24. sept., 2017 – Når USA’s Kongres åbner i morgen, vil embedsmænd og kongresmedlemmer fra Puerto Rico og deres amerikanske kongresallierede være til stede for ikke alene at kræve øgede bevillinger af nødfinansiering for at adressere skaderne på skønsmæssigt $30 mia. i Puerto Rico, frembragt af to orkaner, men også en ændring i politikken for at give Puerto Rico grundlaget for økonomisk vækst.

Kongressens ekstreme PROMESA-lov, der blev vedtaget sidste år, angiveligt for at stabilisere øens budget- og gældskrise, omfattende ingen bevillinger til økonomisk vækst, men oprettede i stedet en finanskontrolstyrelse, der skulle indføre drakonisk nedskæringspolitik på øen – med nedskæringer af pensioner, lønninger, offentlige sundhedsydelser og vitale tjenesteydelser. Som Business Insider påpegede i dag, så er hele konkursbehandlingen, og gennem implikation kontrolstyrelsen, sat »på vågeblus«. Der bliver ingen betalinger på statsgælden. Der bliver ingen opkrævning af skatter og afgifter i flere måneder.

Diskussionen rejser spørgsmålet om det, Lyndon LaRouche har foreslået for at tackle disse nødsituationer – nye, føderale kreditinstitutioner, national bankpraksis, Glass-Steagall og de Fire Love. I 1965 havde Puerto Rico et fungerende kernekraftværk, der lukkede i 1968. Hvorfor ikke bygge et andet? Der er et presserende behov for byggeri af havne, skoler, hospitaler, hovedveje og jernbaner. Puerto Rico kan spille en rolle i at opkoble til den Nye Silkevej. PROMESA bør skylles ud i toilettet.

Washington Post rapporterer i dag, at store mængder føderal nødhjælp strømmer ind til øen, men hovedvægten ligger stadig på at vurdere skaderne og at redde folk, og der er dele af øen, der fortsat er isoleret. Genetablering af elforsyningen er stadig »langt borte«, iflg. Mike Highland fra American Public Power Association, der samarbejder med Energiministeriet og New York Power Authority for at skønne, hvor store skaderne på Puerto Ricos elektricitetsnet er.

Åbningen af San Juans havn gjorde det muligt for 11 skibe at bringe 1,6 mio. gallon vand (1 gallon = 3,79 l), 23.000 feltsenge og dusinvis af generatorer og mad; og dusinvis flere skibslaster forventes i de nærmeste dage. Men det er et kapløb med tiden for at undgå en voksende humanitær krise. Dr. Natalie Nierenberg, specialist i smitsomme sygdomme ved Tufts Medical Center i Boston, sagde til Boston Herald, at smitsomme sygdomme er en enorm trussel, når mennesker lever tæt sammen og bruger generatorer, og som ikke er vaccineret. Hun advarede om, at smitsomme sygdomme og luftvejsinfektioner kunne »blive tårnhøje« i Puerto Rico, sammen med også vandbårne og moskitobårne sygdomme. Massachusetts General Hospital sender en gruppe frivilligt personale til Puerto Rico for at holde tabstallet nede.

Foto: En mand kører på cykel på en ødelagt vej i Toa Alta, vest for San Juan, Puerto Rico, 24. sept., 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 21. sept., 2017 – Det store spørgsmål, som historien stiller os i dette øjeblik, og som vil afgøre den fremtidige, historiske kurs, og endda, om der i det hele taget bliver nogen fremtidig historie, er, om USA, under præsident Donald Trump, fuldt og helt vil gå sammen med Kina og Rusland i det store Verdenslandbro-projekt samtidig med, at USA gennemfører statsmand og økonom Lyndon LaRouches Fire Love.

Præsident Trumps tale for FN den 19. sept., som med overlæg er blevet fuldstændig forvrænget af de løgnagtige transatlantiske medier, demonstrerer for enhver, der tager sig tid til at læse den, hvor tæt vi er på endelig at skabe de historiske forandringer til det bedre – hvis vi handler nu. Som det ses i de nedenstående, korte uddrag, så var præsident Trumps faktiske tale en passioneret appel til den suveræne nationalstats evne til at forbedre skæbnen og vilkårene for menneskeheden, og suveræne nationalstaters evne til at gøre fælles sag på vegne af den menneskelige art og faktisk skabe en ny renæssance. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov responderede korrekt til fremstødet i præsident Trumps tale som helhed, da han karakteriserede den som »bemærkelsesværdig« og »en meget velkommen erklæring, som vi ikke har hørt fra en amerikansk leder i meget lang tid«.

Samtidig var der også de barske fordømmelser af fire udenlandske regeringer. Der er ingen grund til at gentage dem her, for det er det eneste, medierne har dækket af talen, hvor de i en uendelighed gentager og udlægger det. Men det er uklogt, og de øger faren for krig.

LaRouche-bevægelsens bestræbelser nu kan være afgørende for, hvilken vej, dette går, selv på kort sigt. Vil kupforsøget mod præsidenten blive overvundet og endelig sætte ham fri til fuldt ud at samarbejde med Rusland og Kina, som han ønsker, og som han må? Det vil forandre alt.

Den hårde kampagne imod »Russia-gate«-svindlen mod præsidenten, som blev udkæmpet ved hjælp af Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) memorandum fra 24. juli, har inspireret flere kræfter til at gå ind i kampen. Og den har været med til at inspirere dem, der allerede kæmper, til at kæmpe mere beslutsomt og ihærdigt. I går udgav Bill Binney og Ray McGovern fra VIPS, der netop har talt på en EIR-konference i Manhattan den 9. sept., en ny hit-artikel, »Flere huller i narrativen om Russia-gate«, på Consortium News, og som snart vil komme i EIR-magasinet. De fører krigen direkte over i fjendens lejr og giver ingen indrømmelser. Ligeledes i går tweetede chef for WikiLeaks, Julian Assange, at hverken Robert Muellers team eller Senatets Efterretningskomite havde »gjort sig den ulejlighed« at kontakte WikiLeaks eller ham selv. Dette gør hele deres såkaldte efterforskning ugyldig – at de ikke gør noget som helst forsøg på at kontakte en part, der alene er i besiddelse af betydningsfulde, og muligvis afgørende, beviser.

Nu har orkanen Maria »totalt ødelagt«, som præsident Trump sagde, Puerto Rico, som aldrig før i dets historie. Dets elektricitetsnet er ødelagt og må genopbygges fra grunden. Der er massive oversvømmelser. Den føderale regering responderer til nødsituationen, men det stiller omgående det overordnede spørgsmål: en genopbygning af alle de ramte områder i USA og indsættelse af den rette, nye infrastruktur, kan kun gøres gennem LaRouche-planen og LaRouches Fire Love, indbefattet massiv udstedelse af statslige kreditter sådan, som LaRouches handleplan for nødsituationen, »Ikke flere Harvey-katastrofer« fra 31. august, dikterer.

Foto: Præsident Donald J. Trump taler for den 72. samling af FN’s Generalforsamling. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Leder fra LaRouche PAC, 18. sept., 2017 – Endnu et sammenbrud truer Wall Street/City of Londons finanssystem, og advarslerne om det kommer nu hurtigere og hurtigere, fra IMF til den Internationale Betalingsbank og til Storbritanniens Adam Smith Institute, hvis rapport i sidste uge kaldte det for »en ulykke, der blot venter på at ske«. Selv en af de største af disse banker, Deutsche Bank, advarer nu også om de gigantiske bobler og en »pludselig korrektion, der kunne destabilisere finanssystemet«. Henved 10 – 20 % af selskaberne i USA og Europa vil gå bankerot ved enhver signifikant stigning i rentesatserne, advarer de – Federal Reserve vil sandsynligvis udløse denne stigning i denne uge.

Tiden er inde til at huske på, at Lyndon LaRouche holdt en dramatisk, international udsendelse med en advarsel, i 2007: »Der er ingen mulighed for, at det nuværende finanssystem ikke kollapser, ingen! Det er færdigt! Det nuværende finanssystem kan ikke fortsat eksistere, under nogen omstændigheder, under noget præsidentskab, under noget lederskab, eller under noget lederskab blandt nationer. Kun en fundamental og pludselig ændring i det globale, monetære finanssystem vil forhindre et generelt og omgående kædereaktionslignende kollaps.« I samme udsendelse forklarede han – inkl. mht. lovgivende tiltag fra USA’s side – hvad der kunne have stoppet dette forfærdelige sammenbrud i 2008.

Nu har han igen forklaret det.

Der er tre lande, hvis lederskab må forhindre endnu et styrt ud i kaos og massearbejdsløshed som i 2008: Kina, der kom igennem dette kaos og har været drivkraft bag størstedelen af det økonomiske fremskridt siden da, med globale infrastrukturprojekter; USA, hvis præsident Donald Trump sidste år advarede om »en gigantisk boble på Wall Street« og lovede at genoprette økonomisk vækst; og Rusland. Den blotte tanke om disse tre magter, der samarbejder i et nyt paradigme for økonomisk udvikling – Kinas »Nye Silkevej« for store infrastrukturprojekter – destabiliserer fuldstændigt den angloamerikanske elite og de neokonservative, samt selveste London og Wall Street.

Som de oprindelige ophavsmænd, for årtier siden, til det nye paradigme med store infrastrukturprojekter, der nu virkeliggøres under Kinas »Bælte & Vej Initiativ«, er Lyndon og Helga LaRouche afgørende for dette samarbejde mellem store magter for fremskridt. Donald Trumps mønsterbrydende præsidentskab gør det muligt for USA at deltage.

Den statsanklager, de for 30 år siden havde den opgave at organisere »Få ram på LaRouche-specialstyrkerne« for at sætte Lyndon LaRouche i fængsel, er nu den »særlige anklager«, der forsøger at tvinge Trump ud af præsidentskabet. Robert Mueller forsøger at give præsident Trump »LaRouche-behandlingen«.

Så ophidsede er de neokonservative og finansbaronerne over muligheden for, at USA kunne tilslutte sig den Nye Silkevej, at deres amerikanske publikation, Foreign Policy, har udgivet et rasende angreb mod Helga Zepp-LaRouches kampagne til forbundsdagsvalget i Tyskland! De er fast besluttet på at stoppe ethvert fremskridt for et sådant nyt paradigme noget steds i Europa og USA.

Men en tilslutning til den Nye Silkevej er præcis, hvad USA har brug for. Hvis Trump skal beskytte amerikanerne mod den »gigantiske boble på Wall Street«, han advarede mod, og bygge en ny, økonomisk infrastruktur for atter at gøre nationen produktiv og stor, så er dette midlet. Det amerikanske folk må tage kontrollen over Wall Street ved at insistere på en genindførelse af en Glass/Steagall-opdeling af bankerne. Det er det første, nødvendige tiltag for at bringe den amerikanske økonomi ind i dette internationale samarbejde om store projekter.

Foto: Lyndon LaRouche på sin 95-års fødselsdag, sammen med sin hustru Helga og EIR-korrespondent Hussein Askary fra Sverige.

Kære Vælger,

Mener du, at ideer er vigtige? Så er BüSo det rigtige parti for dig! For BüSo adskiller sig frem for alt fra andre partier derved, at vi forandrer verdenshistorien ved hjælp af ideer og ikke, gennem ’de små skridts politik’, pragmatisk forsøger at opretholde en verdensorden, der muliggør en udvidelse af privilegier for en lille elite og til gengæld berøver flertallet af menneskeheden et fremtidsperspektiv. Det program, som vi i 1991 foreslog som respons på Sovjetunionens opløsning, nemlig den økonomiske integration af Eurasien gennem den Eurasiske Landbro – en Ny Silkevej – som kernen i en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, er nu i færd med at blive virkeliggjort af Kina og yderligere 110 nationer, altså flertallet af menneskeheden. Det, vi dengang udviklede som et udkast til en fredsorden for det 21. århundrede, og som vi i de 26. år, der er gået siden da, har præsenteret på hundreder af konferencer og seminarer i hele verden, er nu, i de seneste fire år, siden den kinesiske præsident Xi Jinping i september 2013 satte den Nye Silkevej på dagsordenen, med en fantastisk dynamik vokset til at blive en helt ny model for verdensøkonomien.

Download (PDF, Unknown)

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.

Leder fra LaRouche PAC, 11. sept., 2017 – På 16-års dagen for 11. september-angrebet på USA, er USA blevet ramt af ødelæggelserne efter to forskellige orkaner, med en tredje på vej. I modsætning til den respons på 11. sept., der kom fra George Bush, som omgående etblerede politistatsinstitutioner i USA og indledte processen med »permanent krigsførelse« – for det meste mod nationer, der absolut intet havde med 11. sept. at gøre – så responderer Trump til de aktuelle katastrofer med sandt lederskab. Efter at have fået en omfattende briefing om orkanen Irmas hærgen i Florida, instruerede Trump søndag alle føderale organisationer til at give fuld støtte til FEMA (Federal Emergency Management Agency) og til at »fortsætte med at støtte delstatsindsatser og lokale indsatser for at redde liv, fremme bestræbelser for at finde husly og efterkomme anmodninger om hjælp til berørte områder«. De forskellige militære grene er mobiliseret til at sørge for redning og nødforsyninger af mad, vand og andre fornødenheder til de millioner af fordrevne mennesker. Han ringede personligt til guvernørerne i de stater, der lå på Irmas vej, for at forsikre dem om fuld støtte fra den føderale regering.

Trump vendte sig ligeledes mod det Demokratiske Partis lederskab for at vedtage en tværpolitisk lov om at dirigere $15 mia. af føderale midler til at påbegynde processen med genopbygning i Texas, og der vil behøves langt flere midler til at påbegynde genopbygningen efter Irma.

Et par milliard dollars vil naturligvis end ikke begynde at genoprette skaderne efter de nylige orkaner, og da slet ikke indlede processen med at genopbygge nationens smuldrende infrastruktur, for at forhindre den næste omgang naturkatastrofer i atter at fange nationen uforberedt til at forsvare sig. Hertil kræves en lancering af mekanismer til udstedelse af statslig kredit i Hamiltons tradition, for at skabe de flere billioner af dollars, der kræves for atter at gøre USA til en produktiv nation, som det skitseres i LaRouches Fire Love.

Trump hælder også mod at afslutte den såkaldte politik for »gældsloft« – som ville være et skridt hen imod at muliggøre et anlægsbudget for byggeri af infrastruktur gennem statslig kredit, der ifølge sin natur frembringer sin egen tilbagebetaling ved at løfte nationens produktive platform som helhed.

Trumps mobilisering skaber betingelserne for, at dette langt større foretagende kan realiseres. Den amerikanske befolkning væmmes ved Bush- og Obamaregeringerne, der pumpede billioner af dollars ind i bailouts for Wall Streets og City of Londons institutioners spillekasinogæld, alt imens de førte evindelige krige i udlandet og gennemtvang nedskæringspolitikker hjemme.

Kast et blik ud i verden. Blot i sidste uge bragte BRIKS-konferencen i Xiamen og det Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok repræsentanter for flertallet af verdens nationer og folkeslag sammen for at udvide den Nye Silkevejsproces, under ledelse af Kina og Rusland, for at opbygge moderne nationer i den tidligere koloniserede verden, og for at åbne en af verdens sidste, »fremskudte grænseposter« i det russiske Fjernøsten, gennem internationalt samarbejde. I dag mødtes i Bangkok politiske ledere og erhvervsledere fra Thailand, Japan, Kina, Europa, Malaysia, Singapore og andre, for at fremskynde byggeriet af kanalen tværs over Kra-landtangen i det sydlige Thailand, et af de store projekter, som Lyndon LaRouche har promoveret i mere end tredive år, siden han holdt hovedtalen på en lignende konference i Bangkok i 1984.

Forskellen i dag er, at Bælte & Vej Initiativet nu eksisterer – som ligeledes første gang blev promoveret af LaRouche, som opfandt betegnelsen »Nye Silkevej« efter Sovjetunionens sammenbrud, som et middel til at forene verden gennem udviklingssamarbejde. Visionen om Store Projekter, der blev blokeret af det britiske geopolitiske system, der har domineret USA siden Franklin Roosevelts og Jack Kennedys død, bliver nu gennemført i forbløffende tempo under det Nye Silkevejsparadigme.

Præsident Trump har gjort det klart, at USA bør være en del af denne proces i samarbejde med Rusland og Kina, for atter at gøre Amerika stort på samme måde, som Kina atter gør Kina stort gennem samarbejde om udvikling, og som Rusland på samme måde atter gør Rusland stort. Dette er ikke en konkurrence ud fra principperne om nulsumsspil og geopolitik, men derimod et krav om, at menneskeheden nu opgiver sin barnagtige adfærd og skaber en samarbejdende verden, der er mennesket værdigt.

Foto: Præsident Donald J. Trump ved Austin Emergency Operations Center, 29. aug., 2017.

Leder fra LaRouche PAC, 10. sept., 2017 – Endnu engang vedr. Texas, og orkanen Harveys enorme økonomiske og menneskelige ødelæggelse, finder vi, at virkeligt omfattende infrastrukturprojekter for at forhindre sådanne ødelæggelser blev planlagt i 1960’erne. Dette var JFK-æraen med Apollo og den store »TVA« i det vestlige Amerika ved navn North American Water and Power Alliance, NAWAPA, (Nordamerikansk Vand- og Elektricitetssamarbejde). Disse muligheder blev stoppet, ribbet for pengemidler og forpligtelse, gennem udbruddet af britisk geopolitik i amerikansk politik – Vietnamkrigen. Det, der nu – under Storbritanniens Blair og Bush og Obama – kaldes krige for »regimeskifte«, har lige siden været en fjende af at sørge for det almene vel i Amerika. På grund af manglende dristige infrastrukturplatforme, der ville have kostet et titals milliarder, har vi nu set hele byer hærget af oversvømmelser og tab for hundreder af milliarder i den amerikanske økonomi.

Dette er faldet sammen med Wall Streets voksende dominans over amerikansk økonomisk politik, frem til og inklusive et enormt finanskrak, som vi endnu ikke er kommet os over. Det er ikke naturen, men derimod »grådighed og forsømmelse«, der forårsager orkanernes ødelæggelser.

Med et seriøst lederskab fra præsident Trump har en forståelse for behovet for at genopbygge nu bredt sig blandt amerikanere, sammen med en dybere følelse. Digteren Shelley, der også var en politisk skribent, skrev, at, under kriseperioder, ophørte mange mennesker, folk i stort tal, med kun at tænke på sig selv og deres umiddelbare familie og skifter ret pludseligt over til at rette deres passionerede opmærksomhed mod at hjælpe andre, og mod »det almene vel«.

Dette begynder nu at have en virkning i USA, som det ses i nogle nylige politiske diskussioner og i amerikanernes anskuelse mere generelt.

En del af dette er, at de vil have »Russia-gate« stoppet, og stoppet nu. Denne åbenlyse indsprøjtning fra britisk efterretning af en geopolitisk skræmmehistorie, til stort set at blive en ny McCarthy-isme i Amerika, må nu stoppe.

EIR har bidraget til at afslutte det gennem en betydningsfuld, offentlig begivenhed i New York i lørdags, som begravede svindelnummeret med »Rusland har fikset vores præsidentvalg«. Den særlige anklager, Robert Mueller, som nu endda kræver kommunikationerne fra Air Force One, som om præsidenten var på NSA’s liste over terroristfjender, sker på trods af den overvejende del af det amerikanske folks vilje og fortsætter med forberedelsen til at gennemtvinge en forfatningskrise. Dette må stoppe. Det samme må de gennemskuelige forsøg på at oppiske racekrige, bag hvilke ses George Soros’ og briternes hånd, og Muellers FBI’s hånd og hætte.

Præsident Trump og Kongressen må hurtigt gå frem med en økonomisk genopbygning og besejre Wall Street med en ny Glass/Steagall-lov, samt udstede statskredit for billioner til ny infrastruktur og produktivitet, og nye fremskridt inden for videnskab og varefremstilling.

Dette gør Kina allerede i hele Asien og i Afrika, i klart strategisk partnerskab med Rusland; og Bælte & Vej Initiativet er dér, hvor Trumps USA vil finde partnerskab inden for kredit og udarbejdelse af projekter, samt strategisk samarbejde for at stoppe regionale krige. Det er et nyt paradigme, mod hvilket præsident Trump på visse tidspunkter har været tiltrukket. Det må blive politikken, og »Russia-gate« må ud.

Foto: Præsident Donald Trump ankommer med Air Force One til Ellington Field Joint Reserve Base i Houston, 2. sept., 2017. Trump besøgte lokalsamfund, der var ramt af udbredte oversvømmelser, forårsaget af orkanen Harvey. (Air National Guard photo by Staff Sgt. Daniel J. Martinez.)

Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Vært Matthew Ogden: God aften. Det er den 8. september, 2017; jeg er Matthew Ogden, og dette er vores ugentlige fredags-webcast fra larouchepac.com. Med mig i studiet i dag har jeg Paul Gallagher, EIR’s økonomiredaktør; og via video har vi Benjamin Deniston fra LaRouche PAC-websiden og vores forskningsteam. Vi vil have en meget rig diskussion, tror jeg. Før vi kommer til det, vil jeg blot sige, at vi nu er to uger, mindre end to uger, inde i katastrofen med orkanen Harvey; og vi har udstedt en nøderklæring, som vi har diskuteret i de seneste par udsendelser, med titlen: »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«

Jeg vil gerne sige, at dette virkelig bør være alarmklokken, der ringer for at vække, ikke alene nationen til at respondere til denne umiddelbare katastrofe, men også til, at vi nu begynder at respondere til det intellektuelle lederskab, som hr. Lyndon LaRouche har demonstreret under hele sin karriere – i 40-50 år, eller mere. I dag er en meget passende dag for denne opfordring om, at tiden nu er inde til at lytte til Lyndon LaRouches vise ord, eftersom det i dag, den 8. september, er hans 95-års fødselsdag. Vi ønsker hr. LaRouche Tillykke med fødselsdagen! Men det er vores mission at tage denne opfordring til efterretning og træffe den beslutning, at det nu er tidspunktet for at respondere til denne historiens alarmklokke og tage de nødvendige skridt til at påbegynde et totalt og komplet paradigmeskifte i den måde, hvorpå vi går frem med nationalpolitik og international politik.

