Schiller Instituttets konference: Lad os gå sammen med den Globale Majoritet

9. september 2023 (EIRNS) – Den 9. september, dagen efter den 101. fødselsdag for den afdøde prominente amerikanske statsmand, filosof og økonom Lyndon H. LaRouche, Jr., indkaldte Schiller Instituttet til en international online-konference med titlen: “Lad os gå sammen med den Globale Majoritet” – en begivenhed, som Lyndon LaRouche ville have karakteriseret som en afgørende intervention i “rum-tidsspektret” for det hastigt fremadskridende tektoniske skift, der finder sted i verdenshistorien. Konferencen var organiseret i to paneler: det første med titlen: “Den strategiske situation efter det historiske BRIKS-topmøde”, og det andet: “Et nyt paradigme i menneskehedens historie er ved at tage form”. Der var et spændende udvalg af talere, som repræsenterede det Globale Syd, herunder tre af BRIKS-landene, religiøse ledere, pensionerede militær- og efterretningsveteraner og medlemmer af Den Internationale Fredskoalition (IPC), såvel som ledere fra Europa og USA.

Formålet med konferencen var todelt: For det første at oplyse folk over hele kloden om, at 85% af verdens befolkning – Den Globale Majoritet – gør oprør mod det rådne, onde, århundredgamle kolonisystem, nutidens “regelbaserede internationale orden”, som har gjort milliarder af mennesker til slaver og ødelagt deres liv, og kræver en retfærdig ny økonomisk orden baseret på udvikling af deres nationer til gavn for dem selv og fremtidige generationer. Dette afspejles i det nylige 15. BRIKS-topmøde i Johannesburg, Sydafrika, hvor seks nationer blev budt velkommen som nye medlemmer af BRIKS, med yderligere 40 nationer, der er ivrige efter at komme med. Det andet formål, som er endnu vigtigere end det første, er at rekruttere de borgere i det kollektive Vesten – som selv bliver mere og mere undertrykte og forarmede – til at deltage i dette oprør for at besejre den “regelbaserede orden”, ligesom det lykkedes de amerikanske grundlæggere at besejre det britiske imperium. Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og leder af Schiller Instituttet, har karakteriseret dette oprør som en “begivenhed, der kun sker én gang hvert tusinde år”.

Konferencen gjorde det klart, at det begrebsmæssige grundlag for dette tektoniske skift i verdens anliggender har rødder i Lyndon og Helga LaRouches 50-årige kamp for en retfærdig ny økonomisk orden – som fru LaRouche kalder en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur – imod det sataniske finansoligarki, centreret i City of London og Wall Street, der står bag den kollapsende “regelbaserede orden”. Dette omfatter talrige forslag gennem årtier til udvikling af nutidens lande i det Globale Syd, men også ideen om at bruge det amerikanske systems metoder fra Alexander Hamilton, Abraham Lincoln, Franklin Roosevelt og Lyndon LaRouche til at genopbygge de udmarvede økonomier i Europa og USA!

Vil det lykkes os at rekruttere borgerne i Vesten til denne revolution? I sin hovedtale til det første panel udtrykte Helga Zepp-LaRouche optimisme om, at det kan lykkes, men det vil kræve en revolutionær ændring i den måde, folk tænker på.

Schiller Instituttets konference, der blev afholdt én dag efter Lyndon LaRouches 101-års fødselsdag, samlede over et dusin tænkere fra hele verden til en stærk dialog om det nye paradigme, der er ved at tage form, i forbindelse med det historiske BRIKS-topmøde i sidste måned i Sydafrika.

Konferencen åbnede med et panel med Dennis Speed som ordstyrer, der startede med den smukke spirituelle “I Don’t Feel No-Ways Tired”, fremført af Schiller Instituttets New York City Community Chorus med solisten Reginald Bouknight. Den musikalske introduktion blev efterfulgt af et stærkt videoklip med Lyndon LaRouche fra 1978, hvor han krævede, at verden tænkte stort – ikke at eksportere udstyr for milliarder af dollars til det, der dengang blev kaldt Den tredje Verden, men at eksportere hundredvis af nye byer, drevet af atomteknologi, udstyret med modulær infrastruktur og designet til at holde i hundrede år. LaRouches kraftfulde krav gav genlyd under hele konferencen.

Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche gav derefter en tour d’horizon (gennemgang) over den aktuelle strategiske verdenssituation, den stigende krigsfare, opløsningen af de “vestlige” økonomier (især Tyskland, som er blevet ødelagt af vanvittige grøn energipolitik og ødelæggelsen af Nord Stream-gasledningen fra Rusland), og Lyndon LaRouches og LaRouche-bevægelsens historie med at fremsætte udviklingsforslag for regioner over hele verden: Afrika, Saudi-Arabien, Stillehavet, Operation Juárez for Mexico og Latinamerika, en indisk udviklingsplan over flere årtier, Oasis-planen for at bringe vand og fred til Sydvestasien samt, efter Sovjetunionens fald, Den eurasiske Landbro, der skal forbinde Eurasien og resten af verden.

Hvordan kan verden strukturere sig selv, så en sådan udvikling bliver mulig? Beslutningen på det igangværende G20-møde i Indien om at tilføje Den afrikanske Union som permanent medlem af gruppen er “god, men utilstrækkelig”, forklarede hun; det, der er brug for, er en ny sikkerhedsarkitektur, baseret på udvikling for alle. Schiller Instituttet udgav i 2014 et forslag om at udvikle den Nye Silkevej, som Kina annoncerede året før, til Verdenslandbroen.

Drivkraften for udvikling er videnskabeligt og teknologisk fremskridt. Kinas nylige præstation af EAST tokamak med en stabil strøm på 1 million ampere peger på det voksende potentiale for kernefusion som fremtidens energikilde.

“Der er grund til et kulturelt optimistisk syn på menneskehedens fremtid,” sagde hun, “forudsat at vi erstatter had, misundelse og vrede med kærlighed, generøsitet og nysgerrighed over for andre kulturers potentiale.” Hun konkluderede: “Vi har stadig tid til at nulstille aksiomerne i vores tænkning.”

Guyanas tidligere præsident Donald Ramotar talte om udsigterne og udfordringerne for verden efter BRIKS-topmødet i Johannesburg, Sydafrika, og satte de store bestræbelser på at skabe konflikt med BRIKS-nationerne og mellem dem i kontrast til begejstringen i verden for det nye paradigme, de tilbyder. Bestræbelserne på at ødelægge samarbejdet skal forpurres, så øjeblikkets enorme potentiale kan realiseres.

Næstformand for den russiske nationale komité for BRIKS-forskning, Georgy Toloraya, gav sin præsentation titlen “BRIKS: En medicin til forebyggelse af krig.” Han forklarede, at han længe har forventet, at den dag ville komme, hvor BRIKS ville blive en reel aktør i global politik. “Men jeg er virkelig forbløffet over, at denne dag er kommet så hurtigt,” sagde han. “Jeg vil sige, at det seneste topmøde i slutningen af august i Johannesburg virkelig var en historisk begivenhed,” inklusive beslutningen om at mere end fordoble BRIKS’ medlemskab. Den begejstring, som de 20 til 40 potentielle medlemmer repræsenterer, er en stor forandring i verdenssituationen. Faren for konflikt er meget stor. Vi kunne se et nyt system opstå efter en ny Trediveårskrig. Eller vi kunne opleve civilisationens undergang i en Tredive Minutters Krig. Eller Vesten kan afslutte sin isolation og acceptere BRIKS’ åbenhjertige invitation til at være med til at skabe et nyt paradigme. “Jeg har ventet i 13 år på at se BRIKS blive en reel kraft i internationale relationer,” konkluderede han. “Jeg håber, at det næste skridt, hvor Vesten vil blive inkluderet i denne proces, vil komme hurtigere end det.”

Rapporter om de andre taler kommer snart.

Søndag afholdt Schiller Instituttet sin årlige ” Glem aldrig: 11/9 Mindekoncert”. Koncerten, der blev opført af Schiller Instituttets NYC-kor sammen med Asiana Sinfonia og Bergens Symfoniorkester, var på en måde weekendens “tredje panel”. Hundredvis af mennesker var samlet i en stemning af mindehøjtidelighed og fejring.

JFK’s tale til FN’s generalforsamling i 1963 blev citeret i de bemærkninger, der åbnede konferencen – det afsnit hvor han foreslog, at de to dødelige, atomare modstandere, Sovjetunionen og USA, i fællesskab skulle tage til Månen: [https://www.jfklibrary.org/archives/other-resources/john-f-kennedy-speeches/united-nations-19630920].

“Rummet giver ingen problemer med suverænitet; ved resolution fra denne forsamling har medlemmerne af De Forenede Nationer givet afkald på ethvert krav om territoriale rettigheder i det ydre rum eller på himmellegemer og erklæret, at international lov og De Forenede Nationers charter vil gælde. Hvorfor skulle menneskets første flyvning til månen derfor være et spørgsmål om national konkurrence? Hvorfor skulle USA og Sovjetunionen, når de forbereder sådanne ekspeditioner, blive involveret i enorme overlapninger af forskning, konstruktion og udgifter? Vi bør helt sikkert undersøge, om videnskabsfolk og astronauter fra vores to lande – ja, fra hele verden – ikke kan arbejde sammen om erobringen af rummet og en dag i dette årti sende, ikke repræsentanter for en enkelt nation, men repræsentanter for alle vores lande til Månen.” Den foreslåede fælles BRIKS-komité for opdagelse af rummet og koordinering af missioner er et “første emne” for internationale overvejelser, imod tidevandet af atomkrig, hvor alle nationer, og individer i alle nationer, kan deltage, organisere symposier og styrke den dialog, som weekendens konferencen har indledt.

 




Helga Zepp-LaRouches hovedtale ved Schiller Instituttets videokonference den 9. september 2023:
“BRIKS”: En omstilling større end afslutningen på Den kolde Krig”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Det er yderst nødvendigt, at vi gør de almindelige borgere i de europæiske lande og USA – som dagligt bombarderes med en spærreild af nyheder i de etablerede massemedier, som alle generelt har et spin på en sådan måde, at de skaber en næsten helt fiktiv parallel virkelighed – opmærksomme på den tektoniske forandring, der foregår i dette historiske øjeblik. For kun hvis de anerkender de valg, der klart ligger foran os, er der håb om en positiv vej ud af menneskehedens nuværende eksistentielle krise.

Det er på høje tid at gennemgå succesen og fiaskoen ved de officielle politikker i den seneste periode for at vurdere gyldigheden eller manglerne ved ens egne aksiomer for tænkning. Hvis der er noget, man kan lære af de to verdenskrige i det 20. århundrede, så er det antallet af fejlvurderinger fra deltagerne i disse krige. Med den parallel i baghovedet kan man kun råbe vagt i gevær på den mest skingre måde.

Den geopolitiske konfrontation mellem USA og NATO om Ukraine, som ikke startede “uprovokeret” den 23. februar 2022, men i virkeligheden allerede med den “orange revolution” finansieret af NED i 2004 og blev optrappet med Victoria Nulands Maidan-kup i 2014, fungerer tydeligvis ikke, som det var hensigten. Den hidtil usete række af sanktioner “ruinerede” ikke Rusland, som Annalena Baerbock havde ønsket, men forårsagede en vidtrækkende omdirigering af Rusland mod øst og syd. Men Ruslands forventning om, at den militære specialoperation skulle være kortvarig, blev heller ikke indfriet, da den russiske ledelse tydeligvis undervurderede effekten af NATO-operationerne i Ukraine efter Maidan-kuppet og befolkningens efterfølgende holdning, samt Vestens vidtrækkende vilje til militært engagement i Ukraine.

Nu er man nået til et militært dødvande, og fortsættelsen af de militære operationer kan på trods af alle nye våbenleverancer kun føre til en fuldstændig udmattelse af de menneskelige ressourcer i Ukraine, som allerede har lidt frygtelige tabstal, og faren for en optrapning til atomniveau, hvis enten Rusland ser sin territoriale sikkerhed truet, eller nogen mener, at en begrænset atomkrig er mulig.

Hvis europæerne troede, at deres eftergivenhed over for kravene om stadig “flere våben” til Ukraine ville føre til en sejr for Ukraine på slagmarken, gik det heller ikke. I stedet befinder de europæiske nationer sig fuldstændig afskåret fra ethvert bånd til deres nabo Rusland, “energiafhængigheden” er flyttet fra Rusland til den meget dyrere amerikanske energi, og i mellemtiden har Tyskland mistet selv skyggen af en rest af suverænitet og dermed respekten i hele verden. Tyskland, det tidligere økonomiske kraftcenter i Europa, gennemgår hurtigt en afindustrialiseringsproces forårsaget af urimelige energipriser fra den vidunderlige beskyttelsesmagt og allierede USA, som ikke tøver med at lokke de slagne tyske industrier til at bosætte sig i USA ved hjælp af Inflation Reduction Act – for slet ikke at tale om Nord Stream-rørledningerne, om hvilke der ikke er nogen, som tror på den for sent opfundne historie om sejlbåden Andromeda. Et populært ordsprog i disse dage er: Hvad skal man med fjender, når man har venner som disse?

Tyskland er blevet forvandlet til en dørmåtte, der trampes på af NATO-støvler, mens det nuværende politiske lederskab med sin grønne atlantiske ideologi, som det ville være en omskrivning at kalde “tysk”, spiller næsten alt væk, hvad alle generationer har bygget op af ruinerne efter Anden Verdenskrig. Halvdelen af den tyske middelstand, kilden til hele det sociale system i landet, er enten ved at gå fallit eller ved at forlade landet for at geninvestere i USA eller Kina. Den overvældende stemning i landet er desperation, restaurantejere, landmænd, håndværkere, butiksejere, sygeplejersker, alle former for serviceindustrier, føler alle, at bunden bliver trukket væk under dem, og de, der ikke ønsker at flytte til Alternativ für Deutschland, et højrefløjsparti med nogle gode pointer, men også uacceptable elementer i sig, føler, at de ikke har noget sted at vende sig hen. “Alt vil ramle mod muren,” er en af de mest hørte sætninger i mange private diskussioner. Folk føler sig fuldstændig forrådt. Vi skal huske på, at det var den totale følelse af forræderi efter Versailles-traktaten, som var dødsstødet for Weimar-republikken!

Men hvad de fleste borgere i Vesten ikke har nogen anelse om, er, at der foregår en meget større, meget mere betydningsfuld udvikling andre steder, i de dele af verden, som påvirkes af det, der foregår mellem NATO og Rusland, hvor “følgeskaderne”, såsom høje energi- og fødevarepriser i disse lande, blev betragtet som “ubetydelige”. Og nu viser det sig, at den forglemmelse var den største fejlvurdering af alle.

De ensidige (og derfor ulovlige) sanktioner mod Rusland og en lang række andre lande, konfiskeringen af statslige aktiver og bevæbningen af dollaren oven i den mangeårige erfaring med uretfærdige handels- og kreditvilkår har ført til et gigantisk tilbageslag i landene i det Globale Syd, som siden har udviklet sig til den Globale Majoritet, der repræsenterer mere end 85% af verdens befolkning. NATO-landenes massive forsøg på at presse lande i Latinamerika, Asien og Afrika til at tage parti for “demokratierne” i den “regelbaserede orden” mod de formodede “autokratier” og “diktaturer” i Ukraine-konflikten gav grundigt bagslag. Disse landes identitet som en del af Den alliancefri Bevægelse og “Bandung-ånden”, den store alliance mellem asiatiske og afrikanske lande fra konferencen i 1955, blev vakt til live igen og med den erindringen om, at det var Sovjetunionen, der havde hjulpet mange af udviklingslandene i deres kamp for uafhængighed mod kolonimagterne.

Da Lyndon LaRouche, min afdøde mand, i 1975 første gang foreslog et alternativ til IMF og dens betingelser med forslaget om IDB, der skulle udstede kreditlinjer på 400 mia. dollars om året til industrielle udviklingsprojekter, blev dette forslag helhjertet støttet af NAM, Den Alliancefri Bevægelse, der indarbejdede det i deres endelige resolution i Colombo, Sri Lanka, som allerede dengang repræsenterede 75% af verdens befolkning. Finansmagternes reaktion var brutal: Indira Gandhi og fru Sirimavo Bandaranaike blev fordrevet fra magten, premierminister Zulfikar Ali Bhutto og premierminister Indira Gandhi blev flere år senere myrdet. NAM spillede en afdæmpet rolle i mange år fremover som følge af disse angreb.

Lyndon LaRouche, hvis 101-års fødselsdag vi fejrede i går, og hans internationale bevægelse fortsatte ufortrødent med at skrive udviklingsplaner, en omfattende infrastrukturplan for hele det afrikanske kontinent, præsenteret i 1976 på en konference i Paris, Operation Juárez for Latinamerika i samarbejde med den mexicanske præsident López Portillo, en 50-årsplan for Stillehavsområdet i lyset af den forventede stigning i befolkningstætheden i den del af verden, en 40-årsplan for Indien, som Mrs. Gandhi begyndte at gennemføre, Oasis-planen for Sydvestasien, og i 1991, da Sovjetunionen gik i opløsning, den Eurasiske Landbro, den Nye Silkevej – alle disse programmer blev præsenteret på bogstaveligt talt hundredvis af konferencer og seminarer på fem kontinenter.

Efter at præsident Xi Jinping præsenterede konceptet for Den Nye Silkevej i Kasakhstan for præcis 10 år og 2 dage siden, ignorerede vestlige regeringer, tænketanke og medier på forbløffende vis dette program, som helt klart var det største infrastrukturprogram i historien nogensinde, endog i en størrelsesorden større end Marshall-planen for Europa efter Anden Verdenskrig.

Men for landene i det Globale Syd blev Bælte- og Vej-Initiativet (BVI) den afgørende faktor, der gjorde det muligt for mange af dem for første gang for alvor at igangsætte infrastrukturprogrammer, industriparker, avancerede videnskabsprojekter osv. Fra slutningen af 2017 skiftede holdningen i Vesten til BVI pludselig fra ligegyldighed til fjendtlighed, først i Pentagons sikkerhedspapirer og derefter synkroniseret i alle vestlige medier og tænketanke blev Kinas fremgang karakteriseret som “systemisk rival” og “modstander”, hvilket kulminerede i den nylige “afkobling” og “derisking”-vanvid. Med den nylige udvidelse af BRIKS til BRIKS-11 og den tilkendegivne interesse fra omkring 40 andre lande for at slutte sig til, er ideen om en fuldstændig afkobling fra Rusland og Kina mere end absurd: Den er selvmorderisk. Perspektivet med at skabe to mere eller mindre adskilte blokke er i realiteten ikke gennemførligt og kan kun ses som et nytteløst forsøg på at svække en modstander økonomisk før et planlagt militært angreb, som i betragtning af eksistensen af flere tusinde atommissiler ville betyde udslettelsen af den menneskelige art og dermed alt liv på jorden.

Det er tid til en grundlæggende strategisk genovervejelse. Er det ikke nu mere i USA’s og de europæiske nationers interesse at tage initiativ til at samarbejde med alle landene i det Globale Syd og opbygge en velstående verden for alle nationer, end at løbe risikoen for at føre en politik, der kan føre til “historiens afslutning”, om end på en anden måde end Francis Fukuyama, faderen til alle politiske fejlvurderinger, fantaserede om?

Her til morgen kom der nyheder om, at premierminister Modi på det igangværende G20-topmøde i New Delhi for længst havde bekendtgjort, at Den afrikanske Union er blevet optaget i G20 og dermed i G21. Det er positivt, men helt utilstrækkeligt. For at eliminere faren for en tredje, denne gang termonuklear krig, er vi nødt til at skabe en helt ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til sikkerheden og de økonomiske interesser for alle nationer på planeten. Og det er kun muligt, hvis det er baseret på alles udvikling, på næstens, den andens, interesse og skabelsen af en fælles fremtid, som er lovende og opløftende for hele menneskeheden.

Det omfattende studie, som Schiller Instituttet udgav i 2014 som respons på præsident Xis meddelelse fra 2013 i Kasakhstan, “Den Nye Silkevej bliver Verdenslandbroen”, kan være grundlaget for en sådan fredsorden for det 21. århundrede. Den giver en klar retning for den økonomiske opbygning af alle dele af planeten, konkrete planer for at overvinde underudviklingen i det Globale Syd, såvel som konkrete retningslinjer for genopbygningen af de forfaldne økonomier i det Globale Nord. Sammen med de ti principper, jeg foreslog for en sådan ny arkitektur, kunne disse forslag være grundlaget for ethvert seriøst forsøg på at finde en løsning på den nuværende krise. Hvorfor ikke afholde et særligt møde i FN’s Generalforsamling for at diskutere en sådan ny international arkitektur, når så mange mennesker verden over tydeligvis er bekymrede over truslen mod verdensfreden?

Ideen om en Verdenslandbro, der forbinder alle infrastrukturelt udviklede kontinenter gennem tunneller og broer, så man snart kan rejse med et maglev-tog (magnetisk svævebanetog) fra sydspidsen af Argentina eller Chile op nordpå gennem Amerika via Beringstrædet hele vejen langs Den transsibiriske Jernbane til Gibraltar og videre gennem Afrika til Kap det gode Håb. Dette vil være realiseringen af den tyske økonom Friedrich Lists vision og hans “rum- og tid-økonomi”, hvor han skitserede, hvordan et avanceret transport- og kommunikationssystem med høj hastighed, tæt regelmæssighed og omkostningseffektiv infrastruktur ville give mulighed for nye niveauer af de mentale og materielle produktive kræfter. Denne udvikling ville så føre til en “planetens republik”, som han kaldte det, baseret på “menneskehedens økonomi”, som ville gøre det muligt, at alle talenter ville udveksle deres ideer og arbejde sammen på alle områder inden for videnskab og kunst og alle vidensområder, hvilket igen ville øge effektiviteten af alle menneskehedens kræfter, det stik modsatte af “afkobling” og “derisking”, naturligvis.

En lignende idé om menneskehedens fremtidige udvikling til at blive et stort fællesskab for hele verden, en “datong shijie”, kan man også finde hos Cai Yuanpei, den første undervisningsminister i Republikken Kina og præsident for Peking Universitet, som introducerede Schillers begreb om æstetisk uddannelse i Kina. Det var tydeligvis den samme evolutionære medfødte idé, der styrede Nicholai af Kusas idé om harmoni i makrokosmos baseret på den bedste gensidige udvikling af alle mikrokosmos. Gottfried Wilhelm Leibniz’ idé om en forudbestemt harmoni i universet repræsenterer den samme idé; Vernadskys forestilling om noösfærens stigende dominans over biosfæren ligeså. Og jeg husker udmærket, hvordan Lyndon LaRouche forbløffede sine medarbejdere, da han talte om, at på trods af den nuværende betydning af nationalstatens suverænitet, så ville det ikke være det sidste stadie i menneskehedens evolutionære udvikling.

Se på det seneste gennembrud, som Kina gjorde inden for kontrollerbar kernefusionsteknologi til en ny generation af en “kunstig sol”, Huanliu-3, for en uge siden. Ifølge China National Nuclear Corporation (CNNC) realiserede de for første gang high-confinement mode-drift med en plasmastrøm på 1 million ampere. High-confinement-mode bruges også som standard-mode i International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER) i Cadarache, Frankrig, som drives af syv medlemslande: Kina, EU, Indien, Japan, Rusland, Sydkorea og USA. Denne iboende sikre form for kerneenergi er, når den er fuldt realiseret, en af de teknologier, som vil fjerne grundlaget for geopolitisk rivalisering, fordi den vil gøre energi så rigelig og billig, at det vil være billigere end at fortsætte militære konflikter.

Perspektivet for et helt nyt paradigme i internationale relationer er i horisonten, og det kan komme meget hurtigere, end de fleste kan forestille sig. En ændring i USA ved det næste præsidentvalg kan bringe USA tilbage på vejen mod en republik. Som Sergej Glazyev antydede, vil en ny BRIKS-valuta sandsynligvis materialisere sig i 2024 under Ruslands formandskab for BRIKS, hvilket kan vise sig at være redningsbåden for det globale finansielle system.

Så der er al mulig grund til et kulturelt optimistisk syn på menneskehedens fremtid, forudsat at vi erstatter had, misundelse og vrede med kærlighed, generøsitet og nysgerrighed over for de andre kulturers potentiale. Vi har stadig tid til at nulstille aksiomerne i vores tænkning.

 




10-års jubilæum for Kinas Bælte- og Vej-Initiativ

7. september 2023 (EIRNS) – I dag er det 10-årsdagen for lanceringen af Kinas “Bælte- og Vej-Initiativ” (BVI). Den 7. september 2013 præsenterede præsident Xi Jinping det, der dengang blev kaldt “Silk Road Economic Belt”, i en tale han holdt tidligt i sin præsidentperiode, med titlen: “At fremme venskab mellem mennesker og skabe en bedre fremtid”. Den opfordrede til en “innovativ samarbejdsform” i opbygningen af transportkorridorer for at skabe et “større råderum for udvikling” og for at skabe “en stor indsats til gavn for folk i de regionale lande langs ruten.” Han opfordrede til at skabe en “ny form for strålende samarbejde med et mere åbent sind og en bredere vision om at udvide det regionale samarbejde.” Kina havde gjort mere end at snakke og løftet hundredvis af millioner af kinesere ud af ekstrem fattigdom (ved hjælp af metoder, der var let genkendelige for Ben Franklin, Alexander Hamilton, Abe Lincoln, Franklin Roosevelt og John F. Kennedy). Nu er mere end 150 lande om bord.

7. september 2023 (EIRNS) – I anledning af 10-årsdagen for Kinas præsident Xi Jinpings afsløring af “Silk Road Economic Belt” (nu normalt kaldet “Belt and Road Initiative,” eller BRI) præsenterer vi uddrag af den samtidige dækning fra China News (som offentliggjort af Kinas konsulat i Toronto, Canada). http://toronto.china-consulate.gov.cn/eng/zgxw/201309/t20130913_7095490.htm

På det tidspunkt havde Kina gennem mere end to årtier bevist, at de systematisk kunne løfte hundreder af millioner af kinesere ud af alvorlig fattigdom, og de overraskede fattigdomsforkæmperne ved at tilbyde at eksportere deres økonomiske model.

“Den 7. september 2013 holdt præsident Xi Jinping en tale med titlen: ‘At fremme venskab mellem mennesker og skabe en bedre fremtid’ på Nazarbayev-universitetet i Kasakhstan. Han talte varmt om det traditionelle venskab mellem Kina og Kasakhstan og gav en omfattende redegørelse for Kinas politik om godt naboskab og venskabeligt samarbejde med landene i Centralasien. Han foreslog at gå sammen om at bygge et økonomisk bælte langs Silkevejen med en innovativ samarbejdsform og gøre det til en stor bedrift til gavn for folk i de regionale lande langs ruten…

“Vi bør gøre fordelen ved politiske relationer, den geografiske fordel og den økonomiske komplementære fordel til fordele for praktisk samarbejde og for bæredygtig vækst, så vi kan opbygge et interessefællesskab. Vi bør skabe ny glans med et mere åbent sind og en bredere vision for at udvide det regionale samarbejde. Ved at styrke samarbejdet mellem Shanghai Cooperation Organization og Eurasian Economic Community kan vi få et større rum for udvikling.

“Xi Jinping foreslog, at for at gøre de økonomiske bånd tættere, det gensidige samarbejde dybere og udviklingsrummet bredere mellem de eurasiske lande, kan vi forny samarbejdsformen og i fællesskab opbygge ‘Silkevejens Økonomiske Bælte’ trin for trin for gradvist at danne et overordnet regionalt samarbejde.

“For det første at styrke den politiske kommunikation. Landene i regionen kan kommunikere med hinanden om økonomiske udviklingsstrategier og lave planer og foranstaltninger for regionalt samarbejde gennem konsultationer. For det andet at forbedre vejforbindelserne. At åbne op for transportkanalen fra Stillehavet til Østersøen og gradvist danne et transportnetværk, der forbinder Østasien, Vestasien og Sydasien. For det tredje at fremme håndteringen af handel. Alle parter bør diskutere spørgsmålene om handels- og investeringslettelse og træffe passende foranstaltninger. For det fjerde at øge den økonomiske cirkulation. Alle parter bør fremme realiseringen af udveksling og afvikling af lokal valuta, øge evnen til at afværge finansielle risici og gøre regionen mere økonomisk konkurrencedygtig i verden. For det femte at styrke mellemfolkelig udveksling. Alle parter bør styrke de venskabelige udvekslinger mellem deres befolkninger for at fremme forståelse og venskab med hinanden….

Helga Zepp-LaRouche, kvinden kendt som “Silkevejsdamen” (fra hendes præsentationer i Kina i 1997 om et projekt, der skulle centrere energi-, vand-, industri- og landbrugsprojekter langs rygraden af sådanne massive transportprojekter), vil indkalde til en konference som leder af Schiller Instituttet. Den hedder ” Gå sammen med den Globale Majoritet.” https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909 Åbningssessionen har titlen: “Den strategiske situation efter det historiske BRIKS-topmøde.”

 




Live dialog med Helga Zepp-LaRouche: Gå sammen med det Globale Syd!

Ikke korrekturlæst.

6. september 2023 (EIRNS)-Onsdag den 6. september 2023 (https://youtu.be/uEV0KcnRrSs)

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger af og formand for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 6. september 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Hvis du vil deltage i diskussionen med spørgsmål eller kommentarer, kan du sende dem til os på questions@schillerinstitute.org.

Vi er på vej ind i en meget travl periode med konferencer, der har stor betydning for opbygningen af en ny udviklingsarkitektur: Der er et ASEAN-topmøde i gang i Indonesien; G20-topmødet finder sted i Indien på lørdag [9. september]. Eastern Economic Forum er på vej i Vladivostok. Alt dette følger udvidelsen af BRIKS, som sætter overgangen ud af den unipolære orden på dagsordenen. Selvfølgelig afholder Schiller Instituttet en online-konference den 9. september, som vil behandle disse spørgsmål under temaet “Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909).

Helga, kan du opsummere for os, hvor tingene står efter BRIKS-topmødet og frem mod disse begivenheder?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Ja. Ifølge en insider, som er meget involveret i opbygningen af dette nye økonomiske system, foregår opbygningen af et nyt økonomisk system med en utrolig hastighed, som selv han, som er en gammel kending i disse sammenhænge, finder fuldstændig overraskende. For tingene bevæger sig meget hurtigt. Jeg tror, at det mest indlysende er, at mens BRIKS 11-processen er i gang, vil yderligere seks lande slutte sig til BRIKS i begyndelsen af næste år. Et af dem, Argentina, er under voldsomt angreb fra de finansielle magthavere, og jeg er sikker på, at det vil komme op i diskussionsperioden. Ikke desto mindre inspirerer denne proces alle landene i det Globale Syd.

På den anden side er det også meget tydeligt, at det såkaldte Globale Nord, dvs. de nordatlantiske lande på begge sider af “dammen”, på en eller anden måde ikke reflekterer over, hvad det betyder, at størstedelen af verden bevæger sig i en anden retning. Men det er meget tydeligt, at selvom krigen i Ukraine ikke fører nogen steder hen, i hvert fald ikke set fra dem, der gerne vil have Ukraine til at vinde, så eskalerer den, og det indebærer mange farer. Men der er også et klart tegn på, at man i stigende grad vil flytte konflikten til Indo-Stillehavsområdet, eller et andet aspekt af konflikten til Indo-Stillehavsområdet, til Taiwan, og at man bare vil fortsætte med at gøre, hvad man gjorde før: Forsøge at få et globalt NATO, et unipolært, som ikke længere eksisterer.

Samtidig er det på grund af massemediernes kontrol kun den lille del af befolkningen i alle lande, som er selvmotiverede, og som individuelt følger deres egne kilder, læser og ser tv og radio og medier fra Kina, Rusland og Afrika, som er helt klar over, at der med BRIKS-udviklingen er opstået en helt ny strategisk situation, som også skaber helt nye muligheder for lande som for eksempel Tyskland eller Italien og Frankrig. Men størstedelen af befolkningen er ikke klar over det, for hvis man læser om BRIKS-relaterede udviklinger, er det eneste, man læser, “spændinger mellem Indien og Kina”; det er grunden til, at Xi Jinping ikke tager til G20-topmødet i New Delhi. Putin tager ikke af sted, så det er klart, at Bloomberg siger, naturligvis med henvisning til unavngivne kilder, at dette vil blive brugt af europæerne til at lægge det største pres på afrikanerne for at få dem til at tage afstand fra Rusland og Kina.

Nu vil jeg sige, at det er for sent. For bevidstheden hos landene i det Globale Syd, i Latinamerika, i Afrika, i Asien, om denne nye strategiske, lad os sige “opdeling” – at størstedelen af det, der tidligere blev kaldt den alliancefri bevægelse, nu for alvor forsøger at etablere deres eget økonomiske system, som giver mulighed for udvikling for dem alle – det er ustoppeligt. Jeg mener virkelig, at intet kup, intet forsøg på at destabilisere dem via farverevolutioner og de sædvanlige ting, vil være tilstrækkeligt, for lige nu befinder vi os i en historisk forandring, tror jeg, som kun sker én gang i tusind år, fordi dette afslutter kolonialismen, som startede omkring år 1500.

Så jeg tror også, at man kan fortolke det faktum, at Rusland og Kina ikke tager af sted – i hvert fald ikke statslederne – til G20-topmødet i Indien, og at de i stedet sender deres udenrigsministre, sådan, at tillidsbruddet mellem det Globale Syd og NATO er så dybt, at de måske betragter andre møder som vigtigere, som ASEAN og helt sikkert det kommende Vladivostok-møde [den 10.-13. september], for det er her, de udfærdiger deres traktater, laver deres investeringsplaner og så videre.

Så alt, hvad jeg siger, er, at hastigheden af integrationen absolut eskalerer og fortsætter. De vestlige etablissementer er absolut ikke villige til at erkende, at alt det, der sker, ikke er Ruslands eller Kinas eller nogen af disse landes onde gerninger, men at det er et tilbageslag for deres egen politik. Befolkningerne i Vesten er stadig, for det meste, relativt uvidende, men de, der forstår, at vejen ud af den økonomiske og finansielle krise i Europa, for eksempel i Tyskland og andre lande, ville være at samarbejde fuldt ud med landene i det Globale Syd. Det er det, Schiller Instituttets konference den 9. september handler om: Vi har fremragende talere, der i høj grad repræsenterer det Globale Syd, så du vil høre fra første parket, hvad der er den virkelige hensigt med lande som dem i Latinamerika, Afrika og Asien. De har tydeligvis et helt andet syn på verden: De er ekstremt optimistiske, de taler om rumsamarbejde, atomkraft, gennembrud inden for termonuklear fusionskraft. Så hvis du vil have en optimistisk idé om fremtiden, så bør du helt sikkert tune ind kl. 9 på lørdag til Schiller-konferencen og blive en del af denne bevægelse, for det er et af de mest spændende øjeblikke i historien at se fremkomsten af et system, der vil sætte retfærdighed på [dagsordenen] (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909).

SCHLANGER: Lad mig følge op på det, du sagde om, at Xi Jinping ikke tager til G20: En amerikansk blogger, der følger os tæt, skriver: “Tak, Helga, for det arbejde, du gør. De amerikanske medier skriver om, hvad de kalder en økonomisk nedsmeltning i Kinas ejendomssektor, og der er spekulationer om, at præsident Xi Jinping er i politiske problemer. Hvad er dine tanker om dette, eller er det bare mere psykologisk krigsførelse mod Kina?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er absolut tilfældet. Jeg mener, se på, hvad Kina gør: De har virkelig forvandlet ikke bare Kina, men mange, mange lande i Afrika og andre dele af det Globale Syd. Og disse lande er blevet venner, ikke bare allierede eller partnere, men venner! Jeg mener, afrikanerne siger: “Kina er en ven af Afrika,” og de har rigeligt med beviser på det.

