Tyskland: Tyrkiet er uberegnelig

25. november 2015 – Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, har udtrykt sin bekymring over Tyrkiets nedskydning af et russisk militærfly og sagde i Berlin i går: »For det første viser denne hændelse, at vi her har med en spiller at gøre, der, iflg. erklæringer fra forskellige steder i regionen, er uberegnelig: det er Tyrkiet, og således ikke russerne.«

Gabriel tilføjede: »Det faktum, at russerne nu udløser konfrontationen gennem en krænkelse af luftrummet, må ikke få os til at glemme, at også Tyrkiet spiller en vanskelig rolle i denne konflikt.« Han sagde, at han ikke ville udelukke, at planen om en anti-IS-koalition, der inkluderede Rusland, er blevet beskadiget. Samme bekymring gav også udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier udtryk for, da han i går aftes sagde, at »man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.«

Formanden for Sikkerhedskonferencen i München, Wolfgang Ischinger, sagde, at hændelsen atter engang viser, at der ikke er nogen koordinering af alle skridt imod IS. Det, der skete i går, kunne forventes før eller senere, sagde han, og krævede intensiveret direkte kommunikation mellem NATO og Rusland for at deeskalere situationen.

Mere kritiske over for Tyrkiet var bemærkningerne fra Harald Kujat, tidl. generalinspektør for de tyske bevæbnede styrker, der i et interview til Bremen Radio her til morgen sagde, at selv om der stadig henstod mange ubesvarede spørgsmål om denne hændelse, så viste de optagelser, der allerede var tilgængelige, klart, at der aldrig var noget angreb på Tyrkiet, og at nedskydningen af flyet derfor var »unødvendigt og kunne have været undgået«. Affæren gør blot situationen langt mere kompliceret, end den allerede er, tilføjede Kujat og opfordrede kraftigt til direkte kommunikation i samme øjenhøjde mellem USA og Rusland, inklusive genindkaldelse af NATO-Ruslandsrådet.

 

Foto: Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier: »Man må frygte, at den lille spire af håb om en diplomatisk løsning nu er blevet knust.« 




»Ville Tyrkiet handle uden USA’s tilladelse?«
spørger politiske kommentatorer McAdams og Escobar;
Andre advarer om atomkrig

25. november 2015 – »Et spørgsmål lyder, ville [den tyrkiske præsident] Erdogan gøre dette uden USA’s tilladelse, uden USA’s støtte?«, sagde Daniel McAdams, adm. dir. for Ron Paul Instituttet for Fred og Fremgang i et interview i dag med Sputnik International. McAdams, en mangeårig støtte til Ron Paul i Kongressen, anklagede Tyrkiet for kriminel aktivitet med at hjælpe ISIS: »Dette er meget alvorligt«, sagde han, » … Tyrkiet har gjort det muligt for sig selv at blive til et super-arnested for ISIS og andre jihadister, der kan bevæge sig frem og tilbage fra Syrien til Tyrkiet … hvis man vil have kriminel aktivitet, er Tyrkiet mindst en medskyldig i forbrydelsen.«

McAdams inkluderede Obama i forbrydelsen: »Netop i denne uge overvejede USA at invitere al-Qaedas affilierede Ahrar ash-Sham til også at deltage i drøftelserne [om Syrien]. Så, 14 år efter, at al-Qaeda angreb USA den 11. september, taler USA om at bringe en organisation, der er tilknyttet al-Qaeda, ind, som en moderat opposition til Syrien.«

Obamas rolle rejses også af Pepe Escobar: »Lad os gå lige ind til benet. Den idé, at Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24-fly af et ’made-in-USA’ F-16 blev gennemført uden enten grønt lys eller i det mindste en på forhånd arrangeret ’støtte’ fra Washington«, er næsten umuligt at tro på. Dernæst fremlægger Escobar en synopsis over Tyrkiets beskidte rolle under ’Sultan Erdogan’ med at hjælpe ISIS og smugling af olie, stjålet af ISIS, fra Syrien og Irak. Han dokumenterer også, at »Bilal Erdogan, sultanens søn, er en betydelig spekulant« inden for denne handel, og som Putin, bemærker han, afslørede under G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, i sidste uge.

Der er også alvorlige advarsler om faren for en atomkrig. Den republikanske præsidentkandidat Rand Paul sagde i går, iflg. The Hill: »Nedskydningen af et russisk kampfly illustrerer præcist, hvorfor vi må have en åben linje« til Rusland. Han knuste også andre kandidaters krav om en flyveforbudszone og sagde, »nedskydning af de andre landes kampfly vil blive resultatet, og en krig mellem atomare stormagter en mulighed«. Redaktøren af antiwar.com, Justin Raimondo, siger, at »amerikanerne vil have en ny Cubansk missilkrise … Er I parate til Tredje Verdenskrig?«

Foto: Den tyrkiske præsident Erdogan.

 




Ruslands udenrigsminister Lavrov:
Godkendte USA på forhånd Tyrkiets handling?

25. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry kondolerede på USA’s vegne over for den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov over telefon i dag, iflg. en erklæring udgivet af USA’s Udenrigsministerium. Forud for telefonopringningen sagde Lavrov til reportere i Moskva, at Rusland ved, at USA altid af sine koalitionspartnere i Syrien kræver, at brug af amerikanske kampfly koordineres med USA. Han påpegede således, iflg. TASS, den mulighed, at de tyrkiske myndigheder havde diskuteret deres beslutning om at beordre deres krigsfly i luften til at nedskyde det russiske fly med USA.

»Nogle medlemmer af koalitionen, inklusive dem, der leverer deres kampfly til angreb mod Irak og Syrien, har betroet os, at de involverede fly var af amerikansk fabrikat, og amerikanerne kræver normalt en tilladelse fra USA til sådanne operationer«, sagde Lavrov. »Så vidt jeg forstår, blev vores fly skudt ned af et amerikansk fremstillet F-16-fly. Vi ved endnu ikke, om USA’s krav gælder for Tyrkiet, og hvis det gør, ville jeg gerne vide, om Tyrkiet har spurgt USA om lov til at sende sine fly af sted på en kampmission og nedskyde et fly, selv om dette sandsynligvis er identificeret, over syrisk territorium.«

Lavrov mindede Kerry om, at, under bestemmelserne i Forståelsesmemorandaet (MOU) om dekonfliktion tager USA direkte ansvaret for de såkaldte koalitionspartneres handlinger, og det omfatter Tyrkiet. Lavrov bemærkede ligeledes, at Tyrkiet og Rusland, uafhængigt af MOU’et, etablerede en ’hot line’ telefonforbindelse, men at der ikke var nogen indsats fra nogen tyrkisk regeringsperson for at bruge denne linje til at afværge nedskydningen.

Lavrov talte også med sin tyrkiske modpart, Ahmet Cavusoglu, tidligere på dagen. Lavrov sagde, at Rusland ikke har nogen planer om at gå i krig med Tyrkiet, men at de planlagte russiske, diplomatiske besøg til Tyrkiet, og vice versa, heller ikke vil blive gennemført. Lavrov sagde, at hans tyrkiske modpart gav udtryk for beklagelse over Sukhoi-24M-hændelsen, men forsøgte samtidig at fremlægge undskyldninger for de handlinger, som det tyrkiske luftvåben begik.

»Hvad bør Tyrkiet gøre for at normalisere situationen?«, spurgte Lavrov. »Vi må nødvendigvis drage den konklusion, at angreb som det i går til syvende og sidst er absolut uacceptable. Jeg har hørt kondolencer fra [den tyrkiske udenrigs]minister Cavusoglu, men alle de andre erklæringer havde til hensigt at retfærdiggøre den tyrkiske holdning.«

Lavrov bemærkede også, at angrebet på Ruslands Su-24M-fly ligner en planlagt provokation. »Vi betvivler alvorligt, at det var uagtsomt; det ligner en planlagt provokation«, sagde Lavrov og tilføjede, at nogle russiske partnere kalder nedskydningen for »et åbenlyst bagholdsangreb«.




Leder, 26. november 2015:
Dump Obama, eller se en atomar udslettelseskrig i øjnene

Den britiske agent Barack Obama stod bag den tyrkiske nedskydning af det russiske Su-24 fly over syrisk luftrum tirsdag, den 24. november, og den russiske regering har gjort det klart, at det er fuldt ud klar over Obamas medskyldighed. I en telefonsamtale med den amerikanske udenrigsminister John Kerry onsdag påpegede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at, under bestemmelserne i forståelsesmemorandaet om dekonfliktion, som USA og Rusland for nyligt underskrev, tog USA ansvaret for alle de såkaldte koalitionspartneres handlinger. Mere præcist, så påpegede Lavrov, at angrebet på det russiske fly blev udført af et amerikansk fremstillet F-16, og der foreligger en bindende forståelse, der går ud på, at offensive operationer med anvendelse af amerikansk fremstillede fly skal cleares forud.

I det umiddelbare kølvand på nedskydningen af den russiske jet var det vigtigt for præsident Obama at telefonere til den tyrkiske præsident Erdogan for at forsikre ham om, at USA fuldt ud støttede hans »suveræne« handlinger. I sin afskyelige pressekonference sammen med den franske præsident Hollande tirsdag aften kastede Obama sig i sit storhedsvanvid ud i et angreb på Putin og Rusland og kaldte dem »afvigerne« og »tilbød« Rusland en sidste chance for at slutte sig til den amerikansk ledede »koalition«, der udfører den rigtige bekæmpelse af ISIS.