Før jeg begynder, vil jeg gerne opfordre alle vore seere til – hvis I ikke allerede har, og LaRouchePAC har tweetet et link til det – at se den 8 minutter lange video, der blev produceret af New York Times. Den har titlen »Into the Deluge« (Ind i syndfloden), og er en kort dokumentar om den hærgen og ødelæggelse, som orkanen Harvey har forårsaget i Houston, Texas, og det omkringliggende område. Videoen fortæller historien om Kesha Rogers (medlem af LaRouche PAC Policy Committee) og hendes familie, og hendes far og stedmor, der mistede livet i oversvømmelserne efter Harvey. Videoen starter med et uforglemmeligt smukt soundtrack af Kesha selv, der synger en spiritual, »Walk With Me«, lagt hen over utrolige optagelser af de dramatiske ødelæggelser efter orkanen Harvey og oversvømmelserne. Den fortæller, som jeg sagde, historien om ikke alene hendes far og stedmor, men også andre ofre, andre overlevende og de første nødhjælpsfolk, der trådte til efter orkanen Harvey. Den slutter med et citat af Kesha Rogers, som jeg mener, bør være temaet for vores udsendelse her i aften. Jeg viser det på skærmen [Fig. 1]. Kesha siger,

»Det er denne form for tragedier, der får folk til at komme sammen. Der har været en utrolig respons fra hele nationen og hele verden. Men man har ikke tid til at sidde hjemme og græde. Jeg har en mission«, sagde hun. »Jeg har arbejde, der skal gøres; det har vi alle. Det er pointen.«

På skærmen kan I se citatet af Kesha, og det er også nævnt i videoen fra New York Times, der har titlen, »Into the Deluge«. Jeg opfordrer jer til at finde den online og se den. Vi har tweetet linket til videoen, og I kan finde det på vores twitter-feed.

Men, dette er netop pointen; at vi alle har arbejde, der skal gøres, og det er denne katastrofe, der skete i Houston – men også andre, der nu truer os, inkl. med stor sandsynlighed orkanen Irma, der nu stormer af sted med retning mod Florida. Brug dette som alarmklokken til den ’bratte opvågning’ for endelig at samle denne nation og til at påbegynde den form for presserende nødvendige, økonomiske handlinger, der kan sikre, at denne form for tragedier aldrig mere kan ske. Disse orkaner er muligvis nok naturfænomener, og det vil vi diskutere lidt senere med Ben Deniston. Men den katastrofale hærgen i deres kølvand bør aldrig få lov at forekomme. Og de er virkelig menneskeskabte katastrofer, fordi vi har forsømt at tage de nødvendige skridt, som vi på forhånd er vidende om, for at forebygge og beskytte os mod virkningerne af denne form for naturfænomener. Vi kan gøre disse ting, fordi vi er menneskelige, og fordi vi kan forstå og tøjle naturens kræfter, og faktisk ikke alene mildne de ødelæggende virkninger, men sætte disse naturkræfter til at arbejde for det gode; som det, hævet over enhver tvivl, blev demonstreret med Tennessee Valley Authority. Vi dækkede TVA sidste fredag og viste et kort uddrag af en video; men dette er et eksempel herpå. Vi kan som nation gøre dette, fordi vi har en Forfatning og et økonomisk system, der blev grundlagt af Alexander Hamilton med netop dette formål.

Som jeg nævnte, så udstedte vi en nøderklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer! Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der nu må ske!«, og den fremlægger et omgående firepunktsprogram: Genindfør Glass-Steagall, bryd Wall Street og dets magt op; skab nationale kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Hamiltons nationalbanker; investér kredit i ny infrastruktur med helt nye teknologier; og vedtag et forceret program for fusionskraft, der kan lade en stor udvidelse af NASA’s rumforskning blive drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse. Selv om dette er en presserende nøderklæring, der blev udgivet for kun en uge siden, og vi vil gennemgå, hvad der er sket på denne front, siden denne erklæring blev udstedt, så er det ikke nyt. Lyndon LaRouche har krævet dette i mindst et årti, eller mere. Så før vi går over til Paul Gallagher og Ben Deniston, vil jeg gerne vise et kort, 3-minutters klip af Lyndon LaRouche selv, i kølvandet på en tidligere naturkatastrofe. Dette var et webcast, som han holdt i dagene umiddelbart efter orkanen Katrina, der ramte New Orleans. Dette er i august, 2005, og her kan I se præcis, hvad Lyndon LaRouche havde at sige dengang, som de nødvendige skridt, der måtte tages, og hvad der er, og ikke er, blevet gjort siden denne historiske storm i 2005. Lad mig afspille dette for jer:

Lyndon LaRouche (video):

»De fleste mennesker forstår ikke arten af situationen, fordi de ikke tænker ud fra standpunktet om, hvad en præsident for USA bør tænke på et sådant tidspunkt. Vi har nu en krise, der hovedsagligt er en menneskeskabt katastrofe i tillæg til det, der ellers ville have været en kontrollabel, men alvorlig, naturkatastrofe. Det er den menneskeskabte katastrofe, som er det hovedproblem, vi må konfrontere og overvinde.

Det, som vi nu må gøre, og årsagen til, at vi nu har denne krise i Louisiana, Mississippi og Alabama, er, at vi opgav politikken om en forfatningsmæssig forpligtelse til fremme af det Almene Vel. Og derfor, fordi vi indførte nedskæringer, nedskæringer af det Almene Vel, med den måde, hvorpå vi udplyndrede de sociale ydelser (til arbejdsløshed, sygedagpenge, sundhedsydelser m.v.), opretholdt vi ikke længere levestandarden og støtten til disse områder, som ville gøre det muligt for dem at håndtere mange af disse problemer. Vi leverede ikke det, der krævedes, i Louisiana, Mississippi og Alabama, selv om vi vidste, det behøvedes, fordi vi ikke ville bruge pengene, fordi vi forsøgte at skære ned på midlerne til vores sociale ydelser, så vi, lad os sige, kunne føre krig i Irak, eller en ny krig, de vil have i Iran – denne form for ting. Vi har nu denne situation for os, som er skabt af vor befolknings lidelser i disse tre stater i særdeleshed. Men det er ikke problemet; det stiller et større spørgsmål til os. Er vi en nation? Hvad definerer os som nation? Vi kan redde denne nation; vi kan bringe dens værdighed tilbage. Vi kan ikke bringe de mennesker tilbage, der mistede livet pga. embedsmisbrug i denne periode, men vi kan redde denne nation. Vi kan sige, at vi vandt denne krig. Det er op til jer. Vi må gå tilbage til Fortalen til USA’s Føderale Forfatning og anerkende, at denne nations grundlæggende lov findes i Fortalen. Ikke alene mht. det nationale forsvar, men også i fremme af det Almene Vel for de levende, og deres efterkommere. Vi har overtrådt princippet om nationens forsvar, åbenlyst. Vi har endnu mere åbenlyst overtrådt politikken for fremme af det Almene Vel. Vi dømmer os selv til foragt, med mindre vi går tilbage, og nu gør fremme af det Almene Vel for de levende og deres efterkommere til regeringsgrundlaget. Tak.«

Matthew Ogden: Dette var altså et webcast med Lyndon LaRouche fra september 2005. Under den efterfølgende spørgsmål-og-svar-tid, forklarede han faktisk mere detaljeret, hvordan man skulle anvende princippet om det Almene Vel for at redde USA. Det kommer her på skærmen [Figurer 2 & 3], to korte klip, og så læser jeg dem. Hr. LaRouche sagde:

»Der er derfor én løsning; og det er at gå til Fortalen for USA’s Forfatning, om nationalforsvar og fremme af det Almene Vel for de nuværende og fremtidige generationer. Regeringer sætter det nationale banksystem under konkursbehandling og bankerot og forhindrer bankerne i at smække dørene i; går igennem en finansiel reorganisering af systemet for at sikre, at folk ikke bliver smidt ud af deres hjem; deres foretagender fortsat er åbne; deres pensioner udbetales; og vi fortsætter med at vokse …

USA er den eneste nation, der har en Forfatning, der pr. tradition kvalificerer os til at gå over til statslig bankpraksis, som det beskrives af Hamilton. De private banker skal under konkursbehandling … de skal reorganiseres. Man rydder op i værdipapirerne, og man skaber ny kredit, der får økonomien til at vokse, gennem investering i infrastruktur og andre ting, der er tilstrækkelige til at sikre, at det, vi tjener om året, overstiger det, vi bruger om året med hensyn til de nuværende regnskaber. Og dét må vi gøre.«

Som I ser, så var dette for 12 år siden; og Lyndon LaRouche var allerede på scenen med præcis den politik, som er fremlagt i denne nøderklæring, som vi udstedte i sidste uge.

Jeg vil nu bede Paul Gallagher om at forklare lidt mere om dette. Hvor er vi nu, siden denne nøderklæring blev udstedt, og hvad mangler der at ske?

Her følger Paul Gallaghers indlæg, der efterfølges af Ben Denistons indlæg, i engelsk udskrift:  

PAUL GALLAGHER:  You mean the emergency statement that we
issued about two weeks or ten days ago.  I’ll come to that, but I
just want to point out, Lyndon LaRouche was making that statement
not only at the end of 2005 immediately after the devastation
from Hurricane Katrina, but also in the then-foreseeable — and
he had foreseen it for sure — preparations for the financial
crash of 2007-2008.  He was saying that in regard to that
oncoming crash and the disaster that had occurred in Louisiana,
Mississippi, and Alabama, the reorganization of the private banks
of the United States under a Glass-Steagall standard, enabling
them to be mediators of credit both from savings and from the
Federal government into the businesses of the economy and also
the creation of national banking and large amounts of national
credit in that way precisely for infrastructure, not just
reconstruction.  Construction of infrastructure that never had
been produced, and had to be produced with new technologies then
in order to prevent future such disasters.  So, he was looking to
both.
There is a memory in the United States obviously of three
major cities being devastated.  And when we put out this policy
statement, we were thinking of the fact that the memory of the
devastation of New Orleans, the devastation of the New York-New
Jersey area a few years later, the devastation now of
southeastern Texas a few years after that, and the threat of
another one in Florida.  These are essentially a single memory, a
single thought in the minds of many millions of Americans about
what has to be done that hasn’t been being done.  When we as a
nation have allowed three of the greatest cities of the country
to be effectively, at least temporarily, destroyed.  In the case
of New Orleans and New York, the long-term damage to their
neighborhoods, to their school systems, to their transportation
systems, is still there.  The long-term damage to their economies
is still there, and it’s getting worse.  So, this has shown
something very clear that if you postpone and do not act on a $25
or $50 billion or even $100 billion infrastructure that must be
made, you will shortly be paying, in one way or another, hundreds
of billions of dollars in economic losses.  Losses of wages,
losses of jobs, losses — tragically — of human lives by the
hundreds and perhaps thousands as in Katrina; because you have
not done that.
In the 1930s, there was a kind of thinking which was driven
by Franklin Delano Roosevelt’s leadership.  We’ve seen in the
last ten days the first — as Shelley would say, the locks of the
approaching storm — the first indications of the revival of that
kind of thinking.  The way they thought then about this was made
clear in the government TVA film that you showed on this program
last week, when the announcer said in showing the devastating
flooding, the raging Tennessee River and its tributaries
destroying buildings, destroying agricultural areas, killing
people.  The announcer described it as devastating effects on
human beings of greed and neglect; not of nature, but of greed
and neglect.  And it’s that neglect which LaRouche was speaking
about there, and it’s that neglect which we’ve seen in New
Orleans and the Gulf Coast, then New Jersey and New York, now
again in Texas and the Gulf Coast in the destruction of whole
cities and killing of people, completely unnecessarily.  This was
man-made, and I think there is a video which has come out down in
Houston, put out by the newspaper, the {Houston Chronicle}, of
the former flood control director of Harris County — which
includes Houston — in which he says very strongly right at the
beginning, “This was a man-made disaster”; meaning the flooding
of Hurricane Harvey and everything that it did.  He knew that
because he was personally involved in trying to get one of the
infrastructure solutions — only one of them — right in the city
of Houston that was necessary in order to prevent this kind of
devastating flooding.  He was unable to get it done because of
political and because of greed and neglect.  Neglect of the
Constitution, neglect of the General Welfare of the population,
he was unable to get it done.  He says this was a man-made
disaster.
Now, things are beginning to change.  I was in a meeting
with a senior figure who works for the House of Representatives
Transportation and Infrastructure Committee immediately after
Hurricane Harvey.  He said that they expected that discussion of
legislation on infrastructure funding would start sometime next
year.  This was only ten days ago.  He was saying it would start
sometime next year that they would begin to discuss the
possibility of legislation to fund new infrastructure in the
United States.  We were then in a situation in which the nearly
year-long and in a certain sense with his candidacy year and a
half-long attack on President Trump to attempt to force him out
as a candidate, and then attempt to force him out of the
Presidency.  That attack — the Soros forces, the British
intelligence initiated attack and the way in which the Democratic
Party leadership had gone along with this — had created a
tremendous division in the country; one which people only have to
remember back to the Charlottesville events of a month ago, to
realize how deep and how that implicit racial division in the
country was being pushed at the same time that war was
threatening from many directions.  We have to realize that, going
all the way back to the 1960s when John F Kennedy was
assassinated after having launched this tremendous infrastructure
program known as NASA and the Apollo Project, and having tried to
get started an equally ambitious Earth-based terraforming and
water management project for the entire West of North America —
the North American Water and Power Alliance program.  That it was
war, it was the Vietnam War and the tremendous economic,
budgetary, and political and social effects of that war which
destroyed those things.  It will consider and push them off the
table from then until now — for 50 years.  That kind of
preoccupation with regime change wars, it will push the General
Welfare off the table over and over again unless the American
people realize that, at a point like this, we can’t let that
happen.  Now we have to build.
So, we have seen some changes.  The one that got the most
publicity, of course, was the sudden agreement between President
Trump and the Democrats in Congress.  On the part of the
Democrats, they had already agreed and acknowledged and more or
less admitted in the days before that, that their strategy of
Resist promotes racial divisions.  Resist tried to impeach the
President.  This strategy was a failure and was dangerous to the
country, and they were going to abandon it if Hillary Clinton
would only shut up.  They were going to try and get something
done instead.  That already had dawned on them before the
terrible lesson of Hurricane Harvey and the perhaps $100 billion
in economic losses; clearly more than 100 precious lives being
lost.  This hit them on top of that.  You then had this agreement
that enable $15 billion in a first down payment of recovery aid
to go through, together with a measure to fund the government for
the next three months and a measure to remove the debt ceiling
for the next three months.  Clearing the decks perhaps for
further expansion of what is going to be done to rebuild.  Not
only to rebuild obviously in east Texas, but to rebuild in
Florida and to rebuild in Puerto Rico and some of the smaller
islands.  Puerto Rico has had for some time a very clear
possibility of a development bank needing only the guarantee of
the Federal government in order to turn development of its port
position particularly into development of infrastructure on the
island; electrical and transportation, which is currently in such
bad condition and which has now been knocked out. So, that door
was opened.
Then already yesterday, we saw the President having a
meeting with a large number of members of the Senate and the
House on the so-called Gateway Project, the major necessary
infrastructure step to repair what Hurricane Sandy left behind it
in terms of inoperable or increasingly deteriorating and failing
transportation; subway and freight rail transportation all around
the New York City area, which has famously been turned into the
Summer of Hell this summer in terms of trying to get anywhere.
You’re taking your life in your hands to get anywhere in New
York.
There was a meeting between Trump and the two governors of
New Jersey and New York, the Senators from New Jersey and New
York, a number of members of Congress of both parties, in which
there was a least a tentative agreement made to proceed with this
Gateway Project.  This involves building two new tunnels — each
one way — under the Hudson River from New Jersey to New York in
the general northeast rail corridor of the United States.  Having
done that, then to be able to repair the tunnels which were made
almost inoperable by Sandy; which incredibly have nonetheless
been used in the five years since.  Also, to replace the bridge
which is in such terrible condition in Hackensack, over which all
of the East Coast passenger and freight rail goes from Florida
all the way to New England.  Supposedly, 10% of the GDP is
waiting to fail when that bridge cannot be hammered back into
line so the trains can go over it.  There are other improvements
in this Gateway Project.  It was given a top priority in the
National Governors’ Association list of major new infrastructure
projects in the country, which they issued earlier this year in
January.
The members of Congress coming out of this meeting made
clear that there was an optimism and a thrust, a potential
commitment of the Trump administration to fund all the funding
that remains to be needed for that; this is on the order of up to
$15 billion from the Federal side that needs to be put in that
investment.  They were, at least on the part of the President,
they were ready to make that commitment, and talked about others
as well for that general area; including reconstruction for the
international airports there and connecting those international
airports — which incredibly, are not connected by transportation
now.  This then started people talking about the potentials for
Congress to meet these bills.  There is not a means, and there
hasn’t been a means really since Franklin Roosevelt’s
administration, there hasn’t been a reliable means by which the
Federal government can create this kind of credit that Mr.
LaRouche was talking about, and on that basis actually fund the
new infrastructure that is needed.
Now you have in Texas as well, members of Congress from both
parties talking about a major new building of flood control for
the cities along the southeast coast of Texas on the Gulf.  I’ll
just read you the comment of one Republican member of Congress.
He said, “There’s going to be another Harvey, and we need to
build at least one more reservoir, maybe two or more reservoirs.
We have to figure out how to get the water out of the Houston
area down to the Gulf of Mexico without flooding.”  There have
been plans for at least 50 years which at least expressed in
general, if you have that slide I gave you [Fig. 4], we could
show one of them, which expressed at least in general how this
has to be done.  It’s very small and can only be indicated in the
broadest strokes that what is involved there is, at the lower
right, the construction of an intercoastal canal.  Essentially a
large canal for moving water either from the northeast to the
southwest along the coast, but behind the cities of the coast.
Moving it in either direction by pumping.  Thereby you can see
generally, the numerous rivers which come down to the Gulf, which
are involved always in the flooding of all of these cities
whenever there is a hurricane. What you probably cannot see
clearly on that slide, is that there are nine new reservoirs
specified in that plan on those rivers, which together with the
canal make it possible to control flood waters that are
threatening the cities on the Texas Gulf coast and to move water
in either direction.  Either for drought relief, if that’s
necessary, but more critically here, for flood relief by bringing
the water eventually all the way down to the Rio Grande at the
Mexican border.  This is one element.  At the top of the screen
is shown another main element canal system to bring flood water
from the Mississippi River across northern Texas into the dry
plains where the Ogallala Aquifer is, which could be recharged.
These were plans of the Texas State Water Authority.  These
were state plans typical of those which were made at the time in
Harris County, within which is Houston.  Other plans were being
made for a channel underneath one of the freeways that was being
built, which would discharge water.  A very large underground
channel, tunnel, which would discharge water from those two
reservoirs which everyone heard and saw overflowing ten days ago.
It would discharge and bring that water down to the Houston ship
channel and into the Gulf.  That was, I think, particularly the
plan which the former Harris County Flood Control Commissioner
was referring to in his interview with the {Chronicle} in which
he said, “This was a man-made disaster that we did not get this
done.”
Now these clearly are, as the New York project is, these are
new infrastructure efforts which will require tens of billions of
dollars in investments.  That is exactly what we have been
circulating in Congress, and circulating this statement now with
them in order to get a national bank created, which can generate
$1-3 trillion in national Federal credit for investment in this
new infrastructure.  And in order to get the existing
Glass-Steagall legislation in both Houses to be passed so that
these disasters are not added to by a looming financial crash
which takes the banks to be bailed out again.  But rather, those
banks can be counted on to take part in this kind of rebuilding
effort because they are taking in deposits and they are lending
them into the economy.
Ben is going to talk more about the contributions here of
the space program.  That also must see not just $100 billion or
whatever it’s going to be in recovery aid for Harvey, but a great
deal more money in accelerating and reviving NASA space
exploration, which went the way of the Vietnam War nearly 60
years ago.
So the view of this is changing.  The Texas governor has now
created a commission to rebuild the state.  As a Republican, he’s
appointed a Democrat to head it.  On all of these levels, there
is the potential now that this lesson will actually be learned,
because the country has been put in a different state of mind as
a result of seeing this kind of disaster occur unnecessarily time
and time again, and the tremendous human costs that it has.  So,
let’s really push that to the greatest extent we can, and do it
in exactly the spirit that LaRouche was laying out there 12 years
ago.  He, by the way, is 95 years old today.  He has lived and is
living an incredibly productive human existence, and we wish him
many more.

OGDEN:  And one of the results of what Lyn has done over the
last 40 years alongside Helga is what’s now emerging
internationally.  You can counter pose what hasn’t been done here
in the United States in terms of these great infrastructure
projects with what is being done now by China and the Belt and
Road Initiative.  It’s a necessary counterpoint to draw.  Look at
what Xi Jinping had to say at the BRICS conference which occurred
— this is the 9th BRICS conference — which occurred in China
over the course of last week and the beginning of this week.  You
look at what China is actually now building.  Obviously, the
Three Gorges Dam is an incredible example; that’s the Chinese
TVA, but on an even grander scale in certain regards.  But look
at now what’s being done abroad, including the example of the
Transaqua water transfer program to refill Lake Chad in Africa.
There’s an excellent video update that was published by Alicia
Cerretani on larouchepac.com just a couple of days ago on that
subject.  But that indeed should continue to be the inspiration,
encapsulating the entirety of this emergency program that must be
done nationally, we also have to follow through on the initiative
for the United States to join this great projects dynamic abroad.
What’s being done by China with the New Silk Road and the Belt
and Road Initiative.
What Paul has just been discussing, and even what I
referenced with what China has done, is an element of the
terrestrial infrastructure that indeed must be built, and should
by built by all means.  But there’s an entirely different
dimension that also must be included in this picture when we’re
talking about these great weather episodes and other aspects of
what it means to understand and harness nature.  I decided to ask
Ben Deniston to come on today because he has a bit of an
exclusive breaking report on what the space weather conditions
are right now as we speak, which are coinciding with the
developments around Hurricane Irma and the other approaching
hurricanes that are now tracking across the Atlantic.  So, Ben,
go ahead.

