Leder fra LaRouche PAC, USA, 28. sept., 2017 – Vores cirkulering og mobilisering omkring EIR-dossieret, skrevet af Barbara Boyd, »Robert Mueller er en umoralsk, juridisk morder: Han vil gøre sit job, hvis I giver ham lov«, placerer modstanderne i en position, hvor, jo mere, de forsøger at anklage denne præsident på falsk grundlag, og jo mere ekstrem, deres bagvaskelse og nedgørelse af ham er – desto mere gør de vores arbejde for os! Jo værre, de er, desto bedre for os – desto mere beviser de vores sag. Ingen, der har fulgt med i kendsgerningerne, kan være i tvivl om, at præsident Trump udsættes for »LaRouche-behandlingen«, som folk har fortalt os i månedsvis i vores organisering. Nu har Barbara Boyd samlet tre af de store, uforklarlige mysterier i nyere historisk tid: for det første, de falske anklager mod Lyndon LaRouche; dernæst, 11. september, 2001, og mørklægningen af begivenhederne; og nu, den forrykte heksejagt imod denne præsident. Og, ved at følge sporet efter den »juridiske morder« Bob Mueller i alle tre mysterier, viser hun, hvem, der virkeligt stod bag dem alle tre – og, hvad der er vigtigere, hvorfor de gør det.

Den trussel, imod hvilken oligarkiet har brugt Bob Mueller som deres udsending i alle disse år, er det Nye Paradigme, der legemliggøres i den kinesiske præsident Xi Jinpings politik for »Ét Bælte, én Vej«, og som Kina vedtog som landets officielle politik i 2013, for fire år siden. Men det går meget længere tilbage end som så. Lyndon og Helga LaRouche har kæmpet for præcis dette aspekt, siden Berlinmuren faldt i 1989.

Lyndon LaRouches Strategiske Forsvarsinitiativ

Men faktisk endnu længere tilbage – til Lyndon LaRouches forslag i 1970’erne. Med start dengang vandt LaRouche den fremtidige præsident Reagan for sit forslag om et Strategisk Forsvarsinitiativ, der, i betragtning af den anderledes historiske periode, havde præcis samme formål som de senere LaRouche-forslag for den »Produktive Trekant« (Paris-Berlin-Wien) og den »Eurasiske Landbro«, der var de umiddelbare forløbere for »Ét Bælte, én Vej«.

Mordforsøget på præsident Reagan og den vilde bagvaskelseskampagne og de falske anklager mod Lyndon LaRouche – »Donald Trump-behandlingen«, som LaRouche blev udsat for – havde dengang til formål at ødelægge den verdenspolitik, der i dag anføres af Kina og Rusland. Muellers arbejdsgiveres politik har lidt nederlag på verdensplan; vores er lykkedes.

Men, ved det amerikanske folk dette? De har ingen anelse om det! En fuldstændig anden verden er blevet indviet, et Nyt Paradigme, der er lige så forskelligt fra det 20. århundrede, som den italienske renæssance var det fra den europæiske middelalder, som Helga Zepp-LaRouche igen i dag udtrykte det i et interview med »Rogue Money Radio«.

Denne hemmelighed er blevet holdt mere omhyggeligt skjult end alle løgnene i »Russia-gate«. Men, følg blot de spor, Barbara Boyd fremlægger, og det er uundgåeligt. Dette Nye Paradigme er allerede kommet – og vi må tilslutte os. Og, med USA, der konfronterer en række naturkatastrofer, der kræver LaRouches politik for at overvinde dem og vende vores økonomi rundt, samtidig med, at præsident Trump forbereder sig til et statsbesøg i Kina i november måned – så er øjeblikket, vi må gribe for at gøre det, nu.

Foto: Vladimir Putin deltog i en træningstime med judo-udøvere under et møde med det nationale russiske judo-team. 8. januar, 2016. (en.kremlin.ru)

25. sept. 2017 – Søndagens nationale valg i Tyskland har, som forventet, efterladt nationen i en tilstand af kaos. Begge de traditionelle, førende partier blev knust, mens det tredjestørste parti nu er det nyligt skabte Alternativ for Tyskland (AfD), et højrefløjsparti, der ikke har noget program, og som kom frem gennem at skabe anti-flygtningefrygt. Kansler Merkels CDU-CSU-koalition fik kun 33 % af stemmerne – partiets dårligste resultat siden 1949 – mens SPD, der har været i koalition med Merkel siden 2013-valget, fik kun 20,5 % – deres dårligste resultat siden Bismarck!

Merkel må forsøge at danne en koalitionsregering. SPD havde tidligere fremført, at det ikke vil fortsætte i den nuværende koalition og vil sandsynligvis fastholde denne holdning. De partnere, Merkel sandsynligvis vil gå til, er det Frie Demokratiske Parti (FDP) og de Grønne – to partier med meget forskellige politikker i forhold til Merkel og til hinanden. Selv Merkel indrømmer, at hun sandsynligvis ikke vil danne en regering før ved årets slutning. En nyt, hurtigt valg er en mulighed, men vil sandsynligvis ikke give et andet resultat.

Alt imens AfD ikke er et fascistisk parti, så omfatter det elementer fra den ekstreme højrefløj og racister. Partiet får nu 94 pladser i Forbundsdagen, der har 709 pladser.

Helga Zepp-LaRouche, der opstillede som kanslerkandidat for partiet BüSo, beskrev resultatet som katastrofalt, i betragtning af, at Tyskland var den sidste, relativt stabile regering i Europa. Hun udstedte følgende erklæring i dag, hvor hun identificerer årsagerne til krisen og de nødvendige løsninger, som BüSo vil forfølge med fornyet ihærdighed:

Efter valget i Tyskland:

Helga Zepp-LaRouche: Tyske vælgere afviser den neoliberale politik

Helga Zepp-LaRouche, kanslerkandidat for Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (BüSo), udgav en kort erklæring den 25. sept. om resultaterne af Forbundsdagsvalget den foregående dag. Her følger en oversættelse:

Det politiske jordskred, der gjorde partiet Alternativ for Tyskland (AfD) til det tredjestørste parti i Tyskland, vinder af delstaten Sachsen og den næststørste styrke i de andre stater i den østlige del af landet, er endnu et udtryk for afvisningen af den neoliberale politik, der førte til Brexit og Hillary Clintons nederlag. Kansler Angela Merkels kommentar om, at CDU/CSU stadig er den stærkeste gruppe i Forbundsdagen, som ingen kunne regere imod, selv om henved en million vælgere havde vendt det ryggen, viser, at fr. Merkel er lige så uvillig som Hillary Clinton til at indrømme grundene til sit dårlige resultat.

Partierne i den Store Koalition [CDU-SPD] blev straffet for deres neoliberale politik, for Hartz 4 [arbejdsmarkedsreform], for politikken om et budget, der balancerer, og som har drevet en voksende procentdel af befolkningen ud i usikkerhed på trods af rigelige skatteindtægter. Det, der er sket, er præcis det, jeg allerede havde advaret om i Brexit, i Trumps valgsejr og i folkeafstemningen om ændring af den italienske forfatning: denne bølge vil fortsætte, indtil den neoliberale politiks uretfærdigheder er blevet fjernet.

Valgkampens absurditet blev klar i den såkaldte »elefantrunde« [et talkshow med »sværvægter«-kandidaterne]. Efter medierne og de etablerede partiers kandidater havde præsenteret en valgkampagne, der var tom for nogen af de store spørgsmål, forvandledes dette talkshow efter valget til et slagsmål, hvor deltagerne endelig gav deres frustrationer frit løb. Anne Will gjorde det til et princip at udfordre Alexander Gauland [fra AfD] til at indrømme, at AfD kun er imod ting, men ikke har nogen løsninger. Det er selvfølgelig sandt, men der findes heller ingen løsninger i de to store partier eller i de tre andre partier, der nu er kommet i Forbundsdagen.

Elefanten i porcelænsbutikken i denne »elefantrunde« er det nye, overhængende finanssammenbrud, der truer med langt at overgå krakket i 2007/2008. BüSo har til hensigt at øge sine bestræbelser på at implementere, på globalt plan, et Glass/Steagall-bankopdelingssystem som den eneste måde, hvorpå et ukontrolleret kaos kan forhindres, sammen med venligtsindede kræfter i forskellige europæiske nationer og USA.

BüSo vil også optrappe sin kampagne for at få Tyskland og de andre europæiske lande til at tage imod Kinas tilbud om at samarbejde om byggeriet af den Nye Silkevej. Det er den eneste måde, hvorpå man kan udvikle Øst- og Centraleuropas og Balkanlandenes økonomier og industrialisere Mellemøsten og Afrika. At bygge den Nye Silkevej tilbyder den eneste farbare vej til at overvinde årsagerne til bølgen af flygtninge på en human måde. Dette kæmpede BüSo for under valgkampen, og vil fremover kæmpe endnu mere. Og vores politik bliver den fremherskende, på trods af censuren, fordi den er i Tysklands, og hele menneskehedens, interesse.

(originale erklæring på tysk http://www.bueso.de/node/9315).

Foto: Presseerklæringer og besvarelse af mediernes spørgsmål efter møde med kansler Angela Merkel, 2. maj, 2017, Sotji, Rusland. 

Leder fra LaRouche PAC, 24. sept. 2017: Kinas officielle nyhedstjeneste Xinhuas tysksprogede tjeneste udgav det følgende interview med Helga Zepp-LaRouche den 17. september.

Berlin, 17. sept. – Kinas »Bælte & Vej Initiativ« kan fremme verdensfred og mindske geopolitisk rivalisering langs sin rute, sagde Helga Zepp-LaRouche, stifteren af den tyske tænketank, Schiller Instituttet, søndag.

»Mange af nutidens verdenskriser har deres rod i manglen på økonomisk udvikling. Økonomisk udvikling er i dag et synonym for fred, og det kinesiske ’Bælte & Vej Initiativ’ tilbyder dem udvikling«, sagde fr. LaRouche under et interview med Xinhua.

Hun bemærkede, at den kinesiske regerings initiativ overordnet set gør menneskehedens interesse som helhed til en prioritet, der kommer før nationale og regionale interesser. Hun sagde, at, hvis ledende globale kræfter som Rusland og Tyskland aktivt kan gå med i disse bestræbelser, vil det løse mange af de eksisterende problemer.

»Det er en opskrift for fred, udvikling og overvindelse af fattigdom«, sagde hun.

Ifølge statistikkerne beløber Kinas direkte investeringer i lande langs »Bælte & Vej Initiativet« til mere end $60 mia. hen over de seneste fire år, mens kinesiske foretagender har etableret 56 zoner for økonomisk samarbejde og handelssamarbejde i flere end 20 lande, som har genereret næsten $1,1 mia. i skatteindtægter og skabt 180.000 arbejdspladser.

Schiller Instituttet, en international »bank« for politiske og økonomiske ideer, der har hovedkvarter i Tyskland, har udgivet en rapport, der beskriver den Nye Silkevej som en landbro og forudser, at der ikke er nogen grænser for dette kinesiske initiativ og at det kunne opkoble alle fem kontinenter til hinanden og gøre det muligt for dem at samarbejde inden for et »win-win«-perspektiv, sagde fr. LaRouche.

I en diskussion om det forestående parlamentsvalg i Tyskland den 24. september sagde fr. LaRouche, at de konkurrerende partier, som Tysklands Kristelig-Demokratiske Union (CDU) under ledelse af kansler Angela Merkel, og Socialdemokraterne (SPD) under ledelse af tidligere medlem af Europaparlamentet Martin Schulz, ikke havde gjort deres standpunkt klart om udsigten til samarbejde med Kina. Fr. LaRouche, der leder et mindre parti ved navn Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritet (Bürgerrechtsbewegung Solidarität; BüSo), opfordrede det nye, tyske politiske establishment til yderligere at engagere sig i »Bælte & Vej Initiativet«.

Selv om valgresultatet »er temmelig givet, og Merkel sandsynligvis vil blive genvalgt som kansler«, foreslog fr. LaRouche, at en ny regering fokuserer mere på, hvad Kina har tilbudt, og vil tilbyde.

»De østeuropæiske lande, Balkan-landene, Italien, Spanien, Schweiz og Østrig handler allerede med mere entusiasme end den nuværende tyske regering … folk vil indse, at samarbejde med Kina er i deres fundamentale interesse, især inden for industrien«, sagde hun.

Foto: Helga Zepp-LaRouche under den tyske valgkampagne.

Med formand Tom Gillesberg.