Obama gjorde det, han gør bedst – han løj, patologisk, på vegne af sine britiske herrer. I umindelige tider har den britiske krones strategi været den at fremprovokere krig mellem USA og Rusland og bære ved til bålet for en permanent befolkningskrig internt i den muslimske verden, mellem sunni og shia, ved at anvende deres (briternes) saudiske juniorpartnere som hovedprovokatører. Nu er Tyrkiet, under det korrupte Erdogan-regime, blevet bragt ind i blandingen for at oppiske betingelserne for en verdenskrig. Obama har været hovedaktivet for denne britiske krigsstrategi, lige siden han tiltrådte embedet, og indledte sin første embedsperiode med et besøg hos Dronning Elizabeth og Prins Philip i London, tre måneder efter sin indsættelse.

Et voksende antal politiske analytikere har tilsluttet sig Lyndon LaRouches afsløring af Obamas medskyldighed i tirsdagens tyrkiske handlinger. John Helmer i Moskva, Justin Raimondo, Daniel McAdams fra Ron Paul Institute og Pepe Escobar har inden for de seneste 24 timer alle offentligt udtalt, at Erdogan aldrig ville have lanceret et angreb mod det russiske fly uden forudgående godkendelse fra Obama.

I respons til det tyrkiske angreb har præsident Putin annonceret flere omgående militære modforholdsregler, inklusive deployeringen af de mest avancerede S-400 luftforsvarssystemer til den russiske luftbase i den syriske provins Latakia, udstationeringen af et overflade-til-luft (SAM) missilskib ud for Syriens kyst, samt en opgradering af ledsagefly, der kan afværge angreb, til alle fremtidige russiske bombetogter imod ISIS og mål i Syrien. Den russiske regering har gjort det klart, at de har beviser, inkl. varmesporet fra det nedskudte Su-24-fly, på, at flyet aldrig var inde over tyrkisk luftrum. En unavngiven amerikansk regeringsperson sagde til Reuters og andre nyhedsbureauer, at det russiske fly blev skudt ned over syrisk luftrum efter en meget kort passage gennem tyrkisk luftrum, der ikke kunne have varet mere end nogle få sekunder. Angrebet var planlagt på forhånd, med fuldt overlæg, og havde til hensigt at smadre klimaet efter angrebene i Paris, hvor en potentiel afgørelse af den fem år lange krig i Syrien og en koncentreret kampagne for at nedkæmpe ISIS og Nusra var ved at komme op at stå.

Putin vil svare tilbage med et flankeangreb, på linje med sin deployering af russiske styrker i Syrien, der fundamentalt ændrede konfliktens kurs, i september måned.

Skulle der herske nogen tvivl om, at dette er et globalt, britisk/Obama-ledet krigsfremstød mod Rusland, så se blot på Ukraine, hvor Sektor Højre har bombet elektricitetsledninger til Krim, og hvor Victoria Nulands (USA’s viceudenrigsminister for eurasiske og europæiske anliggender, -red.) kæledægge, ’Jats’ Jatsenjuk, netop har meddelt, at han har forbudt russiske fly enhver adgang til det ukrainske luftrum. Det svarer til en trussel om at nedskyde et russisk fly, hvornår det skal være.

Briternes største sårbarhed i dette fremstød for krig er Barack Obama. Han har begået forbrydelser imod menneskeheden, og så mange kriminelle handlinger, der berettiger til, at han stilles for en rigsret, at han udelukkende kun stadig er i embedet takket være fejheden og opportunismen hos de fleste af Kongressens medlemmer og det amerikanske folk, der tolererer hans eksistens, med deres eget liv som indsats.

 

Dokumentation:

Ruslands udenrigsminister Lavrov: Godkendte USA på forhånd Tyrkiets handling?

25. november 2015 – Den amerikanske udenrigsminister John Kerry kondolerede på USA’s vegne over for den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov over telefon i dag, iflg. en erklæring udgivet af USA’s Udenrigsministerium. Forud for telefonopringningen sagde Lavrov til reportere i Moskva, at Rusland ved, at USA altid af sine koalitionspartnere i Syrien kræver, at brug af amerikanske kampfly koordineres med USA. Han påpegede således, iflg. TASS, den mulighed, at de tyrkiske myndigheder havde diskuteret deres beslutning om at beordre deres krigsfly i luften til at nedskyde det russiske fly med USA.

»Nogle medlemmer af koalitionen, inklusive dem, der leverer deres kampfly til angreb mod Irak og Syrien, har betroet os, at de involverede fly var af amerikansk fabrikat, og amerikanerne kræver normalt en tilladelse fra USA til sådanne operationer«, sagde Lavrov. »Så vidt jeg forstår, blev vores fly skudt ned af et amerikansk fremstillet F-16-fly. Vi ved endnu ikke, om USA’s krav gælder for Tyrkiet, og hvis det gør, ville jeg gerne vide, om Tyrkiet har spurgt USA om lov til at sende sine fly af sted på en kampmission og nedskyde et fly, selv om dette sandsynligvis er identificeret, over syrisk territorium.«

Lavrov mindede Kerry om, at, under bestemmelserne i Forståelsesmemorandaet (MOU) om dekonfliktion tager USA direkte ansvaret for de såkaldte koalitionspartneres handlinger, og det omfatter Tyrkiet. Lavrov bemærkede ligeledes, at Tyrkiet og Rusland, uafhængigt af MOU’et, etablerede en ’hot line’ telefonforbindelse, men at der ikke var nogen indsats fra nogen tyrkisk regeringsperson for at bruge denne linje til at afværge nedskydningen.

Lavrov talte også med sin tyrkiske modpart, Ahmet Cavusoglu, tidligere på dagen. Lavrov sagde, at Rusland ikke har nogen planer om at gå i krig med Tyrkiet, men at de planlagte russiske, diplomatiske besøg til Tyrkiet, og vice versa, heller ikke vil blive gennemført. Lavrov sagde, at hans tyrkiske modpart gav udtryk for beklagelse over Sukhoi-24M-hændelsen, men forsøgte samtidig at fremlægge undskyldninger for de handlinger, som det tyrkiske luftvåben begik.

»Hvad bør Tyrkiet gøre for at normalisere situationen?«, spurgte Lavrov. »Vi må nødvendigvis drage den konklusion, at angreb som det i går til syvende og sidst er absolut uacceptable. Jeg har hørt kondolencer fra [den tyrkiske udenrigs]minister Cavusoglu, men alle de andre erklæringer havde til hensigt at retfærdiggøre den tyrkiske holdning.«

Lavrov bemærkede også, at angrebet på Ruslands Su-24M-fly ligner en planlagt provokation. »Vi betvivler alvorligt, at det var uagtsomt; det ligner en planlagt provokation«, sagde Lavrov og tilføjede, at nogle russiske partnere kalder nedskydningen for »et åbenlyst bagholdsangreb«.

 

»Ville Tyrkiet handle uden USA’s tilladelse?« spørger politiske kommentatorer McAdams og Escobar; Andre advarer om atomkrig

25. november 2015 – »Et spørgsmål lyder, ville [den tyrkiske præsident] Erdogan gøre dette uden USA’s tilladelse, uden USA’s støtte?«, sagde Daniel McAdams, adm. dir. for Ron Paul Instituttet for Fred og Fremgang i et interview i dag med Sputnik International. McAdams, en mangeårig støtte til Ron Paul i Kongressen, anklagede Tyrkiet for kriminel aktivitet med at hjælpe ISIS: »Dette er meget alvorligt«, sagde han, » … Tyrkiet har gjort det muligt for sig selv at blive til et super-arnested for ISIS og andre jihadister, der kan bevæge sig frem og tilbage fra Syrien til Tyrkiet … hvis man vil have kriminel aktivitet, er Tyrkiet mindst en medskyldig i forbrydelsen.«

McAdams inkluderede Obama i forbrydelsen: »Netop i denne uge overvejede USA at invitere al-Qaedas affilierede Ahrar ash-Sham til også at deltage i drøftelserne [om Syrien]. Så, 14 år efter, at al-Qaeda angreb USA den 11. september, taler USA om at bringe en organisation, der er tilknyttet al-Qaeda, ind, som en moderat opposition til Syrien.«

Obamas rolle rejses også af Pepe Escobar: »Lad os gå lige ind til benet. Den idé, at Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24-fly af et ’made-in-USA’ F-16 blev gennemført uden enten grønt lys eller i det mindste en på forhånd arrangeret ’støtte’ fra Washington«, er næsten umuligt at tro på. Dernæst fremlægger Escobar en synopsis over Tyrkiets beskidte rolle under ’Sultan Erdogan’ med at hjælpe ISIS og smugling af olie, stjålet af ISIS, fra Syrien og Irak. Han dokumenterer også, at »Bilal Erdogan, sultanens søn, er en betydelig spekulant« inden for denne handel, og som Putin, bemærker han, afslørede under G20-topmødet i Antalya, Tyrkiet, i sidste uge.

