21. maj 2015 – Der fejer i øjeblikket en vind af regimeskift-krige og -opstande, som er konstrueret af London/Washington/Riyadh-aksen, hen over det eurasiske kontinents Middelhavsområde, med, i forreste linje, Libyen, Syrien og Makedonien, men hvor andre scener for handling ikke er udelukket.

* Libyen: Den legitime regering, der i øjeblikket har base i Tobruk, sendte et brev til FN, hvori der stod, at regeringen er åben for at diskutere planer med EU/NATO om at kontrollere mennesketrafikken fra de libyske kyster. Dette ses som en sindelagsændring, idet både regeringen i Tobruk og putsch-regeringen i Tripoli begge hidtil har været modstandere af enhver udstationering af EU/NATO-flådefartøjer imod disse menneskehandlere. Rusland skal fortsat være modstandere af tiltaget.

EU/NATO-planen, hvis gennemført, vil føre til en militær involvering og vil forøge den bevæbnede modstand. Det må ses som en britisk operation for at fortsætte den ødelæggelse, som Imperiet indledte med den voldelige afsættelse af Gaddafi i 2011.

* Makedonien: Russiske medier citerer serbiske kilder, der rapporterer, at både den amerikanske ambassadør og EU’s repræsentant havde deltaget i anti-regeringsdemonstrationen den 18. maj i hovedstaden Skopje. Alt imens ingen andre kilder bekræfter denne rapport, så er der masser af beviser på, at Makedonien er udset som mål for en operation i Maidan-stil.

En centraleuropæisk kilde, der i øjeblikket befinder sig i Moskva, sagde til EIR, at han ser et lignende scenario blive forberedt: anti-regeringsdemonstrationer og dødsfald eller tilskadekomne, der tilskrives regeringens ansvar, med det formål at få et påskud til at gennemføre et kup, støttet af folkemængden.

Den politiske analytiker Stefan Haderer skrev i dag i Wiener Zeitung, at »Makedoniens vej har længe været fastlagt af Obamaregeringen. I juli 2014 besøgte Victoria Nuland, den førende, amerikanske diplomat [sic] for Europa og hustru til den neokonservative Robert Kagan, Gruevski-regeringen i Makedoniens hovedstad, Skopje. Her lovede promoteren af ’Euromaidan’, den ukrainske revolution, at NATO’s udvidelse var en prioritet for fremtiden. Makedonien, sagde hun udtrykkeligt, fortjener sin ’retmæssige plads i NATO og Den europæiske Union’«.

 Foto: Fra demonstrationerne den 18. maj 2015 i Skopje.

Med formand Tom Gillesberg

19. maj 2015 – I dag erkendte Gideon Rachman fra Londons Financial Times, talerør for City of London, at TPP (Trans Pacific Partnership) ikke har noget med handel at gøre og har alt at gøre med at konfrontere Kina, men han advarede også om, at det ikke er tilstrækkeligt, og at strategiske forholdsregler også vil være nødvendige.

Rachman begynder med at angribe den i stigende grad overflødige Barack Obama: »Hvorfor er Barack Obama så desperat for at sikre en TPP-handelsaftale? Den langtrukne, officielle forklaring er, at den amerikanske præsident mener, at det ville nedbryde barriererne mellem 12 førende økonomier i Stillehavsområdet og således øge rigdommen. Den korte, sande version er: Kina … hr. Obamas og den japanske premierminister Shinzo Abes underliggende motivationer er strategiske.«

Rachman siger, at Obama i realiteten indrømmede dette, da han sagde: »Hvis vi ikke skriver reglerne [gennem TPP], så gør Kina«, alt imens Abe indrømmede det i sin tale til Den amerikanske Kongres ved at sige, at TPP handlede om »demokrati og frihed«, og at »dets strategiske værdi er ærefrygtindgydende«.

Det mest afslørende er dog Rachmans indrømmelse af, at det virkelige mål er Den nye Silkevej: »Amerikas nylige mislykkede forsøg på at forhindre vigtige allierede i at tilslutte sig en Kina-sponsoreret Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank udviklede sig til en ydmygelse for USA. Det frygter nu, at AIIB kunne blive instrumentalt i promoveringen af Kinas politik med ’Et bælte, En vej’ – indsatsen for at bygge nye infrastrukturnetværk i hele det asiatiske Stillehavsområde, centreret omkring Kina.«

Men, klynker Rachman, »det er for sent til at forhindre Kina i at blive hjertet i den asiatiske økonomi«, og han antyder, at militærmagt vil være en nødvendighed: »Men alt imens USA stadig er den dominerende militærmagt i det asiatiske Stillehavsområde, så er Kina nu den fremherskende, økonomiske magt. En TPP-aftale vil gøre for lidt, og komme for sent, til at ændre dette.«

Billede: TPP-kort

18. maj 2015 – Den afgørende rolle, som BRIKS-bankens tilbud om medlemskab til Grækenland, der har bidraget til en skærpelse af den græske regerings forpligtelse over for sin befolkning imod de bankerotte EU-»kreditorer«, udgør, er blevet mødt med et modangreb fra London og NATO – i nabolandet Makedonien. Dette er et udtrykkeligt forsøg på i Makedonien at gentage »Maidan«-opstanden og statskuppet, der trak Ukraine ind i EU’s og NATO’s bankerotte arme for et år siden.

For en uge siden udeblev Grækenlands betaling til IMF, som »blinkede« og i realiteten foreslog et nummer, gennem hvilket det ville betale (til sig selv) de 750 mio. dollar, som var »forfaldne« til betaling fra Grækenland. Grækenlands faste beslutning om at genoprette beskæftigelse, lønninger og pensioner – og ikke betale eller indgå aftaler om yderligere gæld, der kompromitterer dette – blev således tilstrækkeligt demonstreret. Grækenland er meget tæt på at give Kinas COSCO kontrakten til at udvikle Piræus Havn og det omkringliggende jernbanesystem.

City of Londons første modangreb er at kollapse det græske banksystem ved at bruge Den europæiske Centralbank til at fremtvinge et formelt brud med euroen der, hvor den (banken) ikke kan fremtvinge mere nedskæringspolitik. Renten på græske 2- og 3-årige obligationer stiger i dag voldsomt som resultat – men det sker også i andre, såkaldte »perifere« EU-økonomier og viser således en smitteeffekt, som det ikke var meningen skulle opstå.

Det andet våben mod de BRIKS-allierede nationer som helhed bliver brugt i Makedonien. Under en anti-regeringsdemonstration med 10-20.000 mennesker i hovedstaden Skopje, proklamerede oppositionslederen Zoran Zaev i går, at hvis premierminister Nikola Gruevski ikke trådte tilbage, »vil der blive krig her ligesom i Ukraine«. EU-diplomater marcherede åbenlyst i spidsen for demonstrationen – Maidans mærke. Zaev, hvis parti har modtaget finansiel støtte fra George Soros i årevis, sagde til NOVA-TV, der ejes af Soros, at oppositionen havde bragt »2.000 unge mennesker, der kan karate og kick-boksning«.

Makedonien ligger på Kinas Maritime Silkevej, på ruten for den gasledning ind i Europa, som Rusland og Tyrkiet har indgået aftale om, og Makedonien er i opposition til sanktionerne mod Rusland. Og landets økonomi vokser med en årlig vækstrate på 5 % iflg. IMF.

Foto: Makedoniens flere gange demokratisk valgte premierminister, Nikola Gruevski. 

I de seneste uger er der sket en ekstraordinær konsolidering af det økonomiske partnerskab og den gensidige støtte mellem Kina, Indien og Rusland – kernen i BRIKS-impulsen for videnskabelig fremskridt og økonomisk vækst, der nu påvirker mange nationer. Et »broderskab«, som den stiftende redaktør for EIR, Lyndon LaRouche, for nylig kaldte det, snarere end en alliance af nationer, af hvilke nogle er drivkraften bag den højeste produktions- og vækstrate i verden; og af hvilke andre har et desperat behov for netop dette.

Men de relativt bankerotte transatlantiske lande, med meget bankerotte banksystemer, driver verden hen imod krig – og ikke kun de spredende, folkemorderiske krige i Mellemøsten og Nordafrika, som Bush og Obama, Blair og Cameron, og deres saudiske allierede, har indledt.

I denne uge var denne kamp udstillet til fuld, offentligt beskuelse i Sydkorea, hvor den indiske premierminister Modi og den amerikanske udenrigsminister Kerry samtidigt var på besøg.

Indien og Korea dannede et strategisk partnerskab; Korea udstedte kredit for 10 mia. dollars til indisk infrastrukturudvikling sammen med en forpligtelse til at bringe Sydkoreas succesfulde model for udvikling af landlige områder, for hvilket det er berømt, til Indien. Modi præsenterede fordelene ved sin »Fremstil i Indien«-kampagne for Korea.

På den samme dag skabte Kerry forfærdelse hos sine koreanske værter ved buldrende angreb på Nordkorea – bogstavelig talt krav om krig på halvøen – og stoppede det amerikanske, ballistiske missilforsvarssystem, som Korea ikke vil have, ned i halsen på dem.

Kerrys viceminister, Victoria Nuland, tilbragte tre dage i Ukraine, hvorefter landets præsident underskrev en lov, der i realiteten glorificerer landets samarbejde med nazisterne under Anden Verdenskrig og forbyder offentlig uenighed hermed; mens Obamaregeringen atter engang understregede, at tunge våben til Ukraine til at bekæmpe Rusland var »på bordet«.