BENJAMIN DENISTON:  Thank you, Matthew.  So, we are seeing a
very interesting situation with respect to certain activities of
our Sun, our Solar System, and what you might call the cosmic
environment that we’re watching very closely; because these could
play into a strengthening of Hurricane Irma, which could push an
already potentially dangerous situation into something even
worse.  I’m going to get into that a little bit more in just a
second, but I think first and foremost, coming off of what was
discussed, these events — the tragedy of Harvey, the major
earthquake just off the coast in Mexico, the largest earthquake
in Mexico in 100 years.  We have Irma as we just said, coming
towards Florida, which hopefully will avoid a dangerous situation
there, but it does look like it could be potentially very
catastrophic.  All of these events should remind us that what
we’re dealing with as a single mankind on one small planet in the
Solar System and in this Galaxy.  These are unfortunate events,
but also an opportunity to bring people together as we discussed,
not just in the United States, but internationally.  To realize
what mankind can uniquely do to defend ourselves against these
kinds of situations.  Some of that includes a better
understanding of what factors actually play into these things.
In passing, just because there’s so much crazy propaganda
about supposed man-made climate change being a factor in these
storms, that’s just bunk; that should just be said outright.
It’s unfortunate that we even have to say it, but given the fact
that this is being pushed as a major top-down propaganda
campaign, we should just say outright that there is no evidence
at all that storm systems and extreme weather has been getting
worse as a function of increasing CO2 levels in the atmosphere.
There is no evidence of that.  Even just look at the history of
hurricanes in the United States.  Since 1970, we’ve had four
Category 4 or higher hurricanes make landfall on the United
States.  In the 40 years prior to that, we had 14.  So, what’s
all this talk about extreme weather getting worse?  We just
recently exited a very anomalous drought of hurricanes, where we
had no Category 3 plus hurricane make landfall on the United
States for almost 12 years earlier at the turn of this century.
So, there’s no evidence that we’re seeing more extreme
situations; there’s no evidence that human CO2 emissions play any
factor at all.  Again, it’s unfortunate that we have to waste our
time to even address this, but just because it’s being pushed
down the throats of the American people and much of the world
population, we should just make that clear outright.
But what we do have is natural weather and natural storms
and natural extreme events.  Instead of this false blaming of
human CO2 emissions, we should instead be taking a higher
perspective on what factors actually do influence extreme weather
and climate change.  These are factors that go beyond the Earth.
These are factors that go to the Sun, that go to the Solar
System.  That again, forced mankind to realize we are one very
unique species on one very small planet; and we know very little
about what actually determines the conditions we live in here on
Earth.  So, it’s about time that humankind as a whole wakes up,
stops playing these insane geopolitical games to try and compete
over some small amount of wealth developed on the planet so far,
and realizes that if we collaborate as one species, we can uplift
the entire population of this planet to a much higher level.  And
we can collaborate on defending our entire planet from disasters
like this.
So, as Matt mentioned, this is a developing situation that I
briefed him on and Mr. LaRouche and Mrs. Helga Zepp-LaRouche on
earlier this morning about possible space weather effects which
could worsen Hurricane Irma.  Again, this is an ongoing process
that is playing out, so we don’t know exactly what’s going to
happen.  But it is worth highlighting what we know so far.  As we
know, Hurricane Irma is now thought to be a couple of days away
from most likely making landfall on the southern coast of
Florida.  It is already a very extreme and intense hurricane.
Just a few days prior, our Sun — if we can switch over to the
graphic animation [Fig. 5] we have here — our Sun released the
strongest solar flare in about a decade.  This was released on
September 6th.  So that bright flash in the lower right central
region is this explosion on the surface of the Sun.  This was
classified as an X-9 flare; a very strong solar flare.  That was
actually the strongest of a series of intense solar flares that
the Sun has released in the last week.  So, the Sun — despite
going into a bit of a slumber — has decided to send out a
barrage of rather strong outbursts.  These outbursts send a
strong wave of gas and plasma from the Sun barrelling at the
Earth.  As we see in this next graphic [Fig. 6], as is a rather
well-known phenomenon, when the Earth’s magnetic field gets
blasted by these outbursts from the Sun, it causes the Earth’s
magnetic field to begin to fluctuate wildly; what’s called a
“geo-magnetic storm.”  So, a storm in the Earth’s magnetic field.
I’m sure most people know, our entire planet is surrounded
by a magnetic field that is critical to supporting and protecting
life on Earth, providing certain unique electromagnetic
conditions to the biosphere on Earth; it’s part of our regular
Earth system we live with day to day, year to year, etc.  When
the Earth’s magnetic field gets blasted with these outbursts of
solar activity, the Earth’s magnetic field goes into these
fluctuations referred to as “geo-magnetic storms.”  What you’re
looking at here [Fig. 7] is an index provided by NOAA of the
level of geo-magnetic activity over the last three or four days.
As you can see, coming into the night of September 7th and into
the very early morning of September 8th, we saw an explosion of a
very intense geo-magnetic storm, corresponding with these
outbursts of solar activity which are referred to as a “coronal
mass ejection”; an ejection of material from the surface of the
Sun, corresponding with that intersecting Earth’s magnetic field.
As you might intuit from this diagram, what we’ve currently
experiencing is a very intense event; a very intense geo-magnetic
storm classified as severe by NOAA’s metrics.
There’s much that can be said about this.  These
geo-magnetic storms are known to be potentially dangerous to the
Earth’s electrical infrastructure.  That’s something that’s
becoming a very well-known and clear point of concern, that when
we have these types of geo-magnetic storms, this can actually
wreak havoc on our electrical grid.  That’s something we actually
want to keep a very close eye on today and in the coming days.
But another aspect of this, which we see in the next graphic
[Fig. 8] is that when the Earth’s magnetic field is compressed
like this, this actually temporarily increases the shielding of
the Earth from galactic cosmic radiation.  So, we temporarily
have a stronger protection from this continuous flow, this
continuous input of radiation coming from our entire galactic
system.  This is also another well-known phenomenon; this is
referred to as a “Forbush decrease,” named after the scientist
who identified this event whose name was Scott Forbush.  But as
you can see here, from the most recent data being provided, this
is an indication of the level of galactic radiation reaching the
Earth’s atmosphere, and we can see this sharp drop coming
immediately in the context of this geomagnetic storm and the
solar outburst.
These are all well-known phenomena.  These are not
mysterious, these are not unexplained or unknown, but there’s an
element of this that does not yet get enough attention; which is
that, when you have this particular type of activity, geomagnetic
storms, reduction of the cosmic radiation reaching the Earth’s
atmosphere, this is known to very likely be a factor in
potentially increasing the severity and strength of hurricanes
and cyclones.  And what we have on the screen here is one study,
showing that in 2005, this tragic event of Hurricane Katrina
which we heard referenced earlier, was actually partially
strengthened by the activity of the Sun in a very similar way to
what we’re looking at right now. [Fig. 9]  This was a study by
Prof. Sergei Pulinets, and some associates as you can see on the
byline there; where they analyzed a very similar situation where,
when Katrina was a few days off the Gulf Coast for its actually
second landfall, there was a coronal mass ejection, there was a
geomagnetic storm, and that led to a strengthening of Hurricane
Katrina at the time.
What we’re looking at now, today, is a potentially similar
situation, where what we see with these cosmic effects on the
weather system, is that when you have these reductions in cosmic
radiation reaching the atmosphere, that actually can lead to a
greater temperature difference between the surface of the ocean
and the top of the atmosphere, which can lead to a greater rate
of convection and a strengthening of the hurricane.
And so those are the conditions we’re immediately watching
now with Hurricane Irma, which is already a very strong
hurricane.  We’re already seeing a geomagnetic storm. Various
people who are aware of these potential cosmic influences on
these events are watching very closely to see if we will see a
strengthening of Irma in response to these conditions.
This is a developing situation; I’m sure we’ll have more on
this in the coming days, but as I said at the beginning, this is
an unfortunate but valid example of the kinds of lessons we
should take to heart as mankind, and realize that this is for
example the perfect area of study that we, the United States.
should be collaborating on with Russia and with China on
developing greater insights into.
This brings back to mind Mr. LaRouche’s work on the
Strategic Defense Initiative and the revival of that proposal
with the “Strategic Defense of the Earth,” where the same
principle was brought forward; namely, that the United States,
Russia, leading powers need to move beyond a system of conflict
and mutually assured destruction and towards a system where we
realize that mankind as a whole, and especially these leading
most powerful nations, have to come together and provide all the
resources we have available as nations, all of our scientific
capabilities, all of our technologies, and actually bring these
together in joint efforts to defend our planet as a whole from
these types of events.  Better understand these cosmic influences
driving our climate and weather systems, and begin to determine
what we can do to defend our populations from these types of
activities.
So we’ll be watching the situation very closely.  We’ll see
what develops over the coming days, and we’ll certainly have more
on this very dramatic situation with these coming hurricanes as
things develop.

OGDEN:  Thank you, Ben.

GALLAGHER:  Actually, I have two questions, Ben.  The
meteorologists are saying now that there’s an extremely high
temperature differential between the upper atmosphere and the
Earth’s surface in the western Atlantic and the Gulf; they’re
connecting that directly to the great strength of these
hurricanes.  Are you saying this is related? In that work that
you just showed [by Pulinets, et al.], that this is related to
the reduced cosmic irradiation of the upper atmosphere?  That’s
one question.
The other has to do with the space assets that are watching
all this.  Do they need to be increased?  I heard, for example,
that in the case of radar satellite observations of the
development of Harvey, that these were German radar satellites
that were doing this.  Are there missing assets or assets that
should be increased in the U.S., in the NASA program?

DENISTON:  Yes, to take the first question.  Generally, over
time the upper atmosphere will be cooler than the oceans in this
region.  So you have a certain temperature differential that’s
already naturally there.
The role that galactic radiation plays, is that actually
helps to facilitate a higher rate of condensation of water vapor,
and release of latent heat, in this region. So the flux of cosmic
radiation actually helps to facilitate a slight warming of the
upper atmosphere in this region.  If you have that process all of
a sudden halted, you’ll get less warming, and obviously cooling
of the upper atmosphere, which could increase the temperature
difference and lead to an even stronger hurricane.
That process is happening now; the conditions that are being
reported on already are before we’re seeing the effects of this.
Now obviously, this is not a simplistic, mechanical, 1, 2, 3,
process.  There are many factors involved, there’s variations in
the cosmic radiation flux coming in already; there’s many other
factors involved in affecting the hurricane itself.  So we’re not
in a position to absolutely say one way or the other exactly what
the effect of this situation is going to be.  But we can
definitely identify Katrina; and then other hurricanes have been
studied as well, where it’s been shown that there formation or
their strengthening often comes a couple days after these types
of geomagnetic storms and drops in the cosmic radiation flux.
Again, the mechanism, the causal relation that Professor Pulinets
and others have presented, is that relates to this heating of the
upper atmosphere by cosmic radiation flux.
But that directly ties into your second question, is that,
yeah, we need many more satellites and other instruments to be
monitoring these conditions, much more extensively and in real
time around the world.  We do have some very impressive assets up
there;  but much more is needed to really better understand, not
just the Earth’s own atmosphere and weather system, but the
relation to the activity of the Sun and the activity of the
Galaxy.  One of our key assets for directly measuring the
activity coming from the Sun towards the Earth, which is called
the ACE satellite, is already many years past its life expectancy
and expected to fail at any time.  As of now, we have no
replacement ready to send up.  That’s just one example.  That’s a
satellite that sits directly in between the Earth and the Sun,
and intercepts the high-energy radiation, especially the plasma,
coming from the Sun before it reaches the Earth, and at least
gives us a little bit of a warning and analysis of what the Sun
is sending at us.  And that thing is ready to go.  That’s just
one example.
I think this also relates to the question of earthquakes and
earthquake forecasting which we’ve covered on this site before
also. [See interview with Prof. Sergey Pulinets
http://archive.larouchepac.com/node/17944]  We could use
dedicated satellites that could help measure the precursor
conditions, that could alert us to coming earthquakes, like this
devastating earthquake that just hit off the coast of Mexico.
So there are certainly more satellite systems that we could
be developing, more ground-based systems as well,  to get some
better understanding of the intersection of solar activity,
galactic activity, the activity intrinsic to the Earth system
itself;  and actually begin to get a better handle on how all
these factors play together in affecting the climate and
affecting the weather.  And really, to get serious about it,
begin to think about how we can manage these situations and
intervene; and obviously, forecast and give early warning, but
potentially even intervene to change these conditions and defend
life on Earth.
And that should be a top, strategic priority of leading
nations of the world. And I think that just goes hand in hand
with this new paradigm that we’re seeing potentially emerging
with the leadership of China, with its Belt and Road initiative,
and with this idea of “win-win cooperation”; in which we can move
beyond, finally, and put behind us this insane geopolitical games
which you’re still seeing attempting to be rammed down Americans’
throats with this crazy lie about Russian “hacking” and
attempting to make the Russians look like the biggest bogeymen in
the world, and play up this crazy game of conflict against
Russia, economic warfare against China. These are our allies!
We’ve got to put all of this behind us and look at them as
collaborators, for our nation, for other nations in the world
that can help us to defend our species as a whole against these
kinds of conditions.

OGDEN:  Let me pick up directly off what you just
referenced, Ben, and put on the screen the advertisement for the
conference that’s coming up in New York City tomorrow, which will
go directly to that point.  This is a conference as you can see
that’s featuring William Binney, NSA whistleblower; Ray McGovern,
the founder of the Veterans Intelligence Professionals for Sanity
(VIPS) and himself a veteran CIA analyst; and William Wertz from
{Executive Intelligence Review}.  The title of the event, is:
“The Russian ‘Hack’ Inside Job:  Who’s Trying To Destroy the
Presidency and Start a World War with Russia?”  As you can see on
the screen there, there’s still time for you to RSVP and register
to attend, that’s going to be available, http://lpac.co/ytvips .
That link is active now, but it’s going to be available in the
description of the video which is immediately below this video in
the YouTube player.  If you’re in New York City also you can get
in contact, and register for the event in person.
This is going to be an historic event, following up on the
memo, which is becoming a controversial memo which was published
by William Binney, Ray McGovern and others from VIPS, which
documented that according to the metadata the so-called “Russian
hack” of DNC emails could not have been a hack, but was in fact
some sort of inside job, a leak in order to set up the conditions
where, now, you have this so-called Russia-gate, and the mad
drive to undermine the efforts that Trump had at least intended
to initiate to restore the kinds of cooperate relation between
the United States and Russia.
It’s this kind of great powers relationship between the
United States and Russia, the U.S. and China, what we now see
developing in terms of the BRICS, with Russia, China, India,
Brazil and South Africa and other national relationships:  This
is what Lyndon LaRouche has been campaigning for for years, in
that form.  To say, now is the time to abandon and discard this
British Imperial mentality of geopolitics, petty competition over
so-called natural resources, or “limited” natural resources, and
perpetual war; and to initiate exactly what you’re saying, Ben,
this kind of cooperation within the species as a whole: To say,
what are the common aims of mankind and how can we collaborate in
a “win-win” modality to achieve those common aims.
And under that category you would say that common defense of
mankind  from these great natural and terrestrial,
extraterrestrial phenomena, which we see expressed in discrete
ways in the form of these hurricanes, those kinds of natural
disasters; also these earthquakes, which are obviously part of
much broader and much larger kind of terrestrial phenomena, which
we have yet to understand.  And what is the connection of that to
the space weather that our planet exists in?
So that’s a fascinating kind of view.
But just in the same way that we have to abandon those
geopolitics abroad, we also have to abandon the kinds of
British/Wall Street mentality here in the United States, which is
this insane negligence of our physical infrastructure, and in the
interest of mere, monetary speculation; and to return to the
general welfare principle, you heard Mr. LaRouche so beautifully
and emphatically say that, in that webcast excerpt that we have
from 2005, in the aftermath of Katrina; return to the general
welfare and restore the system of Hamiltonian national credit.
So I think that’s a sufficient place to conclude our
broadcast here, today.  I’d like to thank you, Ben, for joining
us, remotely there.  And we’ll stay tuned for developments as
they occur on that front.  And I’d like to thank Paul Gallagher
for joining me here in the studio.
So please tune in on this website tomorrow, at 1 p.m.
Eastern Time, for the historic conference out of New York City,
featuring Bill Binney, Ray McGovern, and Will Wertz; and we’ll be
back with you on Monday for our strategic overview.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

v/ formand Tom Gillesberg.

lydfil:

https://soundcloud.com/si_dk/oversvommelser-i-usa-fulgt-af-demokratisk-samarbejde-med-trump-vil-usa-fa-en-ny-start

… denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser … dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

… det må genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Vært Matthew Ogden indleder webcastet med at oplæse Lyndon LaRouches erklæring, »Ikke flere Houston-katastrofer: Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’«

Det efterfølges af en rapport fra repræsentant for LaRouche-bevægelsen i Texas, Brian Lantz, om den aktuelle situation i Houston og en analyse af de nødvendige forholdsregler, der må tages.

Herefter vises et klip fra en film, der blev produceret under Franklin Roosevelts præsidentskab, om det store infrastrukturprojekt, kaldet TVA – Tennessee Valley Authority.

Her følger en dansk oversættelse af dette videoklip og Matthew Ogdens kommentarer.

Efter dette følger komplet engelsk udskrift af hele webcastet.

Min. 31:20 (FDR-klip minuttal 35:15):

Brian Lantz (slutning): Hvor skal pengene komme fra? Det er selvfølgelig det forkerte spørgsmål at stille. Spørgsmålet er, hvad er det for institutioner, vi må skabe? Det er præcist, hvad LaRouche foreslår: Glass-Steagall, statslig kredit, en nationalbank, der kan finansiere strømmen af statslig kredit til at bygge de nye TVA’er, de nye projekter, der kræves for at sikre ikke alene kysten her, men også for at påbegynde en stor, økonomisk genrejsning af USA til dets position i verden.

Matthew Ogden: Netop, og denne orkan Harvey, der virkelig er uden fortilfælde mht. ødelæggelser, som du gjorde det meget, meget klart, Brian – dette må være momentet for at initiere en fuldstændig ny holdning hos amerikanerne og vores nationale regerings skifte til en helt anden politik, og det er formålet med den nøderklæring, vi har udstedt.

Og, som du sagde, så må det genkalde en holdning, som vi mistede i dette land, der går tilbage til mordet på John F. Kennedy, men faktisk går tilbage til Franklin Roosevelts død. Og den måske mest signifikante case study, vi kan anvende, er TVA, som du nævnte, Tennessee Valley Authority.

Hvis vi går tilbage til før Franklin Roosevelt og før New Deal, havde vi hele områder af landet, der var underkastet såkaldte naturkatastrofer, og som simpelt hen var forsømte. Det måske mest signifikante område i landet, det mest bemærkelsesværdige, var den såkaldte Tennessee-dal. Det er meget ironisk, at Tennessee-dalen, der er et helt område ikke blot i Tennessee, men omfatter alle disse tilgrænsende stater, er det område, der har den største totale regnmængde på det amerikanske kontinent.

Og hvad er så den årlige regnmængde i Tennessee-dalen? Den er på 51 inches (ca. 130 cm) om året; det, vi netop har oplevet i Houston, er 51 inches på fem dage eller mindre. Det er simpelt hen en svimlende mængde vand, der kom ned fra himlen! Men Tennessee-dalen var også udsat for meget lange perioder med voldsomme regnmængder, for det meste som følge af orkaner, der spredte sig – virkningen af orkaner, der kom op fra Golfkysten (den Mexicanske) og så fortsatte ind over denne centrale, sydøstlige del af USA.

Hvad skete der? Franklin Roosevelt, der blev citeret i vores nøderklæring, sagde, at det, der behøvedes, er »handling, og handling nu. Nationen kræver handling«. Han sagde: Vi vil ikke tillade denne ødelæggelse, som Tennessee-dalen oplever år efter år, og som skaber et af de mest forarmede områder i hele verden: Dette var Appalacherne – evnen til at læse og skrive var i bund, malaria, det øverste jordlag, der blev vasket bort. Man havde virkelig vilkår som i den Tredje Verden, lige midt i kontinental-USA. Roosevelt sagde, nej, vi vil gøre noget, som ingen før har gjort, og vi vil ikke blot forsøge at kontrollere en enkelt flods strøm, men vi vil tage et helt flodbækken, og vi vil ikke alene kontrollere dette vand hydrologisk, men vi vil indsamle energien fra dette vand og sætte det til at arbejde til gavn for de mennesker, der bor dér.

Jeg har en video, jeg gerne vil vise vore seere, et ca. 4 min. langt klip, som blev lavet af Roosevelt-administrationen. Den blev ironisk nok produceret det år, Roosevelt døde, i 1944. Men den viser, hvad Tennessee-dalen var udsat for, og det bør faktisk minde jer om de videoklip, I netop så fra Houston; men den viser også, hvad der blev gjort fra Roosevelt-administrationens side og filosofien, der lå bag TVA. Her kommer klippet:

Fortæller: Ødelæggelse fra himlen. Sådan var det, år efter år, i et glemt område af USA. Dette var den ødelæggelse, der var forårsaget af grådighed og neglekt, med mænd, der arbejdede alene og uden hjælp mod naturens kræfter. Landbrug, byer, industri – smadret; hundreder druknede, tusinder blev hjemløse. Flodens energi, der gik til spilde – og menneskenes energi ligeså.

[Landmand] Henry Clarks problemer var 3 millioner amerikaneres problemer i Tennessee-dalen. Det blev 130 millioner amerikanere i 48 staters direkte anliggende, en udfordring for demokratiet og dets evne til at drage omsorg for sine egne folk.

Tennesseefloddalen [kort] ligger i det sydøstlige USA. Det dækker et område på 40.000 kvadratmil, næsten lige så stort som England. Det var et problem, der handlede om genopbygning; genopbygning af land og af mennesker. Demokratiet bestod prøven: Det fandt mændene, der kunne overvåge jobbet – James P. Polk, national senator fra det vestlige USA; Harcourt Morgan, præsident for Tennessees Universitet, og som havde udarbejdet et landbrugsprogram for hele området; David Lilienthal, administrator og fortaler for en lov om kooperativ elektricitet; George Norris, en stor, amerikansk statsmand, der længe havde drømt om regional planlægning, om at etablere et nationalt eksperiment i én region, der kunne fungere som målestok for alle regioner. Dette var planen [kort over progressiv udvikling], at tøjle floden gennem en række gigantiske dæmninger, der kunne kontrollere oversvømmelserne, og åbne floden for sejlads fra dens udspring til dens bifloders tilstrømning; at lade fordelene ved moderne videnskab og forskning komme farmerne til gode; at hjælpe dem til at kontrollere vandet på deres jorder og genoprette jordens frugtbarhed, at genbeplante millioner af acres med skov på de hærgede bjergsider, at udvinde områdets mineralresurser; at bruge elektriciteten, skabt af dæmningerne, til at udvikle og rehabilitere industri i byerne, at føre elektricitet til landbrugsejendommene gennem et landligt kooperativ; og frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse.

Tennessee-dalen skulle atter engang blive en fremskudt grænse, denne gang for at blive udviklet, ikke udplyndret; denne gang ikke til fordel for de få, men for de mange, som boede dér. Disse mennesker var de nye pionerer, arkitekterne, forsknings-kemikerne, landbrugseksperterne, elektricitetsfolkene, ingeniørerne, der designede vandkraftværker: Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den som i den ødsle fortid, men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …

(Slut video)

Ogden: Det var sådan, amerikanere plejede at tænke; dette var Franklin Roosevelt-administrationen, dette var New Deal. Lad mig blot lige gentage for jer, hvad I netop har hørt: Fortælleren sagde, hvad var formålet med Tennessee Valley Authority, dette projekt over alle projekter? »Frem for alt, at bevise, at menneskelige problemer kan løses gennem fornuft, videnskab og uddannelse. Tennessee-dalen skulle atter engang være en fremskudt grænse … for at blive udviklet … ikke til fordel for de få, men for de mange … Disse mennesker var de nye pionerer … Deres metode var at kontrollere naturen, ikke ved at trodse den … men ved at forstå den og tøjle den til gavn for menneskeheden …«

Det er sådan, amerikanere tænker.

