26. april, 2017 – Den VI Moskva Sikkerhedskonference, som varer til og med den 27. april, begyndte i morges med indledende bemærkninger fra den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu og en velkomsthilsen, der blev oplæst, fra præsident Putin. De mange talere præsenterede et skarpt billede af den krisesituation, som menneskeheden står overfor.

Ifølge Forsvarsministeriet deltager flere end 750 gæster, inklusive forsvarsministre, delegationer fra militærafdelinger, eksperter fra 86 lande, så vel som lederskab af FN, OSCE, SCO, CIS og ICRC.

I sine indledende bemærkninger sagde Shoigu, at, alt imens der er en udbredt diskussion om terrorisme, så har man ikke etableret koordineringen af terrorismebekæmpelse, og nødvendige beslutninger for at udrydde det er ikke blevet truffet. Af denne grund, sagde han, vokser flygtningestrømmene, og oprørere strømmer med dem, med en henvisning til terrorhandlinger i hele Europa. Han henviste til de manglende resultater i stabiliseringen af Libyen, hvor national statsdannelse er blevet ødelagt af kollektive indsatser fra Vesten.

Med hensyn til Syrien sagde Shoigu: »Vi anser missilangrebet for at være en åbenlys overtrædelse af Folkeretten. Desuden udgjorde Washingtons handling en livsfare for vores militære personel, der har bekæmpet terrorisme i Syrien. I lyset af sådanne handlinger har vi truffet yderligere forholdsregler for at sikre vore styrkers sikkerhed«, sagde han. Men, fortsatte Shoigu, hvis USA er seriøs mht. at eliminere ISIS, »er vi rede til at støtte deres indsats«, og tilføjede, at det »kun er muligt at ødelægge IS i Syrien gennem alle interesserede landes fælles handlinger«.

Udenrigsminister Sergei Lavrov tilføjede, at angrebet »forværrer de nuværende problemer og udskyder udsigterne til at etablere en bred anti-terrorismefront«, og han sammenlignede den aktuelle situation med de falske efterretninger i 2003 mht. Irak, der førte til landets ødelæggelse og fremkomsten af ISIS, idet han tilføjede, at der nu finder »lignende uforsigtige skridt« sted.

Russerne gentog deres krav om en fuld efterforskning af anklagerne om kemiske våben i Syrien.

Lavrov advarede også om, at deployeringen af USA/NATO missilforsvarssystemer rent faktisk kunne sænke tærsklen for atomkrig: »Antimissil-paraplyen kunne øge illusionen om usårlighed og straffrihed, og føre til fristelsen af at tage ensidige skridt i løsningen af globale og regionale problemer, inklusive reduktion af tærsklen for anvendelse af atomvåben.«

Om Ukraine sagde Lavrov: »Det er desværre krigspartiet, der hersker i Kiev: bevæbnede provokationer fortsætter på kontaktlinjen, hvilket bevises af rapporterne fra OSCE Særlige Overvågningsmission. Blokaden af Donbass forårsager ikke alene skade på denne region, men også på hele Ukraine.«

Om Korea sagde Lavrov: »Vi er enige i det globale samfunds konsoliderede position om Nordkoreas politik; der er imidlertid ingen tvivl om, at planer om anvendelse af militærmagt, som begynder at komme frem, er fulde af katastrofale konsekvenser for Koreahalvøen og hele Nordøstasien.«

22. april, 2017 – Prof. Ted Postol, prof. emer. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT), udgav i går en rettelse til sin artikel af 18. april, »Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted«[1], og som fremlægger endnu stærkere bevis for, at der ikke var noget angreb med saringas i Khan Sheikhoun, Syrien, 4. april, 2017.

I sin nye artikel, »Vigtig rettelse til ’Angrebet med nervegas, der ikke fandt sted’ af 18. april«[2], skriver Postol, at den vindretning, han nævnte i sin artikel af 18. april, var 180 grader forkert – og blæste i den anden retning – hvilket rent faktisk var i retning af et tæt befolket område. Men der var ingen dødsfald.

Postol skriver: »Når man korrigerer for fejlen i vindretningen, er konklusionen den, at hvis der var et signifikant udslip af saringas ved krateret, som det hævdes i Det Hvide Hus’ rapport, der blev udgivet den 11. april, 2017, ville det omgående resultat have været signifikante dødsfald i området, der støder umiddelbart op til krateret.

De utallige fjernsyns- og andre journalister har aldrig rapporterer om nogen dødsfald, som ville være forekommet inden for et titals til nogle hundrede meter fra det angivelige udslips-sted, uden så meget som en overfladisk undersøgelse på lavt niveau af kommercielle videodata fra stedet, fra den amerikanske efterretnings side«, siger han.

Disse nye detaljer er endnu mere problematiske, fordi Det Hvide Hus’ undersøgelse angiver kommercielle videoer som en informationskilde for dets konklusion om, at der på dette sted fandt et angreb med sarin sted, fra et våben, kastet ned med fly. Men, siger Postol, »Detaljerne om selve krateret viser utvetydigt, at det ikke blev skabt af det påståede våben, som spredte sarin, og som blev nedkastet fra luften.«

Rettelsen af fejlen mht. vindretningen, siger han, viser, at »den forudbestemte retning af sarin-skyen ville føre den direkte ind over et tætbefolket område. Kraterområdet, hvor det påståede udslip af sarin angiveligt skulle have fundet sted, var tæt nok på det tætbefolkede område i vindretningen til, at signifikante mængder af sarin ville være faldet nær krateret under den indledende spredning, og ville have resulteret i en vedvarende sky af giftig sarin, som blev ført ind i dette befolkede område i takt med, at væsken på jorden nær krateret fordampede i dagens løb. Den nære beliggenhed til krateret ville med sikkerhed have medført en høj dødsrate i det befolkede område.«

Postol siger, at hans vurdering af 21. april fører til nye spørgsmål: Hvorfor viste de mange serier af journalister, der filmede ved krateret, hvor det påståede saringas-udslip fandt sted, ikke de mange ofre for det påståede udslip, og som ville være sket i områdets umiddelbare nærhed?

Dette offentligt tilgængelige bevis miskrediterer påstandene i Det Hvide Hus’ rapport om, at giftgas-udslippet fandt sted, og at den giftige substans, der blev udløst, var resultatet af et nedkastet våben.

Postol advarer: »Uden uafhængige medier, der yder nøjagatige og upartiske informationer til borgerne, kan en regering stort set gøre, hvad den vil, uden indblanding fra de borgere, der valgte den … Kendsgerningerne er meget klare – der er meget substantielle beviser for, at præsidenten og hans stab traf beslutninger uden nogen som helst efterretninger, eller, mere sandsynligt, ignorerede efterretninger, som de fik fra det professionelle samfund, for at udføre et angreb … som løb faren for at skabe en utilsigtet militær konfrontation med Rusland«, og yderligere gjorde skade på de amerikansk-russiske relationer, og således underminerede USA’s bestræbelser på at besejre Islamisk Stat – en fælles fjende.«

[1] “The Nerve Agent Attack that Did Not Occur”, http://www.washingtonsblog.com/2017/04/67102.html

[2] “Important Correction to `The Nerve Agent Attack that Did Not Occur, of April 18”

12. april, 2017 – Den 11. april, aftenen før sit officielle besøg til Kirgisistan, gav den russiske præsident Vladimir Putin et interview til Mir Tv- og Radiokanal, som vil gå i luften i aften, den 12. april. Pointen kom til slut, hvor Putin sagde, at relationer »sandsynligvis er forværret« til et punkt, værre end selv under Obama. Kreml oversatte udskriftet og lagde det ud på sin webside: http://en.kremlin.ru/events/president/news/54271

I betragtning af, at 2017 er 25 års jubilæet for grundlæggelsen af Organisationen for Fælles Sikkerhedstraktat (CSTO), og at Putin rejser til en medlemsstat, handler meget af interviewet om Samfundet af Uafhængige Stater (CIS) og spørgsmålet om sikkerhed, og Putin kommer med nogle stærke udtalelser med relation til USA’s angreb mod Syrien, og nogle med relation til NATO.

På flere punkter erklærer Putin meget klart, hvad de alvorligste trusler, der konfronterer CIS generelt, og Rusland i særdeleshed, er.

Som svar på et spørgsmål om de alvorligste trusler sagde Putin: »Først på listen står terrorisme og ekstremisme af enhver art. Jeg vil inkludere narkohandel og forbrydelser over grænserne, og vi må ikke glemme de mere globale trusler, naturligvis. Vi kender de forskellige teorier, der afprøves i hele verden og forårsager alvorlig destabilisering i de berørte områder. Vi kan selvfølgelig ikke tillade, at sådanne ting finder sted i vores område, og vi vil træffe de fornødne forholdsregler i selve Rusland, samt støtte vore partnere i CSTO.«

Med hensyn til kampen imod Islamisk Stat (ISIS) sagde han: »Vort (militære) kontingent i Syrien forfølger præcis dette mål. Vort tjenstgørende mandskab bekæmper terrorister på fremmed jord, ikke russisk jord, for netop at sikre, at ingen af dem vender tilbage hertil. Når dette en gang imellem sker, er det yderligere bevis på, at vi traf det rette valg, og at vi må gøre alt, vi kan, for at mindske enhver mulig tilbagevenden …«

Da Putin blev bedt om at sammenligne CSTO med NATO, svarede Putin: »NATO blev oprettet under den Kolde Krig, i en tid med konfrontation mellem to blokke. I dag har tingene ændret sig … NATO bærer imidlertid stadig modermærkerne fra den æra, der gav anledning til organisationens fødsel, og den lever fortsat i et paradigme med blokbaseret konfrontation. Det er en højst ideologisk organisation, på trods af de diverse udtalelser om behovet for forandring under de nuværende omstændigheder. Vi har hørt mange sådanne erklæringer, men vi ser ingen reel transformation.«

»Vi var alle vidne til USA’s nylige luftangreb mod Syrien. Hvordan reagerede Amerikas NATO-allierede? De nikkede alle sammen i føjelig enighed, uden overhovedet at gøre sig den ulejlighed at analysere, hvad det var, der faktisk var ved at ske. Hvor er beviset for, at de syriske regeringsstyrker brugte kemiske våben? Der er ingen beviser. Men der har imidlertid fundet en overtrædelse af folkeretten sted. Dette er en klar og indlysende kendsgerning. Et luftangreb er blevet udført imod en suveræn stat uden godkendelse fra FN’s Sikkerhedsråd. Men, på trods af denne åbenlyse overtrædelse af folkeretten, så nikker de bare alle sammen til enighed og giver deres støtte … Det samme skete tilbage i 2003, da man bryggede et påskud sammen for at retfærdiggøre afsendelsen af tropper til Irak. Som resultat blev landet ødelagt, og det var efter dette, at vi så en hastig fremvækst af diverse terroristorganisationer og grupper, fremvæksten af ISIS og andre organisationer. Dette ved alle, men nu begår de igen de samme fejltagelser. Det er sådan, NATO fungerer. CSTO fungerer anderledes.«

Han sagde, at CSTO i modsætning hertil (til NATO) blev skabt for at tage sig af aktuelle sikkerhedsspørgsmål, især terrorisme, narkohandel, destabiliseringer. Men, fortsatte han, »vi kan samtidig ikke ignorere de globale spørgsmål, der skaber en trussel for hele verden. Vi har gentagent erklæret vores modstand mod deployeringen af missilforsvarssystemer, deployeringen af våben i rummet, og så fremdeles«.

Med hensyn til USA’s bombning i Syrien sagde Putin, »hændelsen må grundigt efterforskes. Der er ingen anden mulighed. Og det er præcist, hvad vi har foreslået, må finde sted«.

»Desuden ved alle udmærket, at et stort projekt blev fuldført, på initiativ af Rusland og USA, for at tilintetgøre de kemiske våben, der var i de syriske myndigheders besiddelse. De har udført deres del af arbejdet; de har implementeret alle deres forpligtelser, så vidt vi ved. Dette har en FN-specialenhed bekræftet. Men, hvis der er tvivl, så kan er inspektion for at verificere det organiseres.«

I betragtning af eksistensen af sporingsteknologi, sagde han: »Det burde være ganske enkelt: tag ud til den flyvebase, som USA bombede, og fra hvilken fly med kemiske våben angiveligt skulle være fløjet af sted, og inspicér den grundigt« for at afgøre, om der er spor eller ej af sådanne våben.«

»For det første, så ramte de syriske bomber en hemmelig fabrik til fremstilling af kemiske våben. Dette er en rimelig mulighed i betragtning af, at terroristerne mange gange har anvendt kemiske våben, og det er der ingen, der bestrider. De har brugt disse våben i Irak imod den internationale koalition og den irakske hær. Disse angreb er registreret, men man har dysset det ned. Der er ikke noget oprør over det, selv om alle er enige om, at terroristerne har brugt gift. Det betyder, at terroristerne har disse våben, så hvorfor skulle de ikke kunne have dem i Syrien? De er alle med i det. Dette er min første version.

