22. marts 2014 – Der er ikke en eneste grund til, at Tyskland skulle gå med til selv de mindste sanktioner mod Rusland, for de er lige så meget rettet imod vore fundamentale interesser, hvor de er en del af en yderst farlig, eskalerende spiral, for enden af hvilken udslettelsen af den menneskelige civilisation gennem en global, termonuklear krig findes. Hvis denne katastrofe skal afvendes, må vi i stedet for omgående sætte en international fredsorden på dagsordenen, i hvilken alle nationer på denne planet arbejder sammen om menneskehedens fælles mål.[1]

Hvad får EU’s stats- og regeringsledere til i al hast at underskrive en delvis EU-associeringsaftale med »Jats«, af Victoria Nulands nåde overgangs-ministerpræsident i Ukraine, i hvis regering der sidder 3 nazistiske ministre, hvis chef for sikkerheds- og forsvarsrådet er medstifter af det National-Sociale Parti, Andrij Parubij, og hvis justitsminister, general Oleg Machnitzki, er et førende medlem af det ultra-nationalistiske Svoboda-parti?

Hvorfor indgår EU en pagt med en regering, der kom til magten gennem et statskup, som fascistiske stormtropper var ansvarlige for, og samtidig lancerer sanktioner imod Rusland, som, iflg. velrenommerede internationale og frem for alt amerikanske eksperter i forfatningsret, som f.eks. John V. Whitbek[2] og professor Stephen Cohen[3], har holdt sig strengt til folkeretten? Det betyder, at EU er fast besluttet på at holde fast ved en imperialistisk kurs over for Rusland, som imidlertid på ingen måde vil indbringe den håbede forøgede magt, men tværtimod vil føre til Europas udslettelse i en atomkrig!

Præsidenten for det russiske Akademi for Geopolitiske Spørgsmål, militæreksperten dr. Konstantin Sivkov[4], kommenterede NATO’s seneste beslutning om at modernisere og forstærke de taktiske luftstyrker og de taktiske atomvåben i Europa, som et potentielt tegn på en forberedelse til en krig med Rusland.  Ifølge dette skal jagerflyene F-16 og Tornado BBC, såvel som det videreudviklede jagerfly F-35, i fem NATO-lande udstyres med udrustning, som gør det muligt at kaste atombomber af B61-12-klassen. Derved bliver lande, som hidtil har været ikke-atomvåbenlande, udstyret med atomvåben, og det er Belgien, Holland, Tyrkiet, Tyskland og Italien.

Hans M. Kristenson[5], ophavsmand til Federation of American Scientists Strategic Security Blog, har tidligere, den 28. februar, vurderet denne videreudvikling af B61-12-bomben som en overtrædelse af traktaten om ikke-spredning af atomvåben og som et brud på Obamaregeringens løfter om at reducere atomvåbnenes rolle i det hele taget. Under påskud af en forlængelse af levetiden har man skabt en ny atomkapacitet, som ikke eksisterede med den nuværende version af bomben. Takket være et helt nyt udstyr i halepartiet ville træfsikkerheden blive væsentligt forbedret fra de nuværende 110 – 180 meter til ca. 30 meter, og de har yderligere den evne at kunne glide frem til deres mål, hvilket tilsammen muliggør angreb med væsentlig lavere radioaktivt nedfald.

Kristenson understreger, at B61-12-bomberne ville være i stand til at tage hele spektret af militære missioner mod mål gennem brugen af ikke-styrede bomber (fritfaldsbomber) af bordet, fra den mindste sprængkraft i B61-4 (0,3 kiloton) til B83-1 med 1200 kiloton og den nukleare bunkers-sprængbombe B61-11. »Det er en betydelig ydelse for et våben, som for blot nogle år siden blot blev betegnet som en generel overhaling af fire gamle B-61 bomber. Nu er B61-12 en opgraderet atombombe til alle formål, som generelt tager hele spektret af fritfalds-bomber af bordet«, skriver Kristenson og spørger, hvorfor skaber man denne kapacitet, når de slet ikke modsvarer Europas sikkerhedsinteresser?

Dr. Sivkov formoder, at den fejlslagne, amerikanske strategi (at, gennem det pro-vestlige kup i Ukraine, afskære Rusland fra den strategisk vigtige adgang til Sortehavet, og dermed gøre landet forsvarsløst, HZL) kunne føre til en mere radikal politik, nemlig et direkte militært angreb på Rusland. I denne sammenhæng giver forsøget på at forøge de taktiske atomvåbens potentiale i Europa helt igennem mening, nemlig den at opnå overlegenhed over for de russiske våbensystemer. I tilfælde af, at USA opnår dette mål, ville det muliggøre en NATO-angrebskrig i Europa, mens Rusland vil begrænse sig mht. til at føre krig på europæisk territorium og give afkald på et angreb med atomvåben mod USA af frygt for et gengældelsesangreb fra amerikanernes strategiske kapacitet. Moderniseringen af de taktiske atomvåben i Europa må derfor vurderes som en amerikansk forberedelse til en krig med Rusland.

Den utopiske forestilling, at en atomkrig »kan vindes« gennem en videreudvikling af intelligente våbensystemer, viser sig i alle aspekter af NATO’s og USA’s doktriner, som alle tilsigter at udslette luftforsvaret, ødelægge kommando- og kontrolfunktionerne og således eliminere evnen til at udføre et gengældelsesangreb. Det er grundforudsætningen for det amerikanske missilforsvarssystem i Østeuropa, det er grundlaget for doktrinen om »Prompt Global Strike« (omgående globalt angreb), såvel som for Air-Sea-Battle-doktrinen (luft-søslagsdoktrin) over for Kina. I Strategic Studies Quaterly, US-Airforce’s officielle magasin, havde forfatterne Lieber og Press allerede i foråret 2013 bebudet afslutningen på NATO’s MAD-doktrin (Gensidig garanteret ødelæggelse) og opstillingen af tesen om, at en atomkrig kan vindes. Diverse kritikere af denne vrangforestilling har påpeget, at alle disse doktriner opfordrer til et væddeløb om at levere et førsteangreb og forhøjer faren for krig massivt.

Disse utopiske krigsdoktriner er udtryk for den kendsgerning, at Storbritannien og USA, efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, i stedet for at udnytte chancen for at etablere en virkelig fredsorden, besluttede at herske over hele verden som et imperium på basis af det særlige, angloamerikanske forhold. Med denne plan for øje findes grunden til NATO’s og EU’s kontinuerlige udvidelse mod Øst, såvel som også den systematiske inddæmningsstrategi over for Rusland og Kina. Nogle strategiske analytikere indrømmer imidlertid, at den aktuelle krise begyndte her, og at det også er her, grunden skal findes til, hvorfor man aldrig har tilbudt Rusland at blive en del af en sikkerhedsalliance og lige så lidt har besvaret diverse russiske tilbud. Den europæiske Møntunion (euroen), som en pris for den tyske genforening og EU-traktaterne fra Maastricht til Lissabon, har forvandlet EU til at være juniorpartner i dette angloamerikanske imperium.

Den akutte krigsårsag er et resultat af det umiddelbart forestående sammenbrud af det transatlantiske finanssystem. Hverken det britiske monarki og dets magtbase, City of London, eller kontinuummet Bush-Obama og deres magtbase, Wall Street, kan bære den forestilling, at deres system bryder sammen, alt imens de asiatiske lande – Kina, Indien og Rusland – udvikler sig økonomisk. Det er den gamle, geopolitiske tilskyndelse fra Halford Mackinder, Milner, Haushofer og Co. – den overbevisning, at det eurasiske hjertelands dominans er en trussel mod de atlantiske randstater –, som allerede førte til Første Verdenskrig. EU’s netop vedtagne Enhedsmekanisme til Bankafvikling[6]  (SRM), altså den trinvise plan for en Europæisk Bankunion og den såkaldte Cypern-model[7], bail-in, betyder enden på det europæiske finanssystem. For hvis denne bail-in-mekanisme bliver indført, vil det håbløst bankerotte finanssystem kollapse indad, nogenlunde på samme måde, som hvis trækspillet til en elevator går i stykker på 70. etage i en skyskraber, og elevatoren styrter til jorden i frit fald.

Man må forstå idéen om imperium og dens geopolitiske motivation, som er orienteret mod Ruslands og Kinas kapitulation og om nødvendigt ødelæggelse gennem krig, for at forstå den strategiske situation. Intensive økonomiske forbindelser mellem Tyskland og begge de nævnte lande er en torn i øjet på imperiet. Og derfor er økonomiske sanktioner det bedste middel til at ruinere dette samarbejde, til skade for begge sider.

Denne geostrategiske konfrontation med Rusland og Kina, og deres potentielle samarbejde med industrinationen Tyskland, har været den historiske kontinuitet, siden Bismarcks dage – heri lå grunden til hans afskedigelse som kansler og til de skaktræk, med hvilke kursen for udbruddet af Første Verdenskrig blev afstukket. Da Rathenau forsøgte at overvinde den isolation og det økonomiske kvælergreb, som blev landet påtvunget gennem Versailles-traktaten, gennem Rapallo-traktaten, som altså gik ud på et omfattende økonomisk samarbejde med Rusland, blev han og alle andre, der havde underskrevet denne traktat, myrdet inden for et år. Den veldokumenterede finansielle understøttelse af Hitler gennem chefen for Bank of England, Montagu Morgan, og Prescott Bush[8], havde den samme principielle årsag; man vidste, at, med Hitler ville det komme til en krig mellem Tyskland og Rusland. Da Tyskland blev tvunget ind i Maastricht-spændetrøjen, havde det det erklærede mål at forhindre Tysklands økonomiske samarbejde med Rusland og Eurasien, hvilket Ruslands geopolitiske nederlag under Jeltsin-årene havde forhindret.