Engelsk udskrift:

HOUSTON, WE HAVE A SOLUTION’: WHAT MUST BE DONE NOW

MATTHEW OGDEN:  Good afternoon.  It’s September 1, 2017.  My
name is Matthew Ogden, and I’d like to welcome you to our Friday
evening webcast here on larouchepac.com; our strategic overview
for the end of this week.
This has been a very dramatic week, and I’ve asked Brian
Lantz, who is a LaRouche PAC organizer in Houston, Texas to join
us for our broadcast here today.  He’s been on the ground; thank
you Brian.  Welcome.  He’s been on the ground there in Houston.
He survived Hurricane Harvey, and he has seen firsthand the
devastation.  Those of you who were on the LaRouche PAC Fireside
Chat last night, got to hear a preliminary overview report from
him.  Also, Brian Lantz will be the featured guest at the
LaRouche PAC Manhattan Town Hall meeting tomorrow afternoon in
New York City on Saturday.  But we’ve asked Brian here to review
with us the extent of the devastation and the necessary solutions
that Hurricane Harvey should prompt us to usher in for the
nation.
Before I get to Brian, I am going to read to you in full the
emergency policy statement that has been issued by LaRouche PAC,
which is available at the LaRouche PAC website.  You’ll see the
text here right on the screen from larouchepac.com [Fig. 1].  The
title of this statement is “No More Houstons!  Lyndon LaRouche
Says What Must Happen Right Now!”  So, the statement reads as
follows:
“The catastrophe in Texas is a man-made disaster
accomplished by the criminal negligence of this nation’s elected
officials, who have continued to support Wall Street’s
speculative economy and imperial ambitions while arguing that the
nation cannot afford to rebuild and replace its ancient and
broken-down economic infrastructure. For the third time since
2005, major American cities have been flooded and their people
devastated, because the plans for new infrastructure to protect
the people, requiring tens of billions in investments, have been
ignored and turned down. Hurricane Harvey now looms as the worst
national disaster in our nation’s history and it is a disaster
which did not have to happen.
“In 2005, Hurricane Katrina killed nearly 2,000 people and
wreaked $130 billion in economic losses. Only then, slowly, new
flood-control and sea gate infrastructure was built — at last —
for New Orleans, at a fraction of the human and monetary costs of
the damage inflicted by the storm. How many unnecessary deaths
and suffering could this project have averted?
“Four years later, the American Society of Civil Engineers
met in Manhattan to discuss several storm surge barrier options
for the New York City region. The estimate for the largest of
these was $9 billion. The government decided to do nothing. Then,
in 2012 Superstorm Sandy killed more than 100 people and caused
$65 billion in economic losses. New York area residents now are
going through a ‘Summer of Hell’ as the 100-year-old regional
transportation system, flooded and damaged five years ago, also
was not repaired or replaced at the necessary pace.
“The staggering economic and human suffering caused by
Hurricane Harvey in the Texas and Louisiana Gulf region are not
yet known, and will grow in magnitude as the water recedes; but,
what has been known for many years, is that Texas Gulf cities are
flood-prone, and have repeatedly flooded. Yet, no flood control
or storm protection infrastructure has been built since the end
of World War II. Plans for a new system for the Houston area had
been drafted, but their $25 billion cost was deemed ‘too high’ a
price tag for our Wall Street-dominated agencies and elected
officials. Now, hundreds of billions of dollars, and priceless
human lives, are lost.
All of these disasters, and others in the recent period, could
have been averted for a fraction of their eventual cost in lost
wealth, let alone in lost lives. The media insist to Americans
that each city’s disaster is caused by its particular economic
habits, its choice of location, its squabbling jurisdictions, its
ignoring of climate change, or its being close to water! This is
nonsense. Wall Street, which has been bailed out repeatedly to
the tune of trillions of dollars, with nothing but increased
impoverishment of the American people to show for it, must no
longer be allowed to dictate the economic policy of the United
States of America.
“|’The nation calls for action, and action now!’ in
President Franklin Roosevelt’s words. During his presidency, and
through the 1940s, the new infrastructure to prevent such
‘natural disasters’ — such as the Tennessee Valley Authority —
was funded by national credit, as through the Reconstruction
Finance Corporation and the Works Progress Authority.
“Hurricane Harvey drowning cities in East Texas should be
the national alarm which ends 70 years in which the country has
been without any such national credit institutions.”
The next subhead is titled “A Sea Change Is Required”.
“Lyndon LaRouche on August 30 called for a ‘sea change’ in
policy ‘right now.’ He called for the immediate creation of a
national credit institution for new, high-technology
infrastructure, like that employed by Franklin Roosevelt when the
vast majority of our current infrastructure was built. There is
no alternative to creating a national credit institution, like
that employed by Alexander Hamilton and in accord with our
Constitution, to fund the necessary trillions in new
infrastructure investment.
There must also be action on reinstating Glass-Steagall banking
separation right now, as a new financial crisis looms and Wall
Street speculation continues to prevent actual productive
investment. Allowing Wall Street to eliminate the Glass-Steagall
Act in the 1990s led to a crash that caused {$10 trillion} in
lost wealth, mass unemployment, and untold loss and shortening of
human lives.
“LaRouche insists that his ‘Four Economic Laws To Save the
Nation’ must be implemented right now if this country is to
recover from Hurricane Harvey and prevent similar disasters
stemming from our rotting physical economy now ticking like a
time bomb:
1. Re-institute Glass-Steagall: break up Wall Street and its
power;
2. Create national credit institutions based on FDR’s
Reconstruction Finance Corporation and Alexander Hamilton’s
national banks;
3. Invest the credit in new infrastructure with frontier
technologies, including high-speed rail, fourth-generation
fission and fusion power technologies, and modern storm
protection and water management systems;
4. Adopt a fusion-driver ‘crash program’: Let a great
expansion of NASA space exploration provide a driver for
productivity and productive employment.”
Then, the final section is titled “A New Paradigm Takes
Hold”.
“China’s Belt and Road Initiative, an international program
of new rail ‘land-bridges’ and great projects of infrastructural
development, offers immediate cooperation for the credit and the
building of a new infrastructure in the United States. This
initiative is now moving on great projects they have long
identified as absolutely essential, such as the Kra Canal in
Southeast Asia, and the revival of Lake Chad in sub-Saharan
Africa; projects long championed by Lyndon LaRouche and his wife,
Helga Zepp-LaRouche.
“Helga and Lyndon LaRouche are leading a national
mobilization focused on moving President Trump to immediately
bring America into the China-initiated Belt and Road Initiative
of worldwide building of new infrastructure. That ‘win-win’
initiative, and the United States joining in its worldwide
projects and also building its own new infrastructure, means the
revival of the United States as an industrial power.”
The statement goes on to quote Helga Zepp-LaRouche in her
speech to the Manhattan conference on August 26th.  Then, after
that quote, it concludes by saying:
“LaRouche PAC has taken the responsibility to drive
President Trump and the Congress into this action. But this is
also the responsibility of all Americans that think of themselves
as citizens: those who have been actively supporting the
President, or supporting Sen. Bernie Sanders; those who supported
no one, out of disgust at the manipulation, and continued
manipulation of the election, but who have wanted a drastic
change in the deindustrialization and Wall Street speculation
policy ruling the country; those who know people killed, or made
homeless and impoverished by Wall Street’s induced ‘natural
disasters.’ All must now act and make their voices heard.
Because, watching what is happening, again, to great American
cities, leads anyone sane to the same conclusion: {There is no
alternative}.”
So, that statement, which is available in full on the
LaRouche PAC website, again, under the title “No More Houstons!
Lyndon LaRouche Says What Must Happen Right Now!” is available
for you to circulate.  That is our call to action, which we’re
here to discuss today.
So Brian, I’d like to just introduce you and give you a
chance to give us an overview of what the conditions are on the
ground in Houston; what the impact is on the national economy,
and what must be done.  While you begin, we’re just going to play
some drone footage that was taken and was posted on Facebook by a
user chaseboogie; and we thank him for the permission to use this
footage.  It will just give our viewers a very visceral
on-the-ground sense of what exactly the conditions look like
there in Houston as you speak.  So, Brian, thank you for joining
us here today.

BRIAN LANTZ:  Good to be here.  I think first of all, I
should emphasize that this hurricane and hydrological disaster is
still unfolding.  Just a matter of a few hours ago, this is
Friday; Mayor Sylvester Turner requested more evacuations from
the Atticks Reservoir area, the Atticks Dam area, because of the
continued releases of water in the spillway.  Uncontrolled
releases into the area, which are necessary to relieve pressure
behind these dams.  These dams are in Houston on the Buffalo
Bayou.  Here today, the sun is out; but that doesn’t change
really the picture you’re seeing in this video, this drone
footage.  Just the extent, and what you’re seeing really is only
a small portion of Houston; the devastation extends over 50
counties — {50 counties}.  An area encompassing some 11 million
people.
Now, besides continued rising water on the Buffalo Bayou —
slowly rising; which runs through Houston itself, right through
the downtown area and so forth.  That’s what this footage largely
covers is the area around downtown.  You also have rising water
still coming down the San Jacinto River, but also from the
broader San Jacinto Basin, draining into the San Jacinto River
and on down to the ship canal.  You have the Brazos River and the
Colorado River on the west side of Houston; these are still
continuing, particularly the Brazos, to rise.  There’s been
ruptures of the levees along the Brazos River; that’s something
they’re combatting.  There are mandatory evacuation orders and so
forth that have been placed in parts of that for days.
This all continues to unfold.  Smaller towns, over 300
smaller towns and cities are dramatically affected.  Off to the
east, roughly let’s call it two hours east of Houston down I-10,
going towards New Orleans, is Beaumont and Port Arthur.  You may
have been seeing some footage from there.  Beaumont lost its
water supply.  This is a city of 120,000 people; they’ve lost
their water supply.  They’re now evacuating their evacuation
centers because of the rising Natchez River.  This is a disaster
that’s still unfolding.  Beaumont is largely under water.  Port
Arthur, next door, is under water.  Rescue efforts are ongoing.
Here in Houston, we have over 30,000 people registered in
various evacuation centers around the city.  But of course, far
more are staying with neighbors or relatives.  You can imagine,
hotels and so on and so forth.  Also, out of some of the
surrounding areas down by the coast; Dickinson, for example.  You
had military cargo planes flying people out of the area through
Galveston up to Dallas.  This is still all unfolding.
I guess I could give a couple of just simple examples.  It’s
thought that at least 500,000 cars are lost in the flooding.  I’m
sure that’s an underestimate when you take in the broader area.
I think those figures are regarding Houston itself.
I think also to go to the heart of this, you’ve got to go to
the industrial side of this picture.  So, I’ll do that in just a
second.  But first, I want to just bring forward the other side
of this; which there has been reporting on.  That is, the
outpouring of aid that Houstonians and Texans have provided to
their fellow citizens and our neighbors from as far away at least
as New York.  I believe the first responders who came into
Houston were from New York City; fire teams from New York City to
take part in the rescue.  So, we have them here from Kansas, we
have them of course Fort Worth, Texas; 4.5 to 5 hours to the
north.  We have them from Dallas.  Hundreds of police have now
come in, arriving really as brigades into the city to relieve
policeman who, up until yesterday, hadn’t slept for days and
days.  A tremendous rescue effort; you might have heard about the
“cajun navy”; loosely organized, bringing over their boats, their
high-rise trucks and behind them pulling their boats.  This is
thousands of people, and hundreds and hundreds of boats coming
in, that have been playing a critical role at the request of law
enforcement, of the mayor, or the first responders here in
southeast Texas.
So, if you go to some of the slides, just the first [Fig. 2]
you have a still of some of the damage in downtown Houston.  I
think if you follow that up, you’ll see what Hurricane Harvey
looked like coming in [Fig. 3].  Partly I’m putting that up just
to give you a sense of the extent of this hurricane in terms of
its length and breadth.  Those outer bands — that picture was
taken basically at landfall down near Rockport, which is just
close to Corpus Christi to the south.  Those outer bands,
particularly as you see them on the east side; this is the “dirty
side” as they say, of the hurricane.  This was coming in
simultaneously more or less into the rest of the coast to the
east of landfall there in Rockport; which was, of course, this
small town just devastated along the coast.
If you go to the next picture [Fig. 4], I’m putting these up
partly to give you a sense of the geography in terms of where
we’re talking about relative.  You see there the state of Texas
off to your left, the broader state of Texas.  You see the swath
of area; that was a prediction early on. You see the top of the
monitor there, the peak they’re expecting is 15 inches [of rain].
Well of course, we got between 30 and 50 inches in rainfall in
the course of just a few days.  The next slide [Fig. 5] gives you
a sense of how this process has then trailed off to the east up
through Louisiana; now moving off into Arkansas and Tennessee.
But again, that’s to give you just a kind of sense of the
geography of this.  And all along there, you’re talking about,
across the bottom, you see the Gulf Coast.
So, having spoken a bit about the tremendous effort and so
forth, I want to return to the physical economic impact of this,
if I can.  Think of a compromised human body from disease or
aging, you name it.  Then think of that body being slammed by
some new effect, a shock to the system.  You have to ask, how
many shocks can that person take?  Well, think of our US economy
and the world economy in a different way, but related, in that
context.  For example, as some of you know, the Colonial
Pipeline, which is the largest pipeline in the United States,
which carries oil and gas and so forth; that an other pipelines
have stopped because the refineries are shut down.  20% to 30% of
the nation’s refining capacity is right now shut down here along
the Gulf Coast.  Particularly in Houston, but extending over to
New Orleans, Baton Rouge, the South Louisiana port — which is
the largest port by tonnage in the United States.  All of these
are affected to varying degrees.
That means that New York right now is not getting oil from
the major pipeline serving the New York area; but also serving
Atlanta, Washington DC, and so forth.  Gas prices are spiking and
so forth and so on as a result of this.  That pipeline, the
Colonial Pipeline, is not going to be back online until at least
the end of the weekend.  So, this is not disconnected; we’re
talking about one systemic process here, already weakened by the
horror stories of the Bush and Obama years, the financial
blow-out of 2008, Wall Street’s predatory speculation. The
British Empire’s choking off of the American System increasingly
since the passing of Franklin Roosevelt in 1944.  So, this is
having consequences across the United States.
Just to give you a sense of this, if you skip forward to the
last slide [Fig. 6], you’ll see a map of the ports along the Gulf
Coast.  Just so you have a fair assessment of this, eight of the
twelve largest ports in terms of tonnage are along this coast,
the third Coast, the Gulf Coast.  You see those in red, but also
now of course, Port Arthur; those ports are all still closed,
including the little barge port of Victoria, Texas.  Corpus
Christi is a major port.  You see Houston, it’s also next to it
in that same block as Texas City, which is a separate port also
on the Galveston Ship Canal to Houston.  So, those ports are all
closed down.  This is a long-term disruption.  Rail lines are
disrupted, the Union-Pacific Corporation, Berkshire Hathaway’s
BNSF — Burlington Northern Santa Fe — they are currently closed
for operations.  Likewise Kansas City Southern or regional
railroad.  This is going to have follow-on repercussions, not
only in terms of cargo moving out of the United States, but cargo
moving into the United States.  The Port of Houston just opened
up today for truck traffic; but this is not easy.  You can
imagine the amount of muck they’ve got to clean out of there.
Containers have shifted; they’ve got to be restacked.  This is
not an easy process to put some order back into this chaotic
situation.
The ship canal itself, the currents coming down the ship
canal are such that that itself interferes with the possibility
of ships coming in.  That’s coming down from the San Jacinto
River and the San Jacinto Basin and so on and so forth.  There’s
debris in the ship canal.  How much has shifted underwater?  The
Army Corps of Engineers has got to go in; they’ve got to make
sure that the ships can get up that canal safely.  Is there going
to be emergency dredging required?  All of these things have to
be worked out.
Corpus Christi has opened up to small traffic today; smaller
ships.  But at last report, you still have a major obstruction at
the port there in Corpus Christi.  A ship that broke loose.  Not
some sailing skiff or something; but a major merchant ship broke
loose and is blocking part of the harbor.  So again, these have
knock-on follow-on effects; and I’m hoping that I’m giving you at
least some sense of that.
In terms of the ranking of ports, the port of South
Louisiana, which is 54 miles long, the breadth of it, between New
Orleans and Baton Rouge, is the largest port in the United
States.  The second largest is Houston, Texas — by tonnage.
Third is New York-New Jersey.  Fourth is Beaumont, Texas; that
wasn’t even on that map.  That’s now also shut down.  Then comes
Long Beach, California; then Corpus Christi, which we mentioned.
New Orleans; Baton Rouge; Mobile, Alabama; Plaquemines,
Louisiana; a little bit further down, Texas City.  So, this is
enormous.  This whole area, this entire area is lowlands; people
live on coasts because it’s close to cheap transport and
communications and all the rest.  If you ask people to move, as
some Greens would like to say, “Well, people should move away.”
Well, excuse me, where are they?  Montana?  What are you
suggesting? The lifeblood of the country, its arteries of its
body are still largely these three coasts; and then of course,
the river systems and the canals and so on, including the Great
Lakes and all the rest.  This is what what’s left of the entire
US economy depends on today.  The compromise that’s been made,
the disastrous bloody compromise that’s been made has been to
withhold the resources to build the kinds of systems that would
protect from storm surges and hurricanes like Hurricanes Sandy,
Katrina, Ike and so forth.  That’s one issue; we can take that
up.
But also what we’re talking about here is not simply
meteorology and storms and hurricanes coming in.  Most of the
damage from Hurricane Harvey has been from rainfall; as we
mentioned, 30-50 inches of rainfall in the course of a few days.
All of these low-lying areas — the high point in Houston is 50
feet above sea level.  A dam built here, say on Lake Conroe on
the San Jacinto River, it holds 14% of what the Oroville Dam
holds in northern California; because it’s built on flat land.
It’s a low-lying dam; broad, but shallow.  The capacities of
these dam structures are limited.  What’s required is an enormous
investment in canal building, retention ponds, and a whole
hydrological approach; which the Army Corps of Engineers has
engaged in, but under increasingly tight budget restrictions.
And of course, with this blind-sided approach of politicians and
policymakers looking the other way and ignoring the consequences.
Well, the consequences are now here.
Maybe I should stop there, and we can have some discussion
on this.  But I hope that gives people an essential overview of
what we’ve got to deal with now as a nation; with the Four Laws
of Lyndon LaRouche, with national credit.  This storm is going to
cost more than Katrina that hit New Orleans in 2005.  That was
$130 billion simply in terms of Federal funds; simply in terms of
Federal funds essentially after the fact.  This is going to
outstrip that by far.
Where’s that money going to come from?  Well, obviously,
that’s the wrong question to ask.  The question is, what are the
institutions we have to create? And it’s exactly what LaRouche
has proposed: Glass-Steagall, national credit, a National Bank to
finance that flow of national credit, to build out the new TVAs,
the new projects required to safeguard not only the coast here,
but to begin a major recovery of the United States to its
position in the world.

OGDEN:  Yeah, exactly, and this Hurricane Harvey, which is
really unprecedented in its devastation, as you made very, very
clear, Brian, this must be the moment of initiating an entirely
new attitude among the American and an entirely new change in the
policy of our Federal government, and that’s the purpose of this
emergency statement that we put out on
https://larouchepac.com/20170831/no-more-houstons-lyndon-larouche
-says-what-must-happen-right-now.
And, as you said, it must recall an attitude which we lost in
this country at least going back to the assassination of John F.
Kennedy, but really going back to the death of Franklin
Roosevelt.  And perhaps the most significant case study that we
can use would be the TVA, as you mentioned it, the Tennessee
Valley Authority.
Going back to before Franklin Roosevelt and before the New
Deal, you had whole regions of the country which were subject to
so-called natural disasters, and which were just neglected.  And
perhaps the most significant region of the country, the most
notable, was the so-called Tennessee Valley.  And what’s very
ironic is the Tennessee Valley, which is an entire region, not
just in Tennessee, but it’s all of these bordering states, is the
area of the highest annual rainfall total of any watershed in the
continental United States.
Now, what’s the annual rainfall in the Tennessee Valley
watershed?  It’s 51 inches per year; what we just experienced in
Houston was 51 inches in five days or less.  It’s just
mind-boggling the amount of water that came out of the sky!  But
the Tennessee Valley was also subject to very extended periods of
high rainfall, mostly because of the dissipating hurricanes —
the effect of hurricanes that were coming up off the Gulf Coast,
and then going into this Central Southeast region of the United
States.
But what happened?  Franklin Roosevelt, who as we quoted in
this emergency statement, said what’s necessary is “action, and
action now.  The nation calls for action.”  He said:  We’re not
going to allow this devastation that the Tennessee Valley
experienced year-in and year-out, creating one  of the most
impoverished areas of the entire world:  This was Appalachia —
literacy was through the floor, malaria, top soil was washing
off.  You had a really Third World kind of conditions, right
there in the continental United States.  And Roosevelt said, no,
we’re going to do something that has never been attempted before,
and we’re going to not just try to control the flow of one river,
but we’re going to take an entire river basin, and we’re going to
not just control that water hydrologically, but we’re going to
harness the power of that water, and put it to work for the
benefit of the people who live there.
I have a video I just want to show our viewers, a roughly
four minute excerpt, a video that was put out by the Roosevelt
administration.  Ironically, it was produced the year before
Roosevelt died in 1944.  But it shows you what the Tennessee
Valley was subjected to, and it should actually remind you of the
video footage that you just saw from Houston; but it also shows
you what was done by the Roosevelt administration and the
philosophy that was behind the construction of the TVA.  So,
here’s a clip from that video
[https://www.youtube.com/watch?v=SfJt-W7fwTY]:

[BEGIN VIDEO]
NARRATOR:  Destruction from the sky.  This is the way it
was, year after year, in a forgotten part of the United States.
This was the havoc caused by greed and neglect, and men working
alone and unaided against the forces of nature.  Farms, towns,
industry — smashed; hundreds drowned, thousands made homeless.
The energies of the river running to waste,  — the energies of
the people, too.
[Farmer] Henry Clark’s trouble was the trouble of 3 million
Americans in the Tennessee Valley.  It became the direct concern
of 130 million Americans in the 48 states, a challenge to
democracy and its ability to care for its own.
The valley of the Tennessee River [map] lies in the
Southeastern United States.  It covers an area of 40,000 square
miles, nearly as large as England.  It was a problem of
reconstruction, reconstruction of land, reconstruction of people.
Democracy met the test: It found the men to supervise the job —
James P. Polk, United States Senator from the West; Harcourt
Morgan, president of the University of Tennessee, who had worked
out an agricultural program for the whole area; David Lilienthal,
administrator and champion of legislation for cooperative
electric power; George Norris, a great American statesman who
long had dreamed of regional planning, of setting up a national
experiment in one region which could serve as a yardstick for
every region.  This was the plan [progressively developing map],
to chain the river through a series of giant dams, checking the
floods, to open it to navigation from its mouth to its
headwaters; to give the farmers the benefit of modern science and
research, to help them control the water on their land and
restore the fertility of the soil, to reforest millions of acres
on the ravaged hillsides, to exploit the mineral resources of the
area;  to use the electric power generated by the dams to develop
and rehabilitate industry in the cities, to electrify the farms
through a rural cooperative; above all, to prove that human
problems can be solved by reason, science, and education.
The Tennessee Valley was to be pioneered again, this time,
to be developed, not plundered, this time not for the benefit of
a few, but for the many who lived in it.  These were the new
pioneers, the architects, the research chemists, the agricultural
experts, the power men, the designers of hydroelectric dams:
Their method was to control nature, not by defying her as in the
wasteful past, but by understanding her and harnessing her in the
service of humanity….
[END VIDEO]

OGDEN:  This is how we as Americans used to think, this was
the Franklin Roosevelt administration, this was the New Deal.
Let me just repeat back to you, what you just heard:  The
narrator said, what was the purpose of the Tennessee Valley
Authority, this project above all other projects?  “Above all, to
prove that human problems can be solved by reason, science, and
education.  The Tennessee Valley was to be pioneered again … to
be developed … not for the benefit of a few, but for the
many….  These were the new pioneers… Their method was to
control nature, not by defying her  … but by understanding her
and harnessing her in the service of humanity….”
That’s how Americans think.
So Brian, what lessons can we learn from what Franklin
Roosevelt did?  What do we have to do right now, what should have
been done before this disaster of Harvey, but what do we have to
do now to rebuild the United States?

