Leder fra LaRouche PAC, 23. juni, 2017 – Fire begivenheder i løbet af de seneste par dage har vist, at USA nu responderer til det krav, Lyndon og Helga LaRouche fremsatte for tre år siden: USA tilslutter sig den Nye Silkevej.

* Den 22. juni mødtes Kinas udenrigspolitiske top-regeringsperson Yang Jiechi med præsident Trump, der sagde, at USA er villig til at samarbejde om projekter relateret til Bælte & Vej Initiativet;

* Den »9. Amerikansk-kinesiske Dialog mellem virksomhedsledere og tidligere seniorregeringsfolk«, sponsoreret i fællesskab af USA’s Handelskammer og Kinas Center for Internationale Økonomiske Udvekslinger, mødtes i Beijing den 20.-21. juni og erklærede i en fælleserklæring, at »begge sider aftalte, at de to lande kan indlede fuldt samarbejde under ’Bælte & Vej’ initiativet og gennem flere andre midler«. De aftalte at holde en fælles konference om Bælte & Vej inden for de næste 12 måneder;

* i San Francisco mødtes 200 kinesiske og amerikanske regeringsfolk og repræsentanter for infrastrukturselskaber i »Forum 2017 for Amerikansk-kinesisk Transportsamarbejde«, hvor den kinesiske konsul sagde, at »Kinesisk og amerikansk samarbejde på infrastrukturfronten er klar til at blive det nye fokus i de to landes handelsengagement«;

* i Detroit Michigan var 3000 mennesker proppet sammen i Cobo Center den 20.-21. juni til en konference, sponsoreret af Ali Baba-direktør Jack Ma. Michigans viceguvernør Brian Calley, der talte ved arrangementet, sagde om handel med Kina: »Det er den traditionelle win-win-situation.« Ma sagde til forsamlingen: »Hvis I går glip af Kina, går I glip af fremtiden.«

Under en diskussion af disse historiske begivenheder i dag bemærkede Helga Zepp-LaRouche, at vores organisation har kæmpet for, at USA gik med i den Nye Silkevej, i mindst tre år, siden udgivelsen af EIR-rapporten, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. »Først var vi de eneste«, sagde Helga, »men nu er det blevet almindeligt. Vi bør høste anerkendelsen – tænk på, hvor mange arrangementer, vi sponsorerede, i hele verden, for denne idé. Dette viser, at ideer virker!«

»Folk bør bestemt være optimistiske«, understregede hun. »Hvis dette udvikles yderligere, så kan alle problemer løses. Gå ud med en optimistisk rapport til befolkningen – vores politik virker!«

Foto: USA’s præsident Donald Trump møder Kinas statsrådgiver Yang Jiechi i Det Hvide Hus torsdag. (Photo @ChinaDailyUSA / twitter)

Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.

Leder fra LaRouche PAC, 18. juni, 2017 – Fremtidige generationer vil se tilbage på disse dage i midten af 2017 som en hovedkorsvej i hele menneskets historie frem til i dag. De grundlæggende kendsgerninger, der stadig er stort set ukendte for de fleste amerikanere i dag, vil være velkendte for dem. Den måde, hvorpå Lyndon og Helga LaRouche i årtier, og på trods af intens forfølgelse, havde udarbejdet et Nyt Paradigme for en global civilisation, hvor mennesket endelig ville blive fuldt ud menneskeligt, og som var knyttet til et udstrakt program for en Verdenslandbro og for udvikling af fusionskraft og en genlancering af udforskning af rummet som et globalt rumprogram.

At dette LaRouche-program for Verdenslandbroen blev officielt vedtaget som kinesisk statslig politik i 2013 og i løbet af fire år fik tilslutning fra flere end 100 nationer, der repræsenterede flertallet af menneskeheden. At, takket være dette program, begyndte håb atter at indfinde sig i Afrika, efter årtiers fortvivlelse. Vejen var åbnet for en afslutning af Det britiske Imperium og det oldgamle imperiesystem, der havde forkrøblet menneskers sind, siden mindst begyndelsen af den optegnede historie.

At det var inden for en sådan sammenhæng, om end de amerikanske vælgere blev holdt uvidende om det, at de afviste Det britiske Imperiums præsidentkandidat, Hillary Clinton, og i stedet valgte den kandidat, der lovede venskab med Rusland og Kina, afslutningen af udenlandske aggressionskrige og genindførelsen af Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov – Donald Trump.

USA bevægede sig mod det Nye Paradigme.

Det britiske Imperium kæmpede indædt for at skaffe sig af med præsident Trump gennem et FBI-kup, eller gennem ethvert andet middel, de kunne udtænke. De fleste amerikanere hældede til at støtte deres valgte præsident og udviste ikke alene støtte, men også entusiasme, når de blev vist tillid. Men, for faktisk at kunne handle på dette, havde de brug for et virkeligt begreb om den globale proces og LaRouche-parrets mission, som var blevet dem nægtet.

Og her står sagerne i øjeblikket. Som en digter har sagt, »det sidste kapitel er endnu ikke skrevet«.

Foto: LaRouche-parret: Lyndon H. LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, november, 2013.

https://soundcloud.com/si_dk/kinas-nye-silkevej-larouches-nye-okonomiske-verdensorden-vil-vi-fa-larouchenomics

v/ formand Tom Gillesberg.

Video og lydfil.

Velkommen til dette fortsatte drama, som vi forhåbentlig vil se tilbage på om et par år og sige:

»Det var dengang, verden var på kanten af at udrydde og udradere sig selv; men lige pludselig, så lyttede menneskeheden til de fantastiske mennesker, de ikke ville lytte til før; så lyttede man til de vise ord fra Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttet og Tom Gillesberg og Jacques Cheminade. Det her er folk, som igennem årtier havde kæmpet for at få vendt udviklingen og få verden sat på ret kurs. Og vi troede aldrig, det ville ske. Og lige pludselig, så begyndte man at lytte; og ikke nok med, at man lyttede til det her, man begyndte faktisk at gøre det.

Det var først kineserne, der for alvor så lyset og begyndte at gøre noget ved det. Men da først Kina satte sig i spidsen for dette udviklingstog, for den Nye Silkevej, så gik der ikke lang tid, så kom resten af menneskeheden med om bord, og så skete der noget. Og selv i de tidligere håbløse områder, som f.eks. New York City, hvor det var et mareridt, hvor man knap nok kunne bevæge sig fra A til B, fordi der var så mange folk, der skulle transporteres, og hele infrastrukturen var 100 år gammel; jamen, så i løbet af bare ganske få år med kinesisk hjælp, så lykkedes det faktisk at bygge en helt ny, fantastisk infrastruktur.

Og Donald Trump, som man forsøgte at gøre grin med, som man forsøgte at få afsat, som man forsøgte at få fjernet med alle midler; jamen, det viste sig, at han faktisk indgik et strategisk partnerskab med Kina, med Rusland og blev til en af USA’s rigtig store præsidenter.«

Og det er det, vi må håbe er fortællingen om ganske kort, for det er det potentiale, der er i tiden. Igen, man forsøger ved hjælp af ’fake news’, dvs., de veletablerede mediekanaler i den vestlige verden, hele tiden at have en pseudodagsorden; hele tiden at få folk fikseret på det ting, der ikke er de store spørgsmål, mens de virkelige, revolutionerende, afgørende begivenheder, der sker i verden rundt omkring, jamen, dem forsøger man ikke at snakke om.

Altså, hvor mange har læst i danske medier, en udførlig rapport fra Bælte & Vej Forummet, 14.-15. maj, (i Beijing); denne verdenshistoriske begivenhed, hvor 130 nationer var til stede, og hvor Bælte & Vej Initiativet så at sige gik ind i næste fase, og hvor sågar USA, som under Obama havde gjort alt for at sabotere dette udviklingsmomentum, faktisk gik med om bord; at man havde Pottinger som Trumps repræsentant; at man nu har etableret en samarbejdsgruppe, USA’s Bælte & Vej Samarbejdsgruppe, som skal få integreret USA i Bælte & Vej politikken.

Tilmed i Danmark; Karen Ellemann blev sendt som Lars Løkkes personlige repræsentant: Hvor mange danskere tror I ved det? At Danmark var med på Bælte & Vej Forummet? 1 procent; 1 promille? 5 Mennesker ud af fem millioner? Det er meget få, for der har ikke været en lyd om det. Intet. Og det er ligesom måden, man forsøger at behandle det her på; man forsøger ligesom fanatisk at sige, i den gamle optik, i den gamle verden, at der ikke er sket noget; verden er, som den altid har været. …

Det vigtigste aspekt af ideen om USA’s tilslutning til Bælte & Vej-initiativet vil imidlertid være at inspirere hele befolkningen med håb for fremtiden, en bedre fremtid for de kommende generationer, noget, der er gået tabt i løbet af de seneste fem årtier. Det ville ligeledes demonstrere, at præsident Trumps løfte om atter at gøre Amerika stort ikke står i modsætning til andre landes interesser, men at et sådant win-win-samarbejde tværtimod kan bevæge hele verden ind i en ny æra af menneskelig civilisation. Hvis de to største økonomier i verden ville samarbejde på denne måde, vil der ikke være noget problem på planeten, der ikke kunne løses.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 6. juni, 2017 – Til amerikanere og europæere, der døgnet rundt, og alle ugens syv dage, udsættes for en spærreild af rapporter om globale katastrofer, om Trump, der står over for afsættelse ved rigsretssag, om verden, der snart brænder op pga. global opvarmning og flere og flere ’fake news’ – falske nyheder – og ’fake’ videnskab og bevidst fremkaldt pessimisme – kom videre i teksten! Verden har forandret sig.

Momentum i vor samtids historie defineres af den enorme sejr for menneskeheden, der blev konsolideret på Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde den 14.-15. maj i Kina, efterfulgt af Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum den 1.-3. juni, i Rusland.

Disse fora gik langt videre end til at fremlægge en håbefuld vision om en fjern fremtid, men fremlagde også en kortlægning af den transformation af hele planeten, der har fundet sted i løbet af de seneste par år gennem processen med den Nye Silkevej samtidig med, at man har opnået et forpligtende engagement på vegne af det store flertal af den menneskelige race, for at fortsætte denne udvikling i et forhøjet tempo.

USA var deltager i denne proces, med præsident Trump, der sendte en seniordelegeret til Beijing, og med 300 førende industrifolk, der deltog i Skt. Petersborg. Helga Zepp-LaRouches deltagelse på Bælte & Vej Forum, og på fora og i presseinterviews i hele Kina i to uger efter BVF-begivenheden, demonstrerede anerkendelsen i Kina af, at hun og hendes mand, Lyndon LaRouche, tilbage i 1990’erne havde initieret processen med at erstatte den Kolde Krig med udviklingsprojekter, der fysisk og kulturelt forbinder nationer, ligesom den oprindelige Silkevej havde gjort det i fortiden.

I dag talte Helga Zepp-LaRouche til de amerikanske medlemmer af LaRouche-organisationen om det presserende nødvendige i at løfte befolkningen ud af det kontrollerede miljø, som er skabt af de desintegrerende politiske partier, de neokonservative og de mislykkede massemedier. Er infrastrukturen i din by ved at smuldre, som den er i New York City? Stil dig selv spørgsmålet: Hvad ville Kina gøre? Inden for et eller to år ville Kina erstatte forfaldet med nye højhastighedsjernbaner, svævetogs- (maglev-) undergrundsbaner, produktion af elektricitet ved hjælp af kernekraft og nye faciliteter til uddannelses- og sundhedssektor. Og, med initiativet for Bælte & Vej, sammen med de udviklingsbanker, de har skabt, bringer Kina denne proces til resten af verden – inklusive (hvis vi accepterer) til USA.

Dette er, hvad Franklin Roosevelt og John F. Kennedy ville have gjort. Dette er, hvad LaRouche, meget detaljeret, har foreslået hen over de seneste 50 år, siden Kennedy blev dræbt af dem, der foragtede hans vision og videnskabelige optimisme. I dag gennemgik Zepp-LaRouche, hvordan denne organisation har udarbejdet udstrakte udviklingsprojekter for Afrika, for Latinamerika, for det Indiske Hav/Stillehavsbækkenet og for Nordamerika, og ligeledes for en tilbagevenden til Hamiltons, Lincolns og Roosevelts politikker for udstedelse af statskreditter, der ville fremme sådanne store projekter. Men dette er præcis de forslag, der i dag bliver implementeret under Kinas og Ruslands lederskab!

Der er ingen tid at spilde med hensyn til at vække den amerikanske befolkning og de europæiske befolkninger til at gå med i det nye paradigme, der står lige foran dem, men som er skjult af den løgnagtige presse, og af deres egen frygt og pessimisme. Hidtil har præsident Trump nægtet at bøje sig for den nye ’McCarthy-isme’, som er orkestreret af briterne og deres aktiver i USA, og som tror, at befolkningen er blevet så »fordummet«, at den vil acceptere den absurditet, at et venskab med Rusland og Kina er en forbrydelse mod amerikansk frihed og demokrati.

Det vil ikke virke. LaRouche-organisationen er, med løsningerne på hånden, strategisk placeret til at bryde igennem moradset for at bringe USA og Europa fuldt og helt ind i den Nye Silkevej, for at genindføre Glass/Steagall-bankopdelingslov og statsbankpraksis i Hamiltons tradition, og for at gå sammen med resten af verden i forceringen af den menneskelige videns fremskudte grænser og skabe en fremtid, der er menneskeheden værdig, her på Jorden, og i vore fremtidige kolonier i rummet.

Matthew Ogden: Temaet for aftenens webcast er: USA må afgjort tilslutte sig den Nye Silkevej. Dette er den strategisk vigtigste ting, der kan ske; alt andet må ses som underordnet dette mål. Vi havde lejlighed til at tale med Lyndon og Helga LaRouche for et par timer siden, og vi har lidt nyheder; nogle bemærkninger fra Helga Zepp-LaRouche, som jeg gerne vil oplæse som indledning. Hun sagde, at verden hastigt bevæger sig i en meget ny og dynamisk retning. Momentum er meget klart. Tag Bælt & Vej Forum, der fandt sted for kun to uger siden, og tag dernæst Skt. Petersborg Internationale Økonomiske Forum, der finder sted netop i disse dage; naturligvis med den russiske præsident Vladimir Putin som vært. Ved denne lejlighed er den særlige gæst premierminister Modi fra Indien, og vi ser en fortsat integration mellem Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), Bælt & Vej, den Nye Silkevej og alle disse eurasiske, økonomiske udviklings- og integrationsorganisationer.

Helga Zepp-LaRouche sagde, vi må nu optrappe vores kampagne her i USA, for, at USA kan blive fuldt ud engageret og involveret i denne nye dynamik med win-win-samarbejde og gensidigt fordelagtige udviklingsprojekter. Hun sagde, at vi må holde fokus på dette spørgsmål; ikke lade os distrahere af noget som helst andet. Verden har totalt forandret sig. Vi befinder os i en fuldstændig ny epoke, en ny æra for civilisationen.

Hun sagde, vi i nyhederne netop har set, i de sidste 24 timer, at præsident Trump har sagt nej til denne Paris-klimaaftale, og det er en god ting, sagde hun. For det (klimaaftalen) er ikke baseret på videnskab. Jo, vi ved godt, at klimaet ændrer sig, men det er ikke baseret på menneskeskabt, global opvarmning. Spørgsmålet er så, hvad er årsagen? Paris-aftalen var baseret på ideologi, sagde hun; den var baseret på ideologien om grænser for vækst, befolkningsreduktion, undertrykkelse af udvikling – især i den tredje verden.[1] Sæt som modsætning den Nye Silkevej, Bælt & Vej-initiativet, der kommer fra Kina, og som bringer hårdt tiltrængt udvikling til den tredje verden, til Afrika og andre steder; som disse områder ikke har haft adgang til i generationer. Man må se, at dette er en virkelig bølge af optimisme.

