Korte artikler fra hele verden. Indeholder bl.a.:
Rusland vil arbejde på en atomteknologi til forsvar af planeten –
Vil Europa stille midlerne til rådighed, eller forsinke sit program for udforskning af Mars? –
Spredningen af farlig Zika-virus i de amerikanske lande markerer den seneste succes for miljøbevægelsens plan om at beskytte myg og dræbe mennesker – o.a.
Titelbillede: NEOSkjold: En asteroide passerer meget tæt på Jorden.
26. januar 2016 – EIR’s forum i dag ved National Press Club i Washington, D.C., med Schiller Instituttets præsident Helga Zepp-LaRouche, internationalt anerkendt ekspert i den Eurasiske Landbro (Verdenslandbroen), og Thomas Wysmuller, tidligere NASA-meteorolog og talsmand for »De rigtige klima-fakta« (»The Right Climate Stuff«) tiltrak 38 personer, af hvilke de 19 var gæster. Dette fremmøde skete på trods af 90 cm sne, hvilket fik Kongressen til at aflyse sammentræde for hele ugen. Vejret skabte et kaos, der lukkede skoler, regeringer og andre virksomheder frem til i dag.
Deltagerne inkluderede en fremtrædende raketvidenskabsmand fra Kennedy-æraen, en demokrat fra området, der stiller op til Kongressen, russisk presse, internationale handelsfolk, repræsentanter fra ambassader og lokale tilhængere.
Hele EIR-forummet er tilgængeligt på video. (Se nedenfor.)
Thomas Wysmuller åbnede mødet med 12 stærke grafiske fremstillinger, der blev uddelt til alle deltagere og gav dem mulighed for, billede for billede, at følge hans afsløring af påstandene om, at forslagene fra COP21 skulle kunne reducere CO2; grafiske fremstillinger, der viste, at 7.500-års stigningen i havniveauet i tiden efter istiden affladedes i løbet af de seneste 8.000 år, og meget mere – enkelt og ligetil. Dr. Wysmullers fremlæggelse havde en stærk effekt på publikum.
Dernæst gav Helga Zepp-LaRouche en 50 minutter lang tur horisonten rundt om den strategiske situation: truslen om atomkrig med en understregning af, at der i dag ikke findes nogen »adfærdskode«, som der var mellem Kennedy og Khrusjtjov i 1960’erne; det umiddelbart forestående finanssammenbrud, som tidligere BIS-formand William White påpegede under Davos-forummet; planen for en global bail-in (ekspropriering af bankindeståender), som ikke kan fungere, og flygtningekrisen, de er ved at flå Europa fra hinanden. Helga sagde, at, hvis selv den tyske finansminister Schäuble kan sige, at Mellemøsten behøver en Marshallplan, så viser det, at verden kan forandre sig, og det viser betydningen af den internationale LaRouche-bevægelses arbejde, der ligger bag potentialet med løsningen med den kinesiske Landbro (Silkevejen).
Leder fra LaRouchePAC, 27. januar 2016 – Med advarslen » Endnu ét skridt, og vi mister vores menneskelighed«, skabte Helga Zepp-LaRouche et magtfuldt fokus for sin præsentation den 26. jan. i National Press Club Forum i Washington, D.C., som EIR var vært for, med titlen, »Kun en videnskabelig og kulturel renæssance kan standse den Mørke Tidsalder, der nu er ved at sænke sig over menneskeheden«. Forud for fr. Zepp-LaRouches tale holdt Thomas Wysmuller en tale. Thomas Wysmuller er en tidligere meteorolog ved NASA og en førende talsmand for »De rigtige fakta om klimaet« (»The Right Climate Stuff«) – en gruppe bestående af tidligere NASA-videnskabsfolk med hjemsted i Houston ved Johnson Space Center, der offentligt tager til orde imod svindelen med den menneskeskabte klimaforandring.
Helga Zepp-LaRouche fremlagde et bevægende billede af flygtningekrisen i Europa, inklusive ikke alene situationen med lidelse og død, men også den krise, der ligger i mange af de såkaldte EU-lederes depraverede respons til flygtningenes lidelser. Det er det samme, umoralske standpunkt, der nu begår, eller går med til, handlinger, der er i færd med at fremme det økonomiske kollaps og bringe os stadig nærmere en atomkrig. Dette gjorde fr. Zepp-LaRouche krystalklart.
Men vi kan handle, sagde hun. Vi er ikke henvist til blot at beskrive og fordømme, »hvad er det, der …«. Vi kan koncentrere os om, hvad vi kan gøre. Hun opfordrede alle til at ’tage fremtidens standpunkt’. I smukke detaljer fremlagde Zepp-LaRouche et udviklingsprogram for hele området i Sydvestasien og Nordafrika – en Silkevejs-Marshallplan for ’Mellemøsten’.
Sæt dette i kontrast til nogle af de aktuelle, dødbringende begivenheder. For eksempel: Den mere end 50 år lange britiske, kongelige ’grønne’ kampagne for affolkning har nu nået et stadium i USA, hvor hele kulsektoren er ved at blive lukket ned. Den seneste indsats i denne henseende kommer fra Californien, hvor Jerry Browns guvernørskab den 25. jan. meddelte, at forsikringsselskaber, der har erhvervsaktivitet i staten Californien, må skille sig af med alle forretningsinteresser, de måtte have i kulselskaber. Uden finansiering og med hastigt faldende indkomster er kulselskaber ved at gå fallit; kulminer lukkes i Appalacherne, og tusinder af minearbejdere kastes ud i arbejdsløshed.
Lyndon LaRouche kommenterede, at dette er den »britiske« plan. De er i færd med at gøre det af med produktionsevnen.
Men – som respons til Helga Zepp-LaRouches opfordring – kan vi hellige os til »at finde vores menneskelighed«. Det begynder med en mobilisering for tiltag, der kan fjerne Obama og bane vejen for de presserende nødvendige forholdsregler, der skal sikre vores fremtid.
25. januar 2016 – IMF’s administrerende direktør, Christine Lagarde, der den 23. jan. af Reuters blev beskrevet som »Davos’ darling«, syntes at fryde sig over sin udtalelse ved det Verdensøkonomiske Forum i Davos om, at »Vi plejede at tale om BRIKS, men deres økonomiske præstationer er meget forskellig fra hinanden nu«, og »De synes ikke længere at udgøre en blok«. Wall Street og City of London siger håbefuldt det samme.
Lagarde havde netop meddelt sit kandidatur til endnu en embedsperiode som chef for IMF og solede sig i den støtte, hun modtog fra flere lande i kølvandet på hendes nominering af den britiske finansminister, George Osborne. Det er imidlertid ikke alle, der støtter hendes kandidatur. Regeringerne i BRIKS-nationerne – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – siger, at det burde være en person fra deres lande, der skal være chef for fonden.
Det spørgsmål rejser sig imidlertid, om Lagarde i det hele taget kan fuldføre endnu en embedsperiode. En dommer har beordret hende til at stilles for en domstol i Frankrig med en anklage om forsømmelse med relation til hendes angivelige involvering i en finansiel skandale, mens hun sad som finansminister i Nicolas Sarkozys regering. Hvis hun dømmes skyldig, kunne hun blive sendt i fængsel i et år.
Lagarde appellerer dommerens ordre og hævder sin uskyldighed. Men hendes historie med illegal aktivitet, mens hun har tjent i sin nuværende stilling, antyder noget andet. Hendes beslutning om at redde Ukraine med yderligere lån, en nation, der allerede var i restance med betalinger til Rusland, var ulovlig – en overtrædelse af Fondens egne regler, men hun gennemførte det alligevel. Hun gjorde det samme mht. Fondens redning (bailout) af Grækenland. Denne dame ved et og andet om kriminel aktivitet.