Og London gjorde aggressivt udfald mod Makedonien med anti-regeringsdemonstrationer under anførsel af europæiske diplomater og med løfte om »en krig her, ligesom i Ukraine«. Makedonien er et vigtigt led i Kinas »Maritime Silkevejskorridor« for havne og jernbaner, og landet opponerer mod anti-russiske sanktioner. Angrebet mod Makedonien er et angreb på hele BRIKS, som tydeligvis giver Grækenland en levende mulighed for at undfly den morderiske nedskæringspolitik og økonomiske depression, som er blevet landet påtvunget af organisationer, der agerer for EU.

BRIKS-dynamikken må blive den sejrende. Den aktuelle USA/NATO-politik med at ødelægge BRIKS-kombinationen, omringe og konfrontere både Rusland og Kina, er ikke alene en bankerot politik; den fører til atomkrig og en potentiel udslettelse af menneskeheden.

Fjern Obama – hvis eget parti er i oprør mod ham over hans pro-Wall Street- og pro-London-politik – og så vil en ny retning for Amerika hen imod BRIKS-dynamikken være mulig.

Fjern Obama – der i dag udråbte Camden, New Jersey, med sin 15 % ’s arbejdsløshedsrate, til at være »et løfterigt symbol for nationen« – og så vil Wall Street kunne besejres, med begyndelse i en ny Glass/Steagall-lov for at smide kasinospekulationen ud af banksystemet.

Fjern Obama, og skab en bølge af kredit til produktivitet og beskæftigelse ved hjælp af Alexander Hamiltons kreditpolitik – og USA vil kunne gå med i BRIKS’ genopbygning af nationernes, inklusive sin egen, økonomi og nedbrudte arbejdskraft.

17. maj 2015 – Ifølge TASS knyttede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov fredag, den 15. maj, den aktuelle opstand i Makedonien sammen med den makedonske regerings afvisning af at støtte sanktioner [mod Rusland], og han advarede om faren for terror i hele Balkan.

»Begivenhederne i Makedonien finder sted på baggrund af Makedoniens afvisning af at støtte sanktioner mod Rusland, samt planerne om konstruktionen af Turkish Stream-gasledningen«, sagde Lavrov.

»Med hensyn til udviklingerne i Makedonien, som reflekterer den usikre situation også i andre dele af Balkan, frygter vi alvorligt, at det drejer sig om manifestationer af velforberedte terrorhandlinger, som er i færd med at blive planlagt og iscenesat«, sagde Lavrov.

»I denne forbindelse er vi meget bekymrede over udviklingerne i Kosova og visse områder i Bosnien og Herzegovina.« Ministeren sagde, at Islamisk Stat allerede er aktiv i denne region, og »forsøger at rekruttere unge mennesker for at sende dem til Mellemøsten og Nordafrika for at deltage i terroraktivitet.«

»EU, inklusive dens afdelinger på Balkan, bør ikke indtage en strudse-holdning og forsøge at fremstille tingene, som om det var den eneste hændelse, og at der ikke står nogen organisation bag«, sagde han.

Lavrov sagde, at han var sikker på, at regeringsfolk i Bruxelles var udmærket klar over, hvad der egentlig foregik, men »skammer sig over at indrømme det«. »For de forsøger sandsynligvis at retfærdiggøre ineffektiviteten af deres indsats«, sagde den russiske udenrigsminister.

»Vi har støttet de makedonske myndigheders handlinger og tilskynder alle de politiske kræfter til at indlede en dialog, uden forsøg på nogen forfatningsstridige handlinger«, sagde Lavrov.

Lørdag advarede det Russiske Udenrigsministerium om, at uroligheder i Makedonien kunne føre til en vestligt koordineret farvet revolution. Ministeriet citerede rapporter i de serbiske medier om en person af montenegrinsk nationalitet, som man havde opdaget havde assisteret kosova-albanske ekstremister i Makedonien, som »overbevisende bevis for planer, der er lanceret udefra, om at destabilisere den politiske situation i landet og således skubbe det ud i en farvet revolutions afgrund«.

Søndag, den 17. maj, protesterede ti tusinder af demonstranter på Skopjes centrale plads med krav om premierminister Gruevskis tilbagetræden. Zoran Zaev, lederen af den Socialdemokratiske Makedonske Union, svor på, at han ville fortsætte med protesten, indtil Gruevski træder tilbage. »Vi vil ikke opløses, før premierministeren opfylder vore krav og går af«, bemærkede Zaev. Han tilføjede, at hvis Gruevski ikke trækker sig, »vil Makedonien se en krig ligesom i Ukraine«.

Foto: Tusinder protesterer i Makedonien og kræver premierminister Nikola Gruevskis afgang. Han blev premierminister i juli 2006 efter at have vundet parlamentsvalget. Hans parti vandt efterfølgende parlamentsvalgene i juni 2008, juni 2011 og sluttelig i april 2014 og sikrede ham således en ny periode som premierminister. 

16. maj 2015 – Den offentlige debat fortsætter i Grækenland, om landets mulighed for at tilslutte sig BRIKS’ Nye Udviklingsbank. Panagiotis Roumeliotis, viceformand for Piræus Bank, som den græske vicepremierminister Yannis Dragasakis har udpeget til at undersøge, hvad det ville indebære, hvis Grækenland gik med i banken, gav et interview til Grækenlands STAR TV om, hvorfor landet seriøst burde overveje dette tilbud.

»Det er for tidligt at komme med vurderinger og konklusioner, og mulighederne for Grækenlands deltagelse i projektet undersøges stadig«, understregede Roumeliotis, der også var Grækenlands repræsentant til IMF, iflg. GRReporter. Han sagde, at det ikke var et spørgsmål, om Grækenland vælger Vesten eller BRIKS. »Den politik, som Valutafonden (IMF) og EU har gennemført i Grækenland i de seneste år, har medført en indskrumpet økonomi og en forøget arbejdsløshed. At undersøge andre veje til at støtte og udvikle økonomien skader ikke Grækenlands interesser.« Roumeliotis sagde, at »eftersom USA samarbejder med Kina, kan Grækenland gøre det samme, i betragtning af den kendsgerning, at Kina yder det største bidrag til at finansiere USA’s underskud.«

Afslutningsvis sagde han, at en tilslutning til BRIKS-banken ikke ville indbefatte underskrivelse af et memorandum, fordi »formålet med denne bank er at finansiere infrastruktur til støtte for økonomisk vækst«.

I mellemtiden sagde premierminister Alexis Tsipras i hovedtalen under en afsluttende middag i forbindelse med konferencen i Athen den 14.-15. maj, der er sponsoreret af The Economist, at hans land var »meget tæt på« at opnå en aftale med bailout-långiverne, men han insisterede på, at der »ikke var nogen mulighed« for, at Grækenland ville overskride sine røde linjer, inklusive yderligere nedskæringer i pensioner og lønninger. »Vi synes at have nået frem til en fælles forståelse med institutionerne mht. flere spørgsmål, og det gør, at vi er optimistiske mht., at vi virkelig er meget tæt på en aftale«, sagde Tsipras. »Men der resterer fortsat flere uløste spørgsmål … Jeg ønsker at forsikre det græske folk om, at der ikke er nogen chance eller mulighed for, at den græske regering går tilbage på spørgsmålet om lønninger og pensioner. Lønmodtagere og pensionister har lidt nok.«

Han tale bar overskriften: »En vision for Europa under forandring; 100 dage i regering, resultater og udsigter for Grækenland.« Han fremførte, at den nedskæringspolitik, der var blevet gennemført som krævet under to aftaler om bailout, var en »bevidst overførsel« af den økonomiske recessions negative eftervirkninger til at bæres af middelklasserne og lønmodtagerne. »Under memorandaet steg ulighederne til skyerne, arbejdsløsheden tredobledes og pensioner blev dramatisk beskåret. De eneste, der ikke led, var rige grækere, der hurtigt afskibede deres penge til udlandet og fortsat undgår at betale skat i dag.«

Foto: Den græske premierminister Alexis Tsipras    

16. maj 2015 – Præsident for Den europæiske Centralbank, Mario Draghi, samt herskerne i Bruxelles bliver ikke glade: Den schweiziske hær forbereder manøvrer til september med stabsøvelser og udstationering af 5.000 tropper, baseret på et »fiktivt« scenarie om, at Europa falder fra hinanden midt i en økonomisk krise. Som det er udlagt på websiden for den Schweiziske Hærs Territorium 2 Kommando, der skal gennemføre øvelsen, er scenariet det følgende:

»I et fiktivt fremtids-Europa, med nye lande og grænser, har en økonomisk krise taget magten. Virkningerne når også til Schweiz: knaphed på forsyninger, smugleri og kriminelle organisationer. Store forsyninger af olie, gas og korn er målet for sabotage og plyndring. Hertil kommer, at etniske konflikter udløser store bølger af flygtninge til Schweiz.«

»Bundesrat [det schweiziske føderale råd, det eksekutive organ] beordrer hæren til at forstærke grænsetropperne og de civile partnere i kantonerne (politi, brandvæsen og sundhedstjeneste). Hæren får ansvaret for at beskytte især sårbar infrastruktur for telekommunikation, elforsyning og fødevareforsyning.«

Den regionale Basel-avis Basellandschaftliche Zeitung indledte sin dækning den 13. maj: »Den schweiziske hærs lederskab har tydeligvis ikke den store tillid til fred i EU. Det er den eneste forklaring på, at de nu igen planlægger en øvelse for at forsvare farer som følge af et kontinent, der synker ned i anarki. En lignende øvelse i 2012, ’Stabilio Due’, var også baseret på en økonomisk krise i EU, med et Frankrig, der faldt fra hinanden med diverse krigsherrer, af hvilke en invaderer Schweiz’ Jura-region.«

Det siges ikke; men måske er årsagen til Schweiz’ manglende tillid til EU, dennes kriminelle og selvmorderiske inkompetence mht. indsatsen for at beskytte sine ’too-big-to-fail’-banker, det være sig Draghis pengetrykning i ECB, eller det Grækenland, som Trojkaen har gjort til offer.

