Webcast: Hastende mobilisering mod den unipolære krigsmaskine
Dialog med Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 7. februar 2024

HARLEY SCHLANGER: Velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 7. februar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, kan du sende dem til questions@schillerinstitute.org.

Helga, det ser ud til, at hver uge vi mødes, uddybes spændingerne mellem den døende unipolære orden og det nye paradigme, og behovet for borgermobilisering i det Globale Nord bliver mere påtrængende, efterhånden som etablissementet fortsætter med at optrappe krige og provokationer. For at adressere dette har LaRouche-organisationen udsendt en erklæring, der er tilgængelig til distribution, og jeg opfordrer folk til at downloade og cirkulere den: “Vidste eller burde have vidst: Regeringer, der er medskyldige i folkedrab, vil ikke kunne påberåbe sig uvidenhed ved det kommende Nürnberg-tribunal.”

Eftersom så mange af vores spørgsmål, ligesom vores ven Munashes, handler om, hvad der kan gøres for at erstatte det døende system, så lad os starte der: Hvad kan folk gøre for at gøre en forskel?

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det første, vi skal gøre, er at gøre alt, hvad vi kan, for at redde palæstinenserne, som kæmper for deres liv time for time. Samme dag som Den Internationale Domstol i Haag afgjorde, at der var en plausibel sag om folkedrab, og afgjorde, at den israelske regering skal gøre alt for at forhindre folkedrabet, og at de vil blive bedt om at rapportere om deres fremskridt om fire uger. Den samme dag, opdagede de det såkaldte samarbejde mellem 12 personer ud af 13.000 UNRWA-medarbejdere – UNRWA er den eneste nødhjælpsorganisation, der er fuldstændig ansvarlig for forsørgelsen af de palæstinensiske flygtninge, ikke kun i Palæstina, i Gaza og på Vestbredden, men også i Jordan, hvor der er 6 millioner palæstinensere, der er afhængige af UNRWA; så da de opdagede det, var ideen, at dette er et terroristsamarbejde, og derfor skal al finansiering afbrydes. Og i betragtning af, at det er den eneste organisation, der leverer mad og medicin og andre vigtige ting til de mennesker, der er fanget i Gaza, er det dybest set som en dødsdom. De forskellige regeringer, jeg tror, der var 18 i alt, sagde straks, at de ville skære al støtte til UNRWA væk. Et par dage senere meddelte IDF så, at de ville oversvømme Hamas’ tunneler: Så nu har du næsten 2 millioner palæstinensere, som befinder sig i et meget lille område nær eller i byen Rafah, ved den egyptiske grænse, og Egypten gør det meget klart, at de ikke vil tillade overførsel af palæstinensere til Sinai; og IDF har sagt, at de vil bringe den militære indsats ind i dette lille område. Desuden har Netanyahu nægtet at stoppe kampene.

Så i betragtning af, at dette er et folkemord, der finder sted for øjnene af os, mener jeg, at enhver person, der ikke er en komplet barbar og en komplet tåbe og faktisk en Nürnberg-forbryder, er nødt til at hjælpe med at stoppe denne død. Der skal være en absolut optrapning af det internationale pres for at genoptage finansieringen af UNRWA, selv hvis disse 12 personer havde samarbejdet med Hamas, er det ude af proportioner med effekten af at afskære al finansiering til organisationen, fordi det er en dødsdom for hele den palæstinensiske befolkning.

Vi har foreslået forskellige midler, som I er velkomne til at bruge, og jeg beder jer faktisk om at downloade og afholde demonstrationer foran ambassaderne eller konsulaterne i disse 18 lande, for at de skal genoptage finansieringen. Selvfølgelig skal vi have en øjeblikkelig våbenhvile og en tostatsløsning. Og det er faktisk den overvældende holdning hos Den Arabiske Liga, hos alle naboerne i regionen og endda et sted, hvor der lige nu forhandles mellem Egypten, Hamas og en række andre.

Så slut dig til denne mobilisering, for det er det første, der skal gøres. Og for det andet mener jeg selvfølgelig, at man skal slutte sig til de kræfter, der mobiliserer. Der er mange, mange internationale fredsorganisationer. På Schiller Instituttet har vi en Zoom-konference for International Peace Coalition hver fredag. Du bør helt sikkert deltage i den, og der bliver marchordrerne diskuteret hver uge.

På en større skala har vi brug for et nyt samarbejdsparadigme, for kun hvis vi stopper denne geopolitiske konfrontation mellem det såkaldte Vesten og det såkaldte Globale Syd, for det er det, det hele handler om, kan vi stoppe faren for optrapning til krig. Så eftersom én person ikke kan gøre det alene, kan jeg kun helhjertet invitere dig til at deltage i vores bestræbelser, for når du først er en del af denne større mobilisering, kan du være ekstremt vigtig, fordi det er på et tidspunkt i historien som dette, hvor modet og beslutsomheden hos blot nogle få individer, der skal være tusinder og atter tusinder, men aldrig mere end nogle få, kan gøre en forskel.

SCHLANGER: Nu har vi et par spørgsmål om Den Internationale Domstols foreløbige afgørelser og Israels ignorering af disse afgørelser. Lad mig stille de to spørgsmål.

Det første er kort: Hvad har Den Internationale Domstol tænkt sig at gøre efter 30 dage? For de gav Israel 30 dage til at reagere.

Det andet er fra Angelis G. fra Italien, som påpeger, at mens domstolen sagde, at beskyldningerne om folkedrab er “plausible”, kan lande, der hjælper Israel ved at sende våben og penge, derfor blive anklaget for medvirken, og hun nævner nedskæringen af midler til UNRWA som et eksempel på dette. Og hun siger: “I betragtning af antallet af involverede lande siger professor Francis Boyle, at det er lykkedes Israel at gøre anklagen næsten umulig at håndhæve. Er det virkelig sandt?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er selvfølgelig ikke i dommernes position, men Israel, og også de andre lande, der støtter Israel ved at sende våben og penge, har så vidt jeg ved absolut intet gjort for at stoppe folkemordet. Det er et faktum, og på en måde er det modsatte sket: De har fordoblet indsatsen ved at lancere denne historie om UNRWA’s samarbejde med Hamas, hvilket jeg som sagt ikke kan bedømme, men der er spørgsmålet om proportionalitet: Hvis 13.000 UNRWA-medarbejdere er ansvarlige for at opretholde disse menneskers levebrød, betyder 12 sammenlignet med 13.000 – dybest set, hvad det vil betyde, hvis finansieringen afbrydes, og de har allerede sagt, at den vil blive afbrudt i slutningen af februar, at intet vil fungere længere! Det er ikke kun i Gaza: Der er i årenes løb 6 millioner palæstinensere, der har slået sig ned i Jordan, og de er fuldt ud støttet af UNRWA.

Så der er den ekstra faktor, at hvis finansieringen stoppede, hvad ville der så ske med disse 6 millioner mennesker i Jordan? I øjeblikket er der en klausul, der undtager dem på grund af UNRWA-aftalen, men hvis UNRWA-aftalen ophører, vil alle disse mennesker være dækket af Genève-konventionen, hvilket betyder, at de vil have ret til asyl i Europa. Så du kan forestille dig, at et meget stort antal af dem vil forsøge at undslippe den visse død fra sult og andre farer, og du vil få en flygtningekrise, der vil oversvømme Europa på en måde, som disse mennesker, der absolut ikke tænker på det og tydeligvis ikke har nogen empati for det, men det er noget, der skal gøres opmærksom på. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi må lægge maksimalt pres på disse regeringer for at få dem til at omgøre deres beslutning om at tilbageholde midler.

I betragtning af den konstante påvirkning af foruroligende nyheder, der når vores stuer dagligt, er det tydeligt, at disse begivenheder ikke er skjult bag lukkede døre, men snarere er en fremtrædende del af vores hverdag. I betragtning af dette har jeg svært ved at tro, at Domstolen, når den gennemfører sin foreløbige undersøgelse, ikke vil fastslå, at det, der sker, udgør et igangværende folkedrab.

SCHLANGER: Vi har nogle spørgsmål nu, et fra en kontakt i Fort Worth, Texas, som skriver: “Jeg kan huske, hvor foragtelig din mand opfattede Henry Kissinger og hans penduldiplomati i Mellemøsten, som så ud til at gøre krig mere sandsynlig. Nu er Blinken naturligvis ikke nogen Kissinger, men hvad i alverden forsøger han at gøre med sit penduldiplomati i Mellemøsten?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er et spørgsmål til 64 millioner dollars! Hvis USA ville gøre en forskel, skulle de simpelthen stoppe med at levere våben og penge til Israel og fortælle dem, at de er nødt til at stoppe. Det er ikke det – min mand var meget eftertrykkelig på dette punkt, når folk begyndte at tale om, at “den zionistiske lobby kontrollerer USA”, sagde han altid: “Nej, I har misforstået det fuldstændigt: Det er USA og briterne, det er anglosfæren, der kontrollerer Israel, og når de har geopolitiske hensigter, bruger de hver gang Israel som en håndgranat, de kan kaste ind i situationen. Og jeg tror, at i betragtning af, at Israel kun er et lille land, og USA stadig er den største økonomiske og også militære magt. Man kan diskutere, om Rusland eller USA er størst; jeg tror, at de seneste våbengennembrud i Rusland faktisk gør Rusland til nummer et, men ikke desto mindre, hvis man ser på alle disse hangarskibe og andre krigsskibe, der er udstationeret i Middelhavet, og jeg tror også, at der er nogle i Golfen, så er USA’s militære magt betydelig. Og jeg mener, at ansvaret primært ligger hos Washington og London for at stoppe dette.

SCHLANGER: Vi havde et par spørgsmål om ansvarlighed, for en ting, der står klart, er, at Den Internationale Domstols midlertidige foranstaltninger etablerer et princip om ansvarlighed. Så vi har to spørgsmål, et fra Philip B., som spørger: “Kan du forklare, hvorfor amerikanske skatteydere betaler for at bevæbne regeringen mod dens egne borgere og dens allierede?” Og han peger på Rand Institute-undersøgelsen, som blev bestilt før Ukraine-krigen, og som retfærdiggjorde USA’s ødelæggelse af Nord Stream-rørledningerne for at afskære de russiske gasmarkeder, ødelægge den tyske økonomi og optrappe en ukrainsk borgerkrig, som USA havde været involveret i siden 2014. Og han siger: “Hvor er ansvarligheden for Nuland, Blinken, Sullivan, Pyatt, Harris og Biden?”

Og så siger Michelle R. fra Belfast: “I betragtning af at gangsterne, og det er præcis, hvad de er, ignorerer folkets vilje, hvem vil så tage de nødvendige skridt for at sikre, at de straks bliver arresteret og stillet for retten for deres forbrydelser?”

Så to spørgsmål om ansvarlighed.

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at dette spørgsmål er ved at spidse til, for det første har republikanerne i USA gjort det meget klart, at de vil blokere enhver form for finansiering til Ukraine. Og Biden beskyldte Trump for at gøre arbejdet for Putin. Det betyder, at i betragtning af at den militære situation i Ukraine ser meget desperat ud for ukrainerne, og hvis der ikke kommer flere midler fra USA, vil presset være enormt på europæerne, især på Tyskland, men det løber også ind i enorme problemer, fordi den tyske økonomi kollapser i et frit fald lige nu på en måde, der ikke engang er sunket ind i verdensbefolkningens bevidsthed endnu. Det skyldes i høj grad USA’s sabotage af Nord Stream-rørledningerne, som den svenske regering ildevarslende nok netop har besluttet at afslutte efterforskningen af uden at have fundet noget.

Så dette er ved at nå et krisepunkt, og det eneste fornuftige at gøre ville være at mobilisere befolkningen til at kræve, igen, en diplomatisk løsning: For hvis I ikke gør det, sagde en russisk general, hvis navn jeg har glemt: Hvis også i forbindelse med den ekstremt store NATO-manøvre, Steadfast Defender, hvor 90.000 mennesker er udstationeret indtil maj, og hvor scenariet for første gang nævner Rusland i manøvren som den mulige angriber af et NATO-land – dét er manøvren… Men du har 90.000 tropper i en udstationeringsøvelse, og det er altid en ekstrem farezone, hvor du, hvis tingene virkelig går galt, kan gå fra en manøvre til en rigtig kamp på et øjeblik, fordi du allerede er i bevægelse. Så det er altid en tid med ekstrem spænding og fare, og især nu med situationen på jorden i Ukraine.

Denne russiske general advarede dybest set om, at hvis NATO under disse forhold sendte nogen form for hjælp til Ukraine, kunne situationen øjeblikkeligt eskalere til atomniveau. Så vi sidder på en komplet krudttønde: situationen i Sydvestasien, hvis krigen der spreder sig til Libanon og andre såkaldte “iranske stedfortrædere”, og i sidste ende vil involvere Iran, kan man komme ud i en atomar eskalering dér. Og hvis noget af det, jeg lige har nævnt, skulle ske i Ukraine, ville det være det samme.

Så jeg tror, vi befinder os på et ekstremt farligt tidspunkt i historien, og alt dette bliver selvfølgelig forstærket af, at USA har en valgkamp. Trump har tilsyneladende – jeg har ikke selv set det – men ifølge Fox News har han i en tale i Laconia, New Hampshire, sagt, at han tror, at der kan komme en atomkrig, selv før det amerikanske valg finder sted. Jeg ved ikke, hvad Trump baserer det på, om han rent faktisk har sagt det, men jeg kan kun være enig i den generelle situation, at vi befinder os i en absolut – jeg tror aldrig, det har været så farligt, som det er lige nu, og derfor må alle, der har nogen fornuft, mobilisere sig og lægge pres på politikerne for at finde diplomatiske løsninger, både i Ukraine og også i Sydvestasien.

SCHLANGER: Helga, vi får en række spørgsmål, der er parallelle, og det er derfor, jeg giver to ad gangen, men jeg synes, det er interessant, at folk har en tendens til at tænke i løsninger. Vi har et spørgsmål fra en seer i Serbien, som spørger: “Hvorfor er de vestlige neokonservative så fjendtlige over for Iran? Iran har faktisk spillet en vigtig rolle i kampen mod ISIS og de såkaldte ‘islamiske terrorister’. Er det, fordi de tror på teorien om ‘civilisationernes sammenstød’, eller er der en anden grund?”

Og vi har et spørgsmål fra Anthony, som spørger: “Hvis flere mennesker kendte til NATO’s alliance med den internationale terroristhjerne Abdul Rasul Sayyaf, som er Khalid Sheikh Muhammads chef, tror du så, at den viden ville ændre noget?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, det har at gøre med, at den geopolitiske idé stadig er det, der dominerer folks tænkning. Hvis man tror, at verden er et nulsumsspil, at hvis den ene vinder, taber den anden, og hvis man har den idé, at kontrol over råstoffer er det, der skaber ens magt, og alle disse ting, så ender man i en situation som i det 20. århundrede, hvor geopolitik var den grundlæggende årsag til to verdenskrige. Det er klart, at det, der ligger til grund for alle disse konflikter lige nu, er det faktum, at i de sidste 30 år, 20 år, især de sidste 10 år, er Asien vokset – ikke kun Kina; Kina har haft det mest spektakulære økonomiske mirakel i historien nogensinde og har løftet 850 millioner af sine egne folk ud af fattigdom; Og i de sidste 10 år har det tilbudt andre lande i det Globale Syd at deltage i en sådan økonomisk udvikling, som for første gang har givet disse lande chancen for ikke at være eksportører af råmaterialer, men at begynde at tilføre værdi i deres eget land, med udsigt til at blive mellemindkomstlande i den nærmeste fremtid, hvilket har skabt en enorm optimisme i det Globale Syd, fordi Kina nu er en meget stærk økonomisk partner, og derfor ser disse lande i Afrika, Latinamerika og Asien chancen for at rejse sig.

Men andre lande i Asien har også oplevet økonomisk fremgang og boom, mens de såkaldte vestlige lande generelt er gået tilbage. Europa har ikke gjort fremskridt. USA, ikke rigtig: Jeg taler ikke om papirværdi, jeg taler om reel økonomisk vækst. Der var det hele Asien, der voksede. Derfor tror jeg, at Iran kun er en brik i et større puslespil; selvfølgelig har landet store olie- og gasreserver, det er et stort og magtfuldt land med en masse kontrol i Sydvestasien, men det er også allieret med Kina og Rusland.

Jeg mener, at det er denne form for geopolitisk tænkning, og jeg kan kun sige, at hvis man fortsætter ad denne vej, vil det føre til atomkrig! Jeg tror, det er så indlysende for enhver, der ser på dynamikken, ikke bare fra den ene dag til den anden, men hvis man ser på, hvordan denne maskine vokser og vokser. Og den eneste løsning er, hvad jeg har sagt, siden krigen i Ukraine startede, at vi er nødt til at komme ud af denne geopolitiske geometri ved at etablere et nyt paradigme. Læren af det er selvfølgelig den Westfalske Fred.

Den Westfalske Fred afsluttede 150 års religionskrige i Europa, hvor krigen bølgede frem og tilbage, frem og tilbage. I Trediveårskrigen, som var kulminationen på den periode, blev en tredjedel af alt ødelagt! En tredjedel af kvæget, af landsbyerne, af husene, af menneskene! Det var kun, fordi der var nogle intelligente mennesker, der sagde: “Hvis vi fortsætter dette spil, vil vi alle være døde, og der vil absolut ikke være nogen til at nyde sejren,” og er det ikke den situation, vi står over for i dag? Hvis dette eskalerer til en krig et sted, lad os sige i Europa, hvor nogle mennesker tror, at en taktisk atomkrig ville være mulig, uden at det ville udvide sig til en global krig, hvilket jeg synes er fuldstændig tåbeligt, så ser vi på “historiens afslutning”, men på en meget anderledes måde, end Fukuyama beskrev det for 30 år siden.

Så vi er nødt til at tage ved lære af den Westfalske Fred: Vi er nødt til at skabe en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til interesserne i hvert eneste land på planeten. Og det er ikke så umuligt, for hvis du tænker over det, så var der på tidspunktet for den tyske genforening i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 tale om at skabe et europæisk hus og en fredsorden fra Vladivostok til Lissabon. Da præsident Clinton besøgte Moskva i år 2000, mente Putin endda, at Rusland kunne blive medlem af NATO! Det var i år 2000: Så det er ikke så længe siden, og måske er NATO ikke det rette redskab nu, men jeg tror, at hvis man virkelig ønsker at løse dette, ville man sige: “Hvordan kan vi skabe en sikkerhedsorden, der tager hensyn til alle landes behov og sikkerhedsønsker?” Det var det, Putin spurgte USA og NATO om den 17. december 2021, to måneder før krigen i Ukraine brød ud, og USA og NATO svarede ikke. Og derfor blev denne sidste chance for at forhindre krigen forpasset.

Men du kan kun have en sikkerhedsinteresse for hvert enkelt land, hvis du har økonomisk udvikling for alle. Det er derfor, vi ikke taler om en sikkerhedsarkitektur, men vi siger, at det nye navn for fred er udvikling. Det betyder, at man er nødt til at reorganisere den nuværende situation i den finansielle arkitektur, så den giver mulighed for det. Og hvis det kræver fire års forhandlinger, ligesom den westfalske fred, så må det være sådan. Jeg tror, det kan gøres meget hurtigere. Men jeg tror, at set fra de fleste aktørers synspunkt i den nuværende strategiske situation, er det muligt. Jeg ved, at Kina har fremsat alle disse forslag om en “fælles fremtid for menneskeheden”, det globale sikkerhedsinitiativ, det globale udviklingsinitiativ og et globalt civilisatorisk dialoginitiativ, som går i samme retning. Og det kommer af, at Kina har en idé om harmonisk udvikling af alle nationer. Jeg tror, at det Globale Syd ville byde det helhjertet velkommen, hvis det Globale Nord ville gå med til det.

Men den eneste kraft, der ikke ville gå med til det, eller som ikke ville mene, at det ville gavne den, er det militærindustrielle kompleks, for der er tydeligvis en masse profit i evig krig: Men er det menneskehedens undergang værd? Er det ikke mere fornuftigt at omstille disse industrier og få dem til at producere infrastruktur, højhastighedstog, rumteknologi, samarbejde om hasteprogrammer for kernefusionskraft, fjerde generation af iboende sikre kernekraftværker? Alle disse ting kan gøres, og hvis vi ønsker at komme ud af denne situation, skal de gøres.

Så hvis du er enig med os, bør du helt sikkert blive aktiv sammen med os, for vi har brug for mange kræfter for at ændre denne dagsorden.

SCHLANGER: OK, Helga, jeg har to spørgsmål mere til dig. Det ene er fra en seer i Nigeria, som sagde: “Tak for din ekspertise og dit utrættelige arbejde. Mit spørgsmål er: Hvad er der galt med Ursula von der Leyen og Den Europæiske Union? Nu hører jeg, at hun giver klimaforandringerne og Putin skylden for, at landmændene marcherer i Tyskland? Hvordan kan hun forblive så indflydelsesrig og tage så meget fejl om alting?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er et godt spørgsmål, for at tage så meget fejl for én person, skal man have en hær for at tage så meget fejl!

Men denne kvinde, jeg tror, at hendes selvforståelse er – virkeligheden er, og mange, mange mennesker i Europa ved det – at EU virkelig er degenereret til en kolonial guvernør for Anglosfærens imperium. Europa har degenereret til at tillade sig selv at blive en koloni for Anglosfæren, og jeg tror, det føler sig ret godt tilpas i den position. Jeg synes, at ideen om, at klimaforandringerne og Putin er ansvarlige for de tyske landmænds situation, er latterlig. Hvis man ser på de optøjer, der finder sted lige nu, er der landmænd i Grækenland, Italien, Spanien, Frankrig, Holland og Tyskland, som alle demonstrerer med hundredtusindvis af traktorer. I Rom er der lige nu 2.000 traktorer, der blokerer de store motorveje. Alle disse mennesker er i en absolut kamp for overlevelse. De ved godt, at grunden til, at de har dette problem, ikke kun er de høje energipriser, nedskæringerne i subsidier, EU’s vanvittige politik, som er en del af den grønne nulstilling, at de skal udlægge 30% af landbrugsjorden; eller 4% i Frankrigs tilfælde; at de ikke længere må bruge pesticider og kunstgødning; alle disse regler, som er resultatet af en ideologi. Dertil kommer de høje energipriser: De kommer ikke fra Putin, de kommer fra sanktionerne mod Rusland, de kommer fra afskæringen af russisk energi, hvilket ikke var Ruslands beslutning, det var resultatet af udviklingen omkring Nord Stream-rørledningerne.

Landmændene hævder nu med rette, at de kæmper for deres eksistens, og at de producerer de fødevarer, som vi alle er afhængige af, så de vil på ingen måde stoppe. Jeg ved ikke, hvor det ender, men det bliver mere og mere radikalt. De seneste rapporter er, at landmænd i Holland er begyndt at sætte ild til halm og træ, og de lægger gødning foran byrådsmedlemmers og borgmestres huse. Jeg mener, det er lidt vildt, men jeg er der ikke for at bedømme, hvilke midler de bruger. Pointen er, at vi har brug for en reform af hele dette system, hvor den fysiske økonomi og økonomien i folkets tjeneste igen kommer på dagsordenen, og ikke ved at skære i alle budgetområderne for det fælles bedste til fordel for nogle få menneskers profit! Milliardærerne bliver rigere, og den brede befolkning bliver fattigere og fattigere; middelklassen forsvinder, og det er et system, der tydeligvis ikke kan fortsætte. Vi er ved at se det gå til grunde!

Det er derfor, de forslag, vi har fremsat i de ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur, skal sættes på dagsordenen. Og jeg vil virkelig opfordre jer til at læse disse ti principper, for I har brug for en omfattende tilgang. Vi er langt forbi den tid, hvor man bare kan løse et lille problem på lokalt plan: Man har virkelig brug for en omfattende tilgang for at rette op på hele systemet.

SCHLANGER: Helga, et sidste spørgsmål her, hvor jeg bruger din ekspertise i tysk politik: Det er fra en tysk tilhænger, som spørger: “Kan de, der angiveligt marcherer mod fascisme i Tyskland, se ironien i, at deres regering støtter folkemord i Sydvestasien?”

ZEPP-LAROUCHE: Det er meget morsomt, for denne “Correctiv”-gruppe af såkaldte undersøgende journalister, som i øvrigt er finansieret af meget højreorienterede amerikanske kilder, og delstatsregeringen i Nordrhein-Westfalen er den næststørste kilde til deres finansiering. Vi undersøger dette lige nu, fordi det er en reel orkestrering: Det, de hævder, at fascisterne (i Potsdam) diskuterede, var præcis det samme, som den tyske regering havde opfordret til dagen før, nemlig en offensiv for at flytte mange af migranterne. Så der er ingen forskel på, hvad den tyske regering faktisk foreslår og delvist gør, og hvad disse såkaldte “nazister” eller fascister har foreslået. Det hele er en komplet iscenesættelse.

Vi diskuterede netop med flere mennesker i dag, at jeg tror, det er ved at vende, for mens folk oprindeligt var meget oprørte over AfD og såkaldte “højreorienterede”, viser det sig nu, at mange af disse faktisk millioner af mennesker i gaderne demonstrerer mod regeringen! Så de bruger det faktum, at folk er på gaden og bare går ud, fordi de er ved at koge over, fordi de ser, at Tyskland er ved at blive ødelagt; alt det, der blev bygget op i generationerne efter Anden Verdenskrig, er ved at ryge ud af vinduet; folk mister deres levebrød, deres eksistens.

Så jeg tror, at sandheden om orkestreringen af hele denne demonstration er, at folk langsomt, men sikkert indser, at når de store medier annoncerer tid og sted for disse demonstrationer i detaljer, så begynder alle at indse, at det er regeringsorkestrerede demonstrationer, der kun har ét mål, og det er at ændre dagsordenen.

Folk burde være ude i gaderne og demonstrere mod faren for atomkrig, som der bliver slået på tromme for – hver dag taler forsvarsministre og andre om den kommende krig med Rusland. I Finland, i Sverige; admiral Rob Bauer, formanden for NATO’s militærkomité, og andre siger næsten hver dag: “I er nødt til at forberede jer på krig”; I er nødt til at have flasker med vand til de første 36 timer for at overleve efter et sådant angreb fra Rusland. Det er jo vanvittigt! Det har en tendens til at blive en selvopfyldende profeti, hvis vi ikke ændrer kurs! Det er det, folk burde demonstrere imod, ikke en eller anden fabrikeret grund, som bare er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra det virkelige problem.

SCHLANGER: Tak, Helga, fordi du er med os som altid, og fordi du deler din meget værdsatte ekspertise. Jeg vil gerne opfordre folk igen: Gå ind på LaRouche-organisationens hjemmeside og download den erklæring, som vi har udgivet: “Vidste eller burde have vidst: Regeringer, der er medskyldige i folkedrab, vil ikke kunne påberåbe sig uvidenhed ved det kommende Nürnberg-tribunal”. Tag handling sammen med os. Det, du lige har hørt fra Helga, er et perfekt eksempel på, hvorfor du ikke kan stole på politikere og regeringer, men at de skal være lydhøre over for folkets interesser – og det betyder dig.

Så, Helga, nogle sidste ord for i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Nej, men jeg tror, at dette er et øjeblik, hvor moralen hos hver enkelt af os bliver testet, og jeg kan kun citere den palæstinensiske protestantiske pastor Munther Isaac fra Betlehem, som i en nylig webcast mindede folk om situationen i Gaza, at Bibelen siger: “Hvad I gør mod de mindste af disse, det gør I mod mig. Så vi bør virkelig tage meget mere ansvar for, hvad der sker, for hvis det går galt, vil det være vores allesammens skyld, selv om der ikke vil være nogen tilbage til at græde over det.

SCHLANGER: Okay, vi ses i næste uge. Forhåbentlig klarer vi os igennem ugen og får endnu en mulighed for at besvare spørgsmål og give folk retning for deres aktiviteter.

ZEPP-LAROUCHE: Ja, vi ses i næste uge.




Hvilken vej til fremtiden? Der er ingen vej tilbage

(EIRNS) – 6. februar 2024

Verden er under forvandling og oplever spændinger og omvæltninger på et niveau uden sidestykke i mange generationer. Fortidens verden vender aldrig tilbage; der vil ikke være nogen tilbagevenden til en behagelig (eller ikke så behagelig) tid fra før i tiden. Om menneskehedens fremtidige vej er en vej til helvede eller til fornuft, er op til os at afgøre.

