21. august 2015 – Kilder tæt på forsvarsministeren og generalstabscheferne bekræfter, at der er voksende frygt for, at præsident Obama kunne udløse en atomkrig med Rusland, og at den planlagte opstilling af en ny generation taktiske atomvåben i Europa netop er den slags ”snubletråds-provokation”, der kan føre til en generel, strategisk konflikt.
Ifølge en kilde undgår højtplacerede officerer i Pentagon at komme med nogen offentlige bemærkninger om denne frygt, men bliver ikke desto mindre mere og mere bekymrede for, at præsident Obama kunne gribe til handling over for Rusland, der kunne føre til en optrapning mod generel krig.
En kilde bemærkede, at, alt imens selv hans skarpeste kritikere indrømmer, at forsvarsminister Ashton Carter er ekspert i atomkrigs- og nedrustningspolitik, så er der ingen i det Hvide Hus, der har nogen som helst kompetence til at afholde Obama fra at foretage en hensynsløs handling. Under Obamas første embedsperiode var Gary Samore, en tidligere rådgiver til præsidenten under Clinton-regeringen om atomvåbenpolitik, det Hvide Hus’ koordinator for våbenkontrol og masseødelæggelsesvåben. Han havde arbejdet ved Lawrence Livermore Labs og RAND Corporation, samt ved en række tænketanke, der var helliget atomvåbenpolitik. Selv Samores kritikere anerkender, at han var velinformeret om spørgsmålet, og da han forlod Obama-regeringen sammen med en række andre, tidligere stabsmedlemmer i Clinton-regeringen, blev ingen, der havde nogen som helst baggrund mht. atomkrig og forebyggelse af atomkrig, bragt ind for at erstatte ham.
Ifølge en kilde tæt på generalstabscheferne er præsident Obama parat til at opstille 748 opgraderede B-61-12 taktiske atomvåben på det europæiske kontinent, alle rettet mod Rusland. Rusland har også opstillet en ny generation kampberedte atomvåben på Vestfronten, som svar på Obama-regeringens opstilling af ABM’er og andre provokationer.
Med europæiske NATO-lande, der befinder sig i en økonomisk krise, og med budgettilbageholdelse og den såkaldte ”Asia pivot”-doktrin, (”omdrejningspunkt Asien”), der dræner konventionelle styrker væk fra Europa, er der en voksende fare for, at taktiske atomvåben behandles som ”førstevalg” af våben, integreret i de konventionelle kommandostyrker i Europa.
Under disse ”snubletrådsbetingelser” bliver faren ved, at præsident Obama forbliver i embedet, af eksistentiel karakter. Som Lyndon LaRouche har advaret om, gentagne gange i de seneste uger og måneder, så er Obama villig til at løbe risikoen for et atom-holocaust i sin overbevisning om, at han kan bluffe den russiske præsident Putin til underkastelse under angloamerikanske krav. Under disse betingelser må Obama fjernes fra embedet under det 25. tillæg til den Amerikanske Forfatning, før han udløser en atomar tilintetgørelse.

Foto: Pentagon

22. august 2015 – Barack Obama har til hensigt at bruge denne august måned og ind i september, hvor Kongressen holder sommerpause, til at lancere et atomangreb mod Rusland, som omgående vil blive til en atomar udslettelseskrig. Netop nu tager han skridt til ikke alene at benytte sig af fraværet af Kongressens overvågning, men også af en periode med igangværende udskiftning af staben i Pentagon, hvilket betyder, at top-militærfolk, der ellers ville stoppe det, ikke befinder sig i en position til at gøre det.
Obama har afbrudt alle de normale, civile regeringskanaler for kommunikation med Rusland, der ellers ville kunne afvende krig. Kun de direkte kanaler mellem de to landes militær er tilbage. Men han bruger stabsudskiftningen i Pentagon til også at gøre disse kanaler inoperative i takt med, at han forbereder sig på at lancere krig.
Denne krig handler ikke om Ukraine; Ukraine er blot et påskud. Hvorfor pralede Obamas topembedsmand, tidligere rådgiver til Cheney, Victoria Nuland, af at have brugt 5 mia. dollars til at udskifte ukrainske regeringer? Hvorfor anstiftede hun et kup i begyndelsen af 2014 for at erstatte den valgte, ukrainske regering med svastika-udsmykkede nazister, under sin udvalgte premierminister, ”Jats”, Aresenij Jatsenjuk? Intet af dette handlede overhovedet om Ukraine. Det blev alt sammen gjort for en total krigsprovokation mod Rusland. Hvordan skal man ellers forklare, at Obama har bragt selverklærede nazister, tillige med fjendtligtsindede amerikanske tropper, helt op til Ruslands grænser – lige ind i hjertet af Ruslands sikkerhedszone? Det var en provokation for at forberede et atomangreb. Dette angreb er nu klar til at begynde.
Rusland vil ikke angribe USA uprovokeret. Men Putins Rusland er, når Obama angriber først, klar til at lancere et ødelæggende, totalt gengældelsesangreb. Et sådant angreb og modangreb i sig selv, for ikke at tale om den større proces, det udløser, er tilstrækkeligt til at gøre en ende på menneskelig civilisation, eller endda den menneskelige art.
Lige nu, ét minut før midnat, har ledende Demokrater, inklusive ledende præsidentkandidater, kun ét valg. De må roligt, men bestemt, fjerne Obamas hånd fra atomknappen; fratage ham hans præsidentielle beføjelser, mens der endnu er tid. Den vidskræmte ”almindelige borger” vil måske sprutte, at dette er umuligt, at det ikke kan lade sig gøre. Men det kan lade sig gøre, og det er rent faktisk tidligere sket under vores Forfatning. Det eneste, der kræves, er vision, mod og lederskab. Og disse egenskaber findes stadig i Amerika. Vi har ledere, der kan komme frem og udføre jobbet, som tidligere i vort lands historie.
En sådan stor leder var præsident John F. Kennedy. I modsætning til de fleste af sine rådgivere, så forstod han, hvad der stod på spil, når det kom til risikoen for krig med Rusland. Kennedy gik uden om disse rådgivere for at forhindre en atomkrig i 1962, ved at forhandle direkte med den sovjetiske leder Krustjov og brugte undertiden sin broder Bobby som en hemmelig bagdørskanal. Bagefter var nogle af vore kredse af britiske sympatisører omkring Hoovers FBI og Dulles-brødrene ikke så begejstrede for det, Kennedy havde gjort, og så dræbte de ham. Dernæst dræbte de senere hans broder Bobby, da denne stod til at vinde nomineringen til Demokraternes præsidentkandidat, for dernæst at fortsætte til præsidentembedet.
Men Kennedy-brødrene eksemplificerer de lederskabsegenskaber, vi i dag behøver for at forhindre atomkrig ved at fjerne Obama.
De successive mord på disse to, ægte ledere, førte ultimativt til Richard Nixons præsidentskab, og Nixon var én af vore mest mentalt forstyrrede præsidenter frem til den senere George W. Bush, efterfulgt af en endnu værre Barack Obama. Nixon forsøgte at etablere et diktatur, men han blev fjernet kort tid efter sit genvalg. Hvordan? Gennem ledende Republikaneres visdom og lederskab. Idet de erkendte de fremskredne tegn på Nixons sindssyge i sommeren 1974, og rædde for, at han kunne lancere et militæreventyr, gav Nixons egen regering, under det 25. tillæg til Forfatningen, ordre til Pentagon om at ignorere enhver ordre, Nixon måtte give dem. Kort tid efter dette besøgte en komité af ledende Republikanere Nixon og fortalte ham, at han måtte gå af, hvilket han gjorde.
Det 25. tillæg beskriver, hvordan man fjerner en præsident, der ”er ude af stand til at udføre sit embedes beføjelser og pligter” af fysiske eller mentale årsager. Aldrig har dette tillæg været mere påkrævet end i dag; der findes ingen større, moralsk sindssyge end Obamas plan om at lancere en atomkrig. Hvis dette sker, så er de personer, der nægter at handle for at fjerne Obama, ansvarlige. Stivner de, fordi de er bange for ham, som den morder og nazist, han er?
Hvis man tøver, taber man krigen.

Den 18. august 2015 (EIRNS) — Der er umiddelbar fare for, at en total krig bryder ud ved grænsen til Donetsk og Luhansk. En video, der blev vist på Russia Insiders hjemmeside, viser statsministeren for Folkerepublikken Donetsk, som rapporterer, at oprørsstyrkerne står over for 82 bataljoner med 65.000 soldater, og de forventer et fuldt angreb.

EU-Kommissionens talskvinde Catherine Ray annoncerede i dag i Brussel, at “Vi meget kraftigt fordømmer denne eskalering af kamphandlinger, og vi appellerer til alle parter om at ophøre og holde våbenhvilen”.

FN’s Generalsekretær Ban Ki-Moon sagde, at han er “alvorligt alarmeret” af stigningen i vold. Mindst ti personer blev dræbt i kamphandlinger i Ukraine natten til mandag, inklusive syv civile og tre soldater.

Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov udtalte: “Vi er bekymret over de seneste dages begivenheder, som kraftigt ligner en forberedelse til yderligere krigshandlinger”.

Russia Insider har lagt en udtalelse ud, hvor Statsminister Alexander Zakhartjenko fra Folkerepublikken Donetsk i Donbass sagde, at hans kæmpere står over for “82 bataljoner af fremskudte tropper, deployeret i angrebspositioner … og 65.000 soldater. Vi har ingen forventninger om, at det vil ende fredeligt….” Russia Insider citerer Zakhartjenko: “Minsk-aftalen er revet i stykker. Kiev vil angribe os”.

