastrukturprojekter; USA, hvis præsident Donald Trump sidste år advarede om »en gigantisk boble på Wall Street« og lovede at genoprette økonomisk vækst; og Rusland. Den blotte tanke om disse tre magter, der samarbejder i et nyt paradigme for økonomisk udvikling – Kinas »Nye Silkevej« for store infrastrukturprojekter – destabiliserer fuldstændigt den angloamerikanske elite og de neokonservative, samt selveste London og Wall Street.

Som de oprindelige ophavsmænd, for årtier siden, til det nye paradigme med store infrastrukturprojekter, der nu virkeliggøres under Kinas »Bælte & Vej Initiativ«, er Lyndon og Helga LaRouche afgørende for dette samarbejde mellem store magter for fremskridt. Donald Trumps mønsterbrydende præsidentskab gør det muligt for USA at deltage.

Den statsanklager, de for 30 år siden havde den opgave at organisere »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« for at sætte Lyndon LaRouche i fængsel, er nu den »særlige anklager«, der forsøger at tvinge Trump ud af præsidentskabet. Robert Mueller forsøger at give præsident Trump »LaRouche-behandlingen«.

Så ophidsede er de neokonservative og finansbaronerne over muligheden for, at USA kunne tilslutte sig den Nye Silkevej, at deres amerikanske publikation, Foreign Policy, har udgivet et rasende angreb mod Helga Zepp-LaRouches kampagne til forbundsdagsvalget i Tyskland! De er fast besluttet på at stoppe ethvert fremskridt for et sådant nyt paradigme noget steds i Europa og USA.

Men en tilslutning til den Nye Silkevej er præcis, hvad USA har brug for. Hvis Trump skal beskytte amerikanerne mod den »gigantiske boble på Wall Street«, han advarede mod, og bygge en ny, økonomisk infrastruktur for atter at gøre nationen produktiv og stor, så er dette midlet. Det amerikanske folk må tage kontrollen over Wall Street ved at insistere på en genindførelse af en Glass/Steagall-opdeling af bankerne. Det er det første, nødvendige tiltag for at bringe den amerikanske økonomi ind i dette internationale samarbejde om store projekter.

Foto: Lyndon LaRouche på sin 95-års fødselsdag, sammen med sin hustru Helga og EIR-korrespondent Hussein Askary fra Sverige.

Leder fra LaRouche PAC, 17. sept., 2017 – Den virkelighed, der konfronterer det transatlantiske finanssystem, har en vis evne til at hævde sig.

På den ene side er der tænksomme statsmænd, såsom tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin, Macron-regeringens udsending til dette års Bælte & Vej Forum i Beijing, der den 16. sept. til Xinhua sagde, at »Europa bør tilslutte sig det af Kina foreslåede Bælte & Vej Initiativ så snart som muligt«, med Xinhuas parafrase. »Lad os gribe muligheden og skabe flere profitter. Jeg mener, vi vil opnå win-win-resultater gennem samarbejde med vore asiatiske partnere«, sagde Raffarin. »Frankrig, såvel som andre europæiske lande, har brug for hastig vækst. Vi bør blive involveret i stedet for blot at diskutere det, for så spilder vi en masse tid. Initiativet er meget vigtigt for Europa … Kina tilbyder en hjælpende hånd.«

På samme måde er Panamas regering, der netop har etableret diplomatiske relationer med Folkerepublikken Kina efter i årtier at have haft relationer med Taiwan, nu i færd med fuldt og helt at komme med om bord i Bælte & Vej Initiativet. Under den kinesiske udenrigsminister Wang Yis besøg til landet, understregede præsident Juan Carlos Varela Panamas betydning som logistisk havne- og lufthavnsplatform og opfordrede Kina til at benytte Panama som dets område for iscenesættelse af Bælte & Vej Initiativet for hele Latinamerika. Medlem af Panama Canal Authority Economics Unit, Eddie Tapiero, understregede en yderligere, afgørende pointe: Bælte og Vej »er en ny forretningsmodel for globalisering i verden, og Panama bør ikke være en udenforstående. USA må, som alle latinamerikanske landes hovedpartner, blive en del af initiativet. Med alle spillerne, der arbejder hen mod samme mål, vil landene på længere sigt opnå en balance i deres styrke og stabilitet.«

Selv Rajoy-regeringen i Spanien synes at have regent ud, hvad vej, vinden blæser. Efter at have deltaget i Bælte & Vej Forum i Beijing, var Rajoys regering vært for et meget succesfuldt besøg i Spanien af Kinas statsrådgiver Yang Jiechi, hvor Spaniens yderligere integration i Bælte & Vej blev diskuteret.

