Kære Medborgere! Jeg vil indledningsvis ønske jer alle et godt og fredeligt Nytår!

Det vil imidlertid afhænge af os alle, om der bliver et sådant. Mange mennesker fornemmer, at vi befinder os i en eksistentiel civilisationskrise. Men denne krise er ingen naturbegivenhed, men er resultatet af en forkert, og fejlslagen, politik – det vil sige, at man kan ændre den.

Download (PDF, Unknown)

Selv inden det jernbeslåede princip med »bail-in af bankerne« (dvs. ekspropriering af bankkundernes indeståender/indskud) gennemtvinges over hele Europa den 1. januar, signalerer diverse ildevarslende begivenheder omkring Europas døende »zombiebanker«, at hele den transatlantiske verden har kurs direkte mod en eneste, enorm og kaotisk eksplosion af finanssystemet.

»Europas Zombiebanker« lød overskriften på den tyske finansavis Handelsblatt; »de vil nu blive lukket ned meget hurtigt«.

Den pludselige effektuering af »bail-in« vil forvandle dette finanskrak til masseforarmelse og død for millioner af mennesker, der vil miste alt, hvad de ejer. Stormens indledende tumult kunne ses allerede i 2012 under den bogstavelige nedlukning af Cyperns økonomi på grund af store eksproprieringer, bail-in, af bankerne; og igen i Spanien i 2013. Den forgangne måneds bankkonkurser og eksproprieringen af 10.000 af almindelige borgere har forårsaget et raseri i Italien; i dag ramte det Portugal.

I hele Europa vil der, som selv magasinet Fortune i dag indrømmede, fra og med 1. januar, »finde en brutal overførsel af rigdom sted fra en klasse af mennesker til en anden«, idet insolvente banker undergår bail-in, og deres indskydere og kreditorer bliver plyndret for at skabe overlevelses-»kapital« for banken.

»Italien er ikke parat til bail-in«, bemærkede dagens Financial Times – landets banksystem vil smuldre under stormløb på bankerne. Resten af Europa er heller ikke parat til den bail-in-politik, der er kommet oppefra, fra Bruxelles og London og Obamas Hvide Hus, og fra den tyske finansminister Schäuble med sin berygtede nedskærings- og nøjsomhedspolitik og dens »sorte nul« på budget-bundlinjen.

I USA er det hedgefondene, der hurtigere og hurtigere falder til jorden i takt med, at det såkaldte kreditmarked med højt afkast kollapser, med Puerto Ricos betalingsstandsning på sin gæld den 1. januar. Wall Street er klar til at nedsmelte, hvis vi ikke først lukker dette kasino ned gennem regeringens indgriben.

Den 13. dec. udpegede EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, det vendepunkt, den 1. januar 2016, hvor det transatlantiske finanssystem ville nedsmelte, en nedsmeltning, som vi i går så så mange varsler om. LaRouche tilføjer nu, at, »når vi ser på disse kendsgerninger, bør vi som yderligere bevis fremlægge studiet af historien«.

»Det 15. århundredes Store Renæssance sluttede, blev knust, gennem en politik for reducering af den menneskelige befolkning. På det tidspunkt var den katolske kirke i realiteten en agent for dette massemord, denne forarmelse, disse religionskrige.«

I dag accepterer Paven den videnskabelige svindel med »menneskeskabt, global opvarmning«, hvis formål er at reducere befolkningen.[1]

Men det er Wall Street-systemet, der må lukkes ned. Anvend nu Glass-Steagall, der siden 2010, på Wall Streets befaling, er blevet blokeret, af Obama og den afskyelige Barney Frank og Chris Dodd (Dodd/Frank-loven). Luk Wall Street, og lad spekulanterne æde deres tab og lad dem ikke ekspropriere borgere i massevis til at bære deres tab.

Vi må følge i præsident Franklin Roosevelts fodspor og skabe statslig kredit til nye arbejdspladser og produktivitet. Men vi må først gøre det, som FDR gjorde mod disse Wall Street-spekulanter, hvis »had« han hilste velkommen.[2]

Det er dem, eller os.

[1] Se Helga Zepp-LaRouche: »Klimaforandring som middel til oprettelse af et globalt miljødiktatur«

[2]  »Regering ved organiseret penge er lige så farlig som regering ved organiseret kriminalitet. Aldrig før i vores historie står disse kræfter så forenet imod en enkelt kandidat, som de i dag står. De en enstemmige i deres had til mig – og jeg hilser deres had velkommen.« – Franklin D. Roosevelt i en kampagnetale i New York City 31. okt., 1936.

Læs også: Tema-artikel: Glass/Steagall 1933: FDR’s første hundrede dage – med hans egne ord.

Inkluderer Roosevelts første indsættelsestale.

SUPPLERENDE MATERIALE:

’Zombie-banker’ vil bringe massedød over mennesker i Europa og Amerika

30. december 2015 – Med blot få dage tilbage, før »den katastrofale trussel om bank-bail-in« bliver til virkelighed i hele Europa, vokser advarslerne. »Europas Zombie-banker« lyder overskriften på en artikel i den globale udgave af Tysklands finansavis Handelsblatt fra 29. december, med »Handelsblatt-staben« angivet som artiklens forfatter – en betydningsfuld artikel. Bankerne er proppet med dårlig gæld – i Italiens banksystem alene er der giftig gæld til 400 mia. euro – og bankerne er blevet holdt åbne af diverse statslige redningspakker – bail-out – i otte år, siden finanskrakket (2008). Nu har de europæiske, overnationale organisationer og Den europæiske Centralbank, ECB, besluttet, med Handelsblatts citat af en højtplaceret, europæisk diplomat, »Vi må skaffe os af med zombie-bankerne meget hurtigt«.

Kaosset begyndte tidligt på dagen, den 30. december, da Portugals Novo Banco – »god bank«-resterne af hele den allerede, gennem bail-out, reddede, totalt kollapsede Espirito Santo-bankgruppe – fandtes at have en manko på 1,4 mia. euro i kapital, og regeringen eksproprierede dernæst dette beløb fra bankens aktieindehavere for at »genkapitalisere« den. De øvrige aktieindehavere løb omgåede storm på banken; værdien af Novo Bancos aktier faldt fra 94 cent på dollaren om morgenen, til 14 cent om eftermiddagen.

Financial Times bemærkede den 30. dec., at Italien, hvor 10.000 bankkunder allerede er blevet eksproprieret, efter at fire »zombie-banker«, der var mindre end Novo Banco, blev erklæret for insolvente, »ikke er parat til bail-in«. En officiel repræsentant for Bank of Italy havde allerede over for parlamentet indrømmet, at bail-in vil udløse »et stormløb på bankerne af obligations-/aktieindehavere«, så vel som også et stormløb på banker i hele landet af almindelige bankindskydere/kontohavere; tilfældet i Portugal i dag har bevist dette.

Fortune udtalte i en artikel af 30. dec. med overskriften, »Ting, der vil gå galt for Europa i 2016«, at, »Fra og med 1. januar vil reguleringsmyndigheder (det er ECB [Den europæiske Centralbank] for de fleste af de banker, der betyder noget) få nye, brede beføjelser til at lukke insolvente eller underkapitaliserede banker, med en bail-in af selv indehavere af aktier og obligationer og store indskydere, om nødvendigt. Meningen er, at dette skulle luge zombie-bankerne bort fra de sunde banker. Men sådanne oprensninger betyder uvægerligt en brutal overførsel af rigdom fra en klasse til en anden og forårsager den form for politisk storm, som regeringer hader.«

Artiklen fremhæver Italien og Portugal, der »tvangspåførte tab på detail-bankkunder, der ikke læste det, der stod skrevet med småt på de investeringsprodukter, som de troede var indskud i banken (og således beskyttet af garantiordningen), men som viste sig at være underordnet gæld, (der ikke er beskyttet).« Artiklen bemærker også, at forsøget på at organisere indskydergaranti i hele Europa er blevet standset af – igen – Wolfgang Schäubles Tyskland. I lande som Italien, Portugal, Grækenland, Spanien er de 100.000 euro i indskydermidler således ikke beskyttet/garanteret, når flere, selv mindre banker, krakker på en gang.

Finans-websiden ValueWalk udlagde »Den katastrofale trussel om bail-in« den 30. dec. »Udtrykket – bail-in – beskriver et scenario, hvor en bank konfiskerer private midler for at friholde sig selv for tab, som den har lidt«, forklarer artiklen. »En bail-in er et totalt lovløst tyveri af aktiver.«

Denne lovløshed, der nu står for at blive udløst i alle de transatlantiske økonomier, vil forårsage masseforarmelse og død over deres indbyggere. De virkeligt dødbringende zombier vil frit forlade Wall Street og City of London, med mindre de lukkes ned.

Engelsk Udskrift. Vi står nu på tærsklen til året 2016, og hr. LaRouche advarer om, at dette er en af de farligste perioder i nyere historisk tid. Vi står over for en umiddelbart forestående nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, med mindre der tages skridt til de nødvendige og presserende forholdsregler for at forhindre dette. Vi står også over for en umiddelbart, overhængende konfrontation mellem USA under Obama, og bade Rusland og Kina, der, hvis den får lov til at udløses, ville føre til en global, atomar storbrand.

Engelsk udskrift.

SPECIAL International LaRouche PAC Webcast Wednesday December 30 2015

IT’S ONE MINUTE TO MIDNIGHT; WE MUST FORCE ACTION NOW!

MATTHEW OGDEN: Good evening. It’s December 30, 2015. My name
is Matthew Ogden and you’re watching an emergency New Year’s Eve
broadcast here from larouchepac.com. I’m joined in the studio
tonight by both Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review}, and Benjamin Deniston from the LaRouche PAC Science
Team, and this broadcast is immediately following a meeting that
the three of us had earlier this morning with both Lyndon
LaRouche and Helga Zepp-LaRouche.
Now, right off the bat, I want to emphasize that immediately
following the conclusion of this broadcast here tonight, there
will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche personally, which is taking place as a broadcast of the
regular weekly LaRouche PAC Fireside Chat. Many of you may have
participated in this before. It’s a national telephone
discussion, which takes place at 9 o’clock Eastern Time. If you
do not yet have the information on that, please contact the
LaRouche PAC national office.
Again, let me just emphasize: Immediately upon the
conclusion of this broadcast, we encourage you to participate in
this live Fireside Chat with Mr. Lyndon LaRouche.
Now, to begin our broadcast tonight, let me just summarize
very quickly what you’re about to hear. Obviously, we’re on the
threshold of the end of 2015, and the beginning of 2016, and Mr.
Lyndon LaRouche is warning that this is among one of the most
dangerous periods in recently recorded history. We have the
impending blow-out of the trans-Atlantic financial system, if the
necessary urgent measures to prevent that are not taken. And we
also have the impending, looming confrontation between the United
States, under Obama, and both Russia and China, which, if it were
allowed to be unleashed, would lead to a global thermonuclear
conflagration.
Now 2015, I think, can best be summarized by a series of
failures that have been taken by those who should be the
responsible leadership of the United States. Number one — the
failure to have effectively opposed and defied Obama’s unlawful
violations of the United States Constitution, which are indeed
impeachable offenses. Number two — the failure, going all the
way back to 2007-2008, to restore the Glass-Steagall Act, and to
reorganize and shut down the entire Wall Street casino
speculative system. Number three — the failure, going all the
way back to 2000-2001, to dismantle and expose the Saudi-British
apparatus that was responsible for the terrorism of September 11,
2001, and continue to exist, and continue to plague the world
with the increasing threat of this kind of terror. And number
four — perhaps most fundamentally, the failure to fundamentally
reverse the 100-year trend toward scientific and cultural
degeneration, which has reigned increasingly since the turn of
the 20th Century. This has brought the entire trans-Atlantic,
extended European system to the point of an existential breakdown
crisis, and this will not be addressed unless we address the
fundamentally failed model which has reigned over the last 100 to
120 years.
Now, this will be the subject of a much broader discussion
later in the broadcast, but I think it sets us up directly for
our first question, which was the subject of a lot of discussion
earlier today with Mr. LaRouche.
The question is our institutional question for the evening,
which addressed exactly this coming, looming failure of the
extended European system. The question reads as follows:

“Mr. LaRouche. Columnist Leo McKinstrie in an article featured by the
{Daily Telegraph} predicted that 2016 could be the year that the
EU falls apart. What are your thoughts on the EU’s immigration
and economic challenges in 2016?”

So, in order to answer that question directly, and also to
give us a broader context from the discussion earlier today with
Mr. LaRouche, I’d like to ask Jeff Steinberg to come to the
podium.