LANTZ: Well, we’ve already touched on it in terms of Lyndon
LaRouche’s Four Laws, and that’s what’s required. But
specifically, it is up to us, we Americans who understand
ourselves to be citizens of the United States, to now mobilize at
this moment where there’s a receptivity among Americans to face
what has been building as a crisis across the nation, in many
dimensions,  — the opioid epidemic, the crises generated by
continuing storms — not the storms themselves, but the
inadequacy of our ability to respond and defeat them; all of this
and more requires that we step up to the plate and create a
future looking 50 to 100 years into the future, beyond our own
life spans.
I think we have, in the example of China, China that’s
lifted 700 million people out of poverty in the last three
decades.  Looking at the TVA dam footage, obviously, the Three
Gorges Dam that China built on the Yangtze River, an enormous
project exactly to continue the process of taming that river for
mankind, and the upcoming projects for Lake Chad and related
projects throughout Africa.  This should be an inspiration:  We
can unite with the Belt and Road Initiative  of China.  This is a
very important element.
We now have, with the Trump administration, we have a sea
change, at least relatively speaking, from what we have with Bush
and Obama.  Think back to Bush’s response to Katrina in 2005.
Ike hit here in Texas in 2008.  Trump, working with the governor
of the state, Governor Abbott, enormous resources have been
mobilized.  There’s at least 12,000 National Guardsmen in here,
now; there’ll be as many as 24,000, Governor Abbott has stated in
the coming weeks. I spoke earlier about the influx of first
responders as well as volunteers.
That’s a start, but we cannot allow the United States to now
dish out on itself the Haiti treatment:  Look at the island of
Haiti.  What was proposed there by the Joint Chiefs of Staff at
the time, by the LaRouche organization, by Mr. LaRouche himself,
was a massive mobilization of the Army Corps [of Engineers], C-5
cargo planes to rescue Haiti, move people out of the flood areas,
the earthquake areas in 2010, get them onto high land.  Build new
cities, build new infrastructure that never existed there, and
pick up where Roosevelt had left off with his projects in Haiti
among other nations.  Instead, a cold shoulder was given to
Haiti. Obama turned his back on Haiti, and instead, all we had
was NGOs and various private relief efforts — band aids applied
to Haiti, and it’s arguable that the situation in Haiti today is
no better off, fundamentally, than it was before the 2010
earthquake, perhaps worse.
We have to rectify that.  We have to rectify the situation
in Puerto Rico.
So this is a wake-up call to mobilize a national effort.  If
this is left to sports figures and Hollywood stars and a few
billionaires to wave around their largesse in millions of
dollars, and we have “GoFundMe” accounts and the Red Cross and
that’s the extent of it, the whole nation will be further
damaged!  New Orleans has never recovered, has never been allowed
to recover, much less develop.  So we have to address that, as
you said, Matt:  We have to address this now, the American people
have got to mobilize now:  Our congressmen, our senators,  and
President Trump have got to hear very clearly from the American
people that the Four Laws have to be implemented now.

OGDEN:  Well, the truth is that there is a development
dynamic which is already sweeping the globe and you mentioned it,
it is the Chinese New Silk Road: It’s the Belt and Road
Initiative, which frankly was something which was originally
initiated and conceptualized by the LaRouche movement, going back
30 years.  But this is now the policy of the most populous nation
on the planet, and not only are they using it for the development
of China and for the development of the Chinese people, but it’s
also being something which is for the general welfare of the
people of the planet as a whole!
You mentioned the Three Gorges Dam, this really could be
characterized as the Chinese TVA, but if you look at the history
of China and the amount of devastation that the Chinese people
have suffered because of flooding, exactly what you saw in that
drone footage which is happening right now in Houston, exactly
what you saw in that eerily familiar footage from the Tennessee
Valley, prior to the TVA, that we showed just now  — going back
hundreds of years you had that kind of devastation in China.
There’s a very famous flood in 1954, which was the flood of the
Yangtze River, and you’ll see on the screen here a memorial to
the victims of that flood. [Fig. 7]  The Yangtze River flooded,
and killed 33,000 people and displaced 18 million people!  The
city of Wuhan, which is where this memorial is, was a city of 8
million people, and it was literally under water for over three
months.  So, 1954, that was only ten years after that video that
we just saw about the TVA was made.  But this was an absolutely
unprecedented natural disaster.
There was another flood in 1998 in China, which killed over
1500 people and was equally devastating in terms of the flooding
of the Yangtze River.  But the next item that I just had on the
screen there, this is an image of the Yangtze River, before
[1987] and after [2006] the construction of the Three Gorges Dam,
[Fig. 8]. You can see the extent of the engineering marvels that
the Three Gorges Dam is: This is a picture from space.  There was
another flood of the Yangtze River in 2010, but that time, the
Three Gorges Dam and the reservoir created by it was able to
absorb that excess run-off, and in fact, not only did it
alleviate the flooding and the effects of the flooding
downstream, but it was able to hold that run-off for later to be
distributed downstream during the dry months of the year.  So at
the time there was a drought and a necessity for water, the water
was available, and not only was it available for farming and for
use in the cities downstream, but it was also available to
produce electricity, through this magnificent hydroelectric dam
that’s been built there.  The Three Gorges Dam produces almost
100 terawatts of electric power.
So you’re harnessing the power of this river, which before
was a menace, and you’re putting each one of those little water
droplets to work. There’s no unemployed water in the Yangtze
River any more.  Every single water droplet has a meaningful
purpose to its existence.
But that’s what China has built domestically, and then look
at abroad.  You also mentioned what’s being done in Africa.  I
have a slide here from the proposal which was put together by the
Schiller Institute for the Transaqua program. [Fig. 9]  You’ll
see here, this is the Transaqua water transfer project which
would refill Lake Chad, which has been drying up over the past
several decades, by transferring 100 billion cubic meters of
water, a distance of 2,500 km from the Congo River, all the way
northwest to Lake Chad and replenish Lake Chad.  So this is not
just on the books, but in fact, we’ve had the really optimistic
news over the past few weeks that a deal has been reached by a
Chinese corporation, PowerChina, which was involved incidentally
in building the Three Gorges Dam, and an Italian firm, Bonifica
Spa.; they’re going to conduct the feasibility studies, they’re
going to get started with making this Transaqua project a reality
on the ground.  Again, this is something that the LaRouche
movement has been fighting for for decades.
So these are the kinds of projects that are already ongoing.
We could also take a page out of Japan’s book:  There’s a
wonderful project in Tokyo, which is called the Metropolitan Area
Outer Underground Discharge Channel, and Tokyo is very similar to
Houston, in the fact that urbanization has created a very dense
population, but there’s monsoons which creates these flooding
conditions.  So you’ll see a picture here [Fig. 10].  This is one
of the engineering marvels of the world:  This is Tokyo’s
underground floodwater diversion facility.  You could say it’s
the Notre Dame cathedral of flood-water control infrastructure.
There’s some videos you can watch, but it’s the magnitude of what
Tokyo has built underground, under that city, is amazing.  You
have five concrete containment silos, each one of them
distributed at various strategic points around the city; each one
of them could fit the Space Shuttle inside, or the entire Statue
of Liberty. Those containment silos are then connected by 6.5 km
of underground tunnels that are buried 50 meters under the ground
level of the city and then all of those empty into that chamber
that you just saw, which you could see the proportions of it,
with the human being standing in there; it’s 65 meters high.  And
the magnitude of this kind of containment tank has caused every
storm since it was built in 1992, to be something that could be
— they were still devastating storms, but they could be
controlled, through the powers of science and the powers of this
engineering marvel.
So why hasn’t something like that been built in Houston?
Why hasn’t something like that been built in New York City?  Why
hasn’t something like that been built in the various areas of the
continental United States, which are just as much under threat as
Tokyo was?  So all of these projects, the Three Gorges Dam, the
Transaqua water transfer project, which really should be the
model for what we do with the NAWAPA project — the North
American Water And Power Alliance — which is an equal
water-transfer project; and then this Metropolitan Discharge
project in Tokyo, these are things that can be built!  We’ve
already built them!  This is the power that engineering and
mankind have if we just put our minds to it, and if we direct the
necessary national credit to the construction of these.
So you know, President Trump has called for $1 trillion in
infrastructure in the United States. The magnitude of the
investment should be far beyond that, $8, $9, $10 trillion is the
estimate that some people have given, but it’s not a problem, if
you use Hamiltonian credit.  The question has to be asked, could
we have already built some of these necessary projects and
mitigated the disaster, if you hadn’t had 16 years of failed
presidencies, with the Bush/Obama years, and if you hadn’t had
the full-scale mobilization for a political coup against this
current Presidency, in his six months in office up to this point.
But this is now the point of decision:  We have to make the
decision now, this is a sea change in U.S. policy.  Let’s now get
onboard with the great development dynamic which is sweeping the
planet, and {join} with this One Belt, One Road initiative, not
only to build projects abroad, for the benefit of people across
the planet, such as in Africa, but also to build these great
projects right here at home.
So Brian, is there anything that you want to say just in
terms of maybe the specifics of what could be done in Houston,
but also just some of the broader, actual physical projects that
could be built here in the United States?

LANTZ:  First, thanks for correcting me on Three Gorges as
being on the Yangtze, not the Yellow.  But I wanted to say, this
is what great civilizations do, reaching back to the Grand Canal
that connected the Yellow and Yangtze Rivers back 600 A.D. or
thereabouts.  You can go back further to Egypt.  This is what
great civilizations do as opposed to empires, the defining
distinction, this question of the development of mankind.  When
we look today, at the United States, why not build, as Helga
Zepp-LaRouche has proposed, 50 new cities in the United States,
rather a sprawl of concrete that only increases the dangers?  It
does the opposite, by mitigating the danger of these hurricanes
and storms.  For instance, why not build the equivalent of the
Tokyo facility for the greater Houston area?  Why not really
conquer this problem?  We can channel water, we can store it, but
we’ve really got to move it off the area, fast. And what Tokyo
has done is an exemplar.
Likewise, as we’ve discussed on prior programs, Hurricane
Sandy and what has to be done, not just for New York City, but
for essentially a 100-mile diameter area reaching down to
Philadelphia as one great, mega-city of development, modeled on
similar projects in China.  Their process of building mega-cities
and transforming regions into mega-cities.
This is some of what’s occurred.  All of this requires
energy:  It requires nuclear energy, it requires the development
of fusion energy.  And I just wanted to conclude, if Kesha Rogers
could be here today, she would stress the role of science, as you
brought it up in regard to the approach to the TVA project, but
also brought up otherwise.  This hurricane — just think about it
— this hurricane would have been far worse, if we didn’t have
the kind of satellite capacity that we have, the kind of
resolutions in terms of cameras and all of that:  The whole space
program gave us a capability.  Just imagine if this had hit
without forewarning.
And that leads into the broader question of the broader
development of the U.S. space program and our cooperation again
with countries, including the leading country of China, in
advancing mankind’s knowledge of our relationship to our
planetary system, but beyond that to the galaxy, to these larger
processes that we know are at work, that man needs to gain
control of.  And really, it’s from that standpoint that we can
really begin to measure the projects we need to build now.

OGDEN: And that’s reminiscent of the point that was made in
exactly that video produced by the Roosevelt administration on
the TVA, that our human problems can be solved by “reason,
science, and education,” and we can harness nature, control
nature, not by “defying her, but by understanding her,”  and
harnessing those powers for the benefit of mankind and the entire
planet.  So this is done not just through infrastructure on the
ground,  — which absolutely must be built, the hardcore physical
infrastructure on the ground — but also through, as you
mentioned, understanding what are these meteorological processes,
what are the atmospheric processes, how do you direct these
atmospheric water flows?  Is that possible through ionization and
other ways?  And also, how do you understand how Earth’s weather
is created through our interface with the cosmic environment that
we exist in.  And how does this impact the actual large changes
in cycles in terms of our climate and how climate changes over
time, and the relationship that mankind plays to that, in a
positive way?
And we can see instances of that positive power of mankind
to improve nature, in the Tennessee Valley, in the Yangtze Valley
with the Three Gorges Dam, and now what’s happening in Africa
with the Transaqua project:  That’s mankind’s nature and I think
that’s the ultimate point here:  When will mankind recognize what
we are as a species, and change our view of ourselves, in order
to harness the full powers of that unique creative quality that
mankind as a species possesses, which really lies at the core of
all of the science of economics as Lyndon LaRouche has defined
it.
So I would recall for people, these Four Economic Laws,
which are contained in the emergency statement which I read at
the beginning of this broadcast, this is embedded in a larger
policy document that Lyndon LaRouche wrote in which he explores
exactly this question:  What is the noëtic characteristic of
mankind?  How have we progressed over our history as a species?
How have we harnessed the powers of nature, not just through
water control, but also through different forms of fire and
energy; and what is this Vernadskyian idea, the ideas of Vladimir
Vernadsky, of the planet as a “noëtic planet” — the noösphere —
shaped by the creative powers of man?  How can we initiate that
noëtic age of man through these types of great projects which are
typified by the One Belt, One Road initiative out of China, but
which we must now initiate here in the United States, in the wake
of this {horrible} devastation, wrought by Hurricane Harvey.
So, thank you so much Brian for joining us here today.  I’m
glad that you could join us from on the ground there in Houston,
and give us this very visceral picture  of what’s happening, but
also what must be done.  And I’d like to ask all of our viewers
to take this as your call to action, as was said in the statement
on the LaRouche PAC website:  “No more Houstons.”  We must now
initiate this revolution in U.S. economic policy, we cannot watch
and wait for the next Harvey to happen, but we must act now.
“There is no alternative.”
I’d like to invite people to tune in to the broadcast of the
Manhattan Town Hall meeting tomorrow, where Brian Lantz will also
be the featured guest, and it will be the opportunity for some
dialogue with him if you’re there in person in New York City.
And otherwise, please stay tuned to larouchepac.com, as we
issue marching orders over the coming days and weeks.
So thank you one more time, Brian for joining us.  And we
give our condolences to the family of Kesha Rogers, who lost her
father and her stepmother, tragically, in the floods there in
Houston, in the wake of Hurricane Harvey, and we dedicate our
future mission to the memory of not only her father, but also all
who have been lost in these preventable manmade, natural
disasters.
Thank you for joining us and please stay tuned to
larouchepac.com.

Leder fra LaRouche PAC, 31. august, 2017 – I dag udstedte LaRouche PAC en erklæring om, hvad der må gøres i betragtning af, at orkanen Harveys ødelæggelser ikke er en »naturlig« katastrofe, men er et resultat af kriminelle politikker. Erklæringen vil ligeledes udkomme på tryk i næste nummer af The Hamiltonian, LaRouche-bevægelsens plakat-avis, der uddeles i New York, sammen med hele Helga Zepp-LaRouches tale på konferencen den 26. august i New York City, om den amerikanske infrastruktur-nødsituation. Erklæringen kan læses på engelsk her.

Ikke flere Houston-katastrofer:

Lyndon LaRouche siger, hvad det er, der må ske ’lige med det samme’

Katastrofen i Texas er en menneskeskabt katastrofe, der skete som følge af denne nations valgte repræsentanters kriminelle neglekt; de valgte repræsentanter, der har fortsat med at støtte Wall Streets spekulationsøkonomi og imperieambitioner, alt imens de samtidig fremfører, at nationen ikke har råd til at genopbygge og erstatte sin forældede og nedbrudte, økonomiske infrastruktur. For tredje gang siden 2005 er store, amerikanske byer blevet oversvømmet og deres indbyggere bragt til fortvivlelse, fordi planerne for ny infrastruktur, der kræver investeringer for titals milliarder, til beskyttelse af befolkningen, er blevet ignoreret og afvist. Orkanen Harvey er nu den overhængende, værste, nationale katastrofe i nationens historie, og det er en katastrofe, som ikke behøvede indtræffe.

I 2005 dræbte orkanen Katrina næsten 2.000 mennesker og anrettede økonomiske skader for $130 mia. Først da, og langsomt, blev nye sikkerhedsforanstaltninger til oversvømmelseskontrol og barrierer mod havet langt om længe bygget for New Orleans, til en brøkdel af de menneskelige omkostninger og omkostningerne for skaderne, som stormen forårsagede. Hvor mange unødvendige dødsfald og lidelser kunne dette projekt have afværget?

Fire år senere mødtes det Amerikanske Civilingeniør-selskab i Manhattan for at diskutere flere muligheder for barrierer mod flodbølger i New York City-området. Det økonomiske overslag for den største af disse muligheder lød på $9 mia. Regeringen besluttede ingenting at gøre. Så dræbte superstormen Sandy i 2012 flere end 100 mennesker og forårsagede økonomiske tab for $65 mia. Netop nu gennemlever indbyggere i New York-området »Helvedessommeren«, med det 100 år gamle, regionale transportsystem, der for fem år siden blev oversvømmet og beskadiget, og som heller ikke blev repareret eller erstattet i det nødvendige tempo.

De svimlende økonomiske og menneskelige lidelser, forårsaget af orkanen Harvey i Texas’ og Louisianas golfområde, kendes endnu ikke, men vil vokse i størrelsesorden i takt med, at vandet trækker sig tilbage; men, hvad man i mange år har vidst, er, at Texas’ byer ved golfen er i fare for oversvømmelser, og gentagne gange er blevet oversvømmet. Alligevel er der ikke blevet bygget nogen sikkerhedsforanstaltninger mod oversvømmelser eller infrastruktur til beskyttelse mod orkaner, siden slutningen af Anden Verdenskrig. Man havde udarbejdet planer for et nyt system for Houston-området, men omkostningerne på $25 mia. blev vurderet til at være »for høj« en pris for vore Wall Street-dominerede regeringskontorer og valgte repræsentanter. Nu er hundrede af milliarder af dollars, og uvurderlige menneskeliv, gået tabt.

Alle disse katastrofer, samt andre i den seneste tid, kunne have været afværget for en brøkdel af de sluttelige omkostninger i tabt rigdom, for slet ikke at tale om tabte liv. Medierne insisterer over for amerikanerne, og katastrofen i den enkelte by skyldes byens særlige økonomiske vaner, dens beliggenhed, dens jurisdiktioners indbyrdes skænderier, dens ignorering af klimaforandring eller dens beliggenhed tæt på vand! Dette er nonsens. Wall Street, der gentagne gange er blevet reddet ved statslige midler (bail-out) til billioner af dollars uden, at det har medført noget som helst andet end øget forarmelse for det amerikanske folk, må ikke længere have lov at diktere USA’s økonomiske politik.

»Nationen kræver handling, og handling nu!«, med præsident Franklin Roosevelts ord. Under hans præsidentskab og op igennem 1940’erne blev ny infrastruktur – såsom Tennessee Valley Authority – til afværgelse af sådanne »naturkatastrofer« finansieret af statslig kredit, såsom via Reconstruction Finance Corporation og Works Progress Authority.

Orkanen Harvey, der drukner byer i det østlige Texas, bør være den alarmklokke, der afslutter 70 år, hvor landet har været uden sådanne statslige kreditinstitutioner.

Et kursskifte er nødvendigt

Den 30. august krævede Lyndon LaRouche et »kursskifte« i politikken »med det samme«. Han krævede den omgående skabelse af en national (dvs. statslig) kreditinstitution til ny, højteknologisk infrastruktur, ligesom det, Franklin Roosevelt anvendte, da langt størstedelen af vores nuværende infrastruktur blev bygget. Der er intet alternativ til skabelse af en statslig kreditinstitution som den, Alexander Hamilton brugte, og som er i overensstemmelse med vores Forfatning, til at finansiere de nødvendige billioner i nye infrastrukturinvesteringer.

Vi må ligeledes handle for at genindføre Glass/Steagall-bankopdeling med det samme, med endnu en overhængende finanskrise, og med Wall Street, der fortsætter med at forhindre reel, produktiv investering. At gøre det muligt for Wall Street at fjerne Glass/Steagall-loven i 1990’erne førte til et krak, der var årsag til tabt rigdom for $10 billioner, massearbejdsløshed og ufortalte tab og afkortning af menneskeliv.

LaRouche insisterer på, at hans »Fire Økonomiske Love til at redde nationen« omgående må gennemføres, hvis dette land skal komme sig over orkanen Harvey og forebygge lignende katastrofer, der stammer fra vores rådnende, fysiske økonomi, der er som en tikkende bombe:

• Genindfør Glass-Steagall: bryd Wall Street og dets magt op;
• Skab statslige kreditinstitutioner baseret på FDR’s Reconstruction Finance Corporation og Alexander Hamiltons nationalbanker;
• Investér kreditten i ny infrastruktur med frontlinje-teknologier, inklusive højhastighedsjernbaner, fjerde generations fission, samt teknologier til fusionskraft og moderne systemer til beskyttelse mod storme og til vandmanagement;
• Vedtag et »forceret program« for opnåelse af fusion, som økonomisk drivkraft: lad en stor udvidelse af NASA’s rumforskningsprogram forsyne os med drivkraften bag produktivitet og produktiv beskæftigelse.