Foto: Christine Lagarde, Davos, 23. jan. 2016.
25. januar 2016 – Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har en kronik den 24. jan. i Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvor han erklærer, at Europa må yde et større bidrag end tidligere for at stabilisere Sydvestasien. »Vi berøres mere end andre kontinenter af det, der foregår i dette område. Og vi kan sikkert ikke undgå at blive mere engageret i en stor del af Afrika.«
Han tilføjer, at Rusland spiller en nøglerolle i enhver løsning på konflikten i Syrien og således også i enhver løsning på flygtningekrisen. En europæisk strategi for Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien kan afgjort ikke fungere uden Amerika, men den har også brug for Rusland: »Hvis jeg har forstået Ruslands sikkerhedsinteresser mht. islamisk terrorisme korrekt, så har Rusland snarere problemer med sunnimuslimsk relaterede aktiviteter. Hvorfor kan vi således ikke udvikle en fælles strategi sammen med Rusland for at deeskalere konflikter mellem den saudisk-ledede sunni-koalition og den iransk-ledede shia-koalition?«
Eftersom termen »Marshallplan«, som Schäuble brugte ved forummet i Davos den 21. jan., da han krævede investeringer i størrelsesordenen milliarder af euro til genopbygning i Syrien, ikke forekommer i denne kronik, må man antage, at den blev skrevet før dette forum.
Størstedelen af denne kronik domineres af Schäubles favoritemne, nemlig at bruge denne krise til mere europæisk integration og overførsel af suverænitet. Han mener f.eks., at det ikke var en god idé at lade de nationale centralbanker forblive autonome vis-à-vis Den europæiske Centralbank. Han erklærede også, at en europæisk bankindskudsgarantifond og et europæisk bankopløsningsreglement er en nødvendighed, med vanskeligt at virkeligøre i øjeblikket, hvor nationale regler stadig mangler at blive harmoniseret.
Foto: Flygtninge på grænsen mellem Makedonien og Serbien.
Med formand Tom Gillesberg
24. januar 2016 – Fuldstændig uventet for de fleste brugte den tyske finansminister Wolfgang Schäuble lejligheden som deltager på diskussionspanelet om »Europas fremtid« på det Økonomiske Verdensforum i Davos, Schweiz den 21. jan. til at foreslå, at en »koalition af de villige« skulle investere »milliarder« i udviklingen af Mellemøsten og Afrika. Dette kommer mindre end en uge efter Zepp-LaRouches seneste artikel om spørgsmålet, med overskriften: »Løsningen på den europæiske flygtningekrise er en Silkevejs-Marshallplan!«.
Vi må »investere milliarder i disse områder« for at dæmme op for strømmen af folk, der flygter til Europa, sagde Schäuble. »Vi behøver en Marshallplan for de områder, der er ved at blive ødelagt«, erklærede han. Og i betragtning af, at en række europæiske lande har nægtet at acceptere påtvungne kvoter af flygtninge, foreslog han en »koalition af de villige« til at finansiere en udviklingsplan og lovede støtte fra Tyskland. Han erklærede sig endda enig med den græske premierminister Tsipras i, at de ville være skamfuldt for Europa at forvandle sig til et »fæstning« og nægte de mennesker, der befinder sig uden for grænserne, adgang.
Stifter af Schiller Instituttet Helga Zepp-LaRouche har længe foreslået et initiativ i lighed med Marshallplanen for Sydvestasien og Afrika, og hun er medforfatter af en EIR-Specialrapport om projektet for Verdenslandbroen, 
der inkluderer netop disse områder. I en artikel med et internationalt overblik, skrevet 22. jan., (»Kinas Ny Silkevejspolitik er løsningen på flygtningekrisen!«) spørger hun, hvad man skal mene om den tyske finansministers tilsyneladende pludselige skift i dette spørgsmål: At netop Schäuble, super-europæeren og bankernes mand og Trojkaens nedskæringsfortaler, pludselig skulle have åbnet sit hjerte for disse staters udvikling? Allerede Henrik IV forsvarede det synpunkt, at, for den gode sags skyld behøvede ikke alle at være motiveret ud fra de højeste idealer; for at opnå målet kræves der hos mange også, at deres egen skjorte brænder. For Schäuble ved, at, uden Schengen – aftalen om at ophæve grænsekontrol inden for EU – ingen euro, og uden euro, intet EU. Eftersom der ikke er nogen solidaritet i EU, er det bedre ikke at udøve pres, der blot gør nederlaget for Lissabontraktatens EU endnu mere åbenlyst, men blot forlade sig på ’de villige’«.
Helga Zepp-LaRouche fortsætter sin artikel med at understrege betydningen af den kinesiske præsident Xi Jingpings nylige besøg i Mellemøsten og hans tilbud om, at disse lande kan gå med i politikken med den Ny Silkevej. Og det på et tidspunkt, hvor det overforgældede finanssystem har kurs mod et nyt kæmpekrak. Som finansminister er Schäuble udmærket klar over dette. Hvis han derfor er seriøs mht. en Marshallplan for Mellemøsten og Afrika, må han promovere Glass/Steagall-reformer i hele Europa, som den eneste måde, hvorpå en reglementeret afskrivning af den giftige gæld og en udvikling af realøkonomien kan organiseres.
Dette er, slutter Helga Zepp-LaRouche, prøven, der skal vise, om Saul virkelig har konverteret til Paulus.
I en leder d.7. januar 2016 skriver Kristianstadsbladets lederskribent Svend Dahl:
”Bankvirksomhed plejede at handle om bankfunktionærer, der foretager bedømmelser baseret på deres kendskab til personer og lokalsamfund. Ekspansionen af banksektoren i de seneste 20 år har, konstaterer Kay, dog begrænset forbindelse til realøkonomien, det vil sige til privatpersoner samt virksomheder, der producerer varer og tjenester. I stedet har den været drevet af stadigt mere avancerede finansielle produkter og komplekse relationer mellem banker og andre finansinstitutioner.” Dahl citerer økonom og skribent hos Financial Times John Kay, og hans nye bog ’Andre Folks Penge’. (“Other People’s Money”).
Dahl minder om, ”at de banker, som i dag nyder den største tillid, netop er nichebankerne med enkle produkter, og de uafhængige sparekasser med stærk lokal forankring. Kompleksiteten i nutidens banker øger ikke alene afstanden til kunderne. Den får også sociale konsekvenser i og med, at risikoen for finansielle kriser forøges, når det bliver stadig vanskeligere at bedømme risici i virksomhederne. Det er en af de vigtigste erfaringer fra den seneste finanskrise.”
Dahl fortsætter, og peger på en bankopdeling som løsningen: ”I kølvandet på krisen er der kommet en lang række nye bankreguleringer til. Ved første øjekast kan de fremstå som rimelige, men problemet er, som Kay konstaterer, at de snarere risikerer at gøre banksystemet endnu mere kompliceret. Desuden ser vi i Sverige, hvordan den forøgede regelbyrde rammer små lokale sparekasser, hvis virksomhed næppe bidrager til de problemer, som reguleringerne er bestemt til at råde bod på.
”Kays alternativ er lige så enkelt som det er radikalt. Opdel dagens storbanker. Så kan bankerne engagere sig i kernevirksomheden, ind- og udlån til privatpersoner og virksomheder, mens andre selskaber kan beskæftige sig med værdipapir-handel og kapitalforvaltning. Det ville sandsynligvis øge tilliden til banksektoren og formindske risikoen for finansielle kriser. Og så ville bankerne blive lidt mere, som de var før i tiden.”
