Det følgende er en af mange internationale hilsener til Schiller Instituttets konference, »At opfylde menneskehedens drøm«, der fandt sted i Tyskland 25.-26. nov., fra mange fremtrædende personer i hele verden:

Yemen: Fouad al-Ghaffari, stifter af Kontoret for Koordinering med BRIKS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og præsident for Yemen BRIKS Ungdomskabinet, præsenterede en smuk, 15 minutter lang video

med en rapport fra stedet og sender sine hilsener og hilsener fra mange af sine medarbejdere, der, på trods af de barske forhold i selve Yemen, arbejder ihærdigt for det fulde LaRouche-program i samarbejde med det kinesiske initiativ for Ét Bælte, én Vej (OBOR), den Nye Silkevej.

Fra Yemen afspillede han videobudskabet og sagde til publikum, der var forsamlet i Tyskland, »med en hel del smerte, blandet med håb, indspiller vi dette fjerde budskab på afstand, i dag, 17. okt., for at hilse jer, Schiller Instituttet, på jeres konference. Jeg hilser jer fra Sana’a Internationale Lufthavn. Den er lukket pga. saudisk aggression og har forhindret mig i at deltage i jeres konference, og ligeledes forhindret titusinder af yemenitter i at rejse for at få lægebehandling eller tage deres uddannelse eller udføre deres arbejde. Dette er en forbrydelse, som hele verden er vidne til.«

Hilsenen sluttede med en appel om »et nyt kapitel i bogen for de nye, internationale relationer«, som er blevet meget fremmet af præsident Trumps besøg i Kina. Dette besøg, sagde han, indeholder håbet om at »erstatte en doktrin for internationale relationer, der bragte sorg og ødelæggelse til verden, og som aldrig burde have eksisteret«, således, at menneskeheden nu kan bevæge sig »fra systemet for regimeskifte til det mere naturlige system for suveræne nationer, der forenes omkring drømmen om én menneskehed«.

(Se også video: https://www.youtube.com/watch?v=ZRDgTc2vHg4)

 Se også: RESOLUTION:
»For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«.
Vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference, 25.-26. nov., 2017

Vært Matthew Ogden: Godaften; det er 1. dec., og dette er vores strategiske fredags-webcast fra larouchepac.com.

Vi har meget stof at gennemgå i aften, for vi bliver i øjeblikket vidne til indvielsen af en helt ny æra på denne planet. Det, vi bliver vidne til, især i løbet af den seneste uge, siden afslutningen af den ekstraordinært historiske Schiller Institut-konference, der fandt sted nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend, er den kendsgerning, at den Nye Silkevejsdynamik – denne dynamik med store projekter og »win-win«-samarbejde, der er blevet initieret af Kina – denne Nye Silkevejsdynamik er nu den dominerende og virkelig uimodståelige dynamik på denne planet. Dette er noget, der fuldstændig er i færd med at omforme alle nationers politik på denne planet. Og tyngdecentret er skiftet væk fra det gamle paradigme, som vi har set i det transatlantiske system, og til dette Nye Paradigme, der nu har fået overtaget pga. de initiativer, som frem for alt Kina har taget.

Jeg vil gerne lægge ud med at afspille et kort uddrag af Helga Zepp-LaRouches ekstraordinære hovedtale, som hun holdt på denne konference, der var sponsoreret af Schiller Instituttet nær Frankfurt, Tyskland, i sidste weekend. Konferencens titel var »At opfylde menneskehedens drøm«, og titlen på Helga Zepp-LaRouches hovedtale var »Den Nye Silkevej; Den nye model for internationale relationer«. Her er et kort uddrag af Helgas tale:

(Se hele Helgas video og tale i dansk oversættelse her: http://schillerinstitut.dk/si/?p=22734)

(Her følger engelsk udskrift af resten af webcastet)

HELGA ZEPP-LAROUCHE

:  So, let me start with an idea
of Gottfried Wilhelm Leibniz.  He said that we are actually
living in the best of all possible worlds.  This is a very
fundamental ontological conception.  It’s the idea that we are
living in a developing universe; that what makes the universe the
best of all possible ones is its tremendous potential for
development.  It is in such a way created, that every great evil
challenges an even greater good to come into being.  I think when
we are talking about the New Silk Road and the tremendous changes
which have occurred in the world, especially in the last four
years, it is actually exactly that principle working.  Because it
was the absolute manifest lack of development of the old world
order which caused the impulse of China and the spirit of the New
Silk Road having caught on that now many nations of the world are
absolutely determined to have a development giving a better life
to all of their people.
Now, I think that the New Silk Road is a typical example of
an idea whose time had come; and once an idea is in that way
becoming a material reality, it becomes a physical force in the
universe.
Now the Chinese Ambassador to Washington, Cui Tiankai,
recently made the point, that there were 16 times in world history,
when a rising country would surpass the dominant country up to
that point.  In twelve cases it led to a war, and in four cases
the rising country just peacefully took over.  He said that China
wants neither, but we want to have a completely different system
of a “win-win” relationship of equality and respect for each
other.
Obviously, the most important question strategically, if you
think about it, is that we can avoid the so-called Thucydides
trap.  That was the rivalry between Athens and Sparta in the 5th
Century BC, which led to the Peloponnesian War and the demise of
ancient Greece.  If this were to occur today between the United
States and China in the age of thermonuclear weapons, I think
nobody in their right mind could wish that; and therefore, we
should all be extremely happy that Trump and Xi Jinping have
developed this very important relationship.  I stuck my neck out
in the United States in February of this year by saying, if
President Trump manages to get a good relationship between the
United States and China, and between the United States and Russia, he
will go down in history as one of the greatest Presidents of the
United States.  Naturally, everybody was completely freaked out
because that is not the picture people are supposed to have about
Trump.  But I think if you look at what is happening, you will
see that Trump is on a very good way to accomplish exactly that.
So, he came back from this Asia trip with $253 billion worth
of deals with China.  I watched the press conference of the
Governor of West Virginia, Jim Justice, where he said that now,
because of China, there is hope in West Virginia.  West Virginia
is a totally depressed state; they have unemployment and a drug
epidemic.  But he said now we can have value-added production, we
will have a bright future.  So, the spirit of the New Silk Road
has even caught on in West Virginia.  Obviously the United States
has an enormous demand for infrastructure, especially now after
the destruction of all these hurricanes; which just to restore
what has been destroyed requires $200 billion, not even talking
about disaster prevention.  So, this is all on a good way that
China will invest in the infrastructure in the United States, and
vice versa; US firms will cooperate in projects of the Belt and
Road Initiative.
So, just think about it, because almost everything I’m
saying goes against everything you hear in the Western media.
But think:  From whom comes the motion for peace and development?
Is it coming from those who attack Putin, Xi, and Trump?  And
those who side with Obama?  It’s obviously time for people to
rethink how the Western viewpoint is on all of these matters.  Or
change the glasses which they have to look at the world.

OGDEN:  So, as you heard from Helga Zepp-LaRouche, that was
just a short excerpt from her speech, but she said we have to
change the glasses through which we look at the world.  That’s
what she did really with the entirety of her keynote address;
which was an hour long.  It is available on the
newparadigm.schillerinstitute.org website right now; but she
really did change the glasses, through which people should see the
world; both by reviewing what the strategic breakthroughs have
been in terms of the New Silk Road dynamic which has been
sweeping the planet and supplanting this outmoded and failed
geopolitical world order which has brought the world really to
the edge of what she said; this Thucydides trap and the danger of
thermonuclear war.  But she also did some very extraordinary; she
took the audience back through the history of the relationship
between the Confucianism of China and the Leibnizian philosophy
of Europe.  This was the best of European culture, and really the
consolidation of the Renaissance culture of Europe.  What
Gottfried Leibniz was able to do in his time, recognizing the
failures of European culture due to the kinds of rivalries
between these warring empires and what had really turned into a
corruption and a rot at the core of the European system at that
time; he said the future can be secured if we recognize the best
of European culture — the Christianity and the heritage of the
Greek philosophy which built European culture; but put this
together with the aspects of Chinese Confucianism which are in
fact harmonious with the best of the ideas of European
philosophy.  He pointed out, that the idea of an understanding of

the pre-established harmony between man’s creative mind and the
created universe is something, which indeed is recognized in
Leibnizian European philosophy; but is also at the core of
Confucian philosophy.
Helga Zepp-LaRouche said that in a very real way, Xi Jinping
has reflected a profound understanding of this kind of harmonious
relationship between man and the created world, and also between
the nations of this planet, and has given it a substance;
actualized this idea through the form of the New Silk Road.  She
also reviewed the history of her husband’s — Lyndon LaRouche’s
— role in creating the basis of the ideas that are now taking
their form in this New Paradigm of development coming out of
China and the Belt and Road Initiative.  She traced it all the
way back to a paper that Lyndon LaRouche had written in the 1970s
about the development of Africa, and the fact that his ideas —
which were at the core of that vision — are now what are
actually taking place in Africa and other nations that are being
touched by the Belt and Road Initiative.  Again, this is an
extraordinary keynote address, and we would encourage you to
watch the speech in its entirety.
But after Helga LaRouche’s keynote, the conference — which
was a two-day conference — unfolded; and it was a series of
extraordinary panel after extraordinary panel.  The first panel
was titled “The Earth’s Next Fifty Years”; obviously taking that
from the title of a wonderful book that was published by Lyndon
LaRouche over a decade ago.  But this panel began with a keynote
by Professor He Wenping, who’s the Director of African Studies at
the Chinese Academy of Social Sciences in Beijing.  The speech
was “President Xi’s Perspective for the Year 2050 and the
Perspective of African Development”.  That was followed by the
former Transport Minister of Egypt, who gave a speech called
“Integration of Egypt’s Transportation Plans 2030 with the New
Silk Road Project”.  Then, there was a statement from George
Lombardi, who is the former social media consultant to President
Donald Trump; and his speech was titled “The Trump
Administration: Impending Economic Policies and Media Discord”.
Then that panel concluded with a speech by Marco Zanni, who is a
member of the European Parliament from Italy.  His speech was
titled “A Future for Europe after the Euro”.
Panel I was followed by Panel II, which was the second panel
of the first day, which was titled “The Need for Europe To
Cooperate with China in the Industrialization of Africa and the
Middle East; Transaqua as the Rosetta Stone of the Continent’s
Transformation”.  This began with an extensive speech by Hussein
Askary, who is the Southwest Asia coordinator for the Schiller
Institute.  This was on “Extending the Silk Road into Southwest
Asia and Africa; A Vision of an Economic Renaissance”.  The bulk
of this is also actually included in a new Special Report that is
just been published by the Schiller Institute, that was jointly
written by Hussein Askary and Jason Ross.  He was followed by the
Foreign Director of the Bonifaca S.p.A., Italy, company, which is
actually involved with China in building this Transaqua project.
It’s called the Italy-China Alliance for Transaqua.  Then, the
General Consul to Frankfurt from Ethiopia spoke — Mehreteab
Mulugeta Haile.  The title of his speech was “The Need for Europe
to Cooperate with China in the Industrialization of Africa”.
Then that panel concluded with a speech by the Executive Manager
of Pyramids International called “Egypt’s 2030 Mega Projects:
Investment Opportunities for Intermodal and Multimodal
Connectivity”.
The third panel took place on the second day of the
conference, and that panel was titled “Europe As the Continent of
Poets, Thinkers, and Inventors: An Optimistic Vision for the
Future of Europe”.  It was keynoted by Jacques Cheminade, who’s
the former Presidential candidate in France.  His speech was
titled “What Europe Should Contribute to the New World Paradigm”.
Then, Dr. Natalia Vitrenko, who’s the chairwoman of the
Progressive Socialist Party of Ukraine, gave a speech — “China’s
Initiative from the Doom of Self-Destruction, to Prosperity and
Progress; A View from Ukraine”.  Then, a speech from a
representative from Serbia; an author and journalist named Dr.
Jasminka Simic.  Her speech was titled “One Belt, One Road — An
Opportunity for Development in the Western Balkans”.  Then that
panel concluded with a speech from Bulgarian Academy of Sciences
Professor Mariana Tian — “Bulgaria’s Contribution to the Belt
and Road Initiative”.
There were also two other speeches; the chair of the
Anglo-Hellenic and Cypriot Law Association, and the founding
Director of the China Africa Advisory.
Then, the concluding panel of the entire conference, Panel
IV; “The System We Live in Is Not Earthbound — Future
Technologies and Scientific Breakthroughs”.  This was keynoted by
Jason Ross, scientific advisor to the Schiller Institute.  His
speech was titled “The Scientific Method of LaRouche”.  He was
followed by Prof. Dr. Helmut Alt, from the University of Applied
Sciences in Aachen; who gave a speech — “Energy Transition; From
Bad to Worse”.  Then that concluded with Dr. Wentao Guo, from
Switzerland — “Current Situation of High Temperature Gas-Cooled
Reactors in China”.
Then there was an extensive Q&A period after that, in which
there was very important input from the audience.  The attendees
at this event — which you could see just from the speaker’s list
alone — represented countries from Western Eurasia, from Central
Europe, from Africa, from the United States, from Western Europe,
from Scandinavia, from really literally all over the world.  This
was an extraordinary conference.
There was a resolution that was adopted at the concluding of
the conference that I’d like to put on the screen here [Fig. 1].
The resolution is taking a note from what China has committed
itself to — eliminating poverty by the year 2020 in China.  So,
this is the resolution adopted by the Schiller Institute
conference in Bad Soden, Germany:

