Den russiske præsident Vladimir Putin talte ved åbningen af en konference med ledere fra Forsvarsministeriet og militærindustrien i Sotji, Rusland, tirsdag, hvor han i skarpe vendinger advarede om, at præsident Barack Obamas politik er i færd med at drive verden mod en termonuklear udslettelse i en meget nær fremtid. I realiteten fremkom Putin med det mest vandtætte argument for, hvorfor USA’s præsident må fjernes fra embedet nu.

Putin gjorde det klart, at USA har løjet om grundene til, at det bygger et globalt missilforsvarssystem, eftersom Iran nu har underskrevet P5+1-aftalen og afstået fra atomvåben. Målet for USA’s og dets allieredes globale ABM har hele tiden været at ændre den globale, militære balance til fordel for USA’s Prompt Global Strike-doktrin, dvs. evnen til at kunne lancere et atomart førsteangreb imod Rusland (og som angiveligt skulle ødelægge modpartens evne til et gengældelsesangreb, -red.). Rusland for sin del vil ikke finde sig i dette; og Rusland bygger nye våbensystemer, af hvilke nogle allerede er i felten, og som kan modgå enhver ABM-fordel, som USA måtte opnå.

Dette er den samme Barack Obama, hvis mærke for udenrigspolitisk »succes« har været massedrabs-droneprogrammet, under hvilket et ukendt antal uskyldige civile er blevet dræbt for blot posthumt at blive klassificeret som »fjender dræbt under kamp«, eller, mere enkelt, »offer for krigen«. Under diskussion med sine medarbejdere fra LaRouches Politiske Komite onsdag trak Lyndon LaRouche en klar linje mellem menneskelige væsener og uhyrer, som Obama, der ikke har nogen evne til agape, næstekærlighed, og således mangler de menneskelige, følelsesmæssige egenskaber, der adskiller mennesket fra dyret.

LaRouche bemærkede, at Californiens guvernør Jerry Brown har samme karakter som Obama, totalt distanceret fra ethvert begreb om agape.

Selv, hvis et termonukleart Armageddon kan undgås i den umiddelbare fremtid, så har Obamas syv år i embedet, der fulgte efter otte år med Bush-Cheney, haft en total disintegration af livsvilkårene for det store flertal af amerikanere til følge. Den seneste grusomhed er den massive stigning af kokainproduktionen i Colombia, der uundgåeligt meget snart vil antage form af en strøm af billig kokain, der kommer ind i USA. Dette kommer oveni det allerede epidemiske spring i heroinafhængighed og afhængighed af smertestillende medicin. Det amerikanske folk er udset som målskive for en ny og ondsindet, britisk Opiumskrig. Tilfældet med Colombia eksemplificerer dette; med præsident Santos, en protege af Tony Blair og Obama-allieret, der åbenlyst har promoveret legalisering af narkotika, har nedlukket coca-udryddelsesprogrammerne og nu er i den endelige fase for forhandlinger om en narko-fred med den berygtede narko-terrorist FARC.

Præsidenten for Boston Federal Reserve Bank er også kommet ud i denne uge med svare advarsler om en nedsmeltning af den kommercielle ejendomsboble og bemærkede, at situationen er mere alvorlig end i september 2007, hvor bolig- og erhvervsejendomsmarkedet først nedsmeltede; dette førte til nedsmeltningen i 2008 og den efterfølgende kvantitative lempelse (’pengetrykning’).

Hvis vi ser bort fra faren for atomkrig, så er de reelle livsbetingelser for det store flertal af amerikanere blevet ødelagt i løbet af de seneste 15 år med Bush og Obama. Europa er i en endnu værre tilstand med førende nationer som Tyskland og Frankrig, der er håbløst kollapset, og med Storbritannien allerede i et totalt økonomisk sammenbrud. Alt imens det transatlantiske område går fra ondt til værre, og førende britiske kredse pønser på krig som en vej ud af deres dilemma, så er situationen i Asien og Eurasien en kvalitativt anden, med Kina, Rusland og Indien, der fører an i indsatsen for at afstikke en ny kurs for virkeligt, globalt samarbejde og en videnskabelig revolution, der vil blive til gavn for hele menneskeheden.

Muligheden for at lancere et sådant »nyt paradigme for menneskeheden«[1] er forhånden, og det første, altafgørende skridt er afsættelsen af Obama og nedlukning af Wall Street, så processen med økonomisk genrejsning og heling i USA kan påbegyndes.

[1] Se video med Helga Zepp-LaRouche m.fl., »Et nyt paradigme for civilisationen«, engelsk, med dansk udskrift.

Supplerende dokumentation:

Vladimir Putin advarer igen USA mod at bryde den strategiske atomvåbenbalance

12. november 2015: Den russiske præsident Vladimir Putin kom med skarpe åbningsbemærkninger inden mødet med topforsvarsfolk fra regeringen og repræsentanter for det russiske militære/industrielle kompleks under det årlige revisionsmøde. Mødet, der fandt sted tirsdag i Sotji, faldt sammen med meddelelsen om, at det russiske forsvarsbudget for næste år vil være 49 mia. dollar, hvor de 35 mia. er direkte øremærkede til de russiske bevæbnede styrker. Til sammenligning er det amerikanske forsvarsbudget 10-15 gange STØRRE: og to nye, amerikanske våbenprogrammer – det nye F-35 stealth kampfly og udskiftningen af ubåde, der medfører ballistiske missiler – er hver for sig mere kostbare end hele det russiske forsvarsbudget.

Putin fokuserede sine indledende bemærkninger omkring den trussel mod Rusland, som udgøres af USA’s og dets allieredes globale missilforsvarsprogram. Putin sagde i begyndelsen af sine bemærkninger:

»Som vi alle ved opbygger USA og dets allierede uophørligt deres globale missileforsvarssystem. Desværre tager man hverken vore bekymringer eller vore samarbejdsforslag i betragtning. Vi har ved flere lejligheder indikeret, at vi anser sådanne handlinger for at være et forsøg på at underminere den eksisterende atomvåbenbalance, og på faktisk at destabilisere hele systemet med regional og global stabilitet.«

Putin bemærkede, at Washington vedvarende har hævdet, at ABM-deployeringerne relaterede til faren fra Iran, men deployeringerne fortsætter, selv efter P5+1-aftalen. Han sluttede:

»Derfor«, konkluderede han, »er henvisninger til de iranske og nordkoreanske atommissiltrusler et dække for de sande intentioner, der i realiteten drejer sig om at neutralisere andre atomstaters strategiske atompotentiale, ud over USA og deres allierede; primært vedr. Rusland, selvfølgelig, og om at opnå en afgørende militær overlegenhed med alle de heraf følgende konsekvenser.«

Det faktum, at Putin ikke uddybede »de heraf følgende konsekvenser«, udvandede på ingen måde hans direkte budskab: Obama, lige som Bush og Cheney før ham, er hastigt i færd med at drive verden mod en atomar konfrontation. Putin gjorde det klart, at Rusland allerede forbereder sig til en sådan konfrontation gennem netop det arbejde, der var emnet for dette særlige, årlige møde, som han talte til.

Putin forklarede:

»Vi har gentagne gange sagt, at Rusland vil tage de nødvendige, tilsvarende forholdsregler for at styrke sit atompotentiale. Vi vil ligeledes også arbejde på anti-missilforsvarssystemer, men i det første stadium, som vi gentagent har sagt, vil vi fokusere også på offensive systemer, der kan overvinde ethvert anti-missilforsvarssystem.«

Putin bemærkede i sine slutbemærkninger, at Rusland i de seneste tre år har arbejdet på at udvikle

»flere lovende våbensystemer, der kan udføre kampmissioner i dybden under betingelser med et anti-missilforsvarssystem«,

og bemærkede, at kampenhederne er begyndt at modtage sådanne nye våbensystemer allerede i år.

