Den 20. februar 2023 (EIRNS) – Demonstrationen “Rage Against the War Machine”, søndag den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington, D.C., indvarslede – og er allerede med til at forme – det der tegner til at blive en kritisk uge på den faretruende kurs mod atomkrig mellem det globale NATO og Rusland og Kina. Etårsdagen for Ruslands Særlige Militære Operation i Ukraine er på fredag den 24. februar, og den russiske præsident Vladimir Putin vil fokusere på denne operation i sin årlige tale om nationens tilstand til den føderale forsamling tirsdag den 21. februar. Velinformerede observatører rapporterer, at den netop afsluttede Sikkerhedskonference i München den 19. februar med sin ensidige besættelse af at optrappe den globale NATO-konfrontation med både Rusland og Kina yderligere har skærpet Putins beslutsomhed med hensyn til at stoppe Vestens erklærede hensigt om at “inddæmme” og splitte Den Russiske Føderation og fjerne Putin fra regeringsmagten.

Mandag den 20. februar skulle Putin efter planen modtage Kinas topdiplomat, statsrådgiver Wang Yi, der netop havde deltaget i Sikkerhedskonferencen i München, med henblik på en omfattende konsultation og koordinering mellem de to strategiske allierede. Kinas præsident Xi Jinping vil til gengæld holde en betydningsfuld politisk tale fredag den 24. februar, med Kinas nye forslag til løsning af krigen i Ukraine. Selv om de nærmere detaljer ikke er blevet offentliggjort, er det sandsynligt, at forslaget vil uddybe de grundlæggende principper, der er skitseret i Kinas Globale Strategiske Initiativ, især behovet for at have en sikkerhedsarkitektur, der tager hensyn til alle parters legitime sikkerhedsinteresser – ikke kun i NATO’s stedfortræderkrig mod Rusland i Ukraine, men på verdensplan.

Præsident Xis fredsinitiativ forventes at få bred støtte blandt nationerne i udviklingssektoren – til stor ærgrelse for London og Washington. Financial Times i London citerede i går Amrita Narlikar, præsident og professor ved det tyske “Institute for Global and Area Studies” i Hamborg, for at udtrykke deres bekymring over, at Kina er “meget kløgtig” til at “fremstille sig selv som en del af udviklingslandene…. Hvis Kina præsenterede sin vision som en fredsdialog mellem Rusland og Ukraine og understregede de globale økonomiske omkostninger ved en langvarig krig, ville dette nyde betydelig støtte i store dele af det Globale Syd.” På Sikkerhedskonferencen i München klagede FT over, at udviklingssektoren i det store og hele ikke støttede deres plan om krig mod Rusland: Repræsentanter fra Den tredje Verden udtrykte “langt større bekymring for problemstillinger som inflation, gæld, højere energipriser og fødevaresikkerhed end for krigen i Ukraine”.

Uanset realiteterne opfører det Globale NATO-apparat sig som om de styrer – og ejer – hele verden, og vil føre den videre ind i en atomar konfrontation med Rusland, om man vil det eller ej. Præsident Joe Biden blev i dag sendt til Kiev for at blive fotograferet udendørs med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, med den dramatiske baggrund af non-stop luftangrebssirener, uagtet at der ikke var russiske angreb i gang på det tidspunkt – og Rusland var faktisk blevet varslet forud for Bidens besøg i Kiev. Biden fortalte Zelenskyj, at der var yderligere 500 millioner dollars i militær bistand på vej, og at USA ville fortsætte med at levere våben “så længe det kræves”.

Næste stop bliver Polen tirsdag og onsdag, hvor Biden mødes med præsident Duda, som vil opfordre USA, Storbritannien og Frankrig til at tilbyde Ukraine bilaterale sikkerhedsaftaler, der funktionelt svarer til at gøre landet til et NATO-medlem – en klar strategisk provokation over for Rusland.

Det Globale NATO er planmæssigt på vej med denne provokation. Som Politico skrev i går: “Det Hvide Hus har ifølge flere embedsmænd også bedt Zelenskyjs hold om at forberede sig på offensiven nu, mens våben og hjælp fra Washington og Europa strømmer frit, af frygt for at opbakningen fra Ukraines europæiske naboer kan være begrænset.” De er desuden bekymrede for, at modstanden mod krigen i USA ligeledes vokser, og at tiden ikke er på deres side.

De har ret.

Dette er den strategiske dynamik, inden for hvilken man bør placere demonstrationen mod krigen den 19. februar i Washington, hvor det lykkedes at samle forskellige grupper fra “venstre” og “højre” side af det politiske spektrum, som blev enige om at sætte deres andre uoverensstemmelser til side for at gå sammen om den mest presserende opgave af alle, nemlig at forhindre en atomkrig.

Helga Zepp-LaRouche karakteriserede i dag dette møde som en stor sejr, et principielt bevis på, at “mennesker kan arbejde sammen, hvis de har en god plan”, som påvist af Schiller. Denne udvikling skete ikke et minut for tidligt, forklarede hun, og tilføjede at den nu skal følges op af en organiseringsindsats i hele landet og på verdensplan for både at oplyse befolkningen om årsagen til den Globale NATO-krigsindsats og frem for alt redegøre for de politiske løsninger, som Lyndon LaRouche ene og alene har udarbejdet i løbet af det sidste halve århundrede.

Med henblik herpå har Schiller Instituttet organiseret to arrangementer i denne uge. Tirsdag kl. 12.00 EST (kl. 18 dansk tid) vil der være en Zoom-konference med titlen “Syriens sanktioner må ophæves!” i kølvandet på jordskælvet. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230221 )

Og torsdag kl. 13.00 EST (kl. 19 dansk tid) vil der blive afholdt endnu en Zoom-konference, denne gang om: “Investigate Nord Stream Revelations: Stop Nuclear World War III!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230223 )

Den følgende lørdag, den 25. februar, vil der være anti-krigsdemonstrationer i Berlin og i op til 100 andre byer i Tyskland og i hele Europa.

Zepp-LaRouche kommenterede i dag, at demonstrationen i Washington den 19. februar var “en meget lovende udvikling, men vi bør på ingen måde være selvtilfredse. For selv om de Globale NATO-styrker i stigende grad ikke bliver så globale, isolerer de sig i stigende grad, når det store flertal af verdens befolkning går i en helt anden retning, hvilket ikke har tendens til at berolige dem…. Så derfor skal vores mobilisering med det åbne brev til paven absolut intensiveres.”

 Zepp-LaRouche konkluderede: “Vores indsats for at få indført en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur bør være et vedvarende emne for alle interventioner. Uanset formen, det være sig om en gruppe af nationer stiller et sådant forslag om en sådan konference, eller om en gruppe af universiteter eksempelvis sponsorerer ideen. Men vi har brug for en diskussion om, hvordan verdensordenen skal udformes, efter at vi har stoppet krigsfaren, for det er ikke godt nok blot at være imod krigen. Det store spørgsmål er: Hvordan kan vi som menneskelig art udstyre os selv med en orden, der giver mulighed for samarbejde og sameksistens mellem alle nationer på denne planet til gavn for alle?”

Med formand Tom Gillesberg.

Lydfil:

Den 7. februar 2023 (EIRNS) – Den nationale demonstration mod “krigsmaskinen”, der er planlagt til den 19. februar foran Lincoln Memorial i Washington, D.C., sker ikke for tidligt.

Krig mod én atommagt er ikke nok. Udenrigsministeriet meddelte i denne uge, at de har travlt med at organisere en “koalition af ligesindede lande”, der skal arbejde i “takt med hinanden” for at konfrontere Kina, og de nævner eksemplet med den “koalition af ligesindede lande”, som pressetalsmand Ned Price endnu en gang pralede med, at Biden-administrationen organiserede mod Rusland – som allerede har bragt os på randen af atomkrig.

Og nu skal vi forberede os på at konfrontere en anden atommagt omkring højtflyvende luftballoner, som den amerikanske regering bindegalt hævder, svæver “over fem kontinenter”?

Betragt et øjeblik, hvordan situationen ser ud fra Kinas synsvinkel. Rusland og Kina behandles i USA’s strategipolitiske dokumenter som modstandere, der skal holdes i skak eller afspores. Kineserne hører amerikanske militære og civile embedsmænd gentage, at målet med krigen i Ukraine er Ruslands “strategiske nederlag”. Antallet af amerikanske flådeoperationer i nærheden af Kina øges. Nabolandet Japan bliver budt velkommen som partner i NATO, og japanske medier rapporterer nu, at USA drøfter en aftale om at installere langtrækkende, endog hypersoniske missiler på japansk territorium. Højtstående embedsmænd i Pentagon meddeler offentligt, at de forbereder sig på krig mod Kina, og en general i luftvåbnet sender et memo til sine tropper, hvori han råder dem til at få styr på deres familiære og juridiske forhold, fordi de sandsynligvis vil skulle kæmpe mod Kina i 2025 – og han er ikke blevet afskediget i unåde. Kina betragter sådanne amerikanske diplomater som Victoria “Maidan-coup” Nulands udsendinge, den ene efter den anden med det formål at organisere provokationer og modstand imod Kina fra landene langs Kinas grænse til Himalaya.

Der var et forsigtigt håb i Kina om, at aftalen fra november 2022 mellem præsident Biden og Xi Jinping der gik ud på, at uoverensstemmelser mellem USA og Kina bør håndteres forsigtigt gennem hårdt diplomatisk arbejde for at undgå konflikter, udgjorde en modsætning til “krigsmaskinen”. Nu er denne aftale “sat på standby”, imens en international anti-Kina-koalition hidses op omkring en kinesisk højtflyvende luftballon, som general Glenn VanHerck, leder af NORAD, North American Aerospace Defense Command, indrømmer, at Pentagon var bekendt med dage forud for, at skræmmekampagnen indledtes, og at det var hans vurdering, “at denne ballon ikke udgjorde en fysisk militær trussel mod Nordamerika”.

Dette er en politik på udkig efter en anledning – og denne politik satser på at fremprovokere og vinde opgør med to atommagter.

Dette vanvid kommer samtidig med, at ødelæggelserne i Tyrkiet og Syrien efter to jordskælv i træk kalder på, at menneskeheden må stå sammen og samarbejde om at redde liv! Og hvad foretager den amerikanske regering sig? Præsident Biden og udenrigsministeriet nægter at ophæve de brutale sanktioner, som USA i årevis har pålagt Syrien – og enhver nation, der ønsker at hjælpe eller handle med denne nation – med det formål at “beskytte” det syriske folk.

Disse forbrydelser mod menneskeheden går for vidt. Schiller Instituttet har udsendt en opfordring og kræver, at sanktionerne ophæves. Mellemøstens Kirkeråd (MECC), der repræsenterer alle de forskellige kristne trosretninger i området, opfordrer indtrængende til, at sanktionerne ophæves. Fra USA’s side har den tidligere senator, oberst Richard Black (pensioneret), i dag udsendt et skarpt indlæg mod denne kriminelle politik.

Andre amerikanere må følge efter og kræve, at denne politik bringes til ophør. Folk fra omkring 50 lande, der deltog i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, udviste den kampgejst, der også er begyndt at bryde frem i USA for at omstøde denne folkemorderiske politik for uendelig krig, der fører til atomkrig. Slut dig til os og vær med til at organisere den kommende demonstration den 19. februar ved Lincoln Memorial i Washington og lignende demonstrationer i adskillige byer i USA, Europa og Latinamerika.

Foto: Pexels CCO

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets konference: “Fornuftets tidsalder eller menneskehedens udslettelse” går nu over i anden fase. Denne vil omfatte forskellige former for internationale aktioner, fra demonstrationer til “Zoom-opkalds-diskussionsmøder”, fra brevskrivning til lobbyvirksomhed. Vigtigst af alt vil det dog omfatte nye, uventede alliancer, “sammenfald af modsætninger”, som vil gøre folk utilpasse, på den måde som Paulus anbefaler: “Lad jer ikke tilpasse jer denne verden, men lad jer forvandle ved at forny jeres sind.”

Pave Frans’ bemærkninger om sin stræben efter fred under sin hjemrejse fra Sydsudan og Schiller Instituttets krav om ophævelse af Cæsar-sanktionerne i kølvandet på jordskælvet i Tyrkiet-Syrien, stammer fra den samme begrebsmæssige kilde, udtrykt i Dr. Martin Luther Kings ord: “Jeg nægter at acceptere den kyniske forestilling, at nation efter nation skal bevæge sig ned ad en militaristisk trappe til et atomart helvede af  tilintetgørelse. Jeg tror, at ubevæbnet sandhed og betingelsesløs kærlighed vil få det sidste ord i virkeligheden. Det er derfor, at midlertidig besejret retfærdighed er stærkere end triumferende ondskab.”

Da Lyndon LaRouche skrev sin “How To Lick a Depression in a Single Day” for mere end 51 år siden, som reaktion på at dollaren blev fjernet fra guldstandarden den 15. august 1971, reagerede han på noget, som han havde set og lovet at bekæmpe, og som var begyndt mere end ti år tidligere. LaRouche identificerede dette i et interview, som han gav den 18. marts 1991 fra sin fængselscelle i Rochester, Minnesota:

“Det politiske spørgsmål er det samme, som det faktisk har været for mig i 30 år, i særdeleshed i 25 år: USA er, som jeg frygtede for 30 år siden, ved at blive fascistisk. Og det er ikke kun ved at blive fascistisk, men er på vej til at etablere et fascistisk verdensimperium, som George Bush kalder en ny verdensorden. Det er bare hans betegnelse for det.

“Men jeg husker, hvad jeg skrev tilbage i 1961 til offentliggørelse om dette emne. Og siden dengang – eller, lad os sige, 1971, ti år senere, resultatet af Nixon-krisen i oktober 1969, med sammenbruddet af guldreserve-standarden og indførelsen af det der blev kaldt fase I, og bekendtgørelsen af fase II, som skulle følge. Dette er ren fascisme, økonomisk set på samme måde som Hjalmar Schacht indførte fascismen i Tyskland, eller som Volpi di Misurata, der var Benito Mussolinis protektor og finansminister, indførte fascismen i Italien.

“Det Bush foreslår – ligesom Dukakis faktisk foreslog i 1988 – er fascisme på det indenlandske plan. Og så, på et tilsvarende grundlag, er det de foreslår globalt, som jeg har frygtet lige siden jeg så operationen mod det tidligere Belgisk Congo, mod Lumumba, det samme i vores politik over for udviklingssektoren og andre dele af verden. Det er det, som vi er blevet kaldt konspirationsteoretikere for, for at sige, at der så at sige er et angloamerikansk komplot, der inkluderer Henry Kissingers bagmænd – Kissinger, som selv indrømmer, at han er britisk agent – om at etablere et angloamerikansk verdensimperium, med Sovjetunionen angiveligt som en underordnet partner. Det er alt sammen ved at blive gennemført.

“Se på verden: den er ond og desperat. Se på, hvad der sker med folk i USA. Det er en ond og desperat situation. Folk er frygteligt bange. Færre mennesker rejser sig op for at gøre modstand. Det er en moralsk forpligtelse for alle os, der vil tage kampen op for at gøre modstand, som stadig har modet til at gøre modstand mod denne ondskab, at rejse sig op, altså, hver på vores egen måde. Den mest effektive måde, hvorpå jeg kan gøre modstand i USA, er ved at stille op igen som præsidentkandidat.”

Bemærk, at mordet på Lumumba, som var et emne på de to sidste konferencer i Schiller Instituttet, spillede en central rolle i Lyndon LaRouches personlige forpligtelse til at agere, uanset omkostningerne for ham selv. Det var denne forpligtelse, der drev og inspirerede LaRouches fortsatte gennembrud inden for fysisk økonomi, hvilket førte til hans forslag fra 1990’erne om en Verdenslandbro, et supplement og en højere erklæring om de principper for økonomisk udvikling, der ligger til grund for Bælte- og Vej-Initiativet. På et seminar i 1997 udtalte han:

“Det afgørende for alle disse dele af verden, hvad enten det er Afrika, Sydasien eller Østasien, er at give disse områder af verden ret til udvikling. Retten til udvikling omfatter uddannelse, udvikling af infrastruktur og frem for alt evnen til at konstruere maskinværktøjer, uden hvilken man ikke kan få en kontinuerlig og bæredygtig udvikling.

“Man kan ikke bare begive sig ud i en ufrugtbar ørken og opstille en fabrik og forvente at få en produktiv økonomi. Man må først og fremmest sørge for infrastruktur. Man skal sørge for effektiv transport, vandforsyning, elektricitet osv. Man skal etablere uddannelsessystemer, sundhedssystemer: alle disse infrastrukturelle elementer, som er nødvendige for en vellykket moderne økonomi på det pågældende sted. Det vil sige, at man kan måle infrastrukturens tæthed i form af arbejdsstyrke pr. indbygger, i forhold til kvadratkilometer af det relevante område.

“Denne evne til at overføre og udvikle teknologi afhænger af forholdet mellem antallet af personer, der er produktivt beskæftiget i en industri inden for maskinværktøjssektoren, og det samlede antal beskæftigede personer i økonomien. Det vil sige: forholdet mellem det teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i maskinværktøjssektoren sammenlignet med det forventede teknologiske fremskridts hastighed pr. indbygger i arbejdsstyrken som helhed.

“Dette er nøglen, den uundværlige nøgle, til økonomisk fremskridt: Uden den bliver det ikke muligt. Det var således princippet….: at ved at udvikle landruter med effektiv højhastighedstransport i hele Eurasien, og bruge disse ruter, ikke kun til at støtte handel og industri, men også til at støtte en hurtig overførsel af sektoren for design af værktøjsmaskiner til disse lande, og først da ville det være muligt at løfte den største del af verdens befolkning, som er koncentreret i Syd- og Østasien – og også i Afrika – og for det andet at løfte disse dele af verden ud af arven fra det 19. århundredes imperialisme og arven fra andenrangs borgerskabet i forhold til verdensanliggender. ” [https://larouchepub.com/eiw/public/1997/eirv24n44-19971031/eirv24n44-19971031_052-the_usa_china_strategic_partners-lar.pdf]

Vi kan kun stoppe civilisationens selvdestruktion ved at følge denne smalle, “globale” vej. Heldigvis har Lyndon LaRouche altid rådet og praktiseret det at betragte tingene, ligesom Martin Luther King gjorde det, fra bjergtoppen. Helga Zepp-LaRouche skitserer ved hjælp af sine ti principper et samlet koncept for indgriben i det umiddelbare sammentræf af globale kriser, ved hjælp af hvilket menneskeheden kan fortrænge geopolitik, før geopolitikken udsletter menneskeheden.

Den 6. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet har opnået en  sejr med sin konference den 4. februar. Vi samlede 25 højt kvalificerede og erfarne talere fra 16 nationer rundt om i verden, allesammen fokuseret på succes for initiativerne fra paven og Brasiliens præsident samt Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, til fredsforhandlinger for at stoppe en spiral af optrapning mod atomar verdenskrig. Samtidig repræsenterede konferencen dog også tydeligt Helga Zepp-LaRouches princip om, at enhver præsentation af denne art for et verdensomspændende publikum bør være “to tredjedele helliget løsningen”, som er udvikling. Som Guyanas tidligere præsident David Ramotar, der var en af de halvt dusin højtstående repræsentanter for latinamerikanske og caribiske nationer, erklærede: “Udbred denne modstand mod krigen! Det Globale Syd skal have en plads ved bordet i en ny international udviklingsarkitektur.”

Konferencens første panel repræsenterede en vellykket kamp fra LaRouches uafhængige kandidat til Senatet Diane Sare og andre talere for at udbygge og udbrede den forestående demonstration i Washington, den 19. februar imod NATO’s krig; for at “bringe en kæmpende antikrigsbevægelse tilbage”, som Nick Brana, formand for The People’s Party, udtalte. Det andet panel repræsenterede hele det Globale Syd med talere fra afrikanske, sydamerikanske, asiatiske og europæiske lande, der insisterede på udvikling som navnet på fred. Hovedtaleren var Jacques Cheminade, som med sit lille parti spiller en ledende rolle i at bringe de franske massedemonstrationer mod nedskæringer i retning af den nye internationale udviklingsorden, som Lyndon LaRouche anvendte sit liv på at forberede.