Der er også alvorlige advarsler om faren for en atomkrig. Den republikanske præsidentkandidat Rand Paul sagde i går, iflg. The Hill: »Nedskydningen af et russisk kampfly illustrerer præcist, hvorfor vi må have en åben linje« til Rusland. Han knuste også andre kandidaters krav om en flyveforbudszone og sagde, »nedskydning af de andre landes kampfly vil blive resultatet, og en krig mellem atomare stormagter en mulighed«. Redaktøren af antiwar.com, Justin Raimondo, siger, at »amerikanerne vil have en ny Cubansk missilkrise … Er I parate til Tredje Verdenskrig?«

 

 




NYT! Den røde linje –
Deltag direkte i diskussionen tors. 26. nov. kl. 19
under Schiller Instituttets politiske orientering
– Gratis konferenceopkald

Kom til Politisk Orientering med formand Tom Gillesberg tors. 26. november kl. 19 på vores kontor: Skt. Knuds Vej 11, kld., Frederiksberg.

ELLER deltag direkte i diskussionen over en gratis konferencelinje:

Telefon 78 77 21 83, deltagerkode (access) 143472#.

Lad os høre fra dig!




NATO-medlem Tyrkiet nedskyder russisk Su-24 bombefly;
Russisk generalstab svarer med nye forholdsregler

24. november 2015 – For første gang siden Anden Verdenskrig og oprettelsen af NATO er et russisk militærfly blevet skudt ned af krigsfly fra et NATO-land. Tidligt i morges nedskød to tyrkiske F-16-fly et russisk Su-24 bombefly, der var på vej hjem til sin base i Latakia efter et bombetogt mod terrorister i Syrien nær den tyrkiske grænse, efter en anklage om, at det russiske fly havde krænket tyrkisk luftrum, fået 10 advarsler hen over en periode på 5 minutter og derefter endeligt blev skudt ned. I dagens løb blev den tyrkiske version ændret til at rapportere, at der havde været to russiske fly, ikke et, og at de havde befundet sig over tyrkisk luftrum i i alt 17 sekunder. Tyrkiet indkaldte omgående til et hastemøde i NATO i dag for at drøfte hændelsen.

Den russiske regering benægtede, at deres kampfly havde overskredet tyrkisk luftrum og fremviste senere på dagen radarbaserede videoer for at bevise det. Det var snarere de tyrkiske fly, der havde krænket syrisk luftrum for at kunne udføre drabet, meddelte det Russiske Forsvarsministerium.

Begge de russiske piloter skød sig ud af deres beskadigede fly, og den ene blev dræbt af maskingeværsalver fra militante terrorister på syrisk jord, da han var på vej ned i sin faldskærm. En russisk redningshelikopter, sendt ud for at redde de to nedskudte piloter, blev dernæst angrebet af disse terrorister, der brugte TOW-missiler, leveret af Obamaregeringen i Washington. De beskadigede helikopteren og dræbte en soldat om bord, og tvang den øjensynligt til at lande på regeringskontrolleret territorium i Syrien.

Den russiske generalstab svarede hurtigt og udstedte en erklæring her til morgen, der sagde, at Rusland har suspenderet al militært samarbejde med Tyrkiet, da nedskydningen af det russiske bombefly var »en åbenlyst krænkelse af international lov med ekstremt alvorlige konsekvenser, og et direkte brud på memorandaet om forhindring af hændelser i luften [dekonfliktion, -red.] og flysikkerhed over den Syriske Arabiske Republik, og som var blevet underskrevet af USA og gælder for alle landene i antiterrorisme-koalitionen, inklusive Tyrkiet.«

General Sergei Rudskov, chef for de Russiske Væbnede Styrkers Generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, annoncerede her til aften en række nye sikkerhedsforanstaltninger, der omgående vil træde i kraft. Disse foranstaltninger inkluderer deployering af krigsskibet Moskva, der er udstyret med ’Fort’ luftforsvarssystemer ligesom S-300, til Latakia på Syriens kyst, hvor Rusland har en stor base. Desuden vil alle bombemissioner imod Islamisk Stat og andre terrorister fremover blive ledsaget af kampfly.  General Rudskov udtalte: »Vi advarer om, at alle mål, der repræsenterer en potentiel fare for os, vil blive tilintetgjort.« Generalstabsofficeren meddelte også, at Ruslands militær-til-militær-kontakter med Tyrkiet er blevet suspenderet.

Samtidig meddelte den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at hans planlagte besøg til Istanbul i morgen for at mødes med sin tyrkiske modpart, er aflyst. Ifølge RT advarede Lavrov også om terrortruslens voksende niveau i Tyrkiet, som, sagde han, »ikke er lavere end i Egypten«, og anbefalede, at russere ikke rejste til Tyrkiet for turisme eller af nogen anden grund.

»Det er nødvendigt at understrege, at truslerne om terror med deres rødder i Tyrkiet er blevet forværret«, erklærede han. »Og det gælder selv uden at tage det, der skete i dag, i betragtning.«




Obama giver sin offentlige velsignelse
til Tyrkiets krigshandling imod Rusland;
Det samme gør NATO’s Stoltenberg

24. november 2015 – Under en fælles pressekonference med den franske præsident François Hollande efter deres møde i Det Hvide Hus i dag, forsvarede præsident Barack Obama fuldt ud Tyrkiets nedskydning af et russisk Su-24 bombefly og udtalte, at »Tyrkiet har, som enhver anden stat, ret til at forsvare sit territorium og sit luftrum«. Obama forsøgte dernæst at lægge skylden for hændelsen på den russiske regering og sagde, at »dette peger på et fortsat problem med de russiske operationer. De opererer meget tæt ved en tyrkisk grænse, og de går efter en moderat opposition, der ikke alene støttes af Tyrkiet, men af en bred vifte af lande«. Dernæst opfordrede han på hyklerisk vis alle sider til at udvise »tilbageholdenhed«, så krisen ikke eskalerede.

Efter en hastemøde i NATO, der var indkaldt af medlemmet Tyrkiet, gav NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg ligeledes sin fulde støtte til Tyrkiet:

»Som vi gentagne gange har gjort det klart, så står vi solidarisk med Tyrkiet og støtter vores NATO-allierede Tyrkiets territoriale integritet. Jeg ser frem til yderligere kontakter mellem Ankara og Moskva, og opfordrer til besindelse og deeskalering. Diplomati og deeskalering er vigtige for at løse denne situation«, sagde han.

I Ankara sagde en nonchalant tyrkisk premierminister Ahmet Davutoglu til Al Jazeera: »Enhver må vide, at det er vores internationale ret og nationale pligt at tage alle forholdsregler imod hvem som helst, der krænker vort land eller vore landegrænser. De tyrkiske bevæbnede styrker har fået klare instrukser. Selv hvis det er en flyvende fugl, vil den blive forhindret.«

Den pensionerede amerikanske oberst Patrick Lang skrev i dag på sin Sic Semper Tyrannis-blog: »Måske er tiden inde til at suspendere tyrkisk medlemskab af NATO, før Erdogan trækker os alle ind i en krig med Rusland.«




Præsident Putin langer hårdt ud efter Tyrkiet, USA og NATO
for at støtte ISIS ved at nedskyde det russiske fly

24. november 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin talte i dag til pressen umiddelbart før sit møde med den jordanske Kong Abdullah i Sotji, Rusland, hvor han kom med en alvorlig advarsel til dem, der står bag tyrkiske kampflys nedskydning af det russiske Su-24 fly i dag. Putin beskrev det som »en kniv i ryggen fra dem, der er terroristernes medskyldige« og spurgte: »Ønsker de, at NATO skal tjene ISIS’ interesser?« Han advarede om, at Rusland »aldrig vil vende det blinde øje til sådanne forbrydelser som den, der blev begået i dag«.

Her følger væsentlige uddrag af Putins kommentarer:

»Denne begivenhed går ud over den normale indsats for at bekæmpe terrorisme. Vore militærfolk er engageret i en heroisk kamp imod terrorisme, og de skåner ikke sig selv, eller deres egne liv. Det tab, vi led i dag, er imidlertid resultatet af en kniv i ryggen fra dem, der er terroristernes medskyldige. Jeg kan ikke kvalificere det, der skete i dag, på nogen anden måde.

Vores fly blev skudt ned over syrisk territorium af et luft-til-luft-missil, der blev affyret fra et tyrkisk F-16 fly. Det faldt ned på syrisk territorium, fire kilometer fra den tyrkiske grænse. Da flyet blev angrebet i luften, fløj det i en højde af 6.000 meter, en kilometer fra det tyrkiske territorium. Under alle omstændigheder, så udgjorde vores fly og vore piloter på ingen måde en trussel mod den Tyrkiske Republik, på nogen måde. Dette er åbenlyst …

Vi har længe observeret bevægelser af store mængder olie og benzin til Tyrkiet fra territorier, der er besat af ISIS. Dette forklarer de betydelige pengemidler, som terroristerne modtager. Nu stikker de en kniv i ryggen på os ved at nedskyde vore fly, der bekæmper terrorismen. Dette sker på trods af den aftale, vi har underskrevet med vore amerikanske partnere, om at forhindre hændelser i luften, og, som I ved, så er Tyrkiet blandt dem, der angiveligt skulle bekæmpe terrorisme med den amerikanske koalition.

