Leder fra LaRouchePAC, 2. marts, 2017 – Nej, »himlen er ikke ved at falde ned« med de nye anklager, i McCarthy-stil, imod justitsminister Sessions – hvis nogen da ellers troede på, at himlen ville falde ned. Dette er snarere en desperat taktik, der kommer fra Obama personligt, efter den entusiasme, som præsident Trumps tale til Kongressen i tirsdags skabte.

Det er ganske udelukket, at det amerikanske folk vil vælge at følge kursen mod krig med Rusland nu, hvor så mange er blevet inspireret af håbet om en langt bedre fremtid forude.

Alligevel er Obama i færd med at omstille og udrense det Demokratiske Parti for at gøre det til sit personlige instrument for forsøget på at vælte den amerikanske regering. »Dette er præcis sådan, han ville bære sig ad«, sagde Lyndon LaRouche. I optakten til den Demokratiske Nationalkomites valg til formand den 25. feb. opmuntrede Obamagruppen den tidligere arbejdsminister i Obama-administrationen Tom Perez til at stille op mod favoritten, Glass/Steagall-tilhængeren, kongresmedlem Keith Ellison fra Minnesota. Dernæst ringede Obama personligt til medlemmerne af nationalkomiteen om, at de skulle stemme på Perez, og det samme gjorde hans bonkammerat Valerie Jarret, sammen med Joe Biden og andre af Obamas medarbejdere. Perez vandt en smal sejr. Der er nu tegn, der peger på, at Obama vil forsøge at udrense det Demokratiske partilederskab i Texas og Californien for elementer, der ikke vil samarbejde og droppe alt til fordel for hans anti-Trump-korstog.

Obama håber, at brug af tvang i det Demokratiske parti vil forhindre tværpolitisk samarbejde omkring LaRouches Fire Love, som vi så det med Marcy Kapturs pressekonference den 1. feb. for en genindførelse af Glass-Steagall. Men her tager Obama fejl, som han gør med så meget. Faktisk vil vi, jo mere, han bruger sin indflydelse for at tvinge det Demokratiske Parti ind på hans plan, så meget desto snarere få mere handling af den art, vi nu har brug for, at se fra Demokrater og Republikanere.

Men selv om dette er vigtigt, så er det kun en mindre detalje i det større billede. Globale udviklinger, der kommer fra Kina og Putins Rusland, har været langt mere afgørende for skabelse af de nye omstændigheder. Hinsides og over alt dette, og som omslutter og former det alt sammen, er selve menneskets natur, som udtrykkes af hele ideen i LaRouches Fire Love, og som bliver eksplicit i hans erklæring i den Fjerde Lov.

Mange af vore senior LaRouche-medarbejdere rapporterer, at de er blevet stærkt påvirket af at læse rækken af Lyndon LaRouches ældre artikler, der, på foranledning af Helga Zepp-LaRouche, på det seneste er blevet udgivet i EIR. Det faktum, at de læser disse artikler, og den omstændighed, at de læser dem NU, får dem til, som aldrig før – eller i hvert fald ikke i den seneste tid – at føle, at de må hæve deres tankegang til Lyndon LaRouches niveau.

Medlemmer bør nu benytte chancen til at se, eller høre, en dybtgående, timelang diskussion med Lyndon og Helga LaRouche med Policy Committee i dag. Ingen improviseret opsummering her ville kunne yde deres argumenter retfærdighed, men vi vil indoptage dem helt i løbet af de forestående timer.

Efter denne diskussion lancerede Policy Committee en »aktionsuge« for LaRouches Fire Love, som begynder i dag, torsdag, med aktivist-telefonmødet torsdag aften, og som vil vare til næste torsdags aktivistmøde.

Der er planlagt arrangementer for weekenden. Næste udgave af vores avis, »The Hamiltonian«, vil udkomme tirsdag. Der vil være arrangementer på Capitol Hill. Der vil være et møde i New York City næste tirsdag. Alle vore kontakter og aktivister vil blive dirigeret mod omgående handling omkring de Fire Love og den nye digitale brochure, der er på trapperne, om disse Love. Yderligere detaljer vil blive kommunikeret på selve telefonmødet tirsdag.    

Leder fra LaRouchePAC, 1. marts., 2017 – »Jeg mener, den globale krise kan stoppes; vi må mobilisere for at gøre det«, sagde Lyndon LaRouche, da han vurderede præsident Donald Trumps politik efter hans tale til Kongressen den 28. februar, og de politiske handlinger, der nu må gennemføres, for at gå fremefter. Disse handlinger, som LPAC nu vil gennemføre, omfatter møder, lobbyvirksomhed, appeller og oplysende arbejde, der kræver, at præsident Trump omgående implementerer Franklin Roosevelts Glass/Steagall-lov som første skridt hen imod USA’s tilbagevenden til et kreditsystem i Hamiltons tradition, der vil muliggøre finansieringen af en genoplivelse af den amerikanske økonomi, med videnskab som drivkraft – med andre ord, LaRouches Fire Love.

Trumps tale til Kongressen og det amerikanske folk den 28. februar opretholdt den internationale proces henimod skabelse af et globalt, nyt paradigme til erstatning for det katastrofale Britiske Imperium og dets politik med spekulation og folkemord – arven efter regeringerne Bush og Obama. Kinas og Ruslands uophørlige aktiviteter omkring opbygning af en Ny Silkevej for hele planeten, spiller fortsat den centrale rolle i dette paradigmeskifte.

I sin tale fremlagde Trump en håbefuld vision for USA’s fremtid, med året 2026, der vil markere denne nations 250 års jubilæum. Han genkaldte højtideligholdelsen i 1876 i Philadelphia, i anledning af hundredeåret for nationens fødsel, og hvor »landets byggearbejdere og kunstnere og opfindere fremviste deres skabelser«. Og han spurgte: »Hvilken slags land vil vi efterlade til vore børn?«, for blot at levere svaret: »Amerikanske fodspor i fjerne verdener er ikke for stor en drøm«.

Trump opfordrede også til at opbygge fred snarere end de nylige præsidentskabers endeløse krige. »Amerika er villig til at finde nye venner og skabe nye partnerskaber, hvor der er fælles interesser« – en klar reference til hans ofte udtalte villighed til at samarbejde med Rusland, Kina og andre nationer, til briternes og Obamas store rædsel.

Præsident Trump understregede ligeledes behovet for at genaktivere økonomien med hjælp fra en protektionistisk politik som den, der blev gennemført af Abraham Lincoln, der, mindede Trump tilhørerne om, med rette advarede om, at »den amerikanske regerings opgivelse af en protektionistisk politik [vil] frembringe afsavn og ødelæggelse for vort folk«. Trump fordømte og omtalte den ødelæggelse, som blev frembragt under Obama og Bush, især ødelæggelsen af bykernerne, og han lovede at vende det omkring.

Men, Trump veg tilbage fra enhver omtale af Glass-Steagall eller et kreditsystem i Hamiltons tradition, som faktisk kræves, for at hans erklærede planer kan blive til virkelighed.

Verden er endnu ikke i smult vande, bemærkede Helga Zepp-LaRouche under den omtalte diskussion. Nedsmeltningen, eller ’udblæsningen’, af det transatlantiske finanssystem er umiddelbart forestående; eurokrisen er fuldt ud tilbage på hovedscenen, og selve euroen kunne forsvinde, endnu inden Storbritannien formelt iværksætter Brexit. Det er således ekstremt presserende, at LaRouches Fire Love omgående vedtages af Trump-administrationen, og det er LaRouche-bevægelsens særlige ansvar, på internationalt plan, at sikre, at disse love bliver kendt, forstået i deres dybeste, videnskabelige betydning, udbredes vidt og gøres til landets lov.

Som Lyndon LaRouche skæmtende sagde: »Det er nogle af de bedste love, jeg nogen sinde har vedtaget.«   

Foto: Præsident Donald Trumps første tale om nationens tilstand for Kongressen, 28. februar, 2017.  

Leder fra LaRouchePAC, 28. februar, 2017 – I timerne inden præsident Donald Trumps første tale til den samlede Kongres i aften, erklærede højtplacerede gesandter for Rusland hhv. Kina deres nationers interesse i at samarbejde med USA om strategiske anliggender. Disse udviklinger er indikerende for muligheden for at trække verden ud af faren for geopolitisk konfrontation – i århundreder adelsmærket for britisk imperiepraksis – og ind i en ny æra for gavnlige relationer over hele verden. Der er også initiativer til at bryde ud af det gamle og ind i en ny æra for gensidig, økonomisk fordel – »win-win«, som den kinesiske præsident Xi Jinping kalder det. Men tiden er meget kort.

I Moskva i dag talte den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov for Dumaen og erklærede, at Rusland ville hilse USA velkommen til et samarbejde imod terrorisme, og ligeledes til at føre en dialog om faren ved atomvåben. Han bekræftede, at »praktiske forberedelser« til et møde mellem præsident Trump og præsident Putin var i gang.

I Washington, D.C., mødtes den kinesiske topdiplomat Yang Jiechi med Trump i Det Hvide Hus, hvor han overbragte hilsner fra præsident Xi. Han rapporterede Kinas beredvillighed »til at styrke udvekslinger med USA på alle niveauer, fra toppen og ned«, og til at »udvide koordination og samarbejde med USA om bilaterale, regionale og globale spørgsmål …« Der finder diskussioner sted om et eventuelt møde mellem statsoverhovederne i maj måned.

Uanset, hvad præsident Trumps nøjagtige ord og understregning over for Kongressen i aften måtte være, så er det aktuelle mulighedernes øjeblik manifest og dyrebart. Men intet er afgjort. Der er andre elementer, der kæmper om dominans, i spil i Trumps lejr.

Lad os se på USA’s fortsatte involvering i Bush-Cheney-Obama-politikken med uophørlig krigsførelse i Sydvestasien. I FN’s Sikkerhedsråd måtte Rusland og Kina her til morgen nedstemme en uretmæssig resolution for at straffe Syrien, som Storbritannien og Frankrig havde fremsat, og som USA dumt støttede. (Resolutionen, der pålægger sanktioner og forbud, påstår, uden beviser, at den syriske regering bombede sit folk med gas i 2014 og 2015.) Præsident Putin, fra sit besøg i Centralasien, talte offentligt i morges og fordømte forsøg på at indføre sanktioner imod det syriske lederskab. »Jeg mener, at dette træk er fuldstændigt upassende nu. Det hjælper ikke, vil ikke hjælpe, forhandlingsprocessen. Det ville kun skade eller undergrave tilliden under processen.«

Virkeliggørelsen af potentialet for at afslutte den nuværende æra med krigsførelse og elendighed afhænger af vores egen, og vore samarbejdspartneres, indgriben. LaRouchePAC vil afholde en Aktionsdag i denne uge, hvor en styrkeopvisning på Capitol Hill vil finde sted på onsdag, med delegationer fra østkysten, og som vil presse på for Kongressens vedtagelse af Glass-Steagall, og LaRouches Fire Love. Henved 5.500 underskrifter for Glass-Steagall er allerede i dag blevet overbragt til diverse kongresmedlemmer, og til Det Hvide Hus. Hertil kommer, at dusinvis af udvalgte kongreskontorer modtager kopier af EIR’s dossier, der blev udgivet i sidste uge, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?«

Trump selv fordømte Obama og denne flok i den farvede revolution under et Tv-interview til Fox News, hvor han refererede til protesterne, de falske nyheder og de uophørlige anklager om Rusland. Trump sagde: »Jeg mener, at han [Obama] står bag det. Man ved aldrig præcis, hvad der foregår bag scenen … jeg mener, at præsident Obama står bag, for hans folk står helt bestemt bag. Og nogle af disse læk kommer muligvis fra denne gruppe, hvilket er virkelig alvorligt, for det er meget dårligt i henseende til national sikkerhed … «

Mange amerikanere begynder nu, for første gang, at se et ’Maidan’ imod deres egen regering. Der er nu planer i gang for at udgive ’sandhedsdossiers’ i hver af de kommende uger, for at få sandheden frem om, hvad der blev begået i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og Yemen. Serien vil begynde med dokumentation for folkemordet i Yemen.

Foto: Fra LPAC’s organisering for Glass-Steagall i USA. På onsdag (1. marts) vil aktivister fra LPAC være talstærkt til stede ved Capitol Hill for at presse kongresmedlemmer til snarest at vedtage Glass/Steagall-loven og LaRouches Fire Love.

25. feb., 2017 – Vestens sanktioner er mislykkedes med at tvinge den russiske økonomi i knæ, vurderer en ny undersøgelse, udgivet af Ost-Ausschuss der Deutschen Wirtschaft (Udvalg for tysk-østeuropæiske økonomiske relationer) om tysk industri i Berlin i går. Sanktionerne har snarere virket som en opmuntring til en forøget, russiske indsats for at udvide sin nationale industri- og landbrugsproduktion – hvor sidstnævnte bliver styrket i en grad, hvor Rusland om få år vil blive en »stormagt inden for landbrug«. Ruslands økonomiske vækstrater er beskedne, men konstante i området af 2 % årligt, og tysk eksport er endda øget en smule.

Men traditionelle markedsandele er stadig tabt for tysk industri. Det kan der kompenseres for gennem mere direkte investeringer i Rusland. Daimler-Benz-selskabet har planer om en EU250 mio. stor investering i automobilfremstilling, med nye jobskabelse til russere, og andre tyske selskaber, inklusive mange i Mittelstand, overvejer at gøre det samme. Øst-udvalget kræver, at den tyske regering gradvist ophæver sanktionerne, som et signal til Rusland om, at Europa ønsker forbedrede økonomiske relationer.

Foto: Hvedehøst på markerne i Lebyage-Chepiginskoe JSC i Timashevsky Distrikt, Krasnodar kraj.      

Og hvor var disse medier og deres ensrettede politikere, da regeringerne Bush og Obama, bakket op af hele det »vestlige værdifællesskab«, i årevis bombarderede staterne i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien og bevæbnede terroristgrupper, og som har kostet over én million mennesker livet og bragt usigelige lidelser over mange millioner familier, og uden hvilken fremfærd den nuværende form for flygtningekrise overhovedet ikke ville have eksisteret?

25. februar, 2017 – Det kollektive hysteri, som har grebet det neoliberale, transatlantiske establishment med hensyn til de dybtgående, strategiske forandringer, som bl.a. manifesterer sig i Trumps præsidentskab og den Nye Silkevejsdynamik, fremviser en ny form for et massepsykologisk fænomen. I en symbiotisk sammensmeltning af gruppetankegang og gruppenarcissisme, fortaber fortalerne for det åh, så demokratiske »vestlige værdifællesskab« sig i verbale udfald af laveste karakter mod anderledestænkende, uden at det i mindste måde falder dem ind, hvor diktatorisk, de opfører sig.

Den utvivlsomt mest dramatiske demonstration af dette kliniske virkelighedstab er den patologiske ophidselse, med hvilken enhver udtalelse fra præsident Trump bliver kommenteret. Et af de seneste eksempler er Trumps tale for Conservative Political Action Conference (CPAC) i National Harbor i delstaten Maryland. Han påpegede det åbenlyse, nemlig, at USA i løbet af de seneste 15 år har givet seks billioner dollar eller mere ud til krige i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, hvilket har resulteret i, at dette område i dag befinder sig i en dramatisk værre tilstand. Hvis de hidtidige præsidenter i stedet for havde tilbragt denne periode ved stranden, ville alle i dag have været væsentligt bedre stedt, og med pengene kunne man have genopbygget sit eget land tre gange. Men medierne fandt altså ikke, at disse betragtninger var værdige til kommentarer og hyperventilerede i stedet for over, at nogle af dem, der tidligere var gået frem med særligt ondskabsfulde nyhedsrapporteringer imod Trump, ikke var blevet inviteret til at deltage i Det Hvide Hus’ medie-pool.

Og hvor var disse medier og deres ensrettede politikere, da regeringerne Bush og Obama, bakket op af hele det »vestlige værdifællesskab«, i årevis bombarderede staterne i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien og bevæbnede terroristgrupper, og som har kostet over én million mennesker livet og bragt usigelige lidelser over mange millioner familier, og uden hvilken fremfærd den nuværende form for flygtningekrise overhovedet ikke ville have eksisteret?

I stedet for blot at modsætte sig Trumps krav om, at Europa må bruge flere penge til den militære oprustning, af den simple grund, at der ikke eksisterer noget trusselsscenario, fordi Warszawapagten ikke længere findes, og fordi, Rusland ikke har nogen erobringsplaner – hverken over for de baltiske stater eller over for Polen eller nogen som helst andre – alt imens NATO og EU derimod har udvidet sig til Ruslands grænser, så reagerer disse medier ikke mindre hysterisk med krav om Tysklands og EU’s atomoprustning. »Har EU brug for bomben?«, skrev for nylig medarbejdere på den åh, så liberale avis Die Zeit, Peter Dausend og Michael Thumann, og afslørede således, hvor de egentlige krigsmagere sidder – nemlig i dettes blads redaktionslokaler.

Det neoliberale, neokonservative establishment er ganske enkelt ude af stand til at analysere og på afgørende vis rette sit mislykkede paradigme.

Endnu et eksempel på denne holdnings absurditet er EU’s seneste fremfærd over for højhastighedsjernbanen, finansieret af Kina, mellem Beograd og Budapest. Denne 350 km lange strækning, som første gang blev foreslået i 2013 af præsident Xi Jinping, og som vil forkorte rejsetiden mellem disse to hovedstæder fra otte til tre timer, er selvsagt en stor fordel for de berørte lande, Serbien og Ungarn, men også for hele Balkan. Men nu har EU indledt en undersøgelse af, om projektet er finansielt bæredygtigt (!), og om det overholder EU’s retningslinjer. Og så er Serbien ikke engang medlem af EU!

Befolkningerne i alle Balkanstaterne er sig smerteligt bevidst, at EU ikke har virkeliggjort én eneste af de transportkorridorer, som oprindeligt blev besluttet på EU’s transportministerkonference i 1994 på Kreta, men som derefter alle faldt som ofre for EU-kommissionens og ECB’s ’nøjsomhedspolitik’, nedskæringer. Det bør således ikke undre nogen, at de central- og østeuropæiske stater, såvel som Balkanlandene, ser deres fremtid i forlængelsen af den Nye Silkevej, Kinas »Bælt & Vej-initiativ«, som tilbyder dem et perspektiv for at deltage i det mest dynamiske og største infrastrukturprojekt, verden nogen sinde har set. Men, i stedet for at acceptere Kinas mange tilbud om samarbejde og virkeliggøre de enorme, økonomiske muligheder, der ligger i alle de eurasiske staters samarbejde, i et win-win-samarbejde, så forsøger det neoliberale EU-bureaukrati ud fra en svaghedsposition at udøve en magt, som det for længst, i betragtning af EU’s sørgelige tilstand, har mistet.

Herom skriver Global Times: »EU gennemgår tydeligvis svære tider og forsøger tydeligvis at bevise sin autoritet, idet den forordner undersøgelser og omvurderinger, men EU befinder sig i en blindgyde. Det er uklart, hvilke interesser, EU-undersøgelsen skal tjene.«

Kina må forsøge at overbevise EU om fordelene ved samarbejde.

Knap så forestillingsforladt er det Londonbaserede, næststørste rådgivningsfirma i verden, PricewaterhouseCoopers (PwC), som operer i 152 stater med 756 kontorer og 223.000 ansatte. De har netop udgivet en omfattende undersøgelse med titlen, PwC B&R Watch: China and Belt and Road Infrastructure; 2016 Review and Outlook, hvor det ved hjælp af mange grafiske fremstillinger og illustrationer fremstilles, hvilket enormt potentiale Kinas Silkevejsinitiativ har. Dette initiativ vedrører allerede tre kontinenter og 66 stater og strækker sig fra Litauen til Indonesien, som alle nyder godt af en eksplosiv vækst, og bringer enorme fordele for transport, udvinding af energi, kommunikation, sundhedssektor og endnu flere områder.

EU’s besynderlige holdning er for længst blevet genstand for diskussion i Asien. Allerede for et år siden spurgte S. Rajaratnam School of  International Studies i en artikel, om EU allerede var kommet for sent til det Nye Silkevejstog? De europæiske medier fokuserede udelukkende på kinesiske opkøb og forsømte fuldstændigt at belyse det enorme potentiale, der for alle parter resulterer af et samarbejde med Kina. Følgelig er Europas borgere ekstremt dårligt informeret.

Selv om karnevalsrådet »Mainz når byen synger og ler« på ingen måde er så vigtigt, som det måske kan synes for dette eller hint opblæste hoved, så er dette års version imidlertid på eksemplarisk vis velegnet til iagttagelse af den ondsindede karakter af etablissementets gruppenarcissisme, der i det mindste selektivt var samlet i publikum. Nogle af indlæggene, som f.eks. indlæggende fra Hanz-Peter Betz og Lars Reichow, havde så godt som intet mere med humor at gøre og var kun giftige fornærmelser på allerlaveste plan af Trump, som publikum – hvis man skal tro kameraføringen – reagerede samstemmende på.

Disse indlæg afslører ikke blot en dårlig smag, men reflekterer også en aggression, der gør det tydligt, hvor skrøbelig den politiske situation er, og hvor tynd det »vestlige værdifællesskabs« facade allerede er blevet. Bag denne facade findes netop dette krav om at være enegældende, som er forbundet med den unipolære verdensorden, og som ikke var krigene i Mellemøsten og Sydvestasien, bygget på løgne, én eneste demonstration værdigt. Netop af denne grund råber de neoliberale, neokonservative efter den »pæne« Obama. Og det er ikke så meget Trump, der har vanskeligt ved at finde Tyskland på verdenskortet, som en af disse såkaldte komikere mente, som det er dem selv, når det drejer sig om at vide, hvor Yemen findes på kortet.

I de kommende måneder vil verden fortsat forandre sig lige så dramatisk, som vi har set det i det forgangne år. Hvis vi er heldige, vil det komme sådan, som det allerede var sidste gang, da et system gik til ende: Der vil være mange vendekåber, og nogle vil forblive betonhoveder. Forskellen er den, at der denne gang er et stort antal stater, der allerede er i færd med at etablere en helt ny form for samarbejde mellem staterne. De europæiske nationer har valget mellem enten at samarbejde om menneskehedens fremtidige skæbnefællesskab, eller også snart at komme til at høre til »de ynkværdige«.

Foto: Oprustning af den Europæiske Union og NATO? »Har EU brug for bomben?«, skrev for nylig den åh, så liberale, tyske avis Die Zeit. I modsætning hertil rapporterer PricewaterhouseCoopers (PwC), hvilket enormt potentiale, Kinas Silkevejsinitiativ har.         

Leder fra LaRouchePAC, 28. februar, 2017 – De intense angreb mod præsident Donald Trump fra liberale, »globalistiske« medier og partiledere i Europa og USA bliver nu afsløret som et kupforsøg imod ethvert samarbejde, eller blot relationer, mellem USA og Rusland. Som formand for Efterretningskomiteen i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, vurderede det i går: »Dette er en ny McCarthyisme«. Forhåbentlig er det afslørede kup ved at miste terræn.

Men der er nu afgørende spørgsmål om præsidentens tale til en samlet Kongres i aften.

Hvordan vil præsidenten tackle disse krav, i McCarthy-traditionen, om en politik for konfrontation, og endda krig, med Rusland og Kina?

Vil præsident Trump, som han har indikeret, fremlægge planer for storstilede investeringer i den amerikanske økonomi, i moderne infrastruktur? Dette er ikke alene det mest udbredt støttede løfte i Trumps præsidentskab. Det er også de midler, ved hvilke reel produktivitet og produktiv beskæftigelse atter kan indføres i en økonomi, som uden dette står over for endnu et umiddelbart finanssammenbrud. Store europæiske banker rapporterer om enorme tab. Alene spredningen af antydningen i finansmedierne om, at Trumps meget omdiskuterede infrastrukturplaner er sat »i venteposition«, har ført til advarsler fra sådanne personer som tidligere embedsmand i Reaganregeringen, David Stockmann, samt fra andre »markedsanalytikere«, om, at en generel ’udblæsning’ af gæld vil finde sted i dette forår.