Vi kan i dag rapportere om flere udviklinger i retning af at svække NATO’s krig mod Rusland – herunder endnu en skarp intervention rettet mod senator Chuck Schumer, AOC, og rep. Jamal Bowman – selv om presset for konfrontation og krig mod Kina fra et ” Globalt NATO” vokser. Men organiseringen af en verdensomspændende bevægelse for en ny arkitektur for økonomisk udvikling af alle nationer må hurtigt udvides. Helga Zepp-LaRouches ti principper for denne bevægelse diskuteres internationalt. Som svar på en kommentar fra en nigeriansk iværksætter i det første panels spørgerunde udtalte hun:

“Jeg er glad for, at den nigerianske herre nævner behovet for en ny arkitektur for sikkerhed og udvikling, for det er ikke nok at være imod krigen. Det er ikke tilstrækkeligt at forbyde atomvåben – og jeg er nået til det punkt, hvor jeg går ind for at forbyde atomvåben på grund af den enorme dræbende kraft, som disse masseødelæggelsesvåben udgør. Men situationen er mere kompliceret end som så:  For hvis vi undlader at fjerne årsagen til, at vi har denne krigsfare, nemlig det forestående sammenbrud af det finansielle system, og som en modreaktion på dollarens anvendelse som våben er der opstået en ny international valuta, og det indebærer, at vi befinder os i et meget farligt tidsrum, indtil vi når frem til en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur.

“Jeg synes, at jeg er ganske håbefuld, hvis for eksempel denne fredsklub, som [Brasiliens præsident] Lula taler om, hvis en sådan gruppe af nationer kunne bringe dette på dagsordenen, så er jeg overbevist om, at dette er løsningen på alle tidens problemer. Fordi udviklingslandene, Den alliancefrie Bevægelse, oplever en renæssance lige nu; de genoptager kampen for at gøre op med kolonialismen. Ånden fra Bandung er genopstået. Efter min mening er det virkelig på høje tid, at vi overgår til en ny økonomisk verdensorden, som giver mulighed for udvikling for alle mennesker på denne planet, udrydder fattigdom og underudvikling. “Det nye navn for fred er udvikling”. Det var den sætning, som pave Paul VI skabte i 1967 i sin encyklika Populorum Progressio, Om folkenes udvikling, om behovet for at alle mennesker udvikler sig. Jeg finder, at det er det eneste grundlag for fred: Udvikling for alle. [https://www.papalencyclicals.net/paul06/p6develo.htm]

“Så jeg håber, at der på denne konference, men også i den næste periode, blandt de mennesker, der kæmper for fred, bør finde en seriøs diskussion sted, eftersom det at være imod krigen er det allerførste skridt. Hvis folk ikke vågner op til denne erkendelse, så glem det! Men så kommer spørgsmålet: Hvordan kan vi fjerne årsagerne til krig endegyldigt og definitivt? Dette kan kun ske gennem et retfærdigt system, hvor hver enkelt suveræne nation har ret til at vælge sin egen udviklingsvej, men hvor den har al den kredit, som den behøver, og det kræver en seriøs diskussion. Jeg er overbevist om, at det er mit meget presserende anliggende at inddrage dette spørgsmål om den nye sikkerheds- og udviklingsarkitektur til debatten.” [https://youtu.be/yvb5qML-_os?t=10263]

Den 2. februar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet afholder en international konference på lørdag, som du er inviteret til. Emnerne for de to paneler angiver, hvor omfattende drøftelserne vil være: “Hvordan man kan undgå en tredje verdenskrig med atomvåben”, og “Fredens navn: En ny arkitektur for sikkerhed og økonomisk udvikling”.

Dette er din mulighed for at være sammen med andre reflekterende mennesker fra hele verden for at drøfte, i tide, hvordan menneskeheden kan erstatte denne forhadte gamle orden, som har ført verden til randen af atomkrig. Du vil finde ud af, at du ikke er alene om at erkende, at denne kollapsende gamle orden, som beskytter milliardærernes rettigheder, men negligerer de milliarder af mennesker, der lider under knaphed, må erstattes. Du vil opleve den særlige lykke og optimisme, der følger af at deltage i en seriøs diskussion med mennesker fra andre lande og kulturer om, hvordan vores natur som kreative mennesker giver os mulighed for at ændre historiens gang, når det er tiltrængt.

De fleste mennesker vil så konstatere, at de ikke rigtig har kendskab til, hvad der foregår “derude”, hvilket du er nødt til at vide for at kunne hjælpe med at skabe de ændringer, vi har brug for. Tag følgende eksempler:

Vidste du eller din nabo, at mens medierne fortæller dig, at du ikke skal bekymre dig om atomkrig, fordi Rusland og dets militær er ved at bryde sammen, fejrede præsident Putin og det russiske folk i dag 80-årsdagen for deres sejr over de nazistiske invasionsstyrker ved Stalingrad som “det evige symbol på folkets uovervindelige styrke”?

Og at den russiske præsident ved den højtidelige fejring af denne sejr udstedte en påmindelse: “De, der forsøger at besejre Rusland på slagmarken, er tilsyneladende ikke klar over, at en moderne krig mod Rusland ville forløbe helt anderledes for dem. Vi sender ikke vores kampvogne til deres grænser. Alligevel har vi noget at svare med, og det ville ikke være begrænset til udelukkende at anvende kampvogne, det må alle indse.”

Det ville faktisk være yderst tilrådeligt, at du er bekendt med, at den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov og den russiske ambassadør i USA, Anatolij Antonov, i denne uge udsendte meget enslydende advarsler om, at russerne erkender, at det strategiske mål med USA’s og NATO’s krig i Ukraine, er Ruslands “strategiske nederlag”, “at fjerne Ruslands navn fra det politiske verdenskort”, og på det grundlag er der intet, som kan diskuteres. Men de samme højtstående embedsmænd gentog over for USA: Hvis I opgiver jeres “ambitioner om at besejre eller tildele Den Russiske Føderation et strategisk nederlag … så vil vi være indstillet på at se konstruktivt på USA’s forslag”.

Hvad med det faktum, at Pentagon forbereder planer om at føre krig mod Kina, en nation med 1,4 milliarder indbyggere, som er den hurtigst voksende teknologiske magt i verden, samtidig med at man fører krig mod atommagten Rusland? Er det mon ikke noget man snarest burde undersøge? Kinas Folkebefrielseshær offentliggjorde i denne uge en artikel på sin hjemmeside med det budskab, at Kina ikke ønsker krig med USA! Men skulle USA i øvrigt fremprovokere en sådan kamp, oplyste PLA andetsteds, har Kina et nyt hypersonisk antiskibs-missil, som kan nå en hastighed på Mach 10, når det rammer sit angrebsmål.

Der er imidlertid allerede kræfter i bevægelse over hele verden for at stoppe dette vanvid. Vidste du eller din nabo, at næsten tre millioner mænd og kvinder gik på gaden i ca. 250 byer i Frankrig i tirsdags i protest mod regeringens politik, som skærer ned på deres levestandard for at redde spekulanterne og give næring til en krig i Ukraine, som truer med at udvikle sig til en atomkrig? At den næste dag fandt den største strejke i et årti sted i Storbritannien af stort set de samme grunde?

Hvad med det faktum, at 16 nationer i det sydlige Afrika, selv om de fleste af dem er fattige og har det svært, havde modet til at udstede en erklæring til den amerikanske regering om, at de ikke støtter og ikke vil støtte NATO’s krig mod Rusland, på trods af alle NATO’s trusler?

Er der nogen af dine naboer, der diskuterer den kendsgerning, at Brasiliens præsident, Lula da Silva, i mandags foreslog, at Brasilien, Kina, Indien og Indonesien går sammen for at hjælpe med at forhandle en fredelig afslutning på konflikten mellem Ukraine og Rusland, i stedet for at give konflikten næring ved at sende flere og flere våben ind? Lulas initiativ er ikke en gestus, som han har taget ud af den blå luft. Det understøtter pave Frans’ tilbud om Vatikanet som et sted for fredsforhandlinger vedrørende konflikten. Begge initiativer øger presset for at opgive bestræbelserne på at knuse Rusland og Kina.

Vær med til at “konspirere” i denne weekend om, hvordan vi kan omdanne dette potentiale til en kraft, der er stærk nok til at vælte dette rådne system og skabe fred gennem udvikling!

Foto: Pexels CCO

Den 1. februar 2023 (EIRNS) – Det, der anses for at være strategisk tænkning i det transatlantiske politiske etablissement, rummer omtrent lige så meget værdi og moral som den narkotikapolitik, der netop er vedtaget af Hans Majestæt Kong Charles’ regering i British Columbia, Canada: simpelthen legalisere “personlige doser” af alle stoffer – heroin, fentanyl, kokain, hvad som helst – og så er det overstået. Carolyn Bennett, Canadas føderale minister for mental sundhed og misbrug, roste tiltaget som “et monumentalt skift i narkotikapolitikken, der favoriserer fremme af tillidsfulde og støttende relationer i sundheds- og socialvæsenet, frem for yderligere kriminalisering”.

Dette kommer til at betyde, at i stedet for at 1 ud af 100 personer dør af overdoser af ulovlige stoffer, vil det være 10 ud af 100 personer, der dør af overdoser forårsaget af lovlige stoffer. Et fremskridt – for så vidt angår de britiske malthusianere.

Lad os nu anskue det større strategiske billede. Det vi hører fra den britiske regering og talrige i Washington om, hvordan vi skal håndtere Rusland og den truende fare for atomkrig, er en variant af den gamle fortælling om, hvordan man koger en frø: Hvis man forsøger at putte den i kogende vand, springer den ud. Læg den i koldt vand og øg derefter gradvist temperaturen, indtil vandet koger, og frøen vil tøve, indtil den er kogt. Så replikken fra London lyder sådan her: “Rusland hævder altid, at Vesten overskrider deres røde linjer, men de handler aldrig på det – det er alt sammen bluff. Vi sendte Abrams og Leopard-kampvogne, og de undlod at reagere. Næste gang sender vi F-16 jagerfly, og de vil ikke reagere. Så vil vi opfordre Ukraine til at angribe Krim, og man vil opleve, at de stadig undlader at reagere. Der ér ingen reel risiko for en atomkrig.”

Og så har vi den tidligere britiske premierminister Boris Johnson, der i dag fortalte et publikum fra Atlantic Council: “Vi bør levere de våben, som de (Ukraine) har brug for, herunder kampfly, missiler osv. … Der er ingen overbevisende grunde til at forsinke det.” Chefen for den ukrainske militære efterretningstjeneste, generalmajor Kyrylo Budanov, afviste tanken om, at Rusland ville anvende atomvåben, selv hvis deres territorium (Krim) bliver angrebet, og udtalte, at “det er en skræmmekampagne…. Beklager, men det kommer ikke til at ske. At gennemføre et atomangreb vil ikke blot resultere i et militært nederlag for Rusland, men i Ruslands sammenbrud.”  Christoph Heusgen, den tidligere sikkerheds- og udenrigspolitiske rådgiver for den daværende tyske kansler Angela Merkel og den nuværende leder af Sikkerhedskonferencen i München, opfordrede ligeledes indtrængende til at sende kampfly til Kiev, idet han argumenterede for, at der ikke er nogen risiko, fordi Rusland aldrig vil bruge atomvåben.

Nogle i det britiske politiske etablissement er endda parat til åbent at erklære Rusland krig, i den overbevisning, at de ikke vil turde svare igen. Lederen af det britiske forsvarsudvalg i Underhuset, Tobias Ellwood, udtalte den 30. januar: “Vi er nu i krig i Europa, vi er nødt til at omstilles til et militariseret beredskab…. Vi er tvunget til at forholde os direkte til Rusland i stedet for at lade Ukraine gøre alt arbejdet.”

Psykosen er måske nok udbredt i Vesten, men heldigvis er den ikke universel. Betænk de seneste betragtninger fra Pierre de Gaulle, barnebarn af Frankrigs berømte tidligere præsident, general Charles de Gaulle, som advarede om, at det at sende “stadig kraftigere våben og våben med større rækkevidde” til Ukraine har øget risikoen for tredje verdenskrig. “Dette er den afgrund, vi står på kanten af”, erklærede de Gaulle; “tiden er moden til at slutte fred, til at tale med amerikanerne og til at opnå en stabil, fast og varig fred med Rusland … (hvortil) det er nødvendigt at tilbyde Rusland seriøse garantier.”

Det globale lederskab udvises også fra den brasilianske præsident Lula, som har opfordret til, at en “klub” af nationer – som Kina, Indien, Indonesien og Brasilien – kan bistå med at mægle en fredsaftale i Ukraine. Dette er et forslag, understregede Schiller Instituttets stifter Helga Zepp-LaRouche i dag, som fuldt ud understøtter tilbuddet fra pave Frans om, at Vatikanet kan fungere som mødested for forhandlinger, uden nogen forhåndsbetingelser. “Alle de kræfter, der kæmper for en fredelig løsning”, fastslog Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast, “burde mødes. Der bør ikke være indbyrdes konkurrence, for mellem præsident Lulas og pavens initiativ, og tillige det som præsident Erdoğan gør fra Tyrkiet, de burde alle sammen samles i én laser-fokuseret fælles bestræbelse på at forsøge at stoppe denne krig.”

Zepp-LaRouche pegede også på betydningen af pave Frans’ aktuelle rejse til Den demokratiske republik Congo (D.R.C.) – i øjeblikket nr. 1 i verden for antallet af mennesker (24 millioner), der lider under fattigdom – hvor han fordømte “det glemte folkemord”, der har fundet sted i landet i løbet af de sidste 30 år, og “forfærdelige former for udnyttelse, der er menneskeheden uværdig”. Paven advarede derefter de moderne neokoloniale udplyndrere: “Fingrene væk fra Den demokratiske republik Congo! Fingrene væk fra Afrika! Hold op med at kvæle Afrika: Det er ikke en mine, der skal udpines, eller et område, der skal plyndres.” I stedet sagde han til befolkningen i D.R.C.: “I, alle sammen, er uendeligt meget mere værdifulde end nogen skat, der findes i denne frugtbare jord.”

Zepp-LaRouche præsenterede den vidtrækkende betydning af denne udvikling i sin ugentlige webcast: “Der er en epokegørende forandring i gang, og den består i, at landene i det Globale Syd kæmper mod den gamle kolonialisme, og de har ikke til hensigt at deltage i de gamle spil, som de geopolitiske kræfter i Vesten foretager.” Hun tilføjede: “Hvis man ikke tager fat på det større billede, hvad der er galt med vores nuværende internationale orden, tror jeg ikke, at man kan løse det grundlæggende problem. Derfor har jeg foreslået en ny global sikkerheds- og udviklingsarkitektur og 10 underliggende principper, som den må baseres på,” som en nødvendig løsning. Dette vil udgøre den centrale dagsorden for Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 

Foto: Arthur Brognoli. Pexels CCO

Den 31. jan. 2023 (EIRNS) – Brasiliens præsident, Lula da Silva, meddelte, at han anser det for nødvendigt, at en gruppe af nationer går sammen om at udarbejde en fredsaftale for Ukraine. I en tale mandag meddelte Lula, at han havde haft drøftelser med Scholz og Macron og agter at indlede forhandlinger med andre om visionen for at udforme en ny gruppe af nationer – i lighed med dannelsen af G20 for at løse den økonomiske krise i 2008 – for at opnå fred mellem Rusland og Ukraine. Verden har brug for “en gruppe af mennesker, der ønsker at opnå fred på planeten”, erklærede præsidenten. “Mit forslag er, at vi opretter en gruppe af lande, som sætter sig til bords med Ukraine og Rusland for at forsøge at finde fred…. Det vi skal gøre er at danne en gruppe, der er stærk nok til at blive respekteret ved et forhandlingsbord – og sætte sig ned med begge parter.”

Der skal være “et G20 for at håndtere … konflikten mellem Rusland og Ukraine”, forklarede han. Han tilbød Brasilien som frivillig til opgaven og nævnte Kina, Indien og Indonesien som lande, der potentielt kunne spille en vigtig rolle, og oplyste at han ville drøfte den “ekstremt” betydningsfulde rolle, som Kina spiller, med præsident Xi.

Med hensyn til årsagen til konflikten pegede Lula på Irak, hvor udgangspunktet for krigen viste sig at være en løgn. “Jeg er af den opfattelse, at grunden til krigen mellem Ukraine og Rusland skal klarlægges – om den skyldes NATO, eller landområder, eller optagelse i EU… Verden mangler information.”

Verden bør påskønne dette initiativ fra præsident Lula!

Lande i de nye institutioner i det såkaldte Globale Syd – institutioner som f.eks. Den alliancefri Bevægelse – har den moralske autoritet og en betydelig repræsentation af den globale befolkning, der kan stille krav om en omfattende fred og en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som foreslået af Helga Zepp-LaRouche.

“Drivkraften bag denne krigsfare er det neoliberale finanssystems forestående opløsning, som nu er gået ind i den hyperinflationære fase, som følge af mange års likviditetsindsprøjtninger i det monetære system og af “Great Reset”-politiken”,” skrev hun i en artikel til Bandung Spirit-konferencen, der fandt sted i Indonesien i november sidste år.

“Det er … hensigtsmæssigt, at De alliancefrie lande udtaler sig med én stemme ved næste begivenhed, nemlig på G20-konferencen i Indonesien i november (eller på en ekstraordinær samling i FN’s Generalforsamling, hvis den indkaldes i en hastesituation), og at de kræver en ny sikkerhedsmæssig og økonomisk arkitektur, der tager hensyn til alle landes interesser”, foreslog hun. “Det er et gennemprøvet princip i historien, at fredstraktater udelukkende fungerer, hvis de tager hensyn til de enkelte parters interesser, som det var tilfældet med den Westfalske Fred.” (I den rette sammenhæng kunne selv Ukraine og Storbritannien finde legitime nationale formål).

Præsident Lulas forslag omhandler den form for gruppering, som Zepp-LaRouche skitserede.

Der er således store muligheder for at forandre USA, og der er også den utrolige kraft, fra stemmer uden for konflikten til at gøre sig gældende for menneskehedens interesser. De 120 medlemmer af Den alliancefri Bevægelse omfatter 4,5 milliarder mennesker, hvilket er et flertal af menneskeheden. Hvis man tilføjer observatører herfra, kommer det samlede antal op på 6,5 milliarder.

Det er på høje tid, at disse menneskers stemmer får indflydelse på historiens gang, så de kan ændre den farlige risiko for atomar udryddelse.

Foto: michelle guimarães, Pexels CCO

Den 30. januar 2023 (EIRNS) -Vi mindes i dag, seks dage før Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason, or the Annihilation of Humanity?”, præsident Franklin Delano Roosevelts, født den 30. juli 1882, mission efter Anden Verdenskrig. Selv om FDR ikke levede til krigens afslutning, blev hans vision vedtaget og videreført gennem ord og handlinger fra veteranen fra Anden Verdenskrig, Lyndon LaRouche. Hele LaRouches voksne liv, især fra 1945 til sin død den 12. februar 2019, var viet til at udrydde den britiske, belgiske, portugisiske, hollandske og franske kolonialisme.

Nu er dette neoimperiale system i sin endelige fase af sammenbrud og angriber den fremvoksende verdensalliance, der er udtrykt ved BRICS-Plus-processen og Bælte & Vej-Initiativet (som begge var påvirket af LaRouches og hans medarbejderes økonomiske politik, programmer og kampagner siden forslaget om Den Internationale Udviklingsbank (IDB) fra 1975). Dets “grønne malthusianisme” afslører et satanisk syn på menneskeheden. Det kan prale af en rovdyrisk, kannibaliserende økonomisk praksis, der matcher den. Denne imperialistiske, racistiske praksis, disse “metoder fra det 18. århundrede”, som Den amerikanske Frihedskrig blev udkæmpet imod, blev mere end én gang fordømt af FDR over for en oprørt Winston Churchill. Churchills svar var: “Jeg er ikke blevet kongens premierminister for at lede afviklingen af det Britiske Imperium”.

