Download (PDF, Unknown)

4. januar 2015 – I et interview med det tyske magasin Die Welt, siger Vladimir Yakunin (tidligere præsident for Russiske Jernbaner; siden 2012 formand for den Internationale Jernbaneunion (UIC)), som svar på et spørgsmål om sit personlige syn på 2016, at »de fleste prognoser antager, at den sløve [økonomiske] udvikling vil trække ud indtil i hvert fald slutningen af første halvår. Jeg tror, den vil vare længere end det. For det er ikke let at udvikle nye, økonomiske sektorer, som vi hidtil har negligeret. Det har lige siden Roosevelts tid været almindeligt kendt, at, i krisetider, er statslige investeringer ekstremt vigtige. Denne form for indsats burde være større. Men det vedrører ikke kun Rusland … Jeg mener, at Rusland og Europa burde samarbejde mere for at komme ud af denne krise.«

Yakunin bekræfter også planer om at skabe en ny, Øst-Vest tænketank, baseret på Det Offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationer, som han er medstifter af, og han nævner, at da han for nylig talte med kinesere, mødte han her stor interesse for projektet.

Foto: Vladimir Yakunin

4. januar 2016 – Det, der angiveligt skulle have udløst det globale styrtdyk på aktiemarkederne den 4. januar, hævdes at være Kinas Industrielle Purchasing Managers Index, PMI, der viste nedsat aktivitet for 12. måned i træk (december; PMI udgives den første arbejdsdag i måneden for den foregående måned). Dette til trods for det bratte fald i bankaktier som følge af den katastrofale »bail-in«-politiks ikrafttræden i hele Europa og USA; og til trods for Saudi Arabiens klare trussel om en optrapning mod en generel religionskrig i hele Mellemøsten og Nordafrika. Disse begivenheder havde tydeligvis større indvirkning på aktiemarkedernes mandags-deroute.

Men bag denne deroute udviser industridata fra Nordamerika atter en skarpt nedsat aktivitet. December måneds ISM [Institute for Supply Management] Manufacturing Index (indeks for varefremstilling) skrumpede ind til 48,2 point, med en nedgang fra 48,6 point i november. Chicago Purchasing Manager’s Index (udgivet 31. december, for december måned) styrtdykkede til et sløjt 42,9 efter 48,7 i november. Den seneste undersøgelse fra Dallas Federal Reserve (december) må have sat rekord i nedsat aktivitet, med -20.

Disse data er karakteristiske for massearbejdsløshedsåret 2009. Canadas Purchasing Manager’s Index for december var på 47,2, hvilket er lavere end selv noget, man så i Canada i 2009. Tallet for byggeaktivitet i USA faldt også i november; det samme gjorde amerikansk import.

Umiddelbart efter disse rapporter meddelte den på det seneste nøjagtige Atlanta Federal Reserve Bank, at dens »aktuelle BNP-prognose for reel vækst i BNP faldt 0,5 procentpoints her til morgen i kølvandet på Folkeoptællingsbureauets (en afdeling under Handelsministeriet) publikation af byggeaktivitet og Institute for Supply Management’s Manufacturing ISM Report On Business«. Rapportens prognose for fjerde kvartal er nu blot 0,7 %, alt imens den for blot to uger siden var 1,3 %.

Med formand Tom Gillesberg:

4. januar 2016 – To dage efter Det britiske Imperiums Saudi-kongedømmes massehenrettelser den 2. jan., der inkluderede ledende medlem af det shiamuslimske præsteskab, Sheikh Nimr al-Nimr, fortsætter protesterne, spændingerne og endda tale om decideret krig inden for selve Islam med at spredes over hele planeten, med de britisk-kontrollerede medier, der puster til ilden. Wienerprocessen med en politisk dialog mellem den syriske regering og opposition er blevet kastet ind som en hund i et spil kegler; der udøves pres af det anglo-saudiske krigsparti for at ødelægge den iranske atomaftale; og hele situationen er fortsat en hårs bredde fra at udløse sig i en eksplosion.

Wall Street Journal anførte slænget af anglo-saudiske krigsmagere med en lederartikel, der erklærer, at saudierne er »den bedste ven, vi har i den Arabiske Halvø«. Lederen gør det klart, at det virkelige mål for den britisk-inspirerede, saudiske udløsermekanisme for krig er Rusland. »Iran og Rusland har en interesse i at vælte Huset Saud, og de spekulerer muligvis i, om præsident Obama ville gøre noget for at standse dem«, siger lederartiklen.

Saudi Arabien fortsatte optrapningen imod Iran i kølvandet på gårsdagens afbrydelse af de diplomatiske forbindelser; regeringen meddelte, at kommerciel flyvning og forbindelser vil blive afbrudt. Saudi Arabiens de facto koloni, Bahrain, og den saudisk finansierede regering i Sudan tilsluttede sig afbrydelsen af de diplomatiske forbindelser med Iran, og de Forenede Arabiske Emirater skar antallet af tilladte, iranske diplomater ned. Men her sent på eftermiddagen havde andre medlemmer af Golf Samarbejdsrådet og den Arabiske Liga ikke fulgt trop.

Som reaktion på de saudiske massehenrettelser samledes vrede demonstranter foran den saudiske ambassade i New Delhi, Indien; og tusinder af demonstranter med mindeplakater for Sheikh al-Nimr marcherede i Bagdad (uden for den Grønne Zone), samt i de shiamuslimsk befolkede byer Karbala, Basra og Najaf. Desuden skal to sunnimuslimske moskeer være blevet bombet og en sunimuslimsk præst dræbt, selv om det rapporterede drab ikke direkte var knyttet til protesterne.

I hele verden forsøger den angloamerikanske presse at gøre de saudiske slagtere til »ofrene« pga. demonstranternes angreb på de saudiske diplomatudstationeringer i Iran. Men Rusland har stillet sig i spidsen for handlinger til afværgelse af krig. Den russiske nyhedstjeneste TASS rapporterede, at Rusland er »parat til at invitere saudiske og iranske topdiplomater til Moskva til drøftelser«, med et citat fra en unavngiven, diplomatisk kilde, der talte med TASS. Senere udstedte det Russiske Udenrigsministerium en erklæring, der sagde, »Vi anmoder Teheran, Riyadh og andre Golflande om at vise tilbageholdenhed« og at »vælge dialogens vej«, rapporterer Agence France Presse (AFP). »Rusland er parat til at støtte en sådan indsats«, tilføjede Udenrigsministeriet og bemærkede sin bekymring over »optrapningen af situationen i Mellemøsten, forårsaget af de store, regionale magter, Saudi Arabien og Iran«.

Det Amerikanske Udenrigsministeriums talsmand John Kirby tilbragte det meste af eftermiddagen med at undvige og væve under sin fremlæggelse af Obamaregeringens afvisning af at fordømme henrettelserne og de efterfølgende handlinger, udført af USA’s »betydningsfulde ven og partner i regionen«, Saudi Arabien, til trods for, at det af en række pressespørgsmål og undvigende svar fra Kirby klart fremgik, at, alt imens udenrigsminister John Kerry havde talt med den iranske udenrigsminister Zarif og den saudiske vicekronprins over telefon, så var den saudiske udenrigsminister al-Jubeir for travlt optaget til at besvare et telefonopkald fra USA’s udenrigsminister.

Foto: Iranske demonstranter samles uden for den Saudiske Ambassade i Teheran den 2. januar, efter henrettelsen af bl.a. den shiamuslimske Sheikh al-Nimr i Saudi Arabien.

26. december 2015 – Gerhard Kluth, den nye direktør for Fonden for Cusanus-huset i Bernkastel-Kues (Tyskland), har meddelt, at, eftersom han har fundet, at kendskabet til Cusanus ikke er så udbredt, som det burde være, vil han tænke over måder for at gøre flere tyskere, især yngre mennesker, mere fortrolige med den store intellektuelles værker og tanker. Kluth siger, at han engang var udsat for et kulturchok, da han af en skolepige fra Ecuador, der besøgte Bernkastel-Kues, fik at vide, at hun vidste en masse om Cusanus, alt imens unge tyskere i samme aldersgruppe ikke gjorde.

En del af PR-projektet, der omfatter flere offentlige begivenheder i Cusanus-huset, men også i andre institutioner, er, at flere biblioteker i regionen arbejder på et centraliseret katalog, hvor man i det mindste kan finde ud af (selv om man ikke altid kan skaffe en bestemt bog), hvilke skrifter og andre værker, der findes i disse biblioteker, især i Cusanus’ eget, store bibliotek.

Dette er kulturoptimistiske nyheder fra Tyskland.

Se også: Schiller Instituttets Specialrapport: »En hyldest til Nicolaus af Cusa: En dialog mellem kulturer«, af Cusanus-eksperten Helga Zepp-LaRouche 

3. januar 2016 – I en tale, der citeres i det Kinesiske Kommunistiske Partis avis Qiushi i dag, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, at »Kina vil stå over for voksende udfordringer i de næste fem år, for hvilke en stærk stimulering for at styrke udvikling ikke længere vil være løsningen.« At sikre kvalitet i væksten var lige så vigtigt som at bevare vækstraten. Xi sagde: »Udvikling af innovation er en løsning på [at finde en ny, økonomisk] motor for vækst. Kinas innovation er ikke stærk nok, og det teknologiske udviklingsniveau er ikke højt nok.« Han tilføjede, at dette var en hindring for landets stærke behov for en økonomisk transition.

Qiushi rapporterer om Xis tale, som han holdt 29. okt. under et møde, der markerede afslutningen af den 18. partikongres’ femte plenum. I denne tale, bemærker Qiushi, påpegede Xi de globale økonomiske, politiske og militære spørgsmål, der udgjorde risici for landet og sagde: »Kina kan ikke forlade sig på vidstrakt udvikling og stærk stimulering for at opnå disse mål, for ellers vil landet gentage den gamle vej, og dernæst skabe nye modsætninger og problemer.« Xi tilføjede: »At udvide investeringer kunne være med til at fremme væksten, men ineffektive investeringer, der ikke gav nogen indtægter, ville sluttelig blive til dårlig gæld og udgøre finansielle risici for selskaber og budgetrisici for landet«, rapporterer Qiushi.

3. januar 2016 – En advarsel om en »storkrig«, der omfatter Rusland og USA, er kommet fra generalløjtnant Michael Flynn, den tidligere chef for USA’s Forsvarets Efterretningstjeneste, DIA, og som blev fyret af Obama, efter at hans tjeneste indgav en vurdering i 2012, der sagde, at USA’s politik ville føre til et »salafistisk kalifat« i Irak og Syrien (dvs. det, der blev til Islamisk Stat i Irak og Syrien, ISIS). Generalløjtnant Flynn blev interviewet af det russiske magasin Kommersant Vlast den 30. december.

Interviewet er vidtrækkende og kamplystent, og inkluderer general Flynns vurdering, at der er »5-10.000 russiske borgere, der kæmper [for ISIS, -red.] i Syrien« og gør det således til en strategisk nødvendighed for Rusland at bekæmpe terroristerne i Syrien, »så de ikke vender tilbage til Tjetjenien, Dagestan, Usbekistan og Moskva«.

Men generalen siger, at det er overhængende nødvendigt, at Obama omgående standser bevæbningen af grupper. Og han advarer om, hvor denne politik fører hen. »Når jeg ser på, hvad der foregår – hvordan tingene er – kan jeg se, at der hænger en enorm trussel over vore hoveder«, sagde Flynn til Kommersant Vlast. »Den kurs, vi i øjeblikket er inde på, fører til en udvidelse af konflikten – til en storkrig. Jo nærmere, vi kommer den, desto højere er risikoen, desto højere er prisen, og desto mere begrænsede er vore valg.

Så nu er det vigtigt, at vi arbejder sammen, USA og Rusland, for at afgøre, om vi kan udvikle flere muligheder sammen for at stabilisere situationen«, konkluderer Flynn.

Leder fra LaRouchePAC, USA, 4. januar 2016:

Retfærdighed for ofrene for angrebene 11. sept. 2001 er for længe blevet forhindret af George W. Bush og Barack Obama; og nu afhænger en afværgelse af en verdenskrig netop af, at denne retfærdighed sker fyldest.

Det barbariske, saudiske regimes massehenrettelser den 2. jan., der nu igen polariserer hele den muslimske verden, må fordømmes bredt af alle civiliserede folk, før de saudiske handlinger udløser en ny, global krig.

Det første, omgående skridt må være den omgående frigivelse af de hemmelige 28 sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, der udlagde det saudiske monarkis direkte rolle i organiseringen af disse angreb på New York og Washington. Præsident George W. Bush begravede disse 28 sider, og præsident Barack Obama har holdt dem begravet. Lovforslagene i hhv. Repræsentanternes Hus og Senatet, hhv. H. Res. 14 og S. 1471, kræver disse siders frigivelse. Men tiden er nu inde til at bringe indholdet af disse 28 sider til salen, til debat, i Huset og Senatet, og til alle amerikanere.

Havde disse oplysninger været offentliggjort, ville der ikke have været nogen trussel fra Islamisk Stat i dag, og det saudiske sponsorskab af global, jihadistisk terror ville være blevet standset for 13 år siden. Bush’ og Obamas handlinger, hvor de har beskyttet denne beskidte, saudiske hemmelighed, svarer til forræderi imod det amerikanske folk, og først og fremmest de 3.000 amerikanere, der omkom under angrebene den 11. september, 2001.

De barbariske massehenrettelser den 2. januar turde være de klareste påmindelser om, at dette lederskab af Kongedømmet ikke kan skelnes fra lederskabet af ISIS.

Vi står også ét minut før midnat, før et finanskrak, der er i sine virkninger på folk er værre end i 2008.

I dag, den 4. jan., træder politikken med »bail-in« i kraft over hele Europa og i USA. Regeringens finanstilsynsfolk og bankierer kender politikken; men det gør du sandsynligvis ikke: De vil forsøge at »gen-kapitalisere« alle banker, der går konkurs, ved at inddrage deres kreditorers obligationer, og dernæst tage kontohavernes penge.