Det er ikke alle, der i USA og Vesten ikke har opfattet pointen. Stephen Blank, senior-stabsmedlem ved USA’s Udenrigspolitiske Råd, skrev for nylig en artikel med overskriften, »The West Underestimates Putin at its Peril« (’Vesten undervurderer Putin, til sit eget fordærv’). Han begynder,

 “For den store, britiske militæranalytiker Basil Liddell-Hart var det aksiomatisk, at formålet med krige var en bedre fred. Med andre ord, så, for at være succesfulde, må de sættes i forbindelse med politiske resultater og strategiske landvindinger.« Efter en bemærkning om, at Obamaregeringen har vist sig at være ude af stand til strategisk tænkning, skrev Blank, »Hvilke fejl, Rusland og dets bevæbnede styrker så end måtte have, så er foragt for strategi ikke en af dem. Washingtons eliter, med få undtagelser, kan ikke acceptere, at den russiske præsident Vladimir Putin tænker og handler strategisk.« Dernæst demonstrerer Blank, at, i det aktuelle tilfælde med Syrien, er det præcis, hvad Putin gør. Han konkluderer, at »Putin kunne måske sluttelig tabe spillet i Syrien, for intet er så uforudsigeligt som krig. Men denne mulighed kan ikke retfærdiggøre den selvbehagelighed, arrogance og intellektuelle dovenskab, der truer USA’s interesser og dets allierede.«

I Guardian den 10. nov. bragte Julian Borger spørgsmålet direkte tilbage til USA’s atomvåbenprovokationer mod Moskva. Borger rapporterede om nylige advarsler fra tidl. viceformand for Generalstabscheferne, gen. James Cartwright, der udtalte, at moderniseringen af USA’s taktiske atomvåben i Europa, B-61 12, gør dem »brugbare«, og dette udgør en alvorlig fare for at glide ind i en atomkrig. Cartwright sagde til PBS, »Hvis jeg, med bevarelse af samme sprængkraft, kan nedbringe sprængstofmængden, og derfor det sandsynlige atomnedfald, osv., gør dette det så mere anvendeligt i en præsidents eller national sikkerhedsbeslutningstagers øjne? Og svaret er, at det sandsynligvis kunne være mere anvendeligt.« Borger bemærkede, »Det store ved atomvåben var, at deres anvendelse angiveligt var utænkelig, og de var derfor et afskrækkelsesmiddel mod overvejelser om en ny verdenskrig. Når de først bliver ’tænkelige’, befinder vi os i et andet, og langt farligere, univers.        

11. november 2015 – I går underskrev China General Nuclear Power Corp. en aftale med Rumæniens statsejede Societatea Nationala Nuclearelectrica SA om opførelse og drift af to atomreaktorer i Cernavoda, Rumænien. De etablerede et joint venture-selskab, der skal gennemføre projektet til 7,7 mia. dollar. Den oprindelige plan, hvor reaktorerne skulle have været bygget af franske og tyske leverandører, blev opgivet i 2011. World Nuclear News rapporterer, at China General Nuclear vil eje mindst 51 % af kapitalen i det fælles selskab. De to reaktorer bliver det canadiske Candu 6-design med tungt vand. Lokaliteten har allerede to Candu-reaktorer, der er i drift.

Zhang Qibo, adm. dir. i China General Nuclear, sagde, at MOU’et, forståelsesmemorandaet, inkluderer en investeringsaftale, samt ingeniør- og byggetjenester. Han bemærkede, at Kina har et »voksende samarbejde med Central- og Østeuropa«, der benytter sig af Kinas »finansiering og fremragende erfaringer inden for ingeniørarbejde og driftsstyring« af landets hjemlige kraftværker.

Det central- og østeuropæiske initiativ kommer i kølvandet på sidste uges aftale med Argentina om konstruktion af atomkraftværker, samt, at Kina købte sig ind i de britiske og franske atomindustrier.

Muligvis på grund af, at den amerikanske Kongres har erkendt, at USA er ved at forsvinde som en faktor inden for atomteknologi og -handel, blev den tidsperiode, i hvilken Kongressen kan gøre indsigelse mod fornyelsen af aftalen om civil atomkraft, overskredet, uden så meget som et pip fra Capitol Hill. Den fornyede 123-aftale trådte i kraft i går og løber frem til 2040. En erklæring fra Nuclear Energy Institute gennemgår Kinas planlagte opbygning af atomkraft og udtaler, at USA, i en størrelsesorden omkring 70-204 mia. dollar, kunne få gavn af aftalen, der ville skabe 20.000-45.000 amerikanske jobs.

9. november 2015 – EU’s Økonomiske Prognose 2015, der blev udgivet i starten af november af EU-kommissionen, spreder en falsk optimisme omkring en »økonomisk genrejsning«, der angiveligt skulle finde sted i Europa. Men et kig på detaljerne afslører, at rapporten selv viser et tydeligt svælg mellem medlemmer i Eurozonen og så de medlemslande, der har beholdt deres egen valuta og ikke er underkastet den af EU tvungne nedskæringspolitik (’nøjsomhedspolitik’). Svælget udtrykkes ikke kun i BNP-tal, der naturligvis er utilstrækkelige, men også i tal for vækst i beskæftigelse, forbrug, investeringer osv.

Alt imens den gennemsnitlige vækst i BNP for Eurozone-lande vurderes at være 1,6 % for 2015, så er væksten i ikke-Eurozonelande næsten det dobbelte, 2,7 %.

Tallene for de 19 medlemmer af Eurozonen ville være langt værre, hvis det ikke var for Irland, der topper med 6 % i BNP-stigning, og det lillebitte Malta, hvis økonomi er ubetydelig, med 4,3 %. Irland har været i stand til at demonstrere så gode præstationer til trods for sit medlemskab af Eurozonen, takket være en unikt lav selskabsskat, der tiltrækker outsourcer-selskaber fra andre lande – med andre ord, urimelig konkurrence over for sine partnere i EU. Irland har også haft et underskud på 3,9 % i 2014, hvilket de facto er blevet ignoreret af Bruxelles.

Hvis vi tager Irland og Malta ud af regnestykket, så falder den gennemsnitlige vækst i Eurozonen ned under 1,1 %. Dette tal er i overensstemmelse med data for de tre lande, der udgør to tredjedele af EU’s økonomi, Tyskland, Frankrig og Italien, hvis »vækst« lå på gennemsnitligt 1,2 %.

De andre, ikke-Eurozone-lande har draget nytte af en relativ uafhængighed mht. regeringsbeslutninger, inklusive vækst på hjemmemarkedet, budgetunderskud og offentlige investeringer. I tilfældet med den Tjekkiske Republik, der forventes at vokse fire gange så meget som Eurozonens kernelande, med vækstrater for BNP på 4,3 %, 1,4 % for beskæftigelse og med et fald i den officielle arbejdsløshed ned til 5 %, anerkender rapporten, at dette især skyldes »en særlig kraftig offentlig investering«, men kalder det en »midlertidig faktor«, idet EU-finansiering i fremtiden ikke vil være tilgængelig i samme omfang. Med andre ord; kort og godt, opskriften er god, men nu stopper vi med at finansiere den!

Andre ikke-Eurozone-lande, som Polen, Rumænien og Sverige, der havde over 3 % ’s vækst, viser ekspansion i hjemmemarkederne og en stigning i investeringer.

Grækenland repræsenterer et særligt tilfælde. Mordet på Grækenland, som blev gennemtvunget af EU i 2015, har resulteret i et dramatisk fald i BNP, eksport, import, privatforbrug og investeringer. I stedet for at indrømme dette, gør rapporten den græske regering ansvarlig, med »den mislykkede afslutning af det andet Tilpasningsprogram, folkeafstemningen, der blev udskrevet i juni 2015, den heraf følgende banklukning og introduktionen af begrænsning i kapitaloverførsler [ud af landet].« Rapporten spreder en falsk optimisme vedr. den græske regerings evne til at imødekomme det tredje Tilpasningsprograms budgetmål, men den tilstår, at dens fremskrivninger ikke inkluderer den forestående genkapitalisering af den græske banksektor.