Det eksistentielle spørgsmål, som vi i Tyskland i dag står overfor, lyder således: Har vi lært noget som helst af historien, eller vil vi for tredje gang lade os gøre til ofre for Det britiske Imperiums geopolitik, for hvilket imperium Wall Street historisk set blot er en filial?

Hvis vi ikke vil gå med til, at vi, ved hjælp af en eskalerende spiral af økonomiske sanktioner, som ruinerer os, og en militærpolitik, som gør os til skueplads for en atomkrig, medvirker til vor egen undergang, som lam, der føres til slagtebænken, så må Tyskland tage initiativet og foreslå en fredsorden.

Hvis nu vigtige repræsentanter for industrien, de sociale organisationer og andre tænkende mennesker foreslog at overvinde kasinoøkonomien gennem indførelsen af en bankopdeling i traditionen efter Glass/Steagall-loven[9], blive enige om et kreditsystem[10] sammen med de eurasiske nationer til opbygning af Verdenslandbroen[11] og forpligte sig til at samarbejde for menneskehedens fælles mål, så ville der være en udvej.

Er vi intelligente nok til at vedtage dette alternativ?

22. marts 2014 – Er USA i færd med at forberede en krigsskueplads – atomkrig mod Rusland i Europa?

Dr. Konstantin Sivkov argumenterer, i en artikel den 18. marts med titlen »Vesten forbereder sig til krig med Rusland«, at det er virkelig præcist, hvad USA gør, især efter, at Rusland har påført USA et strategisk nederlag med sin annektering af Krim-halvøen. Sivkov, præsident for Akademiet for Geopolitiske Studier, som blev stiftet af tidl. højtstående embedsmand i det russiske Forsvarsministerium, gen. Leonid Ivashov, påpeger moderniseringen af den taktiske bombe B61 og planer om at integrere den i F-16 og Tornado flyene i fem NATO-lande, såvel som udstationeringen af amerikanske styrker i Europa, en opgave, der skal fuldføres omkring 2019, hvor de første B61-12’ere skal leveres. Omtrent ved årtiets slutning skal disse F-16’ere og Tornadoer erstattes af F-35 Fælles Angrebskampfly, som også vil have kapacitet til at kaste de forbedrede B61-bomber.

Sivkov trækker helt tydeligt på to nylige indlæg af Hans M. Kristenson, forfatteren af Federation of American Scientist’s Strategic Security Blog, dog uden at nævne den. Kristenson antyder meget kraftigt, at opgraderingen af B61-12 er en overtrædelse af NPT (Traktaten om ikke-spredning af kernevåben) og Obamaregeringens egne løfter, fordi det grundlæggende set skaber en ny atomkapacitet, som ikke findes i de aktuelle versioner af denne bombe, men det gøres under påskud af et program om forlængelse af levetid (bombens? – red), (om end det er bagud iflg. tidsplanen og overskrider budgettet). Iflg. dette program får den opgraderede bombe en ny samling ’haleudstyr’ (tail kit assembly), som væsentligt forbedrer dens præcision fra omkring 110-180 meter ned til måske så lidt som 30 meter. Haleudstyret giver også bomben evnen til at svæve hen mod sit mål, noget, som de aktuelle ikke-styrede versioner af bomben ikke kan. Ifølge Obamaregeringens egen definition af et »livsforlængende program« må B61 ikke få nye militære kapaciteter, men her er det altså.

Kristenson bemærkede i et indlæg den 28. februar, at NATO i 2012 besluttede, at »alliancens atomstyrkeholdning i øjeblikket imødegår kriterierne for en holdning om effektiv afskrækkelse og forsvar.« Hvis det er tilfældet, spørger han, »hvorfor så opgradere den med styrede B61-12 atombomber og F-35 lydløse kampfly?« Ja, hvorfor skabe denne nye kapacitet, når det offentligt erklærede mål er at fjerne behovet for atomvåben i det hele taget, og hvorfor skabe den, når det ikke engang er passende for Europas sikkerhedsbehov i dag?

Direkte angreb på Rusland  

Sivkov argumenterer, at opgraderingen af B61 ikke har noget at gøre med nogle af disse erklæringer. Han antyder, at USA’s fejlslagne strategi i Eurasien kunne føre til en mere radikal politik, »et direkte angreb på Rusland.« I denne sammenhæng er en forøgelse af potentialet for taktiske atomvåben i Europa derfor fuldt ud forståeligt: det drejer sig om at opnå disse våbens overlegenhed over for Rusland.« Hvis USA opnår dette mål, så vil en NATO-aggressionskrig være mulig, og Ruslands evne til et tilsvarende gengældelsesangreb vil være begrænset af risikoen for et amerikansk, strategisk svar.

»Formodentlig antager det amerikanske lederskab, at Rusland fører en kampagne om krig mod NATO på den europæiske skueplads og ikke vil beslutte at bruge strategiske atomvåben mod USA af frygt for gengældelse«, skriver Sivkov. Han tilføjer, at USA’s beslutning om at forøge de taktiske atomvåbens kapacitet i Europa er »et tegn på USA’s forberedelse til krigen mod Rusland.«

Sivkovs artikel er endnu en indikation på den intense opmærksomhed, som russiske militæranalytikere, både bag scenen og i artikler offentliggjort af uafhængige organisationer, udviser over for forsøg på at neutralisere Ruslands atomafskrækkelse.

Virkeligheden er den, at den krig, som der er umiddelbar udsigt til, ikke vil blive en europæisk krig, men en totalt global termonuklear krig, som Lyndon LaRouche har påpeget. De forberedelser, som Sivkov og Kristenson kommenterer, drejer sig om at opnå en kapacitet til at forsøge at udslette Ruslands og Kinas evne til at udføre en gengældelsesangreb før og under et fuldt optrappet, termonukleart angreb på Eurasien. Enhver, der måtte betvivle dette, behøve blot at læse Obamaregeringens rapport til Kongressen sidste sommer om strategien for anvendelse af atomvåben.  Dette dokument erklærer, at de nye retningslinjer, som det beskriver, »kræver, at USA bevarer en betydelig evne til at imødegå potentielle modstandere.« Men dette vil ikke fungere.

»Det, der er tale om, er et forsøg fra Det britiske Imperiums side«, sagde Lyndon LaRouche. »Glem USA. USA er imod dette her, med undtagelse af Brennan osv.«

»Det er en refleksion af britisk ekstremisme og Obamas sindssyge. Han opfører sig nu på en måde, som vi nødvendigvis må anse for at være klinisk sindssyge. Med andre ord, så er han Hitler i bunkeren. Og jeg mener, at vi nok skal sige det sådan. ’I en Hitler-i-bunkeren-reaktion fra Obama.’ Men ophavsmanden til alt det her er det britiske monarki, – Det britiske Imperium. Og det er kapaciteten. Den afgørende kapacitet er USA’s deltagelse som en allieret af Det britiske Imperium. Det er sådan, det ville blive ført. Det er sådan, som man faktisk ville køre et globalt program.«

»Hvis Obama forsøger at lancere en Tredje Verdenskrig, vil det eneste, effektive modangreb være en tilintetgørelse af kredsen omkring det britiske monarki og deres medskyldige. Det ville være en afskrækkelse. Man må tænke på en psykologisk afskrækkelse. Den største afskrækkelse er at overbevise det britiske imperiesystem om, at DET er målet for udslettelse, snarere end nogen andel del af verden.«

Sivkovs artikel kan læses på russisk: http://vpk-news.ru/news/19567

De to nylige indlæg af Hans Kristenson findes på: http://blogs.fas.org/security/2014/02/b61-12pictures/ :

B61-12: First Pictures Show New Military Capability

Og på: http://blogs.fas.org/security/2014/03/b61-12integration/ :

B61-12 Nuclear Bomb Integration on NATO Aircraft to Start in 2015.

Russisk strategisk tænker: USA forbereder sig på atomkrig mod Rusland; LaRouche: Obamas Hitler-i-bunkeren træk

22. marts 2014 – Er USA i færd med at forberede en krigsskueplads – atomkrig mod Rusland i Europa?

Dr. Konstantin Sivkov argumenterer, i en artikel den 18. marts med titlen »Vesten forbereder sig til krig med Rusland«, at det er virkelig præcist, hvad USA gør, især efter, at Rusland har påført USA et strategisk nederlag med sin annektering af Krim-halvøen. Sivkov, præsident for Akademiet for Geopolitiske Studier, som blev stiftet af tidl. højtstående embedsmand i det russiske Forsvarsministerium, gen. Leonid Ivashov, påpeger moderniseringen af den taktiske bombe B61 og planer om at integrere den i F-16 og Tornado flyene i fem NATO-lande, såvel som udstationeringen af amerikanske styrker i Europa, en opgave, der skal fuldføres omkring 2019, hvor de første B61-12’ere skal leveres. Omtrent ved årtiets slutning skal disse F-16’ere og Tornadoer erstattes af F-35 Fælles Angrebskampfly, som også vil have kapacitet til at kaste de forbedrede B61-bomber.