Med hensyn til den anden version, så var det en iscenesat provokation, en overlagt handling, der havde til formål at skabe et påskud for øget pres mod de legitime, syriske myndigheder. Det er det hele. Men det må efterforskes. Vi mener, at der ikke skal træffes nogen forholdsregler, eller udføres handlinger, imod de syriske myndigheder, uden en efterforskning.«

Da Putin blev spurgt, om de russisk-amerikanske relationer er forværret til et endnu lavere punkt end før Trump kom til magten, svarede han: »Vi kan sige, at, på det praktiske plan, er graden af tillid faldet, især i det militære felt. Det er ikke forbedret, og er sandsynligvis forværret.«

10. april, 2017 – Terrorangrebet i Stockholms midtby fredag, den 7. april kl. 14:53, er den mest dødbringende, enkeltstående terrorhandling i Sverige og har efterladt landet i chok og vrede. Foreløbig har fire mennesker mistet livet, med yderligere femten sårede personer. Chaufføren kaprede en tung lastbil umiddelbart før angrebet og kørte omgående i høj fart 7 husblokke ned ad det tættest besøgte gågade-område, Drottninggatan, i Stockholm, indtil han brasede ind i stormagasinet Åhlens vindue. Han undslap scenen, men blev senere pågrebet i en forstad, hvor han var blevet genkendt ud fra fotos, der var taget af et kamera i undergrundsbanen. Ifølge svenske medier er angrebsmanden den 39-årige Rahmat Akilov, hvis ansøgning om asyl i Sverige blev endegyldigt afvist den 15. december, 2016, og han gik derefter under jorden for ikke at blive udvist. Han skal være fra Usbekistan.

Modus operandi i samme stil som Nice har fået politiet til at karakterisere angrebet som en terrorhandling. Tabloidavisen Expressen viderebringer nyheder fra de russiske medier Ekho Moskvy, Politonline og Pravda, om, at han skulle have været i kontakt med en person fra Tadsjikistan, der går under pseudonymet »Abu Fatyma«, på en ISIS-chatside, både før og efter angrebet, hvor han rapporterede om resultatet af sin udåd. På en jobansøgning havde han skrevet, at han var uddannet til at håndtere sprængstoffer. Han boede sammen med en gruppe usbekere i Sverige, der også er blevet hentet ind til afhøring. Én er blevet arresteret for at være med i udåden.

I en baggrundsdiskussion i går aftes på svensk Tv rapporterede en svensk radiojournalist, at der er mange usbekere i Sverige, pga. undertrykkelsen under den tidligere præsident Karimov. Det var problematisk at udvise dem tilbage til Usbekistan, sagde hun, da en gruppe, der for nylig blev udvist af Norge, blev taget af politiet direkte i lufthavnen og senere blev paraderet på Tv med tilståelser.

Sverige var i chok, men fuldt mobiliseret og årvågen. Indledningsvist afspærrede politiet, som en forsigtighedsforanstaltning i tilfælde af yderlige mulige angreb, hele den centrale del af byen, evakuerede togene og undergrundsbanen og holdt dem lukkede til sent ud på aftenen. Først senere fik folk, der var spærret inde i forretninger og kontorer, lov til at forlade byen til fods. Hele regeringen og alle relevante myndigheder var i højeste alarmberedskab. Politistyrker var beordret ud for at beskytte alle offentlige steder og forretningsområder, og også undergrundsbanen. Befolkningen reagerede godt og hjalp hinanden. Strandede fodgængere fandt folk, der ville køre dem gratis, og folk åbnede deres hjem for at de kunne overnatte.

En anomali, som stort set ikke blev berørt af den i øvrigt nærmest nonstop mediedækning, var, at den 5.-6. april var de selv samme husblokke, der senere blev udsat for angrebet, underkastet en »antiterror-øvelse« med efterretningstjenesten og myndighederne. Dette forklarer, hvorfor alle de officielle personer med det samme vidste, hvad de skulle gøre, hvilket var en vigtig faktor i at bevare roen. Desværre var, pga. denne øvelse, en af Jersey-barriererne, der bruges til at forhindre uautoriserede køretøjer adgang til den pågældende gade, af en eller anden grund blevet fjernet og gav således lastbilen lettere adgang.

Statsministeren rejste omgående fra Vestkysten af Sverige, hvor han dagen efter skulle lede den Socialdemokratiske Partikongres, og vendte tilbage til Stockholm. Han har høstet meget kredit for at udtale, at »landet er vigtigere end partiet«. Sveriges konge vendte ligeledes omgående tilbage fra et besøg i Brasilien. Oppositionens politikere havde skubbet politik til side og gør fælles front med regeringen for den nationale enhed. Kondolencer er strømmet ind fra statsledere i hele verden, inklusive et brev fra præsident Trump.

Der vil komme fremtidige evalueringer af, hvordan man skal gøre antiterror-håndhævelsen mere effektiv, men politikerne nægtede at diskutere dette. For Sverige må dette betyde, at landet officielt nu må samarbejde med de lande, der faktisk udkæmper en krig mod terrorisme, såsom Syrien og Yemen, og til dannelse af en reel alliance mod terrorisme under USA’s, Ruslands og Kinas fælles lederskab. Der må sættes en stopper for enhver støtte til den britisk/saudiske brug af terrorisme til geopolitiske formål.

For det andet, så må der komme en genoplivelse af ideen om fred gennem økonomisk udvikling, og en Marshallplan for Sydvestasien (fra Afghanistan til Egypten) og Nordafrika, som forlænger den Nye Silkevej ind i disse områder, og ind i Afrika.

Ulf Sandmark fra det svenske Schiller Institut i Stockholm blev inviteret af Irans PressTV til at kommentere på deres aftenrapport om terrorangrebet i Stockholm den 7. april. Her sagde han, at brugen af terrorisme til geopolitiske formål skal stoppe, og at Sverige bør samarbejde med de lande, der bekæmper terrorisme.

http://www.youtube.com/watch?v=0TiRO6aIpb8&feature=share

Titelfoto: Stockholm, 8. april, 2017.

7. april, 2017 – Under et sammentræde af FN’s Sikkerhedsråd, der blev indkaldt i dag for at adressere krisen i Syrien i kølvandet på USA’s missilangreb i går aftes, anklagede Ruslands vicerepræsentant til FN, Vladimir Safronkov, USA, Det forenede Kongerige (UK) og Frankrig – samt deres allierede – for hykleri med deres krav om en politisk løsning i Syrien samtidig med, at de retfærdiggør en militær aktion, der blot vil støtte terroristernes formål.

USA’s angreb mod Syrien var en »illegitim aggressionshandling mod en suveræn stat«, der var en krænkelse af folkeretten og FN’s charter, anklagede Safronkov. Det vil få alvorlige regionale og internationale konsekvenser, og, sagde han skarpt, »det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvor meget disse terroristers gejst er vokset efter støtten fra Washington«. Faktisk, bemærkede han, havde ISIL og al-Nusra Front udført angreb umiddelbart efter USA’s missilangreb. USA har »angrebet dem, der bekæmper terrorisme« i Syrien, anklagede han og hævdede, at Washington, London og Paris er besat af den »paranoide idé« om at vælte Syriens legitime regent.

USA’s ambassadør Nikki Haley og UK’s ambassadør Matthew Rycroft handlede på en koordineret måde og gav i et fornærmende sprog Rusland skylden for det angreb med kemiske våben, som de sagde, præsident Bashar al-Assad havde lanceret mod sit eget folk. Rycroft støttede stærkt gårsdagens missilangreb mod Syrien, fordi, sagde han, »krigsforbrydelser har konsekvenser«. Sammen med Iran »har den russiske regering et betydeligt ansvar« for angrebet mod Idlib den 4. april, som, »uden nogen tvivl« blev begået af Assad-regimet, sagde Haley. Rusland har »stået ved Assads side«, hver eneste gang, han »overskred stregen for menneskelig anstændighed«, hævdede hun aggressivt, og som Rycroft hævdede hun, at Syrien havde »ydmyget« Rusland, der angiveligt skulle være garant for fjernelsen af kemiske våben. Måske er Rusland inkompetent, sagde hun. Eller, »det kunne også være, at Rusland bevidst tillader den fortsatte eksistens af kemiske våben i Syrien«.

Safronkov sagde meget skarpt til Rycroft, at han skulle holde op med at bruge »uprofessionelle argumenter imod mit land« – dette er løgne. Og, »forsøg ikke at komme i klammerier i den arabiske verden. I vil mislykkes«. Alle arabiske nationer »husker Det forenede Kongeriges kolonihykleri « i dette område, advarede han.

Bundlinjen er, sagde han, at de syriske bevæbnede styrker er den væsentligste anti-terrorstyrke i landet. Den Russiske Føderation har krævet en international koalition for at imødegå terrorisme på basis af folkeretten. Men I, sagde han, henvendt til USA, »har valgt en anden kurs«, der vil forårsage mere tragedie for hele området. Efter at have fordømt Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) for dets svigt mht. at gennemføre en seriøs, professionel undersøgelse af brugen af kemiske våben, konkluderede Safronkov, at USA »er bange« for en reel, ægte undersøgelse af Idlib-hændelsen, fordi den kunne vise, at USA (og dets allierede) har uret, når de giver Assad skylden for angivelig brug af kemiske våben.

Foto: USA’s ambassadør til FN, Nikki Haley, fremviser i FN Sikkerhedsråd fotos af ofre, herunder børn, for kemisk gift, som, hævdede hun og UK’s ambassadør Rycroft, ’uden nogen tvivl’ skyldtes, at Assad havde lanceret et angreb med kemiske våben mod sit eget folk i Idlib.       

5. april, 2017 – Alt imens verden synes at være overbevist om, at syrerne er ansvarlige for det påståede giftangreb i den østlige udkant af Khan Sheikhun tirsdag, sagde en talsmand for det Russiske Forsvarsministerium, at syrerne angreb et ISIS-våbenlager, hvor ISIS fremstillede kemiske våben.

»Ifølge russiske luftrums-overvågningssystemer, udførte det syriske luftvåben i går mellem kl. 11:30 og 12:30 lokal tid, et luftangreb i den østlige udkant af Khan Sheikhun, hvor de som mål havde et stort ammunitionslager tilhørende terroristerne og en samling militærudstyr. Lagerområdet husede værksteder til fremstilling af projektiler, fyldt med kemisk gift«, sagde generalmajor Igor Konasjenkov, citerer TASS. »Fra dette store arsenal blev våben med kemisk gift leveret af de militante kæmpere til Irak. Terroristernes anvendelse af disse kemiske giftvåben er ved flere lejligheder blevet bekræftet af internationale organisationer og officielle myndigheder i landet«, sagde han.

»Videooptagelser fra sociale netværk viser, at de mennesker, der blev påvirket i Khan Sheikhun, viser de samme symptomer på forgiftning, som ofrene i angrebet på Aleppo havde sidste efterår«, bekræftede han.

Konasjenkov fortsatte, at Rusland har overgivet al relevant information til Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), som »stadig undersøger dem«. »Vi forsikrer om, at denne information er totalt objektiv og sand«, sagde han.

Det Russiske Forsvarsministerium har afvist informationen, der kommer fra det såkaldte Syriske Menneskerettighedsobservatorium, som påstår, at russiske fly var involveret i angrebet og kaldte dets rapport »et falsum« og sagde, at ingen af Ruslands fly havde udført luftangreb mod Khan Sheikhun og dets udkanter.

Syriens Forsvarsministerium lagde skylden for det kemiske angreb på terrorister og deres støtter og afviste enhver anvendelse af kemisk gift i Khan Sheikhun.      

Med formand Tom Gillesberg:

Lyd:

7. feb., 2017 – Under en fælles pressekonference i Moskva med sin modpart fra Venezuela, tilbageviste den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov totalt den idé, som de seneste par dage er udsendt fra Washington, at Iran skulle være den »førende sponsor« af terrorisme. Faktisk demonstrerede Lavrov, at det modsatte er tilfældet, derved, at Iran bekæmper ISIS og al-Qaeda, de to grupper, som præsident Trump har lovet især at udrydde.