Tænk på den enorme uro i EU: Vi ser det i de fortsatte og voksende protester mod den anti-vækst, anti-menneskelige “grønne” politik, der ødelægger landbrug og kvægavl. Vi ser det i Ungarns fortsatte afvisning af at optage Sverige i NATO. Vi ser det i de forskellige tilgange, udtalelser og holdninger til staten Israels ødelæggelse af Gaza og dens indbyggere: Da den franske udenrigsminister, Stéphane Séjourné, besøgte Israel, fordømte han “bosættervold” og opfordringer til at begå krigsforbrydelser og insisterede på, at “der under ingen omstændigheder kan ske tvangsforflyttelse af palæstinensere, hverken ud af Gaza eller ud af Vestbredden.”

I USA er der en dybtgående forskel mellem det etablerede samfunds synspunkter og de fleste normale amerikaneres. De ser i økonomien ikke Bidens strålende økonomiske opsving, men en voldsom prisinflation på mad, husleje og andre fornødenheder. Mens anglofile “ledere” anser det for en høj prioritet at “støtte” Ukraine (ved kynisk at bruge dets befolkning og territorium til at skade Rusland), er dette af faldende betydning for almindelige mennesker. Den uforbeholdne støtte til Netanyahus afskyelige politik over for Gaza, som man finder på højeste niveau i Washington, afspejles ikke på lokalt plan. Mange byer og amter har vedtaget erklæringer, der opfordrer til våbenhvile, og den blæsende by, Chicago, er indtil videre den største. Selv medarbejdere, der arbejder i maskinrummet i Washington, væmmes ved den afstumpede ligegyldighed over for menneskeliv, som knusningen af palæstinenserne er udtryk for….

Og i FN lagde Kinas permanente repræsentant ved FN, ambassadør Zhang Jun, ikke fingrene imellem: “Det skal påpeges, at den grundlæggende årsag til de stigende spændinger i Mellemøsten i løbet af de sidste par måneder er den manglende gennemførelse af en våbenhvile i Gaza,” sagde Zhang. “Alle parter bør følge den stærke opfordring og den overvældende tilslutning fra det internationale samfund og støtte Sikkerhedsrådet i at tage drastiske skridt for at fremme en øjeblikkelig våbenhvile.”

Han stillede et krav til USA: “Vi opfordrer det pågældende land [dvs. USA] til at udvise politisk vilje og beslutsomhed, træffe mere praktiske foranstaltninger for at sikre regional fred og stabilitet, foretage mindre egoistiske geopolitiske afvejninger og spille den konstruktive rolle, der forventes af det.”

De fleste mennesker i Gaza er fordrevet fra deres hjem, som måske ikke engang eksisterer længere. Næsten alle kender nogen, der er blevet dræbt eller såret af israelske militæraktioner. Trængt sammen i et skrumpende område omkring Rafah er befolkningen et let bytte, da en ny, massiv israelsk operation for at rydde en “bufferzone” langs grænsen til Egypten ser ud til at være nært forestående.

I mellemtiden hævder USA og Storbritannien, at de ikke ønsker at udvide kampene, samtidig med at de samarbejder om angreb på Yemen, Irak og Syrien, og Israel engagerer sig i militære aktioner, der krydser grænsen til Libanon. Hvor meget længere vil verden tolerere påstande om “selvforsvar”, når de mennesker, der forsvares, er en besættelsesmagt?

Situationen er uudholdelig!

Den gamle politiske orden falder fra hinanden; de gamle magtcentre kan ikke holde. Hvilken fremtid vil der blive skabt for verden? Et styrtdyk ned i helvede eller et nyt paradigme for fred og udvikling; et paradigme, der tilsidesætter barnlige ting?

Valget ligger i de gerninger, vi udfører. Skab stigende engagement omkring de tre handlinger, der opfordres til her i denne erklæring.

Foto: wantedinrome Xpage




EU’s udenrigschef Borrell: Manglende finansiering af UNRWA,
FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten,
er “uforholdsmæssig urimelig og farlig

Den 5. feb. 2024 (EIRNS) – Josep Borrell, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, advarede om, at det ville være “uforholdsmæssigt urimeligt og farligt” at afskaffe støtten til UNRWA. I et langt indlæg i går gav Borrell et detaljeret forsvar for UNRWA og dets uundværlighed for Gaza-borgernes velfærd, især på dette tidspunkt af den dødelige konflikt.

Han skrev, at det seneste møde i EU’s Udenrigsråd “oplevede en bred anerkendelse af, at UNRWA er en uerstattelig leverandør af livreddende hjælp til palæstinenserne.” Han tilføjede, at selvom nogle EU-medlemmer har skåret ned på deres bistand, korrigerede han den “misinformation”, der blev spredt om, at alle større donorer skar ned på bistanden, og pointerede at hverken EU selv, Frankrig eller Tyskland har skåret ned på bistanden. Han understregede dog, at donorerne har skåret 440 millioner dollars, næsten halvdelen af UNRWA’s forventede indtægter i år, hvilket truer selve organisationens eksistens.

“Det ville være både uforholdsmæssigt urimeligt og farligt at fjerne støtten til UNRWA. UNRWA har fået en meget vanskelig opgave af FN’s Generalforsamling, herunder af alle EU’s medlemslande. Agenturet forventes at levere offentlige ydelser af høj kvalitet og til lave omkostninger i et højrisikomiljø, hvor der hovedsageligt er ansat lokalt personale. Alene i Gaza spiller 13.000 lokale medarbejdere, der selv er ofre for den igangværende humanitære tragedie, en afgørende rolle i uddelingen af mad, vand og medicin til 1,1 millioner mennesker, der lider af katastrofal sult og udbrud af sygdomme. De sikrer også tag over hovedet til næsten 1 million fordrevne mennesker i over 150 nødherberger og omkring 23.000 lægekonsultationer om dagen,” skrev Borrell.

Han afslutter med at skrive, at UNRWA har taget passende skridt mod mistænkte personer, og at det relevante FN-agentur er i gang med en undersøgelse.

Foto: Pietro Naj-Oleari, WikiMedia Commons

 




Sæt din whiskysjus fra dig og organisér

5. februar 2024
Hvis historikere får mulighed for at se tilbage på menneskeheden i 2024, vil de uden tvivl udpege denne periode som et afgørende øjeblik i historien. Nej, ikke på grund af et opgør mellem “demokrati” og “autokrati” eller mellem “liberale” og “traditionelle” værdier. Heller ikke på grund af en “kulturkrig” eller en kamp om vores nationale eller personlige identitet. Dette øjeblik vil være en afgørende periode, fordi den markerer afslutningen på et system, som ikke længere kan fortsætte med at eksistere, uanset hvilken kultur, ideologi eller politisk system, der overtager magten. Det oligarkiske system er døende, og modstanden mod det vokser sammen med et lidenskabeligt engagement i at opbygge en bedre fremtid.

Verden går i øjeblikket amok, mens de vestlige nationer kaster sig hovedkulds ud i en undergangspolitik. Selvom de hævder, at de vil forhindre konflikten i at sprede sig til Sydvestasien, synes USA og dets allierede at gøre alt for at sikre, at den rent faktisk eksploderer. Der er løbende blevet foretaget luftangreb mod Yemen, Syrien og Irak, hvilket har opflammet et allerede anspændt miljø, og amerikanske embedsmænd lover, at der ikke er nogen afslutning i sigte. Dette er den korte vej mod en krig med Iran og videre endnu.

Samtidig optrapper Israel sine folkemorderiske handlinger mod palæstinenserne i Gaza og ignorerer åbenlyst den nylige afgørelse fra Den Internationale Domstol fra 26. januar, som beordrer dem til at ophøre med det. Den nylige nedskæring af støtten til FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA), som er ansvarlig for langt størstedelen af leverancerne af humanitær hjælp til et område, hvor over 90% af indbyggerne allerede står over for “akut fødevareusikkerhed”, er endnu et bevis på denne fordærvelse.

Det politiske og moralske svigt i dette system har aldrig været mere tydeligt, om end forfærdeligt, og det åbner et vindue af klarhed for dem, der er parate til at handle. Den særlige erklæring, der blev udgivet i går, “‘Vidste eller burde have vidst’: Regeringer, der er medskyldige i folkedrab, vil ikke kunne påberåbe sig uvidenhed ved den kommende Nürnberg-domstol,” er et oplæg til den form for politisk handling, der er brug for nu.

Erklæringen beder borgerne om at organisere sig til følgende øjeblikkelige handlinger:

1) Der bør afholdes demonstrationer over hele verden foran ambassaderne eller konsulaterne i de 18 lande, som har indefrosset støtten til UNRWA, med krav om, at de øjeblikkeligt genindfører støtten, øger strømmen af humanitær hjælp til Gaza betydeligt, indfører en øjeblikkelig og permanent våbenhvile og indkalder til en international konference for at udvikle konkrete skridt til at etablere en to-statsløsning for regionen baseret på økonomisk udvikling til gensidig fordel;

2) Byråd og delstatsparlamenter i hele USA og folkevalgte organer i alle lande verden over bør følge eksemplet fra byrådet i Chicago, USA’s tredjestørste by, som den 31. januar vedtog en resolution, der erklærede, at de “støtter FN’s vedtagelse af resolution 377, kendt som ‘Uniting for Peace’, som indkaldte til et hastemøde i Generalforsamlingen, der stemte for ‘øjeblikkelig humanitær våbenhvile’ i Gaza.”

3) Alle kongresmedlemmer og senatorer i USA bør få at vide, at de vil blive smidt ud af deres embede, hvis de ikke offentligt giver udtryk for, at de overholder både USA’s forfatning og den internationale lov, som vores nation har tilsluttet sig (herunder ICJ’s afgørelser), som begge nu kræver handling for at stoppe folkemordet, før det går videre. Folkevalgte personer i andre lande bør også opfordres til at overholde deres tilsvarende juridiske og moralske forpligtelser.

Vejen mod undergang og global krig er kun garanteret, hvis vi ikke handler. Faktisk får historiens tyngde ikke-lineære og uventede modige handlinger til at dukke op – som f.eks. afstemningen i Chicago den 31. januar om en våbenhvile i Gaza. Dette mod og denne indsigt skal bruges bevidst i de kommende dage, så denne proces accelererer betydeligt.

En anden velkommen udvikling er nu kommet fra nationen Nicaragua, som har meddelt nationerne Tyskland, Storbritannien, Canada og Holland, at hvis de ikke ophører med at hjælpe og tilskynde til et folkemord i Gaza, vil Nicaragua anlægge sag mod dem ved Den Internationale Domstol for medvirken til folkemord. Med henvisning til ICJ’s beslutning den 26. januar advarer Nicaraguas officielle erklæring til de ovennævnte lande: “Forpligtelsen til at forhindre folkedrab opstår og begynder, når der er en risiko for, at det sker; faktisk når det er sandsynliggjort, at det sker eller kunne ske. Denne mulighed er nu hævet over enhver tvivl og diskussion.”[Nicaragua inkluderer disse landes stop for penge til UNWRA som et eksempel på, hvordan “de fortsætter med at se bort fra deres forpligtelser og aktivt fremmer overtrædelser af folkerettens regler.”].

Denne lille nations handling bør yderligere inspirere alle i verden til at blive en katalysator for det gode for menneskeheden i denne farlige tid. Sørg for at sprede ovenstående erklæring vidt og bredt, og organiser en eller flere af ovenstående aktioner. Send alle rapporter eller udviklinger, du støder på, tilbage til os i LaRouche-bevægelsen, da vi vil fortsætte med at evaluere denne situation dag for dag.

Hvad vil du være i stand til at svare, når du bliver spurgt: Hvad foretog du dig i den store krise i 2024?

Foto: CCWafa




“Vidste eller burde have vidst”: Regeringer, der er medskyldige i folkedrab,
vil ikke kunne påberåbe sig uvidenhed ved det kommende Nürnberg-tribunal

Den 4. februar 2024 

Vi opsummerer den strategiske situation, og hvad der må gøres for øjeblikkeligt at vende den nuværende fremstormen mod folkemord og global krig, som følger:

Den Internationale Domstol (ICJ) afsagde den 26. januar 2024 kendelse om, at det er sandsynliggjort, at Israel aktivt udfører folkedrab på det palæstinensiske folk i Gaza, som den sydafrikanske regering har anklaget dem for.

ICJ beordrede endvidere, at “Tredjestater skal derfor også handle uafhængigt og øjeblikkeligt for at forhindre folkedrab fra Israels side, og for at sikre at de ikke selv overtræder folkedrabskonventionen ved at hjælpe eller bistå med at begå folkedrab. Dette pålægger nødvendigvis alle stater en forpligtelse til at ophøre med at finansiere og bistå Israels militære aktioner, som med al sandsynlighed er folkemord,” som den sydafrikanske udenrigsminister Naledi Pandor udtalte den 31. januar.

ICJ’s afgørelser er bindende for deltagende regeringer og ansvarlige embedsmænd i disse regeringer, og Israel blev givet 30 dage til at rapportere tilbage til domstolen og dokumentere sin overholdelse af domstolens kendelse.

I stedet for at følge domstolens krav har Israel og dets vigtigste internationale allierede arrogant ladet hånt om disse afgørelser, fra det øjeblik de blev udstedt den 26. januar 2024.

Den 26. januar, samme dag som ICJ’s kendelse blev afsagt, gik Israels og USA’s regeringer sammen om at suspendere al finansiering til UNRWA, som leverer langt størstedelen af den livsvigtige humanitære hjælp til Gaza, og gjorde dette på baggrund af et tvivlsomt israelsk sagsdokument, som anklagede et dusin UNWRA-ansatte (ud af 13.000 i Gaza og 30.000 i regionen) for at arbejde sammen med Hamas, et hemmeligt sagsdokument, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

I alt 17 lande (USA, Tyskland, Sverige, Japan, Frankrig, Schweiz, Canada, Storbritannien, Holland, Australien, Italien, Østrig, Finland, New Zealand, Island, Rumænien, Estland) har nu fastfrosset deres finansiering af UNRWA, hvilket garanterer, at den truende hungersnød, der nu rammer 2,3 millioner mennesker i Gaza, vil blive til en reel hungersnød med hundredtusindvis af døde, da UNRWA’s finansiering helt forsvinder inden udgangen af februar.

Den 30. januar meddelte det israelske forsvarsministerium, at de oversvømmer tunnellerne i Gaza med havvand, hvilket forudsigeligt nok ikke kun vil dræbe både Hamas og gidsler, men også ødelægge muligheden for at have ferskvand eller landbrug i regionen i årtier.

Den 4. februar stod IDF’s (Israels) styrker klar i udkanten af Rafah i det sydlige Gaza og forberedte sig på at indlede et omfattende militært angreb på de over 1 million desperate palæstinensere, som IDF har drevet dertil fra andre dele af Gaza, for at gennemtvinge en politik, som ICJ har karakteriseret som ” et sandsynligt folkemord,” og som derfor kunne ende med at blive den “endelige løsning på det palæstinensiske problem.”

De kombinerede militære styrker fra USA og Storbritannien – de to lande, der er mest direkte ansvarlige for at finansiere, bevæbne og udløse den nuværende israelske affolkningskrig mod Palæstina – iværksatte luftangreb i weekenden den 3.-4. februar mod udvalgte “fjendtlige mål” i Yemen, Irak og Syrien med den åbenlyse hensigt at indgyde “chok og ærefrygt” for at skræmme hele verden til underkastelse.

Denne udvikling truer nu med at sprede krigen i Sydvestasien til Iran og opsluge hele regionen i krig, som hurtigt kan blive en atomar Tredje Verdenskrig. Derfor opfordres der til følgende øjeblikkelige handlinger:

1) Der bør afholdes demonstrationer over hele verden foran ambassaderne eller konsulaterne i de 18 lande, der har indefrosset støtten til UNRWA, med krav om, at de øjeblikkeligt genindfører støtten, øger strømmen af humanitær hjælp til Gaza betydeligt, indfører en øjeblikkelig og permanent våbenhvile og indkalder til en international konference for at udvikle konkrete skridt til at etablere en to-statsløsning for regionen baseret på økonomisk udvikling til gensidig fordel;

2) Byråd og delstatsparlamenter i hele USA og folkevalgte organer i alle lande verden over bør følge eksemplet fra byrådet i Chicago, USA’s tredjestørste by, som den 31. januar vedtog en resolution, der erklærede, at de “støtter FN’s gennemførelse af resolution 377, kendt som ‘Uniting for Peace’, som indkaldte til et hastemøde i Generalforsamlingen, der stemte for ‘øjeblikkelig humanitær våbenhvile’ i Gaza.”

3) Alle kongresmedlemmer og senatorer i USA bør få at vide, at de vil risikere at blive afsat, hvis de ikke offentligt giver udtryk for, at de overholder både USA’s forfatning og den internationale lov, som vores nation har tilsluttet sig (herunder ICJ’s afgørelser), som begge nu kræver handling for at stoppe folkemordet, før det udvikler sig yderligere. Valgte embedsmænd i andre lande bør også opfordres til at overholde deres tilsvarende juridiske og moralske forpligtelser.

Alle regeringer rundt om i verden, alle offentlige embedsmænd, er nu advaret: Det er ikke kun sådan, at de “burde have vidst”, hvad der skete i Gaza på deres vagt; de ved det nu. Og historien – og en sandsynlig kommende Nürnberg-domstol – vil dømme dem derefter.

Foto: ICJ




USA, Storbritannien og Israel optrapper dræbertaktikken

Ikke korrekturlæst

3. februar 2024. Inden for den første uge efter Den Internationale Domstols (Verdensdomstolens) beslutning om, at Israel skal stoppe aktiviteterne i Gaza, som klart kan betegnes som folkedrab (i juridisk forstand), har Israel, USA, Storbritannien og en flok støtter optrappet både de umiddelbare drab i de palæstinensiske områder og også de regionale stridigheder, som kan resultere i verdenskrig. Anglosfæren tager alle dødbringende midler i brug på vegne af deres morderiske “regelbaserede orden”: bombning, mobning i FN og bevidst afskæring af ressourcer til desperate mennesker.

Selvom det er farligere, gør det dem mere sårbare over for nederlag. Maksimal, hurtig indsats fra enkeltpersoner og grupper overalt kan være afgørende, da hele verden ser på. Ved afslutningen af det ugentlige møde i Den Internationale Fredskoalition i går opfordrede Schiller Instituttets leder Helga Zepp-LaRouche folk til at intensivere: Kræv en våbenhvile i Gaza, kræv en genoprettelse af UNRWA’s (FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge) funktion og humanitær hjælp af enhver art.

Den 2. februar bombede USA 85 mål på syv lokaliteter i det østlige Syrien og vestlige Irak og udtalte, at “dette er starten” på mere, som de erklærer er gengældelse mod Irans stedfortrædere for tre amerikanske soldater, der blev dræbt den 28. januar i Syrien-Jordan-regionen, hvor der ikke er nogen begrundelse for, at amerikanske styrker overhovedet er til stede. Team Biden gentager den hule påstand om, at amerikanske angreb ikke vil gå ind i Iran, blot bombe alle andre steder. Storbritannien meddelte i dag sin ” uforbeholdne” støtte til USA’s ret til at udføre disse angreb.

Tidligt i morges, og igen sent på dagen, bombede USA og Storbritannien sammen Houthi-anlæg i Yemen, hvilket angriberne erklærer udelukkende er for at beskytte deres skibsfart i regionen, og ikke har noget at gøre med Israels drab i Gaza. Aftenens luftangreb ramte angiveligt 36 mål på 13 steder i seks provinser. Den amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin hyldede angrebet som en “kollektiv aktion”, der ikke kun involverede Storbritannien, men også Australien og Canada, Holland og Danmark samt Bahrain.

I selve Gaza blev ressourcerne i sidste uge beskåret med over to tredjedele til UNRWA, som i trekvart århundrede har været den vigtigste livlineorganisation med ansvar for husly, vand, uddannelse og andre fornødenheder til palæstinenserne, som hele tiden har været forhindret i at etablere deres egen uafhængige stat. USA, Storbritannien og 16 andre lande suspenderede deres støtte til UNRWA, hvilket de begrundede med Israels ikke-undersøgte beskyldninger til USA om, at nogle palæstinensere, der arbejdede for UNRWA, var involveret i Hamas’ grusomheder mod Israel den 7. oktober.

Endelig gik USA imod et initiativ fra Algeriet i FN, og i forlængelse heraf gik de imod hele Den Arabiske Liga med 22 nationer i går, for at modsætte sig gennemførelsen af Den Internationale Domstols kendelse fra 26. januar om, at Israel skal ophøre med folkemorderiske aktiviteter i Gaza.

Rækkefølgen af diplomatiske begivenheder: Algeriet, som er nyt medlem af FN’s Sikkerhedsråd fra og med i år, krævede et møde i FN’s Sikkerhedsråd for at diskutere gennemførelsen af ICJ’s afgørelse fra den 26. januar, hvilket møde blev afholdt den 31. januar; og på det tidspunkt sendte Algeriet teksten til en resolution fra FN’s Sikkerhedsråd i omløb, som opfordrede til at øge den humanitære bistand og lignende foranstaltninger. (Teksten er indtil videre ikke offentliggjort).

Den 1. februar blev Algeriets fulde tekstudkast sendt til alle de 14 andre medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd. Allerede dagen efter, den 2. februar, meddelte den amerikanske ambassadør Linda Thomas-Greenfield, at USA modsætter sig Algeriets initiativ. Ifølge FN’s Sikkerhedsråds protokol betyder det, at resolutionen vil mislykkes, hvis og når udkastet kommer til afstemning, fordi en enkelt nej-stemme blandt de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd er nok til at få en resolution til at mislykkes.

Derfor øger USA, med Storbritannien “standhaftigt” ved sin side, angrebene i hele regionen og modsætter sig ethvert diplomatisk forsøg på at finde en løsning og vise medfølelse. USA’s udenrigsminister Antony Blinken har dette mandat, når han i dag tager på sin femte rejse til regionen, hvor han frem til den 8. februar besøger Saudi-Arabien, Egypten, Qatar, Israel og Vestbredden.

I Gaza er der mindst 100.000 døde, sårede, savnede eller formodede døde, og dertil kommer over 2 millioner i dårlig helbredstilstand. Sådan blev situationen beskrevet i går på Verdenssundhedsorganisationens ugentlige møde af WHO’s administrator for Gaza, Dr. Rik Pepperkorn, der talte fra Jerusalem. Disse 100.000 er 4,3 % af Gazas samlede befolkning.

Vi er nødt til at handle.

Foto: UN Photo/Mark Garten




Grusom optrapning mod Gaza skaber et enormt potentiale for forandring

Feb. 1, 2024 (EIRNS) – Den modbydelige beslutning fra USA, Storbritannien, Tyskland, Italien, Holland og Schweiz om at suspendere deres finansiering af FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA), som er den vigtigste leverandør af hjælp til den belejrede befolkning i Gazastriben, og bekræftelsen fra IDF-kilder om, at Hamas’ tunneler bliver oversvømmet med vand, tegner tilsammen et billede af mord og tvangsforflytning.

“Domicilet” i Gaza – ødelæggelsen af steder at bo – som The Guardian på slående vis har dokumenteret i visuel form, fortæller om en vision for Gaza, som kun omfatter få palæstinensere, hvis overhovedet nogen.

Den verdensomspændende vrede og fordømmelse af Israels militære politik, som Den Internationale Domstol med overvældende flertal kendte skyldig i et sandsynligt folkedrab, vil ikke aftage.

Det er ikke et problem, der vil forsvinde, som kan skubbes ind under gulvtæppet, som kan udskydes.

En føderal dommer i Californien, som blev tvunget til at afvise en sag mod Biden og to af hans embedsmænd på grund af inhabilitet, beklagede: “Der er sjældne tilfælde, hvor det foretrukne resultat er utilgængeligt for domstolen. Dette er en af disse sager.” Dommeren konkluderer: “Domstolen er begrænset af tidligere sager og opdelingen af vores koordinerede regeringsgrene til at afholde sig fra at udøve myndighed i denne sag. Men som ICJ afgav kendelse om, er det sandsynligt, at Israels adfærd kan sidestilles med folkedrab. Denne domstol bønfalder de sagsøgte om at undersøge resultaterne af deres uforbeholdne støtte til den militære belejring af palæstinenserne i Gaza.”

Tidligere står der i kendelsen: “Både sagsøgernes ubestridte vidneudsagn og den ekspertudtalelse, der blev fremlagt under høringen om disse begæringer, samt udtalelser fra forskellige embedsmænd i den israelske regering tyder på, at den igangværende militære belejring i Gaza har til formål at udrydde et helt folk og derfor sandsynligvis falder ind under det internationale forbud mod folkedrab.” Dommeren erkendte, at “denne domstol er forpligtet til at holde sig inden for grænserne af sin retslige kompetence,” men insisterede på, at “det er ethvert individs forpligtelse at konfrontere den nuværende belejring af Gaza.”

Den regionale presse, herunder i Saudi-Arabien, spreder budskabet om handlinger i USA, Israels største støtte, der går ind for våbenhvile. Rapportering om den afgørende stemme fra Chicagos borgmester til fordel for en opfordring til våbenhvile hjælper verden med bedre at forstå meningsforskellene i USA og isolationen af synspunktet fra Washingtons såkaldte Beltway.

I mellemtiden er hele verden under forandring. Kina er blevet den første nation, der har accepteret en ambassadør fra Taliban-regeringen i Afghanistan. De Forenede Arabiske Emirater har netop indviet en ny dollarfri finansiel platform ved at betale Kina med en digital version af de Forenede Arabiske Emiraters dirham.

NATO’s nationer kan og skal deltage i den forandring, der fejer hen over verden, hvor et nyt paradigme for politik og økonomi giver mulighed for at undslippe imperiernes og oligarkiernes verden og gøre op med sådanne barnlige ting for altid.

En meget synlig demonstration af dette potentiale ses i de enorme forsamlinger af landmænd over hele Europa, herunder omkring 1.300 i Bruxelles for at udfordre EU-bureaukraterne, som støt har øget anti-landmands- og anti-fødevarepolitikken. Der er allerede opnået nogle indrømmelser, men landmændene, der lever af at producere og skabe mad, der kan brødføde mennesker, er ikke tilfredse med halvhjertede tiltag.

Intet mindre end en afvisning af malthusiansk anti-vækst “grøn” politik vil være nok!

Vil den indsigt i fysisk økonomi, som landmændene giver befolkningerne i deres nationer gennem deres handlinger, spille en rolle som drivkraft for en økonomisk renæssance med stigende produktivitet? En renæssance med voksende niveauer af stadig mere koncentreret energi, som gennem det syntetiske miljø, der skabes af avanceret infrastruktur, bringes i anvendelse på den potentielle arbejdskraft?

En sådan mission kan forene nationerne i det såkaldte Globale Nord og Globale Syd, nationerne i de “udviklede” og “udviklende” sektorer.

Betingelserne er til stede for at opgive fejlslagne aksiomer. Hvordan vil du agere for at fremme udviklingen af en metode til at erstatte dem?

Foto: UNRWA Facebook page




Helga Zepp-LaRouche ved Den Internationale Fredskoalitions møde nr. 35

Ikke korrekturlæst

Fredag den 2. februar 2024.

ANASTASIA BATTLE: Velkommen, alle sammen! Dette er Den Internationale Fredskoalition; det er vores 35. møde i træk, vi har ikke misset en uge. Mange af os her er virkelig dedikerede til at skabe ægte fred i verden. Jeg vil gerne byde jer alle velkommen, især dem, der er nye. Jeg vil bestemt opfordre nye mennesker til at springe ind i dag og introducere sig selv, og hvilken organisation de er med i. Mit navn er Anastasia Battle; jeg vil være mødeleder. Med mig er også mine medmoderatorer, Dennis Small og Dennis Speed.

Vi kommer til at have omkring en times forberedte rapporter og præsentationer fra forskellige mennesker rundt om i verden. Derefter har vi en åben diskussion. Jeg vil gerne indlede den med min kære ven, Helga Zepp-LaRouche, som er initiativtager til Den Internationale Fredskoalition og grundlægger af Schiller Instituttet. Vi har gang i en masse lige nu; mange af jer har sikkert fået den e-mail, jeg sendte ud om, hvad der foregår med hensyn til folkemordet i Gaza. Helga indleder samtalen her.

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Lad mig byde jer alle velkommen. Jeg tror, alle er klar over den ekstraordinære, hidtil usete optrapning af situationen i Gaza, hvor vi havde den historiske afgørelse fra Den Internationale Domstol den 26. januar, hvor domstolen i en foreløbig afgørelse fastslog, at der er sandsynlige grunde til at antage, at folkedrab finder sted. De definerede en hel række foranstaltninger, som Israel skulle gennemføre for at afhjælpe situationen og forhindre folkedrab, herunder en massiv forøgelse af den humanitære bistand, forhindre yderligere forværring af situationen gennem udveksling og lignende ting. Derefter gav domstolen Israel fire uger til at rapportere tilbage til domstolen om succesen med gennemførelsen af disse foranstaltninger. Det var klart; det var en historisk beslutning; det var virkelig en lettelse, at retfærdighed var mulig gennem den højeste domstol i verden.

