Leder fra LaRouchePAC sept. 26 2018—Den igangværende generalforsamling i FN i New York er ved at blive et vigtigt forum for en tilbundsgående drøftelse af de afgørende ideer om ledelse, som er nødvendig for at sætte en stopper for æraen med britisk geopolitik og globalisering, og frem for alt for at fastlægge principperne for fysisk økonomi, der kræves for menneskehedens overlevelse.

Ikke mindst det vigtige input fra LaRouche-bevægelsen – både i gaderne udenfor FN og blandt de delegationer, der er indenfor – af LaRouches videnskab om fysisk økonomi og hans opfordring til oprettelsen af et nyt Bretton Woods gennem en konkursbehandling af det nuværende døende system.

Som en del af denne diskussion havde Kinas halvofficielle Global Times i går en leder om præsident Donald Trumps tale til FN’s generalforsamling, der roste hans forsvar for national suverænitet, men tilføjede at dette skal gå hånd i hånd med lighed mellem suveræne stater. “Historisk set blev begrebet suverænitet og lighed blandt nationer født på samme tid i Den Westfalske Fred, en fredsaftale der først indførte og sikrede lighed af national suverænitet,” bemærkede lederen.

En anden leder i de kinesiske medier, i China Daily, omtalte nødvendigheden af USA og Kinas samarbejde om at skabe en win-win fremtid for hele menneskeheden, og understregede at den reelle fare med gengældelses-handelssanktioner og andre konflikter ikke er detaljerne i hvert enkelt problem, men “det stigende dræn af gensidig velvilje”, som de forårsager. Dette er et punkt som Helga Zepp-LaRouche gentagne gange har understreget i forholdet mellem USA og Kina: at det nære samarbejde, skabt af Trump og Xi Jinping, er af afgørende betydning for at løse den strategiske krise, og at begge sider må kæmpe for at bevare det – især med Trump i skudlinjen af et igangværende britisk kupforsøg.

Zepp-LaRouche understregede også i dag i hendes ugentlige tysksprogede webcast, at den farligste akilleshæl i hele den strategiske situation fortsat er det fallerede derivat-tyngede transatlantiske finanssystem, som kan implodere når som helst. Det er derfor endnu mere presserende, understregede hun, at ledere af alle nationer forstår, at virkelig rigdom ikke er aktiemarkedet eller andre finansielle instrumenter, men snarere at reel fysisk-økonomisk rigdom skabes af menneskesindets kreative evner, på en måde der er unikt forklaret af Lyndon LaRouche.

Vi er samlet her, ikke for at mindes en tragedie, men for at afværge den. Selv når vi samles her i aften, som det var tilfældet for 17 år siden, slås der på krigstrommerne af en gruppe af mennesker i verden, som spænder over forskellige nationer og agenturer, der søger at presse USA til et angreb på Syrien. Et Syrien, som sammen med Rusland og også med bistand fra USA, har reduceret og inddæmmet de kræfter betydeligt, som nogle gange kaldes Al-Nusra, andre gange kaldes al-Qaeda, men altid passende kaldes onde, der var en del af udførelsen af angrebene her for 17 år siden. Angreb, hvor denne kirke og flere andre områder i dette kvarter fungerede som fristed, som nødhjælps-hospitaler, og i nogle tilfælde som stedet, hvor den sidste olie blev givet.
 
Og det er vores situation i aften. Det er vigtigt at {sige} det, fordi vi er forledt til at tro, i vores verden, at tragedien er en nødvendighed. Det er den ikke. En amerikansk statsmand, en 
senator ved navn Richard Black, er for nylig i sidste uge vendt tilbage fra Syrien. Han talte direkte med præsident Assad, og han forsøger, ikke egenhændigt, men meget modigt, at afværge krig. Han er ansat på livstids ved militæret, tidligere kampsoldat og veteran fra Vietnam-krigen, fløj over 200 luftmissioner der, og han har været involveret i den amerikanske efterretningstjeneste i mange årtier. Og som han sagde i et interview, som han gav for nylig, kunne han som kampsoldat ikke vende ryggen til sit flag, marineinfanteriets flag, for at tillade at USA endnu en gang forsøger at udføre en blind, forkert intervention. Og i dette tilfælde, ville skæbnens ironi være, at i en sådan intervention ville det være USA som yder luftstøtten til samme al-Nusra og Al-Qaeda-styrker, der deltog i 9/11 angrebet.
 
Hvornår vil krigen ophøre? Krigen vil ophøre, når menneskeheden vokser op. Beethoven, som vi nogle gange har nævnt, sagde: Hvis folk tog min musik seriøst, ville der ikke være krig. Og i det program, vi har sammensat for denne aften, forsøger vi at trække på, egentlig ikke forskellige genrer af musik, men på det Klassiske princip i musik. Det klassiske princip accepterer ikke, at tragedien er uundgåelig. Ja, der er græske tragedier, og de er klassiske stykker; men så er der værkerne af digteren Friedrich Schiller. For eksempel i den græske tragedie, som citeret af Robert Kennedy, der, i anledning af mordet på Martin Luther King, sagde: “Selv i vores søvn, vil smerter, som ikke glemmes, falde dråbe efter dråbe på hjertet, indtil til sidst, i vores fortvivlelse, mod vores vilje, visdom kommer, gennem den forfærdende nåde af Gud,” og ja, det var synspunktet hos Aeschylus. Men der er en anden indsigt, og det er anskuelsen hos digteren Friedrich Schillers, der sagde:
 
 
+++”Et formål, som højere Fornuft, har undfanget, at mænds trængsler trang, ti tusind gange besejret, kan aldrig være forladt.”+++
 Formålet med oprettelsen af USA var at skabe frihed, og frihed til tænkning, som forudsætning for statsborgerskab. Og krig, specielt krig der anvendes af finansielle og andre kræfter mod menneskeheden, er en gift for denne frihed. Formålet med USA, og formålet som denne idé blev udbredt og vedtaget over hele verden, betyder, at Amerika ikke er et sted, det er en idé. Denne idé er hvad vi ønsker at styrke i aften, fordi når vi bringer mennesker sammen, og vi bruger musik for at komme ud over det hverdagsagtige, det banale, det bogstavelige, det didaktiske, ideologiske,-  kan de bedste sider af vores sind blive parate og væbnet til at vælte vore egne ønsker om uvidenhed, og blindhed.
 
Som en mand sagde engang, der er ingen rigtige mysterier, der er kun blindhed. Og blindhed kan altid overvindes af sandheden. Men for at befæste velmenende mennesker, der måske har mistet deres retning, skal sandheden nogle gange ikke tales – men synges. Og vi håber, at vi i aften, når vi står her for at ære dem der døde ved bunden af World Trade Center, og dem der er døde efterfølgende på grund af sygdomme og på grund af deres tapre indsats den dag, vi håber, at det vi gør her i aften for at forny vores engagement, og engagement i selve USA, via idealet om frihed, kan fortsætte gennem skønhed, i stedet for krig.

Efter et møde i Sotji om sikkerhed i Syrien meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin og den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, at der ikke vil komme et almindeligt overgreb mod Idlib i øjeblikket mod terroristerne, men der vil være et samarbejde mellem den syriske regering, Rusland og Tyrkiet for at isolere jihadierne dér, samtidig med at man beskytter civilbefolkningen så meget som muligt. Dette er et betydeligt slag mod den britisk ledede mobilisering for krig i Syrien.
Krigspartiet har hævdet, at ethvert syrisk regeringsovergreb mod Idlib-terrorister – som er medlemmer af al-Qaida og dets forlægninger – ville være grundlag for USA, Storbritannien og Frankrig til at rette angreb mod Syrien, hvilket muligvis kunne udløse en fuldstændig krig. Putin har således overlistet krigshøgene. Selvom de ikke er jaget på flugt, har han afsløret dem. Hvad der ikke er afklaret på denne front er imidlertid, om det kan lykkes de britiske styrker at foretage et gasangreb under falsk flag på civile i Syrien og placere skylden hos Assad-regeringen, og fremskynde militær gengældelse. Et sådant angreb har været i forberedelse i flere uger, og forberedelserne til det er blevet observeret og dokumenteret af den russiske regering i advarsler til det internationale samfund.

Video:

Lyd: 1. del:

Lyd: 2. del:

Schiller Instituttet forbliver mobiliseret imod de åbenbart britisk ledede forsøg på at organisere et britisk-fransk-amerikansk missilangreb mod Syrien og de russiske styrker, der befinder sig der, hvad enten det sker ved at bruge et kemisk angreb under falsk flag eller selv uden påskud af kemiske våben. Truslen om krig mellem de to førende atommagter er fortsat alvorlig. Schiller Instituttets repræsentanter og samarbejdspartnere har fået pressedækning i Sydvestasien i de seneste dage, idet de har afsløret det falske flag under falsk foregivende og den britiske hensigt om at starte krig. Ulf Sandmark fra Sverige og Odile Mojon fra Frankrig rejste til Homs, Aleppo og Palmyra i Syrien og holdt en pressekonference i Palmyra med syriske embedsmænd for at præsentere fredsalternativet – at bringe Bælt- og Vejinitiativet til Mellemøsten og Afrika for genopbygning og økonomisk udvikling. Kun få dage forinden afslørede senator fra Virginia, Richard Black, under et besøg i Syrien kraftigt det planlagte påskud med ‘kemiske våben’, for hvad der egentligt er et NATO-angreb på russiske og syriske styrker, der forsøger at fjerne al-Qaida fra Syrien.
 
                Idlib-provinsen, som Storbritannien forsøger at kyse Syrien og Rusland til ikke at røre, styres i høj grad af en al-Qaida-styrke. Højtlydt jammer er kommet fra britiske FN-repræsentanter, ledet af ambassadør Karen Pearce i Sikkerhedsrådet: Ingen militær indsats mod terroristerne i Idlib; ingen genopbygning af Syrien, ingen “Marshall”- eller ”Bruxelles-plan”; amerikanske styrkers besættelse af det nordøstlige Syrien skal være på ubestemt tid. De amerikanske og franske FN-ambassadører efterplaprede Pearce.
 
                Ironien forbundet med en truende verdenskrig for at beskytte al-Qaida på den. 11. september 2018 er forfærdelig. Og dette udspiller sig mens præsident Trump var i Pennsylvania og roste modet hos passagererne på Flight 93, og alle dem der reagerede på 11. september-angrebet (United Airlines Flight 93 var det fjerde fly, der blev kapret som en del af terrorangrebet den 11. september 2001 -red.) Og mens New Yorks NBC-TV Channel 4 News gav den bedste sendetid til Schiller Instituttets koncert-mindehøjtidelighed til ære for ofrene for angrebet d. 11. september.
 
                Trump havde ret med hensyn til at tage de amerikanske tropper ud af Syrien; og det er stadigvæk det rigtige at have et samarbejde med den russiske præsident Putin for at løse dette problem.
 
                De fortsatte angreb og kupforsøg mod præsidenten – med samme hovedrolleindehaver, Robert Mueller, der som FBI-direktør dækkede over de klare saudi-britiske forbindelser til angrebet den 11. september – skyldes netop præsidentens orientering for samarbejde med de andre stormagter Rusland og Kina.
 
               Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche, taler i dag på en vigtig konference i New York City, sammen med Senator Black og diplomatiske repræsentanter, og fortsætter dermed denne mobilisering. Fru LaRouche vil kræve fire-magts-samarbejde – USA, Rusland, Kina, Indien – for nye monetære arrangementer formet efter Franklin D Roosevelts Bretton Woods, og et nyt paradigme for udvikling baseret på Bælt- og Vej, “Verdens Landbro”-modellen.
 
                Denne weekend markerer også 10-året for Lehman Brothers ‘konkurs’, der udløste et globalt økonomisk sammenbrud. Centralbankerne har “reddet” London og Wall Street med en meget større ubetalelig gældsboble end den der bristede dengang, i form af den såkaldte “Emerging Markets Currency Crisis” (valutakrisen i de såkaldte voksende markeder -red), der er en budbringer om et truende nyt transatlantisk nedbrud.
 
                Dette skal stoppes, for i stedet at redde det nye paradigme for udvikling. Den eneste sikre måde at gøre det på er, hurtigt at bryde de store banker op ved at genindføre Glass/Steagall-loven i USA og Europa. Det vil føre til de andre “love”, som Lyndon LaRouche har foreslået som værende nødvendige, herunder oprettelse af institutioner for nationale kreditter til infrastruktur i form af en “Ny Bretton Woods”-aftale.
 
