Ved en gennemgang af den dybe civilisationskrise, der konfronterer menneskeheden, fortsatte Helga Zepp-LaRouche i sin ugentlige webcast med at vende tilbage til den centrale årsag til det systemiske sammenbrud: dumheden hos dem der fortsætter med at presse på med en geopolitisk og neoliberal politik, længe efter at den er slået fuldstændigt fejl. Tag f.eks. coronavirus-pandemien. Vi har lagt vægt på, at det der kræves er en verdensomspændende “Silkevej”, da årsagen til pandemien har været den økonomiske politik i de sidste fyrre år, som har ødelagt sundhedsvæsenet i store dele af den avancerede sektor, og aldrig har tilladt at det udvikles i de tidligere koloniale nationer.

 Det er det samme problem med det globale økonomiske sammenbrud. Ifølge IMF og adskillige rapporter fra økonomiske tænketanke er vi på vej mod det man kalder en “økonomisk apokalypse”. Den eneste måde at tackle dette på, er sådan som Schiller Instituttet vil gøre det på sin konference på lørdag, med en mobilisering for at bringe de fire mest magtfulde nationer sammen med henblik på at oprette en Ny Bretton Woods-aftale. Anti-Kina-hysteriet, der kommer fra førende regeringer, går i den modsatte retning, symboliseret ved det antikinesiske foto-stunt af den amerikanske forhandler Billingslea – om end selve topmødet mellem Rusland og USA om våbenkontrol var konstruktivt.

 Den sidste tredjedel af hendes diskussion var en grundig rapport om den russiske præsident Putins artikel om erfaringerne fra 2. Verdenskrig. Alle burde læse dette, tilrådede hun, især dem der vil deltage i SI-konferencen 27. juni, eftersom Putin gjorde det klart, at der er en måde at undgå en endnu større katastrofe end 2. Verdenskrig; og det er ved at erkende, at når man befinder sig i en geopolitisk geometri, vil det føre til krig – derfor må nationer mødes for at samarbejde for at løse de udestående problemer iblandt dem.

Den 22. april (EIRNS) – Bortset fra reel krig, ser vi en optrapning af ekstreme diplomatiske beskyldninger, juridiske kneb, og militære provokationer, der udgør et angreb på internationalt samarbejde, netop når der er allermest brug for et sådant mod pandemien, og mod den underliggende monetaristiske og malthusianske virus. Tag ikke fejl, dette er ikke blot en eller anden vedblivende britisk geopolitik, gennemført af en flok tosser. De farlige fjendtligheder, fokuseret på det afgørende forhold mellem præsidenterne Donald Trump og Xi Jinping, er tilrettelagt for at forpurre det dybgående potentiale ved Schiller Instituttets internationale politiske arrangement denne weekend – og mobiliseringen omkring dette, hvilket er et uundværligt element for at forandre den samlede verdens dagsorden i en positiv retning. 
 
Vores væsentlige rolle er at øge vores egen rækkevidde og rekrutteringsproces. 
 
Kort sagt er der, hvad angår Kinas og USA’s forhold, som blev fejret i New York City i går ved en (virtuel) ankomstceremoni for flere fly med medicinsk udstyr fra Kina, en række parallelle tiltag i gang for at forsøge at smadre den venskabelige dynamik mellem Trump og Xi. Udenrigsminister Mike Pompeo afholdt i dag en pressekonference, hvor han langede ud efter Kinas kommunistiske Parti og Verdenssundhedsorganisationen for at dække over kilden og spredningen af SARS-CoV-2-virusset. I går aftes medvirkede Trumps rådgiver, Peter Navarro, chef for Kontoret for Handels- og Produktionspolitik og koordinator for den Nationale Forsvarslov, på Fox News for heftigt at angribe og anklage Kina for ”fire drab”: for at ”masseproducere” Wuhan-virusset i et laboratorium; for at gemme det i ugevis, bag Verdenssundhedsorganisationens ryg; for at ”støvsuge” antivirus-medikamenter op; og for at sende ”forfalskede” versioner til USA. Han påstod også, at den amerikanske befolkning troede på hans nedrige nonsens. 
 
I går blev Missouri den først stat til at anlægge erstatningssag mod Kina for angivelig dårlig håndtering af virusset. I dag meddelte Mississippi, at de vil gøre det samme. Listen fortsætter, og inkluderer militær konfrontation. USA’s flåde har tre skibe i det Sydkinesiske Hav, i nærheden af et kinesisk overvågningsfartøj. 
 
Alt imens, verdens pandemi og økonomiske sammenbrud kræver overvejelser og handling – ikke løgne og aggression. For eksempel modtog FN’s sikkerhedsråd en briefing fra David Beasley, den administrerende direktør af Verdens Fødevareprogram, angående det øjeblikkelige behov for komplette og pålidelige mængder af basisfødevarer, opdelt til 36 lande, der er fuldstændig afhængige af dette for at overleve. Han advarede om en ”hungersnødspandemi” blandt 265 millioner mennesker. 

Gennemfør dette: Der er eksperter, i de internationale kulisser, til at rådslå om at realisere denne fødevarelivline – fra at sikre landbrugsproduktionen på begge hemisfærer, til transportlogistikken. Det samme må ske for alle grundlæggende områder – industri, energi, vand, transport, brændstof. Dette er den grundlæggende understøtning af de pandemiske nødforanstaltninger, og for det globale sundhedsmæssige sikkerhedssystem, som må oprettes. 

Den 21. april (EIRNS) – Henry Jackson-Selskabet i London, der sammen med det Atlantiske Råd i Washington repræsenterer en kerneenhed i det britiske imperiums desperate bestræbelser for at bryde præsident Donald Trumps indsats for at opbygge venlige forbindelser med Rusland og Kina, holdt et virtuelt forum i mandags under titlen: “Den Atlantiske Alliance i en ny tidsalder med stormagtskonkurrence”. De amerikanske, britiske og tjekkiske talere var ikke diskrete med hensigten: Europa og Amerika skal opbygge “kollektivt diplomati” og et “transatlantisk konsortium” for at vinde en krig – deres ord – mellem “den frie verden og Kina”. Kina er ved at vinde, skreg de, ved hjælp af deres Bælte- og Vejinitiativ til opbygning af infrastruktur, deres ‘Sundheds-Silkevej’ med hjælp til at bekæmpe pandemien og deres overlegne teknologi, med Huawei til at infiltrere vestlige nationer, spionere mod alle, påtvinge deres autoritære regeringsform, og ødelægge det vestlige liberale system. Serbien, Ungarn og Italien er blevet virtuelle kinesiske marionetdukker, klynker de, og flere nationer trækkes ind hver dag – hvis ikke de bliver stoppet.

I USA forfaldt præsident Trump delvis til galskaben hos de mennesker omkring ham der argumenterer for, at Kina med vilje skabte virusset, smittede deres egne folk og sendte disse smittede rundt om i verden for at ødelægge de vestlige økonomier gennem en pandemi. Til denne påstand svarede Trump under pres af den “falske nyhedspresse” på sin pressebriefing den 18. april:

”Hvis det var en fejltagelse, er en fejl en fejl. Men hvis de bevidst var ansvarlige, ja, så skal der være konsekvenser. ”Straks udsendte pressen overskrifter som: “Trump presser på med historien om, at Kina var bevidst ansvarlig for coronavirus” (Rolling Stone), alt imens Steve Bannon løj på Fox TV, at Trump faktisk havde hævdet at: “Dette handler om det kinesiske kommunistparti, og de er ‘bevidst ansvarlige’ for hvad der skete. Dette er en overlagt handling”. Blogs med tilknytning til militæret har simpelthen hævdet, at vi er i en uerklæret krig med Kina.

Den tidligere inspektør for masseødelæggelsesvåben i Irak, Scott Ritter, der har været ‘whistleblower’ mod de neokonservative løgne for at trække USA ind i krige, advarede om, at beskyldningen mod Wuhans virologiske laboratorium, som ingen – gentager, ingen – har givet så meget som antydning af bevis på, ikke er anderledes end Colin Powells berygtede FN-tale den 5. februar 2003, hvor han fremviste et rør med miltbrand og viste billeder af en trailer, som begrundelse for en folkemorderisk krig imod Irak, en krig som præsident Trump med rette har erklæret for at være den værste fejl i amerikansk historie.

Kina er i stigende grad rasende over løgnene og den åbne trussel om krig, hvilket de også bør være. Men deres klager er altid forbundet med en anmodning om samarbejde, på et tidspunkt hvor verden desperat har brug for, at stormagterne, og især U.S., Kina og Rusland, samarbejder for at stoppe COVID-19. ’Verdensfødevareprogrammet’ advarede i dag om, at antallet af mennesker der lider af “akut fødevareusikkerhed” forventes at fordobles til 265 millioner mennesker i 2020, mens deres cheføkonom, Arif Husain, i dag fortalte journalister: “COVID-19 er potentielt katastrofal for millioner, der allerede hænger i en tynd tråd. Det er et hammerslag for flere millioner, der kun kan spise, hvis de oppebærer en løn.”

Vil menneskeheden tolerere en sådan humanitær katastrofe, en ‘sort død’ i det 21. århundrede? Eller værre, vil den menneskelige race acceptere dette, mens den føres ind i en global krig mellem de nationer, hvis samarbejde er helt afgørende for at forhindre et sådan holocaust.