»Præsident Trump har gentagne gange, både under sin valgkamp og som tiltrådt præsident, erklæret, at truslen om international terrorisme, der repræsenteres af det såkaldte ’Islamisk Stat’, er det udenrigspolitiske hovedspørgsmål«, sagde Lavrov. »Hvis dette er tilfældet, og vi er fælles om dette mål, ligesom det store flertal af andre lande, så må vi huske, at Iran aldrig har haft nogen som helst relation med ISIS eller Jabhat al-Nusra, eller nogen anden gruppe, der er affilieret til disse terroristorganisationer, og som er inkluderet på den tilsvarende liste fra FN’s Sikkerhedsråd.«

»Vi har længe talt om nødvendigheden (præsident Putin nævnte det på FN’s Generalforsamling i 2015) af at danne en virkelig universel front imod terrorisme«, fortsatte Lavrov. »Alle de, der ser ISIS som en eksistentiel trussel mod mange lande, bør handle på en koordineret måde under én paraply. Jeg er overbevist om, at, hvis vi bruger en objektiv fremgangsmåde mht. potentielle deltagere i en sådan koalition, bør Iran selvfølgelig være en del af vore fælles bestræbelser.«

Lavrov gik videre med at påpege, at Den Finansielle Specialenhed for Pengehvidvasknings seneste undersøgelse af, hvorvidt Iran overholder sine forpligtelser, ikke fandt noget at kritisere. »Desuden fandt undersøgelsen, at Iran gør sit bedste og arbejder i den rigtige retning«, sagde Lavrov. »Så jeg synes, vi bør fokusere på fakta.«  

22. jan., 2017 – På tærsklen til fredsforhandlingerne i Astana, Kasakhstan, den 23. januar, rapporterer Sputnik i sin tyrkiske udgave, at »Tyrkiets primære mål er at sikre fred i Syrien og landets territoriale integritet«, med et citat af medlem af udenrigsudvalget og parlamentet, Hasan Basri Kurt fra det regerende Lov og Udviklingsparti, AKP. Krigen har varet i fem år, sagde Kurt, og »Mødet i Astana er det vitale initiativ fra Rusland og Tyrkiet, der har til formål at opnå fred og stabilitet i Syrien. Hele verden behandler dette initiativ med respekt og følger ængsteligt med i udviklingerne.«

Kurt sagde, at Tyrkiets mål er at inddrage mange flere deltagere i fredsforhandlingerne om Syrien, og at forhandlingerne i Astana vil blive endnu et skridt fremad. »Det er værd at understrege, at landene i området var ivrige efter at udtale deres initiativer for forhandlingerne, ulig i Genève. Det er højst usandsynligt, at dette vil blive det eneste og endegyldige møde. Vi håber imidlertid, at deltagerne i forhandlingerne vil kunne aftale en fortsat opretholdelse af våbenhvilen og en genoprettelse af fred i landet.«

Dr. Celalettin Yavuz, en tidligere udenrigspolitisk rådgiver til lederen af Partiet National Bevægelse (MHP), fortalte Sputnik om den syriske oppositions mål. Han sagde, at én idé, der må diskuteres i Astana, vil være at bringe de forenede oppositionsgrupper sammen med regeringshæren om at bekæmpe terroristgrupper i Syrien. »Den syriske regerings bevæbnede styrker er fortsat den største magt i landet, der kan samle de forskellige grupper, som opererer i landet.«

Han sagde, »Det vigtigste formål for forhandlingerne i Astana er at enes om russiske og tyrkiske officerers deltagelse i den fortsatte kamp mod jihadisterne.« Han sagde, at Damaskus bør være øverstkommanderende over operationerne mod Daesh (Islamisk Stat). 

Foto: Tre hovedaktører i fredsforhandlingerne i Astana: Udenrigsministrene Sergei Lavrov, Rusland (midten), Mevlut Cavasoglu, Tyrkiet (højre) og Mohammad Javad Zarif, Iran forlader en pressekonference i Moskva, Rusland, 20. december, 2016.

20. jan., 2017 – I en tale i dag i Moskva ved åbningen af et møde på ministerplan i Shanghai Samarbejdsorganisationen (SCO), understregede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov behovet for en »virkelig universel kontraterror-koalition«, som det oprindeligt blev foreslået af præsident Vladimir Putin i FN’s Generalforsamling i 2015.

Med henvisning til den »komplekse« internationale situation påpegede Lavrov, at en stigning i terroraktiviteter »uden fortilfælde« volder stor bekymring, da de er blevet »hovedtruslen mod global stabilitet«. Terrorangreb i hele verden, inklusive mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrei Karlov, »beviser denne alarmerende og farlige trend«. Men, tilføjede han, de »har styrket den opfattelse, at der ikke er noget alternativ« til den form for internationalt samarbejde, som den russiske præsident har foreslået.

I denne sammenhæng, rapporterer Udenrigsministeriet, sagde Lavrov, at meget af det, der vil ske i globale anliggender, »vil afhænge af vore relationer med de førende, vestlige lande, frem for alt den nye, amerikanske administration. Vi håber, at vore partnere vil opgive deres skæve og kræmmeragtige holdning over for de internationale hovedspørgsmål. Vi har bemærket os Donald Trumps valgudtalelser, inklusive om at være rede og beslutsom mht. en fælles kamp mod ISIS. Som præsident Putin mere end en gang har sagt, så er Rusland rede til at dække sin del af vejen mod at genoptage en konstruktiv dialog med Washington, først og fremmest med det formål at finde effektive responser til terrorisme og mange andre, globale udfordringer.«

Lavrov sagde til Sputnik, at fremskridt mht. at afgøre den syriske konflikt er opmuntrende, med en generel konsensus omkring en politisk-diplomatisk afgørelse som den eneste mulighed. Det forestående Astana-møde vil levere »vigtigt input«, sagde han, »og tilbyde parametre for en omfattende, politisk afgørelse i Syrien, som vil fortsætte i de udvidede forhandlinger i Genève i begyndelsen af februar«. 

Med formand Tom Gillesberg

Søndag, 1. januar, 2017 – Omkring kl. 1:15 Istanbul-tid (23:15, 31. dec., UTC) gik en attentatmand ind i en fashionabel natklub, der ligger ved Bosporus i Istanbul, og åbnede ild med automatvåben mod et nytårsselskab og dræbte 39 mennesker og sårede 69 andre. De våben, han brugte, skal have været Kalasjnikov-geværer, iflg. avisen Hurriyet. De tyrkiske myndigheder havde sendt henved 25.000 politibetjente på vagt i Istanbul i en forventning om, at der kunne finde et terrorangreb sted et sted i byen, men kunne ikke forhindre dette angreb. Et af de første ofre var faktisk en politibetjent uden for klubben. Den tyrkiske indenrigsminister Suleyman Soylu har meddelt, at 24 af de 35 dødsofre, der foreløbigt er blevet identificeret, var udlændinge, inkl. jordanske, belgiske, saudiske, marokkanske, libanesiske og libyske borgere, såvel som også en 19-årig israelsk kvinde.

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan sagde i en udtalelse om angrebet, at det havde til hensigt at skabe kaos i Tyrkiet. »De, der angriber freden i vores nation, og deres skakbrikker, arbejder på at destabilisere vort land og udløse kaos ved at demoralisere vort folk gennem deres afskyelige angreb, der også har civile som mål«, sagde han. »Vi vil som nation imidlertid aldrig tillade sådanne beskidte spil og vil yderligere forenes og bevare roen.«

»Vi er klar over, at disse angreb, der udføres af diverse terrororganisationer imod vort land, ikke er uafhængige af begivenheder, der finder sted i vores region«, fortsatte han. »Vi er fast besluttet på at udrydde trusler og angreb imod vort land, samt deres ophavsmænd.«

Ifølge rapporter flygtede morderen og er nu genstand for en massiv menneskejagt. Ingen har taget ansvaret for handlingen, men ISIS er under mistanke. »Der er fremkommet nogle detaljer, men myndighederne arbejder hen imod et konkret resultat«, sagde den tyrkiske premierminister Binali Yilderim til reportere, da han blev spurgt, hvem, der kunne stå bag angrebet, rapporterer Reuters. »Politiet og sikkerhedsfolk vil offentliggøre informationer i takt med, at de bliver tilgængelige under efterforskningen«, sagde han.

Avisen Hurriyet forbinder i sin analyse indirekte angrebet til begivenheder i regionen. Bortset fra spørgsmålet om det direkte ansvar, er der imidlertid også spørgsmålet om fiaskoer på vegne af militær og efterretningsvæsen, især i kølvandet på udrensningen af Gulenister (tilhængere af Fethullah Gülen, -red.) af sikkerhedstjenesterne og militæret, i kølvandet på det fejlslagne kupforsøg den 15. juli. »Nogle af dem, der har erstattet gulenisterne, er novicer, ’sovende’ agenter i forklædning (som man har mistanke om mht. den politibetjent, der myrdede den russiske ambassadør til Ankara den 19. dec.), eller også medlemmer af den berygtede ’undergrundsstat’, før den blev overgivet til gulenisterne under AK Partiets regering«, bemærker Hurriyet.  

Foto: Tyrkisk uropatrulje holder vagt efter terrorangrebet i den fashionable natklub.

Leder af LaRouchePAC, 23. december, 2016 – De neokonservative i USA, inklusive Obama og hans controllers, flipper ud over, at det lækkede Trump-Pentagon overgangsmemo ikke opregner Rusland som den første, eksistentielle trussel mod USA, på trods af tågesnakken fra nogle af de højtplacerede inden for det amerikanske civile lederskab under Obama. »I årevis har topregeringsfolk i Forsvarsministeriet og efterretningssamfundet nævnt Rusland som den største trussel på grund af dets enorme atomarsenal, sofistikerede cyber-kapaciteter, sit nyligt moderniserede militær og beredvillighed til at udfordre USA og dettes allierede i Mellemøsten, Østeuropa og andre områder«, lyder det samstemmende i Foreign Policy Journal i en artikel, udlagt den 20. dec. General Joseph Dunford, den nuværende amerikanske generalstabschef, har endda nævnt Rusland som den største trussel mod USA foran ISIS, Iran og Nordkorea!

Vi citerer Myra Ricardel, en af den nyvalgte præsident Donald Trumps overgangsfolk i Pentagon, i et memo, der siger, at Trumps prioriteringer inden for forsvaret er:

1. Udvikling af en strategi til at besejre ISIS;
2. Opbygning af et stærkt forsvar;
3. Udvikling af en omfattende cyber-strategi; og
4. Finde større effektivitet i Forsvarsministeriet.

Rusland nævnes ikke.

Realiteten er den, at alt, hvad Washingtons udenrigspolitiske etablissement og det amerikanske militær har gjort for en omdirigering imod Rusland, frygter dette etablissement kunne blive omstødt af en Trump-administration, der ønsker bedre relationer med Moskva.  

I dag påpegede Lyndon LaRouche, at nøglen til den aktuelle, strategiske og økonomiske krise ligger hos personen Putin. »Putin gjorde det rigtige«, sagde LaRouche. »Putin generelt, og hans team, gør det rigtige.« Alt imens han måske ikke forstår alting, »så er alt, hvad der er af betydning, noget, som Putin er sig bevidst – eller vil blive sig bevidst.«

Ved at udmanøvrere Obama i Syrien har Putin demonstreret, at terrorisme kan besejres ved at arbejde inden for international lov og med suveræne regeringer, og afslørede herved Obamas kriminelle alliance med de britisk og saudisk sponsorerede terrorister, med det formål at opnå sin kriminelle politik med »regimeskifte«.

LaRouche pegede også på mordet på den russiske ambassadør til Tyrkiet, Andrej Karlov, kort tid efter, at Obama havde truet Putin og Rusland med »gengældelse«, som en faktor, der bør efterforskes. »Jeg mener, at advarslen om det, vi så med mordet, der fandt sted, giver et fingerpeg om det, vi skal bekymre os om«, sagde LaRouche. »Spørgsmålet er ikke, hvad Putin foretager sig, men hvad han har til hensigt at foretage sig – ved at få et kompetent skøn over, hvad han vil gøre. Det er nøglen.«    

Vi befinder os på tærsklen til jul; og vi mente, at det var meget vigtigt at få en diskussion i aftenens show, for vi har en ekstremt intens og vigtig politisk situation i øjeblikket. Vi håber, I alle har en fornemmelse af, hvor vigtige de umiddelbart forestående timer og dage er, og at I ikke er for optaget af julehøjtidelighedens festligheder.

På trods af de massive, falske nyheder, der i øvrigt kendes som de etablerede medier; på trods af de ting, vi dér hører, så er der i øjeblikket et betydningsfuld historisk og strategisk skifte i gang på globalt plan.

For blot at sætte fokus på ét element i dette, så er man i stor stil flippet ud over det faktum, at et lækket overgangsmemo fra Pentagon, fra den tiltrædende Trump-administration, udtrykkeligt ikke opregner Rusland som en eksistentiel trussel mod USA. Alene dette er en lille, men betydningsfuld indikation på den type overgang, vi ser. Der er mange spørgsmålstegn omkring Trump-administrationen, men det, der ganske klart er fremgået, er, at han har til hensigt at tage hele denne geopolitiske trussel om Tredje Verdenskrig af bordet. Dette er endnu en indikation på, at han ikke er indstillet på at spille hele dette Obama-Hillary Clinton, geopolitiske spil, der går helt tilbage til George Bush-administrationen, gående ud på at forsøge at true, underminere og ødelægge Rusland og Kina i forsøg på at opretholde en eller anden form for anglo-amerikansk globalt herredømme. Dette skræmmer livet af Obama og folkene bag ham i USA, i Europa, i London og lignende steder. Det skaber på den ene side en åbenlys, klar mulighed; men også en temmelig spændt og farlig situation. For blot et par dage siden advarede hr. Larouche udtrykkeligt om, at i denne periode, selv, når det ser ud, som om vi er tæt på Trumps indsættelse, så befinder vi os stadig væk i en meget farlig overgangsperiode; og Obama sidder dér som en dræber, en morder, der har begået mord i hele verden, ødelagt nationer i hele verden, dræbt amerikanere, fuldstændigt revet forfatningsmæssige forholdsregler i stykker, og sådanne ting. Dér sidder, han, stadig i embedet, stadig ved magten. Og blot umiddelbart herefter så vi, næsten efter bogen, en bølge af handlinger af en terroristisk art over hele planeten. Der var terrorhandlingen i Tyskland, der stadig er årsag til udbredt hysteri dér, med ubesvarede spørgsmål mht., hvad det var, der rent faktisk fandt sted. Og selvfølgelig, mordet på den russiske ambassadør i Tyrkiet, som var en direkte trussel mod hele den operation, der med held køres af Putin, for at bringe stabilitet og en reel bekæmpelse af reel terrorisme i dette område, i sammenhæng med en række andre terrortrusler og forsøg på aktioner i hele verden. Det er næsten efter bogen, at denne kaos-operation så bryder ud.