Og der vil være banker, der krakker. I Europa har en række bankkonkurser og »bail-in«-begivenheder af kontohaverne allerede ramt Italien og Portugal lige før Nytårsdag. I det amerikanske finanssystem er boblen af »junkgæld«, der er knyttet til råvarer, blevet 150 % større, end ejendomsboblen af subprime-lån i 2008 nogensinde var; og den forfaldne del af denne junkgæld steg pludselig i december måned til 25 % – det er lige så højt, som betalingsstandsningen på subprime-boliglån nåede op på, før bankerne krakkede.

Klar og direkte handling imod Wall Street kræves. Svindlen med »bail-in« er blevet godkendt af præsident Obama og vedtaget ved lov, i Dodd/Frank-loven, gennem en fej og korrupt amerikansk Kongres. Denne Kongres træder igen sammen tirsdag, den 5. januar – og de må omgående holdes til ilden.

Kongressen kunne have lukket Wall Street-kasinoet ned i 2010 ved at genindføre Glass/Steagall-loven og andre tiltag lig dem, præsident Franklin Roosevelt indførte i de første måneder af sin embedsperiode. I stedet bukkede Kongressen under for Wall Street. De vedtog bailout – statslige redningspakker – for milliarder og dernæst en Dodd/Frank-lov, der nu står for at frembringe den endnu mere ødelæggende »bail-in« – dvs. en ekspropriering af jeres kontoindeståender og en overdragelse af midlerne til insolvente banker. Nu kan Wall Street/London-banksystemet, der er klar til at eksplodere, virkelig slå jer ihjel.

Der bør ikke tages flere bailouts, eller nogen bail-ins, i betragtning. Wall Street har ikke myndighed til at kræve denne dårlige gæld indfriet, eller erstatte den med jeres bankindeståender. For at forhindre en økonomisk katastrofe og generel krig, luk Wall Street og Obama ned. Tving dem til at gennemføre Glass/Steagall nu! Lovforslag i Huset HR 381 og i Senatet S. 1709.

Den tidligere guvernør for Maryland, Martin O’Malley, har klarere end nogen anden præsidentkandidat erklæret sin hensigt om at genindføre Glass-Steagall – Wall Street Journal kaldte ham »Wall Streets fjende nummer ét« som resultat. Vil han få den nødvendige støtte til at gøre det?

Hvorfor tolererer man i Europas tilfælde fortsat eksistensen af en Eurozone, der idémæssigt var bankerot fra første dag, den blev skabt? Hvorfor tolererer man fortsat en Europæisk Kommission i Bruxelles, og en Europæisk Union, der er en rent destruktiv, bogstavelig talt satanisk institution? Hvorfor tolererer man, og går på kattepoter rundt om, den kendsgerning, at Paven, i sin encyklika om global opvarmning, accepterede en britisk politik for folkemord?

Download (PDF, Unknown)

2. januar 2016 – I et fælles memo, der blev udgivet ved årets slutning, kræver 29 kommuner i Tyskland, at året 2016 bliver det år, hvor et forceret program for nyt boligbyggeri igangsættes – ikke mindst pga. tilstrømningen af flygtninge, der alle har behov for anstændige boligvilkår. Herudover er der også behov for boliger til ikke-flygtninge, eftersom de fleste bymæssige områder i Tyskland mangler billige lejligheder, især til borgere fra lavindkomstgrupper, og til familier.

Der må bygges mindst 400.000 enheder om året over en periode af flere år for at fjerne boligsvælget, iflg. memoet. Apellen blev også underskrevet af byggeriarbejdernes fagforening, den nationale lejerforening og flere selskaber inden for byggeindustrien og håndværkersammenslutninger.

Fredag, 1. januar 2016 – Den kinesiske præsident Xi Jinping holdt en tale, der blev udsendt over nationalt fjernsyn, for at hilse Nytåret velkomment. I talen påpegede han det fremskridt, som landet havde skabt i løbet af det forgangne år, og den »fornemmelse af vinding«, som landet følte. Han påpegede styrkelsen af Folkets Befrielseshær, 70-års jubilæet for Anden Verdenskrig og den store parade, mødet med Taiwans leder, så vel som de forskellige landvindinger, landet havde skabt inden for videnskab, med Nobelprisen til Tu Youyou og lanceringen af en forskningssatellit for at udforske mørk materie. Han bemærkede også de tragedier, der har været, med turistskibet Eastern Star, der sank i Yangtze-floden, og jordskredet i Shenzhen. Der er fortsat vanskeligheder, indikerede han, og 2016 ville blive »en afgørende periode for Kinas udvikling«. Og dette ville kræve en indsats af alle. Han udtrykte det Kommunistiske Partis faste forpligtelse til at bevæge tingene fremad og til at »skabe et bedre liv for titals af millioner af mennesker«. »Lykke kommer ikke dumpende ned fra himlen«, sagde Xi, men han var overbevist om, at Kinas »kreds af venner ville blive større i årets løb«.

Han gentog nogle af disse temaer under et te-selskab med partimedlemmer og gæster lidt senere på dagen. Han indikerede, at 101 af de reformspørgsmål, der var blevet fremlagt under et tidligere, Tredje Plenum, var blevet fuldført, inklusive reformen og styrkelsen af Folkets Befrielseshær. Han indikerede også, at anti-korruptionskampagnen var gået fremad og fortsat ville fjerne alle korrupte elementer i partiet og regeringen. Han gentog Kinas forpligtelse over for politikken for Hongkong og Macao med »ét land, to systemer« og forsikrede dem om en vis autonomi, og han genbekræftede Kinas forpligtelse over for 1992-aftalen med Taiwan. Han sagde også, at partiet ville fortsætte med at bygge en Forenet Front fra blandt alle de demokratiske partier i landet og bruge deres patriotiske ånd til fordel for nationen, og at partiet ville fremme den rolle, der spilles af Det kinesiske folks Rådgivende Konference, der inkorporerer medlemmer fra alle partier i Kina, så vel som også personer, der ikke tilhører noget parti.

Et betydningsfuldt tegn var, at præsident Xi havde en telefonsamtale med den russiske præsident Vladimir Putin og ønskede ham alt godt i det Nye År.

Fredag, 1. januar 2016 – Ruslands nye, nationale sikkerhedsstrategi fokuserer ikke alene på militære, strategiske trusler og Ruslands respons hertil, men også på spørgsmål om økonomi og landbrug. Faktisk forudser den en stor, overhængende, økonomisk krise. »Mod en baggrund af strukturelle ubalancer i den globale økonomi og det finansielle system, væksten af statsgæld og usikkerhed på energimarkedet, er risikoen for en gentagen, stor finansiel og økonomisk krise fortsat høj«, erklærer dokumentet (fremhævelse tilføjet). »Den voksende indflydelse af politiske faktorer for de økonomiske processer, så vel som individuelle landes forsøg på at bruge økonomiske metoder og en finans-, handels-, investerings- og teknologipolitik for at opnå deres geopolitiske mål, svækker det internationale, økonomiske systems modstandskraft«, understreger strategien. Dokumentet kræver styrkelse af det finansielle system og sikring af en stabil vekselkurs for rublen, samt sænkning af rentesatser.

Russerne har selvfølgelig ret, når de advarer om en sådan international krise, men kun Lyndon LaRouche ved rent faktisk, hvad det betyder.

Strategien indebærer også, at staten vil føre socioøkonomisk politik. »For at modgå truslerne mod økonomisk sikkerhed, vil regeringsorganisationer og lokale selvstyrende enheder, i samarbejde med civile samfundsinstitutioner, gennemføre statens socioøkonomiske politik, der omfatter: en styrkelse af det finansielle system, sikring af dets suverænitet, stabilisering af rublens vekselkurs, optimering af regulering og styring af udenlandsk valuta og sænkning af rentesatserne«, erklærer dokumentet.

En af Ruslands nationale prioriteter er at blive selvforsynende med fødevarer. Dokumentet erklærer, at sikkerhed for fødevareforsyning vil blive opnået gennem »den Russiske Føderations selvforsyning med fødevarer«. Desuden indebærer dokumentet en optrapning af udviklingen i landbrugssektoren og en forøgelse af effektiviteten af statslig støtte til landbrugserhverv og forhindring af den ukontrollerede handel med GMO-fødevarer, samt forberedelse af højt kvalificerede specialister i landbrugssektoren.

Negative indflydelser på landets økonomiske sikkerhed inkluderer »økonomiske restriktioner introduceret imod den Russiske Føderation, globale og regionale, økonomiske kriser, væksten af uærlig konkurrence, ulovlig anvendelse af juridiske instrumenter, ustabil forsyning af varme og energi til nationaløkonomiske områder, og i fremtiden også mangel på mineraler, råmaterialer, vand og biologiske ressourcer«, erklærer dokumentet.

Nikolai Patrushev, sekretær for Ruslands Nationale Sikkerhedsråd, bemærkede, at den nye strategi prioriterer landets forsvarssektor som drivkraften bag moderniseringen af den hjemlige industri. Den nye udgave af strategien »bemærker behovet for at diversificere økonomien, fjerne dens afhængighed af råmaterialer, skifte over til et nyt niveau af teknologisk udvikling og rationel erstatning for import«, sagde Patrushev til Rossiiskaya Gazeta. »Forsvars- og industrisektoren har fået tildelt rollen som motor for modernisering af produktionen. Der er opsat mål og opgaver for at sikre energisikkerhed og territorial udvikling«, tilføjede han.

Kære Medborgere! Jeg vil indledningsvis ønske jer alle et godt og fredeligt Nytår!

Det vil imidlertid afhænge af os alle, om der bliver et sådant. Mange mennesker fornemmer, at vi befinder os i en eksistentiel civilisationskrise. Men denne krise er ingen naturbegivenhed, men er resultatet af en forkert, og fejlslagen, politik – det vil sige, at man kan ændre den.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouchePAC, USA, den 2. januar 2016:

Putin underskrev i går en ny strategisk doktrin for Rusland. Selv om den endnu ikke er blevet oversat til engelsk, har vi pålidelige oplysninger om mange af hovedpunkterne. I betragtning af, hvem Putin er, og hvad han står for, er hovedlinjen positiv, og de fleste af pointerne er sande – men desværre vil selv det sandeste generelt blive misforstået. Dokumentet kræver f.eks., at videnskabens rolle bliver genoplivet, hvilket er absolut nødvendigt – men de fleste mennesker i dag, selv de fleste russere, har ingen idé om, hvad videnskab er.

Men en del af tankegangen i det er af fremragende kvalitet, og minder om Ben Denistons intervention i de sidste ti minutter af LaRouchePAC-webcastet den 30. december, hvor han kraftfuldt polemiserede, at der i realiteten nu kræves fuldstændigt nye ideer, hvis menneskeheden skal overleve – og således gjorde fremstød for den polemik, som LaRouche har ført omkring Brunelleschi.

Under diskussioner om dette aspekt gentog LaRouche, at, LPAC’s Videnskabsteam og Komite for Politisk Strategi sandsynligvis typificerer de bedste aspekter af vores organisation.

For at vende tilbage til processen omkring Rusland: den Amerikanske Hær udgav Putins tale til De forende Nationer i november i den seneste udgave af sit magasin, Military Review, sammen med en artikel fra februar 2013 af den russiske generalstabschef Valerij Gerasimov og en forklarende artikel af en amerikansk Ruslands-specialist. Gerasimovs artikel gennemgik tankegangen bag den senere Moskva-konference i 2014 om »Farvede Revolutioner«, som vi dengang rapporterede om. Men Gerasimovs intellektuelle processer, og selvfølgelig nogle andres, gik langt videre end det, vi dengang vidste.

»Vi bør ikke kopiere udenlandske erfaringer og jage efter førende lande, men vi må overstige dem og selv indtage førende positioner. Det er her, militærvidenskab får en afgørende rolle«, skrev Gerasimov. Gerasimov bemærker, at den fremragende, sovjetiske, militære akademiker Aleksandr Svechin skrev: »Det er ekstraordinært vanskeligt at forudsige krigens vilkår. For hver krig må man udarbejde en særlig linje for den strategiske krigsførelse. Hver krig er et unikt tilfælde, der kræver fastlæggelsen af en særlig tankegang, og ikke anvendelsen af en eller anden model.«

»Tilstanden i dag for russisk militærvidenskab kan ikke sammenlignes med blomstringen af den militær-teoretiske tankegang i vort land på tærsklen til Anden Verdenskrig«, skrev Gerasimov. Og dog »var der dengang ingen folk med højere eksaminer, og der var ingen akademiske skoler eller ministerier. Der var fremragende personer med strålende ideer. Jeg ville kalde dem fanatikere, i ordets bedste betydning. Måske har vi ganske enkelt ikke tilstrækkeligt med sådanne folk i dag. Folk, som f.eks. Georgy Isserson«, der præcist forudsagde, hvordan den næste krig ville begynde, med længe, hemmeligt forberedte angreb, før nogen som helst krigserklæring. Isserson, en omfattende pionér inden for militærtænkning, blev arresteret i 1941 og blev ikke løsladt før i 1955.

»Skæbnen for denne ’fædrelandets profet’ fik et tragisk forløb. Vort land betalte for ikke at lytte til konklusionerne af denne professor fra Generalstabsakademiet, med enorme mængder af blod. Hvad kan vi udlede af dette? En hånlig holdning til nye ideer, til fremgangsmåder, der ikke er standard, til andre synsmåder, er uacceptabelt i militærvidenskab. Og det er endnu mere uacceptabelt for dem, der praktiserer hvervet, at have denne holdning til videnskab.«

»Som konklusion vil jeg gerne sige, at, uanset, hvilke styrker fjenden har, uanset, hvor veludviklet hans styrker og midler til væbnet konflikt måtte være, så kan former og metoder for at overvinde dem findes. Han vil altid have sårbare områder, og det betyder, at passende midler til at modgå ham findes.«

Efter nogen diskussion om den russiske baggrund responderede Lyndon LaRouche som følger: Han sagde, at de fleste af vore folk, i vores egen organisation, er temmelig dumme. Det skyldes, at de får en af disse ’løsener’, en afviger-dialekt – de kommer med forskellige ’løsener’ – og så siger de, at denne politik er politikken. Og det er altid noget i retning af en deduktiv model. Og de har ingen forståelse af dette, fordi de ikke er kreative; de er absolut ikke kreative. De kalder sig kreative, men i samme sekund, man løber ind i noget, hvor gruppen beslutter at træffe en beslutning om, hvad der endegyldigt er rigtigt – her er det, at hele organisationen bliver ødelagt. For de insisterer på at vedtage en slags gruppetænkning, og de antager, at dette må være politikken. Men de går ind i denne pragmatiske holdning, og de mister den kreative gnist, som er hemmeligheden bag alle gode ting, der vinder krige, og den slags.