8. november 2015 – Efter Sovjetunionens kollaps og under Det britiske Imperiums udplyndringspolitik, gennemgik Rusland et chokerende, befolkningsmæssigt sammenbrud, ikke ulig det, der nu rapporteres at finde sted i USA under Bush- og Obamapræsidentskaberne. Som den russiske økonom, tidl. medlem af Dumaen og nuværende rådgiver til præsident Putin, Sergei Glazyev, skrev i sin bog fra 1999 ’Folkemord’: »Den årlige rate af nedgang i befolkningstallet [i Rusland i 1990’erne] har været mere end det dobbelte af nedgangen under perioden af Stalinistisk undertrykkelse og massehungersnød i første halvdel af 1930’erne … Intet tilsvarende dette er forekommet i Ruslands tusindårige historie.«

Lyndon LaRouche havde, i en historisk vidneberetning, han aflagde den 29. juni 2001for den russiske Statsdumas Økonomiske Komite, som Glazyev dengang var formand for, advaret:

»I øjeblikket er verden som helhed domineret af den kendsgerning, at vi befinder os i IMF-systemets slutfase, i hvert fald i den form, det udviklede i kølvandet på den amerikanske præsident Nixons introduktion af den monetære orden med den såkaldte ’flydende vekselkurs’ medio august 1971. I modstrid med den hysteriske propaganda, der kommer fra Bushregeringen, der nu er i store vanskeligheder, så er der intet, der kan redde det nuværende globale finanssystem og monetære system i sin nuværende form.

Den fortsatte afvisning af at acceptere visse nødvendige, omfattende reformer i disse systemer ville frembringe ikke alene en økonomisk katastrofe værre end den værste periode i 1930’ernes økonomiske depression. Den aktuelle krise vil også, med mindre den stoppes af nødvendige, drastiske reformer, udvikle sig til en demografisk katastrofe, som mere eller mindre kan sammenlignes med det, historikere kalder ’den Nye Mørke Tidsalder’, der dominerede over Europa i kølvandet på det såkaldte Lombard-banksystems bankerot i det fjortende århundrede. At tale om en økonomisk politik, der ikke inkluderer en snarlig og omfattende reform af IMF-systemet, er derfor værre end tidsspilde.

Vi kan besejre dette kollaps, men kun, hvis vi er i stand til at frembringe en vis grad af internationalt samarbejde», erklærede LaRouche.

Foretag nu en sammenligning mellem den totale vending, der finder sted i Rusland under præsident Putins politik, og i hans BRIKS-allierede lande mere alment, og så det accelererende, demografiske sammenbrud og den Nye Mørke Tidsalder i Amerika under Bush og nu Obama.

Hvorfor sidder Obama stadig i Det Hvide Hus?

9. nov. 2015 – En hårdtslående artikel blev udlagt på den fremtrædende, liberal-konservative forfatter Roland Tichys blog under overskriften, »China baut, Europa schaut zu« (Kina bygger, Europa kigger). Skrevet af Fritz Görgen, en tidligere rådgiver til den tidl. tyske udenrigsminister Guido Westerwelle, kommer den med den samme pointe, som Helga Zepp-LaRouche kom med i sin erklæring af 1. nov., nemlig, at Den nye Silkevej kunne blive en håbets gnist i et fuldstændigt ødelagt Mellemøsten.

Indledningsvis sætter artiklen Kinas fremtidsorienterede projekter med højhastigheds-jernbaner i Europa i kontrast til EU, der kæmper med vanskeligheder, fanget i et øjebliksbillede. Forfatteren afviser det amerikanske Udenrigsministeriums version af Den nye Silkevej som værende useriøs. Dernæst fremkommer han med sit hovedargument og siger, at hvis de europæiske nationer ønsker at stabilisere Mellemøsten, er de nødt til at gå i kompagniskab med Kina.

Forfatteren fortsætter: »Langs en logistisk åre af denne størrelsesorden vil industrier lægge sig på række, som perler på snor: den vil være en magnet for korttids- og langtids-migranter, der er på udkig efter et bedre liv for dem selv og deres familier. Et digitalt bredbånd vil blive ledsaget af et logistisk bredbånd, som aldrig før er set i verden. Blot en hensigtserklæring fra EU om at gå med i dette projekt, eller blot en erklæring fra EU’s medlemsstater, ville ændre det politiske klima. Når de første aktiviteter med projektering og konstruktion først begynder at vise sig på mobile skærme, vil mange skimte den første gryende, længe savnede blå himmel bag de sorte skyer ude i horisonten. En sådan strategi ville forbedre situationen i Sydvestasien og på afgørende vis svække Islamisk Stat: Når folk er grebet af håb og optimisme, vil fundamentalisme ophøre med at finde næring. Dette ville ikke alene gælde for Islamisk Stat, som man sædvanligvis taler om, men også for dens slægtninge, så som Saudi Arabien og andre steder.«

»Sagen er den, at, hvis man ønsker at redde USA; hvis man ønsker at redde vor nation og det, den står for, må man fokusere på missionen på Manhattan, missionen på Manhattan, som den defineres af Alexander Hamilton. Den er der stadigvæk.«

Med dette udsagn åbnede den amerikanske statsmand, Lyndon LaRouche, den 7. nov. det ugentlige møde med sit Manhattan-Projekt i New York City, og han fortsatte med at forklare slagplanen, der skal redde De forenede Stater, og planeten, fra randen af en katastrofe.

»Det første, vi må gøre i denne henseende, er at smide Obama ud af embedet«, erklærede LaRouche. »For, hvis Obama ikke fjernes fra embedet, vil han få verden ind i en atomkrig, som meget få mennesker vil have en chance for at overleve. Så jobbet består i at fjerne Obama, på den korrekte måde, ved at fremlægge et anklageskrift for de forbrydelser, han har begået, og fjerne ham fra embedet på dette grundlag. Dette er den eneste, mulige løsning, vi har, for at redde USA’s eksistens, og desuden meget af den øvrige verden.

I løbet af de sidste 48 timer fortsætter listen over forbrydelser, begået af Barack Obama, med at vokse. Et eksempel herpå er truslerne, i ånden efter Dick Cheney, udtalt af forsvarsminister Ash Carter, om, at USA er i færd med at forberede krig mod både Rusland og Kina. I en tale ved afslutningen af sin ugelange rundrejse i Asien, der var spækket af provokationer, udtalte Carter: »Moskvas raslen med atomsablerne rejser spørgsmål om russiske lederes forpligtende engagement over for strategisk stabilitet … Tag ikke fejl, USA vil forsvare sine interesser.«

Samtidig har Det britiske Imperium telegraferet sine identiske intentioner med et voldsomt angreb mod Labour Party-leder Jeremy Corbyn for at være »modstander af anvendelse af atomvåben«.

I betragtning af den trussel, som Barack Obama og Det britiske Imperium repræsenterer for menneskehedens fortsatte eksistens, sagde LaRouche: »Vi må samle folk på Manhattan, og ligeledes andre steder i USA, til at udgøre en enkelt enhed omkring et formål. Med mindre vi kan gøre dette og få Obama fjernet, f.eks., og andre onder, der er blevet tvunget ned over USA, har vi ikke en chance for at redde denne nation.«

«Dette er én nation«, bekræftede LaRouche. »Det er ikke en samling af, opdeling af stater, der har sæde i en nation. Det er én nation«, som det eksemplificeredes af Alexander Hamilton og hans politik.

Og denne ene nation har en unik rolle at spille i fællesskabet af nationer med at orkestrere tilblivelsen af et globalt system med udvikling, i Hamiltons ånd, efter de retningslinjer, der indikeres i Lyndon og Helga Zepp-LaRouches mangeårige program for udvikling af en Verdenslandbro – der udtrykkeligt strækker sig ind i det ellers dødsdømte USA. Som en forestående EIR-publikation om USA’s rolle i Verdenslandbroen udtrykker det: »USA kan ophøre med at dræbe og dø og begynde at opbygge igen« – med begyndelse i den forfatningsmæssige fjernelse af Barack Obama fra Det Hvide Hus.

