https://soundcloud.com/si_dk/danmark-behover-en-handlingsplan-inden-nyt-finanskrak

Seneste politiske analyse v/ formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouche PAC, USA, 1. januar, 2018 – Om kun fire uger vil præsident Trump holde en State of the Union Address – tale om nationens tilstand – med sit løfte om at genopbygge Amerikas økonomiske infrastruktur, der står på spil og er tvivlsomt. USA og Europa står over for et nyt finanskrak, centreret omkring Wall Street og City of London, og præsidenten spilder tiden med at foregive, at aktiemarkedet repræsenterer en stor genrejsning af den amerikanske økonomi.

Det amerikanske folk, der har samlet sig omkring os for at forsvare præsidenten mod det britiske angreb under ledelse af den juridiske lejemorder Robert Mueller, må få Trump og Kongressen til at begribe, at der ikke har været tale om nogen økonomisk genrejsning. Der kommer flere og flere advarsler, der siger, at den enorme gældsboble i selskaberne er ved at være klar til at briste, og en drastisk skattelettelse til disse selskaber vil blot tvinge mere luft ind boblen og få den til at eksplodere.

Vi må meget hurtigt bryde Wall Street-bankerne op, før dette krak kan nå at indtræffe, og skabe reel værdi og produktivitet gennem at udstede – ikke $1 billion – men derimod mindst $2-3 billion i ny statskredit til at bygge ny, national infrastruktur på højeste teknologiske niveau. Dette omfatter et netværk af højhastighedsjernbaner, der skal bygges lige så hurtigt og effektivt, som nationer som Kina og Japan har bygget dem. Det omfatter avancerede teknologier for kernekraft, og det omfatter at få NASA tilbage på hele Månen og omkring den; og det omfatter teknologi for fusionskraft, så vi kan tage til Mars.

Finansministeren og Wall Street har solgt den idé til præsident Trump, at den amerikanske økonomi skulle befinde sig i et stort opsving. Men, hvorfor var dollarkursen så lav i forhold til andre, store valutaer i 2017, og hvorfor falder den stadig efter skattelettelser og rentestigninger? Hvorfor stiger dødsraten fortsat i Amerika, og hvorfor falder den forventede levealder fortsat? Hvorfor nåede det sandsynlige tal for dødsfald som følge af overdosis af opiater op på et ugudeligt 70.000 i 2017, inklusive hundreder af mennesker, der døde af overdosis mens de var på arbejde? Og hvorfor, sidste gang, selskaber fik muligheden for at hente penge hjem fra udlandet til en superlav skattesats i 2005, brugte de da 95 % af det til at opkøbe aktieandele og uddele dividender? Hvad var det, der fulgte kort tid efter – velstand, eller et globalt finanskrak?

Præsident Trumps fejltagelser med denne såkaldte økonomiske genrejsning gør det vanskeligere, nu, at få den reelle genopbygning af amerikanernes ødelagte infrastruktur, som han ønsker, og som han vil kræve i sin State of the Union tale. Amerikanske aktivister må nu få dette til at ske: At fikse det, som præsident Eisenhower for 65 år siden kaldte »de rystende mangler for at imødekomme krav som følge af katastrofer eller forsvar«, som vi nu atter ser det i ødelæggelserne efter orkaner, strømsvigt, ukontrollable brande og togulykker. Det vil kræve en masse statskredit, og EIR-magasinets stifter Lyndon LaRouche har defineret, hvordan det skal gøres.

Præsidenten er endnu hårdere angrebet af geopolitisk tænkning, som kræver udenlandske modstandere, hvis besejring gennem krig eller på anden vis må være målet for amerikansk »sejr«. Vil han konfrontere Kina over »handel«? Kina bygger store infrastrukturprojekter i hele verden og arbejder på at fjerne fattigdom, inklusive i USA, hvor investeringer nu giver håb til guvernør Justice i Vest Virginia, vores tredjefattigste stat.

Vores job frem til denne dato, den 30. januar, er at få præsidenten og denne, ikke ’gør ingenting’, men ’ved ingenting’ Kongres til at tilslutte USA Bælte & Vej Initiativet, Kinas »Nye Silkevej«.

Så kan vi synge den gamle nytårssang:

»Should geopolitics be forgot
And buried for all time?
Should war and plunder be forgot,
For the aims of all mankind?
“For all of mankind, my jo,
For all of mankind,
Let war and plunder be forgot
For the aims of all mankind!«

Frit oversat:

Melodi, ‘Skuld gammel venskab rejn forgo’

»Skuld geopol’tik ren forgå, For altid kules ned?

Skuld krig og hærgen ren forgå, For den fælles men’skehed?

For fælles men’skehed, åh ja, For fælles men’skehed,

Lad krig og hærgen ren forgå, For den fælles men’skehed!«

Foto: Præsident Donald Trump underskriver Direktiv 1 for Rumfartspolitik. 11. dec., 2017.

(Official White House Photo by Joyce N. Boghosian)

31. dec., 2017 – Schiller Instituttets stifter og præsident Helga Zepp-LaRouche optog følgende Nytårsbudskab til LaRouche PAC Action Committee (LPAC):

Kære borgere i verden,

Lad mig først ønske jer et Godt og Fredeligt Nytår 2018. Som det vigtigste mål for 2018 ønsker jeg at definere overvindelse af geopolitik. Geopolitik har været årsag til to verdenskrige i det 20. århundrede, og det turde stå enhver klart, at, i atomvåbenalderen, kan krig ikke længere være et middel til konfliktløsning. Geopolitik er ligeledes baseret på den forældede koldkrigstankegang og tankegangen med nulsumsspil, altså den idé, at, hvis ét land vinder, må de andre tabe. Det er den fejlagtige idé om, at det er legitimt at forfølge en nations eller gruppe af nationers interesse, på bekostning af andres interesse.

Heldigvis har Kina sat det nye koncept for udenrigsrelationer, for relationer mellem nationer, et win-win-samarbejde til alles fordel, på dagsordenen. Reaktionen på dette har været blandet: Kina har tilbudt USA, og ligeledes de europæiske lande, at samarbejde. Nogle har reageret med entusiasme, fordi de ser fordelene ved samarbejde inden for infrastrukturområdet og andre områder. For eksempel har Central- og Sydeuropa reageret meget positivt; mange udviklingslande er med om bord. Alt i alt er flere end 70 lande allerede en del af dette nye paradigme.

Men andre har reageret med et hysteri, der netop nu tager til, fordi de ser Kinas fremkomst, og de ved, at dette er en mere succesfuld model, som er mere attraktiv for mange lande i verden. De hævder, at den kinesiske model er en trussel mod deres demokratier.

Men måske gør kineserne noget mere korrekt, end disse vestlige demokratier. Kina har trods alt bevæget 700 mio. mennesker ud af fattigdom, og de har erklæret, at de ligeledes ønsker at bringe de resterende 42 mio. mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Kina har endda aflagt løfte om at fjerne fattigdom på verdensplan frem til år 2050.

Dette ville selvsagt betyde, at Europa må overvinde fattigdom for 90 mio. borgere, der lever i denne tilstand, og USA har henved 42 mio.: Dette er absolut muligt, hvis de samarbejder med den Nye Silkevej.

En af de største, geopolitiske udfordringer, der skal overvindes, er udfaldet af den kamp, der finder sted i USA, hvor man netop nu har høringer i Kongressen, hvor det utrolige, aftalte spil, der har fundet sted mellem Obama-administrationen, Hillary Clintons valgkampagne, det Demokratiske lederskab, cheferne for efterretningstjenesterne, og så britisk efterretning helt klart har forsøgt at stjæle valgsejren fra Trump i 2016, og, hvis alt dette kommer frem, og Trump lykkes med sine bestræbelser for at genetablere en anstændig relation med Rusland og Kina, hvilket var den første årsag til Russiagate; så kan en ny æra for civilisationen virkelig begynde.

Samarbejdet mellem alle nationer i den Nye Silkevej er ligeledes den eneste måde, hvorpå vi kan forhindre, at finanssystemet krakker i 2018; hvilket, hvis det skete, ville blive meget værre end i 2008. Dette ville kræve, at vi gør en ende på kasinoøkonomien i Vesten, vedtager en Glass/Steagall-bankopdeling, etablerer et kreditsystem og dernæst samarbejder med banker som AIIB, den Nye Silkevejsfond og andre banker, for at genopbygge realøkonomien.

Dette er ikke alene vigtigt for USA og Europa, men er i særdeleshed vigtigt, hvis vi ønsker at genopbygge Mellemøsten efter mange års forfærdelige krige, som var resultatet af interventionskrige, regimeskifte og ’farvede revolutioner’; så må vi samarbejde med Kina omkring den Nye Silkevej, for at forlænge dette koncept ind i Mellemøsten.

Den eneste måde, hvorpå vi kan løse flygtningekrisen på en human måde, på en menneskelig måde, er at samarbejde med Kina omkring den økonomiske udvikling af hele Afrika. Hvis vi gør dette i det kommende år, har vi mulighed for utrolige gennembrud for verdensfreden, men også inden for området af videnskab og teknologi, hvor, f.eks., reelle gennembrud mht. at opnå termonuklear fusionskraft skues i horisonten. Hvis vi lykkes med dette, kan vi få sikkerhed for energiforsyning og for forsyning af råmaterialer.

Hvis vi kombinerer alt dette med en dialog mellem kulturer, hvor hver nation repræsenterer sine bedste traditioner, så andre kan lære dem at kende, er jeg fuldstændig overbevist om, at dette vil resultere i en større kærlighed til menneskeheden.

Så der er al mulig grund til optimisme for de kommende år, for der findes løsninger. Lad os simpelt hen gennemføre dem på en beslutsom måde.

Godt Nytår.

Kan vi i tide, før et nyt finanskrak kommer ned over os – det hænger jo over vores hoved som et Damoklessværd – kan vi i tide skabe denne form for forandring i USA i særdeleshed, men også i Vesteuropa, hvor vi tilslutter os dette nye paradigme, eller vil denne kamp for civilisationen blive tabt? Jeg er meget optimistisk mht., at den kan vindes, men det kræver aktivitet: Vi oplever ikke dialektisk materialisme, eller historisk materialisme, hvor positive begivenheder får deres eget liv; for, det er altid den subjektive faktor, der spiller en meget stor rolle, og et sted, hvor dette ses meget tydeligt, er med Xi Jinping, der virkelig har frembragt en positiv kinesisk udvikling, en total opgradering og en total transformation ind i et nyt paradigme. Og vi har brug for sådanne mennesker i Vesten til at gøre ligeså.

Schiller Instituttet har absolut indgået en forpligtelse til at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at få USA og Europa til at samarbejde med den Nye Silkevej, for det vil blive den afgørende kamp i det nye år.

Download (PDF, Unknown)

Video:

Lyd:

Jeg mener, dette simpelt hen kræver en fortsættelse af vores mobilisering. Jeg ved, vore kolleger i USA fra LaRouche PAC har produceret en ny brochure med krav om at gennemføre min mand, Lyndon LaRouches Fire Love, og om, hvorfor USA må gå sammen med Kina om opbygning af den Nye Silkevej, både hjemme og internationalt. Brochuren [»LaRouche’s Four Laws & America’s Future on the New Silk Road«] [1] er udgivet. Jeg vil opfordre vore seere og lyttere til at få fat i dette dokument: Læs det, for det indeholder alle løsningerne, de korrekte økonomiske koncepter for USA og resten af verden for at komme ud af den nuværende krise.

Dette er en presserende hastesag, for vi kunne få en nedsmeltning af systemet, hvornår, det skal være. For lige at nævne det ganske kort, så minder denne bitcoin-mani, der nu finder sted, virkelig om tulipanboblen [i 1637] før den brast. Kina har erkendt denne fare og forbyder grundlæggende set spekulation i bitcoins. Alle disse tossestreger gør det klart, at det er presserende nødvendigt at gennemføre Glass-Steagall, og alle hr. LaRouches Fire Love, der især omfatter en massiv forøgelse af arbejdsstyrkens produktivitet gennem et forceret program for fusionsteknologi, samarbejde om rumforskning og højteknologiske investeringer generelt; og med mindre, man gør dette, inkl. højteknologisk infrastruktur – og den nylige Amtrak-ulykke i staten Washington understreger blot, at dette er absolut nødvendigt – med mindre man gør dette som en samlet pakke, tror jeg ikke, verden vil komme ud af denne krise.

[1] https://larouchepac.com/20170225/four-laws-pamphlet

Download (PDF, Unknown)

I Europa ser det endnu mere dystert ud, for de europæiske nationer befinder sig i en totalt kaotisk tilstand. Der er de øst- og sydeuropæiske nationer, der ønsker at gå sammen med Kina i Bælte & Vej Initiativet; der er et totalt hysteri fra EU’s side og også i vid udstrækning fra den tyske regerings side – hvad der så er tilbage af den – og som siger, »Kina opsplitter Europa«. Hvilket ikke er sandt! Kinesernes svar på denne anklage var, at Kina ikke behøver opsplitte Europa, det har det allerede selv gjort. Men der finder ingen diskussion sted i Europa om bankopdeling. Faktisk traf EU for blot et par uger siden beslutning om nye retningslinjer, der forbyder bankopdeling. De europæiske nationers overlevelse og disse EU-politikker er således uforenelige.