Lederen har overskriften: ”Det var bedre i banken før i tiden, Storbankerne må finde vej tilbage til sine kunder”, og kan læses i sin helhed her: http://www.kristianstadsbladet.se/ledare/svend-dahl-det-var-battre-pa-banken-forr-i-tiden/
Kristianstadsbladet, en liberal sydsvensk avis, bragte den 7. januar en ledende artikel, skrevet af Svend Dahl. I artiklen forlanges en bankopdeling, og bladet er den første liberale avis i Sverige, der gør dette.
Artiklen peger på den manglende forbindelse til realøkonomien i dagens bankvæsen, særligt for de store bankers vedkommende. Artiklens overskrift er ”Det var bedre i banken før i tiden”, og citerer bogen ”Andre folks penge” af økonom og skribent i Financial Times, John Kay. John Kay, der citeres for en udtalelse om, at de nye reguleringer, der er blevet tilføjet i løbet af krisen, risikerer at gøre banksystemet endnu mere kompliceret og distanceret fra dets kunder. ”Kay opfordrer til den direkte løsning med en opsplitning af bankerne. Så kunne bankerne arbejde med sin kerneforretning, ind- og udlån til private borgere og virksomheder, mens andre kunne tage sig af værdipapirer og kapitalforvaltning.”
Dahl støtter dette og skriver, ”at det sandsynligvis ville øge offentlighedens tillid til banksektoren og mindske risikoen for finansielle kriser.” Se hele den ledende artikel her: http://www.kristianstadsbladet.se/ledare/svend-dahl-det-var-battre-pa-banken-forr-i-tiden
Vore svenske læsere kan følge med i LaRoucherörelsens Glass/Steagall-kampagne i Sverige her:
http://larouche.se/nyheter/2010/05/14/vad-ar-glass-steagall-lagen
21. januar, 2016 – Kinas præsident Xi Jinping talte i dag, efter sit historiske besøg i Teheran og Riyadh, til Den Arabiske Liga i Kairo. Han tilbød fred og udvikling, bakket op af konkrete hjælpepakker, investeringer, lån og fælles projekter til en samlet værdi af mere end $55 milliarder. Tilbuddet gjaldt hele regionen, inkl. Palæstina. CCTV sendte talen live med simultanoversættelse til engelsk, mens andre kinesiske tv-kanaler havde arabiske oversættelser.
Xi begyndte med ordene, at Kina »tror på håb og tilskynder det med fred« og holdt hele talen inden for rammerne af »Ét bælte, én vej«-politikken. Xi sagde, at nøglen til at overvinde udfordringer er at fremskynde udviklingen. »Krisen i Mellemøsten stammer fra manglende udvikling, og i sidste ende vil løsningen afhænge af udvikling, som grunder i alles velfærd og værdighed. Det er et ræs mod uret og en kamp mellem håb og skuffelse. Kun, når unge mennesker kan leve et fuldendt liv i værdighed og udvikling, kan håbet vinde deres hjerter. Kun således vil de frivilligt afvise vold, ekstremisme og terrorisme.« Han fortsatte, »Udenforstående nationer kan ikke påtvinge dem løsninger. Kina søger ikke en »stedfortræder« [søger ikke at udnytte andre nationers geostrategiske placering for egen, snæversynede vindings skyld, -red.]. I stedet tilbyder Kina en »Win-Win«-strategi for alle lande i regionen på basis af fælles interesser, sagde han. Han refererede også til de uretfærdigheder, der begås mod det palæstinensiske folk og understregede Kinas opbakning til en tostats-løsning med grænserne fra 1967 som grundlag. Det blev bakket op af 50 millioner yuan ($7,6 million) til Palæstina.
Xi beskrev fire områder, hvor forholdet mellem Kina og de arabiske lande skal styrkes:
1) Terrorisme og ekstremisme: Han understregede, at årsagen ikke kan isoleres til et enkelt land eller en enkelt religion. »Vi må behandle symptomerne, men også årsagerne.« Derfor har Kina skabt et forskningsinstitut i Kina omkring en kinesisk-arabisk reform, hvortil 100 »berømtheder« fra mellemøstlige religiøse institutioner vil blive inviteret. Kina vil også yde $300 millioner til at hjælpe arabiske myndigheder med at bekæmpe terrorisme.
2) Strukturelle ændringer, innovation og fremme af »olie-plus«-handelsforbindelser. Kina ønsker et samarbejde, der inkluderer langtidskontrakter på køb af olie så vel som samarbejde omkring innovation. Han sagde, at »Kinas investeringer skifter til det høje gear«, og at fokus vil være på eksport af produktion samt transport.
3) Samarbejde om energikapacitet, og anvendelse af Kinas fremskridt mht. udvikling af effektive industrier, så som produktion af biler, for at skabe arbejdspladser i den arabiske verden. Xi refererede til en investering på $15 millioner, der netop var blevet underskrevet i Egypten, $10 millioner i lån til udbygningen af produktionskapaciteten i arabiske lande, $20 millioner til højteknologisk industri i De Forenede Arabiske Emirater og Qatar samt $10 millioner til andre projekter. Kina og de arabiske stater har også etableret et uddannelsescenter til fredelig anvendelse af kernekraft og ren energi.
4) Kulturel udveksling med grundlag i fælles respekt for andre kulturer. Dette samarbejde skal føre til, at man opdager »flere områder, hvor man gennem ‘Ét Bælte, én Vej’ kan skabe ‘Win-Win’-samarbejde.« Kina har inviteret 100 arabiske lærde og eksperter og inviterer 1000 unge, arabiske ledere til at besøge Kina. De vil også invitere partnere til at udforme 10.000 stipendier og 10.000 praktikpladser i Kina. I et andet projekt vil Kina og de arabiske stater lancere et »Silkevejs-oversættelsesprogram«, der skal oversættelse 100 arabiske og 100 kinesiske, klassiske bøger til det andet sprog. Xi sagde at »den kinesiske og de arabiske civilisationer har hver deres system og egenskaber, men de indeholder begge menneskehedens fælles idealer om og bestræbelser på at skabe udvikling og fremskridt, og de er begge forkæmpere for værdier som beskedenhed, fred, tilgivelse, tolerance og selvbeherskelse.
21. januar 2016 – Al-Ittihad, en avis fra de Forenede Arabiske Emirater, udgav en inspirerende klumme om Kinas præsident, Xi Jinpings besøg i Saudi Arabien, Egypten og Iran, skrevet af Mohammed Aref, videnskabelig og teknologisk rådgiver. Han forklarede i den sammenhæng at denne nye, visionære politik kommer fra Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet.
Klummen, som bærer overskriften »Kinas 51. århundrede« (jf. Kinas historie), giver et malerisk og spændende billede af præsident Xis tur til området. Den forklarer, hvor meget vægt Kina lægger på Den Nye Silkevej og den økonomiske udvikling, som landet har erklæret som sin politik.
Aref udgav i 1997 som den første arabiske journalist en helsides anmeldelse af EIR’s oprindelige rapport om Den Eurasiske Landbro i dagbladet Al-Hayat, som har base i London, for hvilket han dengang var videnskabsredaktør.