Sivkov trækker helt tydeligt på to nylige indlæg af Hans M. Kristenson, forfatteren af Federation of American Scientist’s Strategic Security Blog, dog uden at nævne den. Kristenson antyder meget kraftigt, at opgraderingen af B61-12 er en overtrædelse af NPT (Traktaten om ikke-spredning af kernevåben) og Obamaregeringens egne løfter, fordi det grundlæggende set skaber en ny atomkapacitet, som ikke findes i de aktuelle versioner af denne bombe, men det gøres under påskud af et program om forlængelse af levetid (bombens? – red), (om end det er bagud iflg. tidsplanen og overskrider budgettet). Iflg. dette program får den opgraderede bombe en ny samling ’haleudstyr’ (tail kit assembly), som væsentligt forbedrer dens præcision fra omkring 110-180 meter ned til måske så lidt som 30 meter. Haleudstyret giver også bomben evnen til at svæve hen mod sit mål, noget, som de aktuelle ikke-styrede versioner af bomben ikke kan. Ifølge Obamaregeringens egen definition af et »livsforlængende program« må B61 ikke få nye militære kapaciteter, men her er det altså.

Kristenson bemærkede i et indlæg den 28. februar, at NATO i 2012 besluttede, at »alliancens atomstyrkeholdning i øjeblikket imødegår kriterierne for en holdning om effektiv afskrækkelse og forsvar.« Hvis det er tilfældet, spørger han, »hvorfor så opgradere den med styrede B61-12 atombomber og F-35 lydløse kampfly?« Ja, hvorfor skabe denne nye kapacitet, når det offentligt erklærede mål er at fjerne behovet for atomvåben i det hele taget, og hvorfor skabe den, når det ikke engang er passende for Europas sikkerhedsbehov i dag?

Direkte angreb på Rusland  

Sivkov argumenterer, at opgraderingen af B61 ikke har noget at gøre med nogle af disse erklæringer. Han antyder, at USA’s fejlslagne strategi i Eurasien kunne føre til en mere radikal politik, »et direkte angreb på Rusland.« I denne sammenhæng er en forøgelse af potentialet for taktiske atomvåben i Europa derfor fuldt ud forståeligt: det drejer sig om at opnå disse våbens overlegenhed over for Rusland.« Hvis USA opnår dette mål, så vil en NATO-aggressionskrig være mulig, og Ruslands evne til et tilsvarende gengældelsesangreb vil være begrænset af risikoen for et amerikansk, strategisk svar.

»Formodentlig antager det amerikanske lederskab, at Rusland fører en kampagne om krig mod NATO på den europæiske skueplads og ikke vil beslutte at bruge strategiske atomvåben mod USA af frygt for gengældelse«, skriver Sivkov. Han tilføjer, at USA’s beslutning om at forøge de taktiske atomvåbens kapacitet i Europa er »et tegn på USA’s forberedelse til krigen mod Rusland.«

Sivkovs artikel er endnu en indikation på den intense opmærksomhed, som russiske militæranalytikere, både bag scenen og i artikler offentliggjort af uafhængige organisationer, udviser over for forsøg på at neutralisere Ruslands atomafskrækkelse.

Virkeligheden er den, at den krig, som der er umiddelbar udsigt til, ikke vil blive en europæisk krig, men en totalt global termonuklear krig, som Lyndon LaRouche har påpeget. De forberedelser, som Sivkov og Kristenson kommenterer, drejer sig om at opnå en kapacitet til at forsøge at udslette Ruslands og Kinas evne til at udføre en gengældelsesangreb før og under et fuldt optrappet, termonukleart angreb på Eurasien. Enhver, der måtte betvivle dette, behøve blot at læse Obamaregeringens rapport til Kongressen sidste sommer om strategien for anvendelse af atomvåben.  Dette dokument erklærer, at de nye retningslinjer, som det beskriver, »kræver, at USA bevarer en betydelig evne til at imødegå potentielle modstandere.« Men dette vil ikke fungere.

»Det, der er tale om, er et forsøg fra Det britiske Imperiums side«, sagde Lyndon LaRouche. »Glem USA. USA er imod dette her, med undtagelse af Brennan osv.«

»Det er en refleksion af britisk ekstremisme og Obamas sindssyge. Han opfører sig nu på en måde, som vi nødvendigvis må anse for at være klinisk sindssyge. Med andre ord, så er han Hitler i bunkeren. Og jeg mener, at vi nok skal sige det sådan. ’I en Hitler-i-bunkeren-reaktion fra Obama.’ Men ophavsmanden til alt det her er det britiske monarki, – Det britiske Imperium. Og det er kapaciteten. Den afgørende kapacitet er USA’s deltagelse som en allieret af Det britiske Imperium. Det er sådan, det ville blive ført. Det er sådan, som man faktisk ville køre et globalt program.«

»Hvis Obama forsøger at lancere en Tredje Verdenskrig, vil det eneste, effektive modangreb være en tilintetgørelse af kredsen omkring det britiske monarki og deres medskyldige. Det ville være en afskrækkelse. Man må tænke på en psykologisk afskrækkelse. Den største afskrækkelse er at overbevise det britiske imperiesystem om, at DET er målet for udslettelse, snarere end nogen andel del af verden.«

Sivkovs artikel kan læses på russisk:

http://vpk-news.ru/news/19567

De to nylige indlæg af Hans Kristenson findes på: http://blogs.fas.org/security/2014/02/b61-12pictures/ :

B61-12: First Pictures Show New Military Capability

Og på: http://blogs.fas.org/security/2014/03/b61-12integration/ :

B61-12 Nuclear Bomb Integration on NATO Aircraft to Start in 2015.

21. marts 2014 – I går nåede EU frem til en »endelig løsning« på eurobanksystemets bankerot efter et møde, der varede hele natten. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble blev involveret i forhandlingerne omkring kl. 05.30 for at underskrive aftalen. Enhedsmekanismen for Afvikling (Single Resolution Mechanism, SRM) skal formelt godkendes af EU-parlamentet og de nationale regeringer, hvilket efter planen skal ske efter EU-parlamentssamlingen i Strassbourg midt i april, den sidste samling før EU-valgene i maj måned.

The Irish Times rapporterer, at det store gennembrud kom, da de enedes om, at bail-in vil blive ligeligt gennemført – selvmord for den ene nation vil være det samme som i alle andre nationer. SRM vil have en bailout-fond på 55 milliarder euro, som bankerne angiveligt skal bidrage til over 8 år, men som i mellemtiden skal bakkes op af regeringerne, og skal bruges, sammen med bail-in (konfiskering af bankindeståender), til at gennemføre EU’s plan om at lukke et betydeligt antal af de 120 største banker, gennemføre en bailout (statslig bankredningspakke) og/eller en bail-in af den dårlige gæld, og optage disse bankerotte banker i Too Big To Fail-bankerne. Dette udtrykker en formodning om, at den kommende bankkrise vil blive relativt begrænset og en-ad-gangen, snarere end det virkelige, overhængende systemiske kollaps.

Fonden vil blive konsolideret fra nationale fonde til en fællesfond i løbet af de otte år. Ifølge det hollandske parlamentsmedlem Corienn Wortmann-Kool vil dette skabe en afviklingsproces, som behandler bankerne ens uanset størrelsen af det land, de er baseret i. »Vi ønsker, at bail-in af kreditorer og indskydere skal anvendes på samme måde over for alle banker, uanset hvilket medlemsland, disse banker befinder sig i«, sagde hun og brugte Irland som eksempel i en sammenligning med større stater som Tyskland og Frankrig.

The Irish Times rapporterer stolt: »Alt imens planen fra december ville have betydet, at en fransk eller tysk bank, f.eks., med en stor fond bag sig, ville kunne implementere en moderat bail-in, ville en irsk bank med en mindre national fond være tvunget til at gennemføre en mere dybtgående bail-in, som ville føre til højere finansielle omkostninger, sagde hun.«

Suverænitet bliver desuden bevidst undermineret: »Aftalen siger også, at EU-kommissionen, snarere end medlemslandene, vil vedtage SRM-bestyrelsens beslutninger om at afvikle banker, selv om finansministre stadig vil have ret til at intervenere i visse tilfælde. Medlemmer af EU-parlamentet har forsøgt at begrænse medlemsstaternes beføjelser til at blande sig i beslutningsprocessen, af frygt for politisk indblanding.«

Fonden vil også få ret til at optage lån, for det tilfælde, at der er nogen, der er bekymrede over den kendsgerning, at 55 milliarder euro ikke kan dække boblen, som er på 1,4 billiarder (15 nuller) dollars.

Wortmann-Kool beskrev processen som »demokratiet i funktion«.

Læs også:

Hovedartikler:

Lyndon LaRouche: »Værre end Weimar!« http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1324

Lyndon LaRouche: »På randen af de store forandringers mulighed:

VI MÅ SØRGE FOR, AT DENNE MULIGHED BLIVER TIL VISHED«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1433

Lyndon LaRouche: »Uden Glass-Steagall vil hele Europa gå bankerot«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1220

Yderligere fordybelse: 

Schiller Institut-Specialrapporter:

»Dodd-Frank-loven dræber: Hvordan USA blev en del af det internationale bail-in-system«

Schiller Institut-Specialrapport, juni 2012: http://schillerinstitut.dk/drupal/node/873

»Hvordan verdensøkonomien blev ødelagt under Obama«, Schiller Institut-Specialrapport, december 2013, http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1213

Helga Zepp-LaRouche: »De europæiske nationers Almene Uafhængighedserklæring«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1350

21. marts 2014 – I går nåede EU frem til en »endelig løsning« på eurobanksystemets bankerot efter et møde, der varede hele natten. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble blev involveret i forhandlingerne omkring kl. 05.30 for at underskrive aftalen. Enhedsmekanismen for Afvikling (Single Resolution Mechanism, SRM) skal formelt godkendes af EU-parlamentet og de nationale regeringer, hvilket efter planen skal ske efter EU-parlamentssamlingen i Strassbourg midt i april, den sidste samling før EU-valgene i maj måned.