4. november 2015 – Det var ikke med droner, men med en ligeså dødelig politik på det sociale og økonomiske område under Bush- og Obamaregeringerne, under direkte ordre fra Wall Street, at dødeligheden for hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 steg med en chokerende voldsomhed. Dette viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i en rapport, som nu nyder udbredt mediebevågenhed. Rapporten blev offentliggjort midt i september af to økonomer fra Princetons universitet, Anne Case og nobelpriskandidat i 2015 for økonomi, Angus Deaton.

Case og Deaton viste yderligere, at, hvis dødeligheden ”fortsat var faldet med samme hastighed som fra 1979-1998, ville en halv million dødsfald have været undgået i perioden fra 1999-2013”. En halv million dødsfald, som Obama, Bush og deres Wall Street-politik må stå direkte til ansvar for.

Disse afsløringer understreger, hvad Lyndon LaRouche gentagende gange har fastholdt: at Obamas politik fører til en drastisk stigning i antallet af dødsfald i den amerikanske befolkning. LaRouche havde følgende kommentar: ”Hvorfor greb vi som nation ikke ind for mange år siden, for at forhindre, at dette skulle ske? Hvordan blev folk narret til at godtage en økonomisk politik, der ødelagde videnskab og industri og samtidig førte til ubegrænsede redningspakker til Wall Street? Hvordan blev vi forført til at gøre dette mod os selv?”

LaRouche forklarede, at der må handles straks for at få Obama afsat ved forfatningsmæssige midler. Ellers vil den sataniske Obama fortsætte med at dræbe med sin økonomiske politik, med sine droneangreb, med flere ulovlige krige og de deraf følgende strømme af desperate flygtninge. Og han vil dræbe med truslen om en atomar konfrontation mod Rusland og Kina. Obama er ikke et geni, forklarede LaRouche; han er bare satanisk og har sat folk i en tilstand af angst, inklusiv det meste af USA’s kongres. Men hvis man ikke går op imod Obama og ændrer hans politik, er man inkompetent – og snart en død sild.

Rapporten fra Case og Deaton viser, at, fra 1999-2014 – årene under Obama og Bush – steg dødeligheden blandt hvide, ikke-latinamerikanske amerikanere mellem 45-54 år med mere end 10 %. Blandt den fattigere, mindre veluddannede del af denne aldersgruppe steg antallet af dødsfald med 22 % i denne periode. Ifølge rapportens forfattere ”har denne ændring sat en stopper for flere årtiers fremgang. Og dette kun i USA: Ingen anden rig nation oplevede en lignende ændring.” Faktisk oplevede mange lande som f.eks. Tyskland og Frankrig i samme periode et fald i dødeligheden på 25-30 % blandt de tilsvarende befolkningsgrupper.

Årsagerne til stigningen i dødelighed er ligeså chokerende som selve stigningen:
”Denne stigning hos hvide var primært forårsaget af en øget dødelighed som resultat af narko- og alkoholforgiftninger, selvmord og kroniske leversygdomme samt skrumpelever”, skrev forfatterne og bemærkede især himmelflugten i brugen af opium- og heroinnarkotika i denne aldersgruppe. De nåede frem til følgende, isnende konklusion:

”Folk, der aktuelt befinder sig som midaldrende, kunne være en ’fortabt generation’, hvis fremtid ser mindre lys ud end deres forgængeres.”

Dette er et tegn på den nye, mørke tidsalder, der nu skyller ind over USA. Overskriften i New York Times’ artikel fra 2. nov., der dækkede denne rapport, var ”Dødsfald blandt midaldrende.” Den kunne ligeså godt have været ”Dødsfald i Middelalderen.”

Vejen til løsningen er at lukke Wall Street ned. Simpelt hen lukke det ned. Hvad betyder så det? Det betyder, at vi ikke længere betaler Wall Street. Vi bemyndiger ikke anvendelsen af Wall Street-penge som USA’s valuta. Det bliver løftet fra USA’s valuta. Det bruges ikke længere som valuta i og af USA. Vi stopper det! Bare sådan! Og det er vidunderligt. Det er smukt. Hvad sker der så? Ja, man må tilbage til Franklin Roosevelt og det, han gjorde, hans reform mod Wall Street. Så vi har et fint, lille fortilfælde. Luk Wall Street ned. Betal dem ikke noget som helst! Erklær dem bankerot! Vi vil ikke have dem! Vi har ikke brug for dem i USA, vil ikke have dem i USA! Måske kan vi lære dem at lave tønder, eller sådan noget, eller at lave noget nyttigt; men Wall Street fortjener ingen som helst understøttelse. Ingen som helst finansiel understøttelse overhovedet! Når vi først sparker Wall Streets praksis ud, kan menneskeheden begynde at fungere.

Download (PDF, Unknown)

To repræsentanter fra Schiller Instituttet, Benoît Odille og Stephan Hochstein, besøgte videnskabsbyen Dubna, Rusland, fra 26. – 30. okt., inviteret af det Føderale Russiske Agentur Rossotrudnichestvo. I denne korte video (15 min.) præsenterer vore reportere, hvordan byen Dubna kan være en model for fremtiden i ånden efter Schiller Instituttets opfordring til skabelse af »Cusanus-byer« (opkaldt efter renæssancegeniet Nicolaus af Cusa) i hele verden. At bygge sådanne videnskabsbyer som Dubna, der bringer forskningscentre, universiteter, produktionsfabrikker og kultur- og uddannelsescentre sammen, er den optimistiske vej til et Fredsparadigme for Civilisationen, der bygger på menneskehedens fælles mål.

Helga Zepp-LaRouche, en af verdens førende autoriteter i Nicolaus af Cusa, såvel som også stifter af Schiller Instituttet, skrev, at »hvis man skulle skrive en ny forfatning for en verden af suveræne nationalstater, kunne denne definition af Nicolaus indgå fuldstændig uændret, for, som det første, må mennesker leve«. Hun citerer fra Cusas Concordantia Catholica:

»Men fra begyndelsen blev mennesket givet fornuft, der skiller dem ud fra dyrene. De ved, på grund af eksistensen af deres fornuft, at sammenslutning og fællesskab er meget gavnligt – er i sandhed nødvendigt for deres selvopholdelse og for at opnå formålet for menneskelig eksistens.«

Og derfor, argumenterer Cusa,

»har mennesket bygget byer og vedtaget love for at bevare enhed og harmoni, og de etablerede vogtere af alle disse love, med den nødvendige magt til at sørge for det almene vel«.

(Zepp-LaRouche) »Dernæst fastlægger Nicolaus, på den klareste måde, det princip, der adskiller den suveræne nationalstat fra de forudgående oligarkiske former for samfund, ved at definere den eneste, legitime kilde til magt som værende den at kere sig om det almene vel, til hvilket alle, eller et flertal af mennesker, må give deres samtykke.

Som vi viser i vores Specialrapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, så eksisterer den mulighed at indlede dette Nye Paradigme og bygge flere af disse byer.«

6. november 2015 – Konfronteret med de særlige udfordringer, som den store indstrømning af flygtninge har skabt, opfordrer den tyske byggeindustri nu til, at man tager metoder til »industrifremstillet husbyggeri« i anvendelse, med prototyper, der kan bygges billigt i hele Tyskland inden for blot få måneder. Dette er, hvad Michael Knipper, adm. dir. for byggeindustriens sammenslutning i Tyskland, sagde i et interview til Neue Osnabrücker Zeitung.

