Med formand Tom Gillesberg

Tirsdag eftermiddag fremlagde Lyndon LaRouche den amerikanske præsidentvalgkampagnes farlige tilstand på et møde med sine medarbejdere. Han advarede om, at Det britiske Imperium er i færd med at orkestrere ødelæggelsen af den igangværende præsidentvalgkampagne i USA. Det Republikanske Parti er mislykket. Det Demokratiske Parti er mislykket. LaRouche krævede, at der skabes et grundlag for et nyt præsidentskab i USA, der vil erklære Wall Street bankerot, reorganisere den amerikanske økonomi og håndtere den aktuelle krise på et internationalt grundlag.

LaRouche ramte plet. Hans vurdering blev til fulde virkeliggjort i den rædselsfulde forestilling, der fandt sted senere samme aften i den såkaldte Demokraternes partidebat.

»Det var en fornedrelse. En farce. Et falskneri. Dette var et cirkus. En af de mest frastødende, mest rådne ting, der nogen sinde er udført i henseende til en politisk kampagne i USA. Dette var korrupt. Folk blev trukket med af det. Deres sjæle blev taget fra dem. De blev reduceret til de blotte marionetter. Man behøver bare at fjerne kandidaternes ansigter og give dem dyreansigter i stedet. De bar alle en dyremaske. Og der var disse horder af idioter, der skreg op. Og de såkaldte kandidater var simpelt hen lakajer for dette stykke tortur.«

Det hele var orkestreret af Obamas kredse. Men Obama er blot Det britiske Imperiums instrument. Det var britiske operatører, der kom til USA og orkestrerede det hele. USA står på spil, grundlæggende set pga. Obamas indflydelse. Obama er en slags billigudgave af en Satan-skikkelse. Den har ingen ære, ingen moral, intet.

I modstrid med vurderingen fra medierne og de politiske orakler, blev Hillary Clinton debattens største taber. »Hun er en tabt sag«, sagde LaRouche til LPAC’s Komite for Politisk Strategi, »det var hende, det kom til at handle om i demonstrationen i går aftes. Hun var den største fiasko af dem alle. Hun var arkitekten til den største fiaskofaktor i den periode. Hun var den dumme person, der tabte prisen.«

LaRouche advarede mod at fokusere på de spørgsmål, der blev diskuteret i debatten. Hvor var diskussionen om fremtiden? Hvor var diskussionen om, hvordan man skulle reorganisere USA’s økonomi?

Det afhænger således af LaRouche og LPAC for at definere de fremtidige udsigter til at skabe et kompetent, amerikansk præsidentskab. »Kuren er at præstere standarden for lederskab, konceptet for lederskab, missionen for et lederskab. Det er vores ansvar. Hvis man forsøger at udlede det fra iagttagelse af såkaldte kendsgerninger, og ved at antage, at disse såkaldte kendsgerninger vil give dig en fornemmelse af tryghed, så er det tåbernes paradis. Vi bliver nødt til at skabe vores eget paradis. Hvilket vil sige, ingen af de ovennævnte«, sagde Larouche.

13. oktober 2015 – NATO påbegynder en atomvåbenøvelse i dag, der fortsætter frem til 16. okt., og udgår fra luftbasen i Büchel, Tyskland. Med navnet »Steadfast Noon« øves der i nedkastning af atomvåben fra bombefly, inklusive tyske Tornado jetfly. Luftrummet over Büchel vil blive afspærret for al civil flytrafik frem til 16. okt. Sammen med atommagten USA vil otte andre NATO-medlemsstater, der ikke er atommagter, deltage med deres luftstyrker i øvelsen: Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Polen Tjekkiet, Grækenland og Tyrkiet.

I mellemtiden rapporterer Sputnik, at den britiske forsvarsminister Michael Fallon og Storbritanniens udsending til NATO, Sir Adam Thomson, i respons til en imaginær, russisk trussel, ønsker, sammen med deres NATO-allierede, at afholde massive øvelser, der skulle inkludere Storbritanniens ubåde, der medfører Trident atomvåben. Faktisk ville et missil blive prøveaffyret for første gang siden 2012.

Sputnik skriver: »Storbritannien anvender den samme strategi med at skabe overdrevent ståhej over en ikkeeksisterende, russisk trussel for at presse atomvåbenøvelserne igennem.«

Storbritannien kontrollerer fire Vanguard-klasse ubåde, udstationeret på Clyde flådebasen i Skotland, og som medfører 16 Trident II-missiler.

Dernæst citerer Sputnik en rapport fra februar 2015 af Henry Jackson Selskabet, der hævdede, at russisk efterretningstjeneste søger at finde den »akustiske signatur«, som ubådene af Vanguard-klassen udsender, med det formål at kunne neutralisere dem. Hvis Rusland kunne få fat i en optagelse af ’signaturen’, ville det få alvorlige følger for Storbritanniens atomafskrækkelse – Rusland ville blive i stand til at spore Vanguard-ubåde og potentielt sænke dem, før de kunne lancere deres missiler», lyder det i dokumentet.

Der er ikke desto mindre en betydelig opposition i Storbritannien, inklusive i højtplacerede militære lag, til eksistensen af den såkaldte atomafskrækkelse i det hele taget, og det på et tidspunkt, hvor Trident er ved at nå enden af sin livscyklus, og hvor dets efterfølgende program stadig skal godkendes.

En britisk ekspert i ikke-spredning af atomvåben sagde til EIR, at, hvis Storbritannien skulle træde ud af Den europæiske Union efter en folkeafstemning, udskrevet af premierminister David Cameron, vil fortalere for uafhængighed i Skotland, hvor ubådene er baseret, sandsynligvis kræve en ny folkeafstemning om Skotlands brud med Det forenede Kongerige, som meget vel kunne gå igennem. Det Skotske Nationalparti (SNP), der ville regere et uafhængigt Skotland, er forpligtet over for en atomvåbenfri politik. SNP er imod fornyelse af Trident.

Storbritanniens leder af Labour-partiet Jeremy Corbyn er også modstander af Trident. Men selv folk inden for det militære establishment er modstander af Trident, inkl. gen. major Patrick Anthony; gen. major Patrick Cordingley, tidl. øverstbefalende for 7. Panserbrigade (’Ørkenrotterne’) i Golfkrigen i 1991; pensionerede general Lord Ramsbotham; pensionerede general Sir William Gerald Hugh Beach: og pensionerede feltmarskal Lord Bramall, der skrev et brev den 16. jan. 2009 til The Times, hvor han argumenterede: »Atomvåben har vist sig at være komplet ubrugelige som en afskrækkelse mod de trusler og det niveau af vold, som vi aktuelt står overfor, eller sandsynligvis vil møde – især international terrorisme; og jo mere, man analyserer dem, desto mere ubrugelige synes de at være.«

I dag udtalte Lyndon LaRouche, at både Bernie Sanders og hans demokratiske medkandidat til præsidentskabet, Hillary Clinton, er politisk døde pga. deres åbenlyse støtte til Barack Obama, inklusive Clintons højrøstede opposition mod en tilbagevenden til Glass/Steagall-loven. Dette, erklærede LaRouche, efterlader det Demokratiske Parti og dets præsidentkampagne til at blive genoplivet gennem en radikal tilbagevenden til USA’s grundlæggende, økonomiske og filosofiske principper, som Lyndon LaRouches Manhattan Projekt har udgjort spydspidsen for.

Udviklingen af den amerikanske valgkamps front er en del af Det britiske Imperiums voksende, internationale mønster, hvor de langer ud for at forsøge at komme sig oven på den russiske præsident Vladimir Putins strategiske flankeoperationer, og oven på deres generelle, defensive situation i de seneste måneder. I løbet af weekenden aktiverede de Bernie Sanders, der præsterede en skarp vending på en tallerken mht. sine synspunkter om Obama umiddelbart før debatten mellem de præsidentielle præ-kandidater den 13. okt., ved sin lovprisning til skyerne af den britiske lakaj Obama i et interview til Tv den 11. oktober.