Aref skriver i den nye artikel, efter at have tilbagevist argumenterne for, at Kinas økonomi er for nedadgående: »Kina er ved at trække nye linjer på verdenskortet, landet er ved at reducere antallet af kontinenter fra syv til seks ved at forene Europa og Asien. Som kineserne siger: ‘De, der vil erobre verden og forme den efter deres eget ønske, vil aldrig få medgang.’ (Tao Te Ching 29) Og det var, hvad Kinas udenrigsminister udtrykte i et dokument, udgivet sidste uge, der fremlagde retningslinjerne for Kinas forhold til Mellemøsten. Der hedder det, at Silkevejen, som forbandt Kina og den arabiske verden for 2000 år siden, skal genoplives. Kinas visdom er en vej, som, ligesom Silkevejen, forbinder de enorme, kontinentale landmasser, vi kalder Asien og Europa, og som strækker sig imellem Stillehavets, Det Indiske Oceans og Atlanterhavets kyster via infrastruktur, der vil fremme landbrug, industri, handel, teknologi, videnskab og kultur.«
Aref konkluderer med følgende afsnit:
»’Den Arabisk-Asiatiske Landbro; Silkevejens bankende hjerte’. Sådan lød titlen på min rapport fra 1997 i en af Londons aviser. Dengang havde jeg aldrig forestillet mig, at dette projekt, som blev udformet af Schiller Instituttet, faktisk ville blive taget op af Kina, og at den kinesiske præsident ville tage det med sig til det arabiske område denne uge. I september fejrede Beijing udgivelsen af den kinesiske oversættelse af [EIR’s rapport, -red.] »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen«. Den arabiske oversættelse af rapporten bliver udgivet i første uge af februar og er redigeret af Hussein Askary, et irakisk[/svensk, -red.] medlem af Schiller Instituttet, grundlagt af Helga Zepp-LaRouche. Hun er i Kina kendt som ‘Silkevejsladyen’, fordi hun banede vejen for Den Nye Silkevej ved at organisere hundreder af konferencer og videnskabelig-politiske seminarer, og var ifølge den kinesiske videnskabsmand Deng Yifan den, der ‘etablerede ideen om Den Eurasiske Landbro som et værktøj til at forhindre krig’. Helga Zepp-LaRouche og Kina er begge ligesom kvinden, hvorom det i det kinesiske ordsprog lyder: ‘Selvom stilheden er eftergivende, overvinder kvinden altid manden gennem stilhed’ og det andet ordsprog: ‘En mægtig nation må ligesom en flod ligge lavest; dér mødes alt under himlen. Den må være en kvinde’ (begge Tao Te Ching 61).
Klummen kan findes på www.alittihad.ae/wajhatdetails.php?id=87966
Korte artikler fra hele verden. Indeholder bl.a.:
Den myggebårne Zika-virus spreder sig i de amerikanske lande, midt i mangel på infrastruktur i den offentlige sundhedssektor
– Nobelprismodtager Carlo Rubbia gør op med klimaforandringssvindelen
– Kinesiske firmaer fremskynder deres planer om at lande på Månens bagside
– o.a.
Dette nye koncept for relationer mellem nationerne er en virkeliggørelse af det samme, højere plan som i coincidentia oppositorum, modsætningernes sammenfald, der kom til udtryk i Nicolaus af Cusas skrift De Pace Fidei, som han skrev som respons til Konstantinopels fald i 1453. Det er ideen om, at der i skabelsesordenen findes et højere niveau og en højere sandhed, hvor modsætninger kan overvindes. Denne tankegang er også til stede i den konfucianske filosofi i Kina i form af »Himlens Mandat«, alt imens den i den europæiske, humanistiske filosofi er udtrykt i ideen om naturret, som er ideen om, at der findes naturlove (universelle love), der sluttelig også er virksomme i menneskehedens anliggender, og som mennesker må holde sig til, hvis de ønsker at eksistere på længere sigt.
Leder fra LaRouchePAC, USA, 23. januar 2016 – De af jer, der ikke er totalt demoraliseret, ved, at USA og meget af verden befinder sig i en eksistentiel krise. Dette er meget værre end i 2008, og langt værre end i 1929. I USA skal man tilbage til tiden før Borgerkrigen, eller til tiden før vores Revolutionskrig, for at finde en så stor trussel mod vort land. Nationer, inklusive vores egen, kunne i realiteten ophøre med at eksistere, før denne grusomme vinter er slut.
Dette er en årstid fuld af død. Afskåret fra håb, afskåret fra en nyttig eksistens, afskåret fra alt, går mange af vore borgere ganske enkelt hen og tager livet af sig selv, om det nu er med heroin eller skydevåben.
I det transatlantiske område har vi en katastrofe, der ikke byder på nogen fremtid for menneskeheden. Men med Rusland og Kina har vi noget, der kunne være svaret på problemet. Man må forstå, at menneskehedens nylige historie har været den, at Asien har været et område, forskelligt fra det transatlantiske område. Og det er det transatlantiske område, med Det britiske Imperium som centrum, der er den primære kilde til alt det onde, er nu rammer os.
Nøglen til at forstå dette er Det britiske Imperiums historie. Det britiske Imperium er ondskabens kilde, hvorimod andre muligheder står til rådighed med hensyn til Rusland og Kina.
Der findes altid en løsning på denne form for problemer. Hvor findes den?
Den findes i den menneskelige kreativitet, og jo – vi kan komme dertil. På visse betingelser. For at komme dertil, må man efterlade det meste af den baggage, man gerne ville tage med sig.
Hvilket grundlæggende set vil sige Det britiske Imperium, samt de dele af verden, der er knyttet til Det britiske Imperium.
Det samme gælder det nuværende finanssystem. Dette finanssystem er et falsum. Det er kilden til ødelæggelsen. Må ma skaffe sig af med dette finanssystem – og dét er nøglen til løsningen.
Så snart, vi gør dette, vil blødningen ophøre!
Det var Bertrand Russell, der skabte dette, og det var Bertrand Russells indflydelse på den amerikanske økonomi og relaterede ting, der forårsagede ødelæggelsen.
Dette problem går helt tilbage til det store geni Gottfried Leibniz’ død i slutningen af 1716. Leibniz var nøglen til hele denne historiske periode; hans død efterlod et gabende hul blandt vore kræfter. Leibniz var inspirationskilden til den Amerikanske Revolution, samt meget andet. Senere, årtier efter Leibniz’ død, var det geniet Alexander Hamilton, der trådte frem for at være efterfølger til Leibniz’ rolle, og i realiteten grundlægge USA. Hamiltons økonomiske principper er de eneste fornuftige: glem alt andet!
Vores aktuelle krise er langt værre end den, der konfronterede Franklin Roosevelt, men det er de samme Hamilton-principper, der må anvendes. Disse principper kan frembringe en dramatisk ændring og en sluttelig økonomisk genrejsning, nu som dengang. Problemet er, at så mange af vore borgere er blevet for dumme til, at de kan fatte det. Den dumhed, der manifesterer sig gennem at underkaste sig Wall Street, og i særdeleshed FBI-systemet, der i betydelig grad fik magt i USA i begyndelsen af 1944, selv før Franklin Roosevelt døde. Det var introduktionen af FBI-systemet, der har været årsag til ødelæggelsen af USA’s økonomi.
Vore borgeres intellekt er blevet ofre for den onde indflydelse, der kommer fra Lord Bertrand Russell (1872-1970), som Lyndon LaRouche har kaldt »den ondeste mand i det tyvende århundrede«. Russell helligede sit liv til at gøre folk dumme, så de var nemme at kontrollere – eller, som nu, dræbe. Hans metode var at insistere på matematisk tankegang, der længe har været den førende form for ynkelige dumhed i hele verden. Med start i år 1900 lykkedes det ham progressivt at ødelægge det 20. og 21. århundrede. For de flestes vedkommende er det, hvad man »lærte« i skolen. Hvis man har børn, så er det alt, hvad de såkaldt »lærer«, og i en endnu mere elendigt dum form. Det er denne dumhed, som Albert Einstein, ligesom Lyndon LaRouche, aldrig accepterede og har tilbragt det meste af deres liv med at bekæmpe.