Tom Gillesberg: »Velkommen til disse ualmindeligt dramatiske tider, hvor det internationale spændingsniveau stiger, og heldigvis er det ikke kun entydigt den forkerte vej. Jo, medierne her, ’fake news’ på alle 27 kanaler har jo haft travlt med at fortælle, at, nu holdt Trump jo sin store tale i FN og snakkede om bål og brand, Nordkorea, ’raketmand’, selvmordpilot, ’vi kommer og nakker dig’, eller noget i den stil, og nu rabler det hele nok. Men det er kun en meget lille del af historien. Det, som man ikke rapporterer, er, at den samme Donald Trump i sin tale til FN faktisk havde hovedfokus et andet sted. Det, der var bemærkelsesværdigt ved Trumps tale, var det, som bl.a. Lavrov, som var den russiske repræsentant – Vladimir Putin er ikke til stede ved FN’s Generalforsamling i år, og så er det udenrigsministeren, der er højeste, russiske repræsentant og ham, der render rundt og møder præsidenter og alt mulig andet – og det, han sagde om Trumps tale, det var, at den var bemærkelsesværdig. Den var tydeligvis ikke kun for internationalt brug, men også for den hjemlige publik. Lavrov sagde, at han særlig godt kunne lide, at Trump sagde, at USA ikke ønskede at påtvinge andre sin livsstil. ’Det er en velkommen udtalelse, som vi ikke har hørt fra en amerikansk leder i lang tid’, sagde Lavrov. Også Trumps udtalelse om, at ’stærke, suveræne nationer lader ikke bare forskellige lande med forskellige værdier eksistere samtidigt, men også samarbejde side om side på basis af gensidig respekt’. Det, han yderligere sagde, som også er lidt i den dur, så at sige, det er, at Trump sagde, ’Vi må samarbejde om en fælles sag, som alle har interesse i. En fremtid med værdighed og fred for menneskene på denne vidunderlige Jord. Som præsident for USA sætter jeg Amerika først, ligesom I som ledere af jeres lande, altid sætter, og altid bør sætte, jeres lande først. Nationalstaten forbliver det bedste middel til at opløfte menneskets omstændigheder.’

Det egentlige fokus i talen, det nye i talen, det var, at han sagde, at det er nationalstaten og samarbejde nationalstaterne imellem, der er kernen til, at menneskeheden får en god fremtid. …«

Hør hele Tom Gillesbergs analyse:   

2. del:

Leder fra LaRouche PAC, 19. sept., 2017 – Det følgende er et let redigeret udskrift af Helga Zepp-LaRouches bemærkninger under en diskussion med europæiske kolleger den 19. sept.:

Verden er i meget hastig forandring, og jeg ville sige, at hovedkampen bliver: Vil det finansielle sammenbrud bringe det transatlantiske system ned først, og skabe kaos og uorden, eller vil vi være i stand til at skabe orden i det – med USA og Europas nationer, der går sammen med den Nye Silkevej i et fuldstændig nyt, økonomisk system? Det lyder måske vanskeligt for mange mennesker, men det er faktisk absolut inden for rækkevidde.

Først og fremmest, så er finanskrisen verserende og uafklaret. Der var advarslerne fra BIS, den Internationale Betalingsbank, fra Adam Smith Institute, fra Giulio Tremonti, Die Welt, Der Spiegel osv. De advarer alle om, at den kommende finanskrise er en »ulykke, der blot venter på at ske«. Det tiltager virkeligt i styrke; det står bare ikke klart, hvornår: Bliver det ved udgangen af det indeværende kvartal, dvs. ved slutningen af finansåret? Vil det blive udløst af en anden faktor?

Men hovedsagen er, at finanselitens manglende vilje, eller uvillighed, deres totale uvillighed til at gøre noget ved årsagerne til 2008-krisen, nu hævner sig. Det står langt værre til med alle parametre end i 2008. Hvis de sætter rentesatserne op blot en lille smule, vil »zombie-bankerne«, »zombie-firmaerne« brase sammen med et brag. Og dette er virkeligheden.

De nuværende politikere, der tilslører dette, er enormt ansvarlige, kriminelt ansvarlige, fordi de udsætter den almindelige befolkning for enorme trængsler, hvis dette skulle ske. Det sker allerede i form af, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Og især i Tyskland, hvor vi i øjeblikket har denne såkaldte »valgkampagne«, er mediernes medskyldighed med at holde alle relevante spørgsmål ude af debatten, det er – Goebbels ville skamme sig over at være en sådan amatør og ’nobody’, i sammenligning med, hvad disse massemedier gør i øjeblikket mht. at holde virkeligheden ude af dette: Både mht. faren for det nuværende system, men selvfølgelig også mht. potentialet i det nye system, den Nye Silkevej. Og hvis folk ikke har noget kendskab til det, har de så noget andet valg end at være pessimistiske?

Og det er i sig selv en forbrydelse. Hvis man berøver mennesker de muligheder, der er til rådighed, tvinger man dem til at være kulturelt pessimistiske, og så får man selvfølgelig fænomener som AfD (det højreorienterede parti, »Alternativ for Tyskland«); man får journalister som Jacob Augstein, der sagde, Merkel er AfD’s moder, men dernæst konkluderer, at man da ikke kan gøre noget, så lad være med at stemme, for det giver ingen mening.

Disse mennesker er virkeligt meget onde.

På den anden side har vi den Nye Silkevejsdynamik, som ikke kan standses, med mindre vi får Tredje Verdenskrig; men det skrider fremad. Jeg mener, at ét af de mest håbefulde tegn er det, den tidligere franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sagde på den særlige konference mellem Boao Forum for Asien og nogle franske institutioner i Frankrig. Han sagde, at europæerne ikke bør spilde mere tid og se at komme om bord på den Nye Silkevej. De europæiske økonomier har presserende brug for økonomisk genrejsning, og derfor bør de omgående gå i samarbejde med den Nye Silkevej.

Dette er altså hoveddynamikken. Alt andet er en tilsløring og en afledning. Og hovedspørgsmålet for de europæiske nationer og for USA er: Går vi ned sammen med det transatlantiske finansielle ågersystem, der fører til Tredje Verdenskrig? Eller gå vi sammen med det nye system, som repræsenterer det Nye Paradigme for civilisationen?

Dette er altså den sammenhæng, i hvilken alt andet sker, inklusive sådanne virkeligt dramatiske begivenheder som FN’s Generalforsamling, der finder sted netop nu.

Foto: Deltagere i BRIKS-topmødet, Xiamen, Kina. 4. September, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 18. sept., 2017 – Endnu et sammenbrud truer Wall Street/City of Londons finanssystem, og advarslerne om det kommer nu hurtigere og hurtigere, fra IMF til den Internationale Betalingsbank og til Storbritanniens Adam Smith Institute, hvis rapport i sidste uge kaldte det for »en ulykke, der blot venter på at ske«. Selv en af de største af disse banker, Deutsche Bank, advarer nu også om de gigantiske bobler og en »pludselig korrektion, der kunne destabilisere finanssystemet«. Henved 10 – 20 % af selskaberne i USA og Europa vil gå bankerot ved enhver signifikant stigning i rentesatserne, advarer de – Federal Reserve vil sandsynligvis udløse denne stigning i denne uge.

Tiden er inde til at huske på, at Lyndon LaRouche holdt en dramatisk, international udsendelse med en advarsel, i 2007: »Der er ingen mulighed for, at det nuværende finanssystem ikke kollapser, ingen! Det er færdigt! Det nuværende finanssystem kan ikke fortsat eksistere, under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab, eller under noget lederskab blandt nationer. Kun en fundamental og pludselig ændring i det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt og omgående kædereaktionslignende kollaps.« I samme udsendelse forklarede han – inkl. mht. lovgivende tiltag fra USA’s side – hvad der kunne have stoppet dette forfærdelige sammenbrud i 2008.

Nu har han igen forklaret det.

Der er tre lande, hvis lederskab må forhindre endnu et styrt ud i kaos og massearbejdsløshed som i 2008: Kina, der kom igennem dette kaos og har været drivkraft bag størstedelen af det økonomiske fremskridt siden da, med globale infrastrukturprojekter; USA, hvis præsident Donald Trump sidste år advarede om »en gigantisk boble på Wall Street« og lovede at genoprette økonomisk vækst; og Rusland. Den blotte tanke om disse tre magter, der samarbejder i et nyt paradigme for økonomisk udvikling – Kinas »Nye Silkevej« for store infrastrukturprojekter – destabiliserer fuldstændigt den angloamerikanske elite og de neokonservative, samt selveste London og Wall Street.

Som de oprindelige ophavsmænd, for årtier siden, til det nye paradigme med store infrastrukturprojekter, der nu virkeliggøres under Kinas »Bælte & Vej Initiativ«, er Lyndon og Helga LaRouche afgørende for dette samarbejde mellem store magter for fremskridt. Donald Trumps mønsterbrydende præsidentskab gør det muligt for USA at deltage.

Den statsanklager, de for 30 år siden havde den opgave at organisere »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« for at sætte Lyndon LaRouche i fængsel, er nu den »særlige anklager«, der forsøger at tvinge Trump ud af præsidentskabet. Robert Mueller forsøger at give præsident Trump »LaRouche-behandlingen«.

Så ophidsede er de neokonservative og finansbaronerne over muligheden for, at USA kunne tilslutte sig den Nye Silkevej, at deres amerikanske publikation, Foreign Policy, har udgivet et rasende angreb mod Helga Zepp-LaRouches kampagne til forbundsdagsvalget i Tyskland! De er fast besluttet på at stoppe ethvert fremskridt for et sådant nyt paradigme noget steds i Europa og USA.

Men en tilslutning til den Nye Silkevej er præcis, hvad USA har brug for. Hvis Trump skal beskytte amerikanerne mod den »gigantiske boble på Wall Street«, han advarede mod, og bygge en ny, økonomisk infrastruktur for atter at gøre nationen produktiv og stor, så er dette midlet. Det amerikanske folk må tage kontrollen over Wall Street ved at insistere på en genindførelse af en Glass/Steagall-opdeling af bankerne. Det er det første, nødvendige tiltag for at bringe den amerikanske økonomi ind i dette internationale samarbejde om store projekter.

Foto: Lyndon LaRouche på sin 95-års fødselsdag, sammen med sin hustru Helga og EIR-korrespondent Hussein Askary fra Sverige.

18. sept., 2017 – Blot få dage efter, at et fremtrædende interview med spidskandidat til forbundsdagsvalget i Tyskland, Helga Zepp-LaRouche, hastigt »forsvandt« fra den tyske publikation Junge Welt, har det neokonservative magasin Foreign Policy, med hjemsted i USA, luftet sin galde mod Lyndon LaRouche for den blotte eksistens af Helga LaRouches kampagne. Foreign Policy’s titel – »Lyndon LaRouche kører et pro-Kina-parti i Tyskland« – gør det klart, at spørgsmålet drejer sig om Kinas Bælte & Vej Initiativ, eller den »Nye Silkevej«, som Helga LaRouche prominent repræsenterer både i Kina og Europa.

Artiklen, der fremkommer umiddelbart før valget til forbundsdagen, viser ingen tegn på at have tjekket kendsgerningerne: Lyndon LaRouche er ikke millionær; Helga Zepp-LaRouche er ikke »russisk-tysker«; LaRouche publicerer ikke på websider kun på russisk og tysk; osv. »Tyskland må tilslutte sig den Nye Silkevej« er næppe en »bizar valgplakat« for nogen oplyst tysker. »Et eftersyn af global bankvirksomhed for at stoppe finanssystemets sammenbrud« er ikke en »vag idé«: det er en tilbagevenden til Glass/Steagall-loven.

Men dette er grundlæggende set et angreb fra geopolitikeres side på det nye, internationale paradigme, der afviser britisk geopolitik til fordel for samarbejde i nationernes gensidige interesse. Den succesfulde fremvækst af dette nye paradigme definerer Lyndon og Helga LaRouches arbejde gennem 40 år, og de repræsenterer det internationalt.

Foreign Policy’s ’Rusland som lokkemad’ à la McCarthy-perioden er tydelig og anklager LaRouche-parret for at »fremme Ruslands og Kinas interesser i Vesten«. Endnu tydeligere er frygten for LaRouche-parrets lederskab mht. selve den Nye Silkevejspolitik. »Spørgsmålet er, om LaRouche-bevægelsens virkelige publikum ikke er i Tyskland, men snarere i Kina, hvor der er voksende beviser for, at bevægelsen har indflydelsesrige tilhængere.« Surmulende bemærker Foreign Policy, hvor tit Helga Zepp-LaRouche nævnes som ekspert i den kinesiske presse; og den udstrakte profil af Helga LaRouche i China Daily i august fordømmes som en »forherligende smiger«.

Forfatteren af dette angreb, Bethany Allen-Ebrahemian, kommer fra East-West Institute i Hawaii, og den afskyelige foragt, hun føler for kinesisk intelligentsia og lederskab, er karakteristisk for neokonservative geopolitikere. De siger noget andet end virkeligheden, som er den reelle frygt for den Nye Silkevejspolitik og for LaRouche-parret som dens ledere.

Foreign Policy bliver én iagttager med hjemsted i USA, der nervøst tæller BüSo-listens stemmer ved forbundsdagsvalget.