15. maj 2015 – I et interview med magasinet Focus kritiserede Dagmar Wöhrl (Kristelig-Social Union, CSU, Bayern), en tidligere assisterende minister i Tysklands Udviklingsministerium, den kendsgerning, at hele debatten om, hvordan man skal håndtere flygtningestrømmen over Middelhavet, domineres af udenrigspolitik og interne sikkerhedspolitikere. Hendes argumentering gik ud på, at eftersom det er nødvendigt at organisere et effektivt program til at redde flygtningene, og i betragtning af, at de virkelige årsager til problemet er økonomiske, sociale og politiske, er det presserende nødvendigt med et program for Middelhavsområdet for at forbedre vilkårene for de mennesker, der lever der.

Med hensyn til det nødvendige nødprogram sagde Wöhrl, at hun meget beklagede, at Italiens »Mare Nostrum«-program er blevet nedlagt og opfordrede til dets genindførelse, fordi det var et godt program, som EU burde give finansiel støtte til Italien for. I stedet for at bygge en mur op omkring Europa, burde EU lancere en Marshallplan, især i lande som Syrien og Libyen – en million flygtninge venter på at blive overført til Europa alene i Libyen. De har behov for et økonomisk perspektiv, som Europa bør tilbyde, sagde Wöhrl, hvilket også ville være på linje med idéer i FN, der er en gentagelse af visse forslag, som LaRouche-bevægelsen præsenterede for tre år siden, i sin Marshallplan for Middelhavsområdet.

Et andet aspekt af udviklingspolitikken, understregede hun, ville være at yde direkte hjælp til lande i Afrika, hvorfra de fleste flygtninge kommer fra – Nigeria, Somalia, Eritrea og Sudan. Der ligger også en udfordring for den Afrikanske Union, tilføjede hun og understregede, at det ville være fornuftigt at afholde et EU-Afrika-topmøde nu. Europa har ikke den valgmulighed, ikke at handle på flygtningeproblemet på en konstruktiv måde, konkluderede Wöhrl, fordi flygtningespørgsmålet er blevet et spørgsmål om Europas skæbne.

Foto: Et ukendt antal flygtninge er druknet i Middelhavet i forsøg på at komme til Europa.

Læs også: Schiller Instituttets Specialrapport: Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent 

15. maj 2015 – Medlemmer af den græske regering gør det klart, at Grækenland har et alternativ, hvis Europa ikke ændrer sin politik. Dette alternativ er tydeligvis BRIKS. I en tale på en konference den 14.-15. maj i Athen, sponsoreret af The Economist, sagde den græske forsvarsminister Panos Kammenos, at Grækenland vil søge andre veje til finansiering, hvis forhandlingerne med landets lånekreditorer ikke lykkes.

Kammenos sagde, at hvis »kreditorerne ønsker at kvæle Grækenland og vælte regeringen, som man ikke synes om i Tyskland, har Grækenland intet andet valg end at vende sig mod andre kilder til finansiering«. Han sagde, at han var favorabelt indstillet over for samarbejde med Kina og Rusland. »Hvis de beslutter sig for at fjerne Grækenland fra Vesten, må landet finde sin egen vej«, sagde han.

Han kom også ind på Grækenlands drøftelser om driftsrettighederne over havnen i Piræus med den kinesiske skibsfartsselskab COSCO, der byder på driftsrettigheden over havnen, og som allerede opererer Piræus Containerterminal. »Vi er langt fremme i forhandlinger om en snarlig udvidelse af dette samarbejde i forbindelse med, at man også vil inkludere et jernbanenetværk«, sagde Kammenos på konferencen.

Ligeledes i en tale advarede ministeren for produktion, genopbygning og energi, Panagiotis Lafazanis, dem, der søger at »kvæle det græske eksperiment«, om, at Grækenland ikke længere er »uden rygrad« og er fast besluttet på at forfølge nye energialliancer og økonomiske partnerskaber – som f.eks. med BRIKS – på trods af den kendsgerning, at »mange kredse ’ønsker, landet fortsat skal være’ et traditionelt gidsel« for Europa. »Hvis nogen konstruerer en arkitektur, der ønsker Grækenland ekskluderet, må de vide, at et sådant Europa vil være handikappet.« Han sagde, at det er regeringens politik at gøre Grækenland til et »omdrejningspunkt for energi« i Middelhavsområdet og Europa og henviste til den Trans-asiatiske Pipeline (TAP), der vil transportere naturgas fra Aserbajdsjan, samt til det russiske forslag om en forlængelse af Turkish Stream gasledningen til græsk territorium. Han sagde, at han støttede skabelsen af stationer for LNG (Liquified Natural Gas) og opkoblingen af gasledninger mellem Grækenland, Rumænien og Bulgarien.

På samme konference understregede statsminister Nikos Pappas, at regeringen søger en »løsning« på krisen, ikke en »overenskomst«. Han sagde, at enhver aftale måtte indeholde »en bestemmelse om reduktion af gælden og en bestemmelse om forøget beskæftigelse«. Han anklagede politikere og kredse i Tyskland og Europa for at underminere indsatsen for at overvinde det aktuelle dødvande. Pappas fremførte, at »Grækenland har til hensigt at finde en løsning; det nytter ikke at begynde at lade som om, og gentage de samme fejltagelser«.

Foto: Kort over de påtænkte linjer for Turkish Stream gasledningen. En linje fører til Grækenland.

13. maj 2015 – Den aktuelle destabilisering i Makedonien, som gennemføres af terrorister og agenter for en »farvet revolution« fra Kosovas Befrielseshær (UCK), gennemføres under overvågning af nazi-elskeren Victoria Nuland. Iagttagere fra Rusland og Serbien insisterer på, at den amerikansk ledede destabilisering tilsigter at sabotere »Turkish Stream«-gasledningen, der skal løbe fra Grækenland til Serbien gennem Makedonien.

En af de intriger, man bruger, er operation »Storalbanien«. Den 7. april erklærede den albanske premierminister Edi Rama og den kosovanske udenrigsminister Hashim Thaci (tidl. UCK-leder), i et interview med Pristina Tv, at »foreningen af Kosova og Albanien er uundgåelig og ubestridelig«.

Den 30. april underskrev Victoria Nuland og den albanske udenrigsminister Bushati i Washington en erklæring om amerikansk-albansk partnerskab. (Erklæringen kan læses her: http://www.state.gov/p/eur/rls/rm/2015/apr/240864.htm)

Den 9. maj angreb en etnisk-albansk »terror«-kommando en politistation i Kumanovo, Makedonien, 40 km fra hovedstaden Skopje. Kampen med politiet varede i 30 timer. Slutteligt blev 14 »terrorister« dræbt, og 27 blev taget til fange. Lederne er alle kendte UCK-veteraner.

Kort tid efter påtog den Nationale Befrielseshær (NLA), bedre kendt som den makedonske version af UCK, sig ansvaret for angrebet på Kumanova med en erklæring om, at fra og med i dag handler alle albanske grupper og militære enheder som et enkelt organ med det formål at etablere »Republikken Illirida«, forløberen for Storalbanien.

Mens diverse Soros-ledede organisationer mobiliserede gadeprotester til fordel for den etniske, albanske minoritet i Skopje, sendte Kosovas regering den 11. maj specialstyrker til grænsen med Makedonien. Den 12. maj trådte den makedonske regerings indenrigsminister og chefen for efterretningsvæsenet tilbage.

EU, NATO og USA lægger pres på Skopje.

De diplomatiske missioner fra USA, EU, OSCE og NATO i Skopje udstedte en fælleserklæring. EU’s kommissær for udvidelse har tilskyndet den makedonske regering i Skopje til at komme med en forklaring på begivenhederne.

Foto: Den 30. april underskrev Victoria Nuland og den albanske udenrigsminister Bushati i Washington en erklæring om amerikansk-albansk partnerskab.

16. maj 2015 – For enhver opmærksom iagttager må det egentligt stå ganske klart, at festlighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over nationalsocialismen er et historisk vendepunkt. De vestlige statschefer boykottede ceremonien, og i stedet sad den kinesiske præsident Xi Jinping og den indiske præsident Pranab Mukherjee sammen med præsident Vladimir Putin på ærestribunen. For første gang marcherede kinesiske soldater sammen med russiske i denne, den største militærparade i Ruslands historie.

I mellemtiden har informationerne om den kinesiske politik med den Nye Silkevej og den nye model for internationalt samarbejde, som BRIKS-staterne i et utroligt tempo opbygger, bredt sig i vigtige industri- og militærkredse i mange europæiske stater bag kulisserne – på trods af de vestlige mediers udbredte censur, der stadig finder sted. Frem for alt i den tyske middelstand har den bitre erkendelse meldt sig, at sanktionerne mod Rusland har skabt et dybt indsnit i deres eget kød, med tilbagegangen i eksporten på 35 %, mens USA – der forlanger, at Europa forordner sanktioner imod Rusland – samtidigt øgede deres eksport til Rusland med 17 %.

I stadigt videre kredse udbredes ligeledes kendskabet til den nye form for internationalt samarbede mellem BRIKS-staterne og et stort antal yderligere nationer, der ikke alene virkeliggør fælles infrastrukturprojekter og talrige samarbejdsaftaler, frem for alt inden for højteknologiske områder, men også tilbyder alle nationer en inkluderende model for samarbejde inden for såvel økonomiske som finansielle områder, som repræsenterer et bevidst og klart alternativ til geopolitisk konfrontation mellem blokkene.