Det afgørende spørgsmål er en kreditinstitution i Hamiltons tradition, for at disse investeringer kan virkeliggøres på det mest produktive, teknologiske niveau. Planer om skattelettelser »for infrastruktur« vil intet frembringe.

Vil præsidenten tale om rumprogrammet og sit antydede ønske om en snarlig tilbagevenden til bemandet udforskning og udvikling af Månen? Den 24. februar kom NASA med visse indikationer på basis af et krav fra regeringen om en indledende undersøgelse. De peger på et stadig højere niveau af fremskridt inden for produktivitet. Månen er ikke blot det næste prøveområde for nye teknologier og nye energiresurser; den udgør også menneskehedens afgørende første skridt til Solsystemet, og hinsides dette.

Dette var det førende diskussionsemne ved mandagens møde i LaRouchePAC National Policy Committee.

Vil præsident Trump foreslå Glass/Steagall-loven for Kongressen, som han gjorde i oktober under sin kampagne; og som begge de politiske partiers platforme ved præsidentvalget krævede? Den tværpolitiske støtte til loven er vokset betragteligt i den amerikanske befolkning, under truslen om et endnu mere ødelæggende finanssammenbrud.

Uden at opdele Wall Streets og Londons storbanker og nedlukke deres spekulationskasinoer – før de endnu engang nedsmelter – vil hverken investeringer i produktivitet og videnskabeligt fremskridt, eller udlån til produktiv beskæftigelse, finde sted.

Og igen, de »Fire Nye Love til at redde nationen«, som Lyndon LaRouche for to et halvt år siden skiteserede som afgørende– og for hvilke tusindvis af appeller er blevet overbragt til Det Hvide Hus i ugen op til præsidentens tale i aften. Som LaRouche allerede dengang, i juni 2014, sagde, så er de handlinger, der gives udtryk i disse »Fire Love«, ikke »en mulighed«, men en uopsættelig nødvendighed.     

Leder fra LaRouchePAC, 26. februar, 2017 – Nogle af jer, der læser dette i dag, vil gå videre til at blive astronauter, der udforsker nye verdener. Dette er betydningen af en ikke-falsk nyhed (endelig), som Washington Post dækkede den 15. feb. De skrev, at »præsident Trump har indikeret, at han ønsker at sætte et aftryk i rummet. Under sin overgangsperiode talte han med historikeren Douglas Brinkley om John F. Kennedys berømte løfte fra 1961 om at tage til Månen før årtiets slutning. Nu kunne Trump og hans folk gøre noget lignende; kræve, at NASA sender astronauter i kredsløb om Månen før slutningen af 2019. WP fortsætter med at bemærke, at NASA havde planer om at afprøve sin nye raket, Saturn-V klasse SLS, med Orion astronautkapslen, i en ubemandet mission i slutningen af 2018. Der var ikke planlagt en bemandet mission før flere år senere – men nu har præsident Trumps administration beordret NASA til at undersøge muligheden for at tilføje astronauter til denne første opsendelse, med henblik på et bemandet kredsløb omkring Månen før slutningen af 2019.

Space News rapporterede den 24. feb., at associeret administrator for NASA, Bill Gerstenmaier, sagde, at undersøgelsen kunne være klar om en måneds tid. »Vi må undersøge, hvad vi i realiteten vinder ved at sætte mandskab på denne opsendelse. Fremmer dette virkelig i betydelig grad vores generelle evne til at komme frem til en kapacitet for at bringe mennesker, muligvis rutinemæssigt, til den umiddelbare nærhed af Månen og operere sikkert?« Associeret viceadministrator for NASA, Bill Hill, tilføjede: »Vi ved, at det vil kræve en betydelig mængde penge, som vil blive nødvendige ret hurtigt for at gennemføre det, vi må gøre.«

I relation hertil har præsident Trump endnu ikke annonceret sit valg til administrator for NASA, men Space News og andre medier hævder, at tre personer er under overvejelse som de mest sandsynlige: kongresmedlem Jim Bridenstine (R-OK), der aktivt fører kampagne for udnævnelsen; tidligere NASA-administrator Mike Griffith; og den højt dekorerede testpilot og astronaut Eileen Collins. Sidstnævnte har talt for det Republikanske Konvent, men støttede efter sigende ikke Donald Trump i sin tale; vi har intet andet kendskab til hendes synspunkter på nuværende tidspunkt, men vi ved en masse om de to andre.

Kongresmedlem Bridenstine har været pilot i flåden. En del af hans kampagne for NASA-stillingen var et substantielt blogindlæg fra 29. dec., »Hvorfor Månen betyder noget«. [http://bridenstine.house.gov/blog/?postid=772]

Selv om han ikke nævner Lyndon LaRouche, så baserer han sin politik for at vende tilbage til Månen som en base, hvorfra rummet kan erobres, på Ronald Reagans Strategiske Forsvarsinitiativ, som blev udtænkt af LaRouche.[1] Han går videre med at opfordre til udvikling af Månens resurser, på en måde, der minder én om Krafft Ehricke, og skriver for eksempel:

»Fra opdagelsen af vand-is på Månen og frem til i dag burde det amerikanske mål have været en permanent post med månefartøjer og maskiner, med lejlighedsvise bemandede missioner til at udføre forskning og vedligeholdelse, med det formål at bruge Månens materialer og energi til at nedbringe omkostningerne og forøge de amerikanske operationers kapacitet i rummet denne side Månen og det interplanetariske rum.

Dette er også det første skridt til bemandede missioner dybere ud i vort Solsystem. En permanent tilstedeværelse af mennesker på andre himmellegemer kræver anvendelse af resurser på stedet. Månen, med dens tre dage lange nødrejse tilbage til Jorden, repræsenterer det bedste sted at lære, træne og udvikle de nødvendige teknologier og teknikker for in situ anvendelse af resurser og en eventuel længerevarende tilstedeværelse af mennesker på Mars. Lykkeligvis begynder Rumopsendelsessystemet og Orion at teste i 2018. Dette system kunne, med et kommercielt landingsfartøj, hurtigt anbringe maskiner og robotter på Månen for at indlede denne økonomi i rummet på denne side af Månen. Med den rette ledelse fra præsidentskabet kunne mennesker vende tilbage på kort sigt; denne gang for at blive.«

Bridenstine konkluderer:

»Udnyttelse af rummet har transformeret menneskenes vilkår, inklusive, hvordan vi kommunikerer, navigerer, producerer mad og energi, udøver bankvirksomhed, forudsiger vejret og gennemfører katastrofehjælp. Alt imens mange af disse landvindinger er et resultat af privat investering og kommercielle markeder, så er de kun mulige, fordi USA’s regering tog lederskabet og løb risici for disse kapaciteter. I dag oplever vi en renæssance for rumforskning … Et fornyet fokus på at udnytte Månen kan være med til at fremme disse fremskridt og præstationer. De valg, vi træffer nu, kan for altid gøre Amerika til den fremtrædende rumfartsnation.«

Den anden kandidat, Mike Griffith, er velkendt for os. Efter en karriere som førende rumfartsingeniør og eksekutiv, var han den NASA-administrator, der trak sig tilbage, da Obama annullerede programmet Constellation, en annullering, for hvilken Lyndon LaRouche sagde, at Obama havde gjort sig fortjent til afsættelse ved en rigsret. Griffin er fuldt ud enig i en permanent tilbagevenden til Månen som en base for udforskning af Mars og derudover.

Wikipedia rapporterer: »I en forklaring for Kongressen om fremtiden for bemandede rumrejser, udtalte han, ’for mig er det ene, enkeltstående, overordnede mål for bemandet rumfart, den menneskelige bosættelse af Solsystemet, og sluttelig, ud over dette. Jeg kan ikke se noget mindre formål, der er tilstrækkeligt til at retfærdiggøre foretagendets vanskelighed, og intet større formål er muligt’. I sin forklaring var han ligeledes fortaler for tunge løfteraketter, udvikling af kernekraftsystemer til rummet, in situ resurseudnyttelse og billige, mellemstore transportfartøjer til lavt kredsløb om Jorden.« Ligesom præsident Trump sætter Mike Griffith spørgsmålstegn ved menneskeskabt global opvarmning og de forholdsregler, der tages imod den.

Alle de ovennævnte ting er i overensstemmelse med præsident Trumps egne synspunkter, som han har udbredt. Selv om hans kritikere fra den britiske imperiefraktion uophørligt gentager, at præsident Trumps synspunkter og politikker skulle være en form for »gåde«, så er der i realiteten ingen præsidentkandidat i nyere tid, med undtagelse af Lyndon LaRouche, der har gjort sine politikker så krystalklare, som Donald Trump har gjort, og det gentagne gange.

For eksempel sagde kandidat Donald Trump til et møde i Sanford, Florida, den 25. oktober sidste år:

»Jeg vil befri NASA fra begrænsningen med primært at tjene som et logistikagentur for aktiviteter i lavt kredsløb om Jorden – ’big deal’. I stedet vil vi genorientere NASA’s mission for rumforskning. Under en Trump-administration vil Florida og Amerika anføre vejen mod stjernerne.

En hjørnesten i min politik er, at vi i betragtelig grad vil udvide partnerskabet mellem det offentlige og det private, for at maksimere mængden af investering og finansiering, der er til rådighed for rumforskning og udvikling af rummet. Dette betyder at opsende og operere store rumaktiver, lige her (i Florida), som giver beskæftigelse til tusinder og ansporer innovation og økonomisk vækst.«

I sin indsættelsestale den 20. januar sagde præsident Trump: »Vi står ved et nyt årtusindes fødsel, rede til at fravriste rummet dets mysterier, og til at befri Jorden for sygdommenes elendighed.«

Uden Lyndon LaRouches utrættelige arbejde hen over så mange årtier kunne vi aldrig have opnået de muligheder, som i dag er så indlysende for alle, der ikke er totalt moralsk blinde. Uden Lyndon LaRouches lederskab for fremtiden, ville disse aldrig tidligere sete muligheder, som legemliggør alle de tidligere generationers drømme og forhåbninger, hvilket Krafft Ehricke forstod, have været forpasset og tabt. Virkeliggørelsen af disse håb kræver Lyndon LaRouches »Fire Nye Love«, fra juni 2014.[2]

Foto: (6. januar, 2017): NASA-astronaut Peggy Wilson ses her under en 'spadseretur i rummet' under Expedition 50 om bord på den Internationale Rumstation.

[1] http://schillerinstitut.dk/si/?p=6976

Med formand Tom Gillesberg

Vi befinder os ved kollapspunktet; systemet vil krakke. Vi må have Glass-Steagall på plads. Hvis det ikke bliver gjort, så skaber det muligheden for et ekstraordinært kaos i dette land, og globalt. Men dernæst ønsker man også et banksystem; et nationalt banksystem, der gør det muligt for den nødvendige kredit at strømme til drivkraften for hele økonomien. Hvilket udtrykkeligt betyder finansiering af udviklingen af nuklear fusionskraft for at hæve hele den platform, vi fungerer på, samt rumprogrammet. I stedet for blot at have små lommer med højhastighedsjernbaner, så har vi i realiteten brug for et transkontinentalt jernbanenet.

Mathew Ogden: En ting, jeg bør nævne, er, at, ud over de aktiviteter, som den internationale LaRouche-bevægelse afholdt i denne uge omkring denne Internationale Uge for Sandhed, har Helga Zepp-LaRouche også sat fokus på to meget betydningsfulde appeller, som kom fra både tidligere (ukrainske) præsident, Viktor Janukovitj, og fra Ukraines tidligere premierminister, Mykola Azarov, og som ligger præcis på linje med dette spørgsmål om »en uge for sandhed«.

Viktor Janukovitj har skrevet et brev til verdens ledere, som også inkluderer præsident Trump, præsident Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande. Han appellerer til verdens ledere om at »indlede skabelsen af en særkommission i Europarådet, der skal overvåge en efterforskning af forbrydelser, der blev begået på Maidan«. Det vil sige, en »Sandhedskommission«, der skal nå frem til sandheden om, hvad det var, der i virkeligheden skete under den såkaldte »fredelige revolution« på Maidan.

På linje med dette har den tidligere ukrainske premierminister, Mykola Azarov, der tjente fra 2010 og frem til januar 2014, hvor han trak sig tilbage på højden af Maidan-protesterne, udgivet en rapport på sin Facebookside, hvor han siger: »I dag er vi og efterforskere i Kiev i besiddelse af pålidelige informationer om det faktum, at mordene på Maidan blev udført af specialgrupper af snigskytter fra Georgien, de baltiske lande og Polen, under ledelse af instruktører fra Frankrig og Tyskland.« Dernæst siger han: »Man gjorde forsøg på at lægge skylden for massakren helt og holdent på Janukovitj og Berkut-uropolitiet.« Han siger direkte her, at dette var et svindelnummer, og at de såkaldte »snigskytter« blev deployeret af efterretningstjenester fra udlandet, med det formål at få en allerede meget ustabil situation til at eksplodere, og at ændre den fra blot at være protester og til at være et voldeligt statskup. Dette er ligeledes i sammenhængen med denne Internationale Uge for Sandhed om sandheden om det, der sker, eller det, der skete, i Ukraine.

Samtidig er der flere amerikanske kongresmedlemmer, der er ved at identificere den rolle, som George Soros spiller netop nu, i forsøg på at starte en farvet revolution i Makedonien. De bør måske snarere vende deres opmærksomhed mod deres egen baghave og deres egne offentlige borgermøder og mod begivenhederne i USA; men det er meget nyttigt, at dette er siddende amerikanske kongresmedlemmer, der er i færd med at identificere den rolle, som George Soros og hans netværk spiller i disse internationale farvede revolutioner.

Lad mig vende tilbage til den pointe, som du kom med, Diane, og jeg mener, at det er et afgørende punkt, at man ikke kan forstå virkeligheden af, hvad der var den virkelige hensigt bag det, der skete i Ukraine i 2014, uden at man forstår det dramatiske vendepunkt, som historien oplevede på det tidspunkt. Dette var BRIKS-topmødet i Fortaleza – som du nævnte – og i særdeleshed præsident Xi Jinpings annoncering af Bælt-og-Vej-initiativet; en Nye Silkevej. Det var Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå denne frihandelsaftale med den mislykkede Europæiske Union, og i stedet bevare hans økonomiske forbindelser til Rusland, som udgjorde påskuddet til, at det på det tidspunkt blev besluttet at lancere denne form for voldelige omstyrtelse af hans regering.

Lad os se på det aktuelle øjeblik. Hvad har Donald Trump telegraferet? Ikke alene trak han sig tilbage fra TPP – som var Obama-administrationens tilsigtede plan for at forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i Asien; men han havde også direkte samtaler med præsident Xi Jinping, som han sagde, var meget konstruktive. Han havde dette topmøde med [den japanske premierminister] Abe. Men disse relationer behøver ikke være gensidigt ekskluderende. Og helt klart, hans relation til Rusland – det faktum, at han trak os tilbage fra randen af en atomkrig, der forfulgtes af Obama og, på sigt, at Hillary Clinton.

Det er altså i denne sammenhæng, og det er spændingen i det aktuelle øjeblik i historien, der endnu ikke er løst. Men spørgsmålet er, vil USA tilslutte sig den Nye Silkevej? Som folk ved, så er der et forestående topmøde i maj måned i Kina, om Bælt-og-Vej-initiativet; præsident Xi Jinping vil være vært, og Ruslands præsident Putin vil deltage personligt. Den aktuelle kampagne går ud på at formidle til præsident Trump, at, ikke alene bør han deltage i dette topmøde personligt; men at han bør forlade topmødet med et udtrykkeligt forpligtende engagement for, at USA vil opgive de seneste mange årtiers geopolitik og beslutsomt vil indgå i et win-win-samarbejde omkring dette Nye Silkevejsinitiativ. Der er ingen som helst chance for, at USA kan få en økonomisk genrejsning uden at deltage i dette nye paradigme for udvikling, med store projekter, som Kina allerede er begyndt at sprede i hele Eurasien. Og, som du sagde, Diane, ind i Afrika og selv ind i lande i Sydamerika.

En meget betydningsfuld ting er en rapport, der netop er udkommet, publiceret af PriceWaterhouse Cooper, som er et stort, internatonalt erhvervs- og analysefirma. Denne rapport har titlen, »2016 B&R vurdering; Kina og Bæltet og Vejens infrastruktur; gennemgang og udsigter«. Den er netop blevet udgivet i februar 2017. rapporten har en meget omfattende gennemgang af, hvad Bælt-og-Vej-initiativet er; den indeholder et meget veludarbejdet kort, der hedder, »Bælt og Vej; en genoplivelse af den Gamle Silkevej«. Den har et afsnit, der dokumenterer, hvor mange lande, der allerede er involveret i Bælt-og-Vej-initiativet. Den siger: »B&R (Belt & Road) området spænder over tre kontinenter og inkluderer i alt 66 lande, fra Litauen til Indonesien.« Dernæst, i sammenhæng med den eksplosive vækst, der allerede er begyndt at vise sig i nogle af disse lande – især i Kina, men også i andre lande, der nyder godt af denne investering i disse store projekter; rapporten har så en analyse af dem for de kommende måneder og kommende år. En grafisk fremstilling siger, »Vi ser potentiale for betydelig vækst inden for energi, jernbaner og sundhedssektor i flere af mellemindkomst-landene i Bæltet-og-Vejen. En anden grafisk fremstilling siger, «trans-eurasiske jernbanenet vil dramatisk reducere tiden mellem Kina og europæiske forbrugermarkeder«. Sluttelig siger rapporten, »Urbanisering og befolkningstilvækst vil anspore en fortsat efterspørgsel af transportinfrastruktur med stor kapacitet«.

Så dette er altså verdensøkonomiens fremtid. Væksten, tyngdepunktet er afgørende skiftet til Eurasien, til Kina og til de lande, der nu udgør en del af Bælt-og-Vej-initiativet. Hvis Donald Trump mener det alvorligt mht. at fremme en økonomisk genrejsning i USA, vil det ske ved at tilslutte sig – i et win-win-samarbejde – Kina og disse andre lande; og ved at tilslutte sig den Nye Silkevej. Som jeg har nævnt, så udgav LaRouchePAC for to år siden en brochure om spørgsmålet om USA, der bør tilslutte sig den Nye Silkevej; og vi er i øjeblikket i færd med at opdatere denne brochure på en hel ny måde. Den vil forhåbentlig være tilgængelig om en uge eller to.

Så sæt dette i sammenhæng og indse, at Ukraine-kuppet skete pga. Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå en frihandelsaftale med en Europæisk Union, der er i færd med at blive en fiasko; og fordi han indså, at der var ved at vokse en ny, økonomisk dynamik frem med udgangspunkt i Eurasien. Vi har nu en potentielt lignende situation internt her i USA. Så denne Dag for Sandhed var ikke bare for at sige, »Her er, hvad der skete i Ukraine for tre år siden«, men, lad det være en advarsel; dette bliver faktisk forsøgt også internt i USA i dag.

Du vil måske følge op på dette spørgsmål, Diane? Men jeg bør også påpege, at præsident Trumps Tale om Nationens Tilstand (’State of the Union’) til en fælles Kongressamling finder sted på tirsdag. Det er den 28. februar, og det er deadline for vores kampagne for appellen om Glass/Steagall-initiativet. Adressen kommer her på skærmen: https://lpac.co/trumpsotu. Og denne kampagne for appellen accelererer fortsat. I går på vores aktivist-telefonmøde, Fireside Chat, fik vi en rapport fra flere aktivister i LaRouchePAC, fra New York til Connecticut og til Californien, som deltog i offentlige borgermøder og intervenerede med dette spørgsmål. Glass-Steagall haster; Trump lovede dette under sin præsidentvalgkamp. Vi må holde ham til hans ord og opfordre ham til at forpligte sig til genindførelsen af Glass-Steagall under, eller før, han holder sin tale til nationen på næste tirsdag. Vil du sige mere om denne kampagne, eller om noget andet, du har på hjerte, Diane?

Diane Sare: Jeg vil gerne sige, at Trump har udtalt sin plan om at bruge $1 billion på infrastruktur i USA. Jeg forstår, at kineserne mener, vi har brug for omkring $8 billion i investeringer; hvilket sandsynligvis er mere præcist. Men $1 billion er bestemt en god begyndelse. Men hvordan gør vi det? Hvor går det hen, hvis Japans premierminister Abe, der netop har været her, ønsker at investere $150 mia. på at bygge højhastighedsjernbaner? For det første, når man har et banksystem, hvor alle indskud kan blive brugt som sikkerhed for en bail-in af derivat-forpligtelser, hvem ville så ønske at sætte deres investeringer igennem et sådant system? For det andet, så har vi ikke en nationalbank (uafhængig statsbank); vi har ikke Finansministeriet, der er under Kongressens kontrol i den forstand, som det burde være det. Vi har Federal Reserve, der har udført bail-out (statslig bankredning) for $31 billion. Så for, at dette kan lykkes, er LaRouches Fire Love, med begyndelse i først og fremmest Glass-Steagall, absolut presserende nødvendigt. Men Glass-Steagall alene er ikke nok; men det er et første skridt. Jeg vil sige, at, hvis Trump undlader at indføre Glass-Steagall og vedtage denne fremgangsmåde, så udgør det en stor sårbarhed; for med mindre USA’s regering rent faktisk handler for at lægge denne gigantiske boble af spekulativ gæld i tømme, og rejser denne brandmur mellem investeringsbankerne og de kommercielle banker, så, når systemet nedsmelter – og det vil det uvægerligt gøre; det må det.

Alle bør blot overveje, hvad vi har lavet, mht. fysisk produktivitet, der svarer til den pengemængde, der nu er i omløb? Intet. Den fysiske produktivitet er kollapset. Dette er hr. LaRouches berømte Trippelkurve, der ser ud som en trompet; med en hyperbolsk kurve, der går opad, og en hyperbolsk kurve, der går nedad. Vi befinder os ved kollapspunktet; systemet vil krakke. Vi må have Glass-Steagall på plads. Hvis det ikke bliver gjort, så skaber det muligheden for et ekstraordinært kaos i dette land, og globalt. Men dernæst ønsker man også et banksystem; et nationalt banksystem, der gør det muligt for den nødvendige kredit at strømme til drivkraften for hele økonomien. Hvilket udtrykkeligt betyder finansiering af udviklingen af nuklear fusionskraft for at hæve hele den platform, vi fungerer på, samt rumprogrammet. I stedet for blot at have små lommer med højhastighedsjernbaner, så har vi i realiteten brug for et transkontinentalt jernbanenet. Som jeg før har sagt; hvis vi vil krydse Hudson-floden, bør vi sørge for, at vi krydser Beringstrædet i den anden ende. Disse ting er kun mulige med et fornuftigt banksystem; så jeg mener, at det er meget presserende, at vi ikke lader denne sårbarhed stå åben. Alle, der ser dette, eller jeres venner, jeres naboer, få disse appeller til at cirkulere, underskrevet, og overgiv dem til jeres kongresmedlem eller jeres senator, eller send dem til os. Jeg ved, at vi har overgivet 2300 underskrifter på dette til Trumps Hvide Hus, og vi vil få mange flere. Vi bør gøre det meget hurtigt.

Matthew Ogden: Der er en ting, du også påpegede i går, og det er, at, på trods af mediepropagandaen, så er alle disse folk ved de offentlige borgermøder bare der for at forsvare Obamacare eller sådan noget, og de er bare vrede mennesker, der protesterer. Når man går ud med dette budskab, »Sådan her vil vi genopbygge USA; vi må have Glass-Steagall. Vi må have en økonomisk politik i Hamiltons tradition, og vi må have jobs og infrastruktur«. Responsen er ekstraordinær. Og faktisk, på trods af bestræbelserne, der udføres af Soros og nogle af disse andre Obama for Amerika, forbliv, hvor vi er former for organisationer, så ønsker det amerikanske folk at forenes for at arbejde konstruktivt sammen; og de ville ønske, de havde en præsident, der var seriøs i disse spørgsmål. Når man siger, »Dette er dagsordenen, og dette er, hvad vi bør gøre«, så har det en ekstraordinær virkning med at forene folk. Vil du sige noget om det?

