Leder fra LaRouche PAC, 4. sept., 2017 – De aftaler, der nu indgås på BRIKS-topmødet, der finder sted 3.-5. sept. i Xiamen, Kina, og som er forbundet med det umiddelbart efterfølgende Østlige Økonomiske Forum i Vladivostok, i det fjernøstlige Rusland, vil få stor betydning for udformningen af menneskehedens fremtid i resten af dette århundrede. BRIKS er, som Kinas præsident Xi Jinping påpegede her, en helt ny skabelse inden for verdenspolitik – det er ikke en alliance, men et partnerskab, på vegne af interesserne hos både partnere og dem, der ikke er partnere. Og selv om dets medlemmer alle er lande under udvikling, så er BRIKS nu ansvarlig for 60 % af al vækst i verdensøkonomien i officiel målestok – og for meget mere i en sand videnskabelig målestok. BRIKS eksemplificerer, ligesom Bælte & Vej Initiativet, som det er nært forbundet med – såvel som også Shanghai Samarbejdsorganisationen – det nye paradigme, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har været de intellektuelle fortalere for. Geopolitik har totalt slået fejl. BRIKS er den bølge, der fører til fremtiden. Hvor er det uheldigt, at amerikanere og vesteuropæere ikke må læse om dette og stifte bekendtskab med det; i så fald ville den stærke tendens mod en fornyet moral og enhed i nationen, som vi nu ser bryde ud i hælene på katastrofen med orkanen Harvey, være endnu stærkere.

Det er ikke tilfældigt, at endnu en farlig Koreakrise bryder ind på netop dette håbefulde øjeblik, som signaleres af BRIKS-topmødet og disse forandringer i USA, der finder sted fra det ene øjeblik til det næste. Se på, hvor det finder sted – på Kinas grænse, og på grænsen til Rusland, og til USA’s traktatpartner Sydkorea, og tæt på Japan. Vil vi give lov til, at dette potentiale bliver sprængt i luften? – evt. sammen med en hel masse andet? Under diskussioner om denne seneste Koreakrise i dag sagde Lyndon LaRouche, at det var et direkte resultat af »udefrakommende kræfters« ødelæggelse af den succesfulde politik til at forebygge krig gennem udvikling, som han havde fastlagt i 1990’erne.

Under diskussioner i dag påpegede medlem af LaRouche PAC Policy Committee, Diane Sare, det potentiale, der pludselig mærkes i USA, for, at Kongressen, præsidenten og det amerikanske folk kan komme sammen på vegne af dette lands reelle behov, som det udtrykkes i Lyndon LaRouches Fire Love fra juni 2014, og i USA’s tilslutning til den store verdensmission for menneskehedens fremme, som nu anføres af Kina og Rusland.

Vi nærmer os det historiske momentum for fundamentale forandringer, som vi i så lang tid har forberedt.

Foto: Et møde mellem BRIKS-ledere og ledere af delegationer fra inviterede stater. Xiamen, Kina, 5. september, 2017. (en.kremlin.ru)

29. aug., 2017 – I går meddelte USA’s National Nuclear Security Administration (NNSA), at det havde gennemført sin anden flyvetest af B61-12 atom-tyngdekraftbombe. Testen, hvor to komplette bomber – minus den fysiske atompakke, der får bomben til at eksplodere – blev nedkastet fra et F-15E angrebsfly, »evaluerede våbnets ikke-atomare funktioner og flyets evne til at kaste våbnet«, iflg. NNSA’s pressemeddelelse.

Ud over at erstatte forældet elektronik, tilføjer B61-12 en Præcision Guidance Kit (PGK) til forbedret nøjagtighed, samt en funktion, der kaldes »dial-a-yield« (hvilket vil sige, at man kan tilpasse sprængstofmængden til f.eks. et mindre mål – som f.eks. ikke er en millionby), og som kritikere siger sænker tærsklen for anvendelse af atomvåben.

»Den kendsgerning, at man gennemfører test af denne modifikation af atombomben, indikerer, at USA fortsætter et accelereret oprustningsprogram af sit taktiske atomarsenal i Europa, såvel som også, at både Washington og Bruxelles overvejer et scenario med begrænset atomkrig i Europa«, sagde den russiske militæranalytiker Igor Korotchenko til RIA Novosti.

Mikhail Ulyanov, direktør for det Russiske Udenrigsministeriums Afdeling for Ikke-spredning og Våbenkontrol, sagde til RT: »Amerikanske militærspecialister hævder, at denne bombe vil være mere etisk og mere anvendelig, fordi den har en større nøjagtighed og resulterer i mindre katastrofale følger for civile, hvis den bruges over store områder. Dette afstedkommer den konklusion, at, når de anvendes operationelt, så kan sådanne bomber objektivt set sænke tærsklen for anvendelse af atomvåben. Vi ser dette som en negativ hovedeffekt af det igangværende opgraderingsarbejde.«

Ulyanov påpegede ligeledes, »De seneste variationer af B61-12 bomberne er også designet til deployering til territorier i flere NATO-lande i Europa, til brug for en del af de såkaldte atommissioner, der involverer piloter fra alliancens atomvåbenfri medlemslande. Ifølge vores vurdering, så er dette i modstrid med forpligtelserne i Traktaten om ikke-spredning af kernevåben.«

Produktion af B61-12 forventes at begynde i marts 2020.

Foto: B61-træningsenhed, beregnet til jordbesætning. Den kopierer nøjagtigt formen og størrelsen af en »live« B61 (sammen med dens sikkerheds-/væskemekanismer), men indeholder kun inerte materialer.

Jeg er meget glad for at tale for jer, for dette giver mig lejlighed til understrege for mit eget perspektiv, hvorfor jeg mener, at dette er det mest dramatiske øjeblik i historien, i vores levetid. Hvis dette går den rigtige vej, kunne vi være i et fuldstændig nyt paradigme, i en ny form for relationer mellem nationer på meget kort tid. Og, hvis det går den forkerte vej, ville vi meget hurtigt være tilbage i en kurs for konfrontation med Rusland og Kina, som vi havde med den tidligere administration. Og, i betragtning af alle krisepunkterne og situationens drama, kunne det føre til Tredje Verdenskrig og civilisationens udslettelse.

Så imellem disse to muligheder kunne spændingen ikke være større, og det sted, hvor denne kamp udkæmpes, er selvfølgelig USA.

Download (PDF, Unknown)

Den 21. august kunne man læse en kronik i Berlingske Tidende, skrevet af Thomas Winkler, Danmarks ambassadør i Rusland, med overskriften: Truslen fra Rusland: realiteter og reaktioner, og tilføjelsen: Rusland og Putin er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sin militære magt, bare fordi man har den. [Se: https://www.b.dk/kronikker/truslen-fra-rusland-realiteter-og-reaktioner?referrer=RSS]

Kronikken er et brud med den vedvarende skræmmekampagne, der har været i danske og vestlige medier, og som hævder, at vi står over for et farligt og irrationelt Rusland under Putin, der når som helst kan angribe Baltikum, Polen eller andre NATO-medlemmer. Efter at have talt den officielle doktrin efter munden med »Der er ingen tvivl om, at Rusland satser på at opbygge sin militære magt. De russiske væbnede styrker gennemgår en markant modernisering, der gennemføres omfattende øvelser, og russiske kampfly og flåde­fartøjer provokerer bevidst både her og der«, så sætter ambassadøren tingene i perspektiv gennem at lægge lidt tal på bordet: »Man skal dog passe på ikke at overdrive den russiske militære kapacitet. Rusland regner ganske vist med i 2017 at bruge 17 pct. af statsbudgettet på de væbnede styrker, men i købekraft ser det anderledes ud. Det samlede russiske forsvarsbudget for 2017 er således på ca. 48 mia. dollar, mens det samlede NATO-forsvarsbudget er på 915 mia. dollar og det amerikanske alene på 616 mia. dollar – ca. tre gange mere end det samlede russiske statsbudget på 280 mia. dollar.«

»For det andet er tilstedeværelsen af en militær kapacitet heller ikke det samme som viljen til at anvende den. Rusland, herunder præsident Putin, er ikke mindre logisk end alle mulige andre, og der er intet belæg for, at Rusland vil anvende sine militære kapaciteter, bare fordi de er der.« Derefter fremstiller ambassadør Winkler Putin og Rusland som en rationel faktor i den internationale situation, der først, når de ikke har andre muligheder for at forsvare deres vitale nationale interesser, kan finde på at agere militært, som vi så det i Georgien, Ukraine og Syrien, men som hellere vil samarbejde med Vesten end føre krig. Ambassadøren mener derfor, at vi burde have dialog og økonomisk samarbejde med Rusland i stedet for konfrontation.

Ambassadør Winklers kronik er et kærkomment realitetstjek på et tidspunkt, hvor vestlige politikere, med bl.a. den danske forsvarsminister i front, lader sig flyde med den internationale mediekampagne og forsøger at tale den russiske trussel op for at retfærdiggøre, at vi ikke normaliserer relationerne med Rusland og samarbejder om de store fælles udfordringer, men i stedet ruster til krig. En krig, hvor USA og Vesten måske har de største materielle ressourcer, men som ikke kan vindes, fordi vi alle blot ville gå til grunde i et mareridt af eksploderende brintbomber, der kunne udrydde menneskeheden for godt her på jorden.

I ambassadørens udmærkede kronik mangler der dog et realitetstjek på et afgørende punkt, i den nuværende fortælling om, hvorfor vi må ruste os til krig imod Rusland. Ambassadøren gør dog ikke op med den største af de løgne, der er det søm, som hele fortællingen om Ruslands onde intentioner nu hænges op på: Fortællingen om, at Rusland hackede sig ind i det amerikanske valg for at skade Hillary Clinton og fremme Donald Trump, og dermed gjorde sig skyldig i et angreb på selve det vestlige demokrati. Det bliver også brugt som ammunition i kampagnen for at få afsat præsident Trump og forhindre hans forsøg på at normalisere relationerne med Rusland.

Denne store løgn om, at Rusland hackede sig ind i det demokratiske partis servere, er der til gengæld en gruppe patriotiske, pensionerede, amerikanske efterretningsfolk, militærfolk og it-specialister fra organisationen Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) i USA, der endegyldigt har modbevist. Som man kan læse i deres memorandum til den amerikanske præsident (se side 3), så kan det fysisk bevises, at tilvejebringelsen af kompromitterende e-mails fra Den Demokratiske Nationale Komité ikke kunne stamme fra et »hack«, men må skyldes, at en Whistleblower lækkede disse e-mails.

Denne dokumentation er indtil nu blevet mørklagt af størstedelen af den internationale presse og hele den danske, men som vi også skriver i det følgende, så er denne mørklægning ved at blive brudt med en stor artikel i USA’s ældste avis, og et liberalt ikon i kampen for de sortes rettigheder, The Nation, som er blevet efterfulgt af dækning i Bloomberg News og en lang række mindre aviser. Kan dette memorandum bringes til hele offentlighedens kendskab, så vil det korthus af løgne, som bruges til at fastholde verden på en kurs imod kaos og krig, kollapse. Så er vejen banet for en oprydning i den vestlige efterretningssump og den uhørte mediemanipulation, som vi har oplevet det seneste år.

Denne oprydning kræver dog også, at det bliver blotlagt, hvem det egentlig er, der har forsøgt at underminere USA og få afsat Donald Trump gennem »Russia-gate«. Som vi kan dokumentere i det følgende, så er kilden til denne kampagne ikke de amerikanske efterretningstjenester, selv om de har spillet en uhørt forfatningsstridig rolle i deres angreb på præsidenten, men de britiske efterretningsorganer, der har tilvejebragt størstedelen af den falske »dokumentation«, der i pressen er blevet fremstillet som »beviser« på Trumps uetiske relationer med Rusland.

Hvis denne information kommer til offentlighedens kendskab, så er vejen måske banet for, at USA og EU kan stoppe konfrontationen og krigsdansen og i stedet indgå i et direkte samarbejde med Rusland og Kina i det gigantiske Bælte & Vej-Initiativ, der er i gang med at revolutionere verdensøkonomien, gennem at give alle verdens nationer mulighed for økonomisk udvikling. Lad nu derfor også andre institutionelle personligheder med indsigt i de faktiske forhold i verdens brændpunkter hæve deres stemme i lighed med ambassadør Winkler og VIPS-folkene, og få fjernet det løgnens tæppe, der forsøger at forhindre menneskehedens fortsatte samarbejde og fremskridt.

Download (PDF, Unknown)

Appel til præsident Donald Trump,

Det Hvide Hus,

1600 Pennsylvania Avenue, N.W.

Washington, DC 20500.