Det seneste eksempel på denne totalt forandrede dynamik udgøres af den indiske premierminister Narendra Modis tredages statsbesøg i Kina, hvor man vedtog 24 omfattende samarbejdsaftaler og en fortsat intensivering af partnerskabet mellem de to nationer. De kinesiske medier understregede, at styrkelsen af partnerskabet mellem Kina og Indien ikke alene stimulerede begge de to, fremvoksende landes økonomi, men også lovede godt for regionen og den øvrige verden. I betragtning af en fælles befolkning på 2,5 mia. mennesker er den fælles udvikling af disse to nationer i sig selv en god nyhed. Præsident Xi understregede, at de to nationaløkonomier mere og mere ville supplere hinanden og desuden ville være de to lokomotiver for vækst, på hvilke den regionale udvikling og udviklingen af verdensøkonomien beroede.

Kina har gentagne gange indbudt USA og andre, store nationer til at samarbejde med denne inkluderende, økonomiske model og de nye banker, som AIIB (Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank) og den Nye Udviklingsbank (»BRIKS-banken«), om en politik til gensidig fordel – altså den såkaldte win-win-strategi; frem for alt udgør det et nyt koncept for samarbejde mellem store nationer, der er baseret på fuldkommen respekt for den gensidige suverænitet og det herskende samfundssystem. Den tyske industri ville for længst være brudt sammen, hvis der ikke bestod en voksende, økonomisk relation til Kina, og Indiens ligeledes signifikant stigende betydning er ikke først kommet i fokus siden den seneste Hannovermesse. Hvad er det så, der forhindrer Tyskland og de andre europæiske nationer i at gøre det, der ligger i deres egen interesse – nemlig, sammen med BRIKS-staterne, at komplettere dette nye verdensøkonomiske og verdensfinansielle system, dette alternativ til den transatlantiske verdens bankerotte kasinomodel, et alternativ, der er orienteret mod realøkonomi og det almene vel?

Hvis Tyskland ville gå foran, ville resten af Europa følge efter lige så vel, som det nu er tilfældet med tugtemester Schäuble og hans fordømte nedskæringspolitik over for Grækenland. En klar, europæisk politik for en ny fredsorden for det 21. århundrede, som er grundlaget i strategien for den Nye Silkevejspolitik, der er inkluderende for alle verdens stater, ville også være den bedste støtte til, at USA kan finde vej tilbage til sin karakter af republik sådan, som det oprindeligt blev grundlagt under den amerikanske revolution og forfatning, og i traditionen efter Benjamin Franklin, Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og John F. Kennedy.

Lydighed som forhåndsindstilling – hele vejen til verdenskrigen?

Den tænkende del af det tyske etablissement og velmenende, såkaldte almindelige borgere er absolut i stand til at erkende, at BRIKS-staternes nye, økonomiske koncept repræsenterer et virkeligt fremtidsperspektiv. Men det, som forhindrer, at man aktivt forfølger sin egen interesse, er en ligefrem skizofren forhåndsindstilling med i lydighed at opføre sig i konformitet med den politiske korrekthed i den nye Kolde Krig med Rusland. Og det hører med til denne regel for, hvad der må siges, at Rusland var aggressoren i Ukraine, at Putin var ansvarlig for en »kriminel og folkeretsstridig annektering af Krim«, som Merkel atter understregede det i Moskva.

Sandheden er tværtimod, at Rusland, efter en lang række af forsøg på regimeskift gennem farverevolutioner, som Victoria Nuland & Co. finansierede, og NATO’s udvidelse mod øst, reagerede på, at USA af geopolitiske grunde anstiftede et statskup i Kiev, der udgjorde en substantiel trussel mod Ruslands sikkerhedsinteresser. Rusland intervenerede bogstaveligt talt i sidste øjeblik for at forhindre, at NATO fik kontrollen over Krim, og dermed over russernes adgang til Sortehavsflåden, et forløb, som selv George Friedman fra den amerikanske tænketank »Stratfor« understregede, ville have gjort Rusland umulig at forsvare.

Ved fru Merkel det? Hvis hun ikke ved det, bør hun ikke beklæde kanslerembedet. Hvis hun ved det, og alligevel taler om »kriminel annektering af Krim«, så burde det tilføje et par ekstra meter til hendes næse, som, gennem hendes udtalelser om samarbejde med NSA, allerede burde vokse sig til en meget lang tud.

Men hvorfor underkaster så mange, i øvrigt udmærket begavede tyskere sig denne politiske korrekthed med den nye Kolde Krig, som i værste fald inden for kort tid kunne føre til Tysklands og hele verdens totale udslettelse i en atomkrig? Hvorfor bedrager de sig selv efter mottoet: »Jeg er lille, mit hjerte er rent, og vi forsvarer jo blot de vestlige værdier, som demokrati og menneskerettigheder?« Af hjertets fejhed – og fordi det er vigtigere at tilhøre »klubben« og nyde godt af alle de privilegier, som er forbundet med dette, end at ville erkende sandheden, og efterfølgende eventuelt at måtte forsvare den.

70-års dagen for nationalsocialismens totale nederlag er måske et godt tidspunkt til at erindre sig, at det netop var denne fejhed, som i 1930’erne fik mange tyskere, der slet ikke var nationalsocialister, til alligevel at blive til medløbere, idet de skridt for skridt reducerede, og slutteligt opgav, deres modstand mod Hitler. Det amerikansk støttede statskup i Kiev har uden for enhver tvivl bragt ukrainske fascister, der åbenlyst bekender sig til Stepan Bandera og benytter hagekorslignende symboler, til magten. Bør det ikke forurolige os? Men det bestrides, altid efter devisen: Vore fascister er gode fascister.

Men hvad ville der ske, spørger den kiksede, tyske intellektuelle, hvis det skulle komme til en militærkonfrontation over Ukraine? Har vi da ikke brug for NATO’s beskyttelse?

Hvis tyskerne holder fast i denne fejlagtige tænkemåde, er vi snart alle døde. Og hvordan skal vi naivt tro på, at fru Merkel i et sådant tilfælde vil huske på sin embedsed, efter at hun åbenlyst har lært at spille så godt skuespil – »Udspionering blandt venner går slet ikke« – at man måske skulle indstille hende til en Oscar. Eller i det mindste til en kabaret-pris.

For nu at adressere et andet, meget vigtigt aspekt: Den hjertegribende flygtningekatastrofe, hvor en million mennesker allerede er flygtet, og hvor, iflg. Amnesty International, yderligere 57 millioner i den nærmeste tid kunne flygte, er frem for alt et resultat af krige, der var bygget på Blairs og Bush’ løgne. Den eneste, indlysende løsning ligger i den omfattende Marshallplan for Afrika, Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien – men som, under de aktuelle omstændigheder, kun kan virkeliggøres gennem samarbejdet med BRIKS-staterne.

Spørgsmålet er altså: Er vi tyskere stadig et folk af digtere og tænkere – eller en Pinocchio-fanklub? Lad os være optimistiske og beslutte os for den første variant!

Titelbillede: Specialrapport: 

Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og det afrikanske kontinent.

13. maj 2015 – I kølvandet på gennemførelsen af et stop i fem dage, i perioden 13.-17. maj, for luftangrebene på Yemen fra den saudisk-ledede alliance, har Iran sendt et nødhjælpsskib af sted til Yemen med de mest nødvendige medicinske forsyninger.

»Et skib, der medfører et tolv mand stort lægeteam fra Iran, så vel som over 100 tons af landets hjælp, bestående af medicin og lægeudstyr, blev afsendt til Yemen onsdag morgen«, den 13. maj, sagde vicedirektør før det Iranske Røde Halvmåne, Seyed Reza Rais Karami, rapporterede Fars Nyhedsagentur.

Iranske myndighedsfolk forventer, at skibet vil ankomme til Hodeida, Yemen, i næste uge. Den Islamiske Republiks Flåde har lovet at vogte skibets sikkerhed. En talsmand for det saudiske militær sagde den 12. maj, at hvis Iran ønsker at levere humanitær hjælp, bør landet koordinere det igennem FN; et iransk forsøg på at levere nødhjælp ad luftvejen blev standset af saudiernes bombning af lufthavnen i Sana’a.

Idet man frygtede, at saudierne ville forsøge at standse de medicinske forsyninger i at nå frem til Yemen, har Irans vicegeneralstabschef, gen. Masoud Jazayeri, advaret USA og dets arabiske allierede fra Golfstaterne mod at standse et nødhjælpsskib fra Iran med kurs mod Yemen, rapporterer Associated Press i dag. »Både Saudi Arabien og dets nye herskere, så vel som også amerikanerne og andre, bør huske, at hvis de skaber problemer for den Islamiske Republik mht. at sende humanitær hjælp til lande i regionen, vil det være gnisten til en ild, hvis slukning definitivt ville være uden for deres rækkevidde«, sagde Jazayeri. »Jeg erklærer ligefremt, at den Islamiske Republik Irans selvpåførte tilbageholdenhed ikke er grænseløs«, advarede han. Bemærkningerne faldt i et interview med det Teheran-baserede, arabisksprogede Al-Alam den 12. maj.

Foto: Et iransk skib, kaldet Nejat (redning), afsejler fra den sydlige, iranske havn Bandar Abbas med kurs mod det krigshærgede Yemen.

12. maj 2015 – Tørken, der berører de syv stater i Brasiliens forarmede nordøstlige og sydøstlige del, inklusive Sao Paulo, Espiritu Santo og Minas Gerias, har nået et dramatisk omfang, i en sådan grad, at militære myndigheder i Sao Paulo arrangerede en særlig konference i slutningen af april for at drøfte, hvordan de og andre officielle myndigheder eventuelt skulle respondere i tilfælde af, at vandmangel fremprovokerer socialt kaos.