Hun sagde, hold tingene optimistisk, bliv ved at være optimistiske. Det kunstige diskussionsmiljø i USA, der er skabt af nyhedsmedierne, er ren propaganda, sagde hun. De falske nyheder er ikke kun de negative rapporter – det har vi set masser af. Men, de falske nyheder er i realiteten, at man ikke rapporterer de positive og optimistiske udviklinger, der finder sted i hele verden, og som især kommer via Bælt & Vej Forum.

Vi havde lejlighed til at få en ti minutter lang briefing fra fr. Helga Zepp-LaRouche i går, under en telefonkonference med hendes medarbejdere (i USA). Det var en virkelig vidunderlig og optimistisk refleksion tilbage over betydningen og virkningen af dette Bælt & Vej Forum, som hun havde mulighed for at deltage i personligt. Vi har fremstillet en slags video til jer her, hvor vi har brugt nogle billeder af Helgas besøg til Kina, og noget baggrundsmateriale, som I vil få at høre her, som gennemgår LaRouche-bevægelsens 40-50 år lange historie for denne nye, internationale, økonomiske orden, der nu er ved at blive til virkelighed. Her kommer denne ti minutter lange video:

https://www.youtube.com/watch?v=6ekspcgnkoY

(Her følger resten af diskussionen på engelsk. Helgas briefing (videoen) er oversat til dansk, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=19877 )        

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, I just wanted to make sure that
you get a first impression from me from my trip, because I think
the worst mistake we could make would be to respond to the
absolutely incredible psywar propaganda coming from the U.S.
mainstream media and the neoliberal media in Europe, like Spiegel
Online with its Chief Editor piece which was really out of this
way! It is very clear that people who are primarily relying on
such media have a completely, totally, 100% wrong idea of what
the reality is of what’s going on.  And we should really get that
out of our heads and not try to swim within the fishbowl of an
artificially created environment. Because, from my standpoint,
the world looks very, very different.
First of all, I said this already, and I reiterate it:  With
the Belt and Road Forum, the world has dramatically consolidated
the beginning of the new era, and I don’t think at all, that
short of World War III, this is going to go away, because the
majority of the world is moving in a completely liberated way.
And first of all, this was the highest level conference I ever
participated in.  There were 28 head of state, speaking one after
the other, and obviously, the speech by Xi Jinping was absolutely
outstanding, and whoever gas time to listen to it, should really
do it, because it was a very, very Confucian speech, which set
the tone for the two-day conference in a very clear way. So,
please listen to it when you have some time.
I think the way people have to understand what is going on,
you have to really think what this organization, and Lyn in
particular did for the last almost 50 years.  The first time when
Lyn in 1971 recognized what the significance of the dismantling
of the Bretton Woods system was, and then all the many, many
things we did in the last over 40 years: Lyn coming back from the
Iraq Ba’ath Party celebration in 1975, when he proposed the IDB
as an International Development Bank to foster a new world
economic order; the fact that we, for one year, campaigned with
this IDB proposal which then basically became part of the
Colombo, Sri Lanka resolution of the Non-Aligned Movement in ’76.
Then, in the end of the ’70s, when we worked with Indira Gandhi
on a 40-year development plan for India.  Already in ’76, we
published a whole book about the industrialization of Africa.  We
worked with Mexican President José López Portillo on “Operation
Juárez.”  We put out a 50-year Pacific Basic development plan.
Lyn had already in ’75 had proposed Oasis Plan.  And then
naturally when the [Berlin] Wall came down and the Soviet Union
disintegrated, we proposed the Productive Triangle and the
Eurasian Land-Bridge.
And all of these proposals!  And just think of the many,
many activities we did, conferences all over five continents, all
of this was on the level of ideas, on the level of program — but
only after Xi Jinping put the New Silk Road on the agenda in
2013, and in the four-years of breathtaking developments of the
One Belt, One Road initiative since, these ideas are becoming
realized!  And the genie is out of the bottle!
When you have now the Bi-Oceanic Railway discussion and the
tunnels and bridges connecting the Atlantic and Pacific around
Latin America, you have all these railways now being opened up in
Africa — this is unprecedented!  This was not done by the IMF or
the World Bank.  They suppressed it with the conditionalities.
But with the AIIB, the New Development Bank, the New Silk Road
Fund, the Maritime Silk Road Fund, the direct investment of the
Chinese Ex-Im Bank, the China state bank, all of these projects
are now proceeding, and they have completely changed the attitude
and the self-confidence of all participating countries.
Now, the way people in China look at President Trump is
absolutely different than what the media are trying to say.  They
are very positive about Trump, in the same way that people in
Russia think that Trump is somebody you can absolutely have a
decent relationship with, and that is reality. And forget the
media!  Forget these whores in the press who are really just
prostitutes for the British Empire.  Don’t pay any attention to
what they say, and don’t allow the people you are talking with to
do that, either.
When Trump promised $1 trillion infrastructure investments,
this was the right thing, and we put out the right program saying
the United States must join the Silk Road and that {should be our
focus}, and nothing else.  Everything else should be a subsumed
aspect of that.  This is the strategically important thing, and
the fact that the head of the China Investment Corp. Ding Xuedong
said it’s not $1 trillion but $8 trillion, is what the United
States needs, is absolutely on the mark; and you know it yourself
from the conditions of the roads and the infrastructure in all of
the United States.
So the fact that the same organization has now set up their
office in New York, advising Chinese investors how to invest in
the United States, and vice versa, how U.S. investors can invest
in China; the fact that the Chinese are invited to participate in
this infrastructure conference in June; all of this is absolutely
going in the right direction.
What happened in the Belt and Road Forum and the many
meetings I had afterwards — after all, I spent two full weeks in
Beijing, in Nanjing, in Shanghai  but it’s the fact that in the
many interviews, many quotes, and the general view is that we
were treated with the highest respect possible.  I mean, people
are fully aware of Lyn’s significance as a theoretician of
physical economy, his ideas are highly respected; and people
treated me as we should be treated, namely as people who have
devoted their entire lives to the common good of humanity.  And
this is absolutely in stark contrast to the shitty behavior that
we are normally getting from the neo-liberals in the
trans-Atlantic region.
And you should understand that what the attack on Trump is
supposed to do:  Is to make — it’s so difficult for him to focus
on the positive aspect, and there are quite some many of them,
including his working relationship with Russia and China, which
is strategically the most important. So that, basically, he has
to defend himself instead, and everybody thinks they have to
spend all the time to defend themselves.
So don’t fall for it.  The idea that we are losing is
completely off! Mankind is on the winning track and we have to
pull the American population to create the kind of ferment so
that the implementation of the infrastructure program as a first
step is on the agenda, and on everybody’s mind and nothing else.
Even if Europe is still in the grip of the EU Commission, I
mean, if Merkel wants to be the leader of the free West, —
forget it.  Macron just had a very excellent meeting with Putin,
defining a cordial relationship with Russia! This is not what
Merkel and Obama have been cooking up, when Obama addressed the
church day of the Protestant church, but Merkel is pretty
isolated.
Just look around in Europe:  Macron send Raffarin, the
former Prime Minister, to the Belt and Road Forum who gave an
excellent speech, why China and France have to work together.
Gentiloni from Italy said China and Italy will work together on
the development of Africa.  All the East Europeans, Tsipras [from
Greece], Serbia, Hungary, Czechia’s Zeman, Orban [Hungary] — all
of these people were absolutely enthusiastic on the Belt and Road
Initiative.  And now even Germany, it shows that the German
industry is actually really getting it, that their interest is to
work on joint ventures in third countries together with China. So
I think even Germany will change.
I have the strong conviction that by the end of this year,
it will look completely different, because the development
perspective is so contagious, that I think all the efforts by the
British Empire to somehow throw in a monkey wrench will not work!
So take the winning perspective, take the high ground, think
strategically:  And realize that what is happening in reality, in
many, many development projects around the world, is what this
organization has been fighting for, for almost half a century.
I just wanted to tell you that, because the worst thing we
could do, is look at it from inside the United States, from
within the box, when the whole world has moved out of the box
decisively, with the Belt and Road Forum, which is not going to
be stopped by anything.  And that is my view I wanted to
communicate.
[end video: https://larouchepac.com/20170602/silk-road-
strategy-helga-larouche-report-belt-and-road-forum
OGDEN:  As you could hear, Helga LaRouche was extremely
optimistic after spending an entire two weeks in China; and her
point could not be more clear.  The United States must join the
Silk Road; this must be our focus and nothing else.  “Everything
else should be a subsumed aspect of that,” she said; “this is the
strategically most important thing.”
Helga also had, among many media interviews, you could see
some pictures there from her interview on the “Dialogue with Yang
Rui” show, which was a very widely watched and wonderful
interview.  She had many TV interviews, many other press
interviews.  Here’s an interview that just came out; this is from
{Shanghai Daily}, and I’m going to read a few excerpts from that
interview as well.  I think is just really a nice overview.  As
you can see, the title is “Belt and Road Initiative Instills Hope
for Peace and Development Among Nations.” You can see the picture
of Helga LaRouche there.  The editor’s note begins the article;
it says,
“Helga Zepp-LaRouche visited Shanghai for the first time in
the summer of 1971. In 1977 she married American economist Lyndon
LaRouche, and the couple have since worked together on
development plans for a just new world economic order.”  That was
the overview that we saw in the video just now.  It goes on:
“Zepp-LaRouche founded the Schiller Institute in 1984, a
think tank devoted to the realization of these plans and a
renaissance and a dialogue of classical cultures.
“She is an expert in European humanist philosophy and
poetry, Confucius, and history.
“After attending the recent Belt and Road Forum in Beijing,
she visited Shanghai, where {Shanghai Daily} reporter Wan Lixin
interviewed her.”
These are going to be a few excerpts from Helga LaRouche’s
answers to the questions that were posed to her in this {Shanghai
Daily} interview.
So, Helga said: “I think the Belt and Road initiative
signifies a revolutionary move to a new epoch of civilization.
The idea of having a win-win cooperation among nations is the
first time that a concrete concept has been offered to overcome
geopolitics.
“Since geopolitics was the cause of the two world wars, I
think it is a completely new paradigm of thinking where an idea
proposed by one country has the national interest basically in
coherence with the interests of humanity as a whole. This has
never happened.
“This has instilled tremendous hope among developing nations
that they have the chance to overcome poverty and
underdevelopment. And I think this is an initiative that will
grow until all the continents are connected through
infrastructure and development.”  (That’s the idea of the World
Land-Bridge.)
“We have always made the point that for this new Silk Road
to succeed in the tradition of the old Silk Road, which was also
an exchange of ideas and cultures, not just products and
technology, you have to combine economic cooperation with
dialogue between cultures. This dialogue must be on the highest
level, so each culture has to present example of the best of
their culture, like Confucianism, Italian renaissance, the German
classical period, and present the best works of arts in music and
poetry, paintings and other forms of art.
“Our experience is that when people get into contact for the
first time with expression of such high culture from another
culture, they are surprised by its beauty. And this beauty then
opens the heart and souls of the people. And this is the best
medicine against chauvinism, xenophobia, and prejudice, and it
opens the way for the love of other cultures.
“This is in conformity with Confucian teaching that all
activity must be combined with strengthening of love for the
mankind, because without that cultural component, that new Silk
Road will not flourish.”
“I think it a great honor for me to participate in this Belt
and Road Forum, and I was deeply impressed by the speech of
President Xi Jinping. Among all participants I spoke with there
is consensus that we are actively participating in the shaping of
history. All this means that China is right now leading the world
in terms of providing the perspective for the future.
“I think this has been recognized by many countries in Latin
America, in Africa, in Asia, and even some European countries
start to recognize it is in their best interests to ally with
that initiative. So I think it has made clear that China is the
only country right now that offers a positive perspective to
overcome the strategic bottleneck of our present times.”
“Here I would like to quote from Pope Paul VI who said that
‘Development is the new name for peace.'”
“I was first in Shanghai 46 years ago in 1971, after
traveling on a cargo ship. Although it was not the best time to
be in China, it had awoken my love for China.
“I think the Chinese people are much too modest. They should
feel more confident about what they have accomplished. They have
created the biggest miracle of the world, even bigger than the
post-war German economic miracle. They should be very proud to be
Chinese.”
So again, that was from an interview in {Shanghai Daily}
called “Belt and Road Initiative Instills Hope for Peace and
Development Among Nations.”
[http://www.shanghaidaily.com/opinion/chinese-perspectives/
Belt-and-Road-initiative-instills-hope-for-peace-and-development
-among-nations/shdaily.shtml]
Obviously, this is just a wonderfully optimistic view of the
world right now.  I think it gives you a sense of what Helga
LaRouche gained as an eyewitness and participant on the ground at
the Belt and Road Forum.  It’s what Americans are not being
given; we’re not being given this kind of optimistic perspective
of what the future of mankind could be, and it’s very much within
our grasp.  The kind of pride that she said Chinese should feel
about being Chinese, this is something that Americans desperately
to access again; this pride of being American.
With that kind of overview and our very clear sense of what
our mission is, that the United States should join this New
Paradigm of win-win development, I think maybe Ben can give us a
little bit of a sense of what it’s going to take to get the
United States back on this path to development.  It’s been 50
years since the assassination of John F Kennedy and the departure
of the United States from this sense of development and progress.
This embrace of this Malthusianism, zero-growth kind of
population control ideology, which has brought us to the point of
just miserable economic suffering.