                Frem for alt skal det amerikanske præsidentskab forsvares mod det britisk anstiftede kup, og krigsfraktionen kastes ud, herunder ved midtvejsvalget om kun syv uger.

LaRouchePAC den 11. September 2018 — Det russiske forsvarsministerium erklærer, at filmoptagelsen af det falske kemiske våbenangreb i Syrien nu er begyndt – et falsk angreb, der rent faktisk blev iscenesat af terrorister, der er i opposition til den syriske regering – med henblik på at starte en krig. Yderligere to baggrundsartikler ledsager LaRouchePAC’s eksklusive interview med Senator Black, der advarer mod en fiasko i Syrien for hele menneskeheden. ‘Veterans Intelligence Professionals for Sanity’ (en organisation af tidligere amerikanske efterretningsfolk -red.) offentliggjorde den 9. september et brev til præsident Trump, der opfordrer ham til at arbejde sammen med Rusland for at erklære en præventiv fred i Syrien og ikke at støtte resterne af Al-Qaida, Isis i Idlib.

Senator Black gav også et interview til Sputnik News.

Mens begge artikler giver yderligere oplysninger om aktører i USA, der er ude for at fange præsident Trump i at begå en fatal fejl i Syrien, leverer de ikke det ‘punch’, som kun I, de amerikanske vælgere, der stemte for denne præsident, kan give. Ring til det hvide hus: 202-456-1111. Fortæl at din stemme handlede om ikke at fortsætte de vanvittige mellemøstkrige, der har slidt vores ungdom, vores formue og vigtigst af alt vores hellige ære. Fortæl præsidenten, at han skal fyre enhver, der foreslår krig i Syrien. Det er de samme folk, der står bag kupforsøget mod præsidenten.

LaRouchePAC den 9. september 2018 — Senator Richard Black fra Virginia rapporterer om hans netop afsluttede 6-dages tur til Syrien, herunder hans møde med præsident Bashar al Assad. Black siger, at hvis USA, Storbritannien og Frankrig afstår fra deres position, hvor de hjælper og bevæbner al-Qaida-terroristerne i deres forsøg på at vælte Assad, kunne krigen i Syrien bringes til ophør inden årets udgang.

Mødet om Syrien i FN’s sikkerhedsråd den 28. august blev en udstillingsplatform for hele verden, der viste endnu en runde løgne fra britiske talsmænd for at dække over deres verserende ‘false-flag’ angreb med kemiske våben i Syrien, med det formål at fremprovokere et modangreb fra USA, Frankrig, og Storbritannien. Dette indebærer ikke blot en ødelæggelse af potentielt positive relationer mellem USA og Rusland og andre stormagter, men risikoen for en altomfattende atomkrig.
            Hele denne åbenlyse operation – en gentagelse af to andre iscenesatte ‘false-flag’ hændelser med kemiske våben og modangreb i Syrien – er nu blotlagt, og er en opfordring til at mobilisere imod gerningsmændene, kernen i det døende britiske geopolitiske system. De ansvarlige kredse er de samme, som også står bag “Russiagate”-kuppet mod det amerikanske præsidentskab og den amerikanske nation. Deres undergravende virksomhed bliver mere åbenlys for hver dag der går.
            I går i FN gik den britiske ambassadør Karen Pierce bersærk som reaktion på de oplysninger, der blev offentliggjort i denne uge af russiske myndigheder, som identificerede britiske hemmelige tjenester og de Hvide Hjelme som involveret i fordækte forberedelser af, hvad der skal være en ny hændelse med kemisk krigsførelse, som Damaskus skal beskyldes for; forberedelser, der omfatter klor, video og andre elementer. Pierce afviste de russiske afsløringer som en “lind strøm af falske nyheder”, og fordømte Rusland for at være “længere ude” end nogensinde før for at driste sig til at rette sådanne specifikke anklager. Hun sagde: “Vi har ingen oplysninger om, at der er ved at blive leveret klor, og derfor hvis det russiske ministerium har sådanne oplysninger, er den mest sandsynlige forklaring, at det er et forebyggende forsøg på at sætte dagsordenen og diskursen for et kommende angreb.” Hun gentog på et andet tidspunkt, at russiske oplysninger er “et røgslør for et eventuelt forestående angreb fra det syriske regime, endnu engang mod dets eget folk i Idlib.”
            Dette er ond galskab. Det er en yderligere opfordring til at borgerne handler for at stoppe løgnene og drabene. Da det er et globalt opgør og risikoen for atomkrig, der står på spil, er der ikke plads til, at man tænker “nogen andre vil gøre jobbet” og redde dagen. Som altid er det ikke mere “information”, der er udslagsgivende, men mere mod.
            I går udsendte den uafhængige kandidat til Kongressen for Texas (CD 9), Kesha Rogers, udtalelsen: “Verden må forene sig for at standse det britiske ’false-flag’ kemiske angreb i Syrien,” og “alle borgere opfordres til at handle nu for at kræve en ende på briternes løgne. Præsident Trump må ikke falde i den fælde, der er lagt for ham.” Med et link til hendes videoerklæring fra april i år, der afslører det ”fupnummer med kemiske våben der blev brugt sidste gang for at presse præsident Trump til en hovedløs konflikt med Rusland i Syrien”, opfordrer Rogers folk: “Ikke flere løgne! Ring til Det Hvide Hus og fortæl præsidenten, at det er en fælde! Stop den britiske kampagne for krig en gang for alle. Ring til omstillingen i Det Hvide Hus …”
            På ‘Russiagate’-fronten er tingene ved at falde fra hinanden. To sager er iøjnefaldende fra gårsdagens lukkede høring i den fælles kongreskomité, med vidnesbyrd fra Bruce Ohr, den højtstående embedsmand i justitsministeriet, som ulovligt samarbejdede direkte med den britiske efterretningsoperatør Christopher Steele imod præsidenten. For det første rapporteredes det (af den sædvanligvis kompetente undersøgende journalist John Solomon), at kongresmedlemmerne blev informeret om, at specialanklager Robert Mueller mærkværdigvis aldrig har stillet spørgsmål til Ohr eller hans medsammensvorne hustru, Nellie! For det andet påpeger Rep. John Ratcliffe (R-Texas) nu ihærdigt, at det næste skridt efter gårsdagens Bruce Ohr-vidneudsagn er, at han skal henvende sig til Utahs amerikanske advokat John Huber, som samarbejder med inspektør Michael Horowitz om at undersøge justitsministeriets og FBI’s misbrug af overvågning. Ratcliffe selv er en tidligere føderal anklager og juraprofessor. Budskabet fra gårsdagens høring er klart: De retshåndhævende myndigheder blev lovbrydere. Sæt dem i fængsel!
            I dramatisk modsætning til dette farlige rod opbygges der momentum for store resultater på det kommende Forum for Kinesisk-Afrikansk Samarbejde (FOCAC.) Hver dag ankommer mange afrikanske statsoverhoveder til Beijing for at deltage i aktiviteter forud for de formelle møder den 3.-4. september. Kun to uger efter vil FN’s generalforsamling på Manhattan derefter indkaldes sammen med snesevis af verdensledere, som nu aktivt vil indgå i et nyt verdensprospekt for udvikling. Den kinesiske ambassadør for FOCAC-anliggender, Zhou Yuxiao, sagde i denne uge, at et vigtigt aspekt at se på er den kombinerede virkning af Bælt- og Vejinitiativet sammen med FN’s Agenda2030 og Africa2063 (den 50-årige udviklingsplan for kontinentet der blev annonceret i 2013). Zhou sammenlignede betydningen af resultatet af FOCAC-forsamlingen med en “totaktsmotors” drivkraft: BVI og FOCAC. Den fælles fremtid for menneskeheden ser lys ud.

De russiske og syriske regeringer har i løbet af de sidste tre dage afsløret hensigten med de britisk støttede terrorister i Syrien samt deres “Hvide Hjelme” terrorist-støtteapparat, om at etablere et falsk kemisk våbenangreb, filme de Hvide Hjelmes “redning” af ofrene, slå videoerne stort op rundt om i verden på ‘fake news’ nyhedsmedier og tilskynde præsident Trump til at give krigsfraktionen mulighed for at udløse et missil- og luftangreb på Syrien. Det har fungeret to gange før, selvom Trump begrænsede angrebene til mindre, indskrænkede angreb med få dødsfald. Med ISIS stort set besejret af den syriske hær forsøger briterne imidlertid at fremprovokere en bredere krig, både for at forhindre præsident Trump i at udføre sin hensigt om at trække amerikanske styrker tilbage fra Syrien, og at sabotere indsatsen fra både præsident Trump og Putin for at bringe USA og Rusland ind i et venskabeligt samarbejdsforhold. I det Britiske Imperiums øjne markerede topmødet i Helsinki mellem Trump og Putin en dødbringende trussel mod selve imperiet.

Lad der ikke herske nogen tvivl: Briterne foretrækker langt et termonukleart opgør, eller endog en termonuklear krig mellem USA og Rusland, frem for at se den imperialistiske opdeling af verden i øst og vest elimineret. Magten i City of London og dets underafdeling i Wall Street afhænger helt af denne opdeling.

Det første falske kemiske angreb i Syrien fandt sted, mens Trump mødtes med Xi Jinping i Florida i april 2017, og havde til formål at undergrave Trumps personlige samarbejde med Kinas leder. Det andet angreb kom i april i år, baseret på en video fra de Hvide Hjelme, der bevisligt var iscenesat af de Hvide Hjelme selv, hvilket blev bekræftet af flere vidner og vidnesbyrd selv fra “ofrene”.

Forskellen nu er, at russerne og syrerne har beviser for det falske kemiske våbenangreb og har offentliggjort det, og opfordrer verden til at stoppe det. Talsmand for den russiske forsvarsminister, Gen. Igor Konashenkov, fortalte pressen den 25. august: “For at kunne udføre det angivelige “kemiske angreb” i byen Jisr al-Shugur i provinsen Idlib, har militanter fra Tahrir al-Sham [Jabhat al Nusra i Syrien] …, leveret otte tankvogne med klor til en landsby et par kilometer fra Jisr al-Shugur. Denne provokation, med aktiv deltagelse af de britiske specialtjenester, vil tjene som endnu et påskud til, at USA, Storbritannien og Frankrig udfører et missilangreb imod den syriske regering og økonomiske faciliteter.” Han identificerede både de Hvide Hjelme og “Olivengruppen”, en 5.000-mands stærk britisk organisation af lejesoldater med base i Abu Dhabi, som aktive deltagere i forberedelsen af provokationen.

Da briterne, uden beviser, hævdede, at Assad brugte kemiske våben i 2013, beordrede præsident Obama forberedelsen af et omfattende militært angreb på Syrien. Kun massemobiliseringen af borgerne tvang Obama til at holde sig tilbage, efter et ramaskrig imod endnu en ulovlig og folkemorderisk krig mod et sydvest-asiatisk land, som ikke var nogen trussel mod Vesten, og som faktisk var standhaftigt imod terrorisme.

En lignende mobilisering må og skal i dag forhindre den aktuelle britiske plan for krig. At præsident Trump, i modsætning til Obama, er imod regimeskifte, ønsker at trække sig ud af Syrien så snart ISIS er helt elimineret, og ønsker at USA og Rusland skal samarbejde om denne og andre opgaver betyder, at afsløring af denne britiske provokation også i høj grad vil bidrage til at stoppe det britiske kupforsøg mod Trump gennem Muellers ’Russiagate’-heksejagt.

Faktisk blev præsident Trump valgt netop fordi han har til hensigt at bryde det særlige forhold (‘special relationship’) med briterne, et forhold der har forvandlet USA til en postindustriel skrotbunke med en omtåget og demoraliseret befolkning og en politik for permanent krigsførelse. LaRouche-bevægelsen ved hvad der er nødvendigt for at gøre Trump til en stor præsident og virkelig gøre Amerika stort igen: Han skal befries fra kupforsøget og frigøres til at slutte sig til Rusland og Kina og Indien i en ny Bretton Woods-aftale med henblik på at sætte det vestlige finansielle system under konkursbehandling og genoprette de industrielle økonomier i Vesten, i sammenslutning med den Nye Silkevejs udvikling af hele verden. Hvis ikke USA tager dette dramatiske skridt, er der ingen mulighed for, at verden undgår katastrofe, og der er ingen mulighed for at USA tager dette skridt, hvis Trump bliver bragt til fald af krigsfraktionen.