Disse spørgsmål vil sandsynligvis blive besvaret i de kommende uger og måneder. Det er presserende, at alle der modtager denne Alert, fra enhver nation på Jorden, deltager i Schiller Instituttets Internationale Konference den kommende weekend, 25.-26. april, begyndende kl. 16, hvor dette spørgsmål af eksistentiel betydning for menneskeheden er det eneste spørgsmål på dagsordenen, set ud fra strategi, videnskab, kultur og økonomi. Hvis du ikke allerede har registreret dig, kan du gøre det på Schiller Institut-webstedet, som indeholder en beskrivelse og et link til hvert af konferencepanelerne.

Den 8.april. For at gøre en ende på de forbundne kriser, den nye coronavirus-pandemi og den finansielle krise, er det nødvendigt at se den reelle årsag for de to kriser i øjnene: den næsten 50 år lange udbredelse af britisk imperialistisk politik, specielt doktrinerne for geopolitik og neoliberal økonomi. Fra dette udgangspunkt, gav Helga Zepp- LaRouche en påtrængende nødvendig oversigt over de seneste udviklinger. Der har været taget nogle brugbare tiltag for at takle krisen, men der er ”ønsketænkning hos det neoliberale etablissement”, at vi snarligt kan vende tilbage til hvad der var regnet som normalt tre måneder tidligere, hvilket ville være en meget farlig beslutning.

Men det man går uden om, som ’katten om den varme grød’, er, at vægringen ved at afslutte kolonipolitikken i udviklingslandene, som håndhæves af IMF, har bragt hovedparten af de folk som bor der i fare, og truer med at blive grundlaget for at coronavirusset vender tilbage til den nordlige halvklode til efteråret. En fuldstændig omdannelse af det globale sundhedssystem er afgørende, hvilket indbefatter planer for at omstille maskinværktøjssektoren og fremstillingsindustrien i det hele taget, og gøre en ende på privatisering og et system baseret på spekulative profitter for at imødekomme et sådan systems behov. Ligeledes er fiaskoen omkring fyringen af kaptajn Crozier af en flådeminister, der insisterer på at vi er i krig med Kina, viser, at krigsfaren forbliver så længe krigshøge som Pompeo forbliver i administrationen, og fjolser som Bolton kan vedblive med at udspy deres gift gennem medierne. (Flådeministeren, Modly, trak sig efterfølgende tilbage, men ikke Pompeo og Esper!).

Der er nu dem der står frem og anerkender, at systemet har fejlet, som for eksempel den tidligere vicebankdirektør for Frankrigs nationalbank, Peltier, som krævede et nyt Bretton Woods, og Tremonti fra Italien og Sinn fra Tyskland, der advarede om, at redningspakkerne der er på vej vil forårsage hyperinflation.

Helga opfordrede lytterne til at registrere sig til Schiller Instituttets konference den 25.-26. april, for at medvirke til at forandre dagsordenen for at skabe en mere menneskelig menneskehed.

Tilmelding til konferencen kan ske her:

https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20200425_national_conference?recruiter_id=8

SE INVITATIONEN NEDENUNDER.

Lørdag den 25. april, kl. 16:00 dansk tid

Panel 1: “Det presserende behov for at erstatte geopolitik med et nyt paradigme indenfor internationale relationer”

Dette panel vil drøfte de principper hvorpå en ny strategisk orden omgående må iværksættes – de fælles mål for menneskeheden, alle nationers suverænitet og den gensidige fordel for alle medlemmer af det menneskelige samfund. Disse principper forefindes i de bedste bidrag til civilisationens universal-historie, i de videnskabelige principper for det fysiske univers og i stor klassisk kunst. Principperne må afspejles i definitionen af menneskehedens interesse, set ud fra hvor udviklingen af vores art skal være om 100 år fra nu af. Dette fremtidige perspektiv skal være bestemmende for hvordan vi udformer en ny økonomisk platform, samt en ny sikkerhedsinfrastruktur, nye former for videnskabeligt samarbejde og en dialog mellem klassiske kulturer.

Panel Moderator: Dennis Speed

10:00 — Opening Remarks & Introduction
Dennis Speed, Schiller Institute 

10:15 — Keynote Address
Helga Zepp-LaRouche
Founder and Chairman, Schiller Institute 

10:55 — Dmitriy Polyanskiy, 1st Deputy Permanent Representative
The Permanent Mission of the Russian Federation to the United Nations

11:10 —H.E.  Ambassador Huang Ping
Consul General of the People’s Republic of China in New York
“For a Better Future: Proposed Principles Needed to Ensure Peaceful and Productive Relations Between China and the United States”

11:25–12:00 — Q&A with Zepp-LaRouche and representatives of Russia and China

12:00 — Jacques Cheminade
Chairman, Solidarité et Progrès, former French Presidential Candidate
“A Europe Not To Be Ashamed Of”

12:20 — Michele Geraci
Economist from Italy, former Undersecretary to the Development Ministry in Rome 

12:35–1:15 — Q&A with Zepp-LaRouche, Cheminade, and Geraci

1:15 — Helga Zepp-LaRouche
“Introducing the LaRouche Legacy Foundation”

1:30–2:00 — Q&A continued

Lørdag den 25. april, kl. 21:00 dansk tid

Panel 2: “Kreativitet som det enestående træk ved den menneskelige kultur: Behovet for en klassisk renæssance”

Det forfald, der har indsneget sig i meget af kulturen i den vestlige verden, er i sig selv et tegn på systemets endeligt. Grimhedskulten dominerer meget af det, der giver sig ud for at være kunst i dag. Meningsløs vold og perversion i den såkaldte underholdningsindustri spiller en rolle for udformningen af en populærkultur, hvor masseskyderier, narkotikamisbrug og kulturel pessimisme er fremherskende.

Erstatningen af den mørke tidsalder i det 14. århundrede, beskrevet i litteraturen af Boccaccio og i malerier af Bruegel og Bosch, med den kulturelle optimisme og det nye menneskebillede i den gyldne renæssance i Italien og andre dele af Europa er et godt eksempel på, at menneskelig opfindsomhed kan overvinde forfærdelige kriser og erstatte dem med nye ideer og kunstværker.

I dag er en genoplivning af klassisk kunst den uundværlige forudsætning for, at menneskeheden kan åbne et nyt kapitel i dets historie. En renæssance af klassisk musik og en dialog mellem de bedste klassiske traditioner indenfor alle kulturer skal lægge grundlaget for en ny renæssance. Værker af Dante, Leonardo da Vinci, Bach, Mozart, Beethoven, Verdi, Du Fu, Shakespeare, Schiller, Tagore, Huang Gongwang, Rembrandt, Goya, Cervantes, Rabelais og Pushkin, for blot at nævne nogle få, legemliggør principper der inspirerer det menneskelige sinds kreativitet, og er lige så universelle som fysiske videnskabelige principper. Viden om disse kunstarter er grundlaget for menneskets æstetiske uddannelse. Som Lyndon LaRouche smukt skrev det, er kærligheden essensen af stor kunst. I dette Beethoven-år kan vi absolut finde den indre styrke til at mestre krisen ved at fremkalde hans ånd og ved at tænke lige som den store komponist.

Søndag den 26. april kl. 17:00 dansk tid

Panel 3: “For en bedre forståelse af hvordan vores univers fungerer”

Eksistentielle trusler mod menneskeheden, såsom den nuværende COVID-19-pandemi, kan kun overvindes ved den strikse anvendelse af foranstaltninger til epidemisk kontrol, hvilket Kina har skabt en ny standard for. Samtidig må den biologiske og virologiske grundforskning (inklusive optisk biofysik) udvides, for at forstå hvad liv virkelig er, og for bedre at forstå samspillet mellem det ikke-levende, biosfæren og den menneskelige noösfære. Tankerne fra Kepler, Leibniz, Vernadsky og Gurwitsch i form af en ”universets harmoni” er afgørende.

Lyndon LaRouche kaldte denne tilgang “Strategisk Forsvar af Jorden”, hvilket omfatter både planetens forsvar mod asteroider og kometer, og kampen mod pandemier. Dette kræver udvikling af nye teknologier baseret på højere energi-gennemstrømningstætheder, såsom avanceret nuklear teknologi, energi og partikelstråling, rumvidenskab, superledere, nye materialer, additive fremstillingsprocesser og robotter. Konfronteret med de to vira – COVID-19 og monetarisme – er det nu vigtigere end nogensinde at være optimistisk med hensyn til det menneskelige potentiale til at opbygge en bedre verden, i modsætning til den malthusianske pessimisme der betragter mennesket som et rovdyr og en forurener.

Som LaRouche har påvist indenfor mange områder, er det det den menneskelige arts kreative potentiale, der muliggør etableringen af stadig højere videnskabelige og teknologiske platforme og opdagelse af universets lovmæssigheder på en ubegrænset måde. Udforskning af rummet er dén fysiske udfordring for vores menneskelige identitet, der vil udløse det bedste af vores potentiale for at opdage og inspirere til et skæbnefællesskab..

Søndag den 26. april kl. 21:00 dansk tid

Panel 4: “Videnskaben om fysisk økonomi”

Om noget demonstrerer denne sammenbrudskrise den komplette fiasko for det, der under normale omstændigheder går for at være økonomi på universiteterne. Lyndon LaRouches erkendelse af den uredelige karakter af Robert Wiener og John von Neumanns teorier, som stadig i dag dominerer feltet af statistik og algoritmer, lagde grundlaget for hans fremskridt inden for videnskaben om fysisk økonomi. LaRouche baserer sin forståelse på ideerne af Gottfried Leibniz, Friedrich List og ophavsmændene til det amerikanske økonomiske system, Alexander Hamilton, Henry Clay og Henry C. Carey, og videreudvikler det på grundlag af Bernhard Riemanns og Albert Einsteins fysiske begreber. Hans fortid som økonomisk prognosemager er enestående.