JEFF STEINBERG:

Thanks, Matt. I would say that, barring a
dramatic change in policy, really a revolutionary change in
policy, the future of the European Union is absolutely doomed,
and that what we’re looking at is the fact, as of January 1,
under the diktats of the European Union, under agreements that
were reached at the very outset of the Obama Administration
during the very first meeting of the Group of 20, a system of
bail-in has been established. It goes into effect in Europe,
European-wide, as of the 1st of January of 2016. In the United
States it has already been policy, although the overwhelming
majority of Americans have no idea of this. In fact, most members
of Congress don’t even know that Section 2 of the Dodd-Frank bill
of 2010, which was written on Wall Street, and dictated through
the likes of the Obama White House and people like Barney Frank
on Capitol Hill, already provides for bail-in.
What this means is that, as financial institutions go
through a spiralling collapse, which is already underway —
you’ve had quite a number of hedge funds, a number of European
regional banks in Italy and elsewhere, have already collapsed in
recent weeks and months. Under bail-in, depositors’ funds,
bondholders’ money, shareholders’ funds in those banks will be
looted as the first step towards trying to salvage a system that
is already hopefully and irreversibly bankrupt. In other words,
the entire trans-Atlantic region is on the very edge of
extinction. The danger of a complete catastrophic financial
collapse is imminent, as of the beginning of next week. Friday
obviously, New Year’s Day, the banks are closed; the weekend
they’re closed. But as of January 4, Monday, this coming Monday,
anything goes; and there is an increasing likelihood that the
whole trans-Atlantic system will blow up in the early days, if
not the early weeks of 2016.
Now, those are knowable and virtually irrefutable facts.
It’s been widely discussed in the trans-Atlantic financial press.
The {Daily Telegraph} article referenced in the institutional
question is but one of the recent flurry of articles that have
basically said, 2015 was a nightmare, but 2016 will be radically
worse, and could be the end of the system, the European Union,
and most trans-Atlantic nation-states as we know them.
There’s a report today in the international edition of
{Handelsblatt}, the major German financial daily newspaper, which
talks about a proliferation of zombie banks in Europe, and says,
get on with the bail-in immediately. The whole system is coming
apart. Yes, it’s Mediterranean regional banks, but it’s German
banks as well, and therefore we’ve got to take advantage of these
new laws, and literally loot the population to the point that
there’s nothing left to loot. That’s the significance of policies
that go into effect as of the first of January.
Now, the discussion that we had with Mr. and Mrs. LaRouche
today took this question up from a very different standpoint.
Because the appropriate question that really must be asked right
now, well, if these facts are known, if the doom of the
trans-Atlantic financial system is widely known and understood,
then why is it that nothing is being done to stop it from
happening? Why is it that Congress did not stay in Washington to
enact Glass-Steagall, before they left for the Christmas recess?
That would have meant the doom of Wall Street. It would have
bankrupted the entire British system, and set forward at least an
initial framework for beginning an economic recovery, modelled on
the policies of Franklin Roosevelt.
Why in the case of Europe, is there toleration for the
continuing existence of a Eurozone which was bankrupt
conceptually from the day it was created? Why is there a
continuing toleration for a European Commission in Brussels, and
a European Union, that is a purely destructive, virtually a
Satanic institution? What is there toleration and a tip-toeing
around the fact that the Pope, in his encyclical on global
warming, embraced a British policy of population genocide?
Well, the simple answer comes down to the fact that the
population of the trans-Atlantic region has become generally
very, very stupid, very corrupt, very immoral, bordering on
Satanic. In fact, some leading political figures in the
trans-Atlantic — Schäuble in Germany, Blair in Britain and the
whole Blair tradition, the entire Bush-Obama succession of
presidential administrations over the last 15 years in the United
States — these could all very appropriately and scientifically
be defined as outright Satanic.
This was the point that Mr. LaRouche was making
emphatically.
But to understand why we have reached this point, you can’t
just look at explanations that date back a week, or a month, or
even a decade. You can’t look at 2008, or the end of
Glass-Steagall in 1999, and appreciate why these things happened,
unless you’re willing to take a much longer-term and deeper look
at the actual roots of this entire degeneration of the
trans-Atlantic region. It goes back to the transition from the
19th to the 20th Century.
Look at the 19th Century. You had enormous scientific
breakthroughs. You had the work of Gauss, you had the work of
Riemann. You had the revolution in Classical culture through the
likes of Beethoven, of Brahms, of Schubert, of Schumann. The 19th
Century was a period of a Renaissance in the trans-Atlantic
region. In the domain of politics, you had the emergence of
Germany as a modern and sovereign nation-state under American
System economic policies during the period of Bismarck. There was
a spreading, a proliferation, of the Hamiltonian concepts of how
to build a nation-state, and how to create truly cooperative
relationships among modern nations.
Today, most everyone alive is familiar with the fact that
China has initiated a “One Belt, One Road” policy, otherwise
known as the New Silk Road, as the Eurasian Land-Bridge, and that
this policy offers a tremendous opportunity for the integration
and economic development of not just the Eurasian region, but the
Eurasian region stretching into Africa. Through the prospect of
the Bering Straits tunnel program, which has been on the books
since the end of the 19th [Century], you could integrate the
entire Western Hemisphere into this Eurasian-African development
region.
Well, the fact of the matter is that these ideas were not
only prevalent, but were being fully implemented in the last
decades of the 19th Century. You had in 1869 the completion of
Lincoln’s great project to bind the nation together under the
Transcontinental Railroad. Although Lincoln was assassinated by
the British, precisely for those policies of saving the Union and
going on for this kind of economic development, those policies
nevertheless continued, and were realized.
President Ulysses S. Grant was the continuation in many
respects of the policies represented by President Lincoln. You
had leading American friends and advisers working closely with
Bismarck in Germany. Bismarck, in his office as Chancellor, had a
portrait of Ulysses S. Grant on the wall. They visited together
when Grant made his world tour following his Presidency. In
Russia, beginning in 1890, you had the construction of the
Trans-Siberian Railroad. Many of the American Army Corps of
Engineers participated in that project, which was completed by
the end of the 1890s. The original locomotive that was the first
to pass along the Trans-Siberian Railroad was built in
Philadelphia.
You had a flourishing of international collaboration for
great projects of development. Bismarck himself had the Berlin to
Baghdad rail project. In France, under Hanotaux and Carnot, you
had plans for a crisscrossing of the African continent with
railroads. You had the Paris to Vladivostok planned rail routes.
Czar Nicholas himself proposed in the 1890s that there should be
a bridge or tunnel across the Bering Straits, to establish the
obvious and natural links between the Western Hemisphere, and the
Eurasia. You had Sun Yat-sen in China, during the transition into
the 20th Century, and in the 1870s you had the Meiji Restoration
in Japan. Again, leading American advisers were involved in all
of these projects.
What was the response? There was a proliferation of
Classical culture, of great Classical musical composition. There
were scientific breakthroughs. The work of Riemann anticipated a
20th Century that should have been an era of man beginning to
venture out into the Solar System, and on into the Galaxy, to
make great discoveries about the nature of mankind in the
universe. Instead, the British Empire stepped in decisively.
You had the British manipulation of regional wars throughout
Eurasia. You had the Japanese wars against China, the Japanese
wars against Russia. You had wars in the Balkans. You had the
Crimean War, and ultimately the British strategy was to destroy
the American System expansion into Eurasia, by launching what
came to be known as World War I.
On a much more profound level, individuals like Lord
Bertrand Russell launched a vicious assault against the
foundations of science that had been established through people
like Kepler, like Gauss, like Riemann. Earlier, [people] like
Leibniz, and before that, Nicholas of Cusa, and back in the
Renaissance, Brunelleschi. This entire sweep of scientific
progress coming out the Renaissance was crushed and destroyed,
and a tyranny was established. Europe went through one of the
most hellacious wars in history in World War I. Atrocious crimes
were committed. Cities were destroyed. Populations were ruined.
At the end of that war, the Versailles Treaty imposed a
looting scheme on Germany that led inevitably to another world
war; in effect, the First World War never really ended. There was
an interwar period of preparation for the next phase of that war.
Science was destroyed. Education came under vicious attack
because the Classical culture tradition that had been alive in
the 19th Century, was destroyed in the sweep of cultural
pessimism that hit Europe and the United States throughout the
20th Century.
The British resorted frequently to political assassinations
of leading figures. You had the assassination of Sadi Carnot in
France; you had the assassination of William McKinley in the
United States, following off of the assassination earlier of
Abraham Lincoln and, in fact, going all the way back to Aaron
Burr’s assassination, for the British, of Alexander Hamilton.
You had the assault on science as I indicated, through the
work of Bertrand Russell and his cohorts in the Solvay
Conferences, to where you could say that the entire sweep of the
20th Century — now well into the 21st Century — the only truly
sovereign scientific genius of that entire period was Albert
Einstein.  There were engineering discoveries, but the general
course of science was a digression, not an advancement.  So, we
find ourselves today with a population in the trans-Atlantic
region that has been deprived of a competent education; with each
successive generation the degeneration has accelerated.  At one
point, it was something important to be a physicist or a
bio-chemist; now, if you study these areas, you’re told that it’s
a waste of time and that the only true science is computer
science.
So, we’ve got this process of cultural, educational,
scientific degeneration; and about the only point during the
entire 20th Century when you had any kind of significant pushback
against the trend line, was during the Presidency of Franklin
Roosevelt.  And if the truth be told, the assault against the
policies of Franklin Roosevelt had already reached the point
where his Presidency had been destroyed even before his untimely
death.  The Republican Party was used as one of the instruments
of that destruction; the FBI emerged as the literally blackmail
arm of Wall Street, deployed against Franklin Roosevelt.  So, you
had effectively only a brief period in the entire sweep of the
20th Century, where there were genuinely American System policies
being carried out here in the United States; the place of origin
of those concepts.  Now you look at the last 15 years, it makes
sense how it is that a degenerate population could vote in a
George W. Bush; could then follow that up by voting in a Barack
Obama.  And then tolerate the bail-out of Wall Street after the
2008 crash; could tolerate President Obama openly holding kill
meetings at the White House every Tuesday, to map out the latest
targets for assassination.  There is no accounting for how many
American citizens have been assassinated under Obama orders
without any due process, or without any even public
acknowledgment.
So, it’s very important today to realize that the current
generations are the fruits of 100 years or more of persistent,
cultural moral degeneration in which science has been destroyed.
Now, this is not irreversible, because human beings are
fundamentally creative; but it’s very important to recognize that
we are at a minute before midnight.  And the reality is, that we
have very few opportunities left to buy the time to turn this
situation around.  If President Obama remains in office as this
financial blow-out hits, then the prospects of being able to
avert a catastrophic destruction and a degeneration into chaos
across the entire trans-Atlantic region converge on zero.  And
that’s if we are lucky enough, through the strong leadership in
China and Russia, to avoid the kind of thermonuclear war that
Matt mentioned a few moments ago; because that is the policy of
the British Empire.  And President Obama is really not a
President of the United States; he’s a stooge of that British
Empire system.
Now, that system is, itself, bankrupt and doomed; but they
are more prepared to bring the entire population of mankind down
with them, if there’s a prospect of them genuinely losing power.
So, there are a few options:  The removal of President Obama is
absolutely existentially essential.  The immediate re-instatement
of Glass-Steagall as the concrete measure that wipes out Wall
Street’s existence; and along with it, wipes out the power of the
City of London and the power of the British Empire.  These are
the measures that have to be taken in the immediate days ahead.
As soon as the new year commences, we are already well into the
danger zone, where there is no alternative left to those critical
actions.  The question is whether or not there will be enough of
a return of reality to where the successive degeneration of
thinking among leading strata and the general population of the
trans-Atlantic region, reaches a point where the threat is so
immediate and existential that the right steps will be taken.  Up
until this moment, that has not happened; and therefore, we go
into the new year facing the greatest peril that mankind has
faced probably in history.

OGDEN:  Very quickly, I just want to address one thing, and
ask Jeff to comment on it briefly before we get to Ben Deniston.
But the bail-in law that is going into effect in Europe on
January 1st — just within a few hours — is something that as
Jeff said, is already written into the law in the United States;
in Dodd-Frank, Title II, where derivatives get priority and
people’s deposits are no longer protected as they formerly were.
Now the architect of this law is none other than Barney Frank;
who, despite the fact that he is no longer an active member of
Congress, is still playing a very active and destructive role
within the politics of the United States as an agent of the Wall
Street faction inside the Democrat Party.  And as one of the
leading proponents of the lies that are being told against
Glass-Steagall; for example, in an article which exposes the fact
that Barney Frank is one of the leading economic advisors of the
Hillary Clinton campaign.  Hillary Clinton being up to this
point, an opponent of the restoration of Glass-Steagall.  Barney
Frank says, “The Glass-Steagall debate is an artificial debate at
this point.  It’s 85 years old.  Most people can see if it had an
effect, it wouldn’t have stopped AIG; it wouldn’t have stopped
sub-prime mortgages that shouldn’t have been granted.  This is
the lie that has been used for the last five years or more
against the restoration of Glass-Steagall; and I think that I
would Jeff to address this just very quickly.  When Franklin
Roosevelt became President, he became President despite the fact
that most of the leadership of his own party were agents of the
Wall Street interests; and he had to, in order to both secure the
nomination and also in order to win the election as the United
States President, had to identify and root out exactly who were
serving the interests of Wall Street in the leadership of his own
party.
If we’re going to save the United States, Obama has to be
identified as an agent of those Wall Street interests; Barney
Frank as well, and others.  And I would just like Jeff to comment
very quickly what Mr. LaRouche’s remarks were concerning how we
can restore the Franklin Roosevelt precedent on an emergency
basis right now, in opposition to these agents of the Wall Street
interests who are dominating the Democratic Party as we see it
right now, as well as the Republican Party.

STEINBERG:  Well, I think that you’ve got to take the case
of Barney Frank as a perfect example of what I was discussing
just a few moments ago.  Long before the Glass-Steagall which
Barney Frank personally played a leading role in, and long before
the 2008 crisis, Barney Frank got in a whole lot of trouble
because his roommate, his lover was running a pedophile
prostitution ring out of his apartment.  And this was not
something that was a deep dark secret; it came out in all of the
major Washington DC and related newspapers at the time.  The fact
that there was a toleration for this kind of person, this kind of
behavior, is indicative of the deeper cultural issues that I
addressed earlier.  In effect, Barney Frank was the Roy Cohn of
the Democratic Party.
So, I think that the measures themselves are clear and
straightforward; there are bills in both houses of Congress to
re-instate Glass-Steagall.  The very first act of business when
Congress returns next week should be a debate and vote and
immediate passage of Glass-Steagall.  Time is running out; it may
even be that as of Monday of next week, we see the first
explosions, the detonations of this crash.  Glass-Steagall merely
clears the decks; it means that undercapitalized commercial banks
can be restored, and all of the zombie debt of Wall Street, all
of the derivatives, all of the other kinds of exotic financial
instruments that are un-payable and worthless, are going to be
written off the books.  And as a result of that, Wall Street will
disintegrate; the power of Wall Street to dictate terms to
Congress will disintegrate.  And I think along with the
disintegration of Wall Street, you will see an immediate meltdown
of the Obama Presidency.
But once you’ve re-instated Glass-Steagall, all you’ve done
is created a clean platform to begin a much more significant and
challenging process.  There has to be a massive emission of new
Federal credits into the commercial banking system, for
ear-marked projects of real economic development, job creation.
We’ve got to have a clear concept of reversing the last 100 years
of decline in productivity of labor power here in the United
States, in Europe.  So, we’ve got to develop, on the model of
Franklin Roosevelt, a series of initiatives that will create
jobs, that will rebuild infrastructure; but on a higher level.
We’ve got to do several other things as well.  Number one,
we’ve got to really launch a serious revival of science; we’ve
got to basically revive all of the NASA programs.  We’ve got to
conquer the final remaining steps towards having thermonuclear
fusion power.  These are big projects, and they’re more
challenging today than they were 20 or 30 years ago.  When
President Kennedy announced that we were going to put a man on
the Moon before the end of the decade, and launched the Apollo
project, there was a scientific capability still in place to have
done that.  That capability has been severely, severely eroded;
so we’re going to have to do an enormous amount of rebuilding.
In a sense, the productive powers of labor today are less than
they were on the day Franklin Roosevelt took office as President
in March of 1933.
We’ve got to launch a cultural revival.  We had a foretaste
of what can and must be done in the Handel’s {Messiah} concerts
that took place in Manhattan and Brooklyn one week ago.  They
were a shining example of how you can begin to draw out the
humanity in people, using Classical music as a medium to do that.
So, all of these things have to be done; but they will not happen
if the American people don’t immediately develop the moral
courage to face reality.  To face the fact that it’s a minute
before midnight; and take the necessary steps, starting with
removing this President from office, re-instating Glass-Steagall,
and going on from there.