På den anden side er der Wall Streets ekstremt opportunistiske intrigemagere, såsom Jim Rogers, uddannet på Balliol College (Oxford University) og sammen med George Soros medstifter af Quantum Fund, og som nu er gået egne veje som »investor og finanskommentator«, og hvis synspunkter, indrømmer han, bedst beskrives som den Østrigske Skoles monetarisme. I et interview, der blev udgivet af RT den 16. sept., sagde Rogers, at, hvis USA lancerer en fuldt optrappet handelskrig mod Kina, ville dette omgående give bagslag og sandsynligvis føre til, at Kina og Rusland trådte til og omgående erstattede det nuværende internationale finanssystem. »Hvis de indfører store sanktioner mod Kina, bringer det hele verdensøkonomien til fald. Og det vil sluttelig gøre mere ondt på USA end på Kina, fordi det bare vil tvinge Kina og Rusland og de andre lande tættere sammen. Rusland og Kina og andre lande forsøger allerede at etablere et nyt finanssystem. Hvis Amerika indfører sanktioner imod dem, ville de blive nødt til at gøre det meget hurtigere.«

Det, som disse udviklinger reflekterer, understregede Lyndon LaRouche i dag, er, at det, der er i færd med at blive skabt, er udviklingen af et nyt system, der vil fungere. LaRouche var den oprindelige skaber af dette nye system, der skulle erstatte det bankerotte Britiske Imperium, og mange af de personligheder, der i årenes løb var involveret sammen med LaRouche i promoveringen af denne politik, i alle dele af planeten, kommer nu tilbage for at spille større roller. Dette ses fra Thailand, til Europa, til Panama. Det er LaRouches indflydelse, hans ideer, der er drivkraften bag denne dynamik.

Noget er ved at ske, forklarede LaRouche. Hele feltet er ved at åbne op; der kommer atter frisk vand. Forskellige folk og politiske kræfter vil komme med om bord og vil få jobbet gjort. Det er disse mennesker, vi må organisere med dette formål for øje, sagde han.

Foto: Der poseres for fotografen før receptionen med Kinas præsident Xi Jinping som vært for BRIKS-ledere og statsoverhoveder for inviterede stater. September, 2017. (en.kremlin.ru)

16. sept., 2017 – Selv om der finder tektoniske forandringer sted i verden i dag, ville man aldrig gætte det ud fra de temaer, som de store partier i Tyskland rejser i opløbet til forbundsdagsvalget den 24. sept. En slående undtagelse til denne fornægtelse af virkeligheden er Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritets (BüSo) kampagne, med Helga Zepp-LaRouche som formand, under sloganet, »Tyskland må tilslutte sig den Nye Silkevej«. Valget finder sted søndag, den 24. sept.

I en appel til vælgerne, udstedt den 15. sept., identificerer Zepp-LaRouche klart mulighederne. De kan »smide deres stemmer ud« ved at vælge et parti, der har støttet den nuværende verdensorden med sine interventionskrige – og den flygtningekrise, disse krige har skabt – og det voksende svælg mellem rig og fattig, skriver hun, og som ikke er lykkedes med at rette op på de fejltagelser, der førte til finanskrisen i 2008, og som har ført til et endnu mere dramatisk finanssammenbrud i dag.

Men, advarer Zepp-LaRouche, de vil også spilde deres stemmer, hvis de vælger et parti, der kritiserer de etablerede partier, men ikke tilbyder en løsning.

Alternativt »kan De vælge et parti, der ikke alene har en vision for en bedre fremtid for menneskeheden, men også har organiseret kræfter i hele verden og etableret relationer, der kan få denne vision til at blive til virkelighed – Borgerretsbevægelsen Solidaritet (BüSo)«.

I sin appel henviser Zepp-LaRouche til BüSos årtier lange kamp for en retfærdig, økonomisk verdensorden, som senere blev sat på verdensdagsordenen af Kinas Nye Silkevej, eller Bælte & Vej Initiativet.

»BüSo er forpligtet over for at bringe Tyskland fuldt og helt ind i et samarbejde med dette initiativ, og til, sammen med Kina, Rusland og andre lande, at udvikle økonomisk de lande, der er blevet ødelagt af de nytteløse krige i Mellemøsten og Afrika.«

Samarbejdet i den Nye Silkevej ville ikke alene være med til at løse flygtningekrisen, fortsætter Helga Zepp-LaRouche, men er også i den tyske Mittelstands interesse, eftersom det ville skabe mange produktive jobs og mindske arbejdsløshed, især for unge mennesker.

Desuden er »en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden den eneste måde at sikre varig verdensfred« i en tidsalder med atomar krigsførelse.