Vi må have en offentlig diskussion i Tyskland om f.eks., at vi må vende tilbage til den form for kreditpolitik, vi havde i perioden efter krigen med Kreditanstalt für Wiederaufbau (Kreditanstalt for genopbygning); men, vi må have finansiering af realøkonomien, og hele denne kasinoøkonomi må lukkes ned.

Jeg mener, at den største fare lige nu består i et ukontrolleret kollaps. Disse advarsler fra Bundesbank og BIS er virkelig en advarsel om, at folk må se at vågne op og ændre politik, før det er for sent: Så gå sammen med os i kampen for at få Glass-Steagall på dagsordenen, også i de europæiske lande.

Download (PDF, Unknown)

4. dec., 2017 – Selv om de anvender banksprogets typiske underdrivelser, ser den Tyske Bundesbanks Rapport for 2017 om Finansiel Stabilitet risiko for en finansiel nedsmeltning i begge de to tilfælde af en stigning i rentesatsen og en fortsat lav rentesats. Dette er en Punkt 22-situation (eller, valget mellem pest og kolera), som kun har én eneste løsning: at erstatte det nuværende, bankerotte system med et Glass/Steagall-system.

Der er, lyder det i rapporten, flere indikatorer på, at risikopræmierne systematisk er for lave, og at risiciene derfor er undervurderede. På baggrund af de lave renter er der især risiko for, at markedsaktørernes solvens er overvurderet.

»Risici for det tyske finanssystems stabilitet eksisterer fortsat og kunne stige. Det kunne ske som følge af en pludselig rentestigning, såvel som også som følge af et fortsat lavt renteniveau. Her er der fare for, at risici kunne opstå fra værdikorrektioner [sic] af værdiaktiver, ændringer i renten og kreditbegivenheder (som f.eks. misligholdelse af obligationer), og de øger hinanden.«

De tyske bankers kritiske tilstand ses af den kendsgerning, at banker i stigende grad har lånt til kortfristet og flydende rente og investeret til langfristet, fast rente og skabt en farlig ubalance i tilfælde af en »korrigering« af renten, eller andre eksterne chok. Særligt eksponeret er lokale banker, siger rapporten. Kravene mod ikke-banker er især øget og er særlig høje blandt sparekasser og kreditunioner. Samtidig er mængden af kortfristet indskud med en forfaldstid på én dag markant øget.

Mængden af husstandslån over ti år til fast rente er øget fra 23 til 45 % i de seneste 14 år. I tilfælde af en rentestigning, vil banker være tvunget til at betale afkast på indskud, som er højere end deres indtjening på disse langfristede investeringer. Dette udgør en stor systemrisiko, i betragtning af størrelsen af den involverede kredit.

Samtidig kunne en fortsat politik for lav rente øge incitamentet til at løbe risici for at få højere indtjening, og kunne således skabe vanskeligheder for banker.

Rapporten analyserer prisdynamikken på beboelses-ejendomsmarkedet og bemærker, med nogen bekymring, at huspriserne i de største tyske byer, iflg. en målemetode, var 15-30 % overvurderet i 2016, sammenlignet med blot 10-20 % i 2015.

Alt imens Bundesbank advarer om systemiske risici, er ECB i en tilstand af fornægtelse. Som besvarelse på spørgsmål, stillet af medlemmer af EU-parlamentets Økonomiske og Monetære Komite den 20. nov., sagde ECB-chef Mario Draghi, at han ikke kunne se nogen bobler og nogen systemisk risiko.

4. dec., 2017 – I sin seneste, kvartårlige finansrapport, der blev udgivet i går, ringede Den internationale Betalingsbank (BIS) alarm over, at den globale finansielle situation er fyldt med farer. Rekordhøje aktivpriser og et uholdbart gældsniveau i national og international valuta, minder om perioden forud for finanssammenbruddet i 2008, på trods af centralbankernes bestræbelser på at stramme kredit, sagde BIS, rapporterer CNBC.

Claudio Borio, chef for BIS’ Monetære og Økonomiske Afdeling, talte med medierne i går og advarede om, at »de sårbarheder, der er opbygget på hele planeten under den lange periode med usædvanligt lave rentesatser, er ikke forsvundet. Et højt gældsniveau, både inden for national og international valuta, er der stadig. Det samme er de luftige værdiansættelser«. Desuden, fortsatte han, »jo længere, perioden med at tage risici varer, desto højere kan den eksponerede status blive. Kortsigtet ro kommer på bekostning af langsigtet uro«.

Med hensyn til USA’s økonomi, rapporterede BIS, synes de fire kortfristede rentestigninger siden slutningen af 2015 ikke at have afskrækket investorer fra at løbe en risiko, som de oppustede aktivpriser indikerer. Faldet i priser på egenkapital og stigningen i generelle låneomkostninger for husstande og foretagender, som er det normale resultat, når centralbanker hæver renten, har ikke materialiseret sig i USA. Federal Reserves opstramning har ikke skabt noget hak i det, Borio beskriver som markedets »kådhed«. Der er naturligvis ingen omtale af Glass-Steagall som eneste middel til at stemme op for den tøjlesløse spekulation, der forklarer denne »kådhed«.

»Det er, som om tiden var gået i stå«, bemærkede Borio. »Aktørerne på finansmarkedet havde badet i lyset og varmen fra deres ’Guldhårs-økonomi’ i det forudgående kvartal. Det fortsatte de med i det seneste kvartal.«

I sin dækning af BIS-rapporten påpeger Guardian advarsler fra Neil Woodford, stifter af Woodford Investment Management i U.K., og som sagde i et interview til Financial Times, der blev bragt 1. dec., at han mener, at de globale aktiemarkeder befinder sig i en boble, og når den brister, bliver det større og farligere end nogle af de værste markedskrak i historien. »Der er så mange røde lamper, der lyser, at jeg har opgivet at tælle dem.«

Foto: BIS’ hovedkvarter i Basel.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Liliana Gorini: Mit navn er Liliana Gorini, og jeg er forkvinde for Movisol, LaRouches organisation i Italien og en nær medarbejder til fr. Helga Zepp-LaRouche og hr. LaRouche gennem 40 år. Jeg siger dette, fordi jeg af fysiske årsager ikke har deltaget i konferencer, og nu er jeg her endelig: Så mange mennesker kender mig måske ikke.

Jeg vil gerne kommentere, hvad Zanni netop sagde om situationen i Europa, og især i mit land, Italien, og fuldt ud bekræfte det, han sagde om virkningerne på befolkningen af den Europæiske Unions vanvittige politik, og især om bail-in. Der er allerede ofre i Italien for denne bail-in-politik og Bankunionen: To pensionister tog deres eget liv, fordi de mistede hele deres opsparing. Dette var ikke rige mennesker. Dette var almindelige mennesker, der havde sparet op i hele deres liv, og deres penge blev ganske enkelt stjålet med denne bail-in (ekspropriering af bankindskud). Det er ikke en løsning; der skaber faktisk flere problemer.

Efter problemet med bankerne i Veneto har vi nu også et problem med de væsentligste samarbejdsbanker i Genova, Carige, der er ved at gå fallit, og folk er bange. De ikke alene mister deres jobs, og økonomien synes at fortsætte udelukkende, fordi folk lever af deres opsparede midler. Italienere har tendens til at opspare penge; men hvis de også mister deres opsparinger, vil de ikke alene ikke have et job, men de vil heller ikke være i stand til at overleve. Så det græske mareridt er ved at komme meget, meget tæt på for alle italienere.

Men, i den Nye Silkevejsånd findes der en løsning, så jeg vil gerne overbringe de gode nyheder til alle i den optimistiske ånd, som fr. LaRouche gav udtryk for i sin åbningstale: I Italien har vi haft en diskussion, som vi begyndte for mange år siden, baseret på LaRouches Fire Love, og især den første lov, Glass/Steagall. Den debat, som Movisol – vi – skabte, har nu bragt otte lovforslag ind i det italienske parlament; i mellemtiden debatteres det i fire regionale råd. Der var for nylig en diskussion i Finanskomiteen om dette.

I sidste måned besluttede vi, fordi den Europæiske Union forbyder diskussionen, at bringe diskussionen fra Italien til USA. På hvilken måde? Vi skrev et brev til præsident Trump for at minde ham om det løfte, han gav under valgkampagnen, om at genindføre Glass/Steagall-loven. Et hundrede treogtredive parlamentsmedlemmer underskrev brevet – fra det italienske parlament, det Europæiske Parlament, inklusive hr. Zanni, der indsamlede otte underskrifter fra parlamentsmedlemmer på dette brev, samt fra nationale parlamentsmedlemmer: regionale rådsfolk fra Lombardiet, Veneto og folk fra Syditalien.

Mange andre mennesker underskrev dette: Betydningsfulde økonomer, journalister, ledere af aviser, jeg selv – jeg var selvfølgelig blandt de første underskrivere.

Vores idé er at bringe dette brev til Kongressen i januar måned for at fremme de tværpolitiske lovforslag, der er blevet foreslået i den amerikanske Kongres. Som I ved, har et par republikanere og mange demokrater introduceret [eller medsponsoreret] lovforslag. Glass/Steagall-loven var i partiprogrammet for både det Republikanske og det Demokratiske Parti, ligesom det også er i de fleste italienske partiers partiprogram. I Italien afholder vi parlamentsvalg, sandsynligvis i maj. Alle [forslagene] om bankopdeling og Glass/Steagall er i alle disse italienske partiers partiprogrammer, fra venstre til højre.

Dette skyldes alt sammen vores kampagne i Italien. Jeg vil særligt gerne introducere denne unge mand – der er årsag til, at jeg er her, for han kørte mig – Massimo Coldamassaron. Det var ham, der indsamlede alle underskrifterne, opsøgte politikere og slog dem oven i hovedet og sagde, »Jeg vil redde mine børns fremtid, og I må vedtage Glass/Steagall, ellers vil vi meget snart stå uden et land.« Han har denne samling appeller, og han spurgte – og jeg gør dette, eftersom vi er her – om der er nogen af jer, som helt sikkert Hussein Askary, Ulf Sandmark, Jacques Cheminade, alle, der har en position, en eller anden fremtrædende politisk rolle, og vi vil gerne tilføje flere navne til disse 130 italienere, et par mennesker fra Frankrig, fra Tyskland, fra Sverige, fra Danmark, således, at når vi tager til Washington, vil det stå klart, at, ikke alene Italien, men hele Europa, hele Europa ønsker LaRouches Fire Love og Glass/Steagall.

Så kom hen til mig eller Massimo, og vi vil tilføje din underskrift, og vi vil sørge for, at denne appel ender i præsident Trumps hænder: Vi vil sørge for det. Mange tak. [applaus]

Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne fuldt ud støtte denne idé. Jeg mener, det er et meget nyttigt forslag, så alle fra alle lande, der ønsker at støtte dette initiativ, bør kontakte Liliana og Massimo. Jeg mener, at europæerne ikke har forenet deres stemmer, og jeg mener, at det, MP Zanni udtrykte, at der er denne diskrepans mellem den Europæiske Unions politik og så de europæiske landes evne til at forsvare deres egen interesser, er meget klar. Jeg mener, at denne konference kan være et godt udgangspunkt for at optrappe et sådant krav.

Jeg vil opfordre jer alle til at henvende jer til Liliana og hjælpe med i denne kampagne, ikke blot ved at levere en underskrift, men ved at forpligte jer til at gøre det, Massimo gjorde. Vi kan alle sammen henvende os til politikerne, til borgmestre, til parlamentsmedlemmer og kræve, at de forsvarer det almene vel.

For blot at styrke det, der blev sagt om finanskrisen: Vi sidder på en total krudttønde. Tegnene på, at krisen i 2008 gentager sig i langt større skala, er overvældende. Gældskrisen er større end i 2008; alle parametrene – derivaterne, de forgældede stater, selskaber, studenters gæld, krisen på ejendomsmarkedet – alle parametrene er omkring 40 – 80 % værre end i 2008. Og den Europæiske Union har netop udstedt retningslinjer, der går ud på, at de ikke har nogen værktøjer ud over at stjæle borgernes penge. Dette er virkelig et meget farligt øjeblik, som vi bør bruge som udgangspunkt for at gå ind i en regulær mobilisering for at få disse Fire Love gennemført.

Foto: Forkvinde for Movisol, den italienske LaRouche-bevægelse, Liliana Gorini.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 8. nov., 2017 – Rapporter fra første dag af præsident Donald Trumps besøg i Kina lyder, at der er udarbejdet papirer om for henved $250 mia. i aftaler om handel og investeringer, som fokuserer på salg af landbrugsvarer og teknologi- og energiinfrastruktur, og som vil være til betydelig fordel for USA. Præsidenten og hans familie fik en sjælden fremvisning af alle dele af den Forbudte By i Beijing, som omfattede opførelser af traditionel opera og en virkelig fornemmelse af historien og kulturen i den store nation, han har med at gøre.