Hvis ISIS tjener så mange penge – vi taler om et titals eller måske et hundredetals millioner, muligvis milliarder af dollars på oliehandel, og de støttes af en hel stats væbnede styrker, så er det tydeligt, hvorfor de er så dristige og uforskammede, hvorfor de dræber mennesker på så grusomme måder, og hvorfor de begår terrorhandlinger over hele verden, inklusive i hjertet af Europa …

Den tragiske begivenhed i dag vil få betydelige konsekvenser for de russisk-tyrkiske relationer. Vi har altid behandlet Tyrkiet som ikke alene en nær nabo, men også som en venligtsindet stat. Jeg ved ikke, hvem der har gavn af det, der skete i dag. Vi har ganske bestemt ikke. Desuden, i stedet for omgående at etablere kontakt med os, så vendte Tyrkiet sig, så vidt vi ved, mod sine NATO-partnere for at diskutere hændelsen. Som om det var os, der havde nedskudt deres fly, og ikke omvendt.

Ønsker de at få NATO til at tjene ISIS? Jeg ved, at enhver stat altid har sine regionale interesser, og vi respekterer altid disse. Vi vil imidlertid aldrig vende det blinde øje til sådanne forbrydelser som den, der blev begået i dag.«

 

 




Tyrkiet fiksede nedskydningen af det russiske SU-24 bombefly

24. november 2015 – Der er ingen tvivl om, at Tyrkiets nedskydning af det russiske SU-24 kampfly var en fuldt overlagt operation, tydeligvis under ordrer fra præsident Barack Obama og dennes britiske herrer.

Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet, der citerer regeringskilder, har den tyrkiske regering gjort et stort nummer ud af at beskytte de syriske turkmenere i området. Selvfølgelig har disse såkaldte turkmenere, hvis de da er turkmenere, fået våben og fuld støtte direkte fra Tyrkiet via den tyrkiske præsidents efterretningstjeneste, det såkaldte MIT.

I et åbenlyst forsøg på at retfærdigøre nedskydningen af et russisk fly skal Tyrkiet have anmodet om et møde i FN’s Sikkerhedsråd for at diskutere angivelige angreb på turkmenere i Syrien. Det tyrkiske udenrigsministerium har ligeledes indkaldt den russiske ambassadør, Andrei Karlov, den 19. nov., for at protestere imod den angivelige bombning af deres landsbyer. Dette er tilfældigvis langs med den del af grænsen, som Tyrkiet endnu ikke har sikret – og gennem hvilken en stor del at den illegale trafik med olie og våben strømmer, og som Tyrkiet profiterer stort af.

Ifølge Hurriyet indkaldte udenrigsministeriet også den russiske militærattaché til Udenrigsministeriet og overbragte en række trusler:

  • Den russiske hærs operationer finder sted i områder, der ligger meget tæt på Tyrkiets grænse. Dette øger muligheden for en situation, der kunne true Tyrkiets grænsesikkerhed. Det bør bemærkes, at Tyrkiets regler for at indgå i kamphandlinger var på plads, og at man ikke vil tøve med at implementere dem, hvis en sådan krænkelse finder sted.
  • Han hævdede, at russiske operationer ikke var rettet mod kæmpere fra Islamisk Stat, men udelukkende imod fredelige, turkmenske civile, der, hævdede han, led overlast gennem Ruslands operationer. Han sagde dernæst, at Tyrkiet ikke ville stille sig ligegyldige over for angreb, der var rettet mod turkmenernes sikkerhed.

Det turkmenske spørgsmål blev allerede indskudt i drøftelserne af den tyrkiske udenrigsminister Feridun Sinirlioglu, der den 23. nov. til Hurriyet sagde, at han også havde talt med den amerikanske udenrigsminister John Kerry den 20. nov., og ligeledes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov. Spørgsmålet ville også være på dagsordenen for et møde mellem tyrkiske og russiske udenrigsministre i Istanbul den 25. nov., der nu er blevet aflyst af Sergei Lavrov.




Global krigsførelse ved Det britiske Imperiums terrorister

24. november 2015 – Lyndon LaRouches advarsel om, at der »bliver ingen fred, før det britiske monarki er afsat, og den britiske marionet og foragtelige person Obama fjernes fra embedet«, understreges af mønstret med global terrorisme og andre provokationer, som de har udløst, ud over Tyrkiets nedskydning af det russiske Su-24 kampfly.

* Ukraine: Krim-provokationen er i gang, med Victoria Nulands nazister, der afskærer al tilførsel af strøm til Krim og sprænger transmissionstårne i luften, som omdrejningspunkt. Russiske myndigheder er overbevist om, at de kan håndtere nødsituationen med de 35 % af strøm i Krim, der produceres af lokale generatorer, indtil Rusland kan færdiggøre konstruktionen af undervandsforbindelsen fra Rusland under Kerch-strædet inden årets udgang. I mellemtiden er den ny fase af det amerikanske militære uddannelsesprogram for Ukraine begyndt, med USA’s uddannelse af fem bataljoner af aktive, tjenestegørende tropper og en bataljon styrker til specialoperationer.

* Belgien: Landet er forsat i højeste alarmberedskab, med Bruxelles, der har lukket alt ned. Regeringen har arresteret 21 mistænkte personer, men løsladt de 17, og de indrømmer, at de ikke har nogen ledetråd til, hvad der er det næste, der vil ske, bortset fra, at de stadig forventer flere angreb på forskellige lokaliteter.

* ISIS: Storbritannien har udgivet sin årlige sikkerhedsrapport, der hævder, at ISIS forsøger at få fat i atomvåben og kemiske våben.

* Egypten: En selvmordsbombe eksploderede i det egyptiske Sinai og dræbte mindst tre personer og sårede et dusin andre.

* Grækenland: En bombe eksploderede sent i går aftes i nærheden af parlamentet på Syntagma-pladsen. Ingen kom til skade.

* USA’s udenrigsministerium har udstedt en rejseadvarsel, der vil være i kraft til 24. februar, uden et specifikt sted eller hændelse i tankerne, men som blot bemærker, at IS, Boko Haram og andre grupper »fortsat planlægger terrorangreb i mange regioner«.

 

Foto: Krim henligger i mørke, mens Krims myndigheder desperat kæmper for at genoprette vital strømforsyning til f.eks. hospitaler, ved hjælp af de 35 % strøm, der produceres af lokale generatorer. 




Leder, 25. november 2015:
Obama har organiseret en krigshandling
– Ekstraordinær diskussion med Lyndon Larouche torsdag
– Ekstraordinær live diskussion med Tom Gillesberg torsdag aften – Vær med

Lyndon LaRouche responderede i dag til den tyrkiske nedskydning af et russisk kampfly ved at erklære, at »Obama har organiseret en krigshandling og har således sat USA, såvel som resten af menneskeheden, i fare.

Kvalificerede amerikanske personer har, i det umiddelbare kølvand af Tyrkiets handling, understreget, at Tyrkiets præsident Erdogan aldrig ville have udført denne aktion, hvis han ikke på forhånd vidste, at han havde stiltiende støtte fra Obama. De samme kilder observerede, at Obama i weekenden var rasende over, at den franske regering, under et enormt folkeligt pres, har taget skridt til en reel alliance med Rusland for at knuse ISIS. I skarp kontrast til denne fornuftige, franske respons til angrebene i Paris den 13. november har Obama gentaget sine krav om, at afsættelsen af den syriske præsident Bashar al-Assad må finde sted omgående, og må gå forud for aktionerne imod Islamisk Stat.

LaRouche krævede Obamas omgående fjernelse fra embedet. »Der kan ikke være nogen undskyldninger for Obama, hvis menneskeheden skal overleve. Vejen bort fra Tredje Verdenskrig er, at retskafne amerikanere fordømmer præsidenten ved enhver given lejlighed.«

 

Gå ind på https://larouchepac.com/ og hør Lyndon LaRouche i en ekstraordinær diskussion, fremkaldt af denne nødssituation, med aktivister i hele USA

onsdag, kl. 21 Eastern time (kl. 03.00 torsdag dansk tid)

OBS! Benyt chancen for at diskutere live med Tom Gillesberg torsdag aften, se opslag om konferencelinje her på hjemmesiden

 

 




Executive Intelligence Review
præsenterer behovet for et Nyt Paradigme
ved kinesisk akademisk konference

22. november 2015 – Under en tale ved en rundbordsdiskussion på Verdensforum for Kinesiske Studier, der havde samlet 300 af de fremmeste akademikere inden for kinesiske studier fra Kina, Europa og Nord- og Sydamerika over emnet: »Kinas reformmuligheder for verden«, understregede EIR’s Washingtonkorrespondent Bill Jones den historiske betydning af forslaget om Silkevejsbæltet for menneskehedens fremtid. I sin præsentation med titlen, »Bæltet og Vejen – Et Nyt Paradigme for Menneskeheden«, påpegede Jones den enorme ødelæggelse, som »geopolitik« havde bragt over verden i det seneste århundrede med to verdenskrige, samt flere mindre krige, der fortsætter frem til i dag.

Alt imens Roosevelt med De forenede Nationer forsøgte at gøre en ende på geopolitikkens æra, sagde Jones, et behov, der var blevet særdeles presserende med udviklingen af atombombens destruktive kræfter, så forhindrede hans død imidlertid hans projekt i at bære frugt.