Det, vi har på Manhattan – vi har virkelig en intelligent organisation. Inden for andre områder har vi nogle virkeligt fremragende folk, blandt den håndfuld, der er fremragende folk i vores organisation, men de fleste af folkene fatter det simpelt hen ikke, for de taler altid om en ’praktisk’ fremgangsmåde, en ’praktisk’ metode, en ’praktisk’ måde at gøre tingene på. Og de er ikke dumme mennesker. Men de bliver fordummede på det her – på dette princip. De siger, at man må komme frem til en aftale. Alle må komme på linje, mere eller mindre. Eller, hvis de ikke kommer på linje, ja, så bliver det spørgsmålet. I realiteten mener jeg, at en stor del af vores organisation – selv lederskabet, med få undtagelser – er temmelig dumme i denne henseende. De vil være dygtige til at udtænke en plan, men planen vil sjældent virke. Og de er modvillige, de er så modvillige, til at opgive denne ting.

Titelbillede: ‘Mediterende filosof’, oliemaleri, Rembrandt Van Rijn, 1632 

30. december 2015 – Med blot få dage tilbage, før »den katastrofale trussel om bank-bail-in« bliver til virkelighed i hele Europa, vokser advarslerne. »Europas Zombie-banker« lyder overskriften på en artikel i den globale udgave af Tysklands finansavis Handelsblatt fra 29. december, med »Handelsblatt-staben« angivet som artiklens forfatter – en betydningsfuld artikel. Bankerne er proppet med dårlig gæld – i Italiens banksystem alene er der giftig gæld til 400 mia. euro – og bankerne er blevet holdt åbne af diverse statslige redningspakker – bail-out – i otte år, siden finanskrakket (2008). Nu har de europæiske, overnationale organisationer og Den europæiske Centralbank, ECB, besluttet, med Handelsblatts citat af en højtplaceret, europæisk diplomat, »Vi må skaffe os af med zombie-bankerne meget hurtigt«.

Kaosset begyndte tidligt på dagen, den 30. december, da Portugals Novo Banco – »god bank«-resterne af hele den allerede, gennem bail-out, reddede, totalt kollapsede Espirito Santo-bankgruppe – fandtes at have en manko på 1,4 mia. euro i kapital, og regeringen eksproprierede dernæst dette beløb fra bankens aktieindehavere for at »genkapitalisere« den. De øvrige aktieindehavere løb omgåede storm på banken; værdien af Novo Bancos aktier faldt fra 94 cent på dollaren om morgenen, til 14 cent om eftermiddagen.

Financial Times bemærkede den 30. dec., at Italien, hvor 10.000 bankkunder allerede er blevet eksproprieret, efter at fire »zombie-banker«, der var mindre end Novo Banco, blev erklæret for insolvente, »ikke er parat til bail-in«. En officiel repræsentant for Bank of Italy havde allerede over for parlamentet indrømmet, at bail-in vil udløse »et stormløb på bankerne af obligations-/aktieindehavere«, så vel som også et stormløb på banker i hele landet af almindelige bankindskydere/kontohavere; tilfældet i Portugal i dag har bevist dette.

Fortune udtalte i en artikel af 30. dec. med overskriften, »Ting, der vil gå galt for Europa i 2016«, at, »Fra og med 1. januar vil reguleringsmyndigheder (det er ECB [Den europæiske Centralbank] for de fleste af de banker, der betyder noget) få nye, brede beføjelser til at lukke insolvente eller underkapitaliserede banker, med en bail-in af selv indehavere af aktier og obligationer og store indskydere, om nødvendigt. Meningen er, at dette skulle luge zombie-bankerne bort fra de sunde banker. Men sådanne oprensninger betyder uvægerligt en brutal overførsel af rigdom fra en klasse til en anden og forårsager den form for politisk storm, som regeringer hader.«

Artiklen fremhæver Italien og Portugal, der »tvangspåførte tab på detail-bankkunder, der ikke læste det, der stod skrevet med småt på de investeringsprodukter, som de troede var indskud i banken (og således beskyttet af garantiordningen), men som viste sig at være underordnet gæld, (der ikke er beskyttet).« Artiklen bemærker også, at forsøget på at organisere indskydergaranti i hele Europa er blevet standset af – igen – Wolfgang Schäubles Tyskland. I lande som Italien, Portugal, Grækenland, Spanien er de 100.000 euro i indskydermidler således ikke beskyttet/garanteret, når flere, selv mindre banker, krakker på en gang.

Finans-websiden ValueWalk udlagde »Den katastrofale trussel om bail-in« den 30. dec. »Udtrykket – bail-in – beskriver et scenario, hvor en bank konfiskerer private midler for at friholde sig selv for tab, som den har lidt«, forklarer artiklen. »En bail-in er et totalt lovløst tyveri af aktiver.«

Denne lovløshed, der nu står for at blive udløst i alle de transatlantiske økonomier, vil forårsage masseforarmelse og død over deres indbyggere. De virkeligt dødbringende zombier vil frit forlade Wall Street og City of London, med mindre de lukkes ned.

Selv inden det jernbeslåede princip med »bail-in af bankerne« (dvs. ekspropriering af bankkundernes indeståender/indskud) gennemtvinges over hele Europa den 1. januar, signalerer diverse ildevarslende begivenheder omkring Europas døende »zombiebanker«, at hele den transatlantiske verden har kurs direkte mod en eneste, enorm og kaotisk eksplosion af finanssystemet.

»Europas Zombiebanker« lød overskriften på den tyske finansavis Handelsblatt; »de vil nu blive lukket ned meget hurtigt«.

Den pludselige effektuering af »bail-in« vil forvandle dette finanskrak til masseforarmelse og død for millioner af mennesker, der vil miste alt, hvad de ejer. Stormens indledende tumult kunne ses allerede i 2012 under den bogstavelige nedlukning af Cyperns økonomi på grund af store eksproprieringer, bail-in, af bankerne; og igen i Spanien i 2013. Den forgangne måneds bankkonkurser og eksproprieringen af 10.000 af almindelige borgere har forårsaget et raseri i Italien; i dag ramte det Portugal.

I hele Europa vil der, som selv magasinet Fortune i dag indrømmede, fra og med 1. januar, »finde en brutal overførsel af rigdom sted fra en klasse af mennesker til en anden«, idet insolvente banker undergår bail-in, og deres indskydere og kreditorer bliver plyndret for at skabe overlevelses-»kapital« for banken.

»Italien er ikke parat til bail-in«, bemærkede dagens Financial Times – landets banksystem vil smuldre under stormløb på bankerne. Resten af Europa er heller ikke parat til den bail-in-politik, der er kommet oppefra, fra Bruxelles og London og Obamas Hvide Hus, og fra den tyske finansminister Schäuble med sin berygtede nedskærings- og nøjsomhedspolitik og dens »sorte nul« på budget-bundlinjen.

I USA er det hedgefondene, der hurtigere og hurtigere falder til jorden i takt med, at det såkaldte kreditmarked med højt afkast kollapser, med Puerto Ricos betalingsstandsning på sin gæld den 1. januar. Wall Street er klar til at nedsmelte, hvis vi ikke først lukker dette kasino ned gennem regeringens indgriben.

Den 13. dec. udpegede EIR’s stiftende redaktør, Lyndon LaRouche, det vendepunkt, den 1. januar 2016, hvor det transatlantiske finanssystem ville nedsmelte, en nedsmeltning, som vi i går så så mange varsler om. LaRouche tilføjer nu, at, »når vi ser på disse kendsgerninger, bør vi som yderligere bevis fremlægge studiet af historien«.

»Det 15. århundredes Store Renæssance sluttede, blev knust, gennem en politik for reducering af den menneskelige befolkning. På det tidspunkt var den katolske kirke i realiteten en agent for dette massemord, denne forarmelse, disse religionskrige.«

I dag accepterer Paven den videnskabelige svindel med »menneskeskabt, global opvarmning«, hvis formål er at reducere befolkningen.[1]

Men det er Wall Street-systemet, der må lukkes ned. Anvend nu Glass-Steagall, der siden 2010, på Wall Streets befaling, er blevet blokeret, af Obama og den afskyelige Barney Frank og Chris Dodd (Dodd/Frank-loven). Luk Wall Street, og lad spekulanterne æde deres tab og lad dem ikke ekspropriere borgere i massevis til at bære deres tab.

Vi må følge i præsident Franklin Roosevelts fodspor og skabe statslig kredit til nye arbejdspladser og produktivitet. Men vi må først gøre det, som FDR gjorde mod disse Wall Street-spekulanter, hvis »had« han hilste velkommen.[2]

Det er dem, eller os.

[1] Se Helga Zepp-LaRouche: »Klimaforandring som middel til oprettelse af et globalt miljødiktatur«

[2]  »Regering ved organiseret penge er lige så farlig som regering ved organiseret kriminalitet. Aldrig før i vores historie står disse kræfter så forenet imod en enkelt kandidat, som de i dag står. De en enstemmige i deres had til mig – og jeg hilser deres had velkommen.« – Franklin D. Roosevelt i en kampagnetale i New York City 31. okt., 1936.

Læs også: Tema-artikel: Glass/Steagall 1933: FDR’s første hundrede dage – med hans egne ord.

Inkluderer Roosevelts første indsættelsestale.

SUPPLERENDE MATERIALE:

’Zombie-banker’ vil bringe massedød over mennesker i Europa og Amerika

30. december 2015 – Med blot få dage tilbage, før »den katastrofale trussel om bank-bail-in« bliver til virkelighed i hele Europa, vokser advarslerne. »Europas Zombie-banker« lyder overskriften på en artikel i den globale udgave af Tysklands finansavis Handelsblatt fra 29. december, med »Handelsblatt-staben« angivet som artiklens forfatter – en betydningsfuld artikel. Bankerne er proppet med dårlig gæld – i Italiens banksystem alene er der giftig gæld til 400 mia. euro – og bankerne er blevet holdt åbne af diverse statslige redningspakker – bail-out – i otte år, siden finanskrakket (2008). Nu har de europæiske, overnationale organisationer og Den europæiske Centralbank, ECB, besluttet, med Handelsblatts citat af en højtplaceret, europæisk diplomat, »Vi må skaffe os af med zombie-bankerne meget hurtigt«.

Kaosset begyndte tidligt på dagen, den 30. december, da Portugals Novo Banco – »god bank«-resterne af hele den allerede, gennem bail-out, reddede, totalt kollapsede Espirito Santo-bankgruppe – fandtes at have en manko på 1,4 mia. euro i kapital, og regeringen eksproprierede dernæst dette beløb fra bankens aktieindehavere for at »genkapitalisere« den. De øvrige aktieindehavere løb omgåede storm på banken; værdien af Novo Bancos aktier faldt fra 94 cent på dollaren om morgenen, til 14 cent om eftermiddagen.

Financial Times bemærkede den 30. dec., at Italien, hvor 10.000 bankkunder allerede er blevet eksproprieret, efter at fire »zombie-banker«, der var mindre end Novo Banco, blev erklæret for insolvente, »ikke er parat til bail-in«. En officiel repræsentant for Bank of Italy havde allerede over for parlamentet indrømmet, at bail-in vil udløse »et stormløb på bankerne af obligations-/aktieindehavere«, så vel som også et stormløb på banker i hele landet af almindelige bankindskydere/kontohavere; tilfældet i Portugal i dag har bevist dette.

Fortune udtalte i en artikel af 30. dec. med overskriften, »Ting, der vil gå galt for Europa i 2016«, at, »Fra og med 1. januar vil reguleringsmyndigheder (det er ECB [Den europæiske Centralbank] for de fleste af de banker, der betyder noget) få nye, brede beføjelser til at lukke insolvente eller underkapitaliserede banker, med en bail-in af selv indehavere af aktier og obligationer og store indskydere, om nødvendigt. Meningen er, at dette skulle luge zombie-bankerne bort fra de sunde banker. Men sådanne oprensninger betyder uvægerligt en brutal overførsel af rigdom fra en klasse til en anden og forårsager den form for politisk storm, som regeringer hader.«

Artiklen fremhæver Italien og Portugal, der »tvangspåførte tab på detail-bankkunder, der ikke læste det, der stod skrevet med småt på de investeringsprodukter, som de troede var indskud i banken (og således beskyttet af garantiordningen), men som viste sig at være underordnet gæld, (der ikke er beskyttet).« Artiklen bemærker også, at forsøget på at organisere indskydergaranti i hele Europa er blevet standset af – igen – Wolfgang Schäubles Tyskland. I lande som Italien, Portugal, Grækenland, Spanien er de 100.000 euro i indskydermidler således ikke beskyttet/garanteret, når flere, selv mindre banker, krakker på en gang.

Finans-websiden ValueWalk udlagde »Den katastrofale trussel om bail-in« den 30. dec. »Udtrykket – bail-in – beskriver et scenario, hvor en bank konfiskerer private midler for at friholde sig selv for tab, som den har lidt«, forklarer artiklen. »En bail-in er et totalt lovløst tyveri af aktiver.«

Denne lovløshed, der nu står for at blive udløst i alle de transatlantiske økonomier, vil forårsage masseforarmelse og død over deres indbyggere. De virkeligt dødbringende zombier vil frit forlade Wall Street og City of London, med mindre de lukkes ned.