OGDEN:  Now, let me just announce that, as many of the
viewers of this webcast may already know, the LaRouche Political
Action Committee has released a new very important Special
Report, which is entitled “The United States Joins the New Silk
Road; a Hamiltonian Vision for an Economic Renaissance”.  This is
a supplement to the much longer report that was published by
{Executive Intelligence Review} a number of months ago, called
“The New Silk Road Becomes the Eurasian Land-Bridge”.  And this
specifically addresses the role the United States must play in
this development perspective for the entire globe.  The
electronic version of this is available on the LaRouche PAC
website; however, we do intend to print a large number of
physical copies of this to get out across the United States,
particularly in Manhattan and elsewhere.
Now, I’m going to ask Benjamin Deniston to address some of
the crucial factors that are contained within this report, which
apply directly to what’s been discussed here tonight.  But let me
just put it into the context of the fact that if you look at over
just the last few days, there has been a concerted propaganda
effort in some of the leading United States media, in order to
slander China, and especially China’s President Xi Jinping; who
as you all probably know has made the Silk Road policy, the One
Belt-One Road policy as he calls it, the cornerstone policy of
the Chinese economic development perspective.  Now, the Chinese
Foreign Minister responded to these slanders that have been
appearing in the {New York Times} yesterday, and today in the
{Washington Post}; saying the One Belt-One Road policy, the Silk
Road policy, which was put forward two years ago, has now
attracted the interest of more than 60 countries and other
organizations along the One Belt-One Road corridor, who have
responded positively to participate in its initiative.  And he
stated, “Many countries have signed cooperation agreements or
reach consensus on aligning their strategies for development with
China.  These include multi-lateral and bilateral cooperation
projects.  Emphatically, the One Belt-One Road initiative is not
a tool for geopolitics,” the Foreign Ministry said.  “China has
not political motives to seek in so-called ‘spheres of
influence’.  The principle is that of jointly building the
initiative in order to meet the interests of all, and to deepen
cooperation in various fields of development along the One
Belt-One Road corridor in order to achieve win-win results.”
Now, it’s exactly this principle of the “win-win” policy
which serves as the principle behind the composition of this
Special Report; why the United States must join the New Silk
Road.  And if you just look over the last 8-16 years of the
United States, the period defined by the Obama Presidency, and
then preceding that, the Bush/Cheney Presidency, and compare it
to a similar period in China, you can see exactly what the effect
of these two opposite policies have been.  During Obama’s
Presidency, you’ve had a substantial increase in poverty in the
United States; where prior to Obama’s Presidency, 37 million
Americans were officially living in poverty.  Now, that’s risen
to 47 million Americans.  Prior to Obama’s Presidency, those
receiving food stamps were 28 million; now that has risen to 47
million.  And currently, one in every five children in the United
States, lives below the Federal poverty line.  And if you look at
blacks, African-Americans, that’s two out of every five children
live below the Federal poverty line.  Compare that to what
China’s done over the last decade, over the last several decades.
Over the last 30 years, China has lifted 600 million people out
of poverty; they have built 11,000 miles of high-speed rail in
scarcely a decade, and they have plans on the books to triple
that number of miles by the year 2020.  In comparison, the United
States has a grand total of just over 450 miles of so-called high
speed rail, and it barely fits the definition.
Now, as people might recall, during the APEC summit of 2014,
contrary to this being a geopolitical strategy on the part of Xi
Jinping for some sort of revival of Chinese imperialism — as is
being claimed by the {New York Times} and the {Washington Post}
— Xi Jinping actually offered to President Obama that the United
States could join this New Silk Road policy in addition to the
new Asian Infrastructure Development Bank policy.  This was an
offer to say you can participate in this win-win policy.  Now, of
course, Obama has not reciprocated that offer, but we can see the
foundations for a completely new vision of international economic
and strategic relationships among nations; based on this win-win
policy.  So, that is the substance of this new report from
LaRouche PAC, “The United States Joins the New Silk Road”; and
that’s what I want to ask Ben Deniston to elaborate on in a
little bit more depth in the conclusion of tonight’s broadcast.

BENJAMIN DENISTON:  Thanks, Matthew.  I think just picking
up off of what Matthew said, I think that’s the most —
obviously, if you believe the media today in the United States,
I’ve got some unfortunate news for you.  This is ridiculous
propaganda that’s been coming out, attacking China, attacking
Russia.  So, if you still believe that stuff, you’ve got to start
reading our website much more in depth and thoroughly.
This is ridiculous; this is an offer to the United States to
join in a new orientation for the planet.  And I think this
report we put out is — not only should you read this, you should
be circulating this to your friends, to your neighbors.  This is
a life or death issue for the United States right now; this is an
opportunity for us to actually save our nation by moving into a
new future of cooperation and development.  So, we have put out
now what’s on the site, and what we’re asking you to contribute
to support the printing of, is a life or death roadmap for the
United States to join into this new orientation led by China,
Russia and other nations.
I just want to take a couple of minutes just to emphasize
the importance of this offer.  Because as Matt said, this is
explicitly not a geopolitical move by China; this is not an
attempt to defeat the United States.  This is not an attempt by
China, or China in cooperation with Russia, to control resources
to the detriment of the United States; or to control regions of
the planet to the detriment of the United States.  This, as was
stated repeatedly, explicitly by China, is based on a conception
of win-win cooperation.  And understanding that the development
of fundamental science for mankind in cooperation with different
nations, creates a net increase in the amount of wealth and
resources available to everybody.  And we’re at the point in
mankind’s development that if we don’t rise to a level of
international relations and global cooperation premised on that
understanding, we’re not going to be able to exist as a species
on this planet.  If we continue this mode of geopolitical
conflict, we’ll destroy ourselves; as Obama is threatening to do
right now.
But as Mr. LaRouche was discussing on Monday earlier this
week, there is a true higher form of natural law that we have to
come to now organize ourselves around; to rise to.  And that is,
mankind’s fundamental nature is to progress, is to develop; this
idea of win-win cooperation.  I think you see maybe the most
stark difference between China’s orientation, the New Silk Road
orientation, premised on this idea of win-win cooperation and
development; and you compare that to what the Pope is now
supporting with this Green policy, with this British Malthusian,
global population reduction program.  Premised somehow on this
insane idea that the climate never changes unless mankind eats a
hamburger or drives his car around the corner or something
ridiculous like that.  You have this typification of the
genocidal, zero-growth imperial policy, with this Green movement,
with this climate change fraud.  And with the Pope now supporting
this entire fraud; on the one side typifying the evil of this
anti-human anti-mankind view, which needs to be eliminated,
versus this other direction that’s now available for us.
But the fundamental premise of the whole thing is that
mankind has to progress, that creative progress is not just nice;
it’s not just good, it is absolutely necessary for mankind to
exist.  If we ever stop progressing, society degenerates like
we’ve been discussing here; like the 20th Century typifies,
already shows us.  If you stop progressing, society destroys
itself.  But progress not in mathematical forms, not in logical
forms, but the type of unique, human, creative scientific
progress typified by Kepler, typified by Einstein.  That that’s
what’s been attacked by Russell; attacked by this British
imperial system, attacked throughout the 20th Century.  It’s this
understanding of human creativity as a unique principle in the
universe that is the only substance; the cause of what enables
mankind to act differently than animals, to fundamentally
increase his relationship to the universe.  As we’ve discussed,
to in effect, begin to separate himself from being just an
Earth-based species; and being able to exist in the universe by
mediating his existence through his relationship with the Solar
System as a whole.  That’s a creative act that doesn’t come from
the fraudulent type of science that Bertrand Russell had
attempted to impose on the world; that comes from a unique form
of human creative generation, unique acts of the human mind that
do not come from sense perception, do not come from your
empirical study of the world.  But come from human creativity per
se; the process of human creative development, which again, has
been attacked throughout the 20th Century.  So that I think is
the challenge we have; is not just to reverse the degeneration
that’s occurred.  But we need a new fundamental law of human
creative progress to rise as the guide stone for where mankind
must go.  Mr. LaRouche has been explicit on this; we’re not just
talking about reversing some policy.  Mankind’s survival today
depends upon a new Renaissance.  A new creation of a higher
understanding of mankind’s nature and unique purpose and mission
in this universe as a creative force going into the Solar System.
Going beyond the Solar System into the Galaxy; and understanding
that it is something unique about the human mind and its creative
potential that gives mankind the ability to do that.  So, this is
not just about reversing some bad policy; this is about
developing a positive conception, a new discovery of what it is
that enables mankind to progress.  What it is that enables
mankind to fulfill his true nature; what it is that makes mankind
a unique force on this planet.  A potential that no animal
species exhibits.  If we don’t understand that, it we don’t
premise the future on a new pursuit of those capabilities,
mankind is not going to make it.  Because that is what defines
our existence; that is what defines the future.  And if we don’t
rise to that level, as Mr. LaRouche has been warning, we’re not
going to make it through the current crisis.
So, I think that’s the challenge we have before us.  And I
would refer back to Mr. LaRouche’s remarks on Monday, in his
discussion with the Policy Committee on the LaRouche PAC website.
We have to come forward with this higher conception of the true
natural law that mankind must rise to; and I think we have to
come to it today.

OGDEN:  I would like to thank both Jeff Steinberg and Ben
Deniston very much for joining me here tonight.  Again, the full
contents of this “US Must Join the New Silk Road” report is
available on the LaRouche PAC website; but we would ask you to
donate and make sure that this can be spread as widely as
possible.  This is a crucial document for the future of the
United States.
Now, as I announced at the very beginning of this broadcast,
immediately following the conclusion of our broadcast tonight,
there will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche on the normal channels of the Fireside Chat.  This is a
telephone discussion; if you’ve not been a participant in these
before, please contact the LaRouche PAC office, and you can get
the information to become a participant.  And please ask Mr.
Lyndon LaRouche a question; these are crucial opportunities for
the American people to engage in a live question and answer
dialogue with Lyndon LaRouche.  So we would ask you to go
immediately from viewing this broadcast to participating in this
emergency Fireside Chat, which is taking place tonight, December
30, as part of our emergency initiatives on the threshold of the
new year.  So thank you, and please stay tuned to
larouchepac.com.

I takt med, at vi nærmer os dommedag den 1. januar, står menneskeheden over for muligheden for sin egen udslettelse, hvis ikke gennem atomkrig, fremkaldt af præsident Obamas galskab, med hans trusler om krig med Rusland og Kina, så gennem økonomisk disintegration forårsaget af fejheden i Kongressen, der ikke lukker Wall Street ned gennem en Glass/Steagall-lovgivning, efter Franklin Roosevelts model.

Roden til problemet, insisterede Lyndon LaRouche under en diskussion med sine medarbejdere den 28. dec., skal findes i den kendsgerning, at menneskeheden har glemt naturlig lov – ja, i realiteten regeres de transatlantiske nationer i stigende grad af satanisk lov, der skaber såkaldt legal retfærdiggørelse af massemord, ulovlige krige, negativ økonomisk vækst og af tyveri af penge, sundhedssystemer og endda mad fra befolkningen, for i stedet at opretholde de bankerotte New York- og London-banker.

»Der er tale om et spørgsmål af en højere orden her, et spørgsmål, som jeg lejlighedsvis har rejst, men som ikke ofte rejses«, sagde LaRouche. »Problemet er, at mennesket rent faktisk ikke skaber loven! Det vil sige, at menneskeheden rent faktisk ikke, gennem sin egen myndighed som sådan, gennem individuelle medlemmer af samfundet, skaber loven. For loven er princippet om menneskeslægtens fremskridt, og hvis menneskeslægten ikke gør fremskridt i sin udvikling og opfyldelse, så er loven blevet krænket! Og det er der, problemet ligger.

Se på de forfærdelige ting, der er sket under diverse renæssancer, der er blevet knust; se på disse massemord. Vi taler nu om et massemordsproblem. Vi taler om den amerikanske regerings politik netop nu, i det mindste under den aktuelle præsident og den forudgående præsident: Massemord!

Pointen er, at mennesket adlyder en højere lov, for mennesket er ikke en Jordbo! Mennesket er baseret på et princip, som ikke er Jordboernes princip. Det er menneskehedens forpligtelse at udvikle fremtidige befolkninger, der er mere passende. Antagelsen er den, at hver generation bør gå progressivt fremad i overensstemmelse med naturlig lov, og denne naturlige lov vil sige forbedringen, selv-forbedringen, af den menneskelige art. Kun mennesket har evnen til at gøre dette … Det er loven, den virkelige lov. Tekniske love, juridiske love, love for transportveje på privat jord, det er ikke loven. Loven er, at menneskeheden ifølge sin natur må gøre fremskridt. Folk dør, det ved vi. Hvad er loven? Ja, sørgede de for at frembringe bedre mennesker i deres familie? Var deres familier i stand til at gøre fremskridt og hæve sig op til et højere præstationsniveau for menneskeheden? Er vi f.eks. ikke ansvarlige for at tage os af (take care of) Galaksen? Det er vores ansvar!«

Stedt over for den største trussel mod civilisationen i moderne historie, må vore borgere og alle verdens borgere stræbe efter denne højere standard, ikke alene for vores egen skyld, men for menneskehedens fremtidige eksistens. De, der følger en lavere lov, den sataniske lov, må omgående fjernes fra lederskabspositioner, med præsident Obama som den første, der skal fjernes.