Et andet tilfælde af en britisk støttet respons til den eksistentielle trussel mod Det britiske Imperiums overlevelse, var den amerikanske bombning af Læger uden Grænsers hospital i Kunduz, Afghanistan, som Lyndon LaRouche fordømte som et overlagt mord, udført af den britiskkontrollerede Obama.

I løbet af de seneste 24-48 timer er andre elementer, der bør tages i betragtning som en del af dette mønster, de følgende:

• Et morterangreb på den Russiske Ambassade i Damaskus mandag. To runder ramte ambassaden, mens en pro-russisk demonstration fandt sted udenfor. Ingen kom til skade, men den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov fordømte angrebene som »et åbenlyst terrorangreb, der sandsynligvis var rettet mod at skræmme dem, der støtter kampen mod terror og ikke give dem mulighed for at vinde kampen mod ekstremisme.«
• En indenrigs-terrorplan som svar på de heldige operationer i Syrien, blev opløst af de russiske myndigheder.
• Obama og saudierne er i færd med at genbevæbne den hårdt ramte, syriske terrororganisation med TOW antitank-missiler og andre våben, netop på samme tidspunkt, hvor Syrien og deres russiske allierede har forjaget dem.
• NATO’s militærøvelse »Steadfast Noon« blev lanceret, og vil finde sted i perioden 13. – 16. oktober, fra Büchel-flybasen i Tyskland. Øvelsen vil simulere affyringen af atomvåben fra bombefly, inklusive fra tyske Tornado-kampfly. Den involverer USA og otte andre NATO-stater: Tyskland, Italien, Holland, Belgien, Polen, Tjekkiet, Grækenland og Tyrkiet.
• Et politisk slagsmål er ligeledes brudt ud i Det forenede Kongerige over, hvilken politik man skal forfølge, både økonomisk og strategisk. Denne strid er nu brudt ud på nationalt fjernsyn med BBC »Panorama«, der kører et show med et skamløst forsvar for en pædofiliring, der skærer dybt ind i det britiske monarki.

Fjernelsen af Barack Obama fra Det Hvide Hus er fortsat den mest effektive vej til at forhindre truslen om atomkrig og til den endelige begravelse af Det britiske Imperium og dets dødbringende politik.

13. oktober 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putins interview til Rossiya-1 Tv den 10. okt., hvis ordlyd nu foreligger i sin helhed på Kremls engelsksprogede webside, viser en selvsikker, humoristisk, kreativ leder, der står i skarp kontrast til Barack Obamas paranoide, narcissistiske dræberoptræden på CBS’s program ’60 Minutes’ den 11. okt. Følgende er væsentlige uddrag af dette interview med Putin:

Som svar på et spørgsmål fra intervieweren Vladimir Solovyov om, hvordan »Obama mener, De handler udelukkende ud fra forfængelighed«, og at De »kører økonomien i sænk«, svarede Putin fattet:

»Med hensyn til den økonomiske dimension … Det er nu 10 år siden, vi begyndte arbejdet med disse planer [om modernisering af våben] og med formulering af opgaverne forude. Lad mig gentage, at dette alt sammen handlede om den naturlige erstatning af aldrende våbensystemer. En anden omstændighed, jeg gerne vil bemærke i denne henseende, er, at hele dette arbejde involverer avanceret teknologi, og de opgaver, vi udfører i forsvarsindustrien, vil skubbe os frem mod udviklingen af ikke blot anvendt videnskab, men også grundforskning, og vil få gavnlig betydning for hele økonomien …

Vi må udvikle videnskab og industri her i Rusland. I denne forstand er den erstatning for import, som vore partneres handlinger [sanktioner] har skubbet os ud i, rent faktisk nøjagtigt er det, vores land har brug for. Vi skaber derfor ikke problemer for vores økonomi, men hæver den tvært imod til nye højder for teknologisk fremskridt.«

Dernæst tegnede Putin et internationalt billede af denne politik:

»Vi byggede f.eks. BrahMos-missilet sammen med vore indiske partnere og udviklede en helt ny sektor i den indiske industri. Indiens forskere arbejdede meget aktivt. Dette var virkelig et skridt hen imod udviklingen af en højteknologisk produktionssektor i Indien. Vore indiske partnere er meget tilfredse og har foreslået, at vi udvikler dette program yderligere, hvilket vi har til hensigt at gøre.«

Han gjorde dernæst grin med Obamas totalt mislykkede »Uddan og udstyr«-politik i Syrien:

»Jeg forstår dog ikke nogle af vore kolleger i Europa og USA, når de siger, at de bekæmper terrorisme, men vi ikke ser nogen reelle resultater. Desuden er det et velkendt faktum, at amerikanerne har lukket programmet for at uddanne den Frie Syriske Hær ned. De begyndte med planer om at uddanne 12.000 personer, dernæst sagde de, at de ville uddanne 6.000, og sluttelig uddannede de kun 60 personer, og det viste sig, at der sluttelig kun var 4-5 personer, der faktisk bekæmper ISIS. De brugte 500 mio. dollar på dette. Det havde været bedre, om de havde givet os de 500 mio. dollar, og så ville vi have brugt pengene bedre mht. bekæmpelse af international terrorisme, det er helt sikkert. Hvorom alting er, så må vi forsøge at få et samarbejde på niveau af totalt fælles efterretningsinformationer, som jeg sagde.«

Putin forklarede den russiske politik i Syrien:

»Den enkleste metode ville have været, at de [USA og dets allierede] tilsluttede sig vores indsats, og på denne måde bringe deres egne operationer på syrisk jord inden for lovens rammer på samme tid. Hvis vi har et mandat til at handle fra de syriske myndigheder, ville den enkleste løsning være, at andre tilsluttede sig os og arbejdede under det samme mandat. Desværre har vi hidtil ikke kunnet nå frem til en sådan aftale med vore partnere og kolleger, men vi har ikke mistet håbet om, at dette endnu er muligt … «

»Hvis vi ser på den rent militære dimension, så har andre bebrejdet os, at vore luftangreb ikke rammer ISIS og andre terrororganisationer som Jabhat al-Nusra og lignende, men derimod styrker, der tilhører den sunde opposition. I denne situation siger vi til vore partnere, at, hvis de kender situationen på jorden bedre end os og allerede har været der i et år – ulovligt, sandt nok, men ikke desto mindre til stede – hvis de bedre end os ved (og jeg tvivler på, at dette er tilfældet, men lad os antage, det er tilfældet), så burde de give os information om mål, og vi vil arbejde mod disse mål.«

Putin gjorde det ligeledes meget klart, at affyringen af krydsermissiler fra skibe i det Kaspiske Hav havde til hensigt at afgive et budskab:

»Det var Kalibr-missiler. Vi begyndte at kommissionere disse missiler for ikke så længe siden, i 2012. De har en rækkevidde på 1.500 kilometer, som det allerede er bemærket. Det er absolut sidste skrig i højpræcisionsvåben. Det er vores plan at genbevæbne vore væbnede styrker med ikke alene missiler af denne art, men også med seneste generation land- og fly-udstyr. Det er alt sammen sofistikerede våbensystemer, der har bevist deres store effektivitet i praksis.