Det er bemærkelsesværdigt, at den kinesiske økonomiske model har meget til fælles med det amerikanske økonomiske system, hvilket blandt andet har at gøre med Sun Yat-sens rolle og de bedre perioder af amerikansk-kinesisk samarbejde.

Fysisk økonomi er ikke en specialiseret gren af videnskab; snarere omfatter den hele den menneskelige viden, da den vedrører kreativiteten hos mennesker som sådan. Hvad der er brug for i dag, er en fuldstændig omdefinering af, hvad økonomisk videnskab faktisk er, for hvilket nye platforme inden for rumvidenskab og rumøkonomi kan tjene til orientering.

Konferencen vil også være lejlighed til med stolthed at præsentere publikationen af det første bind af den planlagte udgave af Lyndon LaRouches ‘samlede værker’, som vil indeholde nogle af hans grundlæggende skrifter om fysisk økonomi.

Hvornår

Lørdag den 25. april, kl.16 dansk tid

Søndag den 26. april kl 17. dansk tid

Hvor

via Internet

Invitaiton:

Denne konference finder sted i en tid, som udfordrer vores moralske evne til at overleve. Selv før udbruddet af dobbeltkrisen med coronavirus-pandemien og det igangværende økonomiske sammenbrud stod det klart, at den gamle verdensorden – forsøget på at etablere en unipolær verdensorden efter Sovjetunionens opløsning – var ved at falde fra hinanden. Med spredningen af pandemien og centralbankernes kursændring til “helikopterpenge”, er vi nu nået til præcist det øjeblik, som Lyndon LaRouche advarede om i august 1971, da han forudsagde, at den monetaristiske flydende valutakurspolitik, der blev vedtaget af præsident Nixon, da han forlod Bretton Woods-systemet, ville føre til en ny depression og faren for en ny fascisme. Fra 1974 af advarede LaRouche og hans videnskabsteam gentagne gange og offentliggjorde adskillige undersøgelser, der pegede på faren for en genoplivning af gamle sygdomme og nye pandemier, som et resultat af den nedskæringspolitik som Verdensbanken og IMF pålagde udviklingssektoren.

Meget af den såkaldte ’vestlige verden’ ligger i ruiner. Afviklingen af et tidligere fremragende sundhedssystem af hensyn til privat profit, hvilket nu grelt demonstrerer det liberale etablissements kortsynethed, er kun et af de mange symptomer på et fejlslagent system. Den udviste mangel på solidaritet inden for denne vestlige alliance i krisetider, som det viser sig i kløften mellem USA og EU, såvel som mellem EU og dets medlemslande, er et andet sådant symptom – for ikke at nævne den foragtelige ligegyldighed overfor suveræniteten af, og menneskeliv i, landene i udviklingssektoren. Allerede før udbruddet af pandemien var EU’s moralske krise synlig for verden i lyset af EU’s politik for flygtningene samt indvandrerkrisen.

På den anden side tilbyder Kinas Bælte- og Vejinitiativ (BRI) for første gang i historien et reelt perspektiv for at overvinde fattigdom og underudvikling til udviklingssektoren. Siden det blev lanceret i 2013, har 153 lande tilsluttet sig dette initiativ. Hvis man sammenligner BRI eller Den Nye Silkevej med de konkrete udviklingsplaner for alle kontinenter, der er udarbejdet af LaRouche og hans bevægelse siden 1970’erne, finder man stor affinitet, som det passende er udtrykt i adskillige studier… ‘Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen’, som er en plan for den globale udvikling af vores planet. Dette repræsenterer også den økonomiske platform for det nødvendige nye paradigme for internationale forbindelser, hvilket er det eneste, der kan stoppe den dobbelte pandemi med COVID-19 og den globale spekulative cancer på 1.800 billioner $.

Desværre er et stort segment af verdens liberale etablissement ikke villige til at reflektere over årsagerne til deres systems fiasko, og uvillige til at acceptere at samarbejde med det nye system, der tilbydes af BRI – selv under omstændigheder med pandemi og økonomisk sammenbrud. Men en fortsættelse af geopolitisk konfrontation under disse forhold udgør en trussel mod eksistensen af hele den menneskelige civilisation.

Helga Zepp-LaRouche har derfor fornyet det længe fremsatte forslag fra hendes afdøde mand, Lyndon LaRouche, om at kun kombinationen af de fire mest magtfulde lande – USA, Kina, Rusland og Indien – kan sætte dagsordenen for et nyt paradigme på bordet. Hun har opfordret til et hastetopmøde mellem præsident Donald Trump, præsident Xi Jinping, præsident Vladimir Putin og premierminister Narendra Modi for at indlede den bydende nødvendige omorganisering af det bankerotte finanssystem gennem et nyt Bretton Woods-system og etableringen et nyt niveau af internationalt samarbejde om strategiske spørgsmål, fælles videnskabelige bestræbelser, fysisk økonomi og en kulturel renæssance.

Schiller Instituttet vil afholde en international konference over internettet den 25.-26. april, der vil samle førende eksperter på disse områder fra forskellige dele af verden, for at diskutere de principper – direkte med et internationalt publikum – som det nye paradigme må baseres på for at garantere den menneskelige arts vedvarende eksistens.

Konferenceformat

Denne internet-konference bliver streamet live. Oplægsholderne forbindes via video og vil få mulighed for at have dialog med hinanden under paneldiskussionerne. Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion med konferencedeltagere i skriftlig form, samt mulighed for at videospørgsmål kan fastlægges.

Jacques Cheminade, LaRouche-bevægelsens leder i Frankrig og fhv. præsidentkandidat, og Tom Gillesberg på en tidligere konference.

Den 4. februar 2020 organiserede det franske Schiller Institut et meget vellykket seminar i Paris med titlen: “Dialog mellem Kulturerne eller Handelskrig: Frankrig ved en skillevej.” Tæt ved hundrede personer – kontakter, diplomater, foreninger, iværksættere og Kinaeksperter – fyldte lokalet på rådhuset i Paris’ 5. arrondissement. Såvel Schiller Instituttets internationale grundlægger og præsident Helga Zepp-LaRouche som formand for det danske Schiller Institut, Tom Gillesberg, sendte varme hilsner samt meddelelser til begivenheden.

Meddelelse fra Tom Gillesberg, formand for det Schiller Instituttet i Danmark:

Jeg er ked af, at jeg på grund af sygdom ikke kan være med jer i dag, men her er nogle tanker jeg gerne vil dele med jer.

I Danmark, og i resten af Skandinavien, har vi gennem de sidste par år set en voksende kampagne i medierne – og med støtte fra efterretningstjenester og regeringsinstitutioner – for at dæmonisere Kina, i lighed med, hvad der igennem nogen tid har været tilfældet for Rusland. Presset kommer fra USA og deres kontrollanter i Storbritannien, og udøves ofte gennem “soft power” ved at sprede historier om Kina såvel som Rusland der skal vise, at de er diktaturer, som man virkelig ikke kan stole på. På det seneste er dette set i den massive kampagne imod at lade det kinesiske firma Huawei, verdens førende leverandør af G5-teknologi, levere udstyret til det nye G5-netværk i Danmark og på Færøerne. Nogle prøver endda at bruge udbruddet af en ny form for koronavirus i Wuhan som et eksempel på, hvordan Kina og dets indflydelse verden over bringer os alle i fare.

Derfor besluttede Schiller Instituttet i Danmark i 2017 at imødegå denne voksende fjendtliggørelse med et projekt for en “Dialog mellem Kulturerne”. Sammen med venner, der var aktive i det dansk-russiske samfund, arrangerede vi en koncert, hvor vi havde klassisk musik og dans fra Rusland, Kina, Afrika, Indonesien og mange europæiske lande, for at vise, hvor berigede vi alle bliver ved at få adgang til alle disse andre nationers kultur. Kinas Kulturinstitut i København var også medsponsor, og arrangementet blev afholdt i det russiske Center for Videnskab og Kultur.

Koncerten var en stor succes. Vi havde en fuldt pakket sal, og på trods af at vi fik ekstra stole bragt ind, var vi nødt til at afvise mange der kom. Publikum blev imponeret og bevæget af mangfoldigheden og skønheden af bidragene ved koncerten. Især afsyngningen af en kinesisk folkesang af en kinesisk studerende sammen med Feride Istogu Gillesberg, vicepræsident for Schiller Instituttet i Danmark og hovedorganisator af begivenheden, betog publikum. Hvordan er det muligt, at en europæer kan synge på kinesisk og skabe så bevægende og smuk musik?

Siden dengang har vi haft yderligere to meget succesfulde koncerter, med fremtrædende og smuk deltagelse fra både russiske og kinesiske musikere, og musikere af høj kvalitet fra mange andre lande. Vi er blevet lovet, at den årlige koncert i 2020 kan finde sted i Kinas kulturcenters nyistandsatte faciliteter i København, som snart åbner.