Men i aften vil vi diskutere noget, der er mere gavnligt. Mike [Billington] vil gå mere i dybden med, hvor verden i realiteten er på vej hen, og kunne være på vej hen; under forudsætning af, at vi kan grundfæste dette strategiske skifte; samt, hvorfor planetens nye direktion, under lederskab af Putin, Kina og allierede kræfter, virkelig er i færd med at omstøde dette historiske paradigme, der frem til i dag har knust verden i årtier.

EVERY GENERATION SHOULD BE FOCUSSED ON A COMPLETE REVOLUTION IN THE VERY NATURE OF MANKIND!

LaRouche PAC Webcast, Dec. 23, 2016

   BENJAMIN DENISTON:  Hi!  Welcome to the LaRouche PAC Weekly
Report for December 23, 2016.  My name is Benjamin Deniston; I'll
be hosting the discussion today.  We're happy to be joined by
Mike Billington of {Executive Intelligence Review} here in the
studio; and over Google Hang-outs, we have Diane Sare, leader of
the LaRouche PAC Policy Committee joining us from the New
Jersey-New York area.
   So today we have, I think, a rather exciting and important
discussion.  We're here on the eve of Christmas Eve; and we
thought it was very important to do a show today and have a
discussion, because this is an extremely intense and important
political situation right now.  We hope all of you have a sense
of the importance of the situation in the immediate hours and
days right now; and are not too swept up in the festivities of
the holidays.  Despite the massive fake news operation, otherwise
known as the mainstream media, despite what you're hearing from
that, there is a major historical and strategic shift underway
right now globally.
   I think just to highlight one element of this, there's been
a major freak-out around a leaked Pentagon transition memo from
the incoming Trump administration, which explicitly does not list
Russia as an existential threat to the United States.  This alone
is one more small but important indication of the type of
transition we're seeing.  There's a lot of questions around the
Trump administration, but what's been absolutely clear
consistently is that he is looking to take this entire
geopolitical threat of World War III off the table.  This is just
another indication showing that he is not willing to play this
Obama-Hillary Clinton going back to the George Bush
administration, geopolitical game of trying to threaten,
undermine, and destroy Russia and China to try and maintain some
kind of Anglo-American global hegemony.  This is completely
terrifying Obama and the people behind him in the United States,
in Europe, in London and related places. This is creating on the
one side obviously a clear opportunity; but also a rather tense
and dangerous situation.  It was just a few days ago that Mr.
LaRouche emphatically warned that in this period, even if it
seems like we're close to the inauguration of Trump, we still
have a very dangerous transition time; and you have Obama sitting
there as a killer, as a murderer, who has committed acts of
murder around the world, destroyed nations around the world,
killed Americans, completely ripped up Constitutional measures
and those grounds.  And he is sitting there, still in office,
still in power; and it was only in the immediate hours and days
after that that you had almost by the book, a wave of
terrorist-type activity launched all over the planet.  You had
this terrorist event in Germany, which is still creating major
hysteria over there, and there are still major questions about
what actually happened with that operation.  You obviously had
the assassination of this Russian ambassador in Turkey, which was
a direct threat to the entire operation that's been run
successfully by Putin to bring stability and an actual fight
against real terrorism in that region in connection with a series
of other terrorist threats and attempted actions around the
world.  It's almost a by the book response of this chaos
operation blowing up.
   But what we're going to discuss more today is going to be
very useful.  Mike is going to put some depth in where the world
is actually going and could be going; assuming we can solidify
this strategic shift; and why the new directionality of the
planet under the leadership of Putin, China, and allied forces is
really threatening to overturn this historical paradigm that's
crushed the world for many decades at this point.  I want to hand
it over to Mike; and we're going to get into the discussion.

   MICHAEL BILLINGTON:  OK, thanks Ben.  I'm certainly glad to
be here.  It is an incredible moment in history; it reminds me of
the opening of Dickens' {A Tale of Two Cities}, where he says,
"It was the best of times, it was the worst of times …"  He
meant it, and it's true; we are in a revolutionary period,
there's no question about that.  This is sweeping the globe; it's
already largely taken over Asia, and the Brexit and the Italian
vote, the Trump vote, and so forth, indicate that people have
finally reached the limit to the power of tyranny over their
economy, over perpetual warfare.  But a revolution doesn't
necessarily have a positive outcome, and that's actually what
Dickens was talking about.  The French Revolution came soon after
the historic and wonderful American Revolution based on a new
conception of man; based upon science and technology and a new
financial system under Hamilton's ideas to defeat the power of
the British Empire which lay in their global financial empire.
But the French Revolution was taken over actually by the British;
but turned into chaos.  It's what Schiller said was "a great
moment [in history] has found a little people."  So, instead of a
great republic, you ended with the guillotine; you ended up with
Robespierre saying the revolution has no need for science, and
ultimately this led to the emergence of the first fascist —
Napoleon.
   So, we cannot be complacent; we have a tremendous victory in
the defeat of Obama and his clone, Hillary, and their British
operation.  But we certainly cannot sit back and cross our
fingers and hope that Trump is going to do the right thing.  It's
going to be up to us.  We should reflect on how the American
Revolution succeeded.  It succeeded because it was focussed on a
tremendous sense of history and philosophical thought; the
Founding Fathers put together the {Federalist Papers}, the
writings of Alexander Hamilton, which we've recently published.
If you read these, these are not easy; yet this was the basis on
which the so-called common men and women studied and came to the
conclusion that in fact this small group of leaders were leading
them in the right direction, and had created a future.  It was
based on poetry.  In fact, Schiller was known as the Poet of
Freedom and was treasured for 100 years after the American
Revolution as the poet of the American Revolution; despite being
German and writing in German.  But this was known to the American
people.  The music; the great {Messiah} by Handel was composed in
1741 — it was known.  Our Schiller Institute just performed a
phenomenal version of this great work — the {Messiah} — at the
Co-Cathedral of St. Joseph in Brooklyn last week in an extremely
moving ceremony.  These are the kinds of ceremonies that took
place at that time; that lifted people to a higher sense of their
humanity, of the dignity of man, and of creating a future.
   So, which of these two paths are we going to be taking
today?  Well, it's obvious which way Obama was going; we've made
that very clear.  His intention was war; not only the perpetual
wars in the Middle East, but leading to a war with Russia, a war
with China.  These are not completely resolved, but as Ben said,
we're a long way away from that horror, which was facing us had
we not defeated that in this final election.  But the result of
these 16 years of Bush and Obama can be seen in what's happened
to our own country; not just the Hell that's been taken to the
Middle East and other parts of the world.  We now have a decline
in life expectancy for the first time in our nation's history.
We have a drug epidemic in which 1 out of 15 Americans are
addicted to heroin or its substitutes; 1 out of 15 Americans.
This is not a problem; this is a disaster, a collapse of
civilization which is not only tolerated and supported openly by
our President, who promotes legalizing drugs and who is doing
everything in his power to stop the emergence of a war on drugs
in the Philippines, which I'll come back to.
   So, on the other hand, we see that Russia, under Putin's
direction, has intervened to stop this series of regime-change
operations.  What's happened in the tremendous victory in Aleppo
against terrorism, is that Putin has demonstrated that if you
work hand-in-hand with sovereign nations, with their leaders, you
can defeat terrorism.  And he basically exposed the fact that
Obama — like Bush — was on the side of the terrorists; under
the guise of fighting terrorism, was openly working with the
Saudis and the British, who were arming and creating these
terrorist movements to overthrow regimes who refused to follow
their dictates — the so-called "regime-change" movement.  That's
been probably crushed; this is not completely solved, but what's
happened in Aleppo not only stops the disintegration of Syria,
but it should — if properly pursued — mean the end of the
regime-change criminality of both Bush and Obama once and for
all.
   I'm going to read to you — today happened to be the day
that Putin gave his annual end of year press conference.  I think
just reading one section of part of that, and paraphrasing a few
others is important.  It's important for people to watch Putin;
it's done with an English voice-over.  It's useful to watch to
see why it is that the oligarchy is so terrified of this man.
I'm just going to read you — actually it was a question that
came from a man named Yevgeny Primakov.  It turns out that he is,
indeed, the grandson of the great Yevgeny Primakov who died
recently; but who was the original architect of the idea of
China, Russia, and India collaborating to form a new core of
nations that could appeal to America to join them.  Which is, of
course, what has to happen, as a basis of reversing the imperial
decline of the human race; and which led to the BRICS, it led to
the New Silk Road.  So, his grandson asked a question which said,
"Mr. Putin, Barack Obama, who is still your official colleague,
said that 37% of the Republicans sympathize with you.  And
hearing this, Ronald Reagan would have rolled over in his grave."
So, he says, "Our western colleagues often tell us that you have
the power to manipulate the world, to designate Presidents and to
interfere in elections here and there.  How does it feel to be
the most powerful person on Earth?  Thank you."  So, with that
humorous, but very insightful question, Putin said the following:
   "The current US Administration and leaders of the Democratic
Party are trying to blame all their failures on outside
factors¦…
   "We know that not only did the Democratic Party lose the
presidential election, but also the Senate, where the Republicans
have the majority, and Congress, where the Republicans are also
in control. Did we, or I also do that?…
   "It seems to me there is a gap between the eliteâs vision of
what is good and bad and that of what in earlier times we would
have called the broad popular masses¦… [A] substantial part of
the American people share similar views with us on the worldâs
organization, what we ought to be doing, and the common threats
and challenges we are facing. It is good that there are people
who sympathize with our views on traditional values because this
forms a good foundation on which to build relations between two
such powerful countries as Russia and the United States, build
them on the basis of our peoplesâ mutual sympathy.
   "¦… I'm not so sure who might be turning in their grave
right now. It seems to me that Reagan would be happy to see his
partyâs people winning everywhere, and would welcome the victory
of the newly elected President so adept at catching the public
mood, and who took precisely this direction and pressed onwards
to the very end, even when no one except us believed he could
win.
   "The outstanding Democrats in American history would
probably be turning in their graves though. Roosevelt certainly
would be because he was an exceptional statesman in American and
world history, who knew how to unite the nation even during the
Great Depressionâs bleakest years, in the late 1930s, and during
World War II. Todayâs administration, however, is very clearly
dividing the nation. The call for the electors not to vote for
either candidate, in this case, not to vote for the
President-elect, was quite simply a step towards dividing the
nation. Two electors did decide not to vote for Trump, and four
for Clinton, and here too they lost. They are losing on all
fronts and looking for scapegoats on whom to lay the blame. I
think that this is an affront to their own dignity. It is
important to know how to lose gracefully."
   Helga LaRouche commented when I read this to her, that this
is a call not only to the Democrats in America, but to the
oligarchs throughout the world who are acting as if this
revolutionary change is not taking place; as if they still have
the power to dictate policies, and who are hysterical about what
is happening in America.  Putin concludes this way; he says:
   "But my real hope is for us to build business-like and
constructive relations with the new President and with the future
Democratic Party leaders as well, because this is in the
interests of both countries and peoples."
   So, this is leadership; what we so sorely miss here in the
United States.  There's much more; more will be made available in
the {EIR}.
   Now let me turn to Asia. Asia today should — in fact China
in particular, but not just China — be seen as the model which
America must follow if we are to pull ourselves out of the morass
that we're in today. We've discussed this in this program and in
our publications many times: the entire Silk Road development,
the development of corridors. I want to put some maps up, and
just very quickly review some of the incredible development
projects that are going on, virtually every single day.
   This [Fig. 1] is a map published just in the last few days
by something called MERICS [the Mercator Institute for China
Studies]. They have a competent article on the whole Silk Road
process. They've marked in this red graphic where some of the
corridors are; they're not all there. Of course you have the
original corridor, which was the Trans-Siberian Railroad; which
was developed with consultation and advice from Henry Carey and
the American System, who worked with the Russians to replicate
what had been done in the United States with the Transcontinental
Railroad, not just to be from one end to the other, but to
develop the entire region in between.

   DENISTON: It's the black-gray dashed line of the existing
rail lines.