Vi er nu ved et punkt, hvor konsekvenserne af at tolerere disse handlinger og denne politik og disse politiske personer udgør USA’s undergang, såvel som også hele det transatlantiske områdes undergang og muligvis også verdens undergang, hvis vi degenererer til omstændigheder med atomkrig. Så dette er et ekstraordinært øjeblik; og det er noget, der kræver handling fra ledende borgere i denne republik. Jeres folkevalgte repræsentanter, og først og fremmest USA’s præsident, har opført sig som britiske forrædere, og ikke som de patriotiske personer, der skal forestille at gøre tjeneste i landets højeste embeder.

Blot få timer før denne udsendelse blev der udsendt en nøderklæring, der blev udlagt på LaRouchePAC’s website, og som cirkuleres via de sociale medier og som et flyveblad på Manhattans gader og andre steder i hele USA. Teksten (findes som selvstændigt Flyveblad her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=10843) lyder som følger (oplæst af Matthew Ogden):

Julebudskab: Den 1. januar 2016 er dommedag! Kun et initiativ som Franklin Roosevelts kan redde os

(23. december 2015): Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Hele det transatlantiske finanssystem står for at nedsmelte. Blot i løbet af de seneste uger er junk investment grade-obligationer til 15 mia. dollar blevet udslettet. Dette er blot et forvarsel om et umiddelbart forestående, totalt sammenbrud af den transatlantiske boble. Fra og med 1. januar 2016 er en gældsboble på 72 mia. dollar indstillet til at eksplodere i Puerto Rico. Kongressen havde muligheden for at tage initiativ til at forhindre dette, før de forlod byen, men tog ingen skridt til handling.

En gæld på skønsmæssigt 5 billion dollar, der er knyttet til USA’s nationale, kollapsende sektor for skiferolie og -gas, er i færd med at nedsmelte. I det vestlige Canada er denne boble allerede bristet og har udløst tabet af 100.000 arbejdspladser i 2015 – svarende til 750.000 arbejdspladser i USA – samt et kollaps i ejendomsmarkedet og et samfundsmæssigt sammenbrud. Denne samme krise er på vej i USA i accelererende tempo, men på en langt større skala.

I Europa træder der nye love i kraft fra den 1. januar 2016, som fjerner enhver beskyttelse af bankindskydere, der vil få deres sparepenge stjålet under »bail-in«-regler (ekspropriering), sådan, som det allerede er sket på Cypern. I Italien fik flere end 10.000 indskydere – bankkunder – deres opsparing eksproprieret under en delvis bail-in under fire bankers kollaps i denne måned. De samme forholdsregler findes inkluderet i Dodd/Frank-loven her i USA. Hvis ens bank kollapser, kan man få sin livsopsparing stjålet for at redde banken. Det kan og vil ske her, takket være fejhed og korruption hos jeres valgte regeringsfolk, der har holdt jer hen i uvidenhed og overtrådt den ed, de har aflagt i deres embede.

Kongressen havde, før den tog på ferie, mulighed for at forhindre denne nu fremstormende krise. De blev advaret. De kunne have vedtaget love, der allerede var blevet fremstillet i begge Kongressens huse, til genindførelse af Glass-Steagall, den af Franklin Roosevelt indførte lov, der opdelte Depressionens for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, ved at adskille kommerciel bankvirksomhed fra alle hasardspilsaktiviteterne. Men Kongressen var købt af Wall Street og svigtede jer. Præsident Obama er totalt ejet af Wall Street og [City of] London, som har skabt ham. Wall Street er håbløst bankerot, og de har til hensigt at klamre sig til magten ved at stjæle jeres penge og fjerne jeres sundhedssystem samt lukke ned, hvad der måtte være tilbage af realøkonomien, den fysiske økonomi. Inden for et tidsrum af blot få dage eller uger kunne I blive konfronteret med fødevaremangel, hyperinflation og et totalt sammenbrud af alt, hvad I ellers anser for at være normale tilstande.

Præsident Obama fremprovokerer også, på vegne af Wall Street og London, en konfrontation med Rusland, der driver verden frem mod global krig, en krig, som nogle amerikanske og russiske militære topkommandører advarer om kunne blive en termonuklear udslettelseskrig.

Den 1. januar 2016 vil Ukraine, med USA’s og IMF’s godkendelse, gå i betalingsstandsning mht. sin gæld på 3 mia. dollar til Rusland, en åbenlyst provokerende handling fra Vestens side mod Moskva, der kommer oveni de allerede eksisterende sanktioner, NATO’s udvidelse mod øst og andre, direkte provokerende militære handlinger.

Alt dette er dødsens alvorligt. Verden befinder sig på spidsen af et krak værre end under den Store Depression, og en ny verdenskrig. I må nu tage skridt til handling, for jeres valgte regeringsfolk, kongresmedlemmer osv., har overgivet jer, på grund af deres egen fejhed og fordærv. De har, sammen med præsident Obama, gjort sig fortjent til jeres foragt og vrede pga. deres feje opførsel.

Der er løsninger forhånden. Wall Street må omgående lukkes. Der skal ikke betales en øre mere for at redde disse forbrydere! Kongressen må fjerne Wall Street-marionetten Barack Obama fra embedet, gennem en rigsretssag eller ved at påkalde det 25. forfatningstillæg, der fastsætter bestemmelser for fjernelsen af en præsident fra embedet, når denne præsident er mentalt uskikket til at fortsætte sit hverv. Glass-Steagall må omgående genindføres og en række initiativer må tages, der alle er modelleret efter det, som den store, amerikanske præsident Franklin Roosevelt gjorde i løbet af de allerførste måneder af sin embedsperiode, for at skabe millioner af produktive jobs, genopbygge nationens kollapsede infrastruktur og genrejse nationens værdighed.

Kongressen kan i løbet af få timer tage skridt til disse handlinger, men de vil kun handle i tide, hvis I vågner op og kræver det.

Alternativet er Helvede på Jord, fra og med det nye år. Er I, jeres venner, jeres naboer, i besiddelse af det moralske beredskab, der skal til for at overleve? Det er det spørgsmål, der er på bordet her, denne Juleaften, 2015.

Matthew Ogden: Lad mig nu introducere Jeff Steinberg fra Executive Intelligence Review (EIR), der i større detaljer vil gennemgå diskussionen med hr. LaRouche her til morgen.

Jeffrey Steinberg: Tak, Matt. Der er et par andre [kan ikke høres; 09:33] for jeg tror, at billedet af det finansielle [kan ikke høres; 09.39] er tydeligt. Mange mennesker derude har allerede fået færten af det; men det vigtigste er, at det er en umiddelbart forestående situation. Det er en situation, der vil eksplodere på ethvert givent tidspunkt, når vi først kommer over den 1. januar; en dato, hvor vi netop har meddelt nogle af de særlige begivenheder, der vil finde sted i de første dage af det nye år. Når alt er medregnet er der en spillegæld på mere en 1,5 billiard dollar, der er akkumuleret siden vi havde krisen i 2008; og det hele er en tidsindstillet bombe. Eksplosionens epicenter er USA og Vesteuropa.

Der er yderligere et par elementer, der må med i billedet, for at I, det amerikanske folk, kan få en komplet vurdering af, hvor kritisk det øjeblik er, som vi er nået til. For det første må man stille det spørgsmål, om Islamisk Stats angreb i Paris den 13. november, og senere i San Bernardino, Californien, repræsenterer en Rigsdagsbrand-begivenhed i det tidlige 21. århundrede. Vi ved, at disse jihadistiske netværk er blevet skabt og promoveret af førende nationer i denne vestlige kombination; startende med briterne og med Saudi Arabien. Der er fraktioner her i USA, der har været udtrykkeligt indblandet – al-Qaeda, Nusra Front, Islamisk Stat – alle på vegne af et engagement for, blandt andet, at vælte Assad-regeringen i Syrien. Så det, vi i realiteten ser på, er en kapacitet, der er blevet udløst i Europa og USA under visse vestlige kredses kontrol; og hvis hensigt det er at skabe de omstændigheder, under hvilke den form for politistat kan etableres, som vil være nødvendig for at takle det sociale kaos og for at gøre fremstød for en global konfrontation, der er umiddelbart forestående.

For det andet, så afslørede de andre begivenheder omkring COP21-konferencen om global opvarmning, at Pavestolen, selve Paven, var blevet kapret af en person, som kun kan beskrives som en satanisk person – John Schellnhüber; en ridder af Det britiske Imperium, hvis politik, der nu er blevet vedtaget af Paven, ønsker at se det store flertal af menneskeheden elimineret gennem en række [kan ikke høres: 12:37] i kombination med faren for krig og i kombination med de økonomiske katastrofer, som allerede er i gang med indgangen til denne nedsmeltnings-periode, lige efter den 1. januar.

Pointen er, at man har løjet for jer, det amerikanske folk; jeres folkevalgte regeringsfolk har svigtet jer ynkeligt. Og nettoresultatet er, at der, ét minut i midnat, ikke foreligger nogen forpligtelse over for jer til at tage skridt til den form for afgørende handlinger, der nu kræves som en bydende nødvendighed. Kongressen kan vende tilbage til Washington [fra juleferie, -red.], men vil kun gøre det, hvis I skræmmer livet af dem; hvis I rejser jer i denne juleferie og kræver, at de tager skridt til at foretage den form for nødhandlinger, som er det eneste handlingsforløb i dette øjeblik, der kan afværge denne absolut katastrofale situation, der potentielt blot ligger timer eller dage ud i fremtiden. Kongressen kan vende tilbage til Washington og nægte at betale Wall Streets gæld. Der er intet at være bange for på Wall Street, for de er håbløst og uafvendeligt bankerot. Det er frygten for det ukendte, der får medlemmer af Kongressen til at kapitulere og tillade Obamas præsidentskab, som er en hån mod nationen, at fortsætte; og til at tillade Wall Street fortsat at diktere betingelserne i Washington.

Vi er nu ved et punkt, hvor konsekvenserne af at tolerere disse handlinger og denne politik og disse politiske personer udgør USA’s undergang, såvel som også hele det transatlantiske områdes undergang og muligvis også verdens undergang, hvis vi degenererer til omstændigheder med atomkrig. Så dette er et ekstraordinært øjeblik; og det er noget, der kræver handling fra ledende borgere i denne republik. Jeres folkevalgte repræsentanter, og først og fremmest USA’s præsident, har opført sig som britiske forrædere, og ikke som de patriotiske personer, der skal forestille at gøre tjeneste i landets højeste embeder.

Det påhviler således os at tage skridt til de handlinger, der i dette øjeblik kan synes at være højst upraktiske; men som i virkeligheden er de eneste praktiske forholdsregler, hvis vi ønsker at overleve og få fremgang i dette nye år, vi har for os. Løsninger ligger parat; erklær Wall Street bankerot – det er allerede gået nedenom og hjem. Lancer den form for lovgivningsmæssige initiativer; vi så, hvor effektivt det var fra Franklin Roosevelt-præsidentskabets allerførste øjeblikke. Politikken dengang tilbyder os retningslinjer for handlinger, der bør udføres i dag! Af sig selv vil Kongressen ikke gøre det; det har de vist ved at flygte ud af Washington i sidste uge. Jeg vil blot afslutte med at sige, at den dag, Washington (regeringen, Kongressen) forlod byen, var jeg i D.C. på Capitol Hill; jeg talte personligt med mindst 40 individuelle medlemmer af Kongressen. I hvert eneste tilfælde var de fuldt ud klar over nedsmeltningen af junk-obligationerne; af de andre økonomiske katastrofer; af den umiddelbart forestående nedsmeltning af sektren for skiferolie og -gas; og dog tog de benene på nakken. De ignorerede og undveg det ansvar, der påhvilede dem. Det påhviler derfor nu os, og jer, at konfrontere virkeligheden direkte; og tage skridt til den form for nødhandlinger, der kan redde dagen, selv på dette fremskredne tidspunkt.

Matthew Ogden: Mange tak, Jeff. Hvis man tager fortilfældet fra 1933 og ser på den kendsgerning, at med det, som var det hidtil største finanskrak i den transatlantiske verdens historie, og fascisme fejede hen over Europa. Og i det vakuum, der ville have eksisteret, hvis ikke Franklin Roosevelt havde været præsident og havde gennemført de nødforanstaltninger på dette tidspunkt for at lukke Wall Street og mobilisere det amerikanske folks produktive evne, kunne fascisme meget vel også være kommet til Amerika. Så med studiet af dette fortilfælde bør vi tage meget alvorligt det, som hr. LaRouche har gjort i løbet af det seneste års tid for at mobilisere det, der udgør en lederskabskerne det sted, han kalder et gearingspunkt eller et omdrejningspunkt for den mobilisering, der er nødvendig for at ændre politikken, og det sted er på Manhattan i New York City.

De af jer, der havde lejlighed til at lytte til LaRouche Policy Committee sidste mandag, vil vide, at hr. LaRouche lagde meget stor vægt på en række musikalske opførelser, der fandt sted i New York City i sidste weekend. Det var to opførelser af Händels Messias, der blev sponsoreret af Schiller Instituttet og medsponsoreret af Fonden til Genoplivelse af Klassisk Kultur. Dette vi Diane [Sare] sige mere om. Dette var programmet. Den første opførelse blev afholdt om lørdagen i Sacred Heart Kirken i Brooklyn; og den anden blev afholdt om søndagen i Manhattans Upper West Side i All Souls Unitarian Kirken. Jeg vil derfor gerne introducere Diane Sare, som vil sige noget mere om betydningen af disse begivenheder, og hvad implikationerne af det, der i øjeblikket sker på Manhattan, er for fremtiden.

Diane Sare: Hej. Jeg kan sige, at disse to musikbegivenheder var fuldstændigt ekstraordinære med hensyn til kvalitet og effekt. Denne effekt er, at hr. Larouche for lidt over et år siden, i oktober 2014, besluttede at genoplive vores organisation i New York City. Dette er meget vigtigt i USA’s historie, for det var med New York City som udgangspunkt, at Alexander Hamilton førte en afgørende kamp for at forene De forende Stater imod forkæmpere, som Thomas Jefferson og andre, for delstaternes rettigheder; sidstnævnte, som i dag er blevet nedarvet i form af Wall Street og Det britiske Imperium. Der er derfor en afgørende rolle, der skal besættes; og dette kan man se i befolkningen i New York City – Jeg kom til at tænke på det, som Jeff netop henviste til, med ISIS osv. – og man har disse 11. september-terrorangreb. Det var meningen, at det amerikanske folk skulle jages ind i regimeskift og krig med Irak, Libyen, krig overalt; og befolkningen i New York City afholdt en af de største demonstrationer i landet imod en invasion af Irak, i 2003, under Bushregeringen.