På et EIR-seminar i oktober 1997 identificerede LaRouche den bedste måde at forårsage hjerteanfald hos imperialister af Churchillansk oprindelse: befri verdens befolkninger gennem teknologiske fremskridt, der opnås gennem teknologioverførsel. Det er den proces, der nu er i fuld gang i hele verden, men især på det afrikanske kontinent, som de “teknologiske apartheid”-kræfter i “Grøn NATO”, Great Reset, vender sig voldsomt og morderisk imod. LaRouche udtalte: “Denne evne til at overføre teknologi og udvikle den, afhænger af forholdet mellem antallet af personer, der er produktivt beskæftiget i en maskinværktøjssektor i forhold til det samlede antal beskæftigede i økonomien. Det vil sige: forholdet mellem det teknologiske fremskridt pr. indbygger i maskinværktøjssektoren og det forventede teknologiske fremskridt pr. indbygger i arbejdsstyrken som helhed. Dette er nøglen, den uundværlige nøgle til økonomisk fremskridt: Uden den kan man ikke få det…. Og derfor er det afgørende for alle disse dele af verden, hvad enten det er Afrika, Sydasien eller Østasien, at sikre verdens sektorer retten til udvikling. Retten til udvikling omfatter uddannelse, udvikling af infrastruktur og frem for alt evnen til fremstilling af værktøjsmaskiner, uden hvilken man ikke kan få en kontinuerlig og bæredygtig udvikling.” (https://larouchepub.com/eiw/public/1997/eirv24n44-19971031/eirv24n44-19971031_052-the_usa_china_strategic_partners-lar.pdf)

FDR’s synspunkt, ikke blot som reaktion på Churchill, men som reaktion på den imperialistiske menneskeopfattelse, der kom til udtryk i det, han var vidne til under sine besøg i den britiske koloni Gambia i Afrika, var, at Storbritannien var ansvarlig for “et helvedeshul”. Vedrørende selve ideen om imperialistisk styre, som FDR mente skabte forudsætningerne for de grusomheder, der blev kaldt 1. og 2. verdenskrig, erklærede han: “De [som] søger at etablere regeringssystemer baseret på regulering af alle mennesker foretaget af et fåtal individuelle herskere … betegner dette som en ny orden. Det er ikke nyt, og det er ikke en orden.” Vi ser og hører ekkoet af dette overalt omkring os i dag. Nationerne i den transatlantiske sektor og deres borgere vågner op og konstaterer, at de befinder sig i en krig med Rusland og Kina, som ingen ønsker, bortset fra “en håndfuld individuelle herskere”, der ofte dikterer de “demokratisk valgte regeringers” handlinger, hvor borgerne overvåges og kontrolleres 24 timer i døgnet. Det kaldes “sociale medier” og er interaktivt spionsoftware, der foregår 24 timer i døgnet. Amerikanske generaler meddelte i denne uge, at USA vil være i krig med Kina i 2025. Så sent som i sidste uge blev Amerika og Europa gennem udtalelser fra den tyske udenrigsminister, NATO-marionetten Annalena Baerbock, og andre informeret om, at vi er i krig med Rusland. Krigen bliver angiveligt udkæmpet for at forsvare den “nye, regelbaserede verdensorden”.

Men der findes et andet, reelt begreb for et lovligt, suverænt styre – en ny, retfærdig økonomisk verdensorden, som var ønsket hos de over 100 nyoprettede nationer, der opstod efter Anden Verdenskrig, begyndende med Indien og Mahatma Gandhis vellykkede ikke-voldelige bevægelse. FDR ville have været meget positiv over for det, som Gandhis bevægelse opnåede, hvis han havde levet og bevidnet det. Gandhis åndelige efterkommere, herunder Indira Gandhi, Jawaharlal Nehrus datter, arbejdede sammen med LaRouche’erne for at tilføre Gandhis fredsbegreb et økonomisk indhold.

I den dialog, som Lyndon og Helga Zepp-LaRouche førte med verdens ledere fra 1970’erne og fremefter, herunder José López Portillo fra Mexico, Indira Gandhi fra Indien og mange andre; og i deres arbejde med personer som Guyanas fremragende udenrigsminister Fred Wills og Ugandas tidligere præsident Godfrey Binaisa, som begge blev direkte tilknyttet Schiller Instituttet, førte det til, at mange “lyttede til Lyndon LaRouches kloge ord”. I Kina og Rusland, og i disse lande på hver sin måde, var denne dialog med LaRouche særlig og yderst frugtbar. I begge tilfælde overtog intelligentsiaen fra disse nationer ikke blot elementer, men også den indstilling, i hvert fald delvist, der lå til grund for LaRouches unikke gennembrud inden for fysisk økonomi, især hans revolutionerende tilgang til begreberne arbejde, energi og teknologisk fremskridt.

Sidste år skrev den russiske økonom Sergei Glazyev, som personligt diskuterede økonomi med LaRouche for over 20 år siden, i anledning af LaRouches 100-års fødselsdag: “Hvis verdens nationers ledere havde lyttet til Lyndon LaRouches stemme, så var det måske lykkedes os at undgå de sociale omvæltninger, som vi står over for i dag som følge af sammenbruddet af verdens finansielle og økonomiske system, der er baseret på ubegrænset udstedelse af dollar og andre vestlige reservevalutaer…. Lyndon LaRouche så årtier fremad. Han advarede USA og dets partnere om det uundgåelige sammenbrud af deres finansielle ekspansionspolitik, hvor spekulanternes interesser overskygger den nationale interesse og økonomiens udvikling. De globale spekulanter og verdensoligarkiet, som er parasitter på den pengemæssige udstedelse af verdensvalutaer, brød sig i høj grad ikke om LaRouche på grund af dette. Han blev forfulgt og risikerede fængselsstraf. Han stillede flere gange op til præsidentvalget i USA, og hvis Lyndon LaRouche var blevet valgt til præsident, ville verden i dag udvikle sig stabilt. Der ville ikke være det voksende kaos, der ville ikke være de verdensomspændende krige og provokationer, som det globale oligarki udøver for at afskrive sin gæld.” (https://larouchepub.com/pr/2022/20220916_glazyev_praises_larouche_on_centenary.html)

Glazyev er blot én af flere personer i og omkring regeringer over hele verden, som er parat til at gøre brug af Lyndon LaRouches ideer om fysisk økonomi for at udkonkurrere den økonomisk og strategisk tilbagestående neoliberale/neokonservative militærstrategi, kaldet “Global NATO”. I en kommentar om sidstnævnte under forberedelsen af lørdagens konference sagde Helga Zepp-LaRouche for nylig: “Jamen, jeg tror, at konferencens emner vil være særdeles aktuelle, og i betragtning af at man har denne optrapning, med Leopard 2- kampvogne, man har bestræbelserne på at øge det Globale NATO, EU-NATO-aftalen, den japansk-britiske aftale, den såkaldte gensidige samarbejdsaftale; AUKUS mellem Australien, USA, og Storbritannien – så der er et helt klart tegn på, at det Globale NATO forbereder sig på et opgør med Rusland og Kina, og flere og flere mennesker, især i det Globale Syd, er ved at blive opmærksomme på dette….”

Så selv om det kan forekomme, at den nuværende fremdrift mod krig, der stammer fra “et gammelt, vanvittigt, blindt, sygt og døende” transatlantisk oligarki, er altomfattende og uafvendelig, er det ikke tilfældet. Der er en ny Bandung-ånd, der præger verden, og som er mere magtfuld end dette dødsdømte finanspolitiske systems dødskvaler, som færre og færre mennesker har tillid til. Den omfattende Fælleserklæring den 4. februar 2022, “China-Russia Joint Statement on International Relations Entering a New Era”, afspejler for dem, der kender historien om det der blev kaldt “den kinesisk-sovjetiske splittelse”, brugen af ideerne fra den Westfalske Traktat fra 1648, ikke blot for at stoppe en krig, men for at skabe en fred, der er mere dynamisk, da den er teknologisk optimistisk, end den kulturelle pessimisme i det malthusianske “kanonbådsdiplomati, der leder efter monstre at dræbe”. I mellemtiden, mens Janet Yellen fra det amerikanske finansministerium, Jens Stoltenberg fra NATO og Tony Antony Blinken fra udenrigsministeriet trasker rundt i verden og forsøger at hverve Afrika, Asien og Sydamerika til deres krig mod civilisationen kaldet “Projekt Demokrati”, er det da aldrig faldet dem ind, at de, set fra de befolkningers synspunkt, som de formaner, afpresser og truer, moralsk set ikke har noget tøj på?

Hvis vi skal forhindre atomkrig under de nuværende omstændigheder i verden, kræver det, at vi fremlægger en vision og et løfte om en fremtid, som folk kan fornemme er lige uden for deres fatteevne, men som samtidig er inden for rækkevidde, hvis de udvider deres bevidsthed hinsides den snævre rækkevidde af deres falske aksiomer om menneskehedens natur. Tag fat i de ti principper for en ny international sikkerheds-og udviklingsarkitektur, og så vil initiativet for fred, der blev påbegyndt af Pave Frans og fremskyndet gennem bestræbelser som f.eks. lørdagens konference, blive en realitet.

Den 29. jan. 2023 (EIRNS) – Kravet fra general ved luftvåbenet Michael Minihan om, at hans underordnede skal indberette deres forberedelser til krig mod Kina, baseret på hans prognose om, at USA i 2025 vil være i en militær konflikt mod denne nation, var slemt nok. At formanden for Repræsentanternes Hus’ udenrigsudvalg, Michael McCaul (R-TX), svarede: “Jeg håber også, at han tager fejl. Jeg tror dog han har ret, desværre”, er endnu værre.

RAND Corporation, som i 2019 offentliggjorde en rapport, “Extending Russia: Competing from Advantageous Ground”, der lyder som en drejebog for de provokationer og konflikter, som er fulgt efter, har udgivet en ny rapport, “Avoiding a Long War: U.S. Policy and the Trajectory of the Russia-Ukraine Conflict”, der vurderer, at en forlænget konflikt i Ukraine ikke ville gavne USA: “USA’s interesser ville være bedst tjent med at undgå en langvarig konflikt. Omkostningerne og risiciene ved en langvarig krig i Ukraine er betydelige og opvejer de mulige fordele af en sådan udvikling for USA.”

Selvfølgelig ville en atomkrig være slemt, men forestil dig, hvad der kan ske, hvis vi ikke er i stand til at angribe Kina! “Ud over de potentielle russiske gevinster og de økonomiske konsekvenser for Ukraine, Europa og verden, vil en langvarig krig også have konsekvenser for USA’s udenrigspolitik”, står der i RAND-rapporten. “USA’s evne til at fokusere på sine andre globale prioriteter – især konkurrencen med Kina – vil forblive begrænset, så længe krigen optager højtstående politikeres tid og amerikanske militære ressourcer.”

“En længere krig, der medfører en øget afhængighed for Rusland, kunne give Kina fordele i konkurrencen med USA,” frygter de.

Når Rusland i det væsentlige dristes til at reagere kraftfuldt, opfordres der fortsat til at sende stadig flere våben til Ukraine: ATACMS-missiler med en rækkevidde på 300 km, F-16 jetfly og meget andet. Eftersom Rusland ikke har brugt et atomvåben endnu, vil de sandsynligvis aldrig gøre det, “ræsonnerer” fortalerne for en krig, der kan afslutte civilisationen.

Japan, som har opgivet sin potentielle historiske rolle som bro mellem Øst og Vest til fordel for at slutte sig til pro-krigsfraktionen, efter at have fået besked fra Rusland på at glemme alt om at fremme forhandlingerne med henblik på en formel afslutning af Anden Verdenskrig, har nu modtaget den besked, at Rusland ikke agter at koordinere om at tillade japansk fiskeri i nærheden af de omstridte Kuriløer.

I Tyskland er en mand blevet dømt for at have ytret sine synspunkter om konflikten. I USA har Matt Taibbi afsløret, hvordan “Hamilton 68 dashboard”, med den tidligere FBI-agent Clint Watts som hovedperson, simpelthen løj om russiske forbindelser som et middel til at få Twitter til at degradere eller bandlyse konti. Twitter-ansatte selv betragtede listerne over formodede russiske agenter som “bullshit”, men næsten alle etaberede nyhedsbureauer betragtede “Hamilton 68” som en værdifuld kilde til oplysninger om desinformation. De var naturligvis i virkeligheden selv en kilde til desinformation, der blev brugt til at lukke diskussionen ned ved at stemple intellektuelle modstandere som agenter for en ondsindet magt.

Der er modstand mod dette vanvid. Brasilien har fastholdt sin neutralitet og har afvist at sende ammunition til Ukraine eller til Tyskland af frygt for, at den ville havne i Ukraine. Ungarns premierminister og Kroatiens og Schweiz’ præsidenter har hver især klart afvist den våben- og sanktionspolitik, der udgår fra NATO. Den 19. februar vil en vigtig begivenhed i Washington D.C. samle ledere med forskellige baggrunde for at sende et budskab mod krigen.

Det er nyttigt, at den tidligere præsident Trump offentligt har vurderet, med rette, at “vi er på randen af 3. verdenskrig”, men han har ikke haft held til at identificere, og bestemt ikke haft held til at formulere hvorfor.

Det har LaRouche-bevægelsen!

“Vi er helt klart nået til en skillevej i menneskehedens historie, hvor vi enten tilintetgør os selv i en global atomkrig, eller også indser vi vores potentiale som den eneste kendte kreative art i universet, indtil videre, og derfor finder en løsning, der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft”, fremgår det af Schiller Instituttets invitation til konferencen den 4. februar. “Derfor bør man støtte pave Frans’ tilbud om at stille Vatikanet til rådighed som mødested for øjeblikkelige, ubetingede fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine.

“Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på Jorden i samhørighed med universets faktiske fysiske love, hvilket også vil afføde en grænseløs optimisme omkring den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen.” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 )

Foto: Pixabay CCO

Den 26. januar 2023 (EIRNS) – Gårsdagens “Tanks to Ukraine”-parade, et fjollet og farligt teaterstykke, der primært havde til hensigt at tvinge Europa ind i en evig konflikttilstand, ansporede i dag ikke så få kræfter rundt om i verden til at fordybe sig grundigere i deres egne principper. I Gottfried Leibniz’ “den bedste af alle mulige verdener” er ondskab bestemt mulig, men den bedre engel i menneskehedens natur har altid evnen til at tage kampen op og skabe et større gode, end det ellers ville have været muligt. I dag har vi haft adskillige eksempler herpå.

Schweiz’ præsident, Alain Berset, udelukkede ikke blot enhver medvirken til at sende våben til Ukraine, men forklarede på tv, at Schweiz besidder en unik kvalifikation ved at være “neutralt”. Deres rolle, som den afspejles i Genève-konventionerne, er så meget vigtigere end at deltage i en samling af våbenleverandører. “I dag er ikke det rette tidspunkt at ændre reglerne” mod eksport af våben. “Det er heller ikke tid til at ændre reglerne for neutralitet. Tværtimod er det tid til at minde om vores grundlæggende principper, til at forblive forpligtet til dem og finde den rette vej for landet i denne situation.” Schweiz spiller “en anderledes rolle end andre stater”.

Det var deres pligt at opretholde en anstændig del af den vestlige civilisation. På et tidspunkt, hvor Japan er ved at blive omringet af offensive former for krigsførende kapaciteter, og Tyskland har tilsidesat sin “aldrig mere”-forpligtelse om aldrig at sende våben ind i et åbent fjendtligt område – hvor årtiers lange højtidelige forpligtelser, der er født ud af et brændende ønske om ikke at gentage fortidens tragedier, bør Schweiz’ genbekræftelse af et konkret princip ikke gå ubemærket hen.

I den tyske Forbundsdag blev kansler Olaf Scholz åbent konfronteret af AfD-parlamentarikeren Petr Bystron for at have svigtet Tysklands “aldrig mere”-princip, idet han erklærede, at Scholz stod i skarp kontrast til arven fra SPD-forgængerne Willy Brandt og Helmut Schmidt, der havde “udrettet et stort stykke arbejde for fred og forsoning”. (Scholz indrømmede, at han havde forladt disse SPD-principper, men Rusland var årsag til, at han gjorde det). En anden parlamentariker, Sevim Dagdelen fra Linke-partiet, gav USA, men endnu vigtigere Tysklands “neo-konservative”, De Grønne og De Liberale, ansvaret for at tvinge Tyskland ud på denne ildevarslende vej. Han mindede derefter behændigt om “Brzezinskis bøger … om mange tænketanke i USA”, hvor “det altid har været et mål” for sådanne “eliter at ødelægge forholdet mellem Tyskland og Rusland”, hvilket blot tjener til at anskueliggøre den aktuelle udvikling i lyset af 1930’ernes geopolitik. Tyskland burde kunne drage fordel af flere overvejelser af denne art.

Et kor af stemmer sang i Rusland, der indskærpede en fuldstændig overset reaktion, som venter Vesten, når billedet af tyske kampvogne, der ruller gennem Ukraine, genudsendes. Ruslands indenrigsminister oplyste, at det vækkede den “historiske erindring” blandt russerne til live “om de forbrydelser, som Hitlers styrker og deres håndlangere – Banderitterne – begik i Ukraine”. Nikolaj Mezhevich fra det Russiske Videnskabsakademis Institut for Europa foreslog: “Vores modstandere forstår ikke rigtig, at fremkomsten af tyske kampvogne i det post-sovjetiske område vil betyde et vendepunkt i den russiske offentligheds bevidsthed. Tyskerne vil blive tvunget til at mærke konsekvenserne af deres beslutning.” Andrej Kortunov, generaldirektør for Russian International Affairs Council, forklarede, at det også får konsekvenser for tyskerne, da Vesten “ikke lader tyskerne høre deres indre stemme”. Der er “en tung byrde af politisk symbolik for det tyske folk, som atter vil se tyske kampvogne i Donbass … det vækker også forskellige ubehagelige associationer for tyskerne.”

I en kommentar i USA, “Bidens uforsvarlige beslutning om at optrappe krigen og sende kampvogne til Ukraine”,anråbte kongresmedlem Paul Gosar Bidens “farlige og uforsvarlige optrapning, der matches af en historisk optrapning fra Tysklands side, som nu har overtrådt sin politik om ikke-indblanding efter Anden Verdenskrig… Denne krig må bringes til ophør, og USA bør være en fredsskaber, ikke en krigsmager.” Tidligere præsident Donald Trump var kortfattet, målrettet og fri for enhver løssluppen populisme: “FIRST COME THE TANKS, THEN COME THE NUKES. Få afsluttet denne vanvittige krig nu. Det er meget let!”

CodePinks Medea Benjamins “What Can the United States Bring to the Peace Table for Ukraine?”, mindede læserne om en tid, hvor selv præsident Zelenskyj holdt op med at spille tegneseriehelt, og den 27. marts 2022 talte til sit land om, at Ukraine skulle acceptere en neutralitetsstatus og indgå forlig med Rusland. Hun foreslog, at USA lige nu blot kan bringe et eller andet med til forhandlingsbordet ved at godkende “ukrainsk neutralitet” og acceptere “at indvilge i den form for sikkerhedsgarantier, som Ukraine og Rusland blev enige om i marts [2022], men som USA og Storbritannien afviste”.

Endelig præsenterede “Veterans of Intelligence Professionals for Sanity” (VIPS) et “Emergency Memorandum” til præsident Biden, som klarlægger den hensynsløse inkompetence bag det, som Biden modtager som efterretninger, og som uden omsvøb fortæller ham, at han har tabt sin krig i Ukraine og i processen har drevet Rusland og Kina så tæt sammen, at USA nu står over for to sammenbragte atommagter i ethvert indbyrdes opgør. Endvidere “har Putin hørt fra den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin: ‘Et af USA’s mål i Ukraine er at se et svækket Rusland. … USA er klar til at bevæge himmel og jord for at hjælpe Ukraine med at vinde krigen mod Rusland’.” Putin og Rusland ser det som en eksistentiel trussel. “Kan USA nå Austins mål? Ikke uden at bruge atomvåben.”

VIPS konkluderer: Derfor er der behov for en udvej for USA’s og Ukraines vedkommende. Tag imod Putins antydning om at Moskva “måske vil gå med til at gøre holdt før indtagelsen af Odessa, til gengæld for indrømmelser fra USA/NATO/Ukraine… En slags demilitariseret zone fra Odessa nordpå omtrent langs Dnepr-floden. Dette ville give Ukraine adgang til havet… Det er meget let for dem at løse dette problem: at sende det passende signal til Kiev om, at de bør ændre deres standpunkt og søge en fredelig løsning på disse problemstillinger. Det vil være tilstrækkeligt.” Deres memorandum er på:

https://original.antiwar.com/Veteran-Intelligence-Professionals-for-Sanity2/2023/01/25/leopards-vs-the-russian-bear/

Ingen ønsker mere ondskab i verden. Men når det forekommer, må vi tage kampen op.