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)

16. sept., 2017 – Selv om der finder tektoniske forandringer sted i verden i dag, ville man aldrig gætte det ud fra de temaer, som de store partier i Tyskland rejser i opløbet til forbundsdagsvalget den 24. sept. En slående undtagelse til denne fornægtelse af virkeligheden er Borgerrettighedsbevægelsen Solidaritets (BüSo) kampagne, med Helga Zepp-LaRouche som formand, under sloganet, »Tyskland må tilslutte sig den Nye Silkevej«. Valget finder sted søndag, den 24. sept.

I en appel til vælgerne, udstedt den 15. sept., identificerer Zepp-LaRouche klart mulighederne. De kan »smide deres stemmer ud« ved at vælge et parti, der har støttet den nuværende verdensorden med sine interventionskrige – og den flygtningekrise, disse krige har skabt – og det voksende svælg mellem rig og fattig, skriver hun, og som ikke er lykkedes med at rette op på de fejltagelser, der førte til finanskrisen i 2008, og som har ført til et endnu mere dramatisk finanssammenbrud i dag.

Men, advarer Zepp-LaRouche, de vil også spilde deres stemmer, hvis de vælger et parti, der kritiserer de etablerede partier, men ikke tilbyder en løsning.

Alternativt »kan De vælge et parti, der ikke alene har en vision for en bedre fremtid for menneskeheden, men også har organiseret kræfter i hele verden og etableret relationer, der kan få denne vision til at blive til virkelighed – Borgerretsbevægelsen Solidaritet (BüSo)«.

I sin appel henviser Zepp-LaRouche til BüSos årtier lange kamp for en retfærdig, økonomisk verdensorden, som senere blev sat på verdensdagsordenen af Kinas Nye Silkevej, eller Bælte & Vej Initiativet.

»BüSo er forpligtet over for at bringe Tyskland fuldt og helt ind i et samarbejde med dette initiativ, og til, sammen med Kina, Rusland og andre lande, at udvikle økonomisk de lande, der er blevet ødelagt af de nytteløse krige i Mellemøsten og Afrika.«

Samarbejdet i den Nye Silkevej ville ikke alene være med til at løse flygtningekrisen, fortsætter Helga Zepp-LaRouche, men er også i den tyske Mittelstands interesse, eftersom det ville skabe mange produktive jobs og mindske arbejdsløshed, især for unge mennesker.

Desuden er »en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden den eneste måde at sikre varig verdensfred« i en tidsalder med atomar krigsførelse.

Helga talte polemisk til vælgerne og sagde, at, hvis de hidtil kun har hørt misinformation eller bagvaskelse om BüSo, skyldes det, at det transatlantiske establishment er »stiv af skræk over, at perspektivet om den Nye Silkevej er meget mere attraktivt end status quo«.

Måden, hvorpå mainstreammedierne har behandlet BüSo i denne kampagne – og derudover enhver, der udfordrer EU-bureaukratiet eller Wall Streets og City of Londons interesser – rejser mange tvivl, bemærker Zepp-LaRouche, om, hvor meget pressefrihed, demokrati og menneskerettigheder, der egentlig »er tilladt i vores land«.

Efter en gennemgang af hovedpunkterne i BüSos program, konkluderer Helga Zepp-LaRouche:

»Jeres stemme tæller. Smid den ikke ud, men investér den i fremtiden. Stem på BüSo.«     

Foto: Helga Zepp-LaRouche taler til en vælgermødeforsamling. I baggrunden BüSos valgplakat, med det eurasiske udsnit af Verdenslandbroen og maglevtog, og BüSos valgslogan, »Tysklands fremtid er den Nye Silkevej«.  

EIR deltog i et møde på premierministerens kontor, hvor repræsentanter for mange af den gamle Silkevejs nationer fornyede deres forpligtende engagement til at samarbejde med Syrien – et virkelig historisk øjeblik. Den syriske premierminister Imad Khamis modtog med et stort smil sin personlige kopi af EIR’s specialrapport. Efterfølgende mødtes Sandmark med ministeren for turisme, ingeniør Besher Yazji, og med generaldirektør for Syrian Investment Agency, dr. Inas al-Omawi, samt med andre højtplacerede regeringsfolk. En særlig donation fra en meget fremtrædende, svensk EIR-abonnent, bestående af 15 kopier af Verdenslandbro-rapporten på arabisk til universiteterne i Damaskus og Aleppo, blev overgivet til præsident for Damaskus Universitet, prof. dr. M. Hassan al-Kurdi. I alt blev 40 kopier bragt til Syrien.

Download (PDF, Unknown)

Foto: Alle ødelagte boligblokke, der sås i krigszoner i Damaskus, som tidligere var besat af væbnede oprørere, var ved at blive repareret.

12. sept., 2017 – I dag rapporterede Pakdee Tanapura tilbage om den meget succesfulde konference om Thai-kanalen (Kra-kanalen), der blev afholdt mandag, den 11. september i Bangkok. Flere end 250 mennesker deltog, inklusive økonomer, videnskabsfolk, regeringsfolk, akademikere, militær- og erhvervsledere. Alle var meget bevægede over talernes entusiasme. Tanapura fremhævede repræsentanten fra Panama, der talte om historien om, og den seneste udvidelse af Panama-kanalen. En gruppe af 30 repræsentanter for lokalsamfund fra syd rejste til Bangkok for at give deres støtte, og for at tilbagevise dem, der forsøger at oppiske modstand på baggrund af miljøhensyn og menneskerettigheder, fra den sydlige befolkning.

Der var ingen officiel repræsentation fra regeringen, hvilket var forventet, men medlemmer af Statsrådet og de meget højtplacerede, pensionerede militærledere understregede, at situationen nu er moden, og regeringen kan og bør tilslutte sig denne indsats. En tidligere øverstkommanderende (general Saiyud, der også talte på konferencen i 1984 med Lyndon LaRouche) foreslog, at projektet blev udnævnt til et Royalt Projekt for at undgå de politiske problemer. Fire kinesiske talere gjorde det klart, at Kina blot venter på, at regeringen skal godkende projektet, for at de fuldt ud vil engagere sig.

Der var ingen fra USA’s ambassade, der deltog, på trods af invitationer, men den indiske ambassade og andre sendte repræsentanter.

Flere kinesiske pressemedier var til stede og forventes snart at udlægge artikler. Den Singapore-baserede China News Asia filmede hele arrangementet og afholdt interviews med flere af talerne og har planlagt at skrive en stor artikel (Singapore har generelt spillet briternes spil med at opponere mod Kra-kanalen og hævdet, den vil underminere deres strategiske position – dvs., briternes strategiske situation – i Malaccastrædet.)

Endnu et forum med fokus på finansieringen af projektet vil snarest blive planlagt. Pakdee mener, at konferencen skabte betydeligt momentum og entusiasme, som det vil blive vanskeligt at undertrykke.

Se også: Rapport på LaRouchePAC’s webside. 

Se også: LPAC-TV (42 min.) Kra Canal The Development of Southeast Asia

Jeg talte med nogle mennesker i Europa i de seneste par dage i forskellige lande, og de siger alle: »Jeres politik vinder. Det kommer. I ved, I var en meget vigtig indflydelse. Dette er jeres politik.« Så folk, der har kendt os længe, ved dette, og derfor skal I blot sikre jer, at mange folk kender til dette alternativ, for når folk først ved, at der er et helt andet system, begynder de at tænke på en helt anden måde, og de bliver vrede over, at man fortæller dem løgne, eller at sandheden holdes tilbage fra dem. I øjeblikket er det væsentlige, at være overbevist om, at, når folk først kender til dette, så forandrer de sig. Jeg mener, vi har et fantastisk moment, for det eneste, der behøves, er, at præsident Trump annoncerer noget stort, som Roosevelt gjorde med New Deal. Jeg ville ikke forsværge, at Trump ikke kan gøre det. Jeg mener, at Trump har karakteren til det, han har temperamentet til at overraske sine modstandere, og jeg mener, at vi skal skabe betingelserne i landet, der kan tilskynde ham til at gøre dette. Vi må øge presset på befolkningen for, at Trump skal satse på et overordnet design for USA, som er større end presset fra Wall Street på ham, for at blive inde i kassen. De ønsker at inddæmme ham. De truer ham; hvis han ikke kapitulerer, så vil de dræbe ham eller impeache ham.

Download (PDF, Unknown)

28. august, 2017 – Der er ingen, der ved, hvor mange mennesker, der i det forgangne år er druknet i Middelhavet eller er døde af tørst i Sahara – titusinder, måske flere. Arten og måden, hvorpå EU behandler flygtningekrisen, opfattes i hele verden som Europas moralske sår. Pave Frans har ret, når han sammenligner interneringslejrene for flygtninge med koncentrationslejre.

Men forslagene fra de andre partier, der deltager i Forbundsdagsvalget, reflekterer hele spektret af fremmedfjendtlig populisme, helt til de absurde forslag som skabelse af alternative arbejdspladser for menneskehandlerne. Forslagene rækker over afskærmning af EU’s ydre grænser, »solidarisk« fordeling af flygtninge i EU, forsyning af den libyske kystvagt med »det nødvendige udstyr», udskiftning af de libyske interneringslejre med FN-ledede lejre til legal indvandring for flygtninge med gode erhvervskvalifikationer, varslingssystemer til tidlig opdagelse af potentielle flygtninge osv. De reflekterer alle den uudtalte antagelse, at Afrika i al evighed vil forblive i en tilstand af underudvikling.

BüSo og Schiller Instituttet har længe foreslået en helt anden politik: et reelt, økonomisk infrastruktur- og opbygningsprogram for hele det afrikanske kontinent. Vi udgår fra det perspektiv, at fattigdom og underudvikling i Afrika – resultatet af århundreders kolonipolitik og, i de seneste årtier, af IMF’s betingelsespolitik – kan overvindes for altid gennem et integreret infrastrukturprogram, gennem industrialisering og gennem udvikling af et moderne landbrug.

Til dette formål har vi udarbejdet en rapport med titlen, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen. Et centralt projekt i dette udviklingsprogram, Transaqua-projektet, bliver nu realiseret i samarbejde mellem Kina og Italien. Transaqua bliver det største infrastrukturprojekt i Afrika, hvor ikke-udnyttet vand fra Congoflodens bifloder i 500 meters højde over havoverfladen føres til Tchadsøen gennem et system af floder og kanaler. Gennem dette projekt bliver tolv afrikanske stater forsynet med et system med intern sejllads, elektricitet fra vandkraftværker og anlæg til kunstig vanding af landbrugsjorder, og Tchadsøen, der er indtørret til blot 10 % af sin tidligere vandmængde, bliver igen opfyldt. Dette projekt vil betyde en kvalitativ betydelig forbedring af levestandarden for 40 millioner mennesker

Vi appellerer til de europæiske regeringer om at skabe de rammebetingelser, der gør det muligt for mellemstore og andre firmaer at deltage i investeringer i byggeriet af Transaqua og de andre infrastrukturprojekter, vi har foreslået, og som hermed vil skabe produktive arbejdspladser til mange hundrede millioner mennesker i Afrika. Kina har, med byggeri af jernbaner, industriparker, vandkraftværker osv. allerede sørget for, at mennesker i Afrika for første gang har et berettiget håb om at overvinde fattigdom og underudvikling. Hvis Den Nye Silkevej bliver bygget i hele Afrika, kan Afrika endda i løbet af de næste årtier overgå Kinas økonomiske mirakel!

BüSo er det parti i Tyskland, der ikke blot har ideerne, men som også kan virkeliggøre dem. Artiklen om vores arbejde igennem årtierne i People’s Daily bør læses af alle, der vil være med til at overvinde flygtningekrisen.

Stem på BüSo-partiet, hvis De er interesseret i virkelige løsninger!    

Redaktionens bemærkninger:

Helga Zepp-LaRouche, der i Danmark er mest kendt som stifter og præsident af det internationale Schiller Institut, er også formand for det tyske parti, BüSo, (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, Borgerretsbevægelsen Solidaritet), og hun er spidskandidat til kanslerposten i Berlin-kredsen til forbundsdagsvalget, der finder sted den 24. september. Læsere, der er specielt interesseret i det tyske valg, kan holde sig løbende informeret på BüSo’s valgportal på BüSo’s hjemmeside. EIR’s 384-sider lange rapport Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen er nu også udgivet på tysk – interesserede bedes henvende sig til vores kontor. (Kan også købes som pdf for €35).

Se en udførlig introduktion på dansk, ved Helga Zepp-LaRouche.