Lyndon LaRouche har, med hensyn til den igangværende svindelagtige skandale med Russia-gate, der er rettet mod præsident Trump, erklæret, at det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske britiske kup imod præsidentskabet, og nationen, stoppes, og at gerningsmændene retsforfølges og fængsles. Vi, underskriverne, erklærer os enige med erklæringen og det følgende:

1. Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS) har fremlagt beviser for præsident Trump for, at Rusland aldrig hackede Demokraternes Nationalkomite. De omtalte e-mails blev lækket af en insider, og ikke hacket, og blev efterfølgende manipuleret for at tilskrive Rusland ansvaret. En ny særlig anklager bør udpeges for at efterforske dem, der er ansvarlige for at begå det efterfølgende svindelnummer, der har skadet og delt hele vor nation så meget.
2. Der er rigelige registrerede beviser, der viser, at britiske institutioner og tjenester udførte et samordnet angreb på kandidat, og nu præsident, Donald Trump med det formål at øve indflydelse på, og dernæst omstøde, resultatet af det amerikanske valg. Handlingerne udført af tidligere MI6-agent Christopher Steele og hans firma Orbis Business Intelligence, der er involveret i at skabe falske og slibrige anklager mod præsidenten, efter at være blevet betalt over $1.000.000 af tilhængere af Hillary Clinton, er frugtbare mål for efterforskning, ligesom også handlinger, udført af GCHQ (det britiske NSA), er det. Hvis en ny, særlig anklagers efterforskning viser britisk indblanding, bør den særlige relation mellem USA og Storbritannien opgives i enhver henseende.

Med LaRouches ord, Opgiv det britiske system. Red folket.

Underskrift …

(Bemærk, at Appellen på LaRouchePAC’s webside også kan underskrives af udlændinge).     

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 14. august, 2017 – Verdenssituationen er meget alvorlig. Man kan sige, er der i øjeblikket kører tre scenarier, der hver har det samme formål: at afsætte USA’s valgte præsident. I den rækkefølge, de er kommet frem, hævder de, at Donald Trump bør forlade embedet: 1) fordi han indgik et ’aftalt spil’ med Rusland for at underminere de amerikanske valg; 2) fordi han er sindsforvirret og vil anstifte atomkrig over Nordkorea; eller 3) fordi han er racist. Eller sagt med andre ord: »Russia-gate«, »fingeren på atomknappen« og nu, »Charlottesville«.

Den af LaRouchePAC initierede mobilisering for at udbrede kendskabet til juli-rapporten, »Var det ’russiske hack’ et inside-job?«, udarbejdet af Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), er slet ikke blot et træk for at »sætte tingene på plads« omkring en beskidt operation, men er derimod et fremstød, der har til formål at knuse hele den forræderiske kupoperation imod USA og besejre det britiske neo-imperialistiske slæng, der står bag.

Hvorfor gør de disse ting? Fordi der er så stort et potentiale for det stadig stærkere fremstød for, at USA – og sammen med det, de amerikanske lande – bliver involveret i den Nye Silkevej, og omsider, og endegyldigt, fordriver det rådne, monetaristiske system. Trump har givet udtryk for glæde ved at arbejde sammen med lederne af dette nye paradigme – præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin. Trump har offentligt udtalt sig til fordel for de involverede økonomiske hovedforholdsregler, nemlig Glass-Steagall og infrastruktur. Lyndon LaRouches »Fire Love« er udgivet for at levere anvisningen.

Men det er et farligt øjeblik. I anti-Trump scenarierne finder der nu åbenlys tale sted om mord som en plausibel eventualitet. Den seneste begivenhed i denne henseende kommer direkte fra London.

Den 9. og 11. august havde Londonavisen The Guardian indlæg af sin korrespondent Jonathan Freedland, hvor det første indlæg havde overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« Forfatteren fremfører, at man ikke skal gøre sig håb om, at »Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der udbryder generel krig med Nordkorea«, og man bør heller ikke forlade sig på, at Trumps »tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster«, vil være i stand til at »inddæmme« Trump. Freedland antyder, at man må håbe på, Bob Mueller (den særlige anklager) kan få ram på Trump. Hvis ikke, så …

Den mulighed, artiklen ikke nævner ved navn, er »mord«, men dette bliver derimod tydeligt forklaret i Freedlands nye bog, To Kill the President (At myrde præsidenten), der blev udgivet for blot en måned siden (under pseudonymet Sam Bourne). I bogens story-line udklækkes et mordkomplot mod en sindsforvirret præsident – for at forhindre ham i at starte en atomkrig mod Nordkorea – af hans forsvarsminister og stabschef, efter at de to har konkluderet, at det ikke vil gå hurtigt nok at bruge det 25. forfatningstillæg, eller afsætte præsidenten ved en rigsret – impeachment.

Dette er et opkog, som en »politisk thriller-fiktion«, af Londonavisen Spectators erklæring om mord, blot én dag efter Trumps indsættelse, i avisens artikel af 21. januar med overskriften, »Vil Donald Trump blive myrdet, afsat ved et kup eller blot ’impeached’?«

Dette må stoppes. Der er ingen tid til pauser, i betragtning af den hastighed, hvormed opløsningen af hele det transatlantisk-centrerede finanssystem nu finder sted, hvilket, uden de rette nødforholdsregler, betyder kaos. Der blev den 13. aug. atter slået alarm om finansboblen, der nu er på bristepunktet, af Giulio Tremonti, tidligere italiensk økonomiminister, i et interview til Corriere della Sera. Tremonti sagde: »Efter 2007 er årsagerne til krisen her stadig. Overfloden af likviditet, der forårsagede krisen for 10 år siden, er i dag eksponentielt større. Finanssektoren gennemgår for tiden en frygtindgydende genetisk mutation. Alle elementerne, der frembringer de famøse bobler, er alle til stede.« Folk ser ikke virkeligheden i øjnene. Han nævnte Tulipan-boblen, Louisiana-boblen og den Franske Revolution – hvor folk mistede hovedet, fordi de ikke så virkeligheden i øjnene.

14. aug., 2017 – En bog, som en anmelder i den britiske avis Guardian favorabelt beskriver som en »politisk thriller«, fremlægger et scenarie for mordet på præsident Donald Trump, der forsøges udført af medlemmer af hans regering. Bogen, der blev udgivet den 4. juli, 2017, af HarperCollins, bærer titlen, To Kill the President, og er forfattet af Sam Bourne, et pseudonym for Jonathan Freedland. Freedland var Guardians Washington-korrespondent under valget i 2016 og skriver nu en ugentlig klumme og er derudover studievært på BBC’s serier om historie, »The Long View«. I begyndelsen af 1990’erne havde han en tjans som reporter for Washington Post.

Præsidenten i Freedlands bog er tydeligvis modelleret efter præsident Trump, som han præsenteres af kupmagerne for regimeskifte: en impulsiv, sindsforvirret, vulgær person, der af Guardians anmelder beskrives som en person, »der lever i gråzonen mellem sociopat og psykopat«, og som bliver manipuleret af en ond ’controller’, modelleret efter Steve Bannon. De to personer, der konspirerer om at myrde ham, er forsvarsministeren, en pensioneret general, og stabschefen for Det Hvide Hus, der har ligheder med Reince Priebus.

Bogen begynder med en rasende præsident, der beordrer et atomangreb mod Nordkorea, der kun afværges af behændige manøvrer fra forsvarsministerens og stabschefens side. De to konkluderer meget snart, at præsidenten er sindssyg, men at det ikke er muligt at fjerne ham gennem enten det 25. forfatningstillæg eller impeachment – og de udklækker således et mordkomplot, der sluttelig forpurres af en genganger fra den tidligere præsident (der tydeligvis er modelleret efter Obama), og som nu er vicerådgiver for præsidenten.

Nu optrapper Freedland og bruger sine seneste klummeskriverier i Guardian til yderligere at skabe betingelserne for et mord på den amerikanske præsident. Under overskriften, »Trump har bragt os til randen af atomkrig. Kan han stoppes?« den 9. aug. i Guardian, fremførte han, at den bekymring om, at Trump »var tilstrækkelig hensynsløs, impulsiv og stupid til at bringe verden til randen af atomkrig«, nu har vist sig at være velbegrundet.

Han fulgte op på dette den 11. aug., hvor han skrev, »Alle, der håber, at Deep State vil afsætte en sindsforvirret amerikansk præsident, før der kommer en generel krig med Nordkorea, må tro om igen.« Han siger, at håbet om, at administrationens tre generaler – Mattis, Kelly og McMaster – vil inddæmme Trump, virker usandsynligt, hvilket betyder, at det eneste, reelle håb er den særlige anklager, Robert Mueller.

Alt imens han i sin artikel lige akkurat stopper ved grænsen til at promovere mord som en mulighed, så var det den »mulighed«, han fremlagde i sin »roman«.

Foto: Journalist Jonathan Freedland, forfatter (under pseudonymet Sam Bourne) til bogen ‘To Kill the President’. 

14. aug., 2017 – General Joseph Dunford, formand for USA’s generalstabschefer, mødtes med den sydkoreanske præsident Moon Jae-in tidligere i dag. Ifølge den sydkoreanske præsidents kontor sagde Dunford til Moon, at de militære muligheder, USA forbereder mod Nordkorea, kun ville være for, hvis diplomatiske og økonomiske sanktioner slår fejl. Da Dunford landede på Osan Flybasen i går, sagde han til reportere, at fokus fortsat ligger på at finde en diplomatisk løsning på krisen over Nordkorea.

»Som en militær leder må jeg sikre, at præsidenten har realistiske, militære muligheder for det tilfælde, at kampagnen for at lægge diplomatisk og økonomisk pres på Nordkorea, slår fejl«, sagde han. »Selv, mens vi udvikler disse muligheder, er vi opmærksomme på konsekvenserne af at udføre disse muligheder, og det giver os en større fornemmelse for, at det er presserende at sikre, at vi gør absolut alt, vi kan, for at støtte udenrigsminister Tillersons aktuelle kurs.«

Moon på sin side opfordrede begge sider til at berolige situationen.

»Jeg opfordrer indtrængende Nordkorea til omgående at standse alle provokationer og trusler, og holde op med at forværre situationen«, sagde han og fortsatte, »Republikken Koreas nationale interesse er fred« rapporterede Yonhap. Med hensyn til USA sagde han, »Jeg er overbevist om, at også USA vil reagere roligt og ansvarligt på den igangværende situation, med den samme grundlæggende holdning som vores. Fred på Den koreanske Halvø vil ikke komme ved magtmidler. Selv, hvis fred og forhandlinger kræver vanskeligheder og tålmodighed, må vi gøre det.«

Efter at have overstået sine møder i Seoul, fløj Dunford videre til Beijing, hvor general Fang Fenghui, chef for generalstabsdepartementet, vil være hans vært. I Beijing sagde Dunford, at hans primære mål ville være at »fortsætte med at udvikle de direkte relationer mellem vore militærstyrker, mindske risikoen for fejlberegninger i regionen og få samarbejde, hvor der findes muligheder for det«. Dunford vil senere på ugen fortsætte til Tokyo som sidste gren af sin østasiatiske turne.

Foto: Mandag mødtes general Dunford med præsident Moon Jae-in fra Sydkorea. 

14. aug., 2017 – I et debatindlæg i Wall Street Journal, der offentliggjordes i går af USA’s Udenrigsministerium, gentager udenrigsminister Rex Tillerson og forsvarsminister James Mattis, at »målet for vores fredelige kampagne for at lægge pres på Nordkorea, er atomafrustning af Koreahalvøen. USA har ingen interesse i regimeskifte eller fremskyndet genforening af Korea. Vi søger intet påskud til at udstationere amerikanske tropper nord for den demilitariserede zone«. De fortsætter, at den diplomatiske fremgangsmåde »deles af mange nationer … inklusive Kina, der har en dominerende økonomisk indflydelse over Pyongyang …« De advarer, at »alt imens diplomati er vort foretrukne middel til at ændre Nordkoreas kurs, så er det støttet af militære muligheder« og beskriver fælles militærøvelser, såvel som deployeringen af THAAD, som »defensive«.

Foto: USA’s udenrigsminister og forsvarsminister, Rex Tillerson og James Mattis, hhv. 