Med formand Tom Gillesberg

Video:
2. del

Lydfil:

20. august 2015 – NATO gennemfører nye, stærkt provokerende øvelser klods op ad de russiske grænser i løbet af den næste måned, med start på lørdag, den 22. august. Swift Response 15 er den største, luftbårne militærøvelse på det europæiske kontinent, siden afslutningen af den Kolde Krig, og involverer netop de ”højeste beredskabsstyrker”, som NATO har skabt specifikt til at føre krig mod Rusland. I begyndelsen af næste måned vil NATO udføre Dynamic Manta flådeøvelser i Det joniske Hav og demonstrere NATO’s anti-ubåds-krigssystemer.
I onsdags sagde general Ben Hodges, øverstbefalende over US Army Europe, til journalister, at det amerikanske uddannelsesprogram for ukrainske tropper i nationalgarden i det østlige Ukraine fortsætter, og at den ukrainske, regulære hær nu er en fuldt ud professionel kampstyrke. Hodge nævnte ikke den kendsgerning, at de såkaldte styrker fra nationalgarden, han uddanner, domineres af deciderede nazister fra Banderist Sektor Højre, der er parat til at udløse en krig med Rusland, i hvilken den amerikanske præsident Obama er klar til at intervenere og bruge den som påskud til at starte en generel krig med Rusland.
Den russiske præsident Putin er fuldt ud klar over den umiddelbart forestående fare for krigsprovokationer, der kommer fra præsident Obama. Han er klar over aktiveringen af Sektor Højre, neo-nazistiske brigader imod det østlige Ukraine. Putin vil ikke starte en krig, men han er klar til at respondere, med fuld, strategisk styrke, hvis præsident Obama fortsætter med sine planer om at lancere krig mod Rusland ved først givne lejlighed. Enhver, der har studeret, hvordan Putin håndterede Georgiens militære provokationer i 2008, under USA’s og NATO’s yndling Saakashvili, burde have lært lektien om, hvordan Rusland vil udløse fælden mod enhver modstander – og dernæst knuse dem totalt.
Problemet er, at Obama er uvidende om, hvordan Putin og Rusland vil respondere. Obama er fikseret på den idé, at han kan tvinge Putin til at trække sig, ved at udføre bluffnumre og provokationer, inklusive gennem ukrainske nazister som surrogater. Obama er offer for vrangforestillinger, og hans vrangforestillinger truer nu verden med tilintetgørelse i en atomkrig, som Obama vil fremprovokere.
Findes der noget mere sindssygt end en amerikansk præsident, der er rede til at løbe risikoen for menneskehedens udslettelse pga. sin besættelse af at starte en konflikt med Rusland? Er det ikke netop denne form for mentalt sammenbrud, som ophavsmændene til det 25. tillæg til USA’s Forfatning havde i tankerne, da de fastlagde procedurer for at fjerne en præsident fra embedet – omgående – der ikke længere er mentalt eller fysisk i stand til at udføre sine forfatningsmæssige funktioner?
Der foregår absolut intet i verden i øjeblikket, der er af større betydning en fjernelsen af præsident Obama fra embedet – før han lancerer en atomar Tredje Verdenskrig gennem en provokation mod Rusland. Russerne har en klar stillingtagen til denne umiddelbare fare. Talskvinde for det Russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, udstedte en ligefrem erklæring i tirsdags og bemærkede, at Rusland ikke har noget imod USA eller det amerikanske folk.

”Problemet er, at den siddende amerikanske regering forsøger at påtvinge sit folk en anti-russisk model som verdensopfattelse. USA som land, og amerikanerne som folk, er imidlertid ikke vore fjender”, sagde hun til journalister.

Præsident Obama har imidlertid valgt at gøre sig selv til Ruslands fjende og menneskehedens fjende som helhed ved konstant at fremprovokere den krise med Rusland, der kan fremkalde en krig med den menneskelige arts udslettelse.
Obama har sanktioneret tyrkiske angreb på kurdere, der har taget føringen i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien og Irak. Han støtter lyslevende nazister, der kører krigsprovokationer i Ukraine imod Rusland.
Som Lyndon LaRouche advarede om under diskussioner med sin Komite for Politisk Strategi onsdag eftermiddag, så indikerer tendensen i præsident Obamas adfærd hans plan om at fremprovokere verdenskrig. Han gør alt, hvad han kan, for at lancere den.
LaRouche stillede spørgsmålet: Er det 25. Forfatningstillæg ikke nødvendigt lige nu? Tilkendegiver Obamas hidtidige adfærd ikke hans planer om at starte en krig med Rusland? Er han ikke en konstant løgner, man ikke kan stole på? Og sluttelig, hvem, blandt kandidaterne til landets højeste embede, har modet til at stille disse spørgsmål?
LaRouche mindede om den rolle, som præsident John F. Kennedy spillede i at undgå netop et sådant atomart holocaust under den cubanske missilkrise i 1962. Kennedy og Krustjov nåede frem til en personlig aftale, der forhindrede atomkrig. Obama er uforberedt på – og psykologisk ude af stand til – at handle for at opgive sit eget, sindssyge fremstød mod en atomar konfrontation. Han må fjernes fra embedet nu – for menneskehedens, og alle fremtidige generationers, skyld.

18. august 2015 – Stop den akutte fare for Tredje Verdenskrig, lyder den seneste appel fra Bürgerrechtbewegung Solidarität (BüSo). Der er ikke mere en kold, men en varm krig i gang, mener Elke Fimmen, næstformand for organisationen.
I 1914 gled verden som i søvne lige ind i katastrofen. Med nutidens atomvåbenarsenal, der kan udslette menneskeheden et par dusin gange, nærmer verden sig som en søvngænger afgrunden, hedder det i en appel fra BüSo.
Afgrunden – en Tredje Verdenskrig – ville blive civilisationens ødelæggelse, siger Elke Fimmen i et interview til Sputnik News. ”Til forskel fra den daværende Kolde Krig og selv Cubakrisen, så har vi i dag i USA en regering, der forfølger en imperialistisk geopolitik, en politik mod Rusland, mod Kina og som egentlig gør alt for at forsvare en bankerot af det transatlantiske finanssystem”, udtaler hun.

”At komme ud af søvngængeriet”
Det store problem i dag er egentlig, at der er utallige kriser, der alle imidlertid har den samme hensigt, fra, på den ene side, en geopolitisk konfrontation med Rusland, men som også er rettet imod BRIKS-dynamikken, ”der egentlig skal opbygge en ny verdensorden, baseret på udvikling og samarbejde”, iflg. Fimmen.
Med sin internationale appel vil BüSo rejse en debat om denne fare: ”Vi kræver af den tyske regering, at den gør alt for ikke at være på slæb efter Storbritannien og USA og gå i søvne lige ind i Tredje Verdenskrig, og praktisk taget gøre sig selv til kanonføde. Og selvfølgelig ikke kun Tyskland, men Europa og hele verden. Men vi er her i Tyskland, og Tyskland har et særligt ansvar. Vi kan vende situationen rundt, hvis Tyskland ville skabe sin egen politik og sige: ”Vi vil ikke være med til det mere”. Så ville det have en udtalt betydningsfuld virkning i Europa, og også på de kræfter i USA, der ønsker at stoppe denne imperialistiske politik fra Obamaregeringens side.”

Stik en kæp i krigshjulet
Ifølge Fimmen er det afgørende, at man intervenerer i situationen i stedet for at stirre på ”atomkrigsuret”. ”Disse NATO-øvelser er ekstremt farlige. Her vil man sågar afprøve et atomangreb. I Tyskland er amerikanske atomvåben oplagret. Og vi er en målskive. Som Dietrich Bonhoffer engang sagde, så må man stikke en kæp i det hjul, der øjensynligt bare kører videre, og intervenere. Og det er, hvad det nu drejer sig om. Vi har allerede protester i Tyskland. Folk vågner op, men vi må igangsætte en kæmpemæssig mobilisering, ligesom der var i 1980’erne”, siger BüSo-aktivisten.

”Venskab med Rusland er i Tysklands egeninteresse”
”En absolut nøgle til, at vi også har et fundament for atter at komme ind i en venskabelig verden, er et samarbejde på alle planer mellem Tyskland og Rusland”, understreger Fimmen. Forbundsregeringen må omgående ophæve sanktionerne mod Rusland, og traktaten om udstationering af udenlandske tropper i Tyskland må opsiges. ”Vi må afslutte oplagringen af taktiske atomvåben i Tyskland, og vi må have en udbredt bevægelse for fred på gaderne”, tilføjer hun.
”Jeg mener, at der i Tyskland egentlig ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved dette og – så skal man ikke tro på mediepropagandaen, og at vi mellem Tyskland og Rusland har gode relationer, så vi ubetinget igen vender tilbage til ganske klare, venskabelige relationer. Og det er i Tysklands egeninteresse. Ikke blot økonomisk, men også politisk og humanitært”, siger Fimmen.

Interviewt på Sputnik Tyskland kan ses her. http://de.sputniknews.com/politik/20150818/303862364.html

Foto: BüSo-næstformand, Elke Fimmen

19. august 2015 – ”Dommedagsuret for et globalt krak slår et minut i midnat”, var overskriften på den finansielle advarsel i tirsdagens Londonavis Telegraph; mens en russisk presseinterviewer spurgte en leder af Tysklands LaRouche-bevægelse, ”hvor mange minutter viser uret til en amerikansk-russisk varm (atomar) krig?”
Det finansielle krak er faktisk lige over Wall Street og City of London; det skaber deres ”kløe” for sågar en global krig, der pudser marionetten Obama op mod Rusland og Kina. Obamas præsidentskab har været gift for de transatlantiske økonomier siden krakket i 2008, og han har gennemtvunget den ene krig efter den anden, der opbyggede en atomar konfrontation med Rusland og Kina. Hans fjernelse fra embedet er det eneste, der fjerner denne trussel.
Den centrale chance, som USA og Europa har for at overleve både Obama og Wall Street-krakket, er LaRouches og EIR’s styrkers mobilisering omkring erklæringer, der kræver, at Obama omgående fjernes fra embedet, og at dialog og økonomisk samarbejde genoprettes med BRIKS-nationerne. Det betydningsfulde interview om at stoppe krigstruslen med en LaRouche-BüSo partileder i Tyskland var et vigtigt skridt.
Denne mobilisering er centreret i New York City, i Manhattan, med det, som vi gør der, som vejleder og inspirator for resten af nationen. Den række begivenheder dér den 16. august, med mødet med stiftende redaktør af EIR Lyndon LaRouche og en klassisk koncert lørdag aften, udgjorde en betydningsfuld udvikling ved at rekruttere de aktivister, der er kulturelt optimistiske, og som vil gøre dette muligt og stoppe atomkrigen på stregen.
Som LaRouche kommenterede ved disse begivenheder, så er Wall Street død. På trods af dets dødsgreb om Obama og nogle Republikanske ledere, er det dødt og færdigt. Alexander Hamiltons ægte Manhattan er ved at komme til live. Mobiliseringen involverer også Glass/Steagall-princippet.
”Alle ved, at denne nation er ved at dø under Obama”, sagde han. ”Landets fremtid under den aktuelle regering er håbløs.” Vi må smide ham ud for at redde det. Nationens fremtid afhænger af koncentrationen af intellektuelle kræfter og kulturel entusiasme i Manhattan, for at lede mobiliseringen for at forme et nyt præsidentskab. ”Den form for ånd, jeg ikke har set i årevis”, sagde LaRouche.

Vi udsender hermed et opråb til alle borgere om at komme ud på gaderne og skabe en udbredt bevægelse for fred og tvinge denne regering til at gøre en indsats for Tysklands fortsatte eksistens, eller også træde tilbage. Den tyske befolkning er i øjeblikket delt i to grupper, nemlig dem, der har forstået, hvad klokken er slået, og dem, der mener, at de profiterer af det nuværende globaliseringssystem.
Derfor foretrækker de at leve i et luftkastel og er rede til i bogstavelig forstand at træde over lig.
Spørgsmålet er: Er der tilstrækkeligt mange mennesker af den første kategori, der nu vil rejse sig og sørge for, at Tyskland fortsat vil bestå?