Men samme aften anklagede den israelske regering 12 medlemmer af UNRWA, FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge, for at samarbejde med Hamas om terrorangrebet den 7. oktober. Uden at vente på nogen uafhængig bekræftelse af denne rapport afbrød flere regeringer, herunder USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og nogle andre, straks al finansiering til UNRWA. Det betyder, at den eneste organisation, der har været ansvarlig for at levere mad, medicin og andre forsyninger, har fået stoppet sin finansiering; disse penge vil slippe op senest ved udgangen af denne måned.

Umiddelbart efter blev det forstærket ved at beskylde 10% af alle UNRWA-medlemmer for at have bånd til Hamas. Det er at spille på folks uvidenhed, for Hamas er den valgte regering i Gaza, og hvis UNRWA eller en anden nødhjælpsorganisation vil gøre noget, er de den eneste eksisterende partner, som man kan indgå sådanne aftaler med. Men det blev selvfølgelig ikke rapporteret af de etablerede medier. Der var flere lande, som ikke skar i hjælpen; det var Norge, Irland og Spanien. Det tyske udenrigsministerium sagde, at mens de skar ned på den økonomiske støtte til UNRWA, ville de fortsætte den humanitære støtte gennem organisationer som UNICEF og nogle andre. Men det er fuldstændig bedragerisk, for hvis du ikke har nogen til at levere mad og medicin, så er det en total nedskæring.

Fire dage senere, den 30. januar, meddelte IDF så, at de ville oversvømme Hamas’ tunneler [med havvand]. Dette var allerede blevet diskuteret som en mulighed i avisartikler, og flere hydrologer havde tydeligt advaret om, hvad virkningerne ville være. Hvis man oversvømmer Hamas’ meget lange og talrige tunneler med saltvand, ødelægger det fuldstændig akviferen, grundvandet, i hundrede år eller mere. Det gør vandet udrikkeligt for omkring 85% af befolkningen. Under alle omstændigheder har hele IDF’s politik resulteret i, at mere end 1,5 millioner palæstinensere er blevet drevet ind i et meget lille område nær Rafah. Det gør dem helt afhængige af enhver form for hjælp, som nu er afskåret. Effekten af dette er, at det, der truede med at blive en hungersnød, hvor folk ville dø af sult og tørst, nu faktisk sker i disse timer og dage.

Det er en optrapning, der er så utrolig, at det overgår fantasien. De etablerede medier i Tyskland, for eksempel, er stort set mørklagte og har i stedet historier om årsdagen for Holocaust, om den stigende antisemitisme i Tyskland. Alle disse ting kan have en vis berettigelse, men på dette tidspunkt tjener de som en stor distraktion fra beslutningen i Haag, som aldrig rigtig blev diskuteret, eller konsekvenserne af at skære i finansieringen til UNRWA eller oversvømme tunnellerne. Der er næsten total mørklægning i pressen. Måske er der en lille smule nyheder her og der, men det kommer ikke ud i den offentlige bevidsthed.

Så jeg tror, at Israels handlinger, beskyldningerne mod UNRWA og oversvømmelsen af tunnellerne helt sikkert vil blive nævnt om mindre end tre uger, når domstolen mødes igen i Haag. De vil helt sikkert bemærke, at Israel ikke blot undlod at træffe alle de foranstaltninger, det burde have truffet for at forhindre folkedrab, som domstolen udtrykte det, men at det modsatte skete.

Nu skal vi virkelig være opmærksomme på, at eftersom de fleste af de involverede lande har underskrevet folkedrabskonventionen, er de faktisk forpligtede til at forhindre dette folkedrab, men de gør det modsatte. Hvad det vil betyde, vil jeg ikke spå om, men det kan meget vel være, at alle de regeringer, der gør disse ting lige nu, vil blive fundet medskyldige i folkedrab. Hvad det vil gøre ved den internationale orden, er igen hinsides enhver fantasi. Der er allerede mange tegn på, at Tyskland er ved at blive fuldstændig isoleret; kulturelt set trækker kunstnere sig ud af ethvert samarbejde med Tyskland. I det Globale Syd er folk forfærdede, men det vil betyde, at Vesten vil miste, eller allerede har mistet, sin moralske status, og det vil eskalere voldsomt.

Så det gør hele den strategiske situation værre, for samtidig har vi nu næsten alle forsvarsministrene i alle NATO-landene, der kommer med helt hysteriske advarsler om, at der vil være krig i Rusland om 18 måneder, om to år, tre år, fem år; det varierer fra land til land. Men de advarer alle – og selvfølgelig NATO selv; admiral Bauer, som er leder af militærkomiteen, advarer om, at folk skal gøre sig klar til at overleve de første 36 timer af et russisk angreb ved at hamstre batterier og vand og alt muligt andet. Så en vis mængde frygt bliver indpodet. Hele denne formodede trussel om en kommende krig med Rusland kan blive, og vil sandsynligvis blive, en selvopfyldende profeti, hvis vi ikke ændrer kurs.
Jeg tror, at situationen i Ukraine set fra NATO’s synspunkt er, at krigen kommer til at fortsætte i mange år, fordi EU netop her til morgen er blevet enige om et budget, der giver yderligere 50 milliarder euro til Ukraine over de næste fire år. Det ignorerer fuldstændig det faktum, at det ukrainske folk ikke er i stand til at udkæmpe en sådan krig. De har en enorm mangel på soldater, en enorm mangel på arbejdere, fordi de enten er døde eller i udlandet. Så det er en fuldstændig kynisk tilgang. Der er ingen diskussion om en diplomatisk løsning fra disse kredse.
Jeg tror, faren er, at hvis vi fortsætter med denne geopolitiske konfrontation mod Rusland og Kina, er det næsten sikkert, at situationen vil ende i en tredje verdenskrig. Jeg bør nævne, at situationen i Mellemøsten er gearet op til en mulig krig med Iran, som, hvis det kommer dertil, også kan eskalere krigen til en global krig meget hurtigere.

Jeg bør nævne, at {New York Times} i dag rapporterer, at over 800 embedsmænd, offentligt ansatte, har udsendt en erklæring, hvor de protesterer mod deres regeringers handlinger. Dette inkluderer embedsmænd fra USA, Storbritannien og flere europæiske lande, hvor disse 800 embedsmænd siger, at de er forpligtet til deres lands forfatning, og at de ser den nuværende regeringspolitik som skadelig for deres landes interesser og meget farlig. De kommer ud i en bølge af protester. Så der er en vis opposition under udvikling, men jeg tror, vi virkelig er nødt til at komme til den konklusion, at vi på den ene side absolut er nødt til at gøre noget for at stoppe det, der sker i Gaza, for i de tre uger, der er tilbage, før Haag-domstolen mødes igen, er der ikke mange palæstinensere, der kan forvente at overleve, hvis det her ikke bliver ændret. Vi har brug for en øjeblikkelig, absolut akut mobilisering gennem alle mulige kanaler, hvor vi kontakter religiøse ledere, forskellige civile organisationer, folkevalgte. Der skal ske en indgriben for at stoppe dette og genåbne situationen ved at gennemføre alle de foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har fastsat, at Israel skal gøre for at forhindre folkedrab. Det skal gøres med det samme.

Men generelt mener jeg, at vi er nødt til at ændre hele situationens retning, for hvis du vil skabe en fjende, skal du bare blive ved med at gentage, at du er en fjende, så skaber du en fjende. Jeg tror, vi har brug for en fuldstændig forandring. Vejen ud ville være meget nem, hvis Europas og USA’s befolkninger klart erklærede, at vi ønsker at samarbejde med det Globale Syd, med den Globale Majoritet, og at vi i dette samarbejde meget nemt kan finde en løsning. Det kunne ske: Det kunne ske i morgen, for jeg er 100 % sikker på, at BRIKS plus, landene i det Globale Syd, absolut ville byde en sådan gestus fra det Globale Nord velkommen. Jeg tror også, vi er nødt til at tænke alvorligt over, hvordan vi kan sætte den internationale sikkerheds- og udviklingsarkitektur på dagsordenen som den eneste vej ud. Men jeg vil mene, at den umiddelbare situation nu handler om at redde det palæstinensiske folk.

Afsluttende bemærkninger
Jeg vil også lige påpege, at Hamas er den valgte regering i Gaza. Hvis en hjælpeorganisation – uanset om det er Caritas eller UNRWA – opererer i et land med internationale folk, skal man altid koordinere med den regering, der har ansvaret for det pågældende sted. Så argumentet om, at 10% af UNRWA-folkene har forbindelser til Hamas, er helt forkert. Hvis man siger: “Jeg har en lastbil med mælkepulver, og jeg vil gerne køre ad den følgende vej,” så skal man kontakte det embedsværk, der har ansvaret for den pågældende vej. Jeg siger bare, at man kan fordreje ethvert udsagn til at betyde det modsatte. Desuden må vi ikke glemme, at der i mellemtiden, i de sidste tre måneder efter Hamas-angrebet i Israel, har været rapporter, selv i de israelske medier, om, at det var Netanyahu selv, der finansierede Hamas og hjalp med at opbygge det som en modvægt til Det Palæstinensiske Selvstyre, med den specifikke hensigt at gøre Hamas stærkere, så det ville umuliggøre ideen om en palæstinensisk stat.

Folk i dag tror, at man skal glemme historien i enhver konflikt og bare tro på den fortælling, der bliver lagt frem på dagen. Det er tilfældet med Gaza, og det er tilfældet med Ukraine og alle andre konflikter. Men vi har en hukommelse, for vi er ikke dumme. Det er én ting, man kan sige.
Jeg synes virkelig, vi skal tage det til os, for hvert minut, hver time – jeg så nogle af optagelserne fra andre lande, fra Kina, fra Al-Jazeera – når man ser nogle af interviewene, så er der mennesker, der sidder på jorden og løber fra sted til sted. De får at vide: “Tag mod syd, der er sikkert. Så bliver de bombet dér, jaget væk. Det er helt utroligt, hvad der sker. Så jeg synes, vi alle bør føle et personligt ansvar for at gøre dette til et bedre sted. På en måde, når man ved, hvad der foregår, er vi alle en del af en menneskelig familie, og man kan altid sige: “Hvad har jeg at gøre med Palæstina?” Men det er vores menneskelighed, vi står over for verdensdomstolen, som repræsenterer historien. Vi er alle ansvarlige for udfaldet af det, der sker. Jeg synes, at man skal tænke over det, for i dag tænker folk ikke som verdenshistoriske borgere: De har en tendens til at tænke: “Jeg har mit privatliv, og det er godt nok for mig”. Men ud fra et universalhistorisk synspunkt er vi verdensborgere, og det, vi gør eller ikke gør, skaber vores historie. Det er vores ene menneskelighed og én menneskelighed.

Så jeg vil virkelig opfordre jer til at tage dette til jer. Tag disse retningslinjer, som vi måske udsender senere i dag eller i morgen, og spred dem til andre organisationer. Du kender måske andre organisationer, der er involveret i fredsarbejde. Jeg tror, de alle har brug for denne form for fælles handling. Hvis alle de andre organisationer, som vi endnu ikke har været i stand til at få med i International Peace Coalition, også alle ville lave aktioner som denne, med det formål at lægge pres på regeringerne for at vende denne nedskæring af finansieringen til UNRWA – du kender alle navnene, jeg behøver ikke at nævne dem alle – tror jeg, vi kan gøre dette til en meget stærk kraft, og jeg tror, det er den bedste ting, jeg kan komme i tanke om i øjeblikket for at gribe ind.

Så gør venligst det allerbedste, i kan.




Kun en international mobilisering af millioner kan befri USA!

Ikke korrekturlæst

2. februar 2024

Mens du læser dette, er den uerkendte krig mod Iran, “fase tre” i Global NATO’s krig med Rusland og Kina – først Ukraine, så Gaza – ved at blive lanceret af Biden-administrationen. Tre steder i Irak og fire i Syrien blev angrebet og bombet med 125 stykker “præcisionsammunition”. Samtidig med disse angreb dukkede Biden op på Dover Air Force Base i Delaware sammen med forsvarsminister Lloyd Austin og general Charles Q. Brown, formand for generalstabscheferne, for at udtrykke respekt for de jordiske rester af sergent William Jerome Rivers, 46, fra Carrollton i Georgia, specialist Kennedy Ladon Sanders, 24, fra Waycross i Georgia, og specialist Breonna Alexsondria Moffett, 23, fra Savannah i Georgia.

Regeringen forsøgte således kynisk at udnytte den utrøstelige sorg hos familierne til de tre amerikanske soldater, som “døde patriotisk” ved at blive dræbt unødvendigt i det nordøstlige Jordan på militærbasen “Tower 22″ – præcis den slags sted, som senator Rand Paul beskrev som udelukkende egnet til at gøre amerikanske soldater til ” skydeskiver”, der venter på at blive angrebet. Biden og Pentagon var i stand til at misbruge de døde soldater, som allerede var forrådt af deres udsendelse i fare, en sidste gang, selv i døden. Så “Biden og de høje herrer” dukkede op i Dover, lige længe nok til at vifte med deres blodige skjorter, for at indlede endnu en fase i den globale “Great Game”-konflikt.

Man kan stoppe op og overveje, hvordan en sådan “Biden-adfærd” ser ud for den russiske præsident Vladimir Putin. Putin var ved magten på tidspunktet for USA’s 11. september 2001. Tror han, den tidligere leder af den føderale sikkerhedstjeneste (FSB), på den officielle fortælling om den dag? Hvad mener Putin i kølvandet på den stadig uforklarlige 7. oktober 2023 “total fiasko for den israelske efterretningstjeneste” – en fiasko, der ikke resulterede i afskedigelse af nogen, næsten fire måneder efter angrebet? Hvad mener han om USA’s, briternes og israelernes fælles indsats for at affolke Gaza? Hvad tænker Kinas Xi Jinping, mens USA annoncerer sin hensigt om at gå i krig mod “den virkelige trussel, Kina?”

Da Putin og det russiske folk for nylig fejrede 80-årsdagen for sejren ved belejringen af Leningrad den 27. januar 1944 og den sovjetiske triumf ved Stalingrad i 1943 (hvis 2,2 millioner ofre markerer det som det blodigste slag i hele menneskehedens historie), hvad må de så have konkluderet om englændernes forsætlige hukommelsestab over for disse begivenheder? “Sovjetunionen betalte den hårdeste pris: Selvom tallene ikke er præcise, anslås det, at 26 millioner sovjetiske borgere døde under Anden Verdenskrig, herunder så mange som 11 millioner soldater. På samme tid led tyskerne tre fjerdedele af deres krigstab i kampen mod Den Røde Hær,” skrev Ishaan Tharoor i Washington Post i maj 2015. “Det var de vestlige allieredes ekstreme held, at russerne, og ikke de selv, betalte næsten hele ‘slagterregningen’ … og accepterede 95% af de militære tab for de tre stormagter i den store alliance,” skrev den britiske historiker Max Hastings i bogen Inferno: En verden i krig, 1939-1945. Hvilke konklusioner ville du drage i lyset af den nuværende NATO/Rusland-“Ukraine”-krig, praktisk talt det samme militære område som for 80 år siden, hvis du var det russiske militær, hvis du var præsident Vladimir Putin, hvis du så Gaza, i kølvandet på Den Internationale Domstols afgørelse og den engelske verdens reaktion på den, som Rusland eller Kina ville se det?

“Holocaust overskygger … planer, der omfattede endnu flere drab. Hitler ønskede ikke kun at udrydde jøderne; han ønskede også at ødelægge Polen og Sovjetunionen som stater, udrydde deres herskende klasser og dræbe titusindvis af slaviske folkeslag,” bemærker den amerikanske historiker Timothy Snyder i sin bog Bloodlands: Europa mellem Hitler og Stalin. Kan den kendsgerning glemmes i nutidens Rusland?

Sidste lørdag reflekterede Vladimir Putin over, at “27. januar er en af de vigtigste datoer i vores fælles nationale historie. På denne dag i 1944 ophævede soldater fra Den Røde Hær fuldstændig belejringen af Leningrad. Et år efter, i 1945, befriede de Auschwitz.” I går, på 81-årsdagen for sejren ved Stalingrad, talte Putin i Tula, lige syd for Moskva, til 600 videnskabelige arbejdere, ingeniører, journalister, læger og andre og sagde: “I dag er dagen for Ruslands militære ære. Vi markerer 81-årsdagen for nazisternes nederlag i slaget om Stalingrad. Heltene i dette slag ved Volga-floden omfattede ingeniører og arbejdere…. Du ved, jeg er kommet til at tænke på noget, der ligger mig meget på sinde, eftersom jeg er født i Leningrad. På nogle af vores fabrikker, som Putilovsky-fabrikken, når fjenden nærmede sig værkstederne, greb arbejderne rifler eller stormgeværer og gik ud for at afværge angrebene. Når fjenden var slået tilbage, gik de tilbage til deres maskiner og genoptog arbejdet. Det var sådan, de arbejdede. Kan nogen besejre en nation som denne? Aldrig.”

Det må koldt og nøgternt erkendes, at befolkningen i USA i særdeleshed, såvel som i den transatlantiske verden, for at overleve den overhængende fare for atomkrig, en fare, som ikke vil blive erkendt af dens vrangforestillede politiske ledere i tide, må tilslutte sig den internationale offentligheds utvetydige afvisning af folkedrab, som det “sandsynlige folkedrab” i Gaza nu utvetydigt er blevet belyst af Den Internationale Domstols afgørelse den 26. januar. En måde at gøre det på er at omgøre 18 nationers nedskæring af støtten til FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA) gennem øjeblikkelige demonstrationer og andre offentlige aktioner, uanset størrelse, i alle disse nationer. Indtil videre er der ikke påvist nogen gyldighed i anklagerne mod UNRWA, som har fungeret siden 1949, som ville kræve tilbagetrækning af dets livsvigtige midler, selv hvis der var en gyldig grund til at mistænke enkeltpersoner for noget – hvilket i øvrigt endnu ikke er bevist. UNRWA-personales kontakt med Hamas er ikke bevis for noget som helst. Eftersom Hamas har været den juridisk anerkendte regering i Gaza siden 2005, ville det være teknisk såvel som fysisk umuligt for nogen administration eller udbetaling af hjælp i Gaza at være blevet udført, uden at UNRWA havde været i kontakt med Hamas, som er regeringen i det besatte Gaza-område.

I USA skal de 200 kongresmedlemmer, der har fordømt Sydafrika for overhovedet at anlægge sag mod Israel, ud over at gribe ind for straks at genoprette UNRWA’s finansiering, anklages for deres medvirken til at fremme de forhold, der f.eks. kan muliggøre den umiddelbart forestående død af måske så mange som 50.000 palæstinensiske børn, der er ved at komme til verden. Titusinder af disse børn og deres mødre kan dø i de kommende dage og uger, berøvet mad og andre fornødenheder, direkte som følge af den “beklagelige nødvendighed”, at de ifølge Netanyahu-regimet skal henrettes i “den israelske ret til selvforsvars navn.” Sejren i denne uge for en resolution om våbenhvile i Chicagos byråd, selvom den er lille, viser også amerikanerne, hvordan en demokratisk proces kan og bør fungere i en suveræn republik.

Wall Street Journals overskrift som svar – “Chicago stemmer på Hamas” – viser ikke blot galskaben, men også panikken hos en engang så intelligent elite. Er de ikke klar over, at der bliver nødt til at være et forlig, der involverer Hamas – medmindre der sker en masseudryddelse? Som rapporteret nedenfor: “Hamas studerer stadig den Qatari-mæglede gidselaftale, men … Hamas insisterer på en permanent våbenhvile for gidselaftalen, og blandt de tusindvis af palæstinensiske fanger, der skal løslades, er Marwan Barghouti og lederen af PFLP, Ahmad Saadat.” Netanyahu, som er modstander af en palæstinensisk stat, vil gøre alt for at forhindre det.

For to dage siden sagde den sydafrikanske udenrigsminister Naledi Pandor til journalister: “Vi mener, at afgørelsen (fra Den Internationale Domstol) gør det klart, at det er sandsynliggjort, at der finder folkedrab sted mod det palæstinensiske folk i Gaza. Dette pålægger nødvendigvis alle stater en forpligtelse til at ophøre med at finansiere og lette Israels militære handlinger, der, som domstolen har påpeget, sandsynligvis er folkedrab.” Hun sagde også: “Jeg kan ikke være uærlig. Jeg mener, at domstolens afgørelser er blevet ignoreret. Hundredvis af mennesker er blevet dræbt i de sidste tre eller fire dage. Og Israel mener tydeligvis, at de har ret til at gøre, som de vil.”

Om tre uger vil Israel, og verden, have et historisk møde. De 30 dage vil være gået, og Israel vil enten have efterkommet IJC eller højst sandsynligt ikke have gjort det. Hvad vil verden så gøre? Det vil ikke være muligt at gå tilbage fra sandhedens øjeblik. Men mens det øjeblik nærmer sig, dør palæstinenserne; spædbørn, inklusive de ufødte, sulter ihjel. Det har ikke forhindret malthusianerne i NATO i at forsøge at slå dem ihjel. Individuelle byrådsmedlemmer, individuelle lovgivere, individuelle advokater, individuelle uafhængige kandidater til embeder som New Yorks LaRouche uafhængige amerikanske senatskandidat Diane Sare er trådt frem. Men nu er det tid, og det er alle de folkevalgtes pligt, at handle. På hvilken side af historien vil du stå?

Foto: EIR




Israels sponsorer reagerer på verdens krav om at stoppe folkemordet … ved at optrappe forbrydelsen

31. januar 2024

Den 26. januar afsagde Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag en bindende kendelse om, at Sydafrika havde fremlagt en ” troværdig sag” om folkedrab begået af Israel, og beordrede desuden, at Israel øjeblikkeligt skulle indstille alle sådanne handlinger i Gaza, mens en fuld undersøgelse blev gennemført. ICJ krævede også, at Israel indgav en statusrapport til domstolen inden for 30 dage.

Reaktionen fra de britiske og amerikanske kontrollører af Israels Netanyahu-regering har været at fordoble den folkedrabsforbrydelse, som de er anklaget for – næsten som om de vil afslutte arbejdet med at udslette 2,3 millioner palæstinensere i Gaza, inden måneden er omme.

For det første: Samme dag som ICJ afsagde sin kendelse, den 26. januar, afslørede den israelske regering på dramatisk vis et hemmeligt dossier, der angiveligt indeholdt “beviser” for, at et dusin medarbejdere fra UNRWA (FN’s Hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten) havde deltaget i Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober. Selvom der ikke er blevet offentliggjort nogen beviser for beskyldningerne, gjorde udenrigsminister Blinken alt hvad han kunne for hurtigt at puste anklagerne op ved at forsikre, at beviserne fra Israel er “meget troværdige”, og i alt 15 lande – anført af USA, Storbritannien og Tyskland – suspenderede øjeblikkeligt al finansiering af UNRWA. Dette FN-agentur er den vigtigste kilde til humanitær hjælp til palæstinenserne; uden det vil truslen om hungersnød i Gaza blive til en faktisk hungersnød.

Rep. Alexandria Ocasio-Cortez (D-NY) udtrykte det enkelt: “At afbryde støtten til @UNRWA – den primære kilde til humanitær hjælp til mere end 2 millioner gaza-indbyggere – er uacceptabelt. Blandt en organisation med 13.000 FN-hjælpearbejdere er det uforsvarligt at risikere, at millioner sulter på grund af alvorlige beskyldninger mod 12 personer.”

For det andet: Knap fire dage senere, den 30. januar, meddelte Israels forsvarsstyrker (IDF) offentligt, at det israelske militær oversvømmede Hamas’ tunneler i Gaza med havvand. Formålet er ikke kun at dræbe alle i tunnellerne, både Hamas og gidsler; det vil også gøre hele regionen ubeboelig for mennesker, dyr og planter i årtier fremover. Den 23. december 2023 bragte det britiske dagblad Guardian en kommentar fra en ekspert i hydrologi, der har arbejdet i Palæstina for FN, Mark Zeitoun, direktør for Geneva Water Hub og professor ved Geneva Graduate Institute. Hvis man pumper havvand ned i den porøse sandjord i Gaza, vil det uundgåeligt sive ned i det grundvandsmagasin, som de 2,3 millioner indbyggere er afhængige af for at få omkring 85 % af deres vand, hævdede Zeitoun. “At oversvømme ferskvandsmagasinet med havvand vil være i strid med alle de normer, menneskeheden nogensinde har udviklet, herunder de miljømæssige sider af international humanitær lov/krigsregler og de seneste principper om beskyttelse af miljøet i forbindelse med væbnede konflikter og alle de fremskridt, der er gjort i retning af at kriminalisere skade på det naturlige miljø: miljømord.”

“Det ville ødelægge levevilkårene for alle i Gaza,” sagde Zeitoun. “Jeg siger livsbetingelserne, fordi jeg mener, at det er et af elementerne i folkedrab i henhold til FN-konventionen, den delvise eller fuldstændige fysiske ødelæggelse af de betingelser, der er nødvendige for et folks liv.”

Netanyahu-regeringen – som ikke kunne gøre det, den gør nu, uden opbakning fra Washington og London – var aktivt involveret i disse folkedrabsforbrydelser, selv da FN’s Sikkerhedsråd mødtes den 31. januar for at diskutere, hvordan man kunne sikre den “bindende virkning” af ICJ’s beslutning om, at Israel skulle stoppe blodbadet. Hver dag, der går uden denne håndhævelse, betyder endnu en dag med folkedrab, som menneskeheden vil bære på sin samvittighed. Vi opfordrer jer derfor til at deltage i International Peace Coalitions ugentlige møder hver fredag morgen for at slutte jer til andre rundt om i verden, som også føler sig tilskyndet til at handle.

Der er også bredere strategiske konsekvenser. Verden bevæger sig mod bristepunktet på flere fronter, advarede Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche i dag, som ikke kan holde. Disse inkluderer Gaza og den omsiggribende krig i Sydvestasien; den voksende protestbevægelse af landmænd og bredere lag af befolkningen i Europa; det farligt eksplosive miljø, der piskes op omkring grænse-krisen i USA, midt i præsidentvalgkampen; og selvfølgelig det underliggende sammenbrud af hele det vestlige finanssystem, som er den egentlige årsag til alle de andre kriser.

Det, Israel nu gør med amerikansk, britisk og tysk opbakning, vil ikke blive glemt af nationerne i det Globale Syd, uddybede Zepp-LaRouche, og kan føre til et ødelæggende brud mellem Nord og Syd. Det, menneskeheden har brug for, er ikke en sådan splittelse, men at nationerne i Nord og Syd samarbejder om en politik for fælles højteknologisk fysisk-økonomisk udvikling, som Lyndon LaRouche arbejdede for i et halvt århundrede – og gid fanden havde Wall Streets og City of Londons spekulative gældsboble. Møderne mellem BRIKS-Plus-nationerne vil have dette spørgsmål på deres dagsorden i løbet af 2024, og de er de naturlige allierede for den voksende anti-krigsbevægelse og andre demonstranter i Nordens nationer.

Foto: ICJ




Schiller Instituttets webcast dialog med Helga Zepp-LaRouche: Din stemme skal høres nu!

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 31. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. I dag er det onsdag den 31. januar 2024. Jeg hedder Harley Schlanger, og jeg er jeres vært. Du kan sende dine spørgsmål eller kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Mens vi mødes, er FN’s Sikkerhedsråd ved at træde sammen for at behandle en anmodning fra Algeriet om, at FN’s Sikkerhedsråd stopper Netanyahu-regimets handlinger, som er i centrum for den sydafrikanske sag ved Den Internationale Domstol i henhold til konventionen om folkedrab fra 1948. Der er en stærk udtalelse fra pastor Munther Isaac fra den evangelisk-lutherske kirke i Betlehem, Palæstina, som kaldte Den Internationale Domstols udtalelse et “vendepunkt”. Bare et par sætninger fra hans udtalelse. Han sagde: “Gaza er i sandhed verdens moralske kompas lige nu…. Enten retfærdiggør man folkedrab, eller også står man virkelig for medmenneskelighed og solidaritet med de undertrykte.”