Den kamp, der netop nu udspilles i USA mellem på den ene side denne »u-hellige alliance« og de efterretningstjenester, der stammer tilbage fra Bush/Obama-perioden, og på den anden side, en patriotisk gruppering af ‘whistleblowers’ og Trumps vælgerskare, er ikke et internt, amerikansk anliggende – det er af højeste, strategiske betydning. Hvis de neokonservative får overtaget, er der redt op til en global krig mod Rusland og Kina. Men, hvis det på en anden side gennem efterforskning kan bevises, at hele narrativen om Trumps angivelige »aftalte spil« med Rusland er en »Brennan-operation« sådan, som den ansete journalist Seymour Hersh understreger, så står det amerikanske samfund foran en katarsis, en renselsesproces, der kan sammenlignes med den anden amerikanske revolution. For, det virkelige »aftalte spil« består nemlig ikke mellem Trump og Putin, men derimod i briternes og amerikanske efterretningstjenesters nøjagtigt verificerbare manipulationer i forsøget på at gennemføre et kup mod den valgte, amerikanske præsident.

Download (PDF, Unknown)

Leder fra LaRouche PAC, 13. august, 2017 – Den strategiske betydning af telefonsamtalen den 11. august mellem præsident Trump og Xi Jinping, som blev understreget af Helga Zepp-LaRouche, blev yderligere åbenlys i gårsdagens publikation i Xinhua af Kinas »udskrift« af denne samtale. Det indeholdt de samme, essentielle punkter, som var indeholdt i det tidligere udskrift fra Det Hvide Hus – inklusive behovet for en fredelig, forhandlet løsning på Koreakrisen – men tilføjede i sin konklusion, at, »mht. spørgsmålet om Koreas atomvåben sagde Trump, at USA fuldt ud forstår Kinas bestræbelser på at løse det og er villig til fortsat at holde en tæt kontakt med Beijing om vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse«.

Så ikke alene spillede den »ekstremt nære« relation mellem de to ledere – som blev skabt på deres personlige møder på Mar-a-Lago og G20-topmødet – en rolle i at forsøge at køle den aktuelle Koreakrise ned og forhindre en britiskanstiftet krig i at eksplodere; men denne relation er ligeledes en erklæret, strategisk faktor for at adressere andre »vigtige internationale og regionale spørgsmål af fælles interesse« i takt med, at disse fremkommer.

Hvad ville der ske, hvis præsident Trump udviklede en lignende arbejdsrelation med Ruslands Vladimir Putin? Hvad om de Tre Store – Trump, Xi og Putin – i fællesskab arbejdede for globale infrastrukturprojekter, baseret på Bælte & Vej Initiativet, og for at bekæmpe menneskehedens fjender, såsom Londons terrorisme- og narkoapparat?

Det britiske Imperium og deres lakajer i Wall Street og Washington kender svaret på disse spørgsmål. Og den blotte tanke herom får dem til at frygte for deres blotte eksistens, og for eksistensen af deres system med finansiel udplyndring og folkemord.

Det er grunden til, at de ikke vil opgive deres korthus-fabrikation om Trumps ikkeeksisterende »aftalte spil«, og med den ikkeeksisterende, russiske »hacking« af DNC’s computere for at fremme russernes ikkeeksisterende indblanding i det seneste amerikanske præsidentvalg. Pyt med, at der aldrig har eksisteret det mindste bevis, der kan bevise nogen af disse anklager; pyt med, at der nu er en voksende lavine af beviser på Det britiske Imperiums styrende hånd bag alle disse løgne, og af komplottet for at vælte Trumps præsidentskab, enten gennem et kup, eller gennem mord.

LaRouche-bevægelsens rolle, der har resulteret i, at dækningen af VIPS-memoet er kommet ud, har været af central betydning i afsløringen af denne britiske plan, med hidtil positive resultater.

Til hvilket Det britiske Imperiums eneste svar har været »sølv eller bly« – Dope, Inc.’s kapoers gennemprøvede teknik for at fremtvinge lydighed. Hvordan skal man elleres forklare de totalt ensidige afstemninger i Huset og Senatet om loven om russiske sanktioner? Kun fem personer stemte i overensstemmelse med deres samvittighed: Resten stemte enten iflg. de »sølvpenge«, de blev tilbudt som støtte fra Wall Street til deres valgkampagner; eller også pga. »blyet«; afpresning fra FBI og skandaler, eller begge dele.

Kort sagt, så lever og organiserer vi midt i kampen mellem to paradigmer, to systemer for, hvad menneskeheden er, og skal blive til. Det gamle paradigme er ved at gå til grunde, og alle problemerne i verden stammer herfra, og fra deres desperate indsats, dømt til undergang, for at overleve.

Så bliv ikke indfanget af detaljerne. Fremlæg det store billede for folk – som er det eneste, der er værd at kæmpe for, i enhver sammenhæng.

Foto: Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump poserer for fotografen sammen med Kinas præsident Xi Jinping med frue, Peng Liyuan, torsdag, 6. april, 2017, ved indgangspartiet til Mar-a-Lago i Palm Beach, Florida. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

12. aug., 2017 – USA’s præsident Trump og Kinas præsident Xi Jinping havde en telefonsamtale om Nordkorea i går aftes, en udveksling, som Helga Zepp-LaRouche vurderede, var af den yderste strategiske vigtighed for at køre fremstødet for Tredje Verdenskrig, der kommer fra Det britiske Imperium og allierede kredse, af sporet. Idet hun tog den i vid udstrækning retoriske – og endnu ikke militære – art af den seneste optrapning af angreb mellem USA og Nordkorea til efterretning, understregede Zepp-LaRouche ikke desto mindre: »Stik ikke jer selv blår i øjnene; situationen er ekstremt farlig«, eftersom briterne forsøger at fremprovokere en reel krig på Koreahalvøen, og globalt.

Kinas CGTN-fjernsynskanal rapporterede, at, under telefonsamtalen mellem Trump og Xi, erklærede begge ledere deres interesse i at opretholde fred og stabilitet på en atomvåbenfri halvø. CGTN citerede præsident Xi for at sige: »Alle relevante parter må nu udøve tilbageholdenhed. Det koreanske atomspørgsmål må løses gennem politisk forsoning og dialog«.

Det officielle udskrift af telefonsamtalen fra Det Hvide Hus bemærkede ligeledes, at de to ledere havde aftalt, at det var presserende nødvendigt at tage skridt hen imod »at opnå fred og stabilitet på Koreahalvøen«, inklusive »atomafrustning af Koreahalvøen«. Det Hvide Hus’ rapport sluttede dernæst med en meget stærk erklæring om den tætte arbejdsrelation mellem de to statsoverhoveder:

»Præsident Trump ser frem til at træffe præsident Xi i Kina senere på året, et møde, der bliver en særdeles historisk begivenhed. Relationen mellem de to præsidenter er ekstremt tæt og vil forhåbentlig føre til en fredelig løsning af problemet med Nordkorea.«

Ud over denne direkte kommunikation mellem lederne af USA og Kina, skal USA efter sigende også have en kommunikations-bagkanal til den nordkoreanske regering. Ifølge en rapport, der blev udgivet i går af Associated Press, er den såkaldte »New York-kanal« mellem USA og Nordkorea, der var blevet afbrudt af daværende præsident Barack Obama i 2016, blevet genoplivet fra og med i år under Trump-administrationen. Dette involverer Joseph Yun, USA’s udsending for Nordkorea-politik, og Pak Song-il, en seniordiplomat ved den nordkoreanske FN-mission. Yun, der også er viceudenrigsminister for Korea og Japan, arbejdede under ledelse af udenrigsminister Rex Tillerson for at sikre udleveringen tidligere på året af den unge amerikaner, Otto Warmbier, der senere døde efter sin hjemkomst.

Ifølge AP foregår der ikke megen forhandling gennem »New York-kanalen« på nuværende tidspunkt, i betragtning af graden af mistillid mellem USA og Nordkorea, men kanalen er fortsat åben som et middel til at sende budskaber og information. Både præsident Trump og Udenrigsministeriet nægtede at kommentere rapporten, da de blev spurgt af journalister.

Foto: Præsidenterne Trump og Xi fotograferet i forbindelse med Xi’s besøg på Mar-a-Lago, april, 2017, der konsoliderede deres tætte relation.

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. …

Lyndon LaRouches indtrængende budskab til USA’s præsident og befolkning: ’Opgiv det britiske system; red folket’

Vært Jason Ross: Det er den 11. aug., 2017 og dette er fredags-webcastet på at larouchepac.com. Jeg er Jason Ross og aftenens vært. Vi har en særlig gæst i dag; Will Wertz, medlem af EIR’s redaktion. Vi hører fra Will om et øjeblik.

I forbindelsen med aftenens show vil vi diskutere noget, vi har talt en hel del om på dette program og denne webside; og det er memorandaet fra VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, der på en meget afgørende måde, baseret på computerteknisk efterforskning og Adam Carter, viser, at det russiske hack var et inside-job. Dette er forsiden af The Hamiltonian-avisen i denne uge, der kommer direkte til sagen; og denne historie udgives nu af store publikationer, inkl. The Nation ugemagasinet og Bloomberg News. Meget af den måde, dette er blevet præsenteret på, eller meget af den måde, hvorpå Russia-gate-kuppet mod Donald Trump opfattes af folk, der forstår, at det er et kup, er, at ’deep state’-apparatet kører en operation for at afsætte præsidenten og selv afgøre amerikansk politik.

Vi skal i dag høre fra Will Wertz, der vil dykke dybere ned i dette og hjælpe os til at forstå, at der ligger meget mere i dette end det, der kaldes ’deep state’. Roden til denne kup-operation går ud over USA’s grænser og går på fremtrædende vis til Storbritannien, til det endnu eksisterende Britiske Imperium. Lad os gå over til Will: Hvad kan du fortælle os om de dybere følgeslutninger, vi bør træffe ud fra dette kupforsøg mod præsidenten? Hvad betyder det; hvor kommer det fra?

Will Wertz: Lyndon LaRouche kom med følgende kommentar:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende, forræderiske, britiske kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen må stoppes, og gerningsmændene retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må intet middel sky for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigerede afsavn mod deres liv. Opgiv det britiske system; red folket.«

Det, jeg vil gøre her i dag, er at fremlægge den dokumentation, der viser, at det, vi i realiteten har her, ikke er en russisk indblanding i USA’s interne anliggender; men at det snarere er en særdeles dirigeret indblanding på vegne af Det britiske Imperium. Dette er, hvad man burde efterforske, i modsætning til det såkaldte »aftalte spil« mellem præsident Trumps valgkampagneteam og så russerne. Det er meget vigtigt at dokumentere dette, og det er absolut afgørende, at dette kup stoppes; for, på dette tidspunkt i verdenshistorien, befinder vi os på randen af et nyt finanssammenbrud, langt større end i 2008. Vi befinder os i en situation, hvor briterne, for at opretholde deres bankerotte finanssystem, der har hjemsted i City of London og på Wall Street, har helliget sig til at bringe den amerikanske præsident til fald for at forhindre, at alternativet til dette sammenbrud bliver realiseret. Alternativet til dette sammenbrud er det, Lyndon LaRouche har kaldt Firemagts-konceptet; en alliance mellem USA, Rusland, Kina og potentielt Indien, og som repræsenterer den industrielle magt på denne planet og det overvældende flertal af verdens befolkning. Denne kombination kan løse bogstavelig talt ethvert problem, vi konfronteres med på planeten Jord, og hinsides. For eksempel kræver krisen over Koreahalvøen et samarbejde mellem USA, Kina og Rusland; hvor de to sidstnævnte er naboer til Nord- og Sydkorea. Kampen mod terrorisme i Mellemøsten og Nordafrika, som strækker sig endnu længere end dette, kræver et sådant samarbejde. Genopbygningen af verdensøkonomien kræver et sådant samarbejde – især gennem, at USA slutter sig til bestræbelserne, som Kina har initieret – den såkaldte Silkevej eller Bælte & Vej Initiativet, som Lyndon og Helga LaRouche i årtier har kæmpet for og refereret til som Verdenslandbroen.

Alle disse problemer kan løses med dette samarbejde; og dette samarbejde ville ødelægge Det britiske Imperium én gang for alle. Det er, hvad der i øjeblikket står på spil. Jeg vil også påpege, at Det britiske Imperium rent historisk har været helliget massiv befolkningsreduktion, folkemord, og en reducering af verdens befolkning fra de nuværende mere end 6 mia. og til 1 mia. mennesker. Dette imperium er villigt til at bringe verden til randen af atomkrig med sin geopolitiske strategi mod Rusland og Kina. Det er det underliggende spørgsmål, der ligger bag det aktuelle forsøg på at gennemføre et kup mod USA’s præsident.