Download (DOC, 8KB)

Fra LaRouche-bevægelsen, 17. august 2015 – Første halvdel af august måned så ikke en mindskelse af faren for en atomkrig; om noget, så er situationen pr. den 17. aug. endnu nærmere randen af atomkrig, end den var for to uger siden. Ukraine kan gå af ved mindste anledning, som det lød i en advarsel fra den tyske udenrigsminister Steinmeier i løbet af weekenden: situationen er ”eksplosiv”, og der er fare for ”en ny militær optrapningsspiral”.
Rusland udsteder fortsat sine skarpe, sådan-er-kendsgerningerne-advarsler. Denne gang var det oberst Victor Tymoshenko, stabschefen for Hovedcentret for Det Russiske Luftvåbenstyrkers Missilalarm (den nyligt oprettede gren af det russiske militær), som fortalte RSN-radio om Ruslands missilalarmsystem.
”Det nuværende, tidlige advarselssystem kan detektere enhver affyring, fra enhver retning, syd, nord eller en anden retning. Det er umuligt at begå en aggressiv handling uden, at vi finder ud af det … [Han tilføjede, at] … antimissil-advarselssystemet vurderer energien af selve ’faklen’, og baseret på dette registrerer det, hvilken type ballistisk missil, der er tale om.”
Lyndon LaRouche kommenterede i dag, at USA har lignende kapaciteter, men på nuværende tidspunkt presser Obamaregeringen og andre – især Det britiske Imperium – hårdt på for en omgående aktion mod Rusland. Rusland og præsident Putin i særdeleshed, tilføjede LaRouche, har været meget klare og udstedt advarsler, der ikke er til at tage fejl af: Rusland er forberedt, og Obama ville gå i en fælde. Så meget af spørgsmålet er i hvert fald afgjort, erklærede LaRouche.
Det, der endnu ikke er afgjort, sagde LaRouche, er, hvordan vi intervenerer for at stoppe den kendsgerning, at verden har kurs mod en brutal konflikt. Den største trussel kommer fra det faktum, at det ikke er lykkedes os at tage den rette handling for at køre krigsfremstødet af sporet – begyndende med fjernelsen af Obama fra embedet.
Den tyske befolkning har reageret på disse trusler om atomkrig, eftersom de konfronteres med top-aspektet af denne trussel, og dette er i sig selv en betydningsfuld, strategisk faktor.
Tyskland er ikke et passivt element; det spiller en meget speciel rolle, der er forskellig fra den rolle, alle andre europæiske nationer spiller, og landet er derfor en integreret del af al seriøs, strategisk planlægning.
Vores job, konkluderede LaRouche, er ikke at nippe til kanterne, men derimod at indgå i en storslået strategi. Vores aktiviteter på Manhattan, som er centeret, hvorfra hele USA skal reorganiseres omkring en renæssance af klassisk kultur, er det, der rent strategisk er af afgørende betydning. Det går direkte til sagens kerne; det gør andre fremgangsmåder ikke.
Som LaRouche opsummerede den strategiske situation i sin ugentlige diskussion med LaRouchePAC’s Komite for Politisk Strategi i dag:
”Vi står over for kendsgerningen om atomkrig, der hænger direkte over os. Og vi må derfor få nogle af personerne i USA’s lederskab, som sådan, få dem mobiliseret til at forstå, hvad et ægte samfund i realiteten er. Vores brug af musik, af klassisk musikkomposition, bliver til det medium, gennem hvilket vi bringer nationen som helhed til en fælles forståelse af, hvad meningen med livet i virkeligheden er …
Nøgleproblemet, som vi må håndtere mest direkte, er Wall Street … Vi må dumpe det mest djævelske problem i USA netop nu. Glass-Steagall – det betyder at dumpe Wall Street … Det er et job, der bringer stort velbehag! Vi fjerner Wall Street. Fordi det er iboende værdiløst. Vi går simpelt hen tilbage til Franklin Roosevelts Glass/Steagall-politik …
Det fjerner så igen årsagen til atomkrig, for hvis USA ikke engagerer sig i atomkrig, ja, så får vi ingen. Vi i USA har, som nation, alle de ting til vores rådighed, som behøves for at løse dette problem.”

UNDERSTØTTENDE MATERIALE

Ukraine på randen af en ny, større ’Voldsspiral’
I et interview, der blev publiceret i søndags, kaldte den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier situationen i Ukraine for ”eksplosiv” og opfordrede begge parter i konflikten til at hurtigt at mødes til forhandling for at forhindre en voldsspiral. Steinmeier sagde, at han havde foreslået sine ukrainske og russiske modparter, at Kiev og pro-russiske separatister som en hastesag satte sig sammen med repræsentanter fra OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) for at forsøge at mindske spændingerne. ”Situationen i Østukraine er eksplosiv”, sagde han til Bild am Sonntag”.
”Der er meget, der står på spil. Hvis begge parter i konflikten ikke vender tilbage til fredsprocessen, kunne en ny spiral med militær optrapning udløses, hvornår det skal være.”
Steinmeiers bemærkninger kom tilsyneladende efter, at officielle repræsentanter fra både Folkerepublikken Luhansk og Folkerepublikken Donetsk i det østlige Ukraine den 15. august kom med advarsler om, at Kiev-regimet forbereder angreb mod begge de to selvudråbte republikker. Den ukrainske hær er i færd med at ”styrke sit kamppotentiale”, mens F.R.D. ensidigt trækker våben kraftigere end 100mm kaliber tilbage til en afstand af tre kilometer fra kontaktlinjen, sagde den militære talsmand fra F.R.D., Eduard Basurin. ”Vores kilde i hovedkvarteret for Ukraines Væbnede Styrker har fået kendskab til organiseringen af en angrebsgruppe fra den såkaldte ’Anti-Terror Operation’, bestående af 92 og 54 mekaniserede brigader med i alt 5.000 soldater, og de vil snart, med kraftig støtte fra artilleriet, indlede et angreb”, rapporterede en unavngiven officiel repræsentant fra F.R.L. ”Deres hovedmål er at indtage Luhansk.”
I mellemtiden sagde regimets indenrigsminister mandag morgen, at to mennesker blev dræbt i Mariupol af beskydning fra F.R.D. Alexander Motuzyanik, talsmand for den ukrainske præsidents kontor, kom med en erklæring søndag om denne operation af styrkerne i Donbass, at regimet forbeholder sig ret til at bringe tunge våben (større end 100mm kaliber) tilbage til kontaktlinjen [hvis de da nogen sinde blev fjernet derfra]. Han hævdede, at Kiev havde opfyldt Minsk-aftalernes bestemmelser om tilbagetrækning af våben af denne kaliber, hvilket, sagde han, militsen ikke havde gjort. ”Vi forbeholder os således ret til, i tilfælde af, at vores militære styrkers liv og helbred trues, uden yderligere udsættelse at bringe disse våben tilbage og bruge dem.”

Med formand Tom Gillesberg

Fra LaRouche-bevægelsen, 13. august 2015 – Vi bliver manipuleret af Obama eller det, han repræsenterer. Til trods for, at Obamas politik er en hurtig vej til den totale destruktion, inklusive termonuklear krig, sandsynligvis i denne måned – så tilpasser folk sig alligevel til den. De er tilbøjelige til at underkaste sig den og sige, »Det er håbløst; vi må underkaste os.«

Det er det, som er ved at slå os ihjel.

Amerikanere har kapituleret til to præsidenter, der besad embedet i to perioder: først Bush og siden Obama. Tænk bare på, hvor mange unge mennesker, der er vokset op i løbet af disse femten år? Vi har at gøre med en hel generation, der er iboende degenereret, fordi de aldrig rigtigt har vidst noget. Vore unge mennesker og unge voksne har virkelig ingen forståelse for noget som helst. Unge mennesker og unge voksne falder i med det. En hel generation af de ældste er i samme tidsrum uddøde, og denne generation erstattede den. Som et resultat har befolkningen mistet enhver forståelse af, hvad der er foregået i takt med, at hele samfundet hældte mere og mere over til denne kapitulation. Hele samfundet er baseret på en tilpasning til den.

Vi har en nation med en masse mennesker, der er modige, men befolkningen læser tegnene, og de følger tegnene. En hel befolkning går ud ad denne vej, og de bliver manipuleret – snydt. Vi må simpelt arbejde imod den offentlige mening – imod den dumhed, der dominerer den offentlige mening. Det, der dominerer befolkningen, er deres dyrkede dumhed. Vi må især arbejde imod, at folk, der burde vide bedre, accepterer det.

Et helt trossystem er vokset frem blandt os, der er hemmeligt (eller knap så hemmeligt) baseret på at give efter for tilpasningen til Bush, og dernæst Obama. Blandt de amerikanere, der mere end andre burde vide bedre, er næsten alle bukket under for det internt. Det er åbenlyst. I forsøget på at dæmpe deres samvittighed, lukker de sig inde i dyrebare, private meninger. Smålige private projekter. De er optaget af dyrebare, små private hjemsøgelser. De er alle sammen feticher, ved hjælp af hvilke de afskærmer sig fra livets virkelige spørgsmål, som de ignorerer. De gør sig selv totalt inkompetente – med overlæg. Vi bøjer os for det, der undertrykker os, en tilbøjelighed, der er særlig stærk syd for Mason-Dixon-linjen, hvor ondskaben er mest koncentreret.

Man kan ikke give befolkningen skylden for dette: giv dig selv skylden! For enten at inkorporere denne blindhed, eller for at være imødekommende over for den. De, for hvem der er noget som helst håb, vil begynde med privat at erkende sandheden i denne beskrivelse.

Hillary Clintons politiske og moralske degeneration har været en anfører for befolkningens moralske degeneration.

Enhver, der nægter omgående at genintroducere Franklin Roosevelts Glass/Steagall-beskyttelse, må ekskluderes som kandidat. Det repræsenterer den moralske forskel mellem tåbelige ideer og menneskehedens interesser.

Hillary Clinton begyndte at degenerere moralsk, da Bill Clinton blev pisket af Dronningen af England, der opererede gennem det Republikanske Parti, under hans anden embedsperiode. Hillary tilpassede sig det, man gjorde mod ham; hun indså ikke, at det var en operation, erkendte ikke, at det var Dronningen af England, der stod bag. Hun tilpassede sig det, der blev gjort mod Bill. Dernæst så hun bort fra LaRouches råd om at forblive i Senatet snarere end at blive Obamas udenrigsminister. Obama tyranniserede hende til indrømmelse efter indrømmelse, tilbagetrækning efter tilbagetrækning. Den 11. sept. 2012 tyranniserede han hende til at dække over hans kriminelle handlinger omkring Benghazi; en rigsretssag mod Obama burde være startet selv samme dag.

Nu er Hillary en fiasko. Der er ingen fremtid for hende. Og Obama har allieret sig med Bush-familien imod hende. De vil ikke lade sig nøje med at nægte hende nomineringen: både Obama og Bush-folkene vil have hende fængslet, til en begyndelse – og så vil de sandsynligvis have hende død. Det eneste, hun kan gøre, for at have en fremtid, er nu endelig at fortælle sandheden om Obama og Benghazi. Rigsretssagen mod Obama burde være indledt den dag, den 11. sept. 2012 – men det blev dysset ned. Lad den begynde nu, Hillary! Lad den begynde i dag, før Obama kan lancere den termonukleare krig, som han sigter efter.