De første to spørgsmål vedrører ICJ’s afgørelse af 26. januar. Det første er: “Ser du denne afgørelse som en mulighed for at genoprette princippet om ansvarlighed i internationale relationer?” Og det andet spørgsmål: “Lægger det ikke et enormt pres på USA, Storbritannien og Tyskland for at trække deres støtte til Netanyahu og Israel tilbage?”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, vi vil se svaret på disse to spørgsmål senere i dag, for hvis du erindrer det, siger den foreløbige afgørelse fra Haag-domstolen, at der er sandsynlige grunde til folkedrab, og at alle relevante kræfter skal gøre alt for at forhindre dette folkedrab. Så søgelyset er naturligvis rettet mod USA, fordi de har været de største leverandører af våben og penge; Storbritannien, som har stået i spidsen for at fremme den nuværende politik; og Tyskland, som i et anfald af sindssyge har besluttet helt at fordreje sin skyld over Holocaust for nu at vende det blinde øje til, hvad der foregår i Gaza, hvilket er en utrolig fordrejning af virkeligheden.

Så jeg tror, at vi i sidste ende vil se, om disse tre nationer er i stand til at lære noget. Jeg mener, at hvis regeringerne ikke er i stand til at gøre det, vil det være til skade for hele befolkningen i disse lande. Men jeg tror, at bortset fra den umiddelbare skæbne for de mennesker, der befinder sig i denne utrolige situation i Gaza, hvis liv afhænger af resultatet af det, der sker i dag, så er der noget meget større på spil: Og det er, at det næsten er forbløffende, at magtarrogancen i den tidligere ubestridte unipolære verdensorden, som mildest talt var baseret på en dramatisk form for eurocentrisme, og det gælder også USA; og da det er en europæisk kultur, kan man sige, at det eurocentriske verdenssyn også dominerede USA, og det er det mildeste, man kan sige, at det gør folk blinde for at indse, hvilken indvirkning hele denne situation har på resten af verden. For jeg er helt sikker på, at Sydafrikas handling og nu den algeriske regerings indgriben bliver fulgt af alle, i Afrika, i Latinamerika, i Asien og selvfølgelig i mange europæiske lande.

Der er også en anden meget interessant artikel i Chatham House, tænketanken RIIA i London, hvor de dybest set siger, at det ikke kun er Gaza-situationen, der afgøres, men den regelbaserede ordens skæbne, og det er det, jeg hele tiden har tænkt: At hvis disse tre landes moralske svigt fortsætter, kan det være det sidste søm i kisten for denne orden.

Så jeg er overbevist om, at vi befinder os ved et vendepunkt, og man kan kun håbe, at de mange mennesker, der mobiliserer sig i USA, og der var et meget interessant program med de tidligere CIA-analytikere Larry Johnson og Ray McGovern fra VIPS, som blev interviewet af dommer Napolitano, hvor Johnson bemærkede, at måske alle disse protestmøder, der har fundet sted i mange amerikanske byer, universiteter og så videre, og at præsident Biden i stigende grad er blevet mødt af demonstranter med kælenavnet “Genocide Joe”, at det har en effekt, og at han er meget tyndhudet, og at han ikke kan klare det længere.

Jeg tror, at alt vil blive afgjort, hvis USA, Storbritannien og Tyskland tager sig sammen og grundlæggende er enige i, hvad den algeriske bevægelse handler om, det vil være en slags geometri; men jeg tror, at hvis de holder fast i deres linje, vil vi se en meget hurtig acceleration af opløsningen af denne regelbaserede orden.

SCHLANGER: Helga, vi har to spørgsmål fra London om netop dette emne. Det første spørgsmål lyder: “Mens krigen i Gaza fortsætter, med yderligere 200 døde i går, er det så ikke et tegn på Israels afvisning af de foreløbige afgørelser fra Den Internationale Domstol?” Og den anden spørger henviser til bosætternes møde i Jerusalem, hvor medlemmer af den israelske regering, Itamar Ben-Gvir, Bezalel Smotrich og andre talte til støtte for at bygge nye bosættelser i Gaza – er det ikke også en overtrædelse af ICJ’s afgørelse?

ZEPP-LAROUCHE: Der er en yderligere kendsgerning, og det er, at nyheden kom i morges om, at Israel er begyndt at oversvømme tunnellerne i Gaza. Hvis det bekræftes, og det ser det ud til, at det sker, er det en absolut optrapning og en fordobling af den folkemorderiske tendens, for det var en stor debat før, at hvis man oversvømmer tunnellerne, gør man det med havvand, hvilket betyder, at man ødelægger jorden, man ødelægger muligheden for at genopbygge Gaza i nogen form, så folk kan leve der.

Så det ser ikke særlig godt ud, og jeg kan kun håbe, at de tre andre regeringer viser tegn på, at de anerkender, at det er det overordnede anliggende for den internationale orden, der er ved at blive afgjort.

SCHLANGER: Det næste spørgsmål, som følger op på det, er der nogen antydning af, at Det Hvide Hus er klar over, at dets politik forværrer forholdet mellem USA og det Globale Syd, og at dette fremskynder de beslutninger, der bliver truffet i retning af et muligt brud med dollaren og med det vestlige finansielle system?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg har ikke set et sådant tegn. Faktisk talte jeg med en bekendt den anden dag, og vi undrede os over, at det er så utroligt, at ikke bare USA’s, men også Europas magthavere, mens alt det, der sker lige nu, bøndernes masseprotester, befolkningernes omvæltninger rundt om i verden fra Argentina til Europa til grænsen mellem USA og Mexico, kan tilskrives Vestens fejlslagne politik. Afdollarisering er en reaktion på sanktionerne og konfiskeringen af russiske aktiver, afghanske aktiver og andre landes aktiver, så hvis der skabes en ny valuta, vil det være en reaktion på noget, som USA og muligvis Europa har gjort, fordi europæerne nu også overvejer at konfiskere nogle af de russiske penge, der er i europæiske banker, hvilket selv Den Europæiske Centralbank advarer imod. Men på trods af, at alle disse udviklinger er en slags modreaktioner på vestlig-amerikansk-europæisk politik, synes etablissementerne at være fuldstændig ude af stand til at reflektere over, at de måske fejler, og at de måske er nødt til at ændre deres politik. Nej, det gør de ikke! Det modsatte synes at være tilfældet: De cementerer deres position og tror på en eller anden måde, at mere af det samme vil føre til et andet resultat, hvilket Albert Einstein sagde var meget dumt. For hvis man fejler én gang, skal man ikke forsøge at gøre det samme i håb om, at man får et andet resultat.

Jeg tror, at ideologierne hos de fleste af disse mennesker er så indgroede, at fornuften ikke trænger ind i deres sind, og derfor finder jeg det ret interessant, at denne ene artikel optræder i Chatham House, for det er tydeligvis et af centrene for denne politik.

SCHLANGER: Samtidig er der andre folk i Chatham House, i Atlantic Council og lignende, som insisterer på, at europæerne efter Ramstein-mødet i sidste uge skal fortsætte strømmen af våben til Ukraine; de fortsætter med at tale om “truslen” fra Rusland, Steadfast Defender 2024 er ved at blive lanceret; så det lader til, at regeringerne i Europa ikke har forstået budskabet.

ZEPP-LAROUCHE: Nej, jeg tror faktisk, at der er et EU-møde i morgen, hvor man skal diskutere behovet for at presse denne pakke på 50 milliarder til flere våben til Ukraine igennem, og i betragtning af at både Ungarn og Slovakiet grundlæggende har sagt, at de er absolut imod dette, overvejer EU nu alvorlige straffeforanstaltninger mod Ungarn. Der er rapporter om, at de endda planlægger på spektakulær vis at annoncere, at de vil afbryde al støtte, alle de EU-penge, som Ungarn er berettiget til, og at dette vil medføre et enormt fald i valutaen og et enormt tab af arbejdspladser. Dermed vil de dybest set sætte en skræk i livet på alle andre lande, der måtte ønske at afvige fra EU’s politik.

Hvis det sker, er det en forudsigelig udvikling, at samhørigheden i EU, som i forvejen ikke rigtig er til stede, vil gå yderligere i opløsning. Jeg mener, hvis man behandler sine egne medlemslande, i dette tilfælde Ungarn, som en paria og som et land, der skal straffes med den hårdeste økonomiske krigsførelse, så sår man frøene til ødelæggelse i selve EU’s struktur. Så lad os se, hvad de gør.

SCHLANGER: Vi har nogle flere spørgsmål, som kom ind tidligere. Vi talte lige om Ungarn-spørgsmålet. Den faste seer Munashe skrev ind: “Hvad er de ultimative konsekvenser af EU’s forsøg på at afpresse Ungarn? Og hvad med Biden-administrationens tiltag for at begrænse leverancerne af flydende naturgas (LNG) til Europa?”

ZEPP-LAROUCHE: Tja, i sidste ende vil folk vågne op og se, hvad der sker. Se på situationen: Seymour Hershs artikel om antagelsen angående, hvem der var ansvarlig for sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, på trods af alle anstrengelserne for at finde på nogle dækhistorier, fungerede det efter min og mange andre menneskers mening ikke. Folk tror stadig på Seymour Hershs historie om, at det var den amerikanske regering, der udførte sabotagen med det strategiske, geopolitiske mål at drive en kile ind mellem Rusland og Tyskland for evigt, at det er den egentlige historie. Da gassen fra Rusland efterfølgende blev afbrudt, delvist fordi EU ønskede det, var det ikke Rusland, der afbrød de resterende gasforsyninger. Energikrisen i Tyskland tredoblede energipriserne og fik mange middelklassevirksomheder, små og mellemstore virksomheder, restauranter, håndværkere og meget energiafhængige industrier som papir, aluminium og andre til at gå fallit. Så indvirkningen på Tyskland er katastrofal. Tyskland er det eneste land i EU, der lige nu oplever et større økonomisk kollaps, og det trækker selvfølgelig de andre europæiske lande med ned på grund af den tyske økonomis betydning i EU, så Europa lider virkeligt og betaler en meget høj pris. Og landmændenes protester, som dybest set breder sig – nu slutter håndværkere sig til, lastbilchauffører slutter sig til; landmændenes protester spreder sig over hele Europa, Italien, Spanien, Frankrig, Holland, og de tyske protester bliver mere målrettede – alt dette er et resultat af denne sabotage af Nord Stream-rørledningerne.

Og nu siger Biden: Åh, jeg har lige opdaget, at LNG er dårligt for klimaet! Jeg mener, det er virkelig at gnide salt i såret. Han truer med at afbryde forsyningerne til Tyskland. De betalte os dybest set for at bygge meget dyre, nye terminaler i Østersøen, på Rügen og andre kystnære øer, meget økologisk skadeligt, en masse biodiversitet er blevet negativt påvirket af det. Hvor var De Grønne, da det kom til at beskytte fisk og andre organismer mod disse terminaler og deres konstruktion? Selvfølgelig viste de endnu en gang, hvor komplet falske de er! Og nu vender Biden sig om og siger: “Åh, undskyld! Der var noget med klimaet, det havde jeg glemt.”

Jeg tror, man kan presse det til det maksimale udmattelsespunkt. Men jeg tror, at udmattelsespunktet er nået, og konsekvenserne af alle disse politikker er i opløsning. Og der er ikke engang mere tale om venskab – glem det, ikke engang partnere i alliancen. Og det er selvfølgelig meget problematisk, for det er ikke en strukturpolitik, det er simpelthen kaos og ødelæggelse.

SCHLANGER: Vi har et spørgsmål fra Wien, som også handler om protesterne i Europa. Spørgeren spørger: “Når landbrugsprotesterne spreder sig over hele Europa og nu til Sydeuropa, kan det så tvinge de folkevalgte til at ændre sig i forhold til EU’s grønne politik? Eller er de så ideologisk engagerede, at de vil handle på måder, der vil ruinere landbrugssektoren og ødelægge Europas fødevareforsyning?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, der foregår noget andet, og det er, at der netop i dag eller i går blev offentliggjort et såkaldt brandalarm-brev til regeringen, underskrevet af 50 store virksomheder, der insisterer på, at regeringen skal gennemføre den Grønne Aftale meget hurtigere. Og de henviser til landmændenes socialt eksplosive udvikling – de nævner ikke landmændene, men det er tydeligt, at det er dem, de henviser til – og de forsøger at lægge pres på regeringen for at få den Grønne Aftale hurtigere igennem og fjerne de bureaukratiske forhindringer, der står i vejen for den. Så dette er et åbenlyst forsøg fra klimalobbyen, fra de spekulanter, der tjener på Den Grønne Aftale, på at reagere på det pres, der kommer fra landmændenes folk på gaden.

Men igen, der er en anden historie under opsejling. Jeg tror, vi nævnte det i sidste uge, men lad mig gentage det: For den historie, der nu samler sig, er, at ifølge rapporter fra nogle alternative blogs, som siger, at den tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, allerede kendte til det planlagte møde i Potsdam den 25. november, i begyndelsen af november, og at de aflyttede konferencelokalet ved at sætte en mikrofon i et ur og optog hele forløbet, og så var der på det møde nogle AfD-medlemmer og nogle identitetspolitikere fra Østrig, som angiveligt talte om at sende migranter tilbage til deres hjemlande. Tilsyneladende blev ordet “deportation” aldrig nævnt på dette møde, men så sagde medierne senere, at det, der blev diskuteret på dette møde, var en “storstilet deportation”.

Men hvis man sammenligner, hvad kansler Scholz sagde dagen før, og hvad indenrigsminister Nancy Faeser sagde samme dag, hvor hun lavede en offensiv for at sende disse migranter tilbage, så er det identisk. Der var ingen anden diskussion på dette Potsdam-møde end det, kansleren og indenrigsministeren selv sagde. OK, så meget for fakta.

Derefter lod den såkaldte korrigerende samling af undersøgende journalister denne historie blive i dåsen, på hylden, uden at bruge den. Den 8. januar var der så den store traktordemonstration, hvor mere end 100.000 traktorer blokerede de fleste motorveje, byerne, og landbrugsprotesterne startede i en hel uge og kulminerede i en stor demonstration i Berlin en uge senere. Men to dage senere, den 10. januar, blev denne ildevarslende historie pludselig lækket til medierne, og ikke nok med det, mainstreammedierne offentliggjorde hver dag det nøjagtige tidspunkt og sted for disse demonstrationer mod den såkaldte “højrefløj”. Hvis jeg nogensinde har set et forsøg på at aflede opmærksomheden fra den virkelige sociale gæring – som er landmændene, lastbilchaufførerne og andre, men især landmændene! De er ærlige mennesker, de er moralske mennesker! Det er rygraden i moralen i samfundet. For hvis du nogensinde har talt med landmænd, så er den almindelige landmand en moralsk person; han er meget hårdtarbejdende, han har en masse arbejde, han er meget kompetent. De har hver især en mellemstor virksomhed, fordi de skal organisere alt, inklusive såning, høst, forarbejdning, salg, ledelse, regnskab, ligesom enhver anden mellemstor virksomhed; og de er ekstremt dedikerede til at producere mad til folk! De finder deres moralske identitet i at gøre noget godt for samfundet. De føler sig truet af de grønne politikker, af braklægningspolitikken, 30-til-30, fra jord til bord, alle disse politikker, der ifølge den grønne ideologi tvinger dem til ikke at dyrke dele af deres jord. Så får de ikke de priser, de har brug for til at dække deres omkostninger, så mange af dem siger, at de er ved at gå fallit, og de kan allerede se de store karteller, der bare sidder og venter på, at disse små og mellemstore landbrug går fallit, så de kan opsluge dem og indlemme dem i deres kartelstruktur.

Familielandbrugenes eksistens er absolut truet, og det er det, protesterne handler om. Så det er en legitim sag, fordi disse landmænd med rette påpeger, at det, de gør, er at producere mad til hele befolkningen og derfor tjener det fælles bedste. Og hvad ser ud til at ske? Regeringen bruger møder med efterretningstjenesten til at skabe en falsk demonstration for at aflede opmærksomheden fra dette. Hvis det ikke er en skandale, så ved jeg ikke, hvad det er!

SCHLANGER: Det er tydeligvis en skandale, og vi er nødt til at lave noget skandalemageri, for det er den måde, regeringerne handler på: På samme tid censurerer de, og så forsøger de at opbygge en opposition.

Jeg har to spørgsmål mere til dig, Helga. Det ene er fra Thomas, som er stamgæst, og som spørger: “Hvad nu, hvis landene i den alliancefri bevægelse annullerede deres gæld til IMF? Ville det ikke være den bedste måde at nedbryde det neokoloniale, imperiale system på?” Og dette er delvist en reference til, hvad din afdøde mand Lyndon LaRouche foreslog i begyndelsen af 80’erne med “gældsbomben”, at debitorerne kunne udløse en reaktion ved at nægte at betale gælden. Så Thomas vil gerne vide, om det er noget, de alliancefrie lande kunne foretage sig i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at ordet “gældsbombe” blev opfundet af oligarkiet, for min mand talte aldrig om gældsbomben. For det, han foreslog, og det er en del af det, han gjorde sammen med den mexicanske præsident José López Portillo i 1982, var et forslag om en velordnet reorganisering af et bankerot banksystem og en uforholdsmæssig stor gæld i de latinamerikanske lande. De finansielle medier og folkene på Wall Street kaldte det en “gældsbombe”, men hvis López Portillo havde fulgt min mands råd den 1. september 1982 ved at indføre kapitalkontrol og begynde at oprette en nationalbank, og hvis Argentina og Brasilien havde handlet solidarisk med ham på det tidspunkt, ville problemet have været løst. Det gjorde de desværre ikke, og Argentina måtte betale prisen efterfølgende.

Men hvis det var blevet gjort, og der havde været en velordnet omstrukturering, en reorganisering af gælden, hvor man konverterede kortfristet gæld med høje renter til langfristet gæld med lave renter, og konverterede det til kredit til investeringer i produktive områder, ville vi ikke være i den krise, vi er i i dag.

Så i stedet for at kalde det en gældsbombe, var det i virkeligheden et forsøg på at redde banksystemet, hvilket de grådige spekulanter på Wall Street og andre steder nægtede at gøre. Og det er derfor, vi står i denne krise i dag.

SCHLANGER: Tak for den præcisering. Jeg har to sidste spørgsmål til dig, som relaterer sig til den vanvittige politiske situation i USA. Det første er: “Tror du, at dette er året, hvor det såkaldte topartisystem,” som er ved at blive afsløret som hovedsageligt ét parti, “at topartisystemet kan ophæves i USA?”

Og så har vi Bob Van Hee fra Redwood, Minnesota County Commission, som spørger: “Hvad med en uafhængig liste bestående af Trump og Kennedy? Har du nogen tanker om det?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg synes, at situationen i USA er meget uforudsigelig, fordi der er så mange forskellige tendenser, der arbejder imod hinanden, og de er alle sammen umulige at få til at fungere. Se på, hvad der sker i Texas med grænsen og konflikten mellem guvernør Abbott og den føderale regering? Der er mange internationale medier, der allerede spekulerer i den kommende borgerkrig i USA; der er folk, der taler om Texas’ løsrivelse fra republikken; jeg mener, det er virkelig ekstremt bekymrende, og topartisystemet er tydeligvis ikke-eksisterende.

Og jeg ved ikke, om Steven Bannons indflydelse på Trump vil gøre sig gældende, for så rejser det en masse spørgsmål om, hvad der vil ske, hvis Trump vinder valget.

Der er mange kræfter, uafhængige kandidater, som den meget vigtige senatskampagne for Diane Sare i New York, og hun har nu en medkandidat, José Vega, som stiller op til kongressen. Der er mange andre uafhængige kandidater, som alle er imod dette – så jeg ved ikke, om det er tilstrækkeligt, for Bidens popularitet er meget lav. Jeg kan ikke engang forestille mig, hvordan de kan forestille sig at vinde under de nuværende omstændigheder.

Det er et meget vanskeligt spørgsmål, fordi der tydeligvis ikke er nogen præsidentkandidat, der har en vision om, hvordan USA kan vende tilbage til John Quincy Adams’ eller Lincolns eller præsident Grants eller FDR’s eller John F. Kennedys udenrigspolitik.

Med hensyn til Robert Kennedy Jr. og Trump ved jeg ikke, om det vil hjælpe meget i denne situation, for hvis vi går tilbage til det første spørgsmål, som vi diskuterede i dette program, nemlig at USA’s holdning til ICJ’s afgørelse, og hvad der vil ske i FN’s Sikkerhedsråd i dag, i begge tilfælde, Trump og Kennedy, læner sig meget, meget op ad den israelske holdning. Og det sætter det andet spørgsmål, vi startede med, på bordet: Kan USA svare på skriget fra den Globale Majoritet, som kræver en afslutning på kolonialismen, som kræver, at retfærdigheden genindføres, og svaret på det vil afgøre, hvad der sker med den “regelbaserede orden”, som vi har haft. Og jo mere det bliver klart for hele verden, at disse “regler” for det første ikke eksisterer, at de kan forbydes når som helst, og at ingen ved, hvem der har lavet dem. Jeg mener, vi befinder os virkelig på et bristepunkt, så der er lang, lang, lang tid mellem nu og valget, med mange farer og mange ændringer, der vil ske; og det er klart, at præsident Biden, da han blev spurgt, om han allerede havde besluttet sig for, hvad USA’s svar ville være på drabet på disse tre amerikanske militærfolk i Sydvestasien, sagde, at han havde besluttet sig, men at han ikke ville sige, præcis hvad det var. Det er en bekymrende tanke, for hvis der er en plan om på en eller anden måde at inkludere et større angreb mod Iran, kunne vi være i en absolut voksende fare for global krig på ingen tid, og man kan kun håbe, at præsident Biden ikke tror det.

SCHLANGER: Jeg tror, vi vil holde meget nøje øje med, hvad der kommer ud af FN’s Sikkerhedsråd i dag: Det er ikke nok at se med, folk bør gå ind på LaRouche-organisationens hjemmeside for at holde sig opdateret. Abonner på vores daglige nyhedsbrev. Og Helga, nogle sidste ord for i dag?

ZEPP-LAROUCHE: Jeg kan kun appellere til jer om at blive aktive sammen med os! Verden er et meget, meget farligt sted, men hvis vi kan få nok mennesker i USA og Europa til at forstå, at de ikke behøver at være i opposition til det Globale Syd! Hvis folk i USA og Europa ville indse, at vi skal arbejde sammen med den Globale Majoritet af verdens befolkning, ville det være meget nemt at finde en vej ud. Min afdøde mands politik er det absolutte redskab til det, og jeg har længe opfordret til en international sikkerheds- og udviklingsarkitektur i traditionen fra den Westfalske Fred, en global økonomisk udviklingsplan. Vi har mange programmer, såsom Den Nye Silkevej bliver til Verdenslandbroen, som er en bog, vi udgav i 2014, og som er en plan for, hvordan vi virkelig kan bringe verdensøkonomien på en sikker kurs. Vi har planer for, hvordan vi kan løse problemet, men vi har brug for din støtte, så lad være med at læne dig tilbage, bliv aktiv og hjælp.

SCHLANGER: Vi ser frem til vores diskussion i næste uge, og i mellemtiden bør folk følge dit råd og blive aktive.

ZEPP-LAROUCHE: Vi ses i næste uge.




POLITISK ORIENTERING den 31. januar 2024 med formand Tom Gillesberg:
Den Internationale Domstole: Israel, Danmark og resten af verden skal
stoppe folkedrab i Gaza

Læs slutningen af Den Internationale Domstols kendelse den 26. januar 2024:
ICJ’s sammenfattende konklusion på spørgsmålet om anklager om israelsk folkedrab

Skriv under:
Nyt borgerforslag på Folketingets hjemmeside: Danmark har pligt til at forhindre folkedrab




Den Internationale Domstols mandat: “Det moralske univers’ bue bøjer sig mod retfærdighed!

Den 30. januar 2024 (EIRNS) – Når nationen Algeriet i dag opfordrer FN’s Sikkerhedsråd til at give de netop offentliggjorte mandater fra Den Internationale Domstol ”bindende virkning”, vedrørende det “sandsynliggjorte tilfælde” af folkedrab begået af det israelske militær i Gaza, vil USA og Storbritannien så nedværdige borgerne i deres respektive nationer og verden ved deres forventede veto? Det ville i realiteten være at nedlægge veto mod den næsten enstemmige afstemning i verdens højeste domstol. Vil USA og Storbritannien gøre det denne gang med henvisning til “forsvaret af retsstatsprincippet”?

Vil USA og Storbritannien, som de og andre nationer gjorde med den omhyggeligt undersøgte og detaljerede begæring fra Sydafrika, afvise de juridiske konklusioner og mandater fra panelet af dommere fra Rusland, Slovakiet, Frankrig, Marokko, Somalia, Kina, Indien, Jamaica, Libanon, Japan, Tyskland, Australien, Brasilien, Sydafrika – og USA selv – som “uden belæg”? Ud over Palæstinas sjæle vil spøgelserne fra FN’s personale, der allerede har givet deres liv i dette vanvittige virvar, holde øje, og det samme vil verdens øjne.

Nu, hvor Den Internationale Domstol (ICJ) utvetydigt har givet nationen Israel, der har underskrevet folkedrabskonventionen fra 1948, et mandat, som regeringen skal overholde inden for 30 dage efter afgørelsen den 26. januar, er det klart for ethvert fornuftigt menneske, at det udelukkende kan ske på betingelse af en permanent våbenhvile. De tarvelige forsøg fra {Wall Street Journal}, {Jerusalem Post} og andre publikationer på at hævde, at domstolen ikke udtrykkeligt foreslog nogen våbenhvile, siger mere om den nu udbredte analfabetisme i det 21. århundredes presse, end det gør om, hvad indholdet af afgørelsen klart fastslår. For eksempel, hvis selv de to første af ICJ-mandaternes seks bestemmelser tages i betragtning:

“1.) Staten Israel skal, i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, i forhold til palæstinenserne i Gaza, træffe alle de foranstaltninger, der står i dens magt, for at forhindre udførelsen af alle handlinger, der er omfattet af artikel II i denne konvention, især:

“(a) drab på medlemmer af gruppen;
“(b) at forårsage alvorlig legemlig eller psykisk skade på medlemmer af gruppen;
“(c) forsætligt at påføre gruppen levevilkår, beregnet på at medføre dens fysiske ødelæggelse helt eller delvist; og
“(d) at indføre foranstaltninger, der har til formål at forhindre fødsler inden for gruppen;” og

“2.)Staten Israel skal med øjeblikkelig virkning sikre, at dens militær ikke begår nogen af de handlinger, der er beskrevet i punkt 1 ovenfor,”

– Det burde være klart for enhver ærlig person, at disse foranstaltninger kun kan gennemføres ved en øjeblikkelig indstilling af konflikten i Gaza.

Derudover er det ikke længere til at komme uden om, at en betydelig del af de valgte repræsentanter for regeringerne i de transatlantiske lande og NATO offentligt har erklæret, at de støtter folkedrab, som det nu er blevet identificeret. Center for Constitutional Rights, National Lawyers Guild og Palestine Legal advarede i et brev den 3. november 2023 den amerikanske kongres mod at stemme for militærhjælp til Israel: “Vær opmærksom på, at hvis du stemmer for denne pakke, risikerer du at blive stillet til ansvar for at have hjulpet og tilskyndet til folkedrab, krigs forbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i henhold til international lov, og du kan blive efterforsket og retsforfulgt ved Den Internationale Straffedomstol og i tredjelande i henhold til princippet om universel domsmyndighed.” De tilføjede også følgende fodnote: “Federal Criminal Law. I henhold til 18 U.S.C. § 1091 – som blev vedtaget for at overholde USA’s forpligtelse i henhold til folkedrabskonventionen – er enhver, der begår, tilskynder til, forsøger eller konspirerer om folkedrab i eller uden for USA, berettiget til straf. Se War Crimes Act, 18 U.S.C. § 2441 (a) og (b).”

Ja, USA’s kongres og andre amerikanske enkeltpersoner {kan} holdes ansvarlige. Det er naturligvis det amerikanske folks opgave, ligesom det vil være opgaven for folk i alle de lande i verden, hvor regeringer forsøger at tvinge deres befolkninger til at acceptere folkedrab, som det skete for kun 80 år siden. Nelson Mandelas Sydafrikas modige holdning på vegne af menneskeheden, og derfor på vegne af palæstinenserne, må nu overtages af os alle, mens vi får det anglo-amerikanske etablissement og dets medskyldige til at afsløre sig selv over for verden. Og mens det er dem, der begår krig og folkedrab, er det os, der forhindrer det – hvis vi vælger at gøre det. Ingen såkaldt “business as usual”! Våbenhvile nu! Bring alle Nürnberg-forbrydere for retten! Husk: “Buen i det moralske univers er lang, men den bøjer sig mod retfærdighed.”

Foto: United Nations Photo | Frank van Beek




Et udbrud af offentlig fornuft

Ikke korrekturlæst.