Det Nye Paradigme er inden for vores rækkevidde, hvis vi som menneskehed rejser os til øjeblikket, og fjerner geopolitik og imperiet fra Jordens overflade.

Tidspunktet kunne ikke have været mere gunstigt for Schiller Instituttets konference den 30. juni – 1. juli 2018, netop som der opbygges momentum for konsolideringen af et nyt paradigme, drevet af den diplomatiske og økonomiske politik, der defineres af Kinas Bælt-og-Vej-Initiativ (BRI). Monumentale forandringer har fundet sted i de seneste måneder, idet et voksende antal nationer indgår i den nye strategiske geometri, der er centreret i en USA-Rusland-Kina-alliance, som dukker op på trods af massiv modstand fra de britiske og amerikanske netværk, der agerer for at bevare en farlig gammel verden defineret af geopolitik.
Helga Zepp-LaRouche gav hovedtalen om “Modsætningernes Sammenfald – Morgendagens Verden.” Med henvisning til det planlagte møde den16. juli i Helsinki mellem Trump og Putin, udtrykte hun håb om, at der vil blive etableret en dagsorden for et nyt paradigme, som vil sætte en stopper for det neoliberale dogme, der har ført til katastrofe for så mange. De 68 millioner flygtninge, som De Forenede Nationer rapporterede om i slutningen af 2017, er blot et af de mere chokerende resultater af den brutale politik, som den transatlantiske verden har ført i den seneste periode. Vejen ud er at deltage i, og sprede dynamikken af, den Nye Silkevej, sagde hun, hvilket er i overensstemmelse med de grundlæggende principper, som Lyndon LaRouche, hun selv og Schiller Instituttet har forsvaret i forskellige former og projekter i over 40 år.
Hovedtalen blev fulgt af det første panel, der blev åbnet af Vladimir Morozov (47:18), programkoordinator for det russiske råd for internationale anliggender, en ledende tænketank tilknyttet det russiske udenrigsministerium. Han talte om emnet “Ruslands rolle i den nye verdensorden”, en rolle, som skal baseres på genopbygning af gensidig tillid mellem lande. Men han advarede om, at de nødvendige ændringer i den globale orden ikke sker fra den ene dag til den anden. At erstatte fortidens unipolære verden med en multipolær verden, sagde Morozov, er ikke en løsning, da det indebærer, at der er mange poler, der hver især er i konkurrence med de andre. Multilateralisme er en bedre tilgang efter hans opfattelse, og involverer samarbejde gennem internationale organisationer som FN, SCO, BRICS-organisationen, Eurasian Economic Union osv. om en dagsorden for global denuklearisering og økonomisk udvikling.
Den anden tale, “Globalisering med modsat fortegn, og udfordringen for Kinas udenrigspolitik i den nye tidsalder” blev givet af Dr. Xu Jian (1:01:20), vice præsident for Kinas Institut for Internationale Studier (CIIS) og Senior Research Fellow og direktør for CIIS Akademiske Råd. De igangværende ændringer i verdensordenen repræsenterer en række grundlæggende udfordringer, påpegede han, såsom hvordan man kan overvinde social uretfærdighed og ulighed og en ulige fordeling af udvikling i verden, der forværres af globalisering og markedsøkonomi. Kina har forpligtet sig til princippet om fred og udvikling, som præsident Xi Jinping gentagne gange har sagt, men Kina står over for udfordringen af hvad Xu kaldte “tre farlige faldgruber”: “Thukydids fælde” defineret af Joseph Nye, med at udøve for meget styrke, “Kindleberger-fælden”, som refererer til magter, der er for svage til at levere globale offentlige goder og “Koldkrigs-fælden” med ideologiske forskelle.
Publikum hørte derefter fra den amerikanske delstats-senator Richard Black (1:26:17) fra Virginia via en videopræsentation om “De sande amerikanske interesser.” Senatoren fordømte meget stærkt den “ikke-erklærede amerikanske krig mod det syriske folk”, ført imod et land, der faktisk er tyngdepunktet i den globale krig mod terrorisme. USA har uddannet, bevæbnet og finansieret fremkomsten af jihadisme, anklagede han, for i Syrien at gennemtvinge et regimeskifte, som på ingen måde er i De forenede Staters interesse. Faktisk var Syrien før 2012 et af de fem sikreste lande i verden.
Pensioneret oberstløjtnant Ulrich Scholz (1:49:35), en tidligere tysk pilot i luftvåbnet og NATO-planlægger, behandlede emnet “Interesse-monstre: Demokrati, Menneskerettigheder, og andre Hyklerier”. Politikere taler meget om “værdier” og “menneskerettigheder” for at retfærdiggøre deres krige, beskyldte han, men hvad de tilstræber og beskytter er brutale interesser. Han mindede om, at han før Irak-krigen i 2003 havde advaret om, at en sådan krig ville ende i en “global jungle”, hvilket den vitterlig og ulykkeligvis gjorde. I stedet for strategier med intimidering, som dominerer vestlig politik i dag, foreslog han, at der skal skabes en balance baseret på gensidig respekt for de andres interesser, og implementering af menneskerettighederne – i modsætning til blot at tale om dem. Scholz forsvarede stærkt en tilgang, der bestod af lande, som betragtede andres interesser, – ikke fra deres eget standpunkt, men “fra oven”, som fra et højt hævet tårn, der giver et altomfattende overblik.
Pensioneret Oberst Alain Corvez (2:06:44), international konsulent, tidligere rådgiver for de franske forsvars- og indenrigsministerier, talte om at “USA’s fornægtelse af en multipolær verden gør overgangen meget smertefuld.” Med henvisning til senator Blacks intervention, bemærkede han, at præsident Trump er meget udfordret af den “dybe stat” derhjemme, det skjulte oligarki, der har tvunget ham til at fortsætte med militære interventioner. Denne politik er ikke i det egentlige Europas interesse, eller hvad Charles de Gaulle kaldte “Europas nationer”, i modsætning til Den Europæiske Union, som er blevet et teknokratisk, overnationalt regime. Det afgørende spørgsmål for Frankrig er, efter Corvez ‘opfattelse, hvornår Frankrig endelig vil det undsige Saudi-Arabien og Qatar for deres aggressive politik i Mellemøsten, rettet imod Syrien og Yemen? Sanktionerne mod Iran, som EU har truffet afgørelse om, går også imod Europas sande interesser.
Panelet blev afsluttet med en live-præsentation, som blev streamet fra USA; en præsentation af Roger Stone (2:33:36), en politisk strateg fra Trump-fraktionen i det Republikanske Parti, der talte om “den Præsident Trump som europæerne ikke kender. “Han fordømte det “onde to-parti duopol”, det vil sige Bush’ernes og Clintons magt, der sammen med Obama-administrationen gennem otte år, har fremmedgjort amerikanere fra begge partier så meget, at de stemte en ”outsider” ind i Det hvide Hus. Den såkaldte “Russiagate-skandale”, sagde Stone, er bare et røgslør til at dække over ”duopolets” magtmisbrug imod den nominerede Trump, der startede helt tilbage i maj 2016, på et tidspunkt hvor Trumps nominering ikke engang var sikker. ”Duopol”-samarbejdet for at kapre 2016-valget foregår stadig, hvilket fremgår af chikanen mod Stone selv, der forhindrede ham i at deltage personligt i denne Schiller-Institut-konference. Han gennemgik den åbenbare rolle, som den britiske efterretningstjeneste spiller i de nuværende operationer mod Trump.

Introduktion: I oktober måned, 2009, talte Lyndon LaRouche på Forum for Dialog mellem Civilisationer på øen Rhodos, hvor han fremlagde konceptet om, at en aftale mellem fire, ledende magter – USA, Kina, Rusland og Indien – kan danne grundlaget for at skabe et nyt, globalt kreditsystem til at erstatte det håbløst bankerotte, transatlantiske finanssystem, der på spektakulær vis krakkede det foregående år. I løbet af de seneste år er dette potentiale, under ledelse af Kinas præsident Xi Jinping, begyndt at antage konkret form. Med valget af Donald Trump til præsident i 2016, og som for en stor dels vedkommende skyldtes hans afvisning af hans forgængeres politikker for krig og finansspekulation, sås det, at han var parat til at tage skridt til at bevæge USA til at gå med i denne aftale.

Dette alene forklarer de desperate handlinger imod ham, med begyndelse i de svindelagtige Russiagate-beskyldninger, som var brygget sammen af britiske efterretningsnetværk og Obamas efterretningsfolk. Det forklarer også indsatsen for en skarpere konfrontation mellem USA og Rusland og Kina, inkl. Spripal-affæren og anklagerne om de kemiske våben i Douma, under falsk flag. De seneste, farlige handlinger fra Israels Netanyahu-regering mod Syrien, Iran, Libanon og palæstinenserne, og den fortsatte folkemorderiske krig, som saudierne fører imod Yemen, er alle en del af den samme deployering for at bruge krig til at stoppe konsolideringen af LaRouches idé om en Firemagtsalliance.

Helga Zepp-LaRouche har sagt, at det eneste, der kan stoppe denne dynamik for de Fire Magter, der har vundet frem omkring Kinas lederskab og Bælte & Vej Initiativet, er krig. Krigsfremstødet, der kommer fra Storbritannien, må nedkæmpes! Hør fr. LaRouche kommende torsdag for den seneste opdatering om denne kamp, og hvad du kan gøre for at sikre, at Imperiet og dets geopolitiske vanvid bringes til en afslutning.

Engelsk udskrift:

  British Push Mideast Wars to Derail Emerging Four-Power Cooperation

Schiller Institute New Paradigm Webcast, May 17, 2018
With Helga Zepp-LaRouche

HARLEY SCHLANGER:  Hello, I’m Harley Schlanger from the
Schiller Institute. Welcome to this week’s international webcast,
featuring our founder and President Helga Zepp-LaRouche.
Over the last weeks Helga has been emphasizing the
deployment by British Imperial geopolitical interests out to
wreck the promising potential that’s emerged in
Eurasia, and especially around the recent developments of a
potential peace agreement with North Korea.  Helga’s repeatedly
emphasized that this looks a lot like sleepwalking into World War
I and in fact, with the events that just took place in Gaza, in
the last couple of days, the massacre there by Israeli soldiers,
the threat for the situation to break out of control, obviously,
Helga, this looks like this is a potential kind of pre-war kind
of deployment to disrupt the emergence of this four power
agreement.

HELGA ZEPP-LAROUCHE:  Yes, I think what has happened around
Gaza in the last days is really a tragedy.  Obviously, it
coincided with the opening of the U.S. Embassy in Jerusalem,
which I think was an unnecessary and provocative thing to do.
But the situation in the Gaza is an open-air jail; it’s a new
Warsaw Ghetto.  If you look at what has happened there — OK, I’m
not excluding, that there are some violent Hamas elements, who used
the fact, that people are generally upset about the conditions.
Basically, you have a very tiny area, of the size of the
city-state of Bremen in Germany, which is very small, where 2
million people are crowded.  They have no money for food, they
have only a few hours of electricity, they have no clean water,
and no medical supplies, which now, after 61 people were shot and
killed, and 2,700 wounded became a real nightmare, because you
had all these wounded people who were not treated.
So people have been demonstrating, and the Israeli IDF and
special snipers shot into the crowd, which was completely
unnecessary.  If you want to dissolve a crowd, you can use water
throwers, you can use such other means — you don’t have to shoot
people dead.  So, this has inflamed the situation and as I said,
after a day of mourning and funerals, now the thing is not
stopping.  The Israelis are firing airstrikes at installations of
the Hamas in Gaza.
This could easily lead to an escalation where you have a war
between Israel and Hamas, Hezbollah, potentially Iran, and then,
from there it goes to a big war. This is a terrible situation.
And I should remind people that what is happening in this area,
even though it’s not in the spotlight of the mass media, when you
had the Oslo Agreement, which was in 1993, already at that time,
the Palestinians were supposed to get only 25% of the territory
of Palestine, and the Israelis would get 75%.  But in the
meantime, 60% of the so-called West Bank of Jordan has been
occupied by settlers, so there’s only 40% left, and this is
really becoming a very dire situation, and obviously the aim, and
several people have said that, the aim is to demoralize the
Palestinians in such a way that they give up and just quit, which
won’t happen.
You have a situation, where the Jewish population is
becoming quickly a minority and you cannot maintain a rule a
hostile population which outnumbers you in such ways:  We saw
that in other occasions, such as in South Africa, it didn’t
function, and it will not function here.
So even if you don’t have an escalation to a big war, you
have Hell!  And I have been saying this, and naturally my husband
has been saying it for decades:  You need economic development.
Because if you have a lot of young people in Gaza and elsewhere,
who are growing up, being 14, 15, 16, and already at that time
have the feeling they have no future, it is a chain of violence,
an escalation of violence is pre-programmed.
We have been making the point, the whole time, that while
you have Christian fundamentalists in the United States who think
that an early Middle East war is a good thing — I have heard
such people talking like that.  The reality is that the Middle
East, Southwest Asia, has been the playground of British
Imperialism, and at a certain point also French Imperialism,
which basically have treated this region as a region for proxy
wars for their own geopolitical interests.  This was demonstrated
in the Sykes-Picot Treaty of 1916, which carved up this region in
ways which was the seed for future conflicts.  And right now, you
can see very clear, the aim is to get a confrontation with Russia
— Iran — but, Russia, China, and that way prevent the
possibility of a cooperation in a New Paradigm.
My husband has said this many times; emphatically he has
made speeches about it at international forums, that the only way
how you can break this terrible nightmare of violence and horror
is by having a Four Power agreement among the United States,
Russia, China, and India, and that way, you have enough people
and enough military, political, and economic power to end the
British Empire and their ability manipulate the situation.
This has to be put on the agenda, because if it’s not, the
danger is, that this thing spirals out of control, and already
now it’s a terrible nightmare and a tragedy for the people who
are suffering these situations.