De krydsede to lande. De foretog 147 drejninger langs ruten og fløj i en højde af mellem 80 og 1.300 meter … De flyver med omtrent samme hastighed som et jetfly. Dette er velkendt og slet ikke hemmelig information. Alle vore partnere, i det mindste på ekspertniveau, ved, at Rusland har våben af denne art. Men én ting er, at eksperterne er bevidste om, at Rusland angiveligt skulle være i besiddelse af disse våben, og noget andet er at se for første gang, at de virkeligt findes, at vores forsvarsindustri fremstiller dem, at de er af høj kvalitet, og at vi har uddannet personel, der kan betjene dem effektivt. De har nu ligeledes set, at Rusland er klar til at bruge dem, hvis det er i vort lands og vort folks interesse.«

Putin henviste også til sin egen, forudgående erfaring i håndtering af den tjetjenske terrorisme i slutningen af 1990’erne, med hensyn til, hvordan han skulle håndtere den aktuelle krise:

»Dengang jeg traf beslutning om at lancere operationer imod internationale terrorgrupper efter angrebet på Dagestan, sagde mange mennesker til mig, at vi ikke kunne gøre dette af alle mulige grunde; de sagde, at der er risiko for, at terroristerne gjorde dit, forsøgte dat. Jeg kom til den konklusion, at hvis vi er bange for, at terroristerne vil gøre noget, så vil de bestemt gøre det. Vi må gribe til forebyggende handling. Selvfølgelig er der risici, men lad mig sige, at disse risici alligevel var til stede, selv inden vi begyndte på vore operationer i Syrien.«

12. oktober 2015 – RT rapporterer i dag, at Storbritanniens Forsvarsministerium har benægtet rapporten, oprindeligt fremkommet i Sunday Times of London, om, at britiske piloter har fået ordre til at nedskyde russiske kampfly, hvis de blev angrebet eller »mente, de ville blive beskudt«. En talsmand for det Britiske Udenrigsministerium sagde i en udtalelse, at attacheen afholdt et møde i det Russiske Forsvarsministerium, efter at dette søgte at »få en redegørelse over unøjagtige avisrapporter vedr. Royal Air Force-regler for kampindsats i Irak«.

»Der er intet hold i historien«, kommenterede ministeriet på sin blog.

Forsvarsministeriet har ikke udsendt nogen officiel benægtelse af rapporten fra den britiske pilot om, at deres fly nu bliver bevæbnet med luft-til-luft-missiler for at forsvare sig mod russiske fly.

RT tilføjer: »Alle operationelle flyvninger i Syrien udføres med aktiveret, radioelektronisk kampgear til forsvarsformål om bord«, sagde Igor Konashenkov, talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, den 3. okt. »Dette betyder, at et automatisk missilsigte på et russisk 4++ generation kampfly ville være en vanskelig opgave for et ældre, britisk fly.«

Foto: Russiske kampfly, arkivbillede

13. oktober 2015 – Sult hærger stadig klasseværelserne i græske skoler, bevist derved, at 2.032 skoler, 16 % af alle græske statslige skoler, og som repræsenterer 250.000 elever, har indsendt ansøgning om at blive tilsluttet et program for gratis måltider. Organiseret af Instituttet for Forebyggende Medicin, Miljø- og Erhvervssundhed (Prolepsis) i samarbejde med Niarchos Foundation, startede programmet op første gang i 2012, efter at der fremkom rapporter om elever, der besvimede af sult i klasseværelserne. I det forløbne år var halvdelen af de deltagende elever offer for en usikker fødevareforsyning og manglen på adgang til tilstrækkeligt med fødemidler til at sikre en sundt liv. I 6 ud af 10 tilfælde havde kun en person i husstanden en indtægt; i 15 % af tilfældene havde ingen af forældrene nogen indkomst.

Ifølge Kathimerini beskriver Prolepsis’ direktør Athina Linou situationen som »dramatisk«. Siden april 2012 har programmet udelt 11 millioner måltider i omkring 450 skoler til 75.000 elever i hele landet.

13. oktober 2015 – Den racistiske, anti-islamiske gruppe med det patetiske navn PEGIDA (Patriotische Europäer Gegen die Islamisierung Deutschlands und des Abendlandes) – (Patriotiske Europæere imod Tysklands og Aftenlandets (Vestens) Islamisering), afholdt en demonstration med 9.000 deltagere i Dresden i går, hvilket viste en stigning i tilhængere; deres protestdemonstration udviklede sig til en hadekampagne, ikke alene mod flygtninge og andre fremmede, men også imod kansleren. På demonstrationen rejste man på skrømt en galge, der opfordrede til hængning af kansler Angela Merkel og vicekansler Sigmar Gabriel. Disse demonstrationers typiske ordskvalder, der angriber flygtninge som »asyl-grise« og lignende ting, blev igen kraftigt taget i brug. Muligvis inspireret af den nylige folkeafstemning for uafhængighed (af Spanien, -red.) for Catalonien, krævede lederen af PEGIDA, Tatyana Festerling, endda en »Säxit« (Uafhængighed for delstaten Sachsen, i hvilken Dresden er hovedstad, -red.) fra Forbundsrepublikken Tyskland.

PEGIDA, stiftet og styret af Lutz Bachmann, en dømt forbryder, der er prøveløsladt, er ikke fra myndighedernes side blevet forhindret i at ophidse til racistisk propaganda – der verserer en sag imod ham for hadepropaganda, men der sker intet på den juridiske front. Bachmann nyder tilsyneladende en vis beskyttelse fra internt i eliten af politiske beslutningstagere. Andre, der uophørligt udlægger racistiske slogans på Facebook, f.eks., er omgående blevet retsforfulgt og har fået bøder – men ikke PEGIDA-lederen, der i vid udstrækning bruger Facebook til at rekruttere »flashmobs« (gruppe rekrutteret via de sociale medier til at mødes og begå en given handling, oftest voldelig, -red.), der over for offentligheden fremstilles som »de bekymrede, almindelige borgeres demonstration«. Rekrutteringen foregår, ud over den anti-islamiske dagsorden, gennem protester i emner om enkeltspørgsmål, såsom opposition mod gebyr for radio/fjernsyn, gebyr for parkering i byerne og slige emner. Det fungerer også som en form for forretningsmodel med det formål at få donationer.

De samme metoder bruges også af Kathrin Oertel, en af medstifterne af PEGIDA, der brød med Bachmann i januar, angiveligt over uenighed med nogle af hans racistiske synspunkter. Hun er nu en ledende person i den nye gruppe, ENDGAME (Engagierte Europäer Gegen die Amerikanisierung Europas), der som sit varemærke har enhver form for anti-amerikanisme, med samt et krav om Tysklands udtræden af NATO. Gruppen profilerer sig også med falske, pro-russiske synspunkter.

Søndag, 11. okt., netop, som Barack Obama på showet »60 Minutes« atter blev fremvist som den aggressive, buldrende, men svage, »britiske krigspræsident«, han har vist sig at være, blev han overøst med ros fra Bernie Sanders på programmet »Meet the Press«.

Dette skal angiveligt være den samme Bernie Sanders, der ønskede en kandidat, som kunne udfordre den »dybt skuffende« Obama, der stillede op til genvalg for tre år siden. Den Bernie Sanders, der dengang, på Thom Hartman Tv-show, sagde:

Der er millioner af amerikanere, der er dybt skuffede over præsidenten, og som mener, at han med hensyn til social sikkerhed (i USA, primært folkepensioner og invalidepensioner o. lign., -red.) samt flere andre spørgsmål, sagde en ting som kandidat og nu, som præsident, gør noget ganske andet; der ikke kan fatte, at han har været så svag – hvad årsagen så har været – mht. forhandlinger med republikanerne. Og der er dyb skuffelse. En af årsagerne til, at præsidenten har kunnet bevæge sig så langt mod højre, er, at der ikke er nogen hovedopposition til ham. Og jeg mener virkelig, at det ville være godt for dette land, hvis folk begyndte at tænkte på nogle kandidater derude, der kan begynde at opstille en kontrast med en progressiv dagsorden, i modsætning til det, Obama gør.