Engelsk Udskrift. Vi står nu på tærsklen til året 2016, og hr. LaRouche advarer om, at dette er en af de farligste perioder i nyere historisk tid. Vi står over for en umiddelbart forestående nedsmeltning af det transatlantiske finanssystem, med mindre der tages skridt til de nødvendige og presserende forholdsregler for at forhindre dette. Vi står også over for en umiddelbart, overhængende konfrontation mellem USA under Obama, og bade Rusland og Kina, der, hvis den får lov til at udløses, ville føre til en global, atomar storbrand.

Engelsk udskrift.

SPECIAL International LaRouche PAC Webcast Wednesday December 30 2015

IT’S ONE MINUTE TO MIDNIGHT; WE MUST FORCE ACTION NOW!

MATTHEW OGDEN: Good evening. It’s December 30, 2015. My name
is Matthew Ogden and you’re watching an emergency New Year’s Eve
broadcast here from larouchepac.com. I’m joined in the studio
tonight by both Jeffrey Steinberg from {Executive Intelligence
Review}, and Benjamin Deniston from the LaRouche PAC Science
Team, and this broadcast is immediately following a meeting that
the three of us had earlier this morning with both Lyndon
LaRouche and Helga Zepp-LaRouche.
Now, right off the bat, I want to emphasize that immediately
following the conclusion of this broadcast here tonight, there
will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche personally, which is taking place as a broadcast of the
regular weekly LaRouche PAC Fireside Chat. Many of you may have
participated in this before. It’s a national telephone
discussion, which takes place at 9 o’clock Eastern Time. If you
do not yet have the information on that, please contact the
LaRouche PAC national office.
Again, let me just emphasize: Immediately upon the
conclusion of this broadcast, we encourage you to participate in
this live Fireside Chat with Mr. Lyndon LaRouche.
Now, to begin our broadcast tonight, let me just summarize
very quickly what you’re about to hear. Obviously, we’re on the
threshold of the end of 2015, and the beginning of 2016, and Mr.
Lyndon LaRouche is warning that this is among one of the most
dangerous periods in recently recorded history. We have the
impending blow-out of the trans-Atlantic financial system, if the
necessary urgent measures to prevent that are not taken. And we
also have the impending, looming confrontation between the United
States, under Obama, and both Russia and China, which, if it were
allowed to be unleashed, would lead to a global thermonuclear
conflagration.
Now 2015, I think, can best be summarized by a series of
failures that have been taken by those who should be the
responsible leadership of the United States. Number one — the
failure to have effectively opposed and defied Obama’s unlawful
violations of the United States Constitution, which are indeed
impeachable offenses. Number two — the failure, going all the
way back to 2007-2008, to restore the Glass-Steagall Act, and to
reorganize and shut down the entire Wall Street casino
speculative system. Number three — the failure, going all the
way back to 2000-2001, to dismantle and expose the Saudi-British
apparatus that was responsible for the terrorism of September 11,
2001, and continue to exist, and continue to plague the world
with the increasing threat of this kind of terror. And number
four — perhaps most fundamentally, the failure to fundamentally
reverse the 100-year trend toward scientific and cultural
degeneration, which has reigned increasingly since the turn of
the 20th Century. This has brought the entire trans-Atlantic,
extended European system to the point of an existential breakdown
crisis, and this will not be addressed unless we address the
fundamentally failed model which has reigned over the last 100 to
120 years.
Now, this will be the subject of a much broader discussion
later in the broadcast, but I think it sets us up directly for
our first question, which was the subject of a lot of discussion
earlier today with Mr. LaRouche.
The question is our institutional question for the evening,
which addressed exactly this coming, looming failure of the
extended European system. The question reads as follows:

“Mr. LaRouche. Columnist Leo McKinstrie in an article featured by the
{Daily Telegraph} predicted that 2016 could be the year that the
EU falls apart. What are your thoughts on the EU’s immigration
and economic challenges in 2016?”

So, in order to answer that question directly, and also to
give us a broader context from the discussion earlier today with
Mr. LaRouche, I’d like to ask Jeff Steinberg to come to the
podium.

JEFF STEINBERG:

Thanks, Matt. I would say that, barring a
dramatic change in policy, really a revolutionary change in
policy, the future of the European Union is absolutely doomed,
and that what we’re looking at is the fact, as of January 1,
under the diktats of the European Union, under agreements that
were reached at the very outset of the Obama Administration
during the very first meeting of the Group of 20, a system of
bail-in has been established. It goes into effect in Europe,
European-wide, as of the 1st of January of 2016. In the United
States it has already been policy, although the overwhelming
majority of Americans have no idea of this. In fact, most members
of Congress don’t even know that Section 2 of the Dodd-Frank bill
of 2010, which was written on Wall Street, and dictated through
the likes of the Obama White House and people like Barney Frank
on Capitol Hill, already provides for bail-in.
What this means is that, as financial institutions go
through a spiralling collapse, which is already underway —
you’ve had quite a number of hedge funds, a number of European
regional banks in Italy and elsewhere, have already collapsed in
recent weeks and months. Under bail-in, depositors’ funds,
bondholders’ money, shareholders’ funds in those banks will be
looted as the first step towards trying to salvage a system that
is already hopefully and irreversibly bankrupt. In other words,
the entire trans-Atlantic region is on the very edge of
extinction. The danger of a complete catastrophic financial
collapse is imminent, as of the beginning of next week. Friday
obviously, New Year’s Day, the banks are closed; the weekend
they’re closed. But as of January 4, Monday, this coming Monday,
anything goes; and there is an increasing likelihood that the
whole trans-Atlantic system will blow up in the early days, if
not the early weeks of 2016.
Now, those are knowable and virtually irrefutable facts.
It’s been widely discussed in the trans-Atlantic financial press.
The {Daily Telegraph} article referenced in the institutional
question is but one of the recent flurry of articles that have
basically said, 2015 was a nightmare, but 2016 will be radically
worse, and could be the end of the system, the European Union,
and most trans-Atlantic nation-states as we know them.
There’s a report today in the international edition of
{Handelsblatt}, the major German financial daily newspaper, which
talks about a proliferation of zombie banks in Europe, and says,
get on with the bail-in immediately. The whole system is coming
apart. Yes, it’s Mediterranean regional banks, but it’s German
banks as well, and therefore we’ve got to take advantage of these
new laws, and literally loot the population to the point that
there’s nothing left to loot. That’s the significance of policies
that go into effect as of the first of January.
Now, the discussion that we had with Mr. and Mrs. LaRouche
today took this question up from a very different standpoint.
Because the appropriate question that really must be asked right
now, well, if these facts are known, if the doom of the
trans-Atlantic financial system is widely known and understood,
then why is it that nothing is being done to stop it from
happening? Why is it that Congress did not stay in Washington to
enact Glass-Steagall, before they left for the Christmas recess?
That would have meant the doom of Wall Street. It would have
bankrupted the entire British system, and set forward at least an
initial framework for beginning an economic recovery, modelled on
the policies of Franklin Roosevelt.
Why in the case of Europe, is there toleration for the
continuing existence of a Eurozone which was bankrupt
conceptually from the day it was created? Why is there a
continuing toleration for a European Commission in Brussels, and
a European Union, that is a purely destructive, virtually a
Satanic institution? What is there toleration and a tip-toeing
around the fact that the Pope, in his encyclical on global
warming, embraced a British policy of population genocide?
Well, the simple answer comes down to the fact that the
population of the trans-Atlantic region has become generally
very, very stupid, very corrupt, very immoral, bordering on
Satanic. In fact, some leading political figures in the
trans-Atlantic — Schäuble in Germany, Blair in Britain and the
whole Blair tradition, the entire Bush-Obama succession of
presidential administrations over the last 15 years in the United
States — these could all very appropriately and scientifically
be defined as outright Satanic.
This was the point that Mr. LaRouche was making
emphatically.
But to understand why we have reached this point, you can’t
just look at explanations that date back a week, or a month, or
even a decade. You can’t look at 2008, or the end of
Glass-Steagall in 1999, and appreciate why these things happened,
unless you’re willing to take a much longer-term and deeper look
at the actual roots of this entire degeneration of the
trans-Atlantic region. It goes back to the transition from the
19th to the 20th Century.
Look at the 19th Century. You had enormous scientific
breakthroughs. You had the work of Gauss, you had the work of
Riemann. You had the revolution in Classical culture through the
likes of Beethoven, of Brahms, of Schubert, of Schumann. The 19th
Century was a period of a Renaissance in the trans-Atlantic
region. In the domain of politics, you had the emergence of
Germany as a modern and sovereign nation-state under American
System economic policies during the period of Bismarck. There was
a spreading, a proliferation, of the Hamiltonian concepts of how
to build a nation-state, and how to create truly cooperative
relationships among modern nations.
Today, most everyone alive is familiar with the fact that
China has initiated a “One Belt, One Road” policy, otherwise
known as the New Silk Road, as the Eurasian Land-Bridge, and that
this policy offers a tremendous opportunity for the integration
and economic development of not just the Eurasian region, but the
Eurasian region stretching into Africa. Through the prospect of
the Bering Straits tunnel program, which has been on the books
since the end of the 19th [Century], you could integrate the
entire Western Hemisphere into this Eurasian-African development
region.
Well, the fact of the matter is that these ideas were not
only prevalent, but were being fully implemented in the last
decades of the 19th Century. You had in 1869 the completion of
Lincoln’s great project to bind the nation together under the
Transcontinental Railroad. Although Lincoln was assassinated by
the British, precisely for those policies of saving the Union and
going on for this kind of economic development, those policies
nevertheless continued, and were realized.
President Ulysses S. Grant was the continuation in many
respects of the policies represented by President Lincoln. You
had leading American friends and advisers working closely with
Bismarck in Germany. Bismarck, in his office as Chancellor, had a
portrait of Ulysses S. Grant on the wall. They visited together
when Grant made his world tour following his Presidency. In
Russia, beginning in 1890, you had the construction of the
Trans-Siberian Railroad. Many of the American Army Corps of
Engineers participated in that project, which was completed by
the end of the 1890s. The original locomotive that was the first
to pass along the Trans-Siberian Railroad was built in
Philadelphia.
You had a flourishing of international collaboration for
great projects of development. Bismarck himself had the Berlin to
Baghdad rail project. In France, under Hanotaux and Carnot, you
had plans for a crisscrossing of the African continent with
railroads. You had the Paris to Vladivostok planned rail routes.
Czar Nicholas himself proposed in the 1890s that there should be
a bridge or tunnel across the Bering Straits, to establish the
obvious and natural links between the Western Hemisphere, and the
Eurasia. You had Sun Yat-sen in China, during the transition into
the 20th Century, and in the 1870s you had the Meiji Restoration
in Japan. Again, leading American advisers were involved in all
of these projects.
What was the response? There was a proliferation of
Classical culture, of great Classical musical composition. There
were scientific breakthroughs. The work of Riemann anticipated a
20th Century that should have been an era of man beginning to
venture out into the Solar System, and on into the Galaxy, to
make great discoveries about the nature of mankind in the
universe. Instead, the British Empire stepped in decisively.
You had the British manipulation of regional wars throughout
Eurasia. You had the Japanese wars against China, the Japanese
wars against Russia. You had wars in the Balkans. You had the
Crimean War, and ultimately the British strategy was to destroy
the American System expansion into Eurasia, by launching what
came to be known as World War I.
On a much more profound level, individuals like Lord
Bertrand Russell launched a vicious assault against the
foundations of science that had been established through people
like Kepler, like Gauss, like Riemann. Earlier, [people] like
Leibniz, and before that, Nicholas of Cusa, and back in the
Renaissance, Brunelleschi. This entire sweep of scientific
progress coming out the Renaissance was crushed and destroyed,
and a tyranny was established. Europe went through one of the
most hellacious wars in history in World War I. Atrocious crimes
were committed. Cities were destroyed. Populations were ruined.
At the end of that war, the Versailles Treaty imposed a
looting scheme on Germany that led inevitably to another world
war; in effect, the First World War never really ended. There was
an interwar period of preparation for the next phase of that war.
Science was destroyed. Education came under vicious attack
because the Classical culture tradition that had been alive in
the 19th Century, was destroyed in the sweep of cultural
pessimism that hit Europe and the United States throughout the
20th Century.
The British resorted frequently to political assassinations
of leading figures. You had the assassination of Sadi Carnot in
France; you had the assassination of William McKinley in the
United States, following off of the assassination earlier of
Abraham Lincoln and, in fact, going all the way back to Aaron
Burr’s assassination, for the British, of Alexander Hamilton.
You had the assault on science as I indicated, through the
work of Bertrand Russell and his cohorts in the Solvay
Conferences, to where you could say that the entire sweep of the
20th Century — now well into the 21st Century — the only truly
sovereign scientific genius of that entire period was Albert
Einstein.  There were engineering discoveries, but the general
course of science was a digression, not an advancement.  So, we
find ourselves today with a population in the trans-Atlantic
region that has been deprived of a competent education; with each
successive generation the degeneration has accelerated.  At one
point, it was something important to be a physicist or a
bio-chemist; now, if you study these areas, you’re told that it’s
a waste of time and that the only true science is computer
science.
So, we’ve got this process of cultural, educational,
scientific degeneration; and about the only point during the
entire 20th Century when you had any kind of significant pushback
against the trend line, was during the Presidency of Franklin
Roosevelt.  And if the truth be told, the assault against the
policies of Franklin Roosevelt had already reached the point
where his Presidency had been destroyed even before his untimely
death.  The Republican Party was used as one of the instruments
of that destruction; the FBI emerged as the literally blackmail
arm of Wall Street, deployed against Franklin Roosevelt.  So, you
had effectively only a brief period in the entire sweep of the
20th Century, where there were genuinely American System policies
being carried out here in the United States; the place of origin
of those concepts.  Now you look at the last 15 years, it makes
sense how it is that a degenerate population could vote in a
George W. Bush; could then follow that up by voting in a Barack
Obama.  And then tolerate the bail-out of Wall Street after the
2008 crash; could tolerate President Obama openly holding kill
meetings at the White House every Tuesday, to map out the latest
targets for assassination.  There is no accounting for how many
American citizens have been assassinated under Obama orders
without any due process, or without any even public
acknowledgment.
So, it’s very important today to realize that the current
generations are the fruits of 100 years or more of persistent,
cultural moral degeneration in which science has been destroyed.
Now, this is not irreversible, because human beings are
fundamentally creative; but it’s very important to recognize that
we are at a minute before midnight.  And the reality is, that we
have very few opportunities left to buy the time to turn this
situation around.  If President Obama remains in office as this
financial blow-out hits, then the prospects of being able to
avert a catastrophic destruction and a degeneration into chaos
across the entire trans-Atlantic region converge on zero.  And
that’s if we are lucky enough, through the strong leadership in
China and Russia, to avoid the kind of thermonuclear war that
Matt mentioned a few moments ago; because that is the policy of
the British Empire.  And President Obama is really not a
President of the United States; he’s a stooge of that British
Empire system.
Now, that system is, itself, bankrupt and doomed; but they
are more prepared to bring the entire population of mankind down
with them, if there’s a prospect of them genuinely losing power.
So, there are a few options:  The removal of President Obama is
absolutely existentially essential.  The immediate re-instatement
of Glass-Steagall as the concrete measure that wipes out Wall
Street’s existence; and along with it, wipes out the power of the
City of London and the power of the British Empire.  These are
the measures that have to be taken in the immediate days ahead.
As soon as the new year commences, we are already well into the
danger zone, where there is no alternative left to those critical
actions.  The question is whether or not there will be enough of
a return of reality to where the successive degeneration of
thinking among leading strata and the general population of the
trans-Atlantic region, reaches a point where the threat is so
immediate and existential that the right steps will be taken.  Up
until this moment, that has not happened; and therefore, we go
into the new year facing the greatest peril that mankind has
faced probably in history.