30. januar 2024. Det har været svært at rumme den daglige nedslagtning i Gaza, for slet ikke at tale om den forvarsel om en nært forestående undergang, der venter på den dag, hvor det bliver kendt, at en ny epidemi er blevet født – født ud af den dødelige blanding af 1,9 millioner fordrevne palæstinensere, hvoraf de fleste har gennemlevet en vinter udsat for elementerne, indespærret uden ordentlig næring, uden rent vand, uden ordentlig sanitet, i overfyldte midlertidige lejre.

Det tog næsten 100 dage, før et vigtigt organ i Vesten, Den Internationale Domstol, rent faktisk kunne give stemme til rædslerne og skabe mulighed for helbredelse. Fra Vestbredden identificerede pastor Munther Isaac fra Betlehem den 28. januar, hvad Sydafrika havde opnået før IJC den 11. januar: “Jeg tror, at ICJ kan blive et skelsættende punkt i vores historie, fordi det viste, hvad splittelsen er … Jeg tror, at ICJ’s drøftelser, og hvordan landene reagerer på det, tydeligt viser, hvor folk står i dag, og hvor landene står i dag. Gaza er lige nu verdens moralske kompas, og det er vigtigt, hvor folk står i forhold til det folkemord, der finder sted i Gaza lige nu. Enten retfærdiggør man folkedrabet, eller også står man virkelig sammen med menneskeheden og er solidarisk med de undertrykte. For mig er dette det vigtigste moralske og etiske element i ICJ, fordi det deler vores verden.”

Schiller Instituttets opråb med titlen ” Den Internationale Domstols mandater: Det moralske univers’ bue bøjer sig mod retfærdighed!”, beskriver bestemt onsdagens drøftelser i FN’s Sikkerhedsråd om en resolution, der skal holde Israel til ilden, både med hensyn til at gennemføre ICJ’s juridiske ordrer om at stoppe drabene og at sende øjeblikkelig og tilstrækkelig hjælp ind i Gaza. Men det er ikke kun et spørgsmål for diplomater i FN. USA, dets repræsentanter og alle borgere får en chance for at påbegynde deres egen genopretning.

Opfordringen konkluderer: “Det modige standpunkt, som Nelson Mandelas Sydafrika indtog på vegne af menneskeheden, og derfor på vegne af palæstinenserne, må nu overtages af os alle, mens vi bringer skam over det angloamerikanske etablissement og dets medskyldige, så de afslører sig selv over for verden. Og mens det er dem, der begår krig og folkedrab, er det os, der forhindrer det – hvis vi vælger at gøre det.”

Vil det være Storbritannien eller USA eller begge, der besudler sig selv med et veto mod en sådan resolution? Eller bliver onsdag måske den dag, hvor skammen bliver for stor at bære? Og hvis nogen nedlægger veto, hvor meget mere opsat vil Generalforsamlingen så være på at rette op på tingene? Pointen er, at uanset hvad der blev gjort mod Sydafrikas befolkning i løbet af årene med apartheid, så har de formet sig selv til en moralsk kraft, der er i stand til at give verden et klart valg. Så det kan være meget sjovere, mere vidunderligt, at handle moralsk end at besudle sig selv.

Landmænd i Grækenland, Frankrig og Tyskland går forrest med traktoroptog og offentlige aktioner og siger, at det vanvittige i at udhule produktionen må høre op. Ligesom sydafrikanerne har landmændene også gjort sig selv til en moralsk kraft, simpelthen fordi de insisterede på et levebrød, som er nødvendigt for menneskeheden.

Kald det et udbrud af offentlig fornuft, eller hvad som helst – men det er en dyrebar gave, der ikke må spildes. Sørg for ikke at gøre det.

Foto: Teemu Mäntynen; CCO




Der er ingen anden udvej end en omfattende forandring

29. januar 2024

Sidste uges afgørelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag har sat verdens dynamik i skarpt relief. Det har altid været en misforståelse at diskutere krigen i Gaza som et spørgsmål om Israels besættelse og Hamas’ efterfølgende reaktion på den. Selv om det bestemt spiller en rolle, er det en kontrolleret faktor, blot en spiller på scenen i et dårligt instrueret drama. Men det er ikke desto mindre instrueret.

Dette er det egentlige emne for ICJ’s afgørelse i sidste uge – ikke Israels gennemførelse af et folkemord i Gaza, men den bevidste billigelse af dette folkemord fra den udøvende parts side, som samtidig dækker sig ind under et slør af anstændighed og moralsk lederskab. Det angloamerikanske etablissement og dets “regelbaserede orden” står anklaget, uregerligt, foran verden, mere åbenlyst end nogensinde før.

Det sker på en helt lovlig måde, midt i et nærmest vildt oprør, der kommer fra alle retninger. Over hele Europa vokser en protestbevægelse af landmænd og producenter, der endelig siger, at “nok er nok”, når det gælder den politik, der skubber dem mod udryddelse. I den anden ende af spektret er der en migrantkrise ude af kontrol, som griber både Europa og USA, og der er ikke meget, der tyder på egentlige løsninger. Begge kriser er dog resultatet af den samme folkemorderiske anti-vækstpolitik, blot i forskellige manifestationer.

Samtidig er NATO’s krig i Ukraine endt i en blindgyde, ikke kun på grund af Ukraines kollapsende logistik, men også på grund af støtten fra de allierede. “Allierede” er her et begreb, der har fået en helt ny betydning. Det seneste i dette drama er et nyt dokument, der afslører bred støtte i EU til afpresning af Ungarn, herunder kollaps af landets markeder, valuta, lånemuligheder og jobmarked. Og efter at have sprængt Tysklands Nord Stream-rørledninger i luften i september 2022 og gjort Europa enormt afhængig af amerikansk energi, overvejer Biden-administrationen nu at begrænse LNG-kontrakter for eksport til allierede i Europa og Asien! Igen viser det “robuste” og “demokratiske” Vesten sig at være en farce.

Kombineret med disse udviklinger sætter sidste uges enorme sejr i ICJ fokus på behovet for en udluftning af de vestlige lederes beskidte vasketøj og rådne tankegang – en kendsgerning, der ikke længere kan ignoreres. Er dette årsagen til Israels nylige beskyldninger mod FN’s hjælpeorganisation UNRWA – beskyldninger, som nu har skræmt 14 lande til at trække støtten til den største humanitære hjælpeorganisation i Gaza? Er dette det næste trick i ærmet fra dem, der forsøger at undvige den kugle, der i øjeblikket er på vej mod dem – og som nu bogstaveligt talt gør det umuligt at stoppe et folkemord?

Beskidte og dødbringende tricks er almindelig kost blandt fjenderne af en fremgangsrig menneskehed i dag. Uanset hvad der gøres for at forsøge at sno sig ud af denne situation, er verdens opmærksomhed uigenkaldeligt rettet mod ICJ’s afgørelse og hykleriet hos dem, der prædiker om international lov. Den 31. januar vil FN’s Sikkerhedsråd diskutere, om ICJ’s afgørelse skal have “bindende virkning”, hvilket vil betyde, at USA igen vil være den eneste, der kan nedlægge veto mod en våbenhvile og stoppe et folkemord.

I en diskussion med samarbejdspartnere i dag insisterede Helga Zepp-LaRouche på, at vi må forcere sagen og være laserfokuserede på at sætte denne barske virkelighed i rampelyset for verden. Lad dem ikke sno sig ud af det – al organisering skal gå i retning af at holde USA til ilden for at forhindre et veto i Sikkerhedsrådet. Endnu et veto fra USA er nu en stemme for folkemordet på palæstinenserne. Hvor mange amerikanere bifalder dette? Hvor mange folkevalgte godkender det? Hvor mange regeringer rundt om i verden vil fortsætte med at stå sammen med USA nu?

Zepp-LaRouche sluttede af med at sige, at situationen virkelig er ved at spidse til, og regeringerne bliver i stigende grad stillet over for udsigten til at ændre sig eller falde. “Så det kommer til det øjeblik, hvor den store forandring må ske. Et nyt paradigme er nødt til at opstå.”

Foto: UN Photo/Manuel Elías




Der er en kraft i sandheden, som magt ikke kan modstå

Den 28. januar 2024 

Den tidligere britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, påpegede i timerne efter Sydafrikas (og verdens) sejr ved Den Internationale Domstol (ICJ) den 26. januar, at “det bliver sværere” for det anglo-amerikanske etablissement at ignorere sandhedens magt, som under visse omstændigheder, som i Tyskland i 1989, kan vælte despoti ved at “banke falskhedens tanker ud”. Der er konsekvenser, som ubønhørligt kan følge af en befolkning og en verden, der er inspireret og vækket til at handle på vegne af den åbenbarede sandhed. I et interview med dommer Andrew Napolitano den 26. januar udtalte Murray:

“Joe Biden har tydeligvis problemer med centrale dele af sin egen demokratiske koalition, som er ekstremt utilfredse med at støtte folkedrab. Og denne (ICJ’s) afgørelse vil i høj grad styrke deres position. Og vi må huske, at denne sag (om folkedrab), som ICJ nu har erklæret for sandsynlig, og som vil blive behandlet – havde Joe Biden erklæret for grundløs. Og han bliver nu modsagt af 15 af de mest erfarne dommere på planeten.

“Så det bliver sværere for USA. Men jeg er ikke i tvivl om, at det stadig vil blive nedstemt, i betragtning af Bidens fortid. Derefter vil det gå tilbage til Generalforsamlingen. Og selvom folk siger, at Generalforsamlingen ikke har nogen magt, skal det bemærkes, at en vigtig del af dagens dom (i ICJ) var oplæsning af en resolution fra Generalforsamlingen. I øvrigt har ICJ et meget tæt forhold til Generalforsamlingen. Generalforsamlingen beder jævnligt ICJ om udtalelser om sager, der er til behandling i Generalforsamlingen. Så det vil gå tilbage dertil, og der vil USA blive ydmyget. Nogle af deres europæiske allierede vil forlade dem, fordi folk begynder at bekymre sig om personligt ansvar for medvirken til folkedrab.

“Bare for at give et eksempel: Her i Storbritannien er folkedrabskonventionen indarbejdet i den nationale lovgivning, nærmere bestemt i loven om Den Internationale Straffedomstol fra 2001. Og medvirken til folkedrab er en lovovertrædelse her. Så hvis ICJ afgør, at der er tale om folkedrab, vil de der leverede våben til Israel, de der organiserede overvågningsflyvninger for at hjælpe Israel med at bombe Gaza, de der videregav efterretninger til Israel, og de ledende politikere, der godkendte alt dette – de er alle potentielt i fare for at blive anklaget for medvirken til folkedrab. Jeg er ret sikker på, at det vil være tilfældet i en lang række lande. Så jeg tror, at dette har potentiale til at påvirke staters adfærd.”

To situationer, der nu udspiller sig i det sydvestlige Asien – og som begge højst sandsynligt er en form for gengældelse for ICJ’s afgørelse den 26. januar til fordel for Sydafrikas begæring – kan på kort sigt afsløre institutionerne og den dybere politiske opbakning til Netanyahu-regeringens nuværende ubarmhjertige etniske udrensning af Gaza for verden. Ni nationer har pludselig meddelt, at de suspenderer finansieringen af FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA). Dette agentur, som siden 1949 har været centralt for at opretholde hele sektorer af den palæstinensiske befolkning, og som allerede er blevet reduceret fra 13.000 til 3.000 ansatte, bliver de facto lukket ned, baseret på israelske påstande om, at “nogle af dets ansatte” måske var involveret i angrebet den 7. oktober. USA, Canada, Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Finland, Italien og andre lande har skåret ned på hjælpen. Men FN’s generalsekretær Guterres har påpeget, at: “Af de 12 involverede personer blev 9 straks identificeret og afskediget af UNRWA’s generalkommissær, Philippe Lazzarini; en er bekræftet død, og identiteten på de to andre er ved at blive afklaret…. Enhver FN-ansat, der er involveret i terrorhandlinger, vil blive holdt ansvarlig, herunder gennem strafferetlig forfølgelse.”

Så er der udtalelsen fra præsident Joe Biden om USA’s intention om at reagere på drabet lørdag den 27. januar på tre amerikanske soldater i Jordan. “Mens vi stadig er ved at indsamle fakta om dette angreb, ved vi, at det blev udført af radikale Iran-støttede militante grupper, der opererer i Syrien og Irak…. Og vær ikke i tvivl – vi vil stille alle de ansvarlige til regnskab på et tidspunkt og på en måde, som vi selv vælger.”

Fra Afghanistan til Ukraine til Gaza til Iran er “dårskabens march” af det døende angloamerikanske finansielle etablissement  i stigende grad målet for både hån og indgriben fra dem der har valgt, som Sydafrika gjorde, at stå op for menneskeheden og har genopdaget sandhedens magt gennem det vellykkede sydafrikanske ICJ-initiativ. Dette omfatter i stigende grad kræfter i USA. Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der leder efter historiske fortilfælde for USA’s hovedkulds kurs mod afgrunden, sagde i deres VIPS-memorandum fra 25. januar, “Til Biden: Undgå en tredje verdenskrig:” “Den 13. juli 2023 sagde du, at Putin ‘allerede har tabt krigen’…

“Ukraine har tabt krigen, og det vil blive meget tydeligt i de kommende uger. Da der ikke er nogen udsigt til forhandlinger, kan intet mindre end atomvåben stoppe de russiske styrkers afmålte, men ubønhørlige fremmarch. Du har sagt, at du ønsker at undgå Tredje Verdenskrig. Det er, hvad atomvåben (inklusive ‘mini’-atomvåben) ville betyde….

“På dette historiske tidspunkt kan vi søge den visdom, som historikere kan tilbyde.” Vi, og især Helga Zepp-LaRouche, er eftertrykkeligt enige.

Alle, det være sig VIPS-medlemmer, verdens lovgivere, gejstlige, ledere af institutioner, der varierer fra handelsforeninger til tænketanke, opfordres til at læse, studere og kritisere Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Dette dokument er blevet til på baggrund af hendes omfattende studier af kardinal Nicholas af Cusas diplomati, forhandlingerne om den Westfalske Fredstraktat i 1644-48, udarbejdelsen af USA’s uafhængighedserklæring og indledningen til USA’s forfatning, samt de historiske studier af Friedrich Schiller, som Schiller Instituttet blev opkaldt efter for fyrre år siden. Digterhistorikeren Friedrich Schiller, hvis Historie om Trediveårskrigen, Hollands Oprør og andre studier, sammen med hans skuespil, har været grundlaget for Schiller Instituttets udenrigspolitiske forslag i fire årtier siden 1984, forstod bedre end nogen anden forskellen mellem magt og styrke. Schiller belyste også, gennem sine breve “Om menneskets æstetiske uddannelse”, hvordan den frihed, som alle mennesker hævder at ville have, kun kan opnås – også i regeringen – gennem en uddannelse af følelserne, der løfter den individuelle sjæl op i en tilstand af skønhed, hvorfra den aldrig vil trække sig tilbage. Denne uddannelse, formidlet gennem forskellige “udviklingsprojekter”, er den metode, der må anvendes til at skabe politik. Det var ånden i denne æstetiske opdragelse af menneskeheden, der kom til udtryk i retssalen i Haag i den sydafrikanske delegations anklageskrift og dens etnisk forskelligartede, formidabelt kompetente juridiske team. Fredagens “skridt mod frihed” kan være “grænsen for tyrannens magt”, såfremt vi vælger det.

Foto: UN Photo/ICJ-CIJ

 




Verdens domstol fordømmer folkemordet i Gaza; nu må vi stoppe det!

Den 27. januar 2024 – Algeriets regering meddelte i weekenden, at den har anmodet om, at FN’s Sikkerhedsråd bliver hasteindkaldt på onsdag den 31. januar for at give ” forpligtende virkning” til den historiske afgørelse fra Den Internationale Domstol (ICJ) den 26. januar i sagen om Sydafrikas anklager om israelsk folkedrab på palæstinenserne i Gaza. FN’s Sikkerhedsråds resolutioner – hvis de kan trænge igennem USA’s og Storbritanniens vetoer – kan faktisk juridisk håndhæves internationalt. ICJ’s afgørelser er juridisk bindende for parterne, men domstolen har ikke sin egen mekanisme til at håndhæve dem.

Gerningsmændene og de medskyldige i det igangværende folkemord i Gaza fløjter højlydt forbi kirkegården og forsøger at overbevise verden om den løgn, at ICJ på en eller anden måde gav Israel grønt lys. Wall Street Journal kaldte verdensdomstolens afgørelse for “en sjælden sejr for Israel”; Jerusalem Post sagde, at det var “en stor sejr for Israel”; og udenrigsministeriet meddelte, at “ICJ ikke konkluderede noget om folkedrab eller opfordrede til våbenhvile i sin afgørelse,” og at “vi fortsætter med at antage, at beskyldningerne om folkedrab er ubegrundede.”

Men virkeligheden er, at med Sydafrikas præsentation af sin vandtætte juridiske sag mod israelsk folkedrab i Gaza, sammen med ICJ’s konklusion om, at der er tilstrækkeligt grundlag for at undersøge denne anklage om folkedrab til bunds, er sløret endelig blevet løftet, så alle kan se det. Det skylder verden den sydafrikanske republik og måske Nelson Mandela personligt, hvis liv fortsat giver mening og styrke til millioner af mennesker, der er kommet efter ham. BRIKS-landenes rolle, hvor Sydafrika er et af de stiftende medlemmer, i at støtte og styrke Sydafrikas beslutsomhed bør også bemærkes.

Men vores ærinde er ikke at kommentere på detaljerne i ICJ’s afgørelse, men snarere at optrappe kampen for rent faktisk at stoppe folkemordet. Schiller Instituttets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, italesatte de overordnede følgevirkninger af ICJ’s afgørelse i sine bemærkninger til det 34. ugentlige møde i Den Internationale Fredskoalition (IPC) den 26. januar, hvilket førte til en diskussion om de næste skridt, der skal tages.

Deltagerne udtrykte deres taknemmelighed for Den Internationale Domstols afgørelse, som var ganske bemærkelsesværdig, og noterede sig, at dette er et enormt skridt fremad. Uanset hvad Israel nu har tænkt sig at gøre, er de nødt til at tage hensyn til, hvad domstolen har sagt, for de har internationale venner, som også må leve med konsekvenserne af det. Det store spørgsmål er, hvad effekten vil være på for eksempel USA og Tyskland, som havde argumenteret for, at den sydafrikanske sag var ” ubegrundet”.

Ordlyden i domstolens afgørelse var faktisk meget stærk, selv om den ikke opfordrede til en øjeblikkelig total våbenhvile. Desuden gentog slutdokumentet store dele af Sydafrikas anklager, og derfor er det nødvendigt at få den nøjagtige tekst af det, der blev læst op i Haag af den amerikanske dommer, Joan E. Donoghue, og få det ud til alle sociale medier, alle byråd, kirker, moskeer og synagoger, med krav om at de burde vedtage resolutioner om, at der skal være en øjeblikkelig våbenhvile på baggrund af ICJ’s afgørelse. Dette er så meget desto mere presserende, fordi de toneangivende medier vil have en tendens til at nedtone det og forsøge at få det ud af nyhedsstrømmen så hurtigt som muligt.

Deltagerne i IPC-møderne og alle andre, der ønsker at afslutte blodbadet, bør forpligte sig til at sprede budskabet om ICJ’s afgørelse så bredt som muligt. Dette vil sende et budskab om støtte til den sydafrikanske regering, og det vil opretholde en maksimal grad af international mobilisering.

Israel har en måned, før de skal rapportere tilbage til ICJ om, hvad de har gjort for at sikre, at der ikke sker et folkemord. Hver eneste dag, hver eneste time og hvert eneste minut dør der stadig mennesker i Gaza. At yde en maksimal indsats, især nu, er vigtigere end nogensinde før.

Foto: UN /Eskinder Debebe




ICJ beordrer Israel til at stoppe folkedrab og sætter USA på plads

Ikke korrekturlæst

Den 26. januar 2024.

I en verden, der har vænnet sig til galskab, var det drama, der udspillede sig ved Den Internationale Domstol i Haag, og som begyndte ved middagstid i dag og fortsatte i næsten en time, bemærkelsesværdigt på grund af dets vedvarende sunde fornuft. Det var ubestrideligt, at Sydafrika havde fremlagt en sag om Israels overtrædelser af folkedrabskonventionen fra efter Anden Verdenskrig (1948), som opfyldte alle minimumskravene til, at domstolen kunne udstede seks separate kendelser til Israel om at stoppe folkedrabshandlingerne. Påbuddene fokuserede på behovet for at stoppe nedslagtningen af civile, men også at retsforfølge dem i Israel, der forsøgte at tilskynde til folkedrab gennem deres offentlige appeller, og at “træffe øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at muliggøre levering af presserende nødvendige basale tjenester og humanitær bistand. Domstolen havde tidligere gjort det klart, at den ikke var imponeret over Israels henvisning til svage og forsinkede handlinger og gav efter for andres forsøg på at få hjælp ind i Gaza.

Selvom USA ikke har kontrollen, status eller evnen til at gøre, hvad de engang kunne, er det USA, der blev sat i søgelyset af ICJ i dag. Hvorfor er det sådan?

Ifølge “profilen” gik Netanyahus “Storisrael”-bande, eller i virkeligheden ” Blod og Jord”-banden, amok i dag og beskyldte den “antisemitiske” domstol for at forsøge at forfølge jøder og endda stiltiende at have tilladt nazisternes Holocaust at finde sted. (Tilsyneladende gjorde det ingen forskel, at ICJ ikke eksisterede under Anden Verdenskrig). Israels udenrigsminister, Israel Katz, formulerede endda en ny israelsk-centreret international lov: “Israels forpligtelse over for international lov er urokkelig” og “eksisterer uafhængigt af ICJ’s procedurer.” Så det, Israel har gjort – bedre beskrevet som jungleloven, eller måske et øje for tyve øjne – er den nye internationale lov?

På søndag, den 28. januar, samles over 3.000 medlemmer af Israels “bosætter”-bevægelse i det internationale kongrescenter i Jerusalem til en konference om “jødisk bosættelse i Gaza” for at høre fra ” Blod og jord”-banden om planerne om at omdanne Gaza City og Khan Younis til angiveligt jødiske byer. Arrangørerne planlægger en “Vestbredden 2.0” i Gaza. Desværre er de den mest organiserede politiske kraft i Israel i dag.

De er ikke jøder – lige så lidt som en såkaldt muslim eller kristen, der faktisk primært er drevet af vrede, med rette kan kaldes muslim eller kristen. Kort sagt, der er en sygdom i det vestlige samfund, som burde kaldes religion, og den behøver ikke at være dødelig. Og dagens rolige og uforbeholdne 50-minutters oplæsning af ICJ’s afgørelse var et simpelt eksempel på vedvarende sund fornuft fra et “vestligt” organ. ICJ’s afgørelse fortjener at blive lyttet til. (Og glem ikke den lille detalje, at den israelsk udpegede dommer, Barak, stemte for to vigtige ICJ-ordrer om, at Israel skal retsforfølge embedsmænd, der tilskynder til folkemord, og mobilisere til akut hjælp til Gaza)!

Så hvorfor er USA i centrum? Fordi de galninge, der midlertidigt har overtaget i Israel, måske nok er styret af ondskab, men de kontrollerer ikke deres skæbne. USA har den bedste chance for at fastsætte loven. Giv simpelthen den israelske regering et ultimatum: Ikke flere penge, ikke flere våben. Hjælp os med at genopbygge Gaza, eller træd til side. Enhver israelsk leder, der ønsker at lede en ny koalitionsregering, kan tilbydes vilkår, der vil gøre vedkommende til en helt for sit folk.

Hvad har forhindret USA? Virkeligheden er, skræmmende nok, at USA er fanget i sin egen ideologiske kasse, som er forskellig fra, men lige så livsfarlig som det moderne Israels. Den kan bedst identificeres som “amerikanske muskler, britiske hjerner”. Det vil kræve en vis indsats at genskabe forbindelsen til Washingtons, Lincolns og FDR’s Amerika, men i dag var Haag en ret god påmindelse om, hvad en berømt amerikaner plejede at sige: “Den moralske bue i universet er lang, men den bøjer sig mod retfærdighed. Så hvis der ikke er nogen anden udvej, er det nok anstrengelserne værd.

Foto: UN Web TV




Verdensdomstolen træffer afgørelse om israelsk folkemord i Gaza;
massemøder kræver et nyt, retfærdigt system

Ikke korrekturlæst

25. januar 2024

Midt på dagen i Haag fredag den 26. januar vil de 18 dommeres afgørelse blive læst op ved Den Internationale Domstol (ICJ) i den sag, som Sydafrika har anlagt mod Israel for at stoppe Israels overtrædelse af konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som følge af Israels grusomheder i Gaza. Dr. Naledi Pandor, Sydafrikas minister for internationale relationer og samarbejde, vil lede sit lands delegation ved domstolen i forbindelse med oplæsningen.

Sydafrikas initiativ er menneskehedens moralske samvittighed, der handler for at stoppe det, som hele verden hver dag har iagttaget med rædsel: massedød og ødelæggelse i Gaza. I løbet af de sidste 24 timer er 210 mennesker blevet dræbt, og det samlede bekræftede dødstal er nået op på 24.700; tæt på 64.000 er blevet såret, og alle lever under alvorlige, uudholdelige forhold. Israelsk beskydning ramte et træningscenter for FN’s nødhjælpsorganisation UNRWA og dræbte 12 personer ved den seneste optælling, mens adskillige blev såret.

Hvad udtalte USA om dette? Det er “utroligt bekymrende,” sagde Vedant Patel, vicetalsmand for udenrigsministeriet, på vegne af USA, som støtter Israel med våben, penge og dækning i FN. Israels premierminister Benjamin Netanyahu leverede en rasende fordømmelse af FN, da han skældte ud på Qatar og alle andre, der forsøger at forhindre Israel i at begå blodsudgydelser. En optagelse, der blev lækket i går, viser Netanyahu sige: “Qatar, set fra mit synspunkt, er ikke anderledes end FN …. og Røde Kors….”

Denne ondskab er ikke kun under behandling ved verdens højeste domstol, men afvises også af millioner af mennesker, der nu demonstrerer i gaderne. Fra Argentina til Polen i denne uge, og snesevis af steder derimellem, protesterer hundredtusinder af mennesker fra land til land for en række forskellige specifikke krav, men alle med den samme, fælles fjende: det politisk-finansielle kompleks, centreret i London-Wall Street-Washington og det globale NATO i det hele taget, som handler for at styre verden, for enhver pris. Men “der er en grænse for tyrannens magt”, og den tid er kommet.

Omfanget af demonstrationerne i Vesten i denne uge er overvældende. I Argentina mødte næsten en million mennesker op i går, heraf mindst 600.000 foran kongressen i Buenos Aires og tusinder i alle provinshovedstæder, som alle krævede et stop for præsident Javier Mileis økonomi-ødelæggende DNU (Necessary and Urgent Decree) og Omnibus-lov. I Tyskland fortsætter landmændenes og deres allieredes traktoroptog og demonstrationer i denne uge på aktionssteder i alle 16 delstater efter “aktionsugen” den 8.-15. januar. I morgen er der fokus i Berlin, og søndag den 28. januar i München. Kravene omfatter ophævelse af den umulige prisstigning på diesel til landbrugsdrift og andre udgifter, såvel som de såkaldte miljøbegrænsninger på landbrugets tilførsler, hvis virkning er at lukke landbruget ned.

I dag er anden dag i den seks dage lange strejke blandt jernbanearbejderne i Tyskland. Deres krav omfatter en løn, man kan leve af, og vedligeholdelse af jernbanesystemet. Landmænd i Frankrig og Italien gennemfører flere aktioner mod høje omkostninger til produktionsmidler, de dræbende grønne restriktioner, manglende vandinfrastruktur og meget mere. I Polen stoppede landmænd trafikken på 160 veje for at protestere mod dumping af korn fra Ukraine.

Disse demonstrationer er en del af dynamikken i de seneste ugers masseprotester, som også omfatter dem, der fokuserer på en våbenhvile i Gaza og på forhandlinger om at afslutte krigsførelsen i Ukraine. Landmændenes og alle andres fælles fjende er præcis de samme kræfter, som fremmer krig og økonomisk ødelæggelse.

EIR-dossieret, ” Det militær-finansielle kompleks er opsvulmet af blodpenge”, lister de transnationale finansvirksomheder, der dominerer de største militær-industrielle virksomheder: BlackRock, Vanguard, State Street, Goldman Sachs og andre. Se på de største globale fødevarekarteller, og du ser de samme kontrollerende firmaer. De dominerer ADM, WH Holdings/Smithfield, Mosaic (gødning) og de andre.