Lad os omsider blive dette nonsens kvit. Dit liv, og en hel del mere, afhænger af det.
Titelfoto: Albert Einstein
20. januar 2016 – Præsident Xi Jinping ankom til Egypten for andel del af sit besøg i Mellemøsten. Egypten var det første mellemøstlige land, med hvilket Kina i 1956 etablerede diplomatiske relationer, som nu kan fejre 60 år. Det egyptiske besøg vil understrege betydningen af de kulturelle, så vel som de politiske bånd. Præsident Xi vil deltage i et kulturelt arrangement med præsident el-Sisi ved det historiske Luxortempel, der daterer sig tilbage til 1400 f.Kr. 2016 er blevet udnævnt til Egyptisk-Kinesisk Kulturår.
Præsident Xi har også skrevet en artikel, der blev udgivet i avisen Al Ahram i tirsdags. Heri understregede han de historiske, kulturelle bånd. »Både Kina og Egypten er oldgamle civilisationer. Venskabelige relationer mellem vore folk går tilbage til oldtiden. For mere end 2000 år siden sendte det kejserlige hof under Kinas Handynasti gesandter til Alexandria. Den antikke Silkevej var et bånd, der knyttede de to sider sammen«, skrev Xi. I artiklen understregede han også sine personlige bånd til Egypten, som han besøgte for 16 år siden, og hvordan han, med reference til Nilen, lærte, »hvordan egypterne udnyttede oversvømmelserne til landbrugsproduktion«. Han understregede de tætte bånd, der er etableret med præsident el-Sisi, og bemærkede med tilfredshed præsident el-Sisis deltagelse i mindefestlighederne i anledning af 70-året for Anden Verdenskrigs afslutning, sidste år i Beijing. Xi bemærkede mødet mellem Zhou Enlai og Gamal Abdul Nasser ved Bandung-konferencen i kampen mod kolonialisme og overherredømme. Dette førte senere til oprettelsen af diplomatiske relationer mellem de to lande.
»Kinas relationer med Egypten markerede begyndelsen af vores relationer med arabiske nationer og er indikerende for højden og varmen i de kinesisk-arabiske relationer«, skrev Xi. »I mere end seks årtier har det kinesisk-arabiske venskab og samarbejde undergået en historisk transformation, og vi har vundet megen værdifuld erfaring. På trods af forandringer i den internationale situation respekterer de to sider hinanden og behandler hinanden som ligeværdige og har handlet som hinandens ven, broder og partner. Vi har et fælles, forpligtende engagement over for win-win-samarbejde og fælles udvikling. Uanset tingenes foranderlighed har fælles interesser og bæredygtig udvikling altid været en fælles stræben for begge sider. Vi respekterer hinandens samfundssystemer og udviklingsvej og har fremmet en dialog mellem civilisationer. Kinesisk-ægyptisk interaktion og samarbejde i årenes løb ledes af principperne om gensidig tillid, gensidig assistance, gensidig gavn og gensidig fremgang.« Her understregede præsident Xi også betydningen af projektet ’Ét bælte, én vej’[1] og bemærkede, at begge sider har udarbejdet en handlingsplan for dette projekts virkeliggørelse.
Xi påpegede også behovet for at skabe et fredeligt Mellemøsten. »Kina og arabiske lande må forsvare regional fred. Verden kan ikke være et fredeligt sted, hvis der er ustabile forhold i Mellemøsten. Et studie af historien viser, at magtanvendelse aldrig er den rette løsning på problemer, og logikken bag nulsums-mentalitet og vinderen-tager-alt er ikke i overensstemmelse med tidens krav. Den sikreste vej til at finde den størst mulige fællesnævner mellem forskellige parters interesser er at søge konsensus og vise forståelse og være imødekommende. Som altid vil Kina forsat støtte fredsprocessen i Mellemøsten. Kina støtter oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat med fuld suverænitet, baseret på grænsen fra 1967 med Østjerusalem som hovedstad. Kina vil yde flere offentlige tjenesteydelser og samarbejde med Egypten og andre arabiske lande for at garantere fred og stabilitet i Mellemøsten«, skriver Xi.
Foto: Traditionelle kinesiske lamper skal udsmykke templet i Luxor til den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg i Luxor, Egypten, onsdag, den 20. januar 2016.
[1] Se: Kinas politik for Ét bælte, én vej er nøglen til fred og fremgang i Eurasien og Mellemøsten
Med formand Tom Gillesberg
Video i 2 dele. Her er playlisten:
Lyd:
20. januar 2016 – Talerør for City of London, Ambrose Evans-Pritchard, har endelig opdaget bail-in. På sidelinjen af denne uges Verdensøkonomiske Forum i Davos, Schweiz, interviewer han William White, formand for OECD’s bedømmelseskomite og tidligere cheføkonom for Den internationale Betalingsbank (BIS), der gav ham en overhaling om den kommende storkrise.
»Situationen er værre end i 2007. Vores makroøkonomiske ammunition til bekæmpelse af nedture er grundlæggende set opbrugt«, sagde White. »De fremvoksende markeder var en del af løsningen efter Lehman-krisen. Nu er de også en del af problemet. Gælden er fortsat opbygget over de seneste 8 år og har nået et sådant niveau i alle dele af verden, at det er blevet en magtfuld årsag til ballade«, sagde han i går til Evans-Pritchard, Daily Telegraphs internationale erhvervsredaktør.
»Det vil blive åbenbart under den næste økonomiske nedgang, at en stor del af denne gæld aldrig vil blive afdraget eller tilbagebetalt, og det bliver ubehageligt for en masse mennesker, der tror, de ejer værdipapirer, der er noget værd. Det eneste spørgsmål er, om vi vil være i stand til at se kendsgerningerne i øjnene og konfrontere det, der kommer, på en reglementeret måde, eller om det vil blive på en ureglementeret måde. Gældseftergivelse er foregået i 5.000 år, så langt tilbage som til sumererne«, tilføjede White.
White påpegede også de europæiske banker, der »allerede har indrømmet, de har lån, der ikke betales på, for 1 billion dollar; de er stærkt eksponeret over for de fremvoksende markeder og fornyer næsten med sikkerhed yderligere dårlig gæld, der aldrig er blevet afsløret«.
White sagde udtrykkeligt, at bail-in – ekspropriering – af bankindskud over 100.000 euro må hjælpe det europæiske banksystem med »at blive genkapitaliseret på en hidtil uset skala«.
Lave rentesatser og kvantitativ lempelse siden krisen i 2008 har ført til gældsbobler i Asien og andre steder. Den kombinerede statsgæld og private gæld er på et absolut højeste med 185 % af BNP i de fremvoksende markeder og 265 % af BNP blandt OECD’s medlemmer, en stigning på 35 % siden 2007.
Leder fra LaRouchePAC, 21. januar 2016:
Onsdag, den 20. jan. 2016 fortsatte New York Times sin serie om den død og ødelæggelse i det amerikanske folk, der er frembragt af præsident Obama og hans britiske, royale herrer, med en lang rapport med et kort, der kommune for kommune viser den skyhøje stigning i dødsfald som følge af overdosis af heroin. Der er ikke en eneste kommune i USA, der har været upåvirket af heroinepidemien, som Centret for Kontrol og Forebyggelse af Sygdom sammenligner med det oprindelige HIV-udbrud. I den forgangne måned har Times registreret de stigende dødsrater blandt midaldrende og unge voksne pga. en voldsom stigning af narko- og alkoholmisbrug og det voksende mønster af selvmord.