OGDEN:  Very quickly, I just want to address one thing, and
ask Jeff to comment on it briefly before we get to Ben Deniston.
But the bail-in law that is going into effect in Europe on
January 1st — just within a few hours — is something that as
Jeff said, is already written into the law in the United States;
in Dodd-Frank, Title II, where derivatives get priority and
people’s deposits are no longer protected as they formerly were.
Now the architect of this law is none other than Barney Frank;
who, despite the fact that he is no longer an active member of
Congress, is still playing a very active and destructive role
within the politics of the United States as an agent of the Wall
Street faction inside the Democrat Party.  And as one of the
leading proponents of the lies that are being told against
Glass-Steagall; for example, in an article which exposes the fact
that Barney Frank is one of the leading economic advisors of the
Hillary Clinton campaign.  Hillary Clinton being up to this
point, an opponent of the restoration of Glass-Steagall.  Barney
Frank says, “The Glass-Steagall debate is an artificial debate at
this point.  It’s 85 years old.  Most people can see if it had an
effect, it wouldn’t have stopped AIG; it wouldn’t have stopped
sub-prime mortgages that shouldn’t have been granted.  This is
the lie that has been used for the last five years or more
against the restoration of Glass-Steagall; and I think that I
would Jeff to address this just very quickly.  When Franklin
Roosevelt became President, he became President despite the fact
that most of the leadership of his own party were agents of the
Wall Street interests; and he had to, in order to both secure the
nomination and also in order to win the election as the United
States President, had to identify and root out exactly who were
serving the interests of Wall Street in the leadership of his own
party.
If we’re going to save the United States, Obama has to be
identified as an agent of those Wall Street interests; Barney
Frank as well, and others.  And I would just like Jeff to comment
very quickly what Mr. LaRouche’s remarks were concerning how we
can restore the Franklin Roosevelt precedent on an emergency
basis right now, in opposition to these agents of the Wall Street
interests who are dominating the Democratic Party as we see it
right now, as well as the Republican Party.

STEINBERG:  Well, I think that you’ve got to take the case
of Barney Frank as a perfect example of what I was discussing
just a few moments ago.  Long before the Glass-Steagall which
Barney Frank personally played a leading role in, and long before
the 2008 crisis, Barney Frank got in a whole lot of trouble
because his roommate, his lover was running a pedophile
prostitution ring out of his apartment.  And this was not
something that was a deep dark secret; it came out in all of the
major Washington DC and related newspapers at the time.  The fact
that there was a toleration for this kind of person, this kind of
behavior, is indicative of the deeper cultural issues that I
addressed earlier.  In effect, Barney Frank was the Roy Cohn of
the Democratic Party.
So, I think that the measures themselves are clear and
straightforward; there are bills in both houses of Congress to
re-instate Glass-Steagall.  The very first act of business when
Congress returns next week should be a debate and vote and
immediate passage of Glass-Steagall.  Time is running out; it may
even be that as of Monday of next week, we see the first
explosions, the detonations of this crash.  Glass-Steagall merely
clears the decks; it means that undercapitalized commercial banks
can be restored, and all of the zombie debt of Wall Street, all
of the derivatives, all of the other kinds of exotic financial
instruments that are un-payable and worthless, are going to be
written off the books.  And as a result of that, Wall Street will
disintegrate; the power of Wall Street to dictate terms to
Congress will disintegrate.  And I think along with the
disintegration of Wall Street, you will see an immediate meltdown
of the Obama Presidency.
But once you’ve re-instated Glass-Steagall, all you’ve done
is created a clean platform to begin a much more significant and
challenging process.  There has to be a massive emission of new
Federal credits into the commercial banking system, for
ear-marked projects of real economic development, job creation.
We’ve got to have a clear concept of reversing the last 100 years
of decline in productivity of labor power here in the United
States, in Europe.  So, we’ve got to develop, on the model of
Franklin Roosevelt, a series of initiatives that will create
jobs, that will rebuild infrastructure; but on a higher level.
We’ve got to do several other things as well.  Number one,
we’ve got to really launch a serious revival of science; we’ve
got to basically revive all of the NASA programs.  We’ve got to
conquer the final remaining steps towards having thermonuclear
fusion power.  These are big projects, and they’re more
challenging today than they were 20 or 30 years ago.  When
President Kennedy announced that we were going to put a man on
the Moon before the end of the decade, and launched the Apollo
project, there was a scientific capability still in place to have
done that.  That capability has been severely, severely eroded;
so we’re going to have to do an enormous amount of rebuilding.
In a sense, the productive powers of labor today are less than
they were on the day Franklin Roosevelt took office as President
in March of 1933.
We’ve got to launch a cultural revival.  We had a foretaste
of what can and must be done in the Handel’s {Messiah} concerts
that took place in Manhattan and Brooklyn one week ago.  They
were a shining example of how you can begin to draw out the
humanity in people, using Classical music as a medium to do that.
So, all of these things have to be done; but they will not happen
if the American people don’t immediately develop the moral
courage to face reality.  To face the fact that it’s a minute
before midnight; and take the necessary steps, starting with
removing this President from office, re-instating Glass-Steagall,
and going on from there.

OGDEN:  Now, let me just announce that, as many of the
viewers of this webcast may already know, the LaRouche Political
Action Committee has released a new very important Special
Report, which is entitled “The United States Joins the New Silk
Road; a Hamiltonian Vision for an Economic Renaissance”.  This is
a supplement to the much longer report that was published by
{Executive Intelligence Review} a number of months ago, called
“The New Silk Road Becomes the Eurasian Land-Bridge”.  And this
specifically addresses the role the United States must play in
this development perspective for the entire globe.  The
electronic version of this is available on the LaRouche PAC
website; however, we do intend to print a large number of
physical copies of this to get out across the United States,
particularly in Manhattan and elsewhere.
Now, I’m going to ask Benjamin Deniston to address some of
the crucial factors that are contained within this report, which
apply directly to what’s been discussed here tonight.  But let me
just put it into the context of the fact that if you look at over
just the last few days, there has been a concerted propaganda
effort in some of the leading United States media, in order to
slander China, and especially China’s President Xi Jinping; who
as you all probably know has made the Silk Road policy, the One
Belt-One Road policy as he calls it, the cornerstone policy of
the Chinese economic development perspective.  Now, the Chinese
Foreign Minister responded to these slanders that have been
appearing in the {New York Times} yesterday, and today in the
{Washington Post}; saying the One Belt-One Road policy, the Silk
Road policy, which was put forward two years ago, has now
attracted the interest of more than 60 countries and other
organizations along the One Belt-One Road corridor, who have
responded positively to participate in its initiative.  And he
stated, “Many countries have signed cooperation agreements or
reach consensus on aligning their strategies for development with
China.  These include multi-lateral and bilateral cooperation
projects.  Emphatically, the One Belt-One Road initiative is not
a tool for geopolitics,” the Foreign Ministry said.  “China has
not political motives to seek in so-called ‘spheres of
influence’.  The principle is that of jointly building the
initiative in order to meet the interests of all, and to deepen
cooperation in various fields of development along the One
Belt-One Road corridor in order to achieve win-win results.”
Now, it’s exactly this principle of the “win-win” policy
which serves as the principle behind the composition of this
Special Report; why the United States must join the New Silk
Road.  And if you just look over the last 8-16 years of the
United States, the period defined by the Obama Presidency, and
then preceding that, the Bush/Cheney Presidency, and compare it
to a similar period in China, you can see exactly what the effect
of these two opposite policies have been.  During Obama’s
Presidency, you’ve had a substantial increase in poverty in the
United States; where prior to Obama’s Presidency, 37 million
Americans were officially living in poverty.  Now, that’s risen
to 47 million Americans.  Prior to Obama’s Presidency, those
receiving food stamps were 28 million; now that has risen to 47
million.  And currently, one in every five children in the United
States, lives below the Federal poverty line.  And if you look at
blacks, African-Americans, that’s two out of every five children
live below the Federal poverty line.  Compare that to what
China’s done over the last decade, over the last several decades.
Over the last 30 years, China has lifted 600 million people out
of poverty; they have built 11,000 miles of high-speed rail in
scarcely a decade, and they have plans on the books to triple
that number of miles by the year 2020.  In comparison, the United
States has a grand total of just over 450 miles of so-called high
speed rail, and it barely fits the definition.
Now, as people might recall, during the APEC summit of 2014,
contrary to this being a geopolitical strategy on the part of Xi
Jinping for some sort of revival of Chinese imperialism — as is
being claimed by the {New York Times} and the {Washington Post}
— Xi Jinping actually offered to President Obama that the United
States could join this New Silk Road policy in addition to the
new Asian Infrastructure Development Bank policy.  This was an
offer to say you can participate in this win-win policy.  Now, of
course, Obama has not reciprocated that offer, but we can see the
foundations for a completely new vision of international economic
and strategic relationships among nations; based on this win-win
policy.  So, that is the substance of this new report from
LaRouche PAC, “The United States Joins the New Silk Road”; and
that’s what I want to ask Ben Deniston to elaborate on in a
little bit more depth in the conclusion of tonight’s broadcast.

BENJAMIN DENISTON:  Thanks, Matthew.  I think just picking
up off of what Matthew said, I think that’s the most —
obviously, if you believe the media today in the United States,
I’ve got some unfortunate news for you.  This is ridiculous
propaganda that’s been coming out, attacking China, attacking
Russia.  So, if you still believe that stuff, you’ve got to start
reading our website much more in depth and thoroughly.
This is ridiculous; this is an offer to the United States to
join in a new orientation for the planet.  And I think this
report we put out is — not only should you read this, you should
be circulating this to your friends, to your neighbors.  This is
a life or death issue for the United States right now; this is an
opportunity for us to actually save our nation by moving into a
new future of cooperation and development.  So, we have put out
now what’s on the site, and what we’re asking you to contribute
to support the printing of, is a life or death roadmap for the
United States to join into this new orientation led by China,
Russia and other nations.
I just want to take a couple of minutes just to emphasize
the importance of this offer.  Because as Matt said, this is
explicitly not a geopolitical move by China; this is not an
attempt to defeat the United States.  This is not an attempt by
China, or China in cooperation with Russia, to control resources
to the detriment of the United States; or to control regions of
the planet to the detriment of the United States.  This, as was
stated repeatedly, explicitly by China, is based on a conception
of win-win cooperation.  And understanding that the development
of fundamental science for mankind in cooperation with different
nations, creates a net increase in the amount of wealth and
resources available to everybody.  And we’re at the point in
mankind’s development that if we don’t rise to a level of
international relations and global cooperation premised on that
understanding, we’re not going to be able to exist as a species
on this planet.  If we continue this mode of geopolitical
conflict, we’ll destroy ourselves; as Obama is threatening to do
right now.
But as Mr. LaRouche was discussing on Monday earlier this
week, there is a true higher form of natural law that we have to
come to now organize ourselves around; to rise to.  And that is,
mankind’s fundamental nature is to progress, is to develop; this
idea of win-win cooperation.  I think you see maybe the most
stark difference between China’s orientation, the New Silk Road
orientation, premised on this idea of win-win cooperation and
development; and you compare that to what the Pope is now
supporting with this Green policy, with this British Malthusian,
global population reduction program.  Premised somehow on this
insane idea that the climate never changes unless mankind eats a
hamburger or drives his car around the corner or something
ridiculous like that.  You have this typification of the
genocidal, zero-growth imperial policy, with this Green movement,
with this climate change fraud.  And with the Pope now supporting
this entire fraud; on the one side typifying the evil of this
anti-human anti-mankind view, which needs to be eliminated,
versus this other direction that’s now available for us.
But the fundamental premise of the whole thing is that
mankind has to progress, that creative progress is not just nice;
it’s not just good, it is absolutely necessary for mankind to
exist.  If we ever stop progressing, society degenerates like
we’ve been discussing here; like the 20th Century typifies,
already shows us.  If you stop progressing, society destroys
itself.  But progress not in mathematical forms, not in logical
forms, but the type of unique, human, creative scientific
progress typified by Kepler, typified by Einstein.  That that’s
what’s been attacked by Russell; attacked by this British
imperial system, attacked throughout the 20th Century.  It’s this
understanding of human creativity as a unique principle in the
universe that is the only substance; the cause of what enables
mankind to act differently than animals, to fundamentally
increase his relationship to the universe.  As we’ve discussed,
to in effect, begin to separate himself from being just an
Earth-based species; and being able to exist in the universe by
mediating his existence through his relationship with the Solar
System as a whole.  That’s a creative act that doesn’t come from
the fraudulent type of science that Bertrand Russell had
attempted to impose on the world; that comes from a unique form
of human creative generation, unique acts of the human mind that
do not come from sense perception, do not come from your
empirical study of the world.  But come from human creativity per
se; the process of human creative development, which again, has
been attacked throughout the 20th Century.  So that I think is
the challenge we have; is not just to reverse the degeneration
that’s occurred.  But we need a new fundamental law of human
creative progress to rise as the guide stone for where mankind
must go.  Mr. LaRouche has been explicit on this; we’re not just
talking about reversing some policy.  Mankind’s survival today
depends upon a new Renaissance.  A new creation of a higher
understanding of mankind’s nature and unique purpose and mission
in this universe as a creative force going into the Solar System.
Going beyond the Solar System into the Galaxy; and understanding
that it is something unique about the human mind and its creative
potential that gives mankind the ability to do that.  So, this is
not just about reversing some bad policy; this is about
developing a positive conception, a new discovery of what it is
that enables mankind to progress.  What it is that enables
mankind to fulfill his true nature; what it is that makes mankind
a unique force on this planet.  A potential that no animal
species exhibits.  If we don’t understand that, it we don’t
premise the future on a new pursuit of those capabilities,
mankind is not going to make it.  Because that is what defines
our existence; that is what defines the future.  And if we don’t
rise to that level, as Mr. LaRouche has been warning, we’re not
going to make it through the current crisis.
So, I think that’s the challenge we have before us.  And I
would refer back to Mr. LaRouche’s remarks on Monday, in his
discussion with the Policy Committee on the LaRouche PAC website.
We have to come forward with this higher conception of the true
natural law that mankind must rise to; and I think we have to
come to it today.