Beviserne for den britiske involvering er gennemskuelige. Donald Trump annoncerede sin præsidentkampagne den 16. juni, 2015. Der var en artikel i The Guardian af 13. april, 2017. Her siger de, at »britisk efterretning blev først i slutningen af 2015« – dvs. få måneder efter, at Donald Trump annoncerede sin præsidentvalgkampagne – »opmærksom på det, det kaldte ’mistænkelige interaktioner’ mellem personer med tilknytning til Trump og kendte eller mistænkte russiske agenter«. Artiklens titel lyder, ’British Spies Were First to Spot Trump Team’s Links with Russia’. I artiklen siger de, at disse såkaldte ’interaktioner’ først blev afdækket af noget, der hedder Government Communications Headquarters – GCHQ, hvilket svarer til NSA. De gør meget ud af at pointere, at, »det er klart, at GCHQ på intet tidspunkt udførte en operation rettet mod Trump eller hans team, eller proaktivt søgte information. De angivelige samtaler blev opsnappet ved et tilfælde.«

De siger også, at GCHQ spillede en fremtrædende rolle på et tidligt tidspunkt, hvor de kickstartede FBI’s efterforskning af Trump-Rusland, og som begyndte i slutningen af juli, 2016. Husk, at det Republikanske Konvent, der nominerede Donald Trump, fandt sted fra 18.-21. juli, 2016. Så GCHQ følger Donald Trump få måneder efter hans annoncering af Republikanernes nominering til præsidentkandidat; og GCHQ kickstarter FBI’s efterforskning af Donald Trump, sandsynligvis få dage efter hans nominering i juli 2016. Artiklen siger, »FBI og CIA forstod kun langsomt arten af de angivelige kontakter mellem Trumps associerede folk og russere. Dette skyldtes til dels amerikansk lov, der forbyder amerikanske tjenester at undersøge amerikanske borgeres private kommunikationer uden en retskendelse. De var uddannede til ikke at gøre dette.« Den lov, de henviser til, er selvfølgelig USA’s Forfatning; som amerikanske efterretningstjenester desværre ikke har overholdt så nøje, som Edward Snowden afslørede.

De rapporterer dernæst, at Robert Hannigan, chef for GCHQ, i sommeren 2016 videregav materiale til CIA-chef John Brennan; og at Brennan brugte denne information til at lancere en stor efterforskning på tværs af tjenesterne, af et internt anliggende. Så det er et spørgsmål, om det er en overtrædelse af CIA’s charter, at en sådan efterforskning overhovedet lanceres; og dernæst at briefe lederskabet i de Demokratiske og Republikanske formandsskaber og højtplacerede medlemmer af Husets og Senatets Efterretningskomiteer om denne information, som endnu i dag ikke er blevet bekræftet.

Dette er altså britisk efterretnings indblanding i valgene. Føj hertil dossieret, der blev udarbejdet af den såkaldte »tidligere« MI6-agent Christopher Steele. Dette har fungeret som køreplanen for FBI’s efterforskning. Kopier af det blev givet direkte til FBI, hvis ikke af GCHQ, så af MI-6. Vi ved, at John McCain gav FBI en kopi, da han fik en sådan kopi. Hvad har vi så her mht. Christopher Steele? Han er en tidligere MI-6-agent; han arbejde under dække af det Britiske Udenrigsministerium i ambassaden i Moskva, men var en efterretningsagent. Tilbage i 2009 dannede han et selskab ved navn Orbis Business Executives. Fra mindst 2010 og frem havde han arbejdet med FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet, med hjemsted i New York City. Samme år, som Orbis Business Executives blev lanceret – 2009 – blev et andet selskab lanceret i USA, ved navn Fusion GPS; samme år. Så tidligt som i 2010, iflg. retslige dokumenter, havde disse to såkaldte selskaber en fortrolighedsaftale. Så selv om den officielle historie er, at Fusion GPS hyrede Orbis Business Executives til at udføre efterforskning af politiske modstandere imod Donald Trump på vegne af Hillary Clinton, så er kendsgerningen den, at disse to selskaber har arbejdet sammen siden deres oprettelse i 2009; og deres fortrolighedsaftale går tilbage til året efter, 2010. Denne fortrolighedsaftale bruges af Fusion GPS som en grund til ikke at overgive information til Senatets Retsudvalg, som har krævet det i forbindelse med dette dossier.

Så hvad har vi her? Vi har GCHQ, der kickstarter en efterforskning gennem international overvågning; vi har tidligere MI-6-agent Christopher Steele, der får information fra russere, som i dette tilfælde ikke er særlig pålideligt; og bruger dette som en køreplan til at lancere en efterforskning af USA’s præsident efter, han var valgt. Det bør påpeges, at en af hovedpersonerne i FBI, der har været involveret i dette, er den tidligere, fungerende direktør for FBI. Han var fungerende direktør efter Comey gik, og han er nu erstattet af Christopher Wray. Men Andrew McCabe var i sin tidligere karriere chef for FBI’s Enhed for Eurasisk Organiseret Kriminalitet i New York City. Senator Grassley har sendt en hel række spørgsmål til vicejustitsminister Rod Rosenstein om Andrew McCabe; for mistanken går ud på, at Andrew McCabe var direkte involveret som Christopher Steeles manager. Det bør ligeledes påpeges, at, på et vist tidspunkt, havde FBI i tankerne at betale Christopher Steele for at fortsætte sin såkaldte efterforskning. Det spørgsmål, som Grassley stiller, er, var McCabe involveret specifikt i denne situation? Man må her forstå, at Andrew McCabe aktuelt er under efterforskning, fordi han var involveret i en beslutning om, at hans kone, Jill McCabe, skulle stille op til delstats-senator for staten Virginia mod senator Dick Black. Dette blev arrangeret gennem guvernør McAuliffe, en nær tilhænger af Hillary Clinton; som på det tidspunkt blev efterforsket af FBI. McCabe menes også at have været involveret i efterforskningen af Hillary Clintons e-mails. Der er her tale om en total interessekonflikt på vegne af McCabe; som måske var hovedpersonen, der arbejde hos FBI med Christopher Steele.

Dette er forbindelsesleddet til Det britiske Imperium, som er direkte involveret i operationen imod USA’s præsident. Dens formål er at ødelægge USA’s præsidentskab, så præsident Trump ikke kan udvikle samarbejdsrelationer med Rusland og Kina i særdeleshed, i kampen mod terrorisme; og ikke kan arbejde på at bringe USA ind i et samarbejde med Rusland og Kina omkring perspektivet for Bælte & Vej, som ville være afgørende for at udvikle USA’s økonomi ved hjælp af det amerikanske systems metoder.

Jeg tror, vi slutter her og hører, hvilke spørgsmål, I har.

Her følger resten af webcastet i engelsk udskrift:

ROSS:  I think you really pulled together the British origin
of the whole Russia story around Trump; and it’s sort of shocking
thing that this dossier of material that was compiled by Steele,
who as you note is a “former” MI-6 agent.  If it’s dirt on Trump
coming from Russians, apparently that’s fine to launch an
investigation about using the CIA and the FBI.  But the mere
suspicion that Donald Trump might have gotten dirt on Hillary
from Russians by any means — regardless of a hack or just
getting information — is considered to be proof of some
nefarious act.
Let me ask you; you had discussed the difference in
orientation between what the motivation would be behind a British
outlook versus what America might do.  Just as a reminder for our
viewers, we’re now four years into a process that was launched in
September 2013 when President Xi Jinping of China, in a speech in
Kazakhstan, announced the One Belt, One Road Initiative; which
has now come to encompass dozens of countries around the world
and hundreds of billions of dollars towards infrastructure and
other cooperative investments.  So there’s really a new game in
town taking shape on the planet.  Could you describe for us or
help us understand how the British view this; or understand the
difference in outlook between British geopolitics compared to
what the United States could adopt as a national policy
orientation?

WERTZ:  Yes.  May I have photo 1?  Now, the British policy
is a policy of geopolitics; and this is a longstanding policy.
In 1919, Halford Mackinder wrote a paper entitled “The
Geographical Pivot of History”.  What he wrote there in summary
is as follows:  Who rules East Europe commands the Heartland.
Who rules the Heartland commands the world island.  Who rules the
world island commands the world.  As you can see from this
graphic, Russia is the pivot area; the heartland.  Surrounding it
is an area which is called the Inner Crescent; which today would
be called the Arc of Crisis, as defined by another geopolitician,
Bernard Lewis.  Who was born in Britain, but later became an
American citizen.  That’s the policy that we’ve been carrying
out.  Who rules East Europe?  Think about the move eastward by
NATO to the very borders of Russia.  Think about the policy of
regime change in the entire Arc of Crisis area indicated here as
the Inner Crescent surrounding Russia.  This is the policy that
was also implemented under Zbigniew Brzezinski during the Carter
administration.  We see it today; it’s continuing today with the
regime change policies in Libya, in Egypt before it was reversed
by el-Sisi against Morsi.  We see it in Iraq beginning in 2003;
we see it today in the attempt in Syria.  Before that, we saw it
in Afghanistan, and that’s still a crisis today.  We see it in
Ukraine today.  This is the geopolitical policy of the British
which led to World War II by the way, because this was the policy
of Hitler.  The Mackinder policy was picked up Haushofer, who was
instrumental in defining Hitler’s policy of marching East to
Russia — the Soviet Union at that time.  So this is the
geopolitical policy which is operative today.
Contrast that now to the World Land-Bridge policy — photo
2, please.  This is the policy proposed by Lyndon and Helga
LaRouche.  As you see, the world island is essentially Asia,
Europe, and Africa.  This policy is not limited to the so-called
world island; this is a policy for all of humanity, extending
into the Western Hemisphere.  The policy is one of economic
development.  As the Chinese say, a “win-win” strategy; peace
based upon economic development.  That is the central conception,
so as to realize the actual potential of humanity for further
improvements in its standard of living, its quality of mentation,
and its ability not only to develop the planet Earth for man’s
benefit, but eventually to colonize outer space; which is man’s
fundamental mission.
So, these are the two contrasting views; and what Americans
and others throughout the world need to know is the British
Empire is alive, and it is carrying out the same policy which it
has carried out at least over the last 100 years, which has led
previously to world wars, and threatens to lead to world wars
today.  But there is an alternative, which is the World
Land-Bridge, the One Belt, One Road policy; the Silk Road, which
has been adopted by a vast majority of countries throughout the
world.

ROSS:  You talked about the British Empire and the
geopolitical objectives of Halford Mackinder.  This is sometime
in the past; you had mentioned its link to Adolf Hitler’s
orientation towards attacking to the East.  But today, I think
that most people believe that there is no British Empire; or that
the power of the British Empire has waned so dramatically from
its peak that it’s hardly a driving force in world affairs today.
Why do you speak about the importance of the British Empire?  How
important is it today?  What’s its power?  How does it exist?

WERTZ:  Please show photos 4 and 3.  Most people don’t
understand that the British Empire is really based upon the
Venetian system.  Venice was not big in terms of military forces,
or geography; it’s a city.  Yet, the Venetian system, as a
financial system, was an imperial system; and the British system
from its inception is modeled upon that financial imperial
system.  The goals of the British Empire are really totally
anti-human.  You could compare it to the Greek mythological
figure of Zeus, who did not want mankind to develop; did not want
mankind to have science; did not want mankind to have technology.
In opposition to that, you had Prometheus, who gave man fire;
science; the means of developing the human mind so as to further
the mission of humanity.  The British policy is fundamentally a
policy of financial imperialism, particularly after World War II;
and it is also a policy based upon a perspective of destroying
the notion of the sovereign nation-state; of reducing world
population from the current levels of over 6 billion to a level
of 1 billion or less, as I said earlier.
I want to just indicate two of the leading figures in
developing the British conception of empire.  One is H.G. Wells,
who wrote a piece called {The Open Conspiracy} in the year 1928.
What he said in that is the following:  “It lies within the power
of the Atlantic communities to impose a world state, a world
directorate upon the world.  The open conspiracy rests upon a
disrespect for national sovereignty.  Its main political idea,
its political strategy is to weaken, deface, incorporate, or
supersede existing governments.  It considers all existing
governments as entirely provisional in nature.”  At one point he
says, “There will be little need for a President.”  That’s the
policy of H.G. Wells.  As you can see, this is the policy of
so-called limited sovereignty; it’s the policy of super-national
institutions.  Like for instance, the European Union has become.
As you can see, the basic idea is to eliminate national
sovereignty, create super-national institutions in which you’d
have no need for a President.  Of course that’s the view that the
British take today.  They would just as soon there not be a
President who would assert the principle of national sovereignty
and develop the people through developing the economy of the
nation, and working with other nations to have the same effect in
respect to the world population.
Bertrand Russell.  Lyndon LaRouche at one point called
Bertrand Russell the most evil man of the 20th Century.  He’s
often known as an advocate of peace.  Well, H.G. Wells made the
same kind of argument for world peace; that was the justification
for dictatorial methods.  In the case of Bertrand Russell, after
World War II Bertrand Russell actually proposed — when he
thought the United States had a monopoly on nuclear weapons —
that the United States threaten to use nuclear weapons against
the then Soviet Union.  He was not able to act on that idea,
because as it turned out, the Soviet Union developed nuclear
weapons.  But let me just read an interchange with Bertrand
Russell on this subject.  He was asked, “Is it true or untrue
that in recent years you advocate that a preventive war might be
made against Communism, against Soviet Russia?”  Russell: “It’s
entirely true.  And I don’t repent of it now.  It was not
inconsistent with what I think now.  There was a time just after
the last war when the Americans had a monopoly of nuclear weapons
and offered to internationalize nuclear weapons by the Baruch
Proposal.  I thought this was an extremely generous proposal on
their part.  One which it would be very desirable that the world
should accept.  Not that I advocated a nuclear war; but I did
think that great pressure should be put upon Russia to accept the
Baruch Proposal, and I did think that if they continued to
refuse, it might be necessary actually to go to war.  At that
time, nuclear weapons existed only on one side, and therefore the
odds were, the Russians would have given way.  I thought they
would.”  Question: “Suppose they hadn’t given way?”  Russell: “I
thought and hoped that the Russians would give way.  But of
course, you can’t threaten unless you’re prepared to have your
bluff called.”
So, this is the policy of Bertrand Russell; to create a one
world directorate as in the case of H.G. Wells, and to threaten
preemptive nuclear war against the then-Soviet Union in order to
enforce such a perspective.  Now we are once again on the verge
of, in this case, thermonuclear war; and that is the policy of
the British Empire.  The British basically view war as one means
by which they can reduce world population.