The Irish Times rapporterer, at det store gennembrud kom, da de enedes om, at bail-in vil blive ligeligt gennemført – selvmord for den ene nation vil være det samme som i alle andre nationer. SRM vil have en bailout-fond på 55 milliarder euro, som bankerne angiveligt skal bidrage til over 8 år, men som i mellemtiden skal bakkes op af regeringerne, og skal bruges, sammen med bail-in (konfiskering af bankindeståender), til at gennemføre EU’s plan om at lukke et betydeligt antal af de 120 største banker, gennemføre en bailout (statslig bankredningspakke) og/eller en bail-in af den dårlige gæld, og optage disse bankerotte banker i Too Big To Fail-bankerne. Dette udtrykker en formodning om, at den kommende bankkrise vil blive relativt begrænset og en-ad-gangen, snarere end det virkelige, overhængende systemiske kollaps.

Fonden vil blive konsolideret fra nationale fonde til en fællesfond i løbet af de otte år. Ifølge det hollandske parlamentsmedlem Corienn Wortmann-Kool vil dette skabe en afviklingsproces, som behandler bankerne ens uanset størrelsen af det land, de er baseret i. »Vi ønsker, at bail-in af kreditorer og indskydere skal anvendes på samme måde over for alle banker, uanset hvilket medlemsland, disse banker befinder sig i«, sagde hun og brugte Irland som eksempel i en sammenligning med større stater som Tyskland og Frankrig.

The Irish Times rapporterer stolt: »Alt imens planen fra december ville have betydet, at en fransk eller tysk bank, f.eks., med en stor fond bag sig, ville kunne implementere en moderat bail-in, ville en irsk bank med en mindre national fond være tvunget til at gennemføre en mere dybtgående bail-in, som ville føre til højere finansielle omkostninger, sagde hun.«

Suverænitet bliver desuden bevidst undermineret: »Aftalen siger også, at EU-kommissionen, snarere end medlemslandene, vil vedtage SRM-bestyrelsens beslutninger om at afvikle banker, selv om finansministre stadig vil have ret til at intervenere i visse tilfælde. Medlemmer af EU-parlamentet har forsøgt at begrænse medlemsstaternes beføjelser til at blande sig i beslutningsprocessen, af frygt for politisk indblanding.«

Fonden vil også få ret til at optage lån, for det tilfælde, at der er nogen, der er bekymrede over den kendsgerning, at 55 milliarder euro ikke kan dække boblen, som er på 1,4 billiarder (15 nuller) dollars.

Wortmann-Kool beskrev processen som »demokratiet i funktion«.

(Glass-Steagall; Økonomisk kollaps)

Læs også:

Hovedartikler:

Lyndon LaRouche:

»Værre end Weimar!«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1324

Lyndon LaRouche:

»På randen af de store forandringers mulighed:

VI MÅ SØRGE FOR, AT DENNE MULIGHED BLIVER TIL VISHED«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1433

Lyndon LaRouche:

»Uden Glass-Steagall vil hele Europa gå bankerot«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1220

Yderligere fordybelse:

Schiller Institut-Specialrapporter:

»Dodd-Frank-loven dræber: Hvordan USA blev en del af det internationale bail-in-system«

Schiller Institut-Specialrapport, juni 2012:

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/873

»Hvordan verdensøkonomien blev ødelagt under Obama«

Schiller Institut-Specialrapport, december 2013

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1213

Helga Zepp-LaRouche:

»De europæiske nationers Almene Uafhængighedserklæring«

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1350

21. marts 2014 – Beijing Review, det prestigeøse kinesisk-engelsksprogede magasin, viste den 17. marts et tre minutter langt videoklip på deres hjemmeside fra et længere interview, de havde gennemført med Helga Zepp-LaRouche i Beijing den 20. februar. I klippet understreger Zepp-LaRouche den epokegørende betydning af præsident Xi Jinpings forslag om skabelsen af et Økonomisk Silkevejsbælte. Hun forklarer, at forslaget et vigtigt, fordi det fører Centralasiens nationer ind i verdensøkonomiens hovedstrømning og hæver levestandarden for Eurasiens folkeslag.

Hvad der imidlertid er endnu vigtigere, bemærker hun, er, at dette ville promovere og blive inkorporeret i en større Landbro, som ville føre alle folkeslagene på adskillige kontinenter sammen i en global, økonomisk udviklingsproces. Hvis vi kan overvinde den aktuelle krigsfare, sagde Zepp-LaRouche, ville et sådant projekt åbne op for en ny civilisationsepoke for menneskeheden. »Vi må ændre det nuværende paradigme. Vi må ophøre med al geopolitisk tænkning og fokusere på menneskehedens fælles mål«, sagde hun.

Beijing Reviews webside havde også et svar fra Zepp-LaRouche mht. de aktuelle kinesisk-japanske spændinger. Zepp-LaRouche sagde, at Shinzõ Abe-regerings aktuelle politik ikke ville have været provokerende uden opbakning fra USA og bemærkede ligeledes, at USA’s overreaktion på den tidligere proklamerede, kinesiske Luftforsvars-Identifikationszone, som mange lande har etableret, også gjorde folk opmærksom på, hvor tæt vi er på krig.

(Verdenslandbroen)

Læs også:

Gå ind på kategorien Verdenslandbroen og læs vore artikler om Kinas Ny Silkevejsprojekt, samt rapport om Helga Zepp-Larouches nylige foredragsrejse til Kina:

21. marts 2014 – Præsident Barack Obama kommer fortsat under en flodbølge af angreb pga. sine provokationer mod en verdenskrig med Rusland. I går spiddede den internationale advokat John Whitbeck Obama i en bredt cirkuleret kommentar, hvor han systematisk demonstrerede, at de russiske handlinger i Krim holder sig fuldstændig inden for både den internationale lovs ånd og bogstav.

Whitbeck roste den russiske præsident Vladimir Putins tale tidligere på ugen, hvor han gjorde klart rede for den russiske tankegang og verdensanskuelse, inkl. hans detaljerede behandling af den præcedens, som sagen omkring Kosova har skabt, og på hvilken han bygger genannekteringen af Krim, efter at der var gennemført en række trin, som loven påbød.

Whitbeck afluttede sin omhyggeligt udarbejdede juridiske vurdering med en historisk forudsigelse: »Når ’realistiske’ statskunststuderende i en roligere atmosfære nogle år frem tiden ser tilbage på de seneste måneders begivenheder omkring Ukraine og Krim, forventer jeg, at Putin vil få karakteren A+ for intelligens, tilbageholdenhed og effektivitet. Jeg har også mistanke om, at den aktuelle bagvaskelse, dæmonisering og selv ’Hitlerisering’ af Putin af mindre intelligente, tilbageholdende og effektive politikere i Vesten i en ikke ringe grad er motiveret af jalousi og personlig forlegenhed.«

William Pfaff, der jævnligt skriver til International Herald Tribune, samstemte i kritikken af Obama i en kronik med titlen »Nyt Koldkrigshysteri«[1], hvor han også citerede Putins tale og Putins offentlige erklæring om, at han »ikke har yderligere krav på Ukraine«. Pfaff stillede Putins ligefremme fremgangsmåde op i kontrast til Obamas, hvem han beskrev som »ude af kontakt med virkeligheden, når han protesterer mod krænkelser af international lov, når hele verden ved, at USA er det land, der ignorerer den mest.«

Paul Pillar: Lær om international lov af Putin

Paul Pillar, en mangeårig, anti-Cheney leder af amerikanske efterretningskredse, nu pensioneret, kommenterede sluttelig den såkaldte Ukraine-krise i to artikler i »The National Interest«, som han regelmæssigt skriver for.[2]

Den anden artikel fra 19. marts[3] drejer sig om, hvad amerikanere kan lære af Putins tale den 18. marts til den russiske lovgivende forsamling og andre fremstående personer. Selv om Pillar bagatelliserer visse aspekter af det, Putin sagde, citerer han hele dennes anklage mod USA og venner for deres tilsidesættelse af international lov:

»Vore vestlige partnere, anført af USA, foretrækker ikke at lade sig lede af international lov i deres praktiske politik, men af skydevåbnets lov. De mener, i deres eksklusivitet og exceptionalisme, at de kan bestemme verdens skæbne, og at det kun er dem, der har ret. De handler, som det passer dem: både her og der anvender de magt imod suveræne stater, baseret på princippet, ’Hvis du ikke er med os, er du imod os.’ For at få denne aggression til at fremstå som legal, aftvinger de internationale organisationer de nødvendige resolutioner, og hvis dette af en eller anden grund ikke virker, ignorerer de ganske enkelt FN’s Sikkerhedsråd og FN generelt.«

Pillar konkluderer, »Dette er den amerikanske exceptionalismes grimme ansigt udadtil. Amerikanere burde ikke have nødig, at Putin skal fortælle os, hvordan det ser ud, men da han nu har gjort det, kan vi lige så godt forsøge at lære noget om det, han siger.«

)

20. marts 2014 – I Tyskland har Schiller Instituttets søsterorganisation, partiet BüSo (Bürgerrechtsbewegung Solidarität), kvalificeret sig til at deltage i valget til Europaparlamentet den 25. maj 2014. Landets valgmyndighed meddelte dette den 14. marts, da man konstaterede, at partiet havde flere end 5100 gyldige støtteunderskrifter til partiets deltagelse fra tyske medborgere. For at deltage må et parti, som endnu ikke er valgt ind i Forbundsdagen eller en forbundslands parlament, Landdagen, fremlægge mindst 4000 gyldige støtteunderskrifter. BüSo’s formand, Helga Zepp-LaRouche, står øverst på listen med 34 kandidater.