Et forceret program, og ikke kun for husbyggeri, er så sandelig presserende nødvendigt: Nye statistiktal over industriproduktionen i Tyskland viser, at der i september var et fald på 1,1 %, sammenlignet med august. Faldet var størst i industrien med 1,4 %, det samme som i maskinværktøjsfremstillingssektoren. Produktion af forbrugsvarer faldt endda 3,2 %. Byggesektoren blot minus 0,9 %.

Tiden er kommet for et nationalt, forceret program: bolig-/husbyggeri, infrastruktur og nye industrifabrikker!

http://orf.at/stories/2308569/2308570/

4. november, 2015 — Klummeskriver George Monbiot skriver i The Guardian om noget, der er værre end selv Trans Pacific Partnership (TPP) og Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Det kaldes for The Trade in Services Agreement (TiSA) (Aftale om Handel med Tjenesteydelser) og dækker Nordamerika, EU, Japan, Australien og mange andre nationer og har været under forhandling i hemmelighed.

Dokumenter frigivet af WikiLeaks indikerer, at aftalen vil blive brugt til at tvinge nationer til at acceptere nye finansielle ”produkter” og serviceydelser, godkende privatisering af offentlige tjenester og til at reducere standarderne for omsorg og forsørgelse. Monbiot skriver, ”Det ser ud som det største internationale overgreb på demokratiet, der er udtænkt inden for de seneste par årtier. Hvilket siger ikke så lidt.”

”Så den selv-hadende stat proklamerer, at den ikke har nogen magt, alt imens den ødelægger sin egen evne til at lovgive – internationalt og hjemme. Som om den sidste finanskrise ikke havde fundet sted, og som om han ikke var klar over, hvad der forårsagede den, sagde George Osborne, i sin seneste tale til City of London, til et publikum af bankfolk, at ”et centralt krav i vores genforhandling er, at Europa standser dyre og skadelige reguleringer …

”Dette er, i en verden af accelererende kompleksitet og kraftigt stigende selskabskriminalitet, ren letsindighed. Men frygt ikke, siger de: ”økonomisk magt behøver ikke længere at være underlagt lovregler. Den kan regulere sig selv”. Han kalder dette for ”humbug med klokker på”. Han går ikke i yderligere detaljer. Resten af artiklen fortsætter med at tage afstand fra ideen om selvregulering.

5. november 2015 – Tusinder af britiske universitetsstuderende marcherede og protesterede i London imod nedskæringer i støtte til leveomkostninger og studiestøtte. De studerende planlægger også landsdækkende aktioner, der kunne finde sted næste februar.

I en tale til de studerende sagde Labourpartiets skyggefinansminister John McDonnell: »Jeres generation er blevet forrådt af denne regering med stigninger i studieafgifter, med annullering af støtten til leveomkostninger og nedskæringer i uddannelser. Uddannelse er en gave fra en generation til den næste; det er ikke en vare, der købes og sælges. I generationer har en generation givet stafetten videre til den næste; de har forsøgt at sikre, at den næste generation fik en bedre livskvalitet, end de selv havde. Denne regering forråder jer og fremtidige generationer. I må modsætte jer det, og jeg står her i solidaritet med denne opposition.«

Deborah Hermanns fra den Nationale Kampagne mod Studieafgifter og Nedskæringer sagde: »Vi ved, at kampen for gratis uddannelse ikke slutter her, når demonstrationen slutter. Vi marcherer ikke kun en enkelt dag og for ophævelse af studieafgifter. Vi er i færd med at opbygge en bevægelse, der kan gå i strejke for at vinde, som bevægelser over hele verden har vundet.«

Demonstrationerne kommer midt i den voksende politiske uro som følge af regeringens nedskæringspolitik.

3. november 2015 – Marcel Fratzscher, direktør for det Tyske Institut for Forskning i Økonomi (Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung, DIW) siger, at den tyske økonomi vil få gavn af at integrere flygtninge ind på arbejdsmarkedet inden for de næste fem til syv år. Med den rette integrationsstrategi vil de bidrage til national vækst og mere end kompensere for udgifterne til deres integration, sagde han, idet han polemiserede, at pengeargumentet ikke giver mening, for man kunne lige så godt erklære det at sørge for uddannelse og erhvervsmæssig træning af halvdelen af Tysklands unge for at være et økonomisk tab, hvilket omgående ville blive erkendt som totalt absurd. Der vil komme en økonomisk gevinst, selv, hvis man tager i betragtning, at produktiviteten af integrerede ikke-tyskere muligvis kun ligger på to tredjedele at den sædvanlige tyske arbejders.

31. oktober 2015 – Leder at det britiske Labourparti Jeremy Corbyn tager udfordringen op omkring de forestående skotske valg til maj næste år, som kunne blive en hovedmarkør for hans succes som leder. Valgene kommer efter det katastrofale nederlag for det Skotsk Labourparti (SLP) ved det nationale valg sidste maj, hvor partiet næsten blev udslettet. SLP kører en anti-nedskæringskampagne, som Corbyn fuldt ud støtter. Dette er en kamp op ad bakke pga. det Skotske Nationalpartis popularitet, men de kan slå de Konservative, der traditionelt har stået meget svagt i Skotland, ud.

Kezia Dugdale, lederen af SLP, og Corbyn vil tale ved denne weekends årlige SLP-konference, hvor hun vil meddele partiets hensigt om at sætte sig imod skattestigninger, som foreslås af både SNP og de Konservative.

»Et mere ligeligt Skotland er ikke et, hvor alle skal betale mere i skat. Faktisk ønsker vi, at hundrede tusinder af skotter skal betale mindre i skat«, vil hun sige til de delegerede på konferencen, iflg. The Guardian. Hun tilføjede, at skattenedsættelse for lavt betalte arbejdere kunne klares uden at hæve skatterne i Skotland. Det ville blive finansieret ved at afvise SNP’s planer om at nedskære og dernæst udfase flypassagertold (AFD) og modarbejde konservative planer om at sætte indkomstgrænsen for en 40 % ’s skat op.

Dugdale vil sige til de delegerede: »Før valgene i Det forenede Kongerige sagde vore modstandere, at der ikke var nogen forskel på Labour og Toryerne. Jeg håber, de nu kan se forskellen: en Labour-regering indførte skattelettelser, og en Tory-regering fjernede dem.«

Corbyn sagde til The Guardian forud for SLP-konferencen, »Hvis man vil have socialistiske forandringer, må man stemme for det«. Han beskrev Labour som »et socialistisk parti i både ord og gerning«. »Hvis man er godt tilfreds med den voksende ulighed, voksende børnefattigdom og uligheder inden for sundhed, som bliver mere udtalt, så er Labour ikke noget for dig. Hvis man er tilfreds med, at næsten en million mennesker i Skotland er ’brændsels-fattige’, eller at halvdelen af alle boliger i Skotland ikke lever op til officielle kvalitetsstandarder, så er Labour ikke noget for dig.«

Corbyn støttede også opfordringer til, at SLP stemmer imod fornyelsen af Trident-atomubåde og -missiler i denne weekend, på trods af advarsler om, at det kunne gøre den interne splittelse i partiet større. Corbyn sagde, at han mente, en stemme imod atomafskrækkelsen ved SLP-konferencen på søndag ville styrke hans forsøg på at ændre Labour-politikken i Westminster meget.

»Jeg tror, det kunne være en opmuntring for mange mennesker i resten af U.K. at høre meget godt efter det, vi siger på den skotske konference. Der foregår lignende debatter i partiet over hele Storbritannien. Jeg blev selv først valgt for henved 60 dage siden, og jeg har gjort mit bedste for at åbne for muligheden for denne form for åbne debat i partiet.«

Tidligere på ugen turnerede Corbyn rundt om stålværkerne i Scunthorpe, en traditionel stålby i England, der er udset til at miste 900 arbejdspladser som resultat af tre stålselskabers beslutninger om at afskedige flere tusinde arbejdere.