I Tyskland er generaldirektøren for økonomisk politik (cheføkonom) i økonomiministeriet, Elga Bartsch, fra BlackRock. I dag var økonomiminister Robert Habeck i Mainz til forretningsmøder, og bagefter havde han en såkaldt dialog med landmænd, der protesterede der, for høfligt at fortælle dem, hvordan de skulle bøje sig for regeringens [BlackRock] ordrer om, hvordan de skulle drive landbrug, eller lukke ned. Landmændenes svar? Dialog, ja; aftale, nej.

Mere morsomt er det, at EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i dag i Bruxelles høfligt iscenesatte åbningen af EU-kommissionens “Strategiske dialog om landbrugets fremtid” med fødevarekartelvirksomheder (drevet af det agro-finansielle kompleks) og “interessenter” i fødevarekæden, såsom Verdensnaturfonden, for den Grønne Aftale. Hun opfordrede til at opbygge ” enighed” i løbet af de næste par måneders dialog. Landmændene har vist deres reaktion på forhånd med traktoroptog til Bruxelles i denne uge for at stoppe afviklingen af landbruget.

Hvorfor startede denne afdankede kvinde og EU-Kommissionen dette cirkus nu, på et tidspunkt, hvor tusindvis af landmænd og traktorer er på gaden? Udover at de er fortabte i deres egne hoveder, er det klart: Hvis de venter til efter valget til Europa-Parlamentet i juni, vil de blive slået.

Der er en grænse for tyrannernes magt. Den Internationale Fredskoalition vil drøfte sagen på sit ugentlige møde fredag den 26. januar, samtidig med at afgørelsen fra Verdensdomstolen kommer ud. Deltag sammen med IPC. Det er nu, vi alle skal engagere os for et nyt verdenssystem med retfærdighed, økonomisk udvikling og fred og sikkerhed for alle. 100.000 traktorer er mere magtfulde end 100.000 tanks.

Foto: ICJ




Den internationale LaRouche-ungdomsbevægelse udtrykker støtte til Sydafrika

24. januar 2024 (EIRNS) – Lørdag den 20. januar 2024 var Schiller Instituttet vært for en international ungdomsdialog for at diskutere “[Ti principper for en ny udviklings- og Sikkerhedsarkitektur](https://schillerinstitute.com/blog/2022/11/30/ten-principles-of-a-new-international-security-and-development-architecture/),” foreslået af Schiller Instituttets grundlægger og præsident, Helga Zepp-LaRouche. I løbet af dialogen diskuterede ungdomsledere fra nationer over hele kloden de historiske og erkendelsesmæssige fortilfælde for – såvel som de nødvendige løsninger på – den nuværende, voksende militære og økonomiske verdenskrise, som nu truer med at blive en global, potentielt atomar, katastrofe.

Deltagerne i denne ungdomsdialog offentliggør nu denne erklæring om utvetydig solidaritet med Sydafrikas sagsanlæg ved Den Internationale Domstol, som umiskendeligt har bidraget til at dreje den universelle verdenshistories kurs i retning af retfærdighed.

Helga Zepp-LaRouche bemærkede, at “ifølge Friedrich Schiller, den store tyske frihedens digter, som Schiller Instituttet er opkaldt efter, er der ingen modsætning mellem at være patriot for sit eget land og at tænke og agere som en verdensborger.”

Vi unge kvinder og mænd – fra Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Yemen, Afghanistan, Syrien, Den demokratiske republik Congo, Uganda, Kenya, Nigeria, Togo, Tanzania, Tyskland, Frankrig, Nicaragua, Canada, Mexico, Venezuela, Argentina, El Salvador, Bangladesh, USA og adskillige andre lande – bekræfter denne ophøjede opfattelse af patriotisme, og anerkender at den må være kernen i enhver væsentlig udvikling for international fred i Sydvestasien og i resten af verden.

Patriotisme og verdensborgerskab kombineres i den fælles påberåbelse af både Nelson Mandela og Dr. Martin Luther King, Jr. i Sydafrikas ansøgning. Sydafrika tog ikke sin sag op som blot et “enestående” land, der er klar til at bruge sine “styrker” for at “overvåge” sin fætter Israel. I ånden fra 1776 hævede Sydafrika snarere sin stemme som én suveræn nation blandt mange. I den forsonende udgave af sin særlige historie repræsenterer Sydafrika den for hele menneskeheden karakteristiske evne : evnen til progressiv perfektion gennem moralsk, kulturel og økonomisk udvikling.

Sydafrika har haft det ædle mod til ikke at benægte sin egen historie med legaliseret uretfærdighed, og har accepteret det tunge ansvar det er at tiltræde folkedrabskonventionen fra 1948, og har hurtigt demonstreret for verden, gennem universaliteten i sin individuelle intention, hvordan Én kan blive til Mange og Mange blive til Én; på den måde har Sydafrika sejret over den permanente krigs “logik” gennem fornuftens kraft og ”agapisk”, barmhjertig, kærlighed.

I 1963 advarede King USA om en forestående “åndelig død”, som følge af ” dette foretagende med at brænde mennesker med napalm, at fylde vores nations hjem med forældreløse og enker, at sprøjte hadets giftige stoffer ind i årerne på mennesker, der normalt er humane.” Kings advarsel fik ny form af pave Johannes Paul II i 1987, da han skrev om “en verden, der er opdelt i blokke, opretholdt af stive ideologier, og hvor forskellige former for imperialisme hersker i stedet for gensidig afhængighed og solidaritet.” Pave Johannes Paul II kaldte dette [“en verden underlagt syndens strukturer.”] (https://www.vatican.va/content/john-paul-ii/en/encyclicals/documents/hf_jp-ii_enc_30121987_sollicitudo-rei-socialis.html)

Den bedrageriske magt i disse “syndens strukturer” er blevet radikalt udfordret af den moralske autoritet i Sydafrikas sag, der bekræfter Mandelas udtalelse om, at [“marchen mod frihed og retfærdighed er uigenkaldelig.”](http://www.mandela.gov.za/mandela_speeches/1990/900213_soweto.htm)

Ved hjælp af Sydafrikas moralske vejledning nægter vi – som King nægtede – at lade os “hypnotisere af usikkerhed”.

Vi bekræfter nøgternt Mandelas opfordring:

“Lad ikke hver enkelt af jer og alle vores folk give fredens og frihedens fjender plads til at føre os tilbage til apartheids mørke helvede. Det er kun disciplineret masseaktion, der sikrer os den sejr, vi søger. Gå tilbage til jeres fabrikker, skoler, miner og lokalsamfund; byg videre på den massive energi, som de seneste begivenheder i vores land har frigivet, ved at styrke disciplineret masseorganisering. Vi fortsætter fremad.”




Schiller Instituttets webcast med Helga Zepp-LaRouche: Døende tricks i et døende system

Ikke korrekturlæst

Onsdag den 24. januar 2024

HARLEY SCHLANGER: Hej og velkommen til vores ugentlige dialog med Helga Zepp-LaRouche, grundlægger og præsident for Schiller Instituttet. Det er onsdag den 24. januar 2024, og jeg er din vært, Harley Schlanger. Du kan sende dine spørgsmål og kommentarer til questions@schillerinstitute.org.

Beklager, at vi starter lidt sent, men vi havde et teknisk problem at løse, så lad os komme direkte til spørgsmålene.

Helga, titlen på dagens webcast er ” Døende tricks i et døende system”, og det gav anledning til vores første spørgsmål fra en seer i Texas. Han skriver: “Hvad gør dig så sikker på, at systemet er døende? Det virker, som om de kan blive ved med holde det kørende. Jeg er enig i, hvad Lyndon LaRouche sagde for mange år siden, at de efter 1971 vil gå efter en global fascistisk orden, men vil det holde deres system i live, og hvis ja, hvordan?”

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Jeg tror, at det vestlige oligarkis flip er gigantisk, fordi de for ganske nylig har indset, at der er en enorm modreaktion mod deres politik, fra alt til sanktionerne mod Rusland, til bevæbningen af dollaren, til de fortsatte kolonialistiske mekanismer i form af restriktioner og forskellige andre faktorer, Så lige nu er der en klar fremkomst af et nyt system, og bortset fra det, vi har diskuteret i tidligere udsendelser, er den nye udvikling, at der var et meget stort møde i Kampala, Uganda, hvor 3.000 delegerede fra 120 lande mødtes, først fra den Alliancefri Bevægelse og derefter fra G77. Og de vedtog en Kampala-erklæring, hvor de erklærede, hvordan de ønskede at organisere verdensordenen.

Det er en virkelig betydningsfuld udvikling: Det betyder, at landene i det Globale Syd, som for længst er blevet den Globale Majoritet, har til hensigt at afslutte et system af 600 års kolonialisme. Og jeg tror, at effekten af det vil være, at enten det vestlige oligarki, som har en utrolig boble af ubetalelige derivater, som de sidder på, og det er bare et spørgsmål om tid – du har ret, de har altid en måde at arbejde nogle tricks ind i systemet på – men der er en ende på vejen i sigte, og det eneste spørgsmål, der burde bekymre nogen ved deres fulde fem, er, om vi kan overbevise nok dele af det såkaldte Nord eller Vest i tide til at indse, at det ville være i deres bedste interesse at samarbejde med dette store flertal af menneskeheden? Ugandas præsident Yoweri Museveni sagde det meget godt. Han sagde: “Hvorfor skulle de globale aktører ikke indse, at det ville være i alles interesse at arbejde sammen med det Globale Syd, og at alle ville få velstand og alle ville få meget mere ud af det, end hvis det store flertal af verdens befolkning blev holdt i fattigdom?”

Tja, der er to muligheder: Enten sker denne transformation til en sådan ny orden, hvor landene i det Globale Syd accepteres som ligeværdige partnere i et nyt system af fælles samarbejde, af win-win-respekt for hinanden – enten sker denne transformation fredeligt og snart; eller også er der en absolut fare for, at den geopolitiske konfrontation, der eksisterer lige nu mellem NATO på den ene side og hovedsageligt Rusland og Kina på den anden, vil føre til en global katastrofe. Personligt kan jeg ikke se en tredje vej, for enten kan vi handle som en menneskelig art baseret på fornuft, eller også vil de fås interesser ødelægge verden for alle.

Så på den ene eller anden måde vil systemet få en ende, ikke kun af økonomiske årsager, men simpelthen fordi den dynamik, der nu er i gang, betyder, at en beslutning på den ene eller anden måde vil komme på bordet ret snart.

SCHLANGER: Vi har nu et spørgsmål fra Spanien, fra Manuel Miguel Enrique, som siger: “Godmorgen fra Spanien. Jeg vil gerne spørge, om en tredje verdenskrig er uundgåelig, eftersom alle broer af forståelse synes at være blevet brudt?”

ZEPP-LAROUCHE: Nej, det er den ikke. Hvis den var det, ville jeg ikke sidde her i et relativt optimistisk humør. Hvis det var uundgåeligt, tror jeg ikke, at universet ville være, som det er: Der er fri vilje i universet. Den er indbygget i universets lovmæssighed, og der er ingen, der har sagt det mere præcist end Gottfried Wilhelm Leibniz, der, som du måske ved, talte om den “bedste af alle mulige verdener”, som vi lever i. Og det var ikke det, Voltaire forsøgte at gøre som et sarkastisk angreb. Det, han mente, var simpelthen, at universet er indrettet på en sådan måde, at enhver ond kraft udløser potentialet for en endnu større god kraft. Man kan udtrykke det på en anden måde: Man kan sige, at universet er organiseret på en anti-entropisk måde, at udviklingen fra biosfæren til noosfæren, som Vladimir Vernadsky ville have udtrykt det, at denne tendens er stigende, og at jo mere det kognitive element i verden vinder dominans over de rent biologiske processer, jo større er chancen for, at vi faktisk når en ny æra af civilisation.

Dette spørgsmål om fri vilje betyder ikke, at det er determinisme. Det er ikke noget “histomat” eller “diamat” – en forkortelse for “historisk materialisme” eller “dialektisk materialisme”. Det betyder blot, at hvis nok mennesker af god vilje mobiliserer sig omkring en positiv vision om, hvor menneskeheden skal hen, er sandsynligheden for, at vi vil være i stand til at opnå det, ekstremt høj. Så det er i høj grad en subjektiv faktor, det er ikke en objektiv betingelse, og det er derfor, vi har brug for, at du er aktiv sammen med os, så vi kan lægge løsningerne på bordet, og løsningerne er primært behovet for en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, der tager hensyn til interesserne i alle lande på planeten.

Så det er ikke uundgåeligt, men det vil kræve en masse arbejde og mobilisering af en masse gode mennesker.

SCHLANGER: Der er mange spørgsmål af lignende karakter, på den ene side den positive udvikling, de tyske landmænd, den sydafrikanske retssag, men på den anden side det vanvittige Ramstein-møde for nylig. Så lad mig starte med et spørgsmål om den sydafrikanske udvikling, Den Internationale Domstol (apropos fri vilje). “Har du nogen idé om, hvordan og hvornår ICJ vil træffe en afgørelse?” Og den samme person spørger: “Hvad er det for en forskruet logik, der ligger bag Tysklands forslag om at støtte Israel ved ICJ?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg håber, at beslutningen om en midlertidig foranstaltning kommer snart, for hver dag er naturligvis af ekstrem betydning for de mennesker, der befinder sig i denne ufattelige situation i Gaza.

Men jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvad der er galt med Tyskland. Der er så mange åbne breve nu fra bekymrede jødiske mennesker til den tyske regering, fra parlamentarikere, fra alle mulige mennesker. Det er en uheldig udvikling, at Tyskland tydeligvis har taget skylden for Holocaust, der skete for 80 år siden, hvilket naturligvis er en god ting, fordi nogle andre lande, der har begået forbrydelser, måske ikke præcis de samme, men også ganske utrolige, ikke har taget ansvar for disse forbrydelser. Så jeg synes, det er prisværdigt, at Tyskland i meget høj grad har gjort op med, hvad nazisterne gjorde. Men hvis man er blind for, hvad der foregår omkring en, er det helt sikkert tragisk, og jeg er bange for, at Tyskland vil blive isoleret internationalt som følge heraf. Du har allerede set, at Namibias præsident, Hage Geingob, er gået ud og har sagt, at dette er det tredje folkedrab, som Tyskland ser igennem fingre med i dette tilfælde, efter folkedrabet på hereroerne i Namibia i begyndelsen af det 20. århundrede; det andet folkedrab var Holocaust. Og nu vender Tyskland det blinde øje til, hvad der sker i Gaza.

Jeg synes, det skal vendes om. Jeg mener, at alle juridiske eksperter i Tyskland bør gribe ind, for hvis man studerer argumenterne i Haag, hvis man er objektiv, kan man kun komme til den konklusion, at Sydafrikas argument er meget veldokumenteret, og Israels modargument er meget dårligt.

Nu vil effekten være, hvad vi allerede ser: Kunstnere fra det Globale Syd er allerede ved at trække sig. Nogen har fjernet en film fra Berlinalen [Berlins internationale filmfestival]. Der har været andre kulturelle begivenheder, der er blevet aflyst, og jeg er meget bekymret for, at dette kun er begyndelsen, hvor det meget gode omdømme, som Tyskland plejede at have på grund af dets innovationskraft, på grund af dets mange opdagelser, på grund af dets økonomiske magt, på grund af det image, der var forbundet med “Made in Germany” i årtier i efterkrigstiden, og især på grund af dets store kulturelle bidrag til verdenshistorien. Tyskland havde et ekstremt positivt image i mange, mange lande i verden, og det ved jeg fra mange personlige samtaler: Alt dette er ved at gå tabt! Og hvis Tyskland ikke ændrer sig, vil det blive en paria blandt stater, sammen med USA og Storbritannien, og det vil være meget svært at vende en sådan udvikling.

Jeg synes, det er en tragedie, og jeg kan kun sige, at der stadig er tid til at rette op på det, men det skal gøres meget hurtigt.

SCHLANGER: Vi har to spørgsmål mere om Tyskland. Det er klart, Helga, at folk gerne vil vide, hvad du tænker om det. Det ene er fra en tysker, der bor i Thailand, som spørger: “Med hvilken autoritet kan den tyske regering acceptere at sende militærhelikoptere, som rapporteret fra det nylige Ramstein-møde, og muligvis langtrækkende missiler til Ukraine? Skal der ikke være en afstemning i Forbundsdagen? Har der været en afstemning?”

Og så er det andet spørgsmål fra Ohio, hvor nogen skriver: “Tillykke til de tyske landmænd. Er der nogen chance for, at amerikanske landmænd kunne slutte sig til dem og køre traktorer til Washington for at protestere mod USA’s politik, som de gjorde i slutningen af 1970’erne?”

ZEPP-LAROUCHE: Hvad angår det første spørgsmål, tror jeg, at det, der altid sker, er, at Austin ringer til sin ukrainske gruppe i Ramstein, som om Ramstein var en del af USA. Så vidt jeg ved, har han aldrig spurgt nogen, om han måtte gøre det; han gør det bare. Jeg mener, det er simpelthen et symptom på, at Tyskland i øjeblikket desværre er en 100% koloni af Anglosfæren – jeg vil ikke sige USA, men jeg vil sige Anglosfæren, fordi det er den angloamerikanske fremdrift, som den tyske regering netop er – jeg tror, det er NATO’s gamle princip, som Lord Ismay, NATO’s første generalsekretær, så berømt sagde: At formålet med NATO var “at holde russerne ude, at holde amerikanerne inde og at holde tyskerne nede”. Og desværre har det nuværende hold af såkaldte ledere i Tyskland ikke rygrad til at forsvare tyske interesser!

Så det eneste håb, jeg ser, og det fører til det andet spørgsmål, er det faktum, at store dele af den tyske befolkning for første gang i meget lang tid går på gaden, og i dette tilfælde, når det gælder landmændene, lastbilchaufførerne, håndværkerne, bagerne og mange andre grupper, der nu går sammen, kæmper de for selve landbrugets eksistens! For transporten, for store dele af middelklassen, som forhåbentlig vil slutte sig til dem på et tidspunkt.

For Tyskland er i frit fald lige nu, ikke mindst på grund af sabotagen af Nord Stream-gasrørledningerne, de høje energipriser, og man har en situation, hvor folk i Tyskland kæmper for deres eksistens, ikke bare materielt, men folk er virkelig oprørte. Og jeg synes simpelthen, det er utroligt, hvad der er sket, for de store landbrugsdemonstrationer startede den 8. januar: Mandag den 8. januar havde de en utrolig demonstration med 100.000 traktorer! Hele landet var praktisk talt lammet, men det var fredeligt, det var godt koordineret.

Og hvad skete der så? To dage senere, den 10. januar, kommer der pludselig en pressehistorie om en såkaldt “korrigerende gruppe af journalister”, såkaldte undersøgende journalister, som er finansieret af alle mulige hedgefonde og fonde og hvad ved jeg – de kommer ud med en fuldstændig opdigtet historie om, at en gruppe højreorienterede mødtes den 25. november 2023, i Potsdam, nær det hotel, hvor Wannsee-konferencen [20. januar 1942] fandt sted, underforstået at dette er i samme tradition, og at de havde besluttet sig for en plan om at ” hjemsende” en masse mennesker, der søger asyl i Tyskland, og at dette ville være det store hemmelige plot, som de opdagede.

Nu benyttede jeg lejligheden til at sammenligne, hvad der blev rapporteret af denne “korrigerende” gruppe, af noget pressedækning, og alt, hvad jeg kunne finde, var, at nogle af disse mennesker tilsyneladende citerede fra en bog af en østrigsk forfatter, der er en del af identitetsbevægelsen. Hans bog er i sin fjerde udgave, og han foreslår, at mange udlændinge hjemsendes til deres hjemlande. Hvis man sammenligner den tekst, der blev brugt, er den identisk med, hvad kansler Olaf Scholz sagde i en forsidehistorie i {Der Spiegel}, om en “stor offensiv for hjemsendelse af asylansøgere” – det samme ordvalg! Det hele var en forfalskning, men fordi det blev offentliggjort som et så stort drama, opfordrede kirkerne, fagforeningerne og partierne selvfølgelig folk til store demonstrationer, og der var hundredtusinder af mennesker på gaden sidste weekend, og det overskyggede fuldstændig, eller skulle overskygge, landmændenes demonstration!

Det er virkelig en meget mærkelig historie. For det første, hvis det var sådan en stor skandale, hvorfor blev den så syltet og ikke udgivet i seks uger? Hvorfor blev den først udgivet to dage efter, at bønderne havde 100.000 traktorer på gaden? Og desuden, hvorfor er de samme mennesker ikke ude på gaderne og demonstrere mod krigsfremstødet? Formanden for NATO’s militærkomité, admiral Rob Bauer, kom ud med de store overskrifter i tabloidavisen {Bildzeitung}: “Vi har 36 timer til at forberede os. Alle bør skaffe sig batterier og vand, for hvis der kommer et russisk angreb i Europa, er de første 36 timer afgørende.” Folk bliver drevet ind i en frygtreaktion; overalt taler de om den kommende krig med Rusland om to år eller 18 måneder, om fem år, men under alle omstændigheder, som om det er sikkert, at den kommer.

Det skaber en fare for en “selvopfyldende profeti” – hvis man bliver ved med at gøre det, er jeg bange for, at konflikten vil finde sted. Men det er en komplet orkestrering, og jeg må virkelig sige, til befolkningen: Der er så mange grunde til at demonstrere, til at støtte landmændene, fordi de producerer den mad, der er eksistensen for alle. Folk bør støtte landmændene! Der er grund til at demonstrere mod nedskæringen af alle sociale programmer, mod manglen på infrastruktur, mod manglen på reparationer af skoler; der er mange, mange grunde til at demonstrere.

Men at falde for denne falske operation viser virkelig, at befolkningen skal være en lille smule klogere, og jeg tror, at den tyske befolkning lige nu – jeg talte med nogle mennesker, der deltog i den falske demonstration, og de sagde, at de virkelig ikke var der for at protestere mod AfD, fordi AfD ikke siger meget andet end Scholz og CDU, så det er et komplet luftkastel! Men folk var der, fordi de er vrede, og de ville vide, hvad de andre folk er vrede over.

Det ville jeg bare sige, og jeg synes, det er rigtig godt, at mange amerikanske landmænd i dette tilfælde allerede har sendt støttetelegrammer til de tyske landmænd, og jeg håber, at det vil blive flere og flere. Nu er der også annonceret landsdækkende demonstrationer i Italien, Spanien, Frankrig, Holland, så det spreder sig helt sikkert, og landmændene i Tyskland har sagt, at de ikke vil stoppe, før regeringen går med til deres krav.

SCHLANGER: Helga, vi har et par spørgsmål om konfrontationen, eller den forestående konfrontation, om man vil, med Rusland. Fra London har vi et spørgsmål: “Med det kommende valg i Rusland i marts, er det så ikke sandsynligt, at Vesten vil lancere en slags falsk flag-provokation for at destabilisere Rusland som en del af en Maidan-agtig farverevolution for at lave et regimeskifte mod Putin?” Og vi har et spørgsmål fra Beograd, hvor personen skriver, at “der er bevægelser i retning af en farvet revolution mod Vučić-regeringen i Serbien. Er det sandsynligt, at noget lignende vil blive lanceret mod Putin?”

ZEPP-LAROUCHE: Der er grund til at være bekymret for det, for der er en organisation, der hedder “Free Nations of Post-Russia Forum”, og de har allerede arrangeret en masse konferencer i USA, i Philadelphia, i Washington og andre steder. Og de promoverer opdelingen af Rusland i 40 forskellige enheder. De har tilsyneladende også nogle folk på jorden i Rusland, som har udført sabotage, som de kalder “frihedskæmpere” eller noget i den stil. Så der er grund til at være bekymret, men jeg tror ikke, det vil lykkes, for jeg tror, at størstedelen af den russiske befolkning støtter det, Putin gør, og den nuværende regering.

Desuden er det altid meget svært at få et fuldstændigt indblik i et andet land; man kan kun gå ud fra visse forudsætninger. Og når jeg ser på det store billede, den strategiske situation, og hvordan for eksempel landene i det Globale Syd forholder sig ikke bare til Kina, men også til Rusland, så tror jeg, at de har valgt den side, hvor de tror, at de kan få en bedre aftale, et bedre venskab og et bedre samarbejde. Jeg tror, at det virkelige spil er det store spil, du ved, det er ikke kun i Rusland og det kommende valg, men jeg tænker, at det er spørgsmålet om, hvorvidt kræfterne i verden kan arbejde sammen hurtigt nok til at bringe os fredeligt ind i en ny æra? For vi sidder på en komplet krudttønde. {Bulletin of the Atomic Scientists} har lige nulstillet dommedagsuret igen, hvilket de gør hvert år i januar, og de lod det stå på 90 sekunder i midnat. Faren er virkelig stor, så jeg kan ikke helt udelukke muligheden for, at noget sådant kan ske, men jeg tvivler meget på, at det vil lykkes.

SCHLANGER: Helga, vi har et par spørgsmål mere. Der er et fra Dalia i Storbritannien, som spørger: “Mens USA og Storbritannien optrapper krigene i Ukraine, Gaza og nu ved Det Røde Hav, ser det ud til, at de forventer, at EU bakker dem op, samler stumperne op og betaler regningen. Er du enig? Hvad er EU’s politik på disse områder?”

ZEPP-LAROUCHE: Jeg er overbevist om, at EU ikke repræsenterer sine medlemslandes interesser, det er helt sikkert. Jeg tror, at nu hvor Trump har vundet primærvalget i New Hampshire, er han foran Nikki Haley. Hun har ikke givet op endnu, men det er meget sandsynligt, at donorerne, pengemændene bag Nikki Haley, vil stoppe med at investere i et fejlslagent projekt, så Trump kan meget vel blive den næste præsident. Der er udbredt panik blandt den vestlige elite i Europa over, at USA vil stoppe med at støtte Ukraine – det kan ske længe før valgdagen – og så vil Europa komme til at betale for alle de skader, der er sket. Dette er en stor, stor, stor byrde, og det samme gælder selvfølgelig, hvis Europa bliver involveret i konflikten i Sydvestasien. Det kan kun forværre problemet.

Problemet er, at vi kun har begyndelsen på bevægelser i Europa, der kæmper for medlemslandenes interesser. Det er klart, at jo mere folk begynder at tænke over, at det vigtigste spørgsmål lige nu er, at vi gør noget for at bevare verdensfreden: For hvis der kommer en atomkrig, vil alt være tabt! Du ved, hvis der er en atomkrig, vil der være en atomvinter bagefter, der vil ikke være noget liv tilbage på planeten, og der vil ikke være nogen historikere tilbage til at undersøge, hvem der var skyldig i det, der skete. Og det er min største frygt, for jeg tror, vi er meget tæt på det.

Enhver ekspert, der tænker klart og ser, at den nuværende generation af politikere leger med ting, som tidligere generationer var ekstremt opmærksomme på faren ved; de udarbejdede alle mulige traktater, nedrustningsforhandlinger – de var opmærksomme. Men den nuværende generation af politikere, når de går ud og brøler ind i et rum: “Ruiner Rusland! De har ingen viden om historien, om den strategiske situation, og de bekymrer sig heller ikke om andet end deres små egoer. Og det er efter min mening den største fare. Så vi har brug for en masse veluddannede, tænkende borgere, der begynder at blive aktive. For hvis vi havde et stort antal mennesker, der var uddannede, som var uddannede inden for militær, økonomi, kultur og diplomati, ville dette ikke kunne ske.

SCHLANGER: Helga, jeg har et sidste spørgsmål til dig, fra David, som går tilbage til det, du sagde tidligere om Leibniz. Og han spørger: “Var Leibniz ansvarlig for sproget i forfatningen og uafhængighedserklæringen i USA?” og han sagde: “Der henvises ofte til John Locke. Hvad er Leibniz’ rolle?”

ZEPP-LAROUCHE: Det var helt klart Leibniz, ikke Locke, der havde indflydelse på Uafhængighedserklæringen og selvfølgelig forfatningen, fordi Benjamin Franklin for eksempel havde omfattende netværk i Europa, som formidlede denne indflydelse. Og selve sproget i Uafhængighedserklæringen om “umistelige rettigheder til liv, frihed og stræben efter lykke” er Leibniz! Det er ikke “ejendom”, det er Locke.

Leibniz var en smuk sjæl, som var dybt kultiveret. Han havde en vision om, hvordan nationer på forskellige kontinenter kunne leve fredeligt sammen, og Leibniz’ indflydelse bør genoplives: Både i USA og i Eurasien, fordi han havde en meget, meget avanceret opfattelse af, hvordan lande kunne arbejde sammen til gavn for alle.

SCHLANGER: Og selvfølgelig John Locke, som var interesseret i fordelene for købmændene i City of London, som lige var begyndt at [lydtab]…

Tak, fordi du deltog. Vi er tilbage i næste uge. Har du nogle afskedsord til folk?