Eksplosionen i heroinmisbrug kan direkte henføres til Obamas politik med legalisering af narkotiske midler og den strenge overholdelse af »for store til at sætte i fængsel«-behandlingen af Wall Street-bankerne. Under Obama har Justitsministeriet givet Citibank, Wells Fargo/Wachovia og HSBC et rap over fingrene, i form af en aftale om »udskudt retsforfølgelse«. Alle disse banker har erkendt at have hvidvasket narkopenge for milliarder af dollars gennem det amerikanske banksystem. Ikke en eneste Wall Street-direktør er blevet fængslet, og ingen af dem er så meget som blevet sagsøgt og retsforfulgt for kriminel aktivitet. Dette har til dels betydet et spring i heroindødsfald (47.000 i 2014, det sidste år, hvor registreringer er tilgængelige), siden Obama tiltrådte embedet og honorerede sit løfte til George Soros, det britiske instrument og tilhænger af legalisering af narko, og USA er således blevet oversvømmet af ulovlige narkotiske stoffer.
Disse seneste rædselshistorier sætter fokus på pointen: Præcis, som Lyndon LaRouche har advaret om, så har hele det 20. århundrede og de første årtier af det 21. århundrede været en periode med gennemgribende kulturel og videnskabelig degeneration, og briterne er ansvarlige. Fra de britisk-udtænkte to verdenskrige i det 20. århundrede, til Lord Bertrand Russels angreb på videnskab og grundlæggende uddannelse, og gennemtvingelsen, orkestreret gennem den britiske Fabian/Frankfurtskole, af kulturen med politisk korrekthed, der direkte afviser alle sande, videnskabelige principper, er USA blevet frarøvet sin historiske sjæl.
Ved de få lejligheder, hvor ægte, politiske leder fremkom, som Franklin Roosevelt, John F. Kennedy og endda Ronald Reagan, blev de mål for mord – altid gennem agenter for den Britiske Krone og deres ’Dope, Inc.’ og ’Mord, Inc.’
Dette er den sande historie om, hvad der er blevet gjort imod det amerikanske folk. Vi er nu ved et punkt, hvor hele det globale, britiske system er klar til at eksplodere. Det kunne ske hvert øjeblik, og hver dag, det skal være. Situationen er overmoden.
Der er solide forholdsregler, der med lethed kunne tages for at forhindre den totale disintegration. FDR’s Første Hundrede Dage viser vejen.[1] Men, som LaRouche advarede om onsdag under diskussioner med medarbejdere, så kræver dette handlinger fra præsidentens side – og den britiske agent Obama vil aldrig tage skridt til at gennemføre de nødvendige handlinger. Dette bringer os tilbage til det fundamentale punkt: Med mindre Obama fjernes fra embedet, og med mindre det Britiske Imperiums magt, og det Britiske Imperiums gren Wall Streets magt, knuses, er der ingen udsigt til, at USA, som vi kendte det, kan overleve.
Det er det budskab, som vi må videreformidle, for det er det nuværende øjebliks afgørende sandhed. Fjern Obama ved forfatningsmæssige midler, udslet City of London og Wall Street, med begyndelse i genindførelsen af Glass-Steagall, og så kan vi komme i gang med at indføre forholdsregler efter Franklin Roosevelts model med det samme. Buk under for den nuværende fejhed, korruption og pragmatisme, der florerer i Kongressen og i de fleste andre institutioner i landets valgkredse, og nationen vil være dømt til undergang. Afslutningen kunne komme gennem den umiddelbart forestående, finansielle nedsmeltning, eller den kunne komme i form af atomkrig, der ville udslette det store flertal af menneskeheden i processen.
[1] Se Tema-artikel: »Glass-Steagall 1933: Franklin Roosevelts Første Hundrede Dage – Med hans egne ord«
19. januar, 2016 – Den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, præsident for Eurogruppen af Euro-områdets finansministre, og Andreas Dombret, repræsentant for Bundesbank i ECB-bestyrelsen, kom, hver især, i dag ud og tilskyndede til en nedgradering af beholdningen af statsobligationer i Eurozonens banker. Det er forslaget indeholdt i et udkast, der i december blev indsendt til den tyske Forbundsdag af den tyske vice-finansminister Jens Spahn. Forslaget ville tvinge mange sydlandske banker, særligt i Italien, til dramatisk at øge deres behov for reserver og afslører intentionen om at knuse de lande, der står bag udstedelsen af disse statsobligationer.
”Vi har brug for et mere realistisk regelsæt til behandling af risici ved disse statsobligationer, som bankerne ligger inde med. Krisen har klart vist, at en sådan eksponering ikke er risikofri”, skrev Dijsselbloem i en kronik for Wall Street Journal den 18. januar. http://goldlatestnews.org/articles/three-reforms-to-boost-europe-1453147413#
”I betragtning af de seneste 6 års smertefulde erfaringer, er det blevet mere end åbenbart, at statsobligationer ikke er risikofri”, blev Dombret citeret af Bloomberg for at sige. ”I min optik er dette et spørgsmål, der må afsluttes, muligvis efter Basel III-reformerne”, sagde han den 18. januar i et interview med medier, med overskriften ”Glem Basel IV: Bundesbank advarer om bankernes risiko ved statsobligationer.”
Dijsselbloem forsvarede ved samme lejlighed bail-in-regimet – når alt kommer til alt, opfandt han udtrykket ”Cypern-skabelonen”, der skulle betyde forslaget om at gøre sådanne ekspropriationer generelle – og han opfordrede til at fremskynde processen, der fører til en union af kapitalmarkeder, der skal sætte standarden for ”simple og transparente sekuritiseringer”.
Som vi tidligere har rapporteret, så ville en union af kapitalmarkeder erstatte bankkredit som kilde til finansiering af små og mellemstore virksomheder. I realiteten vil det tvinge lokalbanker til at lukke eller fusionere med investeringsbanker, konfrontere firmaer med dyr obligationsudstedelse, som de fleste af dem ikke har råd til, og kanalisere familieopsparinger ind i kasinoøkonomien.
Foto: Jeroen Dijsselbloem
19. januar 2016 – Xi Jinping ankom i dag til Saudi Arabien på et todages besøg, før han rejser videre til Iran og Egypten på en rejse, der har til formål at intervenere imod briternes fremprovokering af en krig mellem sunni og shia. Før han ankom til Riyadh, offentliggjorde Xi en artikel i den saudiske avis Alriyadh med titlen, »Vær gode partnere for fælles udvikling«. Besøget kommer blot få dage efter at Kina offentliggjorde sit første dokument om »Arabisk Politik«, der fremlagde Kinas intention om at forlænge konceptet med Silkevejen ind i Sydvestasien.
Xis artikel nævner ikke Iran eller faren for krig, men fokuserer på Kinas venskab og handelsforbindelser med saudierne – Kina er Saudi Arabiens tredjestørste handelspartner, og Saudi Arabien er Kinas største kilde til import af olie.
»For over 2000 år siden«, skrev han, »rejste utallige kamelkaravaner fra de to sider langs med den antikke Silkevej. Diplomatiske udsendinge fra Seljuk-imperiet besøgte Kina under Tangdynastiet. Zheng He, Kinas muslimske søfarer under Mingdynastiet, rejste til Jeddah, Mecca og Medina, og han beskrev dem som paradisiske steder, hvor folk levede i fred og harmoni. De kinesiske og islamiske civilisationers interaktioner, og at de gensidigt lærte af hinanden, er en vigtig del af historien om udvekslinger mellem civilisationer.«
Xi sagde, at de to nationer bør »huske på de kinesisk-saudiarabiske relationers strategiske natur … Lad os smede et win-win-partnerskab til gensidig gavn og fælles udvikling«, og han understregede »rumfart, fredelig anvendelse af atomkraft og bæredygtig energi … Vi håber og har tiltro til, at Saudi Arabien, med sin placering ved ’Bæltet og Vejens’ vestlige korsveje, vil blive en vigtig deltager, bidragsyder og modtager af dette initiativ«.