Lyndon LaRouche lancerede Manhattan-projektet i oktober, 2014, for at udvælge et område til at organisere nationen ud fra; en lederskabsimpuls fra en relevant del af nationen. Tag dette, og man vil have et udgangspunkt til mobiliseringen af den øvrige befolkning. Problemet er ikke bare sydstaterne som sådan, men at folk tilpasser sig sydstaterne. Dette Manhattan-projekt vil lykkes, og det vil lykkes, hvis man giver det tid til det. Vi må kæmpe.

12. august 2015 – European Leadership Network har udgivet en artikel, der advarer om, at Ruslands og NATO’s militærøvelser gør krig i Europa »mere sandsynlig«. Den 10-siders lange, politiske briefing, »Preparing for the Worst: Are Russian and NATO Military Exercises Making War in Europe More Likely?« (At forberede sig til det værste: Gør Ruslands og NATO’s militære øvelser krig i Europa mere sandsynlig?), af Thomas Frear, Ian Kearns og Lukasz Kulesa, blev annonceret i dag i en udgivelse, der var underskrevet af forfatterne, respektive en forsker fra ELN, ELN’s direktør og en forskningsdirektør fra ELN. Artiklen kan ses på http://www.europeanleadershipnetwork.org/preparing-for-the-worst-are-russian-and-nato-military-exercises-making-war-in-europe-more-likely_2997.html

ELN’s eksekutive råd består af fremtrædende europæiske og russiske politikere, inklusive tidligere forsvarsministre som Volker Rühe (Tyskland), Des Browne (U.K.), Alain Richard (Frankrig), samt tidligere udenrigsministre som Igor Ivanov (Rusland) og Malcolm Rifkind (U.K.). Wolfgang Ischinger, arrangør af den årlige Sikkerhedskonference i München, er også medlem.

Udgivelsen indledes med: »I løbet af de seneste 18 måneder er forholdet, med krigen i Ukraine som baggrund, mellem Rusland og Vesten forværret betydeligt. Et aspekt af konfrontationen, som ELN tidligere har dokumenteret, har været et spil med russisk anstiftet, farlig balancekunst, der har haft mange alvorlige tilfælde af militær nærkontakt mellem de russiske styrker og styrker fra NATO og dets partnere i løbet af de seneste 15 måneder. Et andet aspekt har imidlertid været det øgede omfang og den øgede størrelse af militærøvelserne, som udføres af både Rusland og af NATO og dets partnere i det euro-atlantiske område, siden begyndelsen af krisen i Ukraine.« [oprindelig fremhævelse]

Udgivelsen af den Politiske Briefing analyserer NATO’s og Ruslands øvelser, der viser, at »Rusland forbereder sig til en konflikt med NATO, og NATO forbereder sig til en mulig konfrontation med Rusland«.

»Vi siger ikke, at lederskabet på nogen af siderne har truffet en beslutning om at gå i krig, eller at en militær konflikt mellem de to er uundgåelig, men at øvelsernes ændrede profil er en kendsgerning, og at det spiller en rolle i at opretholde det aktuelle klima med spændinger i Europa. Disse spændinger forværres yderligere og hæves yderligere op til en fornemmelse af uforudsigelighed, når øvelserne ikke annonceres forud, eller ikke annonceres offentligt i forvejen, som det tilsyneladende er tilfældet med flere russiske øvelser.«

Dernæst kommer udgivelsen med fire anbefalinger:

»* Det er af vital betydning at øge kommunikationen mellem NATO og Rusland med hensyn til tidsplanen for øvelserne;

* Begge sider bør gøre så meget som muligt brug af OSCE-kanaler, sammen med det eksisterende katalog af Tillids- og Sikkerhedsopbyggende Forholdsregler (CSBM), der, blandt andre dokumenter, er inkluderet i Wien-dokumentet, for at øge den militære forudsigelighed;

* Politikerne på begge sider bør undersøge fordele og farer ved at foretage intensiverede øvelser i grænseområderne. Hvis Rusland og NATO på et tidspunkt beslutter, at de vil reducere spændingerne, så vil udvisning af tilbageholdenhed mht. størrelsen eller de scenarier, der bruges i øvelserne, være et godt sted at begynde;

* Konceptuelt arbejde på en ny traktat, der indfører reciprokke territoriale begrænsninger for opstilling af specifikke kategorier af våben, bakket op af robuste inspektioner, bør begynde så snart som muligt.«

I sin online-leder i dag dækkede Süddeutsche Zeitung advarslerne fra ELN. Grønt lys for sådanne artikler i SZ kommer sædvanligvis fra netværket af folk som Ischinger, der også er medlem af ELN, og andre i regionen.

 

Foto: Russiske soldater under en øvelse til Sejrsdagen

11. august 2015 – Tidligere chef for Defense Intelligence Agency, DIA, pensionerede general Michael Flynns »Head to Head«-interview den 4. august med Al Jazerras Medhi Hasan, er ikke blot eksplosivt stof pga. hans påstand om, at Obamaregeringen traf en »bevidst beslutning« om at støtte jihadistgrupper, der ville skabe et Islamisk Kalifat.

I interviewet, der er tilgængeligt på YouTube, og som nu udsendes over flere andre medier, inkl. RT, udtalte den åbenhjertige general sin støtte til kravet fra en bredere gruppering af eftertænksomme, amerikanske militære ledere om, at USA bør afslutte sin politik med krig og mere krig og indgå en aftale med nationerne i Mellemøsten, som en region, om en strategi for økonomisk udvikling, der alene kan understøtte en fred.

General Flynn talte med størst lidenskab i det undertiden stridbare interview, da han insisterede på, at fred i Mellemøsten »kan lade sig gøre«, men det kræver vision, strategi og forestillingsevne!

Historien vil ikke se med milde øjne på USA’s beslutning om at gå ind i Irak i 2003, sagde han; hvis vi ser tilbage på de seneste 50, 60, 70 år, så har vi begået en række strategiske fejltagelser, der føjede mere ild til allerede brændende gløder. Der er noget galt med vores politik og vores strategi, når antallet af terroristgrupper, der er registreret på Udenrigsministeriets specifikke terrorliste, er fordoblet mellem 2004 og 2014.

Vi har investeret i mere konflikt i stedet for i løsninger. Vi sender flere droner ind, flere bomber og flere mænd ud for at dræbe flere mænd. At smide droner og »uddanne 60 mænd« er taktiske tiltag, snævre ting, der blot fører til større konflikt, når der for denne region findes strategiske løsninger, der er centreret omkring et skift i det økonomiske system i hele Mellemøsten.

Det, som general Flynn lagde frem på bordet som afgørende for dette skift, er en regional ramme for udvikling af kernekraft, især for at muliggøre afsaltning af havvand ved hjælp af kernekraft. Saudierne, Jordan, Egypten og nu Tunesien er i færd med at underskrive aftaler om kernekraft med Rusland, som er et land, der udvikler kernekraft, påpegede han. Kernekraft er den billigste form for afsaltning af havvand, som er afgørende for at skabe det ferskvand, som området behøver, specificerede han. Og alt imens han fortsat er modstander af den aktuelle P5+1-aftale med Iran og har mistillid til det iranske lederskab, så argumenterer han for, at Iran bør deltage i udviklingen af kernekraft, som P5+1 bør være involveret i at skabe.

General Flynn ønsker, at vi skal tænke over den fremtid, som vi forsøger at opnå for de næste 10 år, 50 år; det næste århundrede. Det er strategi. For at ISIL og jihadisterne skal blive besejret, må nationer give deres ungdom, især unge mænd mellem 15 og 25 år, noget at foretage sig, insisterer han.

Interviewet sluttede med spørgsmålet: Har generalen planer om at stille op som præsident?

 

 

11. aug. 2015 – Der er en voksende erkendelse i visse internationale, politiske beslutningstagerkredse af en strategisk pointe, som Lyndon LaRouche længe har understreget: At økonomiske kriser er drivkraften bag krig – inklusive den aktuelle opløsning af det transatlantiske finanssystem og den umiddelbart overhængende fare for en termonuklear krig – og pointens modsætning, nemlig, at sand videnskabsdrevet, økonomisk udvikling er at ramme en pæl i hjertet af Det britiske Imperium. Forhenværende DIA-chef, gen. Michael Flynn, f.eks., understregede i sit interview den 4. aug. til Al Jazeera-Tv, at kernekraftbaseret, økonomisk udvikling i områder såsom Mellemøsten er nøglen til at stoppe krig. »Taktiske manøvrer«, sagde han, vil ikke få jobbet gjort.

I går udgav formanden for den russiske Duma, Sergei Naryshkin, der er kendt for at stå præsident Vladimir Putin nær, en artikel i Rossiiskaya Gazeta med titlen, »Provokationer i August«, i hvilken han advarede om sandsynligheden for dødbringende provokationer mod Rusland fra Obamas USA i de kommende uger og understregede, at det, der stod bag fremstødet for krig, var udplyndring af nationer med det formål at afstive en gigantisk gældsboble. Naryshkin bemærkede, at

»August er først lige begyndt. Men månedens indledende begivenheder giver på en sigende måde en fornemmelse af et dybt politisk efterår. Efter alt at dømme er en eller anden forværrende handling under forberedelse … Jeg er sikker på, at vi ikke vil bøje os for sådanne provokationer.«

I dag understregede Lyndon LaRouche, at den økonomiske og militære krigsførelse, som præsident Obama fører på vegne af Det britiske Imperium, er en og samme ting.

»Obama gør fremstød for krig. Det gør han efter ordre fra Det britiske Imperium. Dettes politik er en drastisk befolkningsreduktion, det størst tænkelige folkemord, og det er Obamas mission.«

Den britiske kongefamilie har også fået Paven til at alliere sig med deres politik for »grøn« affolkning.[1]

LaRouche påpegede den såkaldte ferskvandskrise i Californien som en del af den samme, overlagte politik: at fratage det meste af planeten den teknologi og de ressourcer, der kræves for at overleve.[2] Dette ser vi nu også spredes i hele Mellemamerika og Caribien. »Folkemordet er i færd med at ramme Sydamerika«, erklærede LaRouche, med den hensigt at reducere befolkningen. »Det her er blodigt; det er væmmeligt.«

Idet han kom tilbage til Rusland understregede LaRouche, at grunden til, at dette land er ved at få problemer med sin civile økonomi ikke skyldes Obamas sanktioner, men at de er blevet tvunget til at indlede en massiv forøgelse af militærudgifterne. »Der er intet, der har større prioritet over for en overhængende krig« for den russiske regering, sagde LaRouche, og derfor lider de under et enormt pres på deres civile økonomi.