Paulo Massato, direktør for det statslige vandselskab Sabesp i Sao Paulo, advarer om, at vandet kunne slippe op i byområdet så tidligt som juli måned, hvis de nødinfrastrukturprojekter, der i øjeblikket er under opførelse, ikke er klar til den tid, rapporterer El Pais den 5. maj. Vandstanden i områdets reservoirer er lavere end sidste år.

Situationen i den nordøstlige del, landets fattigste region, er svar, et resultat af en fire år lang tørke, der fortsætter – og, ligesom Californien, resultatet af årtiers forsømmelser mht. at bygge den nødvendige infrastruktur, der kunne forbedre menneskets kontrol af biosfærens vandcyklus. I begyndelsen af april i år blev 56 byer i seks stater erklæret i en tilstand af »forsyningskollaps«, og dette antal forventedes at stige til 105 på kort sigt. Den eneste kilde til vand i disse byer er tankvogne, der kører vand ind. Et foruroliget Nationalt Integrationsministerium (NIM) undersøger opførelse af brønde og reservoirer – forsyningerne til sidstnævnte måtte komme udefra – tydeligvis utilstrækkelige løsninger.

Landbruget i regionen er ødelagt, idet nedbørsmængden i regntiden i de seneste fire år ikke har været tilstrækkelig til at fylde reservoirerne eller genopbygge grundvandet, rapporterer Globo. 862 kommuner befinder sig i nødretstilstand; siden 2011 er syv millioner dyr døde, og landbrug med malkekvægbestande, som er i nedgang, har været nødt til at sælge deres dyr pga. af fodermangel. Ifølge agronom Vlaminck Saraiva er mere end 50 % af kornhøsten gået tabt i de seneste år, og det samme gælder 40 % af dyreholdet.

I Sao Paulo sammenkaldte den militære kommando i den sydøstlige del af landet, som omfatter alle militærstyrker i staten, til en konference den 28. april med »problemet med vandforsyningen til forbrug i staten Sao Paulo« som eneste punkt på dagsordenen. Ved dette arrangement, hvor akademikere og folk fra industrien også deltog, sagde direktør Massato fra Sabesp, at hvis infrastrukturarbejder nu under opførelse blev færdige, ville det kun kunne garantere vandforsyningen frem til oktober, hvor den næste regntid starter. »Så må folk opsende bønner for regnens komme«, sagde han. Han forudsagde et »rædselsscenarie«, hvor der ikke ville være adgang til mad og elektricitet, og hvor alene Hospital des Clinicas ville få brug for 300 tankvogne vand om dagen for at opfylde sit behov – et antal vogne, som staten ikke engang er i besiddelse af.

Fordi folk opsamler vand i tønder og andre større beholdere – optimale steder for udklækning af myg – er myggebestanden eksploderet i Sao Paulo og har udløst en epidemi af dengue-feber, der spredes via myg. Denne epidemi lægger et hårdt pres på de i forvejen overbebyrdede sundhedsfaciliteter.

Foto: Storbyen Sao Paulo oplever den værste tørke i 80 år.

11. maj 2015 – Mens Grækenlands europæiske »partnere« har afskåret al kredit til landet, har Rusland indbudt Grækenland til at blive en del af BRIKS’ Ny Udviklingsbank (NDB), sagde den russiske vicefinansminister Sergei Storchak, der er den russiske repræsentant for NDB, til Athen-Macedonien Nyhedsagenturet (ANA-MPA). Ifølge det græske nyhedsagentur ville et medlemskab af banken give mulighed for finansiering af en række udviklingsprojekter, især, hvis Grækenland tvinges ud af Eurozonen eller tvinges til en betalingsstandsning.

Storchak foreslog, mht. græsk-russiske relationer, og hvordan de kan udvikles yderligere, »For så vidt som jeg mest arbejder med international finansiering, mener jeg, at begge nationer kan arbejde inden for betingelser af at bruge national valuta, i hvert fald i Ruslands tilfælde kan russiske rubler bruges til betaling for varer og ydelser.« Hvad der imidlertid er vigtigere, så understregede han, at »BRIKS-banken«, som er et ofte anvendt kælenavn for NDB, er den anden, globale institution af denne art, som ikke alene vedrører udviklingsprojekter i Brasilien, Indien, Rusland, Sydafrika og Kina, men mere generelt i de fleste lande i verden.

Han uddybede, hvordan bankens styrelse fungerer, inklusive, hvordan Grækenland har mulighed for at deltage og have fuld adgang til finansieringsmuligheder. Han sagde, at det ikke ville overraske ham, hvis Grækenland blev det første land, der indgav anmodning om finansiering som et fuldgyldigt medlem.

11. maj 2015 – Et større sammenstød mellem Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (F.Y.R.O.M.) og etniske, albanske terrorister har kostet 22 mennesker livet. Den makedonske præsident George Ivanov afkortede sit besøg i Rusland den 9. maj, da de væbnede sammenstød startede i den nordlige by Kumanovo. Ildkampen, som er den alvorligste i mere end et årti, rejser spørgsmålet om, hvorvidt en ny krig er under planlægning her, hvor Europa og Eurasien mødes, som et middel til at sabotere Kinas projekt med ’Et bælte, En vej’ på Balkan.

En talsperson for det makedonske politi, Ivo Kotevski, sagde, at alle lederne af terrorgrupperne er »borgere i Kosova« og nævnte deres navne som Muhamed Krasniqi, også kaldet »Kommandøren over Malisevo«; Mirsad Ndrecaj, også kaldet »Kommandør Nato«; Sami Ushkini, også kaldet »Kommandør Sokoli«; Beg Rezaj, også kaldet »Kommandør Begu«; og Deme Shehu, også kaldet »Juniku«. I alt 30 personer blev arresteret, af hvilke nogen sagdes at have kæmpet sammen med terrorister i Syrien og Irak.

»Den bevæbnede gruppe er neutraliseret«, sagde Kotsevski til AFP. Otte politiofficerer blev dræbt, og 37 blev såret.

Kotevski sagde, at gruppen kom ind i Makedonien i begyndelsen af maj for at lancere angreb på statslige institutioner, og de holdt sig skjult i Komanovos vestlige omegn, hvor politiet fandt et enormt våbenarsenal. Kumanovo er en etnisk blandet by 40 km nordøst for Makedoniens hovedstad, Skopje, i nærheden af grænsen til Kosova og Serbien. Området var centrum for fjendtligheder mellem etniske, albanske oprørere og makedonske regeringsstyrker under en konflikt i 2001. Denne opstand sluttede med en fredaftale, som Vesten forhandlede igennem, og som gav flere rettigheder til etniske albanere, som udgør ca. en fjerdedel af Makedoniens befolkning på 2 millioner. Regeringen i Skopje har endnu ikke nævnt nogen gruppe i sammenstødet sidste weekend.

Regeringerne i både Kosova og Albanien har fordømt angrebene på Makedonien.

NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg udstedte en erklæring, der sagde, »Jeg opfordrer indtrængende alle parter til at udvise tilbageholdenhed og undgå enhver yderligere optrapning, i landets og hele regionens interesse.«

»Enhver yderligere optrapning må undgås, ikke mindst af hensyn til den generelle stabilitet i landet«, sagde EU’s minister for udvidelse Johannes Hahn i en udtalelse sent den 9. maj.

Den serbiske regering har beordret indførelse af særlige forholdsregler for de serbiske sikkerhedsstyrker for at sikre grænsen.

For mindre end tre uger siden tog henved 40 etniske albanere fra nabolandet Kosova for en kort tid kontrol over en politistation på Makedoniens nordlige grænse og krævede oprettelsen af en albansk stat i Makedonien. Premierminister Nikola Gruevski sagde den 10. maj, at nogle af de bevæbnede mænd i Kumanovo deltog i angrebet på politistationen.

Den aktuelle regering i Makedonien søger at blive optaget i både EU og NATO. Derudover er der alvorlige spændinger mellem regeringen og oppositionen, der alene kunne føre til voldshandlinger.

Foto: En makedonsk armeret mandskabsvogn fra politiet kører rundt i Kumanovo, nord for hovedstaden Skopje, 9. maj 2015.

De seneste dages begivenheder gør det klart, at Obama er på vej ned – hurtigt. Hans eget Demokratiske Parti nedstemte hans frihandelslov i Senatet med en hidtil uset, næsten enstemmig ’Nej’-stemme i tirsdags. Selv om der efterfølgende har været tale om et kompromis mht. fire betydningsfulde tillæg til loven, som Senatets demokrater forlangte, er der ingen sikkerhed for, at dette nye forsøg vil lykkes; og i Huset er stemmerne der ikke.

Obamas foragtelige boykot af mindehøjtidelighederne i Moskva i anledning af 70-året for sejren over Hitler gav bagslag, idet mange verdensledere, især fra Asien, deltog sammen med præsident Putin i fejringen af menneskehedens sejr over fascismen for 70 år siden.

Den seneste indikation på, at Obamas tid i Det Hvide Hus er talte, kom i går, da amerikanske institutionelle kræfter ved deres fornufts fulde fem intervenerede, og udenrigsminister John Kerry rejste til Sotji, Rusland, for at indgå i otte timers drøftelser med den russiske udenrigsminister Lavrov og præsident Putin. Drøftelsernes formål var at nedtrappe briternes/Obamas provokationer mod Rusland, før disse nåede punktet for atomkrig. Kerry gav et klart budskab, der gik ud på, at fornuftige kredse i Washington har til hensigt at genoptage samarbejdet med Rusland til forhindring af krig. Det tydeligste offentlige udtryk for dette kom under den fælles Kerry/Lavrov-fremtræden for pressen efter et fire timers møde med Putin, og hvor Kerry leverede en klar advarsel til den ukrainske præsident Poroshenko om at afholde sig fra planer om at genoptage militære handlinger for at genindtage Donetsk-lufthavnen.