ROSS:  In going after British policy, this seems to be
something that very clearly the U.S. has been opposed to since
its inception.  The American Revolution, the first of the
complaints in the Declaration of Independence wasn’t about
taxation without representation; it was that the King had refused
his assent to laws that were necessary for the common good.
I think the way that you posed things, in terms of Zeus and
Prometheus,
Between having power by preventing others from developing versus
causing and fostering development is a very good way to look at
the way at the relationship between the British Empire and the
U.S. over our history.
This must have shifted at some point given that there’s so
many factions in the U.S. now who are adopting policies that
sound very much like British policies — the “responsibility to
protect” doctrine, which was announced by Prime Minister Tony
Blair in Chicago a decade ago.  This has become sort of an
orthodoxy almost in Washington, D.C., where it’s considered
perfectly natural to intervene in nations that aren’t posing any
particular threat to the U.S., in order to prevent some internal
calamity, used as an excuse to cause the chaos that we’ve seen in
Libya, the mess that we’ve seen in Syria, etc.  So can you tell
us more about this shift?  Has this always been a fight inside
the United States, or when did the U.S. begin to adopt an almost
British outlook on foreign affairs?

WERTZ:  It’s important for people to maintain a perspective
involving a long arc of history.  People know in this country
that the United States fought, before it became officially the
United States and adopted a Constitution, fought a Revolution
against the British Empire.  In 1812, it was the British who
burned down the White House.  This has been an ongoing conflict
between the British and the United States.  And when I’m
referring to the British, I’m not referring to the British
people, that should be very clear;  I’m referring to the British
Monarchy, the British Empire as a system of government.  Now, the
British also supported the Confederacy in the Civil War.  And
Lincoln was assassinated at the end of that war by individuals
who it is believed were actually funded by the British,
specifically by one James Bulloch, the uncle of Theodore
Roosevelt, who was based in Great Britain during the entire Civil
War, and was essentially the foreign agent of Confederacy based
in Britain.
But the United States was able to proceed after the Civil
War, and I think it became clear to the British that they were
not going to be able to take over the United States by military
means, as in the Revolution, the War of 1812, or the Civil War,
but rather they had to use other means; although those other
means continued to involve assassination.  One of the key
breaking points in the whole process was the assassination of
President McKinley in 1901, and of course the person who became
President at that point was Theodore Roosevelt.  This is in the
period leading into World War I, and under McKinley, and prior to
his assassination, the United States had very close relations
with Germany under Bismarck, with Russia, with Japan.  And this
was reversed by Teddy Roosevelt, who established the so-called
U.S.-British “special relationship.”  And undoubtedly his uncle
and the influence of his uncle on Teddy Roosevelt played a
critical role in his perspective.
Now, Franklin Roosevelt had a completely different
perspective.  He traced his heritage back to Isaac Roosevelt, who
worked closely with Alexander Hamilton, and Roosevelt’s entire
policy was based on the American System of economy, the same kind
of American System of economy which President Trump has, in
recent speeches in Kentucky, Detroit, and elsewhere, advocated,
including Glass-Steagall.
Now, during World War II, the British who had backed Hitler,
had backed Mussolini, had backed Franco, realized when Hitler
turned westward into France and threatened Great Britain, that
they needed the United States to defeat Hitler at that point.
And what you have from that point on, is a situation where the
British operated in the United States to help bring the United
States into that war.  But when Roosevelt died, what happened, is
that the British took over, once again.  Not fully, but you had a
situation where the British began a process of trying to reverse
what Roosevelt had done.  And during World War II there was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill.  Do you have
photo 5? [Stalin, FDR, Churchill at Tehran 1943]  There was a
famous meeting between Roosevelt and Churchill [April 1941]
reported by Roosevelt’s son, Elliot Roosevelt, in which Franklin
Roosevelt said, we’re not fighting World War II in order to
preserve the British Empire, but rather, after this war we’re
going to use American System methods of economic development to
develop the entire world and to end colonialism altogether.
When Roosevelt died, the British, through Churchill, through
their intelligence agencies, and through Harry Truman, moved to
begin the process of attempting to bring the United States into
this British Empire orbit, and that has been the ongoing conflict
that we’ve had over the last 70 years or more.  And it’s not
resolved to this day and it has to be resolved by defeating the
British Empire.
During World War II, the British set up intelligence
operations in the United States,  — can I have pictures, 6, 7,
and 8.  There was an individual by the name of Sir William S.
Stephenson, you see him there, Canadian born.  He set up
something called the British covert operations which operated
under the cover of the British Security Coordination, which was
located in Rockefeller Center.  And they ran covert operations in
the United States during this whole period, basically from 1939
through 1944, and he represented both MI6 and MI5; he worked
directly with Allen Dulles who had an office in the same
building, on the same floor as Stephenson.  Dulles, of course,
later became head of the CIA, until he was relieved of duty by
John F. Kennedy.  Stephenson also worked very closely with the
FBI, with J. Edgar Hoover.
So, in a certain sense, this apparatus, from that period,
consolidated after Roosevelt’s death, and for instance, in 1946,
there was something signed called the “U.K.-U.S.A. Agreement” and
it was an agreement to have intelligence collaboration between
the U.S. and the U.K. in respect to the Soviet Union and the East
bloc countries.  This later was transformed into the “Five Eyes,”
which was the United States, U.K., Australia, New Zealand, and
Canada.  So in a very real sense, the United States became a part
of the British Empire intelligence apparatus.  And what we see
today with GCHQ/MI6, their work with Brennan at the CIA, with
Comey and McCabe at the FBI, and Clapper [as DNI], is a
continuation of that U.S.-U.K. Agreement.  The surveillance was
done under the codename “Echelon” and it’s still being done under
that name; even after the Soviet Union collapsed, it’s directed
against the former Soviet Union and East bloc countries.  And
that is what we see today, as I said.  As Snowden, in describing
this relationship said, the Five Eyes are a “supranational
intelligence organization that doesn’t answer to the known laws
of its own countries.”  So that’s the picture I can give you.

ROSS:  This is a you might say chilling picture, a very
scary picture.  What is it that we ought to do?  This is much
bigger I think than people, even those who understand that a coup
is in process or that Russia-gate is a whole bunch of baloney,
this is a lot deeper than what most people believe they’re up
against.  I think you put out a very good picture of what we’re
up against, what the mission is; could you lay out for our
viewers what ought to be done:  How do we fight against this? and
what do we create in its stead?  What’s our objective here?

WERTZ:  Lyndon LaRouche yesterday said that we have to “pour
it on.”  We have to really escalate the mobilization to get a
breakthrough in respect to the VIPS memorandum which we discussed
at the very beginning.  The whole edifice of the lie that the
Russians interfered in the elections, that the Trump campaign
colluded with the Russians, is about to fall.  And we have to
make sure that it falls.  As you indicated in the beginning, the
VIPS memo was produced in July, it was sent to the President,
it’s been sent to the Justice Department, it’s been widely
circulated.  We, in our movement, got out something like 100
copies of the VIPS memo in offices in Washington, D.C. two weeks
ago, concentrating on the Intelligence Committees of both the
House and Senate, as well as the Judiciary Committee.  We also
got this out, this week, at the Old Executive Office Building in
Washington, D.C. and at the Justice Department.
And the story is beginning to break:  You mentioned the
article in {The Nation}.  This is a very powerful article that
just appeared, and what the author, Patrick Lawrence, says is the
following: “Under no circumstance can it be acceptable that the
relevant authoritiesthe National Security Agency, the Justice
Department (via the Federal Bureau of Investigation), and the
Central Intelligence Agencyleave these new findings without
reply.”
[https://www.thenation.com/article/unverified-russiagate-
allegations-promoted-by-an-irresponsible-congress-and-media-
have-become-a-grave-threat-to-american-national-security/]
Now, the company that the DNC hired, CrowdStrike, the one
that claimed that they had evidence that the Russians had hacked
the DNC computers, they just said, “we continue to stand by our
report,” arguing that by July 5th, all malware had been removed
from the DNC’s computers.  But as Patrick Lawrence points out,
“But the presence or absence of malware by that time is entirely
immaterial, because the event of July 5 is proven to have been a
leak and not a hack.”
The point here is, you have {The Nation} article, you have
Newsmax, which gave coverage to this; Bloomberg had an article
yesterday on the VIPS and their conclusions.  What’s required is
for the American people to take back their country and ensure
that the Constitution survives, that the republic of the United
States survives.  We have to mobilize to force a situation where,
instead of investigating Trump, what should be investigated is
the British role in all of this and the role of members of U.S.
intelligence in participating in this attempt at a coup against
the United States of America and against the President of the
United States of America. John Brennan recently argued that if
President Trump were to fire Mueller as Special Counsel, that
members of the Executive should refuse to obey his orders:
That’s a call for a coup by the ex-CIA director.
So as Lyndon LaRouche said at the beginning, we’ve got to
cancel the British system, we’ve got to save our people.  What’s
being run in this country is the equivalent of the British Opium
War against China, from 1800s in the opioid and more widespread
drug addiction that’s destroying this country.  We have to free
the President, to be able to carry out the policies which he at
least has indicated he has an intention to implement, to the
benefit of this country and the benefit of the world.  That’s the
issue that’s before us right now.
So what I would encourage every American citizen to do, is
to contact the President:  Tell him, that he has their support to
move on this issue.  It was not a hack, it was a leak.  A lie has
been used as a pretext for overthrowing the President of the
United States, and it’s being conducted by a foreign government,
in collusion with traitors in the United States like Brennan and
others.  So those people should be investigated; and here you
have a situation where a crime was allegedly committed at the
DNC.  The DNC hired its own private investigator; the private
investigator announced what the conclusion of its investigation
was.  The police were never invited to the scene.  They never
secured the crime scene, they never investigated the crime scene,
the computers have never been seen by the FBI.  This is
completely preposterous!
And the entire country has been put in jeopardy as a result
of something which is unheard of!  Have you ever heard of a crime
where the police were not allowed to secure the crime scene and
investigate the crime?  And the alleged victim of the crime,
who’s now carrying out a campaign against the President of the
United States, is allowed to determine how the investigation is
conducted and also what the conclusion of the investigation is.
So this is intolerable!  And as Patrick Lawrence said, it
cannot stand that there is not a reply.  The forensic evidence is
solid.  It is presented by experts from the NSA itself, who know
how this is done.
So we have to ensure that this lie collapses immediately,
that the people involved in this coup against the President are
investigated and imprisoned if found guilty.  That is what’s
required.  So contact the President, tell him that you support
him, and go in public with this.  Demand that the representatives
of the VIPS be allowed to testify before the various committees
of Congress, to get at the bottom of this crime which has been
committed against our President and against our country.
And if we do that, then we create the basis for
collaboration between the United States, Russia, China, and
India, which, as Lyndon LaRouche said in his four powers concept,
is the necessary means for dismantling the British Empire once
and for all.  What we need to do, is destroy Zeus and free
Prometheus.