“At this conference, with the title ‘Fulfilling the Dream of
Mankind,’ we discussed the incredible transformation of the world
catalyzed by the Chinese initiative of the New Silk Road. The
Belt and Road Initiative, which is creating optimism in Asia,
Africa, Latin America, more and more states in Europe, and after
the state visit of President Trump in China, in several states
within the United States.
“The Belt and Road Initiative has the concrete perspective
on how poverty and underdevelopment can be overcome through
investment in infrastructure, industry and agriculture, based on
scientific and technological progress. The Chinese government
which uplifted 700 million out of poverty in the last 30 years,
has now proclaimed the goal to lift the remaining 42 million
people living in poverty out of their condition, and create a
decent living standard for the entire Chinese population by the
year 2020.
“Within the European Union, there are living approximately
120 million people below the poverty line, according to our own
criteria characterizing the costs of life. Given the fact that
Europe is still an economic powerhouse, there is no plausible
reason why Europe cannot uplift these 120 million people out of
poverty by the year 2020, as well. The best way to accomplish
this is for the EU, all European nations, to accept the offer by
China to cooperate with China in the Belt and Road Initiative on
a ‘win-win’ basis.
“We, the participants of the Schiller Institute conference,
call on all elected officials to join this appeal to the European
governments. Should we in Europe not be proud enough to say, if
the Chinese can do this, we can do it, too?”

As you can see here, newparadigm.schillerinstitute.com, that
is the location of the proceedings of this conference which will
be published as they’re prepared; but also, that resolution that
I just read to you, is available on that website
—newparadigm.schillerinstitute.com — and it’s collecting
signatures.  It’s something that you can add your name to and you
can circulate that.  Obviously, it applies not only to Europe,
but applies to the United States as well; this goal of
eliminating poverty by building infrastructure and high
technology projects to increase the living standards and the
productivity of our populations; as China is doing through the
Belt and Road Initiative.  This is what can be accomplished in
the United States.  We’ll review a little bit of that.
I do want to note that Helga Zepp-LaRouche made a special
notice of the statement by West Virginia Governor Jim Justice
after he secured $87 billion in joint investment into the state
of West Virginia; which is greater than the entire GDP of that
state.  This accomplishment is really the spirit of the New Silk
Road, which is now sweeping through the world and has even taken
hold in our very own state of West Virginia here in the United
States.
Now, let’s look at the extraordinary rate of developments
that have occurred since this conference happened in Frankfurt,
Germany last weekend.  This is part of putting on those new
glasses that Helga LaRouche talked about in order to see the
world as it really is; not to see the world through the kind of
spin and propaganda that you’re inundated with on a daily basis
by the media.  If you were following the media, you would think,
that the only issue on the table, are the series of sex scandals
that are coming out from celebrities and news anchors and so
forth and so on.  And you would miss the fact that we are
literally living in the absolute epicenter right now in history
of a total paradigm shift in the history of mankind.
So, let’s look at this extraordinary rate of developments.
This conference, obviously, in Europe — the Schiller Institute
conference — took place right on the heels of President Trump’s
extraordinarily successful trip to Asia; where he had his state
visit-plus visit with President Xi Jinping in China.  And the
$250 billion worth of deals that were signed there for joint
investments, the fact that President Xi Jinping put directly on
the table the idea of the United States and US businesses
collaborating with the Belt and Road Initiative, and the fact
that President Xi Jinping and President Trump solidified a very
close personal relationship and really ushered in a new era of
US-China collaboration.  After that, just during the course of
the last five days, you’ve seen what was just mentioned there in
the resolution from the Frankfurt conference; that nations of
Europe are now beginning to reach out and reciprocate the hand of
friendship that’s coming from China to participate in the Belt
and Road Initiative.
This is taking place most significantly in the more
impoverished countries of Eastern and Central Europe.  We have
the just-concluded 16+1 talks, which occurred in Budapest,
Hungary.  This is the meeting of the so-called CEEC, or the
Central and Eastern European Countries — those are the 16; and
then the +1 is China.  So, this is the 16+1, the Central and
Eastern European Countries plus China.  What was discussed at
this conference was the further coordination between these
countries of Eastern Europe and the Chinese, especially on the
idea of the Belt and Road Initiative; the New Eurasian
Land-Bridge as it was termed by Helga and Lyndon LaRouche back in
the 1980s.  The core feature of that proposal back in the end of
the 1980s, which gave birth to this idea of the Eurasian
Land-Bridge, was the idea of taking these Eastern European
countries — what had been formerly part of the Soviet Union or
the Soviet space — and taking what was an under-developed area
of Europe and developing it through bridging Western Europe with
Russia and then beyond through these kinds of transportation
corridors and high technology development grids.  That’s exactly
what China was discussing with these countries in Eastern Europe
during the 16+1 conference.  These are mainly countries such as
Hungary, Serbia, Poland, which really this is their conception of
themselves; they serve as Europe’s front door onto the New Silk
Road.  As the New Silk Road comes westward across Eurasia, the
front door to Europe are these Eastern European countries.  They
have gone from being on the margins of Europe with
under-development and poverty and prolonged unemployment and
these other crises, they’ve gone from being on the margins to
being at the very center of this new dynamic which is sweeping
from the East.
This is referred to in Hungary as their “eastward opening”;
that Hungary’s future is to orient towards this new era of
development which is coming from Eurasia, rather than orienting
towards the collapsing system of Western Europe and the failed
EU.  Zhang Ming, who’s China’s ambassador to the European Union,
published an article that was published immediately prior to the
16+1 meeting on November 27th, in which he emphasized the central
role of the Belt and Road Initiative in China’s policy towards
Europe.  He said, “As China and Europe work together to synergize
the Belt and Road Initiative, the 16 CEEC countries will play a
more prominent role as a hub which connects Asia and Europe.
Faster development in CEEC countries contributes to a more
balanced development across Europe and European integration.”
So, in other words, the faster development of these impoverished
countries in Central and Eastern Europe will be a “win-win” for
everybody involved.  He used these words, that these countries
will serve a “prominent role as a hub which connects Asia and
Europe.”
Then as Hungarian Prime Minister Viktor Orban stated a few
weeks ago — and he was the host of this meeting in Budapest,
Hungary obviously — but this was a statement that he made back
in October.  This is absolutely to the point of what we’re
discussing on this webcast today; this idea that the Belt and
Road Initiative is now the irresistible and dominant dynamic on
this planet.  This is a quote from Prime Minister Orban:  “The
world’s center of gravity is shifting from West to East.  While
there is still some denial of this in the Western world, that
denial does not seem to be reasonable.  We see the world
economy’s center of gravity shifting from the Atlantic region to
the Pacific region.  This is not my opinion, this is a fact.”
Now incidentally, that quote, that statement by Prime
Minister Orban, is exactly the point that Lyndon LaRouche made in
this book; this very prescient book that he published over a
decade ago called {Earth’s Next Fifty Years; The Coming Eurasian
World}.  In that book, Mr. LaRouche said the dominant dynamic of
the world is going to be the rising countries of Asia; these are
where the most concentrations of population are, this is the
fastest rates of growth.  And this is where the world’s center of
gravity is shifting economically; the coming Eurasian world, or
the Pacific-centered world.  So, this is a direct echo of exactly
what Lyndon LaRouche said way back when before any of this
economic miracle took place.  But Mr. LaRouche was very prescient
on that fact.
Now, while a number of leading European press outlets have
been doing exactly what Viktor Orban said — denying this fact;
trying to deny this inevitable fact that the center of gravity
has shifted from West to East.  You had, for example, the
{Financial Times} ran an extensive article headlined “Brussels
Rattled As China Reaches Out to Eastern Europe”; obviously just
hysterical that these Eastern European countries are now oriented
towards the Belt and Road Initiative.  Despite that fact, there
are some leading circles in Europe who are, indeed, recognizing
that Europe’s future lies in joining this New Paradigm.
Obviously, that could be seen from this extensive speaker’s list
at the Schiller Institute conference in Frankfurt; but there was
another very significant conference that occurred just a few days
later this week in Paris.  This was the first annual Paris Forum
on the Belt and Road Initiative; so it’s going to take place very
year.  This is the first annual event.  It was co-organized by
the Chinese embassy and the French Institute for International
and Strategic Affairs — IRIS is their acronym.  This is the
third largest think tank in Paris.  The founding director is
Pascal Boniface, who is very positive in terms of his attitude
towards this idea of France and Europe as a whole joining with
the Belt and Road Initiative.  There were some 400 people in
participation at this very important event.  There were think
tanks, there were civil servants, people from the French
government, there were heads of different French companies —
CEOs — retired military, there were cultural figures, and there
were media who attended.  Among them, the forum was addressed by
the Chinese Ambassador to France, Zhai Jun.  He put directly on
the table, France, Europe should join this new emerging paradigm,
this Belt and Road Initiative.  This goes directly along with the
attendance by Raffarin, the former Prime Minister of France to
the Belt and Road Forum that occurred this past Spring in
Beijing.  There have been other prominent figures inside France
who have done exactly what these people have done at this very
significant event, and said “Look, this is the future of the
world economy.  The center of gravity has shifted, and we better
get on board.”  This was also the subject, by the way, of Jacques
Cheminade’s speech at the Schiller Institute conference; and this
is something that he’s been in extensive conversation with, with
numerous leading figures inside France as part of his
Presidential campaign.  He even met with the former President of
France, Francois Hollande, while he was President at the Elysée
Palace and discussed exactly this idea.
So, as you can see, the movers and shakers behind this, the
ideas which are driving history, are really the leaders and the
collaborators of the LaRouche Movement worldwide.
Let me shift focus now.  We’re continuing to catalog the
extraordinary rate of developments that have occurred just over
the last five days since this extraordinary conference in
Frankfurt.  Let’s shift focus now to Latin America.  We had the
11th China-Latin America-Caribbean Business Summit, which
happened in Uruguay; actually it’s still happening.  It started
yesterday, and it’s going through this Sunday, so it’s a four-day
conference.  This was to discuss the idea of how Western
Hemisphere countries, especially countries in South and Central
America, can participate in China’s One Belt, One Road
Initiative.  Whereas this is the 11th annual conference between
the Central and South American countries and China, this was by
far the largest of these conferences to have taken place.  There
were over 2500 people in attendance, which included high-level
businessmen, government officials, and policymakers from all over
Latin America.  One of the plenary sessions which took place at
this conference was titled, “A New Vision of Collaboration Among
China, Latin America, and the Caribbean in the Framework of the
One Belt, One Road Strategy”.  So, that’s explicit; this is the
idea of Latin American joining the New Silk Road.
Just because we’re discussing Latin America, there was a
wonderful sentiment which was voiced by Chilean President
Michelle Bachelet.  This was a speech that she gave on November
23rd at the celebration of the 10th anniversary of the founding
of the Confucius Institute in Chile.  She said, “The world is
orienting more than ever towards China and the Pacific Basin.
Therefore, we know very well that our relationship with China and
the Asia-Pacific in particular, is crucial for us to fulfill our
destiny.”  She said, “Chile’s relationship with China goes well
beyond trade ties.  It is one of our primary political partners
on the path to opening integration and cooperation for progress.”
Then Michelle Bachelet said after she retires as the President of
Chile, she intends to study the Chinese language in depth.  So,
that’s a commitment that perhaps all heads of state should make,
as we recognize that the center of gravity of the world’s
strategic and economic reality is shifting towards China.  We did
see that from President Trump’s granddaughter, Arabella Kushner
— that’s Ivanka’s daughter — where she recorded the song in
Mandarin Chinese.  A video of her singing a song in Mandarin
Chinese, and sent that as a goodwill offering to President Xi
Jinping in China.
And one more item I should just note.  This is a
yet-unconfirmed report, but it’s very credible, that Japan — now
we’ve shifted from Europe to Central and South America, and now
we’re in the Asia Pacific.  Japan is actively considering joint
projects with Chinese companies on building the One Belt, One
Road.  This is hugely significant, judging by the historic
conflicts between Japan and China, which have been played on by
these Western geopoliticians for decades; to try to keep these
two extraordinarily significant countries from collaborating.  If
Japan and China collaborate on the Belt and Road Initiative, this
is a dynamic which is absolutely unstoppable.  There was an
article in a Japanese paper titled “Government To Help Japan,
China Firms in Belt and Road”.  It reports that the Abe
government is considering supporting companies to carry out joint
projects with Chinese companies along the Belt and Road.  I think
underscoring this fact, as I stated in the beginning of today’s
broadcast, that the Belt and Road is an absolutely unstoppable
and irresistible dynamic; which has now become dominant and is
something which cannot be ignored.  Underscoring that fact that,
indeed, this New Silk Road is the dominant irresistible dynamic
on this planet, here’s a statement from the {Global Times} which
is absolutely to the point.  It says “Generally speaking, Japan’s
economy has been always greatly dependent on overseas markets.
So, for the sustainable development of its economy, Japan needs
access to the business opportunities offered by the vast
infrastructure projects along the Belt and Road route.”
So, this is the sentiment that’s being expressed by
everybody.  We go from the hosts of this first annual conference
on the Belt and Road Initiative in Paris.  Look at what Viktor
Orban said at the 16+1 conference in Budapest, Hungary.  Look at
what Michelle Bachelet said in Chile at the Confucius Institute.
Look at the statements that were made at this Central and South
American-China Business Forum.  Look at what’s now being said in
Japan.  Look at the statements that were made at the Schiller
Institute conference in Frankfurt.  And look at what was done by
President Trump during his trip to China, and the summit that he
had with President Xi Jinping.  Everything is being shaped by
this initiative, by the New Silk Road; by this initiative which
is coming out of China for “win-win” mutually beneficial
cooperation on great project development for the entire planet.
This is the dominant of the future.
As Helga Zepp-LaRouche said, you need to put on the new set
of glasses to be able to see reality as it really is; not through
the skewed mirrors and the propaganda which is coming out of the
Western media.  I think that perhaps the best statement, and the
most candid statement of all — of all of these statements about
the reality of this future dynamic — and why the United States
and Europe and South America and Asia need to jump on board with
the New Silk Road, need to join with this new dynamic and catch
this spirit of the New Silk Road; probably the best and most
candid of those statements came out of Governor Jim Justice from
West Virginia during his press conference that he gave there at
the state capital, announcing this extraordinary $87 billion deal
between China and the state of West Virginia.  Here’s what
Governor Jim Justice had to say:

GOVERNOR JIM JUSTICE

:  And I would say to all of you
all that may be doubters that this could become a reality, “Don’t
get on the wrong side of it.”  Because, really and truly, it’s a
comin’.  It’s a comin’.”

OGDEN:  “It’s a comin’.”  I would say to all the doubters,
“this could become a reality, ‘Don’t get on the wrong side of
it.’  Because it’s a comin’,” he said.  “It’s a comin’.”   So,
that was actually from the conclusion of a really wonderful and
important video that was just put on the LaRouche PAC website
this week, all about West Virginia.  West Virginia, which as
Helga LaRouche said, is known across the country right now as the
epicenter of poverty, unemployment, drug epidemic overdoses, and
just general backward economic conditions.  West Virginia could
now become the cutting edge and the economic driver of the entire
Appalachian region here in the United States because of this
“win-win” investment that came from China.  So, I would encourage
you to watch that video in full on the LaRouche PAC website.
But let me just say, this is an extraordinary rate of
development of events that have occurred over the past five days.
I think that anybody who is looking at the reality soberly and
with clarity will see that, indeed, the efforts of the LaRouche
Movement over the past several years to put this question on the
table; to put this idea of a New Paradigm of economic cooperation
and “win-win” development, this New Silk Road — this Eurasian
Land-Bridge, this World Land-Bridge idea.  Put that on the table
and to shape all of the discussions that are occurring at the
highest levels of policymaking worldwide around that idea.  I
think that truly is becoming the dominant dynamic, and it’s a
testament to the fact that a small handful of people with very
powerful ideas, can indeed be very successful in shaping the
course of world history.
Now, I would say that what Helga LaRouche began, those
remarks that I played at the beginning of the show; this idea of
the greatest, the best of all possible worlds — what Gottfried
Leibniz had to say.  This is an understanding of how the universe
corresponds to the creative will of mankind.  That there is a
principle of good that is behind the creation, the creation of
the universe; and that principle of good corresponds with the
creative nature of mankind.  And when mankind acts on that
creative quality, and acts for the benefit of the greatest number
of possible people, the greatest possible General Welfare; acts
on the basis of this principle of good, that the universe
corresponds and, indeed, responds.  Because of this harmony, this
pre-established harmony which Leibniz discussed.  That was at the
core of his understanding of the best of all possible worlds.
So, with that axiomatic understanding of the philosophical
nature of what this effort is all about — to bring about a New
Paradigm of human relations on this planet — let’s conclude with
the concluding quote from Helga Zepp-LaRouche during her keynote
at that Schiller Institute conference in Germany.  Helga
Zepp-LaRouche said the following:  “If we revive the Classical
culture of all nations, and enter a beautiful dialogue among
them, mankind will experience a new renaissance and unleash an
enormous creativity of the human species like never before.
“So, it is very good to live at this moment in history and
contribute to make the world a better place.  And it can be done,
because the New Paradigm corresponds to the lawfulness of the
physical universe in science, Classical art, and these
principles.  What will be asserted is the identity of the human
species as {the} creative species in the universe.”
So, as Helga Zepp-LaRouche said, it is very good to live at
this moment, and to contribute to this New Paradigm which is now
emerging on this planet, and to contribute to the good of
mankind.
So, thank you very much for joining us here today.  We
strongly encourage you to not only watch Helga Zepp-LaRouche’s
keynote address in its entirety, but to stay tuned to that
Schiller Institute channel as all of these panels, all of these
videos, all of these presentations are produced and put up on the
website for you to watch in their entirety.  So, thank you for
joining in, and let’s continue to spread the spirit of the New
Silk Road.  Thank you and good night.

Tom Gillesberg: »Velkommen til vores første offentlige møde – i Danmark, vel at mærke – efter valget fandt sted. Vi kan jo begynde med at nyde synet af vore plakater her bagved, for de er desværre nu alle blevet taget ned; de hænger ikke længere i lygtepælene; København og de andre byer, hvor vi stillede op, er blevet lidt mere kedelige igen. Men vi kan begynde med at sige tak til alle dem, der stemte på os. Og jeg tror, jeg kan garantere, og de kan føle sig lidt som nogle små profeter, for de var i stand til at se det, som de fleste tilsyneladende ikke var i stand til at se; nemlig, at der er en ny, ustoppelig forandring i gang i verden, der også kommer til at svømme hen over Danmark, bare vent og se.

Nogle af os var privilegerede og fik en ekstra smag på det, i form af den konference, Schiller Instituttet netop har afholdt i Frankfurt, Tyskland, hvor vi havde en lang række talere – det vil jeg komme tilbage til – som faktisk befandt sig mere eller mindre inde i denne proces med at udbrede Bælte & Vej Initiativet til Asien, til Afrika; gøre det her til det Nye Paradigme, der regerer her på kloden…«

Hør hele Toms fremlæggelse:

https://soundcloud.com/si_dk/schiller-instituttets-konference-i-tyskland-realiser-menneskehedens-drom-med-den-nye-silkevej

Jeg mener, at den Nye Silkevej er et typisk eksempel på en idé, hvis tid er kommet; og når en idé på denne måde først er ved at blive en materialistisk virkelighed, bliver den til en fysisk kraft i universet. Jeg har personligt haft mulighed for at se udviklingen af denne idé, der på mange måder reelt set begyndte med dette store menneske – min ægtemand, Lyndon LaRouche; der, for mange årtier siden – for næsten et halvt århundrede siden – fik ideen om en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden. Dette blev dernæst mere manifest i 1970’erne, ’80erne og især i 1991, da Sovjetunionen opløstes, og hvor denne idé om at skabe en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden blev meget fremtrædende.

Download (PDF, Unknown)

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

RESOLUTION: »Europa må ende fattigdom for sine 120 millioner fattige frem til år 2020«

Resolution vedtaget på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, 26. nov. 2017.