BENJAMIN DENISTON:  As you mentioned in the beginning,
Trump’s announcement that the U.S. is going to pull out of this
Paris climate change agreement is a really big deal; this is
excellent.  To my knowledge, unless I’m missing something, since
this whole climate change scare got going, this is the first U.S.
President who has actually kicked back against this.  It started
really back with George H.W. Bush; Bill Clinton went along with
it.  Despite the narrative of it being a Republican versus
Democrat issue, the George W Bush administration was fully on
board; they went with all this junk.  Bio-fuels, global warming,
they pushed it fully.  Obama pushed it further.  Now, we finally
have a President who is actually kicking back against this.  This
is huge, this important; Trump definitely deserves respect and
support for fighting against this thing.  As many of our viewers
know, this is a huge global lobby that’s been pushing this thing
from the top down for decades now.
I thought it was also important that Trump highlighted the
economic effects of this.  Some people just say the science says
this, or the science says that; but there’s also the reality of
what is the effect on the people.  What’s the effect on your
citizens of going with these policies?  They say CO2 is terrible,
it’s a pollutant, etc.; therefore, we need to go with all these
wonderful, clean energy solutions.  They paint this rosy picture,
when in fact, that has devastating effects on the real-life
conditions of our population.  This whole Green energy fraud is
ridiculous.  Given that this issue is now coming up, I think it’s
worth just highlighting a couple of points on this.
If you want to talk about the reduction in CO2 emissions and
the Green energy stuff, I still think it’s worth looking at what
Germany is facing right now in terms of their energy prices.  If
you want a case study in what wind and solar and exiting nuclear
and getting rid of coal and natural gas does; in Germany, just
between 2004 and 2015, their energy prices went up 50% from $0.23
cents a kilowatt-hour in U.S. values, to $0.35 cents a
kilowatt-hour.  They were already in 2004, twice the rate we pay
in the U.S. on average.  And over that ten-year period, in the
context of a lot of this nuclear exit, CO2-reduction stuff, they
went up another 50% to now three times what Americans pay on
average for energy, just as an example of what that means for
real life conditions.  This has been driving industries to leave
Germany, so it has an effect on industry, other forms of economic
activity as well.
In 2013, just one subsidy — this major surcharge they added
to the average German’s bill to pay for wind and solar — was the
equivalent of $0.07 U.S. cents per kilowatt-hour.  That alone is
60% of what we pay on average for the U.S.; just for one subsidy,
just for wind and solar.
In the context of all the propaganda that gets put out, it’s
worth emphasizing the idea that we can transition to some
wonderful world powered by wind, solar electricity is a face;
it’s a fraud.  We need to go in the other direction.  To the
degree necessary, use coal, use natural gas, whatever; but move
towards more advanced higher forms of energy like fission and
nuclear fusion — that’s really the future.  The future is
increasing energy use per capita, increasing the use of higher
qualities of energy per capita, not reduction.
I also think it’s worth in the context of the debate
re-erupting right now, people are freaking out about Trump doing
this; I think it’s worth re-examining the issue of CO2.  What
does CO2 do?  It’s now officially labelled a pollutant by the
EPA.  There are all these horror stories about extreme weather,
climate change, etc.
I just want to highlight one graphic [Fig. 1].  Tons could
be said, but I think it’s just worth it for the education of our
audience and the real facts on the issue, it’s worth just
highlighting this study, comparing literally dozens of different
computer models on the effects of CO2 increase with the reality
that’s happened just in the last couple of decades.  So, what
these people did was to take 32 different computer models, all
claiming what the effects of CO2 increase were going to do to the
global temperature.  Those are all the variety of small dotted
lines rising up in the graph there.  The thick red line there is
the average of all of these 32 different computer models.
If you take the claims being made by these models and by
these fear-mongers around the CO2, they say this is the type of
rate of temperature increase you’re going to get.  But if you
compare that to the actual observations indicated below in the
blue and green lines with the squares and the dots, you see that
none of the computer models have been accurate in reality.  Both
satellite measurements by two different types of measurements, as
well as independent {in situ} measurements with balloon systems,
have shown that the temperature over the past 15 years now on
average, has been relatively flat with little increase.  {None}
of the models showed this; none of them.
So, have this in mind when you hear these scare stories
about this much temperature rise is going to cause this much
extreme weather, etc.  They’re basing it all on these models that
have already shown to be ridiculous.
There’s another interesting aspect to the CO2 issue, which
isn’t discussed at all, which is this apparently secret thing
that many of these fear-mongering people around climate change
don’t apparently know, which is that CO2 is actually a part of
the biosphere, and it’s actually an important part of the
ecological cycle.  People talk about being “pro-green”:  It’s
actually an important contribution to green on the planet.
And there’s been some work done, and I’d like to play a few
short clips of an interview I’d done a few weeks back with a
scientist who’s led a great amount of effort on studying the
positive effects of higher CO2 levels.  This is Dr. Craig Idso,
and he has spent many years and a lot of effort doing actual
experiments with greenhouses, overviews of various studies,
overviews of satellite measurements, and actually studying the
question of what is the effect of increasing CO2 levels on plant
growth and then also on agricultural activity.  These clips speak
for themselves, but I think this is an important part of the
discussion, as being completely blacked out, which is, aside from
the scare-stories about CO2 not being grounded in reality,
there’s actually a beneficial side for increasing CO2 levels.

[start video]
DR. CRAIG IDSO:  There are three main benefits from
increasing carbon dioxide concentrations in the atmosphere:  The
first is that it increases plant productivity for biomass of the
plant.  On average, what we see is that for a doubling of CO2,
something that’s going to happen by the end of this century, most
are basis plants, non-woody plants like crops and things like
that, will experience anywhere from a 25% to a 55% increasing in
biomass per yield.  And that’s a phenomenal result and that’s
something that’s going to happen just because we raise the CO2
concentration and nothing else.
Second is that higher CO2 concentrations help increase the
plant’s  water use efficiency.  Again, a doubling of CO2 allows
plants to use about half as much water as they need to produce
the same amount of tissue, so another phenomenal benefit.
And then the third benefit is that higher CO2 concentrations
helps to ameliorate environmental stresses.  So if you have a
stress from hot air temperature, maybe low light, low levels of
soil fertility, those sorts of things, when you have higher CO2
concentrations they tend to reduce or lessen that stress if not
completely ameliorate it, under a doubling of CO2.
You put all those three benefits together, and what you get
is a tremendous benefit to the biosphere to the growth.  And
we’re seeing that already:  We see it in tree-ring cores, you can
look and look at how their water use efficiency has improved over
time, and we see anywhere from 35% to 40% increase already, as
the CO2 concentration has increased by about 40%.  So the
satellites have been up measuring reflectivity of vegetation,
over the entire globe ever since about the early 1980s.  And what
they find consistently, whether they’re focussing on a particular
region of the globe or the globe as a whole, you get anywhere
from about 6% to 15% increase in biomass in that period of time.
The globe as a whole, or in total, is actually in a better off
condition now than it was when those measurements began.
I did the first approximation to determine what is the net
monetary benefit on crop production globally, in the past and
then also projected into the future, and what I found was that
over the 50-year period from 1961 to 2011, it amounts to about
$3.2 trillion on the global economy, a phenomenal benefit. And
then, projecting that forward in time, as the CO2 concentration
is going to continue to rise, from about 2012 to 2050, we expect
it to be about $10 trillion to the economy.
And that’s just really scratching the surface, because you
could look at studies, for example, I’ll take rice, where there’s
a number of genotypes of rice, and scientists have looked at for
example, in one study I’m thinking of, they looked at 16
different genotypes of rice, and how those genotypes responded to
a doubling of CO2, and they received values that ranged from
about 0 all the way to a whopping 265%.  So, if governments and
scientists focussed on those specific genotypes that we received
the greatest increase in biomass per CO2 rise, and then grew
them, we could have this phenomenal increase in agriculture and
have no problem in feeding the planet in the future.
[end video]

DENISTON:  I wanted to just highlight that interview,
because that needs to get out.  These are astounding facts: You
compare on the one side, the scare stories are not adding up.  On
the other side, just review what he said, that over the past 35
years, according to global satellite measurements a 6-15%
increase in total biomass production to the planet, the entire
planet!  We’re not talking about a 10th of a percent of a half of
a percent, 6-15%, that’s huge.  And these assessments they’ve
done on the increased crop yield, which they put in monetary
terms of $3 trillion increased value production from higher crop
yields.  Again, these are not models and studies; you can take a
greenhouse, you can study tomato plants, this particular species,
what’s their yield under regular atmospheric CO2 conditions,
what’s their yield under this much increase?  And they have hard
data on this, so these are not models, this is real stuff.
And then the other irony, which is an irony for some people
is this water use efficiency:  You actually get a highly
significant boost for certain plant species in their ability to
produce more biomass with less water use, and this has rather
interesting implications for drier regions in particular, where
water becomes a limiting factor in plant growth.  And now, all of
a sudden, with higher concentrations of plant food in the
atmosphere, CO2, they can grow in regions they couldn’t grow in
before; they can be more healthy in regions they couldn’t be
healthy before.  And you just take a look at places we’ve had
water issues — California — and we have our crazy governor in
California, running around pretending he’s the world leader on
CO2, when his state is actually benefitting greatly from the fact
there’s been higher CO2 levels in the context of the recent
droughts. The ironies are just all over the place.
You’ve really got to ask yourself, why are none of these
just basic scientific facts even being added into the discussion?
All you hear is these super, extreme, incredible flimsy arguments
claiming to be science, about scare stories, and then basic, raw,
scientific data and studies and discussion — you don’t hear
about that in the media, at all.  I think people need to let that
irony sink in, on this whole climate debate issue.
And Matthew, as you said in the beginning, the real issue is
there’s an ideology behind this, as Helga Zepp-LaRouche said in
our discussion earlier today: The whole climate change issue is
not really about climate change.  That’s the latest scare story
certain people have grabbed onto and pushed from the standpoint
of a Malthusian ideology.  And tons can be said; we put out an
entire report, “Global Warming Scare Is Population Reduction, Not
Science.”  This was put out by  {Executive Intelligence Review};
if you don’t have a copy of this, you should get one.
[http://store.larouchepub.com/category-s/1840.htm]  Under Mr.
LaRouche’s direction, over decades, his organization has uniquely
put out the entire story  of the origins of this, not just
climate-change scare, but more broadly this whole
environmentalist movement as coming from this Malthusian
ideology.
And you look at the founders of the modern environmentalist
movement, if you look at who these people were, these are people
that created the entire structure that pushed globally this whole
environmentalist system.  We can just highlight some of the key
figures:  Sir Julian Huxley, a lifelong proponent of eugenics,
head of the British Eugenics Society.  After World War II, after
Hitler’s horrific war crimes, and crimes against humanity were
exposed, and the connection to eugenics there, Huxley still
promoted eugenics in his position in the UN, as the head of
UNESCO at the time.
Prince Philip, whenever he gets the chance, talks about how
terrible population growth is, and the fact that population
growth is the number one problem on the planet.  The guy whose
said if he could be reincarnated, he’d like to come back as a
deadly virus to reduce world population.  That’s his view, that’s
his belief-system.
Prince Bernhardt of the Netherlands, who was actually
working with Nazi intelligence, a member of the Nazi Party.  He
even helped Nazi war criminals escape after World War II.  These
people came together and started the environmentalist movement,
going back to the immediate post-World War II period, and going
into the ’50s and ’60s when it started to take off.
This is the ideology behind this.  It’s not about the
debates you see on the media, about this claim or that claim on
supposed science of CO2.  If you really want to understand the
issue, it’s this oligarchical, Malthusian ideology that’s been
campaigning for generations against economic development, against
population growth, against the development of so-called Third
World nations.  These are people who have said we cannot allow
the world to rise to the living standards of America and the
West.  Think of Obama travelling to Africa, telling students in
Africa, if you all had air conditioning and cars the planet would
boil over, so that’s not an option.
And that’s the issue.  I think what Helga said, in response
to Trump’s pulling out of the Paris climate agreement, is, that’s
the issue.  This is an expression of the old Malthusian,
geopolitical paradigm, and what we’re seeing emerging with
everything around this Belt and Road Forum summit, everything
that you just went through, Matthew, is the future.  That’s the
future.  So Trump’s dumping this climate change thing is
completely coherent with the idea of the United States bucking
this past, geopolitical, zero sum game, Malthusian ideology, and
getting towards building the future again.
And I would say, from our work, the next steps in the energy
issue is going hard with fusion, nuclear fission as needed along
the way.  But the key is not only cheap energy, in using coal,
natural gas, etc., but what are the future energy sources that
are going to allow not only nations around the world to come up
to the same energy use that we have in the U.S. now,  but even
higher levels and including in the U.S.  How can we actually
increase the total energy-flux density of the global economy in
totality?  That’s the future.  The entire history of the
development of mankind has always been intimately connected with
and tied to these kinds of increases in energy-flux density.
That’s got to be the next step in this thing.

OGDEN:  I think that idea, the increases in energy-flux
density is the key.  It unlocks the entire mystery of this whole
discussion.  If you go back to that history that Helga
Zepp-LaRouche walked us through, about the 40, 45-year history of
the LaRouche movement’s fight for a new, international economic
order, that was paralleled by a 45-year history of a fight
against this kind of Malthusianism, the idea of “limits to
growth” and overpopulation and these kinds of things that have
become ingrained.
This was paralleled, in fact, we saw all those reports about
the great development of India, the development of the Pacific
Basin, the development of Africa, the development of Latin
America, all of these reports mapping out a blueprint for the
development of the planet; but also, there was a book that was
published, called {There Are No Limits to Growth}! And this was a
book by Mr. LaRouche [1983] and it is rooted so deeply in his
unique approach to economic science, the idea that, no, in fact,
we are not living in a closed system.  This is not a closed
economic system, this is not even a closed biological system, but
that in fact, the very fact that mankind has a voluntary,
creative capability as a species, allows mankind to move into
progressively higher and more efficient economic systems.
Because we’re not based on one sort of limited resources regime.
And we’ve seen this throughout history:  If you just take
the empirical view of human history, mankind has progressively
moved from one resource base to another resource base, through
discoveries, through new technologies, and each one of those
resource bases is defined by a higher energy-flux density, more
powerful forms of “fire,” as you could call it,  a Promethean
idea of what mankind is capable of.
You take that idea of economics, and this is really Mr.
LaRouche’s unique contribution, and you say: OK, the fact that
that debunks the entire idea of limited resources, that very fact
itself overthrows the entire idea which has been at the basis of
geopolitics for at least the last 50 years.  What was the
justification for saying, “no we have to limit the access of
these countries in the Third World to these limited resources, so
that the developed countries — the United States, Western Europe
— can have access to them?”  This was literally the basis of our
national security strategy in the 1970s and the 1980s.  But when
you say, there’s no such thing as “limited resources,” it
overthrows that entire idea of geopolitics.
And I think that really serves as the scientific basis for a
new idea of “win-win” cooperation, as counterposed to the idea of
a zero-sum game, where, if some countries win that means other
countries lose.  No.  In fact, {all} countries can win and
development is an unlimited potential.

DENISTON:  I don’t think it can be stressed enough, this is
an entire paradigm shift we’re talking about.  I think Helga’s
point about this being the end of the geopolitical perspective,
people have to realize that’s what’s on the table.  And that’s
why it’s so important she came back from China with this report.
Because we have to get Americans to understand the depth of this
revolution that’s happening right now, and the importance of the
United States jumping on board with this, immediately.  Because
this is a historic shift:  If you get the United States onboard
now with Russia and China and the nations allied with them,
that’s it.  We can have the future, we can create the future we
want with that alliance.  The British will be forced to go along
with that global alliance — they can put up as much of a fight
as they can, as we’re seeing, with this crazy propaganda campaign
in the United States, but people have to realize how vulnerable
the British Empire actually is, and that we have this perspective
before us.  Because this has happened, this is moving right now

OGDEN:  OK! Wonderful.  I think that what Helga
Zepp-LaRouche’s point was, stands:  The United States must join
the New Silk Road.  This is the primary strategic focus and
everything else must be subsumed, as subsumed factor of that.
This is our focus, and nothing else.
So we need to escalate that campaign, obviously, and watch
for very dramatic and rapid developments around the globe!
Thank you very much, Ben, for joining me here in the studio
today, and thank you all for tuning.  That’s the conclusion to
our broadcast today:  Please stay tuned to larouchepac.com.
We’ll make that video that we showed you earlier, of Helga
Zepp-LaRouche’s remarks available as a standalone, and your task
for this weekend is to spread that around as far as you can.
Thank you very much, and good night.