ROSS:  Great.  Our viewers have got an opportunity to join
in on this. You’ve mentioned many of the ways that this can
occur, and there’s many things that supporters and activists are
doing — holding rallies at their town hall, going to
congressional meetings or on congressional teleconferences and
bringing up the VIPS memo, bringing up the Russia-gate fraud.
We’re urging people to take pictures of their activities about
this, take pictures of getting out the material about the
Russia-gate fraud, and mark it “#Russia-gate fraud”; let
everybody know and spread the word about this.
We have a petition to the President, where we’re asking
Donald Trump not to try to hope that this Russia thing goes away,
but to take it on directly, to “investigate this British
subversion of the United States.  And as you can see on the
bottom of your screen, you can sign that petition [President
Trump, Investigate British Subversion of the U.S.A.”] and spread
it to others at the link, http://lpac.co/yt17.  We’ll have that
link on the webpage for this week’s webcast as well.
[https://larouchepac.com/20170811/larouchepac-friday-webcast
-will-wertz].
So spread the word.  We’ve got to defeat this coup; it’s
absolutely urgent to free up the United States to have a
functioning Presidency, so we can take on matters that are
actually important to our future, like implementing
Glass-Steagall, putting in place the economic proposals of
LaRouche, the Four Laws, to make it possible to finance an
economic recovery and to do so in conjunction with China, with
Russia, to put the world on a path towards development and
progress.  Help make that happen: Please contribute to the
LaRouchePAC.
Will, I’d like to thank you for being on the show today, I
think you really put together a very comprehensive picture on
this, and we’ll see everybody again, next week.

10. aug., 2017 – The Nation havde den 10. aug. en artikel af ekspert i relationer med Rusland, Stephen Cohen, med overskriften, »Unverified Russiagate Allegations, Irresponsibly Promoted by
Congress and the Media, Have Become a Grave Threat to American National Security«.Cohen påpeger, at den nye runde af sanktioner mod Rusland, der blev vedtaget af Kongressen, i en situation, hvor Russia-gate-beskyldningerne forhindrer Trump i at søge samarbejde med Rusland, skaber en situation, han kalder en ny kold krig, der er farligere end den 40 år lange konflikt, vi troede var blevet afgjort for to årtier siden.

Cohen påpeger de følgende to faktorer for at demonstrere dette:

Den aktuelle konflikt omfatter tre områder for potentiel konflikt pga. militæraktivitet fra NATO’s eller USA’s side: Baltikum og Ukraine på Ruslands grænser, samt Syrien, hvor amerikanske og russiske styrker opererer et vanskeligt samarbejde.

Der er ingen »mainstream« opposition til konflikt, som det blev demonstreret af den næsten enstemmige vedtagelse af sanktioner i Kongressen. Frygt for Russia-gate har holdt anti-koldkrigsledere tavse i offentligheden, og krigspolitikken er blevet vedtaget uden debat.

Cohen nævner en åbenlys partiskhed i dækningen, hvor Putin anklages for »sabelraslen«, når Rusland styrker forsvaret på sit eget territorium som respons til NATO’s militære oprustning i dets nærhed. Endnu et eksempel er den manglende dækning af Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) rapport, der tilbageviser myten om russisk hacking. VIPS blev dannet af efterretningsfolk, der opsagde deres stilling i opposition mod den svindelagtige afgørelse om, at Irak havde lagre af masseødelæggelsesvåben, og som var det morderiske påskud for krig, der efterlod denne nation som et ødelagt fristed for al-Qaeda og ISIS. Cohen påpeger, at denne partiskhed støttes af bestræbelser, der støttes af establishment-medier og politikere, der udøver censur af modstridende anskuelser.

Cohens konklusion er at rapportere den ironi, at Putin, som etablissementets fortalere portrætterer som en hensynsløs tyran, er en stærk fortaler for mådeholdenhed over for russiske krav om skrappere respons til de amerikanske handlinger, lige så vel som, at Trump, med det samme ry, står alene, muligvis med nogen støtte fra vore europæiske allierede, der sammen med Rusland bliver mål for sanktionerne, som værende det lederskab, der måske kunne redde os fra en åben amerikansk/russisk konflikt.

https://www.thenation.com/article/unverified-russiagate-allegations-promoted-by-an-irresponsible-congress-and-media-have-become-a-grave-threat-to-american-national-security/

Foto: Den amerikanske ruslandsekspert Stephen Cohen.

9. aug., 2017 – The Nation, USA’s ældste avis og en af de mest læste blandt de liberale og progressive, har udgivet en fremragende rapport om Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af svindlen med Russia-gate og vist, at der slet ikke fandt noget hack sted af DNC’s computere, men derimod et inside læk til WikiLeaks. Artiklen vil blive ekstensivt cirkuleret til de liberale i Kongressen, der er medansvarlige for krisen, for de i Kongressen nyligt vedtagne sanktioner og for den overhængende fare for atomkrig.

Forfatteren Patrick Lawrence, en historiker og journalist, der personligt interviewede fire af hovedmedlemmerne af VIPS, gennemgår deres højtprofilerede CV’er og rapporterer ekstensivt om resultaterne af deres efterforskning.

Lawrence lægger ud med at advare om den dødsensfarlige krise, der er blevet skabt af russofobien og efterretningssvindlen. Dernæst gennemgår han tidligere efterretningssvindelnumre i USA’s historie, der blev begået for at retfærdiggøre krige eller kup, såsom sænkningen af Maine og løgne omkring Mossadegh og Ho Chi Minh. Han tilføjer: »Det er en sær følelse at gennemleve en af disse episoder, især en, der er så stor som Russia-gate. Men dens plads øverst på listen af en lang række fortilfælde kan ikke længere bestrides.«

Han konkluderer: »Efterforskerne fortjener et svar, de forrådte professionelle, der dannede VIPS som reaktion på skandalen med masseødelæggelsesvåben i 2003, fortjener det, og det gør resten af os også. Prisen for falskhed har sjældent været så høj.«

Se: https://www.thenation.com/article/a-new-report-raises-big-
questions-about-last-years-dnc-hack/

Leder fra LaRouche PAC, 10. august, 2017 – Det ville være en farlig farce at begrænse fokus til internationale brændpunkter. Det er USA, det handler om – og ikke andre ting. Pointen er, at I kan gøre det; I har magten til at organisere folk i denne situation og bringe det hele sammen til en forenet handling. I skal ikke sætte jer hen og vente. Vi må knuse dette problem nu, mens vi stadig har det. VIPS, Veteran Intelligence Professionals for Sanity, er ikke ukendt i Kongressen – hvilket gør det så meget desto mere grotesk, at Kongressen næsten enstemmigt vedtog disse uhørte, forfatningsstridige sanktioner. Man vrider armen om på dem! Det er, hvad der finder sted – Kongressen er rædselsslagen. Vi må få budskabet igennem! »Desværre har nogle af vore kongresmedlemmer mistet hukommelsen!« I kan ikke bare se til – I må sige, »Lige et øjeblik, kammerat! Vi, det amerikanske folk, er den myndighed, der må respekteres!«

Følg denne kurs. Lægt vægt på denne myndighed, der skal respekteres. Det er den eneste måde at gøre det på. Fremlæg støtten fra diverse steder i hele verden, få banket regeringen på plads, og lav en helvedes ballade med alle, der ignorerer dette. Bliv ved, for fuld fart! Tab det ikke af syne! Bliv ved, nu! Det er den eneste måde, dette problem kan løses på! Men I kan løse det, hvis I vil. Det er det eneste, I behøver gøre – så gør det! Det kan sænkes, hvis I gør det rigtigt. Vi må det sætte over et varmt blus – være sikre på, at vi gør det. Og det er den eneste måde, vi virkelig kan løse dette problem på.

Vi er nu ved at runde et vigtigt hjørne i kampagnen for at tvinge memorandaet af 24. juli frem, og ødelægge »Russia-gate« som et instrument for at omstøde valget, og Forfatningen. I dagens LPAC-briefing dækkede vi den udtømmende artikel i The Nation af den fremtrædende, prisvindende journalist, Patrick Lawrence (tidligere kendt som Patrick L. Smith). Inden for få timer blev dette fulgt op at en hel artikel af Stephen Cohen i samme avis, og som citerede VIPS og Lawrence og traf den konklusion, at »Russia-gate«-kuppet imod præsident Trump skaber den reelle trussel om atomkrig.

Her til morgen udgav Bloomberg News en omfattende og meget kompetent artikel af Leonid Bershidsky, »Why Some U.S. Ex-Spies Don’t Buy the Russia Story« 

https://www.bloomberg.com/view/articles/2017-08-10/why-some-u-s-ex-spies-don-t-buy-the-russia-story.

Bershidsky samler alle beviser og citater fra VIPS og deres kilder og siger det uden omsvøb til presse og regeringsinstitutioner: I kan ikke længere dysse dette ned! Alt må komme ud, nu!

Vi må nu presse fremad og gøre det til landets lov.

Foto: Præsidenterne Putin og Trump mødes på sidelinjen af G20 i Hamborg, 7. juli, 2017. (en.kremlin.ru)

Leder fra LaRouche PAC, 9. august, 2017 – The Nation, USA’s ældste avis og en af de mest læste publikationer blandt liberale og progressive, har udgivet en stærk og omfattende rapport om Veteran Intelligence Professionals for Sanity’s (VIPS) afsløring af fupnummeret med Russia-gate, efter rapportens forfatter interviewede fire af VIPS’ hovedmedlemmer om deres arbejde. Forfatteren, Patrick Lawrence, advarer om faren for krig, som er blevet skabt af det anti-russiske hysteri, der er baseret på løgne, og konkluderer: »Efterforskerne fortjener en respons, de forrådte professionelle, der dannede VIPS efter skandalen om masseødelæggelsesvåben, der udviklede sig i 2003, fortjener det, og det samme gør vi andre. Prisen for falskhed har sjældent været så høj.«

Den internationale LaRouche-bevægelse har påtaget sig ansvaret for at få VIPS-rapporten ud i verden, for at bryde igennem Kongressens afvisning af at efterforske det, og mediernes afvisning af at dække det. Samtidig med, at frivillige i LaRouche PAC, siden rapportens offentliggørelse i juli, har cirkuleret den i hele verden, har de også leveret rapporten til hvert eneste medlem af Husets og Senatets efterretnings- og retsudvalg. I dag leverer et andet team rapporten til Old Executive Office Building (regeringsbygning i Washington, hvor bl.a. flere præsidenter og vicepræsidenter har haft kontor) og Justitsministeriet.

Præsident Trump og udenrigsminister Tillerson har gjort det overvældende klart, at verdens to atomsupermagter må være venner, ikke fjender. Præsidenten har ligeledes direkte nævnt Kongressen som værende den ansvarlige part for den nuværende, farlige tilstand mellem disse to nationer i kølvandet på den forkastelige, næsten enstemmige vedtagelse i Kongressen for at gennemføre sanktioner mod Rusland, og endda mod vore allieredes foretagender, der gør forretninger med Rusland. Kongressen må tvinges til at afslutte denne McCarthy-heksejagt og i stedet lancere en fuld efterforskning af krigspartiets løgne ved hjælp af beviserne i VIPS-rapporten.

Dette krigsparti er ligeledes engageret i det aktuelle, eskalerende hysteri omkring Nordkorea. Alt imens pressen er fuld af jamrende overskrifter, baseret på et fake »læk« i Washington Post fra en unavngiven efterretningskilde om, at Nordkorea skulle være i stand til, og rede til, at ’nuke’ Guam eller endda San Francisco eller Washington (en løgn, der let kan afvises af enhver kompetent videnskabsmand eller efterretningsekspert), så fortalte talsperson for Sydkoreas præsidentielle kontor en ganske anden historie: »Jeg er ikke enig i den påstand, at Koreahalvøen skulle stå over for en umiddelbar krise«, sagde han. Han erkendte, at krisen var alvorlig, men tilføjede: »Vi arbejder på fundamentalt at løse det nordkoreanske atom- og missilspørgsmål snarest muligt, og vi arbejder med overbevisningen om, at muligheden herfor er meget høj.« USA’s udenrigsminister Tillerson sagde til pressen: »Jeg mener ikke, der er nogen umiddelbar fare, efter min mening.«

Krigspartiet er fast besluttet på at drive præsident Trump ud i en krig med Rusland og Kina og forfærde den amerikanske befolkning i en sådan grad, at den vil støtte det, eller i det mindste gå med til det, som den gjorde i Irak, Libyen og Syrien. Problemet ligger i den psykologiske betingning af befolkningen hen over generationerne siden Franklin Roosevelts død, og især siden mordet på Jack Kennedy. Det er det britiske problem – at man accepterer imperium, geopolitik; at vi kun kan komme frem på bekostning af andre, at menneskeheden ikke er spor anderledes end de vilde dyrs hund-over-hund-verden. Denne britiske ideologi afviser den blotte eksistens af menneskehedens fælles mål generelt, af det, Xi Jinping kalder »win-win« som grundlaget for den Nye Silkevej. Den afviser ethvert menneskes potentiale for kreativitet, som er grundlaget for menneskeligt fremskridt – og som engang var det almindelige element i den amerikanske ånd.