Vi befinder os nu i et lignende, farefuldt øjeblik, hvor befolkningen over hele landet er tilbøjelig til at være dybt pessimistisk. Vi har haft 15 år med Bush og Obama; levestandarden er kollapset; en halv million midaldrende amerikanere er døde, unødvendigt. Man får meget ofte en pessimistisk respons; jeg er sikker på, at alle her har oplevet at tale med deres nabo, deres venner. »Vi må smide Obama ud af embedet; vi må få Glass-Steagall; vi må organisere et transkontinentalt jernbanenet i USA; fusion.« Folk siger, »Åh, det kommer aldrig til at ske. Åh, det kan man ikke gennemføre; åh, de er alt for korrupte.« Jeg ville sige, at dette meget ligner den kamp, som George Washington i 1776 stod overfor, han, der havde tabt samtlige slag fra Uafhængighedserklæringen og frem til jul. Og den daværende befolkning i USA var ikke i overvældende grad for at bryde fri af Det britiske Imperium; de fandt, at det ikke var umagen værd. New Jersey, som var det sidste sted, hvorfra han havde trukket sig tilbage for at krydse Delaware-floden, var fuldstændig under de hessenske lejesoldaters og Toriernes kontrol; hans beslutning om at krydse Delaware-floden Juledags nat (den 25.-26. december 1776, -red.) var derfor ikke alene anti-pragmatisk, men gik også imod den daværende offentlige mening. Men han vidste, at dette måtte gøres; og det lykkedes ham at fremkalde en bestemt, inspireret respons fra de lasede, forfrosne, forarmede soldater, som han anførte.

Manhattans befolkning er måske ikke så faldefærdig som George Washingtons hær dengang var; men vi har alle været underkastet en utrolig kulturel og moralsk fordærvelse, der, som hr. LaRouche har omtalt, kan ses i ungdommen osv. Så, måden, vi arrangerede disse koncerter – den i Brooklyn fandt sted i en historisk, gammel kirke, der var tæt knyttet til kredsen omkring Moder Cabrini, hvis folk er bekendt med hende; hun organiserede de italienske immigranters ankomst til USA; hun etablerede børnehaver, skoler og hospitaler og alt sådan noget. Koncerten på Manhattan fandt sted i All Souls Unitarian Kirken, der har en bestemt arv med støtte til Unionshæren, hospitaler og genopbygning; og senere, med borgerrettighedsbevægelsen. Vi gik ind i lokalsamfundet og organiserede for en opførelse af Händels Messias i den rette, videnskabelige Verdi-tone; den blev holdt sammen af et kor, der bestod af folk fra New York City og vore Schiller Institut-aktivister fra New York, New Jersey, Virginia. Matt, du spillede basun i orkesteret; men det var en del af, at befolkningen kom sammen. Mange af folkene blandt publikum var folk, der havde været rundt om koret og besluttet, at det måske ikke var noget for dem, men at de ønskede at engagere sig i dette. Så vi havde over 1.000 mennesker, der kom til koncerterne. Og responsen – for det første skabte den sænkede tone (Verdis oprindelige tonehøjde) og det arbejde, som John Sigerson har udført mht. spørgsmålet om placering, en meget tydelig forskel. Og publikums kommentarer – vi bad folk om at give os deres kontaktinformation, fortælle os, hvordan de fandt ud af, at denne begivenhed fandt sted, og tilføje deres eventuelle kommentarer. Folk sagde ting, som »Vi hørte koret på en måde, vi aldrig før har hørt; lydens egenskaber var meget varmere, end vi havde forventet. Det var professionelt.« John [Sigerson] påpegede, at vi på en måde står over det professionelle niveau, fordi vi ikke er interesseret – det er sådan lidt en antiseptisk idé – men dette er menneskelig indgriben, der samler befolkningen. Meget lig dengang Händel skrev og opførte Messias; den første opførelse fandt sted i Dublin, Irland. Og det skete for at adressere spørgsmålet om fattigdom og for at rejse penge til et børnehjem for forældreløse og lette gældsætning.

Amerikaneren Alexander Hamilton var en del af kredsen omkring Jonathan Swift og andre; og Benjamin Franklin skulle angiveligt have deltaget i en opførelse af Messias, der blev dirigeret af Händel selv. Så selve dette musikstykke, dets idé, forbindelsen mellem mennesket som Skaber, mellem menneskeslægten og universets skabelse; og en fejring af dette, er, hvad vi har presserende behov for, for at samle befolkningen. Og [vi har behov for] at skabe en kvalitet af lederskab, der på en moralsk måde kan respondere til denne krise; i modsætning til den afskyelige opførsel hos denne stinkende flok feje personer uden mod i Kongressen, der, som Jeff netop har beskrevet, vel vidende, at kollapset stormede frem, ville storme hjem for at holde juleferie snarere end at blive og tage initiativ til de nødvendige handlinger for at beskytte den amerikanske befolkning.

Så en proces en nu blevet sat i gang, som må optrappes i tempo; vi kan ikke give den lov til at udvikle sig i det nuværende tempo, som er fint, bortset fra, at hele systemet er klar til at bryde sammen den 1. eller 2. januar. Så spørgsmålet handler om at tage denne styrke og dette princip og bruge det til at samle vore styrker i hele USA, og i hele verden, for at adressere den situation, som menneskeheden i dag står overfor.

Matthew Ogden: Mange tak. Videoen og lydbåndet fra den ene eller begge disse koncerter, der fandt sted i New York i sidste weekend, skulle være tilgængelige meget snart; og vi vil opfordre alle til, at dette må være en del af det, de foretager sig i løbet af de allernærmeste dage. En lille rettelse: Det faktum, at Benjamin Franklin skulle have været til stede under en opførelse af Messias dirigeret af Händel selv, er tilsyneladende ikke helt bekræftet; vi ved imidlertid, at han faktisk var til stede under en opførelse af Messias. Jeg mener, at Händels revolutionerende opråb til handling, »Lad os sønderbryde båndene, og kaste deres åg af os« (eng.: »Let us break the bonds asunder, and cast their yokes from upon us«), er noget, der blev aktuelt under Benjamin Franklins og George Washingtons Amerikanske Revolution. Så det er et meget passende kampråb for i dag.

Jeg vil gerne appellere til alle om at tage teksten til det flyveblad, som jeg oplæste i begyndelsen af denne udsendelse, »Nytårsbudskab: 1. januar 2016 er dommedag! Kun et initiativ som Franklin Roosevelts kan redde os« og uddele det så vidt omkring, som I kan i de kommende dage. Dette bør være samtaleemnet ved familiemiddage og andre begivenheder, der finder sted i løbet af de næste 24-48 timer. Og være en del af diskussionen, der finder sted i de næste minutter. Lige efter denne udsendelse kommer der kl. 9pm Eastern Time en live nødudsendelse af ’Fireside Chat’ med hr. LaRouche, som diskuterer med det amerikanske folk. Dette finder normalt sted torsdage, men man kan deltage, hvis man har adgangsnummeret.

Jeg mener, at vi meget klart har fremlagt billedet. Den 1. januar er i realiteten en deadline; der er betalingsstandsningen på det puertoricanske lån, der er Ukraines betalingsstandsning på deres russiske lån på 3 mia. dollar, der er blevet promoveret af IMF og USA som en direkte provokation. Og der er en deadline den 1. januar, hvor de nye bail-in-love træder i kraft i Europa; bail-in-love, der allerede har dræbt mennesker i Italien og har eksproprieret 10.000 italienske indskyderes penge i dette område. Der er sammenbruddet i sektoren for skiferolie og junk-obligationsboblerne. Der er allerede tab for hundredetusinder i Canada; dette kommer til USA. Alt dette bryder sammen nu; og de nødvendige forholdsregler og løsninger er forhånden. En omgående lukning af Wall Street, en omgående reorganisering af hele dette bankerotte finanssystem gennem Glass-Steagall; en omgående mobilisering af hele den amerikanske arbejdsstyrke, meget ligesom Franklin Roosevelt gjorde det; fjernelsen af denne krigsmager Barack Obama fra embedet, og at håndtere den kendsgerning, at hele det transatlantiske område bliver domineret af et britisk monarki, der er besat af den folkemorderiske idé, at vi må reducere verdens befolkning og kaste mennesker tilbage til en dyrisk tilstand.

Så dette er virkeligheden ved slutningen af 2015 og i de første timer af 2016. Og det påhviler jer at tage det, der er blevet fremlagt her i aften og handle på det omgående; alle redskaberne er tilgængelige for jer. Vi beder jer indtrængende om at gå direkte fra dette webcast for at deltage i live-diskussion med hr. LaRouche under ’Fireside Chat’-udsendelsen, der starter om få minutter.

Jeg vil gerne takke alle for at være med os her i aften; og jeg vil gerne takke både Jeffrey Steinberg og Diane Sare for at være vore gæster ved denne udsendelse. Bliv på kanalen og lyt til larouchepac.com i den kommende tid.

26. december 2015 – I sit december-nummer gennemgik det tyske Manager Magazine den manglende regulering og de uløste problemer med »for-store-til-at-gå-ned« og »for-store-til-at-styre«-bankerne siden 2008 og advarer om de betydelige risici, som disse vilkår udgør for banksystemet, og for skatteborgerne, som helhed.

Men, siger artiklen, der findes et alternativ til denne trussel: »Vi bør se tilbage på Glass/Steagall-loven fra 1932-33 i USA, som indførte bankopdelingssystemet. Ifølge denne havde kommercielle banker lov til at udføre alle de klassiske bankforretninger med indskud og lån, og handel med værdipapirer blev overladt til investeringsbankerne … i 1999 blev loven ophævet under præsident Bill Clinton for at imødekomme globaliseringen og gøre de amerikanske storbanker mere konkurrencedygtige. Genindførelsen af Glass/Steagall-loven er i mellemtiden blevet det hotteste emne i den amerikanske valgkampagne for 2016.«

Desværre har artiklen den fejl, at den hævder, at en »lignende lovgivning til bankopdeling« var blevet vedtaget af Europas politiske ledere, hvilket ikke er sandt. Den nævnte EU-lovgivning forsøger kun at forhindre enhver reel opdeling af bankerne. Men så siger artiklen, at »alt imens statslig intervention kun bør være en del af løsningen, så vil vi sluttelig ikke kunne undgå en bankopdeling eller segmentering af bankerne. Dette ville reducere antallet af systemiske storbanker og ville herved reducere faren for smitte af nationaløkonomierne«. Når dette er gjort, vil der ikke være mere diskussion om »for-store-til-at-gå-ned« eller »for-store-til-at-styre«, slutter artiklen.

Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Følgende erklæring bliver i disse dage cirkuleret som flyveblad, først og fremmest i USA; men den samme problemstilling gælder for Europa.

Frem for alt har de tyske forbundsdagsmedlemmer, trods et massivt oplysningsarbejde fra BüSo (det tyske, politiske parti Borgerrettigheds-bevægelsen Solidaritet, som Helga Zepp-LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, er formand for, -red.), afvist at takle krisen og gøre noget ved kendsgerningerne.

24. december 2015, LPAC, USA: Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Hele det transatlantiske finanssystem står for at nedsmelte. Blot i løbet af de seneste uger er junk investment grade-obligationer til 15 mia. dollar blevet udslettet. Dette er blot et forvarsel om et umiddelbart forestående, totalt sammenbrud af den transatlantiske boble. Fra og med 1. januar 2016 er en gældsboble på 72 mia. dollar indstillet til at eksplodere i Puerto Rico. Kongressen havde muligheden for at tage initiativ til at forhindre dette, før de forlod byen, men tog ingen skridt til handling.

En gæld på skønsmæssigt 5 billion dollar, der er knyttet til USA’s nationale, kollapsende sektor for skiferolie og -gas, er i færd med at nedsmelte. I det vestlige Canada er denne boble allerede bristet og har udløst tabet af 100.000 arbejdspladser i 2015 – svarende til 750.000 arbejdspladser i USA – samt et kollaps i ejendomsmarkedet og et samfundsmæssigt sammenbrud. Denne samme krise er på vej i USA i accelererende tempo, men på en langt større skala.

I Europa træder der nye love i kraft fra den 1. januar 2016, som fjerner enhver beskyttelse af bankindskydere, der vil få deres sparepenge stjålet under »bail-in«-regler (ekspropriering), sådan, som det allerede er sket på Cypern. I Italien fik flere end 10.000 indskydere – bankkunder – deres opsparing eksproprieret under en delvis bail-in under fire bankers kollaps i denne måned. De samme forholdsregler findes inkluderet i Dodd/Frank-loven her i USA. Hvis ens bank kollapser, kan man få sin livsopsparing stjålet for at redde banken. Det kan og vil ske her, takket være fejhed og korruption hos jeres valgte regeringsfolk, der har holdt jer hen i uvidenhed og overtrådt den ed, de har aflagt i deres embede.

Kongressen havde, før den tog på ferie, mulighed for at forhindre denne nu fremstormende krise. De blev advaret. De kunne have vedtaget love, der allerede var blevet fremstillet i begge Kongressens huse, til genindførelse af Glass-Steagall, den af Franklin Roosevelt indførte lov, der opdelte Depressionens for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, ved at adskille kommerciel bankvirksomhed fra alle hasardspilsaktiviteterne. Men Kongressen var købt af Wall Street og svigtede jer. Præsident Obama er totalt ejet af Wall Street og [City of] London, som har skabt ham. Wall Street er håbløst bankerot, og de har til hensigt at klamre sig til magten ved at stjæle jeres penge og fjerne jeres sundhedssystem samt lukke ned, hvad der måtte være tilbage af realøkonomien, den fysiske økonomi. Inden for et tidsrum af blot få dage eller uger kunne I blive konfronteret med fødevaremangel, hyperinflation og et totalt sammenbrud af alt, hvad I ellers anser for at være normale tilstande.