Helga Zepp-LaRouche: Hvis der ikke er flere spørgsmål, vil jeg gerne oplæse mit forslag til denne resolution, som jeg gerne vil have, I vedtager – eller én af dem.

På denne konference, der havde titlen, »At opfylde menneskehedens drøm«, drøftede vi den utrolige transformation i verden, der er blevet katalyseret af det kinesiske initiativ for den Nye Silkevej; Bælte & Vej Initiativet, der skaber optimisme i Asien, Afrika, Latinamerika, flere og flere stater i Europa og, efter præsident Trumps statsbesøg til Kina, i flere stater i USA.

Bælte & Vej Initiativet har det konkrete perspektiv for, hvordan fattigdom og underudvikling kan overvindes gennem investering i infrastruktur, industri og landbrug, baseret på videnskabelig og teknologisk fremskridt. Den kinesiske regering, der i løbet af de seneste 30 år har løftet 700 millioner mennesker ud af fattigdom, har nu bekendtgjort målet om at løfte de tilbageværende 42 millioner mennesker, der lever i fattigdom, ud af denne tilstand og skabe en anstændig levestandard for hele den kinesiske befolkning frem til år 2020.

I den Europæiske Union lever omkring 120 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, ifølge vore egne kriterier, der karakteriserer leveomkostningerne. I betragtning af, at Europa stadig er et økonomisk kraftcenter, er der ingen acceptabel grund til, at Europa ikke også skulle kunne løfte disse 120 millioner mennesker ud af fattigdom frem til år 2020. Den bedste måde, hvorpå dette kan opnås, er ved, at EU og alle europæiske nationer tager imod Kinas tilbud om samarbejde med Kina om Bælte & Vej Initiativet på en »win-win«-basis.

Vi, deltagerne på Schiller Instituttets konference, opfordrer alle folkevalgte personer til at tilslutte sig denne appel til de europæiske regeringer. Skulle vi i Europa ikke være stolte nok til at sige, at, hvis kineserne kan gøre dette, så kan vi også? [applaus]

RESOLUTION: »For en afslutning af krigen og den humanitære krise i Yemen«

26. nov., 2017 – Deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, vedtog enstemmigt følgende resolution om krigen i Yemen:

»I betragtning af den dokumenterede kendsgerning, at krigen mod Yemen, der er blevet ført af den saudiskledede koalition siden marts 2015, har været årsag til en humanitær krise uden sidestykke i dette land som resultat af bombardement af landets infrastruktur og den totale blokade til lands, til vands og i luften, der er gennemført, kræver deltagerne på Schiller Instituttets internationale konference i Bad Soden, Tyskland, den 25.-26. nov., 2017:

1. En øjeblikkelig våbenstilstand mellem alle parterne;
2. Ophævelse af blokaderne mod landet, især mod havnen i Hodeida og den internationale lufthavn i Sana’a, og som muliggør omgående humanitærhjælp til landet;
3. En tilbagevenden til den nationale forsoningsproces og dialog, som var i gang, men som blev afbrudt af krigen. (Denne forhandlingsproces må føres under FN-regi og udelukkende mellem nationale, yemenitiske grupperinger uden indblanding fra regionale eller globale magter, men sponsoreret af Rusland, Kina og USA som garanter for gennemførelse af det sluttelige resultat af dialogen.) Formålet med sådanne forhandlinger er at finde en politisk løsning på krisen i Yemen.
4. At hjælpe Yemen med en hurtig og storstilet genopbygningsproces, der fokuserer på infrastrukturprojekter for at genvinde nationens levebrød og Yemens integration i Bælte & Vej Initiativet.«

Jason Ross interviewer Harley Schlanger på den første dag af konferencen, “At opfylde menneskehedens drøm”.

Will Wertz: For mange år siden, faktisk for 2.500 år siden, skrev Platon to dialoger, blandt andre; Timaios og Kritias. Det, han diskuterede i begge disse dialoger, er en oversvømmelse, der udslettede en hel civilisation. I Timaios beretter Platon, at en præst sagde til Solon,

»I hellenere er ikke andet end børn. Der er ikke én eneste gammel mand iblandt jer. Der har været, og vil igen komme, mange ødelæggelser af menneskeheden, der fremkommer af mange årsager. De største er blevet frembragt gennem ild og vand.«

Han påpeger, at grunden til, at disse civilisationer ikke kunne håndtere sådanne naturkatastrofer, er, at

»Gudernes overbærenhed begyndte at svækkes, og de begyndte at opføre sig upassende. De blev inficeret af ondt begær og magtens arrogance«.

Vi har nu heldigvis i USA nogle ’gamle mænd’ – i særdeleshed Lyndon LaRouche; som faktisk er yngre end de fleste mennesker mht. til hans intellekt.

Jeg vil fremlægge præcis, hvad det er, Lyndon LaRouche har kæmpet for, i en kort gennemgang, for jeg har ikke tid nok til at gå i dybden. Men Lyndon LaRouche har, som Dennis antydede, kæmpet imod Det britiske Imperium, en kamp, der mindst går tilbage til hans tid i Anden Verdenskrig på det indiske subkontinent i Burma – som det hed dengang – og Indien. Han så på første hånd briternes folkemordspolitik mod den indiske befolkning. På dette tidspunkt udviklede han et livslangt forpligtende engagement for at besejre Det britiske Imperium, og til at gøre det, Franklin Roosevelt under krigen sagde til Winston Churchill, at han var forpligtet over for at gøre. Roosevelt sagde, vi udkæmper ikke Anden Verdenskrig for at bevare Det britiske Imperium. Efter Anden Verdenskrig vil vi bruge det Amerikanske Systems metoder for økonomisk udvikling til at udvikle resten af verden. Desværre blev denne Roosevelts mission saboteret efter hans død af Winston Churchill og af Harry S. Truman; sidstnævnte var en meget smålig mand. Man fik den første mobilisering mod Rusland, og mere specifikt mod den alliance, som Roosevelt var forpligtet overfor; og som var en alliance mellem USA, Rusland, Kina og andre nationer for at udvikle planeten ved hjælp af det Amerikanske Systems metoder.

Download (PDF, Unknown)

Se hele konferencevideoen her: https://www.youtube.com/watch?v=hzJCl1xnvvU

Foto: Den britiske geopolitiker, Harold Mackinders kort. Den grundlæggende idé er, at man ser på Europa, Afrika og Asien, og det er verdens-øen. Den britiske politik var at omringe det, de kaldte omdrejnings-området eller hjertelandet, som er Rusland, med en intern halvmåne. Mackinders grundtema var, at »den, der hersker over Østeuropa, kontrollerer hjertelandet. Den, der hersker over hjertelandet, kontrollerer verdens-øen. Den, der hersker over verdens-øen, kontrollerer verden«. Grundelementet i Det britiske Imperiums geopolitik, og i deres to ‘Verdenskrige’.

Jeg har flere gange understreget det faktum, at den kinesiske model er meget nærmere ved det oprindelige amerikanske økonomiske system, end folk forestiller sig. Alle Kinas banksystemer er faktisk meget mere ligesom banksystemet efter Hamiltons principper, eller man kunne også sige, ligesom Friedrich Lists rammepolitik; Friedrich List, den tyske økonom, der i øvrigt er den mest berømte økonom i Kina i dag.

Download (PDF, Unknown)

Schiller Instituttet og den rolle, dets stifter Helga Zepp-LaRouche spiller, optrådte på en konference den 12.-13. juli, »Den Nye Silkevejs initiativer – resultater og udfordringer«, i Beograd, Serbien. Konferencen var arrangeret af Instituttet for International Politik og Økonomi (IIPE) i Serbien, og af det Kinesiske Samfundsvidenskabelige Akademis Institut for Europæiske Studier (CASS), som en opfølgende begivenhed til instituttets første konference ved Donau sidste år i juni, under den kinesiske præsident Xi Jinpings besøg.

Konferencen blev åbnet af professor, dr. Vladimir Popoviċ, statssekretær for Ministeriet for Undervisning, Videnskab og Teknologisk Udvikling; prof., dr. Žarko Obradoviċ, præsident for den Serbiske Nationalforsamlings Udenrigskomite, og Kinas ambassadør til Beograd, Li Manchang, samt Huang Ping, direktør for 16+1 (16 central- og østeuropæiske lande plus Kina). Der blev fremlagt rapporter fra serbiske regeringsfolk, netværk af tænketanke plus 50 andre eksperter fra Kina, Serbien, Bosnien- Hercegovina, Polen, Bulgarien, Rumænien, Rusland, USA og Tyskland. Ambassadør Li beskrev Bælte & Vej Initiativet (BVI) som et hus, bygget af Kina, med interiøret designet af husets beboere.

I begyndelsen af den første session introducerede konferencearrangør Duzsko Dimitrijevic Elke Fimmen fra det tyske Schiller Institut og EIR, der talte om »Den Nye Silkevej – dens strategiske betydning for verdensfred«. Hun satte fokus på Helga Zepp-LaRouches deltagelse i Bælte & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i Beijing, 14.-15. maj, og Helgas beskrivelse af det som en »meget harmonisk begivenhed«, der eksemplificerede et nyt, globalt paradigme for win-win-samarbejde, der erstattede geopolitik. Fimmen illustrerede sine bemærkninger ved at vise et verdenskort fra den netop udgivne, tyske oversættelse af den berømte EIR Specialrapport, Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen.

Fimmen fokuserede på opsvinget i samarbejde i opløbet til G20-topmødet i Hamborg 7.-8. juli, på hvilket møde vi så det historiske møde mellem præsidenterne Vladimir Putin og Donald Trump, og begge disses fortsatte samarbejde med præsident Xi Jinping. Hun sagde, at samarbejdet mellem disse tre åbner døren for et nyt paradigme for fred og udvikling, der kan forvise sult, fordrevne befolkninger og farerne ved krig og finansiel ulykke til støvede historiebøger.

Blagoje Babic, fra det Serbiske Videnskabs- og Kunstakademis Komite for Økonomisk Videnskab, talte om »Den Nye Silkevej – respons til den kinesiske økonomis udfordringer«, hvor han talte stolt om at følge fr. LaRouches 26 år lange kamp for at etablere den Nye Silkevej som den globale politik, den nu er blevet til. Andre talere forklarede, hvordan BVI åbner for fremgang for alle, og hvordan dette kan ekspandere i takt med, at Silkevejen i rummet fører den menneskelige ånd hinsides vor Jords begrænsning.

Foto: Elke Fimmen fra det tyske Schiller Institut. Elke Fimmen er desuden næstformand i det tyske, politiske parti BüSo, der har Helga Zepp-LaRouche som formand. Foto fra 2012.