»Og dog kan vi, med de voksende spændinger mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, se, at forvarslerne om fremtidige militærkonflikter mellem stormagter på ingen måde er blevet elimineret.«

»Bæltet og Vejens« win-win-koncept repræsenterer en ny kurs, sagde Jones, og et nyt paradigme for menneskeheden.

Og hvad kan »Bæltet og Vejen« bibringe menneskeheden, der så længe har lidt? spurgte han.

landbridgemapcorrect_1

»For det første, så stiller understregningen af infrastrukturudvikling, med hensyn til økonomisk aktivitet, skarpt på den fundamentale rolle af det, min mentor og chef, Lyndon LaRouche, kalder fysisk økonomi, som en modsætning til den pekuniære side af økonomien … Når folk taler om økonomi, så tænker de først og fremmest på penge. Men, penge taler ikke, penge går ikke, dyrker ikke fødevarer og producerer ingen varer. Det er den menneskelige arbejdskraft, der forsynes med kapital, der gør det. Penge – eller finanser – er kun nyttige, hvis de formidler denne proces. Ellers er det bare papir.«

Han illustrerede sine bemærkninger med fotos af en børssal, først under et øjeblik med »irrationel frodighed« på markedet, og dernæst i det øjeblik, hvor aktiemarkedet krakker, for at understrege sin pointe. Dernæst bemærkede Jones den gæld på 2 milliard dollar, hvis betaling var i færd med at føre til hele nationers død. En reform af det internationale finanssystem og en betragtelig afskrivning af størstedelen af denne gæld var det eneste, der kunne være med til at genoplive verdensøkonomien, sagde han.

For det andet kan Silkevejsbæltet – omkring deres fælles interesse i udvikling, sådan, som det var sket med den antikke Silkevej – bringe de forskellige kulturer, religioner og etniske grupper i dette område sammen. Og som det tredje, så kunne det blive et overførselsbælte for nye videnskabelige og teknologiske opdagelser.

wlb-plain1

»Vi bør huske på, at, under den tidlige Middelalder, da Europa først lige var ved at komme ud af den barbariske Mørke Tidsalder, var der opblomstring af videnskab og teknologi i det område, der nu omfattes af »Ét bælte, én vej«. De store, videnskabelige centre i Iran, Usbekistan, Syrien og Indien, utvivlsomt stimuleret af det arbejde inden for astronomi og andre videnskaber, der udvikledes i Kina, blev til verdenscentre for videnskab, der senere, under den Store Renæssance i det 15. århundrede, skulle blive overført til Europa.«

(Indsat: EIR’s Rapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, engelsk, 370 sider. Se vores udførlige danske introduktion, ved Helga Zepp-Larouche) 

Silkevejsbæltet kunne således levere en fond af kreativitet, hvor unge mennesker ville blive opflammet af interesse for menneskehedens uendelige opdagelsesrejse, ud over vores egen planet og ud i Solsystemet og give håb til den yngre generation i Centralasien og Mellem østen, hvor de nu i desperation vender sig mod ekstremisme og terrorisme. Den støtte, der er samlet omkring det Nye Silkevejsprojekt fra BRIKS-nationerne, som repræsenterer rundt regnet 40 % af menneskeheden, må nu vedtages af resten af menneskeheden i en fælles indsats for at virkeliggøre menneskehedens fælles mål, sagde Jones.

Konferencen, der afholdes hvert andet år under Shanghai Akademi for Samfundsvidenskabs auspicier, har fået intenchinese wlbs opmærksomhed fra regeringen og partiet, med en prestigiøs delegation, der talte til plenarforsamlingen, inkl. et medlem af det kinesiske Kommunistpartis Politbureau. Ifølge arrangørerne tiltrak forummet 80 forskellige medier, og der var sandsynligvis 2.000 mennesker, der deltog i de forskellige sessioner. Alt imens Silkevejsbæltet var et af de selvstændige emner, så flettede Bæltet og Vejen ind i mange af de andre emner, der omhandlede en kinesisk reform, at præsentere Kina for verden, energipolitik, den »kinesiske vej«, samfundsstruktur, styrelse og fremtiden for kinesiske studier.

(Indsat: Verdenslandbro-rapporten er oversat til kinesisk og cirkuleres bredt i Kina)

 

Dokumentation:

Kina har lovet 10 mia. dollar til ASEAN til regional økonomisk konnektivitet

I en tale ved et møde mellem Kina og ASEAN søndag, gav den kinesiske premierminister Li Keqiang meddelelse om en finansiering på 10 mia. dollar for at fremme regional konnektivitet, rapporterer BRICS Post fra Kuala Lumpur. Premier Li opfordrede ligeledes begge sider til at konsolidere grundlaget for deres samarbejde ved at forstærke gensidig tillid, søge fælles grundlag, tilsidesætte uoverensstemmelser og udvide deres fælles interesser. Kina er fortsat ASEAN’s største handelspartner, alt imens ASEAN er Kinas tredjestørste handelspartner. Bilateral handel nåede næsten op på 400 mia. dollar i de første 10 måneder af året, bemærkede BRICS Post.

Li talte til det 18. Kina-ASEAN (10+1) møde for ledere. Li bemærkede, at 18 anses for at være et lykketal i kinesisk tradition og er derfor et godt tegn på, at Kina-ASEAN-bånd vil tage et stort skridt frem mod en bredere platform for udvikling, rapporterede Xinhua. På kinesisk udtales 18 ligesom »skab med sikkerhed en formue«. For at skabe en formue sammen med ASEAN lovede Li den 10 medlemmer store blok infrastrukturlån til en værdi af 10 mia. dollar og foreslog samarbejde omkring jernbane- og produktionskapacitet.

Relationen mellem Kina og ASEAN, der går længere end til den bilaterale dimension, er ved at blive en vigtig hjørnesten for fred, stabilitet og udvikling i Østasien, sagde Li og fremlagde et seksgrenet forslag om samarbejde mellem Kina og ASEAN. Han opfordrede indtrængende Kina og ASEAN-landene til at styrke opbygningen af institutioner ved at implementere deres nye femårs-handleplan og 2+7 samarbejdsrammen. De to sider bør optrappe opgraderingen af handel og økonomisk samarbejde, sagde Li, iflg. Xinhua.

Xinhua bemærkede, at Li opfordrede Kina og ASEAN til at forcere implementeringen af resultaterne af forhandlingerne om en opgradering af deres Frihandelsaftale (FTA), samt gøre en samlet indsats for så tidligt som muligt at afslutte forhandlingerne for det Regionale Omfattende Økonomiske Partnerskab (RCEP). RCEP er et forslag til en kollektiv FTA mellem de 10 medlemsstater i ASEAN og seks lande, med hvilke ASEAN har individuelle FTA’er: Australien, Kina, Indien, Japan, New Zealand og Sydkorea.

Li opfordrede til en indsats fra Kina og ASEAN til at tilslutte Kinas Bælte og Vej-initiativ til andre regionale udviklingsstrategier for at fremme integration. Kina og ASEAN bør også udforske samarbejde inden for international produktionskapacitet og i fællesskab hæve niveauet for samarbejde inden for sikkerhed, sagde Li. Den kinesiske premierminister bad også de to sider promovere den varige udvikling af regionen ved at promovere maritimt samarbejde, styrke opbygningen af landbrugskapacitet, bygge en platform for fælles informering om miljøbeskyttelse og intensivere mellemfolkelige udvekslinger, rapporterede Xinhua.

 

 




Præsident Bashar al-Assad interviewet af Hong Kongs Phoenix Tv

22. november 2015 – Den syriske præsident Bashar al-Assad gav et langt interview til Hong Kongs Phoenix Tv – et af flere i denne uge, inkl. til det italienske netværk RAI UNO, samt en fransk publikation. Den syriske regerings nyhedsagentur SANA udsendte det fulde udskrift i dag.

»Det er nu næsten fem år siden, terrorismen angreb Syrien, og, på grund af regionale og internationale staters støtte, har terroristerne selvfølgelig kunnet indtage mange områder i Syrien«, tilføjede han. Han understregede, at der slet ikke er nogen »borgerkrig«, men snarere en »krig« mod Syrien med fremmede lande, der stod bag terrorister i Syrien, som forsøger at vælte regeringen.

»Men på det seneste, efter at det russiske luftvåben er gået ind i kampen mod terrorisme, er situationen forbedret på en meget god måde, og nu kan jeg sige, at hæren gør fremskridt på næsten alle fronter … «

Han angreb Obamas falske krig imod ISIS og insisterede, at terrorisme ikke kan bekæmpes udelukkende ved hjælp af luftangreb, selv om russerne har været effektive; de arbejder sammen med de syriske bevæbnede styrker, som vinder territorier tilbage fra jihadisterne.

Under Obamas »kampagne« var resultatet, at terrorister vandt mere og mere grund og »flere rekrutter fra hele verden«, sagde al-Assad. Men, siden »den russiske deltagelse, har de samme terroristgrupper været på tilbagetog og er flygtet fra Syrien i tusindtal … «

 




Storbritannien: Cameron går efter ja-stemme til krig i Syrien

22. november 2015 – Den britiske premierminister David Cameron forbereder sig på at gå tilbage til Underhuset for at få en ja-stemme til britisk bombning af Syrien, som han nu tilsyneladende mener, han kan få. Iflg. The Telegraph vil Cameron fremlægge sin »omfattende strategi« for at nedkæmpe ISIS inden for få dage, med en optrappet indsats for at vinde tværpolitisk støtte til britiske luftangreb i Syrien. Cameron er i Paris i morgen til drøftelser med den franske præsident François Hollande, før denne flyver til Washington for at mødes med præsident Obama.