Så kandidat Sanders er altså på det seneste vendt på en tallerken, hvilket vil skade mht. til et valg, nøjagtig, som Hillary Clinton er blevet skadet ved at fremstå som talerør for Obama. Det bør bemærkes, at Bernie Sanders’ online fundraising køres af de samme, ledende folk, som kørte ditto for Obama i 2007-08, og af hvilke to har arbejdet for Det Hvide Hus lige siden; og denne Obama-fundraising-operation har øget Sanders’ fundraising op til Hillary Clintons niveau. Men hvad der er vigtigere er spørgsmålet, om Bernie Sanders er blevet en del af et større, britisk trick for at korrumpere de demokratiske primærvalg, og som i realiteten gør det muligt for Obama at udpege vinderen og undertrykke den fremherskende dynamik, der på det seneste er set hos kandidater, der støtter en genindførelse af Glass-Steagall, samt skubbe andre kandidater i samme retning.

Obama har været en agent for interesserne på Wall Street/City of London, og for britiske krige, i hele sit præsidentskab. Wall Street og London, konfronteret med et nyt finanskollaps, ønsker frem for alt at knuse Glass/Steagall-dynamikken ud af valgkampagnen.

Den samme slags tricks blev kørt under Obamas første præsidentvalgkampagne og under andre valgkampagner i amerikansk historie, og således har forfalsket dem.

Er Bernie Sanders pålidelig? Hvorfor undlod han den 11. okt. at nævne sin hidtidige støtte til genindførelsen af Glass-Steagall? Hvor er hans tanker nu; hvor vil de være i morgen?             

Schiller Instituttets delegation med seks aktivister, alle udstyret med T-shirts med vores slogan: “Win-win med BRIKS, ikke kollaps og krig”, diskuterede vores politik med mange ministre og folketingsmedlemmer. Det blev til samtaler med alt fra Lars Løkke Rasmussen og tre andre ministre, til fire partiformænd og ca. 15 andre folketingsmedlemmer.

Hovedpunkterne var nødvendigheden af en Glass/Steagall-bankopdeling og udvidelsen af Kinas infrastrukturprojekt ”Den nye Silkevej” til ind i Mellemøsten og videre til Afrika for at skabe den økonomiske udvikling, der er helt nødvendig for at  fjerne grobunden for terrorbevægelserne og dæmme op for de mange tusinde flygtninge, der i øjeblikket søger til Europa for et bedre liv.

Vi gav medlemmerne vores publikationer om disse emner og  viste dem også EIR’s Specialapport ”The New Silk Road becomes the World Land-bridge”. Det er en drejebog for skabelse af  økonomisk udvikling i disse områder, og i hele verden. Flere af medlemmerne ville gerne  læse en pdf-version af rapporten, som er blevet sendt til dem.

13. oktober 2015 – Den hollandske havarikommission udgav sin rapport i dag om nedskydningen af det malajiske fly MH17 over Ukraine den 17. juli 2014, hvor 298 mennesker, mange af dem hollandske, mistede livet.

Kommissionen konkluderede, at flyet blev skudt ned af et russiskfremstillet BUK-missil. Som Washington Post skrev: »BUK-jord-til-luft-missilet, der først udvikledes i begyndelsen af 1970’erne af Sovjetunionen, er en del af det russiske arsenal og er et kompliceret luftforsvarsvåben, der er beregnet til at lokalisere og engagere mål over radar. Alt imens ældre versioner ikke længere er i brug i Rusland, så anvendes diverse typer BUK-systemer af Ukraine og nogle andre forhenværende Sovjetrepublikker.« Det er det samme Ukraine, hvis regering nu er i hænderne på amerikansk støttede nazister, som det også var i juli 2014.

Kommissionens rapport fastlagde ikke, hvem, der var ansvarlig for nedskydningen af flyet, selv om den kraftigt lagde skylden på den ukrainske regering for at tillade et civilt fly at overflyve en grundlæggende set krigszone.

12. oktober 2015 – En ekspert i det Kinesiske Handelsministerium har på en skarp måde sammenlignet Obamas handelsaftale, Trans-Pacific Partnership (TPP) – som endnu ikke er vedtaget af Kongressen – med Det britiske Imperiums mislykkede system med »imperial præference« fra 1930’erne og 1940’erne.

I en artikel i China Daily fra 11. okt. siger Mei Xin Yu: »Da den amerikanske præsident Barack Obama meget vel kunne blive en af de amerikanske præsidenter, der efterlader sig en ringe, politisk arv, kan det ikke undre, at han har hastværk med at opnå politiske præstationer … En ting, der bør bemærkes, er, om TPP er en ny form for ’imperial præference’, der blev etableret af Det forenede Kongerige, selv om det sluttelig mislykkedes.«

Imperial præference var et system med gensidigt vedtagne tariffer eller frihandelsaftaler mellem Det britiske Imperiums besiddelser og kolonier omkring år 1900; det krævede, at de udelukkende handlede indbyrdes og med en handelsbalance, der altid var i Det forenede Kongeriges favør. Målsætningen for imperial præference var at opretholde Imperiet som en verdensmagt, over det Amerikanske System, De forenede Stater, og det protektionistiske Tyskland. Det blev genoplivet og strammet op i 1920’erne og 1930’erne.

Det var, da præsident Franklin Roosevelt sagde til Winston Churchill ved Argentia, Newfoundland, i august 1941, at imperial præference måtte væk efter krigen, at en Churchill, rød i ansigtet, svarede: »Hr. præsident, … jeg tror, De forsøger at afskaffe Det britiske Imperium. Hver eneste idé, som de udtaler om strukturen af verden efter krigen, demonstrerer dette.« Den britiske økonom John Maynard Keynes’ indlæg på Bretton Woods-konferencen forudsatte inkorporeringen af systemet med imperial præference i Bretton Woods-systemet, men han havde ikke held med det.

Forslaget blev dernæst genoplivet som Commonwealth-præference.

Mei Xin Yu skriver: »Hvad enten vi taler om forhandlinger om TPP eller om at komme frem til en aftale med Det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med Europa, så har alle USA’s træk til hensigt at bevare dets overherredømme inden for regelsætning af international handel, alt imens de ekskluderer Kina.

TPP vil imidlertid, hvis det ikke krænker WTO’s aktuelle regler [som den russiske præsident Putin for nylig har indikeret, -red.], kun få liden eller ingen virkning på Kina, og Kina vil bestemt bevare en åben holdning til det. Hvis det er udtænkt med det formål at skubbe Kina ud, vil det ikke gå det bedre, end det gik »imperial præference«, slutter han.

Foto: Handelsministre fra USA og 11 andre lande i Stillehavsområdet deltager i en pressekonference efter at have forhandlet Trans-Pacific Patnership-aftalen igennem i Atlanta, USA, den 5. oktober 2015. [Foto Xinhua]

9. oktober 2014 – Under en debat i salen, der var stærkt kritisk over for EU’s plan om en Kapitalmarkedsunion, talte EU-parlamentsmedlem Zanni til fordel for en Glass-Steagall-reform den 7. oktober. Som vi har rapporteret, er Kapitalmarkedsunionen et angreb mod lokalbankers andelskassesystem og kreditforeningsbaserede system, som i mange europæiske lande, især Tyskland og Italien, er eneste kilde til kredit for små og mellemstore virksomheder. I Italien, f.eks., har andelskasse- eller sparekassesystemet øget deres kreditgivning i de senere år, mens store banker derimod har reduceret deres kreditgivning til økonomien.

Zanni sagde, at forslagets endegyldige mål var noget andet end dets erklærede formål. »Forslagets endemål er i realiteten en ny, finansiel deregulering efter samme linje som de umoralske beslutninger, der er truffet i denne sektor i løbet af de seneste 20 år. Jeg er ikke overrasket over, at det er Lord Hill, der fremlægger dette forslag: Han er udtryk for City of Londons finanslobby.