Nu er det sandt, at det kinesiske byggeri nogle gange bevæger sig fremad, fordi de har en stor befolkning på 1,4 milliarder mennesker, og når man skal skaffe boliger til så mange mennesker, kan man ikke gøre det på samme måde som i USA i forstæderne, hvor man bygger det ene hus efter det andet med en baggård og en lille have foran. Man er nødt til at have en byggeplanlægning, hvor man skaffer boliger til alle. Og sommetider, og det skete tidligere, og det sker måske også til en vis grad nu, at nogle af disse bygningskomplekser står tomme i en kort periode. Men det har altid været en ekstremt kort periode, før disse byggerier er blevet fyldt med folk, der flytter ind. Så man kan lave en forkert historie ud af hvad som helst: Man kan tage statistikker og tage segmenter, og så kan man tage et andet segment fra den samme statistik og bevise det stik modsatte.

Så jeg ville ikke tro på det, for se, hvad der sker i Europa! Tyskland er ved at kollapse: Ikke Kina. USA’s infrastruktur er i en afgrundsdyb tilstand. Se på infrastrukturen i Kina: Hvis man tager alle parametre i den fysiske økonomi, er Kina stadig motoren i verdensøkonomien, og alle dommedagsprofetierne vil ikke ændre på det.

SCHLANGER: Et opfølgende spørgsmål til dette kom fra Dr. Balkrishna K., som spørger: “Hvad er de kortsigtede og langsigtede effekter af Bælte & Vej Initiativet i det Globale Syd?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at der på kort sigt vil være flere af den slags projekter, vi har set med de forskellige korridorer, omkring seks store korridorer i forskellige dele af verden; flere af de hurtige tog, som vi ser mellem Kunming og Laos, eller mellem Bandung og Jakarta i Indonesien; flere projekter af den slags, som er begyndt at transformere Afrika, især i de sidste 10 år. Så jeg er sikker på, at det vil fortsætte. Jeg tror, at der i det lange løb vil blive lagt meget mere vægt på at opgradere arbejdsstyrken: Kina er allerede begyndt at gøre det ved at invitere titusindvis af studerende til at komme til Kina for at blive uddannet, eller ved at flytte kinesiske teams til forskellige lande.

Men Kina forsøger ikke at blive den nye hegemon. Det er bestemt ikke min vurdering, og jeg vil tro, at hvis BRIKS-Plus fortsætter med at ekspandere, som det bør og skal, for at skabe en ny økonomisk verdensorden, så vil alle de andre lande, der har betydelige industrielle kapaciteter, som Indien, som Japan, som Tyskland (hvis det ikke er afviklet inden da), Schweiz, Italien, andre lande, der har betydelige, især maskinværktøjssektoren, de vil alle blive en del af en arbejdsdeling. Se på, hvad der sker i Sydvestasien, som var et område med fuldstændig kolonialistisk ødelæggelse i de sidste næsten hundrede år, men nu, på grund af tilnærmelsen mellem Iran og Saudi-Arabien, og fordi Tyrkiet spiller en særlig rolle i denne konstellation, er der faktisk en chance for, at alle de konflikter, der eksisterede mellem shia- og sunnimuslimerne, kan udelukkes og overvindes gennem fælles økonomisk udvikling.

Folk siger altid, hvem vil være det land, der har fordele? Hvis du ser på det som en længere bue, er det ligegyldigt, om du begynder at bygge en jernbane nord-syd i dette land eller øst-vest, for til sidst vil infrastrukturen blive integreret i hele verden, fordi det er sådan, det hænger sammen. Hvis man går hundrede eller to hundrede år tilbage, var infrastrukturen meget begrænset: Man havde kun nogle få jernbaner, nogle få veje, nogle få vandveje; men efterhånden som udviklingen af industrien, og især industrien, skred frem, blev infrastrukturen mere tæt. Se på Tyskland: Da Tyskland var på sit højeste, hvilket desværre er flere årtier siden nu, havde vi en fremragende infrastruktur, der integrerede motorveje, jernbaner og vandveje, og man kunne sende fragtgods og andre varer fra den ene til den anden, fra vandveje, til jernbane til lastbil, indtil man nåede den endelige destination – og man forsøgte at minimere lastbilaspektet af transporten; Men det var et meget integreret, meget tæt infrastrukturnetværk, og det er netop det, at jo mere udviklet et land bliver, jo vigtigere er det at have en integreret infrastruktur, fordi det reducerer transporttiden, tabet af effektivitet og så videre.

Så da Xi Jinping annoncerede Den Nye Silkevej i 2013, for ti år siden, i Kasakhstan, offentliggjorde vi hele vores studie. For vi havde foreslået det, vi kaldte Den Eurasiske Landbro i 1991, da Sovjetunionen kollapsede. Vi foreslog en eurasisk landbro, der forbinder Europa og Asien gennem infrastrukturkorridorer. Og det er, i en vis forstand, det, der blev til den Nye Silkevej – vi kaldte den allerede “Den Nye Silkevej” i 1991. Og da Xi Jinping annoncerede Den Nye Silkevej i 2013, udgav vi alle vores studier i en stor bog med titlen The New Silk Road Becomes the World Land-Bridge. Faktisk har man infrastrukturplaner om at forbinde sydspidsen af Argentina og Chile, hele vejen op gennem Latinamerika, Mellemamerika, Nordamerika; og så forbinde gennem en tunnel eller en bro over Beringstrædet til den eurasiske forbindelse, dybest set den transsibiriske jernbane og andre linjer, der går hele vejen til spidsen af Spanien, og går fra Gibraltarstrædet ind i Afrika og hele vejen ned gennem et infrastrukturnetværk til Kap det Gode Håb.

Så teoretisk set, hvis dette program blev realiseret, kunne man rejse med maglev-hurtigtog fra spidsen af Argentina eller Chile, hele vejen gennem Beringstrædet, tværs over Eurasien, til Kap det Gode Håb i Sydafrika.

Se, det kommer til at ske! Det vil helt sikkert ske, for det er den måde, menneskeheden udvikler sig på. Så i det lange løb ser jeg Bæltet og Vejen blive en integreret del af et fælles infrastrukturnetværk, hvor alle de forskellige lande i BRIKS-Plus og den nye økonomiske verdensorden samarbejder til gavn for alle de lande, der deltager i det.

Hvis vi ikke oplever Tredje Verdenskrig, vil jeg være helt sikker på, at det er det, der vil ske.

SCHLANGER: Helga, vi får masser af spørgsmål fra hele verden, så jeg vil kombinere flere af dem for dig. Dette kombinerer to spørgsmål om Tyskland: En tysker, der nu bor i Canada, skriver, at hun væmmes ved det, der foregår i Tyskland. Hun henviser til kansler Scholz’ bekræftelse af, at Tyskland ikke skal have atomkraft, de kommende møder med den kemiske sektor, kollapset i bilsektoren, og hun spørger: “Hvad er der galt med det tyske folk? Hvor længe vil de tolerere denne koalition [regering]?” Og det andet spørgsmål fra en ph.d.-studerende i USA sagde, at han lige havde læst en bog, When Kings Depart, om hvad der blev gjort mod Tyskland under Versailles-traktaten. Og han sagde: “Kan du sammenligne det, der bliver gjort mod Tyskland i dag, med det, der blev gjort af briterne og franskmændene, især efter Første Verdenskrig i Versailles?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er to meget gode spørgsmål. Jeg mener, at den nuværende tyske regering ledes af en kombination af uvidende og svage personer. Derfor, når man ser på tysk politik lige nu, under kansler Olaf Scholz – nu bærer han klap for øjet – er den ensidig. Det er mildt sagt! Den kigger kun i retning af Atlanterhavet, og jeg tror, at han bærer klap for øjet, så han ikke behøver at se resten af verden: Han kan bare følge sit tunnelsyn om at være en god vasal.

Når man ser på retningen for tysk politik under denne ledelse, minder det mig om en skildpadde, der har trukket hovedet ind og så bevæger sig baglæns; den har sat bagtroppen i bevægelse. Så Tyskland bevæger sig tilbage til middelalderen. Det er forfærdeligt! Vi sidder på en krudttønde, for jeg og mange andre medlemmer af Schiller Instituttet har haft mange diskussioner i de seneste uger, og det, man finder ud af, er, at den tyske befolkning er i en tilstand af absolut anspændthed: Hvis man spørger nogen, så siger de: “Alt det, vi har bygget op efter Anden Verdenskrig, er ved at falde sammen! De er ved at ødelægge det! Al den lovgivning, de laver, ruinerer Tyskland!” Og det er stemningen i Tyskland. De er vrede.

Problemet er, at de ikke rigtig kan se, hvad de skal gøre. Der er partiet Alternativ for Tyskland (AfD), som har haft en stor stigning i popularitet på grund af denne frustration. Men der er også grænser, for desværre er der bare nogle frustrerede mennesker i det, men de har også nogle ret uheldige karakterer, så det er ikke rigtig et alternativ for de fleste mennesker. Det efterlader den almindelige borger uden meget håb.

Jeg tror derfor, at det vigtigste er at sprede nyheden om, hvad BRIKS-landene gør, for når folk i Tyskland forstår, at BRIKS ikke er Tysklands fjende, men partneren og den potentielle fremtidige vej ud, så kan problemet løses. For Tyskland har været en eksportorienteret nation i hvert fald siden Bismarcks tid, og Tyskland har ikke mange råstoffer, og dets høje levestandard var resultatet af en høj grad af videnskabelig og teknologisk udvikling og eksport af disse varer, som derefter blev meget berømte med synonymet “Made in Germany”. Det blev oprindeligt givet til Tyskland af besættelsesmagterne som et tegn på skam – “made in Germany”, det “Germany”, du ved – men på grund af det tyske folks arbejdsomhed blev det til et æresmærke. Og folk sagde: “Åh, ‘made in Germany’, det er høj kvalitet”, og derfor ville folk købe disse produkter, selv om de var lidt dyrere end fra andre lande, fordi det stod for ekspertise.

Men det er nu ved at forsvinde. Tyskland sakker bagud med hensyn til patenter, med hensyn til biler – Tyskland plejede at være et førende bileksporterende land; det falder nu meget hurtigt tilbage. Og med det sank mange andre også.

Så Tyskland står over for et økonomisk kollaps, som jeg forudser vil ramme i det kommende efterår og vinter, i stor stil. For så vil de høje energipriser betyde, at mange mennesker vil blive hårdt ramt; mange virksomheder vil gå konkurs, hvilket allerede er ved at ske – restauranter, kunsthåndværk, industri på mellemniveau vil alle kollapse. Og på det tidspunkt tror jeg faktisk, at det hele vil eksplodere. Og derfor er det ekstremt vigtigt, at nyheden om potentialet i at samarbejde med BRIKS-landene om udviklingen af det Globale Syd er det punkt, der virkelig kan ændre Tysklands retning.

Det er derfor, vi afholder disse konferencer; det er derfor, at hvis du er tysker og bor i Canada, så hjælp os med at sprede nyheden om det. Hvis du har slægtninge, så gør dem opmærksomme på vores kommende konference, og hvad vi gør, for vi har brug for en masse mennesker, der kæmper sammen med os, for det er en stor kamp, og besættelsesmagterne besidder stadig Tyskland i meget høj grad. Eftersom folk ikke er suveræne i deres hoveder, for slet ikke at tale om landets praktiske suverænitet, er vi stadig nødt til at kæmpe meget hårdt.

I forhold til det andet spørgsmål vil jeg sige, absolut, ja. For set fra imperiets synspunkt – og hvis man ikke forstår imperier som lande, men som et oligarkisk system, der bevægede sig fra det romerske imperium og endda før, fra det persiske imperium, det romerske imperium, det byzantinske imperium, det osmanniske imperium, det venetianske imperium, det anglo-hollandske imperium, det britiske imperium, og måske kan man sige det anglo-amerikanske imperium i dag, så har de grundlæggende set Tyskland som en potentiel trussel mod det oligarkiske system.

Hvorfor siger jeg det? Af forskellige årsager producerede Tyskland adskillige tænkere, som var virkelig fremragende: Nicolas af Kues i det 15. århundrede, Kepler, Leibniz; inden for klassisk musik, med få undtagelser som Verdi og nogle andre, kommer meget af det fra Tyskland – den store klassiske musik. I litteraturen havde man store digtere som Lessing, Schiller, Heine, Goethe til en vis grad; og mange andre gennembrud inden for videnskab, opdagelser. I den klassiske periode i Tyskland havde man så kombinationen af Friedrich Schiller, som var en tårnhøj gigant, der udviklede den æstetiske uddannelse som en måde at gøre folk frie på, den indre frihed; og han havde en ven, Wilhelm von Humboldt, som gjorde Schillers teori om æstetisk uddannelse til et uddannelsessystem, det berømte Humboldt-uddannelsessystem. Og på trods af, at Wilhelm von Humboldt som en af de preussiske reformatorer kun var i embedet i meget kort tid, jeg tror mindre end et år, var han stadig i stand til at indføre sit system, det Humboldtske Gymnasium, studie- og undervisningsprincippet på universitetet, så Humboldts indflydelse var meget langt ud over hans faktiske tid i embedet. Og jeg tror, at hvis han var blevet i embedet – det var en proces, der blev afsluttet med Wienerkongressen og Metternichs reformer – hvis han kunne være blevet længere og have implementeret Humboldts uddannelsessystem fuldt ud, ville hvert barn have haft chancen for at blive et geni. Og der er ingen større trussel mod oligarkiets system end at have en masse genier, som er indre frie, indre styrede mennesker, der ikke vil acceptere at være underlegne i forhold til en eller anden adelig eller en eller anden konge eller en eller anden prinsesse eller en eller anden overflødig person. Jeg tror, at det er grunden til, at briterne senest fra begyndelsen af det 19. århundrede, og i stigende grad med Bismarck og industrialiseringen, udså sig Tyskland som et sted, der skulle undertrykkes. Og det var tilfældet med Versailles. Man kan endda sige, at det i meget høj grad var med til at motivere Første Verdenskrig. Versailles var den bevidste idé om at holde Tyskland nede. Med [Rapallo traktaten] (https://larouchepub.com/other/editorials/2022/4916-on_the_100th_anniversary_of_th.html) [i 1922 mellem Tyskland og Sovjetunionen] forsøgte man at omstøde det. Mordet på [den daværende tyske udenrigsminister] Walther Rathenau skulle virkelig sikre, at Tyskland ikke ville komme sig igen. Og selv sponsoratet af Hitler gennem internationale finansielle kræfter havde den idé, at hvis man sætter Hitler til magten, vil en krig mellem Tyskland og Rusland være det logiske resultat. I efterkrigstiden handlede det igen om at holde Tyskland nede: Hvad er formålet med NATO? “Hold amerikanerne inde, hold russerne ude, og hold tyskerne nede,” det var det britiske slogan, og det vidste alle.

Da den tyske genforening fandt sted i 1990, havde Tyskland fået sin ret til suverænitet på grund af den fredelige revolution i Østtyskland. Ikke desto mindre blev mekanismerne sat i fokus for at holde Tyskland nede igen ved at underlægge det euroen og Maastricht-aftalen.

Så det er en lang historie, at oligarkiets mål var at holde Tyskland nede. Eftersom de fleste mennesker ikke rigtig har studeret den historie, er de stort set på bar bund. Jeg har længe været af den opfattelse, at folk er nødt til at studere deres historie for at forstå, hvorfor vi er, hvor vi er. Men for at vende tilbage til svaret på det første spørgsmål, så tror jeg, at der er en meget hurtig vej ud, og det er: Gå sammen med BRIKS, og gå sammen med størstedelen af verdens befolkning, og Tyskland vil have en middelstor, middelmådig plads, men en smuk plads, hvis vi genopliver vores egne klassiske traditioner.

SCHLANGER: Jeg vil gerne se, om vi kan få to spørgsmål mere, som er vigtige. Det ene er fra Menashe, som spørger: “Hvordan kan den potentielle tilføjelse af Den Afrikanske Union til G20 påvirke BRIKS-Plus-nationerne?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, det bør ske. Jeg ved ikke, om G20 vil være formen for evigt, for det er igen ikke helt repræsentativt – hvorfor disse 19 lande plus EU; hvis EU kan være med som medlem, så bør Den Afrikanske Union så meget desto mere også være medlem. Så jeg går ind for det, men jeg tror heller ikke, at kombinationen af G20 er det sidste ord. For hvorfor ikke have en repræsentation af alle: G1 eller G-All. Det er FN dybest set allerede, og man kunne overveje reformer af den struktur, som ville sikre, at alle nationers stemmer på planeten bliver hørt og er effektive.

SCHLANGER: Her er et spørgsmål fra Pat, som sagde: “Tak til Schiller Instituttet for at adressere angrebene på Argentina,” som selvfølgelig var et af de lande, der blev føjet til BRIKS på topmødet i sidste uge i Sydafrika. Hun spørger: “Kan du se, at det argentinske folk står stærkt og engageret i denne politik? Hvordan kan vi støtte dem?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, jeg tror, at kampen for Argentina er en kamp for hele menneskeheden: For Argentina er ikke et tilbagestående land. Argentina plejede at være nummer tre i verden i begyndelsen af det 19. århundrede, så det har en tradition for at være en stolt og udviklet nation. Og det har været under angreb fra IMF, fra briterne – tænk på Malvinas-krigen i 1982, som de kaldte “Falklandskrigen”, men som i virkeligheden var Malvinas-krigen. Så Argentina er, igen, et af de lande, som oligarkiet har været meget efter.

Schiller Instituttet cirkulerer i øjeblikket et politisk dokument, som forsvarer [Argentina](https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/05/an-emergency-program-to-save-argentinathe-newest-member-of-the-brics/), og det har en række programmatiske forslag, som stammer fra min afdøde mand, Lyndon LaRouche, der i 1982 havde designet et lignende program til den daværende mexicanske præsident José López Portillo, da [López Portillo](https://store.larouchepub.com/product-p/eirsp-1982-10-0-0.htm) havde bedt ham om at hjælpe mod den kapitalflugt, som var organiseret mod den mexicanske peso.

Så vi cirkulerer dette dokument, ” Et nødprogram til at redde Argentina, det nyeste medlem af BRICS,” og det foreslår foranstaltninger, som, hvis de blev gennemført, ville løse problemet: først og fremmest at indføre kapitalkontrol for at forhindre kapitalflugt; nationalisere centralbanken; udstede kredit på grundlag af ethvert lands suveræne ret til at udstede kredit til klart defineret udvikling; lavrentelån med lang løbetid. Samtidig skal man vælge visse projekter, som løfter landet ind i en ny retning: Et af dem er den bi-oceaniske jernbane, som vil hjælpe hele Latinamerika med at blive mere integreret og produktivt; og gør Argentina til medlem af de rumfarende nationer, for Argentina har en tradition for rumforskning, og andre latinamerikanske lande bør også være en del af det, i tråd med hvad den indiske premierminister Modi sagde på BRIKS-topmødet, nemlig at han ønsker at skabe et konsortium for rumforskning for BRIKS.

For hvis landene tager springet, så at sige, og bliver en del af den utroligt spændende oplevelse, det er at have månemissioner – Indien har nu en mission til Solen, hvor de observerer processerne i Solen. Tidligere var der missioner til Mars, ud over den nuværende mission til Månen. Det katapulterer et land ind i en helt anden retning, hvor man går efter maksimale videnskabelige gennembrud, og især ændrer det folks identitet fra bare at være jordboere, der tror, at vi har begrænsede ressourcer og al denne grønne propaganda, til at indse, at universet er så gigantisk stort, og at der ikke er nogen grænser for vækst. Og det er den vigtigste oplevelse, et land kan få.

Så gå ind på vores hjemmeside, download dette papir, og spred det vidt og bredt, for det er ikke kun for [Argentina] (https://schillerinstitute.com/blog/2023/09/05/an-emergency-program-to-save-argentinathe-newest-member-of-the-brics/): Det er noget, som alle lande har brug for at vide, hvis de ønsker at forsvare deres eget folks fælles bedste.

Jeg tror, der er meget at gøre, men jeg vil virkelig appellere til jer, vi har brug for en masse mennesker, der arbejder sammen med os, kæmper sammen med os, for det er den mest spændende periode i historien lige nu, fordi det er muligt at skabe en forandring til det bedre!

SCHLANGER: Helga, endnu en gang tak, fordi du er med os i dag. Jeg synes, folk skal tage til sig, hvad du siger. Opgive at være en tilskuer eller en klynker. [Tilmeld dig](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909) på Schiller Instituttets hjemmeside til konferencen den 9. september på lørdag. Og tilmeld andre mennesker! Få en hel diskussionsgruppe i gang! Folk klager hele tiden over, at der er et “censurindustrielt kompleks”, der forhindrer dig i at vide, hvad der foregår. Bryd det! Få folk involveret i diskussionen. Og Helga, jeg tror, vi ses i næste uge, men folk bør komme på lørdag til onlinekonferencen.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg håber at se jer der!




Gå sammen med den Globale Majoritet!

Den 5. september 2023 (EIRNS) – Den næste uge byder på flere internationale konferencer: ASEAN-mødet, der finder sted nu i Indonesien, G20-mødet i Indien i denne weekend, Eastern Economic Forum (EEF) i Vladivostok frem til næste onsdag, og midt i det hele Schiller Instituttets online [konference] den 9. september (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909) “Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!”

Det nye paradigme i internationale anliggender, der får stadig større styrke med BRIKS-topmødet og EEF i særdeleshed, kræver et passende svar fra de nationer, uden hvis samarbejde en sikker verden med fredelig udvikling var umulig: nationerne i det angloamerikanske NATO. Er fred mulig i en verden med et Storbritannien, der udviser tilstrækkelig galskab til at fremme Taiwans uafhængighed og et spil om atomvåben med Rusland i en ny “Krim-missilkrise”, eller med et USA, der har fjernet sig så langt fra sine grundlæggende principper, at det er den primære “støtte” til det ukrainske militær, der er ved at blive kørt i sænk, mens det deltager i gentagne militære provokationer rettet mod Kina? I mellemtiden ser mange nationer i Europa deres økonomier blive ødelagt af sanktioner og en menneskefjendsk energipolitik, deres landbrugssektorer reduceret for at “redde naturen”, og deres kulturer blive rystet af en mangel på meningsfuld national dagsorden.

Schiller Instituttet og LaRouche-bevægelsen som helhed agter at katalysere en ændring af politikken i det imperiale Vesten gennem en internationalt formidlet organiseringsproces. Giv USA en mission, f.eks. inden for rumfart og teknologi! Genopret i Europa de bedste elementer af dets verdensforandrende renæssancekultur! Ryst den terror og undertrykkelse af jer, som frygter begyndelsen på en ny verden.

Vær fri til at tale! Der stilles krav om online “sikkerhed” og om at forhindre den “skade”, der forårsages af at læse et opslag på sociale medier, som (af et sandhedsministerium) vurderes til at være ukorrekt. Men hvad med sikkerheden for det ukrainske folk, som bliver ødelagt af den angloamerikanske/NATO-krig mod Rusland? Hvad med skaden ved at forsinke og forhindre udvikling under dække af det, der kaldes grøn politik? Agenturer som ADL truer sociale medievirksomheder som X/Twitter på grund af den skade på deres omdømme, som ADL’s (overdrevne) rapporter kan påføre dem, hvis de ikke ændrer deres politik, som de kræver. Elon Musk overvejer et injuriesøgsmål mod “Anti” Defamation League.

Mens USA’s flåde for første gang i et årti sender en større styrke til Det Gule Hav (internationalt farvand, men kun afgrænset af Kina og Korea) efter en træningsøvelse med flere tusinde deltagere, der involverede taiwanske militærfolk i Michigan, alt imens Kiev forsøger at trække NATO ind i krigen ved at hævde, at russiske droner er faldet ned over Rumænien, vil du så slutte dig til koret for fred og forandre “Vesten”?

[Registrer]([https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909\](https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909)) til konferencen den 9. september og vær vært for en live-visning i dit lokalsamfund. Verden kan ikke overleve som halvt slave og halvt fri.

 




Selvfølgelig er deres system ved at kollapse! Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?

4. september 2023 (EIRNS) – Kampen om et nyt verdenssystem er tydeligvis i gang, et system, der vil bestemme verdens retning i de kommende årtier og derefter. Mens noget af dette måske udspiller sig mere åbenlyst på overfladen, såsom stedfortræderkrigen mellem USA og Rusland og deres fodaftryk i Ukraine, begynder de dybere elementer, som faktisk har været på spil i årtier, at blive mere tydelige end nogensinde før.

Dette er accelereret efter den fantastiske respons på BRIKS-Plus-topmødet i Sydafrika i august, hvor seks nye medlemmer blev accepteret, og snesevis af andre har udtrykt deres interesse for at blive optaget. De fraktioner i Vesten, der ser dette som en trussel mod deres kontrol over verden, reagerer og er begyndt at imødegå det på forskellige måder. Det vil utvivlsomt være tilfældet på G20-topmødet i New Delhi i weekenden den 9.-10. september.

Et sted, det kan ses, er besættelsen af loyaliteten over for den grønne dødsideologi, noget som nationer i det Globale Syd i stigende grad er modstandere af. De forenede arabiske Emirater er vært for dette års COP28-klimakonference og har gjort mange i USA og Europa vrede ved at udnævne den administrerende direktør for Abu Dhabi National Oil Company til præsident for konferencen. U.A.E. (et nyligt tilføjet medlem af BRIKS) har nægtet at opgive at udvikle sine fossile brændstofreserver, den samme type afvisning, som vi har set i hele udviklingssektoren, som i stedet insisterer på deres ret til at afhjælpe fattigdom først.

Hykleriet er forbløffende og åbenlyst. Mens Tyskland og Europa oplever, at deres økonomier går i opløsning – for en stor dels vedkommende på grund af indførelsen af “vedvarende energi” og afvisningen af fossile brændstoffer – påtvinger de afrikanerne konferencer og fortæller dem, at de skal investere i den samme grønne energi. Eller tag nu det med fødevarer: Mens Vesten siger, at Rusland sulter verden, fordi landet har indstillet Sortehavs-initiativet vedrørende korn – i virkeligheden forårsaget af vestlige sanktioner mod russisk skibsfart – får landmænd i Holland at vide, at de forurener for meget og må holde op med at dyrke jorden for evigt!

Et andet sted, hvor dette viser sig, er i Argentina, som på den ene side har været offer for IMF’s og Wall Streets omfattende udplyndring, og på den anden side netop har tilsluttet sig BRIKS, hvorved en helt anden vej er blevet banet. Alt tyder på en optrapning fra det transatlantiske finansimperiums side for at knuse Argentina og ikke lade det undslippe til en anden politik – og på den måde gøre det til et eksempel for enhver anden nation, der vil forsøge at bryde ud af deres “regelbaserede ordens” greb. Schiller Instituttet har netop udgivet et ni-trin-program for Argentina til at løsrive sig fra dette snyltersystem for altid, og det er tilgængeligt til øjeblikkelig distribution internationalt.

Lyndon LaRouche, en mangeårig forkæmper for en politik for fysisk økonomisk udvikling og en modstander af den type morderiske ” bankers regnemetoder”, der anvendes mod Argentina, talte ofte om karakteren af IMF’s politik, og hvordan dens onder blev begået under dække af “troværdighed” af datidens førende økonomer.

Den indiske premierminister Narendra Modi udtalte sig i et interview om det kommende G20-topmøde og tog fat på kernen i denne fejlagtige tankegang og økonomiens sande natur: “Det BNP-centrerede syn på verden er nu ved at ændre sig til et menneske-centreret,” sagde Modi og tilføjede, at den ændring, der sker i dag, svarer til ændringen i æraen efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Modi fortsatte: “I lang tid blev Indien opfattet som en nation med over 1 milliard sultne maver. Men nu bliver Indien set som en nation med over 1 milliard håbefulde hjerner, mere end 2 milliarder dygtige hænder og hundredvis af millioner af unge mennesker.”

Hvis denne form for tænkning kan finde det rette lederskab i dag, så har verden en vej ud af den nuværende krise og ind i en ny æra. Hvis ikke, står vi over for en kolossal fare for, at nutidens neoliberale system dør, og det vil ikke gå så fredeligt for sig, som det gjorde for Sovjetunionen.

Helga Zepp-LaRouche bemærkede i en samtale med samarbejdspartnere mandag:

“Den næste periode vil være fuld af dramatiske drejninger og forandringer. Det, der sker i dag i Argentina, kan ske i morgen i Tyskland, måske ikke med hensyn til banksystemet, men med hensyn til industrien. Og jeg tror, der vil være mange af det, Friedrich Schiller ville kalde {punctum saliens}, der vil komme flere punkter, hvor det er absolut muligt at katapultere hele den strategiske situation til et andet plan. Så den kommende periode vil ikke være lineær, og derfor burde al lineær tænkning forbydes alle. For ideen om at projicere det, man kender fra fortiden, ind i fremtiden vil ikke hjælpe en.

“Vi bør gå efter idéen om at vinde denne kamp, for alternativet er ikke acceptabelt.”

Foto: CCO




Wall Street er ude på at gøre Argentina til et skrækeksempel for enhver nation,
der forsøger at blive medlem af BRIKS

Den 3. september 2023 (EIRNS) – Der er visse kampe, som ikke kan undgås og skal vindes. En af dem er kampen for at få USA og Vesteuropa til at ændre deres nuværende geopolitiske konfrontationskurs med Rusland og Kina, en kurs, der har til formål at opretholde det bankerotte transatlantiske finanssystem og dets unipolære verdensorden. Alternativet til at vinde den kamp er sandsynligvis en atomkrig.

Et andet er det kommende præsidentvalg i Argentina den 22. oktober, som tegner til at blive den umiddelbare, første slagmark mellem den nyligt udvidede BRIKS-11-proces og det samme bankerotte transatlantiske system – et system, der er skrækslagent for at blive skyllet væk af flodbølgen af nationer, der slutter sig til BRIKS, den nye Globale Majoritet.

Med 20-30 yderligere nationer, der allerede står i kø for at blive medlem af BRIKS efter det historiske topmøde i Johannesburg, har City of London og Wall Street et presserende behov for at statuere et blodigt eksempel med Argentina, som er en af de seks nationer, der netop er blevet optaget i BRIKS. De planlægger at forhindre Argentina i at blive medlem den 1. januar 2024 ved at slå landets økonomi til blods gennem gældsinddrivelse og kapitalflugt og på den måde miskreditere den nuværende Alberto Fernández-regering og dens kandidat, økonomiminister Sergio Massa, og give sejren til den psykologisk ustabile Javier Milei.

Bankiernes favorit, Milei, som nogle kalder “Argentinas Zelenskyj”, har allerede svoret, at hvis han vinder, vil han trække Argentina ud af BRIKS, allerede inden landet bliver medlem; fjerne Argentinas valuta (og dermed dets suverænitet) og erstatte den med spekulanternes dollar; bryde båndene til Kina, Rusland og de fleste af Argentinas latinamerikanske naboer; og ellers gennemføre ekstrem neoliberal politik, der vil give landets fysiske økonomi et nådesstød.

Den økonomiske krise er allerede så alvorlig i Argentina, at Massa, som i øjeblikket forhandler med IMF’s lejemordere, fik en lussing ved sidste måneds primærvalg, hvor de tre førende kandidater (Massa, Milei og den neoliberale Patricia Bullrich) hver fik omkring en tredjedel af stemmerne – et chokerende tilbageslag for Massa, som havde forventet at klare sig langt bedre.

Hvis Argentina kan blive plukket af bankfolkene, vil dets nabo og allierede Brasilien – et af de fem stiftende medlemmer af BRIKS – være det næste. Og budskabet vil være leveret til verden: “Prøv at bryde med vores system, og vi “waterboarder” jer finansielt og sletter jer fra landkortet.”

Patriotiske kræfter i Argentina er bevidste om bankernes udspil og dets betydning, men de fleste er i vildrede over, hvad de skal gøre. Den mangeårige peronistiske aktivist, forfatter og mediekommentator Carlos Pereyra Mele, som er direktør for onlinepublikationen Dossier Geopolitico, kom den 30. august med en præcis [bramfri advarsel] (https://dossiergeopolitico.com/2023/08/30/7512/): “Dette er en historisk mulighed. At tilslutte sig (BRIKS) indebærer integration i det nye verdenssystem…. Hvis Argentina ikke kommer med i BRIKS, vil de næste 50 år være tabt. I så fald kan de kommende generationer glemme muligheden for vækst og udvikling. Den anden side – som oppositionen siger, at den er en del af – har indtil videre kun givet os gældsætning, en større krise og flere (IMF-dikterede) tilpasninger.”

Det er en kamp, der kan vindes, men den kan kun vindes internationalt ved at samle kræfter både i og uden for Argentina om et fælles mål.

Schiller Instituttet bekendtgjorde den 1. september, at det snart vil udgive “Et nødprogram til at redde Argentina, det nyeste medlem af BRIKS,” som specificerer de umiddelbare tiltag, der må iværksættes af Fernández-regeringen og kandidat Massa i god tid før præsidentvalget den 22. oktober. Disse foranstaltninger, der skal vedtages både for Argentina og som et eksempel for verden, omfatter:

A. Stop blodsudgydelserne: Folket kommer først

Indfør et øjeblikkeligt gældsmoratorium for afvikling af udlandsgælden, herunder de 46 milliarder dollars, som landet skylder IMF – det største beløb, noget land skylder. Afbryd ensidigt alle forhandlinger med IMF.

Pålæg kapital- og valutakontrol, herunder obligatorisk konvertering af alle eksportindtægter til pesos til deponering i argentinske banker. Disse foranstaltninger vil sætte en stopper for den frie omveksling af pesos til dollars og den spekulation og kapitalflugt, som det fremmer.

Etabler en fast vekselkurs mellem peso og dollar, som suverænt bestemmes af den argentinske regering, for godkendt international handel, rejser og andre anvendelser af udenlandsk valuta. Spekulative internationale banktransaktioner er ikke i den godkendte kategori.

B. Sørg for en hurtig tilførsel af produktiv kredit

Udsted statslige nødfonde og tilskud til de fattigste argentinere (halvdelen lever nu i fattigdom) og til virksomheder, der ellers er på vej mod konkurs. Massa har netop annonceret tiltag i denne retning, men det, regeringen uddeler om mandagen, bliver stjålet fra argentinerne om tirsdagen, fordi bankfolkene har påtvunget Argentina en inflation på 108 % og en rente på 118 % samt en massiv kapitalflugt.

Nationaliser den “autonome” centralbank (BCRA), og genetabler en nationalbank, som udsteder produktionskreditter i peso til en rente på 1-2 %.

Brems den galopperende inflation yderligere ved at indføre streng priskontrol for et væsentlig udvalg af forbrugs- og produktionsvarer.

Udnyt Argentinas nye medlemskab af BRIKS og dets adgang til Den Nye Udviklingsbank (NDB) fuldt ud til at udvide handlen i nationale valutaer med BRIKS-medlemmer og venligtsindede nationer, såvel som kreditlinjer uden dollar fra disse lande og med NDB. BRIKS-landene skal reagere, som om deres egen eksistens afhang af det – for det gør den.

C. Sæt gang i store infrastrukturprojekter

De dobbelte oceangående højhastighedsjernbanekorridorer, der forbinder Sydamerikas Atlanterhavs- og Stillehavskyst, skal bygges. Indkald til en international konference i Buenos Aires i midten af oktober for at få projekterne hurtigt godkendt og sat i gang med deltagelse af højtstående regeringsrepræsentanter fra mindst Brasilien, Peru, Bolivia og Kina (det land, der har den nødvendige jernbaneteknologi og i årevis har tilbudt at bygge sådanne projekter under sit Bælte- og Vej-Initiativ-forslag).

Argentina skal også slutte sig til verdens rumfartsnationer, som det netop er lykkedes Indien at gøre med sin Chandrayaan-3 månelanding. Brasiliens Alcantara rumopsendelsesfacilitet nær ækvator er det perfekte centrum for et sydamerikansk samarbejde med internationale allierede fra BRIKS-nationerne og andre. Dette kan tages op på den samme internationale konference i midten af oktober, med den vigtige tilføjelse af Indien som deltagende nation.

Et sådant sæt af foranstaltninger vil redde Argentina fra at blive en fejlslagen stat og styrke BRIKS’ strategiske rolle i de kampe, der ligger forude. Argentina vil ikke overleve uden BRIKS, men BRIKS vil måske heller ikke overleve uden Argentina.