   BILLINGTON: Yeah, this one here, where I'm running that
thing. Now, you see the lower one that goes through China,
through Xinjiang Province, into Kazakhstan. This is the New Silk
Road, which was developed following the 1990s, with the fall of
the Soviet Union. Helga Zepp LaRouche helped organize in Beijing
a conference in 1996 on what the Chinese call the New Eurasian
Land-Bridge. Helga called it the New Silk Road even then.
   This led to the building of this rail which is now
functioning. It has several branches, both in China, and, on the
far side, in Europe, as well as branches down into central Asia.
It's being upgraded. It's not connected, it doesn't have the same
grade, most of it is not high-speed. So this is a
work-in-process.
   Now look at what's happened just in the last couple years.
This red line down here, is what's called the Pakistan Corridor.
This is a connection by rail, from China, down through Pakistan,
into Baluchistan (the southern part of Pakistan), and to the
Gwadar Port, which is being transformed into a major hub for oil
from the Middle East, for trade with India. Hopefully, if the
India/Pakistan relationship can be resolved.  Then — not on this
map — right around here in southern Iran, is the development of
the Chabahar Port, from which there are rail connections up
through Iran to Teheran, and then into Azerbaijan, and into
Russia.  Another north/south route; so, you have several
north/south routes.
   Over here, you see this red line that goes from Kunming in
southern China, through Thailand, Myanmar, and into India. This
is the old Burma Road that was built during the Second World War.
Mr. Lyndon LaRouche had a hand in building the Burma Road (or
worked along that Road). That's now being reconstructed. It will
eventually be a rail connection. And you see that this pipeline
— the black line here — is an offshoot from China all the way
down to the coast of Myanmar, where they are now taking in
shipments from Middle East oil and piping it up into China.
   Over here, this corridor. You already have rail connections
from Kunming down to the Laos border, and now the Chinese are
building a high-speed rail through Laos, down to the Thai border.
Just in the last few months, they've concluded their plans to
build a high-speed rail from the Laos border down to Bangkok. At
this point, there's only an old railroad from Bangkok down to
Kuala Lumpur in Malaysia — down here. But that will eventually
be done; and in the meantime, probably the Chinese, maybe the
Japanese, are building a high-speed rail from Kuala Lumpur to
Singapore. So, eventually, you'll have all the way from Kunming
down to Singapore.
   In Indonesia, the Chinese are building a railroad from the
capital of Jakarta to Bandung. Many of you have heard of Bandung
from the famous Bandung Conference in 1955, which was the first
meeting of Asian and African leaders who had formerly been
colonized, meeting without their colonial masters — the
so-called Asia-Africa Conference that was organized by Sukarno
and Nehru and Chou En-Lai (from China), and others. So that's in
the process; other developments there.
   If you look at this part of the Africa map [Fig. 2], these
are some railroads that have already been constructed. Go to the
next map of the two Africa maps. Okay. This [Fig. 3] is
from{EIR}'s report "The New Silk Road Becomes the World
Land-Bridge". This shows, on this side, the existing rail
structures as of a few years ago. You see that basically there's
no way to get from one capital to another. You can only get the
raw materials from the mine out to the port, where it was shipped
off to Europe and America. That's all the colonial powers cared
about in developing Africa.
   What you see here, is a general map of the kind of
commitment that the Chinese have made to {connect every capital
of Africa} with high-speed rail, several cross-continental
railroads. The Chinese need raw materials, just like the
Europeans did, but they're paying for it; they're {building
nations}. They're building nations that have industry,
agriculture, water, power, education, using a model which we used
to call the American System, but which we've deserted in our
country.
   The same in South America. You can go to the next map [Fig.
4] here. This is also from our report. It's not quite accurate
for what is in the process now, actually, because the Chinese are
talking about building {two} trans-oceanic railroads: one that
goes from Peru directly into Brazil and to the coast; one that
goes south of that through Bolivia. The Bolivians, of course,
want that railroad to go through Bolivia.
   So, again, transforming the world in a way which, of course,
the U.S. long ago ceased to do; becoming more of a British-style
colonial power which looted the raw materials, imposing huge
amounts of debt, and then using that debt as a weapon to keep the
countries in a state of backwardness.
   Now, I'm going to look at two other aspects of Asia: the
Philippines and Japan — where huge transformations are taking
place. Most of you have seen — either in our material or just in
the daily news — about Rodrigo Duterte, the new [Philippine]
President who took office in June of this year, who has {totally
transformed} the Philippines, with massive, massive support from
the population, estimated at more than 80%. Why? It's because he
took on the reality that the country had been destroyed. The
history of the Philippines, in brief, was that in the 1970s and
'80s, they were viewed by the rest of Asia — including Korea, by
the way — as {the} model for development, under Ferdinand
Marcos. They had built the first nuclear power plant. They had
made the country self-sufficient in rice, by direct support for
infrastructure for agriculture. They had built 11 major
industrial infrastructure projects. They had built rail and road
infrastructure. Imelda Marcos, whom most of you know only because
she supposedly was wildly extravagant and had millions of pairs
of shoes. Well, the reason she had the shoes was because {she
built a shoe industry in the Philippines}. She brought in Italian
shoemakers; she shipped in cattle from Australia, for the
leather; she created a shoe industry. And those who produced the
shoes in the Philippines were so grateful that they gave her the
first pair of any new shoe they developed. That's the reality,
contrary to the "fake news" that we received back in the 1980s,
when the neo-cons, under George Schultz and Henry Kissinger and
others decided to overthrow Marcos, to make a horrible example of
him; that they would not allow Third World countries to have
nuclear power, to be self-sufficient.
   The result is, that what was once the greatest rising power
in Southeast Asia, has become the basket case of that region. And
this is what Duterte is acknowledging. He's saying, "We've been
destroyed by the so-called big-brother, who looks down at the
little brown brothers in the Philippines." And he said, "We're
not going to tolerate it anymore. We're going to crush the drugs
that have been brought into our country and are destroying our
children. And we're going to reject the U.S. domination of our
economy, where all they want is our raw materials, and to use our
bright young people who graduate from college who have no jobs as
engineers or scientists or teachers, or nurses or doctors, even,
but who can only work all night long in call-centers, answering
calls from the master back in the United States who has a problem
with his computer or his banking code." This is how the country
was destroyed.
   So, he's turned to China; he's turned to Russia. His Defense
Minister, Delfin Lorenzana, has gone to Russia; he's going to
China. They're going to build that country. They're going to end
this drug epidemic. And for that, he's being told he's going to
be taken to the International Criminal Court for extra-judicial
murders, for human rights violations, by the fact that drug
dealers who fight back are being killed.  Well, this is rather
hypocritical, I would say. If you count the tens of thousands,
hundreds of thousands of people that Obama has killed through
extra-judicial murder — no court, no due process, no proof. Just
the king decides: "This is my list of people to kill this week";
he and John Brennan, Director of the CIA. This is rather
hypocritical. What's really behind it? {The British don't want to
stop drugs}. The banking institutions in London and New York are
{drug dependent}, meaning they're drug-money dependent, in
addition to the fact that many of the bankers are high on cocaine
and heroin. They're drug dependent in the sense that the biggest
business in the world is propping up these bankrupt Western banks
who do nothing but speculate. This is the reality of this.
   And of course, the main thing is that they don't want to see
this war on drugs brought home. One out of 15 Americans addicted
to heroin; this is mind-boggling! And they know that the American
people, if they're given a sense, like we did with our War on
Drugs policy under LaRouche's direction back in the '80s and
'90s; that this could capture the American people.
   Lastly, let me mention Japan. The British-American strategy
for containing China and Russia in the Asian side, has always
been South Korea, Japan, the Philippines, and Australia. And
Singapore is in there someplace. Many of you know Korea's in
total upheaval. The President who started off wanting to work
with Russia and China, and was somehow completely taken over by
Obama, turned against the collaboration with Eurasia; agreed to
bring in these U.S. THAAD missiles, supposedly to protect them
from North Korea. But these are missiles that go up into the high
altitude. North Korea is 30 miles away from Seoul. You don't need
this for Korea! You need them for China and Russia, for war. They
were in the process of turning the Philippines into a massive
U.S. military base, under an agreement with the former
puppet-President.
   In the Korea case, the President is now being impeached.
She'll probably be out in April or so. The Opposition wants to
stop that THAAD deployment. The Philippines we know; we've just
discussed it. Just in the last week, Duterte repeated that he's
probably going to absolutely cancel the strategic agreements with
the United States. "We don't need foreign soldiers in our
country," he said. "We're not going to have a war with China."
   Now, Japan. Lyndon LaRouche has always said that there are
two Japans. There's the Japan that came out of feudalism with the
Meiji Restoration, which was highly influenced by the American
System.  Key people who brought in the work of Henry Carey,
Friedrich List, which gave rise to this great industrial
explosion in Japan; which turned them into the leading nation of
Asia at that time, that superseded the 5000-year old culture and
tradition in China in terms of its strength.  But there was also
the Japan of the British Empire; the British came at the same
time, and basically said, "Look, Japan, you're an island nation
like we are.  You need to get raw materials, you don't have them
in your own country.  The only way you're going to get them is by
having a mighty military and colonizing; taking over countries
and taking their raw materials like we have — the great British
Empire."  Without going through all the details, as you know,
this eventually won out in the sense that Japan adopted a
militarist policy and unleashed the horror of the Second World
War, which started long before Pearl Harbor.  It started with the
invasion of China and the looting of China; but then led to the
destruction of China and other countries and ultimately to the
destruction of Japan.
   So, President Shinzo Abe represents both of these things.
He has had his problems with China; he has wanted to remilitarize
to get out from under the Constitution in Japan, which basically
forbade them to fight war — a Constitution worked out after
World War II with General MacArthur's collaboration.  And he
wants to be what he calls a "normal nation".  But, he also
recognizes that he's gotten nothing from the collapsing Western
financial system; and he sees the future of Japan in the real
development of Russia and China, of Asia; and not by taking it
over this time, but by collaboration through the New Paradigm,
through the New Silk Road.  Through the collaboration especially
with Russia.  His grandfather, who was a prime minister, and his
father, who was a politician, were committed to developing good
relations with Russia; and he is now on course.
   So, what's happened this year?  It's an extraordinary
transformation taking place.  It began with his visit with Putin
in Sochi in May; at which point he laid out an eight-point
program for the development of the Russian Far East using
Japanese technology and resources and financing.  Also, in May,
there was a meeting of the G-7 in Japan.  Russia wasn't there,
because they threw Russia out of the G-8; it became the G-7
again.  So, he didn't meet Putin there; but at that event, Abe
basically said to the other G-6 leaders — including Obama —
that we were on the brink of a horrible financial breakdown
crisis — worse than 2008.  This was absolutely rejected.  Obama
said "No, we're in a recovery; it might be too slow, but it's
going well."  He didn't say this, but because there's lots of
money being printed to keep the speculation going in the banks;
there's lots of drugs flowing everywhere, things are going fine.
   So, Abe was crushed on that; the final communiqué didn't
mention what Abe had said, but everybody knew.  Then, in
September, he went to Vladivostok for a conference organized by
Putin on the development of the Far East; and they went further
ahead with these development projects.  And then, finally this
month, Putin came to Japan; and he went to Yamaguchi, Abe's
hometown; he then went to Tokyo.  He visited the karate teacher
that had Putin one of the great black belts.  But at that, they
knew they would not be able to overcome the still-festering
problem of the territorial issues of the so-called Northern
Territories, or the Kurile Islands.  At the very end of the
Second World War, the Russians had come in to help with the war
in Japan; had taken the Kuriles, which had been back and forth
throughout history.  These are basically four islands north of
Japan.  Both sides claim sovereignty; the Japanese want them
back.  But, what they agreed to was that they would go with a
policy that had first been put forward in 1956 to divide the
islands two and two, which had been stopped by the US.  The
Dulles brothers came in and said, "Don't you dare; you must
demand all of these islands back from the Russians, or else we
won't turn Okinawa back to you."  So, the Japanese backed away
from that deal, and after that, the Russians said, "OK, that's
it.  You're not going to get any of them back."  So, now Putin
has said, "OK, we can start joint development of these four
islands.  Joint development.  And over time, we can go back to
the 1956 agreement and come to a settlement; meaning that we'll
be able to finally have a peace settlement to World War II by
probably 2018."
   But in the meantime, huge development projects.  They made
agreements for $2.5 billion of infrastructure projects throughout
the Russian Far East; ports, rail, agriculture, nuclear,
pharmaceuticals, education, cultural exchanges, $1 billion joint
fund which can be leveraged into more, and this framework for
peace.  So, just as Putin has largely unified the entire Middle
East — he's even now talking to Bibi Netanyahu and the Saudis;
because he's in charge.  Obama and the British game is largely
defeated.  So, they're basically creating a common policy of
common interests of all these nations.  And in the same way in
Asia; the China Silk Road process, the new financial institutions
are bringing all of these nations together.  There are still a
few problems, but it's a new world; it's a new world which the
United States can and must join.  It's the only option.
   And again, I'll repeat that while Obama's Pivot to Asia is
dead, the TPP is dead, the regime-change policies are largely
dead; but don't just sit back and say, "Yahoo! Trump's going to
do it for us!"  Because that is not the case.  This is going to
be done by us; we created the environment in America and around
the world which made it possible for these revolutionary changes
to take place.  It's the power of ideas that moves history; it's
Lyndon LaRouche and Helga LaRouche and this institution who
fought for these ideas before they became popular.  In other
words, we fought to bring these ideas into circulation; which
made it possible for the emergence of people who recognized the
truth of those ideas and have begun to take them up.  This is
doubly true now; we're at a moment which is going to go one way
or the other.  It's going to depend on you and me; on making sure
that we take this fight now at a crucial moment — what Schiller
called a great moment — and make sure that {we} define a future
that uplifts people to a level of the dignity of their true
humanity through activating the creative powers that they have by
the right of being human beings created in the image of God.
   This is our task, and this is where we stand today; and it's
a great time to be celebrating Christmas, but you should be
thinking about George Washington leading the fight across the
river on Christmas Eve.  That's the way we have to approach the
fight that we have on our hands today.  A good fight; one that
gives us reason to be happy, but which is deadly serious.  Thank
you.