Samtidig lover finansminister George Osborne, at Storbritannien vil drage afsted beredt til krig ved at bekoste købet af 138 F-35 kampfly til 12 mia. pund. Denne handel vil tredoble den ildkraft, som de to nye hangarskibe, der aktuelt er under bygning til Royal Navy, vil få, og, sagde Osborne, sætte landet i »fuld krigsrustning« i Mellemøsten i en generation. Det kan selvfølgelig vare så længe, før de to hangarskibe og deres flåde af F-35’ere er kampklare, når man tager de udviklingsmæssige problemer og budgetoverskridelser, som har plaget programmet, i betragtning.

 

Foto: HMS Queen Elizabeth, verdens hidtil største krigsskib, søsættes for første gang i juli, 2014.




USA: Den foragtelige Victoria Nuland og
Ukraines fascister vender sig mod Rusland

23. november 2015 – Præsident Obamas nazistiske viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, sluttede sig til NATO’s vicegeneralsekretær Alexander Vershbow den 17. nov., hvor hun holdt en ekstremt fjendtlig, antirussisk tale ved Behörden Spiegel Sikkerhedskonference i Berlin. Nuland, der er berygtet for at installere Arsenij »Jats« Jatsenjuk som premierminister i Ukraine, krævede der, at sanktionerne mod Rusland opretholdes, indtil Minskaftalens våbenhvile er fuldt ud implementeret, og Krim er kommet tilbage til Ukraine!

Tre dage senere sprængte fascistiske sabotører to højspændingsledninger, der ledte elektricitet til Krim fra Ukraine, i luften. Det var en fredag aften, den 20. november; søndag morgen, den 22. nov., sprængte de yderligere to i luften uden, at den ukrainske regering greb ind. Med »demonstranter«, der forhindrede reparationer, er Krim og dets 2 mio. mennesker nu blevet efterladt uden strøm, med undtagelse af den strøm, der leveres af lokale generatorer, omkring 30 % af totalen, iflg. russiske myndigheder. Det nazistiske Sektor Højre, med tilslutning fra tatarer »i eksil«, er begyndt at blokere lastbiler med varer ind til Krim og forsøger således at afskære mad og vand.

Regeringen responderede ved den ukrainske præsident Poroshenko, der sammenkaldte et regeringsmøde denne mandag, som sluttede med gennemtvingelsen af en »midlertidig suspension af alle vareudvekslinger mellem Ukraine og Krim. Nulands »Jats« krævede, at regeringen »omgående oprettede en arbejdsgruppe« for at standse »levering af varer og al handel« med Krim.

Disse forholdsregler er morderiske i betragtning af, at Krim indtil videre stadig er beroende af Ukraine for sit vand og sin strøm. Rusland er i gang med at bygge en undervands-strømforbindelse til Krim, som forventes at komme i drift ved årets slutning.

 




USA: Fhv. forsvarsminister Hagel understreger
opposition til de neokonservatives
’Assad-skal-væk’-strategi

23. november 2015 – USA’s tidligere forsvarsminister – indtil Obama sparkede ham ud – Chuck Hagel kom igen offentligt ud med sin modstand mod Obamas (og Londons) ’Assad-skal-væk’-strategi for Syrien. Det var netop over dette spørgsmål, at Obama, for næsten nøjagtig et år siden, fyrede Hagel, efter et memo, som Hagel havde skrevet til nationale sikkerhedsrådgiver Susan Rice, kom for dagens lys. Iflg. rapporter fremlagde to-siders dokumentet Hagels bekymringer for, at USA kunne »sakke bagud« i sin krig imod ISIS, hvis det ikke ændrede sin strategi over for den syriske præsident Bashar al-Assad.

Som gæst på CNN’s søndagsprogram »State of the Union« sagde Hagel til værten Jake Tapper, at »ISIS repræsenterer den virkelige trussel mod vort land – [og] verden … Der er ingen militærløsning på dette. Vi er oppe imod en ideologi, vi er oppe imod en realitet, en række dynamikker, som vi aldrig før har set – en sofistikeret korrumpering af samfundets medier, den militære frygtløshed, den taktiske, strategiske dygtighed, som ISIS er i besiddelse af, finansieringen«, sagde Hagel. »Så vi bør definere klarere, hvad er vore politiske strategier? Hvad er vore prioriteter? Er Assad fjenden, eller er ISIS fjenden?«

Men reference til memoet fra 2014 sagde Hagel: »Det, der sker her, er fuldstændigt ude af kontrol, og der er ingen udsigt til at bringe nogen form for stabilitet, tror jeg, med den kurs, vi følger nu, og det var, hvad jeg talte om i memoet.« Hagel sagde, at USA må udskifte sin fremgangsmåde over for ISIS og fokusere på at bygge stærkere alliancer med andre lande, der ønsker at eliminere ISIS, inklusive Rusland. »Hvad er den fælles trussel mod alle disse lande?«, spurgte han. »Jeg tror ikke, man vil kunne finde en løsning på Assad, før man finder ud af, hvordan man skal nedkæmpe ISIS«, insisterede Hagel.

http://edition.cnn.com/2015/11/22/politics/chuck-hagel-syria-isis-assad/

 

 

 

 




Leder, 24. november 2015: Der bliver ingen
fred, før det britiske monarki afsættes
– Den britiske marionet Obama er en foragtelig person

Hvor den russiske præsident Putin lancerede en flanke, der kunne føre til den totale ødelæggelse af ISIS og al-Qaeda-terroristers base i Syrien og Irak, så har briterne nu aggressivt interveneret imod denne flanke, som hele planeten så desperat har brug for.

Den britiske premierminister Camerons aktuelle, hektiske deployering har til formål at forstærke den krigspolitik, der nu er modstand imod – Tony Blairs, George W. Bush’ og Barack Obamas katastrofale politik – britiske agenter og marionetter. Cameron insisterer: Nej, ødelæg ikke baserne for de terrorister, der nu myrder løs i Mellemøsten og Europa. Assad må først væltes som Syriens præsident.

Og marionetten Obama har i hele den forgangne uge gentaget: Intet samarbejde imod ISIS; forudsætningen er, at Rusland må gå med til, at Assad først må smides ud.

Det britiske monarki og finansielle imperium insisterer: Gå ikke efter ISIS’ finansierer og våbenleverandører i Saudi Arabien; gå ikke efter dets hjælper i den tyrkiske regering. Og frem for alt, gå ikke imod den britisk-saudiske politik for regimeskift-krige, der føres af Bush og Obama, og som bevidst har skabt og udbredt ISIS og drevet hundrede tusinder af desperate flygtninge ind i Europa.

Til Frankrig og andre nationer lyder ordren: Gå ikke i partnerskab med Rusland eller opfordr USA til at gå med Rusland for at knuse ISIS; men kræv, at Assad først må gå af. Grib ikke den chance, som tilbydes gennem Putins nylige, åbenlyst globale rolle, bakket op af Kinas tilbud om at forlænge udviklingen med den Nye Silkevej ind i Mellemøsten.

Samtidig forbereder de britiske kongelige sig på at åbne COP21-klimakonferencen om »global opvarmning« i Paris og styre den i henhold til deres besættelse – at reducere den menneskelige befolkning. Prins Charles, der er udvalgt til at holde åbningstalen til konferencen, påstod i et interview den 21. nov., at klimaforandring var årsagen til de folkemorderiske krige i Mellemøsten og Nordafrika – ikke Tony Blair, ikke George W. Bush og Barack Obama, men klimaforandringen forårsagede disse krige.

Og den britiske marionet Obama gentog i en tale den 21. nov., at »klimaforandring er USA’s sikkerhedstrussel nummer ét«.

Er han sindssyg? Nej, han er en marionet for det britiske monarki og det britiske finansimperium, og af Wall Street.

Lyndon LaRouche har insisteret på dette. Obama er en britisk marionet og en præsident for evindelige krige og dronedrab. Han må fjernes fra embedet. For dernæst at skabe en økonomisk genrejsning, »må alt, hvad vi gør i USA, følge de principper, som præsident Franklin Roosevelt stod for, imod Wall Street«.

»Der kan ikke blive nogen fred, før det britiske monarki er fjernet«, sagde LaRouche den 22. nov. Vær opmærksom på LaRouches insisteren på dette; det betyder menneskehedens fremtid.

 




19. nov. 2015: Lyndon LaRouche
diskuterer med aktivister i hele USA, hvad der må gøres for
at redde USA, og resten af verden, fra krig, terror og kollaps

Vi skal stoppe dem, og det betyder, at borgerne må vedtage en politik, hvor de siger ”Vi stopper dem!” Det er muligt. Så vi har set, hvordan folk bliver myrdet i denne hændelse, men hvorfor bliver de myrdet? Fordi ingen var opmærksomme på, at de var mordere. Det er problemet.