Se også Helgas video-valgspot:

Med næstformand Michelle Rasmussen:

»Man kan bruge en linje fra Charles Dickens, hvor han skrev om historien om to byer, men her har vi historien om to verdener, to verdenssyn; det ene er et kollapsende paradigme, hvor man simpelthen har forsømt at investere i moderne infrastruktur, i vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturen og har udsultet infrastrukturen, med katastrofale konsekvenser, på den ene side; og så et nyt paradigme … jeg vil fortælle historien om Schiller Instituttets årtier lange kamp for at realisere nogle nøgle-udviklingsprojekter, som nu faktisk er ved at blive til noget, fordi en stor nation som Kina har besluttet at være med.

Så først begynder vi i Houston. I har alle sammen set billeder og nyhedsdækningen. I Houston har vi en kombination af naturkræfter, hvor orkanen Harvey i USA faktisk er blevet en storm, der har den største mængde regnfald for en enkelt storm, 52 inches (132 cm) – kombinationen af virkelig stærke naturkræfter plus menneskelige fejl, fordi Houstons vandkontrol-system er fra lige efter Anden Verdenskrig, og så har der været forslag om modernisering; det seneste forslag vil koste $28 mia., men blev ikke til noget. Og nu har de en storm, hvor det mindste beløb, de snakker om, er $100 mia. Deres system til oversvømmelseskontrol blev her for nylig vurderet og fik et C, som virkelig ringe. Nu er der 50 amter i Texas, som er påvirket. 33 af dem er i nødtilstand, og også 5 amter i Louisiana. Der skulle være 1,7 mio. mennesker, der måtte forlade deres hjem; vi har oversvømmede huse, forretninger, landbrug; ingen elektricitet i tusindvis af hjem; vi har en hel del raffinaderi-kapacitet, der er blevet lukket; vi har en meget vigtig både national og international havn, Houston, som virkelig har taget skade; jernbanenettet, man skønner, at 500.000 jernbanevogne er blevet ødelagt. …

Helga [Zepp-LaRouche] holdt en hovedtale, der er tilgængelig på dansk på vores hjemmeside, hvor hun sagde – og det var samtidig med, at orkanen Harvey ramte – hvor hun sagde, at kun ved, at vi gennemfører Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, plus, at USA tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, kunne vi virkelig få gang i de nødvendige investeringer og moderniseringer.

Denne tragedie i Texas og Louisiana kan nu blive en opvågnings-alarmklokke til borgerne, til politikerne, om, at, nu skal der virkelig ske noget drastisk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi siger, at, nu skal vi ikke bare tale om LaRouches Fire Love; nu skal vi ikke bare tale om, hvor fremragende, det ville være, hvis USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet, men nu skal det faktisk gøres.…«

Lyd:

Dias til mødet…

Leder fra LaRouche PAC, 30. august, 2017 – I de næste 48 timer vil LaRouche PAC Politiske Aktionskomite udstede en politisk hensigtserklæring om de nødvendige handlinger, der må tages skridt til af USA – dets folk og dets regering – for at adressere den eksistentielle krise, som er blevet bragt i forgrunden af den hen over flere stater eksistentielle krise, som orkanen Harvey og dens følgevirkninger har forårsaget. USA kan ikke længere leve i vrangforestillingernes domæne med skyhøje spekulative værdipapirer og kollapsende, fysisk økonomi. Vi kan ikke længere agere, som om vi på en eller anden måde kan overleve uden at kere os om at investere i broer, dæmninger, jernbaner, kernekraft, kanaler, diger … og mennesker.

De fornødne politiske forholdsregler blev fremlagt af Helga Zepp-LaRouche i hendes bemærkninger til Manhattan-mødet den 26. august, og de omfattes helt af Lyndon LaRouches Fire Love. 

Det er nødvendigt med en kursændring i nationaløkonomisk politik, og det må ske nu.

Bælte & Vej Initiativet bringer allerede en håbefuld fremtid til nogle af de mest formørkede og krigshærgede områder på planeten. Transaqua-projektet i det centrale Afrika har fået grønt lys, og det vil blive udført med deltagelse af det samme, kinesiske selskab, der stod for byggeriet af de Tre Slugters Dæmning. Ligeledes har Kra-kanalen fået grønt lys, et af de store projekter i Verdenslandbroen, der behøves for at skabe et samlet verdensocean for handel og udvikling, som Lyndon LaRouche længe har forklaret. Og i Syrien – hvor russisk militærhandling og/eller diplomatisk handling, i kombination med Kinas Bælte & Vej-initiativer er begyndt at vende tidevandet bort fra folkemorderiske krige og terrorisme – er Schiller Instituttet nu i færd med, i sin fulde udstrækning, at bringe LaRouches politik for Verdenslandbroen til det højeste niveau af dette lands regerings- og uddannelsesinstitutioner, som vi rapporterer andetsteds.[1] Dette er et ægte bevis på principperne i LaRouches politikker og metoder.

Hvis Centralafrika, Thailand og Syrien kan vågne og handle, kan vi så ikke gøre det samme? Er det ikke orkanen Harveys virkelige budskab og lektie? Ved at få USA til at vedtage LaRouches Fire Love og fuldt ud samarbejde med Bælte & Vej Initiativet, kan vi kaste nationen – og med den, verden – frem på et fuldstændig andet niveau. Nu.

Foto: Agenter fra U.S. Border Patrol Mario Fuentes, venstre, og Marc Gonzales undersøger et ødelagt mobilt hjem for evt. overlevende i kølvandet af orkanen Harvey nær Rockport, Texas, 27. aug., 2017. U.S. Customs and Border Protection photo by Glenn Fawcett

[1] Se Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Instituts rapport her: http://www.larouche.se/artikel/ulf-sandmark-atervande-till-syrien-med-sidenvagsboken

Leder fra LaRouche PAC, 27. august, 2017 – I dag sagde Helga Zepp-LaRouche, at Trumps tilhængere må mobilisere for, at præsidenten bringer Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af infrastruktur i hele verden. Spørgsmålet om dette »win-win«-initiativ og om, hvorvidt USA går med i dets globale projekter og ligeledes bygger sin egen infrastruktur på basis af ny teknologi, er afgørende for fred mellem USA og Rusland og Kina; det er afgørende for, at Trump kan overleve det igangværende kup imod ham; og for genoplivelsen af USA som en industrimagt.

Den 20. aug. havde både China Daily og People’s Daily store artikler, der satte fokus på Lyndon og Helga LaRouches rolle, både i udarbejdelsen af konceptet med politikken for den Nye Silkevej, eller Verdenslandbroen, for flere årtier siden, og også i at bringe denne politik til USA og Europa i og med, at den blev vedtaget af Kina. Deres bevægelse er den magt, der kan bringe Trump-præsidentskabet til at vedtage den. Helga LaRouche sagde, at denne bevægelse nu må mobilisere Trump-tilhængere til at få Trump ind i Bælte & Vej. Bestræbelser, med briterne som drivkraften, fra f.eks. Steven Bannons side på at forgifte Trumps bagland imod Bælte & Vej Initiativet, må modgås af denne bevægelse.

Den 26. aug. talte Helga Zepp-LaRouche på en Manhatan-konference med temaet, »En genoplivelse af Alexander Hamiltons Amerikanske System gennem LaRouches Fire Love«, en konference, der bragte kredse med sammenfaldende interesser, bestående af Trump-aktivister og kinesisk-amerikanske aktivister, tillige med ingeniører og borgere, der mobiliserer for at genopbygge New York-områdets smuldrende transportsystem, sammen.

»Forestil jer engang, hvilket enormt potentiale, der åbner sig, hvis USA samarbejder med Bælte & Vej Initiativet«, sagde Helga til konferencen. »Det kunne genopbygge USA’s egen industri på mellemniveau. USA kunne investere i alle projekterne i Latinamerika, Afrika og langs den Eurasiske Landbro. Det ville simpelt hen fuldstændig ændre situationen og også genopbygge USA. Man kunne få en total forandring i USA. Man kunne få 50 nye byer. Hvorfor ikke bygge 50 nye byer? Fra kyst til kyst er der mange stater, der er meget tyndt befolket og næsten ikke har nogen byer; man kunne forbinde disse byer med dem på kysten gennem højhastigheds-togsystemet; man kunne få videnskabsbyer …

Jeg mener, det er meget vigtigt at forestille sig et helt andet system. Hvis USA nu ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall og samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution større end noget, landet nogensinde tidligere har oplevet. Folk må simpelt hen forstå, at vi nu befinder os ved afslutningen af et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et fuldstændig nyt system, og det har de fleste mennesker simpelt hen svært ved at forestille sig, men der findes eksempler på sådanne forandringer. Marshall-planen for Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et andet – og det, som Roosevelt gjorde med New Deal; så folk må simpelt hen forstå, at et sådant dramatisk skifte absolut er muligt i dag.«

De virkelige problemer, som præsidenten må tackle – det være sig svøben med afhængighed af opiater, eller netop nu, den værste storm over den Mexicanske Golf, der nogensinde har ramt Texas, og som kræver mange tusinde redningsfolk og vidtstrakt genopbygning af hjem og infrastruktur – fordrer princippet om det almene vel, om fælles velfærd for hele menneskeheden. Trump kan ikke gøre dette alene, og under angreb. Amerikanere må mobilisere, så »dramatiske forandringer absolut er mulige i dag«.

Foto: Præsident Donald J. Trump og præsident Xi Jinping på G20-topmøde, 8. juli, 2017.

(Official White House Photo by Shealah Craighead)

18. aug., 2017 – China Daily’s weekendudgave har en profil i fuld længde af Helga Zepp-LaRouche, af China Daily’s USA-korrespondent Chen Weihua, med titlen, »Identifying with China«  (Identificering med Kina) og med en indledning, der lyder, »Helga Zepp-LaRouche ser Bælte & Vej Initiativet som opfyldelsen af sin og sin mands, amerikanske politiske aktivist Lyndon LaRouches, livslange indsats«.

Helga under sit første besøg i Kina, i 1971.

Artiklen fortsætter dernæst med at diskutere Zepp-LaRouches første, lange besøg til Kina som ung journalist under perioden med Kulturrevolutionen. »Min generation var stadig nysgerrig over for verden«, siger Zepp-LaRouche. »I dag googler de unge mennesker blot om ting fra deres søgemaskine. Jeg ville se, hvordan verden ser ud.« I interviewet fortæller Zepp-LaRouche om nogle af sine indtryk fra dengang, inklusive, at nogle af de kinesere, hun mødte, talte tysk og beredvilligt talte om deres situation. »Hun fandt, at folk var ’venlige’, men sagde, ’Folk var slet ikke lykkelige’«, skriver Chen. På samme rejse, siger han, besøgte Zepp-LaRouche også Afrika og andre dele af Asien og så den enorme fattigdom. »Jeg kom tilbage fra denne rejse med den absolutte overbevisning, at verden måtte ændre sig, måtte blive forbedret«, sagde hun. Efter hjemkomsten søgte hun efter løsninger og stiftede bekendtskab med den amerikanske, politiske aktivist Lyndon LaRouches arbejde, skriver Chen, »som er bedre kendt som ophavsmanden til LaRouche-bevægelsen«.

»Bevægelsen, der har omfattet mange organisationer og selskaber i verden, promoverer en genoplivelse af klassisk kunst og større helligelse til videnskab; den er fortaler for udviklingen af store, økonomiske infrastrukturprojekter på global skala; og kræver en reform af det globale finanssystem, der tilskynder til investering i den fysiske økonomi og undertrykkelse af finansspekulation.«

»Helga fandt, at Lyndon var den eneste, der talte om behovet for udvikling og industrialisering af Afrika og den Tredje Verden, såvel som også etableringen af en internatonal udvikling, noget i lighed med Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB)«, skriver han. Helga Zepp og Lyndon LaRouche blev gift i 1977.

Helga Zepp-LaRouche var inviteret til at deltage på Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017, hvor hun deltog i flere diskussionspaneler.