Præsident Obama fremprovokerer også, på vegne af Wall Street og London, en konfrontation med Rusland, der driver verden frem mod global krig, en krig, som nogle amerikanske og russiske militære topkommandører advarer om kunne blive en termonuklear udslettelseskrig.

Den 1. januar 2016 vil Ukraine, med USA’s og IMF’s godkendelse, gå i betalingsstandsning mht. sin gæld på 3 mia. dollar til Rusland, en åbenlyst provokerende handling fra Vestens side mod Moskva, der kommer oveni de allerede eksisterende sanktioner, NATO’s udvidelse mod øst og andre, direkte provokerende militære handlinger.

Alt dette er dødsens alvorligt. Verden befinder sig på spidsen af et krak værre end under den Store Depression, og en ny verdenskrig. I må nu tage skridt til handling, for jeres valgte regeringsfolk – parlamentsmedlemmer, kongresmedlemmer osv. – har overgivet jer, på grund af deres egen fejhed og fordærv. De har, sammen med præsident Obama, gjort sig fortjent til jeres foragt og vrede pga. deres feje opførsel.

Der er løsninger forhånden. Wall Street må omgående lukkes. Der skal ikke betales en øre mere for at redde disse forbrydere! Kongressen må fjerne Wall Street-marionetten Barack Obama fra embedet, gennem en rigsretssag eller ved at påkalde det 25. forfatningstillæg, der fastsætter bestemmelser for fjernelsen af en præsident fra embedet, når denne præsident er mentalt uskikket til at fortsætte sit hverv. Glass-Steagall må omgående genindføres og en række initiativer må tages, der alle er modelleret efter det, som den store, amerikanske præsident Franklin Roosevelt gjorde i løbet af de allerførste måneder af sin embedsperiode, for at skabe millioner af produktive jobs, genopbygge nationens kollapsede infrastruktur og genrejse nationens værdighed.

Kongressen kan i løbet af få timer tage skridt til disse handlinger, men de vil kun handle i tide, hvis I vågner op og kræver det.

Alternativet er Helvede på Jord, fra og med det nye år. Er I, jeres venner, jeres naboer, i besiddelse af det moralske beredskab, der skal til for at overleve? Det er det spørgsmål, der er på bordet her, denne Juleaften, 2015.

26. december 2015 – Her få dage før året slutter, er de store medier fulde af dystre udsigter for 2016, med citater af alle mulige eksperter og regeringsfolk: Talsmand for tysk industri Hermann Grillo taler endda om »et skæbneår for Europa«, i samme spor som Martin Schulz, præsident for EU-parlamentet. Flygtningekrisen og gældskrisen nævnes, såvel som også fremvæksten af højreradikalisme og -ekstremisme, den påståede »trussel« fra Ruslands side, de mange interne uenigheder i Europa, voksende følelse af modstand imod euroen og nedskæringer, der har bragt to venstreorienterede regeringer til magten i 2015 i Grækenland og Portugal og formentlig med en tredje undervejs i Spanien.

Men bortset fra den voksende stemning af modstand imod den brutale nedskæringspolitik med sit »sorte nul« på budget-bundlinjen, som den praktiseres af Tysklands finansminister Wolfgang Schäuble, så stikker de offentligt udtrykte bekymringer om »Europa« ikke særlig dybt, selv om alle de nævnte aspekter spiller en rolle. Som en indikation af, hvor overfladiske eksperterne er, står Hans-Werner Sinn, afgående direktør for IFO-instituttet med hjemsted i München. Tilsyneladende på linje med nogle af de nordlige staters dannelse af et nyt »kerne-EU«, og med andre, der danner et nyt »EFTA« (et London-centreret Europæisk Frihandelsområde efter en BREXIT), hævdede Sinn i sin slutanalyse for 2015, at Tysklands økonomi havde det fint, ligeledes til en vis grad de nordeuropæiske økonomier, det var blot de sydeuropæiske økonomier, der gav anledning til bekymring. Sinn opdagede imidlertid, at »der ikke vil være nogen til at betale Tysklands gæld«, og det giver ham hovedpine.

Dette er mere sandt end Sinn forestiller sig: ikke engang en total bail-in (som han ikke nævner) ville hjælpe. Men blot at sidde og vente på, at disse bail-ins skal mislykkes, bare se på, at det sker, ville være en katastrofe, fordi det ville fjerne al ejendom, som befolkningerne stadig har: i Tysklands tilfælde omkring 10 billion euro, som en intern rapport fra Deutsche Bank bragte på bane for to år siden. Alene Deutsche Banks boble er på mere end 20 gange hele Tysklands BNP, for resten. At flytte udvalgte indskud til formodede »sikre havne«, som nogle banker, som Intesa Sanpaolo og Ersel i Italien, har gjort iflg. presserapporter, vil heller ikke hjælpe meget for at beskytte imod ekspropriering, fordi disse havne befinder sig i det samme system, der nu er dømt.

Året 2016 vil blive et »skæbneår« for de europæiske befolkninger: EU og euroen må væk, og det eneste, der kan vende tingene til det bedre, skal ind – reel bankopdeling med den oprindelige Glass/Steagall-lov som model, sammen med et reelt økonomisk genrejsningsprogram for Europa.

Med formand Tom Gillesberg

24. december 2015 – Lyndon LaRouche krævede i dag, at bankiererne på Wall Street og i City of London, der forbereder sig på at kime Nytåret ind med det deciderede tyveri af milliarder af dollars fra borgernes bankkonti og indeståender – alt sammen under betegnelsen bail-in-procedurer for at redde deres bankerotte banker – bør omgående arresteres og fængsles, før de kan begå deres forud annoncerede forbrydelser.

Det plejede at hedde bedrageri. Tilbage i 1920’erne og 1930’erne, bedrog JP Morgan og andre banker bevidst deres kunder ved at lokke dem til at købe aktier i deres banker, der dernæst kort tid efter gik nedenom og hjem. Nogle af bankiererne kom dengang i fængsel for deres forbrydelse – takket være Franklin Roosevelt.

For et par år siden lavede Spaniens største banker, inklusive Banco Santander, det samme nummer ved at sælge såkaldte »preferentes«-aktier i de kriseramte banker til deres egne kunder og væltede således enorme tab over på deres kunder.

Tidligere i år, i tilfældet Puerto Rico, blev nogle af verdens største banker, der igen inkluderede Santander og UBS, taget på fersk gerning i at afhænde samme slags dårlige, puertoricanske lån til kommuner fra deres egne regnskaber samtidig med, at de narrede deres kunder til at købe dem. De fik en mindre bøde, da de blev taget i dette bedrageri.

Og i Italien har fire banker netop reduceret deres gæld gennem bail-in, ved at ekspropriere 10.000 af deres kunders indeståender i bankerne.

Men denne bedrageriske praksis er nu i færd med at blive reglementeret som ikke alene fuldt ud lovlig under de nye bail-in-regler, som vil blive implementeret af den Europæiske Union fra og med den 1. januar 2016; men det bliver ydermere forlangt af Europas banker i et omfang af 8 % af deres totale aktiver, der skal sælges som »bail-in«-obligationer. Dette er værdipapirer, som kan ligestilles med rottegift: de vil med garanti blive eksproprieret under en bail-in af den pågældende bank.

Med hensyn til USA, så er de dårlige nyheder, at Wall Street-bankerne også har til hensigt at stjæle folks sparepenge i dette land. De gode nyheder er, at de fleste amerikanere er så fattige, at de ikke har flere sparepenge tilbage, der kan stjæles. En artikel i CNBC MarketWatch bemærkede, at den seneste Google Forbrugerundersøgelse viste, at omkring 62 % af amerikanere har mindre end 1.000 dollars i opsparing for at klare nødsituationer. En lignende undersøgelse af Bankrate.com fandt ligeledes, at 62 % ikke havde nogen opsparing og tilføjede, at blandt dem, der havde en opsparing før nedsmeltningen i 2008, sagde 57 %, at de havde brugt noget af eller hele deres opsparing for at klare krisen.

LaRouche bemærkede, at de fleste lande i Asien er i god form; Kina gør et godt job; det russisk-indiske samarbejde er meget godt; men USA er i en forfærdelig forfatning, påført af Obama og hans Wall Street-dikterede politik.

I den sammenbrudsproces, der allerede er i gang, af hele det døde, transatlantiske finanssystem, ser vi nu time for time nye tilfælde af insolvens og stormløb for udtræk, alt imens en vifte af »officielle« regler træder i kraft den 1. januar, som vil bære atombrændsel til bålet. Om denne proces sagde Lyndon LaRouche i sidste uge, »Det, der vil ske, er, at der bliver en acceleration af krisen.« Han sagde: »Accelerationsraten – processens selv-acceleration – er sådan, at, inden for en uge, kunne det hele være udslettet. Det er en sådan situation, vi er i.«

Vi står ved et punkt, hvor det er ’do-or-die’ – knald eller fald – denne Jul: enten fremtvinger vi en handling for genindførelsen af Glass-Steagall og de relaterede nødforanstaltninger, eller også får vi massehelvede og forbandelse.

Wall Street Journal præsenterede i går en oversigt af de seneste opdateringer om den finansielle disintegration ved at opremse navnene på de hedgefonde, der er bukket under, og ved også at dække status for flere mere fremtrædende selskaber, der nominelt set stadig er aktive, men kun ved at gennemtvinge »betaling i afdrag« til de spekulantkunder, der ønsker at få deres penge. For eksempel forventes en enhed under det berygtede Carlyle Group LP, Claren Road Asset Management, pr. den 1. januar at have en sum af 1,25 mia. dollar under deres forvaltning, hvilket er langt under de 8,5 mia. dollar, de havde for kun 15 måneder siden, før deres kunde-investorer begynde at forlange masseudbetalinger i løbet af 2015. Men eftersom Claren Road-operationen har gennemtvunget en politik med »betaling i afdrag« over seks måneder, så dækker disse 1,25 mia. dollar ved årsafslutningen ikke engang de udestående krav om afdrag for tredje og fjerde kvartal 2015. Den samme situation gør sig gældende for mange andre af Wall Streets spekulationshuse, store så vel som små fisk.

Sjoverne er bankerot! Nogle af udtrækkene og udsalgene, der finder sted, skyldes, udover et stormløb mod udgangen, forsøg på at honorere kontrakter og de sædvanlige krav om kontantreserver, men det markerer, at systemet er færdigt. Så kommer vi til 1. januar og mange nye punkter for en detonering.

I Den europæiske Union træder nye regler for bail-in i kraft på denne dato (1. jan.) efter at politikken allerede er blevet gennemført i Cypern, Italien, Portugal, Spanien og andre steder, med dræbende konsekvenser. Denne EU-forholdsregels officielle navn er Artikel 55, med titlen BRRD (Bank Recovery and Resolution Directive)(’direktivet for bank-genrejsning og bankopløsning’).

I Eurasien træder Ukraines frie handelsaftale med EU i kraft den 1. jan. Samtidig var der et sammenbrud i drøftelserne den 21. dec. mellem Rusland, Ukraine og EU om, hvordan man skulle gå videre. »Ukraine er på vej ned«, bemærkede LaRouche. De kan ikke komme nogen vegne.

I Amerika er Puerto Rico på vej mod betalingsstandsning den 1. januar, med Washington, D.C., der ikke har taget skridt til nogen handling i den forbindelse.

Generelt set vil tredje del af Baselaftalerne træde i kraft den 1. januar. Det, som 2016 Basel III-reglerne gør, er, at de beordrer banker til at sælge massive mængder af dødelige bail-in-obligationer; med andre ord, så skal banker udstede »rottegift« til bankkunder og investorer. Det går under betegnelserne »med lang løbetid« eller »absorbering af tab«, eller mere elegant, obligationer »i overensstemmelse med Basel III«.

Læg hertil Obama/Londons fremstød for krig, og konsekvenserne af at tillade dette vanvid at fortsætte en dag mere er dødbringende. LaRouche indkalder til en »mobilisering af de villige« – af dem, der er villige til at se problemet, af dem, der er villige til at handle.

Den hastighed, hvormed finanskrakket nu accelererer, kræver handling nu – før jul. Med mindre Wall Street dumpes i de nærmest forestående dage, er der ingen garanti for, at USA stadig står til Nytår. Junk-obligationer og kommercielle investeringsobligationer til 15 billioner dollars er blevet indløst blot i løbet af den seneste uge. For det meste dækker selskaber deres tab ind i forventning om en endnu større nedsmeltning på et tidspunkt i den allernærmeste fremtid.

Dette er dødsens alvorligt. En ukontrolleret nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, som kunne ske om timer eller dage, ville skabe den form for massekaos, der er den klassiske, britiske opskrift for den værste form for fascistiske diktatur, som altid, uundgåeligt, fører til generel krig. Fra og med den 1. januar træder i Europa de regler for bail-in i kraft, som blev presset igennem af EU-kommissionen. Banker i Italien og Portugal har allerede plyndret indehavere af aktier og obligationer i fallerede banker, og næste skridt er den fulde Cypern-model for plyndring af kontohavernes penge. Pariser-avisen Le Parisien gav i dag sine læsere en forsmag på bail-in under overskriften, »Hvad hvis din bank gik nedenom og hjem?«

Nærmere ved USA står Puerto Rico til at gå i betalingsstandsning den 1. januar over et forfaldent afdrag på 1,4 mia. dollar på en total gæld på 72 mia. dollar, og den amerikanske Kongres valgte bevidst at ignorere denne krise ved at nægte at vedtage en lov, der godkendte en beskyttelse mod bankerot, som tilbydes alle amerikanske stater og kommuner. Formand for Repræsentanternes Hus Paul Ryan og Nancy Pelosi har meddelt, at de »lover« at komme frem til denne lov pr. 31. marts, men det er en syg vittighed, for krisen for Puerto Rico og hele det transatlantiske område venter ikke til marts måned. Den kommer nu.

Lyndon LaRouche advarede i dag om, at, med mindre der før jul foreligger en komplet plan for den totale fjernelse af Wall Street og en lancering af et program for økonomisk genrejsning, med Franklin Roosevelts politik som model, så står det amerikanske folk over for den umiddelbare udsigt til et totalt, samfundsmæssigt sammenbrud. En strategisk plan fra øverst til nederst, der følger de retningslinjer, som Lyndon LaRouche har fastlagt i løbet af de seneste dage, må omgående være på plads.