Og derfor betaler Frankrig f.eks. en høj pris, fordi Frankrigs regering ikke var opmærksom på den åbenlyse trussel mod Frankrig. Og nu skammer den franske regering sig, og det er godt for dem. For nu har de en regulær grund til at sikre, at de ikke længere tolererer det, de tolererede alt for længe. Og det samme er tilfældet i andre dele af Europa. Og der er forskellige slags institutioner i forskellige dele af Europa, der har samme problem.

Download (PDF, Unknown)




RADIO SCHILLER den 23. november 2015:
Afslør Londons og Vestens rolle i at støtte terrorisme

Med formand Tom Gillesberg




Fire forhenværende drone-operatører kræver,
at Obama standser drone-drabene nu

20. november 2015 – Fire veteraner fra det amerikanske luftvåben med sammenlagt mere end 20 års erfaring med drone-operationer, tre af dem som ’sensor-operatører’ og den fjerde som kommunikations-tekniker, har skrevet til præsident Obama og opfordret ham til at genoverveje politikken med målrettede drone-drab, fordi, som de siger, det er en drivkraft bag ISIS og andre jihadistiske grupper. I et passioneret brev stilet til Obama, forsvarsminister Ash Carter og CIA direktør John Brennan skriver de, at taktikken har ”leveret brændstof til de hadefulde følelser, der har opildnet terrorismen og grupper som ISIS og samtidig tjent som et grundlæggende rekrutterings-værktøj i lighed med Guantánamo Bay”.

Den ældste af de fire, Brandon Bryant, der gjorde tjeneste i drone-eskadroner fra 2005 til 2011, fortalte til Guardian, at han var en del af det hold, der opsporede Anwar al-Awlaki med droner gennem 10 måneder kort tid før han blev dræbt. Bryant sagde, at iflg. hans mening er han blevet tvunget til at bryde sin militære ed ved at blive tildelt en mission, der dræbte en amerikansk landsmand. ”Vi fik at vide, at al-Awlaki fortjente at dø, at han fortjente at blive dræbt som en forræder, men artikel 3 af sektion 2 i den amerikanske forfatning siger, at selv en forræder har fortjent en retfærdig retssag foran en jury af ligemænd.”

De betegnede drone-strategien som selvødelæggende, fordi de civile tab skaber had rettet mod USA. ”Lige nu ser det ud til at være politisk hensigtsmæssigt,” sagde Cian Westmoreland, kommunikations-teknikeren. ”Men i det lange løb vil det kun være den negative side af Hellfire-missilerne og de brummende drone-overflyvninger, som mange af disse mennesker kender til USA og Storbritannien.

Her følger ordlyden af deres brev:

”Vi er forhenværende militærfolk i luftvåbnet. Vi gik ind i luftvåbnet for at beskytte amerikanske liv og vores forfatning. Vi kom til erkendelse af, at de uskyldige civile, vi dræbte, kun leverede brændstof til de følelser af had, der antændte terrorismen og grupper som ISIS, og som samtidig tjente som et grundlæggende rekrutterings-værktøj i lighed med Guantánamo Bay.” Denne regering og dens forgængere har opbygget et drone-program, der er en af de mest ødelæggende drivkræfter bag terrorisme og destabilisering i hele verden.

“Da skyldfølelsen over vores rolle i at fremme dette systematiske tab af uskyldige liv blev for meget, bukkede vi alle under for PTSD (post-traumatisk stress-syndrom). Vi blev afskrevet af den selvsamme regering, som vi havde givet så meget, og sendt ud i verden uden tilstrækkelig lægebehandling, hjælp fra det offentlige sundhedssystem eller nødvendig understøttelse. Nogle af os er nu hjemløse. Andre af os kan kun lige klare dagen og vejen.”

”Vi var vidner til groft spild, inkompetent ledelse, magtmisbrug samt, at vort lands ledere løj i fuld offentlighed om effektiviteten af drone-programmet. Vi kan ikke se tavst til og være vidner til tragedier som angrebene i Paris, vel vidende om drone-programmets ødelæggende effekt i udlandet og hjemme. En sådan tavshed ville krænke selve den ed, vi aflagde, om at støtte og forsvare forfatningen.”

”Vi anmoder Dem om at tage vores perspektiv i betragtning, selv om, i betragtning af den uhørte forfølgelse af sandhedsvidner, der kom før os, såsom Chelsea Manning, Julian Assange og Edward Snowden, denne opfordring muligvis er forgæves. For dette lands skyld håber vi dog, at det forholder sig anderledes.”

Brevet er undertegnet af Brandon Bryant, sensor-operatør; Cian Westmoreland, RF transmissions-systemtekniker; Stephen Lewis, sensor-operatør; og Michael Haas, sensor-operatør.

 




På årsdagen for mordet på Kennedy:
En påmindelse om, hvorfor Obama skal fjernes fra embedet

I dag, den 22. november 2015 er årsdagen for mordet på John F. Kennedy for 52 år siden, og denne dag bør være en klar påmindelse til os om, hvorfor Obama skal fjernes fra embedet. Kennedy blev myrdet af de selv samme britiske royale kredse, der i dag ejer præsident Obama, og som dengang opererede via Canada, gennem franske og spanske mordere og medskyldige amerikanske agenter. Alt imens Kennedy arbejdede sammen med Krustjov for at undgå et atomkrigs-holocaust under den cubanske missilkrise og havde påbegyndt USA’s tilbagetrækning fra Indokina på det tidspunkt, hvor han blev myrdet, så har Obama ikke bevirket andet end forarmelse af flertallet af amerikanere, kaos i mange dele af verden og fremstød for en strategisk konfrontation med både Moskva og Beijing. Kunne der være en bedre måde at højtideligholde JFK’s liv på, end ved at fjerne Obama fra embedet?

 




De fem brændpunkter for Tredje Verdenskrig

22. november 2015 – Robert Farley, en seniorlektor ved Patterson School for Diplomati og International Handel ved Kentucky Universitet, advarer om, at der er fem mulige måder, hvorpå Tredje Verdenskrig (eller efter hans mening snarere Femte Verdenskrig, idet han tæller Syvårskrigen og Napoleonskrigene med som verdenskrige) kunne begynde.

Brændpunkterne omfatter de følgende:

* Syrien – Enten kunne en konfrontation mellem amerikanske og russiske fly i luften over Syrien eskalere ud af kontrol, eller også bliver ISIS besejret, men USA, Frankrig og Rusland bliver rivaler over, hvordan Syrien efter ISIS skal se ud.

* Indien og Pakistan – Indien og Pakistan kunne komme i krig igen af flere grunde. USA har generelt været tæt på Pakistan, men har været i færd med at dyrke tættere relationer med Indien. Kina har længe miltært været tæt på Pakistan. Farley nævner ikke Rusland, der rent historisk har haft tætte relationer til Indien, inklusive militært.

* Det Østkinesiske Hav – Kina og Japan er modstandere mht. Senkaku/Daioyu-øerne. USA er traktatmæssigt forpligtet til at forsvare Japan, hvilket gør det næsten sikkert, at, skulle der udbryde kampe, ville USA gå ind på Japans side.

* Det Sydkinesiske Hav – En krig mellem USA og Kina kunne trække Japan og Indien med og kunne resultere i en udveksling af atomvåben.

* Ukraine – En konfrontation mellem NATO og Rusland kunne forårsage, at Rusland tyer til taktiske atomvåben, hvis det mener, det ikke kan overleve.

Farley konkluderer, at vi mangler den Kolde Krigs »rædselsvækkende« klarhed. »Der kunne udbryde krig flere steder, som kunne trække krigsførende parter med ind på uforudsigelige måder«, skriver han. »Krigsførende parter begynder meget sjældent en krig med overlæg; lederne af verdens mest magtfulde nationer må være på vagt over for truslen om en optrapning af kriser.«

 

Foto: Russiske jets under en “aerobatic” flyveopvisning i Rusland. Kunne en konfrontation mellem amerikanske og russiske fly over Syrien komme ud af kontrol og eskalere?




Leder, 23. november 2015:
Det er det Britiske Imperium, tåbe!

Med Bruxelles i højeste alarmberedskab på anden dag i forventning om endnu et større terrorangreb fra Islamisk Stat på samme skala som massakren i Paris den 13. november, er der stigende opmærksomhed omkring den kendsgerning, at omdrejningspunktet for jihadistisk terrorisme i realiteten findes i hjertet af Europa. Bruxelles, hovedstad for både NATO og Den europæiske Union, har nu fået kaldenavnet Brusselstan, ligesom London længe er blevet refereret til som Londonistan på grund af den kendsgerning, at bogstavelig talt enhver jihadistisk, narko- og separatistterrororganisation har fået husly, beskyttelse og finansiering af det britiske monarki. For nylig frafaldt den britiske regering alle anklager imod en angiveligt jihadistisk våbensmugler, fordi hans forsvarsadvokat påpegede, at de samme grupper, som han stod anklaget for at bevæbne, blev åbenlyst støttet af det britiske efterretningsvæsens MI6.

Dette er en gammel historie. London har været centrum for global terrorisme i årtier. Executive Intelligence Review var ophavsmand til et dossier, som blev overgivet USA’s Udenrigsministerium i 2000, og som krævede, at Storbritannien blev sat på listen over stater, der sponsorerede terrorisme. Dossieret byggede udelukkende på bevismateriale, der var fremkommet gennem regeringer i hele verden, inklusive Rusland, Egypten, Indien, Pakistan, Colombia og Peru, og som på afgørende vis viste, at den britiske krone husede verdens værste terrorister, som en del af imperiesystemet. De største britiske banker, med HSBC (tidligere HonKong og Shanghai Bankselskab, berygtet for opiumskrigene) i spidsen, er verdens mest berygtede hvidvaskningsinstitutioner for narkopenge, som det for nylig er blevet dokumenteret af USA’s Senat.