Der er andre indikationer på, at drøftelser med Iran hen imod en P5+1-aftale, før deadline den 30. juni, skrider frem. Dette gør det endnu mere presserende, at de anglo-saudiske krigsplaner omgående standses – gennem en fortsat mobilisering for at frigive de 28 [hemmeligstemplede] sider fra den oprindelige Fælles Kongresundersøgelse af 11. september [2001].

I denne uge afslørede (undersøgende journalist) Seymour Hersh svindelnummeret om Den Store Saudi-Obama Løgn om drabet på Osama Bin Laden. I en artikel på 10.000 ord afslørede Hersh, at Bin Laden blev dræbt i et overlagt mord, der blev planlagt sammen med saudierne. Der var ingen ildkamp med al-Qaeda-vagter. Der var ingen beviser, fremkommet ved brug af tortur, der førte til lokaliseringen af Bin Ladens pakistanske, sikre opholdssted. Ikke en eneste detalje i den »officielle« regeringsrapport var sand – og ved at fremkomme med den ene løgn efter den anden forrådte Obama de selv samme, pakistanske militære regeringsfolk, der udleverede nøgleinformationerne og ledsagede de amerikanske mordere ind i Bin Ladens ubevogtede opholdssted, hvor han i realiteten var under det pakistanske ISI’s husarrest.

I onsdags kommenterede Lyndon LaRouche, at fremskridtene med P5+1, kombineret med drøftelserne i Sotji og den fortsatte, demokratiske revolte mod Obama, ligeledes betyder, at indsatsen for at smide Obama ud befinder sig på en accelereret kurs og kunne betyde, at den overhængende, finansielle nedsmeltning kan undgås. Dette, understregede han, må være hensigten.

Med Obama væk vil det være muligt hurtigt at annullere det finansielle svindelnummer og, gennem hastelovgivning, lancere en ny finansiel og monetær struktur til genoplivning af den produktive økonomi. Dette begynder med den omgående genindførsel af Glass/Steagall. Der må komme en genoplivning af den produktive økonomi, hvilket betyder, at spillegælden og det andet affald må fjernes og forbydes. Glass/Steagall er vigtigere end nogen sinde før, i betragtning af den aktuelle situation. Der må udstedes kredit til gavnlig produktion og især med det formål at uddanne en ny generation af faglært arbejdskraft. Vi må opbygge de knuste lokalsamfund rundt omkring i landet, som er blevet ødelagt af de seneste 40 års politik, og ægte, økonomisk vækst må genindføres på en progressivt accelererende skala.

Kort sagt, så skal det aktuelle system vendes, og parasitterne skal væk.

Det skift, der har fundet sted i løbet af de seneste dage, er konsekvensen af, at nogle mennesker har set i øjnene, at verden var på vej mod en atomar udslettelse, og at menneskehedens overlevelse direkte stod på spil. Afgørelsen er klar: Det ville være mere end sindssygt at løbe risikoen for en sådan skæbne, og derfor måtte der gribes til handling for at vælte briternes/Wall Streets desperate fremstød for krig.

Med formand Tom Gillesberg

Mit dilemma stammer fra den kendsgerning, at jeg … med det samme må fortælle jer … , at verden er langt tættere på en ny, global krig, end de fleste mennesker har nogen anelse om. Denne nye politik for Den nye Silkevej … , er den eneste politik til at undgå krig, der er til rådighed.  

Download (PDF, Unknown)

Video, med dansk udskrift:

8. maj 2015 – LaRouchePAC fejrer sejrsdagen med en demonstration på Wall Street med at identificere USA’s historiske fjende og spørgsmålet om præsidentens afsættelse som værende af den største betydning.

Diane Sare: »God eftermiddag. Dette er Lyndon LaRouche Politiske Aktionskomites Manhattan-demonstration i New York City. Det er i dag 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa, den 8. maj 1945, hvor de allierede styrker sejrede over fascismen, sejrede over Hitler og nazismen i Europa. I Anden Verdenskrig var der mindst 80 millioner mennesker, der mistede livet, og jeg vil gerne, at vi holder et øjebliks stilhed, mens vi mindes dem, der døde under Anden Verdenskrig; 20 millioner fra Kina, 27 millioner fra Rusland, over 400.000 fra USA, 500.000 fra Storbritannien, og mange flere millioner i Afrika, Asien. Så lad os holde et øjebliks stilhed; dette er V-E Dag, Sejren i Europa.«

(Der holdes et øjebliks stilhed.)

»Vi er her i dag på Wall Street, fordi, for de af jer, der ikke ved det, Wall Street er USA’s fjende. Wall Street er en forlænget arm af Det britiske Imperium, af London, og Wall Street, arven efter Det romerske Imperium, det, som Den amerikanske Revolution blev udkæmpet imod. Vi er her i dag på 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa, fordi tiden er inde til, at amerikanere atter tilbageviser fascisme, én gang for alle. Vi har en præsident, Barack Obama, der nægter at deltage i højtideligholdelsen af V-E dagen i Moskva i Rusland, der vil finde sted i morgen. Præsident Obama boykotter dette, endskønt Sovjetunionen ofrede 27 millioner liv for at overvinde Adolf Hitler.

En af de mulige grunde til, at præsident Obama boykotter mindedagen i Rusland, er, at præsident Obama i øjeblikket støtter en genoplivelse af nazisme i Ukraine. Præsident Obama sendte sin ambassadør, Victoria Nuland, med 5 mia. dollars fra folk som George Soros, for at vælte den demokratisk valgte regering i Ukraine og uddelte cup cakes til folk, der kastede med Molotovcocktails, og for at installere folk, der rent bogstaveligt bærer Svastika-flag, som tæver jøder og russiske talere og begår hæslige grusomheder. Men præsident Obama, hellere end at indrømme, at han er nazisten, der støtter nazister med penge fra Wall Street, forsøger at lægge skylden på præsident Putin, hvilket er en kæmpeløgn i de amerikanske nyhedsmedier. Vi mener, at på vores V-E dag, 70 år efter sejren over fascismen, bør amerikanere erkende, at Rusland, eller Sovjetunionen, som det var under Anden Verdenskrig, gav en stor gæld på 27 millioner liv for at besejre fascismen, og amerikanere bør huske dette.

Den anden mulige grund til, at USA boykotter denne højtideligholdelse, er, at vi synes at have en arv igennem de seneste 15 år, hvor vi støtter fascisme, for hvem var præsident før Barack Obama? Forud for Barack Obama havde vi George W. Bush. Hvem er George W. Bush, bortset fra en person, der sandsynligvis havde nogle narko- og alkoholproblemer, men som i virkeligheden kontrolleredes af Dick Cheney? George W. Bush var sønnesøn af Prescott Bush. Hvem var Prescott Bush? Han blev dømt i Kongressen for at have hjulpet og støttet fjenden i krigstid. Prescott Bush finansierede Adolf Hitler. Prescott Bush, sammen med disse Wall Street-institutioner, Huset Morgan lige derovre, Prescott Bush med Brown Brothers Harriman bragte Adolf Hitler til magten. Så Bush-familien har også en svaghed for fascisme, og vi har nu Obama, der viderefører arven efter Bush-familien. Og det er Wall Street, der er blevet afsløret af veteran fra Anden Verdenskrig Lyndon LaRouche i en berømt debat fra 1971, hvor der var en Keynes-økonom ved navn Abba Lerner, og LaRouche argumenterede for, at IMF’s og Verdensbankens politik er fascistisk, og at den dræber mennesker. Og på et vist tidspunkt under debatten plaprede Abba Lerner ud med, at hvis man havde lyttet Hjalmar Schacht, ville Adolf Hitler ikke have været nødvendig. En ledende økonom siger, at Hitler var nødvendig. Hvorfor var Hitler nødvendig? For at knuse befolkningen for at få penge til Wall Street. Det er præcis, hvad Obamas job er i dag. Præsidenten, der dræber amerikanere med droner, uden forudgående retssag; som spionerer mod Tysklands regering; præsident Obama, der væltede oberst Gaddafi i Libyen og udleverede det meste af Nordafrika – ikke Egypten, for Egypten arbejder sammen med BRIKS – men Libyen, yngleplads for ISIS og al-Qaeda, og nu med tusindvis af flygtninge, der forsøger at komme med båd fra Libyens kyst til Europa, og hvad sker der med disse flygtninge? De drukner. 20.000, 25.000 mennesker, vi ved ikke, hvor mange, er druknet i Middelhavet. Så mens Obama og Jerry Brown ikke vil have vand til befolkningen i Californien, så vil de sørge for rigeligt vand i Middelhavet, så flygtningene, overskudsbefolkningen, kan drukne der. Dette er folkedrab. Dette er en politik, om hvilken folk for 70 år siden sagde: Aldrig mere! Og vi vil nu synge en patriotisk sang, som er passende til dette øjeblik.«

(Synger en sang).

Diane Sare: »For de af jer, der netop er kommet til, så er vi LaRouche-bevægelsen på Manhattan, og i dag, den 8. maj, og i morgen, den 9. maj, er 70-års dagen for sejren over fascismen i Europa. Det, som USA må vende tilbage til, er arven efter Alexander Hamilton, og der er et område, inden for hvilket dette ses meget tydeligt, og det er mht. spørgsmålet om vand. Som mange af jer ved, så oplever USA i øjeblikket en alvorlig tørke i Californien og andre vestlige stater. Og man har aviser, som New York Times, som er Wall Streets liberale, forlængede arm, der lægger skylden på de kapitalistiske kammersjukkers fråseri med ferskvandet. Hvad mener de? Landmændene. De siger, at det er oprørende, at landmændene insisterer på at producere 50 % af USA’s fødevareforsyning af frugter, nødder og grøntsager. Hvad er guvernør Browns plan for Californien? Fald død om. Og hvis man siger, at mennesker ikke er årsag til den globale opvarmning, vil han få dig arresteret.