ZEPP-LAROUCHE: Gør noget sammen med os! Det er ikke tid til at sidde på sidelinjen, for det er en tid, hvor modige handlinger fra enkeltpersoner, der arbejder sammen om en god plan, faktisk kan ændre historien til det bedre.




Schiller Instituttets internationale ungdomskonference, lørdag den 20. januar 2024
Helga Zepp-LaRouche åbningstale, “2024 og 2074: Et nyt paradigme for de næste halvtreds år

HELGA ZEPP-LAROUCHE: Goddag, lad mig byde jer alle velkommen. Det er virkelig en stor glæde at tale med unge mennesker fra over 20 lande, fordi vi befinder os i det mest utrolige øjeblik i historien. Jeg ved, at man kan sige det om mange øjeblikke i historien, men jeg tror aldrig, vi har været i en tid, hvor farerne for menneskehedens eksistens på den ene side aldrig har været så store; men samtidig er det også et meget glædeligt og håbefuldt øjeblik, fordi vi befinder os i en transformation, hvor ét system – den gamle neoliberale orden, den såkaldte “regelbaserede orden” – tydeligvis fejler, og vi ser fremkomsten af et helt nyt paradigme, der lover at blive et meget, meget bedre grundlag for relationer mellem lande internationalt, mellem hinanden.

Lad mig indlede med at tale lidt om, hvad vi skal gøre ved denne krigstrussel: Faktum er, at fordi den neoliberale orden er brudt sammen, så fungerer de kræfter, der ønsker at opretholde en unipolær verden, eller i det mindste en verden, hvor det gamle system med den regelbaserede orden opretholder dominansen over resten af verden, tydeligvis ikke. Faktisk er der fare for, at de aktuelle kriser, som vi ser i Ukraine og meget tydeligt i Sydvestasien, begge desværre har potentiale til at komme ud af kontrol og i værste fald blive til en global atomkrig, som, hvis det kom dertil – og vi må gøre alt for at forhindre det – ville betyde civilisationens udslettelse. For når man først har udvekslet atomvåben – og jeg afviser fuldstændig tanken om, at noget som en taktisk, regional atomkrig er mulig, for det er atomkrigens logik, at når først et atomvåben er brugt, er sandsynligheden for, at hele arsenalet af alle atomstyrker vil blive sluppet løs, ekstremt høj. Det ville betyde, at der efter en sådan atomudveksling ville være en atomvinter på mindst ti år, hvor alt liv på Jorden ville dø på grund af mangel på sol og føde. Så jeg tror, at unge mennesker, jer, der forhåbentlig har hele livet foran jer, er nødt til at have en stærkere stemme for at gøre det klart, at magthaverne skal stoppe en kurs, der er så truende for selve menneskehedens eksistens.

Det er derfor, hvad Schiller Instituttet har forsøgt at gøre, siden faren for krig er blevet så absolut akut – især siden krigen i Ukraine begyndte – vi har understreget meget kraftigt, at vi er nødt til at lære folk i alle lande på denne planet at tænke på den ene menneskehed først, før de tænker på nogen bestemt national interesse. At tænke på den ene menneskehed er ikke i modstrid med at være en god patriot, for ifølge Friedrich Schiller, som Schiller Instituttet er opkaldt efter, den store tyske frihedsdigter, er der ingen modsætning mellem at være patriot for sit eget land og at tænke og handle som en verdensborger.

Nu har jeg udformet et slogan: “Verdensborgere fra alle lande, foren jer! Nogle af jer, der kender Karl Marx, husker måske, at han opfandt sætningen “Proletarer i alle lande, foren jer!”. Da jeg har det privilegium at være født i den samme by som Karl Marx, den ældste by i Tyskland, Trier, ændrede jeg det bare til “Verdensborgere i alle lande, foren jer!”. Og det er ikke blot et slogan, for jeg tror, at efterhånden som vi ser tendensen til, at den Globale Majoritet bliver mere og mere fremtrædende, så befinder vi os også i en æra, hvor suverænitet er ekstremt vigtigt og vil være vigtigt i lang tid fremover, men vi er allerede i en periode, hvor man kan se, at der vil komme et tidspunkt i historien, hvor nationer vil være mindre vigtige. De vil ikke forsvinde, for kultur, sprog, tradition og kunst vil altid spille en meget vigtig rolle. Men vi vil helt sikkert, som en menneskelig art, til sidst nå en identitet, hvor vi er meget mere bevidste om at være den ene menneskehed, og det vil jeg vende tilbage til senere.

Der er også et filosofisk grundlag for, hvorfor man kan tænke på den ene menneskehed: Det er en filosofisk metode udviklet af en af mine yndlingsfilosoffer, Nicolaus af Cusa, som var grundlæggeren af den moderne videnskab i Europa og grundlæggeren af den suveræne nationalstat. Han levede i det 15. århundrede. Han udviklede en måde at tænke på, som han kaldte Coincidentia Oppositorum, Modsætningernes Sammenfald. Den grundlæggende idé er, at det menneskelige sind, udstyret med kreativ fornuft, altid kan tænke på det større end det mange. Nicolaus af Cusa var naturligvis kardinal i den katolske kirke og Vatikanets udenrigsminister på det tidspunkt. Han kom med denne idé på grund af teologiske overvejelser om, at den ene Gud har mere magt end alle de mange, som han har skabt. Men det er noget, man kan få adgang til, selv om man ikke er religiøs, for i matematikken har man også den idé, at der altid kan være en matematisk kraft, der har mere magt end de mange. Jeg synes, det er meget nyttigt – og måske skulle vi diskutere det i diskussionsperioden – det er et meget nyttigt redskab, især i en verden, hvor der er nogle som siger: “Amerika først!”, og andre der siger: “Mit land først!”. Andre siger: “Mit land er det udvalgte land.” Og jeg, der kommer fra Tyskland, er nu ekstremt tilbageholdende ved at høre nogen sige: “Mit land er det bedste”, for i Tyskland har vi ikke haft så gode erfaringer med det.

Men det er af eksistentiel betydning at komme til denne form for tænkning, at tænke på menneskehedens interesser først, når det drejer sig om faren for atomkrig.

Lige nu er vi i en situation, hvor mange mennesker i Vesten taler om den kommende uundgåelige krig med Rusland, med Kina. Der er folk i Sverige, Finland og Tyskland, som siger, at krigen med Rusland vil komme om to år, om tre år, på svensk territorium. Så sent som i går sagde lederen af NATO’s militærkomité, admiral Rob Bauer, at vi i NATO skal være i rødt alarmberedskab på grund af den uundgåelige kommende krig med Rusland. Jeg mener, at det tydeligvis er propaganda, det er et narrativ, for der er ingen uundgåelig fare for krig med Rusland. Hvis man ser på årsagen til, at folk siger dette, har det intet at gøre med Ruslands eller Kinas faktiske adfærd. Det har i høj grad noget at gøre med geopolitik.

Hvis du spørger dig selv: “Hvordan er vi kommet i en situation, hvor faren for atomkrig bliver diskuteret seriøst, hvor chefen for NATO siger dette, eller en af cheferne for NATO siger sådan. Man er nødt til at gå tilbage – og man kunne gå meget længere tilbage – men jeg vil gerne gå tilbage til slutningen af den såkaldte kolde krig – det var 1989-91 – den periode med tysk genforening, hvor Sovjetunionen kollapsede. På det tidspunkt var vi allerede ekstremt aktive som LaRouche-bevægelsen, Schiller Instituttet, fordi vi havde et klart koncept om, at når Sovjetunionen gik i opløsning, foreslog vi den Eurasiske Landbro som grundlag for en fredsorden, der forenede Europa og Asien gennem udviklingskorridorer, som vi allerede kaldte den Nye Silkevej på det tidspunkt. Dette ville have været et absolut gennemførligt koncept, fordi der ikke længere var nogen “fjende”; Sovjetunionens kommunisme var netop blevet afskaffet. Det ville i det mindste have været muligt at skitsere et fælles europæisk hus, som Gorbatjov talte om på det tidspunkt. Jeg vil spare jer for de mange aspekter af det, men virkeligheden var, at vores forslag blev afvist, fordi der i USA og Storbritannien var de neokonservative, som sagde: “Åh, vidunderligt! Sovjetunionen er væk, nu har vi vundet Den kolde Krig, og vi kan skabe en unipolær verden, hvor kun vi er den dominerende magt.” Der var især én fyr, der udarbejdede dette, Paul Wolfowitz, en af USA’s forsvarseksperter. Han opfandt Wolfowitz-doktrinen, som var ideen om, at nu hvor Vesten angiveligt havde vundet Den kolde Krig, ville USA ikke tillade noget andet land eller gruppe af lande nogensinde at overgå USA økonomisk, socialt, militært eller på anden måde. Desværre blev denne politik ført ud i livet. På det tidspunkt var der en amerikansk historiker ved navn Francis Fukuyama, som sagde, at dette var “historiens afslutning”. Det de mente med det var, at eftersom kommunismen angiveligt havde fejlet, ville hele verden indføre den neoliberale økonomiske model og den liberale model for socialpolitik. De påstod dybest set, at det ville betyde, at der ikke længere ville være krig, at det ville være historiens afslutning.

Den katolske pave på det tidspunkt, Johannes Paul II, advarede og sagde: “Nej! Det er ikke sådan, at Vesten har vundet, for hele verden er stadig under dominans af syndens strukturer”. At syndens strukturer ikke kun eksisterede i Sovjetunionen, men også i Vesten. Paven sagde, at hvis man ikke tror på det, så se på forholdene i Den tredje Verden for at se underudviklingen, fattigdommen, at disse syndens strukturer stadig hersker.

I begyndelsen af 1990’erne var Rusland ikke en fjende, fordi præsident Jeltsin, som fuldt ud gennemførte den neoliberale politik, de liberale økonomiske reformer; han gjorde præcis, hvad det vestlige oligarki ønskede, at han skulle gøre, så fra deres synspunkt var der ikke noget problem med Rusland. Bortset fra at den demografiske kurve i Rusland kollapsede med 1 million om året, og den russiske økonom Sergei Glazyev kaldte det folkemord, fordi hensigten var at reducere den russiske befolkning, at ruinere Rusland allerede dengang, under dække af liberal politik. Og Kina var heller ikke en fjende, for Kina var stadig under udvikling; det havde allerede gjort utrolige fremskridt, men det var ikke engang i nærheden af at udfordre USA. Men så, efter at Kina blev medlem af WTO, inviterede de vestlige magter Kina til at blive medlem af Verdenshandelsorganisationen, fordi de troede, at når Kina først var en del af vores WTO, ville det også indføre den liberale model og blive en del af os.

Det hele begyndte at ændre sig, da Putin kom og erstattede Jeltsin, fordi Putin var fast besluttet på at omgøre de liberale reformer og genetablere Rusland som en global magt, der dybest set var kollapset under Jeltsin, og så begyndte de at sige, at Putin faktisk er en fjende.

Og da Kina blev medlem af WTO, betød det selvfølgelig, at Kina pludselig havde adgang til alle de avancerede teknologier, og det blev starten på et stort produktivitetsspring, der løftede i alt 850 millioner mennesker i Kina ud af fattigdom, hvilket var et utroligt civilisatorisk bidrag. Men i sidste ende indførte Kina ikke Vestens liberale model; tværtimod gik Kina tilbage til sin 5.000 år gamle kulturelle tradition. De kaldte det ”kinesisk socialisme med kinesiske karakteristika”. Derefter gjorde Kina utrolige fremskridt. Endelig, i 2013, følte Kina sig økonomisk stærkt nok – det havde forsøgt før, men uden held – til at tilbyde resten af verden at deltage i den kinesiske model. Det var dengang, præsident Xi Jinping annoncerede Bælte- og Vej-Initiativet i Kasakhstan. Så begyndte den økonomiske udvikling at sprede sig fra Kina. De tilbød mange økonomiske samarbejdsaftaler med lande i Afrika, Latinamerika og Asien.

Og omkring 2017 begyndte Vesten for alvor at behandle Kina som en modstander. Vi fulgte det meget nøje, fordi vi havde vores egen plan for en verdenslandbro, for en eurasisk landbro, der ville strække sig til alle kontinenter, som vi udgav tilbage i 2014 som en bog med titlen: Den nye silkevej bliver Verdenslandbroen. Vi var ret overraskede over, at der i de første fire år næsten ikke var nogen dækning af Den nye Silkevej i de vestlige medier. Men så, i slutningen af 2017, begyndte alle sikkerhedsdokumenter, først USA’s og derefter alle de europæiske allierede, at behandle Kina som en modstander, som en konkurrent, men også mere og mere som en trussel.

Bestræbelserne på at opretholde den unipolære verden kom blandt andet til udtryk i de første fem udvidelser af NATO mod øst. Efter Sovjetunionens sammenbrud havde NATO lovet ikke at bevæge sig en tomme mod øst, men de rykkede 1000 km mod øst, tættere og tættere på Ruslands grænser. I 2014 lavede de vestlige magterne Maidan-kuppet, som var et fascistisk kup finansieret af bl.a. det amerikanske udenrigsministerium med 5 milliarder dollars (det indrømmede Victoria Nuland), og tanken var, at NATO skulle ekspandere ind i Ukraine. Set ud fra Ruslands sikkerhedsinteresser var dette uacceptabelt, fordi det ville være ligesom Cuba-krisen, hvor Sovjetunionen bragte sine atombevæbnede missiler til Cuba, og der opstod en Cuba-krise. Nu burde det være indlysende for enhver, at hvis NATO forsøger at gøre det samme den anden vej rundt, ved at bringe offensive våbensystemer til Ruslands grænse, ville det være en omvendt Cuba-krise. Det var der, krigen i Ukraine virkelig startede: Den startede for alvor i 2014.

Derefter blev sanktionsregimet mod Rusland mere og mere brutalt. Til sidst førte det endda til en bevæbning af dollaren, efter at den særlige militære operation blev søsat den 24. februar 2022. På dette tidspunkt gik vi ind i den nuværende situations konfrontatoriske fase. For de vestlige demokratier – og jeg er næsten nødt til at sætte ordet “demokratier” i anførselstegn – forsøgte hele tiden at trække størstedelen af landene i det Globale Syd, i Afrika, Latinamerika og Asien, over i de såkaldte “demokratiers” lejr. Men landene i det Globale Syd så på hele denne situation, og da de havde været ofre for kolonialisme i næsten 600 år, købte de ikke den fortælling, som de amerikanske og europæiske medier bragte, og de nægtede at tage Vestens parti og insisterede dybest set på at forblive neutrale. Fra det tidspunkt skete der en fuldstændig eksplosiv udvikling af traditionen og erindringen om den Alliancefri Bevægelse: Ånden fra Bandung, den første afro-asiatiske konference i 1955, som kom gevaldigt tilbage kan man sige, og landene i det Globale Syd, der blev mere og mere opmuntret af Kina, fordi de for første gang havde et alternativ for udvikling, mens Vesten i alle årene før ikke havde givet dem kredit for at opbygge infrastruktur. Hvorfor gav europæerne dem ikke langsigtede, lavtforrentede lån til at opbygge infrastruktur – havne, jernbaner, industriparker – i årene efter Anden Verdenskrig? Det gjorde de ikke. I stedet havde de IMF’s betingelser, som betød, at de såkaldte tredjeverdenslande skulle bruge de penge, de tjente på at eksportere råmaterialer, ikke til at investere i sundhedsvæsener, ikke til at investere i infrastruktur, men først til at betale deres gæld til bankerne i Paris-klubben.

Så det der skete var, at det Globale Syd blev stærkere og stærkere. BRIKS-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – blev mere aktive. I slutningen af sidste år, på BRIKS-topmødet i Johannesburg, besluttede de at blive til BRIKS Plus. Fra 1. januar i år er det BRIKS-10: Etiopien, Egypten, Saudi-Arabien (som er i færd med at blive medlem), Emiraterne og Iran er alle medlemmer af BRIKS. Og omkring 30-40 andre lande har allerede ansøgt om at blive en del af det nye økonomiske system, som også har til hensigt at skabe en ny reservevaluta, så de kan få deres eget økonomiske system. Efter at dollaren blev gjort til et våben, da de amerikanske og europæiske banker konfiskerede russiske aktiver for omkring 300 milliarder dollars og afghanske aktiver for 9,5 milliarder dollars, begyndte disse lande at sige: “Måske er det ikke så sikkert at have sine aktiver i dollars. Måske skulle vi handle i vores egne valutaer – reais, rubler, rupees, renminbi og rand, blandt andre.

Det er dybest set der, vi er lige nu, for i år har Rusland formandskabet for BRIKS Plus. Og jeg forventer absolut, at BRIKS i den nuværende situation vil tage et kæmpe skridt fremad og blive et nyt økonomisk system. Det er et system, der er meget forskelligt fra den såkaldte regelbaserede orden, fordi de ikke har et sekretariat, de har ikke en fælles politik, som de ønsker at påtvinge resten af verden. Men blandt dem respekterer de hinandens suverænitet, forskellige sociale systemer, og at hvert land kan vælge sin egen udviklingsvej.

Jeg mener, at der må være et andet punkt i billedet. Sydafrikas nylige sagsanlæg mod Israel for folkedrab i Gaza er en verdenshistorisk begivenhed, for som mange har sagt, hvordan kan man benægte, at der foregår folkedrab i Gaza, når tv-stationer i hele verden sender live om hvad der foregår i Gaza hver dag? Når man afspærrer en lillebitte stribe land og sørger for, at der ikke kommer mad, elektricitet, medicin eller vand ind i tre måneder eller mere, og når selv FN siger, at antallet af mennesker, der forventes at dø af sygdom som følge af dette, vil være meget højere end antallet af mennesker, der er døde af bombardementerne, så er hensigten meget, meget klar.

Så ved Den Internationale Domstol i Haag præsenterede den sydafrikanske regering denne sag med 84 siders dokumentation af, hvad der foregår i Gaza. Jeg så de første tre timer af præsentationen og en del af de sidste tre timer. Jeg har aldrig set et så vandtæt juridisk argument, der ikke kun viser omfanget af den humanitære krise, men også den klare hensigt. Når du har alle de øverste embedsmænd i Israel, der taler om Amalek, taler om dyr, at ingen skal overleve, og så ser du [IDF]-soldaterne danse, i en vanvittig tilstand.

Under alle omstændigheder mener jeg, at betydningen af dette er historisk, fordi det beviser, at landet Sydafrika, som gennemgik apartheid og overvandt et system med racisme af den værste slags, har taget føringen for hele verden. Når Vesten, disse lande med de såkaldte høje moralske standarder, taler om demokrati og menneskerettigheder, når de konfronteres med denne utrolige situation i Gaza, dækker de over det og bringer det ikke for Verdensdomstolen. Det var Sydafrika, der reddede menneskehedens ære. Det er symptomatisk for den slags forandring, vi ser i verden lige nu. Jeg tror, det vil give genlyd, fordi hele den Globale Majoritet er på Sydafrikas side. Og jeg er meget ked af at sige det, men Tyskland har valgt den forkerte side i denne kamp ved at stille sig på USA’s og Israels side med det falske argument, at fordi Tyskland begik folkemord for mere end 80 år siden, er vi nødt til at holde med Israel, uanset hvad de gør. Det er en forkert idé, og jeg er meget ked af det, og forhåbentlig kan vi rette op på det.

Jeg håber, at vi kan rette op på det, for der er noget positivt at rapportere fra Tyskland: For et par uger siden begyndte tyske landmænd næsten uventet at gå på gaden for at protestere mod nedskæringer i deres forskellige budgetter og brændstoftilskud, som truer med at få dem til at gå fallit. De er på gaden nu: De samlede mere end 100.000 traktorer på én dag. De har stort set blokeret alle de store motorveje. De har demonstreret i en hel uge, og de stopper ikke. De forener sig nu med lastbilchaufførerne, som også protesterer, og mange andre dele af befolkningen støtter dem, fordi deres eget levebrød er på spil: Bagerne, restauratørerne, andre faggrupper. Forhåbentlig vil industrialisterne indse, at de er i en lignende situation, for det nuværende neoliberale system truer med at køre Tyskland helt i sænk.

Lad mig nu komme med en anden pointe, og det er: Jeg tror, at det vi ser lige nu med de tyske landmænds kamp og kampen i det Globale Syd, faktisk er den samme kamp! Det er måske ikke indlysende for folk i Bayern eller i Somalia – de ser det måske ikke på den måde. Men hvis man virkelig forstår, hvad der foregår, er det faktisk den samme kamp. For hvad er det, landene i det Globale Syd kæmper imod? De kæmper mod et system, der kontrollerer handelsbetingelserne. De kræver nu, at alle lande i udviklingssektoren ikke kun har ret til at udvikle deres egne ressourcer, men også til at øge produktionskæden, værdikæden i deres eget land, ved at udvikle industri, landbrug, infrastruktur, bygge nye byer, gå ind i nye områder inden for videnskab og teknologi; med andre ord at blive et mellemindkomstland i den nærmeste fremtid. Hvem forsøger at blokere for det? Det er de finansielle institutioner, Wall Street, City of London, det er det militærindustrielle kompleks i Nord, NATO og fødevarekartellerne! Hvis man ser på oversigterne over, hvem der sidder på magten i Wall Street, i City of London og andre finanscentre, så er disse komplekser, det finansielle, det militær-industrielle, fødevarekartellerne, genforsikringsselskaberne, så sammenflettede, at man ikke kan adskille dem en tøddel.

Så bønderne, der kæmper mod de samme karteller, og udviklingslandene, der kæmper mod det samme, har meget mere til fælles, end man skulle tro. En af de ting, vi ønsker at gøre, er at bringe disse to stærke bevægelser sammen, så de bliver til én, for jeg tror, at den eneste måde at komme ud af denne krise på er at forene Europas og USA’s befolkninger med befolkningerne i det Globale Syd. Jeg kan ikke se nogen anden løsning, for det er det eneste nye paradigme, vi kan opnå. Vi skal opnå dette nye paradigme ved at gøre en ende på 600 års kolonistyre af det Globale Syd.

Lad mig kort introducere mine ti principper, eftersom jeg for omkring to år siden begyndte at foreslå en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som skal erstatte den nuværende geopolitiske orden. Hvis nogle af jer allerede har tænkt over det, vil jeg gerne have, at vi diskuterer, hvordan vi rent faktisk får en sådan ny sikkerhedsorden på bordet. De ti principper, som jeg har foreslået: For det første skal hvert lands absolutte suverænitet respekteres. Der skal være en absolut afskaffelse af fattigdom på hele planeten. Universel sundhedspleje i alle lande; universel uddannelse for alle nyfødte børn og voksne. Et kreditsystem, der kan finansiere dette. En verdenslandbro til at bringe infrastruktur til alle hjørner af planeten. Og så tre filosofiske ideer – denne metode med sammenfald af modsætninger som en metode til at løse problemer, og diskussionen om, hvordan man finder frem til sandheden. Hvordan skelner man mellem meninger og fortællinger og den egentlige sandhed? Og der er en metode, som naturvidenskaben giver os lige nu som en måde til faktisk at finde sandheden og effekten af ideer i det fysiske univers. Og endelig diskussionen om billedet af mennesket, at mennesket i sig selv er godt. Det er ikke en alt for lang diskussion, men vi kan vende tilbage til den i spørgsmål og svar.

Jeg vil gerne introducere en anden tankegang. Det vil sige, at jeg gerne vil opmuntre jer alle sammen og faktisk gøre jer interesserede i at studere min afdøde mands, Lyndon LaRouches, ideer. For det faktum, at vores bevægelse overhovedet eksisterer, er et mirakel. Vi burde være knust og ikke eksistere, udslettet fra jordens overflade. Hvorfor? Fordi Lyndon LaRouche har udviklet en metodisk tankegang, der er vejen til at sætte folk fri, hvordan man frigør sin egen kreativitet og giver en nøglen til, at næsten alle faktisk kan blive et geni – men det kræver en vis mængde flid, det falder ikke ned som manna fra himlen, men det kræver arbejde.

Lad mig give jer nogle ideer om, hvorfor jeg siger dette. Vores bevægelse er baseret på Lyndon LaRouches ideer, som udviklede en tænkemåde, der er baseret på fysisk økonomi; den er baseret på en metode til at identificere tænkningens aksiomer, ikke bare gå ud fra hvad folk siger, men straks se analytisk på det, identificere de aksiomer og antagelser, der ligger til grund for visse udsagn, og på den måde finder man en umiskendelig nøgle til ethvert vidensområde. Denne måde at tænke på gjorde det muligt for ham at lave en prognose om den nuværende situation, hvor vi har et systemisk sammenbrud af den neoliberale orden. Han erkendte dette allerede i 1971, da præsident Nixon fjernede dollaren fra guldreservestandarden og indførte flydende valutakurser. Fordi han erkendte, at afviklingen af det gamle Bretton Woods-system – efterkrigstidens kreditsystem – og dets erstatning med et system, der er fuldstændig gearet til at maksimere profit og derfor tilsidesætter befolkningens fælles interesser, uundgåeligt ville føre til en ny depression, en ny fascisme og faren for en ny atomkrig, medmindre man erstatter dette system med en helt anden økonomisk orden.

Jeg kan kun opfordre jer til at kigge på de skrifter, vi har udgivet i løbet af de sidste 50 år, for at se hvor absolut præcis han var i at forudsige hver eneste vending til det værre i det nuværende finansielle system. Mange aviser og liberale økonomer har i dag insisteret på, at ingen økonom nogensinde kunne vide, at verdens finanssystem ville komme ud i den nuværende krise. Vi kan bevise, at det ikke er sandt, fordi han identificerede alle de trin, der skete, med absolut præcision: Grunden til, at USA’s økonomi er i så dårlig stand, bortset fra det militær-industrielle kompleks, er, at de har outsourcet deres produktion til billige arbejdsmarkeder; de har skiftet fra en orientering mod det fælles bedste til et samfund, hvor aktionærernes værdi er i højsædet; de har skiftet fra at have fuld kædeproduktion i deres eget land; De gik over til just-in-time; de gik mere og mere over til ideen om, at penge skaber penge, hvilket endte i derivathandelen, som nu beløber sig til 2 billiarder dollars i udestående derivatkontrakter, der ikke kan betales, og det er derfor, vi lige nu er i fare for et totalt sammenbrud af det finansielle system.

Denne måde at tænke på er i høj grad relateret til at forstå, hvad det er, der bevæger samfundet fremad; hvad er kilden til rigdom? Det er nemlig udelukkende individets kreative kræfter, der er i stand til at blive ved med at komme med nye ideer, at blive ved med at identificere kvalitative gennembrud i videnskab, i stor kunst; at identificere principper, der giver os ny indsigt i, hvordan det fysiske univers fungerer. Når vi anvender disse principper i produktionsprocessen, fører det til en stigning i menneskelig produktivitet, industriel kapacitet og produktivitet generelt, hvilket fører til en stigning i fysisk velstand, igen og igen og igen. Så det er ikke besiddelsen af råmaterialer. Det er ikke kontrollen over handelsbetingelserne – hvad markedsøkonomerne siger: Det er udelukkende det menneskelige sinds evne til at bruge sine kreative åndsevner til at opdage fysiske principper, kvalitativt nye principper. Og derefter at anvende dem i produktionen og på den måde øge menneskets magt over naturen og over universet. Og det er den ret, som udviklingslandene er blevet nægtet indtil den seneste strid, hvor det Globale Syd insisterer på, at man skal anvende sin medfødte ret til at tillempe dette princip på sine egne økonomier.

Dette er dybest set relateret til billedet af mennesket. Økologerne forsøger at overbevise folk om, at mennesket er en parasit, at mennesket er en byrde for naturen. Nogle går endda så langt som til at sige, at kvinder ikke bør få børn mere, fordi hvert nyfødt barn er en byrde for naturen – der er bøger af den slags i Tyskland og USA. Nogle andre siger, at mennesket kun er naturens forvalter, og at det ikke bør være anderledes end de andre arter; at selv planter har de samme rettigheder som mennesket. Jeg mener, at det er et fundamentalt forkert begreb, og Lyndon LaRouche erkendte det meget tidligt i sit kreative arbejde, som faktisk varede, vil jeg sige, otte årtier (ja, det er stort set rigtigt). Meget tidligt erkendte han vigtigheden af rumrejser. Det er meget, meget vigtigt for unge mennesker i dag, for vi har en enorm kulturel krise. Der er undersøgelser overalt, der konkluderer, at unge mennesker har en koncentrationsevne som en græshoppe; de er gift med deres elektroniske apparater; og de er i stigende grad ude af stand til at indgå i socialt samspil og tænke på en verden og deres eget liv, der ikke er her og nu.