Diane Sare: Du sagde det, det er absolut tilfældet. Men det går imod, hvad almindelig fornuft dikterer, for medierne vil have, at man skal tro, at alle disse mennesker, der protesterer, er en flok skrigende, irrationelle fanatikere. Det er simpelt hen ikke sandt. Man må huske på, hvorfor Trump vandt valget? Fordi den amerikanske økonomi er færdig. Fordi, af 320 millioner amerikanere er 90 millioner, der kan arbejde, uden beskæftigelse; de udgør ikke en del af arbejdsstyrken. Så det er virkeligheden, uanset, hvad medierne siger om det. Når vi går til disse demonstrationer, bliver vi alle slået; jeg tror, de var i Boston på denne Aktionsdag. Den åbenhed, vi møder, er ekstraordinær; folk er eftertænksomme, de vil have løsninger. De vil have et program; det har vi. Man kan meget hurtigt trække folk ind i fornuft på dette princip.

Matthew Ogden: Lige præcis. Lad mig blot sige, at, som konklusion, så er Talen til Nationen nu på tirsdag. I løbet af denne weekend er der fremragende muligheder for folk, der ser denne udsendelse, til at gå til disse offentlige borgermøder og uddele denne appel. Man kan også uddele dette dossier, som er meget vigtigt; få folk til at læse det og opmuntr andre mennesker til at printe det ud og cirkulere det selv. Jeg sætter adressen på skærmen, hvor man kan hente dette dossier; vi vil også vise det på YouTube-videoen. (https://lpac.co/ukraine-dossier).Videomontagen, som vi viste tidligere i aftenens udsendelse, vil også blive tilgængelig som en separat video, så man kan cirkulere den.

Lad mig slutte med at sige, at Helga Zepp-LaRouche ønskede, at alle skal vide, at den Internationale Sandhedsdag ikke kun skal begrænses til en dag, eller en uge.       

At dette må være en fortsættende kampagne; vi må holde presset oppe. Dette er noget, som præsident Trump bør respondere på, og bør opfordres til at respondere på. Den propaganda, der er bragt til torvs om situationen i Ukraine, har været den væsentligste kile, der er drevet ind mellem udsigten til samarbejde mellem USA og Rusland. Som præsident Trump sagde i sin pressekonference for en uge siden, »Den russiske ting er en snare«. Folk bør indse, at den ukrainske ting også er en snare, en list. I diskussioner i denne uge påpegede vi, at den form for kampagne, der blev ført om de 28 sider og sandheden bag det, der skete den 11. september (2001), med saudiernes finansiering af disse flykaprere, og kampagnen, som LarouchePAC førte for at få sandheden om de 28 sider ud, var en sejrrig kampagne. Men det var en kampagne, som måtte føres uden ophør; og det var en masse pres over lang tid, der resulterede i sejren med ophævelsen af klassificeringen af de 28 sider. Og vedtagelsen af JASTA-loven, der var et stort nederlag for Obama i hans sidste måneder i embedet. Dette er et meget lignende spørgsmål. Oliver Stone har krævet, at præsident Trump offentliggør dokumenterne om USA’s involvering i dette Maidan-kup. Det ville være en meget konstruktiv ting at gøre; og han har myndighed til at gøre det. Men dette er en international uge for sandhed; men det burde blot være en international kampagne for sandhed. Det bør være på linje med og i sammenhæng med, at vi befinder os på et ekstraordinært tidspunkt i historien, hvor den geopolitiske æra kan afsluttes; og USA kan beslutsomt tilslutte sig dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og store projekter, som Kina anfører med den Nye Silkevej.

Mange tak til Diane; jeg ved, du blev interviewet af flere medier under mødet i går i New York. Så vi skal nok se frem til mere dækning af det i forskellige internationale medier i løbet af de næste timer og dage. Vi møder dig igen på mandag til vores diskussion med den politiske komite; og det vil altså finde sted aftenen før Talen til Nationen på næste tirsdag. Så bliv på kanalen larouchepac.com, cirkuler dette dossier så vidt omkring som muligt. Bliv ved at få underskrifter på vores appel og send dem til os. Meld jer til vores e-mailliste, hvis I ikke allerede har.

Mange tak, og på gensyn.

(Se Del 1 her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18076)

(Se Del 2 her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18118)

25. feb., 2017 – Pr. dags dato er der kommet tilsagn til deltagelse af ledere fra Storbritannien, Frankrig, Italien og Schweiz i Bælt & Vej Forum, der skal afholdes i maj måned i den kinesiske hovedstad. Der foreligger f.eks. endnu ingen indikation på, at Tyskland også vil deltage. Mangler der interesse fra den europæiske side, som også i øjeblikket har EU-kommissionen, der undersøger, hvorvidt de kinesiske investeringer i infrastruktur i flere Balkan-lande, er »lovlige«? (Se: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18106)

En artikel, udgivet af Singapores S. Rajaratnam School of International Studies, stillede allerede i marts sidste år spørgsmålet, om EU allerede var kommet for sent til Bælt & Vej-toget. Artiklen nævnte forskellige perspektiver og synspunkter blandt europæiske hovedstæder, og manglen på en fælles EU-stemme om Kinas planer.

»EU’s befolkning er stadig ikke særlig bevidst om initiativet med OBOR (One Belt, One Road – Bælt & Vej)«, iflg. artiklens forfattere. De kritiserede også de europæiske medier for at fokusere for meget på kinesiske fusioner og erhvervelser, snarere end at analysere fordelene ved en langsigtet relation, baseret på en bedre forståelse af gensidige værdier og interesser. Holdningen hos medier og eliten i Europa har tilsyneladende ikke ændret sig meget siden da.

Den pågældende artikel indikerede ligeledes, at Kina havde brug for at opdatere sin diplomatiske indsats over for offentligheden om Bælt & Vej-initiativet, for at være med til at opbygge tillid blandt europæere. Bælt & Vej-forummet i maj måned i år burde kunne give Kinas ledere en platform til at gøre præcis dette.   

25. feb., 2017 – China International Studies, en engelsksproget publikation fra Kinesisk Institut for Internationale Studier, som arbejder under det Kinesiske Udenrigsministeriums regi, udgav i deres januar-februar 2017 udgivelse (nr. 62) en artikel af EIR’s Bill Jones, med titlen, »Bælt & Vej-initiativet – Kortlægning af en ny kurs for menneskeheden«.

I artiklen gennemgår Jones ’Bæltet & Vejens’ historie og bemærker Helga Zepp-LaRouches og Schiller Instituttets arbejde i begyndelsen af 1990’erne for at promovere projektet med den Eurasiske Landbro efter Sovjetunionens fald, og som førte frem til konferencen i 1996 i Beijing, der blev sponsoreret af det Kinesiske Ministerium for Videnskab og Teknologi. Jones nævner også arten af dirigistisk politik, i Hamiltons tradition, som Kina (og andre asiatiske lande) har benyttet til at gennemføre sin strategi for udvikling. Jones diskuterer også finanskrisens art i løbet af de seneste to årtier, hvor verden blev sat på en nedadgående kurs, som blev vendt omkring af Kinas lancering af ’Bæltet & Vejen’ og oprettelsen af nye finansinstitutioner, som Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB) og den Ny Udviklingsbank (’BRIKS-banken’).

Jones bemærker, at Kinas udvikling og den fortsatte udvikling af lande som Rusland og Indien, har skabt en situation i verden, hvor USA’s traditionelle rolle som en »verdensleder« har ændret sig og skabt et behov for en ny form for global styrelse. Idet han skitserer udviklingen af finanskrisen og G7’s manglende evne til at løse den, viser han, hvordan det blev nødvendigt at samle en bredere gruppe af nationer for at tackle denne krise. Dette var oprindelsen til G20, der under deres seneste møde, med Kina som vært, vedtog et program for eliminering af fattigdom på globalt plan. Post-Bretton Woods-strukturen er slut, skriver Jones, og der er derfor behov for at skabe en økonomisk verdensorden af en anden art.

Han bemærker Kinas vægt på en win-win-situation, der, idet den kommer fra en anden, kulturel matrix, ikke ønsker at videreføre geopolitikkens gamle nulsumsspil.

Artiklen slutter med et citat af Konfucius,

»Det overlegne menneske er sig retfærdighed bevidst, det underlegne menneske er sig fordelagtighed bevidst«. (Kursivering red.)

Jones skriver: »Bælt & Vej-initiativet handler, på et dybt plan, om spørgsmålet om ’retfærdighed’ inden for økonomiske anliggender, og som karakteriseres af præsident Xis uophørlige understregning af ’Bæltet & Vejens’ fremtræden som et ’win-win’-samarbejde. De regionale projekter udvikler sig således til at blive en verdenslandbro, skriver han, og den nye Trump-administration, med sin vægt på byggeri af infrastruktur i USA, kunne meget vel udvide Bælt & Vej-perspektivet til at omfatte Nordamerika, som således ville være til fordel for USA selv, og for verden.«     

Foto: EIR-korrespondent, og leder af EIR’s Washington-kontor, Bill Jones, her som taler ved en konference i World Forum of China Studies, november, 2015.  

22. feb., 2017 – Den europæiske Unions anti-humane system har ikke længere magten, med medlemslande, der i stigende grad træffer beslutninger for deres nationer og trodser Bruxelles’ og Frankfurts såkaldte myndigheder. EU-institutioner reagerer ved at blive mere aggressive over for sådanne lande, hvilket blot fremrykker opløsningen af selve EU.

To nylige tilfælde sætter fokus på denne tilstand: aftalen mellem Ungarn og Kina om en højhastighedsjernbane mellem Budapest og Beograd, og den italienske beslutning om at trodse EU’s regler for bail-in (ekspropriering af visse typer af bankindskud) og etablere et nationalt sikkerhedsnet for banksystemet.

EU-kommissionen forfølger en helt forkert kurs mht. den Nye Silkevej:

EU-kommissionen har indledt en undersøgelse af Beograd-Budapest-højhastighedsjernbanen, en 350 km lang linje, der udgør en strategisk del af Bælt-og-Vej-initiativets østeuropæiske rute. EU fokuserer især på Ungarn, et fuldt EU-medlem, og mindre på Serbien, der ikke er underkastet strenge EU-regler. China Railway International Corp. er entreprenøren, og Kinas Eksport-Importbank er financieren.

EU vil afprøve, om kontrakten strider imod EU-love, som påbyder, at store aftaler skal udbydes i offentlig licitation. Den ungarske regering sagde, at den havde underskrevet kontrakten med Kina efter konsultationer med Bruxelles.

»Jernbanen udgør en stor del af Ét Bælte, én Vej-projektet«, sagde Tamas Matura, hjælpeprofessor ved Corvinus Universitet i Budapest. »Den ungarske sektion skal tjene som et svendestykke, der viser, at kineserne kan bygge i overensstemmelse med EU-standarder. Linjen vil reducere transporttiden fra otte til tre timer og vil blive forbindelsen mellem den kinesiskejede Piræus-havn i Grækenland, og Central- og Østeuropa.

Foto: Den serbiske premierminister Aleksandar Vucic holder en model af et højhastighedstog, mens han holder en tale ved åbningsceremonien for påbegyndelsen af byggeriet af Beograd-Budapest-jernbanen i Novi Sad, Serbien, 23. dec., 2015.  

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

(Inkl. hele det engelske udskrift).

Matthew Ogden: God eftermiddag. Det er i dag den 24. februar. Via video har vi i dag Diane Sare fra vores politiske komite, med os fra New York.

Som seere af denne webside ved, har denne uge af Helga Zepp-LaRouche været erklæret for en international uge for sandhed. Dette blev planlagt til at falde sammen med treårsdagen for kuppet, der væltede den demokratisk valgte regering i Ukraine for tre år siden i Kiev; det var den 23. februar, 2014. Der har været møder over hele USA, og også i Europa. Vi havde møder i New York City; Detroit; Washington, D.C.; Houston, Texas – andre byer i USA, Boston, Massachusetts, og i Berlin, Tyskland; Dresden, Tyskland; Paris, Frankrig, og også i andre lande i Europa.

Meningen med denne Internationale Sandhedsdag, der fandt sted i går, var ikke kun at fortælle sandheden om begivenhederne i Maidan-kuppet for tre år siden i Ukraine; men var også for at advare om, at de samme netværk, der var ansvarlige for at bruge teknikkerne for ’farvede revolutioner’ i Ukraine for tre år siden for at vælte denne regering, og som har brugt disse samme teknikker i andre lande i hele verden – Rosen-revolutionen i Georgien, og andre steder – nu forsøger at begå præcis den samme form for farvede revolution internt i USA lige nu, imod præsident Donald Trumps demokratisk valgte regering. Dette har selvfølgelig en massiv, international sammenhæng, og det vil vi se nærmere på senere i udsendelsen. Helga Zepp-LaRouche understregede udtrykkeligt, da vi talte med hende tidligere på dagen, at vi må se dette i sammenhæng med det nye, fremvoksende, økonomiske paradigme, der kommer fra Kina; Bælt-og-Vej-initiativet, som er den motor, der driver historien frem i øjeblikket. Samt det faktum, at der er en meget reel mulighed for, at vi, under USA’s nye administration, kan gøre en ende på æraen med geopolitik og faktisk indgå i et samarbejde med Rusland, Kina, Indien, Japan og andre lande for at skabe et nyt, internationalt samarbejde, baseret på økonomisk udvikling og produktivitet.

Som jeg sagde, så vil vi gå mere i dybden med denne sammenhæng; men, for at begynde vores udsendelse, vil jeg gerne vise en video for jer fra disse møder, der har fundet sted i hele landet og i hele verden, på denne Internationale Dag for Sandhed, den 23. februar.

Dane Sare (video): Jeg er Diane Sare fra LaRouchePAC Policy Committee, og vi står på Dag Hammarskjold Plaza ikke langt fra De forenede Nationer (New York City). Vi deltager i Sandhedens Dag, som Lyndon og Helga LaRouche har krævet. Denne uge markerer treårsdagen for kuppet i Ukraine; et kup mod nationen Ukraine, hvor den demokratisk valgte præsident, [Viktor] Janukovitj, blev afsat af en flok voldelige, pro-nazistiske demonstranter, der blev finansieret og støttet med de af [tidligere viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender] Victoria Nuland hævdede $5 mia. gennem det Amerikanske Udenrigsministerium under Barack Obamas præsidentskab; samt med åbenlys støtte fra storspekulanten George Soros. Vores pointe er, at, i dag, begår Obama og Soros forræderi imod USA’s valgte regering, på vegne af Det britiske Imperium. Det britiske Imperium har i århundreder organiseret for at forhindre USA i at samarbejde med Rusland. Vi har nu et enormt potentiale pga. begivenhederne i 2013; oprettelsen af BRIKS-banken og den kinesiske præsident Xi Jinpings annoncering af, at Kina har indledt et initiativ for win-win-samarbejde – enden på geopolitik; at, hvis USA opgav politikken med regimeskifte og Det britiske Imperiums politik, som blev forfulgt under præsidentskaberne Bush og Obama, og i stedet samarbejder med Rusland, Kina, Indien og Japan om global udvikling, så ville vi transformere planeten; og menneskeheden ville have den mest lysende fremtid, man kan tænke sig. Det er derfor i dag meget presserende, at vi begraver løgnene, den nazi-lignende propaganda imod Rusland, der bliver brugt til at forsøge at omstyrte Donald Trumps præsidentskab; Trump, der har udtrykt sin hensigt om at ændre denne dynamik. Vi opfordrer indtrængende alle, der følger os på vores hjemmeside (LPAC), til at tilslutte sig denne indsats; til at printe vores litteratur ud, til at underskrive appellen, der kræver en genindførelse af Glass/Steagall-loven, som ville trække tæppet væk under fødderne på Wall Streets og City of Londons evne til at finansiere sådanne terrorist-operationer, og vi opfordrer indtrængende alle til at arbejde sammen med os for at sikre, at USA kan vende tilbage til den arv, som var hensigten hos vore Grundlæggende Fædre, såsom George Washington, Alexander Hamilton og, i nyere tid, geniet og den amerikanske statsmand, Lyndon LaRouche.

Kesha Rogers : Den 23. februar markerer treårsdagen for Maidan-kuppet i Ukraine; det begyndte den 23. feb., 2014. Dette har fundet sted som en bestræbelse fra Barack Obama, USA’s tidligere præsident, og George Soros, multimilliardær-narkohandleren, der tilsammen har anført angrebet for at ødelægge og omvælte nationer med det formål at få USA ind i en krig med Rusland. Løgnene, der fortsat eskalerer aktiviteterne i Ukraine, og som pegede på ideen om, at det var Putin, der anførte eskaleringen i Ukraine, er de samme løgne, der finder sted her, nu, i USA, for at omstyrte Trumps præsidentskab. Dette må stoppes. Som en del af en National Sandhedsdag har vi udgivet et dossier, der afslører Obama og Soros for deres pengestøtte og deres løgne, der har skabt totalt kaos både USA og fortsætter med at skabe kaos i Ukraine. Endemålet er Putin og Rusland. (Se dossier her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018)

Det, vi burde gøre, er at samarbejde med Rusland; samarbejde med Putin. Vi må stoppe disse krige; vi må stoppe dette fortsatte kaos. Vi bør samarbejde, som Lyndon LaRouche har påpeget, om Silkevejens økonomiske udvikling; det er, hvad USA har brug for. Vi står her ved et møde i Twome ved en bro. Vore bannere lyder, »Sæt Obama og Soros i fængsel for forræderi! Ukraine 2014; USA 2017«. Folk må forstå, hvad det er, der finder sted i denne nation nu, og kræve økonomisk udvikling; vi har brug for samarbejde. Vi er her som en del af Sandhedens Dag; og vi beder om, at alle, der ser dette, deltager i vore møder og læser dossieret.

Harley Schlanger [voice over video med sang]: I dag er treårsdagen for kuppet, der blev gennemført af amerikanske efterretningsoperationer og neokonservative, finansieret af George Soros, for at bringe en flok nazister til magten i Kiev. Vi er her i dag som en Sandhedens Dag for at få den sande historie ud. Ukraine-operationen bliver nu atter gearet op for at skabe kamp mellem Rusland og Vesten, som en måde at sabotere det potentiale, der eksisterer med Trump-administrationen, for at bryde med denne politik for krig. De amerikanske vælgere stemte på Trump, i vid udstrækning for at bryde denne politik for konfrontation med Rusland; så det er vigtigt, at denne Sandhedsdag bringer den kendsgerning frem, at Ukraine-situationen aldrig handlede om demokrati i Ukraine. Men handlede derimod om en bevidst operation for at skabe en konfrontation mellem USA og Rusland. Dette er George Soros’, City of Londons og Barack Obamas politik, og som har været involveret i at sabotere præsident Trumps initiativ for fred mellem Rusland og USA.

Vi er her i Berlin som en del af den Internationale Dag for Sandhed, for at gøre opmærksom på det faktum, at de kriminelle personer, der bragte nazisterne til magten i Kiev, stadig ikke er blevet stillet for retten; de er ikke blevet retsforfulgt. Denne demonstration her i Berlin er en del af den Internationale Aktionsdag. På LPAC’s webside kan man downloade et dossier, som vi har sammensat, om hvem, der er ansvarlig for drabene i Ukraine. Det er ikke russerne; det er ikke præsident Putin. Det er Hillary Clinton, Victoria Nuland, de neokonservative i USA og tidligere præsident Barack Obama.

[Mand 1 taler på tysk]

[Mand 2 taler på tysk og siger, der er møder i Boston, New York City, Paris, Berlin og Frankurt am Main, og beskriver kuppet for tre år siden.]

Mathew Ogden, (studiet): Dette dossier kan altså læses på https://lpac.co/ukraine-dossier, som vi viser på skærmen lige nu. (Med dansk introduktion, her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=18018). Det har titlen, »Obama-Soros ’farvede revolutioner’; Nazi-kup i Ukraine, 2014; USA, 2017?« Dossieret cirkuleres ved alle disse møder for Sandhedens Dag, som I netop så, inkl. i New York City. Jeg får en rapport direkte fra Diane [Sare], men før hun kommer på, så lad mig rapportere, at der er en lang artikel i Itar-TASS, som er en russisk nyhedstjeneste, der har en dækning af mødet, der fandt sted i New York City (se http://schillerinstitut.dk/si/?p=18092); det var lige i begyndelsen af vores aktion. Titlen var »Demonstranter i New York anklagede Obama og Soros for at organisere kuppet i Ukraine«. Dernæst bemærkes det, at lignende aktioner fandt sted i Boston, Houston, Berlin og andre steder. Lad mig blot lige læse et hurtigt uddrag af denne artikel fra Itar-TASS. Den siger:

I flere timer uddelte aktivister torsdag i New Yorks centrum, såvel som i flere andre amerikanske byer, trykt materiale, der erklærer, at magtskiftet i Ukraine blev gennemført med direkte støtte fra milliardær George Soros og den 44. amerikanske præsident Barack Obamas administration.

Aktionsdagen var arrangeret af Schiller Instituttet inden for rammerne af en kampagne for at oplyse amerikanere om den aktuelle situation i Ukraine, i anledning af årsdagen for begivenhederne på ’Maidan’.

Artiklen har dernæst underoverskriften,

I går Janukovitj; i morgen, Trump

I New York, siger artiklen, blev begivenheden afholdt i den centrale bydel Manhattan, på pladsen, hvor 47. gade og Second Avenue mødes, i nærheden af FN’s hovedkvarter. Medlemmerne viste i særdeleshed bannere og posters med ordene: »Obama – i fængsel«, »Din fjende – George Soros«.

Dernæst citerer artiklen Diane Sare:

»Vi har sandsynligvis uddelt flere hundrede eksemplarer af vore publikationer her«, sagde talskvinde Diane Sare fra Schiller Instituttet, som er en del af Lyndon LaRouche-bevægelsens politiske komite.

Ifølge Diane Sare fandt lignende aktioner sted torsdag i Boston (Massachusetts), Houston (Texas), så vel som også i den tyske hovedstad Berlin. Som Sare pointerede, så »går aktivister ud til hele verden, for at den skal kende sandheden om det, der skete i Ukraine for tre år siden«.

Og vi springer lidt, og artiklen siger:

»Ifølge Sare er det vigtigt, at amerikanere kender til begivenhederne i Ukraine, hvor den lovligt valgte præsident, Viktor Janukovitj blev omstyrtet, fordi et lignende senarie kunne begynde at udvikle sig i USA. De samme personer forsøger nu at fjerne den amerikanske præsident Donald Trump fra magten«.

Artiklen slutter med at sige:

Materialet, som uddeles af aktivisterne, er data fra en rapport, forberedt af LaRouche-bevægelsen, om begivenhederne i Ukraine og eventualiteten af en lignende situation i USA. TASS har modtaget den fulde version af dokumentet. I rapporten beskrives magtskiftet i landet som en »voldelig revolution«, der blev gennemført med den aktive deltagelse af »neo-nazistiske grupper«. Obama-administrationen og nogle af Washingtons allierede, bemærkes det, brugte begivenhederne i Ukraine som »en retfærdiggørelse af den nye fase af NATO’s militære oprustning imod Rusland«.

Victoria Nuland, der på det tidspunkt indtog posten som viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, »kom flere gange til protesterne og uddelte cookies til ’Maidan’, samtidig med, at hun nægtede at indrømme den kendsgerning, at der, ud over fredelige demonstranter, der var bekymrede over korruption og den økonomiske situation, også var eksplicit neofascistiske bander, der deltog i den bevæbnede opstand imod en valgt regering«.

Den slutter dernæst med,

Forfatterne påpeger også, at Soros, så vel som andre personer, der tidligere var en del af Obamas inderkreds, i øjeblikket er aktivt involveret i forsøgene på at miskreditere Trump og lovede ikke at give den nye indvåner i Det Hvide Hus mulighed for at normalisere relationerne mellem Moskva og Washington.