Kendsgerningen, som Alexander Hamilton og John Quincy Adams og Benjamin Franklin i særdeleshed vidste, er, at hvad der sker på Jorden ikke forårsages af det, der sker på Jorden. Det, der finder sted på Jorden, forårsages af mægtige kræfter i vores Mælkevej, som vi endnu ikke er herre over. Kosmisk stråling, som vi først nu begynder at forstå, forårsager dannelse af skyer, forårsager nedbør, forårsager forandringer i vejrmønstre. Kina forsker i dette; Rusland forsker i dette. For at give jer et eksempel, så udførte nationen Mexico et eksperiment baseret på en russisk videnskabsmands arbejde, for at skyde ioner, dvs. elektrisk ladede partikler, op i atmosfæren. Det lykkedes dem at forøge nedbørsmængden fra 11 inches om året til 47 inches om året. Det lykkedes dem at forøge deres fødevareproduktion med 60 %. Så sandheden er den, at menneskeheden kan kontrollere vores vejr, til gavn for menneskeheden. Og vi kan gøre det muligt for 10 mia., eller 20 mia. eller 25 mia. mennesker at leve på denne planet med en højere levestandard, end vi har i dag. Men for at vi kan gøre dette, må vi afvise arven fra Wall Street. Vi må genindføre Glass/Steagall-bankloven og erklære disse kriminelle spekulanter på Wall Street bankerot. Og det amerikanske folk må ophøre med at være krystere og indrømme, at Barack Obama er en fascist, at Barack Obama bør smides ud af embedet, på samme måde, som vi besejrede nazisterne for 70 år siden. (Må jeg bede om noget vand! Undskyld, jeg mistede min stemme!)

Det er i dag 70-års dagen for sejren over fascismen. Og som afslutning vil jeg læse noget for jer fra en stor, amerikanske patriot og general, Douglas MacArthur. Dette er den tale, som Douglas MacArthur holdt på krigsskibet ’Missouri’ efter Japans kapitulation, og Japan ville under alle omstændigheder have kapituleret, vi behøvede ikke at smide atombomberne, en historie til en anden dag; men MacArthur gjorde det meget klart, som jeg sagde i begyndelsen, at 80 millioner mennesker døde i Anden Verdenskrig, 80 millioner mennesker mistede livet for Wall Street og London, fordi Prescott Bush og Brown Brothers Harriman bragte nazisterne til magten. Men ved denne krigs afslutning sagde Douglas MacArthur, i uddrag:

’Vi har fået vores sidste chance. Hvis vi nu ikke udtænker et større og mere ligeværdigt system end krig, vil Dommedag stå for døren. Spørgsmålet er grundlæggende set teologisk og involverer en spirituel genopblussen og forbedring af den menneskelige karakter, der vil smelte sammen med vores næsten (…) fremskridt inden for videnskab, kunst og litteratur, og alle materialistiske og kulturelle fremskridt i de seneste 2.000 år. Det må være af spirituel art, hvis vi skal redde det kødelige.’

Det er fra general Douglas MacArthur, september 1945.«

(Koret synger »Republikkens kampsang«, Mine eyes have seen the coming of the glory of the Lord)

Originalt trykt 1862 i The Atlantic Monthly

Mine eyes have seen the glory of the coming of the Lord:

He is trampling out the vintage where the grapes of wrath are stored;

He hath loosed the fateful lightning of His terrible swift sword:

His truth is marching on.

(Omkvæd)

Glory, glory, hallelujah!

Glory, glory, hallelujah!

Glory, glory, hallelujah!

His truth is marching on.

I have seen Him in the watch-fires of a hundred circling camps,

They have builded Him an altar in the evening dews and damps;

I can read His righteous sentence by the dim and flaring lamps:

His day is marching on.

Omkvæd

I have read a fiery gospel writ in burnished rows of steel:

“As ye deal with my condemners, so with you my grace shall deal;

Let the Hero, born of woman, crush the serpent with His heel,

Since God is marching on.”

Omkvæd

He has sounded forth the trumpet that shall never call retreat;

He is sifting out the hearts of men before His judgment-seat:

Oh, be swift, my soul, to answer Him! be jubilant, my feet!

His truth is marching on.

Omkvæd

In the beauty of the lilies Christ was born across the sea,

With a glory in His bosom that transfigures you and me:

As He died to make men holy, let us die to make men free,

While God is marching on.

Omkvæd

Den forgangne weekends begivenheder fremstiller skarpt den strategiske situation. På den ene side, en massiv fremvisning af magt, demonstreret ved Moskvas højtideligholdelse af 70-års dagen for sejren i Anden Verdenskrig, med den russiske præsident Vladimir Putin i spidsen. Flertallet af menneskeheden deltog, repræsenteret ved militære enheder fra Rusland, Kina, Indien og andre BRIKS-nationer. Ved Putins side sad den kinesiske præsident Xi Jinping, der var i Moskva i de to foregående dage for at underskrive aftaler, der integrerer Kinas Et bælte, En vej-politik med Putins Eurasiske Union. På den anden side, de bemærkelsesværdigt fraværende, affældige ledere af det døende, transatlantiske system, der som ledere af en kollapsende, bankerot økonomi var hunderædde over, hvad Putin havde gennemført.

Dette kom tydeligt til udtryk gennem opførslen hos den tyske kansler Angela Merkel, der, sammen med Obama og den franske præsident Hollande, boykottede højtidelighederne den 9. maj. Men hun rejste til Moskva dagen efter, for at forsøge at forhandle med Putin.

Merkel er i klemme, sagde LaRouche til sine medarbejdere i går. Den tyske situation befinder sig i krise. Det kan ikke fortsætte ad den nuværende vej. Måske er der andre folk i Tyskland, der vil være mere seriøse end Merkel, som jeg ikke stoler det mindste på.

LaRouche fortsatte: Merkel, der allerede har problemer, fosøger at finde en forhandling, der vil give Tyskland mulighed for at give efter på visse krav, som hun ønsker skal forhandles. Og det vil ikke virke. Det vil Rusland ikke acceptere.

Det, vi taler om her, er truslen om generel atomkrig. Og hele spørgsmålet frem til det aktuelle punkt har drejet sig om idéen om at få Rusland til at miste sin mulighed for at forsvare sig, og således forhandle ud fra disse betingelser. Det har været planen, og det har været politikken.

Der er utvivlsomt personer i Tyskland, der seriøst forsøger at skabe en endelig fred. Man behøver ingen forhandlinger; alle betingelserne for fred findes. Det er ikke nødvendigt med indrømmelser fra Rusland for at opnå dette. Det, der må ske, er, at der i Tyskland er folk, der forsøger at ødelægge grækerne, og en af betingelserne er, at Tyskland dropper angrebet på Grækenland. Det er prøven.

Vi er ved at vinde. Og derfor bliver de bange. De prøver på at forhandle. Og de håber, de kan få et smuthul, som Rusland ikke vil give dem …

Se på det ud fra magtbalancen. Se på, hvad der er sket i Rusland i løbet af de seneste to uger. Hvad Rusland har gjort med støtte fra Indien og Kina direkte, med en massiv militæropvisning. Hvad har de gjort? De har skræmt livet af Vesteuropa. Rent teknisk lever briterne på lånt tid. Men det, der skete, er, at den skotske historie ikke er forbi. Den såkaldte engelske sejr over den skotske frækhed vil ikke virke. Storbritannien er bankerot. Tyskland er på randen at bankerot pga. kollapset i den tyske økonomi. Frankrig er i en tilstand af kaos. Italien er næsten helt til rotterne. Og nu har vi en magt, Rusland, Kina, Indien med mere, dvs. også Egypten, hvilket betyder andre ting. Det, som det er lykkedes Putin at gennemføre, ikke som et nummer, men som politik, har truet og skræmt Vesteuropa fra vid og sans.

Det, vi må gøre, er simpelt hen at anerkende, at Rusland er gået af med sejren. Lad være med at prøve at udtænke nogle forhandlinger. Hvis Tyskland nu giver efter for Rusland, betyder det, at Tyskland måtte bryde med Storbritannien og Obamaregeringen. Og Kina ville kræve det samme. For Kina trues også.

Det britiske monarkis svækkede stilling indikeres også af afstemningen til fordel for det Skotske Nationalparti (SNP) i de nyligt afholdte valg til Det forenede Kongeriges nationale parlament. I dette valg fik SNP 56 af de i alt 59 skotske pladser og fejede fuldstændig det Britiske Labourparti af bordet. I et interview søndag sagde Nicola Sturgeon, lederen af SNP, at SNP vil udgøre hovedoppositionen til de Konservatives nedskæringspolitik, og at hun vil arbejde for en ny uafhængighedsresolution så tidligt som i 2017.

Det kunne ske meget tidligere, sagde LaRouche. Man må tænke på en ting. Det britiske Imperium er i fiaskoens gab. Hvad er Det britiske Imperium, der kontrollerer alt muligt, mht. onde mennesker, i alle dele af verden. Hvad er deres problem? Problemet er, at deres magt er i færd med at blive knust. Se! Vi befinder os i en strategisk situation, hvor vi har vundet en margin af indflydelse, vi ikke har haft i årevis. Og pludselig er det tilfaldet os, og nøglen ligger i den nylige fejring, centreret omkring Rusland. Fejringen centreret omkring Rusland, med disintegrationen af Ukraine, økonomisk og på anden vis, og det store sammenbrud, der er på vej i Tyskland, og Italiens knuste økonomi, og krisen i Frankrig. Hvad fanden tror I, problemet er? At Putin repræsenterer en magt, der strategisk er ved at vinde.