Et Nyt Paradigme begynder at virke

Kinas Bælte & Vej Initiativ, et internationalt projekt for nye »jernbane-landbroer« og store projekter for infrastrukturudvikling, tilbyder omgående samarbejde om kreditten til og byggeriet af ny infrastruktur i USA. Dette initiativ iværksætter nu store projekter, som de længe har identificeret som værende absolut nødvendige, såsom Kra-kanalen i Sydøstasien og genoplivningen af Tchadsøen i Subsaharisk Afrika, projekter, som Lyndon LaRouche og hans hustru, Helga Zepp-LaRouche, længe har været fortalere for.

Helga og Lyndon LaRouche leder en national mobilisering, der fokuserer på at få præsident Trump til omgående at bringe Amerika ind i det af Kina initierede Bælte & Vej Initiativ for byggeri af ny infrastruktur i hele verden. Dette »win-win«-initiativ, og USA’s tilslutning til dets projekter i hele verden, samt ligeledes USA’s byggeri af sin egen, nye infrastruktur, betyder genoplivningen af USA som en industrimagt.

Den 26. august talte Helga Zepp-LaRouche på en konference i Manhattan om infrastruktur-nødsituationen i USA, hvor hun kom med følgende forslag:

»Tænk engang på det enorme potentiale, der åbner sig, hvis USA ville samarbejde med Bælte & Vej Initiativet«,

sagde Zepp-LaRouche til konferencen.

»Jeg mener, det er vigtigt, at man forestiller sig et helt andet system. Hvis USA i dag ville gøre, hvad Franklin D. Roosevelt gjorde – en New Deal, Glass-Steagall, samarbejde med Kina – kunne USA opleve en industriel revolution, større end på noget andet tidspunkt i sin historie. Folk må simpelthen forestille sig, at vi nu befinder os ved et systems afslutning, et system, der ikke kan reddes. Vi må erstatte det med et totalt andet system, og det har de fleste mennesker simpelthen svært ved at forestille sig, men der er eksempler på sådanne forandringer. Marshallplanen i Europa var f.eks. et sådant eksempel, og Meiji-restaurationen i Japan var et sådant eksempel – det, som Roosevelt gjorde med New Deal, så folk må simpelthen tænke, at en sådan dramatisk forandring absolut er mulig i dag.«[1]

LaRouche PAC har påtaget sig ansvaret for at få præsident Trump og Kongressen til at udføre denne handling. Men det er ligeledes alle amerikaneres ansvar, der tænker på sig selv som borgere: de, der aktivt har støttet præsidenten eller senator Bernie Sanders; de, der ikke støttede nogen, på grund af afsky for manipulationen, og den fortsatte manipulation, af valget, men som har ønsket en drastisk ændring i politikken med afindustrialisering og Wall Street-spekulation, der styrer landet; de, der kender mennesker, der blev dræbt eller gjort hjemløse og forarmede af de af Wall Street forårsagede »naturkatastrofer«. De må nu alle handle og lade deres stemmer blive hørt.

For, at se på, hvad der, nu igen, sker med store, amerikanske byer, fører alle ved deres fulde fem til den samme konklusion: Der er intet alternativ.

Foto: Oversvømmelser forårsaget af orkanen Harvey nær Houston Downtown. 27. august, 2017. (Youtube Screengrab / Evan Mallett)

[1] Citatet er fra ’Spørgsmål til Helga Zepp-LaRouche’, efter hendes indledende indlæg. (-red.)

Med næstformand Michelle Rasmussen:

»Man kan bruge en linje fra Charles Dickens, hvor han skrev om historien om to byer, men her har vi historien om to verdener, to verdenssyn; det ene er et kollapsende paradigme, hvor man simpelthen har forsømt at investere i moderne infrastruktur, i vedligeholdelse og modernisering af infrastrukturen og har udsultet infrastrukturen, med katastrofale konsekvenser, på den ene side; og så et nyt paradigme … jeg vil fortælle historien om Schiller Instituttets årtier lange kamp for at realisere nogle nøgle-udviklingsprojekter, som nu faktisk er ved at blive til noget, fordi en stor nation som Kina har besluttet at være med.

Så først begynder vi i Houston. I har alle sammen set billeder og nyhedsdækningen. I Houston har vi en kombination af naturkræfter, hvor orkanen Harvey i USA faktisk er blevet en storm, der har den største mængde regnfald for en enkelt storm, 52 inches (132 cm) – kombinationen af virkelig stærke naturkræfter plus menneskelige fejl, fordi Houstons vandkontrol-system er fra lige efter Anden Verdenskrig, og så har der været forslag om modernisering; det seneste forslag vil koste $28 mia., men blev ikke til noget. Og nu har de en storm, hvor det mindste beløb, de snakker om, er $100 mia. Deres system til oversvømmelseskontrol blev her for nylig vurderet og fik et C, som virkelig ringe. Nu er der 50 amter i Texas, som er påvirket. 33 af dem er i nødtilstand, og også 5 amter i Louisiana. Der skulle være 1,7 mio. mennesker, der måtte forlade deres hjem; vi har oversvømmede huse, forretninger, landbrug; ingen elektricitet i tusindvis af hjem; vi har en hel del raffinaderi-kapacitet, der er blevet lukket; vi har en meget vigtig både national og international havn, Houston, som virkelig har taget skade; jernbanenettet, man skønner, at 500.000 jernbanevogne er blevet ødelagt. …

Helga [Zepp-LaRouche] holdt en hovedtale, der er tilgængelig på dansk på vores hjemmeside, hvor hun sagde – og det var samtidig med, at orkanen Harvey ramte – hvor hun sagde, at kun ved, at vi gennemfører Lyndon LaRouches Fire Økonomiske Love, plus, at USA tilslutter sig Kinas Bælte & Vej Initiativ, kunne vi virkelig få gang i de nødvendige investeringer og moderniseringer.

Denne tragedie i Texas og Louisiana kan nu blive en opvågnings-alarmklokke til borgerne, til politikerne, om, at, nu skal der virkelig ske noget drastisk, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi siger, at, nu skal vi ikke bare tale om LaRouches Fire Love; nu skal vi ikke bare tale om, hvor fremragende, det ville være, hvis USA tilslutter sig Bælte & Vej Initiativet, men nu skal det faktisk gøres.…«

Lyd:

Dias til mødet…

Leder fra LaRouche PAC, 30. august, 2017 – I de næste 48 timer vil LaRouche PAC Politiske Aktionskomite udstede en politisk hensigtserklæring om de nødvendige handlinger, der må tages skridt til af USA – dets folk og dets regering – for at adressere den eksistentielle krise, som er blevet bragt i forgrunden af den hen over flere stater eksistentielle krise, som orkanen Harvey og dens følgevirkninger har forårsaget. USA kan ikke længere leve i vrangforestillingernes domæne med skyhøje spekulative værdipapirer og kollapsende, fysisk økonomi. Vi kan ikke længere agere, som om vi på en eller anden måde kan overleve uden at kere os om at investere i broer, dæmninger, jernbaner, kernekraft, kanaler, diger … og mennesker.

De fornødne politiske forholdsregler blev fremlagt af Helga Zepp-LaRouche i hendes bemærkninger til Manhattan-mødet den 26. august, og de omfattes helt af Lyndon LaRouches Fire Love. 

Det er nødvendigt med en kursændring i nationaløkonomisk politik, og det må ske nu.

Bælte & Vej Initiativet bringer allerede en håbefuld fremtid til nogle af de mest formørkede og krigshærgede områder på planeten. Transaqua-projektet i det centrale Afrika har fået grønt lys, og det vil blive udført med deltagelse af det samme, kinesiske selskab, der stod for byggeriet af de Tre Slugters Dæmning. Ligeledes har Kra-kanalen fået grønt lys, et af de store projekter i Verdenslandbroen, der behøves for at skabe et samlet verdensocean for handel og udvikling, som Lyndon LaRouche længe har forklaret. Og i Syrien – hvor russisk militærhandling og/eller diplomatisk handling, i kombination med Kinas Bælte & Vej-initiativer er begyndt at vende tidevandet bort fra folkemorderiske krige og terrorisme – er Schiller Instituttet nu i færd med, i sin fulde udstrækning, at bringe LaRouches politik for Verdenslandbroen til det højeste niveau af dette lands regerings- og uddannelsesinstitutioner, som vi rapporterer andetsteds.[1] Dette er et ægte bevis på principperne i LaRouches politikker og metoder.

Hvis Centralafrika, Thailand og Syrien kan vågne og handle, kan vi så ikke gøre det samme? Er det ikke orkanen Harveys virkelige budskab og lektie? Ved at få USA til at vedtage LaRouches Fire Love og fuldt ud samarbejde med Bælte & Vej Initiativet, kan vi kaste nationen – og med den, verden – frem på et fuldstændig andet niveau. Nu.

Foto: Agenter fra U.S. Border Patrol Mario Fuentes, venstre, og Marc Gonzales undersøger et ødelagt mobilt hjem for evt. overlevende i kølvandet af orkanen Harvey nær Rockport, Texas, 27. aug., 2017. U.S. Customs and Border Protection photo by Glenn Fawcett

[1] Se Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Instituts rapport her: http://www.larouche.se/artikel/ulf-sandmark-atervande-till-syrien-med-sidenvagsboken

Jeg er meget glad for at tale for jer, for dette giver mig lejlighed til understrege for mit eget perspektiv, hvorfor jeg mener, at dette er det mest dramatiske øjeblik i historien, i vores levetid. Hvis dette går den rigtige vej, kunne vi være i et fuldstændig nyt paradigme, i en ny form for relationer mellem nationer på meget kort tid. Og, hvis det går den forkerte vej, ville vi meget hurtigt være tilbage i en kurs for konfrontation med Rusland og Kina, som vi havde med den tidligere administration. Og, i betragtning af alle krisepunkterne og situationens drama, kunne det føre til Tredje Verdenskrig og civilisationens udslettelse.

Så imellem disse to muligheder kunne spændingen ikke være større, og det sted, hvor denne kamp udkæmpes, er selvfølgelig USA.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 28. august, 2017 – Som Charles Dickens skrev i En fortælling om to byer:

»Det var den bedste tid, det var den værste tid; det var visdommens århundrede, det var dårskabens århundrede; det var troens periode, det var vantroens periode; det var lysets tid, det var mørkets tid; det var håbets vår, det var fortvivlelsens vinter; vi havde alt i vente, vi havde intet i vente.«

I dag er det ikke to byer, men to visioner af menneskehedens fremtid, og af menneskets grundlæggende natur.

Verden er vidne til ødelæggelserne i Houston – en naturkatastrofe, selvfølgelig, men én, der fandt et »lille folk« (som Schiller sagde om den franske befolkning på det tidspunkt, hvor Dickens’ fortælling foregår, før og under Den franske Revolution), der har ladet nationens infrastruktur forfalde til randen af sammenbrud. Houston er notorisk uforberedt til at håndtere oversvømmelser, selv under de årligt tilbagevendende storme, for slet ikke at tale om orkaner eller den aktuelle 1000-års oversvømmelse. Allerede i 2012 gav det Amerikanske Ingeniørselskab byen et C- i byens »standpunktsbog« mht. sikkerhedsforholdsregler mod oversvømmelse. De to hoveddæmninger til sikring mod oversvømmelse af Houston, som begge er på randen til at flyde over eller endda kollapse i den aktuelle storm, blev bygget i 1940’erne, og deres levetid udløb for 20 år siden.

Men Houston er i bund og grund ikke anderledes end alle dele af USA. Vores største by, New York, oplever for tiden et generelt sammenbrud i systemerne for transport, kloakering, vand og mere endnu – en kendsgerning, som blev adresseret den 26. august på et Schiller Institut forum i Manhattan. Infrastrukturunderskuddet har skabt krudttønder i hele nationen, der blot behøver en enkelt gnist for at ryge i luften, som vi så det under orkanen Katrina i New Orleans, med superstormen Sandy i New York City og med tørken i det sydvestlige USA.

På den anden side har vi visionen om »håbets vår«, der er ved at blive til virkelighed med Silkevejen, som bringer storstilet infrastruktur i hele Asien, Afrika og Latinamerika, infrastruktur, som de er blevet nægtet under hele koloni- og postkolonitiden. Særligt er to af de store projekter, som Lyndon LaRouche har foreslået hen over de seneste par årtier – Kra-kanalen i det sydlige Thailand og projektet for genopfyldning af den næsten udtømte Tchadsø i Afrika, gennem omdirigering af vand fra Congofloden (Transaqua) – nærmer sig nu deres virkeliggørelse. Disse projekter er blevet voldsomt modgået af de tidligere kolonimagter og modgås stadig i Vesten under den falske forklædning af, at det ’gør skade på miljøet’ og ’ikke er rentabelt’. Bag begge disse store projekter er drivkraften Kinas Bælte & Vej Initiativ, med den anskuelse, at menneskeheden ikke er et oligarkis undersåtter, men at den derimod er formålet for regeringers eksistens.

Hvorfor kan USA og Europa ikke deltage i denne verdensforandrende udviklingsproces? Den eneste årsag er den fortsatte magt, der oppebæres af det bankerotte finansimperium centreret i London og New York. Det vestlige banksystems degeneration, til at blive et uhæmmet spillekasino, der kun er villigt til at »investere« i spekulationsorgier og er drivkraften bag stadigt større forfald af den fysiske økonomi og levestandarden for de »laveste 90 %« af befolkningen – dette er den virkelighed, der førte til valget af Donald Trump. Dette er den virkelighed, der er drivkraften bag det igangværende kupforsøg imod ham, fra magterne i Londons og Wall Streets og deres slaviske, totalejede politiske lederes og mediehorers side. »USA må ikke gå med i den Nye Silkevej«, brøler Ozymandias, fra Shelleys digt. Og han tilføjer, »Regeringen må ikke intervenere i Wall Street«. »USA må forberede krig mod Rusland … Mit navn er Ozymandias, Kongernes Konge; Betragt mit Værk, I Mægtige, og fortvivl!«

Begivenhederne i Houston må blive alarmklokken, der ringer og vækker os. Selvfølgelig vil det amerikanske folk vågne af deres slummer for at hjælpe befolkningen i Houston i denne katastrofe – men det må også, langt om længe, handle for at genindføre det Amerikanske System, for at forlange afslutningen af dette casino mondial og den omgående skabelse af et statsligt kreditsystem i Hamiltons tradition, til skabelse af den nødvendige kredit til at genopbygge vore byer på et moderne niveau, vore transportnetværk, vore vandsystemer, vores energiproduktion, vore skoler og hospitaler. Som Helga Zepp-LaRouche sagde om infrastrukturkrisen på forummet i Manhattan den 26. august[1]: »Hvorfor ikke bygge 50 nye byer?« Kina har gjort det og bringer det ud til hele verden gennem Bælte & Vej. Vi kan, og må, gå sammen med dem.

Foto: Texas’ redningsfolk redder en indbygger i Houston i båd, under øversvømmelserne forårsaget af orkanen Harvey. 27. aug., 2017.

[1] Se video her: https://larouchepac.com/20170827/manhattan-town-hall-revive-hamilton-s-american-system-and-presidency-through-larouche-s

Helgas tale vil blive oversat og udlagt her på hjemmesiden.

Benjamin Deniston: Vi har et par vigtige afsnit til jer i dag, inklusive annonceringen af en nødmobilisering, der i dag lanceres af LaRouchePAC, med et krav om forebyggende handlinger, der er nødvendige for at standse et nyt finanskollaps – et kollaps, der er værre end krisen i 2008. Det kommer vi til.

Vi vil også afspille en video med en appel fra fr. Helga Zepp-LaRouche, der taler direkte til det amerikanske folk; med en opfordring til, at det amerikanske folk rejser sig og forsvarer præsident Trump, især med hans løfter om at genopbygge den amerikanske økonomi gennem at vedtage Glass-Steagall og satse på det Amerikanske Økonomiske System. Videoen kommer lige om lidt.

Vi vil afslutte med nogle rapporter direkte fra gaden om LaRouche Politiske Aktionskomite (LPAC) i hele landet. Så bliv her på kanalen, for dette får du med sikkerhed ikke i medierne i dag, og som er en ægte aflæsning af, hvad det faktisk almindelige, patriotiske, amerikanske folk ønsker; hvad de tænker nu, og hvad de ønsker at gøre.

Men før vi kommer til disse to sidstnævnte afsnit, har vi i dag en meddelelse om, at LaRouchePAC udsteder en nødmobilisering og kræver, at de relevante regeringer griber til forebyggende handlinger for at standse et nyt kollaps af det transatlantiske finanssystem. I løbet af de seneste 24 timer har både Lyndon og Helga LaRouche krævet denne nødmobilisering; der skal føres både i USA og i nationerne i hele Europa for at kræve, og gennemtvinge og forlange, at de relevante regeringer – inklusive præsident Trump – griber til de nødvendige, forebyggende handlinger for at reorganisere finanssystemet og reorganisere det økonomiske system. Og at gøre dette, før den nye sammenbrudskrise rammer. Alle, der følger os her på LaRouchePAC, ved, at de forebyggende handlinger, der må foretages omgående, er absolut krystalklare. Vi har LaRouches økonomiske genrejsningsprogram, Fire Love, der begynder med vedtagelse af Glass-Steagall som blot det første, indledende skridt.

Før vi kommer nærmere ind på dette, vil vi belyse den kendsgerning, at der er nye diskussioner og nye bekymringer om mange mulige udløserpunkter for denne nye finanskrise. Vi har f.eks. nye udviklinger i den såkaldte italienske bankkrise; der faktisk ikke er begrænset til Italien, men det er, hvad man diskuterer. I de seneste par dage har diverse finanseksperter advaret om, at 16 ud af 19 italienske banker – det er 85 % af bankerne i Italien, 16 ud af 19 – i øjeblikket ikke kan leve op til de europæiske standarder mht. misligholdte lån (Non-performing Loans; NPL)[1]. Det rapporteres, at disse banker skal rejse $32 milliard for at leve op til EU-standarder. Denne helt nye udvikling kommer i sammenhæng med en igangværende krise i eurozonen. For eksempel har Marco Zanni, både i sine egne interviews med andre publikationer og i interviews med LaRouchePAC, advaret om, at vi nu har kurs mod en ny bankkrise. Han har udtalt sig offentligt imod dette og har meget nøje overvåget situationen med de italienske banker og eurozone-bankerne. Under diskussionen i morges med fr. Helga Zepp-LaRouche, kom hun med en meget klar pointe. Hun sagde: »Hvis der er amerikanere, der tror, at dette er et italiensk spørgsmål, eller dette er et europæisk spørgsmål, så må I hellere tro om igen og indse, hvad situationen er.« Det er almindeligt kendt, at amerikanske banker har en derivateksponering på over $2 billioner over for europæiske banker. Det er ikke noget nyt; vi så det i 2007, 2008, 2009. Det transatlantiske banksystem er så indbyrdes sammenflettet og afhængigt, at en nedsmeltning i en hvilken som helst af disse regioner let kan sende hele systemet til tælling.

Det er den situation, vi ser på i Europa. I USA er der signaler over det hele. For eksempel situationen i Texas, hvor, den 11. juli, Houston Cronicle rapporterede, at selskabers misligholdelse af lån i hele staten Texas i dag allerede er højere, end den var under krisen i 2008-2009. Så selv om vi angiveligt ikke er i en krise – det er, hvad man fortæller os – så er graden af selskabers misligholdelse allerede højere i Texas i dag, end den var under krisens højdepunkt, da den sidst voksede frem. Dette omfatter visse helt enestående situationer. For eksempel, en situation, der beskrives som »uhørt«, en begivenhed uden fortilfælde; og det var sammenbruddet af en Houston-baseret, privat kapitalfond ved navn EnerVest, Limited, der vurderedes til $2 milliard. Men, efter dens kollaps, vurderedes den helt ned til nul. Før denne begivenhed ville typiske tab fra denne form for situation, hvor en privat kapitalfond går ned, ende med et tab på 25 %. Her har vi tab på 100 %. Dette bliver åbenlyst indrømmet som en begivenhed uden fortilfælde. Wall Street Journal interviewede under sin dækning af det eksperter, der advarede, »Flere andre energi-fokuserede fonde er i fare for en lignende situation«.

Ud over denne specifikke situation i Texas er det velkendt, at graden af selskabers misligholdelse i hele landet allerede var i støt stigning i hele 2016 og fortsættende i 2017. Der er endnu en situation omkring restancer i billån, der nu er på et niveau, der kan sammenlignes med restancerne i ejendomslån i 2006, umiddelbart inden kollapset af boblen i ejendomslån. Jeg håber, vore seere er klar over, at billån er blevet brugt til en lignende virkning med at skabe værdipapirer og andre bjerge af svindellån på basis af disse oprindelige lån. Man er bekymret for, at restancerne på billånene på samme måde kunne udløse en krise.

Og så har vi selvfølgelig den igangværende saga om de uophørlige bailouts med politikken for kvantitativ lempelse. I Europa sender enhver blot antydning eller diskussion om, at den Europæiske Centralbank skal nedskære deres QE – kvantitativ lempelse – bailout-program omgående markederne ud i uro. Så her otte, ni år inde i dette fortsatte bailout-program, sender den blotte nævnelse af at nedskære dette en lille smule markederne ud i krise; for blot at give jer en fornemmelse af, hvor følsom situationen er dér.

Vi bringer disse punkter frem, fordi de blot er nogle mulige punkter, der kunne udløse denne krise. Jeg vil gerne understrege, at Helga Zepp-LaRouche her til morgen specifikt satte fokus på den italienske banksituation som et kritisk område, man skulle overvåge. Men dette er blot mulige udløserpunkter; ikke ét af dem er i sig selv årsagen. Ethvert af disse punkter kunne gå af, de kunne udløse nedsmeltningen; eller, det kunne blive noget helt andet. Som vi drøftede det med Lyndon og Helga LaRouche, så er årsagen den samme, systemiske fallit i hele det transatlantiske system, der stod bag krisen i 2008, og som ikke blev løst på nogen som helst måde af bailout. Helga understregede her til morgen, at, ikke alene løste bailout ingenting; det førte faktisk systemet over i en fremgangsmåde med reel, accelereret udplyndring af befolkningen i USA og Europa. Udplyndring af det amerikanske og europæiske folk i et desperat forsøg på at opretholde og fortsætte denne boble. Vi har nu nået et nyt vendepunkt i denne krise.