[1] Se vores omfattende dossier: Stop den Grønne Kult Feature

Torsdag, 1. juni, 2017 – Under en telefonkonference med medarbejdere diskuterer Helga Zepp-LaRouche, stifter af det internationale Schiller Institut, sin seneste rejse til Kina, hvor hun var inviteret til at deltage i det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017. Zepp-LaRouche fortæller, hvor dramatisk anderledes, verden ser på Trumps præsidentskab, i modsætning til de hysteriske, vestlige mainstream-medier. »Tænk ud over kassen; resten af verden er allerede trådt frem og går fremad.«

Helga Zepp-LaRouche: Jeg vil gerne sikre mig, at I får et førstehåndsindtryk af min rejse fra mig, for jeg mener, den absolut værste fejltagelse, vi kunne begå, ville være at respondere til den absolut utrolige psykologiske krigsførelse, der kommer fra de amerikanske mainstream-medier og de neoliberale medier i Europa, såsom Spiegel Online, med dets chefredaktør-indlæg, som virkelig var helt ved siden af alting! Det står helt klart, at folk, der primært baserer sig på disse medier, har en komplet, 100 % ’s forkert idé om, hvad kendsgerninger er i det, der foregår. Det bør vi virkelig få ud af hovedet og ikke forsøge at svømme inden i fiske-glasbowlen med et kunstigt skabt miljø. For ud fra mit synspunkt, så ser verden meget anderledes ud.

For det første, som jeg allerede har sagt, og nu gentager: Med Bælt & Vej Forum har verden på dramatisk vis konsolideret begyndelsen af en ny æra, og jeg tror slet ikke på, at dette vil forsvinde, med mindre Tredje Verdenskrig skulle indtræffe; for størstedelen af verden bevæger sig på en fuldstændig frigjort måde. Først og fremmest var dette den konference på det højeste niveau, jeg nogensinde har deltaget i. Der var 28 statsoverhoveder, der talte efter tur, og Xi Jinpings tale var selvfølgelig fuldstændig fremragende, og I bør absolut lytte til den, hvis I har tid, for det var en meget, meget konfuciansk tale, der på en meget klar måde satte tonen for denne todages konference. Så lyt til den, når I har tid.

[https://www.youtube.com/watch?v=mx_mE951GzI]

(Engelsk udskrift af talen her: http://news.xinhuanet.com/english/2017-05/14/c_136282982.htm)

Måden at forstå, hvad det er, der finder sted, er virkelig at tænke på, hvad denne organisation, og Lyn[don LaRouche] i særdeleshed, har gjort i de seneste næsten 50 år. Første gang, da Lyn i 1971 erkendte betydningen af nedtagningen af Bretton Woods-systemet, og dernæst alle de mange, mange ting, vi har gjort i de seneste mere end 40 år; da Lyn kom hjem fra det irakiske Ba’ath Partis jubilæum i 1975, og han foreslog den Internationale Udviklingsbank (IUB)[i], der skulle formidle en ny, økonomisk verdensorden; den kendsgerning, at vi, i et helt år, førte kampagne for denne IUB-idé, som dernæst blev en del af Den Alliancefri Bevægelses Colombo-resolution i Sri Lanka i 1976; dernæst, da vi i slutningen af ’70’erne arbejdede sammen med Indira Gandhi om en udviklingsplan over 40 år for Indien.[ii] Allerede i ’76’ udgav vi en hel bog om Afrikas industrialisering.[iii] Vi arbejdede sammen med den mexicanske præsident, José López Portillo om »Operation Juárez«.[iv] Vi udgav en 50-års Basal Udviklingsplan for Stillehavsområdet.[v] Lyn havde allerede i ’75’ foreslået Oasis-planen.[vi] Og så, selvfølgelig, da [Berlin]Muren faldt, og Sovjetunionen gik i opløsning, foreslog vi den Produktive Trekant[vii] og den Eurasiske Landbro.[viii]

Alle disse forslag![ix] Tænk blot på de mange, mange aktiviteter, vi lavede, konferencer på alle fem kontinenter, alt dette var på idé-planet, på program-planet – men først efter, at Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i 2013, og med de åndeløse udviklinger i de fire år, der er gået, med Ét Bælt, én Vej (OBOR), er disse ideer nu ved at blive til virkelighed! Lampens ånd er sluppet ud!

Når vi nu ser diskussionen om den Bi-oceaniske Jernbane [Sydamerika] og tunneller og broer, der skal forbinde Atlanterhavet og Stillehavet omkring Sydamerika, og vi ser alle disse jernbanestrækninger, der nu åbnes i Afrika – dette er uden fortilfælde! Det var ikke IMF (Den internationale Valutafond) eller Verdensbanken, der gjorde det! De undertrykkede det med deres ’betingelsespolitik’. Men, med Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), den Nye Udviklingsbank (’BRIKS-banken’), den Nye Silkevejsfond, den Maritime Silkevejsfond, de direkte investeringer fra Kinas Exim Bank, Kinas statsbank, skrider alle disse projekter nu fremad, og de har fuldstændig ændret alle de deltagende landes holdning og selvtillid.

Måden, hvorpå man i Kina ser på præsident Trump, er absolut anderledes end det, medierne forsøger at sige. Kineserne er meget positive mht. Trump, på samme måde, som man i Rusland mener, at Trump er en person, man absolut kan have et anstændigt forhold til, og dét er virkeligheden.

Glem medierne! Glem disse presse-horer, der faktisk ikke er andet et Det britiske Imperiums prostituerede. Lad være at lytte til, hvad de siger, og giv heller ikke de mennesker, I taler med, lov til det.

Da Trump lovede $1 billion i infrastrukturinvesteringer, gjorde han det rette, og vi fremlagde det rette program, da vi sagde, at USA må tilslutte sig Silkevejen, og dét, og intet andet, bør være vores fokus. Alt andet bør være et underordnet aspekt af dette. Dette er, hvad der er strategisk vigtigt, og det faktum, at chefen for China Investment Corp. Ding Xuedong sagde, det er ikke $1 billion, men $8 billion, som USA har brug for, rammer absolut plet; og I ved det selv fra den forfatning, som vejene og infrastrukturen i hele USA befinder sig i.

Så det faktum, at samme organisation nu har åbnet et kontor i New York, hvor de rådgiver kinesiske investorer om, hvordan de skal investere i USA, og vice versa, hvordan amerikanske investorer kan investere i Kina; det faktum, at kineserne er inviteret til at deltage i denne infrastruktur-konference i juni; alt dette går absolut i den rigtige retning.

Det, der fandt sted i Bælt & Vej Forum og de mange møder, jeg havde bagefter – jeg tilbragte trods alt to fulde uger i Beijing, i Nanjing, i Shanghai – mange af disse ting rapporterer jeg ikke om, for det er blot ting, der er i gang, men det er det faktum, at, i de mange interviews, de mange citater og det generelle synspunkt – I kan spørge Kasia og Stefan Tolksdorf, eller Bill Jones, for den sags skyld – vi blev behandlet med den største respekt. Jeg mener, folk er fuldt ud bevidste om Lyns betydning som en teoretiker inden for fysisk økonomi; hans ideer er højt respekterede, og folk behandlede os, som vi burde blive behandlet, nemlig som mennesker, der har helliget hele deres liv til menneskehedens almene vel. Dette står i absolut stærk kontrast til den dårlige behandling, vi normalt får fra de neoliberale i det transatlantiske område.

Man bør forstå, hvad disse angreb på Trump går ud på, hvad de skal gøre; det er for – det er så vanskeligt for ham at fokusere på det positive aspekt, og dem er der en hel del af, inklusive hans arbejdsrelation med Rusland og Kina, som rent strategisk er det vigtigste; så han grundlæggende set i stedet må forsvare sig, og alle mener, de må bruge al deres tid på at forsvare sig. Tænk blot tilbage, for de af jer, der var her dengang, hvordan vores liv som organisation ændrede sig efter angrebet i 1986. Frem til dette tidspunkt var vi alle positive, vi vandt primærvalg i Illinois, vi overvejede at skabe tre, private universiteter, for vi havde et netværk af henved 100 professorer, der ønskede at gennemføre Lyns ideer i form af et pensum i universiteter.

Og efter angrebet i 1986[x], udført af det samme apparat, der nu går efter Trump, måtte vi bruge alle disse penge på advokater, og vi måtte forsvare os, og det ændrede fuldstændig organisationens liv, og det er, hvad de nu forsøgerat gøre imod Trump!

Så lad være med at falde for det. Den idé, at vi er ved at tabe, er helt forkert! Menneskeheden er på vej fremad, og vi må få den amerikanske befolkning til at skabe den form for grobund, så gennemførelsen af infrastrukturprogrammet som første skridt kommer på dagsordenen, og på alles tanker, og intet andet.

Jeg ville blot sige dette, for ud fra indledende diskussioner, jeg havde i dag, fik jeg indtryk af, at folk ligger for meget under for det, og selv om Europa stadig er i EU-kommissionens greb, jeg mener, hvis Merkel ønsker at være leder af det frie Vesten – glem det. Macron har netop haft et meget fremragende møde med Putin, der satte betingelser for en hjertelig relation med Rusland! Dette er ikke, hvad Merkel og Obama havde lagt op til, da Obama talte på den protestantiske kirkes kirkedag, men Merkel er temmelig isoleret.

Se jer omkring i Europa: Macron sendte Raffarin, den tidligere premierminister, til Bælt & Vej Forum, og som holdt en fremragende tale om, hvorfor Kina og Frankrig må samarbejde. Gentiloni fra Italien sagde, at Kina og Italien vil samarbejde om Afrikas udvikling. Alle østeuropæerne; Tsipras [Grækenland], Serbien, Ungarn, Tjekkiets Zeman, Orban [Ungarn] – alle disse personer var absolut entusiastiske over Bælt & Vej-initiativet. Og nu, selv Tyskland; det viser, at tysk industri faktisk er ved at fatte det, at det er i deres interesse at samarbejde om joint ventures i tredjelande, sammen med Kina. Så jeg tror, selv Tyskland vil skifte mening.

Det er min faste overbevisning, at, ved dette års afslutning, vil det hele se helt anderledes ud, for perspektivet for udvikling er så smittende, at jeg tror, at alle Det britiske Imperiums bestræbelser på at smide en svensknøgle [i maskineriet], ikke vil virke!

Så sats på vinderperspektivet, sats på det bedste perspektiv, tænk strategisk: Og indse, at det, der finder sted, i mange, mange udviklingsprojekter i hele verden, i realiteten er det, som denne organisation har kæmpet for i næsten et halvt århundrede. Det ville jeg blot fortælle jer, for det værste, vi kunne gøre, er at se på det inde fra USA, inde fra kassen, når hele verden på afgørende vis er trådt ud af kassen, med Bælt & Vej Forum, der ikke lader sig standse af noget som helst. Og det er mit synspunkt, som jeg ønskede at videreformidle.

(Herefter følger Spørgsmål og Svar, i uddrag, med den efterfølgende diskussion på engelsk)

Diane Sare: Jeg ved, du skal skåne din stemme, men vil du have en diskussion?

Zepp-LaRouche: Hvis folk har uafklarede spørgsmål, hold jer ikke tilbage.

Spørgsmål: Hej, Helga, her er Mindy. Dette er ganske klart og det er godt at høre det fra dig, på en måde, for vi ser på, hvad vi gjorde på Beijing-topmødet, kineserne her kender CIC, og dernæst det forestående juni-topmøde og G20-topmødet i juli, hvor Putin og Xi og Trump vil være til stede; og vores rolle, og Lyns og din rolle har været – vi har opnået meget, og nu skal vi bare gå fremad for virkelig at bringe USA ind i et optimistisk syn og knuse denne fjende og satse på det, på meget kort tid.

Zepp-LaRouche: Præcis. jeg mener, potentialet absolut er til stede, diskussionerne mellem Xi Jinping og Trump er meget gode; udnævnelsen af den nye ambassadør [til Kina] Branstad udgør nu en yderligere kanal. Der er den igangværende kommission, der blev oprettet på Mar-a-Lago, med fokus på økonomien, og vi bør forstærke dette. Jeg mener, det er vigtigt, at vi får hele landet ind i en fornemmelse af en kampagnemobilisering, for vi vil ikke overlade denne kamp til de britiske agenter, der forsøger at ødelægge denne chance for at få USA ind sammen med denne udvikling.

Det fordrer virkelig, at vores organisation er fuldstændig klarhjernet og simpelt hen viser folk vejen. Og vejen er, at USA går med i Silkevejen. Vi må få veje bygget, ved I nok. Vi må få havne og nye byer. USA befinder sig i en forfalden tilstand, det ved I alle, og kineserne har absolut indikeret, at de har til hensigt og er villige til at investere. Tag blot det faktum, at Detroits Symfoniorkester nu turnerer i Kina, jeg tror, det er i fem byer, de giver koncert – Detroit, af alle steder! Så den rette hensigt er der, og vi bør blot forstærke den.

Giv ikke folk lov at være pessimistiske i blot ét enkelt sekund! Fortæl dem, at pessimisme er en sygdom. Det bør ikke tolereres.

Foto: Helga Zepp-LaRouche sammen med værten og den anden gæst på Tv-showet Dialog med Yang Rui under sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, 2017.

Q:  It’s Margaret Scialdone, I have a question about —
right after the Beijing conference we had initiated a petition
that went along with a marvelous little video by Jason, and the
petition was called “Suck It Up and Move On” — a petition to
Congress. I found it very refreshing.  I thought it had the right
kind of bite to it.  So I think it sort of dwindled, it hasn’t
been pushed or anything like that; but I’m wondering if we should
have a renewed initiative to really use this attitude to mobilize
people.  Or, if you think that we ought to come out with a new
wording, or new title or something like that?
ZEPP-LAROUCHE:  I have not seen the video, or if it’s the
one I saw, my memory is overshadowed by many, many impressions,
so  — maybe it would be good to make a short new one, because I
think this video was made before the Belt and Road conference?
Am I correct?
Q:  It was done, I think two days after it.
ZEPP-LAROUCHE:  If it kept to what I just expressed before,
then we should use it, and if not, it should probably be updated.
But if you say it’s already in there, then use it, and maybe make
another one in the next days, but go with it now.
SARE:  I think it definitely could be updated.  This dynamic
is completely new, and it is foreign to Americans, the sense that
you’re conveying.  I think that Americans would have a very hard
time imagining anyplace where Trump is viewed with respect and
optimism.  And if there’s billions of people in China, Russia,
and otherwise, who think that, Americans don’t know it.
ZEPP-LAROUCHE:  What people say is that they’re very, very
happy that it’s not Obama or Hillary, because they knew perfectly
where this would have led to.  So people — and the fact that Xi
Jinping and Trump got along well is really important.  It’s not
only important for Trump to say to his supporters in Harrisburg,
that Xi is “great guy” and he gets along well with him, it’s also
the other way around.  When Xi Jinping gets along well with
Trump, then this is very important for all the Chinese.
Q:  Hi, this is Susan Director.  I think that what you’re
saying today, Helga, could be made into a very powerful audio to
post on the website, today.  Because, the intensity of your
presentation is the kind of thing that will lift people up and
pull them into action.
ZEPP-LAROUCHE:  Then put it on!  Tiramisu! Tiramisu! Pull
me up!

Q: This is Evelyn in Houston, and it struck me, when Robert
Mueller was appointed as a Special Prosecutor, who also headed
the Get LaRouche task force, that the best flank on the attack on
Trump and also on the economic question, would be for us to call
again for the exoneration of Lyn.  Because it was the same
network, that attacked him, and for the same reasons, because they
don’t want Trump to go with Lyn’s policies.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I agree.  That is one of the moral
stains on the history of the United States, and it absolutely
should be done.  I fully agree.  Remember that Ramsey Clark said
that Lyn’s case was the worst violation of justice in U.S.
history.  I think people can find the exact formulation of what
he said and use it.  And I think it’s very useful, because it
{is} the same network.
But while we should say it, I still think we should focus on
the positive thing, because it is the same network, and we should
do it, but more importantly, or not more importantly, but the
angle with which to go about it is to say, the world has moved in
a completely different direction, and what the mainstream media
are doing is sort of the last battles of a war which they have
been lost already by them. Maybe you could find some
appropriate battle from the Civil War — aren’t there some
battles where the British were still making some noises but they
were defeated, I mean, the Confederates —

SARE: In the War of 1812, they had surrendered but people
were still fighting in different places long after, not knowing
somehow.