Samtidigt har vi forsøgt at få information om Bælte- og Vej-Initiativet ud til offentligheden på enhver måde, vi kan. I København afholdt Schiller Instituttet et seminar sammen med ‘Confucian Business Institute’ ved CBS, og i Sverige har Schiller Instituttet samarbejdet om stiftelsen af BRIX, Bælte- og Vej-Instituttet i Sverige. BRIX har afholdt en række seminarer med pæn deltagelse fra akademikere og industrifolk, der er blevet adresseret i fællesskab af den kinesiske ambassadør og ledende medlemmer af BRIX og Schiller Instituttet. På samme tid har vi interveneret i mange møder og diskussioner om Kina, der finder sted  i Danmark og Sverige, for at sikre, at den rigtige historie om Bælte- og Vej-Initiativet – og nødvendigheden af at de vestlige landes aktivt deltager i dette store foretagende for menneskeheden – kommer ud, så de løgne og falske bagtalelser om det i ‘mainstream’ medierne bliver modsagt.

Som det ses med udbruddet af det nye koronavirus i Wuhan er der mange udfordringer, når man søger at løfte 1,4 milliarder mennesker ud af dyb fattigdom og at blive en moderne nation. På trods af fremragende nationalt lederskab, kan lokal inkompetence skabe store problemer. Men jeg er sikker på, at Kina vokser med udfordringen, og vi ser nu, at den kinesiske regering intet sparer for at besejre denne trussel imod menneskeheden bestående af sygdom og død.

Da den nationale regering først blev opmærksom på epidemien, handlede den hurtigt for at besejre den. Oplysninger om koronavirus blev hurtigt sendt ud over hele verden, og resten af verden kunne forsvare sig mod sygdommen på en måde, som den lokale regering i Wuhan undlod at gøre. Og forhåbentligt vil samarbejdet mellem Kina og medicinske forskningscentre i resten af verden snart føre til behandling og en vaccine. I mellemtiden yder Kina enorme menneskelige og økonomiske ofre for at få epidemien under kontrol, og udgør menneskehedens bolværk imod en verdensomspændende pandemi.

Forhåbentligt vil de enorme ressourcer, som nu indsættes i Kina, og med hjælp fra verdenssamfundet, bære frugt, og besejre den nye koronavirus. Og forhåbentlig bliver det et eksempel på, hvordan Kina og verden kan arbejde sammen om en endnu farligere dræber: fattigdom. Kina har vist, hvordan det har været muligt at løfte 850 millioner kinesere ud af dyb fattigdom. Og med Bælte- og Vej-Initiativet har de igangsat det største udviklingsprojekt, som menneskeheden nogensinde har set. Vi behøver fuldt internationalt samarbejde for at sikre sejr over fattigdom overalt i verden, ved at anvende videnskabeligt og teknologisk fremskridt til først at etablere den nødvendige infrastruktur, og derefter den nødvendige industrielle udvikling, til at løfte hele menneskeheden ud af fattigdom.

Men hvis Danmark og andre vestlige lande skal deltage i disse, for menneskeheden nødvendige tiltag, må vi først besejre det mentale angreb, der finder sted imod befolkningens sindelag. Kina og Rusland er ikke vores fjender, men er vores vigtige samarbejdspartnere i sikringen af den bedst mulige fremtid for hele menneskeheden. Lad os derfor erstatte den kunstigt skabte frygt og splittelse med en dialog mellem kulturerne, og lad os alle deltage i Bælte- og Ve-Initiativet. Så vil vi se en verdensomspændende renæssance af de bedste bidrag fra alle de forskellige kulturer, og vi vil se en eksplosion af menneskelig kreativitet og udvikling, der ikke alene forvandler livet på Jorden, men også vores solsystem, og det der ligger derudover, når vi får ubegrænset billig energi på Jorden ved at høste helium-3 på Månen og bruge det til fusionsenergi, som kineserne har tænkt sig at gøre.

Se på ‘Verdens-Landbroen’. Dette er det levende billede af de smukke ord, som vi hører i Beethovens 9. symfoni:

Seid umschlungen, Millionen!
Diesen Kuss der ganzen Welt!
Brüder! über’m Sternenzelt
muss ein lieber Vater wohnen.

Vær omfavnede, millioner!
Dette kys til hele verden!
Brødre, over stjerneteltet
må der bo en kærlig far.

Og den kærlige far bliver realiseret gennem vores handlinger; mænds og kvinders handlinger for at forandre verden til det bedre.

Download (PDF, Unknown)

Tidspunktet for strategisk omvæltning: Vil Europa være i stand til at hjælpe med udformningen af det nye paradigme?

Vi kan forme en ny æra for menneskeheden!

Af Helga Zepp-LaRouche

Helga Zepp-LaRouche er grundlægger og formand for Schiller Instituttet. Vi præsenterer her hendes redigerede hovedtale fra Schiller Instituttets konference, “Menneskehedens fremtid som en kreativ art i Universet” (The Future of Humanity as a Creative Species in the Universe), i Bad Soden, Tyskland, den 16. november, 2019. Der er tilføjet underoverskrifter.

Link til grafik og fotos her:https://larouchepub.com/hzl/2019/4646-we_can_shape_a_new_era-hzl.html

Kup og kupforsøg

Jeg kan ikke indlede mine bemærkninger uden at tage fat på de uhørte begivenheder, der finder sted i USA lige nu. Hvad der sker i dette land med den såkaldte rigsretshøring er faktisk et kupforsøg mod den valgte præsident, og forsøg på regimeskifte udført af de samme kræfter, der står bag indsatsen for regimeskifte i Hongkong og i Bolivia.

Det er meget klart, de ønsker at få Trump ud af embedet med alle mulige midler. Hensigten fremstår meget klar, hvis man ser på vidneudsagnene fra sådanne mennesker som diplomaten William B. Taylor, Jr., George Kent, Fiona Hills og andre, der under ed fremsatte utrolige påstande, som absolut ikke har noget med virkeligheden at gøre. Taylor, for eksempel, løj og sagde, at præsident Trump i samarbejde med Ukraines præsident Zelensky forsinkede leverancen af tungt militært udstyr til Ukraine; og på den måde var skyld i, at mange ukrainske liv gik tabt ved ikke at afskrække den russiske aggression.

Dette er den helt omvendte situation. Hvis man tænker i baner af hvad der skete med kuppet i Maidan i 2014 – som jeg tror, Natalia Vitrenko vil tale om, eller kan besvare eventuelle spørgsmål der måtte være – er det desto mere uforskammet, hvad George Kent sagde. Han sagde, at de kræfter i Ukraine der er imod Rusland kan sammenlignes med ‘the Minutemen’ fra den amerikanske revolution, og er at sammenligne med revolutionshelte som Marquis de Lafayette og Baron von Steuben. Dette er så absolut skandaløst; det står 100% i modsætning til Lafayettes og von Steubens stolte tradition.

Hvis man i den grad vender sandheden på hovedet, og forvandler den til det stik modsatte, kan det kun betegnes som satanisk. De mennesker der begik kuppet i Ukraine, og som er Ruslands fjender, er mennesker i tradition af nazisten Stepan Bandera. Vi husker alle de berygtede ord fra Victoria Nuland, der sagde, at udenrigsministeriet brugte 5 milliarder dollars til at finansiere denne opposition i Ukraine.

Mindre vigtigt, men stadig betegnende for den nye ånd i de neokonservative og neoliberale kredse i USA, er rapporten i 2019 til Kongressen fra Undersøgelsesudvalget for Amerikansk-Kinesisk Økonomi og Sikkerhed’, der netop er udgivet, som benægter at Kina [er en] nationalstat ved at henvise til Xi Jinping som ’generalsekretær for det kinesiske kommunistparti’ og ikke længere som præsident for Folkerepublikken Kina. Dette er værre end McCarthyisme, og den eneste gode ting er, at udfaldet af dette kup ikke er givet, idet kupmagerne er under kriminel efterforskning af justitsminister William Barr; og de kan alle ende med at blive retsforfulgt og i sidste instans blive fængslet.

Se, det der foregår i USA er som sagt en politik for statskup og regimeskifte, som vi har set det i mange lande over hele verden – hvad der for indeværende sker i Hongkong og Bolivia. Hvis man sammenligner det med, hvad massemedierne i Europa siger, kunne det ikke være mere utroligt… det er virkelig en slags – jeg vil næsten sige “Goebbels-lignende” propaganda. Det er meget tydeligt, at tiden er inde for det endelige opgør. Hvad der ligger bag alt dette er, at det gamle, oligarkiske paradigme sætter [alt] ind imod fremkomsten af et helt nyt paradigme i menneskehedens historie.

Denne konference er tilegnet Lyndon LaRouche

Denne konference er viet til mindet om min afdøde mand, den store statsmand, økonom, visionære og menneske, Lyndon LaRouche. Dog ikke som noget, der hører fortiden til, men som en højtidelig forpligtelse til at holde hans ideer i live og få dem til at sprede sig, fordi de repræsenterer de uomgængelige løsninger på de eksistentielle problemer, som den menneskelige civilisation står overfor i dag. De løsninger, som han har fremsat, er absolut realiserbare, men de kræver en helt anden tankegang end de fleste europæiske regeringer og befolkninger har i dag. For at transformere denne tankegang, der kun kan føre til katastrofe, til et alternativt tankesæt hvor løsningerne kan realiseres, er forståelsen af Lyndon LaRouches videnskabelige metode absolut uundværlig.

Det er denne metode der er grunden til, at han var den mest succesrige prognosemager. Ud af de mange tilfælde hvor han fik ret, og alle hans kritikere tog fejl, lad mig vælge et af de mest vidtskuende eksempler. I august 1971, da præsident Nixon ødelagde Bretton Woods-systemet ved at erstatte det faste valutasystem med flydende valutakurser, sagde LaRouche profetisk: ”Hvis denne tendens i pengepolitikken fortsættes, vil det [enten] føre til faren for en ny [økonomisk] depression og fascisme, eller en ny retfærdig økonomisk verdensorden.” Det er nøjagtigt det tidspunkt, hvor vi befinder os i dag.