Valgkampagnen vil nu blive ført med følgende hovedpunkter:

– EU’s geopolitik, som styres britisk-amerikanske interesser, øger risikoen for en atomkrig. EU’s optrapning imod Rusland (som f.eks. i tilfældet med Ukraine) må standses.

– I stedet for et EU-imperium, med en politik med regimeskift i andre lande, må Europa være et Fædrelandenes Europa, der samarbejder med hinanden som selvstændige stater og med andre lande i Eurasien og Afrika for at sikre en varig fred. Hovedredskabet for denne politik er virkeliggørelsen af Den eurasiske Landbro og opbygningen af produktiv industri i Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika.

– Det bankerotte transatlantiske finanssystem, og dermed også euroen, må skrottes. Dets ruinerende spekulationsbobler har allerede kostet alt for mange menneskeliv. Der skal omgående indføres en bankopdeling efter Glass/Steagall-princippet, i stedet for Trojkaens nedskæringspolitik og statslige bankredningspakker (bail-out) og bankredninger gennem konfiskering af kundernes bankindeståender (bail-in).

– Etablering af en statslig mekanisme til skabelse af kreditter, der er øremærkede til produktive investeringer i forskning, uddannelse og ny infrastruktur. Lad hvert lands produktive kræfter vokse med et sådant kreditsystem for at skabe fuld beskæftigelse og velstand.

– Miljøpolitikkens dogmer må afskaffes. Parallelt med kasinoøkonomiens spekulation driver de nationer til ruin og til randen af krig, og de har desuden befolkningsreduktion som deres målsætning.

– Samarbejde med især Eurasiens og Afrikas lande for at virkeliggøre menneskehedens fælles mål (som f.eks. at få ørknerne til at grønnes, overvinde den globale hungersnød, rumteknologi, forsvar mod asteroider samt fusionskraft).

– Indlede en ny æra med et nyt, menneskeligt paradigme gennem en klassisk videnskabelig og kulturel renæssance, som sætter hvert menneskes skabende evne og alle nationers potentiale i centrum.

BüSo, ligesom Schiller Instituttet i Danmark, EAP i Sverige og andre partier i EU, som vi samarbejder med, arbejder for at afskaffe den gennemkorrumperede institution EU og erstatte den med et nyt samarbejde, baseret på national suverænitet og udvikling. Principperne for denne fælles kampagne for EU-valget i flere lande er formuleret i »De europæiske nationers almene uafhængighedserklæring«, hvor værdigrundlaget og de historiske forbilleder må danne bagrund for, hvad vi i dag må gøre.

Læs, og tilslut dig,

»De europæiske nationers almene uafhængighedserklæring« her: http://schillerinstitut.dk/drupal/node/1350

Læs Schiller Instituttets udførlige 3-punktsprogram for en økonomisk genrejsning i Danmark her: http://schillerinstitut.dk/drupal/system/files/KA16.pdf

Følg med i BüSo-valgkampagnen her: http://bueso.de/

20. marts 2014 – I en tale den 17. marts i Rom efter sit to timer langt møde med Pave Frans, og igen den 18. marts under en fælles pressekonference med den franske præsident Francois Hollande, fordømte Argentinas præsident Christina Fernandez de Kirchner skarpt Storbritanniens, USA’s og andre vestlige magters hykleri i deres håndtering af Ukraine og den nylige folkeafstemning på Krim, der faldt ud til fordel for en løsrivelse fra Ukraine.

Der er tale om en groft tilfælde af dobbelte standarder her, sagde hun. Hvordan kan det være, spurgte hun, at briterne og USA siger, at folkeafstemningen på Krim er »forkert«, og dog støttede folkeafstemningen for »selvbestemmelse«, som blev afholdt for et år siden af »Kelper«-beboerne på Islas Malvinas (Falklandsøerne), et territorium, som briterne ulovligt tog fra Argentina i 1833 og stadig holder i dag som en udenlandsk koloni, hvilket således »opdeler« Argentinas egen territoriale integritet?

I erklæringer, der med sikkerhed vil gøre den britiske dronning endnu mere vred, advarede Fernandez om, at, mht. spørgsmålet om Ukraine »er det på tide, at folk bliver klar i hovedet« og »respekterer demokratiets normer.« I Ukraine besluttede folk, at de »foretrak ikke at blive annekteret af EU.« Krisen i Ukraine »burde løses i en atmosfære af politiske forhandlinger og inden for rammerne af fred.« De Malvinske Øer, sagde hun, har altid tilhørt Argentina, lige som Krim »altid har tilhørt Sovjetunionen, indtil det blev givet til Ukraine.« Fernandez sagde, at hun var overbevist om, at folkeafstemningen på Krim faktisk var »en folkeafstemning for selvbestemmelse«, der blev gennemført i overensstemmelse med FN-charteret.

»Stormagterne godkendte Kelpers-folkeafstemningen, som er ugyldig«, og angreb dernæst Argentina for at fordømme den, sagde den argentinske præsident. »Hvis de nu hævder, at folkeafstemningen på Krim ikke er gyldig, [i et område] blot en kort afstand fra Rusland, så er en folkeafstemning i en udenlandsk koloni mere end 13.000 kilometer væk [fra UK] endnu mere ugyldig.« Respekt for territorial integritet og nationernes suverænitet »bør gælde for alle.« Til forskel fra stormagterne, tilføjede hun, har Argentina været konsekvent ved afstemninger i internationale organisationer mht. spørgsmål i forbindelse med nationers økonomi og selvbestemmelse. I betragtning af den eksisterende dobbeltstandard, sluttede hun, er det tydeligt, at de vestlige magter »ikke kan fortsætte med at blive anset som garanter for global styrelse« eller fred. Deres argumenter »lever ikke op til« nogen som helst strenge analyser.

)

20. marts 2014 – Det russiske Udenrigsministerium har udstedt adskillige erklæringer med relation til Ukraine i løbet af de seneste 72 timer. For det meste ignoreret af de internationale medier, reflekterer de de russiske diplomatiske forsøgs understregning af at nedkøle situationen der.

For to dage siden, den 18. marts, talte Udenrigsministeriet igen om højre-ekstremisternes rolle i Ukraine, denne gang med fokus på »deltagelsen af repræsentanter fra ultra-nationalistiske kræfter i den udøvende grens tjenester, som har gjort krav på magt i Ukraine.« Det bemærkede, at medlemmer eller allierede af Svoboda (tidl. »Social-Nationalist«) partiet nu er vicepremierminister og forsvarsminister i Ukraine. Svobodas program, påpeger det, »byder på et udvalg af anti-demokratiske forholdsregler, inkl. genindførelsen af en ’linje om etnicitet’ på ID-dokumenter, fratagelse af statsborgerskab for folk, der har dobbelt statsborgerskab, kriminelle sanktioner for ’anti-ukrainske’ handlinger, og ’barske restriktioner for offentlig anvendelse af alle sprog undtagen ukrainsk’.« Svoboda erklærer, at Ukraine bør fortsætte de principper for staten, som blev proklameret (af Stepan Bandera og Organisationen af Ukrainske Nationalister) den 30. juni 1941, som »udtrykte dets ønske om at kæmpe for en ’ny orden’ i Europa og verden, side om side med Hitlers Tyskland.« Svoboda ønsker også, at Ukraine skal være en atommagt. Det russiske Udenrigsministerium påpegede også, at det Europæiske Parlament i december 2012 karakteriserede Svoboda som »racistisk, antisemitisk og fremmedfjendsk« og indtrængende opfordrede demokratiske kræfter til ikke at samarbejde med dem.« Intet af dette har imidlertid afskrækket højtplacerede repræsentanter fra USA og EU i at have kontakt med Svoboda, inklusive dets leder, O. Tjagnibok. Det nævner opposition til et sådant samarbejde fra »seriøse stemmer« blandt vestlige politikere og analytikere.

I dag kritiserede det russiske Udenrigsministerium skarpt de vestlige magter for at smide Budapest-memorandaet fra 1994[1] op i ansigtet på Rusland. »Man kunne stille det spørgsmål, hvordan opfordringerne fra EU og USA om sanktioner imod det ukrainske lederskab under urolighederne i Kiev, passer sammen med Budapest-memorandaets garantier« om Ukraines suveræne rettigheder. Det anklager USA og EU for at være meddelagtige i et statskup i Kiev og krænke Ukraines politiske uafhængighed og suverænitet og Budapest-memorandaet.«

Ligeledes i dag erklærede det russiske Udenrigsministerium sig uenig i det ukrainske Udenrigsministeries påstand om, at folkeafstemningen på Krim var illegitim, fordi kun »oprindelige« folk har ret til at afholde en folkeafstemning, og russere er angiveligt ikke »oprindelige« folk nogetsteds inden for Ukraines administrative grænser, som det arvede fra Sovjet-perioden.

Rusland går hurtigt frem for at integrere Krim

Ruslands Forfatningsdomstol med hjemsted i St. Petersborg godkendte i dag de dokumenter, i hvilke Rusland har accepteret regionen Krim og byen Sevastopol som en bestanddel i den Russiske Føderation.

På et møde med regeringen om økonomiske spørgsmål fik præsident Vladimir Putin detaljerede rapporter fra transport- og industriministeren om forholdsregler for at integrere Krim. Transportminister Maxim Sokolov gav detaljerede rapporter om infrastruktur-forbindelserne til Krim, inkl. passagerflyforbindelser, syv passagertog med mulighed for at sætte det op til 29 tog i travle perioder, samt tog- og bilfærgen over Kerch-strædet. Han bemærkede, at undersøgelserne af muligheden for et broprojekt over strædet er afsluttet.