Corbyn angreb regeringens gør-ingenting-politik i dette spørgsmål og sagde, »Stål er grundlaget for alle forarbejdningsindustrier. Det er grundlaget for alt, vi fremstiller i dette land.« Med et angreb på regeringen sagde han: »De har en filosofi, der grundlæggende set siger, at hvem som helst kan producere hvad som helst og sende det hvor som helst i hele verden. Så vi har droppet kinesisk stål, der sælges under produktionsprisen, hvilket selvfølgelig ruinerer vore industrier. Det kræver indgriben fra regeringens side og politisk pres på kineserne. Det kræver også, at WTO gør noget ved det. Ellers bliver vi alle tabere.«

Alt imens han sagde, at han var villig til at rejse til Kina for at drøfte spørgsmålet, så var meget af hans angreb forbeholdt regeringens passivitet, snarere end kineserne.

4. november 2015 – Den græske premierminister Alexis Tsipras og EU-parlamentets præsident Martin Schultz (Tyskland, SPD), holdt et to timer langt »produktivt og åbenhjertigt« møde, da Schulz var i Grækenland for at overvære overførslen af de første 30 flygtninge fra Grækenland til Luxembourg. Tsipras gjorde det klart, at, i den aktuelle flygtningekrise er den humanitære indsats, Grækenland præsterer, og som langt overstiger landets midler, samtidig med, at Grækenland skal imødekomme kravene fra kreditorerne, umulig og barbarisk.

»Vi må se de spørgsmål, der ligger ud over dette økonomiske barbari, og som falder inden for det etiske område. På et tidspunkt, hvor indbyggerne på de græske øer modtager bølgerne af flygtninge med åbne arme, er regeringen forpligtet til at hæve momsraten på øerne«, sagde han til pressekonferencen med Schultz i kølvandet på deres møde i premierministerens residens. »Hvis vi er tvunget til at tilbyde husly, selv kortvarigt, til flygtninge, så kan det ikke også være muligt for os at insistere på tvangsovertagelser af primære boliger i Grækenland«, sagde Tsipras. Sådanne krav er »uacceptable«, insisterede han og tilføjede, at den græske regering af europæere vil søge den samme solidaritet, som det kræves, at Grækenland udviser.

Spørgsmålene om tvangsovertagelser og forhøjelse af meromsætningsafgiften (moms) for øboerne har været blandt de mest presserende, økonomiske spørgsmål, som den græske befolkning er blevet konfronteret med, især taget i betragtning, at der alene i Athen er flere end 30.000 hjemløse mennesker.

»I løbet af de seneste måneder har vi båret byrden, men vi har den ære og stolthed, som grækerne udviser, især rundt det Ægæiske Hav, at redde ’Europas ære’«, sagde Tsipras.

Med en åbenlys henvisning til den tyske finansminister Wolfgang Schäuble og dennes kampagne for at sparke Grækenland ud af eurozonen, sagde Tsipras, at flygtningekrisen har vist, hvor tåbelige de mennesker er, der sidste sommer havde planer om den såkaldte Græxit; at fortsætte med sådanne planer ville ikke alene være »imbecilt«, men også »farligt«.

Tsipras sagde, at han og Schulz drøftede det bydende nødvendige behov for en fælles koordineringsstrategi og en fælles politik for at konfrontere den igangværende flygtningetragedie. Han meddelte også, at han, i anden halvdel af november, på vegne af EU vil rejse til Tyrkiet for at drøfte spørgsmålene mht. relationerne mellem EU og Tyrkiet om flygtningene med Ankara.

Schulz på sin side sagde, at Tsipras’ anmodninger var rimelige, og at han ville tage dem op i Bruxelles og under et topmøde, der finder sted på Malta den 12. nov. Han erklærede sig enig i, at det ikke er nok, at kun 8 af 28 EU-medlemsstater deltager i fordelingen af flygtninge.

»Som europæiske organisationer og som medlemsstater skylder vi at støtte flygtningekrisen på enhver måde«, sagde han. Men han fastholdt dog, at Grækenland må overholde memorandaet. Han kaldte spørgsmålene om moms og tvangsovertagelser (af hjem) for »symbolske« og sagde, at han ville formidle dette til institutionerne i et forsøg på at finde en løsning.

3. november, 2015 – Macau Magazine publicerede en slagkraftig gennemgang af Kinas verdensdækkende udviklingsprogram, som kaldes ”Globalt spor – Kinas vision om et verdensdækkende jernbanenet”, af Luo Xunzhi. Artiklen reflekterer over den verdensvision, der præsenteres i EIR’s Verdenslandbro-rapport, og, da den nu cirkulerer over hele Kina på kinesisk, er rapporten måske i virkeligheden en af forfatterens kilder.

Artiklen indleder med: ”Kina har bygget verdens største højhastigheds-jernbanenetværk på bare 8 år. Nu ønsker de at gøre det samme i hele verden. Planen inkluderer en bane, som forbinder Beijing og Moskva på 33 timer, og ruter tværs over Sydamerika fra Atlanterhavet til Stillehavet og tværs over Afrika fra Det Indiske Ocean til Atlanterhavet – noget, de europæiske kolonimagter aldrig præsterede. Et så ambitiøst program har intet land nogensinde tidligere foreslået. Hvis de alle bliver bygget, vil de forvandle økonomierne i de lande, de kommer igennem, ligesom USA’s transkontinentale jernbane til Stillehavet i det 19. århundrede, som åbnede de vestlige stater, således at landmænd kunne etablere sig og industrien vokse.”

Andre aspekter:

* ”Det mest dramatiske projekt i Ét bælte, én vej-initiativet i Rusland er en foreslået højhastighedsforbindelse mellem Beijing og Moskva, som går gennem Kasakhstan, en distance på 7.000 km, der ville reducere rejsetiden fra den aktuelle på 6 dage til 30 timer … Første vicepræsident for de russiske statsbaner, Alexander Misharin, sagde, at han forventede, at byggetiden ville være fra 8 – 10 år. Han sammenlignede det nye jernbanenetværk med Suez Kanalen med hensyn til størrelse og betydning.”

* ”Mere end noget andet kontinent har Afrika behov for jernbaner. Kina har været meget aktiv her og har lovet at bygge det, som ingen europæiske kolonialmagter – Storbritannien, Frankrig, Portugal, Belgien eller Tyskland – formåede at gøre: en jernbane fra det Indiske Ocean til Atlanterhavet.”

* ”I Østafrika bygger Kina en 472 km lang jernbane mellem Kenyas hovedstad, Nairobi, og landets største havneby, Mombasa, som vil forkorte rejsetiden fra 15 timer til fire en halv time. Byggeriet begyndte i oktober, 2014 og forventes færdigt i 2017 til en anslået pris af US$ 3,8 milliarder. Det er planen, at jernbanen bliver en del af et nyt netværk, som kobler Kenya, Rwanda, Sydsudan og Uganda sammen.”

* ”I forbindelse med et besøg i Sydamerika i maj, 2015, overværede statsminister Li Keqiang og Brasiliens præsident Dilma Rousseff underskrivelsen af en forundersøgelse af etableringen af en 4.400 km lang jernbane, som skal forbinde Brasiliens Atlanterhavskyst med Stillehavskysten i Peru. Den blev underskrevet af de to lande og Kina … Spanien og Portugal, de to magter, som koloniserede Sydamerika, overvejede aldrig at bygge en sådan jernbane tværs over kontinentet.”

* ”For første gang er Kina begyndt at bygge jernbaner i Europa, det sted, hvor teknologien blev udviklet for 200 år siden. Det har en vigtig, historisk betydning, er et tegn på, hvordan centrum for den globale økonomi bevæger sig fra vest mod øst.”

* ”Kina tilbyder også at bygge Storbritanniens HS2, et højhastighedstog, som forbinder den centralt beliggende by Birmingham med Leeds og Manchester mod nord. Tilbuddet er fuld af symbolik – verdens nyeste jernbanemagt sælger sin teknologi og ekspertise til den ældste … Ingen Mandarin i Qing-regeringen kunne have forestillet sig et sådant resultat.