»Det er ikke ved at få småsparere til at investere i finansielle produkter, at problemerne løses; om noget, så skaber vi nye problemer, som det allerede skete i 2008. Vi er dog enige på ét punkt – nemlig i den kendsgerning, at der er et virkeligt problem med at få kredit, især for små og mellemstore virksomheder.

For vores vedkommende, så er der kun én løsning, og det er; banker skal vende tilbage til at udøve deres traditionelle rolle med at modtage indskud og udstede kredit, og dette kan kun lade sig gøre gennem en bankopdeling efter den amerikanske Glass/Steagall-model. Kun på denne måde kan vi skelne mellem dem, der ønsker at beskæftige sig med fri spekulationsvirksomhed og dem, der må have en langt mere betydningsfuld rolle, nemlig at finansiere realøkonomien.«

Zanni offentliggjorde videoen med sin intervention på sin hjemmeside under overskriften »Nej til Kapitalmarkedsunionen for Finansiel Deregulering; Ja til Bankopdeling«. Videoen, http://www.marcozanni.eu/articolo.php?id=55

ledsages af en invitation til at se en tidligere video med en forklaring på Glass-Steagall af Zanni og hans kollega Marco Valli.

Fabio De Masi (GUE/NGL)[1], der også er tilhænger af Glass-Steagall, angreb også planen for en Kapitalmarkedsunion. Både Den internationale Betalingsbak, (BIS) og Alan Greenspan har advaret om nye, finansielle kriser. »EU-kommissionen vil genåbne spillebulen med Kapitalmarkedsunionen. Banker og forsikringsselskaber bør investere i infrastrukturen. Omkostningerne bør betales af skatteborgerne. Sikkerhedsværdipapirsindustrien – dvs. samlingen af junk-lån i pakker – bør genoplives, denne gang i stedet for amerikanske ejendomslån, måske med europæiske billån. Volkswagen giver os en lærestreg.

Europa har brug for seriøse banker i stedet for spillebuler, der er for-store-til-at-lade-gå-ned. Vi bør derfor endeligt gøre vores hjemmearbejde i spørgsmålet om reformer af bankstrukturer, såvel som af statslige investeringsprogrammer.«

Molly Scott Cato, et Grønt MEP fra U.K., sagde: »For de af os, der endnu ikke er klar til at tilgive og glemme finanskrisen i 2008, sætter dette alarmklokkerne i gang. Med sikkerheds-værdipapirspakkerne skabte markedshandlerne et farligt spil med at give sorteper videre, hvor igen kunne være sikker på, hvem det var, der fik pakken med de giftige værdipapirer. Sikkerhedspakkerne er et forsøg på at foregive, at, at skjule risiciene er det samme som at reducere dem, hvilket det aldeles ikke er.«

På lignende måde sagde den spanske MEP Miguel Urbán Crespo fra Podemo-partiet, at Kapitalmarkedsunionen ikke måtte være en mekanisme for skabelse af en »kasinoøkonomi, hvor banken altid vinder«.

Stærk kritik af Kapitalmarkedsunionen kom også fra konservative kredse, især fra tyske MEP’er som Werner Langen og Markus Ferber, som understregede, at små og mellemstore virksomheder er godt tjent med lokale banker, og at kapitalmarkedsomkostningerne ville blive for høje. Joachim Starbatty, et medlem af anti-euro-partiet Alternativ for Tyskland (AfD), sagde, at EU-planen forudser en eneste Indskudsgarantifond ud af mange nationale, forskelligt finansierede planer. Dette må afvises, sagde han, og insisterede på, mht. euroen: »Euroen deler Europa og giver næring til konflikter. Den må opløses.«

Han kollega Beatrix von Storch talte imidlertid til fordel for ideen om deregulering på basis af konceptet med Kapitalmarkedsunionen.

[1] Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) er en konføderal politisk gruppe i Europa-Parlamentet. Gruppen består af de to europæiske partier Europæisk Venstreparti (European Left) og Nordisk Grønne Venstre Alliance.

September 1, 2015 – Efter nok en standard er Amerika i færd med at glide over i en status som et Tredjeverdensland: Antallet af amerikanske borgere, der forsøger at klare sig for kun 2 dollars om dagen (!), er mere end fordoblet siden 1996, til nu 1,5 mio. husstande, og 3 millioner børn. Disse tal rapporteres i bogen: »2 dollars om dagen: At leve af næsten ingenting i Amerika«, der i dag blev udgivet fra forlaget Houghton Mifflin Harcourt, iflg. CBS News.

Blandt andre problemer er disse familier blevet skadet af »velfærdsreformen« fra 1990’erne, da Amerikas sociale sikkerhedsnet blev yderligere udsat for sparekniven, og Temporary Assistance for Needy Families (TANF) (Midlertidig hjælp til nødlidende familier) blev skabt. Den skal angiveligt give midlertidig pengehjælp til fattige familier med børn.

Men TANF fungerer ikke, sagde forfatterne Luke Shaefer og Kathryn Edin. Siden programmet blev skabt i 1996 for at erstatte et 60 år gammelt velfærdssystem, er antallet af familier, der lever for under 2 dollars om dagen, mere end fordoblet. I 2012 modtog kun en fjerdedel af fattige familier TANF-tilskud, hvilket er en nedgang fra mere end to tredjedele i 1996, iflg. Center for Budget and Policy Priorities. Ifølge bogen »2 dollars om dagen« nåede velfærdsprogrammet ud til flere end 14,2 mio. amerikanere i 1994, men i 2014 fik kun 3,8 mio. amerikanere hjælp fra TANF.

Ud over at rekonstruere TANF foreslår Shaefer og Edin, at man indleder beskæftigelses- og uddannelsesprogrammer i stil med Franklin Roosevelts New Deal.[1]

[1] Se Tema-artikel: »Glass-Steagall 1933: Franklin D. Roosevelts 100-dages program – Med hans egne ord« 

Foto: En teltlejr for hjemløse i Seattle, USA.

10. oktober 2015 – I en klumme fra 9. okt. med titlen »Hillary, Bernie og Bankerne«, kommer fhv. arbejdsminister i Clinton-regeringen Robert Reich med en direkte advarsel om, at »Wall Street er på vej ud i en ny krise«, og den eneste løsning er at genoplive Glass-Steagall.

Reich lægger ud med at sige, »gigantiske Wall Street-banker truer fortsat millioner af amerikaneres velfærd«. Han bemærker Bernie Sanders’ støtte til Glass-Steagall, Hillarys spil-indsats og republikanernes »ingen grund til bekymring«-holdning.

»Der er tydeligvis grund til bekymring«, fortsætter han og bemærker stigningen i Wall Streets ejerskab af over 45 % af bankaktiver, og »den skjulte statsgaranti«, som de forlader sig på, og som han siger, er over »80 mia. dollar værd om året for de store banker«. De forventer at få en bailout (bankredning), hvis de får vanskeligheder, og »de vil næsten med sikkerhed få vanskeligheder igen, hvis der ikke gøres noget dramatisk for at stoppe dem.«

»Wall Street er på vej ud i en ny krise«, og det ville »kræve en høj pris« – af den amerikanske befolkning.

Han piller dernæst Hillarys forslag fra denne uge fra hinanden og siger, at det ikke er andet end en invitation til »mere udvanding og fiflerier« à la Dodd/Frank-loven. 

Konklusion: »Den eneste måde at kontrollere Streets udskejelser på, er gennem reformer så store, dristige og offentlige, at de ikke kan udvandes – at bryde de største banker op og genoplive Glass-Steagall.«

I mellemtiden havde Los Angeles Times den 9. okt. et indlæg af Michael Hiltzik, der kom med et genopkog af den gamle løgn fra Barney Frank[1] (og mange andre) om, at Glass-Steagall ikke ville forhindre en krise i stil med den i 2008. »At bringe Glass-Steagall tilbage er ikke det universalmiddel, man tror, det er«, skriver Hiltzik og priser Barney Frank og promoverer en anden snedig plan for at komme uden om det.