Foto: Den kinesiske præsident ankommer til Saudi Arabien.
15. januar, 2016 – Følgende er et uddrag af ’Samtale med Lyndon LaRouche’, om nedgangen i befolkningstallet i staten West Virginia, USA:
Deltager: Hej, det er T– fra Virginia. Lyn, jeg ville gerne fortsætte derfra, hvor vi slap i forhold til Wall Street, og få din respons på og dele min egen personlige udlægning og efterforskning om den virkelige trussel, som Wall Street udgør. Jeg mener nemlig, at folks slaphed, når det kommer til afsættelsen af Obama eller afskaffelsen af Wall Street, bunder i et manglende førstehåndskendskab til, hvor mange dødsofre disse to kræftsvulster har krævet.
Når folk, som jeg plejede at bruge tid sammen med, eller den gennemsnitlige person hører om investeringsfondene, der går ned, eller om aktierne, der falder i værdi, eller hvor slemt, det generelt set står til med økonomien, så giver det ganske enkelt ikke genklang i dem som værende noget, der både kan og vil koste menneskeliv og også allerede har gjort det, for de tænker kun på penge, som du siger. Og derfor tror de, at de bare kan komme over det.
Faktisk vil jeg gerne begynde med at tage tråden op fra en artikel, som blev offentliggjort på LaRouchePAC-hjemmesiden for en uges tid siden. Den handlede om, hvordan USA’s befolkningstal er for nedadgående, og West Virginia blev nævnt som eksempel. Og for nyligt udgav EIR også en artikel om kulminerne, der går konkurs i West Virginia.
Først og fremmest mener jeg ikke, at de tal, der fremlægges, gengiver de faktiske, morderiske forhold, som befolkningen må lide. Jeg kommer selv fra West Virginia med de mange kulminer, og min familie kommer derfra og var selv minearbejdere. Min bedstefader arbejdede faktisk – som repræsentant for sin fagforening i West Virginia – sammen med John L. Lewis.
Så for et par måneder siden tog jeg derhen og besøgte min broder, og vi tog en køretur til McDowell kommune, hvor vi voksede op. Og da vi nærmede os, sagde min boder passende: »Velkommen til Uganda.« For beboerne dér lever under gruopvækkende betingelser, værre end de fleste amerikanere er klar over. Lad mig forklare. Skolerne er lukket ned, men ikke der, hvor der var mange skoler, hvoraf nogle så er lukket, men der, hvor de fleste af skolerne er lukket. Forældrene er faktisk afhængige af skolerne for at give deres børn mad, for de kan ikke engang give dem noget at spise derhjemme. Der er ét hospital med begrænset kapacitet, og den sygeforsikring, som tidligere blev leveret af fagforeninger og arbejdspladser, er væk, folk har ingenting.
Det gør mig meget vred: Folk lever stadig i de arbejdsskure, som mineselskaberne opstillede, da minerne blev åbnet; uden rindende vand, uden ordentlige sanitære forhold, i dag, i 2016! Vi så rent faktisk folk stå i kø med tomme flasker på steder, hvor man henter vand fra det, der løber ned ad bjergsiderne, så de kan få rent vand.
Huse med udendørs lokum er ikke bare et levn fra fortiden, men bruges faktisk her. Og man besøger disse lokalsamfund og ser, at folk ikke har tag over hovedet, de bor bogstavelig talt under presenninger. Og i denne kommune, hvor min familie plejede at bo, var befolkningen tidligere på 100.000, og nu ligger den på omkring 20.000, og over halvdelen af befolkningen lever i nedværdigende fattigdom, de lever faktisk i helvede.
Jeg tog derhen og så det med mine egne øjne. Jeg havde ikke været der i lang tid, men det er virkeligheden i Obamas USA, som vi finder os i; at vi lever under betingelser, som Franklin Roosevelt fordømte i 1936, og intet bliver gjort for at ændre det.
McDowell kommune har også landets højeste afhængighed af heroin og stoffer, og hvad var Obamas respons, da han tog til et borgermøde i Charleston, South Carolina, og tilbød flere behandlingssteder for narkomisbrug, så han bedre kan administrere folks død? I det mindste blev han fordømt af befolkningen og tvunget til at lukke mødet for offentligheden. Og ud over narkomisbruget, så må mange af disse mennesker flygte, så de går ind i militæret for at udkæmpe Bush’ og Obamas krige. Og det eneste, de har at komme tilbage til, er dette helvede, hvor krigsveteranerne begår selvmord i alarmerende mængder. Jeg har faktisk undersøgt det: Der har været 22 selvmord hver eneste dag i USA siden 2003.
Så jeg ville bare gerne gøre det klart for enhver på dette opkald: Vi behøver ikke at kigge på Italien for at finde helvede. Jeg talte med en dame, som stadig lever der, i dette helvede, og hun sagde til mig, at West Virginia er kendt som den tilbagestående del af USA, men vi er faktisk fremtiden.
Så med alt dette sagt, Lyn, tror jeg, at det er nødvendigt, at vi tværer det ud i fjæset på de amerikanere, der lader som om, at de på en eller anden måde vil overleve det, der sker, uden at forandre tingene og skille sig af med Obama og hans britiske dukkeførere. Og til alle jer andre: begå ikke den fejl at tro, at nogen vil hjælpe disse mennesker, hjælpe os, medmindre vi gør noget. Tak.
Lyndon LaRouche: Okay, godt. Altså, lad os gå til problemet på praktisk vis, for du har bragt en del ting på banen, som alle er sande. Men vi behøver ikke at have nogen af de problemer! Det gør vi ikke! Hvis vi skifter regeringen nu, og hvis vi går tilbage i retning af det, vi ved virker, som har virket i min livstid. Jeg blev født i 1922, og jeg har et ret godt kendskab til, hvad historien er. Jeg var der ikke i 1922, for jeg var kun lige blevet født, men jeg har et godt kendskab til, hvad det her handler om.
Det, der skete, var – vi må starte med Bertrand Russell, hvis karriere startede i begyndelsen af det 20. århundrede. Og han var det ondeste menneske, der hidtil var blevet født.
Og problemet her er, at vi stadig – i USA og andetsteds, USA’s befolkning i det hele taget, befolkningen i Sydamerika, i Centralamerika, i Europa i dag, det meste af Europa – det går f.eks. bedre for Putin, end det gør for resten af Europa – Kina er i en fremragende forfatning, sammenlignet med USA i dag – men hvis vi nu beslutter os for at smide det ud, som Bertrand Russell repræsenterer, og det er virkelig ondskabsfulde sager; hvis vi siger, at det vil vi forandre, så har vi et problem. Vi har studerende og skoleelever i alle aldre, som i det store og hele er ret dumme. Det vil sige, at de fleste studerende i dag, specielt i USA, og som er under uddannelse, eller som bliver forfremmet osv. på basis af at være uddannet, er ret dumme, de er næsten håbløst dumme.