Se hele artiklen: http://www.macauhub.com.mo/en/2015/11/02/global-track-china-sees-its-railways-covering-the-world/]

Singapore og Kina bygger en ny by på Silkevejen

3. november, 2015 – Kina og Singapore skal underskrive en aftale om sammen at udvikle et nyt storskala-projekt i det vestlige Kina, i forbindelse med Xi Jinpings besøg i Singapore i denne uge. Straits Times oplyser, at projektets tema bliver ”moderne konnektivitet og moderne service”, og at det bliver en del af det økonomiske Silkevejsbælte.

Det bliver det tredje, store projekt, Singapore har bygget i Kina – de byggede en industripark i Suzhou i 1994 og en miljø-by i Tianjin i 2008. Placeringen af det planlagte projekt er endnu ikke bekendtgjort, men det bliver i vest med Xian, Chungqing eller Chengdu som mulige mål.

Xi besøger også Vietnam i denne uge.

Menneskehedens skæbne ligger nu i vægtskålene, og det centrale spørgsmål, nu mere end nogen sinde før, er, hvorvidt det amerikanske folk samt en håndfuld valgte regeringsfolk har det fornødne mod til at gennemtvinge præsident Obamas fjernelse fra embedet. Drone-papirerne er at sammenligne med Pentagon-papirerne, anno 2015, og som dokumenterer, at USA’s præsident er den største massemorder i amerikansk historie.

Det faktum, at de amerikanske massemedier har mørklagt betydningen af Drone-papirerne, var forventeligt. Det forringer ikke i mindste måde beviserne, ej heller gør det Obama mindre skyldig i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Han sidder på toppen af en klart defineret, kriminel kommandovej, der har kommissioneret mord over hele verden, inklusive imod amerikanske borgere. Forbrydelserne er klart dokumenteret i Drone-papirerne, der inkluderer en høring i Kongressens Efterretningskomite om CIA’s og Fælleskommandoen for Specialoperationers drone-programmer til mange milliarder dollar om året, og som viser, at der ikke er nogen kontrol med dem, og at uskyldige civile rutinemæssigt bliver dræbt, for blot posthumt at blive kategoriseret som fjender, dræbt under kamp, for at skjule forbrydelsernes omgang.

Obama fortsætter stædigt med at mørklægge bombningen af Læger uden Grænser-hospitalet i Kunduz, Afghanistan, og afviser gruppens krav om en uvildig undersøgelse under Genevekonventionen. Obama er en dræber, der er på mordtogt, og han må stoppes af den relevante, forfatningsmæssige handling, enten gennem en rigsretssag eller gennem det 25. Forfatningstillæg.

Der er en voksende stemning i landet for netop en sådan handling – under forudsætning af, at man kan opmarchere det rigtige lederskab, der kan få det til at ske. Onsdag eftermiddag fandt et usædvanligt møde sted på Capitol Hill med kongresmedlemmerne John Conyers, Walter Jones og Alan Grayson, samt fhv. amerikanske ambassadør Jack Matlock, NYU-professor Stephen Cohen og selskabsdir. Joseph Pepper. De advarede enstemmigt om, at Obamas opførsel er i færd med at føre verden ud i en atomkatastrofe og krævede, at der skulle sættes en stopper for Obamas provokationer imod Rusland og Putin. Den ene taler efter den anden genkaldte Koldkrigsoplevelsen, hvor man levede under truslen om en umiddelbart forestående atomar udslettelse, og advarede om, at den nuværende situation, som et resultat af Obamas handlinger, er endnu mere farlig.

Vi har nu et mulighedens øjeblik. Ved at fjerne Obama gennem de relevante, forfatningsmæssige midler, og ved samtidig at tage skridt til at genindføre Glass-Steagall og omgående igangsætte en reel, økonomisk genrejsning i Franklin Roosevelts ånd, kan vi genrejse USA til sin historiske rolle som en nation, der leder ved sit eksempel og ikke ved imperial politik og krig.

Alternativet blev skåret ud i pap på Capitol Hill og var en gentagelse af de advarsler, som Lyndon LaRouche har udtalt fra Obama-præsidentskabets allerførste dage. At tillade, at en farlig narcissist forbliver i embedet én eneste dag til, er at sætte selveste menneskehedens overlevelse på spil.

Det amerikanske folk har lidt under 15 års Bush- og Obamaregeringer, og konsekvenserne har allerede været ødelæggende. Fattigdom, arbejdsløshed, narkomani, selvmord – dette er de menneskelige konsekvenser af Bush’ og Obamas ødelæggelse af den amerikanske økonomi. Og nu har præsident Obama bragt verden til selveste randen af en mulig, atomar udslettelse.

2. november, 2015 – På en internetside: thebigfuture.com rapporteredes det den 30. oktober, at Kina sandsynligvis vil have føjet yderligere 2.000 kilometer færdigbygget højhastigheds-jernbane ved udgangen af 2015. Dermed vil der være et nationalt netværk på 20.000 kilometer, hvor enhver by med en halv million indbyggere eller flere vil blive betjent af mindst en højhastigheds-togforbindelse.

China Railway Corporation (CRC) meddeler i en pressemeddelelse, at, ifølge den kinesiske regerings nye 5-års plan, ville højhastigheds-jernbanenettet ”snart strække sig betydelig længere”, til 50.000 kilometer i 2020, alt imens man sideløbende dermed eksporterer togsæt. En sådan ekspansionsrate vil være helt ekstraordinær, og et 50.000 km (eller 30.000 miles) netværk ville være ligeså omfangsrigt som hele det fuldt elektrificerede jernbanenetværk, som EIR har foreslået for De Forenede Stater siden 2005. Af dette sidstnævnte jernbanenet er der foreløbig bygget nul miles, og det eneste, sandsynlige gennembrud inden for synsvidde ville komme fra, at CRC byggede højhastighedsjernbaner i De Forenede Stater.

CRC-rapporten fokuserer også på at forbedre togenes hastighed, op til 500 km/t, samtidig med et lavere strømforbrug. Dette kaldes permanent synkronisk, magnetisk transmission – som ikke skal forveksles med magnet-svævebane (magnetisk levitation) – og bliver også introduceret af andre producenter af højhastighedstog, anført af Toshiba.

Kinas investering i højhastighedsjernbaner fortsætter på et niveau svarende til 130-140 milliarder $ om året, den største drivkraft bag Kinas industrielle økonomi, som ellers er betydeligt neddæmpet.

2. november 2015 – Ralph Stegner og Thorsten Schäfer-Gümbel, der begge er viceformænd i SPD, har her til morgen igen udtalt sig offentligt og krævet, at politikken for en budgetbalance (det »sorte nul« eller »gældsbremsen«) blev modificeret for at give mulighed for ekstra finansiering af projekter til genhusning, støtte og integration af flygtninge.

Schäfer-Gümbel sagde, at man ikke burde anskue delstaten Hesses politik med en »gældsbremse« som naturlig lov; det er snarere en metode til regulering, der kan og bør modificeres under særlige omstændigheder – med flygtningekrisen som en sådan situation; og Hesse har et akut behov for, at der opføres 40.000 nye lejligheder, både til lavindkomstgrupper og til flygtninge.

Deres tal er under alle omstændigheder for lave: Byen Wiesbaden alene, der engang havde 25.000 sådanne sociale boligenheder, er nu nede på 9.000 og løber en stor fare for i år 2030 at lande på nul, med de nuværende planlagte 7.000 nye boligenheder (der ikke medregner flygtningenes behov), som ikke gør den store forskel. Med hensyn til nye boliger, der skal bygges til flygtninge, der vil blive i Tyskland og har ret til primær familiesammenføring (hustruer og børn), så findes der endnu ikke noget »forceret program«, selv om det nu om stunder ofte kaldes sådan. De nye lejligheder, som flygtninge flytter ind i nu, er for det meste dem, der blev påbegyndt meget tidligere på året, før den voldsomme indstrømning af flygtninge begyndte i juli måned. Det indebærer, at lejligheder, der bebudes til flygtninge nu, sandsynligvis ikke vil være disponible før sent næste sommer eller efterår.