Wall Streets linje er klar: Hvad som helst, blot ikke Glass-Steagall, for det er, hvad de frygter.

[1] Formand for finansudvalget i Repræsentanternes Hus siden 2007. Se også LPAC-TV featurefilm: The Takedown of Glass-Steagall.

Foto: Fhv. arbejdsminister Robert Reich

Over hele USA, men især i NYC, mobiliserer LPAC i højeste gear for en omgående vedtagelse af Glass-Steagall, før det uafvendelige Wall Street-krak indtræffer og kaster ikke blot USA, men hele verden ud i kaos. De kæmper ikke blot for USA ’lokalt’, men også for os her i Europa. Kontakt os og tag kampen op: Glass-Steagall, ikke kaos!

Schiller Instituttets Aktionscenter DK 

Følg med i LPAC’s afgørende kamp i USA her:

Lyndon LaRouches opråb til en fuldt optrappet indsats for at komme Wall St.’s krak i forkøbet med Glass-Steagall, 5. okt. 2015

Kend hele historien:

LPACTV: The Takedown of Glass-Steagall – Feature Film:

11. oktober 2015 – »Der er ingen tvivl om dette«, udtalte Lyndon LaRouche lørdag; bombningen af hospitalet under Læger uden Grænser i Kunduz, Afghanistan, den 3. oktober,

»var et mord fra Obamas side, som var besluttet og fremført af ham, som følge af had til Putin. Han gjorde det med overlæg. Og han gjorde det i to faser. Først kom det første angreb. Så kom budskabet ud om, hvad man gjorde ved hospitalet, det berømte hospital på stedet. Og de fortsatte! Og Obama lod det fortsætte.«

LaRouche kom med denne anklage i den bredere sammenhæng med diskussion med deltagere ved hans dialog med Manhattan-projektet den 10. okt. om »den nye tilstand af organisering«, som den russiske præsident Vladimir Putin har skabt i selve USA gennem sin flankemanøvre i Syrien. Putins handlinger har efterladt Obama og slige folk uden muligheder, og Obama, der i sig selv er en satanisk personlighed, »er gået amok«, sagde LaRouche.

»Obama lancerede dette angreb på hospitalet og myrdede folk! Slet og ret myrdede dem.«

Læger uden Grænsers internationale præsident Joanne Lius krav fra 7. okt. om, at den Internationale Kommission til Undersøgelse af Kendsgerninger (IHFFC) skal undersøge denne krigsforbrydelse, blev publiceret i går som en kronik i Sunday Independant i Sydafrika, bakket op af data, der forklarede kendsgerningerne i det 80 minutter lange angreb, der ikke alene dræbte 22 mennesker, læger såvel som børn, men som også delvis ødelagde det eneste akuthospital i det nordøstlige Afghanistan, der var i stand til at yde behandling på højt niveau til akut redning af liv og lemmer; hospitalet er nu ikke længere operationelt.

IHFFC blev oprettet under artikel 90 i et første protokoltillæg til Genevekonventionen og udstak procedurer til sikring af respekten for, og ærlig implementering af, international humanitær lov.

I et eksklusivt interview med Tysklands Deutsche Welle, der skal sendes i sin helhed den 14. okt., sagde NATO’s øverstkommanderende og firestjernet amerikanske general i Luftvåbnet, general Philip Breedlove, at han støtter den undersøgelse, som Læger uden Grænser kræver gennemført af IHFFC. Det er »deres absolutte ret at kræve denne undersøgelse«, sagde Breedlove, og »vi vil støtte det«.

Og hvad er Obama-teamet kommet frem med for at lægge en dæmper på sagen, for denne krigsforbrydelse? Det vil få Pentagon til at tilbyde penge (»kompenserende betalinger«) til ofrene for dets luftangreb, inklusive mod Læger uden Grænser, og hjælpe med at reparere det ødelagte hospital.

Foto: Læger uden Grænser kræver en uafhængig, international kommissionsundersøgelse af den dødbringende, amerikanske bombning af deres hospital i Kunduz, Afghanistan. Formand Joanne Liu ses i midten.

11. oktober 2015 – En artikel af Romil Patel i International Business Times fra 11. okt. rapporterer, at britiske

»piloter fra Royal Air Force (RAF) har fået grønt lys til at nedskyde russiske militære kampfly, når de flyver missioner over Syrien og Irak, hvis de er i fare for dem.«

Patel citerer en artikel i Londons Sunday Times, der citerer en unavngiven kilde fra Det forenede Kongeriges Permanente Fælles Hovedkvarter (PJHQ), som beskrev den nye kampordre:

»Det første, en britisk pilot vil gøre, er at forsøge at undgå en situation, hvor et angreb i luften kunne tænkes at finde sted … man undgår et område, hvis der er russisk aktivitet. Men, hvis en pilot bliver anskudt, eller mener, at han vil blive det, må han forsvare sig. Vi har nu en situation, hvor en enkelt pilot, uanset nationalitet, kan få strategisk indvirkning på fremtidige begivenheder«  

[fremhævelse tilføjet].

For at muliggøre en sådan potentiel hændelse vil RAF Tornadofly nu blive bevæbnet med varmesøgende luft-til-luft-missiler, der kan flyve ved Mach-3. Dette, skriver Patel, ville »gøre det muligt for RAF-piloter at nedskyde fjendefly uden selv at blive mål.«

Endnu en britisk militærkilde sagde til Sunday Times:

»Vi tager et skridt nærmere til krig. Kun ét enkelt fly behøver blive nedskudt i en luftkamp, og hele landskabet vil ændres.«  

’Vi tager et skridt nærmere til krig …’ The Sunday Times.

Det folkemorderiske Britiske Imperium er, både i USA og internationalt, kommet til undsætning i forsøg på at redde deres marionet Barack Obama, der er blevet totalt udmanøvreret og overlistet af den russiske præsident Vladimir Putin og har således anbragt selve det britiske systems eksistens på huggeblokken.

Mest spektakulært kom Bernie Sanders, der er demokratisk præsidentiel prækandidat, og som medierne har kørt frem som »den førende oppositionsfigur« til den aktuelle Washingtonregering, ud med en helhjertet støtte til Obama på nationalt fjernsyn søndag – umiddelbart forud for næste tirsdags debat mellem de demokratiske kandidater, der sendes på Tv. Sanders, der således viser sig som et totalt britisk aktiv, udtalte, at han har

»en enorm respekt for Barack Obama … han hjalp mig med at blive valgt, og jeg arbejder sammen med ham omkring mange, mange spørgsmål … det er kun meget partiske folk, der nægter at erkende den virkelighed, at vores økonomi i dag er ikke så lidt bedre end den var, da George W. Bush gik af.«

Dette, mens det brændende spørgsmål, som landet konfronteres med, er en tilbagevenden til Glass-Steagall og udslettelsen af Wall Street og alt, hvad Bush- og Obamaregeringerne repræsenterer. Det bør ikke overraske nogen, at, iflg. velplacerede Washingtonkilder og nogle medieberetninger, en stor del af Sanders’ fundraising-organisation blev overdraget ham af Barack Obama.

I går beskrev Lyndon LaRouche Sanders-udviklingen som »virkelig grimme, dårlige nyheder«, der reflekterer, at der er et skift i gang fra briterne globalt. Han advarede om, at vi bør forvente yderligere »djævelske« handlinger fra Obama og hans britiske sponsorer, inklusive mord på ledende personer fra lande, der arbejder sammen med den russiske præsident Putin. »Briterne har intet tilbage ud over sådanne handlinger«, understregede LaRouche. Det britiske Imperium står for at miste sin elementære eksistens, så hold øje med enhver tænkelig form for beskidte affærer, der kommer fra de kanter, der ellers ikke har været synligt aktive et stykke tid.