Som Brasiliens præsident Lula for nylig sagde: “Jeg kan ikke acceptere, at det er normalt for en borger at blive født fattig og dø fattig, for deres barn at blive født fattig og dø fattig, for deres barnebarn at blive født fattig og dø fattig…. Vi har ikke lov til at forblive fattige…. Vi har ikke lov til at blive ved med at blive kaldt Den tredje Verden.

Foto: Juan Pablo Lancia, Pexels CCO

 




Politisk orientering med formand Tom Gillesberg
Samarbejde med BRIKS+ må erstatte Vestens forfejlede krigspolitik

Politisk orientering den 1. september 2023 med formand Tom Gillesberg

Kontakt os: +45 53 57 00 51; si@schillerinstitut.dk

Vores næste internationale Schiller Institut konference den 9. september: ‘Lad os gå sammen med den Globale Majoritet om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!

Skriv under: Appel til det Globale Nord. Link: https://schillerinstitut.dk/si/2023/0…

Skriv under: Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi bør støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden! Link: https://schillerinstitut.dk/si/2023/0…




Spark til anglosfærens aksiomer

Den 29. august 2023 (EIRNS) – Spark til anglosfærens aksiomer

Kom, som du er;

Lad være med at dvæle ved din pleje.

Hvis dit flettede hår har løsnet sig,

Hvis dit hårs skilning ikke er lige,

Hvis båndene på dit korset ikke er fastgjort,

så gør det ikke noget.

Kom, som du er

Prik ikke over din pleje….

Kom, som du er;

Vær ikke bekymret over din pleje,

Hvis kransen ikke er vævet,

Hvem bekymrer sig?

Hvis håndledskæden ikke er bundet,

så lad det være.

Himlen er dækket af skyer – det er sent.

Kom, som du er;

Tænk ikke over din påklædning.”-Rabindranath Tagore, “Immortal”

New York Times bragte i sidste uge en tegneserie, der karakteriserer – men ikke laver satire over – hvordan den nylige indiske Chandrayaan-3 Lunar Mission-triumf blev opfattet af forskellige snæversynede mennesker i den engelske verden. Den forestiller to selvtilfredse, fede, ældre, velhavende og “kultiverede” herrer i en dagligstue med bibliotek, kaldet ” Elitens Rumklub”. Ved døren står en indisk mand, dårligt klædt, i sandaler, med sin ko og banker på.

Den indiske journalist Palki Swarma karakteriserede i sin faste udsendelse tegningen som racistisk og påpegede for eksempel, at den britiske politiker Nigel Farage ligefrem var forarget over Indiens triumf. Han rasede: “De bruger deres penge på rumsonder, de bruger deres penge på militæret, de bruger deres penge på atomvåben, og alligevel lever halvdelen af landet under fattigdomsgrænsen.” Swarma påpegede, at “det måske er gået [hr. Farages] næse forbi, at Indien er verdens femtestørste økonomi. Det er faktisk foran hans land, Storbritannien. Men det lader til, at han ikke kan slippe af med sin koloniale tankegang. Hvordan kan det fattige Indien have ambitioner? Hvordan kan en tidligere koloni nå Mmånen før det såkaldte Storbritannien?…Og siden han er så ivrig efter at diskutere prioriteter, har vi et spørgsmål til ham. Hvorfor bliver Storbritannien ved med at betale for kongefamilien? Borgerne har ikke råd til deres elregninger. Måske skulle man hjælpe dem i stedet for at betale for kongen og hans følge.”

Men i en større sammenhæng skaber Indien og nationerne i BRIKS-Plus-alliancen, især gennem deres fælles engagement i elektrificeringen og den generelle industrialisering af Afrika, et hav, som de udmattede og forældede neoliberale og neokonservative imperialister i den engelske sfære ikke kan svømme i. Selve eksistensen af BRIKS er en udfordring, ikke for “kapitalismen”, men for den totale krigs købmænd, inklusive termonuklear krig, som driver deres blodige handel i Ukraine, og måske snart Taiwan, eller endogda Sahel, som det var tilfældet med Libyen. BRIKS-Plus har alternativt omfavnet, hvad der vil vise sig at være, hvis det ikke forrådes, en uundgåelig anti-mMalthusiansk, pro-befolkningsvækst- økonomisk holdning, en holdning, der, som professor Franco Battaglia fra Italien har påpeget, sidestiller optimering af brugen af fossile brændstoffer, herunder kul, olie og gas, og atomkraft, og opbygningen af ” komplette”, maskinværktøjsproducerende økonomier, med ægte “national frigørelse”.

Den afdøde økonom og statsmand Lyndon H. LaRouches forslag om Den Internationale Udviklingsbank indeholder en afgørende, unik idé, der løser behovet for retfærdighed fra udviklingssektorens nationer, der i århundreder er blevet udplyndret af folk som “den store Winston Churchill” og Det Østindiske Kompagni. LaRouches og Churchills syn på menneskets natur var modsatrettede. Churchill sagde i 1937: “Jeg er ikke enig i, at hunden i krybben har den endegyldige ret til krybben, selv om den måske har ligget der i meget lang tid. Den ret anerkender jeg ikke. Jeg indrømmer for eksempel ikke, at der er gjort en stor uret mod de røde indianere i Amerika eller de sorte i Australien. Jeg indrømmer ikke, at der er sket en uret mod disse mennesker, fordi en stærkere race, en race af højere kvalitet, en mere verdslig klog race for at sige det på den måde, er kommet ind og har taget deres plads.”

I modsætning til det imperiale rovdyrs syn på nationerne i “udviklingssektoren”, skrev Lyndon LaRouche i 1975 dette: “Hvis udviklingslandene, som det er nødvendigt for den globale udvikling, udnytter deres ressourcer af olie, naturgas, kul og mineralske råstoffer i det omfang, der kræves for industriel ekspansion i både den industrialiserede sektor og udviklingssektoren, hvordan skal vi så bestemme både prisen på disse ressourcer og kompensationen for den deraf følgende udtømning af sådanne aktiver? Uden en “brutal” forpligtelse til at udvikle CTR-teknologi (“kontrolleret termonuklear reaktion”) er der ikke noget prisniveau eller nogen fremadrettet kompensation for udtømning, som kan betragtes som “retfærdig”. Det generelle grundlag for traktataftaler, der dækker priser og kompensation for nedbrydning, er grundlæggende 1) en forpligtelse til at anvende CTR-teknologianlæg, der spredes fra 1985 og frem, og 2) en forpligtelse til at bringe disse regioner op på niveauet for anvendelse af CTR-orienteret teknologi i 1985/1990-perioden.”

For næsten fem årtier siden, da LaRouche fremsatte dette forslag, var Kina endnu ikke begyndt at komme sig over kulturrevolutionen. Nu er Kina den største produktive økonomi i verden, en “rummagt” og førende i verden inden for flere områder af fusions- og “CTR”-forskning (kontrolleret termonuklear reaktion). Som Russia Today for nylig påpegede, “tegner de fem (“BRIKS”) medlemmer sig for næsten en tredjedel af den globale økonomi.” I 1975 foreslog LaRouche, hvad der svarede til et 10-15-årigt “forceret” lyn-program, svarende til Manhattan-projektet, for at omstille nationaløkonomier verden over til nukleare/termiske-nukleare energibaserede økonomier, hvor fossile brændstoffer naturligt bliver mindre og mindre brugt over tid, på grund af de meget højere energiflux-tætheder, såvel som de højere absolutte mængder energi, der produceres af systemer af højere orden. I stedet for at være afhængig af de riges luner, hvad enten det er virksomheder eller enkeltpersoner, for de sædvanlige, normalt uærlige forslag i “Bwana/herremands-stil” (“Hvorfor giver Elon Musk ikke 1 milliard dollars til den sydafrikanske regering til fælles rumforskning med det succesfulde indiske program?”), er den Nye Udviklingsbank og andre sådanne mekanismer begyndelsen på det vanskelige arbejde, den vanskelige tænkning og den vanskelige diskussion om de rigtige måder at gøre, det på, somhvad den tidligere brasilianske præsident Dilma Roussef har insisteret på skal må gøres: “Vi vil forvandle os til en vigtig bank for udviklingslande og nye markeder. Vores fokus skal være dette: en bank lavet af udviklingslandene for dem selv.”

Overførsel af avanceret teknologi i bytte for vigtige råvarer, som den eneste retfærdige måde, hvorpå de transatlantiske nationer kan betale tilbage for naturressourcerne i Afrika, Asien og Sydamerika, ville ikke blot resultere i et eksponentielt stigende energiforbrug pr. indbygger og pr. kvadratkilometer, som er afgørende for Afrikas, Sydamerikas og Asiens økonomiske fremskridt, men ville, lige så vigtigt, gøre det samme i de transatlantiske nationer selv og vende deres ellers ustoppelige økonomiske (og moralske) forfald. Denne tilgang er selvfølgelig det modsatte af “energibesparelse”.

LaRouche bemærkede i sit essay, “Myten om ligevægtsøkonomi” fra 1979:

“Når dele af menneskeheden på noget tidspunkt har tyet til ‘energibesparelse’, ville samfundene være brudt sammen, biologiske katastrofer med hungersnød, epidemier og ørkendannelse ville have kastet et sådant samfund tilbage i retning af barbariet. Det skal understreges, at forskellige nu hedengangne samfund har valgt den malthusianske “energibesparelsespolitik” og er gledet ud i vildskab eller endda glemsel…. Der er noget mere dybtgående end blot kalorier af energi involveret i at skabe de succesfulde forgreninger af menneskelig kulturel udvikling. Kilden til den nye energi er menneskesindets kreative mentale potentiale. I de udviklingsforløb af teknologier, som vi forstår som sammenhængende fremskridt i videnskabelig viden, øger mennesket sin vidende, viljestærke beherskelse af den lovmæssige organisering af vores univers.”

Den 9. september vil Schiller Instituttet, i dette nyligt ændrede intellektuelle miljø, afholde en international konference for at diskutere de fysisk-økonomiske, videnskabelige og kulturelle forudsætninger for en ny, retfærdig økonomisk orden, hvor menneskesindets kreative potentiale, og ikke den enkeltes rang, økonomiske status, antal akademiske grader eller hatstørrelse, betyder noget. Få dage før 60-årsdagen for Martin Luther Kings “I Have A Dream”-tale bekræftede den indiske nation udødeligheden af Lokmanya Balgangadhar Tilak, Mahatma Gandhi, Jawaharlal Nehru og Rabindranath Tagore, af Indira Gandhi og af Gandhi-tilhængeren King selv ved at opnå en af de mest avancerede videnskabelige ingeniørpræstationer i menneskehedens historie, “til en brøkdel af prisen for en Hollywood-film.” Indien havde betalt en gæld til ikke bare sine grundlæggere, men, som premierminister Modi bemærkede, til hele menneskeheden. BRIKS-Plus-rumkommissionen, som Modi foreslog om morgenen efter Chandrayaan-3’s landing på Månen, banker på døren til en næsten afdød imperialisme. Gennem vores kommende konference kan vi hjælpe med at åbne den dør.

Foto: Wikimedia Commons




Webcast med Helga Zepp-LaRouche: BRIKS-udfordringen til det Globale Nord

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 30. august 2023, og jeg er jeres vært, Harley Schlanger. Hvis du vil deltage i diskussionen, kan du sende spørgsmål eller kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Siden vores sidste webcast er BRIKS-topmødet i Sydafrika afsluttet med resultater, der trodsede forudsigelserne fra mange i Vesten om, at der ikke kunne opnås enighed om en udvidelse. I stedet tilføjede BRIKS seks nye medlemmer og har nu et betydeligt større BNP end G7. Hvad mener du, at topmødet opnåede, Helga, og hvad er dine forventninger til BRIKS’ fremtid?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Dette er et gennembrud for hele menneskeheden, fordi det er et ønske fra flertallet af landene i det Globale Syd om at afslutte et system, der begyndte omkring 1500 med kolonialismen, og som har fastholdt disse lande i det Globale Syd i relativ underudvikling – ikke “relativ” underudvikling, men betydelig underudvikling – og nægtet dem deres medfødte ret til at udvikle sig som alle andre mennesker og nationer på planeten. Så jeg synes, det er en fantastisk, glædelig begivenhed, og hvis Vesten bare ville opgive deres geopolitiske synspunkt, ville de glæde sig, for faktisk sejler de vestlige lande på Titanic med en kollapsende økonomi – i hvert fald hvad angår Europa, det er helt sikkert tilfældet – med truslen om en opløsning af hele det transatlantiske finansielle system; og hvis de var kloge, ville de bare sige: “Det er fantastisk”, at disse lande, som allerede nu, BRIKS er udvidet til 11 lande, og de repræsenterer nu 47% af verdens befolkning, og jeg tror mere end en tredjedel af verdens købekraft. Så man kan sige, at disse lande er på vej mod vækst, udvikling og uddannelse af deres unge: Det er en enestående mulighed for os til at omorganisere vores måde at gøre tingene på.

Men det kommer nok til at kræve nogle flere chok, for lige nu er det tåbeligt. Jeg vil råde vores læsere, det vil sige jer, til ikke bare at læse, hvad Washington Post eller New York Times eller en anden liberal avis siger om BRIKS: Gå på internettet, download talerne fra præsident Ramaphosa [https://brics2023.gov.za/2023/08/22/address-by-president-cyril-ramaphosa-at-the-brics-business-forum-leaders-dialogue-22-august-2023/], præsident Lula [https://www.gov.br/planalto/en/follow-the-government/speeches/speech-by-president-luiz-inacio-lula-da-silva-during-the-brics-summit-open-plenary-session#:~:text=], premierminister Modi [https://www.mea.gov.in/Speeches-Statements.htm?dtl/37028/English_translation_of_Prime_Ministers_remarks_at_the_15th_BRICS_Summit], Xi Jinping [https://www.fmprc.gov.cn/mfa_eng/zxxx_662805/202308/t20230823_11130928.html], udenrigsminister Lavrov, Putin [http://en.kremlin.ru/events/president/news/72085], og læs disse i deres helhed, og du vil se, at der er en fælles hengivenhed for at overvinde menneskehedens virkelige fjender: fattigdom, underudvikling, sult. Og der er en utrolig optimisme, for kun to dage før topmødet lancerede Indien sin vellykkede månemission og blev det fjerde land på jorden, der landede blødt på månen, på Sydpolen, og der har de gjort store opdagelser siden da. Og premierminister Modi udtrykte stor glæde over, at han vil opgradere det indiske rumprogram og gøre det til et BRIKS-rumforskningskonsortium, hvilket betyder, at alle BRIKS-landene nu vil deltage i en fælles mission for at udforske rummet.

Hvis du nu læser, hvad disse latterlige aviser skrev om det, så skrev de: “Den eneste grund til, at inderne er glade, er, at det russiske eksperiment slog fejl et par dage tidligere, og inderne er nu glade for, at de er overlegne …”. Det er ikke sandt! Det er ikke sket! Der var en utrolig følelse af glæde hos alle, og jeg tror, at Vesten simpelthen er fuldstændig hysterisk, fordi de ikke ønsker at reflektere over deres egne metoder.

Denne nye kombination er ekstremt stærk: den er optimistisk, og den giver muligheder for alle de lande, der er involveret. For eksempel er der nu tre store olieproducerende lande, der har tilsluttet sig. Der er selvfølgelig Rusland, som allerede er med i BRIKS, og så er der Iran, Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater, hvilket praktisk talt betyder, at USA’s og Vestens tidligere kontrol over oliepriserne ikke længere eksisterer. Og det betyder meget, fordi det fjerner magten til at indføre ensidige sanktioner. Så der sker en fuldstændig ændring i magtstrukturen, og jeg tror, at det er dette virkelige hysteri, som jeg vil kalde det, der er grunden til, at de ikke er i stand til at præsentere det for, hvad det er, nemlig et enormt skridt fremad i menneskehedens historie ved for første gang at tilbyde en chance for at overvinde underudviklingen af milliarder af mennesker.

En person, der tænker normalt, og ikke geopolitisk eller oligarkisk eller noget i den stil, ville være glad for det! Det er fremskridt – det er fremskridt for hele menneskeheden. Men som jeg sagde, vil det nok tage et par chok mere, før folk indser det.

SCHLANGER: Helga, jeg har modtaget e-mails, der udtrykker begejstring for BRIKS-topmødet og også for din rolle i opbygningen af støtte til forandring i det globale Nord, i USA og Europa. Et eksempel på dette er et spørgsmål fra Pat, som spurgte, om du deltog i topmødet, og så spurgte han: “Kan den nye BRIKS-arkitektur ændre en nation, der modstår eller modsætter sig den?”

ZEPP-LAROUCHE: Nej, desværre deltog jeg ikke i BRIKS-mødet, eftersom det var et møde for regeringschefer. Men jeg har læst talerne, og jeg har set på dækningen i forskellige lande, så jeg tror, jeg har en ret god idé om dynamikken. Jeg tror, at det er ved at tage fart nu, og jeg mener, at der er yderligere 12 lande, måske flere, som allerede har ansøgt formelt; derudover er der mere end 40, som allerede har udtrykt stor interesse for at blive medlem, og de forskellige talsmænd for BRIKS har sagt, at der vil komme en anden og tredje bølge af ansøgninger, registreringer eller kandidater til medlemskab.

Så jeg forventer, at om måske et år eller deromkring, højst to år, vil dette virkelig blive det førende – det er allerede ved at blive det førende, men det vil konsolidere sig som den vigtigste, den mest magtfulde økonomiske gruppe af nationer. De har klart tilkendegivet, at de er åbne over for alle. De har ikke sagt, at de er imod Vesten, det er simpelthen ikke sandt! Der har været latterlige overskrifter i nogle medier om, at “dette er den største trussel mod NATO”, men det er ikke sandt! Lad være med at tro på det! Disse lande har aldrig sagt, at de ønsker at gå i krig med Norden. Og på en måde er du nødt til at tjekke dine antagelser, for alt, hvad disse lande ønsker, er at slippe af med et system, der ikke tillod dem at bruge deres egne ressourcer til deres videre udvikling. Og nu insisterer de på, at de skal have ret til at forarbejde deres egne materialer, til at øge produktiviteten af det de laver, og at de skal have kreditlinjer, der gør det muligt for dem at foretage den slags investeringer, der gør det muligt for dem at gennemføre det.

Så enhver, der tænker rigtigt, eller tænker som et menneske, bør være glad! Det er ikke noget at bekymre sig om, medmindre det er ligesom de ting, hvor hvis du råber i skoven, får du et ekko tilbage; så hvis du råber: “Fjende! Fjende! Fjende!” har du en chance for faktisk at gøre folk og lande til fjender; men hvis du rækker hånden ud og siger, lad os samarbejde til gavn for os alle, så får du det resultat. Så alt, hvad jeg kan sige, er, at jeg tror, at de lande, der vil være negative, vil finde sig selv marginaliserede, og jeg tror, at størstedelen af verden vil bevæge sig i den retning: Det er min absolutte overbevisning.

SCHLANGER: Der var en rapport i dag om, at De forenede arabiske Emirater vil indskyde kapital i BRIKS’ nye udviklingsbank. Og vi har et spørgsmål: “Hvor betydningsfuld er denne meddelelse,” og vil det åbne døren for andre lande til at investere?

ZEPP-LAROUCHE: Absolut. Jeg tror, at de forskellige statslige investeringsfonde, især Golfstaterne, som har enorme reserver, helt sikkert vil styrke Den Nye Udviklingsbanks evne til at blive det, som præsident Lula sagde for et par måneder siden, da den blev opgraderet i Shanghai, at Den Nye Udviklingsbank vil blive den store bank for det Globale Syd.

Hvilket gør mig særligt glad, fordi jeg føler, at min afdøde mand, Lyndon LaRouche, virkelig spillede en ekstremt vigtig rolle i at skabe og derefter cirkulere de ideer, der i sidste ende ville føre til et sådant resultat. For tilbage i 1975 havde han foreslået, da han kom tilbage fra en rejse til Irak og Baath-partiets festligheder, hvor han havde mødt mange ledere fra Den tredje Verden og diskuteret problemerne der; han var kommet tilbage med et stort gennembrud, et revolutionerende forslag om at erstatte IMF med en International Udviklingsbank.

Det var en virkelig skelsættende idé, for at turde udfordre IMF’s betingelser, som var den mekanisme, der forhindrede udviklingslandene i at få adgang til ubetinget kredit, tvang dem til først at betale deres gæld, før de kunne investere i sociale systemer og generelt holde dem tilbage; så hvad dette IDB-forslag var, var idéen om, at der på det tidspunkt skulle skabes en kredit på 400 milliarder dollars om året til teknologioverførsel til udviklingslandene, der skulle gå til veldefinerede projekter. Denne idé cirkulerede i et helt år i den Alliancefri Bevægelse på det tidspunkt, og de vedtog i deres endelige resolution i 1976 i Colombo praktisk talt denne idé om IDB og opfordrede til en retfærdig ny økonomisk verdensorden.

Hvis man læser IDB’s tekst nu, er det stadig den bedste og klareste økonomiske beskrivelse af, hvordan en sådan bank skal fungere. [“How the International Development Bank Will Work” https://larouchepub.com/lar/2022/4920-how_the_international_developm-lar.html] Her kan man se, at ideerne faktisk er ved at blive til virkelighed. For eksempel: Kina og Iran har lige indgået en aftale, hvor Kina vil hjælpe Iran med at udvide Khomeini-lufthavnen i Teheran for 2,5 milliarder dollars, og Iran vil betale for det med olie til en værdi af 2,5 milliarder dollars. Så hvad der normalt ville fremgå af statistikkerne som en handelsvolumen på 5 milliarder dollars, viser sig nu som nul, fordi det er 2,5 mod 2,5, så det udligner hinanden. I et interview blev den tidligere undersekretær i det italienske økonomiministerium, Michele Geraci, spurgt: Betyder det, at Iran og Kina går tilbage til byttehandler, og han gav det meget indlysende svar, at det gør de ikke: Nej, men det giver dig en forsmag på, hvordan den nye valuta kommer til at fungere, nemlig at du kommer til at handle uden valutaer, men der vil blive etableret en ny regningsenhed, som vil lette en sådan handel gennem et såkaldt clearing house, og så vil det blive udvidet.

Så jeg tror, det er præcis, hvad Lyndon LaRouche havde foreslået med IDB og i et senere indlæg kaldet “On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency” [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf] Jeg vil gerne sige, at alle, der ønsker at vide, hvordan denne nye mekanisme vil fungere, bør gå ind på vores hjemmesider og få en kopi af disse dokumenter og studere dem. For det er faktisk grundlaget for det, disse lande er i gang med at indføre lige nu.

SCHLANGER: Der kommer e-mails ind, og folk spørger, hvad de kan gøre for at støtte dette? En af de ting, de kan gøre, er at tilmelde sig vores konference den 9. september. Schiller Instituttet vil være vært for konferencen “Lad os gå sammen med det Globale Flertal om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien”! [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909] Der kommer mere.

Nu skriver Josh: “Hvordan får en fyr fra Minnesota en bankobligation til sanering uden at investere i Wall Street eller City of London?” Det må du holde øje med, for jeg er ikke sikker på, at de sælger obligationer til den gennemsnitlige investor endnu.

Men Helga, jeg vil gerne gå videre til et andet aspekt af den strategiske situation: Der er mange kilder, inklusive Wall Street Journal, der siger, at Biden og de NATO-allierede har til hensigt at fortsætte med at give penge og militær hjælp til Ukraine. David Ignatius, som ofte er en CIA-lækage for Washington Post, sagde, at “strategisk tålmodighed er det bedste våben mod Putin. Spørgsmålet er: “Hvad kan ændre denne holdning i Vesten? Er der udsigt til nye fredsinitiativer?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at ideen om at fortsætte denne krig er det mest kyniske perspektiv, man kan forestille sig, fordi det hele sker på ryggen af det ukrainske folk! Se, tabene er enorme på begge sider, men jeg tror, de er meget højere på den ukrainske side; det ukrainske folk bliver ødelagt; økonomien bliver ødelagt, så det er simpelthen en total katastrofe. Der har lige været en advarsel fra nogle meget fremtrædende, højtstående personer i Tyskland, der advarede om, at Første Verdenskrig vil blive set som den store tragedie i det 20. århundrede. Og vi bør absolut sørge for, at krigen i Ukraine ikke bliver det 21. århundredes store tragedie, fordi den har potentiale til at føre til atomkrig.

Jeg tror, at dette er meget fremsynet i mange menneskers bevidsthed, så der er mange flere bestræbelser på at få en fredsforhandling i stand. Afrikanerne spillede en meget vigtig rolle; det blev diskuteret igen i forbindelse med BRIKS-topmødet, topmødet mellem præsident Xi Jinping og afrikanerne umiddelbart efter; så er pave Frans’ initiativ stadig meget aktuelt; også den ungarske præsident har lige været i Rom og før det i Kiev. Der er stadig mange mennesker, der forsøger at finde en løsning på hele problemet, men det kræver, at flere mennesker i det såkaldte Globale Nord vågner op og indser farerne. Jeg tror, at stemningen i befolkningen – jeg kender den i USA fra de grunde, jeg har hørt, men i Tyskland, for eksempel, er folk virkelig, absolut desperate! Man ville ikke vide det, hvis man bare så tv eller læste aviserne: Men se, hvad der sker som følge af sanktionerne mod Rusland, som ikke har ødelagt den russiske økonomi, som vores ubeskrivelige udenrigsminister siger; det er ikke sandt om Rusland. Rusland klarer sig relativt godt!

Men det ødelægger Tyskland: Tyskland er i frit fald! Du har nu, sent, endelig, nogle af de store industrisammenslutninger, der beder regeringen om at gribe ind og gøre, hvad den amerikanske regering gjorde med Inflation Reduction Act, støtte investeringer, sænke energipriserne – fordi energipriserne dræber den tyske industri! Mange er ved at lukke ned. Du har ingen anelse om, hvad der foregår i Tyskland: Der er bagerier, der lukker, servicevirksomheder som frisører, andre serviceydelser; middelklassen, mellemniveauet i industrien lukker enten eller tager til udlandet, investerer i USA, lokket af fordelene ved loven om inflationsreduktion, eller tager til Kina. Mange af de såkaldte “skjulte champions”, som allerede har investeret i Kina, siger, når man spørger dem: “Har I tænkt jer at komme tilbage?”: “Absolut ikke. Vi kan på ingen måde komme tilbage under disse forhold!”

Så det, du ser lige nu, er et kollaps af den tyske økonomi, hvilket er utroligt. Den vil nå et bristepunkt, fordi ideen om, at man kan holde krigsøkonomien i gang ved at producere mere og mere militært udstyr, våben, samtidig med at man forsømmer økonomiens reelle produktionsgrundlag, den vil nå et bristepunkt. Men jeg ved ikke, om det sker i dette efterår: Der er altid en krise i slutningen af finansåret. Det kan komme gennem en hidtil uset udvikling.

Men jeg tror, at Vesten lige nu, inklusive NATO, inklusive krigsmaskinen, er en kæmpe, der står på lerfødder. Jeg synes, at de regeringer, der fører disse politikker, spiller hasard med deres folks velfærd. Jeg synes ikke kun, at de er inkompetente, de er ikke ledere, de er mest af alt klamphuggere. Men de ødelægger det, som generationer og atter generationer har opbygget i efterkrigstiden, og jeg tror, at vi nu i nogle lande, herunder Tyskland, har den værste regering i efterkrigstidens historie, og befolkningen er ved at blive hysterisk. Det kan ikke fejes ind under gulvtæppet ret længe.

SCHLANGER: En af de ting, folk kan gøre, er at cirkulere din “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!” til at gå sammen med det Globale Syd, og den er tilgængelig på Schiller Instituttets hjemmeside. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] Vi har fået en enorm respons på det, mange underskrifter, men vi har brug for flere. Vi har brug for, at flere og flere engagerer sig for at skubbe disse stædige regeringer ud i virkeligheden.

Nu har vi et spørgsmål fra en af vores faste seere, Menashe, som spørger: “Hvad er konsekvenserne af den nuværende runde af kup i Afrika for udviklingen af BRIKS-landene?” Der var endnu et kup i Gabon i dag. Hvad tænker du om det?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det er et udtryk for et lignende fænomen, som når BRIKS-landene udvider deres kamp mod kolonialismen. Men disse kup i Vestafrika er dybest set drevet af det samme motiv: Det såkaldte “France-Afrique”, den tidligere franske koloniale del af Afrika, franskmændene er de mest forhadte mennesker i den del af Afrika lige nu, og europæerne reagerer på det på en fuldstændig latterlig måde. Der er et møde mellem EU’s udenrigsministre i Spanien lige nu, og det eneste, de diskuterer – ifølge de første rapporter – er at forsøge at opmuntre ECOWAS til at iværksætte militære operationer mod disse regeringer. Det eneste, man kan opnå ved det, er at sætte hele det afrikanske kontinent i brand! Men størstedelen af befolkningerne i disse lande støtter disse kup, så jeg tror, at det eneste, europæerne kan opnå, er at bringe sig selv endnu mere i miskredit i hele verdens øjne. De forsøger at fortsætte den såkaldte “krig mod terrorisme”, træner politi, træner militær, men vi har set i Afghanistan eller Irak, hvordan de sidder der i årtier og etablerer militære styrker, og på et tidspunkt forlader de landet, og så kan man se, hvad der sker i mellemtiden: Der er ingen udvikling overhovedet! Ikke i Afghanistan, ikke i Irak. Og så får man et tilbageslag, og det kommer i form af et nyt system, der danner sig selv.

Så det er virkelig på tide, at de såkaldte “strategiske eksperter” begynder at tænke: Hvis de er så kloge, hvorfor bliver alle deres mål så ved med at mislykkes?

SCHLANGER: Jeg har tre spørgsmål mere, og jeg vil holde dem korte, så vi kan få dem med. Det blev meddelt i dag, at en domstol i Pakistan har suspenderet den dom, der førte til fængslingen af premierminister Imran Khan. En fast bidragyder fra Storbritannien spørger: “Vil der komme en modreaktion mod USA på grund af lækagen om, at Blinken beordrede Khan fjernet i marts 2022?”

ZEPP-LAROUCHE: Det ved jeg ikke. Det eneste, jeg kan sige, er, at Imran Khan har mange tilhængere. Jeg tror, at Pakistan har en enorm økonomisk krise. På grund af sin geografiske placering er det en naturlig del af Bælte- og Vej-Initiativet, den Nye Silkevej. Der sker en enorm udvikling i hele den syd- og centralasiatiske region. Jeg ved, at det stadig er et meget omstridt område, fordi det er den region, hvor briterne har fokuseret deres “Great Game”, i bund og grund planen om at ødelægge Rusland for nylig og også at destabilisere Kina. Så det er en meget anspændt situation, men jeg tror, at hvis retfærdigheden sker fyldest, vil Imran Khan blive genindsat, og hvis der er et nyt valg, mener jeg, at han har en meget god chance for at vinde.

SCHLANGER: Dette er et spørgsmål, som jeg tror, du vil blive glad for at høre fra Anthony, der spørger: “Kan du fortælle om Lyns rolle i López Portillos forsøg på en olie-for-teknologi aftale, som blev aflivet af Brzezinski?” I betragtning af at vi nu har Kina-Iran-aftalen, som du nævnte, hvad var det så for et forslag, Lyn kom med til Mexicos præsident José López Portillo?

ZEPP-LAROUCHE: Åh, det var en meget god ting. I 1982, da Wall Street-bankerne havde organiseret en utrolig kapitalflugt ud af Mexico, ringede præsident López Portillo til Lyndon LaRouche for at hjælpe ham med at forsvare den mexicanske økonomi mod en sådan manipulation. Vi fløj til Mexico, og på mindre end tre uger skrev Lyn en boglang rapport, Operation Juárez, som var en plan ikke bare for forsvaret af Mexico, men også for hele den latinamerikanske infrastrukturelle integration.

Kort tid efter, den 1. september 1982, gennemførte López Portillo den: Han indførte kapitalkontrol, han oprettede en nationalbank, han begyndte at udstede kreditlinjer. På det tidspunkt opstod der et ramaskrig på Wall Street, i Frankfurt og i City of London, fordi de mente, at de latinamerikanske banker havde dannet et skyldnerkartel – hvilket aldrig var tanken. Idéen var at få en velordnet reorganisering af banksystemet.

Desværre handlede Brasilien og Argentina ikke solidarisk med Mexico på det tidspunkt, så da López Portillo forlod embedet i slutningen af november 1982, sluttede hele indsatsen. Men nu har vi en genoplivning i form af Brasiliens præsident Lula, som er et meget aktivt medlem af BRIKS, og på BRIKS-topmødet argumenterede han meget stærkt for, at Argentina skulle integreres i BRIKS. Mexico anmoder på nuværende tidspunkt ikke om at blive en del af BRIKS, men det er, som alle mexicanere altid siger, “af historiske og geografiske årsager” på grund af Mexicos position.

Så jeg tror bestemt, det er en idé, der er meget levende i den nuværende konfiguration.

SCHLANGER: Jeg har et spørgsmål fra Maryanne, som jeg synes udtrykker den naturlige reaktion i lyset af mediernes fortielser og løgne. Hun spørger: “Hvis vi går sammen med BRIKS” – jeg går ud fra, at hun mener USA – “betyder det så, at vi som amerikanere mister forfatningen og vores Bill of Rights?”

ZEPP-LAROUCHE: [griner] Nej! Nej, nej, tværtimod, I kommer til at få dem tilbage! For lige nu tror jeg ikke, at forfatningen er særlig sikker, men det er BRIKS’ princip at være et partnerskab mellem suveræne lande. Princippet om suverænitet er i høj grad udgangspunktet for hele dette nye system, og også ikke-indblanding i det andet lands, det respektive lands, indre anliggender. Det betyder, at alle de ting, der med rette og retfærdighed hører til den amerikanske historie, de historiske resultater, absolut vil forblive USA’s suveræne ret. I en vis forstand er den eneste forskel, at det vil give de samme rettigheder til ethvert andet land.

Faktisk var den amerikanske præsident, der havde den samme slags idé, meget påvirket af Leibniz, John Quincy Adams, der, som du ved, også havde været ambassadør i Europa. Han talte flere sprog, og han havde en meget klar idé om, at samarbejde mellem suveræne nationer var den eneste måde at skabe fred på. Han er berømt for at sige, at det ikke var USA’s rolle at gå ud og “jage fremmede monstre”. Men rent faktisk at danne et sådant partnerskab af “fuldt suveræne republikker” eller nationalstater. Jeg tror, at det er den store udfordring, som vi skal løse.

Jeg vil virkelig gerne have, at I underskriver denne “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden,” for freden i hele verden, hele menneskehedens fremtid afhænger virkelig ikke af, hvad BRIKS gør. De gør, hvad de har planlagt at gøre i lang tid. Nu tager de sig sammen og danner et system, som vil være til gavn for dem alle. Men hvis vi kan undgå den nuværende fare for, at hele situationen kommer ud af kontrol og fører til en atomkrig – og lad være med at narre dig selv, hvis det nogensinde kommer til brug af atomvåben, vil det være det: Der vil absolut ikke være nogen chance for, at menneskeheden overlever det. Det er atomkrigens natur, at når man først bruger ét atomvåben, vil alle blive brugt, og resultatet vil være en atomvinter i 10 eller flere år, og det vil udslette alt liv på planeten, fordi ingen vil have noget at spise, fordi intet vil vokse. Det vil være enden på det hele. Der vil ikke være nogen historiker tilbage til at registrere det.