Dette kulturelle forfald blev lanceret efter mordet på JFK med den overlagte oversvømmelse af befolkningen med narko, med mere og mere degenereret støj, der gør det ud for musik, med ’grøn, anti-videnskabspropaganda og med udskiftning af frihed med utæmmede friheder. Nu oplever den amerikanske befolkning resultaterne: den historisk værste narkokrise, der berører hver eneste familie, mens vores industri er brudt sammen og byerne falder fra hinanden, som i Manhattan.

Disse ting kan ikke simpelt hen fikses. Det er systemet, det britiske system, der er mislykket og må erstattes med en ny anvendelse af det amerikanske system, som nu gennemføres under Kinas lederskab – den Nye Silkevej til fred gennem udvikling. Trump har forpligtet sig og nationen til dette nye paradigme, men må befris fra den »farvede revolution«, der føres imod ham af krigspartiet. VIPS-rapporten ødelægger hele rammen for krigspartiets forræderi imod Amerika og den menneskelige race. Cirkulér den overalt.

Leder fra LaRouche PAC, 8. august, 2017 – I dag svarede Lyndon LaRouche, efter en briefing om de seneste, dystre økonomiske overskrifter fra Tyskland, at det, vi ser, er et generelt »kollaps af den fysiske økonomi« i det transatlantiske område. Han talte om, hvad det betød mht. den politiske krise og understregede, at, selv om nogle mennesker har gode hensigter og kommer med specifikke forslag, så fungerer de ikke desto mindre i det samme, mislykkede system. LaRouche opsummerede: USA’s økonomi er ved at synke. Frankrig er i en tilstand, hvor det intet bidrager med. Tyskland er ikke meget bedre stillet. Og det bliver værre og værre. Hele paradigmet må udskiftes, og dét hurtigt.

Da det blev nævnt, at vi var heldige, at præsidenterne Xi Jinping og Vladimir Putin ikke er brushoveder, erklærede LaRouche sig enig heri, men understregede, at vores problem er, »andre ønsker ikke at gøre det, som det er deres job at gøre«. Dette er vores »historiske udfordring«.

Vores umiddelbare opgave, især i USA, er at mobilisere kræfterne til at besejre kup-operationen, den »farvede revolution«, som er lanceret mod præsident Donald Trump, selve nationen, og ligeledes mod Rusland. Det kommer fra London, Inc., med det formål at aflive potentialet for gode relationer mellem USA og Rusland, og mellem USA og Kina, og venligtsindede relationer generelt mellem øst og vest til fordel for udvikling og fred for alle berørte. Hvis dette onde slæng lykkes, betyder det ikke alene afsavn, men fuldt optrappet krig. De må stoppes.

Vi er oppe imod en »hade-storm«, er sådan, som en ledende tysk, politisk person udtrykker det. Partiformand for de Frie Demokrater, Christian Lindner, opfordrede i sidste uge simpelt hen til en »konstruktiv dialog« med Rusland og, i særdeleshed, til at sætte det varme spørgsmål om Krim i bero (»in provisium«) under disse konsultationer. I går fortalte Lindner så, at han er blevet angrebet af en »hade-storm« af fordømmelser for sine forslag, som kommer fra Bildzeitung, en stor, tysk avis, og fra andet hold. Bild Zeitungs overskrift var, »Lindners hygge-kurs over for Putin«.

USA’s udenrigsminister Rex Tillerson kom ligeledes i går ud for en hade-storm af fordømmelse for den forbrydelse, man tillagde ham, ikke at aktivere en anti-russisk propagandaenhed i Udenrigsministeriet. Kongresmedlem Eliot Engel (D-NY) offentliggjorde et brev, han havde sendt til Tillerson den 4. august, hvor han anklagede udenrigsministeren for ikke at handle »for at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner … Det er ikke acceptabelt for kongresmedlemmerne, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret«. Engels brev blev sendt til Tillerson den 4. august, dagen før Tillerson mødtes med den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i Filippinerne, hvor de aftalte at fortsætte diplomatiske forhandlinger, uagtet uoverensstemmelser.

Disse to hysteriske hændelser, der er typiske for begivenheder, der nu er hverdagskost, er ikke en manifestation af fjendens styrke, men derimod af deres sindsforvirring. Som LaRouche PAC-rapporter fra vores organisering i hele USA viser, hvor som helst folk får grundlaget for at kende sandheden og hvad der kan gøres, så kommer deres humanitet frem. Senere på ugen vil LaRouche PAC udstede en ny appel om nødvendigheden af at handle nu.

Foto: Lyndon LaRouche, amerikansk statsmand, økonom og filosof; sammen med sin hustru, Helga Zepp-LaRouche, ophavsmand til ‘Verdenslandbroen’  – Den Nye Silkevej – som en politik for fred gennem udvikling, og som nu er officiel kinesisk politik i form af Kinas Ét Bælte, én Vej.

Tyskland må, ligesom alle andre berørte stater, sætte sig til modværge mod USA’s fordring på amerikanske loves ekstraterritoriale gyldighed, hvilket strider mod Folkeretten. Det rette forum for dette ville være FN’s Generalforsamling, som begynder i september, og som er den indlysende forsamling til at vinde gehør for Folkerettens gyldighed.

Men det allervigtigste er imidlertid at etablere en fuldstændig ny og højere politisk platform for relationer mellem nationer. Den nuværende kurs for sanktioner, modsanktioner, handelskrig, optrapning af geopolitiske provokationer, stedfortræderkrige – hvor skal det ende? I en stor atomkrig?

Hvis vi tyskere har lært noget som helst af de to verdenskrige i det 20. århundrede, så bør vi nu energisk gribe initiativet og ikke alene sætte en ny ruslandspolitik på dagsordenen, men også tage imod Kinas tilbud om et win-win-samarbejde omkring byggeriet af den Nye Silkevej og sammen med Rusland, Kina og andre nationer genopbygge Mellemøsten og det øvrige Sydvestasien, der er blevet ødelagt af Blairs, Bush’ og Obamas krige, og ligeledes udvikle Afrika.

Download (PDF, Unknown)

8. august, 2017 – Kongresmedlem for New York, Eliot Engel (D), er i færd med at mobilisere for, at Kongressen skal følge op på sin forfatningsstridige anti-russiske lov fra slutningen af juli, der tilraner sig den udøvende grens ansvar for at udøve udenrigspolitik, ved at lovgive, at Udenrigsministeriet nu skal udføre anti-russiske, psykologiske operationer (PSYOPS) som i krigstid.

Denne trussel var indeholdt i et brev, der blev sendt til USA’s udenrigsminister Rex Tillerson den 4. aug. og offentliggjort i pressen i går. Det kom som respons til Politicos rapport om, at Udenrigsministeriet holder $60 millioner, der er øremærket til Udenrigsministeriets »Global Engagement Center«, tilbage, i stedet for at pumpe anti-russisk propaganda ud, som det, i de sidste dage af Obama-administrationen, blev bemyndiget til at gøre.

Idet han sidestiller Rusland med ISIS, raser Engel imod Trump-administrationens afvisning af at lancere krig mod Rusland. »Jeg er alvorligt bekymret over rapporter, der siger, De har besluttet ikke at anvende midler, som Kongressen har bevilget til at bekæmpe Ruslands og ISIS’ propagandakampagner. De trusler, vi konfronteres med fra disse fjender, er klare …

»Atter synes det, som om denne administration simpelt hen ikke fatter budskabet om Rusland, så lad mig sige det ligeud: Rusland er ikke Amerikas ven. Præsident Putin angreb amerikansk demokrati. Han ønsker at splintre vestlig enhed og underminere vore alliancer. Hans handlinger kræver en hård respons, og ikke den forkælelse, som præsident Trump synes fast besluttet på at give ham.«

Og så, truslen: »Vores tværpolitiske lovgivning, der blev vedtaget med et overvældende flertal i Huset og Senatet, blev udformet til at beskytte USA mod Vladimir Putins aggression og straffe Moskva for at intervenere i amerikansk demokrati, invadere Ukraine og andre ondsindede handlinger … Det er ikke acceptabelt for medlemmer af Kongressen, at informationskrig fra Ruslands og ISIS’ side forbliver ubesvaret. At gøre ingenting er ikke en mulighed. Jeg opfordrer Dem indtrængende til at udarbejde en strategi og samarbejde med Kongressen om at implementere den omgående. I modsat fald vil Huset og Senatet finde lovgivningsmæssige alternativer til at dirigere administrationen til at behandle Ruslands og ISIS’ trusler med den alvor, de fortjener.«

Det tværinstitutionelle Global Engagement Center blev oprettet efter en eksekutiv ordre fra præsident Obama i marts, 2016, og havde oprindeligt base i Pentagon med opgaven at koordinere »kommunikationsaktiviteter i hele regeringen, dirigeret mod udenlandsk publikum i udlandet, med det formål at modgå meddelelsesaktiviteten og mindske indflydelse fra internationale terroristorganisationer«, såsom ISIS. Før han forlod embedet, udvidede Obama i december 2016 centrets mission til specifikt at sigte på Rusland, Kina og Nordkorea for »statssponsoreret misinformationskampagner« gennem en bestemmelse i Budgetloven for det Nationale Forsvar (National Defense Authorization Act), der også lagde det tværinstitutionelle center under Udenrigsministeriet.

Amerikanere bør gøre sig fuldstændig klart, at det, udenrigsminister Tillerson her gå imod, er fremstødet for krig. Dette center, som den australske journalist John Pilger skrev den 5. august, er udformet til at være »et sandhedsministerium … med den opgave at levere en officiel narrativ om kendsgerninger, der vil forberede os til den reelle mulighed af atomkrig«.

Sandhedsministeriet var mediehjernevaskcentret i Bertrand Russels ånd, i George Orwells dystopi 1984, og hvis motto lød, »Krig er fred, frihed er slaveri, uvidenhed er styrke«.

Foto: En bronzestatue af George Orwell, den britiske forfatter af romanen ’1984’, (udgivet 1949), af den britiske skulptør Martin Jennings, blev indviet i december 2016 uden for BBC’s hovedkvarter i London. Orwell-citatet på muren lyder, ’If liberty means anything at all, it means the right to tell people, what they do not want to hear’. (Hvis frihed betyder noget som helst, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke ønsker at høre).

George Orwell arbejdede for BBC under Anden Verdenskrig, men opsagde sin stilling i 1943 med begrundelsen, at ’det ikke var umagen værd’.   

Leder fra LaRouche PAC, 7. august, 2017 – Så langt den mest betydningsfulde rapport om »Russia-gate«, angrebet på præsident Trump, som har kastet amerikanske politiske ledere ud i krigsmageri à la McCarthy-tiden, er rapporten fra 24. juli fra Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS). Rapporten er stadig udelukket af medierne på trods af, at denne gruppe af professionelle seniorefterretningsfolk har bevist, at Demokraternes Nationalkomites kommunikationer ikke blev hacket, men snarere lækket af en insider, og at »Russia-gate« bygger på svindel.

I dag fandt en repræsentant for EIR, der intervenerede i et panel af eksperter i en ledende Washington-tænketank, der diskuterede russisk-amerikanske relationer og »russisk indblanding i vores valg«, at ingen af dem kendte til VIPS-rapporten, der beviste, at det, de diskuterede, var et fupnummer.

»Russia-gate« er et britisk fupnummer, som britisk efterretning initierede allerede, da Donald Trump kom frem som kandidat til præsidentposten i 2015. Formålet med dette fupnummer var at fortsætte og intensivere Barack Obamas politik for militær konfrontation med Rusland og Kina – gennem en krigspræsident Hillary Clinton og, da dette mislykkedes, gennem at drive præsident Trump ud af embedet og oppiske et hysteri mod Rusland i Kongressen.

I sidste uge vedtog Kongressen med et overvældende flertal nye, alvorlige anti-russiske sanktioner, som på forfatningsstridig vis griber ud efter præsidentens beføjelser til at føre udenrigspolitik, og de blot fem senatorer og kongresmedlemmer, der stemte »nej«, har af denne grund været offer for ondskabsfulde angreb fra medierne og deres kolleger.