Den siger dernæst,

Ved slutningen af december 2016 bragte aktivister fra Schiller Instituttet, til minde om ofrene i Tu-154-flystyrtet, blomster til den Russiske Føderations Generalkonsulat i New York og opførte den russiske nationalhymne foran dets indgang. I begyndelsen af januar afholdt de en ceremoni ved »Tåremindesmærket« af Zurab Tsereteli, i den amerikanske by Bayonne (New Jersey), for at mindes de omkomne i styrtet.

Lyndon LaRouche – amerikansk økonom og politiker, ophavsmand til teorien om den såkaldte »fysiske økonomi« og fjende af monetaristiske ideer. Han anser Rusland for at være en hovedspiller på verdensscenen og mener, at Rusland, sammen med Kina, Indien, USA og flere andre lande, kan redde verden fra den største krise i historien.

Her slutter artiklen.

Så det er en meget omfattende reportage og dækning i TASS, og jeg ved, at du, Diane, blev interviewet af flere andre, internationale medier ved dette møde ved FN, så du kan måske give os en rapport fra marken der.

Diane Sare: Jo da! Det er slående, og jeg har hørt fra vore folk i Boston, der har en lignende, måske mere stram og storsnudet befolkning, end vi har her i New York – dermed mener jeg, at folk i vid udstrækning anser den for liberal. Man kunne måske tro, at vi ville få en meget tilknappet eller fjendtlig respons til det, vi har at sige; men åbenheden var faktisk ret usædvanlig. Vi fik uddelt 70 kopier af dossieret med den eksplicitte forståelse, at vi kun uddeler dem til repræsentanter fra (diplomatiske) missioner eller andre organisatoriske institutionsfolk, så jeg mener, at flere folk fra et par forskellige lande stoppede op for at tage materialet, og mange kom tilbage efter mere information.

Jeg mener, at en bemærkning fra en ung, afroamerikansk militærveteran var bemærkelsesværdig; han sagde: »Jeg havde tænkt på Trump som en del af the establishment. Han er rig, han er milliardær, han er hvid, han er en del af Wall Street. Hvorfor angriber de ham?« Han sagde, at det gav mening, hvis der var et fremstød for krig med Rusland, på den ene side – og det er noget, Trump er modstander af – at det så var årsagen til et sådant angreb.

Jeg vil også gerne forklare lidt mere om det, jeg sagde på denne video om 2013, for jeg mener, at, med mindre folk forstår dette, kan man ikke rigtig forstå, hvad det er, der foregår her, og jeg reflekterede over den sommer. Der skete to ting i 2013: Den ene ting var, at den kinesiske præsident Xi Jinping annoncerede Ét Bælte, én Vej-initiativet, der nu omfatter over 70 nationer, milliarder af verdens befolkning, ti tusinder af kilometer højhastigheds-jernbaner, forestående aftaler om byggeri af havne, kernekraftværker, rumforskning osv.; men der var også en konference i Fortaleza, Brasilien, med BRIKS-nationerne, hvor de oprettede en udviklingsbank og også en bank til at beskytte sig mod valutaspekulation, og som kom i drift omkring et år senere.

Jeg reflekterede over dette, for vi befandt os i USA’s Kongres for at udføre lobbyvirksomhed – Matt, det husker du nok – den uge, og vi opdagede, at ingen i Kongressen havde hørt noget som helst om denne ekstraordinære begivenhed. Det er virkelig stort, når man har nationer – Rusland, Kina og Indien, det er store nationer. Brasilien er et stort land i Sydamerika. Sydafrika er meget avanceret mht. det afrikanske kontinent, og de er forpligtende engageret over for kernekraft, hvilket er interessant. Det faktum, at de skaber en finansiel og økonomisk institution, der gør det muligt for nationer at komme ud af det bankerotte Britiske Imperiums greb.

Jeg husker, at vi opdagede, at Udenrigsministeriet faktisk havde udsendt et memo eller sådan noget, der instruerede folk om, at dette virkelig ikke var en betydningsfuld udvikling. Jeg rejser dette nu, for det, amerikanere ikke bør overse, er potentialet. Hvorfor alt det hysteri? Hvorfor skulle George Soros deployere sine titals millioner af dollars til at betale alle disse agitatorer og organisere denne 30.000 mand stærke hær af aktivister, som Barack Obama efter sigende skal anføre? Jamen fordi det, der nu er opstået – og allerede er langt fremme – er et Nyt Paradigme.

Vore seere er sandsynligvis klar over dette: kineserne har, sammen med Etiopiens regering, netop færdiggjort en jernbane fra Djibouti til Addis Abeba. (Se http://schillerinstitut.dk/si/?p=17298). Denne strækning tog 3 dage med lastbil, og tager nu 12 timer med tog. Det betyder, at, når man har tørke i Etiopien, så behøver folk ikke at dø. Man kan hurtigt få mad og vand frem. Det betyder store muligheder for udviklingen af hele det afrikanske kontinent, og for det sydamerikanske kontinent. Og hvis man tænker på det, folk har lært – hvad det Britiske økonomiske System er – ikke bare »køb billigt og sælg dyrt«, men Malthus: resurser forøges aritmetisk, og befolkningen forøges geometrisk. Derfor er vi overbefolkede; vi må nedlukke menneskers forbrug af energi og mad; reducere befolkningen. Det er krige gode til.

Med andre ord, så har vi et potentiale for et helt nyt paradigme for menneskeheden, globalt, og nøglen er, at USA går med i dette paradigme. Præsident Trump har, gennem at udtale sin plan om at få en fornuftig relation til Rusland, og forhåbentlig også Kina og Japan (nævnte han), indikeret en åbenhed over for at blive en del af dette nye paradigme; og derfor er bagslaget temmelig ekstraordinært. Jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt – jeg ved, at Abraham Lincoln måtte tage til sin indsættelse, forklædt som en kvinde, pga. protester osv.; men jeg tror ikke, der har været noget tidspunkt, hvor man i ugevis, månedsvis, denne form for agitation, såkaldt »modstandsbevægelse«, eller hvad de nu kalder det for, oppositionen til en ny præsident. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at amerikanere identificerer, hvad dette potentiale er, så vi ved, hvad der er for en kamp, der finder sted; og derfor bekæmper de løgne i de amerikanske medier om Rusland, om Vladimir Putin og om, hvad Ruslands intentioner er. Det, der skete i Ukraine, er et meget, meget vigtigt aspekt for at neutralisere dette angreb på vort præsidentskab, og for at gøre det muligt for USA at tilslutte sig dette [paradigme].

Mathew Ogden: En ting, jeg bør nævne, er, at, ud over de aktiviteter, som den internationale LaRouche-bevægelse afholdt i denne uge omkring denne Internationale Uge for Sandhed, har Helga Zepp-LaRouche også sat fokus på to meget betydningsfulde appeller, som kom fra både tidligere (ukrainske) præsident, Viktor Janukovitj, og fra Ukraines tidligere premierminister, Mykola Azarov, og som ligger præcis på linje med dette spørgsmål om »en uge for sandhed«.

Viktor Janukovitj har skrevet et brev til verdens ledere, som også inkluderer præsident Trump, præsident Putin, den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande. Han appellerer til verdens ledere om at »indlede skabelsen af en særkommission i Europarådet, der skal overvåge en efterforskning af forbrydelser, der blev begået på Maidan«. Det vil sige, en »Sandhedskommission«, der skal nå frem til sandheden om, hvad det var, der i virkeligheden skete under den såkaldte »fredelige revolution« på Maidan.

På linje med dette har den tidligere ukrainske premierminister, Mykola Azarov, der tjente fra 2010 og frem til januar 2014, hvor han trak sig tilbage på højden af Maidan-protesterne, udgivet en rapport på sin Facebookside, hvor han siger: »I dag er vi og efterforskere i Kiev i besiddelse af pålidelige informationer om det faktum, at mordene på Maidan blev udført af specialgrupper af snigskytter fra Georgien, de baltiske lande og Polen, under ledelse af instruktører fra Frankrig og Tyskland.« Dernæst siger han: »Man gjorde forsøg på at lægge skylden for massakren helt og holdent på Janukovitj og Berkut-uropolitiet.« Han siger direkte her, at dette var et svindelnummer, og at de såkaldte »snigskytter« blev deployeret af efterretningstjenester fra udlandet, med det formål at få en allerede meget ustabil situation til at eksplodere, og at ændre den fra blot at være protester og til at være et voldeligt statskup. Dette er ligeledes i sammenhængen med denne Internationale Uge for Sandhed om sandheden om det, der sker, eller det, der skete, i Ukraine.

Samtidig er der flere amerikanske kongresmedlemmer, der er ved at identificere den rolle, som George Soros spiller netop nu, i forsøg på at starte en farvet revolution i Makedonien. De bør måske snarere vende deres opmærksomhed mod deres egen baghave og deres egne offentlige borgermøder og mod begivenhederne i USA; men det er meget nyttigt, at dette er siddende amerikanske kongresmedlemmer, der er i færd med at identificere den rolle, som George Soros og hans netværk spiller i disse internationale farvede revolutioner.

Lad mig vende tilbage til den pointe, som du kom med, Diane, og jeg mener, at det er et afgørende punkt, at man ikke kan forstå virkeligheden af, hvad der var den virkelige hensigt bag det, der skete i Ukraine i 2014, uden at man forstår det dramatiske vendepunkt, som historien oplevede på det tidspunkt. Dette var BRIKS-topmødet i Fortaleza – som du nævnte – og i særdeleshed præsident Xi Jinpings annoncering af Bælt-og-Vej-initiativet; en Nye Silkevej. Det var Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå denne frihandelsaftale med den mislykkede Europæiske Union, og i stedet bevare hans økonomiske forbindelser til Rusland, som udgjorde påskuddet til, at det på det tidspunkt blev besluttet at lancere denne form for voldelige omstyrtelse af hans regering.

Lad os se på det aktuelle øjeblik. Hvad har Donald Trump telegraferet? Ikke alene trak han sig tilbage fra TPP – som var Obama-administrationens tilsigtede plan for at forsøge at begrænse den kinesiske indflydelse i Asien; men han havde også direkte samtaler med præsident Xi Jinping, som han sagde, var meget konstruktive. Han havde dette topmøde med [den japanske premierminister] Abe. Men disse relationer behøver ikke være gensidigt ekskluderende. Og helt klart, hans relation til Rusland – det faktum, at han trak os tilbage fra randen af en atomkrig, der forfulgtes af Obama og, på sigt, at Hillary Clinton.

Det er altså i denne sammenhæng, og det er spændingen i det aktuelle øjeblik i historien, der endnu ikke er løst. Men spørgsmålet er, vil USA tilslutte sig den Nye Silkevej? Som folk ved, så er der et forestående topmøde i maj måned i Kina, om Bælt-og-Vej-initiativet; præsident Xi Jinping vil være vært, og Ruslands præsident Putin vil deltage personligt. Den aktuelle kampagne går ud på at formidle til præsident Trump, at, ikke alene bør han deltage i dette topmøde personligt; men at han bør forlade topmødet med et udtrykkeligt forpligtende engagement for, at USA vil opgive de seneste mange årtiers geopolitik og beslutsomt vil indgå i et win-win-samarbejde omkring dette Nye Silkevejsinitiativ. Der er ingen som helst chance for, at USA kan få en økonomisk genrejsning uden at deltage i dette nye paradigme for udvikling, med store projekter, som Kina allerede er begyndt at sprede i hele Eurasien. Og, som du sagde, Diane, ind i Afrika og selv ind i lande i Sydamerika.

En meget betydningsfuld ting er en rapport, der netop er udkommet, publiceret af PriceWaterhouse Cooper, som er et stort, internatonalt erhvervs- og analysefirma. Denne rapport har titlen, »2016 B&R vurdering; Kina og Bæltet og Vejens infrastruktur; gennemgang og udsigter«. Den er netop blevet udgivet i februar 2017. rapporten har en meget omfattende gennemgang af, hvad Bælt-og-Vej-initiativet er; den indeholder et meget veludarbejdet kort, der hedder, »Bælt og Vej; en genoplivelse af den Gamle Silkevej«. Den har et afsnit, der dokumenterer, hvor mange lande, der allerede er involveret i Bælt-og-Vej-initiativet. Den siger: »B&R (Belt & Road) området spænder over tre kontinenter og inkluderer i alt 66 lande, fra Litauen til Indonesien.« Dernæst, i sammenhæng med den eksplosive vækst, der allerede er begyndt at vise sig i nogle af disse lande – især i Kina, men også i andre lande, der nyder godt af denne investering i disse store projekter; rapporten har så en analyse af dem for de kommende måneder og kommende år. En grafisk fremstilling siger, »Vi ser potentiale for betydelig vækst inden for energi, jernbaner og sundhedssektor i flere af mellemindkomst-landene i Bæltet-og-Vejen. En anden grafisk fremstilling siger, «trans-eurasiske jernbanenet vil dramatisk reducere tiden mellem Kina og europæiske forbrugermarkeder«. Sluttelig siger rapporten, »Urbanisering og befolkningstilvækst vil anspore en fortsat efterspørgsel af transportinfrastruktur med stor kapacitet«.

Så dette er altså verdensøkonomiens fremtid. Væksten, tyngdepunktet er afgørende skiftet til Eurasien, til Kina og til de lande, der nu udgør en del af Bælt-og-Vej-initiativet. Hvis Donald Trump mener det alvorligt mht. at fremme en økonomisk genrejsning i USA, vil det ske ved at tilslutte sig – i et win-win-samarbejde – Kina og disse andre lande; og ved at tilslutte sig den Nye Silkevej. Som jeg har nævnt, så udgav LaRouchePAC for to år siden en brochure om spørgsmålet om USA, der bør tilslutte sig den Nye Silkevej; og vi er i øjeblikket i færd med at opdatere denne brochure på en hel ny måde. Den vil forhåbentlig være tilgængelig om en uge eller to.

Så sæt dette i sammenhæng og indse, at Ukraine-kuppet skete pga. Viktor Janukovitj’ beslutning om ikke at indgå en frihandelsaftale med en Europæisk Union, der er i færd med at blive en fiasko; og fordi han indså, at der var ved at vokse en ny, økonomisk dynamik frem med udgangspunkt i Eurasien. Vi har nu en potentielt lignende situation internt her i USA. Så denne Dag for Sandhed var ikke bare for at sige, »Her er, hvad der skete i Ukraine for tre år siden«, men, lad det være en advarsel; dette bliver faktisk forsøgt også internt i USA i dag.

Du vil måske følge op på dette spørgsmål, Diane? Men jeg bør også påpege, at præsident Trumps Tale om Nationens Tilstand (’State of the Union’) til en fælles Kongressamling finder sted på tirsdag. Det er den 28. februar, og det er deadline for vores kampagne for appellen om Glass/Steagall-initiativet. Adressen kommer her på skærmen: https://lpac.co/trumpsotu. Og denne kampagne for appellen accelererer fortsat. I går på vores aktivist-telefonmøde, Fireside Chat, fik vi en rapport fra flere aktivister i LaRouchePAC, fra New York til Connecticut og til Californien, som deltog i offentlige borgermøder og intervenerede med dette spørgsmål. Glass-Steagall haster; Trump lovede dette under sin præsidentvalgkamp. Vi må holde ham til hans ord og opfordre ham til at forpligte sig til genindførelsen af Glass-Steagall under, eller før, han holder sin tale til nationen på næste tirsdag. Vil du sige mere om denne kampagne, eller om noget andet, du har på hjerte, Diane?

Diane Sare: Jeg vil gerne sige, at Trump har udtalt sin plan om at bruge $1 billion på infrastruktur i USA. Jeg forstår, at kineserne mener, vi har brug for omkring $8 billion i investeringer; hvilket sandsynligvis er mere præcist. Men $1 billion er bestemt en god begyndelse. Men hvordan gør vi det? Hvor går det hen, hvis Japans premierminister Abe, der netop har været her, ønsker at investere $150 mia. på at bygge højhastighedsjernbaner? For det første, når man har et banksystem, hvor alle indskud kan blive brugt som sikkerhed for en bail-in af derivat-forpligtelser, hvem ville så ønske at sætte deres investeringer igennem et sådant system? For det andet, så har vi ikke en nationalbank (uafhængig statsbank); vi har ikke Finansministeriet, der er under Kongressens kontrol i den forstand, som det burde være det. Vi har Federal Reserve, der har udført bail-out (statslig bankredning) for $31 billion. Så for, at dette kan lykkes, er LaRouches Fire Love, med begyndelse i først og fremmest Glass-Steagall, absolut presserende nødvendigt. Men Glass-Steagall alene er ikke nok; men det er et første skridt. Jeg vil sige, at, hvis Trump undlader at indføre Glass-Steagall og vedtage denne fremgangsmåde, så udgør det en stor sårbarhed; for med mindre USA’s regering rent faktisk handler for at lægge denne gigantiske boble af spekulativ gæld i tømme, og rejser denne brandmur mellem investeringsbankerne og de kommercielle banker, så, når systemet nedsmelter – og det vil det uvægerligt gøre; det må det.

Alle bør blot overveje, hvad vi har lavet, mht. fysisk produktivitet, der svarer til den pengemængde, der nu er i omløb? Intet. Den fysiske produktivitet er kollapset. Dette er hr. LaRouches berømte Trippelkurve, der ser ud som en trompet; med en hyperbolsk kurve, der går opad, og en hyperbolsk kurve, der går nedad. Vi befinder os ved kollapspunktet; systemet vil krakke. Vi må have Glass-Steagall på plads. Hvis det ikke bliver gjort, så skaber det muligheden for et ekstraordinært kaos i dette land, og globalt. Men dernæst ønsker man også et banksystem; et nationalt banksystem, der gør det muligt for den nødvendige kredit at strømme til drivkraften for hele økonomien. Hvilket udtrykkeligt betyder finansiering af udviklingen af nuklear fusionskraft for at hæve hele den platform, vi fungerer på, samt rumprogrammet. I stedet for blot at have små lommer med højhastighedsjernbaner, så har vi i realiteten brug for et transkontinentalt jernbanenet. Som jeg før har sagt; hvis vi vil krydse Hudson-floden, bør vi sørge for, at vi krydser Beringstrædet i den anden ende. Disse ting er kun mulige med et fornuftigt banksystem; så jeg mener, at det er meget presserende, at vi ikke lader denne sårbarhed stå åben. Alle, der ser dette, eller jeres venner, jeres naboer, få disse appeller til at cirkulere, underskrevet, og overgiv dem til jeres kongresmedlem eller jeres senator, eller send dem til os. Jeg ved, at vi har overgivet 2300 underskrifter på dette til Trumps Hvide Hus, og vi vil få mange flere. Vi bør gøre det meget hurtigt.

Matthew Ogden: Der er en ting, du også påpegede i går, og det er, at, på trods af mediepropagandaen, så er alle disse folk ved de offentlige borgermøder bare der for at forsvare Obamacare eller sådan noget, og de er bare vrede mennesker, der protesterer. Når man går ud med dette budskab, »Sådan her vil vi genopbygge USA; vi må have Glass-Steagall. Vi må have en økonomisk politik i Hamiltons tradition, og vi må have jobs og infrastruktur«. Responsen er ekstraordinær. Og faktisk, på trods af bestræbelserne, der udføres af Soros og nogle af disse andre Obama for Amerika, forbliv, hvor vi er former for organisationer, så ønsker det amerikanske folk at forenes for at arbejde konstruktivt sammen; og de ville ønske, de havde en præsident, der var seriøs i disse spørgsmål. Når man siger, »Dette er dagsordenen, og dette er, hvad vi bør gøre«, så har det en ekstraordinær virkning med at forene folk. Vil du sige noget om det?

Diane Sare: Du sagde det, det er absolut tilfældet. Men det går imod, hvad almindelig fornuft dikterer, for medierne vil have, at man skal tro, at alle disse mennesker, der protesterer, er en flok skrigende, irrationelle fanatikere. Det er simpelt hen ikke sandt. Man må huske på, hvorfor Trump vandt valget? Fordi den amerikanske økonomi er færdig. Fordi, af 320 millioner amerikanere er 90 millioner, der kan arbejde, uden beskæftigelse; de udgør ikke en del af arbejdsstyrken. Så det er virkeligheden, uanset, hvad medierne siger om det. Når vi går til disse demonstrationer, bliver vi alle slået; jeg tror, de var i Boston på denne Aktionsdag. Den åbenhed, vi møder, er ekstraordinær; folk er eftertænksomme, de vil have løsninger. De vil have et program; det har vi. Man kan meget hurtigt trække folk ind i fornuft på dette princip.

Matthew Ogden: Lige præcis. Lad mig blot sige, at, som konklusion, så er Talen til Nationen nu på tirsdag. I løbet af denne weekend er der fremragende muligheder for folk, der ser denne udsendelse, til at gå til disse offentlige borgermøder og uddele denne appel. Man kan også uddele dette dossier, som er meget vigtigt; få folk til at læse det og opmuntr andre mennesker til at printe det ud og cirkulere det selv. Jeg sætter adressen på skærmen, hvor man kan hente dette dossier; vi vil også vise det på YouTube-videoen. (https://lpac.co/ukraine-dossier).Videomontagen, som vi viste tidligere i aftenens udsendelse, vil også blive tilgængelig som en separat video, så man kan cirkulere den.

Lad mig slutte med at sige, at Helga Zepp-LaRouche ønskede, at alle skal vide, at den Internationale Sandhedsdag ikke kun skal begrænses til en dag, eller en uge.       

At dette må være en fortsættende kampagne; vi må holde presset oppe. Dette er noget, som præsident Trump bør respondere på, og bør opfordres til at respondere på. Den propaganda, der er bragt til torvs om situationen i Ukraine, har været den væsentligste kile, der er drevet ind mellem udsigten til samarbejde mellem USA og Rusland. Som præsident Trump sagde i sin pressekonference for en uge siden, »Den russiske ting er en snare«. Folk bør indse, at den ukrainske ting også er en snare, en list. I diskussioner i denne uge påpegede vi, at den form for kampagne, der blev ført om de 28 sider og sandheden bag det, der skete den 11. september (2001), med saudiernes finansiering af disse flykaprere, og kampagnen, som LarouchePAC førte for at få sandheden om de 28 sider ud, var en sejrrig kampagne. Men det var en kampagne, som måtte føres uden ophør; og det var en masse pres over lang tid, der resulterede i sejren med ophævelsen af klassificeringen af de 28 sider. Og vedtagelsen af JASTA-loven, der var et stort nederlag for Obama i hans sidste måneder i embedet. Dette er et meget lignende spørgsmål. Oliver Stone har krævet, at præsident Trump offentliggør dokumenterne om USA’s involvering i dette Maidan-kup. Det ville være en meget konstruktiv ting at gøre; og han har myndighed til at gøre det. Men dette er en international uge for sandhed; men det burde blot være en international kampagne for sandhed. Det bør være på linje med og i sammenhæng med, at vi befinder os på et ekstraordinært tidspunkt i historien, hvor den geopolitiske æra kan afsluttes; og USA kan beslutsomt tilslutte sig dette Nye Paradigme for økonomisk udvikling og store projekter, som Kina anfører med den Nye Silkevej.

Mange tak til Diane; jeg ved, du blev interviewet af flere medier under mødet i går i New York. Så vi skal nok se frem til mere dækning af det i forskellige internationale medier i løbet af de næste timer og dage. Vi møder dig igen på mandag til vores diskussion med den politiske komite; og det vil altså finde sted aftenen før Talen til Nationen på næste tirsdag. Så bliv på kanalen larouchepac.com, cirkuler dette dossier så vidt omkring som muligt. Bliv ved at få underskrifter på vores appel og send dem til os. Meld jer til vores e-mailliste, hvis I ikke allerede har.

Mange tak, og på gensyn.        