SCHLANGER:  You mentioned the Sykes-Picot Agreement which
was a perfect example of the British geopolitical deployment that
led to World War I, and then the immediate period afterwards
where the British were moving in, to try to replace the
collapsing Ottoman Empire and establish what the British call the
“Middle East” today, a bridge that they could control between
Asia, Africa, and Europe.
These geopoliticians are on the march, they’re threatening
— in Israel you have threats against Lebanon, Israeli strikes
on Iranian positions in Syria.  But, Helga, I think the important
thing for people to understand, is you emphasis and your
husband’s emphasis on a bigger picture agreement, which would be
that of the great powers.  None of these small states can
maneuver effectively within this.  How is this that you could get
an agreement?  Isn’t this a perfect opportunity for Trump and
Putin to get together and sit down and talk about it?

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  I think that that particular move.
They did agree on the telephone to have an early summit.
President Trump even invited Putin to come to the White House.
And given the extremely difficult factional situation in the
United States, and anti-Trump, Russiagate coup attempt, which is
completely falling apart, but it’s still not officially
acknowledged, and it needs to be gotten through in terms of
putting the culprits of this coup in trial instead.
Given these difficult and complex situations, I think that
if this summit between Putin and Trump would take place as
quickly as possible, and take all the time needed to discuss and
develop flanks to the situation, I think that is the one thing
which could cut through all of this and create new options.  I
think we should all wish, and speak out, that such an early
summit would occur.

SCHLANGER:  We also see the great potential on the Korean
Peninsula, somewhat set back by these comments by Bolton, the
national security advisor, comparing North Korea to Libya, which
is an unmistakable reference for anyone in North Korea that the
threat that, when Qaddafi went along with an agreement to get rid
of his nuclear weapons, less than a decade later, Obama, Cameron,
Sarkozy and Hillary Clinton went in and destroyed the country.
What’s your sense of where things stand now, following the
statement from North Korea of the cancellation of the North
Korea/South Korea summit that was supposed to take place, I think
today; what’s your sense of where this is heading?

ZEPP-LAROUCHE:  I think it is a dangerous phase.  It’s not
yet hopeless, because after this North Korea/South Korea summit
was cancelled, the State Department said the United States still
assumes that the summit between Trump and Kim Jong-un will take
place on June 12 in Singapore.  And there were rumors in the
Japanese papers that maybe even Xi Jinping would participate in
such a summit.  So this is not yet off the table.  And the Deputy
Foreign Minister of North Korea, whose name is Kim Kye-gwan, he
made a very clear distinction between the statements and the line
of Pompeo and Trump; and Pompeo was in North Korea came back and
reported very respectfully and very positively about Kim Jong-un
and Trump clearly has taken up a very respectful tone towards Kim
Jong-un as well.  However, Bolton — and this Deputy Foreign
Minister made this distinction very clearly — Bolton in, I don’t
know if it was just being unclever or deliberate, I have no way
of saying, but to tell the North Koreans that the model of the
denuclearization proposal by Kim Jong-un will following the Libya
model!–I mean, you cannot say something worse.  Because if you
remember, Libya, Qaddafi, turned over all of Libya’s nuclear
weapons and then the result was, he was overthrown and killed,
and the country has been in complete chaos ever since, basically
ungovernable to the present day.
This Deputy Foreign Minister basically said they will never
accept such a model, obviously, and that North Korea is proposing
something which is not to be taken as a weakness, but it is
actually an effort by Kim Jong-un to solve a very untenable,
terrible situation, but it’s not a sign of weakness.  And it
cannot be done by unilateral commands from the side of the United
States, but it has to occur in a trustful atmosphere of dialogue
and cooperation.  So, since I think that President Trump is
intending to do that, I don’t think it’s completely in danger,
but there clearly is a cloud over the horizon.
And obviously the events in the Middle East also have a
peripheral impact, namely the question which is being raised by
many people, if the United States can rip apart the nuclear
agreement with Iran, which was a negotiated agreement, it took 12
years, many nations were involved, the United Nations approved
it, so if you unilaterally get rid of such an agreement, you
know, it also puts a question of doubt on the reliability of the
United States in general.
All of this means we are really in a very dangerous
situation.  And, for example, there was just a new poll, where by
now, 57 % of all Russians are convinced that the crisis in Syria
will lead to a global war.  Now, I hope not, but the air is full
of worry, about war, and people who are concerned about this,
they should help us to mobilize to bring in the alternative:
Which is the cooperation among nations for a win-win cooperation
overcoming geopolitics.  And the potential clearly is there.  I
think a lot of good things have happened: The rapprochement
between China and Japan; careful steps in this direction between
China and India; clearly a good relation between Japan and
Russia; Trump clearly has stated his intention to keep, despite
all trade issues, a good relationship with “his friend Xi
Jinping,” as he always calls him; and there is the pending summit
between Trump and Putin.
So all the potentials are clearly there, but it is also
clear that as the Western financial system is in absolute mortal
danger of a new blowout, the risks to the situation cannot be
overstated, and make every intervention in the direction of
solving these problems with the Four Laws proposed by my husband,
extremely urgent.  So I would call on all of you that you should
get in contact with us, you should become a member of the
Schiller Institute, you should help us to put the Four Laws of
Lyndon LaRouche on the agenda, because they’re not only needed in
the United States, they’re equally needed in Europe and other
affected by the effects of the trans-Atlantic financial system.

SCHLANGER:  This just highlights the difficulty of existing
in between two paradigms:  On the one side you have the old
geopolitical, unilateralist paradigm, which is an imperial
paradigm, of war, of proxy wars, of false flags, of terrorism, of
bail-outs, of austerity; and that’s being rejected by the world’s
population.  But we haven’t yet seen the full consolidation of
the New Paradigm, and that’s what the work of the Schiller
Institute has been from the beginning, to bring this New Paradigm
into existence.
On that, also the Iran situation is sort of hanging between
these two paradigms; it’s not clear where that’s going.  But,
Helga, there’s been some discussion among Europeans as to whether
or not the agreement can be salvaged.  What do you know about
that?

ZEPP-LAROUCHE:  Well, the Iranian Foreign Minister Zarif
travelled to China; he travelled to Russia and then to Brussels,
because all of these countries — that, is Russia, China, Germany
France, and Great Britain, and the EU basically have stated that
they want to try with all possible means to maintain the Iran
nuclear agreement, even if the United States pulled out
unilaterally.  It is not clear if that will function.  Naturally,
the fact that Russia and China are backing it is a very important
point.
However, if the U.S. would impose secondary sanctions on
European firms that maintain business with Iran, I don’t know
what will happen:  Because the European Union foreign policy
representative Federica Mogherini said that they will pull out
some regulations which were voted in, or accepted in the ’90s,
but they were never used, to protect such firms from sanctions.
Now, I have a hard time to imagine how that will function, given
the fact that international banks are operating internationally,
so if the United States would impose these secondary sanctions,
it could cause absolute havoc in the whole situation.
The Europeans have now said that they demand additional
negotiations with Iran, this time not concerning the nuclear
program, but concerning the Iranian missile program, which is
also something which President Trump had mentioned, and he said
all the time that he would come up with a better deal — well, I
hope that this better deal is a comprehensive solution for the
whole region.
We have discussed this many times, but I want to reiterate
it: That if you want to solve the problem in the Middle East, or
in Southwest Asia, you have to take into account the security
interests of every country and every single party, and that
emphatically includes not only Israel, but it includes Iran, it
includes the Palestinians; it includes every country.  And
equally important is that you need to have economic development:
You have right now several situations which are turning into a
nightmare.  One is Yemen.  You know, you have {the} largest
humanitarian catastrophe of the planet right now taking place in
Yemen.   You have the situation in the Gaza Strip. And naturally,
you have all the areas which have been destroyed by these wars:
The situation in Afghanistan remains quite out of control, even
so, there are hopeful signs that this could be turned around.
Now, what you need, is, if you have a very complex situation
like that  — and obviously, the many things which have happened,
the terrorisms, many wars — emotions are hurt, people have an
incredible accumulated rage:  You need something big, and the
only way how you could get it, is if you had all the neighbors,
Russia, China, India, Iran, Egypt, the United States, and
hopefully European nations all agreeing that the only way how
this can be solved, is, you have to have the extension of the New
Silk Road into the region and develop every country as part one,
integrated, industrial infrastructure development program.
There are already the beginnings of that.  When President Xi
Jinping was  three years ago in Iran, he agreed already with
President Rouhani at the time, that the New Silk Road would be
extended into Iran.  You had the Afghanistan President demanding
that the New Silk Road should be applied in Afghanistan; and at
the recent Wuhan meeting of President Xi Jinping and India’s
Prime Minister Modi, they agreed that China and India would
cooperate in bringing the Silk Road into Afghanistan, by
building, as a first step, a large train connection between
Afghanistan, Tajikistan, Kyrgyrzstan, Iran, China, and that way
start to connect Afghanistan to the Silk Road.
That same approach must be taken for Iraq, for Syria, for
the situation in Yemen, and naturally Egypt will have to play a
very important role as a bridge between Asia and Africa.  I think
Egypt is absolutely thinking in this direction, already.  And
however, naturally, these are gigantic projects and they cannot
be done by any one country alone; even if China has a special
envoy for Syria, they have said they want to play a leading role
in the reconstruction of Syria.  You have the earlier commitment
of Russia to supply energy, of Iran to help in the industrial
development.  But that needs to be presented as a comprehensive
proposal.
And I’m sure that there are people in Israel, as well, who
will not agree with the present course of Netanyahu — who, by
the way, faces his own problems and may look into not such a
bright future for his own political career — but there are
people in Israel who agree, that you need to come out of this
terrible paradigm of the present configuration.  And if there
would be an agreement, between Trump, Xi Jinping, Putin and Modi,
and then other leaders joining with them, to go in this
direction, even this very difficult situation of Southwest Asia
could be approached and a solution could be found.  But it does
require an extraordinary intervention.

SCHLANGER:  And just to inform our new viewers, and as well
as to remind our regular viewers, we produced that blueprint, the
report that we’ve done on the New Silk Road coming into Africa
and West Asia, and that’s available through the Schiller
Institute. [“Extending the New Silk Road to West Asia and Africa:
A Vision of an Economic Renaissance”
http://newparadigm.schillerinstitute.com/extending-new-silk-road-
west-asia-africa/]
And it is a comprehensive picture of what the Chinese have
proposed, and what they’re actually already doing, moving the
earth, creating jobs, educating people, and doing the job
training that’s necessary.
As long as we’re continuing to review the danger spots,
there’s one other one that won’t go away, and that’s the
situation in Ukraine, where you had just this week the raid on
the offices of RIA Novosti; you have various kinds of threats
coming from Poroshenko, and the neo-Nazis in the security
agencies in Ukraine.
You also have this very interesting development of a new
bridge opening connecting Russia to Crimea, and this being a
cause for some wild Ukrainian fascists, calling for blowing up
the bridge because this is an attack on Ukrainian independence.
Helga, what’s the situation on the ground as far as you can
see in Ukraine right now?