Husk på, at vi den 27. januar fejrer den politiske fange Lyndon H. LaRouches løsladelse og geniet Wolfgang Amadeus Mozarts fødselsdag, begge udtryk for utrættelig optimisme.

Foto: Kostiantyn Stupak, Pexels CCO

Den 25. jan. 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets leder, Helga Zepp-LaRouche, kaldte dagens dobbelte bekendtgørelser fra Tyskland og USA angående NATO’s kampvognsbataljoner, der leveres til Ukraine, for et “katastrofalt skridt”, som bringer verden et gigantisk skridt nærmere risikoen for en generel atomkrig mellem NATO og verdens mest avancerede atommagt, Rusland. Folk må vågne op, slutte sig til os og kræve, at der straks indledes ubetingede fredsforhandlinger, og gøre deres medborgere opmærksomme på denne utrolige fare for deres liv, som medierne bevidst mørklægger, så folk ikke gør modstand.

Her er, hvad der skete:

Præsident Joe Biden bekendtgjorde i dag officielt, at USA vil levere M1 Abrams-kampvogne til Ukraine og vil påbegynde at uddanne ukrainske tropper til at håndtere dem hurtigst muligt. Biden hævdede skamløst, at disse amerikanske kampvogne af højeste kvalitet ikke er offensive, men defensive forsvarsmidler!

Hans meddelelse fulgte efter den tyske kansler Olaf Scholz’ formelle tale til Forbundsdagen, hvor han redegjorde for, hvordan Tyskland og andre europæiske nationer omgående vil indlede arbejdet med at sammensætte en bataljon Leopard 2-kampvogne. Læg dertil Storbritanniens tidligere tilsagn om at sende 14 af sine Challenger-kampvogne, hvorefter NATO har forpligtet sig til at sende 89 af sine førsteklasses kampvogne – til at begynde med.

Scholz forsikrede i dag et medlem af den tyske Forbundsdag om, at der aldrig vil blive sendt kampfly og landtropper til Ukraine – ligesom han tidligere havde forsikret tyskerne om, at der aldrig ville blive sendt offensive våben, og især ingen kampvogne. Allerede dagen før, tirsdag, fortalte en talsmand for det ukrainske luftvåben til ukrainsk nationalt tv, at NATO faktisk havde truffet beslutninger om, hvilke typer jetfly Ukraine vil modtage, sammen med de træningspakker, der skal ledsage dem.

Londons “The Economist” var ikke bekymret over det (relativt) begrænsede antal kampvogne, der er godkendt for øjeblikket. Den fejrede, at “USA og dets allierede er overgået fra at levere våben stykkevist til at træne og udstyre hele pansrede enheder til manøvre-krigsførelse. Målet er at hjælpe Ukraine til ikke blot at afvise det næste russiske fremstød, men også til at generobre tabte områder”, hævdede The Economist og fremhævede især tilbageerobringen af Krim.

Dette britiske imperialistiske magasin hånede atter Rusland og hævdede i realiteten: “Vi gør som det passer os, for I tør ikke bruge atomvåben, vel?” For anden gang på en uge, i Daily Mail den 24. januar, tiggede den tidligere premierminister Boris Johnson praktisk talt Rusland om at smide en atombombe i Ukraine, fordi det, savlede han, omsider ville splitte det Globale Syd – Asien, Latinamerika, Afrika – fra Rusland.

Men efterhånden som faren bliver så åbenlys, begynder folk over hele verden at mobilisere sig. Over 210 VIP’er har nu underskrevet Schiller Instituttets anmodning om støtte til pave Frans’ forslag om Vatikanet som et mulig neutralt mødested for fredsforhandlinger – uden nogen forhåndsbetingelser – mellem Rusland og Ukraine. I dag har over 500 borgere fra 57 nationer underskrevet brevet, fordi de også “mener, at det haster med at forene alle sådanne bestræbelser i en verdensomspændende bevægelse for at finde en løsning på denne konflikt under hensyntagen til alle parters gyldige sikkerhedsinteresser”.

Fra Italien henledte den tidligere premierminister Silvio Berlusconi i dag opmærksomheden på det presserende behov for en fredelig løsning, som paven opfordrer til, ved at beklage over for Corriere della Sera, at “ingen andre end paven og Den Hellige Stol synes at have løsninger, der går i retning af en fredelig løsning på en konflikt, som vi betaler for med et uacceptabelt [antal] liv, lidelser samt økonomisk skade for hele verden.”

Fra Tyskland i dag reagerede Sahra Wagenknecht, der betragtes som den mest populære person i oppositionen i landet, på Scholz’ meddelelse med en opfordring til sammenhold: “Mod dette vanvid, som kan ende i en katastrofe, har vi behov for en stor sammenslutning af alle besindige kræfter!”

Fra Mexico i dag fordømte præsident Andrés Manuel López Obrador på sin pressekonference tidligt om morgenen den tyske beslutning om at sende yderligere oprustning til Ukraine. Han gjorde medierne ansvarlige for denne beslutning, som han erklærede blev truffet imod flertallets af det tyske folks vilje: “Mediernes magt udnyttes af oligarkiet i hele verden til at undertrykke regeringer”, som f.eks. den tyske, “der ikke ønskede at involveres væsentligt i krigen i Ukraine. Og dette gentages overalt.”

Zepp-LaRouche udsendte en opfordring til handling i sin ugentlige webcast i dag og tilskyndede alle til at engagere sig, til at underskrive Schiller Instituttets brev til støtte for pavens tilbud om Vatikanet som mødested for forhandlinger, for “jo flere lande og jo flere institutioner og jo flere mennesker, der støtter paven og giver ham opbakning til denne idé om, at … dødsfaldene må ophøre, de unødvendige lidelser skal stoppe, des bedre.” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/)

Løsningen ligger i at skabe en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, insisterede hun, og at etablere en international massebevægelse for at sikre, at det bliver gjort, vil være det aktuelle emne på Schiller Instituttets internationale konference den 4. februar. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204) Der vil være “live aktører” til at tale på konferencen, udtalte hun. “Tidligere præsidenter, tidligere ministre, diplomater og andre mennesker, der repræsenterer det virkelige liv, f.eks. repræsentanter for  gejstligheden, repræsentanter for industrien og fagforeningerne,” som vil drøfte, hvad verden rent faktisk har brug for. Hun opfordrede alle til at deltage og tilskynde andre til også at deltage i opbygningen af en bevægelse af verdensborgere, der tager ansvar for menneskehedens sag. (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/25/webcast-flight-forward-commitment-to-send-tanks-to-ukraine-must-be-countered-by-a-movement-of-world-citizens/ )

Foto: Michael Block, Pexels CCO

Den 24. januar 2023 (EIRNS) – Under enormt pres fra USA og andre NATO-medlemmer har Tyskland truffet en beslutning, der dramatisk øger faren for en hurtig og uigenkaldelig udvidelse af den konflikt, som i øjeblikket er geografisk centreret i Ukraine. Forbundskansler Olaf Scholz meddelte, at Tyskland har givet efter for kravene og vil sende sine Leopard 2-kampvogne til Ukraine og tilmed tillade andre nationer at eksportere Leopard 2-kampvogne, der er i deres besiddelse. Ved at levere disse kampvogne til et regime, der søger at erobre Krim, taber Tyskland endnu en gang sine kampvogne i Rusland. Er der mulighed for, at Rusland kan undlade at reagere?

Fyodor Lukyanov, forskningschef for Valdai International Discussion Club, oplyste til TASS, at Rusland ikke kun vil true med at gengælde, men rent faktisk vil gøre det. “Der vil blive gennemført angreb på forsyningsruter og lagerhuse. Hvis vi fortsætter med at tolerere sådanne tilførsler, så vil den sidste frygt i Vesten fordufte: Hvad nytter det at være forsigtig, hvis Rusland undlader at gøre gengæld?”

Boris Johnson var netop i Kiev, hvor han sørgede for at holde de lokale på rette kurs og udbredte fortællingen om, at Rusland vil tøve, at det ikke vil bruge sit atomvåbenarsenal til at forsvare sig mod en opdeling af sit suveræne territorium. Husk på RUSI’s politiske forslag om at udnytte et truende opgør om Krim til at tvinge Rusland til at trække sig tilbage og overgive sig.

Den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, gentog tirsdag, at “NATO bør undlade at blive en part i krigen”. Det er ved at være for sent.

Idet han ikke er tilfreds med en verden, hvor USA udelukkende konfronterer én stor atommagt, planlægger formanden for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, angiveligt at besøge Taiwan til foråret, og Pentagon er allerede i gang med forberedelserne vedrørende den fornødne logistik. Et sådant besøg vil blive modsvaret af en mindst lige så kraftig kinesisk reaktion, som den der fulgte efter Nancy Pelosis besøg i august 2022, hvor Kina indledte omfattende militærmanøvrer, herunder i det område, der ville udgøre Taiwans territorialfarvand, hvis det ellers var en suveræn nation, og indførte et forbud mod import af bestemte produkter fra Taiwan.

Det er i denne sammenhæng, at Bulletin of Atomic Scientists opdaterede sit dommedagsur for 2023, og nu indstillede det ved 90 sekunder til midnat – 10 sekunder tættere på end sidste års 100 sekunder – og efter eget udsagn “det tætteste på en global katastrofe, det nogensinde har stået”.

I lyset af 2022-meddelelsen havde Helga Zepp-LaRouche udsendt en erklæring den 6. februar med titlen: “100 sekunder til midnat på dommedags-uret: Vi har brug for en ny sikkerhedsarkitektur!” Zepp-LaRouche indledte med at påpege, at de fem atommagter og permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd netop havde bekræftet, at “en atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes” i en erklæring, der blev udsendt i begyndelsen af 2022. Hun påpegede derefter, at USA’s strategiske kommando ikke desto mindre lancerede deres Global Lightning-øvelse, der har til formål at teste beredskabet i de amerikanske atomstyrker, kun få uger efter denne fælles erklæring i FN. Øvelsen skulle simulere en “udvidet” atomkrig, hvilket fik Helga Zepp-LaRouche til at spørge:

“Hvem ville være i stand til at overleve en sådan forlænget atomkrig? De få mennesker der kan søge tilflugt i dybe underjordiske bunkere? Det får de morbide fantasier fra Dr. Strangelove til at ligne en børnefødselsdag.”

I sin erklæring påpegede Zepp-LaRouche, at disse atomøvelser ikke kun var rettet mod Rusland, men også mod Kina. Hun henviste til, at Vladmir Putin og Xi Jinping netop havde udsendt deres 16-siders dokument med titlen: “Fælles erklæring fra Den russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser, der går ind i en ny æra og den globale, bæredygtige udvikling”, som hun beskrev som en opfordring til at “erstatte geopolitisk konfrontation med økonomisk samarbejde som grundlag for en fælles sikkerhedspolitik”.

Zepp-LaRouche afsluttede sin 2022-erklæring med at opfordre til oprettelsen af “en international sikkerhedsarkitektur, der omfatter sikkerhedsinteresser for alle stater på jorden”, baseret på “principperne i den Westfalske Fred”.

Selv om gruppen bag dommedagsuret placerer ansvaret for konflikten næsten udelukkende hos Rusland, opfordrer den til forhandlinger: “At finde en vej til seriøse fredsforhandlinger kunne i høj grad bidrage til at mindske risikoen for en optrapning. I denne tid med en global fare uden fortilfælde er det nødvendigt med en samordnet indsats, og hvert sekund tæller.”

Ja, hvert sekund tæller, men den eneste vej fremad nu er vedtagelsen af Helga Zepp-LaRouches 10 principper.

Deltag i Schiller Instituttets konference den 4. februar, “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, og gennemlæs Zepp-LaRouches 2022-erklæring:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

https://schillerinstitute.com/blog/2022/02/07/100-seconds-to-midnight-on-the-nuclear-war-clock-we-need-a-new-security-architecture/

Foto: Emil Tim, Pexels CCO

Den 23. jan. 2023 (EIRNS) – Hvis man åndede lettet op efter sidste uges møde på luftbasen i Ramstein, fordi det ikke lykkedes at presse Tyskland til at sende Leopard-kampvogne til Ukraine, og at spændingerne i krigen mod Rusland derfor var aftaget en smule, så skal man nok tro om igen.

Den pjuskede grib Boris Johnson dykkede i morges ned i Kiev i et overraskelsesbesøg for at støtte nazist-regeringen dér, ved at erklære at “dette er tidspunktet til at fordoble indsatsen og give ukrainerne alle de værktøjer, de behøver”. Han fordømte også den tyske regering under Olaf Scholz for ikke at have givet tilladelse til leveringer af kampvogne. Samtidig bekendtgjorde den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock offentligt en politik, der var direkte i modstrid med den politik, som kansler Scholz havde fastlagt for sin regering, og erklærede at Tyskland ville tillade Polen at sende Leopard-kampvogne til Ukraine, hvis blot de anmodede om det.

I sidste uge, den 18. januar, havde BoJo på provokerende vis opfordret til at overskride samtlige Ruslands røde linjer, herunder et direkte angreb på Krim, og han havde tilmed overvejet muligheden for en atomudveksling med Rusland. “Hvis Rusland skulle gøre brug af et atomvåben … vil Vesten, er jeg bange for, være tvunget til at iværksætte gengældelsesaktioner af den ene eller anden art…. Set fra den menige russers synspunkt ville det være en absolut katastrofe”. Han tilføjede, at “vi snakker ikke om en atom-konfrontation mellem NATO og Rusland”, og at selv hvis russerne blev irriterede, “var sandsynligheden for et atomangreb begrænset”.

At opfordre til en fremgangsmåde, hvor “sandsynligheden for et atomangreb var lav” – hvor lav, Boris? 5 %, 10 %, 2 % – får Dr. Strangelove til at ligne en ansvarlig og fornuftig mand til sammenligning.

Som modtræk til et sådant vanvid udtrykker de russiske ledere sig fortsat i de klareste vendinger. Dmitrij Medvedev, vicedirektør for Det Nationale Sikkerhedsråd, advarede i går om, at eftersom Ramstein har vist, at “vores fjender vil forsøge at mishandle eller endog ødelægge os i en uendelighed … kan der på et tidspunkt opstå en ny militær alliance”, som kan tage kampen op med det Globale NATO-apparat. En dag tidligere fastslog Vjatjeslav Volodin, formand for den russiske statsduma, at “leverancer af offensive våben til Kiev-regimet vil føre til en global katastrofe”. Hvis Washington og NATO-landene leverer våben, som vil blive brugt til at angribe civile byer og forsøge at indtage vores territorier, som de truer med, vil det føre til gengældelsesforanstaltninger med endnu kraftigere våben… I betragtning af de russiske våbens teknologiske overlegenhed må udenlandske politikere, der træffer sådanne beslutninger, forstå, at dette kan ende i en global tragedie, som vil tilintetgøre deres lande.”

Volodin konkluderede med kold præcision: “Argumenter om, at atommagterne ikke tidligere har brugt masseødelæggelsesvåben i lokale konflikter, er uholdbare. Eftersom disse stater ikke stod over for en situation, hvor der forelå en trussel mod deres borgeres sikkerhed og landenes territoriale integritet.” (https://t.me/vv_volodin/597)

I lyset af dette drog Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, den eneste forstandige konklusion, der var mulig, i en samtale i dag med amerikanske kolleger. “Der findes røde linjer”, understregede hun. Vi befinder os i øjeblikket i en nedtælling, enten til et atomart opgør eller til en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, erklærede hun, og muligheden for at løse krisen vil ikke forblive åben for evigt. I modsætning til hvad flertallet af vores medborgere tror, sagde hun, er historien ikke en Hollywood-sæbeopera, hvor der til stadighed er et nyt afsnit på vej.

Sideløbende hermed er man ved at opbygge et helt nyt finansielt og økonomisk system baseret på reel fysisk-økonomisk udvikling, som skal erstatte det bankerotte transatlantiske finansimperium. Og det, påstod Zepp-LaRouche, er det virkelige stridspunkt, der har drevet det Globale NATO ud i en total krigstilstand mod Kina og Rusland.

Præsident Vladimir Putin fremlagde atter konturerne af et sådant nyt system i en tale til statsoverhovederne i den Eurasiske økonomiske Union (EAEU), som blev offentliggjort på Kremls hjemmeside den 23. januar. “Vi foreslår, at indsatsen samles i udviklingen og gennemførelsen af banebrydende videnskabelige og tekniske løsninger i de førende økonomiske sektorer” for EAEU-landene og andre, der er interesserede i at samarbejde med dem, såsom Egypten, Iran, Indien, Indonesien og Emiraterne, erklærede Putin.

Den førende russiske økonom, Sergey Glazyev, har i en række nylige artikler uddybet behovet for et radikalt globalt skift. “Alle mere eller mindre suveræne lande er holdt op med at akkumulere reserver i dollars og overgår hastigt til afregninger i nationale valutaer. Dette medfører et lavine-lignende sammenbrud af USA’s evne til at finansiere en verdenskrig, som er baseret på et monopol over udstedelse af en verdensvaluta. Billioner af tidligere trykte dollars returnerer til USA, hvilket forårsager en massiv bølge af inflation.”

Glazyev opfordrede til “skabelsen af en ny international afregningsvaluta, i stedet for de nuværende IMF-reservevalutaer” og tilføjede: “Rusland har sammen med sine østlige og sydlige partnere en enestående chance for at ‘hoppe af’ det dollar-centrerede, forgældede økonomiske synkende skib og sikre egen udvikling og gensidig handel med de akkumulerede og udvundne strategiske ressourcer.”

Den kommende internationale konference hos Schiller Instituttet den 4. februar med titlen “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?” vil både drøfte krigsfaren og den økonomiske og kulturelle politik, der er nødvendig for at genskabe menneskehedens behørige rolle i universet. Som præsident John F. Kennedy udtalte i sin berømte tale ved dimissionsfesten på American University den 10. juni 1963: “Atomvåbenmagter må undgå de konfrontationer, som tvinger en modstander til at vælge mellem enten et ydmygende tilbagetog eller en atomkrig. At vælge den slags kurs i atomalderen ville udelukkende være et bevis på vores politiske fiasko – eller på et kollektivt dødsønske for verden.”

Foto: Pixabay, CCO

Den 22. jan. 2023 (EIRNS) – Har det amerikansk-britiske NATO-system fejlet? Mon dets kontrollører ville opdage det?

Det engang så stolte USA, der blev dannet i en revolution mod det, som på daværende tidspunkt var verdens ondeste imperium, ser sin økonomiske magt smuldre, sin valuta miste den fremtrædende plads, den forventede levealder falde, og dets bestræbelser på at samarbejde med Storbritannien og NATO for at knuse Rusland og inddæmme Kina vakle. Den finansielle slimskimmel, der er mest udbredt i City of London og Wall Street, nægter at slippe sit snyltende greb om den fysiske økonomi og kræver uophørlig pengetrykning og eksploderende gældsniveauer for at tilfredsstille sine krav.

Alliancen mellem USA og Storbritannien er nu som en galning, der truer Rusland: “Jeg er skør nok til at indlede direkte krigsførelse mod jeres territorium, og jeg tror I vil bøje jer. I kommer ikke “rigtig” til at bruge atomvåben!”

Har galningen ret? Bluffer Rusland?

Hvad vigtigere er: Skal hele verden holdes som gidsel i en strid om, hvem der administrerer den lille del af kloden, som det drejer sig om her? Hvem skal bestemme udfaldet? Er befolkningerne i NATO-landene parate til at tage udfordringen op?

Nogle giver udtryk for et dybfølt engagement i at overvinde sexisme, hvidt overherredømme, transfobi osv., men hvor er opstanden mod en atomkrig, der vil kunne udrydde alt menneskeliv på planeten og det meste andet liv i øvrigt?

I nogle områder er sugerør og plastikposer og gaskomfurer ulovlige, mens marihuana er OK. Man må måske ikke have lov til at bruge sine penge på mentolcigaretter, men 45 milliarder dollars sendes uden videre til Ukraine.