Kontrolleret opløsning af nationalstaterne

Ved enhver given lejlighed advarede LaRouche om konsekvenserne, og selvom den transatlantiske sektor afviste hans løsninger, foreslog han hver gang et middel til at forme historiens forløb. Denne tendens fortsatte med 1970’ernes politik fra ‘Council of Foreign Relations’ med den såkaldt “kontrollerede disintegration” af verdensøkonomien, hvilket resulterede i en fuldstændig ødelæggelse af den industrielle produktion og relaterede forsyningskæder i USA, og den form for ‘chilensk’ model’, som vi i dag ser eksplodere i mange lande over hele verden.

Outsourcing af indenlandsk produktion til billige udenlandske arbejdsmarkeder; højrentepolitikken fra Paul Volcker, den daværende formand for den amerikanske centralbank, Federal Reserve; overgangen fra en fysisk økonomi til et samfund baseret på aktieværdier; Thatcherisme og Reaganomics; ophævelse af Glass/Steagall-loven; deregulering af de finansielle markeder; politikken med kvantitative lempelser efter sammenbruddet i 2007-2008; og nu, de negative renter; samt til sidst helikopterpenge og hvad direktøren for Bank of England, Mark Carney, foreslår: et paradigmeskifte med eliminering af suveræne regeringers magt og overgang til et globalt diktatur af centralbankfolk, som agter at indføre lovgivning om at kanalisere al finansiering over til grønne investeringer kombineret med bankredningspakker og brutal nedskæringspolitik, der vil føre til en massiv befolkningsreduktion.

Vi har set denne sidste fase siden midten af september. Venligst giv mig billedet med den ”tredobbelte kurve”, Figur 1. Dette er en pædagogisk graf, som Lyn udviklede i 1995, og som viser Jer det punkt, hvor de finansielle aggregater er fuldstændig ude af kontrol.

I henhold til de seneste tal fra ‘Bank for International Settlements’ steg den nominelle værdi af ‘over-the-counter-derivater’ med 20% fra 2018 til juni i år, til 640 billioner $. Den er generelt mindst det dobbelte af det officielle tal, og skal sammenlignes med en stigning i den globale handel på 3% og BNP på 2.9%.

Ifølge data fra den amerikanske centralbank, der er citeret i bloggen Econimica, er Federal Reserves aktiver steget med 300 milliarder dollars, til 4,04 billioner dollars siden 17. september. Men da megabankernes overskydende reserver, der er deponeret i Federal Reserve, er lavere end i august, betyder det, at de nyligt trykte penge er gået direkte til al slags spekulation: til aktier, obligationer, gældssekurisering, rentederivater og så videre. Derfor er den tidligere Fed-formand Ben Bernankes påstand om, at kvantitative lempelser alene ville opbygge overskydende bankreserver, og aldrig forårsage hyperinflation, helt klart en løgn. Globale finansielle aggregater er nu over 1,8 billarder $, og er på vej mod forventede 2 billarder $ ved udgangen af året.

Figur 2, Man kan faktisk se, at vi befinder os på et punkt der toppede i 2008, og så fik man sammenbruddet, og nu er vi faktisk på samme niveau, men fortsætter derudaf. Så alle instrumenterne i den ”værktøjskasse”, som den tyske forbundskansler Angela Merkel talte om i 2008, er brugt op. Hvorfor ændrede Frau Merkel sin holdning til ideen om en europæisk bankunion og en EU-indskudsgarantifond under hendes nylige rejse til Rom? Jeg tror, at Fed, Draghi, Lagarde, Carney, Scholz, Merkel, alle er de klar over, at systemet er ufatteligt bankerot. Men de er betonhoveder, huleboer, som formand og administrerende direktør for JPMorgan Chase, Jamie Dimon, netop demonstrerede i en efterligning af Erich Honecker, der den 14. august 1989 talte om, at socialismen ville eksistere tusinde år endnu, da han erklærede: “Den amerikanske økonomi er den mest velstående økonomi verden har set, og den vil være meget velstående i de næste 100 år”.

Vi skal huske på, at det tog kun to måneder, før Honecker blev væltet efter hans berømte udtalelse, tre måneder før Berlinmuren faldt, om at socialismen ville eksistere i yderligere 1.000 år.

Dette system er absolut ikke holdbart. Vi befinder os på randen af en generel sammenbrudskrise i verdens monetære system, nøjagtigt som Lyndon LaRouche advarede om. Vi er på det punkt, som han forudsagde i 1971: depression og fascisme, eller en ny retfærdig økonomisk verdensorden.

Massedemonstrationer mod nedskæringer. Men hvem vil føre an?

Man ser lige nu oprør overalt i verden i form af massedemonstrationer mod denne politik i Chile, Haiti, Irak, Pakistan, Libanon og blandt de tyske landmænd. Dernæst havde vi, på den ene side, valgsejren til præsident Alberto Fernandez og vicepræsident Cristina Fernandez de Kirchner i Argentina mod denne nyliberale politik, og på den anden siden en gentagelse af det af udenrigsministeriet støttede Maidan-kup, men denne gang rettet mod præsident Evo Morales i Bolivia – fordi Morales turde følge det kinesiske eksempel med at løfte befolkningen ud af fattigdom ved hjælp af videnskabelige fremskridt og endda forsøgte at springe frem til de mest avancerede teknologier.

De sociale virkninger af denne neoliberale økonomiske politik ødelægger landenes sociale strukturer over hele kloden. Fordi adskillige lande i G20 faktisk forsvarer det britiske imperium – City of London, Wall Street og centralbankerne – er jeg er bange for, at løsningen ikke kommer fra G20, der som den repræsentative organisation normalt forventedes at påtage sig omorganiseringen af systemet, da den systemiske krise udbrød i 2008.

Men det gjorde de ikke; de har gjort det værre siden da med deres politik. Dette er grunden til, at Lyndon LaRouche allerede i 1997 insisterede på, at kun kombinationen af USA, Rusland, Kina og Indien som de centrale repræsentative nationer vil være stærke nok til at indføre et nyt kreditsystem, et Nyt Bretton Woods system. Det strategiske samarbejde mellem Rusland og Kina er faktisk blevet styrket til et uhørt niveau, som et resultat af den mislykkede indsats for at påtvinge en unipolær verdensorden – som den nye inkarnation af det britiske imperium efter opløsningen af Sovjetunionen – og det vil vi høre mere om fra professor Ostrovskii.

Indien er rykket nærmere, og der er flere organisationer, der har udviklet sig – i virkeligheden som en modreaktion til dette imperium, nemlig BRICS, Shanghai Cooperation Organization, Bælte- og Vejinitiativet og andre. Så potentialet for et sådant samarbejde findes, men jeg er ikke sikker på, om man har en beredskabsplan til at lægge den rigtige løsning – et nyt Bretton Woods-system – på bordet, inden systemet sprænger. Man træffer alle slags foranstaltninger – bevæger sig væk fra dollaren; organiserer handel i bilaterale valutaer; opkøber guld; opretter cyber-valutaer. Men det er ikke tilstrækkeligt i forhold til problemet, fordi – og dette er ikke et punkt der kan diskuteres – hvis USA ikke er en del af løsningen, vil det kollapse. Og jeg tror ikke, at et sådant sammenbrud ville ligne Sovjetunionens opløsning. Det er mere sandsynligt, at der ud af et uorganiseret sammenbrud af det globale finanssystem ville opstå krig.

LaRouches fire love og præsident Trump

Hvad der i stedet kræves er iværksættelsen af Lyndon LaRouches fire love. Et globalt Glass/Steagall-system – bankadskillelse, hvor så godt som alle de udestående derivater og ubetalte gældsposter afskrives. De kommercielle banker ville blive underlagt regeringsbeskyttelse, og derefter oprettes der i hver nation en nationalbank i traditionen efter Alexander Hamilton og Kreditanstalt für Wiederaufbau i Tyskland i efterkrigstidens genopbygningsperiode. For det tredje, et nyt internationalt kreditsystem; et nyt Bretton Woods. Og for det fjerde, internationalt samarbejde om et lynprogram for udvikling af termonuklear fusionskraft, rumforskning og -rejser, der fører til kolonisering af kosmos.

Jeg ved, at ledende skikkelser i Rusland og Kina er meget skeptiske over muligheden for at få USA med i den slags samarbejde jeg taler om. Jeg er bekendt med de nuværende forhindringer, men potentialet er der absolut.

Dette er hele årsagen til, at den britiske efterretningstjeneste, især GCHQ (Government Communications Headquarters), allerede i efteråret 2015 blev ”alarmeret” om Trump-kampagnens pro-russiske holdning og kontakter. De sammensvor sig med Obamas amerikanske efterretningsapparat, fordi de med Trump opdagede potentialet for [amerikansk] deltagelse i et nyt system med suveræne nationalstater. I henhold til retningslinjerne fra H.G. Wells ‘åbne sammensværgelse’, der er dybt indgroet i tankegangen hos det britiske imperium, som har overtaget det amerikanske nyliberale etablissement – lugtede man den trussel, som Trump kunne udgøre for deres system. I disse kredse – det angloamerikanske militærindustrielle kompleks – som Trump for nylig angreb med navns nævnelse, har man givetvis haft mareridt efter at have hørt Trumps tale på FN’s generalforsamling i år. Trump sagde:Ved at kigge rundt på denne store og flotte planet, er sandheden tydelig at se. Hvis du vil have frihed, så vær stolt af dit land. Vil du have demokrati, hold fast ved din suverænitet. Og hvis du vil have fred, hold af din nation. Kloge ledere prioriterer altid deres eget folk og deres eget land først. Fremtiden tilhører ikke globalisterne. Fremtiden tilhører patrioterne.