ZEPP-LAROUCHE:  This raid on the offices of RIA Novosti is
very serious, because they arrested the office chief Kirill
Vyshinsky; they compared RIA Novosti with Goebbels — I mean,
talking about the free press, you can really say that in Ukraine
right now, the situation is quite dire.
Mrs. Merkel, the German Chancellor, will go to Sochi, Russia
to meet with Putin and this will be one of the subjects of
discussion; naturally, the other crisis spots as well.  So, I
think if one could somehow put pressure that the Minsk Agreement
is being put back on the table, which right now it is obviously
not, because Kiev is absolutely not cooperating, and you have the
law by Poroshenko to solve the situation in East Ukraine by
military means.  So this is definitely another extremely
dangerous situation.
But, because it is so dangerous, I think more people are
waking up to that, and that may be a first step to hopefully
prevent something which could easily become World War III.

SCHLANGER:  And the Ukraine issue brings up another aspect
of Russiagate.  I was just doing some review of this in the last
couple of days, and I noticed something that I had forgotten,
which is that John Brennan, the former CIA director who is at the
center of much of the operation of Russiagate against Trump, that
Brennan had made a secret trip to Kiev shortly after the
overthrow of Yanukovych, and put in motion U.S. support for the
criminal regime that came in.  So this new discussion coming up
around Brennan in the Mueller, this is quite interesting what
Sen. Rand Paul brought up.
Helga, do you think this adds to the weight against Mueller?
The judges are turning against him, there are exposés of the FBI
and overall corruption.  Where is this thing heading?  Why hasn’t
it been shut down by now?

ZEPP-LAROUCHE:  I think it could be shut down quickly,
because the latest twist is, I just read an article that Mueller
is now suspected of having had collusion with a Russian oligarch,
which I’d find a little bit humorous, if the situation weren’t so
serious.
But I think this letter by Sen. Rand Paul is really
important:  He wrote a letter to Gina Haspel, the newly nominated
head of the CIA, demanding that she should turn over all
information the CIA has, as to was there any investigation; did
the CIA bug the Presidential candidates in 2016, not just Trump
but every other candidate, as well? And did they work, given the
fact that the CIA is prohibited by law from surveilling
Americans, did they ask other intelligence services from other
countries to cooperate with them in doing that?  And I think he
hinted also to British intelligence directly.
And then, in an interview with NBC, he even went further,
and also brought up in this context, the visit by Robert
Hannigan, the then-head of GCHQ, the British equivalent of the
NSA, to the United States to brief Brennan about all of this.
So this is now coming out in the mainstream media that there
was such a collusion with British intelligence, and this is
really a very good thing, because obviously, this is completely
illegal, unconstitutional; it may be even criminal.  And the more
quickly these things are being followed up, the better.
Also Congressman Nunes, the head of the House Intelligence
Committee, basically said that it’s now 100% certain that there
was absolutely no collusion of the Trump team with Russia.  And
he said that given the fact that those who pretended that there
was such a collusion knew that it did not exist, why was this
whole operation instigated in the first place?
I think this question must be answered:  Because this was a
coup attempt against an elected President of the United States,
and it has shed light on exactly who are the forces of the Empire
— we call it the British Empire, because it is in the continuity
of the British Empire — but all the people who have come out
quickly against Trump on the side of those who accused, have also
shown their true colors.
So, if the United States should get back to its
constitutional form, there were demands that the entire FBI, and
Department of Justice must be cleaned out and reorganized afresh.
I think all of this is necessary.
And Trump must be freed from this, because this ongoing
situation is the only reason why the relationship with Russia,
with China, and naturally, in an indirect form in the Middle
East, why these situations are so dangerous.  If world peace is
supposed to be saved, the British coup must be uncovered
completely.  All the culprits must be held accountable.  And then
Trump can actually do what he promised he would do — and most of
it actually went in a good direction, and even some of the
critics have to see that.
However, the one Damocles Sword which is hanging over this
is the danger of a financial blowout. And we need to have this
debate on not only Glass-Steagall, but go to Hamiltonian
economics and apply the Four Laws of my husband, Lyndon LaRouche,
as an absolutely urgent matter of priority.

SCHLANGER:  And Helga, in conclusion, I’d like to pose
something to you, that comes back to this question of Hamiltonian
economics, which is, that as all of these war provocations are
progressing, as the British are pulling every string that they
have, the Chinese are continuing with very bold plans around the
New Silk Road.  The New Silk Road Spirit, as you called it, is
catching around the world.  And even the efforts of some who
sabotaged the U.S.-China relationship around trade, around
tariffs, and things of that sort, seems to be moving in a
potentially good direction, with the visit of another team of
Chinese officials to Washington.
How do you think this can affect the overall situation —
the Trump-Xi relationship?  Isn’t that really one of the keys to
breaking through the New Paradigm?

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.  If the proposal by Li Keqiang, the
Chinese Prime Minister, would be taken up, that the way to
balance the trade between the United States and China is not by
imposing tariffs, but by increasing trade, by increasing
investments in third countries, that way it could be done in a
much more elegant way.  And there are plenty of opportunities:
The United States could join with China in investments in Latin
America; in, as I said already, the Middle East; other Asia
countries.  And there is a new Chinese offer now to India, that
rather than being a rival in African investment, that given the
fact that Chinese has a big expertise in building infrastructure,
where India is really lagging behind, that they should join
efforts, and India should bring in the kinds of things they can
do well, and China would provide the large-scale infrastructure
without which all of these investments don’t function.
Now, for the United States, they could also be a part of
that.  And I think that, to look at the world in a
non-geopolitical way — I know that this is almost impossible for
some people to imagine, because they are so trained that the
world is a zero-sum game, that if China rises, the United States
goes under — this is just not the case, the Chinese want to have
for the situation.  China has made many times the point that they
do not want to replace the United States as an unipolar, dominant
force, but they want to have a new type of relations among major
powers.  And that involves dramatically, the idea of joint
economic projects in third countries, joint ventures, and
re-define entirely how you go about it.
If you look at it from a longer arc of history, it is not
natural that people solve conflict with weapons or wars.  This
always what I call the infant diseases of mankind.  Like little
boys who kick each in the shins when they are four years old, or
even seven years old.  Eventually, you can become an adult, and
you have cherish the creative mind of the other person and work
together like Max Planck and Einstein; like Schiller and
Humboldt; you can have a relationship to other countries where
you address the creative potential of the other and that enriches
in turn, your own potential.
I think the future of humanity, which is after all the only
species capable of creative reason, of making fundamental
discoveries about universal principles of the physical universe,
again and again, and that way develop more knowledge about our
planet, the universe in which we are living, about the principles
of science and technology, which we then apply in the production
process which leads to an increase in productivity, which leads
to an increase in living standards, an increase in longevity, —
this is what we are!  We are not animals. We are human beings,
who are the only species, at least known so far, in the universe,
which can relate to their create power as their identity.
And if we take that approach, then, to have many nations,
and to have many cultures all based on their cultural tradition,
all based on their sovereignty, they can work together to a
higher level of reason, and that is the {only} way how mankind
will survive!  I think we are at a crossroads: If we decide to
stay with geopolitics, in this world, this will lead to World War
III, for all we know, the extinction of our species.  On the
other side, the New Paradigm is already working, 140 countries
are already cooperating, and I think we need a mass movement of
people who say, mankind has reached a new era and we must
consciously form our future, our “shared community for the future
of mankind,” as Xi Jinping always calls it.
I think we need a discussion on these.

SCHLANGER:  I think you just made a compelling case for
people to give up sleepwalking, and to instead catch the New Silk
Road Spirit.  So, Helga, until next week, thank you, and thank
you for joining us.
And take up this challenge, those you watching this:  Take
up the challenge to become active with the Schiller Institute.
Thank you, and see you next week.

ZEPP-LAROUCHE:  Yes.

Video 1. del:

Video 2. del:

Lyd:

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Benjamin Netanyahus israelske regering har begået en utilgivelig massakre på palæstinensere i Gaza i løbet af det seneste døgn; og de har hermed øget faren for en ny og generel krig i Mellemøsten, som allerede er rykket alt for tæt på. Den fare, som dette udgør for verdensfreden, bør ikke undervurderes – og det samme gælder for den katastrofe, det kunne blive for den økonomiske genopbygning og ditto fremskridt, der potentielt står til rådighed for Mellemøsten og Afrika, på basis af Bælte & Vej Initiativet, der spreder sig i hele Eurasien.

Netanyahu er ikke den, der primært får tingene til at ske i denne optrapning, selv ikke med sin åbenlyse aggression mod Syrien og krigstrusler mod Iran og Libanon. Det er heller ikke præsident Trump, hvis hasarderede fejltagelse med hensyn til Jerusalem kom, mens han kæmpede for sit politiske liv imod en kampagne for hans afsættelse og retsforfølgelse.

Det er britisk efterretning og eliten i den britiske regering, der er de primære aktører i krigsfremstødet, og som af Trump kræver en krigskonfrontation med Rusland samtidig med, at de anstifter og optrapper kupforsøget imod ham.

Igen i dag belærte chefen for britisk efterretnings MI5, Andrew Parker, efterretningsrepræsentanter fra den Europæiske Union om nødvendigheden af at bekæmpe Rusland på enhver tænkelig måde. Siden marts måned har den britiske regering oppisket krigssvindelnumre og anti-russiske konfrontationer – Skripal-forgiftningsaffæren; det særdeles tvivlsomme »angreb med kemiske våben« i Douma, Syrien. Britiske aktiver i Israel og Saudi-Arabien har iscenesat deres egne svindelnumre imod Iran samtidig med at angribe Syrien og føre en etnisk udrensningskrig mod Yemen.

Så rædselsslagne er britiske geopolitikere over udsigten til et samarbejde omkring den Nye Silkevej mellem Kina, Rusland, Indien og Trumps USA, sammen med også Japan, Sydkorea og andre, at de med overlæg har promoveret krige imod det.

Lige nu kan truslen om generel krig i Mellemøsten kun vendes på basis af, at præsident Trump og præsident Putin mødes og samarbejder om det, som de begge ønsker. Disse to præsidenter kan stoppe denne nedstigning. Men faren kan i virkeligheden kun fjernes gennem en omfattende plan for økonomisk udvikling fra Afghanistan til Middelhavet og fra Kaukasus til Golfen, inkl. skabelse af afgørende ny infrastruktur og ved anvendelse af Kinas metoder til bekæmpelse af alvorlig fattigdom.

Dette vil være muligt gennem Bælte & Vej Initiativets nye paradigme, hvis de fire, store hovedmagter, vi tidligere nævnte, kan samarbejde om det, assisteret af de andre asiatiske nationer. Præcis et sådant niveau af – tilsyneladende umulige – gennembrud har vist sig mulige gennem fremskridtet mod fred og genopbygning på Koreahalvøen. Det er fremkommet ud fra viljen til at samarbejde mellem Trump, Kinas præsident Xi, Putin, Sydkoreas præsident Moon og Japans premierminister Abe. Denne mulighed, inkl. Indiens afgørende bidrag, må holdes frem som eksempel for Sydasien, Mellemøsten og Nordafrika.

For USA skal der mere til. Det britiske angreb på præsidentskabet er en krig imod samarbejde med Rusland og Kina; men det er ligeledes et angreb på lederskab som sådan. Det er et halvt århundrede siden, at USA havde et præsidentielt lederskab, der blot delvist trodsede britisk geopolitik; og dette lederskab blev myrdet. I løbet af dette halve århundrede har amerikanerne i stigende grad ladet Wall Street tage over fra præsidenter og styre kongresser; de har mistet fornemmelsen for produktiv beskæftigelse og er blevet kulturelle pessimister.

»Jeg synes om denne leder, eller den leder« eller, »Jeg synes ikke om alt det kaos og al den interne strid«, vil ikke løse noget som helst. Amerikanske borgere må selv blive ledere og selvstændigt tænkende mennesker, som de engang brystede sig af. At tage deres økonomi og regering tilbage fra Wall Street er det formål, for hvilket LaRouche-bevægelsen forsyner dem med værktøjet.

Foto: Borgere i Gaza demonstrerer ved en barriere mellem Gaza og Israel 11. maj, 2018. (IDF Spokesperson Unit)

Leder fra LaRouchePAC, 15. maj, 2018 – Dødstallet efter det voldsomme, israelske angreb 14. maj mod palæstinensiske demonstranter på Gazas grænse er nu oppe på 61 dræbte mennesker, med 2.700 sårede, heraf næsten halvdelen fra åben ild. Dette fandt sted samme dag som den ceremonielle åbning af den nye amerikanske ambassade, der blev flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem, en handling, man vidste, var en provokation, i betragtning af områdets historie.