Mødet i den russiske regering bekræftede ligeledes, at pensioner for seniorer på Krim nu er funktionsdygtige. Niveauet vil være det dobbelte, i reel værdi, af det niveau, som de modtog inden for Ukraine.

16. marts 2014 (LPAC) – Et ti minutters indslag på den russiske Kanal 1’s Vremya Nedeli ugentlige nyhedsprogram søndag aften, som omhandlede reaktioner fra hele verden på situationen i Ukraine/Krim, afsluttede deres rapport med følgende kommentarer fra EIR’s Jeff Steinberg (oversat fra russisk tilbage til engelsk):

Jeff Steinberg[1]: »Præsident Obama er fuldstændig under kontrol af Wall Street-bankiererne, så vel som af europæisk, især britisk, storkapital. Banksystemet i Vesteuropa og USA er håbløst bankerot. De har brug for nye områder, som de kan udplyndre. Og hvis man læser den Associeringsaftale, som EU ville påtvinge Ukraine, og som Janukovitj nægtede at underskrive, vil man se, at dette dokument ville have slået dørene op for Vesten til at udplyndre Ukraine.

Men det er et endnu vigtigere mål at få adgang til Eurasiens rigdom. Og hvis det betyder at indlede en åben konflikt, så vil det ikke standse de folk, der kontrollerer Obama. De ønsker at understøtte den vestlige finansverdens sæbeboble. Og Obama går deres ærinder. Dette er ikke i USA’s interesse, men det er, hvad Wall Street og London har brug for.«

Herefter sluttede indlægget med de to følgende sætninger: »Den 21. marts vil dørene til udplyndringen af Ukraine måske blive slået op. Arseni Jatsenjuk har erklæret, at, på denne dag vil den politiske del af Associeringsaftalen med EU blive underskrevet.«

Hele det ti minutter lange indslag kan ses på:

http://www.1tv.ru/news/economic/254248

Med Jeff Steinberg, der begynder 8:52 (rbd)

19. marts 2014 – I Simferopol, Krims hovedstad, kostede en snigskyttehændelse, hvis nærmere omstændigheder fortsat er uklare, iflg. diverse medierapporter en ukrainsk soldat (rang uvis) og en anden mand (fra Krims frivillige selvforsvarsstyrke) livet. Kort tid efter brugte den illegitime, ukrainske premierminister »Jats« episoden til at erklære en ændring i reglerne for de militære operationer, idet han gav de ukrainske tropper retten til at anvende våben imod de såkaldte russiske aggressorer. Jats sagde, at efter hændelsen i Simferopol, »er det ikke en politisk konflikt. Det er en militærkonflikt.« Jats talte ved et hasteindkaldt regeringsmøde, hvor han sagde, »russiske soldater er begyndt at skyde mod ukrainske soldater, og det er en krigsforbrydelse.«

Snigskytteangrebet i dag skete ved en militærstruktur af en eller anden slags, knap en time efter præsident Putins tale i Kreml, hvori han skarpt takkede for den tilbageholdenhed, som de ukrainske og alle andre soldater har udvist på Krim. Det var to maskerede mænd, der begik udåden; to ikke-mærkede biler var involveret.

Karakteren af dagens angreb minder om de snigskytteangreb og -drab, der fandt sted på Maidan, og som smadrede aftalen fra 21. februar og fremskyndede de kaotiske tilstande for et blodigt, neo-nazistisk kup – en pointe, som omgående blev nævnt af Krims premierminister Aksyonov. Den pludselige og ekstreme optrapning fra Jats-slængets side om at give tilladelse til at »skyde for at dræbe« er i overensstemmelse hermed, samt med den kendsgerning, at de britiske kontrollører af spillet er desperate over, at der indtil videre ikke havde fundet nogen vold sted mellem Rusland og Ukraine.

Krims premierminister Sergei Aksyonov sammenlignede dagens Simferopol-angreb med snigskyttedrabene på Maidan. Han sagde til Ruslands Kanal 1, »I øjeblikket er to mennesker døde som følge af en provokation, en sabotage. Denne situation tillader mig at slutte, at de samme teknikker, som blev brugt på Maidan, nu bliver brugt (her), for det er mest sandsynligt, at det var én og samme overfaldsmand, som skød mod begge sider – en ukrainsk soldat og en mand fra den Autonome Republik Krims selvforsvarsstyrker blev dræbt.«

18. marts 2014 – Mens de internationale medier plaprer løs om Ruslands påståede »annektering« af Krim, så er den faktiske, strategiske virkelighed den, at Obama, NATO og EU – alle i regi af Det britiske Imperiums politiske fremstød for en atomkrig – er i færd med at optrappe deres de facto annektering af Ukraine og deres ubønhørlige udvidelse af det ballistiske missilforsvarssystem, som Rusland offentligt har defineret som casus belli (grund til krig).

•  NATO: Ukraines udenrigsminister Andrii Deshchytsya mødtes med NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen mandag, hvor han anmodede om »en forstærket indsats for at opbygge det ukrainske militærs kapacitet, og flere fælles øvelser.« Deshchytsya fik løfte om »forstærkede NATO-bånd til Ukraines politiske og militære lederskab«, iflg. The Guardian i dag.
•  EU: EU-topmødet førstkommende torsdag og fredag forventes afsluttet med underskrivelsen af den første, politiske del af »Associeringsaftalen« mellem EU og Ukraine – mere korrekt betegnet »Annekteringsaftalen« – netop den aftale, som oprindeligt var med til at udløse den aktuelle krise.
•  En officiel, nazistisk militærstyrke internt i Ukraine er i færd med at blive skabt af Victoria Nulands Hemmelige Regering, med etableringen af en »Nationalgarde«, som vil bevæbne og inkorporere Sektor Højre og andre neo-nazister i de officielle, ukrainske militærstyrker – præcis det, som russerne gentagne gange har fordømt i løbet af de seneste 72 timer som en uacceptabel provokation.
•  Den amerikanske vicepræsident Joe Biden landede i Polen i dag, hvor han skal mødes med topregeringsfolk fra Polen, Estland, Litauen og Letland. Dagens Washington Post rapporterer, at Biden vil »afgive løfte om yderligere sikkerhedsmæssig assistance« til de østeuropæiske lande, inklusive fremadrettet etablering af opstilling af BMD (Ballistic Missile Defense). En unavngiven, højtplaceret regeringsembedsmand, som rejste sammen med Biden, sagde til The W-Post, at »Biden under sine møder ville fortælle de østeuropæiske ledere, at disse missilforsvarsplaner ’fortsætter iht. planerne’.« Hvis denne medierapport bliver bekræftet, erklærede Lyndon LaRouche i dag[1], er Biden medskyldig i Obamas politiske fremstød for atomkrig.

16. marts 2014 (LPAC) – Et ti minutters indslag på den russiske Kanal 1’s Vremya Nedeli ugentlige nyhedsprogram søndag aften, som omhandlede reaktioner fra hele verden på situationen i Ukraine/Krim, afsluttede deres rapport med følgende kommentarer fra EIR’s Jeff Steinberg (oversat fra russisk tilbage til engelsk):

Jeff Steinberg[1]: »Præsident Obama er fuldstændig under kontrol af Wall Street-bankiererne, så vel som af europæisk, især britisk, storkapital. Banksystemet i Vesteuropa og USA er håbløst bankerot. De har brug for nye områder, som de kan udplyndre. Og hvis man læser den Associeringsaftale, som EU ville påtvinge Ukraine, og som Janukovitj nægtede at underskrive, vil man se, at dette dokument ville have slået dørene op for Vesten til at udplyndre Ukraine.

Men det er et endnu vigtigere mål at få adgang til Eurasiens rigdom. Og hvis det betyder at indlede en åben konflikt, så vil det ikke standse de folk, der kontrollerer Obama. De ønsker at understøtte den vestlige finansverdens sæbeboble. Og Obama går deres ærinder. Dette er ikke i USA’s interesse, men det er, hvad Wall Street og London har brug for.«

Herefter sluttede indlægget med de to følgende sætninger: »Den 21. marts vil dørene til udplyndringen af Ukraine måske blive slået op. Arseni Jatsenjuk har erklæret, at, på denne dag vil den politiske del af Associeringsaftalen med EU blive underskrevet.«

Hele det ti minutter lange indslag kan ses på:

Med Jeff Steinberg, der begynder 8:52 (rbd)

Download og lyt til MP3:

Indlæg | Diskussion

http://www.youtube.com/embed/MLXJObvCplM

Download (PDF, Unknown)

Revolutionen i Kiev var i virkeligheden et statskup imod den siddende præsident Janukovitj, begået af neo-nazistiske kredse i Ukraine efter langvarigt, ihærdigt forarbejde fra USA, der selv hævder at have brugt 5 mia. dollars på projektet. Nu forsøger man at bruge kuppet, og den forventelige militære aktion fra Rusland på Krim, til at skabe en konfrontation mellem USA og Rusland, der vil ende i krig og et brintbombehelvede, hvis den ikke stoppes. LaRouche-kandidat vinder stemmer på at kræve Obamas afgang. USA trues af dødbringende tørke og vil kun overleve med gennemførelsen af NAWAPA og andre store vandprojekter.

24. feb. 2014 – Vi er nu på randen … I husker nok, at jeg for nogen tid siden forudsagde et bestemt tidspunkt, eller en tidsangivelse inden for visse rammer – vi befinder os nu inden for den tidsramme, som jeg pegede på, og vi er allerede på tærsklen til den faktiske udløsning af en atomkrig, som vi ser det i de seneste dages begivenheder. Som deadline sætter jeg 1. marts som det tidspunkt, hvor Obama skal være væk fra embedet. Det bør være vores plan i USA, og så fortsætter vi derfra. Men hovedsagen her er, at vi må erkende, at Det britiske Imperium totalt ejer Obama; Obama er ikke en amerikansk patriot, han er en håndlanger for det britiske monarki, for den britiske Dronning personligt.