Helga talte polemisk til vælgerne og sagde, at, hvis de hidtil kun har hørt misinformation eller bagvaskelse om BüSo, skyldes det, at det transatlantiske establishment er »stiv af skræk over, at perspektivet om den Nye Silkevej er meget mere attraktivt end status quo«.

Måden, hvorpå mainstreammedierne har behandlet BüSo i denne kampagne – og derudover enhver, der udfordrer EU-bureaukratiet eller Wall Streets og City of Londons interesser – rejser mange tvivl, bemærker Zepp-LaRouche, om, hvor meget pressefrihed, demokrati og menneskerettigheder, der egentlig »er tilladt i vores land«.

Efter en gennemgang af hovedpunkterne i BüSos program, konkluderer Helga Zepp-LaRouche:

»Jeres stemme tæller. Smid den ikke ud, men investér den i fremtiden. Stem på BüSo.«     

Foto: Helga Zepp-LaRouche taler til en vælgermødeforsamling. I baggrunden BüSos valgplakat, med det eurasiske udsnit af Verdenslandbroen og maglevtog, og BüSos valgslogan, »Tysklands fremtid er den Nye Silkevej«.  

Leder fra LaRouche PAC, 14. sept., 2017 – Det faktum, at præsident Trump er begyndt at arbejde med top-Demokrater i Kongressen, siden orkanerne Harvey og Irma, for i fællesskab at opnå de presserende nødvendige resultater for det amerikanske folk, har overrasket mange – men ikke os. Lyndon LaRouche forudsagde, i anledning af sin 90-års fødselsdag, for blot fem år siden, at »topartisystemet«, som var en vederstyggelighed for vor Forfatnings grundlæggere, var i færd med at blive fjernet. En række hidtil usete begivenheder, som har været totalt uventet af andre, men som i princippet blev forudsagt af LaRouche, har bragt os tættere på dette resultat i dag, end nogen andre havde forventet, selv på så sent et tidspunkt som for blot et par uger siden!

Et umiddelbart resultat af denne forandring er, at det må hjælpe i kampen for Lyndon LaRouches Fire Love, med start i genindførelsen af den oprindelige Glass/Steagall-lov, under omstændigheder, hvor præsidentens kampagne for embedet lovede at genindføre loven, alt imens også mange Demokrater offentligt er gået ind for det. Og det sker på et tidspunkt, hvor selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute, som vi bemærkede i går, advarer om en nært forestående nedsmeltning af finanssystemet. Sagen kunne ikke haste mere.

Men briterne har ikke tænkt sig at opgive at sænke dette præsidentskab, ligesom de heller aldrig opgav at sænke Franklin Roosevelt. Vi må fortsætte vores kampagne for VIPS-rapporten, der afslører svindelnummeret med Russiagate. Langs retningslinjerne af de kampagner, der blev drøftet på EIR’s Manhattan-konference den 9. sept., bør VIPS-rapporten læses ind i Kongressens optegnelser (Congressional Record). Præsident Trump bør tvinge sin CIA-direktør, Mike Pompeo, til at fremstille den relevante, sandfærdige dokumentation.

En smuk illustration af betydningen af den indre konsekvens af Lyndon LaRouches Fire Nye Love fra juni 2014, kom frem under en højtideligholdelse den 12. sept. i det oversvømmelseshærgede Houston, og som medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Kesha Rogers, rapporterer om i dag. Som hun skriver, så samledes en overraskende stor flok, 1000 mennesker, på Rice Universitet for at fejre præsident Kennedys berømte »Månetale« præcis 55 år tidligere, og for at høre Apollo 13-astronaut Fred Haise. Blandt andre sigende bemærkninger, genkaldte oberst Haise, hvordan Apollo-programmet havde genopfundet sig selv efter det tragiske tab af tre Apollo 1-astronauter i en brand i rumfartøjet på jorden i 1967. Jeg ville tilføje her, at deres genlancering af sig selv var så succesfuld, at, i alle de efterfølgende rummissioner, mistede man ikke ét eneste menneskeliv frem til katastrofen med rumfærgen Challenger i 1986.

I deres monografi om »Apollotraditionen« sagde Seamans og Mueller, to Apollo-topadministratorer, at det program, der blev gennemført efter Apollo 1-tragedien, krævede, at alle i programmet – omkring 30-40.000 mennesker – gentagne gange afkrævedes at genopfinde sig selv, som nye, bedre og mere kapable mennesker, inden for rammerne af et tværfagligt team.

For at sige dette på en anden måde – de var, i det mindste i en periode, i stand til at besejre middelmådighed. Middelmådighed dræber. Heri finder traditionen efter John Kennedy, Apollo-traditionen, sin plads inden for Lyndon LaRouches Fire Nye Love.