Som mange deltagere i og iagttagere af verdensbegivenhederne for længst har opdaget, så er størstedelen af de gængse nyheder »fake news«, der primært har til formål at aflede opmærksomheden fra de store problemer, som verden står overfor, og frem for alt de løsninger, der findes til dem: Det nye paradigme, som LaRouche-bevægelsen og Schiller Instituttet har kæmpet for i næsten et halvt århundrede, og som Kina med russisk og international opbakning har præsenteret som Bælte & Vej Initiativet. Med Trumps succesrige møde med Putin ved G20-topmødet i Hamborg er muligheden for en aktiv amerikansk deltagelse i dette russisk-kinesiske samarbejde for fred ved at blive en reel mulighed. Den manglende dækning af disse revolutionerende begivenheder kan dette nyhedsbrev forhåbentlig være med til at råde bod på – inklusiv nyheden om den danske støtte til Bælte & Vej Initiativet, som Karen Ellemann udtrykte på statsministerens vegne (se bagsiden) ved den historiske konference i Beijing den 14.- 15. maj, og som de danske medier har forbigået i tavshed.

Download (PDF, Unknown)

(Denne introduktionstekst forekommer på invitationen til konferencen):

Efter sin tale som deltager i Topmødet for Globale Tænketanke under Bælte & Vej Forum i Beijing, 14.-15. maj, sagde Helga Zepp-LaRouche, stifter og formand for Schiller Instituttet, i et interview til Shanghai Daily:

»Jeg mener, at Bælte & Vej Initiativet betyder et revolutionerende skridt hen imod en ny epoke i civilisationen. Ideen om at have win-win-samarbejde mellem nationer er første gang, et konkret koncept for at overvinde geopolitik er blevet fremsat.

Eftersom geopolitik var årsagen til de to verdenskrige, mener jeg, det er et fuldstændig nyt paradigme for tankegang, hvor en idé, der fremsættes af ét land, samtidig vil have den nationale interesse i overensstemmelse med hele menneskehedens interesse. Dette er aldrig tidligere sket.

Dette har indgydt et enormt håb blandt udviklingslandene om, at de har en mulighed for at overvinde fattigdom og underudvikling. Og jeg mener, dette er et initiativ, der vil vokse, indtil alle kontinenterne er forbundne gennem infrastruktur og udvikling.«

I samarbejde med Kinas Energifondskomite og Fonden for Genoplivelse af Klassisk Kultur, afholder Schiller Instituttet en konference i New York City fredag, den 7. juli, 2017. Vi vil bringe sammen, landbrugsledere, forskere og ingeniører inden for landbrug og politiske og diplomatiske, officielle personer fra hele USA, ledere fra Kina og fra andre nationer. Opgaven bliver at formulere en politik for fødevareproduktion og handel – i kølvandet på gennembruddet med Bælte & Vej Forum i Beijing i maj, 2017 – for omgående og radikalt at UDVIDE den globale fødevareproduktion og brødføde verden, katalyseret gennem den mest avancerede, 21. århundredes nuklear- og satellitteknologi.

Den amerikanske økonom og videnskabsmand, Lyndon LaRouche, der for 29 år siden var den oprindelige ophavsmand til konceptet og politikken med den »økonomiske udviklingskorridor« – i dag kendt som Verdenslandbroen – erklærede i sin rapport fra 1983, ’Der er ingen grænser for vækst’, at nationer nu, med de eksisterende teknologier, har evnen til at producere tilstrækkelig med fødevarer af høj kvalitet til at brødføde 25 mia. mennesker, med en sund kost!

Han påpegede desuden, at Afrikas udvikling er af strategisk betydning – dvs., af strategisk betydning for Asien og for hele verdens befolkning. Hr LaRouche forklarede dernæst de detaljerede politikker for at virkeliggøre Afrikas potentiale for at blive både hele verdens »brødkurv« og et center for videnskab og rumforskning.

I dag, hvor 100 nationer aktivt deltager i Kinas Bælte & Vej Initiativ, er Vejen åben for at gøre netop dette!

Billede: »Fields of Gold«, af kunstneren Jane Small.

U.S.-China Cooperation on the Belt and Road Initiative – Summary

Mike Billington, Executive Intelligence Review magazine

Benjamin Deniston, 21st Century Science and Technology

Jason Ross, 21st Century Science and Technology magazine Editor-in-Chief

Prof. Nie Lei, Dean, School of Traffic and Transportation, Beijing Jiaotong University

Dr. Hal Cooper Jr., Chairman, Seattle Freight Transport Advisory Board

Richard Trifan, Vice President, Government Relations and Trade, The Eurasia Center, Washington, D.C.

Dr. Liu Qiang, Director of Energy Economics Division, Chinese Academy of Social Sciences

Mr. Faiyaz Murshid Kazi, Counsellor, the Permanent Mission of Bangladesh to the United Nations

VA Senator Richard Black (R-13)

Ms. Meifang Zhang, Deputy Consul General, the Consulate General of the People’s Republic of China

Mr. Petr Iliichev, Chargé d’affaires, Permanent Mission of Russian Federation to the UN

Dr. Patrick Ho, Deputy Chairman & Secretary General, China Energy Fund Committee, Hong Kong, China

https://www.youtube.com/watch?v=o8ApUo6f96w

Lige fra begyndelsen havde Schiller
Instituttet den idé, at vi måtte have en
retfærdig, ny økonomisk verdensorden;
men at det aldrig ville fungere, hvis det ikke
blev forbundet med en renæssance af
klassisk kultur. 

Det, jeg vil tale om, er ideen om den højeste menneskehed, det fælles filosofiske grundlag for vestlig og asiatisk kultur … Præsident Xi Jinpings håbefulde vision for det, han altid kalder et fællesskab for menneskehedens fælles fremtid … er blevet vedtaget som en resolution i FN’s Sikkerhedsråd. … Med dette koncept er et strategisk initiativ, som kan erstatte den krigsskabende geopolitik med idealet om en forenet menneskehed, sat på dagordenen

Download (PDF, Unknown)

Med formand Tom Gillesberg.

Lyd:

Denne nyhedsorientering er en redigeret udgave af en briefing, Schiller Instituttets danske formand Tom Gillesberg gav den 10. april om situationen, vi står i efter det dramatiske kursskifte den 6. april, hvor Donald Trump blev overtalt til at sende Tomahawk-missiler imod en syrisk luftbase. Talen kan ses og høres på www.schillerinstitut.dk. Udover at sabotere et samarbejde mellem USA og Rusland bliver angrebet på Syrien også brugt til at tale en militærkonfrontation mellem USA og Nordkorea op. Hvis Trump skulle lade sig besnakke til noget så tåbeligt, vil det få endnu mere katastrofale konsekvenser (se side 3). Som en modpol til dette britisk anførte pres for konfrontation og krig afholdt Schiller Instituttet, bl.a. sammen med kinesiske og russiske repræsentanter, en konference i New York den 13.-14. april, der præsenterede det utroligt store potentiale Kinas Bælt- og Vej-Initiativ udgør, særligt hvis USA og Europa ville gå med (se midtersiderne).

Download (PDF, Unknown)

Folk tager fuldstændig fejl, når de tror, at Det britiske Imperium ikke længere eksisterer. Der skete det, at, efter Sovjetunionens kollaps, gik Storbritannien og de noekonservative i USA i gang med bestræbelser på at etablere en unipolær verden. Man kan også sige, at det er det samme som globalisering: det er et forsøg på at etablere et verdensimperium, baseret på den angloamerikanske relation; for tidligt erklærede Fukuyama historiens slutning, dvs., at hele verden ville blive forvandlet til demokratiske stater, og de opfandt sådanne ting som »retten til at beskytte« (eller ansvaret for at beskytte, R2P, -red.), »humanitær intervention«, »regimeskifte«; ’farvet revolution’ imod enhver regering, der ikke ville underkaste sig. …

Download (PDF, Unknown)

Ruslands politik var meget klar fra begyndelsen: Vi ønsker ikke at have nogen særstatus på verdensarenaen. Vi ønsker ligeværdig behandling, fair behandling, ikke kun for os, men for alle andre stater. Og hvis vi kan yde denne fair behandling i alle sfærer, ligeværdig sikkerhed, ligeværdigt økonomisk samarbejde, ligeværdige udvekslinger mellem folkeslag, så vil vi alle vinde en masse, i stedet for at forsøge at opbygge nye mure, forsøge at bygge nye skel, forsøge at bygge, genopbygge eller styrke disse militære alliancer, der findes.

Konferencier Dennis Speed: Jeg vil gerne introducere vores sidste taler. Vi er alle klar over en særlig omstændighed, der er brudt ud, og de af os, der er virkelige amerikanske patrioter, indser, at en stor uretfærdighed er blevet begået. Vi er påtvunget denne uretfærdighed, og vi er glade for at have den næste taler her, med os: Her er hr. Petr Iliichev, chargé d’affaires ved den Russiske Føderations permanente mission til FN. [Stående klapsalver].

Petr Iliichev: Mange tak, mange tak kolleger for en meget varm velkomst, og jeg er taknemmelig over for madame LaRouche for at arrangere jeres konference, som er meget relevant for det, vi diskuterer. Jeg undskylder, at jeg kommer for sent, men vi havde to møder i dag i Sikkerhedsrådet, to vigtige spørgsmål, der ligger langt væk, men som beviser, at vi lever i en globaliseret verden, og denne globaliserede verden bevæger sig i to retninger. Undertiden har vi meget anstændige, meget gode konsekvenser af globalisering, og undertiden har vi negative virkninger. I dag diskuterede vi Haiti, det ser mere eller mindre ud til at være i en positiv retning: men igen, det, som præsidenten netop har sagt, at massemigration af mennesker skaber flere problemer, men med en politisk [gave?] eller med en geo-kollektivistisk opmærksomhed kan vi forsøge at vende dette negative fænomen til en fordel, både for værtssamfundene, men også for de mennesker, der rejser.

Det andet spørgsmål, vi diskuterede, var Somalia og Eritrea, og I kan også forestille jer, at dette er et meget vigtigt spørgsmål, ikke kun pga. somaliernes skæbne, hvor de i mere end 25 år er blevet berøvet et statsskab, virkelig at have en nation. Men de har overlevet, og desværre er deres beliggenhed i en sådan strategisk position, som alle udnytter – vestlige magter, forbrydere, al-Shabab-terrorister, men nu er der en klar forbindelse til Islamisk Stat, men der er også pirateri.

Vi ser, at denne globaliserede verden også fordrer en globaliseret reaktion, et globaliseret svar.

Men for at vende tilbage til denne konferences tema, vil jeg gerne sige, at international, økonomisk udvikling og internationalt, økonomisk samarbejde nu om dage i høj grad er en drivkraft i den verden, vi lever i. Det ville være korrekt at sige, at et af målene for hvert land er at udvikle forskellige økonomiske, videnskabelige, teknologiske bånd, ikke kun mellem de individuelle lande, men også mellem grupper af lande, og disse bånd, dette samarbejde, bør baseres på principperne om uafhængighed, ligeværdighed, gensidig respekt for hinandens interesser; hvert land har sit eget strategiske projekt, og vi er stolte af det initiativ, som vore kinesiske kolleger har fremsat. Det er deres politik at genoplive den historiske Silkevej, og etableringen af to korridorer, en over land og en over havet, vil forbinde Asien via Centralasien, via Mellemøsten, og ind i Europa. Dette Ét bælt, én Vej-initiativ er et meget lovende projekt, der vil styrke økonomisk samarbejde, men også få en meget positiv indvirkning på den geostrategiske situation i dette område.