Det er den fare, vi er i, og det er derfor, vi bør mobilisere kraftigt, og du bør træffe en beslutning om, at du vil blive aktiv – du ved, på et tidspunkt som dette, hvor det er meget tydeligt, at vi befinder os i en transformation, som jeg bliver ved med at sige, en gang i tusind år, for kolonialismens periode var 600 år, og den er helt sikkert ved at være slut, og den vil enten ende med, at hele civilisationen uddør, eller med en ny æra for menneskeheden, hvor vi alle lever sammen og fokuserer på menneskehedens virkelige fjender, som er sult, fattigdom og underudvikling: Sult, fattigdom, underudvikling, faren for at blive tilintetgjort af en asteroide, uovervindelige sygdomme – og vi bør fokusere på disse, menneskehedens fælles mål, og arbejde sammen. Jeg tænker på det, premierminister Modi sagde om BRIKS’ konsortium for rumsamarbejde: Vi burde have sådanne konsortier for alle de områder, der er menneskehedens fælles mål! Vi kunne gøre sådanne vidundere, og vi kunne bruge al vores tid på kreativitet, på at gøre ting, der gør livet bedre for alle mennesker. Og jeg tror, det er det øjeblik, vi befinder os i lige nu!

Så jeg vil virkelig appellere til dig om at tage affære. Lad være med at sidde på din sofa som en kartoffel, men tag skridtet til at blive aktivist, til at deltage i vores forskellige aktiviteter, til at cirkulere denne “Appel til borgerne i det Globale Nord” med din underskrift og til at indsamle andres underskrifter. Og kom i kontakt med os, for vi har virkelig brug for at få hele verden ind på et andet spor, og du er vigtig for det.

SCHLANGER: Tak, Helga, fordi du er med os igen i denne uge, og jeg vil gerne takke alle jer, der har sendt e-mails, hvor I udtrykker jeres støtte og interesse for dette. Men som Helga lige har sagt, er I nødt til at gøre mere end blot at udtrykke jeres støtte: Deltag i kampen. I vil kæmpe for “Appellen til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden” på Schiller Instituttets hjemmeside [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] og også tilmeldingen til konferencen den 9. september [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909]. Og med det vil jeg sige farvel og på gensyn i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, på gensyn i næste uge! 




Tidligere general Kujat orienterer medierne om optrapning til atomkrig i Europa,
og dernæst om BRIKS!

Den 27. august 2023 (EIRNS) – I et langt interview, der blev genudgivet online den 22. august, advarede den tidligere stabschef for det tyske Bundeswehr og derefter formand for NATO’s militærkomité i 2002-2005, general Harald Kujat (pensioneret), om krigstruslen, hvis Tyskland giver efter for NATO’s pres og leverer Taurus-krydsermissiler til Ukraine, og sagde: “Leveringen af Taurus ville være endnu et skridt mod en europæisering af krigen.” Hvis de anvendes mod mål dybt inde i Rusland, vil Moskva reagere: “Det eneste spørgsmål er, om denne reaktion er rettet mod Ukraine eller også mod dem, der gør det muligt for Ukraine at udføre disse angreb.” Og som tidligere mislykkede “game changers”: “Hvis ATACMS og Taurus mod forventning ikke ændrer den strategiske situation fundamentalt til fordel for Ukraine, vil Vesten så acceptere et militært nederlag for Ukraine, eller vil NATO eller en koalition af NATO-lande gribe ind i krigen?” Adspurgt om optrapningsparalleller, der førte til Første Verdenskrig, sagde general Kujat: “Ja, men der er endnu en pointe. Første Verdenskrig er blevet kaldt det 20. århundredes ‘oprindelige katastrofe’, oprindelsen til alle efterfølgende katastrofer: Anden Verdenskrig, Den kolde Krig, Korea-krigen, Vietnam-krigen, for blot at nævne nogle få. Ukraine-krigen må ikke blive det 21. århundredes største katastrofe med en europæisk storkrig og risikoen for en atomkrig begrænset til det europæiske kontinent som konsekvens.” 

Selvom hans analyser stort set er mørklagte i de etablerede medier, er general Kujat ikke pessimistisk og vælger at besvare spørgsmålet efter afsnittet om Første Verdenskrig ved at fokusere på BRIKS! Spørgsmål: “Du nævnte den geopolitiske rivalisering mellem stormagterne. Hvordan ser du den videre globale udvikling?” Kujat svarede: “Ukraine-krigen har bidraget til fremkomsten af en ny multipolær verdensorden, som er ved at få momentum. Med BRIKS-landene opstår der et nyt politisk, økonomisk og militært magtcenter omkring Kina og Rusland, hvis mål er at erstatte USA som den førende verdensmagt og gøre en ende på den amerikanske dollars økonomiske og finansielle dominans som verdens førende valuta. BRIKS-landene, hvis officielle mål er fred, sikkerhed, udvikling og samarbejde, repræsenterer i øjeblikket 40%, de vestlige G7-lande inklusive Japan kun omkring 12,5% af verdens befolkning. Deres bruttonationalprodukt er større end G7-landenes.” Måske forudså han de nye BRIKS-medlemmer og sagde det indlysende: “Kina har til hensigt at samarbejde med Saudi-Arabien om det globale oliemarked og om brugen af atomenergi, støtter Saudi-Arabiens indtræden i BRIKS-gruppen, presser på for dannelsen af en råvarebaseret reservevaluta for at konkurrere med petrodollaren, og har oplagret guldreserver i månedsvis for at erstatte dollaren som verdens reservevaluta.” 

Den sidste del af interviewet handler om det umulige i en militær løsning, især for Ukraine: “Hvis ikke de to store europæiske stater, Frankrig og Tyskland, forpligter sig til en forhandlet fred, vil de stridende parter ikke finde sammen, og deres vej vil føre til en europæisk katastrofe.” Og afslutningsvis tilføjer vi, at ikke ulig de tyske officerer, der i 1938 modsatte sig den kommende tofrontskrig, som de vidste ville føre til Tysklands udslettelse, vurderede general Kujat: “Derfor vil jeg gerne slutte af med at understrege: Det må ikke være sådan, at den føderale regering fortsætter med at ignorere det forfatningsmæssige krav om fred, fremmer risikoen for optrapning og udvidelse af krigen gennem flere og flere våbenleverancer til ‘point of no return’, og ikke gør nogen indsats for at opnå en våbenhvile og indgå en forhandlet fred.”

Foto: Wikimedia CCO




Fejr ændringen hen imod udvikling; forpligt jer til at besejre dens fjender

Den 25. august 2023 (EIRNS) – Som det nogle gange sker, som ved forsyn, mødes det personlige og det historiske i et stort glædens øjeblik. I dag er det en særlig fødselsdag for Schiller Instituttets grundlægger og leder, Helga Zepp-LaRouche, som afslutter en uge med betydningsfulde begivenheder, der bevæger verden i retning af økonomisk udvikling, retfærdighed og fred, som hun har kæmpet for hele sit liv sammen med sin mand, Lyndon LaRouche.

I denne uge mødtes de fem BRIKS-lande i Sydafrika (22.-24. august) og føjede seks nye medlemslande (Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien, De forenede arabiske Emirater og Argentina) til deres rækker af engagement i global forbedring. Dette skal udelukkende ses som begyndelsen på en ny fase i det internationale samarbejde. Et udtryk for dette er den institutionelle forpligtelse, der blev indgået på BRIKS Plus-mødet den 24. august af andre sammenslutninger til at samarbejde med det ekspanderende BRIKS om økonomisk og omfattende udvikling. Den nuværende formand for ASEAN, den indonesiske præsident Joko (“Jokowi”) Widodo, deltog personligt i BRIKS-møderne og talte om de gensidige fordele ved BRIKS-ASEAN-samarbejdet. Han aflagde også et statsbesøg i afrikanske lande – hans første som præsident – i Mozambique, Tanzania og Kenya for at diskutere handel og andre planer. Præsident Kassym-Jomart Tokayev fra Kasakhstan, den nuværende formand for Shanghai Cooperation Organization (SCO), talte til BRIKS-Plus-mødet via video og nævnte forskellige muligheder for samarbejde mellem SCO og BRIKS-Plus, herunder Kasakhstans deltagelse i SCO’s “Digital Silk Road”-begivenhed i 2024.

I en dramatisk bekræftelse af BRIKS-processen landede Indien et rumfartøj på Månen den 23. august, en præstation der er i hele menneskehedens interesse, som premierminister Narendra Modi understregede få minutter efter landingen. Tidligere på ugen mislykkedes Ruslands mission om at lande på Månen, men Ruslands genoplivning af sit måne- og rumprogram er i sig selv en succes og en fordel for hele menneskeheden. I går aftes leverede det robotstyrede russiske Progress-rumskib næsten tre tons forsyninger til Den Internationale Rumstation (ISS), efter planen og i henhold til målet. I dag blev det meddelt, at USA og Rusland, på trods af alle konflikterne, er blevet enige om, at der vil være en ekstra flyvning for en amerikansk astronaut ombord på det russiske Soyuz MS-rumfartøj som en del af den løbende gensidige deling af personale på ISS-ture.

Som en enestående indikator for en epokegørende forandring har verden nu den fulde og hurtige industrialisering af hele det afrikanske kontinent på dagsordenen. Det omfatter hele spektret af aktiviteter fra avanceret produktion til selvforsyning med fødevarer, højteknologisk energi og videnskabelig forskning. I går var den sydafrikanske præsident Cyril Ramaphosa og den kinesiske præsident Xi Jinping sammen værter for dialogen mellem lederne i Kina og Afrika. Præsident Ramaphosa understregede vigtigheden af infrastruktur. Præsident Xi holdt en tale med titlen: “Sammen om at fremme modernisering for at skabe en stor fremtid for Kina og Afrika”. Han præsenterede detaljer inden for tre moderniseringsområder – industrialisering, landbrugsproduktion og en mobilisering af “talent”. Xi bekendtgjorde store nye programmer, såsom at invitere 20.000 regeringsledere og andre ledere til Kina til workshops og træne 10.000 mennesker i tekniske færdigheder.

Lederdialogen mellem Kina og Afrika kommer i hælene på topmødet mellem Rusland og Afrika i Sankt Petersborg, som fokuserede på økonomisk vækst. I denne uge gentog præsident Vladimir Putin de vigtigste forpligtelser til udvikling i en videotale til BRIKS Plus-mødet i går. Han kaldte Afrika for en “prioriteret partner” og sagde: “Rusland er i øjeblikket involveret i mere end 30 lovende energiprojekter i Afrika på forskellige udviklingsstadier. Vi er aktive i 16 lande. For eksempel er Rosatom i gang med at bygge Dabaa-atomkraftværket i Egypten. Den samlede kapacitet for de energiprojekter, vi støtter, er omkring 3,7 gigawatt.

Komponenter og udkast til denne fremgangsmåde er blevet fremlagt i årtier af Lyndon LaRouche og Helga Zepp-LaRouche, især begyndende med bogen The Industrialization of Africa: Fusion Energy Foundation i 1980 (New York: Campaigner Publications, 1980). I 2017 udgav Schiller Instituttet en særlig rapport, “Udvidelse af den ye Silkevej til Vestasien og Afrika: En vision om økonomisk renæssance” af Hussein Askary og Jason Ross.

Det frygtelige paradoks, vi står over for i dette øjeblik, er, at med denne nuværende bølge af fremdrift for realiseringen af verdensudvikling kommer en øget fare fra menneskehedens fjender, der optrapper deres provokationer og konflikter til det punkt, hvor de udløser atomar udslettelse.

Denne trussel var en del af den vurdering, som Zepp-LaRouche i dag gav på et arbejdsmøde i International Peace Coalition (IPC), der diskuterede, hvordan man kan ekspandere kraftfuldt over for faren. Den internationale online-konference den 9. september, arrangeret af Schiller Instituttet, er en vigtig del af den kommende aktionskalender, som også omfatter aktiviteter den 21. september, den International Fredsdag. En stærk opfordring til handling kommer fra filmen “8:15 Hiroshima: From Father to Daughter”, som bliver vist på PBS TV og vil blive vist på dagens IPC-møde. Se traileren: https://www.815documentary.com/

Det er med de bedste fødselsdagsønsker til Helga Zepp-LaRouche, at vi forpligter os til at gøre en ende på de rædsler, menneskeheden står over for, og indlede en ny æra til alles fælles bedste. En smuk fødselsdagshilsen blev i dag sendt af Sergej Glazyev fra Det Russiske Videnskabsakademi på hans Telegram-kanal:

“Kære Helga LaRouche, jeg er glad for at kunne lykønske dig med dette vidunderlige jubilæum! Du bringer godt til verden og en forståelse af den langsigtede fremtidige udvikling! Dine ideer efterspørges i dag af den progressive del af menneskeheden! De er ved at komme til live i den eurasiske økonomiske integration, (EAEU), Bælte- og Vej-Initiativet og skabelsen af et større eurasisk partnerskab. Konceptet om en eurasisk bro, som du fremsatte for mange år siden, er blevet meget relevant i dag og inspirerer os til at skabe et moderne struktureret infrastrukturnetværk for Eurasien.

“Du er blevet en værdig efterfølger til din geniale mand, vor tids store tænker, Lyndon LaRouche. Du fortsætter med succes hans sag: Overgangen til en fysisk økonomi og opbygningen af samfundets produktive kræfter baseret på avancerede teknologier. For et kvart århundrede siden forudsagde Lyndon finansboblens kollaps og ødelæggelsen af det spekulative globale finanssystem. Nu er hans forudsigelser ved at gå i opfyldelse, og du foreslår en vej ud af dødvandet med stigende anarki, baseret på hans ideer om at omlægge den økonomiske politik til udvikling af den reelle sektor.

“Må Gud give dig et godt helbred, nye kreative succeser og realiseringen af dine forslag, som menneskeheden har et påtrængende behov for!” (https://t.me/glazieview/3922)

Fodnote: Sergej Glazyev er en mangeårig samarbejdspartner med LaRouche-bevægelsen. For eksempel har EIR udgivet en engelsk oversættelse af hans bog, Genocide: Russia and the New World Order i 1999.

Foto: CCO

 




XV BRICS-topmøde Johannesburg II Erklæring BRIKS og Afrika

Ikke korrekturlæst

XV BRICS-topmøde Johannesburg II Erklæring BRICS og Afrika: Partnerskab for gensidigt accelereret vækst, bæredygtig udvikling og inklusiv multilateralisme Sandton, Gauteng, Sydafrika

Onsdag den 23. august 2023 

Præambel 

 
1. Vi, lederne af Den Føderative Republik Brasilien, Den Russiske Føderation, Republikken Indien, Folkerepublikken Kina og Republikken Sydafrika mødtes i Sandton, Sydafrika, fra den 22. til den 24. august 2023 til det XV BRICS-topmøde, der blev afholdt under temaet: “BRICS og Afrika: 
Partnerskab for gensidigt accelereret vækst, bæredygtig udvikling og inklusiv multilateralisme”. 

2. Vi bekræfter vores engagement i BRICS-ånden med gensidig respekt og forståelse, suveræn lighed, solidaritet, demokrati, åbenhed, inklusivitet, styrket samarbejde og konsensus. Mens vi bygger på 15 års BRICS-topmøder, forpligter vi os yderligere til at styrke rammerne for gensidigt fordelagtigt BRICS-samarbejde under de tre søjler for politisk og sikkerhedsmæssigt, økonomisk og finansielt og kulturelt og mellemfolkeligt samarbejde og til at styrke vores strategiske partnerskab til gavn for vores folk gennem fremme af fred, en mere repræsentativ, mere retfærdig international orden, et genoplivet og reformeret multilateralt system, bæredygtig udvikling og inklusiv vækst. Partnerskab for inklusiv multilateralisme 

3. Vi gentager vores forpligtelse til inklusiv multilateralisme og opretholdelse af folkeretten, herunder de formål og principper, der er nedfældet i De Forenede Nationers (FN) charter som dets uundværlige hjørnesten, og FN’s centrale rolle i et internationalt system, hvor suveræne stater samarbejder om at opretholde fred og sikkerhed, fremme bæredygtig udvikling, sikre fremme og beskyttelse af demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle og fremme samarbejde baseret på en ånd af solidaritet, gensidig respekt, retfærdighed og lighed. 

4. Vi udtrykker bekymring over brugen af ensidige tvangsforanstaltninger, som er uforenelige med principperne i FN’s charter og har negative virkninger, især i udviklingslandene. Vi gentager vores forpligtelse til at styrke og forbedre den globale styring ved at fremme et mere smidigt, effektivt, repræsentativt, demokratisk og ansvarligt internationalt og multilateralt system. 

5. Vi opfordrer til større repræsentation af emerging markets og udviklingslande i internationale organisationer og multilaterale fora, hvor de spiller en vigtig rolle. Vi opfordrer også til at øge rollen og andelen af kvinder fra EMDC’er på forskellige ansvarsniveauer i de internationale organisationer. 

6. Vi gentager behovet for, at alle lande samarbejder om at fremme og beskytte menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til principperne om lighed og gensidig respekt. Vi er enige om at fortsætte med at behandle alle menneskerettigheder, herunder retten til udvikling, på en retfærdig og ligeværdig måde, på samme grundlag og med samme vægt. Vi er enige om at styrke samarbejdet om spørgsmål af fælles interesse både inden for BRICS og i multilaterale fora, herunder FN’s Generalforsamling og Menneskerettighedsrådet, under hensyntagen til nødvendigheden af at fremme, beskytte og opfylde menneskerettighederne på en ikke-selektiv, ikke-politiseret og konstruktiv måde og uden dobbeltmoral. Vi opfordrer til respekt for demokrati og menneskerettigheder. I den forbindelse understreger vi, at de bør implementeres på globalt plan såvel som på nationalt plan. Vi bekræfter vores forpligtelse til at sikre fremme og beskyttelse af demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle med det formål at opbygge en lysere fælles fremtid for det internationale samfund baseret på gensidigt fordelagtigt samarbejde. 

7. Vi støtter en omfattende reform af FN, herunder Sikkerhedsrådet, med henblik på at gøre det mere demokratisk, repræsentativt, effektivt og virkningsfuldt, og for at øge udviklingslandenes repræsentation i Rådet, så det kan reagere hensigtsmæssigt på de fremherskende globale udfordringer og støtte de legitime forhåbninger hos vækst- og udviklingslande fra Afrika, Asien og Latinamerika, herunder Brasilien, Indien og Sydafrika, om at spille en større rolle i internationale anliggender, især i FN, herunder Sikkerhedsrådet. 
8. Vi bekræfter vores støtte til det åbne, gennemsigtige, retfærdige, forudsigelige, inkluderende, retfærdige, ikke-diskriminerende og regelbaserede multilaterale handelssystem med Verdenshandelsorganisationen (WTO) i centrum, med særlig og differentieret behandling (S&DT) for udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande. Vi understreger vores støtte til at arbejde hen imod positive og meningsfulde resultater af spørgsmålene på den 13. ministerkonference (MC13). Vi forpligter os til at engagere os konstruktivt i at forfølge den nødvendige WTO-reform med henblik på at præsentere konkrete resultater på MC13. Vi opfordrer til genoprettelse af et fuldt og velfungerende tostrenget bindende WTO-tvistbilæggelsessystem, der er tilgængeligt for alle medlemmer inden 2024, og udvælgelse af nye medlemmer af appelorganet uden yderligere forsinkelse. 
9. Vi opfordrer til behovet for at gøre fremskridt i retning af at opnå et retfærdigt og markedsorienteret handelssystem for landbrug, udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, fremme bæredygtigt landbrug og fødevaresystemer og implementere modstandsdygtige landbrugsmetoder. Vi understreger behovet for at levere på landbrugsreformen i overensstemmelse med mandatet i artikel 20 i landbrugsaftalen, samtidig med at vi anerkender vigtigheden af at respektere mandaterne med hensyn til en permanent løsning på offentlig oplagring (PSH) til fødevaresikkerhedsformål og særlig beskyttelsesmekanisme (SSM) for udviklingslande, herunder LDC’er, i deres respektive forhandlingssammenhænge. BRICS-medlemmerne er også bekymrede over handelsrestriktive foranstaltninger, som ikke er i overensstemmelse med WTO’s regler, herunder ensidige ulovlige foranstaltninger som sanktioner, der påvirker landbrugshandelen. 
10. Vi støtter et robust, globalt finansielt sikkerhedsnet med en kvote baseret og tilstrækkeligt finansieret International Valutafond (IMF) i centrum. Vi opfordrer til, at Den Internationale Valutafonds (IMF) 16. generelle gennemgang af kvoterne afsluttes inden den 15. december 2023. Gennemgangen bør genskabe kvoternes primære rolle i IMF. Enhver justering af kvoteandele bør resultere i stigninger i kvoteandelene for nye markeder og udviklingsøkonomier (EMDC’er), samtidig med at de fattigste medlemmers stemme og repræsentation beskyttes. Vi opfordrer til en reform af Bretton Woods-institutionerne, herunder en større rolle til emerging markets og udviklingslande, også i ledende stillinger i Bretton Woods-institutionerne, som afspejler EMDC’ernes rolle i verdensøkonomien. 
Fremme af et miljø for fred og udvikling
 
11. Vi glæder os over den fælles erklæring fra BRIKS’ ministre for udenrigsanliggender og internationale relationer, der mødtes den 1. juni 2023, og noterer os det 13. møde mellem BRIKS’ nationale sikkerhedsrådgivere og høje repræsentanter for national sikkerhed, der blev afholdt den 25. juli 2023.
 