Specielt i Californien. Californien er den delstat, hvor de har en guvernør, der er yderst problematisk, og han smadrer Californien. Vi skal af med ham! For Californien kan stadig nå at ændre kurs. Vi har en gruppe mennesker i Californien, som jeg har arbejdet tæt sammen med, som er meget effektive, men desværre har Californien en guvernør i øjeblikket, som virkelig er en satanisk faktor. Hvis man fjerner ham fra hans stilling som en satanisk faktor, bliver tingene straks bedre. Hvis man begynder at samarbejde med andre nationer, der prøver at gøre det samme, som f.eks. Kina, vil man se et pludseligt skifte væk fra det forfald, som har ramt USA særlig hårdt siden begyndelsen af det 20. århundrede.
Det skal ændres. Husk, hvad der skete. Husk rumprogrammet før Obama lukkede det ned, alle disse gode ting, som vi plejede at gøre, kan bringes tilbage. Men vi må være fast besluttet på, at de kommer tilbage. For vi kan ikke tillade det, der sker med minearbejderne i West Virginia osv., det må man ikke acceptere. Det bliver vi nødt til at ændre på.
Så hvorfor ikke bare ændre det? Hvordan gør vi det? Jeg er i hvert fald villig til at gøre mit for at få det til at lykkes. Kom af med skvadderhovederne. Kom af med dumheden, kom af med det forfald, som har ramt det meste af USA’s befolkning. Det største problem i USA er befolkningens galoperende forfald. Det skal vi ændre. Vi kan ændre det. Vi bliver nødt til at beslutte os for at ændre det. Og det er den opgave, vi må påtage os.
Man vil opdage, at Kina gerne vil samarbejde med os på det punkt. Rusland vil samarbejde. Visse andre nationer vil gerne samarbejde. Men der er to ting, vi skal af med: Først og fremmest skal vi afskaffe det britiske system. Bare fjern det fuldstændigt. Og fjern derefter råddenskaben i USA.
Og så vil man finde, at det var, hvad der skete under Franklin Roosevelts regeringstid, hvor han udførte geniale arbejder i sin embedsperiode som præsident. Alle de fantastiske ting, der blev bygget i den periode, viser os, at vi bare skal af med fjolserne og give de mennesker en chance, der har brug for hjælp og vil tage imod den. Og så kan vi genopbygge USA’s økonomi.
15. januar 2016 – 170 prominente økonomer og finansielle eksperter fra mere end 100 universiteter og andre institutioner har udsendt et brev med overskriften, ”Økonomer og finansielle eksperter er tilhængere af senator Sanders Wall Street-reformer,” hvor de ikke alene ihærdigt opfordrer til genindførelse af Glass-Steagall og andre Wall Street-reformer, men også udtrykkeligt kritiserer Hillary Clintons standpunkt vedrørende bankerne.
Underskriverne, inklusive tidligere arbejdsminister Robert Reich, professor ved Texas Universitet James Galbraith, Dean Baker fra Center for Economic and Policy Research i Washington D.C., tidligere kongresmedlem Brad Miller (D-NC), og William Black, Missouri-Kansas City Universitet, siger i brevet:
”Efter vores mening er senator Bernie Sanders plan for omfattende finansielle reformer afgørende for at undgå en ny, finansiel krise pga. for-store-til-at-lade-gå-ned-bankerne. Senatoren har ret i, at de største banker må deles op, og at der må vedtages en ny Glass/Steagall-lov for det 21. århundrede, der adskiller investeringsvirksomhed og kommerciel bankvirksomhed.”
“Wall Streets største banker er nu langt større, end de var før krisen, og de har stadig ethvert incitament til at løbe overdrevne risici. Ingen betydningsfuld Wall Street-chef er blevet tiltalt for den bedrageriske adfærd, der ledte op til krakket i 2008, og de bøder, der er blevet pålagt bankerne, har kun udgjort en brøkdel af bankernes potentielle gevinster… ”
“Udenrigsminister Hilary Clintons mere tilbageholdne forslag går ikke langt nok… de efterlader de gigantiske finansielle konglomerater, der praktiserer det meste af skygge-bankvirksomheden, intakte… Wall Streets størrelse og politiske magt taget i betragtning, vil hendes forslag kun indbyde til mere udvanding og fup.”
”Den eneste måde at dæmme op for Wall Streets excesser er ved hjælp af reformer, der er så tilstrækkeligt skrappe og offentlige, at de ikke kan udvandes. Det er derfor, vi støtter senator Sanders plan om at bryde de største banker op og genoplive en moderne version af Glass-Steagall.”
Med formand Tom Gillesberg:
Kina er mere end rede til at investere i den form for afgørende infrastruktur, der ville opbygge det eurasiske område som en zone med fred, stabilitet og fremgang. Men Europa må rette op på sig selv, hvilket betyder at dumpe briterne, og at dumpe de britiske agenter som Schäuble, og som driver Europa hen imod en intern konflikt og imod kaos. Hvis Europa falder ned i kaos og kollaps, i særdeleshed i sammenhæng med det europæiske banksystems fallit, og Mellemøsten forvandles til en zone med permanent krig i den islamiske verden, mellem sunni og shia, mellem arabere og persere, så vil man få et masseslagteri i hele Eurasien; koncentreret i den transatlantiske del og med en forlængelse ind i Mellemøsten, og udsigten til eurasisk fremgang vil blive dræbt.
Leder fra LaRouchePAC, 18. januar 2016 – Det britiske Imperiums økonomiske system er mere end dødt, og det eneste, der er værd at diskutere, er at annullere det hele, fjerne det totalt og skabe nye muligheder, udtalte Lyndon LaRouche i går, den 17. januar.
Det giver ingen mening at forsøge at afgøre mængden af kadaveret, eller mængden af spekulative værdipapirer, der allerede er ved at gå op i røg. Man kan ikke måle det, for det er allerede mere end dødt. Der er ingen, der ved – bortset fra, at kollapset er i gang, at det skrider frem i accelererende tempo, og at der ikke findes nogen løsning inden for systemet selv. Når man befinder sig på randen af samfundsmæssigt kaos og samfundsmæssig disintegration, så er det eneste, der er værd at tage i betragtning, ikke de dumme, bedrageriske, løgnagtige kommentarer og handlinger, der kommer fra bankierer og Obamaregeringen; det eneste, man behøver at vide, bemærkede LaRouche, er, at man virkelig ikke ønsker at gifte sig med et kadaver!
Det transatlantiske system er uendeligt, håbløst bankerot, og hele molevitten må ganske enkelt annulleres omgående. Det eneste spørgsmål er, vil det blive begravet og et nyt system skabt, præcis, som Franklin D. Roosevelt gjorde det?
Vi må skabe sunde, fornuftige muligheder ved at eliminere alt, som Wall Street repræsenterer. Der er ingen som helst garanti for nogen som helst værdi i hele deres system, så hvorfor forsøge at måle det? Vi må simpelt hen annullere det og komme tilbage til atter at hævde et nyt system, som FDR gjorde.
Vores fjende, som vi klart må holde os for øje, er Det britiske Imperium, der blandt andre forbrydelser er skyldig i at placere sit værktøj, Barack Obama, i USA’s præsidentskab. Som LaRouche udtalte under diskussioner med medarbejdere i går:
»Der er kun ét spørgsmål: Det britiske Imperium, punktum. Det er det eneste emne. Hvad gør vi med Det britiske Imperium?«
Alt andet er blot snak og afledning, sagde LaRouche. Det britiske Imperium dominerer planeten, inklusive Wall Street, og inklusive den fascistiske, ’grønne’ politik, der nu er blevet taget op og promoveret af Pave Frans. »Hvad er den ’grønne’ politik? Det er helt og fuldt Det britiske Imperium. Det er ikke andet end det britiske system. Så lad være med at lede efter forklaringer, som sådan. Vi må sænke Det britiske Imperium!«