Præsident Xi Jinpings koncept om relationer mellem store magter er et koncept, der går ud på gensidig fordel og gensidigt samarbejde sådan, som det præsenteres for præsident Trump i disse dage. Præsident Trump burde gøre gengæld. USA bør ligeledes føre sine relationer med andre nationer efter et sådant koncept; og under de bedste dele af USA’s historie, har det gjort netop dette.

Præsidenten kunne indgå aftaler med Kina om fælles projekter inden for infrastruktur og industriel udvikling i andre lande, såvel som også bringe sådanne fremskridt med tilbage til USA. Vi venter på, at præsident Trump tilslutter Amerika til Bælte & Vej Initiativet, med dets store projekter for infrastruktur og produktivitet i en stor del af verden.

Det bør bemærkes, at koordinering for et bilateralt møde med den russiske præsident Putin under rejsen nu også er blevet bekræftet. Præsident Trump kan og bør lade hånt om den miskrediterede »Russiagate«-plan fra britiske og amerikanske efterretningstjenesters side, samt deres juridiske morder, Robert Mueller.

Det har faktisk været miskrediteret lige fra begyndelsen – hvis Trump-teamet havde været »under indflydelse af«, eller havde et »aftalt spil« med regeringsfolk fra mange andre, betydningsfulde nationer, ville ingen have sagt et ord. Men efterretningscheferne brugte et falsk »dossier« til at forsøge at afpresse præsidenten ind i en farlig politik, der er antirussisk, antikinesisk og går ind for »eneste supermagt«, og Mueller, der har baggrund i denne afpresning, bør træde tilbage.

I stedet kan Trump få et samarbejde, der ville afslutte de britisk- og saudiskanstiftede krige og i stedet sprede højteknologisk udvikling.

Præsidenten, der førte kampagne omkring Amerikas nedbrudte infrastruktur, synes nu at have glemt, at USA’s økonomi også har hårdt brug for dette. Det er kun Wall Street, der ønsker lavere skatter og højere selskabsprofitter i et forsøg på at dække over gældsbobler, der ikke kan betales. Det øvrige Amerika har brug for højere lønninger og større produktivitet, der skal komme fra ny infrastruktur og en Glass/Steagall-bankreorganisering.

At acceptere Kinas tilbud om at »være til fordel for den anden nation« kræver, at samme idé tilbydes som modydelse. Gå med i Bælte & Vej Initiativet. Glem Wall Street-markederne, inden de krakker. Byg den nye infrastruktur, som USA så desperat behøver, og resten af verden med.

Foto: Den 9. november afholdt den kinesiske præsident Xi Jinping en velkomstceremoni på pladsen foran Folkets Store Hal, for at byde den amerikanske præsidents og hans hustrus besøg velkommen. (www.news.cn)          

Tom Gillesberg: Mange vælgere, der er så heldige at stifte bekendtskab med kampagnen fra Schiller Instituttets Venner til kommunalvalget i København og ved valget til Region Hovedstaden, glæder sig over endelig at møde folk med store visioner og ideer for fremtiden, noget, der i den grad mangler i den gængse politiske debat. Men kort tid efter melder sig så næste spørgsmål: Hvorfor stiller I op til de lokale valg med ideer, der ikke besluttes kommunalpolitisk, men kun i Folketinget, i finansverdenen eller tilmed i international sammenhæng?

Det gør vi, fordi den største forhindring for, at vi her i København og resten af Danmark kan få en langt bedre velfærd og et fremtidigt spændende liv, er den mørklægning, som de offentlige institutioner og medierne har af både de vigtigste negative og positive udviklinger, der finder sted i verden. De katastrofer, der truer os, og de gigantiske muligheder, der er der for os.

På den ene side den akutte fare for et finanssammenbrud værre end i 2007-2008 og den aktive kampagne for at få Danmark involveret i permanent konfrontation, og på den anden en fantastisk chance for, at vi sammen med Kina, Rusland og størstedelen af resten af verden skaber økonomisk udvikling og opbygning rundt om i verden med Kinas politik for Den Nye Silkevej, en politik baseret på de principper, som Schiller Instituttet har kæmpet for siden sin grundlæggelse i 1984. Den kinesiske politik for Den Nye Silkevej, eller Bælte og Vej Initiativet, som den også kaldes, og som er en international fortsættelse af den kinesiske politik, der har løftet 700 mio. kinesere ud af dyb fattigdom, vil betyde enorme fremskridt for såvel fattige som rige overalt på kloden.

For fattige betyder den, at de bliver løftet ud af fattigdom og håbløshed gennem brugen af moderne infrastruktur og teknologi. For rige lande, som f.eks. Danmark, betyder den, at vi får moderne infrastruktur, som f.eks. magnettog, der kører 550 km/t, eller højhastighedstog, der kører 300-380 km/t. Det vil gøre det muligt at tage turen fra København til Århus på 35-60 min. alt efter togtype og gøre det meste af Danmark til en forstad til København. Det vil betyde, at Danmark som en del af et moderne infrastrukturnet har langt kortere til andre lande og vil have en langt større og mere lukrativ samhandel med omverdenen. Det vil betyde, at vi kan gøre op med det defekte paradigme baseret på nulvækst, serviceøkonomi og finansspekulation, der har domineret Europa og USA alt for længe, og som har betydet manglende fremgang for de fleste og en voksende håbløshed og velfærdsreduktion for mange.

En overgang til Silkevejens nye paradigme indebærer en tilbagevenden til ideen om videnskabeligt og teknologisk fremskridt, og at det er naturligt, at levestandarden skal vokse fra årti til årti. F. eks. ved at sygdomme, der før ville ødelægge vores livskvalitet eller slå os ihjel, pludselig kan besejres med moderne medicin og teknologi, og fordi vi har råd til hele tiden at bruge flere penge og ressourcer på vores sundhedssystem.

Det betyder også, at vi kan bruge flere ressourcer på uddannelse i alle aldre og iværksætte tiltag, der vil øge evnen til selvstændig tankegang og kreativitet, som f.eks. gratis instrumental- og sangundervisning til alle børn. Vi vil bruge stadig flere penge på uddannelse, og det kan vi tillade os, hvis store offentlige infrastrukturinvesteringer og en aktiv politik for at sikre maksimalt videnskabeligt og teknologisk fremskridt sørger for en hurtig voksende produktivitet i økonomien som helhed. Ikke skabt gennem nedskæringer og smalhals, men gennem at investere maksimalt i den største ressource, vores samfund har: Dets befolkning og dets fremtidige generationer.

Alle de øgede ressourcer, vi skal bruge lokalt og regionalt, vil ikke være til rådighed, med mindre vi ændrer det nuværende defekte paradigme – med mindre vi kan ændre den måde, folk her i København og i resten af Danmark tænker på. Derfor skal du hjælpe vores kampagne og dermed hjælpe dig selv, din familie, dit lokalsamfund, dit land og resten af verden.

Inden for kort tid kan den nuværende økonomiske optimisme herhjemme, drevet af finansielle bobler og bygning af luksusboliger, de færreste i dag har råd til, hurtigt være erstattet af en krise, der er værre end den i 2008. Derfor skal vi handle nu, inden næste finanskrak, med gennemførelsen af en række tiltag, som vi herhjemme og i resten af den vestlige verden burde have iværksat efter krisen i 2008. De findes beskrevet i programmet nedenfor, som LaRouches Fire Love. Mindre kan ikke gøre det, men gennemfører vi disse reformer, og får vi Danmark til at blive en del af Den Nye Silkevej og det optimistiske nye paradigme, så er der ingen grænser for, hvad vi vil være i stand til, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Så kan vi bryde ud af nulsumsspillets evige prioriteringer og nedskæringer og i stedet investere stadigt mere i den nuværende og fremtidige befolkning.

Stem på Schiller Instituttets Venner, men tag også et ansvar for, at de virkelige spørgsmål, der vil afgøre vores fremtid, kommer til offentligt skue. Vær også med til at bryde mørklægning af de virkeligt spændende og afgørende spørgsmål, som netop nu bliver holdt ude af medierne og diskussionen.

København, 10. nov., 2017.

Tom Gillesberg, kandidat til borgmesterpost og regionsråd i København for Schiller Instituttets Venner; formand for Schiller Instituttet i Danmark.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 6. nov., 2017 – Ved afslutningen af præsident Trumps besøg til Japan i dag – det første af de i alt fem nationer, han skal besøge på sin Asien-rejse – er der lækket nogle oplysninger om noget af det økonomiske indhold, der forventes drøftet på Trumps møde på torsdag med den kinesiske præsident Xi Jinping; og den blotte udsigt til dette er bandlyst i London/Wall Street-aksen, der er fast besluttet på at beholde sit mislykkede, monetaristiske system for udplyndring, geopolitik og krig, koste, hvad det vil.

Efter besøget til Sydkorea i morgen og aktiviteter i Kina onsdag, vil Trump og Xi mødes den 9. november i Beijings Folkets Store Hal, hvor, siges det, man vil annoncere, at den uafhængige, kinesiske rigdomsfond, China Investment Corp. (CIC) vil indgå i en enhed med Goldman Sachs, med kinesisk finansiering af investeringer i amerikansk, fysisk økonomi som formål. Dette blev, uden kildeangivelse, rapporteret i dagens Wall Street Journal (der ellers har brokket sig og jamret over, at Kina ikke åbnede tilstrækkeligt op for Wall Streets indtræden).

Man forventer annoncering af andre hensigtserklæringer for kinesisk-amerikanske erhvervsrelationer, for aftaler om energi, landbrug, transport, osv. Handelsminister Wilbur Ross er på vej til Kina med en delegation af ledere fra 29 amerikanske firmaer.

Der har været ubekræftede forlydender om en investering på omkring $5 mia. til CIC-Goldman Sachs-projektet. Men målene for investeringerne siges at omfatte højteknologisk varefremstilling, jernbaner, hovedveje og lignende kategorier, der falder uden for området for fast ejendom. Mulighederne i USA inden for disse områder er enorme, i betragtning af det desperate behov for byggeri af infrastruktur i katastrofeområderne, der har været ramt af orkaner og brande, samt i afgørende zoner med forfalden infrastruktur i hele landet, såsom New York/New Jerseys transportsystem og de aldrende sluser og dæmninger på De Store Søer og floderne, osv.

Det, der er nødvendigt på den amerikanske side, ud over en »kick-start«-enhed som eksemplificeret med CIC-Goldman-initiativet, er en nationalbank, der tjener nationen, og som kan modtage og dirigere enorme mængder af investeringer og kreditter inden for rammerne af et banksystem, der er reorganiseret efter Glass/Steagall-lovens principper. Kinesiske investeringer, inklusive konvertering af beholdninger i eksisterende, amerikansk statsgæld til i stedet at ligge til grund for gæld, der er infrastrukturrelateret, er mere end velkomne.

Det, der i denne uge står på spil i Beijing, er konceptet for »Kinesisk-amerikanske bånd i en Ny Æra«, rapporterede Xinhua i dag med reference til præsident Xis fremlæggelse af en Ny Æra på det nyligt afsluttede, KKP’s 19. Nationalkongres. Xinhua bemærker, at »de kinesisk-amerikanske bånd er afgørende for en ny type af internationale relationer og for fællesskabet for menneskehedens fælles fremtid. Siden Trump blev indsat i embedet, har de to ledere bevaret en tæt kontakt, inklusive personlige møder, telefonsamtaler og meddelelser til hinanden … [Denne uges] møde er af stor betydning for de kinesisk-amerikanske relationer og for fred, stabilitet og fremgang i det asiatiske Stillehavsområde, og i verden«.

Denne favorable sammenhæng forklarer timingen for udløsningen af et vildt Russiagate-angreb mod Wilbur Ross, lederen af den amerikanske erhvervsdelegation, der skal slutte sig til Trump i Kina. Operationen mod Ross har en klassisk, britisk modus operandi for beskidte tricks. I løbet af den forgangne weekend, kom der anklager ud i britiske og tyske medier om, at Ross har hemmelige, belastende, russiske forretningsforbindelser, baseret på data i optegnelser, der for nylig er dukket op, ved navn »Paradis-papirerne«. Det er en gentagelse af hit-operationen fra 2015, »Panama-papirerne«, som blev lanceret imod bestemte personer. I dag er denne smædekampagne i alle de amerikanske medier, med britiske »eksperter«, såsom Londonavisen Guardians Jon Swaine, der er gæst på National Public Radio. Dagens hovedoverskrift i Washington Post lyder, »Lækkede filer forbinder USA’s handelsminister til Putin-allierede«. Ross fordømte angrebet som »fuldstændig forkert«, da han i går talte med CNBC, aftenen før sin afrejse til Kina.

Kendsgerningen er den, at muligheden for bevægelser mod en »Ny Æra«, fra Trumps dage, 8.-10. nov., i Kina, er i live og har det godt. Han vil dernæst mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Vietnam, og med den indiske premierminister Narendra Modi på sidelinjerne af ASEAN/Østasiatisk topmøde i Filippinerne.