12. Vi er bekymrede over de igangværende konflikter i mange dele af verden. Vi understreger vores forpligtelse til fredelig løsning af forskelle og tvister gennem dialog og inklusive konsultationer på en koordineret og samarbejdsvillig måde og støtter alle bestræbelser, der bidrager til en fredelig løsning af kriser. 
13. Vi anerkender vigtigheden af øget deltagelse af kvinder i fredsprocesser, herunder i konfliktforebyggelse og -løsning, fredsbevarelse, fredsopbygning, post-konflikt genopbygning og udvikling samt opretholdelse af fred. 
14. Vi understreger vores forpligtelse til multilateralisme og til FN’s centrale rolle, som er forudsætninger for at opretholde fred og sikkerhed. Vi opfordrer det internationale samfund til at støtte lande i at arbejde sammen om økonomisk genopretning efter pandemien. Vi understreger vigtigheden af at bidrage til postkonfliktlandenes genopbygning og udvikling og opfordrer det internationale samfund til at hjælpe landene med at nå deres udviklingsmål. Vi understreger nødvendigheden af at afstå fra alle tvangsforanstaltninger, der ikke er baseret på international lov og FN-pagten. 
15. Vi gentager behovet for fuld respekt for international humanitær lov i konfliktsituationer og levering af humanitær bistand i overensstemmelse med de grundlæggende principper om menneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, der er fastlagt i FN’s Generalforsamlings resolution 46/182. 
16. Vi roser den fortsatte kollektive indsats fra FN, Den Afrikanske Union og subregionale organisationer, herunder især samarbejdet mellem FN’s Sikkerhedsråd og Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, for at tackle regionale udfordringer, herunder opretholdelse af fred og sikkerhed, fremme af fredsopbygning, postkonfliktgenopbygning og udvikling, og opfordrer til fortsat støtte fra det internationale samfund til disse bestræbelser ved hjælp af diplomatiske midler såsom dialog, forhandlinger, konsultationer, mægling og gode kontorer for at løse internationale tvister og konflikter, løse dem på grundlag af gensidig respekt, kompromis og balance mellem legitime interesser. Vi gentager, at princippet om “afrikanske løsninger på afrikanske problemer” fortsat bør tjene som grundlag for konfliktløsning. I denne henseende støtter vi afrikanske fredsbestræbelser på kontinentet ved at styrke de afrikanske staters relevante kapacitet. Vi er bekymrede over den forværrede vold i Sudan. Vi opfordrer til øjeblikkeligt ophør af fjendtlighederne og opfordrer til, at den sudanesiske befolkning får uhindret adgang til humanitær bistand. Vi er fortsat bekymrede over situationen i Sahel-regionen, især i Republikken Niger. Vi støtter Libyens suverænitet, uafhængighed, territoriale integritet og nationale enhed. Vi gentager vores støtte til en “libysk ledet og libysk ejet” politisk proces med FN-ledet mægling som den vigtigste kanal. Vi understreger behovet for at opnå en varig og gensidigt acceptabel politisk løsning på spørgsmålet om Vestsahara i overensstemmelse med relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og i opfyldelse af mandatet for FN’s mission for folkeafstemningen i Vestsahara (MINURSO). 
17. Vi glæder os over den positive udvikling i Mellemøsten og BRIKS-landenes bestræbelser på at støtte udvikling, sikkerhed og stabilitet i regionen. I denne henseende støtter vi den fælles erklæring fra BRIKS’ viceudenrigsministre og særlige udsendinge for Mellemøsten og Nordafrika på deres møde den 26. april 2023. Vi glæder os over genetableringen af diplomatiske forbindelser mellem Kongeriget Saudi-Arabien og Den Islamiske Republik Iran og understreger, at nedtrapning af spændinger og håndtering af forskelle gennem dialog og diplomati er nøglen til fredelig sameksistens i denne strategisk vigtige region i verden. Vi bekræfter vores støtte til Yemens suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og roser den positive rolle, som alle de involverede parter har spillet ved at skabe en våbenhvile og søge en politisk løsning for at afslutte konflikten. Vi opfordrer alle parter til at engagere sig i inkluderende direkte forhandlinger og til at støtte humanitær bistand, nødhjælp og udviklingsbistand til det yemenitiske folk. Vi støtter alle bestræbelser på at finde en politisk og forhandlet løsning, der respekterer Syriens suverænitet og territoriale integritet, og på at fremme en varig løsning på den syriske krise. Vi glæder os over, at Den Syriske Arabiske Republik er blevet optaget i Den Arabiske Liga. Vi udtrykker vores dybe bekymring over den alvorlige humanitære situation i de besatte palæstinensiske områder på grund af den eskalerende vold under den fortsatte israelske besættelse og udvidelsen af de ulovlige bosættelser. Vi opfordrer det internationale samfund til at støtte direkte forhandlinger baseret på international lov, herunder relevante resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd og Generalforsamling og det arabiske fredsinitiativ, med henblik på en tostatsløsning, der fører til oprettelsen af en suveræn, uafhængig og levedygtig stat Palæstina. Vi roser det omfattende arbejde, der udføres af United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East (UNRWA) og opfordrer til større international støtte til UNRWA’s aktiviteter for at afhjælpe den humanitære situation for det palæstinensiske folk. 
18. Vi udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte forværring af den sikkerhedsmæssige, humanitære, politiske og økonomiske situation i Haiti. Vi mener, at den nuværende krise kræver en haitiansk-ledet løsning, der omfatter national dialog og konsensusopbygning blandt lokale politiske kræfter, institutioner og samfundet. Vi opfordrer det internationale samfund til at støtte de haitianske bestræbelser på at opløse banderne, forbedre sikkerhedssituationen og skabe grundlaget for en langvarig social og økonomisk udvikling i landet. 
19. Vi minder om vores nationale holdninger til konflikten i og omkring Ukraine, som de er kommet til udtryk i de relevante fora, herunder FN’s Sikkerhedsråd og FN’s Generalforsamling. Vi noterer os med påskønnelse relevante forslag om mægling og gode råd med henblik på en fredelig løsning af konflikten gennem dialog og diplomati, herunder de afrikanske lederes fredsmission og den foreslåede vej til fred. 
20. Vi opfordrer til styrkelse af nedrustning og ikke-spredning, herunder konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling og oplagring af bakteriologiske (biologiske) våben og toksinvåben og om deres destruktion (BTWC) og konventionen om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og om deres destruktion (CWC), i erkendelse af dens rolle i beskyttelsen og bevarelsen af deres integritet og effektivitet for at opretholde global stabilitet og international fred og sikkerhed. Vi understreger behovet for at overholde og styrke BTWC, bl.a. ved at vedtage en juridisk bindende protokol til konventionen, der bl.a. indeholder en effektiv verifikationsmekanisme. Vi bekræfter vores støtte til at sikre den langsigtede bæredygtighed af aktiviteter i det ydre rum og forebyggelse af et våbenkapløb i det ydre rum (PAROS) og af dets bevæbning, herunder gennem forhandlinger om vedtagelse af et relevant juridisk bindende multilateralt instrument. Vi anerkender værdien af det opdaterede udkast til en traktat om forebyggelse af placering af våben i det ydre rum, truslen om eller brugen af magt mod objekter i det ydre rum (PPWT), som blev fremlagt på nedrustningskonferencen i 2014. Vi understreger, at praktiske og ikke-bindende forpligtelser, såsom gennemsigtighed og tillidsskabende foranstaltninger (TCBMs), også kan bidrage til PAROS. 
21. Vi gentager behovet for at løse det iranske atomspørgsmål med fredelige og diplomatiske midler i overensstemmelse med folkeretten og understreger vigtigheden af at bevare JCPOA og UNSCR 2231 for international ikke-spredning såvel som bredere fred og stabilitet og håber på, at relevante parter vil genoprette den fulde og effektive implementering af JCPOA på et tidligt tidspunkt. 
22. Vi udtrykker stærk fordømmelse af terrorisme i alle dens former og manifestationer, når som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Vi anerkender den trussel, der udgår fra terrorisme, ekstremisme, der fremmer terrorisme og radikalisering. Vi er forpligtet til at bekæmpe terrorisme i alle dens former og manifestationer, herunder terroristers grænseoverskridende bevægelser og netværk, der finansierer terrorisme, og sikre tilflugtssteder. Vi gentager, at terrorisme ikke bør forbindes med nogen religion, nationalitet, civilisation eller etnisk gruppe. Vi bekræfter vores urokkelige forpligtelse til at bidrage yderligere til den globale indsats for at forebygge og imødegå truslen fra terrorisme på grundlag af respekt for folkeretten, især FN’s charter, og menneskerettighederne, idet vi understreger, at staterne har det primære ansvar for at bekæmpe terrorisme, og at FN fortsat skal spille en central og koordinerende rolle på dette område. Vi understreger også behovet for en omfattende og afbalanceret tilgang fra hele det internationale samfund for effektivt at bremse terroraktiviteterne, som udgør en alvorlig trussel, også i det nuværende pandemiske miljø. Vi afviser dobbeltmoral i bekæmpelsen af terrorisme og ekstremisme, der kan føre til terrorisme. Vi opfordrer til en hurtig færdiggørelse og vedtagelse af den omfattende konvention om international terrorisme inden for FN’s rammer og til at indlede multilaterale forhandlinger om en international konvention til bekæmpelse af kemiske og biologiske terrorhandlinger på nedrustningskonferencen. Vi hilser aktiviteterne i BRICS Counter-Terrorism Working Group og dens fem undergrupper velkommen, baseret på BRICS Counter-Terrorism Strategy og BRICS Counter-Terrorism Action Plan. Vi ser frem til yderligere at uddybe samarbejdet om terrorbekæmpelse. 
23. Mens vi understreger informations- og kommunikationsteknologiens (IKT) formidable potentiale for vækst og udvikling, anerkender vi de eksisterende og nye muligheder, de giver for kriminelle aktiviteter og trusler, og udtrykker bekymring over det stigende niveau og kompleksitet af kriminelt misbrug af IKT. Vi glæder os over den igangværende indsats i ad hoc-komiteen for at udarbejde en omfattende international konvention om bekæmpelse af brugen af IKT til kriminelle formål og bekræfter vores forpligtelse til at samarbejde om gennemførelsen af det mandat, der blev vedtaget i FN’s Generalforsamlings resolution 75/282 i tide. 
24. Vi bekræfter vores forpligtelse til at fremme et åbent, sikkert, stabilt, tilgængeligt og fredeligt IKT-miljø og understreger vigtigheden af at styrke den fælles forståelse og intensivere samarbejdet om brugen af IKT og internettet. Vi støtter FN’s ledende rolle i at fremme en konstruktiv dialog om at sikre IKT-sikkerhed, herunder inden for FN’s åbne arbejdsgruppe om sikkerhed for og i brugen af IKT 2021-2025, og udvikle en universel juridisk ramme på dette område. Vi opfordrer til en omfattende, afbalanceret og objektiv tilgang til udviklingen og sikkerheden af IKT-produkter og -systemer. Vi understreger vigtigheden af at etablere juridiske rammer for samarbejde mellem BRIKS-landene om at sikre sikkerhed i brugen af IKT. Vi anerkender også behovet for at fremme det praktiske intra-BRICS-samarbejde gennem implementering af BRICS-køreplanen for praktisk samarbejde om at sikre sikkerhed i brugen af IKT og aktiviteterne i BRICS-arbejdsgruppen om sikkerhed i brugen af IKT. 
25. Vi bekræfter vores forpligtelse til at styrke det internationale samarbejde og vores samarbejde mod korruption og fortsætter med at implementere de relevante internationale aftaler i denne henseende, især FN’s konvention mod korruption. Med viden om, at korruptionens svøbe ikke kender nogen geografiske grænser og ikke respekterer noget samfund eller humanitær sag, har vi i fællesskab skabt et stærkt fundament for at bekæmpe korruption gennem kapacitetsopbygning, herunder gennemførelse af træningsprogrammer og deling af nuværende bedste praksis, der anvendes i hvert af vores lande. Vi vil fortsætte med at styrke denne indsats og øge vores viden om de nye muligheder. Vi vil styrke det internationale samarbejde gennem fælles netværk for informationsudveksling og gensidig juridisk bistand for at bekæmpe ulovlige finansielle strømme, modvirke sikre havne og støtte efterforskning, retsforfølgelse og inddrivelse af stjålne aktiver, der er underlagt nationale love og regler i BRIKS-landene.  
Partnerskab for gensidigt accelereret vækst 
26. Vi bemærker, at en ubalanceret genopretning efter pandemiens chok og vanskeligheder forværrer uligheden over hele verden. Det globale vækstmomentum er svækket, og de økonomiske udsigter er faldet på grund af handelsfragmentering, langvarig høj inflation, strammere globale finansielle forhold, især stigningen i rentesatserne i avancerede økonomier, geopolitiske spændinger og øget gældssårbarhed. 
27. Vi opfordrer multilaterale finansielle institutioner og internationale organisationer til at spille en konstruktiv rolle i opbygningen af global konsensus om økonomiske politikker og forebyggelse af systemiske risici for økonomiske forstyrrelser og finansiel fragmentering. Vi opfordrer de multilaterale udviklingsbanker (MDB’er) til at fortsætte med at implementere anbefalingerne fra G20’s Independent Review Report on MDB’s Capital Adequacy Frameworks, som bør være frivillige inden for MDB’ernes ledelsesrammer, for at øge deres udlånskapacitet og samtidig sikre MDB’ernes langsigtede finansielle stabilitet, robuste kreditorvurdering og status som foretrukne kreditorer. 
28. Vi mener, at multilateralt samarbejde er afgørende for at begrænse de risici, der skyldes geopolitisk og geoøkonomisk fragmentering, og intensivere indsatsen på områder af fælles interesse, herunder, men ikke begrænset til, handel, reduktion af fattigdom og sult, bæredygtig udvikling, herunder adgang til energi, vand og fødevarer, brændstof, gødning, samt afbødning af og tilpasning til konsekvenserne af klimaændringer, uddannelse, sundhed samt forebyggelse, beredskab og reaktion på pandemier.
   29. Vi bemærker, at høje gældsniveauer i nogle lande reducerer det finanspolitiske råderum, der er nødvendigt for at håndtere igangværende udviklingsudfordringer, der forværres af afsmittende effekter fra eksterne chok, især fra kraftige monetære stramninger i avancerede økonomier. Stigende renter og strammere finansieringsvilkår forværrer gældssårbarheden i mange lande. Vi mener, at det er nødvendigt at håndtere den internationale gældsdagsorden korrekt for at støtte økonomisk genopretning og bæredygtig udvikling, samtidig med at der tages hensyn til de enkelte landes love og interne procedurer. Et af instrumenterne, blandt andre, til kollektivt at håndtere gældssårbarheder er gennem forudsigelig, velordnet, rettidig og koordineret implementering af G20’s fælles ramme for gældsbehandling, med deltagelse af officielle bilaterale kreditorer, private kreditorer og multilaterale udviklingsbanker i overensstemmelse med princippet om fælles handling og retfærdig byrdefordeling. 
30. Vi bekræfter vigtigheden af, at G20 fortsætter med at spille rollen som det førende multilaterale forum inden for internationalt økonomisk og finansielt samarbejde, der omfatter både udviklede og nye markeder og udviklingslande, hvor store økonomier i fællesskab søger løsninger på globale udfordringer. Vi ser frem til en vellykket afholdelse af det 18. G20-topmøde i New Delhi under det indiske G20-formandskab. Vi noterer os mulighederne for at opbygge et vedvarende momentum for forandring ved, at Indien, Brasilien og Sydafrika har formandskabet for G20 fra 2023 til 2025, og vi udtrykker støtte til kontinuitet og samarbejde i deres G20-formandskaber og ønsker dem al mulig succes i deres bestræbelser. Derfor er vi forpligtet til en afbalanceret tilgang ved fortsat at forstærke og yderligere integrere det globale Syds stemme i G20-dagsordenen som under det indiske formandskab i 2023 og de brasilianske og sydafrikanske formandskaber i 2024 og 2025. 
31. Vi anerkender den vigtige rolle, som BRIKS-landene spiller, når de arbejder sammen om at håndtere risici og udfordringer for verdensøkonomien for at opnå global genopretning og bæredygtig udvikling. Vi bekræfter vores forpligtelse til at forbedre koordineringen af makroøkonomiske politikker, uddybe det økonomiske samarbejde og arbejde for at realisere et stærkt, bæredygtigt, afbalanceret og inkluderende økonomisk opsving. Vi understreger vigtigheden af fortsat implementering af strategien for BRICS’ økonomiske partnerskab 2025 i alle relevante ministerielle spor og arbejdsgrupper. Vi vil søge at identificere løsninger til at fremskynde implementeringen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. 
32. I erkendelse af, at BRIKS-landene producerer en tredjedel af verdens fødevarer, bekræfter vi vores forpligtelse til at styrke landbrugssamarbejdet og fremme bæredygtigt landbrug og udvikling af landdistrikter i BRIKS-landene for at øge fødevaresikkerheden både inden for BRIKS og på verdensplan. Vi understreger den strategiske betydning af at lette stabil adgang til landbrugsinput for at sikre global fødevaresikkerhed. Vi gentager vigtigheden af at implementere handlingsplanen 2021-2024 for landbrugssamarbejde mellem BRIKS-landene og hilser strategien for samarbejde om fødevaresikkerhed mellem BRIKS-landene velkommen. Vi understreger behovet for modstandsdygtige fødevareforsyningskæder. 
33. Vi anerkender dynamikken i den digitale økonomi, der muliggør global økonomisk vækst. Vi anerkender også den positive rolle, som handel og investeringer kan spille for at fremme bæredygtig udvikling, national og regional industrialisering og overgangen til bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Vi anerkender de udfordringer, som udviklingen af handel og investeringer står over for i den digitale tidsalder, og vi anerkender, at BRICS-medlemmerne befinder sig på forskellige niveauer af digital udvikling, og vi anerkender derfor behovet for at håndtere de respektive udfordringer, herunder de forskellige digitale kløfter. Vi glæder os over oprettelsen af BRICS’ arbejdsgruppe for digital økonomi. Vi bekræfter, at åbenhed, effektivitet, stabilitet og pålidelighed er afgørende for at tackle udfordringer med økonomisk genopretning og fremme international handel og investering. Vi opfordrer til yderligere samarbejde mellem BRIKS-landene for at forbedre sammenkoblingen af forsyningskæder og betalingssystemer for at fremme handel og investeringsstrømme. Vi er enige om at styrke udveksling og samarbejde inden for handel med tjenesteydelser som fastlagt i BRICS Framework for Cooperation on Trade in Services, med BRICS Business Council og BRICS Women’s Business Alliance (WBA) med det formål at fremme implementeringen af BRICS Trade in Services Cooperation Roadmap og relevante dokumenter, herunder BRICS Framework for cooperation in Trade in Professional Services. 
34. Vi gentager vores støtte til Den Afrikanske Unions Agenda 2063 og til Afrikas bestræbelser på integration, herunder gennem operationaliseringen af det afrikanske kontinentale frihandelsområde. Vi understreger, at AfCFTA er klar til at skabe et forudsigeligt miljø for investeringer, især i infrastrukturudvikling, og giver mulighed for at finde synergier med partnere om samarbejde, handel og udvikling på det afrikanske kontinent. Vi understreger vigtigheden af at styrke partnerskabet mellem BRICS og Afrika for at frigøre gensidigt fordelagtige muligheder for øget handel, investeringer og infrastrukturudvikling. Vi glæder os over de fremskridt, der er gjort hen imod AfCFTA-protokollen om kvinder og unge i handel, og anerkender dens potentiale til at være en katalysator for økonomisk og finansiel inklusion af kvinder og unge i Afrikas økonomi. Vi understreger vigtigheden af emner som industrialisering, udvikling af infrastruktur, fødevaresikkerhed, modernisering af landbruget for bæredygtig vækst, sundhedspleje og håndtering af klimaforandringer for en bæredygtig udvikling af Afrika. 
35. Vi bemærker endvidere, at det afrikanske kontinent fortsat befinder sig i udkanten af det globale handelssystem og har meget at vinde gennem BRICS-samarbejdet. Den afrikanske kontinentale frihandelsaftale (AfCFTA) og BRICS-samarbejdet giver muligheder for, at kontinentet kan bevæge sig væk fra sin historiske rolle som råvareeksportør og over mod værditilvækst med højere produktivitet. Vi hilser velkommen og støtter optagelsen af Den Afrikanske Union som medlem af G20 på G20-topmødet i New Delhi. 
36. Vi forpligter os til at styrke intra-BRICS-samarbejdet for at intensivere BRICS-partnerskabet om den nye industrielle revolution (PartNIR) og skabe nye muligheder for at fremskynde den industrielle udvikling. Vi støtter intra-BRICS-samarbejde om udvikling af menneskelige ressourcer inden for nye teknologier gennem BRICS Centre for Industrial Competences (BCIC), BRICS PartNIR Innovation Centre, BRICS Startup Forum og samarbejde med andre relevante BRICS-mekanismer for at gennemføre uddannelsesprogrammer, der skal tackle udfordringerne ved NIR for inklusiv og bæredygtig industrialisering. Vi gentager vores forpligtelse til at fortsætte diskussionen om etableringen af BCIC i samarbejde med UNIDO for i fællesskab at støtte udviklingen af Industri 4.0-kompetencer blandt BRIKS-landene og fremme partnerskaber og øget produktivitet i den nye industrielle revolution. Vi ser frem til samarbejdet med UNIDO og anmoder PartNIR Advisory Group om at koordinere med UNIDO. 
37. Vi anerkender den afgørende rolle, som mikro-, små og mellemstore virksomheder (MSME’er) spiller for at frigøre BRIKS-økonomiernes fulde potentiale, og bekræfter vigtigheden af deres deltagelse i produktionsnetværk og værdikæder. Vi vil fortsætte den fælles indsats for at fjerne begrænsninger såsom mangel på lettilgængelig information og finansiering, mangel på færdigheder, netværkseffekter samt regulering af overdreven administrativ byrde og indkøbsrelaterede begrænsninger, der sikrer lettilgængelig information og finansiering, opgradering af færdigheder og markedsforbindelser. Vi støtter BRICS MSMEs Cooperation Framework, som fremmer BRICS-samarbejde om emner som udveksling af information om messer og udstillinger og tilskyndelse til deltagelse af MSME’er i de udvalgte begivenheder for at forbedre interaktioner og samarbejde mellem MSME’er, som kan sikre aftaler. Medlemslandene vil lette udvekslingen af forretningsrejser og fremme sektorspecifikke Business to Business (B2B) møder mellem MSME’erne for at styrke samarbejdet mellem virksomheder og forretningsalliancer mellem MSME’erne i BRICS, med særligt fokus på kvinde- og ungdomsejede MSME’er. Medlemsstaterne vil give oplysninger om MSME’er, forretningsudviklingsmuligheder og muligheder for partnerskaber til udvikling af MSME’er i BRIKS-landene. Derudover vil vi fremme deling af information om handelspolitikker og markedsinformation for MSME’er for at øge deres deltagelse i international handel. Vi vil lette adgangen til ressourcer og kapaciteter såsom færdigheder, vidensnetværk og teknologi, der kan hjælpe MSME’er med at forbedre deres deltagelse i økonomien og globale værdikæder. Vi vil udveksle synspunkter om foranstaltninger og tilgange til at integrere BRIKS’ MSME’er i global handel og globale værdikæder, herunder ved at dele erfaringer om, hvordan regionale integrationstilgange kan støtte udviklingen af MSME’er. 
38. Vi gentager forpligtelsen til at fremme beskæftigelse for bæredygtig udvikling, herunder at udvikle færdigheder til at sikre modstandsdygtig genopretning, kønsresponsiv beskæftigelse og sociale beskyttelsespolitikker, herunder arbejdstagerrettigheder. Vi bekræfter vores forpligtelse til at respektere, fremme og realisere anstændigt arbejde for alle og opnå social retfærdighed. Vi vil optrappe indsatsen for effektivt at afskaffe børnearbejde baseret på Durban Call to Action og fremskynde fremskridt mod universel social beskyttelse for alle inden 2030. Vi vil investere i systemer til udvikling af færdigheder for at forbedre adgangen til relevante færdigheder af høj kvalitet for arbejdere i den uformelle økonomi og arbejdere i nye former for beskæftigelse, da vi søger at øge produktiviteten for økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige og inkluderende økonomier. Vi vil undersøge udviklingen af en BRIKS-platform til implementering af produktivitetsøkosystemet for anstændigt arbejde. 
39. Vi anerkender det presserende behov for genopretning af turistindustrien og vigtigheden af at øge de gensidige turiststrømme og vil arbejde for yderligere at styrke BRICS-alliancen for grøn turisme for at fremme foranstaltninger, der kan forme en mere modstandsdygtig, bæredygtig og inkluderende turistsektor. 
40. Vi er enige om at styrke udvekslingen og samarbejdet inden for standardisering og gøre fuld brug af standarder for at fremme bæredygtig udvikling. 
41. Vi er enige om at fortsætte med at uddybe samarbejdet om konkurrence blandt BRIKS-landene og skabe et fair konkurrencemiljø for internationalt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde.
42. Vi er enige om at styrke dialogen og samarbejdet om intellektuelle ejendomsrettigheder gennem BRICS’ IPR-samarbejdsmekanisme (IPRCM). Da vi fejrer et årti med samarbejde mellem lederne af kontorerne for intellektuel ejendomsret, hilser vi tilpasningen af deres arbejdsplan til målene for bæredygtig udvikling velkommen. 
43. Vi støtter en styrkelse af det statistiske samarbejde inden for BRICS, da data, statistik og information danner grundlaget for informeret og effektiv beslutningstagning. På 10-årsdagen for den første udgivelse støtter vi den fortsatte udgivelse af BRICS Joint Statistical Publication 2023 og BRICS Joint Statistical Publication Snapshot 2023 for at engagere en bredere vifte af brugere. 
44. Vi anerkender de udbredte fordele ved hurtige, billige, gennemsigtige, sikre og inkluderende betalingssystemer. Vi ser frem til rapporten fra BRICS Payment Task Force (BPTF) om kortlægningen af de forskellige elementer i G20’s køreplan for grænseoverskridende betalinger i BRICS-landene. Vi glæder os over BRICS-medlemmernes udveksling af erfaringer med betalingsinfrastrukturer, herunder sammenkoblingen af grænseoverskridende betalingssystemer. Vi mener, at dette yderligere vil styrke samarbejdet mellem BRIKS-landene og tilskynde til yderligere dialog om betalingsinstrumenter for at lette handels- og investeringsstrømme mellem BRIKS-medlemmerne såvel som andre udviklingslande. Vi understreger vigtigheden af at tilskynde til brugen af lokale valutaer i international handel og finansielle transaktioner mellem BRICS og deres handelspartnere. Vi opfordrer også til at styrke korrespondentbanknetværk mellem BRIKS-landene og muliggøre afvikling i de lokale valutaer. 
45. Vi pålægger vores finansministre og/eller centralbankchefer, alt efter hvad der er relevant, at overveje spørgsmålet om lokale valutaer, betalingsinstrumenter og platforme og rapportere tilbage til os inden næste topmøde. 
46. Vi anerkender NDB’s centrale rolle i at fremme infrastruktur og bæredygtig udvikling i sine medlemslande. Vi lykønsker Dilma Rousseff, tidligere præsident for Den Føderative Republik Brasilien, som præsident for Den Nye Udviklingsbank (NDB) og er sikre på, at hun vil bidrage til at styrke NDB, så den effektivt kan opfylde sit mandat. Vi forventer, at NDB vil levere og fastholde de mest effektive finansieringsløsninger for bæredygtig udvikling, en stabil proces i medlemsudvidelsen og forbedringer i virksomhedsledelse og operationel effektivitet hen imod opfyldelsen af NDB’s generelle strategi for 2022-2026. Vi byder de tre nye medlemmer af NDB velkommen, nemlig Bangladesh, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Vi opfordrer NDB til at spille en aktiv rolle i vidensdelingsprocessen og indarbejde medlemslandenes bedste praksis i sine operationelle politikker, i overensstemmelse med sin styringsmekanisme og under hensyntagen til nationale prioriteter og udviklingsmål. Vi ser NDB som et vigtigt medlem af den globale MDB-familie i betragtning af dens unikke status som en institution skabt af EMDC’er for EMDC’er. 
 47. Vi glæder os over etableringen af BRICS Think Tank Network for Finance i 2022 og bestræbelserne på at gøre netværket operationelt. Vi vil arbejde for at identificere og udpege de ledende tænketanke fra medlemslandene. Vi støtter de operationelle retningslinjer for BRICS Think Tank Network for Finance, der er udviklet under Sydafrikas formandskab, og som giver vejledning om, hvordan netværket vil fungere med hensyn til styring, levering af output og finansiering af BRICS Think Tank Network for Finance.
48. Vi anerkender, at infrastrukturinvesteringer støtter menneskelig, social, miljømæssig og økonomisk udvikling. Vi bemærker, at efterspørgslen efter infrastruktur vokser med et større behov for skala, innovation og bæredygtighed. Vi fremhæver, at BRIKS-landene fortsat tilbyder fremragende muligheder for infrastrukturinvesteringer. I den forbindelse anerkender vi også, at det at udnytte regeringernes begrænsede ressourcer til at katalysere privat kapital, ekspertise og effektivitet vil være altafgørende for at lukke infrastrukturinvesteringskløften i BRIKS-landene. 
49. Vi fortsætter med at støtte arbejdet i Task Force on Public-Private Partnership (PPP) and Infrastructure med at dele viden, god praksis og erfaringer om effektiv udvikling og levering af infrastruktur til gavn for alle medlemslande. I den forbindelse har taskforcen samlet vejledende principper, der fremmer vedtagelsen af en programmatisk tilgang til levering af infrastruktur og fremmer brugen af OPP’er og andre blandede finansieringsløsninger til udvikling og levering af infrastruktur. Vi ser frem til at indkalde til et infrastrukturinvesteringssymposium senere på året for at diskutere med BRICS-landenes regeringer, investorer og finansfolk, hvordan man kan samarbejde med den private sektor om at fremme brugen af grøn, omstillingsorienteret og bæredygtig finansiering i leveringen af infrastruktur. 
50. BRICS Contingent Reserve Arrangement (CRA) er fortsat en vigtig mekanisme til at afbøde virkningerne af en krisesituation, supplere eksisterende internationale finansielle og monetære ordninger og bidrage til at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet. Vi gentager vores engagement i den fortsatte styrkelse af CRA og ser frem til en vellykket afslutning af den sjette Test-Run senere i 2023. Vi støtter også de fremskridt, der er gjort for at ændre de udestående tekniske spørgsmål om Inter-Central Bank Agreement, og støtter det foreslåede tema for 2023 BRICS Economic Bulletin ‘Challenges in a post-COVID-19 environment’. 
 51. Vi glæder os over det fortsatte samarbejde om emner af gensidig interesse om bæredygtig finansiering og overgangsfinansiering, informationssikkerhed, finansiel teknologi og betalinger og ser frem til at bygge videre på arbejdet på disse områder under de relevante arbejdsstrømme, herunder den foreslåede undersøgelse om udnyttelse af teknologi til at afhjælpe huller i klimadata i den finansielle sektor, og støtter de foreslåede initiativer, der sigter mod at forbedre cybersikkerhed og udvikle finansiel teknologi, herunder deling af viden og erfaring på dette område. Partnerskab for bæredygtig udvikling 
52. Vi bekræfter opfordringen til at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i dens tre dimensioner: økonomisk, social og miljømæssig, på en afbalanceret og integreret måde ved at mobilisere de midler, der er nødvendige for at gennemføre 2030-dagsordenen. Vi opfordrer donorlandene til at overholde deres forpligtelser til officiel udviklingsbistand (ODA) og til at lette kapacitetsopbygning og overførsel af teknologi sammen med yderligere udviklingsressourcer til udviklingslandene i overensstemmelse med modtagernes nationale politiske mål. Vi fremhæver i denne forbindelse, at SDG-topmødet i New York i september 2023 og fremtidens topmøde i september 2024 udgør vigtige muligheder for at forny det internationale engagement i gennemførelsen af 2030-dagsordenen. 
53. Vi anerkender betydningen af at gennemføre SDG’erne på en integreret og holistisk måde, bl.a. gennem fattigdomsudryddelse og bekæmpelse af klimaændringer, samtidig med at vi fremmer bæredygtig arealanvendelse og vandforvaltning, bevaring af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af dens bestanddele og biodiversiteten og en retfærdig og rimelig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af genetiske ressourcer, herunder ved passende adgang til genetiske ressourcer, i overensstemmelse med artikel 1 i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og i overensstemmelse med nationale forhold, prioriteter og kapaciteter. Vi understreger også betydningen af teknologi og innovation, internationalt samarbejde, offentlig-private partnerskaber, herunder syd-syd-samarbejde. 
54. Vi understreger vigtigheden af at samarbejde om bevarelse af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse, såsom forskning og udvikling af bevarelsesteknologier, udvikling af beskyttede områder og bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter. Desuden vil vi fortsætte med at deltage aktivt i internationale biodiversitetsrelaterede konventioner, såsom konventionen om biologisk mangfoldighed (CBD), dens protokoller og fremme implementeringen af dens Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (GBF), konventionen om international handel med truede arter af vilde dyr og planter (CITES), FN’s konvention til bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD) og arbejde hen imod det globale initiativ til reduktion af jordforringelse og forbedring af bevarelsen af terrestriske levesteder. 
55. Vi glæder os over den historiske vedtagelse af Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework (KMGBF) på den 15. partskonference under Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (CBD COP-15) i december 2022. Vi forpligter os således til at stræbe efter implementeringen af alle de globale mål og delmål i KMGBF i overensstemmelse med principperne om fælles, men differentieret ansvar og nationale omstændigheder, prioriteter og kapaciteter for at nå dens mission om at standse og vende tabet af biodiversitet og visionen om at leve i harmoni med naturen. Vi opfordrer indtrængende de udviklede lande til at tilvejebringe passende midler til implementering, herunder finansielle ressourcer, kapacitetsopbygning, teknisk og videnskabeligt samarbejde samt adgang til og overførsel af teknologi til fuld implementering af KMGBF. Vi anerkender også potentialet for samarbejde om bæredygtig brug af biodiversitet i erhvervslivet for at støtte lokal økonomisk udvikling, industrialisering, jobskabelse og bæredygtige forretningsmuligheder. 
56. Vi understreger igen vigtigheden af at implementere De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og dens Paris-aftale og princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter (CBDR-RC), der forbedrer billig overførsel af klimateknologi, kapacitetsopbygning samt mobilisering af overkommelige, tilstrækkelige og rettidigt leverede nye yderligere finansielle ressourcer til miljømæssigt bæredygtige projekter. Vi er enige om, at der er behov for at forsvare, fremme og styrke den multilaterale reaktion på klimaforandringer og for at arbejde sammen om et vellykket resultat af den 28. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC COP28). Vi anerkender, at de udviklede lande bør forbedre implementeringsmidlerne, herunder gennem tilstrækkelig og rettidig klimafinansiering, teknisk samarbejde, kapacitetsopbygning og overførsel af teknologi til klimaforanstaltninger. Desuden er der behov for omfattende finansielle ordninger til at håndtere tab og skader som følge af klimaforandringer, herunder operationalisering af fonden for tab og skader som aftalt på UNFCCC COP27 til gavn for udviklingslandene. 
57. Vi er enige om at tackle udfordringerne fra klimaforandringerne og samtidig sikre en retfærdig, økonomisk overkommelig og bæredygtig overgang til en lavemissionsøkonomi i overensstemmelse med principperne i CBDR-RC i lyset af de forskellige nationale forhold. Vi går ind for retfærdige, rimelige og bæredygtige omstillinger, baseret på nationalt definerede udviklingsprioriteter, og vi opfordrer de udviklede lande til at gå foran med et godt eksempel og støtte udviklingslandene i sådanne omstillinger. 
58. Vi understreger behovet for, at de udviklede lande støtter udviklingslandene i at få adgang til eksisterende og nye lavemissionsteknologier og -løsninger, der undgår, reducerer og fjerner drivhusgasemissioner og forbedrer tilpasningen til klimaforandringerne. Vi understreger endvidere behovet for at forbedre billig teknologioverførsel og for at mobilisere overkommelige, tilstrækkelige nye og rettidigt leverede yderligere finansielle ressourcer til miljømæssigt bæredygtige projekter. 
59. Vi udtrykker vores stærke vilje til at bidrage til en vellykket COP28 i Dubai senere på året med fokus på implementering og samarbejde. Som den vigtigste mekanisme til at vurdere kollektive fremskridt hen imod at nå formålet med Parisaftalen og dens langsigtede mål og fremme klimaindsatsen for alle aspekter af Parisaftalen under UNFCCC, skal den globale statusopgørelse være effektiv og identificere implementeringshuller i den globale reaktion på klimaforandringer, samtidig med at den fremadrettet lægger grundlaget for øgede ambitioner hos alle, især hos de udviklede lande. Vi opfordrer de udviklede lande til at udfylde udestående huller i implementeringsmidlerne til modvirkning og tilpasning i udviklingslandene. 
60. Vi glæder os over Brasiliens kandidatur til at være vært for COP30, da året 2025 vil være afgørende for selve fremtiden for den globale indsats mod klimaforandringer. 
61. Vi opfordrer desuden de udviklede lande til at leve op til deres forpligtelser, herunder at mobilisere USD 100 mia. om året fra 2020 og frem til 2025 for at støtte klimaindsatsen i udviklingslandene. Derudover er vigtigheden af at fordoble tilpasningsfinansieringen inden 2025 fra udgangspunktet i 2019 også afgørende for at kunne gennemføre tilpasningstiltag. Desuden ser vi frem til at opstille et ambitiøst nyt kollektivt kvantificeret mål før 2025 i henhold til udviklingslandenes behov og prioriteter. Dette vil kræve øget finansiel støtte fra de udviklede lande, som er yderligere, tilskudsbaseret og/eller koncessionel, leveres rettidigt og er tilstrækkelig til at fremme tilpasning og afbødning på en afbalanceret måde. Dette omfatter også støtte til implementering af de nationalt bestemte bidrag (NDC’er). 
62. Vi anerkender, at de finansielle mekanismer og investeringer til støtte for implementeringen af miljø- og klimaændringsprogrammer skal styrkes, og at der er behov for øget fremdrift for at reformere disse finansielle mekanismer såvel som de multilaterale udviklingsbanker og internationale finansielle institutioner. I denne henseende opfordrer vi aktionærerne i disse institutioner til at tage afgørende skridt til at opskalere klimafinansiering og investeringer til støtte for at nå SDG’erne relateret til klimaforandringer og gøre deres institutionelle ordninger egnede til formålet. 
63. Vi modsætter os handelsbarrierer, herunder dem, som visse udviklede lande har indført under påskud af at tackle klimaforandringer, og gentager vores forpligtelse til at forbedre koordineringen af disse spørgsmål.Vi understreger, at foranstaltninger, der træffes for at tackle klimaændringer og tab af biodiversitet, skal være i overensstemmelse med WTO og ikke må udgøre et middel til vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af international handel og ikke bør skabe unødvendige hindringer for international handel. Enhver sådan foranstaltning skal være styret af princippet om fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter (CBDR-RC) i lyset af forskellige nationale omstændigheder. Vi udtrykker vores bekymring over enhver WTO-inkonsistent diskriminerende foranstaltning, der vil fordreje den internationale handel, risikere nye handelsbarrierer og flytte byrden ved at håndtere klimaforandringer og tab af biodiversitet til BRICS-medlemmer og udviklingslande. 
64. Vi forpligter os til at intensivere vores bestræbelser på at forbedre vores kollektive kapacitet til global pandemiforebyggelse, -beredskab og -respons og styrke vores evne til at bekæmpe sådanne pandemier i fremtiden i fællesskab. I den forbindelse anser vi det for vigtigt at fortsætte vores støtte til BRICS Virtual Vaccine Research and Development Center. Vi ser frem til afholdelsen af højniveaumødet om forebyggelse, beredskab og reaktion på pandemier den 20. september 2023 i FN’s Generalforsamling, og vi opfordrer til et resultat, der vil mobilisere politisk vilje og fortsat lederskab i denne sag. 
65. Vi anerkender den primære sundhedsplejes grundlæggende rolle som et vigtigt fundament for universel sundhedspleje og sundhedssystemets modstandsdygtighed, samt for forebyggelse og reaktion på sundhedskriser. Vi mener, at mødet på højt niveau om universel sundhedsdækning (UHC), der skal afholdes på FN’s Generalforsamling i september 2023, vil være et afgørende skridt for at mobilisere den højeste politiske støtte til UHC som hjørnestenen i at nå SDG 3 (godt helbred og trivsel). Vi gentager vores støtte til de internationale initiativer, under ledelse af WHO, til bekæmpelse af tuberkulose (TB) og ser frem til aktivt at engagere os i FN’s højniveaumøde om TB i New York i september i år og tilskynde til en selvsikker politisk erklæring. 
66. Under hensyntagen til national lovgivning og prioriteter i BRICS-landene forpligter vi os til at fortsætte samarbejdet om traditionel medicin i overensstemmelse med tidligere møder mellem BRICS-sundhedsministrene og deres resultater samt BRICS High-Level Forum on the Traditional Medicine. 
67. Vi bemærker, at BRICS-landene har betydelig erfaring og potentiale inden for nuklearmedicin og radiofarmaci. Vi glæder os over beslutningen om at etablere en BRICS-arbejdsgruppe om nuklearmedicin for at udvide samarbejdet på dette område. 
68. Vi glæder os over, at Sydafrika er vært for BRICS Science Technology and Innovation (STI) Steering Committee-møder i hele 2023 som den vigtigste koordineringsmekanisme til at styre og sikre en vellykket afholdelse af BRICS STI-aktiviteter. Vi opfordrer styregruppen til at foretage en strategisk gennemgang af de tematiske fokusområder og den organisatoriske ramme for BRICS’ STI-arbejdsgruppe for at sikre en bedre tilpasning til BRICS’ aktuelle politiske prioriteter. Vi roser Sydafrika for at være vært for det 8. BRICS Young Scientist Forum og den samtidige organisering af den 6. BRICS Young Innovator Prize. Vi roser succesen med BRICS STI Framework Programme, der fortsætter med at forbinde forskere gennem finansiering af en imponerende portefølje af forskningsprojekter mellem BRICS-landene. Vi værdsætter også den indsats, som sekretariatet for BRICS’ STI-rammeprogram har gjort for at fremme en diskussion om i 2024 at lancere en indkaldelse af forslag til BRICS’ STI-flagskibsprojekter. Vi anerkender de fremskridt, der er opnået i implementeringen af BRICS-handlingsplanen for innovationssamarbejde (2021-24). I den forbindelse opfordrer vi til, at der tages yderligere skridt til initiativer som BRICS Techtransfer (BRICS-centrene for teknologioverførsel) og iBRICS-netværket (det dedikerede BRICS-innovationsnetværk). Vi hilser også flere tiltag velkommen, især fra arbejdsgruppen BRICS STIEP (Science, Technology and Innovation Entrepreneurship Partnership), inden for innovation og iværksætteri, f.eks. gennem støtte til BRICS Incubation Training and Network, BRICS Technology Transfer Training Program og BRICS Startup Forum. 
69. Vi lykønsker vores rumagenturer med den vellykkede implementering af BRICS RSSC-aftalen ved at udveksle BRICS Satellite Constellation-dataprøver, afholde det 1. BRICS RSSC Application Forum i november 2022, indkalde til det 2. møde i BRICS Space Cooperation Joint Committee i juli 2023 og fortsætte med at implementere BRICS Constellation Pilot Projects med succes. Vi opfordrer BRICS-rumagenturerne til fortsat at øge samarbejdsniveauet inden for deling og anvendelse af satellitdata til fjernmåling, så de kan yde datastøtte til den økonomiske og sociale udvikling i BRICS-landene. 
70. Mens vi understreger den grundlæggende rolle, som adgang til energi spiller for at nå SDG’erne, og noterer os de skitserede risici for energisikkerheden, fremhæver vi behovet for øget samarbejde mellem BRIKS-landene som store producenter og forbrugere af energiprodukter og -tjenester. Vi mener, at energisikkerhed, adgang og energitransitioner er vigtige og skal afbalanceres. Vi glæder os over det styrkede samarbejde og de øgede investeringer i forsyningskæderne for energitransitioner og noterer os behovet for at deltage fuldt ud i den globale værdikæde for ren energi. Vi forpligter os desuden til at øge energisystemernes modstandsdygtighed, herunder kritisk energiinfrastruktur, fremme brugen af rene energimuligheder og fremme forskning og innovation inden for energividenskab og -teknologi. Vi har til hensigt at imødegå udfordringerne med energisikkerhed ved at tilskynde til investeringer i energi. Under hensyntagen til nationale prioriteter og omstændigheder deler vi et fælles syn på effektiv brug af alle energikilder, nemlig: vedvarende energi, herunder biobrændstoffer, vandkraft, fossile brændstoffer, kerneenergi og brint produceret på basis af nul- og lavemissionsteknologier og -processer, som er afgørende for en retfærdig overgang til mere fleksible, modstandsdygtige og bæredygtige energisystemer. Vi anerkender de fossile brændstoffers rolle i at støtte energisikkerhed og energiomstilling. Vi opfordrer til samarbejde mellem BRIKS-landene om teknologineutralitet og opfordrer desuden til vedtagelse af fælles, effektive, klare, retfærdige og gennemsigtige standarder og regler for vurdering af emissioner, udarbejdelse af kompatible taksonomier for bæredygtige projekter samt bogføring af kulstofenheder. Vi hilser fælles forskning og teknisk samarbejde inden for BRICS Energy Research Cooperation Platform velkommen og roser afholdelsen af BRICS Youth Energy Summit og andre relaterede aktiviteter. 
 71. Vi er fortsat forpligtet til at styrke BRICS-samarbejdet om befolkningsspørgsmål, fordi dynamikken i befolkningens aldersstruktur ændrer sig og udgør udfordringer såvel som muligheder, især med hensyn til kvinders rettigheder, ungdomsudvikling, handicappedes rettigheder, beskæftigelse og fremtidens arbejde, urbanisering, migration og aldring. 
72. Vi gentager vigtigheden af BRICS-samarbejde inden for katastrofehåndtering. Vi understreger betydningen af foranstaltninger til reduktion af katastroferisici med henblik på at opbygge modstandsdygtige samfund og udveksling af oplysninger om bedste praksis, vedtagelse af initiativer til tilpasning til klimaændringer og integration af oprindelige videnssystemer og forbedring af investeringer i tidlige varslingssystemer og katastroferesistent infrastruktur. Vi understreger desuden behovet for holistisk inklusion i katastroferisikoreduktion ved at mainstreame katastroferisikoreduktion i statslig og samfundsbaseret planlægning. Vi opfordrer til at udvide intra-BRICS-samarbejdet gennem fælles aktiviteter for at øge kapaciteten i de nationale beredskabssystemer. 
73. Vi er enige i den betydning, Sydafrika som BRICS-formand har tillagt Transforming Education and Skills Development for the Future. Vi støtter princippet om at lette gensidig anerkendelse af akademiske kvalifikationer blandt BRICS-landene for at sikre mobilitet for kvalificerede fagfolk, akademikere og studerende og anerkendelse af kvalifikationer opnået i hinandens lande under forudsætning af overholdelse af gældende nationale love. Vi glæder os over de konkrete forslag, der blev fremsat under det 10. møde mellem BRIKS’ undervisningsministre, og som fokuserer på kritiske områder inden for uddannelse og træning, såsom udvikling af iværksætteri, færdigheder til en verden i forandring, unge, der ikke går i skole, klimaforandringer, arbejdsmarkedsinformation, udvikling af den tidlige barndom og universiteternes globale rangliste. Vi værdsætter fremskridtene inden for uddannelse og samarbejde om teknisk uddannelse og erhvervsuddannelse (TVET), især operationaliseringen af BRICS TVET Cooperation Alliance, der fokuserer på at styrke kommunikation og dialog og tidlig færdiggørelse af charteret for BRICS TVET Cooperation Alliance og dermed fremme et betydeligt samarbejde inden for TVET, der integrerer TVET med industrien. 
74. Vi forpligter os til at styrke udvekslingen af færdigheder og samarbejdet mellem BRIKS-landene. Vi støtter den digitale transformation inden for uddannelse og TVET, da hvert BRICS-land er forpligtet til at sikre adgang til uddannelse og lighed og fremme udviklingen af kvalitetsuddannelse. Vi er enige om at udforske 23 muligheder for BRICS-samarbejdsmekanismer for digital uddannelse, afholde dialoger om digitale uddannelsespolitikker, dele digitale uddannelsesressourcer, opbygge intelligente uddannelsessystemer og i fællesskab fremme digital transformation af uddannelse i BRICS-landene og udvikle en bæredygtig uddannelse ved at styrke samarbejdet inden for BRICS Network University og andre institution-til-institution-initiativer på dette område, herunder BRICS University League. Vi hilser BRICS Network University International Governing Boards overvejelser om at udvide medlemskabet af BRICS Network University til at omfatte flere universiteter fra BRICS-landene velkommen. Vi understreger vigtigheden af at dele bedste praksis for at udvide adgangen til holistisk tidlig børnepasning og uddannelse for at give børn i BRICS-landene en bedre start på livet. Vi glæder os over beslutningen om at lette udvekslinger inden for BRIKS-landene om at udstyre elever med færdigheder, der passer til fremtiden gennem flere læringsveje. Uddybning af udvekslinger mellem mennesker 
75. Vi bekræfter vigtigheden af BRIKS’ mellemfolkelige udvekslinger for at styrke gensidig forståelse, venskab og samarbejde. Vi værdsætter de fremskridt, der er gjort under Sydafrikas formandskab i 2023, herunder inden for medier, kultur, uddannelse, sport, kunst, ungdom, civilsamfund og akademiske udvekslinger, og anerkender, at mellemfolkelige udvekslinger spiller en afgørende rolle for at berige vores samfund og udvikle vores økonomier. 
76. Vi anerkender, at ungdommen er en drivkraft for at fremskynde opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Unges lederskab er afgørende for at fremskynde en retfærdig overgang, der bygger på principperne om solidaritet mellem generationerne, internationalt samarbejde, venskab og samfundsmæssig transformation. En kultur med iværksætteri og innovation skal fremmes for at sikre en bæredygtig udvikling af vores ungdom. Vi gentager vigtigheden af BRICS’ ungdomstopmøde som et forum for meningsfuldt engagement i ungdomsanliggender og anerkender dets værdi som en koordinerende struktur for ungdomsengagement i BRICS. Vi glæder os over færdiggørelsen af BRICS Youth Council Framework. 
77. Vi roser den vellykkede afholdelse af BRICS Business Forum. På dets 10-års jubilæum hilser vi BRICS Business Councils selvrefleksion velkommen med fokus på opnåede milepæle og forbedringsområder. Vi glæder os også over, at BRICS Business Council har til hensigt at spore handelsstrømme inden for BRIKS, identificere områder, hvor handelsresultater ikke har levet op til forventningerne, og anbefale løsninger. 
78. Vi anerkender kvinders kritiske rolle i den økonomiske udvikling og roser BRICS Women’s Business Alliance. Vi anerkender, at inkluderende iværksætteri og adgang til finansiering for kvinder vil lette deres deltagelse i forretningsforetagender, innovation og den digitale økonomi. Vi hilser initiativer velkommen, der vil øge landbrugets produktivitet og adgang til jord, teknologi og markeder for kvindelige landmænd. 
79. På 15-årsdagen anerkender vi værdien af BRICS Academic Forum som en platform for overvejelser og diskussioner mellem førende BRICS-akademikere om de spørgsmål, vi står over for i dag. BRICS Think Tanks Council fejrer også 10 års styrkelse af samarbejdet inden for forskning og kapacitetsopbygning blandt de akademiske miljøer i BRICS-landene. 
80. Dialog mellem politiske partier i BRIKS-landene spiller en konstruktiv rolle i opbygningen af konsensus og styrkelsen af samarbejdet. Vi noterer os den vellykkede afholdelse af BRICS Political Parties Dialogue i juli 2023 og byder andre BRICS-lande velkommen til at afholde lignende arrangementer i fremtiden. 
81. Vi bekræfter vores forpligtelser i henhold til alle de instrumenter og aftaler, der er underskrevet og vedtaget af regeringerne i BRIKS-landene om samarbejde på kulturområdet, og forpligter os til at operationalisere handlingsplanen (2022-2026) som en hastesag gennem BRIKS-arbejdsgruppen om kultur. 
82. Vi forpligter os til at sikre integration af kultur i vores nationale udviklingspolitikker, som en drivkraft og en katalysator for opnåelsen af de mål, der er fastsat i FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Vi bekræfter også vores forpligtelse til at fremme kultur og den kreative økonomi som et globalt offentligt gode som vedtaget på verdenskonferencen om kultur og bæredygtig udvikling – MONDIACULT22. 
83. Vi er enige om at støtte beskyttelse, bevarelse, restaurering og fremme af vores kulturarv, herunder både den materielle og immaterielle kulturarv. Vi forpligter os til at tage stærke skridt til at bekæmpe ulovlig handel med vores kulturelle ejendom og tilskynde til dialog mellem interessenter inden for kultur og kulturarv og forpligter os til at fremme digitalisering af de kulturelle og kreative sektorer ved at finde teknologisk innovative løsninger og skubbe på for politikker, der omdanner måder, hvorpå kulturelt indhold produceres, formidles og tilgås. Vi bekræfter vores forpligtelse til at støtte kulturelle virksomheders, museers og institutioners deltagelse i internationale udstillinger og festivaler, som BRICS-landene er værter for, og udvide den gensidige assistance i organiseringen af sådanne begivenheder. 
84. Vi glæder os over etableringen af en fælles arbejdsgruppe om sport, der skal udvikle en BRICS-ramme for sportssamarbejde under Sydafrikas formandskab i 2023. Vi ser frem til den vellykkede afholdelse af BRICS Games i oktober 2023 i Sydafrika. Vi forpligter os til at yde den nødvendige støtte til, at BRIKS-landene kan deltage i internationale sportskonkurrencer og møder, der afholdes i deres eget land i overensstemmelse med de relevante regler. 
85. Vi understreger, at alle BRIKS-lande har en rig traditionel sportskultur, og vi er enige om at støtte hinanden i at fremme traditionelle og oprindelige sportsgrene blandt BRIKS-landene og i hele verden. Vi opfordrer vores sportsorganisationer til at udføre forskellige udvekslingsaktiviteter både online og offline. 
86. Vi roser de fremskridt, som BRIKS-landene har gjort med at fremme byernes modstandsdygtighed, herunder gennem BRIKS Urbaniseringsforum, og værdsætter forpligtelsen til yderligere at styrke det inkluderende samarbejde mellem regeringer og samfund på alle niveauer i alle BRIKS-lande i implementeringen af 2030-dagsordenen og fremme lokaliseringen af SDG’erne. Institutionel udvikling 
87. Vi gentager vigtigheden af yderligere at styrke BRICS-solidariteten og samarbejdet baseret på vores fælles interesser og nøgleprioriteter for yderligere at styrke vores strategiske partnerskab. 
88. Vi noterer os med tilfredshed de fremskridt, der er gjort med BRIKS’ institutionelle udvikling, og understreger, at BRIKS-samarbejdet er nødt til at omfavne forandringer og holde trit med tiden. Vi vil fortsætte med at opstille klare prioriteter i vores vidtrækkende samarbejde på grundlag af konsensus og gøre vores strategiske partnerskab mere effektivt, praktisk og resultatorienteret. Vi giver vores sherpaer til opgave at fortsætte drøftelserne på regelmæssig basis om BRICS’ institutionelle udvikling, herunder om konsolidering af samarbejdet. 
89. Vi glæder os over, at 26 andre EMDC’er på invitation af Sydafrika som BRICS-formand deltager som “BRICS’ venner” i BRICS-møder under topmøde-niveau og i BRICS-Africa Outreach og BRICS Plus-dialogen under det XV. BRICS-topmøde i Johannesburg i 2023. 
90. Vi værdsætter den betydelige interesse, som lande i det globale Syd har vist for medlemskab af BRICS. Tro mod BRIKS-ånden og forpligtelsen til inklusiv multilateralisme nåede BRIKS-landene til enighed om de vejledende principper, standarder, kriterier og procedurer for BRIKS’ udvidelsesproces.
 