Der kan ikke gøres noget for at afhjælpe de katastrofale transportproblemer, og forskningen i kernefusion er sørgeligt underfinansieret, men vi har alle pengene i verden (eller som vi kan trykke) til at modarbejde Kina, som er den førende motor for økonomisk vækst på verdensplan, samtidig med at vi er på vej mod en atomudveksling med Rusland.

Der er masser af simple sammenligninger fra Anden Verdenskrig – skal vi igen høre om ” eftergivenhed” og “München” – men den mest dramatiske parallel, nemlig at tyske kampvogne bevæger sig ind på russisk territorium (som i et vanvittigt forsøg på at indtage Krim), er tilsyneladende blevet forbigået af kommentatorerne.

I visse situationer må man fastholde sine principper og droppe alle praktiske hensyn! Men spørgsmålet om, hvem der skal varetage forvaltningen af Krim-halvøen, er ikke et sådant tilfælde.

Dette vanvid – hvis det forbliver upåagtet, uanfægtet og uændret – vil betyde den frygtelige død for alle mennesker på jorden samt at intet nyt menneske nogensinde vil blive født igen.

Men sådan er vores fælles fremtid, såfremt magthaverne – som nægter at overveje en verden, som de ikke regerer, som nægter at acceptere, at verdensøkonomiens tyngdepunkt er flyttet til Asien og det Globale Syd, som lukker af for den sandhed, der indhyller dem, at deres system, deres herredømme er ophørt – hvis disse mennesker ikke bliver stoppet. Det vil udelukkende være muligt gennem en massiv og lidenskabelig indsats for en verden, der er engageret i fred gennem udvikling, i erkendelse af at alle mennesker er skabt lige og er udstyret med de kreative åndsevner, der adskiller vores art fra alt andet kendt liv, i vores evne til at ændre vores forhold til naturen, til hinanden og til fremtiden.

Se LaRouche-Organisationens interview med Steven Starr om dybden af det ragnarok, vi står over for, og det kommende interview med Paul Gallagher om den epokegørende transformation af økonomien, som vil udspringe af fusionskraft. (https://laroucheorganization.com/article/2023/01/21/interview-nuclear-expert-steven-starr-could-we-win-nuclear-war )

Den 4. februar bør du sørge for sammen med dine venner at deltage i Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?” (Fornuftens tidsalder eller menneskehedens udslettelse). (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204 )

Panel 2:

Den 17. januar 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttet offentliggjorde i dag invitationen til en international (online) konference den 4. februar:

The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?

Schiller Instituttets konference

Den 4. februar 2023

To paneler, live kl. 16-19 og kl. 20-23 dansk tid eller senere.

Vi befinder os midt i en epokegørende forandring, men meget forskellig fra den som den tyske kansler Scholz har omtalt. Vi befinder os i slutningen af den koloniale undertrykkelses æra. Landene i det Globale Syd kræver nu deres medfødte ret til udvikling.

Den gamle orden, som hverken overholder regler eller er i orden, forsøger at forhindre en ændring af status quo, som beskytter milliardærernes rettigheder, men ignorerer de milliarder af mennesker, der lider under armodet.

Der er nu et forsøg på at etablere et Globalt NATO gennem et sammenkoblet netværk af militære traktater, NATO-EU-aftalen, AUKUS (Australien-UK- US-partnerskabet), den britisk-japanske “aftale om gensidig tilgængelighed”, som mere og mere ligner en march mod et globalt opgør med Rusland og Kina, hvis fremgang ses som en eksistentiel trussel. Ifølge folk som Evan Ellis, der er USA’s War College’s førende ekspert i forholdet mellem Latinamerika og Kina, vil der senest i år 2027 opstå en uundgåelig krig mod Kina om Taiwan, og denne krig vil have global karakter. Ellis hævder derfor, at de latinamerikanske lande ikke kan tillades at samarbejde med Kina, fordi de mange infrastrukturprojekter i regionen vil blive udnyttet af Kina i den forventede globale konflikt som “mellemliggende stationeringsbaser” for angreb på USA’s forsyning af fødevarer og vigtige mineraler eller måske direkte “mod USA’s kerneland”.

Det burde stå klart for ethvert fornuftigt menneske at: Den globale krig vil blive en atomkrig, og det vil medføre civilisationens afslutning. Så det er fuldstændig vanvittigt at planlægge en sådan. Og at nægte landene i det Globale Syd adgang til samarbejde med BRI (“Bælte- og Vej-Initiativet”), som for første gang indgyder håb til udviklingssektoren om at overvinde fattigdom og underudvikling, er decideret ondskabsfuldt.

Det er derfor mere presserende end nogensinde før at samle de fredelige kræfter i alle verdens lande, som forstår, at vi er nødt til at skifte til et nyt paradigme i internationale forbindelser. Vi er absolut nødsaget til at overvinde geopolitikken, som førte til to verdenskrige i det 20. århundrede. Vi må gennemføre en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerhedsinteresser for hvert enkelt land på planeten – en lektie, vi burde have lært af den Westfalske Fred – og vi må indse, at der ikke kan være fred uden udvikling.

Vi må drøfte de principper, som menneskehedens fremtidige orden kan bygges på, så vi kan blive i stand til at forvalte vores samfund. Den fremtidige verdensorden bør garantere liv og kreativt afsæt for alle mennesker på planeten og skal derfor gøre op med sult, fattigdom og underudvikling. Vi er nødt til at udtænke og skabe institutioner, der kan realisere disse mål. Der findes mange nyttige historiske referencepunkter for opbygningen af en ny orden, f.eks. FDR’s oprindelige intentioner med Bretton Woods-systemet, der skulle øge levestandarden markant i landene i det Globale Syd, såvel som FN-pagten. Der er forslagene fra Kina om GSI, det Globale Sikkerhedsinitiativ, og GDI, det Globale Udviklingsinitiativ.

Vi er helt klart nået til en korsvej i menneskehedens historie, hvor vi enten udsletter os selv i en global atomkrig, eller også indser vi vores potentiale som den eneste hidtil kendte kreative art i universet og derfor søger en løsning, der overvinder de nuværende konflikter ved at etablere et højere niveau af fornuft. Et godt eksempel på denne tankegang blev skænket verden af Nikolaus af Cusa med hans “Coincidentia Oppositorum”, Modsætningernes Sammenfald, som går ud fra en forståelse af, at den Ene har en højere magt end de Mange. Dette er grunden til, at Pave Frans’  tilbud om at stille Vatikanets lokaliteter til rådighed for omgående fredsforhandlinger uden forhandsbetingelser mellem Rusland og Ukraine må støttes.

Det er på høje tid, at vi bringer den politiske, økonomiske og sociale orden på jorden i overensstemmelse med universets sande fysiske love, hvilket også vil give anledning til en ubegrænset optimisme med hensyn til den kreative lovmæssighed, der ligger til grund for skabelsen. Hvis vi ændrer vores tankegang på dette område, kan vi forme vores fremtid i en grad, som kun få mennesker i dag har en anelse om. Vi kan snart anvende kernefusionskraft kommercielt og løse energiknapheden; vi kan samarbejde om at gøre Afrika til fremtidens lovende kontinent; vi kan samarbejde om international rumforskning og –rejser; vi kan forøge levealderen ved at opdage helbredelsesmetoder for mange sygdomme, og vi kan skabe en ny kulturel renæssance for at fejre vores arts kreativitet, for blot at nævne nogle få af de mange vidunderlige ting, som vi vil kunne udrette.

For at drøfte disse forskellige muligheder, der byder sig til på dette brydningspunkt i historien, opfordres du til at deltage i vor forestående konference!

Nedenstående er et foreløbigt program for Schiller Instituttets konference “The Age of Reason or the Annihilation of Humanity?”, der finder sted den 4. februar.

Panel 1: How Nuclear World War III Can Be Avoided

Saturday, 10:00 am EST; 4:00 pm CET

Music

Moderator: Dennis Speed, The Schiller Institute

Helga Zepp-LaRouche (Germany), Founder, The Schiller Institute: “How to Avoid Nuclear War: The Nature of Man”

H. E. Donald Ramotar (Guyana), former President of Guyana: “Russia/Ukraine and its Importance for the Global South”

Amb. Chas Freeman (United States), former Ambassador to Saudi Arabia, former Deputy Chief of Mission to China: “We Must Change America to Avert War”

Dr. Jur. Wolfgang Bittner (Germany), Jurist, Author: “We Are in War Mode”

Sam Pitroda (U.S./India), Telecom and IT Innovator; “Potential for Peace in a Hyperconnected World”

Diane Sare (United States), candidate for U.S. Senate (New York); Nick Brana (United States), National Chairman, People’s Party; Angela McArdle (United States), Chairwoman, Libertarian National Committee: “Can Americans Put Aside Their Divisions to Stop Nuclear War?”

Religious Leaders (United States)

Question and Answer Session

Panel 2: The Name of Peace: A New Security and Economic Development Architecture

Saturday, February 4, 2023, 2:00 pm EST; 8:00 pm CET

Moderator: Dennis Small, The Schiller Institute and Executive Intelligence Review (EIR)

Jacques Cheminade (France), President of Solidarité et Progrès party, former Presidential candidate: “LaRouche’s Design for the New Paradigm”

Shakeel Ahmad Ramay (Pakistan), CEO, Asian Institute of Eco-Civilization Research and Development: “Sustainable Peace through Inclusive Development: A Case Study of GDI and GSI”

Prof. Liu Haifang (China), Beijing University: “EU-China-Africa Relations and the New Architecture”

Dr. Fred M’membe, (Zambia), President of the Socialist Party of Zambia; former editor, Zambia Post; former Presidential candidate

Elison Karuhanga (Uganda), Attorney; Expert in Energy Law; former State Attorney, Directorate of Civil Litigation, Attorney General’s Chambers.

Prof. Yoro Diallo, (Mali/China), Executive Director, Center for Francophone Studies, Director, African Museum, Institute of African Studies, Zhejiang Normal University, China: “Sino-Africa Cooperation: Building a Community of Peace and Shared Development”

Marcelo Muñoz (Spain), Founder and President Emeritus of Cátedra China think tank, “If Europe Decouples from China, It Will Sink into Poverty”

Julio De Vido (Argentina), former Minister of Planning and Public Investment, former member of Congress: “BRICS-Plus: Bringing the Belt and Road Initiative into the Americas”

Pedro Pinho (Brazil), President, Association of Petrobras Engineers (AEPET): “Brazil Must Back its BRICS Partners to End the Unipolar World Order”

Celeste Sáenz de Miera (Mexico), Secretary General, Mexico Journalists Club

Question and Answer Session

Tilmelding: https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230204

Foto: Pixabay, CCO

Ikke korrekturlæst.

Den 14. jan. -Sponsoreret af Schiller Instituttet, en online konference med titlen “Genopliv JFK og Martin Luther King Jr.’s sande mission”: Stop NATO’s World War and Dismantmant the ‘International Assassination Bureau'”, præsenterede forskellige facetter af den proces, der begyndte i det 19. århundrede og nåede et crescendo af vold i perioden efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Et internationalt oligarki, der stod over for en trussel mod sin magt som følge af fremkomsten af faktiske og potentielle suveræne stater, gennemførte en “spændingsstrategi” for at skræmme politiske ledere rundt om i verden til underkastelse.

Konferencen blev åbnet med et kort uddrag af Lyndon LaRouches tale den 19. januar. 2004 i Talladega, Alabama, om Dr. Martin Luther King Jr.’s udødelighed. Derefter gav Harley Schlanger, næstformand for Schiller Institute U.S.A. og tidligere national talsmand for Lyndon LaRouche, et kortfattet og stærkt resumé af det aktuelle strategiske billede, hvilket dannede rammen om de næste fire timers taler og diskussioner. Schlanger advarede om, at vi er oppe imod en angloamerikansk tilgang til “udenrigspolitik gennem krigsførelse”. Derefter fulgte en grundig gennemgang af de mekanismer, der er blevet brugt til at undertrykke politiske ledere og bevægelser, som har tilbudt et alternativ til denne fordærvede politik.

Denne proces blev analyseret fra forskellige perspektiver, der gik tilbage til det 19. århundrede. Dr. Clifford A. Kiracofe, formand for Washington Institute for Peace and Development og tidligere højtstående fagligt medlem af det amerikanske senatsudvalg for udenrigsanliggender, beskrev den synarkistiske bevægelses fremkomst i denne periode, idet “synarkisme” selv defineres som anarkismens modsætning. Han karakteriserede den som et internationalt broderskab af finansfolk og industrialister, en “oververden”, der placerede sig selv over suveræne nationalstater, men samarbejdede med den organiserede kriminalitets “underverden”. Denne tendens gik ind for et “kontrolleret samfund” som beskrevet i George Orwells 1984 og var central for de intellektuelle netværk, som gav anledning til fascismen. Efter Anden Verdenskrig reorganiserede disse netværk sig selv, og deres arvinger mødes i næste uge på den årlige konference i Davos i Schweiz, World Economic Forum, som Kiracofe kaldte en “konsensusskabende mekanisme for de globale eliter”. Som Schlanger påpegede i diskussionsperioden, spillede disse netværk en central rolle i udformningen af de anglo-amerikanske efterretningstjenester efter krigen.

De forskellige elementer i disse overnationale eliter, der blev konfronteret med den dobbelte fare fra anti-koloniale bevægelser i den tredje verden og nationale ledere, der forsøgte at hævde deres nationers suverænitet, samarbejdede for at danne et “mordbureau”. Som Schiller Instituttets grundlægger og formand Helga Zepp-LaRouche bemærkede, er det, der fulgte, blevet kaldt en “spændingsstrategi”, der havde til formål at indgyde frygt til de politiske ledere, så de ikke ville overveje tanken om en afgang fra det system, der var domineret af City of London-Wall Street.

Der fandt en bølge af mord sted, der begyndte i 1960’erne med mordet i 1961 på den congolesiske premierminister Patrice Lumumba. Lumumbas betydning blev udviklet af journalisten Norbert Mbu-Mputu fra Den Demokratiske Republik Congo, forfatter til L’Autre Lumumba. Peuple du Congo: Histoire, résistances, assassinats et victoire sur le front de la Guerre froide. Han henviste til andre afrikanske ledere, som blev mål for attentater, herunder Kwame Nkrumah, Laurent Kabila og Thomas Sankara. I løbet af diskussionsperioden tilføjede Schlanger navnet Muammar Qaddafi til denne liste.

Mordet på Lumumba blev i 1962 fulgt op af mordet på den italienske leder Enrico Mattei, der var medlem af parlamentet og administrator af den nationale brændselsfond (ENI, italiensk for “Ente Nazionale Idrocarburi”). Den italienske EIR-journalist Claudio Celani gennemgik de seneste beviser for, at Matteis død i et flystyrt var et mord, i modsætning til den oprindelige statslige konklusion, og beskrev motivet: Mattei havde undermineret oliekartellet “De syv søstres” dominans og havde tilbudt reel udviklingsbistand til de olieproducerende lande i det globale syd foruden gunstigere vilkår (en 25-75%-ordning for deling af overskuddet i modsætning til den 50%-50%-aftale, som de syv søstre foretrak). Celani fortsatte med at analysere andre episoder af “spændingsstrategien” i Italien, som f.eks. kidnapningen og mordet på den tidligere premierminister Aldo Moro i 1978.

Et år efter mordet på Enrico Mattei fulgte mordet på den amerikanske præsident John F. Kennedy, efterfulgt af mordet på Malcolm X, Martin Luther King og Robert Kennedy. LaRouche-organisationens leder Dennis Speed tog et grundigt kig på disse begivenheder. (JFK-mordet har været i nyhederne for nylig på grund af Bidens beslutning om at afklassificere nogle af de relevante dokumenter som krævet ved lov, men fortsat at tilbageholde andre). Speed gennemgik noget af det, der er kendt om de forskellige komponenter i “mordbureauet”, herunder Clay Shaws og Permindex’ (Permanent Industrial Expositions) rolle og den seneste tilføjelse til dette apparat, det ukrainske Center for Bekæmpelse af Desinformation (CCD). Sidstnævnte har udarbejdet den berygtede online-hitliste, som har været rettet mod flere af dagens konferencierer.

Speed udviklede også betydningen af Dr. Martin Luther King Jr., hvis nationale helligdag vi fejrer i denne weekend. Han afspillede uddrag af Lyndon LaRouches tale på Martin Luther King-dagen i Talladega, Alabama, i 2004, hvor LaRouche beskrev King som en “Guds mand”, der bevidst accepterede de fulde implikationer af denne farlige rolle.

Ray McGovern, tidligere CIA-analytiker, whistleblower og medstifter af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), tilføjede yderligere indsigt vedrørende King og andre ledere af borgerrettighedsbevægelsen, navnlig James Lawson. Han citerede Fannie Lou Hamer for at sige: “Nogle gange virker det som om, at det at sige sandheden i dag er at løbe risikoen for at blive dræbt. Men hvis jeg falder, så falder jeg fem fod og fire tommer fremad i kampen for frihed.”

Helga Zepp-LaRouche fremlagde en intensiv analyse af “spændingsstrategien” ved hjælp af eksemplerne i Tyskland med mordet på Deutsche Bank-formand Alfred Herrhausen og Treuhand-administrator Detlev Rohwedder i henholdsvis 1989 og 1991. Begge var ansvarlige for den økonomiske politik under den tyske genforening. Hun sagde, at disse mord skabte et klima af frygt i Tyskland, og at dette forklarer, hvorfor de tyske ledere i dag omfavner en krigspolitik, der er så direkte i modstrid med deres nations interesser. Hun rapporterede, at oberst L. Fletcher Prouty – den tidligere chef for specialoperationer for de fælles stabschefer under præsident John F. Kennedy (og den virkelige “Mr. X” i Oliver Stones “JFK”-film) – havde fortalt repræsentanter for LaRouche-organisationen, at Herrhausen blev dræbt, fordi han ville præsentere en alternativ vej til den vej, som de angloamerikanske eliter ønskede for verden efter Comecon, og at hans drab var lige så vigtigt som mordet på JFK. Hun sagde, at Herrhausens voksende støtte til gældslettelse i den tredje verden var “den kardinalsynd, som ville koste ham livet”, og at hans død sendte et budskab til den daværende tyske kansler Helmut Kohl: “Vov ikke at gå ind for et suverænt program”.

Radio-talkshowvært og politisk analytiker Garland Nixon tilføjede sin indsigt og beskrev, hvordan U.S.S.S.R. efter Anden Verdenskrig hævdede sit herredømme over nationerne i Østeuropa gennem Rådet for Gensidig Økonomisk Bistand (Comecon). NATO gjorde det samme, men havde brug for illusionen om national uafhængighed, suverænitet og demokrati. Krigen i Ukraine har fjernet denne illusion, har “løftet sløret”. De transatlantiske eliter har et syn på borgerne, der ikke er anderledes end den måde, prins Harry betragtede sine afghanske ofre på, gennem sigtekornet på sit helikopterskyts – de betragtes ikke som mennesker. Disse eliter føler nu, at de er nødt til at kvæle uenighed i medierne og de sociale medier; men det er et grundlag for optimisme, for det viser, at de er bange. “Det amerikanske imperium er i krig med moderniteten”, sagde Nixon. “Det er som whack-a-mole…. USA er også i krig med sig selv.”

Jacques Cheminade, Schiller Instituttets stiftende medlem og leder og tidligere præsidentkandidat for partiet Solidarité et Progrès i Frankrig, foretog en omfattende gennemgang af oligarkiets forsøg på at styre efterkrigstidens verden. Han undersøgte teorien om, at topmødet i Paris i 1960 mellem USA, Sovjetunionen, Det Forenede Kongerige og Frankrig blev saboteret med vilje af efterretningstjenesterne, som muligvis lækkede oplysninger til USSR, der gjorde det muligt for dem at opdage og nedskyde U-2-højdeovervågningsflyet. Han sagde, at disse efterretningstjenester fungerede som en integreret del af det militærindustrielle kompleks (MIC), som præsident Dwight Eisenhower havde advaret om i sin afskedstale. (Paneldeltager Ray McGovern har efterfølgende udvidet dette begreb til MICIMATT, Military-Industrial-Counter-Intelligence-Media-Academia-Think Tank-komplekset). Cheminade opsummerede betydningen af de mange politiske mord i efterkrigstiden og sagde, at sporet af mord “tydeligvis ikke var en tilfældighed”, men en aktion mod “nationalstaternes princip”. Han beskrev det mislykkede attentatforsøg på den franske præsident Charles de Gaulle, som blev udført af OAS (Secret Army Organization på engelsk), en anden tentakle af mordbureauet. Cheminade konkluderede med at sige, at “de Gaulle og Kennedy, trods deres fejl, var giganter” sammenlignet med vore nuværende statsoverhoveder.