Foto: Præsident Donald J. Trump og frue Melania Trump besøger Japan. 6. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Sidste nyt: 5. nov., 2017: Et forsøg på at køre præsident Donald Trumps forestående møder med Kinas præsident Xi, Ruslands præsident Putin og andre ledere, af sporet, blev søndag lanceret i tyske og britiske medier. Disse medier rapporterer, at handelsminister Wilbur Ross, der ledsager præsidenten til Asien, er under russisk indflydelse, baseret på en indirekte investering i et shippingfirma på Marshall-øerne. Den underliggende rapport er tydeligvis blevet udarbejdet forud for rejsen og er udkommet fra International Consortium of Investigative Journalists.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 5. nov., 2017 – Præsident Donald Trump blev den 4. nov. hårdt presset af interviewer fra Fox News, Laura Ingraham, om krav om strategisk adgang til Kinas finansielle markeder, store handelskoncessioner, bekendelser om at »stjæle intellektuel ejendom«, og så videre, og så videre, når han skal mødes med Kinas præsident Xi Jinping. Det skal især bemærkes, at Trump svarede, at han ikke tog til Asien for at stille disse krav, fordi hans store interesse ligger i at løse atomvåbenkrisen omkring Nordkorea, og fordi han har en særdeles god arbejdsrelation med præsident Xi.

I nattens løb den 4. nov., mens han fløj fra Hawaii til Japan, bekræftede præsident Trump, at han skal have et tredje møde med den russiske præsident Putin i forbindelse med APEC-topmødet i Da Nang, Vietnam.

Præcis, som han har gjort, siden før han blev valgt, trodser Trump atter Londons og Wall Streets politik med hensyn til Kina og Rusland, og det er grunden til, at disse kræfter fortsat indsætter den juridiske morder, Robert Mueller, og britisk efterretning, til at forsøge at tvinge præsidenten ud af embedet.

Tidligere chef for Goldman Sachs og tidligere finansminister Hank Paulson repræsenterede Wall Street og City of London i en kronik i Washington Post søndag, hvor han krævede, at, med Xi, »burde Trump være strategisk og insisterende mht. at forsvare Amerikas industrier i fremtiden, i særdeleshed inden for finansielle tjenesteydelser«, og burde insistere på, at Kinas finansmarkeder åbner op for investeringsbank-/hedgefund-modellen. Samme dag udløste Londonavisen Times et langt angreb på Putin og Trump, og som hævdede, at det »endelig står fuldstændig klart«, at både Brexit og valget af Trump var indbydes forbundne resultater af den samme, onde indflydelse fra »Putins venner«. (Dette er utvivlsomt også kilden til de transatlantiske økonomiers 10 år lange stagnation!)

Trumps afgørende opposition mod disse ’Rumleskaft-lignende’ imperietiltag betyder, at der er et enormt potentiale for »win-win«-samarbejde som resultat af denne Asien-rejse.

Men den virkelige udfordring for Trump er at forstå, hvor stort, behovet for USA’s økonomi – for slet ikke at tale om Europas – er for fordelene ved at tilslutte sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, og for at forfølge et nyt paradigme for gensidigt fordelagtige, nye infrastrukturprojekter og videnskabelige gennembrud.

Trump tog til Asien, mens han pralede med USA’s aktiemarkeder og »2 million nye jobs«; men Amerikas arbejderes reelle lønninger falder fortsat, 90 % af disse jobs er ikke produktive; og den amerikanske arbejdsstyrke holdes i en nedgangstilstand pga. den eksploderende epidemi af narko- og alkoholafhængighed, affødt af afindustrialiseringen.

Og, i kølvandet på de mange katastrofer med orkaner og brande, fremkommer der nu krav om omgående byggeri af ny infrastruktur til beskyttelse af befolkningen, og som løber op i hundreder af milliarder af dollar i investeringer, der er nødvendige nu. Dette er, bortset fra at være nødvendigt for at redde liv og bevare økonomisk produktivitet, det enkeltstående område, hvorfra produktiv, vellønnet beskæftigelse vil komme.

Dette var Trumps valgsignatur, som hidtil ikke er blevet initieret. Den eneste, nye infrastruktur, der foreløbig er blevet lanceret i de orkanramte områder i USA, er en ny kystpipeline i Texas, som finansieres af PowerChina. Linjerne af økonomisk innovation, som Wall Street hævder, Trump må tvinge ned i halsen på Kina, bliver allerede hurtigst forfulgt i Kina, takket være præsident Xi.

Den enkeltstående vej til det, Trump førte kampagne for, er igennem en genindførelse af Glass/Steagall og en nationalbank efter Hamiltons principper således, som det er skitseret af EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, og gennem at USA tilslutter sig »Bælte & Vej«-politikken.

Dette er værd at kæmpe for; det inkluderer at lukke Muellers heksejagt ned sådan, som medlemmer af USA’s Kongres er begyndt at kræve.

Foto: Præsident Donald J. Trump holder tale på Yokota Flybase, Japan, 5. nov., 2017.  (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 31. okt., 2017 – Med præsident Trump, der forbereder sig til at tage af sted til Asien i denne uge til afgørende møder med Xi Jinping, Shinzo Abe, Rodrigo Duterte, Moon Jae-in og muligvis også Vladimir Putin – møder, der kunne bringe USA direkte ind i overensstemmelse med det nye paradigme for menneskeheden, der vokser frem af Kinas Nye Silkevejsproces – forsøger Det britiske Imperiums lakajer i USA hektisk at miskreditere eller endda anklage præsidenten for at sabotere hans plan om at danne venskabelige og konstruktive relationer med Kina og Rusland.

Den juridiske morder, Robert Muellers anklageskrifter mod Paul Manafort, der i en kort periode var Trumps kampagnemanager i 2016, og mod George Papadopoulos, der sandsynligvis var plantet af briterne i Trumps overgangshold (uden nogen synlig indflydelse), er blevet spredt ud over den nationale presse, som om det var det første stød i at bringe Trump til fald. Trump responderede med tweets og sagde, at anklagerne mod Manafort intet havde at gøre med hverken ham selv eller Rusland og tilføjede, at »kun få mennesker kendte den lavt rangerende, frivillige arbejder ved navn George, der allerede har vist sig at være en løgner«. David Gergen, CNN’s kommentator, røbede det hele mandag aften ved at advare Trump om, at han ikke burde foretage denne rejse til Asien, mens han konfronteres med et sådant dødeligt alvorligt angreb. Pladder.

I mellemtiden ruller Kina den røde løber ud for Trumps præsidentielle besøg – det første statslederbesøg siden den historiske KKP’s 19. Nationalkongres, der konkretiserede den transformation af verdenshistorien, som blev initieret af Xi Jinpings lancering af det Nye Økonomiske Silkevejsbælte og det 21. Århundredes Maritime Silkevej under sin første femårsperiode.

Spærreilden af angreb i medierne i USA og i den britiske presse – han er en hensynsløs diktator, »den nye Mao« og »den nye Stalin«, blandt andet – kan ikke skjule virkeligheden omkring det utrolige udviklingstempo, internt i Kina og i landene i verdens udviklingssektor, gennem Bælte & Vej Initiativet. Selv IMF og sådanne historiske, britiske bankinstitutioner som HSBC tvinges af virkeligheden til at rapportere den transformation, der finder sted internationalt som følge af Kinas initiativ – om ikke af anden grund, så fordi de ønsker at begrænse det.

Forskellen mellem den to former for fremtid, som konfronterer menneskeheden, er stærk. Xi Jinping fremlagde en vision for Kina og for verden frem til 2050, med Kina, der skal blive en fuldt udviklet nation, mens de samtidig er med til at løfte verdens tidligere koloniserede lande ud af fattigdom, for at blive moderne industrinationer. Han baserer dette på begreberne om et »fællesskab for en fælles skæbne« og en »ny type relationer mellem store magter«. Han støtter fuldt ud præsident Trumps erklærede hensigt om at arbejde tæt sammen med Kina og Rusland i denne nye type stormagtsrelationer, der som sit grundlag har visionen om den Nye Silkevej for en fælles skæbne for fremskridt for alle.

Så har vi den nuværende mangel på vision i Vesten. De britiske imperieinteresser bag kupforsøget mod Trump er de samme City of London- og Wall Street-kræfter, der har drevet de vestlige økonomier ud i industrielt forfald, kollaps af infrastruktur, kernekraftindustriens og vort rumprograms død, en forfærdelig narkoepidemi, massiv arbejdsløshed og voksende rater af fattigdom og selvmord.

Og dog er midlerne til at undgå denne døende kultur i vore hænder. Alt imens den Nye Silkevej er ‘vejen ad hvilken’, så må imidlertid den ondskab, der består i Londons og Wall Streets bankerotte hasardspilsinstitutioner, der har taget kontrollen over de fleste af vore regeringsinstitutioner, ødelægges, hvis vi skal virkeligøre en sådan vision. Franklin Roosevelt viste, at dette er muligt med sin New Deal, gennemførelsen af Glass-Steagall for at rense skidtet ud på Wall Street og etablere statslig kredit i Hamiltons tradition for at genopbygge nationens infrastruktur og udløse arbejdskraftens produktive evne og videnskabelig udvikling.

På samme måde, som Robert Mueller gennemtvang »Få ram på LaRouche-specialstyrken« i 1980’erne netop, fordi Lyndon LaRouche var spydhovedet for en bevægelse for at opnå denne højere vision for menneskeheden, sådan fungerer Mueller stadig væk i dag på vegne af Imperiet, der hektisk forsøger at bevare verden opsplittet, for at stoppe Trump i at bringe USA ind i samarbejde med Kina og Rusland.

LaRouches Fire Love inkorporerer FDR’s fremgangsmåde og tilføjer det presserende nødvendige i at skabe en ny æra med kulturelt og videnskabeligt samarbejde for menneskehedens fremtid. Tiden er ikke til selvtilfredshed. Vejen er klar, og sejr på kort sigt er mulig, og nødvendig, hvis verden skal undgå globalt kaos og global krig.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping (2. fra højre) og hans hustru Peng Liyuan (2. fra venstre) stiller op til fotografering sammen med Donald Trump (midten), hans hustru Melania Trump (1. fra højre) og hans datter Ivanka på Mar-a-Lago-feriestedet i Florida, 7. april, 2017. (Xinhua/Lan Hongguang)      

16. okt., 2017 – Præsident Donald Trumps økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn, kom, under en tale for Gruppen af 30 rådgivningsgruppen for bankaktivitet efter IMF/Verdensbankens årlige møder i Washington, D.C., med nogle advarsler om derivatmarkederne og for-store-finansinstitutioner, iflg. Financial Times. Cohn sagde, som også USA’s Finansministerium i en nylig rapport havde sagt, at clearinghusene, der skal forestille at reducere risici for modparter i de uregulerede derivatvæddemål til hundreder af billioner af dollar, i stedet selv var ved at blive koncentrationer af systemiske risici.

En af de ting, Cohn iflg. Financial Times understregede, var, at »Reguleringssystemet efter krisen skaber voksende kompleksitet og vækst af massive finansfirmaer og ignorerer lektien fra nedsmeltningen«. Han understregede, at de reguleringer, der blev vedtaget efter krakket 2008, inkl. Dodd/Frank-loven i USA, og som det var meningen, skulle fjerne »for-store-til-at-lade-gå-ned«-truslen, faktisk var i færd med at »føre til konsolideringen af mere aktivitet i en håndfuld enorme selskaber«. Han kaldte dette for »uhensigtsmæssige virkninger«, inklusive, at nye banker ikke kan komme ind i systemet.

Alt imens denne erklæring om problemet tydeligvis rejser den kendte løsning – at genindføre Glass/Steagall-loven for at bryde Wall Street-storbankerne op – så foreslog Cohn ikke dette, denne gang, men hævdede, at Finansministeriets fjernelse af visse reguleringer af Wall Street ville gøre det muligt for nyere, mindre banker at etablere sig.

Cohn advarede i særdeleshed om den voksende derivataktivitet, der finder sted gennem clearinghusene: »noget, der begynder at give genlyd som en betydelig, systemisk risiko«. Clearinghuse blev etableret som de store bankers partnerskaber efter krakket i 2008, for at sikre derivatspekulanter mod deres modparters bankerot i den anden ende af væddemålene, eller mod singulariteter i valutakurser, rentesatser osv., som der indgås væddemål om. Clearinghusene, der hovedsageligt opererer i London, hvor 40-50 % af alle derivatkontrakter kommer fra, har ikke en tilstrækkelig egenkapital, fordi de opfører formodninger om derivatvæddemålenes »nettoprofit« i en krise og herved reducerer det, der skal garanteres, men som højst sandsynligt ikke vil være muligt i netop denne sammenhæng.

Eftersom derivatmarkederne til anslået $600 billion er indlysende systemiske, er de omkring et dusin clearinghuse lige så systemiske, men underkapitaliserede, og i stedet for at fjerne risiko, så koncentrerer de den. Cohn bemærkede, at USA’s Finansministeriums rapport sagde, at UK’s »Brexit« gør dette til en hastesag.

Et andet talerør for City of London, The Economist, siger den 12. okt. i artiklen, »Brexit Will Give the Derivatives Markets a Nasty Headache« (Brexit vil give derivatmarkederne en grim hovedpine), at clearinghuse udgør et betydningsfuldt profitcenter for City of London-banker. »LCH, et clearinghus i London, clearer over 50 % af renteswaps [langt de mest almindelige derivater] i alle valutaer; Londonhuse clearer 75 % af swaps i euro og 97 % af dem i dollar.« Selv guvernør for Bank of England Mark Carney har erkendt, at disse clearinger kunne blive »juridisk ugyldige« under en kaotisk Brexit. At dette ville forårsage finansielt kaos, ville være årets underdrivelse.