Konfliktlinjerne blev oprindeligt trukket op i blod i Sydvestasien af britiske, geopolitiske interventioner for et århundrede siden, for at skabe vilkårlige grænser og fortsættende stridigheder. I dag fortsætter de denne praksis, i betragtning af den Londoncentrerede opposition mod drivkraften for global udvikling, der er knyttet til initiativet for den Nye Silkevej og potentialet for samarbejde mellem de »Fire Magter« – Kina, Rusland, Indien og USA, for at gøre en ende på imperiegeopolitik én gang for alle.

Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets præsident, opfordrede i dag til nødhandling i overensstemmelse med det Nye Paradigme for udenrigsrelationer, for fred og økonomisk udvikling. Hun understregede, at faren for en optrapning til generel krig er stor.

Under samtaler med medarbejdere sagde Zepp-LaRouche:

»Jeg vil blot sige, at denne situation i Mellemøsten er virkelig farlig. Jeg mener, vi absolut også må kræve, at der må komme en efterforskning af, hvad det var, der skete – for det, der synes at være sket, er, at der var disse demonstrationer. For det første, så var resultatet af at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem forudsigeligt, i betragtning af, at begge sider gør krav på Jerusalem, og det er nu desværre sket. Men, da der kom demonstrationer imod dette i Gaza, skød de israelske, væbnede styrker på folk og dræbte 60 og sårede over 2.000. Dette er en grusomhed.

Situationen er naturligvis superspændt og kunne fuldstændig eksplodere. Jeg mener, at dette er meget ulykkeligt. Dette er virkelig slemt, men fremgangsmåden må være den, at man får alle sider til at erkende, at dette kunne være lunten til en virkelig stor krig, hvis ikke den store krig. For, hvis dette fører til en optrapning mellem Israel, Hezbollah og Hamas, så kunne det hurtigt optrappe hele vejen.

Så dette er virkelig noget, der viser os, hvor tæt verden står ved afgrunden, eller Armageddon, for den sags skyld. Folk bør virkelig indse, at vi må have en ændring i den måde, hvorpå man fører politik, til et Nyt Paradigme, hvis verden skal reddes. Dette er virkelig en meget alvorlig situation, og vi bør gøre dette til en forstærket appel om, at vi må have en ændring af politikken, hvor de Fire Magter arbejder sammen om alle disse spørgsmål, for så ville denne form for destabiliseringer ikke kunne forekomme.«

13. maj, 2017 – Præsident Donald Trumps erklærede hensigt om at tvinge Iran ind i en »ny aftale, en bedre aftale – bedre for Iran«, løber direkte ind i Netanyahu-regeringens hensigt om at have en israelsk krig med Iran og involvere amerikanske styrker i den. Tæt samarbejde mellem Trump og den russiske præsident Vladimir Putin er sine qua non for at genoprette fred i Sydvestasien.

To artikler af israelere, og som forekommer i hhv. Ha’aretz og New Yorker, gør det klart, at, alt imens visse israelske ledere og medier er euforiske over angrebene 9. maj mod iranske styrker i Syrien, så er det større spørgsmål, som konfronterer israelerne, at dette kunne føre til en langvarig krig mod Hezbollah og kunne resultere i et helt andet udfald, end de selvsikre israelere forventer.

Hvad ingen siger, er, at det kunne være gnisten, der udløser en global atomkrig.

I Ha’aretz 12. maj anerkender Amos Harel det, som den israelske regering hidtil ikke har: At israelerne udførte bombningen den 9. april af T4-flybasen i Syrien, som resulterede i syv iraneres død, og som efterfulgtes af bombningen den 9. maj. Han siger ligeledes, at, foreløbig, »har Rusland ikke anstrengt sig for at assistere Iran«, hvilket, med præsident Trumps tilbagetrækning af Iran-atomaftalen, kan have opildnet israelerne.

Harel understreger, »det er værd at vente, før man holder medaljeceremonierne og sejrsfejringerne« og »det ville være bedre ikke at lade sig indfange af den nuværende selvsikre, arrogante spiral, der åbenlyst ses i reaktionerne fra visse fjernsynsstudier, i Knesset og på de sociale medier. Under ekstremt pres eller længere fremme kunne Teheran ikke desto mindre rulle sit tungere våben, Hezbollah, frem, i tilfælde af hvilket konflikten kunne antage en ganske anden rækkevidde«.

10. maj skriver den israelske forfatter Bernhard Avishai for New Yorker ligeledes, at dette kunne ende i en langstrakt konfrontation mellem Israel og Hezbollah, som kunne ende dårligt for Israel. Desuden er USA’s militære intimidering af Iran – en politik, som Avishai identificerer med USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton – »præcis det, Netanyahu regner med, i betragtning af muligheden af en eskalering i Syrien og Libanon, som han ikke ønsker, Israel skal konfrontere alene«.

Avishai understreger det, som Amos Yadlin, chef for Institut for Nationale Sikkerhedsstudier, sagde til han: »Situationen har et presserende behov for russiske og amerikanske ledere, der vil dæmme op for truslen om en større krig«.

Foto: Benjamin Netanyahu, der har været Israels premierminister siden marts 2009, taler i det israelske parlament, Knesset. Foto fra 2016. 

I betragtning af tilstanden i hele Mellemøsten, efter de destruktive krige i Irak, Syrien, Yemen, Afghanistan, er det selvfølgelig meget klart, at det eneste, der virkelig vil løse problemerne i dette område, ville være det, jeg har sagt så mange gange før: Der er brug for en forlængelse af den Nye Silkevej ind i hele dette område, fra Afghanistan til Middelhavet, fra Kaukasus til den Persiske Golf, og for at have en udviklingsplan for alle disse lande som en integreret plan. Dette ville kun kunne fungere, hvis Rusland, Kina, Indien, Iran, Egypten, USA og forhåbentlig europæiske lande, alle aftaler, at dette område må opbygges økonomisk. Den eneste måde, hvorpå man kan få fred i det område og virkelig blive terrorismen kvit, er, hvis man har et perspektiv for et håb om fremtiden.

Download (PDF, Unknown)

10. maj, 2018 – Kampe mellem Israel og Iran er blusset op, med Syrien, der er blevet krigsskuepladsen. Sent om natten den 9. maj anklagede Israel den iranske Revolutionsgardes Quds-styrke for at affyre 20 raketter mod de israelskbesatte Golan-højder. Talsmand for de Israelske Forsvarsstyrker (IDF), brigadegeneral Ronen Manelis, sagde, ingen af dem ramte israelsk territorium; fire raketter blev opfanget af Iron Dome-systemet, og resten landede på syrisk jord. Israel siger som respons, at det angreb 50 lokaliteter i Syrien, som det hævder, er baser for iranerne, og som Manelis definerede som »en af det Israelske Luftvåbens største operationer i det forgangne årti«.

Det Russiske Forsvarsministerium sagde, at Israel udsendte 28 fly, der affyrede mindst 60 missiler, af hvilke halvdelen blev opfanget; Den Syriske Arabiske Hær rapporterer tre mennesker dræbt. Ruslands viceudenrigsminister Mikhail Bogdanov sagde, hans land var bekymret over voksende militære spændinger mellem Israel og Iran over Syrien. »Dette er alt sammen meget alarmerende, det vækker bekymring. Der bør arbejdes på at deeskalere spændinger«, citerede TASS Bogdanov for at sige.

Manelis sagde, israelske styrker angreb køretøjet, der lancerede raketterne, såvel som også fem batterier fra det syriske antiluftskytssystem. Han sagde også, at IDF advarede den syriske hær om ikke at intervenere og informerede russerne forud for angrebet, gennem dekonfliktions-aftalen mellem Rusland og Israel.

Det Syriske Arabiske Nyhedsagentur, SANA, bekræftede, at Israel lancerede »titals« raketter, af hvilke nogle ramte deres mål og ødelagde en af deres radarstationer.

Pressesekretær for Det Hvide Hus, Sarah Sanders, sagde i et interview til Fox News, at den opblussede situation med Israel i Golan »blot er en yderligere demonstration af, at man ikke kan stole på det iranske regime og endnu en god påmindelse om, at præsidenten traf den rette beslutning om at træde ud af Iran-aftalen«.

Angrebene fandt sted få timer efter den israelske premierminister Benjamin Netanyahus tilbagevenden fra Moskva, hvor han diskuterede sine bekymringer over Syrien/Iran med den russiske præsident Vladimir Putin.

Israels forsvarsminister Avigdor Lieberman sagde om angrebet: »De [Iran] må huske på talemåden, hvis det regner på os, stormer det på dem. Jeg håber, vi har afsluttet denne episode, og at alle forstod.« Lieberman sagde, at Israel ikke ønsker en eskalering, men »ikke vil lade nogen angribe os eller bygge infrastruktur til at angribe os i fremtiden«.

Fra Frankrig blev en erklæring udstedt i præsident Macrons navn, der sagde, at »Han opfordrer til deeskalering« og at Macron ville diskutere sagen med den tyske kansler Angela Merkel, når han mødes med hende i Aachen senere på dagen.

Foto: Israel har lanceret massive missilangreb mod iranske militære mål i Syrien.

Leder fra LaRouchePAC, 7. maj. 2018 – Det af britisk efterretning anstiftede forsøg på at »kuppe« præsident Donald Trump gennem afsættelse eller lyssky retsforfølgelse, udkæmpes nu med mere og mere kraft. Lyndon LaRouches bevægelse har bidraget bravt til denne kamp gennem sit »Mueller-dossier«.

De britiske geopolitikeres fremstød for at tvinge Trump ud af præsidentskabet er nu blevet en total krigskonfrontation med Rusland og Kina, som bruger iscenesatte begivenheder til at forsøge at tvinge Trump ind i krige, hvis de ikke kan tvinge ham ud. De »udbryder-allierede« Israel og Saudi-Arabien bedriver krigsmageri imod Iran, Syrien og Libanon og begår folkemord imod Yemen; men de virkelige mål er Rusland og Kina.

Husk, at formålet for kampen mod det britiske anti-Trump-kup var et nyt paradigme for internationalt samarbejde mellem store nationer, for fred og en genopretning af den økonomiske proces efter det ødelæggende London/Wall Street-krak i 2007-08 og Bush- og Obama-administrationernes konstante krige. Trumps planer for et sådant samarbejde og en sådan genopbygning, og imod sådanne krige, var grunden til, at amerikanerne kæmpede for at bevare ham i embedet. Det var grunden til, at de britiske geopolitikere og eliterne fra »Gamle Europa« erklærede ham krig.

For faktisk at besejre det britiske kup mod præsidenten kræver det, at vi besejrer den britiske krigskonfrontation mod Rusland og opnår dette nye paradigme. Og amerikanere kan ikke søge fred og økonomisk genoplivning samtidig med, at de tolererer forsøget på at tvinge præsident Trump ud – for i stedet at bringe en krigspræsident ind, som vi ikke behøver nævne her, og en Kongres, der forsøger at vedtage sanktioner, der fører til krig.

I det årti, der er gået, siden dette forfærdelige, globale krak og økonomiske kollaps i 2008, har Kina båret faklen for økonomisk vækst og for kredit til ny og mere produktiv vækst, næsten alene. I Bælte & Vej Initiativet, der har eksisteret siden 2013, og som Rusland har tilsluttet sig, og med voksende støtte fra Japan og samarbejde fra Indien, ligger det nye paradigme, som menneskeheden behøver.

Det boomer: Handel mellem Kina og de 71 nationer, der nu på signifikant vis deltager i Bælte & Vej, røg op på $1,45 billion i 2017 med en stigning på mere end 10 % om året. Det er mere end handlen mellem USA og Kina og handlen mellem Vesteuropa og Kina lagt sammen, og med en næsten ligelig balance mellem eksport og import til og fra Kina. Disse lande bygger i fællesskab nye, højteknologisk infrastruktur, der øger deres befolkningers produktivitet.

I modsætning hertil klagede tyske industriselskaber i denne uge bittert til deres regering over, at de seneste, anti-russiske sanktioner gav dem store tab og sagde, »Behovet for en politisk strategi for deeskalering er åbenlyst klart. Der er politikere nok, der forårsager konflikter eller vælger en konfronterende fremgangsmåde. Vi har brug for folk, der bygger broer, folk, der har modet til at indsætte deres politiske kapital til fordel for gensidig forståelse.« En sjælden indsigt for Tyskland.