Den velkendte politiske konsulent, kampagnerådgiver og Trump-trofast Roger Stone kom med sine egne betragtninger om et bredt spektrum af emner, herunder den nylige afsløring i Politico af en båndoptaget samtale mellem præsident Richard Nixon og den daværende CIA-direktør Richard Helms, hvor Nixon forsøger at få indflydelse under Watergate-skandalen ved at true med at afsløre, hvem der rent faktisk havde dræbt John Kennedy. Ifølge Stone var flere af Watergate-indbrudstyvene stadig på CIA’s lønningsliste, og nogle havde været til stede på Daley Plaza på tidspunktet for JFK-mordet.

Under diskussionsafsnittet blev mordbureauets betydning opsummeret på forskellige måder. Claudio Celani sagde, at der er en rød tråd, der går mellem sagerne med Mattei, Moro, King, JFK og andre: Disse personer havde alle en politik, der var i konflikt med oligarkiet. Helga Zepp-LaRouche sagde, at mordene havde til formål at skabe en “aura af terror…. Hvis man myrder nogle få mennesker, så vil de andre måske blive bange og opføre sig ordentligt.” Clifford Kiracofe tilføjede, at globalisternes mål er at forhindre USA i at have gode forbindelser med Rusland og Kina.

Der blev sendt mange spørgsmål ind via internettet. Et spørgsmål af særlig interesse var, om der var en sammenhæng mellem det nylige mord på den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe og den efterfølgende bekendtgørelse af Japans remilitarisering.

Ved konferencens afslutning løftede Helga Zepp-LaRouche konferencen ved at henvise til ideerne fra instituttets navnebror, Friedrich Schiller. Hun sagde, at vores modstandere, oligarkerne og racisterne, er som de forkrøblede planter i Schillers metafor, fordi de er følelsesmæssigt uudviklede. Sand lykke kommer ikke af at have milliarder af dollars, kaviar og Porscher, men af kreativitet, af kærlighed, af at bidrage til menneskeheden – “Hvad man hader, mister man, hvad man elsker, vinder man”.

Den 15. januar 2023 (EIRNS) – Fredag den 20. januar træder det globale NATO-apparat, der allerede har bragt verden på randen af en atomkrig, sammen på luftbasen i Ramstein i Tyskland for at drøfte, hvordan de kan komme videre med deres planer om at føre en to-plus-fronts krig mod Rusland og Kina. De benævner sig selv “Ukraine Defense Contact Group”, og dette vil være deres tredje møde siden deres indledende møde den 26. april 2022, som åbnede sluserne for en massiv opbygning af NATO-våben og aktiviteter, der er indsat mod Rusland i Ukraine.

Nu har City of London og Wall Streets finansielle etablissement beordret åbningen af en yderligere front i denne krig, idet EU og Japan i sidste uge meddelte, at de reelt havde tilsluttet sig NATO. Efter et møde med præsident Joe Biden i Det Hvide Hus fredag den 13. januar, holdt den japanske premierminister, Kishida Fumio, en tale på Johns Hopkins University i Baltimore, hvor han uddybede sine planer om at omdanne Japans forsvarsstyrker fra et “skjold” til et “spyd” og at indsætte disse for at bistå NATO med at “inddæmme” både Rusland og Kina.

Se på Ukraine, hvis man vil forstå hvad det betyder.

Igennem de ni måneder siden det første Ramstein-møde er det af USA’s udenrigsministerie finansierede “Center for Countering Disinformation of Ukraine” blevet indsat for at true, terrorisere og i nogle tilfælde angive navne til Ukraines SBU og Myrotvorets lejemordere til at myrde politiske modstandere i håb om at terrorisere alle modstandere til tavshed – i det mindste indtil den strategiske terning er kastet.

Det har ikke fungeret, som de havde håbet. Helga Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet slog alarm internationalt og advarede om faren for fremadstormende atomar krigsførelse – på trods af at Zepp-LaRouche har stået helt øverst på CCD’s hitliste, siden den blev offentliggjort første gang den 14. juli 2022. Dette lederskab har været med til at indgyde andre mod, i mange lande rundt om i verden.

Nu har et amerikansk kongresmedlem endelig udvist modet til at stå frem og kalde tingene ved deres rette navn. Repræsentant Paul Gosar (R-AZ) sendte i weekenden en e-mail til sin liste af tilhængere, hvori han bramfrit fastslog følgende: “Ukraine har en stor militærstyrke bestående af nazister, der har svoret troskab over for Hitlerismen”, og “Zelinskyj er ikke en legitim præsident”. Han blev indsat via et CIA-ledet kup i 2014 under Obama-regimets og agitatoren Victoria Nulands kriminelle handlinger, ved hjælp af George Soros’ penge og skattemidler.”

Gosar truede derefter med at stoppe den massive militære og øvrige bistand til Ukraine, alt imens amerikanske byer og folk synker dybere og dybere ned i depression: “Denne slyngelstat fortjener ikke en eneste øre fra os.”

Korrekt: Det er en god start. Men hvad er vejen ud af denne dødeligste af alle kriser?

Det fyldestgørende svar kan findes ved at studere hele rækken af de 14 internationale konferencer, som Schiller Instituttet har gennemført i løbet af det sidste år, herunder det seneste symposium den 14. januar: “Genopliv JFK’s og Martin Luther King Jr.’s sande mission – Stop NATO’s verdenskrig, opløs ‘Det internationale snigmordsbureau’.” Helga Zepp-LaRouche afsluttede sin indledende tale ved dette arrangement med følgende betragtning:

“Grunden til at vi er nødt til at tænke tilbage på denne periode [under diskussion], og ligeledes erindre hvad FDR sagde, at vi ikke har andet at frygte end frygten selv, er, at vi lige nu står på randen af atomkrig. Men vi kunne også stå på tærsklen til en helt ny økonomisk verdensorden, hvor mange lande i det Globale Syd allerede nu fører en politik i Mahatma Gandhis, de alliancefrie Landes bevægelses og Martin Luther Kings tradition for ikke-vold og for et win-win samarbejde mellem suveræne stater. Jeg mener, at hvis vi ønsker at ære mindet om folk som Mahatma Gandhi, der også blev dræbt; om folk, der har kæmpet for en ny økonomisk verdensorden, der fjerner fattigdommen i udviklingslandene, som [den myrdede tyske bankdirektør Alfred] Herrhausen havde til hensigt at gøre, og som min afdøde mand [Lyndon LaRouche] helt sikkert var den mest fremtrædende kæmper i for sin levetid; så bør vi virkelig tage ved lære af dette, og gøre alt hvad vi formår for at etablere en retfærdig, ny økonomisk verdensorden.”

Foto: Stanislav Kondratiev, Pexels CCO

Jan. 12, 2023 (EIRNS) – Stemte du for den nuværende krig mod Rusland og den efterfølgende krig mod Kina? Hvem gav NATO og EU tilladelse til at organisere tredje verdenskrig?

BEGIVENHED: Genopliv Dr. Martin Luther Kings sande mission: Stop NATO’s verdenskrig og afmonter det internationale attentatbureau.

DATO: Lørdag den 14. januar

TID:Kl. 16

Uanset hvad du eventuelt har fået at vide, mener Rusland, muligvis den nu førende atomare våbenmagt i verden, at det bekriger USA, Storbritannien og NATO i en stedfortræderkrig, en krig, som kun tåbelige, uvidende mennesker i “Vesten” omtaler som “krigen mellem Ukraine og Rusland”. I betragtning af, at USA på et år har sendt våben og materiel for 112 milliarder dollars til Ukraine, et beløb der er større end hele Ruslands årlige militærbudget, og at al anden militær, logistisk og finansiel støtte fra NATO er kommet oveni, forekommer denne antagelse mere end berettiget.

Med Japans og Storbritanniens indgåelse  af den gensidige aftale om tilgængelighed i denne uge, der fremhæves som den mest betydningsfulde militæraftale mellem disse to lande siden 1902, og tilsvarende aftaler i USA ved de amerikansk-japanske “to plus to”-forhandlinger, er scenen nu sat for en konflikt med Kina, der skal påbegyndes så hurtigt som muligt, som den næste udvidelse af “Global NATO”. De “gamle, onde drømme”, der blev begravet af FDR og de allierede – som omfattede Rusland – i 1945, er ved at genopstå. Er Global NATO et nyt “Allgemeine SS” med atomvåben?

Hvem giver tilladelse til disse krige, der føres i USA’s og Europas befolkningers navn? Eftersom disse befolkninger bliver forarmet, ikke beriget, af krigene, hvad er da deres egentlige formål? Lederen af det russiske Sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, kaldte i et interview den 10. januar med den russiske ugeavis Argumenti i Fakti, den ukrainske stedfortræderkrig for et “dække for et konglomerat af store selskaber, der regerer landet og forsøger at dominere verden…. De amerikanske myndigheder, der er allierede med storkapitalen, tjener de transnationale selskabers interesser, herunder det militærindustrielle kompleks. Det Hvide Hus’ selvhævdende politik, NATO’s uhæmmede aggressivitet, fremkomsten af AUKUS-militærblokken (Australien/Storbritannien/USA) og andre – er ligeledes en konsekvens af virksomhedernes indflydelse”, erklærede Patrusjev.

Uden en tillidsfuld atmosfære mellem modstandere, hvad enten de er indbildte eller reelle, i en verden domineret af den ultimative, endegyldige atomare krigsførelse – en klippe, hvis kant vi kommer stadig tættere på – kunne blot én enkelt fejltagelse være tilstrækkelig til at vælte menneskeheden ud over afgrunden. Vi vil ikke kunne omgøre denne fejl, når først den er begået. Den stadigt stigende risiko for, at en atomkrig kunne blive udløst på grund af en fejlvurdering eller på grund af en enkeltpersons, en nations eller endog et “konglomerats” galskab eller tåbelighed, betyder, at et ekstraordinært lederskab af højeste format – et betroet og troværdigt lederskab – må blive tilgængeligt for at rådføre sig blandt nationer, som ellers er indstillet på at føre krig.

Patrushev uddybede: “Midt i de grundlæggende forandringer i verden har selskaberne ét mål – at bevare systemet med global udbytning. Det ledes af en elite af forretningsmænd, som ikke er tilknyttet nogen stater. Under denne står de såkaldte udviklede lande og den “gyldne milliard”. Og længere nede befinder resten af menneskeheden sig, som foragteligt omtales ‘Den tredje Verden’.”

Befolkningsreduktion, herunder den dramatiske reduktion af den potentielle befolkningstæthed i hele regioner på Jorden, har utvivlsomt været resultatet af krigene i Irak, Afghanistan, Syrien, Libyen og forskellige områder i Afrika i de sidste 30 år eller mere. Det er indlysende, at Storbritanniens afdøde prins Phillip samt andre medlemmer af institutioner tilknyttet den britiske kongefamilie i forskellige dokumenter og formater gennem årene har foreslået, at det var hensigtsmæssigt, at Jordens befolkning ikke overstiger 1-2 milliarder mennesker. At fremme denne politik ville imidlertid i sig selv føre til en atomkrig, længe før denne politik blev gennemført.

“Stater og folkeslag er nødsaget til at forhandle om deres fremtid og skæbne, og for at gøre dette, har de behov for at lytte til ord fra internationale ledere og referencer, såsom paven, intellektuelle og lokale aktører, civilsamfundet, diplomater og alle fredsaktører”, har en person anbefalet. I denne uge optræder Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af det internationale Schiller-institut, på tre forskellige symposier med to formål: for det første som led i en international oplysningskampagne, der har til formål at foreslå en løsning, der kan vende udviklingen fra en ellers uundgåelig krig med “artsudryddelse”, og for det andet for at etablere en højere global freds- og udviklingsarkitektur, der ikke blot giver mulighed for permanent menneskelig overlevelse, men også for varig velstand.

Zepp-LaRouche berettede, at på hendes tirsdagssymposium på Schiller Instituttet: “Først og fremmest diskuterede vi konsekvenserne af [den tidligere tyske kansler Angela] Merkels løgn, enten at hun løj i begyndelsen, i den periode, hvor de lod som om de stadig forsøgte at gennemføre Minsk-aftalen; eller at hun lyver nu og siger, at hun aldrig mente det, og at det hele udelukkende var for at skaffe tid til, at Ukraine kunne genopbygge eller iværksætte oprustningen. Så vi diskuterede dette, og i den forbindelse gjorde jeg opmærksom på, at vi som følge af dette og mange andre aspekter nu befinder os på et ekstremt farligt stadie, fordi russerne har mistet al tillid til Vesten, om at man kan forhandle. Zelinskyj ønsker naturligvis heller ikke at forhandle, og angiveligt forefindes der endog en lov, som forbyder ukrainerne at forhandle, så længe Putin er ved magten. Under alle omstændigheder fremkom der mange argumenter, også fra Scott Ritter, fra den franske general Delawarde (pensioneret), fra den franske oberst Corvez (pensioneret), om at tiden til forhandlinger i bund og grund ikke er til stede, og at russerne vil fremtvinge en militær løsning på slagmarken. Og de var af den opfattelse, at Rusland er i stand til at vinde denne kamp.

“Jeg gjorde opmærksom på, at i betragtning af at NATO påstår, at Rusland absolut ikke kan vinde, at Ukraine nødvendigvis må vinde, at dette indebærer for mange farer, og at vi afgjort er nødsaget til at iværksætte en international mobilisering for at imødekomme tilbuddet fra pave Frans, der tilbød Vatikanet som mødested for ubetingede forhandlinger mellem Ukraine og Rusland.” (Du kan se hele Helga Zepp-LaRouches præsentation og den omtalte konference her https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/06/live-conference-what-about-international-law-mrs-merkel/.

På grund af sin indsats er Helga Zepp-LaRouche i seks måneder blevet sat øverst på en “dræberliste”, der er udstedt af det ukrainske Center for Countering Disinformation (CCD). Denne liste er imidlertid ikke et produkt af Ukraine, men af det “internationale attentatkontor”, som, i hvert fald siden mordet på præsident John F. Kennedy, har elimineret eller neutraliseret personer, herunder Enrico Mattei og Aldo Moro fra Italien, Patrice Lumumba fra Congo, Malcolm X, Robert Kennedy og Martin Luther King fra USA, Jurgen Ponto, Hans-Martin Schleyer, Albert Herrhausen og Detlev Rohwedder fra Tyskland. Dette apparat gennemførte over 30 attentatforsøg mod den franske præsident Charles de Gaulle. Dette apparat forsøger nu at intimidere enhver, der har den moralske styrke til at påpege uretfærdigheden i den “globale NATO”-plan for tredje verdenskrig mod Kina, Rusland og enhver, der ikke anses for at være medlem af “anglosfæren”.

Derfor bør dette “bureau” for snigmord og intimidering nu ikke blot afsløres, men også afvikles. Nationernes fortsatte eksistens, og måske selve planeten, kunne afhænge af det. Det kræver blot, at man hidkalder den sande ånd af frihed og uafhængighed, som Dr. Martin Luther King eksemplificerede, idet han så på menneskeheden “fra bjergtoppen, for at gå væk fra krig ved at gå væk fra frygt”.

På lørdag deltager Ray McGovern, Garland Nixon, Cliff Kiracofe, Helga Zepp-LaRouche og andre i Schiller Instituttets symposium “Resurrect the True Mission of Dr. Martin Luther King”: Stop NATO’s Worldwar and Dismantle “JFK International Assassination Bureau”, lørdag den 14. januar kl. 16:00.

Foto: Ünsal Demirbaş, Pexels, CCO

Den 11. januar 2023 (EIRNS) – “Hvem har givet EU og NATO tilladelse til at danne en alliance for at etablere et globalt NATO-diktatur?” forespurgte Helga Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast i dag. “Vælgerne i de pågældende lande er ikke blevet spurgt om det; der har ikke været nogen offentlig debat; jeg tror ikke, at nogen parlamenter er blevet adspurgt,” hævdede hun skarpt. Og alligevel har denne beslutning forværret en allerede glohed strategisk situation, der når som helst kan udvikle sig til en atomar konfrontation mod Rusland og Kina.

Zepp-LaRouche henviste til den “fælles erklæring om EU-NATO-samarbejde”, der blev udsendt den 10. januar, hvori der blev bekendtgjort et “strategisk partnerskab mellem NATO og EU”, der er centreret om en tæt koordinering af deres provokatoriske kampagner mod “russisk aggression” og “Kinas voksende selvhævdelse”. Alle 27 EU-medlemsstater blev instrueret om, at de, om de vil det eller ej, uanset om de også er medlemmer af NATO eller ej, skal sikre “den størst mulige inddragelse … med [NATO] Alliancen i organisationens initiativer”.

I dag indledte USA og Japan desuden deres 2+2-møder i Washington mellem deres forsvars- og udenrigsministre, som vil blive fulgt op af et møde mellem premierminister Fumio Kishida og præsident Joe Biden i Det Hvide Hus den 13. januar. På dette møde vil de to lande ifølge Washington Post bekendtgøre “en uddybning af de to landes strategiske alliance”, herunder at forsyne en 18.000 mand stor styrke fra det amerikanske marinekorps i Okinawa “med avancerede kapaciteter, såsom missiler, der kan affyres mod kinesiske skibe i tilfælde af en Taiwan-konflikt”. En unavngiven højtstående embedsmand i administrationen efterlod ingen tvivl om rækkevidden af den radikale optrapning: “Dette handler om, at Japan i realiteten skal tilpasse sig til USA, i mange henseender som en NATO-allieret.” En anden bifaldt: “Dette er et af de mest betydningsfulde fremskridt i USA’s styrkeposition i regionen i mindst et årti.”

Washington Post-artiklen er også meget klar og tydelig omkring, hvordan dette kan føre til en direkte militær konfrontation mellem USA og Kina: “Japan og Kina har også været involveret i en langvarig territorial strid om Senkaku-øerne i det Østkinesiske Hav nordøst for Taiwan, hvor en optrapning kunne trække USA – som har lovet at forsvare Japan i henhold til en sikkerhedsaftale – ind i en konflikt med Kina.”

Modellen for Global NATO’s planlagte krigsførelse mod Kina er Ukraine – som generalløjtnant James Bierman, øverstbefalende general for den tredje flådes ekspeditionsstyrke (III MEF) og for Marine Forces Japan, ærligt indrømmede i et interview med Financial Times den 8. januar. I begyndelsen af 2014 “gik vi seriøst i gang med at forberede os på en fremtidig konflikt: uddannelse af ukrainerne, klargøring af forsyninger, identifikation af steder, hvorfra vi kunne yde støtte og opretholde operationer”, sagde han. “Vi kalder dette arrangement for “skuepladsen”. Og vi er i gang med at etablere “skuepladser” i Japan, på Filippinerne og andre steder.”

Bierman gjorde det også krystalklart, hvem der ville sætte det første slag ind: “Når vi står over for den kinesiske modstander, hvem er det så, der har startpistolen og har mulighed for potentielt at indlede fjendtligheder….”

For at opsummere: USA har opildnet til en strategisk konfrontation mod Rusland i Ukraine med et beløb på langt over 100 milliarder dollars (og stigende) i militærudgifter, der er havnet i de dybe lommer hos virksomheder i det militærindustrielle kompleks som Raytheon og Lockheed Martin – mens amerikanerne bliver flået af inflationen, fattigdommen er stigende, og grundlæggende infrastruktur kollapser overalt. Og USA og NATO er nu ved at lancere yderligere en asiatisk front i en angrebskrig, der skal krydse Kinas røde linje omkring Taiwan-spørgsmålet!

“Vi må kræve, at krigen stoppes, fordi den risikerer at komme ud af kontrol” og udvikle sig til en fuldstændig atomkrig, advarede Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af Schiller Instituttet, i sin webcast. “Hvis det kommer til atomkrig, hvis der blot bruges ét våben, er det civilisationens tilintetgørelse. De fleste mennesker i dag, især den yngre generation, har ingen anelse om, hvad en atomkrig ville indebære. Hele den menneskelige race ville blive udslettet. Ingen ville være i live til overhovedet at undersøge, hvorfor det skete!”