(Engelsk udskrift)

 WE NEED AN INTERNATIONAL CAMPAIGN OF TRUTH; NOT JUST AN INTERNATIONAL DAY OR A WEEK OF TRUTH

        MATTHEW OGDEN: Good afternoon, it's February 24, 2017. My
name is Matthew Ogden and you're joining us for our Friday
afternoon webcast here at larouchepac.com. I'm joined via video
today by Diane Sare, who is a member of our Policy Committee,
joining us from New York City.
        Now as viewers of this website know, this week has been
declared by Helga Zepp-LaRouche to be an international week of
Truth. This was intended to coincide with the third anniversary
of the coup which overthrew the democratically-elected government
of Ukraine three years ago in Kiev; that was February 23, 2014.
Rallies happened all across the United States, and in fact, in
Europe as well. We had rallies in New York City, in Detroit, in
Washington, DC, in Houston, Texas — other cities in the United
States — Boston, Massachusetts; and in Berlin, Germany, Dresden,
Germany, Paris, France, and other countries in Europe as well.
        Now the significance of this International Day of Truth that
happened yesterday, was not only to tell the truth about the
events of the Maidan coup three years ago in Ukraine; but to give
the warning that, in fact, the same networks that were
responsible for using the techniques of color revolution in
Ukraine three years ago to overthrow that government, and have
used those same techniques in other countries around the world —
the Rose Revolution in Georgia, and elsewhere — are now
attempting to perpetrate that exact same kind of color revolution
inside the United States right now against the
democratically-elected government of President Donald Trump. Now
obviously this has a massive international context, and we're
going to get more into detail on that in the discussion later in
the broadcast. Helga Zepp-LaRouche was very emphatic in stating
— when we talked to her earlier today — that we have to look at
this in the context of the new emerging economic paradigm that's
coming out of China; the Belt and Road initiative, which is the
engine moving history right now. And the fact that there's a very
real possibility that under the new administration in the United
States, we can end the era of geopolitics and actually enter into
a cooperation with Russia, China, India, Japan, and other
countries to create a new international cooperation based on
economic development and productivity.
        As I said, we will get more into detail in that context; but
to begin the broadcast, I would like to play a video montage for
you of these rallies that happened around the country and around
the world yesterday, on this February 23rd International Day of
Truth.

        DIANE SARE : I'm Diane Sare with the LaRouche PAC
Policy Committee, and we're here at Dag Hammarskjold Plaza not
far from the United Nations. We're participating in the Day of
Truth called for by Lyndon and Helga LaRouche. This week marks
the third anniversary of a coup in Ukraine; a coup against the
nation of Ukraine, where the democratically-elected President,
Yanukovych, was ousted by a bunch of violent, pro-Nazi
demonstrators who were funded and supported with Victoria
Nuland's claim of $5 billion through the US State Department
during the Presidency of Barack Obama; and with obvious support
from mega-speculator George Soros. Our point is that today, Obama
and Soros are committing treason against the elected government
of the United States on behalf of the British Empire. The British
Empire has, for centuries, organized to prevent the United States
from working with Russia. We have a great potential right now
because of the events of 2013; the formation of the BRICS Bank
and the announcement by Chinese President Xi Jinping that China
has embarked on an initiative of win-win collaboration — the end
of geopolitics. That if the United States were to abandon the
policies of regime change and the policies of the British Empire
which we were carrying out under the Bush and Obama Presidencies,
and work with Russia, China, India, and Japan on global
development, we would transform the planet; and mankind would
have the brightest future imaginable. So, it is very urgent today
that we lay to rest the lies, the disgusting, Nazi-like
propaganda against Russia, which is being used to try and
overthrow the Presidency of Donald Trump; who has expressed his
intent to change that dynamic. We urge everybody on the LaRouche
PAC website to join this effort; to print out the literature, to
sign the petition calling for the reinstatement if the
Glass-Steagall Act, which would cut off the legs of the Wall
Street and City of London to finance such terrorist operations,
and to work with us to insure the United States is able to return
to the intended legacy of our Founding Fathers such as George
Washington, Alexander Hamilton, and recently the intent of
American statesman and genius, Lyndon LaRouche.

        KESHA ROGERS : February 23rd marks the three-year
anniversary of the coup in the Maidan in Ukraine; it started
February 23, 2014. This has been ongoing as an effort by Barack
Obama, former President of the United States, and George Soros,
the multi-billionaire drug pusher, who has been leading the
charge to destroy and overthrow nations in order to get the
United States into a war with Russia. The lies that continue to
escalate the activities in Ukraine that pointed to the idea that
it was Putin who was in charge of the escalation in Ukraine, are
the same lies that are taking place here, right now, in the
United States to get the Trump Presidency overthrown. This has to
be stopped. As a part of a national Day of Truth, we have
unleashed a dossier that exposes Obama and Soros for their
money-pushing, lies that have created total chaos both in the
United States and continues to push the chaos in Ukraine. The
target is Putin and Russia.
        What we should be doing is working with Russia; working with
Putin. We have to stop these wars; we have to stop this continued
chaos. We should be working in terms of cooperation, as Lyndon
LaRouche has pointed out, with the Silk Road economic
development; that is what the United States needs. We're here at
a rally at Twome and 59th at an overpass. Our banner reads "Jail
Obama, Soros For Treason! Ukraine 2014; US 2017". People must
understand what is happening to this nation now, and demand that
we need economic development; we need cooperation. So, we're out
here as part of a Day of Truth; and we ask that each and every
person who sees this, participates in our rallies and reads the
dossier.

        HARLEY SCHLANGER [voice over video of singing]: Today is the
third anniversary of the coup that was carried out by US
intelligence operations, neo-conservatives funded by George
Soros, to bring a gang of Nazis into power in Kiev. We're here
today as a Day of Truth, to get out the real story. The Ukraine
operation is being geared up again to create fighting between
Russia and the West as a way of sabotaging the potential that
exists with the Trump administration to break with this policy of
war. The American electorate voted for Trump, in large part, to
break this policy of confrontation with Russia; so it's important
that this Day of Truth bring out the reality that the Ukraine
situation was never about democracy in Ukraine. But about a
deliberate operation to create a confrontation between the United
States and Russia. This is the policy of George Soros, the City
of London, and Barack Obama, who was involved in sabotaging
President Trump's initiative for peace between Russia and the
United States.
        So, we're here in Berlin as part of an International Day of
Truth, to call attention to the fact that the criminals who
brought the Nazis into power in Kiev, have still not been brought
to court; have not been brought to justice. So this demonstration
here in Berlin is part of the International Day of Action. You
can go to the websites of the LaRouche organization to get a
dossier that we put out on who is responsible for the killing in
Ukraine. It's not the Russians; it's not President Putin. It's
Hillary Clinton, Victoria Nuland, the neo-conservatives in the
United States, and former President Obama.
        [Male #1 speaking in German]
        [Male #2 speaking in German, saying that there are rallies
in Boston, New York City, in Paris, Berlin, and
Frankfurt-an-Main, and describing coup three years ago.]

        OGDEN: Now, this full dossier can be accessed at
https://lpac.co/ukraine-dossier which we'll put on the screen
right now. The title of it is "Obama and Soros; Nazis in Ukraine
2014, U.S. in 2017?" This is being circulated at all of these Day
of Truth rallies that you saw, including in New York City. I will
get a report directly from Diane, but before I bring her on, let
me report that there is a long article in {Itar-Tass} which is a
Russian news publication which features coverage of the rally
that occurred in New York City; that was the very beginning of
our montage. The title of this was that "Protesters in New York
Accused Obama and Soros of Organizing the Coup in Ukraine." Then
it is noted that similar actions took place in Boston, Houston,
Berlin, and elsewhere. Let me just read you a very quick excerpt
from this {Itar-Tass} article. It says:
        "Activists for several hours, were handing out on Thursday
in the center of New York as well as a number of other American
cities, printed materials that state that the change of power in
Ukraine was carried out with the direct support of billionaire
George Soros and the administration of the 44th US President,
Barack Obama. The action was organized by the international
Schiller Institute in the framework of a campaign to educate
Americans with the actual situation in Ukraine on the occasion of
the anniversary of the events in Maidan."
        Then it has a subtitle — "Yesterday, Yanukovych; Tomorrow,
Trump". "In New York," the article states, "the event was held in
the central district of Manhattan in the square at the
intersection of 42nd Street and Second Avenue, near the United
Nations headquarters. Members deployed in particular. Posters
with the words 'Obama in Prison'; 'Your Enemy, George Soros'."
Then it quotes from Diane Sare: "|'We have distributed here
probably several hundred of our publications,' says spokesman
Diane Sare, who is part of the political committee of the
movement of Lyndon LaRouche. According to her, similar actions
took place on Thursday in Boston and in Houston, as well as the
German capital, Berlin. As emphasized by Sare, activists are out
to 'Tell the whole world the truth about what happened in Ukraine
three years ago.'"
        Then, skipping over a little bit, it says, "According to
Sare, it is important for Americans to know about the events in
Ukraine, where Viktor Yanukovych, the legitimately elected
President, was deposed; as in a similar scenario, the situation
may begin to develop in the United States. 'The same people are
now trying to remove from power, the American President Donald
Trump.'"
        Then it concludes by saying, "The materials which were
distributed by the activists, are data from the LaRouche Movement
that have been prepared in the report on the events in Ukraine
and the possibility of a similar situation in the United States.
The full version of the document was provided to Tass; in it, the
change of power in the country was described as a violent
revolution carried out by the active participation of 'neo-Nazi
groups'. The Obama administration, and some of Washington's
allies, as noted, used the events in Ukraine, 'as a justification
of the new stage of NATO's military mobilization against Russia.
Victoria Nuland, who at the time held the post of Assistant
Secretary of State for European and Eurasian Affairs, came
several times to the protest; handing out cookies to the Maidan,
while she refused to acknowledge the fact that aside from the
peaceful protesters concerned about corruption and the situation
in the economy, there were also explicitly neo-fascist gangs that
participated in the armed rebellion against an elected
government."
        And then it concludes, saying "The authors point out that at
the present time, Soros, as well as people who previously were
part of Obama's inner circle, are actively involved in the
attempts to discredit Trump, and promised not to allow the new
occupant of the White House the normalization of relations
between Moscow and Washington." Then it says, "At the end of
2016, activists of the Schiller Institute, in memory of the
victims of the TU-154 crash, brought flowers to the
Consulate-General of the Russian Federation in New York, and
performed at the entrance the Russian Anthem. And in early
January, they held a ceremony at the Tear of Grief Monument in
Bayonne, New Jersey, in memory of those killed in the crash.
        "Lyndon LaRouche," — and this is the conclusion of the TASS
article –"American economist and politician, author of the
so-called theory of physical economy, and the enemy of monetarist
conceptions, considers Russia a key player on the world stage,
and believes that Russia, along with China, India, and the United
States, and several other countries, can save the world from the
biggest crisis in history."
        So, that's a very substantial report and coverage in TASS,
and Diane, I know that you were interviewed by a number of other
international media outlets at this rally at the United Nations,
so maybe you can give us a report from on the ground there.

DIANE SARE: Sure! What's striking there, as what also has, I've
learned from our people who were in Boston, which has a similar,
maybe more uptight and snooty population than we have in New York
— and by that I mean people consider it largely liberal. You
would think we would be getting a very closed or hostile response
to what we have to say; but actually the openness was quite
extraordinary. We got out 70 copies of the dossier with the
explicit understanding that we're only giving them to
representatives of missions or other organizational institutional
people, so I imagine that that number of people from a couple of
dozen different nations stopped to take the material and many of
them came back to get more information.
        I think, notable, was a comment from a young
African-American military veteran who said, "You know, I had
thought of Trump as one of the Establishment. He's wealthy, he's
a billionaire, he's white, he's part of Wall Street. Why are they
attacking him?" He said that it began to make sense that if there
is, on the one hand, a push for war with Russia — and that is
something that Trump is opposed to — that this might be the
cause of such an attack.
        I also wanted to just elaborate a little bit more on what I
was saying in that video about 2013, because I think that unless
people understand that, you can't really understand what's going
on here, and I was reflecting on that summer. What happened in
2013 were two things: one, Chinese President Xi Jinping announced
the One Belt, One Road Initiative, which now has over 70 nations,
billions of the world's people, tens of thousands of kilometers
of high-speed rail, pending agreements on building ports,
building nuclear power plants, space exploration, etc.; but also
there was a conference in July in Fortaleza, Brazil of the BRICS
nations, where they established a development bank and also a
bank to protect themselves against currency speculation, which
went into operation about a year later.
        I was reflecting on this, because we were in the U.S.
Congress lobbying — Matt, you will remember this — that week,
and we discovered no one in the Congress had heard anything about
this extraordinary development. It's a really big deal, to have
nations — Russia, China, India, these are big countries. Brazil
is a large country in South America. South Africa is very
advanced in terms of the continent of Africa, and they have a
commitment for nuclear power, which is interesting. And the fact
that they would create a financial and economic institution which
would make it {possible} for nations to get out of the grip of
the bankrupt British Empire.
        I remember what we learned, is that, actually, the State
Department had sent out a memo or something instructing people
that this was really not an important development. I raise that
now, because what Americans should not miss, is the {potential}.
Why the hysteria? Why would George Soros be deploying his tens of
millions of dollars to pay all these agitators and organize this
30,000-person army of activists that Barack Obama is allegedly
going to be leading? Well, because what has come into existence
— and it's very advanced already — is a New Paradigm.
        Viewers of LaRouche PAC are probably aware: the Chinese,
together with the government of Ethiopia, just completed a
railroad from Djibouti to Addis Ababa. This was a route that took
3 days by truck, and now takes 12 hours by train. This means that
when you have a drought in Ethiopia, people don't have to die.
You can quickly get food and water there. It means great
potential for the development of the entire continent of Africa,
for the continent of South America. And if you think about what
people were taught — what the British system of economics is —
not just "buy cheap and sell dear," but Malthus: resources are
increasing arithmetically and population geometrically.
Therefore, we're over-populated; we have to shut down human
consumption of energy and food; reduce the population. Wars are
good for that.
        In other words, what we have a potential for, is a
completely new paradigm for mankind, worldwide, and the key is
for the United States to join this. President Trump, by
expressing his intent to have a reasonable relationship with
Russia, and hopefully China and Japan (he mentioned), as well,
has indicated an openness to being part of this new paradigm; and
therefore the backlash is rather extraordinary. I don't think
there's been a time — I know Abraham Lincoln had to travel to
his inauguration disguised as a woman, because of protests and so
on. But I don't think there's been a time where you've had for
weeks, going on months, this kind of agitation, so-called
"resistance," whatever they're calling it, the opposition to a
new President. I think it's very important that Americans
identify what the {potential} is, so we know what the battle is
that's occurring; and therefore combatting the lies in the U.S.
media about Russia, about Vladimir Putin, and what Russia's
intention is. And what happened in Ukraine is a very, very
important aspect to neutralizing this attack on our Presidency
and allowing the potential for the United States to join this.

OGDEN: Absolutely! One thing I should mention, is that in
addition to the activities that the international LaRouche
movement held this week around this International Week of Truth,
Helga LaRouche also highlighted two very significant calls that
came out of both ex-President Viktor Yanukovych and then the
former Prime Minister of Ukraine, Mykola Azarov, which also
parallel exactly this question of the "week of truth."
        Viktor Yanukovych has written a letter, which is addressed
to world leaders, which includes President Trump, President
Putin, German Chancellor Angela Merkel, and French President
François Hollande. And he is calling on world leaders to
"initiate the creation of a special commission of the Council of
Europe to monitor the investigation of crimes that were committed
on the Maidan." So, essentially a "Truth Commission," to get at
the truth of what really happened during the so-called "peaceful
revolution" of the Maidan.
        In parallel with that, the former Ukrainian Prime Minister,
Mykola Azarov, who served from 2010 until January 2014, when he
resigned at the height of the Maidan protests, has unleashed a
report on his Facebook page, saying "Today, we and investigators
in Kiev have reliable information about the fact that the murders
on the Maidan were carried out by special groups of snipers from
Georgia, the Baltic countries, and Poland, under the guidance of
instructors from France and Germany." And then he says, "An
attempt was made to place the blame for the massacre squarely on
Yanukovych and the Berkut riot police." So, he is saying,
directly here, that this was a fraud and that the so-called
"snipers" were deployed in by intelligence services from the
outside in order to explode an already very volatile situation,
and to turn it from just protests, into a violent coup d'etat.
This is also in the context of this International Week of Truth
around the truth of what's happening, or what {did} happen in
Ukraine.
        At the same time, you have several U.S. Congressmen who are
identifying the role that George Soros is playing {right now} in
attempts to start a color revolution in Macedonia. They should
maybe, perhaps, turn their focus right to their own back yard and
to their own town hall meetings, and to the events in the United
States; but it's very useful that these are sitting U.S.
Congressmen [who] are identifying the role that George Soros and
his networks play in these international color revolutions.
        Now, Diane, let me come back to the point that you made, and
I think it's a critical point, that there is no way to understand
the reality of what really was the intention behind what happened
in Ukraine in 2014, without understanding this dramatic turning
point that history experienced at that moment. This was the BRICS
Summit in Fortaleza — as you mentioned — and really especially,
the announcement of President Xi Jinping of the Belt and Road
Initiative; the New Silk Road. It was the decision by Viktor
Yanukovych not to enter into this free-trade agreement with the
failing European Union, and instead to preserve his economic
relationship with Russia, which was the pretext behind the reason
why it was decided {at that point} to launch this kind of violent
overthrow of his government.
        Now, take a look at the present moment. What has Donald
Trump telegraphed? Now only did he withdraw from the TPP — which
was the intended plan by the Obama Administration to try to
{contain} the Chinese influence in Asia; but he has also had
direct conversations with President Xi Jinping, which he said are
very constructive. He had this summit with President Abe. But
these relationships — as he made clear — do not have to be
mutually exclusive. And clearly, his relationship with Russia —
the fact that he pulled us back from the brink of a thermonuclear
war which was being pursued by Obama and prospectively by Hillary
Clinton.
        So, it's in that context, and it's the tension of this
present moment in history which is not yet resolved. But the
question is, will the United States join the New Silk Road? As
people know, there is this upcoming summit in May on the Belt and
Road Initiative in China; which is being hosted by President Xi
Jinping, and will be attended personally by President Putin of
Russia. The current campaign is to convey to President Trump that
not only should he attend this summit in person; but that he
should walk away from the summit with an expressed commitment
that the United States is abandoning the geopolitics of the past
several decades, and is decisively entering into a win-win
cooperation with the nation of China and all of the allied
countries around this New Silk Road initiative. There is no way
that the United States can have an economic recovery {without}
participating in this new development paradigm of great projects
which China has already begun spreading across Eurasia. As you
mentioned, Diane, into Africa; and even in countries in Latin
America.
        One thing that's very significant is a report that has just
come out, published by PriceWaterhouse Cooper, which is a major
international business and analysis firm. This is a report which
is titled "2016 Assessment B&R Watch; China and the Belt and Road
Infrastructure; Review and Outlook". And this was just published
in February of 2017. This has a very comprehensive overview of
what the Belt and Road Initiative is; it has a very well-made map
which is called "Belt and Road; Resurrecting the Ancient Silk
Road". It has a section which documents how many countries are
already involved in the Belt and Road Initiative. It says, "The
B&R region spans three continents and includes a total of 66
countries, from Lithuania to Indonesia." Then in the context of
the explosive growth that has already begun to be seen in some of
these countries — especially China, but other countries that are
benefiting from this investment in these great projects; it then
has their analysis for the coming months and the coming years.
One slide says "We see potential for significant growth in power,
rail, and health care in a number of the middle-income Belt and
Road countries." Another slide says "Trans-Eurasian rail networks
will dramatically reduce the time between China and European
consumer markets." Then finally, it says "Urbanization and
population growth will spur continued demand for high-capacity
transportation infrastructure."
        So, again, this is the future of the world economy. The
growth is now, the center of gravity has now shifted decisively
to Eurasia, to China, and to these countries that are now a part
of the Belt and Road Initiative. If Donald Trump is serious about
facilitating an economic recovery in the United States, it will
be done by joining — in a win-win cooperation — with China and
these other countries; and joining the New Silk Road. As I
mentioned, LaRouche PAC had published a pamphlet two years ago on
the subject of the United States joining the New Silk Road; and
we are currently in the process of updating this pamphlet in a
completely new way. Hopefully, that will be available in the next
week or two.
        So, put this in context and recognize, the Ukraine coup
happened because of Viktor Yanukovych's decision not to enter
into a free-trade agreement with the failing European Union; and
was recognizing that there was a new economic dynamic that was
emerging from Eurasia. Now, you've got a very similar situation
potentially, from inside the United States. So, this Day of Truth
was not only to say "Here's what happened in Ukraine three years
ago," but let that be a warning; this is, in fact, actively being
attempted inside the United States today.
        So Diane, maybe you want to follow up a little bit on that
question. But also, I should point out, that President Trump's
State of the Union address to a Joint Session of Congress is
coming up next Tuesday. That's February 28th, and that is the
deadline for our petition campaign around the Glass-Steagall
initiative. We can put up on the screen right now the address;
this is https://lpac.co/trumpsotu. And this petition campaign
continues to accelerate. We had a report last night on our
Fireside Chat activist call, of several activists with LaRouche
PAC from New York City to Connecticut to California attending
town hall meetings, and intervening with this issue.
Glass-Steagall is urgent; Trump promised this during his
Presidential campaign. We have to hold him to this, and urge him
to commit to the restoration of Glass-Steagall during or before
his State of the Union address next Tuesday. So, Diane maybe you
can say a little more about that campaign; or anything else that
you want to add.

SARE: Well, I would just say that Trump has expressed his intent
to spend $1 trillion on infrastructure in the United States. Now
I understand that the Chinese think we need about $8 trillion in
investment; which is probably more accurate. But $1 trillion is
certainly a good start. But how do you do this? Where does it go,
if the Prime Minister of Japan, Abe, who was just here, wants to
invest $150 billion to build high-speed rail? Number one, if you
have a banking system where any savings can be used as collateral
for bailing out derivatives obligations, who would want to put
their investments through such a system? Two, we don't have a
national bank; we don't have the Treasury under the control of
the Congress in a sense as it should be. We've got the Federal
Reserve that's done $31 trillion worth of bail-outs. So, in order
for this to succeed, LaRouche's Four Laws, starting first and
foremost with Glass-Steagall, is absolutely urgent.
Glass-Steagall alone is not sufficient; but it's the first step.
I would say that if Trump fails to go with Glass-Steagall, and to
go with this approach, it's a great vulnerability; because unless
the government of the United States actually acts to rein in this
gigantic bubble of speculative debt, and to put up that firewall
between the investment banks and the commercial banks, then when
the system implodes — which it inevitably will; it {must}.
        Everyone should just consider, what have we done, in terms
of physical productivity, commensurate with the amount of money
that is now in circulation? Nothing. The physical productivity
has collapsed. This is Mr. LaRouche's famous Triple Curve
function that looks like a trumpet bell; with a hyperbolic curve
going up and a hyperbolic curve going down. We're at the break
point; the system will crash. We must have Glass-Steagall in
place. If that is not done, it creates a potential for
extraordinary chaos in this country and globally. But then too,
you want a system of banking; a national system of banking that
allows the necessary credit to flow into drivers of the whole
economy. Which emphatically means funding for the development of
thermonuclear nuclear fusion energy, to elevate the entire
platform of how we function; the space program. Instead of just
little pockets of high-speed rail, we actually need a
trans-continental railroad. As I've said before, if we're going
to cross the Hudson River, we should make sure we cross the
Bering Strait at the other end. These are only possible with a
sane banking system; so I think it's just very urgent that we not
leave this vulnerability open. Everybody who's involved in
watching this or your friends, your neighbors, get these
petitions circulating, signed, and get them to your Congressman
or your Senator or send them back to us. I know we delivered 2300
signatures for this to the Trump White House, and we're going to
be doing a lot more. We should do it very quickly.