OGDEN:  I would like to thank both Jeff Steinberg and Ben
Deniston very much for joining me here tonight.  Again, the full
contents of this “US Must Join the New Silk Road” report is
available on the LaRouche PAC website; but we would ask you to
donate and make sure that this can be spread as widely as
possible.  This is a crucial document for the future of the
United States.
Now, as I announced at the very beginning of this broadcast,
immediately following the conclusion of our broadcast tonight,
there will be a live question and answer session with Mr. Lyndon
LaRouche on the normal channels of the Fireside Chat.  This is a
telephone discussion; if you’ve not been a participant in these
before, please contact the LaRouche PAC office, and you can get
the information to become a participant.  And please ask Mr.
Lyndon LaRouche a question; these are crucial opportunities for
the American people to engage in a live question and answer
dialogue with Lyndon LaRouche.  So we would ask you to go
immediately from viewing this broadcast to participating in this
emergency Fireside Chat, which is taking place tonight, December
30, as part of our emergency initiatives on the threshold of the
new year.  So thank you, and please stay tuned to
larouchepac.com.

29. december 2015 – Den tidligere amerikanske forsvarsminister (feb. 1994 – jan. 1997 under præsident Bill Clinton) William Perrys advarsler mod faren for atomkrig omtales på Sputnik i anledning af udgivelsen af hans nye memoirer, »My Journey at the Nuclear Brink« (’Min rejse på randen af atomkrig’). Perry, der spillede en hovedrolle i moderniseringen af USA’s atomvåbenarsenal under den Kolde Krig, rapporterer, at, under Cubakrisen blev han i hemmelighed kaldt til Washington for at analysere efterretninger om Sovjetunionens våben på Cuba.

»Hver dag på vej til analysecentret troede jeg, det ville blive min sidste dag på Jorden«, skriver han i sin bog. Han siger, at han dengang mente, og stadig mener, at verden undgik et atomholocaust lige så meget pga. held som pga. god regering.

Perry var også embedsmand i Forsvarsministeriet i 1979, på tidspunktet for »telefonopkaldet kl. 3 om morgenen«, en falsk varsling om et sovjetisk missilangreb mod USA. Han sagde, at dette var en af mange oplevelser i løbet af den Kolde Krig og i tiden efter, som gav ham et »enestående og isnende udsigtspunkt, ud fra hvilket han kunne konkludere, at atomvåben ikke længere giver os sikkerhed; de sætter nu vores sikkerhed på spil«. Perry er tilhænger af afskaffelsen af de tilbageværende amerikanske interkontinentale ballistiske missiler i den amerikanske bombefly-styrke.

Perry undersøger Ruslands modernisering af sine atomstyrker, og ligeledes USA’s planer om at bruge milliarder på at gøre det samme, og ser her et irrationelt atomvåbenkapløb. »Jeg ser, at det er bydende nødvendigt, at vi standser dette forbandede kapløb, før det atter kommer i gang, ikke kun pga. omkostningerne forbundet med det, men pga. den fare, det sætter os alle sammen i«, sagde han.

Foto: Præsident Bill Clinton (t.v.) og forsvarsminister William J. Perry (t.h.) eskorteres af oberst David H. Hunton under en militær inspektion i 1997.

I takt med, at vi nærmer os dommedag den 1. januar, står menneskeheden over for muligheden for sin egen udslettelse, hvis ikke gennem atomkrig, fremkaldt af præsident Obamas galskab, med hans trusler om krig med Rusland og Kina, så gennem økonomisk disintegration forårsaget af fejheden i Kongressen, der ikke lukker Wall Street ned gennem en Glass/Steagall-lovgivning, efter Franklin Roosevelts model.

Roden til problemet, insisterede Lyndon LaRouche under en diskussion med sine medarbejdere den 28. dec., skal findes i den kendsgerning, at menneskeheden har glemt naturlig lov – ja, i realiteten regeres de transatlantiske nationer i stigende grad af satanisk lov, der skaber såkaldt legal retfærdiggørelse af massemord, ulovlige krige, negativ økonomisk vækst og af tyveri af penge, sundhedssystemer og endda mad fra befolkningen, for i stedet at opretholde de bankerotte New York- og London-banker.

»Der er tale om et spørgsmål af en højere orden her, et spørgsmål, som jeg lejlighedsvis har rejst, men som ikke ofte rejses«, sagde LaRouche. »Problemet er, at mennesket rent faktisk ikke skaber loven! Det vil sige, at menneskeheden rent faktisk ikke, gennem sin egen myndighed som sådan, gennem individuelle medlemmer af samfundet, skaber loven. For loven er princippet om menneskeslægtens fremskridt, og hvis menneskeslægten ikke gør fremskridt i sin udvikling og opfyldelse, så er loven blevet krænket! Og det er der, problemet ligger.

Se på de forfærdelige ting, der er sket under diverse renæssancer, der er blevet knust; se på disse massemord. Vi taler nu om et massemordsproblem. Vi taler om den amerikanske regerings politik netop nu, i det mindste under den aktuelle præsident og den forudgående præsident: Massemord!

Pointen er, at mennesket adlyder en højere lov, for mennesket er ikke en Jordbo! Mennesket er baseret på et princip, som ikke er Jordboernes princip. Det er menneskehedens forpligtelse at udvikle fremtidige befolkninger, der er mere passende. Antagelsen er den, at hver generation bør gå progressivt fremad i overensstemmelse med naturlig lov, og denne naturlige lov vil sige forbedringen, selv-forbedringen, af den menneskelige art. Kun mennesket har evnen til at gøre dette … Det er loven, den virkelige lov. Tekniske love, juridiske love, love for transportveje på privat jord, det er ikke loven. Loven er, at menneskeheden ifølge sin natur må gøre fremskridt. Folk dør, det ved vi. Hvad er loven? Ja, sørgede de for at frembringe bedre mennesker i deres familie? Var deres familier i stand til at gøre fremskridt og hæve sig op til et højere præstationsniveau for menneskeheden? Er vi f.eks. ikke ansvarlige for at tage os af (take care of) Galaksen? Det er vores ansvar!«

Stedt over for den største trussel mod civilisationen i moderne historie, må vore borgere og alle verdens borgere stræbe efter denne højere standard, ikke alene for vores egen skyld, men for menneskehedens fremtidige eksistens. De, der følger en lavere lov, den sataniske lov, må omgående fjernes fra lederskabspositioner, med præsident Obama som den første, der skal fjernes.

28. december 2015 – Europas storbanker forsøger desperat at holde sig oprejst længe nok til at blive reddet af deres bail-in-tyveri den 1. januar 2016. Ifølge en rapport fra Reuters den 22. dec. har Europas storbanker skåret 130.000 jobs væk mellem juni og december 2015, sammenlignet med 78.000 mistede jobs i løbet af 2013 og 2014 tilsammen, idet bankerne forsøger at skære ned på omkostninger og trække sig ud af markeder for ikke at skulle meddele deres bankerot. De involverede banker inkluderer Deutsche Bank, Unicredit, Credit Suisse, HSBC, Standard Chartered, BNP Paribas, Barclays og nu Rabobank.

Som talerør for City of London har Financial Times den 27. dec. en lederartikel, der roser »lanceringen af EU’s såkaldte enhedsopløsningsmekanisme (dvs. bail-in) fra og med 1. jan. 2016, og som kommer oveni tidligere »betydelige udvidelser af Den europæiske Centralbanks magtbeføjelser i november 2014«. Men det er ikke nok, belærer de: »Et tredje, mere politisk følsomt skridt hen imod en total bankunion er nødvendig for at minimere risikoen for, at nye kriser vil bryde ud i fremtiden og, hvis de gør, da at begrænse konsekvenserne« … for bankiererne, selvsagt. Dette betyder at skabe en »fælles indskudsgarantifond«, som især Tyskland er imod, eftersom de ved, at det betyder, at de skal betale regningen for alle andre. Men, konkluderer The Times, indtil dette sker, »vil Eurozonen fortsat være sårbar over for finansielle rystelser og smitte, som det en dag kunne komme til at betale en langt højere pris for«.

Det er heller ikke kun borgerne i hele Europa, hvis liv vil blive ofret for at redde de europæiske banker: det vil også kræve, at amerikanere bliver slagtet til dette formål, som det dikteres af Dodd/Frank-loven og den Finansielle Stabilitetsstyrelse (FSB), en overnational organisation, der blev etableret ved G20-topmødet i London i april måned, 2009, det første topmøde, der så den nyvalgte præsident Barack Obamas deltagelse. Som EIR tidligere har rapporteret, så erklærer et FSB-dokument fra oktober 2011, der omhandler »opløsning tværs over landegrænser«, i afsnit 7.3 følgende:

»Opløsningsmyndigheden bør have opløsningsbeføjelser over lokale afdelinger af udenlandske firmaer og kapacitet til at bruge sine beføjelser til enten at støtte en opløsning, der gennemføres af en udenlandsk hjemstedsmyndighed (f.eks. ved at beordre overførslen af værdier, der befinder sig inden for dens jurisdiktion, til en overgangsinstitution, der etableres af den udenlandske hjemstedsmyndighed) eller, i exceptionelle tilfælde, at gennemføre forholdsregler på eget initiativ der, hvor hjemstedsjurisdiktionen ikke foretager nogen handling eller handler på en måde, der ikke i tilstrækkelig grad tager behovet for at bevare den lokale jurisdiktions finansielle stabilitet i betragtning.«

Men, når alt er sagt og gjort, så er den foregivne idé bag bail-in-politikken åbenlyst absurd, selv på dens egne betingelser, og kan umuligt fungere. Udgangspræmissen i både Dodd-Frank og de nye EU-regler er, at derivater ikke er underkastet bail-in. Med andre ord, så er 99 % af alle finansielle aktiver (værdipapirer) beskyttet og undtaget bail-in-bestemmelser, og skal angiveligt holdes oven vande af de øvrige 1 %, der er underkastet bestemmelserne om bail-in. EIR har foretaget et skøn, der siger, at en opsummering af international bail-out (statslig bankredningspakke) og bail-in (ekspropriering af bankindeståender/-indskud) tilsammen, fra 2008 – 2014, beløb sig til 20 billion dollar – dvs. omkring 1 % af de i alt 2 billiard dollar i globale finansielle aktiver. Så for enhver, der er villig til at undersøge det, så er den klare hensigt med bail-in ikke den, rent faktisk at holde boblen intakt, men derimod at aflive milliarder af mennesker, i overensstemmelse med Det britiske Imperiums erklærede politik.

Se også: Schiller Instituttets Specialrapport: Dodd/Frank dræber, http://schillerinstitut.dk/si/?p=57

28. december 2015 – NATO’s AWACS overvågningsfly skal sendes til Tyrkiet for »at være med til at styrke NATO’s allieredes luftrum mod potentielle trusler fra Syrien«, rapporterede Defense News i går. En Tyrkiet-specialist, med hjemsted i London, hævdede, at trækket har til formål primært at afskrække russisk »aggression« imod tyrkiske fly, der afpatruljerer landets grænse mod Syrien. »Dette er et budskab til Rusland i kølvandet på krisen«, sagde analytikeren. »Det er i NATO’s interesse, at en potentiel tyrkisk-russisk konflikt forhindres.« Det kan meget vel være tilfældet, men der eksisterer mange beviser, der er offentliggjort, og som viser, at, i det ene tilfælde, hvor aggression er forekommet mellem Rusland og Tyrkiet – et tyrkisk F-16 flys nedskydning af det russiske Su-24 bombefly – var det faktisk anstiftet af Tyrkiet som et bagholdsangreb, med opbakning fra Obama, og ikke som respons på nogen trussel fra russiske flyaktiviteter i Syrien.

Samtidig forbereder Rusland yderligere sanktioner imod Tyrkiet som respons på nedskydningen af Su-24 flyet. »Der vil komme yderligere handlinger, som vil blive meddelt senere; premierministeren har allerede givet meddelelse om dem under møder [med regeringen]«, sagde den russiske vicepremierminister Arkady Dvorkovich til den russiske Tv-kanal Rossiya-24. Han bemærkede, at, på trods af dette, så har den russiske regering ikke planer om fuldstændigt at afbryde sit samarbejde med Tyrkiet.