Ved ikke at vedtage et nyt paradigme, står USA over for endnu et finanskrak; og det spilder den stærke relation, præsident Trump har med Kinas præsident Xi Jinping og tydeligvis ønsker at have med Ruslands præsident Putin.

Produktivitet er det, den amerikanske, såkaldte »genrejsning« mangler; produktivitet og kreativitet i betydningen af Lyndon LaRouches »Fjerde Lov«, som kræver et »forceret program for fusionskraft og rumforskning«. LaRouchePAC’s brochure, Amerikas fremtid på den Nye Silkevej[1], er nu ude i en tredje, massecirkuleret udgave til dette formål.

[1] Se også LaRouchePAC Monday Update: A Strategy for Victory: LaRouchePAC’s 2018 Campaign to Win the Future, https://www.youtube.com/watch?v=3geTipW7Wkw

Foto: Præsident Donald J. Trump går om bord på Marine One på Joint Base Andrews. 5. maj, 2018.  (Official White House Photo by Andrea Hanks)

Blot 73 år efter Anden Verdenskrig, hvor folk responderede til denne forfærdelige katastrofe med det højtidelige løfte, »Aldrig mere«, står vi atter en gang på randen af en mulig varm krig.

Med den ene provokation efter den anden, der er mere gennemskueligt falsk end den foregående, fortsætter City of Londons imperie-oligarkers krigsparti og deres Wall Street-neokonservative/neoliberale partnere deres bestræbelser for at sabotere muligheden for det Nyt Paradigme, som vokser frem i Eurasien til, i åndeløst tempo, at blive en verdensomspændende bevægelse. Til trods for, at det nu er afsløret, at alle svindelnumrene under falsk flag, med Russiagate, Skripal-forgiftningen og de kemiske våben i Douma, har deres oprindelse i britiske efterretningskredses syge hjerner, så er de atter i gang, denne gang med Netanyahu, der hævder, han har »bevis« for, at Iran aldrig afsluttede sit atomprogram, i et forsøg på at få USA til at gå i fælden med endnu en katastrofal krig i Mellemøsten og en mulig atomar konfrontation med Rusland. Mange i Vestens regeringer er nu atter trådt ud på denne glatte glidebane, som Nürnbergprocessen advarede om, gennem at overtræde folkeretten og de principper, der er fastlagt i De forenede Nationers charter.

Men deres magt svinder i takt med, at de i stigende grad er blevet tvunget til at agere i deres eget navn, og således afslører sig selv. Deres evne til at bevare kontrollen har også været for nedadgående, pga. udfordringen fra den Nye Silkevej og det Nye Paradigme, som den repræsenterer. I løbet af de seneste uger har diplomatiske og økonomiske begivenheder og topmøder i høj grad fremmet dette Nye Paradigme. Det strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina og integrationen af Bælte & Vej Initiativet og den Eurasiske Økonomiske Union har skabt håb for især udviklingslandene, der ser en chance for, for første gang, at overvinde fattigdom og underudvikling.

Den bedste måde at mindes tabene, lidelserne og heroismen hos de personer, der mistede livet i den Store Patriotiske Krig, er ved at skabe en ny æra for menneskeheden, der sætter konceptet om én menneskehed i første række og på denne måde skaber en ny, international orden, der for altid overvinder geopolitik. Imperialisme må besejres som et levn af et dyrisk menneskebillede og erstattes med det ædle billede af mennesket som den eneste, hidtil kendte, skabende art i universet.

Lad os fejre menneskehedens fremtidige ånd, der så smukt er udtrykt i Ode til Glæden af Friedrich Schiller og Ludwig van Beethovens 9. symfoni:

»Alle mennesker forsones … Favnet være millioner! Glædens kys til hver især! Brødre – over stjerners hær må der bo en mild forsoner.«

Leder fra LaRouchePAC, 6. maj, 2018 – Den fremvoksende løsning på den længe betændte Koreakrise frembyder en positiv model: uanset, hvor umedgørlig, en situation synes at være; hvis verdens store magter kan arbejde sammen, kan ethvert problem overvindes. Donald Trump, Xi Xinping og Vladimir Putin arbejdede sammen hen mod et fælles mål, der giver alle sider, inklusive Kim Jong-un, mulighed for at have tillid til processen som helhed. Med den Nye Silkevejs udviklingsproces, der ligger bag den politiske dialog, kan win-win-resultatet klart ses af alle partier.

Hvorfor kan denne proces ikke anvendes på de andre krisepunkter? Det britiske Imperium har altid været beroende på sådanne regionale kriser, som i de fleste tilfælde oprindeligt blev skabt af briterne selv, for at tvinge de globale magter til at stille op på modsatte sider – arabere versus jøder; sunni versus shia; Øst versus Vest. Hvis USA ophørte med at spille håndhæver for disse britiskkontrollerede konflikter og i stedet gik sammen med Kina og Rusland i den Nye Silkevejsånd, kunne alle disse konflikter relativt hurtigt blive løst, som i Korea.

Trump har insisteret på, at USA må ophøre med sin rolle som »verdens politibetjent« på vegne af Imperiet – og alligevel skriger krigspartiet i USA nu på krig mod Iran, krig mod Rusland over Ukraine og på en permanent kolonialistisk besættelse og opsplitning af Syrien. USA’s flåde har netop gendannet den Anden Flåde til at afpatruljere Nordatlanten – flåden var blevet de-aktiveret i 2011 – baseret på det vanvittige forslag, at Rusland og Kina pludselig er blevet »stormagtstrusler« mod USA, som den nye Nationale Forsvarsstrategi erklærer. Det samme krigsparti giver også troværdighed til de svindelagtige påstande, som Bibi Netanyahu har præsenteret, nemlig, at Iran »stadig« fremstiller atomvåben, på trods af IAEA’s offentlige tilbagevisning af denne løgn.

Alt imens Kinas Bælte & Vej danner grundlaget for det store potentiale for et nyt paradigme for menneskeheden, baseret på udvikling og fælles fremskridt, så er det vestlige banksystems risikable system det, der danner grundlaget for briternes og deres aktiver i USA’s fremstød for krig. Økonom og historiker Nomi Prins skrev i sidste uge: »I dag står vi meget tæt – hvor tæt, ved vi endnu ikke – ved randen af en farlig, finansiel afgrund. De risici, som de største af de private banker udgør, eksisterer stadig, men nu er de endnu større, end de var i 2007-08 [henved 40 % større, -red.], og opererer nu i en arena af endnu mere gæld.« Uden en gennemførelse af det totale LaRouche-program – med en genoprettelse af et videnskabsdrevet program for fusionskraft og udforskning af rummet, skabelse af statslig bankpraksis for at skabe statslig kredit til realøkonomien, samt en Glass/Steagall-reform af det bankerotte finanssystem – er der ingen mulighed for, at denne boble ikke snart brister. Imperiets finansherrer ville foretrække krig – ikke blot en lokal krig, men en krig med Rusland og Kina, hvis samarbejde i Bælte & Vej truer deres plyndringsrettigheder i udviklingslandene.

Den største fare for Imperiet er, at Trump vil leve op til sin plan om at etablere venskabelige relationer med både Rusland og Kina og således bryde denne imperieopsplitning. Russiagate-kupforsøget mod Trump er britisk efterretnings respons til denne fare. I den forgangne uge tildelte den amerikanske føderale dommer T.S. Elliott III dette kupforsøg et slag og sagde til Muellers heksejagt-team, at de langt havde overskredet deres mandat og havde anklaget Trump-medarbejdere, der overhovedet intet som helst havde at gøre med nogen som helst forbindelse til Rusland, udelukkende for at tvinge dem til at »synge« eller »komponere« information, der »ville reflektere tilbage til hr. Trump og føre til hans retsforfølgelse eller afsættelse, eller hvad som helst«.

Retssystemet i USA er blevet undergravet, med begyndelse i George Bush’ Patriot Act, NSA’s masseudspionering af befolkningen og efterretningssamfundets korruption under både Bush og Obama. Dette korrupte system er nu selv på anklagebænken.

Spørgsmålet om krig eller fred vil ikke blive afgjort på baggrund af nogen af disse krisesituationer, men derimod af, om det amerikanske folk i sig finder viljen til at adressere dem alle på én gang, for at skabe det Nye Paradigme, med LaRouches Fire Love og USA’s deltagelse i den Nye Silkevej, på globalt plan. Den reviderede LaRouchePAC-brochure om denne nødvendighed, LaRouche’s Four Laws – America’s Future on the New Silk Road (LaRouches Fire Love – Amerikas Fremtid på den Nye Silkevej), er nu udgivet og tilgængelig for distribution. Gå til den som død og helvede.

Foto: Præsident Moon Jae-in og formand for Kommissionen for Statsanliggender Kim Jong-un inspicerer æresgarden under den officielle velkomstceremoni foran Fredshuset, Panmunjeom. 27. april, 2018. (Inter-Korean Summit Press Corps)

Lyndon LaRouche: Opgaven, som jeg har defineret den, er: Hvis Rusland og USA, og Kina og Indien, som en gruppe af lande aftaler at initiere og gennemtvinge en reorganisering af det globale finans- og kreditsystem, under disse betingelser med langfristede aftaler af samme type, som Franklin Roosevelt havde ytret før sin død i 1944, indgået mellem hovednationer, kunne Roosevelts plan være blevet realiseret alle disse år senere, og vi kan gøre det i dag. Det er vores chance. Enten gør vi dette, eller også går vi under. Jeg kan forsikre jer for, at, hvis I tror, der findes nogen mulighed for, at det nuværende system kunne fortsætte ind i det forestående år, som et system, man kan arbejde med, og at der ikke vil være en fortsat generel krise, der forværres, på nuværende tidspunkt, vil der ikke komme nogen økonomisk genrejsning i nogen del af planeten, under de nuværende betingelser.

Download (PDF, Unknown)

Download (PDF, Unknown)

Tom Gillesberg: »God aften og velkommen til disse dramatiske tider, hvor vi faktisk står med muligheden – og når jeg siger ’vi’, så mener jeg menneskeheden, størstedelen af menneskeheden – med muligheden for at befri menneskeheden fra den største svøbe og trussel, som har eksisteret mod menneskeheden i lang tid, og det er geopolitik; det er Det britiske Imperium; det er, at man har kunnet sidde med centrum i finanscentrene i London og vedhænget, der befinder sig på Wall Street, og rundt omkring i verden har man haft denne her kræftsvulst med en masse metastaser rundt omkring, som simpelt hen har kunnet få lov til at tage kontrollen over, hvad der foregik her på kloden og i den senere tid har bragt menneskeheden meget tæt på en konfrontation mellem atommagter, som, hvis den bliver realiseret, sandsynligvis betyder menneskehedens endeligt.

Chancen for, at vi kommer ud af det her; chancen for, at Det britiske Imperium bliver lagt i graven, er større end nogensinde før; men den krig er ikke vundet endnu. Det er det, man ligesom skal forstå, når vi ser disse vedvarende kampagner i medierne … baseret på løgne. Først så vi Russiagate: Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, har manipuleret tingene. Og igen, der har været så mange historier om det, og kigger man på substansen, kigger man på beviserne, så er de eneste beviser, vi har for noget, nemlig disse såkaldte ting, som kom fra DNC, den Demokratiske Nationalkomites server, som blev præsenteret på WikiLeaks, så var det ikke et hack, det var et læk; det var nogen i DNC, der havde adgang til DNC’s server, som lækkede det til WikiLeaks. På trods af det, så har vi hørt historien til uendelighed om, at Rusland har grebet ind i det amerikanske valg, og det brugte man jo så som basis for at sige, ved hvert eneste valg, vi har haft siden, ’Rusland forsøger at gribe ind i valget’, på trods af, at vi NUL beviser har set på noget tidspunkt, for disse påstande …«

https://soundcloud.com/si_dk/nord-og-sydkorea-kina-og-indien-finder-sammen-om-fred-og-udvikling-i-stedet-for-krig

Leder fra LaRouchePAC, 2. maj, 2018 – Det britiske Imperium og dets allierede kræfter har lanceret en række koordinerede angreb på globalt plan, som er udtænkt at skulle sikre, at ingen holdbar koalition for udvikling og fred skabes omkring planetens fire, ledende magter – Rusland, Kina, Indien og USA. Disse angreb inkluderer eskalerende provokationer, der har til formål at udløse surrogatkrig i Mellemøsten (Iran og Syrien); i Ukraine; og på Koreahalvøen – og som alle igen har til formål sluttelig at eskalere til en global krig, med USA imod Rusland og Kina.