ZEPP-LAROUCHE:  Yeah, why don’t you use that as an image?

SARE:  That’s a nice image!
If there’s nothing else, I think this is excellent.  I think
we can put this to good use.  We should get this up on the
website, and then we’ll have a lot to talk about on Sunday, after
our success.

ZEPP-LAROUCHE: OK, very good!

[i] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1998/eirv25n32-19980814/eirv25n32-19980814_020-1975_larouche_calls_for_intl_dev.pdf

[ii] http://wlym.com/archive/fusion/fusion/19800505-fusion.pdf

[iii] http://wlym.com/archive/fusion/book/1980IndustrializeAfrica.pdf

[iv] http://archive.larouchepac.com/node/31620 og http://larouchepub.com/eiw/public/1986/eirv13n35-19860905/eirv13n35-19860905_018-ibero_americas_strategy_to_defea-lar.pdf

[v] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1983/eirv10n35-19830913/eirv10n35-19830913_018-a_50_year_development_policy_for-lar.pdf

[vi] http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Oasis plan

[vii] http://www.larouchepub.com/eiw/public/1990/eirv17n31-19900803/eirv17n31-19900803_031-the_economic_geography_of_europe.pdf og

http://www.schillerinstitute.org/economy/maps/maps.html#Triangle

[viii] http://archive.larouchepac.com/node/14728

[ix] En omfattende online oversigt, ’LaRouche’s 40-Year Record’; A New International Economic Order, kan studeres her:

https://larouchepac.com/new-economic-order

[x] Helga henviser her til de falske anklager om bedrageri imod Lyndon LaRouche, som var politisk motiverede. LaRouche blev idømt 15 års fængsel, men løsladt i 1994. Tretten af hans medarbejdere blev ligeledes idømt fængselsstraffe på falske anklager.

Leder fra LaRouche PAC, 31. maj, 2017 – Præsident Donald Trump kan være tæt på endnu et betydningsfuldt skift, væk fra »globaliseringens« døde æra – denne gang er det et amerikansk exit fra Barack Obamas nulvækst »Paris-aftale« – og han er fortsat udsat for ubarmhjertige angreb fra efterretnings-staten. Med endnu et stort, tysk medie, der bringer mord på Trump på banen, denne gang Der Spiegel, raser ’globalisterne’ for at blive af med ham.

Men amerikanerne stemte for et fundamentalt skift i økonomisk politik for atter at gøre Amerika til en stor, industriel og teknologisk nation. Og nu bliver truslen mod Trump fra den såkaldte »deep state«, »staten i staten«, måske modsvaret af udfordringen med de dybe huller i vejene, og de dybe, økonomiske huller, som millioner af amerikanere er faldet ned i.

Det rapporteres, at Trump-administrationen midt i juni til Kongressen vil cirkulere et udkast til amerikanske investeringer i ny, økonomisk infrastruktur og anmode om, at der vedtages love om det hen over sommeren. Og endnu, mens den investering, Trump vil anmode om, synes at blive stadig mindre end de $1 billion, han talte om under sin valgkampagne, så bliver modforslag fra Demokraterne stadig større.

På vegne af den Demokratiske Progressive Gruppe og valgkreds og fagforeningsgrupper, der støtter dem, fremlagde henved et dusin Demokratiske kongresmedlemmer den 25. maj et krav – i form af en kongresresolution, ikke lovgivning – om mere end $2 billion i direkte, statslig infrastrukturinvestering hen over 10 år, med betragtelig fokus på højhastigheds-jernbaneprojekter og nye projekter for vandveje og vandkontrol. Dette fulgte i kølvandet på et lovforslag om $1,25 billion som statsbevillinger til ny infrastruktur over kun fem år, introduceret af kongresmedlem Brian Higgins (D-NY).

Der er to faktorer, der fremmer disse forslag: det alarmerende sammenbrud af offentlig infrastruktur i større byer og stater; og så entusiasmen hos dem, der kender til Kinas utrolige Bælt & Vej-infrastrukturplatforme og de offentlige tilbud fra Kina og Japan om at investere i en opbygning af infrastruktur i USA.

Beijings Bælt & Vej Forum den 14.-15. maj var en forbløffende succes. Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche, der gav en præsentation om »Verdenslandbroen« under topmødet og i årtier har arbejdet på spiren til dette Bælt & Vej-initiativ, beskrev forummet som at deltage i udformningen af verdenshistorien til det bedre. Lyndon LaRouche, ophavsmanden til ideen fra 1989 og fremefter, sagde i dag: »Vi har etableret noget på globalt plan, og det er godt.«

Kinas udstedelse af produktiv kredit for at styrke andre nationers økonomier så vel som sin egen, har været unik i verden i et årti, og en politik, der både er konfuciansk og i Hamiltons tradition. Politikken i traditionen efter Hamilton mærkes i Amerika som et potentiale.

En sigende artikel i Asia Times den 29. maj havde titlen, »OBOR: Hvordan infrastruktur overtrumfer politik«. Den lægger ud med at diskutere Japans »overraskende« vending mod Kinas initiativer, Bælt & Vej og Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB). Men dernæst, efter en gennemgang af viften af projekter for jernbaner, havne, elektricitet osv. i mange asiatiske lande, vender artiklen sig mod USA.

»For USA er Kinas OBOR-initiativ blevet en multidimensional udfordring, der påvirker nationale anliggender, såvel som international politik. Kinas fokus på multilaterale udviklingsprojekter har fremhævet et ubehageligt, nationalt spørgsmål for Trump: den amerikanske, civile infrastrukturs affældige tilstand, og Kongressens modstand mod at bevilge de nødvendige midler til at gøre noget ved det … Amerikas næststørste by, Los Angeles, er indbegrebet af Amerikas smuldrende infrastruktur. På trods af, at byen håber at sikre sig rettighederne til at være vært for 2024-Olympiaden, holdes byen tilbage pga. dens gennemhullede veje med trafikpropper, et aldrende telekommunikationssystem og manglen på pålidelig, offentlig transport. Borgmester Eric Garcetti kom endda med en dybtfølt bøn til Trumps transportminister, Elaine Chao, om at forcere en pakke på $1,3 mia. til byens undergrundsbane – men det står ikke klart, om administrationen vil føje ham.

»Garcetti går måske til Kina for investering.«

Det viser sig, at Kinas største producent af togvogne, CRRC Corp., allerede bygger 64 nye togvogne til Los Angeles’ undergrundsbane, og også til andre byer. Dette er kontrakter, der er udbudt til selskaber: men Kinas præsident Xi og ledere af statsbanker har gjort det klart, at Kina selv kunne investere i kreditydelse til store, nye infrastrukturplatforme, såvel som at være med til at bygge dem; det samme gælder for Japan.

Dette fordrer en statslig, amerikansk kreditinstitution. Ved de Progressive Demokraters begivenhed, understregede EIR-repræsentanter over for de tilstedeværende behovet for en nationalbank i Hamiltons tradition, som den centrale kilde til kredit, der kan gøre disse projekter mulige.

Foto: Shenzhen-strækningen af Guangzhou-Hongkong Højhastigheds-jernbanen under konstruktion. Maj, 2011. (Foto: Alancrh / wikimedia commons / CC BY-SA 3.0)

Med formand Tom Gillesberg:

Video 2. del:

»Velkommen til disse ufatteligt spændende tider, hvor verden i den grad flytter sig, og hvor centrum for den historiske proces i den grad er flyttet over til Kina. I betragtning af, at der er 1,4 mia. kinesere og den tusindårige, gamle kultur, man har dér, er det egentlig ikke så mærkeligt, fordi der er et fundament, specielt også med hele den konfucianske kultur, som midlertidigt, igennem et stykke tid, blev holdt nede pga., at udefra kommende, kolonialistiske kræfter kunne manipulere kineserne til at ødelægge sig selv, grundlæggende set – det var briterne meget gode til. Men, nu har Kina fundet sig selv, og dermed er Kina i gang med at indtage sin naturlige plads på verdensscenen. Det var, hvad vi så med dette verdenshistoriske topmøde, som fandt sted den 14.-15. maj, det såkaldte Bælt & Vej Forum, i Beijing, hvor 29 stats- og regeringschefer og 130 lande, 50 internationale organisationer med FN’s generalsekretær i spidsen, og omkring 1500 delegerede, diskuterede, hvordan – hvor går vi nu hen i næste fase af dette gigantiske projekt, Kina har sat i gang, som allerede nu, i de projekter, man er blevet enige om, er 30 gange større end Marshallplanen i sin tid var det … «    

Lyd:

Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj, hvor 130 lande havde takket ja til præsident Xi Jinpings invitation, Ruslands Putin var æresgæst, men hvor også USA sendte en vigtig delegation, kan meget vel være starten på en sådan ny, retfærdig økonomisk verdensorden, hvor alle nationer får adgang til udvikling. Trump taler stadig godt med Xi Jinping og forbereder at løse krisen med Nordkorea. USA og Rusland samarbejder i Syrien. Krigsfraktionen i Vesten fortsætter heksejagten på Trump, og medierne skriger »Watergate« uden, at der er substans. Kan medierne sammen med efterretningstjenesterne få afsat Trump? Eller vil Trump rense op i overvågningssamfundet? Trump skal have gang i infrastrukturprojekter, men pengene vil ikke komme fra Wall Street. Vil vi se Glass/Steagall og LaRouches tre andre love blive gennemført, så USA kan overleve det bankerotte finanssystem og blive stort igen? Vil USA og Europa gå med i dette nye, globale paradigme? Præsident Trumps afvisning, ved NATO-topmødet i Bruxelles den 25. maj, og ved det efterfølgende G7-topmøde i Italien, af at lade USA under hans ledelse fortsætte den gamle, vestlige politik, kan være startskuddet til en helt ny verdensorden, hvor USA samarbejder tæt med de tidligere fjendebilleder Kina og Rusland.

Dette er en redigeret udgave af en tale, Tom Gillesberg, Schiller Instituttets formand i Danmark, holdt den 17. maj 2017. Se og hør talen inklusive den efterfølgende diskussion på www.schillerinstitut.dk.

Download (PDF, Unknown)

24. maj, 2017 – I en tale for et publikum på mellem 100 og 200 mennesker i forlaget Phoenix Press Publishing Groups hovedkvarter i Nanjing, Kina, gav Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, en tilbagemelding om sin deltagelse i Bælt & Vej Forum i Beijing.

»Bælt & Vej har indsprøjtet optimisme i mange lande«, sagde Zepp-LaRouche, »og dette momentum kan ikke standses«, men at bringe det til at bære den fulde frugt »bliver ikke let«. Umiddelbart efter topmødet, fortsatte hun, optrappedes angrebene mod Bælt & Vej, kombineret med angreb mod præsident Trump, der havde sendt en delegation på højt niveau til BV-topmødet. »Angrebene var baseret på de absurde anklager om aftalt spil med Rusland i valget«, sagde hun.

»Efter den Kolde Krig, ønskede briterne og deres amerikanske allierede at skabe en unipolær verden«, sagde hun. »Og i deres bestræbelser herpå, har de ødelagt Mellemøsten og efterladt det i ruiner.« Dette fremskyndede flygtningekrisen, den generelle reaktion imod »globalisering« og fremvæksten af højrefløjsbevægelser. »Bælt & Vej«, sagde hun, »vil virkeliggøre skabelsen af Verdenslandbroen, som vil forbinde alle kontinenter. Dette er noget, vi har kæmpet for i over 40 år«, sagde hun.

Dernæst beskrev hun den kamp, som hun og hendes mand, Lyndon H. LaRouche, jr., har ført for at bygge en ny, økonomisk verdensorden: LaRouches forslag om en International Udviklingsbank, kampen for den afrikanske udviklingsplan og det latinamerikanske initiativ med samme formål, med samarbejdet med den mexicanske præsident, José López Portillo [1976-82], samt de hundredevis af seminarer på fem kontinenter, som Schiller Instituttet har afholdt, med krav om en Bælt & Vej-udvikling.

»Transformeringen af Bælt & Vej til at blive til en Verdenslandbro vil for første gang rent politisk virkeliggøre en reel fremtid for alle mennesker, der lever på denne planet, og vil etablere former for regeringsførelse for verden.« Men, for fuldt ud at realisere dette, sagde hun, »må man også studere min mands ideer med hensyn til spørgsmålet om økonomi«.

Fr. Zepp-LaRouche gennemgik dernæst de altafgørende kulturelle aspekter af Bælt & Vej og behovet for, at alle de forskellige kulturer bringer alle deres bedste præstationer frem, med det formål at bruge disse til at skabe en dialog mellem kulturer blandt nationerne i Bælt & Vej. Dernæst gennemgik hun betydningen af Friedrich Schiller i tysk og vestlig kultur, og betydningen af Konfucius i kinesisk kultur, idet hun foretog en konkret sammenligning mellem Schillers og Konfucius’ værker, hvor hun viste den nære lighed i disse to, store tænkeres ideer, der var skilt af næsten 2000 år.

Efter fr. Zepp-LaRouche havde Bill Jones, chef for EIR’s Washington-kontor, en fremlæggelse, hvor han viste en power point-præsentation, der beskrev LaRouche-organisationens kamp fra tidspunktet for Nixons ophævelse af Bretton Woods-systemet. Han beskrev Romklubbens angreb i 1970’erne og udgivelsen af bogen »Grænser for vækst«, der havde til hensigt at transformere en fremskridtskultur til en dødskultur, med den internationale indsats for Økonomisk Nulvækst og Befolknings-nulvækst. Han skitserede Lyndon LaRouches og LaRouche-organisationens reaktion på Nulvækst-bevægelsen, LaRouches krav om den Internationale Udviklingsbank (IUB) og det efterfølgende krav om IUB og en Ny, økonomisk Verdensorden ved den Alliancefri Bevægelses Colombo-møde i 1976, og gennem Guyanas udenrigsminister, Fred Willis, i FN’s Generalforsamling.

Jones beskrev den kamp, som LaRouche førte for at bringe præsident Ronald Reagan, der havde vedtaget LaRouches idé om Strategic Defense Initiative, SDI (Det strategiske Forsvarsinitiativ) som et fredsforslag sammen med Sovjetunionen, ind i en arbejdsrelation med de progressive ledere i udviklingssektoren, såsom den mexicanske præsident López Portillo og den indiske premierminister Indira Gandhi. Disse bestræbelser førte dernæst til en reaktion fra vicepræsident George H.W. Bush, der intrigerede for at få LaRouche og flere af hans medarbejdere fængslet på falske anklager. Valget af præsident Bill Clinton bragte LaRouche ud af fængsel og tilbage i en rådgivende rolle, med præsident Clintons forsøg, om end mislykket, på at gå i retning af en ny finansarkitektur. Skabelsen af Bælt & Vej-initiativet (BVI) og Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) repræsenterer således den type strukturer, som LaRouche og hans bevægelse har forsøgt at frembringe i over fire årtier, forklarede Jones.