Disse udviklinger kom blot få dage efter en briefing den 25. dec. i Forsvarsministeriet i Moskva, hvor oberstløjtnant Sergei Rudskoy, chef for de Russiske Bevæbnede Styrkers Generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, havde identificeret en ny rute, som ISIS-oliesmuglerne bruger for at undgå russiske luftangreb. Denne rute er øst for Raqqah til det ISIS-kontrollerede Mosul i Irak, hvorfra olielastbilerne drejer mod nord gennem Dohuk-provinsen til den tyrkiske grænse. Kifah Mahmoud, embedsmand fra den kurdiske regionale regering, afviste den russiske påstand og hævdede, at den ikke repræsenterede kendsgerningerne. »Peshmerga-styrker bekæmper denne gruppe på fronten for at rydde regionen for terrorister. I denne sammenhæng, er det da muligt, at den kurdiske regering skulle vende det blinde øje til ISIL’s antydede oliesalg til Tyrkiet?«, sagde Mahmoud.

Den russiske luftkampagne lægger fortsat pres på ISIS og andre jihadist-grupper, der kæmper i Syrien. I briefingen fra 25. dec. rapporterede Rudskoy, at russiske luftstyrker havde fløjet 5.240 sortier siden kampagnes begyndelse den 30. sept., inklusive 145 angreb med langtrækkende bombefly. Som et resultat af russisk luftstøtte fortsætter de syriske regeringsstyrker, »så vel som afdelinger af den patriotiske opposition, med at udføre operationer imod illegale, bevæbnede grupper i alle retninger«, sagde han. »De største successer har man opnået i provinserne Aleppo, Latakia og i forstæderne til Damaskus.«

Under en anden briefing her til morgen rapporterede Rudskoy, at det russiske flyvevåben havde fløjet yderligere 164 sortier i de seneste tre dage og havde ramt 556 mål i Aleppo, Idlib, Latakia, Hama, Homs, Damaskus, Deir ez-Zor og Raqqah. Rudskoy fremviste et kort, der viste de områder, hvor den syriske hær er i færd med at udvide sin kontrol, inklusive uden for Aleppo mod Kweires flyvebasen 30 km mod øst; i den nordlige halvdel af provinsen Latakia og i udkanten af Damaskus. Ifølge Rudskoy er den syriske hær endda ved at gå frem mod ISIS-hovedstaden Raqqa i det østlige Syrien.

28. december 2015 – Lyndon og Helga LaRouche blev den 27. december interviewet af China Radio International i anledning af lanceringen af Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB. Som svar på et spørgsmål om AIIB og beslutningen om at anvende dollaren til bankens første lån, sagde LaRouche, at dollaren befandt sig i en tilstand af hastigt sammenbrud pga. sammenbruddet i den amerikanske økonomi, alt imens Kina og renminbi (RMB) var på vej op. Med alle sine problemer går den kinesiske økonomi frem, sagde han, mens den amerikanske økonomi er ved at kollapse. Faren, bemærkede han, består i, at USA, under den britisk dominerede Obamaregering, måske vil forsøge at lancere en atomkrig for at forhindre disse positive udviklinger i at skride frem.

Helga LaRouche bemærkede, at den kurs, som USA tager i det kommende år, vil være af absolut afgørende betydning. »Præsident Xi Jinping har lige fra begyndelsen indbudt USA til at samarbejde om dette projekt, og det står fortsat åbent for alle«, sagde hun. USA kunne respondere på imperie-maner og forsøge at sabotere disse positive udviklinger og den nye orientering i økonomisk tankegang, som AIIB og den Nye Udviklingsbank repræsenterer, sagde hun. Eller USA kunne også tage det amerikanske folks virkelige interesser til sig og respondere positivt til denne nye, økonomiske orden ved at tilslutte sig AIIB og samarbejde med Kina og dets partnere om udviklingen af verdensøkonomien.

Vi er nu ved et punkt, hvor konsekvenserne af at tolerere disse handlinger og denne politik og disse politiske personer udgør USA’s undergang, såvel som også hele det transatlantiske områdes undergang og muligvis også verdens undergang, hvis vi degenererer til omstændigheder med atomkrig. Så dette er et ekstraordinært øjeblik; og det er noget, der kræver handling fra ledende borgere i denne republik. Jeres folkevalgte repræsentanter, og først og fremmest USA’s præsident, har opført sig som britiske forrædere, og ikke som de patriotiske personer, der skal forestille at gøre tjeneste i landets højeste embeder.

Blot få timer før denne udsendelse blev der udsendt en nøderklæring, der blev udlagt på LaRouchePAC’s website, og som cirkuleres via de sociale medier og som et flyveblad på Manhattans gader og andre steder i hele USA. Teksten (findes som selvstændigt Flyveblad her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=10843) lyder som følger (oplæst af Matthew Ogden):

Julebudskab: Den 1. januar 2016 er dommedag! Kun et initiativ som Franklin Roosevelts kan redde os

(23. december 2015): Præsident Barack Obama og hele den Amerikanske Kongres har forrådt jer, det amerikanske folk, ved af fejhed at nægte at tage skridt til de nødvendige nødbetingede initiativer for at forhindre det største finansielle og økonomiske krak – langt værre end dem i 1929 og 2008 – i at ske i de umiddelbart forestående dage og uger. Med mindre I, det amerikanske folk, rejser jer og kræver omgåede handling, vil nationen og en stor del af menneskeheden blive konfronteret med en katastrofe i begyndelsen af det nye år.

Hele det transatlantiske finanssystem står for at nedsmelte. Blot i løbet af de seneste uger er junk investment grade-obligationer til 15 mia. dollar blevet udslettet. Dette er blot et forvarsel om et umiddelbart forestående, totalt sammenbrud af den transatlantiske boble. Fra og med 1. januar 2016 er en gældsboble på 72 mia. dollar indstillet til at eksplodere i Puerto Rico. Kongressen havde muligheden for at tage initiativ til at forhindre dette, før de forlod byen, men tog ingen skridt til handling.

En gæld på skønsmæssigt 5 billion dollar, der er knyttet til USA’s nationale, kollapsende sektor for skiferolie og -gas, er i færd med at nedsmelte. I det vestlige Canada er denne boble allerede bristet og har udløst tabet af 100.000 arbejdspladser i 2015 – svarende til 750.000 arbejdspladser i USA – samt et kollaps i ejendomsmarkedet og et samfundsmæssigt sammenbrud. Denne samme krise er på vej i USA i accelererende tempo, men på en langt større skala.

I Europa træder der nye love i kraft fra den 1. januar 2016, som fjerner enhver beskyttelse af bankindskydere, der vil få deres sparepenge stjålet under »bail-in«-regler (ekspropriering), sådan, som det allerede er sket på Cypern. I Italien fik flere end 10.000 indskydere – bankkunder – deres opsparing eksproprieret under en delvis bail-in under fire bankers kollaps i denne måned. De samme forholdsregler findes inkluderet i Dodd/Frank-loven her i USA. Hvis ens bank kollapser, kan man få sin livsopsparing stjålet for at redde banken. Det kan og vil ske her, takket være fejhed og korruption hos jeres valgte regeringsfolk, der har holdt jer hen i uvidenhed og overtrådt den ed, de har aflagt i deres embede.

Kongressen havde, før den tog på ferie, mulighed for at forhindre denne nu fremstormende krise. De blev advaret. De kunne have vedtaget love, der allerede var blevet fremstillet i begge Kongressens huse, til genindførelse af Glass-Steagall, den af Franklin Roosevelt indførte lov, der opdelte Depressionens for-store-til-at-lade-gå-ned-banker, ved at adskille kommerciel bankvirksomhed fra alle hasardspilsaktiviteterne. Men Kongressen var købt af Wall Street og svigtede jer. Præsident Obama er totalt ejet af Wall Street og [City of] London, som har skabt ham. Wall Street er håbløst bankerot, og de har til hensigt at klamre sig til magten ved at stjæle jeres penge og fjerne jeres sundhedssystem samt lukke ned, hvad der måtte være tilbage af realøkonomien, den fysiske økonomi. Inden for et tidsrum af blot få dage eller uger kunne I blive konfronteret med fødevaremangel, hyperinflation og et totalt sammenbrud af alt, hvad I ellers anser for at være normale tilstande.

Præsident Obama fremprovokerer også, på vegne af Wall Street og London, en konfrontation med Rusland, der driver verden frem mod global krig, en krig, som nogle amerikanske og russiske militære topkommandører advarer om kunne blive en termonuklear udslettelseskrig.

Den 1. januar 2016 vil Ukraine, med USA’s og IMF’s godkendelse, gå i betalingsstandsning mht. sin gæld på 3 mia. dollar til Rusland, en åbenlyst provokerende handling fra Vestens side mod Moskva, der kommer oveni de allerede eksisterende sanktioner, NATO’s udvidelse mod øst og andre, direkte provokerende militære handlinger.

Alt dette er dødsens alvorligt. Verden befinder sig på spidsen af et krak værre end under den Store Depression, og en ny verdenskrig. I må nu tage skridt til handling, for jeres valgte regeringsfolk, kongresmedlemmer osv., har overgivet jer, på grund af deres egen fejhed og fordærv. De har, sammen med præsident Obama, gjort sig fortjent til jeres foragt og vrede pga. deres feje opførsel.

Der er løsninger forhånden. Wall Street må omgående lukkes. Der skal ikke betales en øre mere for at redde disse forbrydere! Kongressen må fjerne Wall Street-marionetten Barack Obama fra embedet, gennem en rigsretssag eller ved at påkalde det 25. forfatningstillæg, der fastsætter bestemmelser for fjernelsen af en præsident fra embedet, når denne præsident er mentalt uskikket til at fortsætte sit hverv. Glass-Steagall må omgående genindføres og en række initiativer må tages, der alle er modelleret efter det, som den store, amerikanske præsident Franklin Roosevelt gjorde i løbet af de allerførste måneder af sin embedsperiode, for at skabe millioner af produktive jobs, genopbygge nationens kollapsede infrastruktur og genrejse nationens værdighed.

Kongressen kan i løbet af få timer tage skridt til disse handlinger, men de vil kun handle i tide, hvis I vågner op og kræver det.

Alternativet er Helvede på Jord, fra og med det nye år. Er I, jeres venner, jeres naboer, i besiddelse af det moralske beredskab, der skal til for at overleve? Det er det spørgsmål, der er på bordet her, denne Juleaften, 2015.

Matthew Ogden: Lad mig nu introducere Jeff Steinberg fra Executive Intelligence Review (EIR), der i større detaljer vil gennemgå diskussionen med hr. LaRouche her til morgen.

Jeffrey Steinberg: Tak, Matt. Der er et par andre [kan ikke høres; 09:33] for jeg tror, at billedet af det finansielle [kan ikke høres; 09.39] er tydeligt. Mange mennesker derude har allerede fået færten af det; men det vigtigste er, at det er en umiddelbart forestående situation. Det er en situation, der vil eksplodere på ethvert givent tidspunkt, når vi først kommer over den 1. januar; en dato, hvor vi netop har meddelt nogle af de særlige begivenheder, der vil finde sted i de første dage af det nye år. Når alt er medregnet er der en spillegæld på mere en 1,5 billiard dollar, der er akkumuleret siden vi havde krisen i 2008; og det hele er en tidsindstillet bombe. Eksplosionens epicenter er USA og Vesteuropa.

Der er yderligere et par elementer, der må med i billedet, for at I, det amerikanske folk, kan få en komplet vurdering af, hvor kritisk det øjeblik er, som vi er nået til. For det første må man stille det spørgsmål, om Islamisk Stats angreb i Paris den 13. november, og senere i San Bernardino, Californien, repræsenterer en Rigsdagsbrand-begivenhed i det tidlige 21. århundrede. Vi ved, at disse jihadistiske netværk er blevet skabt og promoveret af førende nationer i denne vestlige kombination; startende med briterne og med Saudi Arabien. Der er fraktioner her i USA, der har været udtrykkeligt indblandet – al-Qaeda, Nusra Front, Islamisk Stat – alle på vegne af et engagement for, blandt andet, at vælte Assad-regeringen i Syrien. Så det, vi i realiteten ser på, er en kapacitet, der er blevet udløst i Europa og USA under visse vestlige kredses kontrol; og hvis hensigt det er at skabe de omstændigheder, under hvilke den form for politistat kan etableres, som vil være nødvendig for at takle det sociale kaos og for at gøre fremstød for en global konfrontation, der er umiddelbart forestående.

For det andet, så afslørede de andre begivenheder omkring COP21-konferencen om global opvarmning, at Pavestolen, selve Paven, var blevet kapret af en person, som kun kan beskrives som en satanisk person – John Schellnhüber; en ridder af Det britiske Imperium, hvis politik, der nu er blevet vedtaget af Paven, ønsker at se det store flertal af menneskeheden elimineret gennem en række [kan ikke høres: 12:37] i kombination med faren for krig og i kombination med de økonomiske katastrofer, som allerede er i gang med indgangen til denne nedsmeltnings-periode, lige efter den 1. januar.

Pointen er, at man har løjet for jer, det amerikanske folk; jeres folkevalgte regeringsfolk har svigtet jer ynkeligt. Og nettoresultatet er, at der, ét minut i midnat, ikke foreligger nogen forpligtelse over for jer til at tage skridt til den form for afgørende handlinger, der nu kræves som en bydende nødvendighed. Kongressen kan vende tilbage til Washington [fra juleferie, -red.], men vil kun gøre det, hvis I skræmmer livet af dem; hvis I rejser jer i denne juleferie og kræver, at de tager skridt til at foretage den form for nødhandlinger, som er det eneste handlingsforløb i dette øjeblik, der kan afværge denne absolut katastrofale situation, der potentielt blot ligger timer eller dage ud i fremtiden. Kongressen kan vende tilbage til Washington og nægte at betale Wall Streets gæld. Der er intet at være bange for på Wall Street, for de er håbløst og uafvendeligt bankerot. Det er frygten for det ukendte, der får medlemmer af Kongressen til at kapitulere og tillade Obamas præsidentskab, som er en hån mod nationen, at fortsætte; og til at tillade Wall Street fortsat at diktere betingelserne i Washington.