Samtidig, og med en omhyggeligt koreograferet timing, har samme britiske kræfter optrappet deres heksejagt mod præsident Donald Trump og tyer til at fiske efter potentiel skadelig information – en aktivitet, der er lige så ekstrem, som den er farlig. Den seneste af disse er den lækkede trussel, at den særlige anklager Robert Mueller måske vil indstævne præsident Trump til at besvare Muellers ligeledes lækkede 40 spørgsmål, ifald præsidenten nægter at besvare dem »frivilligt«.

Præsident Trump svarede selv skarpt i et tweet her til morgen: »Der er ikke tale om nogen forhindring af rettens gang (det er et set-up & en fælde). Det, der er tale om, er pågående forhandlinger med Nordkorea om atomkrig …«

For nu at sætte sagen på spidsen: Det britiske fremstød for krig, og det britiske fremstød for at afsætte USA’s præsident, er parallelle operationer, der har et enkeltstående formål. Der kan ikke være noget heldigt forsvar af præsidentskabet imod Muellers beskidte operationer uden samtidig at stoppe fremstødet for at bruge Iran, Syrien, Korea og Ukraine til at udløse krig mod Rusland og Kina. Og modsat; det britiske fremstød for krig og for at kuldkaste hele det westfalske system ved at rive gyldig, international lov, folkeretten, i stumper og stykker med militærangreb og krige, kan ikke stoppes uden at besejre Mueller-FBI-kuppet imod præsident Trump.

Både Demokrater, Republikanere og Uafhængige – såvel som også folk i andre nationer – må vågne op til denne kendsgerning, før det er for sent. I kan ikke vælge, hvilken del af denne forenede, britiske operation, I ønsker at gå imod, og hvilken del, I ønsker at støtte, baseret på de ideologiske fordomme, I inderligt holder fast ved.

Tiden er inde til moral, anført af videnskab, sådan, som det eksemplificeres af Lyndon LaRouches forslag om en Firemagtsaftale.

LaRouches første, betydningsfulde præsentation af denne idé til en politik, kom på et Forum for strategiske og sikkerhedsmæssige studier i New Delhi, Indien, 3. dec., 2008. Dernæst udvidede LaRouche denne strategi i en tale den 10. okt., 2009, han holdt på det Globale offentlige Forum for Dialog mellem Civilisationers syvende årlige forsamling. LaRouche opsummerede denne tale fra Rhodos under et privat frokostmøde for diplomater i Washington, 4. nov., 2009.

Bemærkningerne ved dette frokostmøde, som vi her bringer uddrag af, blev fremsat næsten fire år før den kinesiske præsident annoncerede sin Nye Silkevejspolitik, som i dag kendes som Bælte & Vej Initiativet.

»Det var min opgave [på Rhodos] klart at præsentere, hvad en Firemagtsaftale mellem USA, Rusland, Kina og Indien, samt andre lande, der bringes ind i samme aftale, ville betyde for planeten. Det ville betyde, at vi kunne få en konvention, en aftale, om skabelse af et nyt system, der skrotter det nuværende, monetære system, som kan skrottes, fordi det allerede er bankerot …

»Rusland og Kina stod på randen af en aftale, i denne periode, i hvilken Kina har for en billion dollar i amerikanske statsobligationer, som USA skylder Kina … Det, der grundlæggende set skete i forhandlingerne mellem Rusland og Kina, var et arrangement om at anvende den legitime gæld, som skyldes til Kina mod en forpligtelse fra USA’s side, og til at bruge dette; monetisere det, ved at investere det i noget, der er produktivt, som ville være gavnligt for Asien. Og Rusland og Kina aftalte et storskala-projekt for transport og relaterede systemer.

Planen var, ikke at stoppe dér: Planen er at udvide denne form for aftale til Sydøstasien generelt, og til at inkludere Indien. Nogle af os har en plan for at bringe USA ind i samme arrangement. For, den kombinerede magt af USA, Rusland, Kina, Indien og nationer, som ønsker at være tilknyttet dem i denne form for venture, er den største, økonomiske magt på planeten. Hvis denne planetære magt beslutter at gøre det, der må gøres, kan vi reorganisere og genopbygge verden og hurtigt skifte over fra en nedadgående udvikling og til en opadgående udvikling. Det er den valgmulighed, vi har.

Omdrejningspunktet er: USA, Rusland, Kina og Indien. Uden en aftale mellem disse fire nationer vil en sådan økonomisk genrejsning af verden ikke være mulig. Med disse fire nationer, samt andre nationer – såsom, umiddelbart, Sydøstasien, Korea, Japan og så fremdeles – andre nationer kommer med ind, og nu taler vi om muligheden for et generelt program, om skabelse af et nyt fastkurssystem, som et kreditsystem, ikke et monetært system, men derimod et kreditsystem baseret på fastkursaftaler, til langfristet samarbejde om infrastrukturinvesteringer, som vil være drivkraft for udviklingen af produktive investeringer.

Med infrastruktur mener vi først og fremmest storskala-transport: moderne jernbaner, og overlegne jernbanesystemer [maglev], til transport over land. Formålet er at kunne rejse over land igennem Eurasien, gennem Beringstrædet og ind i landene på det amerikanske kontinent; og gennem Mellemøsten og ind i hele Afrika. Vi kan således skabe forbindelser med denne form for massetransit, som er mere effektive end transport over vand, og som vil udgøre en drivkraft for udvikling i alle de områder, igennem hvilke et sådant jernbanesystem og relaterede systemer rejser.«

Leder fra LaRouchePAC, 1. maj, 2018 – Lad os tage et overblik: Alle bestræbelser fra briternes side på at bringe USA’s regering under præsident Donald Trump til fald er mislykkedes. MI6-agent Christopher Steeles uvederhæftige dossier er nu afsløret som det eneste grundlag for Obamas korrupte efterretningsteams lancering af Trumpgate, og gerningsmændene står nu selv over for retsforfølgelse for kriminelle handlinger; Skripal-affæren er forsvundet fra medierne, med forbindelserne til selv samme Christopher Steele, der er kommet frem i lyset; svindelen med de kemiske våben i Syrien, som blev brygget sammen af de britiskstyrede Hvide Hjelme, er nu blevet internationalt afsløret som en nazi-lignende, iscenesat hændelse, med det formål at retfærdiggøre et militært angreb. Dette angreb, hvor Trump blev narret til at tilslutte sig briterne og franskmændene, har de facto erklæret den internationale lov, folkeretten, som blev etableret efter Anden Verdenskrig gennem FN for at forhindre endnu en krig, for død.

Imperiet vil ikke tavst forsvinde i natten. Bibi Netanyahus narrestreger – hvor han hævder at have bevis for, at Iran stadig udvikler atomvåben – bliver latterliggjort af selv tidligere israelske efterretningsfolk som ’nyheder’ i ny indpakning, som allerede er kendt af IAEA, og som intet beviser. Men briterne har altid brugt den israelske højrefløj, og den saudiske kongefamilie, til at fremprovokere splittelse og, når dette var nødvendigt, anstifte krige. Med Trump, der har samarbejdet med Putin omkring overvindelse af ISIS i Syrien, og som sværger, at USA skal trækkes ud af Syrien i det hele taget og »holde op med at være verdens politibetjent«, trækker briterne nu i alle tilgængelige tråde for at trække USA ind i flere krige.

Den samme situation eksisterer i Ukraine. I dag lancerede Porosjenko sin operation »Fælles Styrker«, hvor han konsoliderer Nationalgarden, det Nationale Politi og de indbyrdes forskellige, nynazistiske militser under én centralkommando, der er helliget en militær løsning i Donbas.

En ny krig i Syrien eller Ukraine kunne hurtigt eksplodere til krig med Rusland, og en ny verdenskrig, denne gang med atomvåben.

Og dog, når USA arbejder sammen med Kina og Rusland, kan der ske mirakler, som det blev demonstreret i Korea. Den »permanente krise« i Korea, lige såvel som den »permanente krise« i Mellemøsten – både den arabisk-israelske konflikt og konflikten mellem sunni og shia – er med fuldt overlæg blevet opretholdt af briterne og deres aktiver, som ’kamphane-arenaer’ for krig mellem Øst og Vest for at holde stormagterne splittet, til fordel for Det britiske Imperium, der kontrollerer finanssystemet, centreret omkring City of London og Wall Street.

Men den Nye Silkevej er en trussel imod denne »del-og-hersk«-mentalitet. Win-win-politikken i Kinas Bælte & Vej Initiativ, som transformerer den »Tredje Verden« til moderne, agro-industrielle nationalstater gennem moderne infrastrukturudvikling, har demonstreret, at konflikter, baseret på etnicitet, religion, omstridte territorier og lignende, kan overvindes, baseret på fremme af alle nationers og alle folkeslags fælles interesser.

USA’s rolle i denne globale krise er afgørende. Med den indiske premierminister Narendra Modis historiske topmøde med Xi Jinping i sidste uge, arbejder de tre store kulturer Rusland, Kina og Indien nu sammen om skabelsen af en Nyt Paradigme for menneskeheden. Lyndon LaRouche har længe insisteret på, at »Firemagtskombinationen« Rusland, Kina, Indien og USA er nødvendig for at gøre en ende på Imperieverdenen, én gang for alle.

Præsident Trump har gentagne gange understreget, at venskab med Rusland og Kina »er en god ting, ikke en dårlig ting«, hvilket er hovedårsagen til, at britisk efterretning i det hele taget lancerede Russiagate-kupforsøget. Hvis Trump skal overleve, må det amerikanske folk identificere briternes rolle, befri Trump for det britiske kupforsøg og støtte op om hans bedste impulser for fuldt og helt at gå sammen med Amerikas naturlige allierede i Rusland og Kina, gennem fuld deltagelse i den Nye Silkevej.

LaRouchePAC-aktivister i hele USA rapporterer den stærke respons til dette krav om at gøre en ende på Imperiet, gå med i BVI og afslutte det Wall Street-kontrollerede »topartisystem«-s inddæmning af det amerikanske folk. Her har Trump vist vejen ved at angribe Republikanere og Demokrater lige energisk, når de bringer nødvendigheden af at konfrontere Rusland og Kina til torvs. Det Nye Paradigme er ikke alene inden for rækkevidde, men er også absolut nødvendigt, hvis briternes krigsplaner skal besejres.

Foto: Præsident Trump og førstedame ved en statsmiddag med Frankrigs præsident Macron og frue, 24. april, 2018. (Official White House Photo by D. Myles Cullen)

Tirsdag, 1. maj, 2018 – I en udtalelse fra det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) responderede agenturets talsmand afmålt i dag på Bibi Netanyahus vaudeville-optræden « i går med »et halvt ton dokumenter, at IAEA’s bestyrelse grundigt havde undersøgt alt dette før og var kommet til en endelig afgørelse i december, 2015, om at lukke efterforskningen af Irans atomprogram, baseret på IAEA-generaldirektør Yukiya Amanos slutvurdering, der lød, at »agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009«.

IAEA gennemgik slutrapportens resultater. »Agenturet vurderede, at, før afslutningen af 2003, var en organisationsstruktur på plads i Iran, som var egnet til koordineringen af en række aktiviteter med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed.«

Så meget for Netanyahus »nye information«.

IAEA’s erklæring fortsatte:

»Selv om der fandt visse aktiviteter sted efter 2003, så var de ikke en del af en koordineret indsats. Agenturets overordnede vurdering var, at en række aktiviteter i forbindelse med udviklingen af en eksplosiv atomenhed blev udført i Iran før afslutningen af 2003 som en koordineret indsats, og visse aktiviteter fandt sted efter 2003. Agenturet vurderede ligeledes, at disse aktiviteter ikke gik længere end til foreløbige og videnskabelige undersøgelser og tilegnelsen af visse relevante, tekniske kompetencer og kapaciteter. Samme rapport erklærede, at Agenturet ikke havde nogen troværdige indikationer på aktiviteter i Iran med hensyn til udviklingen af en eksplosiv atomenhed efter 2009.«

Bestyrelsen traf sin beslutning på dette grundlag.

IAEA vil ikke yderligere kommentere Netanyahus historie, fastslog agenturet. »I overensstemmelse med IAEA-standardpraksis, evaluerer IAEA al sikkerhedsrelevant information, som er tilgængelig. Det er imidlertid ikke IAEA’s praksis, offentligt at diskutere spørgsmål i forbindelse med nogen sådan information.«