Artiklen fortsætter med at diskutere Helgas og hendes mands arbejde med at forfølge disse mål sammen med den indiske premierminister Indira Gandhi og Mexicos præsident José López Portillo. Zepp-LaRouche roser Kinas arbejde med Bælte & Vej og AIIB og fortæller om nogle af sine aktiviteter om dette spørgsmål i løbet af de seneste tre år, inklusive hendes deltagelse på Bælte & Vej Forum i Beijing. »Jeg var meget glad for at deltage«, siger Zepp-LaRouche i interviewet, »for vi har kæmpet så længe for dette. Jeg identificerer mig på en måde med dette projekts succes.«

I interviewet taler hun også om betydningen af Trump-administrationens åbne holdning til Forummet, ved at sende en amerikansk delegation på højt niveau, og understreger, hvor fordelagtigt, samarbejde omkring Bælte & Vej ville være for genopbygningen af den amerikanske infrastruktur. Hun siger, at, under sine diskussioner med afrikanske delegerede på Beijing-forummet, var det tydeligt, at de nu har et håb for fremtiden, et håb, der var svært fraværende før det kinesiske initiativ. Chen fortsætter: »Helga siger, at det, Kina gør, har berettiget det, som hun og hendes kolleger har gjort i de seneste 40 år.« Vi er meget glade» for BVI, siger Zepp-LaRouche. »Det er én ting, at en lille organisation som vores producerer ideer, men det er en ganske anden ting, at verdens største land begyndte at gennemføre dem.« Hun beklager det faktum, at hendes mand, Lyndon LaRouche, der er 94 år, sandsynligvis ikke kommer til at besøge Kina. »Han elsker Kina«, siger Zepp-LaRouche, »og han er overbevist om, at det kinesiske initiativ (BVI) lige nu er den vigtigste ting på planeten.«

China Daily USA udkommer overalt i USA. Interviewet skal efter planen også udkomme i den europæiske udgave af China Daily i næste uge.

http://europe.chinadaily.com.cn/

For at sætte scenen for aftenens diskussion, der vil handle om en ny flanke af kupforsøget mod præsident Trump, vil jeg begynde med meget positive nyheder fra Kina. Her ser vi [Fig. 1] forsiden af en historie, der blev publiceret i China Daily, med titlen, »Identifikation med Kina«. Det er en historie om Helga Zepp-LaRouche og hendes arbejde over mange årtier sammen med sin mand, Lyndon LaRouche, for udvikling, for bedre forståelse og for samarbejde med Kina. Artiklen begynder med Helgas rejse til Kina i 1971 under Kulturrevolutionen, da hun var passager om bord på et svensk fragtskib. Hun så nationer i Afrika, hun så Kina, og hun kom tilbage fra denne rejse med den absolutte overbevisning, at verden måtte ændre sig, at den måtte blive forbedret. 

Vært Jason Ross: Det er 18. august, 2017… Med mig i studiet i dag har jeg Will Wertz fra Executive Intelligence Review (EIR), og remote, Diane Sare, medlem af LaRouche PAC Policy Committee.

For at sætte scenen for aftenens diskussion, der vil handle om en ny flanke af kupforsøget mod præsident Trump, vil jeg begynde med meget positive nyheder fra Kina.

Fig. 1

Her ser vi [Fig. 1] forsiden af en historie, der blev publiceret i China Daily, med titlen, »Identifikation med Kina«. Det er en historie om Helga Zepp-LaRouche og hendes arbejde over mange årtier sammen med sin mand, Lyndon LaRouche, for udvikling, for bedre forståelse og for samarbejde med Kina. Artiklen begynder med Helgas rejse til Kina i 1971 under Kulturrevolutionen, da hun var passager om bord på et svensk fragtskib. Hun så nationer i Afrika, hun så Kina, og hun kom tilbage fra denne rejse med den absolutte overbevisning, at verden måtte ændre sig, at den måtte blive forbedret.

I artiklen opstiller China Daily kontrasten mellem det potentielle samarbejde mellem Kina og USA under henholdsvis Obama-administrationen og Trump-administrationen. Artiklen siger, efter at have citeret Helga for at sige, at »Det kinesiske, økonomiske mirakel er virkelig den mest succesfulde model«, og at »i modsætning til Obama-administrationen, der var mere modvillig over for kinesiske initiativer fra Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og [Bælte & Vej Initiativet]; så har den amerikanske præsident Donald Trump sat infrastruktur øverst på sin dagsorden og sendt en mellemorganisatorisk delegation under lederskab af Matthew Pottinger, seniorrådgiver i det Nationale Sikkerhedsråd, til Beijing-forummet.« Helga Zepp-LaRouche refererer her til Bælte & Vej Forum i maj måned, som Helga Zepp-LaRouche også deltog i.

Jeg mener, at artiklen virkeligt beviser, hvor stor betydning, Kina tillægger Helgas rolle, og den slutter med et citat af hende. Hun siger: »Vi er meget glade. Det er én ting, at en lille organisation som vores producerer ideer; en ganske anden ting er, at verdens største land begyndte at udføre dem«, med reference til Kinas vedtagelse af Bælte & Vej Initiativet i kølvandet på Schiller Instituttets mangeårige organisering til fordel for den Nye Silkevej og Verdenslandbroen. Hun afslutter med at sige, at hun håber, Lyndon LaRouche vil kunne besøge Kina, og han helt bestemt har stor kærlighed til landet.

Så det reelle potentiale, der eksisterer for et Nye Paradigme i verden, for USA’s tilslutning til Kinas utrolige succes med at komme fri af finansspekulation, fri af Wall Street, fri af London, og for at gå i retning af udvikling i Franklin Roosevelts stil, er enormt. Det er på grund af dette potentiale, at der er en massiv indsats for at afsætte præsident Trump. Vi har været meget aktive i dette, gennem f.eks. vores reklame for Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) Memorandum; VIPS har foreløbig udarbejdet 50 memoranda om USA’s politik. Deres seneste memo om, at hele historien om Russia-gate er et svindelnummer, har virkelig haft enorm trækkraft. Det er blevet taget op af Salon, Bloomberg og især The Nation i en meget stor artikel.

Fig. 2

Dette har i de seneste uger fremkaldt angreb fra f.eks. The Hill, som vi ser her [Fig. 2]; der udgav en artikel, »Why the Latest Theory about the DNC Not Being Hacked Is Probably Wrong« (Hvorfor den seneste teori om, at DNC ikke blev hacket, sandsynligvis er forkert).

Fig. 3

Vi så et angreb komme ud i Washington Post [Fig. 3], der sagde, de ikke tror på, at The Nation, det magasin, der udgav en historie om VIPS-memoet; at The Nation er i færd med at revidere deres historie, der sår tvivl om russisk hacking af DNC. Washington Post siger, der virkelig håber, The Nation får »rigtigt fat« på denne historie.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

There has been a response that came out from two media
outlets.  One of them, Disobedient Media [Fig. 4], is the
publication that first put out the results from the Forensicator,
who had analyzed meta-data that came from files released by the
Guccifer 2.0 persona; and also from Adam Carter [Fig. 5], who
maintains a website that goes through the Guccifer 2.0 persona.
I just want to review a few highlights of what these articles
have to say, because I think it’s very important.  The VIPS
memorandum is correct; a deliberate attempt was put in place to
create false Russian footprints, false Russian evidence, to make
it appear that the DNC leaks were actually a Russian hack.  The
fact of the matter is that no actual evidence has ever been
..PAGE
presented showing that Russian actors hacked the DNC and provided
the material that Wikileaks later published, that caused such a
commotion that it forced the resignation of Debbie
Wasserman-Schultz and other top officials in the Democratic
National Committee.
The attacks on the VIPS memo focus on something about data
transfer speeds, which were used to show that the files that
Guccifer 2.0 released, had been copied to a flash drive rather
than being hacked over the internet.  That’s pretty much the only
thing that these articles have to complain about.  They say that
the speed of transfer could have been possible over the internet.
I’ll just review a very few aspects of this, which is that the
information that was processed, the analysis that came from the
Forensicator and from Adam Carter, showed that not only that the
speed was too high for many internet connections but that it very
specifically matched the typical transfer speed of a USB2.0 flash
drive.  They also showed that file manipulation occurred on the
East Coast time zone.  They showed that the files showed evidence
of being used in a FAT file system, which is only used on flash
drives — at least in the past decades; and of course the fact
that there is absolute proof that the Russian fingerprints that
were found and discovered in the documents released by Guccifer
2.0, were put there deliberately so that they could be found.
Those aspects simple are not even touched by the legacy media’s
attacks on the VIPS’ revelations.
So, this whole Russia-gate thing is falling apart.  The
attempts by the {Washington Post}, {New Yorker} magazine to cover
things up, are really a dismal failure if you read the articles.
That brings us to the topic that we’re going to be hearing from
in depth from Will Wertz; which is the latest flank in the
attempt to unseat President Trump — namely, the events and the
reactions to those events in Charlottesville.  So Will, what can
you tell us about this?