        OGDEN: And then the one thing you also were pointing out
yesterday, is that despite the media propaganda, that everybody
at these town hall meetings is just there to defend the Obamacare
or something like that, and are just enraged protesters. When you
go with this message, "This is how we're going to rebuild the
United States; and we need Glass-Steagall. And we need
Hamiltonian economic policies, and we need jobs and
infrastructure." The response is extraordinary. And in fact,
despite the efforts of Soros and some of these other Obama for
America, stay behind kind of organizations, the American people
want to be united to constructively work together; and wish they
did have a President who was serious about this kind of question.
When you say "This is the agenda, and this is what we should be
doing," it has an extraordinary effect of unifying people. I
don't know if you want to say anything more about that.

        SARE: Yeah, you said it; that's absolutely the case. But it
is counterintuitive; because the media would have you believe
that every one of these protesters is some screaming, irrational
fanatic. And it's simply not true. You have to remember, why did
Trump win the election? Because the US economy is finished.
Because out of 320 million Americans, over 90 million who are
eligible to work are not employed; they're not part of the
workforce. So, that is the reality, whatever the news media wants
to say about it. Then, when we approach these demonstrations,
everyone was very struck; and I think they were in Boston on this
Day of Action. The openness we're getting is extraordinary;
people are thoughtful, they want solutions. They want a program;
we have that. You can very quickly pull people into sanity on
that principle.

        OGDEN: Exactly. So, let me just say, in conclusion, the
State of the Union speech obviously is next Tuesday. Over the
course of this weekend, there are extraordinary opportunities for
people who are viewing this broadcast to go and circulate this
petition at these town hall meetings. You can also circulate this
dossier, which is very important; get people's hands on this and
encourage other people to print it out and circulate it
themselves. Again, let me put up on the screen the address where
you can get this dossier; and we'll make this available in the
description of this YouTube video also. But it's
https://lpac.co/ukraine-dossier. The video montage that you saw
earlier in the broadcast today, we will also make available as a
separate item in order to circulate this.
        Let me just conclude by saying that Helga LaRouche wanted to
make it known that the International Day of Truth should not be
limited to merely one day, or to one week. That this has got to
be an ongoing campaign; we've got to keep the pressure going.
This is something that President Trump should respond to, and
should be called upon to respond to. The propaganda that has been
peddled about the Ukraine situation has been the major wedge
driven between the perspective of cooperation of the United
States and Russia. As President Trump said in his press
conference a week ago, "The Russia thing is a ruse." And people
should recognize that the Ukraine thing is also a ruse. In
discussions this week, we pointed out that the kind of campaign
that was waged about the 28 pages and the truth behind what
happened on 9/11, with the financing by the Saudis of these
hijackers and the campaign that LaRouche PAC led to get the truth
out about the 28 pages, was a victorious campaign. But it was one
that had to be continuously run; and it was a lot of long-term
pressure that resulted in the victory of the declassification of
the 28 pages. And the passage of the JASTA vote, which was a
major defeat for Obama during his last few months in office. This
is a very similar question. Oliver Stone has called for President
Trump to release the documents on the US involvement in this coup
on the Maidan. That would be a very constructive thing to do; and
he has the authority to do that. But this is an International
Week of Truth; but it should just be an International {Campaign}
of Truth. It must be in parallel and in the context of the
recognition that we are at an extraordinary moment in history,
where the age of geopolitics can be ended; and the United States
can decisively join this New Paradigm of economic development and
great projects that China is leading with the New Silk Road.
        So, thank you very much Diane; I know that you were
interviewed by numerous media outlets during the rally yesterday
up in New York. So, we'll probably look forward to more coverage
of that in various international media outlets over the next few
hours and days. We will be joining you again on Monday for our
discussion with the Policy Committee; and obviously that will
occur on the eve of the State of the Union address next Tuesday.
So, please stay tuned to larouchepac.com; please circulate this
dossier as widely as possible. Please continue to get petition
signatures and send them in to us. Please subscribe to our email
list if you have not already. Thank you very much and we will see
you soon.         

Forestil jer, at vi lever i et samfund, der har forpligtet sig til at opnå fusion og implementere dens fordele.

Hvordan ville det, at være en del af et sådant samfund, forme dets borgeres selvopfattelse? Et menneskeliv har konsekvenser og betydning, der varer ud over den fysiske død – i det mindste potentielt. Ved at vedtage en mission for opnåelse af fusion, omsætter vi et af Hamiltons mål i praksis, hvor han skriver, at, »at værdsætte og stimulere det menneskelige intellekts aktivitet gennem at mangfoldiggøre objekterne for foretagsomheden, er ikke blandt de mindst betragtelige af de midler, ved hvilke en nations rigdom kan fremmes. Selv ting, der i sig selv ikke er fordelagtige, bliver det undertiden gennem deres tendens til at fremprovokere en anstrengelse. Enhver ny scene, der åbnes op for menneskets geskæftige natur for at vække det og hævde sig, udgør en tilgang af ny kraft til lageret af bestræbelse.« – Få det til at ske!

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Video; introduktion v/Helga Zepp-LaRouche.

Der er stadig mange mennesker, der siger, at denne vision blot er en drøm – at det er umuligt. De nationer, hvor nutidens stormagter kæmper mod hinanden i geopolitiske stedfortræderkrige, såsom Yemen og Syrien, vil imidlertid fortælle dig, at det er det nuværende paradigme, der er umuligt og ikke kan fortsætte.

Opførelsen af Verdenslandbroen ville betyde en økonomisk og kulturel renæssance for planeten, et nyt paradigme for menneskeheden. Projekterne og de økonomiske hovedkoncepter, der præsenteres i denne rapport, er i sandhed det udkast, ud fra hvilket førende regeringer i hele verden arbejder; udfordringen består nu i at bringe USA tilbage til sine rødder og transformere det til en magtfuld allieret for denne nye, økonomiske orden.    

Download (PDF, Unknown)

Lyd:

Video 2. del

Leder fra LaRouchePAC, 20. februar, 2017 – Medlemmer af begge Kongressens huse talte i denne uge offentligt imod amerikanske diplomater, udnævnt af Obama, og George Soros-organisationer, der handler i samråd for at vælte Makedoniens valgte regering. Men et par stykker af dem er begyndt at få mistanke om, at Obama og Soros også har planer om at vælte USA’s valgte regering. Som EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, i dag karakteriserede det, »De [Obama og de Soros-finansierede grupper] er faktisk i færd med at begå en form for selvmord og truer med at dræbe denne nation.«

Alt imens Obama selv helt utroligt bombarderer amerikanere med robocalls, der angriber præsident Trump netop nu, og opmuntrer til protester og demonstrationer imod præsidenten; så organiserer Obamas »Organizing for Action« og dets nationale netværk disse demonstrationer og styrkeopvisninger ved offentlige delstats-kongresmøder. Dette er Obamas personlige støtte- og finansieringsnetværk; selv mange Demokratiske delstatsformænd i hele landet siger, de ikke har noget med det at gøre.

Nationsdræberen George Soros finansierer, sammen med et par milliardærer fra Democratic Alliance, hver gadeprotest og større demonstration.

Oversiddere fra Obamas administration i sikkerhedsstillinger, fra den tidligere fungerende justitsminister til NSA, leverer hele rækker af vilde historier og lækker meget hemmelige dokumenter til en medskyldig presse, hvor de forsøger at sætte en rigsret i gang imod præsident Trump, eller det, der er værre.

De mislykkede magter i EU’s bureaukrati og elite – som elskede Obama – kræver hysterisk, at præsident Trump enten neutraliseres, fjernes eller endda dræbes, som førende »seniorjournalister« i både U.K. og Tyskland åbenlyst har diskuteret.

EIR vil dokumentere dette fuldstændigt i et dossier, der udgives i denne uge, og som viser, at Obamas og Soros’ plan er at gentage den anti-russiske »Maidan«-afsættelse fra 2014 af Ukraines regering, ved at vælte Trump. Og med det samme mål: en krigskonfrontation med Putins Rusland.

Som præsidenten selv sagde i fredags i Florida, så er dette angreb for den globale elite, centreret i London og Wall Street, og som blev planetens dominerende magt i »globaliseringens« og »afindustrialiseringens« æra. Denne elite nægter totalt at acceptere, at flere successive nationer stemmer dem ud. Trump mener, at »nationalstaten fortsat er den bedste model for menneskers lykke«; og ønsker samarbejde mellem USA og Rusland, og Kina, som førende nationer.

Obamas organisation må ødelægges, for den kunne atter engang anbringe verden i hans »evindelig krigsførelse«, og atter engang på randen af verdenskrig. Som LaRouche udtrykker det, så er Trumps planer foreløbig stærkere end hans handlinger, men han er en potentielt konstruktiv præsident, og hans rolle er afgørende.

Ødelæg Obamas organisation med EIR’s dossier, og ved at intensivere mobiliseringen for Glass-Steagall og tværpolitiske aktioner for produktive arbejdspladser og produktivitet.    

Det er, hvad denne aktion faktisk handler om: Hvordan kan vi optrappe denne kamp for grundlæggende set at skabe en situation, hvor Trump, når han holder sin Tale om Nationens Tilstand (28. feb.), inkluderer Glass-Steagall, den ægte Glass-Steagall, og ikke en eller anden udvandet ’ring-fencing’ (intern bankopdeling), en Volcker-regel, eller noget som helst andet.

Dette er alt sammen ekstremt vigtigt, for vi vil udgive et dossier om Soros, der præcis viser, hvorfor dette apparat, der laver kupforsøget imod Trump-administrationen, er nøjagtig det, man gjorde i Ukraine; og jeg beder jer om at deltage i en aktionsdag den 23. februar, som er treårsdagen for kuppet i Ukraine, Maidan, der førte til kuppet. Og jeg beder jer også om at være med til at udsende viden om, hvad Soros-apparatet er, der står bag dette kup i USA.

Det følgende er Helga Zepp-LaRouches indlæg fra LaRouchePAC Internationale Webcast, den 17. februar. (Se hele webcastet) 

Lad mig sige godaften til jer alle. Det er en glæde at kunne tale med jer. Jeg vil tro, de fleste af jer så præsident Trumps pressekonference i dag, der helt åbenbart beviser, at dette er en meget aktiv og fyrig person, der ved, hvordan man håndterer en uregerlig medieflok. Jeg syntes, det var ret morsomt, og jeg nød at se i hvert fald et par minutter af det, for det viser, at dette virkelig er et meget interessant øjeblik i historien. For han sætter sig ikke bare ned og accepterer, at der rent faktisk er et kup i gang imod ham. Jeg mener, at dette er meget alvorligt. Det gamle establishment, det neoliberale, neokonservative, unipolære verdensetablissement, både i USA og Europa, er fuldstændig fra koncepterne. De vil ikke acceptere den kendsgerning, at Trump blev valgt, og de er helt åbenlyst involveret i et forsøg på at få Trump ud af Det Hvide Hus. I al fald, enten et kup, et militærkup, som der er blevet talt om, en rigsret, eller værre endnu, som chefredaktøren for den tyske, liberale avis, Die Zeit, sagde på et talk show; han sagde: »Mord i Det Hvide Hus«. Jeg mener, det er fuldstændig skandaløst, at chefredaktøren for den såkaldte mainstream-avis siger sådan noget.

Men det, der foregår, er meget alvorligt. For de har indsat George Soros, der ikke er andet end et instrument for Det britiske Imperium; og George Soros, der er opfinderen af, eller finansmanden bag, konceptet med ’farvet revolution’, med andre ord, manden, der finansierer alle former for borgergrupper, NGO’er, og andre grupper, for, hvordan man fremkalder regimeskifte. De har været involveret i dette i størstedelen af tiden efter Sovjetunionen, i mange lande i Østeuropa; i Ukraine i 2004, med den Orange Revolution; i Georgien med Rosenrevolutionen; og senere, det Arabiske Forår; de forsøgte en Hvid Revolution i Rusland, der slog fejl; de forsøgte den såkaldte Gule Revolution med gule paraplyer i Hongkong imod Kina, der slog fejl. Det, vi i øjeblikket ser i USA, er præcis den samme form for organisation, finansieret af Soros, og den har virkelig til formål at omstøde dette valg [af præsident Trump]. Det er meget alvorligt.

Og hele den historie med, at det var Rusland, der ’stjal’ det amerikanske valg, er selvfølgelig fuldstændig latterlig. Det var Hillary, der helt på egen hånd tabte valget. Hun talte om mennesker i det amerikanske midtvesten og rustbæltet, om de såkaldte »ynkværdige«, om de mennesker, der »ikke klarede det«. Det var disse mennesker, der stemte på Trump. Det, som dette etablissement absolut nægter at se, er, at det var deres politik for neoliberalisme, for skabelse af krig i Mellemøsten, baseret på løgne, i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien – hvilket er årsagen til, at vi har en gigantisk flygtningekrise i Europa; denne flygtningekrise var ikke årsagen til, men udløseren af Brexit, Storbritanniens udtræden af EU. Og mere fundamentalt; det var dette udsnit af den britiske befolkning, som følte, at de ikke længere blev repræsenteret af den Europæiske Union, og det var grunden til, at de ville ud. Det var i princippet nøjagtig samme grund til, at folk i USA ikke ville have Hillary, men stemte på Trump.

Hvis man ser på det fra et strategisk standpunkt; se ikke på det ud fra den interne, amerikanske situation, som i øjeblikket er meget polariseret. Se på massemedierne; aldrig har vi set et sådant hysteri i vores levetid. Så se ikke på det ud fra et internt, amerikansk standpunkt; se først på det ud fra et strategisk standpunkt. Og ud fra dette standpunkt kan man sige, at, alt imens Trump helt sikkert gør nogle ting, der ikke er perfekte; men det vigtigste spørgsmål er, at Trumps valgsejr betyder en mulig løsning på faren for krig. Hvis det var fortsat med Obama og Hillary, ville vi nu stå på en kort lunte til Tredje Verdenskrig, fordi hele inddæmningen af Rusland, af Kina, hele ideen med flyveforbudszoner over Syrien, på meget kort sigt ville have bragt os frem til en konfrontation med Rusland og Kina.

Trumps første aktiviteter af diplomatisk art er meget, meget positive, for han havde gode ordvekslinger med Xi Jinping, den kinesiske leder, og han karakteriserede diskussionerne som ekstremt venskabelige, ekstremt varme; og kineserne gav udtryk for den samme mening efter telefonsamtalen for et par dage siden.

Dernæst var der den japanske premierminister Abes besøg i USA, og de aftalte massive investeringer fra japanske selskaber i infrastruktur i USA; og Kina tilbød ligeledes at investere massivt i genopbygningen af den amerikanske infrastruktur. Trump havde jo lovet at investere $1 billion i USA’s infrastruktur, men ser man på den amerikanske infrastrukturs faktiske tilstand, så kan alle ganske klart se, at $1 billion ikke rækker. Kinesiske eksperter har sagt, at der behøves $8 billion, og Kina ville være villig til at investere en meget stor del af dette; og tilsammen ville Kina og Japan være i besiddelse af den fornødne industrielle kapacitet til at genopbygge den amerikanske infrastruktur på en meget effektiv måde, og på kort tid.

Den indledende korrespondance mellem Tillerson, den nye, amerikanske udenrigsminister, og den russiske udenrigsminister Lavrov, der i dag mødtes i Bonn i forbindelse med G20, er ligeledes omhyggeligt, forsigtigt positive tegn på, at de mener, de kan arbejde sammen, og de ting, der skal overvindes, er selvsagt enorme, men dette er positive første skridt.

Ser man på det strategisk, så har USA’s Trump-administration sagt, at de ikke er modstandere af Japans bestræbelser på at få gode relationer med Rusland. Premierminister Abe var i Rusland; han vil besøge Rusland yderligere to gange i år. Putin besøgte Japan i december. De samarbejder nu økonomisk om at udvikle Kurilerne, de såkaldte nordlige territorier; og Abe ønsker at underskrive en fredstraktat med Rusland i løbet af sin embedstid, dvs., inden for de næste par år.

Hvis USA har en positiv holdning over for Ruslands forbedring af relationerne med Japan, og hvis USA samtidig har lovende tegn på at forbedre relationerne med Kina, og Rusland og Kina arbejder rigtig godt sammen; og hvis USA dernæst kommer til en positiv aftale med Rusland, så har vi det! Så vil vi, for første gang i – jeg ved ikke hvor længe, måske for første gang i historien, nogensinde – så har vi muligheden for at rette op på relationerne mellem denne verdens stormagter, og vi har en reel mulighed for at eliminere faren for krig for altid.

Dette er ekstremt vigtigt, for hvad er vigtigere end menneskeslægtens eksistens og perspektivet om at eliminere krig for evigt! I de termonukleare våbens tidsalder kan krig ikke længere være en måde at løse konflikter på.

Så dette er alt sammen meget positivt. Og Lyndon LaRouche, min mand, havde en meget positiv holdning til alle disse udviklinger, da han i løbet af de seneste dage blev briefet om dem. Han sagde, »Lad være med at gå i panik, lad være med at falde for massemediernes dækning. Det går alt sammen i en meget positiv retning.« Jeg mener, at der absolut er god grund til optimisme; og måden, hvorpå Trump responderer til dette kupforsøg; han siger, at det er efterretningssamfundet, der lækker klassificeret information til medierne; de deler det ud som slik, og der bør indledes en undersøgelse for kriminelle aktiviteter mod dem, der gør det. Og det er præcis den rette holdning.

Dette er et stort slag, for Trump-administrationen er selvsagt endnu ikke kommet på plads – mange udnævnelser [til regeringsposter] hænger stadig i luften, og nogle af dem er selvsagt problematiske, inklusive den meget store repræsentation af Wall Street, hvilket er et problem.

Det er derfor ekstremt vigtigt, at vi optrapper denne kampagne. Der finder en masse bevægelse sted i Kongressen. Vi så senator Cantwells tale, hvordan hun modsatte sig Mnuchin til posten som finansminister. Der foregår en masse bevægelse.

Der er diverse medlemmer af delstatskongresserne, der implementerer ikke alene resolutioner for Glass-Steagall, men i realiteten det, der er Lyndon LaRouches Fire Love: først og fremmest Glass-Steagall; for det andet, en nationalbank (statsejet bank) til udstedelse af kredit; for det tredje, et kreditsystem, og for det fjerde, en forøgelse af arbejdskraftens produktivitet gennem at fokusere på opnåelse af fusionskraft og rumteknologi, på basis af internationalt samarbejde. For, det er nødvendigt at forøge produktionsapparatets og arbejdskraftens produktivitet. Der er mange delstats-kongresser, jeg tror seks eller syv på nuværende tidspunkt, der har vedtaget disse Fire Love. 

Det er, hvad denne aktion faktisk handler om: Hvordan kan vi optrappe denne kamp for grundlæggende set at skabe en situation, hvor Trump, når han holder sin Tale om Nationens Tilstand (28. feb.), inkluderer Glass-Steagall, den ægte Glass-Steagall, og ikke en eller anden udvandet ’ring-fencing’ (intern bankopdeling), en Volcker-regel, eller noget som helst andet.

Dette er alt sammen ekstremt vigtigt, for vi vil udgive et dossier om Soros, der præcis viser, hvorfor dette apparat, der laver kupforsøget imod Trump-administrationen, er nøjagtig det, man gjorde i Ukraine; og jeg beder jer om at deltage i en aktionsdag den 23. februar, som er treårsdagen for kuppet i Ukraine, Maidan, der førte til kuppet. Og jeg beder jer også om at være med til at udsende viden om, hvad Soros-apparatet er, der står bag dette kup i USA.

Jeg vil lade det være godt med disse indledende bemærkninger, så I kan sige, hvad I vil, og dernæst kan vi diskutere det. Men jeg kan forsikre jer om, at [det drejer sig om] kampen i USA nu, for ikke alene at beskytte Trump-administrationen mod at blive kuppet og afsat, men for rent faktisk at sikre, at det potentiale, som denne administration repræsenterer, bliver implementeret. For muligheden for, at USA går i samarbejde med Kina, går med i Silkevejen, ikke alene ved at forlænge Silkevejen ind i USA gennem infrastrukturbyggeri, men ved også at samarbejde med Rusland og Kina i andre dele af verden. For eksempel i Mellemøsten, hvilket kun disse magter i fællesskab kan præstere; eller om industrialiseringen af Afrika, som Kina allerede har indledt med mange, mange spændende projekter. Japan er involveret; Indien er involveret, og vi må få USA til at gå med i det, som FN netop har kaldt »menneskehedens fælles fremtid i Afrika«.

Ale disse store nationer må bringes til at arbejde sammen for hele civilisationens almene vel, og dette er inden for rækkevidde. Dette er meget spændende. For jeg mener, at vi står ved øjeblikke i historien, hvor, hvis folk har en god plan, så kan de ændre verden, og de kan ændre historien.     

Helga Zepp-LaRouche har krævet en international kampagne, der skal orienteres hen imod det forestående, internationale topmøde, som Kinas præsident Xi Jinping skal være vært for, og som vi få deltagelse af Ruslands præsident Putin, og forhåbentlig også direkte af USA’s præsident Trump, om spørgsmålet om den kinesiske regerings Bælt-og-Vej-initiativ, eller den Nye Silkevej, eller OBOR-initiativet. Det, som Helga LaRouche sagde, var, at, hvis Donald Trump overbevises om ikke alene at deltage i dette topmøde, men også blive en beredvillig deltager i det nye, økonomiske paradigme for udvikling, der er i færd med at vokse frem omkring den Nye Silkevej, så vil dette konsolidere dette nye, økonomiske paradigme og ændre historiens gang. Det Britiske Imperiums gamle geopolitikker vil blive et levn fra fortiden; og dette er måden, hvorpå USA rent faktisk kan sikre en mirakuløs, økonomisk genrejsning.

Matthew Ogden: Vi vil, med det samme, lægge ud med tre store initiativer, som LaRouchePAC er engageret i. Nummer ét er naturligvis fortsat det førende initiativ i USA; vores appel og kampagne for at indsamle 10.000 underskrifter i løbet af de næste ti dage for at fortælle Donald Trump, at han, under sin tale til Kongressens to huse den 28. februar, bør forpligte sig til at genindføre Glass-Steagall. Det vil sige, den oprindelige Glas/Steagall-lov fra 1933; og det var en del af hans valgkampagne. Man underskriver appellen ved at tekste »GSACT« til 52886; det giver direkte mulighed for at underskrive appellen. Man kan også underskrive via websiden, https://lapc.co.trumpsotu. Vi vil hen over de næste ti dage overvåge appellen for at give jer en idé om, hvor vi er i forhold til vores mål. Vi har i øjeblikket via den digitale appel 2026 underskrifter; og jeg ved, at der er en masse underskrifter derude på fysisk papir, som folk har taget med til møder med progressive Demokrater eller andre kampagnebegivenheder, eller offentlige delstatskongresmøder. Det er meget vigtigt at få disse underskrifter ind i LaRouchePAC’s website-database, så vi har dem centralt samlet ét sted. Vi overgiver disse underskrifter til kongresmedlemmer; dette er ved at få stor indvirkning.

En opdatering om Glass/Steagall-lovforslaget, der i øjeblikket er fremsat i Repræsentanternes Hus – HR790 – er, at yderligere fire kongresmedlemmer er blevet medsponsorer af dette forslag; hvilket giver os godt og vel 30 sponsorer af HR790. Det er meget vigtigt, at vi fortsætter med at udbrede denne kampagne. Det var nummer ét.

Nummer to er, at Helga Zepp-LaRouche har bestilt et dossier, som er i færd med at blive samlet, mens vi taler her, og som bliver publiceret før næste uge. Den 23. februar er målet for dette, for Helga Zepp-LaRouche har foreslået en International Sandhedens Dag næste torsdag; for at afdække og afsløre sandheden. Den sande narrativ, og ikke den fiktive narrativ, om det, der fandt sted i Ukraine; og kuppet, der blev kørt i Ukraine af Victoria Nuland og andre medlemmer af Obama-administrationen under dække af en såkaldt »farvet revolution«. Grunden til, at det er så vigtigt at få en International Sandhedens Dag næste torsdag, er, nummer ét, at hele narrativen og propagandakrigen, der føres imod Rusland netop nu, hænger på de fejlbehæftede misforståelser, som flertallet af det amerikanske folk er blevet fortalt, om, hvad der virkelig skete i Ukraine. Så sandheden om dette må komme frem. Men, den endnu mere presserende grund til, at dette dossier netop nu sammensættes, er, at det selv samme apparat – den med George Soros tilknyttede Obama-administration, der stod bag denne farvede revolution og kuppet i Ukraine, nu også forsøger at køre en farvet revolution internt i USA. Denne påstand vil blive underbygget af dette dossier, der nu bliver sammensat.