Dernæst fulgte professor Bao Shixiu, professor i militærvidenskab, der skitserede Bælt & Vejs strategiske betydning for Kina og viste, hvordan det vil gøre det muligt for landet at overvinde de traditionelle vanskeligheder, det har haft med andre lande, inklusive Indien og Japan. Professor Bao understregede LaRouche-parrets skelsættende rolle med at bringe dette initiativ frem i forreste front, og Lyndon og Helga LaRouches fortsatte kamp for at overvinde modstanden mod det, fra finanseliten i London og New York. Professor Bao fremlagde også både Bælt & Vejs økonomiske og strategiske implikationer for Kina, som ville være med til at sikre et harmonisk klima i området og i verden, der igen ville gøre det muligt for Kina og alle andre lande at fortsat udvikle sig.

Tilhørerne viste stor interesse, især for Helga Zepp-LaRouches forslag om en dialog mellem kulturer og en større grad af interesse i Friedrich Schillers værker blandt personalet i Phoenix-forlaget, af hvilke nogle syntes at have fået et ret stort kendskab til den tyske kulturs værker.

Foto: Som præsident for Schiller Instituttet var Helga Zepp-LaRouche inviteret til at deltage i det netop afsluttede Bælt & Vej Forum i Beijing, den 14.-15. maj, hvor hun deltog i rundbordsdiskussioner mellem tænketanke. Her ses hun som tilhører under forummet.

Leder fra LaRouche PAC, 25. maj, 2017 – Det, der altid må ligge til grund for vores forståelse af det, nogle mennesker blot kalder »infrastruktur«, må være Lyndon LaRouches begreb om, hvad det egentlig er, der gør sig gældende med et sådant begreb. For, det reflekterer den ene sandhed om menneskeheden og dens historie, nemlig den sandhed, at menneskeheden genopfinder sig selv og så at sige skaber en ny og bedre menneskelig art, gennem sin iboende, menneskelige kreativitet. Dette er den sandhed, der ligger i infrastruktur, sandheden om økonomi og sandheden om selve den menneskelige natur – de er i virkeligheden alle aspekter af én og samme ting, der stirrer os i møde, når vi først begynder at begribe det.

Ben Deniston fra LaRouche PAC Videnskabsteam fremførte dette argument på en forståelig måde den 13. april med sine korte bemærkninger til Schiller Instituttets Manhattan-konference, og som blev rapporteret i EIR, 5. maj. [www.larouchepub.com/other/2017/4418lar_platform_concept.html]

Bens titel lød, »Fra den Nye Silkevej til rummet: LaRouches koncept om den økonomiske platform«. Og her, efter afslutningen af Bælt & Vej Forum i Beijing den 14.-15. maj en måned senere, har Lyndon LaRouche understreget, at det nye, internationale rumprogram nu er det næste, nødvendige skridt for menneskeheden.

Den tidligst kendte sådan »platform« var den præhistoriske trans-oceaniske, maritime kultur, som allerede besejlede verdenshavet under den sidste istid. Ben karakteriserede denne kulturs »platform« som stjernekortet, som søfarerne brugte til at finde vej over det uvejsomme hav. Menneskets viden om stjernehimlen var den første videnskab og er på en måde fortsat kernen i al ægte videnskab – som Lyndon LaRouche i dybden forklarer hele dette spørgsmål i 1984 i sin artikel, » On the Subject of B.G. Tilak’s Thesis: The Present Scientific Implications of Vedic Calendars from the Standpoint of Kepler and Circles of Gauss« (Om B.G. Tilaks tese: De nuværende videnskabelige implikationer af vediske kalendere ud fra Keplers standpunkt og kredsene omkring Gauss), som findes genoptrykt i EIR, 28. april.[1]

Lyndon LaRouche bruger termen »platform« i denne forstand til at indikere en ægte videnskabelig, kulturel og økonomisk revolution, som kvalitativt transformerer menneskeheden, dens omgivelser, aktiviteter, overbevisninger og moral – ja, som faktisk omskaber mennesket til en ny, anderledes og bedre art.

Det var det menneskelige intellekt, der for første gang begreb stjernernes plan. Det var det menneskelige intellekt, der indledte menneskets erobring af kontinenternes indre, fra Karl den Stores store kanaler, til Colberts værker og Amerikas kanaler og jernbaner, og videre til kulminationen af dette menneskelige intellekt i den Eurasiske Landbro, eller Bælt & Vej, og som blev udtænkt af Lyndon og Helga LaRouche.

Den mest strålende side af det Tyvende Århundrede, som er integreret med Lyndon LaRouche og hans arbejde i det århundrede, vil altid være lanceringen af rumprogrammet, også selv om det i vid udstrækning blev afbrudt på det tidspunkt. Enhver dybere undersøgelse af rumprogrammets historie og dets personer bekræfter én i overbevisningen om, at dette i sig selv var en kvalitativt højere fase af den menneskelige civilisation: selve personerne, videnskabsfolkene, astronauterne og de hundreder af tusinder, der gjort alt, hvad der var muligt og umuligt for at støtte indsatsen – de var bedre mennesker, af en højere kvalitet. Idealistiske mennesker. Det er ganske åbenlyst; og det gælder i lige grad for det sovjetiske som for det amerikanske rumprogram.

Lyndon og Helga LaRouches ven, Krafft Ehricke, er et fremragende eksempel.

Som de nævnte artikler af Lyndon LaRouche antyder, så er det en kendt hemmelighed, at dagens og morgendagens rumpionerer har rødder tilbage i tiden, til istidens videnskabsfolk og globetrottere. Selv de navne, vi giver dem: »astronauter«, »kosmonauter«, »taikonauter«, fastslår korrekt, at de er »søfarere«, af det græske ord »nautes«. Det er de sandelig.

Med vores lancering af en national kampagne for at revolutionere infrastrukturen i New York City, er dette nogle af den form for overvejelser, der ligger os på sinde.

Titelfoto: Helleristning fra Engelstrup, Odsherred, dateret til år 1000-500 f.Kr. Helleristninger med afbildning af skibe i hele Norden viser den store betydning, skibsfart havde for datidens mennesker, hvor indlandsområderne var ufremkommelige.

Indsat foto: Shanghai Transrapid maglevtog i 2012. (photo: Lars Plougmann/Flickr CC BY-SA 2.0)

[1] Vi henviser til knappen EIR på hjemmesiden, der giver adgang til arkivet over samtlige årgange af EIR. Nogle artikler er dog kun for betalende abonnenter. For tegning af abonnement, henvendelse til vores kontor.

København, 18. maj, 2017 – Efter seminaret »Kinas Ét Bælt, én Vej-initiativ og mulighederne for Norden«, der var arrangeret i fællesskab af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og den Kinesiske Ambassade i Danmark, gennemførte Schiller Instituttets Michelle Rasmussen et interview med Wang Yiwei, professor ved School og International Studies; direktør for Institute of International Affairs, samt direktør for Center for European Studies ved Renmin Universitet i Beijing. Han er forfatter af bogen, »The Belt and Road: What will China offer the World in its Rise?«, fra 2016 (Bælt og Vej: Hvad vil Kina tilbyde den fremvoksende verden?)

Wang Yiwei deltog ved præsentationen af den kinesiske udgave af EIR’s specialrapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, som blev præsenteret af Schiller Instituttets stifter og præsident, Helga Zepp-LaRouche, ved et symposium, sponsoreret af Chongyang Institute for Financial Studies, der også er medsponsor af den kinesiske udgivelse, den 29. september, 2015, på Renmin Universitet.

Leder fra LaRouche PAC, 23. maj, 2017 – Den amerikanske præsident Donald Trump, der nu er i Italien, mødtes tidligere i dag i Betlehem med den palæstinensiske leder Mahmood Abbas, hvor de talte om, hvad der ligger forude. Trump udtrykte håb om, at Amerika kan hjælpe. Han sagde: »Hvis israelerne og palæstinenserne kan skabe fred, vil det indlede en fredsproces i hele Mellemøsten … [det] ville være en fantastisk præstation«.

Det er i realiteten den Nye Silkevej – Verdenslandbroen – som udgør midlet til at opnå denne dramatiske præstation, allevegne, i ’fredsprocessen’, selv i de mest belejrede, forladte lande. Dette aspekt tages nu op, sammen med den virkelige betydning af »økonomi«, i efterfølgende diskussioner mange steder, om det historiske Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde, der fandt sted den 14.-15. maj. For eksempel kommer dagens South China Morning Post med den iagttagelse, at Japan og Kina nu med held kan komme sammen og samarbejde om Bælt & Vej-initiativet (BVI).

Helga Zepp-LaRouche fastslog udtrykkeligt denne pointe i sin fremlæggelse for BVI-forummet i Beijing i sidste uge. Hun fremlagde, hvordan BVI også må forlænges til hele det sydvestasiatiske område, som Kina allerede har foreslået; og ligeledes forlænges som en »Storslået udviklingsplan for hele Afrika«.

Helga Zepp-LaRouche og hendes mand, Lyndon LaRouche, har i årtier promoveret dette fredsprincip internationalt, for eksempel i to, internationale konferencer i 1988 og i bogen, »Udvikling er et andet navn for Fred«.

Vi befinder os i øjeblikket i kampens hede for at vinde sejr for dette koncept her i USA, hvor amerikanere ellers bliver bombarderet med propaganda og sorte, eller ’hemmelige’, operationer, der går ud på at sværte og dæmonisere Trump, dæmonisere Rusland og Kina, dæmonisere »store projekter« og dæmonisere selve livet. Kilden til alt dette er Det britiske Imperium i sine dødskvaler, der har mobiliseret i et forsøg på at bringe USA’s præsident, og USA med ham, til fald. Et nyt, dræbende anslag af videoklip, der angriber Rusland, blev i dag skabt af en høring i Husets Udvalgskomite om Efterretning, om russiske »aktive forholdsregler« mod valgene i USA i 2016.

Det er værd at gentage rådene om disse beskidte operationer fra senator Charles Grassley (R-Iowa), et seniorkongresmedlem og formand for Senatets Retsudvalg. Han sagde den 10. maj, da han af Fox News blev spurgt, hvad han mente om sammenligningen mellem Trumps fyring af FBI-direktør James Comey og så Nixon, der blev taget for Watergate. Grassley sagde, »Mit budskab er, Skråt op, og gå videre«.

Vi har en forfærdelig masse, vi skal gøre. Den geografiske vision for udviklingen af de amerikanske kontinenter blev fremlagt i sidste uge af Zepp-LaRouche i hendes fremlæggelse i Beijing. »Når vi ser på verdenskortet, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men et land, der kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der forbinder sydspidsen af Latinamerika gennem Central- og Sydamerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet.«

En del af dette nordamerikanske billede, der har brug for omgående opmærksomhed, er New York City, hvis transportinfrastruktur er ved at bryde sammen, i hele metropolområdet – det største på kontinentet – men især i Manhattan. New Yorks guvernør sendte den 21. maj et brev til præsident Trump, hvor han bad om hjælp fra staten. I alle transportenhederne – Amtraks passagertog, Penn Station, LaGuardia Lufthavn, Metrosystemet – sker der ulykker, aflysninger og dysfunktion. Lyndon LaRouche har kommissioneret dannelsen af en aktionskomite, der skal fremlægge, hvad der må gøres, og »lave krigshyl« om det. Opstille et program; få internationalt input. »Det er fysisk muligt at gøre det.«

Præsident John F. Kennedy, der fejrer sin 100-års fødselsdag den 29. maj, rejste hyppigt princippet om fred gennem udvikling. Den 1. marts, 1961, da han underskrev sin Eksekutive Ordre, der oprettede Fredskorpset (Peace Corps), talte han om amerikanere, der var villige »til at ofre deres energi og tid og arbejde for sagen for verdensfred og menneskehedens fremskridt«. Han sagde, amerikanere »mere fuldt ud må udøve deres ansvar i den store, fælles sag for global udvikling«.

Foto: Præsident Donald Trump mødtes med præsident for det palæstinensiske selvstyre, Mahmood Abbas, i Betlehem den 23. maj, 2017.  

Leder fra LaRouche PAC, 22. maj, 2017 – Selv, mens præsident Donald Trump søndag deltog i unævnelige ceremonier sammen med de saudiske tilbedere af guldkalven, blev det nye paradigme, med Kinas Bælt & Vej-initiativ, fremtrædende rapporteret i Golfstaternes aviser. Og Iran – en afgørende nation i udviklingen af de nye Eurasiske Landbroer – responderede i al mindelighed på Trumps ekstreme provokationer ved simpelt hen at tilbyde at vente og antage, at han ville komme frem til en mere fornuftig politik!

Saudi-Arabien er det sted, der stort set har uddannet alle de væsentligste islamistiske ekstremister og terrorister i verden. Det vil ikke være med til at hjælpe en amerikansk præsident med at genopbygge den by, som det for 15 år siden udløste ødelæggelse over – lige så lidt, som det vil genopbygge Yemen, som det nu har jævnet med jorden og pint. Ja, Saudi-Arabien har for den sags skyld aflyst sine egne energi- og andre infrastrukturprojekter, siden olieprisen faldt – altså, det stik modsatte af Kinas storslåede »win-win«-projekter under Bælt & Vej-initiativet.

Endnu vigtigere end det faktum, at nyhederne om Bælt & Vej-forummets succes i Beijing kommer ud i Golf-pressen under præsidentens besøg, var disse nyheders indhold. Det fokuserede på Lyndon og Helga LaRouches 30 år lange kampagne for »Verdenslandbroen«, der var frøet til Kinas nutidige succesfulde »Nye Silkevejsinitiativ«. Dr. Ahmed Al-Kedidis ekstraordinære redegørelse blev udgivet statsaviserne i Qatar og Oman samt i diverse andre, private aviser og websider i Golfen i løbet af weekenden.

Lyndon LaRouche bemærkede i dag, at dette er en genklang af den i stigende grad betydningsfulde rolle, som Helga Zepp-LaRouche – der talte ved begivenheder under topmødet i Beijing – spiller i udviklingen af »Bælt & Vej« til en Verdens-landbro. Dette sker samtidig med, at Stillehavsområdet bliver mere fremherskende økonomisk, og vokser med større hast.

Det er presserende nødvendigt, at præsident Trump bringes til at ændre sit fokus tilbage til USA’s genopbygning og økonomiske genrejsning – især i sin egen hjemby, New York, hvis byområde er i færd med at forvandles til en farlig infrastruktur-katastrofezone. De simpleste rejser i byområdet er blevet farlige og usikre for millioner af mennesker. Der er behov for omgående handling her, og, fortsatte LaRouche; der bør dannes en ekspertkomite for at stille krav om handling.

Da Trump fokuserede på en sådan genopbygning, kom Kinas præsident Xi og Japans premierminister Abe ham i møde med afgørende planer for investeringer i ny transportinfrastruktur, som de for tiden er verdensmestre i. Det er det nye paradigme, fra storstilede projekter til udforskning af rummet og forskning i fusionskraft – alt sammen i samarbejde mellem nationer.

For sikkerhed og kampen mod terrorisme er Trump-administrationens relation med Rusland stadig den strategiske. Så vel som Ruslands egen relation med Iran.

Det amerikanske folk vil ikke glemme, hvem det var, der sponsorerede terroristerne, der stod bag 11. september, ikke efter, at amerikanerne kæmpede mod Bush og Obama for at få denne »hemmelige« information afsløret. Præsident Trump må satse på det nye paradigme for samarbejde omkring de ting, han har lovet amerikanerne, han ville gøre.