91. Vi har besluttet at invitere Den Argentinske Republik, Den Arabiske Republik Egypten, Den Demokratiske Forbundsrepublik Etiopien, Den Islamiske Republik Iran, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater til at blive fuldgyldige medlemmer af BRICS fra 1. januar 2024. 
92. Vi har også givet vores udenrigsministre til opgave at videreudvikle BRICS-partnerlandsmodellen og en liste over potentielle partnerlande og aflægge rapport inden det næste topmøde. 
93. Brasilien, Rusland, Indien og Kina roser Sydafrikas BRICS-formandskab i 2023 og udtrykker deres taknemmelighed over for Sydafrikas regering og befolkning for afholdelsen af det XV BRICS-topmøde. 
94. Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika giver deres fulde støtte til Rusland for dets BRICS-formandskab i 2024 og afholdelsen af det XVI BRICS-topmøde i byen Kazan, Rusland. 



Ungarns præsident havde møder om fredsforhandlinger i Ukraine,
i Vatikanet med pave Frans, i Kiev med Zelenskyj

Den 28. august 2023 (EIRNS) – Ungarns præsident, Katalin Novák, blev modtaget i Vatikanet af pave Frans den 25. august, hvor de blandt andre emner af fælles interesse diskuterede tiltag for at afslutte konflikten i Ukraine. To dage tidligere havde hun været i Kiev og mødtes med præsident Volodymyr Zelenskyj om det samme emne. Mandag den 21. august modtog hun den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdoğan, i Budapest, og medierapporter indikerer, at lederne talte om, hvad der kan gøres for at afslutte Ukraine-krigen.

Vatikanets erklæring om hendes møde med paven fastslår: “Samtalen fortsatte med fokus på krigen i Ukraine, med særlig henvisning til den humanitære situation og bestræbelserne på at afslutte konflikten.” Efter sin samtale med paven mødtes Novák med Vatikanets statssekretær, kardinal Pietro Parolin.

RT rapporterede den 26. august, at præsident Novák fortalte den italienske avis Il Messaggero, efter hun havde mødtes med paven, at hun “fortsat er overbevist om, at vi nu er tættere på at gennemføre det projekt, som vi talte om med paven under hans sidste rejse til Budapest for fire måneder siden.” Hun sagde: “Jeg er fuldkommen enig med pave Frans, selv om jeg ikke er i stand til at komme med en offentlig tilkendegivelse af, at der er en konkret fredsplan.”

I april fortalte paven journalister i Ungarn, at han havde talt med den ungarske præsident og andre og sagde: “Der er en mission på vej nu, men den er endnu ikke offentlig. Når den er offentlig, vil jeg afsløre den.” Med til mødet i april var også den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og metropolit Hilarion, metropolit af Budapest og Ungarn fra den russisk-ortodokse kirke.

I Kiev onsdag den 23. august deltog præsident Novák i den såkaldte Crimea Platform, som er et årligt topmøde, Zelenskyj tog initiativ til i 2022 for at øge det diplomatiske pres mod Rusland på grund af Krims tilknytning til Den Russiske Føderation.

Foto: Aliona & Pasha, Pexels CCO




Dr. King: “Ikke-voldelig sameksistens eller voldelig fælles udslettelse

26. august 2023 (EIRNS) – I dag, i Washington, D.C., blev der afholdt et møde ved Abraham Lincoln Memorial for at mindes det historiske massemøde for 60 år siden, den 28. august 1963, hvor Dr. Martin Luther King, Jr. holdt sin berømte tale, som blev kendt som “I Have a Dream”. Uanset hvad deltagerne måtte tænke denne eftermiddag, da de deltog i dagens arrangement med titlen: ” At fortsætte drømmen” – som omfattede en tale fra Kings fortrolige, Andrew Young, tidligere amerikansk FN-ambassadør (1977-1979) og tidligere borgmester i Atlanta, lyder Dr. Kings ord med særlig, dyb effekt fra hans “antikrigstale” fire år senere i New York City, den 4. april 1967. Den krig, Dr. King henviste til på det tidspunkt, var i Vietnam, men hans opfordring til handling, “at bryde tavsheden” om det forkerte i krig, klinger sandt i vores tid, her og nu. Han sagde om nationer: “Vi har et valg i dag: ikke-voldelig sameksistens eller voldelig fælles udslettelse.”

NATO’s globale krigstrommer fortsætter på vanvittig vis, hvilket fører til udsigten til atomar udslettelse. De seneste meddelelser om våben til Ukraine omfatter Finland, der i går lovede 94 millioner euro til flere våben, og Norge, der i denne uge lovede F-16 jagerfly, som skal tages ud af mølposen. I oktober vil det amerikanske militær begynde at træne ukrainske F-16-piloter på Morris Air National Guard Base i Arizona, meddelte Pentagon den 24. august. I september vil de ukrainske piloter begynde engelsksproget træning på Lackland Air Force Base i Texas. Dette vil være “det mest direkte amerikanske engagement hidtil i den internationale indsats for at udstyre og træne Ukraine med kampfly,” rapporterede magasinet Air & Space Forces.

I Stillehavsområdet begyndte i denne uge kombinerede flådeøvelser i Det Sydkinesiske Hav med australske, japanske, filippinske og amerikanske styrker, som skal vare til den 31. august. Øvelserne omfatter ikke kun skibsmanøvrer, men også amfibielandingsøvelser. Udtalelserne fra forsvarsembedsmænd, der er involveret i at observere øvelserne, herunder den filippinske præsident Marcos selv, gentager igen og igen, at formålet med øvelserne er årvågenhed for at forsvare den internationale “regelbaserede orden” for at sikre et “frit og åbent Indo-Stillehavsområde.”

Vejen frem til at stoppe dette vanvid er åben for os. Underskriv og spred erklæringen “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order)

Om to uger indkalder Schiller Instituttet til en international online-konference: “Lad os gå sammen med det Globale Flertal om at skabe et nyt kapitel i verdenshistorien!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/conference_20230909)

Mindre end to uger efter denne konference er det den Internationale Fredsdag, den 21. september. Det er en mulighed for hele verden – det Globale Nord, Syd, Øst og Vest – for at stå sammen om udvikling og fred. Et omdrejningspunkt er en planlagt demonstration ved FN den 21. september.

Dette er mulighederne for at samarbejde med mennesker over hele verden, for at engagere sig i opfølgningen på de historieskabende forandringer, der er i gang, og som blev set i den forgangne uge under BRIKS-møderne i Sydafrika, og som blev set i den inspirerende succes med Indiens bedrift i rummet, Chandrayaan-3, der landede blødt på Månens sydpol. I USA lettede en SpaceX-raket tidligt i morges fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida med kurs mod Den Internationale Rumstation med Crew-7, et internationalt team på fire personer fra USA, Rusland, Japan og Europa (Andreas Mogensen fra Danmark). Det er et eksempel på det samarbejde, vi bør have mellem alle nationer, med det formål at tjene menneskeheden. Ombord på rumstationen vil Crew-7 udføre 200 eksperimenter, der er designet til at forberede missioner til Månen, Mars og videre.

For at gentage Dr. Kings ord: “Vi har stadig et valg i dag: ikke-voldelig sameksistens eller voldelig fælles udslettelse. Vi må bevæge os fra ubeslutsomhed til handling…. Lad os nu begynde. Lad os nu på ny vie os til den lange og bitre, men smukke kamp for en ny verden.”

Foto: CCO




Eksplosivt BRIKS-topmøde viser, at vestlige kritikere er helt blinde i forhold til virkeligheden

Den 24. august 2023 (EIRNS) – Det netop overståede BRIKS XV-topmøde i Johannesburg, Sydafrika, har netop bevist, at en ny verden faktisk er ved at blive dannet. En enorm interesse for den form for konkret økonomisk udvikling, som BRIKS tilbyder, førte til et gennembrud i deltagerantallet og den første tilføjelse af nye medlemmer siden 2010 – herunder Saudi-Arabien og Iran, som indtil for seks måneder siden havde afbrudt alle diplomatiske forbindelser med hinanden.

På trods af dette insisterede medieeksperter i Vesten kun på én ting: Det vil ikke fungere. “Der er for mange forskelle,” “det er bare et desperat forsøg fra de autokratiske Putin og Xi,” eller endog: “det vil stadig ikke fortrænge den amerikanske dollar,” var nogle af de røster, der lød i USA og Europa, hvis de overhovedet kommenterede det. I virkeligheden var den egentlige nyhed, som disse eksperter fremførte, meddelelsen om deres absolutte irrelevans.

Som Brasiliens præsident Lula sagde i torsdags: “Mange sagde, at BRIKS var for forskellige til at forme en fælles vision. Men erfaringerne viser det modsatte. Vores forskellighed styrker kampen for en ny orden, der tager højde for det 21. århundredes økonomiske, geografiske og politiske mangfoldighed.” Dette tema gav genlyd i alle salene i Johannesburg: De neokoloniale magthaveres æra er forbi – fremtiden kræver suverænitet og lighed for alle!

Som den sydafrikanske præsident Ramaphosa sagde, da han åbnede den sidste del af BRIKS-Afrika Outreach og BRIKS Plus-dialogen: “Når vi reflekterer over formålet med og rollen for BRIKS i verden i dag, mindes vi Bandung-konferencen i 1955, hvor asiatiske og afrikanske nationer krævede en øget stemme til udviklingslandene i internationale anliggender. Konferencen opfordrede til at anerkende ligheden mellem alle nationer, store som små. Vi deler stadig den fælles vision om en fair og retfærdig verden.”

Det er præcis denne “Bandung-ånd”, som Helga Zepp-LaRouche henviste til i sin nyligt udgivne “Appel til borgerne i det Globale Nord”, som hun sagde er ved at rejse sig igen i det Globale Syd. Disse lande “er smerteligt bevidste om det faktum, at kolonialismen har bestået i sin moderne form,” da der stadig er en milliard mennesker, der permanent er på randen af sult, to milliarder uden rent drikkevand og 940 millioner uden adgang til elektricitet – men de bliver belært om, hvem de kan handle med, og hvordan de bedst udnytter deres ressourcer.

Den rolige, men lidenskabelige reaktion på dette fra nationerne i det Globale Syd – som kom til udtryk i de eksplosive begivenheder på denne uges BRIKS-topmøde – bliver ignoreret af lederne i Vesten, og de vil blive henvist til historiens skraldespand, hvis de fortsætter med at ignorere kravene fra så stor en del af verden.

Dilma Rousseff, der er formand for BRIKS’ nye udviklingsbank (NDB), har i sin tale sat fokus på denne virkelighed. “I dag er NDB en velkapitaliseret bank med meget lav gearing, og den har alle forudsætninger for at udvide sin rolle som et vigtigt redskab til at gennemføre de bæredygtige udviklingsprojekter, som vores lande har brug for,” sagde hun. BRIKS-banken, der insisterer på ikke at pålægge nogen “belastende betingelser”, er ved at blive en legitim långiver til udvikling af nationer – uden for det vestligt dominerede finanssystems indflydelse.

Det Hvide Hus’ indirekte reaktion på ovenstående var pinlig. Den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, meddelte, at præsident Biden vil besøge Indien i forbindelse med næste måneds G20-topmøde for at “bekræfte USA’s engagement i G20 som det førende forum for økonomisk samarbejde på globalt plan.” Sullivan var tydeligvis nervøs for den voksende stemning i BRIKS og det Globale Syd og tilføjede, at “vi er nødt til at sikre, at der er løsninger af høj standard og med stor gennemslagskraft på de udfordringer, landene står over for, og en måde at få mest for pengene er gennem Verdensbanken og IMF.” Er der virkelig nogen, der tror på ham?

I stedet for at forsøge at ignorere – eller endnu værre, forsøge at stoppe – hvad der faktisk er en ustoppelig proces, bør nationerne i det såkaldte Globale Nord i stedet gå sammen med BRIKS om at skabe en bedre og mere retfærdig økonomisk orden. Det er den presserende opgave, som borgerne må påtage sig i dag.

Som den indiske premierminister Narendra Modi sagde som svar på Indiens nylige landing af et månekøretøj på Månens sydpol: Dette var ikke kun en succes for Indien, “denne succes tilhører hele menneskeheden.”

Underskriv og cirkuler Helga Zepp-LaRouches “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!” https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order

 

BRIKS-lederne annoncerer “historisk” udvidelse med seks nye medlemmer

På en pressekonference tidligt i morges i Johannesburg med deltagelse af statslederne fra fire BRIKS-lande, Kinas præsident Xi Jinping, Brasiliens Lula da Silva, Indiens premierminister Narendra Modi, Sydafrikas præsident Cyrill Ramaphosa og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov, annoncerede den indiske premierminister Modi, at lederne af de fem medlemslande ved fælles overenskomst var blevet enige om at byde seks nye lande velkommen til at blive fuldgyldige medlemmer af BRIKS: Argentina, Egypten, Saudi-Arabien, Etiopien, Iran og De forenede arabiske Emirater (UAE). Deres medlemskab vil træde i kraft den 1. januar 2024.

Modi og Xi blev set chatte, da de gik ind i lokalet sammen og havde et kort gensidigt møde på sidelinjen af topmødet. 

I sine bemærkninger meddelte Modi, at gruppen er blevet enige om “de vejledende principper, standarder, kriterier og procedurer for udvidelse af BRIKS” og understregede, at moderniseringen og udvidelsen af BRIKS bør tjene som model for alle globale institutioner, der har behov for at reformere sig i skiftende tider. Indien har altid været for en udvidelse af BRIKS, sagde han og understregede, at denne nye udvidelse vil give energi og retning til gruppen. Efter at have budt de seks nye medlemmer velkommen, tilføjede han, at for andre lande, der har udtrykt interesse for at blive en del af BRIKS, vil Indien arbejde for at skabe konsensus, så disse nationer kan deltage i BRIKS “som partnerlande”, hvilket vil blive diskuteret på det næste BRIKS-topmøde i Kazan, Rusland i oktober 2024.

Xi Jinping fortalte journalister, at de fem medlemmer “enstemmigt var enige” om at invitere de seks nye nationer til at deltage, og kaldte udvidelsen “historisk”, da den viser BRIKS’ beslutsomhed om at forfølge “enhed og samarbejde” med det bredere Globale Syd. Udvidelsen repræsenterer et nyt udgangspunkt for BRIKS-samarbejdet, sagde han. Det vil bringe “ny kraft” til BRIKS-samarbejdsmekanismen og yderligere styrke bevægelsen mod verdensfred og udvikling. “Så længe vi arbejder sammen,” tilføjede han, “er der meget, som BRIKS-samarbejdet kan opnå, og fremtiden vil være lys.”

I sine bemærkninger sagde Lula da Silva, at “relevansen af BRIKS bekræftes af det voksende antal lande, der er interesserede i at tilslutte sig BRIKS. Brasilien byder med stor tilfredshed” de seks nationer velkommen som nye medlemmer af BRIKS, sagde han. Han lykønskede også “min kære ven”, Argentinas præsident Alberto Fernandez, “en stor ven af Brasilien og af udviklingslandene.” Han bemærkede, at “mange sagde, at BRIKS var for forskellige til at forme en fælles vision. Men erfaringen viser det modsatte. Vores forskellighed styrker kampen for en ny orden, der tager højde for det 21. århundredes økonomiske, geografiske og politiske mangfoldighed.”

Lula fortalte også, at BRIKS har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for at indføre en fælles valuta, der kan bruges til transaktioner mellem medlemslandene. Dette, sagde han, “kunne øge vores betalingsmuligheder og reducere vores sårbarheder.” Brasiliens Epoca citerede ham for at sige, at “i denne verden i forandring tilbyder BRIKS os en kilde til kreative løsninger på de udfordringer, vi står overfor.” Han opfordrede til en endnu større udvidelse af gruppen i den nærmeste fremtid.

 

Nye medlemmer reagerer på at komme med i BRIKS

Lederne af de seks nationer, der blev annonceret som nye medlemmer af BRIKS, reagerede på meddelelsen fra den indiske premierminister Narendra Modi i morges, som rapporteret nedenfor. Argentinas svar er rapporteret separat.

Egypten: I en erklæring fra det egyptiske præsidentskab hilser præsident Abdel Fattah El Sisi dagens meddelelse om, at Egypten er blevet accepteret som nyt medlem af BRIKS, velkommen. “Vi værdsætter den tillid, som alle medlemslandene i [BRIKS]-blokken, som vi har stærke bånd til, har vist os, og vi ser frem til et frugtbart samarbejde med dem i den kommende tid, såvel som med de inviterede lande.” Dette, sagde El-Sisi, sker med henblik på at nå gruppens mål om at styrke det økonomiske samarbejde mellem medlemslandene, og tilføjede, at gruppen har til formål at opretholde de sydlige nationers stemmer i håndteringen af forskellige udviklingsspørgsmål på en måde, der støtter udviklingslandenes rettigheder og interesser.

De forenede arabiske Emirater: Fra Johannesburg rapporterede præsident Mohammed bin Zayed på X (tidligere Twitter), at hans regering hilste annonceringen af medlemskabet velkommen. “Vi respekterer BRIKS’ vision og sætter pris på, at De forenede arabiske Emirater er blevet optaget som medlem af denne vigtige gruppe. Vi ser frem til en fortsat forpligtelse til samarbejde for velstand, værdighed og gavn for alle nationer og mennesker i hele verden.”

Etiopien: Premierminister Abiy Ahmed hyldede det, han kaldte “et stort øjeblik” for sit land. “Etiopien står klar til at samarbejde med alle om en inkluderende og velstående global orden,” tweetede Abiy.

Iran: Præsident Ebrahim Raisi sagde fra Johannesburg, at BRIKS-medlemmernes beslutning om at udvide gruppen var et “prisværdigt” skridt og tilføjede, at Irans medlemskab af BRIKS vil have “historieskabende” fordele. ” BRIKS kan hjælpe med at løse problemerne i det internationale samfund,” bemærkede han og understregede, at “den globale tillid til BRIKS’ effektivitet er stigende.” Desuden, sagde han, “støtter Den islamiske republik Iran meget resolut BRIKS’ succesfulde bestræbelser i overensstemmelse med af-dollarisering af handel og økonomiske interaktioner mellem medlemmerne og også ved at gøre brug af lokale valutaer.”

Saudi-Arabien: Udenrigsminister Prins Faisal bin Farhan erklærede fra Johannesburg, at “vi ser frem til at udvikle dette samarbejde for at skabe nye udviklingsmæssige og økonomiske muligheder og løfte vores forhold op på det ønskede niveau.” Ifølge Al Jazeera sagde prinsen til den saudiske kanal Al Arabiya, at kongeriget hilste invitationen velkommen, men ville gennemgå detaljerne for at træffe en “passende beslutning” inden datoen for tiltrædelse den 1. januar

 

Ramaphosas indledende bemærkninger til BRIKS-Afrika Outreach og BRIKS Plus Dialog: Ånden fra Bandung lever!

Efter de fem medlemslandes formelle forhandlinger på BRIKS XV-topmødet i Johannesburg torsdag, fremsatte Sydafrikas præsident Ramaphosa sine indledende synspunkter til det bredere publikum, der var til stede i løbet af ugen. Ramaphosa fremkaldte med stor kraft “Bandung-ånden” med henvisning til Den alliancefri Bevægelses topmøde i Bandung, Indonesien, i 1955. Hans bemærkninger indikerer den sande ånd, som BRIKS-nationerne tager op i dag:

“Når vi reflekterer over BRIKS’ formål og rolle i verden i dag, husker vi Bandung-konferencen i 1955, hvor asiatiske og afrikanske nationer krævede en større stemme til udviklingslandene i verdens anliggender. Konferencen opfordrede til at anerkende ligheden mellem alle nationer, store som små.

“Vi deler stadig den fælles vision om en fair og retfærdig verden. Vi søger stadig at overvinde polaritet og splittelse. Vi ønsker en verden uden barrierer mellem nord og syd, øst og vest. Vi søger stadig en verden, hvor vi arbejder sammen understøttet af gensidig respekt.

“Gennem det 15. BRIKS-topmøde og denne dialog bør vi stræbe efter at fremme Bandung-ånden af enhed, venskab og samarbejde.

“I Sydafrika har vi et ord for dette: Ubuntu. Ubuntu er en praksis, der er baseret på forståelsen af, at vores succes, velstand og trivsel afhænger af andres succes, velstand og trivsel.”

Ramaphosa fortsatte med at diskutere opgaven for BRIKS og det Globale Syds håb om økonomisk udvikling, efter i årevis at have tolereret en økonomisk model, hvor rigdom blev frarøvet deres lande til gengæld for minimale fremskridt.

“Det er Afrikas og hele det Globale Syds ret fuldt ud at høste fordelene ved global handel og investering. Uden handel og investeringer kan vores økonomier ikke blomstre, og vores befolkningers materielle vilkår kan ikke forbedres. Som det afrikanske kontinent er vi fast besluttede på, at kontinentets betydelige ressourcer skal udnyttes til gavn for og udvikling af Afrikas befolkning.

“For at gøre brug af disse muligheder ser Afrika på BRIKS-partnerskabet for at åbne op for infrastruktur og udviklingsfinansiering. Dette var en del af den grundlæggende vision for Den nye Udviklingsbank. Banken spiller en ledende rolle i bestræbelserne på at øge modstandsdygtigheden i det Globale Syd og skabe retfærdighed i de globale handels- og finanssystemer ved at styrke brugen af BRIKS-valutaer.

“Vi er nødt til at reformere den globale økonomiske, finansielle og politiske styring, herunder det multilaterale handelssystem, så vi skaber et gunstigt miljø for fair handel. Mens mange lande i det Globale Syd oplever betydelige fremskridt inden for industrialisering, teknologisk udvikling, innovation og den digitale økonomi, høster de ikke fuldt ud de økonomiske fordele.”


At slutte sig til BRIKS “er en ny mulighed for os,” siger den argentinske præsident

Argentinas præsident Alberto Fernandez talte til sin nation kl. 8.00 i morges, efter at hans talskvinde, Gabriela Cerruti, kl. 6.00 havde tweetet, at Argentina var blevet inviteret til at deltage i BRIKS….

I sin besked i dag udtrykte Fernandez sin taknemmelighed over at være blevet inviteret med og understregede, at medlemskab af BRIKS “styrker os” og “åbner et helt nyt scenarie for Argentina.” Landet befinder sig i en alvorlig økonomisk krise, og regeringen har brugt måneder på at kæmpe med IMF for at få midler, der skulle have været frigivet i april sidste år, men som først nu bliver udbetalt efter hårde forhandlinger, hvor Argentina af IMF er blevet tvunget til at acceptere en devaluering af pesoen på 22%. I et interview med Radio Perfil for to dage siden bemærkede udenrigsminister Santiago Cafiero, at hvis Argentina blev medlem, ville landet finde en “ny finansieringskilde” i BRIKS’ nye udviklingsbank (NDB).

Nu, sagde Fernandez, “vil vi være hovedpersoner i en fælles skæbne i en blok, der repræsenterer over 40% af den globale befolkning. Vi vil fortsætte med at styrke frugtbare, selvstændige og forskelligartede relationer med andre nationer i verden,” sagde han, da ” BRIKS er en ny mulighed for Argentina. Vi ønsker at drage fordel af det for argentinerne og især for dem, der har mest brug for det. At fremstå som en fredelig, venlig, realistisk og værdig nation over for verden er kernen i vores udenrigspolitik,” sagde han ifølge Pagina 12.




Sådan ser et tektonisk skift ud

Den 23. august 2023 (EIRNS) – Det var den perfekte metafor for det Globale Flertals tiltagende styrke i dets ustoppelige stræben efter at gøre en ende på 500 års kolonialistisk økonomisk udplyndring, tilbageståenhed og krige.

Onsdag den 23. august, midt under det tre dage lange BRIKS-topmøde i Johannesburg, Sydafrika, lykkedes det Indien at landsætte deres Chandraayan-3-modul på Månens overflade, nær dens sydpol. En af de adskillige millioner mennesker verden over, der fulgte live-optagelsen fra den indiske rumforskningsorganisations missionsrum, var premierminister Narendra Modi, som så med fra Sydafrika, hvor han deltog i BRIKS-topmødet sammen med stats- og regeringscheferne fra Brasilien, Rusland, Kina og Sydafrika. 

Umiddelbart efter den overvældende succes talte Modi til ISRO-centerets forskere – og til verden. “Indiens vellykkede månemission er ikke Indiens alene,” sagde han. “Denne succes tilhører hele menneskeheden…. Jeg er overbevist om, at alle lande i verden, også dem fra det Globale Syd, er i stand til at opnå sådanne præstationer. Vi kan alle stræbe efter Månen og hinsides.”

Præsident Cyril Ramaphosa fra Sydafrika, topmødets vært, svarede: “For os som BRIKS-familie er dette en betydningsfuld begivenhed, og vi glæder os sammen med jer,” udtalte han til klapsalver.

Forhandlingerne på onsdagens generalforsamling på BRIKS-topmødet, hvor lederne af alle fem BRIKS-lande holdt taler, understregede, at der er et tektonisk skift på vej i verden, som er drevet af en forståelse af, at en ny arkitektur for fred og udvikling nu er en betingelse for overlevelse.  “Verden er i forandring,” understregede præsident Ramaphosa i sin åbningstale. Verden står over for en ekstraordinær farlig krise, både økonomisk og politisk, og “vi er godt klar over, hvor denne vej kan føre hen,” understregede den brasilianske præsident Lula da Silva. “Verden er nødt til at forstå, at de involverede risici er uacceptable for menneskeheden.” Desuden “er det uacceptabelt, at de globale militærudgifter på et enkelt år overstiger 2 billioner dollars, mens FAO fortæller os, at 735 millioner mennesker sulter hver dag i verden.” Lula opfordrede indtrængende til at finde en fredelig, forhandlet løsning på krisen i Ukraine og roste fredsforslagene fra tre af BRIKS-medlemmerne: Kina, Sydafrika og Brasilien. 

Den kinesiske præsident Xi Jinping understregede også, at “verden er gået ind i en ny periode med turbulens og forandring”, og at fred og udvikling må gå hånd i hånd. Som han understregede i sine bemærkninger til BRIKS’ forretningsforum den 22. august: “Skal vi arbejde sammen om at opretholde fred og stabilitet, eller skal vi blot gå i søvne mod afgrunden til en ny kold krig?” Topmødet, forklarede han, “er en bestræbelse på at udvide arkitekturen for fred og udvikling.” Den nye arkitektur skal sikre sikkerheden for alle nationer, store som små, understregede de forskellige ledere.

Med hensyn til at overvinde fattigdom og underudvikling sagde præsident Ramaphosa, at “vi ved, at fattigdom, ulighed og underudvikling er de største udfordringer, menneskeheden står overfor.” Præsident Xi udtalte, at “udvikling er en umistelig ret for alle lande, ikke et privilegium forbeholdt nogle få,” og at “vi er nødt til fuldt ud at udnytte den rolle, som Den Nye Udviklingsbank (New Development Bank, NDB) under BRIKS spiller.” Præsident Putin opfordrede BRIKS til at “opbygge partnerskab inden for videnskab og innovation, sundhedspleje, uddannelse og humanitære bånd som helhed,” og understregede at de skulle “udvikle interbank-samarbejde og udvide brugen af nationale valutaer.” 

Præsident Lula uddybede NDB’s rolle som en kilde til ikke-dollar-kredit, der skal kanaliseres til udviklingsprojekter, der øger den fysisk-økonomiske produktivitet – et afgørende emne, der blev taget op i NDB-præsident Dilma Rousseffs rapport til lederne. “Gennem Den Nye Udviklingsbank,” sagde Lula, “kan vi tilbyde vores egne finansieringsalternativer, skræddersyet til behovene i det Globale Syd. Jeg er sikker på, at banken under ledelse af min kollega Dilma Rousseff vil tage disse udfordringer op. Oprettelsen af en valuta til handels- og investeringstransaktioner mellem BRIKS-medlemmer øger vores betalingsmuligheder og reducerer sårbarheden.”

Der var også enstemmighed blandt de fem ledere om det ønskelige i at udvide BRIKS – 23 lande har allerede ansøgt om medlemskab – selvom den specifikke mekanisme og principperne for denne udvidelse først blev annonceret torsdag den 24. august. Premierminister Modi erklærede utvetydigt: “Indien støtter fuldt ud udvidelsen af BRIKS-medlemskabet.” Præsident Xi sagde: “Jeg er glad for at se udviklingslandenes voksende begejstring for BRIKS-samarbejdet, og en hel del af dem har ansøgt om at deltage i BRIKS-samarbejdsmekanismen. Vi har brug for … win-win-samarbejde for at få flere lande med i BRIKS-familien, så vi kan forene vores visdom og styrke.”

Men det, der måske er mest sigende for den igangværende forandring, for det nye paradigme for samarbejde og dialog mellem civilisationer, som var til at tage og føle på ved BRIKS-topmødet, er de mange kommentarer fra lederne om deres kulturers fælles filosofiske rødder og forpligtelser over for hele menneskeheden, til gavn for alle mennesker. Den indiske premierminister Modi indledte sine bemærkninger til forsamlingen med at bemærke, at “i nogen afstand herfra ligger Tolstoj-gården, som blev bygget af Mahatma Gandhi for 110 år siden. Ved at kombinere de store ideer fra Indien, Eurasien og Afrika lagde Mahatma Gandhi et stærkt fundament for vores enhed og gensidige harmoni.” 

I en lignende tone skrev præsident Xi i en artikel, der blev offentliggjort i en række sydafrikanske aviser den 21. august: “Sydafrikas Ubuntu-filosofi går ind for medfølelse og deling. Den stemmer godt overens med konfucianismens værdier – “elsk folket og alle væsener og søg harmoni mellem alle nationer.” Og han afsluttede sine bemærkninger til forsamlingen med følgende opfordring: 

“Som et afrikansk ordsprog siger: “Hvis du vil gå hurtigt, så gå alene; hvis du vil gå langt, så gå sammen. Ubuntu-filosofien, som tror på, at “jeg er, fordi vi er”, fremhæver alle folks gensidige afhængighed og indbyrdes forbundenhed. På samme måde har harmonisk sameksistens været den kinesiske nations ambition i tusinder af år. Kina er klar til at arbejde sammen med BRIKS-partnerne for at forfølge visionen om et fællesskab med en fælles fremtid for menneskeheden, styrke det strategiske partnerskab og uddybe samarbejdet på alle områder. Som andre BRIKS-medlemmer bør vi møde vores fælles udfordringer med en fælles følelse af mission, forme en lysere fremtid med et fælles formål og marchere sammen på rejsen mod modernisering.”

Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche reagerede på det historiske BRIKS-topmøde, og det som nu bør følge: “Nu mangler kun det Globale Nord” for at skabe en sand renæssance for hele menneskeheden. Det er det centrale tema i Zepp-LaRouches bredt cirkulerende underskriftsindsamling, “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!” (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order) og i hendes ugentlige live online-dialog i dag: “I lyset af BRIKS-topmødet, lad os tale om at afslutte det globale Nords isolation!” (https://schillerinstitute.com/blog/2023/08/22/webcast-lets-talk-about-ending-the-isolation-of-the-global-north/)

Foto: Creative Commons

 




Webcast med Helga Zepp- LaRouche: I lyset af BRIKS-topmødet,
lad os tale om at gøre en ende på det Globale Nords isolation!