»Vi står over for en fjende, der har forpligtet sig til folkemord på en massiv skala, en fjende, hvis hensigt er den brutale reduktion af den menneskelige befolkning«,

Konkluderede LaRouche. Vores politiske kampagne for at stoppe denne fjende, inklusive deres instrument, der aktuelt befinder sig i Det Hvide Hus, kræver etableringen af en ny form for regering i USA – ikke så meget en individuel kandidat eller en præsident, men snarere en præsidentiel institution, der er vendt tilbage til sit oprindelige forfatningsmæssige formål med økonomisk udvikling.[3]

Og det gør en udskiftning af sengetøjet i Det Hvide Hus til den første handling, der skal udføres.

 

[1] Se også: »Slutspillet mod det britiske monarki«, samt

TEMA: BEFOLKNINGSREDUKTION: »Den britiske kongefamilies plan om at skrue verden tilbage til stenalderen«, m.fl. 

[2] Se: »Memo til den næste præsident: Et nyt perspektiv for ferskvandskrisen i USA’s vestlige stater« 

[3] Se: »Det kommende overgangspræsidentskab under Glass-Steagall: Fremtiden hedder Alexander Hamilton« 

og »Glass-Steagall 1933: Franklin D. Roosevelts 100-dages program: Forfatningen i funktion« 

 

 

11. august 2015 – Præsident Obamas initiativ for at udløse en krig med Rusland og/eller Kina kommer nærmere, og måden at forhindre det på er at fjerne ham fra embedet. Han har været i gang med at skabe global krig »trin-for-trin«, en eskalering af »krig gennem krig«, siden vendepunktet i 2011 med mordet på Gaddafi og udløsningen af terroristkaos fra Libyen.

I løbet af weekenden optrappede Det Hvide Hus sin annoncering fra sidste uge om, at Obama muligvis ville beordre amerikanske militærstyrker til at angribe enhver styrke, der generede de syriske oprørere, der er blevet uddannet af USA. Dette har det nu udvidet til at gælde for ethvert amerikansk, militært »aktiv«, hvor som helst i verden, USA gennemfører militær uddannelse, og dette ville helt klart inkludere Ukraine.

Obama tager hvert skridt, hver optrapning, hver ny krig, uden så meget som et hovednik til det amerikanske folks repræsentanter i Kongressen. Og nu er Kongressen på ferie i den næste måned, med ’Augusts Kanoner’, der truer.

Krig er ikke en vished, men den kan ikke forhindres, hvis folk benægter muligheden af en global krig simpelt hen, fordi de ikke ønsker, eller er bange for, at de må blive nødt til selv at gøre noget for at stoppe den. Obamas planer bliver i stigende grad erkendt af folk i førende positioner i hele verden. Folk i stort antal bør underskrive den appel, som Schiller Instituttet har sat i omløb i de seneste 10 dage, og som kræver, at Obama fjernes fra embedet – den ene, og bedste, chance vi har for at forhindre atomkrig.

Det er afgørende vigtigt at erkende, hvad stiftende redaktør for EIR, Lyndon LaRouche, gentog den 10. august til LaRouche PAC Komite for Politisk Strategi: 

Med Obama,

»befinder vi os under indflydelse af Det britiske Imperiums førende, langvarige plan. Denne plan går ud på drastisk at reducere den menneskelige befolkning.«

Den britiske kongefamilie og dens råd og rådgivere er parat til sågar at udslette flertallet af verdens befolkning, og dette har de sagt. »Truslen om termonuklear krig er der«, sagde LaRouche, »fordi Obama grundlæggende set er en agent for denne plan fra Det britiske Imperium.«

At stoppe denne trussel om global krig kræver optimisme, den form for optimisme, der repræsenteres af de BRIKS-allierede nationers fremstød for fremtidsorienteret videnskab og udvikling. En af de førende modstandere mod Obamas krigspolitik fra det amerikanske militærs rækker – general Michael Flynn, der blev fyret af Obama som chef for Defense Intelligence Agency (DIA) i 2013 af denne grund – har nu afsløret den britiske-Hvide Hus-saudiske plan fra 2012 om at skabe et »Islamisk Kalifat« ligesom ISIS i Irak og Syrien. Men i sit interview, der er blevet cirkuleret internationalt, gør general Flynn mere end det – han insisterer på, at en økonomisk udvikling, der dækker hele regionen, og som er centreret omkring kernekraft, er den ene ting, der giver nogen som helst chance for, at der atter kan komme fred i Mellemøsten; alt andet er »blot taktiske manøvrer«.

Dette aspekt af ledende amerikanske militære officerers opposition mod Obamas krige giver grund til optimisme. Men præsidenten må fjernes fra embedet, ligesom vi fjernede en præsident i 1974 for at forhindre en katastrofe.

Det må vi gøre igen.

Download (PDF, Unknown)

Den 6. august, på 70-årsdagen for atombomningen af Hiroshima, udsendte Schiller Instituttet en international appel om at stoppe den akutte fare for 3. Verdenskrig, efter at Lyndon LaRouche havde advaret om, at man kunne forvente, at præsident Obama, mens Den amerikanske Kongres var på sommerferie, ville søge øget konfrontation med Rusland, der ultimativt kunne ende med atomkrig. Som en glædelig kontrast holdt Egypten, der er tæt allieret med BRIKS-landene, samme dag en storslået åbningsfest for den nye, udvidede Suezkanal, der både har stor betydning for verdensøkonomien og samtidigt indleder en ny æra for landet.

Man har moderniseringen af taktiske atomvåben i Europa, B61 og B61-12, hvilket kunne pege på et angreb på det russiske territorium udført af F-35 Stealth bombefly, og der er mange mennesker, der er ekstremt bekymrede over, at dette er forberedelsen til en regional atomkrig med Europa som krigsskueplads. Hertil må man føje, at USA ikke stoppede opstillingen af det amerikanske missilforsvarssystem i Østeuropa, efter at man nåde frem til en heldig afslutning på P5+1-aftalen med Iran, og dette bekræfter, hvad Rusland har sagt mange gange: at dette amerikanske missilforsvarssystem aldrig var tiltænkt missiler fra Iran, men altid var rettet mod Rusland.

7. august 2015 – I anledning af 70-året for bombningerne af Hiroshima og Nagasaki publicerede Sputnik International, under overskriften »Amerikansk politisk analytiker hævder, geopolitik kunne føre til udslettelsen af den menneskelige art«, den 7. august et interview med Helga Zepp-LaRouche, hvor hun understregede Lyndon LaRouches advarsel om, at et »Augusts Kanoner«-scenarie, der fandt sted i dag, ville føre til en atomkrig.

Med henvisning til afslutningen af Anden Verdenskrig citerer Sputnik Zepp-LaRouche for at sige,

»Der var absolut ingen grund til denne bombenedkastning, da der allerede var fredsforhandlinger i gang mellem Kejseren og Vatikanet på det tidspunkt. Bombenedkastningerne blev udført af Truman for at indgyde rædsel og ærefrygt, så han kunne fortsætte æraen med imperialisme.«

Dernæst, mht. den aktuelle, strategiske situation,

»der er mange mennesker, der har advaret om, at USA og NATO er i færd med at forberede en ny krig imod Rusland og Kina. Der er en meget alvorlig optrapning af situationen, der gør august måned ekstremt farlig, da historien viser, at de fleste krige begyndte i august, og det amerikanske militær har ændret taktik i Syrien i sidste uge, og den amerikanske hær holder ferie.«

Helga Zepp-LaRouche, præsident for det Internationale Schiller Institut, udstedte tidligere på ugen en »Appel om at stoppe den umiddelbare fare for Tredje Verdenskrig!«, som et opråb, til international cirkulation.

Hele interviewet og artiklen med Helga kan læses her. 

Her følger et udskrift af interviewet:

Helga Zepp-LaRouche: Jeg mener, at det rent historisk nu er veletableret, at der absolut ingen grund var til nedkastningen af denne bombe, fordi der allerede fandt fredsforhandlinger sted imellem Kejseren og Vatikanet på det tidspunkt. Og argumentet med, at det var for at redde amerikanske soldaters liv, er fuldstændigt svigagtigt. Jeg mener, at bombenedkastningen skete for at etablere en aura af Schrecklichkeit, af rædsel, af ærefrygt, grundlæggende set med det formål – dette var Truman, og det var en måde, hvorpå han kunne begynde at etablere en orden efter krigen med det formål at fortsætte kolonialismens og imperialismens herredømme, hvilket ikke ville være sket, hvis Franklin D. Roosevelt havde levet.

Sputnik: Lad os se på disse opinionsundersøgelser fra Japan. Flertallet af japanere er ikke enige i det synspunkt, der lægges frem i udenrigspolitikken, så spørgsmålet her, Helga, er, hvem og hvorfor er der nogen, der forsøger at skrive historien om?

Zepp-LaRouche: Ja, men jeg mener, at det er en del af den nuværende logik. Jeg mener, at der er mange mennesker i den seneste periode, der er kommet med advarsler om, at USA og NATO er i færd med at forberede en ny krig, denne gang imod Rusland og Kina. Selv Observer bringer en artikel med denne konklusion. Min mand, hr. Lyndon LaRouche, advarede allerede i slutningen af juni måned om, at den farligste periode ville blive i august. Først og fremmest, fordi alle verdenskrige i det forgangne århundrede er begyndt i august, og han sagde, at den farligste periode er, når den amerikanske Kongres går på sommerferie. Dette blev ulykkeligvis fuldstændigt bekræftet, for den amerikanske Kongres gik på sommerferie sidste onsdag, for en uge siden, og fredag ændrede USA reglerne for at gå i ildkamp for det amerikanske luftvåben i Syrien, og dette blev gjort uden nogen meddelelse, uden nogen godkendelse fra Kongressen og blev først lækket til offentligheden den følgende søndag af Wall Street Journal.

Dette betyder imidlertid en meget alvorlig optrapning, for det bringer verden tilbage til nøjagtig den situation, den befandt sig i for to år siden, da den amerikanske Kongres nedstemte militære luftangreb imod Syrien. Så denne gang er Kongressen altså ikke sammenkaldt (dvs., er gået på ferie), og så blev dette ændret – dette er ulykkeligvis kun et enkelt aspekt. Man må se på situationen som helhed.

Man har moderniseringen af taktiske atomvåben i Europa, B61 og B61-12, hvilket kunne pege på et angreb på det russiske territorium udført af F-35 Stealth bombefly, og der er mange mennesker, der er ekstremt bekymrede over, at dette er forberedelsen til en regional atomkrig med Europa som krigsskueplads. Hertil må man føje, at USA ikke stoppede opstillingen af det amerikanske missilforsvarssystem i Østeuropa, efter at man nåde frem til en heldig afslutning på P5+1-aftalen med Iran, og dette bekræfter, hvad Rusland har sagt mange gange: at dette amerikanske missilforsvarssystem aldrig var tiltænkt missiler fra Iran, men altid var rettet mod Rusland.

Dernæst har den russiske udenrigsminister Lavrov netop, under det nylige og aktuelle ASEAN-forum i Malajsien, korrekt advaret om, at der finder en enorm militæroprustning sted i Stillehavet. Og selvfølgelig, hvad er formålet med disse hangarskibe og andre systemer, der bringes dertil?