Og så nummer tre: Helga Zepp-LaRouche har krævet en international kampagne, der skal orienteres hen imod det forestående, internationale topmøde, som Kinas præsident Xi Jinping skal være vært for, og som vi få deltagelse af Ruslands præsident Putin, og forhåbentlig også direkte af USA’s præsident Trump, om spørgsmålet om den kinesiske regerings Bælt-og-Vej-initiativ, eller den Nye Silkevej, eller OBOR-initiativet. Det, som Helga LaRouche sagde, var, at, hvis Donald Trump overbevises om ikke alene at deltage i dette topmøde, men også blive en beredvillig deltager i det nye, økonomiske paradigme for udvikling, der er i færd med at vokse frem omkring den Nye Silkevej, så vil dette konsolidere dette nye, økonomiske paradigme og ændre historiens gang. Det Britiske Imperiums gamle geopolitikker vil blive et levn fra fortiden; og dette er måden, hvorpå USA rent faktisk kan sikre en mirakuløs, økonomisk genrejsning. Så dette er emnet for denne pamflet, som LaRouchePAC udgav for to år siden: »USA må tilslutte sig den Nye Silkevej; en Hamilton-vision for en økonomisk renæssance.« Som en del af dette initiativ for at orientere arbejdet hen imod denne Bælt-og-Vej-konference i Kina i maj, er LaRouchePAC nu i færd md at opdatere denne pamflet; og det bliver en totalt omredigeret pamflet med det formål at initiere denne kampagne for at lægge Bælt-og-Vej/Ny Silkevej frem på bordet.

Dette er således de tre initiativer: 1. Glass-Steagall; vi må øge underskrifterne på denne Glass/Steagall-appel i løbet af de næste ti dage. 2. Den Internationale Sandhedens Dag næste torsdag om den sande historie bag den farvede revolution og kuppet i Ukraine og faren for, at det præcis selv samme nu køres i USA. 3. Fortælle præsident Trump, at USA må tilslutte sig den Nye Silkevej; at han må deltage i denne konference i Kina til maj. Rusland, Kina og Indien kan gå sammen om at skabe et helt nyt, økonomisk paradigme.

(Udskrift af webcastet, fortsat; engelsk):

That's the three subjects Diane
and I are going to be discussing a little bit more in depth here
today; but I'd like to begin with a short excerpt from the
strategic briefing that Helga Zepp-LaRouche gave at the beginning
of the Fireside Chat national activists' call last night.  Some
of you may have heard it; but this is very important for
everybody to gain wider circulation.  This is a short excerpt
from Helga Zepp-LaRouche's statement from last night:

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Let me say hello to all of you. It's a
pleasure to be able to talk with you. I guess most of you saw the
press conference of President Trump today which obviously proves
that this is a very active and feisty person who knows how to
deal with a rambunctious bunch of media. I think it was quite
funny and I enjoyed watching at least a couple minutes of it,
because it shows that this is really a very interesting moment in
history. Because he is not sitting down and taking the fact there
is actually a coup in process against him. I think this is very
serious. The old establishment, the neo-liberal, neo-con,
unipolar world establishment both in the United States and
Europe, they're {completely} freaked out. They don't accept the
fact that Trump was elected and they're obviously involved in an
attempt to get Trump out of the White House. Anyway, either a
coup, a military coup which was talked about, an impeachment, or
even worse, as the chief editor of the German liberal newspaper,
{Die Zeit}, said in a talk show; he said, "Murder in the White
House." I mean this is quite scandalous that the chief editor of
a so-called mainstream newspaper would say such a thing.
        But what is going on is very serious. Because they have
deployed George Soros, who is really nothing but an instrument of
the British Empire; and George Soros who is the inventor, or the
financier of the concept of color revolution, in other words, to
finance all kinds of civil groups, NGOs, other groups how to
cause regime change. They have been involved in doing that for
the better part of the post-Soviet era, in many countries in
Eastern Europe; in Ukraine, in 2004, the Orange Revolution; the
Rose Revolution in Georgia; later the Arab Spring; they attempted
White Revolution in Russia which failed; they attempted so-called
Yellow Revolution with the yellow umbrellas in Hong Kong against
China, which failed. What you see right now in the United States
is exactly the same kind of apparatus financed by Soros, and it
is really meant to undo that election. It is very serious.
        And obviously, the whole story that it was Russia which
stole the US election is completely ludicrous. It was Hillary
perfectly on her own who did this. She talked about the people in
the Midwest and rust belt, about the so-called "deplorables," the
people who didn't "make it." And it is those people who voted for
Trump. What this establishment absolutely refuses to see is it
was {their} policies of neo-liberalism, of causing wars in the
Middle East based on lies â Iraq, Afghanistan, Libya, Syria —
which is the reason why you have a gigantic refugee crisis in
Europe; this refugee crisis was not the cause, but the trigger
for the Brexit, Great Britain leaving the EU. And more
fundamentally, it was that section of the British population felt
that they are no longer represented by the European Union and
that's why they wanted to get out. It was in principle exactly
the same reason why people didn't want Hillary, but voted for
Trump.
        If you look at it from the strategic standpoint; don't look
at it from the internal US situation which right now is very
polarized. You look at the mass media, you have never seen such
hysteria in your lifetime. So, don't look at it from an internal
American standpoint; look at it from a strategic standpoint
first. And from that standpoint, one can say that, while for sure
Trump is making some things not perfect; but the most important
question is that the Trump election means the possible solution
to the war danger. If it would have continued with Obama and
Hillary, we were on a short fuse to World War III, because the
whole encirclement of Russia, of China, the whole idea of no-fly
zones over Syria, that would have brought us to a confrontation
with Russia and China in the short term.
        So, the first diplomatic activities of Trump are very, very
positive, because he had very good exchanges with Xi Jinping, the
Chinese leader, and he characterized the discussion as extremely
friendly, extremely warm; and that was the same view expressed by
the Chinese after the phone discussion a couple of days ago.
        Then, you had the visit of the Japanese Prime Minister Abe
in the United States, and they agreed on massive investment of
Japanese companies in infrastructure in the United States; and
also China offered to invest massively in the infrastructure
reconstruction of the United States. Now Trump had promised that
he would invest $1 trillion in the infrastructure in the United
States, but if you look at the actual condition of American
infrastructure, everybody can see very clearly that $1 trillion
will not be enough. There are Chinese scholars said we need at
least $8 trillion, and China would be willing to invest in a very
large part of that; and together China and Japan would have the
industrial capacity to reconstruct the American infrastructure in
a very efficient and very quick time.
        Also, the initial correspondence between Tillerson, the new
Secretary of State, and [Russian] Foreign Minister Lavrov, who
met today in Bonn in the context of the G20 are carefully
cautiously positive signs that they think they can work together
and obviously the things to overcome are huge, but these are
positive first steps.
        If you look at it strategically, the United States Trump
administration had said they do not oppose the effort by Japan to
get good relations with Russia. Prime Minister Abe was in Russia;
he will go there two times more this coming year. Putin was in
Japan in December. They are now working together economically to
develop the Kuril Islands, the so-called Northern Territories;
and Abe wants to sign a peace treaty with Russia during his time
in office, i.e., in the next several years.
        If the United States takes a positive attitude towards
Russia improving relations with Japan, if at the same time the
United States has promising signs of improving relations with
China, and Russia and China are working very well together; then
if the United States gets to a positive agreement with Russia,
then you have it! We have for the first time in — I don't know
since when, maybe the first time in history, ever, we have the
ability to straighten out the relations among the major powers of
this world, and have a real chance to eliminate the danger of war
for good.
        This is extremely important, because what is more important
than the existence of the human species and the perspective to
eliminate war forever! In the time of thermonuclear weapons, war
cannot be a way of conflict resolution anymore.
        So, this is very positive. And Lyndon LaRouche, my husband,
when he was briefed on all of these developments in the last
days, he had a very positive attitude. He said, "Don't panic,
don't fall for the coverage of the mass media. This is all going
on in a very positive direction." I think there is absolute
reason for optimism; and the way how Trump is responding to this
coup attempt, he says it is the intelligence community which is
leaking classified information to the media, they're passing them
out like candies and there should be a criminal investigation of
those who are doing it. And that is exactly the right attitude.

This is a big battle, because obviously the Trump administration
is far from being in place — many appointments are still in the
air and they're obviously some problematic ones including the
very high representation of Wall Street, which is a problem.
        So, therefore, it is extremely important that we escalate
this campaign. You have all this motion in the Congress. You saw
the speech by Senator Cantwell, why she opposed Mnuchin for the
post of the Secretary of the Treasury. You have a lot of motion.
You have various kinds of state legislators implementing not only
Glass-Steagall resolutions but actually what is the Four Laws of
Lyndon LaRouche: first of all, Glass-Steagall; secondarily, a
national bank to generate credit; thirdly, a credit system; and
fourthly, an increase of the productivity of the labor force
through the concentration on fusion power and space technology on
the basis of international cooperation. Because you need to
increase the productivity of the production and labor force.
There are many state legislatures, I think there are now six or
seven who have passed these Four Laws.
        That is what this call is actually about: How can we
escalate this fight to basically create a situation where Trump,
by the time of the State of the Union address, includes
Glass-Steagall, the real Glass-Steagall, and not some watered
down ring-fencing, Volcker Rule, or whatever.
        This is all extremely important, because we will put out a
dossier on Soros, showing exactly why this apparatus making the
coup attempt against the Trump administration is exactly what was
done in Ukraine; and I'm asking you to participate in a day of
action on the 23rd of February, which is the third anniversary of
the coup in Ukraine, the Maidan leading to the coup. And I'm also
asking you to help to emanate the knowledge about what is the
apparatus of Soros behind this coup in the United States.
        I want to leave it at these initial remarks so you can say
whatever you want and then we can engage in the discussion. But I
can assure you, the battle now in the United States to not only
protect the Trump administration from being couped and ousted,
but to actually make sure that the potential which this
administration represents is being implemented. Because now if
the United States goes in coordination with China, if the United
States joins the Silk Road, by not only extending the Silk Road
into the United States by building infrastructure, but by working
together with Russia and China in other parts of the world. For
example, the reconstruction of the Middle East, which only these
powers together can accomplish; or the industrialization of
Africa, which China has started now already with many, many
exciting projects. Japan is involved, India is involved, and we
have to get the United States to join in something which the
United Nations has just called the "common future for humanity in
Africa."
        So, all these major nations have to be brought to work
together for the common good of all of civilization and this is
within reach. This is very exciting. It is very dangerous. It is
very dynamic. But I think these are the moments in history where
if people have a good plan, they can change the world and they
can change history.

        OGDEN:  As I said, there are going to be activities all
across the country; and we're asking people to be engaged in
planning for this International Day of Truth next Thursday, as
Helga LaRouche said, to set the record straight on what happened
in Ukraine and also to tell the truth about what's happening now
inside the United States.  There was a good interview with former
Congressman Dennis Kucinich just a few days ago on Fox Business
News; and he said very clearly that what's happening right now is
the so-called "deep state" intelligence community is waging a war
against the elected President of the United States with the
purpose of perpetuating a Cold War confrontation between the
United States and Russia.  He said no matter what you think of
the politics of the President, this is unacceptable.  We also had
a call from Oliver Stone, the Academy Award-winning film
director, who was interviewed on a Russian television station;
and he echoed the same call that you're hearing from Helga
LaRouche, that unfortunately, Americans do not know the truth
about what happened in Ukraine.  He said, "If I were President
Trump, I would declassify all this information on Ukraine â¦
because it's the focal point of where this [new] Cold War has
come about."
        So, let me just let Diane say a little bit on this if she
wants to, and any plans up there in New York.

DIANE SARE:  First of all, I'll say that Mrs. LaRouche made a
point at a town hall meeting she addressed here in Manhattan,
that she had never seen a case where you had a democratic
election where someone was elected — in this case President
Donald Trump — and the array of operations set into motion
immediately following that election to undermine that result.
The result was a result of the American voters who elected Donald
Trump under the Constitutional system of the United States.  I
just dug up an article that came out — it's a blog by a Rutgers
University professor named Alexander Motyl — from December 11th.
The headline is "Does a Ukrainian-Style Revolution Await
Washington?"  Then he says, "Ukrainians have seen the likes of
Donald Trump before in ex-President Viktor Yanukovich.  Both men
ran against strong women; Hillary Rodham Clinton and Yulia
Timoshenko" — that's actually funny for people who have seen
both of them — "and won by small margins" blah, blah, blah.
Then they say that Trump is going to be very corrupt; and by
flaunting his corruption openly and promoting a variety of
extremist domestic and foreign policies, Trump will infuriate the
alienated half of the population.
        What is this?  Again, as Mrs. LaRouche said, you have a
media that's drunk with their own narrative.  The media was
certain that Hillary Clinton was going to win the election.  She
didn't win the election because she ignored at least half of the
population of the United States — really more, because who knows
about all the people who don't even vote anymore because they're
so disgusted and demoralized.  People do not think we should have
a war with Russia, and they don't appreciate the leaders a
quarter million dollars or whatever it is, to go speak at private
Goldman Sachs meetings; not to mention what she did as Obama's
Secretary of State in Benghazi, and I mean, the list goes on.
You have this uproar; where does it come from?  You have Obama
moving into a walled in mansion, a compound, near the White House
where he's going to live with his wife, Valery Jarrett and his
mother-in-law; and ostensibly is going to take over the "command"
of 30,000 disaffected Americans who somehow have been able to
pull themselves with countless millions of dollars from George
Soros.  Obama is a total creation; the guy could not organize his
way out of a paper bag.  The only reason he got to where he did
is because certain forces — namely the British Empire — wanted
to use him to carry out a particular agenda.
        I think there are two ways in which the American people are
a little bit mistaken that we have to set right.  One is to be
demoralized by all this nonsense, and say "Oh, these people are
so powerful.  Look at all these people; look at all these women
who went to that march.  We're not going to succeed."  That's not
true, because this whole thing is a fake; it's smoke and mirrors.
It does not reflect the population; it's a highly funded
operation.  Then there are people — I spoke with one the other
day — who say "Oh, no.  Trump is doing a great job.  He can
handle it all.  Besides, everyone knows of course we should talk
to Russia.  What do you think they're supposed to do?  No one
disagrees with that."  Well, that's true; and in the streets of
Manhattan what we are picking up is a very interesting response.
You may imagine Manhattan did not predominantly vote for Donald
Trump; but people are coming over to our tables and saying "I
didn't vote for Trump, but I think we should be friends with
Russia.  I think the US should work with Russia and China.  What
do you have on Glass-Steagall?"  There's a real thoughtfulness;
not the kind of hysteria and nonsense that the media would have
you believe.
        What we're dealing with is something different than what it
appears.  This is not a grass-roots movement of disaffected
people who didn't like what Trump did on the travel ban.  If they
were so concerned about those people, they would have impeached
Obama when he was droning them and blowing up their countries.
Or, they would have impeached Bush.  This is all fake.  What
we're dealing with is a foreign-directed — namely British
Empire, Wall Street and London, that's what George Soros
represents — attack on the United States per se; because at this
moment in history, if the United States will shift, if we can be
liberated from our recent relationship with the British Empire to
join with China and Russia, then this trans-Atlantic imperial
bankrupt system is finished forever.  The future of mankind is
extremely bright, and we can consider what Earth should look
like; what the Solar System should look like; what the galaxy
should look like, not just centuries from now, but millennia from
now.  What are the potentials for the human species, which is the
natural thing that human beings would like to consider.
        So, I just want to underscore that it's very urgent that the
viewers of this broadcast and the collaborators with LaRouche
really try to think with Mr. and Mrs. LaRouche and to join us in
fighting this through in the short term right now.  What Mrs.
LaRouche has identified as a flank, as Matt said, on the 23rd of
this month, you have the third anniversary of the coup in
Ukraine.  It's a beautiful example; and we will be having
demonstrations across the country.  We'll be having a rally here
in Manhattan; we haven't yet selected the location, but we will
be out on the streets.  We will be calling the press; we will be
getting out letters to the editor.  There will be articles, some
of which have been posted.  There are articles in this week's
{Hamiltonian} that viewers may find very useful.  The idea is to
set the record straight on what happened in the Ukraine; because
remember, why do we have sanctions on Russia?  We have sanctions
on Russia because we say that Russia invaded Crimea; but Russia
did not invade Crimea.  Victoria Nuland, formerly of the Dick
Cheney administration, got deployed $5 billion that was channeled
through the US State Department to overthrow the
democratically-elected government of Ukraine and replace it with
a bunch of literal Nazis — people who march around the street
with torches with giant photos of Bandera, the guy who worked
with Adolf Hitler to brutally exterminate tens of thousands of
people — Jews, Poles, etc. — in Ukraine.  They are honoring
that legacy today.  What happened with Crimea is, a referendum
was held; Crimea was part of Russia originally, and 80% to 90% of
the people there speak Russian, are Russian.  So, you get a bunch
of Nazis in place in Kiev, and many people in Russia, almost
every Russian family lost someone in World War II fighting the
Nazis.  You have a Nazi regime in Kiev.  They held a referendum
and decided that they did not wish to part of that.  As you may
know, there have been no videos of massive protests against
Russia and Putin in Crimea; there is no big movement in Crimea to
{not} be part of the Russian Federation, because they decided to
join with Russia.  So the whole thing is a complete lie and a
fraud.  If you start by dismantling that, then all of the other
crap about Putin this and sanctions that, flies out the window;
and what you can see is what Matt said earlier Kucinich
identified.  Somebody is trying to put two nuclear superpowers on
a collision course; and that has to be stopped.  The Trump
Presidency has to be successful; because if the Trump Presidency
is successful, then mankind has a potential to be successful in
getting through this.
        The day of action is extremely important; it's extremely
important what people can take from our website to organize, that
you get this out.  We're also planning a dossier; the dossier
will expose George Soros, who still — unfortunately — quite
active.  It will be very important to get this out, and I would
like people to be very clear to think big.  It's the British
Empire; it's an outside operation.  This has nothing to do with
what you're presented with in the footage on the ground.  So,
that's what I can say about it.

OGDEN:  I would just reiterate what you just said.  There is an
apparatus in the United States which an American should be very
angry about this; in our name, in the name of the United States,
is trying to drive the world into a thermonuclear war.  This
apparatus, which should have left power with the change of the
Presidency, is still implanted and is attempting to continue this
drive towards thermonuclear war; even though the elected
Presidency has decided to take a different course.  That was
actually one of the elements that was very clear during the Trump
press conference that occurred yesterday, that Helga LaRouche
cited.  I'd like to play an excerpt from that actually in just
one moment, but before we move on, Diane you cited that the
article that's in this week's {Hamiltonian} tells the true story
on what happened in Ukraine; this is titled "Anglo-American War
Party Seeks to Blow Up Ukraine, Wreck US-Russian Prospects".
That's available on the LaRouche PAC site.
        Then, in fact, going back to 2014 — almost three years ago
— {Executive Intelligence Review} put together a dossier at that
time that told the true story of what was happening on the ground
in Ukraine.  The title of that was "British Imperial Project in
Ukraine; Violent Coup, Fascist Axioms, Neo-Nazis"; and that's
available also on the EIR website.  So, a lot of that material
will be included in this new dossier that's being put together.
        But, let me go and take you to this press conference
yesterday that President Trump delivered at the White House.
We're just going to play a short, three-minute excerpt; but in
that excerpt you'll see that he's very clear that despite this
propaganda that a US-Russia cooperation would be some kind of
big, bad thing, he says that no, in fact, this would be a very
good thing, not a bad thing.  We're two nuclear superpowers and
nobody wins that war.  So in fact, a US-Russia cooperation is a
very positive thing; not a negative thing.  So, let me just play
a little bit of that for you right now:

        PRESIDENT TRUMP:  [T]he whole Russian thing, that's a ruse.
That's a ruse. And by the way, it would be great if we could get
along with Russia, just so you understand that.
        Now tomorrow, you'll say "Donald Trump wants to get along
with Russia, this is terrible." It's not terrible. It's good. We
had Hillary Clinton try and do a reset. We had Hillary Clinton
give Russia 20 percent of the uranium in our country. You know
what uranium is, right? This thing called nuclear weapons like
lots of things are done with uranium including some bad things.
        Nobody talks about that. I didn't do anything for Russia.
I've done nothing for Russia. Hillary Clinton gave them 20
percent of our uranium. Hillary Clinton did a reset, remember?
With the stupid plastic button that made us all look like a bunch
of jerks. Here, take a look. He looked at her like, what the hell
is she doing with that cheap plastic button?
        Hillary Clinton — that was the reset, remember it said
reset? Now if I do that, oh, I'm a bad guy. If we could get along
with Russia, that's a positive thing. We have a very talented
man, Rex Tillerson, who's going to be meeting with them shortly
and I told him. I said "I know politically it's probably not good
for me." The greatest thing I could do is shoot that ship that's
30 miles off shore right out of the water.
        Everyone in this country's going to say "oh, it's so great."
That's not great. That's not great. I would love to be able to
get along with Russia. Now, you've had a lot of presidents that
haven't taken that tack. Look where we are now. Look where we are
now. So, if I can — now, I love to negotiate things, I do it
really well, and all that stuff. But — but it's possible I won't
be able to get along with Putin.
        Maybe it is. But I want to just tell you, the false
reporting by the media, by you people, the false, horrible, fake
reporting makes it much harder to make a deal with Russia. And
probably Putin said "You know?" He's sitting behind his desk and
he's saying "You know, I see what's going on in the United
States, I follow it closely. It's going to be impossible for
President Trump to ever get along with Russia because of all the
pressure he's got with this fake story." OK?
        And that's a shame because if we could get along with Russia
— and by the way, China and Japan and everyone. If we could get
along, it would be a positive thing, not a negative thing.
        ⦠Look, it would be much easier for me to be tough on
Russia, but then we're not going to make a deal.
        Now, I don't know that we're going to make a deal. I don't
know. We might. We might not. But it would be much easier for me
to be so tough — the tougher I am on Russia, the better. But you
know what? I want to do the right thing for the American people.
And to be honest, secondarily, I want to do the right thing for
the world.
        If Russia and the United States actually got together and
got along — and don't forget, we're a very powerful nuclear
country and so are they. There's no up-side. We're a very
powerful nuclear country and so are they. I have been briefed.
And I can tell you one thing about a briefing that we're allowed
to say because anybody that ever read the most basic book can say
it, nuclear holocaust would be like no other.
They're a very powerful nuclear country and so are we. If we have
a good relationship with Russia, believe me, that's a good thing,
not a bad thing.