Onsdag, August 23, 2023

HARLEY SCHLANGER: Hello and welcome to our weekly webcast with Schiller Institute founder and chairwoman Helga Zepp-LaRouche. I’m your host Harley Schlanger and today is Wednesday, Aug. 23, 2023. You can send your questions or comments to questions@schillerinstitute.org or post them to the chat room and they’ll be forwarded to me.

Today is the second day of the historic BRICS summit taking place in Johannesburg, South Africa. It’s been greeted with excitement by most of the world, and I should say, dismay from the City of London and its adherents. Helga, you drafted a statement, an “Appeal to the Citizens of the Global North: We Must Support the Construction of a New Just World Economic Order!” which viewers can read and sign and circulate, as we want to get this discussion going in the Global North. (https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order)

Many people complain that there’s no one in the governments in the Global North who will listen to this or pay attention. What affect did you intend in drafting your statement?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Well, what a day! Let me first express my absolute joy about what happened today: I watched the BRICS summit, the speeches, I heard the news and read the news about success of the Indian Chandrayaan-3 mission to the Moon, which was highly successful. And then Prime Minister Modi announced in his speech that India will not only propose cooperation in space exploration among the BRICS countries, and the BRICS-Plus countries, soon, but that he proposes to create a BRICS space cooperation consortium. This is, really, together with all the many constructive proposals that were coming from the different heads of state and government, this marks the beginning of a new age of mankind. Because, if the majority of the countries start to cooperation in the exploration of space, of science, space travel, this will completely change the identity of man. We will definitely make the jump which started with the lifting of the first man off from Earth; then the Apollo Moon landing, and now we have a definite idea for the major nations to cooperate in moving man not only to the Moon, creating Moon villages, but going further, with the exploration of the possibility of eventually building a city on Mars, and going beyond. I can only say, there is no better proof about the excellent intention of the BRICS countries to move humanity into a new paradigm, a completely new way of living together, than that decision.

So I think it’s an excellent day for humanity, and I want to use this and many other occasions to express my full-hearted congratulations to India, for its successful Moon mission, to the BRICS countries, for their very successful BRICS summit, and there were many other excellent points made. But I think altogether, if one listened to President Ramaphosa, President Lula da Silva, Prime Minister Modi, President Putin (who was transmitting by live video), and President Xi Jinping, I can only say, this was a breath of fresh air. If you don’t believe me, please go to the YouTube or whatever other media and watch the speeches yourself. (https://www.youtube.com/@BRICSZA/videos) And you will get a completely different sense about the attitude and the outlook of these leaders than you are used from our politicians who—I don’t even want to quote any examples, not to bring the whole level down again to the daily level we are used to.

This is the future, and this makes, to answer your question, this is making our campaign which I initiated with the Appeal to the Citizens of the Global North, that we must convince the countries of the Global North to join with joyful transformation of the history of mankind. Because, if the North at this point is catching up with the cultural optimism which is expressed by the BRICS leaders, it can only be to the benefit of everybody. And I think it’s the absolute important moment to stop this geopolitical arrogance, thinking that only the G7 are the good ones and all the other ones are barbarians living in a jungle, as Josep Borrell had said last October [https://www.eeas.europa.eu/eeas/european-diplomatic-academy-opening-remarks-high-representative-josep-borrell-inauguration_en]—he didn’t say barbarians, but he said “jungle.”

So I think this is an incredibly important moment, and I have written this Appeal to the Citizens of the Global North to absolutely demand that the governments of the Global North join this development and create a new world economic order for the benefit of all of mankind together: That is the demand of the hour, and we must absolutely not let this moment pass, because it is one of these absolute star moments of human history, when you can really change the whole directionality of where things go.

Now, there has been a lot of concern, will the Western leaders even listen to this? I think they will have to listen. I watched and tried to find out what the main media were saying this morning, and there was hardly any coverage. And if there was, it was “yeah, there are tensions between India and China, and they will never get their act together.” Well, I think that this summit is proving the opposite, and this is so powerful that I think the Western leaders cannot ignore it. Because you have to always consider that the vast majority of the people in the developing South, which is now the Global Majority, are also watching this, and they’re perfectly capable of comparing what they’re getting from the so-called West and what they’re being offered by the BRICS. And I think the answer is very clear.

So the only reasonable answer is, don’t condemn it, don’t try to derail it: Join it, because that is the way of the future.

SCHLANGER: And you can get Helga’s appeal on the Schiller Institute website. [https://schillerinstitute.nationbuilder.com/appeal_to_the_citizens_of_the_global_north_we_must_support_the_construction_of_a_new_just_world_economic_order] Read it, circulate it. We’re getting signatures coming in and this is a very hopeful development.

I would just tell you, Helga, that before we started, I noticed on CNN and the {Washington Post}, their coverage of the Indian Moon landing was essentially to contrast the success of India’s mission with what they described as the “failure” of the Russian mission last week, and again, they’re trying to do this divide-and-conquer, as opposed to acknowledging the great accomplishment of Indian scientists and engineers.

Now, much of the opening day of the BRICS summit yesterday was taken up with discussion of the role of the New Development Bank, the establishment of a mechanism of credit for a variety of trade agreements and so on. And so we received several questions that are related to the New Development Bank: They requested your thoughts on whether there will be a new financial system? Is this a step in the right direction? And also, a very interesting comment from someone who asked, “Would Lyndon LaRouche urge the BRICS countries to not be cautious and move more aggressively toward a new system?” So those are two questions for you.

ZEPP-LAROUCHE: The answer to the first question is, definitely, yes. I think there is nothing in the world which will stop this, except World War III, which would not be to the benefit of even those who start it. Because this is now gaining a momentum, as I wrote in my Appeal, the de-dollarization is not an aggressive act coming from the countries that are doing it; it’s an act of self-defense. Because the sanctions, which were for the most part unilateral sanctions—not approved by the UN Security Council, and therefore, technically illegal—and on top of it, the weaponization of the dollar, whereby the U.S. confiscated $300 billion or more from Russia, $9 billion from Afghanistan, and also amounts from other countries, that has led to a situation where these countries have basically said it’s no longer secure to have your assets in dollars, and therefore, let’s have trade in national currencies. And eventually the New Development Bank was significantly upgraded to become—as President Lula said at one point, the “great bank of the South,” a lending institution—and it will start lending already this year; I think they announced they will lend the first credit in October in rupees, and in other currencies: So it is a transformation, and it cannot be stopped.

Now, the second question: I don’t know. I think Lyn was a very thorough methodological thinker, and he would not advise people to do things in a rush, which need to be done with care. And that’s what I see what these leaders are essentially doing, because the difficulties to be surmounted are not small. You have to consider that they said they will definitely create an international currency for balancing accounts among them, but to have a real, international reserve currency, with all that that requires is taking a lot of consideration. You have to make it in such a way, as a stable thing, so that it can last. Also, the other measures which are being mooted, are all necessary.

So I would say, Lyndon LaRouche would for sure encourage them to move ahead full steam, but he also would say that the importance is that the principles which he laid out in many writings, the first one in the proposal for a new International Development Bank, the IDB, which he wrote in 1975! [http://r.schillerinstitute.org/economy/phys_econ/2014/larouche_40_year_record_files/IDB_1975_Campaigner_Publications_0.pdf] That is a document which is still absolutely actual, and has the most advanced conceptions for how such a new credit institution must be created. And then, in July 2000, he wrote another document which is also extremely relevant to what is going on right now, and that is “On a Basket of Hard Commodities: Trade without Currency” [https://larouchepub.com/eiw/public/2000/eirv27n30-20000804/eirv27n30-20000804_004-on_a_basket_of_hard_commodities-lar.pdf], in which he discusses the need to put such a new currency on stable mechanisms, such as—not monetarist values, like the IMF does with the Special Drawing Rights, but to put it on the value of currencies {and} commodities. So that basically, there is a parameter linked to the productivity of the respective economies and the labor force. And that is a completely different conception than you have it with the present monetarist considerations.

So I think, since I know that the ideas of Lyndon LaRouche are circulating widely, I would be very optimistic that that will be done right.

SCHLANGER: Helga, we have from the chatroom a question that was I think initiated by your opening on the Indian Moon mission. Someone asked the question: “How is the role of space going to shape geopolitics over the next 20 years?”

ZEPP-LAROUCHE: It is very important, because it is the most important thing to shift the thinking of people about the nature of man. It’s not just an exciting scientific and technological adventure, to move into a completely new economic platform, because, you know, Lyndon LaRouche developed the notion of economic platform, to mean that every time you develop a qualitatively new method of economics, which space science lends itself to, to basically be continuously such a motor. It redefines all previously existing economic functions, and therefore, it is really a jump every time you do that in terms of productivity.

So it has extremely important scientific and economic features, but I think the most important is what it does to the identity of man. I always think about the vision of the great rocket scientists and astronomer, and space scientist Krafft Ehricke, who had this vision about the {Extraterrestrial Imperative}: Meaning, that first of all, that once you enter space exploration, it is a driver, because it forces you to adjust all the previously assumed axioms to whatever is required in space, and that is a necessity. It does not allow for the ludicrous; space requires that you behave rationally, and therefore it will change the identity of man, from thinking of themselves just as “earthlings,” who have their nose on the ground and don’t look up the stars, but to a species living in space. And as we have seen with the incredible cooperation among astronauts on the ISS, or in any other field, when they look down on the small planet Earth, a tiny blue planet in a huge, huge galaxy; and we are now living in one of at least 2 trillion galaxies.

So the future of man in space will mean that we will think of ourselves as completely different. And it will change the identity of man: Imagine if you are having a village on the Moon, where all international countries are working together. Then you start from there to really seriously think about missions to Mars: With revolutions in fuel technology, such as fusion power, you can reduce the travel time significantly so it will become safe for people to travel to Mars. Then, maybe years down the road, but nevertheless, a city on Mars will happen, and then beyond that, even if you think about several generations ahead, I’m sure that interstellar space travel is not impossible to think about.

So I think we are really on the beginning of a completely new era in mankind, because rationality and the idea of scientific cooperation, that will be what I have called the “age of adulthood of mankind” where we no longer squabble around any more and have little wars which are not to the benefit of anybody, except the speculators.

So I think this is a really an extremely important date today.

SCHLANGER: You’re listening to a very happy Helga Zepp-LaRouche, the founder and chairwoman of the Schiller Institute.

Helga, I have a question on the BRICS, from someone who is retired from working with the UN food program, and this person wrote about Putin’s promise yesterday, that Russia would provide 25-50,000 tons of grain to each of six African countries for free, to address the food crisis. “With Putin making that promise, with countries like Burkina Faso sending emergency food supplies to Niger, doesn’t that expose the hypocrisy of the rest of the world, which seems to accept that hunger and starvation are inevitable, and that sanctions against hungry nations are acceptable?”

ZEPP-LAROUCHE: Yeah, I guess the answer to this question is, yes it does expose it. Because the Western media, again, had nothing better to do than to say this shows the evil intentions of the Russians, trying to make the poorest countries dependent on their grain. I mean, if you are sitting somewhere and you are about to starve, you will be absolutely happy about anybody who comes to your lifesaving. And of the whole Russia-Ukraine grain deal, it has been found out that a lot of the grain which Ukraine could export, did not go to the African countries or other countries in need, but it went basically went into Poland; it made the Polish farmers extremely upset, because it was in competition in prices to the grain they produce; it went to other European countries.

I think the genie is out of the bottle, because there was for a long time the effort to conceal all of these conditions, but the train has left the station: because, if you listen to the speeches from many, many leaders from the Global South, they are now saying, we have understood what the realities are. And they are not going to be discouraged, even though there is still tremendous pressure, like on ECOWAS situated in Nigeria to go for military action against Niger; or even on the African Union, putting an ultimatum to the new Niger government. All of this reflects Western influence, but I can only repeat myself: The more quickly the countries and forces in the countries, not just the governments, but also the farmers, the trade unionists, civil groups and others, the more quickly they express support for what is now evolving the better, and the better the chances that we can overcome the present strategic crisis in a very short time.

SCHLANGER: I have a couple of questions that go back to the matter of geopolitics and the war danger, from a U.S. blogger who wrote a question, identifying that there was resistance to the opening of a NATO headquarters in Japan from French President Macron, and so that was at least somewhat postponed. And yet, NATO seems to be going full steam ahead in Asia: You had the meeting last week of Japan’s Prime Minister Fumio Kishida, and South Korea’s President Yoon Yuk Seol, with Joe Biden in Camp David, promising to move toward a coordination of what they described as an “Asian NATO.” And this blogger asks: “Why would Japan go along with this?”

ZEPP-LAROUCHE: That is a good question, which many people should as the Japanese. Because, it’s for sure connecting Japan not with its best tradition of the Meiji Restoration. The Meiji Restoration would be the outlook Japan should have in joining what is developing with the BRICS right now.

The Meiji Restoration, after Japan was self-isolated for several centuries, people went out to the United States, to Germany, to Holland, and other European countries, and studied what became physical economy, and they brought it back to Japan. And within a few years, Japan developed and exploded from being an extremely backward country into one of the major industrial powers in the world. That literally occurred in less than a few decades.

And that is the outlook which was still existing in the post-war period, with the Mitsubishi. I visited an interesting science city not very far from Tokyo, where all the major Japanese industrial firms worked together under one roof for the benefit of the whole country. And that Mitsubishi outlook is what would be required right now for Japan to join with the BRICS.

Unfortunately, as everybody knows, Japan has also another tradition, that of the military alliance with Germany in the Second World War, and naturally this brings forward the most horrible memories in China because especially the Japanese attacks on China and territorial conquering, including Hongkong, and many other battles, the Massacre of Nanjing, so this is really bad for Japan! And I don’t know why Japan is doing that, because they have clearly to choose between two completely different traditions, and one can only hope that the general dynamic convinces people in Japan that they have a better future than to join something which can only lead to a catastrophe if it’s pursued to the end. And given the fact that there are all these tensions already, there were several warnings, even I think from one of the American think tanks, they said, a nuclear war in Northeast Asia in the next 10 years is likely to happen.

Now, if I had such a perspective in front of me, coming from a U.S. think tank, I would start to think, “Hey, wait a second, the Americans are letting the Ukrainians fight in Ukraine; they would like to have the Nigerians fight in Africa against Niger; so maybe, it’s not such a good idea, maybe we should really help to establish a system of peaceful coexistence of sovereign republics working together, and the whole idea of an ‘Asian NATO’ as being part of a Global NATO is the worst idea and should be put into mothballs, or better, into the wastepaper basket, and the more quickly the better.”

SCHLANGER: Someone who’s been on some of the calls of the International Peace Coalition referred to your comments that the American Revolution was the first successful anti-colonialist war, and that the Founding Fathers were explicitly against imperial policies. And this person asks: “How can we get Americans to recognize that the development around the BRICS is in that tradition, and therefore should be supported by real patriotic Americans?”

ZEPP-LAROUCHE: I think that’s one of the most important things to do right now, for people in the United States. Because, unfortunately, the real history of the United States has really been forgotten—or never learned by many, many people. But we, from the LaRouche movement, we did an enormous amount of historical studies. If you go on our websites, you find in our {EIR} Archive, where you can pull out an enormous amount of original historical research, because the role of Benjamin Franklin in bringing the influence of Gottfried Leibniz into what became the young American republic; the roots of the American System of economy, the ideas of a republic among republics, by John Quincy Adams, and especially naturally the War of Independence against the British Empire for the right for economic development: That’s exactly what the BRICS countries are trying to do now. And it was President Sukarno at the Bandung Conference in 1955, who, in his major speech, he reminded the American people that they set the example and the pathway by fighting the first war against colonialism.

And I think that that is exactly the viewpoint that Americans should take right now, if they judge what is happening in terms of the BRICS. Because the reason why the BRICS countries have such an enormous attraction right now, for, I would say, probably 130, 140, 150 countries—the only reason why countries say they are not supporting it, is because they are under too much pressure to dare to do so—but it is because they want to have the same rights for development as the young American republic was fighting for, and they want to have the right to have infrastructure as a precondition for industrial development; they want to have modern energy, clean water, industrial parks; they want to have a decent living standard for all of their people, a modern health care system. And that is really what the fight is all about and therefore, I think, to study the origins of America, to study the real history, the battle between the American System and the British System—Friedrich List wrote about that when he was in America for several years; and later, you had Henry C. Carey writing on the same topic.

So in a certain sense, the real history of America was to become independent, to shed the status of being a colony, and to have the right for development. And there were many phases, because the British Empire did not give up lightly. They did not accept the loss of what was in their view the most important colony, so they started to try to undo this militarily in the War of 1812. And then later in the Civil War, the British Empire allied with the Confederacy to defeat the Lincoln and the Union. They did not succeed. This was a major, major effort to undo the accomplishments of the American Revolution, and after that, they realized that practically, it could not be done militarily, so they started, especially after the assassination of William McKinley, to try to influence the American establishment to adopt the model of the British Empire as the platform to rule the world on the basis of the Anglo-American unipolar world conception. And that’s what we are still fighting with today.

And it’s very important to study that, and I can only suggest that people should use our archives, because a lot of work went into that, including that of my late husband, Lyndon LaRouche, because nowadays, there are so many people in the world, and we meet them all the time, who are filled with a profound anti-American sentiment, because they dislike the idea of the unipolar world, they dislike interventionist wars, they think the U.S.-led wars in Afghanistan, Iraq, Libya. Libya, for example: The Libyan war is a big issue of discussion in Africa right now.

So they don’t want this any more, and therefore, they throw the baby out with the bathwater by becoming anti-American. And that doesn’t help you much, because if you don’t talk to the United States, to convince them and bring out the better tradition, I don’t think we can solve the strategic conflict, either.

So it’s not very wise to just put a label on the United States and reject it altogether. I think it’s important to cooperate with good forces in America. And I heard with great pleasure, that in the first day, more than 500 people from the United States were signing the Appeal to the Citizens of the Great North, we mentioned at the beginning of this show. And that is just in one day: We will definitely expand that.

So, for example, what Indian Prime Minister Modi announced, in terms of the BRICS space cooperation consortium, that is exactly what John F. Kennedy proposed in 1963 to the Soviet Union! So I think that that idea will catch on in the United States, and there will be people who are excited about space cooperation, and that will be one of the areas where we can build bridges and see that cooperation is so much more reasonable, than to continue on the war and continue on the path of confrontation.

The history of the United States, what it really was and what it was not, should be an object of intellectual curiosity for everybody.

SCHLANGER: Helga, I’ll conclude with an email I got from someone who just signed the appeal, and said that she would be circulating it. She said she was “inspired by it and by your optimism, so much so that she’s willing to take on what seems to be the dead, former anti-war movement people in Europe, to try and get them into the proper frame of mind, to win this fight.” She thanks you for issuing the Appeal, and said we’ve got to get more people behind this immediately in Europe.

Any final comments, Helga?

ZEPP-LAROUCHE: I want you to join my optimism. Because, people in Germany are generally so downtrodden and so pessimistic that nothing can be done, and indeed, if you only look at the internal German dynamics, with this horrible government we have right now—where the Chancellor just made a statement calling people who are fighting for peace, “foreign angels coming directly from Hell”! I mean, this is really bad: I think he has just earned himself a place in history as one of the most horrible Chancellors you could possibly think of. What a stupid statement to make! But so, if you only look at the German situation you could get really depressed—but don’t look at it that way. Look at it from above. Look at it from the dynamic of history, and the majority of people right now, led by five, very excellent leaders of their countries, are moving in the formation of a new world economic order. And that is something that this movement, the LaRouche movement, has been fighting for, for I would say a half-century, and now a lot of what my late husband, Lyndon LaRouche, wrote and discussed and accomplished a lot of incredible things over the decades, this is now becoming a reality! That is a reason to be happy, and to get onboard, and get active.

And I want to thank the questioner, I am perfectly happy to join your efforts, because the peace movement needs to be put on that perspective.

SCHLANGER: Well, with that, Helga, thank you very much for joining us today, and we look forward to our discussion next week.

ZEPP-LAROUCHE: Yes! And become active right now. Sign the petition, and call us, and let’s do things together.




BRICS XV: “Rejs jer som løver!

Den 22. august 2023 (EIRNS) – Schiller Instituttets “Appel til borgerne i det Globale Nord: Vi må støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden” begyndte at cirkulere i går, da den 15. konference for BRIKS-nationerne mødtes i Johannesburg, Sydafrika. Hundredvis har allerede tilsluttet sig den (se nedenfor), og tusindvis flere bør cirkulere den sammen med den særligt udarbejdede økonomiske udviklingspakke, der er udtænkt til at ledsage den. Denne udviklingspakke består af Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur” og flere dokumenter, der illustrerer nogle af den store økonom og statsmand Lyndon LaRouches fremtrædende fysisk-økonomiske ideer, så folk kan lære at tænke klart og økonomisk i denne krisetid.

LaRouches forslag til en International Udviklingsbank fra 1975 er stadig i dag den bedste begrebsmæssige redegørelse for den hensigt, der må præge BRIKS’ nye udviklingsbank. Hvad angår USA selv, er det kun ved at korrigere de sidste tre generationers fejlagtige ideer om arbejde, kredit, teknologi, produktion, penge, bankvæsen og økonomisk vækst – fejlagtige ideer, der stadig holdes i hævd, selv på trods af adskillige katastrofer, såsom den finansielle nedsmeltning i 2007-2008 – at vi kan håbe på at bringe vores nationer tilbage til fornuft. Med hjælp fra BRIKS-topmødet er millioner nu ved at blive vækket fra deres malthusianske søvn.

Måske er vores indsats tids nok til at forhindre det middelmådige amerikanske udenrigsministerium, der tror, de er genier, det britiske/europæiske oligarkis “kongelige tabere” og deres amerikanske medløbere, i at udløse en atomkrig – måske ikke. Men initiativet fra Den Internationale Fredskoalition og appellen, der netop nu er i omløb, krydser en kraft for optimisme i verden, der nu er samlet i Johannesburg, og som potentielt repræsenterer en “Alliance for Fremskridt” blandt størstedelen af den menneskelige race. Det er helt sikkert forudsætningen for at stoppe verdenskrig. Som CGTN-journalisten Zhang Shanhui sagde under et symposium om BRIKS-topmødet, der blev sendt i Algeriet i går aftes: “Det handler om, at udviklingslandene i dag har brug for at blive hørt, deres tilstedeværelse skal ses, deres styrke skal mærkes i dag i denne verden. Og også, hvordan man kan bringe disse forskellige kræfter sammen for at bidrage til menneskehedens overordnede muligheder. Det er et af de vigtigste spørgsmål at tale om.” For at menneskeheden kan overleve, må tiden nu komme, hvor idéen om, at “det nye navn for fred er udvikling”, bliver synonymt med begrebet “generel velfærd” i nationernes bevidsthed.

Foto: Creative Commons




Danmark og Holland er de første til at sende F-16-fly til Ukraine, bliver Sverige næste?

KØBENHAVN, 20. august 2023 (EIRNS) – Efter at den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken i går gav grønt lys til, at Holland og Danmark kunne sende de amerikansk producerede F-16 kampfly til Ukraine, blev de to lande i dag de første til at meddele, at de rent faktisk vil sende F16 til Ukraine. Præsident Zelenskyj besøgte begge lande i dag for at diskutere detaljerne og takke regeringerne. Holland vil sende 42 fly, og Danmark 19. Danmarks 19 fly vil blive sendt på en tidslinje, der passer med, at Danmarks F-16-fly bliver erstattet af F-35-fly fra slutningen af dette år.

På pressekonferencen i Danmark blev Zelenskyj spurgt, om der var en betingelse om, at flyene ikke skulle bruges til angreb inde i Rusland. Han sagde, at det ikke blev diskuteret, men den danske forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen fortalte efterfølgende pressen, at der var en betingelse, som med andre udstyrsleverancer fra Danmark, at flyene udelukkende ville blive brugt defensivt i Ukraine og ikke inde i Rusland.

Mens den danske statsminister Mette Frederiksen på den fælles pressekonference med Zelenskyj udtalte, at alle danskere bakker op om denne beslutning, er det ikke tilfældet. Schiller Instituttet i Danmark mener, at det udgør en farlig optrapning på vejen mod en atomkrig, hvis kursen ikke ændres.

Zelenskyj var også i Stockholm i går for at bede om svensk byggede Saab Gripen jagerfly. Men hvis Sverige skulle gå videre og tilbyde Gripen til Kiev-regimet, rapporterede TASS, ville det også involvere USA, da de indeholder amerikansk fremstillede komponenter, sagde Andrej Sibiga, en souschef på den ukrainske præsidents kontor,. På spørgsmålet om hvorvidt der skal søges tilladelse fra USA før en eventuel overførsel af gripen-fly til Ukraine, svarede Sibiga: “Det forekommer mig, at det er nødvendigt. Selv i fly som Gripen er der visse komponenter, der kræver samtykke fra andre allierede. Det er altid en proces, og vi er faktisk midt i denne proces.” Gripens motor er for eksempel en licensbygget version af General Electric F404-motoren, som bruges i ældre modeller af F-18 jetjagere.”

Foto: Hilmi Işılak, Pexels CCO




Skriv under! Appel til borgerne i det Globale Nord:
Vi bør støtte opbygningen af en ny retfærdig økonomisk verdensorden!

Skriv gerne under her.

af Helga Zepp-LaRouche den En korrekt analyse af, hvordan denne tektoniske ændring i den strategiske situation opstod, er afgørende. Denne dannelse af en ny økonomisk model er ikke et resultat af “russiske trolde” eller “kinesisk aggression”, som de etablerede medier forsøger at få os til at tro. Det er snarere resultatet af en enorm strategisk fejlvurdering af kræfter primært i USA og Storbritannien, som efter Sovjetunionens opløsning fejlagtigt så sig selv som sejrherrer i Den kolde Krig, og som heraf udledte tilladelsen til at påtvinge deres neoliberale økonomiske model på en unipolær verden, og til at bringe de forskellige metoder til “regimeskift” i anvendelse på alle regeringer, som ikke ønsker at tilpasse sig denne “regelbaserede orden”.

Den historiske mulighed i 1989 for at etablere, hvad der dengang udgjorde en perfekt mulig fredsorden for det 21. århundrede, blev forspildt og erstattet af de amerikanske neokonservatives Wolfowitz-doktrin og Brzezinskis politik, som var designet til at cementere den amerikansk-britisk dominerede unipolære verdensorden, som påbød, at ingen nation eller gruppe af nationer nogensinde skulle overgå USA økonomisk, militært eller politisk.

Denne formodede “historiens afslutning”, som Fukuyama mente at iagttage, indebar en fuldstændig deregulering af markederne og en omfattende privatisering af dele af økonomien, som tidligere havde været under statslig kontrol. Der var nu ikke længere noget til hinder for profitmaksimering i en globaliseret kasinoøkonomi, hvilket førte til en stadig større kløft mellem rig og fattig, og i sidste ende til det punkt, som Lyndon LaRouche havde forudsagt i 1971, da præsident Nixon ophævede Bretton Woods-systemets faste valutakurser, nemlig det neoliberale finanssystems systemiske krise, som manifesterede sig i 2008, og som ikke er blevet løst siden da, men udelukkende er blevet udskudt af centralbankernes ubegrænsede pengetrykning, den såkaldte ” kvantitative lempelse” (QE).

Denne politik, som i bund og grund gavnede spekulationen, førte til en kompleks modreaktion. Kina var villig til at deltage i globaliseringen med sin reform- og åbningspolitik, men i stedet for at underkaste sig den vestlige neoliberale demokratimodel, vendte denne 5.000 år gamle civilisation sig mod sin egen kultur og forfulgte modellen med socialisme med kinesiske karakteristika og satte dermed gang i et hidtil uset økonomisk mirakel. Kinas villighed til at dele erfaringerne fra denne succesfulde model med andre nationer i det Globale Syd, i form af Silkevejs-Initiativet, førte til en renæssance for den Alliancefri Bevægelse og en genoplivning af “Bandung-ånden”. Landene i det Globale Syd er smerteligt bevidste om, at kolonialismen har bestået i sin moderne form – nemlig i det liberale finanssystems uretfærdige handels- og kreditbetingelser – som præsidenterne Sukarno og Nehru allerede advarede om i Bandung for 68 år siden.

Denne kolonialisme sluttede ikke efter afslutningen af Anden Verdenskrig, som præsident Roosevelt havde tænkt sig, men blev videreført af Churchill og Truman. Men frem for alt koncentrerede USA sig efter den 11. september 2001 under overskriften “krigen mod terrorisme” om militære og sikkerhedsmæssige operationer over hele verden, etablering af op til 1.000 militærbaser og træning af militære styrker på næsten alle kontinenter. Så var der forskellige “humanitære interventionskrige”, krigene i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien osv. Tanken om økonomisk udvikling i disse lande blev tydeligvis tilsidesat.

Under disse omstændigheder er det ikke overraskende, at en stor del af nationerne i det Globale Syd vælger at samarbejde med BRIKS-landene, som tilbyder dem reel økonomisk vækst og behandling som ligeværdige partnere. I dette, og i den meget konkrete erfaring med de tidligere kolonimagters (og den nuværende overmagts) opførsel, ligger grunden til, at nationerne i Syd har nægtet at fordømme Ruslands angiveligt “uprovokerede aggressionskrig” og at tage parti for det “regelbaserede” Vesten.

BRIKS-topmødet vil gøre denne historiske nyorientering synlig i verden på en så dramatisk måde, at selv de etablerede medier og de politiske kræfter (som indtil for nylig med deres sædvanlige eurocentriske arrogance i bedste fald har opfattet landene i det Globale Syd som eksotiske feriesteder) må tage bestik af den nye virkelighed. Men det allervigtigste spørgsmål vil være, hvordan nationerne i det Globale Nord forholder sig til denne nye økonomiske orden.

Forsøget på at opretholde den for længst nedlagte unipolære verden vil næsten med sikkerhed føre til Tredje Verdenskrig, som vi er kommet faretruende tæt på med situationen i Ukraine, hvor den fejlslagne ukrainske modoffensiv har udtømt krigens konventionelle dimension, så kun en afslutning af krigen gennem diplomatiske forhandlinger eller en optrapning til brug af atomvåben er tilbage som muligheder. Forestillingen om, at Vesten skal “afkoble sig” fra Kina og BRI’s indflydelsessfære, eller engagere sig i “risikoreduktion” for at bruge den nye, absurde formulering, vil ikke kun føre til økonomisk selvdestruktion som i Tysklands tilfælde, men denne forestilling fører også til krig. For en opsplitning af verden i to helt adskilte blokke – en USA-domineret, global NATO-blok, der fortsat holder fast i kasinoøkonomiens model, og en økonomisk hurtigt voksende blok i det Globale Syd omkring BRIKS-landene – forbliver heller ikke fredelig.

Der er kun én sikker måde at løse de mange eksistentielle kriser på, som findes rundt omkring i verden: I stedet for at betragte og modsætte sig BRIKS-landenes nye økonomiske model som en modstander, er det i det globale Nords egen interesse at samarbejde med denne nye økonomiske verdensorden og i fællesskab tackle den skræmmende opgave med at overvinde fattigdom og underudvikling.

Der er i øjeblikket kun få tegn på, at repræsentanterne for det transatlantiske establishment er villige til at indrømme deres fejlvurderinger og politiske fejltagelser i de sidste næsten 35 år, med nogle få undtagelser som den tidligere franske præsident Sarkozy. Men de almindelige borgere i Europa og USA bør nu meget hurtigt tjekke aksiomerne i deres egen tænkning og spørge, om de muligvis er påvirket af et eurocentrisk synspunkt og den tilhørende latente racisme.

I Goethes Faust spørger den unge Gretchen sin elsker, Faust, hvordan han har det med religion. Tyskerne kalder det et “Gretchen-spørgsmål”, og det kan betegne det spørgsmål, man ikke har lyst til at svare på, fordi det afslører det, man helst vil skjule. Det enkle Gretchen-spørgsmål om forholdet mellem Nord og Syd er: Har vi virkelig accepteret, at det skal forblive sådan for evigt, at næsten en milliard mennesker permanent er på randen af sult, to milliarder har ikke rent drikkevand, 940 millioner har ikke adgang til elektricitet, og langt størstedelen af menneskeheden har på grund af fattigdom ikke mulighed for at udvikle det potentiale, der er iboende i dem, og bliver dermed frarøvet det, der er et af menneskets mest dyrebare ejendele?

Vi behøver ikke at se fremkomsten af denne nye økonomiske orden som noget, der kun er på høje tid for Afrika, Asien og Latinamerika, men vi bør også forstå, at vi udelukkende kan få vores egne skrantende økonomier i gang igen ved at samarbejde med dem. Præsident Xi Jinping har fra starten gjort det klart, at Bælte- og Vej-Initiativet er åbent for samarbejde med alle lande i verden, og det er næsten sikkert, at BRIKS-landene vil reagere åbent på tilbud om samarbejde fra vestlige nationer.

Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur)

Hele vores fremtid, nationerne i det Globale Syds fremtid og ikke mindst verdensfreden vil afhænge af, om vi kan vinde nok kræfter i de europæiske nationer og USA til at gribe den ekstraordinære chance, der ligger i muligheden for samarbejde med BRIKS-Plus-staterne. Vi oplever i øjeblikket en epokegørende forandring af den slags, der måske sker en gang hvert tusinde år, og det fantastiske er, at vi alle kan være med til at forme denne nye æra gennem vores bidrag. Vi kan hjælpe med at afslutte kolonialismens skammelige fase og begynde et menneskeligt kapitel i den universelle historie.

Skriv gerne under her.

Foto: Wikimedia Commons




Valget: Medmenneskelighed eller oligarki

Ikke korrekturlæst.

18. august 2023 (EIRNS) – Midt i den NATO-orkestrerede krig, som i realiteten blev startet for at ødelægge den russiske nationalstat og dens økonomiske magt, talte Vladimir Putin torsdag den 17. august om at anlægge tre højhastighedstoglinjer: en mellem Sankt Petersborg og Moskva; en mellem Minsk og Moskva; og en tredje, der forbinder Sochi og Moskva. Denne tilgang til interne forbedringer, som er et ekko af både Alexander Hamilton og Franklin Roosevelt, vil kræve andre interne ændringer, herunder økonomiske ændringer, som, hvis de gennemføres, vil tjene som et eksempel for andre nationer, herunder udviklingsøkonomier i Afrika, for hvordan man kan afslutte kolonialismen en gang for alle.

Der findes ikke højhastighedstog mellem Washington og New York, eller Boston og New York, eller Chicago og New York i USA, oprindelsesstedet for den transkontinentale jernbane. Det burde der. Omkring 50 millioner nye produktive jobs til denne nation, som kan vende dræningen af økonomiske og andre ressourcer, der anvendes til konstante og måske bevidst fejlslagne krige, er noget, som USA’s “modstandere” faktisk ville støtte.

Putins udmelding og hensigt repræsenterer ikke kun Ruslands, men også planetens fremtid. Som Ghali Zbeir, marokkansk præsident for Saharawi Oil and Mineral Authority, sagde til RT den 17. august: “En ny verdensorden er ved at blive formet for øjnene af os … den gamle verdensorden, som fulgte de vestlige landes interesser, er ikke længere holdbar.” “Den nye verden” var et udtryk, der var synonymt med det meget vestligt orienterede USA efter den amerikanske revolution.

Var ånden fra den amerikanske ingeniør George Washington Whistler, som på anmodning af zar Nikolaj I byggede jernbanen fra Sankt Petersborg til Moskva mellem 1842 og 1849, og som blev begravet i Sankt Petersborg to år før det projekt, han havde designet, endelig blev afsluttet i 1851, til stede i Putins sind, da han holdt sin tale om højhastighedstog? Whistler er i sandhed en historisk forfader til det russiske avancerede jernbaneprojekt. Den Vladimir Putin, der donerede Teardrop Memorial til New York og USA’s befolkning efter 9/11, er bevidst om de to nationers dybere historie og forbindelse, som han har vist i sine bemærkninger om Franklin Roosevelt ved adskillige lejligheder i årenes løb.