Denne anskuelse hænger faktisk perfekt sammen med ånden fra den Nye Silkevej, som er baseret på ideen om fuld respekt for hver nations suverænitet og accept af andres sociale systemer. Trumps erklærede syn er i harmoni med, ikke i modsætning til, Præsident Xi Jinpings vision: Et fællesskab for menneskehedens fremtid.

Imperialisterne reagerer med rædsel, søger krig

Denne form for tankegang er imidlertid en rædselsvækkende vision for kræfterne bag det britiske imperium, fordi den overvinder geopolitik, og den lægger grunden til en stræben efter det almene vel for menneskeheden.

Jeg mindes reaktionen fra Tysklands forsvarsminister, Ursula von der Leyen, dagen efter Trumps valgsejr i 2016. Hun sagde, at hun var dybt chokeret over at denne mand havde vundet. Den 1. december bliver hun formand for EU-Kommissionen. I en nylig tale i Konrad Adenauer Stiftelsen i Berlin fremstillede hun sin britisk inspirerede imperialistiske holdning ved at vende tilbage til en konfronterende koldkrigsretorik for afskrækkelse: ”Europa må lære magtens sprog. Det må opbygge sine militære muskler” Mod hvem? Imod det hun kalder ”autokratiske regimer”, hvis ”uhæmmede indkøbsture må stoppes”, i en åbenbar reference til Kina. Von der Leyen lovede også at gennemføre en Ny grøn Aftale i løbet af de første 100 dage i embedet, ved at presse på for at brandbeskatte co2-udslip, så folk vil ændre deres adfærd. Med andre ord, på et tidspunkt hvor Merkel er i færd med at overdrage de sidste rester af suverænitet over Tysklands egen økonomi til EU, til skade for den tyske befolkning, agter von der Leyen at påtvinge en grøn økonomisk politik, der vil ødelægge enhver industriel økonomi i Europa, af årsager belyst af Lyndon LaRouche, og som vi kan tage op i diskussionen.

I lyset af den forestående finansielle/økonomiske katastrofe, er det ligeså vanvittigt som ugennemførligt, når den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, meddeler, at hun ønsker at sende ”Bundeswehr”, Tysklands militærstyrker, til Stillehavsområdet som en modvægt til Kina, som hun for nyligt erklærede på Bundeswehrs akademi i München, hvilket passer perfekt med det koldkrigeriske syn, der blev udtrykt i det amerikanske forsvarsministeriums rapport, Indo Pacific Strategy, den 1. juni, 2019. Bundeswehr er ved at kollapse, så hvis den tyske økonomi bryder sammen, vil Bundeswehr have problemer med at udføre denne politik. Det er simpelthen rent vanvid.

Så, hvorfor sker alt dette? Er denne politik, der blot vil føre til krig med Rusland og Kina, er det i Tysklands interesse? Det er ikke andet end det britiske imperiums gamle geopolitiske dagsorden for ”the Great Game” mod Rusland, under lord Palmerston og hans efterfølger, Halford Mackinder, den officielle ophavsmand til ”geopolitik”, den imperiale ide om at den som kontrollerer Eurasiens centrale dele styrer verden på bekostning af Atlanterhavets randstater. Hvilket blandt andet var det britiske imperiums reaktion på den transsibiriske jernbane i slutningen af det 19. århundrede.

Dette bras, ligesom Samuel Huntingtons onde bog, The Soldier and the State, hører til det påkrævede pensum for uddannelse af USA’s kampstyrker, samt underholdningslitteratur for imperiefraktionen på begge sider af Atlanterhavet. Dette er det forældede tankesæt for et system i opløsning. Det er den tilbagestående geopolitiske tankegang om, at relationer mellem nationer er et nulsums spil. Når fortalere for dette system insisterer på en ”regelret lov og orden” i stedet for international lov under FN’s charter, mener de i virkeligheden Thrasymachos’ retfærdighed i Platons ”Republikken”: At de love der gavner den stærke må gælde, og at denne magts dominerende rolle derfor må fastholdes.

Den Nye Silkevej ændrer historien

Efter at præsident Xi Jinping satte den Nye Silkevej på dagsordenen i Kasakhstan i 2013, et program der hænger nøje sammen med de udviklingsprogrammer som Lyndon LaRouche have arbejdet på siden begyndelsen af 1970’erne, er der blevet etableret en helt anderledes model for internationale relationer. Bælte- og Vejinitiativet (BVI) har udviklet sig til historiens største infrastrukturprogram. Omkring 157 nationer og 30 store internationale institutioner deltager i dette projekt, som har til hensigt at kopiere det program for at bekæmpe fattigdom, der med stor succes blev indført i Kina og andre udviklingslande.

Til trods for den voksende anti-Kina-kampagne fra de samme politikere, efterretningstjenester og tænketanke, der støtter kuppet imod præsident Trump, og som lægger en dæmper på EU, så havde Kinas Statsbaner, ifølge den kinesiske nyhedsportal Sina.com, 6.300 togrejser fra Kina til Europa i 2018, en stigning på 72 % sammenlignet med året før. Ud af disse returnerede 2.690 tog til Kina, en stigning på 111 %. Siden 2011 har Kina sendt mere end 11.000 godstog til Europa som del af BVI. I alt er 65 godsruter blevet åbnet mellem kinesiske byer, samt udvalgte ruter i 44 byer i 15 europæiske lande, sammenlignet med næsten ingen for 10 år siden (Figur 3)

Den travleste rute er Chungking-Duisburg, med 39 ankomne tog hver uge i Duisburg. Blandt byer i Europa, der betjenes af godstog fra Kina, er Hamburg, Nürnberg, Lyon, Madrid, Wien, Prag, Trieste, Budapest, Tilburg, men især Duisburg, der har fungeret som et center for godstrafik i Europa med adskillige destinationer derfra.

Foruden godstog, der kommer direkte til Europa fra Kina, bliver gods også fragtet ind på Europas landmasser via jernbaneruter fra de europæiske havne, hvoraf Piræus, Rotterdam og Hamburg i dag er de vigtigste med hensyn til søgående containere, der ankommer fra Kina (Figur 4).

Så, i stedet for at modsætte sig BVI, burde de europæiske nationer og USA benytte sig af Xi Jinpings tilbud om win-win-samarbejde, ikke kun på et bilateralt grundlag, men især om fælles operationer for store projekter, såsom den økonomiske genopbygning af det sydvestlige Asien, industrialiseringen af Afrika og Latinamerika, og ikke mindst moderniseringen af infrastruktur i USA og Europa.

Det monetaristiske finanssystem er ved at sprænges

For at tage fat på den umiddelbare fare for et sammenbrud af finanssystemet, må der gøres præcis hvad LaRouche i årtier har forlangt: Et nyt system må indføres af de amerikanske og europæiske nationer, som tilbageviser alle de ændringer af den globale monetaristiske finans- og handelspolitik efter 1971, som jeg indledningsvis nævnte. Og de må omgående indføre et nyt kreditsystem, et nyt Bretton Woods-fastkurssystem.

Ligesom det gamle Bretton Woods-system, som Churchill og Truman havde fordrejet væk fra Franklin Roosevelts intention om at afslutte kolonialisme, må det eftertrykkeligt omfatte langfristet kredit til lav rente for industrialiseringen af udviklingssektoren. Den kendsgerning at Kina, Rusland, Indien og mange andre lande allerede samarbejder med BVI, skaber grundlag for, at en sådan forandring absolut er gennemførlig. Hvis præsident Trump, der har afvist den britiske doktrin for geopolitik, kan bekæmpe det igangværende kupforsøg mod ham, og hvis justitsminister William Barr fortsætter sin efterforskning af kupmagerne, så vil det faktum, at der er en amerikansk præsident, som tilslutter sig princippet om suverænitet og patriotisme, bane vejen for at Europa slutter sig til perspektivet for en eurasisk økonomisk integration fra Vladivostok til Lissabon, som nyligt omtalt af præsident Putin.

LaRouches opdagelse

For at dette kan ske kræves den form for ændring af tankegangen i en betragtelig stor del af befolkningen i USA og Europa, som går til kernen i Lyndon LaRouches livsværk. Det kræver en afvisning af de underliggende aksiomer for den oligarkiske models tankemåde, og at erstatte dem med ideen om at mennesket adskiller sig fra alle andre arter i kraft af en åndelig egenskab, der nemmest kan betegnes kognition. Det er denne egenskab ingen dyr har, som gør mennesket i stand til igen og igen at gøre kvalitative opdagelser af hidtil ukendte fysiske principper, der øger menneskets magt over universet per person og per kvadratkilometer.

Den store russiske videnskabsmand Pobisk Kuznetsov anerkendte betydningen af LaRouches opdagelse af begrebet om potentiel relativ befolkningstæthed og den beslægtede ide om en stigning i energi-flux-tætheden i den produktive proces, som en målestok for samfundets varige bæredygtighed. Han forudså, at eftersom mange opdagelser har fået navn efter deres opdagere/opfindere, som Watt og Ampére, ville LaRouches begreb blive betegnet som ”La” i fremtidens videnskab. At mestre denne videnskabelige metode er nøglen til at forstå hans succes med økonomiske prognoser.