Men herudover har mit land, Rusland, været i gang med at udvikle relationer med lande i det Asiatiske Stillehavsområde. Vores strategiske partner er selvfølgelig Kina: Vi er i færd med at udvikle vore særlige relationer med Folkerepublikken Kina. Kina er vores største, økonomiske handelspartner; det er vores nabo. Vi har fælles interesser, ikke kun inden for økonomisk politik, men også inden for andre, humanitære spørgsmål, såsom sundhed, kulturel udveksling, og vi forsøger at komplementere hinanden, både i politiske og økonomiske dimensioner.

Faktisk er det samarbejde, vi har med Kina, et samarbejde omkring et strategisk partnerskab. Sluttelig nåede vores økonomiske samarbejde et meget højt niveau; vores indbyrdes handel nåede op på $40 mia.; planerne er, at det skal komme op på $0 mia., og vi er godt på vej. Dette strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina er ikke kun i den politiske sfære; vi er naturligvis to permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, og vi samarbejder meget tæt i denne ophøjede organisation. Men vi har også andre organisationer, hvor vi forsøger at samarbejde; først og fremmest Shanghai Samarbejdsorganisationen, men også andre, som ASEM, som BRIKS. Rusland forsøger at fremme harmoniseringen af økonomiske arrangementer, som eksisterer, og denne harmonisering bør finde sted på baggrund af principper om gennemskuelighed og respekt for hinandens interesser. Fra vores side forsøger vi at opbygge den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU), og vi anvender disse principper på dette økonomiske arrangement. Det, vi forsøger at gøre, er ikke blot at skabe denne nye union, men også at udvide dens bånd, udvide dens samarbejde med andre økonomiske enheder, som eksisterer, og vi mener, at det er en god mulighed, at vi forsøger at sammenflette privilegier, fordele, som den Eurasiske Økonomiske Union giver, med dette initiativ for Ét Bælt, én Vej, som kineserne forsøger at gennemføre. Vi forsøger i realiteten at fremme et udvidet, eurasisk partnerskab, således, at andre omdrejningspunkter, andre centre i det eurasiske integrationsområde, kunne bringes sammen.

Vi er begyndt at gennemføre denne udvidede dagsorden. Vi har indgået en aftale med Vietnam, mellem den Eurasiske Økonomiske Union og Vietnam, i et frihandelsområde. Nu forhandler vi med Kina. Så hvis det er rigtigt at alliere dette initiativ for Ét Bælt, én Vej med den Eurasiske Økonomiske Union, så ville dette være en enorm tilskyndelse til skabelse af, ikke alene eurasisk, økonomisk handel, men et rum, der vil fremme frie relationer for gensidig forståelse inden for dette store, store rum, som vi har. Vi arbejder ikke alene med Kina og med Vietnam, men Indien er imødekommende, Pakistan; alle stater, som er med i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG; på engelsk CIS).

Præsident Putin har sagt, at han vil deltage i topmødet om Ét Bælt, én Vej, som afholdes i Kina i maj måned. I dag mødtes han med Kinas Statsråds vicepremierminister og lovede, at han ville deltage og lovede at være meget opmærksom på og se meget favorabelt på dette udviklingsperspektiv.

Så vi ser frem til en strålende fremtid med Ét Bælt, én Vej, og vi mener, at jeres initiativ er meget relevant, og vi forsøger med vores diskussion at promovere det.

Mange Tak. [applaus]

Dennis Speed: Eftersom vi indser, at repræsentanten fra Rusland først nu har været i stand til at komme, vil jeg benytte det privilegium at stille ham et spørgsmål, som jeg mener, er vigtigt for hele forsamlingen.

Sir, vi er her mennesker, der mobiliserer for en meget specifik vision af verden, og De har refereret til det. Deres nation har naturligvis ikke været i stand til at tale direkte til det amerikanske folk. De har talt i FN, De taler med diplomater og andre. Men her er der et bredt udvalg af det amerikanske folk, der er folk her fra mange forskellige dele af landet. Og siden De nu har en mulighed, vil jeg gerne spørge Dem, om De kan tale til, De ser her en repræsentation af det amerikanske folk, og give dem et budskab med hensyn til, hvad De mener, de bør vide om Rusland, og hvad De mener, de bør have tillid til, skal vi sige med hensyn til Ruslands hensigt over for det amerikanske folk, hvad ville De sige?

Iliichev: Tak. Tak for dette meget vanskelige spørgsmål [latter], men jeg vil sige, at, vi bør ikke være bange for hinanden. Vi bør tale med hinanden. Det er meget vigtigt, og udenrigsminister Tillersons forhandlinger i går, både med minister Lavrov og præsident Putin, beviste, at to stormagter, to af de mest magtfulde atommagter, vinder mere, når vi taler sammen, men ikke, når vi reagerer og forsøger at opbygge alliancer og mod-alliancer imod hinanden.

Ruslands politik var meget klar fra begyndelsen: Vi ønsker ikke at have nogen særstatus på verdensarenaen. Vi ønsker ligeværdig behandling, fair behandling, ikke kun for os, men for alle andre stater. Og hvis vi kan yde denne fair behandling i alle sfærer, ligeværdig sikkerhed, ligeværdigt økonomisk samarbejde, ligeværdige udvekslinger mellem folkeslag, så vil vi alle vinde en masse, i stedet for at forsøge at opbygge nye mure, forsøge at bygge nye skel, forsøge at bygge, genopbygge eller styrke disse militære alliancer, der findes.

Jeg ved ikke, om jeg har besvaret Deres spørgsmål, men jeg vil være mere end villig til at udvikle dette mere med andre. Tak.

Speed: Tak. [applaus]

Foto: Den russiske chargé d’affaires Petr Iliichev, i FN.         

Jeg er også sikker på, at, hvis Krafft Ehricke havde været her i dag, eller havde levet i vor tid, så ville han have været utrolig optimistisk med hensyn til, at hans vision, som i hans levetid ofte blev bekæmpet – ikke kun hans livs vision, men fortsættelsen af rumfart i det hele taget mødte utrolig meget opposition og modarbejdelse – at han ville erkende, at vi i dag virkelig har den strategiske konstellation, som bringer realiseringen af hans vision inden for rækkevidde. Det er allerede, i forbindelse med en tale om det kinesiske rumfartsprogram, blevet sagt, at »frøspringet« nu virkelig kommer, for kineserne har en vision om at udvinde helium-3 på Månens bagside til den fremtidige fusionsøkonomi på Jorden. Det bliver endda også diskuteret af ESA, men jeg mener, at Kina på verdensplan uddanner flest forskere og videnskabsfolk inden for rumfart, og derfor er jeg optimistisk over, at denne »leap-frogging«, altså frøspring, vil fortsætte.

Leder fra LaRouche PAC, 26. marts, 2017 – Lørdag, den 25. marts, udsendte præsident Donald Trump en stærk og inspirerende, fem minutter lang video som sin ugentlige tale, hvor han bebuder sin plan om at føre nationen tilbage til rummet, efter Obamas syv års ødelæggelse af NASA og nationens rumprogram. Trump lod sig inspirere af Hubble-teleskopet, der i 1995 skuer ud i tomrummet, for blot at opdage, at der er endnu tusinder, eller millioner – eller flere – nye galakser at opdage. Som Trump sagde: »Denne opdagelse var fuldstændig utrolig. Men det uforglemmelige syn tilfredsstillede ikke vores dybe hunger efter viden. Denne hunger voksede til stadighed, og endnu mere, og mindede os om, hvor meget, vi ikke ved om rummet; ja faktisk, hvor meget, vi ikke ved om livet.«

Alle borgere på Jorden må få lejlighed til at se denne video: https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=ZGt6lkLApuo

Det er måske ikke et tilfælde, at Schiller Instituttet og Fusion Energy Forum, stiftet af Lyndon og Helga LaRouche, på samme tid afholdt konferencer i München, Tyskland, og i Houston, Texas, for at ære den store, tysk-amerikanske rumforsker og visionære person, Krafft Ehricke, der blev født for 100 år siden, den 24. marts, 1917. Alt imens flere fremlæggelser i München diskuterede Ehrickes ekstraordinære liv og karakter, og hans tætte relation til hr. og fr. LaRouche, så viste en fremlæggelse af en schweizisk astronaut, professor Claude Nicollier, der havde besøgt Hubble-teleskopet under sine fire missioner i rummet, flere spektakulære Hubble-fotografier af galakser, som teleskopet havde opdaget.

Blot få minutter senere, da Trump-videoen blev sendt til konferencen umiddelbart efter videoen blev udsendt af Det Hvide Hus, blev publikum slået af målløshed og inspireret af at se mange af de samme, smukke billeder af vort univers, som de netop havde set under den schweiziske astronauts fremlæggelse.

Med ganske få undtagelser har mainstreammedierne i USA, der er fikseret på at ødelægge den amerikanske præsident, baseret på britiske imperieløgne om, hvor farlig Rusland er for verden, totalt ignoreret denne historiske videopræsentation. Ikke siden John F. Kennedys program for at tage til Månen, og siden Ronald Reagans program for et samarbejde mellem USA og Rusland om skabelse af et strategisk forsvar i rummet, imod atomvåben, har en præsident således inspireret nationen – og dog vil de fleste mennesker ikke engang høre det, med mindre vi påtager os, som vores ansvar, at sørge for det.

Ligesom Ronald Reagans program for SDI, ’Strategic Defense Initiative’ (Strategisk Forsvarsinitiativ[1]), var direkte inspireret af Lyndon LaRouche, så ser vi nu præsident Trump bevæge sig imod vedtagelse af en politik, der er blevet initieret og forsvaret af LaRouche – og i de fleste tilfælde, udelukkende af LaRouche – i løbet af de seneste 50 år. Tag LaRouches video fra 1987, »Woman on Mars« (Kvinden på Mars); hans brochure, ’War on Drugs’ (Krig mod narkotika), fra 1980’erne; hans program for det Amerikanske System, for en genindførelse af Alexander Hamiltons (økonomiske) opdagelser; hans fremgangsmåde med Store Projekter for global udvikling; hans politik for de Fire Magter, for en forening af USA, Kina, Rusland og Indien; hans bog, »There are No Limits to Growth« (Der er ingen grænser for vækst), fra 1983 – alt dette reflekteres i stigende grad i de politikker, som Donald Trump vedtager.

Vil de lykkes?

Det vil være afhængigt af menneskehedens evne på globalt plan – og ikke kun amerikanernes – til at hæve sig op på et højere eksistensniveau – ’værens-niveau’ – til det, Helga Zepp-LaRouche kalder menneskehedens »modne alderstrin«, baseret på den menneskelige arts harmoni gennem skabende samarbejde for at fremme vores tilstand af viden, og af kultur. Denne harmoni er den Europæiske Renæssances rod, som den blev inspireret af Nicolaus Cusanus – Nikolaus von Kues – af Brunnelleschi og andre; og som ligeledes er roden i Song-dynastiets Konfucianske Renæssance, inspireret af Zhu Xi, såvel som den nye Konfucianske Renæssance i dag, inspireret af Kinas præsident, Xi Jinping.

Vi oplever for tiden en revolution i civilisationen. Som Lyndon LaRouche altid har hævdet, så, når dette øjeblik kommer, vil tiden ikke være til heppekor, eller til at følge flokken. Det er en tid for lederskab og personligt ansvar for menneskeheden som helhed.