WILL WERTZ:  First of all, what I want to point out, is that what
President Trump said in his first press conference following the
Charlottesville event, that there is bigotry and violence on many
sides, is in fact true.  I think that not only applies to the
Charlottesville case per se, where you had Nazis on one side, you
had anti-fa on the other side, which is an anarchist, violent
organization; and it’s most likely that you may have had
provocateurs.  It’s hard to believe that the FBI was not involved
in some way under the guise of monitoring the situation.  But if
you stand back and look at the overall climate in the country,
it’s also the case that there is violence and bigotry on many
sides; and specifically directed at President Trump.  I want to
review some of the highlights of that, which represent an
unprecedented situation in terms of violent threats against a
President of the United States.
First of all, just as he was being inaugurated, the British
publication {The Spectator} wrote “Will Donald Trump Be
..PAGE
Assassinated?  Ousted in a Coup? Or Just Impeached?”  You had a
number of statements from the would-be Hollywood royalty,
including Madonna; who said, “I thought an awful lot about
blowing up the White House.”  Then you had CNN correspondent —
former correspondent now — Kathy Griffin, who held up a mock
decapitated head of the President of the United States.  You also
had, over the summer, Shakespeare in the Park doing a performance
of {Julius Caesar} in which Julius Caesar was portrayed as Donald
Trump and was viciously assassinated on the stage.  You had
another Hollywood actor — Johnny Depp — who joked, “When was
the last time an actor assassinated a President?  It has been a
while, and maybe it’s time.”  In July of this year, there was a
book released by a {Guardian} reporter by the name of Jonathan
Friedland.  It’s entitled {To Kill a President}.  Just within the
last 48 hours, a Missouri state senator, Maria Chappelle-Nadal,
wrote in her Facebook “I hope Trump is assassinated.”  And we
should not forget that on June 14th of this year in Alexandria,
Republican Congressman Steve Scalise was shot while practicing
with 20-25 other Republican Congressmen for a Congressional
baseball for charity.  If the police present on the scene had not
responded appropriately, you could have had a massacre of
multiple Republican Congressmen or Senators.
So, let’s be honest about the threat of violence.  This is
virtually unprecedentedly directed at a President of the United
States, and we have had Presidents who have been assassinated, as
people know.  So this is the actual reality of the situation.
Now what I want to do, is to look at this situation in
Charlottesville, which is merely the most recent escalation of an
ongoing attempted coup against the President of the United
States.  It’s modelled upon what was done in Ukraine — the
Maidan, or the various color revolutions which preceded the coup
in Ukraine.  On January 17th, just before President Trump’s
inauguration, President Putin of Russia said, “I have an
impression they practiced in Kiev, and are ready to organize a
Maidan in Washington” against President Trump.  On February 21,
2017, {Executive Intelligence Review} released a 17-page dossier,
which was entitled “Obama and Soros Color Revolutions; Nazis in
Ukraine 2014, USA 2017?”  If you look at the situation in
Ukraine, you get a direct parallel to what is being orchestrated
in the United States.  In the dossier what we disclose is that
there were more than 2000 non-governmental organizations — NGOs
— in Ukraine; funded by the US government, the United Kingdom,
the European Union, and George Soros’ Open Society.  In fact,
Victoria Nuland, the State Department representative for Ukraine,
testified on December 13, 2014 as follows:  “We have invested
over $5 billion to assist Ukraine in building democratic skills
and institutions.”
The coup that was carried out in Ukraine was carried out by
an organization called the Right Sector, and various other
organizations associated with it.  The Right Sector is an
organization which traces its origin back to Stepan Bandera and
..PAGE
his Organization of Ukrainian Nationalists, or the OUN.  Which
organization collaborated with Hitler during World War II, and
carried out mass exterminations of Poles and Jews.  The Right
Sector celebrates Bandera and actually carries out marches in
Kiev and elsewhere in Ukraine celebrating him to this day.  After
World War II, Bandera, this Nazi war criminal, was recruited by
Britain’s MI-6; and his top official, Mykola Lebed, who carried
out the Ukrainian exterminations, went onto a CIA payroll as of
1948, thanks to CIA Deputy Director Allen Dulles.  The intention
was to use the OUN, the Organization of Ukrainian Nationalists,
to carry out uprisings against the Soviet Union in the post-World
War II period.  People will perhaps recall that Allen Dulles and
James Angleton were very much involved in the Nazi ratlines after
World War II; helping Nazi criminals to escape.  Some to South
America; others like Bandera and Lebed to London or to the United
States.
Soros himself, who helped fund the Ukrainian coup, was 14
years old when the Nazis occupied Hungary, and he has publicly
admitted that during that period, his father and he hid their
Jewish background and worked with the Nazi occupation to
confiscate the property of fellow Jews who had been sent to the
concentration camps.  He actually views this experience very
positively, with no regret whatsoever.
Now, let’s turn to Charlottesville with this in mind.  As I
said, the events in Charlottesville last Saturday, I think are
very clearly a pre-staged event with Nazis on the one side,
anti-fa or anti-fascist violent anarchists on the other side.
Remember in thinking about this what happened in Ukraine.  There
were snipers who fired on demonstrators, and this was blamed on
Yanukovych, the President of Ukraine, who says that he never gave
any such orders.  It is believed that the snipers were actually
organized by a third force, or by the Right Sector itself, or a
combination of the two; in order to carry out the coup by blaming
the violence on Yanukovych.  So that should be kept in mind.
There’s also a longstanding methodology of the British.  This was
formulated in a book called {Gang Countergang} by a British
general by the name of Kitson, who used this methodology in Kenya
as part of a counterinsurgency operation against the Mau-Mau.
Please show graphic #11 [Fig. 6].  If we look at
Charlottesville, what stands out?  It’s that all of the key
Democratic Party operatives involved in the Charlottesville event
have direct connections to George Soros, to the Obama-Clinton
State Department, and to John Podesta’s Center for American
Progress; which has become the center for the entire so-called
Resist Movement against President Trump in the United States.
The Center for American Progress was founded in 2003 by John
Podesta. At the time, George Soros promised to donate $3 million
to its foundation.  John Podesta, of course, was the campaign
manager of Hillary Clinton, and had previously been a senior
counselor to President Obama.
..PAGE
The mayor of Charlottesville, a man by the name of Michael
Signer, gave a speech on January 31, 2017 in Charlottesville in
which he said:  “I am here today to declare that Charlottesville,
the historic home of Thomas Jefferson, is the capital of the
resistance.”  So, this is January 31st; President Trump had only
been in office for about ten days.  It’s obviously several months
before the events which occurred last Saturday.  So, this is what
we’re dealing with in the city of Charlottesville; it is the
capital of the resistance to President Trump.  Mayor Signer had
previously been a senior policy advisor to John Podesta’s Center
for American Progress.  In 2008, he worked with John Podesta on
President-elect Barack Obama’s State Department transition team.
Two years later, he travelled to Panjshir province, Afghanistan
as a member of a USAID-sponsored mission to monitor Afghanistan’s
parliamentary elections.  So what you have is a mayor of
Charlottesville who works closely with John Podesta’s Center for
American Progress, which is the center of the resistance; which
is obviously a Clinton-Obama operation, which is funded by George
Soros.  He’s also someone who has experience with respect to the
State Department.
The individual who took the video of the car driven into the
counter protesters, which resulted in the death of Heather Heyer
and the injury of many others, was an individual by the name of
Brennan Gilmore.  Gilmore is a former State Department employee.
In 2011, Gilmore was deputy chief of mission in the Central
African Republic.  In 2015, he was the top aide to Tom Perriello,
a former Congressman who was appointed by Obama to be Special
Envoy to the Great Lakes Region and the Democratic Republic of
Congo.  In 2016, Tom Perriello ran for the Democratic nomination
for Governor in the state of Virginia; a race which he eventually
lost.  Brennan Gilmore was his campaign chief of staff.  In his
campaign, Perriello received a total of $500,000 from George
Soros personally.  He also received $50,000 from George Soros’
son Gregory.  Two other sons of George Soros, not to be left out,
Alexander and Jonathan, gave a total of $135,470 to Tom
Perriello.  So, Perriello received a grand total of $685,470 from
the Soros family in his campaign.  Perriello also received
$300,000 from Donald Sussman, a hedge fund manager who sits on
the board of directors of Podesta’s Center for American Progress.
Tom Perriello, like Charlottesville mayor Michael Signer, also
worked directly for Podesta’s Center for American Progress.  In
fact, from 2010 to 2014, Tom Perriello was the President and CEO
of the Center for American Progress Action Fund.
We know that Brennan Gilmore was present at the scene of the
Charlottesville events, because it was his video which has
circulated very widely.  But Tom Perriello was also present, and
he indicates that with an article which he wrote the day after —
August 13 — for the publication {Slate}.  The article is
entitled “There Is Only One Side to the Story of
Charlottesville”.  Of course, this is also the point made by Joe
..PAGE
Biden, former Vice President, who tweeted at the time, “There is
only one side to Charlottesville,” in opposition to what
President Trump had said.
Perriello is a native of Charlottesville, and during his
campaign for governor, he tried to position himself as the
candidate of the anti-Trump resistance movement.
Let me just add that there were three other organizations
that were present as part of the counter demonstration, all of
which were funded by George Soros:  Progressive Change Campaign
Committee; Standing Up for Racial Justice; and Refuse Fascism.
But what you have here, in summary, is a US State Department,
George Soros-funded nest of operatives who have worked for John
Podesta’s Center for American Progress, which is the
institutional center of the resistance movement against President
Trump.  This is the operation which went into action immediately
after the events in Charlottesville, to escalate the campaign
against President Trump; which we now see spreading throughout
the country.  I would point out that this, again, as I stressed
at the beginning, these personnel — State Department, Soros —
are the same personnel that were involved in the Maidan coup
d’etat in Ukraine against President Yanukovych.  It should also
be pointed out that the only way you can remove a President in
Ukraine, according to the Constitution, is through impeachment.
He was never impeached; it was a violation of the Constitution of
Ukraine.  What happened was, an agreement was reached which was
signed on to by European countries as guarantors.  When it was
presented to the Maidan, they rejected it, and said that they
were going to storm the Presidential residence if Yanukovych
didn’t reverse his position in respect to the EU association.  He
fled the country for fear of his life.
Now we all know what happened to Allende in Chile, so is
that unreasonable for him to have fled?  And yet, there was an
unconstitutional coup and it was backed by the United States; by
Obama, by Hillary Clinton.  These are the people who back Nazis
who are attacking President Trump because he says there’s
violence on both sides; which there very clearly is.
After the incident in Charlottesville, [former] President
Obama tweeted a quote from Nelson Mandela: “No one is born hating
another person because of the color of his skin or his background
or his religion.”  According to twitter, this is the most popular
tweet that has ever been communicated on twitter in its entire
history.  I think that the Russian Foreign Ministry spokeswoman,
Maria Zakharova, gave a very good response to this.  She quoted
from Mandela as follows:  “No country can claim to be the
policeman of the world, and no state can dictate to another what
it should do.  Those that yesterday were friends of our enemies,
have the gall today to tell me not to visit my brother Qaddafi.
They are advising us to be ungrateful and forget our friend of
the past.”  Then Zakharova addresses Obama directly:  “Mr. Obama,
a person was killed with your direct involvement who Nelson
Mandela called his brother and thanked for help in gaining
..PAGE
democracy.  True democracy; not one invented in the Oval Office.”
She might also have pointed out, as implied by President Putin’s
statement, that it was Obama who installed Nazis in power in
Ukraine; and forced a duly-elected President to flee the country
for his life.
So, I think what we have here is a very clear case of a
deliberate policy being carried out in the United States to
overthrow through a coup, through impeachment, or through
assassination as {The Spectator} said, a President of the United
States.  This has to be stopped.  We are circulating a petition
on LPAC, which I would certainly encourage everyone not only to
sign, but to circulate to others.  At this moment in history,
it’s absolutely crucial that Americans stand up and insist that
the President move on an investigation of the VIPS’ charges as
critical to undermining the entire Maidan-style color revolution
which is being attempted against the President of the United
States at this moment.  That is crucial because, as the article
in the {China Daily} indicates, Trump — as opposed to Obama —
is someone who could potentially; and he’s given indications that
he would like to do this; would potentially work with China and
Russia on the One Belt, One Road Silk Road.  At the same time,
work with President Putin in a coordinated campaign to defeat
terrorism.  We just had more terrorist attacks in Spain within
the last 24-48 hours; so this is not a fight which has been won.
Yet, it’s absolutely crucial.

ROSS:  I think that’s a very strong case you pulled together
there, Will.  This is very clear; very clear this is a coup.  In
terms of the response that this type of material is getting,
although the people in the media, or the way that the legacy
media report things, you’d think that everybody believes that
Donald Trump was put in office by the Russians, and that that’s
something thinks is a really important issue; that’s not the
response we’ve been getting when we’ve been talking to the
population more generally.  So, I’d like to bring on Diane Sare
at this point, and ask you, Diane, what can you tell us about the
opportunity to organize people around this One Belt, One Road
Initiative and get past this Trump coup operation?

DIANE SARE:  What I can report is that the American population is
not having any of this psycho Goebbels-style propaganda against
the President.  It is so over the top that it is impelling and
propelling people who were not even Trump voters or Trump
supporters to stop at our tables.  I will also say, as I told Mr.
LaRouche yesterday, that it’s very important to remember in this
context that Lyndon LaRouche has a history in the United States
as being the spokesman, the leader of something known as the
American intellectual tradition.  That is, there is no person
alive today who has a greater understanding of the work of
Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, the fight
for our republic and its roots in the work of people like
..PAGE
Nicholas of Cusa, Leibniz, and others.  Then Lyndon LaRouche.  As
people know, LaRouche has been organizing this fight to get our
republic to live up the principles in the Constitution and the
Declaration of Independence for at least the last 50-60 years;
his entire adult life since he was in the military in World War
II.  So, over these decades, LaRouche has been the founder and
editor of {Executive Intelligence Review} magazine; we had
various newspapers published — {New Solidarity}, the {New
Federalist}.  We have online news services, a Facebook page.  He
ran for President eight times.  As a result, LaRouche has
actually a very large following in the American population, who
remember his work; who remember his taking a principled stand on
their behalf when others would not.  And who paid the price for
that by undergoing a criminal witch-hunt run by exactly the same
people, down to the individuals like Robert Mueller, who are
going after Trump today.
So that combination — LaRouche’s record, his authority, his
voice; and the fact that the American people have suffered
incredible hardship over these last 16 years in particular of
Bush and Obama, and the bail-outs of Wall Street and a perpetual
war policy since 9/11 — the media simply does not carry the
weight.  So what we are getting in the New York metropolitan
area, for example yesterday, we had three teams out across the
area in Westchester County, Long Island, and New Jersey.
Combined, they signed up 32 new members to the LaRouche Political
Action Committee; which also means a financial contribution, etc.
They got probably 80-100 signatures on the petition; that we’ll
just mention.  The kind of things that are happening is that
people are coming up and identifying themselves.  In one case, a
person came up and said “I’m the chairman of the county
Democratic Party.  I don’t want my party controlled by George
Soros.  I know this Russia-gate crap is a lie.”  Republican Party
members are coming up and saying “We think the Republican Party
should get rid of the elephant, and instead have as its mascot
the Cowardly Lion from the Wizard of Oz.  Why won’t they stand up
and defend the President?”  People are really furious with both
parties.  They’re furious with the Republican Party for not
taking a stand; they’re furious with the Democratic Party for
taking a stand in the wrong direction.  And they remember Lyndon
LaRouche very well from these years of fighting.
I would say, I think it’s crucial what Will mentioned
earlier, and what Mrs. LaRouche has been insistent on; that if
President Trump were to bring the United States into
collaboration with the Belt and Road of China, which would
require the reinstatement of Glass-Steagall, a national banking
system to direct credit into fusion research; things that
generate real growth or a real increase in productivity as Mr.
LaRouche outlined in his Four Laws; Trump would go down in
history as one of the great leaders of all time.  Now so far what
we’ve seen is that he has a very productive relationship with
President Vladimir Putin of Russia; they met for two hours at the
..PAGE
G-20 meeting in Hamburg.  You have a ceasefire in Syria as a
result.  ISIS is getting crushed.  You have his relationship with
Xi Jinping of China, which seems to be productive; it makes it
possible to resolve the North Korea situation without resorting
to war or military action of any kind.  And that’s the potential.
On the other hand, what you have is the death of this
trans-Atlantic system; namely the British Empire, the City of
London, the owners of George Soros — who may think that he owns
the Queen because he handles her offshore accounts, but I would
say it’s the other way around — who are desperate.  If the
United States returns to its American System tradition, which is
what Lyndon LaRouche embodies, then they lose; it’s the end of
the empire.  And it’s an era of a New Paradigm for mankind where
Americans can once again have the dream that our children and our
grandchildren will live longer, be better educated, be geniuses
like Beethoven and Einstein, be free to produce from the
potential of their God-given talents; that’s what the Founding
Fathers intended in our nation.  That’s the potential.
What we’re seeing in the streets — and this is across the
country; you have to think, this is the greater New York
metropolitan area, this is not the part of the country where
President Trump won the election.  We got a report yesterday from
the West Coast; in the San Francisco, a couple set up in front of
a post office.  While the postmaster wasn’t that thrilled, and
had them move their table a little away from the door; they were
with their signs to defend President Trump and got a very
positive response.  Yesterday morning we had organizers up on the
Upper West Side of Manhattan; for people who know what that
means, that’s a liberal Democratic area.  They were getting out
that {Hamiltonian} that Jason, you were holding up earlier with
the big headline “Russia-gate Is a Fraud!”  They said when they
put up the giant sign that said “Defend President Trump”, it got
a little bit testier; but they reported really only 1 out of 15
people getting a look on their face like they just sucked on a
lemon.  Everyone else was either non-responsive or downright
supportive; they got out 400 copies of the newspaper there in
just 2-3 hours’ time.
So, the truth of the matter is, the media has lost its
mandate.  What is published in the {New York Times}, on CNN, the
{Washington Post} is simply no longer credible.  People who took
it upon themselves to watch President Trump’s press conference
with this pack of howling hyenas, saw that he actually did a very
competent job; and therefore the population is prepared for a
fight.  But I would say that it’s very urgent that everyone here
take personal responsibility to not be a coward; to add your name
to the petition; to speak about the coup that is going on against
the President.  There is an attempt by the British to depose
through one means or another, another American President; and
what would be put in place if such a thing were to occur, would
be catastrophic for the United States and mankind.  We cannot
allow this to occur.  I think the American people don’t want it
..PAGE
to occur; this is what we’ve been seeing.  The LaRouche Political
Action Committee and Lyndon LaRouche personally, are at the
leadership of this fight.