Zepp-LaRouche understregede, at de omfattende konsekvenser af en sådan atomkrig må erkendes af folk som udgangspunkt for enhver seriøs diskussion om strategi. “Jeg mener, at man er nødt til at starte med det, for atomkrig skal undgås for enhver pris…. Medmindre man gør netop dette krystalklart, befinder man sig ikke i den virkelige verden”. Hun opfordrede indtrængende til, at millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker verden over burde se den detaljerede dokumentation af atomkrigens beskaffenhed, som den amerikanske atomkrigsspecialist Steven Starr har udgivet. (https://youtu.be/X0zlyfhz7hk )

“Vi bør absolut mobilisere os internationalt”, fortsatte hun, “for at tage imod opfordringen fra pave Frans, der har tilbudt Vatikanet som mødested for forhandlinger mellem Ukraine og Rusland, uden nogen forhåndsbetingelser. Vi er nødt til at have et internationalt pres indefra især USA og Europa” for at standse den vanvittige kamp mod atomkrig. “Og så må vi meget hurtigt gå over til en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til samtlige lande på klodens interesser.”

“Enten formår vi at foretage dette spring, dette skift,” konkluderede hun, “eller også er menneskehedens skæbne tvivlsom.”

Zepp-LaRouche redegjorde for karakteren af dette nødvendige skift i den afsluttende del af sine bemærkninger til Schiller Instituttets forum den 10. januar, “What About International Law, Mrs. Merkel?”: (https://youtu.be/GoOsZOB0i2Q)

“Hvis vi skal finde en udvej på dette sene tidspunkt, sekunder før midnat, så må der skabes en bred, overvældende opmærksomhed verden over med krav om, at der findes en diplomatisk løsning. Pave Frans’ tilbud om Vatikanets lokaler til ubetingede forhandlinger er den bedste mulighed; andre mæglingsforslag, såsom dem fra præsident Lula og andre stater i det Globale Syd samt præsident Erdoğans bestræbelser, må samles omkring Vatikanets initiativ. Jeg vil derfor bede jer alle om at underskrive vores åbne brev fra de latinamerikanske parlamentarikers initiativ til paven…. [https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/05/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/ ]

“Vi har brug for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som omfatter alle staters interesser, herunder Ukraine, Rusland, Kina og alle andre nationer. Med henblik herpå har jeg fremlagt ti principper til rådighed for drøftelserne, som jeg beder jer alle om at læse og diskutere. Grundtanken i dem er, at vi som mennesker udgør den kreative art i universet og derfor er i stand til at finde det højere niveau af fornuft, hvor ethvert problem kan løses.”

Den 9. januar 2023 (EIRNS) – Det internationale Schiller Institut og LaRouche-bevægelsen i mange lande rundt om i verden iværksætter en kampagne i løbet af de kommende seks uger for at katalysere en international massebevægelse, der omfatter både det såkaldte Vesten og det Globale Syd, med kravet om at der straks indledes ubetingede forhandlinger for at løse den ukrainsk-russiske konflikt, før vi alle bliver sprængt i luften af en atomkrig. Denne fælles fortløbende mobilisering i løbet af de næste seks uger vil blive målrettet gennem en række konferencer, der drøfter de ideer, der er nødvendige for at skabe en “verdensrevolution” for fred og udvikling, og som vil være optakt til en dag med internationale demonstrationer mod krig den 19. februar.

NATO-landene insisterer på, at der ikke kan indledes fredsforhandlinger, medmindre Rusland er blevet besejret på slagmarken. Den vanvittige mentalitet hos den nuværende ukrainske ledelse, som NATO benytter for at opnå dette, kom til udtryk i det chokerende interview, som Ukraines ambassadør i London, Vadym Pyrstaiko, gav til Newsweek for to dage siden, hvori han præsenterer Ukraines mission som værende at ødelægge Rusland, om nødvendigt på bekostning af nationen og dens befolkning. Vi “mister folk til højre og venstre”, erkendte han, og antallet af militærfolk, civile og hele byer, der er gået tabt, er “enormt”. Men, insisterede han, vi er NATO’s bedste chance for at besejre Rusland, for “der er ikke mange nationer i verden, der ville tillade sig at ofre så mange liv, territorier og årtiers udvikling med det formål at besejre ærkefjenden”.

Dette er vanvittigt. Nu er der behov for en folkelig bevægelse. Hvordan kan vi i tide vække nok mennesker til at stoppe dem, der står bag disse vanvittige bestræbelser?

Til at begynde med kan du tilslutte dig til de titusinder af mennesker, der nu ser udvekslingen mellem den åbenmundede tidligere våbeninspektør Scott Ritter fra marineinfanteriet, den uafhængige senatorkandidat Diane Sare fra New York og Schiller Instituttets formand, Helga Zepp-LaRouche, som fandt sted søndag den 8. januar under “The Sare for Senate Policy Discussion” om emnet “Can Nuclear War Be Avoided?”

Denne omfattende diskussion demonstrerede princippet om, hvordan disse dialogprocesser kan føre til den nødvendige “verdensrevolution af idéer”, især i udvekslingen mellem disse tre, der blev offentliggjort separat under den provokerende titel: “Bevis, at jeg tager fejl!” Den fortjener at blive set.

Ritter beskrev rammerne for denne kamp: “Døden sidder på en bleg hest og rider mod os, mens vi taler! Og hvis du ikke erkender dette, hvis du ikke er klar over det, så vil du ganske enkelt lykkeligt gå mod afgrunden, mod det ragnarok, som Helga omtalte. Vi står på tærsklen til en atomkrig,” udbrød han. Han redegjorde trin for trin for, hvordan vi er nået dertil, hvor vi er i dag:

“Vi har verdens to største atomvåbenarsenaler, og de mennesker, der er ansvarlige for at finde frem til mekanismer til at kontrollere disse arsenaler og forhåbentlig mindske disse arsenaler, er de samme mennesker, der er ansvarlige for at modernisere arsenalerne og øge deres respektive nationale sikkerhedspositioner!

“Dette er vanvid! Bogstaveligt talt definitionen af vanvid! Jeg kan ikke finde på en hurtigere vej mod globalt selvmord, end den jeg lige har beskrevet. Der er ingen, der taler om nedrustning. Alle taler om våbenkapløb.”

Ritter erklærede, at han ikke ser noget andet muligt udfald end en russisk sejr på slagmarken, og han kan kun håbe, at NATO i så fald ikke vil “rase, rase over sit uddøende lys”, og gøre en ende på den menneskelige civilisation. Han roste Helga Zepp-LaRouches og Schiller Instituttets bestræbelser for at gennemtvinge en forhandlingsløsning, men sagde, at han ikke længere troede, at en sådan fremgangsmåde var mulig. Men, erklærede Ritter, han opfordrede Helga Zepp-LaRouche til at “bevise, at jeg tager fejl”.

Helga, selvudnævnt realist og “evig optimist”, svarede og fremlagde sin overbevisende sag om, at menneskeheden som en kreativ art er i stand til at frembringe et større gode end det onde, vi står over for i dag.

Hun opfordrede folk til at lytte til Ritter om faren; han har ret. Men dette er et øjeblik med dybtgående forandringer, og der er elementer af håb. Pave Frans har foreslået Vatikanet som et forum for sådanne ubetingede forhandlinger, og Schiller Instituttet mobiliserer folk for at støtte forslaget. Der er blevet fremført den idé, at Brasilien under Lula-regeringen sammen med andre førende nationer i det Globale Syd, som Indien, Indonesien, Sydafrika, Tyrkiet osv., kunne fremme ubetingede forhandlinger om en fredelig løsning. Alle sådanne bestræbelser skaber mulighed for et gennembrud.

Helga insisterer: Vejen til den verdensomspændende revolution mod den nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som menneskeheden fortjener, og som vil afskaffe faren for atomkrig, består i at udbrede diskussionen overalt om ” idéen, at mennesket er godt, at dets natur er god, og at alt ondt i verden kommer af manglende udvikling og derfor kan overvindes…. Fordi, at afslutte krigen er det første skridt, men vi er kreative mennesker, som kan beslutte, hvilken orden vi kan leve sammen under i det 21. århundrede og forhåbentlig også i de mange årtusinder derefter.”

En afsluttende bemærkning: I søndags kom der fra et usædvanligt sted en smuk vision om, hvordan menneskehedens fremtid kan udformes. I en diskussion om de nylige gennembrud i udviklingen af fusionskraft, argumenterede videnskabsskribenten Mark Whittington for, at disse fremskridt bringer menneskeheden så meget tættere på fusionsdrevne raketter, “som vil gøre forskellen mellem lejlighedsvise rejser ud i det dybe rum med henblik på videnskabelig udforskning og omdannelse af solsystemet med alle dets rigelige ressourcer til et domæne for menneskelig civilisation.”

Og det var før dagens meddelelse om en ny milepæl inden for fusionsindkapsling, der er opnået i Kinas EAST-tokamak.

Den 5. januar 2023 (EIRNS) – “I forbindelse med et hidtil uset pres og provokationer fra Vesten forsvarer vi vores principielle holdninger og beskytter ikke kun vores egne interesser, men også interesserne hos alle dem, der støtter en ægte demokratisk verdensorden og landenes ret til frit at bestemme deres skæbne”, sagde den russiske præsident Putin under sit video topmøde med den kinesiske præsident Xi den 30. december.

“Præsident Xi understregede, at verden nu er nået til endnu en historisk korsvej”, står der i det kinesiske referat af topmødet. “At vende tilbage til en koldkrigsmentalitet, fremprovokere splittelse og fjendskab og opildne til konfrontation mellem blokke, eller at handle ud fra menneskehedens fælles bedste, at fremme gensidig respekt og win-win-samarbejde – tovtrækkeriet omkring disse to tendenser tester visdommen hos statsmænd i de store lande.”

Forholdet mellem de to ikke-NATO-medlemmer af Sikkerhedsrådet er blevet styrket af de uophørlige og tiltagende provokationer mod dem, foretaget af blokken USA-Storbritannien-NATO, der forsøger at ødelægge dem som forbilleder på den uafhængige suverænitet, som de håbefulde unipolære herskere ikke kan tolerere. Det nylige angreb på Ruslands strategiske luftvåbenbase Engels-2 udgør en betydelig optrapning.

Blokken USA-Storbritannien-NATO har mindre og mindre at tilbyde verden – ud over elendige råd. Det er verden som helhed bevidst om. Den internationale samhandel bevæger sig væk fra dollars, idet energi- og lignende aftaler i stigende grad foretages i nationale valutaer. Sanktioner har haft en dybtgående virkning på verdensøkonomien og har drevet millioner af mennesker ud i fødevare-, gødnings- og energifattigdom, selv om Ruslands overskud på betalingsbalancens løbende poster stiger kraftigt. Af-dollariseringen, som er godt i gang, er ved at blive til en af-vestliggørelse.

Tænk på den filippinske præsident Marcos’ særdeles vellykkede rejse til Kina i denne uge. Der blev underskrevet bilaterale aftaler for mange milliarder dollars. “Kina er Filippinernes stærkeste partner, og intet kan bremse videreførelsen og udviklingen af venskabet mellem Filippinerne og Kina”, fastslog han. Forsøg på at få Filippinerne ind i en anti-Kina-alliance, f.eks. i forbindelse med stridigheder i Det Sydkinesiske Hav, er forfejlet.

På foranledning af patriark Kirill og med opmuntring fra den tyrkiske præsident Erdoğan, har præsident Putin erklæret en 36 timers våbenhvile for at give de troende mulighed for at fejre julen, der fejres den 7. januar i den ortodokse kirkes tradition. Desværre har Ukraine afvist våbenhvilen.

Hvem kan skabe fred? Og hvem bør man bringe til forhandlingsbordet?

Italiens premierminister Melonis tilbud om at bidrage til fredsforhandlinger blev afslået af det russiske udenrigsministeriums talsperson, Maria Zakharova: “Det er besynderligt for os at høre mæglingsforslag fra nationer, der har indtaget en utvetydig og ganske aggressiv anti-russisk holdning lige fra begyndelsen af den militære operation i Ukraine… I lyset af den dagsorden der driver Italiens holdning, kan vi naturligvis ikke betragte landet som hverken en ‘ærlig mægler’ eller en potentiel garant for fredsprocessen.”

Fred er ikke blot et anliggende for forhandlinger mellem Ukraine og Rusland. Det er et spørgsmål om at bringe USA-Storbritannien-NATO’s tilstræbte overherredømme til ophør og vedtage nye principper for internationale forbindelser og udvikling. Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter, har udsendt ti principper som grundlag for en sådan diskussion, og gennem sine meningsfæller fører hun overvejelserne fremad:

• Søndag den 8. januar kl. 14 amerikansk østlig tid vil Diane Sare være vært for en online politisk diskussion med titlen: “Can Nuclear War Be Avoided? Only If the U.S.A. Becomes Trustworthy”, med Scott Ritter, oberst Richard Black, Steve Starr, Helga Zepp-LaRouche og andre. 
• Tirsdag den 10. januar kl. 11 østpå vil Schiller Instituttet være vært for en internetdiskussion: “Do You Care about International Law, Frau Merkel?” med Ray McGovern, Scott Ritter, Helga Zepp-LaRouche, general (pensioneret) Dominique Delawarde, oberst (pensioneret) Alain Corvez og andre.
• Lørdag den 14. januar kl. 10 (kl. 16 dansk tid) vil LaRouche-bevægelsen være vært for et arrangement om bl.a. at genvinde USA’s sjæl: “For at stoppe NATO’s verdenskrig må vi afvikle ‘JFK International Assassination Bureau'”, hvor Garland Nixon, Helga Zepp-LaRouche og Ray McGovern vil deltage.
• I begyndelsen af februar vil Schiller Instituttet afholde en stor konference om “Ti principper for organisering af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”.

Zepp-LaRouches ti principper kan læses her: https://laroucheorganization.com/article/2022/11/24/ten-principles-new-international-security-and-development-architecture

Foto: James Wheeler, Pexels CCO

Den 4. januar 2023 (EIRNS) – Selv mens forstandige sjæle rundt om i verden kæmper for at finde en måde at bringe krigen i Ukraine til ophør, og dermed den overhængende fare for atomkrig mellem supermagter – og NATO’s aggressive 30-årige march mod øst lige op til Ruslands dørtrin, som bevidst fremprovokerede den nuværende krise – er det Globale NATO fast besluttet på at indlede en anden, østlig front i denne krig mod både Rusland og Kina.

Det er i alt væsentligt nytårsforsættet for 2023 hos det finansielle etablissement, der styrer politikken fra London og Washington. Den radikale ændring af Japans 65-årige forsvarsdoktrin og holdning, som blev vedtaget i slutningen af december 2022, er en af de centrale elementer i denne politik.

Den 3. januar gav den russiske viceudenrigsminister, Andrey Rudenko, et interview til TASS, hvor han advarede om, at Japan har “indledt et forløb med fremskyndet militarisering”, der sammen med ændringer i deres militærdoktrin “skaber et angrebs-potentiale”, som Rusland betragter “som en alvorlig udfordring for vores land og hele Asien-Stillehavsregionens sikkerhed”. Vi advarer om, at hvis denne praksis fortsætter, vil vi være tvunget til at træffe forholdsmæssige modforanstaltninger for at blokere de militære trusler mod Rusland”, fastslog Rudenko uden omsvøb.

En dag forinden, mandag den 2. januar, skrev den rabiate neokonservative John Bolton – Trumps nationale sikkerhedsrådgiver i 2018-2019 – et indlæg i London Daily Telegraph, hvor han skældte ud på alle de angiveligt “pro-russiske” bløddyr internt i NATO (Frankrigs Macron, Tysklands Scholz og naturligvis Tyrkiets Erdoğan) for derefter at præsentere den japanske satsning for Global NATO: “Til sammenligning meddelte Japan for nylig, at det vil mere end fordoble sit forsvarsbudget i de næste fem år, for at nå NATO’s 2 %-mål, og dermed vil det kunne blive verdens tredjestørste militær efter USA og Kina. Det er den slags præstationer, der styrker den tidligere spanske premierminister Jose Maria Aznars forslag, som blev fremsat for over 15 år siden, om at udbygge NATO globalt, indledningsvis ved at optage lande som Japan, Australien, Singapore og Israel.”

Japan-Rusland udgør heller ikke det eneste brændpunkt i det asiatiske område. Der er de fortsatte provokationer mod Kina omkring Taiwan. Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeol fortalte en interviewer, at USA og Sydkorea diskuterede mulige fælles øvelser, med anvendelse af amerikanske atomvåben, som respons på de stigende trusler fra Nordkorea. Selv om dette hurtigt blev afvist af præsident Biden, var der tale om en ekstraordinær optrapning af spændingerne og indsatserne i regionen.

Velinformerede europæiske kilder har meddelt EIR, at de forventer, at 2023 bliver året for en kraftig optrapning af Vestens korstog mod Kina, og at Global NATO bliver en realitet i denne proces – hvilket bekræfter den ovenfor præsenterede analyse.

Alligevel er løsningen på krisen også nært forestående, mens 2023 skrider frem. Den tilgang, som Filippinernes og Kinas ledere har valgt på deres topmøde den 3.-5. januar i Beijing, med at fremme win-win-udvikling som den overordnede ramme, indenfor hvilken de eksisterende konflikter mellem landene bør løses, viser et skridt i den rigtige retning. Det overordnede begrebsmæssige grundlag, for den nødvendige nye internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur ér blevet beskrevet og er genstand for drøftelser i en stadig bredere offentlighed, som opfølgning på Helga Zepp-LaRouches Ti Principper.

Zepp-LaRouche redegjorde for disse principper i afslutningen af sin ugentlige webcast den 4. januar og fremhævede “menneskets guddommelige natur”. Den pave, der netop er død, pave Benedikt, forhenværende kardinal Ratzinger, har indgående beskrevet menneskets guddommelige natur, som afspejles i den store klassiske musik. Denne guddommelige natur har forudbestemt os til at være en rumfarende art. Vi bør virkelig minde os selv om vores kreative potentiale, som er unikt for os som mennesker – vi har i hvert fald ikke fundet nogen anden art i universet, indtil videre, som har lignende kreative evner…. Så jeg er helt sikker på, at det er en tendens i tiden, og jeg finder, at vi bør se på dette nuværende år 2023 med glæde og energi, for at realisere disse planer og skabe en fredelig verden.” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/01/04/webcast-implication-of-minsk-lies-erosion-of-international-law-loss-of-trust/ )

I denne ånd inviterer vi dig til at deltage i LaRouche-bevægelsens organiserende aktiviteter for at realisere dette:

– Skriv under på det åbne brev til pave Frans fra politiske og sociale ledere: Støt opfordringen til øjeblikkelige fredsforhandlinger: https://schillerinstitute.com/blog/2022/12/20/open-letter-to-pope-francis-from-political-and-social-leaders-support-call-for-immediate-peace-negotiations/

– 8. januar kl. 20:00: Deltag i Diane Sares online politiske diskussion, “Can Nuclear War Be Avoided? Only If the U.S.A. Becomes Trustworthy”, med Scott Ritter, oberst Richard Black, Steve Starr, Helga Zepp-LaRouche og andre. 

– 10. januar kl. 17:00: Deltag i en internetdiskussion “Do You Care about International Law, Frau Merkel?” med Ray McGovern, Scott Ritter, Helga Zepp-LaRouche, general Dominique Delawarde (pensioneret), oberst Alain Corvez (pensioneret) og andre.

– 14. januar kl. 16:00: “For at stoppe NATO’s verdenskrig skal man afvikle ‘JFK International Assassination Bureau'”, Garland Nixon, Helga Zepp-LaRouche, Ray McGovern.

– I begyndelsen af februar: Schiller Instituttets konference “Ti principper for organisering af en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”.