   DENISTON:  I think that was excellent, Mike; and I liked
your concluding point.  We're seeing a lot of horrific, awful
things being removed; but I think Helga Zepp-LaRouche's focus on
this being the potential transition to a new historical paradigm
centered around a new positive conception about the truly
creative nature of mankind, is our mission, is our unique task
today.  As our viewers know, Mr. LaRouche defined New York City
as a critical point of intervention on that level; to really
revive that true American spirit and true American insight and
understanding into this historical unifying mission for mankind
that we're talking about.  So, I know Diane was part of our
discussions with Mr. and Mrs. LaRouche earlier today, and she was
raising some of the critical aspects that we have to focus on in
terms of getting the American people to realize that you're not
just passive observers in this process.  Like you were saying,
we're not just going to sit back and root for who we think might
do this or that.  We have a critical leadership role — including
our audience, everyone involved with us — to actually take this
fight to this higher level.  So, I think that Diane has some
remarks on that; I know she would like to contribute here.

DIANE SARE:  Mrs. LaRouche said something this morning that I
think is very important, which is that in a period where
everything is stable, then the subjective factor is not as
crucial.  That is, if everybody gets all worked up over a
particular celebrity's drug addiction problem, or various fads,
various emotional things that people get tangled up in; but when
you have a moment like this, which on the one hand, I'm really
glad that Mike just went through what he did, because I think
most Americans have absolutely no idea of this incredible picture
of what's happening in the world.  And also, should reflect a
little bit on where these countries are coming from; what did
China look like 45 years ago, for example, compared to how they
look now?  You'd get a sense that there is no reason, except a
subjective reason of the mindset of the American people, why our
nation cannot similarly be self-transformed to a completely
different domain, a completely different culture.
   I'll say here this past weekend, we had another musical
intervention.  The Schiller Institute chorus, which I helped to
organize and direct, sponsored by the Foundation for the Revival
of Classical Culture in a performance, a unity concert in
Brooklyn of African-American spirituals, the Bach {Wachet Auf}
cantata, and Handel's {Messiah}.  But what was so striking about
this particular performance is, my sense was that the musicians
were completely engaged.  In other words, it wasn't like a stuffy
thing that you go to at Lincoln Center, where everyone is going
through the motions; and of course, the tuning is way too high
anyway, so their voices are strained and they need all kinds of
electronic adjustments and things like this.  But the thing
really was from the heart; and there's clearly a potential where
Americans have a sense, they want something substantive.  Who
actually doesn't want their life to have had a purpose?
   What we have right now, is a moment of extraordinary
opportunity; it is also dangerous, because as you said, Ben, at
the beginning, Obama issued these threats, this intent to kill as
LaRouche put it, a week ago today at his crazy press conference
and interview on NPR.  Saying, with no evidence whatsoever that
Russia had any involvement in hacking, that we will retaliate at
a time and place of our choosing.  Those are murderous words, and
therefore, we're not at a moment of stability; and it requires
from us, as Schiller would say, a certain sublime quality of
thinking where we look down on the world as if from above, and
consider what are the common aims of mankind and what mankind can
do together.  And the potential that we have, given that the
defeat of Hillary Clinton was really a defeat of Bush and Obama;
it was a defeat of a 16-year legacy of evil.  It doesn't
guarantee — as Mike said — that what comes in under Trump is
going to be good; that is for us to determine.  It just indicates
that there is a tremendous potential for this, as we see with the
communication between President-elect Trump and Vladimir Putin;
that's very promising.  There are other aspects of a potential
with China that are very promising, and then there are some
appointments that are not so promising.
   It is definitely a moment for each of us to consider our
responsibility to future generations; because we have a moment,
hopefully a revolutionary moment where we have not found a little
people, but a people who will grow into the situation and will
take the actions that LaRouche has outlined.  Specifically, the
Four Laws; beginning emphatically with Glass-Steagall, but not
ending with Glass-Steagall.  The fourth law is not an end, but is
really a beginning; which is the development of mankind on the
imperative of exploring the Universe, of mastering thermonuclear
fusion and getting ourselves out of this Solar System.  I think
that's the challenge: To objectively address where we are; to not
get flustered by every piece of crap that gets put in the
mainstream press, which is a bunch of propaganda designed to make
everyone hysterical; and to really fight for the direction that
is required.

   DENISTON:  Another thing that does lie in that issue of the
creative development of mankind, and I was also struck in some
recent discussions with Lyndon and Helga LaRouche.  Helga was
making the point that what we're seeing now is really the
realization of this World Land-Bridge perspective that she and
Lyn had fought so hard for.  We were discussing how this really
should be seen from the standpoint of Mr. LaRouche's unique
insights into the fundamental nature of human creative progress
and human creative revolutions.  And in a sense, what we're
seeing — what Mike just presented — what's being led by China,
the potential for that to expand globally with the United States
jumping on board, really is a certain potential culmination of a
certain platform of development for the entire planet.  What that
sets the base for, is the next leap for the expansion into space
and the creative development of nearby space first; as Krafft
Ehricke had been one of the leading visionaries for as a basis
for the expansion further into the Solar System.  I think this
idea of continually defining the next levels of creative leaps,
creative developments is absolutely critical; because it's not
that we are completing some process of some steady state level of
development, but it's the fact that mankind is always
participating in creative revolutions.  Every generation should
be focussed on a complete revolution in the very nature of
mankind.  The very understanding of mankind's existence is
continually being reshaped, recreated on higher and higher
levels.  That's the positive principle of this New Paradigm.

BILLINGTON:  What Diane referred to that Helga said this morning
about certain moments in history in which the subjective becomes
crucial, is a reflection of what Percy Shelley said in his "In
Defense of Poetry" which we've quoted often.  He develops the
concept of great revolutionary moments in history, at which he
says, in his describing why the poet is the legislator of history
in moments of great crisis like this.  But he describes how in
such moments, the common person who normally doesn't have to
think about profound ideas, is suddenly capable of understanding
very profound concepts about man and nature — both about society
and about scientific reality of the Universe.  That's clearly
where we stand; where we've reached a point at which there's
nothing holding back any human being.  Perhaps he's been drugged;
perhaps he's been degraded; perhaps he's been left unemployed,
driven out of the workforce.  But nonetheless, it's a moment in
history in which everybody can, in fact, bring themselves up to
those creative capacities that they were blessed with by being a
human being.  To activate that now, in learning huge amounts of
things in a very short period of time, is possible and necessary.

   DENISTON:  I think that definitely defines our mission for
the next coming year — 2017.  This can be the year of the shift
of the United States under the leadership of what we're doing.
   So, I think we gave people a very good overview of where the
world stands today, and what the challenge is before us.  So,
unless Diane you want to have any additional ending comments, I
think we're coming to the conclusion of our discussion today.

   SARE:  I would just like to encourage people over this
holiday period, as we're about to enter a new year, which could
be a very different year, to protect your mind and not engage in
degraded cultural activities.  But take advantage of the LaRouche
PAC website, which has phenomenal educational material.  You can
choose to study the Four Laws of Mr. LaRouche; read the papers of
Alexander Hamilton; watch the video on Operation Phoenix — the
reconstruction of Syria.  There's just an abundance of material
here that, if you set your mind to it, to determine that between
now and the beginning of next year, to be a more ennobled human
being, and more able to articulate these profound ideas and
organize your friends and neighbors; then we'll be off to a very
good start.

   DENISTON:  With that, I think we have our mission defined
before us.  We thank you for joining us, and we will be back next
week for the next Friday webcast; and we'll be sure to be
delivering some material for you between now and then.  So, thank
you for joining us.

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

19. dec., 2016 – Ruslands ambassadør til Tyrkiet, Andrej G. Karlov, blev i dag skudt og dræbt, mens han holdt tale ved et kunstmuseum i Ankara. Efter at være blevet såret af den enlige pistolmand, blev Karlov bragt til et hospital, hvor han døde. Tre andre personer blev såret under angrebet.

Den tyrkiske indenrigsminister Süleyman Soylu identificerede senere angrebsmanden som den 22-årige, tidligere politibetjent ved navn Mevlüt Mert Altintas. Ifølge nyhedsberetninger hørte man ham råbe »Glem ikke Aleppo! Glem ikke Syrien! Så længe, vore brødre ikke er trygge, vil I ikke nyde tryghed«. En hollandsk webside udlagde en videooptagelse af skudepisoden online, hvor man ser Altintas iført habit, og som iflg. udsagn kom ind på stedet ved at benytte sit politi-ID. Dernæst skød han Karlov i ryggen, mens ambassadøren talte. RT rapporterer, at tyrkiske specialstyrker dræbte Altintas efter skudepisoden.

I både Ankara og Moskva bedyrede regeringsfolk, at mordet på Karlov ikke ville få nogen indvirkning på de tyrkisk-russiske relationer, og at de ansvarlige ville blive fundet og stillet for retten. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan ringede til den russiske præsident Vladimir Putin for at briefe ham om angrebet, iflg. Erdogans præsidentielle talsmand Ibrahim Kalin. Den tyrkiske udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu var allerede på vej til Moskva for at deltage i et trepartsmøde om Syrien, sammen med de russiske og iranske udenrigsministre, hhv. Lavrov og Zarif, da angrebet fandt sted. Han og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov forventes at holde en fælles pressekonference, rapporterer Hurriyet.

Det Tyrkiske Udenrigsministeriums erklæring i dag lyder, »Ambassadør Karlov er en enestående diplomat, der har vundet alle personer inden for statens agtelse for sine professionelle og personlige kompetencer under sin udøvelse af succesfuldt arbejde i en meget vanskelig tid i Tyrkiet. Hans minde vil altid være hos os. Vi vil ikke tillade dette angreb at overskygge det tyrkisk-russiske venskab.« Karlov havde været ambassadør i Ankara siden juli 2013 og havde tidligere i sin karriere i udstrakt grad arbejdet i Nordkorea.

Talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova, sagde i dag, at den russiske regering anser angrebet på Karlov for at være et terrorangreb.

»Terrorisme vil ikke få lov at finde sted, og vi vil gribe til resolutte handlinger imod det«, rapporterede TASS. »Mindet om den fremragende, russiske diplomat, manden, der har gjort meget for at imødegå terrorisme, Andrej Karlov, vil for altid være i vore hjerter.« Hun sagde, at spørgsmålet om angrebet omgående vil blive rejst i FN’s Sikkerhedsråd.

Angrebet blev ligeledes fordømt i hele verden. Ifølge en kreds af personer, som TASS citerer, var EU’s udenrigspolitiske chef Federica Mogherini blandt de første til at kondolere den russiske regering. Andre budskaber kom fra Stephane Dujarric, talsmand for FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson, det Syriske Udenrigsministerium, NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, USA’s udenrigsminister John Kerry, samt andre.

»USA fordømmer mordet i Ankara i dag på den russiske ambassadør Andrej Karlov«, sagde Kerry i sin udtalelse. »Vi er rede til at tilbyde Rusland og Tyrkiet assistance i deres undersøgelse af dette foragtelige angreb, der også var et angreb på alle diplomaters ret til trygt og sikkert at fremme og repræsentere deres nationer i hele verden.«  

Foto: Den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, sammen med sin tyrkiske modpart, Mevlut Cavasoglu, lagde blomster nær ved det Russiske Udenrigsministeriums indgangshal, for at mindes ambassadør Andrej Karlov, rapporterer RIA Novosti tirsdag.  

Leder fra LaRouchePAC, 19. december, 2016 – Den russiske ambassadør Andrej G. Karlov blev mandag skudt og dræbt, mens han holdt tale ved Center for Nutidskunst, i et angreb, som den tyrkiske præsident Recep Erdogan – også på vegne af præsident Vladimir Putin – fordømte som en åben »provokation« mod tyrkisk-russiske relationer. Gerningsmanden, en 22-årig pistolmand, kom til arrangementet under falsk politi-ID, råbte radikale slogans og blev selv skudt af tyrkiske sikkerhedsstyrker få minutter efter sin forbrydelse.

Mordet finder sted på tærsklen til konferencer om samarbejde om at løse den syriske krise, mellem Tyrkiet, Rusland, Iran og andre, i Moskva i morgen; og den 27. dec. i Askana, Kasakhstan, med deltagelse af den syriske regering og den moderate opposition. Tyrkiet og Rusland har for nylig samarbejdet om evakueringen, der begyndte den 15. dec., af indbyggere og oprørere fra det østlige Aleppo og andre steder i Syrien. Her til morgen vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt at udsende FN-inspektører til at overvåge den igangværende proces, efter modifikationer i udkastet som respons på russiske indsigelser.

Efter de første rapporter om mordet mandag advarede statsmanden Lyndon LaRouche, »Sæt Obama på listen over mistænkte«. LaRouche henviste her til handlingens art, og til arten af præsident Barack Obamas natur. Selve mordet var »et overlagt mord – et setup«. Han sagde, »Det er ikke bare hævn, det er en specialoperation«. Han opfordrede til, at myndighederne »får fat i de mennesker, der på nogen som helst måde er involveret i dette«

For det andet påpegede LaRouche, at Obama har en historie for drab. Han leder for eksempel de berygtede tirsdagsmøder, hvor han autoriserer lister over mål for dronedrab. Han deployerer amerikanere, så de udsættes for skade og død, i blodige militæroperationer i Afghanistan, Irak, Syrien og andre steder, med det formål at fremtvinge regimeskifte. Obamas stedfar var agent for politiske mord i Indonesien. Som stedsøn »er Obama en iboende dræber«, som LaRouche udtrykte det.