Financial Times citerede Gary Cohn og skrev: »’Vi er uforstående over for størrelsesordenen af konstant at komme ting i clearinghuse uden de korrekte ’autoværn’ i clearingshusene’, fremførte hr. Cohn. ’I takt med, at vi får mindre gennemskuelighed, og mindre likvide aktiver i clearinghuset, begynder det for mig at give genlyd af at være et nyt, systemisk problem.’«

Foto: Trump sammen med sin økonomiske chefrådgiver, Gary Cohn.

Leder fra LaRouche PAC, USA, 16. okt., 2017 – Advarslerne fra IMF, fra Trumps økonomiske rådgiver Gary Cohn, fra aktiemarkedsanalytikere, er underdrevne, i forsigtige vendinger, men peger ikke desto mindre på det fremstormende faktum: nogle af de mange overforlængede gældsbobler, der er blevet skabt af centralbankerne siden 2008, vil snart krakke. Disse »læk« slutter sig til en vedvarende trommehvirvel af advarsler, der kommer selv fra sådanne normalt udtryksløse personer som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble, om, at et sammenbrud er på vej.

I den 35 medlemmer store Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), advarer IMF, er graden af gældens gearing både for ikke-finansielle selskaber og for husstande, rekordhøj og kan ikke overleve en stigning i rentesatsen; centralbankerne er i færd med at nedtrappe deres programmer for »kvantitativ lempelse«, som driver gearingen af gælden endnu højere op. Ethvert fejltrin, der hurtigt sætter rentesatsen op, vil udløse betalingsstandsning i 20 % af alle amerikanske selskaber, sagde IMF. »Lånemarkedet befinder sig i en ikke tidligere set tilstand«, sagde Brian Raven fra Tavistock Investments til CNBC den 9. okt. Fejltagelser fra centralbankernes side med at hæve renterne »kan give uforudsigelige bagslag og sammenbrud i markeder, der ikke er særlig likvide.«

Og nu, den voksende fare for de Londoncentrerede clearinghuse for finansielle derivater og valutahandel – især i tilfælde af et uordentligt udfald af »Brexit« – antydes både af Cohn, i en tale for Gruppen af 30 bankierer den 13. okt., og af USA’s Finansministerium. Disse underkapitaliserede clearinghuse er nu, siger City of Londons Financial Times, »en ubehagelig hovedpine for derivatmarkederne« – som, med $600 billion i uregulerede, spekulative væddemål, er alt, alt ’for store til at lade gå ned’ – eller til at redde gennem bail-out.

Disse enorme gældsbobler, der blev skabt, eller genskabt, efter krakket i 2008 af centralbankernes pengetrykning, er i overvældende grad blevet brugt til spekulation, især i »konstant stigende« aktiemarkeder. Ironisk nok er den gæld, Kina har udstedt, og som konstant fordømmes, undtagelsen – bakket op af nye, offentlige aktiver til $10 billion eller mere, $3 billion i reserver af fremmed valuta, $1 billion i statens egenkapital, og nu, af offentligt byggeri uden for Kina hele vejen langs det ekspanderende Bælte & Vej.

Et ukontrolleret krak vil blive den største, menneskeskabte katastrofe. Endnu en »Lehman-orkan« vil langt overstige Maria eller Harvey i økonomisk ødelæggelse og bære faren for en optrappet krig med sig. De skridt, der hurtigt kan bringe denne fare under kontrol, fremlægges af EIR og LaRouche PAC, samtidigt, ved hjælp af de midler, der – ifald de tages op og anvendes – kan stoppe heksejagten, der anføres af Robert Mueller imod præsident Trump, og således sætte Trump fri til at tage disse skridt.

Det første skridt – en genindførelse af Glass-Steagall – fremsættes i hele Europa, såvel som i USA. Det var faktisk den klare og indlysende løsning til selve den trussel, som Trumps rådgiver Gary Cohn understregede i sin tale den 13. oktober, om den konstant voksende størrelse og kompleksitet af de største banker, der dominerer finanssektoren.

Hvis Trump, når han om to uger rejser til topmøder i Asien, diskuterer det yderligere skridt med at skabe en national kreditinstitution i USA til infrastrukturbyggeri, vil Amerikas tilslutning til Bælte & Vej Initiativet stort set være sikret, og den store fare med Wall Streets finansielle nedsmeltning vil komme under kontrol.

Foto: Præsident Trump underskriver en eksekutiv ordre i det ovale kontor den 3. februar, 2017, mens Gary Cohn, til højre for Trump, overværer underskrivelsen. (Whitehouse Photo)

Leder fra LaRouche PAC, USA, 15. okt., 2017 – Kampen om USA’s præsidentskab er ved at blive den kamp, der vil afgøre skæbnen for civilisationen, som vi kender den. Vi oplever historiske forandringer i verden, med finansimperiet, centreret i London og New York, der vakler mod et katastrofalt kollaps. Finanssektorens herrer kan ikke længere holde deres egne aktører tilbage fra at komme med advarsler om, at kollapset er umiddelbart forestående, som tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde i sidste uge med en refleksion over den massive likviditet, der dækker over den voksende gældsboble – som han selv var med til at skabe. Den eneste udvej ligger i, at præsident Trump fuldt og helt implementerer de politikker, han har formuleret: En Glass/Steagall-reorganisering af finsanssystemet samtidig med, at man afskriver den kunstige gæld og skaber ny kredit til realøkonomien; fuldt ud at tilslutte sig den Nye Silkevejsproces med at dirigere statslig og international kredit til sand nationsopbygning, inklusive i USA; med at forny Amerikas helligelse til de fremskudte grænser af menneskets viden, gennem et genoplivet rumprogram, fuldskalaproduktion af kernekraft og optrapning af forskning i fusionskraft. Disse koncepter, som Lyndon LaRouche har promoveret gennem sine Fire Love, er begge inden for rækkevidde, og det haster.

Som modspil forsøger briterne og deres aktiver i USA hektisk at afsætte Trump fra embedet, hvilket de mener, er den eneste måde, momentum for et virkeligt paradigmeskifte kan stoppes. I løbet af den seneste uge har LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) distribueret vores 32 sider lange dossier, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder – Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, der afslører særlige anklager Robert Muellers forbrydelser, til næsten alle medlemmer af Kongressen. Rygterne og sladderen begyndte omgående at svirre om forslag om at konfrontere Mueller direkte. I fredags sendte 19 kongresmedlemmer et åbent brev til lederne af Husets, hhv. Senatets Justitskomite og krævede omgående kongreshøringer om den »mulige interessekonflikt og beskyldninger om politisk partiskhed« vedr. hr. Mueller. Senator Chuck Grassley, der er leder af Senatets Efterretningskomite, og formand for Husets Efterretningskomite, Devin Nunes, fører begge en kamp mod efterretningssamfundet, fordi disse har blokeret for deres bestræbelser på at efterforske hele Russiagate-fupnummeret mod præsidenten. Det vil kræve maksimalt pres fra det amerikanske folk for at optrappe denne modstand mod forsøget, der kommer fra London, på at udføre et kup mod nationen.

De amerikanske massemedier støtter fuldt og helt dette britiskanstiftede kup og kolporterer påstande om, at præsidenten er uskikket til embedet, og med flere, der kræver, at man påkalder Forfatningens artikel 25 for at fjerne ham fra embedet pga. mental ustabilitet. Det må bemærkes, at selvsamme presse var tavse, da Obama begik forbrydelser mod menneskeheden med ødelæggelsen af Libyen og Syrien, i ledtog med al-Qaeda, eller da han overgav den nationale beslutningstagning til narkohandlende finansinstitutioner og legaliserede anvendelsen af narkotiske farmaceutiske lægemidler, der ødelægger menneskers hjerne.

I dag optrådte udenrigsminister Rex Tillerson på CNN og CBS søndags-talkshows, hvor han udtrykte sin totale afsky for det smålige, degraderende bras, der fylder 24-timers nyhedskværnen i USA, alt imens verdenshistoriske forandringer, der finder sted på globalt plan, og som fortjener og kræver fuld opmærksomhed, ignoreres. Da han blev presset til at angribe præsidenten, svarede han: »Præsidenten er en meget ukonventionel person, som vi alle ved, mht., hvordan han kommunikerer, hvordan han kan lide at skabe begivenheder, der fremtvinger handling. Præsidenten tager derfor ofte skridt til at fremtvinge handling, når han føler, at tingene simpelt hen ikke flytter sig.« Han udtrykte sin fulde støtte til Trump og hans politikker og tilbageviste løgnene om, at han skulle være undermineret af præsidenten.

Faren ligger i, at folk sidder fast i denne 24-timers nyhedskværn og ikke ser, at vi nu gennemlever en forandring i historiens lange bue. Sådanne øjeblikke med fundamental forandring, der fører til enten en ny, global renæssance, eller også til katastrofalt kaos og katastrofal krig, er farlige, men er også mulighedernes øjeblik, hvor folk er i stand til at overvinde fordomme og politisk dovenskab for at tænke over universelle ideer – det, som digteren Shelley identificerede som »intense og passionerede begreber om menneske og natur«. Og det er sådan, vi må adressere vore medmennesker i dette dyrebare øjeblik.

Foto: Tidligere præsident George W. Bush og FBI-direktør Robert Mueller applauderer klasseformanden torsdag, 30. okt., 2008, ved dimissionsfesten for FBI-specialagenter i Quantico, Va. (Whitehouse Photo)

Vært Matthew Ogden: Som titlen på vores webcast, »Nedtælling til Trumps besøg i Kina: Ny Silkevej, ikke geopolitik«, antyder, så befinder vi os i en nedtælling til en begivenhed, der kunne vise sig at blive et vendepunkt i verdenshistorien; hvis vi gør vores job rigtigt. Om 21 dage, nøjagtig 3 uger fra i dag, vil præsident Trump tage af sted på sit første statsbesøg til Kina; som finder sted i forbindelse med en rundrejse til andre asiatiske lande og Trumps deltagelse i ASEAN-topmødet. Alt imens en stor del af mediefokus har været på Nordkorea, så er de virkelige nyheder, at der foreligger en meget klar mulighed for, at præsident Trump under sit besøg med Xi Jinping kunne bruge denne mulighed til at signalere, at USA er villig til at tilslutte sig Kinas store projekt for Bælte & Vej Initiativet. Selv om præsident Trump tydeligvis fremstillede et billede af sig selv under valgkampen som værende anti-Kina, sandsynligvis under indflydelse af pseudo-højrefløjs-populistiske Kina-angribere som Steve Bannon og andre, så peger præsident Trumps handlinger under sin embedstid på et helt andet billede. Under præsident Xi Jinpings statsbesøg i USA – det såkaldte Mar-a-Lago-topmøde – udviklede han og præsident Trump en meget varm, særlig, personlig relation. Og det var ud af denne konstruktive relation med præsident Trump, at denne gav sit samtykke til præsident Xi Jinpings anmodning om, at der blev sendt officiel amerikansk repræsentation til Bælte & Vej Forum; det storslåede, internationale Silkevejstopmøde, der fandt sted i maj i år (i Beijing). Dette fulgte præsident Trump op på og sendte en særlig repræsentant fra Udenrigsministeriet, Matt Pottinger, som blev særligt bemærket af Kina. Og, som vi har berettet, har præsident Trump, under flere private møder med højtplacerede repræsentanter fra den kinesiske regering – inklusive med statsrådgiveren (Yang Jiechi), som er den tredjehøjest rangerende embedsmand i den kinesiske regering – indikeret sin beredvillighed til USA’s tilslutning til den Nye Silkevej.

Vi ved, det haster med, at disse planer bliver til virkelighed. Det haster mht. den internationale, strategiske situation; det haster mht. USA’s nationale, økonomiske situation; og det haster med endelig at afviste fortidens mislykkede geopolitik og erstatte den med hr. LaRouches økonomiske metode – som vi gennemgår hver onsdag på denne hjemmeside.[1] Vi vil fortsætte med at udvikle disse temaer. Men dette kræver et totalt skifte i tankegang, hvor vi afviser de forfejlede aksiomer med begrænsede resurser og affolkning, som er blevet tvunget ned over os; og at vi erstatter dem med en helt ny idé om økonomi, ja, faktisk hele menneskets forhold til omgivelserne og Universet, som er baseret på en idé om en til stadighed ekspanderende produktivitet i overensstemmelse med menneskets unikke, skabende natur. Dette er faktisk kernen i LaRouches økonomiske metode; og i løbet af disse kommende uger, hvor du, forhåbentlig, deltager i denne undervisningsserie i økonomi, vil du lære, at det er den sande kerne i en aksiomatisk forståelse af, hvad sande »win-win«-relationer må være baseret på.