Foto: Præsident Donald Trump stiller op til fotografering sammen med Kong Salman, efter en ceremoni, der markerede åbningen af det Globale Center for Bekæmpelse af Ekstremistiske Ideologier, og hvor Trump, Salman og Egyptens præsident el-Sisi (til højre for Salman) sammen ’lagde deres hænder’ på den lysende globus. Ikke alt, der glitrer, er guld …  

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouche PAC, 21. maj, 2017 – I dag holdt præsident Trump en tale for et møde med 20 ledere af muslimske nationer – men ikke Iran – i Riyadh. I sin tale krævede han en universel krig mod terrorisme som basis for en forening af verden for fred og udvikling. Talen burde i det mindste afslutte ét aspekt af hysteriet og løgnene, der bruges i den ’farvede revolution’ for at ødelægge præsidenten – nemlig, at han skulle være anti-muslimsk. Han bemærkede, at 95 % af dem, der dræbes af terrorisme, er muslimer og erklærede: »Med Guds hjælp vil dette topmøde markere begyndelsen til enden for dem, der praktiserer terror og spreder dens afskyelige trosbekendelse.«

Der er helt klart problemer, der må adresseres mht. saudierne, hvis støtte til Wahhabisme har været den primære, ideologiske base for terroristsvøben internationalt, og hvor en stor del af finansieringen og bevæbningen af terroristoperationerne enten kom direkte fra saudierne eller blev kanaliseret gennem saudierne af briterne og Bush’ og Obamas administrationer. Saudierne er engageret i en grusom krig mod Yemen, med britiske og amerikanske våben, og skaber en af de alvorligste humanitære katastrofer i moderne tid.

Verden har imidlertid drastisk forandret sig i løbet af det seneste år, og især i løbet af den seneste uge. Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing i sidste uge markerer et faseskifte i menneskehedens historie – en ny, økonomisk verdensorden er officielt blevet etableret, baseret, ikke på nulsums-, hund-over-hund-geopolitik, men derimod på fysisk-økonomisk win-win-udvikling og kulturelt samarbejde. Saudi-Arabien, De forenede arabiske Emirater og andre golfstater og arabiske nationer sendte højtplacerede repræsentanter til forummet. Som Helga Zepp-LaRouche vedvarende har fremført, og som det i stigende grad er blevet promoveret af nationerne i Mellemøsten, så er den Nye Silkevej den unikke basis for en genopbygningen af området, fra den ødelæggelse, der er frembragt af både terroristerne og de dødbringende og kriminelle ødelæggelseskrige, der blev ført af Trumps to forgængere i Det Hvide Hus.

I modsætning til Bush’ og Obamas krige for regimeskifte, der blev ført gennem en koloniherre-mentalitet med »ansvar for at beskytte« (»den hvide mands lod«), og som ødelagde regeringer og lande, når de nægtede at underkaste sig Vestens direktiver, så har Trump slået ind på en anden kurs: »Vi vil vedtage et princip om realisme, der er rodfæstet i fælles værdier, fælles interesser og sund fornuft«, sagde han i Riyadh. »Vi er ikke her for at belære. Vi er ikke her for at fortælle andre mennesker, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvilken trosbekendelse, de skal have. Vi er i stedet her for at tilbyde partnerskab, baseret på fælles interesser og værdier, for at forfølge en bedre fremtid.«

Der ligger en fare i Trumps blanke fordømmelse af Iran. I sin tale anklager han Iran for at yde terroristerne »sikker havn, finansiel støtte og det samfundsmæssige fundament, nødvendigt for rekruttering«. Han synes at ignorere ISIS, al-Qaeda og de andre, dødbringende Wahhabi-terrororganisationer, der er finansieret af eller gennem saudierne, når han fordømmer Hezbollah og Hamas og endda roser saudiernes krig mod houthierne i Yemen.

Men den forandrede verdenssituation giver håb om, at disse spørgsmål kan blive løst. Ved roden til ustabiliteten i den arabiske verden finder man den israelsk-palæstinensiske konflikt. Trump udgør et sjældent tilfælde, hvor en amerikansk præsident er gået op imod den britiske opsplitning af verden i den såkaldte »frie verden« i Vesten og de såkaldte »Gudløse kommunister« i Østen; og som i stedet promoverer, at de mest magtfulde nationer på Jorden – USA, Rusland og Kina – har al mulig grund til at arbejde sammen, som venner. Dette er den globale sammenhæng, i hvilken alle geopolitiske opsplitninger kan erstattes med win-win-løsninger.

I sin tale sagde Trump: »I denne ånd … vil jeg rejse til Jerusalem og Betlehem, og dernæst til Vatikanet, og således besøge mange af de helligste steder i de tre trosretninger, der nedstammer fra Abraham. Hvis disse tre trosretninger kan forenes i samarbejde, er fred i verden mulig, inklusive fred mellem israelerne og palæstinenserne.«

Denne vision om en fredelig og fremgangsrig fremtid beror på, at menneskeheden kommer sammen gennem en forståelse af, at vore kulturer har forskellige karaktertræk, men at vi er én menneskehed. Som Helga Zepp-LaRouche sagde i sin tale til Beijing-forummet den 14. maj: »Den Nye Silkevej må – ligesom antikkens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udryk for kultur i alle deltagerlandene, for at kunne lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er ikke kun de materielle fordele gennem infrastruktur og industriel udvikling, men er den frydefulde opdagelse af andre kulturers klassiske musik, poesi og malerkunst og, gennem at lære dem at kende, styrkelsen af vores kærlighed til menneskeheden som helhed.«

Dette må være vores mission.

Foto: Den amerikanske præsident Donald Trumps tale under sit besøg i Saudi-Arabien, hvor han blandt andet stærkt understregede, at ekstremisme og terorisme må udrydes i alle de muslimske lande. 

19. maj, 2017 – NewsGhana skrev fra Beijing den 16. maj: »Oldtidens Silkevej repræsenterer en ekstraordinær præstation mht. dens kulturelle betydning, lød de rosende ord fra Helga Zepp-LaRouche, formand for Schiller Instituttet med hjemsted i Tyskland. Hun forklarer, at det krævede mod og en indsats uden fortilfælde for at opbygge den.

Hun tilføjede, at silke og porcelæn, såvel som fremstillingsteknikerne, blev eksporteret til andre dele af verden langs oldtiden Silkevej, alt imens, i nutidens verden, har alle landene involveret i initiativet fået mulighed for at få adgang til de mest avancerede teknologier og opdaterede viden. Initiativet har bibragt verden et standpunkt for ny udvikling og vitalitet, på kun godt og vel tre år, efter initiativet blev fremlagt, understreger LaRouche.«

Business Mirror (Filippinerne) skrev, ligeledes 16. maj: »Executive Intelligence Review (EIR) skønner, at, hvis USA tilslutter sig, med sit foreslåede projekt, NAWAPA (Nationalt Vand- og Elektricitetssamarbejde), som er blevet totalt ignoreret af præsident Obama, tillige med arkiveringen af USA’s Rumfærgeprogram, kunne udviklingsprojekterne totalt komme op på $20 billion, eller 20 gange Marshallplanen, der genrejste Europa efter krigen (2. verdenskrig).«

PPP Focus (New York) skrev den 15. maj: »Kinas Bælt & Vej-initiativ vil fortsætte med at vokse og blive til en virkelig verdenslandbro, sagde Helga Zepp-LaRouche, præsident for tænketanken Schiller Instituttet, til Xinhua.

Foto: Helga Zepp-LaRouche deltog i Kinas Bælt & Vej Forum i Beijing, den 14.-15. maj, 2017.

16. maj, 2016 – I et seks minutter langt interview (på tysk) i går til People Television, på sidelinjen af Bælt & Vej Forum i Beijing, sagde Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, at, efter hendes mening, er Bælt & Vej-strategien »det vigtigste strategiske initiativ på planeten«, og at det også ses som sådan af folk i Afrika, Asien og Latinamerika. Kun de europæiske tænketanke maler et andet billede. Hun sagde, at hun havde erfaring for, at, når som helst, hun briefer folk om Bælt & Vej-initiativet, er de chokerede og vrede over, at de intet har hørt om det i medierne; men de er også fascinerede, når de først hører om det.

Informationen om denne politik til den europæiske befolkning må forbedres således, at de får et objektivt billede af Bælt & Vej-strategien, som hidtil er blevet dem forholdt, sagde Zepp-LaRouche.

Den fordel, som dette initiativ udgør for verden, forklarede hun, er, at, »for første gang i menneskehedens historie er det nu muligt at overvinde geopolitik; gennem reelt samarbejde at overvinde forsøget fra visse sider på at dominere alle de andre. I særdeleshed er den storstilede plan for Afrikas udvikling nødvendig for at fjerne rødderne til flygtningeproblemet. Dernæst vil det blive muligt at fjerne sygdomme, ekspandere ud i rummet og forsvare planeten fra f.eks. farlige asteroider, sagde hun.

Fordelene for Tyskland ligger i, at den tyske ’Mittelstand’ (små og mellemstore virksomheder) besidder al den knowhow, der skal til for at gøre Bælt & Vej-initiativet en succes, og hvis den tyske regering omsider ville opgive sin modstand mod at tilslutte sig, ville joint ventures mellem Kina og Tyskland på alle lokaliteter i verden være mulige. Den tyske regering bør følge den tidligere franske premierminister Raffarins eksempel. Raffarin talte på topmødet for Frankrig.

»I dag er der skrevet historie«, sagde Zepp LaRouche til slut. »Et nyt kapitel for menneskeheden er blevet åbnet.«

Det tyske interview kan ses her: http://tv.people.com.cn/n1/2017/0516/c177969-29278601.html

København, 18. maj, 2017 – Schiller Instituttet havde to strategiske Bælt & Vej-interventioner i København den 17. og 18. maj.

Første intervention fandt sted under en konference for repræsentanter for 33 Konfucius-institutter i Europa, med titlen »Kina i Europa«, med to kinesiske og to europæiske eksperter, hvor vi uddelte Helga Zepp-LaRouches tale på Bælt & Vej Forum i Beijing, og kontakter blev skabt.

En otte mand stor delegation fra Schiller Instituttet deltog ligeledes i et heldagsseminar med titlen, »Kinas Initiativ for Ét Bælt, én Vej og mulighederne for Norden«, der var sponsoreret i fællesskab af den Kinesiske Ambassade i Danmark og det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS), med mange både kinesiske og europæiske eksperter som talere. Dette inkluderede professor Xinning Song fra Renmin Universitet i Beijing, der havde været med under pressekonferencen i Kina, hvor Helga Zepp-LaRouche, sammen med eksperter fra hans universitet, præsenterede den kinesiske oversættelse af EIR’s rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. Bagefter gav han et kort interview til Schiller Instituttet og EIR.

Helga Zepp-LaRouches evaluering, at Bælt & Vej Forum var et historisk skift til en ny, økonomisk verdensorden, samt uddrag af fremtidsvisionen i Helgas tale, blev rejst under spørgeperioden.

Delegationen fra Schiller Instituttet uddelte materiale, inklusive Helgas tale i Beijing samt hendes to, nylige taler i New York City, og kontaktinformation udveksledes med nogle af deltagerne.

En rapport om spørgsmålene og indholdet af møderne vil følge.

Foto: Kinas ambassadør til Danmark, H.E. Liu Biwei, holdt åbningsningtalen til DIIS’ heldagsseminar den 18. maj.  

Leder fra LaRouche PAC, 17. maj, 2017 – Verdens ledere, der vender hjem til deres lande fra det historiske Bælt & Vej Forum i Beijing, udtaler vidt og bredt, at et nyt paradigme for verdens anliggender er blevet etableret, både økonomisk og kulturelt. Titlen på EIR’s Specialrapport fra 2014, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«, er på en meget realistisk måde blevet til virkelighed.

I Europa er italienerne, med hjælp fra kineserne, i færd med at sammensætte en ny Nordlig Adriaterhavs-Havnesammenslutning, sammen med Slovenien og Kroatien, som vil opgradere havne og bygge jernbaneforbindelser igennem til Øst- og Vesteuropa. Med kinesisk hjælp er grækerne i færd med at planlægge endnu en jernbanelinje fra den nyligt udvidede havn i Piræus (opgraderet af Kina), og som løber op langs vestkysten og ind i Balkanlandene. Tjekkiets præsident Milos Zeman hånede dem, der klager over, at Bælt & Vej splitter Europa og sagde, at Europa allerede er forfærdelig splittet, men kan forenes gennem den fælles Silkevejsmission. Ungarns premierminister Viktor Orbán sagde, at mange lande var lede og kede af at høre på formaninger om menneskerettigheder og foredrag om frie markeder, og at den »gamle model for globalisering er død« med den Nye Silkevej, der skaber et udviklingsbaseret, globalt paradigme.

I Asien diskuterer Japan nu en tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og gensidige besøg mellem Kinas præsident Xi Jinping og Japans premierminister Shinzo Abe, som den amerikanske præsident Donald Trump har tilskyndet til. Filippinernes præsident Rodrigo Duterte planlægger at genoplive fælles udvikling af de rige resurser i det Sydkinesiske Hav sammen med Kina og Vietnam, nu, hvor Obamas plan for krig i det Sydkinesiske Hav er blevet afvist i hele Asien, og af Trump-administrationen.

I Latinamerika roste generalsekretæren for FN-kontoret for den Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien (ECLAC), Alicia Bárcena, Bælt & Vej som »en fornyelse af den dybe forpligtelse over for de værdier, som er fundamentale for vores globale, økonomiske og sociale velfærd« og opfordrede alle medlemslandene til at »opsamle det potentiale, som dette Ét bælt, én vej-program har for at omdefinere kapitalisme gennem folks ligeværd og værdighed«.

I Afrika sagde den etiopiske premierminister Hailemariam Desalegn, at Bælt & Vej »åbner døren for udviklingslande og fremvoksende nationaløkonomier til at bidrage til global, økonomisk vækst«. Kenyas præsident Uhuru Kenyatta sagde, at »Bælt & Vej-initiativet giver vort kontinent muligheden for at gennemføre et paradigmeskift. Post-koloniale Afrika har siddet fast i en trummerum. At blive en del af Ét bælt gør det muligt for kontinentet at gå videre til en ny platform, ved hvilken globalt samarbejde vil muliggøre merværdi, innovation og øget fremgang«.

Lignende entusiastiske responser fylde pressen i nationer i hele udviklingssektoren.

Og i USA etablerede Trump-administrationens repræsentant, Matthew Pottinger, en »Amerikansk Bælt & Vej Arbejdsgruppe« som et partnerskab mellem den Amerikanske Ambassade i Beijing og amerikanske selskaber, for at bringe amerikanske selskaber ind i Silkevejsprocessen. Desuden inviterede han Kina til at deltage i det »Særlige Amerikanske Investeringstopmøde« den 18.-20. juni i området omkring Washington, D.C., med det formål at bringe Kina ind i investeringsmuligheder i USA.

Ikke desto mindre ville en person, der var afhængig af den amerikanske presse eller rapporter fra den amerikanske Kongres, ikke vide noget som helst om alt dette. I stedet består næsten alt i USA’s 24-timers nyhedscyklus af hysteriske tirader om præsident Trump. Hvis man troede på noget af det, skulle man tro, præsidenten var en marionet for onde Rusland og onde Kina, at han skulle være skyldig i forræderi for at gøre sit arbejde og gøre det, han lovede i sin valgkampagne – nemlig, at afslutte Bush’ og Obamas politik for »krige for regimeskifte« og at genoprette Amerikas industri-infrastruktur, samt de hertil hørende arbejdspladser.