Foto: Josh Sorenson, Pexels CCO

Den 31. dec. 2022 (EIRNS) – “Der er ordsprog placeret rundt omkring i Kennedy Centeret, indhugget over marmoret over søjlegangene, når man går ind. På bagsiden mod Potomac står der et; det er et citat fra præsident Kennedy, der lyder: “Jeg ser frem til den dag, hvor Amerika ikke længere er bange for ynde og skønhed”. Og jeg tænkte straks, da han blev skudt, at det var derfor, han blev skudt. Vi er bange for ynde og skønhed.” – Ramsey Clark, forhenværende justitsminister i USA, citeret i dokumentarfilmen “Citizen Clark”

Hvordan kan vi ved årets udgang finde de virkemidler, hvormed vi kan inspirere folk i anglosfæren til at forsvare principper for statskunst, som de har glemt, aldrig lært eller endog aldrig hørt? At tvinge sandheden om Kennedy-mordet og ødelæggelsen af det amerikanske præsidentembede frem, for at lade anglo-amerikanske institutioner og ikke enkeltstående mordere ødelægge sagen, ville være en klar lektion i statskunst og et stærkt våben mod dem, der i dag vil føre os ind i en atomkrig med Rusland, således som de også forsøgte at gøre i 1962. En sådan sandhed er frygtelig, men også smuk. Den er befriende. Det er også den kvalitet af sandhed, som udtrykkeligt er indeholdt i de ti principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur. Disse principper fastslår, at vi og verden ikke behøver at være tragiske. Vi kan være mere end blot karakterer i et skuespil, som vi ikke har skrevet, som vi ikke har opført, og som vi ikke instruerer.

Kennedy-mordet var et mord på præsidentskabet, ikke blot på præsidenten. Senere skulle præsidentkandidat Robert Kennedy og “den mand, der var mest kvalificeret til at blive præsident”, pastor dr. Martin Luther King Jr. blive yderligere ofre for den blodige, hemmelige forbrydelse. 60 år senere har den næsten taget livet af den amerikanske republik. Den har dræbt andre nationer. Det er den forbrydelse, der ligger til grund for mordet på Libyen og dets leder, mordet på Irak og dets leder, det 42 år lange (1979) overgreb på Afghanistan, det igangværende mord på Syrien og mordet på amerikanske borgere i forbindelse med de uerkendte, men sande begivenheder den 11. september 2001. (Vladimir Putin og andre ledende personer i verden kender til de indgående detaljer om meget af dette). Nu må det kriminelle foretagende endegyldigt nedlægges, på Wall Street, i Washington D.C. og London, fordi dette snigmorderiske apparat taler om “halshugning af Moskva” og lignende forhold, der ville være blevet betragtet som vanvittige på højdepunktet af Den kolde Krig i 1950’erne og 1960’erne.

For at afsløre denne forbrydelse må folk, især amerikanere, tænke internationalt. De må tænke på at gennemføre Zepp-LaRouche’s ti principper, fordi modstanden mod dem kommer fra denne internationale og interne “hemmelige regering” og dens snigmorderiske bureau. Det er derfor, at Helga Zepp-LaRouche stadig står øverst på den ukrainske drabsliste. Det er de samme mennesker, der er imod Vatikanets initiativ til at søge en fredelig løsning på den allerede påbegyndte stykvise verdenskrig . Der er altid en højere magt end tyranni, herunder tyranni ved mord. Denne autoritet er sandheden, uanset hvor og af hvem den bliver fremsat. (https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/ )

De ti principper for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur er på sin vis en aktuel omskrivning af Schiller Instituttets oprindelige mission. For 40 år siden, da idéen om instituttet første gang blev foreslået af grundlæggeren, Helga Zepp-LaRouche, håbede man, at et sådant institut ville blive hilst velkommen af amerikanske regeringsfolk og institutionelle aktører. Med udgangspunkt i Friedrich Schillers idé om, at “det er gennem skønhed, at man kan bevæge sig frem til sand frihed”, kunne det blive katalysator for en kulturel og strategisk dialog og en transformation af USA, hvorigennem de kulturelle forudsætninger og afgørende faktorer for en ny vestlig alliance kunne være blevet dannet i kølvandet på præsident Ronald Reagans vedtagelse den 23. marts 1983 af Det strategiske Forsvarsinitiativ (SDI). Dette “Nikolaj af Cusa”-forslag, der var uforståeligt for bl.a. USA’s udenrigsministerium, blev afvist, og Schiller Instituttet blev et uafhængigt projekt baseret på at rette op på netop det problem, som Ramsey Clark angav som den “højere årsag” til, at USA’s 35. præsident John F. Kennedy blev myrdet.

Schiller Instituttet har derefter under ledelse af sin grundlægger ført en række økonomiske, kulturelle og videnskabelige politikker gennem de fire årtier, hvor det har haft kontakt med mange regeringer og har fremmet dette arbejde på måder, som i dag giver det et udsigtspunkt fra “bjergtoppen”. Vi ved at nu, hvor dette år afsluttes, er tiden også løbet fra os; USA’s borgere står nu over for et valg. Hvad består dette valg i?

Videokonference-“mini-topmødet” ved årets afslutning den 29. december mellem Kinas præsident Xi Jinping og Ruslands præsident Vladimir Putin var alt andet end “mini” i sine konsekvenser. Blandt de to præsidenters gensidige henvisninger til hinanden som “min gode ven” blev det klart, at mindst lige så meget af betydning ikke blev udtalt, som der blev udtrykt offentligt. En ting, som dog ikke blev overset af flere af de venlige og fjendtlige kommentatorer, var, at præsident Putin henviste til, at der ville blive et øget militært samarbejde mellem de to nationer. Der vil med andre ord ikke opstå nogen splittelse mellem Kina og Rusland i strategiske spørgsmål. Mens CNN, Bezos Washington Post og britiske nyhedskilder magtesløst skildrede et billede af “to trængte ledere med massive problemer på hjemmefronten”, var andre mere skarpsindige. Alexander Mercouris og Alex Christoforou fra The Duran udtalte:

Mercouris: “Det var et meget, meget langt opkald. De talte om rigtig mange emner…. Putin nævnte, at der nu er et meget intenst militært samarbejde mellem de to…. Xi Jinping talte om, at deres partnerskab nu kommer til at få en global indvirkning … på alle dele af verden…. Og jeg tror, at enhver, der ser på den måde som disse to ledere taler, på interaktionen mellem de to lande, kan jeg ikke selv se dette som andet end en egentlig alliance….

Christoforou: “Hele denne konflikt har efter min vurdering … faktisk også sikret Kina større indflydelse på situationen i Taiwan, hvilket er noget, som USA ikke ønskede, men som er sket…. USA troede, at det modsatte ville ske. De troede, at Rusland ville blive svækket, og at det så ville tvinge Kina til at give mere efter for at opnå en slags forlig med Taiwan eller noget i den retning. Det modsatte er sket. Vesten er blevet svagere, Rusland er blevet stærkere, og det har hjulpet Kina.

Mercouris: “Absolut. Det er jeg enig i.”

For ti år siden i september i år, annoncerede en dengang ny præsident, Xi Jinping, Kinas Bælte- og Vej-Initiativ, og anmodede USA såvel som andre nationer om at tilslutte sig denne nye fremadrettede vej. Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche havde beskæftiget sig med Kina fra 1993 til 2013, tyve år før annonceringen af BVI, i en gensidigt nytænkende og frugtbar dialog om skabelsen af en ny platform for menneskelige fremskridt gennem “udviklingskorridorer”. Dette var en metode til at udvikle det indre af planetens kontinenter, i stedet for blot kystlinjer og floder, for første gang i menneskehedens historie. Et aspekt af disse udviklingskorridorer var en ny opfattelse af den integrerede produktionsproces, som f.eks. kommer til udtryk ved fabrikkens samlebånd, som et stadigt voksende sæt af transformationer “undervejs” i produktionen, herunder selve produktionslinjen. Mindre værktøjsmaskiner og mindre industrier til samling af dele langs udviklingskorridoren ville udgøre en integreret del af processen med at producere alt det, som var nødvendigt. Man kunne starte med komponenterne på oprindelsesstedet og slutte med færdige produkter ved ankomsten. På denne måde ville transportomkostningerne falde til under nul. Korridoren tjener ikke kun til at betale sig selv, men også til sin egen vedligeholdelse og omstilling. Højhastighedstog og magnetiske svævetog er derfor, set fra dette synspunkt, ikke, som den fysiske økonom Lyndon LaRouche understregede, blot jernbaner eller silkeveje. Kommunikationslinjer og rørledninger langs disse ruter, avancerede produktions- agrikulturelle knudepunkter, der forgrener sig fra hovedlinjerne, og de snesevis eller endog hundreder af byer, der vil blive skabt af sådanne linjer, ville indledningsvist blive drevet af fjerde og femte generation af kernefissionsanlæg og lidt senere af de allerførste hybridanlæg med kernefission og fusion. Det er et “win-win”-perspektiv for de næste halvtreds år på Jorden.

Husk at Vladimir Putin og Xi Jinping, kort før iværksættelsen af den særlige militære operation i Ukraine den 24. februar, mødtes i Beijing, og udsendte den 4. februar en “fælles erklæring fra Den Russiske Føderation og Folkerepublikken Kina om de internationale forbindelser ved indgangen til en ny æra og den globale bæredygtige udvikling”. (http://en.kremlin.ru/supplement/5770 ) I dette dokument erklærede de to ledere følgende:

“Parterne søger at fremme deres arbejde med at sammenkæde udviklingsplanerne for Den eurasiske økonomiske Union og Bælte- og Vej-Initiativet med henblik på at intensivere det praktiske samarbejde mellem EAEU og Kina på forskellige områder og fremme øget sammenkobling mellem Asien-Stillehavsregionen og den eurasiske region. Parterne bekræfter på ny deres fokus på at opbygge det større eurasiske partnerskab parallelt med og i koordination med Bælte- og Vej-opbygningen for at fremme udviklingen af regionale sammenslutninger samt bilaterale og multilaterale integrationsprocesser til gavn for befolkningerne på det eurasiske kontinent.”

Nogle i anglosfæren, som f.eks. journalisten Patrick Lawrence, erkendte den reelle betydning af det, der her blev fremført. “Det er altid vanskeligt at forstå nutiden som historie af den simple grund, at vi lever i den og ikke kan iagttage den historisk uden store anstrengelser. Men vi gennemlever en overgang i det 21. århundrede, hvis langsigtede betydning er svær at overvurdere. Fremtiden er på vej, for at sige det på en anden måde…. Dette er overordentlig positivt.

“Vi fortolker Den fælles erklæring om de internationale forbindelser ved indgangen til en ny Tidsalder”, for at forkorte dens lange titel, som et dokument af historisk betydning. To nationer har underskrevet denne, og det er for tidligt at foregribe, hvordan den vil blive modtaget af andre, især af indflydelsesrige ikke-vestlige nationer som Indien og Iran. Teksten til erklæringen, som den er oversat af Kreml, findes her og er særdeles læseværdig. Med hensyn til de følelser, de principper, den hylder, og dens potentielle betydning, kan vi sidestille den med den erklæring, der kom ud af Bandung-konferencen for de alliancefri nationer, som Sukarno var vært for i et indonesisk bjergområde i foråret 1955.

“Dette bør gøre det klart, hvad vi mener med historisk.”

Xi Jinpings internationale forslag – ” Sundheds-Silkevejen” den 16. marts 2020 for globalt samarbejde i kampen mod nye pandemier; det Globale Udviklingsinitiativ fra september 2021; og hans Globale Sikkerhedsinitiativ efter den særlige militære operation den 21. april 2022, Globalt Udviklingsinitiativ (september 2021) – kredser alle om den samarbejdsvillige intention, som den fælles erklæring fra 4. februar om internationale relationer fremmer. Hvordan får Schiller Instituttet og LaRouche-organisationen den transatlantiske sektor “med om bord”?

De ti principper er det “cusanske” værktøj, der kan anvendes til dette formål. Groft sagt: For at diskutere Xi’s Sundheds-Silkevej med dem, der erklærer sig “anti-Kina”, skal man bruge det tredje princip: “Den forventede levetid for alle levende mennesker skal forlænges til det fulde potentiale ved at skabe moderne sundhedssystemer i alle lande på planeten. Dette er også den eneste måde, hvorpå de nuværende og fremtidige potentielle pandemier kan overvindes eller forhindres.”

For at diskutere det Globale Sikkerhedsinitiativ, se på det syvende: “Den nye verdensomspændende sikkerhedsarkitektur skal gøre op med begrebet geopolitik ved at bringe opdelingen af verden i blokke til ophør. Der tages hensyn til samtlige suveræne nationers sikkerhedshensyn. Atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben skal straks forbydes. Gennem internationalt samarbejde kan der udvikles midler til at gøre atomvåben teknologisk forældede, sådan som det oprindeligt var hensigten med det forslag, der blev kendt som SDI, foreslået af LaRouche og fremsat som et tilbud til Sovjetunionen af præsident Reagan.”

For at diskutere det Globale Udviklingsinitiativ anvendes det femte princip: “Femte: Det internationale finansielle system skal reorganiseres, så det kan yde produktive kreditter til at opnå disse mål. Et referencepunkt kan være det oprindelige Bretton Woods-system, som Franklin D. Roosevelt havde tænkt sig, men som aldrig blev gennemført på grund af hans alt for tidlige død, og de Fire Love foreslået af Lyndon LaRouche. Det primære mål med et sådant nyt kreditsystem må være at øge levestandarden markant for især nationerne i det Globale Syd og for de fattige i det Globale Nord.”

Uanset hvilke åbenlyst fremmedfjendske – eller værre – ideer folk ønsker at ytre om Kina, Rusland eller andre nationer, må vi gøre tingene fuldstændig klart for dem. Overalt, hvor man praktiserer statskunst som en kunst inden for fysisk økonomi og forædling af menneskeheden, og hvor dette udmøntes i en voksende befolknings stigende levestandard, forventet levealder, læse- og skrivefærdigheder og faglige kvalifikationer, udgør denne praksis den relative standard, der skal forsvares for hele menneskeheden, uanset hvilken form den tilsyneladende ideologiske, religiøse eller praktiske udformning antager. Engang var dette et stolt særkende for den amerikanske mentalitet, når den var bedst.

Det var denne optimistiske amerikanske indstilling, der lå til grund for JFK’s taler på American University og i FN i 1963, hvor han bestræbte sig på at skabe et principielt fællesskab med det, der forekom at være USA’s værste fjende, snarere end en fraktion for militære fordele i en evig krig, som ej kunne vindes, og som en dag ville udslette planeten. Hans idé var smuk, men der var dem, som var bange for ham og myrdede ham.

Man kan imidlertid ikke myrde en idé, så længe der er nogen, der er modige nok til at overveje den. Den tilstand – “frygt for nåde og skønhed” – som blev beskrevet af den afdøde amerikanske justitsminister Ramsey Clark (som først var advokat og senere ven af Lyndon LaRouche), behøver ikke, ja, bør faktisk ikke længere være, den nuværende tilstand i USA. De ti principper er, når de anvendes som et våben mod krigens mestre, nøglen til at frigøre det amerikanske folks indre bedre engle, ikke for deres egen skyld, men for verdens skyld. De gamle onde drømme om imperiet bør begraves med udgangen af dette år. I det næste år, hvor vi taler om mordet på den amerikanske stat, der er blevet begået af præsidentens internationale institutionelle mordere, kan vi gøre os fortjent til den tillid, der kræves fra andre nationer for at navigere i de farligste farvande, som menneskeheden nogensinde har navigeret i. Vi har sandhedens autoritet og den ” storslåede skønhed ” i de ti principper for en ny arkitektur, og vi behøver ikke mere. Det ligger i vore hænder.

Den 29. december 2022 (EIRNS) – Jeremy Fleming, chef for Storbritanniens “General Communications Headquarters”, efterretnings-, cyber- og sikkerhedsagenturet kendt som GCHQ, valgte juledag i år til skamløst at prale af, hvordan vestlige efterretningstjenester i samarbejde har udnyttet krigen i Ukraine til at udvide deres “public outreach” – det vil sige deres kontrol – over den offentlige debat og medierne i en hidtil uset skala på verdensplan.

At han gjorde det som “gæstevært” i BBC Radio 4’s “Today”-program, hvor han interviewede den amerikanske leder for den nationale efterretningstjeneste, Avril Haines, om det britiske og amerikanske samarbejde om at konstruere “fortællinger” om krigen i Ukraine, viser, hvor himmelråbende arrogante disse korrupte spionagenturer har udviklet sig.

Fleming brugte interviewet med Haines til at fremme “pre-bunking”, den nuværende praksis med at frigive “dybt hemmelige efterretninger” – uden at der er behov for (eller tilbydes) beviser – som skal presses ned i halsen på almindelige mennesker som “den sandhed”, de skal stole på om, hvad der foregår i Ukraine, Rusland eller andre steder i verden. Mike Pompeo kaldte som bekendt denne praksis i efterretningstjenesterne for “løgn”, da han var chef for CIA. I årtier tidligere gik metoden under navnet “psykologisk krigsførelse”. Den nazistiske propagandachef, Joseph Goebbels, kaldte det ” Den Store Løgn”. Praksis med at udnytte efterretningstjenester til at manipulere folks sind gennem spidsfindigheder og løgne for at opretholde deres undertrykkelse er lige så gammel som selve imperiets grundidé. Der er slet ikke noget hemmelighedsfuldt eller storslået ved dét.

Men nu, i vores tidsalder med atomvåben, har sådanne løgne medvirket til at bringe menneskeheden på randen af udryddelse. Og USA’s og Storbritanniens “særlige forhold”, som endnu en gang udstilles i Flemings BBC-show, er kernen i problemet.

Mens det amerikanske folk bliver beordret til at gentage britiske løgne, har forskellige russiske embedsmænd hver dag i denne uge advaret om, at vi er på randen af krig, fordi de ikke finder noget grundlag for en seriøs dialog, fordi de ikke anser nogen i USA’s politiske etablissement for at være til at stole på. Udenrigsminister Sergey Lavrov anbefalede, at Pentagon-embedsmænd, som angiveligt diskuterer at myrde præsident Putin og lade Ukraine angribe Krim, nøje overvejer, hvordan Rusland ville reagere på sådanne tiltag. Kinesiske embedsmænd stiller i stigende grad det samme spørgsmål: Er der overhovedet nogen i USA, som vi kan tale med?

Den uafhængige New York-kandidat til senatet i 2024, Diane Sare, er trådt frem for at gå i spidsen for at vække det amerikanske folk til dåd. Hendes udtalelse i dag tager fat på det centrale spørgsmål: “Kan atomkrig undgås?”

Hendes svar er “ja, men kun hvis USA bliver en troværdig partner”. Det er derfor”, forklarer hun, “at min kampagne er vært for en presserende politisk diskussion søndag den 8. januar fra kl. 14-16.00 EST”, hvor hun vil få selskab af erfarne pensionerede militærpersoner som oberst Richard Black og Scott Ritter samt atomvåbeneksperten Steve Starr og Schiller Instituttets stifter, Helga Zepp-LaRouche, for at redegøre for “den globale strategiske situation, så det amerikanske folk har mulighed for at overveje den fare, vi står over for i øjeblikket, og hvordan den muligvis kan undgås….

“Hvis vi skal undgå Tredje Verdenskrig og indlede en ny æra med fredelige forbindelser mellem nationerne, er den nation, der skal stilles til ansvar, ikke Rusland, Kina, Iran, Nordkorea eller endog det nazi-inficerede totalitære regime i Ukraine. Den nation, hvis handlinger kan afhjælpe den nuværende krise og også forandre verden for de kommende generationer, er USA.”

På dagsordenen for dette møde, der skal advare det amerikanske folk, vil der være en diskussion om, hvordan FBI og andre såkaldte efterretningstjenester “blev kontrollanterne af det amerikanske politiske liv og dikterede politik til folkevalgte embedsmænd, som velvilligt eller uvilligt for det meste adlød.” Herunder især en diskussion af den afgørende rolle, som mordet på John F. Kennedy, en præsident, der trodsede disse løgnere, og Warren-kommissionens mørklægning af hans mordere, spillede i USA’s nedtur til “en zombie-stat, styret af usynlige, ikke-valgte magter, der styrer os ind i et atomart ragnarok, mens vi ødelægger os selv indefra.”

Det er på tide at holde op med at brokke sig over den såkaldte ” dybe stat”. Deltag med Sare og de andre på søndag for at mobilisere tilstrækkelige kræfter til endelig at “rense vores nation for disse onde elementer inde fra vores egne institutioner”.

Foto: Andrea Piacquadio, Pexels