Det er ligeledes det britiske kongehus, der har udsendt Ridderkommandør John Schnellnhuber til at kapre Paven og Vatikanet for ideen om en radikal befolkningsreduktion, baseret på den videnskabelige svindel med menneskeskabt, global opvarmning.

Alle de grusomheder, som præsident Obama har begået – fra hans massedronedrab i Afghanistan, Pakistan, Yemen og Somalia, til hans voldelige afsættelse og koldblodige mord på Gaddafi i Libyen, der skabte en zone af kaos, terror og utilstrækkelige stater i store dele af Nordafrika og Mellemøsten, og til decimeringen af livsvilkårene for det store flertal af amerikanere – kan anbringes på det britiske kongehus’ dørtærskel. Obama er intet andet end en britisk agent, der blev udvalgt af briterne til at blive installeret som præsident for USA, på vegne af Kronen og City of London.

Efter grusomhederne i Paris er det i stigende grad ved at blive åbenlyst gennemskueligt for et voksende antal tænkende mennesker, at Islamisk Stat er en skabelse af Obama og briterne. Al-Qaeda blev skabt og næret af briterne, USA og Saudi Arabien i 1980’erne, som kollektivt samlede et slæng af terrorister fra fængsler i hele den arabiske og islamiske verden, for at drive sovjetrusserne ud af Afghanistan. I 1985 sluttede Prins Bandar bin Sultan, bogstavelig talt et medlem af Bush-familien, sig til den britiske premierminister Margaret Thatcher for at lancere Al-Yamamah-byttehandelen (våben for olie), under hvilken en 100 milliarder dollar stor, hemmelig fond blev etableret for i hemmelighed at bevæbne al-Qaeda og andre terrororganisationer. I 2001 deployerede Bandar nogle af disse Al Yamamah-midler til at finansiere 11. september-flykaprernes angreb på World Trade Tårnene og angribe Pentagon.

Hvis man vil forstå, hvorfor den britiske agent Barack Obama har nægtet at ophæve hemmeligstemplingen af de 28 sider af den Fælles Kongresundersøgelsesrapport om 11. september, må man begynde fra toppen, med denne redegørelse for, hvordan briterne og Obama skabte al-Qaeda og, senere, Islamisk Stat. Tidligere chef for USA’s Forsvarets Efterretningstjeneste, general Michael Flynn, har åbenlyst rapporteret om, at præsident Obama bevæbnede de syriske oprørere fra Benghazi og fortsatte med at gøre det, fordi det var regeringens politik. DIA-dokumenter fra sommeren og efteråret 2012 forklarer i detaljer de fælles britisk-amerikanske operationer fra Benghazi til smuglerhavne i de områder i Syrien, der kontrolleredes af oprørerne.

Lyndon LaRouche sagde ligefremt til medarbejdere søndag den 22. november, at man må udrydde det britiske monarki, eller også vil der ikke være nogen løsning på krigen i Syrien eller andre globale brændpunkter. Med mindre Det britiske Imperium fjernes, står vi over for en global krig imod Rusland og Kina, der vil føre til udslettelsen af store dele af menneskeheden. Barack Obama er en britisk agent, der blev selekteret til at blive USA’s præsident af briterne. Vi må sænke Det britiske Imperium og alt, hvad det repræsenterer, eller også vil vi stå over for en optrapning af rædselsforestillinger over hele planeten.




Rusland: Pushkov fordømmer NATO for
at holde sig på sidelinjen af anti-ISIS-kampen

21. november 2015 – NATO er som alliance, på trods af al sin hændervriden om den trussel, der stråler ud fra dens sydlige flanke, ikke direkte involveret i nogen aktion imod ISIS. En fordømmelse af denne kendsgerning kom fra en uventet kant i går: Alexei Pushkov, chefen for den russiske Dumas komite for internationale relationer. »Spørgsmålet er, om NATO i virkeligheden er en organisation, der er i stand til at sikre passende sikkerhed og beskyttelse til sine medlemsstater. At dømme ud fra det nylige terrorangreb i Paris, så kan det ikke, og ikke kun, fordi det mislykkedes dem at forhindre disse angreb i at ske. Faktum er, at NATO simpelt hen ikke er optaget af sådanne ting som at bekæmpe trusler om terror«, sagde han i går fra Dumaens talerstol.

Pushkov sagde, at det var på høje tid, at NATO-landene påberåbte artikel 5 i Washington-traktaten, der binder dets medlemmer sammen og forpligter dem til at beskytte hinanden og anslår en ånd af solidaritet med alliancen. »Det kollektive forsvarsprincip, der er fremlagt i artikel 5, betyder, at et angreb på en allieret anses at være et angreb på alle de allierede. Men se, hvordan NATO åbenlyst afholder sig fra sin forpligtelse til kollektivt at bekæmpe terrortruslen«, understregede Pushkov. Så alt imens Frankrig påberåbte den relevante artikel i EU-charteret, »så holder NATO sig fejt uden for alt dette.«

Pushkovs erklæring minder i forbløffende grad en artikel, som den tidl. NATO-øverstbefalende admiral James Stavridis skrev for Foreign Policy umiddelbart i kølvandet på angrebene i Paris den 13. november. Stavridis krævede, at NATO skulle mobilisere imod ISIS under artikel 5 og gøre det med Rusland som partner.

 

Foto: Alexei Pushkov.    




Fransk kilde: Forandringer er undervejs – Nye angreb forventes

21. november 2015(Nouvelle Solidarité) – En fransk og mellemøstlig kilde, der har gode forbindelser, sagde i dag til EIR’s kontor i Paris, at han er bange for, at tingene kunne, og også vil, blive værre i Europa pga. karakteren af terrorist-monstret, der er blevet skabt. Med andre ord, så vil der komme flere angreb.

Han sagde, at Hollandes beslutning om at arbejde med Rusland er det bedste initiativ, han kunne have taget. »Forandring« er ved at finde sted i fransk udenrigspolitik, og en del af de mere positive effekter efter angrebene er de mere og mere vedvarende rygter om, at den franske udenrigsminister Fabius er på vej ud af Quai d’Orsay. Han kunne blive erstattet af Elisabeth Guigou, en tidligere Mitterandist, der på det seneste har gennemgået en interessant udvikling, hvor hun har nærmet sig tidl. premierminister Raffarin og er venligtsindet over for Kina og Rusland.

Desuden er Guigou forbundet med interesser med handelsforbindelser og økonomiske forbindelser til Marokko og Middelhavsområdet gennem Institut Prospective Economique Monde Mediterranée, som hendes ægtemand Jean-Louis, et medlem af tidl. premierminister Michel Rocards regering, er chef for.

For at fuldstændiggøre det aktuelle billede af den igangværende »forandring«, der diskuteredes med denne kilde, har en delegation af højtplacerede Houthis-personer fra Yemen været i Paris nu, og den blev for allerførste gang modtaget af Udenrigsministeriet. »Forandring« pga. denne regering i Paris’ hidtidige totale alliance med Saudi Arabien.

Med hensyn til de eventuelle fremtidige angreb bør man bemærke, at muligheden for et kemisk angreb seriøst er blevet nævnt af premierministeren. Nogle mennesker har anklaget ham for at føre skræmmekampagne af politiske grunde. Men i dag rapporterer Le Parisien, at »Daesh [ISIS] ved, hvordan man fremstiller sennepsgas«. Informationen, som premierministeren kom med, kommer fra franske efterretningskilder. ISIL’s anvendelse af sennepsgas har været bekræftet siden sidste sommer. Den blev brugt den 21. august i kamp mod »oprørsgrupper«, der var fjendtlige over for regimet og Daesh. Kurderne har også fordømt ISIL’s anvendelse af denne gas.

Det er øjensynligt nu bekræftet, at de kan fremstille det, og at de fremstiller det i Mosul-området. Og minsandten, om ikke 10 NBC-dragter (Nuclear, Biological, Chemical) og 30 par specialstøvler, handsker og anti-bakteriemasker »forsvandt« i sidste uge fra Necker Hospitalet (i Paris).

Det bør også bemærkes mht. »forandringen« i Hollandes politik over for Syrien og Bashar al-Assad i kølvandet på angrebene, at Hollandes og Fabius’ »hverken/eller«-politik (hverken Assad eller ISIL) er blevet voldsomt angrebet fra stort set alle partierne. Blandt disse det tidligere UMP, der nu hedder Les Républicains, hvor mange af toplederne: Sarkozy, François Fillon, Thierry Mariani, Jacques Myard, blandt andre, står Moskva nær og har bedt Hollande om at droppe denne politik. For ikke at nævne Marine Le Pen. På det yderste venstre er Mélenchon fra Venstrepartiet også på denne linje. Alle disse strømninger siger nu højlydt, hvad vi har fordømt i årevis.

Hollande balancerer på en line i sit forsøg på at gennemføre et politisk skift uden at skabe alt for mange fjender i USA og Storbritannien, samt deres allierede i Frankrig.