Nøglen er, hvad vi gør. Den ekstremt fremtrædende og hurtige respons, med hvilken Sputnik News udsendte LaRouches bemærkninger om fejringen i Moskva, er særligt vigtig.

Og den måde, de responderede på mig (LaRouche), fra Rusland i denne weekend, omgående, og som blev offentliggjort af Rusland til os, og om os. Det siger noget, eller burde sige noget.

Vi er de eneste, der har en betydningsfuld respons i denne situation. Så lad os ikke ødelægge det. Lad os ikke begå nogen fejltagelser ved at skabe nogen fantasier. Situationen er fuldstændigt forståelig. Se på udstillingen af de russiske styrker og den måde, de blev fremstillet, samt de internationale styrker. Flertallet af den menneskelige befolkning marcherede i Moskva gennem deres repræsentation. Spørgsmålet er, at der er to alternativer til dette. Det ene er at forsøge at få Rusland til at trække sig selv ned. Det andet er at ødelægge alting og gå direkte til international krig. Situationen nu er den, at der lægges hindringer i vejen for Obamaregeringen, der er hovedinstrumentet i det internationale krigspotentiale. Og på den anden side er resten af planeten ikke parat til at gøre noget. De styrker, der marcherede i Rusland ved denne begivenhed, udgjorde den største alliance af styrker på denne planet, den, der har den militære kapacitet, der matcher den politiske styrke. Så vi bør ikke tænke, at vi kan behandle dette, som om der kommer et svar fra de tyske kræfter generelt. For de finansielle interesser i Tyskland vil blive udslettet, hvis de bøjer sig.

Under disse betingelser, på nuværende tidspunkt, vakler Det britiske Imperium stadig, klar til at falde. Sagen om Skotland er en udløsermekanisme, der har knust Englands interne magt som en enhed, økonomisk og politisk. Reaktionen er, at det, vi har gjort, har virket. Det er ikke noget stort. Det er en lille ting. Men det er en vægtstang. Og vægtstangen er Manhattan.

8. maj 2015 – Sammen med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov lagde den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier i går i Volgograd (tidl. Stalingrad) en krans på stedet for kampen om Stalingrad for at mindes 70-året for sejren over de nazistiske styrker i Anden Verdenskrig, rapporterer Agence France Presse. Selv om kansler Angela Merkel ikke deltager i højtideligholdelse af mindedagen i Moskva, den 9. maj, vil hun være i byen dagen efter for at mødes med Vladimir Putin og lægge en krans på den ukendte soldats grav, til minde om Sovjetunionens ofre under krigen.

Steinmeier var tydeligt bevæget af den højtidelige begivenhed i Volgograd og bemærkede, at »de lidelser, som de tyske, nazistiske styrker påførte befolkningen og soldaterne her i Volgograd, er fuldstændigt ufattelige … For mig, pga. krisen i Ukraine, var det især vigtigt at komme her som et tegn på forsoning og forståelse.« Hvor komplicerede, tingene end har været, tilføjede han, og »hvor forskelligt, vi end ser på forskellige spørgsmål, så må vi, konfronteret med mindet om Stalingrad, forsøge så hårdt som muligt at løse konflikten i Ukraine.«

Ifølge TASS rapporterede Steinmeier, at NATO gør fremskridt mht. at genetablere militære kontakter med Rusland, og mht. Ukraine sagde han, at »efter den situation, vi havde sidste år, er vi nu i færd med at genetablere information på dette niveau.« Han noterede sig også resultatet af Kontaktgruppens møde i Minsk og sagde, at det markerede »overgangen til den næste fase af gennemførelsen af Minsk-aftalerne. Jeg håber, at begge sider fortsat vil gå fremad.«

Lavrov understregede, at Moskva tillægger »den øgede dialog mellem Moskva og Berlin særlig stor betydning« og tilføjede, at »vi har store forhåbninger til de drøftelser, der er planlagt til kansler Merkels besøg i Moskva den 10. maj.«

Foto: Mindesmærket for kampen om Stalingrad, hvor 700.000 mennesker mistede livet.

8. maj 2015 – Vladimir Putin og Xi Jinping erklærede i dag, i kølvandet på deres møde, deres forpligtelse over for at forhindre en genkomst af fascisme. »Rusland og Kina led de største tab under Anden Verdenskrig og har derfor størst grund til at modsætte sig forsøg på at rehabilitere nazisme og militarisme«, sagde Putin efter mødet med Xi Jinping, rapporterer RT.

»I morgen vil vi, med andre verdensledere, deltage i fejringen af 70-året for sejren i anden Verdenskrig, og i september vil vi i Beijing markere afslutningen af Anden Verdenskrig. Vi vil mindes dem, der stod side ved side imod det militaristiske Japan«, sagde Putin. Han sagde, at Kina og Rusland havde betalt den højeste pris i form af tab af liv i krigen, og at »vi nu står samlet imod alle forsøg på at rehabilitere nazisme og militarisme og forsøg på at forfalske historien.«

Xi inviterede Putin til at deltage i mindehøjtideligheden den 3. september i Kina og sagde, at begivenheden tilsigter »at ære mindet af de mistede helte og ikke tillade denne krigs tragiske historie at gentage sig, og sammen at skabe verdensfred. Den hårde lektie efter Anden Verdenskrig siger, at menneskehedens sameksistens ikke regeres af jungleloven. Fredens politik er diametralt modsat den aggressive, eneherskende magtpolitik. Menneskets vej frem mod udvikling ligger ikke i princippet, vinderen tager det hele, ikke i nulsums-spil.«

Moskva-parade til minde om sejr under Anden Verdenskrig

– En spektakulær opvisning med international deltagelse

8. maj 2015 – Moskva-paraden den 9. maj til minde om de allieredes sejr i Anden Verdenskrig bliver en hele vejen igennem spektakulær forestilling. Statsoverhoveder fra flere end 20 nationer vil være til stede. Militære enheder fra 12 nationer vil deltage, omfattende f.eks. Indien, der aldrig tidligere har deltaget i en sådan begivenhed. Brasilianske tropper vil marchere i Moskva. Som en af de få, sydamerikanske nationer, der sendte soldater til Anden Verdenskrig, udsendte Brasilien i dag en enhed af sine marinesoldater til at bære Ruslands flag – for at mindes Sovjetunionen blandt de allierede – på den nationale sejrsdagsparade i Rio de Janeiro.

USA vil, sammen med en række europæiske og andre nationer, gøre sig bemærket ved deres fravær. Et arrangement, der afviger herfra, er fra Tysklands ledere. Den 11. maj vil kansler Angela Merkel mødes med præsident Putin i Rusland. Den 7. maj deltog den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, sammen med sin russiske modpart, Sergei Lavrov, i en kranselægning i Volgograd (Stalingrad).

Gårsdagens forpremiere på paraden i Moskva var imponerende og blev transmitteret bredt. General Sergei Shoigu, forsvarsminister, overværede den godt timelange øvelse, der bestod af rækkevis af soldater i tæt kadence, 200 stykker udstyr, inkl. T-34-tanks, den nye ICBM og 120 fly.

Ligeledes i dag ankom kinesiske flådeskibe – krigsskibe og escort-skibe, inkl. Linyi og Weifang, til Sortehavet til den russiske flådebase Novorossiysk. Skibene vil blive her til den 12. maj, hvor de fortsætter til Middelhavet for at deltage i fælles øvelser med russiske flådeskibe.

Putin i russisk Tv-dokumentar om fælles russisk-kinesiske interesser;

Yakunin i kinesisk interview om russisk-kinesisk Silkevejs-jernbane

8. maj 2015 – Der er stærk medieopmærksomhed på mange aspekter af de igangværende aftaler om russisk-kinesisk partnerskab, når de respektive præsidenter mødes i Moskva i dag og i morgen.

På den russiske Tv-kanal 1 i dag blev en TV-dokumentar i anledningen vist. Produceret af Alexei Denisov gennemgår filmen Ruslands og Kinas historie tilbage fra 1600-tallet.

Præsident Vladimir Putin havde på forhånd indtalt erklæringer om samarbejdet mellem de to nationer. Han sagde: »Vor to staters interesser er sammenfaldende for de fleste holdningers vedkommende, og det er netop dette, der danner basis for vore relationer i dag. I området for internationale relationer koordinerer vi vores arbejde på FN’s Sikkerhedsråds niveau og inden for rammerne af FN. Og denne koordinering er en meget vigtig del af skabelsen af en mere fair, mere demokratisk verdensorden i dag.« Han nævnte begge landes medlemskab af Shanghai Samarbejdsråd og BRIKS.

Ligeledes i dag interviewede CCTV Vladimir Yakunin, chef for Russiske Jernbaner, om udsigterne for og betydningen af udviklingen af jernbanenettet mellem de to lande. Yakunin understregede vigtigheden af Silkevejsbæltet. »Strategien giver os løsningen på aktuelle problemer.« Yakunin gennemgik det specifikke projekt – jernbanelinjen fra Chonqing til Duisburg på 11.800 km. CCTC gav interviewet titlen, »Russiske Jernbaner synes om samarbejdet med Kina«.

Foto: Den kinesiske præsident Xi Jinping modtages i Kreml af den russiske præsident Vladimir Putin, i anledning af Moskva-paraden den 9. maj m.m. til minde om de allieredes sejr over nazismen under Anden Verdenskrig. 

Med Tom Gillesberg