Lyndon LaRouche har holdt mange taler om, hvorfor det er så vigtigt at løfte øjnene og sindet mod stjernerne og begynde at tænke på rumvidenskab og rumrejser. Det indlysende faktum, som alle, der begynder at undersøge det, er klar over, er, at vores planet, Jorden, ikke vil være beboelig for evigt, men at vores planet på grund af visse processer i galaksen og Mælkevejens cyklus engang om cirka 2 milliarder år ikke vil være så beboelig længere. Vi er nødt til at tænke på at udbrede os i universet i almindelighed.

Det bringer alle de rigtige udfordringer med sig. Og så sent som i går landede japanerne et objekt på månen – det fungerer måske ikke perfekt, men de er nu den femte nation, der har gjort det. Det er meget tydeligt, at vores nuværende fase af rumforskning er i begynderstadiet. Og hvis man tænker på to, tre, fire generationer frem i tiden, så vil tanken om, at når vi først har mestret forskellige brændstoffer til rumfart, som for eksempel fusion, så vil rejsetiden til Mars og andre planeter blive meget kortere, og derfor vil det blive meget mere realistisk, at vi udforsker det nære rum. I det øjeblik vi forlader Jorden, forlader vi Jordens gravitationszone, og derfor træder vi ind i et relativistisk rum og en relativistisk tid. Det ændrer fuldstændigt den type fysiske love, vi skal forholde os til, og som Einstein gjorde det muligt for os overhovedet at tænke på. Og selv før det havde Ibn Sina lignende ideer, men det er en anden diskussion.

Hvis man tænker på, at vi med vores liv ikke kun skal løse problemerne med den nuværende omstilling af en gammel orden, som stadig er kolonial, til et nyt paradigme, hvor den ene menneskehed vil være den første overvejelse. Især når vi tænker på rumfart, vil begrebet én menneskehed blive meget mere indlysende. Vi skal ikke tænke på, hvem der kontrollerer månen, eller andre fjollede overskrifter, man kan læse i disse dage, eller hvem der vil gøre rummet til genstand for våben for bedre at kunne føre krig mod Jorden fra rummet. Nej, det handler om selve identiteten af, hvem vi er i universet. Hvis man f.eks. ser på, hvad Hubble-teleskopet eller nu James Webb-teleskopet har fundet, er der mindst 2 billioner galakser. Det er for mig en af de mest overvældende ideer: Når man kigger op på stjernerne, tænker man, at der er så mange stjerner. Men det er kun toppen af isbjerget. To billioner galakser – vi er kun i begyndelsen af udforskningen af, hvad universet handler om, hvordan det fungerer, og hvordan vi kan opretholde den menneskelige arts eksistens på en udødelig måde.

Det er klart, at vi alle er dødelige. Vi bliver født, og vi dør. Og det korte tidsrum mellem disse to begivenheder bliver spildt af de fleste mennesker, for før de overhovedet får tanken om, at de kunne bidrage med noget varigt med deres liv, er de blevet gamle og senile og har forpasset muligheden for at gøre det. Men virkeligheden er, at når man først forstår, at vores identitet som mennesker ikke er begrænset til vores biologiske eksistens, men at hvis vi virkelig udvikler vores kreative potentiale og bidrager med noget viden til den eksisterende viden om menneskeheden som helhed, og på den måde øger menneskehedens evne til en varig eksistens, så vil dette eksistere, selv efter at vi er gået bort. Og på denne måde, ligesom vi skaber udødelige ideer inden for videnskab og kunst, bidrager vi til den menneskelige arts udødelighed som helhed, men deltager også i denne udødelighed, når vi skaber sådanne værdifulde ideer.

Jeg har et absolut optimistisk syn på menneskehedens fremtid, for jeg tror, at når først vi skaber en verden, hvor geopolitisk konfrontation overvindes af ideen om, at vi har nye relationer mellem nationer, hvor vi respekterer hinanden og bringer de bedste traditioner frem; at vi har en dialog mellem civilisationer og kulturer, hvor hver nation og hver civilisation virkeliggører det bedste, den nogensinde har produceret i form af kultur, poesi, videnskab; alle de smukke ting, som folk har produceret i tidligere generationer, og vi går i dialog med andre nationer og bringer det bedste frem, de nogensinde har produceret, så vil vi virkelig vokse op. Jeg tror, at den nuværende situation i verden, som jeg altid sammenligner med fireårige drenge – jeg har en skræk for disse fireårige drenge, fordi de har en tendens til at sparke hinanden – og vi som nationer bør ikke opføre os som fireårige drenge. Men hvis vi udvikler vores kreativitet på den måde, jeg prøvede at beskrive tidligere, i forhold til det kreative potentiale hos den anden person, den anden nation, og omvendt, så vil vi træde ind i den menneskelige voksenalder. Der er absolut ingen grænser for, hvad vi kan udrette som den eneste kreative art, der er kendt i universet indtil videre.

Jeg tror, at vi er ved at være der. Det er derfor, jeg siger, at dette er det mest spændende øjeblik i historien, for mens truslen om total udslettelse i en atomkrig aldrig har været så stor, som den er nu, på samme tid, hvis vi kan overvinde denne nuværende vanskelighed – for i historiens lange bue er det ikke mere end en vanskelighed – og faktisk virkelig indse, hvem vi er som en kreativ art, tror jeg, at vi går ind i en periode, en ny renæssance, der vil være meget mere human og meget smukkere end noget, vi har oplevet før. Og jeg vil gerne invitere jer til at være en del af det og se jer selv som en skaber af det, ikke bare sidde der og se det udfolde sig, men at blive en aktiv del af at gøre vores verden mere menneskelig, mere beboelig og smukkere. Tak skal I have.

Afsluttende bemærkninger

Jeg synes, vi skal finde en måde at holde kontakten med alle de mennesker, der har deltaget i denne dialog, og forhåbentlig mange flere, der vil deltage i fremtiden. Måske kan vi overveje en WhatsApp-gruppe eller en anden gruppe, så alle kan kommunikere med hinanden, så vi kan holde kontakten.

Så vil jeg gerne spørge deltagerne, om det er okay med jer, at jeg føler, at vi er nødt til at gøre noget for at støtte den sydafrikanske regering. Jeg vil gerne foreslå, hvis vi kan blive enige, at vi sender et budskab om støtte til den sydafrikanske regering – ikke for at gøre noget konkret, men bare som en erklæring fra de unge, der er repræsenteret i dette panel, om at vi støtter dem, og at vi ønsker at fortsætte med at opmuntre deres kamp.

Og jeg vil foreslå alle deltagerne, hvis I har sociale netværk eller venner eller grupper, at dele den sydafrikanske regerings argumenter ved domstolen i Haag. For jeg har ikke set en mere kortfattet og absolut lufttæt præsentation af sagen, der opsummerer alt det, jeg selv har set i de sidste tre måneder. Jeg tror, det er vigtigt, især i lyset af kontrollen med medierne, at hvis hele verden ved, hvad der blev sagt der, tror jeg, det vil have en meget stor indflydelse.

Så jeg vil gerne foreslå disse tre konkrete handlinger og takke jer for jeres deltagelse. Lad os forsøge at opbygge denne proces, for jeg tror virkelig, at kun hvis “verdens borgere forener sig”, har vi mulighed for at skabe en verden, som den burde være. Jeg ved, at BRIKS forsøger at gøre det, men jeg tror, at det virkelige problem vil være at få en form for samarbejde mellem velmenende mennesker i Nord, i Europa, i USA og menneskerne i det Globale Syd, og det er en bro, som kun vi kan bygge. Jeg er helt sikker på, at uden dette er faren for, at det ikke bliver løst fredeligt, fortsat meget, meget stor. Så jeg mener, at vores indsats, og jeres indsats for at slutte jer til os, er af verdenshistorisk betydning.




Verdenshistorie, skabt i Syden

Ikke korrekturlæst

23. januar 2024
Med over 3.000 delegerede, der repræsenterede 120 nationer ved det netop afsluttede NAM-møde ( Alliancefri Bevægelse), og det efterfølgende møde i 77-gruppen i den samme værtsby umiddelbart efter, kan man sige, at størstedelen af verdens befolkning har været involveret i drøftelser, som verdens ledere har indkaldt til – ikke i Davos, Schweiz, men i Kampala, Uganda. “Hold da op, hvor verden har forandret sig,” sagde Alice i Schweiz. “Det viser sig, at Henry Kissinger tog fejl – historien skabes i Syden. “

Ja, Davos-konferencen den 15.-19. januar, som fejlagtigt blev kaldt “World Economic Forum”, samlede 3.000 deltagere og 120 nationer – men det gjorde konferencen for den Alliancefri Bevægelse også. Den reelle, fysiske økonomiske magt flytter sig globalt, minut for minut. Rusland, Kina og Indien ved det, og det samme gør hele det afrikanske kontinent med dets 54 nationer. I dag bor 55% af menneskeheden, 4 milliarder mennesker, i byområder. Ingen af de 10 største byer i verden ligger i Europa eller USA, og Tokyos befolkning er næsten større end hele Canada. Hele Anglosfæren, land og by, udgør ikke mere end 1,5 milliarder mennesker, mindre end 40% af verdens befolkning i byerne, og er kun omkring 20% eller mindre af menneskeheden.

I 2050 – en generation fra nu – vil byerne være hjemsted for 68%, langt over to tredjedele, af de næsten 10 milliarder mennesker, der vil bo på planeten. Omkring 2,5 milliarder mennesker vil bo i Afrika, hvilket svarer til størrelsen af hele verdens befolkning i 1950. Og selvom NATO’s militær-finansielle “Delian League” måske stadig virker dominerende, blev vejen frem for menneskeheden udtrykt i et spørgsmål stillet af værten for mødet i Alliancefri Bevægelse, Ugandas præsident Yoweri Museveni: “Jeg undrer mig over, hvorfor globale økonomiske aktører ikke forstår, at velstand for hele verdens befolkning er til gavn for alle, men i stedet vælger politikker, der holder flertallet i fattigdom.” Befolkningskrige, som NATO/Ruslands krig i Ukraine og den nuværende etniske udrensning i Gaza, er den største ødelæggelse af liv, og dermed velstand, man kan forestille sig.

Den 47 artikler store Kampala-erklæring fra den Alliancefri Bevægelse “fordømmer på det kraftigste den ulovlige israelske militære aggression mod Gazastriben, de vilkårlige angreb på palæstinensiske civile og civile genstande, tvangsforflytningen af den palæstinensiske befolkning og opfordrer desuden til en øjeblikkelig og varig humanitær våbenhvile.” Den alliancefri bevægelses konference noterede sig også positivt den Sydafrikanske regerings handlinger i dens appel til den Internationale Domstol den 11. januar om at standse folkemordet i Gaza. To hundrede amerikanske kongresmedlemmer tog det også til efterretning, negativt, og fordømte Sydafrika for deres initiativ. Men Slovenien, Spanien og de 57 medlemmer af Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) har støttet Sydafrika fuldt ud. Talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, reagerede kraftigt på Tysklands støtte til Israel ved ICJ og fordømmelsen af Sydafrika. “Hvad angår Mellemøsten, kunne Olaf Scholz’ regering have undladt at tage dette initiativ, ikke kun i betragtning af indenrigspolitikken, men også den forargelse, som den kollektive afstraffelse af palæstinenserne i Gaza har skabt rundt omkring i verden, især i landene i det Globale Syd. Vi har allerede hørt embedsmænd fordømme denne fejlagtige tilgang på højeste niveau. Namibias præsident Hage Geingob opfordrede Tyskland til ikke at foretage sig noget i dette ekstremt følsomme spørgsmål, da Tyskland selv endnu ikke har gjort skaden god igen efter de forbrydelser mod menneskeheden, det har begået i Afrika. Dette refererer til, hvad der skete i 1904-1908, da den tyske sydvestafrikanske administration udryddede titusinder af mennesker, der tilhørte de etniske grupper Herero og Nama.”

I udtalelsen fra Centret for Konstitutionelle Rettigheder den 10. januar om Sydafrikas retssag mod Israel for folkedrab stod der bl.a: “Vi forventer, at Den Internationale Domstol finder, at Sydafrikas omfattende ansøgning, der beskriver Israels folkemorderiske handlinger, opfylder standarderne for at udstede midlertidige foranstaltninger for Israel til at afslutte det militære angreb på Gaza og afstå fra at dræbe, tvangsforflytte og nægte grundlæggende livsfornødenheder for palæstinensere i Gaza – i virkeligheden beordre foranstaltninger til at stoppe et folkemord, der udfolder sig….”

Bemærk, at denne fredag, den 26. januar, “vil Centret for Konstitutionelle Rettigheder være i USA’s føderale domstol i vores egen sag, hvor vi sagsøger præsident Biden, minister Blinken og minister Austin for deres manglende evne til at forhindre – og medvirken til – folkemordet…. Det er på tide, at USA stopper sin selektive støtte til international lov og i stedet overholder sine egne forpligtelser til at forhindre og straffe folkedrab i alle tilfælde.

“Den 26. januar vil en føderal domstol i Oakland behandle den sag, vi har anlagt på vegne af palæstinensiske menneskerettighedsgrupper og enkeltpersoner. Enhver afgørelse fra ICJ mod Israel vil få konsekvenser for andre deltagende stater – herunder USA – som har undladt at forhindre eller har været medskyldige i folkedrab, som folkedrabskonventionen forbyder….”

Det er selvfølgelig det, verden skal gøre nu. Der er 25.000 døde i Gaza, og yderligere 580.000 kan/vil dø som følge af affolkningen og ødelæggelsen af Gaza City og Gaza generelt i forsøget på at bombe et af de tættest befolkede områder på jorden tilbage til stenalderen. Vi må stoppe dette ved at vise international solidaritet: Menneskelighed for fred og udvikling. Den kamp, der viser sig blandt medlemmer af landbrugssektoren i Europa – Holland, Tyskland, Polen, Frankrig, Spanien, for at nævne de seneste tilfælde – har rekrutteret sundhedspersonale, lastbilchauffører, små virksomheder, dvs. sektorer uden for landbruget, til at se, at “din kamp er min kamp”, og at kamp i solidaritet er vejen til at vinde.

I USA er der det interessante eksempel med UAW – hvis navn ikke er “United Auto Workers”, men “International Union, Auto, Aerospace and Agricultural Implement Workers”, og som har støttet en afslutning på konflikten i Gaza. Den 1. december blev UAW-repræsentant Brandon Mancilla citeret i London Guardian for at sige, “at UAW International har tilsluttet sig opfordringen til en våbenhvile i Israel og Palæstina. Fra modstand mod fascisme under Anden Verdenskrig til mobilisering mod apartheid i Sydafrika og Contra-krigen har UAW konsekvent stået for retfærdighed over hele kloden. En arbejderbevægelse, der kæmper for social og økonomisk retfærdighed for alle arbejdere, må altid stå imod krig og for fred.

“Vores internationale bestyrelse vil også danne en arbejdsgruppe for afhændelse og retfærdig overgang, der skal studere Israels og Palæstinas historie, vores fagforenings økonomiske bånd til konflikten og undersøge, hvordan vi kan få en retfærdig overgang for amerikanske arbejdere fra krig til fred.” UAW har en komité for retfærdig overgang, hvis opgave det er “at undersøge størrelsen, omfanget og virkningen af det amerikanske militærindustrielle kompleks, der beskæftiger tusindvis af UAW-medlemmer og dominerer den globale våbenhandel. Og at tænke over, hvad det ville betyde faktisk at have en retfærdig overgang, hvad man plejede at kalde fredskonvertering af folk, der arbejder i våben- og forsvarsindustrien til noget andet. “

Men tiden er ikke på vores side. Da “Dommedagsuret” for 2024 blev afsløret i dag, stod det stadig på 90 sekunder i midnat. Californiens tidligere guvernør Jerry Brown, som nu er formand for organisationen Bulletin of the Atomic Scientists, sagde: “Som på Titanic styrer lederne verden mod en katastrofe – flere atombomber, enorme CO2-udledninger, farlige patogener og kunstig intelligens. Kun de store magter som Kina, USA og Rusland kan trække os tilbage. På trods af dybe modsætninger må de samarbejde – ellers er vi dødsdømte.” Hvad er du, hvad er vi, forpligtet og parat til at gøre?

Schiller Instituttets nylige ” Sværd til plovjern”-arbejde har allerede gjort meget af det tunge arbejde i denne sag. I sit indlæg fra december, “Sværd til plovjern: Et julebudskab i krigstid”, sagde Helga Zepp-LaRouche: “Den største vanskelighed ligger i den kendsgerning, at en stor del af den økonomiske kapacitet i USA, og en voksende del af den i Europa, er blevet overtaget af det militær-industrielle kompleks (MIC) og er så tæt sammenvævet med de store investeringsselskaber og kapitalforvaltningsselskaber på Wall Street og i City of London, at en bedre betegnelse er det militær-industrielle-finansielle kompleks (MIFC).” ….

“Teknisk set ville det være relativt let at omstille disse kapaciteter til civile formål og i stedet for at producere bombefly, jagerfly og missiler producere moderne højhastighedstog, iboende sikre atomreaktorer af 4. generation og atomfusionsreaktorer samt rumstationer til international rumfart. Med andre ord kunne al den industrielle kapacitet, der i øjeblikket bruges til at ødelægge faktiske fysiske værdier – hvad kan våbensystemer ellers bruges til – bruges til at producere nyttige varer, der fremmer det fælles bedste. I stedet for kampvogne og ammunition kunne de producere skoler og hospitaler og hjælpe vores nationer med at få fremgangsrige økonomier igen!”

Dette er den fysiske økonomi i den nye strategiske og udviklingsmæssige arkitektur. Det kræver også et nyt diplomati. I en tale til Vatikanets diplomatiske korps i 2016 sagde pave Frans: “Det er ikke nok at pege fingre eller angribe dem, der ikke tænker som os. Det er en elendig taktik i nutidens politiske og kulturelle krige, men det kan ikke være Kirkens metode. Vores blik skal være bredt og dybt. Dannelsen af samvittigheder er vores første kærlighedspligt, og det kræver finfølelse og udholdenhed i udførelsen.”

Det første skridt i denne samvittighedsdannelse er at se denne sandhed i øjnene – den første sætning i Zepp-LaRouches “Budskab i krigstid”: “Ingen vil være i stand til at hævde, som historikere sagde om Første Verdenskrig, at vi gik i søvne ind i Tredje Verdenskrig.” Vi er ikke “øjenløse i Gaza”. Vi ved og er ansvarlige over for hele historien for, hvad vi får verden til at gøre, eller ikke gøre, nu.

Foto: Wikimedia Commons




Døende tricks i et døende system – tilfældet Tyskland

Ikke korrekturlæst

22. januar 2024 (EIRNS) – “Vi befinder os i en periode med tektoniske forandringer, og når man er i en periode, hvor et system kollapser og et nyt opstår, fungerer reglerne i den såkaldte ‘regelbaserede orden’ på en eller anden måde ikke længere. Metoden til at manipulere befolkningen er hurtigt ved at nå det punkt, som Lincoln talte om, at man ikke kan narre alle mennesker hele tiden, og dette er et af de øjeblikke, der går i opfyldelse.”

Sådan indledte Helga Zepp-LaRouche en diskussion med samarbejdspartnere mandag den 22. januar med henvisning til den utroligt tumultariske situation, verden befinder sig i i dag, og sindssygen hos dem, der forsøger at standse historiens gang. En central rolle i dette spiller situationen i Europa, hvor landsdækkende landmandsdemonstrationer har skyllet ind over Tyskland og Europa som helhed, og hvor der nu gøres en indsats for at ændre emnet til “alt andet end” virkeligheden.

En konstrueret protestbevægelse er nu brudt ud over hele Tyskland, hvor hundredtusinder af mennesker er mødt op for at protestere mod truslen om “fascisme” og en formodet højreorienteret magtovertagelse – den samme fortælling, som for nylig er blevet brugt mod landmændenes og producenternes helt berettigede protester. Sporene efter denne ildelugtende operation fører tilbage til nogle af de værste oligarkiske netværk og regeringsoperationer i verden, og det er et klart forsøg på at standse den bølge af protester mod den døds- og sammenbrudspolitik, som er ved at gribe de vestlige lande.

På trods af det fortsætter bølgen af bondeprotester med at skylle hen over Europa, og i løbet af de sidste par dage har der været demonstrationer i Østrig, Italien og Frankrig, og der er snart flere på vej i Spanien og Holland. I alle tilfælde har landmændene reel folkelig opbakning, da de bidrager til den reelle velfærd for alle borgere i deres lande, og de kræver, at de får lov til at fortsætte med at gøre det. På trods af beskidte operationer imod det, er det ikke noget, der vil blive fejet ind under gulvtæppet.

I samme kategori er briternes forsøg på at afskærme amerikansk politik fra en uundgåelig krig med Iran, som en artikel den 21. januar i City of Londons berygtede talerør The Economist forsøger at gøre. Biden-administrationen står over for et uløseligt dilemma i regionen, skriver de: “Hvis man ikke gør noget, ser USA svag ud; hvis man gør gengæld, risikerer præsidenten en ny krig i et valgår.” The Economist insisterer især på, at det er “et problem uden en løsning,” og ignorerer fuldstændig det faktum, at der foregår et folkemord i Gaza, som øger de regionale spændinger (og som helt sikkert kunne stoppes), eller det faktum, at to tidligere fjender – Iran og Saudi-Arabien – sidste år underskrev en aftale med Kina om en genstart af forbindelserne under Kinas anderledes diplomatiske tilgang. Fredelige relationer på niveau med et win-win-paradigme er ikke en mulighed for briterne, som kun insisterer på, at “administrationen i sidste ende ikke vil have andet valg end at slå til mod IRGC,” Irans Revolutionsgarden.

Samtidig befinder verden sig fortsat i en enormt farlig periode som følge af det overbelastede, bankerotte og kollapsende vestlige system. Den amerikanske centralbank har udlånt større og større mængder penge for at holde det finansielle system oven vande midt i de voksende tegn på en likviditetskrise. Og derivatmarkedet – langt den største sektor af højt gearede finansielle aktiver – vokser nu hurtigt efter at have været næsten stagnerende i et årti, hvilket skaber en større og større boble, som til sidst vil springe.

Føj til denne fare den voksende konflikt i Sydvestasien som følge af massemordet i Gaza, og forsøgene på at omdanne Europa og NATO til krigsøkonomier, der er positioneret til en langsigtet konfrontation med Rusland, og krisen bliver tydelig. Hver af disse konflikter kunne hurtigt bringes til ophør, hvis det ikke var for den angloamerikanske maskines hybris og imperiale ambitioner, som insisterer på at påtvinge resten af verden deres “værdier”, selv hvis det betyder, at man rasler med atomsablen i processen.

Men som situationen i Tyskland og Europa viser, bliver det stadig sværere at skjule systemets fiasko, og de gamle tricks virker ikke så godt længere – heller ikke i NATO-land selv. Udfordringen er at få folk til at forstå sammenhængen mellem sammenbruddet og fremkomsten af et nyt system, som i stigende grad tager form rundt om i verden, og som BRIKS og det Globale Syd står i spidsen for. Bemærkningerne fra en række ledere ved sidste uges topmøde i den alliancefri bevægelse illustrerer det tydeligt og viser det ændrede miljø, der eksisterer. Der er en reel mulighed for at skabe en ny sikkerheds- og udviklingsarkitektur, som tager hensyn til alles interesser – både de udviklede landes og udviklingslandenes.

Da Helga Zepp-LaRouche opsummerede denne situation under sin diskussion i dag, sagde hun:

“Så der er en masse bevægelse, og det er stadig absolut sandt, at den eneste fredelige vej ud af denne krise er at stoppe geopolitik; at anerkende den kendsgerning, at Rusland og Kina ikke er fjenden; og at vi har en fælles interesse – en fælles menneskehed – i at løse verdenssult, verdenssundhed, rent vand og mange andre ting, herunder fælles rummissioner, fælles udvikling af termonuklear fusion, en fælles kamp mod sygdomme, der endnu ikke er opdaget, og mange sådanne ting. Og vi burde virkelig tage springet til at tænke som den ene menneskehed og stoppe med disse barnlige ting.

“Fordi NATO i mellemtiden har opfordret til krigsberedskab for alle…. De forbereder virkelig befolkningen på krig …. Så vi er nødt til at flytte folk væk fra det og flytte dem ind i et nyt paradigme.”

Foto: EIRNS/Martin Kaiser




Vores bevægelse er baseret på Lyndon LaRouches ideer

Ikke korrekturlæst

21. januar 2024

Lyndon LaRouches politiske bevægelse, som nu ledes af Schiller Instituttets grundlægger Helga Zepp-LaRouche, er tydeligvis blevet en kritisk kraft mod økonomisk kollaps og verdenskrig og i retning af en international udviklingsarkitektur. Flere dage i træk i sidste uge ledede Helga Zepp-LaRouche internationale konferencer med hundredvis af mobiliserede mennesker: først med fredsorganisationer, førende forskere og aktivister; derefter med ungdomsorganisationer og ledere fra hele verden.

Lige nu er det afgørende for at stoppe spredningen af verdenskrigen, at de handler. Og de er ved at lære, hvorfor hele Lyndon LaRouches politiske liv var rettet mod den succesfulde videnskabelige og industrielle udvikling af landene i “det Globale Syd”. Det er for at begrænse eller stoppe denne udvikling, at USA, der blev trukket ind i den britiske kolonialimperialisme, har styrker spredt over 175 lande, ifølge en gennemgang fra BBC den 20. januar. Det er for at forhindre BRIKS-landenes udviklingsfremstød i at blive et nyt internationalt kredit- og udviklingssystem, at USA’s regering læner sig op ad optrapningen af Israels krig mod Gaza og forsøger at antænde brande blandt BRIKS-samarbejdende nationer. Af hensyn til “Wolfowitz-doktrinen” om, at ingen gruppe af nationer må få lov til at konkurrere med USA’s magt, misbruger den grotesk dollarens “reservestatus” til at låne og indsætte et militærbudget på næsten 1 billion dollars om året.

LaRouches bevægelse kæmper for Sydafrikas retfærdige begæring om foranstaltninger ved Verdensdomstolen for at beskytte palæstinenserne mod folkemord. Den genetablerer, gennem Diane Sares kampagne for at blive amerikansk senator, den forsvundne “præsidentielle” kvalitet af politisk lederskab gennem engagement i principper og mod til at have overbevisninger. Dette er principperne og overbevisningerne i LaRouches eksempel.

Zepp-LaRouche forklarede de unge mennesker i den store globale diskussion den 20. januar:

“Vores bevægelse er baseret på Lyndon LaRouches ideer, som udviklede en tænkemåde, der er baseret på fysisk økonomi. Den er baseret på en metode til at identificere tænkningens aksiomer – ikke bare gå ud fra, hvad folk siger, men straks se analytisk på det – identificere de aksiomer og antagelser, som visse udsagn er baseret på; og på den måde finder man en umiskendelig nøgle til ethvert vidensområde. Den måde at tænke på gjorde ham i stand til allerede at lave en prognose om den nuværende situation, hvor vi har et systemisk sammenbrud af den neoliberale orden. Det identificerede han allerede i 1971, da præsident Nixon afkoblede dollaren fra guldreservestandarden og indførte flydende valutakurser. Fordi han erkendte, at nedbrydningen af det gamle Bretton Woods-system – det kreditsystem, der blev etableret i efterkrigstiden – og erstatningen af det med et system, der udelukkende var orienteret mod profitmaksimering, og derfor ikke respekterede den almene befolknings interesser; at det uundgåeligt ville føre til en ny depression, en ny fascisme og faren for en ny atomkrig, medmindre man erstattede dette system med en helt anden økonomisk ordning….

“Den måde at tænke på er i høj grad forbundet med at forstå, hvad det er, der får samfundet til at bevæge sig fremad; hvad er kilden til rigdom? Det er nemlig udelukkende individets kreative kræfter, som igen og igen er i stand til at komme op med nye ideer, identificere værdifulde gennembrud i videnskaben, i stor kunst; identificere principper, som giver os ny indsigt i, hvordan det fysiske univers fungerer. Når vi anvender disse principper i produktionsprocessen, fører det til en forøgelse af folks produktivitet, af den industrielle kapacitet og produktiviteten generelt, hvilket fører til en forøgelse af den fysiske rigdom igen og igen og igen. Så det er ikke besiddelsen af råmaterialer. Det er ikke kontrollen over handelsbetingelserne – hvad markedsøkonomerne siger: Det er udelukkende det menneskelige sinds evne til at bruge sine kreative kræfter til at gøre opdagelser af fysiske principper, nye principper af høj kvalitet. Derefter anvende dem i produktionen og på den måde øge menneskets magt over naturen og over universet. Og det er den ret, som udviklingslandene er blevet nægtet indtil den seneste kamp, hvor det Globale Syd insisterer på, at man er nødt til at anvende sin medfødte ret til at anvende dette princip på sine egne økonomier.”