Vi kunne nævne mange ting om dette, men blot et par udviklinger, der er sket i de seneste dage: Nye rapporter om de ødelæggende virkninger af nedskæringer af pensioner, som et resultat af Obamas politikker. Vi har især et tilfælde med Multi-employer Pension Fund Reform Act[2], som Obama underskrev og satte i kraft i 2014; hvilket angiveligt skulle have været et forsøg på at redde mange pensioner fra at gå ned, til trods for, at disse pensioner angiveligt skulle være garanteret til de mennesker, der indbetalte til dem og havde tjent dem. Vi hører nu, at nedskæringer på op til 63 % af disse pensioner er blevet annonceret over for medlemmerne af Cleveland Stålarbejdere Lokal 17. Dette er blot ét eksempel, og det første eksempel, på, hvad der kunne blive en hel bølge af massive nedskæringer af pensioner for denne form for arbejdere, som et resultat af disse politikker fra Obama-æraen. Det er sikkert overflødig at sige det, men det er altså en massiv nedskæring; man tager folk, der har planlagt en anstændig middelklasse pensionisttilværelse, og nu kastes de ud under fattigdomsgrænsen. Dette truer med hjemløshed for mange af disse mennesker.

Det er blot ét eksempel. Mere generelt er det også blevet annonceret, at 33 forskellige stater i hele nationen nu rapporterer om nedgang i deres forudsete indtægter. Hvilket betyder, at vi må være forberedt på fornyet diskussion om nedskæringspolitik i hele landet i diverse stater, som respons hertil. Og, som vore seere er udmærket klar over, så har vi selvfølgelig det igangværende, fysiske sammenbrud af USA; hvilket er et absolut indbyrdes forbundet og indbyrdes afhængigt spørgsmål. Den basale, nødvendige finansiering for blot en minimal, basal vedligeholdelse af vore infrastruktursystemer – de systemer, der holder vores økonomi i gang, der holder folk i live – er blevet nægtet; er blevet fjernet under dette sindssyge, Wall Street-kørte, spekulative system.

Pointen er, at dette system er mere råddent, end det var i 2008. Ethvert af det amerikanske folks fysiske vilkår er værre, end det var i 2008, som et resultat af Bush’ og Obamas politik. Vi er nu ved et punkt, hvor boblen igen er rede til at briste; der er mange mulige udløsere. Som respons til denne situation har Lyndon og Helga LaRouche understreget, at vi må kræve forebyggende handling. Vi kan ikke vente på, at krisen rammer og så respondere i sammenhæng med et krisescenarie. De relevante regeringer må gå ind og intervenere og forhindre et sammenbrud med LaRouches Fire Love-programmet. Hvis vi venter på et kaotisk kollaps, kunne det være for sent.

LaRouches Fire Love-program er ganske enkelt, det er meget klart. Man kan finde mere information på LaRouchePAC-websiden. Programmet begynder med 1) Glass-Steagall; en anerkendt, kraftigt støttet handling for at omstrukturere banksystemet ved at rejse en brandmur mellem legitim, standard, kommerciel bankpraksis og så de mere spekulative hasardspilspraksisser af den type, der praktiseres af investeringsbanker og Wall Street. Simplet hen adskille dem; det er alt, man behøver gøre som første skridt.

Hr. LaRouches trin 2 er at komme ind med et statsligt banksystem i Hamiltons tradition. Skab en ny nationalbank, der kan udstede kredit til disse kommercielle banker og andre banker til at finansiere et finanssystem, der er frit og uafhængigt af Wall Street, City of London og disse internationale finansoligarker. Det er, hvad vor nation har gjort på forskellige tidspunkter i hele vores historie; det er en politik, der er rodfæstet i den Amerikanske Forfatning og vor nations grundlæggelse, for at have statslig, national kontrol over det monetære system, over vores kreditpolitik. For at sikre, at vi kan kontrollere, hvordan vi bruger vores penge, hvorhen vi dirigerer vores kredit, og at vi ikke er prisgivet Wall Streets eller et internationalt finanskartels luner.

Men det bringer os frem til punkt 3, som virkelig er afgørende for hr. LaRouches enestående indsigt i realøkonomisk vækst og genrejsning; og det er at sikre, at vi ikke blot skaber kredit til jobs som sådan, men at kreditten må gå til produktive jobs, der øger arbejdskraftens fysiske produktivitet; der øger den fysiske nettoproduktion af de varer, der er nødvendige for at det amerikanske folk kan opretholde samfundet. Der må være en forståelse og en prioritering af kreditudstedelse til ting, der med garanti har denne fysiske væksteffekt, der vil skabe en anti-entropisk forøgelse af vækst i den amerikanske økonomi. En fremtrædende komponent i dette er infrastruktur; en genopbygning af infrastrukturen; opbygning af en ny infrastrukturplatform for vores land, på et højere niveau. Det er denne form for fysiske investeringer, der behøves. Som et nationalt, højhastigheds-jernbanenet, der helt vil forandre transport i hele landet. Nye vandsystemer, nye energisystemer; sådanne ting.

Det 4. punkt i LaRouches Fire Love er et forceret program for termonuklear fusionskraft; og dens anvendelse til at støtte en ny rummission, med videnskab som drivkraft, for udvikling af Månen og udvidelse af menneskehedens snarlige aktivitet i Solsystemet. Og igen; dette er rodfæstet i hr. LaRouches erkendelse af, at dette er en form for investeringer, der ikke bare koster penge. Men de fremmer og fremtvinger faktisk den form for teknologiske og videnskabelige revolutioner, der rykker hele samfundet opad. Apolloprogrammet, det forcerede Måneprogram, betalte mange gange den oprindelige investering tilbage gennem effekterne af de nye teknologier, der blev udviklet til denne mission, og som dernæst blev benyttet i hele økonomien. Det er basal, økonomisk vækst; og hele denne pakke er nødvendig, som et hele, som en totalitet, for at komme ud af denne krise.

Det er, hvad hr. LaRouche har sagt siden før nedsmeltningen i 2007-2008; og nu siger han det igen. Tiden er nu inde til, at folk lytter og griber til handling omgående, og ikke venter på, at dette her skal ske igen.

Vi ved alle – vi har diskuteret det– at præsident Trump viser en åbenhed over for at satse på dette program. Han har åbent udtalt sin støtte til Glass-Steagall. Han har åbent diskuteret det Amerikanske System for politisk økonomi; noget, der sandsynligvis ikke er blevet omtalt af nogen præsident i godt og vel 100 år. Spørgsmålet er sandsynligvis, om der overhovedet har været en præsident i dette tidsrum, der forstod, hvad det ville sige; vi skal nok tilbage til Franklin Roosevelt. Men Trump har lagt disse ting på bordet; han har opfordret til at støtte disse politikker. Men, det amerikanske folk må indse, at dette er en kamp. Han går op imod Wall Street; han går op imod City of London; han går op imod det britiske establishment med denne politik. Han har brug for den nødvendige støtte til at sikre, at han rent faktisk kan bringe dette program til at bære frugt.

Og vi er nu kommet til en særlig videotale, som Helga Zepp-LaRouche optog tidligere på ugen som en direkte appel til det amerikanske folk om ikke blot at læne sig tilbage og klage eller håbe. Men derimod at gribe til omgående handling for at sikre, at vores præsident har støtten til disse særlige spørgsmål og har mulighed for at gennemføre sit økonomiske revolutionsprogram. Det er ikke nogen let kamp; det er ikke en kamp, hvor hverken det ene eller andet udfald er garanteret. Lige nu er det en kamp, hvor udfaldet er åbent. Så vi afspiller nu Helga Zepp-LaRouches bemærkninger for jer.

(Se: Helga Zepp-LaRouches videotale, med dansk oversættelse: http://schillerinstitut.dk/si/?p=20761 )

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

DENISTON:  So I think that was a very clear and appropriate
message, and I think that transitions us directly to our
concluding brief segment on the show today; which is the response
that we’re getting from the American people when we take this
message to them.  As you hopefully know, LaRouche PAC is not a
news service; we’re not just here providing information.  We are
a political action committee; we are active all around the
country, online, social networks; but also in the streets around
the nation.  What we are getting is a very clear and strong
response when the proper leadership — as Helga just displayed —
is brought to the American people.  Despite all of this crazy
media bombardment and what Helga referenced in terms of the
top-down control of the political parties trying to maintain
these different narratives about Trump, about the election, about
Russia, etc., etc.  The reality is, the common American person
has a very clear and immediate response when the actual issues of
the economic breakdown, the fight against Wall Street, and the
need to rebuild the country along the lines of LaRouche’s Four
Laws are brought to them.  When these points are brought to them,
they respond.  Democrat, Republican, independent, Green,
whatever.  There is a unity in the American people that needs to
be mobilized, built upon, and rallied to support Trump on these
specific measures, so he can take on Wall Street; take on the
City of London; and preempt this crisis with the entire Four Laws
program.  So, with that, we have a very short additional video
report we want to bring to you, featuring LaRouche PAC organizer
Kevin Pearl from the Boston, Massachusetts area.  He has a report
on the activity and response he’s getting from his direct
activity with the American people.

KEVIN PEARL

:  Hi.  Kevin Pearl with the LaRouche
Political Action Committee in Raynham, Massachusetts.  I just
wanted to give people a quick report of the responses that we’ve
been getting out in the streets over the course of the last week;
which is very different from what you might expect from the media
reports.  The reality is, a huge number of Democrats —
particularly blue-collar Democrats — are thrilled to see us out
here defending Trump.  This is not a Republican-Democratic
question.  There’s a division between those who want to
reindustrialize and rebuild the country and are thrilled at the
idea of Trump investing $1 trillion or more in American
infrastructure, versus those who are willing to defend the Wall
Street financial casino at all costs.  People are disgusted by
the propaganda that Russia somehow stole the election.  Many
people sheepishly say, “Frankly, I like Putin.  I think he’s
doing more to stop terrorism than Obama did or Bush did.”  Many
people sheepishly admit that they themselves are Democrats;
because they think that only Republicans support the President,
because of the media brainwashing.  The reality is, Americans
want to rebuild the country along the lines of Republicans that
think like Lincoln and Eisenhower, and Democrats that think like
Franklin Roosevelt and John Kennedy. It’s time to cut the
partisan crap and do that.
So, that’s the sense that we’re getting in the streets out
here. That’s my quick report for today.  Keep in touch.

DENISTON:  So, as you saw there, that’s one taste of what
we’re getting.  We also had similar reports from around the
country.  I’ll just highlight very briefly a fun report we got
from the greater New York Manhattan area; where one of our
organizers was approached by a somewhat suspicious character who
was asking very probing questions and kind of trying to get under
our skin a little bit.  At a certain point, when provoked, she
said, “Well actually, I was told to come down here and harass you
guys, because you have some support of Trump as part of your
presentation here on our street corner.  I was alerted through my
Facebook group that we should go down here and harass you for
being Trump supporters.”  We got into a basic discussion with the
woman; she agreed with us on everything we were talking about.
She wants Glass-Steagall, she wants the Four Laws program, she
wants to rebuild the country.  So, it’s another example of how
thin this propaganda is that’s being put out by the media.  What
cuts through it is the economic reality of the situation and the
actions needed.  So, if we can mobilize the American people —
and that is your job out there as our audience, as our activists,
as our supporters.  One leading item we still have is our
petition, calling on the Congress to support this activity to
rebuild the country.  We need to continue to build support around
that; build support for the Four Laws program as a whole.
Again, just to reiterate, we are now launching an emergency
campaign to call for preemptive action.  There are new signs that
this system, which has been rotted to the core for many years
now, and is only being supported by the looting of the general
population; that this system is now coming to the point where it
is ready to blow out again.  It could be tomorrow; it could be
next week.  It’s not a mechanical scenario where one particular
event is going to trigger it; it could be any event.  The problem
is in the inherent nature of the system itself, not in any of
these particular scenarios we cited earlier — although those
should be watched as potential triggers.
So, that’s our situation now.  That’s our task before us.
We are happy to bring you this show this week, and we will
continue to bring you more information as things develop.  Thank
you for joining us at larouchepac.com.

[1] Et banklån regnes for misligholdt, når der går mere end 90 dage, uden at låneren betaler de aftalte afdrag og renter. Misligholdte lån – NLP’er – kaldes også »dårlige lån«.

[2] Multiemployer Pension Reform Act fra 2014 er en føderal lov, der havde til formål at tillade visse amerikanske pensionsordninger, der har utilstrækkelige midler og dermed risikerer insolvens, at reducere de udbetalinger, de skylder pensions-indbetalerne.

Leder fra LaRouche PAC, 20. juli, 2017 – Topmødet mellem Trump og Putin følges nu op af yderligere våbenstilstande i Syrien, som optakt til, som præsident Trump har sagt, en våbenstilstand i hele landet – således, at det snart kun vil være skuddene mod terroristerne, der løsnes i Syrien, indtil de er overvundet. Samtidig har USA’s Udenrigsministerium og Ruslands Udenrigsministerium indledt to langsigtede, strategiske dialoger. Desuden bliver udvekslingen af nye ambassadører mellem Washington og Moskva fremskyndet, som de to præsidenter aftalte den 7. juli.

Men samtidig tromler en ukontrolleret, ude-af-kontrol global finansiel-økonomisk krise fremad, mod kaos og katastrofe. Italien konfronteres af deadlines for bankerot, og med deadlines for valg, der kunne optrævle hele eurosystemet, og sammen med det, hele det globale system. Sammenbrud i transport intensiveres og spredes i New York City, som, hvis det ikke imødegås med en overordnet plan for opgradering, vil spidse til på Labor Day (4. september), hvor passagertrafikken normalt stiger betydeligt. Og, som Diane Sare, under LaRouche PAC Policy Committee-webcastet mandag, 17. juli, påpegede, så er en infrastrukturkatastrofe i New York City en national og international katastrofe, og ikke en lokal affære.

Præsident Trump er under kraftig beskydning fra løgnene omkring »Russia-gate«, men han kæmper imod med kampgejst.

Freelancejournalisten Finian Cunningham skrev i RT for to dage siden, »Det er åbenbart, at Trump er lammet af den giftige atmosfære af russofobi i Washington«. Men, selv om Trump-administrationen er under angreb, så er den tydeligvis ikke »lammet«. Det er Demokraterne, der er lammet pga. Russia-gate. De fleste Demokrater får ikke lov at gøre noget som helst på vegne af deres vælgeres interesser, der er et spørgsmål om liv eller død; det eneste, de må, er at rende rundt og råbe op om vrøvl om Rusland!

Men alt taget i betragtning, så, som Helga Zepp-LaRouche har påpeget, går den mest presserende del af præsidentens dagsorden – nemlig om de venskabelige relationer med Rusland og Kina, som kræves for at forhindre atomkrig og fremme samarbejdet om Silkevejen – på afgørende vis fremad. Men, den anden del af dagsordenen: Glass-Steagall, storstilet infrastrukturudvikling, og Lyndon LaRouches Fire Love – denne vitale del af dagsordenen er gået i stå. Derfor det fortsatte, ja, faktisk fremskyndede, styrt ud over klippekanten, med finansielt og økonomisk kollaps.

Af denne årsag fortsætter de hjerteskærende »dødsfald som følge af fortvivlelse« hos vore amerikanske medborgere, og som blev udløst som en lavine af George W. Bush’ og Obamas administrationers politikker, tilsyneladende stadig med at vokse i dag. Med flere end 90 dødsfald om dagen pga. narkooverdosis alene, er disse narkooverdoser nu, utroligt nok, blevet den førende årsag til dødsfald blandt amerikanere under 50 år. Dødsfald som følge af alkoholisme kunne endda overgå disse tal – alt imens tilfælde af decideret selvmord ikke kommer langt bagefter. Hvilket utroligt blodbad i fredstid!

Og hvad siger vi så?

Vi siger, at spørgsmålet ikke handler om, hvad præsidenten har gjort. Spørgsmålet er derimod, hvad DU har gjort – i ånden fra Helga Zepp-LaRouches telefonkonference med aktivister i hele landet sidste søndag, 16. juli. Husk, hvad Lyndon LaRouche gjorde sammen med Reagan-administrationen i sidste århundrede. Hvad har du gjort for at skabe en bevægelse, der ikke lader sig standse, af mennesker, der forstår Lyndon LaRouches Fire Love og den presserende, dødelige nødvendighed af disse loves gennemførelse, og som disse mennesker nu kæmper for at få vedtaget?

Helga siger, at vi må skabe en mobilisering for kampen mod Wall Street, der forsøger at forhindre Glass-Steagall og de Fire Love. Vi står over for det samme i Europa, hvor Det britiske Imperium og dets allierede forsøger at standse den Eurasiske Landbro – en del af Verdenslandbroen – og det Nye Paradigme; de forsøger med alle midler at lægge det på is.

Vi må opfordre befolkningen til at træde frem – præsident Trump kan ikke gøre det alene. Han kæmper mod enorme odds – og hele formålet med »Russia-gate« er at forhindre ham i at opfylde sine valgløfter.

Vi må kæmpe for de $4,5 billioner, der behøves til infrastruktur, ifølge det Amerikanske Civilingeniørselskab, eller endnu bedre, for de $8 billioner, som er det skøn, der kommer fra China Investment Corporation. Hvis der udbryder kaos og panik i New York efter Labor Day eller tidligere, kunne ukontrollabelt kaos producere en uigenkaldelig katastrofe, endda en national katastrofe, eller værre endnu.

»Wall Street ER problemet«, sagde Lyndon LaRouche på dette tidspunkt i diskussionen. Senere tilføjede han, »Dette er et hovedspørgsmål, der må skubbes helt op til toppen, og som må gennemføres for at forhindre denne fare for økonomien som helhed.«

Helga fortsatte: »Vi må have en national og international hastemobilisering. Når vi først har et kaotisk sammenbrud, kan alt ske. Vi sidder lige nu helt ude på kanten. De, der ikke går ind for Glass-Steagall, er kriminelle.«

Lyndon LaRouche tilføjede: »Vi må tvinge det igennem i vid udstrækning og få det gjort. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få reel handling.«

Lyndon LaRouche afsluttede diskussionen: »Jeg mener, vi sandsynligvis kan få noget i gang. Det er bestemt nødvendigt at tænke på at gøre det, og at handle på det.«

Foto: Præsidenterne Putin og Trump. 6. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 18. juli, 2017 – Udviklingerne i USA i dag er et yderligere bevis på, at præsident Donald Trumps planer om at genopbygge den amerikanske økonomi og vende kollapset i den amerikanske levestandard, alt imens hensigten er god, umuligt vil kunne realiseres uden at løse det fremstormende kollaps af det vestlige finanssystem. En genrejsning vil ikke være mulig uden skabelsen af en moderne udgave af kreditsystemet i Hamiltons tradition, for at skabe den massive mængde kredit, der behøves for blot at rokke den sårede kolos, som er den amerikanske økonomi. Det Amerikanske Civilingeniørselskab skønner, at der behøves tæt ved $5 billioner hen over de næste otte år for blot at genoprette den forfaldne infrastruktur til en anstændig standard, alt imens Kinas Investeringsselskab, en statslig investeringsfond, der ønsker at investere milliarder i USA (hvis de nødvendige, finansielle strukturer kan skabes), skønner, at investeringsunderskuddet er $8 billioner.

Hvor efterlader det så Trumps forslag om en $1 billion stor infrastrukturfond? Eller, for den sags skyld, hvor skal kreditten til at fikse det ødelagte, amerikanske sundhedssystem komme fra, eller til at genoprette vore nedgraderede varefremstillingskapaciteter, eller vores forskning og udvikling inden for fremskudte områder, såsom kernefusionskraft og udforskning af rummet?

Trump har udråbt mandag til at være »Made in Amerika Day«, Fremstillet i USA-dag, hvor han i Det Hvide Hus vil ære førende producenter og lover at genoprette Amerikas tidligere varefremstillingsekspertise. Men, han nævnte ikke noget om sit løfte om at genindføre Glass-Steagall for at gøre en ende på hasardspilskasinoet på Wall Street, der nu har opbygget en derivatpulje af værdiløse spekulationspapirer, der er næsten dobbelt så stor, som den, der førte til krakket i 2008. Uden dette første skridt med Glass-Steagall for at muliggøre en statsdirigeret kreditpolitik, vil de øvrige forholdsregler, som Trump har nævnt – fjernelse af regler og afslutning af handlepolitikker, der ikke er fair – end ikke tilnærmelsesvis kunne begynde at vende sammenbruddet.

Eller, lad os se på fiaskoen med sundhedssystemet. Det seneste forsøg for at ophæve Obamacare-katastrofen og erstatte den med noget, der er lige så dårligt, er faldet fra hinanden, idet hverken Republikanere eller Demokrater kunne udholde lugten. Trump responderede, at Obamacare nu ville kollapse på egen hånd, og at dette kunne åbne for muligheden for at arbejde sammen med Demokrater for at skabe en brugbar løsning.

Men, der findes ingen brugbar løsning, så længe, det er Wall Street, der kører sundhedssystemet gennem de forsikringskonglomerater, der udelukkende drives ud fra en maksimering af aktieindehavernes værdi med det formål at udtrække rigdom af systemet. Her er problemet igen manglen på kredit, der kan adressere kollapset i sundhedssystemets tjenesteydelser – det er ikke et forsikringsproblem, men et sammenbrud i det fysiske system for tjenesteydelser.

Én af de Republikanske senatorer, der vendte sig imod GOP-planen i dag, Jerry Moran, er fra Kansas, en stat, hvor årene med nedskæringer inden for sundhedsvæsenet har efterladt statens landdistrikter med bogstavelig talt ingen adgang til akut lægebehandling, som det også er tilfældet i mange af de indre byområder i det engang så blomstrende, industrielle hjerteland. Hill-Burton-politikken, som blev initieret af Franklin Roosevelt, adresserede ikke forsikring, men levering af ydelserne. Alle borgere havde ved lov adgang til hospitaler og lægefagligt personale op til en given standard – hvis den private sektor leverede dette til et lokalsamfund, så fint nok, men hvis ikke, var det pålagt de lokale og nationale regeringer at gøre det. Det er denne fysiske virkelighed, der må adresseres, og som udelukkende kun kan adresseres gennem Glass-Steagall og genoplivelsen af et statsligt kreditsystem således, som det skabtes under Det Amerikanske System i Hamiltons tradition. Dette Amerikanske Systems nærdød, især siden mordet på Jack Kennedy, kan og må vendes i de kommende uger og måneder.

Præsidenten har næsten knækket ryggen på Det britiske Imperiums imperieopsplitning af verden i krigsførende magter, ved at indgå partnerskaber med Rusland og Kina for at bekæmpe terrorisme og opbygge verden gennem den Nye Silkevej. Men, briterne har altid kørt deres imperium ved hjælp af magt over strømmen af kredit, under det »private« banksystem. Deres had til Trump, og deres lancering af den ’farvede revolution’, der nu føres for at fjerne eller myrde ham, drives både af hans afvisning af den imperiale opsplitning af verden, men endnu mere af hans trussel om at genindføre Det amerikanske System for statskredit, der vil knuse Wall Streets og City of Londons magt. Alle amerikanere må handle for at gennemføre dette nye paradigme i dette mulighedernes øjeblik. Det vil ikke vare ved.