Under en pressekonference den 16. dec., og i et interview til NPR, truede Obama specifikt med handlinger mod Rusland. Obama påstod, uden nogen beviser, at Rusland havde hacket den Demokratiske Nationalkomites computere, og sagde truende,

»Jeg mener ikke, der kan herske nogen tvivl om, at, når en fremmed regering forsøger at øve indflydelse på vore valgs integritet, så må vi gribe til handling, og det vil vi gøre, på et tidspunkt og et sted, som vi vælger. Noget af det vil blive udtrykkeligt og offentligt; noget af det vil måske ikke være det. Men hr. Putin er udmærket bekendt med dette, for jeg har talt direkte med ham om det.«

Mandagens forbryderiske mord og Obamas trusler og kampagne mod Rusland og andre nationer, skærper vores opmærksomhed som borgere i alle nationer for, at vi må fortsætte med at udøve et meget hårdt pres for at gennemtvinge et skift til et nyt paradigme for udvikling og fred og sætte Obama og hans akse ud af spillet. Den kendsgerning, at han forlader embedet om 30 dage, giver ikke anledning til ro i sindet; nærmest tværtimod.

Dette understreges af ny dokumentation, der i dag så dagens lys, om det 16 år lange Bush/Obama-regimes onde karakter. FBI-sagsakter, der for nylig er blevet tilgængelige – opnået som følge af krav under Loven om Informationsfrihed – viser, at FBI i 2012 aktivt undersøgte støttenetværket for morder-flykaprerne i 11. september-angrebet – som involverer saudiske støtter, når FBI i 2004 derimod benægtede, at noget sådant nogen sinde havde eksisteret og sagde, at der ikke var nogen spor at følge, i kølvandet på udgivelsen af kommissionsrapporten over 11. september. Mindst to nye personer blev identificeret som værende medsammensvorne med flykaprer-cellen i San Diego. Undersøgelsen i 2012 strakte sig til New York, London og København.

Foto: Den russiske præsident Putin og præsident Obama, juni, 2012. (Foto: kremlin.ru)

Leder fra LaRouchePAC, 11. december, 2016 – ISIS er på flugt fra de syriske og russiske styrker; det ene valg efter det andet (Brexit, Filippinerne, USA, Frankrig, Italien, Sydkorea) viser, at befolkningerne føler afsky for det britisk/amerikanske bankimperiums økonomiske diktatur og forsøget på at indlede krige med Rusland og Kina; Kina og Rusland opbygger partnerskaber med over 100 nationer for at samarbejde om store udviklingsprojekter for at skabe moderne nationer og eliminere fattigdom, som Kina næsten har opnået.

Alt dette giver grund til optimisme. Men, som Helga Zepp-LaRouche sagde i dag, så må vi ikke blive selvtilfredse. Det sårede dyr, som er Det britiske Imperium og dets marionet-neokonservative, der især omfatter Obama, i USA, vil ikke sky noget middel for at ødelægge fremvæksten af dette nye paradigme, især i USA. I takt med, at ISIS er i færd med at blive besejret i Syrien, går de saudiskskabte terrorister bersærk internationalt med morderiske selvmordsangreb, der blot i løbet af de seneste dage har dræbt over hundrede mennesker og såret mange andre, i Egypten, Tyrkiet, Yemen og Nigeria. Obama og fraktioner i CIA kommer med vilde påstande om, at de ikke tabte valget i USA, men at det var Putin, der stjal det! Det får på en måde 1940’ernes og ’50’ernes Harry Truman/Joe McCarthy-heksejagt på kommunister til at ligne en barneleg, og Obama har krævet, at James Clapper, direktør for den Nationale Efterretningstjeneste, leder et team, der skal undersøge det såkaldte russiske valg-tyveri til fordel for Trump.

Husk på, at det var Clapper, der for den amerikanske Kongres svor på, at der ikke fandt nogen masseovervågning af amerikanske borgere fra efterretningsvæsenets side sted – en løgn, der var en vigtig årsag til, at Edward Snowden besluttede at afsløre, at det var præcist, hvad de gjorde, og mere til, i hele verden. Set i dette lys var det rigtigt af Donald Trump at afvise denne fraktion af efterretningssamfundets »latterlige« påstand om russisk indgriben (andre fraktioner tilbageviser løgnen), og at minde os om, at dette var de samme mennesker, der lancerede ødelæggelsen af Mellemøsten ved hjælp af den overlagte løgn om Saddam Husseins angivelige masseødelæggelsesvåben, selv, da FN’s team i Irak rapporterede, at disse ikke eksisterede.

På den anden side, så må optimisme ikke blive til selvtilfredshed. Trump er en ukendt størrelse. Alt imens han har omgivet sig med ledende generaler, der har udtrykt stærk opposition mod Obamas risikable militæreventyr i Mellemøsten og ønsker at samarbejde med Rusland om at knuse terrorist-svøben, og ligeledes, at han har krævet en genindførelse af Glass-Steagall, så er Trump samtidig omgivet af Goldman Sachs-folk, der har anført udplyndringen af ikke alene USA, men af en stor del af verden, på vegne af finansimperiet i London og New York. Hvilken politik, der vil lede USA og Vesten i de kommende måneder, vil blive afgjort af den grad af mod og beslutsomhed, som mønstres af den amerikanske og europæiske befolkning, der vil gå videre end til at »smide disse uduelige karle ud« og kræve et ægte, nyt paradigme – som vil erstatte City of Londons og Wall Streets herrevælde med Glass-Steagall og Lyndon LaRouches Fire Love samtidig med et krav om, at USA og Europa går med i den Nye Silkevej og samarbejder med Kina og Rusland, snarere end at true med krig mod dem.    

(Se LaRouchePAC-video om LaRouches Fire Love, med fuldt dansk udskrift)

Spørgsmålet om et potentielt Nyt Paradigme, baseret på udvikling snarere end geopolitik, var på programmet i denne uge i Shanghai ved et forum, der var sponsoreret af Shanghai Institut for Internationale Studier og Forskningsinstituttet for Dialog mellem Civilisationer (DOC), hvor man forbereder samarbejde mellem den Eurasiske Økonomiske Union (EAEU), der er lanceret af Rusland, og Bælt-og-Vej-initiativet, lanceret af Kina. Som stifter af DOC, dr. Vladimir Yakunin, formulerede det som et spørgsmål, der skal løses: »Hvordan sikrer vi os, at den samtidige udvikling af disse forskellige vækstcentre fører til synergi, og ikke konflikt? Det Økonomiske Silkevejsbælte og den Eurasiske Økonomiske Union kunne blive det, der viser vejen.«  

Foto: Syrisk militæroperation for at befri de sydlige distrikter af det østlige Aleppo. (30. nov.) (twitter.com/AlalamChannel)

Med formand Tom Gillesberg

Med formand Tom Gillesberg

Lyd:

Med formand Tom Gillesberg

29. september, 2016 – EIR’s Jeff Steinberg sidder sammen med senator Richard Black fra staten Virginia for at diskutere virkeligheden på jorden i Aleppo, Syrien, vs. de løgne, der gennemsyrer den vestlige presse. Black er netop vendt hjem fra en rundtur i Syrien, der også omfattede et møde med den syriske præsident Bashar al-Assad, og han har forpligtet sig til at oplyse sine amerikanske medborgere om, hvordan den amerikansk-britiske strategi for regimeskifte er i færd med at ødelægge dette engang fremgangsrige, ikke-krigeriske og fremskridtsvenlig land.

Jeffrey Steinberg: Det er mig en fornøjelse at være her med den pensionerede oberst i flåden, den republikanske senator Richard Black fra Virginia, der har tjent i Vietnam, og er én af de personer, der er bedst informeret om det, der foregår i Syrien.

Vi har, senator, i de seneste dage set et totalt sammenbrud af Kerrys og Lavrovs bestræbelser på at nå frem til en form for fælles amerikansk-russisk militæroperation for at udslette ISIS og Nusra, som er al-Qaeda-grupperingen i Syrien. Vi så en overlagt sabotagehandling – det er vist ikke at springe ud i en formodning – med bombningen af en syrisk hærstilling blot dagen eller så efter, at en aftale blev indgået mellem USA og Rusland …

Senator Richard Black: Og det er sket for anden gang, for øvrigt, så dette er tydeligvis ikke et uheld.

Steinberg: Korrekt. Så jeg mener, at vi nu har kurs mod en situation, hvor, på trods af al propagandaen, så er der en mulighed for, at denne krig faktisk kan vindes i klassisk militær forståelse, og jeg vil bede dig om at give os en analyse, en forklaring, en vurdering af det, der foregår netop nu i Aleppo, for dette er virkelig et afgørende slag – det er lidt som den syriske krigs ’Gettysburg’, hvor konsekvenserne af en slående sejr til de syrisk/russisk/iranske styrker fundamentalt ville ændre hele situationen. Jeg mener, at manglen på mediedækning, der har nogen som helst dybde eller indsigt, skaber et virkeligt vakuum og en forvirring for mange amerikanere. Jeg vil bede dig om at give os et billede af, hvad der foregår netop nu, som du ser det, med denne kamp om Aleppo.

Black: Det er ret utroligt – hvis man læser den vestlige presse, ville man tro, at kampen om Aleppo er en syrisk og russisk kamp imod en gruppe civile, og der er absolut ingen diskussion om de fjendtlige styrker. Det, der er sket, er, at, for mange år siden, tidligt i krigen, angreb de forskellige terrorist- og oprørsgrupper, og det lykkedes dem at indtage en del af Aleppo. Der, hvor de står i dag, er, at 1 ud af 8 indbyggere i Aleppo iflg. rapporteringer skulle befinde sig i den del, der er besat af oprørsstyrkerne. Den syriske regering har i årevis forsøgt at indeslutte og belejre denne sektion af Aleppo, uden held, indtil blot inden for det seneste år, hvor de, gennem en række meget fremragende manøvrer, lykkedes med at gøre det langt vanskeligere for al-Qaeda, som er den dominerende styrke – den hedder al-Nusra, men det er al-Qaeda, de samme mennesker, der angreb USA den 11. september – de er hjertet og sjælen i terroristgruppen i Aleppo. De fik forsyninger ad Castello-vejen, og endelig, pga. nogle andre ting, som den syriske hær gjorde, lykkedes det dem endelig at afskære Castello-vejen og lukke den og grundlæggende set lukke af for den eneste forsyningsrute til det, der nu er blevet til Aleppo-lommen, som nu er totalt omringet, så i militære termer refereres der til den som en lomme. Oprørerne påstår, at de udgør en kvart million civile inden for Aleppo-lommen; de har en kendt historie for en ca. firefoldig overdrivelse, så det kunne være 80.000, og det ville ikke overraske mig, hvis det var det korrekte tal; men der er civile dér. I forsøget på at bryde afspærringen og skabe en anden forsyningsrute – Castello-vejen ligger i det nordlige Aleppo – angreb al-Qaeda inde fra Aleppo-lommen, og ligeledes en lignende hær udefra – totalt set en hær på omkring 40.000, henved to fulde, amerikanske divisioner, tungt pansret og mekaniserede – og det er utroligt; vi hørte så meget om én lille dreng, der var bedøvet og havde støv i hele ansigtet, og vi tænkte, dette er verdens ende – det var den store historie. Men den historie, som medierne undlod at berette, var, at der var, hvad der svarer til en amerikansk, tungt pansret brigade, en al-Qaeda panserbrigade, der angreb og forsøgte at bryde ud, og de anvendte 95 tanks og skønsmæssigt 8-10.000 jihadister. Det var der intet spor af; det eneste, man så, var en lille dreng på en bus. Dette er en krigsskueplads; Aleppo-lommen er en krigsskueplads. FN og alle de andre, USA, vi siger, du gode Gud, vi må få føde og forsyninger til disse mennesker; man plejer typisk ikke at forsyne sine fjender. Da vi bekæmpede Tyskland, sagde vi ikke for Berlin, åh, vi må standse al kamp, vi må få føde og forsyninger til den nazistiske hær og til de mennesker, der er omringet. Den syriske hær, og den syriske regering, har gjort det klart, at alle, der ønsker at komme ud, kan komme ud; de får fri og sikker passage, og de har en lang historie for faktisk at gøre dette, og det er således helt klart, at de civile kan komme ud, når blot oprørene, terroristerne, vil give dem lov. En gruppe forsøgte at komme ud, og al-Qaeda dræbte 26 af dem, mens de forsøgte at komme ud. Men jeg mener, at, i stedet for, at FN lægger pres på den syriske regering, så må de lægge pres på terroristerne og deres allierede, tyrkerne, saudierne, qatarerne, og sige, hør, lad de civile komme ud. Vi ved, at den syriske regering vil give dem føde, husly, steder, de kan være; alt, hvad de behøver, inkl. lægehjælp og medicin, for der er rigeligt med hospitaler i Aleppo …

Steinberg: … i de andre dele, der er under regeringskontrol, henved ¾ af byen.