Kongressen har demonstreret sin fejhed, senest ved at vedtage en katastrofal lov om bevillinger, der trodser virkeligheden omkring det umiddelbart forestående krak. Kongressen må trodses og latterliggøres for sin inkompetence. Enten lukker man Obama og Wall Street ned nu, eller også er der ingen chance. Politikken må være den at sænke Wall Street og sænke dem, som Obama og flertallet af Kongressen, der har fulgt Wall Streets linje.

LaRouche understregede også, at den saudiske sygdom med promovering af wahhabi-terrorisme må udslettes. Obamaregeringen har systematisk mørklagt de bjerge af beviser for, at saudierne står bag væksten af al-Qaeda, Islamisk Stat, Taliban og Boko Haram. Saudierne har, sammen med deres britiske sponsorer, udløst et narko-terrorist-jihadistisk angreb imod hver eneste større nation på planeten, og topembedsfolk i Obamaregeringen, fra Susan Rice til CIA-direktør John Brennan og dir. for den nationale Efterretningstjeneste, general James Clapper, har præsideret over en ondsindet mørklægning af disse forbrydelser og har udsøgt og forfulgt enhver ærlig efterretningsembedsmand, der sagde sandheden og trodsede Obamas ondsindede fantasier. De er fuldt ud medskyldige i opkomsten af ISIS og angrebene i Paris og San Bernardino og bør retsforfølges efter USA’s kriminal-lovgivning og international lov.

Beviserne for disse forbrydelser er ved at gennembryde den mur, der skulle inddæmme dem. Tiden er nu inde til, at de 28 (hemmeligstemplede) sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september 2001, fra 2002, frigives fuldt ud til offentligheden. Disse sider vil, ifølge amerikanske regeringsfolk (eks. kongresmedlemmer i særlige komiteer), som har læst dem, bevise, at al-Qaeda var de britiske og saudiske monarkiers skabelse, og at dette var kendt af top-regeringsfolk i den amerikanske regering, inklusive præsidenterne George W. Bush og Barack Obama, som er fuldt ud medskyldige.

Politikken må være den, fuldstændigt at ødelægge fjenden. Slå til på deres mest sårbare, dødelige flanker, med begyndelse i den kendsgerning, at Wall Street er død, er allerede død. Vi befinder os på randen af en stor dårskab, og vores nations og menneskehedens overlevelse står på spil i de umiddelbart forestående timer og dage.

I denne nyhedsorientering har vi valgt at bringe en række uvurdelige, strategiske vurderinger vedrørende kampen imod Islamisk Stat, flygtningekrisen i Europa og det igangværende finanskollaps, som er fremkommet i løbet af december måned på de ugentlige webcast, der finder sted hver fredag aften amerikansk tid på www.larouchepac.com. LaRouchePAC er en amerikansk politisk aktionskomité, grundlagt og vedvarende inspireret af den amerikanske økonom og statsmand, Lyndon LaRouche. Jeffrey Steinberg (t.v.) er en ledende medarbejder til Lyndon LaRouche og er også efterretningsredaktør for tidsskriftet Executive Intelligence Review. Ben Deniston er leder af LaRouchePAC’s Videnskabsteam.

Download (PDF, Unknown)

Det, som EU hidtil, og igen på dette seneste topmøde-komsammen, har foreslået som respons til flygtningekrisen, er den totale moralske og politiske bankerot. Den idé, at man ved hjælp af kanonbåde skulle drive millioner af flygtninge fra Sydvestasien og Afrika tilbage, og tage tusinder og atter tusinder af dødsfald gennem drukning med i købet, alt imens man samtidig vil bevare den neoliberale, økonomiske politik, som er den faktor, der for Afrikas vedkommende har forårsaget underudviklingen, i hvilken årsagen til masseflugten igen skal findes, er lige så virkelighedsfjern, som den er modbydelig.

Download (PDF, Unknown)

Under diskussioner med sine kolleger søndag aften opsummerede Lyndon LaRouche den globale, strategiske krise i præcise vendinger: Londons og Det britiske Imperiums magt må omgående elimineres, eller også vil hele det transatlantiske område, med start i USA, hastigt styrtdykke ud i et ukontrollerbart kaos. Forholdsregler til kontrol må indføres, og dette betyder, at Det britiske Imperiums magt, der kontrollerer Obama, må fjernes.

Problemet er, at ledende personer i regeringsinstitutionerne i Washington, med start i den amerikanske Kongres, der allerede burde være trådt i aktion imod Obama, ikke har handlet. Obama leder stadig sine tirsdagsmøder for (drone-)drab, på trods af den kendsgerning, at hans tilstand er under hastig degeneration, i accelererende tempo. Det britiske monarki er fortsat den institution, der regerer over det transatlantiske område.

LaRouche bemærkede, at Rusland er anderledes, og Kina er også anderledes. Det er nationer, der samarbejder, og ser hen til en udvidelse af deres samarbejde. Men der er alvorlige problemer, med at skaffe tilstrækkeligt med vand og mad til en begyndelse. Rusland og Kina er i dag de eneste, virkelige magter, der potentielt set handler imod Det britiske Imperiums stadigt eksisterende magt, og imod deres redskab, præsident Obama.

I realiteten, erklærede LaRouche, så har kræfterne bag 11. september (2001) magten over USA. Der har været et utilstrækkeligt angreb imod det anglo-saudiske apparat, der stod bag 11. september. Som følge heraf har de kræfter, der repræsenteres af Bush og Obama, fået fribillet til at handle. Hvis arven efter det britiske monarki og dets Bush- og Obama-operationer kan knuses, kan USA og store dele af den øvrige verden reddes.

LaRouche understregede, at centrum for kampen imod det britiske tyranni, der repræsenteres af Bush og Obama, skal findes på Manhattan og nærmeste omgivelser. Denne pointe blev tydelig i denne weekend gennem to koncerter, der blev afholdt af Schiller Instituttet, der præsenterede Händels Messias i Brooklyn og Manhattan. Alt i alt blev de to forestillinger besøgt af flere end 1.000 mennesker, med kun ståpladser til begge forestillinger. Den strøm af støtte til forestillingerne og til ideen om forbindelsen mellem klassisk kultur, videnskab og den politiske kamp for en genoplivning af Det amerikanske System, illustrerer den kendsgerning, at der i den amerikanske befolkning er en kerne, centreret omkring Manhattan og dele af det nordlige Californien især, der kan redde nationen. Disse områders førende borgeres særlige egenskaber kan spredes i hele landet, men kun med fokus på ånden og aktiveringen fra Manhattan.

Nedsmeltningen af hele systemet er i fuld gang. Det globale blodbad kan udelukkende standses af et gennembrud i USA, med start i fjernelsen af Wall Street og genindførelsen af Glass-Steagall. Dette må ske inden krakket finder sted, og det kunne ske, hvornår det skal være, fra nu af og fremefter. Dette er ikke et ’hype’ eller et slogan. Den 1. januar 2016 træder reglerne for bail-out i kraft i Europa. Samme dag vil Puerto Rico gå i betalingsstandsning med de første 1,4 mia. dollar i gæld til gribbefondene.

Enten får man Glass-Steagall vedtaget nu, eller også vil følgen blive kaos i hele det transatlantiske område, og under disse omstændigheder er det næsten sikkert, at kræfterne i Det britiske Imperium vil satse på krig med Rusland og Kina.

Med formand Tom Gillesberg:

Wall Street og hele det transatlantiske finanssystem er nu dødsdømt og kunne forsvinde ud i den blå luft, hvornår det skal være, i løbet af de kommende dage eller uger, lød advarslen igen i dag fra Lyndon LaRouche. Faren er, at dette vil føre til en tilstand af panik og medfølgende massedød, som kun kan undgås ved at lukke Wall Street på samme måde, som USA’s præsident Franklin D. Roosevelt gjorde, erklærede LaRouche. Vi har presserende behov for en »mobilisering af de villige« blandt det amerikanske folk for at få nationen – og verden – tilbage på ret kurs.

Dette drejer sig ikke om at forhandle en eller anden form for reform eller indrømmelser. »Wall Street må lukkes ned, uden at give nogen kompensation«, sagde LaRouche. »Vi må lukke det ned, ligesom Franklin Roosevelt gjorde. Og hvis man ikke lukker dem ned, har man alligevel mistet det hele. Med andre ord, så kan man ikke forhandle med banksystemet; man må lære lektien af FDR!«

LaRouche var eftertrykkelig: »I har intet spillerum. Hver eneste stump finansiel aktivitet, som er derude, og som er af spekulativ art, må udslettes uden nogen kompensation. Man gør hver eneste af disse svindlere bankerot, i alle kategorier, og ribber dem for alt.«

Omfanget af den globale spekulationsboble overstiger nu 2 billiarder dollar, et konservativt skøn, og er vokset med over en tredjedel under Obamas vagt. Dette er et direkte resultat af Wall Streets kriminelle politik med bail-out (finansiel kvantitativ lempelse – ’pengetrykning’) og nu bail-in (ekspropriering af bankkundernes indeståender/indskud) – med ’nøjsomhedspolitik’, der har folkemord til følge, og budgetnedskæringer, der er designet til skarpt at forøge dødsraten, i kombination med decideret tyveri af folks opsparinger, som det skete på Cypern og for nylig i Italien. Wall Streets gæld har nået et punkt, hvor den ikke længere kan betales i dollar; nu kræver de, at den betales i lig.

Se på tilfældet med Italien, hvor en tvungen bail-in af kunderne i fire banker tidligere på måneden udslettede mange menneskers livsopsparing. Mindst en person vides at have begået selvmord som følge heraf, som det er sket med hundreder af erhvervsfolk og arbejdere, der blev ødelagt af den samme politik.

Eller se over grænsen, til vores nabo Canada, hvor nedsmeltningen af Wall Streets oliefracking-boble har decimeret hele lokalsamfund og er i færd med at slå folk ihjel. Selvmordsraten er i de seneste måneder eksploderet blandt afskedigede arbejdere i canadiske oliefelter i provinserne Alberta og Saskatchewan, med en stigning i selvmord på 30 % i de første seks måneder af 2015, sammenlignet med de første seks måneder af 2014.

Ønsker du, at dette skal ske for dig? Det vil det – med mindre man lukker Wall Street ned.

Erstat britisk monetarisme med Franklin Roosevelts kreditsystem

Lyndon LaRouche understregede, at det haster med omgående at gribe til handling. »Det her er ikke ’hen ad vejen’; det er nu. Vi må, så hurtigt som muligt, lukke hele det monetaristiske system ned, i USA i særdeleshed – inden Nytår, hvor det her vil bryde ud i fuldt flor.«

»Det, der er brug for, er mere end bare noget regulering«, fortsatte LaRouche. »Pointen er, at man må eliminere ideen om penge, om det monetaristiske system, som er karakteristisk for det britiske system. Vores løsning er ikke mod anvendelsen af penge, men imod monetarisme; så man må annullere monetarisme. Man kan ikke antage, at penge har en iboende værdi i sig selv; det er problemet.«

Det, som præsident Franklin Roosevelt gjorde, var absolut korrekt og tjener som en god indikator for den kurs, vi i dag må tage. Efter at lukke Wall Street ned, må man etablere en kreditfacilitet af samme type, som FDR skabte. »Man udsteder kredit, og denne kredit – hvis den bruges korrekt – afføder produktivitet«, erklærede LaRouche. »Kreditten er baseret på den generøse indsats på vegne af selve regeringen, på vegne af det amerikanske, statslige kreditsystem. Det, der skete under FDR’s politik, er, at folk rent faktisk blev dækket ind af det præsidentielle systems generøsitet. Man måtte imødekomme den kendsgerning, at man havde en gæld til den nationale regering, som en magt; og man måtte optjene vejen til at opbygge sin egen økonomi. Det var, hvad vi gjorde under Franklin Roosevelt.«

LaRouche konkluderede: »Vi står nu ved et punkt, i løbet af de kommende uger frem til Nytår, hvor vores eksistens kunne være dømt til undergang, med mindre vi gør dette, med mindre vi får dette gennemført. Det er virkeligheden. Det er der, vi står.

Vilkårene i USA er nu af en sådan art, at det nuværende system ikke kan fungere; det vil bryde sammen. Og vi må forhindre et sammenbrud. Hvordan forhindrer vi et sammenbrud? Vi gør det, som Franklin Roosevelt gjorde ved Wall Street. Der er ingen anden mulighed; det eksisterer ikke. Og det haster. Fra og med begyndelsen af det nye år, kunne I være døde, med mindre dette gøres.

Hvad betyder så dette? Det betyder, at man skal se at få sparket præsident Obama ud af embedet; hurtigt, omgående.«

LaRouches Fire Hovedlove

Lyndon LaRouche opstillede den 9. juni 2014 de Fire Hovedlove for en reel genrejsning af den fysiske økonomi:

* Genindfør Glass-Steagall med et total adskillelse af kommercielle banker og investeringsbankernes hasardspilsaktiviteter, hedgefonde og andre spekulanter. Dette vil omgående udslette gælden til Wall Street, som er ubetalelig og har været illegitim fra første færd – og vil samtidig udslette Wall Street/London-bankkartellernes magt.

* Lancer en massiv indsprøjtning af statskredit igennem dette nu genoprettede banksystem, ind i realøkonomien. Denne fremgangsmåde, i traditionen efter Alexander Hamilton, med et statsligt banksystem og statskredit, er også omdrejningspunktet for FDR’s politik.

* Fokuser på de områder for investering, der mest forøger energi-gennemstrømningstætheden[1] i økonomien som helhed, inklusive infrastruktur og videnskabelig og teknologisk forskning og udvikling. Dette betyder billioner af dollars i anlægsinvesteringer for at opbygge det 21. århundredes infrastrukturnetværk langs med Verdenslandbroens ruter.

* Forfølg den videnskabelige udforsknings fremskudte grænser, med afsæt i det 20. århundredes store, russiske videnskabsmand, V.I. Vernadskijs arbejde inden for biokemi og noosfæren. Dette må inkludere et internationalt, forceret program for at opnå fusionskraft til kommercielt brug, et afgørende træk i den næste fase af rumforskning, så vel som også for løsningen af kravene om vand- og energiforsyning i en verden, der konfronteres med en sammenbrudskrise af proportioner som i den Mørke Tidsalder.