Alligevel må han og andre verdensledere, som Xi Jinping, der studerede og boede sammen med landmændene i Iowa, spørge sig selv, ligesom det amerikanske folk må: Hvor er det USA, som George Whistler engang så nobelt repræsenterede? Er det USA, som nu bygger dronebaser til 100 millioner dollars i Niger i stedet for kraftværker til de 85 % af befolkningen – over 20 millioner af deres mere end 25 millioner indbyggere – som mangler elektricitet, på trods af at de har et rigt uranforråd – er det det samme USA som Whistlers, Friedrich Lists, Henry Careys, Erasmus Peshine Smiths, Anson Burlingames og Wharton Barkers USA? Er det, kan det længere være, FDR’s, JFK’s, Martin Luther Kings og Lyndon LaRouches USA?

Svaret på det spørgsmål bør ikke gives eller tages let på. Svaret er også et valg. Svaret, uanset hvad, er behæftet med vidtrækkende konsekvenser. For det valg, vi står over for, i en højere forstand, er nu mellem menneskeheden eller oligarkiet. Begge vil ikke overleve det nuværende århundrede, eller måske endda det nuværende årti. En gennemgribende forandring er på vej, mere fundamental og uigenkaldelig, end de fleste nogensinde kan forestille sig – indtil den kommer. Men at vente med at handle, indtil forandringen er åbenlys, kan betyde, at vi kommer for sent og “fanges uden for begivenhedernes rækkevidde”, som den afdøde diplomat og LaRouche-medarbejder, Fred Wills, plejede at advare om. Vi kan miste civilisationen i århundreder, endda årtusinder. Værre endnu, vi kan endda miste selve menneskeheden. Vi har den magt, i vores valg.

Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, sagde i sin fredagsbriefing til det 11. møde i Den Internationale Fredskoalition noget, som alle bør forstå. Den totalt forudsigelige (og forudsagte) fiasko for den ukrainske “modoffensiv” mod Rusland kan ikke længere skjules for den vildledte offentlighed af det militære medieetablissement. Deres “fuldspektrede Hollywood-dominans” af de sociale mediers “sindets slagmark” for de transatlantiske befolkninger er stødt på den kendte, forudsigelige fysiske virkelighed med de russiske forsvarslinjer, der aldrig er blevet gennemtrængt, endsige brudt. ” Den dårlige skuespiller” Zelenskyy, hans nazistiske og nazi-influerede medarbejdere og deres kontrollører må nu se i øjnene, hvad selv nogle af deres egne kommandanter fortalte dem fra starten. “Viljens triumf” var, når alt kommer til alt, kun en film. Hundredtusindvis af russeres, ukraineres og andres død, millioner af fordrevne, det meningsløse spild af liv og rigdom og den omfattende fiasko i Første Verdenskrigs-skala er reel, objektiv og ubestridelig.

Men det betyder ikke, at det er forbi. Zepp-LaRouche advarede om, at kun den konventionelle fase af NATO/Ruslands krig i Ukraine er ved at være udtømt. Nu vil krigen enten ende med diplomati og forhandling, eller der vil ske en optrapning til den atomare dimension. Det er endnu ikke klart, hvad der vil ske. Udtalelser, der er kommet fra visse kredse i Tyskland og Frankrig, inklusive den tidligere franske præsident Sarkozy, indikerer, uanset hvad man måtte mene om budbringerne, forsøg på at foreslå en fornuftig, om end pragmatisk, udvej. Men sindssyge i form af britisk imperialistisk politik og britiske agenter – inklusive Zelenskyj selv, som Scott Ritter for nylig og plausibelt har foreslået – bliver ved med at insistere på en fortsættelse af krigen.

Der er en anden proces i fuld gang. Johannesburg-mødet den 22.-24. august for BRIKS-Plus-nationerne indledes med en entusiasme og kampvilje, især fra afrikanske nationer, som ikke er set siden 1970’erne, hvor Lyndon LaRouches forslag om en International Udviklingsbank elektrificerede “den 3. verden”, som den blev kaldt dengang. Forslaget blev præsenteret for FN i september 1976 af afdøde Fred Wills, og det blev vedtaget i Colombo, Sri Lanka, i slutningen af august. Det var samtidig udenrigspolitikken i den første LaRouche-præsidentkampagne i 1976. Næsten 30 år senere, i 2005, i sit essay, ” Den globale mulighed for denne nødsituation: Hinsides Westfalen nu,” erklærede LaRouche:

“Som jeg har argumenteret for ved tidligere lejligheder, har verden som helhed nået det udviklingspunkt, hvor den sikre fortsættelse af civiliseret liv på denne planet kræver, at vi afviser tåbelighederne i eksperimenterne med såkaldt ‘globalisering’ til fordel for et system af henholdsvis suveræne nationalstater, som ville have etableret en form for verdensomspændende samarbejdssystem. Dette ville være etableringen af den form, som bedst kan beskrives som en realisering af de samme mål og principper, som var underforståede i den westfalske traktat fra 1648, der gjorde en ende på både de iboende onder i den gammeldags feudalisme og for den tid gjorde en ende på den impuls til religiøs krigsførelse, som er vendt tilbage til store dele af verden i dag: En impuls, der præsenteres under de to vanvittige former for såkaldt ‘religiøs fundamentalisme’ eller racisme, en moralsk degeneration, der i øjeblikket er en integreret del af den såkaldte ‘globaliserings’ tåbeligheder, som truer den fortsatte eksistens af civiliseret liv på denne planet i dag.

“Som jeg har understreget ved tidligere lejligheder, er den centrale udfordring, der skal erkendes i dag, den kendsgerning, at vi har nået det punkt, hvor civiliseret liv kræver en kraftig undertrykkelse af bestræbelserne på at etablere en ultramontan eller anden form for imperial kontrol over planeten som helhed, en kontrol, der nu forsøges gennem en stigning i spekulative monopolers roller i kontrollen med vigtige såkaldte ‘råmaterialer’. Der er ingen iboende mangel på nødvendige råmaterialer, hvis suveræne nationer samarbejder om at udvikle denne planets råmaterialer på måder, der sikrer en stigning i organiseret forsyning, der er tilstrækkelig til alle nationers uundgåeligt voksende behov.” (https://larouchepub.com/lar/2005/050206beyond_wstphlia.html)

Helga Zepp-LaRouche vil i de kommende dage udgive en erklæring henvendt til BRIKS-forsamlingen i Johannesburg, ledsaget af en “pakke”, der indeholder hendes Ti principper for en ny international strategi- og udviklingsarkitektur; “LaRouche-planen for 1,5 milliarder produktive jobs”, der bl.a. behandler den virkelige årsag til den fejlagtigt kaldte ” verdensomspændende immigrationskrise”; og “Sådan vil Den internationale Udviklingsbank fungere” fra 1975 af Lyndon H. LaRouche. Alle, især dem fra USA og Europa, der har undret sig over, hvad principperne og metoden til implementering af en “udviklingsarkitektur” ville være, opfordres til at læse og mestre de koncepter, som LaRouche blev kendt for, for næsten 50 år siden, til folk i udviklingssektoren, og som han og hans bevægelse blev uretfærdigt forfulgt for.

Disse ideer døde ikke blot aldrig; de blev forberedt til dette øjeblik. Hvis de studeres, beherskes og implementeres, repræsenterer de en effektiv, voldsfri udvej for menneskeheden. Valget om at genoplive ånden fra det revolutionære Amerika og de universelle ideer i forfatningens indledning, især hengivenheden over for den generelle velfærd for os selv og vores efterkommere, kan bringe USA og Europa tilbage på menneskehedens side i stedet for oligarkiets.




Hallo, du! Vågn op! Pas på boomerang-effekten

Ikke korrekturlæst 

16. august 2023 (EIRNS) – Om mindre end en uge vil højtstående repræsentanter fra over 65 udviklingslande, også kaldet det Globale Flertal, samles i Johannesburg, Sydafrika, i forbindelse med det 15. BRIKS-topmøde for stats- og regeringschefer. De vil diskutere betingelserne for at udvide BRIKS ud over de nuværende fem medlemmer (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika); men endnu vigtigere vil de drøfte, hvordan man skaber et nyt internationalt finansielt og økonomisk system til erstatning for det destruktive, bankerotte transatlantiske finansielle system, der forvaltes af City of London og Wall Street. Deres opgave er presserende, for det system er ved at styrte sammen, mens du læser disse ord.

De, der er samlet til topmødet den 22.-24. august, vil blive motiveret af deres forpligtelse til at sætte en stopper for den århundredelange æra med kolonial og neokolonial udplyndring af deres nationer, folk og ressourcer; og til at gå i gang med en videnskabsdrevet industrialisering med respekt for hinandens nationale suverænitet.

Amerikanerne burde være sprængfyldt med stolthed over det, der er ved at ske i Johannesburg. Det er de samme spørgsmål, som førte til Washingtons anti-koloniale amerikanske revolution, Lincolns overvindelse af det britiske slaveri i borgerkrigen og FDR’s sejr over fascismen i Anden Verdenskrig. Amerikanerne har altid været stolte af at hjælpe andre nationer med at overvinde fattigdom, opnå industrialisering og fremme videnskab og klassisk kultur.

Så hvad gør Washington i dag – sammen med regeringerne i Europa – under Wall Streets og City of Londons formynderskab? Vi har iværksat en omfattende finansiel krigsførelse for at vælte regeringer eller på anden måde forhindre nationer i at tilslutte sig BRIKS’ bestræbelser på at opnå økonomisk udvikling: se Argentina, Egypten, Tyrkiet, Iran og adskillige nationer i Afrika. For dem i det Globale Flertal, der ikke forstår den finansielle krigsførelses sprog, er der altid snigmord – som den bølge, der i øjeblikket skyller hen over Ecuador – for at sende et budskab om konsekvenserne af at gå imod det nuværende system.

I USA forsøger det samme finansielle etablissement at tyrannisere amerikanerne til underkastelse og føjelighed…. Hvis du går ind for fred og en forhandlingsløsning på NATO’s krig mod Rusland i Ukraine, mener senator Marco Rubio, at du er russisk eller kinesisk agent og bør sigtes for overtrædelse af loven om registrering af udenlandske agenter og sendes i fængsel. Og hvis du mener, at ytringsfrihed bør omfatte retten til at bruge sociale medier til at udtrykke dine politiske synspunkter, vil du blive bagvasket og få mundkurv på hos YouTube, som det netop er sket for Scott Ritter.

Det tilsigtede budskab er klart: Lad være med at sige fra, eller også… Størstedelen af menneskeheden afviser nu sådanne trusler; amerikanerne bør slutte sig til dem.

Det centrale strategiske problem, sagde Helga Zepp-LaRouche på sin ugentlige webcast i dag, er, at “det vestlige establishment nægter at erkende, at deres politik har forårsaget en boomerang-effekt”: De har ført til en flugt væk fra dollaren af udvalgte nationer; til en styrkelse af forholdet mellem Kina og Rusland imod Vesten; til “et stort strategisk oprør fra udviklingslandenes side, som absolut ikke ønsker at være under kolonialismens åg længere.”

Enten omvender amerikanske og europæiske borgere – ja, du og dine naboer – disse selvdestruktive politikker og slutter sig til det Globale Flertal, der samles i Sydafrika i næste uge, eller også vil vi blive ramt i hovedet af den samme boomerang, og menneskeheden vil sandsynligvis ikke overleve til at fortælle historien.

Foto: Openclipart, CCO




Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche:
Lad os diskutere sejr over kolonialismen!

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 16. august 2023 

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige live-dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. Det er onsdag den 16. august 2023. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært i dag. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Helga, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.
Helga, der er en række begivenheder i gang, som peger på et stort skift i verden: Der er BRIKS-topmødet, som finder sted i næste uge i Sydafrika, hvor mange nationer uden for BRIKS-medlemmerne deltager; og der er den internationale sikkerhedskonference i Moskva, som fandt sted i går, med titlen “Global Security Realities in a Multipolar World”, hvor mere end 70 nationer deltog, og den giver et glimt af, hvad vi kan forvente på BRIKS-topmødet i næste uge.
Så samtidig er der en igangværende indsats fra de såkaldte vestlige nationer for at sabotere kampen for at gøre en ende på kolonialismen. Hvad kan du fortælle os om, hvordan denne kamp udvikler sig?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: De etablerede i Vesten har indtil videre nægtet at erkende, at deres politik har forårsaget en boomerang, eller at denne politik har været en boomerang, og der har været et enormt tilbageslag: For sanktionspolitikken mod Rusland har ikke skadet Rusland, den har skadet Europa i almindelighed og Tyskland i særdeleshed. Konfiskeringen af aktiver har ført til de-dollarisering. Og generelt har den geopolitiske politik nu ført til en situation, hvor Kina og Rusland er i et cementeret strategisk partnerskab, som alle forsøg på at splitte vil mislykkes. Og man kan sige, at der er tale om et absolut, stort strategisk oprør fra udviklingslandenes side, som absolut ikke ønsker at være under kolonialismens åg længere.

Så jeg tror, at det bedste billede, jeg kunne komme på for at give en metafor for alt dette, er det faktum, at da den tyske udenrigsminister Baerbock forsøgte at flyve til Indo-Stillehavet, måtte hun komme tilbage to gange med sit fly på grund af tekniske fejl, angiveligt på flyet; og flyet måtte dumpe en masse brændstof i havet for at kunne lande igen, så kort tid efter start. Så måtte hun aflyse hele sit besøg, og muligheden for at sende fine billeder hjem til de godtroende var naturligvis helt forpasset. Der var mange kommentarer i de internationale medier, nogle af dem ret {schadenfroh}, der dybest set sagde, at dette er typisk for tysk politik i disse dage, de kan ikke få noget gjort længere – og der er noget om det. For hvis man ser på alle de mange fejl, infrastrukturen, togenes punktlighed, og jeg kunne lave en meget lang liste, så er det de forkerte politikkers fiasko, især de grønnes, der nu fører til ødelæggelsen af Tyskland.

Så dette billede af Baerbock, der ikke kan flyve til Indo-Pacific, er lidt synonymt med, hvor tingene står. Og befolkningerne i Vesten – og jeg taler ikke om etablissementerne, jeg taler om folket, befolkningen – de er nødt til at indse, at der er forandringer, som ikke kan afhjælpes ved at gå tilbage til de gamle måder. Det ene er, at resultatet af hele denne politik med NATO’s udvidelse mod øst gennem 30 år og alle de efterfølgende udviklinger har ført til en situation, hvor det er meget tydeligt, at Rusland har truffet en beslutning om, at de ikke længere regner med politikere i Vesten, de forsøger ikke længere på en eller anden måde at finde folk i Europa, eller bestemt ikke i USA, til at føre en fredelig politik eller en nedrustningspolitik og på en eller anden måde forsøge at løse problemer gennem diplomati. Og de omstiller sig nu: Jeg tror, at forholdet mellem Rusland og Kina er én ting. Der er nogle mennesker i Europa, som stadig forsøger at appellere til enten Rusland eller Kina med det formål at få dem til at kappe båndene til hinanden; jeg tror, at det er dømt til at mislykkes og fuldstændig fejlberegner beslutsomheden i disse to lande, som har draget deres konklusioner af vestlige politikker. Og det har givet fuldstændig bagslag, også med hensyn til udviklingslandenes politikker, som på grund af den kinesiske mulighed for at samarbejde med Bælte-og- Vej-Initiativet i de sidste 10 år nu for første gang har set, at de har et alternativ til det neoliberale system, der har sat dem i en situation, hvor de ikke kan overvinde deres afhængighed af vestlige lån med betingelser, der forbyder enhver reel industriel udvikling i udviklingslandene.

Så de er dybest set nået til en konklusion. Og hvis man lytter til alle talerne fra Afrika, fra udviklingen i Sahel-zonen, Niger, Tchad, Burkina Faso, Algeriet, Sydafrika, Zimbabwe, så får man en helt ny stemning, hvor det er meget tydeligt, at de åbent siger: “Vi har fået nok af jeres kolonialistiske politik!”

Der var Rusland-Afrika Forum i Skt. Petersborg den 27.-28. juli, hvor vores Schiller Institut-repræsentant fra Frankrig, som er leder af Afrika-afdelingen, Sébastien Périmony, var den eneste vestlige gæst, der var inviteret til dette topmøde. Og han gav en fantastisk rapport om det, som er på vores hjemmeside (https://www.youtube.com/watch?v=nBNkstGuulA), og du kan tweete den og re-tweete den, som du vil, for folk skal vide, at dette er den nye ånd i det Globale Syd.

Jeg tror ikke, at disse ting kan gøres ugjort. Jeg tror ikke, man kan vende tilbage til det gamle geopolitiske spil. Den eneste vej ud ville være, at tilstrækkeligt mange mennesker i Vesteuropa og USA forstår, at de er nødt til at flytte sig og samarbejde med den globale majoritet: Det betyder et nyt paradigme, et nyt koncept for internationale relationer, som betragter alle lande som ligeværdige, som respekterer alles suverænitet, som forfølger en gensidig win-win-politik i alles interesse, og det vil være en ny oplevelse for nogle af de mennesker, som stadig er vant til at tænke på den gamle kolonialistiske måde.

Men det er en meget håbefuld udvikling for menneskeheden som helhed, og jo før vi kan få i det mindste en del af etablissementet i Nordamerika og Europa til at indse det, jo bedre, for hvis vi bliver ved med at forsøge at holde fast i geopolitiske mål, kan det kun føre til Vestens undergang, og det er desværre også en mulighed. For hvis Europa ikke finder en måde at samarbejde med det Globale Syd på, er Tyskland på nippet til at gå nedenom og hjem og blive fuldstændig afindustrialiseret, med utrolige sociale konsekvenser til følge.

Så vi befinder os virkelig i en epokegørende forandring, men af en helt anden slags, end kansler Scholz talte om for mere end et år siden, fordi det er overgangen fra den kolonialistiske tidsalder til den moderne tidsalder, hvor kolonialismen vil være et spørgsmål om fortid.

SCHLANGER: En af de førende fronter i denne kamp finder sted i Afrika, omkring kuppet i Niger. Vores samarbejdspartner Jacques Cheminade, en tidligere præsidentkandidat i Frankrig, udsendte en erklæring om Frankrigs og andre vestlige landes forsøg på at gribe ind i situationen der. [https://www.institutschiller.org/spip.php?article1590] Jacques opfordrede Frankrig til at stoppe sin neokoloniale indblanding i Niger og til at arbejde for opløsningen af NATO.
I betragtning af de afrikanske nationers stærke negative reaktion på Frankrig, USA, ECOWAS og andre, der truer Niger, er det så muligt, i lyset af det, du lige har sagt, at Cheminades forslag vil få en vis støtte?

ZEPP-LAROUCHE: Det tror jeg. Det ser ikke sådan ud i øjeblikket, men der er helt klart en del af, jeg vil sige, selv det franske establishment – hvis man for eksempel tænker på, at militæret er en del af etablissementet – jeg tror, der er mange mennesker, der ligesom de Gaulle mener, at det at være med i NATO er helt uforeneligt med at bevare franske nationale interesser. Det er en væsentlig faktor. Jeg tror, den er stærkere i Frankrig end i noget andet europæisk land, fordi de har traditionen fra de Gaulle, som tog Frankrig ud af NATO.

For det andet tror jeg, at der er et fænomen i Frankrig, som også er stærkere end i noget andet europæisk land, og det er fænomenet suverænister: Det er folk af meget forskellig politisk observans og farve, men de er alle overbeviste om, at Frankrigs suverænitet er helt afgørende, og de ser den truet af NATO og af EU. Så i betragtning af, at den franske Macron-regerings nuværende politik er en militarisering af økonomien kombineret med en brutal nedskæringspolitik, der rammer den fattigste del af befolkningen, tror jeg, at Frankrig, ligesom alle andre europæiske lande, bliver en mere og mere eksplosiv social enhed, og det er også en stor faktor.

Så i betragtning af, at Schiller Instituttet og Solidarité et Progrès-delen af Jacques Cheminade også er respekterede stemmer i Frankrig, tror jeg, der er håb om, at vi kan vise vejen i en anden retning. Det kommer til at kræve en masse arbejde og en masse mod, men jeg er virkelig optimistisk med hensyn til, at vi kan gøre det.

SCHLANGER: Vi havde en, der skrev ind om BRIKS-valutaen. Der er mange spekulationer om, hvorvidt de vil komme med en ny valuta. Og Gregg spørger: “Hvordan kan BRIKS regne værdiansættelser ud for råvarer fra forskellige lande? Vil de bruge værdiansættelser i guld, eller hvad tror du om det?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, min afdøde mand, Lyndon LaRouche, skrev et meget vigtigt konceptuelt papir om dette spørgsmål i 2000, “On a Basket of Hard Commodities: Trade Without Currency” (https://larouchepub.com/lar/2000/lar_commodities_2730.html). Her foreslår han at skabe en ny valuta baseret på varer og værdier i den fysiske økonomi. Det betyder, at man skal have en afregningsinstitution mellem nationale valutaer, og så skal man blive enige om en bestemt standard for prisfastsættelse af guld og andre råvarer, faste valutakurser, og så værdsætter man arbejdsproduktivitet som en nøglefaktor i situationen.

Så der skal ske justeringer fra tid til anden, men så længe udviklingsvektoren går i retning af at øge produktiviteten gennem investeringer i de teknologier, der fører til en stigning i energistrømtætheden og den tilknyttede potentielle relative befolkningstæthed, kan du justere det. Det er et meget vigtigt mål, for det er ikke alle nye teknologier, der gør det. For eksempel kan grønne teknologier se attraktive ud for spekulanterne, fordi de kan skabe bobler i en kort periode, men de mindsker faktisk arbejdskraftens produktivitet og også produktionskapaciteten, og de går i retning af at mindske den potentielle relative befolkningstæthed.

Så det er ting, der kan måles videnskabeligt, og jeg tror, at sammenhængen mellem energistrømtætheden og befolkningstætheden er noget, der skal findes ud af præcist, og det diskuteres tydeligvis meget intenst lige nu.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Agneta fra Global Network Against Weapons and Nuclear Power in Space. Hendes gruppe er meget optaget af at afslutte våbenkapløbet, og hun spørger: “Vil du deltage i krigsførelse i rummet? Hvad synes du om krigsførelse i rummet?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at krigsførelse i rummet er endnu mere pervers end krigsførelse på jorden. For rummet er virkelig det område, hvor den næste fase af menneskets udvikling bør finde sted, nemlig at vi overvinder den geopolitiske konfrontation og ideen om, at du skal sætte din pæl på månen, og denne del er min, og jeg vil forsvare den med våben. Selvfølgelig er rumkrig allerede en faktor: Man har allerede kontrol over næsten alle former for krigsførelse fra rummet på Jorden lige nu, og det forkorter varslingstiden til endnu mindre tid, end man har på Jorden.

Så det er meget vigtigt at inkludere rumvåben og brugen af rummet til militære formål i en ny nedrustningstraktat. Men jeg tror, at det, der er vigtigere rent filosofisk, er, at rummet skal blive et samarbejdsområde for den menneskelige art, og det er det, der gør os til mennesker! Hvis du tænker på, at siden, jeg tror, det var Apollo 8 – jeg er ikke sikker, men første gang mennesket var i stand til at forlade jordens kredsløb, var det et kæmpe gennembrud, og mange astronauter mener, at det endda var et større gennembrud end Apollo-landingen på månen, fordi det betød, at menneskeheden begyndte at holde op med bare at være jordboere, at vi faktisk kunne løfte os selv op i rummet. Og det var på en måde det første lille skridt i retning af, at menneskeheden blev en rumart.

Og nu, om et par dage, vil vi have flere månelandinger: Jeg tror en russisk og en indisk, lige før BRIKS-topmødet – bløde landinger på Månens sydpol. Der er meget konkrete planer fra flere rumagenturer om at bygge en landsby på Månen, og det bør være der, hvor nationer arbejder fredeligt sammen om at tage det næste skridt i forhold til at erobre og finde ud af universets love. Det er det, folk burde gøre. Så jeg synes, det står meget højt på dagsordenen.

SCHLANGER: Lad os et øjeblik skifte emne til amerikansk politik, for der er sket nogle udviklinger der, med den fjerde runde af anklager mod Donald Trump. Flere mennesker har spurgt til disse anklager, og det generelle tema er, om det ikke virker som en overdrivelse? Kommer det ikke til at give bagslag for de mennesker, der går efter Trump gennem domstolene?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er jeg ret sikker på, at det vil. For da valget fandt sted, var der mange mennesker, der var overbeviste om, at der var en eller anden form for manipulation med valget. På grund af udviklingen den 6. januar 2021 har folk været ret skræmte til at tage disse spørgsmål op, men Trump er langt, langt foran på den republikanske side, og med Robert Kennedy Jr. på den demokratiske side har du nu en ikke-etableret kandidat på den demokratiske side, så jeg tror, at det politiske landskab i USA er meget anderledes, end det var ved sidste valg. Og det bliver uforudsigeligt.

Jeg tror, at Biden-administrationen er ekstremt bekymret, og ikke kun Biden-administrationen, men også atlantisterne i Europa er ret skræmte over muligheden for, at enten Trump eller Kennedy kunne vinde valget, og det ville efter deres mening være enden på hele deres projekt.

Det er selvfølgelig langt væk, og de forandringer, jeg talte om tidligere, er allerede ved at skabe en meget anderledes situation. Så jeg tror, at det korte svar på dit spørgsmål er ja. Jeg tror, det har potentialet til at give fuldstændig bagslag for den nuværende politik.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra AJ i chatrummet, som går tilbage til det, du talte om tidligere, men han spørger: “Hvad er der sket med diplomatiet i verden? Hvad er diplomaternes ansvar?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg mener, at diplomater er nødt til at genopfinde diplomatiet, fordi det dybest set er blevet ganske beskadiget af de nuværende vestlige diplomater. Du har Blinken som topdiplomat i USA; før det havde du andre statssekretærer, som også gjorde det svært for diplomatiet at trække vejret. Og så har du Baerbock, som heller ikke var så succesfuld.

Jeg mener, at diplomatiet bør tage hensyn til den anden parts interesser. Diplomati bør være at finde en måde, selv hvis du har en meget håbløs situation, eller en tilsyneladende håbløs situation, det er kunsten at finde et nyt niveau, hvor et problem kan løses: Og det betyder, at du skal kende din partner, du skal kende historien, kulturen; du skal have en vis sympati for den anden person, for hvis du ikke har sympati, kan du ikke håndtere det. Og problemet med de nuværende diplomater, eller de fleste af dem, er, at de er så optaget af deres egen personlighed – du ved, i Baerbocks tilfælde bruger hun sekscifrede beløb på fotografier og professionel makeup. Det er ikke diplomati, det er PR. Det er bedrag, det er alt andet end diplomati.

Jeg mener, at diplomatiets kunst har meget at gøre med statskunst. Det har ikke kun at gøre med evnen til at forme sin egen stat efter en vision, at gøre den bedre, mere kreativ, mere potentiale for sine borgere, men også at være generøs over for andre nationer. Og så at have relationer mellem nationer og civilisationer, hvor de hver især handler i den andens interesse: Eller i det mindste har man en måde at løse tingene på gennem kreative, ikke-militære måder at løse konflikter på.

Jeg tror, at det, der sker lige nu med BRIKS Plus, er, at der på BRIKS-topmødet, som starter i næste uge, vil være BRIKS-nationer; 23 nationer har allerede ansøgt om medlemskab; 22 mere har uformelt ansøgt om medlemskab. Der vil være 70 nationer i alt. Og jeg tror, at det, disse nationer forsøger at gøre, netop er at udvikle et nyt system af relationer med hinanden baseret på de fem principper for fredelig sameksistens og baseret på FN’s charter, men generelt at behandle hinanden med respekt som ligemænd. Og det er noget, som de fleste diplomater i Vesten bliver nødt til at lære igen.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Bal Krishna, som er deltager i International Peace Coalition, og det kommer også ind på spørgsmålet om diplomati i lyset af alle de trusler mod Kina, der kommer fra Vesten, om dets såkaldte “aggressive” politik i Indo-Pacific-regionen. Krishna spørger: “Hvad synes du om Kinas politik i Indo-Stillehavsområdet?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror bestemt, at Kina varetager sine interesser, for Kina er meget bevidst om, at alle disse spil i Det Sydkinesiske Hav er designet til at skabe konstante provokationer: Som de såkaldte ” frihed til navigation-operationer” i Det Sydkinesiske Hav, eller selvfølgelig patruljerne omkring Taiwan, USA’s våbensalg til Taiwan, besøgene af mange politikere, der behandler Taiwan, som om det var en separat nation – det er ingen overraskelse at læse, at målet er at inddæmme Kina.

Så Kina investerer en vis del af sit BNP i militær opbygning. Det er stadig langt, langt efter, lad os sige, USA. Så at tale om Kinas “militære aggressivitet” er latterligt, for det, Kina gør, er langt, langt mindre end det, NATO og USA gør. Og så det faktum, at NATO er ved at beslutte sig for at blive et globalt NATO, eller ønsker at blive et globalt NATO: Det har Kina reageret meget kraftigt imod, fordi de udmærket ved, at det eneste mål for det er Kina. Og hvad har Den Nordatlantiske Alliance med Stillehavet at gøre? Det er bare en provokation.

Jeg tror ikke, at bestræbelserne på at splitte Rusland og Indien, Kina og Indien, alt det der, og især Kina og Rusland, kommer til at fungere. Der har været en enorm indsats for at forudsige dommedag for den kommende BRIKS-konference, at alle disse spændinger vil betyde, at de ikke vil være i stand til at nå til enighed om, hvorvidt BRIKS skal udvides. Men alle lederne, jeg tror Modi selv, præsident Lula, russiske talsmænd, kinesiske talsmænd, alle har dybest set afvist det og sagt, at sådanne spekulationer kun er spekulationer og ikke virkelighed.

Så jeg tror, at Kina som helhed absolut ikke er aggressivt, det er ikke imperialistisk. Hvis man ser på Kinas historie, har de ikke missioneret for deres system, det er ikke en del af den kinesiske filosofi. Så jeg synes, at det gode er, at Kina er indstillet på at hjælpe med at løfte landene i det Globale Syd gennem økonomisk udvikling. Og hvis du taler med afrikanske ledere og mange mennesker i Asien eller Latinamerika, vil de fortælle dig, at de ser Kina som en ven. Det er deres erfaring, og det er en god ting.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål mere. Lad mig få det hurtigt ud, så du kan svare på det: Det er fra Menashe, som gerne vil vide, når du taler om geopolitik, spørger han: “Er dette det gamle, imperiale systems del og hersk-politik? Er det det, de bruger til at splitte de afrikanske lande mod Niger?”

ZEPP-LAROUCHE: Det forsøger de helt klart at gøre, men det ser ikke ud til, at det virker. Det kan man se af, at ECOWAS, den vestafrikanske økonomiske organisation, ville iværksætte en militær operation mod Niger, men de blev nødt til at udskyde den på ubestemt tid, fordi de først og fremmest indså, at der stod ekstremt meget på spil. Hvis de var gået videre med det, ville det have truet med at sprænge hele det afrikanske kontinent i luften, og det ville have haft uforudsigelige konsekvenser for alt, inklusive masseflugt og totalt kollaps. Så de blev nødt til at afblæse det, fordi flere ledere fra nabolandene gik meget stærkt ud og forsvarede Nigers nuværende politik. Så jeg tror, det mislykkedes.
Faren er selvfølgelig, at andre konflikter kan blive antændt, men jeg tror, at den nye faktor i situationen er, at afrikanerne virkelig – og de siger det offentligt – hvis du læser de afrikanske aviser eller lytter til de afrikanske medier, så siger de det: Vi har fået nok, vi vil ikke have de her lege mere. Og det er en helt ny tone i situationen, og jeg synes, det er en meget håbefuld udvikling, at dette kan fortsætte.

SCHLANGER: Forhåbentlig vil folk i Vesten indtage den samme holdning og slutte sig til det Globale Syd i afslutningen af kolonialismens æra.
Helga, tak for din tålmodighed med dagens internetproblemer. Vi er tilbage i næste uge, og jeg kan forsikre dig om, at min internetforbindelse vil være bedre til den tid. Så vi ses i næste uge.

ZEPP-LAROUCHE: OK! Bliv medlem af Schiller Instituttet!




USA’s ambassadør i Australien Caroline Kennedy
indikerer muligheden for en aftale om at befri Assange

Ikke korrekturlæst

15. august 2023 (EIRNS) – USA’s ambassadør i Australien, Caroline Kennedy (datter af præsident Kennedy), gav et interview til Sydney Morning Herald den 14. august, som blev bragt på forsiden, og som indikerer, at hun mener, at en aftale kan frigive den fængslede WikiLeaks-udgiver Julian Assange, så han kan afsone en kortere straf for en mindre forbrydelse i sit hjemland Australien, rapporterer Joe Lauria, redaktør af Consortium News den 14. august.

Caroline Kennedy sagde til The Sydney Morning Herald (SMH), at beslutningen om en aftale var op til det amerikanske justitsministerium. “Så det er ikke rigtig et diplomatisk spørgsmål, men jeg tror absolut, at der kan findes en løsning,” sagde hun til avisen. Amb. Kennedy bemærker de stærke ord, som den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken brugte den 31. juli i Brisbane om, at “Mr. Assange blev anklaget for meget alvorlig kriminel adfærd,” men på trods af Blinkens stærke ord, sagde Kennedy: “Der er en måde at løse det på. Du kan læse [aviserne], ligesom jeg kan.”

SMH skrev, at der kunne blive tale om en “David Hicks-agtig aftale”, en såkaldt Alford Plea, hvor Assange fortsat ville erklære sig uskyldig, mens han accepterede en mindre anklage, der ville give ham mulighed for at afsone yderligere tid i Australien. De fire år, Assange allerede har siddet varetægtsfængslet i det topsikrede Belmarsh-fængsel i London, kunne måske tages i betragtning.

Med hensyn til baggrund: David Hicks var australier og blev fængslet af USA i Guantanamo i fem år. Han blev i sidste ende løsladt af USA efter pres fra den australske regering, da han gik med til en Alford Plea, hvor han erklærede sig skyldig i en enkelt anklage, men samtidig fik lov til at hævde sin uskyld med den begrundelse, at han forstod, at han ikke ville få en retfærdig rettergang.

Et afgørende punkt er, at USA kan kræve, at Assange kommer til USA og møder op i en amerikansk retssal, hvilket Assange ifølge en international advokat aldrig ville gøre, da han ikke stoler på USA. Lauria-artiklen med titlen “Caroline Kennedy Says US Open to Assange Plea Deal” diskuterer måder at omgå dette krav på. I maj i år sagde Assanges advokat Jennifer Robinson på vegne af Assanges juridiske team, at de ville overveje en tilståelsesaftale.

Der er mulighed for, at den britiske højesteret kan træde sammen og sætte Assange på et fly til Alexandria, VA, hvor han står til op til 175 år i et amerikansk fangehul. Men det ser ud til, at dette tilbud om en aftale bliver fremsat på regeringsniveau.

Lauria afslører et meget interessant element i denne sag. Han rapporterer: “Greg Barns, en menneskerettighedsadvokat, der rådgiver Assange-kampagnen, fortalte den australske avis Associated Press, at Assange var kommet imellem USA og Australien, da Washington ønsker Canberras samarbejde om at oprette nye amerikanske militærfaciliteter i Australien, mens de øger presset på Kina.” Både den australske premierminister Anthony Albanese og den australske udenrigsminister Penny Wong har over for USA udtrykt bekymring over den australske statsborger Assange. Menneskerettighedsadvokat Barns sagde: “Det er helt klart et diplomatisk anliggende, fordi det har engageret premierministeren og udenrigsministeren – det er ikke en almindelig, ordinær udleveringssag. Denne sag er blevet et springende punkt i alliancen,” sagde han.

Foto: Wikimedia Commons