Truslen om krig mellem atommagter er der, og britiske imperialister er glade for det. Læs denne uges Economist, talerør for City of London, og som udgiver en detaljeret »hypotetisk udredning« af en atomkrig over Nordkorea i 2019, hvor mange millioner dør, men hvor Europa ikke er involveret!

Under konstant angreb, og omringet af krigsscenarier, fortsætter præsident Trump stadig med at forfølge en politik for samarbejde med Rusland og Kina, for at gøre en ende på terrorisme og krige for regimeskifte, og endda for samarbejde om økonomisk fremskridt.

EIR og LaRouche PAC bakker op om præsidenten i dette, ved at gøre VIPS-afsløringen af »Russia-gate-fupnummeret« kendt i hver eneste politiske diskussion og alle valgkreds-borgermøder, og ved at sprede ideen om LaRouches »Fire Love« for et reelt, økonomisk opsving, der begynder med genindførelse af Glass-Steagall og skabelse af en statslig kreditinstitution til infrastruktur og varefremstilling.

Kinas »Bælte & Vej Initiativ« er i færd med at blive til en sådan række af store infrastrukturprojekter i hele Eurasien og Afrika – med så meget produktiv kredit, som tilføres dem, fra Kina, Rusland og med konkurrence fra Japan, at der er alverdens plads for, at USA kan tilslutte sig og se sin egen, økonomiske infrastruktur opbygget på ny i processen. Præsident Trump og hans kerneregeringsfolk kan tydeligvis ikke se, hvordan de skal gøre dette, især ikke med det konstante krigsangreb imod dem.

Amerikanerne må derfor mobilisere sammen med os for at besejre det uhyrlige svindelnummer med »Russia-gate« og give præsidentskabet en strategi for økonomisk genopbygning, der kan lykkes.

Foto: Præsident Donald J. Trump, 22. juli, 2017. (Official White House Photo by Andrea Hanks)

7. aug., 2017 – Efter sit møde, på sidelinjen af ASEAN-topmødet, med Kinas udenrigsminister Wang Yi, sagde den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov, at Rusland og Kina er enige om holdningen med dobbelt indefrysning af Nordkoreas raket- og atomprøveaffyringer, og amerikansk-sydkoreanske militærøvelser, rapporterede TASS. »Som I ved, så er det Ruslands og Kinas fælles holdning«, sagde Lavrov. »Denne holdning er, som I ved, forseglet i den fælles erklæring af 4. juli fra begge landes udenrigsministre og indebærer, at man går frem mod den politiske proces gennem det kinesiske initiativ om den dobbelte indefrysning: indefrysning af alle missilaffyringer og alle atomprøveaffyringer fra Nordkoreas side, og en samtidig indefrysning af storstilede militærøvelser fra USA’s og Republikken Koreas side.«

For første gang responderede USA’s Udenrigsministerium. Talsperson Susan Thornton sagde, at USA ikke anså den dobbelte indefrysning for at være fair, eftersom de amerikansk-sydkoreanske øvelser er »defensive«, og at det derfor ikke anså løsningen for at være »realistisk«.

»Megen opmærksomhed blev givet til situationen på den Koranske Halvø, inklusive i sammenhæng med en resolution i FN’s Sikkerhedsråd, der bogstavelig talt blev vedtaget i nat, og som, sammen med nye og ret alvorlige forholdsregler for indvirkning på Pyongyang-lederskabet, med det formål at opnå opfyldelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution mht. Nordkoreas missil- og atomprogrammer, også indeholder FN’s Sikkerhedsråds faste forpligtelse til at genoptage sekspartsforhandlinger om en søgen efter en politik afgørelse«, sagde Lavrov.

Foto: Nordkoreas interkontinentale ballistiske missil, Hwasong-14.

7. aug., 2017 – Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov og den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, mødtes i går på sidelinjen af ASEAN-topmødet i Manila. Iflg. telegrammer fra TASS, drøftede de flere betydningsfulde spørgsmål.

Et spørgsmål var Ruslands vedtagelse af modsanktioner mod de nye, kongresforordnede sanktioner mod Rusland. Lavrov sagde: »Vi havde et langt møde med Rex Tillerson. Han ønskede først og fremmest, og lagde ud med dette, at kende detaljerne i de beslutninger, vi var nødsaget til at træffe i respons til loven om anti-russiske sanktioner, der blev vedtaget i den amerikanske Kongres. Vi gav disse forklaringer. Sådanne handlinger [de amerikanske sanktioner], inkl. den ulovlige beslaglæggelse af vores diplomatiske ejendom siden december sidste år, kunne ikke forblive ubesvaret … Samtidig er vi parat til at normalisere dialogen.«

Et vigtigt, nyt initiativ var etableringen af en dialog om spørgsmålet om traktaten om mellemdistanceraketter (INF). »Vi talte om behovet for at organisere en professionel, afpolitiseret og pragmatisk dialog om spørgsmålene om mellemdistancemissiler«, sagde Lavrov. »Det forekom mig, at vi fandt frem til en forståelse med den amerikanske udenrigsminister, og der vil blive givet instruktioner til vore eksperter.«

Udkast i Kongressen til en ny Lov om Nationalt Forsvarsbudget syntes at have til formål at tvinge Trump-administrationen til at krænke, eller opgive, INF ved at udvikle et nyt mellemdistance-ballistisk missil (IRBM), som krænker traktaten. Det er en handling, der på dramatisk vis ville øge den strategiske spænding med Rusland, og en handling, som Det hvide Hus er imod.

Lavrov bekræftede ligeledes, at »Kontakter om en afgørelse i Syrien mellem vore repræsentanter fortsætter, inklusive som del af aftaler, der er indgået af Rusland, USA og Jordan om etablering af den sydlige deeskaleringszone i Syrien. Vi forventer, at vore kontakter med USA om andre aspekter af en afgørelse i Syrien, både militært og politisk, vil fortsættes. Faktisk har de aldrig været afbrudt.«

Foto: USA’s udenrigsminister Rex Tillerson og Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov under et møde på sidelinjen af ASEAN-topmødet for regional sikkerhed, i Manila, Filippinerne.

v/ formand Tom Gillesberg.

https://soundcloud.com/si_dk/britisk-hand-bag-offensiv-i-usa-for-kup-imod-trump-og-forfatningen-og-for-krig-imod-rusland

Leder fra LaRouche PAC, 6. aug., 2017 – John Pilger, en voldsom kritiker af det angloamerikanske krigsparti, kom lørdag med en skarp advarsel om en fremstormende atomkrig. »Et kup mod manden i Det Hvide Hus er i gang«, skrev han på Truthdig. »Det skyldes ikke, at han er et afskyeligt menneske, men at han vedvarende har gjort det klart, at han ikke ønsker krig med Rusland … De har inddæmmet Rusland og Kina med missiler og et atomvåbenarsenal. De har brugt neonazister til at installere et ustabilt, aggressivt regime i grænselandet til Rusland – den måde, hvorpå Hitler invaderede og forårsagede 27 millioner menneskers død … først Rusland, og dernæst Kina.«

Dette kommer i kølvandet på den tilsvarende, skarpe advarsel fra Oliver Stone i fredags, hvor han påpegede det vanvid, som demonstreredes af den næsten enstemmige kongresvedtagelse af sanktioner mod Rusland (som Trump har erklæret forfatningsstridige og tilføjer, at han ikke vil håndhæve sådanne forfatningsstridige love). Stone konkluderede: »Nu forstår jeg, hvordan Første Verdenskrig begyndte.«

Begge disse mænd ringer med en nødvendig alarmklokke, men forstår ikke, hvad den nødvendige løsning er, som den formuleredes af Lyndon LaRouche den 31. juli:

»Det amerikanske folk må kræve, at det igangværende kup mod det amerikanske præsidentskab og selve nationen stoppes og dets gerningsmænd retsforfølges og fængsles. Det britiske system må opgives, og præsidenten må ikke spare nogen indsats for at redde dette lands befolkning, og resten af menneskeheden, fra yderligere britiskdirigeret forsagelse af deres liv. Opgiv briterne; red folket.«

Den britiskanstiftede Kolde Krig, der blev iværksat umiddelbart efter deres amerikanske nemesis Franklin Roosevelts død, er nu atter på plads, men nu i en verden, i hvilken enhver krig vil være af en termonuklear art og resultere i afslutning af civilisationen, som vi kender den, eller endda menneskehedens udslettelse. Ud over at fortælle Winston Churchill lige op i ansigtet, at USA ikke ville udkæmpe krigen for at redde Det britiske Imperium, indgik Roosevelt også et partnerskab med Rusland og Kina – præcis de nationer, som han vidste, var nødvendige og fyldestgørende for at besejre Det britiske Imperium og den nazistiske svøbe, det havde frembragt. Hans utimelige død og det efterfølgende Harry Truman præsidentskab, fremskyndede Amerikas nedslagtning af titusinder af uskyldige mennesker i en atomforbrænding (for præcis 72 år siden i dag i Hiroshima) samtidig med, at det også hjalp koloniherrerne tilbage i deres tidligere kolonier og således gennemtvang flere generationers anti-kolonikrige og endnu mange hundrede af tusinder af unødvendige dødsfald.

Det, vi i dag konfronteres med, er langt værre.

Det til trods for, at løsningerne ikke alene kendes – de er blevet promoveret af LaRouche i de seneste 50 år – men nu også er for hånden og gennemføres under Kinas og Ruslands lederskab i hele Eurasien, Afrika og Latinamerika, i form af Bælte & Vej Initiativet – den Nye Silkevej, der initieredes af Lyndon og Helga LaRouche efter Sovjetunionens sammenbrud, som et middel til at opnå fred gennem udvikling og afslutningen på krigsførelse som et middel til imperiemagt.

Trump holder stand. Han lagde korrekt skylden på Kongressen for de forværrede relationer mellem verdens to førende atommagter og meddelte, at han vil sende en repræsentant til at mødes med russerne mht. den betændte krise i Ukraine. I dag mødtes udenrigsminister Rex Tillerson i over en time med udenrigsminister Sergei Lavrov på sidelinjen af ASEAN-mødet i Manila, og samtidig demonstrerer fremskridtet i Syrien for verden, hvordan terrorisme kan besejres gennem et tæt, amerikansk-russisk samarbejde.

I mellemtiden demonstrerer Kina, hvordan udvikling kan transformere områder i verden, der i århundreder er blevet udplyndret og i øvrigt ignoreret af de vestlige magter. I denne weekend har de netop indgået kontrakt om at bygge et enormt vandkraftværk i Angola som en del af deres transformation af afrikansk infrastruktur, og de har annonceret investeringer i Haiti til mange milliarder dollar, og som vil omfatte elektricitet, jernbaner, boliger, markeder og endnu mere og skabe 20.000 jobs frem til årets afslutning. Hvor ynkeligt gør det ikke Obamas udtryk for sympati for ofrene for jordskælvet, der ødelagde denne nation i 2010, alt imens han dårligt nok løftede en finger for at genopbygge noget som helst, for slet ikke at tale om at transformere landet til en moderne nation!

De ti sydøstasiatiske nationer og Kina indgik i dag aftale om en ramme for en Adfærdskodeks i det Sydkinesiske Hav og markerede således endnu et skridt hen imod fred og samarbejde i dette område af verden, nu, hvor Obamas indblanding i Filippinerne er blevet afsluttet med valget af Rodrigo Duterte, der er vært for ASEAN-møderne i Manila. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi roste fremskridtet i området, som fortsat vil gå fremad, sagde han, hen imod et »omfattende strategisk partnerskab«, så længe »der ikke finder nogen alvorlig forstyrrelse sted fra udenforstående parters side«, og således åbenlyst refererede til Obama-årene.

Alt imens faren for krig har nået et kritisk punkt, så har en sådan fare også et enormt potentiale for, at det »nye paradigme« kan feje hen over Europa og USA. Europæerne er rasende over de sekundære sanktioner imod deres økonomier under loven om sanktioner mod Rusland, og mange ledende personer kræver nu en genoprettelse af relationer med Rusland og en afvisning af diktaterne, udstedt af USA’s Kongres. Mens Trump og Tillerson er fortalere for fornuft mht. Rusland og Kina, så er delegationer fra industri og landbrug på besøg i Kina og ser hen til kinesiske handels- og infrastrukturinvesteringer til at være med til løfte landet ud af sine vanskeligheder.

Som LaRouche har fremført, så må Amerika tilslutte sig den Nye Silkevej. Tiden er inde.