Når Obama har problemer, vender han sig mod briterne, udtalte LaRouche, så forvent beskidte handlinger, inklusive direkte britiske deployeringer i USA for at forsøge at forstærke Obamas ustabile psykologi.

Bemærkelsesværdig i denne henseende er også rapporten i denne weekend i Londons Sunday Times om, at den britiske regering har udstedt instrukser til sine piloter, der flyver missioner i Syrien, der giver dem tilladelse til at nedskyde russiske fly under visse betingelser:

»Hvis en pilot bliver beskudt, eller mener, at han vil blive beskudt, må han forsvare sig«

[fremhævelse tilføjet]. Det Russiske Forsvarsministerium anså rapporten i pressen for at være alvorlig nok til, at han udbad sig den britiske forsvarsattache i Moskvas fremmøde for at aflægge forklaring.

»Glem ikke, hvem Obama er«, advarede LaRouche. Han er en løgnagtig, morderisk, satanisk person. Hans journal er kendt. »Obama må knuses«, erklærede LaRouche i dag. Den eneste måde, hvorpå faren for Tredje Verdenskrig kan fjernes, er ved at fjerne Obama fra Det Hvide Hus.

Supplerende dokumentation:

Britiske piloter får tilladelse til at nedskyde russiske fly over Syrien

11. oktober 2015 – En artikel af Romil Patel i International Business Times fra 11. okt. rapporterer, at britiske

»piloter fra Royal Air Force (RAF) har fået grønt lys til at nedskyde russiske militære kampfly, når de flyver missioner over Syrien og Irak, hvis de er i fare for dem.«

Patel citerer en artikel i Londons Sunday Times, der citerer en unavngiven kilde fra Det forenede Kongeriges Permanente Fælles Hovedkvarter (PJHQ), som beskrev den nye kampordre:

»Det første, en britisk pilot vil gøre, er at forsøge at undgå en situation, hvor et angreb i luften kunne tænkes at finde sted … man undgår et område, hvis der er russisk aktivitet. Men, hvis en pilot bliver anskudt, eller mener, at han vil blive det, må han forsvare sig. Vi har nu en situation, hvor en enkelt pilot, uanset nationalitet, kan få strategisk indvirkning på fremtidige begivenheder« 

[fremhævelse tilføjet].

For at muliggøre en sådan potentiel hændelse vil RAF Tornadofly nu blive bevæbnet med varmesøgende luft-til-luft-missiler, der kan flyve ved Mach-3. Dette, skriver Patel, ville »gøre det muligt for RAF-piloter at nedskyde fjendefly uden selv at blive mål.«

Endnu en britisk militærkilde sagde til Sunday Times:

»Vi tager et skridt nærmere til krig. Kun ét enkelt fly behøver blive nedskudt i en luftkamp, og hele landskabet vil ændres.« 

LaRouche anklager, at Obama med overlæg 

bombede Læger uden Grænser-hospital

11. oktober 2015 – »Der er ingen tvivl om dette«, udtalte Lyndon LaRouche lørdag; bombningen af hospitalet under Læger uden Grænser i Kunduz, Afghanistan, den 3. oktober,

»var et mord fra Obamas side, som var besluttet og fremført af ham, som følge af had til Putin. Han gjorde det med overlæg. Og han gjorde det i to faser. Først kom det første angreb. Så kom budskabet ud om, hvad man gjorde ved hospitalet, det berømte hospital på stedet. Og de fortsatte! Og Obama lod det fortsætte.«

LaRouche kom med denne anklage i den bredere sammenhæng med diskussion med deltagere ved hans dialog med Manhattan-projektet den 10. okt. om »den nye tilstand af organisering«, som den russiske præsident Vladimir Putin har skabt i selve USA gennem sin flankemanøvre i Syrien. Putins handlinger har efterladt Obama og slige folk uden muligheder, og Obama, der i sig selv er en satanisk personlighed, »er gået amok«, sagde LaRouche.

»Obama lancerede dette angreb på hospitalet og myrdede folk! Slet og ret myrdede dem.«

Læger uden Grænsers internationale præsident Joanne Lius krav fra 7. okt. om, at den Internationale Kommission til Undersøgelse af Kendsgerninger (IHFFC) skal undersøge denne krigsforbrydelse, blev publiceret i går som en kronik i Sunday Independant i Sydafrika, bakket op af data, der forklarede kendsgerningerne i det 80 minutter lange angreb, der ikke alene dræbte 22 mennesker, læger såvel som børn, men som også delvis ødelagde det eneste akuthospital i det nordøstlige Afghanistan, der var i stand til at yde behandling på højt niveau til akut redning af liv og lemmer; hospitalet er nu ikke længere operationelt.

IHFFC blev oprettet under artikel 90 i et første protokoltillæg til Genevekonventionen og udstak procedurer til sikring af respekten for, og ærlig implementering af, international humanitær lov.

I et eksklusivt interview med Tysklands Deutsche Welle, der skal sendes i sin helhed den 14. okt., sagde NATO’s øverstkommanderende og firestjernet amerikanske general i Luftvåbnet, general Philip Breedlove, at han støtter den undersøgelse, som Læger uden Grænser kræver gennemført af IHFFC. Det er »deres absolutte ret at kræve denne undersøgelse«, sagde Breedlove, og »vi vil støtte det«.

Og hvad er Obama-teamet kommet frem med for at lægge en dæmper på sagen, for denne krigsforbrydelse? Det vil få Pentagon til at tilbyde penge (»kompenserende betalinger«) til ofrene for dets luftangreb, inklusive mod Læger uden Grænser, og hjælpe med at reparere det ødelagte hospital.

Med formand Tom Gillesberg

11. oktober 2015 – Den russiske præsident Vladimir Putin sagde i et interview søndag til Rossiya 1 Tv, at Rusland ikke har planer om at lancere en landoffensiv i Syrien (»uanset, hvad der sker, så gør vi ikke dette«), og at Ruslands formål er »at stabilisere dette lands legitime myndighed og skabe betingelser for at søge et politisk kompromis«.

Putin understregede også, at der forud for de syriske luftangreb blev foretaget grundige overvågninger med satellit og fly; »derfor er alt det, der sker i luften og på jorden, ikke resultat af en spontan handling, men virkeliggørelsen af planer, der er lagt forudgående.«

Tv-journalist Vladimir Solovyov spurgte Putin om angrebet med krydsermissiler fra det Kaspiske Hav og kommenterede, at amerikansk efterretning var ophørt med at virke fra dette tidspunkt at regne, til hvilket den russiske præsident svarede:

»Lad os nu ikke kaste med sten. Amerikansk efterretning er en af de mest magtfulde i verden, og dog ved den ikke alt – og bør ikke vide alt, for den sags skyld.« Med hensyn til krydsermissilerne, så »har disse missiler ikke været i brug ret længe – fra 2012. Deres rækkevidde er 1.500 kilometer, og de repræsenterer moderne, højteknologiske højpræcisionsvåben.«

Putin understregede også, at Rusland ikke har nogen imperieambitioner: »Vi har hverken brug for fremmede territorier eller naturlige ressourcer. Vi har alt i overflod. Vi er et selvforsynende land … vi må imidlertid forsvare vores uafhængighed og suverænitet. Det har vi gjort før, og det vil vi gøre i fremtiden.«

Han udtrykte ligeledes sin stærke fordømmelse af den dobbelte terrorbombning i Tyrkiet og kaldte det et »åbenlyst« forsøg på at destabilisere Tyrkiet, og han tilbød Ruslands hjælp til at bekæmpe terrorismen. »Det er nødvendigt at forene indsatsen imod denne ondskab. Det, der skete i Tyrkiet … er helt bestemt et skamløst terrorangreb, en terroristforbrydelse med snesevis af ofre.«

Kina har lanceret et globalt yuan-betalingssystem til transaktioner over landegrænser i yuan, med navnet Kinas Internationale Betalingssystem (CIPS). Systemets første transaktion fandt sted i denne uge mellem Standard Chartered Bank og Sveriges IDEA, iflg. RT, der også bemærker, at 19 banker er blevet autoriseret til at benytte CIPS, inklusive otte kinesiske afdelinger af udenlandske banker. »Kina forsøger ligeledes at reducere sin afhængighed af den globale organisation for transaktionsydelser, SWIFT«, rapporterer RT.