Den tid er nu kommet.   

Foto: Screenshot fra præsident Trumps ugentlige tale, den 25. marts, 2017, om NASA Authorization Bill, med Hubble-teleskopets, og dets efterfølger, James Webb-teleskopets utrolige successer.  

 Til deltagerne på konferencen i Berlin om »De glemte krigsforbrydelser i Yemen«.

Krigen imod Yemen, som den saudiskledede koalition og USA har støttet på mange måder, har dræbt 10.000 mennesker i løbet af de forgangne to år, og truer nu flere end 12 millioner menneskers liv, der er blevet totalt afskåret fra fødevarer og forsyninger af medicin pga. det systematiske bombardement af landets landbrugsmæssige infrastruktur, samt blokaden til vands og i luften. Denne krig er, ifølge FN’s definition, et folkemord.

Intet tilfælde eksemplificerer bedre det såkaldte »frie Vestens« utålelige hykleri end manglen på rapportering om de krigsforbrydelser, der på daglig basis er blevet begået mod befolkningen i Yemen i de forgangne to år. Hvor er alle fortalerne for »humanitær intervention«, som, under påskuddet om forsvar af menneskerettigheder, har anstiftet den ene krig efter den anden på baggrund af løgne? Hvor er mediernes dækning af bombardementerne af begravelser og hospitaler, af brugen af klyngebomber, der er forbudt under international lov, af de flere end 1000 børn, der dør om ugen af sygdomme, der kan forhindres? Hvor er det ramaskrig over den systematiske ødelæggelse af menneskehedens storslåede kulturelle arv?

I Internettets og NSA-overvågningens tidsalder kan ingen hævde, at grusomhederne mod det yemenitiske folk ikke er kendt af alle regeringer og alle massemedier. Beslutningen om de facto at forholde sig tavs om dem, udelukkende, fordi denne udåd forøves af »allierede«, gør dem til medskyldige i disse forbrydelser.

Det er godt, at den nye amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson har lovet »levering af humanitærhjælp til alle i Yemen uden restriktioner«. Men, der må komme omgående internationalt pres for at afslutte krigen mod Yemen, for at genopbygge landet og så meget som muligt genopføre de ødelagte kulturgenstande.

En kilde til håb og trøst for Yemens befolkning bør være den kendsgerning, at BRIKS-landene og Kinas Nye Silkevejsinitiativ har gjort det muligt at konfrontere disse udfordringer. De forhåbningsfulde tegn på, at et voksende antal lande indser fordelene ved »win-win«-samarbejde og er rede til at bryde med geopolitik, betyder ligeledes, at den strategiske situation for Yemen snart kan forbedres.

I mellemtiden opfordres alle til at støtte det yemenitiske folks appel om en afslutning af krigen og henlede verdens opmærksomhed på dette meget vigtige og kulturelt rige land!

Helga Zepp-LaRouche, præsident for det internationale Schiller Institut.

Foto: Yemens hovedstad, Sana'a.

Vi mener, at dette er en tid, hvor alle må tænke på, hvordan de kan bidrage til at opbygge disse globale alliancer, til at opbygge denne politik for menneskehedens fælles skæbne, og formålet med denne koncert er således at gøre dette inden for et meget vigtigt område, der undertiden overlades lidt til sidelinjen; og det er det kulturelle område. For, ingen stor opdagelse, ingen stor videnskab, ingen udvikling kan finde sted, hvis der ikke er uddannede mennesker, der i sig har et billede af mennesket, der fortæller dem, at menneskeheden kan blive til noget langt bedre, end den i øjeblikket er. De har gennem kultur uddannet deres intellekt, deres humane følelser, så de har kunnet blive forskere, kunnet erobre rummet, som vi netop nu ser det; kunnet konfrontere de store udfordringer, menneskeheden står overfor.

Deres excellencer, medlemmer af diplomatiet; mine Damer og Herrer: Jeg er Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark, og jeg er, sammen med Jelena Nielsen fra Russisk-Dansk Dialog, vært for i aften.

Koncerten er arrangeret af Schiller Instituttet; Russisk-Dansk Dialog; Det Russiske Hus og Det Kinesiske Kulturcenter. Vi vil gerne takke medsponsorerne og Det Russiske Center for Videnskab og Kultur for velvilligst at stille deres hus til rådighed for aftenens koncert, samt de mange kunstnere, der frivilligt har stillet deres indsats til rådighed for at gøre denne aften til en rig dialog mellem kulturer.

To praktiske meddelelser: efter det første nummer kommer der ekstra stole, nogle af jer kan sidde på; det andet er, at jeg gerne vil have, at alle slukker for deres mobiltelefoner.

Vi lever i øjeblikket i virkeligt interessante tider; Schiller Instituttets stifter og internationale præsident, hustru til Lyndon LaRouche, Helga Zepp-LaRouche, sagde for nylig, at det globale, strategiske billede er meget dynamisk, flydende, lovende og farligt, alt sammen på én gang. På den ene side har vi stadig denne uhæmmede konfrontation, med deployering af tropper mod de russiske grænser og andre konfrontationspolitikker, der stadig finder sted og stadig ikke har forandret sig. Vi har ligeledes et globalt finanssystem, der, hvornår, det skal være, vil bryde sammen i den næste, store krise, der sandsynligvis vil blive langt større end det, vi så i 2008. Men samtidig har vi fået en ny præsident i USA, Donald Trump, der både i sin kampagne og i det, vi hidtil har set, har annonceret, at der vil komme forandring i USA’s politik, og at, med ham som præsident, ønsker USA at genoprette normale bånd til Rusland, til Kina og til andre nationer i verden, baseret på en politik for genopbygning af USA, men at dette ikke står i modsætning til en genopbygning af hele verden.

Samtidig har vi et momentum, der er blevet opbygget i en rum tid, med især den kinesiske drivkraft med Bælt-og-Vej-initiativet, og som i øjeblikket er engageret i mindst 70 nationer i hele verden, i en politik, som vi for årtier siden lancerede under navnet ’Fred gennem udvikling’. At, samtidig med, at man har økonomisk udvikling, så har man også grundlaget for samarbejde og varig fred.

Vi befinder os altså i en tid, hvor alt kan ske. En masse mennesker er flippet ud over dette; de ved ikke, hvad dagen i morgen vil bringe. Men vi ser dette som en stor mulighed for forandring, og vi kunne meget vel stå ved et punkt, hvor vi kan få USA til at tilslutte sig indsatsen fra så mange andre nationer, som Kina, som Rusland, som Indien og mange andre nationer med dem, der samarbejder om hele menneskehedens fælles skæbne; og hvis USA tilslutter sig denne indsats – samt naturligvis også Danmark og de europæiske nationer tilligemed – så står vi pludselig i noget, der uden enhver tvivl vil blive den største epoke i menneskehedens historie. For vi vil pludselig blive i stand til at få en verdensomspændende renæssance, der omfatter hele planeten på samme tid – noget, der aldrig tidligere har fundet sted i menneskehedens historie.

Vi mener, at dette er en tid, hvor alle må tænke på, hvordan de kan bidrage til at opbygge disse globale alliancer, til at opbygge denne politik for menneskehedens fælles skæbne, og formålet med denne koncert er således at gøre dette inden for et meget vigtigt område, der undertiden overlades lidt til sidelinjen; og det er det kulturelle område. For, ingen stor opdagelse, ingen stor videnskab, ingen udvikling kan finde sted, hvis der ikke er uddannede mennesker, der i sig har et billede af mennesket, der fortæller dem, at menneskeheden kan blive til noget langt bedre, end den i øjeblikket er. De har gennem kultur uddannet deres intellekt, deres humane følelser, så de har kunnet blive forskere, kunnet erobre rummet, som vi netop nu ser det; kunnet konfrontere de store udfordringer, menneskeheden står overfor.

Vi mener således, at det er yderst passende, at vi har en dialog mellem kulturer; at vi, i stedet for at se andre kulturer, andre nationer og andre folkeslag som en trussel, ser det som en utrolig berigelse. Og at alle nationer fremdrager den bedste kultur, de bedste højdepunkter, de bedste bidrag, som de har at skænke menneskeheden, og gør dette tilgængeligt for verdens øvrige nationer samtidig med, at de modtager de bedste af alle disse kulturers skabelser retur. Og når det sker, så, som mange af jer ved, var dette i vid udstrækning, hvad den Gamle Silkevej drejede sig om; jo, der var handel, men der var også kulturel og videnskabelig interaktion, som i realiteten fik langt større konsekvenser end selve handelen. Det er præcist, hvad der nu må ske med dette store projekt, Kinas Bælt-og-Vej-initiativ, som resten af verden nu er ved at tilslutte sig.

Jeg håber således, at I vil nyde aftenens koncert, og jeg håber, at I vil se det som et bidrag til at få denne dialog mellem kulturer i gang, og at det er noget, vi vil komme til at se meget mere af på alle niveauer.

Se videoen her.

Dialogen mellem kulturer, mellem selve sponsorerne, førte til den store succes – Schiller Instituttet, organisationen Russisk-Dansk Dialog, det Russiske Hus i København og det Kinesiske Kulturcenter. Koncerten afholdtes i det Russiske Center for Videnskab og Kultur, som repræsenterer den Russiske Føderations myndighed for forbindelse til Fællesskabet af Uafhængige Stater (fra det tidligere Sovjetunionen), russere i udlændighed og det internationale humanistiske samarbejde (Rossotrudnichestvo).

Følgende musikalske indslag er ikke vist i videoen: The following parts of the program are not shown in the video:

Gitta-Maria Sjöberg, sopran, Sverige/Danmark. Sweden/Denmark. Hun sang Rusalkas »Sangen til Månen« af Dvořák.

She sang Rusalka’s Song to the Moon by Dvořák accompanied by Christine Raft, pianist from Denmark.

Idil Alpsoy, sopran, Sverige/Danmark, Sweden, Denmark: sang sange fra Sibelius’ Op. 37 og 88.

She sang songs from Sibelius’ Op.37 and 88, accompanied by Christine Raft.

Programmet/Program:

Download (PDF, Unknown)

Video med danske undertekster:

Video with English subtitles:

Dansk: Klik her for en video, hvor sopran Gitta-Maria Sjöberg synger Rusalkas sang til Månen i en anden koncert (med en anden pianist)

English: Click here for a video where soprano Gitta-Maria Sjöberg sings Rusalka’s Song to the Moon during another concert (with another pianist).

17. februar, 2017 – De kom fra hele verden. De bragte gaver. Ikke gaver, man kunne røre med hænderne. Men gaver, der rørte sjælen. Gaver, i form af skøn musik og skøn dans.

Og folk kom for at høre dem. De blev ved med at komme, indtil der ikke var flere af de 120 pladser tilbage. Og da der ikke var plads til ekstra stole, stod de i gangene, og de stod i forhallen, og de sad bag gardinerne. De var danskere, og de var diplomater, og de var andre mennesker fra mange nationer, måske 180-200 i alt. Værtinden sagde, at der aldrig før havde været så mange i salen.