Mange flygtninge, både de 42.000, der stadig må bo i telte, og dem, der endnu vil komme, må flyttes til vintersikrede opholdssteder, såsom hærens ombyggede barakker, der ikke længere er i brug.

Dette kan Tyskland klare; men de nye forholdsregler, som regeringen har diskuteret, og som har til formål at dæmpe flygtningestrømmen, indebærer, at for de ti tusinder, der stadig vandrer på vejene i Balkan, hvor vintervejrlig allerede er sat ind, og hvor det voldsommere regnvejr har forvandlet flygtninge-teltlejre til mudderbanker, vil overlevelse blive meget svær.

Det er dette drama, som 200 private hjælpeorganisationer har adresseret i deres åbne brev til EU-ledere for en uge siden. Men nogle af dem har fortalt denne nyhedstjeneste, at der hidtil ikke er kommet et eneste officielt svar fra EU-regeringer eller EU-institutioner.

… Men kendsgerningen er, at Paris 2015-topmødet ikke kun handler om nationer, der potentielt set spilder deres tid og ressourcer på et fantomproblem, der kun eksisterer inde i computermodeller – den hæslige virkelighed er, at de programmer, der foreslås til nedbringelse af CO₂, ville øge fattigdommen, forringe livsbetingelserne og accelerere dødsraterne i hele verden. Verden kan ganske enkelt ikke opretholde en voksende befolkning med forbedrede levevilkår kun med anvendelse af sol- og vindenergi og andre former for såkaldt »grøn« energi.

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg

En omgående genindførsel af Glass-Steagall var fokus for en magtfuld intervention i et offentligt arrangement, afholdt af det Demokratiske Parti i New York City søndag, hvor lokale folk fra partiet forsøgte at repræsentere forskellige præsidentkandidater, men som af tilhørerne blev tvunget til at måle disse kandidater op imod en standard, der hedder at bringe Glass-Steagall tilbage og bryde Wall Street-bankerne op. Repræsentanter fra LaRouchePAC indledte interventionen og fik dernæst tilslutning af mange andre, der spurgte: »Vil I genindføre Glass-Steagall, og vil I gøre det nu?«

Aktivisterne fra LaRouchePAC krævede også handling for at fjerne morderen Obama fra præsidentskabet for sine krigsforbrydelser.

Spørgsmålet blev atter stillet af Lyndon LaRouche senere på dagen: »Hvis vi ikke lukker Wall Street ned, vil vi se et krak uden fortilfælde. Amerikanere og europæere mister ikke bare deres lønninger, deres jobs. Køb ikke Wall Streets ’forecasts for muligheder’ for det, der nu er ved at ske. Vi taler om et pludseligt kædereaktions-kollaps, med mindre vi griber ind for at lukke Wall Street-institutionerne ned.

Og dette kollaps bliver en dræber. Det økonomiske kollaps accelererer og dømmer amerikanere til døden. I Europa er det lige så slemt, eller værre. Det mest iøjnefaldende træk ved det transatlantiske system lige nu er dødsraten blandt børn.«

Men den virkelige krise, understregede han, er tabet af intelligens i Kongressen og folket, omkring det, der hurtigt må gøres, og erstatningen af intelligens med fejhed omkring at gøre det, der må gøres.

Kravet går ikke alene ud på at lukke Wall Streets og dets spekulative svindelnumre ned. Kravet er at fjerne det fra den amerikanske økonomi og erstatte det med en buffer af ny statskredit for at opretholde produktivitet, beskæftigelse og mennesker.

Vi kan løse det her, som LaRouche understreger, med de fremgangsmåder, præsident Franklin Roosevelt brugte. Men først skal vi tage Wall Street af bordet. Vi skal lukke svindeløkonomien ned, før den eksploderer i en kædereaktion. Det betyder at begynde med en omgående genindførelse af Glass-Steagall. Dernæst skal realøkonomien genopbygges.

Dette venter ikke på, at en ny præsident vælges. Det må gøres nu, af folket og dets repræsentanter, eller de vil miste alt, før de vælger en ny præsident.

Luk Wall Streets økonomiske krav ned, før de slår os ihjel.

Jeg mener, at vi er i virkelig fare, hvis et kollaps af systemet sker uden en reform af Glass-Steagall for at beskytte den almindelige befolkning fra dette, vi kunne virkelig ende med massive drab af hidtil usete dimensioner. Jeg mener, at hvis dette skete i Europa, oven i flygtningekrisen, så tror jeg, at vi kunne få borgerkrig i Europa, og vi ville sandsynligvis få en borgerkrig i USA.

Så jeg mener, at incitamentet for at ændre politik, mens der endnu er tid, er gigantisk, og den optimistiske tone er, at alternativet allerede er på plads.

Download (PDF, Unknown)

Flygtningekrisen kan kun løses på en eneste måde: Der må omgående sættes et reelt udviklingsperspektiv for Sydvestasien og Afrika på dagsordenen, som vi i vores rapport, »Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen« har foreslået. Potentialet hertil eksisterer allerede gennem Kinas politik om opbygningen af Den nye Silkevej, også kaldet »Ét bælte, én vej«. Fr. Merkel bad under sit seneste besøg til Kina den kinesiske premierminister Li Keqiang om hjælp til at klare flygtningekrisen, og denne gav en garanti for, at Kina ville hjælpe med til at stabilisere de lande, hvorfra flygtningene kom. 

Download (PDF, Unknown)

29. oktober 2015 – I sin åbning af »Silkevejs-Forum 2015« i Madrid, Spanien, i går, kom Li Wei, direktør for det Kinesiske Statsråds Center for Forskning i Udvikling (CFU), med den smukke idé, at verdens nationer kan »bygge en kæmpestor og åben, økonomisk Noas Ark rundt Kinas program »Ét bælte, én vej« og således »være med til at undfly den finansielle krise og etablere stabilitet og genrejsning af den globale økonomi«, rapporterede Xinhua.

Tre hundrede gæster fra flere end 30 lande og internationale institutioner deltog i forummet, der var ko-sponsoreret af CFU, den Kinesiske Ambassade i Spanien og Centret for Internationale Relationer og Bæredygtig Udvikling (CIRBU), hvis ærespræsident er den tidl. spanske udenrigsminister Miguel Angel Moratinos. Dets formål er at bringe tænketanke fra lande, der er involveret i Silkevejen, sammen, nære international kommunikation og forene institutioner.

Li Wei beskrev også Det økonomiske Silkevejsbælte og Det 21. Århundredes Maritime Silkevej som »værktøj til at undfly strukturelle modsætninger og føre til den næste fase af fremgang for den globale økonomi«, for det er igennem samarbejde mellem nationer, at nationer kan løse deres egne, hjemlige strukturelle modsætninger, iflg. Xinhua.

Silkevejen er ved at vække interesse i Spanien. Spaniens handelsminister Jaime Garcia-Legaz sagde til forummet, at toppen af spansk-kinesiske relationer »stadig ligger i fremtiden«. Tidl. udenrigsminister Moratinos talte om Silkevejen som værende en model for internationale relationer, der kan styrke relationerne mellem Vesten og Østen. Den tillid og synergi, der er resultatet heraf, kan bringe forskellige lande og kulturer sammen, der forstår, at der en åben plads for samarbejde og forbedring af den globale, økonomiske situation.

Den spanske regering havde arrangeret et dagslangt seminar den 20. okt. i Madrid om »Logistikken ved at eksportere til Kina«, hvor samme Garcia-Legaz talte, sammen med den kinesiske handelsattaché. Og tidligere i oktober startede Spaniens fjerdestørste by, Valencia, organiseringen af et stort, internationalt forum for »Silkevejens Byer«, der skal afholdes i Valencia i juni 2016.