Black: … ja, i de andre dele; det er mere end ¾, det er langt den største del. Men altså, lad os skabe nogle arrangementer, og jeg er ikke i tvivl om, at, hvis man går til præsident Assad og siger, hør her, vil du etablere en proces, der giver alle de tilbageværende civile, kvinder og børn, og faktisk også enhver kæmper, der vil nedlægge våbnene, mulighed for at komme sikkert ud, og jeg er ikke i tvivl om, at han ville sige ja. Der er visse ekstraordinære krigsforbrydere, der er i Aleppo-lommen, såsom den gruppe, der hedder al-Zenki, 1000 jihadi-krigere, der alle bliver betalt af den amerikanske skatteboger; vi betaler rent faktisk deres lønninger, og for ikke så længe siden begik de en forfærdelig grusomhed, da de kidnappede en lille dreng, der var en flygtningedreng, og de kidnappede ham fra et hospital, han havde stadig intravenøse nåle i sin arm; og de tog ham til centrum af den oprørsbesatte del af Aleppo, og de skar hans hoved af med en kniv og viftede med det foran skaren og råbte, Allah-hu-Akbar. Det er disse mennesker, hvis lønninger vi betaler, som vi forsyner med antitank-våben, som vi forsyner med forstærkninger, alt sammen med amerikanske skattebetaleres penge. Utroligt! Så jeg vil tro, at den syriske regering ikke vil være villig til … hvis de er ubestridelige krigsforbrydere, så vil de ikke forhandle med dem. Men jeg mener, hvis man har den typiske jihadist, der tog derhen for at tjene et par dollars, rejste fra Tunesien, så vil de sandsynligvis sige, vi vil tage ham og give ham amnesti; det har de historie for at gøre og har gjort det om og om igen. Så svaret er, sig ikke, forsyn de civile på krigsskuepladsen; svaret er, se at få de civile væk fra krigsskuepladsen.

Steinberg: Ja, selvfølgelig. Det slår mig, at, pga. sabotagen af den sidste, bedste indsats for et reelt, strategisk amerikansk-russisk samarbejde, at præsident Putin og det russiske militær har været rundt om denne blok tre eller fire gange allerede blot i Syrien, for ikke at tale om løgnene i Libyen tidligere; og nu befinder vi os i en ren kampsituation, hvor, som jeg forstår det, så blev oprørernes forsøg på at bryde belejringen af Aleppo-lommen ikke alene nedkæmpet, men oprørerne led meget, meget store tab, så udsigterne til ikke alene simpelt hen at opretholde denne blokade, men til at gå ind og på afgørende vis nedkæmpe oprørsstyrkerne og herved konsolidere kontrollen med hele Aleppo, er noget, der ligger i kortene, potentielt set i de umiddelbart forestående uger og måneder forude. Og dette er en form for vendepunkt, og niveauet af hysteri, og niveauet af forsøg på at sige, som du før påpegede, at dette er tæppebombning af civile og uskyldige, alt sammen er en refleksion af den kendsgerning, at vi befinder os ved et vendepunkt, hvor hele Obamas politik kunne være totalt i ruiner, og man kunne få en reel militær sejr, hvor den syriske regerings styrker, sammen med fremmede lande, der blev inviteret ind af en suveræn myndighed, rent faktisk kunne opnå en militærsejr, der bringer denne rædselsfulde historie til en afslutning.

Black: Ja, og hvis man tænker over det, så er hjertet og sjælen i de hære, der angriber Syrien, al-Qaeda, og al-Qaeda er den gruppe, der tilintetgjorde tvillingetårnene den 11. september. Hvis det amerikanske folk blev behandlet oprigtigt fra vores regerings side, ville vi se folk, der råbte hurra i gaderne; vi ville sige, hør, vi står for at besejre al-Qaeda, vi står for at få hævn for det, de gjorde, da de tvang hundreder af mennesker til at springe en kvart mil i døden for at undfly flammerne i tvillingetårnene, og nu har vi dem endelig med ryggen mod muren og kan slå dem, og man skulle tro, at det eneste, der kunne gøre folk vrede, var at sige, hvorfor er vi ikke med dér, hvorfor har vi ikke mulighed for at gå ind og selv levere et par hårde stød. Vi burde tilslutte os russerne og syrerne og besejre al-Qaeda; de er fjenden. Syrien har aldrig begået en fjendtlig handling imod USA; det er, ligesom de andre lande, som vi gentagne gange har angrebet, en neutral, ikke-krigsførende stat, og alt, hvad vi har gjort imod det, har været en illegal aggressionskrig.

Steinberg: Jeg mener, at, i og med det nu er 15-året for det oprindelige 11. september-angreb, så er det, du foreslår, ikke alene fornuftigt, men det er noget, man ville mene, folk ville kræve af deres regering. Jeg vil gerne atter takke dig for en meget oplysende diskussion, og jeg håber, at I, der lytter med derude, forstår, at det, I hører fra Obamaadministrationen, i den grad er en misrepræsentation af det, der foregår, så det er absolut afgørende, at folk som senator Black har en stemme derude, så noget af sandheden bag denne krigspropaganda rent faktisk kan komme frem. Og selvfølgelig, eftersom det er et præsidentvalgår, så er det dobbelt så vigtigt, at det amerikanske folk bliver informeret. Så igen, mange tak, og fortsættelse følger, er jeg sikker på.  

Black: Mange tak, Jeff.     

Leder fra LaRouchePAC, 29. sept., 2016 – For fem dage siden udstedte Lyndon LaRouche marchordrer for de presserende opgaver, som nationen umiddelbart står overfor: »Tilsidesæt JASTA-vetoet, Afsæt Obama; Vedtag Glass-Steagall!« På daværende tidspunkt rapporterede vi, at »de næste 72 timer bliver afgørende for JASTA og Obamas skæbne, og dermed for USA’s og planetens skæbne.«

LaRouche havde ret. Med onsdagens ydmygende nederlag til Obama, med Senatets og Repræsentanternes Hus’ vedtagelse af at tilsidesætte hans JASTA-veto, har vi nået vores første mål. »Det her ser godt ud; dette var en særdeles god udvikling!«, kommenterede Lyndon LaRouche i dag og tilføjede: Dette spørgsmål er nu lukket og kan ikke kan omstødes. Det skete rent faktisk; det var det rigtige; og det kommer til at holde.

Vi har opnået en sejr, der allerede er i færd med at skabe et fundamentalt, strategisk skifte, både her i landet og internationalt; et skifte, som den amerikanske befolkning kun lige er begyndt at fornemme, og som ikke vises frem i det aktuelle præsidentvalgcirkus.

I dag fortsætter vi vores pres: Kongressen skal mobiliseres til at vedtage Glass-Steagall straks, som det første skridt hen imod en generel, økonomisk reorganisering, før hele det transatlantiske system falder fra hinanden. Og der er overhovedet ingen tid tilbage til at handle i: Deutsche Bank, Tysklands største bank, er i færd med at synke som en sten og står over for et massivt, spekulativt »shorting«-angreb fra gribbefonde og folk som George Soros, der spiller på, at den tyske regering kan blive tvunget til at redde banken (bailout) – dvs., at spekulanterne er indehavere af ’short’-aktier – til tonerne af et tocifret milliardbeløb i dollars. Og Deutsche Bank er kun toppen af isbjerget af hele det derivat-gennemsyrede, transatlantiske banksystem.

Hvad angår Obama og den skæbne, der venter ham, mindede LaRouche i dag kraftigt folk om aldrig at glemme Obamas ansvar, ikke kun for at mørklægge og forsvare (som Bush før ham) de britisk-saudiske terrorister, der udløste 11. september, men også for alle de amerikanske borgere og andre, som han henrettede i forbindelse med sine tirsdagsdrabsorgier – de hemmelige møder i det Hvide Hus, hvor han personligt besluttede, hvem der skulle dræbes af amerikanske droneangreb. Disse drab er karakteristiske for Obama, erklærede LaRouche; Obama er, i lighed med sin stedfar, en slagter. Obama er en massemorder på alle skalaer; og alligevel underkastede folk sig ham og beundrede ham som en autoritet.

»Obama er virkelig ond«, sagde LaRouche, og han må omgående fjernes fra embedet. Obama repræsenterer et bundløst dyb af ondskab, og han har simpelthen myrdet mange amerikanske borgere og andre. Og der var ingen væsentlig respons, der modsatte sig disse forbrydelser, udtalte LaRouche. Nu kan vi, med det, der er kommet i gang med tilsidesættelsen af JASTA-vetoet, endelig slippe af med denne morder af amerikanske borgere og andre. »Dette er kendsgerningerne,« insisterede LaRouche.

Den politisk set blodbesudlede Obama har på lignende vis besluttet at optrappe sin konfrontation med Rusland og Kina lige til bristepunktet. I går truede talsmand for Udenrigsministeriet John Kirby med at udløse terror inden for Ruslands grænser, hvis ikke Putin underkaster sig Obamas alliance med terrorister i Syrien. Den russiske respons til truslen kom prompte, var urokkelig og præcis: »Vi kan ikke betragte dette som andet end en de facto støtte til terroristerne fra USA’s side«, udtalte viceudenrigsminister Sergej Ryabkov.

Nu, da det amerikanske folk og dets repræsentanter i Washington har fået en forsmag på, hvordan Obamas onde politikker kan stoppes med et øjebliks varsel, så lad os smide ham ud – og omgående vedtage Franklin D. Roosevelts Glass/Steagall-lov.

Foto: LaRouchePAC-aktivister demonstrerer foran Det Hvide Hus for Loven om Retsforfølgelse af Statssponsorer af Terrorisme, JASTA. Obamas veto af JASTA er blevet underkendt af Kongressen, med en hidtil uset tværpolitisk støtte. 20/9, 2016 [Foto/Jason Ross/Alle rettigheder reserveret]

29. sept., 2016 – Ifølge TASS udelukker det russiske Udenrigsministerium ikke terrorangreb mod Rusland fredag den 30. september, på hvilken dag forskellige islamiske organisationer har opfordret til en Verdensdag for Raseriprotester imod russiske antiterror-indsatser i Aleppo. Maria Zakharova, talskvinde for det russiske Udenrigsministerium, opfordrede Washington til at dele enhver information, det måtte have om risikoen for terrorangreb mod Rusland, i lyset af Udenrigsministeriets talsmand John Kirbys trusler mod Rusland.

Foto: Maria Zahkarova

29. sept., 2016 – Talsmand for USA’s Udenrigsministerium, pensionerede admiral John Kirby, havde fråde om munden i går, fordi russerne undlader at gøre, hvad USA siger, de skal gøre i Syrien, i en sådan grad, at han rent faktisk udstedte, hvad man kun kan fortolke som trusler og ultimatummer.

Efter at forklare udenrigsminister Jon Kerrys advarsel til den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov tidligere i går morges om, at USA overvejede at suspendere den amerikansk-russiske dialog om Syrien, blev Kirby spurgt, hvad konsekvenserne for Rusland ville være, hvis de ikke gjorde, som de fik besked på.

»Konsekvenserne er, at borgerkrigen i Syrien vil fortsætte, at ekstremisterne og de ekstremistiske grupper vil fortsætte med at udnytte de tomrum, der er dér i Syrien, til at ekspandere deres operationer, som uden tvivl vil omfatte angreb mod russiske interesser, måske endda russiske byer, og Rusland vil fortsætte med at sende soldater hjem i ligposer, og de vil fortsat miste ressourcer – måske endda flere fly. Den stabilitet, de hævder, at de søger i Syrien, vil blive stadig vanskeligere at opnå …«

I Rusland ses Kirbys udtalelse meget klart som en trussel imod det russiske militær og imod selve Rusland. »Vi erklærer endnu engang, at vi er fuldt ud rede til at fortsætte dialogen med den amerikanske side og gå videre med de fælles aktioner til bekæmpelse af terrorister i Syrien«, sagde talsmand for det russiske Forsvarsministerium, generalmajor Igor Konashenkov i dag. »Men selv den mindste antydning af en trussel mod vore soldater og russiske borgere må imidlertid udelukkes af denne dialog. Spørgsmålet om russiske borgeres sikkerhed, uanset, hvor de befinder sig, er ikke til forhandling. Det er vores første og betingelsesløse prioritet.« Konashenkov udstedte også sin egen trussel. Med hensyn til Kirbys »trussel om potentielle tab« for Rusland i Syrien, påpegede Konashenkov, at Moskva er udmærket klar over, hvor de amerikanske »eksperter, der er involveret i operationel planlægning og overvågning af de militære aktioner«, befinder sig.

Talskvinde for det russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova slog ligeledes hårdt igen mod Kirbys trusler. »Mener man ikke, at en sådan bugtalersnak om ’ligposer’, ’terrorangreb i russiske byer’ og ’tab af fly’ lyder mere som en ’nak dem’-kommando, snarere end en diplomatisk kommentar?«, spurgte hun på sin Facebookside.

Tidligere samme dag var viceudenrigsminister Sergei Ryabkov kompromisløs i sin respons til Kirby. Der kommer ikke flere 7-dages våbenstilstande – fordi de gør det muligt for jihadisterne at omgruppere og genbevæbne sig – og fiaskoen for det diplomatiske spor »fortsætter pga. Washingtons manglende evne til at opfylde sine forpligtelser og løfter«, og er derfor på de amerikanske beslutningers samvittighed.

»Vi er oprørte over den ultimatum-lignende tone i de signaler, vi får. Undertiden hører vi endda kyniske trusler imod os og dem, der virkelig bekæmper terrorister i Syrien. Vi kan ikke anse det for at være noget som helst andet end de facto støtte til terroristerne fra USA«, sagde han. Ryabkov kaldte Washingtons trusler for »et følelsesmæssigt sammenbrud midt i Obamaadministrationens manglende evne til at gennemføre sin del af aftalerne« om Syrien. »USA hælder i realiteten vand på terroristernes mølle og forsyner dem med utilsløret støtte«, understregede han.

https://www.youtube.com/watch?v=AnefGPHty8c