Kontakt dit lokale LaRouchePAC kontor/Schiller Institut nu. Slut dig til »mobiliseringen af de villige«, for at lukke Wall Street ned.

[1] Se: Video: Energi-gennemstrømnings-tæthed, et kort overblik, dansk udskrift

Og det eneste, der er at gøre, er at gennemføre Franklin Roosevelts politik; man må sige: »Vedtag Franklin Roosevelts politik nu, imod Wall Street.« Det er den eneste måde, hvorpå problemet kan løses. I modsat fald står vi med noget, der vil accelerere, og der er intet, man kan gøre for at stoppe det. Det, man må gøre, er at fremstille den kendsgerning, at der ikke er nogen løsning, med mindre Wall Street omgående lukkes ned. Det er faktisk, hvad Franklin Roosevelt gjorde. Han lukkede Wall Street ned, hvilket gjorde en ende på den inflation, der var i gang på det tidspunkt, før valget. Og den eneste måde at gøre det på er ved at lukke det ned!

Med andre ord, så er det uden for diskussion, man må lukke det ned. Og man må ganske enkelt annullere alle såkaldte aktiver (’værdipapirer’), der ikke er skikket til denne rolle. Man siger simpelt hen: »I får ingen penge overhovedet. I får ingen som helst kompensation. I er ekskluderet; I eksisterer ikke mere.«

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

15. december 2015 – En 68-årig italiensk pensionists selvmord i byen Civitavecchia, efter at han mistede hele sin opsparing gennem sin banks reduktion af gæld gennem bail-in (ekspropriering af kundernes indeståender), har rystet det italienske folk. Det har sat fokus på de brutale, nye EU-regler ved kriseramte banker, som træder i kraft i alle medlemslande den 1. januar 2016. Pensionistens bank var en af fire mindre, italienske banker, der havnede i krise og blev »rekonstrueret« af regeringen den 22. november 2015. Flere end 100.000 bankkunder mistede deres opsparing.

Italienernes ophidselse steg til kogepunktet, da det kom frem, at, mens almindelige bankkunder mistede deres livsopsparing, så fik store långivere og aktieejere forvarsel og kunne afvikle deres poster, der i visse tilfælde løb op i millioner.

Fra den 1. januar 2016 er alle EU-lande tvunget til at tilpasse sig de nye regler for bankrekonstruktion, indbefattet reduktion af bankens gæld (bail-in), for banker, der rammes af krise.

Reduktion af gæld er den bureaukratiske term for tyveri af bankkundernes midler. Men, som i filfældet med rekonstruktionen af de fire, små italienske banker, der kun delvist tog de kundeindeståender, som EU-reglementet tillader, er dette et tveægget sværd. Denne bankredningsmetode kan snarere kæntre banksystemet end hjælpe det. Det var også, hvad LaRouche-bevægelsen og mange andre sagde, da Den europæiske Centralbank (ECB) og EU-kommissionen kom med forslaget til bankrekonstruktion. Vi advarede om, at det ville give bagslag og skabe større ustabilitet, da det ville sprede panik blandt bankkunderne, der ville løbe storm på bankerne ved det mindste tegn på krise og trække deres penge ud.

I tilfældet med de fire mindre, italienske banker, Banca Etruria, Banca Marche, Carichieti (Sparekassen Chieti) og Carife (Sparekassen Ferrara), blev bankrekonstruktionen gennemført ved en regeringsbeslutning. Dette hastværk viser, at regeringen forsøgte at få det afklaret før 1. januar, for at undgå at være tvunget til at anvende EU’s nye reglement til reduktion af bankgælden. Regeringen kunne derfor gennemføre en delvis gældsreduktion. Indeståender på bankkonti blev ikke rørt, men aktier og obligationer i bankerne blev inddraget. Ca. 100.000 ejere af opprioriterede obligationer (subordinate bonds) med høj risiko, men også et højt afkast, mistede alle deres penge op til 750.000 euro. De fire banker vil blive likvideret og opdelt i fire brobanker og en ’dårlig bank’ (en ’rygsæk’ for dårlige lån). Bankredningen (bail-in) er på 3,5 mia. euro, der vil blive betalt af en bankhjælpefond, som er en indskudsgarantifond, der ejes af banksystemet.

Men denne indskudsgarantifond har ikke penge nok. Derfor skal tre storbanker, Unicredit, Intesa og UBI, stille op med penge, mod at regeringen giver de tre banker skattelettelser på i alt to mia. euro. Dette er blevet afsløret af forbrugerorganisationen Adusbef og betyder, at det er skatteborgerne og bankkunderne, der skal betale regningen.

De mennesker, der har investeret i de opprioriterede obligationer, var ikke ordentligt informeret og var ikke klar over, at deres værdipapirer var ligestillet med bankaktierne, og derfor omfattet af en gældsreduktion. Da det dernæst kom frem, at de større fisk gik fri, så vendte raseriet sig ikke alene mod bankerne, men også mod regeringen, der ledes af Matteo Renzi. Han blev endnu mere presset, da det desuden kom frem, at både hans minister Elena Maria Boschi og hans egen familie har nære bånd til ledelsen af en af de fire kriseramte banker.

Regeringen er nu blevet tvunget til at støtte oprettelsen af en parlamentarisk undersøgelse, som er velkommen, hvis den får en uvildig formand. Det, der er påkrævet, er en dristig og uræd formand som Ferdinand Pecora, New Yorker-advokaten af italiensk herkomst, der var leder af den berømte amerikanske Senatskomité i 1933, som afslørede de mægtigste banker på Wall Street og banede vejen for Franklin Roosevelts finansreformer og genopbygningsprogrammet New Deal.[1] På lignende vis skulle den italienske undersøgelse kunne afsløre, hvordan bankerne har narret deres kunder, men også, hvordan de fire kriseramte banker er blevet lavet om til kasinoer og er gået konkurs. En sådan undersøgelse bør bevirke, at der genindføres regler for god bankpraksis og indskydergaranti gennem en bankopdelingslov (Glass-Steagall). Dette spørgsmål har i mange år ligget på bordet, hvor LaRouche-bevægelsen har ført en kampagne for bankopdeling[2] og direkte og indirekte har påvirket det italienske parlament, der har to kamre, således, at der nu foreligger seks (!) forskellige indstillinger til lovforslag om at indføre en bankopdeling.

Blandt initiativtagerne til disse lovforslag har både Marco Zanni og Alessandro Di Battista fra Femstjernebevægelsen i løbet af de seneste dage udtalt sig med krav om, at bankopdelingen nu må gennemføres for at beskytte bankkunderne! Zanni, der er medlem af Europaparlamentet, sagde her den 9. december, at forslaget om at indføre »en moderne Glass/Steagall-lov med en ren og tvungen opdeling af bankerne i traditionel lånevirksomhed (kommerciel bankvirksomhed) og så spekulativ investeringsbankaktivitet« nu er nødvendig for at »undgå en ny systemkrise«.

Alessandro Di Battista, medlem af parlamentet, genlancerede spørgsmålet om en bankopdeling i et TV-interview den 10. december:

– Lad os én gang for alle, sagde han, udskille kommercielle banker fra investeringsbanker, så en medborger kan vide, at, når han sætter penge ind i en bank, så er denne bank ikke indblandet i spekulationsvirksomhed, spiller ikke på aktiemarkederne, men blot udsteder lån og bedriver normal bankvirksomhed.

Ovenstående artikel er skrevet af Ulf Sandmark, LaRouche-rörelsen i Sverige.

[1] Se 16. sep. 2015: »Wall Street er bankerot, og Obama gennemtvinger ved magt et termonukleart Armageddon. Foregrib! FDR’s Første 100 Dage« http://schillerinstitut.dk/si/?p=8147 Artiklen indeholder mange henvisninger til andre artikler på dansk.

[2] Se: Lyndon LaRouche: Fire Nye Love til USA’s (og verdens) redning, http://schillerinstitut.dk/si/?p=1460

»Gode nyheder! Wall Street er færdig. Lad os nu genopbygge landet.«

Sådan lyder det fra LaRouchePAC-møder på Manhattan og i store byer over hele USA, med denne erklæring: »Finanskrakket er i gang: Kun en revolution i politikken kan afvende katastrofen«. 

Det såkaldte »junkgældskollaps« i det amerikanske finanssystem bringer budskabet om et generelt finanskrak, der kan komme over os ved månedens slutning.

EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche udstedte erklæringen om en national mobilisering, fordi han havde advaret om dette krak – der er meget mere end et »junkbondkollaps« – og krævede, at præsident Franklin Roosevelts politik omgående blev implementeret for at standse det.

Larouche sagde i går, at det eneste, der er sikkert omkring dette krak, er, at det »accelererer i en accelererende rate, og er ude af kontrol; den kontrolfaktor, der kan standse det, er at gennemføre præsident Franklin Roosevelts politik imod Wall Street og for national, økonomisk genrejsning«.

FDR indtog sit embede og standsede bogstavelig talt et krak, med en ’banklukkeferie’ og Glass/Steagall-loven for at lukke Wall Streets spekulation ned; dernæst udstedte han statslig kredit til produktiv beskæftigelse og fornyet produktivitet.

Som LaRouche understregede, så er dette krak allerede dødbringende. I Italien, hvor fire banker netop er gået bankerot, blev bankkundernes opsparing eksproprieret af storbankernes »bail-in«-politik, og mindst én bankkunde har begået selvmord. I Canada, hvor »energisektorens junkbond-krak« hidtil har været mere intensivt end i USA, er der massearbejdsløshed og selvmordsbølger blandt produktive arbejdere i Alberta og Sasketchawan på den anden side af grænsen – en advarsel til USA.

Wall Street, og City of Londons spekulative finansverden, må lukkes ned. Hvis vi giver dette krak lov til yderligere at accelerere, vil folk dø. Som LaRouche sagde, man må beskytte folk fra at dø – ikke flere selvmord!

Det eneste alternativ til accelererende kaos er atter at sætte FDR’s politik i arbejde. Begynd med Glass-Steagall, for at gøre en ende på Wall Street. LaRouche advarer: Dette skal gøres omgående!

At genindføre Glass-Steagall vil lukke Wall Streets spekulation ned på en reguleret måde, hvis det sker med det samme. Dernæst kan en Nationalbank, i traditionen efter Alexander Hamilton, tage sig af statslig kredit, likviditet, rentesatser, alle de økonomiske faktorer, som Federal Reserve har rodet grundigt rundt med. Politikken er produktiv kredit, beskæftigelse og produktivitet pr. person.

Men Obama? Han har fremkaldt dette kollaps ved at blokere for genindførelsen af Glass-Steagall og ved at gennemføre »britisk politik«: en politik for en anti-teknologisk, anti-industriel »klimaforandring«.

Som det så ofte blev sagt om Herbert Hoover, så er Obama et dumt sv… Han må fjernes fra embedet som en væsentlig del af løsningen på denne økonomiske og finansielle krise.

En fjerde New York-hedgefond lukkede i dag for udtræk, som følge af, at hele junk- og højrente-obligationsmarkedet er i færd med at nedsmelte. I takt med, at de raketstore spekulative lån i olie, gas og mineraler løber ind i kollapsende priser under en sløv økonomi, er flere »markedseksperter« (gribbeinvestorer) såsom Wilbur Ross og Carl Icahn kommet med erklæringer, hvor de siger, at de ser en trussel om, at kollapset i junkkredit kan sprede sig til det langt større kreditmarked for kreditvurderings-selskaber – hvilket muligvis kunne få hele det vestlige finanssystem til at krakke.

Under alle omstændigheder står systemet ikke til at redde. Lyndon LaRouche sagde i dag, at alle pengene på Wall Street er nominelle, spekulative værdipapirer, der ikke er en rød øre værd og må afskrives på samme måde, som Franklin Roosevelt gjorde det, da han tiltrådte sit embede i 1933.  FDR kunne dernæst sætte folk i arbejde og atter give en befolkning, der nær var blevet drevet ud i døden, sin værdighed tilbage. Men situationen i dag er langt værre. LaRouche påpegede de tusinder, måske millioner, af midaldrende, aktive mennesker, der er drevet ud af arbejdsstyrken, og som kommer ud i stofmisbrug, hvilket er, hvad der ligger bag den seneste tids voldsomme stigning i selvmord. Han påpegede den italienske borger, hvis livsopsparing blev stjålet under en bank »bail-in« (dvs. ekspropriering af kundernes indeståender) i sidste uge – »et signal om, at gribbene er gået for vidt».

Obama står i vejen for den eneste løsning på katastrofen, som er en gennemførelse af Glass-Steagall og en lukning af »for store til at lade gå ned«-bankerne og den efterfølgende opbygning af et nyt system. Det, der mangler, er lederskab – der kan fjerne Obama, gennemføre Glass-Steagall og skabe en genrejsning af USA’s og verdens økonomi gennem store infrastrukturprojekter sammen med BRIKS og Kinas programmer under den Nye Silkevej. »Det kræver ikke et stort antal mennesker«, sagde LaRouche i dag, »men et antal store mennesker«.

Hvis den rablende fascist Donald Trump og Obama-marionetten Hillary Clinton blev fjernet som kandidater, så kunne de anstændige kandidater og andre fra både det demokratiske og republikanske parti komme sammen for at udføre jobbet, nu, før finanssystemet imploderer, og før Obama kan begynde sin krig med Rusland og Kina.

I dag meddelte (udenrigsminister) John Kerry, efter et møde med Sergei Lavrov og Vladimir Putin i Moskva, at USA ikke længere stillede krav om, at Assad skulle afsættes, før en koalition imod terroristerne kan lanceres og en overgangsproces til en ny regering initieres i Syrien. Som Putin gentagne gange har sagt, så er det kun det syriske folk, der kan beslutte, hvem, der skal regere Syrien, på trods af Obamas kriminelle regimeskift-galskab. John Kerry har nu brudt med denne Obama-politik – men, så længe, Obama forbliver ved magten, så længe eskalerer faren for krig ganske enkelt, alt imens finanssystemets krak kommer stadig nærmere – måske i de næste par dage.