ROSS:  I think that’s right on.  Why don’t we take a look at
some of the responses that we’ve been getting from Facebook and
from twitter from the use of this newspaper in particular; that
“Russia-gate Is a Fraud!”  Here we go; have a look at some people
on Facebook [Fig. 7].  And we’ve got some pictures that were sent
into us from twitter as well [Fig. 8].  If you’re organizing
around this, please tweet things out.  #Russia fraud;
#Russia-gate; #Russia-gate fraud; use those hashtags.  Make sure
that people are able to find this material, and make it very
public.  This is a fight that absolutely has to be won to prevent
a coup that will tie the hands of President Trump and prevent us
from being able to have the kind of future that we could have; of
development and growth and cooperation with China.  I guess you
can see a few more here [Fig. 9].
So, get out there!  Do this kind of activity.  Get people
signing up; sign this petition, share it with everybody.  When
you post your picture on twitter, on Facebook, on Instagram, make
sure you’re using the hashtag #Russia Fraud, or #Russia-gate
Fraud, or #Russia-gate, or all three of them.  And include a link
to the petition.  You can contact us for your own personal link;
you can also use the link that we have displayed on the screen
several times during this show — that’s lpac.co/yt17 — to share
that petition with others.  Do outreach.  Do it in this manner,
do it in other ways.  We need to raise this call to President
Trump to take this British apparatus on directly.  Unless it’s
defeated, it’s not just going to give up and go away; it has to
be taken on explicitly and taken down.  That’s the way that we
can insure the opportunity to have a different orientation for
our country.
So, I think that will do it for the show this week.  Very
grateful to have had Will Wertz with us in the studio again for
his very comprehensive look on the theme that Charlottesville was
a very directed operation; staged event.  Also, that we were able
to have Diane Sare with us today, joining us from the Manhattan
area.  Thank you for watching.  Please subscribe to the YouTube
channel; make sure you send out this video as well.  This is a
very comprehensive and excellent statement on the events of a
week ago.  We’ll be seeing more of you here at larouchepac.com.

Schiller Instituttet og den rolle, dets stifter Helga Zepp-LaRouche spiller, optrådte på en konference den 12.-13. juli, »Den Nye Silkevejs initiativer – resultater og udfordringer«, i Beograd, Serbien. Konferencen var arrangeret af Instituttet for International Politik og Økonomi (IIPE) i Serbien, og af det Kinesiske Samfundsvidenskabelige Akademis Institut for Europæiske Studier (CASS), som en opfølgende begivenhed til instituttets første konference ved Donau sidste år i juni, under den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg.

Konferencen blev åbnet af professor, dr. Vladimir Popoviċ, statssekretær for Ministeriet for Undervisning, Videnskab og Teknologisk Udvikling; prof., dr. Žarko Obradoviċ, præsident for den Serbiske Nationalforsamlings Udenrigskomite, og Kinas ambassadør til Beograd, Li Manchang, samt Huang Ping, direktør for 16+1 (16 central- og østeuropæiske lande plus Kina). Der blev fremlagt rapporter fra serbiske regeringsfolk, netværk af tænketanke plus 50 andre eksperter fra Kina, Serbien, Bosnien- Hercegovina, Polen, Bulgarien, Rumænien, Rusland, USA og Tyskland. Ambassadør Li beskrev Bælte & Vej Initiativet (BVI) som et hus, bygget af Kina, med interiøret designet af husets beboere.

I begyndelsen af den første session introducerede konferencearrangør Duzsko Dimitrijevic Elke Fimmen fra det tyske Schiller Institut og EIR, der talte om »Den Nye Silkevej – dens strategiske betydning for verdensfred«. Hun satte fokus på Helga Zepp-LaRouches deltagelse i Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, 14.-15. maj, og Helgas beskrivelse af det som en »meget harmonisk begivenhed«, der eksemplificerede et nyt, globalt paradigme for win-win-samarbejde, der erstattede geopolitik. Fimmen illustrerede sine bemærkninger ved at vise et verdenskort fra den netop udgivne, tyske oversættelse af den berømte EIR Specialrapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen.

Fimmen fokuserede på opsvinget i samarbejde i opløbet til G20-topmødet i Hamborg 7.-8. juli, på hvilket møde vi så det historiske møde mellem præsidenterne Vladimir Putin og Donald Trump, og begge disses fortsatte samarbejde med præsident Xi Jinping. Hun sagde, at samarbejdet mellem disse tre åbner døren for et nyt paradigme for fred og udvikling, der kan forvise sult, fordrevne befolkninger og farerne ved krig og finansiel ulykke til støvede historiebøger.

Blagoje Babic, fra det Serbiske Videnskabs- og Kunstakademis Komite for Økonomisk Videnskab, talte om »Den Nye Silkevej – respons til den kinesiske økonomis udfordringer«, hvor han talte stolt om at følge fr. LaRouches 26 år lange kamp for at etablere den Nye Silkevej som den globale politik, den nu er blevet til. Andre talere forklarede, hvordan BVI åbner for fremgang for alle, og hvordan dette kan ekspandere i takt med, at Silkevejen i rummet fører den menneskelige ånd hinsides vor Jords begrænsning.

Foto: Elke Fimmen fra det tyske Schiller Institut. Elke Fimmen er desuden næstformand i det tyske, politiske parti BüSo, der har Helga Zepp-LaRouche som formand. Foto fra 2012.

Med næstformand Michelle Rasmussen

Læs her en anden rapport om koncerten:

I New York City, i det historiske Carnegie Hall, blev en stor kunster og digter æret med en koncert i anledning af hendes 100-års dag: Sylvia Olden Lee, der blev født på dagen for koncerten, den 29. juni, i 1917. En hyldest til hendes minde og til forevigelse af hendes levende eftermæle blev sponsoreret af Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, med deltagelse af Schiller Instituttet, for et totalt fuldt hus og et publikum, der var passioneret involveret i mindet om og fejringen af arven efter denne utrolige kvinde.

Koncerten, »En hyldest til Sylvia Olden Lee, mester-musiker og lærer« bestod af arier, der blev sunget af førende elever af Sylvia Olden Lee i hele USA, og som nu er førende operasangere, og af mennesker, som hun havde rørt, og som havde lært af hende og levet ved hendes side. Den verdenskendte Simon Estes sang også. Der var arier og lieder af Verdi, Donizetti, Brahms, Schubert; men der blev også sunget afroamerikanske spirituals, der var så stor en del af arven efter denne kvinde. Sylvia Olden Lee, der var den første afroamerikanske stemmetræner, som blev ansat af Metropolitan Opera. Hun skabte ligeledes muligheden for, at operasangerinden Marian Anderson kunne bryde farvebarrieren og blive den første, sorte sanger til at synge på Metropolitan Opera, med mange andre, der sidenhen fulgte. Der var også udvalgte korstykker af spirituals, der blev sunget af et 220-mand stort kor, der omfattede Schiller Instituttets kor, og som også sang Ave Verum Corpus af Mozart og Halleluja-koret fra Beethovens Kristus på Oliebjerget. Det var en absolut fantastisk musikalsk begivenhed, men også en begivenhed, der bærer vidnesbyrd om den menneskelige sjæls udødelighed. For jeg tror, at, som alle, der deltog i denne hyldestkoncert kan fortælle jer, så blev Sylvia Olden Lee ikke blot mindet på denne koncert; hun var fysisk og åndeligt til stede for dem, der var samlet i dette lokale til hendes ære.  

New York City er nu officielt gået ind i »Helvedessommeren«, skabt af reparationsarbejde, der for længst burde have været udført, omkring Penn Station. Dette arbejde vil reducere pendlernes adgang til dette afgørende omdrejningspunkt med 20 % af den halve million, daglige pendlere.  For et par uger siden efterlod en togafsporing af et A-tog i New York dusinvis af sårede og forstyrrede hundrede tusinder af togrejser. Om to år vil den planlagte nedlægning af L-toget forstyrre 200.000 daglige togrejser i halvandet år.  I dag er der 2,5 gange så mange forsinkelser i New Yorks undergrundsbane som for blot 5 år siden. Det er tydeligt, at transport i Amerikas førende by er på randen af sammenbrud. Og dette bør ikke komme som nogen overraskelse for dem, der har fulgt manglen på infrastrukturinvestering i løbet af de seneste årtier. Og slet ikke for Lyndon LaRouche, der kæmpede imod 1970’ernes ødelæggelse og under-investering i New York City, og Big Mac Kommunale Bistandsselskabs finansielle diktatur, der overtog det.

Mange af de umiddelbart nødvendige udbedringer er fuldstændigt åbenlyse for enhver, der kender til situationen. Erstat de 100 år gamle tunneller, der krydser Hudson- og East-floderne; opgrader koblingssystemet, som stammer tilbage fra Franklin Roosevelts præsidentskab, og forøg vedligeholdelse og reparationer, eftersyn af spor og udstyr; men det, der virkelig kræves, er et langsigtet perspektiv for det næste niveau af infrastruktur, det langsigtede perspektiv, hvis fravær forårsagede den krise, vi nu befinder os i. En krise, hvor New York City blot er et førende eksempel i USA. Uden at kæmpe for at vinde en forpligtelse over for et sådant langsigtet perspektiv for en ny platform, vil alle kortsigtede udbedringer, selv om de er nødvendige, blot være at ’sparke dåsen hen ad gaden’.

For at gøre dette langsigtede perspektiv klart, lad os se på, hvad vi kan lære af Afrika og Kina.

Med et par af de lidt mere udviklede nationer, såsom Egypten og Sydafrika, som undtagelse, befinder afrikansk infrastruktur sig på et ynkeligt underudviklet niveau. Overvej engang disse tal:

Den totale transport af fragt via jernbane er i Afrika mindre end 10 % af det, den er i USA, Kina eller Europa.

Energiforbrug pr. person i Afrika: Kun 10 % af USA’s, kun en tredjedel af Kinas. Det bliver tydeligere, når vi fokuserer på den højere form for energi, repræsenteret af elektricitet: Forbruget pr. person i Afrika er kun 6 % af det, det er i USA, og kun en fjerdedel af Kinas forbrug. Ja, faktisk har under halvdelen af afrikanere adgang til elektricitet overhovedet. Et typisk, amerikansk køleskab bruger mere end det dobbelte af det gennemsnitlige elektricitetsforbrug hos borgere i Nigeria eller Kenya.

Med en sådan utilstrækkelig infrastrukturplatform er udbredt økonomisk fremskridt simpelt hen umuligt. Og alligevel siger visse mennesker – og med ’visse mennesker’ mener jeg Afrikas tidligere koloniherrer, med briterne i spidsen – at udvikling i Afrika bør ske ved hjælp af ’tilpassede teknologier’; at man bør have en trinvis fremgangsmåde over for forbedringer; at vandpumper, betjent med fødderne, eller solpaneller på en hytte, ville være nyttige opgraderinger. Det er nonsens. For eksempel den ynkelige ’Power Africa’-plan, som præsident Obama foreslog; det ville knap nok efterlade et mærke i de uhyrligt lave udviklingsniveauer.

(Obama): ’Det bliver jeres generation, der kommer til at lide mest. Hvis man sluttelig tænker på alle de unge mennesker, som alle her i Afrika talte om; hvis alle får en forhøjet levestandard i en grad, hvor alle har en bil, og alle har aircondition, og alle har et stort hus, ja, så vil planeten koge over’.