Det er i denne sammenhæng, at det haster med, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej. I løbet af de kommende 21 dage, hvor vi tæller ned til Trumps statsbesøg, kan jeg forsikre jer for, at dette bliver spørgsmålet; det bliver de parametre, der er i færd med at udforme verdenspolitik og verdenshistorie. Spørgsmålet om denne rejse og dens resultat inkarnerer på en meget virkelig måde alt, som er det centrale spørgsmål i denne aktuelle krig, som nu finder sted, over selve det amerikanske præsidentskabs sjæl. Det har mange aspekter. Det omfatter ikke alene det institutionelle kup, som køres mod præsidenten indefra, men vi kan også se virkningerne fra krigsførelsen mht. informations- og mediekrigsførelse, der kommer, ikke alene fra mainstream-medierne, men fra den skændige rolle, der spilles af personer som Steve Bannon og andre, i forsøg på at tvinge Trump ind i en anti-kinesisk dagsorden. Det er vores ansvar at modgå dette og informere det amerikanske folk om, at vejen frem for USA udelukkende ligger i, at USA tilslutter sig den Nye Silkevej.

Dette spørgsmål om, hvorvidt USA afviser fortidens mislykkede, britiske geopolitik og tilslutter sig den Nye Silkevej og vedtager den nye, internationale, økonomiske orden og dette nye »win-win«-system for internationale relationer, som Kina på det seneste har været fortaler for; dette spørgsmål er faktisk på en meget virkelig måde kerneprincippet i alt det, som Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for i de seneste 40 år. Dette spørgsmål er selve roden i det kup, man forsøger at gennemføre imod vores siddende, lovmæssigt, behørigt valgte præsident. Lad dig ikke narre; det har intet at gøre med Trump personligt. Det har alt at gøre med det potentielle resultat af et skifte i politikken i dette land i løbet af de forestående dage, uger og måneder; med vores beslutning om, hvad vores fremtid vil være i relation til dette Nye Paradigme, dette nye, fremvoksende »win-win«-system for internationale relationer, som Kina er i færd med at opbygge omkring Bælte & Vej Initiativet.

I går beskrev Helga Zepp-LaRouche det under sit webcast; det er som med billedet af Gulliver fra Jonathan Swifts berømte Gullivers Rejser, hvor han bliver bundet til jorden af hundreder eller tusinder af små bitte reb af Lilliputterne, som han møder. Dette er det billede, man må have, når man forestiller sig situationen i Det Hvide Hus; med præsident Trump, der bliver forhindret i at gennemføre nogen af de positive programinitiativer, som fik ham valgt. Infrastruktur; genopbygning af ’Rustbæltet’; genopbygning af amerikansk industri; begrænsning af Wall Street; genindførelse af Glass-Steagall. Som vi har set af dækningen af valgstrategien, så var det dette, som amerikanerne responderede til; dette er grunden til, at folk, der både var konservative og Demokrater, skiftede over og valgte denne præsident. Det var pga. disse spørgsmål, der stadig plager det amerikanske folks hverdag, men vi mangler stadig at se beslutsom handling finde sted mht. disse presserende spørgsmål for det amerikanske folk. I mellemtiden har vi den overhængende trussel om et transatlantisk finanssammenbrud, som, med hensyn til proportionerne, langt kunne overstige det, der fandt sted i 2008.

Som en erklæring, der gik ud til LaRouche PAC’s mail-liste i går, korrekt sagde, så vil udfaldet af denne kamp – det, jeg netop har forklaret – med disse 21-dages nedtælling til Trumps besøg i Kina, og om vi vil lykkes med at guide dette land i retning af at tilslutte sig dette fremvoksende Nye Paradigme; udfaldet af denne kamp vil afgøre, hvad der vil ske med dette land i de næste 50, for ikke at sige 100 år. Det er en sådan historisk skillelinje, vi står ved.

Her følger resten af udskriftet på engelsk:

That statement, which I just referred to, went on to read as
follows:  “The British have a plan.  It is the same one which
they have always used: control political entities, whether it be
the anti-fa on the left, or the alt-right on the right; split the
country in two on issues of identity.  The actual ideas and
philosophical roots of this country, the great republican ideas
of our founders, who built upon the revolution of the
Renaissance, those actual ideas are lost in the heated wars of
fake populism.
“Look at what is missing.  Puerto Rico is a disaster, as its
entire infrastructure was destroyed, not by a hurricane, but by
Wall Street predators.  California is in flames.  Texas and
Florida have not recovered from the manmade disasters which
destroyed whole cities and the livelihoods of thousands.  Day by
day, hundreds of our citizens, particularly in the economically
devastated formerly industrial heartland, are dying of drug
overdoses.  This epidemic is killing more people daily than AIDS
at the height of its devastation.  Wall Street stands on the
verge of another financial collapse.
“President Trump began to move on answers to all of this —
overthrowing the British thinking which had come to govern us.
That is at the center of the whole furor against Trump.  Lyndon
LaRouche has provided a comprehensive solution in his Four
Hamiltonian Economic Laws.  Implementation of these ideas will
actually overthrow the swamp which is in the process of
destroying this country; but only if we go all out right now.”
So that’s the kind of call to action for the next 21 days.
That spells out exactly the parameters within which this fight is
being waged.
Those of you who might now know this yet, there is a new
feature from Helga Zepp-LaRouche which is being featured on the
Schiller Institute New Paradigm website every week on Thursdays,
which is an international webcast on the New Silk Road.  That’s
accessible via the Schiller Institute New Paradigm YouTube
channel, but we’ve also been posting a link to that on the
larouchepac.com website.  This is a very important initiative
from Helga Zepp-LaRouche; and it’s coming from somebody who is
not merely a commentator watching events unfold as if from the
outside, but somebody who is directly at the center of making
history unfold around this direction of the New Silk Road.  As
those of you who have watched this broadcast know, Helga
Zepp-LaRouche herself was personally one of the featured guests
at the Belt and Road Forum back in May in Beijing, China;
speaking at several of the roundtable discussions and sideline
meetings, and attending in person the main event, where she heard
President Xi Jinping’s keynote along with the addresses of all of
the other heads of state who attended that conference.  Helga
Zepp-LaRouche was also featured in a major one-page full spread
article in China Daily just about one month ago, for her
history in terms of her lifetime dedication to fighting for the
emergence of the new international economic order, which is now
taking its form in this New Silk Road — the Belt and Road
Initiative in China.
So, what I would like to do to promote this weekly webcast
that Helga Zepp-LaRouche is doing, and also to highlight some of
the very important strategic insights that she had in her webcast
that she broadcast yesterday, I would like to play just two short
clips for you from that broadcast yesterday.  Here’s the first
one, and I’d like you to listen to her strategic overview, and
also the call to action that she has at the very end of the
remarks that you’re about to hear now.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  As a matter of fact, this
coming trip of President Trump to Asia will be extremely
important, because this trip occurs in the context of a very
dramatic strategic situation.  We have all signs that a new
financial crash is in the workings, and we can talk about that in
a little while.  There is an alternative already in existence,
which is the incredibly dynamic Belt and Road Initiative which
has been initiated by China four years ago.  As we already made
the point before the first summit between President Xi and
President Trump in April, that the best way to solve the
strategic situation is if you could get the United States and
China to work together in the Belt and Road Initiative.  That
would mean Chinese investments in infrastructure in the United
States, which is starting slowly.  There is very good news that
there is a new taskforce which has been formed in California in
San Francisco, which is supposed to make it easier for Chinese
investors to invest in infrastructure in the United States.
There is bidding going on where Chinese railway companies are
trying to win the bid to build fast train systems in California.
So there are promising signs.
But given the enormous destruction of the infrastructure,
both through attrition — because all of this infrastructure in
the United States, much of it is more than 100 years old — so
it’s decrepit already all by itself.  But then you had the
hurricanes in Florida, Texas, Puerto Rico; and now you have the
wildfires in California.  So, there is a gigantic requirement.
We want China to invest in infrastructure in the United States as
part of the Belt and Road Initiative.  On the other side, we want
American firms to be involved in the many, many projects of the
Belt and Road Initiative in Asia, Africa, and Latin America.
That must somehow be more on top of the agenda.  We are
right now mobilizing, mostly in the United States, but also
elsewhere, that when President Trump makes this long-awaited and
extremely important strategic trip of a state visit to China in
the context of his Asia tour, we wish very much that the Belt and
Road Initiative is formalized.  I think that there are absolute
potentials that this could occur.  If it occurs, we really are
over the hump of the danger of war; that is my deepest belief.
Because the “win-win” cooperation of the New Silk Road offers a
new model not only of relations among nations in general, but
especially one big component has been the proposal by China to
set up a new model of major power relations.  If there would be
such a transformation, I think the world would really enter a new
era of cooperation in the mutual benefit to end geopolitical
games, to end for sure the policies of the Bush and Obama
administrations of interventionist wars for regime change, of
color revolution.  You would replace that with a system of
sovereign nations working together for their mutual benefit.
So, if we can all work together to accomplish that, and I
appeal to all listeners and viewers of this program to help us;
because the mainstream media are still not reporting the
extraordinary importance of this new dynamic.  Therefore, it is
not generally known enough, but I think this must be changed in
the next three weeks.  So, I’m really asking all of you to help
to spread the message.

OGDEN:  So, as you just heard, that was a direct appeal from
Helga LaRouche to all of the viewers, asking you directly to help
spread the message.  She said, I appeal to all listeners and
viewers to realize the extraordinary importance of the next three
weeks.  This, in fact, could be the beginning of an entirely new
era in terms of international politics and policy; that’s this
kind of watershed moment.
Now, the question of what has prevented these positive
inclinations from coming to fruition up to this point, and what
must be defeated if we are to allow these positive inclinations
of the Trump Presidency to take precedence; that’s the issue
which Helga LaRouche took up next.  I’d like to just play this
clip for you here.

ZEPP-LAROUCHE:  I actually would like to talk about
the battle inside the United States first, because there is right
now, as you say, an attempt to prevent Trump from having a
positive relationship with China and with Russia.  Now the famous
Russia-gate is about to be put where it should have been from the
beginning — in the trash can.  Namely, there is no evidence.
There was a statement by Senator Burr and one other Senator, who
said they investigated all the accusations about collusion
between the Trump administration and Russia and they could find
nothing.  But there is still reason, they say, to assume that
there is Russian collusion because the intelligence agencies are
saying so.  Now this is an incredible story, and we have produced
a dossier about who is the apparatus behind the effort to impeach
Trump or have a coup against Trump; namely, it is all centered
around Special Counsel Robert Mueller.  This dossier is an
absolute bombshell, because it establishes without any doubt that
the same people and the same apparatus which went after my
husband Lyndon LaRouche in the ’80s and after that, is the same
apparatus which covered up the Saudi role in 9/11, and which is
now organizing with the British Intelligence to set up a fake
story against President Trump.  This is a huge battle.  There is
some fight, for example, Senator Grassley and Congressman Nunes
both in their respective committees, pointed to the fact that
there is collusion, yes; but not with the Russians, but with
British Intelligence.  Senator Grassley made a big point that the
so-called “evidence” of Comey and Mueller about Russian
cooperation is actually centered around this firm GPS Fusion,
which hired the former MI-6 agent Christopher Steele who produced
this infamous so-called dodgy dossier about Trump.
Now, Senator Grassley made the point that the FBI was not
investigating this on its own, but they took material from
British Intelligence as evidence.  So, this is an unbelievable
story, and it is at this point very unclear which side will come
out on top.  But it is the opposite of the way it is being
portrayed; namely, it’s those people who are going after Trump
who are the ones who are the ones who should be investigated, and
in the case they’re found guilty, put on trial.  So that is
really what is going on, and the aim is to make with Trump — you
remember this picture in {Gulliver’s Travels}, where Gulliver was
tied with so many little ropes and so forth that he couldn’t
move.  Obviously the whole idea of the campaign against Trump is,
that he is so busy defending himself, that he doesn’t get to his
actual agenda.  So this is the battle on which the existence of
the United States depends, and by implication the rest of the
world, given the strategic importance of the United States.