Vi er nu ved et punkt, hvor konsekvenserne af at tolerere disse handlinger og denne politik og disse politiske personer udgør USA’s undergang, såvel som også hele det transatlantiske områdes undergang og muligvis også verdens undergang, hvis vi degenererer til omstændigheder med atomkrig. Så dette er et ekstraordinært øjeblik; og det er noget, der kræver handling fra ledende borgere i denne republik. Jeres folkevalgte repræsentanter, og først og fremmest USA’s præsident, har opført sig som britiske forrædere, og ikke som de patriotiske personer, der skal forestille at gøre tjeneste i landets højeste embeder.

Det påhviler således os at tage skridt til de handlinger, der i dette øjeblik kan synes at være højst upraktiske; men som i virkeligheden er de eneste praktiske forholdsregler, hvis vi ønsker at overleve og få fremgang i dette nye år, vi har for os. Løsninger ligger parat; erklær Wall Street bankerot – det er allerede gået nedenom og hjem. Lancer den form for lovgivningsmæssige initiativer; vi så, hvor effektivt det var fra Franklin Roosevelt-præsidentskabets allerførste øjeblikke. Politikken dengang tilbyder os retningslinjer for handlinger, der bør udføres i dag! Af sig selv vil Kongressen ikke gøre det; det har de vist ved at flygte ud af Washington i sidste uge. Jeg vil blot afslutte med at sige, at den dag, Washington (regeringen, Kongressen) forlod byen, var jeg i D.C. på Capitol Hill; jeg talte personligt med mindst 40 individuelle medlemmer af Kongressen. I hvert eneste tilfælde var de fuldt ud klar over nedsmeltningen af junk-obligationerne; af de andre økonomiske katastrofer; af den umiddelbart forestående nedsmeltning af sektren for skiferolie og -gas; og dog tog de benene på nakken. De ignorerede og undveg det ansvar, der påhvilede dem. Det påhviler derfor nu os, og jer, at konfrontere virkeligheden direkte; og tage skridt til den form for nødhandlinger, der kan redde dagen, selv på dette fremskredne tidspunkt.

Matthew Ogden: Mange tak, Jeff. Hvis man tager fortilfældet fra 1933 og ser på den kendsgerning, at med det, som var det hidtil største finanskrak i den transatlantiske verdens historie, og fascisme fejede hen over Europa. Og i det vakuum, der ville have eksisteret, hvis ikke Franklin Roosevelt havde været præsident og havde gennemført de nødforanstaltninger på dette tidspunkt for at lukke Wall Street og mobilisere det amerikanske folks produktive evne, kunne fascisme meget vel også være kommet til Amerika. Så med studiet af dette fortilfælde bør vi tage meget alvorligt det, som hr. LaRouche har gjort i løbet af det seneste års tid for at mobilisere det, der udgør en lederskabskerne det sted, han kalder et gearingspunkt eller et omdrejningspunkt for den mobilisering, der er nødvendig for at ændre politikken, og det sted er på Manhattan i New York City.

De af jer, der havde lejlighed til at lytte til LaRouche Policy Committee sidste mandag, vil vide, at hr. LaRouche lagde meget stor vægt på en række musikalske opførelser, der fandt sted i New York City i sidste weekend. Det var to opførelser af Händels Messias, der blev sponsoreret af Schiller Instituttet og medsponsoreret af Fonden til Genoplivelse af Klassisk Kultur. Dette vi Diane [Sare] sige mere om. Dette var programmet. Den første opførelse blev afholdt om lørdagen i Sacred Heart Kirken i Brooklyn; og den anden blev afholdt om søndagen i Manhattans Upper West Side i All Souls Unitarian Kirken. Jeg vil derfor gerne introducere Diane Sare, som vil sige noget mere om betydningen af disse begivenheder, og hvad implikationerne af det, der i øjeblikket sker på Manhattan, er for fremtiden.

Diane Sare: Hej. Jeg kan sige, at disse to musikbegivenheder var fuldstændigt ekstraordinære med hensyn til kvalitet og effekt. Denne effekt er, at hr. Larouche for lidt over et år siden, i oktober 2014, besluttede at genoplive vores organisation i New York City. Dette er meget vigtigt i USA’s historie, for det var med New York City som udgangspunkt, at Alexander Hamilton førte en afgørende kamp for at forene De forende Stater imod forkæmpere, som Thomas Jefferson og andre, for delstaternes rettigheder; sidstnævnte, som i dag er blevet nedarvet i form af Wall Street og Det britiske Imperium. Der er derfor en afgørende rolle, der skal besættes; og dette kan man se i befolkningen i New York City – Jeg kom til at tænke på det, som Jeff netop henviste til, med ISIS osv. – og man har disse 11. september-terrorangreb. Det var meningen, at det amerikanske folk skulle jages ind i regimeskift og krig med Irak, Libyen, krig overalt; og befolkningen i New York City afholdt en af de største demonstrationer i landet imod en invasion af Irak, i 2003, under Bushregeringen.

Vi befinder os nu i et lignende, farefuldt øjeblik, hvor befolkningen over hele landet er tilbøjelig til at være dybt pessimistisk. Vi har haft 15 år med Bush og Obama; levestandarden er kollapset; en halv million midaldrende amerikanere er døde, unødvendigt. Man får meget ofte en pessimistisk respons; jeg er sikker på, at alle her har oplevet at tale med deres nabo, deres venner. »Vi må smide Obama ud af embedet; vi må få Glass-Steagall; vi må organisere et transkontinentalt jernbanenet i USA; fusion.« Folk siger, »Åh, det kommer aldrig til at ske. Åh, det kan man ikke gennemføre; åh, de er alt for korrupte.« Jeg ville sige, at dette meget ligner den kamp, som George Washington i 1776 stod overfor, han, der havde tabt samtlige slag fra Uafhængighedserklæringen og frem til jul. Og den daværende befolkning i USA var ikke i overvældende grad for at bryde fri af Det britiske Imperium; de fandt, at det ikke var umagen værd. New Jersey, som var det sidste sted, hvorfra han havde trukket sig tilbage for at krydse Delaware-floden, var fuldstændig under de hessenske lejesoldaters og Toriernes kontrol; hans beslutning om at krydse Delaware-floden Juledags nat (den 25.-26. december 1776, -red.) var derfor ikke alene anti-pragmatisk, men gik også imod den daværende offentlige mening. Men han vidste, at dette måtte gøres; og det lykkedes ham at fremkalde en bestemt, inspireret respons fra de lasede, forfrosne, forarmede soldater, som han anførte.

Manhattans befolkning er måske ikke så faldefærdig som George Washingtons hær dengang var; men vi har alle været underkastet en utrolig kulturel og moralsk fordærvelse, der, som hr. LaRouche har omtalt, kan ses i ungdommen osv. Så, måden, vi arrangerede disse koncerter – den i Brooklyn fandt sted i en historisk, gammel kirke, der var tæt knyttet til kredsen omkring Moder Cabrini, hvis folk er bekendt med hende; hun organiserede de italienske immigranters ankomst til USA; hun etablerede børnehaver, skoler og hospitaler og alt sådan noget. Koncerten på Manhattan fandt sted i All Souls Unitarian Kirken, der har en bestemt arv med støtte til Unionshæren, hospitaler og genopbygning; og senere, med borgerrettighedsbevægelsen. Vi gik ind i lokalsamfundet og organiserede for en opførelse af Händels Messias i den rette, videnskabelige Verdi-tone; den blev holdt sammen af et kor, der bestod af folk fra New York City og vore Schiller Institut-aktivister fra New York, New Jersey, Virginia. Matt, du spillede basun i orkesteret; men det var en del af, at befolkningen kom sammen. Mange af folkene blandt publikum var folk, der havde været rundt om koret og besluttet, at det måske ikke var noget for dem, men at de ønskede at engagere sig i dette. Så vi havde over 1.000 mennesker, der kom til koncerterne. Og responsen – for det første skabte den sænkede tone (Verdis oprindelige tonehøjde) og det arbejde, som John Sigerson har udført mht. spørgsmålet om placering, en meget tydelig forskel. Og publikums kommentarer – vi bad folk om at give os deres kontaktinformation, fortælle os, hvordan de fandt ud af, at denne begivenhed fandt sted, og tilføje deres eventuelle kommentarer. Folk sagde ting, som »Vi hørte koret på en måde, vi aldrig før har hørt; lydens egenskaber var meget varmere, end vi havde forventet. Det var professionelt.« John [Sigerson] påpegede, at vi på en måde står over det professionelle niveau, fordi vi ikke er interesseret – det er sådan lidt en antiseptisk idé – men dette er menneskelig indgriben, der samler befolkningen. Meget lig dengang Händel skrev og opførte Messias; den første opførelse fandt sted i Dublin, Irland. Og det skete for at adressere spørgsmålet om fattigdom og for at rejse penge til et børnehjem for forældreløse og lette gældsætning.

Amerikaneren Alexander Hamilton var en del af kredsen omkring Jonathan Swift og andre; og Benjamin Franklin skulle angiveligt have deltaget i en opførelse af Messias, der blev dirigeret af Händel selv. Så selve dette musikstykke, dets idé, forbindelsen mellem mennesket som Skaber, mellem menneskeslægten og universets skabelse; og en fejring af dette, er, hvad vi har presserende behov for, for at samle befolkningen. Og [vi har behov for] at skabe en kvalitet af lederskab, der på en moralsk måde kan respondere til denne krise; i modsætning til den afskyelige opførsel hos denne stinkende flok feje personer uden mod i Kongressen, der, som Jeff netop har beskrevet, vel vidende, at kollapset stormede frem, ville storme hjem for at holde juleferie snarere end at blive og tage initiativ til de nødvendige handlinger for at beskytte den amerikanske befolkning.

Så en proces en nu blevet sat i gang, som må optrappes i tempo; vi kan ikke give den lov til at udvikle sig i det nuværende tempo, som er fint, bortset fra, at hele systemet er klar til at bryde sammen den 1. eller 2. januar. Så spørgsmålet handler om at tage denne styrke og dette princip og bruge det til at samle vore styrker i hele USA, og i hele verden, for at adressere den situation, som menneskeheden i dag står overfor.

Matthew Ogden: Mange tak. Videoen og lydbåndet fra den ene eller begge disse koncerter, der fandt sted i New York i sidste weekend, skulle være tilgængelige meget snart; og vi vil opfordre alle til, at dette må være en del af det, de foretager sig i løbet af de allernærmeste dage. En lille rettelse: Det faktum, at Benjamin Franklin skulle have været til stede under en opførelse af Messias dirigeret af Händel selv, er tilsyneladende ikke helt bekræftet; vi ved imidlertid, at han faktisk var til stede under en opførelse af Messias. Jeg mener, at Händels revolutionerende opråb til handling, »Lad os sønderbryde båndene, og kaste deres åg af os« (eng.: »Let us break the bonds asunder, and cast their yokes from upon us«), er noget, der blev aktuelt under Benjamin Franklins og George Washingtons Amerikanske Revolution. Så det er et meget passende kampråb for i dag.

Jeg vil gerne appellere til alle om at tage teksten til det flyveblad, som jeg oplæste i begyndelsen af denne udsendelse, »Nytårsbudskab: 1. januar 2016 er dommedag! Kun et initiativ som Franklin Roosevelts kan redde os« og uddele det så vidt omkring, som I kan i de kommende dage. Dette bør være samtaleemnet ved familiemiddage og andre begivenheder, der finder sted i løbet af de næste 24-48 timer. Og være en del af diskussionen, der finder sted i de næste minutter. Lige efter denne udsendelse kommer der kl. 9pm Eastern Time en live nødudsendelse af ’Fireside Chat’ med hr. LaRouche, som diskuterer med det amerikanske folk. Dette finder normalt sted torsdage, men man kan deltage, hvis man har adgangsnummeret.

Jeg mener, at vi meget klart har fremlagt billedet. Den 1. januar er i realiteten en deadline; der er betalingsstandsningen på det puertoricanske lån, der er Ukraines betalingsstandsning på deres russiske lån på 3 mia. dollar, der er blevet promoveret af IMF og USA som en direkte provokation. Og der er en deadline den 1. januar, hvor de nye bail-in-love træder i kraft i Europa; bail-in-love, der allerede har dræbt mennesker i Italien og har eksproprieret 10.000 italienske indskyderes penge i dette område. Der er sammenbruddet i sektoren for skiferolie og junk-obligationsboblerne. Der er allerede tab for hundredetusinder i Canada; dette kommer til USA. Alt dette bryder sammen nu; og de nødvendige forholdsregler og løsninger er forhånden. En omgående lukning af Wall Street, en omgående reorganisering af hele dette bankerotte finanssystem gennem Glass-Steagall; en omgående mobilisering af hele den amerikanske arbejdsstyrke, meget ligesom Franklin Roosevelt gjorde det; fjernelsen af denne krigsmager Barack Obama fra embedet, og at håndtere den kendsgerning, at hele det transatlantiske område bliver domineret af et britisk monarki, der er besat af den folkemorderiske idé, at vi må reducere verdens befolkning og kaste mennesker tilbage til en dyrisk tilstand.

Så dette er virkeligheden ved slutningen af 2015 og i de første timer af 2016. Og det påhviler jer at tage det, der er blevet fremlagt her i aften og handle på det omgående; alle redskaberne er tilgængelige for jer. Vi beder jer indtrængende om at gå direkte fra dette webcast for at deltage i live-diskussion med hr. LaRouche under ’Fireside Chat’-udsendelsen, der starter om få minutter.

Jeg vil gerne takke alle for at være med os her i aften; og jeg vil gerne takke både Jeffrey Steinberg og Diane Sare for at være vore gæster ved denne udsendelse. Bliv på kanalen og lyt til larouchepac.com i den kommende tid.