Dialogen mellem kulturer, mellem selve sponsorerne, førte til den store succes – Schiller Instituttet, organisationen Russisk-Dansk Dialog, det Russiske Hus i København og det Kinesiske Kulturcenter (som står for snarlig åbning, og som også leverede mad i pausen). Koncerten afholdtes i det Russiske Center for Videnskab og Kultur, som repræsenterer den Russiske Føderations myndighed for forbindelse til Fællesskabet af Uafhængige Stater (fra det tidligere Sovjetunionen), russere i udlændighed og det internationale humanistiske samarbejde (Rossotrudnichestvo).

Aftenens første punkt var Schiller Instituttets danske formand, Tom Gillesberg, der fortalte, at vi står ved et historisk øjeblik i verdenshistorien, hvor muligheden er til stede for, at USA tilslutter sig det nye paradigme med økonomisk udvikling, som nu fejer hen over verden.

Dernæst fortalte talskvinde for Russisk-Dansk Dialog, Jelena Nielsen, at en dialog mellem kulturer kan føre til fred i verden. Tom og Jelena skiftedes til at annoncere kunstnerne aftenen igennem.

Og som det tredje punkt i indledningen til aftenen bød direktør for det Russiske Center for Videnskab og Kultur, Artem Alexandrovich Markaryan (ses i billedet ovenover), velkommen til publikum.

Dernæst begyndte processionen af gave-giverne.

Fra Rusland kom børn, der spillede russiske folkemelodier på balalajkaer, ensemblet »Svetit Mesjac« (Den skinnende Måne) fra Det russiske Hus, med Igor Panich som dirigent, og som inkluderede ’Katjusha’ med barytonsolist Valerij Likhachev, der har optrådt på 200 scener. Senere fremførte han også Leperellos »Listearie« fra operaen »Don Juan« af Mozart, og Mefistofeles’ couplet fra Gounods opera »Faust« sammen med sin pianist, Semjon Bolshem.

Fra Kinas Indre Mongolia region kom en meget musikalsk ung videnskabsstuderende, Kai Guo, som spillede på mange fløjter, og Kai Guo og Feride Istogu Gillesberg fra Schiller Instituttet sang i charmerende duet, den kinesiske kærlighedssang »Kangding«.

Fra Indonesien kom en traditionel danser, Sarah Noor Komarudin, der fyldte rummet med sin yndefulde Jaipong-dans.

Fra Ghana kom to unge mænd, Isaac Kwaku og Fred Kwaku, der sang og spillede en religiøs sang og en sang, der handlede om, at, når vi arbejder sammen, er vi stærkere, end når vi står alene.

Og fra Danmark og Sverige kom tre fantastiske, kvindelige operasangere, hvis toner og dramatiske intensitet bevægede publikum dybt. Deres gaver var sange og arier af Schubert, Verdi, Dvořák og Sibelius. Gitta-Maria Sjöberg, en international, lysende sopranstjerne, der for nylig trak sig tilbage fra den Kongelige Danske Opera, sang Rusalkas »Sangen til Månen« af Dvořák. Idil Alpsoy, en fremragende mezzosopran med rødder i Ungarn og Tyrkiet, og som også er medlem af Mellemøstligt Fredsorkester, sang sange fra Sibelius’ Op. 37 og 88. Og en sopran, som vi i årenes løb har hørt blomstre og blive en virkelig brillant kunstner, Leena Malkki, sang Schuberts »Gretchen am Spinnrade« (Gretchen ved spinderokken), samt Desdemones bøn »Ave Maria«, fra Verdis opera »Othello«. De to første blev akkompagneret af Christine Raft, en særdeles talentfuld, ung dansk pianistinde, og sidstnævnte akkompagneredes af Schiller Instituttets egen Benjamin Telmányi Lylloff. Han spillede sammen med sin mor Anika en gribende Romance for violin og piano af Beethoven, og fortsatte således det eftermæle, som de har fået i arv fra deres forfader fra Ungarn, violinsolisten Emil Telmányi Lylloff.

I aftenens finale sang alle sangerne (for nær én), og med yderligere deltagelse af fire medlemmer af Schiller Instituttets fremtidige kor, det hebraiske slavekors sang »Va pensiero«, hvor slaverne længes efter frihed, fra Verdis opera »Nabucco«.

(Se program nedenfor eller på:  www.schillerinstitut.dk/si/?p=17637)

Og folk blev opløftet dels af den enkelte fremførelse, og dels af de successive musikstykker og danseoptrædener, det ene efter det andet, det ene land efter det andet, med traditionel musik i dialog med klassisk musik, der vævede en gobelin af lyd, syn og fryd, der ikke (kun) nåede sanserne, men sjælen.

Folk blev bedt om at holde kontakt med os og overveje at gå med i Schiller Instituttets kor, og nogle af dem skrev, at det ville de gerne.

Da de gik, gav de alle udtryk for den mest sublime glæde og taknemmelighed for at have fået det privilegium at modtage alle disse kostelige gaver, som de tog med sig hjem som et minde i deres sind, og som de kan åbne igen og igen.

Et musikalsk vidnesbyrd om det paradoksale mellem menneskehedens enhed og flerhed, udtrykt gennem menneskelig kreativitet, og et magtfuldt udtryk for dialogen mellem kulturer, blev proklameret.

Vi vil fortsætte med denne proklamation i form af professionelle video- og audiooptagelser, så dens ringe kan spredes i hele verden. 

Kontakt venligst Schiller Instituttet, hvis du overvejer at gå med i vores kor i København. Michelle tel.: 53 57 00 51; Feride tel.: 25 12 50 33

Koncertprogram:

Download (PDF, Unknown)

English:

The following article was published in Executive Intelligence Review, Vol. 44, No. 8, on February 24, 2017. 

Download (PDF, Unknown)

(Corrections to the above article:

The China Culture Center in Denmark is independent of the Chinese Embassy.

Picture caption and text: Chinese musician Kai Guo is from China’s Inner Mongolia region.

The correct name for Anika and Benjamin’s ancestor is Emil Telmányi.

The picture of Leena Malkki is a video grab.)

Wonderful Musical Dialogue of Culture Concert Breakthrough in Copenhagen

by Michelle Rasmussen

COPENHAGEN, Feb. 17, 2017 (EIRNS) — They came from around the world. They came bearing gifts. Not gifts you could touch with your hands. But gifts that touched your soul. Gifts of beautiful music, and beautiful dance.

And the people came to hear them. And they kept coming, and they kept coming till none of the 120 seats were left. And after there was no more room for extra chairs, they stood in the aisles, and they stood in the lobby, and they sat behind the curtains. They were Danes, and they were diplomats, and other people, from many nations, maybe 180-200 in total. The hostess said that there had never been so many there before.

The dialogue of cultures between the sponsors of the concert, itself, led to the great success – The Schiller Institute, The Russian-Danish Dialogue organization, The Russian House in Copenhagen, and the China Culture Center of the Chinese Embassy (about to open, which also provided intermission food). And the concert was held in The Russian Center for Science and Culture, representing the Russian Federal agency for the Commonwealth of the Independent states (of the former Soviet Union), compatriots living abroad, and the international humanistic cooperation (Rossotrudnichestvo).

Firstly, the people were told by Schiller Institute chairman Tom Gillesberg that we have a unique moment in world history, where the potential is there for the U.S. to join the new paradigm of economic development sweeping the world. Secondly, they were told by the spokeswoman for Russian-Danish Dialogue, Jelena Nielsen, that a dialogue of culture can lead to peace in the world. They were also the interchanging hosts for the evening. Thirdly, the director of The Russian Center for Science and Culture, Artem Alexandrovich Markaryan, welcomed the people.

Then the procession of gift-givers began.

From Russia came children playing Russian folk songs on balalaikas, (the “Svetit Mesjac” (The Moon is Shining) ensemble from The Russian House, conducted by Igor Panich), including Katjusha, with soloist Valerij Likhachev, baritone, who has sung on 200 stages. He also later performed Leperello’s list aria, from the opera Don Giovanni by Mozart, and Mephistopheles’ couplets, from Gounod’s opera Faust, together with his pianist Semjon Bolshem.

From China’s Inner Mongolia region came a very musical young science student, Kai Guo, who played many flutes, and he and Feride Istogu Gillesberg from The Schiller Institute charmingly sang the Kangding Chinese love song, as a duet.

From Indonesia came a traditional dancer, Sarah Noor Komarudin, who filled the room with her graceful Jaipong dance.

From Ghana came two young men, Isaac Kwaku and Fred Kwaku, who sang and played a religious song, and a song about when we work together, we are stronger than when we stand alone.

And from Denmark and Sweden came three outstanding female opera singers, whose tones, and dramatic intensity, moved the audience profoundly. Their offerings were songs and arias from Schubert, Verdi, Dvořák and Sibelius. Gitta-Maria Sjöberg, an international bright star of a soprano, who recently retired from The Royal Danish Opera, sang Rusalka’s Song to the Moon by Dvořák. Idil Alpsoy, a fantastic mezzo soprano with roots in Hungary and Turkey, who is also a member of the Middle East Peace Orchestra, sang songs from Sibelius’ Op.37 and 88. And a soprano, Leena Malkki, we have heard for many years blossoming into a truly magnificent artist, sang Schubert’s Gretchen am Spinnrade (spinning wheel), and Desdemona’s prayer Ave Maria, from Verdi’s opera Othello. The first two were accompanied by Christine Raft, an extremely talented young Danish pianist, and the later by The Schiller Institute’s own Benjamin Telmányi Lylloff.

He, and his mother Anika, poignantly played Beethoven’s Romance for violin and piano, continuing the legacy bequeathed by their ancestor from Hungary, the violin soloist Emil Telmányi.

For the finale, all the singers (but one), sang Verdi’s chorus of the Hebrew slaves longing for freedom, Va, pensiero, with the addition of four members of The Schiller Institute’s future chorus. See the program at: www.schillerinstitut.dk/si/?p=17965

And the people were uplifted, with each presentation by itself, and with the succession of one piece of music, or dance, after the other, one country after another, traditional music in dialogue with classical music, weaving a tapestry of sound, sight and delight, not reaching their senses, but their soul.

And the people were asked to be in contact with us, and to consider joining The Schiller Institute’s chorus, some of whom wrote that they would.

As they left, they all expressed the most sublime joy and thankfulness for having had the privilege to have received all of these precious gifts, which they took home in the memory of their minds, to be opened again, and again.

A musical testament to the paradox of the unity and diversity of mankind, expressed by human creativity, and a powerful statement of the dialogue of cultures was declaimed.

We will go forth with this statement, in the form of professional video and audio recordings, to spread its ripples throughout the world.

(Hopefully ready this week.)

I stedet for at træne en meget mistænkelig og tvivlsom libysk kystvagt til at holde flygtningene tilbage i Afrika, ville det så ikke give bedre mening, hvis de europæiske nationer gik sammen med Kina og andre, som Japan og Indien, der allerede er involveret i Afrika, om udviklingen af det afrikanske kontinent?

Præsident Xi Jinpings formulering, at det, vi må bygge, er et fællesskab – et samfund – for menneskehedens fremtid, baseret på win-win-samarbejde, er præcis måden at se dette på. Dette er ikke et nulsumsspil, hvor én nation vinder, og de andre taber; men det er derimod et nyt perspektiv, hvor alle lande på denne planet kan arbejde sammen for alles fordel.

Download (PDF, Unknown)