Så jeg mener, at der er overvældende tegn på, at der finder en forberedelse til krig sted, og jeg mener, der vil finde en militærøvelse sted i september måned, der grundlæggende set – den hedder Trident Juncture 15 – vil foretage prøver på anvendelsen af atomvåben imod Rusland.

Alle disse tegn er voldsomt bekymrende, og jeg mener, at vi virkelig må have en total mobilisering af verdensoffentligheden, for dette er tærsklen til Tredje Verdenskrig, og det må stoppes. For hvis det sker, mener jeg ikke, at det bliver begrænset til en regional krigsskueplads; jeg mener, at det, som følge af atomvåbnenes natur, bliver en global atomkrig, i hvilket tilfælde der sandsynligvis ikke bliver nogen tilbage i live. Så vi har helt bogstaveligt tilintetgørelsen af menneskeheden foran os, og dér er vi nu.

Sputnik: Helga, hvad skal der gøres på nuværende tidspunkt? Hvem skal sætte sig sammen og forhandle?

Zepp-LaRouche: Jamen, jeg mener, at man absolut må gøre en indsats, hvor USA, Rusland og Kina sætter sig sammen ved bordet, og alle de andre verdensledere, der er involveret, skal udøve maksimalt pres for, at dette sker. Europa kunne spille en stor rolle, hvis Europa ville sige, vi tager ikke del i en sådan krig, og vi insisterer på, at USA, Rusland og Kina, lederne, sætter sig sammen og diskuterer den nye, internationale sikkerhedsarkitektur.

Jeg mener, at den kinesiske præsident Xi Jinping har givet et meget godt eksempel, da han under det nylige APEC-topmøde sidste år i Beijing, til præsident Obama kom med et tilbud om at gå med i win-win-politikken med samarbejde om den Nye Silkevej. 

Og jeg mener, og hvis vi har lært noget som helst af det tyvende århundredes geopolitiske krige, så må det være, at hvis vi ikke ønsker at udslette os selv som art, så må vi overvinde geopolitik. Det er geopolitik, der er årsag til verdenskrige. Og at vi må gå over til et nyt paradigme i civilisationens historie, en ny æra, der defineres af menneskehedens fælles mål, som en samlet menneskehed, frem for alt, og dernæst kan man afgøre regionale spørgsmål efter, at man har indgået aftale om disse menneskehedens fælles mål.

Og dette er det altdominerende spørgsmål i øjeblikket.

 

NYT! Sputnik Danmark udgiver Sputnik News’ interview med Helga Zepp-LaRouche, og et link til Schiller Instituttets nye appel “Stop den akutte fare for 3. Verdenskrig”

Sputnik Danmark udgav den 13. august Schiller Instituttets danske oversættelse af Sputnik News’ interview med Helga Zepp-LaRouche med titlen “Schiller Instituttet: Stop den akutte fare for 3. verdenskrig”. I introduktionen er der et link til den danske version af Schiller Instituttets nye appel, med samme titel, på Schiller Instituttets hjemmeside, og et link til hele interviewet med Helga Zepp-LaRouche på engelsk.

Desuden, i selve interviewet, er der links til Schiller Instituttets seminar i København i april 2015 om “Kinas ‘Et Bælte, En Vej’-Politik”, med Helga Zepp-LaRouche som hovedtaler, samt flere kinesiske talere; og til en kort video om BRIKS-landenes nye paradigme, præsenteret af Helga Zepp-LaRouche.

Se Sputnik Danmarks artikel her.

Download (PDF, Unknown)

Det farligste, vi kan gøre, det er at være søvngængere; det er at være folk, der sidder foran Tv-skærmen … , og bare betragter udviklingen, ser, hvordan det bliver værre og værre, nøjagtigt, som det skete dengang … op til Første Verdenskrig. … eftersom alle forberedte krigen, så blev det til sidst et spørgsmål, ikke OM krigen kom, men HVORNÅR krigen kom! Hvis det sker, hvis man drager den konklusion i Moskva, i Beijing, i Washington og andre steder: KRIGEN KOMMER; det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, jamen så drejer det sig om så hurtigt som muligt at få trykket på knappen og få sine atommissiler fyret af.

Den 8. august 2015 holdtes en demonstration på Christiansborg Slotsplads imod lukningen af Irak- og Afghanistan-kommissionen. Begivenhed var arrangeret af: De Visionære – Debatgruppen For Alle. Der var en række talere, bl. a. Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet, musikere, og ca. 1-2.000 demonstranter.

Du kan høre Tom Gillesbergs tale nedenfor eller klik her.

 

Tom Gillesberg: Jeg synes, at dette er et fantastisk initiativ, fordi netop nu, så opfører de fleste sig som søvngængere. De går rundt og gør mere eller mindre det samme, som de plejer, uden at se, at verden netop nu er på vej i krig, er i krig, men også er på vej ind i en atomkrig, hvis ikke vi gør noget. Der er mange løgne, der er blevet afsløret her i dag. Man snakker om løgnen, som man i 2001 brugte, fra Anders Fogh Rasmussens side, fra Tony Blairs side, Bush og andre, til at føre Danmark, Storbritannien, USA ind i en illegitim krig; men problemet er, at fordi de løgne aldrig blev stoppet – altså igen: efter Anden Verdenskrig, så havde man en Nürnberg Tribunal. Så sagde man, at de, der er ansvarlige for krigen, skal stilles til ansvar, så vi undgår, at det her sker igen. Fordi det ikke er sket over for Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair, Bush og mange andre, så er den krigspolitik, som Danmark blev en integreret del af i 2001, fortsat. Den er fortsat, ikke bare igennem, at vi sendte F 16-fly til Libyen for at føre krig dér, officielt for at sprede demokrati, folk skal ha’ det godt; det ved alle, ikke skete. Men det er samtidig også en del af en krigs- og konfrontationspolitik, som ikke slutter i Irak eller i Libyen og for den sags skyld i Syrien, men som sit direkte mål har at få en direkte konfrontation med Rusland, med Kina; og det indebærer altså også storkrig, og det indebærer også atomkrig, hvis den politik får lov til at fortsætte.

Det er derfor, det her er vigtigt. Det her drejer sig ikke om fortiden; det drejer sig om fremtiden, og det drejer sig også om den helt umiddelbare fremtid. Netop nu er USA i gang med at producere 500 nye, taktiske atomvåben, de såkaldte B-61-12, som er specielle, fordi det er målsøgende atombomber. Det er atombomber, som man kan sætte på F35 Joint Strikefighter fly, nogen af dem, som Danmark skal have, og så kan man bruge dem til, med en stealth-teknik, at gå ind under radarerne og sende dem mod mål, bl.a. i Rusland.

Man arbejder altså allerede nu i USA’s politik, og i den politik, Danmark er en del af, med muligheden for at føre atomkrig og kunne vinde en atomkrig. Og hvis vi ikke får stoppet den politik, så får vi atomkrig, og så får vi en atomkrig, der kommer til at lægge menneskeheden i ruiner, og kommer til at lægge Jorden øde.

Det er derfor, det her er så vigtigt, for hvis man havde taget et opgør med løgnene tidligere, hvis Anders Fogh Rasmussen og alle de andre, som løj for at få krig, hvis man havde stillet dem til ansvar, så havde vi stoppet den her proces. Og hvis vi vil undgå atomkrig, så skal vi nu til at sige sandheden, så skal vi nu sørge for, at sandheden kommer frem, og så skal vi sørge for, at denne proces bliver stoppet.

De gode nyheder er, at mens Anders Fogh Rasmussen, efter dansk politik, har dedikeret sit liv til at skabe mere krig, så er der altså andre kræfter i verden, som vil noget helt andet. Vi har en geometri i verden, hvor BRIKS-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – har indledt et meget tæt samarbejde, har etableret en Ny Udviklingsbank, har etableret en monetær fond, er i gang med at etablere banker med det specifikke formål at skabe økonomisk udvikling; at skabe fred gennem udvikling. Hvor disse lande, hvor Kina og Rusland, rækker hånden frem og siger: ’Lad os samarbejde om det her. Den tid, hvor man kunne løse konflikter gennem krig, må være slut. Forsøger man at løse konflikter gennem krig, så ender det med atomkrig og menneskehedens udslettelse.’

Netop nu er vi i den lykkelige situation, at størstedelen af Jordens befolkning har forstået det. Vi har kun et problem, og det er, at den meget potente militærmagt og økonomiske magt, som findes i USA og i Europa, ikke har forstået det endnu! Det er vores opgave at sørge for, at det sker. Nu er der ikke så mange tilbage på pladsen her, heldigvis har der været flere tidligere; men hvis hver af dem, der har været her i dag, faktisk tager det på sig og siger, ’Jeg vil sørge for, at vi ikke ser menneskehedens udryddelse i en atomkrig, fordi nogle folk bare ikke kunne lade være; jeg vil sørge for, at sandheden nu kommer for en dag; jeg vil stille mig op og være et modigt eksempel, ligegyldigt, hvor meget de så bagtaler mig og siger negative ting; jeg vil gå ud og kæmpe, og jeg vil få andre med mig’ –  jamen så kan vi, med dem, der er tilbage her, for slet ikke at tale om alle dem, der var tidligere, sagtens vende det her. [klapsalver]

Det farligste, vi kan gøre, det er at være søvngængere; det er at være folk, der sidder foran Tv-skærmen eller noget andet, og bare betragter udviklingen, ser, hvordan det bliver værre og værre, nøjagtigt, som det skete dengang – ikke med Tv, men alligevel – op til Første Verdenskrig. Alle landene forberedte sig på krig, alle sagde, at de ikke ville have krig, men eftersom alle forberedte krigen, så blev det til sidst et spørgsmål, ikke OM krigen kom, men HVORNÅR krigen kom! Hvis det sker, hvis man drager den konklusion i Moskva, i Beijing, i Washington og andre steder: KRIGEN KOMMER; det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, jamen så drejer det sig om så hurtigt som muligt at få trykket på knappen og få sine atommissiler fyret af.

Så det her er farligt. Verden er på ’Launch on warning’, og derfor vil jeg bare sige: Lad være med at – igen, der er nok folk, der har sovet Tornerosesøvn længe nok i det her; lad os snakke om tingene.

Tilbage i 1980’erne kunne man se hundrede tusinder af mennesker, der var på gaden og sige, ’Nu må vi gøre noget, for vi vil ikke have atomkrig’ – hvor er de i dag, hvor faren er meget større? Det skal vi gøre noget ved; vi skal sørge for, at det sker. Så jeg håber, at alle vil tage den mission på sig, og hvis der er nogen, der ikke kender alle detaljerne, der har brug for noget mere information om noget af det, jamen så stil spørgsmål og få svar. Få den information, I behøver, således, at I kan gå ud og slås og sørge for, at vi vinder det her slag, for som sagt, i dag, det er kun begyndelsen.