Kendsgerningen er, at vi nærmer os truslen om et faktisk sammenstød i form af en atomkrig, hvilket vil sige globalt, hvilket igen sandsynligvis vil sige, at alle vil dø inden for den første halvanden time, eller at de, der overlever den oprindelige spærreild, for det her er en total spærreild … ; man vil have Kina, Indien, Rusland osv., og så, på den anden side, Europa er næsten ingenting. Briterne er afhængige af USA. USA er den hovedkraft, uden hvilken det ikke er muligt at føre nogen atomkrig imod den eurasiske sektor.

Vi har nu den kendsgerning, at præsident Obama er upopulær, og hans manglende popularitet i den amerikanske befolkning er på op imod 70-80 % i den amerikanske befolkning. Det er vores job atfå ham væk! For hvis vi får ham ud, før en atomkrig starter, vil der ikke blive nogen atomkrig, og det er det, vi skal satse på: Obama skal smides ud af embedet så hurtigt som muligt, helst i går. Og derfor skal vi handle, før han kan trække stikket ud på vegne af Dronningen af England!

Det er hende, der er ondskaben i det her. For årsagen til det her er meget interessant. Årsagen til, at jeg kom med denne forudsigelse (det engelske ord forecast, -red.), var for det første, at jeg er en strateg, ikke en taktiker. Jeg ville ikke spilde min tid på at være en taktiker, det er småfisk, og jeg spilder ikke min tid på småfisk, med mindre jeg kan træde på dem. Og gøre det automatisk og direkte. Men problemet her er, at det, som vi rent faktisk skal gøre, er at komme frem til en international fred, hvis vi kan stoppe Det britiske Imperiums kontrol over de kræfter i Europa, inklusive Ukraine, som nu er udset til at være aftrækkermekanisme til en atomkrig, så kan vi forhindre det. For USA kan forhindre de europæiske regeringer i at lancere en atomkrig, hvis vi har den rette præsident, eller de rette mennesker til at sparke den præsident ud. Og det er altså mit primære anliggende. Og alt imens jeg tager i betragtning, og er ansvarlig for, hvad jeg kan se foregår med hensyn til resten af planeten, så er mit fokus på min mission.

Ovenstående er et uddrag af den ugentlige diskussion mellem Lyndon LaRouche og LaRouchePAC Policy Committee den 24. februar 2014. Hør hele videoen/læs hele udskriftet (på engelsk) på: http://larouchepac.com/node/29962

27. feb. 2014 – Der er adskillige indikationer på, at LaRouche-bevægelsens demokratiske kandidat, Kesha Rogers, ryster Det demokratiske Parti i Texas, og utvivlsomt også Det hvide Hus, ved at demonstrere, at der er udbredt opbakning til en impeachment (rigsretssag) af/mod Barack Obama.

Rogers, som to gange har vundet de demokratiske primærvalg til den amerikanske Kongres i 22. distrikt i Texas, er velkendt for sin fastholdelse af, at der ikke findes nogen løsning på den dybe krise, som truer liv (generelt, –red.) på vores planet, så længe præsident Obama beklæder embedet som præsident, og Wall Streets ’Too Big to Fail’-finansenheder (‘TBTF’– kæmpe ’universalbanker’, hvor traditionel, kommerciel bankvirksomhed med ind- og udlån, kredit til opbygning af den lokale, fysiske økonomi og erhvervslivet, lån til almindelige husstande osv. er blandet totalt sammen med spekulativ handel med ’værdipapirer’, herunder derivater, swaps o.a. –red.) fortsat er ureguleret, og deres svindelnumre beskyttes af hans regering. Hendes støtte til impeachment og til en genindførelse af præsident Franklin Roosevelts Glass/Steagall-banklovgivning – som ville lukke TBTF-bankerne ned og sætte deres chefer og allierede forbrydere i fængsel – vinder voksende støtte blandt vælgerne i Texas iflg. en nyligt offentliggjort meningsmåling, såvel som flere private undersøgelser.

En førende demokratisk skikkelse fra Houston sagde, at »det ikke ville forbavse ham«, hvis Kesha blev nummer ét ved primærvalgende den 4. marts, når man tager »de øvrige kandidaters ekstremt ringe kvalitet, samt Keshas hidtidige præstationer« i betragtning. Han sagde, at Det demokratiske Parti traf en beslutning om IKKE at gøre et stort nummer ud af Kesha, af frygt for, at offentlig støtte til hendes standpunkter »ville øge hendes opbakning«, idet man erkender, at opbakningen til Obama blandt vælgerne er faldende. I stedet støtte de en millionær, David Alameel, en ubetydelig person, som spenderede over 4 mio. dollars af egne midler på det demokratiske primærvalg i 2012, men alligevel blev nummer fire. Denne kilde sagde, at man satsede på Alameels villighed til at spendere enorme summer på annoncer med det formål at slå Rogers, selv om han aldrig nogen sinde har nævnt hende i sine annoncer. Han konkluderede, med en kluklatter, at den strategi »ikke har virket før og heller ikke synes at virke denne gang.«

Der er imidlertid en refleksion af, hvor dominerende, Rogers’ principielle standpunkt imod City of London-/Wall Street-finanssvindlerne og deres marionet Obama er, selv i Alameels kampagneannoncer, hvori han kommer med en vag kritik af Wall Street ved at sige, »vi må tage landet tilbage fra Wall Street«, men uden at fremlægge en plan for at gøre dette. En af de andre modstandere, advokaten Maxey Scherr fra El Paso, som stiller op som en anti-Ted Cruz[1]-populist, sagde til et publikum i San Antonio, i overværelse af Kesha, at, »Ulig Kesha kræver jeg ikke, at præsident Obama skal stilles for en rigsret (impeachment.)« Hun tilføjede dog en tydelig advarsel, idet hun sagde, at »hvis præsidenten handler i dette lands interesse, er jeg for ham. Hvis ikke, er jeg ikke for ham«, som af mange blandt tilhørerne blev opfattet som, at det betød, at hun, som mange Demokrater, i sin kampagne tog afstand fra den farlige Obama.

Med kun en uge tilbage før primærvalgene vil Rogers-kampagnen blive optrappet over hele staten samtidig med, at den vil fokusere på faren for en atomkrig, hvis Obama forbliver i embedet, samt nødvendigheden af at knuse Wall Street. I dag publicerede kampagnen en 30 sekunders annonce for at fastslå denne pointe. Annoncen, som vil køre hele ugen på kanaler i Houston og Dallas, fremstiller kandidaten, som siger følgende:

»Jeg er Kesha Rogers, kandidat til det amerikanske Senat. Barack Obama bringer dit og dine kæres liv i fare ved at omfavne afsættelsen af den ukrainske regering og støtte regulære nazister.

Dette kommer ikke som en overraskelse. Han støtter bailout (statslig bankredning) af de bankerotte Wall Street-banker, som støtter denne politik i Ukraine for at ødelægge Rusland, således, at banksterne kan stjæle landets ressourcer.

Stem på mig ved de demokratiske primærvalg for at stille Obama for en rigsret og knuse Wall Street.

Mit navn er Kesha Rogers, og jeg har autoriseret dette budskab.«

Lyndon LaRouche kommenterede her til morgen disse udviklinger, idet han sagde, »Jeg forventede at høre noget i denne retning. Selv totale idioter (’shitheads’) indser, at en atomkrig er en alvorlig fare. Fortsæt ad samme spor, vi må få folk til at forstå, at Wall Street er deres fjende.«

(SI-Danmark vil følge op på rapporteringen af Kesha Rogers’ spændende kampagne i USA i den kommende tid, i forbindelse med LaRouche-bevægelsens særdeles aktive kampagne for at få Obama smidt ud af Det hvide Hus, som den dødsensfarlige krigsmager, han er. –SI-red.) 

EAP Sverige, 23. februar 2014 – Et yderligere tegn på det synkende EU-skib er, at begge de islandske regeringspartier den 22. februar besluttede sig for at trække Islands ansøgning om EU-medlemskab tilbage, og dermed endegyldigt afbryde de fastfrosne forhandlinger med EU. Island gør det desuden umiddelbart efter, at man har indgået en historisk frihandelsaftale med Kina; mere herom senere.

EU-medlemsskabet har været en del af politikken med atter at stille landet under det internationale finanssystems kontrol, siden Island, under sin finanskrise i 2008, udfordrede hele den internationale finansordning ved at nægte at betale de udenlandske bankers fordringer til de krakkede islandske banker. Den enorme, økonomiske krigsførelse for atter at tvinge landet i knæ under det internationale finansdiktatur, som Island blev udsat for, omfattede:

– Alle islændinge blev stemplet som terrorister i 2008 af Storbritannien, for at antiterrorlove skulle kunne tages i anvendelse for at beslaglægge de islandske bankers indeståender der.

– Lange forhandlinger for at tvinge Island til at betale de britiske og hollandske kreditorers tab (til trods for, at de islandske datterbankselskaber der har været en del af det lokale banksystem) bruges til at blokere store islandske indeståender og muligheder for at tage vare på internationale finanstransaktioner.

– Gennem afpresning, anført af den svenske regering i forbindelse med det nordiske nødlån, blev Island tvunget til at underkaste sig Den internationale Valutafonds skadelige betingelser i fire år.