OGDEN:  That's directly to the point, and that argument can't be
argued with.  One thing that I think is very important that he
included in that answer was not only would it be important for us
to get along with Russia, but it would also be important for us
to get along with China, with Japan, and all the other countries.
But the fact that he named those three countries in specific, I
think is extremely significant from the standpoint of Helga
LaRouche's point.  That now is the time for us to have a new
great power relationship with these leading countries — China
and Russia primarily — and change the strategic geometry of the
whole planet, but also have a completely new economic order.
That's now the leading point with this campaign to say OK, Trump
should reciprocate Chinese President Xi Jinping's offer to join
the AIIB and join the New Silk Road; and should attend this
summit that's coming up in May in China.  And announce, look
we're going to join this New Silk Road; we're going to join this
new economic paradigm; we're going to build some big projects;
and we're going to create a miraculous, dramatic economic
recovery for the United States.
        I should just mention, just yesterday down in Houston,
Texas, there was a significant event that the Schiller Institute
participated in at Texas Southern University.  The title of this
was "A New Paradigm: Peace Through Economic Development; the Role
of China's Belt and Road Initiative.  Will the USA Join?"  I got
a few pictures from this event that I just want to show you.  You
can see this first picture here is the three featured speakers
sitting at the table there; the Texas Southern University sign.
This is the moderator introducing them.  The next picture, the
first speaker was Dr. Yunhin Chao[ph] who's the Deputy Consul
General of China.  You can see on the screen there his power
point; it's titled "The Belt and Road Initiative".  The next
picture, we've got Mrs. Ra Kolif [ph], who's the Consul General
of Egypt.  And you can see on the screen there, "Egypt and the
New Silk Road"; that's the subject of her power point
presentation.  The third picture is Mr. Brian Lantz, who is a
representative of the Schiller Institute down in Houston, Texas.
And of course, you can see the graphic there, "The World
Land-Bridge"; and that's the Schiller Institute's initiative to
expand the idea of the New Silk Road into a World Land-Bridge
concept, which obviously the United States would have to be a
major player in.
        As I said, this is an initiative that Helga LaRouche has
called for; for Donald Trump to attend this summit in China and
say we're going to work together and we're going to join the New
Silk Road.  And we are in the process of updating this pamphlet,
"The United States Joins the New Silk Road"; this is going to be
an updated completely new, revamped edition of this pamphlet
which will be very important for that initiative.
        But I did want to call people's attention to some of those
clips from the press conference, because I'm sure people have
seen a lot of coverage of this; but some of the most substantial
elements of this probably have not received the play in the mass
media that they absolutely should be receiving.
        So, let me just ask, Diane, if you want to add anything on
that in particular.  I do also want to say that we have the
Congress back in their districts right now.  Congress has left
session; they are now conducting town hall meetings and coffee
times and all kinds of face-to-face time with the members of
Congress.  Now is the perfect time to go and put these three
initiatives on the table; starting with our campaign to force
Glass-Steagall onto the agenda.  There is a lot of material for
you to use; you can even print out a copy of this petition and
bring it to these town hall meetings and help us collect
signatures.  But I would emphasize that it's very important to
centralize these signatures on the LaRouche PAC website.  You can
text "GSACT" to 52886 as a way to sign this petition; and then
you can also visit the LaRouche PAC action center —
https://lpac.co/trumpsotu — to sign the petition.  We will be
publishing a petition watch over the next ten days; and this is
obviously a countdown to President Trump's address to the joint
session of the United Staes Congress, which is scheduled for
February 28th when Congress returns.  The ball is in your court
in terms of attending these town hall meetings around the country
and helping us put this onto the agenda.
        But Diane, is there anything you want to say in closing?

SARE:  Just one thing I wanted to — on behalf of LaRouche PAC
and the Policy Committee — congratulate Russia for having the
dedication to revive the Alexandrov Ensemble; which gave their
first performance I think yesterday.  This is extraordinary.
This was a horrific loss of an entire ensemble, and they
auditioned over 2000 people, had their first rehearsal about
three weeks ago, and have restored a very important cultural
institution both for their nation and the world.  I think it
underscores what is precious about mankind and the value of our
nations collaborating together in friendship on the most
beautiful levels of what is universal.  So, I did just want to
add that.

        OGDEN:  I do find it ironic, with all of the flurry around
the resignation of Michael Flynn, the pretext or occasion of his
call to the Russian ambassador was to express his condolences for
the loss of the Alexandrov Ensemble on Christmas Day, when their
plane crashed and so many of those artists lost their lives.
That's something that the Obama administration did not do; did
not even acknowledge this major loss that the Russian people
felt.  So, that's just something to be said.
        Let me just close this broadcast.  I'd like to thank you,
Diane, for joining us.  And let me just review:  We do have the
petition and I cannot repeat enough that we need to increase —
at a very rapid pace — the number of signatures on that petition
over the coming ten days.  We will be publishing this updated
dossier on the color revolutions, the truth of what happened in
Ukraine and the danger of what is happening in the United States.
There will be an International Day of Truth next Thursday,
February 23rd, which Helga Zepp-LaRouche has called for.  And we
are updating our call for the United States to join the New Silk
Road in the lead-up to this upcoming conference which will be
happening in a few months in China. So, those are the three
initiatives.
        Thank you very much for joining us here today; and please
stay tuned to larouchepac.com.
 

14. feb., 2017 – I et interview med Sputnik Italien fokuserede den italienske, økonomiske ekspert Alberto Bagnai på den økonomiske krise i Europa, og hvordan den havde betydet katastrofe for Italien, der tidligere i 2008 var blevet ramt af den økonomiske nedsmeltning.

Bagnai kritiserede især den offentlige meningsdomstol, hvor enhver, der forsvarer sit lands nationale interesser, identitet eller evne til at kontrollere sine grænser, fordømmes som en populist.

»Dette sker, fordi vi lever i en historisk periode, hvor kun multinationale selskaber ejer suverænitet. Det er klart, at mediernes afvisende reaktion på ideen om, at folk også kan eje suverænitet og identiteter, spiller i hænderne på nogen«, sagde han.

Bagnai kommenterede yderligere den kendsgerning, at der er 90 NATO- og USA-atombomber på italiensk jord, noget, som han siger, sætter spørgsmålstegn ved, om Italien rent faktisk er et suverænt land.

»At Italien skulle besidde suverænitet er udelukket, og problemet er, at tiden er inde til at forstå, at vi bør drage fordel af situationen og forhandle de bedste betingelser for vort land nu, [og adressere] forholdet mellem bossen og hans lokale repræsentant, Tyskland«, sagde han.

Bagnai forsatte, at »det er meget usandsynligt, at Rom igen vil blive hovedstaden i Imperiet i de kommende år … I betragtning af, at vi er et afhængigt land, kan vi enten gå i retning af en Europæisk Union, der de facto er blevet det Fjerde Rige, som USA er imod, eller vi kan opnå lidt autonomi ved at forhandle med Rusland og Washington«, sagde han. »På samme måde er gensidig tilnærmelse ikke nødvendigvis en negativ ting. Det er meget bedre end at kaste atombomber på hinanden«.

Sputnik Tyskland kørte en version af interviewet, der blev gennemført ved et møde i det italienske Deputeretkammers »Cenacolo«-værelse, sponsoreret af det nyfødte »Centro Studi Machiavelli«. De øvrige talere inkluderede den tidligere Vatican-bankier Ettore Gotti Tedeschi og tidligere redaktør af ugemagasinet Italia, Marcello Veneziani.

Bagnai var blandt de fremtrædende talere ved det nylige møde i Milano, »Efter euroen«, med Marco Zanni, Marcello Foa, Claudio Borghi og leder af Lega Nord, Matteo Salvini.

https://sputniknews.com/europe/201702141050653385-europe-italy-economic-crisis-globalization/

Foto: Den italienske økonom, Alberto Bagnai.  

Med formand Tom Gillesberg

Leder fra LaRouchePAC, 14. februar, 2017 – I det aktuelle oprør i Washington, D.C., er der nu krampetrækninger med krav om at undersøge og afsætte den nyvalgte præsident i USA, simpelt hen for at have »russiske forbindelser«. Dette er ren, geopolitisk ævl, der kommer i anledning af en iscenesat tilbagetrækning af Donald Trumps sikkerhedsrådgiver, (pensionerede) general Michael Flynn, i går aftes, over anklager om angivelig upassende tale til Ruslands ambassadør til USA i december, og over ikke at afsløre indholdet af telefonsamtalerne. Men, som Trump selv tweetede her til morgen, »Den virkelige historie her er, hvorfor der kommer så mange illegale leaks fra Washington? Vil disse leaks også forekomme, når jeg forhandler om Nordkorea, osv.?«

Bedriver NSA spionage mod vores egen regering?

Men bortset fra detaljerne, så er det, vi nu ser, en panisk mobilisering, der kommer fra London på vegne af Det britiske Imperiums krigsparti for at bevare magten i dets døende system ved at smadre ethvert samarbejde mellem USA og Rusland, og ved at modarbejde et amerikansk udbrud over til økonomisk vækst gennem en Glass/Steagall-reorganisering og en alliance med den nye, globale Silkevej, der kommer fra Eurasien.

Lyndon LaRouche anslog, efter en analyse af alle de vilde udviklinger, en positiv tone og tilrådede, at vi ikke slækker på »indsatsen for at gennemføre fornuft«. Han sagde, »Det er ikke så slemt«, set fra et overordnet synspunkt. Der er andre elementer i vores regering, og andre nationer og ledere i verden, der går i den rigtige retning.

Den London-baserede mobilisering er åbenlys og ondskabsfuld. BBC, The Economist og London Review of Books, blandt andre, er enestående i deres udstedelse af vilde krav om handling imod Trump og Rusland. Én ud af fem BBC-historier om spørgsmålet tidligt i dag havde overskriften, »Rusland – skandalen, Trump ikke kan ryste af«, og hævder, at Flynns afgang blot er begyndelsen på at bringe Trump til fald for at have tilknytning til Rusland. Et indlæg på dagens LRB Blog, London Review of Books, med overskriften, »Staten i Staten«, af skribent ved New York Times, Adam Shatz, tager det spørgsmål op, at »Han [Trump] må fjernes fra magten af staten i staten, eller også bliver myrdet«. (Staten i staten refererer til militære, bureaukratiske eller andre institutionelle lag).

I en grim demonstration af gruppe-tænkning faldt (Husets) mindretalsleder Nancy Pelosi (Demokrat, Californien) og seks højtplacerede Demokrater i flere komiteer i Repræsentanternes Hus, ind i rækken. De (Pelosi, Engel, Neal, Cumming, Schiff, Conyers, B. Thompson) holdt en pressekonference på Capitol Hill, hvor de krævede 1) en undersøgelse af ethvert muligt aftalt spil mellem Trumps kampagne og russiske regeringsfolk; så vel som også 2) en undersøgelse af, at Trump-præsidentskabet ignorerede advarslen fra Sally Yates fra Justitsministeriet om, at general Flynn havde tilbageholdt information om sin samtale med den russiske ambassadør til USA. Men, kunne man spørge, hvor vidste hun det fra?

Den sandfærdige kendsgerning er den, at hele det transatlantiske område, under det døde, Britiske Imperiums krigs-og-nedskæringssystem, befinder sig i en tilstand af sammenbrud. Og, som Lyndon LaRouche gentagne gange har understreget om de involverede nationer, så »vil folk have en udvej. De vil ikke dø«. De vil have, at systemet bliver ændret: så det fungerer, og fungerer bedre. Der findes stadig en amerikansk impuls, der siger, »hvis skidtet ikke fungerer, så fiks det!«

Det er nu yderst presserende at gøre netop det, med hensyn til bankpraksis, kreditudstedelse og produktionspotentiale i USA, Europa og generelt. En ukontrolleret nedsmeltning kan starte hvert øjeblik, det skal være, med dræbende kaosvirkninger til følge, med mindre vi får forebyggende Glass/Steagall-reorganisering og et nyt kreditsystem. De seneste udviklinger i Europa er, at endnu en græsk krise med bail-out (statslig bankredning) er i gang, efter at runderne med dødbringende nedskæringer har vist, at det har været forkert fra begyndelsen. I Italien afslører en ny skandale, at regeringen er særdeles eksponeret til, og taber penge på, milliarder af derivatkontrakter, der er blevet dårlige, og som regeringen over for parlamentet havde benægtet i det hele taget eksisterede. Selve systemet er gået ned.

LaRouchePAC-teams vil talstærkt være til stede på Capitol Hill i midten af denne uge for at trænge igennem med, at det er nødvendigt med en genindførelse af Glass-Steagall, som lovforslaget H.R. 790, »Loven om Tilbagevenden til Klog og Forsigtig Bankpraksis for 2017«, kræver. Der er kun tre dage tilbage til, at Kongressen holder pause for ferieugen i anledning af ’Presidents’ Day’. Når de vender tilbage til Washington, D.C., den 28. feb., skal præsident Trump holde sin ’Tale om Nationens Tilstand’ (State of the Union). Her må han forpligte sig til sit løfte om Glass-Steagall.  

Foto: Præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, trådte i går tilbage som følge af anklager om angiveligt at have vildledt Trump om sine samtaler med den russiske ambassadør.

2. del af kapitel 1 med næstformand Michelle Rasmussen.
(Der er et sted, hvor der mangler et par minutters lyd.)

Powerpoint: (Kun de sidste diabilleder er brugt denne gang.)

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, 13. februar, 2017 – Lyndon og Helga LaRouche har gjort klart, hvad situationen for organisering i USA er, ud fra et højere standpunkt end de bitre kampe over denne eller hin eksekutive ordre.

De har arbejdet for at skabe et nyt paradigme i verden hen over mange års kamp for politikken med Verdenslandbroen, som nu er en realitet, der udvikler sig med udgangspunkt i Kina; for et nyt, globalt sikkerhedskoncept til erstatning for »geopolitik«, der nu er i færd med at blive realiseret af Ruslands Putin; og for de nye, økonomiske politikker for Vesten, som nu er specificeret for USA i form af LaRouches Fire Love for at redde Nationen.

Det afgørende er nu den mulighed, som Donald Trumps præsidentskab repræsenterer for, at disse nye politikker skal blive virkeliggjort. For det første, at forhindre en atomkrig ved at begrave geopolitik, hvilket begynder med amerikansk samarbejde med Putins Rusland. For det andet, at komme endnu et overhængende finanssammenbrud i forkøbet, hvilket begynder med at genindføre Glass/Steagall-loven.

I dag påmindede Lyndon LaRouche: Der er en nyvalgt præsident. Vi har et nyt præsidentskab. Den nye præsident er allerede lykkedes med nogle internationale forhandlinger, der peger på muligheden for, at USA, Rusland, Kina, Japan og Indien tilslutter sig dette nye paradigme. Men dette er skrøbeligt med en hjemlig, økonomisk politik, der stadig i heldigste fald udgøres af endnu ikke udformede løfter; og det er under vedvarende angreb fra kræfter, der anføres af en hævngerrig Barack Obama og af briterne, der anførte alt, hvad Obama gjorde.

Dette angreb får tilslutning fra hele eliten og medierne i den Europæiske Union – som altid var et London-projekt – der ikke vil indse, at geopolitik og en økonomi for globalisme taber valg og folkeafstemninger overalt.

Det afgørende, sagde LaRouche, er at »gå til dette nye præsidentskab«, ved enhver organisatorisk mulig lejlighed, »og forhandle om vore spørgsmål«, LaRouches egne Fire Love. »Vi må ikke afvige fra dette nye præsidentskabs potentielle karakter, og fra at nå ind til denne potentielle karakter.«

Vi må omgående indse, at det nye Trump-præsidentskabs Akilleshæl er, at det ikke har opfyldt løftet om at genindføre Glass-Steagall. De liberale Demokrater, der talte højest, har kastet deres egne løfter om Glass-Steagall til side til fordel for at blive anti-Trump-demagoger. Vi udfylder dette tomrum og kender det økonomiske paradigme, Glass-Steagall kan føre til.

11. februar, 2017 – Imellem de store magter USA, Kina, Rusland og Japan indgås der i øjeblikket, på basis af gensidige fordele, helt nye alliancer, der potentielt kan etablere et højere fornuftsplan og i realiteten indlede en ny æra i historien. 

Men i Europa huer dette hverken de neokonservative og neoliberale eller de fleste af de venstreorienterede, og slet ikke de ’grønne’, der alle på forskellig vis er så optaget af at hyperventilere over Trumps valgsejr, at de nærmest opfører sig, som om de var bedøvet, når det kommer til de store forandringer på den politiske verdensscene.

Selv sådanne tidligere, åbenlyse atlantisister som den tyske finansminister Wolfgang Schäuble ser, konfronteret med USA’s nye præsident Trump, pludselig et håb i Kinas rolle – en nærmest kostelig ironi. Tilhængerne af den geopolitiske doktrin i Europa er stærkt ophidset. De forstår ikke længere verden. Pippi Langstrømpe-princippet, »To gange tre giver fire plus tre giver ni! Jeg laver verden, kvittevittevit, som jeg vil« – virker ikke længere. Chokket over den mislykkede, unipolære geopolitik kan på en måde sammenlignes med dengang, Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede blev afløst af Johannes Keplers idé om et harmonisk og sammensat univers.

Mellem USA og Kina udvikler der sig nu et håb om et konstruktivt samarbejde, efter et brev fra Trump til Xi Jinping og en efterfølgende telefonsamtale, som Det Hvide Hus beskrev som »udførlig og yderst hjertelig«, og hvor Trump bekræftede USA's politik for Ét Kina. Med Trump-administrationen er der en mulighed for, at USA tager imod tilbuddet fra Kina om »en ny type af relationer mellem stormagterne«, og som blev bevidst ignoreret af Obama. Denne nye model for relationer bygger på, at man absolut anerkender den andens suverænitet, respekterer forskellige samfundssystemer og politiske systemer, ikke blander sig i hinandens indre anliggender og samarbejder om fælles interesser. Der består således ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem Trumps »Amerika først!« og Xi Jinpings «kinesiske drøm«.

Den japanske statsminister Shinzo Abes besøg i USA, hvor han blandt andet medbragte et tilbud om investeringer, der ville skabe 700.000 arbejdspladser inden for infrastruktur, står på ingen måde i modsætning til dette forbedrede amerikansk-kinesiske forhold. Abe henviste til Japans internationale ekspertise inden for moderne infrastrukturbyggeri og tilbød at bygge en magnettogslinje mellem Washington og New York, hvorved præsident Trump ville kunne nå fra Det Hvide Hus til Trump Tower på Manhattan på én time.

På et spørgsmål fra en japansk journalist, der antydede, at Trumps regering muligvis ikke ville beskytte Japan mod et »kinesisk angreb«, viste Trumps svar, at han ikke lod sig lokke ind i denne geopolitiske fælde, idet han svarede: »Jeg havde i går en meget, meget god samtale med Kinas præsident, som de fleste af jer ved. Det var en meget, meget hjertelig samtale. Jeg mener, vi er på vej til at komme rigtigt godt ud af det med hinanden. Og jeg tror, at det også vil være til stor fordel for Japan. Vi har samtaler med forskellige repræsentanter fra Kina, og jeg mener, at det vil fungere rigtig godt for alle, for Kina, Japan, for USA og alle andre i området«. Desuden blev investeringer til en billion dollars bragt på banen mellem præsidenten for internethandelsfirmaet Alibaba, Jack Ma, og Trump, og der er stor interesse for yderligere investeringer i opbygningen af den amerikanske infrastruktur.

Oven i disse nye strategiske tiltag kommer, at den japanske statsminister Abe har til hensigt at besøge Rusland to gange i år, og at han sammen med præsident Putin har besluttet at indgå et nært samarbejde om økonomisk udvikling af Kurillerne, som Japan gør krav på. Med dette samarbejde, der også indbefatter omfangsrige japanske investeringer i det fjernøstlige Rusland, skal den gensidige tillid styrkes og forudsætningerne for underskrivelsen af en fredsaftale mellem de to lande skabes. Hertil hører intensivering af samarbejdet om produktion af olie og gas, byggeri af nye lufthavne og havne, modernisering af landbruget, bymæssig infrastruktur, opbygning af vandledninger og kanaler såvel som opførelse af medicinske centre.

Trump-administrationen understregede på sin side, at den ikke havde noget imod et voksende samarbejde mellem Japan og Rusland, men havde fuld forståelse for, at de to nabolande ville forbedre deres bilaterale relationer.

Også Trumps meddelelse om, at han ville basere forholdet mellem USA og Rusland på et godt samarbejde, finder god genklang fra russisk side. I et interview med Isvestiya gav udenrigsminister Lavrov udtryk for forhåbninger om, at opbygningen af et konstruktivt forhold til gavn for begge ville vise sig meget nyttigt, både for den russiske og den amerikanske befolkning, og desuden have en positiv indflydelse på hele verden.

Den russiske ambassadør i Kina, Andrej Denisov, bekendtgjorde samtidig, at præsident Putin vil deltage i det store topmøde om Bælt-og-Vej-initiativet, som Kina afholder i Beijing i maj måned. Kina er, med stor intensitet, i færd med at forberede dette topmøde, der skal konsolidere den Nye Silkevejspolitik. Medlem af Statsrådet Yang Jischi understregede over for China Daily, at der allerede var tyve statsoverhoveder, der havde meddelt deres deltagelse, heriblandt, iflg. professor Wang Yiwei, som er forfatter til en bog om Den nye Silkevej, også præsident Trump – et besøg, som Kina ser frem til med store forventninger.

I samme grad, som de store asiatiske stater og USA overvinder de tidligere geopolitiske konflikter, øges mulighederne for, at også de områder i verden, der tidligere var skueplads for stedfortræderkonflikter, får positive perspektiver for fremtiden. Således påpegede Tim Collard i China.org.cn, at, med Kinas fremvækst som global, økonomisk magt, understøttet af AIIB og Bælt-og-Vej-initiativet, steg også Kinas beredvillighed til f.eks. at engagere sig økonomisk i Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien. Dermed vil der kunne skabes en helt ny dynamik i området.

Selv New York Times så sig nødsaget til undtagelsesvis at offentliggøre en objektiv og positiv artikel med overskriften, »Glade afrikanere går på skinnerne med kinesisk hjælp«, hvor ikke blot den nyåbnede jernbanestrækning fra Djibouti til Addis Abeba, som Kina har bygget og finansieret, beskrives, men også de forskellige projekter i Afrika, hvor Kina investerer omkring 50 milliarder årligt. Denne strækning, der skal være første del af den længe ønskede trans-afrikanske linje fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet, har allerede ændret hele dynamikken, siger Abubaker Omar Hadi, leder af havnen i Djibouti. Kina har en vision.

Sådan som det ser ud nu, er det kun Horst Seehofer, CSU's præsident i Bayern, der fornemmer de nye strømninger. Han tilstræber ifølge medierne at få et møde med Trump og har desuden planer om et besøg hos Putin. Forbundskansler Merkel derimod synes at ville med på rollen som forsvarer af »Det frie Vesten« og udtalte for nylig, sammen med den polske ministerpræsident Szydlo, at hun var imod en lempelse af sanktionerne mod Rusland. Berlinregeringens understøttelse af regimet i Kiev er en skandale. Desværre er det intet tegn på, at repræsentanten for EU-etablissementet og SPD's kanslerkandidat, Martin Schulz, med hensyn til sit geopolitiske standpunkt over for Rusland og Kina, udgør et alternativ til Merkel. 

BüSo (Bürgerrechtsbewegung Solidarität, det tyske, politiske parti, som Zepp-LaRouche er formand for) vil i valgkampen til Forbundsdagen sætte alt ind på at påpege de enorme muligheder, der for Tyskland ligger i et samarbejde med USA, Rusland, Kina, Japan og mange andre stater, frem for alt i den økonomiske opbygning af Sydvestasien og Afrika. Der frembyder sig i øjeblikket en fantastisk chance for Tyskland for at formulere en udenrigspolitik, der både er i Tysklands egeninteresse, såvel som også i overensstemmelse med det, Xi Jinping kalder »et skæbnefællesskab for menneskehedens fremtid«. For tysk opfindsomhed, ingeniørkunst og middelstandens produktivitet er lige netop det, som opbygningen af verden behøver, og Tysklands deltagelse i den Nye Silkevejs projekter og det internationale, videnskabelige samarbejde vil også betragteligt forbedre beskæftigelsen her i landet. Det vil sige: væk fra lavtlønsjob og uproduktivt arbejde og hen imod højtkvalificerede og produktive arbejdspladser, og dermed en højere levestandard for alle.

Eftersom man ved hyperventilation indånder for meget ilt og udånder for meget kultveilte, bør alle de, der gør CO2-udslippet ansvarligt for klimaforandringerne, hidse sig ned og se på Trump, Kina og Rusland uden geopolitiske briller.

Foto: Japans statsminister Shinzo Abe med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. Abe medbragte en pakke, der kunne betyde store investeringer i amerikansk infrastruktur – en af de ting, Trump under valgkampen sagde, han ville investere store summer i – og et perspektiv, der kunne skabe 700.000 amerikanske, produktive jobs.