Lad os kæmpe, lad os vinde; men lad os gøre det hurtigt, så vi også har en menneskehed at vinde sammen med. Tak. [klapsalver]

I sin artikel fra 8. aug. sammenligner Smith de aktuelle dage med den »forlorne krig« fra september 1939, da Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig­, og frem til maj 1940, da Tyskland invaderede Nederlandene. Ikke, fordi der er noget »forlorent« ved denne aktuelle krig – tværtimod. Men fordi denne periode, i lighed med den daværende, udgør en blot tilsyneladende stilhed med en nedtælling til det i forvejen beordrede udbrud af total krig, hvilket i dag vil sige, atomkrig.

Leder fra LaRouche-bevægelsen 10. august 2015

– Patrick L. Smith, udenrigspolitisk skribent for Salon Magazine, skrev i søndags, at

»Enten befinder vi os på denne side af en åben konflikt mellem de to stormagter, ved et uheld eller med overlæg, og sandsynligvis, men ikke nødvendigvis, på ukrainsk jord, eller også står vi over for en genoprettelse af den Kolde Krig, der vil vare lige så længe som den oprindelige.«

Men Smith må vide, at sidstnævnte alternativ blot er ønsketænkning; der kan ikke komme en gentagelse af den Kolde Krig, og at forestille sig én er at overse årsagerne bag Londons ordre til Obama om at gå frem med en øjeblikkelig krig med Rusland. Med mindre Moskva overgiver sig, hvilket ikke vil ske, eller Obama fjernes, så vil sidstnævnte beordre lanceringen af et atomangreb, sandsynligvis før Lyndon LaRouches 93. fødselsdag, den 8. september.

I sin artikel fra 8. aug. sammenligner Smith de aktuelle dage med den »forlorne krig« fra september 1939, da Storbritannien og Frankrig erklærede Tyskland krig­, og frem til maj 1940, da Tyskland invaderede Nederlandene. Ikke, fordi der er noget »forlorent« ved denne aktuelle krig – tværtimod. Men fordi denne periode, i lighed med den daværende, udgør en blot tilsyneladende stilhed med en nedtælling til det i forvejen beordrede udbrud af total krig, hvilket i dag vil sige, atomkrig.

I en tidligere artikel bemærkede Smith, at de amerikansk-russiske relationer var styrtdykket siden april måned.

Udenrigsminister Kerry tog til Sotji (Rusland) i maj måned for at mødes med den russiske udenrigsminister Lavrov og holde et langt møde med præsident Putin, men Washington (dvs., Obama) har rasende pumpet spændingerne med Rusland op lige siden. Samme Obama roste Putin for hans samarbejde mht. at nå frem til Iran-aftalen, da han annoncerede denne den 14. juli, men blot to uger og to dage senere føjede det amerikanske Finansministerium yderligere 26 russiske individer og selskaber til dets sanktionsliste. Pentagon og Udenrigsministeriet har forstærket deres »indsats for at opmuntre Porosjenko-regeringen til at løse dens krise med oprørske borgere i det østlige Ukraine på slagmarken.«

»For et par uger siden fejede forsvarsminister Carter igennem frontlinjenationerne, hvor NATO nu vil opretholde kampklart udstyr. Her er tallene bag udstillingen: NATO har forøget de militære øvelser i umiddelbar nærhed af Ruslands vestlige grænse fra færre end 100 sidste år – allerede et aggressivt tal – til flere end 150. Rekognosceringsflyvninger og øvelser med flyvevåbnet, der støder direkte op til russisk luftrum, er steget med næsten ti gange.«

At Ashton Carter nævnes bør minde os om, at Obama benytter en udskiftning med nye folk til at gennemtvinge sin tilintetgørelseskrig. Carter er den nye forsvarsminister, og general Dempsey, formand for Generalstabscheferne, er i transit til udskiftning den 1. oktober.

»NATO’s europæiske missilforsvarssystem, der blev ændret under Obamas første embedsperiode, går hastigt fremad – hvis man ellers kan tro på det, stadig under påskud af, at det har til formål at beskytte kontinentet mod kortdistancemissiler, der affyres fra Iran. Hvem mon dette figenblad skal narre, undrer man på«, spørger Smith.

Nedtællingen er begyndt. Det eneste, der har nogen som helst grad af sikkerhed for at standse den, er fjernelsen af Obama fra præsidentskabet.

Som Lyndon LaRouche diskuterede med et Manhattan-møde i går, så blev Sektion Fire af det 25. Forfatningstillæg vedtaget i 1967 med det formål at gennemføre en ufrivillig fjernelse af enhver præsident, der er »ude af stand til at bestride embedets beføjelser og pligter« af psykologiske eller andre grunde. Den må nu anvendes for at fjerne Obama.

Det er en almindelig misforståelse, at anvendelsen af Sektion Fire må indledes af vicepræsidenten, men det er ikke tilfældet. Den kræver snarere blot, at vicepræsidenten tilslutter sig et flertal af »hovedofficererne i de eksekutive afdelinger« i konklusionen af, at præsidenten er uegnet. Joe Biden bliver ikke et problem, sagde Lyndon LaRouche i dag. Han vil blive konfronteret med valget mellem enten at tilslutte sig, eller begå selvmord, eftersom han vil være blandt de første, der bliver dræbt i den kommende atomkrig.

 

 

UNDERBYGGENDE MATERIALE:

Den japanske premierminister Abe personligt fordømt

ved mindehøjtidelighed for 70-året for atomødelæggelsen i Nagasaki.

For halvfjerds år siden i dag, den 9. august, tre dage efter, at et atomvåben for første gang blev anvendt over Hiroshima, satte den amerikanske præsident Harry Truman og hans britiske controllers yderligere 70.000 civile eller så i brand i Nagasaki, uden nogen militær begrundelse, men udelukkende ud fra hensigten om at vise verden, at USA og briterne var tilstrækkeligt sindssyge til at begå folkemord som en politik.

I dag beskrev overlevende fra denne grusomhed, der talte ved den officielle ceremoni, hvor premierminister Shinzo Abe var til stede, denne ødelæggelses rædsel og henvendte sig dernæst til Abe med krav om, at han skulle afslutte sit vanvittige fremstød for at genoprette Japans militære fortid med tilslutning til de amerikanske forberedelser til krig med Kina, med den hensigt at slutte sig til en sådan udslettelseskrig.

Borgmesteren af Nagasaki opfordrede, lige som borgmesteren af Hiroshima for tre dage siden, direkte Abe til at lytte til den overvældende stemme fra befolkningen, der er imod hans politik med »kollektivt forsvar« og dumpingen af den pacifistiske forfatning.

Dernæst beskrev en overlevende fra Nagasaki-angrebet, 86-årige Sumiteru Taniguchi, de forfærdelige skader, han havde fået, og vendte sig dernæst for at stå ansigt til ansigt med Abe, der sad i nærheden. »Bland Dem ikke i Japans pacifistiske forfatning«, sagde han og fremkaldte et udbrud af højlydte klapsalver blandt tilhørerne, iflg. alle presseberetninger. BBC skrev: »Hr. Abe så ligeud og viste ingen følelser.«

 

Foto: Obama i fængsel 

 

 

 

Med formand Tom Gillesberg

Klik her.

Leder fra LaRouche-bevægelsen, 9. august 2015 – Du er i krig, hvad enten du ved det eller ej. En hurtig nedtælling er allerede begyndt hen imod en atomar udveksling mellem USA og Rusland. Mange insidere, f.eks. flere amerikanske senatorer, er helt klar over dette. Den italienske generalløjtnant Fabio Mini, tidligere stabschef for NATO’s Sydlige Kommando og tidligere kommandant for KFOR, sagde til Enzo Pennetta i et interview torsdag, at, i betragtning af den amerikanske, hemmelige krig mod selve Rusland, og de anti-russiske påskudskrige fra Ukraine til Syrien og Yemen,

indikerer alt, at vi ikke må forvente endnu en total konflikt, men snarere, at vi allerede sidder op til halsen i én.«

Han tilføjede,

»Det, der foregår i Asien med ’Omdrejningspunkt Stillehavet’- strategien, er måske det tydeligste tegn på, at perspektivet om en eksplosion som i Anden Verdenskrig er mere sandsynligt på denne scene. Ikke så meget, fordi hangarskibe og misiler flyttes dertil (hvilket rent faktisk finder sted), men fordi forberedelsen til en verdenskrig af denne art, inklusive den uundgåelige, atomare konfrontation, er det, der er under forberedelse. Det betyder ikke, at det vil ske omgående, men jo længere, forberedelsen foregår, desto flere ressourcer vil blive brugt på våben, og desto flere asiatiske og vestlige hjerner vil være orienteret i denne retning.«

Mini forstår også den nye form for krig i dag som »bandekrig«. Da en amerikansk oberst blev spurgt, hvilken slags krig, har udkæmpede i Irak i 2004, svarede han, »Dette er en bandekrig, og vi er den største bande«. Han forstår også den brutale ødelæggelse af Grækenland som bandekrig for hænderne af overnationale, finansielle bander. Alt sammen sandt.

Mens [den amerikanske viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender] Victorie Nulands nazister i Ukraine fortsætter med at drive Europa og verden mod krig, placerede SBU, den Ukrainske Sikkerhedstjeneste, den russiske stabschef, Valery Gerasimov, og ti andre russiske topofficerer på sin liste over efterlyste personer i går. Den gik så vidt som til at hævde, at den havde adviseret officererne og modtaget deres svar, en påstand, der blev besvaret med grovheder fra det Russiske Forsvarsministerium.

Og i Kuala Lumpur, Malajsien, samledes ASEAN- og ASEAN Regionale Forum-møderne næsten uden et kommunike torsdag, takket være John Kerrys aggressive chikane mod Kina mht. territoriale spørgsmål med dets naboer, som ikke vedkommer Obama eller USA. Den russiske udenrigsminister Lavrov, der også deltog i mødet, sagde, at

»USA er involveret i en meget stor, militær oprustning i Asien, inklusive under påskud af at imødegå den nordkoreanske trussel, men skalaen af oprustningen går langt ud over behovet og er uforholdsmæssigt enorm … Vi er meget bekymrede over den militære oprustning, der finder sted i denne region, den fortsatte styrkelse af de lukkede, militære blokke.«

Vores krig imod atomkrig går ud på at fjerne Obama fra embedet. Der er ingen alternativ løsning, der med sandsynlighed kan afvende truslen om en umiddelbart forestående atomkrig.

Den moralske ækvivalent til krig er de to, store kanaler: den Nye Suezkanal, der netop er blevet indviet, og den Store Inter-oceaniske Kanal i Nicaragua, hvis konstruktion efter planen skal gå i gang i november eller december i år. Imellem dem forandrer disse store projekter menneskehedens relation til verdenshavet. Hvornår gik man sidst i gang med så store projekter? De bevægende åbningsceremonier i Ismailia, Egypten, i går, efter præcis et års byggearbejde, set i forhold til 15 år for den oprindelige kanal, var en anerkendende hilsen til den egyptiske ungdom, der i milliontal væltede det Obama-støttede, Muslimske Broderskabs diktatur og nu er fortsat med at skabe deres egen fremtid ved at bygge dette store projekt.