– En ansøgning om medlemskab i EU var tidligt med som et krav i finanssystemets kriseløsning for Island. Men sidste år besluttede Bankunionens system for krisehåndtering, at, selv for ikke-eurolande, EU fuldstændigt skulle kunne overtage kontrollen af krisehåndteringen af islandske banker, og dermed bestemme ejerskabet for både banker og deres erhvervskunder. Desuden skulle bankerne, ligesom på Cypern, gennem den såkaldte bail-in (konfiskering af bankindeståender) kunne inddrage virksomheders bankindeståender over 100.000 euro for, i tilfælde af krise, at dække bankernes spekulationstab.

Island ansøgte i 2010 om medlemskab i EU. Den nye regering, som tiltrådte efter valget i april sidste år, består af de to EU-skeptiske regeringspartier, Fremskridtspartiet og Selvstændighedspartiet. De besluttede at lægge EU-forhandlingerne på is straks efter regeringens tiltrædelse. Fredag den 21. februar i år trådte begge regeringspartiers Alltingsgrupper sammen, hver for sig, og besluttede at gå ind for en tilbagetrækning af nationens ansøgning om medlemskab af EU. Dermed bliver den lovede folkeafstemning, der skulle dreje sig om, hvorvidt forhandlingerne skulle genoptages, heller ikke til noget. Det er vigtigt, at spørgsmålet om EU-medlemskab er ryddet af vejen, eftersom spørgsmålet om bankopdeling netop er under behandling i Alltinget. EU’s Bankunion blokerer alle medlemslandes mulighed for at indføre en bankopdeling[1]. Denne EU-politik ville være særdeles mærkbar allerede under forhandlingerne om medlemskab og gøre det umuligt for Island, gennem en bankopdeling, at beskytte sin nation mod at betale banksystemets spekulationstab.

Forslaget i Alltinget, som omhandler en bankopdeling, bliver behandlet i Udvalget for økonomi og handel, hvor der i den seneste uge har været afholdt høringer om spørgsmålet. Under høringerne vidnede de nye storbanker, som blev skabt efter finanskrisen, og som var imod en bankopdeling. Samtidig vidnede repræsentanter for små banker og en investeringsbank, som støttede en bankopdeling. Det næste skridt bliver, at udvalget anmoder regeringen om at aflægge rapport til dem om undersøgelsesresultatet vedr. de to undersøgelser om bankstabilitet, som den gamle regering satte i gang. Udvalget forventes at komme frem til et resultat om en til to måneder, når regeringens undersøgelser er blevet præsenteret. Om der så bliver en bankopdeling er altså ikke klart, eftersom regeringspartierne, efter tidligere at have støtte en sådan, er blevet udsat for kraftigt pres fra storbankerne.

I og med, at forhandlingerne om EU-medlemskab ophører, mindskes i hvert fald et kraftigt pres mod, at Island selvstændigt forsøger at beskytte sine virksomheders bankkonti, sit statsbudget og sin nation imod bankernes nye spekulationstab.

Tilbagetrækningen af Islands ansøgning om EU-medlemsskab sker umiddelbart efter, at Alltinget den 5. februar endegyldigt vedtog den store frihandelsaftale med Kina. Med tanke herpå må de to beslutninger ses som en del af den internationale, ændrede orientering i retning af samarbejde med vækstlandene omkring Stillehavsområdet i stedet for med den synkende, transatlantiske blok.

Handelsattaché på Kinas ambassade i Reykjavik Xie Guoxiang sagde samme dag, at aftalen mellem Island og Kina var en »milepæl« i landenes indbyrdes relationer. Hvordan forholdet er mellem de to aftaler demonstreres derigennem, at netop disse forhandlinger om en frihandelsaftale, som indledtes i 2006, blev afbrudt, da Island i 2009 forsøgte at blive medlem af EU. De blev dog genoptaget i 2012, og efter seks forhandlingsrunder underskrev Islands tidligere statsminister Johanna Sigurdadottir aftalen under et officielt besøg i Kina i april måned sidste år.

Efter alle stridighederne om banksystemet, med nyvalg og folkeafstemninger, er Island nok meget mere forenet, og dermed bedre rustet, end Ukraine, til at ride den nye storm af, som disse beslutninger vil vække hos Det britiske Imperium og dets regimeskiftapparat.

26. febr. 2014 – Oprørt over nylige rapporter om den saudiske Kronprins Salman bin Abdelaziz’ drøftelser med Pakistan om at forsyne de saudiskstøttede syriske oprørere med bærbare antiluftskytssystemer (MANPADS) og anti-tank-raketter, sagde det russiske udenrigsministerium i dag, at det er sandsynligt, at terroristerne planlægger at udføre »en forårsoffensiv« mod den syriske regering. »Denne handel har til hensigt at forskyde magtbalancen til de militante oprøreres fordel under en forårsoffensiv fra syd, der gennemføres af illegalt bevæbnede formationer, mod Damaskus«, sagde ministeriet i sin erklæring. Ministeriet sagde, at det var oprørt over medierapporter om en mulig overførsel af våben med Jordan som transitland, og med træningslejre i landet for de militante oprørere.

Den 25. februar sagde den iranske repræsentant til FN, Mohammad Khazaee: »Alle de lande, som blander sig i krisen i Syrien, og som sender finansiel og militær hjælp til de bevæbnede ekstremistgrupper, i særdeleshed Saudi Arabien, skal have besked på at stoppe dette og forlade Syrien.« »Den aktuelle, alarmerende situation i Syrien skyldes de bevæbnede terroristgrupper«, tilføjede han.

Den syriske præsident Bashar al-Assad omtalte også den saudiske trussel, da han, under et møde med formanden for Det iranske Shura-råds Komite for Udenrigspolitik og National Sikkerhed, Alaeddin Boroujerdi, i Damaskus i dag, sagde, at Wahabi-ideologien – den version af Islam, som er nationalreligionen i Saudi Arabien – udgør den »største fare«, som truer regionen og verden, idet han understregede behovet for samarbejde mellem landene for »at imødegå ekstremisme og terrorisme«, rapporterede SANA-nyhedsagenturet. »Det er vigtigt med koordinering mellem de regionale landes parlamenter og venligtsindede lande for at forene stillingerne i kampen mod Wahabi-ideologien, som er den største fare, der truer befolkningerne i regionen og i verden«, sagde Assad.

27. feb. 2014 – I dag demonstrerede NATO’s forsvarsministre for øjnene af hele verden Bertrand Russels princip om, at sne faktisk er sort, ved at erklære, at »Et suverænt, uafhængigt og stabilt Ukraine, som er fast forpligtet over for demokrati og regering ved lov, er altafgørende for den euro-atlantiske sikkerhed«, under deres todages møde, som sluttede i Bruxelles i dag.

Ifølge NATO’s synspunkt må det nazistiske regime, som netop har overtaget magten i Kiev, således være »demokratisk«; ellers ville de ikke udstede erklæringer, som støttede det, samt advare Rusland imod at foretage sig noget imod Ukraine, som de gjorde i dag. Ikke alene aflagde forsvarsministrene løfte om at forsvare Ukraines territoriale integritet, men det nye regime deltog i NATO-mødet. »Det var mig en glæde at byde Ukraines deltagelse i ministermødet velkommen«, sagde den amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel under en pressekonference ved afslutningen af dagens møde. »Og i dag har jeg bekræftet USA’s stærke støtte til Ukraines territoriale integritet og suverænitet.« Og Hagel efterlod ingen tvivl om, at erklæringen var møntet direkte på Rusland. »Det er derfor, jeg nøje holder øje med Ruslands militærøvelser langs den ukrainske grænse.«

»Krigens tåge« (eng.: The Fogh of War)

»Ukraine er en nærtstående og mangeårig partner til NATO. Og NATO er en seriøs ven til Ukraine«, tilføjede NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. »Vi er parate til fortsat at assistere Ukraine i dets demokratiske reformer.« De øvelser, som Hagel refererede til, er snap-øvelser, som Putin gav ordre til i går, og som omfatter de vestlige og centrale militære distrikter, som også omfatter de baltiske og nordlige flåder, så vel som tropper i flyvevåbnet og antiluftskyts-tropper. »Den øverste kommandochef har et program for at afprøve troppernes evne til at håndtere krisesituationer, som udgør en trussel mod landets militære sikkerhed, så vel som terrorrelaterede, sundhedsmæssige, epidemiologiske og menneskeskabte nødsituationer«, sagde forsvarsminister Sergei Shoigu på et møde i forsvarsministeriet i går, rapporterede Itar-Tass. Shoigu sagde, at øvelsen ikke specielt havde noget med krisen i Ukraine at gøre. »Vi relaterer ikke disse ting på nogen måde«, sagde han. »Øvelsen vil også finde sted på Ruslands grænser til andre lande, og Ukraine kunne være iblandt dem.« I alt 110.000 tropper deltager i øvelsen. »Halvfems flyvemaskiner, over 110 helikoptere, op imod 880 tanks, over 1.200 stykker militært isenkram og så mange som 80 skibe og marinefartøjer vil være involveret«, sagde ministeren. Sortehavsflåden fra sin base i Sevastopol synes ikke at være involveret, men det afholdt ikke Ukraines præsidentskabs-raner Tuchynov fra at advare om, at enhver bevægelse af Ruslands personel i Sortehavsflåden i Krim vil blive fortolket som en militær aggression imod Ukraine. Russerne tager imidlertid forholdsregler til sikring af deres militære installationer i Krim. »Vi overvåger nøje, hvad der sker i Krim, hvad der sker omkring Sortehavsflåden«, sagde Shoigu iflg. RIA Novosti. »Vi tager forholdsregler til at garantere Sortehavsflådens faciliteters, infrastrukturs og arsenalers sikkerhed.«