Photo:Made in America Product Showcase | July 17, 2017 (Official White House Photo by Evan Walker)

Leder fra LaRouche PAC, 17. juli, 2017 – Hvis der er ’forrædere’, der forråder USA’s overlevelse, ville det være de politikere og medier, der fortsat promoverer et vanvittigt »Russia-gate«-kupforsøg imod præsident Trump for hans politik for samarbejde med Rusland og Kina.

Hvis denne præsidentens strategiske politik for fred ødelægges, vil resultatet blive en spredning af krige og en potentiel krig mellem atommagter. Selv, hvis vi undgår det absolut værste, så er kendsgerningen den, at, i Bush/Obama-æraen med krige for regimeskifte – permanent krig – har USA undergået økonomisk, social og kulturel ødelæggelse. Trump forsøger at afslutte denne katastrofale æra gennem samarbejde med præsidenterne Putin og Xi, og han følger en kurs, der er klart succesrig. Han er desuden fast besluttet på at fortsætte med denne kurs, på trods af, at der skriges »impeachment« (afsættelse ved en rigsretssag), og på trods af trusler fra efterretningstjenesterne og deres britiske efterretningsmentorer.

Men, USA kunne også blive ødelagt af det nu truende finanskrak og økonomiske kollaps, med bobler, samlet set større end dem i 2007, der er i færd med at kollapse. USA’s økonomi er i færd med at synke, og det skyldes først og fremmest, at landets forfaldne, økonomiske infrastruktur er ved at falde fra hinanden, med reparationer, der ikke udføres, for slet ikke at tale om udskiftning på et højere, teknologisk niveau.

I denne situation, hvad betyder det da, når visse politiske ledere siger, »Kom ikke her med en alternativ politik for det amerikanske folk; bare ’afsæt’ – og retsforfølg! – præsidenten for at mødes med russere!« Dette er en opskrift på kaos.

Det er økonomien, dumme, og tilstanden i den amerikanske økonomi – omkring arbejdsløshed, produktivitet, livskvalitet – forringes hastigt.

Det amerikanske folk må her »overtage« præsident Trumps planer, som man har afsporet, om at »gøre Amerika stort igen«. Det er op til os at overvinde Wall Street-banker, der har skubbet ham ud af førersædet.

»Det Amerikanske Økonomiske System« er, hvad han er fortaler for. Han har ikke gennemført det. Det er, hvad vi har brug for, for at redde denne nation, så vi må få præsidenten til at gennemføre det.

EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, har fastslået dette Amerikanske System i fire, politiske tiltag, der må gennemføres nu, med begyndelse i en genindførelse af Glass/Steagall-loven for at »uddrive vekselererne fra vor civilisations tempel«, som Franklin Roosevelt udtrykte det. Det, vi lærte i Apolloprojektet, må anvendes til at udvide rumforskning og til fornyelse og genopbygning af Amerikas økonomiske infrastruktur på nye, teknologiske niveauer. Vi må skabe det forcerede program, der aldrig blev skabt, for at opnå målet med at udvikle fusionskraft.

Det Amerikanske System kan få os tilbage til »USA’s produktive guldalder«, der begyndte med FDR og sluttede kort tid efter mordet på JFK; og som fremkom gennem den næsten uafbrudte fornyelse af amerikansk, økonomisk infrastruktur på stadigt avancerende niveauer.

Eller, vi kunne stå over for strategisk krise og krig, hvis vi lader økonomien kollapse. Ignorér dem, der promoverer »Russia-gate«; det er, hvad det drejer sig om.

Foto: Et møde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den amerikanske præsident Donald Trump fandt sted på sidelinjen af G20-topmødet i Berlin, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Med næstformand Michelle Rasmussen

Læs her en anden rapport om koncerten:

I New York City, i det historiske Carnegie Hall, blev en stor kunster og digter æret med en koncert i anledning af hendes 100-års dag: Sylvia Olden Lee, der blev født på dagen for koncerten, den 29. juni, i 1917. En hyldest til hendes minde og til forevigelse af hendes levende eftermæle blev sponsoreret af Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, med deltagelse af Schiller Instituttet, for et totalt fuldt hus og et publikum, der var passioneret involveret i mindet om og fejringen af arven efter denne utrolige kvinde.

Koncerten, »En hyldest til Sylvia Olden Lee, mester-musiker og lærer« bestod af arier, der blev sunget af førende elever af Sylvia Olden Lee i hele USA, og som nu er førende operasangere, og af mennesker, som hun havde rørt, og som havde lært af hende og levet ved hendes side. Den verdenskendte Simon Estes sang også. Der var arier og lieder af Verdi, Donizetti, Brahms, Schubert; men der blev også sunget afroamerikanske spirituals, der var så stor en del af arven efter denne kvinde. Sylvia Olden Lee, der var den første afroamerikanske stemmetræner, som blev ansat af Metropolitan Opera. Hun skabte ligeledes muligheden for, at operasangerinden Marian Anderson kunne bryde farvebarrieren og blive den første, sorte sanger til at synge på Metropolitan Opera, med mange andre, der sidenhen fulgte. Der var også udvalgte korstykker af spirituals, der blev sunget af et 220-mand stort kor, der omfattede Schiller Instituttets kor, og som også sang Ave Verum Corpus af Mozart og Halleluja-koret fra Beethovens Kristus på Oliebjerget. Det var en absolut fantastisk musikalsk begivenhed, men også en begivenhed, der bærer vidnesbyrd om den menneskelige sjæls udødelighed. For jeg tror, at, som alle, der deltog i denne hyldestkoncert kan fortælle jer, så blev Sylvia Olden Lee ikke blot mindet på denne koncert; hun var fysisk og åndeligt til stede for dem, der var samlet i dette lokale til hendes ære.  

Leder fra LaRouche PAC, 16. juli, 2017 – I dag talte Helga Zepp-LaRouche om det historiske faseskifte, der finder sted i verden, i retning af det Nye Paradigme, som LaRouche-organisationen har promoveret i de seneste 50 år, og det ansvar, som denne lille, men afgørende organisation må leve op til for at sikre, at dette nye paradigme, og ikke et globalt, økonomisk sammenbrud og en ny verdenskrig, kommer til at afgøre menneskehedens skæbne. I parafrase lyder hendes budskab som følger:

På den positive side sagde fr. LaRouche ved årets begyndelse, at Donald Trump kunne blive en af de største præsidenter i hele USA’s historie, hvis det lykkes ham at få USA til at samarbejde med den Nye Silkevej. Dette finder nu sted med Trump, der arbejder tæt sammen med Xi Jinping om at integrere USA i Silkevejsprocessen, en proces, i hvilken LaRouche-organisationen har spillet en afgørende rolle siden 1990’erne. Overvej engang mødet på Mar-a-Lago, det faktum, at Trump sendte en delegation på højt niveau til Bælte & Vej Forum i Maj, samt det faktum, at Trump nu siger, at han kender Xi Jinping temmelig godt, og at de har etableret en meget god relation og er mødtes flere gange – det er en meget solid basis for samarbejde.

Den kendsgerning, at Trump-Putin-mødet i Hamborg i denne måned gik fremragende godt, især konfronteret med et massivt forsøg på et kup imod Trump fra Det britiske Imperiums og dets amerikanske aktivers side; begge præsidenter manøvrerede meget vist og meget godt. Den kendsgerning, at Putin bagefter sagde, at Trump er meget anderledes end det billede, medierne fremstiller af ham, og at dette kan blive grundlaget for en fortsat, stærk relation – dette er fremragende. Forestil jer blot, hvis der havde været en Hillary Clinton i Det Hvide Hus – så ville vi allerede have haft Tredje Verdenskrig.

Så på dette plan gør Trump det virkelig godt – lyt ikke ét sekund til det, de liberale i USA siger; dette er komplet irrelevant, for det, der tæller, er den strategiske situation. Får vi Tredje Verdenskrig, eller ej? Så, hvad så siden, der foregår internt i USA, er relativt sekundært i forhold til den strategiske situation; og her har Trump gjort det fremragende godt.

Overvej det faktum, at Trump blev inviteret af præsident Macron til at være æresgæst i Frankrig – og dette var hans første besøg til udlandet – i anledning af den nationale Bastilledag, og til at spise middag med Macron på en meget fin restaurant på toppen af Eiffeltårnet. Bagefter sagde Macron, at Frankrigs relationer i lige grad er tætte til USA og til Rusland. Dette er meget vigtigt. Hvis man ser på resten af Europa: Østeuropas og Centraleuropas holdning til at deltage i Silkevejen; Italien, Spanien, Portugal går alle i retning af samarbejde med Kina. Macron, der sendte tidligere premierminister Raffarin, en stærk fortaler for samarbejde med Kina, til Bælte & Vej Forum, og nu, Macron, der inviterer Trump på denne måde – dette betyder tydeligvis, at krigskoalitionen mellem Theresa May og Angela Merkel – der mødtes med Obama kort tid efter Trumps valgsejr, netop for dette formål – at det ikke virker.

Det bedste trumfkort, Trump har, er netop disse globale spørgsmål. Dette er ikke en kamp internt i USA. Som Lyndon LaRouche har fremført, siden begyndelsen af Trump-fænomenets fremvækst: Dette er strategisk, dette er internationalt, ikke et strengt nationalt spørgsmål, og denne kamp vil blive vundet, eller tabt, på international skala. Tænk ikke småt, tænk ikke lokalt; det er ikke sådan, historien fungerer på dette tidspunkt.

Når dette er sagt, må man imidlertid også meget klart bemærke, at den store ’Akilleshæl’ er Trumps økonomiske politik. Syv måneder inde i sit præsidentskab, har han endnu ikke bedrevet noget, der virkelig understøtter budskabet om, at han mener, hvad han siger, med hensyn til sine valgløfter – Glass-Steagall, det Amerikanske System, økonomisk praksis i Hamiltons tradition, $1 billion i infrastrukturinvesteringer. Det er sandsynligvis stadigvæk, hvad han har til hensigt at gøre, men det er stadig ikke sket. Og han er stadig omgivet af Wall Street-folk som finansminister Steve Mnuchin – det er helt klart den svage flanke.

Vi befinder os under et Damoklessværd i form af et sammenbrud, værre end i 2008. Der er mange røster ud over LaRouche-organisationen, der advarer om, at alle centralbankernes redskaber er opbrugt; kvantitativ lempelse har blot ført til en forøgelse af spekulanternes profit, på bekostning af den almene befolkning. Svælget mellem rig og fattig vokser til stadighed; selskabernes gæld, statsgælden, alle disse faktorer er meget værre end i 2008. Hvis det her kollapser, har vi omgående kaos. Vi er ikke ude over faren for en trussel mod civilisationens eksistens. NATO-øvelser finder stadig sted tæt på Ruslands grænser, og det er stadig en kilde til fare. Men lige nu er den største fare finanssystemets sammenbrud, der ville føre til omgående kaos.

Hvis man vil have en forsmag på, hvordan det ville se ud, så se engang på sammenbruddet af New Yorks undergrundsbane og anden infrastruktur i New York City, hvor New Yorks guvernør indrømmer, at dette er »Helvedessommeren«. På ingen tid kunne man få et kollaps i infrastrukturen lige så vel, som man kunne få et kollaps af finanssystemet. Tro endelig ikke, at vi er ude over farezonen!

Denne krise vil næsten sikkert udspilles ved slutningen af denne sommer. Denne magtsituation med sine to sider – ud fra standpunktet om Trump som præsident, men med et samtidigt, igangværende kupforsøg mod Trump som præsident, der er styret af briterne. Dette kan ikke vare ved; én af siderne vil vinde.

Vi er fremragende placeret for at kunne vinde, men det kræver en ekstraordinær forpligtelse fra det amerikanske folks side, som denne organisation må påtage sig ansvaret for, med en helt ny opfattelse af sin mission.

Foto: Helga Zepp-LaRouche, juli, 2017.    

Leder fra LaRouche PAC, 15. juli, 2017 – Under sit todages besøg til Frankrig er præsident Donald Trump fortsat med at opbygge arbejdsrelationer med præsident Xi Jinping fra Kina; med præsident Vladimir Putin fra Rusland; og med andre, fornuftige statsoverhoveder, der er ved at vågne op til det faktum, at menneskehedens fremtid ligger uden for det, af Det britiske Imperium kontrollerede, geopolitiske spil.

Med den franske præsident Emmanuel Macron ved sin side under en fælles pressekonference i går, roste Trump Kinas Xi som »en dygtig mand, [der] elsker Kina«. Han beskrev Ruslands Putin som en person, der »ønsker det, der er godt for Rusland, og jeg ønsker det, der er godt for USA«. Og Trump forsvarede stærkt sit nylige møde med Putin, som han forklarede, allerede havde frembragt vigtige resultater i Syrien: »Jeg mener, i en sag som Syrien, hvor vi kan komme sammen, aftale en våbenstilstand, og der er mange andre sager, hvor det, at komme overens, kan være en meget positiv ting.«

Det er fint nok alt sammen, lød Helga Zepp-LaRouches kommentar i dag; men dét, der er en presserende mangel, er et industrialiseringsprogram for USA for at standse det fremstormende kollaps af den fysiske økonomi – der intet steds ses tydeligere end i New York City. Trump-administrationen har endnu ikke handlet på sin annoncerede politik for en infrastrukturplan til $1 billion, og heller ikke den presserende nødvendige Glass-Steagall konkursbehandling af de amerikanske og transatlantiske banksystemer. Hvis man ikke gennemfører et forceret program, opbygget omkring Lyndon LaRouches Fire Love, erklærede hun, vil intet andet virke: USA må gå sammen med Kina, Rusland og andre nationer om byggeriet af Verdenslandbroen, inklusive internt i USA. »Det er økonomien, dumme!«, fremførte Zepp-LaRouche.

Overvej engang det følgende: I løbet af det seneste årti har Kina skabt henved $10 billion i kredit, og med en voksende del heraf, der kanaliseres til udlandet som en del af Bælte & Vej Initiativet. Ved hjælp af denne kredit har de løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, bygget henved 22.000 km højhastighedsjernbaner og lanceret planetens mest avancerede, videnskabelige aktivitet inden for områderne rumforskning, fusionskraft osv.

I det samme årti har den transatlantiske sektors (plus Japan) finansinstitutioner udstedt mere end $15 billioner i akkumuleret »kvantitativ lempelse«, en halv gang mere end det, Kina har udstedt i form af produktiv kredit – angiveligt for at øge bankudlån. Men, i mangel af Glass-Steagall og LaRouches Fire Love, er intet af dette gået til produktiv investering. I stedet har vi kollaps inden for infrastruktur og industri; voksende fattigdom og reel arbejdsløshed, en himmelstormende selvmordsrate og dødsrate som følge af narko og alkohol; og en opgivelse af videnskabelig indsats, som det bedst repræsenteres af NASA-missionen.

Dette er den store svaghed i den strategiske situation, understregede Zepp-LaRouche, en svaghed, som LaRouche-bevægelsen kan være med til at udbedre ved at få den amerikanske befolkning til at fokusere på de nødvendige løsninger på sammenbruddet, ligesom det lykkedes os at gøre med den nylige New York-konference om »Mad for Fred og Tanker«. Nu må de nødvendige infrastrukturprogrammer komme i gang, og kredit til udvikling må begynde at strømme.

Wall Street og City of London vil ikke synes om det. Men det vil alle andre.

Foto: Præsidenterne Trump og Macron taler på en fælles pressekonference i Paris, Frankrig, 13, juli, 2017. 

Med formand Tom Gillesberg

»Velkommen til det fortsatte drama, hvor vi forhåbentlig er i gang med at skrive nye, meget mere spændende kapitler i menneskehedens historie; specielt på baggrund af det meget succesrige møde, der fandt sted i fredags mellem Donald Trump og Vladimir Putin, [i] kulissen af et ellers rimelig forfærdeligt G20-topmøde, der fandt sted i Hamborg. At rammerne for G20-topmødet var frygteligt, når det blev holdt i Tyskland, var ikke særlig overraskende. Der var ligesom blevet lagt op til – lang tid forinden, det sidste år, har man i Tyskland ikke snakket om andet, end at, nu skulle man få klimapolitikken tilbage på dagsordenen; det her skulle være mødet, hvor vi ligesom skulle re-fokusere, komme væk fra det her med diskussion om økonomi og udvikling og alt det her pjat, som Kina snakker om, og så komme tilbage til det, der virkelig betyder noget, nemlig, hvorledes vi kan få lagt skatter og afgifter på og reduceret menneskets aktiviteter her på jorden, således, at vi kan mindske mængden af CO₂ i atmosfæren; ja, ikke menneskemængden af CO₂ i atmosfæren, for det har vi mennesker jo ikke rigtig magt til at gøre måske; men i hvert fald måske reducere den menneskelige udledning af CO₂ med en eller anden brøkdel, og på den måde, håber vi, måske påvirke Jordens klima om hundrede år. Som jo er hele denne klimadagsorden, som har fyldt ufattelig meget, og som det jo var meningen skulle overtage alt her ved COP15-mødet her i København i 2009, og det skete heldigvis ikke. Og vi her på kontoret er meget stolte af, at vi var meget aktive desangående; at vi stod ude i bitter kulde foran Bellacentret og uddelte flyveblade i hobetal om, at det, klimadagsordenen drejede sig om, det var ikke at forbedre Jordens klima; det var at reducere antallet af mennesker her på Jorden. At det her var god, gammeldags malthusiansk politik; at man brugte CO₂ som en undskyldning for at sige, at vi skulle begrænse den menneskelige aktivitet her på Jorden; at vi skulle forhindre udvikling … «

Hør mere:

Video 2. del:

Lyd:

Som mange deltagere i og iagttagere af verdensbegivenhederne for længst har opdaget, så er størstedelen af de gængse nyheder »fake news«, der primært har til formål at aflede opmærksomheden fra de store problemer, som verden står overfor, og frem for alt de løsninger, der findes til dem: Det nye paradigme, som LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i næsten et halvt århundrede, og som Kina med russisk og international opbakning har præsenteret som Bælte & Vej Initiativet. Med Trumps succesrige møde med Putin ved G20-topmødet i Hamborg er muligheden for en aktiv amerikansk deltagelse i dette russisk-kinesiske samarbejde for fred ved at blive en reel mulighed. Den manglende dækning af disse revolutionerende begivenheder kan dette nyhedsbrev forhåbentlig være med til at råde bod på – inklusiv nyheden om den danske støtte til Bælte & Vej Initiativet, som Karen Ellemann udtrykte på statsministerens vegne (se bagsiden) ved den historiske konference i Beijing den 14.- 15. maj, og som de danske medier har forbigået i tavshed.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 10. juli, 2017 – Præsident Trumps historiske møder med præsident Putin, og dernæst med præsident Xi Jinping, på sidelinjerne af G20-mødet i Hamborg, har igangsat en ny, politisk kraft i verden – ikke en geopolitisk kraft, der påtvinger sig andre, men en kraft for det gode, for at bringe nationer sammen med det formål at fremme deres fælles menneskehed. Alt imens Trump og Putin nu arbejder sammen for at gøre en ende på terroristernes opstand i Syrien, og potentielt i hele Mellemøsten, så har Trump og Xi Jinping atter helliget sig til samarbejde internationalt, som en del af den Nye Silkevej.

Dette ses på med rædsel af fredens fjender, der befinder sig i en tilstand af panik for at sabotere den »nye detente« (som en ekspert udtrykte det) mellem USA og Rusland. Den korrupte, tidligere CIA-chef John Brennan skældte ud og sagde, at Trumps bekendtgørelse af, at han var beæret over at møde præsident Putin, var en »uhæderlig ting at sige«. Nikki Haley sagde, på trods af, at hun blev udnævnt af Trump til permanent repræsentant i FN, efter Trumps produktive og venskabelige møde med præsident Putin, at »vi kan ikke stole på Rusland, og vi vil aldrig stole på Rusland«.

Aldrig nogensinde? »En sådan giftighed er sindssygt«, sagde Helga Zepp-LaRouche i dag under en telefonkonference med medlemmer af EIR’s efterretningsteam. »Vi må indlede en dialog mellem kulturer. Hvert land er en enhed, med et sprog og en kultur. Det er måske ikke perfekt, men det består af mennesker, der tilsammen udgør menneskeheden.« At sige, at vi aldrig vil kunne stole på Rusland, tilføjede hun, »er værre end KKK’s insisteren på, at sorte mennesker aldrig bør få politiske rettigheder. Hver nation har en historie, med perioder med udvikling og perioder med forfald, men nationer består af mennesker«.

Trump, sagde hun, »har vist, at man kan tale med folk, både i USA og i andre nationer, på en måde, hvor de ikke føler, de bliver løbet over ende. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi kan kæmpe for menneskeheden som helhed«. Den Amerikansk-kinesiske Omfattende Økonomiske Dialog, der efter planen skal mødes den 19. juli for at drøfte resultaterne af »100-dages planen«, der blev igangsat af Trump og Xi på topmødet den 6. april på Mar-a-Lago, »kan demonstrere, hvordan en ny, økonomisk virkelighed kan se ud internationalt«, sagde Zepp-LaRouche.

Der er uden for enhver tvivl en bølge af vrede i USA over forsøget på at vælte præsident Trump og den russofobi, der er kernen i denne indsats. Denne vrede kan og må vendes til optimisme, baseret på den kendsgerning, at det nye samarbejde mellem Rusland, Kina og USA giver en basis for at bringe USA tilbage til dets historiske rolle som et »Håbets bæger« for verden snarere end dets rolle under Bush og Obama som et redskab for Wall Streets nedskæringspolitik og britisk neokolonialistisk krigsførelse.

Lyndon LaRouche sagde i samme telefonkonference i dag, at, for at bringe dette til at bære frugt, må der være en national bevægelse, en organiseret proces, der kan adressere det igangværende sammenbrud af nationens finansielle institutioner og nationens forfaldne infrastruktur. I dag, 10. juli, er Dag Ét af »Helvedessommeren«, som New Yorks guvernør Cuomo kaldte det, med afsnit af jernbaneknudepunktet på Penn Station for regionale tog, og New Yorks undergrundsbane, der bliver lukket ned for reparationer, der er gået langt over tiden, og bevirker endnu større kaos end det, der er blevet det normale forløb, med afsporinger, forsinkelser og sammenbrud i hele systemet. Kun en fremgangsmåde i den Nye Silkevejs ånd for at genopbygge New Yorks transportsystem og anden, forfalden infrastruktur i New York og andre amerikanske byer, kan vende kaskaden af kollaps, der nu finder sted i hele nationen.

Det nødvendige program forklares i LaRouches Fire Love: Glass-Steagall, nationalbankpraksis, dirigeret kredit til den fysiske økonomi og den nødvendige drivkraft i form af videnskab, centeret omkring fusionskraft og rumprogrammet. Forsvaret af Trumps præsidentskab og konsolideringen af partnerskabet med Rusland og Kina, kræver et sådant nationalt fokus fra mobiliserede borgere.