Menneskeheden har endnu aldrig befundet sig så nær ved randen af sin egen, potentielle udslettelse. Det er livsvigtigt, at Tyskland og alle andre europæiske nationer med al tydelighed gør det klart, at de ikke har nogen andel i en eventuel krig imod Rusland og Kina.

Der er en hel del forholdsregler, der kan gribes til. Til disse hører det omgående ophør af sanktionerne mod Rusland, den omgående bandlysning og afrustning af atomvåben – og frem for alt de atomvåben, der er opstillet i Europa – og en ærlig diskussion om den mislykkede politik i Sydvestasien i betragtning af DIA’s memo.

Download (PDF, Unknown)

Pdf til omdeling:

Download (PDF, Unknown)

Det er på høje tid at bryde det farligste, nuværende tabu: at kende og handle på den akutte mulighed for, at menneskeheden kunne blive udslettet inden for dage eller uger. Følgende appel fra den 6. august 2015 udstedtes af Schiller Instituttet, som et nødopråb til omgående, international cirkulation.

I 70-året for bombningen af Hiroshima og Nagasaki befinder verden sig nærmere ved randen af atomkrig end på noget andet tidspunkt, siden Cuba-krisen i 1962. Obamaregeringen og NATO har anbragt menneskeheden i fare for pludselig udslettelse gennem en række meningsløse provokationer, der er rettet mod Rusland, primært, og Kina sekundært.

Da Jerntæppet faldt, indgik man en aftale om, at, til gengæld for sovjetisk accept af den tyske genforening inden for NATO, ville der ikke komme yderligere udvidelser af NATO mod øst. De, der så frem til et stabilt og samarbejdende Europa efter den Kolde Krig, håbede, at nationer med en potentielt stærk industriel økonomi, såsom Polen og det daværende Tjekkoslovakiet, så vel som også – efter Sovjetunionens opløsning i 1991 – Ukraine, ville optræde som en bro mellem Den europæiske Union og en fremvoksende, eurasisk, økonomisk blok.

Alle disse grundlæggende, krigsforebyggende aftaler er nu blevet krænket. Viceudenrigsminister for europæiske og eurasiske anliggender, Victoria Nuland, pralede i december 2013 offentligt med, at USA havde brugt 5 mia. dollar på »farvede revolutioner« for at trække Ukraine ind i Den europæiske Union og, sluttelig, ind i NATO.

USA trak sig ensidigt tilbage fra ABM-aftalen for at opstille missilforsvarssystemer i Øst- og Sydeuropa, angiveligt rettet mod Iran, men i realiteten vendt mod Rusland. I sidste uge bekræftede Obamaregeringen denne realitet ved at annoncere, at opstillingen ville fortsætte på trods af P5+1-aftalen med Iran. Russiske regeringsfolk har hele tiden anklaget, at det amerikanske, ensidige ballistiske missilforsvarssystem var en del af en plan om en atomar førsteangrebskapacitet mod Rusland.

Opstillingen af dette ABM-system er godt i gang i Rumænien og Polen, og de første, skibsbaserede AEGIS-missilforsvarssystemer er allerede på plads og har udført manøvrer i Sortehavet og Det baltiske Hav, der begge grænser op til russisk territorium.

Der er nu fremkommet rapporter, der siger, at de kommende Trident Juncture 15 NATO-øvelser vil inkludere prøver på anvendelsen af atomvåben mod Rusland. Washington fortsætter med produktion og opstilling af en ny generation af taktiske atomvåben, B-61-12, der kan ramme mål på russisk territorium fra F-35 stealth kampfly. Skønsmæssigt 500 af disse B-61-12 atomvåben skal produceres, og omkring 200 af dem skal iflg. de aktuelle planer opstilles på det europæiske kontinent.

Disse umiskendelige provokationer er ikke gået ubemærket hen i Øst og Vest. Siden starten af kuppet i Ukraine i november 2013 har Rusland gennemgået en storstilet opgradering af hele dets strategiske atomstyrke. Russiske forsvarsfolk har offentligt advaret om, at de har udviklet og opstillet en atomar gengældelsesstyrke, der ikke kan slås ud. For at demonstrere dette har russiske, strategiske bombefly og ubåde deltaget i øvelser i internationalt farvand nær ved NATO-territorier.

I løbet af august måned er der en alvorlig fare for, at præsident Obama, der muligvis ville benytte Kongressens sommerpause som en lejlighed til at lancere en krig, lancerer provokationer imod Rusland. Et bredt udvalg af indflydelsesrige personer har allerede givet udtryk for sådanne bekymringer, inklusive pensionerede russiske og amerikanske, øverste officerer.

Obamas beslutning om at ændre reglerne for USA’s luftstyrkers aktivitet i Syrien uden godkendelse fra Kongressen, blot tre dage efter, at Kongressen gik på sommerpause, hvilket har frembragt en akut fare for en eskalering frem til krig med Syrien, som Kongressen nedstemte for to år siden, understreger den akutte fare.

I 1914 gik verden i søvne lige ind i katastrofen. I dag, med arsenaler af atomvåben, der er tilstrækkelige til at udslette civilisationen et par dusin gange, går verden atter i søvne lige lukt i afgrunden.

Vi, der har underskrevet dette, kræver et omgående stop for provokationerne mod Rusland og Kina og en tilbagevenden til politiske løsninger på alle konflikter.

 

UNDERBYGGENDE MATERIALE

Obamas syriske krigspolitik konfronteret mht. illegalitet

i Pentagon og Udenrigsministeriet i briefinger 4. august.

Gårsdagens briefinger i Pentagon og Udenrigsministeriet gav anledning til skarpe spørgsmål om Obamas krigspolitik i Syrien med 1) uddannelse af nogle få »moderate oprørere«: 2) gennem luftangreb at give dem dækning imod alle – inklusive potentielt syriske regeringsstyrker; og 3) at gøre dette ensidigt og kalde det legalt og i overensstemmelse med Forfatningen.

I Pentagon blev talsmand, flådekaptajn Jeffrey Davis, bombarderet med journalisters spørgsmål om disse ting. Dernæst udsendte han senere på dagen en erklæring, hvor det officielt blev indrømmet, at der rent faktisk var en ildkamp den 31. juli mellem en gruppe amerikansk uddannede oppositionskæmpere og omkring 50 militante personer, og at USA udførte luftangreb til støtte for den amerikansk uddannede gruppe. De militante personer var fra Jabhat Al Nusra, ikke ISIL. Dette var det første luftangreb, der ikke var rettet mod ISIL, og illustrerer hypotesen om amerikanske luftangreb imod syriske regeringsstyrker.

Kaptajn Davis sagde,

»Med hensyn til spørgsmål om legal bemyndigelse til at kæmpe mod Assads styrker, så vil vi ikke spekulere om potentielle scenarier, der måtte opstå.«

Han sagde,

»Vores uddan-og udrust-program er først og fremmest fokuseret på at forberede godkendte syriske oppositionsstyrker tilstrækkeligt til at imødegå ISIL. I begyndelsen af kampagnen mod ISIL advarede vi Syrien om ikke at kæmpe mod amerikanske luftstyrker. På lignende måde råder vi det syriske regime til ikke at gribe ind i missionen rettet mod ISIL med de syriske kæmpere, som vi har uddannet og udrustet. Hvis de syriske kæmpere, som vi har uddannet og udrustet, kommer under angreb, vil præsidenten have beføjelse, iflg. Forfatningen, til at forsvare disse kæmpere, men vi vil ikke diskutere vores specifikke regler for at gå i ildkamp.«

Den relevante baggrund er, at der hidtil kun er blevet uddannet og udrustet 60 »moderate oprørere« i det amerikanske ’uddan-og-udrust-program’ til 500 mio. dollar. Det oprindelige, erklærede mål var 15.000 elever, men færre end 7.000 ’ansøgte’, og sluttelig bestod kun 60 godkendelse og uddannelse. Davis hævdede i går, at han ikke havde nogen information om tabstal blandt de amerikansk uddannede kæmpere i ildkampen den 31. juli, men han indrømmede, at fem af dem blev bortført af Al Nusra under en separat hændelse.

I Udenrigsministeriet var vicetalsmand Mark Toner mindre insisterende omkring den legale bemyndigelse.

»Jeg ved rent faktisk ikke, hvad den legale bemyndigelse er«,

sagde han som direkte svar på et spørgsmål. Da han kom under hårdt pres mht. den kendsgerning, at der ikke foreligger nogen bemyndigelse fra Kongressen, ligesom der heller ikke foreligger en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd, der bemyndiger luftangrebskampagnen, der har været i gang siden sidste august, og slet ingen bemyndigelse til det »afgørende skift i politik«, som Obama har besluttet for at beskytte de amerikansk uddannede oprørere, kunne Toner blot mumle, at »vi holder rådslagninger« med både Kongressen og FN’s Sikkerhedsråd.

Den eneste erkendelse fra regeringsside af den nye politik med luftangreb, der indledtes den 31. juli, kom gennem en unavngiven regeringsperson til en blogger på Wall Street Journal, udlagt 2. aug. Dette følger det mønster, hvor regeringen indleder en krig i smug, uden at rådføre med den amerikanske Kongres eller den amerikanske offentlighed, ligesom den gjorde i Libyen i 2011 og næsten gjorde i Syrien i 2013.

Denne fremfærd i smug blev revset af analytiker for Rådet for Udenrigsanliggender Micah Zenko, i et blogudlæg den 3. aug. kort tid efter, at nyheden først blev kendt om, at Obama havde besluttet at bemyndige luftangreb for at forsvare de amerikansk uddannede oprørere mod enhver angriber inklusive, skulle situationen opstå, Assads styrker.

»Denne virkeligt betydningsfulde beslutning, der på en mere intens måde forpligter amerikansk troværdighed og militærmagt til udfaldet af den syriske borgerkrig, kommer, ikke fra bag et podium i Det Hvide Hus eller Pentagon, men snarere fra en anonym regeringsperson, der taler med en reporter«, skriver Zenko.

»Dette burde have været erklæret offentligt af præsident Obama eller udenrigsminister Carter, som dernæst burde have været villig til at besvare nogle af de afklarende spørgsmål, som regeringsfolk har nægtet at tale om under høringer i Kongressen.« Desuden er »det legale grundlag for denne beslutning om den politiske strategi fuldstændig uafklaret.«         

Zenko bemærker som konklusion, at

»Kongressen har stadig ikke bemyndiget denne seneste krig med en åben udgang, og som begyndte for et år siden i denne uge.«

Eller hvis der er et legalt grundlag, så har regeringen stadig ikke sagt, hvad det er.

»Det Hvide Hus eller Pentagon burde omgående fortælle, hvad dette legale grundlag er, men i betragtning af deres adfærdsmønster skal vi bestemt ikke forvente, at de gør det.«