Tro ikke på den løgn, at Trump skulle være tvunget i forsvarsposition; at hans handlinger skulle have undermineret hans troværdighed, som medierne bringer til torvs ad nauseam. For kendsgerningen er den, at Trump er i offensiven for at afslutte den britiske imperieæra i historien. Briterne, med samt deres aktiver i USA – de neokonservative i begge politiske partier og på Wall Street, og de korrupte elementer i efterretningssamfundet, især i FBI – er totalt hysteriske over, at deres geopolitiske opsplitning af verden og deres evne til at få den amerikanske befolkning til passivt at acceptere nedskæringer og krig, er i færd med at blive ødelagt af Trumps tiltag for at bringe USA ind i den Nye Silkevej og for at samarbejde med Rusland om at knuse terroristsvøben. Hans erklærede hensigt om at genindføre Glass-Steagall driver simpelt hen de britiske aktiver yderligere ind i en panikreaktion.

Som Helga Zepp-LaRouche gentog i sine mange taler og interviews i Kina i forgangne weekend, hvor hun optrådte som taler på det Globale Topmøde for Tænketanke under Bælt & Vej Forum: Hvis Donald Trump lykkes med at bringe USA in i det nye paradigme med den globale Silkevej, vil han huskes som én de store præsidenter i amerikansk historie.

Foto: Præsident Trump og præsident Erdogan udsteder en fælles erklæring i Roosevelt Room i Det Hvide Hus, tirsdag, den 16. maj, 2017, i Washington, D.C. (Whitehouse Instagram)

Leder fra LaRouche PAC, 16. maj, 2017 – Med ekstraordinært, globalt, politisk mod, indkaldte til og organiserede Kinas præsident Xi, som i begyndelsen handlede alene, den forgangne weekends topmøde med deltagelse af 29 statsoverhoveder og repræsentanter for 130 nationer: »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde«. Med denne handling har Xi skabt en ny, international, økonomisk og monetær orden – der ikke er dømt til at krakke og blive reddet gennem ’redningspakker’ (bailout), men derimod er bestemt til at opbygge og udvikle. Foreløbig er den hovedsagligt baseret på Kinas egen forpligtelse til et beløb af $1 billion til andre nationer i investeringer i afgørende infrastrukturprojekter; og på den kendsgerning, at Bælt & Vej-initiativet er åbent for alle nationer.

Med Ruslands aktive støtte er dette ligeledes »det vigtigste, strategiske initiativ på denne planet«, som det vurderedes af Helga Zepp-LaRouche, der deltog i topmødet som stifter og præsident for Schiller Instituttet. Et statsoverhoved på topmødet sagde korrekt, »Dette er den form for initiativ, der kan afslutte terrorisme«.

I fald USA nu fuldt ud samarbejder i dette initiativ, er der intet problem, der ikke kan tackles med held, gennem disse tre nationers samarbejde.

Dette spørgsmål, og hvilken politik, præsident Donald Trump vil føre hen imod dette potentielle samarbejde, er vigtigere for amerikaneres fremtid end al den mediesladder, de læser.

Hvis de fleste amerikanere ikke er klar over dette, skyldes det, at britiske og amerikanske efterretningstjenester er fast besluttet på at isolere USA fra Rusland og Kina og gennemtvinge en ny, Kold Krig, med disse nationer som Amerikas fjender. De hjælpes frem af en ny McCarthy-isme i amerikanske og europæiske medier, og en genoplivelse af forrige århundredes »sensationsjournalistik«. De lancerer flere og flere angreb mod præsident Donald Trump i et forsøg på at tvinge ham til at føre en fjendtlig politik over for Rusland og Kina – og, hvis de kan, tvinge ham ud af embedet.

De fleste amerikanere er ganske enkelt ikke bevidste om, at et nyt paradigme er i færd med at skabes, som vil genoplive den kollapsede økonomi, den udforskning af rummet, som USA opgav, og de fremskudte, videnskabelige grænser, som det ophørte med at finansiere. Årsagen er, at medierne og efterretningskræfterne forsøger at tvinge Amerika ind i en Ny Kold Krig i stedet. De fleste Demokratiske ledere er fuldstændig faldet for det.

Vågn op; afvis det. Kræv fornuftigt samarbejde med Kina og Rusland om dette fremvoksende, nye, økonomiske og strategiske initiativ.

LaRouche PAC cirkulerer appeller og kæmper i Kongressen for fire politiske punkter af afgørende betydning:

Lad os genindføre Glass/Steagall-loven og bryde Wall Streets storbanker op.

Lad Amerika investere billioner af dollars i sin egen, ny infrastruktur, med samarbejde med andre verdensmestre i højhastighedsjernbaner, osv., og lade indehavere af amerikanske statsobligationer investere i ny, amerikansk infrastruktur.

Lad os bygge næste generation rumfartsmissioner og gøre opdagelser for fremtiden, såsom fusionskraft.

USA har ligeledes behov for samarbejde inden for bekæmpelse af international terrorisme og den hermed relaterede narkotikasvøbe.

Og, hvilke af disse ting er det, Rusland og Kina forhindrer USA i at gennemføre? Eller, er det tværtimod præcis disse mål, som det internationale Bælt & Vej-topmøde drejede sig om?

Foto: 15. maj, 2017: Rundbordsdiskussion mellem ledere på Bælt & Vej Internationale Forum [en.kremlin.ru]

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – I dag sluttede »Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde« i Beijing, efter to dage med overvejelser og med repræsentation fra 130 nationer, i en proces, som værten, præsident Xi Jinping, beskrev som at arbejde sammen for en »fælles fremtid for menneskeheden«. Et fælles kommunike blev udstedt her til eftermiddag, efter Ledernes Rundbordssamtale ved Bælt & Vej Forum, hvor 29 statsoverhoveder deltog. Præsident Xi, såvel som også præsident Putin, æresgæsten, holdt bagefter en pressekonference. Xi meddelte, at det andet internationale forum bliver i 2019 i Kina.

»Dette er en vidunderlig ændring i historien«,

erklærede Lyndon LaRouche om konferencen. Han sagde, at

»Kina gør et godt stykke arbejde. Kina stiller sig selv i front for dynamikken for verdens udvikling.«

Han sagde, at

»vi er parat til at satse på den totale sejr i USA og andre steder«. Lad være med at »forklare« det. »Acceptér processen og aktualisér potentialet. Få hele verden indkapslet i denne proces. Kampen går ud på at arbejde på dens virkeliggørelse.«

Lyndon LaRouches hustru, Helga Zepp-LaRouche, befinder sig lige midt i handlingens centrum i Beijing. Dette kommer efter årtiers lederskab fra LaRouche-parret, for netop denne form for mobilisering for verdensomspændende udvikling. Siden 1990’erne og Helga Zepp-LaRouches første deltagelse i en international konference i Kina, hvor hun opfordrede til en »Eurasisk Landbro«, er hun i Kina blevet vidt kendt som ’Silkevejsladyen’.

Repræsenterende Schiller Instituttet, som hun stiftede og er præsident for, talte Helga Zepp-LaRouche søndag, den 14. maj, på konferencens første dag, på panelet, »Bælt & Vej for fremme af en stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Hun sagde:

»Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.«

Helga Zepp-LaRouche adresserede især spørgsmålet om USA’s rolle – USA’s delegation i Beijing blev ledet af en særlig rådgiver til præsident Trump. Med en fremstilling af det mest positive, ’store billede’, forklarede Zepp-LaRouche:

»Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet … «

Som det kunne forudsiges, så er geopolitik-flokken, med centrum i London, ved at få et anfald. Londons The Economist kørte i dag en strøm af modvægt, med overskriften, »”The Economist explains, “What Is China’s Belt and Road Initiative?” (The Economist forklarer: Hvad er Bælt & Vej-initiativet?) De skriver, at forretningsfolk i Centralasien kalder det for »En vej, en fælde«, fordi B&V-projekter er upålidelige. Og »Bælt & Vej Forum har en uheldig forkortelse, opkast (BARF)«, osv.

Men tilbage i virkeligheden markerer Bælt & Vej Forum ikke alene udviklingen af et potentielt verdensøkonomisk og videnskabeligt lift-off, men der er også en proces i gang med overvejelser over spørgsmål om nuværende lidelse og mulig generel krig. Præsident Trumps udsending til Beijing, Matthew Pottinger, er nu i Sydkorea til konsultationer om spørgsmål i regionen. Med hensyn til Syrien, hvor fredsforhandlinger, under navnet »Genève 6«, begynder i morgen, er flere møder planlagt til denne uge med mellemøstlige ledere, der mødtes i Beijing med både Xi og Putin. I Washington, D.C., vil den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan mødes med præsident Trump den 16. maj. Den 17. maj vil den italienske premierminister Paolo Gentiloni mødes med præsident Putin i Sotji. Den græske premierminister Alexis Tsipras mødtes ligeledes med Xi og Putin i Beijing, og også med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov.

I dag opsummerede Helga Zepp-LaRouche det store potentiale – vores store udfordring – ved at beskrive åbningen af Bælt & Vej Forum den 14. maj:

»I går var et fantastisk, historisk øjeblik!«

Hun talte på China Global Television Network’s program, »Dialog med Yang Rui«, udsendt live, prime time.

Hun udbrød: »Vi befinder os i et faseskifte for menneskeheden!«

Foto: Slutscene fra Aftengallashow på forummet, med en smuk præsentation af kinesisk kultur. Videoen kan ses her. 

“Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda
1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste
kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen,
udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet
om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om
sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af
termonuklear fusionskraft?
Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde
geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.”

Leder fra LaRouche PAC, 15. maj, 2017 – Helga Zepp-LaRouche, stifter og præsident for Schiller Instituttet, deltog i går, på åbningsdagen af Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, Kina, i »Tematisk session om udvekslinger mellem tænketanke«, på panelet med titlen, »Bælt & Vej for fremme af stærk, afbalanceret, inkluderende og bæredygtig, global økonomi«. Her følger hendes indlæg:

Bælt & Vej byder Verdenslandbroen velkommen

I de tre et halvt år, der er gået, siden præsident Xi Jinping annoncerede initiativet i 2013, har der været en åndeløs dynamik i den Nye Silkevej. Bælt & Vej-initiativet har det indlysende potentiale til hurtigt at blive til en Verdenslandbro, der forbinder alle kontinenter gennem infrastruktur, såsom tunneller og broer, og som forstærkes gennem den Maritime Silkevej. Som sådan repræsenterer initiativet en ny form for globalisering, der ikke bestemmes af kriteriet for profitmaksimering for finanssektoren, men derimod af kriteriet for den harmoniske udvikling af alle deltagende lande på basis af win-win-samarbejde.

Det er derfor vigtigt, at man ikke ser på Bælt & Vej-initiativet ud fra en bogholders synspunkt, som fremskriver sit statistiske cost-benefit-synspunkt ind i fremtiden, men at vi derimod tænker på det som en vision om et fællesskab for en fælles fremtid. Hvor ønsker vi, menneskeheden som helhed skal være om 10, 100 eller endda 1000 år? Er det ikke menneskehedens naturlige skæbne, som den hidtil eneste kendte, kreative art i universet, at vi i fremtiden vil bygge landsbyer på Månen, udvikle en dybere forståelse af de billioner af galakser i vort univers, løse spørgsmålet om sygdomme, der hidtil ikke har kunnet kureres, eller løse spørgsmålet om sikkerhed for forsyning af energi og råmaterialer gennem udvikling af termonuklear fusionskraft? Ved at fokusere på menneskehedens fælles mål, vil vi blive i stand til at overvinde geopolitik og etablere et højere fornuftsgrundlag, til fordel for alle.

Det er åbenlyst, at Verdenslandbroen er ideel for at fuldføre udviklingen af vor planets indlandsområder. Koloniseringen af det nære rum bliver den indlysende, næste fase af den infrastrukturelle åbning af menneskets naturlige levested.

Når man ser på et verdenskort, så er USA ikke kun et land, der er omgivet af to oceaner og to naboer, men at det kan blive en central del af en infrastrukturkorridor, der, via Central- og Sydamerika, forbinder Ibero-Amerika med det eurasiske transportsystem, via en tunnel under Beringstrædet. Siden præsident Xi Jinping tilbød præsident Trump, at USA kunne tilslutte sig Bælt & Vej-initiativet, er der nu et praktisk forslag på bordet, hvor USA kan blive en integreret del af Verdenslandbroen. USA’s infrastrukturbehov, der er enorme, kunne være en perfekt anledning til at konvertere alle eller en del af de $1,4 billion, som udgør Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer, til sådanne investeringer via en infrastrukturbank. For eksempel har USA virkelig brug for ca. 40.000 mil hurtige jernbaner, hvis de ønsker at være på lige fod med de kinesiske planer om frem til år 2020 at forbinde alle de større byer i Kina via hurtigtog.

Den amerikanske økonomi ville opleve en enorm styrkelse gennem en sådan storstilet infrastrukturinvestering og kunne igen eksportere til det hastigt voksende, kinesiske marked, og når konkurrence først er udskiftet med samarbejde, er mulighederne for joint ventures mellem USA og Kina i tredjelande enorme.

Siden præsident Trump har erklæret, at det er hans plan at genintroducere det Amerikanske Økonomiske System, opfundet og praktiseret af Alexander Hamilton, Henry C. Clay og Abraham Lincoln, og ligeledes genintroducere Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov, er muligheden for en snarlig etablering af en Nationalbank og et statsligt kreditsystem, med det formål at kanalisere kinesiske beholdninger (af amerikanske statsobligationer) over i infrastrukturinvesteringer, nærmere en realitet.

Alt imens flere og flere europæiske nationer, både i og uden for EU, er ved at anerkende BVI’s enorme potentiale og giver udtryk for planer om at blive et omdrejningspunkt for eurasisk samarbejde, så har selve EU været reserveret, for at sige det diplomatisk.

Der er imidlertid en enorm udfordring, som gør, at EU-staterne kunne overbevises om at samarbejde med BVI: Det er flygtningekrisen. Den eneste måde, hvorpå dette Europas moralske sår kan heles, er den aktive integration af de europæiske nationer i en storstilet udviklingsplan for hele Afrika, under BVI.

Den nye, positive udsigt til samarbejde mellem USA og Rusland i Syrien om deeskalering og samarbejde mellem de to landes militære styrker, sammen med Astana-processen, stiller nu en stabilisering af hele regionen i sigte. Der eksisterer allerede tilbud fra Kina om at forlænge den Nye Silkevej ind i Sydvestasien.

Den Nye Silkevej må – som oldtidens Silkevej gjorde det – føre til en udveksling af de skønneste udtryk for alle de deltagende landes kultur, hvis den skal lykkes. Den sande betydning af win-win-samarbejde er mere end blot den materielle fordel af infrastruktur- og industriudvikling, men er også den frydefulde opdagelse af andre kulturer og skønheden i deres klassiske musik, poesi og malerkunst og hermed, gennem at lære dem at kende, at styrke vores kærlighed til menneskeheden som helhed.

I opbygningen af Verdenslandbroen vil alle nationer samarbejde om at undersøge, hvordan man anvender lovene for noosfæren med det formål at etablere levedygtige former for regeringen af os selv. Udvikling af de skabende, intellektuelle evner hos alle mennesker i alle nationer vil give hele menneskeheden en fornemmelse af enhed og formål, som vil gøre vores art virkeligt menneskelig. Når vi organiserer vore samfund omkring videnskabelig og kunstnerisk opdagelse, vil vi fuldende vores viden om, hvordan vi uophørligt kan fremme menneskehedens selvudviklingsproces, intellektuelt, moralsk og æstetisk, og vi vil finde vores frihed i nødvendighed – hvor vi gør vores pligt, med lidenskab!