Afrika må gå frem i store spring, ikke kravle fremad, og dette kan ske. Alene Congofloden vil kunne skabe skønsmæssigt 100.000 MW elektricitet; tilstrækkeligt til 100 millioner mennesker, eller flere. Med 40.000 MW alene fra den planlagte Grand Inga-dæmning. Transaqua for Vand-programmet, der ville bruge vand fra Congofloden og dens bifloder til at genopfylde, og sikre sejlads på, Tchadsøen, der nu er ved at tørre ud; dette ville være i en størrelsesorden, der ikke har sin lige nogetsteds i verden. Udvidelse af jernbanelinjer i Afrika indtager i dag en førende plads i verden. Det vokser; nye transportruter i hele Afrika vil forbinde oplandet omkring moderne udvikling, og dette vil ændre situationen for nogle af indlandsområdernes nuværende isolation. For at give et eksempel: de nuværende fragtomkostninger ved at bringe en container gødning fra Singapore til Rwanda eller Burundi, er mere end 2,5 gange omkostningerne, forbundet med at bringe det til havnebyen Alexandria i Egypten pga. den forfærdelige, utilstrækkelige kvalitet af transportinfrastrukturen over land på hele kontinentet. Så, ved at skabe adgang til effektiv transport, har regioner fordel af mulighederne for at bringe udstyr og forsyninger ind, for at eksportere deres produkter og ideer, og for indbyggerne til at rejse. Med elektricitet til rådighed, frigøres en højere evne til produktivitet, og værdien af landet, og befolkningen, stiger. Det er der nogle mennesker, der indser. Ulig synspunktet i den transatlantiske verden, ser Kina Afrika som, ikke simpelt hen en kilde til råmaterialer; som et kontinent, det er bedst at holde nede i en tilstand af underudvikling; men derimod som en mulighed for massiv, hurtig, intens, generel, økonomisk udvikling; som potentielle partnere og fælles fremgang; som nye markeder, nye samarbejdspartnere.

Så, alt imens amerikanske og europæiske investeringer i Afrika er tungt orienteret mod udvinding af mineraler og resurser, så går kinesiske investeringer primært til infrastruktur og små og mellemstore foretagender. I 2010 overhalede Kinas handel med Afrika USA’s handel med Afrika og er i øjeblikket mere end dobbelt så stor som USA’s handel med Afrika. Og Kina finansierer store projekter; den næsten 500 km (300 miles) lange jernbane med standardspor i Kenya, bygget på 3 år; den 750 km (500 miles) lange jernbane mellem Djibouti og Addis Abeba, som vil blive forlænget; den reducerer rejsetiden fra dage til timer, mens den farer forbi med 100 miles/timen. Sådanne store investeringer, sammen med den fremtidige færdiggørelse af Grand Inga-dæmningen, af Transaqua-vandsystemet; de vil fuldstændigt transformere Afrikas økonomi, og alle lokaliteterne i den, og bringe adgang til vand, energi og transport og gøre et højere niveau af industri, udvinding, landbrug, videnskabelige og kulturelle satsninger muligt; produktiviteten vil vokse.

Lad os nu vende tilbage til New York City. Hvad er det, der har manglet i New York City? Vedligeholdelse? Nej. Det, der har manglet, er en forpligtelse til at opdage og bygge den næste platform for infrastruktur for området. I sammenhæng med et statsligt kreditsystem, med højhastighedsjernbaner, udført af en statslig jernbanemyndighed, med opgraderede og pålidelige vandveje, med højteknologiske, nye designs af kernekraftværker, og alt dette bygget med et potentielt internationalt samarbejde. Og i denne sammenhæng, hvordan passer så New York City ind i dette større område, som det eksisterer i? Hvor vil den næste generation af transport- og udviklingsknudepunkter komme til at ligge? På hvilke teknologier vil de være baseret? Hvordan kan magnetisk svævetogs-teknologi ændre vores syn på transport? Hvordan vil kommerciel fusionskraft, der virkeliggøres inden for et årti gennem et gennemfinansieret forskningsprogram; hvordan kan dette ændre vores forhold til energi, til materialer, til produktion, til transport? Hvordan vil den udvidede adgang til vand, energi og transport åbne nye områder i landet for udvikling, og for højere former for udvikling? Hvordan vil Beringstræde-forbindelsen ændre verdens handelsruter? Vil New York City stadig være nationens førende metropol om hundrede år?

Så, jo, reparér L-toget; ja, byg de nye tunneller under Hudsonfloden; udbedr absolut katastrofen, kendt som Penn Station. Men gør det alt sammen i en national og international sammenhæng; en sammenhæng, der har et fremtidsorienteret, økonomisk standpunkt om at foretage spring til en højere infrastrukturplatform. I takt med, at vores fremtidige, nationale jernbanemyndighed bygger et togsystem, der kører 300 miles/timen, med start i hele det nordøstlige område; i takt med, at transit og byer opgraderes til at gøre det muligt for pendlertiden at være en halv time snarere end halvanden time; i takt med, at Verdenslandbroen bliver forbundet med Nordamerika og gør det muligt at rejse over land fra New York til Beijing, fra Nordamerika til Asien; i takt med, at alt dette sker, hvilke totalt nye projekter vil så ske i New York City? Hvad vil byens fremtid være, og hvad vil byens mission være? Fortidens fejltagelse var den, ikke at have en fremtid, og denne fejltagelse må slutte.

Offentliggjort den 14. jul. 2017

Med formand Tom Gillesberg

»Velkommen til det fortsatte drama, hvor vi forhåbentlig er i gang med at skrive nye, meget mere spændende kapitler i menneskehedens historie; specielt på baggrund af det meget succesrige møde, der fandt sted i fredags mellem Donald Trump og Vladimir Putin, [i] kulissen af et ellers rimelig forfærdeligt G20-topmøde, der fandt sted i Hamborg. At rammerne for G20-topmødet var frygteligt, når det blev holdt i Tyskland, var ikke særlig overraskende. Der var ligesom blevet lagt op til – lang tid forinden, det sidste år, har man i Tyskland ikke snakket om andet, end at, nu skulle man få klimapolitikken tilbage på dagsordenen; det her skulle være mødet, hvor vi ligesom skulle re-fokusere, komme væk fra det her med diskussion om økonomi og udvikling og alt det her pjat, som Kina snakker om, og så komme tilbage til det, der virkelig betyder noget, nemlig, hvorledes vi kan få lagt skatter og afgifter på og reduceret menneskets aktiviteter her på jorden, således, at vi kan mindske mængden af CO₂ i atmosfæren; ja, ikke menneskemængden af CO₂ i atmosfæren, for det har vi mennesker jo ikke rigtig magt til at gøre måske; men i hvert fald måske reducere den menneskelige udledning af CO₂ med en eller anden brøkdel, og på den måde, håber vi, måske påvirke Jordens klima om hundrede år. Som jo er hele denne klimadagsorden, som har fyldt ufattelig meget, og som det jo var meningen skulle overtage alt her ved COP15-mødet her i København i 2009, og det skete heldigvis ikke. Og vi her på kontoret er meget stolte af, at vi var meget aktive desangående; at vi stod ude i bitter kulde foran Bellacentret og uddelte flyveblade i hobetal om, at det, klimadagsordenen drejede sig om, det var ikke at forbedre Jordens klima; det var at reducere antallet af mennesker her på Jorden. At det her var god, gammeldags malthusiansk politik; at man brugte CO₂ som en undskyldning for at sige, at vi skulle begrænse den menneskelige aktivitet her på Jorden; at vi skulle forhindre udvikling … «

Hør mere:

Video 2. del:

Lyd:

Som mange deltagere i og iagttagere af verdensbegivenhederne for længst har opdaget, så er størstedelen af de gængse nyheder »fake news«, der primært har til formål at aflede opmærksomheden fra de store problemer, som verden står overfor, og frem for alt de løsninger, der findes til dem: Det nye paradigme, som LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i næsten et halvt århundrede, og som Kina med russisk og international opbakning har præsenteret som Bælte & Vej Initiativet. Med Trumps succesrige møde med Putin ved G20-topmødet i Hamborg er muligheden for en aktiv amerikansk deltagelse i dette russisk-kinesiske samarbejde for fred ved at blive en reel mulighed. Den manglende dækning af disse revolutionerende begivenheder kan dette nyhedsbrev forhåbentlig være med til at råde bod på – inklusiv nyheden om den danske støtte til Bælte & Vej Initiativet, som Karen Ellemann udtrykte på statsministerens vegne (se bagsiden) ved den historiske konference i Beijing den 14.- 15. maj, og som de danske medier har forbigået i tavshed.

Download (PDF, Unknown)

(Denne introduktionstekst forekommer på invitationen til konferencen):

Efter sin tale som deltager i Topmødet for Globale Tænketanke under Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, sagde Helga Zepp-LaRouche, stifter og formand for Schiller Instituttet, i et interview til Shanghai Daily:

»Jeg mener, at Bælte & Vej Initiativet betyder et revolutionerende skridt hen imod en ny epoke i civilisationen. Ideen om at have win-win-samarbejde mellem nationer er første gang, et konkret koncept for at overvinde geopolitik er blevet fremsat.

Eftersom geopolitik var årsagen til de to verdenskrige, mener jeg, det er et fuldstændig nyt paradigme for tankegang, hvor en idé, der fremsættes af ét land, samtidig vil have den nationale interesse i overensstemmelse med hele menneskehedens interesse. Dette er aldrig tidligere sket.

Dette har indgydt et enormt håb blandt udviklingslandene om, at de har en mulighed for at overvinde fattigdom og underudvikling. Og jeg mener, dette er et initiativ, der vil vokse, indtil alle kontinenterne er forbundne gennem infrastruktur og udvikling.«

I samarbejde med Kinas Energifondskomite og Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, afholder Schiller Instituttet en konference i New York City fredag, den 7. juli, 2017. Vi vil bringe sammen, landbrugsledere, forskere og ingeniører inden for landbrug og politiske og diplomatiske, officielle personer fra hele USA, ledere fra Kina og fra andre nationer. Opgaven bliver at formulere en politik for fødevareproduktion og handel – i kølvandet på gennembruddet med Bælte & Vej Forum i Beijing i maj, 2017 – for omgående og radikalt at UDVIDE den globale fødevareproduktion og brødføde verden, katalyseret gennem den mest avancerede, 21. århundredes nuklear- og satellitteknologi.

Den amerikanske økonom og videnskabsmand, Lyndon LaRouche, der for 29 år siden var den oprindelige ophavsmand til konceptet og politikken med den »økonomiske udviklingskorridor« – i dag kendt som Verdenslandbroen – erklærede i sin rapport fra 1983, ’Der er ingen grænser for vækst’, at nationer nu, med de eksisterende teknologier, har evnen til at producere tilstrækkelig med fødevarer af høj kvalitet til at brødføde 25 mia. mennesker, med en sund kost!

Han påpegede desuden, at Afrikas udvikling er af strategisk betydning – dvs., af strategisk betydning for Asien og for hele verdens befolkning. Hr LaRouche forklarede dernæst de detaljerede politikker for at virkeliggøre Afrikas potentiale for at blive både hele verdens »brødkurv« og et center for videnskab og rumforskning.

I dag, hvor 100 nationer aktivt deltager i Kinas Bælte & Vej Initiativ, er Vejen åben for at gøre netop dette!

Billede: »Fields of Gold«, af kunstneren Jane Small.

23. juni, 2017 – Den 12. juni meddelte den kinesiske skibstransport- og havnegigant COSCO, at de stod for at købe en majoritetspost på 51 % i Noatum Ports, et spansk selskab, der i øjeblikket driver Valencias havn (den største havn i Middelhavet), dybvandshavnen i Bilbao på Spaniens nordkyst og et halvt dusin øvrige havnefaciliteter i landet. Handlen til €203 million har mange lighedspunkter med COSCO’s tidligere handel til €360 million, der involverede den græske havn i Piræus, derved, at de omfatter førsterangs-omdrejningspunkter for Bæltet og den Maritime Silkevej.

Meddelelsen kom mindre end en måned efter Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing den 14.-15. maj, hvor den spanske premierminister Mariano Rajoy deltog blandt de 29 statsoverhoveder og 1500 delegerede fra regeringer, erhvervsliv og tænketanke. Ifølge Pedro Nuevo, en spanier, der er leder af Kina-Europa Internationale Erhvervsskole i Shanghai, »fik Rajoy på BRF-topmødet at vide, at det [Bælte & Vej] ikke slutter i Spanien, men går videre til Latinamerika. Det betyder, at kinesiske selskaber skal flytte ud, og yderligere, at Spanien er en bro til Latinamerika og Afrika. Det bør ikke anses for at være et logistisk projekt, men snarere et begrebsmæssigt projekt … Man må forstå, at Vejen går ud over infrastruktur«.

Spaniens økonomi- og handelsattaché i Kina, Javier Serra Guevara, understregede sidste år en lignende pointe: Spanien bør ikke se sig selv som blot den vestlige endestation for Bælte & Vej, »men bør foreslå sig selv som et omdrejningspunkt for at forbinde denne korridor med Nordafrika og Latinamerika«.

Dette fokus på Spaniens bredere rolle i BRI er en parallel til det, som EIR foreslog i 2012 i sin Specialrapport, »Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent«, der omfatter et kapitel om »Spanien: Verdenslandbroens Bro til afrikansk udvikling«.

Foto: Fra havnen i Valencia, Spanien.