OGDEN:  So that video is available in full; there’s a link
to it on the LaRouche PAC website, so you can watch Helga
LaRouche’s full strategic webcast from yesterday.  As I said,
this is a new regular feature that she will be engaged in.  What
you just heard Helga LaRouche talk about was this bombshell
dossier which has been issued by LaRouche PAC, and is already
being circulated quite widely in the United States; although we
have the responsibility to circulate far, far more widely over
the coming days.  But it’s been circulated in the US Congress,
among very relevant Congressional committees; it’s being
circulated in various cities across the United States.  We’re
encouraging you to access the digital version of this pamphlet
online.  I’m going to put an image here on the screen for you of
the cover of that pamphlet [Fig. 1]; you’ll see it right here.
This is “Robert Mueller Is an Amoral Illegal Assassin: He Will Do
His Job if You Let Him”.  As it says on the back cover [Fig. 2],
“Robert Mueller has played a central role in three of the most
shameful chapters of our nation’s recent history:  the frame-up
of Lyndon LaRouche; the cover-up of September 11th; the set-up of
President Trump. This dossier exposes the story of deceit that
has been perpetrated against the American people for far too
long.  Read the contents of this report, and help us to stop the
attempted coup now being run against the US Presidency.”  So,
again, that’s available on the LaRouche PAC website —
http:lpac.co/ytdos — the link is available on the screen there.
Now, I’m going to show you one snapshot from the inside of
this pamphlet, this is the next image [Fig. 3].  And this
actually gives you a sense of not just the mechanisms of this
kind of apparatus and how it is utilized to try to suppress
certain tendencies in US policy, as was just documented by Helga
LaRouche; but it actually gives you the sense of what the true
issue at the root of this is, and what links these episodes
together going back to Lyndon LaRouche’s fight for a new
international economic order and going forward to today around
the question of what Trump’s relationship will be to this new
international economic order which has emerged.  What you’ll see
there on the screen, is a snapshot of 1982.  This is another
crucial watershed moment in history, comparable in a very real
way to where we find ourselves now, although things have advanced
much more since then.  But at that period, 1982, which is taken
up in detail by the contents of the dossier, this was a moment in
history where this new international economic order was on the
table in very high-level circles, and was central to many of the
historic events of that period.  So, you’ll see there on this
page, a few pictures of Lyndon LaRouche.  On the top left corner,
this is a picture of Lyndon LaRouche meeting with several leading
policymakers in India, during a trip that he made to India in
1982.  The purpose of this trip was for Lyndon LaRouche to meet
with the prime minister of India, Indira Gandhi, which he did in
1982; he did again the following year in 1983.  They were
discussing exactly the role that India could play in helping this
new international economic order to emerge.  In fact, Indira
Gandhi, when she hosted the Non-Aligned Movement summit in India
in 1983, put this on the table as the central principle of the
Non-Aligned Movement; the emergence of a new international
economic order.  Now tragically, Indira Gandhi was assassinated
less than one year later.
Now the other aspect of that 1982 period was Lyndon
LaRouche’s involvement with another head of state.  This was
Mexican President Jose Lopez-Portillo.  There’s a picture there
also on that page of Lyndon LaRouche and his wife Helga
Zepp-LaRouche at a press conference in Mexico City in 1982;
directly following a personal meeting that they had with
President Jose Lopez-Portillo.  What were they discussing?
Lyndon LaRouche’s policy for a new international economic order.
That was spelled out in detail in a document called “Operation
Juarez”, and this was a proposal for the debtor countries of
Central and South America to use their collective status as
debtor countries as a strategic leverage, and to declare a
unilateral simultaneous debt moratorium which would cause the
reigning IMF and World Bank system to be forced into a new
international economic order.  That was spelled out in detail in
LaRouche’s document “Operation Juarez”, and in fact, Jose
Lopez-Portillo adopted this as his personal policy.  In an
appearance at the United Nations General Assembly in the autumn
of that year — 1982 — Jose Lopez-Portillo called for exactly
this: a new international economic order.  He warned that were
this new economic order not to be adopted, the world would be
facing a new medieval dark age.
So, you can see just in that snapshot of 1982, that Lyndon
LaRouche was central to the policies that were shaping world
history, and this was something which really was a battle for the
very soul of economic policy, both in the United States and
abroad.  Now, at that time, this was the moment in which the
legal prosecution against Lyndon LaRouche was ramped up to a
level that was unprecedented in our republic’s history.  This was
something that former Attorney General Ramsey Clark personally
said, that he had not ever witnessed this kind of government
campaign against a private US individual in his entire career or
elsewhere.  So, it was this question, however, this fight for a
new international economic order.

Now, we are 35 years later, and we’ve fast-forwarded from
1982 to 2017.  Look at how the world has changed; look at the
fact that the world’s leading most-populous country on the
planet, China, has adopted the New Silk Road policy, the new
international economic order which Lyndon and Helga LaRouche have
fought for, for so long.  This is the defining question of
history:  What will our relationship, as the United States, be to
this emerging new dynamic as it’s taken its form?  This is the
question for President Donald Trump.  As we approach this
historic visit, this historic summit between Trump and President
Xi Jinping, this state visit to China, we have 21 days as we
count down between now and three weeks from now when President
Trump departs for this trip.  In a very real way, it will be the
activities of the intellectual leadership of this country, among
those of you who are watching this broadcast, to educate our
fellow Americans and to ensure that the positive proclivities of
this administration are allowed to be fulfilled and are allowed
to take their culmination in President Trump having a very
positive and constructive meeting with President Xi Jinping; and
announcing for the world to hear, that the United States is done
with the failed British geopolitics of the past.  It has only led
to failed states, regime change, and perpetual war.  The era of
the future is “win-win” relations, great projects in the image of
the New Silk Road, and a great power relationship between the
United States, China, and Russia; and as Lyndon LaRouche has
called for, India as well.  These four great powers can revisit
what President Franklin Roosevelt intended to shape the world
into following World War II; as he was intending to take the New
Deal of the United States, the American System, and bring it to
the countries of the world — including the former colonial
countries — to develop them and to bring an end to British
imperial geopolitics once and for all.
So that job has come down to us, and we must shoulder the
responsibility to make the fullest out of this next 21 days as we
count down to what could be a watershed historic moment for the
history of the world.  So, thank you very much for joining us
here today.  Please stay tuned over the next 21 days, as we
proceed through this very important period in history.  Thank you
and good night.

[1] Se tag: LaRouche Economic Class series 

Også danske læsere kan tilmelde sig undervisningsrækken: Meld dig til her: lpac.co/econ2017

Leder fra LaRouche PAC, USA, 12. okt., 2017 – Fra og med i dag uddeles vores bombe af en rapport, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, med stor slagkraft i New York City og Washington, D.C., til 180 internationale missioner til FN (hen over et par dage) og til udvalgte kontorer blandt 535 senatorer og kongresmedlemmer på Capitol Hill. Disse særlige cirkuleringer kommer netop, som et nyt initiativ i Kongressen forårsagede frustrerede skrig over, at Russiagate/Trumpgate måske vil mislykkes.

Husets Efterretningskomite har indstævnet firmaet Fusion GPS, der har hjemsted i Washington, D.C., og dets ansatte om at overholde Kongressens krav om information om, hvordan Fusion kommissionerede skandaledossieret fra 2016 om Donald Trump fra en MI6-ex-agent, Christopher Steele. Kongresmedlem Adam Schiff (D-Californien) udtrykte stærk modstand mod dem, der har udstedt indstævningen, da han sagde, »Jeg tror, at der er håb om, at, hvis de kan stille Christopher Steele for en rigsret, og hvis de kan stille FBI og Justitsministeriet for en rigsret, så kan de måske stille hele den russiske efterforskning for en rigsret.«

Ja! Der er en udbredt og voksende støtte blandt den amerikanske offentlighed til netop dette resultat. Det er desuden, for mange mennesker i og omkring byen New York, og i Washington, D.C., som direkte oplevede angrebene den 11. september, en stærk og personlig sag, at Bob Mueller er en løgnagtig lejemorder, der mørklagde saudiernes rolle i dette angreb.

At opbygge et momentum for at stoppe angrebet på det amerikanske præsidentskab og på nationen er samtidig at opbygge et momentum for, at det Nye Silkevejsparadigme kan blive til virkelighed i den transatlantiske sfære, og kan udvides i den eurasiske sfære, som det så spektakulært netop gør. I USA og Europa er der et presserende behov for en Glass/Steagall-reorganisering af bankpraksis, udstedelse af rigelig, målrettet kredit og igangsættelse af forskning og udvikling ind i de nye områder for fusion, plasmavidenskab og rumforskning. Hvordan det skal ske, har Lyndon LaRouche fremlagt i sine »Fire Love«.

Desuden er det ikke muligt at genopbygge efter katastroferne, undtagen ved hjælp af disse »Fire Love«. Alene skalaen af den udbredte ødelæggelse i Nordamerika som et resultat af sårbarheden over for »naturkatastrofer«, forårsaget af Wall Streets sabotage af vedligeholdelse og udvikling af infrastruktur, viser behovet for et paradigmeskifte i politikken. Til orkanzonerne i den Mexicanske Golf og Caribien, og jordskælvet i Mexico, skal yderligere føjes de hærgende brande i Californien. Mens dette skrives, har 21 mennesker mistet livet, og over 25.000 er fordrevet af brandene, der stadig brænder kraftigt. Andre stater i det vestlige USA er ligeledes blevet ramt i år. Den 12. okt. vil Repræsentanterne Hus sandsynligvis stemme om den næste lov om finansiering af katastrofehjælp på $36,5 mia. – som i går korrekt blev sat op, på anmodning fra Det Hvide Hus, med $5 mia. til Puerto Rico, men som stadig kun lige rækker til at dække udgifterne til den tidlige responsfase. Hvad med genopbygningsfaserne?

Selv før de nylige katastrofer indtraf, er den forfaldne, amerikanske basisinfrastruktur brudt sammen – som det ses i transportkrisen i New Yorks Metro – pga. manglende modernisering. Den 1. oktober, lige midt i høsttiden, opstod der et hydraulisk svigt af en port i sluse og dæmning 53 på Ohiofloden, med en 46 mil lang række af flodpramme på floden til følge. Faciliteten blev bygget i 1928, og dens erstatning i nærheden har været under konstruktion i 30 år og er stadig ikke færdig.

Om 23 dage rejser præsident Trump af sted til Asien, hvor hans møde med præsident Xi Jinping kan blive anledning til, at et nyt stadium for håb og fordel for menneskeheden bryder ud. Vi kæmper for en sådan ny begyndelse.

Torsdag, den 12. oktober, er Columbus Dag, som regnes for at være den dato, hvor Columbus gjorde landgang i de amerikanske lande i 1492. Præsident Franklin Roosevelt udstedte, midt i en krigstid, en mindeerklæring i 1940, der sluttede med disse ord:

»I år, hvor vi betænker den tilstand, som verden er blevet bragt til af destruktive kræfter, med lovløshed og tøjlesløs magt, der hærger en ældre civilisation, og med vor egen republik, der ruster sig til forsvar for sine institutioner, kan vi puste nyt liv i vor tiltro og forny vort mod ved at mindes Columbus’ triumf efter en periode med hjerteskærende prøvelser.

Det løfte, som Columbus’ opdagelse skænkede verden, om en ny begyndelse i menneskets march mod fremskridt, har været undervejs mod sin opfyldelse i fire århundreder. Det er nu vor opgave at være fast besluttet på, at denne fremmarch, på trods af tilbageslag, vil fortsætte mod opfyldelsen.«

Leder fra LaRouche PAC, USA, 4. okt., 2017 – Præsident Donald Trump udtalte den 3. okt., mod slutningen af sit besøg i Puerto Rico, det, der forekommer at være den indlysende sandhed om situationen: Ødelæggelse har udslettet Puerto Ricos statsgæld på anslået $72 mia., sammen med hele øens infrastrukturfundament; øens økonomi må genopbygges for folket. Wall Street er gået amok; Præsidentens fremlæggelse af virkeligheden har stillet spørgsmålstegn ved Wall Street-systemet. LaRouche-handleplanen, der blev udgivet den 31. aug. efter orkanen Harvey først gik i land, omfattende Glass-Steagall, kreditskabelse og økonomisk genopbygning, må vedtages.

Trump talte i et interview med Geraldo Rivera, der blev vist på Fox News’ Hannity-show i går aftes, hvor han sagde:

»Vi må se på hele deres gældsstruktur. De skylder jo en masse penge til jeres venner på Wall Street. Og vi må udslette denne gæld … sige farvel til den. Jeg ved ikke, om det er Goldman Sachs, men hvem så siden, det er, så kan I vinke farvel til det. Vi må gøre noget ved det. Gælden på øen var massiv … Vi vil hjælpe dette folk.«

Dernæst tilføjede præsidenten:

»Vi vil få gang i elektriciteten igen. Det blev jo fuldstændigt udslettet. Det var ikke bare et par elmaster, der røg. Det var elværker. Det var en masse kostbart udstyr, men det var udstyr i en dårlig tilstand. Men vi vil sætte det i god stand.«

Wall Street begyndte omgående at skræppe op. Til en start begyndte Mick Mulvaney, kontoret for management og budget, at udtale sig og forsøge at neddæmpe, hvad Trump havde sagt. Mulvaney sagde til CNN: »Jeg ville ikke tage det helt bogstaveligt …« New York Times var de første til at udgive det store spørgsmål i sin overskrift her til morgen, »Trump lover at udslette Puerto Ricos gæld, kan han gøre det?« Dernæst udgav Times version nummer to, »Det Hvide Hus nedgearer Trumps løfte om at rydde Puerto Ricos gæld«.

Men, sandheden er sandheden. Det er ikke alene hele Puerto Ricos økonomi, der er blevet ødelagt, men der er også henved 90 millioner mennesker, der – i en større eller mindre grad – lider under katastrofer i hele det mellemste breddegradsbælte tværs over de amerikanske lande, fra jordskælv i Mexico ved Stillehavet og til orkanbæltet, der strækker sig til de caribiske Leeward Islands (del af de Små Antiller), og med Golfstaterne ind imellem. I Puerto Rico er den første rednings- og nødhjælpsfase stadig i gang. Militære og civile teams arbejder maksimalt og blev i går lykønsket af Trump. Ting, der aldrig ført er udført, udføres nu for at overvinde krisen, som f.eks. den øverstbefalende for Hærens Ingeniørkorps, der rapporterede, at de forsøger sig med nedkastning fra luften for at stabilisere den skadede overløbskant på Guajataca-dæmningen – en 100 år gammel jordstruktur, der er i fare.