Foto: Helga og Lyndon LaRouche, ved sidstnævntes 95-års fødselsdag, september, 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 13. sept., 2017 – »Vi ønsker et nyt paradigme i politik – bort fra geopolitik og frem til menneskehedens fælles mål«, erklærede Helga Zepp-LaRouche i et interview, der blev udgivet i den tyske avis, Junge Welt, den 13. sept., som vi rapporterede i går. »Vi mener, at en fortsættelse af geopolitik i sig bærer faren for en konfrontation med Rusland og Kina. Det er én af grundene til, at vi støtter Xi Jinpings initiativ for at skabe en Nye Silkevej på basis af win-win-samarbejde blandt alle verdens nationer.«

Zepp-LaRouche tilføjede, at »visionen om den Nye Silkevej var vores idé«, og dens fulde gennemførelse vil gøre en ende på »konsekvenserne af kolonialisme og IMF’s betingelsespolitik i forbindelse med udstedelse af kredit, som fulgte efter kolonialismen. Udelukkende kun udvikling af infrastruktur skaber forudsætningerne for reel udvikling af hele det afrikanske kontinent«, og verden.

Men, få timer efter Zepp-LaRouches interview, trak Junge Welt artiklen tilbage – og fjernede alle spor af den fra deres website!

Hvad er det, der er så skræmmende ved en idé, kunne man spørge, at det forårsager en så ynkelig, klodset demonstration af censur?

Begynd med den kendsgerning, at hele det transatlantiske finanssystem hænger i den tyndeste tråd og kunne styrte ud i kaos, hvad øjeblik, det skal være. Ja, selv Storbritanniens ekstremt liberale Adam Smith Institute måtte, i en rapport, der blev udgivet i dag, indrømme, at det globale finanssystem er »en ulykke, der bare venter på at ske«, og at de såkaldte »stresstests« af bankerne er et svindelnummer, der tilslører den kendsgerning, at bankerne i dag er langt mere gearet, end de var for et årti siden, umiddelbart før nedsmeltningen i 2007-08.

Det britiske Imperium ønsker afgjort ikke ideen om den Nye Silkevej på bordet som et alternativ, med dets eget finanssystem, der er ved at gå ned med et brag.

Hvis man er London, må man afgjort være bekymret over, hvad præsident Trump kunne finde på at gøre under sin forestående rejse til Asien i november, hvor han efter planen skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping og vil komme i personlig kontakt med andre verdensledere – inklusive Ruslands Vladimir Putin – ved USA-ASEAN og APEC-topmøderne. Alle Londons bestræbelser på at »rulle Trump i tjære og fjer« er hidtil mislykkedes: som Politico bemærkede i en artikel med overskriften, »Teflon Donald Trump«, »Demokrater har angrebet præsidenten forfra og bagfra, men opinionsundersøgelser og fokusgrupper viser, at intet af det virker.« Det ser ud, som om almindelige amerikanere ikke er så dumme, som briterne kunne tænke sig, og stadig ønsker faglært beskæftigelse, seriøs investering i infrastruktur og samarbejde med andre nationer for at opnå disse resultater – politikker, som Trump lovede vælgerne, men endnu mangler at handle på.

Som Helga Zepp-LaRouche understregede under diskussioner i dag med kolleger, så er det, som briterne, Wall Street og den Europæiske Union tilbyder folk på begge sider Atlanten, blot at holde sig til finanssystemets eksisterende regler og standarder, men det »er alt sammen bygget på sand«. Det handler ikke om andet end at holde den spekulative boble gående, intakt, og sikre, at der ikke er noget samarbejde med Kinas Bælte & Vej Initiativ. Men for hver dag, der går, bliver denne Nye Silkevej og dens win-win-fremgangsmåde over for globale relationer, og udsigten til reel investering i store infrastrukturprojekter, mere og mere attraktiv.

Og dét er en idé, som briterne frygter – og med god grund. Som Lyndon LaRouche sagde i en berømt tale i São Paulo, Brasilien, i 2002: »Hvorfor kan vi ikke ændre reglerne? Er vi da ikke mennesker? … Er mand og kvinde ikke ligeligt skabt i Universets Skabers billede, og begavet med disse evner? Har vi ikke, frem for alt andet på denne planet, myndighed til at ændre reglerne? Vi har evnen. Det er det, suverænitet vil sige. Suverænitet vil sige evnen til at skabe de regler, ved hvilke vi kan overleve.«

Foto: Helga Zepp-LaRouche optrådte på et engelsksproget, kinesisk Tv-show, under sit besøg til Kina i foråret 2017, hvor hun deltog i »Bælte & Vej Forum«.