11. oktober 2015 – Vladimir Yakunin, præsident og medstifter af Verdensforummet »Dialog mellem Civilisationer« (eller Rhodos Forum), på hvilket Lyndon og Helga LaRouche har talt gentagne gange i årenes løb – åbnede det 13. årlige Rhodos Forum den 10. okt. ved at meddele lanceringen af en ny, stor global tænketank, der fokuserer på globale infrastrukturprojekter.

Yakunin, der indtil for nylig også var chef for Russiske Jernbaner, brugte sine indledende bemærkninger til et kraftigt angreb på geopolitisk tankegang og faren for krig. »Vi har set, at en verden, der er domineret af en enkelt civilisation, ikke fungerer. Nylige konflikter i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har vist, at Vestens interventionspolitik er en fiasko. Det står ud fra den aktuelle tilstand med konflikt i hele verden klart, at interkulturel dialog er af vital betydning.«

Blandt de fremtrædende talere på Rhodos var Jayshree Sengupta, økonom, Observer Research Foundation, fra New Delhi, Indien, der også talte på Schiller Instituttets konference i Paris i juni 2015. I sine bemærkninger på Rhodos understregede hun betydningen af infrastruktur og opfordrede især til samarbejde med Kina. Hun sagde, at der var 700 millioner indere i landsbyer i landdistrikter, der ikke har nogen infrastruktur, men, med BRIKS og dennes Nye Udviklingsbank (NDB), har vi håb om at kunne finansiere vore behov for infrastruktur. I BRIKS er vi alle lige, men det er vi ikke i IMF, udtalte hun. BRIKS’ reservevalutafond, CRA, vil tage sig af mange problemer, med overgangslån, når penge begynder at strømme ud. Men ulig IMF stiller CRA ingen forhåndsbetingelser, ingen diktater og ingen forhåndskrav (især om budgetnedskæringer og ’nøjsomhedspolitik’ over for befolkningen, -red.).

Under Kinas lederskab, sagde hun, er Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, operationel, og Europa har trodset USA og tilsluttet sig. Nogle folk i Indien er nervøse over Kina, idet de er bange for, at den ene stormagt skal afløses af den anden, nemlig Kina. Men jeg siger nej, fastholdt Sengupta: Vi er ligeværdige i AIIB og NDB, og det er grunden til, at jeg støtter dette.

Foto: Vladimir Yakunin åbner det 13. møde i Rhodos Forum 

11. oktober 2015 – IMF’s årlige møde sluttede i Lima, Peru, med et kommunike, der advarer verdens centralbanker om, at, hvis de ikke holder trit med kvantitativ lempelse, og så lidt til, vil det internationale finanssystem nedsmelte. »Fremskredne økonomier bør fastholde en imødekommende monetær holdning, hvor det er passende, i overensstemmelse med centralbankmandater.« Dokumentet tilføjer, nærmest som en eftertanke: »Vi er opmærksomme på farer for den finansielle stabilitet … Usikkerhed og volatilitet på finansmarkederne er steget, og vækstperspektiverne på mellemlang sigt er svækket.«

IMF’s direktør Christine Lagarde understregede ligeledes behovet for endeløse bailouts (bankredninger) i sine bemærkninger ved arrangementet og krævede, at især centralbankerne i EU og Japan var mere rundhåndede med kvantitative lempelser (’pengetrykning’), der på verdensplan nu beløbet sig til mere end 7 billioner dollars, siden 2009. ECB’s, Den europæiske Centralbanks, chef, Mario Draghi, udtalte sin enighed heri i et interview den 11. okt. med det græske Kathimerini: »Vi er tilfredse med kvantitativ lempelse, da det har imødegået og endda overgået vore indledende forventninger.« Bloomberg bemærkede i sin dækning af Draghis seneste bemærkninger, at han tidligere »har sagt, at ECB er parat til at udvide sit program med opkøb af værdipapirer, om nødvendigt.«

Et forslag om en politik, der er »i modstrid« med »lempelserne«, blev også lanceret i Lima af »høgene« for anti-kvantitativ-lempelse, inden for det finansielle rovdyr-establishment. Fire forhenværende centralbankfolk – Jean-Claude Trichet (ECB), Axel Weber (Bundesbank), Jacob Frenkel (Bank of Israel) og Arminio Fraga (Soros Fund, i øjeblikket udlånt til Bank of Brazil) – udgav en rapport i Lima, mens IMF mødet fandt sted, og som fordømmer varig kvantitativ lempelse: »Hovedrisikoen er, at overdreven afhængighed af stadig mere indgriben fra centralbanker kunne forværre de underliggende systemiske problemer og udsætte eller forhindre de nødvendige, strukturelle tilpasninger« – hvormed de mener bail-ins (eksproprieringer af bankindeståender) og deslige.

10. oktober 2015 – Thorsten Schäfer-Gümbel, leder af SPD-oppositionen i forbundsstaten Hesses parlament, fordømte propagandaen imod flygtningene i et interview til den lokale udgave af Frankfurter Allgemeine Zeitung i går og understregede, at støtte til flygtningene ikke kan, og ikke vil, komme fra nedskæringer i andre budgetter, ligesom det heller ikke vil være muligt at overholde politikken med en streng budgetbalance. »Der må findes ekstra penge«, sagde han.

Han tilføjede dog, at det vigtigste »for fremtiden betød, at årsagerne til flygtningestrømmen må bekæmpes. Krige som den i Syrien må afsluttes, og folk i Afrika og de vestlige Balkanstater må have et perspektiv for deres liv. Dette er alfa og omega. Så vil folk opgive planer om at begive sig ud på livsfarlige flygtningeruter.«

Med hensyn til Tyskland sagde Schäfer-Gümbel, at han var optimistisk, at landet kunne håndtere denne aktuelle udfordring, for tyskerne klarede også de to andre, store udfordringer med den økonomiske genopbygning efter krigen, samt Tysklands genforening. Virkelighedschokket med flygtningestrømmen fik et budskab ud til den tyske befolkning om, at »ikke alene er der noget galt i verden, men at de måtte gøre noget ved det … Mange mennesker her føler nu, at denne verden må blive mere retfærdig og mere fredelig«. Tyskland må investere i ekstra lærere, socialarbejdere, mere politi, bygge flere hjem (hvilket ikke kan gøres på blot et kvartal), og så videre. »Det ville være en alvorlig fejltagelse ikke at investere nu«, tilføjede han.

Sluttelig sagde Schäfer-Gümbel: »En ting er sikkert: hvis det ikke lykkes os at gøre verden mere retfærdig og mere fredelig, vil flygtningespørgsmålet forfølge os i lang tid fremover. Tysk politik må endelig leve op til sit globale ansvar. Alle, der forsøger at løse problemet med mure og pigtråd, vil herigennem finde ud af, at ingen vil blive afskrækket fra at søge sikkerhed for sig selv og sine børn. Konsekvent europæisk handling for at bekæmpe årsagerne til flygtningestrømmene – er den eneste måde, hvorpå flygtningestrømme i denne skala kan forhindres på en varig måde.« (Er Schäfer-Gümbel blevet inspireret af Helga Zepp-LaRouches seneste erklæring, i hvert fald mht. nogle af sine bemærkninger?)