Med en klarhed, uforlignelig med enhver anden vestlig videnskabsperson, identificerede Lyndon LaRouche den afgørende begrebsmæssige strid mellem den åndsforladte dårskab i de rene matematiske og lineære fysiske doktriner i den euklidiske tradition af Galilei, Ptolemæus, Kopernicus, Tycho Brahe, Newton, Euler og Cauchy, op til det 20 århundredes Russell, Wiener og von Neumann, i modsætning til den platoniske tradition af den anti-euklidiske videnskab fra Cusanus, Kepler, Fermat, Huygens, Leibniz m.fl.

LaRouche pegede på betydningen af det misforståede og angiveligt selvindlysende princip om den korteste afstand for brydning af lys, sammenlignet med det fysisk eksperimentelle princip om korteste tid, og Leibniz’ udvidelse af dette til sit eksperimentelle almengyldige mindste aktionsprincip, som beviset på at enhver, virkelig ny, opdagelse af hidtil ukendte fysiske principper kun kan komme fra den anden tradition.

Grunden til at LaRouches værker er så afgørende for videnskab i dag er, at de anviser en metode til at fastlægge en vej til det næste, absolut nødvendige, højere niveau af opdagelse, ved at sætte en videnskabsmand ind i en riemannsk tankemåde, der giver en ikke-deduktiv løsning på paradokser i almindeligt anerkendte antagelser.

Lyndon LaRouche er helt enestående, ved at han har påvist overgangen mellem relativistisk fysik og det menneskelige sinds kreativitet, som sådan, og forbindelsen af dette domæne til klassiske former for kunst og statskundskab. LaRouche beviste til fulde, at det kun er gennem klassiske former for poesi, drama og musik, at disse åndsevner, der er i stand til at skabe gyldige hypoteser om nye indsigter i universets lovmæssighed, udvikles. Thi, det er i musik, poesi og drama, at de samme kampe mod reduktionistiske og deduktive begreber må udkæmpes, og det er derfor, at egenskaben ved metafor, ironi og Wilhelm Furtwänglers ide om at ”spille mellem noderne” er så afgørende for at opløfte sindet til denne højere riemannske tankemåde.

Med dette følger opøvelsen af følelserne ud af den sanselige og verdslige verden, op til niveauet af ”agapisk”, menneskekærlig lidenskab.

Mens den oligarkiske samfundsmodel og menneskesyn reducerer individet til et hedonistisk, begærligt væsen, der nemt kan manipuleres og acceptere rollen som en undersåt af Thrasymachos’ lov og ordensbaserede magt, er det den kognitive, erkendelsesmæssige, oplevelse forbundet med klassiske former for komposition, der frigør individet ved at fremmane åndens skønhed og slippe den form for agapisk menneskekærlighed løs, som er nødvendig for at vælge det Nye Paradigme for én menneskehed, og forlade den snæversynede, onde søgen efter en privilegeret klasses påståede geopolitiske interesser på bekostning af de lavere klasser.

Stiftelsen for LaRouches Arv

Det er for den rigdom, der er uden sidestykke, og betydningen af Lyns livsværk for at løse vor tids eksistentielle udfordringer samt visionen for en sand menneskelig fremtid for menneskeheden, at jeg vil bekendtgøre, at vi netop har oprettet Stiftelsen for LaRouches arv, hvis mål er at offentliggøre hans samlede værker, samt at skabe en renæssance med studier af hans ideer overalt i verden.

Jeg vil invitere Jer alle til at tage aktiv del i dette foretagende. Lyndon LaRouche var den mest menneskekærlige, agapiske, person jeg nogensinde har mødt. Han var en mand der lod forsynet råde, fordi han levede sit liv i samhørighed med historien og universets love. Han lever i evighedens samtidighed.

Et særdeles værdifuldt historisk øjeblik

Vi er ved et meget værdifuldt historisk øjeblik, og det er fuldt af utrolige udfordringer. Det Nye Paradigme, visionen om en fuldstændig ny epoke for menneskeheden, er imidlertid inde for rækkevidde. Lad os være den afgørende faktor til at virkeliggøre dette. Lad os udkæmpe denne krig for en smuk fremtid for menneskeheden med en lidenskabelig kærlighed til mennesket, ligesom Lyn havde. Han er ikke sammen med os i dag i egen person, men hans ånd er med os. Og på dette utrolige tidspunkt, fordi et imperium er ved at bryde sammen, og slår fra sig for at ødelægge verden, snarere end at tillade det Nye Paradigme at vokse frem.

Vi tror imidlertid på menneskets iboende godhed, og lad os derfor kigge frem på menneskeheden om 100 år; lad os kigge på menneskeheden med Lyndon LaRouches sind.

Vi vil have fusionskraft, energisikkerhed, råstofsikkerhed. Vi vil have landsbyer på Månen, vi vil have byer på Mars. Og vi vil have etableret et fællesskab for menneskeheden. På trods af alt det ukendte i vores meget store univers – to milliarder galakser er hidtil blevet opdaget – med denne metode vil menneskeheden blive en udødelig art.

På Schiller Instituttets konference d. 16. -17. november 2019 i Bad Soden, Tyskland, under titlen “Menneskehedens fremtid som en kreativ art i Universet” (The Future of Humanity as a Creative Species in the Universe”) vedtog over 300 deltagere fra mere end 30 lande, repræsenterende alle seks kontinenter, følgende opfordring ved akklamation:

I enestående historiske øjeblikke kan en enkelt afgørende handling fremkalde retfærdighed for alle nationer igennem en hel æra. Den universelle frihedsdigter Friedrich Schiller fik i sit mesterværk ´Don Carlos’ figuren Marquis af Posa til at tilskynde kong Philip til at “blive en konge blandt en million konger” og bringe retfærdighed til Nederlandene og hele Europa.

Præsident Trump, tiden er inde til posthumt at frikende Lyndon H. LaRouche, som blev udsat for justitsmord og uretfærdigt fængslet fra 1989-1994. Dette er påkrævet for at yde retfærdighed over for mennesket såvel som for hans ideer. Der er i alle vore nationer, især for de kommende generationer, behov for uhindret tilgang til hans enestående opdagelser indenfor fysisk økonomi; til hans bidrag til klassisk kultur og fysisk videnskab; til hans politik for store infrastrukturprojekter og økonomisk udvikling – en tilgang, der forudsætter at der sættes en stopper for årtier med bagtalelser og dæmonisering med en fuldstændig renselse af hans navn.

De store, eksistentielle kriser, som vore nationer og Verden står overfor, og de unikke bidrag, som LaRouches ideer kan yde til disses løsning, tilskynder os til at opfordre til den hurtigst mulige frikendelse af Lyndon LaRouche for alle anklager.

På trods af PR virksomhedernes heftige bestræbelser for det militære industrielle kompleks—også kendt som “massemedierne” – på at forhindre, at sandheden om hensigten bag regimeskiftet bliver kendt, kommer sandheden frem. Som Helga Zepp LaRouche specificerede i sin analyse af uroen og omvæltningerne der fejer hen over kloden, er sammenbruddet af det Gamle Paradigme, det der ligger bag de desperate handlinger udført af dem, der står bag farverevolutioner, samt oprør mod regeringer, fx i Chile, Ecuador, Colombia og Frankrig, hvor folk protesterer mod nedskæringer.

Zepp LaRouche hævder, at man ikke kan forstå absurditeten i anklagerne i “Russigate” eller “Ukrainegate” uden at kende til den historiske baggrund. Dette kommer nu frem i anklagerne mod Trump for “magtmisbrug” med hensyn til Ukraine – der vil komme mere ud, når undersøgelserne af Horowitz, Barr og Durham bliver frigivet. Hvad det vil vise, er, at de samme netværk bag Maidan-statskuppet i Ukraine i februar 2014 er i centrum for kup-bestræbelserne mod Trump, og de fortsætter med fuld intensitet på trods af faren for, at deres handlinger kan føre til en krig mellem USA og Rusland.

Et vigtigt moment for at imødegå dette vanvid, var den ekstraordinære konference hos Schiller Instituttet den 16. – 17. november i Bad Soden, Tyskland, hvor aktivister fra mere end 30 lande mødtes til en mindehøjtidelighed for Lyndon LaRouche. Helga understregede, at præsentationerne på konferencen demonstrerede Lyndon LaRouche’s unikke vision for fremtiden og den videnskabelige og kulturelle metode, han anvendte for at gøre de igangværende kampe forståelige og derfor mulige at vinde.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

A Three-Fold Anniversary
Address by Helga Zepp-LaRouche (Se afskriftet nedenunder)

Excerpt from video: “The Lost Chance of 1989”
Schubert/Schiller: Die Hoffnung
Michelle Erin, soprano – Margaret Greenspan, piano – Elliot Greenspan, speaker

Schubert/Schiller: An Emma
John Sigerson, tenor – Margaret Greenspan, piano

Shakespeare: Luciana’s Monologue from Comedy of Errors, Act 3, Scene 2
Leah DeGruchy

Max Caspar on Kepler as a Philosophical Mind
John Sigerson

Schiller: “Die Teilung der Erde”
Frank Mathis

Schubert/Schober: “An die Musik”
Lisa Bryce, soprano – Richard Cordova, piano

Download (PDF, Unknown)

Panel 2:

Panel 3:

Panel 4:

Den 17. nov. (EIRNS) – To begivenheder i den forgangne uge demonstrerer de to modsatrettede fremtider, som menneskeheden står overfor i dag. I Washington er den skandaløse og selvklart svigagtige rigsretsundersøgelse, der ledes af demokraterne og de korrupte efterretningsfolk og embedsmænd, som sidder tilbage efter George Bush’ og Barack Obamas mislykkede præsidentskaber – alt imens de keder de fleste amerikanere, ude af stand til så meget som at nævne hvilken forbrydelse der undersøges – ikke desto mindre en farlig fortsættelse af kupforsøget mod USA’s præsident; et kupforsøg, der hidrører fra den britiske efterretningstjeneste og deres nynazistiske allierede i den tidligere ukrainske regering. Med mindre dette kup afværges, vil det så godt som givet føre til verdenskrig på kort sigt. Samtidigt afholdtes Schiller Instituttets internationale konference med deltagelse af over 300 ”nationale patrioter og verdensborgere” (som Schiller definerede ægte statsborgerskab). Under titlen: “The Future of Humanity as a Creative Species in the Universe” (Menneskets Fremtid som Kreativ Art i Universet) var konferencen viet til mindet om Lyndon LaRouches levende ideer. Alt imens hovedtalen blev holdt af grundlægger og præsident for Schiller Instituttet, Helga Zepp-LaRouche, inkluderede rækken af talere:

* Wang Weidong, ministerrådgiver, direktør for handels- og handelsafdelingen ved den kinesiske ambassade i Tyskland, om ”Potentialet for den Nye Silkevej for Europa”;

* Natalia Vitrenko, doktor i økonomisk videnskab, leder af det progressive socialistiske parti i Ukraine, tidligere parlamentsmedlem, Ukraine, om “LaRouches Videnskab om Fysisk Økonomi som nøglen til at løse verdens problemer, Eurasien og Ukraine”;

* Professor Andrei Ostrovskii, vicedirektør for Institut for Fjernøsten Studier ved Det Russiske Videnskabelige Akademi, om “Rusland i det kinesiske Bælte-og Vejinitiativ: Muligheder og udsigter”;

* Jozef Miklosko, tidligere vicepremierminister i Tjekkoslovakiet, om “LaRouche og videnskab”;

* Theo Mitchell, tidligere delstatssenator i South Carolina, om LaRouche, “manden, der skulle have været præsident for De Forenede Stater”;

* Nino Galloni, tidligere generaldirektør for budget- og arbejdsministerierne, Italien, om “Fædreland, nation og stat som set af progressive katolikker og af Lyndon LaRouche.”

Der blev endvidere holdt taler af andre medlemmer og venner af Schiller Instituttet fra U.S.A. Grækenland, Frankrig, Irak og Libanon. En koncert med musik af Beethoven, Schumann og Schubert blev afholdt på den første aften af todages begivenheden; koncerten var viet til mindet om Lyndon LaRouche.

Fru Zepp-LaRouche indfangede i hendes bemærkninger de afgørende aspekter af hendes afdøde mands ideer, der er nødvendige for, at nutidens ”verdensborgere” kan overvinde den permanente krigsførelse, kulturelle nedbrydning og det endelige sammenbrud af verdens finansielle system, som vi nu står overfor, og skabe et nyt paradigme baseret på en global renæssance af kunstnerisk og videnskabelig kreativitet:

”Det er absolut enestående for LaRouche, at han demonstrerer overgangen mellem relativistisk fysik og kreativiteten i det menneskelige sind som sådan, og forbindelsen mellem dette domæne og klassiske former for kunst og statsmandskunst. Lyn leverede rigeligt bevis for, at det alene er gennem klassiske former for poesi, drama og musik, at de åndsevner, der er i stand til at skabe gyldige hypoteser og nye indsigter i universets lovmæssighed, kan udvikles. Og hvorfor det er i musik, poesi og drama at de samme kampe mod reduktionistiske og deduktionistiske forestillinger må udkæmpes, og hvorfor kvaliteten af metafor, ironi og Furtwänglers idé om at spille mellem noderne er så afgørende for at hæve sindet til denne højere riemannske tankemåde. Hermed følger opøvelsen af følelserne væk fra det sanselige og profane område, til niveauet for lidenskabelig kærlighed til menneskeheden (agape). Den oligarkiske samfundsmodel og dets menneskesyn reducerer individet til en skabning af hedonistiske ønsker og begær, hvilket gør det let manipulerbart og modtageligt for rollen som ‘undersåt’ for Thrasymachos’ lov og orden’. Det er den kognitive oplevelse forbundet med klassiske former for komposition, der frigør individet ved at appellere til sindets skønhed og frigøre den form for ”agapisk” kærlighed til menneskeheden, som er nødvendig for at vælge det Nye Paradigme for menneskeheden, der kan sætte en stopper for den privilegerede klasses snæversynede og onde stræben efter påståede geopolitiske interesser på bekostning af de lavere klasser”.

Program for Schiller Instituttets Europæiske Konference d. 16.-17. november

Menneskehedens Fremtid som Kreativ Art i Universet

Lørdag d. 16. november

Panel 1: I en tid med strategiske omvæltninger: Vil Europa være i stand til at hjælpe med udformningen af det ’nye paradigme’?

* Vi kan forme en ny æra for menneskeheden!: Helga Zepp-LaRouche, formand for Schiller Instituttet

* Potentialet for den Nye Silkevej for Europa: Wang Weidong, ministerrådgiver, direktør for ‘handelsdepartementet’ ved den kinesiske ambassade i Tyskland

* LaRouches videnskab om fysisk økonomi som nøglen til at løse verdens problemer, Eurasien og Ukraine: Natalia Vitrenko, doktor i økonomisk videnskab, leder af det Progressive socialistiske Parti i Ukraine, tidligere parlamentsmedlem, Ukraine

* Ruslands deltagelse i det kinesiske “Ét Bælte Én Vej”-initiativ: Muligheder og fremtidsudsigter: Professor Andrei Ostrovskii, viceadministrerende direktør for Institut for Fjernøstenstudier ved Det Russiske Videnskabelige Akademi

* Broforbindelserne mellem Italien-Tunesien og Italien-Albanien: Forbindelsen af Bælte- og Vejkorridorerne: Prof. Enzo Siviero, direktør, E-Campus Universitet, Italien; Næstformand i Réseau Méditerranéen des Ecoles d’Ingénieurs (Netværk af Ingeniører i Middelhavsområdet)

* Udvikling af forbindelserne mellem Grækenland og ‘Bæltet og Vejen’: Leonidas Chrysanthopoulos, ambassadør, Grækenland, tidligere generalsekretær for Sortehavets Økonomiske Samarbejdsorganisation

* Pragmatisme versus ideologier: Alain Corvez, konsulent i international strategi, Frankrig

Panel 2: De grundlæggende videnskabelige spørgsmål vedrørende fremtiden og den ‘Nye Silkevej i rummet’

* Kan Europa spille en nøglerolle indenfor videnskaben: Jacques Cheminade, præsident for Solidarité et Progrès, tidligere [fransk] præsidentkandidat

* Månebyen: Næste skridt mod en ny æra for menneskeheden: Sébastien Drochon, formand for rumpolitik, det franske Schiller Institut

* LaRouches opdagelser: Uddannelse af en ny generation: Megan Beets og Jason Ross, Lyndon LaRouches “kælder-team”

* Til forsvar for afrikansk suverænitet: Diogène Senny, præsident for den Panafrikanske ‘Umoja’-Liga

Klassisk koncert: en hyldest til Lyndon LaRouche med værker af Beethoven, Schubert og Schumann

Søndag d. 17. november

Panel 3: Hvem er Lyndon LaRouche?

* Fornuftens magt: Den levende arv efter Lyndon LaRouche: Dennis Small, koordinator for Latinamerika ved Schiller Instituttet

* LaRouche og videnskab: Josef Miklosko, tidligere vicepremierminister i Tjekkoslovakiet

* Manden der skulle have været USA’s præsident: Theo Mitchell, tidligere statssenator i South Carolina

* ‘Fædreland, nation og stat’ som set af progressive katolikker og af Lyndon LaRouche: Nino Galloni, tidligere generaldirektør for budget- og arbejdsministerierne, Italien

* LaRouche, betydningen af Lyndon LaRouches ideer for den arabiske verden: Hussein Askary, Sydvestasien-koordinator for det Internationale Schiller Institut

* LaRouche, et “florentinsk” sindelag: Claudio Giudici, formand, Uritaxi (Nationale Taxi Fagforening), Firenze, Italien

* Lyndon LaRouches kamp for fred og udvikling i Libanon og Mellemøsten: Bassam El-Hachem, professor ved det libanesiske universitet, Beirut, Libanon

* Hvor er Amerika på vej hen? LaRouches løsninger som vejen ud af kaos: Harley Schlanger, tidligere talsmand for Lyndon LaRouche, bestyrelsesmedlem i Schiller Instituttet

Panel 4: Skønhed og klassisk kunst som et ‘kald’ for menneskeheden: Den kulturelle silkevej

* Nødvendigheden af en klassisk renæssance for ungdommen: Diane Sare, direktør for Manhattan Kor-projektet

* LaRouche og harmonien mellem kunst og videnskab: Antonella Banaudi, Sopran og sanglærer, ekspert i Verdis kammertone

* Sand frihed gennem ægte kunst: ‘Negro Spirituals’ enestående bidrag til klassisk boglig dannelse i Amerika: Elvira Green, mezzosopran, 30-årigt medlem af Metropolitan Opera, grundlægger af Spirituel Renaissance Sangere i Greensboro/North Carolina, USA

Med formand Tom Gillesberg

1. del:

2. del:

Lyd:

Jason Ross interviewer Harley Schlanger på den første dag af konferencen, “At opfylde menneskehedens drøm”.