Den sluttelige genopbygningsfase for Puerto Rico, samt den sluttelige stabiliseringsfase af responsen til katastrofen, kan ikke blot være en ekstrapolering af disse redningsoperationer. Man kan ikke køre en økonomi på dieselgeneratorer og flaskevand. Øen har brug for et jernbanenet, det første nogensinde. (Øen har hidtil kun haft en 10,7 mil (ca. 17 km) lang bybane). Kernekraftværker, de første nogensinde. Og opfyldelsen af den sydlige kystby Ponces plan om at blive »Porten til de amerikanske lande« på den globale Maritime Silkevej.

Nødvendigheden af at blive en del af Bælte & Vej Initiativet er klar. Se f.eks. på det, der nu finder sted i Haiti – lige i centrum af de amerikanske kontinenters orkan- og jordskælvszone. Kina og borgmesteren for Port-au-Prince har annonceret et multimilliarddollar-program for genopbygning af byen og dens opland, inklusive forsvarsværker mod storm, el- og vandforsyning, sikre boliger, og det hele på et nyt, produktivt niveau. Se på kontrasten til den måde, hvorpå Obama-administrationen, på vegne af Wall Street, blankt afviste forslaget om at bruge en »ingeniørkorps-fremgangsmåde« for at redde og genopbygge Haiti efter det forfærdelige jordskælv i 2010, med efterfølgende sygdom og lidelse i de forgange syv år.

Vi kan nu – efter Trumps udtalelser – forvente en optrapning af de i forvejen skandaløse angreb mod ham. Husk, hvad der ramte Bill Clinton, efter han i 1998 sagde, at verden havde brug for »en ny finansarkitektur«. Inden for tre måneder gik sagen om hans afsættelse i gang. Disse angrebs stamtavle er den samme – det døende, britiske, monetaristiske system, som det fremlægges i det nye EIR-dossier, »Bob Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, en rapport, der endelig kan bringe hele den fjendtlige operation til fald.

Vi er stolte over at annoncere, at, i denne situation, der nu er under udvikling, indvier vi, torsdag, den 5. okt. kl. 12 EDT (kl. 18 CET, dansk tid), et nyt, internationalt webcast (på engelsk) med Schiller Instituttets stifter og forkvinde, Helga Zepp-LaRouche, om den »Nye Silkevejsånd«.

(Webcastet kommer her: http://newparadigm.schillerinstitute.com/blog/2017/10/04/new-schiller-institute-webcast/)

Foto: Præsident Donald Trump trykker hånd med kaptajn David Guluzian, øverstbefalende officer for amfibiefartøjet USS Kearsarge under et besøg på skibet for at diskutere de igangværende operationer i Puerto Rico og de amerikanske Jomfruøer. 3. sept., 2017. (US Navy)

4. okt., 2017 – Morgenens overskrift i New York Times opsummerede Wall Streets frygt: »Trump lover at udslette Puerto Ricos gæld. Kan han gøre det?« Wall Street husker, hvordan Franklin Roosevelt svang præsidentskabets magt over Wall Street, og de er i panik. »Kontaktet sent tirsdag sagde investorer, der er Puerto Ricos gældskreditorer, samt deres rådgivere, at de ’blev taget på sengen’ og ikke vil kommentere«, rapporterede Times.

Artiklen i Times opstillede sine argumenter for, hvorfor USA’s præsident ikke har, ikke kan have og gør klogt i ikke at have magt til at forsvare amerikaneres liv, da denne puertoricanske statsgæld er i form af gæld udstedt til kommunerne, som primært regeres af delstatslove, og ikke af den føderale regering; eller jo, det føderale skattevæsen (Internal Revenue Service) kan, under visse omstændigheder, træde til, »men ikke for simpelt hen at ’udslette’ delstatens gæld«.

Også Bloombergs nyhedstjeneste fremførte, at »det står ikke klart, hvordan Puerto Ricos gæld simpelt hen kan forsvinde, bortset fra under en konkursbehandling«.

Times, Bloomberg og andre finansmedier vifter med truslen om, at Trumps udtalelse om at »udslette« Puerto Ricos $72 mia. store gæld vil være ansvarlig for en nedsmeltning af det kommunale marked generelt. Men, præsidenten konstaterede simpelt hen, hvad der var sandheden. Puerto Ricos økonomi har intet fundament for at betale Wall Streets ågergæld; den eneste løsning er FDR’s Glass/Steagall-reorganisering af systemet, som EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche har insisteret.

Wall Streets overskrifter ændredes midt på morgenen i dag og brugte direktør for kontoret for management og budget, Mick Mulvaneys udtalelser til CBS og CNN til at berolige sig selv om, at Det Hvide Hus havde »neddæmpet« præsident Trumps forpligtelse. »Det ville jeg ikke tage alt for bogstaveligt. Jeg talte længe med præsidenten, da vi fløj hjem i Air Force One«, sagde Mulvaney. Han udtalte Wall Streets holdning, da han sagde: »Puerto Rico må finde ud af de fejltagelser, de har begået med deres egne finanser i løbet af den seneste generation.«

Foto: Præsident Donald Trump besigtiger skaderne efter orkanen og oprydningsindsatsen i et nabolag i Guaynabo, Puerto Rico, tirsdag, 3.okt., 2017. (AP Photo/Evan Vucci)       

Leder fra LaRouche PAC, USA, 3. okt., 2017 – Det kan ikke blive mere indlysende, at en forbindelse må skabes mellem USA’s aktuelle, presserende behov for at bygge og genopbygge katastroferamt infrastruktur med billioner af dollars i investeringer, og så Kinas Bælte & Vej Initiativ, der bygger sådan infrastruktur i hele verden.

Blot i løbet af de seneste par dage har Kinas infrastrukturbanker meddelt deres involvering i Indiens løfte om, at alle husstande skal have elektricitet inden udgangen af næste år; i en udstrakt moderne genopbygning af Filippinernes økonomiske infrastruktur; i et løfte om at være med til at industrialisere Bolivia og gøre det til et stålproducerende centrum; i et genopbygningsprojekt, der skal gøre Port-au-Prince og Haiti jordskælvssikkert og beskyttet mod oversvømmelse. Finansfirmaer siger, dette vil frembringe et voksende behov for stål frem til midten af 2020’erne, med hundredevis af infrastrukturprojekter med ny teknologi under Bælte & Vej Initiativet. Heri er også inkluderet byggeri af havne og højhastighedsjernbaner i Europa, hvor den »Maritime Silkevej« kommer ind i Europa gennem Balkan.

Både Kina og Japan, der nu oplever voksende forsoning efter årtiers fjendtlige relationer, er rede og villige til at investere i sådan ny infrastruktur i Amerika. USA mangler en national kreditbank, gennem hvilken sådanne investeringspartnerskaber kan oprettes.

Frem til det tidspunkt, hvor præsident Trump tager af sted på sin diplomatiske Asien-rundrejse (3.-14. nov.), og som omfatter topmøder i Kina og Japan, er to udviklinger afgørende:

Præsidenten må befries for den heksejagt, der anføres af »særlige anklager« Robert Mueller på vegne af britiske og amerikanske efterretningstjenester, der har forsøgt at eliminere Trump, først som kandidat, og nu, som præsident. Intet vil standse denne heksejagt, med undtagelse af den mest gennemgribende afsløring af Muellers historie for forbrydelser mod USA, ved hjælp af EIR’s 35-sider lange »dossier«, der netop er udgivet, om disse forbrydelser. Dette er en nutidig afpresser i J. Edgar Hoovers tradition, der kører i højeste gear efter NSA-overvågningsmetoder; præsident Trump kan ikke helt alene bekæmpe den kampagne for afsættelse af ham, som Mueller leder. EIR’s stiftende redaktør Lyndon LaRouche, der blev forfulgt af en »Få ram på LaRouche-task force«, under Muellers ledelse, for 30 år siden, opfordrer til en global cirkulering af EIR’s dossier for at stoppe det.

For det andet, må de af Larouche foreslåede økonomiske love, inklusive en genindførelse af Glass/Steagall-loven og skabelsen af en nationalbank i Hamiltons tradition til infrastruktur og varefremstilling, ligge på Kongressens og præsidentens bord på det tidspunkt, hvor han tager til Asien.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping. 8. juli, 2017 (Official White House Photo by Shealah Craighead)

Fra LaRouche PAC Manhattan Project Borgermøde i New York City, 30. sept., 2017.

Nu har Kina udviklet en ny model for udenrigspolitik, og det er virkelig vigtigt, at amerikanere bliver bekendt med den; for det er ikke sådan, at Kina er ved at tage over, sådan, som Bannon siger. At Kina på en eller anden måde truer med at tage USA’s position. Nogle af jer husker måske, at der for et par måneder siden var et møde i New York, hvor den kinesiske ambassadør i Washington, Cui Tiankai, grundlæggende set fremlagde en præsentation, hvor han sagde, at der var 16 eksempler i historien, hvor et land ville overgå den magt, som frem til dette punkt havde været den dominerende. At det i 12 tilfælde førte til krig; og at, i 4 tilfælde overtog den fremvoksende magt simpelt hen den gamle dominerende magt. Ambassadør Cui sagde, at Kina hverken vil have de 12 tilfælde, hvor der blev krig, og ikke ville gentage disse eksempler; og heller ikke ville have de andre 4, for det, Kina tilbyder, er en helt ny model for relationer staterne imellem. Dette vil jeg gerne gennemgå, for jeg mener, det er absolut afgørende. Kina foreslår en ny model for stormagter, baseret på den absolutte respekt for de andre staters suverænitet, princippet om ikke-indblanding, princippet om accept af en anden samfundsmodel og et win-win-samarbejde mellem de to. Dette er selvfølgelig, hvad forholdet mellem USA og Kina bør blive til. Dernæst er et andet aspekt af denne nye, kinesiske model, en ny relation til Kinas naboer. Dette er allerede i kraft med ASEAN-landene, med Shanghai Samarbejdsorganisationen; det er i kraft i det Sydkinesiske Hav, hvor lande, der er naboer, indser fordelene ved gensidigt økonomisk samarbejde snarere end geopolitisk konfrontation.

Et tredje aspekt, som i et aspekt er det vigtigste, er, at Kina har udviklet en helt ny model for relationer med udviklingslandene. Dette er mest synligt i Afrika. Det, Bælte & Vej Initiativet, den Nye Silkevej, har gjort på fire år, siden Xi Jinping annoncerede det, har ikke alene ført til historiens største infrastrukturprogram, hvor folk blot diskuterer, om det nu er 12 gange eller 20 gange så stort som Marshallplanen i genopbygningen (i Europa) efter Anden Verdenskrig. Det er et åbent spørgsmål; det er det gode. Det har fuldstændig forandret karakteren af det afrikanske kontinent, fordi kineserne har bygget jernbaner fra Djibouti til Addis Abeba; de bygger nu jernbaner fra Kenya og Mozambique hele vejen til Rwanda. De har bygget mange industriparker, vandkraftværker, systemer til kunstig vanding; og nu planlægger de at gennemføre det største infrastrukturprojekt nogensinde – Transaqua-projektet – der med sikkerhed ville transformere hele det afrikanske kontinent.

Dette er en ny model for relationer, og den er ikke baseret på geopolitik. Den har ideen om en alliance mellem fuldstændigt suveræne nationalstater; det er faktisk, hvad John Quincy Adams havde foreslået, da han var præsident for USA.

Download (PDF, Unknown)

Nødvendigheden af en reorganisering af det miserable finanssystem, som er skyld i, at svælget mellem rig og fattig på uacceptabel vis er blevet større, og hvis uretfærdighed har gødet jorden for Brexit, Hillary Clintons valgnederlag, ’Nej’ i den italienske folkeafstemning om forfatningsændring og nu, det elendige valgresultat for den Store Koalition i Tyskland, burde ikke være så svær at indse. De økonomiske nedskæringer i de nye, tyske delstater, der havde indledt Treuhand-politikken (som havde til opgave at privatisere statsejede virksomheder i det tidligere Østtyskland, -red.) under Birgit Breuel, var et udtryk for dette uretfærdige system. Uden denne oplevelse, affolkningen af hele landsbyer og følelsen af at være blevet skubbet ud i samfundets yderkant, på trods af renoverede markedspladser, ville reaktionen på flygtningekrisen i det østlige Tyskland aldrig være faldet så voldsomt ud, og AfD ville nu ikke være det stærkeste parti i Sachsen og det næst-stærkeste parti i de fire andre, nye delstater.

Men uagtet mainstreammediernes omfattende censur, vokser nu et helt nyt, økonomisk system, der beror på helt andre principper – nemlig på menneskehedens almene vel og et win-win-samarbejde mellem de deltagende stater. Det er i Tysklands egeninteresse at arbejde med i dette nye paradigme.

Einstein havde fuldstændig ret: »Man kan ikke løse problemer med den samme tankegang, ved hvilken de er opstået!«

Download (PDF, Unknown)